ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 270
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 270

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område

(Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område

som følge af opgavebortfald)

§1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 480 af 22.

maj 2024 og lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

Overskriften før § 210

»Økonomisk

bistand til moderselskaber, kapital-

ejere, ledelsesmedlemmer m.v.«

udgår.

§ 210, § 211

§ 212

ophæves.

§ 213, 214, stk. 1,

og tre steder i

§ 215,

ændres »§§ 206 og 210« til: »§

206«.

§ 367, stk. 1,

udgår »§ 210,« og »eller § 210«.

§2

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022,

om ændret ved lov nr. 735 af 13. juni 2023 og § 79 i lov nr. 1535 af 12.

december 2023, foretages følgende ændring:

§ 35 a, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », § 210«.

§ 35 a, stk. 2,

ændres »§§ 206 og 210« til: »§ 206«.

§ 99 b

ophæves.

§3

I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om øko-

nomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9.

juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 3 i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast - Høring vedr. forslag til lov om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område (Ændring af visse love og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald), fra erhvervsministeren

UDKAST

lov nr. 1716 af 27. december 2018, lov nr. 1732 af 1. december 2020, lov

nr. 2305 af 08. december 2021 og lov nr. 641 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 1 f, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 1 f, stk. 3,

der bliver til stk. 2, udgår: »og 2« og », give adgang til

erhvervsmæssige lokaler og transportmidler og bistå ved kontrolbesøg

m.v.«.

§ 2, stk. 10,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§4

I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar

2024, foretages følgende ændringer:

I §

9, stk. 1

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) udpege klynger inden for de styrkepositioner, som fremgår af strate-

gien for den decentrale erhvervsfremmeindsats,«

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.

§ 9, stk. 5,

affattes således:

»Til at understøtte danske styrkepositioner identificeret i strategien for

den decentrale erhvervsfremmeindsats kan Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse udpege klynger samt helt eller delvis finansiere klynger og klynge-

indsatser. [Allerede udpegede klynger forbliver udpeget indtil 30. juni

2025.]«

§ 9

indsættes som stk. 7:

»Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om admini-

stration af tilskud, der bevilges til klynger efter stk. 5, herunder regler om

tilskudsberettigede ansøgere, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og til-

syn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.«

§5

I udbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2023, foretages føl-

gende ændring(er):

UDKAST

§ 138, stk. 1, 2. pkt. ophæves.

§6

§ 1.

I lov nr. 1548 af 13. december 2016 om ændring af varemærkeloven og

forskellige andre love, foretages følgende ændringer:

§ 1 nr. 1

2, § 2 nr. 1

2, § 3 nr. 1

og 2 og §

4 nr. 1

ophæves

§7

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni

2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 736

af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

Indsættes efter »sagsomkostninger«: », afgift for den

tabende part«:

§8

lov

finansielle

rådgivere,

investeringsrådgivere

boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021,

som ændret ved § 6 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 9 i lov nr. 570 af

10. maj 2022 og § 11 i lov nr. 12. december 2023, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«.

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »rådgivning om finansielle produkter og«.

§ 1, stk. 2,

udgår »som finansiel rådgiver,«.

§ 1, stk. 3, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3,

der bliver til nr. 1 og 2, udgår: »finansielle

produkter eller«.

UDKAST

§ 1, stk. 3, nr. 4,

der bliver til nr. 3, udgår: »finansielle produkter

og«.

§ 2, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

§ 2, nr. 6,

der bliver til nr. 5, udgår: »eller finansielle produkter«.

§ 2, nr. 7,

ændres: »Kreditaftaler, bortset fra boligkreditaftaler,

indlån, forsikringer« til: »Forsikringer«.

10.

§ 2, nr. 7,

ophæves.

Nr. 8-9 bliver herefter nr. 6-7.

11.

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsrådgiver og

boligkreditformidler«.

12.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ophæves.

13.

§ 3, stk. 2,

udgår: »finansiel rådgiver og en«.

14.

§ 3, stk. 3,

indsættes efter »tilladelse«: »som investeringsrådgiver

eller boligkreditformidler«.

15.

§ 3, stk. 3, nr. 5, 2. pkt.,

udgår: »finansiel rådgiver eller«.

16.

§ 3, stk. 5,

udgår: »finansiel rådgiver eller som«.

17.

§ 3

indsættes efter stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9.

Betingelserne i stk. 3, nr. 1-5 finder fortsat anvendelse på

virksomheder, der har fået tilladelse som finansiel rådgiver.«

18.

§ 3, stk. 9,

ophæves.

19.

To steder i

§ 4, stk. 1,

tre steder i

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

§ 7, stk. 6, § 10,

1. pkt., § 10 a, stk. 1, § 15, stk. 2,

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »en

finansiel rådgiver,«.

20.

To steder i

§ 4, stk. 3,

§ 10 a, stk. 2,

§ 21, stk. 2, 1. pkt.,

udgår:

»den finansielle rådgiver,«.

UDKAST

21.

§ 4, stk. 3,

ændres: »investeringsrådgiver eller boligkreditformidler«

til: »investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren«.

22.

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

og i

§ 7, stk. 2,

udgår: »finansielle rådgivere,«.

23.

§ 4 a, stk. 2, nr. 1,

udgår: »den finansielle rådgivningsvirksomhed i«.

24.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »finansiel rådgiver, en « og »finansiel

rådgiver,«.

25.

§ 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt.,

§ 10 b,

stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »finansiel rådgiver, en«.

26.

§ 6, stk. 1,

§ 9, stk. 1, nr. 1,

ændres: »finansielle produkter« til:

»investeringsprodukter«.

27.

§ 7, stk. 5,

udgår: »finansielle rådgiveres og«.

28.

§ 7 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »finansiel rådgiver og en«.

29.

§ 7 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres: »Den finansielle rådgiver og

investeringsrådgiveren« til: »Investeringsrådgiveren« og »den

finansielle rådgivers eller« udgår.

30.

§ 9, stk. 2,

ophæves.

31.

§ 15, stk. 1,

udgår: »finansiel rådgivers,«.

32.

§ 15, stk. 3, 1. pkt., § 19, stk. 2,

§ 20 a, stk. 1,

udgår: »finansiel

rådgiver,«.

33.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres: »den finansielle rådgivers,

investeringsrådgivers eller boligkreditformidlers« til:

»investeringsrådgiverens eller boligkreditformidlerens«.

34.

§ 20

udgår: »finansielle rådgiveres,«.

§9

UDKAST

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december

2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 44 i lov nr.

1534 af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 1546 af 12. december 2023 og § 1

i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 20,

ophæves.

Nr. 21-60 bliver herefter nr. 20-59.

§ 64

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

For bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter,

der ikke er bestyrelsesformand, finder stk. 2 og stk. 5, 1. pkt., alene

anvendelse for kravene i stk. 1, nr. 2-5. «

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

Overskriften

før § 152 i ophæves.

§§ 152 i -152 y,

ophæves.

224, stk. 4,

ophæves.

§ 333 a,

ophæves.

§ 361, stk. 5,

udgår »finansielle rådgivere,«.

§ 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 361, stk. 5, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter til nr. 2.

10.

§ 373, stk. 2

udgår

»§ 152 j, stk. 1, 2. pkt.,

eller

stk. 2, § 152 k, stk. 1,

eller

5, § 152 m, stk. 1,«.

11.

§ 373, stk. 3,

udgår

»§ 152 k, stk. 4,«.

12.

§ 373, stk. 10,

udgår »§

152 m, stk. 1,«.

§ 10

I lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 718 af 13. juni 2023, som ændret

ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

UDKAST

§ 29, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal indeholde

angivelse af følgende forhold:

1) De forsikringsformer, som selskabet agter at anvende.

2) Grundlaget for beregning af forsikringspræmier,

tilbagekøbsværdier og fripolicer.

3) Regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til

forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

4) Selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser.

5) Regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som

forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af

risikoforholdene.

6) Grundlaget for beregning af livsforsikringshensættelser såvel for

den enkelte forsikringsaftale som for selskabet som helhed.

7) Regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger

tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab

kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til

anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse

eller virksomhedsomdannelse.

Stk. 2.

Der skal ske anmeldelse af de dele af det tekniske grundlag

m.v., der fremgår af stk. 1, nr. 1-3 og 6, senest samtidig med at

grundlaget m.v. tages i anvendelse, jf. dog stk. 3. Det samme gælder

enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,« til »stk. 1 og 2,«.

§ 105

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

For bestyrelsesmedlemmer i et gruppe 2-forsikringsselskab,

der ikke er bestyrelsesformand, finder stk. 2 og stk. 5, 1. pkt., alene

anvendelse for kravene i stk. 1, nr. 2-5. «

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§ 322, stk. 1,

ændres »§ 29, stk. 3,« til: »§ 29, stk. 4,«.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens

§ 8, nr. 1-8, 11-13, 15 og 17-19 og 22-34.

Stk. 3.

§ 2, nr. 3, har virkning fra indsendelse af årsrapporter, der foretages

efter den [1. januar 2025].

UDKAST

Stk. 4.

Finanstilsynet inddrager med virkning fra den 1. marts 2025 alle fi-

nansielle rådgiveres tilladelse og sletter herefter de finansielle rådgivere fra

Finanstilsynets offentlige register, jf. § 4 a, i lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. 1. pkt. gælder ikke, hvis den

finansielle rådgiver senest den 28. februar 2025 har indgivet ansøgning om

tilladelse til at udøve forsikringsdistribution som forsikringsformidler, jf. §

3 i lov om forsikringsformidling, eller om tilladelse som investeringsrådgi-

ver, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere eller bolig-

kreditformidlere. I disse tilfælde inddrager Finanstilsynet først den finan-

sielle rådgivers tilladelse og sletter virksomheden fra Finanstilsynets offent-

lige register, når ansøgningerne er færdigbehandlede af Finanstilsynet.

Stk. 5.

§ 7 finder ikke anvendelse på klager over kontrakter, der er indgået

inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende reg-

ler i lov om Klagenævn for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni

2016, anvendelse.

§ 12

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 4 og § 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Lovens §§ 1-2, § 4 og §§ 8-9 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................ 11

2. Baggrund .............................................................................................. 13

3. Lovforslagets hovedpunkter ............................................................... 13

3.1. Ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.

................ 13

3.1.1. Gældende ret...................................................................................................... 13

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser ...................................................................... 15

3.1.3. Den foreslåede ordning ...................................................................................... 16

3.2. Ophævelse af rapporteringskrav i årsregnskabslovens § 99 b

.... 17

3.2.1. Gældende ret...................................................................................................... 17

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser ...................................................................... 17

3.2.3. Den foreslåede ordning ...................................................................................... 18

3.3.

Ophævelse af kontrolbestemmelse i eksportkontrolloven

........ 18

3.3.1. Gældende ret .................................................................................................... 18

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser .................................................................... 19

3.3.3. Den foreslåede ordning .................................................................................... 20

3.4.

Opgavebortfald på området for klyngefinansiering

................. 20

3.4.1. Gældende ret .................................................................................................... 20

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser .................................................................... 21

3.4.3. Den foreslåede ordning .................................................................................... 22

3.5.

Nedlæggelse af enhed for pålidelighedsvurderinger ................. 23

3.5.1. Gældende ret .................................................................................................... 23

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser .................................................................... 23

3.5.3. Den foreslåede ordning .................................................................................... 24

3.6.

Bemyndigelse til at pålægge den tabende part i en klagesag ved

klagenævnet for Udbud en afgift

........................................................... 24

3.6.1. Gældende ret .................................................................................................... 24

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 25

3.7.

Ophævelse af den særlige enhed for håndhævelse og

piratkopiering .......................................................................................... 26

3.7.1. Gældende ret .................................................................................................... 26

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser .................................................................... 26

3.7.3. Den foreslåede ordning .................................................................................... 28

3.8.

Afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver

....................... 28

3.8.1. Gældende ret .................................................................................................... 28

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 30

Side 9/129

UDKAST

3.9.

Fit&Proper vurdering af bestyrelsesmedlemmer i mindre

pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber

............................... 34

3.9.1. Gældende ret .................................................................................................... 34

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......................... 35

3.10.

3.10.1.

3.10.2.

Refinansieringsregister

............................................................ 37

Gældende ret ............................................................................................... 37

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................... 38

3.11.

3.11.1.

3.11.2.

Offentlig forbrugerinformation............................................... 39

Gældende ret ............................................................................................... 39

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................... 40

3.12.

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for

livsforsikringsvirksomhed

...................................................................... 41

3.12.1.

3.12.2.

Gældende ret ............................................................................................... 41

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................... 43

Ligestillingsmæssige konsekvenser................................................. 45

Konsekvenser for FN’s verdensmål

............................................... 46

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige............................................................................................. 46

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. 47

10.

11.

12.

13.

Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 48

Klimamæssige konsekvenser........................................................... 48

Miljø- og naturmæssige konsekvenser ....................................... 48

Forholdet til EU-retten ................................................................ 48

Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................... 49

Sammenfattende skema ............................................................... 53

Side 10/129

UDKAST

1. Indledning

Det fremgår af regeringens 2030-plan, at regeringen løbende vil forholde

sig til, hvilke opgaver statsadministrationen skal varetage

–

og på hvilket

niveau

–

og at regeringen er parat til at se fordomsfrit på, hvilke projekter

og opgaver der kan nedprioriteres eller helt bortfalde.

Erhvervsministeriet har på den baggrund gennemgået ministerområdet med

henblik på at identificere projekter og opgaver, herunder lovgivning og til-

synsaktiviteter, der enten kan bortfalde eller nedskaleres.

Med lovforslaget foreslås det, at betingelserne i selskabsloven for at yde

økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere og ledelses-

medlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets modersel-

skab m.fl. ophæves. Herved vil adgangen til at yde kapitalejerlån ikke inde-

holde begrænsninger ud over, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige

regler. Dette betyder, at der fortsat vil være specifikke restriktioner ift. selv-

finansiering, mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering

i forhold til andre lån til kapitalejere m.v.

Med lovforslaget foreslås det, at kravene om rapportering af måltal og fak-

tiske procentfordeling for andelen af det underrepræsenterede køn i virk-

somhedens øverste ledelsesorgan samt øvrige ledelsesorganer afskaffes ved

ophævelsen af § 99 b i årsregnskabsloven. Der er alene tale om ophævelse

af rapporteringspligten, og ikke pligten til at opstille måltal. Ophævelsen af

§ 99 b vil betyde, at virksomhederne fremover fortsat skal opstille måltal og

bestræbe sig på at opfylde de fastsatte måltal. Det foreslås i forlængelse

heraf, at kravene om, at måltallene skal gøres tilgængelige på www.virk.dk,

og at informationerne om kønsfordelingen og målsætninger skal offentlig-

gøres på en ny hjemmeside, ligeledes udgår.

Med lovforslaget foreslås det, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til mod

behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til erhvervsmæssige

lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver

i henhold til eksportkontrolloven afskaffes ved ophævelse af § 1 f, stk. 2.

Ophævelsen af § 1 f, stk. 2, vil betyde, at Erhvervsstyrelsen ikke længere

kan foretage udgående kontrolbesøg hos virksomheder, der har aktiviteter

knyttet til eksportkontrol med dual-use-produkter eller handelsrelaterede

sanktioner.

Side 11/129

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det at samle udpegningen og understøttelsen af

klynger i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Herved sikres en forenklet

administration af udpegningsproces og offentlig finansiering af klynger og

relaterede innovationsaktiviteter, så virksomheder også fremadrettet vil

opleve erhvervs- og innovationsfremmesystemet som et effektivt middel til

at forbedre konkurrenceevnen.

Med lovforslagets del om ophævelse af den særlige enhed for håndhævelse

og piratkopiering, foreslås det, at der ophæves enslydende bestemmelser i

varemærkeloven, patentloven, designloven og lov om brugsmodeller om

den særlige enhed i lov nr. 1548 af 13. december 2016.

Med lovforslagets del om udbudsloven, foreslås det, at nedlægge Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens enhed for pålidelighedsvurderinger. Det vil

herefter ikke være et krav eller en mulighed, at ordregiver indhenter vejle-

dende udtalelser om tilbudsgivers pålidelighed hos Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen.

På den baggrund har lovforslagets bl.a. til formål at afskaffe tilladelsen som

finansiel rådgiver ved at ændre lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Afskaffelsen af tilladelsen

som finansiel rådgiver vil forenkle antallet af tilladelser inden for den

finansielle regulering. Med ændringen vil det fremadrettet ikke længere

kræve en tilladelse, hvis man som virksomhed alene vil yde rådgivning om

ind- og udlånsprodukter til forbrugere.

Det er endvidere hensigten med lovforslaget at lette de administrative

byrder, der er forbundet med at skulle indsende oplysninger til individuelle

egnethedsvurderinger

for

mindste

pengeinstitutter

forsikringsselskaber og disses bestyrelsesmedlemmer.

Endelig er det hensigten med lovforslaget at lette byrder for erhvervslivet

ved at ændre kravet til, hvilke forhold det tekniske grundlag m.v. i lov

forsikringsvirksomhed skal indeholde. Den foreslåede ændring vil medføre,

at visse dele af det tekniske grundlag m.v. ikke længere skal anmeldes til

Finanstilsynet. Det drejer sig om forhold, der vedrører principper for

genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger samt regler for

overførsler af pensionsordninger.

Side 12/129

UDKAST

2. Baggrund

Regeringen har besluttet at overføre alle UFM’s opgaver vedr. udpegning af

og tildeling af tilskud til klynger og innovationsnetværk til Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse. Dette omfatter i alt [90] mio. kr., som fra [2025]

udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Siden erhvervsfremmereformen i 2018 har Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse og Uddannelses- og Forskningsministeriet samarbejdet og samfi-

nansieret klyngeindsatsen. Samarbejdet udspringer af lov om erhvervs-

fremme, som på den ene side giver erhvervsfremmebestyrelsen adgang til at

udpege erhvervs- og teknologiområder (styrkepositioner og spirende områ-

der) til klyngeindsatser og på den anden side uddannelses- og forskningsmi-

nisteren adgang til at udpege klyngeorganisationerne, som kan tildeles mid-

ler iht. lov om teknologi og innovation.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse har hver især i perioden 2021-2024 finansieret en fælles klyngeind-

sats med 80-90 mio. kr. årligt, dvs. i alt ca. 160 mio. kr. årligt. Midlerne fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet indgår i opgørelsen af det offentlige

forskningsbudget og målet om at anvende 1 pct. af BNP på forskning og

udvikling.

Overførslen af klyngeudpegning og midler til klynger til Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse sikrer fortsat genkendelighed, kontinuitet og opret-

holdelse af et effektivt og bæredygtigt erhvervs- og innovationsfremmesy-

stem.

Regeringen har besluttet, at nedlægge enhed for pålidelighedsvurderinger,

som blev oprettet den 1. januar 2023. Enhed for pålidelighedsvurderinger

modtog i 2023 18 anmodninger om vejledende udtalelser. Det er regeringens

vurdering, at den budgetterede statslige merudgift til drift af enheden med

fordel kan allokeres til andre formål.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.

3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i selskabsloven må et kapitalselskab under nær-

mere angivne særlige betingelser yde økonomisk bistand ved direkte eller

indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til blandt

Side 13/129

UDKAST

andre selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer, kapitalejere og ledel-

sesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl., jf. selskabslovens §§ 210-

212 (herefter kapitalejerlån).

Betingelserne for at kunne yde økonomisk bistand, herunder yde lån til ka-

pitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. er, at den samlede økonomiske bistand

kan rummes inden for de frie reserver, dvs. at der er tale om midler, som

selskabet lovligt kunne udlodde som ordinært udbytte. Herudover er det en

betingelse, at den økonomiske bistand ydes på sædvanlige markedsvilkår.

Desuden er det en betingelse, at generalforsamlingen har truffet beslutning

om at yde den pågældende bistand, eller at selskabets centrale ledelsesorgan

har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Endelig er det en betingelse, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Det centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at betingelserne for den økono-

miske bistand er opfyldt og for, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt

kapitalberedskab, jf. selskabslovens §§ 115-118.

Endvidere påhviler det ledelsen at sikre, at der ikke er tale om dispositioner

i strid med selskabslovens § 127. Dispositionen må således ikke være åben-

bart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på

andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning, eller stride mod lov-

givningen eller kapitalselskabets vedtægter og skal være skriftlige, når der

indgås aftale med enekapitalejer.

Efter de gældende regler skal et selskab, der udlåner et beløb til en kapital-

ejer eller et ledelsesmedlem m.fl., foretage en regnskabsmæssig omklassifi-

kation af det udlånte beløb, hvorved selskabets frie reserver reduceres med

et beløb svarende til det udlånte beløb. Ved en sådan omklassifikation frem-

går det udlånte beløb ikke som frie reserver i selskabets årsrapport, og sel-

skabet har derved ikke råderet over beløbet f.eks. i forbindelse med ud-byt-

teudlodning.

De gældende betingelser for lovligt at foretage kapitalejerlån gælder ikke

for lån til visse danske og visse udenlandske moderselskaber, ligesom lån,

der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, ikke er om-

fattet.

Side 14/129

UDKAST

[Et kapitalejerlån beskattes efter de gældende regler i ligningslovens § 16 E,

som angiver, at lån til kapitalejere med bestemmende indflydelse, som de-

fineret i ligningslovens § 2, beskattes som løn eller udbytte. Derimod om-

fatter ligningslovens § 16 E ikke lån m.v. til ledelsesmedlemmer eller kapi-

talejere, der ikke har bestemmende indflydelse. Beskatning efter ligningslo-

vens § 16 E sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulov-

ligt.]

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ved lov nr. 1547 af 13. december 2016 gik reglerne fra et generelt forbud

mod kapitalejerlån til, at et kapitalejerlån blev lovliggjort under nærmere

angivne betingelser. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, at det var den daværende regerings opfattelse, at hensynet til sel-

skabets kreditorer med flere kan varetages på betryggende vis med en min-

dre indgribende regulering end det gældende forbud og dermed skabe øget

fleksibilitet for danske selskaber.

De gældende regler om et kapitalselskabs adgang til direkte eller indirekte

at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller

ledelsen i selskabet (kapitalejerlån) gennemfører ikke EU-retlige krav i

dansk selskabsret.

EU’s selskabsdirektiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter

af selskabsretten fastsætter alene specifikke restriktioner i forhold til selv-

finansiering. Hvis selskabslovens særlige betingelser for kapitalejerlån op-

hæves, vil der alene skulle foretages en forretningsmæssig vurdering i for-

hold til andre lån til kapitalejere m.v.

Det er på denne baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at en mulighed

for at yde kapitalejerlån uden særlige betingelser vil give selskaberne en

større fleksibilitet.

En ophævelse af betingelserne for kapitalejerlån vil betyde, at kapitalselska-

bets eventuelle revisor såvel som Erhvervsstyrelsen ikke længere vil skulle

påse, at de særlige betingelser for lovligt at kunne yde lånet er op-fyldt.

Erhvervsministeriet har desuden overvejet, om der ved en afskaffelse af re-

gelsættet fortsat vil være den rette beskyttelse af selskabets kapital, herunder

beskyttelse mod at selskabets kreditorer m.fl. lider økonomisk tab.

Side 15/129

UDKAST

Det bemærkes hertil, at ledelsen i kapitalselskaber efter selskabsloven til

enhver tid er forpligtet til at sikre en forsvarlig organisation af kapitalsel-

skabets virksomhed og påse, at 1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen fo-

regår på en tilfredsstillende måde, 2) der er etableret de fornødne procedurer

for risikostyring og interne kontroller, 3) rapportering om kapitalselskabets

finansielle forhold, 4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og

efter bestyrelsens retningslinjer og 5) at selskabet har et forsvarligt kapital-

beredskab.

Et forsvarligt kapitalberedskab indebærer, at ledelsen skal sikre, at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremti-

dige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til

enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det bemærkes desuden, at kapitalselskabets ledelse efter selskabsloven ikke

må disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse

kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapi-

talselskabets bekostning. Endvidere må selskabets ledelse ikke efterkomme

generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabs-

organer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgiv-

ningen eller kapitalselskabets vedtægter. Det er desuden en betingelse, at

aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, kun er gyl-

dige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre

der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemvæ-

rende.

Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til en

hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation efter sel-

skabslovens bestemmelser i §§ 215-218, og at dispositionerne er lovlige, jf.

selskabslovens § 127. Manglende overholdelse heraf vil kunne straffes med

bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.

Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at en ophævelse af

betingelserne for kapitalejerlån vil være forsvarligt.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån ophæves, og

at årsregnskabslovens krav om omklassificering ikke længere vil skulle

gælde for kapitalejerlån.

Side 16/129

UDKAST

Det vil medføre, at adgangen for et kapitalselskab til direkte eller indirekte

at kunne stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapital-

ejere eller ledelsen i selskabet (kapitalejerlån) ikke indeholder begrænsnin-

ger ud over, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige regler. Det vil

betyde, at der fortsat vil være specifikke restriktioner ift. selvfinansiering,

mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering i forhold til

andre lån til kapitalejere m.v.

For nærmere om ophævelse af betingelser for kapitalejerlån henvises til lov-

forslagets § 1 og § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.2. Ophævelse af rapporteringskrav i årsregnskabslovens § 99 b

3.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1383 af 23. december 2012 blev der indført regler om, at de

største danske virksomheder og virksomhederne på det finansielle område,

samt børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal opstille et

måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i virksomhedens ledelse og rapportere herom. Kravet om måltal og po-

litik følger af den selskabsretlige regulering, mens kravet om rapportering

herom følger af årsregnskabsloven. Virksomhederne skal i ledelses-beret-

ningen i årsrapporten redegøre for deres måltal for den kønsmæssige sam-

mensætning af det øverste ledelsesorgan (typisk bestyrelsen) og deres måltal

og politik for den kønsmæssige sammensætning på virksomhedens øvrige

ledelsesniveauer. Rapporteringen skal som udgangspunkt ske som en samlet

redegørelse, så rapporteringen ikke sker flere forskellige steder i ledelsesbe-

retningen. Formålet med redegørelsen er at skabe gennemsigtighed om

kønsfordelingen og udviklingen i den kønsmæssige sammensætning i ledel-

sen.

Reglerne om rapportering i ledelsesberetningen følger af årsregnskabslo-

vens § 99 b. Disse regler blev skærpet ved lov nr. 568 af 10. maj 2022.

Reguleringen, som trådte i kraft 1. januar 2023, indebærer, at

–

udover i den

enkelte virksomheds årsrapport

–

skal måltallene være tilgængelige i et di-

gitalt læsbart format, som skal kunne tilgås via hjemmesiden www.virk.dk.

Derudover skal informationerne om kønsfordelingen og målsætninger of-

fentliggøres på en ny hjemmeside om kønsfordeling i virksomheders ledel-

ser.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Side 17/129

UDKAST

Årsregnskabslovens § 99 b er en national bestemmelse, hvor Danmark på

tidspunktet for indførelsen ansås som foregangsland, for så vidt angår regler,

der skulle fremme en ligelig kønsfordeling i ledelsen. De seneste år er der

dog blevet vedtaget omfattende EU-regulering, der skal fremme mangfol-

dighed og kønsrepræsentation i erhvervslivet, og som delvist overlapper

med årsregnskabslovens § 99 b. For eksempel vil lovforslag L nr. 107, som

implementerer CSRD (direktiv (EU) 2022/2464) fastsætte væsentligt udvi-

dede krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering samt skærpe kra-

vet om virksomheders redegørelse for mangfoldighedspolitikker. Den fore-

stående implementering af kønsbalancedirektivet (direktiv (EU) 2022/2382)

vil ligeledes indføre regler om en mere ligelig kønsfordeling blandt visse

virksomheders ledelsesmedlemmer.

De omfattede virksomheder vil stadig efter den relevante selskabslovgiv-

ning være forpligtet til at have politikker og opstille måltal for en ligelig

kønsfordeling i ledelsen. Den foreslåede ophævelse af § 99 b vil således

alene vedrøre rapporteringspligten i virksomhedens årsrapport.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at § 99 b i årsregnskabsloven ophæves.

Den foreslåede ordning vil medføre, at virksomheder, der efter selskabs-

lovgivningen er forpligtet til at opstille måltal og udarbejde politikker for at

fremme det underrepræsenterede køn i ledelsen, fremover ikke vil skulle

rapportere herom i virksomhedens årsrapport.

Ophævelsen vil desuden medføre, at måltallene ikke vil blive gjort tilgæn-

gelige på www.virk.dk, ligesom informationer om kønsfordelingen og mål-

sætninger for virksomhedernes ledelse ikke skal offentliggøres på en særlig

hjemmeside.

For nærmere om ophævelse af årsregnskabsloven § 99 b henvises til lov-

forslagets § 2, og bemærkningerne hertil.

3.3.

Ophævelse af kontrolbestemmelse i eksportkontrolloven

3.3.1. Gældende ret

De nationale regler for eksportkontrol med produkter med dobbelt anven-

delse følger af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions rets-

akter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 635 af 9. juni 2011 med senere ændringer (eksportkontrolloven) og de

tilhørende bekendtgørelser, herunder særligt bekendtgørelse nr. 694 af 29.

maj 2024 om kontrol med eksport mv. af produkter og teknologi med dob-

belt anvendelse (”dual-use”) (eksportkontrolbekendtgørelsen).

Side 18/129

UDKAST

Disse nationale regler supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 821/2021 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med ek-

sport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse

med produkter med dobbelt anvendelse (herefter dual-use-forordningen).

Af dual-use-forordningens artikel 28 fremgår det, at hver medlemsstat træf-

fer alle nødvendige foranstaltninger for at fastslå, om kontrolforanstaltnin-

gerne vedrørende eksport anvendes korrekt. Af samme artikel fremgår det,

at disse foranstaltninger bl.a. kan indebære adgang til forretningssteder, der

anvendes af personer, der er involveret i en eksporttransaktion.

Eksportkontrolloven indeholder i § 1, stk. 1, en generel bemyndigelse for

erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse af EU’s

fælles handelspolitik og er bl.a. benyttet til at fastsætte administrative be-

stemmelser og straffebestemmelser.

Eksportkontrollovens § 1, stk. 1, er bl.a. anvendt til at udmønte bestemmel-

serne om kontrolforanstaltninger i dual-use-forordningens artikel 28, idet

Erhvervsstyrelsen efter eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til erhvervsmæs-

sige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolop-

gaver i henhold til eksportkontrolloven, retsakter nævnt i eksportkontrollo-

vens § 1 eller regler fastsat i medfør af eksportkontrolloven.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som følge af politisk prioritering er det besluttet, at Erhvervsstyrelsens op-

gave med at foretage udgående kontrolbesøg hos virksomheder, der har ak-

tiviteter knyttet til eksportkontrol med dual-use-produkter eller sanktioner,

skal bortfalde.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at kontrolbesøg i vidt omfang består af vejled-

ning af virksomhederne. Erhvervsstyrelsen er løbende i kontakt med virk-

somhederne, hvorfor det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at vejledningsind-

satsen kan løftes uden at foretage kontrolbesøg. Det er tilsvarende Erhvervs-

styrelsens vurdering, at styrelsens tilsyns- og kontrolopgave i det væsentlige

kan løftes uden at foretage kontrolbesøg, idet kontrol- og tilsynsindsatsen i

vidt omfang er baseret på indberetninger fra virksomhederne selv, men også

fra toldmyndigheder, efterretningstjenester eller andre samarbejdspartnere.

Side 19/129

UDKAST

3.3.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående forslag vil Erhvervsstyrelsen ikke længere have

hjemmel til at foretage udgående kontrolbesøg på eksportkontrol- og sank-

tionsområdet. Styrelsens tilsyns- og kontrolindsats vil således ikke længere

være understøttet af udgående kontrolbesøg, men i højere grad være baseret

på indberetninger fra virksomhederne selv, men også fra toldmyndigheder,

efterretningstjenester eller andre samarbejdspartnere. Vejledning af virk-

somheder vil heller ikke længere være understøttet af udgående kontrolbe-

søg men baseret på henvendelser fra virksomheder, brancheorganisationer

m.v. samt styrelsens egen udgående vejledningsindsats.

3.4.

Opgavebortfald på området for klyngefinansiering

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29.

februar 2024, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstiller erhvervs-

og teknologiområder (styrkepositioner og spirende områder) til Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til

aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og

innovation.

Efter § 9 a, i lov om teknologi og innovation kan uddannelses- og forsk-

ningsministeren tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme

af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitut-

ter, videninstitutioner og virksomheder. Medfinansiering af innovationsnet-

værk tildeles efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for

tildeling af medfinansiering.

Tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er i dag afsat på Finans-

loven, mens Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse dels råder over egne

midler (decentrale erhvervsfremmemidler på Finansloven) og dels har ind-

stillingsretten

for dele af EU’ Regionalfond og Socialfond i Danmark, som

anvendes til at understøtte klyngeindsatsen.

Finansieringen tildeles efter gældende ret på baggrund af ansøgningsrunder,

hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet hver især og efter annoncering udbyder tilskud blandt de af ud-

dannelses- og forskningsministeren udpegede klynger. I praksis er det fore-

Side 20/129

UDKAST

gået via fælles annonceringer. Ud fra en vurdering af klyngeorganisationer-

nes ansøgninger fastsættes det, hvor mange midler den enkelte klynge tilde-

les årligt. Der er derfor forskel på, hvor meget de enkelte klynger støttes

med i kroner og øre.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med erhvervsfremmereformen ”forenkling af erhvervsfremmesystemet” fra

2018 blev antallet af offentlig finansierede klynger reduceret betragteligt.

Baggrunden var, at det blev vurderet, at antallet af klynger og innovations-

netværk var før reformen blevet så stort, at det var svært at overskue mulig-

hederne, og der var flere eksempler på konkurrerende tilbud med offentlig

støtte. Med henblik på at sikre kvaliteten og udbyttet for virksomhederne

blev kræfterne derfor samlet, således at virksomhederne kunne lære af hin-

anden og videninstitutioner på tværs af landet. Antallet af offentligt finan-

sierede klynger og innovationsnetværk blev derfor reduceret til 10-12 styr-

kepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknolo-

gier og markeder.

Uddannelses- og forskningsministeren udpegede i 2020 13 landsdækkende

klyngeorganisationer. Én for hvert erhvervs- og teknologiområde udpeget

af erhvervsfremmebestyrelsen: Miljøteknologi, energiteknologi, fødevarer

og bioressourcer; life science og velfærdsteknologi, byggeri og anlæg, de-

sign, mode og møbler, avanceret produktion, digitale teknologier, finanstek-

nologier, robot og droneteknologi, animation, spil og film, lydteknologi

samt forsvar, rum og sikkerhed. Ca. 7.000 virksomheder deltog i klyngeak-

tiviteterne i 2021, svarende til godt 2 pct. af alle virksomheder i Danmark.

Derudover et nyligt overblik over klyngernes resultatskabelse på generelt

høj tilfredshed blandt deltagervirksomhederne og konkret udbytte fx i form

af markedsintroduktion af nye eller væsentligt forbedrede produkter som

følge af deltagelsen af klyngeaktiviteter.

I perioden siden 2020 har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet i fællesskab udbudt offentlig medfinansie-

ring til aktiviteter i én klynge per erhvervs- og teknologiområde. Det er væ-

sentligt for Erhvervsministeriet, at der ikke ændres ved erhvervs-fremmere-

formens mål om at holde antallet af offentligt finansierede klynger til én

klynge per styrkeposition. Der er derfor fortsat behov for at have et offent-

ligt finansieret erhvervs- og innovationsfremmesystem, hvor kun ét organ

er ansvarlig for at udpege den bedst kvalificerede klynge inden for hvert

erhvervs- og teknologiområde samt at udbyde finansiering til disse.

Side 21/129

UDKAST

Samling af klyngeindsatsen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har efter

Erhvervsministeriets vurdering derudover potentiale til at blive betydeligt

mere enkel administrativt end i dag, idet det nuværende system består af

separate regelsæt fra både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse, som klyngerne skal iagttage og over-

holde samtidigt. Overflytningen kan dermed nedbringe den samlede admi-

nistration for både klynger, staten og SMV’erne.

Der ændres ikke på, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats,

herunder udpegning af erhvervs- og teknologiområder, skal aftales med er-

hvervsministeren, inden den offentliggøres.

3.4.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet, at det

bliver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og strategien for den decentrale

erhvervsfremmeindsats (der p.t. hedder ”Virksomhedsudvikling

i hele Dan-

mark 2024-2027”),

som bliver rammesættende for udpegning af erhvervs-

og teknologiområder i form af danske styrkepositioner og spirende områder.

Inden for disse erhvervs- og teknologiområder udpeger Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse højst én klynge per område. Udpegningen sker efter an-

søgningsrunde, hvor interesserede interessenter, videninstitutioner, organi-

sationer, virksomheder m.v. kan byde ind på baggrund af objektive kriterier.

[For at sikre genkendelighed, kontinuitet og opretholdelse af et effektivt og

bæredygtigt erhvervs- og innovationsfremmesystem, bør de klynger, som

uddannelses- og forskningsministeren har udpeget som nationale klynger og

innovationsnetværk i perioden 2020-2024, have forlænget udpegningen i en

overgangsperiode indtil den 30. juni 2025], så opgaveflytningen fra ét mi-

nisterium til et andet ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser for både klyn-

ger og virksomheder. Det skyldes, at den eksisterende udpegning og tilhø-

rende finansiering udløber den 31. december 2024. Dermed samles finan-

sieringen af klyngeindsatsen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.]

Til at understøtte klyngeindsatsen fremadrettet kan Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse anvende overførte midler fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet til at yde tilskud til klynger og klyngerelaterede indsatser.

Da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også indstiller om anvendelse af

bl.a. EU’s regionalfondsmidler inden for rammerne af det danske regional-

Side 22/129

UDKAST

fondsprogram, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også indstille re-

gionalfondsmidler til at understøtte innovationsindsatsen.

Bemyndigelsen for erhvervsministeren til at fastsætte regler om administra-

tion berører ikke de regler, der gælder for administration af tilskud og regn-

skabsaflæggelse for EU’s Regionalfond. Her gælder der særlige krav til ind-

stilling, afrapportering, organisering m.v., som enten udspringer af EU-ret-

lige krav eller som er tilrettelagt til en indstillingsproces fra Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse til erhvervsministeren. I de tilfælde hvor understøt-

telsen af klyngerne sker ved finansiering fra EU’s Regionalfond (eller EU’s

Socialfond Plus), gælder de særlige regler her for. Dog vil en eventuel fast-

sættelse af en definition af en klynge eller afgrænsningen af ansøgnings-

berettigede organer kunne gælde for EU-finansierede projekter.

3.5.

Nedlæggelse af enhed for pålidelighedsvurderinger

3.5.1. Gældende ret

I henhold til udbudslovens § 138, stk. 1, kan ansøgere og tilbudsgivere, der

er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135-137,

forelægge dokumentation, der viser, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal

anses for pålidelig. Såfremt ansøgeren eller tilbudsgivere kan dokumentere

sin pålidelighed, kan ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke udelukkes.

Det beror på en konkret vurdering fra en ordregiver, om en ansøger eller

tilbudsgiver på tilstrækkelig vis har dokumenteret dennes pålidelighed. Det

er således den pågældende ordregiver, der skal foretage en vurdering af den

fremlagte dokumentation.

Siden 1. januar 2023 har ordregiver, inden ordregivers endelige vurdering

af pålidelighed, skulle indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, jf. udbudslovens § 138, stk. 1, 2. pkt.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med lov nr. 884 af 21. juni 2022 blev der indført en ny enhed for pålidelig-

hedsvurderinger i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Enheden har til op-

gave at vurdere virksomheders pålidelighed i forbindelse med gennem-fø-

relse af offentlige udbudsprocedurer. Formålet med etableringen af enheden

var bl.a., at vurderingen af pålidelighed fremover foretages på et ensartet

grundlag, og at ressourcerne til vurderingen af pålidelighed anvendes mere

effektivt som helhed.

Side 23/129

UDKAST

Enhed for pålidelighedsvurderinger har i 2023 modtaget 18 anmodninger

om vejledende udtalelser. Det er erhvervsministeriets opfattelse, at den bud-

getterede statslige merudgift til drift af enheden med fordel kan allokeres til

andre formål.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at nedlægge enhed for pålidelighedsvurderinger i Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at retstilstanden fra før 1. januar 2023

genindføres. Det betyder, at det dermed igen vil være den offentlige ordre-

giver, som alene foretager vurderingen af ansøgere eller tilbudsgiveres do-

kumentation for pålidelighed i medfør af udbudslovens §138, stk. 1.

Ved en nedlæggelse af enhed for Pålidelighedsvurderinger vil det således

ikke længere være et krav eller en mulighed, at ordregiver indhenter vejle-

dende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

For nærmere om nedlæggelse af enhed for pålidelighedsvurderinger henvi-

ses til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Bemyndigelse til at pålægge den tabende part i en klagesag ved

klagenævnet for Udbud en afgift

3.6.1. Gældende ret

Klagenævnet for Udbud behandler klager over offentlige myndigheders

overtrædelser af reglerne om EU-udbud af offentlige bygge- og anlægsar-

bejder, indkøb af varer og tjenesteydelser mv. samt klager over offentlige

myndigheders overtrædelser af tilbudsloven. Nævnets virksomhed er regu-

leret i lov om Klagenævnet for udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 2.

juni 2016 med senere ændringer.

Det følger af § 11, stk. 3, i lov om Klagenævnet for Udbud, at erhvervs- og

vækstministeren (nu erhvervsministeren) fastsætter nærmere regler om Kla-

genævnet for Udbuds virksomhed, herunder om sagsbehandlingen, om ge-

byr for indgivelse af en klage, om fordeling af sagsomkostninger og om of-

fentliggørelse af afgørelser. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte

regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lo-

vens område og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav,

der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.

3.6.

Side 24/129

UDKAST

Erhvervsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om nævnets

virksomhed er udnyttet i bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud, jf. be-

kendtgørelse nr. 887 af 11. august 2011.

Det følger bl.a. af § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen, at ved indgivelse af klage

indbetales et gebyr på 10.000 til Klagenævnet for Udbud. Der betales dog

et gebyr på 20.000 kr. ved indsendelse af klage, hvor der klages over en

overtrædelse af udbudslovens afsnit I-III, bekendtgørelse nr. 1624 af 15. de-

cember 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for

vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, bekendtgørelse nr.

1625 af 15. december 2015 om tildeling af koncessionskontrakter og be-

kendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011 om ordregiveres indgåelse af visse

bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars-

og sikkerhedsområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 12. no-

vember 2013, jf. § 5, stk. 4.

Afvises klagen, tilbagebetales gebyret, jf. § 5, stk. 5. Indbetales gebyret ikke

inden en af Klagenævnet for Udbud fastsat frist, afvises klagen, jf. § 5, stk.

6. Får klageren helt eller delvist medhold i den indbragte klage, eller ændrer

den indklagede sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand,

tilbagebetales det indbetalte gebyr til klageren, jf. bekendtgørelsens § 9, stk.

Det følger herudover af bekendtgørelsens § 9, stk. 4, at Klagenævnet for

Udbud i tilfælde, hvor en klager får helt eller delvist medhold i en klage,

kan pålægge indklagede at betale de sagsomkostninger, klageren har haft i

forbindelse med klagesagen. Det samme gælder i tilfælde, hvor indklagede

har annulleret et udbud efter klagens modtagelse, og inden der foreligger en

afgørelse fra Klagenævnet for Udbud.

Der findes i dag ikke bestemmelser om betaling af en afgift for den part, der

taber en klagesag ved nævnet, der betales for nævnets behandling af sagen.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der ska-

bes et endnu større incitament for en ordregiver til at overholde de til enhver

tid gældende regler for afholdelse af udbud, og for en klager til ikke at ind-

give klager, hvor det på baggrund af lovgivningen, nævns- og retspraksis

må stå klart for klager, at klager ikke kan forventes at få medhold i nævnet.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om

Side 25/129

UDKAST

Klagenævnet for Udbud, at erhvervsministeren også kan fastsætte nærmere

regler en afgift for den tabende part.

Med forslaget indsættes der hjemmel til, at erhvervsministeren som en del

af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om Klagenævnet for Ud-

buds virksomhed også kan fastsætte regler om, at den tabende part skal be-

tale en afgift, der betales for nævnets behandling af en klagesag.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil blive fastsat regler om,

at den tabende part

–

som både kan være klager og den indklagede ordre-

giver

–

i en klagesag ved Klagenævnet for Udbud vil skulle betale en afgift.

Afgiften vil bidrage til dækning af de omkostninger, Klagenævnet for Ud-

bud

–

ved Nævnenes Hus

–

har ved behandling af klagesager ved nævnet,

og det forventes, at der vil blive indgivet færre klager, hvor det på baggrund

af lovgivningen, nævns- og retspraksis må stå klart for klager, at klager ikke

kan forventes at få medhold i nævnet.

3.7.

Ophævelse af den særlige enhed for håndhævelse og piratkopie-

ring

3.7.1. Gældende ret

Patent- og Varemærkestyrelsen behandler blandt andet ansøgninger om ret-

tigheder i form af varemærker, patenter, designs og brugsmodeller med gyl-

dighed i Danmark. Styrelsen vejleder generelt om håndhævelse af sådanne

rettigheder som led i styrelsens almindelige vejledningspligt.

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer en særlig enhed for håndhæ-

velse og piratkopiering i Patent- og Varemærkestyrelsen, der samler opga-

ver og kompetencer vedrørende håndhævelse og bekæmpelse af piratkopie-

ring. Med loven indsættes der enslydende bestemmelser i varemærkeloven,

patentloven, designloven og lov om brugsmodeller om den særlige enhed.

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 etablerer hjemmel til, at den særlige

enhed også kan yde vejledning til små- og mellemstore virksomheder i kon-

krete sager om piratkopiering. Den særlige enhed kan mod betaling af gebyr

afgive en skriftlig vejledende udtalelse. Lov nr. 1548 af 13. december 2016

etablerer også hjemmel til, at den særlige enhed skal bistå politiet og ankla-

gemyndigheden i deres indsats mod piratkopiering.

3.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning vil ophæve den særlige enhed for håndhævelse og

piratkopiering i lov nr. 1548 af 13. december 2016.

Side 26/129

UDKAST

Der er fastlagt en række betingelser for at den særlige enhed kan afgive vej-

ledning i konkrete sager om piratkopiering. Blandt andet kan enheden alene

vejlede om konkrete piratkopieringskrænkelser i relation til registrerede ret-

tigheder med gyldighed i Danmark, ligesom enheden alene kan behandle

konkrete krænkelsessager, hvor der er tale om identiske eller næsten identi-

ske varemærker eller produkter.

Enheden har siden oprettelsen ikke modtaget ønsker om afgivelse af vejle-

dende udtalelser i konkrete sager, hvor enheden har fundet, at betingelserne

herfor har været opfyldt. Til eksempel har de virksomheder, som har hen-

vendt sig til enheden, ofte ikke haft nogen registrerede rettigheder.

Patent- og Varemærkestyrelsen har derfor blot ydet generel vejledning til

virksomheder, der har henvendt sig, i medfør af den almindelige vejled-

ningspligt.

Lov nr. 1548 af 13. december 2016 indeholder en bestemmelse om, at den

særlige enhed skal bistå politi og anklagemyndigheden i deres indsats mod

piratkopiering. Denne bestemmelse er ikke retligt nødvendig, men alene

medtaget med det formål at beskrive enhedens opgaver fyldestgørende.

Samarbejdet med politiet og anklagemyndigheden sker som en naturlig del

af styrelsen myndighedsarbejde.

Patent- og Varemærkestyrelsens øvrige opgaver relateret til håndhævelse og

bekæmpelse af piratkopiering kræver ikke en særlig hjemmel. Patent- og

Varemærkestyrelsen er blandt andet sekretariat for Ministeriernes Netværk

mod IPR-krænkelser, der er et tværgående myndighedssamarbejde om be-

kæmpelse af IPR-krænkelser. På europæisk plan deltager Patent- og Vare-

mærkestyrelsen i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af In-

tellektuelle Ejendomsrettigheder, der har til formål at forbedre bekæmpel-

sen af IPR-krænkelser. Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder løbende

med at forbedre rammerne for håndhævelse og bekæmpelse af piratkopie-

ring på både nationalt og internationalt plan.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at man ved at ophæve bestemmelserne

om den særlige enhed ikke forringer indsatsen mod håndhævelse og pirat-

kopiering, hverken for forbrugere, virksomheder eller myndigheder. Samti-

dig giver ophævelsen af den særlige enhed mulighed for at inddrage kom-

petente og relevante medarbejdere i et tværgående samarbejde mellem af-

delinger for forsat at skabe gode rammer for en sammenhængende og kom-

petent indsats.

Side 27/129

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer desuden, at man med den foreslåede ordning

reducerer en del af det administrative arbejde, der er forbundet med at op-

retholde den særlige enhed.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring vil ophæve de enslydende bestemmelser i varemær-

keloven, patentloven, designloven, og lov om brugsmodeller om den særlige

enhed i lov nr. 1548 af 13. december 2016.

3.8.

Afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver

3.8.1. Gældende ret

En finansiel rådgiver er en virksomhed, der yder rådgivning om finansielle

produkter til forbrugere, og som har tilladelse hertil fra Finanstilsynet, jf. §

3, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og

boligkreditformidlere. En finansiel rådgiver er således ikke de rådgivere,

som er ansat i penge- og realkreditinstitutter. Oprindelig indebar en tilla-

delse som finansiel rådgiver, at der kunne ydes forbrugerne en samlet råd-

givning om deres finansielle produkter (ind- og udlån, boligkredit, investe-

ringer, skadesforsikring og pension), som var uafhængig af penge- og real-

kreditinstitutter.

I dag kan en finansiel rådgiver dog ikke yde rådgivning om boligkreditafta-

ler, da det kræver en særskilt tilladelse som boligkreditformidler, jf. § 3, stk.

1, 3. pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkre-

ditformidlere. Nogle finansielle rådgivere har af denne årsag derfor også en

tilladelse som boligkreditformidler.

Det fremgår endvidere af lov om forsikringsformidling, at forsikringsdistri-

bution bl.a. er den virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller ud-

føre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler,

at indgå sådanne aftaler eller at medvirke til administrationen og opfyldelsen

af sådanne aftaler. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som

forsikringsformidler til at udøve forsikringsdistribution. Lov om forsik-

ringsformidling gælder for forsikringsdistribution, herunder rådgivning om

forsikringsaftaler, der tillige omfatter pensionsprodukter, til alle typer af

kunder, inklusive fysiske og juridiske personer, der ikke er forbrugere.

Side 28/129

UDKAST

Det fremgår desuden af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere

og boligkreditformidlere, at en virksomhed, der udøver investeringsrådgiv-

ning, som er personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller

på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i til-

knytning til finansielle instrumenter, skal have Finanstilsynets tilladelse

som investeringsrådgiver. En investeringsrådgiver er en virksomhed, der

udøver investeringsrådgivning vedrørende finansielle instrumenter omfattet

af bilag 2, nr. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter. Investeringsrådgivere kan rådgive alle typer af kunder, her-

under fysiske og juridiske personer der ikke er forbrugere, om investerings-

produkter.

En tilladelse som finansiel rådgiver indeholder dermed delelementer fra

hhv. tilladelsen som boligkreditformidler, forsikringsformidler og investe-

ringsrådgiver, for så vidt angår rådgivning til forbrugere om boligkreditaf-

taler, forsikring og pension samt om investeringsprodukter.

Rådgivning om ind- og udlånsprodukter, bortset fra boligkreditaftaler, er

ikke omfattet af andre tilladelsesordninger. Penge- og realkreditinstitutter

skal dog i forhold til rådgivning om ind- og udlånsprodukter leve op til deres

rådgivningsforpligtelser i medfør af god skik-reglerne, jf. § 43 i lov om fi-

nansiel virksomhed og § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016

om god skik for finansielle virksomheder, som bestemmer, at en finansiel

virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden beder om det eller af egen

drift, hvis omstændighederne tilsiger det.

Finanstilsynet giver tilladelse som finansiel rådgiver, når virksomheden har

hovedkontor i Danmark, har forretningsgange på alle væsentlige aktivitets-

områder, ledelsen eller indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed lever op

til kravene om egnethed og hæderlighed, har en ansvarsforsikring eller an-

den tilsvarende garanti mod erstatningskrav og har oprettet en klientkonto

til indsættelse af betroede midler samt stillet en sikkerhed for disse midler,

medmindre virksomheden erklærer, at den ikke modtager betroede midler.

Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som finansiel rådgiver blandt andet,

hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelsen indenfor 12 måneder, virk-

somheden udtrykkeligt anmoder herom, virksomheden har opnået tilladel-

sen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis eller ikke

længere opfylder betingelserne for en tilladelse. Finanstilsynet kan også,

indtil en straffesag er afgjort, inddrage tilladelsen som finansiel rådgiver,

Side 29/129

UDKAST

der er en enkeltmandsvirksomhed, hvis der er rejst tiltale mod indehaveren

for overtrædelse af straffeloven, lov om finansielle rådgivere, investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere eller anden finansiel lovgivning, hvis en

domsfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene til hæ-

derlighed i § 4, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Finanstilsynet fører et offentligt register over de finansielle rådgivere, som

bl.a. indeholder navne på personer i ledelsen.

Det fremgår af § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, at virk-

somheder der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, dvs.

en finansiel rådgiver, betaler et årligt grundbeløb på 26.800 kr. til Finanstil-

synet. Det fremgår endvidere af § 361, stk. 5, nr. 1, at en boligkreditformid-

ler betaler et årligt grundbeløb på 16.700 kr. til Finanstilsynet, medmindre

virksomheden har tilladelse som finansiel rådgiver, i så fald betaler virk-

somheden alene afgiften på 26.800 kr., som følger af § 361, stk. 5, nr. 2.

[En investeringsrådgiver betaler en årlig afgift på 18.400 kr., jf. § 361, stk.

5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

En forsikringsformidler betaler en årlig afgift på 3,0 promille af deres pro-

vision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr., jf. § 362, stk. 5-7, i lov

om finansiel virksomhed.]

Pr. 23. maj 2024 er der registreret 40 finansielle rådgivere, hvoraf 5 virk-

somheder er enkeltmandsvirksomheder, og de resterende er drevet i sel-

skabsform som et anpartsselskab, aktieselskab, partnerselskab eller interes-

sentskab. Der er desuden registreret 79 investeringsrådgivere og 663 forsik-

ringsformidlere med hjemland i Danmark.

3.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Siden 2013, hvor tilladelsen som finansiel rådgiver blev indført, er EU-kra-

vene til virksomheder, der formidler og yder rådgivning om finansielle pro-

dukter, blevet udvidet og strammet. Det gælder blandt andet reglerne om

rådgivning m.v. om boligkreditaftaler, forbrugslånsaftaler, investeringspro-

dukter og reglerne om forsikringsdistribution.

Side 30/129

UDKAST

Samtidig er ideen om at have én tilladelse, som kan yde rådgivning om en

forbrugers samlede økonomi, allerede blevet udvandet ved at fx rådgivning

om boligkreditaftaler, som følge af MCD-direktivet (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2014/17 af 4. februar 2014 om forbrugerkreditafta-

ler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv

2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010), er blevet

udskilt i en særskilt tilladelse som boligkreditformidler.

Erhvervsministeriet ønsker at give virksomhederne mere fleksibilitet, så

virksomhederne kan vælge, at de f.eks. kun vil rådgive om pension og udlån,

eller kun om indlån og skadesforsikring, fremfor i dag, hvor de skal kunne

yde rådgivning om alle områder og derfor også have kompetencer til at

kunne rådgive om alle finansielle produkter.

Det foreslås derfor at afskaffe tilladelsen som finansiel rådgiver ved at æn-

dre lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-

midlere. Afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver vil forenkle an-

tallet af tilladelser indenfor den finansielle regulering. Med ændringen vil

det fremadrettet ikke længere kræve en tilladelse, hvis man som virksomhed

alene vil yde rådgivning om ind- og udlånsprodukter til forbrugere. Der må

dog ikke være tale om lån knyttet til fast ejendom, da dette

–

sådan som det

også er i dag

–

kræver tilladelse som boligkreditformidler. Fremadrettet vil

rådgivning om forsikringsprodukter kræve en tilladelse som forsikringsfor-

midler og rådgivning om investeringsprodukter vil kræve en tilladelse som

investeringsrådgiver.

Afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver vil indebære, at Finanstil-

synet ikke længere skal behandle ansøgninger om tilladelse som finansiel

rådgiver, føre et offentligt register over finansielle rådgivere eller føre tilsyn

med de finansielle rådgivere.

Samtidig med afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver foreslås det

at etablere en overgangsordning, som sikrer, at de finansielle rådgivere, som

i dag udøver rådgivning om forsikrings- eller investeringsprodukter og som

fremadrettet fortsat ønsker at rådgive forbrugere om forsikrings- eller inve-

steringsprodukter eller begge dele, kan søge tilladelse som forsikringsfor-

midler eller investeringsrådgiver, og at Finanstilsynet har mulighed for at

behandle ansøgningerne, inden tilladelsen som finansiel rådgiver bortfalder.

Det foreslås på den baggrund, at afskaffelsen af tilladelsen som finansiel

rådgiver opdeles i to tempi, hvor første del træder i kraft hhv. den 1. januar

Side 31/129

UDKAST

2025, og anden del træder i kraft ved at erhvervsministeren fastsætter nær-

mere regler ved udstedelse af en bekendtgørelse om ikrafttræden:

Med første del af implementeringen indsnævres definitionen af, hvad der

skal forstås ved finansielle produkter, så kreditaftaler og indlån udgår, og

dermed vil en tilladelse som finansiel rådgiver alene omfatte rådgivnings-

ydelser om forsikringer, pensioner og investeringsprodukter. Hermed sker

der en tilpasning til de tilladelsesformer, der er reguleret i de relevante EU-

direktiver på det finansielle område, idet disse ikke omfatter rådgivning om

ind- og udlånsprodukter. Samtidig foreslås det at ophæve Finanstilsynets

hjemmel til at give tilladelse som finansiel rådgiver. Det medfører, at Fi-

nanstilsynet ikke kan træffe afgørelse i sager om ansøgning om tilladelse til

finansiel rådgiver fra den 1. januar 2025. Det betyder i praksis, at Finanstil-

synet ikke modtager ansøgninger som finansiel rådgiver fra denne dato eller

træffer afgørelse i de ansøgninger, der ikke er færdigbehandlede pr. 1. januar

2025.

Desuden foreslås det, at Finanstilsynet med virkning fra den 1. marts 2025

inddrager alle finansielle rådgiveres tilladelse og sletter de finansielle råd-

givere fra Finanstilsynets offentlige register, medmindre den finansielle råd-

giver senest den 28. februar 2025 har indgivet ansøgning om tilladelse til at

udøve forsikringsdistribution som forsikringsformidler eller tilladelse til at

udøve investeringsrådgivning som investeringsrådgiver. I disse tilfælde ind-

drager Finanstilsynet først den finansielle rådgivers tilladelse og sletter virk-

somheden fra Finanstilsynets offentlige register, når ansøgningerne om at

overgå til en eller flere af de øvrige tilladelsesformer er færdigbehandlede

af Finanstilsynet.

De eksisterende finansielle rådgivere skal i dag for at få tilladelse, som an-

ført ovenfor, leve op til krav om, at ledelsen eller indehaveren af en enkelt-

mandsvirksomhed skal være egnet og hæderlig. Der stilles desuden krav om,

at de har forretningsgange på alle væsentlige områder, har en ansvarsforsik-

ring og, hvis de modtager betroede midler, en klientkonto og der er stillet

sikkerhed herfor. Disse krav stilles også for at få tilladelse som investerings-

rådgiver og til dels for at få tilladelse som forsikringsformidler. Det vurderes

derfor, at det vil være forholdsvist let for de finansielle rådgivere at leve op

til tilladelseskravene for de nye tilladelsestyper. Det vil dog stadig kræve, at

ansøgeren oplyser om visse andre forhold, herunder om virksomheden vil

være uafhængig forsikringsformidler, og at erklæringer om ansvarsforsik-

ring mv. stilles på ny. Samtidig vil en virksomhed, der ansøger om tilladelse

Side 32/129

UDKAST

som investeringsrådgiver, også skulle leve op til kravene om kvalificerede

ejere, jf. § 3, stk. 4, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-

vere og boligkreditformidlere.

Når alle indkomne ansøgninger er færdigbehandlede, kan anden del af lov-

ændringen sættes i kraft, nemlig en fuldstændig afskaffelse af reglerne om

tilladelsen som finansiel rådgiver. Det foreslås derfor at ændre de pågæl-

dende bestemmelser i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og

boligkreditformidlere, der indeholder referencer til finansielle rådgivere,

samt at ændre lovens titel så den fremover vil hedde lov om investerings-

rådgivere og boligkreditformidlere. Disse ændringer vil skulle træde i kraft,

når erhvervsministeren udsteder en bekendtgørelse herom. På den måde sik-

res det, at reguleringen af finansielle rådgivere først afskaffes, når alle ind-

komne ansøgninger er færdigbehandlede.

Den foreslåede model til en overgangsordning indebærer, at det allerede pr.

1. januar 2025 bliver muligt for virksomheder at rådgive om ind- og udlån,

med undtagelse af boligkreditaftaler, til forbrugere uden at have en tilladelse

som finansiel rådgiver. For det andet indebærer den, at de virksomheder, der

har en tilladelse som finansiel rådgiver, og som fremover ønsker at rådgive

om forsikring, pension eller investeringsprodukter, vil kunne fortsætte deres

aktiviteter, hvis de søger om de nye relevante tilladelser senest den 28. fe-

bruar 2025, indtil ansøgning om tilladelse som forsikringsformidler og/eller

investeringsrådgiver er blevet behandlet færdig af Finanstilsynet.

Som følge af afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver foreslås det

at ophæve § 361, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, i lov om finansiel virksomhed,

om betaling af et årligt grundbeløb på 26.800 kr. til Finanstilsynet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de virksomheder der benytter over-

gangsordningen og får en ny tilladelse som forsikringsformidler og/eller in-

vesteringsrådgiver, skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet for

disse tilladelser efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. For tilladelsen

som forsikringsformidler udgør den årlige afgift 3,0 promille af deres pro-

vision og andre vederlag, dog minimum 2.000 kr. For tilladelsen som inve-

steringsrådgiver, udgør den årlige afgift 18.400 kr.

For nærmere om afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver henvises

til lovforslagets § 8, og bemærkningerne hertil.

Side 33/129

UDKAST

Fit&Proper vurdering af bestyrelsesmedlemmer i mindre pengein-

stitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber

3.9.1. Gældende ret

Den gældende § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter eg-

netheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktio-

nen i en finansiel virksomhed. Egnethedskravet indebærer, at medlemmer

af bestyrelsen eller direktionen skal have tilstrækkelig viden, faglig kompe-

tence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal opfyldes fra det

tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet el-

ler stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet

eller stillingen.

Til opfyldelse af regelsættet skal de omfattede personer afgive en række op-

lysninger til Finanstilsynet. Oplysningerne indgår i Finanstilsynets bedøm-

melse af, om vedkommende er egnet og hæderlig i lovens forstand.

Den gældende § 64, stk. 2, fastsætter, at når en person tiltræder et hverv som

bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksomhed,

påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskra-

vene. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride

hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2023-24 (2.

samling), tillæg A, L 40 som fremsat, s. 63-64, at stk. 2, 1. pkt., udmønter

Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at personer omfattet

af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1,

i forbindelse med, at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmed-

lem eller en stilling som direktør eller nøgleperson i en finansiel virksom-

hed. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner kan, i forbindelse

med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling, vælge at udfylde et oplys-

ningsskema for bestyrelses-, direktionsmedlemmer eller nøglepersoner,

som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse

de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ved-

kommende opfylder kravene i § 64, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling,

og Finanstilsynet inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsynets vur-

dering af den pågældendes egnethed og hæderlighed. Når Finanstilsynet har

modtaget relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om pågæl-

3.9.

Side 34/129

UDKAST

dende bestyrelsesmedlems, direktørs eller nøglepersons egnethed og hæder-

lighed. Afgørelsen meddeles herefter vedkommende. Samtidig orienteres

den pågældende finansielle virksomhed.

Det følger videre af den gældende § 64, stk. 5, nr. 1, at medlemmerne af

bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal meddele Finans-

tilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres

indtræden i den finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i

stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet, direk-

tøren eller generalagenten tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den

periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen.

3.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Finansielle virksomheder og forsikringsselskaber spiller en særlig rolle for

samfundsøkonomien. Virksomhederne er bl.a. betroet at levere trygge ram-

mer om danskernes privatøkonomi og er afgørende for, at både borgere og

erhvervslivet har adgang til lånekapital og kan afdække økonomiske risici

m.v. Denne centrale position forudsætter, at de finansielle virksomheder og

forsikringsselskaberne ledes af kompetente personer med høj integritet og

høj grad af ordentlighed. Tilsvarende er det afgørende for disse virksomhe-

ders økonomiske robusthed

–

og dermed den finansielle stabilitet i Danmark

–

at virksomhederne til daglig drives og ledes af personer, der kender til

virksomhedernes kerneforretning og ikke mindst de risici, der er forbundet

med denne. De finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne er derfor

generelt tættere reguleret end andre virksomheder. Det gør sig også gæl-

dende i forbindelse med de egnethedskrav, der efter regler og praksis stilles

til ledelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder.

Det er imidlertid også vigtigt løbende at sikre, at der skal er størst mulig

proportionalitet i forholdet mellem de reguleringsmæssige krav, der pålæg-

ges disse finansielle virksomheder og forsikringsselskaber, og de risici, der

mitigeres igennem reguleringen. Det er i den sammenhæng vurderingen, at

det gældende krav om, at Finanstilsynet skal foretage egnethedsvurderinger

af alle bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter og forsikringsselskaber, bør

justeres for særligt de mindste pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Det

skyldes, at der særligt for de mindste pengeinstitutter og forsikringsselska-

Side 35/129

UDKAST

ber ikke er et proportionalt behov for kravet om, at Finanstilsynet skal fore-

tage individuelle egnethedsvurderinger af de bestyrelsesmedlemmer, der

ikke besidder posten som bestyrelsesformand.

Det skal ses i lyset af, at virksomhederne ud over de individuelle egnetheds-

krav også er omfattet af et krav om kollektiv egnethed, hvorefter bestyrelsen

skal have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Fi-

nanstilsynet fører således allerede i dag tilsyn med, at virksomhederne sam-

let har en egnet bestyrelse.

Det forhold, at et individuelt bestyrelsesmedlem ofte vil kunne bidrage med

noget værdifuldt til den samlede kompetence i bestyrelsen igennem sin vi-

den og erfaring på ét specifikt område, uden at det samtidig kan forventes,

at medlemmet kan bidrage på alle eller flere områder, gør det ligeledes van-

skeligt ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv at afgøre, om et individuelt be-

styrelsesmedlem er egnet til at side i den pågældende virksomheds besty-

relse. Det er vurderingen, at virksomhederne selv er nærmest til at vurdere

dette ud fra deres forretningsmæssige behov.

Det foreslås på den baggrund, at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-

pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelses-

formand, undtages fra kravet om at skulle individuelt egnethedsvurderes af

Finanstilsynet og meddele Finanstilsynet oplysninger til brug herfor.

Erhvervsministeriet foreslår, at undtagelsen for så vidt angår pengeinstitut-

ter baserer sig på Finanstilsynets størrelsesgruppering af pengeinstitutter i

Danmark. Finanstilsynet offentliggør hvert år en størrelsesgruppering af

pengeinstitutter i Danmark. Danske pengeinstitutter placeres i en gruppe fra

1-4 ud fra deres arbejdende kapital. Skillegrænserne mellem grupperne op-

dateres, når der vurderes at være grundlag herfor. Siden 1. januar 2023 har

danske kreditinstitutter, der ikke indgår i en SIFI-koncern, med arbejdende

kapital mellem 1 og 15 mia. kr., været omfattet af gruppe 3, mens danske

kreditinstitutter, der ikke indgår i en SIFI-koncern, med arbejdende kapital

mindre end 1 mia. kr. har været omfattet af gruppe 4. For så vidt angår for-

sikringsselskaber foreslår Erhvervsministeriet, at undtagelsen baserer sig på

den størrelsesgruppering, der følger af § 9, stk. 1, nr. 19, lov om forsikrings-

virksomhed. Herved sikres det, at bestemmelsen proportionalt undtager de

mindste pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Side 36/129

UDKAST

Erhvervsministeriet finder det i samme forbindelse hensigtsmæssigt at fast-

holde kravet om, at Finanstilsynet fortsat skal foretage egnethedsvurderin-

ger af bestyrelsesformænd også i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter og gruppe

2-forsikringsselskaber, da netop formandsposten i en bestyrelse fordrer både

øgede faglige kompetencer og robusthed.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet nogen ændring af kravet

om, at alle bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter og i forsikringsselska-

ber skal hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.

Ligeledes bemærker Erhvervsministeriet, at der fortsat påhviler virksomhe-

derne en pligt til at påse, at medlemmer af bestyrelsen både er egnede og

hæderlige.

3.10. Refinansieringsregister

3.10.1. Gældende ret

Den 1. januar 2014 blev der indført en række nye bestemmelser i lov om

finansiel virksomhed (§§ 152 i-y) og en række bekendtgørelser, der om-

handler pengeinstitutters mulighed for at søge om tilladelse til at oprette og

føre et refinansieringsregister.

Reglerne blev indført i dansk ret som en del af et større lovgivningsinitiativ,

der skulle styrke markedet for erhvervsobligationer i Danmark og adgangen

til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Reglerne om refinan-

sieringsregistre fungerer dog uafhængigt af de øvrige initiativer og omvendt.

Reglerne giver pengeinstitutter mulighed for at lade en række lån m.v. til

erhvervsvirksomheder indgå i en større pulje, der sælges videre til en såkaldt

berettiget enhed, som derefter udsteder obligationer med sikkerhed i penge-

strømmene fra lånene m.v. i puljen. Dette kaldes registerbaseret sekuritise-

ring, idet overdragelsen af lån m.v. sker ved, at disse indføres i et såkaldt

refinansieringsregister, som indeholder oplysninger om de enkelte lån. Ved

at gøre dette opnår pengeinstituttet en mulighed for at frigøre likviditet fra

sin balance, så der kan ydes flere lån til de mindre virksomheder. Derudover

kan pengeinstituttet anvende reglerne til at reducere deres kapitalkrav.

Pengeinstitutter skal ansøge om tilladelse hos Finanstilsynet til at oprette og

føre et refinansieringsregister. Det fremgår af Finanstilsynets database over

virksomheder under tilsyn, hvilke pengeinstitutter, der har opnået en sådan

Side 37/129

UDKAST

tilladelse. Finanstilsynets fører derudover registre over de refinansierings-

transaktioner, som de pågældende pengeinstitutter har gennemført.

I forbindelse med transaktioner baseret på refinansieringsregistre kan der

anvendes en såkaldt repræsentant. Reglerne i lov om finansiel virksomhed

om refinansieringsregistre skal derfor ses i sammenhæng med reglerne om

repræsentanter for obligationsudstedelser i lov om kapitalmarkeder. Disse

regler giver mulighed for, at der kan udpeges og registreres en repræsentant

i forbindelse med obligationsudstedelser, som fungerer som kontaktpunkt

mellem udsteder og obligationsejerne.

Har et pengeinstitut tilladelse til at føre et refinansieringsregister, kan Fi-

nanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut,

hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af

visse regler om refinansieringsregistre. Det drejer sig blandt andet om reg-

lerne vedrørende registreringer i registeret, salg til berettiget enheder og ud-

arbejdelse af prospekt eller udbudsmateriale og videregivelse af oplysninger

til den berettigede enhed.

3.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Mulighederne for at lave og bruge et refinansieringsregister har siden reg-

lernes indførsel i 2014 aldrig har været udnyttet. [Der er således ikke noget

pengeinstitut, der har taget initiativ til at ville oprette et sådant refinansie-

ringsregister.]

Desuden er der sideløbende med de danske regler om refinansieringsregi-

stre for sekuritiseringer kommet EU-regler på området i form af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/2402 af 12. december

2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en speci-

fik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-for-

ordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2401

af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Sigtet med disse forordninger på EU-niveau er at fremme udviklingen af et

sekuritiseringsmarked i Europa, og derfor lavede man en fælleseuropæisk

ramme for et sekuritiseringsregelværk, som skulle fremme sekuritiseringer

af høj kvalitet.

Side 38/129

UDKAST

Reguleringen af sekuritiseringer er således blevet gennemgående reguleret

på EU-plan, med et regelsæt der sætter en ramme der muliggør sekuritise-

ringer efter et andet regelsæt end de danske regler. Det giver nemmere for-

hold for finansielle virksomheder, der vil agere på tværs af EU-lande. Det

vil også være mere simpelt for institutterne at anvende de samme definitio-

ner, som man bruger i andre EU-lande. Desuden vil reglerne i højere grad

fortolkes ens på tværs af EU-lande, hvilket medfører, at institutter i højere

grad kan skele til andre institutter i forhold til fortolkning og anvendelse af

reglerne. Derfor vil virksomheder oftere anvende et europæisk regelsæt

fremfor et nationalt sæt regler.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne i lov om finansiel virk-

somhed, der vedrører refinansieringsregistre, og de relevante bekendtgørel-

ser ophæves og derved gøre regelværket mere simpelt.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen praktiske konsekvenser for

området for sekuritiseringer i Danmark, og vil ikke forhindre danske insti-

tutter i at foretage sekuritiseringer.

3.11. Offentlig forbrugerinformation

3.11.1. Gældende ret

Det fremgår af § 333 a, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet

fremmer den offentlige forbrugerinformation på det finansielle område.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-20, til-

læg A, L 149, som fremsat, side 34, at Finanstilsynet efter denne bestem-

melse skal arbejde med at skabe lettilgængelig information og stille interak-

tive værktøjer til rådighed for forbrugerne på forskellige medieplatforme

blandt andet i form af hjemmesiden www.raadtilpenge.dk og grupper på so-

ciale medier. Bestemmelsen har til formål at øge forbrugernes kendskab til

og interesse for finansielle produkter og ydelser og derved styrke forbru-

gerne i deres beslutninger om valg af finansielle produkter. Informations-

indsatsen skal sikre større gennemslagskraft for indsatsen på det finansielle

forbrugerområde.

Det fremgår af § 354 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstil-

synet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstil-

synet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse

eller af betydning for forståelsen af §§ 43-60 e og bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf. Som et led i denne kommunikation tilstræber Finanstilsynet

Side 39/129

UDKAST

også at kommunikere undersøgelsernes betydning for den enkelte kunde, så

denne er opmærksom på sine rettigheder.

3.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Der findes i dag mange aktører, som stiller forbrugerinformation til rådighed

på det finansielle område. Både erhvervs- og forbrugerorganisationer har i

dag informationsindsatser på internettet, som styrker forbrugernes mulighe-

der for at navigere mellem finansielle produkter. Dette gælder både på bank-

og realkreditområdet samt hele forsikringssektoren. Hertil kommer, at en

række finansielle virksomheder har særskilte informationsaktiviteter, hvor

disse kommer med gode råd og tips til forbrugerne, bl.a. baseret på deres

behov gennem de forskellige livsfaser.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for særskilte of-

fentlige informationsindsatser, som løses tilfredsstillende af private aktører.

Hertil kommer, at finansielle virksomheder er under tilsyn af Finanstilsynet

og Forbrugerombudsmanden, der har mulighed for at sanktionere virksom-

heder, hvis disse giver forbrugerne ukorrekte oplysninger.

Det foreslås derfor at ophæve den særskilte bestemmelse om, at Finanstil-

synet fremmer den offentlige forbrugerinformation på det finansielle om-

råde.

Den foreslåede ophævelse af § 333 a vil medføre, at Finanstilsynet ikke læn-

gere skal varetage den offentlige forbrugerinformation på det finansielle

område, og at de eksisterende medieplatforme nedlægges, herunder f.eks.

www.raadtilpenge.dk, facebookgruppen på Røven, og [Tjek Boliglån], der

giver mulighed for at sammenligne priser på en række forskellige boliglån

med 1. prioritet i fast ejendom ydet af banker og realkreditinstitutter i det

seneste kvartal. Forbrugere, der ønsker at sammenligne priser på lån, vil i

stedet kunne benytte de sammenligningssider, som udbydes af private ud-

bydere.

[Ophævelsen vil endvidere medføre, at Finanstilsynet i EU-sammenhænge,

herunder i arbejdsgrupper og komitéer i de europæiske tilsynsmyndigheder,

EBA, ESMA og EIOPA, ikke længere vil have en rolle og dermed ikke vil

bidrage til disse myndigheders arbejde med at revidere og koordinere fi-

nansielle færdigheder og uddannelsesinitiativer på forbrugeområdet, der føl-

ger af forordningerne for de tre europæiske myndigheders arbejde. Disse

Side 40/129

UDKAST

forordninger stiller ikke krav om, at medlemsstaterne skal have særlige

myndigheder, der beskæftiger sig med forbrugerinformation.

Da Finanstilsynet ikke længere vil have en rolle i forhold til forbrugernes

finansielle forståelse, vil Finanstilsynet herefter ikke kunne gennemføre an-

dre kampagner på dette område, ligesom tilsynet fremadrettet heller ikke vil

bidrage til forhandlingerne i rådet om initiativer vedrørende forbrugerinfor-

mation, f.eks. de netop vedtagne rådskonklusioner om finansiel dannelse.]

Finanstilsynet vil dog fortsat orientere offentligheden om sager, som er be-

handlet af Finanstilsynet, jf. § 354 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

således som dette er beskrevet ovenfor. Finanstilsynet vil også i relevant

omfang lægge materiale ud på sin hjemmeside om forståelsen af den forbru-

gerbeskyttende lovgivning, som forbrugerne kan bruge til at styrke og ori-

entere sig om de rettigheder, de finansielle regler giver forbrugerne. Finans-

tilsynet vil også fortsat advare om produkter eller udbydere, som tilsynet

ikke mener skaber værdi for forbrugerne.

Finanstilsynet vil derimod ikke længere producerer materiale om gode råd

til økonomi og budget, lave uddannelsesinitiativer og særlige kampagner ift.

til fremme af den finansielle forståelse.

For nærmere om offentlig forbrugerinformation henvises til lovforslagets §

9, nr. 6, og de specielle bemærkningerne hertil.

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirk-

somhed

3.12.1. Gældende ret

Det tekniske grundlag er det forsikringsmatematiske fundament, som livs-

forsikringsvirksomheden baserer sin forretning på. Det tekniske grundlag

bruges bl.a. til at opgøre hensættelser og beregne og tilskrive bonus.

Reglerne om det tekniske grundlag i § 29 i lov om forsikringsvirksomhed

har en lang historie og understøtter forbrugerbeskyttelsen på pensionsområ-

det. Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet

har en række oplysninger om bl.a. livforsikringsselskabernes pensionsord-

ninger med henblik på at føre det fornødne tilsyn med de aktuarmæssige

principper, herunder at selskabernes ordninger skal kunne anses for at være

betryggende og rimelige over for forsikringstagerne og andre berettigede.

3.12.

Side 41/129

UDKAST

Det fremgår af § 29, i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber

skal anmelde det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed se-

nest samtidig med, at det tages i anvendelse. Det samme gælder ændringer

af de nævnte forhold. Anmeldelsen af det tekniske grundlag m.v. skal inde-

holde en angivelse af en række forhold. Det omfatter bl.a. de forsikringsfor-

mer, som selskabet agter at anvende, grundlaget for beregning af forsik-

ringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolice. Anmeldelsen skal også inde-

holde angivelse af principper for genforsikring, regler for afgivelse af hel-

bredsoplysninger samt regler for overførsler af pensionsordninger.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 88 som fremsat, s. 170, at bestemmelsen fastsætter, at

det er tilstrækkeligt, at det tekniske grundlag m.v. og enhver efterfølgende

ændring heri fremsendes til Finanstilsynet, senest samtidig med at grundla-

get m.v. eller ændringen heri tages i anvendelse, f.eks. ved tegning eller æn-

dring af forsikringer eller ved henvendelse til markedet (reklamer, brochu-

rer, direkte henvendelser osv.).

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser anmeldes

til Finanstilsynet.

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskaberne anmelde regler for, under hvilke omstændigheder de forsik-

ringssøgende såvel som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger

til bedømmelse af risikoforholdene. Det fremgår af lovbemærkningerne, at

selve helbredsskemaerne skal ikke længere anmeldes, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, L 46 som fremsat, side 1250.

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskaberne anmelde selskabets regler, hvorefter pensionsordninger med lø-

bende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et for-

sikringsselskab kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med over-

gang til anden ansættelse eller i forbindelse med en virksomhedsover-dra-

gelse eller en virksomhedsomdannelse.

De særlige regler om jobskifte, virksomhedsoverdragelse eller virksom-

hedsomdannelse udarbejdes af hensyn til, at det ved oprettelsen af et ar-

bejdsmarkedspensionsordningssystem findes hensigtsmæssigt at sikre, at

arbejdstagere, der skifter job eller virksomhed og samtidig overgår til en ny

Side 42/129

UDKAST

pensionsordning, gives mulighed for at samle sine pensioner i den nye ord-

ning.

Efter den gældende § 29, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed kan Finans-

tilsynet fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold, her-

under om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgænge-

lige.

Bemyndigelsen i § 29, stk. 3, viderefører den tidligere gældende § 20, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed. Bemyndigelsen i den tidligere § 20, stk. 3,

er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 932 af 4. juli 2013 om anmel-

delse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Det føl-

ger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler udstedt i kraft af § 20,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, forbliver i kraft indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af bemyndigelserne i lov om forsik-

ringsvirksomhed. Ovenstående bekendtgørelse er således fortsat gældende.

3.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som nævnt tidligere i forslaget, har reglerne om det tekniske grundlag i §

29 i lov om forsikringsvirksomhed en lang historie og er centrale i forhold

til at sikre beskyttelsen af forsikringstagerne. Det overordnede formål med

bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynet har en række oplysninger om

bl.a. livforsikringsselskabernes pensionsordninger med henblik på at føre

det fornødne tilsyn med de aktuarmæssige principper, herunder at selska-

bernes ordninger skal kunne anses for at være betryggende og rimelige over

for forsikringstagerne og andre berettigede.

Regeringen ønsker at lette de administrative byrder for erhvervslivet. På den

baggrund har Erhvervsministeriet overvejet, om anmeldelser af visse for-

hold i det tekniske grundlag m.v. er mindre væsentlige for Finanstilsynets

tilsyn med overholdelsen af de gældende danske aktuarmæssige principper

vedr. beregning af præmier og forsikringsmæssige hensættelser, og om Fi-

nanstilsynet modtager oplysninger om disse forhold på anden vis.

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser anmeldes

til Finanstilsynet. Selskaberne indberetter som en del af de kvantitative ind-

beretningsskemaer, jf. Solvens II, det samlede genforsikringsprogram, som

giver mere detaljeret information om genforsikring. Desuden er vurderingen

Side 43/129

UDKAST

af om genforsikringsarrangementerne er betryggende omfattet af aktuar-

funktionens opgaver, jf. bilag 8, nr. 2, litra b, i bekendtgørelse nr. 1723 af

16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. sup-

pleret med artikel 272, stk. 7, i Kommissionens delegerede forordning (EU)

2015/35 af 10. oktober 2014 (Solvens II-forordningen).

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskaberne anmelde regler for, under hvilke omstændigheder de forsik-

ringssøgende såvel som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger

til bedømmelse af risikoforholdene. Selve helbredsskemaerne skal ikke læn-

gere anmeldes efter lovændring i 2005, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, L 46 som fremsat, side 1250. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at

de anmeldelser der modtages om helbredsoplysninger er meget overord-

nede, og at de derfor giver begrænset viden i forhold til præmie-fastsættel-

sen.

Efter den gældende § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om forsikringsvirksomhed, skal

selskaberne anmelde selskabets regler for overførsler ved jobskifte. Anmel-

delserne består i, at selskaberne anmelder jobskifteaftalen og virksomheds-

omdannelsesaftalen udarbejdet af Forsikring & Pension. Erhvervsministe-

riet vurderer, at anmeldelserne heraf derfor mest af alt har karakter af for-

malia.

Henset til, at Finanstilsynet modtager oplysninger om genforsikring på an-

den vis, og til indholdet af de øvrige anmeldelser vurderer Erhvervsministe-

riet, at anmeldelser om principperne for genforsikring, regler vedrørende

helbredsoplysninger og regler for overførsler er mindre væsentlige end øv-

rige anmeldelser af det tekniske grundlag for Finanstilsynets tilsyn med

overholdelsen af de gældende danske aktuarmæssige principper vedr. be-

regning af præmier og forsikringsmæssige hensættelser.

I forhold til en lettelse af administrative byrder og prioritering af tilsyns-

indsatsen vurderer Erhvervsministeriet, at en afskaffelse af anmeldelser om

principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger

samt regler for overførsler af pensionsordninger kan accepteres.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 29, så anmeldelseskravet for disse

dele af det tekniske grundlag bortfalder.

Side 44/129

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 29, i lov om forsikringsvirksomhed, vil med-

føre, at forsikringsselskaber ikke længere behøver at anmelde de omtalte

forhold og ændringer af disse forhold til Finanstilsynet. Det vil samtidig

medføre, at de forhold ikke skal indgå i det sammenskrevne tekniske grund-

lag, der indsendes årligt i medfør af § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om anmel-

delse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Forsik-

ringsselskaberne skal fortsat dog være i besiddelse af oplysningerne.

En afskaffelse af disse anmeldelser, vil mindske antallet af anmeldelser for-

sikringsselskaberne skal foretage og samtidig mindske antallet af anmeldel-

ser, som Finanstilsynet skal gennemgå. En ophævelse af anmeldelseskravet

for disse forhold vurderes alene i begrænset omfang at medføre en større

risiko for, at mulige ubetryggende og urimelige forhold overses.

Foruden ophævelse af anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske

grundlag m.v. er der ikke tilsigtet ændringer af gældende ret. Den foreslåede

ændring af § 29, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed er således en vide-

reførelse af gældende ret om indholdet af det tekniske grundlag m.v. Kra-

vene om rimelighed og betryggende grundlag, som følger af § 30 i lov om

forsikringsvirksomhed, gælder således fortsat, uanset om forholdet ikke

længere vil skulle anmeldes.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre et behov for at tilpasse den

gældende bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for

livsforsikringsvirksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 10, nr. 1, og de specielle bemærkninger her-

til.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Den foreslåede afskaffelse af rapporteringspligten i årsregnskabslovens § 99

b forventes at få ingen eller meget begrænsede negative ligestillingsmæssige

konsekvenser, da forslaget kun ophæver rapporteringspligten i årsrapporten,

mens virksomhederne stadig vil være forpligtet til at opstille måltal og have

politikker for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen.

Desuden indeholder årsregnskabsloven øvrige bestemmelser, hvor virksom-

heder skal rapportere mangfoldighed og kønsrepræsentation i erhvervslivet,

Side 45/129

UDKAST

f.eks. årsregnskabslovens § 99 a om virksomheders bæredygtigheds-rappor-

tering og § 107 d om virksomheders redegørelse for mangfoldighedspolitik-

ker.

Den foreslåede ophævelse af § 99 b vil kunne opfattes som en svækkelse af

de materielle krav til virksomhedernes indsats for at øge andelen af det un-

derrepræsenterede køn i ledelsen.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

[Den foreslåede ophævelse af § 99 b i årsregnskabsloven forventes ikke at

medføre væsentlige negative konsekvenser for opfyldelsen

af FN’s verdens-

mål, herunder mål 5 om ligestilling mellem kønnene. Årsregnskabsloven

indeholder øvrige bestemmelser, hvorefter virksomheder skal rapportere om

deres indsats for ligestilling og mangfoldighed i årsrapporten. Disse bestem-

melser bidrager til opfyldelsen af FN's verdensmål ved at fastholde virksom-

hedernes ansvar for at fremme ligestilling og rapportere om deres fremskridt

på dette område.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke konsekvenser for FN’s verdensmål.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre netto mindreudgifter for staten på 12 mio.

kr. årligt fra 2025 (2024-pl) fordelt på:

- Ophævelsen af de særlige betingelserne for kapitalejerlån: 2,4 mio.

kr. årligt.

- Ophævelse af rapporteringskrav i årsregnskabslovens § 99 b: 0,8

mio. kr. årligt.

- Ophævelse af kontrolbestemmelse i eksportkontrolloven: 1,0 mio.

kr. årligt.

- Nedlæggelse af enhed for pålidelighedsvurderinger: 4,7 mio. kr. år-

ligt. Forslaget vil desuden medføre merudgifter på 0,6 mio. kr. i for-

hold til kommunerne og 0,4 mio. kr. i forhold til regionerne.

- Bemyndigelse til at pålægge den tabende part i en klagesag ved kla-

genævnet for Udbud en afgift: 3,1 mio. kr. Desuden vil offentlige

ordregivere, hvis de taber en klagesag ved Klagenævnet for Udbud,

Side 46/129

UDKAST

skulle betale et gebyr til dækning af omkostningerne ved sagens be-

handling ved nævnet.

Flere af forslagene vil desuden medføre reducerede udgifter i Finanstilsynet.

Da Finanstilsynet er fuldt ud afgiftsfinansieret vil besparelsen medføre en

reduceret afgiftsopkrævning hos den finansielle sektor.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes i øvrigt ikke at være

relevant for lovforslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Afskaffelsen af Erhvervsstyrelsens hjemmel til at foretage kontrolbesøg på

eksportkontrol- og sanktionsområdet vurderes at have positive administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet, idet kontrolbesøg indebærer, at den

virksomhed, som er udvalgt til et kontrolbesøg, skal samle data, dokumen-

tation mv., som skal sendes til Erhvervsstyrelsen, hvilket kan være ressour-

cekrævende. 

De forventede konsekvenser af lovforslagets del på Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens område forventes ikke at overstige 4 mio. kr. i administra-

tive konsekvenser eller 10 mio. kr. i øvrige efterlevelseskonsekvenser. Kon-

sekvenserne er derfor ikke kvantificeret.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser på samfundsniveau forventes ikke at

overstige 50 mio. kr. og virkningen på strukturelt BNP vurderes at være

mindre end 100 mio. kr.

Virksomheder mv. vil, hvis de taber en klagesag ved Klagenævnet for Ud-

bud, skulle betale et gebyr til dækning af omkostningerne ved sagens be-

handling ved nævnet.

Lovforslaget del om afskaffelse af tilladelsen som finansiel rådgiver

vurderes at lette de administrative byrder for virksomheder, som vil skulle

ansøge om udøvelse virksomhed som finansiel rådgiver. En afskaffelse af

tilladelsen som finansiel rådgiver vil endvidere betyde, at det ikke længere

vil kræve en tilladelse at yde rådgivning om ind- og udlån, med undtagelse

Side 47/129

UDKAST

af boligkredit, hvilket vil kunne lette markedsadgangen og øge

konkurrencen.

Lovforslaget del vedrørende anmeldelse af det tekniske grundlag mv. vur-

deres at medføre en lettelse af de administrative byrder for forsikringssel-

skaberne, da lovforslaget vil reducere antallet af anmeldelser, der skal fore-

tages til Finanstilsynet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget del om Fit & proper vurdering af bestyrelsesmedlemmer i min-

dre pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber vurderes at medføre

en lettelse af de administrative, der er forbundet med at skulle indsende op-

lysninger til individuelle egnethedsvurderinger for de mindste pengeinsti-

tutter og forsikringsselskaber og disses bestyrelsesmedlemmer.

Lovforslagets øvrige dele medfører ikke økonomiske konsekvenser eller im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant, da lov-

forslaget ikke vurderes at påvirke virksomhedernes eller iværksætternes in-

novationsmuligheder.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017

om visse aspekter af selskabsretten regulerer selskabsretlige forhold for ka-

pitalselskaber, dvs. aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber.

Artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14.

juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), fastsætter spe-

Side 48/129

UDKAST

cifikke restriktioner i forhold til selvfinansiering, mens der alene skal fore-

tages en forretningsmæssig vurdering i forhold til andre lån til kapitalejere

m.v. Betingelser for kapitalejerlån er således ikke reguleret i direktivet, og

den foreslåede bestemmelse om ophævelse af betingelserne vil betyde, at

der ikke længere vil være tale om en overimplementering.

[Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23.

november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlem-

mer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger fastsætter bl.a.

krav om rapportering om kønsfordelingen i visse store børsnoterede aktie-

selskaber. Direktivets rapporteringskrav foreslås gennemført ved forslag til

lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede

aktieselskaber (kønsbalanceloven), som fremsat [OKT II]. Den foreslåede

bestemmelse om ophævelse af årsregnskabslovens § 99 b vil betyde, at der

ikke vil blive tale om en overimplementering efter principperne om er-

hvervsrettet EU-regulering.]

I udformningen af en tilskudsordning for klynger er det centralt at overveje

forholdet til EU’s statsstøtteregler, da de vil være styrende for tilskud til

konkrete aktiviteter samt tilskudsandel og -størrelse. I den nærmere tilrette-

læggelse og gennemførelse af tilskudsordningerne vil Erhvervsministeriet

iagttage mulighederne og begrænsningerne,

der følger af EU’s statsstøtte-

regler, og derfor vil ordningen også afhænge af Europa-Kommissionens

stats-støttegodkendelse eller mulige fritagelser fra anmeldelsespligten af

statsstøtte.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det vurderes, at de fem principper for erhvervsrettet EU-regulering er over-

holdt, da forslaget vedrører en letteste af de administrative byrder for er-

hvervslivet.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2024 til den 3.

oktober 2024 (30 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F, 92-gruppen, A-kassen for selvstændige, Aalborg Universitet, Aar-

hus BSS, Accura Advokataktieselskab, ADIPA, Advokatfirmaet Vin-

gaardshus, Advokatsamfundet, Aera-IP, Aiia A/S, Akademiet for de

Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne,

Side 49/129

UDKAST

Akademikernes centralorganisation, Alfa-Laval Fish and Meat Engi-

neering A/S, ALK-Abelló, Amgros, Amager Ressource Center, AM-

GROS, Amnesty International Danmark, Andelskassen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arla Foods, Asfaltindu-

strien, ATP

–

Arbejdsmarkedets tillægspension, AUTIG Autobran-

chens Industriforening i Danmark, Awapatent A/S, Banedanmark,

BAT-kartellet, Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Drag-

sted (advokat), Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, Bryggeriforeningen, Budde, Schou A/S, Busi-

ness Regions - Business Region Esbjerg, Business Regions - Business

Region Midtvest, Business Regions - Business Region North Den-

mark, Business Regions - Business Region Aarhus, Business Regions

- Byregion Fyn, Business Regions

–

Trekantområdet, Business Regi-

ons - Udvikling Fyn, Business Regions - UdviklingsRåd Sønderjyl-

land, Bygningsstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Capital

Law CPH, Carlsberg A/S, CBS, CenSec, Centralorganisationens Fæl-

lesudvalg, CEPOS, Cereda, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S,

CLEAN, Clean clothes campaign, CO-industri, CO:PLAY Advokat-

partnerselskab, Coloplast A/S, Computershare, Convatec A/S, COPA

Copenhagen Patents, Copenhagen Business School, Copenhagen Fin-

Tech, CSR.dk, CSR Forum, DAFINA, DAKO A/S, DAKOFO, Dan-

ders & More Advokatfirma, Danfoss A/S, Danish Life Science Clu-

ster, Danish Sound Cluster, Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerfor-

ening, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Danmarks Eksport-

råd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Restauranter og Cafeer, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibs-

kredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks tekniske universitet, Dansk

Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Annoncørforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening

(DAB), Dansk Design Center, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecia-

lister (DIP), Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri

(DACG), Dansk Industri, Dansk Industri Ejendom, Dansk Initiativ for

Side 50/129

UDKAST

Etisk Handel, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Investor Relati-

ons Forening

–

DIRF, Dansk IT, Dansk Iværksætter forening, Dansk

Kredit Råd, Dansk Kunsthåndværkere & Designere, Dansk Land-

brugsrådgivning, DM, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk

Offshore, Dansk Person Transport, Dansk Skovforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik (Danske vogn-

mænd), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Busvognmænd, Danske Destinationer, Danske Forlag, Danske Forsik-

ringsfunktionærers Landsforening, Danske Havne, Danske Malerme-

stre, Danske Maritime, Danske Medier, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Revisorer, Danske Service, Danske Universiteter,

DANVA, Datatilsynet, De Fries & Tufekovic IP, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg-

lerforening, Den Sociale Retshjælp, Det kongelige akademi, Design

Denmark, Designnævnet, Designskole Kolding, Det nationale net-

værk af virksomhedsledere, Det Økologiske Råd, Det Økologiske

Råds sekretariat, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), DiaLab,

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen,

Digital Lead, DLA Piper Denmark Law Firm, Domstolsstyrelsen,

Drivkraft Danmark, Dragsted Partners A/S, e-nettet, Ecolabel, Effek-

tivt Landbrug, EjendomDanmark, Energistyrelsen, Energy Cluster

Denmark, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus

Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Er-

hvervshus Sydjylland, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-

ring, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fair Trade,

Falck, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsik-

ringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel,

Ferring A/S, Ferrosan A/S, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-

nansforeningen, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansministeriet, Fi-

nans og Leasing, Finansiel Stabilitet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, First North, F.L. Smidth & Co. A/S, FOA

–

Fag

og Arbejde, Focus Advokater, Food & Bio Cluster Denmark, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, For-

eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,

Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af Parallelimportører af

Side 51/129

UDKAST

Medicin, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af offentlige ind-

købere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Industriel

Retsbeskyttelse (FIR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pen-

sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvars-

ministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Fo-

rumadvokater A/S, FSC, FødevareDanmark, Garantifonden for ind-

skydere og investorer, Garantiformuen, Gea NIRO A/S, Glaxosmithk-

line Consumer Healthcare A/S, GN Store Nord A/S, IPR Group, Gode

penge, Godkendt teknologisk service (GTS), Gorrissen Federspiel Ki-

erkegaard, GRAKOM, Green Building Council, Green Power Den-

mark, Hammelsvang Consult, Hans Harding Holding ApS, HBO Nor-

dic, HK, Holme Patent A/S, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hor-

ten, Høiberg ApS, H. Lundbeck A/S, Indenrigs- og sundhedsministe-

riet, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler

(IGL), Ingeniørforeningen i Danmark, Inspicos, Institut for Menne-

skerettigheder, International Transport Danmark, Intertrust (Den-

mark), Interreg North Sea Region, ISACA Denmark Chapter, IT Pro-

jektrådet, IT-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Justitsministeriet,

Kirk Larsen & Ascanius, KL, Klagenævnet for udbud, Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet, Komiteen for god selskabsledelse, Komi-

teen for god fondsledelse, Kommunale Tjenestemænd og overens-

komstansatte, KommuneKredit, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kooperationen, Kreativitet og kommunikation, Kristelig Arbejdsgi-

verforening, Kristelig Fagbevægelse, Kromann Reumert, Kulturmini-

steriet, Kuratorforeningen, Kvinderådet, KVINFO, Københavns Uni-

versitet, Københavns mode og designskole, Københavns Universitet

v/Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier, Landbased Gambling Asso-

ciation Denmark (LGA), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landbrug og Fødevarer, Lands-

foreningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Larsen & Birke-

holm A/S, Ledernes Hovedorganisation, LEGO Holding A/S, LEGO

Juris A/S, LEO-Pharma A/S

–

Patent, LEO-pharma A/S

–

Varemærke,

Liberale Erhvervs Råd, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Lifestyle

& Design Cluster, LK A/S, Lokale Pengeinstitutter, LOS De private

sociale tilbud, Lund Elmer Sandager Advokatfirma, Lundbeck

Side 52/129

UDKAST

Pharma, Løje IP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), MADE, Mana-

gementrådgiverne, Medicoindustrien, Mejeriforeningen, Mellemfol-

keligt Samvirke, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri, MM Patents ApS, Mobilepay, Mybanker, NASDAQ

OMX Copenhagen A/S, Nets A/S, NKT A/S, NOAHs Sekretariat,

Nokas Kontantservice P/S, Nordia Advokatfirma, Nordic Blockchain

Association, Nordic Patent Service, Novartis Healthcare A/S, Novo

Nordisk A/S, Novozymes A/S, NSK

–

National Enhed for Økonomisk

Kriminalitet, Nævnenes Hus, Odense Robotics, Offentligt Ansattes

Organisationer, Oxfam IBIS, Opfinderforeningen.dk, Orsnes Patent

ApS, Oticon A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patentgruppen

ApS, Patrade A/S, Penneo A/S, Plesner, Plougmann Vingtoft A/S,

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Radiometer Medical A/S, Revi-

sornævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rockwool International

A/S, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtigt byggeri, Rå-

det for Grøn Omstilling, Rådet for samfundsansvar, SEGES, Sirius

Advokater, Skatteministeriet, SMV Danmark, Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsmini-

steriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Syddansk Universitet, SJP

Consult, SMVdanmark, Stakemann, Synch Advokatpartnerselskab,

Sø- og handelsretten, Takeda A/S, TDJ Andersen K/S, TEKNIQ, Tek-

nologirådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, Topsoe A/S, Trafikselskaberne i Danmark, Transportmini-

steriet, TROPA, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, UN Global Compact, Viking Life-Saving Equipment A/S,

VINordic

–

Veterinary Industry Nordic, Virksomhedsforum for Soci-

alt Ansvar, VKR-Holding A/S, Vejdirektoratet, VP Securities og vær-

dipapircentralen, We Build Denmark, WTC-advokaterne, XBRL

Danmark, Zacco Danmark A/S, Ældre sagen, Økonomiministeriet,

Økonomistyrelsen, Ørsted, Århus Universitet

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Side 53/129

UDKAST

Økonomiske

Lovforslaget vurderes at medføre net- Forslaget vil medføre årlige netto-

konsekvenser for tomindreudgifter for staten på 12

merudgifter på 0,6 mio. kr. for kom-

stat, kommuner mio. kr. årligt (2024-pl). Desuden er munerne og 0,4 mio. kr. for regio-

og regioner

der reducerede udgifter i Finanstilsy- nerne.

net, hvilket medfører en mindre af-

giftsopkrævning hos den finansielle

sektor, da Finanstilsynet er fuldt ud

afgiftsfinansieret.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Lovforslaget forventes ikke at med-

føre væsentlige økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

De forventede konsekvenser af lov-

forslaget forventes ikke at overstige

4 mio. kr. i administrative konse-

kvenser eller 10 mio. kr. i øvrige ef-

terlevelseskonsekvenser.

Konse-

kvenserne er derfor ikke kvantifice-

ret.

De erhvervsøkonomiske konsekven-

ser på samfundsniveau forventes

ikke at overstige 50 mio. kr. og virk-

ningen på strukturelt BNP vurderes

at være mindre end 100 mio. kr.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Afskaffelsen af Erhvervsstyrelsens

hjemmel til at foretage kontrolbesøg

på eksportkontrol- og sanktionsområ-

det vurderes at have positive admini-

strative konsekvenser for erhvervsli-

vet, idet kontrolbesøg indebærer, at

den virksomhed, som er udvalgt til et

kontrolbesøg, skal samle data, doku-

mentation mv., som skal sendes til

Side 54/129

UDKAST

Erhvervsstyrelsen, hvilket kan være

ressourcekrævende. 

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen