ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 275
Offentligt

FORBRUGEROMBUDSMANDENS

ÅRSBERETNING

2023

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

Forbrugerombudsmandens

årsberetning 2023

August 2024

Oplag 75 stk.

Tryk: Stibo Complete

ISBN: 978-87-7029-831-5

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 1 – Tilsyn med overholdelse af god skik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sager om reklamer ”Nej tak”

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn med virksomheders urimelige aftaler og aftalevilkår, der strider mod

hæderlig forretningsskik efter aftaleloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 3 – Tilsyn med overholdelse af betalingsloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Retten til at betale med kontanter (§ 81)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uautoriserede betalingstransaktioner (§ 82)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kontooplysningstjenesters adgang til betalingskonti (§ 87)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Retten til at indløse elektroniske gavekort (§ 96)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 2 – Tilsyn med overholdelse af markedsføringsloven i øvrigt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod vildledende markedsføring (§§ 5-8)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skjulte abonnementer og vildledende markedsføring af abonnementer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende markedsføring af besparelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende helbreds- og sundhedsudsagn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vildledende markedsføring med udsagn om produkters påvirkning af klimaet

eller miljøet

Forhåndsbeskeder og udtalelser om miljømarkedsføring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod skjult reklame på de sociale medier, i magasiner mv. (§ 6, stk. 4)

. . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod spam (§ 10)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forhåndsbesked om spamforbud

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod at omtale, henvise til og vise billeder af alkohol og andre uegnede

produkter i markedsføring rettet mod børn og unge (§ 11)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pligt til at oplyse låneomkostninger på en fremtrædende måde i reklamer for lån

(§§ 18-19)

Kapitel 4 – Tilsyn med overholdelse af anden lovgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbrugeraftaleloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uanmodet telefonisk henvendelse (§ 4)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Oplysningsforpligtelser (§§ 8 og 12)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fortrydelsesret (§§ 18 og 19)

Opsigelse af løbende aftaler (§ 28 a)

Lov om juridisk rådgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forbud mod reklamer for tobak og e-cigaretter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Renteloven

Inkassoloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 5 – Det internationale arbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

EU-samarbejdet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ICPEN

Nordisk samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Global Anti-Fraud Enforcement Network

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 6 – Aktindsigtsanmodninger og høringer om lovforslag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behandling af anmodninger om aktindsigt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Høringer om lovforslag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 7 – Forbrugerombudsmandens organisation og økonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

102

S ID E 3

Kapitel 8 – Statistik

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

106

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

FORORD

Som nylig tiltrådt forbrugerombudsmand ser jeg ind i en tid, hvor forbrugerbeskyttelsen både er

udfordret og understøttet af hurtige teknologiske fremskridt, øget fokus på bæredygtighed og en

stadig mere kompleks finansiel verden.

Det afspejler sig naturligvis i de indsatsområder, vi har valgt for det kommende år: Den grønne

dagsorden, digital forbrugerbeskyttelse, finansielle beslutninger, og ikke at forglemme vores

løbende tilsyn med markedets aktører.

På det grønne område vil vi fortsætte linjen med et skærpet tilsyn, støttet af Folketingets meget

klare signal om vigtigheden heraf og den ekstra bevilling til dette område, vi har på finansloven for

perioden 2022-2025. Virksomhedernes voksende interesse for at markedsføre deres produkter

som miljøvenlige eller bæredygtige nødvendiggør, at Forbrugerombudsmanden har fokus på, at

sådanne påstande er korrekte, dokumenterede og ikke vildleder forbrugerne.

Vi har allerede taget vigtige skridt i den retning ved at politianmelde flere virksomheder for

vildledende udsagn om bæredygtighed, miljø og klima, samt indskærpet reglerne over for en

lang række andre virksomheder. Hertil kommer en større informations- og vejledningsindsats.

Vi har holdt oplæg i hele landet om regler og praksis på bl.a. det grønne område, og vi har sendt

en revideret udgave af vores kvikguide om miljøudsagn i høring og forventer, at en opdateret

udgave kan offentliggøres i sommeren 2024.

Det er mit indtryk, at langt de fleste danske virksomheder i dag ved, at der skal dokumentation

til, hvis noget skal markedsføres som for eksempel miljøvenligt.

Beskyttelsen af børn og unge er en anden hovedhjørnesten i vores arbejde. Den digitale tidsalder

byder på mange fordele, men bestemt også nye risici. Børn og unge er sårbare, udsatte forbrugere.

De kræver en særlig beskyttelse mod vildledende markedsføring, som kan udnytte deres mang-

lende erfaring eller manglende kritiske sans.

Her spiller influenter en væsentlig rolle, så det er særlig vigtigt, at de overholder markedsførings-

lovens forbud mod skjult reklame. Vi har holdt dialogmøder og informeret en hel del herom – og

vi har inviteret til flere informationsmøder rundt omkring i landet. Som influent skal man have

SIDE 4

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | FOR OR D

fulgt meget lidt med, hvis ikke man ved, at et opslag på sociale medier skal markeres klart og

tydeligt som reklame, hvis det har en kommerciel hensigt. Vi vil derfor gribe ind over for dem,

der måtte overtræde forbuddet mod skjult reklame.

Retssager om uønskede og skjulte abonnementer har også domineret vores arbejde i det

forløbne år. En milepæl var Højesterets afgørelse fra december 2023, som gav Forbruger-

ombudsmanden medhold i, at tre netbutikker skulle tilbagebetale uretmæssigt opkrævede

abonnementsbetalinger til forbrugerne, med mindre forbrugernes krav var forældede. Sagen

er blot en blandt flere, hvor Forbrugerombudsmanden har politianmeldt netbutikker for vild-

ledende markedsføring omkring abonnementer.

I det hele taget fylder abonnementer en hel del i vores arbejde, og vi forventer, at problem-

stillingen kommer til at fylde endnu mere i de kommende år. Den teknologiske udvikling har

medført en bevægelse fra enkeltstående varekøb i retning af abonnementer, og denne udvikling

medfører, at forbrugerne indgår i flere løbende kontraktforhold. Vi modtager således mange

klager, hvor vi ser mulige aftaleretlige problemstillinger, selvom der måske er klaget over noget

helt andet. Samtidig sker der en hel del i EU-domstolens retspraksis vedrørende urimelige

kontraktvilkår, og med implementeringen af direktivpakken New Deal for Consumers i dansk

lovgivning i 2021 fulgte regler, der netop skal sikre en mere effektiv håndhævelse af blandt

andet urimelige aftalevilkår.

Aftaleretten spiller også en væsentlig rolle, når forbrugerne køber finansielle produkter. Ofte

er der tale om komplekse beslutninger, som kan være afgørende for den enkelte forbrugers

økonomiske situation både på kort og lang sigt. Det giver Forbrugerombudsmanden et særligt

ansvar for at sikre, at reglerne overholdes, og at forbrugerne har den nødvendige information

til at kunne træffe det rigtige valg. Det er et område, hvor vi har et godt og tæt samarbejde

med Finanstilsynet; et samarbejde, som har til formål at sikre et højt niveau for forbruger-

beskyttelsen på det finansielle område.

Samtidig ser vi frem til en styrket forbrugerbeskyttelse i forhold til aftaler om pengelån samt

visse leje- og leasingaftaler. Det følger af det nyligt vedtagne forbrugerkreditdirektiv, som skal

implementeres i dansk ret i løbet af det kommende år.

Her er en hel del at tage fat på, og udviklingen lader ikke vente på sig. Det kræver både viden

samt et godt og tæt samarbejde for at kunne lykkes. Jeg vil derfor lægge afgørende vægt på at

fortsætte den gode og konstruktive dialog, som vi har med erhvervslivet og andre interessenter

på vores område, herunder en række andre offentlige myndigheder og interesseorganisation-

erne. Kombineret med den store og kompetente indsats fra min egen institutions dygtige med-

arbejdere er det vejen frem til at skabe det bedste grundlag for at træffe de rigtige beslutninger

og styrke forbrugerbeskyttelsen i Danmark.

Rigtig god læselyst!

Torben Jensen

Forbrugerombudsmand

S ID E 5

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

Forbrugerombudsmandens

sekretariat består medio 2024 af:

3 kontorchefer, 26 jurister,

1 ingeniør, 2 sekretærer og

10 studenter

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3

KAPITEL 1

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF GOD SKIK

SIDE 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Virksomheder skal overholde god skik. De skal med andre ord respektere de til enhver tid

almindeligt accepterede normer for ordentlighed i erhvervslivet eller inden for en branche.

Markedsføringsloven indeholder to bestemmelser om god skik.

Virksomheder skal

udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, virksomheder og

almene samfundsinteresser efter § 3. Efter § 4 skal virksomheder udvise god erhvervs-

skik.

§ 4 finder anvendelse på erhvervsaktiviteter, der påvirker forbrugernes økonomiske

interesser og dermed forhold, som falder inden for direktivet om urimelig handels-

praksis’

anvendelsesområde, mens § 3 primært finder anvendelse på erhvervsaktiviteter,

der strider mod smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, der

ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, samt på forhold der er

reguleret af aftaleretten. Hvis en erhvervsaktivitet både påvirker forbrugernes økonomi-

ske interesser og samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes

økonomiske interesser – f.eks. smag og anstændighed – vil erhvervsaktiviteten på en og

samme tid kunne være i strid med både god markedsføringsskik og god erhvervsskik.

Markedsføringslovens bestemmelser om god skik medfører, at Forbrugerombudsmanden

også kan håndhæve anden forbrugerbeskyttende lovgivning end markedsføringsloven

over for virksomheder, som f.eks. renteloven og kreditaftaleloven.

Markedsføringslovens bestemmelser om god skik gælder ikke for finansielle virksom-

heder, der er underlagt regler om redelig forretningsskik og god praksis i loven om

finansielle virksomheder mv. Det følger af markedsføringslovens § 1, stk. 2. Forbruger

ombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forret-

ningsskik og god praksis efter § 348 i loven om finansielle virksomheder.

På de komende sider er beskrevet de sager, som Forbrugerombudsmanden afsluttede

vedrørende god skik i 2023. Enkelte andre sager om overtrædelse af god skik er refereret

i andre afsnit, da de også omhandler overtrædelser af strafbelagte bestemmelser.

S ID E 9

Direktiv 2005/29/EU om urimelig handelspraksis

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Sager om reklamer ”Nej tak”

Med ”Nej tak”-ordningerne, henholdsvis ”Reklamer – Nej tak” og ”Reklamer og ugeaviser

– Nej tak”, kan forbrugere og virksomheder sige ”nej tak” til at modtage reklamer og uge-

aviser. Hvis en husstand er tilmeldt en af de to ”Nej tak”-ordninger, må der ikke omdeles

forsendelser med markedsføring uden navn til husstanden. Det vil være en overtrædelse

af markedsføringslovens § 3, stk. 1, om god markedsføringsskik ifølge Forbrugerombuds-

mandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden

påført navn. Alle virksomheder, distributører og andre, der omdeler forsendelser med

markedsføring uden påført navn, er forpligtede til at overholde retningslinjerne.

Informationsmateriale med tilbud om fjernvarme kunne lovligt omdeles til adresser

tilmeldt en ”Nej tak”-ordning

Et forsyningsselskab ønskede at husstandsomdele informationsmateriale med tilbud om

fjernvarme og henviste til, at der var tale om nødvendig information af almen samfundsmæssig

interesse, og at materialet derfor kunne omdeles, uanset om adressen var tilmeldt en af de to

”Nej tak”-ordninger, henholdsvis ”Reklamer – Nej tak” og ”Reklamer og ugeaviser – Nej tak”.

Husstande kan kun takke nej til forsendelser, som er omfattet af markedsføringslovens anven-

delsesområde. Markedsføringsloven finder anvendelse på erhvervsvirksomhed, der omfatter

alle handlinger foretaget i erhvervsøjemed jf. markedsføringslovens § 1. Forsendelser, der ikke

har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet, men som udgør nødvendig information af almen

samfundsmæssig interesse, er derfor undtaget fra forbuddet mod omdeling af forsendelser til

husstande, der er tilmeldt en ”Nej tak”-ordning. Der kan f.eks. være tale om information fra

kommunale eller private vandværker om lukning for vandet i en periode.

På baggrund af forsyningsselskabets oplysninger, var det Forbrugerombudsmandens opfat-

telse, at formålet med informationsmaterialet var at give information af samfundsmæssig

interesse. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at fjernvarmen blev tilbudt til den pris,

som det kostede at levere fjernvarme, at udrulning af fjernvarme krævede høj tilslutning fra

borgere og at tilbud om fjernvarme havde samfundsmæssig interesse, da staten ønskede at

skifte fra brug af gas til fjernvarme.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne informationsmaterialet derfor lovligt

omdeles, uanset om adresserne var tilmeldt en ”Nej tak”-ordning.

SIDE 1 0

Sagsnr. 23/03850

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Tilsyn med virksomheders urimelige aftaler

og aftalevilkår, der strider mod hæderlig

forretningsskik efter aftaleloven

Efter aftalelovens § 36, jf. § 38 c, stk. 1, kan aftaler mellem forbrugere og erhvervs-

drivende tilsidesættes helt eller delvist, hvis de er urimelige eller i strid med redelig

handlemåde.

Efter aftalelovens § 38 c kan et aftalevilkår i en aftale mellem en forbruger og en

erhvervsdrivende tilsidesættes, hvis det vil være i strid med hæderlig forretningsskik

og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for

forbrugeren at gøre det gældende. Forbrugeren kan i så fald kræve, at den øvrige del af

aftalen skal gælde uændret, hvis det er muligt. Hvis vilkåret er et standardvilkår, skal det

tilsidesættes helt og ikke kun ændres eller tilsidesættes delvist, jf. § 38 c, stk. 2.

Ifølge aftalelovens § 38 b, stk. 2, skal erhvervsdrivendes standardvilkår desuden være

udarbejdet på en klar og forståelig måde.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning

vil som udgangspunkt også være i strid markedsføringslovens §§ 3 og 4 om god skik.

Det er derfor i strid med god skik efter markedsføringsloven at indgå aftaler med urime-

lige aftalevilkår med forbrugere.

Ulovlige gebyrer ved opsigelse af elaftaler

I 2022 vurderede Forbrugerombudsmanden, at fire elselskaber havde overtrådt god markeds

føringsskik ved uretmæssigt at opkræve et gebyr på mellem 800 kr. og 1.500 kr. fra forbrugere,

som ønskede at opsige deres variable elaftale, før bindingsperioden på et halvt år var udløbet.

Sagerne var taget op på baggrund af flere klager fra forbrugere.

Det har siden 1. juli 2021 været ulovligt for elselskaber at opkræve et gebyr af en forbruger

for forbrugerens opsigelse af en variabel elaftale, dvs. en aftale hvor prisen for strøm ikke er

fast. Ifølge elleveringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, må et elselskab kun opkræve et sådant

”skifterelateret gebyr”, som det hedder i elleveringsbekendtgørelsens terminologi, hvis for-

brugeren frivilligt har opsagt en fastpriselektricitetskontrakt før kontraktens udløb.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne de pågældende elselskaber heller ikke

opkræve sådanne skifterelaterede gebyrer før 1. juli 2021. Det skyldes hovedsageligt, at et

krav i størrelsesordenen 800 kr. til 1.500 kr. var væsentligt højere, end hvad elselskaberne

ville kunne have krævet i erstatning for en forbrugers opsigelse af sin elaftale i bindings-

perioden. Derfor var gebyrerne urimelige at opkræve efter aftalelovens §§ 36 og 38 c.

Sagsnr. 21/12735 og 22/04538

S ID E 11

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Forbrugerombudsmanden anmodede på den baggrund i september 2023 elselskaberne om

at tilbagebetale gebyrerne til forbrugerne. To af elselskaberne oplyste, at de ikke var enige i

Forbrugerombudsmandens juridiske vurdering. Selskaberne ville derfor ikke tilbagebetale

gebyrerne.

Da de to elselskaber fortsatte med at opkræve skifterelaterede gebyrer i strid med Forbruger-

ombudsmandens vurdering, meddelte Forbrugerombudsmanden administrativt påbud efter

markedsføringslovens § 32, stk. 2, over for begge elselskaber om at ophøre med at opkræve

skifterelaterede gebyrer. Det ene af selskaberne besluttede at efterkomme Forbrugerombuds-

mandens påbud og ophørte med at opkræve gebyrerne. Det andet selskab ophørte også med

at opkræve gebyrerne, men gjorde samtidig brug af sin ret til at forlange påbuddet indbragt

for domstolene i overensstemmelse med markedsføringslovens § 32, stk. 3. Forbruger-

ombudsmanden indbragte derfor påbuddet for Sø- og Handelsretten i efteråret 2023.

Uberettiget ændring af el- og gaskunders fastprisaftaler til variable prisaftaler

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over et energiselskabs varsling af ændring af en

forbrugers to fastprisaftaler vedrørende el og naturgas til variable prisaftaler. Fastprisaftalerne

var indgået for en aftaleperiode på to år. Energiselskabet varslede prisændringen i august 2022

med virkning fra november 2022. Energiselskabet havde fem måneder inden varslingen ind-

gået en toårig fastprisaftale med en forbruger. Selskabet begrundede suspenderingen af sine

fastprisaftaler med henvisning til ”helt ekstraordinære markedsforhold”.

Energiselskabet oplyste, at fastprisaftalerne var blevet suspenderet med henvisning til

selskabets leveringsbestemmelser, som de anså for at udgøre en tilstrækkelig klar og præcis

hjemmel til at ændre fastprisaftalerne til variable prisaftaler henset til den ekstraordinære

markedssituation for energi.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at energiselskabets ændringsvilkår i selskabets

leveringsbestemmelser ikke opfyldte gennemsigtighedskravet i aftalelovens § 38 b, stk. 2.

Ændringsvilkåret gav efter sin ordlyd energiselskabet en ubegrænset ret til at foretage

ændringer i leveringsbestemmelserne, da ændringsvilkåret ikke indeholdt en angivelse af,

hvilke omstændigheder der skulle være indtrådt for, at energiselskabet kunne opnå retten til

at ændre aftalen.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at ændringsretten for energiselskabet var ubegrænset,

ubegrundet og uspecificeret, hvilket medførte en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugeren. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse udgjorde

ændringsvilkåret derfor et urimeligt aftalevilkår, der skulle tilsidesættes efter aftalelovens

§ 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1.

Energiselskabets ændring af kundernes fastprisaftale skete derfor uden gyldig hjemmel i

aftalen. Som følge heraf var kunderne ikke bundet af den varslede ændring, og de havde ret til

at få leveret el og naturgas til den aftalte fastpris i aftaleperiodens længde.

SIDE 1 2

Sagsnr. 22/07995

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Da energiselskabet havde anvendt et urimelig aftalevilkår i sine leveringsbestemmelse, havde

energiselskabet også handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens

§ 3, stk. 1.

Forbrugerombudsmanden fandt også anledning til at bemærke, at selv hvis energiselskabets

ændringsvilkår isoleret set var gyldigt, ville en sådan hjemmel næppe kunne give energi-

selskabet adgang til at forhøje prisen på selskabets fastprisaftaler, der i deres natur havde til

formål at sikre forbrugeren mod prisstigninger i en tidsbestemt periode på to år, herunder

i tilfælde af ændringer på energimarkedet. En tidsbestemt fastprisaftale ville være uden

indhold, hvis energiselskabet frit kunne ændre eller opsige aftalen, når prisen udviklede

sig til selskabets ulempe.

Aftalevilkår ugyldigt, da det fratog forbrugerne retten til at skrive negative anmeldelser

På baggrund af en virksomheds anmodning om en forhåndsbesked blev Forbrugerombuds-

manden opmærksom på, at virksomheden havde indført en tavshedsklausul i sine handels-

og lejebetingelser, der bl.a. fratog forbrugerne retten til at skrive negative anmeldelser om

virksomheden på f.eks. Trustpilot.

Virksomheden oplyste, at baggrunden for tavshedsklausulen var at imødegå trusler fra

kunder om negativ omtale, hvis ikke virksomheden indvilgede i at give en rabat til kunden

eller ikke indvilgede i at opgive et krav mod kunden, som var opstået som følge af kundens

skader på det lejede udstyr.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomhedens tavshedsklausul fratog

forbrugerne retten til frit at kunne ytre sig om deres utilfredshed med virksomheden og

skrive negative anmeldelser på f.eks. Trustpilot. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at

forbrugerne naturligvis ikke har ret til at skrive oplysninger om virksomheder, som ikke er

korrekte, men virksomheder kan imødegå dette på anden måde end ved brug af tavsheds-

klausuler. Dertil kommer, at virksomheder altid må tåle forbrugernes udsagn om subjektive

forhold, f.eks. om de er tilfredse med købet eller har oplevet god eller dårlig betjening.

Klausulen havde således til formål at skabe tavshed om visse tvister. Desuden ville langt de

fleste forbrugere ikke kunne overskue konsekvenserne af tavshedsklausulen, der indeholdt

en række vurderinger af juridisk karakter, som det kræver særlige forudsætninger at forstå

rækkevidden af. Dermed kunne klausulen få forbrugerne til generelt at undlade at ytre sig

om virksomheden på f.eks. Trustpilot.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at virksomhedens tavshedsklausul krænkede

almene samfundshensyn i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3,

stk. 1, jf. stk. 3, fordi klausulen begrænsede forbrugerens muligheder for at ytre sig, reklamere

over mangler og skrive anmeldelser på f.eks. Trustpilot og bevirkede en markant asymmetri

i forholdet mellem forbrugeren og virksomheden til skade for forbrugeren. Efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse var tavshedsklausulen et urimeligt aftalevilkår, jf. aftalelovens

§ 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1.

Sagsnr. 22/03819

S ID E 13

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

Foranlediget af Forbrugerombudsmandens henvendelse fjernede virksomheden tavsheds-

klausulen fra handels- og lejebetingelserne.

Forbrugslånsvirksomhed skulle have vurderet kautionists økonomiske forhold inden

indgåelse af kautionsaftale

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en forbrugslånsvirksomhed i forbindelse

med indgåelse af en låneaftale havde betinget lånet af, at der samtidig blev indgået en

kautionsaftale med en tredjemand. Låntager stillede med en pårørende som kautionist, og

forbrugslånsvirksomheden indgik kautionsaftalen uden at vurdere kautionistens økonomiske

forhold.

Da låntager i marts 2021 ikke længere kunne betale de månedlige ydelser på lånet, begyndte

forbrugslånsvirksomheden at trække de månedlige ydelser fra kautionistens konto. Kautioni-

sten havde allerede på tidspunktet for indgåelse af kautionsaftalen en meget presset økonomi,

som førtidspensionist og eneforsørger med hjemmeboende børn, og kautionisten havde derfor

ikke råd til at betale de månedlige ydelser, som blev trukket på kautionistens konto som følge

af kautionsaftalen.

Det følger af den grundlæggende aftale- og obligationsretlige loyalitetsforpligtelse samt af reg-

lerne om urimelige aftaler og god markedsføringsskik, at en forbrugslånsvirksomhed – inden

indgåelse af en kautionsaftale – skal vurdere, om kautionistens økonomi kan bære betaling af

ydelserne på lånet, hvis kautionsforpligtelsen gøres gældende ved låntagers misligholdelse.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugslånsvirksomheden havde overtrådt den

almindelige obligationsretlige loyalitetsforpligtelse i aftaleretlige forhold, og dermed markeds-

føringslovens § 3, stk. 1, da forbrugslånsvirksomheden ikke havde vurderet kautionistens

økonomiske forhold på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden indgåelse af kautions-

aftalen.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at såfremt forbrugslånsvirksomheden havde

vurderet kautionistens økonomi, ville virksomheden have indset, at kautionisten ikke ville

være i stand til at betale eventuelle ydelser som følge af kautionsforpligtelsen, og at kautions-

forpligtelsen derfor ville medføre en forværring af kautionistens overgældsætning, som

forbrugslånsvirksomheden skulle have afstået fra at medvirke til.

Forbrugerombudsmanden vurderede afslutningsvist, at idet kautionsforpligtelsen blev indgået

på baggrund af forbrugslånsvirksomhedens tilsidesættelse af virksomhedens obligations-

retlige loyalitetsforpligtelse, og dermed overtrædelse af markedsføringslovens § 3, stk. 1,

skulle kautionsaftalen tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, som følge af

forholdene ved aftalens indgåelse. Dette betød, at kautionsaftalen ikke kunne bringes i anven-

delse i fremtiden, samt at kautionisten havde krav på at få tilbagebetalt det samlede beløb,

som forbrugslånsvirksomheden havde opkrævet som følge af kautionsaftalen.

SIDE 1 4

Sagsnr. 22/07049

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 1

S ID E 15

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

KAPITEL 2

TILSYN MED OVERHOLDELSE

AF MARKEDSFØRINGSLOVEN

I ØVRIGT

SIDE 1 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Markedsføringsloven pålægger også virksomheder at overholde en række specialbestem-

melser, der bl.a. forbyder vildledende markedsføring og stiller krav om oplysninger mv.

Forbrugerombudsmandens tilsyn med overholdelse af god skik er omtalt i kapitel 1, mens

de øvrige sager, der er afsluttet i 2023, er omtalt nedenfor.

Forbud mod vildledende markedsføring (§§ 5-8)

En af grundstenene i markedsføringsloven er, at virksomheder ikke må bruge vildledende

eller urigtige udsagn i markedsføringen eller udelade oplysninger, der er væsentlige for

forbrugeren. Oplysninger må heller ikke skjules eller præsenteres på en uhensigtsmæssig

måde i markedsføringen. Det fremgår af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1,

sammenholdt med § 8.

Forbrugerombudsmanden modtager ofte klager over vildledende markedsføring på en

hjemmeside, i reklamer eller i forbindelse med et telefonsalg.

Virksomheder skal bl.a. give korrekte prisoplysninger, fordi prisen er et væsentligt

parameter, når forbrugerne skal sammenligne produkter og for at sikre fair konkurrence

mellem virksomhederne. Virksomheder, der markedsfører sig over for forbrugere, skal

derfor også altid oplyse sine priser inklusive moms og gebyrer.

Klager over virksomheders vildledende udsagn om miljø- eller klimafordele er i fortsat

stigning, og udgør et prioriteret område hos Forbrugerombudsmanden.

Overtrædelse af forbuddene mod vildledende markedsføring kan straffes med bøde, jf.

markedsføringslovens § 37, stk. 3

I 2023 modtog Forbrugerombudsmanden forsat klager over uønskede abonnementer,

men dog færre end de foregående år. Størstedelen af klagerne vedrørte få virksomheder,

som Forbrugerombudsmanden allerede retsforfølger.

S ID E 17

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Højesteretsdom om vildledende markedsføring af forsikringsaftaler

Forbrugerombudsmanden blev på baggrund af en klage opmærksom på, at et forsikrings-

selskab på forskellige tv-kanaler og på YouTube havde markedsført sine bilforsikringer med en

reklamevideo, hvor udsagnet ”hvis

du får en skade, sætter vi ikke prisen op”

indgik. Forsikrings

betingelserne gav imidlertid forsikringsselskabet mulighed for at ændre forsikringens pris

og dækning med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade. Derudover fremgik det af

betingelserne, at forbrugere, som havde haft en skade, ville få udsat en ellers planmæssig

årlig præmienedsættelse og forhøjet deres selvrisiko med 4.000 kr. i det efterfølgende år.

Det følger af markedsføringslovens § 5, stk. 1, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde

vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne

er faktuelt korrekte.

Det følger desuden af markedsføringslovens § 6, stk. 1, at en erhvervsdrivendes handels-

praksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere

væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Retten i Glostrup fastslog i sin dom fra marts 2021, at forsikringsselskabet havde overtrådt

vildledningsforbuddet i markedsføringsloven, og idømte forsikringsselskabet en bøde på

16,9 mio. kr. Østre Landsret frifandt i juni 2022 forsikringsselskabet. Landsretten lagde bl.a.

vægt på at forsikringsselskabet ikke havde gennemført en prisstigning over for en kunde i

forsikringsperioden som følge af en skade.

Højesteret stadfæstede i september 2023 byrettens dom og idømte således forsikrings-

selskabet en bøde på 16,9 mio. kr. for vildledende markedsføring i strid med markedsførings-

lovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Højesteret vurderede, at reklamefilmen var egnet til at give gennemsnitsforbrugeren indtryk

af, at ”en

skade ville være prisneutral for kunden, og at forsikringsselskabet dermed bl.a. ikke

ville have mulighed for at forhøje præmien i tilfælde af en skade.”

Højesteret udtalte endvidere, at det var uden betydning, om forsikringsselskabet ”efterfølgende

undlod at bruge sin mulighed i forsikringsvilkårene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter

en skade eller udsætte den årlige præmienedsættelse.”

Højesterets begrundelse og resultat har følgende ordlyd

SIDE 1 8

Højesterets dom af 25. september 2023 i sag 101/2022, Anklagemyndigheden mod Forsikrings-Aktieselskabet T

(X Forsikring A/S)

Sagsnr. 18/06058

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Højesterets begrundelse og

resultat

Sagens baggrund og problemstillinger

Forsikrings-Aktieselskabet T (X Forsikring A/S) markedsførte

i reklamefilm sin bilforsikring med udsagn om bl.a., at ”Hvis du

får en skade, sætter vi ikke prisen op”. Reklamefilmen blev vist

på TV fra den 1. februar 2016 til den 28. august 2016 og fra den

30. januar 2017 til den 22. november 2017. Reklamefilmen var

også tilgængelig på YouTube fra den 23. februar 2016 til den

23. november 2017.

Vildledende markedsføring

Af Ts forsikringsbetingelser for bilforsikring fremgik om aftale-

grundlaget bl.a., at ”Din forsikring består af din police, eventuelle

policetillæg og forsikringsbetingelserne”. Forsikringsbetingel-

serne indeholdt bestemmelser om, at T kunne forhøje prisen

på forsikringen efter en skade, og at en skade medførte udsæt-

telse af en årlig præmienedsættelse og forhøjelse af forsikrin-

gens selvrisiko. Det fremgik af vilkårene, at forsikringen gjaldt

for et år ad gangen og fortsatte, hvis ikke forsikringstageren

eller T opsagde den skriftligt med mindst en måneds varsel til

forsikringens udløb.

Sagen angår navnlig, om T har overtrådt vildledningsforbuddet

i markedsføringsloven ved i reklamefilm om sin bilforsikring at

have givet vildledende oplysninger. Hvis markedsføringsloven

er overtrådt, er der spørgsmål om forældelse og straffastsæt-

telse.

Det følger af markedsføringslovens § 5, stk. 1, at en erhvervs-

drivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysnin-

ger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde

vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbru-

geren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Efter

markedsføringslovens § 6, stk. 1, må den erhvervsdrivendes

handelspraksis ikke vildlede ved at undlade eller skjule væ-

sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger

på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig

måde. Det fremgår endvidere af § 8, stk. 1, at det er en be-

tingelse for, at der er handlet i strid med § 5 og § 6, at den

pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne

forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos

gennemsnitsforbrugeren.

Højesteret finder ligesom byretten, at det afgørende ved vur-

deringen af, om markedsføring af en forsikring er vildledende,

er produktets egenskaber, sådan som de fremgår af de aftalte

vilkår for forsikringen. Det skyldes, at en forsikring er et kon-

traktbaseret produkt, hvor forsikringstagerens retsstilling er

fastlagt i forsikringsvilkårene.

Som anført indeholdt Ts reklamefilm bl.a. udsagnet ”Hvis du

får en skade, sætter vi ikke prisen op”. Reklameudsagnet skal

vurderes på baggrund af, at forsikringsbetingelserne indeholdt

bestemmelser om, at T kunne forhøje prisen på forsikringen

efter en skade, og at en skade medførte udsættelse af en årlig

præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko.

Ts reklameudsagn er egnet til at give gennemsnitsforbrugeren

indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at

S ID E 19

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

T dermed bl.a. ikke ville have mulighed for at forhøje præmien

i tilfælde af en skade. Imidlertid havde T ifølge forsikrings-

vilkårene mulighed for at sætte præmien op efter en skade, og

Højesteret finder derfor, at udsagnet i Ts reklamefilm om, at

prisen ikke sættes op, hvis kunden får en skade, var vildledende,

jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1. Hertil kommer, at en skade

ifølge forsikringsvilkårene i visse tilfælde ville medføre udsæt-

telse af præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens

selvrisiko. Højesteret finder, at reklamen i den foreliggende

sammenhæng også for så vidt angår disse forhold er vildleden-

de, og at der er tale om udeladelser af væsentlige oplysninger

efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Det er efter det, der er anført ovenfor, uden betydning, om T

efterfølgende undlod at bruge sin mulighed i forsikringsvilkå-

rene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade eller

udsætte den årlige præmienedsættelse.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken fortjeneste T har

opnået eller tilsigtet ved reklamekampagnen.

Ved vurderingen af den økonomiske gevinst kan der i nogle

tilfælde lægges vægt på markedsføringsomkostningerne, idet

der vedrørende reklamer i trykte medier og TV er en formod-

ning for en direkte sammenhæng mellem markedsførings-

omkostningerne og den markedsføringsmæssige effekt. I de

tilfælde skal der fastsættes en bøde, der ifølge forarbejderne

i førstegangstilfælde kan tage udgangspunkt i det dobbelte af

markedsføringsomkostningerne.

På den anførte baggrund er T skyldig i overtrædelse af markeds-

føringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 (svarende til den indtil

den 1. juli 2017 gældende § 3, stk. 1), jf. § 8, stk. 1.

Forældelse

Der er tale om ensartede overtrædelser af markedsførings-

loven, der som følge af visningerne af reklamefilmene også på

YouTube er fortsat kontinuerligt i hele gerningsperioden fra den

1. februar 2016 til den 23. november 2017. Højesteret finder

derfor, at der ikke er indtrådt forældelse for nogen del af straf-

ansvaret.

Straffastsættelsen

T har haft omkostninger til markedsføring på ca. 8.450.000 kr.

ved visning af sine reklamefilm navnlig på TV. De store markeds-

føringsomkostninger er en indikation for, at T har opnået eller

tilsigtet en betydelig fortjeneste. Højesteret finder herefter, at

bøden skal fastsættes til 16.900.000 kr. svarende til det dobbelte

af markedsføringsomkostningerne. En sådan bøde står efter en

samlet vurdering i rimeligt forhold til overtrædelsernes karakter

og omfang. Det, som T har anført, kan ikke føre til en mindre

bøde.

Konklusion

Højesteret stadfæster byrettens dom, således at T skal betale

en bøde på 16.900.000 kr.

Thi kendes for ret:

Efter forarbejderne til de straffebestemmelser, der er gældende

for sagen, skal der ved strafudmålingen lægges vægt på over-

trædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske

gevinst.

Byrettens dom stadfæstes, således at Forsikrings-Aktieselska-

bet T (X Forsikring A/S) skal betale en bøde på 16.900.000 kr.

Forsikrings-Aktieselskabet T (X Forsikring A/S) skal betale

sagens omkostninger for landsret og Højesteret.”

SIDE 2 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Frifindelse af virksomheder for vildledning af forbrugere

Retten i Odense frifandt i marts 2023 tre virksomheder for at have vildledt forbrugerne

ved at sende uanmodede pakker og krav om betaling til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2017 de tre virksomheder efter at have mod-

taget henvendelser fra bl.a. de norske og østrigske forbrugermyndigheder, der begge havde

modtaget mange henvendelser fra forbrugere, der klagede over virksomhedernes

markedsføring. Forbrugerombudsmanden havde også selv modtaget mange klager fra

forbrugere. Mange af klagerne vedrørte en annonce og en tilknyttet netbutik med en

ansigtsmaske. Forbrugerne klagede over, at virksomhederne registrerede ”en ordre” og

anså forbrugerne for bundet til at betale for varen allerede på den første side af netbutikken,

hvor forbrugerne udfyldte deres kontaktinformationer, men inden den endelige pris på

produktet blev oplyst. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var det vildledende og

en grov overtrædelse af markedsføringslovens § 6, at virksomhederne registrerede en

”bestilling” uden at oplyse forbrugerne om det.

Retten i Odense begrundede bl.a. frifindelsen af virksomhederne med, at Forbruger

ombudsmanden ikke havde kunnet fremlægge det fornødne bevis for at dømme virksom-

hederne. Derudover vurderede retten, at der var indtrådt forældelse i nogle af forholdene.

Bøde for vildledende prisangivelser ved leje af løbehjul

Retten i Lyngby idømte i april 2023 en løbehjulsudlejningsvirksomhed en bøde på

200.000 kr. for vildledende prisangivelser. Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt

virksomheden for bl.a. at bruge ordet gratis om virksomhedens tjenester. Forbruger-

ombudsmanden tog sagen op af egen drift.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde

vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysnin-

gerne er faktuelt korrekte.

Vildledning efter stk. 1, kan bl.a. relatere sig til prisen, den måde prisen beregnes på eller

en særlig prismæssig fordel, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5.

I bilag 1 til markedsføringsloven er oplistet flere former for handelspraksis, der altid anses

for at være vildledende eller aggressive. Det fremgår af markedsføringslovens § 9. I bilag

1, nr. 20, til markedsføringsloven fremgår det, at det altid vil være en vildledende handels-

praksis, hvis et produkt omtales som gratis, vederlagsfrit, uden betaling eller lignende,

selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med

at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering

af produktet.

Leje af løbehjul og cykler forudsatte, at man downloadede appen, hvor man kunne finde

placeringen af ledige løbehjul samt reservere og oplåse dem. Betalingen skete via et regi-

streret betalingskort, når løbehjulet blev låst igen via appen.

S ID E 21

Sagsnr. 22/07344

Sagsnr. 18/04556

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Når en forbruger fandt appen i App Store eller Google Play, stod der, at virksomhedens løsnin-

ger omfattede gratis leje af cykler, elcykler og elløbehjul. Derudover stod der, at leje af disse

kostede en brøkdel af at køre med taxi eller delebil.

Forbrugeren skulle downloade appen, oprette en bruger, acceptere virksomhedens bruger-

aftale og tilføje betalingskort eller anden betalingsløsning. Først herefter kunne forbrugeren

se den reelle pris, når forbrugeren valgte et konkret løbehjul på appens kort.

Retten vurderede, at udsagnene om, at tjenesterne var gratis, og at de kostede en brøkdel af

prisen for taxi eller delebil, var vildledende.

Retten fandt dog ikke, at det var i strid med markedsføringsloven, at virksomheden ikke

oplyste forbrugerne om sine reelle priser, før forbrugeren havde downloadet appen, oprettet

en bruger og indtastet sine betalingsoplysninger.

Ved fastsættelse af bøden på 200.000 kr. lagde retten bl.a. vægt på overtrædelsens grovhed,

men fandt ikke at kunne fastslå, hvor stor indflydelse markedsføringen havde haft på virksom-

hedens fortjeneste, da forbrugerne fik oplyst prisen, inden forbrugerne indgik lejeaftalerne.

Virksomheder politianmeldt for vildledende brugeranmeldelser

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i september 2023 to virksomheder for vildledende

markedsføring af en loyalitets- og betalingsapp. Forbrugerombudsmanden var gennem

pressen blevet opmærksom på, at 13 medarbejdere i de to virksomheder over en periode

på 7 dage havde indgivet meget positive femstjernede anmeldelser af app’en på Trustpilot.

I en af anmeldelserne stod der f.eks.: ”Genial

app! Det gavner meget, hvis man er på SU og

ikke har meget at gøre med […]”.

Antallet af brugeranmeldelser, som ikke kom fra ansatte,

var beskedent. Antallet af femstjernede anmeldelser blev derfor uforholdsmæssigt stort og

påvirkede den samlede vurdering af app’en på Trustpilot.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at anmeldelserne var vildledende og i strid med

markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8

I bilag 1 til markedsføringsloven er oplistet flere former for handelspraksis, der altid anses

for at være vildledende eller aggressive jf. markedsføringslovens § 9. Det følger af markedsfø-

ringslovens bilag 1, nr. 22, at en erhvervsdrivende ikke i modstrid med sandheden må hævde

eller give indtryk af, at denne ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk

eller sin profession, eller i modstrid med sandheden udgive sig for at være forbruger.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at en almindelig forbruger kunne tro, at de 13 anmeldel-

ser var skrevet af uvildige forbrugere. Forbrugerne kunne dermed være blevet vildledt til at

handle anderledes, end de ellers ville have gjort.

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at anmeldelserne også var i strid med

markedsføringslovens § 9, jf. markedsføringslovens bilag 1, nr. 22.

SIDE 2 2

Sagsnr. 21/11994

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Løbehjulsudlejningsvirksomhed ændrede sine vilkår om dataindsamling og data-

behandling efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden

En løbehjulsudlejningsvirksomhed gav ikke forud for download af sin app oplysning om, at

det var en betingelse for brug af tjenesten, at forbrugeren gav virksomheden adgang til at ind-

samle, bruge, modtage og videregive visse personoplysninger. Personoplysningerne var f.eks.

placeringsoplysninger, profiloplysninger og vennelister fra Facebook, analytiske oplysninger

om forbrugeren og oplysninger om forbrugeren fra tredjepartspartnere. Forbrugerombuds-

manden tog sagen op af egen drift.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at indsamlingen af disse data var væsentlige oplysninger,

som var afgørende for forbrugernes mulighed for at træffe en informeret beslutning om at

downloade virksomhedens app og oprette sig som bruger af appen, jf. markedsføringslovens

§ 6, stk. 1.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden havde udeladt

væsentlige oplysninger i strid med markedsføringsloven § 6, stk. 1, ved ikke at oplyse om

denne indsamling af forbrugernes data.

Den omstændighed, at forbrugerne kunne tilgå virksomhedens Databeskyttelseserklæring ved

at følge et link i enten Appstore eller Google Play, og at dette link kunne tilgås af forbrugeren

inden forbrugeren accepterede Databeskyttelseserklæringen, ændrede ikke på Forbruger-

ombudsmandens vurdering. Da der var tale om væsentlige oplysninger, var det ikke tilstrække-

ligt, at oplysningerne alene fremgik af et link.

Forbrugerombudsmanden havde ikke tidligere tilkendegivet, at manglende oplysninger om

indsamling af data om forbrugerne inden download af en app kunne være en vildledende

udeladelse af væsentlige oplysninger i henhold til markedsføringslovens § 6, stk. 1. Forbruger-

ombudsmanden besluttede derfor at afslutte sagen med en indskærpelse af reglerne i

markedsføringslovens § 6, stk. 1, over for virksomheden.

Virksomhedens databeskyttelseserklæring indeholdt endvidere vilkår om indsamling, brug,

videregivelse, deling og anden form for behandling af personoplysninger. Det var Forbruger-

ombudsmandens vurdering, at Databeskyttelseserklæringen ikke var tilstrækkelig klar

omkring, hvilke oplysninger der blev indsamlet og hvem oplysningerne eventuelt blev givet

videre til.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan det være et urimeligt aftalevilkår, hvis

en virksomhed betinger anvendelsen af sine tjenester af, at virksomheden må behandle

oplysninger om forbrugeren, som ikke er nødvendige for, at virksomheden kan levere sine

tjenester til forbrugeren.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at det ikke var nødvendigt for, at virksomheden

kunne levere sin tjeneste til forbrugeren, at virksomheden og/eller tredjemand skulle behandle

forbrugerens placeringsoplysninger, profiloplysninger og vennelister fra f.eks. Facebook,

analytiske oplysninger om forbrugeren og oplysninger om forbrugeren fra tredjepartspartner.

S ID E 23

Sagsnr. 19/13446

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Det var bl.a. afgørende for vurderingen, at det fremgik af virksomhedens Databeskyttelses-

erklæring, at virksomheden indsamlede placeringsoplysninger direkte fra de udlejede løbehjul,

hvorfor det var unødvendigt at indhente forbrugerens placeringsoplysninger.

Herudover indeholdt virksomhedens Databeskyttelseserklæring et vilkår om, at virksomheden

ensidigt kunne ændre databeskyttelseserklæringen ”fra

tid til anden”.

Efter Forbrugerombuds-

manden opfattelse gav dette ændringsvilkår virksomheden en ubegrænset adgang til at

foretage ændringer i aftalevilkårene.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at virksomhedens Databeskyttelses-

erklæring indeholdt vilkår, som bevirkede en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugerne. Hertil kom, at forbrugerne ikke kunne vurdere vilkå-

renes omfang ud fra klare og forståelige kriterier eller forudsige vilkårenes konsekvenser for

aftaleforholdet. Vilkårene opfyldte derfor ikke gennemsigtighedskravet i aftalelovens § 38 b,

stk. 2.

På den baggrund var det Forbrugerombudsmanden vurdering, at det var i strid med hæderlig

forretningsskik og bevirkede en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til

skade for forbrugeren at gøre aftalevilkårene i Databeskyttelseserklæringen gældende, hvorfor

aftalevilkårene skulle tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36. Anvendelsen af et

sådant urimeligt aftalevilkår var efter Forbrugerombudsmandens opfattelse desuden i strid

med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Foranlediget af Forbrugerombudsmandens henvendelse tilrettede virksomheden sin

Databeskyttelseserklæring i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens vurdering.

Virksomheden fjernede bl.a. de urimelige aftalevilkår om indsamling, behandling og videre

givelse af data.

Skjulte abonnementer og vildledende markedsføring af

abonnementer

I 2023 mødte Forbrugerombudsmanden i flere straffesager om skjulte abonnementer.

Forbrugerombudsmanden forventer også de kommende år at bruge en del ressourcer på

retssager om skjulte abonnementer som følge af de mange politianmeldelser, Forbruger-

ombudsmanden har indgivet de senere år.

Netbutik idømt bøde på 400.000 kr. – dommen er anket

Retten i Helsingør idømte i februar 2023 en netbutik en bøde på 400.000 kr. for vildledende

markedsføring af abonnementer.

Netbutikken solgte bl.a. it-udstyr og skønhedsprodukter til en særlig pris uden tydeligt at gøre

opmærksom på, at forbrugerne ved køb af en vare blev tilmeldt et løbende abonnement, som

var gratis den første måned og derefter kostede 184 kr. pr. måned. Beløbet blev automatisk

trukket på forbrugernes konti på baggrund af de betalingsoplysninger, forbrugerne havde

SIDE 2 4

Sagsnr. 19/13140

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

oplyst ved betaling for produkterne. Netbutikkens medlemsordning var beskrevet i web-

shoppens handels- og abonnementsbetingelser og blev endvidere i varierende omfang omtalt

forskellige steder på netbutikken.

Netbutikken markedsførte desuden sine produkter på Google Shopping uden at oplyse, at

forbrugerne i forbindelse med køb til de oplyste priser blev tilmeldt et løbende abonnement.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte netbutikken efter at have modtaget klager fra for-

brugere, der var blevet overraskede over, at de pludselig var blevet opkrævet månedlige beløb

efter at have handlet på hjemmesiderne.

Retten i Helsingør fastslog, at netbutikken på sin hjemmeside havde præsenteret oplysningerne

om abonnementet på en så uklar og uhensigtsmæssigt måde, at forbrugerne blev vildledt i

strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, stk. 1. Retten

lagde til grund, at de fysiske produkter for en forbruger fremstod som den væsentlige ydelse,

mens medlemskabet – uanset at dette blev omtalt – i væsentlig grad trådte i baggrunden, idet

de fysiske produkter i netbutikken blev markedsført med foto og fremhævelse af pris, mens

oplysningerne om medlemskabet gennemgående blev omtalt med mindre tekst og til dels

adskilt fra de fysiske produkter og markedsføringen af disse.

Retten fandt endvidere, at netbutikkens markedsføring på Google Shopping også var

vildledende.

Netbutikken har anket dommen.

Netbutik fik konfiskeret sin fortjeneste og blev idømt en bøde på 250.000 kr.

– dommen er anket

I maj 2023 idømte Retten i Næstved en anden netbutik en bøde på 250.000 kr. for vildledende

markedsføring af abonnementer. Retten konfiskerede samtidig netbutikkens fortjeneste på

3.175.606 kr.

Netbutikken solgte makeup-, hudpleje-, hår- og parfumeprodukter. Forbrugerne blev i

forbindelse med køb af produkter tilmeldt et løbende medlemskab uden binding, der var gratis

den første måned og derefter kostede 89 kr. om måneden. Beløbet blev automatisk trukket på

forbrugernes konti på baggrund af de betalingsoplysninger, forbrugerne havde oplyst ved

betaling for produkterne. Medlemsordningen var beskrevet i netbutikkens handels- og abonne-

mentsbetingelser og blev i varierende omfang omtalt forskellige steder på netbutikken.

Forbrugerne blev ikke adviseret ved de løbende træk på deres konti eller på anden måde gjort

opmærksom på de løbende abonnementsbetalinger efter køb af et produkt.

Netbutikken markedsførte desuden sine produkter på Google Shopping, Facebook, Instagram

og i bannerreklamer uden at oplyse, at forbrugerne i forbindelse med køb til de oplyste priser

blev tilmeldt et løbende abonnement.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte netbutikken efter at have modtaget klager fra flere

forbrugere, der havde betalt for et abonnement – ofte i flere måneder – uden at have opdaget det.

S ID E 25

Sagsnr. 18/07857

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Retten i Næstved fastslog, at oplysningerne om abonnementet blev præsenteret på en så uklar

og uhensigtsmæssig måde på netbutikken, at forbrugerne blev vildledt i strid med markeds-

føringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, stk. 1. Retten lagde vægt på, at

de fysiske produkter fremstod som den væsentligste ydelse, mens medlemskabet i væsentlig

grad trådte i baggrunden de steder, hvor der var oplysning herom.

Retten udtalte endvidere at netbutikkens markedsføring på Google Shopping, Facebook,

Instagram og i bannerreklamer også var vildledende, da virksomheden ikke havde oplyst

noget om abonnementet i markedsføringen på disse platforme.

Netbutikken har anket dommen.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at overtrædelsen havde stået på over en længere

periode og var et helt centralt element i netbutikken.

Netbutik og direktør blev idømt bøder på henholdsvis 600.000 kr. og 150.000 kr.

Københavns Byret idømte i august 2023 en netbutik og netbutikkens direktør en bøde på hhv.

600.000 kr. og 150.000 kr. for vildledende markedsføring af abonnementer.

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over, at netbutikken markedsførte

produkter til fordelagtige priser, uden at det fremgik klart og tydeligt, at man ved køb af et

produkt automatisk blev tilmeldt et månedligt abonnement på 85 kr. Beløbet blev automatisk

trukket på forbrugernes konti på baggrund af de betalingsoplysninger, forbrugerne havde

oplyst ved betaling for produkterne. Flere af forbrugerne havde betalt for abonnementet i flere

måneder uden at have opdaget det.

Netbutikken havde markedsført produkterne på sin hjemmeside og via Google Shopping,

Instagram og Facebook, samt i bannerreklamer på en række nyhedsmediers hjemmesider

og i trykte aviser. Ifølge reklamerne var priserne i netbutikken op til 85 procent lavere end

normalprisen. Når forbrugerne klikkede på et produkt i reklamen, blev de ledt ind til produktet

på netbutikkens hjemmeside. Oplysningerne om, at forbrugerne kun kunne opnå den lave pris

ved at betale et abonnement på 85 kr. om måneden, var både i markedsføringen og på hjemme-

siden enten udeladt eller angivet med mindre skrift og/eller adskilt fra selve markedsføringen

af produkterne og priserne herfor.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugerne blev vildledt om, at de ved køb af

produkterne til den fordelagtige pris også blev tilmeldt et løbende abonnement, og at oplys-

ningerne herom blev fremstillet på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig

måde, hvilket var egnet til at vildlede forbrugerne og væsentligt forvride gennemsnits-

forbrugerens økonomiske adfærd på markedet. Forbrugerombudsmanden vurderede på

den baggrund, at netbutikkens forretningskoncept var i strid med markedsføringslovens

§ 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

SIDE 2 6

Sagsnr. 18/07854

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Netbutikken var oprindeligt ejet af en dansk virksomhed, men i 2017 blev netbutikken over-

draget fra den danske virksomhed til en engelsk virksomhed. Forbrugerombudsmanden vur-

derede, at overdragelsen var et forsøg på at omgå dansk lovgivning, fordi direktøren var den

samme, og fordi netbutikken fortsat kun henvendte sig til danske forbrugere. Forbrugerom-

budsmanden politianmeldte derfor den engelske virksomhed for vildledende markedsføring.

Da sagen skulle behandles i retten, udeblev den engelske virksomhed og direktøren fra rets-

mødet og retten anså derfor forholdene for tilstået, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1.

Foruden den engelske virksomhed politianmeldte Forbrugerombudsmanden også direktøren,

fordi direktøren – på trods af, at han tidligere var blevet orienteret om reglerne – hverken

tilrettede netbutikken eller sin markedsføring i øvrigt.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at overtrædelserne havde stået på over en lang

periode og var et centralt element i netbutikken og forretningsstrategien. Retten lagde også

vægt på, at Forbrugerombudsmanden havde indskærpet markedsføringslovens regler, uden at

dette medførte væsentlige ændringer. Endelig lagde retten også vægt på markedsføringsudgif-

terne og netbutikkens omsætning.

Direktør vedtog bødeforlæg på 200.000 kr.

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager fra forbrugere, som efter at have købt

et produkt i en netbutik, automatisk var blevet tilmeldt et månedligt abonnement på 179 kr.

Flere af forbrugerne havde betalt for abonnementet i flere måneder uden at have opdaget det.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at netbutikken ikke oplyste forbrugerne tydeligt om,

at de tilmeldte sig et abonnement, når de handlede på netbutikken, og politianmeldte derfor

netbutikken i 2020 for vildledende markedsføring af abonnementer i strid med markedsfø-

ringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Udover netbutikken politianmeldte Forbrugerombudsmanden også direktøren, fordi direktø-

ren – på trods af, at han tidligere i forbindelse med tre andre netbutikker var blevet orienteret

om reglerne – havde oprettet en ny netbutik uden at have tilrettet markedsføringen herpå i

overensstemmelse med reglerne.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at abonnementsbetalingerne var i

strid med Forbrugeraftalelovens § 12. Netbutikken tilbagebetalte derfor allerede i 2020 alle

abonnementsbetalinger, som uretmæssigt var hævet fra forbrugernes betalingskonti.

Netbutikken gik konkurs inden sagens behandling i retten, og direktøren vedtog i oktober 2023

et bødeforlæg på 200.000 kr. for vildledende markedsføring af abonnementer i strid med

markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

S ID E 27

Sagsnr. 19/11723

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Vildledende markedsføring af besparelser

Forhandler af babyudstyr blev dømt for vildledende sammenligning med en førpris

Retten i Glostrup idømte i marts 2023 en forhandler af babyudstyr en bøde på 100.000 kr.

for at overtræde markedsføringsloven, fordi virksomheden havde sat en klapvogn til salg og

annonceret med en førpris, som ikke var reel.

Efter at have modtaget en klage, undersøgte Forbrugerombudsmanden virksomhedens

markedsføring af en klapvogn. Virksomheden havde markedsført klapvognen med en førpris,

som kun havde været gældende én enkelt dag, hvorefter klapvognen havde været udbudt til

salg for væsentligere lavere beløb.

Ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke inde-

holde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede

eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt

korrekte.

Vildledning efter stk. 1, kan bl.a. relatere sig til prisen, den måde prisen beregnes på eller en

særlig prismæssig fordel, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 5.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 5, stk. 2, nr. 5, at bestemmelsen bl.a. omfatter særlige

prismæssige fordele. Herunder falder oplysninger om førpriser, rabatter, tilbud, vejledende

udsalgspriser mv. I forhold til førpriser fremgår det også, at en vare kun må sælges med en

angivet førpris, hvis førprisen har været gældende i en længere periode, umiddelbart før

prisen blev sat ned.

Klapvognen havde kun været til salg til den oplyste førpris én enkelt dag, hvilket retten vurde-

rede var vildledende. Retten udtalte i sin begrundelse, at prisforskellene mellem den anførte

førpris og de væsentligt lavere aktuelle priser var egnede til at give forbrugerne indtryk af

en betydelig prismæssig fordel, og at dette ville kunne forventes væsentligt at forvride den

økonomiske adfærd hos forbrugerne.

Herudover fandt retten, at salget på både virksomhedens hjemmeside og i de fysiske butikker

skulle indgå ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Retten lagde i den forbindelse vægt

på, at virksomhedens hjemmeside måtte antages at fungere som et produktkatalog, og at pris-

angivelserne på hjemmesiden havde betydning for forbrugernes transaktionsadfærd både på

hjemmesiden og i de fysiske butikker. Retten lagde også vægt på, at vildledende prisoplysning

på hjemmesiden kunne have den effekt, at forbrugerne ville blive økonomisk opmuntret til at

købe andre produkter i virksomheden.

Under sagen havde virksomheden gjort gældende, at førprisen skulle forstås som en vejle-

dende pris, dvs. leverandørens forslag til, hvad klapvognen burde koste. Virksomheden gjorde

også gældende, at forbrugerne ikke opfattede prisen som en førpris, og at de kunne indse,

at der var tale om en vejledende pris. Retten fandt dog ikke grundlag for at antage, at prisen

Sagsnr. 19/00846

SIDE 2 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

udgjorde en vejledende pris, da der i markedsføringen udtrykkeligt var henvist til, at prisen

var en førpris. Retten fandt heller ikke grundlag for, at forbrugerne måtte indse, at førprisen

skulle forstås som den vejledende pris.

Retten så det som en formildende omstændighed, at virksomheden umiddelbart efter Forbru-

gerombudsmandens første henvendelse bragte sin markedsføring i overensstemmelse med

lovgivningen. Retten vurderede herefter, at bøden burde være 200.000 kr., men halverede

størrelsen, fordi virksomheden skulle kompenseres for rettens lange sagsbehandlingstid.

Delebilsplatform betalte bøde på 150.000 kr. for at have vildledt om udlejningspriser

på biler

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en delebilsplatform ikke indregnede

obligatoriske tillæg for forsikring og service i prisen på en lejebil, når en forbruger fik

præsenteret prisen første gang.

Efter Markedsføringslovens § 6, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke udelade væsentlige oplys-

ninger i deres markedsføring. Prisen inklusive moms og afgifter betragtes som en væsentlig

oplysning, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 6, at: ”Produktets

pris

inkluderer ikke kun prisen for selve produktet, men også alle tillæg og gebyrer, som forbrugeren

uundgåeligt skal betale. Det kan f.eks. være betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse,

som knytter sig til et produkt, eller et løbende aftaleforhold, og som ikke har karakter af en

selvstændig tjenesteydelse. Som eksempel kan nævnes brændstoftillæg, rengøringstillæg, fakture-

ringsgebyrer, betalingsgebyrer og ekspeditionsgebyrer.”

På sin hjemmeside viste virksomheden priser på at leje biler i Danmark. De viste priser var

uden obligatorisk tillæg for forsikring og service. Det betød, at den samlede pris steg, før

forbrugeren skulle betale.

Et eksempel var en annonce med et foto af en Citroën C1, hvor lejeprisen på billedet var 195

kr. pr. dag. Klikkede man sig ind på bilen og ville leje den, blev der lagt et tillæg på 69 kr. oven

i, så den samlede pris blev 264 kr. for et døgns leje.

I et andet eksempel steg prisen for at leje en Citroën C3 fra 185 kr. i annoncen til en slutpris

på 260 kr., som forbrugeren først kunne se, når forbrugeren klikkede videre på bilen.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var vildledende markedsføring, at forbrugerne

blev præsenteret for udlejningspriser for biler uden obligatoriske tillæg for forsikring og

service på hjemmesiden. Først når forbrugeren klikkede videre på en specifik bil, fremgik

tillæggene.

S ID E 29

Sagsnr. 20/06184

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Det var i forhold til vildledningsvurderingen efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, uden

betydning, at forbrugeren kunne se den samlede pris ved at klikke sig videre på bilerne på

virksomhedens hjemmeside. Det skyldes, at forbrugeren allerede ved at klikke sig videre til

næste side for at få yderligere informationer om bilen, foretog en transaktionsbeslutning, jf.

markedsføringslovens § 8, jf. § 2, nr. 5 og 6. Ved ikke at oplyse den samlede lejepris for bilerne,

første gang prisen blev præsenteret på hjemmesiden, fremstod priserne billigere end de reelt

var, og da prisen på et produkt som udgangspunkt altid er af stor betydning for forbrugernes

vurdering af et tilbud, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomhedens mar-

kedsføring på hjemmesiden var egnet til at påvirke forbrugerne til at træffe en transaktions-

beslutning, som de ellers ikke ville have truffet.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor delebilsplatformen, som i juli 2023 vedtog et

bødeforlæg på 150.000 kr.

Møbelkæde politianmeldt for vildledende markedsføring af tilbud på en seng

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i februar 2023 en møbelkæde, for at markedsføre

en seng på kædens hjemmeside med en vildledende normalpris.

Efter at have modtaget en klage undersøgte Forbrugerombudsmanden møbelkædens markeds-

føring af et tilbud på en seng. I forbindelse med markedsføringen af tilbuddet blev der angivet

en overstreget normalpris for sengen på 27.999 kr. Sengen havde dog været til salg til kun

14.000 kr. i 45 dage i løbet af de forudgående 83 dage. Det var derfor Forbrugerombudsman-

dens opfattelse, at det ikke var retvisende at oplyse, at sengens normalpris var 27.999 kr.,

og at markedsføringen derfor var vildledende i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1,

sammenholdt med § 8.

Forbehold ved markedsføring af varer i online-avis skulle fremgå klart og tydeligt

Forbrugerombudsmanden vurderede, at en virksomhed, der markedsførte særlige tilbud i

sin online-avis, vildledte forbrugerne ved ikke at oplyse klart og tydeligt i online-avisen, at de

særlige tilbud ikke var tilgængelige i alle virksomhedens butikker, og at tilbuddene kun var

gældende, så længe varerne var på lager. Forbrugerombudsmanden vurderede endvidere, at

markedsføring af særlige tilbud i en landsdækkende avis var vildledende, hvis ikke de særlige

tilbud, som alt overvejende udgangspunkt, kunne fås i de butikker, online-avisen omfattede.

Forbrugerombudsmanden behandlede sagen efter at have modtaget en klage over, at virk-

somheden i sin landsdækkende online-avis oplyste, at enkelte butikker i den landsdækkende

kæde ikke førte alle de særlige tilbud, der blev reklameret med i tilbudsavisen. Virksomheden

oplyste endvidere, at tilbuddene kun var gældende så længe varerne var på lager.

Oplysningen om disse begrænsninger blev dog først givet midt i online-avisen, på trods af at

de særlige tilbud bl.a. blev markedsført allerede på forsiden af online-avisen. På virksomhedens

hjemmeside, var det hverken på forsiden eller under fanen for online-avisen angivet, at der

var knyttet forbehold til de markedsførte tilbud.

SIDE 3 0

Sagsnr. 21/03948

Sagsnr. 23/00423

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forbrugerombudsmanden vurderede, at oplysningerne ikke var givet på en tilstrækkelig tyde-

lig måde. Forbrugerombudsmanden henviste til punkt 16 i Forbrugerombudsmandens ret-

ningslinjer for prismarkedsføring, hvor der står følgende: ”[O]plysninger

om forbehold [skal]

fremgå klart og iøjnefaldende af tilbudsmaterialet. Dette betyder, at det skal være specifikt og

fremstå i umiddelbar tilknytning til tilbuddet. Et generelt forbehold, f.eks. på for- eller bagsiden

af en tilbudsavis, vil derfor ikke imødekomme oplysningskravet.”

Forbrugerombudsmandens vurderede derfor, at virksomheden havde handlet i strid med

markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8 ved markedsføring af

tilbudsvarerne i den landsdækkende online-avis. Forbrugerombudsmanden lagde bl.a. vægt

på, at prismæssigt attraktive tilbudsvarer i særlig grad må anses for egnet til at påvirke

gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning, jf. markedsføringslovens § 8, stk. 1,

herunder om at foretage sine indkøb i én butik fremfor en anden.

Forbrugerombudsmanden udtalte samtidig, at det som udgangspunkt var vildledende, hvis

ikke de særlige tilbud, der blev markedsført i en landsdækkende online-avis, som alt over-

vejende udgangspunkt kunne fås i de butikker, som online-avisen omfattede. De butikker,

der ikke førte de særlige tilbud, skulle derfor enten kunne identificeres af forbrugerne ud fra

generelle kriterier, ved konkrete oplysninger i online-avisen eller via et link. Forbrugerom-

budsmanden udtalte endvidere, at det skulle være muligt for forbrugerne at konstatere, om

de særlige tilbud blev markedsført i en specifik butik, uden først at skulle downloade en app

eller besøge butikken. Det skyldes, at forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning allerede

på det tidspunkt, hvor forbrugeren besøger butikken eller downloader en app.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe over for virksomheden, at

virksomheden i sin fremtidige markedsføring af sine særlige tilbudsvarer skulle sikre sig, at

eventuelle forbehold for begrænset mængde og/eller et begrænset antal butikker var oplyst

klart, tydeligt og iøjnefaldende i umiddelbar tilknytning til de relevante tilbud.

Et kombinationstilbud var vildledende, fordi det fremstod som et ”her og nu”-tilbud

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en møbelhandler markedsførte en række

senge med vildledende besparelsesudsagn på sin hjemmeside. På baggrund af klagen under-

søgte Forbrugerombudsmanden prisudviklingen på en række af møbelhandlerens produkter.

Undersøgelsen viste, at tre boksmadrasser med topmadrasser blev markedsført med en

”før/nu-pris”, der svarede til en rabat på 50 %. Forbrugerombudsmanden kunne dog ikke

konstatere, at produkterne havde været udbudt eller solgt til de angivne normalpriser i den

nævnte periode. Det fremgik til sidste i varebeskrivelsen, at der var tale om et kombinations-

tilbud.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at markedsføringen af de tre boksmadrasser

med topmadrasser, hvor prisen blev sammenlignet med en ”normalpris”, svarende til det

dobbelte af tilbudsprisen, var vildledende. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at det

først var anført til sidst i varebeskrivelsen i tilbuddet – og ikke i tilknytning til varens pris – at

der var tale om et kombinationstilbud. Markedsføringen fremstod som et ”her og nu”-tilbud

Sagsnr. 20/11074

S ID E 31

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

med en ”før/nu-pris” og skulle derfor overholde reglerne for disse tilbud. Dette betyder, at

en sammenligning med førprisen forudsatte, at førprisen havde været gældende i en længere

periode, umiddelbart inden prisen blev sat ned, hvilket ikke var tilfældet.

Markedsføringen gav dermed forbrugeren det indtryk, at købet var mere fordelagtigt, end det

reelt var, hvilket var egnet til at få gennemsnitsforbrugeren til at træffe en beslutning, som

denne ellers ikke ville have truffet. Besparelserne, som de tre boksmadrasser blev markeds-

ført med, var derfor vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt

med § 8.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe markedsføringslovens vildled-

ningsbestemmelse i § 5, sammenholdt med § 8, over for møbelforhandleren.

Markedsføringen af et restparti af høretelefoner var vildledende, fordi markedsføringen

fremstod som et ”her og nu”-tilbud

Efter at have modtaget en klage undersøgte Forbrugerombudsmanden en virksomheds

markedsføring af høretelefoner. Forbrugerombudsmanden konstaterede, at høretelefonerne

blev markedsført med en overstreget grå førpris på 1.290 kr. og en rød tilbudspris på 699 kr.

Der var også oplyst en besparelse på 45 % markeret med gul.

Forbrugerombudsmanden undersøgte herefter prisudviklingen på høretelefonerne. Under-

søgelserne viste, at høretelefonerne i perioden fra den 9. juni 2021 til 13. juni 2022 havde

været markedsført til 699 kr. med et enkelt udsving den 13. januar 2022, hvor høretelefonerne

var markedsført til 1.290 kr.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring pkt. 4.5, at

restvarer og restpartier, dvs. varer der udgår af den erhvervsdrivendes varesortiment, må

markedsføres med en nedsat pris, indtil varerne er solgt ud.

Virksomheden oplyste, at der var tale om en restvare, der var nedsat permanent, indtil varerne

blev udsolgt.

Forbrugerombudsmanden vurderede dog, at den markedsførte før/nu-pris samt angivelsen af

45 % rabat på høretelefonerne var vildledende.

Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at det ikke fremgik af markedsføringen, at der var

tale om et restsalg, der gjaldt indtil varen blev udsolgt. Markedsføringen fremstod som et

”her og nu”-tilbud med en ”før/nu-pris” og skulle derfor overholde reglerne for disse tilbud.

En sammenligning med førprisen på 1.290 kr. forudsatte derfor, at førprisen havde været

stabil og længerevarende, hvilket ikke var tilfældet, da høretelefonerne havde været nedsat

permanent i over et år.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering, var det ikke tilstrækkeligt at tilføje ordene ”sale”

i markedsføringen, da udtrykket ikke indikerede, at der var tale om et restsalg, der gjaldt,

indtil varen var udsolgt, men blot at varen var nedsat i forhold til sin egen tidligere førpris.

SIDE 3 2

Sagsnr. 22/00535

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe over for virksomheden, at

såfremt varer markedsføres med prisangivelser/besparelsesudsagn efter retningslinjerne for

prismarkedsføring punkt 4.5 om restvarer og restpartier, skal det også fremgå af markeds-

føringen, at der er tale om et restsalg. I modsat fald vil markedsføringen være vildledende og

i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Vildledende helbreds- og sundhedsudsagn

Virksomheder anvender i vidt omfang udsagn om, at produkter eller behandlinger kan

have en given effekt på forbrugeres helbred eller sundhed.

Hvis ikke virksomheder kan dokumentere rigtigheden af de helbreds- eller sundheds-

egenskaber, der oplyses i markedsføringen, er der tale om vildledende markedsføring,

som kan straffes med bøde.

Forbrugerombudsmanden anser det som en skærpende omstændighed, når vildledende

markedsføring vedrører forbrugeres sundhed og helbred, og i særdeleshed hvis der er

tale om markedsføring, der kan skade forbrugeres helbred.

Virksomhed betalte bøde på 90.000 kr. for vildledende udsagn om solarie

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en virksomhed, der markedsførte solarie,

benyttede udsagnene ”sund

kulør”

og ”skånsom

bruningseffekt”

i sin markedsføring. Markeds-

føringen fandt sted på virksomhedens to hjemmesider, i en reklamevideo på YouTube samt på

mange af virksomhedens franchisetageres Facebooksider.

Reklamefilmen på YouTube appellerede særligt til unge ved at opbygge et univers med unge

kvinder, der bl.a. dyrkede yoga, drak vand og lavede smoothie. Kvinderne gik ind og ud af

solariebåse, og det kunne efter Forbrugerombudsmandens vurdering give et indtryk af, at det

er sundt at tage solarie, og at brug af solarie kan indgå som en del af en sund livsstil.

Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af solarie, fordi det øger risikoen for hudkræft og moder-

mærkekræft og kan forårsage permanente skader på øjne og hud. Forbrugerombudsmanden

vurderede derfor, at det var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 1,

sammenholdt med § 8, at virksomhedens markedsføring gav forbrugerne et indtryk af, at det

er sundt at gå i solarie.

Forbrugerombudsmanden anså det som en skærpende omstændighed, at der var tale om

markedsføring, der vedrørte forbrugernes sundhed og helbred, og at brug af solarie potentielt

kan være sundhedsskadeligt. Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden,

som i december 2023 vedtog et bødeforlæg på 90.000 kr.

Sagsnr. 21/13878

S ID E 33

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Virksomhed betalte bøde på 80.000 kr. for vildledende markedsføring af

lasermaskiner

Styrelsen for Patientsikkerhed gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at en virk-

somhed, der leverede udstyr til kosmetiske klinikker, markedsførte en lasermaskine uden at

oplyse, at maskinen kun måtte anvendes af hudlæger.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste, at det følger af bekendtgørelsen om kosmetisk behand-

ling, at behandlingen med den pågældende lasermaskine kun må foretages af hudlæger, og at

disse skal være registreret hertil.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering var dette en væsentlig oplysning, som skulle gives

i forbindelse med markedsføringen af lasermaskinen.

Forbrugerombudsmandens vurderede endvidere, at virksomheden havde givet urigtige oplys-

ninger, da virksomheden i en tekst på hjemmesiden med overskriften ”Hvad

siger loven?”

havde

oplyst, at de ikke mente, at lasermaskinen var omfattet af bekendtgørelsen om kosmetisk

behandling. Dette kunne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse give det forkerte indtryk,

at lasermaskinen kunne anvendes af alle.

Forbrugerombudsmanden lagde i sin vurdering af sagen bl.a. lagt vægt på, at der ved forkert

håndtering af lasermaskinen var risiko for, at f.eks. hudkræft kunne blive overset, hvilket

senere ville kunne føre til en forkert diagnose og dermed påvirke forbrugeres mulighed for

helbredelse. En forkert håndtering kunne også give forbrugere og behandlere forbrændinger

eller øjenskader.

Da markedsføringen var rettet mod andre erhvervsdrivende, vurderede Forbrugerombuds-

manden, at markedsføringen af lasermaskinen var vildledende og i strid med markedsførings-

lovens § 20.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden, som i december 2023 vedtog

et bødeforlæg på 80.000 kr.

SIDE 3 4

Sagsnr. 21/09753

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Vildledende markedsføring med udsagn om

produkters påvirkning af klimaet eller miljøet

Virksomheder anvender i vidt omfang udsagn om miljø, klima og bæredygtighed i deres

markedsføring. Det har ført til et fortsat stigende antal klager over denne type markeds-

føring. Forbrugerombudsmanden oprettede således 146 sager om virksomheders

miljømarkedsføring i 2023, hvilket er en stigning i forhold til de 109 sager, som blev

oprettet i 2022. Med en ekstra bevilling på Finansloven fra 2022 er ”greenwashing”

fortsat et indsatsområde for Forbrugerombudsmanden med fokus på både information

og håndhævelse.

Forbrugerombudsmanden indgav politianmeldelse mod fire virksomheder for overtræ-

delse af vildledningsforbuddet i 2023, og indskærpede vildledningsforbuddet over for

35 virksomheder. Sagerne er omtalt nedenfor. Desuden blev 36 virksomheder orienteret

om reglerne for brug af udsagn om miljø, klima og bæredygtighed.

Forbrugerombudsmanden afgav endvidere ti forhåndsbeskeder om virksomheders brug

af udsagn om miljø-, klima og bæredygtighed, og vejledte 19 virksomheder og branche-

organisationer om reglerne. De fleste sager er omtalt nedenfor.

Forbrugerombudsmanden inviterede også til gå hjem-møder i både Aarhus og Odense,

hvor reglerne på området og Forbrugerombudsmandens praksis blev gennemgået.

Endvidere holdt Forbrugerombudsmanden mere end 40 oplæg med tilsvarende indhold

på bl.a. konferencer og hos brancheforeninger, og Forbrugerombudsmanden deltog

desuden i debatter på Folkemødet på Bornholm og på Klimafolkemødet i Middelfart.

Forbrugerombudsmanden har udgivet en vejledning og en kvikguide, som indeholder

de krav, der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som hovedregel kan stilles

til brugen af miljø-, klima- og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen i medfør af

markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmandens Vejledning om brug af miljømæssige

og etiske påstande mv.

Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring

kan findes

på Forbrugerombudsmandens hjemmeside. I slutningen af 2023 sendte vi en revision af

kvikguiden i høring. Den reviderede kvikguide forventes at være færdig i løbet af 2024.

Bilproducent politianmeldt for vildledende markedsføring med miljø- og

bæredygtighedsudsagn

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i sommeren 2023 en bilproducent for overtrædelse

af vildledningsforbuddet. Bilproducenten havde markedsført sig med udsagn som f.eks.

”Verdens

mest bæredygtige bilproducent”,

”Der

er bæredygtighed i hver en bil, [bilproducenten]

producerer”

og ”Hele

produktionskæden for [elbilmodel] er grøn”

på virksomhedens hjemme-

side, i en reklame på Facebook, på reklamer i gadebilledet i København og i annoncer på

Berlingskes hjemmeside. Sagen blev startet op på baggrund af en klage fra Greenpeace.

S ID E 35

Sagsnr. 22/02028

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Bilproducent politianmeldt for vildledende markedsføring med miljøudsagn

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i december 2023 en anden bilproducent for bl.a.

at markedsføre sig som ”Certificeret

miljøvenlig”

på virksomhedens hjemmeside. Sagen blev

startet op på baggrund af en klage fra Greenpeace.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene var i strid med vildledningsforbuddet

i markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, da de tiltag, bil-

producenten havde foretaget for at producere biler på en mindre miljøbelastende måde, var

sædvanlige for tilsvarende bilproducenter. Hertil kom, at udsagnene efter Forbrugerombuds-

mandens opfattelse fik bilproducentens biler til at fremstå, som om de var mindre miljø

belastende, end de faktisk var.

Bilproducentens biler var ikke certificerede, men ifølge bilproducenten var udsagnet begrun-

det i, at bilproducenten anvendte ISO-standarder for udførelse af livscyklusvurderinger, så

forbrugerne kunne sammenligne bilproducentens bilmodellers miljøvenlighed.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnet ”Certificeret

miljøvenlig”

var egnet til at give

forbrugerne et vildledende indtryk af, at bilproducentens biler havde en miljøcertificering,

at bilproducentens biler belastede miljøet væsentligt mindre end tilsvarende biler, og at bil-

producentens tiltag for at mindske sine bilers miljøbelastning havde større effekt, end det

reelt havde.

Bilproducenten anvendte også udsagnene ”Den

grønne revolution”

og ”[bilproducentens navn]

begynder CO2-neutral produktion” på hjemmesiden, fordi bilproducenten anvendte ved-

varende energi på sine egne fabrikker.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene var egnede til at få bilproducentens biler

til at fremstå, som om bilerne var mindre miljøbelastende, end de reelt var, og som om de

tiltag, bilproducenten havde foretaget for at minimere bilernes miljøbelastning, var væsentligt

bedre end konkurrerende bilproducenters tiltag, hvilket efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse ikke var tilfældet.

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at bilproducentens markedsføring var

i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammen-

holdt med § 8.

Virksomhed politianmeldt for at markedsføre badetøj og sportstøj med vildledende

miljø- og bæredygtighedsudsagn

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i november 2023 en virksomhed for bl.a. at

markedsføre sine produkter med udsagnene ”Det

er ligesom badetøjet, lavet af 78 % plast,

der er hevet op af verdenshavene!”,

”Bæredygtigt

badetøj og sweat-tøj ud af genanvendt plastik

fra havet”,

”Vores

SWIM og ACTIVE kollektioner består primært (af) genanvendt nylon, eksempel-

vis fra gamle fiskenet reddet op fra havet. Alt sammen post-consumer-waste, som anses som

værdiløst skrald”

og ”Thank

you! Sincerely the ocean”.

Udsagnene blev anvendt i en annonce på

Sagsnr. 22/00981

Sagsnr. 21/12745

SIDE 3 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Politikens hjemmeside, af en influent på Instagram, på virksomhedens egen hjemmeside og

Instagramprofil samt i fysiske butikker.

Herudover anvendte virksomheden bl.a. udsagnene ”Made

from ocean waste”,

“Made

from

recycled ocean plastic”

og ”Saving

the ocean one product at a time”

som tryk på virksomhedens

sportstøj.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomhedens markedsføring var vildledende i strid

med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, da udsagnene var egnet til at give forbru-

gerne et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter udelukkende eller hovedsageligt

bestod af genanvendt plastik fra havet, og at produkterne bidragede til at redde havet i større

omfang, end det reelt var tilfældet. Forbrugerombudsmanden vurderede også, at udsagnene

om bæredygtighed var egnede til at give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af produkternes

reelle klima- og miljøbelastning.

Virksomhed vedtog bødeforlæg på 125.000 kr. for at markedsføre ikke-svanemærkede

brændeovne som svanemærkede og miljøvenlige

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i sommeren 2023 en virksomhed for vildledende

markedsføring af brændeovne. Sagen blev startet op efter en klage fra Rådet for Grøn Omstil-

ling.

I markedsføringen blev brændeovnene beskrevet som svanemærkede, selvom de ikke var

svanemærkede i den toårige periode, hvor markedsføringen fandt sted. Forbrugerombuds-

manden vurderede, at beskrivelsen af brændeovnene som svanemærkede var egnet til at

vildlede forbrugerne om et væsentligt miljøaspekt ved brændeovnene, idet Svanemærkets

grænseværdi for partikeludslip er 2 g partikler pr. kg indfyret træ, mens lovgivningens krav

er 4 g partikler pr. kg indfyret træ.

Dertil blev brændeovnene markedsført med udsagn om miljøvenlighed og miljørigtighed.

Ved brændefyring udledes en række miljøbelastende stoffer, og Forbrugerombudsmanden

vurderede, at udsagnene var egnede til at give forbrugerne det indtryk, at fyring i brænde-

ovnene var mindre skadeligt for miljøet, end det reelt var.

Virksomheden vedtog et bødeforlæg på 125.000 kr. for overtrædelsen.

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at virksomhedens markedsføring var

i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Indskærpelse til 22 virksomheder for vildledende markedsføring af brændeovne,

brænde og træbrikker

Forbrugerombudsmanden blev af bl.a. Rådet for Grøn Omstilling gjort opmærksom på, at 22

virksomheder markedsførte brændeovne, brænde og træbrikker med udsagn som ”miljø-

venlig”,

”miljørigtig”, ”godt

for miljøet”,

”fyre

op med god samvittighed”,

”skånsom

for miljøet”

”CO2-neutral”.

Sagsnr. 22/02973

S ID E 37

Sagsnr. 22/02988, 22/02960, 22/02963, 22/02965, 22/02966, 22/02974, 22/02977, 22/02980, 22/02985, 22/02957,

22/02959, 22/02975, 22/02962, 22/02967, 22/02958, 22/02981, 22/04914, 22/06499, 22/06501, 22/06502, 22/03004,

22/02983, 22/02987

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Brændefyring i brændeovne og brændekedler udleder partikler og en række forurenende

stoffer som tjærestoffer, dioxiner og flygtige organiske forbindelser. Disse stoffer er skadelige

for miljøet, og brugen af brændeovne og brændekedler er ifølge Miljøstyrelsen den største

danske kilde til partikelforurening.

En række af de markedsførte brændeovne var svanemærkede, men selvom de var det, blev

der fortsat udledt miljøskadelige partikler. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ville

det være lovligt at anvende relative miljømæssige udsagn, f.eks. ”mindre

miljøbelastende

brændeovn”,

i markedsføringen af svanemærkede brændeovne, hvis forbrugeren forstod, at

der derved sammenlignes med ikke-svanemærkede brændeovne.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at udsagn i markedsføringen om, at brændeovne

og brændefyring var miljøvenligt, miljørigtigt eller lignende var egnet til at give forbrugerne

et fejlagtigt indtryk af brændefyrings miljøbelastning og var derfor vildledende.

Ved træafbrænding sker frigivelsen af træets optagne CO2 straks. Der sker derved en forcering

af den CO2-udledning, som ellers ville have fundet sted langt senere og langsommere, hvis

træet var vokset videre i skoven og forvitret over en lang årrække. Da den globale opvarmning

sker løbende, bliver klimaet ifølge Energistyrelsen påvirket af den midlertidige forskydning

af CO2puljen fra skov til atmosfære. At afbrænding af biomasse betegnes som CO2neutralt

ved EU-landenes opgørelser af drivhusgasudledninger, skyldes EU’s og FN’s bogføringsregler,

hvorefter udledningen af CO2 rent teknisk medregnes dér, hvor træet fældes – og ikke, hvor

det afbrændes.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at brugen af udsagn om CO2-neutralitet i markeds-

føringen af brændeovne, brænde og træbriketter var egnet til at give forbrugeren det fejlagtige

indtryk, at der slet ikke blev udledt CO2 ved træafbrænding, eller i hvert fald at træafbrænding

havde en mindre skadelig effekt på klimaet, end det reelt havde. Ligeledes var det Forbruger-

ombudsmandens opfattelse, at udsagnet var egnet til at give indtryk af, at træafbrænding var

miljømæssigt mindre belastende, end det var.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagerne med at indskærpe markedsføringslovens

vildledningsbestemmelser i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksom-

hederne, som alle ophørte med at anvende de pågældende udsagn.

Ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre rigtigheden af CO2-kompensation

Forbrugerombudsmanden modtog klager over, at en tankstation markedsførte, at kunder

med et bestemt benzinkort ved tankning af benzin kunne kompensere for CO2-udledningen

ved deres brændstofforbrug. Kompensationen bestod i, at virksomheden ydede støtte til

skovbevarelsesprojekter i udlandet, hvor fældning af skovområder blev afværget, således at

skovene kunne fortsætte med at binde og opbevare CO2.

Efter anmodning fra Forbrugerombudsmanden fremlagde virksomheden dokumentation for,

at skovene ville være blevet fældet uden finansieringen gennem skovbevarelsesprojekterne.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse indeholdt dokumentationen redegørelser af

sandsynliggjorte mekanismer, idet dokumentationen var baseret på antagelser om, at der var

SIDE 3 8

Sagsnr. 20/10822

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

en sammenhæng mellem, at en række faktorer tidligere havde medført fældning i skov-

områderne, og at fældningen ville fortsætte uden støtten. Forbrugerombudsmanden vurdere-

de, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne

faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne.

På denne baggrund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at virksomheden ikke

havde opfyldt dokumentationskravet i markedsføringslovens § 13, hvorefter oplysninger om

faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres. Forbrugerombudsmanden

henviste i den forbindelse til Højesterets dom i U 2015.2565 H, hvor Højesteret ikke fandt

det tilstrækkeligt for opfyldelse af dokumentationskravet at sandsynliggøre rigtigheden af en

oplysning.

Markedsføringen var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse egnet til at vildlede

forbrugerne om klimaeffekten ved CO2-kompensationen af deres brændstofforbrug i strid

med markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

Foranlediget af Forbrugerombudsmandens henvendelse ophørte virksomheden med at sælge

CO2-kompensation.

Indskærpelse for vildledende markedsføring af elprodukter med to grønne blade

To elselskaber markedsførte elprodukter med to grønne blade i henhold til Forbrugerombuds-

mandens retningslinjer om elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af

strøm. Forbrugerombudsmanden behandlede sagerne efter at have modtaget klager over de

to elselskaber.

For lovligt at kunne markedsføre et elprodukt som et kategori 1-produkt med to grønne blade

skal elproduktet være baseret 100 % på vedvarende energikilder, og derudover skal elhand-

leren (elselskabet) lave yderligere klimatiltag, der begrænser udledningen af drivhusgasser,

jf. retningslinjerne. Klimaeffekten af tiltaget skal være ikke ubetydelig, hvorved forstås, at

tiltaget skal være egnet til at kunne neutralisere et klimaudslip, der svarer til mindst 100 %

af det antal kWh om året, som kunden forventes at bruge. Den faktiske klimaeffekt af tiltaget

skal kunne dokumenteres og verificeres af en almindeligt anerkendt tredjepart. Hvis kravene i

retningslinjerne ikke er opfyldt, vil markedsføringen med større sandsynlighed være i strid med

vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8.

For så vidt angår det ene elselskab bestod klimatiltaget i skovrejsning på dansk jord i samar-

bejde med en øvrig part. Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at klimaeffekten ved

elselskabets skovrejsningsprojekt var utilstrækkelig, fordi der blev plantet langt færre træer

(fire træer) end de ca. 250 træer, der skal plantes i Danmark for at kompensere CO2udled-

ningen ved en husstands årlige elforbrug. Elselskabet havde derfor ikke dokumenteret, at

klimatiltaget havde en klimaeffekt, der kunne neutralisere et klimaudslip svarende til mindst

100 % af kundens forventede årlige elforbrug. Forbrugerombudsmanden vurderede i lighed

med svenske Patent- och marknadsdomstolens dom (PMT 17372-21), at forbrugeren vil

opfatte markedsføring ved brug af klimakompensation således, at kompensationen af forbru-

gerens CO2-udledning sker i forbindelse med eller i umiddelbar forlængelse af udledningen.

S ID E 39

Sagsnr. 20/09270 og 20/09268

Sagsnr. 20/09270

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

For så vidt angår det andet elselskab bestod klimatiltagene i skovrejsning og skovbevarelse

i samarbejde med en række øvrige parter. Elselskabet henviste til, at dokumentationen for

klimatiltagene skulle findes i certifikater, som elhandleren havde modtaget for sit samarbejde.

Dokumentationen indeholdt ikke oplysning om, hvor mange træer/hektar skov, der med de

forskellige projekter blev plantet/bevaret. Forbrugerombudsmanden vurderede på denne

baggrund, at elselskabet ikke havde dokumenteret, at klimatiltagene havde en klimaeffekt,

der kunne neutralisere CO2-udledningen ved kundernes årlige elforbrug.

Markedsføringen af elprodukterne med to grønne blade var egnet til at give forbrugeren et

fejlagtigt indtryk af, at det ville medføre større klimamæssige fordele at købe elproduktet, end

det reelt medførte. Markedsføringen var derfor vildledende, og Forbrugerombudsmanden

indskærpede markedsføringslovens vildledningsforbud over for de to elselskaber, som herefter

ophørte med den pågældende markedsføring.

Vildledende at bruge klimaudsagn samt udsagn om CO2-reduktion

Forbrugerombudsmanden modtog klager over, at en virksomhed, der solgte busrejser til for-

brugere, markedsførte sig med CO2-reducerende udsagn og klimaudsagn såsom ”Denne

bus

udleder op til 90 % mindre CO2”

og ”Rejs

med god klima-samvittighed”.

På bussernes bagende fremgik udsagnet ”Denne

bus udleder op til 90% mindre CO2”

og med

mindre skrift ”Tanket

med fossilfri diesel”.

Virksomheden markedsførte også busrejserne i reklamevideoer, som bl.a. viste en bus, der ud-

stødte grønne blomsterlignende skyer, sammen med teksten ”Rejs

med god klima-samvittighed”.

Virksomheden sendte dokumentation for udsagnene, der viste, at busserne benyttede biodiesel

(HVO-brændstof), som bestod af affaldsfraktioner, samt at CO2-reduktionen var på mindst 90 %

sammenlignet med produktionen af diesel. Ved at bruge kasserede fedtstoffer som brændstof

til busserne i stedet for fossil diesel, blev en tilsvarende mængde fossil diesel ikke forbrændt i

driftsfasen. Busserne udledte dog fortsat en betydelig mængde CO2 under kørslen.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnene gav forbrugerne det indtryk, at

busserne under kørslen udledte op til 90 % mindre CO2, end hvis busserne var tanket med

fossilt brændstof, hvilket ikke var korrekt og derfor vildledende.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de blomsterlignende skyer og

det tilhørende udsagn ”Rejs

med god klima-samvittighed”

var egnet til at give forbrugerne det

indtryk, at busserne stort set ikke udledte CO2 under kørslen.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe markedsføringslovens vildled-

ningsbestemmelser i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden.

Virksomheden ophørte med at anvende de pågældende udsagn på baggrund af Forbruger-

ombudsmandens henvendelse.

Sagsnr. 20/09268

Sagsnr. 21/05959

SIDE 4 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Vildledende at bruge udsagn om naturlighed, da produktet havde gennemgået en mere

end minimal forarbejdningsproces

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en virksomhed markedsførte isolerings-

materiale på reklamestandere med udsagnene ”Breathable” og ”By

Nature”,

skrevet på en

naturbaggrund, der afbildede mos på sten.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at brugen af udsagnet ”By

Nature”

om et

produkt eller et stof, der indgik i et produkt, kunne give forbrugerne det indtryk, at virksom-

hedens isoleringsmateriale var naturligt i den forstand, at det kun i minimalt omfang havde

gennemgået en forarbejdningsproces, hvilket ikke var tilfældet for virksomhedens produkt.

Forbrugerombudsmanden henviste til

Fødevarestyrelsens Vejledning om mærkning af føde-

varer

fra juni 2022 , s. 148 (afsnit 17.8), hvoraf det fremgår: ”Hvis

f.eks. en enkelt ingrediens

eller hele fødevaren anprises som ”naturlig”, skal ingrediensen eller fødevaren som hovedregel

opfylde kriteriet om, at denne fremstår, som den eksisterer i naturen ved ingen eller kun minimal

behandling.”.

Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnet ”By

Nature”

var vildledende

- særligt i lyset af det visuelle indtryk i reklamen og brugen af udsagnet ”Breathable”.

Derudover vurderede Forbrugerombudsmanden, at også brugen af udsagnet ”Breathable” i

sig selv var vildledende, fordi det i reklamerne var fremhævet som en særlig egenskab ved

produktet. Virksomhedens isoleringsmateriale gav dog som udgangspunkt ikke en mindre

indelukket og tæt bygning end andre tilsvarende isoleringsmaterialer. En stor del af de konkur-

rerende isoleringsmaterialer var i sig selv diffusionsåbne og dermed ”åndbare”/”breathable”.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe markedsføringslovens vildled-

ningsbestemmelser i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden,

der inden Forbrugerombudsmandens henvendelse var ophørt med at anvende de pågældende

udsagn.

Vildledende at bruge ”grønt” mærke og bæredygtighedsudsagn grundet utilstrækkelig

dokumentation

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en virksomhed på sin hjemmeside benyttede

bæredygtighedsudsagn, såsom ”bæredygtigt

for”

og ”spækket

med bæredygtige materialer”

samt

mærket ”Et

grønnere valg”

med en grøn baggrund og et blad i sin markedsføring af tasker mv.

Formålet med mærket var at fremhæve tasker mv., der havde en særlig miljøfordel, sammen-

lignet med tasker mv., der ikke havde mærket.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnet ”Et

grønnere valg”

på virksom-

hedens mærke med en grøn baggrund og et blad var et generelt udsagn, som var egnet til at

give forbrugerne det indtryk, at produkter med dette mærke var væsentlig mindre belastende

for miljøet end tilsvarende produkter.

Sagsnr. 22/07942

Sagsnr. 21/11609

S ID E 41

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Virksomheden havde opstillet to krav, hvoraf ét af dem skulle være opfyldt for, at et produkt

ville kunne blive markedsført med mærket ”Et

grønnere valg”.

Et produkt skulle helt eller delvist

være lavet af enten genanvendte eller økologiske materialer. Efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse kunne opfyldelsen af et af disse krav dog ikke i sig selv berettige, at produkterne

blev markedsført som ”Et

grønnere valg”,

da kravene ikke sikrede, at produkterne var væsent-

ligt mindre belastende for miljøet end tilsvarende produkter.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at bæredygtighedsudsagnene gav

forbrugerne det indtryk, at taskerne eller dele heraf var lavet af bæredygtige materialer, der

derfor ikke tærede på jordens ressourcer. Virksomheden kunne dog ikke fremlægge dokumen-

tation for, at det var tilfældet.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet i

markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden, som herefter

ophørte med at anvende de pågældende udsagn.

Vildledende at markedsføre køkkenserie med miljø- og bæredygtighedsudsagn

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en virksomhed markedsførte en køkken-

serie med udsagn om bæredygtighed og miljøvenlighed. Virksomheden anvendte udsagn som

f.eks. ”Bæredygtigt

køkken”,

”Dette

gør (…) til et bæredygtigt (…) valg fra inderst til yderst”,

”Et

miljøvenligt køkken fra inderst til yderst”

og ”Den

grønne overflade er 100 % genanvendt

plastfolie. Dette gør (…) til et grønt, miljøvenligt og bæredygtigt valg fra inderst til yderst”.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at bæredygtighedsudsagnene var egnede til at

give forbrugerne det indtryk, at køkkenserien var lavet af bæredygtige materialer, og derfor

ikke tærede på jordens ressourcer. Det, at dele af køkkenserien var lavet af træ fra bæredygtigt

skovbrug, indebar ikke, at køkkenserien i sin helhed var bæredygtig. Dette skyldes, at træet

efterfølgende har undergået bearbejdning, og at et produkt typisk også består af andre mate-

rialer.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens opfattelse, at miljøudsagnene var egnede til at

give forbrugerne det indtryk, at køkkenserien var væsentligt mindre belastende for miljøet end

tilsvarende køkkenmodeller. Virksomheden kunne ikke dokumentere, at sine produkter

generelt belastede klimaet og miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter ved en

livscyklusanalyse.

Endelig bemærkede Forbrugerombudsmanden, at udsagnet om at ”Bæredygtigt

køkken”

var lavet i genanvendte materialer med et billede af et færdigt køkken, inkl. hårde hvidevare,

armatur mv., kunne give anledning til tvivl hos forbrugerne om, hvorvidt det var hele køkkenet,

inkl. armatur, hårde hvidevarer mv. eller blot køkkenskabene, der var lavet af genanvendte

materialer.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet i

markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden.

Sagsnr. 22/04124

SIDE 4 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forbrugerombudsmanden henledte i øvrigt også virksomhedens opmærksomhed på, at

udsagn om, at virksomheden ”arbejder

sig mod en bæredygtig hverdag”,

forudsatte en konkret

målbar plan for, hvordan bæredygtigheden ville blive opnået, og at planen var verificeret af en

uafhængig instans. I den forbindelse henviste Forbrugerombudsmanden også til sin kvikguide

til virksomheder om miljømarkedsføring.

På baggrund af Forbrugerombudsmandens henvendelse ophørte virksomheden med markeds-

føringen.

Virksomheds brug af miljøudsagn til markedsføring af vand på karton var vildledende

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en virksomhed på sin Instagramprofil

markedsførte drikkevand på karton med miljøudsagn såsom ”We

give you the option to say no to

plastic”,

”Recycling

plastic bottles won’t save the planet”

og ”Recycling

plastic is not the solution”.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnene var egnet til at give forbrugerne

det indtryk, at drikkevandskartonen ikke indeholdte plastik, hvilket ikke var tilfældet.

Virksomhedens hjemmeside indeholdte også klimaudsagn, såsom ”Our

packaging has a

smaller impact on the climate – A […] carton is responsible for nearly half the climate impact of

a virgin plastic bottle”.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen var vildledende, fordi det

ikke var relevant at sammenligne drikkevandskartonen med virgine plastikflasker, eftersom

en stor del de plastikflasker, der findes på markedet, indgår i retursystemet, og derfor ikke er

lavet af 100 % virgint plastik.

På virksomhedens hjemmeside fremgik det endvidere, at drikkevandskartonen var

”100

% genanvendelig”

og ”Fully

recyclable”.

Virksomheden kunne ikke dokumentere, at

drikkevandskartonen kunne genanvendes fuldt ud på markedsføringstidspunktet, fordi langt

fra alle kommuner havde den fornødne teknik til at genanvende drikkevandskartonerne, der

bestod af henholdsvis pap, aluminium og plast.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet i

markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, over for virksomheden, der – inden

Forbrugerombudsmandens henvendelse – var ophørt med at anvende nogle af de pågældende

udsagn, og efter Forbrugerombudsmandens henvendelse fjernede den resterende markeds

føring.

S ID E 43

Sagsnr. 22/08056

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Udsagn om emballage lavet af havplast var vildledende

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en virksomhed, der bl.a. producerer

emballage, markedsførte emballage til andre virksomheder med udsagn om, at emballagen

var produceret af plast indsamlet fra havet. Virksomheden benyttede udsagn som ”We

source

recycled plastic (OWP) and convert it into beautiful, new packaging designs”

og ”Our

mission is

to reduce ocean plastic pollution, by collecting it, recycle it into new packaging and provide an

alternative source of input than virgin resin”.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at udsagnene var egnet til at give andre virk-

somheder, samt virksomhedernes kunder, det indtryk, at emballagen var lavet af plastik fra

havet, hvilket ikke var tilfældet.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe vildledningsforbuddet i

markedsføringslovens § 20, stk. 1 og markedsføringslovens § 5, stk. 1 sammenholdt med § 8,

stk. 1 over for virksomheden, der – inden Forbrugerombudsmandens henvendelse – havde

ændret de pågældende udsagn.

Udsagn om miljøvenlig imprægnering var vildledende

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en skobutik markedsførte imprægnering

af sko og støvler i en imprægneringsmaskine med udsagnene: ”Miljøvenlig

(skrevet med grøn

efterfulgt af 2 grønne blade) imprægnering af sko og støvler”

og ”For

kun 25,- kr. bliver dine nye

eller brugte sko/støvler miljøvenligt imprægneret på bare 30 sek.”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen var egnet til at give forbrugerne

det indtryk, at brugen af imprægneringsmaskinen var væsentlig mindre skadelig for miljøet

end andre imprægneringsmetoder, og at den ikke havde nogen nævneværdig skadevirkning

på miljøet. Skobutikken, der blev repræsenteret af den andelsforening, som butikken var

medlem af, kunne ikke dokumentere ved en livscyklusvurdering eller på anden måde, der var

underbygget af uafhængige eksperter, at anvendelsen af imprægneringsmaskinen, herunder

bortskaffelsen af imprægneringsvæsken, generelt belastede miljøet væsentligt mindre end

andre produkter til imprægnering, og at fordelen ved brug af imprægneringsmaskinen ikke

blev reduceret af de miljøskadelige stoffer i den imprægneringsvæske, som imprægnerings-

maskinen benyttede, herunder stoffet heptan, der er giftigt for vandlevende organismer med

langvarige virkninger.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at markedsføringen var vildledende i strid med

markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8. Sagen blev afsluttet

med, at Forbrugerombudsmanden orienterede skobutikken samt andelsforeningen om vild-

ledningsforbuddet.

SIDE 4 4

Sagsnr. 21/01429

Sagsnr. 20/09286

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forhåndsbeskeder og udtalelser om miljømarkedsføring

Forbrugerombudsmanden afgav i 2023 en række forhåndsbeskeder og udtalelser på baggrund

af anmodninger fra virksomheder om spørgsmål til og godkendelse af fremtidige markeds-

føringstiltag med miljø, klima- eller bæredygtighedsudsagn. Forbrugerombudsmanden

vurderede bl.a.:

• At det var lovligt at anvende et konkret udsagn om CO2-reduktion sammenlignet med

tilsvarende produkters CO2-udledning på emballagen af et produkt, når udsagnet var

neutralt, og når beregningerne af CO2reduktionen var foretaget af en uafhængig instans.

• At det ikke var lovligt at anvende udsagn i markedsføringen, der gav forbrugerne det

indtryk, at virksomheden tilstræbte at reducere sin CO2-udledning, hvis virksomheden

ikke havde en plan for CO2reduktionen, som var verificeret af en uafhængig instans, og

hvis CO2-reduktionen ikke var umiddelbart forestående.

• At det ikke var lovligt at anvende et miljømærke i markedsføringen af et produkt, som gav

et mere positivt indtryk af produktets klima- eller miljøpåvirkning, end der var grundlag

for. Det var f.eks. tilfældet, hvis miljømærket anvendtes i farven grøn.

• At det var lovligt at markedsføre et produkt som værende ”fri

for [et bestemt stof]”,

selvom

stoffet fandtes i en koncentration, som var lavere end detektionsgrænsen for den mest

anerkendte og følsomme målestandard for måling af stoffet i det givne produkt, og såfremt

den, der markedsførte produktet, ikke havde viden om, at produktet indeholdt det pågæl-

dende stof i en mængde, der ikke kunne spores.

• At det var lovligt at anvende udsagn om, at et produkt bestod af 97 % plantebaseret

materiale, og at produktet havde 17,7 % lavere klimaaftryk end et tilsvarende produkt, da

udsagnene var konkrete og faktuelle, og beregningerne kunne dokumenteres.

• At det ikke var lovligt at markedsføre visioner og målsætninger om miljø og bæredygtighed,

hvis disse ikke var umiddelbart forestående, og/eller hvis der ikke var fastsat konkrete

handlingsplaner for at nå målsætningen.

• At det var lovligt at markedsføre emballage med udsagnet ”bionedbrydelig”, når emballagen

havde certificering herfor, hvis det var gjort klart i markedsføringen, at emballagen ikke

kunne nedbrydes frit i naturen, men at bionedbrydeligheden forudsatte, at emballagen

endte i de rette komposteringsanlæg.

Sagsnr. 23/03453

Sagsnr. 22/07060

S ID E 45

Sagsnr. 23/04166

Sagsnr. 23/03893

Sagsnr. 22/11573 og 23/02143

Sagsnr. 23/00944]

Sagsnr. 22/11573, 23/02143 og 23/06495

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

• At det ikke var lovligt at anvende generelle miljøudsagn som ”miljøvenlig” på bioemballage,

hvis grundlaget for udsagnet alene bestod i, at emballagen var certificeret bionedbrydelig.

Lovlig brug af generelle udsagn som ”miljøvenlig” forudsatte dokumentation for, at bioem-

ballagen belastede miljøet væsentligt mindre end tilsvarende emballage i hele emballagens

livscyklus.

• At det ikke var lovligt at markedsføre strøm, som gennem køb af oprindelsesgarantier

var baseret på vedvarende energikilder, med udsagn om bæredygtighed, da begrebet

”bæredygtig” dækker en lang række af egenskaber ved et produkt, mens ”grøn

strøm”

alene

handler om klimabelastningen fra strømforbruget. Strømmen kunne i stedet markedsføres

med udsagn som ”grøn

strøm”,

”klimavenlig

strøm”

og lignende.

• At det ikke var lovligt, hvis en virksomhed, der arbejdede med enkelte af FN’s verdensmål,

henviste til verdensmålene i sin markedsføring på en måde, som var egnet til at give for-

brugeren det indtryk, at virksomheden arbejdede med alle verdensmålene, når dette ikke

var tilfældet. Markedsføring med brug af FN’s verdensmålsikoner og -farvehjul forudsatte

desuden tilladelse fra FN.

• At det var lovligt at anvende udsagn om, at en virksomhed støttede Klimaskovfonden,

som bidrager til skovrejsning, sammen med oplysninger om, at støtten medvirkede til, at

Danmark kunne nå sine klimamål, da skovrejsningen sikrede, at der over de næste 100 år

vil blive bundet X ton CO2. Lovligheden skyldes, at udsagnene var konkrete og faktuelle.

• At det ikke var lovligt, hvis virksomheder alene baserede klima-, miljø- eller bæredygtigheds-

udsagn i markedsføringen på oplysninger fra virksomhedens ESG-rapport uden at under-

bygge udsagnene med yderligere dokumentation, da ESG-rapporteringen ikke sagde noget

om virksomhedens ambitionsniveau i forhold til disse emner. Det gjaldt også, hvis der var

benyttet officielle retningslinjer eller værktøjer som f.eks. Klimakompasset. Det skyldes,

at denne type af opgørelser var sædvanlige og kun sagde noget om virksomhedens (eller

dennes produkters) egne forhold.

• At udtrykket ”genanvendt” alene burde anvendes, såfremt der var tale om post-forbruger

affald. Modsat burde genanvendt pre-forbruger affald, som ofte genanvendes internt i

produktionen, ikke betegnes som genanvendt i markedsføringssammenhæng, da anvendelse

af dette affald var udtryk for optimering af virksomhedens produktion.

• At det ikke var et generelt miljøudsagn med en forklaring, hvis et fritstående, generelt

miljøudsagn, f.eks. miljøvenlig, blev ledsaget af skrifttegnet asterisk (*), hvortil en nær-

mere forklaring af udsagnet var angivet længere nede på den side, hvor det generelle

udsagn fremgik. Det skyldtes, at den forklarende tekst ikke stod i umiddelbar tilknytning

til det generelle miljøudsagn, hvortil brugen af asterisk ikke var tilstrækkeligt til at sikre

Sagsnr. 23/03893

Sagsnr. 23/04952

Sagsnr. 23/00787

Sagsnr. 23/00349

SIDE 4 6

Sagsnr. 23/05374

Sagsnr. 23/01475

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

nærheden mellem samt samme meddelelseseffekt for det generelle udsagn og forklarin-

gen, da adskillelsen gjorde, at det ikke var sikkert, at forbrugeren læste forklaringen. Det

er typisk nemmere at dokumentere et miljøudsagn med en forklaring end et miljøudsagn

uden en forklaring. Se hertil Forbrugerombudsmandens

Vejledning om brug af miljø-

mæssige og etiske påstande mv.

Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring.

Forbud mod skjult reklame på de sociale medier,

i magasiner mv. (§ 6, stk. 4)

Forbrugerne skal kunne have tillid til, at reklamer fremstår som reklamer. Derfor er skjult

reklame forbudt. Forbuddet gælder i alle medier og på alle platforme, f.eks. magasiner,

aviser, sociale medier, podcasts, mv.

Bestemmelsen om skjult reklame står i markedsføringslovens § 6, stk. 4, hvorefter den

kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame, klart skal

oplyses. Det skal med andre ord fremgå tydeligt for modtagerne af et budskab, hvis der

er kommercielle interesser bag. Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra

virksomheden selv eller bliver formidlet gennem f.eks. en influent.

Virksomheder udvikler løbende nye måder at formidle kommercielle budskaber på.

Virksomheders brug af influenter gør det nemmere at målrette markedsføringen til en

bestemt målgruppe. Det gør også reklamebudskaber mere troværdige, da budskaberne

kommer fra personer, som modtagerne kan have som forbillede og føle en personlig

relation til. Hvis de kommercielle interesser med en omtale ikke fremgår tydeligt,

risikerer modtageren at blive vildledt til at tro, at omtalen udelukkende er en personlig

anprisning. Modtageren vil i så fald være lettere at påvirke i den retning, som virksom-

heden ønsker, fordi modtageren ikke er kritisk på samme måde, som hvis denne er klar

over, at der er tale om reklame.

Der vil altid være en kommerciel hensigt, hvis der er en aftale om promovering mellem

den virksomhed, der bliver promoveret, og den, der promoverer. Selvom der ikke er en

egentlig aftale med en virksomhed om omtale, kan der alligevel være en kommerciel

hensigt med omtalen. Hvis en virksomhed f.eks. giver en influent et produkt eller en

anden fordel, er der en formodning for, at virksomheden ønsker, at influenten omtaler

virksomheden. Den kommercielle hensigt skal derfor tydeligt fremgå af omtalen af

produktet.

Det skal også være tydelig, hvem man reklamerer for, hvis en virksomhed markedsfører

sig på internettet. Det står i e-handelslovens § 9, stk. 1.

S ID E 47

Sagsnr. 23/07613

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

For så vidt angår redaktionelle medier er det handelspraksis omfattet af markedsførings-

lovens § 6, stk. 4, hvis en reklame fremtræder som redaktionelt stof i aviser eller blade.

Det fremgår også af markedsføringslovens § 9 sammenholdt med pkt. 11 i bilag 1 til

loven, at reklame for et produkt ikke må fremstå som redaktionelt indhold. Det skal

tydeligt kunne identificeres af forbrugeren som reklame.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at indhold, som er betalt eller leveret af en

annoncør, og hvor virksomhedens navn eller logo bliver vist i forbindelse med indholdet,

som udgangspunkt vil være reklame. Det vil dog altid kræve en konkret vurdering. Hvis

en omtale er reklame, skal det fremgå tydeligt, uanset om omtalen er udarbejdet af en

journalist eller en influent.

Når Forbrugerombudsmanden vurderer, om der er en kommerciel hensigt med en

omtale, vil det bl.a. indgå, om den, der udarbejder omtalen, er underlagt redaktionel

kontrol og skriver på vegne af et medie, der er underlagt de presseetiske regler, som

skal sikre, at mediers indhold er uafhængigt af kommercielle interesser og bringes på

baggrund af redaktionelle vurderinger.

Det er som udgangspunkt den virksomhed, der bliver reklameret for, som er ansvarlig

for, at den kommercielle hensigt fremgår tydeligt. Andre, der medvirker til at overtræde

forbuddet mod skjult reklame, er som udgangspunkt også strafferetligt ansvarlige,

herunder medier og influenter.

Overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame kan straffes med bøde, jf. markedsførings-

lovens § 37, stk. 3.

Bøde på 50.000 kr. til influent for skjult reklame – dommen er anket

I april 2023 idømte Retten i Glostrup en influent en bøde på 50.000 kr. for at have overtrådt

forbuddet mod skjult reklame i markedsføringslovens § 6, stk. 4. Influenten var en af de fire

influenter, som Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2019, som følge af Forbruger

ombudsmandens egen undersøgelse af en række influenters reklamemarkeringer på sociale

medier i 2018

Influenten blev dømt for at have postet i alt 24 opslag på Instagram og Facebook med reklamer

for tøj, som influenten fik gratis af virksomhederne. Virksomhederne var alene tagget og

fremgik af hashtags. Retten fandt det ubetænkeligt, at influenten havde haft en kommerciel

hensigt med opslagene, og fastslog at influenten ikke oplyste tydeligt på opslagene, at der var

tale om reklame.

Retten fandt på baggrund af en samlet vurdering af karakteren af influentens profiler med

eksponering af produkter, det store antal følgere, sammenholdt med oplysninger om influen-

tens virke, herunder at influenten havde haft et kommercielt samarbejde med virksomheder,

at influenten måtte anses for at være erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand.

SIDE 4 8

Sagsnr. 18/17936

Forbrugerombudsmandens årsberetning 2018-2019, s. 50

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Det forhold, at influenten i gerningstiden ikke havde et cvrnummer og var på barselsorlov,

ændrede ikke ved denne vurdering.

Straffesagen vedrørte ikke kun markedsføring over for danske forbrugere, idet influenten

også blev dømt for markedsføring over for forbrugere i andre EU-lande. Det blev lagt til

grund, at 46 procent af influentens følgere på Instagram var fra fem lande uden for EU/EØS.

Det blev ikke under sagen oplyst, hvilke lande, influentens øvrige følgere kom fra. Efter en

samlet vurdering af bevisførelsen lagde retten dog til grund, at influenten også havde følgere

i Danmark og andre lande i EU/EØS. Retten vurderede på denne baggrund, at influentens

Instagramprofil og Facebookprofil var etableret i Danmark.

I det omfang en erhvervsdrivende etableret i Danmark, via internettet eller andre online tje-

nester, retter sin markedsføring mod privatpersoner bosat i et andet EU/EØS-land, skal den

erhvervsdrivende således overholde markedsføringslovens regler.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse lagde retten bl.a. vægt på antallet af opslag og hvor

længe, de var tilgængelige på de sociale medier sammenholdt med, at influentens økonomisk

fordele ikke nærmere kunne fastslås. Retten nedsatte dog bøden henset til, at det var 4 år

siden, forholdene var blevet begået, og at dette ikke skyldtes influenten.

Influenten har anket dommen.

Bøde på 15.000 kr. til influent for skjult reklame

Østre Landsret idømte i maj 2023 en influent idømt en bøde på 15.000 kr. for at have over-

trådt forbuddet mod skjult reklame. Influenten var en af de fire influenter, som Forbruger

ombudsmanden politianmeldte i 2019, som følge af Forbrugerombudsmandens egen under-

søgelse af en række influenters reklamemarkeringer på sociale medier i 2018

Influenten blev dømt for at have postet ni opslag på Instagram med reklamer for bl.a. tøj uden

tydeligt at oplyse, at der var tale om reklame i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 4.

Virksomhederne var alene tagget i opslagene. Influenten blev også dømt for at have postet

tre opslag på sin blog, hvor der ligeledes blev reklameret for virksomheder og produkter,

uden at den kommercielle hensigt fremgik. I opslagene på bloggen blev der henvist til virk-

somheder ved links til virksomhedernes hjemmesider. Bl.a. blev der henvist til hjemmesiden

for en kosmetisk klinik. Influenten oplyste under sagen, at der ikke var modtaget betaling for

opslagene, men at der var tale om vennetjenester.

I byretten blev influenten idømt en bøde på 10.000 kr.

Forbrugerombudsmanden ankede

byrettens dom med henblik på skærpelse af straffen, hvilket landsretten tiltrådte under

henvisning til sagens omfang og grovhed, men landsretten lagde også vægt på den lange sags-

behandlingstid, der ikke kunne tilregnes influenten, og derfor endte bøden på 15.000 kr.

Sagsnr. 18/18787

S ID E 49

Forbrugerombudsmandens årsberetning 2018-2019, s. 50

Forbrugerombudsmandens årsberetning 2020-2021, s. 82

Influenten havde betydeligt færre følgere end de influenter, der tidligere er blevet idømt bøder

af domstolene.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Bøde på 30.000 kr. til indehaver af enkeltmandsvirksomhed for skjult reklame, der

havde til formål at få forbrugerne til at investere

Retten i Roskilde idømte i juni 2023 en indehaver af en enkeltmandsvirksomhed en bøde på

30.000 kr. for at have overtrådt forbuddet mod skjult reklame i markedsføringslovens § 6, stk.

4. Retten udtalte, at en bøde på 60.000 kr. havde været passende, men nedsatte bøden henset

til straffesagens sagsbehandlingstid. Forbrugerombudsmanden politianmeldte indehaveren i

marts 2021 efter at have modtaget en klage over opslag med reklame vedrørende investeringer.

Indehaveren havde aftaler med flere virksomheder, som indehaveren markedsførte i en række

opslag på en Facebookside og i en Facebookgruppe, som indehaveren administrerede, samt på

indehaverens personlige Facebookprofil, uden at oplyse tydeligt om den kommercielle hensigt.

Indehaveren blev dømt for ikke at have markeret 16 opslag tydeligt som reklame. Retten

udtalte, at opslagene havde til formål at påvirke læserne af opslagene til at foretage

investeringsmæssige dispositioner.

Retten fastslog, at både et opslag, en kommentar til et opslag og en meningsmåling udgjorde

reklame for at investere i virksomhederne, og at der også var en kommerciel hensigt med

opslag, som efter indehaverens opfattelse ikke var omfattet af indehaverens aftaler med virk-

somhederne. Retten lagde vægt på, at der ved markedsføring på de sociale medier, hvor der ikke

findes klare grænser mellem kommercielle budskaber og personlige holdninger, påhviler den

erhvervsdrivende en skærpet forpligtelse til tydeligt at oplyse om den kommercielle hensigt.

Retten fastslog også, at oplysningen om, at et opslag var reklame, skulle placeres indlednings-

vist, således at forbrugeren var klar over dette, når forbrugeren valgte at læse det enkelte

opslags indhold. Retten fastslog også, at ord som ”i

samarbejde med”

eller ”sponseret

af”

ikke

var en klar oplysning om, at opslagene var reklame.

Retten fandt, at en bøde på 60.000 kroner var passende, men retten nedsatte bøden til 30.000

kroner på grund af den samlede sagsbehandlingstid. Retten lagde vægt på, at der var tale om

16 opslag, som blev lavet på åbne Facebooksider eller i en gruppe, hvor der var knap 80.000

medlemmer, og opslagene havde til formål at påvirke læserne af opslagene til at foretage

investeringsmæssige dispositioner. Retten lagde også vægt på, at tiltalte fik betaling af de

virksomheder, som opslagene vedrørte.

Reklamefinansieret avis politianmeldt for skjult reklame

I december 2023 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en reklamefinansieret avis for

overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame. Forbrugerombudsmanden havde modtaget

en klage over, at avisen indeholdt omtaler med reklame forklædt som redaktionelle artikler.

Virksomheden blev politianmeldt for i 74 tilfælde at have omtalt en række kosttilskud fra en

producent uden at oplyse om den kommercielle hensigt bag artiklerne. Omtalerne havde efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse fundet sted i 10 forskellige onlineudgivelser af avisen

fra perioden august 2021 til september 2022. Artiklerne var ikke markeret som reklame, og

fremstod derfor som redaktionelt indhold.

Sagsnr. 20/04545

Sagsnr. 20/08225

SIDE 5 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

De pågældende artikler indeholdt alle en tekst, et billede af det omtalte produkt og henvis-

ninger til, hvor produktet kunne købes samt navn, logo og kontaktoplysninger på producen-

ten. Dertil var omtalerne ubetinget positive og ukritiske, og der var ikke anført et navn på en

journalist.

Avisen indeholdt også annoncer, som var markeret som sådan, for produkter fra samme

producent. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var der en kommerciel relation

mellem avisen og producenten, og omtalerne af produkterne havde derfor en reklameværdi

for producenten. Det var derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at alle omtaler af

producentens produkter var reklame, som burde have været markeret som reklame, uanset

om avisen havde modtaget betaling for hver enkelt omtale.

Forbrugerombudsmanden lagde ved vurderingen af, at omtalerne reelt var reklame, bl.a.

vægt på, at omtalerne var formuleret ubetinget positive og ukritiske, gjorde brug af Trademark-

logoet (™) ved produktnavne, ikke indeholdt navn på en journalist, indeholdt navn og logo samt

kontaktoplysninger på den virksomhed, som forhandler kosttilskuddene, henviste til hvor

rodukterne kunne købes, viste billeder af produkterne og var opbygget på samme måde

som annoncer bragt andre steder i avisen for kosttilskud fra den samme producent.

Forbud mod spam (§ 10)

Det er forbudt at sende elektronisk post, f.eks. mails og sms’er, med markedsføring til

nogen, som ikke har givet deres forudgående samtykke til det. Det følger af markeds-

føringslovens § 10, stk. 1, der også kaldes spamforbuddet. Formålet med forbuddet er

at beskytte privatlivets fred.

Et samtykke er kun gyldigt, såfremt det er et udtryk for en frivillig, utvetydig, informeret

og specificeret viljetilkendegivelse, jf. markedsføringsloven § 2, nr. 14.

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort en

vejledning om forbuddet mod spam

vejledning om indhentelse af forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring i

konkurrencer mv..

Overtrædelse af spamforbuddet kan straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 37,

stk. 3.

Den pågældende skal efter markedsføringslovens § 10, stk. 1, oplyses om, at samtykket

kan trækkes tilbage inden samtykket gives. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for

let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.

S ID E 51

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Administrativ bøde på 20.000 kr. til en virksomhed for at sende markedsføring uden

samtykke

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at en forbruger automatisk var blevet til-

meldt virksomhedens nyhedsbrev, efter at forbrugeren havde foretaget et køb på virksomhe-

dens hjemmeside. Virksomheden oplyste, at den allerede inden Forbrugerombudsmandens

henvendelse var blevet opmærksom på, at kunder automatisk blev tilmeldt virksomhedens

nyhedsbrev, og derfor havde virksomheden ændret sin praksis på området. Virksomheden

ønskede ikke at oplyse, hvor mange personer der automatisk var blevet tilmeldt virksom-

hedens nyhedsbrev.

Da det ikke var muligt for virksomheden at dokumentere, at forbrugeren, der havde klaget til

Forbrugerombudsmanden, havde givet samtykke til at modtage markedsføring fra virksom-

heden, havde virksomheden overtrådt spamforbuddet i markedsføringslovens § 10, stk. 1.

Sagen blev afsluttet med, at virksomheden erkendte overtrædelsen og vedtog en administrativ

bøde på 20.000 kr.

En virksomhed gjorde det ikke let for forbrugere at afmelde elektronisk nyhedsbrev

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra en forbruger over, at det ikke var muligt at af-

melde sig elektroniske nyhedsbreve fra en virksomhed, uden at logge ind på sin medlemsprofil.

Virksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at det ikke var et krav, at samtykket

skulle tilbagekaldes ved et log in på ens medlemsprofil, denne afmeldingsmulighed var blot

én af flere muligheder. Det var blot anbefalelsesværdigt for at undgå chikane og andre misfor

ståelser. Virksomheden oplyste, at det også var muligt at tilbagekalde sit samtykke ved at sende

en mail, udfylde en formular hvor der skulle oplyses medlemsnummer eller rette telefonisk

henvendelse til virksomhedens medlemsservice.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at ingen af de muligheder, som virksomheden gav

forbrugerne for at tilbagekalde deres samtykke, var let, da mulighederne enten var unødigt

omstændelige eller forudsatte, at medlemmet kunne huske sine log in oplysninger.

Det var endvidere Forbrugerombudsmanden opfattelse, at risikoen for chikane eller misfor-

ståelser ikke kunne begrunde virksomhedens procedurer for tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerombudsmanden lagde også vægt på, at de fleste danske virksomheder, som sender

markedsføring pr. mail, har et system for tilbagekaldelse af samtykke, hvor forbrugeren kan

afmelde sig markedsføring ved at trykke på ét link nederst i mailen, hvorefter forbrugeren har

tilbagekaldt samtykket, alternativt ledes forbrugeren hen til en hjemmeside, hvor afmeldingen

blot skal bekræftes ved et klik.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe spamforbuddet over for virk-

somheden, som herefter ændrede sin procedure for tilbagekaldelse af samtykke til at modtage

elektroniske nyhedsbreve.

SIDE 5 2

Sagsnr. 22/04013

Sagsnr. 22/08580

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forhåndsbeskeder om spamforbuddet

Forbrugerombudsmanden modtog også i 2023 en del anmodninger fra virksomheder om

godkendelse af virksomheders fremtidige markedsføringstiltag. Forbrugerombudsmanden

vurderede bl.a.:

• At en erhvervsdrivende fond lovligt kunne sende uanmodede mails til alle menighedsråd

i Danmark med en opfordring til at støtte et velgørende projekt, som fonden stod for. Det

skyldtes, at mailene ikke var en erhvervsmæssig aktivitet omfattet af spamforbuddet.

• At en nonprofit forening for danske b2b eksportvirksomheder ikke lovligt kunne bruge

bannere i foreningens faste mailsignatur, som indeholdt informationer om foreningens

kommende arrangementer, uden at have et forudgående samtykke til at modtage markeds-

føring fra modtageren af mailen. Det skyldtes, at information om foreningens kommende

arrangementer med henblik på salg af arrangementerne var markedsføring.

• At en virksomhed inden for kommunikation lovligt kunne sende mails, der omtalte en

boligpodcast indeholdende relevant forskning på boligområdet, som virksomheden havde

lavet, uden modtagernes forudgående samtykke. Det forudsatte dog, at virksomhedens

navn og andre erhvervsdrivende ikke blev nævnt hverken i omtalen af podcasten eller i

selve podcasten.

• At en virksomhed ikke lovligt kunne benytte undtagelsen til spamforbuddet i markeds-

føringslovens § 10, stk. 2, til at sende markedsføring vedrørende alle events indenfor

emnet ”menneskerettigheder

og FN´s mål”.

Undtagelsen i § 10, stk. 2, giver virksomheder

mulighed for at sende markedsføring via elektronisk post, f.eks. en mail, til en tidligere

kunde om produkter svarende til dem, kunden har købt, uden kundens forudgående

samtykke, hvis en række betingelser alle er opfyldt. Forbrugerombudsmanden bemærkede,

at det altid vil være en konkret vurdering, om et produkt falder under definitionen

”tilsvarende

produkter”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at f.eks. et event om klima

ikke var et tilsvarende produkt som et event om ligestilling eller arbejdsforhold. Forbruger-

ombudsmanden bemærkede også, at ikke bare temaet for eventet, men også andre forhold

som f.eks. varigheden, typen og den geografiske placering, skulle tillægges betydning i

vurderingen af, om et event var et tilsvarende produkt.

• At en forening lovligt kunne sende sit medlemsblad på mail uden et forudgående samtykke,

selvom medlemsbladet indeholdt jobannoncer. Det var Forbrugerombudsmandens vurde-

ring, at jobannoncer ikke var markedsføring omfattet af markedsføringslovens § 10, stk. 1.

Sagsnr. 23/05462

Sagsnr. 23/04616

Sagsnr. 23/03452

S ID E 53

Sagsnr. 23/08219

Sagsnr. 23/08805

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forbud mod at omtale, henvise til og vise

billeder af alkohol og andre uegnede produkter

i markedsføring rettet mod børn og unge (§ 11)

Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke omtale, henvise til eller

vise billeder af alkohol eller andre produkter, som er uegnede for børn og unge under 18

år. Det står i markedsføringslovens § 11, stk. 2.

Der er tale om et generelt forbud mod enhver omtale af, billeder af eller henvisninger til

alkohol eller et andet uegnet produkt, i markedsføring rettet mod børn og unge under

18 år. Det gælder f.eks. uanset, om markedsføringen vedrører salg af alkohol, eller om

alkohol anvendes som virkemiddel til at sælge andre produkter.

Eksempler på produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år er tatoveringer,

kosmetiske indgreb, energidrikke, slankeprodukter og ydelser af seksuel karakter mod

betaling.

Overtrædelse af forbuddet mod markedsføring af alkohol og andre uegnede produkter

kan straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3.

Indehaver af eventbureau idømt bøde på 40.000 kr. for at vise alkohol i markedsføring

rettet mod bl.a. efterskoleelever

Retten i Roskilde idømte i oktober 2023 ejeren af et eventbureau en bøde på 40.000 kr. for at

vise alkohol i markedsføring på Facebook rettet mod bl.a. efterskoleelever.

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra Alkohol og Samfund over eventbureauets

markedsføring på Facebook. Eventbureauet, der arrangerede og afholdt fester for efterskoler

og gymnasier, markedsførte på sin Facebookside seks opslag og én begivenhed, der indeholdt

omtale af og billeder af alkohol. Opslagene bestod af billeder og en video fra de afholdte fester,

hvorpå der var flasker med alkoholholdige drikkevarer.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at eventbureauets markedsføring var rettet mod børn og

unge under 18 år, idet der i teksten til opslagene og i beskrivelsen af arrangementet var nævnt

en række efterskoler ved navn. Endvidere stod der i et opslag, at ”du

og alle dine venner skal

være 16 eller derover”.

Forbrugerombudsmanden vurderede på den baggrund, at markedsføringen var i strid med

markedsføringslovens § 11, stk. 2, og politianmeldte ejeren af eventbureauet.

Retten i Roskilde fandt, at de anmeldte opslag indeholdt billeder af alkohol og/eller omtale af

eller henvisninger til alkohol, og at opslagene primært måtte anses for at være rettet mod

efterskoler.

SIDE 5 4

Sagsnr. 18/18493

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Diskotek idømt bøde på 200.000 kr. for at omtale og henvise til alkohol på Facebook

– dommen er anket

I november 2023 idømte Retten i Næstved et diskotek en bøde på 200.000 kr. for at omtale og

henvise til alkohol i markedsføring rettet mod børn og unge.

Forbrugerombudsmanden modtog klager fra bl.a. Alkohol og Samfund over, at et diskotek

markedsførte alkohol på sin Facebookside. Forbrugerombudsmandens undersøgelser viste,

at diskoteket i perioden fra 2021-2023 havde markedsført 56 arrangementer på sin Facebook-

side, hvor der indgik omtale af og henvisninger til alkohol. Det fremgik, at aldersgrænsen til

arrangementerne var 16 år. Diskoteket markedsførte bl.a. et arrangement med teksten

”[Diskotek]

STUDENTERUGEN […] TIRSDAG / [diskotek] 16+ åbner kl. 21.00 (FRI bar i vodka

sjusser hele natten […]”

I Facebookbegivenhederne for arrangementerne havde diskoteket skrevet forskellige varianter

af denne tekst: ”[Diskotek]

FRIDAYS – EN SIKKER VINDER – […] BORDPAKKER – Skal din aften

være noget ekstra? SMS til […] med antal gæster, samt budget, så laver vi en pakke til lige netop

jeres selskab. […] STRENG ID-POLITIK. Pas eller kørekort. Studiekort sammen med sygesikring.

[…]”

Samtidig fremgik det på diskotekets hjemmeside, at bordpakker på diskoteket indeholdt

alkohol. Det var på den baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at markedsføringen

af arrangementerne indeholdt omtale af og henvisninger til alkohol.

Virksomheden oplyste til Forbrugerombudsmanden, at der var anvendt et aldersfilter på

diskotekets Facebookside. Forbrugerombudsmanden undersøgte diskotekets Facebookside

fra en Facebookprofil, der var under 18 år. Forbrugerombudsmanden konstaterede på den

baggrund, at der ikke var anvendt et aldersfilter på Facebooksiden.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden bag diskoteket for overtrædelse af

markedsføringslovens forbud mod at omtale, henvise til eller vise billeder af alkohol i markeds-

føring rettet mod børn og unge, jf. markedsføringslovens § 11, stk. 2.

Retten fandt, at der ikke var et funktionelt aldersfilter på Facebooksiden, og at virksomheden

i 54 tilfælde havde markedsført alkohol over for børn og unge. Virksomheden blev frifundet

for to af forholdene, hvilket bl.a. blev begrundet med, at der ikke var henholdsvis omtale af,

billeder af eller henvisninger til alkohol.

Virksomheden blev idømt en bøde på 200.000 kr.

Forbrugerombudsmanden har ansøgt procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke

dommen til landsretten med henblik på en skærpelse af straffen.

S ID E 55

Sagsnr. 20/15877

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Indehaver af eventbureau vedtog bødeforlæg på 10.000 kr. for at vise billeder af

alkohol i markedsføring til bl.a. efterskoleelever

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra Alkohol & Samfund over et eventbureaus

markedsføring på Facebook. Eventbureauet arrangerede bl.a. fester for efterskoleelever, der

typisk er mellem 14 og 16 år. På eventbureauets Facebookside var der opslag med billeder fra

en tidligere elevfest arrangeret for en efterskole, hvorpå eleverne stod med øl og alkoholiske

sodavand i hånden. På billederne fremgik forkortelsen for den pågældende efterskole også.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at eventbureauet rettede sin markedsføring af elevfester

mod efterskoler og efterskoleelever i hele landet. Markedsføringen var derfor rettet mod

børn og unge under 18 år. Endvidere indeholdt eventbureauets markedsføring på Facebook

billeder af alkohol, idet der var billeder fra en efterskolefest, hvor eleverne stod med øl og

alkoholiske sodavand i hænderne.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor indehaveren af evenbureauet for over-

trædelse af markedsføringslovens § 11, stk. 2, som i juli 2023 vedtog et bødeforelæg på

10.000 kr.

Indehaveren af eventbureau vedtog bødeforlæg på 50.000 kr. for at omtale og vise

billeder af alkohol i markedsføring på Instagram

Forbrugerombudsmanden modtog en klage over, at et eventbureau markedsførte alkohol på

sin Instagramprofil. Eventbureauet markedsførte fester på sin Instagramprofil og Forbruger

ombudsmanden vurderede, at der indgik omtale af og billeder af alkohol i fem opslag på

Instagramprofilen. Instagramopslagene var ledsaget af billeder af både spiritus og anden

alkohol, bl.a. billeder af champagne og vodka. Et opslag indeholdt omtale af og henvisning til

alkohol med teksten ”Festen

er 16+, og baren er åben hele aftenen!”.

Forbrugerombudsmandens vurderede, at hele eventbureauets Instagramprofil rettede sig

mod børn og unge under 18 år, bl.a. fordi der i profilens biografi stod: ”Vi

garanterer DK’s

fedeste fester (16+)”.

Indehaveren af eventbureauet vedtog i september 2023 et bødeforlæg på 50.000 kr.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at markedsføringen var i strid med markeds-

føringslovens § 11, stk. 2, og politianmeldte derfor indehaveren af evenbureauet.

SIDE 5 6

Sagsnr. 18/20575

Sagsnr. 21/11454

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Pligt til at oplyse låneomkostninger på en frem-

trædende måde i reklamer for lån (§§ 18-19)

Markedsføringsloven § 18 oplister en række oplysninger, som forbrugeren skal have om

låneaftalen allerede i den indledende markedsføring, således at forbrugeren kan forstå

låneproduktet – det er bl.a. oplysninger om prisen på lånet og oplysninger om, hvornår

lånet skal tilbagebetales. Bestemmelsen stiller også krav til, hvordan disse oplysninger

skal præsenteres for forbrugeren. Oplysningerne skal formuleres klart og kort, så

forbrugeren sprogligt kan forstå oplysningerne. De skal visuelt være fremtrædende og

skille sig ud, så forbrugeren ikke kan undgå at se oplysningerne.

Reglen har til formål at skabe prisgennemsigtighed på lånemarkedet og gøre forbrugerne

i stand til at træffe beslutning om lån på et oplyst grundlag.

Enhver markedsføring af et forbrugslån, som indeholder oplysninger om lånets omkost-

ninger, skal indeholde disse standardoplysninger:

•

Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge

Øvrige omkostninger ved lånet

Det samlede kreditbeløb

De årlige omkostninger i procent (ÅOP)

Lånets løbetid

Kontantpris og forudbetaling (ved kreditkøb)

Det samlede tilbagebetalingsbeløb

Ydelsernes størrelse

Eventuelle obligatoriske tilkøb (f.eks. en forsikring)

Hvis der er tale om en kassekredit, skal långivere dog ikke oplyse låneaftalens løbetid,

det samlede tilbagebetalingsbeløb og ydelsernes størrelse.

Efter markedsføringslovens § 19 gælder lignende oplysningskrav for boliglån.

Overtrædelse af markedsføringslovens § 18 straffes med bøde, jf. markedsføringslovens

§ 37, stk. 3.

S ID E 57

Sagsnr. 18/15468

Bøde på 1 mio. for at markedsføre et almindeligt forbrugslån som en kassekredit

I forbindelse med sin undersøgelse fra marts 2019 om forbrugslånsselskabers kreditvurdering

og markedsføring tog Forbrugerombudsmanden en række sager op af egen drift og foretog bl.a.

politianmeldelse af seks forbrugslånsselskaber for overtrædelse af markedsføringslovens

vildledningsforbud (§§ 5 og 6, sammenholdt med § 8) og kreditoplysningspligt (§ 18)

Rapporten fra marts 2019 samt politianmeldelserne er omtalt nærmere i Forbrugerombudsmandens årsberetning fra

2018-19, s. 39-40 og årsberetningen fra 2020-2021, s. 103-105

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

I en af disse sager idømte Københavns Byret i juli 2023 forbrugslånsvirksomheden en bøde

på 1 mio. kr.

Forbrugslånsvirksomheden havde på sin hjemmeside markedsført et låneprodukt som en

kassekredit. Det udbudte låneprodukt var en forbrugerkreditaftale, der fungerede således, at

kunder kunne opnå en kreditramme til et maksimeret beløb. Hele eller dele af denne kredit-

ramme blev udbetalt som lån på forbrugerens bankkonto, mens det resterende beløb kunne

bruges på et senere tidspunkt.

Virksomheden havde endvidere markedsført kreditaftalen på sin hjemmeside med oplysninger

om rentesatsen og omkostninger ved det udbudte låneprodukt uden at oplyse om ydelsernes

størrelse.

Det følger af kreditaftalelovens § 4, nr. 4, at en ”kassekredit” er en udtrykkelig kreditaftale,

hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende

saldo på forbrugerens løbende konto. I kreditaftaleloven og en række andre love er der særlige

(lempeligere) regler for kassekreditter, og hvorvidt en kreditaftale er en kassekredit eller

en almindelig kreditaftale har derfor afgørende betydning for, hvilke regler der gælder for

kreditaftalen.

Københavns Byret vurderede, at det udbudte låneprodukt var en almindelig kreditaftale, og at

der ikke var tale om en kassekredit efter kreditaftalelovens § 4, nr. 4. Byretten lagde vægt på,

at låneprovenuet skulle udbetales på forbrugerens egen bankkonto, at der ikke var tilknyttet

noget kontokort, som muliggjorde, at forbrugeren kunne udnytte sin kreditramme i direkte

forbindelse med køb, og at forbrugeren ikke kunne opnå en positiv saldo.

Byretten fandt derfor, at forbrugslånsvirksomheden havde fremsat urigtige oplysninger om

låneproduktets art og væsentligste egenskaber, hvilket havde vildledt eller havde kunnet for-

ventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 2,

nr. 1 og 2.

Retten lagde endvidere vægt på, at virksomhedens markedsføring skabte en forkert for-

ventning hos gennemsnitsforbrugere om, at det udbudte låneprodukt var en kassekredit.

Virksomhedens handelspraksis havde bl.a. gjort det sværere for gennemsnitsforbrugeren at

sammenligne priser fra diverse udbydere, idet gennemsnitsforbrugeren blev vildledt omkring

låneproduktets art og væsentlige egenskaber.

Endelig fandt byretten, at forbrugslånsvirksomheden havde overtrådt kreditoplysningspligten

i markedsføringslovens § 18 ved at markedsføre kreditaftalen på sin hjemmeside uden at

oplyse ydelsens størrelse, jf. markedsføringslovens § 18, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2.

Byretten udmålte en bøde på 1 mio. kr. Ved strafudmålingen lagde byretten i skærpende ret-

ning vægt på, at tiltalte tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet, at låneproduktet og den

dertilhørende vildledende markedsføring generelt rettede sig imod økonomisk svage forbru-

gere, og at tiltalte fortsatte den ulovlige markedsføring i flere måneder efter at have modtaget

Forbrugerombudsmandens høringsbreve i sagen.

SIDE 5 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Forbrugslånsvirksomhed frifundet af byretten for at markedsføre lån som kasse-

kreditter

Københavns Byret frifandt i januar 2023 en forbrugslånsvirksomhed for at markedsføre lån

som ”kassekreditter”.

I forbindelse med en gennemgang af en række forbrugslånsvirksomheders hjemmesider

besluttede Forbrugerombudsmanden af egen drift at tage sagen op over for en forbrugslåns-

virksomhed, der på virksomhedens hjemmeside havde markedsført låneprodukter som

”kassekreditter”, selvom der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse reelt var tale om

almindelige forbrugslån. Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden for

vildledende markedsføring efter bl.a. markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, sammen-

holdt med § 8.

Ifølge kreditaftalelovens § 4, nr. 4, er en kassekredit således en udtrykkelig kreditaftale,

hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende

saldo på forbrugerens løbende konto. Ifølge lånevilkårene for de pågældende låneprodukter

blev lånene dog udbetalt til forbrugerne på én gang og uden tilknytning til nogen eksisterende

konto. Københavns Byret frifandt virksomheden, idet retten efter en samlet vurdering ikke

fandt det tilstrækkeligt bevist, at lånene ikke reelt var kassekreditter. Retten lagde i den

forbindelse bl.a. vægt på, at låntagerne havde mulighed for at udnytte kreditrammen i en

ubestemt periode, og at lånene ifølge lånevilkårene kunne indfries til enhver tid.

Forbrugerombudsmanden havde også politianmeldt virksomheden for overtrædelse af

markedsføringslovens § 18, idet virksomheden ikke havde oplyst om bl.a. den månedlige

ydelse og for at have undladt at medtage samtlige kreditomkostninger i de tre-måneders

amortiseringseksempler, der fremgik af markedsføringen. Kreditoplysningsforpligtelsen i

markedsføringslovens § 18 gælder dog kun delvist for kassekreditter, og Københavns byret

frifandt bl.a. af den grund virksomheden herfor.

Forbrugerombudsmanden valgte ikke at anke dommen, idet Forbrugerombudsmanden alle-

rede havde opnået anketilladelse i en anden, lignende sag, som også vedrørte forståelsen af

begrebet ”kassekredit”. Københavns Byret gav desuden senere på året Forbrugerombudsman-

den medhold i, at en anden forbrugslånsvirksomhed, der på tilsvarende vis havde markeds-

ført sine låneprodukter som ”kassekreditter”, havde overtrådt vildledningsforbuddet. Denne

dom er omtalt ovenfor.

Bødeforlæg på 120.000 kr. for overtrædelse af oplysningskravene i forbindelse med

markedsføring af kreditaftaler

Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på, at en detailhandler i fire avisannoncer tilbød

finansiering af computere med oplysning om en månedlig ydelse uden at vise de øvrige låne-

omkostninger klart og på en fremtrædende måde. Forbrugerombudsmanden tog sagen op af

egen drift efter at have set markedsføringen i en avis.

S ID E 59

Sagsnr. 18/15470

Sagsnr. 19/12905

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

Ifølge markedsføringslovens § 18 skal erhvervsdrivende, der markedsfører lån til forbrugere

og oplyser en rente eller en talstørrelse, vise bestemte oplysninger klart, kort og på en frem-

trædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel. Det drejer sig bl.a. om oplysninger

om ÅOP, låneaftalens løbetid, det samlede beløb, der skal betales tilbage af forbrugeren, og

størrelsen på ydelserne.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at oplysningerne i de fire annoncer var trykt for småt,

og at oplysningerne om låneomkostningerne desuden var sammenblandet med andre vilkår

for tilbuddet.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden for overtrædelse af markeds-

føringslovens § 18 ved ikke give oplysninger om låneomkostningerne på en klar og fremtræ-

dende måde. Virksomheden vedtog i november 2023 et bødeforlæg på 120.000 kr.

SIDE 6 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 2

S ID E 61

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 0 / 21 | KAPI T EL 2

KAPITEL 3

TILSYN MED MED OVERHOLDELSE

AF BETALINGSLOVEN

SIDE 6 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af de forbrugerbeskyttende regler i

betalingsloven, som bl.a. skal sikre, at vilkårene og procedurerne for vores elektroniske beta-

linger er betryggende og sikre. I 2023 behandlede Forbrugerombudsmanden sager om disse

bestemmelser i betalingsloven:

• Retten til at betale med kontanter efter § 81 – se side 63

• Uautoriserede betalingstransaktioner i strid med § 82 – se side 65

• Kontooplysningstjenesters adgang til betalingskonti efter § 87 – se side 66

• Retten til at indløse elektroniske tjenester til penge efter § 96 – se side 68

Derudover modtog Forbrugerombudsmanden løbende henvendelser fra forbrugere, der

havde været udsat for misbrug af en betalingstjeneste. Forbrugerombudsmanden vejledte

forbrugerne om betalingslovens hæftelsesregler i § 99 og § 100 og henviste dem til at gøre

indsigelse mod betalingen hos deres bank eller klage til Det Finansielle Ankenævn, der kan

behandle den konkrete tvist mellem banken og forbrugeren.

Retten til at betale med kontanter (§ 81)

Efter betalingslovens § 81 skal forretninger og andre betalingsmodtagere tage imod

kontanter fra forbrugere i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22. Det gælder dog ikke i ”ubeman-

dede selvbetjeningsmiljøer” og ved fjernsalg – herunder nethandel mv. Tidsrummet kan

begrænses til kl. 20 i områder, hvor der ifølge Erhvervsministeriet kan være en forhøjet

risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter.

Pligten til at tage imod kontanter gælder ikke for betalingsmodtagere, der indgår i festi-

valer, byfester og andre lignende arrangementer af midlertidig karakter, som opfylder

en række betingelser, der fremgår af § 81, stk. 5.

Overtrædelse af kontantreglen straffes med bøde, jf. betalingslovens § 152, stk. 2.

Antallet af klager som Forbrugerombudsmanden modtog over manglende efterlevelse af

kontantreglen steg fra 121 klager i 2021 til 175 klager i 2022 og 223 klager i 2023. Flere

forbrugere klagede over, at virksomheder indførte betalingsløsninger, som besværliggjorde

betalingen for kunder, der ønskede at betale med kontanter, f.eks. ved at kontantkunder skulle

veksle kontanter til et kort eller kun kunne betale visse steder. Som følge af det stigende antal

klager over manglende efterlevelse af kontantreglen skærpede Forbrugerombudsmanden

tilsynet med kontantreglen og politianmeldte i 2023 syv virksomheder for overtrædelse af

kontantreglen. Det drejer sig om et hotel, to madmarkeder, en dagligvarebutik, et legeland og

to restauranter.

Sagsnr. 22/02531, 22/04717, 22/05827, 22/06588, 22/07364, 22/08211 og 22/09387

S ID E 63

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Isbutik vedtog bødeforlæg på 25.000 kr. efter at have overtrådt kontantreglen

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2021 indehaveren af en isbutik for at have over-

trådt kontantreglen i betalingslovens § 81, idet det ikke var muligt at betale med kontanter i

isbutikken, selvom der godt kunne betales med f.eks. kort.

Forbrugerombudsmanden tog sagen op efter at have modtaget klager over, at isbutikken ikke

tog imod kontanter, og havde forud for politianmeldelsen orienteret indehaveren af isbutikken

flere gange om kontantreglen. Afvisningen af at tage imod kontanter skete ifølge butiksinde

haveren af isbutikken af hygiejnemæssige årsager, og skiltet uden for isbutikken om, at der ikke

kunne betales med kontanter, havde ifølge butiksindehaveren til formål at mindske risikoen for

røveri. Isbutikken var drevet som en enkeltmandsvirksomhed, og ejeren valgte at vedtage et

bødeforlæg på 25.000 kr. for overtrædelsen.

Trafikselskaber ændrede praksis for byttepenge i busserne

Forbrugerombudsmanden modtog klager over, at buschauffører kun tog imod beløb op til

nærmeste hundrede kroner. Hvis en passager f.eks. skulle betale 26 kr. for en rejse og kun

havde en 200-kroneseddel, så afviste chaufførerne at tage imod betalingen.

Efter at have behandlet flere klager over trafikselskabernes håndtering af kontant betaling/

byttepenge, blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at den pågældende praksis

skyldtes en regel i de såkaldte ”fælles

landsdækkende rejseregler”.

”De

fælles landsdækkende

rejseregler”

er trafikselskabernes egne vilkår, som også skal være i overensstemmelse med

kontantreglen i betalingsloven.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at den generelle begrænsning i buspassagerernes

mulighed for at få byttepenge tilbage i de ”fælles

landsdækkende rejseregler”

var i strid med

betalingslovens § 81, idet den pågældende praksis udgjorde en ulovlig forskelsbehandling af

de passagerer, som ønskede at betale kontant for en busbillet.

Forbrugerombudsmanden orienterede Trafikselskaberne i Danmark, som er brancheforening

for trafikselskaberne, om sin vurdering og inviterede foreningen til et uddybende møde, hvor

Forbrugerombudsmanden redegjorde for sin vurdering af, at den hidtidige praksis var en

overtrædelse af kontantreglen i betalingsloven, da der skete en forskelsbehandling af de

kontantbetalende forbrugere.

På baggrund af drøftelserne på mødet, og efter drøftelser med de enkelte trafikselskaber,

meddelte Trafikselskaberne i Danmark til Forbrugerombudsmanden, at selskaberne havde

besluttet at ændre praksis.

Siden den 7. juni 2023 har der derfor ikke været nogen generel begrænsning for, hvor mange

byttepenge en passager kan få tilbage i bussen. Den pågældende bestemmelse om byttepenge

udgik derfor også af ”de

fælles landsdækkende rejseregler”

med virkning fra denne dato.

SIDE 6 4

Sagsnr. 20/09860

Sagsnr. 22/10827. Se også Forbrugerombudsmandens årsberetning for 2022, s. 55-57

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Uautoriserede betalingstransaktioner (§ 82)

Efter § 82 i betalingsloven er en betaling kun autoriseret, hvis betaleren har givet sit

samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen. Betaleren kan autorisere betalingen

før eller efter gennemførelsen af betalingen, hvis det er aftalt mellem betaleren og banken.

Hvis betaleren ikke har givet sit samtykke, er betalingstransaktionen uautoriseret.

Som udgangspunkt hæfter banken for tab som følge af uautoriserede betalingstransak-

tioner. Hæftelsesreglerne ved uautoriserede betalinger er fastsat i betalingslovens § 97 ff.

Betalingsaftaler kan ikke overdrages automatisk ved kreditorskifte

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel fra Dansk Inkassobrancheforening om,

hvorvidt automatisk overdragelse af betalingsaftaler i forbindelse med kreditorskifte af

erkendt gæld var i overensstemmelse med betalingslovens § 82.

En forbruger indgår en betalingsaftale med en virksomhed, når forbrugeren giver samtykke

til, at virksomheden kan iværksætte betalinger på forbrugerens konto. Forbrugerombuds-

manden vurderede, at disse betalingsaftaler ikke automatisk fulgte med, når virksomheden

overdrog sine kundeaftaler til en anden virksomhed.

Da det er grundlæggende for en forbruger at vide, hvem der har adgang til at trække penge

på forbrugerens konto, var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at et samtykke til en

betalingsaftale kun omfattede betalingstransaktioner iværksat af den betalingsmodtager, som

forbrugeren gav sit samtykke til.

Såfremt en ny virksomhed overtog en kundeaftale, skulle den nye virksomhed derfor have nyt

samtykke fra forbrugeren for at kunne trække betalinger automatisk fra forbrugerens konti.

Ellers måtte virksomheden sende et girokort eller opkræve betalingen på en anden måde.

Det var således Forbrugerombudsmandens vurdering, at en virksomhed ikke kunne overdrage

en forbrugers samtykke til at trække betalinger på forbrugerens konti til en anden virksomhed.

Retten til at trække ydelser fra skyldnerens konto fulgte ikke automatisk med ved kreditorskifte.

Tilsvarende måtte et inkassoselskab, som overtog en gæld fra en virksomhed eller et andet

inkassoselskab, ikke selv fortsætte med at iværksætte automatiske betalinger fra skyldnerens

konto. Inkassoselskabet skulle ligeledes bede om skyldnerens samtykke, før det kunne trække

de fremtidige månedlige ydelser automatisk. Betalingstransaktioner iværksat uden en ny

betalingsaftale var uautoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82.

Ifølge betalingslovens § 82, stk. 2, skal et samtykke til gennemførelse af betalingstransaktioner

meddeles i den form, der er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder. Forbrugerens samtykke

skal således indhentes i overensstemmelse med forbrugerens rammeaftale om den pågældende

betalingstjeneste.

S ID E 65

Sagsnr. 23/00736

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Forbrugerombudsmanden modtog også en henvendelse om en påtænkt ændring af vilkårene

for brug af Betalingsservice. Den påtænkte ændring tilsigtede at gøre forbrugerens samtykke

overdrageligt.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at et vilkår i en rammeaftale om, at en forbrugers

samtykke til en betalingstransaktion kunne ”overdrages” til en anden kreditor, uden at

forbrugeren gav sit samtykke hertil, eller at et samtykke kunne gives stiltiende, udgjorde

et urimelige aftalevilkår efter aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36.

Da forbrugerens samtykke til en betalingstransaktion har væsentlig betydning for forbrugeren,

var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at samtykket ikke kunne gives passivt eller

stiltiende.

Kontooplysningstjenesters adgang til betalings-

konti (§ 87)

Efter betalingslovens § 87, stk. 1, må en udbyder af kontooplysningstjener kun udbyde

en kontooplysningstjeneste på baggrund af brugerens udtrykkelige samtykke, der er af-

givet i overensstemmelse med betalingslovens § 82. Kontooplysningstjenesteudbyderen

må kun tilgå oplysninger fa specifikt angivne betalingskonti og dertilhørende betalings-

transaktioner.

En kontooplysningstjeneste er en tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret

information om en eller flere af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere

kontoførende udbydere, jf. definitionen i betalingslovens § 7, nr. 21. Der kan f.eks.

være tale om tjenester, som udarbejder et forbrugsoverblik eller et budget.

Det følger af de specielle lovbemærkninger til § 7, nr. 21, at ”[k]ontooplysningstjenester

samler og behandler oplysninger om en eller flere af brugerens betalingskonti, der føres

af en eller flere kontoførende udbydere, og som er tilgængelige online, og stiller disse til

rådighed for brugeren.”

Det vil være en overtrædelse af betalingslovens § 87, hvis en udbyder af en kontooplys-

ningstjeneste indhenter oplysninger om brugeren, før denne har givet sit udtrykkelige

samtykke hertil.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt efter betalingslovens § 152.

SIDE 6 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Udbydere af kontooplysningstjenester skulle indhente brugerens udtrykkelige

samtykke til specifikt angivne betalingskonti

Forbrugerombudsmanden havde af Finanstilsynet fået oversendt en klage fra en forbruger,

hvor det fremgik, at en udbyder af en kontooplysningstjeneste havde indsamlet betalings-

oplysninger fra bl.a. forbrugerens virksomhedskonti, uden at forbrugeren havde valgt dette.

Kontooplysningstjenesteudbyderen oplyste til Forbrugerombudsmanden, at der var en teknisk

fejl i API kommunikationen, hvorfor forbrugerens organisationskonti var blevet angivet til at

være private. Disse betalingskonti kunne derfor først frasorteres efter, at kontooplysnings-

tjenesteudbyderen havde vist forbrugeren, hvilke konti kontooplysningstjenesteudbyderen

havde fået adgang til.

Kontooplysningstjenesteudbyderen oplyste til Forbrugerombudsmanden, at det afhang af den

kontoførende banks valgte procedure, om forbrugeren skulle acceptere, at kontooplysnings-

tjenesten indsamlede betalingsoplysninger fra alle forbrugerens betalingskonti, eller om

forbrugeren kunne vælge, hvilke(n) konti kontooplysningstjenesten fik adgang til. Konto

oplysningstjenesteudbyderen oplyste, at hvis kontooplysningstjenesten indsamlede betalings-

oplysninger fra samtlige af forbrugerens konti, kunne forbrugeren herefter fravælge de konti,

som forbrugeren ikke ønskede, at der blev indsamlet oplysninger fra.

Det følger af betalingslovens § 87, stk. 1 og 2, at en udbyder af kontooplysningstjenester skal

indhente brugerens forudgående udtrykkelige samtykke til specifikt angivne betalingskonti,

når denne tilgår forbrugerens betalingskonti.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at kravet om, at forbrugerens skulle give

udtrykkeligt samtykke til specifikt angivne betalingskonti, indebar, at forbrugeren skulle være

klart oplyst om, hvilke(n) betalingskonti, som kontooplysningstjenesten fik adgang til, inden

forbrugeren afgav sit samtykke hertil.

Dette indebar, at kontooplysningstjenesten ikke måtte indsamle forbrugerens betalingsoplys-

ninger før forbrugeren var blevet vist hvilke(n) betalingskonti kontooplysningstjenesten fik

adgang til.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at samtykketeksten, som forbrugeren

skulle samtykke til, ikke gjorde det klart for forbrugeren, hvilke konti hos hvilke udbydere

kontooplysningstjenesten fik adgang til at behandle betalingsoplysninger fra, idet samtykke-

teksten blot henviste til ”mine

bankkonti”.

Det var på denne baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at kontooplysningstjeneste-

udbyderen ikke indhentede forbrugerens udtrykkelige samtykke som foreskrevet i betalings-

lovens § 87, stk. 1, ligesom kontooplysningstjenesteudbyderen havde overtrådt § 87, stk. 2,

ved at indsamle klagerens betalingsoplysninger uden specifikt at have angivet, hvilke konti

kontooplysningstjenesten indsamlede betalingsoplysninger fra.

S ID E 67

Sagsnr. 21/13015

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Betalingsoplysninger er defineret i betalingslovens § 7, nr. 41, som ”[p]ersonhenførbare

oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med

betalingstjenesten.”.

Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe betalingslovens § 87 over

for virksomheden, som herefter tilrettede deres handelspraksis i overensstemmelse med

Forbrugerombudsmandens vurdering.

Retten til at indløse elektroniske gavekort (§ 96)

Efter betalingslovens § 96, stk. 2, kan indehavere af elektroniske penge anmode om at få

værdien udbetalt i gyldighedsperioden og i op til et år efter udløb.

Det må kun koste et gebyr for udbetalingen, hvis det fremgår af aftalen, og hvis værdien

udbetales i de elektroniske penges gyldighedsperiode. Gebyret skal svare til de faktiske

omkostninger, som udstederen har i forbindelse med udbetalingen, medmindre omkost-

ningerne er uforholdsmæssigt høje, jf. stk. 4 og 5.

Udbetalingsreglen i § 96 gælder også for såkaldte ikke-vederlagsfrie elektroniske tjene-

ster, hvilket følger af § 1, stk. 5. Sondringen mellem elektroniske penge og ikke-veder-

lagsfri elektroniske tjenester kan give anledning til tvivl. Elektroniske penge er navnlig

kendetegnet ved, at man kan benytte dem hos flere virksomheder end blot den, der har

udstedet dem.

Det afgørende for, om et gavekort er omfattet af betalingslovens § 1, stk. 5, er, om gave-

kortet er ikke-vederlagsfrit og elektronisk, og om det kan benyttes til at erhverve varer

eller tjenesteydelser. Et elektronisk gavekort, som kan anvendes hos flere butikker i f.eks.

et butikscenter, er således elektroniske penge. Andre eksempler på elektroniske penge er

lagrede pengeværdier, f.eks. i en chip til passage af broer, eller en værdi til brug for køb

på internettet såsom PayPal.

Ikke-vederlagsfri elektroniske tjenester omfatter elektroniske gavekort, som kan anven-

des i den butik gavekortet er købt i, simkort til mobiltelefon, cashpoints til flyrejser og

elektroniske klippekort.

Overtrædelser af bestemmelsen er strafbelagt efter betalingslovens § 152.

Vouchers udstedt som bonuspoint i forbindelse med flyaflysninger udgjorde

ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester

Forbrugerombudsmanden modtog en række klager over at et flyselskab ikke gav mulighed for

at få udbetalt vouchers/bonuspoint, som var udstedt som refusion for aflyste flybilletter eller

købt som gavekort.

SIDE 6 8

Sagsnr. 21/09478

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 3

Det følger af betalingslovens § 1 stk. 5, at såkaldte ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester er

omfattet af lovens forbrugerbeskyttende regler, herunder betalingslovens § 96 om udbetaling

af elektroniske penge. Det afgørende for, om en tjeneste er omfattet af § 1, stk. 5, er, om tjenesten

er ikke-vederlagsfri og elektronisk, og om tjenesten kan benyttes til at erhverve varer eller

tjenesteydelser.

Efter Forbrugerombudsmandens vurdering udgjorde de udstedte vouchers/bonuspoint

”ikke-vederlagsfrie

elektroniske tjenester”

efter betalingslovens § 1, stk. 5 og var dermed

omfattet af § 96, stk. 2, jf. § 1, stk. 5. Forbrugerombudsmanden lagde i sin vurdering vægt

på, at de udstedte vouchers/bonuspoint var udstedt som refusion for aflyste flybilletter, og

dermed var de ikke vederlagsfrie. Derudover kunne de benyttes som betaling ved køb af

flybilletter og diverse tilkøb på flyselskabets hjemmeside. Pointene kunne dermed bruges

til at erhverve varer og tjenesteydelser samt aflæses elektronisk via hjemmesiden.

Det fremgik af flyselskabets standardvilkår, at de pågældende vouchers/bonuspoint ikke kunne

ombyttes til kontanter. Der kan dog ikke indgås aftale med forbrugere om, at ikke-vederlagsfrie

elektroniske tjenester ikke kan udbetales. Det følger af betalingslovens § 6, stk. 1, jf. § 96.

Flyselskabet var dermed forpligtet til at udbetale værdien af de udstedte vouchers/bonuspoint,

selvom indehaverne havde accepteret standardvilkårene.

Forbrugerombudsmanden indskærpede betalingslovens § 96 over for flyselskabet, samt at

flyselskabet havde pligt til at udbetale værdien af vouchers/bonuspoint til de kunder, som

anmodede om at få pointene udbetalt.

S ID E 69

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 2 | KAP I T EL 4

KAPITEL 4

TILSYN MED MED OVERHOLDELSE

AF ANDEN LOVGIVNING

SIDE 7 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Forbrugeraftaleloven

Uanmodet telefonisk henvendelse (§ 4)

Virksomheder må ikke uden forudgående anmodning rette telefonisk henvendelse til en

forbruger med henblik på at sælge produkter. Det følger af forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1.

Enkelte produkter må virksomheder dog gerne markedsføre ved at ringe uanmodet til

forbrugere. Det gælder bøger, abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter, forsikrings-

aftaler og abonnement om redningstjeneste eller sygetransport. Det følger af § 4, stk. 2.

Det er dog også ulovligt at ringe op til forbrugere om disse produkter, hvis forbrugeren

er på Robinsonlisten eller har frabedt sig direkte markedsføring fra virksomheden. Det

følger af markedsføringslovens § 10, stk. 4. Bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 10,

stk. 4, beskytter under samme betingelser også erhvervsdrivende personer, f.eks.

enkeltmandsvirksomheder, mod uønskede opkald.

Indgår forbrugeren en aftale ved en virksomheds henvendelse i strid med forbruger-

aftalelovens § 4, er aftalen ikke bindende for forbrugeren. Det følger af § 5.

Formålet med forbuddet er at beskytte privatlivets fred og beskytte forbrugerne mod at

blive presset af virksomheder til at indgå aftaler, som forbrugerne ikke har en egentlig

interesse i.

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort en

vejledning om indhentelse af forbrugernes

samtykke til at modtage markedsføring i konkurrencer mv.

og et

oversigtsdokument

over reglerne for telefonsalg.

Overtrædelse af forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse straffes med bøde, jf.

forbrugeraftalelovens § 34, stk. 1.

Forbrugerombudsmanden har de seneste 10 år modtaget mange klager fra især forbrugere

over uanmodede telefoniske henvendelser. Klagetallet nåede sit hidtil højeste i 2020 med

1.030 klager, hvorefter klagetallet har været faldende. Vi har i 2023 set et fortsat faldende

antal klager over uanmodede telefoniske henvendelser, selvom klagetallet fortsat er højt med

330 klager i 2023.

Forbrugerombudsmanden mødte i 2023 i to straffesager om uanmodet telefonisk henvendelse.

Den ene sag er omtalt nedenfor, mens den anden fortsætter med yderligere retsdage i 2024,

hvor der forventes at falde dom. Forbrugerombudsmanden forventer også de kommende år at

bruge en del ressourcer på retssager om uanmodede telefoniske henvendelser som følge af de

mange politianmeldelser, vi har indgivet de senere år.

S ID E 71

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Bøder til callcenter og leadvirksomhed for medvirken til ulovligt telefonsalg

Et callcenter og en leadvirksomhed blev af Københavns Byret i juni 2023 idømt bøder på

henholdsvis 500.000 kr. og 175.000 kr. for at have medvirket til to andre virksomheders ulov-

lige telefonsalg til forbrugere.

Callcentret blev dømt for at have medvirket til ulovlige opkald til 61 forbrugere. Callcentret

ringede op til forbrugerne på vegne af to virksomheder med henblik på at sælge bredbånds-

og mobilabonnementer til forbrugerne.

De fleste af forbrugerne skulle have givet samtykke til telefonisk markedsføring ved deres

deltagelse i konkurrencer på internettet. Mange af forbrugerne afviste dog at have deltaget

i konkurrencerne, og efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fremgik det heller ikke

tydeligt af de pågældende konkurrencer, at forbrugerne skulle give et samtykke til telefonisk

markedsføring for at deltage.

Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at forbrugerne ikke havde givet et gyldigt sam-

tykke, selv hvis de skulle have deltaget i konkurrencerne.

Callcentret havde købt forbrugernes samtykke hos såkaldte leadvirksomheder, der havde

udformet konkurrencerne med henblik på at opnå forbrugernes samtykke til telefonsalg

En af leadvirksomhederne blev derfor dømt for at have medvirket til flere af de uanmodede

telefoniske henvendelser ved som leadvirksomhed at have solgt de ugyldige leads (samtykker)

fra 19 af forbrugerne.

Callcentret blev også dømt for at have vildledt fire af de 61 forbrugere under telefonsamtalen

ved bl.a. at give forbrugerne det indtryk, at de ringede på vegne af forbrugerens hidtidige

internetudbyder.

Begge virksomheder var på domstidspunktet taget under konkursbehandling og udeblev fra

retsmødet.

Den ene af de to virksomheder, hvis produkter callcentret forsøgte at afsætte under telefon-

samtalerne med forbrugerne, havde tidligere vedtaget et bødeforlæg på 475.000 kr. for ulovlige

opkald til 51 forbrugere, mens Forbrugerombudsmanden havde indskærpet forbuddet mod

uanmodet telefonisk henvendelse og vildledning over for den anden virksomhed for ulovlige

opkald til 10 forbrugere.

SIDE 7 2

Sagsnr. 22/06173

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Oplysningsforpligtelser (§§ 8 og 12)

Forbrugeraftalelovens §§ 8 og 12 pålægger virksomheder at give forbrugerne en række

oplysninger, inden der indgås en aftale om køb af f.eks. en vare og et abonnement i en

netbutik. Inden aftalen indgås, skal forbrugeren bl.a. have oplysninger om varen og

abonnementets vigtigste egenskaber og pris. Oplysningerne skal gives på en klar og

forståelig måde, jf. forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1.

Endelig skal den erhvervsdrivende også, umiddelbart før forbrugeren afgiver sin

bestilling, give forbrugeren oplysninger om:

• Varen og abonnementets vigtigste egenskaber.

• Den samlede pris for varen inkl. prisen for abonnementet.

• De samlede månedlige udgifter til abonnementsaftalen.

Det skal endvidere være oplyst klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives,

hvis bestillingen pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse. Det følger af forbruger-

aftalelovens § 12, stk. 1, 1. pkt.

• Aftalens varighed. Hvis det er en tidsubestemt aftale, og hvis aftalen forlænges

automatisk, skal betingelserne for at opsige aftalen også gives.

• Hvor det er relevant, minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelser i henhold

til aftalen, som f.eks. bindingsperioder, hvor forbrugeren ikke kan opsige

abonnementsaftalen.

Oplysningerne skal gives til forbrugeren tydeligt, i fremhævet form og umiddelbart før

forbrugeren afgiver sin bestilling. Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, 2. pkt.,

der henviser til lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20.

Bestemmelsen indebærer, at den erhvervsdrivende efter af have givet forbrugeren alle

de oplysninger, som skal gives efter § 8, stk. 1, inden der indgås en aftale, på ny skal gøre

forbrugeren opmærksom på de ovenfor nævnte oplysninger umiddelbart før, forbrugeren

afgiver sin bestilling. Hvis de nævnte oplysninger ikke gives tydeligt, i fremhævet form

og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, er forbrugeren ikke bundet af

aftalen. Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 3.

Forbrugerombudsmanden fik også i 2023 klager over netbutikker, der ikke oplyser klart og

tydeligt om, at køb af produkter er betinget af, at forbrugeren forpligter sig til at betale for et

løbende abonnement. Det er en overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 12. Da netbutikkerne

også vildleder forbrugerne, er Forbrugerombudsmandens behandling af sådanne sager også

omtalt i afsnittet om vildledende markedsføring i kapitel 2.

S ID E 73

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Højesteretsdom om tilbagebetalingspligt for skjulte abonnementer efter forbruger-

aftalelovens § 12, stk. 3

Forbrugerombudsmanden havde stævnet tre netbutikker for at få fastslået, at forbrugerne

havde krav på tilbagebetaling af abonnementsbetalinger efter forbrugeraftalelovens § 12.

Efter § 12, stk. 1 skal forbrugeren tydeligt, i fremhævet form og umiddelbart før forbrugeren

afgiver sin bestilling, oplyses om bl.a. abonnementets pris pr. måned, bindingsperiode og

betingelserne for at opsige abonnementet. Hvis forbrugeren ikke tydeligt er blevet oplyst

herom, er forbrugeren ikke bundet af aftalen efter § 12, stk. 3.

Forbrugerombudsmanden modtog mange klager fra forbrugere, der havde handlet i en af

de tre netbutikker. Forbrugerne klagede over, at netbutikkerne – efter forbrugernes køb af

en vare - automatisk trak mellem 89 kr. og 119 kr. om måneden på forbrugernes konti for et

abonnement, som gav adgang til at handle varer til medlemspriser i netbutikkerne. For nogle

forbrugere var det løbet op i høje beløb, fordi de ikke havde opdaget abonnementsbetalingerne,

som kun fremgik af deres kontooversigter.

Sø- og Handelsretten gav Forbrugerombudsmanden medhold i, at forbrugere, der inden for de

seneste tre år havde betalt for et abonnement efter køb af varer på en af hjemmesiderne, ikke

var bundet af de pågældende abonnementsaftaler, fordi netbutikkerne ikke oplyste tydeligt om,

at man ved køb af en vare også blev tilmeldt et abonnement. Sø- og Handelsretten forbød derfor

netbutikkerne at kræve betaling for abonnementer, som forbrugere automatisk var blevet

tilmeldt ved køb af en vare. Sø- og Handelsretten forbød samtidig netbutikkerne fremover at

sælge og markedsføre abonnementsaftalerne på den måde, de hidtil havde gjort. Sø- og Handels-

retten gav dog ikke Forbrugerombudsmanden medhold i, at netbutikkerne af sig selv skulle

tilbagebetale abonnementsbetalingerne, men pålagde netbutikkerne at orientere alle de

berørte forbrugere om, at de ikke var bundet af abonnementsaftalerne, så forbrugerne selv

kunne vurdere, om de ville rejse krav om tilbagebetaling.

Dommen blev anket til Højesteret, som bemærkede, at abonnementsbetalingerne var opnået

ved en fremgangsmåde, der måtte anses for groft vildledende og klart retsstridig. Højesteret

stadfæstede derfor Sø- og Handelsrettens dom, men med den ændring, at netbutikkerne skulle

tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede abonnementsbetalinger til forbrugerne, medmindre

den enkelte forbrugers krav var forældet.

SIDE 7 4

Sagsnr. 20/01691, 20/01692 og 20/01693.

Højesterets dom af 7. december 2023 i sag BS37131/2022HJR m.fl. Trykt i UfR 2024.1114 H

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Højesterets begrundelse og

resultat

Sagernes baggrund og problemstillinger

Selskaberne [netbutik 1] ApS, [netbutik 2] ApS og [netbutik 3]

ApS sælger bøger og andre varer via hjemmesider i Danmark

og Sverige. Sagerne, der er anlagt af Forbrugerombudsman-

den den 30. oktober 2020, angår navnlig, om forbrugere,

der har købt varer i selskabernes webbutikker, er bundet

af abonnementsaftaler, som ifølge selskabernes forretnings-

vilkår er knyttet til køb af varer.

Hvis forbrugerne ikke er bundet af abonnementsaftalerne,

er der spørgsmål om, hvilke konsekvenser dette skal have,

herunder om selskaberne skal påbydes at tilbagebetale

opkrævede abonnementsbetalinger.

Er forbrugerne bundet af abonnementsaftalerne?

De oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20,

omfatter oplysninger om varens eller tjenesteydelsens vigtig-

ste egenskaber, den samlede pris for varen eller tjenesteydel-

sen, de samlede udgifter pr. afregningsperiode, betingelserne

for at opsige aftalen og minimumsvarigheden af forbrugerens

forpligtelser i henhold til aftalen.

Ifølge [Netbutik 1]’s, [Netbutik 2]’s og [Netbutik 3]s forret-

ningsvilkår indgår en kunde, der køber en vare til medlems-

pris, automatisk aftale om at tegne et abonnement. Tegningen

af abonnementet indebærer, at kunden hver måned skal betale

et beløb ud over varens pris, første gang ti dage efter købet af

varen. Abonnementet kan tidligst opsiges, efter den første

ydelse er forfaldet. En kunde, der ikke allerede er medlem

(abonnent), skal derfor i forbindelse med et køb altid betale

en abonnementsydelse oven i varens pris og eventuelle leve-

ringsomkostninger.

Det fremgår ikke på nogen tydelig måde af de ordresider, der

er fremlagt i sagen, at kunden indgår en abonnementsaftale

ved køb af en vare. Den samlede pris, som er beregnet og

opgjort på ordresiden, omfatter varens pris og leveringsom-

kostninger, men ikke det yderligere beløb, som kunden skal

betale i henhold til abonnementsaftalen. Det fremgår heller

ikke af ordresiderne, på hvilke betingelser abonnementet

kan opsiges, og hvor lang tid kunden mindst er bundet af

abonnementet. Kunden bliver således ikke i forbindelse med

godkendelsen af betalingen for varen gjort opmærksom på,

at kunden også skal betale for abonnementet som en del af

den samlede pris.

Opkrævningen af abonnementsbetalingen foretages først

efterfølgende ved, at beløbet trækkes på kundens betalings-

kort. Fakturaen sendes ikke til kundens mailadresse, men

kun til en såkaldt medlemskonto, som kunden kan tilgå på

Forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at i den

situation, hvor der mellem en forbruger og en erhvervsdriven-

de indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler,

og hvor aftalen pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse,

skal dette være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor be-

stillingen afgives. Endvidere skal den erhvervsdrivende ifølge

§ 12, stk. 1, 2. pkt., tydeligt og i fremhævet form, og umiddel-

bart før forbrugeren afgiver sin bestilling, gøre forbrugeren

opmærksom på de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr.

1, 6, 7, 19 og 20 (tidligere nr. 1, 5, 6, 17 og 18). Efter § 12,

stk. 3 (tidligere stk. 2), er forbrugeren alene bundet af aftalen

eller bestillingen, hvis stk. 1 er overholdt.

SI DE 7 5

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

selskabernes hjemmeside, hvis kunden anmoder om at få til-

sendt en adgangskode til medlemskontoen. Kunden bliver så-

ledes heller ikke i forbindelse med betaling for abonnementet

eller fremsendelse af faktura gjort opmærksom på betalingen.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at [Netbutik 1],

[Netbutik 2] og [Netbutik 3] ikke har overholdt deres forplig-

telser efter forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., til klart

og tydeligt at angive, at forbrugeren ved købet af en vare bliver

pålagt en forpligtelse til at betale for et abonnement.

Højesteret finder endvidere, at [Netbutik 1], [Netbutik 2] og

[Netbutik 3] ved benyttelsen af de nævnte ordresider heller

ikke har overholdt deres oplysningspligt efter forbrugeraftale-

lovens § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. § 8, stk. 1.

Som følge heraf er forbrugerne ikke bundet af abonnements-

aftalen, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 3, jf. stk. 1.

Højesteret er derfor enig med Sø- og Handelsretten i, at [Net-

butik 1], [Netbutik 2] og [Netbutik 3] – med den afgrænsning

der fremgår af Forbrugerombudsmandens påstande med hen-

syn til ordresider og tidsperioder – skal anerkende, at forbru-

gerne ikke er bundet af abonnementsaftaler med selskaberne.

Konsekvenser af, at abonnementsaftalerne ikke er bindende

Efter bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 1993-

94, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 211, sp. 7270 f.) er der

ingen anden begrænsning med hensyn til, hvilke påbud der

kan komme på tale end den, at påbuddet skal være nødvendigt

til sikring af genoprettelse af status quo. Et påbud skal dog stå

i rimeligt forhold til forseelsen. Det er anført, at bestemmelsen

f.eks. giver mulighed for at give påbud om tilbagebetaling af

allerede opkrævede beløb. Hvis en erhvervsdrivende hos kun-

der opkræver beløb, som ikke baserer sig på et civilretligt krav

– enten fordi de pågældende aftaler ikke indeholder hjemmel

til at opkræve beløbene, eller fordi vilkår om betaling af de

pågældende beløb er ugyldige efter aftalelovens regler – kan

der således i klare tilfælde gives påbud om tilbagebetaling af

allerede modtagne beløb. Et sådant påbud om tilbagebetaling

til kunder kan gives, hvis retten anser alle civilretlige betingel-

ser for opfyldt, herunder at der ikke er indtrådt forældelse.

Som anført ovenfor opfylder de ordresider, som er omfattet af

påstandene om påbud og forbud, ikke de krav, der fremgår af

forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1.

Højesteret finder derfor ligesom Sø og Handelsretten, at [Net-

butik 1], [Netbutik 2] og [Netbutik 3] skal forbydes at benytte

de ordresider, der er angivet i Forbrugerombudsmandens

påstande, til at sælge og markedsføre abonnementsaftaler og

– med den afgrænsning der fremgår af Forbrugerombudsman-

dens påstande med hensyn til ordresider og tidsperioder – skal

forbydes at opkræve abonnements-betalinger og påbydes at

orientere forbrugere om, at de ikke er bundet af abonnements-

aftalerne.

Særligt om påbud om tilbagebetaling bemærkes følgende:

Efter det, der er anført ovenfor, foreligger der en klar over-

trædelse af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, og som nævnt er

Efter markedsføringslovens § 24 kan handlinger i strid med

loven forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan

der ved dom gives sådanne påbud, som må anses nødvendige for

at sikre forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse

om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud, er ugyldige, og

genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksiste-

rende tilstand, herunder om bl.a. udsendelse af oplysninger.

SIDE 7 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

forbrugerne efter § 12, stk. 3, ikke bundet af abonnements-

aftalerne. Det forhold, at forbrugerne ikke er bundet af abon-

nementsaftalerne, berører ikke aftalerne om varekøb.

Det må herefter lægges til grund, at de civilretlige betingelser

for, at forbrugerne har krav på tilbagebetaling af allerede

foretagne abonnementsbetalinger, er opfyldt, medmindre den

enkelte forbrugers krav er forældet. Det bemærkes herved, at

forarbejderne til markedsføringslovens § 24 må forstås

således, at der ikke kan meddeles påbud om tilbagebetaling

af beløb, der er forældede på det tidspunkt, hvor en sag om

tilbagebetalingspåbud anlægges.

Ved proportionalitetsafvejningen af, om der er grundlag for

et generelt tilbagebetalingspåbud efter § 24, må det indgå,

at selskabernes forretningsmodel og den måde, som bestil-

lingsafgivningen, opkrævningen af abonnementsbetalin-gen

samt faktureringen er tilrettelagt på, indebærer, at det sløres

for kunderne, at kunderne også skal betale for abonnemen-

tet som et led i købet af en vare. Abonnementsbetalingerne

er således opnået ved en fremgangsmåde, der må anses for

groft vildledende og klart retsstridig.

Højesteret finder på den baggrund, at [Netbutik 1], [Netbutik

2] og [Netbutik 3] – med den afgrænsning der fremgår af

Forbrugerombudsmandens påstande med hensyn til ordre-

sider og tidsperioder – skal påbydes at tilbagebetale alle

abonnementsbetalinger, der er modtaget senere end tre år

før sagernes anlæg, dvs. den 30. oktober 2017 eller senere,

med renter fra opkrævningstidspunkterne. Ved denne

afgrænsning af påbuddets omfang sikres det, at påbuddet

ikke omfatter krav, der var forældede på tidspunktet for

sagernes anlæg den 30. oktober 2020.

Et påbud om at tilbagebetale abonnementsbetalingerne til alle

forbrugerne kan derfor – uanset de betydelige økonomiske

konsekvenser for selskaberne – ikke anses for at være ufor-

holdsmæssigt indgribende. Der foreligger i den forbindelse

efter det anførte om forretningsmodellen særlige forhold,

der kan begrunde, at selskaberne skal tilbagebetale

abonnementsbetalingerne med renter efter rentelovens § 5,

stk. 1, fra opkrævningstidspunkterne, jf. rentelovens § 3,

stk. 5, dvs. de tidspunkter, hvor beløbene blev overført fra

forbrugerne til selskaberne.

Højesteret bemærker, at der kan være kunder hos [Netbutik 1],

som har krav, der er stiftet tidligere end tre år før sagsanlæg-

get, og som ikke var forældede ved sagsanlægget. Om krav er

forældede, beror på en konkret vurdering af, hvornår den

enkelte kunde fik eller burde have fået kendskab til, at

vedkommende havde et tilbagebetalingskrav, jf. forældelses-

lovens § 3, stk. 2. Denne vurdering kan [Netbutik 1] ikke uden

videre foretage, ligesom der vil kunne være uenighed mellem

selskabet og kunderne herom. Højesteret finder, at der som

følge heraf ikke er grundlag for at lade påbuddet omfatte

opkrævninger foretaget mere end tre år før sagsanlægget.

Konklusion og sagsomkostninger

Højesteret stadfæster dommen med den ændring, at

Forbrugerombudsmandens påstande vedrørende påbud om

tilbagebetaling tages delvist til følge som bestemt nedenfor.

[…]

S ID E 77

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Fortrydelsesret (§§ 18 og 19)

Når en forbruger indgår en aftale om køb af varer og/eller tjenesteydelser ved fjernsalg,

har forbrugeren som udgangspunkt en fortrydelsesret på 14 dage. Fortrydelsesretten

begynder at løbe fra den dag, forbrugeren får varen i fysisk besiddelse. Det følger af

forbrugeraftalelovens §§ 18 og 19.

Før indgåelse af en aftale om salg af en vare eller tjenesteydelse, skal en virksomhed

bl.a. give forbrugeren oplysninger om forbrugerens fortrydelsesret og betingelserne for

udøvelse af fortrydelsesretten, herunder hvordan fortrydelsesretten mistes. Det følger

af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 11-13.

Når en forbruger fortryder en aftale om køb af varer indgået via fjernsalg, skal alle

beløb tilbagebetales til forbrugeren uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter

den erhvervsdrivende har modtaget varen retur, jf. § 22, stk. 1. Har en forbruger fortrudt

købet inden for fortrydelsesfristen, kan den erhvervsdrivende kun fradrage for værdi-

forringelse, hvis forbrugerens håndtering af varen går ud over, hvad en forbruger har

lov til i en forretning, jf. § 24, stk. 5. Det fremgår af Europa-Kommissionens vejledning

til forbrugerrettighedsdirektivet

, at forbrugeren må åbne emballage for at få adgang

til varen, hvis lignende varer normalt udstilles i butikker i uemballeret stand.

Søkort kunne ikke undtages fra fortrydelsesrettens område

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel om, hvorvidt søkort i papirform, som

først produceres, når forbrugeren foretager en bestilling, var undtaget fra fortrydelsesrettens

område.

Virksomheden henviste til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at

”levering

af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt”,

er undtaget fra

fortrydelsesretten. Virksomheden oplyste, at de ikke havde søkort på lager i papirform, da

søkort løbende opdateres og derfor vil være forældet fra det tidspunkt, hvor der sker en

ændring eller opdatering af søkortet.

Det fremgår af forarbejderne til forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4, at begrebet ”varer,

som

må antages at blive forringet eller forældet hurtigt”,

skal fortolkes restriktivt. Det fremgår end-

videre, at en række af de varer, som kunne tænkes at være omfattet af bestemmelsen, allerede

er undtaget fra fortrydelsesrettens område efter forbrugeraftalelovens § 7, stk. 2, herunder

§ 7, stk. 2, nr. 1, om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens

løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en

erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter.

Meddelelse fra Kommissionen Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU om forbrugerrettigheder (EØS-relevant tekst) 2021/C 525/01 (OJ C, C/525, 29.12.2021, p. 1, CELEX: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52021XC1229(04))

Sagsnr. 23/00358

SIDE 7 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Forbrugeraftaleloven gennemfører forbrugerettighedsdirektivet. Det fremgår af Europa-Kom-

missionens vejledning til forbrugerrettighedsdirektivet

, at nogle af de åbenlyse eksempler på

varer, der må antages at blive forældet hurtigt kan være fødevarer med begrænset holdbarhed,

levering af takeaway fra restauranter og friske blomster.

På baggrund af virksomhedens oplysninger om salg af søkort sammenholdt med bemærknin-

gerne i forarbejderne til loven var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at søkort ikke var

omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at

formålet med bestemmelsen i forbrugeraftaleloven er at undtage varer, der er udsat for hurtig

forringelse eller forældelse, og at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som skal fortolkes

restriktivt.

Fortsat ikke lovkrav om fortrydelsesret ved privatleasing af biler

Forbrugerombudsmanden modtog en forespørgsel om, hvorvidt det fortsat var Forbruger-

ombudsmandens opfattelse, at der ikke gælder et lovkrav om fortrydelsesret ved privat-

leasing af biler.

Forbrugerombudsmanden havde i 2008 udtalt, at der ikke gjaldt et lovkrav om fortrydelsesret

ved privatleasing af biler

Ifølge § 18, stk. 2, nr. 12, i den gældende forbrugeraftalelov er levering af tjenesteydelser i form

af ”biludlejningsvirksomhed” undtaget fra fortrydelsesrettens anvendelsesområde.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at udtrykket ”transport

af varer og

biludlejningsvirksomhed”

skal forstås relativt bredt, herunder at biludlejningsvirksomhed

omfatter såkaldt privat leasing af biler, der ikke indebærer overdragelse af ejendomsretten til

bilen, forudsat i øvrigt at det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt

periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Endvidere vil udtrykket også omfatte

udlejning af andre motorkøretøjer til passagertransport, f.eks. motorcykler.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at bestemmelsen i den gældende forbrugeraftalelov på

den baggrund skulle forstås således, at bestemmelsen også omfattede aftaler om privatleasing

af biler. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse indeholdt lovgivningen dermed (fortsat)

ikke noget krav om fortrydelsesret ved privatleasing af biler til forbrugere.

Forbrugerombudsmanden fandt desuden anledning til at bemærke, at dette ikke gjaldt, hvis

hensigten med aftalen var, at forbrugeren skulle blive ejer af køretøjet, eller aftalen i øvrigt

indebar en overdragelse af ejendomsretten. Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis aftalen pålagde

forbrugeren en købspligt ved leasing-/kontraktperiodens udløb, eller forbrugeren ifølge

aftalen f.eks. var berettiget til at erhverve køretøjet særdeles billigt eller for et rent symbolsk

beløb ved periodens udløb (såkaldt ”maskeret

kreditkøb”

eller ”lejekøb”).

Meddelelse fra Kommissionen Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU om forbrugerrettigheder (EØS-relevant tekst) 2021/C 525/01

S ID E 79

Sagsnr. 23/00345

Forbrugerombudsmandens Sagsnr. 1100/5-1064, der er omtalt i Forbrugerjura 2008, s. 57-58.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Opsigelse af løbende aftaler (§ 28 a)

Erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugere kan opsige aftaler om løbende levering af varer

eller tjenesteydelser på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 28 a. I følge lovbemærkningerne til bestemmelsen

er formålet at sikre, at forbrugere har nem adgang til at opsige en løbende aftale, idet

forbrugere som minimum vil kunne opsige aftalen samme sted, som den er indgået.

Forbrugere skal let kunne opsige abonnementer

En streamingtjeneste havde i en periode henvist forbrugere, som ønskede at opsige deres

abonnement, til at kontakte virksomheden telefonisk. Flere forbrugere henvendte sig til

Forbrugerombudsmanden, fordi de havde svært ved at opsige deres abonnementer bl.a. på

grund af lang ventetid i telefonen.

Forbrugerombudsmanden orienterede allerede i oktober 2022 streamingtjenesten om lovgiv-

ningen på området på baggrund af henvendelser fra forbrugere om den samme problemstilling.

Streamingtjenesten oplyste til Forbrugerombudsmanden, at virksomheden havde indført

mulighed for elektronisk opsigelse på hjemmesiden. Den blev dog først sat teknisk i drift i juni

2023, og virksomheden havde heller ikke opdateret informationen til kunderne om denne

mulighed på sin hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var i strid med forbrugeraftalelovens § 28 a, at

streamingtjenesten henviste sine kunder til at opsige via telefon, når aftalerne var indgået via

hjemmesiden.

Streamingtjenestens praksis var ligeledes i strid med god markedsføringsskik, jf. markeds-

føringslovens § 3, stk. 1, jf. stk. 3, og god erhvervsskik, jf. markedsføringslovens § 4, da det var

i strid med god skik at overtræde forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder forbruger-

aftaleloven § 28 a.

Streamingtjenesten gav tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om fremover at sikre, at

forbrugere har nem adgang til at opsige deres abonnement på samme medie eller tekniske

platform, som abonnementsaftalen bliver indgået på.

Fitnesskæde ændrede vilkår, så forbrugerne kunne opsige deres medlemskab på

fitnesskædens hjemmeside

Forbrugerombudsmanden rettede henvendelse til en fitnesskæde, der i sine vilkår skrev, at

man kunne tilmelde sig et fitnessmedlemsskab via deres hjemmeside eller ved telefonisk

henvendelse. Opsigelse af et medlemskab skulle imidlertid ske ved personligt fremmøde i et

af virksomhedens centre eller ved fysisk brev.

Sagsnr. 23/03861

Sagsnr. 21/09152

SIDE 8 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Forbrugerombudsmanden orienterede virksomheden om forbrugeraftalelovens § 28 a, og

orienterede virksomheden om, at et vilkår om, at en løbende aftale kun kunne opsiges på en

bestemt måde, også kunne være i strid med reglerne om god skik efter markedsføringslovens

§ 3.

Virksomheden ændrede kort efter sine vilkår, så det var muligt både at indgå og opsige aftaler

om et fitnessmedlemsskab via virksomhedens hjemmeside. Forbrugerombudsmanden

afsluttede derfor behandling af sagen, men understregede over for virksomheden, at de for

fremtiden skulle sikre sig, at forbrugerne kunne opsige et medlemskab på samme medie eller

tekniske platform, som aftalen var indgået på.

Lov om juridisk rådgivning

Lov om juridisk rådgivning fastsætter regler for de rådgivningsaftaler, som en juridisk

rådgiver indgår med en forbruger. Loven sætter en overordnet norm for, hvad der er god

skik for juridisk rådgivning, og bemyndiger justitsministeren til, efter forhandling med

erhvervsministeren, at fastsætte nærmere regler om god skik for juridisk rådgivning.

Denne bemyndigelse er udmøntet i en bekendtgørelse. Overtrædelse af reglerne i lov om

juridisk rådgivning og bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning straffes med

bøde.

Loven gælder ikke for advokater og heller ikke for finansielle virksomheder, i det omfang

erhvervsministeren har udstedt regler om god skik for de finansielle virksomheder.

Fra 1. januar 2024 træder en ændring

i kraft, hvorefter visse bestemmelser i loven og

bekendtgørelsen ikke længere skal gælde for køberrådgivere i forbindelse med køb af

fast ejendom.

Alle andre rådgivningsvirksomheder er fortsat omfattet af loven (og bekendtgørelsen),

hvis virksomhedens hovedydelse består i at yde juridisk rådgivning. Loven og bekendt-

gørelsen har derfor fortsat et bredt anvendelsesområde.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven og bekendtgørelsen.

Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Juridisk rådgiver idømt bøde for at modtage betroede midler

En virksomhed blev i september 2023 af Retten i Lyngby idømt en bøde på 50.000 kr. for at

overtræde forbuddet mod at modtage betroede midler på vegne af sine kunder. Virksomheden

Jf. lov nr. 733 af 13. juni 2023 om ændring af lov om formidling af fast ejendom mv. og lov om juridisk rådgivning. I medfør

af lovændringen skal § 2, stk. 6 og stk. 7, ikke længere finde anvendelse på erhvervsmæssig juridisk rådgivning ydet i

forbindelse med køb af fast ejendom, i det omfang der er fastsat særskilte regler herom.

Sagsnr. 20/02067

S ID E 81

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

blev dømt for i en periode på to et halvt år at have modtaget erstatningssummer på vegne af

mindst 11 forbrugere.

Sagen drejede sig om en virksomhed, der yde juridisk rådgivning til forbrugere i bl.a. trafik,

arbejds- og personskadesager. Virksomheden havde udarbejdet aftaledokumenter, der sikrede,

at virksomheden modtog kundernes erstatninger direkte fra forsikringsselskaberne, hvorefter

virksomheden sendte pengene videre til kunderne efter at have trukket sine egne honorarer fra.

Erstatningsbeløb er betroede midler, og det er ikke lovligt for juridiske rådgivere at tage imod

dem. Det følger af lov om juridisk rådgivning § 2, stk. 6, og bekendtgørelse om god skik for

juridisk rådgivning § 6.

Lov om juridisk rådgivning gælder for enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virk-

somhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen

(forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv.

Retten vurderede, at der var tale om en lovovertrædelse af grov karakter, da overtrædelsen

indebar en betydelig risiko for forbrugernes betroede midler. Retten bemærkede bl.a., at virk-

somheder, der er godkendt til at modtage betroede midler, er underlagt vidtgående kontrol,

og at de er forpligtede til at opretholde kontrolforanstaltninger, som medfører udgifter. Derfor

havde virksomheden sandsynligvis sparet en del penge ved at omgå loven, hvilket retten også

bemærkede.

Retten anså det som en skærpende omstændighed, at virksomhedens jurister havde formuleret

den seneste standardhonoraraftale, idet formuleringen viste, at virksomheden var bekendt

med reglerne, men valgte at give kunderne det indtryk, at reglerne kunne fraviges.

Retten fandt desuden, at det ikke var en formildende omstændighed, at virksomheden havde

udbetalt de betroede midler til sine kunder i overensstemmelse med parternes aftaler og

derfor ikke selv havde brugt eller tilegnet sig midlerne.

Forbud mod reklamer for tobak og elektroniske

cigaretter

Det er forbudt at reklamere for tobaksvarer og elektroniske cigaretter. Det har været

ulovligt at reklamere for tobaksvarer siden 2002 og i 2016 blev det også ulovligt at

reklamere for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Det er også forbudt

at reklamere for tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. ”Tobakssurrogater” er

andre nikotinprodukter end tobaksvarer, f.eks. de såkaldte ”nikotinposer”, der forbruges

på samme måde som snus. Det er ulovligt at sælge snus i Danmark.

Reklameforbuddene gælder alle steder, f.eks. på internettet, på digitale skærme og

i trykte medier, samt på skilte og på gaden. ”Reklame” omfatter både handlinger i

SIDE 8 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

erhvervsøjemed, der har til formål at sælge tobaksvarer, og handlinger, som har den

direkte eller indirekte virkning.

Siden 1. april 2021 har det været forbudt synligt at anbringe og fremvise tobaksvarer,

tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyld-

ningsbeholdere – det såkaldte udstillingsforbud. Der er dog undtagelser for fysiske

butikker, som har specialiseret sig i henholdsvis salg af cigarer, piber og pibetobak, samt

salg af elektroniske cigaretter. Fysiske butikker, der er specialiseret i at sælge cigarer,

piber og pibetobak, må fortsat reklamere for disse produkter inde i specialbutikken, i

butiksvinduer og på butiksfacaden.

For fysiske butikker, der er specialiseret i at sælge elektroniske cigaretter, er retten til

at reklamere i butikken, i butiksvinduer og på facaden ophævet. Udstillingsforbuddet

gælder dog ikke for elektroniske cigaretter inde i disse butikker. Elektroniske cigaretter

må derfor placeres på en neutral måde i specialbutikken, f.eks. på hylder, i bokse eller i

kasser, som ikke må have en reklameeffekt. Butikken må neutralt oplyse om de elektro-

niske cigaretter, f.eks. om tankens størrelse og batteritype. Derimod må der ikke bruges

særlig belysning, farver eller andre effekter, som kan give en reklameeffekt. Disse undta-

gelser gælder kun for fysiske butikker.

Udstillingsforbuddet gælder også på internettet. Det er derfor slet ikke tilladt at vise

billeder af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske

cigaretter på internettet, bortset fra billeder af piber. Det er ikke tilladt at skilte med salg

af tobaksvarer, tobakssurrogater og elektroniske cigaretter, og priser må kun oplyses på

neutrale lister.

En netbutik blev idømt en bøde på 50.000 kr. for at have reklameret for elektroniske

cigaretter på sin hjemmeside

Københavns Byret idømte i september 2023 en netbutik en bøde på 50.000 kr. for at reklamere

for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere ved at bruge salgsfremmende og

positivt ladede udsagn i strid med forbuddet mod reklame for elektroniske cigaretter.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte netbutikken efter at have modtaget klager over

reklamer på netbutikken. F.eks. præsenterede netbutikken elektroniske cigaretter og genop-

fyldningsbeholdere med følgende anprisninger og udsagn:

• ”Nyheder”, ”Fremragende”, ”populære”, ”bedste”.

• ”Pandekager

med karamel. En stor stak hjemmelavede pandekager, overhældt med en sød,

cremet karamelsauce. Den perfekte smag at dampe om morgenen eller om eftermiddagen

– eller om aftenen.”

S ID E 83

Sagsnr. 19/05935

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Netbutikken havde også en tilbudskategori på hjemmesidens forside, en underkategori med

”ugens

tilbud”

og et blogindlæg med overskriften ”Bedste

E-væsker”.

Københavns Byret fandt, at netbutikken ved de anvendte udsagn og billeder offentligt

reklamerede for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, idet de anvendte

billeder og udsagn i høj grad måtte anses for at være salgsfremmende.

I forhold til strafudmålingen lagde retten vægt på varigheden og omfanget af overtrædelsen

af reklameforbuddet. Retten lagde også vægt på, at netbutikkens hjemmeside udelukkende

vedrørte salg af elektroniske cigaretter og tilbehør, og netbutikken havde drevet hjemmesiden

igennem en årrække.

Direktør for e-cigaretvirksomhed idømt bøde på 50.000 kr.

Retten i Glostrup idømte i oktober 2023 en e-cigaretvirksomhed en bøde på 200.000 kr. og

virksomhedens direktør en bøde på 50.000 kr. for at have reklameret for elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden efter at have modtaget en klage over

virksomheden. Virksomheden havde bl.a. på forsiden af sin hjemmeside reklameret med

billeder af personer, der dampede på elektroniske cigaretter, og der var også en underside

med titlen ”Tilbud”. Herudover havde virksomheden reklameret for elektroniske cigaretter på

hjemmesiden med positivt ladede vendinger og anprisninger, såsom: ”Spar

penge med vores

e-cigaretter”

og ”[Virksomheden]

giver dig e-cigaretter i topkvalitet til den bedste pris”.

Der havde

desuden på syv forskellige Facebooksider været reklamer for virksomheden med billeder og

udsagn, og ude foran en fysisk butik stod et A-skilt med et foto af en mand, der dampede på en

e-cigaret.

Al omtale, der har til formål at fremme salget af elektroniske cigaretter, er forbudt. Reklame-

forbuddet gælder alle steder både på nettet, i trykte medier samt på gaden.

Forbrugerombudsmanden rettede første gang henvendelse til virksomheden i 2018 vedrørende

reklamerne, men virksomheden ændrede hverken i Facebookopslag eller på hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden valgte derfor også at politianmelde direktøren.

Direktøren erkendte sig skyldig og kunne i retten ikke forklare, hvordan han forsøgte at sikre,

at hans butiksbestyrere ikke lavede opslag på Facebook med reklamer, eller hvordan han i

øvrigt instruerede dem vedrørende forbud mod reklamer. Retten fandt på den baggrund, og

på baggrund af de mange opslag og sagens omstændigheder i øvrigt, at der var tale om i hvert

fald grov uagtsomhed fra direktørens side.

Retten fandt også, at det var berettiget, at både virksomheden og direktøren var tiltalt for

overtrædelserne og henviste til direktørens forklaring og de mange opslag.

SIDE 8 4

Sagsnr. 18/12000

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Enkeltmandsvirksomhed idømt bøde på 60.000 kroner for at have vist og reklameret

for tobakssurrogater på sin hjemmeside og på sociale medier

Retten i Kolding idømte i december 2023 ejeren af en netbutik, som solgte elektroniske

cigaretter og nikotinposer, en bøde på 60.000 kr. for at have vist og reklameret for tobaks-

surrogater på sin hjemmeside og på sociale medier.

Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt ejeren af netbutikken efter at have modtaget

en klage over en TikTokprofil, der henviste til netbutikken.

På netbutikken blev der vist billeder af nikotinposepakkerne og anvendt salgsfremmende

udsagn som f.eks. ”GODE

PRISER”,

”NYHEDER” og ”POPULÆRE

PRODUKTER”.

På netbutikken

var der desuden en funktion, hvor man kunne acceptere at se produktbilleder.

Ved fastsættelse af bøden lagde retten vægt på varigheden, som i den konkrete sag var i hvert

fald 7 måneder, og omfanget af overtrædelsen af reklameforbuddet, og at reklamen på

hjemmesiden og sociale medier kunne påvirke mange forbrugere.

På TikTokprofilen blev der vist videoer med billeder af nikotinposepakker med farver, logoer

mv. samt anvendt salgsfremmende budskaber, og der blev også zoomet ind på billeder af nikotin-

posepakkerne. Ejeren af virksomheden nægtede dog at have tilknytning til TikTokprofilen.

Retten i Kolding fandt, at enkeltmandsvirksomheden havde reklameret offentligt for tobaks-

surrogater, idet de anvendte billeder og videoer samt teksterne og henvisninger til netbutikken

i den tilhørende chatfunktion i høj grad måtte anses for salgsfremmende.

Udover overtrædelse af reklame- og udstillingsforbuddet blev ejeren også dømt for manglende

registrering som forhandler af elektroniske cigaretter hos Sikkerhedsstyrelsen.

Orientering til branchen om reklame- og udstillingsforbuddene for tobak og

elektroniske cigaretter

Som led i Forbrugerombudsmandens håndhævelse af reklame- og udstillingsforbuddene i

tobakslovgivningen, tog Forbrugerombudsmanden initiativ til at sende en orientering til rele-

vante brancheforeninger og sammenslutninger om de meget omfattende forbud. Forbruger-

ombudsmanden anmodede herefter brancheforeningerne og sammenslutningerne om at

orientere sine medlemmer. Forbrugerombudsmanden henviste desuden i sit brev til sin

hjemmeside – herunder særligt en række ofte stillede spørgsmål om reklame- og udstillings-

forbuddet for tobaksvarer.

Forbrugerombudsmanden understregede desuden i sit brev, at Forbrugerombudsmanden

anså overtrædelser af reklame- eller udstillingsforbuddet for alvorlige, og at salgssteder

derfor kunne forvente at blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden konstaterede

overtrædelser af forbuddene.

Forbrugerombudsmanden gjorde opmærksom på, at der som udgangspunkt gælder de samme

regler for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere.

S ID E 85

Sagsnr. 21/10498

Sagsnr.: 23/05238, 23/05840, 23/05841, 23/05842 og 23/05843

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Renteloven

Renteloven regulerer forhold vedrørende betaling af renter og andre forhold i forbindelse

med forsinket betaling, F.eks. rykkergebyrer og inkassogebyrer. De fleste af rentelovens

regler er ufravigelige i forbrugerforhold.

Optikerkæde opkrævede ulovlige rykkergebyrer

En optikerkæde og en forbruger havde i januar 2021 indgået en aftale om et abonnement,

hvor forbrugeren skulle betale et fast månedligt beløb for leje af briller. Da forbrugeren

misligholdt de månedlige ydelser, opkrævede optikerkæden igennem en længere periode

tre rykkergebyrer på 105,50 kr. for hver af de udeblevne månedlige betalinger.

Forbrugeren klagede til Forbrugerombudsmanden over optikerkæden i november 2022. I sin

gennemgang af sagen blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at optikerkæden havde

faktureret for mange og for høje rykkergebyrer til forbrugeren og kontaktede optikerkæden.

Selvom forbrugeren et par gange i abonnementsperioden betalte et beløb svarende til den

månedlige ydelse, havde forbrugeren ikke på noget tidspunkt nedbragt restancen til 0 kr. Efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse var der derfor tale om én varig restance i rentelovens

forstand.

Ifølge rentelovens § 9 b, stk. 2, kan der højst kræves et rykkergebyr på 100 kr., og højst for

tre skrivelser vedrørende samme ydelse. Det følger af § 9, stk. 2, 2. pkt., at hvis skyldneren

inden for en sammenhængende periode til stadighed har været i restance vedrørende samme

skyldforhold, kan der højst kræves rykkergebyr for tre skrivelser vedrørende restancerne i

den pågældende periode.

Optikerkæden oplyste, at rykkergebyret på de 105,50 kr. bestod af et rykkergebyr på 100 kr. og

et betalingsservicegebyr på 5,50 kr., da forbrugeren havde tilmeldt aftalen til betalingsservice.

Det var derfor i strid med rentelovens § 9 b, at optikerkæden opkrævede mere end tre rykkere

fra forbrugeren, idet forbrugeren var i restance i hele perioden. Det var endvidere i strid med

bestemmelsen, at rykkergebyret, som optikerkæden opkrævede, var på 105,50 kr.

Forbrugerombudsmanden oplyste, at det fremgår af rentelovens § 9, stk. 4, at hverken antallet

af rykkere eller beløbets størrelse på rykkerne kan fraviges til skade for skyldneren, når

rykkerne baserer sig på et aftaleforhold mellem en forbruger og en erhvervsdrivende.

Forbrugerombudsmanden anmodede optikerkæden om at ophøre med den beskrevne praksis

for opkrævning af rykkergebyrer og tilbageføre allerede fakturerede rykkergebyrer, som var

opkrævet i strid med rentelovens § 9 b i alle sine eksisterende og tidligere kundeforhold, samt

orientere disse kunder om den ændrede praksis.

SIDE 8 6

Sagsnr. 22/10276

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Optikerkæden meddelte Forbrugerombudsmanden, at den pågældende praksis var indstillet,

og at kæden havde iværksat tiltag til at sikre tilbagebetaling til de af kædens øvrige kunder,

som måtte være blevet opkrævet for mange og for høje rykkergebyrer.

Inkassoloven

Inkassovirksomheder skal overholde markedsføringslovens regler, herunder reglen

om god markedsføringsskik. Inkassovirksomheder skal samtidig overholde reglerne i

inkassoloven, som bl.a. stiller krav til inkassovirksomhedernes adfærd over for skyldnere.

Ifølge inkassolovens § 9 skal inkassovirksomhed udøves i overensstemmelse med god

inkassoskik. Det betyder, at inkassovirksomheden ikke må anvende metoder, der udsæt-

ter skyldnere for urimeligt pres, skade eller ulempe.

Tilsynet med inkassovirksomheder føres først og fremmest af Rigspolitiet, men

Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at tage sager op over for inkassovirk-

somheder.

Forbrugerombudsmandens tilsyn er primært fokuseret på mere generelle problem-

stillinger, herunder de aftalevilkår, som inkassovirksomheder anvender, samt inkasso-

virksomhedernes efterlevelse af de civilretlige regler i bl.a. renteloven og inkasso-

bekendtgørelsen. Forbrugerombudsmanden har således mulighed for civilretlig

håndhævelse og forfølgelse af sådanne overtrædelser.

Såfremt en inkassovirksomhed overtræder reglerne om god inkassoskik, vil det også

kunne udgøre en overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3.

Den 30. december 2023 trådte en ny lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere

i kraft. Inkassovirksomheder, som udfører aktiviteter omfattet af loven, skal derfor være

opmærksomme på at iagttage de krav, der gælder for udøvelse af kreditservicevirksomhed.

Inkassoselskab hævede penge fra skyldner uden gyldigt samtykke

100

Forbrugerombudsmanden modtog en klage fra en skyldner over en inkassovirksomhed.

Skyldneren oplyste, at han i forbindelse med inkassovirksomhedens inddrivelse af gæld havde

modtaget et tilbud om at indgå et frivilligt forlig. Det frivillige forlig inkluderede et samtykke

til, at inkassovirksomheden måtte oprette en betalingsserviceaftale.

Skyldneren ændrede rentesatsen i forligstilbuddet til 0 %, således at skyldnerens gæld ikke

blev forrentet, hvis han i øvrigt overholdt forligsaftalen. Skyldneren underskrev aftalen og

sendte den tilbage til inkassovirksomheden.

100

Sagsnr. 22/11603

S ID E 87

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

Inkassovirksomheden svarede skyldneren, at de ikke kunne acceptere ændringerne af for-

ligstilbuddet, men at virksomheden havde oprettet en betalingsaftale på baggrund af forligs-

tilbuddet.

Skyldneren oplyste, at han ikke så svaret fra inkassovirksomheden, og han havde derfor havde

antaget, at forliget var accepteret med skyldnerens ændringer.

Det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at skyldnerens svar til inkassovirksomheden

var et afslag på forligstilbuddet og et nyt tilbud om et frivilligt forlig med en rente på 0 %, jf.

aftalelovens § 6, stk. 1. Da inkassovirksomheden afviste ændringerne, havde inkassovirksom-

heden dermed også afvist skyldnerens forligstilbud, og parterne havde derfor ikke indgået en

aftale.

Det var endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at inkassovirksomhedens oprettelse

af en betalingsaftale og de efterfølgende opkrævninger blev gennemført uden skyldnerens

samtykke. Betalingsaftalen og de efterfølgende opkrævninger, som inkassovirksomheden

gennemførte fra skyldnerens konto var derfor uautoriserede, jf. betalingslovens § 82, stk. 1.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at inkassovirksomheden havde handlet i strid med god

inkassoskik, da inkassovirksomheden i forbindelse med inddrivelsen af gæld havde betragtet

skyldnerens uoverensstemmende accept som en accept af inkassovirksomhedens forligstilbud

og oprettet en betalingsaftale og efterfølgende gennemført betalinger fra skyldnerens konto

uden skyldnerens samtykke, jf. inkassolovens § 9, jf. aftalelovens § 6, stk. 1, og betalingslovens

§ 82, stk. 1.

Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse oplyste inkassovirksomheden, at virksomheden

anerkendte, at betalingsaftalen var oprettet i strid med aftalelovens § 6, stk. 1, og betalings-

lovens § 82, stk. 1.

Inkassovirksomheden indgik efterfølgende en aftale med skyldneren, således at skyldneren

blev stillet på samme måde, som hvis inkassovirksomheden havde accepteret det indsendte

forlig med 0 % i renter.

Inkassoselskab overtrådte god inkassoskik ved inddrivelse af gamle krav

101

Forbrugerombudsmanden blev i forbindelse med medieomtale af en sag om fejl i en banks

gældsinddrivelsessystemer opmærksom på, at et inkassoselskab havde inddrevet gammel

gæld fra et større antal skyldnere.

Forbrugerombudsmanden anmodede inkassoselskabet om en række af de omtalte inkasso-

sager samt bankens instruktioner vedrørende inkassoselskabets inddrivelse af bankens krav.

Inkassoselskabet oplyste, at selskabet havde inddrevet 3.109 krav, hvor der var risiko for, at

kravene ville blive forældet. Det fremgik af dokumentationen for kravene, at der ikke var fore-

taget inddrivelsesskridt i otte til ti år, inden inkassovirksomheden genoptog inddrivelsen af

kravene på bankens vegne. Det var ikke den samme inkassovirksomhed, der havde forestået

den tidligere inddrivelse af kravene.

SIDE 8 8

101

Sagsnr. 21/11526

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

I det første brev, inkassoselskabet sendte til skyldnerne, brugte selskabet en skabelon. Bl.a.

stod der i samtlige breve:

”[Banken]

har bedt [inkassoselskabet] om at inddrive denne gæld, hvorfor alle fremtidige

henvendelser skal ske til os. Gælden kan være stiftet hos en af de banker, der sidenhen er

fusioneret med [banken].

Vi er også klar over, at det er lang tid siden, at du stiftede gælden, og at du måske ikke er

opmærksom på, at der fortsat udestår et beløb, som du mangler at betale”.

Det fremgik ikke af brevene, hvornår skyldnerne havde stiftet gælden, hvad den oprindelige

hovedstol var, hvordan kravet var opgjort, eller hvilken kreditaftale eller andet fundament,

der var grundlag for inddrivelsen af kravet. Endvidere fremgik der ikke et kreditorreference-

nummer, der kunne fastslå, hvilket krav brevet vedrørte. Inkassovirksomheden havde derimod

angivet skyldnerens CPR-nr. som kreditorreferencenummer, men dette gav i sagens natur ikke

skyldneren nogen information om kravets oprindelse.

Det følger af inkassoloven, at virksomheder skal sende en såkaldt påkravsskrivelse til skyld-

neren, før de må igangsætte yderligere inddrivelse. Påkravsskrivelsen skal indeholde alle

oplysninger, som er nødvendige, for at skyldneren kan bedømme kravet.

Formålet med brevet var at få skyldneren til at betale af på lånet eller underskrive en skyldner-

erklæring, således at forældelsen af kravet ville blive afbrudt.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var det i strid med både god inkassoskik, jf.

inkassolovens § 9, og pligten til at sende en påkravsskrivelse efter inkassolovens § 10, hvis

en virksomhed genoptog inddrivelsen af et krav efter en længere periode med stilstand i

inddrivelsen uden først at sende en skrivelse, der opfyldte inkassolovens krav til en påkravs-

skrivelse.

Forbrugerombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at formålet med lovkravet om en påkravs-

skrivelse var at give skyldneren en reel mulighed for at bedømme, om kravet var berettiget

og opgjort korrekt, inden skyldneren f.eks. indgik et frivilligt forlig.

Hvis der var tale om et gammelt krav, eller hvis afsenderen af påkravsskrivelsen af andre

årsager måtte forvente, at skyldneren ikke var bekendt med kravets eksistens og opgørelse,

var der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse et skærpet krav til inkassovirksomheden

for at sikre, at de nødvendige oplysninger for at bedømme kravet fremgik af det brev, som

inddrivelsen genoptoges med.

Det fremgik af inkassoselskabets brevskabelon, at virksomheden var opmærksom på, at det

var lang tid siden, at gælden var blevet stiftet, og at skyldneren muligvis ikke var opmærksom

på, at kravet fortsat eksisterede. Det fremgik endvidere, at gælden kunne være stiftet ved en

anden bank end den bank, der nu stod som kreditor. Alligevel indeholdt brevet ikke de for-

nødne oplysninger til, at skyldneren kunne vurdere kravet og dets berettigelse.

S ID E 89

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at brevene ikke indeholdt alle de nød-

vendige oplysninger, og at inkassoselskabet derfor havde overtrådt inkassolovens §§ 9 og 10.

Forbrugerombudsmanden indskærpede inkassolovens regler om påkravsskrivelser over for

inkassoselskabet, jf. inkassolovens § 10. Forbrugerombudsmanden orienterede endvidere

politiet om sagen, idet det hørte under politiets kompetence at vurdere, om sagen burde få

betydning for inkassoselskabets autorisation som inkassovirksomhed.

SIDE 9 0

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 4

S ID E 91

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3

KAPITEL 5

DET INTERNATIONALE

ARBEJDE

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 5

Grænseoverskridende nethandel og markedsføring gør, at nationale håndhævelsesmyndig-

heder skal samarbejde med andre landes håndhævelsesmyndigheder for at håndhæve den

forbrugerbeskyttende lovgivning. Samarbejdet med andre nationale håndhævelsesmyndig-

heder er derfor en stadig vigtigere del af Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.

EU-samarbejdet

CPC-netværket (”Consumer Protection Cooperation”) er et samarbejde mellem de nationale

forbrugermyndigheder i EU- og EØS-landene, som er ansvarlige for håndhævelsen af EU’s

forbrugerbeskyttende regler. Når virksomheder overtræder reglerne på tværs af grænserne i

EU- og EØS-landene, kan myndighederne arbejde sammen om at bringe disse overtrædelser til

ophør. Dette gælder både, når der er tale om en overtrædelse i ét enkelt andet medlemsland end

det land, hvor virksomheden er etableret, men også når sådan en virksomheds overtrædelser

berører forbrugerne i flere eller alle medlemslande.

Udvekslingen af oplysninger og håndhævelsessager vedrørende grænseoverskridende over-

trædelser sker via IMI-platformen

102

. I løbet af 2023 håndterede Forbrugerombudsmanden

i alt 76 henvendelser i IMI-platformen. Heraf udgjorde 7 håndhævelsesanmodninger. I 57

tilfælde modtog CPC-myndigheder varslinger om mulige overtrædelser. Ud af disse kan

bemærkes, at 36 vedrørte varslinger, som blev modtaget af CPC-myndigheder fra enheder

uden for CPC-netværket, f.eks. forbrugerorganisationer og de europæiske forbrugercentre i

ECC-netværket.

Forbrugerombudsmanden deltager også i de netværksmøder, som Kommissionen afholder fire

gange om året. Ved flere lejligheder holdt Forbrugerombudsmanden oplæg på møderne, hvor

myndighederne udveksler nationale erfaringer og viden fra behandlingen af konkrete sager.

Forbrugerombudsmanden stillede endvidere forslag om at arrangere halvårlige møder for

CPC-myndighederne med henblik på at drøfte nye domme, sager, problemstillinger mv.

vedrørende vildledende miljøudsagn, da det er et område, der udvikler sig hurtigt. Det første

møde, som arrangeres i samarbejde mellem Kommissionen og Forbrugerombudsmanden,

forventes afholdt i første kvartal af 2024.

Europæisk dialog om CO2-kompensation

På et online dialogmøde, arrangeret af CPC-netværket i samarbejde med den europæiske

forbrugerparaplyorganisation BEUC den 21. juni 2023, holdt Forbrugerombudsmanden et

oplæg om to sager om grøn strøm. Sagerne handler om to elhandelsselskaber, som havde

markedsført produkter med to grønne blade i henhold til Forbrugerombudsmandens

retningslinjer om klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm

103

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal el med to blade kunne dokumentere en

klimaeffekt ved kompenserende aktiviteter, men elhandelsselskabernes dokumentation viste,

102

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af

25. oktober 2012 (IMI-forordningen)

103

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/longreads/forbrugerombudsmandens-retningslinjer-for-elhandleres-brug-

af-klimamaessige-udsagn-ved-markedsfoering-af-stroem-baseret-paa-vedvarende-energikilder/

S ID E 93

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 5

at kompensationen først ville ske efter 100 år samt med en meget lav sikkerhed for, om den

overhovedet ville ske. På denne baggrund indskærpede Forbrugerombudsmanden markeds-

føringslovens vildledningsbestemmelser over for elhandelsselskaberne

104

På CPC-mødet blev det tydeligt, at andre lande i netværket var stødt på lignende sager

og problemstillinger, og at der generelt var manglende belæg for, at CO2-kompenserende

mekanismer faktisk skabte den klimaeffekt, der blev påstået. Flere inviterede organisationer

redegjorde for det uhensigtsmæssige ved kompenserende mekanismer og opfordrede til en

skærpet tilgang til disse.

Evaluering af EU’s forbrugerlovgivning på det digitale område

I september besvarede Forbrugerombudsmanden en spørgeundersøgelse fra Europa-Kom-

missionen vedr. den eksisterende forbrugerlovgivnings anvendelse på det digitale område

105

Spørgeundersøgelsen er en del af Europa-Kommissionens evaluering af EU’s forbrugerlovgiv-

ning. Formålet med evalueringen er at undersøge, om den forbrugerbeskyttende lovgivning

fortsat sikrer et tilstrækkelig højt forbrugerbeskyttelsesniveau i en stadigt mere digitaliseret

verden. De omfattede direktiver er direktivet om urimelig handelspraksis

106

, forbrugerrettig-

hedsdirektivet

107

og direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

108

Fælles EU-undersøgelse af influenters online markedsføring

109

I efteråret 2023 deltog Forbrugerombudsmanden sammen med de øvrige myndigheder i

CPC-netværket og Europa-Kommissionen i en undersøgelse (”sweep”)

af influenters online

markedsføring.

Europa-Kommissionen oplyste i sin pressemeddelelse om undersøgelsen

110

, at influenter,

der hyppigt foretager salgsfremmende foranstaltninger, f.eks. ved at reklamere for produkter

eller tjenesteydelser, betragtes som erhvervsdrivende i henhold til EU’s forbrugerbeskyttende

lovgivning. De er derfor forpligtede til tydeligt at markere opslag med reklame.

Derudover lancerede EuropaKommissionen en ”Influencer Legal Hub”

111

, hvor influenter kan

lære om deres juridiske forpligtelser, bl.a. vedrørende deres reklameaktiviteter på sociale

medier.

104

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/findsager/sager/markedsfoeringsloven/vildledendeatmarkedsfoereet

elprodukt-med-to-blade-grundet-utilstraekkelig-co2-kompensation-af-kunders-aarlige-elforbrug/ og https://www.

forbrugerombudsmanden.dk/findsager/sager/markedsfoeringsloven/vildledendeatmarkedsfoereelproduktermed

to-blade-grundet-utilstraekkelig-dokumentation-for-co2-kompensation-af-kunders-aarlige-elforbrug/

105

”Fitness Check of EU consumer law on digital fairness and the report on the application of the Modernisation Directive”

106

Direktiv 2005/29/EU om urimelig handelspraksis

107

Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder

109

Sagsnr. 23/08668

SIDE 9 4

108

Direktiv 91/13/EF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

111

Influencer Legal Hub European Commission (europa.eu)

Resultaterne af undersøgelsen vil indgå i Europa-Kommissionens evaluering af EU’s forbruger-

lovgivning på det digitale område.

110

https://commission.europa.eu/news/commission-and-consumer-authorities-look-business-practices-

influencers20231016_en

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 5

Fælles tiltag om vildledende miljøudsagn

CPC-netværket startede i april 2022 en sag mod en onlineforhandler af tekstilvarer. Sagen

blev koordineret i et samarbejde mellem Europa-Kommissionen, forbrugerbeskyttende

myndigheder fra Norge, Sverige og Tyskland samt Forbrugerombudsmanden.

CPC-netværket oplyste i et brev til virksomheden, at netværket anså virksomhedens udsagn om

bæredygtighed og klimakompensation for vildledende og i strid med artikel 6(1)(b) og artikel

7(2) i Direktivet om urimelig handelspraksis. CPC-netværket opfordrede i den forbindelse

virksomheden til at gennemgå sin markedsføring for at sikre, at den var i overensstemmelse

med EU-retten.

Som følger heraf ændrede virksomheden dele af sin markedsføring.

CPC-netværket konstaterede efterfølgende, at dele af markedsføringen stadig var i strid med

EU-retten og oplyste virksomheden om dette. CPC-netværket fremhævede i den forbindelse

virksomhedens brug af bæredygtighedsikoner og bæredygtighedsfilter, virksomhedens

profilering af dens bæredygtighedstiltag samt den dokumentation, der kræves for at anvende

udsagn om klima, miljø og bæredygtighed.

Virksomheden forpligtede sig herefter til:

• at fjerne alle bæredygtighedsikoner i virksomhedens markedsføring.

• at give klar og specifik information om et produkts miljømæssige og/eller etiske fordel(e),

i form af produktstandarden kombineret med en specifik procentsats.

• at fjerne bæredygtighedsudsagn eller andre udsagn, der indikerer en miljømæssig og/eller

etisk fordel, uden at kvalificere udsagnet i dets direkte nærhed.

• at ændre virksomhedens ”match-any”

filterfunktion, således at brugeren kan vælge ét

kriterie.

• at revidere virksomhedens ”Sustainability

Page”

ved at introducere to nye hjemmesider:

Én med information om produktstandarderne og én med information om virksomhedens

bæredygtighedstiltag og strategier. Sidstnævnte skal inkludere en specifik plan for, hvornår

og hvordan virksomheden vil nå sine mål.

CPC-netværket accepterede forpligtelserne på betingelse af, at virksomhedens markedsføring

kunne dokumenteres samt relaterede sig til aspekter, der var markante for produkternes

miljøpåvirkning. Sagen blev herefter afsluttet.

Fælles tiltag om betalingstjenestes urimelige vilkår

112

CPC-netværket behandlede en sag om, hvorvidt en betalingstjenestes vilkår var så svære at

forstå for forbrugerne, at de var urimelige.

Forbrugerombudsmanden og de øvrige europæiske forbrugermyndigheder i CPC-netværket

vurderede, at flere af betalingstjenestens vilkår var urimeligt svære at forstå for forbrugerne.

Efter dialog med betalingstjenesten herom, accepterede betalingstjenesten at ændre sine

vilkår og betingelser.

112

Sagsnr. 23/00697

S ID E 95

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 5

Betalingstjenesten, som formidler betalinger på nettet, havde bl.a. nogle vilkår, som var formu-

leret, så de var urimeligt svære at forstå for forbrugerne. Andre af tjenestens vilkår var urime-

lige i sig selv, da de bevirkede en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til

skade for forbrugerne. Nogle af bestemmelserne var endvidere formuleret, så det ikke fremgik

klart, om de rettede sig mod tjenestens private kunder eller erhvervsdrivende kunder.

Ifølge direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, som i Danmark er implemen-

teret i aftaleloven, skal kontraktvilkår i forbrugeraftaler være skrevet i et klart og forståeligt

sprog. Endvidere anses aftalevilkår for urimelige, hvis de bevirker en betydelig skævhed i

parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden deltog i arbejdet med sagen, som blev ledet af det tyske miljø-

agentur (Umweltbundesamt) og koordineret af Europa-Kommissionen.

Forbrugerombudsmandens deltagelse i High Level Group for the Digital Markets Act

Forbrugerombudsmanden blev i starten af 2023 udpeget sammen med fem andre

CPC-myndigheder som medlem af High Level Group (gruppen på højt niveau) vedrørende

Digital Markets Act (forordningen om digitale markeder).

Efter artikel 40 i forordningen skal der udpeges en gruppe på højt niveau til at støtte Kommis-

sionen. Gruppen består af medlemmer fra fem forskellige europæiske organer og netværk,

som skal yde rådgivning og ekspertbistand til Kommissionen på de områder, der hører under

hver deres medlemmers kompetencer.

Der blev afholdt to møder i højniveaugruppen i 2023. Første møde blev afholdt den 12. maj og

det andet møde den 27. november.

Forbrugerombudsmanden er udpeget for en periode på to år.

ICPEN

Forbrugerombudsmanden er medlem af International Consumer Protection & Enforcement

Network (ICPEN), der er et internationalt forbrugerbeskyttelsesnetværk, som består af for-

brugermyndigheder fra mere end 70 lande. Fra 1. juli 2023 overtog Polen formandskabet fra

Australien.

ICPEN konference i Warszawa

Forbrugerombudsmanden deltog i oktober 2023 på ICPEN Empowering Responsible Consumer

Choices Conference i Warszawa sammen med forbrugerbeskyttende myndigheder fra hele

verden. På konferencen fremlagde de forskellige internationale arbejdsgrupper status på

deres områder, ligesom problematikker vedrørende kunstig intelligens, vildledende miljø-

markedsføring og onlineadfærd som f.eks. influenters markedsføring blev drøftet.

Efter konferencen er det blevet besluttet, at Forbrugerombudsmanden skal bidrage med rele-

vant national praksis i ICPEN Misleading Environmental Claims Working Group.

SIDE 9 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 5

Nordisk samarbejde

Nordisk møde mellem de nordiske forbrugerombudsmænd

I august 2023 mødtes de nordiske forbrugerombudsmænd til det årlige Nordisk møde.

På mødet blev det særligt diskuteret, hvilken betydning den nye EU-regulering på området

for grøn markedsføring vil få på de nordiske forbrugerombudsmænds håndhævelse i medfør

af direktivet om urimelig handelspraksis, som i Danmark er implementeret i markedsførings-

loven.

Nordisk møde for sagsbehandlere

Forbrugerombudsmanden deltog i november i Nordic Consumer Summit i Porsgrunn i Norge,

hvor sagsbehandlere fra flere nordiske forbrugermyndigheder afholdte møder om digital

og datadreven handelspraksis, miljøudsagn, markedsføring rettet mod børn og unge samt

finansielle tjenesteydelser.

Forbrugerombudsmanden holdt herudover et oplæg om skjult reklame på baggrund af rets-

praksis fra de danske domstole.

Global Anti-Fraud Enforcement Network

Forbrugerombudsmanden er medlem af Global Anti-Fraud Enforcement Network (GAEN),

der er et internationalt netværk bestående af repræsentanter fra politimyndigheder, organi-

sationer, forbrugermyndigheder og private aktører fra hele verden, der beskæftiger sig med

økonomisk kriminalitet og svindel.

GAEN har til formål at identificere nye trusler og former for svindel rettet mod borgere og

udveksle erfaringer, så landene hver især har de bedste forudsætninger for at retsforfølge

bagmændene og afbryde de kriminelles aktiviteter.

Forbrugerombudsmanden deltog i november 2023 i en konference i Brighton i England, hvor

formålet var disruption af de kriminelles aktiviteter. Der blev på konferencen holdt oplæg om

de forskellige landes strategier på området, herunder gennemgået eksempler på phishing

(mail), smishing (SMS) og vishing (opkald) og hvidvask i relation til disse former for svindel.

Det blev også udvekslet erfaringer om informationskampagner til borgerne om svindel.

Forbrugerombudsmanden holdt et oplæg om CPC-netværket og Europa-Kommissionens

indsats mod skjulte abonnementer og uautoriserede abonnementsbetalinger, som Forbruger-

ombudsmanden tog initiativ til. CPC-netværkets indsats medførte at tre af de store kreditkort-

selskaber - Visa, MasterCard og American Express - ændrede deres vilkår for at forebygge

svindel med skjulte abonnementer

113

Sagsnr. 19/02504, omtalt i Forbrugerombudsmandens årsberetning 2022, s. 114

S ID E 97

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3

KAPITEL 6

AKTINDSIGTSANMODNINGER

OG HØRINGER OM LOVFORSLAG

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 6

Behandling af anmodninger om aktindsigt

Efter offentlighedsloven kan enhver søge aktindsigt i en offentlig myndigheds sager. I 2023

behandlede Forbrugerombudsmanden 325 anmodninger om aktindsigt, hvoraf de 12 vedrørte

sager om overtrædelser af betalingsloven og 5 sager vedrørte tobaksreklameloven.

Forbrugerombudsmanden brugte ca. 877 timer på behandling af sager om aktindsigt, hvilket

er lidt højere end i 2022. Timeforbruget fordelte sig med ca. 300 timer på aktindsigtsanmod-

ninger fra journalister og forskere og 577 timer på aktindsigtsanmodninger fra navnlig

advokater, studerende og virksomheder.

Høringer om lovforslag

Forbrugerombudsmanden behandlede i alt 89 høringer om forslag til nye love eller regel-

ændringer i 2023.

Den 18. august 2023 afgav Forbrugerombudsmanden høringssvar vedrørende et forslag til lov

om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Forbrugerombudsmanden bemærkede, at der

i inkassolovens § 12 fulgte flere begrænsninger for at foretage personlige henvendelser på en

skyldners adresse. Det fremgik ikke klart af lovforslaget, at disse begrænsninger også ville

være gældende for kreditservicevirksomheder. Det kunne derfor give anledning til tvivl, om

der var tiltænkt den samme grad af beskyttelse mod uanmodede henvendelser fra kreditser-

vicevirksomheder, som der fulgte af inkassoloven. Endvidere fremgik det ikke af lovforslaget,

at skyldnere skulle have en frist på ti dage til at reagere på påkravsskrivelser. Forbruger-

ombudsmanden bemærkede, at efter inkassoloven skal skyldnere modtage en påkravsskri-

velse med alle nødvendige oplysninger for skyldnerens bedømmelse af kravet, og at denne

påkravsskrivelse skal angive en frist på ti dage, hvor skyldneren kan indfri kravet, uden at

skyldneren bliver pålagt yderligere inkassoomkostninger.

114

Den 1. september 2023 afgav Forbrugerombudsmanden høringssvar vedrørende et forslag

til ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om kreditaftaler. Den foreslåede ændring af

kreditaftaleloven ville pålægge kreditgivere en pligt til at give forbrugere en række oplysninger

forud for en ændring af en kreditaftales vilkår og betingelser. Forbrugerombudsmanden

anbefalede, at det i lovbemærkningerne til kreditaftaleloven skulle bemærkes, at den fore-

slåede ændring alene var en oplysningsregel, og at ensidige ændringer i en aftale fortsat

forudsætter gyldig hjemmel i aftalen. Forbrugerombudsmanden foreslog endvidere, at det

burde fremgå, at ændringsvilkår ikke må være ubegrænsede eller arbitrære, men på en klar

og forståelig måde skal beskrive, hvilke omstændigheder der kan begrunde en ændring.

115

Den 23. november 2023 afgav Forbrugerombudsmanden høringssvar vedrørende et udkast

til ændringer af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit. Forbrugerombudsmanden

gjorde bl.a. opmærksom på, at EU-Domstolen kort forinden havde afsagt en dom om en

S ID E 99

114

Sagsnr. 23/05625

115

Sagsnr. 23/06420

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 6

forbrugerkreditaftale, der var sikret ved pant i fast ejendom, og som indeholdt et vilkår om

førtidig ophævelse (en såkaldt ”forfaldsklausul” eller ”clausula

cassatoria”),

jf. EU-domstolens

dom af 9. november 2023 i sag C-598/21, Všeobecná. Forbrugerombudsmanden bemærkede

i den forbindelse, at danske boligkreditgiveres anvendelse af sådanne forfaldsklausuler i

forbrugeraftaleforhold skal fortolkes EU-konformt og i overensstemmelse med boligkredit-

direktivet og direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

116

SIDE 1 00

116

Sagsnr. 23/08576

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 6

S ID E 101

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3

KAPITEL 7

FORBRUGEROMBUDSMANDENS

ORGANISATION OG ØKONOMI

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 7

Medarbejderne hos Forbrugerombudsmanden er formelt ansat i Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen og aflønnes af Forbrugerombudsmandens underkonto 08.21.01.12 på finansloven.

Af underkontoen afholdes også omkostninger til Konkurrence og Forbrugerstyrelsens

administrative og pressebistand til Forbrugerombudsmanden, samt driftsomkostninger.

Forbrugerombudsmanden er organiseret i tre enheder.

Forbrugerombudsmand

Torben Jensen

Sekretariat

Finans- og datakontoret

Kontorchef Jacob Linkis

og ni sagsbehandlere.

Finans- og datakontoret

behandler navnlig sager om

overtrædelse af betalings-

loven, kreditaftaleloven,

aftaleloven, lovgivningen om

finansielle virksomheder,

renteloven, inkassoloven,

loven om juridisk rådgivning

og indsamling og anvendelse

af data.

Markedsføringskontoret

Kontorchef Andreas

Weidemann

og ni sagsbehandlere og

to sekretærer.

Miljø- og energikontoret

Kontorchef

Karen Søndergaard

og ni sagsbehandlere.

Markedsføringskontoret

behandler navnlig sager

om abonnementsaftaler,

prismarkedsføring, skjult

reklame, nej tak-ordninger-

ne, forbud mod udstilling

af og reklamer for tobak

og elektroniske cigaretter,

etik, omtale af alkohol og

andre uegnede produkter i

markedsføring rettet mod

børn og unge, forbruger-

aftaleloven og markeds-

føring af spil.

Miljø- og energikontoret

behandler navnlig sager

om brug af miljø- og klima-

udsagn i markedsføringen,

uanmodede henvendelser og

sager vedrørende markeds-

føring af energiaftaler.

S ID E 103

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 7

Tabel 1

Regnskab og budget 2020 – 2023

Forbrugerombudsmandens underkonto på finansloven, 08.21.01.12

Under kontoen afholdes omkostninger til Forbrugerombudsmanden og sekretariatet. Der kan afholdes omkostninger til advokat-

bistand til førelse af retssager samt anden sagkyndig bistand i henhold til betalingsloven. Forbrugerombudsmandens indtægts-

bevilling til tilsyn efter betalingsloven indgår i underkontoen med 2,3 mio. kr.

Bevilling

Underkonti

Regnskab

2021

Regnskab

2022

Regnskab

2023

Budget

2024

Løn

Aflønning af forbrugerombudsmanden og medarbejdere i

Forbrugerombudsmandens sekretariat

16,6

19,9

21,5

22,7

Drift

IT-udgifter, tjenesterejser, efteruddannelse, informationsvirksomhed,

repræsentation, litteratur mv.

1,6

1,7

2,2

0,8

Fællesomkostninger

Bistand til administration, HR, pressehåndtering, husleje, IT, inventar,

kantine mv.

I alt

Antal årsværk i 1. kvartal i Forbrugerombudsmandens sekretariat,

ekskl. et varierende antal jurastuderende

7,9

10,11

9,8

7,6

26,1

31,5

33,4

31,1

SIDE 1 04

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 7

S ID E 105

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3

KAPITEL 8

STATISTIK

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 8

Tabel 2

Oprettede henvendelser 2018-2023

Privatpersoner

Advokater og andre rådgivere

Offentlige myndigheder

Øvrige henvendelser

Total

Forbrugergrupper og –organisationer

Erhvervsdrivende og organisationer

Forbrugerombudsmandens eget initiativ

3.900

2018

342

192

194

4.784

5.874

2019

507

218

204

6.994

7.175

2020

693

352

182

8.571

6.536

2021

103

597

364

101

7.784

5.932

2022

693

401

128

7.368

5.544

2023

627

428

6.857

Henvendelser fra erhvervsdrivende omfatter anmodninger om forhåndsbesked og andre

forespørgsler om markedsføring, samt konkurrentklager.

Kategorien ”øvrige

henvendelser”

omfatter sager vedrørende administration og almindelig

drift, forhandling om retningslinjer og vejledninger, udvalgsarbejde, undervisning mv.

Kategorien ”offentlige

myndigheder”

omfatter både henvendelser fra nationale og europæiske

myndigheder. Herunder forespørgsler fra f.eks. Europa-Kommissionen.

Forbrugerombudsmanden har taget 76 sager under behandling på eget initiativ. Det er f.eks.

sager, hvor institutionen ved egne undersøgelser eller gennem pressen bliver opmærksom på

markedsføring, som forekommer at være i strid med den forbrugerbeskyttende lovgivning.

S ID E 107

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 8

Tabel 3

Afsluttede sager 2017-2022

Markedsføringssager

Forhåndsbesked

Finansielle sager

Sager der ikke er taget op

Lov om betalinger

Aktindsigt

Total

3.063

2018

108

968

496

4.205

2019

107

847

1.700

5.076

2020

1.857

869

5.129

2021

1.880

812

139

3.821

2022

1.973

738

383*

241**

4.222

2023

1.610

897

498

130

308

Oversendte og henviste sager

Tobaksreklameloven og Lov om elektroniske

cigaretter m.v.

Lov om juridisk rådgivning

* Stigningen skyldes bl.a. ændringer i registreringen af disse sager.

** Behandlingen af aktindsigtsanmodninger har ikke tidligere været anført som en selvstændig kategori i Forbrugerombudsmandens statistik, men

antallet af aktindsigtsanmodninger er steget betydeligt over en årrække. I 2018 og 2019 registrerede Forbrugerombudsmanden f.eks. i alt 274

anmodninger om aktindsigt.

4.694

6.930

8.027

8.106

7.329

7.721

Det bemærkes, at registreringen af afsluttede sager i de anførte kategorier til brug for

årsberetningens statistik er baseret på manuel kodning i Forbrugerombudsmandens

journalsystem under sagsbehandlingen. Der kan derfor forekomme fejlregistreringer.

Markedsføringssager

Kategorien ”Markedsføringssager” omfatter de sager, hvor Forbrugerombudsmanden

foretager høring af virksomheder, der er klaget over med henblik på at vurdere, om

lovgivningen er overtrådt. Markedsføringssager omfatter også sager, hvor Forbruger-

ombudsmanden besvarer en forespørgsel eller orienterer en virksomhed om lovgiv-

ningen på området uden at undersøge, om der er sket en lovovertrædelse. Afsluttede

retssager og projekter, herunder udarbejdelse af retningslinjer, vejledninger og

høringssvar, indgår også i denne kategori.

Sager, der ikke er taget op

Forbrugerombudsmanden har registreret, at omkring 1600 henvendelser ikke blev

taget op til behandling. Sagerne er blevet afvist med henvisning til Forbrugerombuds-

mandens begrænsede ressourcer og prioriteringsadgang, herunder fordi Forbruger-

ombudsmanden har vurderet, at der ikke var en overtrædelse af lovgivningen. Det

udgør ca. 21 % af de afsluttede sager.

SIDE 1 08

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3 | KAP I T EL 8

Oversendte og henviste sager

Denne kategori omfatter de sager, som Forbrugerombudsmanden efter forvaltnings-

loven skal oversende til en anden myndighed, samt de sager hvor Forbrugerombuds-

manden henviser klageren til at klage til et ankenævn.

Finansielle sager

Forbrugerombudsmanden er ophørt med at registrere sager i medfør af Forbruger-

ombudsmandens særlige kompetence efter § 348 i lov om finansiel virksomhed i

2021, da der ikke længere er en særlig bevilling til behandlingen af sager inden for

denne kategori, som kunne begrunde en særskilt registrering.

Loven om betalinger

Denne kategori omfatter de sager, som vedrører overtrædelse af betalingsloven. I de

seneste år er antallet af klager over overtrædelser af kontantreglen steget. Disse hen-

vendelser giver ofte Forbrugerombudsmanden anledning til at orientere den erhvervs-

drivende om kontantreglen.

I en række sager om overtrædelse af markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven

indgår spørgsmål om, hvorvidt forbrugeres betalinger har været autoriserede efter

betalingsloven. Forbrugerombudsmanden vejleder forbrugerne om betalingslovens

regler om retten til indsigelse og tilbagebetaling ved uautoriserede betalinger.

Forhåndsbeskeder

En forhåndsbesked er en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden om, hvorvidt en

påtænkt markedsføringsforanstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

er lovlig. Der kan være tale om al form for markedsføring, når blot den vedrører en

konkret markedsføringsaktivitet, som virksomheden ønsker at sætte i værk.

S ID E 109

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O RB R U G E R O M B U D S M AN DE N S Å R S B E R E T NI N G 2 0 2 3 | KAP I T EL 8

Tabel 4

Domstolsbehandling af civile sager 2018-2023

Domme

Stævninger og interventioner

Verserende ved årsskiftet

Tabel 5

Domstolsbehandling af straffesager 2018-2023

Domfældelse inkl. bødevedtagelse

Administrativ bødevedtagelse

Frifindelse

Politianmeldelser **

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Andet, herunder tilbagekaldt/opgivet, forældelse mv.*

Verserende straffesager ved årsskiftet

* Omfatter sager om overtrædelse af straffeloven og sager, som er forældet mv. efter politianmeldelsen.

** Tallet omfatter henholdsvis tre og otte anmeldelser, der udelukkende vedrørte straffeloven. Disse sager medtælles ikke under de øvrige kategorier.

74**

107

54**

113

SIDE 1 10

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023

F O R B R U G E RO M B UDS M AN DE NS ÅR S B E R E T N I NG 2 0 2 3

S ID E 111

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 275: Forbrugerombudsmandens Årsberetning 2023