ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 246
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsno-

terede aktieselskaber (kønsbalanceloven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne lov har til formål at opnå en mere ligelig repræsentation af

kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede ak-

tieselskaber.

§ 2.

Loven finder anvendelse på aktieselskaber, der har aktier optaget til

handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, og som har

250 eller flere medarbejdere og en årlig omsætning over 50 mio. euro eller

en årlig samlet balance over 43 mio. euro.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Ligelig kønsfordeling: Andelen af det underrepræsenterede køn udgør

mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet. Antallet af poster som

ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om lige-

lig kønsfordeling er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men

som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1.

2) Øvrige ledelsesniveauer: Definitionen af øvrige ledelsesniveauer i § 139

c, stk. 4, i selskabsloven finder anvendelse.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. novem-

ber 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede sel-

skaber og tilhørende foranstaltninger, EU-tidende 2022, nr. L 315, s. 44.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Kapitel 2

Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

§ 4.

Aktieselskaber skal have som mål at opnå en ligelig kønsfordeling

blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2.

Har selskabet etableret en ordning med medarbejderrepræsenta-

tion, finder stk. 1 særskilt anvendelse for medarbejdervalgte medlemmer i

det øverste ledelsesorgan.

Stk. 3.

Det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Stk. 4.

Det centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 3, når selskabet har nået

sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den

forventede opfyldelse er udløbet. Første gang dette måltal opstilles efter

denne lov, skal tidshorisonten for den forventede opfyldelse være 30. juni

2026 eller tidligere.

§ 5.

Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer.

Kapitel 3

Midler til opnåelse af måltallet i det øverste ledelsesorgan

§ 6.

Aktieselskaber, der ikke har en ligelig kønsfordeling i det øverste

ledelsesorgan, jf. § 4, stk. 1 og 2, senest den 30. juni 2026, skal fastsætte en

proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandi-

dater til udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan.

Stk. 2.

Har selskabet medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledel-

sesorgan, finder stk. 1 særskilt anvendelse for disse medlemmer.

Kriterier

§ 7.

Ved fastlæggelsen eller justeringen af aktieselskabets processer for

udvælgelse af kandidater til udnævnelse eller valg til det øverste

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

ledelsesorgan, jf. § 6, skal det øverste ledelsesorgan sikre, at der fastsættes

klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkediskrimine-

rende måde.

Stk. 2.

For medarbejderrepræsentanter skal kriterierne omfatte myndig-

hed og ansættelse, og valgudvalget kan ved enstemmighed opstille flere kri-

terier.

Stk. 3.

Kriterierne skal fastlægges forud for udvælgelsesprocessen og skal

anvendes under hele udvælgelsesprocessen.

Valg af kandidater

§ 8.

Det øverste ledelsesorgan skal sikre, at kandidater til udnævnelse el-

ler valg til det øverste ledelsesorgan udvælges på grundlag af en sammen-

lignende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund af

de fastsatte kriterier, jf. § 7.

Stk. 2.

Det øverste ledelsesorgan skal sikre, at der ved udvælgelse af kan-

didater til udnævnelse eller valg gives fortrinsstilling til kandidater af det

underrepræsenterede køn, når der skal vælges mellem kandidater, som er

lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præsta-

tioner.

Stk. 3.

Det øverste ledelsesorgan kan se bort fra stk. 2, hvis mere tungtve-

jende retlige grunde end kønsbalance gøres gældende ud fra en objektiv vur-

dering baseret på ikkediskriminerende kriterier, og denne vurdering taler til

fordel for kandidaten af det modsatte køn baseret på kandidatens specifikke

situation.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for valgudvalget ved med-

arbejderrepræsentation eller eventuelt andre, der måtte være tillagt en ud-

pegningsret i henhold til aktieselskabets vedtægter.

Kapitel 4

Oplysningspligt

§ 9.

I indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan skal

de stemmeberettigede oplyses om følgende:

1) De fastsatte foranstaltninger i henhold til §§ 7 og 8 og, hvis relevant, §

12.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

2) De sanktioner, som kan pålægges i henhold til § 15.

§ 10.

Et aktieselskab skal på anmodning fra en kandidat, der blev taget i

betragtning ved udvælgelse af kandidater til udnævnelse eller valg til det

øverste ledelsesorgan, oplyses om følgende:

1) De kriterier, jf. § 7, som udvælgelsen byggede på.

2) Den objektive sammenlignende vurdering af kandidaten på baggrund

af de fastsatte kriterier, jf. § 8, stk. 1.

3) De specifikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en

kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, jf. § 8, stk. 3, når

det er relevant for den konkrete anmodning.

Stk. 2.

En anmodning skal være aktieselskabet i hænde senest 3 måneder

efter udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan. Selskabet skal be-

svare anmodningen hurtigst muligt.

Stk. 3.

Aktieselskabets direktion er forpligtet til at opbevare de oplysnin-

ger, der skal udleveres i henhold til § 10, stk. 1, i 5 år efter udnævnelse eller

valg til det øverste ledelsesorgan eller så længe oplysningerne er relevante.

Kapitel 5

Bevisbedømmelse og annullering

§ 11.

Hvis en kandidat af det underrepræsenterede køn, der har været i

betragtning til udnævnelse eller valg som medlem i det øverste ledelsesor-

gan, jf. § 8, men ikke er blevet indstillet til valg, påviser faktiske omstæn-

digheder, som giver anledning til at formode, at den fravalgte kandidat var

lige så kvalificeret som den valgte kandidat af det modsatte køn, påhviler

det aktieselskabet at bevise, at § 8 har været iagttaget.

Stk. 2.

Kandidater, hvis rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af

§ 8, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 12.

Valg af et medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan kan

annulleres, hvis aktieselskabet ikke kan bevise, at § 8 har været iagttaget, jf.

§ 11.

Kapitel 6

Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks Nationale Menneskeret-

tighedsinstitution

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 13.

Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks Nationale Menneske-

rettighedsinstitution har til opgave at fremme, analysere, overvåge og støtte

en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer.

Kapitel 7

Frister

§ 14.

Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven,

er fastsat, at en handling senest skal foretages et bestemt antal måneder efter,

at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at

foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at fore-

tage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen

udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sid-

ste dag i måneden uanset månedens længde.

Stk. 3.

Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, jule-

aftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest foretages den først-

kommende hverdag derefter.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

15.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, der er omfat-

tet af denne lov,

2) undlader at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. § 4, stk. 3 og 4,

undlader at fastsætte kriterier til vurdering af de enkelte kandidaters kva-

lifikationer, jf. § 7,

undlader at sikre, at kandidater udvælges på grundlag af en sammenlig-

nende vurdering af de enkelte kandidaters kvalifikationer på baggrund

af de fastsatte kriterier, jf. § 8, stk. 1,

undlader at sikre, at der ved udnævnelse eller valg gives fortrinsstilling

til kandidater af det underrepræsenterede køn, når der skal vælges

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed,

kompetencer og faglige præstationer, jf. § 8, stk. 2, eller

undlader i indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesor-

gan at oplyse de stemmeberettigede om kravene i § 9.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser er 5 år.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 16.

Loven træder i kraft den 28. december 2024.

Stk. 2.

Loven har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar

2024 eller senere.

Stk. 3.

Loven ophæves den 31. december 2038.

Kapitel 10

Ændringer i anden lovgivning

§ 17.

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november

2022, som ændret ved lov nr. 735 af 13. juni 2023 og § 79 i lov nr. 1535 af

12. december 2023 og ved § 1 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages føl-

gende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »og Europa-Kommissionens direktiv

2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direk-

tiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13« til: »Europa-Kom-

missionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse

bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. novem-

ber 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i

børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, L

315, side 44«.

I § 99 b indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for aktieselskaber omfattet af §

107 f.«

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Efter § 107 e indsættes:

»§ 107 f.

Et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, skal i le-

delsesberetningen oplyse om følgende pr. balancedagen:

1) Det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor

en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

2) Har aktieselskabet medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelses-

organ, finder nr. 1 særskilt anvendelse for disse medlemmer.

Det samlede antal personer i aktieselskabets direktion, og hvor stor en

andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Stk. 2.

Aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige

ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1 oplyse om måltal i

procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige le-

delsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Stk. 3.

Et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af

mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige le-

delsesniveauer, skal i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 angive dette.

Stk. 4.

I tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 skal aktieselskabet oplyse

følgende:

Status for opfyldelsen af måltallene efter § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalance-

loven.

2) Foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå mål-

tallene, jf. § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Begrundelsen for, hvorfor målene ikke er nået, samt en uddybende be-

skrivelse af, hvilke foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet

eller agter at træffe for at nå måltallene, hvis de ikke er opfyldt senest

den 30. juni 2026.

Stk. 5.

Oplysningerne i stk. 1-4 skal offentliggøres på en hensigtsmæssig

og let tilgængelig måde på aktieselskabets hjemmeside.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt på baggrund af aktieselska-

bernes oplysninger, jf. stk. 1, en liste over aktieselskaber, som har nået mål-

tallene, jf. § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven.«

§ 159 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

»15) Kønsbalanceloven.«

Nr. 15 bliver herefter nr. 16.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 159 b, stk. 1, nr. 15,

der bliver nr. 16, ændres »nr. 1-14« til: »nr. 1-

15«.

§ 18.

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og ved § 3 i lov nr.

480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring:

§ 139 c

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for aktieselskaber omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 19.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5.

december 2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 44 i

lov nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546 af 12. december

2023, foretages følgende ændring:

§ 79 a

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 20.

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023,

som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april 2023, foretages følgende æn-

dring:

§ 29

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 21.

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 13. januar

2023, som ændret ved § 6 i lov nr. 243 af 7. marts 2023, § 5 i lov nr. 480 af

12. maj 2023 og § 5 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 65 a

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

§ 22.

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 9 i lov

nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 28

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 11.

Stk. 1-10 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 23.

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investe-

ringsservice og -aktiviteter, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 568 af 10.

maj 2022 og § 4 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 71

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 24.

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26.

februar 2024, foretages følgende ændring:

§ 100

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af

kønsbalanceloven.«

§ 25.

I lov om Institut for Menneskerettigheder

–

Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution, som ændret ved § 1 i lov nr. 656 af 12. juni

2013 og § 6 i lov nr. 2591 af 28. december 2021, foretages følgende æn-

dring:

fodnoten

til lovens titel ændres »og artikel 20 i Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige mulig-

heder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæf-

tigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side 23«

til: »artikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemfø-

relse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-

Tidende 2006, nr. L 204, side 23, og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling

blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstalt-

ninger, EU-Tidende 2022, L 315, side 44«.

Kapitel 11

Territorialbestemmelse

§ 26.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-23 og § 25 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes

i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 19-23 og § 25 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sæt-

tes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bilag I

Måltal for det øverste ledelsesorgan og øvrige ledelsesniveauer

Antal poster i det øverste ledelses- Antal ledelsesmedlemmer af det underrepræsenterede

organ og på øvrige ledelsesniveauer køn, der er nødvendigt for at nå målet på mindst 40 pct.

1 (33, 3 pct.)

1 (25 pct.)

2 (40 pct.)

2 (33,3 pct.)

3 (42,9 pct.)

3 (37,5 pct.)

4 (44,4 pct.)

4 (40 pct.)

4 (36,4 pct.)

5 (41,7 pct.)

5 (38,4 pct.)

6 (42,9 pct.)

6 (40 pct.)

6 (37,5 pct.)

7 (41,2 pct.)

7 (38,9 pct.)

8 (42,1 pct.)

8 (40,0 pct.)

8 (38,1 pct.)

9 (40,1 pct.)

9 (39,1 pct.)

10 (41,7 pct.)

10 (40,0 pct.)

10 (38,5 pct.)

11 (40,7 pct.)

11 (39,3 pct.)

12 (41,4 pct.)

12 (40,0 pct.)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kønsbalancedirektivet

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kønsbalancedirektivet

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Måltal og politikker for øvrige ledelsesniveauer

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kønsbalancedirektivet

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.3.4. Den foreslåede ordning

3.4. Midler til opnåelse af målet for generalforsamlingsvalgte medlemmer

i det øverste ledelsesorgan

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Kønsbalancedirektivet

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.4.4. Den foreslåede ordning

3.5. Midler til opnåelse af målet for medarbejdervalgte medlemmer i det

øverste ledelsesorgan

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Kønsbalancedirektivet

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.5.4. Den foreslåede ordning

3.6. Sanktioner

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Kønsbalancedirektivet

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.6.4. Den foreslåede ordning

3.7. Rapportering

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Kønsbalancedirektivet

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.7.4. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Klimamæssige konsekvenser

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

12. Forholdet til EU-retten

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfor-

deling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende

foranstaltninger (herefter kønsbalancedirektivet).

Regeringen ønsker, at Danmark skal være med i front inden for ligestilling,

herunder øge andelen af det underrepræsenterede køn i de store børsnote-

rede selskabers ledelse. Derfor foreslås en fuld implementering af kønsba-

lancedirektivet, der skal sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem de gæl-

dende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og de

bestemmelser, der foreslås med lovforslaget. Formålet er at sikre, at der ikke

gælder mere lempelige regler for visse store børsnoterede selskaber end for

selskaber omfattet af de gældende regler. Gældende regler stiller krav om at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens

øverste ledelsesorgan og på øvrige ledelsesniveauer samt krav om at udar-

bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virk-

somhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelige kønsfor-

deling, dvs. en 40/60-fordeling.

Med lovforslaget foreslås det, at aktieselskaber, der har aktier optaget til

handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, og som har

250 eller flere medarbejdere og en årlig omsætning på højere end 50 mio.

euro eller en årlig samlet balance på højere end 43 mio. euro, bliver omfattet

af et måltal for det underrepræsenterede køn på 40 pct. af posterne i det

øverste ledelsesorgan. Det øverste ledelsesorgan vil i aktieselskaber være

bestyrelsen eller tilsynsrådet. Det foreslås, at måltallet for det øverste ledel-

sesorgan finder anvendelse for både generalforsamlingsvalgte og medarbej-

dervalgte medlemmer.

Det foreslås desuden, at selskaber, som ikke når måltallet på 40 pct. senest

den 30. juni 2026, skal justere processen for udvælgelse af kandidater til

udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem i det øverste ledelses-

organ.

Det foreslås endvidere, at aktieselskaberne skal fastsætte individuelle kvan-

titative mål med henblik på at forbedre kønsfordelingen blandt øvrige ledel-

sesniveauer.

Derudover foreslås det, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en poli-

tik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige

ledelsesniveauer.

Ydermere foreslås det, at aktieselskaberne skal rapportere om kønsbalancen

for både generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer i det

øverste ledelsesorgan samt direktion og på øvrige ledelsesniveauer.

Endelig foreslås det, at aktieselskaberne undtages fra de gældende regler om

måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabslovens § 139

c, og en række tilsvarende bestemmelser i den finansielle regulering, herun-

der lov om finansiel virksomheds § 79 a, samt fra reglerne i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

årsregnskabslovens § 99 b. Herved vil selskaber kun være omfattet af et re-

gelsæt om kønsbalance.

Da lovforslaget har til formål at implementere kønsbalancedirektivet, der

ophører den 31. december 2038, er der i lovforslaget indsat en ophørsklau-

sul, hvorefter loven vil ophøre den 31. december 2038.

2. Lovforslagets baggrund

Siden 1. april 2013 har de største virksomheder i Danmark været omfattet

af regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, der har

til formål at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen og der-

med understøtte en ligelig kønssammensætning i ledelsen i private virksom-

heder og den offentlige sektor.

Folketinget vedtog den 14. december 2012 lov nr. 1383 af 23. december

2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og en forskellige an-

dre love (Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige

sammensætning i det øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom),

der finder anvendelse for alle statslige aktieselskaber og børsnoterede virk-

somheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, samt de store danske virk-

somheder, der er omfattet af regnskabsklasse C.

På baggrund af en evaluering af loven fra 2017, som konkluderede lovkra-

vets begrænsede effekt, og på baggrund af undersøgelser, som viste, at Dan-

mark var bagud i forhold til vores nordiske lande, når det kom til ligestilling

særligt i forhold til ligeløn og ledende stillinger, vedtog Folketinget den 7.

april 2022 lov nr. 568 af 10. maj 2022 om ændring af selskabsloven, års-

regnskabsloven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og po-

litikker for det underrepræsenterede køn). Skærpelsen omfattede bl.a. en

lovfæstet definition af en virksomheds øvrige ledelsesniveauer, krav om nyt

måltal indtil en ligelig kønsfordeling er opnået og øget transparens om ak-

tuelle tal og måltal for det underpræsenterede køn.

Kommissionen fremsatte forslag til direktiv om en mere ligelig kønsforde-

ling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og til-

hørende foranstaltninger (herefter kønsbalancedirektivet) den 14. november

2012. Forslaget er siden fremsættelsen løbende blevet ændret.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Europa-Parlamentet og Rådet har den 23. november 2022 vedtaget kønsba-

lancedirektivet, som tager sigte på at opnå en mere ligelig repræsentation af

kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Di-

rektivet opstiller mål for, hvornår der er en ligelig kønsfordeling blandt le-

delsesmedlemmer i visse store børsnoterede selskaber.

Det fremgår af kønsbalancedirektivets artikel 1, at direktivet tager sigte på

at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber ved at indføre effektive foranstaltnin-

ger, som sigter mod, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig

kønsfordeling, samtidig med at børsnoterede selskaber får tilstrækkelig tid

til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på dette.

Medlemsstaterne skal desuden senest den 29. december 2025 og hvert andet

år derefter sende Kommissionen en rapport om gennemførelsen af kønsba-

lancedirektivet. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om, hvilke

foranstaltninger der er truffet for at nå målene i direktivets artikel 5, stk. 1,

oplysninger givet i henhold til artikel 7 og, hvis det er relevant, repræsenta-

tive oplysninger om de individuelle kvantitative mål, som børsnoterede sel-

skaber har fastsat i henhold til artikel 5, stk. 2.

Kommissionen tager senest den 31. december 2030 og hvert andet år deref-

ter anvendelsen af dette direktiv op til revision og aflægger rapport for Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen vurderer navnlig, om målene i

dette direktiv er nået.

I lyset af udviklingen i kvinders og mænds repræsentation i selskabsorga-

nerne vil Kommissionen i sin rapport vurdere, om kønsbalancedirektivet er

et effektivt instrument til at øge kønsbalancen i selskabers selskabsorganer.

På grundlag af denne vurdering vil Kommissionen overveje, om der er be-

hov for at forlænge kønsbalancedirektivets gyldighed ud over den 31. de-

cember 2038, eller om der er behov for at ændre kønsbalancedirektivet i

øvrigt, f.eks. ved at udvide anvendelsesområdet til mindre børsnoterede sel-

skaber eller ikkebørsnoterede selskaber.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde m.v.

3.1.1. Gældende ret

Siden den 1. april 2013 har danske store virksomheder samt en række virk-

somheder på det finansielle område været forpligtet til at opstille måltal med

henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens

øverste ledelsesorgan og på øvrige ledelsesniveauer. De gældende regler om

måltal og politikker for det underrepræsenterede køn følger af selskabslo-

vens § 139 c, § 18 a i erhvervsvirksomhedsloven og § 41 i lov om visse

erhvervsdrivende fonde. På det finansielle område fremgår reglerne af § 79

a i lov om finansiel virksomhed, § 29 i lov om betalinger, § 65 a i lov om

kapitalmarkeder, § 28 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, §

71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

samt § 100 i lov om forsikringsvirksomhed.

De gældende regler omfatter således statslige aktieselskaber og børsnote-

rede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, samt de store dan-

ske virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C. Det omfatter ca.

2.400 store virksomheder.

Selskabslovens § 139 c finder anvendelse for statslige aktieselskaber, sel-

skaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, og store kapitalselskaber, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 1.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 2, at store kapitalselskaber er sel-

skaber, der har pligt til at aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabs-

klasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7,

stk. 3 og 4.

Det fremgår af selskabslovens § 139 c, stk. 3, at for moderselskaber, der

udarbejder koncernregnskab, skal beregningen af store kapitalselskaber ef-

ter stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

En modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab, kan således blive

omfattet af reglerne om opstilling af måltal og udarbejdelse af politik, hvis

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

der er tale om en modervirksomhed for en koncern, der sammenlagt opfyl-

der kriterierne for at være en ”stor” virksomhed i henhold til årsregnskabs-

lovens § 7. Dette vil være tilfældet, hvis koncernen, som modervirksomhe-

den indgår i, sammenlagt overskrider størrelsesgrænserne for, hvornår en

virksomhed er omfattet af reglerne. Det følger både af den selskabsretlige

og finansielle regulering.

Såfremt modervirksomheden ikke udarbejder koncernregnskab, skal bereg-

ningen foretages for modervirksomheden alene, hvormed en modervirksom-

hed, der ikke selv er ”stor”, ikke vil være omfattet af reglerne. Det kan ek-

sempelvis være relevant, hvis virksomheden anvender undtagelsesbestem-

melsen for aflæggelse af koncernregnskab i årsregnskabslovens § 112.

Forpligtelsen til at udarbejde måltal for virksomhedens øvrige ledelsesni-

veauer og udarbejde politik for at øge andelen af det underrepræsenterede

køn gælder kun kapitalselskaber, som det seneste regnskabsår har haft et

gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 50 eller flere, jf. selskabslovens

§ 139 c, stk. 7. Antal medarbejdere opgøres på virksomhedsniveau.

De gældende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn

i ledelsen gælder derudover for en række virksomheder på det finansielle

område.

En virksomhed på det finansielle område kan således enten være omfattet af

reglerne, hvis udvalgte nøgletal overskrider en fastlagt grænseværdi, eller

hvis virksomheden er børsnoteret i et land inden for den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Betingelserne er ikke kumulative, og en virksomhed omfattes derfor af reg-

lerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen,

hvis blot et af kriterierne er opfyldt, eller hvis begge kriterier er opfyldt. Der

henvises i den forbindelse til § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, §

29, stk. 1, i lov om betalinger, § 65 a, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, i lov om kapi-

talmarkeder, § 28, stk. 1 og stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v., § 71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice

og -aktiviteter og § 100, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.1.2. Kønsbalancedirektivet

Efter kønsbalancedirektivets artikel 2, 1. pkt., finder direktivet anvendelse

på børsnoterede selskaber.

Ved børsnoteret selskab forstås et selskab, der har sit vedtægtsmæssige

hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret

marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU

i en eller flere medlemsstater, jf. kønsbalancedirektivets artikel 3, nr. 1.

Efter kønsbalancedirektivets artikel 2, 2. pkt., finder direktivet ikke anven-

delse på mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Ved SMV’er forstås et selskab med mindre end 250 medarbejdere og en

årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på højst

43 mio. euro, eller for en SMV, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en

medlemsstat med anden valuta end euro, et tilsvarende beløb i den pågæl-

dende medlemsstats valuta, jf. kønsbalancedirektivets artikel 3, nr. 8. Defi-

nitionen af SMV er identisk med Kommissionens henstilling af 6. maj 2003

om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

artikel 2, stk. 1.

Det fremgår af kønsbalancedirektivets præambelbetragtning 27, at børsno-

terede selskaber har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning

for markedet generelt, og at disse selskaber sætter normen for økonomien i

almindelighed, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre selska-

ber.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Med kønsbalancedirektivet er der etableret en fælles europæisk ramme for

opnåelse af en ligelig kønsbalance i visse store børsnoterede selskaber.

Erhvervsministeriet bemærker, at en ligelig kønsfordeling i de større virk-

somheder har været en prioritet i mere end et årti i Danmark. Erhvervssty-

relsens tidligere undersøgelser af kønsfordelingen i de største danske virk-

somheders bestyrelse, seneste pr. 15. august 2022, viste, at de dagældende

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

regler for virksomhederne til at opstille måltal for det underrepræsenterede

køn for det øverste ledelsesorgan havde haft en begrænset effekt. Reglerne

blev derfor skærpet med virkning fra 1. januar 2023, men Erhvervsministe-

riet vurderer, at der kan gøres yderligere i forhold til særligt kønsfordelingen

i visse store børsnoterede selskaber. Det bemærkes i den forbindelse, at den

årlige globale ligestillingsmåling fra World Economic Forum i 2023 place-

rede Danmark på en 23. plads. Island, Norge, Finland og Sverige lå hen-

holdsvis nummer et, to, tre og fem på listen.

Det har derfor været overvejet, hvordan kønsbalancedirektivet bedst gen-

nemføres i dansk ret for at forbedre kønsbalancen i visse store danske børs-

noterede aktieselskaber.

Direktivet kan gennemføres i dansk ret enten ved en fuld implementering

eller ved anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse.

Ved anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse vil de store børsno-

terede aktieselskaber enten fortsat skulle være omfattet af de gældende reg-

ler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn eller helt und-

tages fra reglerne herom. Det vil betyde, at der enten vil blive gjort mindre

eller i hvert fald ikke yderligere for at forbedre kønsbalance i de store børs-

noterede aktieselskaber omfattet af kønsbalancedirektivet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Danmark ikke skal anvende køns-

balancedirektivets undtagelsesbestemmelse, da der fortsat er behov for at

gøre yderligere for at øge den kønsmæssige sammensætning i visse store

børsnoterede aktieselskaber.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en fuld implementering af

kønsbalancedirektivet vil medvirke til en forbedring af kønsbalancen blandt

visse store børsnoterede aktieselskaber.

Eftersom reglerne i dag omfatter store virksomheder, er det Erhvervsmini-

steriets vurdering, at der ikke er behov for at udvide kønsbalancedirektivets

anvendelsesområde til denne kreds af virksomheder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

De foreslåede bestemmelser om kønsbalance vil herefter finde anvendelse

for aktieselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, der har aktier

optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union

(herefter børsnoterede aktieselskaber), har 250 eller flere medarbejdere og

en årlig omsætning på højere end 50 mio. euro eller en årlig samlet balance

på højere end 43 mio. euro. Erhvervsministeriet er opmærksom på, at tær-

skelværdierne ikke følger regnskabsklasserne efter årsregnskabsloven § 7,

men vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvide direktivets anvendel-

sesområde yderligere for at passe til nærmeste større regnskabsklasse.

Det forventes at anvendelsesområdet for lovforslaget vil omfatte ca. 30-40

aktieselskaber.

Kønsbalancedirektivet indeholder ikke nogen koncernbetragtning, hvilket

betyder, at koncerner, hvor moderselskabet er børsnoteret, ikke nødvendig-

vis vil være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Det vil eksempelvis

kunne forekomme, hvis moderselskabet i en koncern er børsnoteret, og det

alene er direktionen, der er ansat i moderselskabet. Herved vil tærskelvær-

dien for antal medarbejdere ikke være opfyldt i moderselskabet, selvom

koncernen som helhed har flere end de 250 medarbejdere. I sådanne tilfælde

vil det børsnoterede moderselskab eller selskaberne i koncernen i øvrigt ikke

være omfattet, medmindre disse selvstændigt opfylder kravene for at være

omfattet. Det indebærer, at en række større nationale koncerner som følge

af deres selskabsretlige organisering ikke omfattes af kønsbalancedirekti-

vets anvendelsesområde. Disse selskaber vil dog være omfattet af gældende

reglers bredere anvendelsesområde. Det er derfor Erhvervsministeriets vur-

dering, at det ikke er nødvendigt, at kønsbalanceloven indeholder en kon-

cernbetragtning.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at kønsbalanceloven alene vil finde anven-

delse for visse store børsnoterede aktieselskaber.

Det foreslås, at de omfattede store børsnoterede aktieselskaber er selskaber,

der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Euro-

pæiske Union, og som har 250 eller flere medarbejdere og en årlig

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

omsætning på højere end 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på højere

end 43 mio. euro.

Samtidig foreslås det, at de selskaber, der omfattes af kønsbalanceloven,

undtages fra reglerne for det underrepræsenterede køn i selskabsloven, lov

om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle

love.

For nærmere om anvendelsesområdet henvises til lovforslagets § 2 og be-

mærkningerne hertil.

3.2. Måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan

3.2.1. Gældende ret

Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af generalforsam-

lingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt

de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, jf. sel-

skabslovens § 139 c, stk. 1, nr. 1.

Reglerne finder alene anvendelse for generalforsamlingsvalgte medlemmer

i det øverste ledelsesorgan og omfatter ikke eventuelle medarbejdervalgte

medlemmer i det øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 1,

nr. 1.

Ved det øverste ledelsesorgan i aktieselskaber forstås bestyrelsen i selska-

ber, der både har en direktion og en bestyrelse, eller tilsynsrådet i selskaber,

der både har et tilsynsråd og en direktion.

En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal,

som kommer tættest på 40 pct. uden at overstige 40 pct., anses i henhold til

selskabslovgivningen som en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Det er

uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 117 som fremsat, side 39, at et måltal består af to dele:

Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en

tidshorisont, inden for hvilken virksomheden tilstræber at opnå den

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

pågældende andel. Det fremgår desuden, at måltallet skal være ambitiøst og

realistisk for den enkelte virksomhed. For måltal for det øverste ledelsesor-

gan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket

er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således

op til den enkelte virksomheds bestyrelse at vurdere, hvor højt måltallet for

andelen af det underrepræsenterede køn skal være. Med henvisning til at den

foreslåede model giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der

relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal.

Det følger tilsvarende af den finansielle regulering, at virksomhedernes be-

styrelse skal opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte med-

lemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, med-

mindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalfor-

samlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan. For virksomheder,

der har et repræsentantskab, gælder forpligtelsen til at opstille måltal for de

bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af repræsentantskabet. Forpligtelsen til

at opstille måltal for det underpræsenterede køn i bestyrelsen følger af § 79

a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om

betalinger, § 65 a, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, § 28, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., § 71, stk.

1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivite-

ter samt § 100 stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

3.2.2. Kønsbalancedirektivet

Kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 1, opstiller mål for, hvornår bestyrel-

sen og direktionen i store børsnoterede aktieselskaber anses for at have en

ligelig kønsfordeling i henhold til direktivet. Det følger af bestemmelsen, at

store børsnoterede aktieselskaber skal være underlagt et af følgende mål,

som skal nås senest den 30. juni 2026:

a) Personer af det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst

40 pct. af posterne som bestyrelsesmedlem.

b) Personer af det underrepræsenterede køn skal tegne sig for mindst

33 pct. af alle posterne som ledelsesmedlem, både direktører og be-

styrelsesmedlemmer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det fremgår af kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 3, at antallet af poster

som bestyrelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet i ar-

tikel 5, stk. 1, litra a, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men

som ikke overstiger 49 pct. Antallet af alle poster som ledelsesmedlem, der

betragtes som nødvendige for at nå målet i artikel 5, stk. 1, litra b, er det

antal, der er tættest på at udgøre 33 pct., men som ikke overstiger 49 pct.

Kønsbalancedirektivet finder anvendelse for alle medlemmer i det øverste

ledelsesorgan, herunder også medarbejdervalgte medlemmer, jf. præambel-

betragtning 33, hvoraf det fremgår, at i adskillige medlemsstater kan eller

skal, jf. national ret eller praksis, en bestemt andel af bestyrelsesmedlemmer

udpeges eller vælges af selskabers medarbejdere, arbejdstagerorganisatio-

ner eller begge. De kvantitative mål fastsat i direktivet bør også gælde for

sådanne ledelsesmedlemmer. Som følge af forskellene mellem medlemssta-

ternes nationale selskabsret er der dog mulighed for at anvende de kvantita-

tive mål hver for sig på aktionærrepræsentanter og medarbejderrepræsen-

tanter, jf. præambelbetragtning 33.

Det fremgår ikke af direktivet, om selskaberne selv kan vælge, hvilken mål-

tal, som det konkrete selskab vil være omfattet af, eller om medlemsstaten

skal vælge på vegne af selskaberne.

Kommissionen har oplyst, at artikel 5 lader det være op til medlemsstaterne

at vælge, hvilket måltal selskaberne skal være underlagt.

Kommissionen har dog samtidig oplyst, at artikel 5 også kan fortolkes såle-

des, at medlemsstaterne kan implementere begge måltal og lade det være op

til selskaberne selv at vælge, hvilket måltal de vil anvende, så længe med-

lemsstaterne sikrer, at selskaberne til enhver tid er underlagt et af måltallene.

Endelig har Kommissionen oplyst, at direktivet hverken regulerer eller af-

skærer muligheden for at lade selskaberne skifte mellem måltallene, men at

en mulighed for at skifte mellem måltallene ikke må ske med henblik på

omgåelse af direktivets formål.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

I Danmark kan aktieselskaber vælge mellem en ledelsesstruktur bestående

af enten en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion. Be-

styrelsen og tilsynsrådet vil i begge strukturer udgøre det øverste ledelses-

organ. I direktivet defineres bestyrelsesmedlem som et medlem af et sel-

skabsorgan, som ikke er direktør i selskabet. Det er derfor Erhvervsministe-

riets vurdering, at måltallet vil gælde for det øverste ledelsesorgan, uanset

om aktieselskabet har valgt en struktur med en bestyrelse eller et tilsynsråd

udover en direktion.

Muligheden for at indføre et af måltallene har været overvejet op imod at

indføre begge måltal og give selskaberne mulighed for at vælge det måltal,

som selskabet finder mest hensigtsmæssigt.

Indføres kun et måltal, vil de omfattede selskaber være underlagt det samme

måltal, hvilket vil øge transparensen i forhold til opnået forbedring af køns-

fordelingen i selskaberne.

Derimod vil selskaberne ikke få fleksibiliteten til at vælge det måltal, som

det konkrete selskab i forvejen opfylder eller er tættest på at opfylde, eller

som passer bedst til selskabets struktur i øvrigt.

Det vil desuden medføre, at selskaberne ikke får mulighed for at skifte mel-

lem de to måltal.

Det må formodes, at samtlige selskaber ikke vælger det samme måltal, hvil-

ket mindsker sammenligneligheden af kønsfordelingen i selskaberne og vil

vanskeliggøre Danmarks løbende opfølgningsforpligtelse over for Kommis-

sionen om, hvilke selskaber der har opfyldt det måltal, som de er underlagt.

Hvis selskaberne skifter mellem de to måltal, alt efter hvilket måltal selska-

bet er tættest på at opfylde i takt med løbende udskiftninger i det øverste

ledelsesorgan og direktionen, vil det mindske transparensen yderligere i for-

hold til, hvilket måltal det konkrete selskab efterstræber.

For at sikre, at formålet med direktivet ikke undermineres, vil der i lovgiv-

ningen skulle tages konkret stilling til f.eks., hvor og hvordan det enkelte

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

selskab skal offentliggøre, hvilket måltal der er valgt, om selskaberne kan

skifte mellem måltal, og i så fald hvornår der må skiftes, herunder om der

er tidsbegrænsninger m.v.

Eftersom det foreslåede anvendelsesområde alene forventes at ville omfatte

ca. 30-40 danske aktieselskaber, er det på baggrund af ovenstående Er-

hvervsministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at kun

et bestemt måltal finder anvendelse.

Det har desuden været overvejet, hvilket af kønsbalancedirektivets måltal,

der bør gennemføres i dansk ret.

Underlægges selskaberne kravet om måltallet på 40 pct. for medlemmerne i

det øverste ledelsesorgan, herunder medarbejderrepræsentanter, i børsnote-

rede aktieselskaber, bliver der potentielt en høj ligelig kønsfordeling i det

øverste ledelsesorgan grundet kravet om, at personer af det underrepræsen-

terede køn skal tegne sig for 40 pct. af posterne.

Hertil kommer, at et måltal på 40 pct. af posterne som medlem i det øverste

ledelsesorgan vil være tættere på målet om ligelig kønsfordeling efter de

gældende regler, der også stiller krav om 40 pct.

Det skal dog bemærkes, at de gældende regler stiller krav om det tal, der er

tættest på 40 pct. uden at komme over 40 pct., mens direktivet stiller krav

om, at tallet skal være det tal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som

ikke overstiger 49 pct., hvorfor 40 pct. efter de gældende regler og efter

direktivet ikke opgøres ens.

Det har derfor været overvejet, om de gældende regler skal ændres, således

at de 40 pct. opgøres på samme måde som i direktivet, for at skabe yderli-

gere samspil mellem regelsættene. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at

det vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til at skabe det bedste sammen-

ligningsgrundlag. Dog finder ministeriet, at der, henset til det fåtal af sel-

skaber, der vil blive omfattet af denne lov, for nuværende ikke bør ændres

på opgørelsesmetoden for de virksomheder, der fortsat vil være omfattet af

reglerne om det underrepræsenterede køn i selskabsloven, lov om finansiel

virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Reglerne er blevet skærpet med virkning fra 1. januar 2023, og det er derfor

vurderingen, at det potentielt vil kunne føre til forvirring, hvis der igen bli-

ver ændret på opgørelsesmetoden, inden at virksomhederne har haft til-

strækkelig mulighed for at indrette sig efter den seneste ændring. Det vur-

deres ikke hensigtsmæssigt, når der tages hensyns til, at denne lov alene vil

omfatte mellem 30-40 selskaber, mens de gældende regler om det underre-

præsenterede køn omfatter ca. 2.400 virksomheder.

Underlægges selskaberne kravet om måltallet på 33 pct. for medlemmerne i

det øverste ledelsesorgan og for direktionen, kan det anses som en fordel, at

både medlemmer i det øverste ledelsesorgan og direktionen er omfattet af et

måltal.

Et valg af måltallet på 33 pct. for medlemmerne i øverste ledelsesorgan og

for direktionen vil betyde, at der sættes et fastlagt måltal for direktionen,

hvorimod måltallet på 40 pct. for medlemmer i det øverste ledelsesorgan

selv overlader det til selskabernes skøn at vurdere, hvor ambitiøst et mål der

skal sættes for direktionen, som dermed kan være lavere end 33 pct. For

nærmere om måltal for direktionen henvises til afsnit 3.3.

Hertil kommer, at et samlet måltal for det øverste ledelsesorgan og direkti-

onen vil kunne indebære en fordeling bestående af f.eks. det øverste ledel-

sesorgan med tre mænd og en direktion med to kvinder, som samlet set vil

være at betragte som en ligelig fordeling, om end der ikke vil være en ligelig

kønsfordeling i nogen af de to selskabsorganer særskilt.

Hvis der fastsættes et samlet måltal for ledelsen, vil det også betyde, at reg-

lerne adskiller sig fra de gældende regler, som fastsætter krav om særskilte

måltal for det øverste ledelsesorgan, ekskl. medarbejdervalgte medlemmer,

og for de øvrige ledelsesniveauer.

Endvidere kan måltallet på 33 pct. for medlemmerne i øverste ledelsesorgan

og for direktionen have den uheldige virkning, at de omfattede selskaber vil

stræbe mod et lavere måltal for kønsfordelingen end efter de gældende reg-

ler, da selskaberne, hvis de var omfattet af de gældende regler, skulle stræbe

mod en ligelig kønsfordeling, der forstås som en fordeling på 40/60 pct. af

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

henholdsvis kvinder og mænd, eller det antal, som kommer tættest på 40

pct. uden at overstige 40 pct.

Et måltal på 33 pct. for medlemmerne i øverste ledelsesorgan og for direk-

tionen vil således kunne medføre, at børsnoterede aktieselskaber, der for-

ventes at gå forrest med henblik på at få en ligelig kønsfordeling, vil være

underlagt lempeligere krav, når de falder ind under det foreslåede anvendel-

sesområde, jf. lovforslagets § 2.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at måltal for kønsfordelingen i det

øverste ledelsesorgan efter kønsbalanceloven bør være mindst lige så ambi-

tiøst som efter gældende regler. Et måltal på 33 pct. anses dog ikke for at

være så ambitiøst som det gældende måltal på 40 pct.

På denne baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være

mest hensigtsmæssigt, at selskaberne, der omfattes af kønsbalanceloven,

skal tegne sig for mindst 40 pct. af posterne som medlem i det øverste ledel-

sesorgan.

Hvor generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan væl-

ges på generalforsamlingen, så vælges medarbejdervalgte medlemmer ved

en separat valgproces, som fastlagt i bekendtgørelse om medarbejderrepræ-

sentation i aktie- og anpartsselskaber.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at måltallet på 40 pct. for medlemmer

i det øverste ledelsesorgan skal gælde hver for sig i forhold til generalfor-

samlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer.

Herved vil de to valgprocesser fortsat kunne ske uafhængigt af hinanden, og

aktionærerne vil ikke kunne pålægges kriterier for medarbejdernes valg af

medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og omvendt. I nogle tilfælde vil

dette føre til en anden ligelig kønsfordeling, end hvis der var foretaget en

samlet beregning. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der i det øverste le-

delsesorgan var syv medlemmer, hvoraf fire af medlemmerne var valgt af

aktionærerne og tre medlemmer var valgt af medarbejderne. Ved en samlet

opgørelse vil der skulle være tre personer af det underrepræsenterede køn,

for at der var opnået en ligelig kønsfordeling. Ved en særskilt opgørelse vil

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

der skulle være en person af det underrepræsenterede køn blandt de aktio-

nærvalgte medlemmer og en person af det underrepræsenterede køn blandt

de medarbejdervalgte medlemmer. Det vil sige, at en ligelig kønsfordeling

vil kunne opfyldes ved to personer af det underrepræsenterede køn. Samlet

set vurderer Erhvervsministeriet dog, at effekten heraf vil være begrænset.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for visse store børsnoterede selskaber

til at opstille et måltal for andelen af personer af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan på 40 pct.

Konkret foreslås det, at måltallet gælder for både generalforsamlingsvalgte

og medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, men anven-

des hver for sig.

Børsnoterede aktieselskaber på det finansielle område vil tilsvarende være

omfattet, hvis de opfylder lovforslagets størrelseskrav.

Herudover foreslås det, at de omfattede aktieselskaber skal nå måltallet på

40 pct. senest den 30. juni 2026.

Hvis selskabet ikke har nået målet, er selskabets ledelse forpligtet til at til-

passe udnævnelsesprocessen til det øverste ledelsesorgan. For nærmere om

midler til opnåelse af målet henvises til afsnit 3.4 og 3.5 nedenfor.

Med den foreslåede ordning indføres der ikke en lovmæssig kvote. De om-

fattede selskaber vil også efter skæringsdatoen den 30. juni 2026 kunne have

en kønsbalance, der ikke opfylder målet for det underrepræsenterede køn,

og manglende opfyldelse af måltallet foreslås ikke sanktioneret.

For nærmere om måltal for det øverste ledelsesorgan henvises til lovforsla-

gets § 4, stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.3. Måltal og politikker for øvrige ledelsesniveauer

3.3.1. Gældende ret

For at opnå en ligelig kønsfordeling på et selskabs øvrige ledelsesniveauer

skal det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer,

medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige le-

delsesniveauer. Bestemmelsen følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, nr.

Ved begrebet ”øvrige

ledelsesniveauer” forstås to ledelsesniveauer under

det øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 4. Bestemmelsen

fastsætter, at det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan om-

fatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelses-

niveau som direktionen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, og

i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd. Det andet ledelsesniveau

omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første

ledelsesniveau. Det følger desuden af bestemmelsen, at i selskaber, der alene

har en direktion, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme le-

delsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er virksomhederne selv, der skal opstille måltal under hensyntagen til

de forhold, der gør sig gældende i den enkelte virksomhed eller branche på

tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Det er dermed frit for virksomhe-

der at fastsætte det måltal, som virksomheden selv finder ambitiøst og rea-

listisk.

Der skal opstilles nye og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er

nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er

udløbet, eller indtil ligelig kønsfordeling er opnået, jf. selskabslovens § 139

c, stk. 5.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3, at der ikke fast-

sættes en tidsmæssig forpligtelse, i forhold til hvornår de omfattede virk-

somheder skal have nået en ligelig fordeling, men et måltal skal være både

ambitiøst og realistisk, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 117 som

fremsat, side 12

Herudover skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledel-

sesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på

de øvrige ledelsesniveauer, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 1, nr. 3.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets

øvrige ledelsesniveauer skal efter de gældende regler indeholde en beskri-

velse af virksomhedens indsats på området, der f.eks. kan være rammer for

den enkelte leders karriereudvikling gennem netværk, oprettelse af mentor-

ordninger, fastsættelse af interne måltal for andelen af det underrepræsente-

rede køn, andre tiltag, der gør virksomheden attraktiv for ledere af begge

køn, f.eks. ved personalepolitikker, der fremmer kvinders og mænds lige

karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer, og rekruttering, der bidra-

ger til at synliggøre det underrepræsenterede køns ledertalenter, så der både

er kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering,

samt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner, andre (kon-

cern)virksomheder, fora eller interessenter.

Kapitalselskaber kan vælge de procedurer/metoder, de finder bedst egnede

til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den øvrige ledelse af

selskabet. Procedurer/metoder kan også indbefatte krav til eksterne samar-

bejdspartnere, f.eks. headhuntere.

Der stilles ikke krav om en offentliggørelse af politikken, men kapitalsel-

skabet skal redegøre for virksomhedens politik. For nærmere herom henvi-

ses til afsnit 3.7 om rapportering.

Kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50

medarbejdere, kan dog undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige

ledelsesniveauer, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 7.

Det følger tilsvarende af den finansielle regulering, at virksomhedernes be-

styrelse skal opstille måltal for det underrepræsenterede køn på de øvrige

ledelsesniveauer. De finansielle virksomheder skal ligeledes opstilles nye

og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt mål-

tal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, eller indtil

ligelig kønsfordeling er opnået. De finansielle virksomheder skal desuden

udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på

de øvrige ledelsesniveauer. Dog gælder der ingen bagatelgrænse i forhold

til antal ansatte. Forpligtelsen til at opstille måltal og udarbejde en politik

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

for det underpræsenterede køn på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer

følger af § 79 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, § 29, stk.

1, nr. 2 og 3, i lov om betalinger, § 65 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om kapital-

markeder, § 28, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v., § 71, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter, samt § 100 stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om

forsikringsvirksomhed.

3.3.2. Kønsbalancedirektivet

Selskaber, der underlægges måltallet på 40 pct. for medlemmerne i det øver-

ste ledelsesorgan, skal fastsætte individuelle kvantitative mål med henblik

på at forbedre kønsfordelingen blandt direktører i henhold til artikel 5, stk.

Sådanne individuelle kvantitative mål skal selskaberne sigte mod at nå se-

nest den 30. juni 2026.

Det følger af kønsbalancedirektivets præambelbetragtning 46, at dette skal

ske med henblik på at forbedre kønsfordelingen blandt ledelsesmedlemmer,

der deltager i den daglige ledelse, og at disse mål bør hjælpe selskaber til at

skabe mærkbare fremskridt i forhold til deres nuværende situation. De indi-

viduelle kvantitative mål for en mere ligelig kønsfordeling blandt direktører

skal fastsættes med sigte på at nå sådanne mål, inden den dato, der er fastsat

i direktivet, dvs. den 30. juni 2026.

Kønsbalancedirektivet indeholder ikke nogen materielle krav til disse indi-

viduelle kvantitative mål for en mere ligelig kønsfordeling blandt direktører.

Det fremgår desuden af præambelbetragtning 13, at det er vigtigt, at selska-

ber og virksomheder fremmer, støtter og udvikler kvindelige talenter på alle

niveauer og gennem hele deres karriere med henblik på at sikre, at kvalifi-

cerede kvinder får mulighed for at varetage ledende stillinger.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Kravet om individuelle mål blandt direktører efter kønsbalancedirektivet

omfatter alene medlemmer af et aktieselskabs registreringspligtige

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

direktion. Dermed er andre direktører eller personer på tilsvarende ledelses-

niveau ikke omfattet af dette måltal.

Kønsbalancedirektivet stiller hellere ikke krav om, at løbende opstilling af

nye individuelle kvantitative mål med henblik på at forbedre kønsfordelin-

gen blandt direktører, men alene at måltallet opstilles én enkelt gang. Køns-

balancedirektivet stiller yderligere ikke krav om politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn, hverken i direktion eller i øvrigt.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at gennemførelsen af kønsbalancedi-

rektivets bestemmelse vil bevirke, at de omfattede selskaber vil blive under-

lagt lempeligere krav i forhold til gældende danske regler.

Det har derfor været overvejet, om der bør gælde et krav svarende til de

gældende danske regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede

køn på øvrige ledelsesniveauer, der foruden direktionsmedlemmer også om-

fatter de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som di-

rektionen.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at reglerne om kønsbalance for selska-

ber omfattet af kønsbalanceloven ikke bør være lempeligere end øvrige reg-

ler for kønsbalance, da hensigten er at forbedre kønsbalancen.

Efter gældende danske regler fastsættes ikke en tidsmæssig forpligtelse for,

hvornår der skal være opnået en ligelig fordeling på øvrige ledelsesniveauer.

Kønsbalancedirektivet fastsætter heller ikke en tidsmæssig forpligtelse for,

hvornår der skal være opnået en ligelig fordeling, men stiller krav om, at

selskaberne sigter mod at opnå det fastsatte måltal for medlemmer af direk-

tion senest den 30. juni 2026, uagtet hvad det måltal måtte være fastsat til.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kravet om fastsættelse af individu-

elle kvantitative mål med henblik på at forbedre kønsfordelingen blandt

medlemmer af direktionen bør udvides til at omfatte øvrige ledelsesni-

veauer, således at de omfattede selskaber fortsat er forpligtede at sætte et

måltal for øvrige ledelsesniveauer og ikke kun direktionen. Idet øvrige le-

delsesniveauer også inkluderer direktionen, vurderer Erhvervsministeriet, at

dette fortsat vil bidrage til at forbedre kønsfordelingen blandt medlemmerne

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

af direktionen og vil være i overensstemmelse med direktivets krav. Herud-

over vurderer Erhvervsministeriet, at dette måltal på samme vis som de gæl-

dende regler skal stræbe mod en ligelig kønsfordeling, og være ambitiøse

og realistiske, således at der opstilles nyt og højere måltal, når det tidligere

opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den for-

ventede opfyldelse er udløbet, eller indtil ligelig kønsfordeling er opnået.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at udvidelsen af måltallet til at om-

fatte øvrige ledelsesniveauer understøtter intentionen, som angivet i direkti-

vets præambelbetragtning 46 om at forbedre kønsfordelingen blandt ledel-

sesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, og direktivets præambel-

betragtning 13 om at fremme, støtte og udvikle kvindelige talenter på alle

niveauer og gennem hele deres karriere med henblik på at sikre, at kvalifi-

cerede kvinder får mulighed for at varetage ledende stillinger.

Det er således Erhvervsministeriets vurdering, at individuelle kvantitative

mål for øvrige ledelsesniveauer og krav om løbende fastsættelse af et nyt

måltal, indtil der er opnået en ligelig kønsfordeling, vil bidrage til at for-

bedre kønsbalancen i de omfattede børsnoterede aktieselskaber.

Efter gældende regler er kapitalselskaber med færre end 50 medarbejdere

undtaget fra at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Eftersom det foreslås i medfør af lovforslaget, at de foreslåede bestemmel-

ser skal finde anvendelse for selskaber med mere end 250 medarbejdere, vil

en tilsvarende undtagelse ikke være nødvendig.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres krav om at opstille et måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås desuden, at definitionen af øvrige ledelsesniveauer, jf. selskabs-

lovens § 139 c, stk. 4, finder anvendelse, jf. den foreslåede definition i § 3,

nr. 2. Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det

øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr. 5. I selskaber, der har en

direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og i selska-

ber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

2, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direk-

tionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som

direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personalean-

svar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene

har en direktion, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer,

der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de

øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås, at det afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau, er

den hierarkiske referenceramme. Det vil f.eks. betyde, at i selskaber, der har

en direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og i

selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk.

1, nr. 2, er direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme le-

delsesniveau som direktionen, der er placeret under det øverste ledelsesor-

gan, det første ledelsesniveau, og det andet ledelsesniveau er personer med

personaleansvar, der refererer til det første ledelsesniveau.

Konkret foreslås det, at første gang måltal for øvrige ledelsesniveauer op-

stilles, vil tidshorisonten for den forventede opfyldelse skulle være 30. juni

2026 eller tidligere.

Det foreslås desuden, at der indføres krav om udarbejdelsen af en politik for

at øge andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledel-

sesniveauer.

På den måde vil det blive tydeligt, om et selskabs politik for at øge andelen

af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer un-

derstøtter opnåelsen af selskabets måltal både for det øverste ledelsesorgan

og for de øvrige ledelsesniveauer.

For nærmere om måltal for øvrige ledelsesniveauer henvises til lovforsla-

gets § 4, stk. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.4. Midler til opnåelse af målet for generalforsamlingsvalgte medlem-

mer i det øverste ledelsesorgan

3.4.1. Gældende ret

Der gælder i dag ingen krav om fastsættelsen af en proces for udvælgelse af

kandidater til udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan, herunder

krav om fastsættelse af kriterier til brug for en sammenlignende vurdering

af de enkelte kandidaters kvalifikationer.

Det er alene et krav efter selskabslovens § 120, stk. 1, at et flertal af med-

lemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet skal vælges af generalforsamlin-

gen. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, jf. sel-

skabslovens § 120, stk. 2.

Uanset om det er muligt gennem en vedtægtsbestemmelse at udpege med-

lemmer til aktieselskabets ledelse, gælder der et krav om, at flertallet af

medlemmerne altid skal vælges af generalforsamlingen, jf. selskabslovens

§ 120. Det er ikke blot offentlige myndigheder, som kan tillægges ret til at

udpege medlemmer. Ved tilføjelse af ordene ”eller andre” er det tilkendegi-

vet, at samme ret også kan være tillagt en privatperson, f.eks. hvor den på-

gældende som medstifter overdrager sin forretning til et aktieselskab og

samtidigt får adgang til for livstid at vælge et medlem af bestyrelsen eller

tilsynsrådet. På samme måde kan retten være tillagt et repræsentantskab,

hvis aktieselskabet måtte ønske at opretholde et sådant. Udtrykket ”eller an-

dre” kan ikke omfatte selskabet selv eller selskabets ledelsesorganer.

I aktieselskaber skal der også forud for valg af medlemmer til bestyrelsen

eller tilsynsrådet på generalforsamlingen gives oplysning om de opstillede

personers ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra

aktieselskabets egne 100 pct. ejede datterselskaber, jf. selskabslovens § 120,

stk. 3. Er det pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab

som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det tilstrækkeligt

at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber,

hvori den pågældende er ledelsesmedlem. Aktionærerne kan i enighed be-

slutte at fravige selskabslovens § 120, stk. 3.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Oplysningerne har til formål at gøre det muligt for aktionærerne at forholde

sig til, om de foreslåede medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet er eg-

nede til og har tid til at passe ledelseshvervet. Oplysningerne skal omfatte

poster i såvel danske som udenlandske erhvervsdrivende virksomheder.

En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-

ked i et EU/EØS-land, skal efter årsregnskabslovens § 107 b i sin ledelses-

beretning medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der bl.a. omfatter

oplysning om kodeks for virksomhedsledelse. Anbefalingerne for god Sel-

skabsledelse er udtryk for en sådan kodeks. Redegørelsen afgives efter et

»følg eller forklar-princip«, hvor det enkelte selskab skal oplyse, hvilke an-

befalinger selskabet har valgt at følge, eller forklare, hvorfor de ikke har

fulgt.

Redegørelsen for god selskabsledelse skal offentliggøres i ledelsesberetnin-

gen i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside med en præcis henvisning

i ledelsesberetningen.

Efter Anbefaling 3.1.4. i Anbefalingerne for god Selskabsledelse anbefaler

Komitéen for god selskabsledelse, at indkaldelsen til generalforsamlinger,

hvor valg til bestyrelsen er på dagsordenen, udover de i lovgivningen fast-

lagte oplysninger også beskriver de opstillede kandidaters kompetencer, øv-

rige ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, inklusive ledel-

sesudvalg, krævende organisationsopgaver og uafhængighed.

Yderligere anbefales det efter Anbefaling 3.1.3, at rekruttering af kandidater

til bestyrelsen følger en grundig proces, der er godkendt af bestyrelsen, og

at der i vurderingen af bestyrelseskandidater

–

udover individuelle kompe-

tencer og kvalifikationer

–

også indgår behovet for kontinuitet, fornyelse og

mangfoldighed.

3.4.2. Kønsbalancedirektivet

Det følger af kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 1, at børsnoterede selska-

ber, som ikke når det valgte mål om en ligelig kønsfordeling i artikel 5, stk.

1, litra (a) eller (b), skal justere processen for udvælgelse af kandidater til

udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Kandidater skal herefter udvælges på grundlag af en sammenlignende vur-

dering af den enkelte kandidats kvalifikationer. Med henblik herpå skal der

anvendes klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier på en ikkedis-

kriminerende måde under hele udvælgelsesprocessen, herunder ved forbe-

redelsen af stillingsopslag, i forhåndsudvælgelsesfasen, fasen med udarbej-

delsen af en liste over kandidater og oprettelsen af udvælgelsespuljer af kan-

didater. Sådanne kriterier skal fastlægges forud for udvælgelsesprocessen.

Efter kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 2, skal der, når der skal vælges

mellem kandidater, som er lige kvalificerede med hensyn til egnethed, kom-

petencer og faglige præstationer, gives fortrinsstilling til kandidaten fra det

underrepræsenterede køn, medmindre mere tungtvejende retlige grunde i

undtagelsestilfælde, som f.eks. forfølgelsen af andre politikker for diversi-

tet, gøres gældende inden for rammerne af en objektiv vurdering, der tager

højde for en kandidat af det modsatte køns specifikke situation, og som er

baseret på ikkediskriminerende kriterier, taler til fordel for kandidaten af det

modsatte køn.

Kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 3, fastsætter, at børsnoterede aktiesel-

skaber på anmodning af en kandidat, der blev taget i betragtning ved udvæl-

gelsen af kandidater til udnævnelse eller valg til en post som ledelsesmed-

lem, har pligt til at informere kandidaten om a) de kvalifikationskriterier,

som udvælgelsen byggede på, b) den objektive sammenlignende vurdering

af kandidaten ud fra disse kriterier og c) hvor dette er relevant, de specifikke

overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en kandidat, der ikke er af

det underrepræsenterede køn.

Som eksempler på udvælgelseskriterier, som børsnoterede selskaber kan an-

vende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- eller tilsynsopgaver, inter-

national erfaring, tværfaglighed, ledelses- og kommunikationsfærdigheder,

evner til at etablere netværk og viden om bestemte relevante områder, såsom

økonomi, finansielt tilsyn eller personaleledelse, jf. præambelbetragtning

39.

Kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 4, fastsætter, at medlemsstaterne skal

sikre, at der er taget de fornødne foranstaltninger til, at i det tilfælde hvor en

vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold for en

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

domstol eller en anden kompetent myndighed, på grundlag af hvilke det kan

formodes, at kandidaten var lige så kvalificeret som den kandidat af det

modsatte køn, der blev indstillet til udnævnelse eller valgt til en post som

ledelsesmedlem, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at kønsbalan-

cedirektivets artikel 6, stk. 2, ikke er blevet tilsidesat.

Hvis processen for udvælgelse af kandidater der skal udnævnes eller vælges

til poster som ledelsesmedlem sker ved en afstemning blandt aktionærer el-

ler medarbejdere, skal medlemsstaterne stille krav om, at ledelsen i selska-

berne sikrer, at de stemmeberettigede oplyses ordentligt om de i kønsbalan-

cedirektivets fastsatte foranstaltninger, herunder de sanktioner, som pålæg-

ges det børsnoterede selskab i tilfælde af manglende overholdelse, jf. køns-

balancedirektivets artikel 6, stk. 5.

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser

For aktieselskaber, der ikke når en ligelig kønsbalance blandt medlemmerne

i det øverste ledelsesorgan eller på øvrige ledelsesniveauer inden den 30.

juni 2026, kræves det, at selskabets proces for udvælgelse eller udnævnelse

af kandidater justeres.

Kravet om, at udvælgelsen skal ske på baggrund af klare, neutralt formule-

rede og utvetydige kriterier, vil være med til at pålægge det øverste ledel-

sesorgan en kontinuerlig stillingtagen til, hvilke kriterier som stilles til en

kandidats kvalifikationer, uagtet kandidatens køn, hvilket vil være med til

at sikre, at udvælgelse sker på baggrund af kvalifikationer, og dermed vil

være med til at øge den kønsmæssige sammensætning, men samtidig fortsat

give fleksibilitet til det enkelte selskab i forhold til selv at fastsætte disse

kriterier, der er relevante for det enkelte selskabs forhold.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at indførelsen af krav om, at selska-

berne skal justere processen for udvælgelse af kandidater til udnævnelse el-

ler valg til selskabernes øverste ledelsesorgan, således at dette sker på

grundlag af en sammenlignende vurdering af den enkelte kandidats kvalifi-

kationer, hvor der anvendes klare, neutralt formulerede og utvetydige krite-

rier på en ikkediskriminerende måde, vil understøtte en udvikling mod en

ligelig fordeling af kvinder og mænd i selskabernes øverste ledelsesorgan.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det er desuden Erhvervsministeriets vurdering, at kravet om dels at give

fortrinsstilling til kandidaten fra det underrepræsenterede køn, og dels at en

kandidat kan få oplyst de kvalifikationskriterier, som udvælgelsen byggede

på, den objektive sammenlignende vurdering af kandidaten ud fra disse kri-

terier og, hvor dette er relevant, de specifikke overvejelser, der talte for und-

tagelsesvis at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn,

vil være med til at give øget transparens i udvælgelsesprocessen for med-

lemmerne i det øverste ledelsesorgan og derigennem tilsvarende bidrage til

at øge den kønsmæssige sammensætning.

Dette vil efter Erhvervsministeriets vurdering sikre en mere gennemsigtig

og klart defineret udvælgelsesproces og en objektiv sammenlignende vur-

dering af deres kvalifikationer med hensyn til egnethed, kompetencer og

faglige præstationer

I forlængelse heraf vurderer Erhvervsministeriet, at muligheden for at en

ikke-indstillet kandidat af det underrepræsenterede køn kan få prøvet sin sag

ved en kompetent myndighed, er med til at understøtte og sikre, at de børs-

noterede selskaber overholder bestemmelsen. Det er vurderingen, at det vil

kunne bevirke, at selskaberne også varetager kravene i bestemmelsen, såle-

des at det efterfølgende kan bevises, at bestemmelsen er overholdt. Dette vil

være med til at understøtte transparensen i udvælgelsesprocessen.

Transparensen i udvælgelsesprocessen sikres, efter Erhvervsministeriets

vurdering, yderligere ved at de børsnoterede aktieselskaber forpligtes til, når

valg sker ved afstemning blandt aktionærerne eller medarbejdere, at oplyse

de stemmeberettigede ordentligt om de fastsatte foranstaltninger i kønsba-

lanceloven, herunder de sanktioner, som pålægges det børsnoterede selskab

i tilfælde af manglende overholdelse.

3.4.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at for så vidt angår de selskaber, der ikke har nået en ligelig

kønsfordeling blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det under-

repræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan senest den 30. juni 2026, skal

ledelsen i selskabet justere processen for udvælgelse af kandidater til ud-

nævnelse eller valg til selskabets øverste ledelsesorgan.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det foreslås, at ledelsen i selskaberne forpligtes til at sikre, at udvælgelses-

processen sker på grundlag af en sammenlignende vurdering af den enkelte

kandidats kvalifikationer, og at der anvendes klare, neutralt formulerede og

utvetydige kriterier på en ikkediskriminerende måde under hele processen,

f.eks. i forbindelse med evt. stillingsopslag, ved forhåndsudvælgelse, udar-

bejdelsen af en liste over kandidater og oprettelsen af udvælgelsespuljer af

kandidater.

Ydermere foreslås det, at der gives fortrinsstilling til en kandidat fra det un-

derrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som en anden kan-

didat fra det overrepræsenterede køn. Fortrinsstilling kan dog fraviges, hvis

der er mere tungtvejende retlige grunde, der taler for en kandidat af det over-

repræsenterede køn, f.eks. forfølgelsen af andre politikker for diversitet,

herunder handikappolitikker m.v.

Med den foreslåede ordning vil en kandidat kunne kræve at få oplyst de

kvalifikationskriterier, som udvælgelsen byggede på, den objektive sam-

menlignende vurdering af kandidaten ud fra disse kriterier og, hvor dette er

relevant, de specifikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en

kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn.

Ordningen indebærer, at en fravalgt kandidat af det underrepræsenterede

køn kan anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige retspleje. . Hvis

kandidaten fremlægger forhold, der giver grundlag for at formode, at kan-

didaten vil være lige så kvalificeret som den kandidat af det modsatte køn,

påhviler det aktieselskabet at bevise, at ordningen ikke er blevet tilsidesat.

Når den fravalgte kandidat har løftet bevisbyrden for, at det kan formodes,

at kandidaten var lige så kvalificeret som den valgte kandidat af det mod-

satte køn, er det ledelsen i selskabet, der har bevisbyrden for, at ordningen

ikke er blevet tilsidesat.

For nærmere om midler til opnåelse af måltallet for generalforsamlings-

valgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan henvises til lovforslagets § 6,

stk. 1, og bemærkningerne hertil.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.5. Midler til opnåelse af målet for medarbejdervalgte medlemmer i

det øverste ledelsesorgan

3.5.1. Gældende ret

Der gælder i dag ingen krav om fastsættelsen af en proces for udvælgelse af

kandidater til udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan, herunder

krav om fastsættelse af kriterier til brug for en sammenlignende vurdering

af de enkelte kandidaters kvalifikationer.

Medarbejderrepræsentation er et samlebegreb, der dækker såvel selskabsre-

præsentation som koncernrepræsentation i et moderselskab, jf. § 3, stk. 1, i

bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselska-

ber.

Ved en medarbejderrepræsentant forstås et medlem i det øverste ledelsesor-

gan for et selskab, henholdsvis et moderselskab, hvor medlemmet er valgt

af medarbejderne, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelsen om medarbejderrepræ-

sentation i aktie- og anpartsselskaber. Det kan både være selskabsrepræsen-

tant og koncernrepræsentanter.

I kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt

mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal

medlemmer til selskabets bestyrelse og suppleanter for disse svarende til

halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer, jf. selskabslovens § 140, stk. 1.

Tilsvarende gælder i koncerner, der i de sidste tre år har beskæftiget gen-

nemsnitligt mindst 35 medarbejdere, hvor medarbejderne også ret til at

vælge et antal medlemmer til moderselskabets øverste ledelsesorgan og sup-

pleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer, jf.

selskabslovens § 141.

Omfattes moderselskabet af koncernrepræsentation, har medarbejderne i

moderselskabet ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i moderselskabets øverste le-

delsesorgan skal udgøre halvdelen af de øvrige medlemmer, dog skal der

mindst være 3 medarbejdervalgte medlemmer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det centrale ledelsesorgan har ansvaret for, at et valgudvalg etableres.

Denne pligt påhviler det centrale ledelsesorgan fra det øjeblik, der er fremsat

krav om ja/nej-afstemning om medarbejderrepræsentation i selskabet. Valg-

udvalget består, så længe ordningen om medarbejderrepræsentation består.

Valgudvalget sammensættes af repræsentanter for medarbejderne og repræ-

sentanter for direktionen, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelsen om medarbej-

derrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Bestemmelsen fastsætter vi-

dere, at flertallet af udvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for

medarbejderne, og mindst ét af de øvrige medlemmer skal være repræsen-

tant for direktionen.

Samtidig med at valgdatoen bekendtgøres, skal valgudvalget indsamle for-

slag fra medarbejderne til kandidater, der ønskes opstillet til valget, jf. § 39,

stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og

anpartsselskaber.

Enhver medarbejder har valgret, hvis den pågældende er ansat i selskabet

både på tidspunktet for valglistens offentliggørelse og på tidspunktet for val-

get, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie-

og anpartsselskaber.

Udgangspunktet er, at alle kandidater opstilles på én liste (én-listesystemet),

jf. § 40, stk. 5, i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og

anpartsselskaber. Alle kandidater stiller herved op på én liste i alfabetisk

orden, og det er stemmeantallet, der afgør, hvem der er valgt som henholds-

vis repræsentant og suppleant. De kandidater på listen, der har fået flest

stemmer, er valgt som repræsentanter, mens alle øvrige kandidater, der har

fået mindst én stemme, er valgt som suppleanter, jf. § 43, stk. 1, i bekendt-

gørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Valgudvalget kan i enighed beslutte, at der anvendes én liste for kandidater,

der stiller op som medarbejderrepræsentanter, og én liste for kandidater, der

stiller op som suppleanter (to-listesystemet), jf. § 40, stk. 6, i bekendtgørel-

sen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Derudover

er det muligt at opstille personlige suppleanter. Opstilles personlige

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

suppleanter, vælges én suppleant til hver repræsentant, dvs. der vælges et

antal suppleanter, der svarer til antallet af repræsentanter.

Hvis der ikke opstilles personlige suppleanter, men kandidaterne derimod

blot opstilles på to forskellige lister, vil de kandidater, der har fået flest stem-

mer, være valgt som henholdsvis repræsentanter og suppleanter, jf. § 43,

stk. 2, i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anparts-

selskaber, medmindre andet er besluttet. Det vil sige, at der som udgangs-

punkt vælges det samme antal suppleanter som repræsentanter.

Hvis der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges, kan valgud-

valget i enighed med de opstillede kandidater beslutte at afvikle valget som

et såkaldt fredsvalg, hvis der blandt de opstillede kandidater er enighed om

fordelingen af posterne. Det vil sige, at der i så fald ikke afholdes et valg,

men at posterne blot fordeles.

Der er ingen udvælgelsesprocedure for valg af medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer, hvor der kan indføres krav om udpegningskriterier.

3.5.2. Kønsbalancedirektivet

Det følger af kønsbalancedirektivets præambelbetragtning 33, at målene

fastsat i direktivets artikel 5, stk. 1, også bør gælde for medlemmerne i det

øverste ledelsesorgan, der er udpeget eller valgt af selskabets medarbejdere,

arbejdstagerorganisationer eller begge. Det følger endvidere af præambel-

betragtning 33, at i betragtning af at visse bestyrelsesmedlemmer er medar-

bejderrepræsentanter, bør direktivet implementeres under behørig hensyn-

tagen til de særlige regler for valg af medarbejderrepræsentanter, som er

fastsat i national ret, og med respekt for stemmefriheden ved valg af medar-

bejderrepræsentanter. Som følge af forskellene mellem medlemsstaternes

nationale selskabsret bør det være muligt for medlemsstaterne at anvende

de kvantitative mål hver for sig på aktionærrepræsentanter og medarbejder-

repræsentanter.

For nærmere om midler til opnåelse af målet efter kønsbalancedirektivet,

henvises til afsnit 3.4.2.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Hvor generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan væl-

ges på generalforsamlingen, så vælges medarbejdervalgte medlemmer ved

en separat valgproces, som fastlagt i bekendtgørelse om medarbejderrepræ-

sentation i aktie- og anpartsselskaber.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt i videst muligt om-

fang fortsat at lade medarbejderrepræsentation regulere af bekendtgørelse

om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber og fortsat lade

det i videst mulig grad være medarbejderne, der sætter rammerne for, hvor-

dan valg om medarbejderrepræsentation bedst varetages i de enkelte selska-

ber.

Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at de to nuværende krav for valg-

barhed som medarbejderrepræsentant, ansættelse og myndighed, gøres til

lovfastsatte kriterier, der skal anvendes ved den sammenlignende vurdering

af opstillede kandidater.

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt at

fastsætte yderligere kriterier for at kunne foretage en meningsfuld sammen-

lignende vurdering af opstillede kandidater baseret på kriterier, der findes

relevante i forhold til medarbejderrepræsentation i de enkelte selskaber.

Eftersom sådanne kvalifikationer kan være specifikke for det enkelte sel-

skab, er det Erhvervsministeriets vurdering, at det bør være op til valgud-

valget at vurdere, om der er behov for at fastsætte yderligere kriterier, og i

så fald hvilke kriterier der er relevante for det enkelte selskab.

3.5.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de nuværende krav til valgbarhed som medarbejderrepræ-

sentant, altså ansættelse og myndighed, gøres til lovfastsatte kriterier, der

skal anvendes ved den sammenlignende vurdering af opstillede kandidater,

hvis et selskab ikke har en ligelige kønsfordeling efter 30. juni 2026 blandt

de medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Derudover foreslås det, at valgudvalget kan fastsætte yderligere kriterier til

brug for den sammenlignende vurdering af opstillede kandidater, hvis der er

enighed i valgudvalget herom.

For nærmere om midler til opnåelse af måltallet blandt medarbejdervalgte

medlemmer i det øverste ledelsesorgan henvises til lovforslagets § 6, stk. 2,

og bemærkningerne hertil.

3.6. Sanktioner

3.6.1. Gældende ret

Manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn

i det øverste ledelsesorgan og for andelen af det underrepræsenterede køn

for virksomhedens øvrige ledelsesniveauer kan straffes med bøde. Dette

gælder både efter § 367 i selskabsloven og efter den finansielle regulering,

herunder i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Manglende rapportering i årsrapporten om måltal og politikken for at øge

andelen af det underrepræsenterede køn straffes med bøde, jf. årsregnskabs-

lovens § 164. Tilsvarende følger af rapporteringskravene i de finansielle

regnskabsbekendtgørelser, herunder § 176 i bekendtgørelse nr. 516 af 17.

maj 2024 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl.

3.6.2. Kønsbalancedirektivet

Det følger af kønsbalancedirektivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne

fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af børsnoterede

selskabers overtrædelse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af

kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 2, og artikel 6 og 7, alt efter hvad der

er relevant, og tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de gennemføres.

Medlemsstaterne sørger navnlig for, at der findes passende administrative

eller retslige procedurer til at sikre, at de forpligtelser, der følger af dette

direktiv, kan håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Sådanne sanktio-

ner kan bestå af bøder eller en retsmyndigheds mulighed for at erklære ugyl-

dig eller annullere en afgørelse om udvælgelse af ledelsesmedlemmer fore-

taget i strid med de nationale regler, som er vedtaget i medfør af artikel 6.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af kønsbalancedirektivets artikel 8, stk. 2, at børsnoterede selska-

ber kun kan holdes ansvarlige for handlinger eller undladelser, der kan til-

regnes dem i henhold til national ret.

Ydermere følger det af kønsbalancedirektivets artikel 8, stk. 3, at medlems-

staterne skal sikre, at børsnoterede selskaber ved udførelsen af offentlige

kontrakter og koncessioner overholder gældende social- og arbejdsretlige

forpligtelser i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Det følger af kønsbalancedirektivets artikel 6, stk. 4, at det i tilfælde, hvor

en vraget kandidat af det underrepræsenterede køn fremlægger forhold for

en domstol eller en anden kompetent myndighed, som giver en formodning

for, at kandidaten var lige så kvalificeret som den kandidat af det modsatte

køn, der blev indstillet til udnævnelse eller valg til en post som ledelsesmed-

lem, er op til det børsnoterede selskab at bevise, at artikel 6, stk. 2, ikke er

blevet tilsidesat. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører

regler for bevisførelse, der er gunstigere for klagerne.

Det fremgår af kønsbalancedirektivets præambelbetragtning 48, at de børs-

noterede selskaber ikke bør straffes, hvis de ikke når de kvantitative mål

vedrørende fordelingen af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmerne.

Det fremgår desuden, at der ikke bør anvendes sanktioner over for de enkelte

børsnoterede selskaber, hvis en given handling eller undladelse i henhold til

national ret ikke kan tilskrives selskabet, men andre fysiske eller juridiske

personer, f.eks. individuelle aktionærer. Videre fremgår det, at det bør være

muligt for medlemsstaterne at anvende andre sanktioner end dem, der er

anført i den ikke udtømmende liste over sanktioner i dette direktiv, navnlig

i tilfælde af et børsnoteret selskabs alvorlige og gentagne overtrædelser i

forbindelse med de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Kønsbalancedirektivet fastsætter en række krav til medlemsstaterne, herun-

der at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtræ-

delsen og have afskrækkende virkning. Sådanne sanktioner kan bestå af bø-

der eller annulleringen af et valg af ledelsesmedlemmer, der er foretaget i

strid med de foreslåede regler om midler til opnåelse af målene.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at

strafsanktionere afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbin-

delse med overholdelse af indberetningspligten. Tillige vurderer Erhvervs-

ministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at straffe den, der handler i strid

med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, som er truffet efter kønsbalancelo-

ven. Ydermere vurderer Erhvervsministeriet, at manglende efterlevelse af

krav om tilpasning af udvælgelsesproces, manglende opstilling af måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer og manglende rapportering herom bør straffes med bøde tilsva-

rende gældende regler.

For at give et incitamentet for en fravalgt kandidat af det underrepræsente-

rede køn til at indbringe en sag har Erhvervsministeriet vurderet, at den fra-

valgte kandidat skal modtage en godtgørelse, hvis der gives medhold i sa-

gen.

Det er dog Erhvervsministeriets vurdering, at der herudover skal gives mu-

lighed for, at annullere en udpegning af et medarbejdervalgt medlem i det

øverste ledelsesorgan. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at selskabet

ikke skal kunne ifalde bødestraf for en undladelse, der er foretaget af valg-

udvalget, hvorfor annullering vælges som alternativ sanktion. Herudover vil

der ofte være udpeget suppleanter til et medarbejdervalgt medlem i det øver-

ste ledelsesorgan, hvorfor en annullering af en udpegning ikke vil kræve et

nyvalg.

3.6.4. Den foreslåede ordning

3.6.4.1 Straf

Det foreslås, at der kan pålægges bødestraf for nærmere opregnede overtræ-

delser af denne lov, herunder for manglende efterlevelse af krav om tilpas-

ning af udvælgelsesproces, manglende opstilling af måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer og mang-

lende rapportering herom, hvilket svarer til de gældende regler.

Det skal herudover være muligt for en fravalgt kandidat af det underrepræ-

senterede køn at anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige rets-

pleje til prøvelse af, hvorvidt kandidaten var lige så kvalificeret som den

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

kandidat af det modsatte køn, der blev indstillet til udnævnelse eller valg til

det øverste ledelsesorgan.

Domstolene har ved afgørelse mulighed for at annullere udpegning af et

medarbejdervalgt medlem i det øverste ledelsesorgan, hvis kandidaten var

lige så kvalificeret som den kandidat af det modsatte køn, der blev indstillet

til udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan.

Hvis den fravalgte kandidat var lige så kvalificeret som kandidaten af det

modsatte køn, vil den fravalgte kandidat også kunne tilkendes godtgørelse.

Visse overtrædelser af lovforslagets bestemmelser kan udgøre en overtræ-

delse efter anden lovgivning. Derfor er det i lovforslaget fastsat, at medmin-

dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,

der overtræder specifikke bestemmelser i lovforslagets § 15, stk. 1.

3.6.4.2. Fastsættelse af vejledende bødeniveau

Der findes kun i begrænset omfang fast retspraksis for bøder på området. I

det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for visse overtrædelser af

bestemmelserne i lovforslagets § 15, stk. 1. Det vejledende bødeniveau skal

sikre, at sanktionerne er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen

og har en afskrækkende virkning.

For så vidt angår udmålingen af bøder efter bestemmelsen i lovforslagets §

15, stk. 1, finder de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens ka-

pitel 10 anvendelse. Ved udmåling af bøder vil der således bl.a. blive lagt

vægt på lovovertrædelsens grovhed, jf. straffelovens § 80, stk. 1.

I det følgende fastsættes et vejledende bødeniveau for visse overtrædelser

af de foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1. Bødernes fastsættelse vil fortsat

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det an-

givne bødeniveau vil kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis

der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de alminde-

lige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Bødefastsæt-

telsen bør afspejle karakteren af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag

den overtrådte bestemmelse og den eventuelle økonomiske gevinst eller be-

sparelse, der er opnået.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

I tilfælde hvor samme bestemmelse eller lignende bestemmelser overtrædes

gentagne gange, bør bødeniveauet forhøjes efter et generelt eskaleringsprin-

cip ved indførelse af en gentagelsesvirkning, hvorefter bødeniveauet for-

dobles ved gentagen efterfølgende overtrædelse af samme eller lignende be-

stemmelser inden for de sidste 5 år. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling

blev begået, er forløbet 10 år, efter den tidligere straf er udstået, endeligt

eftergivet eller bortfaldet, jf. straffelovens § 84, stk. 3. Er den tidligere straf

en bødestraf, regnes de 10 år fra datoen for den endelige bødes vedtagelse.

Kategorierne af de strafbare forhold i § 15, stk. 1, omfatter som udgangs-

punkt sager, hvor overtrædelsen er begået en gang, og hvor den pågældende

ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Niveauet bør skærpes efter

nedenstående generelle principper, hvis der er tale om flere tilfælde til sam-

tidig pådømmelse, og/eller såfremt den pågældende tidligere er straffet for

ligeartet kriminalitet.

Vejledende bødeniveau - § 15, stk. 1:

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

Bøde op til 30.000 kr.

Bøde op til 60.000 kr.

Bøde op til 90.000 kr.

Bøde op til 120.000 kr.

Efterfølgende overtræ- Ved gentagne overtrædelse af samme be-

delser

stemmelse fordobles bødeniveauet.

Ved fastsættelse af bødestraf skal der tages særligt hensyn til proportionali-

tetsprincippet, således at indgrebet som middel står i rimeligt forhold til må-

let. Det er således ikke hensigten, at det skal straffes, hvis mindre indgri-

bende foranstaltninger er tilstrækkelige.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

For nærmere om sanktioner henvises til lovforslagets § 15, stk. 1, og be-

mærkningerne hertil.

3.7. Rapportering

3.7.1. Gældende ret

Virksomheder, der er omfattet af bestemmelser om måltal og politikker for

det underrepræsenterede køn efter selskabsloven, skal i ledelsesberetningen,

oplyse om samlede antal personer i det øverste ledelsesorgan eksklusive

eventuelle medarbejdervalgte medlemmer og personer på øvrige ledelsesni-

veauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør

heraf samt tallene for de fire foregående regnskabsår. Oplysningerne skal

gives selvom virksomheden er undtaget fra at opstille måltal,

Første gang virksomheden skal give oplysningerne, skal virksomheden

alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår. I de efterføl-

gende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger

for tidligere regnskabsår.

Virksomheder, der ikke er undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde måltal

for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, skal herudover oplyse

om måltallene i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan og øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for,

hvornår måltallene forventes opfyldt. Der skal tillige oplyses om tallene for

de fire foregående regnskabsår.

Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og

kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelses-

niveauer, skal i tilknytning til førnævnte oplysninger angive dette i redegø-

relsen.

Er virksomheden undtaget fra pligten til at opstille måltal, som følge af at

virksomheden i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 med-

arbejdere, angives dette i redegørelsen.

Ydermere skal virksomheden oplyse om status for opfyldelsen af måltallet

for det øverste ledelsesorgan, de væsentligste handlinger foretaget i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

regnskabsåret for at opfylde måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til at

måltallet ikke er opfyldt.

Virksomheder skal i tilknytning til oplysningerne redegøre for virksomhe-

dens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksom-

hedens øvrige ledelsesniveauer, herunder det væsentligste indhold af poli-

tikken, de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regn-

skabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling, og

status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til at mål-

tallet ikke er opfyldt.

På det finansielle område er der indført tilsvarende rapporteringskrav som i

årsregnskabsloven i de finansielle regnskabsbekendtgørelser, jf. § 152 i be-

kendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024 om finansielle rapporter for kreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 143 i bekendtgørelse nr. 503 af

23. maj 2024 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgå-

ende pensionskasser og § 66 a i bekendtgørelse nr. 1631 af 22. december

2022 om finansielle rapporter for danske UCITS.

3.7.2. Kønsbalancedirektivet

Kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., fastsætter et krav om, at

børsnoterede selskaber en gang om året skal give de kompetente myndighe-

der oplysninger om kønsfordelingen i deres selskabsorgan, idet der skelnes

mellem direktører og bestyrelsesmedlemmer, og vedrørende de foranstalt-

ninger, der er truffet med henblik på at nå de mål, som fastsat i artikel 5, stk.

1, og, hvor det er relevant, målet fastsat i overensstemmelse med artikel 5,

stk. 2, der finder anvendelse.

Efter kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 2. pkt., skal børsnoterede sel-

skaber offentliggøre oplysningerne omfattet af stk. 1, 1. pkt., på en hensigts-

mæssig og let tilgængelig måde på deres websteder.

Det følger af kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 3. pkt., at på grundlag

af de forelagte oplysninger offentliggør og ajourfører medlemsstaterne

jævnligt på en let tilgængelig og centraliseret måde en liste over de børsno-

terede selskaber, som har nået et af målene i artikel 5, stk. 1.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 2, bestemmer, at hvis et børsnoteret

selskab ikke har nået et af målene i artikel 5, stk. 1, eller, hvor det er relevant,

målene fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, skal de oplysninger,

der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, indeholde en begrundelse for, hvorfor

målene ikke er nået, samt en omfattende beskrivelse af, hvilke foranstalt-

ninger det børsnoterede selskab allerede har truffet eller agter at træffe for

at nå dem.

Kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at hvor det er relevant,

medtages de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2, også i

selskabets redegørelse for virksomhedsledelse i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregn-

skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virk-

somhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og

83/349/EØF.

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet forstår direktivet således, at rapportering efter direktivet

kræver, at der oplyses om kønsfordelingen i øverste ledelsesorgan inklusive

medarbejdervalgte medlemmer og kønsfordelingen i direktionen. Kravene

adskiller sig fra de gældende krav på en række punkter.

Rapporteringen efter de gældende regler om det underrepræsenterede køn

omfatter rapportering omkring det samlede antal medlemmer eksklusiv

eventuelle medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan og det

samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor

stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør af disse to grup-

per. Herudover skal der rapporteres omkring opsatte måltal for det øverste

ledelsesorgan og øvrige ledelsesniveauer. Oplysningerne skal give for de 4

foregående regnskabsår.

Ydermere skal virksomhederne redegøre for status for opfyldelsen af mål-

tallene, de væsentligste handlinger der er foretaget i regnskabsåret for at op-

fylde måltallene, og hvis det er relevant årsagen til, at måltallene ikke er

opfyldt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Virksomheder, der er forpligtet til at have en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer,

skal desuden oplyse om det væsentligste indhold af politikken, de væsent-

ligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå

måltallet og for at omsætte sin politik til handling og status for opfyldelsen

af måltallet, og hvis det er relevant årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Det har været overvejet, om rapporteringskravene efter kønsbalancedirekti-

vet bør udvides, så de svarer til de gældende rapporteringskrav.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de rapporteringskrav, der følger

efter direktivet, er tilstrækkelige i forhold til sikre, at de omfattede selskaber

gør fremskridt i forhold til at opnå målet om en mere ligelig kønsfordeling

blandt ledelsesmedlemmerne i visse store børsnoterede aktieselskaber.

Det baseres på, at de omfattede aktieselskaber vil blive forpligtet til at gen-

nemføre midler til opnåelse af en ligelig kønsbalance, hvis målet om ligelig

kønsbalance i det øverste ledelsesorgan ikke er nået senest den 30. juni

2026. Det må derfor antages, at selskaberne har et yderligere incitament til

at opfylde målet, der ikke følger efter gældende regler, hvor rapportering og

offentliggørelse er de primære værktøjer til at sikre selskabernes efterle-

velse. Behovet for rapportering er derfor mindre i forhold til kønsbalance-

direktivets regler.

Erhvervsministeriet vurderer, at en udvidelse hellere ikke er aktuel som

følge af et behov for at have sammenlignelighed, da kønsbalancedirektivets

definition af en ligelig kønsfordeling ikke følger samme beregningsmetode,

som gælder i reglerne om det underrepræsenterede køn.

Derudover vil det alene være et fåtal af selskaber af de største børsnoterede

selskaber, som vil blive omfattet af de foreslåede rapporteringskrav. Disse

store børsnoterede selskaber allerede er omfattet af de gældende regler om

rapportering om det underrepræsenterede køn, hvorfor det vurderes, at en

forsættelse af gældende rapporteringskrav ikke vil gøre yderligere for at

opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelses-

medlemmerne i disse selskaber.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der ikke er grund til at udvide rap-

porteringskravene, således at disse svarer til de gældende regler om det un-

derrepræsenterede køn.

Hvis

måltallene

ikke er nået den 30. juni 2026, skal der i tilknytning til op-

lysningerne også gives en begrundelse for, hvorfor

måltallene

ikke er nået,

samt en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger det børsnoterede

aktieselskab allerede har truffet eller agter at træffe for at nå en ligelig køns-

fordeling.

Erhvervsministeriet vurderer, at begrundelsen for, hvorfor målene ikke er

nået, samt en uddybende beskrivelse af hvilke foranstaltninger det børsno-

terede selskab allerede har truffet eller agter at træffe for at nå dem, også vil

skulle fremgå på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på selskabernes

hjemmeside, jf. kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1.vi

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke er relevant, at oplysnin-

gerne også fremgår af selskabets redegørelse for virksomhedsledelse, da op-

lysningerne i øvrigt skal fremgå på selskabernes hjemmesider på en hen-

sigtsmæssig og let tilgængelig måde. Det er Erhvervsministeriets vurdering,

at det derfor er mest hensigtsmæssigt, at oplysningerne om kønsfordelingen

i selskabsorganerne og de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at

nå målene fremgår af selskabernes ledelsesberetning.

Erhvervsministeriet vurderer, at Erhvervsstyrelsen som modtager af selska-

bernes redegørelse, bør stå for den årlige offentliggørelse af de børsnoterede

aktieselskaber, som har nået målet om en ligelig kønsfordeling i det øverste

ledelsesorgan.

Erhvervsstyrelsen vil offentliggøre listen, således denne er let tilgængelig

og central, hvilket evt. kan ske på Virksomhedsguiden eller

www.erst.dk.

3.7.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at aktieselskaberne skal redegøre for kønsfordelingen i det

øverste ledelsesorgan, heriblandt de medarbejdervalgte medlemmer, hvis

selskabet har etableret en medarbejderrepræsentationsordning, og for køns-

fordelingen blandt medlemmer i direktionen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Ordningen indebærer også, at der indføres krav om rapportering, hvis

mål-

tallene

ikke er nået den 30. juni 2026. De aktieselskaber, der ikke har nået

måltallene,

skal i så fald i tilknytning til oplysningerne også begrunde, hvor-

for

måltallene

ikke er nået, samt en uddybende beskrivelse af, hvilke foran-

staltninger det børsnoterede aktieselskab allerede har truffet eller agter at

træffe for at nå en ligelig kønsfordeling.

Det foreslås desuden, at Erhvervsministeriet årligt offentliggør en liste over

de omfattede børsnoterede aktieselskaber, som har nået målet om en ligelig

kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan. Det foreslås at offentliggøre li-

sten, således denne er let tilgængelig og central, hvilket evt. kan ske på Virk-

somhedsguiden eller

www.erst.dk.

For nærmere om rapporteringskravene henvises til den foreslåede § 107 f i

lovforslagets § 17, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

På det finansielle område vil ændringerne af årsregnskabsloven tilsvarende

skulle indføres i de finansielle regnskabsbekendtgørelser.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4.1. Behandling af personoplysninger ved opbevaring og udlevering af op-

lysninger om kandidater

Lovforslagets § 10 giver mulighed for at en kandidat, der blev taget i be-

tragtning ved udvælgelse af kandidater til udnævnelse eller valg til det øver-

ste ledelsesorgan, kan kræve at få oplyst den objektive sammenlignende vur-

dering af kandidaten på baggrund af de fastsatte kriterier og om de speci-

fikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis at vælge en kandidat, der ikke

er af det underrepræsenterede køn, når det er relevant for den konkrete an-

modning.

Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for de omfattede aktieselskaber

at opbevare og videregive oplysninger om kandidater, der blev taget i be-

tragtning ved udvælgelse af kandidater til udnævnelse eller valg til det øver-

ste ledelsesorgan. Oplysningerne vil typisk omfatte almindelige personop-

lysninger, herunder navn og CV.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

I visse tilfælde kan oplysningerne også omfatte særlige kategorier af per-

sonoplysninger, hvis de specifikke overvejelser, der talte for undtagelsesvis

at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, f.eks. om-

fattede overvejelser om race eller etnisk oprindelse, handicap, seksuelle ori-

entering, m.v.

Oplysninger, der bliver videregivet efter den foreslåede bestemmelse, må

kun videregives til brug for en kandidats vurdering af muligheden for at ind-

bringe forholdet, jf. lovforslagets § 11.

De foreslåede bestemmelser om videregivelse udgør nationale særregler for

behandling af personoplysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde

og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af arti-

kel 6, stk. 1, litra c og e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan der ske be-

handling af personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

For så vidt angår særlige kategorier af personoplysninger følger det af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af personoplys-

ninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-

bevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af ge-

netiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fy-

sisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons sek-

suelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt,. Databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 9, stk. 1, finder dog ikke anvendelse, hvis behandling er

nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det

mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databe-

skyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 9, stk. 1, litra g.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Bestemmelsen om, at aktieselskaber, der er omfattet af lovforslaget, kan vi-

deregive oplysninger omkring den objektive sammenlignende vurdering af

kandidaten foreslås for at sikre gennemførelse af artikel 6, stk. 3, i kønsba-

lancedirektivet.

Bestemmelserne om videregivelse af oplysninger om den objektive sam-

menlignende vurdering af kandidaten er derfor nødvendig af hensyn til, at

ikke valgte kandidater kan foretage deres egen vurdering af aktieselskaber-

nes kriterier for udvælgelsen af kandidater og anvendelse heraf, og dermed

anlægge en sag ved domstolene efter den borgerlige retspleje , hvis en kan-

didat vurderer, at deres rettigheder er tilsidesat. Formålet med de foreslåede

bestemmelser er således at sikre, at selskaber, der ikke har opnået en ligelig

kønsfordeling den 30. juni 2026, indfører midler til opnåelse heraf og an-

vender dem i praksis. Oplysninger videregives dermed i samfundet inte-

resse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Under henvisning til ovenstående finder Erhvervsministeriet, at det ikke vil

være muligt at få prøvet forholdet, uden at få oplyst, hvilke kandidater, der

er blevet sammenlignet og hvis specifikke overvejelser, talte for undtagel-

sesvis at vælge en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, så

at få oplyst, hvad specifikke overvejelser i det enkelte tilfælde måtte være.

Samlet set finder Erhvervsministeriet således, at de forslående bestemmel-

sers indgribende karakter er proportionale i forhold til fordelene.

5. Konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at understøtte verdensmål 5 om ligestilling mellem

kønnene og støtter op om indikator 5.c., hvorefter der skal være velfunde-

rede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestil-

ling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og mu-

ligheder på alle niveauer.

Idet lovforslaget har til hensigt at fremme ligestilling mellem kønnene og

styrke kvinders muligheder på alle niveauer, vurderedes det at lovforslaget

hjælper til opfyldelse af verdensmålet. Der henvises til pkt. 5 om Ligestil-

lingsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser,

da lovforslagets formål er at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder

og mænd blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber.

Kvinder er fortsat underrepræsenterede i ledelsen af de største danske sel-

skaber, til trods for at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret andel af

samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder i ledelsen, som i

højere grad afspejler vores samfund, vurderes at kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da den eksisterende mængde af talentfulde

kandidater vil blive udnyttet bedre, og det vil være med til at skabe lige

muligheder for kvinder og mænd.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil indebære mindre økonomiske konsekvenser for det offent-

lige, da Erhvervsstyrelsen vil skulle offentliggøre og ajourføre en liste over

de selskaber, der har nået måltallet. Offentliggørelsen skal ske på en let til-

gængelig og central måde og kan evt. ske på Virksomhedsguiden eller

www.erst.dk.

Det vurderes, at omkostningerne herved vil beløbe sig til ca.

100.000 kr., og disse forventes at kunne afholdes indenfor ministeriets egen

ramme.

Lovforslaget vil ikke have implementeringsmæssige konsekvenser for kom-

muner og regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om di-

gitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princippet om enkle og

klare regler, da reglerne er søgt udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter princip 2 om digital kommunikation, da al kom-

munikation som udgangspunkt foregår digitalt i henhold til årsregnskabslo-

ven, hvori rapporteringsforpligtelsen foreslås indført, jf. lovforslagets § 17,

nr. 2.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Lovforslaget understøtter princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbe-

handling, da lovforslaget udformes, så oplysninger om kønsbalance kan

indgå i årsrapporten, der i dag indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen via

styrelsens regnskabsindberetningsløsning. Dette vil dog kræve en udbyg-

ning af den nuværende XBRL-taksonomi, der følger rapporteringskravene

efter årsregnskabslovens § 99 b.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs

–

ensartede

begreber og genbrug af data - da der med lovforslaget vil blive taget ud-

gangspunkt i begreber og definitioner, der allerede følger af selskabsloven.

Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt en liste over de omfattede selskabers

indberettede data, og om de har nået deres mål om ligelig kønsfordeling.

Lovforslaget understøtter princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, som

en naturlig følge af at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Lovforslaget understøtter princip 6 om anvendelse af eksisterende offentlig

infrastruktur, idet indberetning af selskabernes oplysninger til Erhvervssty-

relsen vil kunne indgå i den regnskabsindberetningsløsning, som allerede

finder anvendelse.

Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl,

da der vil være mulighed for at undersøge den indberettede data.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige negative økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser består i, at aktieselskaber der ikke har en

ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan skal fastsætte en proces el-

ler justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til

udnævnelse eller valg til det øverste ledelsesorgan jf. lovforslagets § 6. Der-

udover skal de omfattede aktieselskaber årligt indsende oplysninger til Er-

hvervsstyrelsen om kønsfordelingen i ledelsen samt gøre disse oplysninger

offentligt tilgængelige på selskabets hjemmeside jf. lovforslagets § 17.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Populationen af virksomheder der vil blive omfattet af de administrative

konsekvenser vurderes begrænset.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede administrative kon-

sekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelsen for Regerin-

gens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de

konkrete ændringer i lovforslaget, da det samlede lovforslag ikke vil påvirke

selskabernes og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivs-

fremmende teknologier.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt

ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger,

EU-tidende 2022, nr. L 315, s. 44.

Direktivet har til formål at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder

og mænd blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber.

Fristen for national gennemførelse af direktivet er 28. december 2024.

Den foreslåede implementering af kønsbalancedirektivet vurderes at være i

strid med principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering,

da den foreslåede gennemførelse i dansk ret går videre end minimumsim-

plementering af EU-regulering.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Der foreslås fuld implementering af direktivets bestemmelser om kønsba-

lance, og at direktivets undtagelsesbestemmelse ikke finder anvendelse.

Formålet er at fastholde en ambitiøs tilgang til ligestilling i overensstem-

melse med de allerede gældende nationale særregler om en ligelig fordeling

af mænd og kvinder.

På den baggrund foreslås det, at kønsbalancedirektivets mulighed for at su-

spendere anvendelsen af direktivets artikel 5, stk. 2, og artikel 6 ikke udnyt-

tes.

Direktivets regler adskiller sig fra de gældende danske regler på en række

punkter, herunder ved at direktivets anvendelsesområde er mere snævert, at

direktivets to måltalsmodeller omfatter medarbejdervalgte medlemmer i det

øverste ledelsesorgan, men til gengæld ikke øvrige ledelsesniveauer i mod-

sætning til de gældende danske regler, at direktivet fastsætter andre måltal

for en ligelig kønsfordeling, og at direktivet ikke stiller krav om udarbej-

delse af en politik for øvrige ledelsesniveauer.

De selskaber, der efter direktivets tærskelværdier vil være omfattet af be-

stemmelserne, er allerede omfattet af de danske regler om en ligelig køns-

fordeling. En minimumsimplementering vil altså kunne betyde, at de store

børsnoterede selskaber, som er omfattet af direktivet, hvis de undtages fra

de gældende regler, vil blive underlagt mere lempelige regler, end de sel-

skaber, som er underlagt de gældende danske regler.

Som følge heraf foreslås det, at aktieselskaberne efter denne lov skal opstille

måltal, jf. det foreslåede § 4, stk. 3 og 4, der går videre end minimumskravet

i kønsbalancedirektivet, da det foreslås, at måltallet finder anvendelse for

øvrige ledelsesniveauer og ikke kun for medlemmer af direktionen. Det fo-

reslås desuden, at der skal udarbejdes en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn på aktieselskabets øvrige ledelsesniveauer, med-

mindre der er en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer, jf. det

foreslåede § 4, stk. 5.

Sverige, Finland og Tyskland har tilkendegivet, at de vil gøre brug af und-

tagelsesmuligheden i direktivet og dermed primært implementerer

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

direktivets rapporteringsforpligtelse. Sverige og Finland har i dag ikke reg-

ler for kønsbalance i ledelsen. Tyskland har siden 2020 haft krav om, at

børsnoterede selskaber har mindst 30 pct. medlemmer af det underrepræ-

senterede køn i det øverste ledelsesorgan, og at direktioner med mindst tre

medlemmer har en mand og en kvinde.

Den foreslåede danske implementering vil afvige fra den forventede imple-

mentering i de lande, vi normalt sammenligner os med, og vil derfor være

mere bebyrdende.

Eftersom de største danske virksomheder siden 2013 har været omfattet af

regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, er det vur-

deringen, at det ikke vil få væsentlig betydning.

Det foreslås desuden, at de gældende regler om måltal og politikker for det

underrepræsenterede køn videreføres uændret for at fastholde det høje am-

bitionsniveau for alle store virksomheder. Dog foreslås det at undtage aktie-

selskaber, der vil blive omfattet af lovforslaget, for at sikre, at selskaberne

alene er omfattet af et regelsæt om kønsbalance.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni til den 22. august 2024

(55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ATP

–

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Bryggeriforenin-

gen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS

–

Center for Politiske

Studier, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Venture Ca-

pital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard,

Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsik-

ringsfunktionærers, Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliserings-

styrelsen, DIRF

–

Dansk Investor Relations Forening, DM, DSK

–

De Sam-

virkende Købmænd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-

mark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revi-

sorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Re-

visorer, Færøernes Hjemmestyre, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, HK, In-

geniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, KL, Ko-

miteen for god Selskabsledelse, Kommunekredit, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende

Banker, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen

A/S, OXFAM IBIS

–

International Bistand, International Solidaritet Oxfam,

Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center

(RUC), SEGES, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securities og vær-

dipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Århus

Universitet

14. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

nej, anfør »Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vil indebære mindre

økonomiske konsekvenser, idet Er-

hvervsstyrelsen vil skulle offentlig-

gøre og ajourføre en liste over de sel-

skaber, der har nået måltallet. Offent-

liggørelsen skal ske på en let tilgæn-

gelig og central måde og kan evt. være

på Virksomhedsguiden. Det er vurde-

ringen, at omkostningerne herved vil

beløbe sig til ca. 100.000 kr. og for-

ventes at kunne afholdes inden for

egen ramme.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Lovforslaget vil ikke have implemen-

teringsmæssige konsekvenser for

kommuner og regioner.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at have

væsentlige negative økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have

væsentlige negative økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser be-

står i, at aktieselskaber der ikke har en

ligelig kønsfordeling i det øverste le-

delses-organ skal fastsætte en proces

eller justere selskabets eksisterende

proces for udvælgelse af kandidater til

udnævnelse eller valg til det øverste

ledelsesorgan jf. lovforslagets § 6.

Derudover skal de omfattede aktiesel-

skaber årligt indsende oplysninger til

Erhvervsstyrelsen om kønsfordelin-

gen i ledelsen samt gøre disse oplys-

ninger offentligt tilgængelige på sel-

skabets hjemmeside jf. lovforslagets §

17. Populationen af virksomheder der

vil blive omfattet af de administrative

konsekvenser vurderes begrænset.

På baggrund af ovenstående vurderes

det, at de samlede administrative kon-

sekvenserne

ikke

overstiger

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

bagatelgrænsen for forelæggelsen for

Regeringens økonomiudvalg på 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

retten

2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling

blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foran-

staltninger, EU-tidende 2022, nr. L 315, s. 44.lan

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i

selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapi-

rer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæ-

iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledel-

sesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlem-

mer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre

der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlings-

valgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan

opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselska-

bets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvin-

der og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale

ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er

en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf.

dog stk. 7. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at store kapitalselskaber er sel-

skaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregn-

skabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og

en række andre finansielle love.

Bestemmelserne har til formål at understøtte en ligelig kønssammensætning

i ledelsen i private virksomheder og fremme en mere ligelig fordeling af

kvinder og mænd i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og på de øvrige

ledelsesniveauer, herunder at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhe-

derne. Formålet er derudover at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om

virksomhedernes arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede

køn i ledelsen.

Det foreslås i

§ 1,

at denne lov har til formål at opnå en mere ligelig repræ-

sentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i visse store børs-

noterede aktieselskaber.

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Lovudkast - høring over udkast til forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede selskaber (lovudkast), fra erhvervsministeren

UDKAST

kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhø-

rende foranstaltninger (kønsbalancedirektivet).

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det klart, at loven har til formål, at

visse store børsnoterede aktieselskaber opnår en ligelig kønsbalance blandt

ledelsesmedlemmer i det øverste ledelsesorgan og på øvrige ledelsesni-

veauer.

Den foreslåede formålsbestemmelse vil ikke have en selvstændig retlig

funktion og vil derfor ikke kunne have betydning for fortolkningen af lovens

øvrige bestemmelser.

Til § 2