ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 251: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 282 om en beregning af produktiviteten og produktivitetsvæksten på brancheniveau i de sidste ti år, fra økonomiministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Folketingets Finanslovsudvalg

Christiansborg

27. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 282 til FIU alm.

del af 30. maj 2024 stillet af Hans Andersen (V)

Spørgsmål 282

Vil ministeren foretage en beregning af produktiviteten og produktivitetsvæk-

sten på brancheniveau i de sidste ti år, idet ministeren bedes forsøge at fore-

tage beregningen særskilt for virksomheder med og uden M&P aktiviteter i ud-

landet?

Svar

Der er spurgt til produktiviteten og produktivitetsvæksten opgjort på branche-

niveau med forsøg på at foretage beregningen særskilt for virksomheder med

og uden M&P-aktiviteter i udlandet. Svaret på dette spørgsmål er opdelt i to.

Først vises produktiviteten og produktivitetsvæksten på brancheniveau, deref-

ter foretages en beregning, hvor der vises produktivitet og produktivitetsvækst

for virksomheder med og uden M&P aktiviteter i de brancher, hvor M&P akti-

viteter primært foregår.

Produktivitet kan opgøres på flere måder. En typisk definition af produktivitet

er bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime, kaldet

timeproduktivitet.

BVT er

et mål i nationalregnskabet for virksomhedernes værdiskabelse, altså produce-

ret værdi fratrukket forbrug i produktionen. I beregningen af timeproduktivi-

teten opgøres BVT realt, sådan at der korrigeres for den del af prisudviklingen,

som ikke knytter sig til effektivitets- eller kvalitetsforbedringer. Denne defini-

tion af produktivitet anvendes i svaret herunder.

Det er generelt forbundet med forbehold at sammenligne produktivitetsni-

veauer og -udvikling på tværs af brancher. Det skyldes blandt andet, at bran-

chernes produktivitetsniveau opgjort ved timeproduktiviteten i høj grad af-

spejler, hvor kapitalintensive de enkelte brancher er, dvs. i hvor høj grad de

har en produktion, der kræver relativ meget kapital (maskiner, bygninger o.l.)

i forhold til arbejdskraft. Forskelle i medarbejdernes uddannelsesniveau spiller

også en rolle. Desuden kan fx kvalitetsforbedringer være svære at adskille fra

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 251: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på spm. 282 om en beregning af produktiviteten og produktivitetsvæksten på brancheniveau i de sidste ti år, fra økonomiministeren

generelle prisstigninger i visse brancher,

jf. Produktivitetskommissionen

(2013).

Det bemærkes, at nationalregnskabstallene for 2020 og frem er foreløbige og

løbende revideres. Danmarks Statistik udgiver desuden den 28. juni en hoved-

revision af nationalregnskabet.

Erfaringsmæssigt kan disse hovedrevisioner

indebære et lidt andet billede af den historiske udvikling i BVT og andre dele af

nationalregnskabet.

Brancherne er her afgrænset til nationalregnskabets 13 overordnede branche-

grupper. Produktivitetsniveauet i perioden 2013-2023 for de 13 branchegrup-

per fremgår af figur 1-4, sorteret efter hver branches gennemsnitlige produkti-

vitetsniveau i den viste periode (fra de højeste i figur 1 til de laveste i figur 4).

Figur 1

Produktivitetsniveau for brancherne

boli-

Figur 2

Produktivitetsniveau for brancherne

for-

ger, råstofindvinding

samt

ejendomshandel og

syningsvirksomhed, finansiering og forsikring,

udlejning af erhvervsejendomme,

2013-2023

samt

information og kommunikation,

2013-2023

Kr. (2010-priser, kædede værdier) pr. time

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2013 2015

Boliger

2017

2019

2021 2023

Råstofindvinding

6.000

5.000

4.000

3.000

600

400

200

2013

2015 2017 2019 2021 2023

Forsyningsvirksomhed

Finansiering og forsikring

Information og kommunikation

Kr. (2010-priser, kædede værdier) pr. time

1.400

1.200

1.000

800

1.200

1.000

800

2.000

1.000

400

200

Ejendomshandel mv.

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT (2010-priser, kædede værdier) pr. arbejdstime. Den anvendte detaljeringsgrad

er nationalregnskabets 10a3-branchegruppering.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For yderligere detaljer se fx boks 1.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2024.

Side 2 af 7

Figur 3

Produktivitetsniveau for brancherne

in-

dustri, handel og transport mv.

samt

erhvervs-

service,

2013-2023

Figur 4

Produktivitetsniveau for brancherne

of-

fentlig administration, undervisning og sundhed,

bygge og anlæg, kultur, fritid og anden service

samt

landbrug, skovbrug og fiskeri,

2013-2023

Kr. (2010-priser, kædede værdier) pr. time

1.200

1.000

800

1.200

1.000

400

300

800

600

400

200

2013

2015

2017 2019 2021

Industri

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

2023

600

400

200

100

200

2013

2015

Offentlig administration mv.

Bygge og anlæg

Kultur, fritid og anden service

Landbrug, skovbrug og fiskeri

2017

2019

2021

2023

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT (2010-priser, kædede værdier) pr. arbejdstime. Den anvendte detaljeringsgrad

er nationalregnskabets 10a3-branchegruppering.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En sammenligning af den gennemsnitlige årlige vækstrate i produktiviteten for

perioden 2014-2023 for de 13 brancher viser, at industrien har haft den høje-

ste vækst (5,2 pct. om året), mens forsyningsvirksomhed har haft den laveste

vækst (-7,5 pct. om året),

jf. figur 5.

Figur 5

Årlig produktivitetsvækst for de overordnede branchegrupper, 2014-2023

Pct. om året, gns. 2014-2023

-10

Industri

Information og kommunikation

Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme

Handel og transport mv.

Boliger

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Bygge og anlæg

Kultur, fritid og anden service

Finansiering og forsikring

Råstofindvinding

Forsyningsvirksomhed

-10

-8

-6

-4

-2

-8

-6

-4

-2

Pct. om året, gns. 2014-2023

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT (2010-priser, kædede værdier) pr. arbejdstime. Den anvendte detaljeringsgrad

er nationalregnskabets 10a3-branchegruppering.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Traditionelt omfatter vareeksport salget af varer, der eksporteres fra danske

virksomheder i Danmark til udlandet. Over de seneste 20 år har der været en

betydelig stigning i en anden type vareeksport, hvor danskejede varer sælges

Side 3 af 7

til udlandet uden at krydse den danske grænse. Denne type vareeksport kaldes

overordnet

merchanting

processing

(M&P).

Danmarks Statistik opdeler ikke nationalregnskabet på virksomheder med og

uden M&P-aktiviteter. Dermed er det ikke muligt på baggrund af national-

regnskabet at beregne produktiviteten for de to typer af virksomheder særskilt.

I stedet kan der anvendes data på virksomhedsniveau til at opgøre produktivi-

teten og produktivitetsudviklingen for virksomheder med og uden M&P-aktivi-

teter,

jf. bilag 1.

Disse beregninger er behæftet med en større usikkerhed,

blandt andet grundet et mindre datagrundlag.

Det bemærkes indledningsvist, at BVT beregnet med det anvendte virksom-

hedsdata adskiller sig fra BVT som opgjort i nationalregnskabet. Det gælder

eksempelvis i forbindelse med behandlingen af immaterielle investeringer,

hvor virksomhedernes udgifter til blandt andet forskning og udvikling betrag-

tes som kapitalinvesteringer i nationalregnskabet og således medregnes i BVT,

mens det i de anvendte regnskabsdata på virksomhedsniveau overvejende fra-

trækkes værditilvæksten på linje med fx materialeomkostninger i produktio-

nen.

Produktivitetsniveauet og -udviklingen i brancherne opgjort på baggrund af

det anvendte datasæt afviger derfor betydeligt fra opgørelsen baseret på natio-

nalregnskabet. Produktiviteten i industrien opgjort på baggrund af det an-

vendte datasæt er fx lavere end den opgjorte produktivitet ifølge nationalregn-

skabet.

I besvarelsen af spørgsmålet vedrørende virksomheder med og uden M&P-ak-

tiviteter fokuseres på de to brancher industri samt handel og transport mv., da

langt størstedelen af M&P-aktiviteterne i udlandet foregår i de to brancher.

Af figur 6 og figur 7 fremgår produktivitetsniveauet i perioden 2013-2021

(2021 er seneste år med virksomhedsdata) i de to brancher industri samt han-

del og transport mv. for virksomheder med og uden M&P-aktiviteter ifølge det

anvendte virksomhedsdata. Forskellen i produktivitetsniveau mellem virksom-

heder med og uden M&P-aktiviteter inden for brancherne skal i høj grad ses i

sammenhæng med sammensætningen af underbrancher inden for grupperne.

Handel og transport mv. omfatter blandt andet både engros- og detailhandel,

hvor førstnævnte generelt har en betydeligt højere timeproduktivitet end sidst-

nævnte.

For yderligere detaljer se fx Danmarks Statistik (2021),

Hvordan indgår dansk produktion af

varer i udlandet i nationalregnskabet?

Side 4 af 7

Figur 6

Produktivitetsniveau for virksomheder

inden for industri samt opdelt på virksomheder

med og uden M&P-aktiviteter, 2013-2021

Figur 7

Produktivitetsniveau for virksomheder

inden for handel og transport mv. samt opdelt på

virksomheder med og uden M&P-aktiviteter,

2013-2021

Kr. (2010-priser, kædede værdier) pr. time

1.400

1.200

1.000

800

600

1.400

1.200

1.000

800

600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2013

2015

2017

2019

2021

Handel og transport mv.

Heraf virksomheder med M&P-aktiviteter

Heraf virksomheder uden M&P-aktiviteter

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

400

200

2013

2015

2017

2019

2021

Industri

Heraf virksomheder med M&P-aktiviteter

Heraf virksomheder uden M&P-aktiviteter

400

200

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som værditilvækst (deflateret med branchens nationalregnskabsmæssige deflator) pr. arbejds-

time. Den anvendte detaljeringsgrad er nationalregnskabets 10a3-branchegruppering. Se bilag 1 for datasortering

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Af figur 8 og figur 9 fremgår den gennemsnitlige årlige vækstrate i timepro-

duktiviteten for perioden 2014-2021 i brancherne industri samt handel og

transport mv. for virksomheder med og uden M&P-aktiviteter. Det gælder for

både produktivitetsniveauet og -væksten, at der er en betydelig forskel på den

samlede industri og de industrivirksomheder, der ikke har M&P-aktiviteter,

mens det ikke er tilfældet i handel og transport mv. Det afspejler, at virksom-

hederne med M&P-aktiviteter udgør en markant større andel af industrien

sammenlignet med handel og transport mv. målt på både værditilvækst og

præsterede timer.

Side 5 af 7

Figur 8

Årlig produktivitetsvækst for virksomhe-

der inden for industri samt opdelt på virksomhe-

der med og uden M&P-aktiviteter, 2014-2021

Figur 9

Årlig produktivitetsvækst for virksomhe-

der inden for handel og transport mv. samt op-

delt på virksomheder med og uden M&P-aktivite-

ter, 2014-2021

Pct. om året, gns. 2014-2021 Pct. om året, gns. 2014-2021

Industri

Heraf

virksomheder

med M&P-

aktiviteter

Heraf

virksomheder

uden M&P-

aktiviteter

Handel og

transport mv.

Heraf

virksomheder

med M&P-

aktiviteter

Heraf

virksomheder

uden M&P-

aktiviteter

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT (2010-priser, kædede værdier) pr. arbejdstime. Den anvendte detaljeringsgrad

er nationalregnskabets 10a3-branchegruppering. Se bilag 1 for datasortering

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Side 6 af 7

Bilag 1: Behandling af virksomhedsdata

For at undersøge produktivitetsudviklingen i virksomheder med og uden

M&P-aktiviteter anvendes Den Generelle Firmastatistik (FIRM). På linje med

lignende analyser baseret på virksomhedsdata frasorteres virksomheder med

helt eller delvist imputerede regnskabsdata i et givent år samt virksomheder

med under én beskæftiget (målt i fuldtidsbeskæftigelse). Virksomheder med

en negativ værditilvækst i enten indeværende år, året før eller året efter udela-

des af datasættet, da der kan være tale om registreringsfejl. Derudover frasor-

teres virksomheder med lønudgifter eller værditilvækst på 0 kr. M&P-virksom-

heder defineres som virksomheder, der havde en positiv omsætning fra M&P i

mindst ét af årene i 2016-2020 (dækningsperioden for registret Udenrigshan-

del med tjenester, UHT).

De inkluderede industrivirksomheder tegner sig for omkring 90 pct. af de præ-

sterede timer og godt 80 pct. af den samlede værditilvækst i branchen. Til gen-

gæld tegner stikprøven sig for 50-60 pct. af de samlede præsterede timer og

BVT i handel og transport mv. Det afspejler, at en større del af virksomhederne

i sidstnævnte branche bliver frasorteret grundet helt eller delvist imputerede

regnskabsdata.

Der fokuseres på industri samt handel og transport mv., da størstedelen af

danske virksomheders handel med varer, der ikke krydser den danske grænse,

foregår i disse brancher. Omkring 60 pct. af omsætningen og omkring 90 pct.

af avancen fra M&P er placeret i disse brancher.

Virksomhedernes værditilvækst er korrigeret for prisudviklingen ved hjælp af

den nationalregnskabsmæssige BVT-deflator for hovedbranchen. Prisudviklin-

gen for værditilvæksten i M&P-virksomhederne samt de øvrige virksomheder

antages dermed implicit at følge prisudviklingen i den samlede branche.

Side 7 af 7