ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 250
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 250

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning

(Styrket indsat mod søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord

eller i relation til tjeneste på danske skibe og ny uddannelse for færgenavi-

gatører)

§1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 29 e

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Retten til at gøre tjeneste om bord kan ved dom frakendes den, som

har gjort sig skyldig i seksualforbrydelser, jf. straffelovens 24. kapitel, for-

brydelser mod liv og legeme, jf. straffelovens 25. kapitel, eller forbrydelser

mod den personlige frihed, jf. straffelovens 26. kapitel, såfremt forbrydelsen

er sket om bord eller i relation til tjenesten.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.«

§ 29 e, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til »stk. 1-3.«

§2

I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014,

som ændret ved lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 8

affattes således:

»8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendel-

sesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den interna-

tionale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for perso-

nel i fiskeskibe, 1995 med senere ændringer (STCW-F-konventionen).«

§ 6, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beviserne skal forefindes om bord i enten original eller i en flag-

statsgodkendt elektronisk form og skal uanset formatet have STCW-kon-

ventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overens-

stemmelse med nedenstående skemaer, jf. dog stk. 7.«

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kva-

lifikationskrav:

1) For passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets indretning,

udstyr, fartsområde og passagerantal.

2) Ved sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegenskaber.

3) Ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr.

4) Ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.«

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold til STCW-konventionens

regulering I/3. forøge eller formindske kravene ved sejlads uden for dansk

kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart under forudsæt-

ning af, at både detaljerne for de pågældende områder og andre relevante

betingelser er specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande

eller berørte parter.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.«

§ 6

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Uanset de i stk. 2 påkrævede uddannelsesniveauer og bevispåteg-

ninger kan skibsførere og navigationsofficerer i passagerskibe under 500 BT

i stedet besidde et alternativt bevis i henhold til skemaet nedenfor, såfremt

skibets besætningsfastsættelse giver mulighed for det:«

Brutto-

tonnage

20-499

Passagerskib i fart i indre dansk territorialfarvand

Skibsfører

Færgefører

Styrmand

Færgenavigatør

§ 6

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7 kan Søfarts-

styrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads uden for

indre dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfattet af ske-

maet, såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger

til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset til det hav-

område, som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal altid ske un-

der gunstige vejrforhold og uden passagerer om bord.«

§3

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring af lov om søloven, lov om

tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning og for-

skellige andre love samt ophævelse af lov om registreringsafgift for fritids-

fartøjer (Gennemførelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som

følge af passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og kvalifika-

tionsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsregistrene

og sanktionering af skibsførerens forpligtelse til at redde de ombordværende

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1-6, kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Lov om sikkerhed til søs

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Lov om skibes besætning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3

Ikraftsættelse for Grønland af ændring til lov om sikkerhed

til søs

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs fremsættes med det formål at

gøre det muligt for domstolene at fratage personer muligheden for at gøre

tjeneste på danske skibe, hvis de er dømt for bl.a. vold eller sædelighedsfor-

brydelser.

Forslag om ændring af lov om skibes besætning fremsættes med det formål

at give mulighed for at udstede en ny gruppe af sønæringsbeviser. Endvidere

foretages der mindre justeringer i loven.

Forslag om ændring af lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring af

lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om

skibes besætning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om regi-

streringsafgift for fritidsfartøjer fremsættes med det formål at tilvejebringe

hjemmel til at sætte ændringen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs, i

kraft for Grønland.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lov om sikkerhed til søs

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til at gøre tjeneste

som styrmand eller maskinmester ved dom kan frakendes for den, der har

gjort sig skyldig i en række forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spi-

ritussejlads, mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende har

foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke, eller har navigeret

eller behandlet skibet i strid med godt sømandskab. Efter både stk. 1 og 2

kan frakendelsen gøres betinget.

Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til frakendelse af

retten til at sejle, er udtømmende.

Det følger af samme lovs § 29 e, stk. 3, at ubetinget frakendelse kan ske for

et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller for bestandig.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 4 beskriver de praktiske foranstaltninger ved gennemførslen af en fra-

kendelse, herunder at den dømtes beviser skal indsendes til Erhvervsmini-

steriet.

Stk. 5 indeholder en nærmere beskrivelse for de vilkår, der gælder for be-

tingede frakendelser.

Stk. 6 giver politiet mulighed for i tilfælde af spiritussejlads at inddrage ret-

ten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester mid-

lertidigt, hvis det skønnes at overtrædelse vil føre til en ubetinget fraken-

delse.

Endelig giver stk. 7 mulighed for, at frakendelsen alene skal medføre, at den

dømte fremover alene må udføre arbejde i en stilling af lavere grad.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovændringen har til formål at gøre det mere trygt og sikkert at arbejde på

skibe, der sejler på dansk flag. Trygheden øges ved at give domstolene mu-

lighed for at inddrage retten til at arbejde på danske skibe, hvis man er dømt

for visse overtrædelser af straffeloven begået i forbindelse med udøvelse af

sit erhverv.

I oktober 2023 blev en undersøgelse af mobning og chikane på danske skibe

offentliggjort, som viste, at ud af de søfarende, der har besvaret undersøgel-

sen, har 17 % har oplevet mobning, mens 11 % har været udsat for chikane.

Udfordringerne med mobning og chikane handler ikke kun om køn, men

relaterer sig også til bl.a. race og kulturel baggrund.

Som opfølgning på rapporten blev Søfartsstyrelsen bedt om

–

i dialog med

relevante aktører fra det maritime erhverv

–

at kortlægge relevante tiltag til

at bekæmpe mobning og chikane, og dermed forbedre forholdene om bord.

Et af tiltagene fra dialogen handler om at skærpe straffene, så søfarende, der

f.eks. dømmes for vold, kan miste retten til at arbejde på skibe, der sejler på

dansk flag.

Tiltaget har konkret til formål at udvide domstolenes mulighed for ved dom

at fratage en søfarende eller personer, der er omfattet af bekendtgørelse om

minimumsbeskyttelse af visse kategorier af personer på skibe, muligheden

for at få ansættelse på danskflagede skibe. Domstolene skal således kunne

fratage muligheden for at gøre tjeneste på danskflagede skibe ved domfæl-

delse for bl.a. vold, sædelighedsforbrydelse, frihedsberøvelse, psykisk vold

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

og trusler om vold. Det gælder i forhold til hændelser sket om bord eller i

relation til tjeneste.

Forslaget skal medvirke til at fremme forholdene om bord ved aktivt at ar-

bejde imod racisme og sexisme, herunder sikre forebyggelse af chikane og

mobning på søfartsområdet og dermed øge trygheden på danske skibe.

Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbejde i bestemte

erhverv efter at være dømt for visse lovovertrædelser, kendes fra flere om-

råder, herunder medicinske, pædagogiske og sociale, transportrelaterede, fi-

nansielle og juridiske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og op-

retholder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer, der har begået

alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i risikofyldte roller.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lov om sikkerhed til søs § 29 e indsættes et nyt stykke

3, hvorefter retten til at gøre tjeneste om bord ved dom kan frakendes den,

som har gjort sig skyldig i seksualforbrydelser, jf. straffelovens 24. kapitel,

forbrydelser mod liv og legeme, jf. straffelovens 25. kapitel, eller forbrydel-

ser mod den personlige frihed, jf. straffelovens 26. kapitel, såfremt forbry-

delsen er sket om bord eller i relation til tjenesten.

Forslaget handler om at skærpe straffene, så søfarende, der f.eks. dømmes

for vold, kan miste retten til at arbejde på skibe. Målet er at give domstolene

mulighed for at forbyde folk, der dømmes for vold, seksuelle forbrydelser,

frihedsberøvelse, psykisk vold eller trusler om vold, at arbejde på danskfla-

gede skibe. Dette skal gælde hændelser, der sker om bord eller i relation til

tjenesten.

Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbejde i bestemte

erhverv efter at være dømt for visse lovovertrædelser, kendes fra flere om-

råder, f.eks. medicinske erhverv, pædagogiske og sociale erhverv, samt fi-

nansielle og juridiske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og op-

retholder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer, der har begået

alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i risikofyldte roller.

2.2. Lov om skibes besætning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, nr. 8, i lov om skibes besætning, at der ved STCW-F-

konventionspåtegning forstås et sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis

udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale

konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fi-

skeskibe fra 1995.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den samme lovs § 6, stk. 2, anfører i et skema hvilke uddannelsesniveauer,

der kræves til forskellige stillinger om bord. Der sondres mellem skibe med

en bruttotonnage under 500 i kystfart og øvrige skibe.

I samme bestemmelses stk. 3 fremgår det for hvilken type skibe, passager-

skibe og tankskibe, Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i stk. 2

anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, farts-

område og passagerantal.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i maj 2024 udstedt en bekendtgø-

relse, hvorefter uddannelsen som færgenavigatør bliver permanent. For at

kunne fastsætte en skibsbesætning med uddannede færgenavigatører og ud-

stede et sønæringsbevis til dimittender fra den nye uddannelse er en ændring

af lov om skibes besætning nødvendig.

Den nye uddannelse skal medvirke til at sikre færgerederiernes rekrutte-

ringsmuligheder. Uddannelsen giver i kraft af sin sammensætning kun kom-

petence til nogle bestemte skibe i bestemte farvande, og den introducerer

endvidere en ny uddannelsestitel, som ikke findes i den nuværende lov om

skibes besætning. Det er en forudsætning for uddannelsens succes, at der

kan udstedes et sønæringsbevis efter endt uddannelse.

Lov om skibes besætning ændres med det formål at kunne fastsætte en

skibsbesætning med uddannede færgenavigatører og udstede et sønærings-

bevis til dimittender fra den nye uddannelse. Lovændringen vil sikre, at de,

der gennemfører den nye uddannelse som færgenavigatør, vil kunne få ud-

stedt et sønæringsbevis, som afspejler deres kompetenceniveau.

Endvidere vil der blive foretaget mindre justeringer i loven, således at der

tages højde for de ændringer, som ved udgangen af 2025 træder i kraft i

IMO’s uddannelseskonvention for fiskere,

STCW-F, ligesom Søfartsstyrel-

sens beføjelser til at dispensere i bekendtgørelse nr. 916 af 23 juni 2023 om

fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes be-

sætning, indarbejdes i selve loven. Derved bliver bekendtgørelsen overflø-

dig og kan ophæves.

Desuden indføres muligheden for, at man i stedet for at opbevare fysiske

originale sønæringsbeviser om bord i stedet kan anvende elektroniske bevi-

ser.

2.2.3. Den foreslåede ordning

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås, at ordlyden i § 2 nr. 8

ændres, således at ”med

senere ændrin-

ger”

tilføjes. Nyaffattelsen af bestemmelsen har til hensigt at tage højde for

de ændringer, som ved udgangen af 2025 træder i kraft i IMO’s uddannel-

seskonvention for fiskere.

Det foreslås også,

at ordlyden i § 6, stk. 2, ændres og der tilføjes et ”jf. dog

stk.

7”, som er en henvisning til et

nyt stykke i § 6, som indføres ved lov-

ændringen. Samtidig indføres muligheden for at anvende elektroniske certi-

fikater i loven som en del af den generelle digitalisering. Beviserne skal her-

efter forefindes om bord i enten original eller i en flagstatsgodkendt elektro-

nisk form.

Det foreslås samtidig at inkorporere bekendtgørelse nr. 916 af 23 juni 2023

om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes

besætning i lovens § 6, stk. 3. Den sker ved en nyaffattelse af § 6, stk. 3,

således at Søfartsstyrelsen fremover efter denne bestemmelse kan forøge el-

ler formindske de i § 6, stk. 2, anførte kvalifikationskrav.

Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt stk. 4 i samme bestemmelse,

således at Søfartsstyrelsen i henhold til STCW-konventionens regulering

I/3., tilsvarende kan forøge eller formindske kravene ved sejlads uden for

dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart under for-

udsætning af, at både detaljerne for de pågældende områder og andre rele-

vante betingelser er specificeret i samarbejde med det eller de pågældende

lande eller berørte parter.

Endelig foreslås det, at der i § 6 tilføjes et nyt stk. 7 og 8, som giver visse

skibe mulighed for at anvende en ny besætningskategori.

2.3.

Ikraftsættelse for Grønland af ændring til lov om sikkerhed

til søs

2.3.1. Gældende ret

Lov om sikkerhed til søs blev udstedt i 1998 ved lov nr. 900 af 16. december

1998. Det fremgår af lovens § 36, at loven ved en kongelig anordning kan

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Loven er siden 1998 ændret 33 gange og der er i lovændringerne taget stil-

ling til, hvorvidt ændringslovene skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det

gælder også for lovændringen i lov nr. 1384 af 23. december 2012 om æn-

dring af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

lov om skibes besætning og forskellige andre love samt ophævelse af lov

om registreringsafgift for fritidsfartøjer.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. december 2012, at Erhvervs-

ministeren ved kongelig anordning kan sætte loven helt eller delvis i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det

betyder, at hver ændring af en lov i ændringsloven, kan sættes i kraft for

Grønland én gang. Der kan udstedes én kongelig anordning pr. lovændring.

Ændringerne i lov nr. 1384 af 23. december 2012 til lov om sikkerhed til

søs er, på nær ændringen til lovens § 4, stk. 3, sat i kraft for Grønland ved

kongelig anordning nr. 1031 af 24. august 2015 i det omfang, at de skal

gælde for Grønland.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ændringerne til lov om sikkerhed til søs i lov nr. 1384 af 23. december 2012

om ændring af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april

1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love samt ophævelse af

lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer er, for de bestemmelser, der skal

sættes i kraft for Grønland, sat i kraft. Dette gælder imidlertid ikke ændrin-

gen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs.

Baggrunden for, at ændringen ikke er sat i kraft for Grønland sammen med

de andre ændringer skyldes, at bestemmelsen har sammenhæng med lov om

sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, som gennemfører Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæg-

gende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om

ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/59/EF, og denne er ikke sat i kraft for Grønland.

Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs kan sættes i kraft for

Grønland ved en kongelig anordning, hvilket er igangsat. I samme anord-

ning skal ændringen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs også sættes i

kraft.

§ 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs er ændret ved § 16 i lov nr. 457 af 18.

maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs og igen ved lov nr.

1384 af 23. december 2012. Det er den sidste ændring der skal sættes i kraft

for Grønland. Da anordningshjemlen i lov nr. 1384 af 23. december 2012

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

allerede er udnyttet én gang, så er det ikke lovteknisk muligt at sætte æn-

dringen til lov om sikkerhed til søs, § 4, stk. 3, i lov nr. 1384 af 23. december

2012 i kraft for Grønland uden en ændring af anordningshjemlen.

Det vurderes på den baggrund nødvendigt, at der skabes den fornødne hjem-

mel til, at ændringen til lov om sikkerhed til søs, § 4, stk. 3, i lov nr. 1384

af 23. december 2012 kan sættes i kraft for Grønland.

Ændringen er endvidere et led i opfølgningen på regeringsgrundlaget, da

den sikre opdatering af lovgivningen i Grønland.

2.3.3. Den foreslåede ordning

For at kunne sætte ændringen til lov om sikkerhed til søs, § 4, stk. 3, i lov

nr. 1384 af 23. december 2012 i kraft for Grønland, foreslås det, at anord-

ningshjemlen i § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 nyaffattes.

Den foreslåede ændring vil således give mulighed for, at sætte loven i kraft

for Grønland på flere forskellige tidspunkter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for hverken stat, kommuner eller regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget har administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget til ændring af lov om sikkerhed til søs ikke

har væsentlige administrative konsekvenser for borgere, da der for-

mentligt vil være tale om få sager om året, der fører til fratagelse af

muligheden for at sejle på danske skibe.

Forslaget til ændring af lov om skibes besætning har ikke administra-

tive konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli til den 22. august 2024

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen

SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Branche-

organisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Central-

organisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fri-

tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),

Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening,

Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk

Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,

Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Dan-

ske Regioner, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F

Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,

Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede Danske Motorejere,

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens

Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre

(Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejds-

miljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Ma-

skinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, Martec, Metal Mari-

time, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medi-

cal Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Er-

hvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudval-

get, Sø- og Handelsretten.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr., hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at forslaget til ændring

af lov om sikkerhed til søs ikke har

væsentlige administrative konse-

kvenser for borgere, da der forment-

ligt vil være tale om få sager om

året, der fører til fratagelse af mulig-

heden for at sejle på danske skibe.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

Ingen

Nej

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til at gøre tjeneste

som styrmand eller maskinmester ved dom kan frakendes for den, der har

gjort sig skyldig i en række forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spi-

ritussejlads, mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende har

foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke, eller har navigeret

eller behandlet skibet i strid med godt sømandskab. Efter både stk. 1 og 2

kan frakendelsen gøres betinget.

Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til frakendelse af

retten til at sejle, er udtømmende.

Det foreslås, i

§ 29 e,

at indsætte et nyt

stk. 3,

hvor det fremgår, at retten til

at gøre tjeneste om bord kan ved dom frakendes den, som har gjort sig skyl-

dig i seksualforbrydelser, jf. straffelovens 24. kapitel, forbrydelser mod liv

og legeme, jf. straffelovens 25. kapitel, eller forbrydelser mod den person-

lige frihed, jf. straffelovens 26. kapitel, såfremt forbrydelsen er sket om bord

eller i relation til tjenesten.

Der indføjes en mulighed for ved dom at frakende en søfarende retten til at

gøre tjeneste om bord, hvis den pågældende er dømt for visse overtrædelser

af straffeloven og sådanne overtrædelser er begået om bord eller i nær rela-

tion til tjenesten.

For så vidt angår spørgsmålet om frakendelsens karakter, er bestemmelsen

udformet, så den tager hensyn til, at lovovertrædelsen skal være sket om

bord eller i relation til tjenesten. Det tidsmæssige aspekt følger de eksiste-

rende rammer i den nuværende § 29 e i lov om sikkerhed til søs, hvorefter

frakendelsen kan ske ubetinget eller betinget (sidstnævnte under formil-

dende omstændigheder) og for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller

for bestandig.

Overtrædelserne af straffeloven falder samlet set ind under den kategori af

forbrydelser, der er rettet mod en eller flere enkelpersoner, og som er egnet

til at skabe utryghed på arbejdspladsen. Når skibet for en længere periode

fungerer både som arbejdsplads og hjem for den søfarende, der udsættes for

Side 15/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

chikane og mobning, får det en særlig karakter, da den søfarende ikke på

samme måde som på land har mulighed for at komme væk.

Det vil være op til domstolene at fastslå udstrækningen af bestemmelsen,

herunder om også kortvarige og betingede fængselsdomme skal kunne føre

til frakendelse. Ved vurderingen af om frakendelse efter den nye § 29 e, stk.

3, skal ske, forudsættes der lagt afgørende vægt på grovheden af den eller

de begåede forseelser.

I modsætning til de gældende muligheder for at frakende en skibsfører, styr-

mand eller maskinmester retten til at udføre sit hverv, er denne mulighed for

frakendelse udstrakt til samtlige besætningsmedlemmer.

Lovens eksisterende muligheder for at frakende nogen retten til at sejle bi-

beholdes. De eksisterende rammer for frakendelsernes tidsmæssige ud-

strækning bibeholdes, ligesom det fortsat skal være strafbart at udføre sit

erhverv, mens frakendelsen er gældende.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, således at den eksi-

sterende bestemmelse om frakendelsers tidsmæssige udstrækning fremover

også omfatter frakendelser i medfør af visse forbrydelser begået om bord

eller i nær relation til tjenesten.

Til § 2

Til nr. 1

I den gældende § 2, nr. 8, forstås ved en STCW-F-konventionspåtegning, et

sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse

med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse, om

sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konven-

tionen). Den 1. januar 2026 træder en revideret STCW-F-konvention i kraft.

Arbejdet med revisionen har været i gang i en årrække i FN’s søfartsorga-

niation, IMO, og der er en del ændringer ift. den oprindelige konvention.

Det vil derfor være vigtigt, at referencen i den reviderede lov er til den revi-

derede STCW-F-konvention.

Det foreslås i

§ 2, nr. 8,

at ”med seneste ændringer” tilføjes bestemmelsen.

Side 16/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede ordning vil medføre, at den reviderede STCW-F-konvention

sættes i kraft for Danmark ved dens ikrafttræden internationalt. Ændringen

vil gøre det muligt at udstede korrekt påtegnede sønæringsbeviser til fiskere

iht. bestemmelserne i den reviderede konvention. Uden ændringen vil dette

ikke være muligt.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende

§ 6, stk. 2,

at beviserne skal forefindes om

bord i original og have STCW-konventionspåtegning enten i overensstem-

melse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besæt-

ningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer:

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for elektroniske beviser om

bord. Dette sker ved en formulering om, at beviserne skal forefindes om

bord i enten original eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form.

Ved lovændringen indsættes der tillige et nyt stk. 7, i bestemmelsen der vil

regulere alternative uddannelsesniveaumuligheder for visse skibstyper. For

at tydeliggøre sammenkobling imellem § 6, stk. 2, og den nye § 6, stk. 7,

foreslås at der i § 6, stk. 2, tilføjes

”jf. dog stk. 7”.

Til nr. 3

§ 6, stk. 3, regulerer, at Søfartsstyrelsen, for passagerskibe og tankskibe, kan

forøge eller formindske de i § 6, stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hen-

syn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

Ved lovændringen vil det efter

§ 6, stk. 3,

være muligt for Søfartsstyrelsen

tillige at forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav, ved

sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe

med særlig udrustning eller særligt udstyr og ved sejlads med skibe af særlig

konstruktion.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse

af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes besætning, at

Søfartsstyrelsen

efter en konkret vurdering kan forøge eller formindske de

kvalifikationskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om

skibes besætning. Bekendtgørelsens § 1, nr. 2-5, regulerer at der kan ske

fravigelse for passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets indret-

ning, udstyr, fartsområde og passagerantal, ved sejlads i skibe med særlige

manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt

Side 17/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

udstyr, og ved sejlads med skibe af særlig konstruktion. Undtagelsesbestem-

melserne gør det muligt at tage individuel hensyntagen, når dette er nødven-

digt. Sådanne bør kunne tages til konkrete skibe eller skibstyper pga. deres

konstruktion eller beskaffenheden af det arbejde, de udfører, så sikkerheden

altid kan opretholdes

–

også for f.eks. nye skibstyper, som man ikke har

erfaring med, og for skibstyper, som udgør en særlig risiko (f.eks. tank-

skibe). I gældende ret findes fravigelsesmulighederne dels i besætningslo-

ven, dels i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023.

For at forenkle reglerne, foreslås det, at undtagelsesbestemmelserne i § 1,

nr. 2-5, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifika-

tionskrav og besætningsregler efter lov om skibes besætning tilføjes i

§ 6,

stk. 3.

Ændringen vil betyde en regelforenkling, idet alle undtagelsesbestemmel-

serne herefter vil være samlet i lov om skibes besætning. Bekendtgørelsen

vil således kunne ophæves.

Til nr. 4

§ 6, stk. 3, regulerer, at Søfartsstyrelsen for passagerskibe og tankskibe, kan

forøge eller formindske de i § 6, stk. 2, anførte kvalifikationskrav under

hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse

af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes besætning, at

Søfartsstyrelsen

efter en konkret vurdering kan forøge eller formindske de

kvalifikationskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2 i lov om

skibes besætning. Bekendtgørelsens § 1, nr. 1, regulerer, at der kan ske fra-

vigelse ved sejlads uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et

andet lands kystfart under forudsætning af, at både detaljerne for de pågæl-

dende områder og andre relevante betingelser er specificeret i samarbejde

med det eller de pågældende lande eller berørte parter, jf. STCW-konventi-

onens regulering I/3.

For at forenkle reglerne, foreslås det, at undtagelsesbestemmelsen i § 1, nr.

1, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifikations-

krav og besætningsregler efter lov om skibes besætning indsættes som et nyt

stk. 4

i § 6.

Side 18/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Ændringen vil, som i § 6, stk. 3, betyde en regelforenkling, idet alle undta-

gelsesbestemmelserne herefter vil være samlet et sted. Bekendtgørelsen vil

således kunne ophæves.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om skibes besætning, hvilke uddannelsesni-

veauer der kræves til de forskellige stillinger om bord.

Det foreslås, at der i § 6 tilføjes et

stk. 7,

som giver visse skibe mulighed for

at anvende en ny besætningskategori, som følge af den nye Færgenavigatør-

uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelsen om sønærings-

beviser kan få den nye besætningskategori indarbejdet, hvorefter elever,

som har gennemført den nye uddannelse til færgenavigatør, vil kunne få et

sønæringsbevis som sådan.

Det bemærkes, at de i stk. 3 anførte muligheder for at fravige skemaet i stk.

2 ikke tilsvarende finder anvendelse i skemaet i det nye stk. 7. Der kan der-

for ikke tillades bemanding med personer, som er uddannet som færgenavi-

gatører eller færgefører, hvis skibet ikke kan indplaceres inden for skemaets

rammer. Undtaget herfra er de i det nye stk. 8 nævnte tilfælde.

Da kravene til skibes besætningers uddannelse som regel beskrives i hen-

hold til de internationale bestemmelser, skal det understreges, at færgenavi-

gatøruddannet personale kun vil kunne gøre tjeneste i danske indenrigsfær-

ger under 500 BT i fart i indre dansk territorialfarvand (dog ikke ved Grøn-

lands kyster), og kun hvis skibets besætningsfastsættelse for broofficers-

gruppen kræver uddannelse til kystskipper eller lavere jf. skemaet i lovens

§ 6, stk. 2, om skibe under 500 BT i kystfart.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i § 6 tilføjes et

stk. 8,

som en undtagelsesbestemmelse

for det geografiske farvandskrav nævnt i stk. 7. Hvor stk. 7, giver visse skibe

mulighed for at anvende en ny besætningskategori inden for indre dansk

territorialfarvand, fastlægger stk. 8, at undtagelsesvis fart uden for indre

dansk territorialfarvand kan tillades den samme gruppe af skibe på visse be-

tingelser.

Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7, kan Søfartsstyrelsen

ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads uden for indre

Side 19/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfattet af skemaet,

såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger til sik-

ring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset til det havområde,

som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal altid ske under gun-

stige vejrforhold og uden passagerer om bord.

Ved undtagelsens formulering forstås, at sejlads til og fra danske værfter

samt forlægninger og lignende kan foretages inden for samme havområde

som fastsat i færgens fartstilladelse, når der overholdes en række kriterier,

som er opsat i færgens sikkerhedsstyringssystem, herunder at sejladsen skal

ske uden passagerer og under gunstige vejrforhold. Vejrforhold skal her for-

stås bredt, således at også en vurdering af søens tilstand skal være omfattet

af beskrivelsen i sikkerhedsstyringssystem.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring

af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov

om skibes besætning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om

registreringsafgift for fritidsfartøjer, at Erhvervsministeren ved kongelig an-

ordning kan sætte loven helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger.

De ændringer i lov nr. 1384 af 23. december 2012 til lov om sikkerhed til

søs, som skal sættes i kraft for Grønland blev, på nær ændringen til § 4, stk.

3, i lov om sikkerhed til søs, sat i kraft ved kongelig anordning nr. 1031 af

24. august 2015.

Ændringen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs skal også sættes i kraft

for Grønland. Det foreslås, at

§ 10, stk. 2,

i lov nr. 1384 af 23. december

2012 nyaffattes således, at loven kan sættes i kraft for Grønland, med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 vil medføre, at § 4, stk. 3, i

lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Grønland.

Formålet med ændringen er alene at kunne sætte § 4, stk. 3, i lov om sikker-

hed til søs i kraft for Grønland.

Side 20/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, skal som ho-

vedregel træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det letter virk-

somhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny regulering. I dette

tilfælde er der tale om erhvervsrettet regulering, og loven træder derfor i

kraft den 1. januar 2025.

Til § 5

Den foreslåede § 5 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det fore-

slås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Grønland, jf. dog

stk. 2.

Lov om sikkerhed til søs kan i henhold til § 36 i lov nr. 900 af 16. december

1998 sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige

grønlandske forhold.

Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 607 af 25.

juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs og senere

ændringer til loven er sat i kraft for Grønland i 2003, 2008, 2013 og 2015.

Lov om skibes besætning kan i henhold til § 32 i lov nr. 15 af 13. januar

1997 sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige

grønlandske forhold.

Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 608 af 25.

juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om skibes besætning og se-

nere ændringer til loven er sat i kraft for Grønland i 2005 og 2023.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at § 1, stk. 1-2, og § 2, nr. 1-6, som vedrører

ændringer til lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, ved en

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelsen er et led i opfølgningen på regeringsgrundlaget, da den sikre

opdatering af lovgivningen i Grønland.

Side 21/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 221 af 11. februar 2022, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 1773 af 28. de-

cember 2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 29 e, stk. 3.

§ 29 e

indsættes efter stk. 2 som nyt

Ubetinget frakendelse ef-

stykke:

ter stk. 1 og 2 sker for et

»Stk.

Retten til at gøre tjeneste om bord

tidsrum af mellem 6 måne- kan ved dom frakendes den, som har gjort

der og 5 år eller for be-

sig skyldig i seksualforbrydelser, jf. straf-

standig.

felovens 24. kapitel, forbrydelser mod liv

og legeme, jf. straffelovens 25. kapitel, el-

ler forbrydelser mod den personlige frihed,

jf. straffelovens 26. kapitel, såfremt forbry-

delsen er sket om bord eller i relation til

tjenesten.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. «

§ 29 e, stk. 4.

Frakendes retten til at føre

skib eller gøre tjeneste

som styrmand eller ma-

skinmester ubetinget, sen-

der anklagemyndigheden

vedkommendes sønæ-

ringsbevis, duelighedsbe-

vis eller speedbådsbevis

og udskrift af dommen til

Erhvervsministeriet. Er

retten til at føre skib eller

gøre tjeneste som styr-

mand eller maskinmester

frakendt nogen for læn-

gere tid end 3 år, kan

§ 29 e, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 1 og 2« til »stk. 1-3.«

Side 22/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

spørgsmålet om gener-

hvervelse af retten inden

frakendelsestidens udløb

indbringes for domstolene.

Indbringelsen sker efter

reglerne i straffelovens §

78, stk. 3, og kan tidligst

finde sted, når der er forlø-

bet 3 år fra endelig dom.

Retten kan kun gengives,

når ganske særlige om-

stændigheder foreligger.

§2

I lov om skibes besætning, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 74 af 17. januar 2024, som æn-

dret ved lov nr. 400 af 2. maj 2016, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2.---

»8) »STCW-F-konventi-

onspåtegning«:

Sønæ-

ringsbevis eller anerken-

delsesbevis udfærdiget i

overensstemmelse med be-

stemmelserne i den inter-

nationale konvention om

uddannelse, om sønæring

og om vagthold for perso-

nel i fiskeskibe, 1995

(STCW-F-konventio-

nen).«

9-15)---

§ 6.---

»Stk. 2. Beviserne skal fo-

refindes om bord i original

og have STCW-konventi-

onspåtegning enten i over-

ensstemmelse med STCW-

§ 2, nr. 8

affattes således:

»8)

»STCW-F-konventionspåtegning«:

Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis

udfærdiget i overensstemmelse med be-

stemmelserne i den internationale konven-

tion om uddannelse, om sønæring og om

vagthold for personel i fiskeskibe, 1995

med senere ændringer (STCW-F-konventi-

onen).«

§ 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Beviserne skal forefindes om bord i

enten original eller i en flagstatsgodkendt

elektronisk form og skal uanset formatet

have STCW-konventionspåtegning enten i

Side 23/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

konventionens reglement

VII som anført i skibets be-

sætningsfastsættelse eller i

overensstemmelse med ne-

denstående skemaer.«

§ 6, stk. 3.

For passagerskibe og tank-

skibe kan Søfartsstyrelsen

forøge eller formindske de

i stk. 2 anførte kvalifikati-

onskrav under hensyn til

skibets indretning, udstyr,

fartsområde og passager-

antal.

overensstemmelse med STCW-konventio-

nens reglement VII som anført i skibets be-

sætningsfastsættelse eller i overensstem-

melse med nedenstående skemaer, jf. dog

stk. 7.«

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan forøge eller

formindske de i stk. 2 anførte kvalifikati-

onskrav:

1. For passagerskibe og tankskibe un-

der hensyn til skibets indretning, ud-

styr, fartsområde og passagerantal.

2. Ved sejlads i ethvert skib med sær-

lige manøvreegenskaber.

3. Ved sejlads i skibe med særlig ud-

rustning eller særligt udstyr.

4. Ved sejlads med skibe af særlig kon-

struktion.«

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i

henhold til STCW-konventionens regule-

ring I/3. forøge eller formindske kravene

ved sejlads uden for dansk kystfart på kyst-

fartslignende vilkår i et andet lands kystfart

under forudsætning af, at både detaljerne for

de pågældende områder og andre relevante

betingelser er specificeret i samarbejde med

det eller de pågældende lande eller berørte

parter.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.«

§ 6, stk. 4.

I skibe registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister

kræves ikke danske bevi-

ser, men gyldigt sønæ-

ringsbevis ledsaget af en af

Søfartsstyrelsen udfærdi-

get STCW-konventionspå-

tegning i overensstem-

melse med bestemmel-

serne fastsat i stk. 2. Skibs-

føreren skal dog have

dansk indfødsret.

Stk. 5.---

§ 6

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Uanset de i stk. 2 påkrævede uddan-

nelsesniveauer og bevispåtegninger kan

Side 24/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

skibsførere og navigationsofficerer i passa-

gerskibe under 500 BT i stedet besidde et

alternativt bevis i henhold til skemaet ne-

denfor, såfremt skibets besætningsfastsæt-

telse giver mulighed for det:«

Brut- Passagerskib i fart i indre territo-

to-

rialfarvand

ton-

nage

Skibsfører Styrmand

20-

Færgefører Færge-

499

navigatør

§ 6

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Uanset afgrænsningen af fartsom-

råde i skemaet i stk. 7 kan Søfartsstyrelsen

ud fra en konkret vurdering tillade undtagel-

sesvis sejlads uden for indre dansk territori-

alfarvand med et passagerskib, som er om-

fattet af skemaet, såfremt der i hvert enkelt

tilfælde er truffet behørige foranstaltninger

til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er

dog altid begrænset til det havområde, som

er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og

skal altid ske under gunstige vejrforhold og

uden passagerer om bord.«

§ 10. ---

Stk. 2. Erhvervs- og vækst-

ministeren kan ved konge-

lig anordning sætte loven

helt eller delvis i kraft for

Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske

forhold tilsiger.

§3

I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om

ændring af lov om søloven, lov om tillæg

til strandingsloven af 10. april 1895, lov

om skibes besætning og forskellige andre

love samt ophævelse af lov om registre-

ringsafgift for fritidsfartøjer (Gennemfø-

relse af vragfjernelseskonventionen, tilpas-

ninger som følge af passagerrettighedsfor-

ordningen, gebyr for sønærings- og kvalifi-

kationsbeviser, indførelse af en årlig afgift

for skibe optaget i skibsregistrene og sank-

tionering af skibsførerens forpligtelse til at

Side 25/26

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning, fra erhvervsministeren

UDKAST

redde de ombordværende m.v.) foretages

følgende ændring:

§ 10, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Loven kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan

sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

Side 26/26