ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 272: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering (uafhængig erklæringsudbyder-loven), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 272
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 272

Offentligt

Forslag

til

Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtigheds-

rapportering

(uafhængig erklæringsudbyder-loven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov omfatter betingelserne for registrering og godkendelse

af uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, vilkårene for udfø-

relse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering m.v., samt

regler om offentligt tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere og verifi-

katorer.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse ved uafhængige erklæringsudbyderes

afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Uafhængig erklæringsudbyder: Et overensstemmelsesvurderingsor-

gan, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-

ring med henblik på afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrappor-

tering.

2) Verifikator: En person, der efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til at

afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

3) Bæredygtighedsrapportering: Bæredygtighedsrapportering som defi-

neret i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 16, eller i anden lovgivning,

der gennemfører artikel 2, nr. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende

beretninger for visse virksomhedsformer.

4) Virksomheder af interesse for offentligheden:

a) Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller an-

dre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv

2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bære-

dygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 272: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering (uafhængig erklæringsudbyder-loven), fra erhvervsministeren

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og

b) pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a

og b, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om

forsikringsvirksomhed.

Kapitel 2

Registrering og godkendelse m. v.

Offentligt register

§ 3.

Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over

1) virksomheder, der er akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder,

jf. § 5,

2) virksomheder, der i et andet EU-land eller EØS-land er akkrediteret

som uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 9, og

3) personer, der er godkendt som verifikatorer, jf. §§ 11, 19 eller 20.

Registrering

§ 4.

En virksomhed registreres som uafhængig erklæringsudbyder i det

offentlige register, jf. § 3, når den af DANAK er akkrediteret til at udføre

erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2.

En virksomhed, hvis registrering som uafhængig erklæringsud-

byder er bortfaldet, jf. § 10, kan kun registreres på ny, jf. § 3, hvis årsagen

til bortfaldet ikke længere er til stede.

Stk. 3.

En person registreres som verifikator i det offentlige register, jf.

§ 3, når vedkommende er godkendt som verifikator, jf. §§ 11, 19 eller 20.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om registrering og om regi-

sterets førelse, herunder vedligeholdelse heraf, indberetning samt offent-

liggørelse.

Akkreditering

§ 5.

Uafhængige erklæringsudbydere skal være akkrediteret af DA-

NAK til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i

henhold til denne lov og skal

1) opfylde betingelserne i §§ 6, 7 og 8 samt

2) beskæftige mindst en godkendt verifikator.

Stk. 2.

Uafhængige erklæringsudbydere akkrediteres efter internatio-

nale (ISO/IEC) standarder og regler i denne lov samt regler fastsat i med-

før af denne lov.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til

akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder, herunder anvendelse af

relevante standarder.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at nærmere angivne stan-

darder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke indføres i Lovti-

dende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan

oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at standarder, der henvi-

ses til i regler udstedt efter stk. 3, skal være gældende, selvom de ikke

foreligger på dansk.

§ 6.

En uafhængig erklæringsudbyder skal have en intern organisation,

herunder et kvalitetsstyringssystemet, med henblik på at forhindre even-

tuelle trusler mod virksomhedens og verifikators uafhængighed og objek-

tivitet samt sikre kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af

en erklæringsopgave vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2.

En uafhængig erklæringsudbyder skal kunne dokumentere op-

fyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af kvalitetsstyringssy-

stemet.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene til in-

tern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og doku-

mentationen for dets anvendelse.

§ 7.

En uafhængig erklæringsudbyder skal som et led i sit kvalitetssty-

ringssystem have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig kanal kan

indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af regler fastsat i

lovgivningen om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredyg-

tighedsrapportering. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages

anonymt.

Stk. 2.

En uafhængig erklæringsudbyder må ikke udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den an-

satte har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af regu-

leringen efter stk. 1.

Stk. 3.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ord-

ningen efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

§ 8.

En uafhængig erklæringsudbyder og de heri beskæftigede verifika-

torer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af DANAK.

Stk. 2.

Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kravene, jf. § 5,

samt udførelsen af erklæringsopgaven og uafhængigheden i forbindelse

med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 3.

En uafhængig erklæringsudbyder omfattet af § 9 har pligt til at

underkaste sig kvalitetskontrol af DANAK for så vidt angår erklærings-

opgaver om bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet.

§ 9.

En virksomhed, der er akkrediteret i et andet EU-land eller et EØS-

land efter regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhø-

rende beretninger for visse virksomhedsformer, og som afgiver erklærin-

ger om bæredygtighedsrapporteringer her i landet, skal registreres i det

offentlige register, jf. § 3.

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter § 1,

stk. 2, påbegyndes.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne

for registrering efter stk. 1 og om underretning af hjemstatens kompetente

myndighed.

§ 10.

Registrering som uafhængig erklæringsudbyder bortfalder, hvis

DANAKs akkreditering af virksomheden ophører.

Stk. 2.

Er en akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder bortfaldet

efter stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige register, jf. § 3.

Godkendelse som verifikator

§ 11.

Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator, hvis

vedkommende

1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et an-

det land, som EU har indgået aftale med,

2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,

3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,

4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har

været pålagt konkurskarantæne,

5) har bestået en særskilt prøve om udførelse af erklæringsopgaver om

bæredygtighedsrapportering, jf. regler udstedt i medfør af § 35,

6) i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelse af

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bære-

dygtighedsrelaterede opgaver, og

7) er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse

med udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2.

Opgaver efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en uafhængig er-

klæringsudbyder eller en godkendt revisionsvirksomhed. Godkendelse

opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt verifikator

eller en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtig-

hedsrapportering.

Stk. 3.

Godkendelse kan nægtes

1) under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,

2) hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at

antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som of-

fentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller

3) hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på

50.000 kr. og derover.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter stk. 1,

nr. 7, herunder om forsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige

udstrækning.

Efteruddannelse

§ 12.

En verifikator har pligt til at deltage i et passende efteruddannel-

sesprogram, der sikrer, at den pågældende til stadighed opdaterer og ved-

ligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden

om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig højt

niveau.

Stk. 2.

En verifikator skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene

om efteruddannelse er opfyldt.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om efteruddan-

nelse og om kontrol heraf.

Deponering

§ 13.

En verifikator kan deponere sin godkendelse i Erhvervsstyrelsen.

Deponering forudsætter, at godkendelsen ikke er bortfaldet efter § 14,

frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffe-

lovens § 79.

Stk. 2.

En person, der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmod-

ning herom blive godkendt igen, forudsat at vedkommende opfylder be-

tingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, samt at vedkommende

ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. §

16 og § 18, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med godkendelse efter

deponering.

Stk. 3.

En verifikator, der deponerer sin godkendelse, slettes af regi-

stret.

Bortfald

§ 14.

Godkendelse som verifikator bortfalder, hvis betingelserne i §

11, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, ikke længere er opfyldt.

Stk. 2.

Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal verifikator godtgøre

at være dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1, nr. 7. Dokumentation

herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen

er meddelt. Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb,

bortfalder godkendelsen.

Fratagelse m.v.

§ 15.

Erhvervsstyrelsen kan fratage en verifikator godkendelsen, hvis

verifikator har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og der-

over. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgø-

relsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter

§ 61 og om fristen herfor.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan desuden fratage en verifikator godken-

delsen, hvis verifikatoren nægter at lade sig undergive reglerne om kva-

litetskontrol, jf. § 8.

§ 16.

Mangler en verifikator hele eller dele af efteruddannelsen, jf. §

12, kan Erhvervsstyrelsen påbyde en verifikator inden for en fastsat frist

at opfylde kravene til efteruddannelse.

Stk. 2.

Kan en verifikator ikke dokumentere at have vedligeholdt og

opdateret sin efteruddannelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikato-

ren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere vilkår.

Stk. 3.

Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet, jf. § 33,

stk. 2, at en verifikator har behov for yderligere efteruddannelse inden

for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde verifikatoren

på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse.

Stk. 4.

Opfylder en verifikator ikke kravene til efteruddannelse, eller

efterkommer en verifikator ikke et påbud efter stk. 2 og 3, kan Erhvervs-

styrelsen

1) fratage verifikatoren godkendelsen betinget på vilkår af, at vedkom-

mende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperi-

ode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne om-

stændigheder, at vedkommende efter en samlet kvalitetskontrol skal

fratages godkendelsen,

2) nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og næst-

kommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere ud-

førelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, el-

ler

3) fratage verifikatoren godkendelsen.

Konkurskarantæne efter konkursloven

§ 17.

En verifikator, der er pålagt konkurskarantæne efter konkurslo-

ven, må ikke afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering i 5 år ef-

ter at være pålagt konkurskarantæne.

Virkning af bortfald m.v.

§ 18.

Er en godkendelse som verifikator bortfaldet efter § 14, frataget

efter §§ 15 eller 16, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens §

79, slettes personen af det offentlige register, jf. § 3.

Stk. 2.

Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, el-

ler udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godken-

delsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen registreres hos

Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 3. Det er en forudsætning, at betingelserne

i § 11, stk. 1, nr. 1-5, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende ikke har

forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Stk. 3.

For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan

kravet om efteruddannelse efter § 12 erstattes af en særlig prøve efter reg-

ler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.

Anden godkendelse som verifikator

§ 19.

Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator, når

vedkommende

1) godtgør at være godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering efter national lovgivning i et EU-/EØS-land og

2) opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 5.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om beståelse af en egnetheds-

prøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forud for god-

kendelsen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for per-

soner, der godkendes eller er godkendt efter stk. 1.

§ 20.

Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator, når

vedkommende

1) er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

efter revisorloven.

2) er ansat i en virksomhed akkrediteret efter § 5.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for en

revisor, der er godkendt efter stk. 1.

Kapitel 3

Den uafhængige erklæringsudbyders virksomhed m.v.

Accept og fortsættelse af en erklæringsopgave

§ 21.

En uafhængig erklæringsudbyder skal, inden den accepterer eller

fortsætter en erklæringsopgave, vurdere og dokumentere,

1) at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. kapitel 4,

2) om der er trusler mod dens og verifikators uafhængighed, og i givet

fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse

trusler,

3) at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og

de nødvendige ressourcer til at udføre erklæringsopgaven korrekt, og

4) at verifikator er godkendt til at afgive erklæring om bæredygtigheds-

rapportering.

Udførelse af erklæringsopgaver m.v.

§ 22.

En verifikator er offentlighedens tillidsrepræsentant under udfø-

relse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og skal under

udførelse af opgaven udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgaver-

nes beskaffenhed tillader. Verifikatoren skal endvidere udvise professio-

nel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, pro-

fessionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.

Stk. 2.

Verifikatoren skal under planlægningen og udførelsen af erklæ-

ringsopgaven om bæredygtighedsrapportering udvise professionel skepsis

i erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere

væsentlig fejlinformation i bæredygtighedsrapporteringen.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og standarder om

etik, tilrettelæggelse og udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering og verifikators afgivelse af erklæringer om bæredygtig-

hedsrapportering. Styrelsen kan bestemme, at verifikator og uafhængige

erklæringsudbydere skal benytte digital signatur eller en tilsvarende elek-

tronisk signatur i forbindelse med udøvelsen af erklæringsopgaver om bæ-

redygtighedsrapportering.

Særlige krav til erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrap-

portering

§ 23.

Verifikator skal gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, der

er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisions-

virksomheder med henblik på erklæringsopgaven om den konsoliderede

bæredygtighedsrapportering, herunder arbejde udført af uafhængige er-

klæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjem-

sted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået

aftale med. Verifikator kan kun anvende det udførte arbejde, hvis verifi-

kator har indhentet samtykke fra de pågældende uafhængige erklærings-

udbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af rele-

vant dokumentation vedrørende erklæringsarbejdet under udførelsen af er-

klæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Ve-

rifikator skal dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget,

herunder arten af, tidsplanen for og omfanget af de pågældende uaf-

hængige erklæringsudbyderes, revisorers og revisionsvirksomheders ar-

bejde. Arbejdspapirerne skal dokumentere disse uafhængige erklærings-

udbyderes, revisorers og revisionsvirksomheders samtykke til at videre-

give den i 2. pkt. anførte dokumentation.

Stk. 2.

Er verifikator forhindret i at gennemgå og vurdere det erklæ-

ringsarbejde, som er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, re-

visorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven, jf.

stk. 1, skal verifikator træffe passende foranstaltninger og underrette Er-

hvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger omfatter, hvor det er re-

levant, at verifikator selv udfører eller lader udføre yderligere arbejds-

handlinger i den omhandlede dattervirksomhed.

Stk. 3.

Er erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om den

konsoliderede bæredygtighedsrapportering udført af en eller flere uaf-

hængige erklæringsudbydere, revisorer eller revisionsvirksomheder, der

ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU

har indgået aftale med, skal verifikator opbevare et eksemplar af doku-

mentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde, jf. dog stk.

5. Verifikator kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er ind-

gået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmod-

ning, eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.

Stk. 4.

Er verifikator forhindret i at modtage dokumentationen efter stk.

3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har

indgået en samarbejdsaftale med det pågældende land.

Fratræden

§ 24.

Fratræder en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at af-

give erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, har den

fratrædende uafhængige erklæringsudbyder pligt til at give en tiltrædende

uafhængig erklæringsudbyder eller revisor, der er valgt til at afgive erklæ-

ring om bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante oplysninger

om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste erklæ-

ring om bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.

Erklæring om bæredygtighedsrapportering

§ 25.

Når verifikator har afsluttet en erklæringsopgave om bæredygtig-

hedsrapportering, skal verifikator afgive en erklæring om bæredygtigheds-

rapportering om det udførte arbejde og konklusionen herpå. Erklæringen

skal underskrives af den eller de verifikatorer, der har forestået og har det

endelige ansvar for opgaven. Erklæringen må alene afgives sammen med

andre godkendte verifikatorer eller revisorer, som i henhold til revisorlo-

ven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2.

Skal flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3. pkt., afgive en erklæ-

ring om bæredygtighedsrapportering, skal disse nå til enighed om resulta-

tet af det udførte erklæringsarbejde og afgive en fælles erklæring om bæ-

redygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne ikke nå til enighed,

skal hver erklæringsafgiver afgive en konklusion i et særskilt afsnit i er-

klæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenighe-

den.

Rapportering om uregelmæssigheder

§ 26.

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om speci-

fikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-

ligheden finder anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtigheds-

rapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden.

Dokumentation

§ 27.

En verifikator skal for enhver erklæringsopgave om bæredygtig-

hedsrapportering udarbejde arbejdspapirer, der dokumenterer grundlaget

for den afgivne erklæring. Arbejdspapirerne og genparter af de afgivne

erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer skal opbevares i 5 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af den erklæring, som materialet vedrører.

Har Erhvervsstyrelsen meddelt verifikator, at styrelsen har iværksat en un-

dersøgelse efter § 38, skal arbejdspapirerne og genparter af de afgivne er-

klæringer og bæredygtighedsrapporteringer, som undersøgelsen vedrører,

opbevares, indtil styrelsen har meddelt resultatet af undersøgelsen, jf. §

41.

Kapitel 4

Uafhængighed

§ 28.

En verifikator, den uafhængige erklæringsudbyder og andre per-

soner i den uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller

kontrollerer dennes udførelse, skal ved udførelse af erklæringsopgaven

være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke

være involveret i virksomhedens beslutningstagning. Uafhængighed kræ-

ves både i opgaveperioden og den periode, bæredygtighedsrapporteringen

dækker. Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af udførelse af er-

klæringsopgaven og ophører, når erklæringen er afgivet.

Stk. 2.

En verifikator er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte

eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæs-

sigt eller andet forhold, herunder levering af andre ydelser end erklæringer

om bæredygtighedsrapportering, mellem verifikator og den virksomhed

opgaven vedrører, der for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl

om verifikators uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet forelig-

ger mellem andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er

knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, eller den uaf-

hængige erklæringsudbyder, og den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 3.

I tilfælde af trusler mod verifikators eller den uafhængige erklæ-

ringsudbyders uafhængighed, herunder egenkontrol, egeninteresse, par-

tiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering,

skal verifikator eller den uafhængige erklæringsudbyder træffe sikker-

hedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan

art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikators eller

den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed er bragt i fare, skal ve-

rifikator afstå fra at udføre erklæringsopgaven.

Stk. 4.

Den uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at en verifikator

i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver i sine arbejdspapirer

dokumenterer alle væsentlige trusler mod verifikators og den uafhængige

erklæringsudbyders uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der

er truffet for at mindske disse trusler.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2

og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor ve-

rifikator eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke er uafhængig.

§ 29.

Udfører verifikator en erklæringsopgave om bæredygtighedsrap-

portering for en virksomhed, som i regnskabsperioden overtages af, fusi-

onerer med eller overtager en anden virksomhed, skal verifikator identifi-

cere og vurdere alle tidligere og nuværende interesser eller relationer, her-

under levering af eventuelle andre ydelser end erklæringsopgaver om bæ-

redygtighedsrapportering til den pågældende virksomhed, som under hen-

syntagen til tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan bringe verifika-

tors uafhængighed og evne til at fortsætte erklæringsopgaven efter fusi-

ons- eller overtagelsesdatoen i fare.

Stk. 2.

Verifikator skal hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afslutte nuværende interesser

eller relationer, som, jf. stk. 1, kan bringe verifikators uafhængighed i fare.

Verifikator skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mind-

ske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som følge af tidligere og ak-

tuelle interesser og relationer.

§ 30.

Den eller de verifikatorer, der underskriver erklæringen om bære-

dygtighedsrapportering i en virksomhed, må ikke påtage sig en ledende

stilling eller blive medlem af bestyrelsen, tilsynsorganet eller et revisions-

udvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at vedkommende er fratrådt som

verifikator. Vedrører erklæringen om bæredygtighedsrapportering en

virksomhed af interesse for offentligheden, gælder forbuddet efter 1. pkt.

i 2 år.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden

verifikator, der er tilknyttet den uafhængige erklæringsudbyder, og som

har været direkte knyttet til erklæringsopgaven.

§ 31.

Den uafhængige erklæringsudbyder må ikke for udførelsen af er-

klæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering betinge sig

1) et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller

2) et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af andre for-

hold end det udførte arbejde.

Kapitel 5

Tavshedspligt

§ 32.

Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende an-

vendelse på verifikatorer. For så vidt angår medarbejdere i en uafhængig

erklæringsudbyder finder straffelovens §§ 144, 152-152 f og 155 tilsva-

rende anvendelse.

Stk. 2.

Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan en ve-

rifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en uafhængige

erklæringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret person, der skal

afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed.

En verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at udføre

revision, kan tilsvarende til hinanden videregive oplysninger, der har be-

tydning for udførelsen af deres opgave.

Kapitel 6

Offentligt tilsyn m.v.

Generelt

§ 33.

DANAK er ansvarlig for kvalitetskontrollen af uafhængige erklæ-

ringsudbydere efter §§ 36 og 37.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for

1) prøver, jf. § 35, og efteruddannelse, jf. § 12,

2) undersøgelser, jf. § 38, og

3) disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47.

Stk. 3.

DANAK og Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen

af deres virksomhed efter stk. 1 og 2 udveksle oplysninger med hinanden

og indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente

myndigheder og forlange nødvendige oplysninger hos uafhængige erklæ-

ringsudbydere og verifikatorer, herunder udlevering af arbejdspapirer og

andre dokumenter vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrap-

portering, og hos eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver ef-

ter stk. 2. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan samarbejde og udveksle op-

lysninger med andre landes kompetente myndigheder.

Stk. 4.

Giver resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol i medfør af anden

lovgivning på styrelsens område anledning hertil, anmoder Erhvervssty-

relsen DANAK om at iværksætte kvalitetskontrol af en uafhængig erklæ-

ringsudbyder, jf. § 8.

§ 34.

Revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a, rådgiver styrelsen om ge-

nerelle forhold i denne lov og i forbindelse med tilsynet med verifikatorer

og uafhængige erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2. Revisorrådet

bistår endvidere styrelsen i forhold til reglerne om prøven i erklæringer

om bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35 for godkendelse som verifi-

kator mv.

Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

m.v.

§ 35.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at ind-

stille sig til følgende prøver:

1) Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrappor-

tering, jf. § 11, stk. 1, nr. 6.

2) Særlig prøve for personer, der har været uden godkendelse i en år-

række, jf. § 18, stk. 3.

3) Egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller EØS-land

er godkendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrap-

portering, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1

nævnte prøver, herunder indholdet og kravene til prøverne, prøvernes af-

holdelse og kvalitetskontrol, behandling af klager, foranstaltninger ved

prøvesnyd, hvem der forestår afholdelsen af prøverne og grundlaget for

betaling for aflæggelse af prøverne samt dispensationsadgang.

Stk. 3.

Uanset § 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdel-

sen af prøven efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for

dennes varetagelse af opgaven.

DANAKs kvalitetskontrol

§ 36.

Den uafhængige erklæringsudbyder skal bedømmes af DANAK i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kravene til ak-

kreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af

produkter.

Stk. 2.

Kvalitetskontrollen skal i hver akkrediteringsperiode vurdere,

hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt.

Stk. 3.

Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige er-

klæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kvalitetskontrol-

len og dens gennemførelse.

§ 37.

DANAK kan offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen, hvis

det i forbindelse med en opfølgende kvalitetskontrol konstateres, at der

ikke er fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskontrol. DANAK kan

bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen

sker på DANAKs hjemmeside.

Stk. 2.

Giver resultatet af en kvalitetskontrol anledning hertil, anmoder

DANAK Erhvervsstyrelsen om at iværksætte en nærmere undersøgelse af

en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, jf. § 38, stk. 2. DA-

NAK kan udlevere arbejdspapirer, herunder rapporter og arbejdspapirer

udarbejdet af kvalitetskontrollanter til Erhvervsstyrelsen.

Undersøgelser

§ 38.

Vurderer Erhvervsstyrelsen, at der er risiko for, at verifikator har

overtrådt eller vil overtræde en pligt, der følger af denne lov, kan styrelsen

iværksætte og gennemføre en undersøgelse med henblik på at konstatere,

korrigere eller forhindre en sådan overtrædelse. Styrelsen kan endvidere

iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver anmodet herom af en kompe-

tent udenlandsk myndighed, jf. § 33, stk. 3.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og gennemføre en

undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis der i forbindelse med en kvalitets-

kontrol er konstateret risiko for, at en verifikator har overtrådt de bestem-

melser, som er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af eks-

tern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 og 2. En ekspert,

der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal

opfylde kravene i § 28, og der må ikke foreligge interessekonflikter mel-

lem eksperten og en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator,

som undersøgelsen vedrører.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske verifika-

torer, der er godkendt efter § 11. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3.

§ 39.

Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af en uafhængig er-

klæringsudbyder eller en verifikator herunder arbejdspapirer, korrespon-

dance og andre dokumenter, der skønnes at være nødvendige for styrelsens

afgørelse af, om der er sket eller vil ske en overtrædelse af bestemmelserne

i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos den uafhængige

erklæringsudbyders kunde indhente relevant bæredygtighedsmateriale

vedrørende afgivne bæredygtighedserklæringer. Den uafhængige erklæ-

ringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang til materialet.

§ 40.

Erhvervsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til en uafhængig erklæringsudbyder og til virk-

somhedens fortegnelser, papirer m.v., herunder også materiale, der opbe-

vares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til

brug for en undersøgelse efter § 38, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygnin-

ger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.

Stk. 3.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af under-

søgelse efter stk. 1. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justits-

ministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan ved gennemførelse af en undersøgelse ef-

ter § 38 tillade, at personale fra den pågældende udenlandske myndighed

ledsager styrelsen.

§ 41.

Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen stil-

ling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til

1) afslutning af undersøgelsen uden yderligere bemærkninger,

2) at give en påtale,

3) at påbyde, at overtrædelse skal bringes til ophør, eller

4) at indbringe verifikator for Revisornævnet, jf. § 43.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf.

§ 49.

§ 42.

Medlemmer af en uafhængig erklæringsudbyders bestyrelse, di-

rektion eller lignende ansvarligt organ og verifikatorer kan af Erhvervs-

styrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis

de undlader at

1) efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 39, eller

2) efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som sty-

relsen i medfør af § 39 har anmodet om at udlevere bæredygtighedsmate-

riale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efter-

komme anmodningen.

Stk. 3.

Tvangsbøder tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk.

1 og 3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Behandling af klager over verifikator ved Revisornævnet

§ 43.

Revisornævnet, der er nedsat i henhold til § 43, stk. 1, i revisorlo-

ven, behandler, jf. stk. 4, klager over verifikatorer.

Stk. 2.

Ved Revisornævnets behandling af en sag skal der foruden for-

manden eller 1 næstformand deltage

1) mindst 1 medlem af Revisornævnet med kandidateksamen i samfunds-

videnskabelig, tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandi-

dateksamen, som har dokumenteret deltagelse i mindst 8 måneder i

udførelsen af bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om

bæredygtighedsrapportering, og

2) 1 repræsentant for regnskabsbrugerne.

Stk. 3.

Deltager der ved behandlingen flere medlemmer, skal antallet af

medlemmer af Revisornævnet med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1,

svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor der

er nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, nedlæggelse af

forbud, jf. § 44, stk. 3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 5, skal

foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2 medlemmer af

Revisornævnet med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, samt et tilsvarende

antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan kun

træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud

eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand

om anvendelse af en sådan sanktion.

Stk. 4.

Klager over, at en verifikator ved udførelsen af erklæringsopga-

ver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter, som stillingen

medfører, kan indbringes for Revisornævnet.

Stk. 5.

Revisornævnet eller formanden kan afvise at behandle klager fra

personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår, og

klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Er-

hvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet eller anklagemyndighe-

den, skal Revisornævnet behandle klagen. Foruden at afvise en klage efter

1. pkt. kan Revisornævnet eller formanden afvise at behandle en klage, der

ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere medlemmer af Revisor-

nævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte betingelser. De pågældende

deltager, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., ved nævnets behandling af sager omfattet

af stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 4 år.

§ 44.

En verifikator, der ved udførelsen af erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering, tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører,

kan af Revisornævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke

over 300.000 kr. Er verifikators tilsidesættelse af de pligter, som stillingen

medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til

600.000 kr.

Stk. 2.

Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget

forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan Revisornævnet betin-

get frakende vedkommende godkendelsen som verifikator. Betinget fra-

kendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til 5 år

regnet fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter reglerne under så-

danne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet kvalitetskontrol

skal frakendes godkendelsen. Indbringer verifikator, senest 4 uger efter at

Revisornævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for

domstolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, reg-

nes prøvetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes

fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår verifikator i prøvetiden et nyt

forhold, der medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisor-

nævnet en fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte

forhold.

Stk. 3.

Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget

forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgaven, kan Revisornævnet

nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre eller udøve

en eller flere af følgende aktiviteter:

1) Udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bære-

dygtighedsrapportering.

2) Udøve funktioner i en uafhængig erklæringsudbyder.

3) Udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.

Stk. 4.

Har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget

forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste forhold giver

grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksom-

heden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen for

en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme gæl-

der, hvis verifikators omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at

der er nærliggende fare for, at verifikator ikke kan varetage opgaven som

offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde. Ved afgørelsen

lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at verifikator, jf. § 22, er offent-

lighedens tillidsrepræsentant.

Stk. 5.

Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag efter stk.

4 midlertidigt frakende en verifikator godkendelsen, hvis nævnet skønner,

at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf.

stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at verifikator under

sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som

verifikator. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil

nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil retten har truf-

fet afgørelse i medfør af § 61.

Stk. 6.

Verifikator skal skriftligt orientere sin kunde, herunder kundens

eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet, hvor næv-

net har fundet verifikator skyldig i en klage, der angår et forhold mellem

verifikator og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet af den pågæl-

dende kunde. Verifikator skal orientere kunden senest 4 uger efter modta-

gelsen af Revisornævnets kendelse.

Stk. 7.

Bøder pålagt i medfør af stk. 1 tillægges udpantningsret.

Stk. 8.

Afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde oplysning om adgan-

gen til efter § 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

En afgørelse efter stk. 5 skal indeholde oplysning om adgangen til efter §

62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 45.

Revisornævnet kan ved behandlingen af sager lade afhøring af

parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet

bor.

Stk. 2.

Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af større og

komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og fore-

tage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed,

afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myndighed.

§ 46.

Revisornævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgø-

relse om forbud nedlagt efter § 44, stk. 3, eller en frakendelse efter § 44,

stk. 4.

Stk. 2.

Er en frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en ansøg-

ning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, kan verifikatoren forlange

afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen,

og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet ved dom. § 44, stk.

8, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

§ 47.

Fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet er 5 år regnet

fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2.

Fristen afbrydes ved indgivelse af klage til Revisornævnet og

ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse

til den, som undersøgelsen berører.

§ 48.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om Revisornævnet,

herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse,

sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal

indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendel-

ser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk. 5, 2.

pkt., af Erhvervsstyrelsen eller af anden offentlig myndighed.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornæv-

nets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den

forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og

det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.

Offentliggørelse

§ 49.

Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser efter

denne lov jf. § 41, stk. 1, nr. 3. Afgørelser vedrørende verifikatorer offent-

liggøres i anonymiseret form.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside afgørelser ef-

ter § 16, stk. 3 og stk. 4. En afgørelse anonymiseres efter udløbet af den

periode, for hvilken den har virkning.

Stk. 3.

Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af klagefristen i § 60,

eller påklages afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen

efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og resultatet af påklagen

til Erhvervsankenævnet.

§ 50.

Erhvervsstyrelsen kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, offentlig-

gøre, at en undersøgelse efter § 38 iværksættes eller er blevet iværksat.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersø-

gelse efter § 41.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form offentliggørelsen

efter stk. 1 sker. Styrelsen kan offentliggøre identiteten på den verifikator,

som er omfattet af undersøgelsen, medmindre offentliggørelsen af identi-

teten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet

eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggørelsen

vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Offentliggørelsen sker på styrel-

sens hjemmeside.

§ 51.

Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside kendelser, hvori

der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 1-4.

Stk. 2.

Kendelser, hvor Revisornævnet har fundet en verifikator skyldig

i en klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres med oplysning om den pågæl-

dendes identitet, medmindre den pågældende af nævnet er tildelt en ad-

varsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de

finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efter-

forskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Anonymisering af identiteten sker efter 2 år regnet fra datoen for offent-

liggørelsen. Uanset 2. pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4,

først efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning, dog

tidligst 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen og senest 5 år efter da-

toen for offentliggørelsen.

Stk. 3.

Revisornævnet offentliggør endvidere på sin hjemmeside ken-

delser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 5. Har Revisornævnet

midlertidigt frakendt en verifikator godkendelsen, offentliggøres kendel-

sen med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre offentlig-

gørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle mar-

keders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller of-

fentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Anonymisering

af identiteten sker, når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk.

Stk. 4.

Offentliggøres en kendelse inden udløbet af klagefristerne nævnt

i denne lov, eller indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggø-

relsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for

domstolene.

Tavshedspligt og udveksling af oplysninger

§ 52.

Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige op-

lysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavs-

hedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopgaver for sty-

relsen eller DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i

arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på styrelsens eller

DANAKs vegne, og personer, der ledsager styrelsen ved gennemførelse

af en undersøgelse, jf. § 38 eller et tilsyn efter § 32. Det i 1. pkt. anførte

gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, be-

rettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3.

Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK mod-

tager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med til-

synshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis styrelsens og DA-

NAKs afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbrin-

ges for domstolene.

§ 53.

Uanset § 52 kan fortrolige oplysninger og dokumenter videregives

til

1) Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov,

2) Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den finansielle lov-

givning og årsregnskabsloven,

3) andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og po-

litiet, til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive lovgivnin-

ger,

4) tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og uaf-

hængige erklæringsudbydere i andre EU-lande, EØS-lande eller i

lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn

med godkendelse, registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og re-

geloverholdelse, under forudsætning af, at modtagerne af oplysnin-

gerne alene anvender disse til varetagelsen af deres opgaver, og

5) tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og uaf-

hængige erklæringsudbydere i andre lande end de i nr. 4 anførte til

brug for varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller

kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Videregivelse efter stk. 1, nr. 5, kan alene ske

1) hvis oplysningerne eller dokumenterne vedrører bæredygtighedsrap-

porteringen af virksomheder, der

a. har udstedt værdipapirer i det pågældende land eller

b. indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt koncernregn-

skab i det pågældende land,

2) hvis der er indgået en aftale om gensidighed med det pågældende land,

3) hvis formålet med anmodningen kan retfærdiggøres,

4) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbe-

stemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i stk. 1, og kun kan

anvende oplysningerne og dokumenterne til varetagelse af deres funk-

tion inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse

med en undersøgelse, og

5) hvis videregivelsen sker i overensstemmelse med Europa- Parlamen-

tets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelserne i

stk. 2.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DA-

NAK har modtaget fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene vide-

regives til Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den uden-

landske kompetente myndighed har givet samtykke til videregivelse til an-

dre.

Stk. 5.

Alle, der i henhold til stk. 1, nr. 1-3, modtager fortrolige oplys-

ninger fra Erhvervsstyrelsen og DANAK, er med hensyn til disse oplys-

ninger undergivet tavshedspligt efter § 52.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om

en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en per-

son til styrelsen for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov.

§ 54.

Erhvervsstyrelsen kan udveksle nødvendige oplysninger med an-

dre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et

andet land, som EU har indgået aftale med, om

1) verifikatorer efter denne lov, der er godkendt her i landet, jf. § 9, stk.

1, og som ansøger om ret til at etablere sig som verifikator i et andet

EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale

med, og

2) verifikatorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører artikel 34,

stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber,

konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-

hedsformer, og som ansøger om ret til at etablere sig som verifikator

her i landet, jf. § 19.

Stk. 2.

Ved en kompetent myndighed i stk. 1 forstås i denne lov den

eller de myndigheder, der administrerer uafhængige erklæringsudbydere i

det pågældende land.

Stk. 3.

De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige, for

at myndighederne efter stk. 2, i de nævnte lande kan varetage deres opga-

ver efter stk. 1.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsens og DANAKs udveksling af oplysninger efter

stk. 1 skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og da-

tabeskyttelsesloven. Oplysningerne skal behandles fortroligt.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på uaf-

hængige erklæringsudbydere, som er godkendt efter regler, der gennem-

fører Europa-Parlamentets og Rådets om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og

som ansøger om registrering i det offentlige register, jf. § 3.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udveksling af oplys-

ninger med andre kompetente myndigheder efter stk. 1 og 5.

Finansiering af tilsynet

§ 55.

Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige erklæ-

ringsudbydere til finansiering af registeret, jf. § 3, samt undersøgelses- og

disciplinærsystemet.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige erklæ-

ringsudbydere, der er omfattet af § 9, til finansiering af registeret, jf. § 3,

samt undersøgelses- og disciplinærsystemet.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om størrelsen af ge-

byret.

Kapitel 7

Kommunikation

§ 56.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-

kation til og fra styrelsen og DANAK om forhold, som er omfattet af

denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kom-

munikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di-

gitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 57.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan ud-

stede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-

stedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på til-

svarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,

der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller

dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser

og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre

dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-

tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervssty-

relsen som afsender.

§ 58.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov

er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen

eller Revisornævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved

anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med

dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af

underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig un-

derskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 59.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-

kation til og fra Revisornævnet om forhold, som er omfattet af denne lov

eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 60.

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov el-

ler forskrifter udstedt i medfør af denne lov kan indbringes for Erhvervs-

ankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Afgørelser truffet efter §§ 8 og 38 kan dog ikke indbringes for

anden administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser truffet i

henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 56.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Revisornævnet kan ikke indbringes for an-

den administrativ myndighed.

§ 61.

En afgørelse efter § 15, stk. 1, § 44, stk. 3 og 4, kan af den, afgø-

relsen vedrører, forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste, op-

hæve eller ændre afgørelsen.

Stk. 2.

Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse ef-

ter § 15, stk. 1, skal være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at afgø-

relsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den på-

gældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter § 15,

stk. 1, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse be-

stemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til

at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 4.

Ankes en dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig,

kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,

bestemme, at en verifikator ikke må udføre erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering under ankesagens behandling.

Stk. 5.

Anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisor-

nævnet efter § 44, stk. 3 og 4, skal være modtaget i Nævnenes Hus, senest

4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus an-

lægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6.

Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3 og 4,

har opsættende virkning. Retten bestemmer på et forberedende retsmøde

på sagsøgerens anmodning ved kendelse, om sagsanlægget har opsættende

virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære

af kendelsen har opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afhol-

des inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, om

anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Re-

visornævnets afgørelse.

§ 62.

En verifikator kan forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt

for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.

Stk. 2.

Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Nævnenes

Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Næv-

nenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige

retsplejes former mod verifikatoren. Retten træffer afgørelse inden for 4

uger efter sagens anlæg.

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, med-

mindre retten undtagelsesvist beslutter dette. Retten bestemmer ved dom-

men, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stad-

fæster Revisornævnets afgørelse.

§ 63.

Indbringelse af Revisornævnets kendelser for domstolene skal ske

senest 4 uger, efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan

undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når an-

søgning herom indgives, inden 6 måneder efter at kendelsen er meddelt

den pågældende. Meddeles tilladelse efter 2. pkt., skal sagen dog være an-

lagt inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser vedrørende for-

bud eller frakendelse efter § 44, stk. 3-5.

Kapitel 9

Frister

§ 64.

Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven,

er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger,

måneder eller år, efter at en nærmere angivet begivenhed har fundet sted,

beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter denne begiven-

hed, jf. stk. 2-4.

Stk. 2.

Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage

handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at fo-

retage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt

sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis

fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på

den sidste dag i måneden uanset månedens længde.

Stk. 4.

Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage

handlingen på årsdagen for begivenheden.

Stk. 5.

Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag,

juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget

den førstkommende hverdag derefter.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 65.

Overtrædelse af §, 9, stk. 2, § 17, §§ 26-28, §§ 30 og 31, og § 44,

stk. 6, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

En verifikator, der under udførelsen af en erklæringsopgave om

bæredygtighedsrapportering afgiver urigtig skriftlig erklæring, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en verifikator,

der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering i et regn-

skab, som ikke er gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af

den afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller uden at være

tilknyttet en uafhængig erklæringsudbyder.

Stk. 5.

En uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver erklæringer efter

denne lov uden at være registreret, jf. § 4, straffes med bøde.

Stk. 6.

En person, der handler i strid med et forbud efter § 16, stk. 4, nr.

2, og § 44, stk. 3, nedlagt over for den pågældende, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller

regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Kapitel 11

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 66.

Loven træder i kraft 1. januar 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 9 træder i kraft den 6. januar 2027.

Stk. 3.

§ 68, nr. 2, træder i kraft den 6. januar 2030.

Stk. 4.

§ 68, nr. 3, har virkning for regnskabsår, der begynder den

1. januar 2024 eller senere.

Overgangsbestemmelse

§ 67.

Indtil den 1. januar 2026 kan Erhvervsstyrelsen godkende en per-

son som verifikator, hvis vedkommende

1) opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, og stk. 4,

2) har bestået en samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller na-

turvidenskabelig kandidatuddannelse og

3) gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den nød-

vendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver

om bæredygtighedsrapportering.

Stk.

2. Erhvervsstyrelsen kan dispensere fra kravet til uddannelse efter

stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til efteruddannelse

efter stk. 1, nr. 3.

Kapitel 12

Ændring i anden lovgivning

§ 68

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november

2022, som ændret ved lov nr. 735 af 13. juni 2023, § 79 i lov nr. 1535 af

12. december 2023 og lov nr. 480 af 22 maj 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 18

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uaf-

hængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtigheds-

rapportering.«

§ 99 a

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

§ 99 a finder ikke anvendelse for en alternativ investerings-

fond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v.«

§ 99 a

indsættes som

stk. 13:

»Stk. 13.

§ 99 a finder ikke anvendelse for en alternativ investerings-

fond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v.«

§ 135 b, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »koncernregnskaber«: », jf.

dog stk. 2.«.

§ 135 b

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uanset stk. 1, 2. pkt., kan erklæringer om bæredygtighedsrap-

portering afgives gennem uafhængige erklæringsudbydere, som er regi-

streret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 135 c, stk. 2,

indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », og

gennem uafhængige erklæringsudbydere, som er registreret i henhold til

lov om uafhængige erklæringsudbydere.«.

§ 138, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 159, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »fra en revisor«.

§ 159 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

»15) Lov om uafhængige erklæringsudbydere.«

Nr. 15 bliver herefter nr. 16.

10.

§ 159 b, stk. 1, nr. 15,

der bliver nr. 16, ændres »nr. 1-14.« til: »nr.

1-15.«

11.

§ 160

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uaf-

hængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtigheds-

rapportering.«

12.

§ 162,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den uafhængige er-

klæringsudbyder, som har afgivet erklæring om virksomhedens bæredyg-

tighedsrapportering, undlader at give oplysning i henhold til § 160.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 69

I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som

ændret ved § 342 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 480 af 22.

maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 18 a

indsættes efter »en tiltrædende revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 19, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis der er valgt en revisor

og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering.«

§ 19, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Uanset 2. pkt. kan en erklæring om bæredygtighedsrapportering af-

gives sammen med en verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig

erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om bæredygtigheds-

rapportering.«

§ 30, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklærings-

udbyder er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.«

§ 31, stk. 3, nr. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis erklæringsopgaven om bæ-

redygtighedsrapportering afgives af en uafhængig erklæringsudbyder.«

§ 31, stk. 3, nr. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Er en uafhængig erklæringsudbyder valgt til at udføre erklæringsopga-

ven om bæredygtighedsrapportering, finder kontrollen og overvågningen

efter 1. pkt. anvendelse på den uafhængige erklæringsudbyders uaf-

hængighed i overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige erklæ-

ringsudbydere.«

§ 32 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »10 andre« til: »12 andre«, og efter »for

revisionsbranchen« indsættes: », 2 medlemmer skal være repræsentanter

for uafhængige erklæringsudbydere«.

§ 70

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og § 3 i lov nr.

480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 149 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige

erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklærings-

udbydere«.

§ 149 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 149 a, stk. 3,

indsættes efter »revisor«: »eller uafhængig erklæ-

ringsudbyder«.

§ 71

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. jf. lovbekendtgø-

relse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28.

december 2021, § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 3 i lov nr. 1553 af 12.

december 2023 og § 4 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 11, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en uafhængig erklæringsud-

byder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapporte-

ring.«

§ 11, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en uafhængig erklæ-

ringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-

portering.«

§ 11 a, 2. pkt.,

indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige erklæ-

ringsudbydere«.

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »en revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 18, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende en uafhængig

erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtigheds-

rapportering.«

§ 19, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »en revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 19, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en uafhængig erklæ-

ringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-

portering.«

To steder i

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »en revisor«: »eller en

uafhængig erklæringsudbyder«.

§ 19, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. revisorlovens § 32«: », hen-

holdsvis tilsynsmyndighed for uafhængige erklæringsudbydere, jf. §

33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere«.

10.

§ 19, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Sag om afsættelse af virksomhedens revisor eller en uafhængig

erklæringsudbyder efter stk. 3 anlægges mod virksomheden og føres i den

borgerlige retsplejes former. Tages en påstand om, at revisoren eller den

uafhængige erklæringsudbyder skal afsættes, til følge, fratræder revisoren

eller den uafhængige erklæringsudbyder, når dommen er endelig. Retten

underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren eller den uafhængige

erklæringsudbyder om afsættelsen. Styrelsen registrerer på baggrund af

dommen den afsatte revisors eller uafhængige erklæringsudbyders fratræ-

den i styrelsens it-system.«

§ 72

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af

20. september 2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 2601 af 28. december

2021, § 3 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 2 i lov nr. 1553 af 12. december

2023 og § 5 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 75 a, 1. pkt.,

indsættes efter »revisorer«: »eller uafhængige erklæ-

ringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklærings-

udbydere«.

§ 73

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. de-

cember 2023, som ændret bl.a. ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, §

7 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 1 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, fore-

tages følgende ændringer:

§ 193 a, stk. 2,

indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller

gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til

lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrap-

portering«.

§ 193 a, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revi-

sors eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte be-

stemmelser om intern revision for så vidt angår bæredygtighedsrapporte-

ring.«

§ 195, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 199, stk. 12,

indsættes efter »dattervirksomheder«: », herunder

bestemmelser om intern revision«.

§ 74

I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,

jf. jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved § 10 i

lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 154 a, stk. 2,

indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller

gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til

lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrap-

portering«.

§ 154 a, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revi-

sors eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte be-

stemmelser om intern revision for så vidt angår bæredygtighedsrapporte-

ring.«

§ 156, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 160, stk. 10,

udgår »og om systemrevisionens gennemførelse i fæl-

les datacentraler«.

§ 75

I lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsfor-

sikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj

2024, foretages følgende ændringer:

§ 187 a, stk. 2,

indsættes efter »bæredygtighedsrapportering«: », eller

gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til

lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrap-

portering«.

§ 187 a, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om gennemførelse af revi-

sors eller den uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte be-

stemmelser om intern revision for så vidt angår bæredygtighedsrapporte-

ring.«

§ 189, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »revisor«: »eller en uafhængig

erklæringsudbyder«.

§ 76

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 73 og 74 kan ved en kongelig anordning helt eller delvist

sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-

siger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Anvendelsesområde

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Godkendelse om uafhængige erklæringsudbyder

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrap-

portering

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavs-

hedspligt

Gældende ret

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.4.

2.4.

2.4.1.

2.4.2

2.4.3.

2.4.4.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

2.5.4.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.6.4.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.7.3.

2.7.4.

2.8

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Udførelse af erklæringsopgaver

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Tilsyn

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Andet

Gældende ret

Bæredygtighedsdirektivet

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

EU 2022/24647 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.

537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv

2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering

(bæredygtighedsdirektivet).

Efter lov nr. 480 af 22. maj 2024 om virksomheders bæredygtighedsrap-

portering, som gennemfører bæredygtighedsdirektivet, skal store virksom-

heder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede

mikrovirksomheder) rapportere bæredygtighedsoplysninger i ledelsesbe-

retningen i årsrapporten. Bæredygtighedsrapporteringen skal forsynes med

en erklæring med begrænset sikkerhed for at sikre troværdigheden af bære-

dygtighedsoplysningerne og dermed behovene hos brugere af oplysnin-

gerne, herunder investorer m.fl. Det er omfattende og vigtige nye rapporte-

ringskrav, som kræver de rette kompetencer hos dem, der afgiver erklærin-

gerne.

Det er i dag kun godkendte revisorer, der kan afgive erklæringer om virk-

somhedens bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsdirektivet inde-

holder imidlertid en mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade, at også

uafhængige udbydere af erklæringsydelser kan afgive erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering.

Regeringen ønsker at udnytte denne option og give mulighed for, at også

andre end godkendte revisorer kan afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering. Lovforslaget åbner således for, at også andre faggrupper med

f.eks. naturfaglige, samfundsvidenskabelige og teknisk videnskabelige

kandidatuddannelser kan komme ind på markedet og tilbyde erklærings-

ydelser til virksomhederne om bæredygtighedsrapportering. Det vurderes,

at disse faggrupper besidder relevant viden om bæredygtighedsforhold og

dermed kan understøtte kvaliteten af og tilliden til erklæringer af bæredyg-

tighedsrapportering. Erklæringer fra disse faggrupper vil skulle afgives

gennem en uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret af Den Dan-

ske Akkrediteringsfond (DANAK) til at udføre erklæringsopgaver om bæ-

redygtighedsrapportering. Erklæringer fra de uafhængige udbydere vil

være sidestillet med erklæringer afgivet af de godkendte revisorer om bæ-

redygtighedsrapportering.

I forbindelse med evaluering af revisorloven i 2021 blev det konstateret, at

der er en stor koncentration på det danske marked for revision af virksom-

heder af interesse for offentligheden, det vil sige børsnoterede virksomhe-

der, penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber. Det fremgår

også af bæredygtighedsdirektivet, at der er en risiko for yderligere koncen-

tration af revisionsmarkedet, som kan være en trussel for revisorernes uaf-

hængighed og øgning af honorarerne, herunder for afgivelse af erklæring

om bæredygtighed.

På denne baggrund henviser Erhvervsministeriet til, at virksomhederne bør

tilbydes et bredere udvalg af udbydere til afgivelse af erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering.

Lovforslaget skal være med til at øge konkurrencen og give flere valgmu-

ligheder for virksomhederne på området. Ved høringen af lovforslaget om

virksomheders bæredygtighedsrapportering var der bred opbakning til ud-

nyttelsen af optionen, som blev vurderet at ville øge konkurrencen til gavn

for det danske erhvervsliv.

Bæredygtighedsdirektivet kræver, at uafhængige erklæringsudbydere skal

akkrediteres af det nationale akkrediteringsorgan for at kunne afgive er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering. 

Der eksisterer ikke i dag et marked for uafhængige erklæringsudbydere

vedrørende bæredygtighedsrapportering i Danmark. Erhvervsministeriet

har derfor forud for dette lovforslag gennemført et afklarende arbejde ved-

rørende etablering og udmøntning af en akkrediteringsordning.

Lovforslaget forudsætter, at der etableres en akkrediteringsordning i sam-

arbejde med DANAK , som efter direktivet er det kompetente organ til at

akkreditere erklæringsudbyderne til at kunne afgive erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering. Akkrediteringskravene tager udgangspunkt i ISO-

standarder, som suppleres af specificerede krav, som tilsammen afspejler

kravene i bæredygtighedsdirektivet.

Det er centralt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både troværdig og

anvendelig for regnskabsbrugerne. Det følger derfor af bæredygtighedsdi-

rektivet, at uafhængige erklæringsudbyderne skal underlægges tilsvarende

krav, som stilles for revisorer, for så vidt angår afgivelse af erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Det gælder navnlig krav om uddannelse og

eksamen, efteruddannelse, kvalitetssikringssystemer, faglig etik, uaf-

hængighed m.v., udnævnelse og afskedigelse, undersøgelser og sanktioner,

tilrettelæggelsen af arbejdet, rapportering af uregelmæssigheder samt udfø-

relse af erklæringsopgaven og indholdet af erklæringen. Disse krav er gen-

nemført i revisorloven, og lovforslagets hovedpunkter afspejler disse krav.

Lovforslaget vil fastsætte betingelserne for registrering og godkendelse af

uafhængige erklæringsudbydere, som er virksomheder, der er akkrediteret

af DANAK til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapporteringen.

Derudover vil lovforslaget fastsætte betingelserne for, at personer beskæf-

tiget i en uafhængig erklæringsudbyder kan blive godkendt som verifikato-

rer af Erhvervsstyrelsen til at afgive, dvs. underskrive erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering. Derudover omfatter lovforslaget vilkårene for

udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt reg-

ler om offentligt tilsyn.

Loven er en ny hovedlov, hvor Erhvervsstyrelsen bemyndiges til via be-

kendtgørelser at fastsætte de specifikke akkrediteringskrav for, at en erklæ-

ringsudbyder kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Der

vil desuden være behov for, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til i bekendt-

gørelser at fastsætte kravene for akkreditering, herunder kravene til intern

organisation m.v. for den uafhængige erklæringsudbyder, krav til uddan-

nelse og efteruddannelse for verifikatorer samt krav til uafhængighed og

tilrettelæggelse af arbejdet. Det skal sikre, at der stilles sammenlignelige

krav til den uafhængige erklæringsudbyder, som i dag stilles til reviso-

rerne, ikke mindst for at sikre offentlighedens tillid til rapporteringen.  

Regeringen har det som en hovedprioritet, at EU-regulering ikke er unød-

vendigt byrdefuld, og at Danmark ikke implementerer EU-regulering på en

mere bebyrdende måde end de lande, vi konkurrerer med

–

medmindre

væsentlige hensyn taler herfor. Der lægges derfor op til en direktivnær im-

plementering. Der

stilles dog krav om, at verifikatorer skal være dækket af

en forsikring i overensstemmelse med, hvad der gælder for godkendte re-

visorer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Anvendelsesområde

2.1.1 Gældende ret

Som følge af implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i dansk lov,

herunder ændringerne i årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed,

lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livforsikrings-

selskaber og skadesforsikringsselskaber og andre love, skal omfattede

virksomheders bæredygtighedsrapportering ledsages af en udtalelse fra en

godkendt revisor på baggrund af en erklæring med begrænset sikkerhed

om bæredygtighedsrapporteringens overholdelse af lovkrav, herunder de

europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.

Revisorloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af revisorloven fastsæt-

ter i den forbindelse betingelserne for de revisorer, der udfører erklærings-

opgaver med sikkerhed, herunder i forhold til godkendelse og registrering

af revisorer og revisionsvirksomheder, vilkår for udførelse af opgaver i

forbindelse med revision mv. samt regler om offentligt tilsyn med god-

kendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Erhvervsstyrelsen kan efter revisorloven godkende en virksomhed som re-

visionsvirksomhed og til at godkende en person som statsautoriseret eller

registreret revisor. I samme ombæring fører Erhvervsstyrelsen et offentligt

styrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder,

herunder eksamen, efteruddannelse, kvalitetskontrol, undersøgelser, disci-

plinære sanktioner, mv.

2.1.2 Bæredygtighedsdirektivet

Bæredygtighedsdirektivet indfører mulighed for, at medlemsstaterne kan

tillade uafhængige udbydere af erklæringsydelser, der ikke er godkendte

revisorer, at afgive udtalelse på baggrund af en erklæringsopgave med be-

grænset sikkerhed om bæredygtighedsrapporteringen.

En »uafhængig udbyder af erklæringsydelser« defineres i bæredygtigheds-

direktivet som et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008

med henblik på den specifikke overensstemmelsesvurderingsaktivitet.

Bæredygtighedsdirektivet indebærer bl.a. ændringer i direktiv 2013/34/EU

(regnskabsdirektivet) og 2006/43/EF (revisordirektivet).

Akkreditering i Danmark er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 765/2008, som er implementeret gennem bekendtgø-

relser om akkreditering af virksomheder (BEK 913 af 25. september 2009)

og om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan (BEK 1230 af 11. de-

cember 2009). I Danmark er det nationale akkrediteringsorgan, i henhold

til forordning (EF) nr. 765/2008, DANAK

–

Den Danske Akkrediterings-

fond, som derfor er det kompetente akkrediteringsorgan til vurdering af

virksomheder, som ansøger om akkreditering som uafhængige erklærings-

udbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Grundlaget for akkrediteringsarbejdet er baseret på internationalt aner-

kendte standarder, som er fælles for de lande, hvor de anvendes.

DANAK skal som akkrediteringsorgan leve op til ISO/IEC 17011, der

fastsætter krav til organisationer, som udfører akkreditering af overens-

stemmelsesvurderingsorganer. Denne standard specificerer kravene til

kompetence, upartiskhed og konsistens for akkrediteringsorganer, herun-

der DANAK, som akkrediterer andre organer, såsom laboratorier, certifi-

ceringsorganer, inspektionsorganer og validerings- og verifikationsorg-

aner.

Virksomheder som ønsker akkreditering til at udbyde akkrediterede ydel-

ser eller produkter inden for et givent akkrediteringsområde, skal ligeledes

leve op til internationalt anerkendte akkrediteringsstandarder.

Bæredygtighedsdirektivet kræver, at hvis en medlemsstat tillader, at uaf-

hængige erklæringsudbydere kan afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering, forudsættes det, at de opfylder krav, der svarer til dem, som

gælder for revisorer i henhold til revisordirektivet. Når denne option i di-

rektivet udnyttes, forudsættes det altså, at uafhængige erklæringsudbydere

underlægges krav som er svarende med de krav der stilles revisorer ved er-

klæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det forventes at uafhængige erklæringsudbydere vil skulle akkrediteres til

verifikation i henhold til ISO/IEC 17029:2019 - Overensstemmelsesvurde-

ring

–

Generelle principper og krav for validerings- og verifikationsorg-

aner, kombineret med supplerende af regler, som fastsættes i medfør af

lovforslaget. Akkrediteringskravene efter til ISO/IEC 17029:2019 - Over-

ensstemmelsesvurdering

–

Generelle principper og krav for validerings- og

verifikationsorganer og de supplerende regler vil tilsammen afspejle revi-

sordirektivets krav til gennemførelse og afgivelse af erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering.

Akkrediteringskravene for uafhængige erklæringsudbydere De supple-

rende regler til ISO/IEC 17029:2019 vil afspejle revisordirektivets regler

for så vidt angår gennemførelse og afgivelse af erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering. De supplerende regler vil navnlig vedrøre revisordi-

rektivets krav til uddannelse og eksamen, efteruddannelse, kvalitetssik-

ringssystemer, faglig etik, uafhængighed m.v., udnævnelse og afskedi-

gelse, undersøgelser og sanktioner, tilrettelæggelsen af arbejdet, rapporte-

ring af uregelmæssigheder samt udførelse af erklæringsopgaven og indhol-

det af erklæringen.

Bæredygtighedsdirektivet kræver, at medlemsstater som tillader, at uaf-

hængige erklæringsudbydere kan afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering, fra den 6. januar 2027 også skal tillade, at uafhængige erklæ-

ringsudbydere etableret i en anden medlemsstat kan udføre erklæringsop-

gaver om bæredygtighedsrapportering i det pågældende land. Ansvaret for

tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere fra et andet EU-land hviler på

det pågældende lands tilsynsmyndighed, medmindre værtslandet beslutter

selv at føre tilsyn, dvs. hjemlandskontrol.

2.1.3 Erhvervsministeriets overvejelser

I takt med at flere virksomheder vil blive omfattet af kravet om bæredyg-

tighedsrapportering, vil det øge arbejdspresset på de revisorer, der for nu-

værende er godkendte til at varetage erklæringsopgaverne om bæredygtig-

hedsrapportering. En evaluering af revisorloven i 2021 viste allerede den-

gang en stor koncentration på det danske marked for revision af virksom-

heder af interesse for offentligheden. Det vurderes, at der trods igangvæ-

rende uddannelse af nye bæredygtighedsrevisorer er en risiko for yderli-

gere koncentration af revisionsmarkedet, som kan være en trussel for revi-

sorernes uafhængighed samt lede til øgning af honorarer grundet begræn-

set konkurrence.  

Bæredygtighedsdirektivets option om at tillade uafhængige udbydere af er-

klæringsydelser at afgive udtalelser om virksomhedernes bæredygtigheds-

rapportering giver mulighed for at åbne markedet for erklæringsydelser for

danske virksomheder, således at virksomhederne kan tilbydes et bredere

udvalg af udbydere med deraf følgende øget konkurrence.

Indførelsen af regler om uafhængige erklæringsudbydere vil udnytte en

option i direktivet, og loven vil således implementere den del af direktivet,

som omhandler disse udbydere.

I den forbindelse er det vigtigt, at der gælder lige vilkår for hhv. revisorer

og uafhængige erklæringsudbydere, for så vidt angår erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering. Der er således tale om en direktivnær implemente-

ring, som lægger sig op ad de gældende regler for godkendte revisorer, så

de to faggrupper så vidt muligt stilles ens.

2.1.4 Den foreslåede ordning

På revisorområdet har Erhvervsstyrelsen det fulde ansvar for registrering

og godkendelse samt kontrol og tilsyn med hensyn til revisionsvirksomhe-

der og revisorer. Den foreslåede ordning vil medføre, at for så vidt angår

uafhængige udbydere af erklæringsopgaver vil flere af disse ansvarsområ-

der være delt mellem Erhvervsstyrelsen og Den Danske Akkrediterings-

fond DANAK. Erhvervsstyrelsen vil godkende verifikatorer, og DANAK

vil akkreditere erklæringsudbydere til at kunne afgive erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering. Herudover vil DANAK varetage kvalitetskon-

trol af de uafhængige erklæringsudbydere og vil kunne offentliggøre resul-

taterne af kvalitetskontrollen på sin hjemmeside, mens Erhvervsstyrelsen

vil varetage tilsynet med prøver, efteruddannelse, undersøgelser og disci-

plinære sanktioner.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for lovforslaget flugter med anvendel-

sesområdet for revisorloven, for så vidt angår rammerne for revisorers af-

givelse af erklæringer bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget fastsætter

betingelserne for godkendelse og registrering af de individer og virksom-

heder, der skal varetage erklæringsopgaver, vilkårene for udførelse af er-

klæringsopgaver, samt regler om offentligt tilsyn med erklæringsudbydere

og verifikatorer.

Der er for revisorer et eksisterende, fastetableret system. Det eksisterende

system indebærer, at en revisor eller revisionsvirksomhed vælges til at af-

give erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Lovforslagets ordning

vil afspejle dette system.

Som følge af bæredygtighedsdirektivets krav om, at virksomheder skal ak-

krediteres til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, vil det

efter lovforslaget være den juridiske person, der vælges til at udføre en er-

klæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Det er dog et krav, at

virksomheden har en fysisk person beskæftiget, som er godkendt til at af-

give erklæringer. Dette har til formål at sikre, at ordningen ikke adskiller

sig fra revisorreguleringen, hvorefter erklæringsafgivere er underlagt et

personligt ansvar. Tilsvarende ligger tilsynet og sanktionsreglerne for veri-

fikatorer under Erhvervsstyrelsen for at sikre ensartethed, f.eks. ift. disci-

plinærsystemet, således at verifikatorer også vil kunne indbringes for Revi-

sornævnet.

Med ’uafhængig erklæringsudbyder’ forstås efter lovforslaget

en virksom-

hed, der er akkrediteret af DANAK til at afgive erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering.

Begrebet ’uafhængig erklæringsudbyder’ anvendes udelukkende om juridi-

ske personer, som er akkrediteret i henhold til relevante ISO-standarder

samt bestemmelser fastsat i eller i medfør af lovforslaget. Det vil være den

uafhængige erklæringsudbyder, som vælges af en virksomhed til at afgive

erklæringen om bæredygtighedsrapportering, mens erklæringen skal un-

derskrives af en verifikator, der er beskæftiget i den uafhængige erklæ-

ringsudbyder.

’Verifikator’ vil betegne en fysisk person, som er godkendt

til at afgive

(dvs. underskrive) erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Det vil

være Erhvervsstyrelsen, som godkender verifikator, og supplerende reg-

lerne herfor vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Verifikator vil

være personligt ansvarlig for erklæringsopgaven, men vil altid skulle ar-

bejde under en uafhængig erklæringsudbyder.

2.2 Godkendelse som uafhængig erklæringsudbyder

2.2.1 Gældende ret

Det er i dag alene godkendte revisionsvirksomheder, som kan blive god-

kendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det følger af revisorloven, at Erhvervsstyrelsen godkender revisorvirksom-

heder, dvs. den juridiske person.

For at blive godkendt som revisionsvirksomhed skal majoriteten af stem-

merettighederne i virksomheden indehaves af godkendte revisorer eller re-

visionsvirksomheder. Af de resterende stemmerettigheder kan andre højst

råde over 10% hver, med visse undtagelser for personer med hovedbe-

skæftigelse i virksomheden og medarbejderforeninger. Flertallet af med-

lemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan skal være godkendte re-

visorer eller revisionsvirksomheder, og virksomheden skal underkaste sig

reglerne om kvalitetskontrol.

Betegnelsen "godkendt revisionsvirksomhed" må kun benyttes af god-

kendte virksomheder, og visse betegnelser er forbeholdt virksomheder,

hvor majoriteten af stemmerettighederne indehaves af statsautoriserede re-

visorer, jf. revisorloven § 13.

Det følger også af revisorloven, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nær-

mere regler om udøvelse af revisionsvirksomhed i forskellige virksom-

hedsformer, herunder regler om konkurs mv.

Revisorloven indeholder regler om, at godkendelse kan nægtes, hvis der er

grund til at antage, at virksomheden ikke vil kunne varetage opgaven på

forsvarlig måde. Endelig indeholder revisorloven regler om bortfald, fra-

tagelse og frakendelse af godkendelse som revisorvirksomhed.

Lovkravet om, at virksomheders bæredygtighedsrapportering skal forsynes

med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, blev gennemført ved

lov nr. 480 af 22. maj 2024, hvor de første virksomheder skal rapportere

for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.

Der gælder i dag ingen regler om processen for godkendelse af uafhængige

erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.

2.2.2. Bæredygtighedsdirektivet

Lovforslaget indarbejder kravene fra bæredygtighedsdirektivet vedrørende

godkendelse og tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere. Ifølge bære-

dygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i regnskabsdirektivet

indsætter artikel 34, stk. 4, kan medlemsstaterne tillade, at en uafhængig

udbyder af erklæringsydelser afgiver erklæringer om bæredygtighedsrap-

portering, forudsat at disse udbydere underlægges krav svarende til revi-

sordirektivets bestemmelser for så vidt angår uddannelse, eksamen, kvali-

tetssikring, faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavs-

hedspligt i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrappor-

tering og udførelsen af opgaven.

Dette sikrer, at de godkendte uafhængige erklæringsudbydere skal leve op

til samme høje standarder for uddannelse, eksamination og kvalitetssikring

som revisorer og revisionsfirmaer, samt at uafhængige erklæringsudbydere

fra andre medlemslande kan afgive erklæringer under samme vilkår som

nationale godkendte uafhængige erklæringsudbydere.

Bæredygtighedsdirektivet kræver, at det nationale akkrediteringsorgan ak-

krediterer virksomhederne, før de kan blive registreret som uafhængige er-

klæringsudbydere. I Danmark er det DANAK, der akkrediterer virksomhe-

derne i forbindelse med godkendelse til at blive en uafhængig erklærings-

udbyder, der kan udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporte-

ring.

2.2.3 Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med høring af lovforslaget om virksomheders bæredygtig-

hedsrapportering var der generelt opbakning til udnyttelsen af optionen om

at tillade, at erklæringen kan afgives af en uafhængig erklæringsudbyder,

hvilket blev vurderet at ville øge konkurrencen til gavn for det danske er-

hvervsliv.

Erhvervsministeriet har lagt vægt på at sikre, at de godkendte revisorer og

uafhængige erklæringsudbydere er underlagt samme krav for at sikre, at

der er samme tillid til den afgivne erklæring, uanset af hvem erklæringen

er afgivet. Dette omfatter bl.a. kravene til kvalitetsstyringssystem, kvali-

tetskontrol, uafhængighed og personligt ansvar for verifikatorerne, der er

ansat hos de uafhængige erklæringsudbydere.

Der er tale om en direktivnær implementering, som lægger sig op ad de

gældende regler for godkendte revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt

sidestilles. Dette er gjort for at sikre, at der er lige vilkår for revisorerne og

for de uafhængige erklæringsudbydere, så der dermed ikke sker en konkur-

renceforvridning på markedet.

Den i lovforslaget foreslåede ordning for uafhængige erklæringsudbydere

adskiller sig fra den gældende ordning for revisorer, da uafhængige erklæ-

ringsudbydere vil skulle akkrediteres i DANAK, ligesom det er den uaf-

hængige erklæringsudbyder, dvs. den juridiske person, som vælges til at

afgive erklæringen.

2.2.4 Den foreslåede ordning

For at en virksomhed kan blive godkendt som uafhængig erklæringsudby-

der til at afgive erklæringer på bæredygtighedsrapporteringer, skal virk-

somheden først akkrediteres af DANAK. Ved anmodning om akkredite-

ring vil DANAK kontrollere, om virksomheden lever op til kravene i den

relevante ISO-standard samt kravene i dette lovforslag. Denne kontrol vil i

akkrediteringsterminologi blive benævnt

”bedømmelse”.

Dette indebærer bl.a., at der skal være etableret en intern organisation, her-

under et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at eventuelle trusler mod virk-

somhedens og verifikatorernes uafhængighed og objektivitet bliver forhin-

dret.

Som led i kvalitetsstyringssystemet skal den uafhængige erklæringsudby-

der have en ordning, hvor dens ansatte anonymt kan indberette overtrædel-

ser eller potentielle overtrædelser af regler fastsat i denne lov.

Det er således et krav, at alle uafhængige erklæringsudbydere skal etablere

et anonymt indberetningssystem, som deres ansatte kan benytte til at ind-

berette overtrædelser eller potentielle overtrædelser. Formålet er, at en uaf-

hængig erklæringsudbyder hurtigst muligt kan følge op på eventuelle ure-

gelmæssigheder og iværksætte de nødvendige tiltag.

Samtidig vil Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning for godkendte revi-

sorer blive udvidet til også at omfatte indberetninger om uafhængige er-

klæringsudbyderes og verifikatorers erklæringsarbejde vedrørende bære-

dygtighedsrapportering.

For at sikre at reglerne i denne lov overholdes, skal de uafhængige erklæ-

ringsudbydere samt tilhørende verifikatorer underkaste sig løbende kvali-

tetskontrol af DANAK. Det er et krav, at de uafhængige erklæringsudby-

dere har ansat en verifikator, for at kunne blive godkendt af DANAK, hvil-

ket derfor også vil blive kontrolleret som del af den løbende kvalitetskon-

trol, der foretages af DANAK. Kvalitetskontrollen indgår som en del af

DANAKs bedømmelse af virksomheden.

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over de virk-

somheder, der er akkrediteret som uafhængige erklæringsudbydere i Dan-

mark og i andre EU/EØS-lande. Virksomhederne skal registreres i det of-

fentlige register, når de er akkrediteret af DANAK, for at kunne afgive er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering. Såfremt DANAKS akkredite-

ring af en virksomhed ophører, vil dette resultere i, at virksomheden ikke

længere vil figurere i det offentlige register.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der oprettes et registreringssystem

for uafhængige erklæringsudbydere, der sikrer et overblik over, hvilke

virksomheder der er akkrediteret af DANAK til at være uafhængige erklæ-

ringsudbydere. Den løbende kvalitetskontrol, som foretages af DANAK,

vil sikre, at alle de registrerede uafhængige erklæringsudbydere lever op til

kravene om uafhængighed og objektivitet samt kvaliteten, integriteten og

grundigheden af de udførte erklæringsopgaver.

2.3 Godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapporte-

ring

2.3.1 Gældende ret

Virksomhedernes bæredygtighedsrapportering skal forsynes med en erklæ-

ring med begrænset sikkerhed for at sikre troværdigheden af bæredygtig-

hedsoplysningerne og dermed behovene hos de tilsigtede brugere af oplys-

ningerne.

Det er efter gældende ret kun godkendte revisorer, som kan blive godkendt

til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Der er derfor i

dag ikke regler om godkendelse af verifikatorer til at afgive erklæringer

om bæredygtighedsrapportering.

Godkendelse af en person som statsautoriseret revisor forudsætter efter be-

kendtgørelse om eksamener m.v. for godkendte revisorer bl.a., at personen

har bestået revisorkandidateksamen eller anden tilsvarende kandidateksa-

men, har minimum tre års erfaring (efter det fyldte 18. år) med opgaver,

der vedrører revision af årsregnskaber, koncernregnskaber eller tilsvarende

regnskabsrapporteringer, samt har bestået revisoreksamen. Revisorloven

stiller dertil krav om efteruddannelse for godkendte revisorer.

Revisorer skal derudover bestå en særlig eksamen i udførelse af erklæ-

ringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for at kunne afgive erklæ-

ring om bæredygtighedsrapportering. Det er bl.a. en betingelse for at ind-

stille sig til eksamen, at revisor har haft mindst 8 måneders praktisk erfa-

ring i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller

andre bæredygtighedsrelaterede opgaver. Der gælder en undtagelse for re-

visorer, hvis godkendelse er opnået inden den 1. januar 2026, idet disse re-

visorer gennem efteruddannelse kan blive godkendt til at afgive erklærin-

ger om bæredygtighedsrapportering ved at tilegne sig den nødvendige vi-

den om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver herom.

De eksisterende regler kræver, at en godkendt revisor for at blive godkendt

til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, indenfor en peri-

ode på 3 år, minimum skal have 30 timers efteruddannelse vedrørende er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering.

Kravet om den særlige eksamen i udførelse af erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering er indsat i revisorloven, og de nærmere krav til ek-

samen, herunder indhold, form og varighed, er fastsat i bekendtgørelse om

eksamener m.v. for godkendte revisorer (eksamensbekendtgørelsen). Kra-

vet om at blive godkendt til at afgive erklæringer for revisorer, der er god-

kendt som revisor inden den 1. januar 2026, er indsat i revisorloven, mens

de nærmere krav til efteruddannelsen, herunder indhold og omfang, er fast-

sat i efteruddannelsesbekendtgørelsen.

2.3.2. Bæredygtighedsdirektivet

Bæredygtighedsdirektivet sætter rammen for lovforslaget, hvad angår god-

kendelsen af verifikatorer til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrap-

portering. Direktivet stiller krav om uddannelse, eksamination og efterud-

dannelse, som svarer til de krav, der gælder for at revisorer kan godkendes

til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i regnskabsdirekti-

vet indsætter artikel 34, stk. 4, litra a og b, indeholder krav til uddannelse

og efteruddannelse af uafhængige erklæringsudbydere svarende til de krav,

som gælder for revisorer. Det følger heraf, at medlemsstaterne herunder

skal stille krav om uddannelse og eksamination, der sikrer, at uafhængige

udbydere af erklæringsydelser erhverver den nødvendige ekspertise vedrø-

rende bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering samt krav om efteruddannelse.

Det følger endvidere af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, at medlems-

staterne sikrer, at uafhængige udbydere af erklæringsydelser, der den 1. ja-

nuar 2024 er i færd med at gennemføre en akkrediteringsprocedure i over-

ensstemmelse med de relevante nationale krav, ikke er omfattet af kravene

om uddannelse og eksamination omhandlet i første afsnit, litra a), for så

vidt angår erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, forudsat at

de afslutter denne procedure senest den 1. januar 2026.

2.3.3 Erhvervsministeriets overvejelser

Bæredygtighedsdirektivets krav til uddannelse og eksamination samt efter-

uddannelse er afspejlet i lovforslagets bestemmelser om godkendelse af

verifikatorer ved at fastsætte standarder for verifikatorers teoretiske og

praktiske uddannelse samt løbende efteruddannelse.

Der er lagt stor vægt på, at de faglige kompetencer hos revisorerne og veri-

fikatorerne er af høj standard. Det har været grundlaget for de høje krav til

godkendte revisorer, som skal deltage i minimum 30 timers efteruddan-

nelse i bæredygtighedsrapportering, samt kravene om erfaring og beståelse

af bæredygtighedseksamen for verifikatorerne. For at sikre at kravene til

revisorerne og verifikatorerne er ens, vil det fra år 2026 være et krav, at

alle, som ønsker at afgive erklæringer på bæredygtighedsrapportering

(både revisorer og verifikatorer), skal bestå den obligatoriske bæredygtig-

hedseksamen. Derudover vil alle, der ønsker at blive godkendt til at afgive

erklæringer på bæredygtighedsrapportering, blive underlagt de samme

krav som nævnt i dette lovforslags § 11. Dette indebærer bl.a., at den på-

gældende person skal være myndig, ikke er under rekonstruktionsbehand-

ling eller konkurs, ikke have forfalden gæld til det offentlige på 100.000

kr. eller derover. Formålet med at underlægge revisorerne og verifikato-

rerne de samme krav, er at sikre, at der er samme tillid til erklæringen om

bæredygtighedsrapportering, uanset om den er afgivet af en verifikator el-

ler en godkendt revisor.

Med bæredygtighedsrapportering forstås rapportering af oplysninger ved-

rørende bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med årsregnskabs-

loven. Erklæring om bæredygtighedsrapportering forudsætter viden om

bæredygtighedsspørgsmål, herunder miljømæssige og sociale faktorer,

menneskerettighedsfaktorer og ledelsesmæssige faktorer, herunder perso-

nalemæssige spørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneske-

rettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Det vurderes, at

en række faggrupper vil kunne bidrage med relevant viden og erfaring i

forhold til bæredygtighedsspørgsmål.

For at sikre at verifikatorerne besidder de relevante kompetencer, vil god-

kendelse til at kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

kræve, at en person i mindst otte måneder skal have deltaget i udførelse af

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtig-

hedsrelaterede opgaver, og derudover skal have bestået en særskilt prøve

om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Der findes ikke i dag et marked for uafhængige erklæringsudbydere, hvor-

for det ikke har været muligt for andre faggrupper at leve op til kravene til

at blive godkendt som verifikator. Der er derfor behov for en overgangs-

ordning, som sikrer, at disse faggrupper kan få adgang til at blive godkendt

som verifikator ved at erhverve de nødvendige kompetencer via efterud-

dannelse.

Der er tale om en direktivnær implementering, som lægger sig op ad de

gældende regler for godkendte revisorer, så godkendte revisorer og verifi-

katorer så vidt muligt sidestilles. I overensstemmelse med de gældende na-

tionale regler for revisorer stilles der krav om, at verifikatorer også skal

være dækket af en forsikring i overensstemmelse med, hvad der gælder for

godkendte revisorer.

2.3.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen får beføjelser til at godkende personer

som verifikatorer, hvis de opfylder specifikke krav til bopæl, myndighed,

økonomisk status, uddannelse og praktisk erfaring. Verifikatorerne skal

opfylde betingelser som bopæl i Danmark, et andet EU- eller EØS-land el-

ler et land, som EU har indgået aftale med, myndighed, fravær af værge-

mål og økonomisk stabilitet. Desuden må de ikke have været pålagt kon-

kurskarantæne inden for de seneste to år, de skal have mindst otte måne-

ders erfaring med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller

lignende og derefter have bestået en særskilt prøve om udførelse af erklæ-

ringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt være dækket af en lov-

pligtig forsikring.

Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse under visse omstændigheder, så-

som ved tidligere straffelovsovertrædelser eller betydelig gæld til det of-

fentlige. Verifikatorerne er forpligtede til at deltage i efteruddannelsespro-

grammer for at opretholde og opdatere deres teoretiske viden og faglige

kvalifikationer.

Erhvervsstyrelsen vil i bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om efter-

uddannelse og om kontrol heraf. Efteruddannelseskravet forventes at blive

sat til ca. 40 timer over tre år, hvoraf 30 timer vil skulle være indenfor bæ-

redygtighedsområdet.

Godkendelsen som verifikator kan deponeres under visse betingelser, og

godkendelsen kan genoprettes, hvis betingelserne igen er opfyldt. Godken-

delsen bortfalder, hvis de nødvendige betingelser ikke længere er opfyldt,

og Erhvervsstyrelsen kan fratage godkendelsen ved betydelig gæld eller

manglende efteruddannelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der etableres en struktureret og

kontrolleret proces for godkendelse af verifikatorer, hvilket skal sikre, at

kun kvalificerede personer udfører erklæringsopgaver om bæredygtigheds-

rapportering. Dette vil øge tilliden til rapporternes kvalitet og troværdig-

hed. De specifikke krav til godkendelse af verifikatorer, herunder uddan-

nelse, erfaring og økonomisk stabilitet, vil sikre, at verifikatorerne har den

nødvendige viden og integritet til at varetage deres opgaver effektivt. Kra-

vene til efteruddannelse vil sikre, at verifikatorerne løbende opdaterer de-

res viden og kompetencer, hvilket er afgørende for at kunne håndtere kra-

vene inden for bæredygtighedsrapportering.

Ordningen for deponering og genoprettelse af godkendelsen giver fleksibi-

litet for verifikatorerne, samtidig med at den opretholder høje standarder

ved at sikre, at kun de, der opfylder betingelserne, kan fungere som verifi-

katorer. Dette vil bidrage til en høj standard i erhvervet og sikre, at verifi-

katorerne altid er i stand til at levere arbejde af høj kvalitet.

Overordnet vil den foreslåede ordning sikre, at verifikatorer skal leve op til

høje krav, for at kunne blive godkendt til af afgive erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering. Dette vil gavne både virksomheder og interessen-

terne ved at sikre en høj kvalitet af bæredygtighedsrapporteringen.

Der foreslås en ordning, hvorefter Erhvervsstyrelsen indtil den 1. januar

2026 vil kunne godkende en person som verifikator, hvis vedkommende ud-

over at opfylde lovens generelle betingelser har bestået en samfundsviden-

skabelig, tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse

og gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den nødven-

dige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering.

2.4 Faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavsheds-

pligt

2.4.1 Gældende ret

Revisordirektivets bestemmelser vedrørende faglig etik, uafhængighed,

objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt for så vidt angår erklæringsop-

gaver om bæredygtighedsrapportering er gennemført i revisorloven samt i

bekendtgørelser fastsat i medfør af revisorloven.

Revisorloven fastsætter bl.a. regler om, at revisionsvirksomheden, inden

den accepterer en revisionsopgave for en ny kunde eller fortsætter med at

udføre revisionsopgaver for en ny kunde, skal vurdere og dokumentere

uafhængigheden og trusler mod uafhængigheden. Revisorer skal ligeledes,

hvis de vurderer, at der er trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors

uafhængighed, træffe sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå disse trus-

ler eller afstå fra opgaven.

Revisorloven fastslår også, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant

ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed og skal udføre opgaverne i

overensstemmelse med god revisorskik. Det er nærmere defineret, hvad

god revisorskik indebærer. Det er også præciseret, at revisor skal udvise

professionel skepsis. Der er i revisorloven hjemmel til i bekendtgørelse at

fastsætte regler om intern organisation og standarder om etik mv.

De specifikke regler er fastsat i bekendtgørelsen om intern organisation og

bekendtgørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uaf-

hængighed.

Virksomheder af offentlig interesse, dvs. børsnoterede virksomheder,

penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber, skal efter revisor-

loven etablere et revisionsudvalg, som bl.a. har til opgave at kontrollere og

overvåge revisors uafhængighed.

2.4.2. Bæredygtighedsdirektivet

Det følger af bæredygtighedsdirektivet, at uafhængige erklæringsudbydere

vil skulle underlægges krav svarende til de krav, der stilles til revisorers

faglige etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt for

så vidt angår erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

De nærmere krav til revisorers faglige etik, uafhængighed, objektivitet,

fortrolighed og tavshedspligt for så vidt angår erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering er fastsat i revisordirektivets artikel 25b og 25c.

I henhold til artikel 25b skal opgaver om erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering udføres under iagttagelse af revisordirektivets artikel 21-24a.

Det omhandler regler om faglig etik og professionel skepsis, uafhængighed

og objektivitet, reviderede virksomheders ansættelse af tidligere revisorer

eller af revisorers eller revisionsfirmaers ansatte, forberedelser til lovplig-

tig revision og vurdering af truslerne mod uafhængigheden, fortrolighed og

tavshedspligt, revisorer, der udfører lovpligtig revision på revisionsfirma-

ers vegne samt regler om revisorers og revisionsfirmaers interne revision.

Artikel 25c fastsætter reglerne for forbudte ikkerevisionsydelser i tilfælde,

hvor revisor gennemfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporte-

ring for virksomheder af interesse for offentligheden.

Et revisionsudvalg eller et særligt udvalg kontrollerer og overvåger uaf-

hængigheden af den uafhængige udbyder af erklæringsydelser i overens-

stemmelse med artikel 39, stk. 6, litra e, i direktiv 2006/43/EF.

2.4.3 Erhvervsministeriets overvejelser

Der er behov for at fastsætte regler om faglig etik, uafhængighed og objek-

tivitet, som sikrer tilsvarende tillid til erklæringer om bæredygtighedsrap-

portering afgivet af uafhængige erklæringsudbydere som til erklæringer af-

givet af godkendte revisorer.

Der gælder detaljerede krav til revisorer og revisionsvirksomheders uaf-

hængighed, objektivitet mv. Det er vigtigt, at der stilles tilsvarende krav til

uafhængige erklæringsudbydere, så uafhængige erklæringsudbydere bliver

et relevant alternativ for virksomhederne, der har behov for at få en tro-

værdig erklæring om bæredygtighedsrapportering, som offentligheden kan

have tillid til.

Der gælder i medfør af ISO-standarder krav om uafhængighed, som der-

med ikke er nyt i verifikationsbranchen.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i bekendtgørelse fastsat i medfør af

loven vil fremgå, at kravene i den relevante ISO-standard skal være op-

fyldt. Den relevante ISO-standard, ISO/IEC 17029, stiller bl.a. krav om

objektivitet, hvor 4.3.1 omhandler inhabilitet, og 5.3 vedrører håndtering

af inhabilitet. Der vurderes behov for at supplere disse krav med reglerne i

loven og bekendtgørelser fastsat i medfør af loven. Kravene i ISO-standar-

den sammenholdt med kravene i loven og bekendtgørelser vil afspejle kra-

vene i direktivet.

2.4.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovforslaget fastsætter, at en uafhængig erklæringsudbyder,

inden den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave skal vurdere, om

den opfylder kravene om uafhængighed, om der er trusler mod dens og ve-

rifikators uafhængighed og i givet fald de trusler, der er truffet for at imø-

degå disse trusler.

Det foreslås, at der vil blive stillet særlige krav til verifikator som offent-

lighedens tillidsrepræsentant, herunder særlige krav til professionel skep-

sis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel

kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Erhvervssty-

relsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler og standarder om

bl.a. etik.

Den forslåede ordning afspejler det, der gælder i medfør af god revisorskik

for revisorer, herunder professionel skepsis, samt at uafhængige erklæ-

ringsudbydere som revisorer ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed

også skal varetage hensynet til virksomhedens omverden såsom myndighe-

der, medarbejdere, kreditorer og investorer.

Det foreslås i lovforslaget, at der fastsættes detaljerede regler om verifika-

torer og andre personer i den uafhængige erklæringsudbyders uafhængig-

hed, herunder perioden, hvor der kræves uafhængighed, og hvornår uaf-

hængighed foreligger. Der vurderes også behov for en bemyndigelse til, at

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om bl.a. trusler, sikkerhedsforan-

staltninger og situationer, hvor verifikator eller den uafhængige erklæ-

ringsudbyder ikke er uafhængig. Det følger også af lovforslaget, at den

uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at verifikatorerne, som afgiver

(dvs. underskriver) erklæringen om bæredygtighedsrapportering dokumen-

terer alle væsentlige trusler mod verifikatorers og den uafhængige erklæ-

ringsudbyders uafhængighed og de sikkerhedstrusler, der er truffet for at

mindske disse trusler.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder på

tilsvarende vis som en revisionsvirksomhed, inden den accepterer en revi-

sionsopgave for en ny kunde eller fortsætter med at udføre revisionsopga-

ver for en eksisterende kunde, skal vurdere og dokumentere uafhængighe-

den og trusler mod uafhængigheden.

Der vurderes også behov for regler for uafhængighed, hvad angår en virk-

somhed som i regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overta-

ger en anden virksomhed.

Lovforslaget indeholder herunder regler om, at verifikatorer ikke må på-

tage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen eller tilsyns-

organet eller et revisionsudvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at ved-

kommende er fratrådt som verifikator. Vedrører erklæringen om bæredyg-

tighedsrapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden, gæl-

der forbuddet i 2 år.

Det vurderes også hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder etiske regler

om vederlag.

Der foreslås endvidere en ændring i revisorloven, så revisionsudvalgets

opgaver udvides til også at omfatte overvågning og kontrol af den uaf-

hængige erklæringsudbyders og verifikators uafhængighed.

Der vurderes også behov for at fastsætte regler om tavshedspligt for verifi-

katorer. Der gælder dog en undtagelse, som gør det muligt for en verifika-

tor i en dattervirksomhed at videregive oplysninger til en uafhængig erklæ-

ringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret person, der skal afgive

erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed.

Den foreslåede ordning vil samlet set medføre, at uafhængige erklærings-

udbydere vil blive underlagt samme krav, som gælder for revisorer.

2.5 Udførelse af erklæringsopgaver

2.5.1 Gældende ret

I forhold til vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering fastsætter revisorloven og bekendtgørelser udstedt i med-

før af revisorloven regler for revisors virksomhed mv., herunder regler om

god revisorskik, tilrettelæggelse af arbejdet, særlige krav til erklæringsop-

gaver om bæredygtighedsrapportering på koncernniveau, revisors uaf-

hængighed samt krav til indholdet af erklæringen om bæredygtighedsrap-

portering.

Revisorer skal udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i

overensstemmelse med god revisorskik. Det betyder bl.a., at de internatio-

nale erklæringsstandarder med sikkerhed (for eksempel ISAE 3000) an-

vendes i Danmark, medmindre de er i konflikt med den danske revisorlov-

givning. Revisordirektivet bemyndiger Kommissionen til senest den 1. ok-

tober 2026 at vedtage standarder for erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering ved delegerede retsakter. Når disse er vedtaget, vil erklæ-

ringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skulle være i overensstem-

melse med disse standarder.

2.5.2. Bæredygtighedsdirektivet

Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i

regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, at uafhængige udbydere af

erklæringsydelser underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles for

revisorer i henhold til revisordirektivet.

Det fremgår af artikel 34, stk. 4, litra g og h, at det herunder omfatter tilret-

telæggelsen af arbejdet hos den uafhængige udbyder af erklæringsydelser,

navnlig hvad angår tilstrækkelige ressourcer og personale og ajourføring af

kundestamkort og sagsarkiver og rapportering af uregelmæssigheder.

Revisordirektivets artikel 24b fastsætter kravene for tilrettelæggelse af ar-

bejdet, herunder krav til organisering i revisionsfirmaet.

Det følger af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, 2. afsnit, at når en uaf-

hængig udbyder af erklæringsydelser afgiver en erklæring om bæredygtig-

hedsrapportering, skal denne være udarbejdet i overensstemmelse med ar-

tikel 26a, 27a og 28a i revisordirektivet.

Revisordirektivets artikel 26a fastsætter, at medlemsstaterne skal pålægge

revisorer og revisionsfirmaer at udføre erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering i overensstemmelse med de erklæringsstandarder, som

Kommissionen vil vedtage senest den 1. oktober 2026. Medlemsstaterne

kan anvende nationale erklæringsstandarder, -procedurer eller -krav, så

længe Kommissionen ikke har vedtaget en erklæringsstandard, der dækker

samme emne.

Revisordirektivets artikel 27a fastsætter særlige krav til erklæringsopgaver

om konsolideret bæredygtighedsrapportering. Det følger heraf, at koncern-

revisor med hensyn til den konsoliderede bæredygtighedsrapportering har

det fulde ansvar for den i artikel 28a omhandlede erklæring om bæredyg-

tighedsrapportering, at koncernrevisor evaluerer det erklæringsarbejde, der

er udført af eventuelle uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredje-

landsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer

med henblik på erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrappor-

tering, og dokumenterer arten af, tidsplanen for og omfanget af det ar-

bejde, som de pågældende revisorer udfører, herunder i givet fald koncern-

revisorens gennemgang af relevante dele af de pågældende revisorers op-

gavedokumentation, og at koncernrevisor gennemgår det erklæringsar-

bejde, der er udført af uafhængige udbydere af erklæringsydelser, tredje-

landsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer

med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrap-

portering og dokumenterer dette arbejde.

Revisordirektivet 28a fastslår, at revisoren eller revisionsfirmaet skal frem-

lægge resultaterne af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering i

en erklæring om bæredygtighedsrapportering og fastsætter de nærmere

krav til erklæringen.

Det fremgår bl.a., at hvis erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporte-

ring er udført af flere end én revisor eller ét revisionsfirma, skal de nå til

enighed om resultaterne af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrappor-

tering og afgive en fælles erklæring og udtalelse.

2.5.3 Erhvervsministeriets overvejelser

Der er behov for at fastsætte regler, som sikrer, at der stilles samme krav

for uafhængige erklæringsudbydere som for revisorer, hvad angår udfø-

relse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Det omfatter

navnlig tilrettelæggelsen af arbejdet hos den uafhængige udbyder af erklæ-

ringsydelser, herunder tilstrækkelige ressourcer og personale og ajourfø-

ring af kundestamkort og sagsarkiver samt rapportering af uregelmæssig-

heder.

Ved akkreditering kontrollerer og efterprøver DANAK virksomheder, som

skal akkrediteres til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det omfatter herunder rutiner og procedurer i virksomheden, medarbejder-

nes kompetence m.v.

Der lægges op til, at lovforslaget og de tilhørende bekendtgørelser henvi-

ser til kravene i den relevante ISO-standard og fastsætter supplerende krav,

så kravene til tilrettelæggelsen af arbejdet og udførelse af erklæringsopga-

ver svarer til kravene for revisorers afgivelse af erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering.

2.5.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en bestemmelse, som vil be-

myndige Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæg-

gelse og udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

og verifikators afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de detaljerede regler om tilrettelæg-

gelse og udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

og verifikators afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering vil

fremgå af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil henvise til den relevante ISO-

standard, som suppleres af en række specificerede krav, som tilsammen af-

spejler de krav, som stilles til revisorers udførelse af erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering.

Det forventes, at den relevante ISO-standard vil være akkrediteringsstan-

dard ISO/IEC 17029. ISO-standarden fastsætter mere detaljerede krav til

erklæringen og fastslår, at der gælder et fire-øjne-princip for faglig kvali-

tetskontrol før udstedelse af en erklæring. Standarden stiller herunder krav

til, hvilke oplysninger den uafhængige erklæringsudbyder skal indhente og

gennemgangen af disse, kundeforhold samt minimumskrav, som de revide-

rede virksomheder skal leve op til, og tilrettelæggelsen og udførelse af er-

klæringsopgaven. Reglerne fastsat i bekendtgørelsen vil supplere reglerne i

ISO-standarden.

2.6 Tilsyn

2.6.1 Gældende ret

Det er i dag alene godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som er

underlagt offentligt tilsyn, hvor Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende

lovpligtige kvalitetskontroller og har mulighed for at iværksætte undersø-

gelser samt har det overordnede ansvar for tilsynet med de disciplinære

sanktioner, hvis der er sket en overtrædelse af revisorloven, jf. revisorlo-

vens § 32.

Der føres offentligt tilsyn m.v. med revisorer, og reglerne fremgår af revi-

sorlovens kapitel 9. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med reviso-

rer og revisionsvirksomheder, ligesom Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for

kvalitetskontrollen af revisorer og revisionsvirksomheder.

Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kvalitetsstyringssystemet

samt udførelsen af og revisors uafhængighed i forbindelse med de opga-

ver, som revisor beskæftiger sig med. En revisionsvirksomhed og dens til-

knyttede godkendte revisorer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen iværksætte og gennemføre undersøgelser

af bl.a. en revisor eller en revisionsvirksomhed.

Erhvervsstyrelsen har efter revisorlovens § 43 nedsat et revisornævn, som

kan behandle klager vedrørende revisorers og revisionsvirksomheders

overtrædelse af de pligter, de er pålagt. Revisornævnet kan endvidere be-

handle klager vedrørende tilsidesættelse af de pligter i henhold til forord-

ning (EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af

interesse for offentligheden eller revisordirektivet, der påhviler virksomhe-

der af interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne virksomhe-

ders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg. Revisornævnet kan som

sanktion bl.a. tildele en advarsel, pålægge bøder, nedlægge midlertidigt

forbud med udførelse af visse funktioner, eller frakende revisorer og revi-

sionsvirksomheder godkendelsen.

2.6.2. Bæredygtighedsdirektivet

Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i

regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, at uafhængige udbydere af

erklæringsydelser skal underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles

for revisorer i henhold til revisordirektivet.

Det fremgår af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, litra c og f, at med-

lemsstaterne kan tillade uafhængige udbydere af erklæringsydelser at af-

give udtalelser om bæredygtighedsrapportering, forudsat at disse udbydere

opfylder kravene til kvalitetssikringssystemer, og dermed samtidigt bliver

underlagt muligheden for undersøgelser og sanktioner.

Implementeringen af tilsynsbestemmelserne skal ske i overensstemmelse

med revisordirektivets artikel 29 og 30-30f, som sikrer uafhængighed og

effektivitet i kvalitetssikringssystemet og fastlægger krav til undersøgel-

ses- og sanktionssystemer.

Artikel 29 fastslår kravene til kvalitetssikringssystem- og kontroller, hvil-

ket bl.a. indebærer at faktorer som uafhængighed, risikoanalyse, komplek-

sitet og proportionalitet skal indgå i overvejelserne ved udførelse af tilsyn

og kontroller.

Artikel 30-30f indeholder bestemmelser om undersøgelses- og sanktions-

systemer. Her fastlægges, at medlemsstaterne skal have effektive systemer

til at undersøge og sanktionere utilstrækkelig gennemførelse af lovpligtige

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Sanktioner, herunder

påbud, offentlige meddelelser, midlertidige forbud og økonomiske sanktio-

ner, skal anvendes effektivt med mulighed for, at afgørelser truffet af den

kompetente myndighed kan påklages.

2.6.3 Erhvervsministeriets overvejelser

På revisorområdet har Erhvervsstyrelsen det fulde ansvar for registrering

og godkendelse samt kontrol og tilsyn. Den foreslåede ordning vil med-

føre, at for så vidt angår uafhængige udbydere af erklæringsopgaver vil

flere af disse ansvarsområder være delt mellem Erhvervsstyrelsen og DA-

NAK. Erhvervsstyrelsen vil godkende verifikatorer, og DANAK vil akkre-

ditere erklæringsudbyderne til at kunne afgive erklæringer om bæredygtig-

hedsrapportering. Herudover vil DANAK varetage kvalitetskontrol af de

uafhængige erklæringsudbydere og vil kunne offentliggøre resultaterne af

kvalitetskontrollen på sin hjemmeside, mens Erhvervsstyrelsen vil vare-

tage tilsynet med prøver, efteruddannelse, undersøgelser og have ansvaret

for tilsynet med disciplinære sanktioner.

Der er tale om en direktivnær implementering, som lægger sig op ad de

gældende regler for godkendte revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt

sidestilles. Formålet med at føre tilsyn med de uafhængige erklæringsud-

bydere og verifikatorer er at sikre, at de fastsatte krav i denne lov overhol-

des for at opretholde den høje kvalitet i bæredygtighedsrapporteringen, og

at de uafhængige erklæringsudbydere og verifikator leverer erklæringer af

samme høje kvalitet som de godkendte revisorer.

2.6.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at etablere en klar opdeling af tilsynsroller mellem DANAK

og Erhvervsstyrelsen for at sikre et effektivt og gennemsigtigt tilsynssy-

stem uden overlap. Denne opdeling betyder, at hver myndighed kan foku-

sere på sine respektive kerneopgaver og sikre høj kvalitet og troværdighed

i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

DANAKs rolle omfatter akkreditering og løbende kvalitetskontrol af uaf-

hængige erklæringsudbydere i overensstemmelse med Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) 765/2008 samt ISO/IEC 17029 standar-

derne. Dette indebærer en systematisk bedømmelse af, hvorvidt erklæ-

ringsudbyderne lever op til de fastsatte krav.

Processen indebærer, at DANAK vurderer, om uafhængige erklæringsud-

bydere opfylder de nødvendige krav for at blive akkrediteret. Denne vur-

dering sker ved en grundig gennemgang af udbydernes processer, kompe-

tencer og dokumentation.

DANAK udfører løbende kvalitetskontrol for at sikre, at akkrediterede er-

klæringsudbydere fortsat opfylder kravene. Kvalitetskontrollen baseres på

risikoanalyser og kan inkludere både planlagte og uanmeldte inspektioner.

Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige erklærings-

udbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret. Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere krav til kvalitetskontrollens uafhængighed og indholdet af kvali-

tetskontrollen, der supplerer de gældende krav til DANAKs tilsyn med ak-

krediterede virksomheder.

Hvis der ved en kvalitetskontrol konstateres mangler, kan DANAK offent-

liggøre resultatet af kvalitetskontrollen på sin hjemmeside, hvis der ikke

rettes op på henstillingerne fra kontrollen.

Erhvervsstyrelsens rolle er bredere og omfatter kontrol af verifikatorer og

deres udførelse af erklæringsopgaver og i givet fald iværksættelse af un-

dersøgelser og disciplinære sanktioner over for verifikatorer.

Styrelsens processer indebærer prøver og efteruddannelse. Erhvervsstyrel-

sen afholder prøver for verifikatorer, der ønsker godkendelse til at udføre

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Styrelsen fastsætter

også krav til efteruddannelse for at sikre løbende kompetenceudvikling.

Dette vedrører blandt andet særlige prøver til personer, der har været uden

godkendelse i en årrække, samt egnethedsprøve til personer, som er god-

kendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i et

andet EU/EØS-land.

Hvis der opstår mistanke om overtrædelser af lovgivningen, kan Erhvervs-

styrelsen iværksætte og gennemføre undersøgelser. Styrelsen kan kræve

oplysninger og dokumenter fra erklæringsudbydere og verifikatorer samt

adgang til deres lokaler og materialer. Erhvervsstyrelsen har ret til at an-

vende ekstern bistand i forbindelse med udførelsen af undersøgelser.

Verifikator vil ved afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapporte-

ring være omfattet af krav om professionel kompetence og fornøden omhu

ved udførelsen af opgaverne, om muligheden for at indbringe revisor hen-

holdsvis revisionsvirksomheden for Revisornævnet samt krav om lovplig-

tig forsikring.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med tilsyn få mulighed for at indbringe

verifikatorer for Revisornævnet og offentliggøre afgørelser om sanktioner.

Revisornævnet behandler og sanktionerer sager, der indbringes for nævnet.

Revisornævnet kan pålægge disciplinære sanktioner som bøder eller fra-

kendelse af godkendelse for verifikatorer, der overtræder lovgivningen.

Samarbejdet mellem DANAK og Erhvervsstyrelsen sikrer en klar opdeling

af ansvar og opgaver, hvor DANAK fokuserer på akkreditering og løbende

kvalitetskontrol, mens Erhvervsstyrelsen håndterer kontrol, undersøgelser

og sanktioner. Der vil ikke være overlap mellem DANAKs og Erhvervs-

styrelsens tilsyn, da DANAK udelukkende fører tilsyn efter bestemmel-

serne i ISO/IEC 17029 standarden. DANAK og Erhvervsstyrelsen vil

kunne udveksle oplysninger til brug for varetagelsen af deres respektive

tilsynsopgaver.

Revisornævnets rolle i forbindelse med DANAKS og Erhvervsstyrelsens

tilsyn er at behandle klager over verifikatorer. Denne lovs bestemmelser

specificerer sammensætningen af nævnets medlemmer ved behandlingen

af en sag vedrørende verifikatorer. Der foreslås i den forbindelse en æn-

dring af revisorloven, så nævnet udvides med personer, der har kompe-

tence indenfor bæredygtighedsområdet. Hvis Revisornævnet finder, at en

verifikator har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan Revisor-

nævnet tildele en advarsel, pålægge en bøde, der fastsættes efter karakteren

af tilsidesættelsen. Ved særligt grove eller ofte gentagne forsømmelser kan

Revisornævnet nedlægge forbud eller frakendelse mod, at vedkommende

kan udføre opgaver, der hører under en verifikators arbejdsområde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at offentligt tilsyn med uafhængige

erklæringsudbydere vil blive styrket gennem et tæt samarbejde mellem

DANAK og Erhvervsstyrelsen. Dette samarbejde omfatter akkreditering,

kvalitetskontrol, afholdelse af prøver og efteruddannelse samt håndtering

af klager og disciplinære sager. Den klare opdeling af ansvar og opgaver

mellem de to myndigheder skal sikre en effektiv og gennemsigtig proces.

DANAKs opgaver inkluderer bedømmelse af uafhængige erklæringsudby-

dere, offentliggørelse af kvalitetskontroller, og anmodning om undersøgel-

ser ved Erhvervsstyrelsen, hvis der er behov for det.

Erhvervsstyrelsens opgaver omfatter prøver for verifikatorer, undersøgel-

ser af mulige overtrædelser og offentliggørelse af afgørelser. Erhvervssty-

relsen kan kræve nødvendige oplysninger og har ret til uanmeldt adgang til

erklæringsudbydere. Styrelsen samarbejder med andre myndigheder og ud-

veksler oplysninger for effektiv kontrol.

For at kunne håndhæve et effektivt tilsyn, er det af afgørende betydning, at

styrelsen får adgang til de oplysninger, den anmoder om. Tvangsbødesank-

tionen vil navnlig komme i anvendelse ved manglende reaktion på en hen-

vendelse, eller ved nægtelse af udlevering af anmodede oplysninger.

Tvangsbøder vil kun blive anvendt i situationer, hvor mindre indgribende

tvangsmidler ikke har vist sig tilstrækkelige.

Samlet set vil den foreslåede ordning sikre et effektivt tilsyn, og at der er

en klar arbejdsfordeling for DANAKs og Erhvervsstyrelsens tilsyn med de

uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer.

2.7 Andet

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

2.7.1 Gældende ret

Der gælder i dag alene straffebestemmelser for godkendte revisorer og

godkendte revisionsvirksomheder. Straffebestemmelser kan også omfatte

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. De gældende regler

fastsætter, hvilke strafformer, straflængde samt forældelsesfrist der kan an-

vendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i revisorloven.

Frem til 1. januar 2026 kan revisorer blive godkendt som bæredygtigheds-

revisorer ved at deltage i et 30-timers kursus. Fra 1. januar 2026 vil reviso-

rer skulle bestå en prøve for at blive godkendt som bæredygtighedsrevisor.

2.7.2. Bæredygtighedsdirektivet

Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i

regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, at uafhængige udbydere af

erklæringsydelser underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles for

revisorer i henhold til revisordirektivet.

Det følger af revisordirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at der findes

effektive undersøgelses- og sanktionssystemer med henblik på at konsta-

tere, korrigere og forhindre utilstrækkelig gennemførelse af den lovpligtige

revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Derudover følger, at medlemsstaterne, uden at det berører civilretlige for-

anstaltninger, skal sikre, at der findes effektive, forholdsmæssige og præ-

ventive sanktioner over for revisorer og revisionsfirmaer, som ikke har ud-

ført lovpligtig revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrappor-

tering i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget til gen-

nemførelse af dette direktiv, og i givet fald med forordning (EU)

nr. 537/2014.

Revisordirektivet bestemmer, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at fast-

sætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der al-

lerede er omfattet af national strafferet, og at medlemsstaterne i sådanne

tilfælde meddeler Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

2.7.3 Erhvervsministeriets overvejelser

Der er tale om en direktivnær implementering, som lægger sig op ad de

gældende regler for godkendte revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt

sidestilles. Dette vil indebære, at de anvendte strafformer, straflængder

samt forældelsesfrist for eventuelle overtrædelse af denne lovs bestemmel-

ser vil svare til det, som gælder for de godkendte revisorer.

Der vurderes derudover behov for en overgangsbestemmelse, som skal

sikre, at uafhængige erklæringsudbydere stilles som revisorer. Revisorer

kan frem til 1. januar 2026 blive bæredygtighedsrevisorer via 30 timers ef-

teruddannelse.

2.7.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at overtrædelser af bestemmelserne i denne lov vil kunne

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning. Bødestørrelserne for overtrædelse af bestemmelser er fastsat i de til-

hørende bekendtgørelser til denne lov. Selskaber, der er underlagt bestem-

melserne i denne lov, kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel, samt bødestraf for uafhængige erklæringsudbydere, der af-

giver erklæringer efter bestemmelserne i denne lov uden at have den nød-

vendige akkreditering samt registrering hos DANAK.

Ydermere vil en verifikator, der ved sin udførelse af erklæringsopgaver af-

giver urigtige skriftlige erklæringer, kunne straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. Den samme straf gør sig gældende i tilfælde, hvor en ve-

rifikator underskriver en erklæring om bæredygtighedsrapportering i et

regnskab, som den vedkommende verifikator ikke har gennemgået, uden at

oplyse dette i den afgivne erklæring, eller uden at være tilknyttet en uaf-

hængig erklæringsudbyder.

Overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven

har en forældelsesfrist på 5 år.

Der er som en del af loven indført en overgangsbestemmelse, der giver

hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som verifikator,

hvis vedkommende i mindst 8 måneder efter det er fyldt 18 år har deltaget

i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller an-

dre opgaver relateret til bæredygtighedsrapportering. Denne bestemmelse

vil gælde frem til 1. januar 2026.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025 på nær lovens § 8, der træder i

kraft den. 6. januar 2027. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for

at indgive politianmeldelse med henblik på, at virksomheder og personer,

der er underlagt denne lov, ved overtrædelse straffes med bøde eller fæng-

sel.

2.8 Forholdet til databeskyttelsesloven

Det er alene den uafhængige erklæringsudbyder, der ifølge lovforslaget

skal registreres i Erhvervsstyrelsens register over uafhængige erklærings-

udbydere, der kan afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering. Da et

firma kan være personligt ejet med personnavn, som indgår i firmanavn,

kan det betyde, at firmaet vil være beskyttet af persondataforordningen.

Lovforslaget understøtter princippet om anvendelse af eksisterende offent-

lig infrastruktur, idet registrering og indberetning af virksomhedernes bæ-

redygtighedsoplysninger til Erhvervsstyrelsen vil indgå i den regnskabs-

indberetningsløsning, som allerede finder anvendelse for virksomhederne.

Lovforslagets krav til offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt en uaf-

hængig erklæringsudbyder er godkendt til at afgive erklæringer om virk-

somheders bæredygtighedsrapportering, vil blive tilvejebragt via Erhvervs-

styrelsens eksisterende register over godkendte revisorer og godkendte re-

visionsvirksomheder. Registeret er integreret i CVR-registeret. Derudover

vil der blive oprettet et register over godkendte verifikatorer, som efter

lovforslaget opfylder betingelserne om uddannelse, eksamen samt erfaring

og dermed kan godkendes som verifikatorer. Registeret vil blive ført med

henblik på kontrol-og tilsynsopgaven og opfylder dermed databeskyttel-

sesforordningen.

Lovforslaget indebærer kontrol og tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, som er en

offentlig myndighed. Databeskyttelsesforordningen art 23, 1, litra h tilla-

der nationale undtagelser fra persondataforordningen, når brugen af per-

sondata sker i tilsyns-og kontroløjemed, der er forbundet med offentlig

myndighedsudøvelse. Registreringen sker som led i kontrol og tilsynsop-

gaven og anses at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og administrative konse-

kvenser for staten.

Det er vigtigt, at de danske virksomheder får den nødvendige vejledning,

så de kan leve op til lovkravene. Det drejer sig om erklæringsvejledning,

uafhængighedsvejledning og efteruddannelsesvejledning. Der skal afsættes

80.000 kr. første år og 53.000 kr. varigt.

Det skal være muligt at søge dispensation for at kunne indstilles til prøve,

og der skal afsættes 80.000 kr. årligt til sagsbehandlingen af dispensatio-

ner.

For at kunne afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering er det et

krav at blive godkendt af Erhvervsstyrelsen. Der skal afsættes 20.000 kr.

om året til sagsbehandling af godkendelser.

Det er et krav i bæredygtighedsdirektivet, at virksomhederne skal kunne

vælge den uafhængige erklæringsudbyder, de ønsker skal afgive erklærin-

gen om deres bæredygtighedsrapportering. Det er derfor en nødvendighed

at føre register over de uafhængige erklæringsudbydere, så virksomheden

kan vælge erklæringsafgiver på samme måde som ved valg af den finan-

sielle revisorer via revisorregisteret (CVR).

I Erhvervsstyrelsen afsættes der 2,1-4,1 mio. kr. til den nødvendige IT-ud-

vikling af det digitale revisorregister (CVR). Forslaget har ingen økonomi-

ske konsekvenser for regioner og kommuner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om di-

gitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og klare regler, idet reg-

lerne vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunikation, idet de oplys-

ninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, vil

kunne anmeldes digitalt.

Princip 3: Lovforslaget vil som udgangspunkt understøtte princippet om

muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der er dog behov for manuel

sagsbehandling i forbindelse med registret over verifikatorer.

Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive

taget udgangspunkt i begreber og definitioner, der allerede følger af revi-

sorloven.

Princip 5: Lovforslaget understøtter princippet om tryg og sikker data-

håndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af

myndighederne.

Princip 6: Lovforslaget understøtter princippet om anvendelse af eksiste-

rende offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå i det allerede eksi-

sterende revisorregister (CVR).

Princip 7: Lovforslaget understøtter princippet om forebyggelse af snyd og

fejl, da der vil være mulighed for at understøtte en risikobaseret kontrol

med verifikatorer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der foreslås etableret en gebyrordning for de uafhængige erklæringsudby-

dere, der skal finansiere drift af IT-løsning og drift af undersøgelses- og

sanktionssystem. De samlede årlige udgifter estimeres til at udgøre 0,2

mio. kr. i 2026-2029 og fra 2030 og fremadrettet ca. 0,4-0,6 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

De øvrige efterlevelseskonsekvenser vurderes til at udgøre mindre end 10

mio. kr. og beskrives derfor ikke nærmere.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for lov-

forslaget.

Principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering fraviges

ikke, da der er tale om en benyttelse af en option.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

EU/2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.

537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv

2013/34/EU, og for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapporte-

ring, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15. Bæredygtighedsdirektivet er

implementeret i Danmark ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af

årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love.

Bæredygtighedsdirektivet forpligter store virksomheder og børsnoterede

SMV’er, bortset fra mikrovirksomheder, omfattet af årsregnskabsloven –

samt visse finansielle virksomheder

–

til at rapportere om og offentliggøre

deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fast-

sættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU

omfattes også. Bæredygtighedsrapporteringen, som skal placeres i ledel-

sesberetningen i årsrapporten, skal indeholde en revisorerklæring og of-

fentliggøres i et digitalt format.

Bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, som i regnskabsdirektivet ind-

sætter artikel 34, stk. 4, indeholder imidlertid en mulighed for, at med-

lemsstaterne kan tillade, at også uafhængige udbydere af erklæringsydelser

kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Regeringen ønsker at udnytte denne mulighed og gøre det muligt, at også

andre end godkendte revisorer kan afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget bæredygtighedsdirektivet under

henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig

artikel 50 og 114.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de fem principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering vurderet.

Ifølge princip 1 bør den nationale regulering som udgangspunkt ikke gå vi-

dere end minimumskravene i EU-reguleringen.

Det er vurderingen, at udnyttelsen af optionen med at tillade, at uaf-

hængige erklæringsudbydere kan afgive erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering ikke er overimplementering.

Regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, bestemmer, at uafhængige erklæ-

ringsudbydere skal underlægges krav, som svarer til kravene for revisorer.

Der er med lovforslaget tale om en direktivnær implementering. I overens-

stemmelse med de gældende nationale regler for revisorer stilles der dog

krav om, at verifikatorer også skal være dækket af en forsikring i overens-

stemmelse med, hvad der gælder for godkendte revisorer. Dette går videre

end EU-minimumskravene for både verifikatorer og revisorer.

Implementeringen vurderes ikke at være i strid med de øvrige fire princip-

per for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Der vurderes derfor sammenfattende ikke at være tale om overimplemen-

tering.

9. Hørte myndigheder

og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

Forslaget har ingen økonomiske

Der skal afsættes 80.000 kr. første år

konsekvenser konsekvenser for regioner og kom- og 53.000 kr. varigt til løbende admini-

for stat, kom- muner.

stration ifm. fortolkninger og vejled-

muner og regio-

ninger.

ner

Derudover afsættes der 80.000 kr.

årligt til sagsbehandlingen af dispensa-

tioner.

Til sagsbehandling af godkendelser

skal der afsættes 20.000 kr. om året.

For så vidt angår IT-udvikling af det

digitale revisorregister (CVR) skal der

afsættes 2,1-4,1 mio. kr.

Implemente-

Lovforslaget følger de syv princip- Ingen

ringskonse-

per for digitaliseringsklar lovgiv-

kvenser for stat, ning.

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

At udnytte muligheden om at uaf- Der etableres en gebyrordning for de

hængige erklæringsudbydere kan uafhængige erklæringsudbydere, der

komme ind på markedet for erklæ- skal finansiere drift af IT-løsning og

ringsafgivelse på bæredygtigheds- drift af undersøgelses- og sanktionssy-

rapportering giver virksomhederne stem. De samlede årlige udgifter esti-

en mulighed for en udvidelse af de- meres til at udgøre 0,2 mio. kr. i 2026-

res forretningsydelser.

2029 og fra 2030 og fremadrettet ca.

0,4-0,6 mio. kr.

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) har vur-

deret at de administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, i forbin-

Ingen

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

delse med lovforslaget, ikke over-

stiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.

hvorfor de ikke beskrives nærmere.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

EU/2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.

537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv

2013/34/EU, og for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapporte-

ring, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15. Bæredygtighedsdirektivet er im-

plementeret i Danmark ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af års-

regnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love.

Lovforslaget udnytter medlemsstatsoptionen i bæredygtighedsdirektivets ar-

tikel 34, stk. 4, hvori medlemsstaterne kan tillade, at også uafhængige udby-

dere af erklæringsydelser kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrappor-

tering end godkendte revisorer.

Det er vurderingen, at udnyttelsen af optionen med at tillade, at uafhængige

erklæringsudbydere kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

ikke er overimplementering. I overensstemmelse med de gældende natio-

nale regler for revisorer stilles der dog krav om, at verifikatorer også skal

være dækket af en forsikring i overensstemmelse med, hvad der gælder for

godkendte revisorer. Dette går videre end EU-minimumskravene for både

verifikatorer og revisorer.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

Nej

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at loven omfatter betingelserne for registrering og

godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, vilkårene

for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering m.v.,

samt regler om offentligt tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere og ve-

rifikatorer.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-

ning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og di-

rektiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrappor-

tering, der tillader medlemsstaterne at lade en uafhængig udbyder af erklæ-

ringsydelser etablere sig, forudsat at udbyderen opfylder de krav, der opstil-

les i denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil skulle regulere akkre-

ditering af virksomheder, benævnt "uafhængige erklæringsudbydere," samt

godkendelse af verifikatorer, som er de fysiske personer, der vil skulle un-

derskrive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter denne lov. Lov-

forslaget vil også regulere udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering m.v., samt det offentlige tilsyn med uafhængige erklæ-

ringsudbydere og verifikatorer.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at loven finder anvendelse ved uafhængige erklæ-

ringsudbyderes afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven også vil finde anvendelse

ved uafhængige erklæringsudbyderes afgivelse af erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering om det udførte arbejde og konklusionen herpå, herunder

underskrivelse af erklæring mv.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 1,

at uafhængig erklæringsudbyder defineres

som et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008

om kravene til akkreditering med henblik på afgivelse af erklæring om bæ-

redygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil indebære, at de juridiske virksomheder, der skal akkredi-

teres af det nationale akkrediteringsorgan, DANAK, defineres som "uaf-

hængige erklæringsudbydere."

Definitionen på en ”uafhængig erklærings-

udbyder” er identisk med definitionen af en ”uafhængig

udbyder af erklæ-

ringsydelser” i revisorloven. Når der i lovforslaget refereres til ”uafhængige

Side 74/191

erklæringsudbydere” er der tale om samme virksomheder, som i revisorlo-

ven benævnes ”uafhængige udbydere af erklæringsydelser”.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at erklæringsudbydere med akkredi-

teringen vil få den nødvendige kompetence til at afgive erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering. Denne definition vil understøtte lovens overord-

nede mål om at sikre høj troværdighed og validitet i bæredygtighedsrappor-

teringen.

I Danmark er DANAK udpeget som nationalt akkrediteringsorgan. Når en

virksomhed vil akkrediteres, sikres det af det nationale akkrediteringsorgan,

at en eller flere internationalt anerkendte ISO-standarder er overholdt.

Hvilke ISO-standarder, der skal overholdes, vil blive fastlagt nærmere i en

bekendtgørelse til loven.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 2,

at verifikator defineres som en person, der

efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtig-

hedsrapportering.

Godkendelsesprocessen vil sikre, at verifikatorer vil besidde de nødvendige

kvalifikationer og kompetencer til at udføre deres opgaver på en pålidelig

og effektiv måde.

Ved ”verifikator” forstås den fysiske person, som underskriver erklæringen

til bæredygtighedsrapporteringen. Den foreslåede bestemmelse vil inde-

bære, at verifikatoren vil skulle godkendes. Det vil efter bestemmelsen også

være et krav, at verifikatoren vil skulle være ansat i en uafhængig erklæ-

ringsudbyder for at kunne underskrive erklæringen til bæredygtighedsrap-

porteringen. Det foreslåede vil sikre, at integriteten af bæredygtighedsrap-

porteringen vil blive opretholdt.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 3,

at der med bæredygtighedsrapportering for-

stås bæredygtighedsrapportering som defineret årsregnskabslovens bilag 1,

C, nr. 16, eller i anden lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 18, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sikres konsistens i forståel-

sen og anvendelsen af bæredygtighedsrapportering på tværs af lovgivnin-

gen.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 4,

at virksomheder af interesse for offentlighe-

den omfatter: a) Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter

eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, og b) Pengeinstitutter og realkreditin-

stitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, jf. §

9, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed .

Side 75/191

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder med en væsentlig

markedsmæssig eksponering vil blive underlagt lovens krav samt sikre, at

finansielle institutioner, der har betydelig indflydelse på økonomien, bliver

omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, nr. 1,

at Erhvervsstyrelsen skal føre et offentligt register

over virksomheder, der er akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder,

jf. § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive etableret et offent-

ligt register over uafhængige erklæringsudbydere. Bestemmelsen vil inde-

bære, at Erhvervsstyrelsen vil skulle føre det offentlige register, som vil om-

fatte virksomheder, der er akkrediteret som uafhængige erklæringsudby-

dere.

Det offentlige register vil sikre gennemsigtighed og troværdighed i marke-

det ved at offentliggøre information om de virksomheder, der opfylder kra-

vene for akkreditering. Dette er vigtigt for at opretholde tilliden til de erklæ-

ringer, som disse virksomheder udsteder.

Det foreslås i

§ 3, nr. 2,

at Erhvervsstyrelsen skal føre et offentligt register

over virksomheder, der i et andet EU-land eller EØS-land er akkrediteret

som uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 9.

Det foreslåede vil indebære, at udenlandske virksomheder, der opererer un-

der tilsvarende akkrediteringsstandarder, vil blive anerkendt og registreret

på samme måde som danske virksomheder. Det vil fremme en ensartet an-

vendelse af reglerne inden for EU og EØS og understøtte et integreret indre

marked.

Det foreslås i

§ 3 nr. 3,

at Erhvervsstyrelsen skal føre et offentligt register

over personer, der er godkendt som verifikatorer, jf. §§ 11, 19 eller 20.

Det foreslåede vil indebære, at det offentlige register vil indeholde oplys-

ninger om de personer, der er godkendt som verifikatorer og dermed kan

afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering på vegne af en uaf-

hængig erklæringsudbyder.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at en virksomhed registreres som uafhængig erklæ-

ringsudbyder i det offentlige register, jf. § 3, når den af DANAK er akkre-

diteret til at udføre erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapporte-

ring.

Side 76/191

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil blive regi-

streret, når den er akkrediteret hos DANAK, som er Den Danske Akkredi-

teringsfond. Registreringen vil ske i det offentlige register.

Kravet om akkreditering vil sikre, at kun virksomheder med den nødvendige

faglige kompetence og troværdighed vil få lov til at afgive erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringen af DANAK følger de stan-

darder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

765/2008. Dette vil være med til at opretholde høje kvalitetsstandarder og

tillid til bæredygtighedsrapporteringen.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der kun er akkrediterede virksom-

heder i det offentlige register, og at virksomhederne i registret vil kunne

orientere sig om, hvilke uafhængige erklæringsudbydere, de kan vælge til at

udføre erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at en virksomhed, hvis registrering som uafhængig

erklæringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, kun kan registreres på ny, jf. § 3,

hvis årsagen til bortfaldet ikke længere er til stede.

Det foreslåede vil medføre, at hvis en registrering som uafhængig erklæ-

ringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, vil virksomheden kun kunne registreres

på ny, hvis årsagen til bortfaldet af akkrediteringen ikke længere er til stede.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at virksomheder, der tidligere har

mistet deres registrering på grund af manglende opfyldelse af akkredite-

ringskravene eller andre væsentlige forhold, kun vil kunne genindtræde som

erklæringsudbydere, hvis de igen lever op til de nødvendige standarder.

Dette vil sikre, at kun kvalificerede og pålidelige virksomheder vil kunne

udføre erklæringsopgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering, hvilket

er afgørende for opretholdelsen af tillid og kvalitet i disse rapporter.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at en person registreres som verifikator i det offent-

lige register, jf. § 3, når vedkommende er godkendt som verifikator, jf. §§

11, 19 eller 20.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der også vil blive ført et regi-

ster over godkendte verifikatorer, og at Erhvervsstyrelsen vil være ansvarlig

herfor.

Erhvervsstyrelsen vil i dette register kunne registrere deponering af godken-

delse, jf. § 13, bortfald jf. § 14, fratagelse efter § 15, manglende overholdelse

af krav om efteruddannelse, jf. § 16 eller konkurskarantæne, jf. § 17.

Det foreslås i

§ 4, stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om registre-

ring og om registerets førelse, herunder vedligeholdelse heraf, indberetning

samt offentliggørelse.

Side 77/191

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få hjemmel til at fast-

sætte regler om, hvem der vil være pligtig at føre registeret, registerets fø-

relse, herunder om vedligeholdelse heraf, indberetning hertil og samt offent-

liggørelse af registerets indhold.

Dette vil give Erhvervsstyrelsen den nødvendige fleksibilitet til at sikre, at

registeret vil blive administreret på en effektiv og hensigtsmæssig måde, der

opfylder lovens formål om transparens og offentlig tilgængelighed af infor-

mation om akkrediterede virksomheder og godkendte verifikatorer.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 1,

at uafhængige erklæringsudbydere skal

være akkrediteret af DANAK til at udføre erklæringsopgaver om bæredyg-

tighedsrapportering i henhold til denne lov og skal opfylde betingelser i §§

6, 7 og 8.

Det foreslåede vil medføre, at det nationalt udpegede akkrediteringsorgan

DANAK akkrediterer en virksomhed som uafhængig erklæringsudbyder,

hvis virksomheden opfylder betingelserne i § 6 og tilhørende bekendtgørel-

ser om intern organisation og kvalitetsstyringssystem og dokumentation for

brugen af kvalitetsstyringssystemet. Det vil også være et krav, at der efter §

7 vil skulle være etableret en særlig kanal til at indberette overtrædelser eller

potentielle overtrædelser i lovgivningen, samt at der er samarbejde omkring

kvalitetskontrollen, dels at reglerne om kvalitetskontrol er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at erklæringsudbyderne lever op til

specifikke krav og standarder, der er nødvendige for at sikre pålidelighed

og kvalitet i bæredygtighedsrapporteringen.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 2,

at uafhængige erklæringsudbydere skal være

akkrediteret af DANAK til at udføre erklæringsopgaver i henhold til denne

lov og skal beskæftige mindst en godkendt verifikator.

Det foreslåede vil medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder skal

have en efter denne lov godkendt verifikator i beskæftigelse. En verifikator

er en person, der efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til at afgive erklærin-

ger om bæredygtighedsrapportering, jf. forslaget til § 2, nr. 2, om defini-

tion af verifikator. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at kvalificerede

og godkendte personer er involveret i processen.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at uafhængige erklæringsudbydere akkrediteres

efter internationale (ISO/IEC) standarder og regler i denne lov samt regler

fastsat i medfør af denne lov.

Af det foreslåede følger, at de nærmere akkrediteringskrav vil blive fast-

lagt med udgangspunkt i internationale standarder samt supplerende be-

stemmelser, der udstedes i bekendtgørelser til loven. Disse elementer vil

Side 78/191

tilsammen danne grundlaget for akkrediteringsordningen for uafhængige

erklæringsudbydere.

Det forventes, at kravene til akkreditering som uafhængig erklæringsudby-

der vil blive udarbejdet med udgangspunkt i gældende DS/EN ISO/IEC

17029:2019

–

Overensstemmelsesvurdering

–

Generelle principper og

krav for validerings- og verifikationsorganer.

Det foreslåede vil medføre, at akkrediteringskravene for uafhængige er-

klæringsudbydere vil blive fastlagt med udgangspunkt i ISO 17029 i kom-

bination med reglerne i loven samt reglerne, der vil blive fastlagt i be-

kendtgørelser til loven.

Det vil betyde, at akkrediteringen ikke kun baseres på generelle standarder,

men også på specifikke krav og regler fastsat af lovgivningen. Ud over

kravet i den relevante ISO-standard vil også betingelserne om intern orga-

nisation og en særlig kanal til at advare om lovovertrædelser, opfyldelse af

krav til intern organisation samt krav til kvalitetsstyringssystemet skulle

være opfyldt. Dette vil sikre en høj grad af præcision og relevans i akkredi-

teringsprocessen.

Det foreslås i

§ 5, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

krav til akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder.

Den foreslåede bestemmelse vil hjemle en mulighed for, at Erhvervsstyrel-

sen fastsætter regler om, at akkrediteringskravene, jf. stk. 1, skal vurderes

og opfyldes i henhold til angivne ISO-standarder samt nærmere om kra-

vene til akkreditering. Det vil aktuelt være ISO-standarden ISO/IEC

17029, som DANAK vil skulle påse at være overholdt ud over betingel-

serne i dette lovforslags § 5. ISO/IEC 17029 er en international standard,

der specificerer krav til organer, der udfører validering og verifikation.

Standarden fokuserer i sine krav på at sikre kompetence, konsistens og

upartiskhed i vurderingen af erklæringer, hvilket vil sikre tillid til de vali-

derede og verificerede informationer. Den foreslåede bestemmelse vil ind-

føre et krav om en akkrediteringsproces hos det nationalt udpegede akkre-

diteringsorgan DANAK. Ud over kravet i den nævnte ISO-standard vil

også betingelserne om intern organisation og en særlig kanal til at advare

om lovovertrædelser, opfyldelse af krav til intern organisation samt krav til

kvalitetsstyringssystemet skulle være opfyldt.

Det foreslås i

stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nær-

mere angivne standarder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke

indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås.

Det foreslåede vil medføre, at Lovtidendes kundgørelsesordning vil blive

fraveget, for så vidt angår de internationale standarder, der forventes at

blive henvist til i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Det er begrun-

det i, at de konkrete ISO-standarder, der forventes henvist til, er ophavsret-

ligt beskyttet, og derfor ikke uden videre kan optages i Lovtidende. ISO-

Side 79/191

standarderne retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører i

form af DANAK, som er nationalt akkrediteringsorgan samt virksomheder

og ansatte i virksomheder, som søger om at blive akkrediteret af DANAK

til at afgive bæredygtighedserklæring. Der vil her være om standarder af

særlig teknisk karakter, og standarder som retter sig mod en kreds af pro-

fessionelle, der udelukkende anvender standardens tekniske specifikationer

som led i offentlig myndighedsudøvelse eller erhvervsmæssigt. De rele-

vante standarder vil kunne erhverves hos Dansk Standard. Standarderne vil

derudover være tilgængelige til gennemsyn hos Dansk Standard og på Det

Kongelige Bibliotek. Standarderne forventes derudover at være tilgænge-

lige hos Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i

stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stan-

darder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, skal være gældende,

selvom de ikke foreligger på dansk.

Det foreslåede vil medføre, at den foreslåede regulering med hensyn til

ISO-standarderne vil fravige udgangspunktet om, at love og bekendtgørel-

ser skal være skrevet på dansk. Det forventes i bekendtgørelsen at henvise

til standarder på

engelsk, da standarderne

er målrettet en snæver kreds af

professionelle og er af særlig teknisk karakter. De konkrete ISO-standarder

vil skulle anvendes af DANAK, som er nationalt akkrediteringsorgan samt

virksomheder, som skal akkrediteres til at kunne afgive erklæringer om

bæredygtighedsrapportering, som forudsættes at have en særlig viden in-

den for området. Den forslåede bestemmelse vil medføre, at de pågæl-

dende standarder vil være gældende uagtet, at disse ikke foreligger på

dansk. Baggrunden for ikke at oversætte til dansk, er at en oversættelse vil

kunne medføre en stor risiko for fejl og fortolkningsfejl, særligt henset til

standardernes tekniske karakter.

Med den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen få fleksibilitet til at

udforme detaljerede regler og tilpasse dem efter behov, således at akkredi-

teringsprocessen vil kunne være dynamisk og tilpasse sig udviklinger in-

den for bæredygtighedsrapportering. Dette er afgørende for at sikre, at ak-

krediteringen altid er i overensstemmelse med de nyeste standarder og

krav.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at en uafhængig erklæringsudbyder skal have en

intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik på at

forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikators uaf-

hængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten, integriteten og grundighe-

den ved udførelse af en erklæringsopgave vedrørende bæredygtighedsrap-

portering.

Side 80/191

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en uafhængig erklæringsudby-

der vil skulle have en intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssy-

stem, med henblik på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og

en verifikators uafhængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten, integri-

teten og grundigheden ved udførelse af en erklæringsopgave.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at erklæringsudbydere vil udføre de-

res opgaver med høj kvalitet, integritet og grundighed ved bæredygtig-

hedsrapportering. Ved at kræve en robust intern organisation og et effek-

tivt kvalitetsstyringssystem vil det blive sikret, at erklæringerne vil være

troværdige og pålidelige.

Efter det foreslåede

§ 6, stk. 2,

skal en uafhængig erklæringsudbyder

kunne dokumentere opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen

af kvalitetsstyringssystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil stille krav om, at opfyldelsen af anvendel-

sen af kvalitetsstyringssystemet dokumenteres. Det foreslåede dokumenta-

tionskrav vil sikre gennemsigtighed og mulighed for kontrol, så det vil

kunne verificeres, at erklæringsudbyderne reelt overholder de nødvendige

standarder og procedurer. Dette vil sikre tilliden til systemet og de udstedte

erklæringer.

I det foreslåede

§ 6, stk. 3,

bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte

nærmere regler om kravene til intern organisation og om indholdet af kva-

litetsstyringssystemet og dokumentationen for dets anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil få hjem-

mel til at kunne fastsætte nærmere regler i en eller flere bekendtgørelser om

kravene til intern organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet

og dokumentationen for dets anvendelse.

Denne bemyndigelse vil give Erhvervsstyrelsen mulighed for at specificere

detaljerede krav og retningslinjer, der kan sikre en ensartet og høj standard

på tværs af alle uafhængige erklæringsudbydere. Dette vil sikre fleksibili-

tet til at tilpasse reglerne efter udviklingen inden for området og sikre, at

kvalitetsstyringssystemerne vil forblive effektive og relevante.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængige erklæringsudby-

dere skal implementere og dokumentere et kvalitetsstyringssystem, der sik-

rer uafhængighed, objektivitet, kvalitet, integritet og grundighed i erklæ-

ringsopgaverne. Erhvervsstyrelsen vil få bemyndigelse til at udstede detal-

jerede regler om kravene til intern organisation samt kvalitetsstyringssyste-

mets indhold og dokumentation, hvilket vil sikre en høj standard og tillid til

erklæringsudbydernes arbejde.

Til § 7

Side 81/191

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at en uafhængig erklæringsudbyder som et led i

sit kvalitetsstyringssystem skal have en ordning, hvor dens ansatte via en

særlig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af

regler fastsat i lovgivningen om uafhængige erklæringsudbydere vedrø-

rende bæredygtighedsrapportering. Indberetninger til ordningen skal kunne

foretages anonymt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de ansatte via en særlig kanal

vil kunne indberette lovovertrædelser og mulige lovovertrædelser. Indbe-

retning vil skulle kunne ske anonymt.

Hvis en ansat har benyttet indberetningsmuligheden, må den ansatte ikke

kunne udsættes for ufordelagtig behandling på grund af den skete indberet-

ning. Reglen understreger også, at lov om whistleblowere vil finde anven-

delse på denne indberetningsordning, jf. dog § 2 i lov om whistleblowere,

der omhandler sektorspecifikke EU-retsakter og nationale regler, der ind-

fører lov om whistleblowere. Desuden vil reglen supplere lov om whist-

leblowere, medmindre det er udtrykkeligt bestemt, at lov om whistleblo-

were fraviges.

Dette krav om en anonym indberetningsordning vil sikre, at ansatte vil

kunne rapportere eventuelle overtrædelser uden frygt for repressalier. Ord-

ningen er en vigtig del af kvalitetsstyringssystemet, da den vil sikre åben-

hed og ansvarlighed inden for virksomheden.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2,

at en uafhængig erklæringsudbyder ikke må ud-

sætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som

følge af at den ansatte har indberettet overtrædelser eller potentielle over-

trædelser af reguleringen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at whistleblowere vil blive be-

skyttet mod repressalier og vil sikre, at whistleblowere kan rapportere

overtrædelser uden frygt for negative konsekvenser. Det vil opretholde et

miljø, hvor overtrædelser vil kunne blive rapporteret og håndteret effek-

tivt.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at lov om beskyttelse af whistleblowere finder an-

vendelse på ordningen efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af

whistleblowere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den uafhængige erklæringsud-

byder vil skulle implementere en anonym indberetningskanal for ansatte.

Dette vil sikre, at overtrædelser og mulige lovovertrædelser vedrørende

bæredygtighedsrapporteringen vil kunne indberettes uden følger for den

ansatte. Desuden indføres, at lov om whistleblowere også vil finde anven-

delse på ordningen. Dette vil styrke tilliden til systemet og opretholde en

høj standard for bæredygtighedsrapporteringen.

Side 82/191

Ved at henvise til den generelle lov om beskyttelse af whistleblowere sik-

res det, at ordningen for indberetning er i overensstemmelse med de natio-

nale standarder og beskyttelsesforanstaltninger. Dette vil integrere de eksi-

sterende beskyttelsesmekanismer og vil dermed styrke dermed de ansattes

retssikkerhed og tilliden til indberetningssystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den uafhængige erklæringsud-

byder vil skulle implementere en anonym indberetningskanal for ansatte.

Dette vil sikre, at overtrædelser og mulige lovovertrædelser vedrørende

bæredygtighedsrapporteringen vil kunne indberettes uden følger for den

ansatte. Desuden vil det blive indført, at lov om whistleblowere også vil

finde anvendelse på ordningen. Dette vil styrke tilliden til systemet og op-

retholde en høj standard for bæredygtighedsrapporteringen.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at en uafhængig erklæringsudbyder og de heri be-

skæftigede verifikatorer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af

DANAK.

Den foreslåede bestemmelse vil forpligte en uafhængig erklæringsudbyder

og de heri beskæftigede verifikatorer til at samarbejde om kvalitetskontrol

af DANAK. Dette vil sikre, at både virksomheden og de ansatte verifikato-

rer vil overholde de fastsatte kvalitetsstandarder og procedurer, der er nød-

vendige for at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

på en pålidelig og objektiv måde. Kvalitetskontrollen vil indgå som en del

af DANAKs bedømmelse af virksomheden efter ISO-standarderne.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af

kravene, jf. § 5, samt udførelsen af erklæringsopgaven og uafhængigheden

i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil indebære, at kvalitetskontrollen vil omfatte en vurdering

af flere elementer, herunder virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Der-

udover vil udførelsen af erklæringsopgaven og sikringen af uafhængighe-

den skulle vurderes i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtig-

hedsrapportering. Dette vil sikre, at kvaliteten, integriteten og objektivite-

ten i de afgivne erklæringer opretholdes på et højt niveau.

Efter det foreslåede

§ 8, stk. 3,

vil en uafhængig erklæringsudbyder omfat-

tet af § 9 have pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af DANAK, for så

vidt angår erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering afgivet her i

landet.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at en virksomhed, der er akkrediteret i et andet

EU-land eller et EØS-land efter regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i

Side 83/191

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som

afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer her i landet, skal re-

gistreres i det offentlige register, jf. § 3.

Det foreslåede vil medføre, at en virksomhed, der er godkendt i et andet

EU-land eller et EØS-land efter regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som

afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer, vil skulle følge reg-

lerne for registrering i denne lov med tilhørende bekendtgørelser ved øn-

ske om at afgive erklæringer indenfor denne lovs virkeområde. Virksom-

heder, der er omfattet af stk. 1, vil skulle indgive anmeldelse til Erhvervs-

styrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter stk. 1 påbegyn-

des.

Det foreslåede vil indebære, at en uafhængig erklæringsudbyder, som er om-

fattet af § 9, vil have særligt pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol af

DANAK, når det kommer til erklæringsopgaver om bæredygtighedsrappor-

tering afgivet her i landet. Denne bestemmelse vil understrege betydningen

af, at danske myndigheder kan sikre, at alle erklæringer om bæredygtigheds-

rapportering, der afgives inden for landets grænser, er i overensstemmelse

med fastsatte kvalitetsstandarder og regler. Dette vil sikre, at også virksom-

heder, der opererer fra andre EU- eller EØS-lande, og som udfører erklæ-

ringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, vil blive underlagt samme

kontrol og offentlighedsforpligtelser som nationale virksomheder.

Endvidere er der en hjemmel for Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere

regler om betingelserne for registrering og om underretning af hjemstatens

kompetente myndighed.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2,

virksomheder,

der er omfattet af stk. 1, skal fo-

retage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af er-

klæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er godkendt

i andre EU- eller EØS-lande og ønsker at afgive erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering indenfor denne lovs virkeområde, vil skulle følge de

danske regler for registrering. Dette inkluderer krav om indgivelse af an-

meldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer

påbegyndes.

Det vil sikre, at Erhvervsstyrelsen vil få kendskab til og vil kunne kontrol-

lere aktiviteterne fra de udenlandske virksomheder, der opererer på det

danske marked med bæredygtighedsrapporteringer.

Det foreslås i

§ 9, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om betingelserne for registrering efter stk. 1 og om underretning af hjem-

statens kompetente myndighed.

Side 84/191

Det foreslåede vil præcisere kravene og procedurerne for registrering af

udenlandske virksomheder samt samarbejdet med deres hjemlandes myn-

digheder. Dette vil bevirke, at registreringen vil ske i overensstemmelse

med EU-regler og vil bidrage til en effektiv implementering af lovgivnin-

gen om bæredygtighedsrapportering på tværs af grænserne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er godkendt

i andre EU- eller EØS-lande og ønsker at afgive erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering indenfor denne lovs virkeområde, skal følge de danske

regler for registrering. Dette vil inkludere krav om indgivelse af anmel-

delse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af erklæringer påbe-

gyndes.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at registreringen som uafhængig erklæringsud-

byder bortfalder, hvis virksomhedens akkreditering af DANAK ophører.

Det foreslåede vil indebære, at hvis akkrediteringen fra det nationale ak-

krediteringsorgan DANAK ophører, vil registreringen som uafhængig er-

klæringsudbyder bortfalde. Det følger allerede af ISO-standarden, at DA-

NAK vil kunne fratage en uafhængig erklæringsudbyder akkrediteringen,

hvis denne nægter at lade sig undergive reglerne om akkreditering eller

kvalitetskontrol efter denne lov. Bortfald, fratagelse eller suspension af ak-

kreditering vil have den virkning, at den uafhængige erklæringsudbyder vil

blive slettet af registeret over uafhængige erklæringsudbydere.

Dette vil sikre, at kun virksomheder, der opretholder de nødvendige kvali-

fikationer og standarder fastsat af DANAK, fortsat vil kunne være registre-

ret som uafhængige erklæringsudbydere. Ophøret af registreringen vil ske

som en direkte følge af tabet af akkrediteringens gyldighed.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at er en akkreditering som uafhængig erklæ-

ringsudbyder bortfaldet efter stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en uafhængig erklæringsudby-

der automatisk vil miste sin registrering, hvis akkrediteringen fra DANAK

ophører. Ophør, fratagelse eller suspension af akkrediteringen vil resultere

i, at den pågældende erklæringsudbyder vil skulle slettes fra registeret over

uafhængige erklæringsudbydere, hvilket vil indebære, at kun kvalificerede

og overholdende enheder vil forblive registrerede og vil kunne afgive er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering. Disse bestemmelser er designet

til at opretholde høje standarder for uafhængige erklæringsudbydere og

sikre, at kun de virksomheder, der opfylder kravene, vil forblive registreret

som sådan.

Side 85/191

Denne sletning vil sikre, at registeret altid vil afspejle aktuelle og akkredi-

terede udbydere, hvilket er afgørende for gennemsigtighed og tillid i for-

bindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som

verifikator, hvis vedkommende:

1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet

land, som EU har indgået aftale med,

2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,

3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,

4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har

været pålagt konkurskarantæne,

5) har bestået en særskilt prøve om udførelse af erklæringsopgaver om

bæredygtighedsrapportering, jf. regler udstedt i medfør af § 35,

6) i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelse af

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bære-

dygtighedsrelaterede opgaver, og

7) er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse

med udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

godkende en fysisk person som verifikator, hvis vedkommende opfylder

specifikke krav, herunder bopælskrav, myndighed, økonomisk stabilitet, be-

ståelse af en prøve om erklæringsopgaver samt relevant praktisk erfaring.

Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte betingelserne for at godkende den

fysiske person, som vil underskrive erklæringen. Denne fysiske person vil

blive benævnt verifikator, jf. § 2. Erhvervsstyrelsen vil kunne godkende en

person som verifikator, hvis vedkommende opfylder de oplistede krav.

Der vil blive opstillet krav om bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et

EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, at pågæl-

dende er myndig, ikke under værgemål og ikke under rekonstruktionsbe-

handling eller konkurs. Det vil med bestemmelsen også blive et krav, at den

fysiske person ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2

år har været pålagt konkurskarantæne.

Desuden vil det være et krav, at den fysiske person har bestået en særskilt

prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering,

jf. regler udstedt i medfør af § 32, og at pågældende har erfaring ved at have

deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver i mindst 8 måneder efter det

fyldte 18. år.

Side 86/191

Det nærmere uddannelseskrav for at kunne indstille sig til prøven om udfø-

relse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering vil blive fastlagt

i en bekendtgørelse til loven, jf. forslaget til § 35. Der vil blive stillet krav

om en kandidatuddannelse for at ækvivalere uddannelseskravet for at blive

godkendt som revisor. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forsla-

get til § 35, stk. 2

Det foreslås i

§ 11, stk. 2,

at opgaver efter stk. 1, nr. 7, skal være udført i en

uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt revisionsvirksomhed. God-

kendelse opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt veri-

fikator eller en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bære-

dygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om praktisk erfaring med

opgaverne vedrørende erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver efter stk. 1, nr. 7, vil skulle

være udført i en uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt revisions-

virksomhed. Godkendelse som verifikator vil kun kunne opnås, hvis opga-

verne er udført under tilsyn af en godkendt verifikator eller en revisor, der

er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3,

at godkendelse kan nægtes:

1) under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,

2) hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at

antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som of-

fentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller

3) hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000

kr. og derover.

Det foreslåede vil medføre en mulighed for at nægte godkendelse under de

i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder, hvis den pågældende

er dømt for et strafbart forhold og frakendt retten til at udøve virksomhed,

som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det

udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller

hvervet.

Desuden vil godkendelse kunne nægtes, hvis den pågældende har udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne

varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig

måde.

Grove færdselslovsovertrædelser eller lignende grove særlovsovertrædelser

vil kunne begrunde, at godkendelse nægtes, og adfærden behøver ikke at

være i forbindelse med pågældendes erhverv.

Endelig vil det foreslåede medføre, at Erhvervsstyrelsen kan nægte godken-

delse af verifikatorer, hvis den pågældende har en forfalden gælde til det

offentlige på 50.000 kr. eller mere.

Side 87/191

Disse bestemmelser vil sikre, at godkendelsen som verifikator kun vil blive

tildelt personer, som opfylder strenge kriterier for at sikre integritet, faglig

kompetence og tillid i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver om

bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 11, stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk.

1, nr. 6.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne undtage fra kra-

vet om, at vedkommende i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år har del-

taget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller

andre bæredygtighedsrelaterede opgaver under tilsyn af en godkendt verifi-

kator eller revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtig-

hedsrapportering. Undtagelsen vil i overensstemmelse med EU-reglerne

blive begrænset til 2 måneder, som imidlertid skal foregået under tilsyn af

en person, der frembyder tilstrækkelig sikkerhed for evnen til at kunne va-

retage den praktiske uddannelse. Der vil f.eks. kunne gives dispensation til

en person, der under instruktion af en verifikator eller revisor med eller uden

godkendelse, arbejder med udarbejdelse af en virksomheds bæredygtigheds-

rapportering.

Det foreslås i

§ 11, stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsik-

ringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang og art samt dens

tidsmæssige udstrækning.

Den foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i en bekendtgørelse vil

kunne fastsætte de nærmere krav til forsikringen. Kravene forventes at svare

til de krav, der stilles til revisors forsikring, som at fastsat i bekendtgørelse

nr. 1536 af 15. december 2015 om godkendte revisorers garantistillelse og

ansvarsforsikring. Bekendtgørelsen vil således bl.a. indeholde krav om ga-

rantistillelse fra en tredjemand og tegning af en ansvarsforsikring, og garan-

tiens og ansvarsforsikringens dækning og beløbsmæssige størrelse.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at en verifikator har pligt til at deltage i et pas-

sende efteruddannelsesprogram, der sikrer, at den pågældende til stadighed

opdaterer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer

og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et til-

strækkeligt højt niveau.

Det foreslåede vil medføre, at en verifikator vil blive forpligtet til at del-

tage i et passende efteruddannelsesprogram, der vil sikre, at den pågæl-

dende til stadighed opdaterer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine

faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillids-

repræsentant på et tilstrækkeligt højt niveau.

Side 88/191

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at verifikatorer vil blive forpligtet

til at deltage i efteruddannelsesprogrammer for at sikre løbende opdatering

og vedligeholdelse af deres teoretiske viden, faglige kvalifikationer og for-

ståelse af kravene som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Disse bestemmelser vil sikre, at verifikatorer vil opretholde et højt fagligt

niveau og kontinuerligt vil holde sig opdateret med de seneste udviklinger

og krav inden for bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at en verifikator til enhver tid skal kunne doku-

mentere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt.

Det foreslåede vil indebære, at en verifikator vil skulle kunne dokumen-

tere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt ved kontrol heraf. Det vil

sikre, at der er fuld gennemsigtighed og dokumentation for verifikatorens

faglige kompetencer og opdatering.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler

om efteruddannelse og om kontrol heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil få

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og om kontrol

heraf. Erhvervsstyrelsen vil dermed få bemyndigelse til at fastsætte detal-

jerede regler for efteruddannelse og kontrol af opfyldelsen af disse krav,

hvilket vil sikre, at verifikatorerne altid vil have den nødvendige kompe-

tence og viden til at udføre deres opgaver på højt niveau.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at efteruddannelsesprogrammer vil

blive tilpasset de aktuelle krav og behov i sektoren for bæredygtighedsrap-

portering.

Til § 13

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at en verifikator kan deponere sin godkendelse i

Erhvervsstyrelsen. Deponering forudsætter, at godkendelsen ikke er bort-

faldet efter § 14, frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt efter § 44, stk.

4, eller straffelovens § 79.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikatorer vil have mulig-

hed for at deponere deres godkendelse i Erhvervsstyrelsen under visse be-

tingelser, herunder at godkendelsen ikke er bortfaldet, frataget eller fra-

kendt, eller at der ikke er sket rettighedsfrakendelse efter straffelovens §

79.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2,

at en person, der har deponeret sin godkendelse,

ved anmodning herom kan blive godkendt igen, forudsat at vedkommende

opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, samt at vedkom-

Side 89/191

mende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller der-

over. § 16 og § 18, stk. 3, finder anvendelse i forbindelse med godkendelse

efter deponering.

Det foreslåede vil medføre, at en fysisk person, der har deponeret sin god-

kendelse, vil kunne blive godkendt igen efter anmodning, forudsat at ved-

kommende opfylder lovforslagets betingelserne for godkendelse og ikke

har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Bestemmelsen giver en klar

ramme for deponering og genoptagelse af godkendelser for verifikatorer,

hvilket er væsentligt for at sikre, at kun kvalificerede og egnede personer

vil udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 13, stk. 3,

at en verifikator, der deponerer sin godkendelse,

slettes af registret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikatorer, der deponerer

deres godkendelse vil blive slettet fra Erhvervsstyrelsens register over god-

kendte verifikatorer. Det vil betyde, at hvis en verifikator deponerer sin

godkendelse, vil verifikatorens godkendelse blive slettet. Dette vil sikre, at

der kun vil være aktive og fuldt kvalificerede verifikatorer opført i det of-

fentlige register.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14,

at godkendelse som verifikator bortfalder, hvis betin-

gelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, ikke længere er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en godkendelse som verifika-

tor vil bortfalde, hvis betingelserne for at være godkendt som verifikator i

§ 11, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, ikke længere er opfyldt.

Efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal verifikator godtgøre at være

dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1, nr. 7. Dokumentation herfor skal

være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt.

Modtages dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder god-

kendelsen. Det fremgår af forslagets

14, stk. 2.

Det foreslåede vil regulere bortfald af godkendelser og bidrage til en klar

og effektiv forvaltning af verifikatorernes godkendelsesstatus.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan fratage en verifikator

godkendelsen, hvis vedkommende har en forfalden gæld til det offentlige

på 100.000 kr. og derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er

Side 90/191

bragt i orden. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til dom-

stolsprøvelse efter § 61 og om fristen herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en verifikator tilsvarende en

revisor vil kunne få frataget sin godkendelse, hvis vedkommende ikke op-

retholder sin økonomiske forpligtelse over for det offentlige. Godkendel-

sen vil først kunne genoprettes, når gældsforholdet er bragt i orden. Dette

vil sikre, at verifikatorer vil overholde deres økonomiske forpligtelser,

hvilket vil styrke tilliden til verifikatorernes integritet og professionalisme.

Afgørelser om fratagelse vil skulle informere om retten til domstolsprø-

velse og fristen herfor.

Det foreslås i

§ 15, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen desuden kan fratage en ve-

rifikator godkendelsen, hvis verifikatoren nægter at lade sig undergive reg-

lerne om kvalitetskontrol, jf. § 8.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

fratage godkendelsen, hvis verifikatoren nægter at samarbejde vedrørende

kvalitetskontrol. Bestemmelsen forudsætter, at verifikatorer vil skulle op-

fylde kravene til kvalitetskontrol, hvilket vil være afgørende for at opret-

holde tilliden til deres arbejde med erklæringsopgaver om bæredygtigheds-

rapportering.

Til § 16

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at mangler en verifikator hele eller dele af efter-

uddannelsen, jf. § 12, kan Erhvervsstyrelsen påbyde en verifikator inden for

en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne på-

lægge verifikatorer at tage den nødvendige efteruddannelse inden for en gi-

ven frist, hvis de mangler hele eller dele af denne.

Det foreslåede vil betyde, at det vil kunne få følgevirkninger, hvis en veri-

fikator ikke overholder sin pligt til at tage efteruddannelse.

Disse bestemmelser vil medføre, at verifikatorer kontinuerligt vil opdatere

deres viden og faglige kompetencer, hvilket vil være afgørende for at opret-

holde tilliden til deres rolle som uafhængige erklæringsudbydere inden for

bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 16, stk. 2,

at kan en verifikator ikke dokumentere at have

vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse, kan Erhvervsstyrelsen på-

byde verifikatoren at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere

vilkår.

Side 91/191

Det foreslåede vil medføre, at hvis verifikatoren ikke kan dokumentere at

have taget den lovpligtige efteruddannelse, vil der også kunne udstedes på-

bud om at tage efteruddannelse.

Det foreslås i

§ 16, stk. 3,

at hvis Erhvervsstyrelsen vurderer i forbindelse

med tilsynet, jf. § 33, stk. 2, at en verifikator har behov for yderligere efter-

uddannelse inden for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen påbyde

verifikatoren på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddan-

nelse.

Det foreslåede vil medføre, at hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er be-

hov for yderligere efteruddannelse inden for et specifikt fagområde, vil der

også kunne udstedes et sådant påbud.

Det foreslås i

§ 16, stk. 4,

at opfylder en verifikator ikke kravene til efterud-

dannelse, eller efterkommer en verifikator ikke et påbud efter stk. 2 og 3,

kan Erhvervsstyrelsen

1) fratage verifikatoren godkendelsen betinget på vilkår af, at vedkom-

mende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperi-

ode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne om-

stændigheder, at vedkommende efter en samlet kvalitetskontrol skal

fratages godkendelsen,

2) nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og næstkom-

mende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførel-

sen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, eller

3) fratage verifikatoren godkendelsen.

Det foreslåede vil indebære, at hvis et påbud efter denne regel ikke efter-

kommes, eller kravene om efteruddannelse ikke efterkommes, vil Er-

hvervsstyrelsen administrativt kunne fratage verifikatoren godkendelsen

betinget på vilkår af, at vedkommende i den indeværende eller næstkom-

mende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddan-

nelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet

kvalitetskontrol skal fratages godkendelsen.

Der gives også ved denne regel mulighed for, at Erhvervsstyrelsen vil

kunne nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og næst-

kommende efteruddannelsesperiode vil kunne udføre eller kontrollere ud-

førelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, og at Er-

hvervsstyrelsen ellers vil kunne fratage verifikatoren godkendelsen. Der er

lagt op til en konkret vurdering, og grovere og gentagne overtrædelser af

forpligtelsen til at tage efteruddannelse eller manglende efterkommelse af

et påbud vil kunne betyde en mere alvorlig sanktion efter den foreslåede

regel i § 16.

Til § 17

Side 92/191

Det foreslås i §

17,

at en verifikator, der er pålagt konkurskarantæne efter

konkursloven, ikke må afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

i 5 år efter at være pålagt konkurskarantæne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikatorer, der er pålagt kon-

kurskarantæne, ikke må afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

i en periode på 5 år efter en pålagt konkurskarantæne. Dette skal forhindre

personer med konkurskarantæne i at udføre aktiviteter, der strider mod ka-

rantænens bestemmelser, og styrke tilliden til de personer, der afgiver er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering. Øget adgang til konkurskaran-

tæneregisteret vil sikre, at virksomheder og andre interessenter vil kunne

verificere, om en person er under konkurskarantæne, og dermed beskytte sig

mod at engagere konkursryttere i firmasammenhæng.

Til § 18

Det foreslås i

§ 18, stk. 1,

at hvis en godkendelse som verifikator er bortfal-

det efter § 14, frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt efter § 44, stk. 4,

eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige register, jf. § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en verifikator vil blive slettet

fra det offentlige register, hvor verifikatoren er registreret, ved bortfald, fra-

tagelse eller frakendelse af en godkendelse som verifikator samt ved fraken-

delse efter straffelovens § 79.

Det vil betyde, at hvis en verifikator mister sin godkendelse i henhold til §§

14, 15, 16, § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, vil personen blive fjernet fra

det offentlige register over godkendte verifikatorer.

Det foreslås i

§ 18, stk. 2,

at hvis årsagen til en godkendelses bortfald eller

fratagelse ophører eller udløber, eller frakendelsen af en godkendelse ophæ-

ves, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen

registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 3. Det er en forudsætning, at

betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-5, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende

ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Det foreslåede vil medføre, at hvis årsagen til, at en person mister sin god-

kendelse, ophører eller frakendelsen udløber eller ophæves, vil personen

kunne anmode om at få godkendelsen genoptaget.

Godkendelsen vil igen vil kunne sættes i kraft, hvis årsagen til godkendel-

sens bortfald ikke længere eksisterer, fratagelsen tidsmæssigt udløber, eller

en frakendelse udløber eller ophæves. Godkendelsen vil alene gælde på ny,

hvis betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-5, og § 12 er opfyldt, og hvis personen

ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Side 93/191

Det foreslås i

§ 18, stk. 3,

at for en person, som har været uden godkendelse

i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 12 erstattes af en særlig

prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslåede vil betyde, at en person, som har været uden godkendelse i

en årrække, muligvis vil kunne få kravet om efteruddannelse, som beskrevet

i § 12, erstattet af en særlig prøve. Reglerne for denne prøve vil blive fastsat

af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslåede vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at kunne afveje de

konkrete forhold ved vurderingen af, om der vil skulle tages efteruddannelse

eller en særlig prøve.

Dette vil sikre fleksibilitet og en fair vurdering af verifikatorernes kvalifi-

kationer og opretholder standarderne for bæredygtighedsrapportering og

sikre, at godkendte verifikatorer opretholder deres faglige kompetencer og

overholder de nødvendige betingelser for at fortsætte deres arbejde som ve-

rifikatorer inden for bæredygtighedsrapportering.

Til § 19

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan godkende en person

som verifikator, når vedkommende godtgør at være godkendt til at afgive

erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter national lovgivning i et

EU-/EØS-land, og opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

godkende personer som verifikatorer, hvis de allerede er godkendt i et an-

det EU- eller EØS-land, og hvis denne godkendelse kan anerkendes i Dan-

mark. Det vil derudover være et krav for at kunne blive godkendt, at ved-

kommende vil skulle være dækket af en forsikring mod økonomiske krav,

og at der ikke foreligger omstændigheder, hvorefter godkendelse vil kunne

nægtes efter lovforslagets § 11, stk. 3.

Bestemmelsen vil dermed regulere anden godkendelse som verifikator end

nævnt i § 11. Det vil f.eks. gælde en person, som dokumenterer at være

godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering i et EU-

land eller EØS-land. Det foreslåede vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil

kunne kontrollere, om der i hjemlandet er givet en godkendelse, som Dan-

mark kan anerkende.

Som følge af henvisningen til lovforslagets § 11, stk. 3, vil Erhvervsstyrel-

sen kunne nægte godkendelse under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte

omstændigheder, eller hvis vedkommende har udvist en sådan adfærd, at

der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne varetage opga-

ven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde eller, hvis

den pågældende person har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000

Side 94/191

kr. eller mere. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets §

11, stk. 3.

Bestemmelsen vil desuden medføre, at vedkommende vil skulle være dæk-

ket af en forsikring mod økonomiskes krav. Henvisning til lovforslagets §

11, stk. 5, vil betyde, at kravene til forsikringen vil være de samme, som

stilles for at blive godkendt som verifikator efter lovforslagets § 11. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 5, vedrørende kra-

vene til forsikring.

Det foreslås i

§ 19, stk. 2,

Erhvervsstyrelsen kan stille krav om beståelse af

en egnethedsprøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering

forud for godkendelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne stille krav om,

at verifikatoren omfattet af denne regel skal bestå en egnethedsprøve i er-

klæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forud for godkendelse.

Lovens § 35 omtaler egnethedsprøven, og indholdet af emnerne vil blive

uddybet i en bekendtgørelse, jf. § 32, stk. 2.

Det foreslås i

§ 19, stk. 3,

at bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende

anvendelse for personer, der godkendes eller er godkendt efter stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at de øvrige regler om efteruddannelse, depo-

nering og fratagelse af godkendelse i §§ 12-18 vil også gælde for disse ve-

rifikatorer, hvilket vil sikre en ensartet standard og opretholde tilliden til

erklæringerne om bæredygtighedsrapporteringen.

Til § 20

Det foreslås i

§ 20, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som

verifikator, når vedkommende er godkendt til at afgive erklæringer om bæ-

redygtighedsrapportering efter revisorloven og er ansat i en virksomhed ak-

krediteret efter § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at godkendte revisorer, der alle-

rede er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering

efter revisorloven, vil kunne blive godkendt som verifikatorer, forudsat at

de er ansat i en uafhængig erklæringsudbyder. Ved ansættelse forstås i

denne sammenhæng en kontraktlig forpligtelse til at levere en arbejds-

ydelse, og at den uafhængige erklæringsudbyder har instruktions- og prin-

cipalforpligtelse overfor den fysiske person

–

selv om det er verifikatoren,

der vil bære det faglige ansvar og vil kunne drages til ansvar for sine er-

klæringer.

En godkendt revisor vil ikke både skulle tage efteruddannelse efter revi-

sorloven med tilhørende bekendtgørelser om efteruddannelse indenfor bæ-

Side 95/191

redygtighed samt denne lov med tilhørende bekendtgørelser om efterud-

dannelse, så længe den godkendte revisor både er godkendt revisor og god-

kendt verifikator. Efteruddannelse på bæredygtighedsområdet vil dermed

dække både denne lovs krav om efteruddannelse samt revisorlovens krav

om efteruddannelse om bæredygtighed, så efteruddannelse ”modregnes” i

det andet områdes krav om efteruddannelse. Hvis den godkendte revisor

vælger at deponere sin revisorgodkendelse og alene arbejde som verifika-

tor, vil dermed alene gælde denne lov samt tilhørende bekendtgørelsers

krav om efteruddannelse.

En godkendt revisor vil ikke behøve gennemgå dobbelt efteruddannelse, så

længe vedkommende både er godkendt revisor og verifikator. Efteruddan-

nelse indenfor bæredygtighedsområdet vil opfylde kravene i begge lovgiv-

ninger. Hvis en godkendt revisor vælger at deponere sin revisorgodken-

delse og kun arbejde som verifikator, vil vedkommende kun være under-

lagt denne lovs krav om efteruddannelse. Dette vil sikre fleksibilitet og ef-

fektivitet i efteruddannelseskravene og bevare høje standarder for bære-

dygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 20, stk. 2,

at bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende

anvendelse for en revisor, der er godkendt efter stk. 1.

Det foreslåede vil indebære, at reglerne om efteruddannelse, deponering,

fratagelse mv. i §§ 12-18 også vil gælde for disse revisorer.

Til § 21

Det foreslås i

§ 21, stk. 1, nr. 1,

at en uafhængig erklæringsudbyder, inden

den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave, skal vurdere og doku-

mentere, at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravene til verifikatorer og

andre personer i den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed, som

fremgår i kapitel 4, vil skulle vurderes og være dokumenteret. Der henvi-

ses til bemærkninger til lovforslagets §§ 28-31.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1, nr. 2,

at en uafhængig erklæringsudbyder, inden

den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave, skal vurdere og doku-

mentere, om der er trusler mod dens og verifikators uafhængighed, og i gi-

vet fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse

trusler.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en uafhængig erklæringsudby-

der vil skulle gennemføre en vurdering af eventuelle trusler mod uaf-

hængigheden og dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for at

håndtere disse trusler, inden en erklæringsopgave accepteres eller fortsæt-

tes.

Side 96/191

Det foreslås i

§ 21, stk. 1, nr. 3,

at en uafhængig erklæringsudbyder, inden

den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave, skal vurdere og doku-

mentere, at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid

og de nødvendige ressourcer til at udføre erklæringsopgaven korrekt.

Det foreslåede vil indebære, at virksomheden for eksempel vil skulle vur-

dere, om den har de nødvendige kompetencer, tid og ressourcer til at udføre

opgaven korrekt.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1, nr. 4,

at en uafhængig erklæringsudbyder, inden

den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave, skal vurdere og doku-

mentere, at verifikator er godkendt til at afgive erklæring om bæredygtig-

hedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at verifikatoren vil skulle være

godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Kra-

vene til accept og fortsættelse af en erklæringsopgave vil sikre, at erklæ-

ringsopgaver udføres med den nødvendige objektivitet, kompetence og

ressourcemæssige kapacitet, hvilket styrker kvaliteten og troværdigheden

af bæredygtighedsrapporteringen.

Til § 22

Det foreslås i

§ 22, stk. 1,

at en verifikator er offentlighedens tillidsrepræ-

sentant under udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporte-

ring og under udførelsen af opgaven skal udvise den nøjagtighed og hur-

tighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. Verifikatoren skal endvidere

udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professio-

nel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af

opgaverne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikatorer, ligesom god-

kendte revisorer, vil skulle fungere som offentlighedens tillidsrepræsentan-

ter under udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

De vil skulle udvise nøjagtighed og hurtighed i deres arbejde og sikre, at

de er hævet over uvedkommende interesser, hvilket styrker tilliden til bæ-

redygtighedsrapporteringen. Verifikatoren vil endvidere skulle udvise pro-

fessionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd,

professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.

Det foreslås i

stk. 2,

at verifikatoren under planlægningen og udførelsen af

erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering skal udvise professio-

nel skepsis i erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan

indikere væsentlig fejlinformation i bæredygtighedsrapporteringen.

Bestemmelsen vil medføre, at verifikatorer i overensstemmelse med inter-

nationale standarder vil skulle planlægge og udføre en erklæringsopgave

Side 97/191

med sikkerhed under udvisning af professionel skepsis. Kravet om at ud-

vise professionel skepsis svarer til forståelsen af kravet for revisorer. Det

indebærer herunder, at verifikator vil skulle være opmærksom på beviser,

der modsiger andre beviser, information, der rejser tvivl om pålideligheden

af dokumenter, forhold, der vil kunne være tegn på mulige tilfælde af be-

svigelse og omstændigheder, der vil kunne medføre behov for at udføre

yderligere handlinger. Professionel skepsis vil skulle udvises under hele

opgaven.

Det foreslås i

stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og

standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af erklæringsopgaver om

bæredygtighedsrapportering og verifikators afgivelse af erklæringer om

bæredygtighedsrapportering. Styrelsen kan bestemme, at verifikator og

uafhængige erklæringsudbydere skal benytte digital signatur eller en til-

svarende elektronisk signatur i forbindelse med udøvelsen af erklæringsop-

gaver om bæredygtighedsrapportering.

Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse få hjemmel til at

fastsætte regler og standarder for etik samt tilrettelæggelse og udførelse af

disse opgaver. Dette vil sikre ensartede og høje standarder i verifikatorer-

nes arbejde.

Til § 23

Det foreslås i

§ 23, stk. 1,

at verifikator skal gennemgå og vurdere det er-

klæringsarbejde, der er udført af andre uafhængige erklæringsudbydere, re-

visorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven om

den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, herunder arbejde udført af

uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder, der

ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU

har indgået aftale med. Verifikator kan kun anvende det udførte arbejde,

hvis verifikator har indhentet samtykke fra de pågældende uafhængige er-

klæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af

relevant dokumentation vedrørende erklæringsarbejdet under udførelsen af

erklæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering.

Verifikator skal dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foreta-

get, herunder arten af, tidsplanen for og omfanget af de pågældende uaf-

hængige erklæringsudbyderes, revisorers og revisionsvirksomheders ar-

bejde. Arbejdspapirerne skal dokumentere disse uafhængige erklæringsud-

byderes, revisorers og revisionsvirksomheders samtykke til at videregive

den i 2. pkt. anførte dokumentation.

Det foreslåede vil indebære at, der vil blive indført særlige krav til erklæ-

ringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering, dvs. rapporte-

ring for alle de virksomheder, der er indenfor firmagruppen.

Side 98/191

Det foreslåede vil medføre, at verifikator ved disse firmagrupper vil skulle

gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, der er udført af andre uaf-

hængige erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder med

henblik på erklæringsopgaven, herunder arbejde udført af uafhængige er-

klæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjem-

sted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået af-

tale med.

Der vil kræves samtykke fra de øvrige uafhængige erklæringsudbydere, re-

visorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af relevant dokumenta-

tion vedrørende erklæringsarbejdet. I modsat fald vil verifikator ikke kunne

anvende det foreliggende arbejde. Verifikator vil skulle dokumentere den

gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder arten af, tidsplanen for

og omfanget af de pågældende uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers

og revisionsvirksomheders arbejde. Arbejdspapirerne vil skulle dokumen-

tere disse uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og revisionsvirksom-

heders samtykke til at videregive den i 2. pkt. anførte dokumentation.

§ 23, stk. 2,

foreslås, at hvis verifikator er forhindret i at gennemgå og

vurdere det erklæringsarbejde, som er udført af andre uafhængige erklæ-

ringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på erklæ-

ringsopgaven, jf. stk. 1, skal verifikator træffe passende foranstaltninger og

underrette Erhvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger omfatter,

hvor det er relevant, at verifikator selv udfører eller lader udføre yderligere

arbejdshandlinger i den omhandlede dattervirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikator vil skulle træffe pas-

sende foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen, hvis verifikatoren er

forhindret i at gennemgå og vurdere erklæringsarbejde udført af andre er-

klæringsafgivere efter stk. 1.

Det foreslås i

§ 23, stk. 3,

at hvis erklæringsarbejde af betydning for erklæ-

ringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering er udført

af en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, revisorer eller revisions-

virksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet

land, som EU har indgået aftale med, skal verifikator opbevare et eksemplar

af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde, jf. dog

stk. 5. Verifikator kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er

indgået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmod-

ning, eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikator i firmanetværk vil

skulle gennemgå og vurdere andres erklæringsarbejde. Verifikator vil skulle

have samtykke fra de øvrige erklæringsafgivere til at gennemgå dokumen-

tationen fra deres erklæringsarbejde vedrørende bæredygtighedsrapporte-

ringen. Ellers vil dokumentationen ikke kunne anvendes, og verifikator må,

som en følge af samtykke ikke opnås, selv udføre og evaluere arbejdshand-

linger vedrørende bæredygtighedsrapporteringen i firmanetværket. Desu-

den vil reglen indføre opbevaringsfrister for dokumentation i den forbin-

delse.

Side 99/191

Det foreslås i

§ 23, stk. 4,

at hvis verifikator er forhindret i at modtage do-

kumentationen efter stk. 3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hin-

dringer, jf. dog stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis der skulle opstå en forhin-

dring for at modtage dokumentation for en erklæringsopgave om konsolide-

ret bæredygtighedsrapportering, vil hindringerne skulle dokumenteres i ar-

bejdspapirerne.

Det foreslås i

§ 23, stk. 5,

at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse, hvis Er-

hvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med det pågældende land.

Det foreslåede vil betyde, at dokumentationskravene i stk. 3 og stk. 4 ikke

finder anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en aftale med det land,

hvor en erklæringsafgiver har udført erklæringsarbejde af betydning for er-

klæringsopgaven om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering.

Til § 24

Det foreslås i

§ 24,

at hvis en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til

at afgive erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, fratræ-

der, har den fratrædende uafhængige erklæringsudbyder pligt til at give en

tiltrædende uafhængig erklæringsudbyder eller revisor, der er valgt til at af-

give erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante op-

lysninger om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste

erklæring om bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en erklæringsudbyder fra-

træder, vil den pågældende have pligt at give den tiltrædende adgang til al

relevant dokumentation i forbindelse med bæredygtighedsrapporteringen.

Den fratrædende uafhængige erklæringsudbyder vil ikke have pligt til at

henvende sig til den tiltrædende uafhængige erklæringsudbyder eller revi-

sor, men hvis den tiltrædende uafhængige erklæringsudbyder eller revisor

henvender sig med anmodning om adgang til oplysningerne, vil den fratræ-

dende uafhængige erklæringsudbyders pligt til at give den tiltrædende uaf-

hængige erklæringsudbyder eller revisor adgang til alle relevante oplysnin-

ger indtræde.

Til § 25

Det foreslås i

§ 25, stk. 1,

at når verifikator har afsluttet en erklæringsop-

gave om bæredygtighedsrapportering, skal verifikator afgive en erklæring

om bæredygtighedsrapportering om det udførte arbejde og konklusion

herpå. Erklæringen skal underskrives af den eller de verifikatorer, der har

Side 100/191

forestået og har det endelige ansvar for opgaven. Erklæringen må alene af-

gives sammen med andre end godkendte verifikatorer eller revisorer, som i

henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredyg-

tighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i forbindelse med erklæ-

ringsafgivelsen vil skulle laves en konklusion, og at den ansvarlige verifi-

kator vil skulle underskrive erklæringen.

Det foreslås i

§ 25, stk. 2,

at skal flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3. pkt.,

afgive en erklæring om bæredygtighedsrapportering skal disse nå til enighed

om resultatet af det udførte erklæringsarbejde og afgive en fælles erklæring

om bæredygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne ikke nå til enig-

hed, skal hver erklæringsafgiver afgive en konklusion i et særskilt afsnit i

erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenighe-

den.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle kræves enighed

og en fælles erklæring, hvis der er valgt flere erklæringsafgivere, og hvis

enighed ikke kan opnås, vil hver erklæringsafgiver skulle lave en særskilt

konklusion og angive, hvad uenigheden mellem erklæringsafgiverne består

Til § 26

Det foreslås i

§ 26,

at artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af inte-

resse for offentligheden finder anvendelse ved erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden.

Den foreslåede bestemmelse vil indføre krav om rapportering om uregel-

mæssigheder i virksomheder af interesse for offentligheden. Definitionen af

PIE-virksomheder er ifølge revisorloven defineret som virksomheder af be-

tydning for offentligheden (Public Interest Entities

–

eller PIE) og omfatter

børsnoterede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-

ringsselskaber. Som det også gælder for PIE-revisorer, vil reglen indføre

denne pligt også for verifikatorer til at rapportere, hvis de har mistanke om

eller har rimelig grund til at mene, at der kan opstå eller er opstået uregel-

mæssigheder, herunder svig med hensyn til den reviderede virksomheds bæ-

redygtighedsrapportering samt pligt at underrette kunden og opfordre kun-

den til at undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger til at behandle

sådanne uregelmæssigheder samt forhindre, at de opstår igen, jf. den nævnte

artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014.

Til § 27

Side 101/191

Det foreslås i

§ 27,

at en verifikator skal for enhver erklæringsopgave om

bæredygtighedsrapportering udarbejde arbejdspapirer, der dokumenterer

grundlaget for den afgivne erklæring. Arbejdspapirerne og genparter af de

afgivne erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer skal opbevares i 5 år

fra tidspunktet for underskrivelsen af den erklæring, som materialet vedrø-

rer. Har Erhvervsstyrelsen meddelt verifikator, at styrelsen har iværksat en

undersøgelse efter § 38, skal arbejdspapirerne og genparter af de afgivne

erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer, som undersøgelsen vedrører,

opbevares, indtil styrelsen har meddelt resultatet af undersøgelsen, jf. § 41.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at verifikator vil skulle dokumen-

tere sin arbejdsmetode for gennemgangen af bæredygtighedsrapporteringen

i arbejdspapirer, og at der vil blive fastsat krav til opbevaringstiden for do-

kumentationen i 5 år. Dette vil højne tilliden til arbejdsprocessen om erklæ-

ringen for bæredygtighedsrapporteringen.

Til § 28

Den foreslåede § 28 er en rammebestemmelse, der fastlægger de grund-

læggende krav til verifikators eller den uafhængige erklæringsudbyders

uafhængighed, der skal afspejle revisordirektivets principbaserede uaf-

hængighedsbestemmelser.

Det foreslås i

§ 28, stk. 1,

at en verifikator, den uafhængige erklæringsud-

byder eller andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er

knyttet til opgaven eller kontrollerer dens udførelse, ved udførelsen af er-

klæringsopgaven, skal være uafhængige af den virksomhed, som opgaven

vedrører, og ikke må være involveret i virksomhedens beslutningstagning.

Uafhængighed kræves både i opgaveperioden og i den periode, bæredyg-

tighedsrapporteringen dækker. Opgaveperioden begynder ved påbegyndel-

sen af udførelsen af erklæringsopgaven og ophører, når erklæringen er af-

givet.

Det foreslåede stk. 1 angiver det overordnede generelle uafhængigheds-

krav for verifikator og den uafhængige erklæringsudbyder. Det foreslåede

stk. 1 medfører, at verifikator og den uafhængige erklæringsudbyder, ved

udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering vil

skulle være afhængig af den virksomhed, opgaven vedrører.

Det foreslås i

stk. 2,

at en verifikator ikke er uafhængig, hvis der foreligger

en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættel-

sesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af andre ydelser end er-

klæringer om bæredygtighedsrapportering, mellem verifikator og den virk-

somhed, opgaven vedrører, der for en velinformeret tredjemand kan vække

tvivl om verifikators uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet fo-

religger mellem andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der er

knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, eller den uafhængige

erklæringsudbyder, og den virksomhed, som opgaven vedrører.

Side 102/191

Stk. 2 omhandler forholdet mellem den uafhængige erklæringsudbyder og

verifikator og den virksomhed, som erklæringsopgaven vedrører. I det fore-

slåede stk. 2 angives en række situationer, hvor den uafhængige erklærings-

udbyder og verifikator ikke vil kunne anses for uafhængig, hvis der vil

kunne vækkes tvivl herom hos en velinformeret tredjemand. Begrebet en

velinformeret tredjemand skal forstås som en person, der forudsættes at have

den fornødne indsigt i omstændighederne omkring en konkret erklærings-

opgave til at kunne foretage en vurdering af forholdene.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder vil

være afskåret fra at påtage sig erklæringsopgaver om erklæringsafgivelse

vedrørende bæredygtighedsrapportering, når der foreligger direkte eller in-

direkte økonomisk interesse, forretning- eller ansættelsesmæssigt eller an-

det forhold mellem den uafhængige erklæringsudbyder hhv. verifikator og

virksomheden som erklæringsopgaven vedrører, hvis der kan vækkes tvivl

herom hos en velinformeret tredjemand. Uafhængigheden vil skulle vurde-

res og håndteres i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler, jf. det

foreslåede stk. 5. Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til bestemmel-

sens stk. 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at i tilfælde af trusler mod verifikators eller den uaf-

hængige erklæringsudbyders uafhængighed, herunder egenkontrol, egenin-

teresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller in-

timidering, skal verifikator eller den uafhængige erklæringsudbyder træffe

sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af en

sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikators

eller den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed er bragt i fare, skal

verifikator afstå fra at udføre erklæringsopgaven.

Det foreslåede stk. 3 indeholder en række eksempler på omstændigheder,

der vil kunne udgøre en trussel mod verifikators eller den uafhængige er-

klæringsudbyders uafhængighed i den konkrete situation. Foreligger der

trusler af en art som nævnt i stk. 3, vil verifikator eller den uafhængige er-

klæringsudbyder få mulighed for at træffe sikkerhedsforanstaltninger, der

kan fjerne truslerne helt eller bringe dem til et niveau, hvor de ikke længere

udgør en risiko for verifikators hhv. den uafhængige erklæringsudbyders

uafhængighed.

Det foreslås i

stk. 4,

at den uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at en

verifikator i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver i sine arbejds-

papirer dokumenterer alle væsentlige trusler mod verifikators og den uaf-

hængige erklæringsudbyders uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltnin-

ger, der er truffet for at mindske disse trusler.

Det foreslåede medfører, at den uafhængige erklæringsudbyder vil få pligt

til at opstille retningslinjer, som vil sikre, at verifikator, før vedkommende

påtager sig en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, vil skulle

påse, at der ikke foreligger omstændigheder, der vil kunne true uafhængig-

heden. Retningslinjerne vil skulle foreligge i en form, så de er umiddelbart

Side 103/191

tilgængelige for verifikatorerne i den uafhængige erklæringsudbyder, lige-

som de vil skulle være tilgængelige for Erhvervsstyrelsen og DANAK i for-

bindelse med det offentlige tilsyn.

Retningslinjerne vil ligeledes skulle indeholde oplysninger, der vedrører

den uafhængige erklæringsudbyders netværk, og som vil kunne være af be-

tydning for vurderingen af verifikators uafhængighed i en konkret situation.

Det foreslås i

stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold om-

fattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situatio-

ner, hvor verifikator eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke er uaf-

hængig.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder akkrediteres

som uafhængig erklæringsudbyder efter den gældende version af ”DS/EN

ISO/IEC 17029:2019

–

Overensstemmelsesvurdering

–

Generelle princip-

per og krav for validerings-

og verifikationsorganer” suppleret af lovforsla-

gets bestemmelser. Den forslåede bemyndigelse i stk. 5 forventes således

også at blive fastsat med grundlag i uafhængighedskravene, der følger af

DS/EN ISO/IEC 17029:2019

–

Overensstemmelsesvurdering

–

Generelle

principper og krav for validerings- og verifikationsorganer samt de krav til

uafhængighed, der følger af revisordirektivets regler.

Med det foreslåede stk. 5 skabes der hjemmel til at udstede nærmere krav til

uafhængighed, som vil gælde for verifikator og en uafhængig erklæringsud-

byder i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporte-

ring. Det forventes, at der i medfør af det foreslåede stk. 5 vil blive fastsat

regler, for så vidt angår forholdene i bestemmelsens stk. 2 og 3. Med be-

myndigelsen vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte regler om situationer,

hvor trusler altid anses for at være så stor, at verifikator eller den uafhængige

erklæringsudbyder vil skulle afstå fra at påtage sig erklæringsopgaven. Der

vil desuden kunne blive fastsat regler om situationer, hvor sikkerhedsforan-

staltninger vil kunne nedbringe en trussel til et niveau, hvor verifikator eller

den uafhængige erklæringsudbyder anses for at være upartisk.

Til § 29

Det foreslås i § 29, stk. 1, at hvis en verifikator udfører en erklæringsopgave

om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed, som i regnskabsperio-

den overtages af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed, skal

verifikator identificere og vurdere alle tidligere og nuværende interesser el-

ler relationer, herunder levering af eventuelle andre ydelser end erklærings-

opgaver om bæredygtighedsrapportering til den pågældende virksomhed,

Side 104/191

som under hensyntagen til tilgængelige sikkerhedsforanstaltninger kan

bringe verifikators uafhængighed og evne til at fortsætte erklæringsopgaven

efter fusions- eller overtagelsesdatoen i fare.

Der foreslås i

§ 29, stk. 2,

at verifikator hurtigst muligt og indenfor 3 måne-

der skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afslutte nuværende

interesser eller relationer, som jf. stk. 1, kan bringe verifikators uafhængig-

hed i fare. Verifikator skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger for

at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som følge af tidligere

og aktuelle interesser og relationer.

Denne bestemmelse vil betyde, at en verifikator i tilfælde af fusion vil skulle

revurdere sin uafhængighed og indenfor 3 måneder afslutte relationer eller

forhold, der drager upartiskheden i tvivl.

Til § 30

Det foreslås i

§ 30, stk. 1,

at den eller de verifikatorer, der underskriver er-

klæringen om bæredygtighedsrapportering i en virksomhed, ikke må på-

tage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen, tilsynsorga-

net eller et revisionsudvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at vedkom-

mende er fratrådt som verifikator. Vedrører erklæringen om bæredygtig-

hedsrapportering en virksomhed af interesse for offentligheden, gælder

forbuddet efter 1. pkt. i 2 år.

Det foreslås i

§ 30, stk. 2,

at stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse

for enhver anden verifikator, der er tilknyttet den uafhængige erklærings-

udbyder, og som har været direkte knyttet til erklæringsopgaven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil gælde et forbud mod, at

en verifikator valgt til erklæringsopgaven i en virksomhed kan besidde en

betydende stilling i den virksomhed, som erklæringsopgaven vedrører. I

PIE-virksomheder vil forbuddet gælde 2 år inden hhv. efter erklæringsop-

gaven. Forbuddet vil også gælde andre involverede verifikatorer i arbejds-

opgaven i den uafhængige erklæringsudbyder

–

selv om den anden involve-

rede verifikator ikke har ansvaret for at underskrive erklæringen.

Til § 31

Det foreslås i

§ 31,

at den uafhængige erklæringsudbyder ikke for udførelsen

af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering må betinge sig 1) et

højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller 2) et

vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af andre forhold end

det udførte arbejde.

Side 105/191

Det foreslåede vil betyde, at en verifikator ikke må betinge sig et urimeligt

vederlag eller lave honorarer betinget af andre forhold, f.eks. må verifikator

ikke betinge sig et særligt lavt honorar, som er betinget af, at kunden kun

må bruge netop den uafhængige erklæringsudbyder i en given årrække. Der-

med må betalingen ikke kobles til andre aftaler uafhængige af erklærings-

opgaven og heller ikke være betinget af udfaldet af erklæringens indhold.

Der vil også være forbud mod aftaler om, at verifikator kun vil kunne udføre

erklæringsopgaven, hvis pågældende afgiver en erklæring uden modifice-

ring. Disse krav vil blive stillet for at sikre verifikatoren mod urimelige kon-

traktskrav og derved højne tilliden til verifikators erklæringer.

Til § 32

Det foreslås i

§ 32, stk. 1,

at straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157

finder tilsvarende anvendelse på verifikatorer. For så vidt angår medarbej-

dere i en uafhængig erklæringsudbyder finder straffelovens §§ 144, 152-

152 f og 155 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås dog i

stk. 2,

at uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-

152 e kan en verifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en

uafhængig erklæringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret person,

der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirk-

somhed. En verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at

udføre revision, kan tilsvarende til hinanden videregive oplysninger, der har

betydning for udførelsen af deres opgave.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at verifikatorer og medarbejdere i

en uafhængig erklæringsudbyder vil være underlagt tavshedspligtsbestem-

melserne i straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157. Dette indebærer, at

de vil skulle overholde strenge regler om fortrolighed i forbindelse med de-

res arbejde. Samtidig vil verifikatorer, der skal give erklæring i en datter-

virksomhed, kunne videregive oplysninger til relevante personer, der skal

afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed,

uden at overtræde tavshedspligtsbestemmelserne i straffelovens §§ 152-152

e. Ligeledes vil en verifikator og en revisor, der udfører revision i samme

virksomhed, kunne udveksle oplysninger af betydning for erklæringsopga-

ven. Dette vil sikre en effektiv og integreret rapporteringsproces, samtidig

med at nødvendige fortrolighedsregler vil blive opretholdt.

Til § 33

Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) er godkendt som nationalt ak-

krediteringsorgan. DANAK blev i 2017 af Erhvervsstyrelsen undtaget fra

lov om erhvervsdrivende fonde, da fonden er underlagt andet offentligt til-

Side 106/191

syn og økonomisk kontrol af Sikkerhedsstyrelsen. DANAK er aktiv med-

spiller i det internationale samarbejde om akkreditering i EA, IAF og ILAC,

og DANAK følger regler fastsat i disse organisationer.

Det forslåede

§ 33, stk. 1,

fastlægger, at DANAK er ansvarlig for kvalitets-

kontrollen af uafhængige erklæringsudbydere efter §§ 36 og 37.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at DANAK vil få ansvaret for kva-

litetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere i henhold til lovens be-

stemmelser, jf. §§ 36 og 37 om kvalitetskontrollen og bekendtgørelsen om

kvalitetskontrollen fastsat efter loven. Dette ansvar vil indebære samarbejde

med både nationale og internationale myndigheder samt adgang til relevante

dokumenter og oplysninger for at sikre effektiv kontrol og tilsyn. Det vil

sikre, at akkrediteringer, der er givet i Danmark, vil blive anerkendt i hele

verden.

Det foreslås i

§ 33, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for

1) prøver, jf. 35, og efteruddannelse, jf. § 12,

2) undersøgelser, jf. § 38, og

3) disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47.

Det foreslåede vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil være ansvarlig for prø-

ver for verifikatorer, efteruddannelse, undersøgelser og disciplinære sankti-

oner i tæt samarbejde med DANAK.

Det foreslås i

§ 33, stk. 3,

at DANAK og Erhvervsstyrelsen i forbindelse

med udøvelsen af deres virksomhed efter stk. 1 og 2 kan udveksle oplysnin-

ger med hinanden og indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske

kompetente myndigheder og forlange nødvendige oplysninger hos uaf-

hængige erklæringsudbydere og verifikatorer, herunder udlevering af ar-

bejdspapirer og andre dokumenter vedrørende erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering, og hos eventuelle organisationer m.v., der vareta-

ger opgaver efter stk. 2. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan samarbejde og

udveksle oplysninger med andre landes kompetente myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvis en uafhængig erklærings-

udbyder er akkrediteret i udlandet, vil hjemmedlemsstaten have ansvaret for

tilsynet, medmindre værtsmedlemsstaten beslutter andet. Denne ansvarsfor-

deling vil sikre ensartede krav og effektiv kontrol på tværs af grænserne,

samtidig med at nationale forskelle og behov vil blive taget i betragtning.

Derudover vil bestemmelsen give DANAK og Erhvervsstyrelsen mulighed

for at udveksle oplysninger hos hinanden samt indhente relevante oplysnin-

ger.

Det foreslås i

§ 33 stk. 4,

at hvis resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol, i

medfør af anden lovgivning på styrelsens område, giver anledning hertil,

anmoder Erhvervsstyrelsen DANAK om at iværksætte kvalitetskontrol af

en uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 8.

Side 107/191

Med den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen, hvis kontrol af an-

dre lovgivningsområder giver anledning hertil, kunne anmode DANAK om

at iværksætte kvalitetskontrol af en uafhængig erklæringsudbyder. Den fo-

reslåede bestemmelse forudsætter et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen

og DANAK, som vil sikre en effektiv kontrol.

Til § 34

§ 34

foreslås, at revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a, rådgiver styrelsen

om generelle forhold i denne lov og i forbindelse med tilsynet med verifi-

katorer og uafhængige erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2. Revisor-

rådet bistår endvidere styrelsen i forhold til reglerne om prøven i erklæringer

om bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35 for godkendelse som verifi-

kator mv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at revisorrådet vil få en rådgi-

vende rolle overfor Erhvervsstyrelsen vedrørende forhold relateret til denne

lov og tilsynsaktiviteterne.

Til § 35

Det foreslås i

§ 35, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betin-

gelserne for at indstille sig til følgende prøver:

1) Prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporte-

ring, jf. § 11, stk. 1, nr. 6.

2) Særlig prøve for personer, der har været uden godkendelse i en årrække,

jf. § 18, stk. 3.

3) Egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller EØS-land er

godkendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering,

jf. § 19.

Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at

fastsætte regler om betingelserne for at indstille sig til prøver vedrørende

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i

§ 35, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen endvidere fastsætter regler

om de i stk. 1 nævnte prøver, herunder indholdet og kravene til prøverne,

prøvernes afholdelse og kvalitetskontrol, behandling af klager, foranstalt-

ninger ved prøvesnyd, hvem der forestår afholdelsen af prøverne, og grund-

laget for betaling for aflæggelse af prøverne samt dispensationsadgang.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil skulle

fastsætte detaljerede krav til prøverne og prøvernes afholdelse m.v.

Side 108/191

Det foreslås, i

§ 35, stk. 3,

at uanset § 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der

forestår afholdelsen af prøven efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er

nødvendige for dennes varetagelse af opgaven.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen vil

kunne videregive oplysninger til den, der vil skulle afholde prøven. An-

vendelsesområdet vil være afgrænset til oplysninger, der er nødvendige for

prøveafholderens varetagelse af opgaven.

Til § 36

Det foreslås i

§ 36, stk. 1,

at den uafhængige erklæringsudbyder skal bedøm-

mes af DANAK i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-

kedsføring af produkter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at DANAK vil få ansvaret for at

gennemføre kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere. DA-

NAK vil kunne delegere dele af denne opgave, men vil stadig have det over-

ordnede ansvar.

Det foreslås i

§ 36, stk. 2,

at kvalitetskontrollen i hver akkrediteringsperiode

skal vurdere, hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt.

DANAK vil efter den foreslåede bestemmelse skulle vurdere, om kravene

til kvalitetskontrollen i henhold til § 5 er opfyldt efter den relevante ISO-

standard samt lovens øvrige krav. Dette vil efter §§ 6, 7 og 8 omfatte krav

til intern organisation, whistleblowerordning og krav om at underkaste sig

kvalitetskontrol.

Det foreslås i

§ 36, stk. 3,

at udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af

den uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udgifterne til kvalitetskontrol-

len vil blive afholdt af den uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet kva-

litetskontrolleret. DANAK vil fastsætte nærmere regler om betalingen og

pris, som vil blive offentliggjort på DANAKs hjemmeside.

Det foreslås i

§ 36, stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

kvalitetskontrollen og dens gennemførelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få befø-

jelse til at fastsætte detaljerede regler for kvalitetskontrollen, herunder kri-

terier for udvælgelse af kontrollanter og erklæringsudbydere, omfanget af

kontrollen, samt hvordan resultaterne skal offentliggøres.

Side 109/191

Til § 37

Det foreslås i

§ 37, stk. 1,

at DANAK kan offentliggøre resultatet af kvali-

tetskontrollen, hvis det i forbindelse med en opfølgende kvalitetskontrol

konstateres, at der ikke er fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskon-

trol. DANAK kan bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. Of-

fentliggørelsen sker på DANAKs hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at DANAK vil skulle udarbejde

en rapport efter afslutningen af kvalitetskontrollen, som vil skulle gives til

den kontrollerede virksomhed. Rapporten vil skulle indeholde konklusioner

og henstillinger til forbedring. Afhængig af rapportens indhold vil DANAK

kunne vælge at afslutte kontrollen eller udføre en opfølgende kontrol for at

sikre, at anbefalingerne følges.

Det foreslås i

§ 37, stk. 2,

at hvis resultatet af en kvalitetskontrol giver an-

ledning hertil, anmoder DANAK Erhvervsstyrelsen om at iværksætte en

nærmere undersøgelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapporte-

ring, jf. § 38, stk. 2. DANAK kan udlevere arbejdspapirer, herunder rappor-

ter og arbejdspapirer udarbejdet af kvalitetskontrollanter til Erhvervsstyrel-

sen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at DANAK vil kunne anmode

Erhvervsstyrelsen om at iværksætte undersøgelser efter § 38, stk. 2, hvilket

vil understøtte en effektiv kontrol. Bestemmelsen vil også betyde, at DA-

NAK vil kunne udlevere relevante dokumenter til Erhvervsstyrelsen.

Til § 38

Det foreslås i

§ 38, stk. 1,

at hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er risiko

for, at verifikator har overtrådt eller vil overtræde en pligt, der følger af

denne lov, kan styrelsen iværksætte og gennemføre en undersøgelse med

henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre en sådan overtrædelse.

Styrelsen kan endvidere iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver anmo-

det herom af en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 33, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få befø-

jelse til at foretage undersøgelser af verifikatorer, hvis der er mistanke om

overtrædelse af lovgivningen. Formålet med disse undersøgelser vil være at

identificere, rette eller forhindre overtrædelser. Styrelsen vil også kunne fo-

retage undersøgelser på anmodning af udenlandske myndigheder.

Det foreslås i

§ 38, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen endvidere kan iværksætte og

gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1, hvis der i forbindelse med

en kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en verifikator har overtrådt

de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1.

Side 110/191

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervsstyrelsen også vil

kunne iværksætte og gennemføre en undersøgelse, hvis DANAK i forbin-

delse med en kvalitetskontrol vil have konstateret risiko for, at en verifikator

har overtrådt lovgivningen.

Det foreslås i

§ 38, stk. 3,

at Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om

anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1

og 2. En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Er-

hvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i § 28, og der må ikke foreligge inte-

ressekonflikter mellem eksperten og en uafhængig erklæringsudbyder eller

en verifikator, som undersøgelsen vedrører.

Erhvervsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse få hjemmel til at an-

vende ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse. Det vil følge af

bestemmelsen, at en ekspert vil skulle opfylde krav til uafhængighed efter §

28, og at der må ikke foreligge interessekonflikter mellem eksperten og en

uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator, som undersøges.

Det foreslås i

§ 38, stk. 4,

at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på uden-

landske verifikatorer, der er godkendt efter § 11. Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser

efter stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil slå fast, at Erhvervsstyrelsen også vil kunne

iværksætte og gennemføre undersøgelser af udenlandske verifikatorer, og at

stk. 1-3 også vil finde anvendelse i forhold til udenlandske verifikatorer.

Erhvervsstyrelsen vil derudover få hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om iværksættelse og gennemførelse af undersøgelser i bekendtgørelse.

Til § 39

Det foreslås i

§ 39, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger

af en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator herunder arbejdspa-

pirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at være nødven-

dige for styrelsens afgørelse af, om der er sket eller vil ske en overtrædelse

af bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne

lov.

Det foreslås i

§ 39, stk. 2,

at ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos

den uafhængige erklæringsudbyders kunde indhente relevant bæredygtig-

hedsmateriale vedrørende afgivne bæredygtighedserklæringer. Den uaf-

hængige erklæringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang til

materialet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få befø-

jelse til at indhente alle nødvendige oplysninger fra uafhængige erklærings-

udbydere, verifikatorer og kunder hos de uafhængige erklæringsudbydere.

Nævnte vil være forpligtet til at give styrelsen adgang til det nødvendige

Side 111/191

materiale. Dette vil sikre, at Erhvervsstyrelsen vil få adgang til al relevant

information for at kunne vurdere overholdelsen af loven og træffe passende

foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser.

Til § 40

Den foreslåede

§ 40, stk. 1,

angiver, at Erhvervsstyrelsen har til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til en uafhængig erklæ-

ringsudbyder og til virksomhedens fortegnelser, papirer m.v., herunder også

materiale, der opbevares elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er

nødvendige til brug for en undersøgelse efter § 38, jf. dog § 9 i lov om rets-

sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne få

adgang til materiale hos den uafhængige erklæringsudbyder uden retsken-

delse. Trods det retssikkerhedsmæssige betænkelige ved, at flere og flere

regler giver adgang for offentlige myndigheder til virksomheders materiale

i kontroløjemed, så vil det sikre effektiv kontrol. Det bemærkes også, reg-

len ikke vil kunne anvendes på privat beboelse, så retten til privatliv ikke

krænkes.

Adgangen vil kræve behørig legitimation og vil være nødvendig for at kunne

indhente oplysninger til brug for en undersøgelse efter § 38. Den foreslåede

bestemmelse vil sikre, at Erhvervsstyrelsen hurtigt og effektivt vil kunne

gennemføre undersøgelser uden unødig forsinkelse, hvilket vil være essen-

tielt for at opretholde kontrol og tilsyn med erklæringsudbyderne. Dog vil §

9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter skulle respekteres, hvilket vil sikre en balance mellem

myndighedernes behov for oplysninger og borgernes retssikkerhed.

Det foreslås i

§ 40, stk. 2,

at stk. 1 ikke finder anvendelse på bygninger el-

ler dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.

Det i bestemmelsen foreslåede undtagelseskrav vil beskytte privatlivets

fred og sikre, at Erhvervsstyrelsens adgangsret ikke vil krænke borgernes

ret til privatliv.

Det foreslås i

§ 40, stk. 3,

at politiet yder om nødvendigt bistand til gen-

nemførelsen af undersøgelse efter stk. 1. Erhvervsministeren kan efter for-

handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede bestemmelse vil som i revisorloven muliggøre bistand fra

politiet til at hente materiale hos den uafhængige erklæringsudbyder. Det

vil sikre, at Erhvervsstyrelsen kan få den nødvendige støtte til at udføre

sine opgaver, især i situationer, hvor der kan være modstand mod undersø-

Side 112/191

gelsen. Samtidig vil forhandlingen mellem erhvervsministeren og justits-

ministeren sikre en koordineret tilgang til anvendelsen af politiets ressour-

cer.

Det foreslås i

§ 40, stk. 4,

at Erhvervsstyrelsen ved gennemførelsen af en

undersøgelse efter § 38 kan tillade, at personale fra den pågældende uden-

landske myndighed ledsager styrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få hjem-

mel til, at en udenlandsk kompetent myndighed vil kunne bistå Erhvervs-

styrelsen og ledsage Erhvervsstyrelsen på den udgående kontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for Erhvervsstyrelsen at

samarbejde med udenlandske myndigheder, hvilket er vigtigt i en globali-

seret økonomi, hvor virksomheder ofte opererer på tværs af landegrænser.

Det internationale samarbejde kan være afgørende for at sikre en effektiv

kontrol og tilsyn med erklæringsudbydere, der opererer internationalt.

Til § 41

Denne bestemmelse indeholder forslag til Erhvervsstyrelsens kompetence

efter en undersøgelse jf. § 38.

Efter det foreslåede

§ 41, stk. 1,

tager Erhvervsstyrelsen efter afslutningen

af en undersøgelse stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anled-

ning til

afslutning af undersøgelsen uden yderligere bemærkninger,

at give en påtale,

at påbyde at overtrædelse skal bringes til ophør, eller

at indbringe verifikator for Revisornævnet, jf. § 43.

Mulighederne i den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen flek-

sibilitet til at reagere passende på de resultater, der kommer frem under un-

dersøgelser af uafhængige erklæringsudbydere. Det vil sikre, at der vil

kunne handles effektivt og proportionalt afhængigt af alvoren af eventuelle

fund eller overtrædelser.

Det foreslås i

§ 41, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter

stk. 1, nr. 3, jf. § 49.

Denne bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få flere reakti-

onsmuligheder overfor de resultater, der kommer frem under en undersø-

gelse af en uafhængig erklæringsudbyder. Det vil sikre, at der vil kunne

handles effektivt og proportionalt afhængigt af alvoren af eventuelle fund

eller overtrædelser. Erhvervsstyrelsen vil være forpligtet til at offentlig-

gøre en afgørelse, hvilket vil sikre åbenhed og gennemsigtighed i styrel-

Side 113/191

sens håndtering af sager om overtrædelser af lovgivningen vedrørende uaf-

hængige erklæringsudbydere. Offentliggørelsen af afgørelsen vil bidrage

til at informere offentligheden og interessenter om resultaterne af undersø-

gelserne samt de beslutninger, der vil blive truffet som følge heraf.

Til § 42

Det foreslås i

§ 42, stk. 1,

at medlemmer af en uafhængig erklæringsudby-

ders bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og verifikatorer kan

af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bø-

der, hvis de undlader at

1) efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 39, eller

2) efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40, stk. 1, nr. 3.

Efter det foreslåede

§ 42, stk. 2,

kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel

pålægge den, som styrelsen i medfør af § 39 har anmodet om at udlevere

bæredygtighedsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende

undlader at efterkomme anmodningen.

Den foreslåede bestemmelse vil understrege betydningen af at imødekomme

styrelsens anmodninger og sikre, at der vil være konsekvenser for mang-

lende samarbejde eller unddragelse af nødvendigt materiale.

Det foreslås i

§ 42, stk. 3,

at tvangsbøder tilfalder statskassen jf.

stk. 3.

Denne bestemmelse fastlægger, at de indsamlede bøder vil gå til offentlige

midler, hvilket vil være i overensstemmelse med almindelig praksis for bø-

der og straffe i forvaltningsretlige sager. Restanceinddrivelsesmyndigheden

vil have beføjelse til at eftergive krav i overensstemmelse med reglerne i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i

§ 42, stk. 4,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive

krav efter stk. 1 og 3 i efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige.

Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen tvangsmidler over-

for den uafhængige erklæringsudbyder. Disse tvangsmidler vil sikre, at Er-

hvervsstyrelsen vil kunne håndhæve sine anmodninger og påbud effektivt

og hurtigt, hvilket er afgørende for at sikre overholdelse af lovgivningen og

rettidig indsamling af nødvendige oplysninger. Dette vil sikre, at reglerne

for inddrivelse og eftergivelse af gæld vil blive anvendt ensartet og i over-

ensstemmelse med gældende lovgivning, hvilket vil bidrage til retssikker-

heden og en effektiv administration af inddrivelsesprocessen.

Til § 43

Side 114/191

Det foreslås i

§ 43,

stk. 1,

at Revisornævnet, der er nedsat i henhold til § 43,

stk. 1, i revisorloven, behandler, jf. stk. 4, klager over verifikatorer.

Det foreslåede medfører, at Revisornævnet, der organisatorisk er placeret i

Nævnenes Hus, vil få kompetence til at behandle klager over verifikatorer,

jf. stk. 4, hvorefter klager over, at en verifikator ved udførelsen af erklæ-

ringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter, som

stillingen medfører, vil kunne indbringes for nævnet. En verifikators for-

pligtelser ved udførelsen af opgaver fremgår af lovens §§ 20, 21 og 23-30.

Der henvises herom til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Det foreslås i

§ 43,

stk. 2,

at der ved Revisornævnets behandling af en sag

foruden formanden eller en næstformand skal deltage mindst 1 medlem af

Revisornævnet med kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, tekniskvi-

denskabelig eller naturvidenskabelig kandidateksamen, som har dokumen-

teret at have deltaget i mindst 8 måneder i udførelsen af bæredygtighedsrap-

portering eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og 1 re-

præsentant for regnskabsbrugerne.

Det foreslåede medfører, at der ved Revisornævnets behandling af en sag

vedrørende verifikatorer foruden formanden eller en næstformand vil skulle

deltage mindst 1 medlem af Revisornævnet med kandidateksamen i sam-

fundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandi-

dateksamen, som har dokumenteret at have deltaget i mindst 8 måneder i

udførelsen af bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om bæ-

redygtighedsrapportering. Der vil tillige skulle deltage en repræsentant for

regnskabsbrugerne. Ved regnskabsbrugerne forstås den gruppe af medlem-

mer, der i dag er udpeget til i Revisornævnet at repræsentere denne gruppe,

dvs. investorer.

Det foreslås i

§ 43,

stk. 3,

at deltager der ved behandlingen flere medlemmer,

skal antallet af medlemmer af Revisornævnet med baggrund som nævnt i

stk. 2, nr. 1, svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sa-

ger, hvor der er nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2,

nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44,

stk. 4, skal foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2 med-

lemmer af Revisornævnet med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, samt et

tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan

kun træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, for-

bud eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt på-

stand om anvendelse af en sådan sanktion.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., medfører, at der ved Revisornævnets behand-

ling af en sag

–

foruden formanden eller en næstformand - altid vil skulle

deltage samme antal medlemmer repræsenterende gruppen af medlemmer

med kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller

naturvidenskabelig kandidateksamen samt samme antal medlemmer repræ-

senterende gruppen af regnskabsbrugerne.

Side 115/191

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., medfører, at er der i en sag nedlagt påstand om

betinget frakendelse, jf. § 44, stk. 2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3,

eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4, vil der foruden formanden eller

1 næstformand altid skulle medvirke mindst 2 medlemmer af Revisornæv-

net med baggrund som nævnt i stk. 2, litra a, dvs. repræsentanter med kan-

didateksamen i samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller naturvi-

denskabelig kandidateksamen samt et tilsvarende antal repræsentanter for

regnskabsbrugerne.

Det foreslåede stk. 3, 3. pkt., medfører, at Revisornævnet kun vil kunne

træffe afgørelse om frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud

eller betinget frakendelse, når der under sagen af klager er nedlagt påstand

om anvendelse af en sådan sanktion. Nedlægger klageren påstand om fra-

kendelse, vil nævnet ikke være afskåret fra

–

som det mindre i det mere

–

nedlægge forbud eller statuere betinget frakendelse. Modsat vil nævnet være

afskåret fra at frakende verifikator dennes godkendelse, hvor klager kun har

nedlagt påstand om forbud, men nævnet vil da ikke være afskåret fra at sta-

tuere betinget frakendelse, da en betinget frakendelse er mindre indgribende

end et forbud. Bestemmelsen vil beskytte en indklaget verifikators retssik-

kerhed og er samtidig i god overensstemmelse med, hvad der er gældende i

strafferetsplejen vedrørende rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79.

Det foreslås i

§ 43,

stk. 4,

at klager over, at en verifikator ved udførelsen af

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter,

som stillingen medfører, kan indbringes for Revisornævnet.

Det foreslåede medfører, at klager over, at en verifikator ved udførelsen af

erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter,

som stillingen medfører, vil kunne indbringes for Revisornævnet. Nævnet

vil således kunne behandle klager vedrørende en verifikators udførelse af

opgaver fremgår af lovens §§ 20, 21 og 23-30. Der henvises herom til be-

mærkningerne til disse bestemmelser.

Det foreslås i

§ 43,

stk. 5,

at Revisornævnet eller formanden kan afvise at

behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold,

klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage

indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet eller anklagemyndigheden,

skal Revisornævnet behandle klagen. Foruden at afvise en klage efter 1. pkt.

kan Revisornævnet eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er

omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.

Det foreslåede medfører, at Revisornævnet eller formanden vil kunne afvise

at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold,

klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage

indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet eller anklagemyndigheden, vil

Revisornævnet skulle behandle klagen. Foruden at afvise en klage som

netop anført vil Revisornævnet eller formanden kunne afvise at behandle en

klage, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, eller som er indgivet for

sent, jf. herved den foreslåede § 46, hvorefter fristen for at indbringe en sag

for Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling

Side 116/191

eller undladelse er ophørt, og således at fristen afbrydes ved indgivelse af

klage til Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværk-

sættelse af en undersøgelse til den, som undersøgelsen berører. Der henvises

til bemærkningerne til den forslåede § 46.

Adgangen til at afvise en klage efter det foreslåede vil

også kunne finde

anvendelse på klager indgivet af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet eller an-

klagemyndigheden.

Det foreslås i

§ 43, stk. 6,

at Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere med-

lemmer af Revisornævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte betingel-

ser. De pågældende deltager, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., ved nævnets behandling

af sager omfattet af stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på

indtil 4 år.

Det foreslåede medfører, at

Erhvervsstyrelsen vil kunne udpege 3 eller flere

medlemmer af Revisornævnet, som skal opfylde de i stk. 2, nr. 1, nævnte

kvalifikationer, og som vil kunne deltage

ved Revisornævnets behandling

af klager over verifikatorer over udførelsen af erklæringsopgaver om bære-

dygtighedsrapportering. De pågældende vi ikke kunne deltage i nævnets be-

handling af klager over revisorer eller revisionsvirksomheder indbragt for

nævnet efter revisorloven. Medlemmerne vil af Erhvervsstyrelsen kunne ud-

peges

for en periode på indtil 4 år.

Til § 44

Det foreslås i

§ 44, stk. 1,

at en verifikator, der ved udførelsen af erklærings-

opgaver om bæredygtighedsrapportering, tilsidesætter de pligter, som stil-

lingen medfører, af Revisornævnet kan tildeles en advarsel eller pålægges

en bøde på ikke over 300.000 kr. Er verifikators tilsidesættelse af de pligter,

som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje

bøden op til 600.000 kr.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., medfører, at en verifikator af Revisornævnet

vil kunne tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000

kr., hvor denne ved udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtigheds-

rapportering, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.

Det er hensigten, at det ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en sag bør

indbringes for Revisornævnet, vil være afgørende, om forseelsen vil kunne

anses som

mindre alvorlig, i hvilket tilfælde sagen vil kunne afsluttes med

en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Ved

styrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvil-

ket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for på-

gældende erklæringskundes forhold eller en tredjemands beslutningstagen

om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der

vil typisk være tale om sager, som vil kunne medføre en bøde på op til ca.

Side 117/191

25.000 kr. ved nævnet. Erhvervsstyrelsen vil derfor konkret vurdere, om en

forseelse kan anses som værende mindre alvorlig.

Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end

Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn

til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således

ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men

alene en advarsel.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., medfører, at er verifikators tilsidesættelse af

de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, vil Revisornæv-

net kunne pålægge verifikator en bøde på op til 600.000 kr. Bestemmelsen

vil kunne anvendes i helt ekstraordinære situationer, hvor der er tale om en

overtrædelse af lovgivningen af særlig grov karakter, hvor der vil kunne

være behov for, at Revisornævnet for en verifikator vil have mulighed for

at forhøje en bøde, så den væsentlig overskrider et sædvanligt bødeniveau.

Den foreslåede bestemmelse forventes kun anvendt i et fåtal af tilfælde.

Det foreslås i

§ 44, stk. 2,

at har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller

oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan Revisor-

nævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som verifikator. Be-

tinget frakendelse sker på vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op til

5 år regnet fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter reglerne under

sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet kvalitetskontrol

skal frakendes godkendelsen. Indbringer verifikator, senest 4 uger efter at

Revisornævnets afgørelse er meddelt den pågældende, afgørelsen for dom-

stolene, og stadfæster retten afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prø-

vetiden fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes fastsættel-

sen af frakendelsestiden. Begår verifikator i prøvetiden et nyt forhold, der

medfører frakendelse af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en fælles

frakendelse for dette forhold og det tidligere påkendte forhold.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Revisornævnet for en periode på

op til fem år betinget vil kunne frakende en verifikator godkendelsen som

verifikator. Sanktionen vil især kunne finde anvendelse, hvor der foreligger

grov tilsidesættelse af verifikators pligter som offentlighedens tillidsrepræ-

sentant, jf. lovens § 20, men hvor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for

ubetinget frakendelse efter det foreslåede § 44, stk. 4, til at frakende verifi-

kator godkendelsen, f.eks. som følge af, at det ikke vil kunne sandsynliggø-

res eller lægges til grund, at omstændighederne giver grundlag for at antage,

at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve sin virksomhed på forsvarlig

måde. Prøvetidens længde vil afhænge af karakteren af forseelsen, herunder

antallet af forhold, der danner grundlag for den betingede frakendelse. En

afgørelse om betinget frakendelse forudsættes at kunne kombineres med

ikendelse af bøde i henhold til sædvanlig praksis for den pågældende type

forseelse.

Virkningen af en betinget frakendelse er, at den pågældende verifikator får

en særlig påmindelse (et gult kort) om, at kvaliteten af hans/hendes erklæ-

ringsarbejde ikke lever op til gældende standarder, og at en fortsættelse af

Side 118/191

erklæringsarbejdet uden forbedringer af kvaliteten kan forventes at føre til,

at godkendelsen som verifikator frakendes. En betinget frakendelse medfø-

rer ikke umiddelbart begrænsninger i pågældendes erhvervsmuligheder.

Tilsidesætter en verifikator i prøvetiden de pligter, som stillingen medfører,

vil Revisornævnet på grundlag af en klage indgivet inden prøvetidens udløb

skulle tage stilling til, om frakendelsen skal fuldbyrdes. Ved vurderingen af,

om frakendelsen vil skulle fuldbyrdes, eller om det vil have sit forblivende

ved kendelsen om betinget frakendelse, indgår, om den tilsidesættelse af ve-

rifikators pligter, som verifikator nu findes skyldig i, er af så alvorlig karak-

ter, at vedkommende efter en samlet vurdering bør frakendes godkendelsen.

Betingelsen for at fuldbyrde frakendelsen vil som udgangspunkt være til

stede, hvis de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende

verifikator ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, vil

blive anset for opfyldt. Ved den nye afgørelse fastsætter Revisornævnet ef-

ter § 44, stk. 4, 1. pkt., længden af frakendelsesperioden.

Ikke enhver forseelse, som verifikator begår i prøvetiden, bør medføre en

fuldbyrdelse af frakendelsen. En forseelse, som alene medfører en advarsel

eller mindre bøde, bør således ikke medføre fuldbyrdelse af frakendelsen.

En afgørelse om en betinget frakendelse vil af verifikator kunne indbringes

for domstolene inden for en frist på fire uger regnet fra verifikators modta-

gelse af afgørelsen. Sker dette, regnes den betingede frakendelse

–

hvor

denne stadfæstes af retten - fra endelig dom. Verifikator vil ikke kunne for-

lange Revisornævnets afgørelse domstolsprøvet efter bestemmelsen i den

forslåede § 61, stk. 1.

Det foreslås i

§ 44, stk. 3,

at har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller

oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgaven, kan Re-

visornævnet nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre

eller udøve en eller flere af følgende aktiviteter: 1) Udføre eller kontrollere

udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, 2) ud-

øve funktioner i en uafhængig erklæringsudbyder og 3) udøve funktioner i

en virksomhed af interesse for offentligheden.

Det vil være en fælles betingelse for nedlæggelsen af et eller flere forbud

efter nr. 1, 2 eller 3, at vedkommende verifikator ved forsæt eller uagtsom-

hed har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udfø-

relsen af erklæringsafgivelsen eller udøvelsen af funktioner i en uafhængig

erklæringsudbyder. Forsømmelsens grovhed vil dog være af mindre alvorlig

karakter end en forseelse, som kan føre til frakendelse af vedkommendes

godkendelse som verifikator. I modsætning til en frakendelse af verifikators

godkendelse kræves det desuden ikke, at pågældende må antages ikke i

fremtiden ville udføre erklæringsarbejde eller udøve funktioner i en uaf-

hængig erklæringsudbyder på forsvarlig vis.

Side 119/191

Et forbud nedlagt efter stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, vil være generelt og vil således

ikke kun have virkning i forhold til den uafhængige erklæringsudbyder,

hvor pågældende er eller var tilknyttet vedrørende de begåede forhold.

Hvilken (eller hvilke) af de tre sanktioner, Revisornævnet bør anvende, vil

afhænge bl.a. af karakteren af forseelsen, og hvilken sanktion der i den kon-

krete situation skønnes at være bedst egnet. Et forbud vil ikke være ikke til

hinder for, at pågældende kan fortsætte som verifikator og udøve de funkti-

oner, der i andre sammenhænge følger af en godkendelse som verifikator.

Det foreslåede stk. 3, nr. 1, medfører, at har en verifikator gjort sig skyldig

i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave

om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne nedlægge forbud

mod, at vedkommende i op til 3 år vil kunne udføre eller kontrollere udfø-

relsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Et forbud

medfører, at pågældende i den omhandlede periode ikke må have ansvar for

en sådan opgave eller have kontrollen med dens udførelse. Et nedlagt forbud

vil derimod ikke være til hinder for, at pågældende deltager i et team, hvor

ansvaret med opgavens udførelse påhviler en (anden) verifikator eller revi-

sor, der har ansvaret for og kontrollen med en erklæringsopgave om bære-

dygtighedsrapportering. Der er derfor ikke behov for, at en verifikator, over-

for hvem der er nedlagt et forbud, bliver afskåret fra at kunne deltage i et

team, der udfører erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, medfører, at har en verifikator gjort sig skyldig

i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave

om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne nedlægge forbud

mod, at vedkommende i op til 3 år vil kunne udøve funktioner i en uaf-

hængig erklæringsudbyder. Et forbud vil omfatte funktioner som f.eks. be-

styrelsesmedlem, direktør, leder af intern kvalitetskontrol, riskmanager og

lignende.

Det foreslåede stk. 3, nr. 3, medfører, at har en verifikator gjort sig skyldig

i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave

om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne nedlægge forbud

mod, at vedkommende i op til 3 år vil kunne udøve funktioner i en virksom-

hed af interesse for offentligheden. Et nedlagt forbud vil medføre, at pågæl-

dende i en sådan virksomhed i op til tre år ikke må udøve funktioner, der

har indflydelse på udarbejdelse og aflæggelse af en sådan virksomhed bæ-

redygtighedsrapportering mv, valg og afsked af en verifikator, udbud af er-

klæringsopgaver om bæredygtighed. Der vil være tale om en stilling som

medlem af det øverste ledelsesorgan i virksomheden, herunder revisionsud-

valg. Uden for området vil være f.eks. økonomidirektør, da dette skønnes

for vidtgående og indgribende i den pågældendes erhvervsmuligheder, lige-

som stillinger på et organisationsmæssigt lavere niveau ikke vil være om-

fattet af et forbud.

Det foreslås i

§ 44, stk. 4,

at har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller

oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de udviste

Side 120/191

forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden vil ud-

øve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godken-

delsen for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det

samme gælder, hvis verifikators omdømme er blevet så alvorligt kompro-

mitteret, at der er nærliggende fare for, at verifikator ikke kan varetage op-

gaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde. Ved af-

gørelsen lægger Revisornævnet afgørende vægt på, at verifikator, jf. § 22,

er offentlighedens tillidsrepræsentant.

Det foreslåede stk. 4 medfører, at hvor en verifikator gjort sig skyldig i grov

eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de ud-

viste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden

vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, vil Revisornævnet kunne fra-

kende pågældende godkendelsen ubetinget for en periode på 6 måneder og

indtil 5 år eller indtil videre. Er verifikators omdømme blevet så alvorligt

kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at verifikator ikke kan vare-

tage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde,

vil Revisornævnet ligeledes kunne frakende godkendelsen ubetinget for en

periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Ved afgørelsen vil

Revisornævnet skulle lægge afgørende vægt på, at verifikator, jf. § 22, er

offentlighedens tillidsrepræsentant. Det forudsættes, at frakendelse kun vil

blive anvendt ved grove og alvorlige overtrædelser af verifikators pligter

som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Det foreslås i

§ 44, stk. 5,

at Revisornævnet under nævnets behandling af en

sag efter stk. 4 midlertidigt kan frakende en verifikator godkendelsen, hvis

nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for

frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at

verifikator under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde

sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse

varer, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil ret-

ten har truffet afgørelse i medfør af § 61.

Det foreslåede stk. 5 medfører, at Revisornævnet under nævnets behandling

af en sag efter stk. 4 midlertidigt vil kunne frakende en verifikator godken-

delsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betin-

gelserne for frakendelse efter stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende

fare for, at verifikator under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil

overtræde sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om midlertidig

frakendelse vil vare, indtil nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig,

eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 61, hvortil i der henvises.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne anvendes, hvor en veri-

fikator tidligere af Revisornævnet er blevet ikendt sanktioner for grove over-

trædelser af loven, f.eks. uafhængighedsreglerne i lovens § 28, og igen er

indbragt for overtrædelse af uafhængighedsreglerne, og der er nedlagt på-

stand om ubetinget frakendelse af godkendelsen som verifikator. Den fore-

slåede bestemmelse vil kunne forebygge, at verifikator i nye tilfælde kan

tilsidesætte uafhængighedsreglerne, efter at sagen er rejst overfor verifika-

toren eller efter indbringelsen af sagen for Revisornævnet. Formålet med

Side 121/191

muligheden for midlertidig frakendelse under nævnets behandling af en fra-

kendelsessag er at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er overhæn-

gende risiko for, at den pågældende under sagens behandling groft eller of-

tere gentaget vil fortsætte med at overtræde de pligter, som stillingen med-

fører.

Lovforslagets § 48, stk. 2, giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler om Revisornævnets behandling af sager om midlerti-

dig frakendelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

§ 44, stk. 6,

at verifikator skriftligt skal orientere sin kunde,

herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisor-

nævnet, hvor nævnet har fundet verifikator skyldig i en klage, der angår et

forhold mellem verifikator og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet

af den pågældende kunde. Verifikator skal orientere kunden senest 4 uger

efter modtagelsen af Revisornævnets kendelse.

Det foreslåede stk. 6 medfører, at verifikator

i alle tilfælde af en fældende

kendelse fra Revisornævnet vil have pligt til at orientere kunden om kendel-

sen. Det er uden betydning, hvilken sanktion nævnet har pålagt verifikator,

herunder om nævnet finder, at en sanktion bør bortfalde. Det afgørende er,

at Revisornævnet har fundet verifikator skyldig i en klage, der angår forhol-

det mellem verifikator og kunden. Fastslår Revisornævnet i sin kendelse, at

verifikator ikke er skyldig i den indbragte klage, har verifikator således ikke

pligt til at orientere kunden. Det er uden betydning for den foreslåede un-

derretningspligt, om kundeforholdet måtte være ophørt på det tidspunkt,

hvor Revisornævnet afsiger kendelsen.

Har den pågældende kunde etableret et revisionsudvalg, jf. revisorlovens §

31, vil orientering også skulle ske til udvalget, men som foran anført alene,

hvor Revisornævnets kendelse er fældende.

Er en fældende kendelse afsagt på grundlag af en klage indgivet af verifika-

tors kunde, vil verifikator ikke have pligt til at orientere kunden, som mod-

tager kendelsen direkte fra Revisornævnet.

Tilsidesætter verifikator sin pligt efter det foreslåede stk. 6, vil verifikator

kunne idømmes en bøde efter lovens § 65.

Det foreslås i

§ 44, stk. 7,

at bøder pålagt i medfør af stk. 1 tillægges udpant-

ningsret.

Det foreslåede § 44, stk. 7, medfører, at

bøder pålagt af Revisornævnet efter

stk. 1 vil kunne tvangsinddrives efter reglerne om udpantning.

Det foreslås i

§ 44, stk. 8,

at afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde op-

lysning om adgangen til efter § 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og

om fristen herfor. En afgørelse efter stk. 5 skal indeholde oplysning om ad-

gangen til efter § 62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Side 122/191

Det foreslåede § 44, stk. 8, 1. pkt., medfører, at

Revisornævnets afgørelser

truffet efter § 44, stk. 3 eller 4, om forbud eller ubetinget frakendelse vil

skulle indeholde oplysning om verifikators adgang til i medfør af § 61, stk.

1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. § 61, stk. 5.

Det foreslåede § 44, stk. 8, 2. pkt., medfører, at

Revisornævnets afgørelse

efter § 44, stk. 5, om midlertidig fra kendelse af en verifikators godkendelse

under nævnets behandling af en sag efter stk. 4 om ubetinget frakendelse af

verifikators godkendelse, vil skulle indeholde oplysning om verifikators ad-

gang til i medfør af § 62 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Til § 45

Det foreslås i

§ 45, stk. 1,

at Revisornævnet ved behandlingen af sager kan

lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor par-

ten eller vidnet bor.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der ved Revisornævnets behand-

ling af sager vil være adgang til at lade afhøring af parter og vidner foretage

ved retten.

Det foreslås i

§ 45, stk. 2,

at formanden for Revisornævnet ved behandlingen

af større og komplicerede sager kan udvælge en sagkyndig til at forelægge

sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig

myndighed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myn-

dighed.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Revisornævnets formand ved be-

handlingen af større og komplicerede sager vil kunne udvælge en sagkyndig

til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt

af en offentlig myndighed, vil udgiften til den sagkyndige skulle afholdes af

den pågældende myndighed.

Den sagkyndige, der afhængig af sagens karakter kan være jurist eller veri-

fikator, vil skulle være uafhængig af sagens parter og vil have til opgave at

forelægge sagen samt foretage afhøringer under nævnets behandling af den

konkrete sag. At en sag er omfattende, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt

til, at en sagkyndig kan udpeges. Udpegning vil kunne ske i sager, som kræ-

ver en særlig teknisk indsigt eller juridisk bistand ved sagsbeskrivelsen.

Bestemmelsen stk. 2, 2. pkt., medfører desuden, at udgiften til den sagkyn-

dige, hvis sagen ikke er indbragt af en offentlig myndighed, vil skulle afhol-

des af Revisornævnet.

Til § 46

Side 123/191

Det foreslås i

§ 46,

stk. 1,

at Revisornævnet til enhver tid efter ansøgning

kan ophæve en afgørelse om forbud nedlagt efter § 44, stk. 3, eller en fra-

kendelse efter stk. 4.

Det foreslåede stk. 1, medfører, at Revisornævnet til enhver tid efter ansøg-

ning vil kunne ophæve en afgørelse om forbud nedlagt efter § 44, stk. 3,

eller en frakendelse efter stk. 4.

Det foreslås i

§ 46,

stk. 2,

at er en frakendelse sket indtil videre, og afslår

nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, kan verifi-

katoren forlange afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter

frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet ved dom.

§ 44, stk. 8, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at er en frakendelse sket indtil videre, og

afslår nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen, vil

verifikatoren kunne forlange afgørelsen prøvet ved retten. Det vil dog være

en betingelse for verifikators adgang til at kræve domstolsprøvelse, at der er

forløbet 5 år efter Revisornævnets afgørelse om frakendelsen, og mindst 2

år efter at godkendelsen senest måtte være nægtet ved dom. Af § 46, stk. 2,

2. pkt., følger, at § 44, stk. 8, om pligt til i afgørelsen at orientere om adgan-

gen til efter § 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor

finder tilsvarende anvendelse.

Til § 47

Det foreslås i

§ 47,

stk. 1,

at fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet

er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er

ophørt.

Det foreslåede stk. 1 medfører, at indbringes en sag for Revisornævnet ikke

inden 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse

er ophørt, vil nævnet ikke kunne behandle sagen. Indbringes sagen ved an-

vendelse af elektronisk post, vil sagen skulle være modtaget i nævnets elek-

troniske postkasse indenfor nævnets kontortid. Overholdes fristen ikke, vil

sagen være forældet.

Det foreslås i

§ 47,

stk. 2,

at fristen afbrydes ved indgivelse af klage til Re-

visornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en

undersøgelse til den, som undersøgelsen berører.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at fristen for indbringelse af en klage for

Revisornævnet vil blive afbrudt ved indgivelse af klage til Revisornævnet

og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en undersøgelse

efter § 38 til den, som undersøgelsen berører. En meddelelse

til den pågæl-

dende om iværksættelse af en undersøgelse vil skulle indeholde en beskri-

velse af de forhold, som undersøgelsen vedrører, hvilket typisk vil være en

Side 124/191

angivelse af, at undersøgelsen angår, at pågældende anses for at have til-

sidesat en forpligtelse efter loven ved erklæringsafgivelse om bæredygtig-

hedsrapportering ved en eller flere årsrapporter for en bestemt virksomhed.

Forældelsesfristen vil være afbrudt, indtil Erhvervsstyrelsen har afsluttet sin

undersøgelse og taget stilling til indgivelse af en klage til Revisornævnet.

Det vil være en forudsætning for den fortsatte afbrydelse af forældelsesfri-

sten, at sagen fremmes behørigt af klageren.

Til § 48

Det foreslås i

§ 48,

stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

Revisornævnet, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes

forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder,

som skal indgå ved udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets

kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43, stk.

5, 2. pkt., af Erhvervsstyrelsen eller af anden offentlig myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at ud-

stede en bekendtgørelse med nærmere regulering af Revisornævnet, herun-

der om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sager-

nes berammelse, parternes fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved

udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser. Der vil

ikke skulle betales gebyr for klager, der er indbragt af offentlige myndighe-

der herunder en kommune for hvem en uafhængig erklæringsudbyder har

udført en opgave. Bestemmelsen giver hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen vil

kunne fastsætte nærmere regler om gebyropkrævning for klager til Revisor-

nævnet. Der henvises til ”Bekendtgørelse for Revisornævnet” med fornødne

tilpasninger herunder sammensætningen af Revisornævnet ved behandlin-

gen af sager om juridiske personer eller verifikatorer efter denne lovs jf. §

43.

Det foreslås i

§ 48, stk. 2,

at Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler

om Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministe-

ren kan i den forbindelse fastsætte, at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21,

stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan

udstede en bekendtgørelse vedrørende Revisornævnets funktionsmåde her-

under indgivelse af klage, gebyrer, forberedelse af klagen, omstændigheder,

der tillægges vægt ved klagebehandlingen mv. Der henvises til ”Bekendt-

gørelse for Revisornævnet”,

som regulerer Revisornævnets virkemåde med

mere, og som også finder anvendelse for dette lovforslags sanktionsbehand-

ling vedrørende verifikatorer med de fornødne tilpasninger herunder, at Re-

visornævnet sammensættes som angivet i dette lovforslags

§ …

ved behand-

ling af klager over verifikatorer, der er godkendt efter denne lov.

Side 125/191

Til § 49

Det foreslås i

§ 49, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemme-

side afgørelser efter denne lov jf. § 41, stk. 1, nr. 3 Afgørelser vedrørende

verifikatorer offentliggøres i anonymiseret form.

Det foreslås i

§ 49, stk. 2,

at Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemme-

side afgørelser efter § 16, stk. 3 og stk. 4. En afgørelse anonymiseres efter

udløbet af den periode, for hvilken den har virkning.

Det foreslås i

§ 49, stk. 3,

at hvis afgørelsen offentliggøres inden udløbet af

klagefristen i § 60, eller påklages afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal

offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og re-

sultatet af påklagen til Erhvervsankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Erhvervsstyrelsen vil kunne of-

fentliggøre afgørelser efter denne lov § 41, stk. 1, nr. 3, og at der vil kunne

ske offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemmeside erst.dk. Offentliggø-

relsen vil være anonymiseret, men afgørelser om påbud om at tage efterud-

dannelse og frakendelse i den forbindelse vil kunne ske uden anonymise-

ring, men anonymiseres efter udløbet af virkningsperioden for påbuddet el-

ler frakendelsen. Hvis en afgørelse offentliggøres indenfor klagefristen, vil

der også skulle orienteres om status på sagens behandling.

Til § 50

Det foreslås i

§ 50, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen, hvor det findes hensigts-

mæssigt, kan offentliggøre, at en undersøgelse efter § 38 iværksættes eller

er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet

af en undersøgelse efter § 41.

Efter det foreslåede

§ 50, stk. 2,

bestemmer Erhvervsstyrelsen, i hvilken

form offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan offentliggøre identi-

teten på den verifikator, som er omfattet af undersøgelsen, medmindre of-

fentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle

markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller

offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Offentliggørel-

sen sker på styrelsens hjemmeside.

Den foreslåede regel vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel at offentliggøre,

hvis Erhvervsstyrelsen har iværksat en undersøgelse, og resultatet af under-

søgelsen bil også kunne offentliggøres. Offentliggørelsen vil kunne være

uden anonymisering, medmindre offentliggørelse vil være en alvorlig trus-

sel mod finansielle markeders stabilitet, igangværende strafferetlig efter-

forskning, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor

skade. Det vil være en konkret afvejning, om en offentliggørelse kan være

særlig byrdefuld eller kan true den finansielle stabilitet. Her må ses på me-

Side 126/191

dieeksponering samt størrelsen af virksomheden, og det gælder både uaf-

hængige erklæringsudbyder og den virksomhed, som pågældende har afgi-

vet eller er i færd med at afgive erklæring vedrørende bæredygtighedsrap-

portering om.

Til § 51

Det foreslås i

§ 51,

stk. 1,

at Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside

kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 1-4.

Det foreslås i

§ 51, stk. 2,

at kendelser hvor Revisornævnet har fundet en

verifikator skyldig i en klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres med oplysning

om den pågældendes identitet, medmindre den pågældende af nævnet er til-

delt en advarsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel

mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig

efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor

skade. Anonymisering af identiteten sker efter 2 år regnet fra datoen for of-

fentliggørelsen. Uanset 2. pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og

4, først efter udløbet af den periode, for hvilken sanktionen har virkning,

dog tidligst 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen og senest 5 år efter

datoen for offentliggørelsen.

Efter det foreslåede

§ 51, stk. 3,

offentliggør Revisornævnet endvidere på

sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 5.

Har Revisornævnet midlertidigt frakendt en verifikator godkendelsen, of-

fentliggøres kendelsen med oplysning om den pågældendes identitet, med-

mindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de

finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efter-

forskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Anonymisering af identiteten sker, når nævnet har truffet afgørelse i sagen

efter § 44, stk. 4.

Efter det foreslåede

§ 51, stk. 4,

offentliggøres en kendelse inden udløbet

af klagefristerne nævnt i denne lov, eller indbringes kendelsen for domsto-

lene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet

af indbringelsen for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at Revisornævnet vil

kunne offentliggøre kendelser på sin hjemmeside, hvori der er truffet afgø-

relse om frakendelser. Det sker for at give oplysning om, hvis er anvendt

som sanktion i en kendelse afgivet af Revisornævnet. Ved at kunne offent-

liggøre, vil Revisornævnet kunne sikre mod, at den indbragte for Revisor-

nævnet kan afgive flere erklæringer vedrørende bæredygtighedsrapporte-

ring. Anonymisering af identiteten vil ske efter 2 år regnet fra datoen for

offentliggørelsen, og hvis en kendelse offentliggøres inden udløbet af kla-

gefristerne nævnt i denne lov, eller indbringes kendelsen for domstolene, vil

offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbrin-

gelsen for domstolene.

Side 127/191

Til § 52

Det foreslås i

§ 52, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte er un-

der ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde

fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomhe-

den. Tavshedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopga-

ver for styrelsen eller DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som ind-

drages i arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på styrel-

sens eller DANAKs vegne, og personer, der ledsager styrelsen ved gennem-

førelse af en undersøgelse, jf. § 38 eller et tilsyn efter § 32. Det i 1. pkt.

anførte gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Det foreslås i

§ 52, stk. 2,

at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter

at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive

fortrolige oplysninger.

Efter det foreslåede

§ 52, stk. 3,

må fortrolige oplysninger, som Erhvervs-

styrelsen og DANAK modtager i henhold til dette kapitel, kun anvendes i

forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis sty-

relsens og DANAKs afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil regulere tavshedspligt, og den tavshedspligt

vil blive udstrakt til at gælde også efter, at en ansættelse er ophørt. Der vil

kunne ske udveksling af oplysninger for at sikre effektivt myndighedsar-

bejde. Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte vil være undergivet tavs-

hedspligt, men vil kunne udveksle oplysninger af betydning for myndig-

hedsarbejdet. De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK vil mod-

tage i deres myndighedsarbejde, vil efter den foreslåede regel kun kunne

anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller

hvis styrelsens og DANAKs afgørelse påklages til højere administrativ

myndighed eller indbringes for domstolene, jf. § 52, stk. 3.

Til § 53

Det foreslås i

§ 53, stk. 1,

at uanset § 51 kan fortrolige oplysninger og do-

kumenter videregives til

1) Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov,

2) Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den finansielle lov-

givning og årsregnskabsloven,

3) andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og po-

litiet, til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive lovgivnin-

ger,

4) tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og uaf-

hængige erklæringsudbydere i andre EU-lande, EØS-lande eller i

Side 128/191