Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2767988_0001.png
Fra:
Ricky Thomsen
Sendt:
5. oktober 2023 13:30
Til:
Tina Grønlund
Emne:
Foretræde
Kære Tina
Efter drøftelser med Charlotte Bagge er vi blevet gjort opmærksom på muligheden for et
foretræde. Vi vil meget gerne have sådan et med henblik på at oplyse udvalget om
udfordringerne ved kommunikationen til iværksættere og hvad man kan gøre ved det, som
input til iværksætter forhandlingerne.
TechSavvy er et digitalt mediehus, som formidler viden, skaber indsigt og bygger bro
mellem iværksættere, investorer, erhvervsledere, institutioner og beslutningstagere
i den danske tech-industri. Du kan læse mere her:
https://techsavvy.media/
Vi oplever desværre, at alt for mange tech-iværksættere mister modet på grund af en
uoverskuelig skov af bureaukrati, og at de farer vild i de mange velmente puljer og EU-
programmer. Puljer og programmer, der paradoksalt nok er sat i verden for at styrke
iværksættermiljøet.
20 procent af alle startups lukker desværre ned på grund af regulatoriske udfordringer, og
kun halvdelen af alle tech-startups overlever fem år. Den udvikling vil TechSavvy bidrage
til at standse. Det er vores vurdering, at mange af de regler og processer, som
iværksætterne møder, er hensigtsmæssige, men de har ganske enkelt svært ved at
overskue dem.
Vi ser derfor et behov for at styrke formidlingen til iværksætterne. Et behov, som på
nuværende tidspunkt ikke bliver dækket.
Er dette muligt?
Med venlig hilsen
Ricky Thomsen og Anders Krøyer
Partnere, Techsavvy
Ricky Thomsen
CEO og Partner
[email protected]
+45
26808461