ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 256
Offentligt

4. juli 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juli 2024

1) Præsentation af det ungarske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Skattemini-

steriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det ungarske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Ungarn varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2024. Det ungarske for-

mandskab ventes på ECOFIN 16. juli 2024 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til

formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sa-

ger fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Ungarn har EU-formandskabet i 2. halvår af 2024. Det ungarske formandskab

ventes på ECOFIN 16. juli 2024 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Det ungarske formandskab ventes bl.a. at have fokus på

flg. områder: 1) Økonomisk politik, inklusiv det europæiske semester og imple-

mentering af de nye finanspolitiske regler samt implementering af genopret-

ningsfaciliteten, 2) EU’s budget, hvor formandskabet bl.a. vil prioritere for-

handlinger om EU’s 2025-budget 3) Skat og told, herunder arbejdet for at

modgå skatteundgåelse og -unddragelse, at sikre juridisk sikkerhed for skatte-

betalere samt EU’s internationale engagement på skatteområdet, 4) Finansielle

tjenester, hvor formandskabet ventes at fortsætte drøftelserne om at styrke ka-

pitalmarkedsunionen og forhandlingerne med alle igangværende lovpakker

bl.a. om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og 5) de økonomiske

konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

ungarske formandskab.

Økonomisk-politiske område

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at implementere EU’s finanspolitiske regler.

EU-landene skal som følge af de reformerede finanspolitiske regler, som trådte

i kraft 30. april 2024, aflevere mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik. Planerne skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter

samt reformer og investeringer. EU-landene ventes at aflevere deres planer i

efteråret 2024. Planerne skal vurderes af Kommissionen og godkendes af ECO-

FIN. ECOFIN vil muligvis kunne påbegynde godkendelsen af indleverede nati-

onale mellemfristede planer inden udgangen af 2024.

ECOFIN ventes derudover at implementere de finanspolitiske reglers bestem-

melser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. Rådet ventes pba. forslag fra Kommissio-

nen at træffe beslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud

ifm. ECOFIN 16. juli 2024, jf. særskilt dagsordenspunkt. Efterfølgende vil Rådet

pba. anbefalinger fra Kommissionen skulle vedtage henstillinger til de pågæl-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

dende lande om finanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe underskuddene un-

der 3 pct. af BNP inden for en given frist. Rådets henstillinger ventes vedtaget i

slutningen af 2024.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten (”Recovery and Resilience Facility” – RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder udvidelse af planerne med REPowerEU

kapitler. REPower-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af

russisk fossil energi. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om

implementeringen af genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder EU’s økonomiske assistance til Ukraine.

Derudover ventes ECOFIN at træffe beslutning om et nyt lån til Ukraine i op-

følgning på G7-aftalen om at yde lån på omkring 50 mia. euro til Ukraine baseret

på de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbank-

aktiver.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2024, herunder særligt ECOFIN’s godkendelse af

landespecifikke

anbefalinger

samt vedtagelse af rådskonklusioner om makroøkonomiske uba-

lancer den 16. juli 2024, jf. særskilt dagsordenspunkt. ECOFIN’s godkendelse af

landespecifikke anbefalinger,

der behandles af Rådet ekstraordinært sent i år

pga. Europa-Parlamentsvalget 6.-9. juni (anbefalingerne drøftes og godkendes

normalvis af ECOFIN i juni), er med til at konkludere det europæiske semester

for 2024. Formandskabet ventes derudover også at prioritere opstarten af det

europæiske semester for 2025 på baggrund af Kommissionens årlige

undersø-

gelse for bæredygtig vækst

varslingsrapport

(som identificerer EU-lande

med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

anbefalinger til eu-

roområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen af 2024. Arbejdet

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfaciliteten som

led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer

fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til

enighed med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der ef-

terfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar

2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten, der indebar at EU-landene

skulle inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner, trådte i kraft 1. marts 2023.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

med det europæiske semester ventes generelt at tage højde for den fortsatte im-

plementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer relate-

ret til REPowerEU, samt implementeringen af EU’s finanspolitiske regler.

Det finansielle område

Formandskabet vil forsætte forhandlingerne med alle igangværende lovforslag

samt fremme arbejdet med udviklingen af kapitalmarkedsunionen.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

På området for betalingstjenester blev der i juni 2023 fremsat forslag til en di-

gital euro, forslag til ændring af betalingstjenestedirektivet (”Payment Services

Directive/Regulation” – PSD III + PSR) samt forslag til en ramme for finansiel

datadeling (”Framework for Financial Data Access” – FIDA el. Open Finance).

Rådet ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 2. halvår 2024 mhp.

fremskridt eller enighed.

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

Rådet nåede i december 2023 til enighed om forslag til revision af rammerne

for finansielle benchmarks, benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt

benchmark er et indeks, der bruges som reference til fx at fastlægge en rente i

lånekontrakter. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 2.

halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om revision af EU-rammerne for krisehånd-

tering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende, her-

under krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler (”Deposit Guarantee

Schemes Directive” – DGSD). Et overordnet formål med pakken er dels, at flere

institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD, herunder princip-

pet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af bankernes interessen-

ter (bail-in) og ikke statslige midler (bail-out), og dels at indskydergarantimid-

ler i højere grad skal kunne bruges til krisehåndtering. Der ventes trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet i 2. halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinvesteringer

(”Retail Investor Strategy” – RIS). Detailinvestorer skal i højere grad deltage på

de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have

bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre beskyttet

på tværs af EU. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 2.

halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om rammerne for de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) mhp. at nedbringe byrder forbun-

det med indberetning af data fra finansielle institutter til tilsynsmyndigheder og

deling af disse data mellem tilsynsmyndighederne. Der ventes trilogforhandlin-

ger med Europa-Parlamentet i 2. halvår 2024.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at arbejde videre med tre direktivfor-

slag, som Kommissionen fremsatte i september 2023. Det gælder et forslag om

en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene (”Business in Europe:

Framework for Income Taxation” – BEFIT), et forslag om hovedsædebeskat-

ning (”Head Office Taxation” – HOT) og et forslag om transfer pricing.

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, hvor der er et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget om hovedsædebeskatning indebærer, at SMV’er, som har fast drifts-

sted i andre EU-lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt hjemsted. Dog beskattes

overskuddet i det enkelte faste driftssted i dette driftssteds EU-værtsland og

med dette lands skattesats. Forslaget om transfer pricing indebærer bl.a., at

OECD’s transfer pricing-retningslinjer omsættes til EU-lovgivning.

Det ungarske formandskab ventes at lægge op til en politisk drøftelse af de tre

forslag på ECOFIN.

Ift. selskabsskatteområdet er det desuden muligt, at ECOFIN skal behandle

udestående elementer af OECD-aftalen, herunder spor 1 om delvis omfordeling

af beskatningsretten for de største og mest profitable globale koncerner.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil drøfte et nyt kompromisforslag fra Kommissionen om fælles EU-

regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber

(Unshell).

Det ungarske formandskab vil muligvis påbegynde arbejdet med en ny revision

af direktivet om administrativt skattesamarbejde (”Directive on Administrative

Cooperation” - DAC). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om udveksling

af oplysninger mellem EU-landene som følge af direktivet om minimumsbe-

skatning. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysninger mellem EU-

landene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en udvekslingsordning,

der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af

sortlisten ventes i Rådet i oktober 2024 og forberedes af

Adfærdskodeksgrup-

pen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærds-

kodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4

om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og udvidelse af sortli-

stens geografiske anvendelsesområde.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,

herunder forslaget

Moms i den digitale tidsalder

(VAT in the Digital Age –

ViDA). Forslaget omhandler overordnet digitale rapporteringskrav ved brug af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

såkaldt e-fakturering, ændrede momsregler for platformsøkonomien og én fæl-

les EU-momsregistrering for virksomheder, der handler på det indre marked.

Det er muligt, at der under ungarsk formandskab vil opnås enighed om hele el-

ler dele af forslaget.

ECOFIN vil muligvis skulle arbejde videre med revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energi-

produkter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet for mini-

mumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknologier samt energiproduk-

ter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

ECOFIN skal i oktober vedtage rådskonklusioner om EU’s position i forhold til

international klimafinansiering forud for COP29-klimakonferencen, der finder

sted i Baku, Aserbajdsjan i november 2024. Finansiering er et centralt fokus for

COP29, idet der skal vedtages et nyt kollektivt mål for international klimafinan-

siering for perioden efter 2025, der erstatter det nuværende mål om at mobili-

sere mindst 100 mia. USD årligt til udviklingslandene fra 2020.

Budgetområdet

På budgetområdet vil der i november være forhandlinger om

EU’s 2025-budget.

Desuden ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implemente-

ring af EU-budgettet for 2023.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens ændrede forslag

af 20. juni 2023 om

nye indtægter

til EU’s budget. Pakken indebærer forslag til

nye indtægtskilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssy-

stem, indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, implementeringen af

spor 1 i OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-

lande.

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfaci-

liteten, herunder det videre arbejde med gældsforvaltningen.

Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed og indførelse af ”told fra første

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fælles

EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op til

750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopretnings-

faciliteten.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

krone” på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). ECOFIN ventes at drøfte toldreformpakken under det ungarske for-

mandskab.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 21.-26. oktober 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsordener i 2. halvår 2024 vil imidlertid kunne have væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det ungarske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2024.

10. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det ungarske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og EU’s finansministre

miske samarbejde i EU (den udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende

(styrkelse af ØMU’en)

haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til

tilpasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPowerEU-planen,

der har til formål at udfase EU's

afhængighed af import af fossile brændstoffer fra

Rusland så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer,

at EU-landene kan inkludere REPowerEU-kapitler

med nye tiltag i deres genopretningsplaner. Med afta-

len om finansiering af REPowerEU blev afsat ny di-

rekte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieret inden

for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev åbnet

op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfa-

ciliteten kan tages i anvendelse samt at EU-landene

kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve. Den reviderede for-

ordning om genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1.

marts 2023.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes oprindelige

genopretningsplaner.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Processen med

udbetaling af midler

fra genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte milepæle og

mål har været i gang siden ultimo 2021. De fleste

lande har også i løbet af 2023 fået godkendt opdate-

rede genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowe-

rEU-kapitler.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 på baggrund af for-

slag fra Kommissionen at skulle godkende yderligere

rådsbeslutninger om EU-landenes opdaterede genop-

retningsplaner, herunder i enkelte tilfælde med et

REPowerEU-kapitel.

Reformen af EU’s fi- Det ungarske formandskab vil fortsætte arbejdet med

nanspolitiske regler

implementering af reformen af EU’s finanspolitiske

regler (”Stabilitets-

og Vækstpagten”),

som trådte i

kraft 30. april 2024.

Rådets aftale om en reform lægger op til, at overvåg-

ningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-

litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

EU-landene ventes at aflevere deres planer til Kom-

missionen i efteråret 2024.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen

i de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter, udgifter til national medfi-

nansiering af EU-programmer og udgifter finansieret

af EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Udgiftsstierne skal sikre faldene eller

stabil lav gæld, og kravene er differentierede og afspej-

ler, om landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60

pct. af BNP. Reglerne indebærer bl.a., at udgiftsstierne

i lande med underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct.

af BNP skal leve op til visse minimuskrav til udviklin-

gen i gælden. I lande med gæld eller underskud over

hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal udgiftsstien også sikre en

sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-point til underskuds-

grænsen på 3 pct. af BNP

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Landenes planer skal også indeholde reformer og inve-

steringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

horisont for udgiftsstien og dermed lempede krav til de

offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

Rådet ventes at påbegynde godkendelsen af de natio-

nale mellemfristede planer i slutningen af året på

ECOFIN i december 2024.

Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bin-

dende krav til finanspolitikken, hvis store underskud

eller høj gæld ikke nedbringes. Rådet ventes pba. for-

slag fra Kommissionens at træffe beslutning om eksi-

stensen af uforholdsmæssigt store underskud ifm.

ECOFIN 16. juli 2024. Efterfølgende vil Rådet pba. an-

befalinger fra Kommissionen skulle vedtage henstillin-

ger til de pågældende lande om finanspolitiske tilpas-

ninger mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af

BNP inden for en given frist. Rådets henstillinger ven-

tes vedtaget på ECOFIN i december 2024.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24.

kvenser af Ruslands februar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finan-

krig i Ukraine

sielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder

økonomisk assistance til Ukraine, implementeringen

af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af

krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt håndterin-

gen heraf, og anvendelsen af overskud fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til Som led i EU’s stats- og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) har

EU i februar 2024 vedtaget en

Ukraine-facilitet,

som

skal yde støtte til Ukraines genopretning, genopbyg-

ning og modernisering mhp. et fremtidigt EU-med-

lemskab. Støtten vil tage form af lån og tilskud på i alt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betinget af, at

Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt i

Ukra-

ine-planen.

Ukraine-planen er et omfattende reform-

program, der skitserer reformer og investeringer, som

myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-2027

sammen med en tidslinje for implementeringen af pla-

nen.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at drøfte et kommende

forslag om at stille lån til rådighed til Ukraine baseret

på ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver som opfølgning på G7-aftalen

fra topmødet 13.-15. juni. Det er målsætningen, at G7-

lånene (”Extraordinary Revenue Acceleration” – ERA)

samlet skal tilvejebringe finansiering til Ukraine på ca.

50 mia. euro, som tilbagebetales med indtægterne fra

de immobiliserede russiske centralbankaktiver. Ifølge

G7-aftalen skal de første udbetalinger tilfalde Ukraine

inden udgangen af 2024. En konkret model for de mu-

lige lån til Ukraine er under teknisk behandling, hvor-

for det nærmere indhold ikke kendes endnu.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Pakke på forsikrings- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

området (revision af af nye forslag på forsikringsområdet.

Solvens II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-

direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende dele-

geret Solvens II-forordning (samlet ’Solvens II-reg-

lerne’).

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om for-

slagene blev afsluttet i december 2023.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Forslag vedr. kapital-

markedsunionen, de-

cember 2022 (børsno-

tering og EMIR)

Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye for-

slag, som har til formål at styrke kapitalmarkedsunio-

nen.

Det gælder et forslag vedr.

notering af virksomheder

til handel på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en

revision af prospektregler, dvs. krav om information til

investorer ifm. virksomheders optagelse til handel på

markedspladser (børsnotering) og løbende oplys-

ningsforpligtelser. Forslaget indebærer forenklede in-

formationsdokumenter (prospekter) og en højere tær-

skel for, hvornår et prospekt skal offentliggøres efter

EU-reglerne. Kommissionen foreslår også, at EU-lan-

dene forpligtes til at tillade, at landene skal give selska-

ber, der noteres på vækstmarkeder, mulighed for dif-

ferentierede stemmeretsklasser på deres aktier (aktie-

klasser). Europa-Parlamentet og Rådet opnåede enig-

hed om børsnoteringsdelen i december 2023, og stem-

meretsdelen i april 2024.

Det gælder også et forslag til en

revision af forordnin-

gen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at skabe en sikker, robust og attrak-

tiv clearing af handel med afledte finansielle instru-

menter (derivater) i EU. EMIR fastlægger regler om

Over-The-Counter-derivataftaler, dvs. derivater som

handles bilateralt uden for regulerede markeder (fx

børser). Sådanne handler skal for nogle typer af deri-

vater cleares via centrale modparter. Det skal med for-

slaget fx være nemmere for centrale modparter at lan-

cere nye tjenester og aktiviteter. En central modpart er

en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen

(clearing) af finansielle transaktioner mellem to han-

delsparter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde

af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan be-

tale i henhold til aftalen. Der er i februar 2024 opnået

en politisk aftale i trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet.

Revision af rammer for Kommissionen fremsatte i april 2023 forslag til

revi-

krisehåndtering af nød-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

lidende kreditinstitutter

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

og nationale indskyder- (BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

garantiordninger

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

(CMDI)

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Forslaget giver bl.a. indskydergarantiordninger flere

muligheder for at bidrage med finansiering ifm. hånd-

tering af nødlidende institutter under BRRD.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Der ventes i

2. halvår 2024 at påbegyndes trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Styrket ramme for de- Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Kommissionens forslag ud-

vider et nuværende delvist forbud mod formidlings-

provision til at omfatte såkaldt Execution Only-hand-

ler, dvs. hvor investorer kan foretage værdipapirhand-

ler på egen hånd og uden, at der forinden foretages

personlig rådgivning. Formidlingsprovision betales fra

investeringsforeninger til pengeinstitutter m.fl. for, at

institutterne formidler og rådgiver deres kunder om

investeringsforeningernes værdipapirer.

Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved porteføl-

jeplejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut ind-

går en aftale om, at instituttet træffer investeringsbe-

slutninger for kunden. Formidlingsprovision er der-

imod tilladt i situationer, hvor et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende service, fx rådgivning, adgang til

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via netbank.

Derudover lægger forslaget bl.a. op til at styrke regler

for procedurer for udvikling og godkendelse af investe-

ringsprodukter, offentliggørelse og markedsføring af

investeringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssig-

hedstest af kunder samt tilsyn og standarder for råd-

givning.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Rådets ge-

nerelle indstilling indeholder

ikke

en udvidelse af det

delvise forbud mod formidlingsprovision som i Kom-

missionens forslag. Der ventes i 2. halvår 2024 at på-

begyndes trilogforhandlinger med Europa-Parlamen-

tet.

ESG-ratings

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke

om bæredygtig finansiering, som indeholder et

forslag

til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og le-

delsesmæssige risici (ESG-ratings)

og en meddelelse

om brugbarheden af rammerne for bæredygtig finan-

siering.

Der er i februar 2024 opnået en politisk aftale i trilog-

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til rammen for åben finans

(”Framework for Financial Data Access” – FIDA el.

Open Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæi-

ske Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter,

som er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige

anvendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den di-

rekte fordring (via indestående på konti mv.) er mod

en bank.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre dette lettere for forbrugere

at dele deres finansielle data på en sikker måde mhp.

at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter

og services.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 2.

halvår 2024 mhp. fremskridt eller enighed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes i 2. halvår 2024 mhp. enighed.

ESA-forordninger

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder – europæiske og nationale.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Der ventes i

2. halvår 2024 at pågå trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Selskabsbeskatning

Implementering

OECD-aftalen

Forløb/status

– Mere end 135 medlemmer af OECD's Inclusive

af Framework nåede 8. oktober 2021 til enighed om en

aftale om international beskatning af selskaber. Lan-

dene bag aftalen repræsenterer mere end 90 pct. af

verdens BNP, og aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til

indkomsten i de største og mest profitable globale kon-

cerner (spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten

(dvs. profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i

koncerner med omsætning over 20 mia. euro beskattes

i de lande, hvor de har deres markeder. Forhandlin-

gerne om de tekniske udeståender forventes afsluttet

medio 2024.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2),

som sikrer, at indkomsten i alle store multinationale

koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro

betaler skat op til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktiv-

forslag til

implementering af effektiv minimumsbe-

skatning

af større multinationale koncerner i spor 2.

Rådet opnåede 15. december 2022 enstemmighed om

forslaget, som trådte i kraft i dansk ret 31. december

2023.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Rådet vil muligvis drøfte OECD’s spor 1 om delvis om-

fordeling af beskatningsret under ungarsk formand-

skab.

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business in Europe: Framework for Income Ta-

xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forsla-

get om

fælles konsolideret selsskabskattebase

(”Com-

mon (Consolidated) Corporate Tax Base”, CC(C)TB.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Hovedsædebeskatning

(HOT)

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation – HOT) er en del af Kommissionens

SMV-pakke, som blev offentliggjort 12. september

2023. Forslaget indebærer, at SMV’er, som har fast

driftssted (men ikke datterselskaber) i andre EU-

lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne

i det EU-land, hvor selskabets hovedkontor har skatte-

mæssigt hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det en-

kelte faste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-

værtsland og med den skattesats, som er gældende for

det pågældende EU-land. Det vil også betyde, at

SMV’er kun skal aflevere én selvangivelse til skatte-

myndighederne i hjemlandet, som deler denne med

skattemyndighederne i de EU-lande, hvor virksomhe-

den har fast driftssted.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september 2023,

indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning, så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

Transfer pricing

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

gåelse ved brug af post-

brug af postkasseselskaber.

kasseselskaber

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

(Unshell)

skaber og juridiske arrangementer med ingen – eller

kun minimal – forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECO-

FIN vil muligvis drøfte forslaget under ungarsk for-

mandskab.

Håndtering af rådgive-

res rolle i skatteunddra-

gelse og aggressiv skat-

teplanlægning i EU

(SAFE)

Kommissionen vil muligvis under ungarsk formand-

skab præsentere et forslag, som har til formål at inten-

sivere bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning ved at

sætte ind over for skatteråd-

givere, som medvirker til at facilitere skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Den konkrete udformning kendes endnu ikke.

Der ventes ikke drøftelser i Rådet under ungarsk for-

mandskab.

Revision af direktivet Kommissionen vil muligvis under ungarsk formand-

om administrativt skat- skab fremsætte forslag til en ny

revision af direktivet

tesamarbejde (DAC9)

om administrativt skattesamarbejde (DAC9).

DAC9

forventes at have til formål at sikre udveksling af op-

lysninger mellem EU-landene på baggrund af direkti-

vet om minimumsbeskatning.

Det er muligt, at ECOFIN vil drøfte forslaget under un-

garsk formandskab, såfremt det fremsættes.

EU’s fælles

over skattely

sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret. Efter seneste opdatering 20. februar

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

2024 er 12 lande på sortlisten, mens 10 lande er på ob-

servationslisten.

Under det ungarske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECO-

FIN 8. oktober). Derudover vil Adfærdskodeksgrup-

pen under det ungarske formandskab muligvis arbejde

videre med udvidelse af listens geografiske anvendel-

sesområde samt udvikling af et nyt kriterium om in-

formationsudveksling om reelle ejere af selskaber mv.

(kriterium 1.4).

Moms i den digitale Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag,

tidsalder

der har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den di-

gitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet revi-

derede momsindberetningsforpligtelser og e-fakture-

ring, momsbehandling af platformsøkonomien og én

fælles EU-momsregistrering, når der handles på det

indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om forslaget under

ungarsk formandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

Rådskonklusioner om ECOFIN skal i oktober vedtage rådskonklusioner om

international klimafi- EU’s position i forhold til international klimafinansie-

nansiering.

ring forud for COP29-klimakonferencen, der finder

sted i Baku, Aserbajdsjan i november 2024. Finansie-

ring er et centralt fokus for COP29, idet der skal vedta-

ges et nyt kollektivt mål for international klimafinan-

siering for perioden efter 2025, der erstatter det nuvæ-

rende mål om at mobilisere mindst 100 mia. USD år-

ligt til udviklingslandene.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesom-

råde udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse af minimumssatserne i EU, ligesom

omlægningen indebærer, at minimumsafgifterne fast-

sættes efter energiprodukternes energiindhold og ikke

efter volumen, som er tilfældet i dag. Kommissionens

foreslår ligeledes, at minimumssatserne skal afhænge

af energiprodukternes klima- og miljøpåvirkning, idet

produkter med højere klima- og miljøpåvirkning ind-

føres på højere trin for minimumssatser.

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det ungarske formandskab ventes at arbejde videre

med sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under

ungarsk formandskab.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

For-

handlinger om overordnede rammer for målet og ud-

møntning forventes at fortsætte under ungarske for-

mandskab.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2025

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget i juli 2024 under ungarsk formandskab.

Next Generation

(NGEU)

Kommissionen ventes at præsentere et ændringsbrev

til sit forslag til 2025-budgettet i oktober forud for for-

handlingerne medio november.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

(2018-priser) finansierer en række EU-budgetpro-

grammer til økonomisk genopretning i lyset af COVID-

19, særligt genopretningsfaciliteten (RRF).

Der skal under ungarsk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret 2024 sin års-

gettet 2023

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2023.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2023-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i første kvartal af 2025

under polsk formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

egne indtægter

troduktion af

nye indtægtskilder til EU’s budget.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem (ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Det ungarsk formandskab vil muligvis forsøge at

fremme sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen

under ungarsk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreform –

Reform af EU’s toldko-

deks (EUTK)

Forløb/status

Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en

forslagspakke til en kommende

reform af EU’s

toldkodeks (EUTK).

Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles

EU-toldmyndighed,

EU-tolddatacenter,

harmoniserede sanktioner for overtrædelse af

toldreglerne, indførelse af ”told på første krone på e-

handel” (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på

150 euro afskaffes) og en EU-fastlagt ressortfordeling

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

mellem toldmyndighederne og andre kompetente

myndigheder.

ECOFIN vil muligvis skulle drøfte pakken under

ungarsk formandskab.

Forslag om import-, ek- Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til

sport- og transitforan- omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets

staltninger for skydevå-

forordning om skydevåben

fra 2012.

ben samt væsentlige

komponenter og ammu- Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol

nition hertil.

mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af

skydevåben, komponenter og ammunition. Forslaget

indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mel-

lem retshåndhævende myndigheder, herunder told-

myndigheder, og licensudstedende myndigheder in-

den for både import og eksport, ligesom der lægges op

til at forbedre den systematiske dataindsamling om in-

ternationale bevægelser af skydevåben til civil brug og

beslaglagte skydevåben. Forslaget er ikke omfattet af

Danmark retsforbehold.

Der er opnået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger

med Europaparlamentet er afsluttet og ventes offent-

liggjort i 2. halvår af 2024.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s forårsmøde 21.-26. oktober 2024.

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et

mekanismen mod Un- forslag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn un-

garn

der EU’s såkaldte

retsstatsmekanisme,

som medfører

tilbageholdelse af midler tildelt Ungarn under struk-

turfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet den 15. december 2022.

Der er pt. tale om suspension af ca. 6,35 mia. euro i

støtte fra EU-budgettet samt afskåret mulighed for

deltagelse i Erasmus og Horizon-programmer. Jf. reg-

lerne har Kommissionen revurderet situationen i Un-

garn et år efter vedtagelsen, dvs. i december 2023.

Kommissionen vurderede i den forbindelse, at risikoen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 256: Skriftlige forelæggelse inkl. samlenotat af relevans for udvalget forud for ECOFIN d. 16. juli, fra økonomiministeren

for EU-budgettet var uændret. Det er muligt, at ECO-

FIN vil blive orienteret om sagen under ungarsk for-

mandskab, ligesom Kommissionen kan foretage nye

vurderinger pba. anmodning fra Ungarn eller af egen

drift.