ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 247
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 247

Offentligt

Forslag

til

Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vand-

veje

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov finder anvendelse for mobile lønmodtagere på fartøjer,

der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på indre vandveje,

og hvor lønmodtageren i henhold til Rom-konventionen har aftalt med ar-

bejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning skal være gæl-

dende for ansættelsesforholdet.

Stk. 2.

Denne lovs §§ 3 - 7 finder ikke anvendelse for mobile lønmodta-

gere, der i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der

svarer til de i direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksæt-

telse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrette-

læggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af

European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og

European Transport Workers' Federation (ETF).

Stk. 3.

For mobile lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overens-

komst, der sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder §§ 3-7 ikke anven-

delse, hvis det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmod-

tageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angivet kollek-

tiv overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtage-

ren er ansat.

Stk. 4.

Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den mobile løn-

modtager.

Stk. 5.

Erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje betragtes

ikke som lønmodtagere i henhold til denne lov, selvom de har status som

lønmodtagere i deres egen virksomhed.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv

2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vand-

veje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og

European Transport Workers' Federation (ETF) EU-Tidende nr. L 367, side 86, som er

optrykt som bilag til loven, samt Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse

af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt arbejde

i tjenesteforhold.

2) En mobil lønmodtager: En person, som er en del af besætningen eller

udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt inden for

erhvervsmæssig transport på indre vandveje.

3) Indre vandveje: Indre vandveje som fremgår af bilag 1, afsnit 4 i Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996

om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske

transportnet.

4) Arbejdstid: Tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til

arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin beskæftigelse eller

sine opgaver.

5) Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet omfatter

hvileperioder på fartøjet under sejlads, når det ligger stille, og på land.

6) Hviledag: Hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som den mobile

lønmodtager kan tilbringe et sted, denne selv vælger.

7) Arbejdsplan: Den af arbejdsgiveren og for lønmodtageren på forhånd

bekendtgjorte planlægning af arbejds- og hviledage.

8) Fartøj: Et skib eller flydende materiel.

Kapitel 2

Arbejdstid og referenceperiode

§ 3.

Arbejdstiden er baseret på en 8-timers arbejdsdag, jf. dog § 4.

Stk. 2.

Arbejdstiden kan forlænges i henhold til § 4, forudsat at et gen-

nemsnit på 48 timer om ugen ikke overskrides inden for 12 måneder, som

er referenceperioden, jf. dog stk. 3. Ferieperioder og sygefravær skal ikke

medregnes i beregningen af gennemsnittet. Krav på hvileperioder, der kan

henføres til lovbestemte fridage, trækkes ligeledes fra.

Stk. 3.

For ansættelsesforhold med en varighed på mindre end 12 måne-

der skal den maksimale tilladte arbejdstid beregnes forholdsmæssigt.

Daglig og ugentlig arbejdstid

§ 4.

Arbejdstiden må ikke overstige

a) 14 timer i en given 24 timers periode, og

b) 84 timer i en given 7 dages periode.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Hvor arbejdsplanen giver flere arbejdsdage end hviledage, må

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 72 timer ikke overskrides i lø-

bet af en 4 måneders periode.

Stk. 3.

Ved natarbejde må arbejdstiden ikke overstige 7 timer i natperio-

den og ikke 42 timer på en 7 dages periode.

Arbejds- og hviledage

§ 5.

Den mobile lønmodtager må maksimalt have 31 på hinanden føl-

gende arbejdsdage, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der ifølge arbejdsplanen højst er det samme antal arbejds-

dage i forhold til hviledage, skal der i umiddelbar forlængelse af de på hin-

anden følgende arbejdsdage tildeles det samme antal på hinanden følgende

hviledage. Der kan afviges fra antallet af tildelte på hinanden følgende hvi-

ledage, på betingelse af at

1) det maksimale antal på 31 på hinanden følgende arbejdsdage

ikke overskrides,

2) det under stk. 3, nr. 1, 2 eller 3 nævnte minimumsantal på hinan-

den følgende hviledage bevilges i umiddelbar forlængelse af de

ydede på hinanden følgende arbejdsdage, og

3) den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes

inden for referenceperioden.

Stk. 3.

Hvis der forekommer flere arbejdsdage end hviledage i arbejds-

planen, bestemmes minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage

til afholdelse i umiddelbar forlængelse af de ydede på hinanden følgende

arbejdsdage på følgende måde:

1) 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage pr. på hin-

anden følgende arbejdsdage.

2) 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage pr. på

hinanden følgende arbejdsdage.

3) 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage pr. på

hinanden følgende arbejdsdage.

Stk. 4.

Delvist optjente hviledage, jf. stk. 3, lægges til minimumsantallet af

på hinanden følgende hviledage og tildeles som hele hviledage.

Sæsonarbejde

på

passagerfartøj

§ 6.

Uanset kravene i §§ 4 og 5, og under iagttagelse af kravene i § 3,

stk. 2 og 3, må en mobil lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på et pas-

sagerfartøj, ikke have en arbejdstid, der overstiger

1) 12 timer i en hvilken som helst 24-timers periode, og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

2) 72 timer i en hvilken som helst 7-dages periode.

Stk. 2.

En mobil lønmodtager, som nævnt i stk. 1, skal have godskrevet

0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles mindst to hviledage i løbet af

hver periode på 31 dage. Eventuelle resterende hviledage skal tildeles efter

aftale.

Hvileperioder og pauser

§ 7.

Mobile lønmodtagere har ret til hvileperioder på mindst

1) 10 timer i ethvert tidsrum på 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal

være uden afbrydelse, og

2) 84 timer i en given 7 dages periode.

Stk. 2.

Den mobile lønmodtagere må ikke arbejde mere end 6 timer i

træk uden pauser.

Beskyttelse af mindreårige

§ 8.

For unge mobile lønmodtagere under 18 år gælder reglerne i direk-

tiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Stk. 2.

Unge mobile lønmodtagere over 16 år, kan dog arbejde i den pe-

riode, hvor natarbejde er forbudt i henhold til direktiv 94/33/EF om be-

skyttelse af unge på arbejdspladsen, hvis dette er berettiget for at nå ud-

dannelsesmålet for et godkendt kursus, og såfremt der gives den unge en

passende kompenserende hvileperiode, og formålene i artikel 1 i direktiv

94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen ikke anfægtes.

Nødsituationer

§ 9.

Skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder, når

det er nødvendigt for fartøjets, ombordværendes eller lastens umiddelbare

sikkerhed eller for at bistå andre fartøjer eller personer i nød.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 3-8 kan fraviges i de i stk. 1 nævnte situati-

oner.

Stk. 3.

Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet,

skal skibsføreren påse, at den mobile lønmodtager, der har udført arbejde i

en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

Helbredsundersøgelse

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 10.

Den mobile lønmodtager har krav på en gratis årlig helbredsunder-

søgelse. Ved de medicinske undersøgelser skal der rettes særlig opmærk-

somhed mod symptomer eller forhold, der eventuelt kan føres tilbage til

arbejde om bord med minimale daglige hvileperioder og/eller et minimalt

antal hviledage, jf. §§ 3-5

Stk. 2.

Mobile lønmodtagere, der arbejder om natten, og som lider af

helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, skal,

når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer til dem.

Stk. 3.

Den gratis helbredsundersøgelse er omfattet af lægens tavsheds-

pligt.

Optegnelser over arbejds- og hvileperioder

§ 11.

Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre optegnelser

over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmod-

tager. Optegnelserne skal mindst opbevares om bord indtil slutningen af

referenceperioden.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den mobile lønmod-

tager skal hver måned kontrollere og bekræfte optegnelsen.

Stk. 3.

Optegnelsen skal som minimum indeholde oplysninger om:

1) Fartøjets navn.

2) Den mobile lønmodtagers navn.

3) Den ansvarlige skibsførers navn.

4) Dato.

5) Arbejds- eller hviledag.

6) Begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvileperio-

der.

Stk. 4.

Den mobile lønmodtager skal have udleveret et eksemplar af de

bekræftede optegnelser, der vedrører lønmodtageren. Arbejdsgiveren skal

opbevare optegnelserne mindst et år.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse

af bestemte it-systemer og særlige digitale formater til optegnelsen og regi-

strering, jf. stk. 1-3.

Kapitel 3

Kontrol og straffebestemmelser

§ 12.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn mv.

af dennes lov § 3-11.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herun-

der om, at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 13.

Overtrædelse af §§ 3-11 straffes med bøde.

Stk. 2.

Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis over-

trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der

1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt

fare herfor,

2) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der

for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare

herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 4.

Overtræder et rederi, et sikkerhedsansvarligt selskab eller en ar-

bejdsgiver §§ 3-11, skal der ved straffens udmåling lægges vægt på virk-

somhedens størrelse.

Stk. 5.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Kapitel 5

Territorial bestemmelse

§ 15.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.3.

Indledning

Baggrund

Ingen indre vandveje i Danmark

Rom-konventionen

Manglende hjemmel til at fastsætte regler om mobile lønmodta-

gere på indre vandveje

Søfartslovgivningen

Arbejdstidslovgivningen

Lovforslagets hovedpunkter

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den forslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.3.1.

2.3.2.

3.1.

3.2.

3.3.

10.

11.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget implementerer direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014

om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje,

indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation

(ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF), i det følgende

kaldt direktivet. Det er i medfør af Rom-konventionen nødvendigt, at Dan-

mark gennemfører direktivet, uanset at der ikke i Danmark findes indre

vandveje. Direktivet vedrører ikke indre vandveje som sådan, eller regulerer

selve fartøjerne, der sejler på indre vandveje, men regulerer kontraktforhol-

det mellem arbejdsgivere og deres lønmodtagere.

Danmark har ikke indre vandveje, da Danmarks søer og åer ikke er led i

forsynings- og transportnettet. Danmark har derfor ikke gennemført EU-

reglerne om indre vandveje, som er udviklet for at regulere færdslen ad store

floder og kanaler, som løber på tværs af landegrænser i Europa.

Som udgangspunktet er det ansættelsesreglerne i den stat, hvor fartøjet er

registreret, (flagstaten), der vil gælde for ansættelsesforholdet for et en mo-

bil lønmodtager, der arbejder på et fartøj på indre vandveje.

I henhold til Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes

på kontraktlige forpligtelser, kan parterne i en ansættelseskontrakt dog i

princippet frit vælge, hvilken lovgivning, der skal anvendes på deres kon-

traktforhold. En sådan lovgivning kan være lovgivningen i en anden med-

lemsstat end den, hvor den indre vandvej er beliggende, og hvor arbejdet

udføres, herunder en medlemsstat uden indre vandveje.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor det i medfør af Rom-konventio-

nen enten er aftalt eller følger af andre grunde, at den danske lovgivning for

en lønmodtagers ansættelseskontrakt, skal anvendes. Danmark skal derfor

implementere direktivet, så der findes danske regler om arbejdstid for en

mobil lønmodtager på et fartøj på de indre vandveje, der findes i andre EU-

lande. Der er dog ikke pt. kendskab til, at der har været eller er konkrete

tilfælde, hvor det er aftalt, at danske regler skal gælde for en lønmodtager,

der sejler på indre vandveje på et danskejet fartøj, der er registreret i et uden-

landsk skibsregister.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Mobile arbejdstagere på fartøjer på indre vandveje er ikke søfarende, men

har det tilfælles med søfarende og søfartsområdet, at der er tale om arbejde,

der udføres på fartøjer, der befinder sig på vand. Det foreslås derfor, at loven

vedtages i regi af Erhvervsministeren, som har ansvaret for søfartsområdet,

og at kontrollen med overholdelse af loven mv. bliver delegeret til Søfarts-

styrelsen.

2. Baggrund

2.1. Ingen indre vandveje i Danmark

I Danmark er søer og åer ikke led i forsynings- og transportnettet. EU-reg-

lerne om indre vandveje, f.eks. direktiv 2016/1629 af 14. september 2016

om fastlæggelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og di-

rektiv 2017/2397 af 12. december 2017 om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer i forbindelse med transport på indre vandveje, stammer

fra den internationale Rhin-konvention om varetransport med flodbåde på

de store europæiske floder og søer. Reglerne blev udviklet med henblik på

at regulere færdslen ad store floder og kanaler, som løb på tværs af lande-

grænser i Europa. Danmark har valgt ikke at være omfattet af indre vand-

vejsreglerne, da Danmark dels ikke har sådanne store floder eller kanaler,

dels har kystområder, som står i umiddelbar forbindelse med åbent hav som

Nordsøen, Kattegat, Bælterne og Østersøen. I Danmark gælder samme reg-

ler for sejlads og de søfarende, uanset hvor man sejler i Danmark. I Danmark

er passagersejlads og tursejlads på søer og åer underlagt de samme regler

som sejlads på havet. Disse regler skaber fuldt ud lige så sikre tilstande som

indre vandvejs-reglerne.

Der er ikke indre vandveje i Danmark i forhold til EU's regler om indre

vandveje, hvilket har været den danske holdning konsistent siden de første

drøftelser heraf. Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamentet og Rådets

beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer

for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Beslutningen indeholder

kort over de europæiske transportnet, herunder kort over de indre vandveje

(afsnit 4). Danmark figurerer ikke på dette kort, hvilket understøtter, at Dan-

mark ikke har indre vandveje i forhold til EU's regler om indre vandveje.

Endvidere fremgår det eksplicit af præambel 27 og artikel 40 i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om

fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje,

som anses for hoveddirektivet om indre vandveje, at Danmark ikke har indre

vandveje, netop for at der ikke videre frem skulle opstå tvivlsspørgsmål

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

herom. Danmark fremgår ligeledes ikke af bilagene til direktivets artikel 4,

som klassificerer EU's indre vandveje.

Danmark har som følge heraf ikke implementeret EU-reglerne om indre

vandveje, ligesom Danmark ikke godkender fartøjer til sejlads på indre

vandveje eller udsteder certifikater til brug for indre vandveje.

2.2. Rom-konventionen

Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der finder anvendelse i kon-

traktlige forpligtelser, officielt kendt som "Rom-konventionen", er et inter-

nationalt juridisk instrument, der har til formål at harmonisere reglerne om

lovvalg i kontraktlige forpligtelser på tværs af grænserne.

Essensen af Rom-konventionen er at give parterne i en kontrakt mulighed

for at vælge hvilken stats lov der skal gælde for deres aftale. Dette valg skal

være udtrykkeligt eller underforstået af omstændighederne. Hvis parterne

ikke har foretaget et sådant valg, fastlægger konventionen en række regler

for at bestemme, hvilken stats lov der skal anvendes.

Konventionen har til formål at fremme retssikkerheden og forudsigelighe-

den for parterne i internationale kontrakter ved at skabe en klar ramme for

lovvalgsspørgsmål. Danmark har ratificeret konventionen og har derfor for-

pligtet sig til at overholde dens bestemmelser. Rom-konventionen er pri-

mært blevet implementeret gennem Lov om International Privatret (IPR-lo-

ven), som regulerer spørgsmål om valg af lov i internationale kontrakter og

andre private forhold. I henhold til IPR-loven kan parter i en kontrakt nor-

malt vælge hvilken lovgivning, der skal regulere deres aftale, og hvis de

ikke gør det, fastlægger loven en række regler for at bestemme den relevante

lovgivning.

Selvom Rom-konventionen ikke direkte regulerer arbejdsmarkedslovgiv-

ning, kan den have indirekte indflydelse på ansættelseskontrakter, hvis par-

terne har valgt en bestemt stats lov til at regulere deres forhold. Dette kan

omfatte spørgsmål som valget af lovgivning for kontraktlige forpligtelser i

ansættelseskontrakter eller tvister om ansættelsesforhold.

Der kan således i teorien være situationer, hvor en lønmodtager og arbejds-

giver på et dansk ejet fartøj, som sejler på indre vandveje under udenlandsk

flag, vælger at aftale, at det er de danske ansættelsesretlige regler, der skal

være gældende for ansættelsesforholdet. Der er ikke kendskab til nogen sa-

ger, hvor sådanne aftaler er indgået.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

2.3. Manglende hjemmel til at fastsætte regler om mobile lønmodtagere på

indre vandveje

2.3.1 Søfartslovgivningen

Ifølge EU-reglerne er lønmodtagere

på indre vandveje ”mobile

lønmodta-

gere”,

og ikke ”søfarende”. Det fremgår bl.a. af ”Forslag til Rådets direktiv

om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge

Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Trans-

port Workers' Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilret-

telæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje”, ligesom

det fremgår af bl.a. rapporten ”Living and working conditions in inland na-

vigation

in Europe” fra ILO.

De love, der regulerer danske søfartsforhold, regulerer forhold ”til søs”,

hvilket ifølge almindelig sprogforståelse betyder forhold til havs. Anvendel-

sesområdet for gældende dansk søfartslovgivning er således ikke ”indre far-

vande”, hvorfor

der ikke i søfartslovgivningen er hjemmel til at fastsætte

regler om mobile lønmodtagere på indre vandveje.

2.3.2. Arbejdstidslovgivningen

Danmark har gennemført Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (Ar-

bejdstidsdirektivet) ved lov

nr.

248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af dele

af arbejdstidsdirektivet (Arbejdstidsloven). I den første udgave af direktivet

var en del ikke omfattet af direktivet, herunder transportsektorer, også på

indre vandveje.

Arbejdstidsdirektivet blev ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000

om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden (ændringsdirektivet). Formålet med æn-

dringsdirektivet var at lade de sektorer, der indtil da var undtaget fra arbejds-

tidsdirektivet, omfatte af reglerne om visse aspekter i forbindelse med tilret-

telæggelse af arbejdstiden. De grupper, der indtil da var undtaget, og som

nu blev omfattet, er lønmodtagere beskæftiget med aktiviteter inden for vej-

, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre

aktiviteter på havet, samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.

I ændringsdirektivet er mobile lønmodtagere defineret i artikel 2, stk. 1, nr.

7, som

”en

arbejdstager, der er en del af rejsende eller flyvende personale,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad

vej, ad luftvej eller ad indre vandveje”.

Arbejdstidsdirektivet og ændringsdirektivet er siden skrevet sammen i di-

rektiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden.

Ændringsdirektivet blev gennemført i Danmark ved lov nr. 258 af 8. april

2003 om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Ved ændringslov nr. 258 blev det fastsat, at loven for fremtiden skulle gælde

for de ekskluderede sektorer, der ikke var omfattet af den hidtil gældende

lov om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, dvs.

mobile lønmodtagere. Loven skulle gælde for så vidt angår arbejdstidsreg-

lerne om hviletid og fridøgn, pauser, maksimal arbejdstid, tilbud om hel-

bredskontrol for natarbejdere, og maksimal arbejdstid for natarbejdere. Æn-

dringsloven fastsætter i § 2, stk. 2, en definition af mobile arbejdstagere:

”Stk. 2. Ved mobil lønmodtager forstås i denne lov: en lønmodtager, der er

en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed,

der udfører passager- eller godstransport ad vej, eller luftvej.”

Ved implementeringen af direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 har man så-

ledes i den danske lovgivning ikke medtaget ”indre vandveje”, fordi

der i

Danmark ikke er indre vandveje.

Der er således ikke i den nuværende danske lovgivning hjemmel til at fast-

sætte regler om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje, hvor-

for dette lovforslag fremsættes.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

Størstedelen af reglerne om arbejdstid er i Danmark reguleret i faglige over-

enskomster. Arbejdsgiver har derudover i vid udstrækning ret til at lægge

arbejdstiden inden for de rammer, der er fastsat af overenskomsten. I det

omfang en ansættelsesaftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager henviser

til en overenskomst, vil det være reglerne i overenskomsten, der gælder.

Overenskomsterne skal dog overholde minimumsbestemmelserne i arbejds-

tidsloven

som implementerer arbejdstidsdirektivet.

Arbejdstidsloven fastsætter ligesom arbejdstidsdirektivet den maksimale

længde af den daglige og ugentlige arbejdstid for ansatte. Loven regulerer

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

også overarbejde og fastsætter, hvor meget overtid en medarbejder kan ud-

føre. Den indeholder bestemmelser om betaling for overtid og krav til hvi-

leperioder efter overarbejde. Dette inkluderer mindst 11 timers uafbrudt

hvile pr. 24-timers periode og mindst 24 timers uafbrudt hvile pr. uge. Lo-

ven giver dog mulighed for fleksibel arbejdstid, hvor medarbejdere og ar-

bejdsgivere kan aftale individuelle eller kollektive ordninger, såsom flek-

sible arbejdstidsordninger eller skiftende arbejdstid.

Arbejdstidsloven er en implementering af Rådets direktiv 93/104/EF om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden med senere

ændringer. I direktivets oprindelige udgave var en række sektorer undtaget,

herunder mobile lønmodtagere på indre vandveje. Som omtalt i afsnit 2.3.3

blev arbejdstidsdirektivet ændret ved Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni

2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ved denne ændring blev de sek-

torer, der indtil da var undtaget fra arbejdstidsdirektivet, omfattet af reglerne

i direktivet, herunder mobile lønmodtagere på indre vandveje. Mobile løn-

modtagere blev endvidere kun omfattet af reglerne om maksimal arbejdstid,

idet ændringsdirektivet undtager gruppen fra reglerne om pauser og natar-

bejde. Som ligeledes omtalt i afsnit 2.3.3. blev direktivet imidlertid ikke im-

plementeret i Danmark for så vidt angår mobile lønmodtagere på indre vand-

veje.

Ændringsdirektivet indeholder dog også en bestemmelse, hvorefter direkti-

vet ikke finder anvendelse, hvis andre fællesskabsinstrumenter indeholder

mere specifikke forskrifter vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden for

visse former for beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.

Sådant specifik fællesskabsinstrument blev vedtaget med direktiv

2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske

aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union

(EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport

Workers' Federation (ETF).

Som også omtalt i afsnit 2 er direktivet ikke implementeret i dansk ret. Selv

om direktivet ikke er implementeret i dansk ret, vil en borger i visse tilfælde

imidlertid kunne støtte ret på direktivet og påberåbe sig direktivets bestem-

melser direkte over for de nationale domstole. Det gælder, hvis et EU-direk-

tiv er klart, præcist og ubetinget, og hvis tidsfristen for implementering er

udløbet.

3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Europa-Kommissionen har den 7. februar 2024 sendt åbningsskrivelse nr.

2023/2175 til Danmark om manglende gennemførelse i national ret af di-

rektivet. Fristen for implementering af direktivet var den 31. december

2016.

Danmark har siden december 2016 været i løbende dialog med Kommissi-

onen om, hvorvidt Danmark er omfattet af direktivet. Danmark har frem til

modtagelsen af denne åbningsskrivelse holdt fast i, at direktivet ikke skal

implementeres i dansk ret, da det er et geografisk faktum, at Danmark ikke

har indre vandveje, og er dermed omfattet af undtagelserne i direktivet, som

fritager medlemsstaterne for implementering.

Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. anført, at direktivet ikke regu-

lerer indre vandveje som sådan, men fokuserer på et særligt aspekt af ar-

bejdsvilkårene for lønmodtagere, der arbejder i sektoren for erhvervsmæssig

transport ad indre vandveje, herunder deres arbejdstid. Kommissionen frem-

hæver bl.a., at i henhold til Rom-konventionen kan det være en mulighed,

at dansk lovgivning skal være gældende i en ansættelseskontekst, der ek-

sempelvis finder sted i en anden medlemsstat med indre vandveje.

Regeringen har den 9. april 2024 meddelt Kommissionen, at man vil tage

skridt med henblik på gennemførelsen af direktivet, idet man kan tilslutte

sig Kommissionens opfattelse af, at selvom en medlemsstat ikke har indre

vandveje, kan det ikke udelukkes, at den pågældende medlemsstats arbejds-

tidsregulering kan finde anvendelse i forbindelse med sejlads på indre vand-

veje i en anden medlemsstat.

Regeringen har samtidig anført, at det imidlertid fortsat er regeringens klare

vurdering, at sejlads på indre vandveje inden for Danmarks geografiske om-

råde ikke er teknisk mulig.

Den foreslåede lov er opfølgningen på meddelelsen til Kommissionen om,

at Danmark vil implementere direktivet. Lovforslaget vil sikre, at de mobile

lønmodtagere, der arbejder på fartøjer inden for erhvervsmæssig transport

på indre vandveje i Europa, og som i medfør af aftale mellem lønmodtage-

ren og arbejdsgiveren om at danske ansættelsesretlige regler skal finde an-

vendelse på ansættelsesforholdet i medfør af Rom-konventionen, er sikret

minimumsstandarder for arbejdstid og hviletid. Formålet er at beskytte løn-

modtagernes sikkerhed og sundhed ved at fastlægge regler for arbejdstidens

længde, pauser og hviletider for at forhindre udmattelse og forbedre sikker-

heden i transportsektoren på indre vanveje.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Mobile lønmodtagere på indre vandveje defineres som beskrevet i afsnit

2.3.1., ikke som søfarende, men har det tilfælles med søfarende og søfarts-

området, at der tale om arbejde, der udføres under sejlads. Det foreslås der-

for, at loven vedtages i regi af Erhvervsministeren, som har ansvaret for sø-

fartsområdet, og at kontrollen med overholdelse af loven mv. bliver delege-

ret til Søfartsstyrelsen.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der vedtages en ny lov, som implementerer de rettigheder og

krav, som er indeholdt i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014

om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje,

indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation

(ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF).

Ovennævnte aftale er indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

inden for transport ad indre vandveje og tager hensyn til arbejdstidsdirekti-

vet, og indeholder forskellige specifikke krav i tråd med sektorens speci-

fikke særtræk, særligt hvad referenceperioden angår. Aftalen, og dermed di-

rektivet indeholder et minimumsantal daglige og ugentlige timers hviletid

samt et maksimumsantal timers natarbejde for at håndtere sektorens speci-

fikke arbejdsbetingelser og særtræk. Aftalen gælder for både det nautiske

personale (besætningen) og ombordværende personale, omfatter kommer-

ciel gods- og passagertransport og indeholder specifikke bestemmelser for

sæsonarbejde på passagerfartøjer.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovens anvendelsesområde er mobile lønmodta-

gere på fartøjer, der transporterer gods eller passagerer på indre vandveje,

og indeholder bestemmelser om regulering af arbejdstiden og hvileperioder.

Endvidere afgrænses anvendelsesområdet til de tilfælde, hvor lønmodtage-

ren i henhold til Rom-konventionen har aftalt med arbejdsgiveren eller den-

nes repræsentant, at dansk lovgivning skal være gældende for ansættelses-

forholdet, idet det kun er i sådanne situationer, at dansk ret skal være gæl-

dende.

I forslaget til § 1, stk. 2 og 3, fastsættes, at lovens bestemmelser om arbejds-

tid og hvileperioder mv. ikke finder anvendelse i forhold til lønmodtagere,

der er omfattet af kollektive overenskomster, der som minimum sikrer de i

direktivet fastsatte rettigheder, eller hvis der i den skriftlige ansættelsesaf-

tale henvises til en sådan kollektiv overenskomst.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, stk. 4, at loven ikke ved aftale

kan fraviges til ugunst for den mobile lønmodtager, samt i stk. 5, at personer,

der driver virksomhed inden for transport på indre vandveje, ikke anses som

lønmodtagere i henhold til loven, selvom de er ansat som lønmodtagere i

deres egen virksomhed.

Det foreslås i § 3, at den normale arbejdstid baseres på en 8-timers arbejds-

dag. Dog tillades i henhold til det foreslåede i § 3, stk. 2, en forlængelse af

arbejdstiden, under forudsætning af at det gennemsnitlige antal arbejdstimer

på 48 timer om ugen ikke overskrides i løbet af en 12-måneders periode.

Det bemærkes, at ferieperioder og sygefravær ikke skal tælles med i bereg-

ningen af dette gennemsnit, og krav på lovbestemte hvileperioder trækkes

også fra. Endelig foreslås det i § 3, stk. 3, at for ansættelsesforhold med en

varighed på mindre end 12 måneder, skal den maksimale tilladte arbejdstid

beregnes forholdsmæssigt.

I forslaget til § 4 fastlægges grænserne for arbejdstiden for mobile lønmod-

tagere. Ifølge § 4 må arbejdstiden ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-

timers periode, og den må heller ikke overstige 84 timer i løbet af en 7-dages

periode. I forslaget til § 4, stk. 2, fastslås det, at hvis arbejdsplanen giver

flere arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejds-

tid ikke overstige 72 timer i løbet af en fire-måneders periode. Endelig spe-

cificerer forslaget til § 4, stk. 3, at arbejdstiden ikke må overstige 7 timer i

natperioden og ikke 42 timer i løbet af en syv-dages periode. Disse regler

har til formål at sikre, at mobile lønmodtagere ikke udsættes for overdreven

arbejdsbyrde, især i forhold til hvileperioder og natlige arbejdstider.

I forslaget til § 5, fastsættes, hvor mange på hinanden følgende arbejdsdage

en mobil lønmodtager må have. Ifølge § 5, stk. 1, kan en mobil lønmodtager

maksimalt arbejde i 31 på hinanden følgende dage, medmindre andet er an-

givet i stk. 2. Forslaget til § 5, stk. 2, specificerer, at ansatte under 18 år skal

have to sammenhængende fridage om ugen, og hvis nødvendigt kan disse

fridage udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere.

Forslaget til § 5, stk. 3, fastsætter, at hvis arbejdsplanen har det samme antal

arbejdsdage som hviledage, skal det samme antal hviledage tildeles umid-

delbart efter de på hinanden følgende arbejdsdage. Der gives dog mulighed

for afvigelser under visse betingelser, herunder at det maksimale antal på 31

på hinanden følgende arbejdsdage ikke overskrides, at minimumsantallet af

hviledage gives umiddelbart efter de på hinanden følgende arbejdsdage, og

at den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes inden for

referenceperioden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Forslagets § 5, stk. 4, fastsætter minimumsantallet af hviledage, hvis der er

flere arbejdsdage end hviledage i arbejdsplanen. Antallet af hviledage be-

stemmes i forhold til antallet af på hinanden følgende arbejdsdage på en

skala fra 1 til 31, hvor hver kategori har et bestemt antal hviledage pr. på

hinanden følgende arbejdsdag. Eventuelle delvist optjente hviledage lægges

til minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage og tildeles som hele

hviledage.

Der foreslås i § 6 særlige regler for mobile lønmodtagere, der udfører sæ-

sonarbejde på et passagerfartøj. Selvom kravene i §§ 4 og 5 om arbejdstid

og hvileperiode stadig skal overholdes, tillader § 6, under hensyntagen til §

3, stk. 2 og 3, en vis fleksibilitet.

Ifølge forslaget til § 6, stk. 1, må en mobil lønmodtager, der udfører sæson-

arbejde på et passagerfartøj, ikke arbejde mere end 12 timer i en hvilken

som helst 24-timers periode eller mere end 72 timer i en hvilken som helst

syv-dages periode.

Forslaget til § 6, stk. 2, fastsætter, at for hver arbejdsdag, som nævnt i stk.

1, skal den mobile lønmodtager godskrives 0,2 hviledage, og der skal tilde-

les mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31 dage. Eventuelle ekstra

hviledage ud over dette minimum skal forhandles og aftales.

Forslaget til § 7 indeholder bestemmelser om hviletid og pauser. Ifølge for-

slaget til § 7, stk. 1 har mobile lønmodtagere ret til hvileperioder på mindst

10 timer i løbet af en 24-timers periode, hvoraf mindst 6 timer skal være

sammenhængende og uden afbrydelser. Desuden skal der gives en samlet

hvileperiode på 84 timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget til § 7, stk.

2, fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke må arbejde mere end 6 timer i

træk uden pauser.

I forslaget til § 8, stk. 1, henvises til, at unge under 18 år er omfattet af

Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejds-

pladsen. Direktivet indeholder bestemmelser, der har til formål at sikre, at

unge lønmodtagere ikke udsættes for sundhedsmæssige eller sikkerheds-

mæssige risici i forbindelse med deres arbejde. Nogle af hovedpunkterne i

direktivet inkluderer begrænsninger i arbejdstiden for unge lønmodtagere,

hvilket sikrer, at de ikke arbejder for mange timer eller under farlige forhold.

Direktivet specificerer også typer af arbejde, der er forbudt for unge løn-

modtagere på grund af deres potentielle risici for deres helbred eller sikker-

hed. Derudover fastlægger direktivet krav til arbejdsgiverne om at tilbyde

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

passende sikkerhedsforanstaltninger og sundhedsbeskyttelse til unge løn-

modtagere, herunder træning, vejledning og tilsyn for at sikre, at de er i

stand til at udføre deres job på en sikker måde.

Forslaget til § 8, stk. 2, er en undtagelse fra direktiv 94/33/EF, idet unge

mobile lønmodtagere over 16 år tillades at arbejde i den periode, hvor nat-

arbejde normalt er forbudt ifølge direktiv 94/33/EF, såfremt dette er nød-

vendigt for at opnå målene for en godkendt uddannelse. Dette kræver dog,

at de tildeles en passende hvileperiode til kompensation, og at formålene i

artikel 1 i direktiv 94/33/EF ikke udfordres.

Det foreslås i § 9, at skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager

arbejder i nødsituationer for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens

umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre fartøjer eller personer i nød.

I sådanne situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid mv. i de

foregående paragraffer fraviges. Når den normale situation er genoprettet,

skal skibsføreren sikre, at den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en

planlagt hvileperiode, får tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.

Det foreslås i § 10, at den mobile lønmodtager har ret til en årlig gratis hel-

bredsundersøgelse. Under disse medicinske undersøgelser skal der være

særlig opmærksomhed på symptomer eller forhold, der kan relateres til ar-

bejde om bord med minimale daglige hvileperioder eller et minimalt antal

hviledage i henhold til tidligere bestemmelser. Videre foreslås det i § 10,

stk. 2, at mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og lider af helbreds-

problemer på grund af natarbejde, så vidt muligt bør overføres til dagar-

bejde, der passer til dem. Endelig foreslås det i § 10, stk. 3, at disse helbreds-

undersøgelser er underlagt lægens tavshedspligt.

Det foreslås i § 11, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre

optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt løn-

modtager. Optegnelserne skal opbevares om bord indtil slutningen af refe-

renceperioden. Månedlig kontrol og bekræftelse af optegnelserne af både

arbejdsgiveren og lønmodtageren er påkrævet. Optegnelserne skal inde-

holde oplysninger som fartøjets navn, lønmodtagernes navne, den ansvar-

lige skibsførers navn, dato, arbejds- eller hviledag samt begyndelse og af-

slutning af de daglige arbejds- og hvileperioder. Lønmodtageren skal have

et eksemplar af de bekræftede optegnelser, og arbejdsgiveren skal opbevare

dem i mindst et år. Endelig muliggør bestemmelsen, at erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler, hvorefter der gives tilladelse til elektroniske

optegnelser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Forslagets §§ 12 og 13 indeholder kontrol- og straffebestemmelser. Over-

trædelse af lovforslagets bestemmelser om arbejdstid, hvileperioder, særlige

regler for unge, arbejdstid efter nødsituationer, krav om gratis helbredsun-

dersøgelser og optegnelser over arbejdstid og hvileperioder kan således

medføre bødestraf, eller fængselsstraf op til to år under skærpende omstæn-

digheder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat, regioner eller

kommuner.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er rele-

vante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december

2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vand-

veje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organi-

sation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF). Direktivet

skulle have været gennemført senest den 31. december 2016.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage)

været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/merudgifter

udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet

EU-retten

Ingen

til Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december

2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbin-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vand-

veje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organi-

sation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF).

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regu-

lering (der i re-

levant omfang

også gælder ved

implementering

ikke-er-

hvervsrettet EU-

regulering) (sæt

Nej

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes i gældende ret ikke bestemmelser om arbejdstid for mobile løn-

modtagere på fartøjer på indre vandveje. Det foreslås i § 1 at definere lovens

anvendelsesområde.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, 1. led,

at loven finder anvendelse for mobile løn-

modtagere på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passa-

gerer på indre vandveje.

En mobil lønmodtager i henhold til lovforslaget er defineret i lovforslagets

§ 2, stk. 1. nr. 2.

Erhvervsmæssig transport ad indre vandveje omfatter aktiviteter med fartø-

jer på floder, kanaler og søer inden for en nations grænser eller mellem lande

med det formål at transportere gods eller passagerer kommercielt. Det in-

kluderer fragttransport, passagertransport, turisme og andre kommercielle

formål.

Danmark har ingen indre vandveje, som beskrevet i de almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.1. Indre vandveje i andre europæiske lande er defineret i Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transport-

net.

Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 1. nr. 1.

I forslaget til

§ 1, stk. 1, 2. led,

begrænses lovens anvendelsesområde til,

hvor lønmodtageren i henhold til Rom-konventionen har aftalt med arbejds-

giveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning gælder for ansættel-

sesforholdet. Rom-konventionen er nærmere beskrevet i de almindelige be-

mærkninger afsnit 2.2.

Ansættelsesaftalen kan være indgået med arbejdsgiveren direkte eller med

en fysisk eller juridisk person, der ansætter på vegne af arbejdsgiveren, fx

et vikar- eller rekrutteringsbureau. Arbejdsgiveren kan ud over et rederi fx

også være et sikkerhedsansvarligt selskab eller et managementfirma.

Det foreslås i

stk. 2,

at de bestemmelser i loven, som sikrer lønmodtagere de

rettigheder, der er indeholdt i direktivet, ikke gælder for lønmodtagere, der

Side 22/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

allerede er dækket af disse rettigheder i henhold til en kollektiv overens-

komst. Den kollektive overenskomst kan enten være indgået før lovens

ikrafttræden eller på et senere tidspunkt.

Direktivets krav om, at den kollektive overenskomst skal sikre lønmodtage-

ren de rettigheder, der er angivet i direktivet, indebærer også, at det er muligt

at anvende direktivets undtagelsesmuligheder gennem en sådan overens-

komst, fx i forhold til natarbejde for unge under 18 år. Dette betyder, at de

specifikke bestemmelser i direktivet kan fraviges i overensstemmelse med

de aftalte betingelser i den kollektive overenskomst.

Forslaget til

§1, stk. 3,

vedrører ikke-overenskomstansatte lønmodtagere,

der er ansat på en virksomhed, der er delvis overenskomstdækket. Disse

lønmodtagere kan indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at over-

enskomsten, som gælder for andre medarbejdere på virksomheden og sikrer

dem de i stk. 2 nævnte rettigheder, også skal gælde for dem. Hvis denne

aftale indgås, vil disse ikke-overenskomstansatte lønmodtagere ikke være

omfattet af de bestemmelser i loven, der giver lønmodtagerne de i direktivet

indeholdte rettigheder.

Det forudsættes, at lønmodtageren får kopi af de relevante overenskomstbe-

stemmelser.

Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2.

§ 1, stk. 4,

foreslås, at loven ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for løn-

modtageren. Bestemmelsen skal sikre, at en lønmodtager ikke, eksempelvis

i forbindelse med en ansættelse, giver afkald på sine rettigheder med hensyn

til oplysning om ansættelsesvilkår.

Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2 samt direkti-

vets bilag 1, artikel 17, nr.2.

I forslaget til

§ 1, stk. 5,

fastsættes det, at erhvervsdrivende, der er ansat i

deres egen virksomhed, ikke i henhold til lovforlaget anses som lønmodta-

gere, uanset at de er ansat som lønmodtagere i virksomheden, fordi de ikke

er underlagt den samme arbejdsmæssige relation som traditionelle lønmod-

tagere.

Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 1. nr. 2.

Til § 2

Side 23/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

I § 2 foreslås en række definitioner.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, nr. 1,

at en lønmodtager defineres som en

person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det

kan nævnes, at der i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar

2021, anvendes en formulering vedrørende lønmodtagerstatus, der ligger

meget tæt op ad den her foreslåede, og som beskrevet i ferielovens forarbej-

der er det i ferieloven det EU-retlige lønmodtagerbegreb, som skal lægges

til grund. I lighed med det i ferielovens forarbejder anførte vurderes det så-

ledes at være muligt at tage EU-Domstolens praksis i betragtning ved an-

vendelsen af en definitionsbestemmelse som her foreslået.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, nr. 2,

at en mobil lønmodtager defineres som

en person, som er en del af besætningen eller udfører en anden funktion om

bord på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre

vandveje. Definitionen er tilsvarende definitionen i direktivets bilag 1, arti-

kel 2. litra l.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, nr. 3,

at definere indre vandveje omfattet af

loven som indre vandveje, der fremgår af bilag 1, afsnit 4, i af Europa-Par-

lamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fælles-

skabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Der

er således hovedsagligt tale om indre vandveje i EU-landene lige syd for

Danmark, samt Finland og med undtagelse af Spanien og Portugal. Da der

ikke i Danmark er indre vandveje, jf. de almindelige bemærkninger afsnit

2.2., vil loven således ikke finde anvendelse på sejlads i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, nr. 4,

at arbejdstid defineres som tid, hvor

lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til arbejdsgiverens disposition

under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver. I arbejdstiden indgår

perioder, hvor den mobile lønmodtager skal forblive på sin arbejdsplads og

være klar til at udføre sine arbejdsopgaver, og perioder med specifikke op-

gaver, eksempelvis ventetid af ikke på forhånd kendt varighed. Pauser og

hviletid, hvor den mobile lønmodtager ikke skal forblive på sin arbejds-

plads, medregnes ikke i arbejdstiden. Forslaget er en implementering af di-

rektivets bilag 1, artikel 2. litra c).

I lovforslagets

§ 2, nr. 5,

er foreslået en definition af hvileperiode, som an-

giver det tidsrum, hvor der ikke er arbejdstid. Dette begreb omfatter hvile-

perioder, der finder sted på fartøjet under sejlads, når det er i ro, såvel som

Side 24/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

hvileperioder på land. Det skal dog bemærkes, at dette begreb ikke inklude-

rer korte hvilepauser, der varer op til 15 minutter. Forslaget er en implemen-

tering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra d).

I lovforslagets

§ 2, nr. 6,

er foreslået en definition af en hviledag som en

hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, hvor den mobile lønmodtager kan

tilbringe tid et sted, som de selv vælger. Forslaget er en implementering af

direktivets bilag 1, artikel 2. litra e).

Endvidere foreslås det i lovforslagets

§ 2, nr. 7,

at en arbejdsplan defineres

som en plan, der på forhånd oplyser både arbejdsgiveren og lønmodtageren

om arbejds- og hviledage.

Arbejdsplanen skal a

ngive arbejdstider, hvile-

tider og andre relevante arbejdsforhold for den mobile lønmodtager., herun-

der eventuelle skift eller rotationer i arbejdstiderne. Arbejdsplaner skal ud-

arbejdes på forhånd. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1,

artikel 2, litra g).

Endelig foreslås det i lovforslagets

§ 2, nr. 8,

at et fartøj defineres som et

skib eller flydende materiel. Forslaget er en implementering af direktivets

bilag 1, artikel 2, litra a). I lovforslagets definition er anvendt den ordlyd,

som direktivet anvender. Definitionen omfatter også hydrofoilbåde, luftpu-

defartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og flydende platforme.

Til § 3

Forslages § 3 indeholder regler om den mobile lønmodtagers arbejdstid.

Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 3.

I forslaget til

§ 3, stk. 1,

foreslås det, at arbejdstiden er begrænset til 8 timer

dagligt. Arbejdstid er den tid, hvor en lønmodtager står til rådighed for ar-

bejdsgiveren og udfører arbejde eller opgaver i henhold til ansættelseskon-

trakten eller aftalen. Dette inkluderer både den tid, hvor lønmodtageren ak-

tivt udfører arbejde, og eventuel ventetid eller andre perioder, hvor lønmod-

tageren er på arbejdspladsen og skal være til rådighed.

En arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme,

skal jf. direktivets bilag 16, artikel tage hensyn til det generelle princip om,

at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virk-

ningen af monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder

tage hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende sikkerhed og sund-

hed, særligt for så vidt angår pauser i arbejdstiden.

Side 25/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Forslaget til

§ 3, stk. 2,

indeholder en undtagelse til reglerne i forslaget til §

3, stk. 1. Ifølge forslaget kan arbejdstiden forlænges, såfremt den gennem-

snitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer overholdes i løbet af en 12-måne-

ders periode. Det vil sige, at inden for denne periode må den mobile løn-

modtager maksimalt arbejde i 2.256 timer, hvis den mobile lønmodtager har

5 ugers ferie. Ferieperioder, sygefravær og krav på hvileperioder skal ikke

medregnes. De 12 måneder er referenceperioden, medmindre ansættelsens

varighed er under 12 måneder, jf. forslaget til § 3, stk. 3.

Forslaget til

§ 3, stk. 3,

vedrører, hvor meget en mobil lønmodtager, som

ikke er ansat i et helt år, må arbejde. Bestemmelsen fastsætter, at ved ansæt-

telse af en varighed på under 12 måneder skal den maksimalt tilladte ar-

bejdstid beregnes i forhold til den samlede kontraktperiode. Er den mobile

lønmodtager således ansat i et halvt år, må den maksimale arbejdstid i peri-

oden være 1.128 timer.

Til § 4

Forslaget til

§ 4, stk. 1

fastsætter grænser for den maksimale arbejdstid både

i løbet af en enkelt dag og over en periode på en uge. Ifølge forslaget må

arbejdstiden ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84

timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget er en implementering af direk-

tivets bilag 1, artikel 4, stk. 1.

Forslaget til

§ 4, stk. 2,

fastsætter, at hvis der i en periode på 4 måneder

ifølge arbejdsplanen er flere arbejdsdage end hviledage, skal den gennem-

snitlige ugentlige arbejdstid på 72 timer overholdes. Dette indebærer, at

selvom der kan være variationer i arbejdstiden fra uge til uge, skal den sam-

lede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forblive under 72 timer over en pe-

riode på fire måneder. Dette begrænser den samlede arbejdstid og sikrer, at

den mobile lønmodtager ikke overbelastes over en længere periode. Forsla-

get er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 2.

Endvidere foreslås i

§ 4, stk. 3,

at arbejdstiden ikke må overstige 7 timer i

natperioden og ikke 42 timer i løbet af en syv-dages periode. Formålet er at

beskytte den mobile lønmodtagers sundhed og sikkerhed, især når de arbej-

der under vanskelige forhold, såsom om natten. Natperioden er tidsrummet

mellem kl. 23.00 og 06.00

natarbejde er alt arbejde, der udføres i natpe-

rioden. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 9.

Til § 5

Side 26/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Forslaget til § 5 regulerer forholdet mellem arbejdsdage og hvileperioder og

specificerer begrænsninger og retningslinjer for den maksimale arbejdspe-

riode og hviletid for mobile lønmodtagere. Forslaget er en implementering

af direktivets bilag 1, artikel 5.

Ifølge lovforslagets

§ 5, stk. 1,

må en mobil lønmodtager som udgangspunkt

ikke have mere end 31 på hinanden følgende arbejdsdage. Arbejdstidens

længde skal være klart specificeret og kommunikeret til den ansatte enten

gennem ansættelseskontrakten, virksomhedens politikker eller i overens-

stemmelse med gældende lovgivning for at sikre en klar forståelse af for-

ventningerne og rettighederne vedrørende arbejdstid. Generelt set kan en

dag betragtes som en arbejdsdag, hvis den indebærer en forpligtelse til at

udføre arbejde, uanset om det er et kortere eller længere tidsrum. Men dette

kan variere afhængigt af den specifikke situation og kontekst, herunder hvad

der er aftalt for ansættelsesforholdet.

Lovforslagets

§ 5, stk. 2,

angiver, at hvis arbejdsplanen har det samme antal

arbejdsdage som hviledage, skal den tilsvarende mængde hviledage tildeles

umiddelbart efter arbejdsdagene. For eksempel skal en mobil lønmodtager,

der i henhold til arbejdsplanen arbejder 7 dage og derefter har 7 hviledage,

have disse hviledage straks efter arbejdsperioden. Dog er der mulighed for

variation i antallet af hviledage under visse betingelser, forudsat at den sam-

lede periode med arbejde ikke overskrider 31 dage i træk, og de nødvendige

minimums hviledage, som der er ret til i henhold til bestemmelsens stk. 3,

gives straks efter arbejdsperioden.

Den foreslåede

§ 5, stk. 3

specificerer, hvordan minimumsantallet af hvile-

dage bestemmes, når der er flere arbejdsdage end hviledage i en arbejdsplan.

Formlen for beregningen af minimumsantallet af hviledage afhænger af an-

tallet af på hinanden følgende arbejdsdage og er opdelt i tre intervaller:

For 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,2 hviledage pr. på hin-

anden følgende arbejdsdag.

For 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,3 hviledage pr. på

hinanden følgende arbejdsdag.

For 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,4 hviledage pr. på

hinanden følgende arbejdsdag.

For eksempel, hvis der er 15 på hinanden følgende arbejdsdage, vil mini-

mumsantallet af hviledage være 4,5 (15 * 0,3 = 4,5).

Side 27/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Hviledage kan kun afholdes som hele dage. Forslagets

§ 5, stk. 4,

fastsætter

således, at delvist optjente hviledage, jf. stk. 3, skal gemmes og tilføjes til

antallet af på hinanden følgende hviledage i den efterfølgende periode. Så-

ledes vil delvist optjente hviledage blive akkumulerede og tildelt som en hel

hviledag i fremtidige perioder med hviledage. Hvis en ansat f.eks. arbejder

12 sammenhængende dage, har vedkommende ret til 3,6 hviledage (12 * 0,3

= 4,5). Han eller hun kan tage 3 hele hviledage og lægge 0,6 dag til den

næste hvileperiode.

En hviledag er en hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som lønmodta-

geren kan tilbringe et sted, denne selv vælger, jf. forslaget til lovforslagets

§ 2, nr. 6.

Til § 6

Denne bestemmelse vedrører sæsonarbejde udført af mobile lønmodtagere

på passagerfartøjer og fastlægger specifikke begrænsninger for arbejdstiden

samt krav til hviletid for disses arbejde. Reglerne er lempelige for denne

gruppe af mobile lønmodtagere, da der er tale om sæsonbestemt arbejde,

som tilsiger en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Forslaget er

en implementering af direktivets bilag 1, artikel 6.

I henhold til lovforslagets

§ 6, stk. 1,

er det tilladt for en mobil lønmodtager,

der udfører sæsonarbejde på et passagerfartøj, at have en arbejdstid, der ikke

overskrider 12 timer inden for en hvilken som helst 24-timers periode og 72

timer inden for en hvilken som helst syv-dages periode.

Ved sæson forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel 2, litra m, et tidsrum af højst

9 på hinanden følgende måneder inden for 12 måneder, hvortil driftsaktivi-

teten er bundet på bestemte tidspunkter af året pga. af ydre omstændigheder

som f.eks. vejrforhold eller turistmæssig efterspørgsel.

Ved et passagerfartøj forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel 2, litra b, et fartøj

til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til

transport af flere end 12 passagerer.

Ifølge forslaget til

§ 6, stk. 2,

skal en mobil lønmodtager, som nævnt i stk.

1, have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles mindst to

hviledage i løbet af hver periode på 31 dage. Eventuelle resterende hvile-

dage skal tildeles efter aftale.

Side 28/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Til § 7

Lovforslagets forslag til § 7 omhandler minimumskrav til mobile lønmod-

tageres hvileperioder og pauser. Forslaget er en implementering af direkti-

vets bilag 1, artikel 7 og 8.

Ifølge forslaget til

§ 7, stk. 1,

har den mobile lønmodtager ret til hvileperio-

der på mindst 10 timers hvile i ethvert tidsrum på 24 timer. Dette betyder,

at en mobil lønmodtager skal have mindst 10 timers sammenhængende hvile

i løbet af en periode på 24 timer. Desuden skal mindst 6 af disse timer være

uden afbrydelse, hvilket indebærer, at lønmodtageren skal have mulighed

for at hvile uafbrudt i mindst 6 timer.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den mobile lønmodtager har ret til

mindst 84 timers hvile i en 7-dages periode. Der kan således ikke i gennem-

snit arbejdes mere end 12 timer over en 7 dages-periode. Hvileperiode er,

jf. forslaget til § 2, nr. 5, det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet om-

fatter hvileperioder på fartøjet under sejlads, når det ligger stille, og på land.

Den foreslåede

§ 7, stk. 2,

fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke må

arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser. Formålet er at sikre, at løn-

modtagere ikke udsættes for overdreven arbejdsbyrde og træthed, og at de

får regelmæssige pauser for at hvile. I direktivets bilag 1, artikel 2, er angi-

vet, at hvilepauser er op til 15 minutter

Pausens længde beror herudover på

den specifikke type arbejde, der udføres, samt hvad der aftalt og kutyme på

arbejdspladsen.

Til § 8

Forslaget til lovforslagets § 8 er en implementering af direktivets bilag 1,

artikel 11, som omhandler beskyttelse af mindreårige.

Ifølge forslaget til

§ 8, stk. 1,

gælder reglerne i Rådets direktiv 94/33/EF af

22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen for unge mobile

lønmodtagere.

Direktiv 94/33/EF fastsætter minimumskrav og standarder for beskyttelse

af unge lønmodtagere i EU-medlemslandene. Direktivet har til formål at

sikre, at unge lønmodtagere er beskyttet mod farer og risici på arbejdsplad-

sen og at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for dem. Direktivet fastsæt-

ter blandt andet en minimumsalder, hvor unge kan ansættes til arbejde.

Denne minimumsalder skal være i overensstemmelse med nationale love og

Side 29/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

praksis, men den må ikke være lavere end den alder, hvor undervisnings-

pligten ophører, og den må ikke overstige 18 år.

Direktiv 94/33/EF fastsætter ligeledes begrænsninger for arbejdstiden for

unge lønmodtagere. For eksempel kan unge lønmodtagere ikke arbejde mere

end otte timer om dagen og 40 timer om ugen. Derudover skal der være

passende pauser og hviletid mellem arbejdsperioder. Endvidere skal unge

mobile lønmodtagere som udgangspunkt have to sammenhængende hvile-

dage for hver 7 dages periode.

Direktivet indeholder endvidere regler om arbejdsforhold og arbejdsmiljø

for unge lønmodtagere. Dette inkluderer krav til træning, overvågning og

tilsyn med unge lønmodtagere for at sikre deres sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen. Og endelig fastsætter direktiv 94/33/EF regler i forhold til

særlige risici og farer, som unge lønmodtagere kan stå over for på arbejds-

pladsen, herunder forbud mod farligt arbejde, som f.eks. håndtering af far-

lige stoffer eller anvendelse af farlige maskiner.

Direktiv 94/33/EF er implementeret i Danmark primært via kapitel 10 i Ar-

bejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om

arbejdsmiljø) samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021

om unges arbejde.

Forslaget til

§ 8, stk. 2,

er en undtagelse til det generelle forbud mod, at unge

udfører natarbejde, som følger af direktiv 94/33/EF.

Unge mobile lønmodtagere, der er over 16 år, har mulighed for at arbejde i

tidsrummet, hvor natarbejde normalt er forbudt i henhold til direktiv

94/33/EF. Dette er tilladt, så længe det er nødvendigt for at opfylde uddan-

nelsesmålet for et godkendt kursus, og så længe de får tilstrækkelig hvile

som kompensation. Dog må formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF, der

omhandler beskyttelsen af unge lønmodtagere, nemlig at unge lønmodta-

gere ikke udsættes for arbejdsbetingelser, der kan skade deres helbred eller

udvikling, ikke anfægtes.

Ifølge direktiv 94/33/EF kan natarbejde defineres som arbejde, der udføres

i løbet af natten inden for tidsrummet fra kl. 22 til kl. 6, eller fra kl. 23 til kl.

Side 30/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

I § 61, stk. 4, i Arbejdsmiljøloven, som implementerer direktiv 94/33/EF,

må unge under 18 år ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. For-

slaget til § 8, stk. 2, er således en undtagelse til reglen i § 61, stk. 4 i Ar-

bejdsmiljøloven.

Tilstrækkelig hvile er ikke defineret i direktivet eller i Arbejdsmiljøloven,

men i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges

arbejde, er fastsat, at unge under 18 år skal have mindst 12 timers uafbrudt

hvile mellem to arbejdsdage, samt at unge skal have mindst 36 timers uaf-

brudt hvile i løbet af en uge. Denne hvileperiode kan omfatte de forannævnte

12 timer.

Til § 9

Den foreslåede § 9 giver skibsføreren beføjelser til at fravige reglerne om

arbejdstid og hvileperioder, for at sikre, at der kan handles hurtigt og effek-

tivt i nødsituationer for at forhindre skade eller fare. Forslaget er en imple-

mentering af direktivets bilag 1, artikel 13.

Det foreslås i lovforslagets

§ 9, stk. 1,

at skibsføreren kan kræve, at den

mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at sikre fartøjets, besæt-

ningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre fartøjer

eller personer i nød.

I forslaget til

§ 9, stk. 2,

fastsættes, at i de i § 9, stk. 1 nævnte situationer kan

bestemmelserne om arbejdstid og hviletid mv. i de foregående paragraffer

§§ 3-8 fraviges.

I forslaget til

§ 9, stk. 3,

fastsættes, at når den normale situation er genopret-

tet, skal skibsføreren sikre, at den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en

planlagt hvileperiode, får tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.

Reglerne om at kræve arbejde i nødsituationer for at sikre fartøjets, besæt-

ningens eller lastens umiddelbare sikkerhed, eller for at hjælpe andre fartø-

jer eller personer i nød, kan normalt findes i lovgivningen relateret til mari-

time forhold eller søfartssikkerhed. Således findes en tilsvarende regel i §

10 i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om søfarendes hviletid,

som er en gennemførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 7 i bilag 1 til

Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale

om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem

European Community Shipowners’ Association (ECSA) og Federation of

Side 31/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Transport Workers’ Unions in the European Union. Endvidere

findes en til-

svarende bestemmelse i forbindelse med ILO-konvention nr. 186 af 23. fe-

bruar 2006 om søfarendes arbejdsforhold, MLC.

Til § 10

Den foreslåede § 10 fastsætter krav om, at mobile lønmodtagere får regel-

mæssige helbredseftersyn for at sikre deres sundhed og trivsel, og at even-

tuelle sundhedsmæssige problemer, der kan relateres til deres arbejdsfor-

hold, bliver håndteret på en passende måde. Forslaget er en implementering

af direktivets bilag 1, artikel 14 og 15.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at den mobile lønmodtager har ret til et årlig hel-

bredseftersyn, der skal være gratis. Under de medicinske undersøgelser skal

der lægges særlig vægt på symptomer eller forhold, der potentielt kan rela-

teres til arbejde med minimale daglige hvileperioder og/eller et minimalt

antal hviledage, som det er angivet i lovforslagets §§ 3-5. Dette sikrer, at

eventuelle sundhedsmæssige problemer, der kan være forårsaget af arbejds-

forholdene, bliver identificeret og adresseret.

Det foreslås videre i

§ 10, stk. 2,

at mobile lønmodtagere, der arbejder om

natten og lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, så vidt muligt

skal overføres til dagarbejde, der passer til deres behov. Dette har til formål

at beskytte lønmodtagerens helbred ved at minimere de negative virkninger

af natarbejde.

I forbindelse med natarbejde bemærkes, at for natarbejdere og skifteholds-

arbejdere skal der gælde et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed,

som svarer til arten af det arbejde, de udfører. Samtidig skal passende be-

skyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger og -faciliteter vedrørende nat-

arbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed svare til dem, der

gælder for de øvrige lønmodtagere, og være til rådighed til enhver tid.

Endelig foreslås det i

§ 10, stk. 3,

at det gratis helbredseftersyn er omfattet

af lægens tavshedspligt. Dette betyder, at alle oplysninger, der indhentes

under helbredseftersynet, skal behandles fortroligt af lægen og ikke må vi-

deregives til andre uden patientens udtrykkelige tilladelse, medmindre der

foreligger en lovbestemt undtagelse, såsom i tilfælde af fare for patientens

liv eller alvorlig skade på andre.

Til § 11

Side 32/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Den foreslåede § 11 fastsætter specifikke krav til arbejdsgiveren eller den-

nes repræsentant vedrørende førelse af optegnelser over den daglige ar-

bejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmodtager om bord på et

fartøj, der sejler erhvervsmæssigt på indre vandveje. Formålet med bestem-

melsen er at sikre, at arbejdstider og hvileperioder, jf. lovforslagets §§ 3

–

overholdes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation til rådighed til

at kontrollere og bekræfte overholdelsen af disse regler. Forslaget er en im-

plementering af direktivets bilag 1, artikel 12.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal

registrere den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager.

Disse optegnelser skal opbevares om bord på fartøjet mindst indtil slutnin-

gen af referenceperioden. Dette sikrer, at der er dokumentation for arbejds-

og hviletider til rådighed om bord, som kan kontrolleres og evalueres ved

behov.

Referenceperioden længde vil afhænge af den mobile lønmodtagers ansæt-

telsesperiode, jf. lovforslagets § 3.

Det anbefales, at optegnelserne minimum er på fartøjets arbejdssprog og en-

gelsk, således, at det er muligt at anvende skemaerne ved en eventuel senere

kontrol eller tvist om optegnelserne indhold.

I forslaget til

§ 11, stk. 2,

fastsættes krav til, at arbejdsgiveren eller dennes

repræsentant og lønmodtageren hver måned skal kontrollere og bekræfte

optegnelserne. Dette tjener til at sikre, at optegnelserne er nøjagtige og kor-

rekte. Bekræftelse kan ske ved en underskrift på optegnelsen.

I forslaget til

§ 11, stk. 3,

er oplistet de oplysninger, som optegnelserne, jf.

stk. 1, skal indeholde. Der er tale om en minimumsbestemmelse, hvorfor

optegnelserne kan indeholde flere oplysninger. Minimumsoplysninger op-

fatter fartøjets navn, den mobile lønmodtagers navn, den ansvarlige skibs-

førers navn, datoen, om det var en arbejds- eller hviledag, samt begyndelse

og afslutning af de daglige arbejds- og hvileperioder. Disse oplysninger er

vigtige for at dokumentere overholdelse af arbejdstidsregler og hvileperio-

der.

Det foreslås i

§ 11, stk. 4,

at lønmodtageren skal have udleveret et eksemplar

af de bekræftede optegnelser, der vedrører dem. Dette giver lønmodtageren

mulighed for at kontrollere deres arbejdstider og hvileperioder og sikrer

gennemsigtighed og retfærdighed i forholdet mellem arbejdsgiver og løn-

modtager.

Side 33/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne i mindst

et år. Dette sikrer, at der er dokumentation tilgængelig for eventuelle kon-

troller eller undersøgelser, der måtte forekomme i fremtiden.

Med forslagets

§ 11, stk. 5,

foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer og sær-

lige digitale formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3.

Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrelsen, da Søfarts-

styrelsen har bemyndigelse til at udstede lignende regler om registrering af

hviletid for søfarende i henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold

m.v. Det forventes således, at Søfartsstyrelsen vil tillade, at arbejds- og hvi-

letidsoplysningerne for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje,

hvor det er aftalt, at danske regler skal finde anvendelse på ansættelsesfor-

holdet, registreres og opbevares på elektronisk medie. Søfartsstyrelsen kan

betinge tilladelsen af, at registreringen, opbevaringen og indsendelsen af op-

lysningerne sker i særligt format.

Til § 12

Forslaget til

§ 12, stk. 1,

giver Erhvervsministeren beføjelse til at fastsætte

regler om kontrol, tilsyn og andre relevante forhold i henhold til bestemmel-

serne i lovforslagets §§ 3-11, som fastlægger regler for daglig og ugentlig

arbejdstid, hvileperioder, arbejds- og hviledage, beskyttelse af mindreårige,

helbredsundersøgelser mv.

Forslaget til delegationsbestemmelsen i § 12, stk. 1 er nødvendig for at

kunne sikre kontrol med og tilsyn af, at bestemmelserne i lovforslaget over-

holdes. Kontrol og tilsyn er grundlag for, at der kan idømmes straf, jf. for-

slaget til § 13, for manglende overholdelse af lovforslaget bestemmelser og

forskrifter fast i medfør heraf.

Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrelsen, da Søfarts-

styrelsen i forvejen har kompetencer inden for regulering af sejlads og alle-

rede har ansvaret for de regler, som gælder for søfarendes arbejdsforhold

under sejladsen, herunder regler om søfarendes hviletid. En sådan delega-

tion forventes foretaget via bekendtgørelse om henlæggelse af visse befø-

jelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.

Ved at bemyndige Erhvervsministeren, og i sidste ende Søfartsstyrelsen, til

at fastsætte de nærmere regler om kontrol og tilsyn med lovens bestemmel-

Side 34/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

ser, gives Søfartsstyrelsen fleksibilitet til at udføre tilsyns- og kontrolaktivi-

teterne i overensstemmelse med lovens krav og de administrative behov, der

er i transportsektoren for indre vandveje. Dette sikrer, at Søfartsstyrelsen har

de nødvendige redskaber til at opretholde sikkerhed og overholdelse af lov-

givningen.

Som redegjort for i de almindelige bemærkninger, afsnit 1, er der ikke pt.

kendskab til, at der har været eller er konkrete tilfælde, hvor det er aftalt, at

danske regler skal gælde for en lønmodtager, der sejler på indre vandveje på

et danskejet fartøj, der er registreret i et udenlandsk skibsregister. Det for-

ventes derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om kontrol

og tilsyn mv. først vil blive udnyttet, når der konstateres sådanne tilfælde.

Kontrollen og tilsynet vil være af, om ansættelsesaftalen mellem den mobile

lønmodtager og arbejdsgiveren overholder reglerne i dette lovforslag, og om

reglerne efterleves i praksis. Det forventes primært at kunne kontrolleres via

optegnelserne om arbejds- og hviletid, jf. forslaget til § 11, og forventes

dermed også at kunne udføres som distance- og digitale kontroller.

Forslaget til

§ 12, stk. 2,

bemyndiger Erhvervsministeren til at fastsætte reg-

ler om klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgørel-

ser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Med forslaget kan Søfartsstyrelsen fastsætte nærmere regler om klagead-

gang, f.eks. om fastsættelse af klagefrister eller om, at administrativ klage-

adgang til Erhvervsministeriet kan afskæres i sager, der forudsætter en sær-

lig teknisk eller faglig sagkundskab i forhold til indre vandveje. Retsstillin-

gen vil efter forslaget minde om retsstillingen på andre områder under Sø-

fartsstyrelsen og også under Erhvervsministeriet i øvrigt, f.eks. på Erhvervs-

styrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder.

Til § 13

Forslagets § 13 om straf er en implementering af direktivets artikel 3, hvor-

efter medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtræ-

delse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende

virkning.

Side 35/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at overtrædelse af §§ 3-11 kan straffes med bøde.

Personkredsen, der kan straffes efter stk. 1, er arbejdsgivere, et sikkerheds-

ansvarligt selskab og/eller et managementfirma. Endvidere er det skibsføre-

ren, navigatøren og/eller den mobile lønmodtager.

Bødeniveauet for overtrædelser af lovforslagets bestemmelser om arbejdstid

på indre vandveje bør følge bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø-

og sikkerhedsbestemmelser til søs. Bødeniveauet til søs er ved lov nr. 1773

af 28. december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige

andre love, skærpet, så bødeniveauet svarer til bødeniveauet til lands, her-

under bødeniveauet for overtrædelser af lov om arbejdsmiljø på Beskæfti-

gelsesministeriets ressortområde.

Det forslås, at bødeniveauet for materielle overtrædelser begået af arbejds-

giveren, rederiet eller det sikkerhedsansvarlige selskab er på samme niveau

som i lov om sikkerhed til søs, således at bødeniveauet er fra 24.600 kr. til

44.600. Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgø-

rende for om bøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr.

Lovforslagets udgangspunktet for overtrædelser er, at disse har karakter af

såkaldt almindelige overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der hverken

er af grovere karakter eller kan siges blot at være formelle.

Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de

overtrædelser, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller hel-

bred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige

materielle overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der indebærer

åbenlys fare. Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er ud-

vist så grove forhold, at frihedsstraf kan komme på tale.

Rederiet/det sikkerhedsan-

svarlige selskab/arbejdsgi-

veren

10.000 kr.

24.600 kr.

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 24.600 kr., hvis

overtrædelsen har

medført alvorlig person-

skade eller død.

Skibsføreren/navigatøren/

den mobile lønmodtager

1.000 kr.

Skibsfører eller anden offi-

cer:

5.000 kr.

Menig:

1.000 kr.

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 1.000 kr., hvis

overtrædelsen har medført

alvorlig personskade eller

død.

Formelle overtrædelser

Almindelige overtrædel-

ser

En skærpende omstændig-

hed er f.eks., at der er sket

skade på liv eller helbred

eller fremkaldt fare herfor,

eller at der tidligere er ud-

stedt forbud eller påbud for

Side 36/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

samme eller tilsvarende

forhold.

Det skal betragtes som en

særligt skærpende omstæn-

dighed, at der for unge un-

der 18 år er sket skade på

liv eller helbred eller frem-

kaldt fare herfor.

Grove overtrædelser

En skærpende omstændig-

hed er f.eks., at der er sket

skade på liv eller helbred

eller fremkaldt fare herfor,

eller at der tidligere er ud-

stedt forbud eller påbud for

samme eller tilsvarende

forhold.

Det skal betragtes som en

særligt skærpende omstæn-

dighed, at der for unge un-

der 18 år er sket skade på

liv eller helbred eller frem-

kaldt fare herfor.

Overtrædelse, der medfø-

rer forvoldelse af ulykke

ved grov fejl eller forsøm-

melse

+ 10.000 for hver skær-

pende omstændighed.

+ 20.000 for hver særligt

skærpende

omstændighed.

44.600 kr.

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 44.600 kr., hvis

overtrædelsen har medført

alvorlig personskade eller

død.

+ 10.000 for hver skær-

pende omstændighed.

+ 20.000 for hver særligt

skærpende omstændighed.

10.000 kr.

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 10.000 kr., hvis

overtrædelsen har medført

alvorlig personskade eller

død.

44.600 kr.

(Ved særligt grove overtræ-

delser bør bøden dog være

på mindst 75.000 kr.)

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 44.600 kr., hvis

overtrædelsen har medført

alvorlig personskade eller

død eller hvis unge under

18 år er kommet til skade

eller er udsat for fare her-

for.

10.000 kr.

Bøden forhøjes med et til-

læg på 2 x 10.000 kr., hvis

overtrædelsen har medført

alvorlig personskade eller

død

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-

Side 37/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 13, stk. 2,

fastsætter, at straffen, som angivet

i forslaget til § 13, stk. 1, kan forhøjes til en maksimumsstraf på op til 2 års

fængsel, under visse omstændigheder. Disse omstændigheder omfatter, at

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Derudover

skal der være opfyldt mindst én af følgende betingelser:

- At overtrædelsen har resulteret i skade på liv eller helbred eller udgør en

risiko for dette.

- At overtrædelsen har ført til eller har haft til hensigt at opnå en økono-

misk fordel for den, der begår overtrædelsen, eller for andre involverede

parter.

Personkredsen, der kan straffes efter stk. 2, er den samme som kan straffes

efter forslaget til § 13, stk. 1.

Ifølge forslaget til stk. 2,

nr. 1,

er det en skærpende omstændighed, at over-

trædelsen resulterer i skade på liv eller helbred eller udgør en risiko for dette.

Hermed signaleres, at der bør sigtes mod en fordobling af det foreslåede

bødeniveau efter § 13, stk. 1, for overtrædelse af lovforslaget, der har med-

ført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, for derved at

begrænse antallet af alvorlige ulykker.

Begrebet »skade på liv og helbred« kan f.eks. omfatte amputationer, knog-

lebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger.

Det tilkommer domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om der er

tale om en » skade på liv og helbred «.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hviletider for søfa-

rende, jf. § 16, stk. 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023

om hviletid for søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82,

stk. 5, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om

arbejdsmiljø.

Ifølge forslaget til stk. 2,

nr. 2

er det endvidere en skærpende omstændighed,

at overtrædelsen fører til eller har til hensigt at opnå en økonomisk fordel

for den person, der begår overtrædelsen, eller for andre involverede parter.

Hermed signaleres, at det skal betragtes som en skærpende omstændighed,

at en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, her-

under besparelse, ved overtrædelse af lovforslaget. Det skal have betydning

Side 38/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

ved bødens udmåling, at virksomheden har opnået eller tilsigtet at opnå en

økonomisk fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed, hvor-

ved virksomheden kan have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold

til de virksomheder, der overholder lovforslaget.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hviletider for søfa-

rende, jf. § 16, stk. 5, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023

om hviletid for søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82,

stk. 4, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejds-

miljø.

Der bør ved udmøntningen af straffen tages hensyn til størrelsen af en op-

nået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel.

Efter den foreslåede

§ 13, stk. 3,

vil det være at betragte som en særligt

skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv

eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1. Det forudsættes, at

hvis den unge under 18 år udsættes for en ulykke, der medfører skade på liv

eller helbred, kan grundbøden fordobles, jf. forslagets § 13, stk. 1, inden

bøden forhøjes yderligere på grund af særligt skærpende omstændigheder.

Unge er særlige beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøreglerne både til søs

og til lands, og bør også være det, når det gælder sejlads på indre farvande.

Dette hænger sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring

og sjældent samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor sær-

ligt sårbare og udsat for en særlig risiko.

Forslaget til

§ 13, stk. 4,

indeholder en regel om differentiering efter virk-

somhedsstørrelse. Forslaget svarer til § 32, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs,

jf. lov nr. 1773 af 28. december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til

søs og forskellige andre love. Ordningen er således også lig med Arbejdstil-

synets ordning. Bødeniveauet vil blive differentieret efter virksomhedsstør-

relse og ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse,

dvs. antallet af ansatte.

Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden

på overtrædelsestidspunktet. Ved differentiering af bøden efter virksomhe-

dens størrelse, dvs. antallet af ansatte, vil der ske en opdeling af virksomhe-

derne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder. Der vil skulle

lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestids-

punktet. Det betyder, at selv om en overtrædelse konstateres på f.eks. et far-

Side 39/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

tøj, hvor kun enkelte af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige selskabs an-

satte arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomheden, der

lægges vægt på, når bøden skal fastsættes.

Med virksomheden forstås en juridisk enhed som defineret i § 3 i lov om

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved rede-

riets, det sikkerhedsansvarlige selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelser

af den foreslåede lov. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bø-

der til skibsfører, vagthavende navigatører m.v.

Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af skærpende og/el-

ler særligt skærpende omstændigheder, vil blive differentieret på følgende

måde:

- På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse af den sam-

lede bøde.

- På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50

pct.

- På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75

pct.

- På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde

med 100 pct.

Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de såkaldt formelle

overtrædelser. Det drejer sig eksempelvis om manglende overholdelse af

formkrav eller tilsidesættelse af regler om, at man til enhver tid skal kunne

dokumentere at være i besiddelse af dokumentation, fx en optegnelse i hen-

hold til forslagets § 11.

I forslaget til

stk. 5

gives mulighed for, at der i forskrifter, der udstedes i

medfør af loven, kan fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af be-

stemmelser i forskrifterne. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de

nødvendige håndhævelsesinstrumenter er til rådighed for at kunne sanktio-

nere overtrædelser af forskrifterne udstedt under loven.

Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne og dermed

sikre, at lovens formål opnås, er det nødvendigt at kunne fastsætte sanktio-

ner i form af bøder for overtrædelser af bestemmelser i forskrifter udstedt i

medfør af loven. Dette følger den almindelige praksis, hvor lovgivningen

giver mulighed for at fastsætte bødestraf for overtrædelser af administrativt

udstedte forskrifter.

Side 40/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen giver de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte

bøder for overtrædelser af specifikke regler, som måtte være nødvendige for

at sikre en effektiv implementering af lovens bestemmelser. De nærmere

regler om fastsættelse af bøder vil skulle fremgå af de respektive forskrifter,

og der vil skulle være klare retningslinjer for, hvordan og hvornår bøder kan

pålægges.

Til § 14

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Til § 15

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland,

Det bemærkes vedrørende Færøerne, at de områder, der reguleres med dette

lovforslag, er overtaget. Det bemærkes vedrørende Grønland, at Grønland

ikke er medlem af EU, hvorfor direktivet ikke skal implementeres for så vidt

angår Grønland.

Side 41/42

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Orientering om høring over udkast til forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på indre vandveje (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag 1

Direktiv 2014/112/EU

Side 42/42