Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 238
Offentligt
2881065_0001.png
UDKAST
Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - Bilag 238
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel
virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om
Danmarks Nationalbank og forskellige andre love
1)
(Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger,
tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og
åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.)
§1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv EU 2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU
for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter, EU-
Tidende 2019, L 188, side 106, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr.
806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende 2024, L af 22. april 2024. I loven er der
medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen, EU-Tidende
2021, L 274, side 20, fra Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113 af
31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler
af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849, EU-Tidende 2023, L 150,
side 1, fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/2631/EU af 22. november 2023
om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der
markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer,
EU-Tidende, L af 30. november 2023, fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2845 af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt
angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, til-
synssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og krav til
tredjelandes værdipapircentraler og om ændring af forordning (EU) nr. 236/2012, EU-
Tidende, L af 27. december 2023, og fra Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886
af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og
direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro, EU-
Tidende, L af 19. marts 2024. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0002.png
UDKAST
I lov om betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1.
L
ovens
titel
affattes således:
»Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti«.
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
Kapitel 4 a, kapitel 5, bortset fra §§ 15 og 16, samt kapitel 6 og
7 finder endvidere anvendelse på pengeinstitutter og filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed, og som tilbyder betalingskonti, hvorpå en
erhvervsdrivende eller forening kan indsætte midler, hæve kontanter
samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder
kredittransaktioner, til og fra tredjemand.«
I
§ 2
indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der som led i sin
hoved- eller bibeskæftigelse handler inden for den pågældendes
erhverv.
4) Forening: En forening, der ikke er erhvervsdrivende.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 5.
I
§ 2, nr. 3,
der bliver nr. 5, indsættes efter »forbrugeres«: »,
erhvervsdrivendes eller foreningers«.
3.
4.
5.
I
§ 2
indsættes efter nr. 3, som bliver nr. 5, som nyt nummer:
»6) Basal erhvervskonto: En betalingskonto oprettet i en erhvervsdrivendes
eller en forenings navn, der omfatter tjenesteydelserne anført i § 13 a.«
Nr. 4-18 bliver herefter nr. 7-21.
6.
I
§ 2, nr. 11,
der bliver nr. 14 indsættes efter »forbruger«: », en
erhvervsdrivende eller en forening «.
I
§ 2, nr. 16,
der bliver nr. 19, indsættes efter »forbrugeren«: », den
erhvervsdrivende eller foreningen«.
7.
8.
I
§ 11, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »Pengeinstitutankenævnet« til: »Det
finansielle ankenævn«.
9.
I
§ 13, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »Et afslag« til: »En opsigelse«.
2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0003.png
UDKAST
10.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Basal erhvervskonto
Kendetegn for en basal erhvervskonto
§ 13 a.
En basal erhvervskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som
en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug af i ubegrænset
omfang, jf. dog stk. 2:
1) Muligheden for at åbne, anvende og lukke erhvervskontoen.
2) Muligheden for at indsætte midler på erhvervskontoen bortset fra
kontanter.
3) Muligheden for at indsætte kontanter på erhvervskontoen svarende til i
alt 20.000 kr. pr. måned.
4) Muligheden for at hæve kontanter fra erhvervskontoen i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, ved henvendelse i instituttets
forretningslokale eller i pengeautomater både inden for og uden for
instituttets åbningstider.
5) Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at
foretage
a) direkte debiteringer med henblik på betaling af husleje og andre
udgifter vedrørende fast ejendom, hvorfra den erhvervsdrivende
driver virksomheden, eller hvorfra foreningen drives,
b) betalingstransaktioner
med
et
betalingskort,
herunder
onlinebetalinger, og
c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes,
terminaler, henvendelse i instituttets forretningslokale og via
onlinefaciliteter.
Stk. 2.
Et institut skal alene tilbyde tjenesteydelserne nævnt i stk. 1 til
erhvervsdrivende eller foreninger, i det omfang tjenesteydelserne i forvejen
udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti
end en basal erhvervskonto.
Stk. 3.
En erhvervsdrivende eller en forening skal kunne styre og initiere
betalingstransaktioner fra sin basale erhvervskonto i instituttets eventuelle
forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydelser i
forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre
betalingskonti end en basal erhvervskonto.
3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0004.png
UDKAST
Oplysninger om en basal erhvervskonto
§ 13 b.
Et institut skal vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed
for erhvervsdrivende og foreninger om den basale erhvervskonto, som
instituttet udbyder:
1) De specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale erhvervskonto, jf. §
13 a, stk. 1.
2) Gebyrer og vilkår for anvendelsen af den basale erhvervskonto, jf. § 13
d.
3) At køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller
garantbeviser ikke er en forudsætning for adgangen til en basal
erhvervskonto, jf. § 13 c, stk. 8.
Adgang til en basal erhvervskonto
§ 13 c.
Institutter skal tilbyde en erhvervsdrivende eller en forening en
basal erhvervskonto, jf. § 13 a, i danske kroner.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse på følgende:
1.
Erhvervsdrivende, som har sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i
Danmark, og hvor
a) mindst ét medlem af direktionen har bopæl i Danmark,
b) mindst én af indehaverne har bopæl i Danmark, hvis
virksomheden drives uden en direktion, eller
c) mindst én af de ledelsesansvarlige har bopæl i Danmark, hvis
virksomheden drives uden en direktion, og virksomheden ikke har
nogen indehavere.
2.
Foreninger, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedaktivitet i
Danmark, og hvor mindst én af de for foreningen tegningsberettigede
har bopæl i Danmark.
Stk. 3.
Et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en
erhvervsdrivende eller forening, hvis
1) den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som
instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren
efter kapitel 3 i hvidvaskloven, eller
2) der i øvrigt er en viden om, en mistanke eller en rimelig grund til at
formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller
personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har
medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i
hvidvaskloven.
4
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0005.png
UDKAST
Stk. 4.
Et institut kan endvidere afslå at åbne en basal erhvervskonto til en
erhvervsdrivende eller forening i følgende tilfælde:
1) Den erhvervsdrivende eller foreningen har allerede en betalingskonto i
Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13
a, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen erklærer, at have
fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket.
2) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udøvet
strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre
disse i at misbruge deres ret til at have adgang til en basal erhvervskonto.
3) Den erhvervsdrivende har ikke tilladelse til at udøve virksomhed, når
tilladelse er påkrævet i medfør af lovgivningen.
4) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt
anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.
5) Den erhvervsdrivende eller foreningen kan ikke påvise en reel interesse
i at åbne en basal erhvervskonto.
6) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller ledelsen af den
erhvervsdrivende eller foreningen har tidligere groft eller gentagne
gange misligholdt sine forpligtelser over for instituttet.
Stk. 5.
Institutter skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter
modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal erhvervskonto åbne
en sådan konto eller give afslag herpå.
Stk. 6.
Pengeinstituttet skal vederlagsfrit give den erhvervsdrivende eller
foreningen en begrundelse for et afslag om basal erhvervskonto, jf. dog stk.
7. Afslaget skal gives i papirform eller på andet varigt medium, såfremt den
erhvervsdrivende eller foreningen anmoder herom. Et afslag skal indeholde
nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed
for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.
Stk. 7.
Begrundelse efter stk. 6, 1. pkt., kan udelades af hensyn til national
sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er nødvendigt for at sikre
fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.
Stk. 8.
Institutter må ikke betinge indgåelse af en aftale om en basal
erhvervskonto af køb af yderligere tjenesteydelser, der ikke er tilknyttet en
basal erhvervskonto eller aktier, andele eller garantbeviser i instituttet. Dette
gælder dog ikke aktier, andele eller garantbeviser, som det er en betingelse
at besidde for at være kunde i instituttet.
5
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0006.png
UDKAST
Gebyrer for en basal erhvervskonto
§ 13 d.
Et institut skal tilbyde de tjenesteydelser, der er nævnt i § 13 a,
vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr.
Stk. 2.
Et institut kan pålægge en erhvervsdrivende eller en forening et
rimeligt gebyr i tilfælde af den erhvervsdrivendes eller foreningens
manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til en rammeaftale for
en basal erhvervskonto.
Stk. 3.
Ved fastlæggelsen af et rimeligt gebyr for erhvervsdrivende og
foreninger, jf. stk. 1 og 2, må instituttet alene tage hensyn til instituttets
omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal
erhvervskonto.
Opsigelse af rammeaftaler for en basal erhvervskonto
§ 13 e.
Et institut kan uanset § 75 i lov om betalinger kun opsige en
rammeaftale med en erhvervsdrivende eller forening, der giver adgang til en
basal erhvervskonto, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har anvendt
den basale erhvervskonto til strafbare formål.
2) Den erhvervsdrivende, foreningen eller tredjemand har ikke foretaget
nogen transaktioner på erhvervskontoen i over 24 på hinanden følgende
måneder.
3) Den erhvervsdrivende eller foreningen har afgivet forkerte oplysninger
for at få en basal erhvervskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger
ville have medført et afslag.
4) Den erhvervsdrivende eller foreningen opfylder ikke længere kravene i §
13 c, stk. 2.
5) Den erhvervsdrivende eller foreningen har efterfølgende åbnet en anden
betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende
tjenesteydelserne anført i § 13 a.
6) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har begået
strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre
vedkommende i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal
erhvervskonto.
7) Den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har optrådt
anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.
6
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0007.png
UDKAST
8) Den erhvervsdrivende eller foreningen har groft eller gentagne gange
misligholdt sine forpligtelser i henhold til rammeaftalen over for
instituttet.
9) Instituttet har underrettet Hvidvasksekretariatet om transaktioner eller
aktiviteter, der involverer den erhvervsdrivende eller ejere heraf,
foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller
foreningens vegne efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
10)
Der er forekommet grov eller gentagen sammenblanding af
midler mellem den erhvervsdrivende eller foreningen og ejere af
virksomheden eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes
eller foreningens vegne.
11)
Instituttet har en pligt til at afbryde eller afvikle
forretningsforbindelsen efter § 14, stk. 5, og § 15 i hvidvaskloven.
Stk. 2.
Et institut, der opsiger en rammeaftale efter stk. 1, skal vederlagsfrit
meddele den erhvervsdrivende eller foreningen begrundelsen for opsigelsen
i papirform eller på andet varigt medium med mindst 2 måneders varsel. En
opsigelse begrundet i en af betingelserne anført i stk. 1, nr. 1, 3, 6, 9 eller
11, har dog øjeblikkelig virkning.
Stk. 3.
En opsigelse skal indeholde nærmere oplysninger om den
erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til
et klagenævn, jf. § 13 f.
Stk. 4.
Begrundelsen, jf. stk. 2, 1. pkt., kan udelades af hensyn til national
sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er nødvendigt for at sikre
fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.
Klageadgang
§ 13 f.
Et institut skal etablere en klageordning samt være tilsluttet ét
uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som institutterne skal oprette.«
11.
I
§ 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.,
ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.
12.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »§ 10« til: »§§ 10 og 13 b«.
§2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december
2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 44 i lov nr.
1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546 af 12. december 2023 og §
1 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
7
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0008.png
UDKAST
1.
I
fodnoten
til lovens titel
1. pkt.
indsættes efter »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, «: »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD),« og »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april
2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr.
806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af
22. april 2024«.
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 56 som nyt nummer:
»57) Likvidationsenhed:
a) En virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold
til § 259 skal tages under konkursbehandling.
b) En virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i
henhold til § 260 skal tages under konkursbehandling.
c) En virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke er en
afviklingsenhed, og som er omfattet af en koncernafviklingsplan
udarbejdet i henhold til § 260, for hvilken der ikke fastsættes
udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.«.
Nr. 57-60 bliver herefter nr. 58-61.
3.
I
§ 38, stk. 1, nr. 4,
ændres »ledelse,« til: »ledelse og«.
4.
I
§ 40, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kreditinstitut eller et investeringsselskab«
til:
»kreditinstitut,
et
investeringsselskab
eller
en
forsikringsvirksomhed«.
5.
§ 56 a
ophæves.
6.
I §
§ 74, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »en ekstern revisor, den interne
revisionschef og den ansvarshavende aktuar« til: »en ekstern revisor og
den interne revisionschef«, i
§ 74, stk. 2,
ændres »Eksterne revisorer,
den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar« til: »Eksterne
8
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0009.png
UDKAST
revisorer og den interne revisionschef« og i
§ 74, stk. 3,
ændres »en
ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende
aktuar« til: »en ekstern revisor eller den interne revisionschef«.
7.
I
§ 75, stk. 2,
ændres »bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende
aktuar« til: »bestyrelsen og en direktør«, og i
§ 75, stk. 3,
ændres
»direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar« til:
»direktion eller den eksterne revision«.
8.
I
§ 106 d, stk. 6,
ændres »kapitel 18 i lov om værdipapirhandel m.v.«
til: »kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder«.
9.
I
§ 117, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »ansvarshavende aktuarer,«.
10.
I
§ 175 g, stk. 14,
ændres »nr. 14« til: »nr. 12«.
11.
I
§ 198, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder« til:
»Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder«.
12.
I
§ 243 d, stk. 1,
ændres »§ 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder«.
13.
§ 245 a, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
245 a.
Et pengeinstitut og et realkreditinstitut, samt
dattervirksomheder heraf, skal på anmodning fra Finanstilsynet eller
Finansiel Stabilitet, senest 12 timer efter dagsafslutning, indsende de
nødvendige oversigter og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet, til brug for en vurdering af, hvorvidt virksomheden er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, når Finanstilsynet
kan anvende beføjelserne i §§ 243 a-c, eller til brug for udøvelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. § 272. Seriebalancer for
realkreditinstitutter skal dog indsendes senest 24 timer efter
dagsafslutning, jf. 1. pkt.«
14.
I
§ 245 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal have effektive
sagsgange og systemer, der sikrer at indsendelse af oplysninger efter stk.
1 kan ske inden for de fastsatte frister, og at restrukturering og afvikling,
jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
kan gennemføres effektivt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
9
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0010.png
UDKAST
15.
I
§ 245 a, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Stk.
1«: »og 2«, og »pengeinstitut eller et realkreditinstitut« ændres til:
»pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i
tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag«.
16.
I
§ 245 a, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »fastsætte efter høring af
Finansiel Stabilitet« til »efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte«,
og efter »dette« indsættes », regler om tiltag og systemer, der er
nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og
afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, og fravigelser af stk. 1 og 2«.
17.
I
§ 266
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Likvidationsenheder skal ikke opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, medmindre Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet træffer afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe
afgørelse efter 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det
forhold, at virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ
indvirkning på den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning
på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantiformuens
finansieringskapacitet. Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, jf. 1. pkt., til et
beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
18.
§ 267 h
ophæves, og i stedet indsættes:
»Krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder
§ 267 h.
En likvidationshed skal på individuelt niveau opfylde et krav
om nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat i medfør af § 266, stk.
4, med kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2, eller
begge dele i kombination:
1) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, og artikel 72 b,
stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
2) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. §
267 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.
10
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0011.png
UDKAST
§ 267 i.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om
nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren kan også fastsætte
regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.«
19.
§ 269 b, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
En likvidationsenhed er ikke omfattet af stk. 1, medmindre
Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheden, jf. § 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald
fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og
underrette likvidationsenheden herom.«
20.
I
§ 269 d, stk. 1, nr. 3,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
21.
§
§ 269 d, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En likvidationsenhed er ikke omfattet af stk. 1, medmindre
Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheden, jf. § 266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald
fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og
underrette likvidationsenheden herom.«
22.
I
§ 344 b
ændres », realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I«
til: »eller realkreditinstituttet«.
23.
I
§ 345, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »2 år« til: »3 år«.
24.
I
§ 346, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »den ansvarshavende aktuar,«.
25.
I
§ 355, stk. 3,1. pkt.,
udgår »en ansvarshavende aktuar,«.
26.
Overskriften
før § 358 ophæves.
27.
§§ 358
og
359
ophæves.
28.
I
§ 360, stk. 1,
ændres »§§ 361-370« til: »§§ 361-368«.
29.
I
§ 360, stk. 2,
ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.
30.
I
§ 361, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter
»finansiel
holdingvirksomhed«: »,
fondsmæglerholdingvirksomhed«
31.
I
§ 373, stk. 10,
indsættes efter »§ 347, stk. 2,«: »og«.
11
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0012.png
UDKAST
32.
I
§ 374, stk. 1,
udgår »ansvarshavende aktuar,«.
§3
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som
ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, § 4 i lov nr. 570 af 10. maj
2022, § 2 i lov nr. 480 af 12. maj 2023, § 10 i lov nr. 1546 af 12. december
2023, § 1 i lov nr. 175 af 27. februar 2024 og § 7 i lov nr. lov nr. 481 af 22.
maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved
overførsler af visse kryptoaktiver«.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 8
og
18,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og i
nr. 19,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
3.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Kapitel 10 b finder anvendelse for skadesforsikringsselskaber
som defineret i § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed
i
tværgående
pensionskasser,
livsforsikringsselskaber
og
skadesforsikringsselskaber m.v. og filialer her i landet af sådanne
udenlandske virksomheder.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
4.
5.
I
§ 38 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 26«: »eller efter § 28, jf. § 26, stk. 1«.
I
§ 39, stk. 1, nr. 2
og
3,
ændres »betalingsformidler« til:
»betalingstjenesteudbyder«.
6.
Efter kapitel 10 a indsættes:
»Kapitel 10 b
Finanstilsynets tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af
forordninger om finansielle sanktioner
§ 46 f.
Finanstilsynet påser, at virksomheder omfattet af § 1, stk. 6,
overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner
12
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0013.png
UDKAST
mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer med den
kompetence, som Finanstilsynet er tillagt i medfør af § 47, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
§ 49, stk. 1-5, og §§ 51 og 55 finder tilsvarende anvendelse på
skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.«
7.
I
§ 78, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2,
ændres: »artikel 4-8, 10-12 og 16« til:
»artikel 4-8, 10-12, 14-17, 19-21 og 26«.
8.
I
§ 85, stk. 2,
indsættes efter »De dele af«: »§ 35, stk. 1, 1. pkt., § 36,
stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 5,« og efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,« indsættes:
»og § 64 a, stk. 3,«.
9.
I
§ 85, stk. 3,
indsættes efter »De dele af«: »§ 14, stk. 6, 2. pkt.,« og
efter »27, stk. 1« indsættes: »og 3, § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1.
pkt., og § 38, stk. 5 og 6«.
§4
I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, som ændret ved § 1 i lov
nr. 480 af 12. maj 2023, § 339 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr.
1546 af 12. december 2023 og § 10 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »som tegner
arbejdsulykkesforsikringer«: », herunder voldsskadeforsikringer tegnet
som udvidet del af arbejdsulykkesforsikringen, og selvstændigt tegnede
voldsskadeforsikringer,«.
2.
I
§ 3, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »visse forbrugerforsikringer og« til: »visse
forbrugerforsikringer,« og efter »en arbejdsulykkesforsikringspolice«
indsættes: »og et af Finanstilsynet fastsat årligt beløb pr. sikrede under
en selvstændig voldsskadeforsikringspolice«.
3.
I
§ 3, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »visse forbrugerforsikringer og« til: »visse
forbrugerforsikringer,« og efter »en arbejdsulykkesforsikringspolice«
indsættes: »og det beløb pr. sikrede under en selvstændig
voldsskadeforsikringspolice«.
13
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0014.png
UDKAST
4.
I
§ 5, stk. 1, nr. 5,
ændres »sikrede i henhold til byggeskadeforsikringer
og« til: »sikrede i henhold til byggeskadeforsikringer,«
5.
I
§ 5, stk. 1, nr. 6,
ændres »sikrede i henhold til
arbejdsulykkesforsikringer.«
til:
»sikrede
i
henhold
til
arbejdsulykkesforsikringer, herunder voldsskadeforsikringer, hvis de er
tegnet som en udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen, og«.
6.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) sikrede i henhold til voldsskadeforsikringer, hvis de er tegnet som
selvstændig forsikring.«
7.
§ 5, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Fonden skal overtage de rettigheder og forpligtelser, som et
forsikringsselskab har i henhold til lov om arbejdsskadesikring,
herunder til voldsskadeforsikringer, når et forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand tages under administration af
Fonden.
8.
I
§ 5, stk. 9,
ændres »og arbejdsulykkesforsikringer, jf. stk. 4« til: »,
arbejdsulykkesforsikringer og voldsskadeforsikringer, jf. stk. 4«.
9.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 3«.
10.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
For anmeldelse af erstatningskrav efter en hændelse omfattet af
en voldsskadeforsikring, jf. § 49 a i lov om arbejdsskadesikring, finder
regler udstedt i medfør af § 49 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om
arbejdsskadesikring anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
11.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter »vedrørende arbejdsulykkesforsikringer«:
»og voldsskadeforsikringer«.
§5
I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som
ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 2 i lov nr. 481 af 22. maj
2024, og lovforslag nr. L 169 til lov om ændring af lov om betalinger som
vedtaget den 4. juni 2024, foretages følgende ændringer:
14
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0015.png
UDKAST
1.
I
§ 21, stk. 5, nr. 2,
ændres »§ 16 i lov om værdipapirhandel m.v.« til:
»§ 61 i lov om kapitalmarkeder«.
2.
§ 35
affattes således:
Ȥ 35.
E-pengeinstitutter skal sikre midler, der er modtaget som
vederlag for de elektroniske penge, der er blevet udstedt, i
overensstemmelse med stk. 6. Sikring af midlerne skal senest ske fem
arbejdsdage efter udstedelsen af elektroniske penge, hvis de er
modtaget ved brug af et betalingsinstrument.
Stk. 2.
E-pengeinstitutter, der udbyder betalingstjenester omfattet af
bilag 1, nr. 1-6, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, skal sikre midler modtaget fra
brugerne af betalingstjenesterne eller modtaget gennem en anden
udbyder af betalingstjenester som led i gennemførelsen af en
betalingstransaktion i overensstemmelse med stk. 6.
Stk. 3.
Betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester omfattet af
bilag 1, nr. 1-6, skal sikre midler modtaget fra brugerne af
betalingstjenesterne eller modtaget gennem en anden udbyder af
betalingstjenester som led i gennemførelsen af en betalingstransaktion
i overensstemmelse med stk. 6.
Stk. 4.
Modtager betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet færre midler
fra brugerne af betalingstjenester eller gennem en anden udbyder af
betalingstjenester end det beløb, der som led i gennemførelsen af
betalingstransaktioner skal sendes videre til betalingsmodtager, jf. stk.
2 og 3, skal betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet sikre, at
indeståendet på sikringskontoen eller i sikkerhedsdepotet fra
tidspunktet for indsættelsen af midlerne på sikringskontoen eller
placeringen af midlerne i sikkerhedsdepotet, jf. stk. 6, nr. 1 og 2, svarer
til det beløb, der som led i gennemførelsen af betalingstransaktioner
skal sendes videre til betalingsmodtager.
Stk.
5. Midlerne, der indestår på en sikringskonto eller er placeret i et
sikkerhedsdepot, jf. stk. 6, nr. 1 og 2, skal til enhver tid svare til det
beløb, der som led i gennemførelsen af betalingstransaktioner skal
sendes videre til betalingsmodtager.
Stk.
6. Sikring af midler i henhold til stk. 1-5 skal ske på en af følgende
måder:
1) Midlerne indsættes på en særskilt konto, der betegnes sikringskonto,
i et kreditinstitut eller en centralbank, hvis centralbanken tillader dette,
senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger den dag, hvor
midlerne er modtaget.
2) Midlerne investeres i sikre, likvide aktiver med lav risiko og placeres
i et særskilt værdipapirdepot, som betegnes sikkerhedsdepot, i et
15
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0016.png
UDKAST
kreditinstitut, senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter
den dag, hvor midlerne er modtaget.
3) Midlerne dækkes af en garanti fra et forsikringsselskab eller et
kreditinstitut, der ikke tilhører samme koncern som instituttet.
Garantien skal til enhver tid mindst svare til det beløb, som ellers skulle
være indsat på en sikringskonto eller placeret i et sikkerhedsdepot.
Stk. 7.
Midler, der indsættes på en sikringskonto eller investeres i
værdipapirer, der placeres i et sikkerhedsdepot, kan ikke gøres til
genstand for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer.
Stk. 8.
Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der er forpligtet til at
sikre midler, jf. stk. 1-3, hvor en del af midlerne skal anvendes til
fremtidige betalingstransaktioner, og hvor den resterende del skal
anvendes til ikke-betalingsrelaterede tjenester, skal alene sikre den del
af midlerne, som skal anvendes til fremtidige betalingstransaktioner.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om sikring af midler
i henhold til stk. 1-8.
3.
Efter § 41 før overskriften før § 42 indsættes:
»Betingelser for at anmode om at deltage i registrerede
betalingssystemer
§ 41 a.
Et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, der deltager i eller
anmoder om at deltage i registrerede betalingssystemer, jf. § 64, skal
have følgende:
1) En beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte de
midler, der tilhører betalingstjenestebrugerne, jf. § 10, stk. 1, nr. 9.
2) En beskrivelse af forretningsgange og interne kontrolmekanismer for
de aktiviteter, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet har til
hensigt at levere, herunder administrative, risikostyringsmæssige og
regnskabsmæssige procedurer, samt en beskrivelse af ordninger for
brug af betalingsinstituttets og e-pengeinstituttets informations- og
kommunikationsteknologitjenester, der relaterer sig til artikel 6 og 7 i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
digital
modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
3) En afviklingsplan i tilfælde af konkurs.
§ 41 b.
Sikrer betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet brugernes
midler ved at indsætte dem på en sikringskonto, jf. § 35, stk. 6, nr. 1,
skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1, indeholde følgende:
16
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0017.png
UDKAST
1) Antallet af personer, der har adgang til sikringskontoen, og deres
funktioner.
2) En beskrivelse af administrations- og afstemningsprocessen til sikring
af, at betalingstjenestebrugernes midler i betalingstjenestebrugernes
interesse er beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets eller e-
pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens.
3) En kopi af udkastet til kontrakt med kreditinstituttet.
4) En udtrykkelig erklæring fra betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
om overholdelsen af § 35.
§ 41 c.
Sikrer betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet brugernes
midler ved at placere dem i et sikkerhedsdepot, jf. § 35, stk. 6, nr. 2,
skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1, indeholde følgende:
1) En beskrivelse af investeringspolitikken for at sikre, at de aktiver, der
vælges, er likvide, sikre og har lav risiko.
2) En beskrivelse af administrations- og afstemningsprocessen til sikring
af, at betalingstjenestebrugernes midler i betalingstjenestebrugernes
interesse er beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets eller e-
pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens.
3) En udtrykkelig erklæring fra betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
om overholdelsen af § 35.
§ 41 d.
Sikrer betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
betalingstjenestebrugernes midler ved at stille en garanti fra et
forsikringsselskab eller et kreditinstitut, jf. § 35, stk. 6, nr. 3, skal
beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1, indeholde følgende:
En bekræftelse af, at forsikringen eller den tilsvarende garanti er fra en
enhed, der ikke er en del af samme koncern som betalingsinstituttet eller
e-pengeinstituttet.
Nærmere oplysninger om den proces, der er indført for at sikre, at
forsikringen eller den tilsvarende garanti til enhver tid er tilstrækkelig
til at dække de krav på tilbagebetaling, som brugerne af
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet måtte have mod instituttet.
Oplysninger om dækningens varighed og vilkårene for fornyelse.
En kopi af forsikringsaftalen eller den tilsvarende garanti eller udkast
hertil.
§ 41 e.
Beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 2, skal dokumentere, at
forretningsgangene, de interne kontrolmekanismer og ordningerne for
brugen af informations- og kommunikationsteknologi er proportionale,
passende, forsvarlige og tilstrækkelige.
17
1)
2)
3)
4)
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0018.png
UDKAST
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Stk. 2.
Forretningsgangene og de interne kontrolmekanismer i § 41 a,
stk. 1, nr. 2, skal omfatte:
Kortlægning af de risici, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
har identificeret, herunder typen af risici og de procedurer, som
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet har indført eller vil indføre
for at vurdere og forhindre sådanne risici.
De forskellige procedurer for gennemførelse af regelmæssig og
permanent kontrol, herunder hyppigheden og de afsatte menneskelige
ressourcer.
De regnskabsmæssige procedurer for, hvordan betalingsinstituttet eller
e-pengeinstituttet registrerer og rapporterer sine regnskabsmæssige
oplysninger.
Identiteten af den eller de ansvarlige personer for de interne
kontrolfunktioner, herunder for regelmæssig og permanent kontrol og
kontrol af overholdelsen, samt et opdateret CV for den eller de
pågældende personer.
Identiteten af enhver revisor, der ikke er revisor som defineret i artikel
2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision
af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.
Sammensætningen af bestyrelsen og direktionen.
En beskrivelse af den måde, hvorpå outsourcede funktioner overvåges
og kontrolleres for at undgå, at kvaliteten af betalingsinstituttets eller e-
pengeinstituttets interne kontrol forringes.
En beskrivelse af, hvordan eventuelle agenter og filialer overvåges og
kontrolleres inden for rammerne af betalingsinstituttets eller e-
pengeinstituttets interne kontrol.
Hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet er en dattervirksomhed
af en reguleret enhed i en medlemsstat, en beskrivelse af
koncernforvaltningen.
§ 41 f.
Afviklingsplanen, jf. § 41 a, stk. 1, nr. 3, skal tilpasses til
betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets planlagte størrelse og
forretningsmodel og skal indeholde en beskrivelse af de begrænsende
foranstaltninger, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal
træffe i tilfælde af opsigelse af dennes betalingstjenester, og som vil
sikre gennemførelsen af uafsluttede betalingstransaktioner og
afslutningen af eksisterende kontrakter.
§ 41 g.
Når et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut anmoder om at
deltage i et registreret betalingssystem, skal betalingsinstituttet eller e-
18
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0019.png
UDKAST
pengeinstituttet sende Finanstilsynet en beskrivelse af, hvordan kravene
i §§ 41 a-41 f opfyldes.
Stk. 2.
På baggrund af de indsendte oplysninger i stk. 1, kan
Finanstilsynet, efter høring af Danmarks Nationalbank, afvise at lade et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut deltage eller anmode om at deltage
i et registreret betalingssystem, hvis Finanstilsynet vurderer, at
deltagelsen vil medføre væsentlige risici for stabiliteten eller
integriteten af systemet.«
4.
I
§ 63, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Pengeinstitutter skal give
betalingsinstitutter«: »og virksomheder med begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester, jf. § 51,«.
5.
§ 64, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på betalingssystemer, som
udelukkende består af udbydere af betalingstjenester, der tilhører
samme koncern.«
6.
I
§ 64, stk. 3
og
4,
ændres »En deltager i et registreret
betalingssystem,
jf. stk. 2, nr. 1,«
til: »En deltager i et betalingssystem,
der er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om
endelig
afregning
i
betalingssystemer
og
værdipapirafviklingssystemer,«.
7.
I
§ 72, stk. 2,
og
§ 75, stk. 2,
ændres »lov om betalingskonti« til: »lov
om betalingskonti og basale erhvervskonti«.
8.
I
§ 130, stk. 1, 2. pkt., § 138, stk. 1, 7. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt.,
og
§
143, stk. 1,
ændres »artikel 3-4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning
924/2009/EF
af
16.
september
2009
om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og
forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i
euro« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og
(EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt
angår strakskreditoverførsler i euro«.
19
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0020.png
UDKAST
9.
I
§ 138, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 3, 3. pkt.,
ændres »lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
10.
§ 145, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
11.
I
§ 145, stk. 3,
udgår »samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.
12.
§ 145, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør afgørelser
efter stk. 1, og kendelser fra Konkurrenceankenævnet, jf. dog stk. 10.«
13.
I
§ 145
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør beslutninger
om at overgive sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse efter denne
lov, til politimæssig efterforskning med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 10. Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der faldet dom
eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen eller
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 10. Er dommen ikke
endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af
offentliggørelsen.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
14.
§ 145, stk. 9,
der bliver stk. 10, indsættes efter »stk. 8«: »og 9«.
15.
I
§ 152, stk. 1,
ændres »jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 35,« til: »jf. stk. 1, nr. 3
og 4, § 35, stk. 1-6 og 8, §§«.
16.
I
§ 152, stk. 2,
ændres: »artikel 4, stk. 1, 3 og 4, og artikel 6 og 7« til:
»og artikel 4, stk. 1, 3 og 4,«.
§6
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024,
som ændret ved § 3 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende
ændring:
20
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0021.png
UDKAST
1.
I
§ 3, nr. 23,
indsættes som 2. pkt.: »I henhold til systemets regler kan
den samme deltager handle som central modpart (CCP),
afregningsfirma eller clearinginstitut eller udføre en del af eller alle
disse opgaver.«
2.
a)
I
§ 3
indsættes som
nr. 39:
»39) Institut:
Et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, herunder de enheder, der er opført i artikel 2, stk. 5, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle
instrumenter, undtagen de institutter, der er omhandlet i direktivets
artikel 2, stk. 1.
Offentlige myndigheder og offentligt garanterede foretagender.
Ethvert foretagende, der har sit hovedkontor uden for Unionen, og som
varetager samme opgaver som EU-kreditinstitutter eller EU-
investeringsselskaber som defineret i litra a og b, når disse deltager i et
system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger
af overførselsordrer inden for det pågældende system.
Et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre
marked med undtagelse af en fysisk eller juridisk person, der er omfattet
af en undtagelse i medfør af artikel 32 eller 33 i nævnte direktiv, når
betalingsinstituttet deltager i et system, hvis virksomhed består i at
udføre overførselsordrer, jf. nr. 26, litra a og b og har ansvar for at indfri
de finansielle forpligtelser, der følger af sådanne overførselsordrer
inden for det pågældende system.
Et e-pengeinstitut som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som
udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed med
undtagelse af en juridisk person, der er omfattet af en undtagelse i
medfør af artikel 9 i nævnte direktiv, når e-pengeinstituttet deltager i et
system, hvis virksomhed består i at udføre overførselsordrer, jf. nr. 26,
litra a og b, og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der
følger af sådanne overførselsordrer inden for det pågældende system.«.
b)
c)
d)
e)
f)
21
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0022.png
UDKAST
3.
I
§ 52, stk. 4, nr. 2,
ændres »§ 2 a i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge« til: »§ 2 i lov om betalinger«.
4.
I
§ 86, stk. 2, nr. 2,
ændres »§ 14 i lov om finansiel virksomhed« til: »§
20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter«.
5.
§ 176
affattes således:
Ȥ 176.
Deltagere og indirekte deltagere i et registreret betalingssystem
skal være enheder som defineret i § 3, nr. 23, 24 og 39.«
6.
I
§ 211, stk. 2,
indsættes som
nr. 17:
»17) De forhold, som fremgår af artikel 44 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og valgfrie
oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer.«
7.
I
§ 213, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§§ 27 og 28« til: »§§ 26 og 27«.
8.
I
§ 214
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Finanstilsynet kan til brug for tilsyn med overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne
obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres
som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede
obligationer udøve de beføjelser, der følger af forordningens artikel 45,
stk.
1.«
9.
I
§ 241, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder kun, hvis reaktionen m.v., dommen eller
bødevedtagelsen vedrører overtrædelse af en eller flere bestemmelser,
der relaterer sig til udøvelsen af den tilladelseskrævende virksomhed.«
10.
I
§ 253
ændres »artikel 25, stk. 1, artikel 26-30« til: »artikel 22 a, artikel
25, stk. 1, artikel 26 og 27, artikel 27 a, stk. 1 og 2, artikel 28-30«, og
efter »værdipapircentraler« indsættes: »med senere ændringer«.
11.
Efter § 253 d indsættes før overskriften før § 254:
Ȥ 253 e.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af afsnit II, kapitel 2, eller
artikel 18, 19 eller 21, eller manglende samarbejde i forbindelse med en
undersøgelse eller et kontrolbesøg eller manglende overholdelse af et
22
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0023.png
UDKAST
krav i henhold til artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger
om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og
bæredygtighedsrelaterede obligationer.«
12.
§ 255, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser,
bestemmelser i forordninger eller regler udstedt i medfør af
forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller
regler udstedt i medfør af loven er 5 år, medmindre en længere
forældelsesfrist følger af den øvrige lovgivning.«
13.
I
§ 256, stk. 1,
indsættes efter »§ 211, stk. 2, eller regler udstedt i medfør
heraf«: »eller efter forordninger fastsat i medfør af de direktiver, der
gennemføres ved denne lov,«.
§7
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13.
januar 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 409 af 25. april 2023 og § 7 i lov
nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 28 a, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »som er nævnt i«: »artikel 94 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer med senere ændringer og i denne lovs«.
§8
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 481
af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
1. pkt.
i
fodnoten
til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019
(IFD), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID
II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv
2007/44/EF
af
5.
september
2007
(kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af
23
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0024.png
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017
(aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december
2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013
(regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19,
Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010,
nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU
af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side
73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6.
juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
(BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-
Tidende 2019, nr. L 150, side 296, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-Tidende 2019, nr. L
150, side 253-293, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.
537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv
2013/34/EU
for
vidt
angår
virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april
2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr.
806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af
22. april 2024.«
2.
I
§ 10
indsættes efter nr. 63 som nyt nummer:
»64) Likvidationsenhed:
a) En virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold til §
184 skal tages under konkursbehandling.
b) En virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i
henhold til § 186 skal tages under konkursbehandling.
c) En virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed,
og som er omfattet af en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til
§ 186, for hvilken der ikke fastsættes udøvelse af nedskrivnings- eller
24
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0025.png
UDKAST
konverteringsbeføjelser, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.«.
Nr. 64 og 65 bliver herefter nr. 65 og 66.
3.
§ 182, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 182.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer
og
-aktiviteter,
og
en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der
har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal på
anmodning fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, senest 12 timer
efter dagsafslutning, indsende de nødvendige oversigter og oplysninger
til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, til brug for en vurdering af,
hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden
er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, når Finanstilsynet
kan anvende beføjelserne i §§ 177-181, eller til brug for udøvelse af
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. § 214. 1. pkt. gælder også
for dattervirksomheder af et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed.«
4.
I
§ 182
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Et
fondsmæglerselskaber
og
en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive sagsgange og
systemer, der sikrer, at indsendelse af oplysninger efter stk. 1 kan ske
inden for den fastsatte frist, og at restrukturering og afvikling, jf. lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan
gennemføres effektivt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5.
I
§ 182, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter »Stk. 1«: »og 2«.
6.
I
§ 182, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes efter »dette«: », regler om tiltag
og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af
restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og fravigelser af stk. 1 og 2«.
7.
I
§ 198
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Likvidationsenheder skal ikke opfylde et minimumskrav til
nedskrivningsegnede passiver, medmindre Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet træffer afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe
25
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0026.png
UDKAST
afgørelse efter 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det
forhold, at virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ
indvirkning på den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning
på det finansielle system, herunder med hensyn til Garantiformuens
finansieringskapacitet. Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder, jf. 1. pkt., til et
beløb, der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
8.
Efter § 205 indsættes:
»Krav om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheder
§ 205 a.
En likvidationshed skal på individuelt niveau opfylde et krav
om nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat i medfør af § 198, stk.
4, med kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2, eller
begge dele i kombination:
1) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, og artikel 72 b,
stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
2) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. §
202, nr. 3 eller 4.
9.
§ 210, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
En likvidationsenhed er ikke omfattet af stk. 1, medmindre
Finanstilsynet har fastsat kravet om nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheden til et beløb, som overstiger likvidationsenhedens
tabsabsorberingsbeløb, jf. §198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald
fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og
underrette likvidationsenheden herom.«
10.
I
§ 212, stk. 1, nr. 3,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
11.
§ 212, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
En likvidationsenhed er ikke omfattet af stk. 1, medmindre
Finanstilsynet har fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald
fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og
underrette likvidationsenheden herom.«
26
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0027.png
UDKAST
§9
I lov nr. 1534 af 12. december 2023 om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »i en kreditservicevirksomhed,«:
»eller indtræder som indehaver, hvis virksomheden drives som en
enkeltmandsvirksomhed, eller som ledelsesansvarlig, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion,«.
2.
I
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »i en kreditservicevirksomhed«:
»eller indehaveren, hvis virksomheden drives som en
enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion,«.
§ 10
I lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, som ændret ved §
9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023 og § 8 i lov nr. 481 af 22. maj 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
For finansielle holdingvirksomheder, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, der er
den øverste modervirksomhed i en koncern og for
forsikringsholdingvirksomheder, jf. § 9, stk. 1, nr. 10, der er den øverste
modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af
dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab, finder §§ 126-
130 anvendelse.«
2.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes som
nr. 44:
»44) Arbejdsulykkesforsikringsbestand: Bestand af lovpligtige
ulykkesforsikringer tegnet i henhold til lov om arbejdsskadesikring.
Voldsskadeforsikringer efter § 49 a i lov om arbejdsskadesikring er
omfattet af et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand,
uagtet om voldsskadeforsikringen er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, eller om den er tegnet selvstændigt.«
3.
I
§
161
ændres
»forsikringsvirksomheders«.
»finansielle
virksomheders«
til:
27
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0028.png
UDKAST
4.
I
§ 188, stk. 1,
og
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »indsendes til
Finanstilsynet«: »ved digital kommunikation«.
§ 192, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.«
I
§ 219, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 223« til: »§ 222«.
I
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 23-25 i selskabsloven« til: »§§ 31-35
i denne lov og §§ 24 og 25 i selskabsloven«.
§ 259, stk. 2, nr. 3,
ophæves
Nr. 4-9 bliver nr. 3-8.
5.
6.
7.
8.
9.
I
§ 278, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 133« til: »§ 132«.
10.
I
§ 319, stk. 3,
ændres »§ 219, stk. 1, 3 og 5« til: »§ 219, stk. 1, 2 og 4«.
§ 11
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23.
juni 2023, som ændret ved § 14 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, § 3 i
lov nr. 1572 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1784 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 38, stk. 3,
og
§ 42, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed«: »og firmapensionskasser omfattet af lov om
firmapensionskasser«.
2.
I
§ 42, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »pensionskasser«: »,
firmapensionskasser«.
§ 12
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 481
af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 154 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »15 pct.« til: »25 pct.«
28
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0029.png
UDKAST
§ 13
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 1. marts
2023, som ændret ved § 8 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 12, stk. 7,
ændres »3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 6« til: »§ 3, stk. 2 og 7«.
2.
I
§ 15, stk. 2, 2. pkt.,
og
stk. 4, 3. pkt.,
ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 14
I lov om lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 2016 af 1. november 2021,
som ændret ved § 6 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 9 i lov nr. 570 af
10. maj 2022, § 341 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 11, i lov nr. 1546 af 12.
december 2023 og § 16 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 3, 3. pkt.,
ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 15
I lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank, som ændret ved
lov nr. 166 af 13. april 1938, § 44 i lov nr. 88 af 15. marts 1939, lov nr. 67
af 15. marts 1967, § 90 i lov nr. 174 af 30. april 1969, § 16 i lov nr. 579 af
1. juni 2010 og § 12 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændring:
1.
§ 6, stk. 2, 3.pkt.,
ophæves, og der indsættes som et nyt
stk. 3:
»Direktørerne udnævnes for et tidsrum på 6 år med mulighed for én
forlængelse på 6 år.«
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Fodnoten til lov om finansiel virksomhed, § 5, stk. 1, nr. 57, § 266,
stk. 4, § 267 h, § 267 i, § 269 b, stk. 4, og § 269 d, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, 2 og 17-
29
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0030.png
UDKAST
21, og fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, § 10, nr. 64, § 198, stk. 4, § 205 a, § 210, stk. 4, og 212, stk. 1,
nr. 3, og stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, 2 og 7-11, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
§ 3, nr. 1, 5, og 7, træder i kraft den 30. december 2024.
Stk. 4.
§ 5, nr. 1-6 og 8-14, og § 6, nr. 1, 2 og 5, træder i kraft den 9. april
2025.
Stk. 5.
§ 6, nr. 6, 8 og 11, træder i kraft den 21. december 2024.
Stk. 6.
§ 6, stk. 3, i lov om Danmarks Nationalbank, som affattet ved
denne lovs § 15, gælder ikke for direktører udnævnt før den 1. januar 2025,
medmindre en repræsentantskabsudnævnt direktør senere udpeges af
Kongen.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af § 56 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 71 a i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 245
a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
14.
Stk. 9.
Regler fastsat i medfør af § 267 h i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 267 i i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 10.
Regler fastsat i medfør af 35, stk. 6, i lov om betalinger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 35, stk. 9, i lov om
betalinger, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2.
Stk. 11.
Regler fastsat i medfør af § 182, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 182, stk. 5, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 4.
Stk. 12.
Regler udstedt i medfør af § 1, stk. 6 og 7, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk. 7
og 8, i hvidvaskloven, jf. denne lovs § 3, nr. 3.
30
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0031.png
UDKAST
§ 17
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1-15 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1-3, 5-9 og 11-15 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
31
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0032.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.1.1.
2.1.2.
ordning
2.2.
Åremålsansættelse af direktører i Danmarks Nationalbank
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.2.1.
2.2.2.
ordning
2.3.
Justering af reglerne om tavshedspligt på hvidvaskområdet
Gældende ret
2.3.1.
2.3.2.
Erhvervsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.4. Implementering af EU-bestemmelser om udvidelse
anvendelsesområdet for vilkår for adgang til betalingssystemer
2.4.1.
2.4.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
og
overvejelser
og
den foreslåede
af
af
2.5. Konkurrence-
afgørelser
2.5.1.
2.5.2.
ordning
Forbrugerstyrelsens
offentliggørelse
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
af
2.6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
bødevedtagelser på betalingsområdet
2.6.1.
2.6.2.
ordning
2.7.
Gældende ret
Erhvervsministerens
overvejelser
offentliggørelse
og
den
foreslåede
Adgangen til betalingskontotjenester
32
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0033.png
UDKAST
2.7.1.
2.7.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministerens
overvejelser
og
den
foreslåede
2.8. Konsekvenser som følge af ophævelse af visse regler for
interbankgebyrer
2.8.1.
2.8.2.
ordning
2.9.
Gældende ret
Erhvervsministerens
overvejelser
og
den
foreslåede
Virksomheders offentliggørelse af tilsynsreaktioner
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
til
2.9.1.
2.9.2.
ordning
2.10. Tilføjelse af betalingsinstitutter og
definitionen af deltagere i betalingssystemer
2.10.1.
2.10.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
e-pengeinstitutter
og
den foreslåede
2.11. Forældelsesfrist for overtrædelse af kapitalmarkedsretlige regler
2.11.1.
2.11.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.12. Ændringer som følge af forordningen om europæiske grønne
obligationer
2.12.1.
2.12.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.13. Straf for overtrædelse af ændrede bestemmelser i CSDR
2.13.1.
2.13.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.14. Pengeoverførselsforordningen
2.14.1.
2.14.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
33
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0034.png
UDKAST
2.15. Beskyttelse af brugernes midler ved konkurs i betalingsinstitutter
og e-pengeinstitutter
2.15.1.
2.15.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
i
og
den foreslåede
for
2.16. Dækning af voldsskadeforsikringer
skadesforsikringsselskaber
2.16.1.
2.16.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
Garantifonden
og
den foreslåede
2.17. Nye anordningshjemler for Grønland
2.17.1.
2.17.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.18. Nye anordningshjemler Færøerne
2.18.1.
2.18.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.19. Tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af finansielle
sanktioner
2.19.1.
2.19.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.20. Forpligtelse til at indsende oplysninger til brug for Finanstilsynets
krisehåndtering
2.20.1.
2.20.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.21. Ændringer som følge af Daisy Chains-direktivet
2.21.1.
2.21.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.22. Udpegningsperioden for Finanstilsynets bestyrelse
2.22.1.
Gældende ret
34
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0035.png
UDKAST
2.22.2.
ordning
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.23. Egnetheds- og hæderlighedskrav i kreditservicevirksomheder
2.23.1.
2.23.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.24. Investorfradragsfondes indskud i målselskaber
2.24.1.
2.24.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
og
den foreslåede
2.25. Direktivnær implementering af cross border-direktivet
2.25.1.
2.25.2.
ordning
Gældende ret
Erhvervsministeriets
overvejelser
til
og
den foreslåede
for
2.26. Årligt
grundbeløb
fondsmæglerholdingvirksomheder
2.26.1.
2.26.2.
ordning
3.
4.
Gældende ret
Erhvervsministeriets
Finanstilsynet
overvejelser
og
den foreslåede
Forholdet til databeskyttelsesretten
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
35
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0036.png
UDKAST
1.
Indledning
Lovforslaget styrker erhvervsdrivendes og foreningers adgang til at åbne en
basal erhvervskonto og adresserer de problemer, som visse
erhvervsdrivende og foreninger har haft med at få adgang til en bankkonto.
Det sker ved at ændre lov om betalingskonti, som medfører, at det vil være
lettere at åbne en virksomhed og modtage offentlige tilskud for foreninger.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber (Fonden) fremadrettet også skal dække
voldsskadeforsikringer,
når
et
forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand tages under administration af Fonden.
Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at
føre tilsyn med dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2023/2631/EU af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer
og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som
miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer, der
træder i kraft den 21. december 2024. Formålet med forordningen om
europæiske grønne obligationer er at støtte Parisaftalen ved at fastsætte et
ensartet sæt specifikke krav vedrørende grønne obligationer udstedt af
finansielle og ikke-finansielle virksomheder og stater, der ønsker at anvende
betegnelsen ”europæiske grønne obligationer” eller ”EuGB” for sådanne
obligationer.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer, som gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
strakskreditoverførsler i euro for så vidt angår ændringer til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
(finalitydirektivet). Ændringen tilføjer betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter til listen af enheder, der har mulighed for at deltage direkte
og indirekte i et betalingssystem. Forordningen medfører desuden
ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25. november 2015
om betalingstjenester i det indre marked (PSD2), navnlig vedrørende krav
til betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der anmoder om at deltage i eller
deltager i registrerede betalingssystemer.
Lovforslaget omfatter desuden ændringer til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens offentliggørelsesforpligtelser i lov om betalinger.
Lovforslaget har videre til formål at tydeliggøre retstilstanden i § 63 i lov
36
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0037.png
UDKAST
om betalinger, så det fremgår direkte af ordlyden i bestemmelsen, at en
virksomhed med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester har ret
til adgang til et pengeinstituts betalingskontotjenester. Lovforslaget
omfatter en ændring, der medfører, at § 64, stk. 1, i lov om betalinger
kommer til at finde anvendelse på betalingssystemer, der er registreret i
henhold til finalitydirektivet. Endelig omfatter lovforslaget, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsbestemmelser tilrettes som
følge af, at EU-regler om interbankgebyrer for grænseoverskridende direkte
debiteringstransaktioner samt interbankgebyrer for indenlandske direkte
debiteringstransaktioner er ophævet.
Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af hvidvaskloven, hvorefter
Finanstilsynet kan påse, at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet
af sådanne udenlandske virksomheder overholder forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer, herunder de finansielle sanktioner, som EU
har vedtaget mod Rusland og Belarus. Sådanne selskaber og filialer foreslås
desuden omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde for så vidt angår
Finanstilsynets tilsyn hermed.
Lovforslaget har desuden til formål at implementere Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv
2014/59/EU og forordning (EU) 806/2014 for så vidt angår visse aspekter
af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver
(Daisy Chains-direktivet). Direktivet medfører ændringer i reglerne om
forebyggelse
og
håndtering
af
kriser
i
pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber og visse andre selskaber i den finansielle sektor,
nærmere bestemt reglerne om fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede
passiver, som skal opfyldes af de nævnte selskaber, og reglerne om
opgørelsen heraf.
Endelig indebærer lovforslaget ændring af nationalbankloven, hvor det
foreslås at gennemføre åremålsansættelse for direktionen i Danmarks
Nationalbank.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger
2.1.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen regler om adgang til en betalingskonto for
erhvervsdrivende og foreninger.
37
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0038.png
UDKAST
Lov om betalingskonti gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,
flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner
i dansk ret. Direktivet harmoniserer reglerne om gennemsigtighed og
sammenlignelighed af gebyrer samt reglerne om flytning af betalingskonti
eller betalingsordrer mellem betalingstjenesteudbydere. Direktivet
indeholder endelig fælleseuropæiske regler for forbrugeres adgang til en
basal betalingskonto, som har til formål at fremme flere forbrugeres
deltagelse på det indre marked.
En basal betalingskonto gør det muligt for forbrugerne at hæve og indsætte
penge, overføre penge, få tilknyttet et betalingskort, gennemføre direkte
debiteringer og få adgang til netbank. En forbruger kan ligeledes anvende
deres basale betalingskonto som NEM-konto, det vil sige den konto, som
det offentlige bruger til at udbetale penge på. Pengeinstitutterne har
mulighed for at opkræve et rimeligt gebyr for en basal betalingskonto.
Der gælder i dag ingen regler om erhvervsdrivendes og foreningers
mulighed for at indbringe en klage over afslag eller opsigelse af en
betalingskonto til et klagenævn. På forbrugerområdet er klager over en basal
betalingskonto omfattet af forbrugerklageloven, som indeholder rammerne
for alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager. I medfør af
forbrugerklageloven er der oprettet et privat godkendt ankenævn, Det
finansielle ankenævn, som behandler forbrugerklager om basal betalings-
konto.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finans Danmark udarbejdede i 2017 en henstilling til sine medlemmer om
adgangen til en erhvervskonto. Det kan imidlertid fortsat være en væsentlig
udfordring for erhvervsdrivende at åbne en konto i Danmark. Foreninger
kan også opleve problemer med at åbne en konto.
Derfor skal erhvervsdrivendes og foreningers adgang til at oprette en basal
erhvervskonto fremmes. Dette vil gøre det lettere at åbne og drive en
virksomhed og modtage offentlige tilskud for foreninger.
Det vurderes, at vilkårene for adgang til en basal erhvervskonto kan tage
udgangspunkt i de vilkår, der gælder for forbrugeres adgang til en basal
betalingskonto. Der er dog behov for visse modifikationer for at imødegå
udfordringer for institutternes overholdelse af hvidvasklovgivningen. Dette
er bl.a. nødvendigt i udvælgelsen af, hvilke tjenesteydelser der skal være
38
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0039.png
UDKAST
tilknyttet en basal erhvervskonto og med hensyn til at tydeliggøre, hvilke
forhold der kan medføre, at et institut afviser at oprette en basal
erhvervskonto med henvisning til hvidvasklovgivningen.
Det foreslås at udvide dele af lovens anvendelsesområde for at styrke
erhvervsdrivendes og foreningers adgang til en basal erhvervskonto. Det vil
alene være pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er
udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), og som tilbyder
betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller forening kan indsætte
midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner,
herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand, som vil blive omfattet af
de nye regler, om at tilbyde en basal erhvervskonto til erhvervsdrivende og
foreninger.
Pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget
som systemisk vigtigt finansielt institut, og som tilbyder betalingskonti til
erhvervsdrivende eller foreninger, håndterer allerede i dag disse kunder
inden for en lang række sektorer og på landsdækkende basis.
Erhvervsministeriet finder derfor, at disse institutter har forudsætningerne
for at kunne tilbyde alle erhvervsdrivende og foreninger en betalingskonto.
Hvis samtlige pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter
blev pålagt en pligt til at tilbyde betalingskonti til erhvervsdrivende og
foreninger, ville det bl.a. kunne betyde, at en række institutter ville skulle
acceptere kunder, som ligger uden for det geografiske område, de normalt
begrænser sig til, ligesom det i større udstrækning end hos de systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) vil kunne pålægge disse at håndtere
kundetyper, der ellers ligger udenfor deres forretningsmodel.
Det foreslås endvidere, at lovens titel ændres til lov om betalingskonti og
basale erhvervskonti.
Med lovforslaget indsættes et nyt kapitel 4 a, som regulerer de krav, der
stilles til en basal erhvervskonto.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, der fastlægger, hvilke
tjenesteydelser en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug
af i ubegrænset omfang i forbindelse med en basal erhvervskonto. Dette
omfatter bl.a. adgangen til at indsætte og hæve midler på kontoen, dog bør
muligheden for at indsætte kontanter være begrænset til 20.000 kr. pr.
måned. Herudover vil det bl.a. også være muligt at gennemføre direkte
debiteringer til betaling af husleje og andre udgifter vedrørende fast
39
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0040.png
UDKAST
ejendom, gennemføre betalingstransaktioner med betalingskort og
gennemføre kredittransaktioner.
Herudover foreslås det, at institutter vederlagsfrit skal stille en række
oplysninger til rådighed for erhvervsdrivende og foreninger om den basale
erhvervskonto, som instituttet udbyder. Dette omfatter bl.a. oplysninger om
de specifikke tjenesteydelser, der er tilknyttet den basale erhvervskonto. Det
foreslås, at overtrædelser af denne bestemmelse straffes med bøde.
Det foreslås desuden at indsætte en bestemmelse, der fastsætter
betingelserne for, at et institut skal tilbyde en erhvervsdrivende eller en
forening en basal erhvervskonto i danske kroner. Efter den foreslåede
bestemmelse vil det være en betingelse for en erhvervsdrivende, som har sin
erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark, at mindst ét medlem af
direktionen har bopæl i Danmark, mindst én af indehaverne har bopæl i
Danmark, hvis virksomheden drives uden en direktion, eller mindst én af de
ledelsesansvarlige har bopæl i Danmark, hvis virksomheden drives uden en
direktion, og virksomheden ikke har nogen indehavere. For foreninger vil
det være en betingelse, at foreningen skal have sit vedtægtsmæssige
hjemsted og hovedaktivitet i Danmark, og at mindst én af de for foreningen
tegningsberettigede skal have bopæl i Danmark.
Det vil være muligt for instituttet at afvise at åbne en basal erhvervskonto
med henvisning til hvidvaskloven. Den foreslåede bestemmelse opregner de
konkrete tilfælde, hvor en afvisning vil kunne ske med henvisning til
hvidvaskloven. F.eks. hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke
leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre
kundekendskabsproceduren efter hvidvaskloven.
Med lovforslaget foreslås det videre at fastsætte en række afvisningsgrunde,
som ikke har relation til hvidvaskloven. Disse tilfælde omfatter bl.a., at den
erhvervsdrivende eller foreningen allerede har en betalingskonto i Danmark,
som gør det muligt at anvende de tjenesteydelser, som er anført i det
foreslåede § 13 a, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen
erklærer, at have fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive
lukket.
Det foreslås, at institutter skal tilbyde de tjenesteydelser, der hører til en
basal erhvervskonto vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Ved
fastlæggelsen af et rimeligt gebyr, vil der skulle tages hensyn til instituttets
40
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0041.png
UDKAST
omkostninger og hensynet til en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal
erhvervskonto.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om institutters adgang til
at opsige en rammeaftale om en basal erhvervskonto. Bestemmelsen vil
indeholde en udtømmende række af opsigelsesgrunde og vil bl.a. omfatte,
at den erhvervsdrivende eller foreningen har anvendt erhvervskontoen til
strafbare formål, eller at den erhvervsdrivende, foreningen eller tredjemand
ikke har foretaget nogen transaktioner på erhvervskontoen i over 24 på
hinanden følgende måneder. Ligeledes hvis instituttet har underrettet
Hvidvasksekretariatet om transaktioner eller aktiviteter, der involverer den
erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder
på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne efter hvidvaskloven.
Med lovforslaget vil der blive taget højde for, at der kan være tale om mere
komplekse kundeforhold særligt i forhold til kundekendskabsproceduren for
fysiske og juridiske personer.
Finanstilsynet bør have kompetence til at føre tilsyn med de nye
bestemmelsers efterlevelse. Tilsynskompetencen følger af § 14 i den
gældende lov om betalingskonti, der også vil omfatte de foreslåede
ændringer.
For at styrke efterlevelsen af de foreslåede regler om basal erhvervskonto,
er det Erhvervsministeriets vurdering, at erhvervsdrivende og foreninger
skal have adgang til at klage over afslag på eller opsigelse af en rammeaftale
om en basal erhvervskonto til et klagenævn svarende til, hvad der gælder på
forbrugerområdet. Klageadgangen kan f.eks. benyttes, hvis den
erhvervsdrivende eller foreningen mener, at instituttet har givet et
uberettiget afslag på at oprette en basal erhvervskonto. Det foreslås, at der
indføres en egentlig klageadgang, så den erhvervsdrivende eller foreningen
først skal klage til instituttet og efterfølgende får mulighed for at klage til et
klagenævn.
Det foreslås på den baggrund at pålægge de omfattede systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) at oprette ét uafhængigt, landsdækkende
klagenævn. Institutterne skal finansiere klagenævnets virke og vil være
forpligtigede til at tilslutte sig nævnet. Det er forventningen, at institutterne
opretter et klagenævn, som i sin virkemåde lever op til sædvanlige
standarder, som gælder for private tvistløsningsorganger efter
forbrugerklageloven, f.eks. at nævnets vedtægter indeholder bestemmelser
41
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0042.png
UDKAST
om organets sammensætning og sagsbehandling, som er betryggende for
parterne, samt bestemmelser om sagkundskab, uafhængighed, habilitet,
gebyrer og omkostninger.
2.2.
Åremålsansættelse af direktører i Danmarks Nationalbank
2.2.1.
Gældende ret
De gældende bestemmelser om udpegning af direktionsmedlemmer for en
tidsubegrænset periode blev indført ved lovens tilblivelse i 1936. Den
gældende § 6 i nationalbankloven medfører, at de tre medlemmer af
direktionen udpeges for en tidsubegrænset periode, dog således, at de skal
søge deres afsked inden udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Én direktør udnævnes af Kongen og er formand for direktionen. I praksis
foretages udnævnelsen af regeringen på vegne af Kongen. De to øvrige
direktører vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.
For at sikre Nationalbankens uafhængighed, nyder de tre
direktionsmedlemmer en særlig beskyttelse mod afskedigelse, hvilket følger
direkte af artikel 14, stk. 2, i Protokol nr. 4 om Statutten for Det Europæiske
System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter:
statutten), idet afskedigelse alene kan ske, hvis vedkommende direktør ikke
længere opfylder de betingelser, som er nødvendige for udførelsen af dennes
pligter, eller hvis vedkommende har begået en alvorlig forseelse.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De tidsubegrænsede udpegninger af direktørerne for Danmarks
Nationalbank er atypiske, hvis der sammenlignes med den statslige
forvaltning, hvor anvendelsen af åremålskontrakter for den øverste daglige
ledelse er udbredt. De tidsubegrænsede udpegninger er også atypiske, hvis
der sammenlignes med centralbankerne i fx Sverige, Norge, Finland,
Tyskland, England, Island, Holland samt ECB, hvor der almindeligvis
anvendes åremålsansættelse for direktører med embedsperioder på 5-8 år,
eventuelt suppleret med muligheden for genudpegning én gang.
Embedsperioderne for direktører i centralbanker i EU tager sit
udgangspunkt i, at artikel 14, stk. 2, i statutten fastsætter, at embedsperioden
for direktører i centralbanker i EU skal være mindst 5 år.
Bestemmelserne om udpegning af direktører bør ændres, så de i højere grad
svarer til de vilkår, der anvendes i den statslige forvaltning og de førnævnte
centralbanker. Det vurderes, at en åremålsansættelse på 6 år med mulighed
for genudpegning én gang i 6 år vil sikre dette. Åremålsansættelse
42
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0043.png
UDKAST
understøtter i øvrigt ambitionen om et bredt kandidatfelt, idet kandidaternes
alder ikke bliver en faktor. Herudover sikrer en udpegning på 6 år suppleret
med mulighed for genudpegning i 6 år en hensigtsmæssig balance mellem
kontinuitet og løbende fornyelse af direktionen.
Ved indførelsen af åremålsansættelse for direktører bør kravet om
fratrædelse ved det 70. år ophæves. Det vil svare til udviklingen på det
øvrige arbejdsmarked og bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven, hvor
vilkår om fratrædelse på grund af alder ikke længere gyldigt har kunnet
indgås i individuelle aftaler eller kollektive overenskomster siden 1. januar
2016.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at direktører vil blive udpeget for
en periode på 6 år med mulighed for genudpegning én gang for en periode
på 6 år, dvs. maksimalt for en samlet periode på 12 år. Dog således, at en
repræsentantskabsudpeget direktør, der f.eks. har bestredet sit hverv i
næsten 12 år, kan udpeges af Kongen til formand for direktionen for en
periode på 6 år med mulighed for genudpegning for endnu en periode på 6
år.
Med indførelsen af åremålsansættelse for direktører bortfalder de
tidsubegrænsede ansættelsesperioder og kravet om fratræden ved det 70. år.
Der henvises til lovforslaget § 15, nr. 1.
2.3.
Justering af reglerne om tavshedspligt på hvidvaskområdet
2.3.1. Gældende ret
Efter hvidvaskloven § 38 a, stk. 1, er personer, der virker inden for den
offentlige forvaltning, forpligtet til under ansvar efter straffelovens §§ 152-
152 e at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter
hvidvasklovens § 26, der beskrives nærmere nedenfor.
Det fremgår af § 38 a, stk. 2, at forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, §
19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om
videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder ikke finder
anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i hvidvasklovens § 38 a, stk. 1.
Den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a vedrørende
underretninger til Hvidvasksekretariatet efter § 26 blev indført i loven ved
lov nr. 2601 af 28. december 2021 som led i et operativt samarbejde, der
blev oprettet som en integreret del af National enhed for Særlig Kriminalitet,
43
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0044.png
UDKAST
hvor relevante myndigheder og udvalgte virksomheder og personer kan
arbejde tæt sammen om at bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks
hvidvask og terrorfinansiering.
Af pkt. 2.6.3.3. i de almindelige bemærkninger til hvidvasklovens § 38 a, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 14 som fremsat, side 37, fremgår, at
de oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som myndighederne ikke
må videregive, er oplysninger, der er foretaget underretning om efter
hvidvasklovens § 26.
Den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a udgør en fravigelse af
forvaltningslovens partsrettigheder, som ellers ville indebære, at
oplysningerne skulle udleveres til de pågældende.
Hvidvasklovens § 38 a er en særlig tavshedspligtsbestemmelse omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d, og
offentlighedslovens § 35. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens
artikel
14,
stk.
5,
litra
d,
at
oplysningspligten
efter
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke finder anvendelse,
hvis og i det omfang personoplysninger, der indsamles, skal forblive
fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til national ret, herunder
lovbestemt tavshedspligt.
Endvidere er oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 35 undtaget fra
egenacces efter offentlighedslovens § 8 og undtaget fra retten til indsigt efter
databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 22,
stk. 3. Herved sikres en beskyttelse af de ansatte hos virksomheder omfattet
af hvidvaskloven, der er forpligtet til at foretage underretninger til
Hvidvasksekretariatet. Den særlige tavshedspligt er ikke til hinder for, at
underretningerne efterfølgende videregives fra Hvidvasksekretariatet til
politiet i forbindelse med en anmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal virksomheder og personer, som er
omfattet af loven, jf. § 1, omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis
virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har
haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
Hvidvasksekretariatet har til opgave at modtage, analysere
videreformidle oplysninger om mistænkelige transaktioner,
og
og
44
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0045.png
UDKAST
videregivelsen sker i praksis til både politiet og en række særmyndigheder,
herunder i særdeleshed Skatteforvaltningen.
Efter hvidvasklovens § 28 skal en tilsynsmyndighed i henhold til
hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet,
hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse
kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af
underretningspligten i § 26, stk. 1. Der er tale om forhold, som
tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved inspektioner eller på anden
måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til sådanne forhold, f.eks. ved
konstatering af store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller
indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud
af eller ind i landet.
Oplysninger, som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 28, jf.
26, stk. 1, som en myndighed sender til Hvidvasksekretariatet, er ikke
omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a, men kun af
den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og den almindelige
tavshedspligt i forvaltningslovens § 27.
Erhvervsministeriets og Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det vurderes, at der er behov for at udvide rækkevidden af den særlige
tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a i forhold til underretninger, som
sendes fra tilsynsmyndigheder og Skatteforvaltningen efter hvidvasklovens
§ 28 til Hvidvasksekretariatet, således at der skabes et entydigt retsgrundlag
med henblik på at undgå, at der foretages underretning af de pågældende
herom, eller at der meddeles partsaktindsigt i de pågældende oplysninger.
Det foreslås, at hvidvasklovens § 38 a ændres, så anvendelsesområdet for
den særlige tavshedspligt udstrækkes til også at omfatte underretninger, som
sendes til Hvidvasksekretariatet i medfør af § 28, jf. § 26, stk. 1.
Forslaget vil medføre, at den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a
også vil omfatte underretninger, som tilsynsmyndigheder og
Skatteforvaltningen efter § 28 sender til Hvidvasksekretariatet om forhold,
der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, og som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.
Det vil være de oplysninger, som indgår i selve underretningen, og følgelig
også oplysningen om, at underretningen er foretaget, som skal
hemmeligholdes.
45
2.3.2.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0046.png
UDKAST
For den underrettende myndighed vil ændringen betyde, at myndigheden
bliver omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a,
hvorefter myndigheden vil skulle hemmeligholde oplysninger om, at der er
foretaget en underretning, og hvilke oplysninger, der er videregivet til
Hvidvaskssekretariatet i forbindelse med underretningen. Oplysninger, som
indgår i underretningen, men som hidrører et andet sted fra end
underretningen, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Hvis myndigheden
f.eks. modtager oplysninger om en person eller virksomhed i forbindelse
med en kontrolaktion og sender underretning om disse oplysninger til
Hvidvasksekretariatet, vil oplysningerne ikke hidrøre fra underretningen og
kan derfor videregives til parten i sagen, medmindre der er grund til at
undtage oplysningerne efter forvaltningslovens regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 4, og de specielle
bemærkninger hertil.
Implementering af EU-bestemmelser om udvidelse af
anvendelsesområdet for vilkår for adgang til
betalingssystemer
2.4.1.
Gældende ret
Det fremgår af § 35 i lov om betalinger, at e-pengeinstitutter og
betalingsinstitutter skal sikre de midler, de har modtaget fra brugerne af
deres tjenester eller gennem en anden udbyder af betalingstjenester som led
i gennemførelsen af en betalingstransaktion. Midlerne kan i henhold til § 35,
stk. 3 og 4, sikres ved at indsætte dem på en særskilt konto i et kreditinstitut,
ved at investere dem i sikre, likvide aktiver med lav risiko eller ved at stille
en garanti fra et forsikringsselskab eller kreditinstitut.
§ 64 i lov om betalinger implementerer artikel 35 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester
i det indre marked (PSD2).
§ 64, stk. 1, i lov om betalinger fastsætter rammerne for, hvilke vilkår et
betalingssystem må opstille for adgangen til betalingssystemet. Vilkår for
adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal bl.a.
være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale og må ikke forhindre
adgang til systemet i større udstrækning end nødvendigt for at beskytte mod
specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle risici og
forretningsmæssige risici og for at sikre betalingssystemets finansielle og
driftsmæssige stabilitet.
46
2.4.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0047.png
UDKAST
§ 64, stk. 2, i lov om betalinger omfatter to undtagelser hertil. Det fremgår
således af § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om betalinger, at § 64, stk. 1, ikke finder
anvendelse på betalingssystemer, der er registreret i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig
afregning i betalingssystemer (finalitydirektivet). Endvidere fremgår det af
§ 64, stk. 2, nr. 2, i lov om betalinger, at § 64, stk. 1, ikke finder anvendelse
på betalingssystemer, der udelukkende består af udbydere af
betalingstjenester, som tilhører samme koncern.
§ 64, stk. 3, i lov om betalinger fastslår, at en deltager i et registreret
betalingssystem, jf. stk. 2, nr. 1, som giver en udbyder af betalingstjenester,
der ikke deltager i det registrerede system, mulighed for at sende en
betalingsordre gennem systemet, efter anmodning skal give en anden
udbyder af betalingstjenester samme mulighed på objektive, ikke-
diskriminerende og proportionale vilkår.
§ 64, stk. 4, i lov om betalinger fastslår, at en deltager i et registreret
betalingssystem, jf. stk. 2, nr. 1, som afviser at give en udbyder af
betalingstjenester mulighed for at sende betalingsordre gennem systemet, jf.
stk. 3, skal give denne udbyder en fyldestgørende begrundelse for afslaget.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024
om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler blev
vedtaget den 26. februar 2024 (straksbetalingsforordningen).
Straksbetalingsforordningen ændrer bl.a. artikel 35 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked (PSD2). Artikel 35 i PSD2 er
implementeret i § 64 i lov om betalinger. Ændringerne i artikel 35 i PSD2
medfører, at der skal foretages ændringer i § 64, stk. 2-4, i lov om betalinger.
Lov om betalinger finder ikke anvendelse på betalingstransaktioner, der
gennemføres inden for rammerne af et system til afvikling af betalinger eller
værdipapirer
mellem
afviklingsagenter,
centrale
modparter,
clearingsinstitutter, centralbanker eller andre deltagere i systemet og
udbydere af betalingstjenester, jf. § 5, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen i § 5, stk.
1, nr. 8, medfører blandt andet, at transaktioner mellem Danmarks
Nationalbank og dennes kontohavere er undtaget fra lov om betalingers
anvendelsesområde. Transaktioner mellem deltagere i et betalingssystem,
som ikke er registreret i henhold til finalitydirektivet, er også omfattet af
undtagelsen. Selv om de beskrevne betalingstransaktioner er undtaget fra
47
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0048.png
UDKAST
anvendelsesområdet i lov om betalinger, finder § 64, som regulerer
adgangen til betalingssystemer, dog anvendelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 8.
Undtagelsen i § 5, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, uanset om deltagerne i
betalingssystemet er registreret i henhold til finalitydirektivet eller ej,
hvorimod § 64, stk. 2, nr. 1, som er en undtagelse til § 64, stk. 1, alene finder
anvendelse på betalingssystemer, der er registreret i henhold til
finalitydirektivet.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Straksbetalingsforordningen medfører ændringer af PSD2. Ændringerne af
direktivet medfører, at § 35 i lov om betalinger skal ændres, så
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter som noget nyt kan sikre midler ved
at placere dem på en særskilt konto ved en centralbank efter centralbankens
skøn. Ændringerne følger af de ændringer, straksbetalingsforordningen
medfører i artikel 10, stk. 1, i PSD2.
Derudover medfører ændringerne af direktivet, at der skal indsættes et afsnit
om de krav, der gælder for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der
anmoder om at deltage eller deltager i registrerede betalingssystemer. De
foreslåede §§ 41 a-41 g implementerer den tilføjede artikel 35a, som følger
af artikel 3 i straksbetalingsforordningen.
For nærmere om kravene til betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der
anmoder om at deltage eller deltager i registrerede betalingssystemer,
henvises til lovforslagets § 5, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås desuden at ændre § 64, stk. 2-4, i lov om betalinger. Den
foreslåede ændring af § 64, stk. 2, i lov om betalinger samt de foreslåede
konsekvensændringer i § 64, stk. 3 og 4, i lov betalinger, implementerer de
vedtagne ændringer af artikel 35, stk. 2, i PSD2, jf. artikel 3, stk. 2, litra a
og b, i straksbetalingsforordningen.
Der vil være tale om en direktivnær implementering af den ændrede
bestemmelse i PSD2.
Med den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, ophæves undtagelsen for
betalingssystemer, der er registreret i henhold til finalitydirektivet. Den
foreslåede ændring af § 64, stk. 2, indebærer dermed, at reglen i § 64 stk. 1,
i lov om betalinger, vil finde anvendelse på betalingssystemer, der er
omfattet af finalitydirektivet.
48
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0049.png
UDKAST
I Danmark er eksempelvis Danmarks Nationalbanks systemer registreret
efter reglerne i finalitydirektivet. Med en ophævelse af undtagelsen i § 64,
stk. 2, i lov om betalinger, vil vilkår for adgang for udbydere af
betalingstjenester til Danmarks Nationalbanks betalingssystemer bl.a.
skulle være objektive, ikke-diskriminerende og proportionale og må ikke
forhindre adgang i større udstrækning end nødvendigt for at beskytte mod
specifikke risici såsom afviklingsrisici, operationelle risici og
forretningsmæssige risici samt for at sikre betalingssystemets finansielle og
driftsmæssige stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, vil således indebære, at
bestemmelsen fremover alene vil omfatte én undtagelse til § 64, stk. 1, i lov
om betalinger, så stk. 1 ikke finder anvendelse på betalingssystemer, der
udelukkende består af udbydere af betalingstjenester, der tilhører samme
koncern.
De foreslåede ændringer til § 64, stk. 2, hvorefter § 64, stk. 1, fremover vil
finde anvendelse på betalingssystemer, der er omfattet af finalitydirektivet,
har ingen indvirkning på gældende ret i relation til § 5, stk. 1, nr. 8, som
beskrevet ovenfor.
For nærmere om § 64, stk. 3 og 4, i lov om betalinger henvises til
lovforslagets § 5, nr. 6, og de specielle bemærkningerne hertil.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggørelse af
afgørelser
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 145, stk. 8, i lov om betalinger, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelser kan offentliggøres.
Til sammenligning er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter
konkurrenceloven forpligtet til at offentliggøre styrelsens afgørelser, jf. §
13, stk. 2, i konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er
endvidere
forpligtet
til
at
offentliggøre
kendelser
fra
Konkurrenceankenævnet, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, i konkurrenceloven.
Bemærkningerne til de gældende bestemmelser i § 145, stk. 8 og 9, i lov om
betalinger henviser til, at konkurrencelovens regler om offentliggørelse
svarer til bestemmelsen om offentliggørelse af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelser efter lov om betalinger, samt at praksis efter
49
2.5.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0050.png
UDKAST
disse regler er vejledende for fortolkningen af bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 46 som fremsat, s. 79-80.
Bemærkningerne til §§ 20 og 20 a i betalingskortloven beskriver endvidere,
at baggrunden for at lade den daværende Konkurrencestyrelse føre tilsyn
med §§ 20 og 20 a, stk. 1, i betalingskortloven var, at tilsynet i vidt omfang
svarede til de tilsyn, som Konkurrencestyrelsen som sekretariat for
Konkurrencerådet i forvejen førte med virksomheder, der besidder en
dominerende stilling. Det fremgår videre heraf, at det derfor var
hensigtsmæssigt, at Konkurrencestyrelsens ekspertise på dette område
udnyttes. Tilsynet efter betalingskortloven svarede derfor i vidt omfang til
konkurrencelovens regulering af virksomheder med en dominerende stilling
efter konkurrenceloven. Det var derfor hensigtsmæssigt og konsekvent at
regulere offentlighedsspørgsmålet på samme måde som i konkurrenceloven.
Ved at gøre dette sikrede man, at virksomheder ikke behandles forskelligt i
sager, der i vidt omfang må forventes at indeholde de samme typer
information. Praksis efter konkurrenceloven skulle derfor være vejledende
for fortolkningen af § 11, stk. 3 og 5, i betalingskortloven, jf.
Folketingstidende 1998-1999, tillæg A, L 1 som fremsat, s. 3074.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens effektive forvaltning af loven, sikre
mest muligt kendskab til retsstillingen og være mest gennemskueligt for
virksomhederne, hvis der ikke er forskel på reglerne om offentliggørelse af
afgørelser i henholdsvis konkurrenceloven og lov om betalinger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør i udgangspunktet alle
afgørelser truffet af Konkurrencerådet og styrelsen efter § 145, stk. 1, i lov
om betalinger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør endvidere
i udgangspunktet alle kendelser fra Konkurrenceankenævnet efter sin
myndighedspraksis. Den foreslåede ændring vil dermed i realiteten udgøre
en kodificering af en allerede eksisterende myndighedspraksis, men som
med forslaget vil kunne læses direkte i loven.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 145, stk. 8, i lov om betalinger,
således at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forpligtes til at offentliggøre
styrelsens afgørelser efter § 145, stk. 1, i lov om betalinger, samt kendelser
fra Konkurrenceankenævnet.
50
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0051.png
UDKAST
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 12, og de specielle bemærkninger
hertil.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggørelse af
bødevedtagelser på betalingsområdet
2.6.1. Gældende ret
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter de gældende bestemmelser i
§ 145, stk. 8 og 9, i lov om betalinger offentliggøre de afgørelser, som
træffes i medfør af § 145, stk. 1, i lov om betalinger.
Finanstilsynet har efter den gældende bestemmelse i § 138, stk. 3, i lov om
betalinger hjemmel og pligt til at offentliggøre bødevedtagelser.
Der foreligger imidlertid ikke en direkte lovhjemmel til offentliggørelse af
eventuelle bødevedtagelser i de tilfælde, hvor Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har oversendt en afgørelse til politimæssig
efterforskning, efter at styrelsen har truffet en afgørelse i sagen.
2.6.2. Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør kunne offentliggøre information
om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har besluttet at overgive sager,
hvor styrelsen har truffet afgørelse efter lov om betalinger, til politimæssig
efterforskning samt den efterfølgende dom eller vedtagelse af bøde. Det er
relevant i forhold til borgeres og virksomheders mulighed for at anlægge
erstatningssøgsmål, at de berørte er bekendt med, at den pågældende har
erkendt at have overtrådt reglerne eller, at der er faldet dom i sagen. af
information om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har besluttet at
overgive sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse efter lov om betalinger,
til politimæssig efterforskning samt den efterfølgende dom eller vedtagelse
af bøde, vil tillige have en vejledningsmæssig værdi over for virksomheder
og borgere, understøtte kendskab til retstilstanden, og i øvrigt danne
grundlag for, at andre sager kan afsluttes hurtigere med bødevedtagelser.
Det vil endvidere være i overensstemmelse med lovens overordnede
systematik, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hjemmel til at
offentliggøre information om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
besluttet at overgive sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse efter lov om
betalinger, til politimæssig efterforskning samt den efterfølgende dom eller
vedtagelse af bøde på samme måde som efter konkurrenceloven. Det
fremgår således af bemærkningerne til lov om betalinger, jf.
Folketingstidende 1998-1999, tillæg A, s. 3074, at denne lov i vidt omfang
51
2.6.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0052.png
UDKAST
svarer til konkurrencelovens regulering af virksomheder med en
dominerende stilling efter konkurrenceloven. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
skal
efter
konkurrenceloven
offentliggøre
bødevedtagelser. Med ændringen sikres dermed også, at virksomheder ikke
behandles forskelligt i sager, der i vidt omfang må forventes at indeholde de
samme typer information. Det er derfor hensigtsmæssigt og konsekvent at
regulere spørgsmålet om offentliggørelse af information om, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har besluttet at overgive sager, hvor
styrelsen har truffet afgørelse efter lov om betalinger, til politimæssig
efterforskning samt den efterfølgende dom eller vedtagelse af bøde på
samme måde, som det er sket i konkurrenceloven.
På samme måde vurderes det at være hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet har samme hjemmel og pligt til
offentliggørelse af bødevedtagelser inden for det samme regelsæt.
Det foreslås at indsætte en hjemmel i § 145, stk. 9, i lov om betalinger
således, at information om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
besluttet at overgive sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse efter lov om
betalinger, til politimæssig efterforskning samt den efterfølgende dom eller
vedtagelse af bøde skal offentliggøres af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn. Hvis
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har overgivet en sag, hvor styrelsen har
truffet afgørelse, til politimæssig efterforskning, og der efterfølgende er
faldet dom eller vedtaget en bøde, skal styrelsen offentliggøre dommen eller
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er en dom ikke endelig, eller er den
anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 13, og de specielle bemærkninger
hertil.
2.7.
Adgangen til betalingskontotjenester
2.7.1.
Gældende ret
Ifølge bestemmelsen i § 63, stk. 1, i lov om betalinger skal pengeinstitutter
give betalingsinstitutter adgang til deres betalingskontotjenester på
objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.
Adgangen skal gøre betalingsinstituttet
betalingstjenester uhindret og effektivt.
i
stand
til
at
udbyde
52
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0053.png
UDKAST
Bestemmelsen i § 63 i lov om betalinger implementerer artikel 36 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked (PSD2).
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester er
efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens praksis allerede omfattet af
bestemmelsen i § 63 i lov om betalinger, jf. artikel 32 i PSD2, jf. artikel 36.
Retstilstanden kan ikke læses direkte af bestemmelsen, men kan derimod
udledes af en samlet direktivkonform læsning af blandt andet artikel 1, stk.
1, artikel 4, nr. 4 og 11, artikel 11 og artikel 32, jf. punkt 1-6 i bilag 1, og
artikel 36 i PSD2 samt § 7, nr. 2, og §§ 9, 51 og 52 i lov om betalinger.
Bestemmelserne skaber pligter og rettigheder for pengeinstitutter og
betalingsinstitutter i alle medlemsstater.
2.7.2. ,Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere § 63 i lov om betalinger. Ændringen vil gøre det
lettere for de berørte aktører at kende retsstillingen. En præcisering vil i
øvrigt følge systematikken i lov om betalinger, hvor virksomheder med
begrænset tilladelse nævnes direkte i de relevante bestemmelser.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det vil skabe klarhed om
retstilstanden, hvis loven præciseres, således at det eksplicit fremgår af § 63
i lov om betalinger, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at det præciseres i bestemmelsen i § 63, stk. 1, 1. pkt. i
lov om betalinger, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 4, og de specielle bemærkninger hertil.
2.8.
Konsekvenser som følge af ophævelse af visse regler for
interbankgebyrer
2.8.1.
Gældende ret
Ifølge § 145, stk. 1, nr. 1, fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn
med overholdelsen af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. Artikel 6 vedrører
interbankgebyrer for grænseoverskridende direkte debiteringstransaktioner.
53
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0054.png
UDKAST
Artikel 7 vedrører interbankgebyrer
debiteringstransaktioner.
for
indenlandske
direkte
Som en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn i medfør af § 145,
stk. 1, nr. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge § 145, stk. 3,
kræve alle oplysninger, herunder bl.a. regnskaber, regnskabsmateriale,
udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som
skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder bl.a. til afgørelse
af, om et forhold er omfattet af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Ifølge § 152, stk. 2, kan overtrædelse af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 straffes med bøde.
2.8.2. Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 er ikke videreført med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Det følger således af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen, at: ”Henvisninger til den ophævede forordning gælder som
henvisninger
til
nærværende
forordning
og
læses
efter
sammenligningstabellen i bilag II”. I den nævnte sammenligningstabel i
bilag II fremgår det, at artikel 6 og 7 ikke er videreført med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen.
Som følge af ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse
54
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0055.png
UDKAST
af forordning (EF) nr. 2560/2001, foreslås det, at § 145, stk. 1, nr. 1,
ophæves, og at § 145, stk. 3, og § 152, stk. 2, konsekvensændres som følge
af ophævelsen af § 145, stk. 1, nr. 1.
Med lovforslaget vil det ikke længere fremgå af lov om betalinger, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelsen af
den ophævede artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001.
2.9.
Virksomheders offentliggørelse af tilsynsreaktioner
2.9.1.
Gældende ret
§ 241 i lov om kapitalmarkeder indeholder reglerne for en virksomheds pligt
til offentliggørelse af reaktioner, domme og bødevedtagelser vedrørende
overtrædelse af visse bestemmelser, som Finanstilsynet påser overholdelse
af.
Det fremgår af § 241, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at hvis en reaktion
m.v. rettet mod en virksomhed under tilsyn er offentliggjort i medfør af §
234, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 234, stk. 2, eller er en dom eller
bødevedtagelse rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn
offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 4, skal virksomheden
offentliggøre den pågældende reaktion m.v., dom eller bødevedtagelse på
sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-
17, tillæg A, L 155 som fremsat, side 200, at virksomhedens pligt til at
offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside kun gælder for
juridiske personer. Derudover følger det af bemærkningerne, at ved
virksomheder under tilsyn forstås virksomheder, der har fået tilladelse fra
Finanstilsynet til at drive virksomhed i henhold til love under
Finanstilsynets område.
Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner mod virksomheder under tilsyn
såvel som mod virksomheder, der ikke er under tilsyn, jf. § 234, stk. 1 og 2,
i lov om kapitalmarkeder.
Den gældende retstilstand indebærer, at kun virksomheder under tilsyn har
pligt til at offentliggøre Finanstilsynets reaktioner, mens virksomheder, der
ikke er under tilsyn, men alene har pligter i henhold til lov om
kapitalmarkeder,
ikke
har
tilsvarende
offentliggørelsespligt.
Offentliggørelsespligten for virksomheder under tilsyn gælder både
55
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0056.png
UDKAST
reaktioner for overtrædelse af bestemmelser, der vedrører den
tilladelseskrævende virksomhed, såvel som reaktioner for overtrædelse af
bestemmelser, der gælder generelt, og som dermed også kan gives til
virksomheder, der ikke er under tilsyn.
Eksempler på reaktioner, som vil kunne blive givet til både en virksomhed
under tilsyn og en virksomhed, som ikke er under tilsyn, er påtale for
manglende udarbejdelse af insiderlister efter artikel 18 i Europa-
Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
markedsmisbrug
(markedsmisbrugsforordningen) eller for sen offentliggørelse af intern
viden efter artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Det kan også være en
reaktion i det tilfælde, at der ikke er blevet fremsat et pligtmæssigt
overtagelsestilbud i henhold til § 45 i lov om kapitalmarkeder, at en
virksomhed ikke har overholdt reglerne om storaktionærmeddelelser i
henhold til § 38 i lov om kapitalmarkeder, eller at en virksomhed har
overtrådt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked
(prospektforordningen).
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nogle reaktioner m.v., kan gives til både virksomheder under tilsyn og til
virksomheder, som ikke er under tilsyn, men som har pligter i henhold til
lov om kapitalmarkeder og forordninger. Erhvervsministeriet finder det
uhensigtsmæssigt, at reaktioner m.v., medfører en offentliggørelsespligt for
en virksomhed under tilsyn, når en tilsvarende pligt ikke gælder for en
virksomhed, der ikke er under tilsyn.
Det foreslås med lovforslaget, at virksomheder under tilsyn alene skal
offentliggøre reaktioner mv., domme rettet mod virksomheden eller
bødevedtagelser vedtaget af virksomheden, når der er tale om overtrædelser,
der vedrører udøvelsen af den tilladelseskrævende aktivitet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder under tilsyn, ikke
længere vil skulle offentliggøre reaktioner mv. fra Finanstilsynet, som ikke
vedrører deres tilladelseskrævende aktivitet. F.eks. en påtale for manglende
overholdelse af reglerne om førelse af insiderlister. Vedrører en reaktion
mod en virksomhed under tilsyn derimod dennes tilladelseskrævende
aktivitet, skal virksomheden som hidtil offentliggøre reaktionen på sin
hjemmeside.
56
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0057.png
UDKAST
Forslaget vil ensrette offentliggørelsespligten for virksomheder under tilsyn
med virksomheder, der ikke er under tilsyn, når de modtager reaktioner mv.
for udøvelse af ikke tilladelseskrævende aktivitet.
For nærmere om dette ændringsforslag henvises til lovforslagets § 6, nr. 9
og de specielle bemærkninger hertil.
2.10.
Tilføjelse af betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter til
definitionen af deltagere i betalingssystemer
2.10.1.
Gældende ret
Det fremgår af § 3, nr. 23 og 24, i lov om kapitalmarkeder, at deltagere og
indirekte deltagere i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer er
et institut, en central modpart (CCP), et afregningsfirma, et clearinginstitut,
en systemoperatør eller et clearingmedlem af en central modpart (CCP).
Det fremgår af § 176 i lov om kapitalmarkeder, at deltagere i et registreret
betalingssystem skal være et kreditinstitut, et investeringsselskab, en
offentlig myndighed, indirekte deltagere, jf. § 3, nr. 24, eller juridiske
personer, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for
betalingsafviklingen.
Institut er ikke defineret i selve lovteksten, men det fremgår af
bemærkningerne til § 176 i lov om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, s. 273, at der ved et institut forstås et
kreditinstitut, et investeringsselskab, mv. Det fremgår også af
bemærkningerne, at bestemmelserne implementerer artikel 2, litra b, i
finalitydirektivet, som indeholder en definition af institut.
Straksbetalingsforordningen er vedtaget den 13. marts 2024.
Straksbetalingsforordningen
ændrer
bl.a.
finalitydirektivet.
I
finalitydirektivet ændres definitionen af ”institut” i artikel 2, litra b.
Ændringen tilføjer betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter til definitionen
af institut for så vidt angår deltagelse i betalingssystemer. Ændringen vil
give betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter mulighed for at deltage i et
registreret betalingssystem. Desuden ændres definitionen af ”deltager” i
artikel 2, litra f, i finalitydirektivet.
2.10.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med lovforslaget vil en direktivnær definition af institut blive tilføjet til lov
om
kapitalmarkeder.
Den
direktivnære
definition
omfatter
57
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0058.png
UDKAST
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, som er føjet til definitionen i
artikel 2, litra b, i finalitydirektivet, med artikel 4, nr. 1, i
straksbetalingsforordningen.
Den foreslåede tilføjelse til § 3, nr. 39, vil medføre, at betalingsinstitutter og
e-pengeinstitutter vil have mulighed for at blive betragtet som direkte eller
indirekte deltagere i betalingssystemer.
Forældelsesfrist for overtrædelse af kapitalmarkedsretlige
regler
2.11.1. Gældende ret
Det fremgår af § 255, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, at forældelsesfristen
for overtrædelse af denne lovs bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf
er 5 år.
Overtrædelse af bestemmelser i forordninger, der er strafbelagt i lov om
kapitalmarkeder er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1
år. Det følger af den almindelige forældelsesfrist i § 93, stk. 1, nr. 1, i
straffeloven. De fleste overtrædelser af bestemmelser i forordninger, der er
strafbelagt i lov om kapitalmarkeder, straffes med bøde, jf. f.eks. § 248 i lov
om kapitalmarkeder. Forældelsesfristen er således oftest 2 år.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det findes hensigtsmæssigt, at den 5-årige forældelsesfrist udvides til også
at omfatte overtrædelse af bestemmelser i forordninger eller regler udstedt i
medfør af forordninger, hvor der i lov om kapitalmarkeder er fastsat regler
om strafansvar. Herved vil der ske en fravigelse af den almindelige
forældelsesfrist på 2 år efter § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven.
En 5-årig forældelsesfrist er den almindeligt gældende forældelsesfrist i den
finansielle lovgivning. Fravigelse af den almindelige forældelsesfrist på 2
år er begrundet med, at sager på det finansielle område ofte vedrører
komplekse forhold, som kan medføre omfattende sagsbehandling og
efterforskning. En forældelsesfrist på 2 år vil medføre, at en lang række
overtrædelser potentielt ikke kan sanktioneres, fordi der er nået at indtræde
forældelse. En forældelsesfrist på 2 år indebærer derfor en høj risiko for, at
håndhævelse af området ikke vil være effektiv.
Det er således hensigten, at forældelsesfristen på 5 år også skal gælde for
overtrædelse af bestemmelser i forordninger og regler udstedt i medfør af
58
2.11.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0059.png
UDKAST
forordninger, og at dette skal medvirke til at sikre en øget og styrket
håndhævelses- og sanktioneringsmulighed.
Den foreslåede ændring af § 255, stk. 4, vil medføre, at overtrædelse af
bestemmelser i forordninger eller regler udstedt i medfør af forordninger,
hvor der i lov om kapitalmarkeder er fastsat regler om strafansvar, ikke
længere følger den almindelige forældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 1,
nr. 1, men vil være omfattet af den 5-årige forældelsesfrist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 12, og samt de specielle
bemærkninger hertil.
Ændringer som følge af forordningen om europæiske
grønne obligationer
2.12.1.
Gældende ret
I dag er der ikke gennemført særskilt regulering for udstedere af grønne
obligationer, hverken i Danmark eller i EU, men der eksisterer flere
forskellige frivillige initiativer og standarder vedrørende miljømæssigt
bæredygtige eller grønne obligationer. Med miljømæssigt bæredygtige eller
grønne obligationer henvises der sædvanligvis til obligationer, hvor et beløb
svarende til provenuet fra udstedelsen af obligationen anvendes til helt eller
delvist at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne eller
miljømæssigt bæredygtige aktiviteter eller investeringer.
Der findes for nuværende ikke en reguleret standard for miljømæssigt
bæredygtige eller grønne obligationsudstedelser. Som eksempel på en ikke
reguleret standard for grønne eller miljømæssigt bæredygtige obligationer,
kan der henvises til Green Bonds Principles (GBP), som er et frivilligt
initiativ og er udarbejdet af International Capital Market Association
(ICMA). Principperne er en samling globale retningslinjer og anbefalinger,
som er bredt anvendt ved udstedelser af obligationer med sociale og/eller
miljømæssigt bæredygtige formål. Principperne øger gennemsigtighed og
åbenhed overfor investorer og øger kvaliteten af de bæredygtige
investeringer, der finansieres med grønne obligationer.
Af præambelbetragtningerne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2023/2631/EU af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer
og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som
miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer
(forordningen om europæiske grønne obligationer) følger det, at
omstillingen til en klimaneutral, bæredygtig, energi- og ressourceeffektiv,
cirkulær og retfærdig økonomi er afgørende for at sikre Unionens
59
2.12.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0060.png
UDKAST
økonomiske konkurrenceevne på lang sigt og dens befolkningers velfærd.
Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer, blev godkendt af Den
Europæiske Unionen den 5. oktober 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c, i
Parisaftalen fastsættes målet om at styrke den globale reaktion på truslen fra
klimaændringer, bl.a. ved at lede finansielle strømme i retning af lave
drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling. Den Europæiske Unions
mål om at skabe klimaneutralitet senest i 2050 er i overensstemmelse med
dette mål.
Forordningen om europæiske grønne obligationer omfatter tre
hovedområder. Obligationsprovenu skal anvendes i overensstemmelse med
taksonomiforordningen. Gennemsigtigheden i rapporteringen øges ved
anvendelsen af prædefinerede rapporteringsskabeloner, som sikrer
ensartede og fyldestgørende investoroplysning. En ekstern vurdering af
uafhængige vurderingsvirksomheder skal sikre objektivitet og transparens i
de offentliggjorte investoroplysninger.
I medfør af lov om kapitalmarkeder har Finanstilsynet en række
tilsynsbeføjelser med aktører og adfærd på kapitalmarkederne, idet
Finanstilsynet bl.a. påser overholdelsen af lov om kapitalmarkeder og regler
udstedt i medfør heraf samt en række forordninger på
kapitalmarkedsområdet. Finanstilsynets beføjelser fremgår af kapitel 37 og
omfatter bl.a., at Finanstilsynet efter § 214, stk. 1, kan kræve at få alle
oplysninger, dokumenter eller andre data i enhver form, som Finanstilsynet
skønner nødvendige for Finanstilsynets virksomhed mv. Finanstilsynets
beføjelser omfatter også, at Finanstilsynet efter § 215, stk. 1, til enhver tid
uden retskendelse mod behørig legitimation kan foretage tilsyns- og
kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder under tilsyn og
virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 211,
stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5.
2.12.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Forordningen om europæiske grønne obligationer finder direkte anvendelse
og skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog
nødvendigt at indføre regler i lov om kapitalmarkeder, som sikrer de
nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser for, at Finanstilsynet som
kompetent myndighed kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af
forordningen.
60
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0061.png
UDKAST
Forordningen er et resultat af og en del af arbejdet med den europæiske
grønne pagt, hvor Kommissionen i sin meddelelse af 14. januar 2020 med
titlen ”Investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Investeringsplan for den
europæiske grønne pagt” stillede i udsigt, at der skulle indføres en standard
for miljømæssigt bæredygtige obligationer for yderligere at øge
mulighederne for at målrette investeringer og lette identifikationen af
miljømæssigt bæredygtige investeringer gennem tydelig mærkning.
Formålet med forordningen om europæiske grønne obligationer er at skabe
lige markedsvilkår og reducere risikoen for grønvaskning og forvridning af
investeringsbeslutninger, samt lette identificeringen af obligationer, hvis
provenu er i overensstemmelse med eller bidrager til de miljømål, der er
fastsat i Parisaftalen. Erhvervsministeriet støtter dette formål, og vurderer,
at det er væsentligt, at der indføres ensartede specifikke krav vedrørende
europæiske grønne obligationer.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet udpeges som national kompetent
myndighed til at påse overholdelsen af de forhold, som fremgår af artikel 44
i forordningen om europæiske grønne obligationer. Som kompetent
myndighed bliver Finanstilsynet bl.a. beføjet til at indhente oplysninger og
gennemføre inspektioner samt at påse overholdelsen af forordningen,
herunder f.eks. ved at give påtale eller påbud.
Forslaget indebærer derudover, at der fastsættes regler, som giver
Finanstilsynet de nødvendige beføjelser til at påse overholdelse af
forordningen om europæiske grønne obligationer. Det vil betyde, at
Finanstilsynet f.eks. ved begrundet mistanke om overtrædelser af
forordningen vil kunne suspendere et udbud eller optagelse til handel på et
reguleret marked af europæiske grønne obligationer.
Endelig foreslås en ny strafbestemmelse, hvorefter overtrædelser af
relevante artikler i forordningen om europæiske grønne obligationer vil
blive strafbelagt med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Forordningen om europæiske grønne obligationer
kræver, at en række overtrædelser af forordningens artikler strafbelægges.
Det omfatter eksempelvis udstederens forpligtelse til at udfylde faktabladet
om europæiske grønne obligationer (forordningens bilag I), herunder sikre,
at det udfyldte faktablad har været genstand for et kontroltjek med en positiv
udtalelse fra en ekstern kontrollant.
2.13.
Straf for overtrædelse af ændrede bestemmelser i CSDR
61
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0062.png
UDKAST
2.13.1.
Gældende ret
Det følger af § 253 i lov om kapitalmarkeder, at en række bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler
(CSDR) er stafbelagte.
CSDR fastsætter fælles EU-regler for afviklingen af værdipapirhandler med
henblik på at øge afviklingsdisciplinen. Samtidig fastsætter CSDR også et
fælles europæisk regelsæt for værdipapircentraler (CSD’er), som er de
virksomheder, der driver de systemer, hvor værdipapirafviklingen finder
sted.
En CSD er i CSDR defineret som en juridisk person, der driver et
værdipapirafviklingssystem og i tilknytning hertil varetager udstedelse af
værdipapirer og udbyder og fører værdipapirkonti.
CSDR fastsætter krav om tilladelse til udøvelse af CSD-aktiviteter,
organisatoriske krav til en CSD, krav om god forretningsskik og krav til de
tjenesteydelser, der ydes af en CSD. Endvidere fastsætter CSDR krav til en
CSD’s håndtering af risiko, et kapitalkrav for CSD’er, krav om udstedere af
værdipapirers adgang til CSD’en. CSDR indeholder også et forbud mod, at
en CSD tilbyder visse bankmæssige ydelser, førend CSD’en har opnået en
udvidet tilladelse til at udføre visse bankmæssige aktiviteter, som CSDR
giver mulighed for.
Hvis der er opnået tilladelse til at udøve visse bankmæssige ydelser, er der
særskilte krav til håndtering af kreditmæssige og likviditetsmæssige risici,
der er forbundet med disse tjenesteydelser.
Efter § 253 i lov om kapitalmarkeder er CSDR’s krav til en CSD’s
virksomhed herunder krav til ejere og ledelsen samt kapitalkrav strafbelagte.
CSDR blev ændret ved forordning (EU) nr. 2023/2845 af 13. december 2023
om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår
afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser,
tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og
krav til tredjelandes værdipapircentraler (CSDR Refit).
CSDR Refit ændrer i kravene om godkendelse af en CSD’s ejere og
ledelsen, idet der er fastsat mere detaljerede krav hertil, end hvad der hidtil
har fulgt af CSDR. Tilsvarende er en del af de tilsynsmæssige regler om
planer for genopretning og velordnet afvikling udvidet med CSDR Refit.
62
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0063.png
UDKAST
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med ændringerne i CSDR Refit til kravene om godkendelse af en CSD’s
ejere og ledelse, er der fastsat mere detaljerede krav, end hvad der tidligere
har fulgt af CSDR. De udvidede regler er indsat i en ny artikel, som derfor
ikke er stafbelagt i den gældende § 253 i lov om kapitalmarkeder.
De udvidede regler om planer for genopretning og velordnet afvikling er
flyttet fra en artikel, som hidtil har været strafbelagt, til en ny bestemmelse
i CSDR Refit, som derfor ikke er strafbelagt i den gældende § 253 i lov om
kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring af § 253 vil medføre, at bestemmelsen tilpasses de
ændringer, der følger af CSDR Refit, og således også at bestemmelserne om
krav til nye ejere og ledelsen samt tilsynsmæssige krav til
genopretningsplaner m.v. fortsat er strafbelagte efter CSDR med senere
ændringer.
2.14.
Pengeoverførselsforordningen
2.14.1.
Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2.
pengeoverførselsforordning) indeholder regler om oplysninger om betalere
og betalingsmodtagere, der skal medsendes ved pengeoverførsler uanset
valuta.
Formålet med pengeoverførselsforordningen er at sikre, at der ved
elektroniske pengeoverførsler medsendes oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren, og at dette anvendes konsekvent i hele EU. Den
nugældende pengeoverførselsforordning finder alene anvendelse på
pengeoverførsler af sedler, mønter, kontopenge og elektroniske penge.
Overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i 2. pengeoverførselsforordning,
som omhandler krav om, at der medsendes oplysninger om betaleren og
betalingsmodtageren af disse overførsler, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens regler. Ved særligt grove eller
omfattende forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel indtil 2 år,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 2.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
63
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0064.png
UDKAST
Pengeoverførselsforordningen er senest blevet ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af
visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (3.
pengeoverførselsforordning).
Bestemmelserne
i
3.
pengeoverførselsforordning finder anvendelse fra den 30. december 2024.
Med
ændringen
af
pengeoverførselsforordningen
udvides
anvendelsesområdet af forordningen til også at omfatte de oplysninger om
ordregivere og ordremodtagere, som skal medsendes ved overførsler af
kryptoaktiver, når mindst en af udbyderne af kryptoaktivtjenester, der er
involveret i overførslen af kryptoaktiver, er etableret eller har sit
vedtægtsmæssige hjemsted, alt efter hvad der er relevant, i EU.
Den primære ændring af forordningen er derfor, at udbydere af
kryptoaktivtjenester ved overførsler af kryptoaktiver skal medsende
oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren af disse overførsler.
Med ændringen af forordningen er det samtidig et krav, at udbydere af
kryptoaktivtjenester skal indhente, opbevare og dele disse oplysninger med
deres modparter i den anden ende af overførslen af kryptoaktiver og efter
anmodning stille dem til rådighed for de kompetente myndigheder.
Det foreslås, at bestemmelserne i 3. pengeoverførselsforordning vedrørende
kryptoaktivtjenester strafbelægges på tilsvarende måde som forordningens
bestemmelser om pengeoverførsler.
Desuden
anvender
3.
pengeoverførselsforordning
begrebet
betalingstjenesteudbyder
fremfor
betalingsformidler,
som
2.
pengeoverførselsforordning gjorde. Det foreslås derfor at ændre begrebet
betalingsformidler til betalingstjenesteudbyder, så det er i
overensstemmelse med ordlyden i 3. pengeoverførselsforordning. En
betalingstjenesteudbyder er på samme måde som en betalingsformidler en
fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at udbyde
pengeoverførselsvirksomhed. De omfattede virksomheder er således f.eks.
pengeinstitutter og pengeoverførselsvirksomheder. Virksomheder, der
udbyder pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav om tilladelse og
tilsyn.
2.15.
Beskyttelse af brugernes midler ved konkurs i
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter
64
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0065.png
UDKAST
2.15.1.
Gældende ret
Sikring af brugermidler er reguleret i lov om betalinger og bekendtgørelse
nr. 1360 af 30. november 2017 om e-pengeinstitutters og
betalingsinstitutters sikring af brugermidler. Formålet med reglerne er at
etablere en ordning, hvor brugernes tilgodehavender er sikret mod udlæg
eller krav fra betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes kreditorer i
tilfælde af betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets konkurs. Tryghed for
brugerne i tilfælde af betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes
konkurs bidrager til tilliden til disse og derved til konkurrencen på markedet.
Reglerne indebærer, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal træffe
de nødvendige foranstaltninger til at sikre brugernes midler i tilfælde af, at
de går konkurs. Hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet træffer de
nødvendige forholdsregler, vil der være størst mulig sandsynlighed for at
brugerne vil blive anset for at være såkaldte separatister. Det vil medføre, at
brugeres midler kan udbetales til brugeren i tilfælde af et betalingsinstitut
eller e-pengeinstituts konkurs fremfor at blive en del af konkursmassen.
Der er forskellige måder at beskytte brugernes midler på. Den mest anvendte
blandt danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter er at indsætte
midlerne på en såkaldt sikringskonto. Kontoen skal være oprettet i et
kreditinstitut i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Derudover kan
instituttet vælge at investere midlerne i værdipapirer og placere dem i et
såkaldt sikkerhedsdepot oprettet i et kreditinstitut.
Midler, der ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger den dag, hvor
midlerne er modtaget, endnu ikke er udbetalt til betalingsmodtageren eller
overført til en anden udbyder af betalingstjenester, skal senest på dette
tidspunkt indsættes på sikringskontoen eller placeres i sikkerhedsdepotet.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/2336 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre
marked (PSD2), at medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder
kræver af betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester som omhandlet
i pkt. 1-6 i bilag 1, at de skal beskytte alle midler, der er modtaget fra
betalingstjenestebrugerne eller gennem en anden betalingstjenesteudbyder
til gennemførelse af betalingstransaktioner. Det fremgår ligeledes, at
midlerne aldrig må blandes sammen med midler fra andre fysiske eller
juridiske personer end dem, som midlerne stammer fra. Derudover
fastlægger direktivet, at midlerne i overensstemmelse med national ret i
65
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0066.png
UDKAST
betalingstjenestebrugernes interesse skal være beskyttet mod krav fra
betalingsinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2009/110 af 16. september
2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af
elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (2. e-pengedirektiv)
regulerer ligeledes beskyttelse af midler, der er modtaget som vederlag for
de elektroniske penge, der er blevet udstedt. Direktivet fastsætter i artikel 7,
stk. 1, at medlemsstaterne kræver, at e-pengeinstitutter i overensstemmelse
med artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF (1. betalingstjenestedirektiv)
(senere ændret til artikel 10, stk. 1 og 2 i PSD2) beskytter de midler, der er
modtaget som vederlag for de elektroniske penge, der er blevet udstedt.
Midler, der modtages i form af betalinger ved brug af et betalingsinstrument,
skal ifølge bestemmelsen først beskyttes fra det øjeblik, hvor de krediteres
betalingsregnskabet for e-pengeinstituttet eller på anden måde stilles til
rådighed for e-pengeinstituttet.
Både for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter gælder således ifølge
PSD2 og 2. e-pengedirektiv, at institutterne i overensstemmelse med
national ret skal beskytte midlerne mod krav fra øvrige kreditorer i tilfælde
af insolvens.
Både konkursretten og tingsretten har betydning for, hvad der skal til, for at
den, som har krav på et pengebeløb, kan gøre gældende, at vedkommende
har ejendomsret til beløbet og kan udtage dette af besidderens konkursbo
som såkaldt separatist. Det fremgår af konkurslovens § 32, at konkursen
omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der
under konkursen tilfalder ham. Modsætningsvis følger det af konkurslovens
§ 82, at konkursen ikke omfatter tredjemands aktiver.
De nærmere krav til, hvornår en brugers tilgodehavende i et konkursbos
varetægt er tilstrækkeligt individualiseret til, at brugeren opnår en
separatistret til sit krav, følger af retspraksis på området. Det skyldes, at
reglerne i lov om betalinger og bekendtgørelse om e-pengeinstitutters og
betalingsinstitutters sikring af brugermidler ikke indeholder regler, der giver
brugerne en lovfæstet ejendomsret over de midler, som betalingsinstituttet
eller e-pengeinstituttet opbevarer på deres vegne.
Reglerne stiller derimod en række krav til håndteringen af de sikredes
midler. Det indebærer krav om, at midler, der ved afslutningen af den
arbejdsdag, som følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, adskilles
66
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0067.png
UDKAST
fra øvrige midler ved at indsætte dem på en særskilt konto eller investere
dem i sikre, likvide aktiver med lav risiko. Derudover skal der føres en
oversigt over de modtagne midler og der skal sikres korrekt registrering af
midlerne. Overtrædelse af kravene til sikring af midler er bødesanktioneret.
Overholdelse af kravene vil som udgangspunkt medføre, at midlerne i
tilfælde af en konkurs kan holdes ude af konkursmassen og udbetales direkte
til de berettigede brugere. Dette gælder også, selvom midlerne opbevares på
såkaldte omnibuskonti eller i omnibusdepoter eller samledepoter, hvor flere
brugeres tilgodehavender samles. Formålet med reglerne er at sikre, at
brugerne umiddelbart kan kræve midlerne udbetalt uden om konkursboet
som separatister til midlerne på en sikringskonto eller med sikkerhedsret i
værdipapirer i et sikkerhedsdepot og ikke mindst uden at afvente en endelig
afslutning af konkursboet, jf. konkurslovens § 82.
For så vidt angår reglerne om sikringskonti, forudsætter de nuværende
regler, at e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet har efterlevet reglerne
om sikring af brugernes midler, før brugerne med en tilstrækkelig
sandsynlighed kan antages at ville opnå separatiststilling. Enkelte
transaktioner, f.eks. uretmæssige transaktioner mellem en driftskonto og
sikringskontoen, kan medføre, at brugernes separatistret fortabes, og
brugerne stilles som simple kreditorer i konkursboet. Transaktionerne kan
således medføre, at midlerne på sikringskontoen ikke er tilstrækkeligt
individualiseret, hvormed brugernes rettigheder fortabes.
Ligesom på området for sikringskonti er det ikke i lovgivningen i øvrigt
præciseret nærmere, hvordan ordningen med sikkerhedsdepoter spiller
sammen med de almindelige tings- og konkursretlige regler, herunder
hvordan et sikkerhedsdepot håndteres i tilfælde af instituttets konkurs.
Dertil kommer, at der i lov om betalinger findes forbrugerbeskyttende
regler, som medfører, at instituttet indimellem skal tilbageføre midler til
forbrugeren. Det drejer sig bl.a. om andres uberettigede anvendelse af en
betalingstjeneste, jf. § 100, stk. 1. Forbrugeren beskyttes ligeledes i medfør
af § 112, også kaldet charge-back reglen, hvorefter betalers udbyder skal
undlade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket,
kreditere betalerens konto, hvis det debiterede beløb eksempelvis er højere
end det beløb, som er aftalt med betalingsmodtageren. Dertil kommer andre
refusioner, som f.eks. skyldes andre forbrugerbeskyttende regler, herunder
returret.
67
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0068.png
UDKAST
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I modsætning til andre virksomheder på det finansielle område, som er i
besiddelse af kundernes midler, f.eks. pengeinstitutter, er betalingsinstitutter
og e-pengeinstitutter ikke omfattet af et særligt krisehåndterings- og
afviklingsregime. Hvis et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut går konkurs,
er det konkursloven og de i praksis udviklede tings- og ejendomsretlige
regler, der afgør, hvordan boet fordeles.
I efteråret 2021 gik det danske betalingsinstitut Yourpay ApS konkurs. I
forbindelse med opgørelsen af konkursboet viste det sig, at der ikke var
tilstrækkelige midler på virksomhedens sikringskonto til at dække de krav,
som brugerne af Yourpay ApS’ tjenester havde. Derudover havde der
tilsyneladende været en sammenblanding af driftsmidler og sikrede midler.
Det havde den konsekvens, at brugerne ikke fik udbetalt deres
tilgodehavender, men indgik i boet som simple kreditorer. Fordi
virksomheden havde foretaget uretmæssige transaktioner både til og fra
sikringskontoen, var ingen midler på sikringskontoen individualiseret, og
dermed bortfaldt beskyttelsen for samtlige brugere.
Som opfølgning på sagen om Yourpay ApS har Finanstilsynet gennemført
en undersøgelse af reglerne om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters
efterlevelse af reglerne om sikring af brugermidler. Undersøgelsen viste, at
de danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter generelt overholder
reglerne om sikring af brugermidler. Undersøgelsen viser dog også, at
betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes administration af
brugermidler sammenholdt med de tingsretlige principper giver
udfordringer for den beskyttelse, som reglerne tilsigter. På baggrund af
undersøgelsen er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at
tilpasse de nuværende regler for yderligere at sikre, at brugernes midler er
beskyttede mod betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets øvrige
kreditorer, herunder i tilfælde af betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets
konkurs mv.
Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter opbevarer midler for deres kunder
i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester, f.eks. afvikling af
kortbetalinger i detailhandlen. Der er ikke fastsat en beløbsmæssig grænse i
lovgivningen for, hvor mange midler der kan opbevares på sikringskontoen
eller i sikkerhedsdepotet, så længe midlerne er modtaget som led i
gennemførelsen af en betalingstransaktion. Derfor kan det have vidtgående
konsekvenser for betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes brugere,
hvis et institut går konkurs, og brugernes midler på sikringskontoen eller
68
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0069.png
UDKAST
sikkerhed i sikkerhedsdepotet ikke er beskyttet. Brugerne er typisk
erhvervsdrivende, men kan også være forbrugere. Forbrugerne kan f.eks.
være kunder hos et e-pengeinstitut, som fører en forudbetalt konto for deres
kunder. Til en forudbetalt konto kan forbrugeren have tilknyttet et
betalingsinstrument, f.eks. et betalingskort.
Det er almindelig praksis i markedet for betalinger, at brugerne
(forretningerne) kan betale sig til en hurtigere udbetaling. Der er konkrete
eksempler på, at en bruger kan vælge at få udbetalt transaktionsbeløb dagligt
eller ugentligt. Navnlig mindre erhvervsdrivende kan have længere
udbetalingsfrister end eksempelvis store detailhandelskæder fra
betalingsinstitutterne og dermed have relativt større beløb stående på
sikringskontoen. Det skyldes de mindre erhvervsdrivendes betalingsevne og
forhandlingskraft. Beløbsmæssigt kan tilgodehavende derfor for nogle
erhvervsdrivende være op mod en måneds omsætning.
Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter har forskellige typer kunder, men
alle butikker, der tager imod kortbetalinger, har brug for en såkaldt
”kortindløser”. Disse er normalt betalingsinstitutter med tilladelse efter lov
om betalinger. Hvis et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut går konkurs,
tager kurator stilling til, om de butikker, der har midler til gode hos
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet indsat på sikringskontoen, er
separatister med mulighed for at udtage deres tilgodehavende af
indeståendet. De danske kortindløsere sikrer i dag brugermidler ved at
indsætte midlerne på en sikringskonto. Kurators vurderinger vil om
nødvendigt kunne prøves ved retten ved såkaldte fordringsprøvelsessager.
Fordringsprøvelsessager kan være langvarige, fordi retstilstanden med de
gældende regler kræver vurdering af individualiseringen af brugernes
tilgodehavender. Det er op til den enkelte bruger at føre en
fordringsprøvelsessag, hvilket også kan være omkostningstungt. Det kan
derfor have lange udsigter for erhvervsdrivende, som benytter et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, at få udbetalt et tilgodehavende.
Det er afgørende for tilliden til digitale betalingsformer, at både betaler og
betalingsmodtager kan være sikre på, at betalingsmodtager modtager sine
midler. Hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt betalingsmodtagere vil
modtage den betaling, betaler har afsendt, kan det rykke grundlæggende ved
tilliden til digitale betalingsløsninger. Det kan endvidere have betydning for
konkurrencen på markedet for kortindløsning, og dermed for små og
nystartede virksomheders mulighed for sikkert og billigt at modtage
betalinger.
69
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0070.png
UDKAST
Tilliden er især vigtig på betalingsmarkedet, fordi der ikke findes et
afviklingsregime for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter. Brugerne af
disse tjenester må derfor have tillid til, at institutterne er indrettet således, at
brugerne får deres penge, hvis instituttet skulle gå konkurs. Tilliden er
derudover afgørende for, at iværksættere vil udvikle løsninger på
betalingsmarkedet til gavn for konkurrencen og innovationen på markedet.
Grundet de regler, der findes i lov om betalinger vedrørende indsigelser og
charge-back, som er forbrugerbeskyttende regler, der bl.a. beskytter
forbrugeren mod andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste, vil
der i kortsystemer, som også kaldes fire-partssystemet, kunne forekomme
tilfælde, hvor der i systemet afregnes beløb, som instituttet ikke kan få
tilbage fra brugerne. Indsigelser vedrørende charge-backs kan ske op til 13
måneder efter, at transaktionen er gennemført. Det betyder, at det beløb, som
betalingsinstituttet modtager fra kortnetværkene, kan være mindre, end hvad
der skal sendes videre til betalingsmodtager. Det skyldes, at forbrugerens
bank har søgt sig fyldestgjort ved kortnetværkene, som herefter fører kravet
videre til betalingsinstituttet ved at fratrække kravet fra de midler, der i
øvrigt skal overføres til instituttet som led i gennemførelsen af
betalingstransaktioner. Denne overførsel kan være en samlet mængde
midler, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet modtager for flere
brugere, men fratrukket eksempelvis charge-backs. Betalingsinstituttet eller
e-pengeinstituttet kan herefter søge sig fyldestgjort ved at kræve beløbet fra
sin bruger. Manglende opfyldelse af aftalen om levering kan dog f.eks.
skyldes, at brugeren er i økonomiske vanskeligheder, og derfor risikerer
betalingsinstituttet, at brugeren ikke kan tilbageføre det skyldige beløb ang.
transaktionen.
Det betyder, at der indimellem vil mangle midler i den overførsel, der sker
fra kortnetværket til betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet, bl.a. pga.
charge-back sager og andre refusioner, hvilket igen betyder, at det enkelte
institut risikerer at modtage færre midler, end hvad der skal videreføres til
betalingsmodtager. Dette kan skabe en risiko for, at sikringen af midler ikke
opretholdes i praksis, fordi de praksisudviklede regler om individualisering
ikke kan anses for opretholdt. Det er afgørende for beskyttelsen af midlerne,
at det er muligt kontinuerligt at identificere præcis hvilke midler, der er
brugernes.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at brugernes midler ikke er
tilstrækkeligt sikrede med den implementering, der er gennemført med
reglerne i lov om betalinger. De gældende regler i lov om betalinger bør
70
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0071.png
UDKAST
derfor tilpasses for at sikre, at reglerne lever op til formålet om, at midlerne
på en sikringskonto eller indeståendet i et sikkerhedsdepot ikke må kunne
gøres til genstand for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer, jf.
artikel 10, stk. 1, i PSD2.
Erhvervsministeriet har konstateret, at der findes en lignende ordning i
spillelovgivningen om sikring af spillernes midler i bekendtgørelse om
onlinekasino (bekendtgørelse nr. 1274 af 29. november 2019) og
bekendtgørelse om online væddemål (bekendtgørelse nr. 1276 af 29.
november 2019). Spillernes midler skal således også indestå på en
modregningsfri konto i et pengeinstitut til spiludbyderens rådighed, og
midlerne skal holdes adskilt fra spiludbyderens egne midler. Det fremgår
videre af lovgivningen på området, at midlerne kun kan udbetales til
spilleren, og at midlerne skal være sikret i tilfælde af insolvens m.v. hos
tilladelsesindehaver.
Derudover er Erhvervsministeriet opmærksom på, at der ligeledes findes
lignende regler på advokatområdet, idet advokater er forpligtede til at føre
en såkaldt klientkonto. Klienter har ifølge retspraksis på området
separatistret til beløb, som opbevares på en klientkonto, i tilfælde af
advokatens konkurs. Dette ses også umiddelbart at være tilfældet, selvom
reglerne i klientkontovedtægten ikke er iagttaget, herunder f.eks. regler om
adskillelse af midler. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det skyldes
en langvarig retspraksis, som ikke findes på andre områder, og som baseret
på den nuværende retspraksis for betalingsinstitutter heller ikke kan
udstrækkes til at gælde for dem.
Dette er blevet bekræftet i Sø- og Handelsrettens dom af 5. marts 2024 Sag
BS-25530/2023-SHR, hvor en spiller hos en konkursramt spiludbyder ikke
havde separatistret til sit krav. I sagen henviste sagsøger både til ordningen
for advokaters klientkonti og til reglerne om sikring af brugermidler for
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, men dette medførte ikke, at
spillerens krav blev anerkendt som separatist.
Finanstilsynets rapport om temaundersøgelse om betalingsinstitutters og e-
pengeinstitutters sikring af brugermidler fastsætter, at håndtering af charge-
backs og refunderinger kan ske med midler fra sikringskontoen, så længe
det er dokumenteret, hvis midler der indestår på sikringskontoen, og én
brugers midler ikke anvendes til at dække en anden brugers refunderinger
eller charge-back sager. Det bør ifølge rapporten i videst muligt omfang
tilstræbes, at det er brugernes egne midler, der anvendes til at dække
71
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0072.png
UDKAST
beløbene. Dette kan eksempelvis gøres ved at aftale med brugerne, at en vis
del af de modtagne midler tilbageholdes som en løbende buffer.
I tilfælde af, at en bruger ikke har tilstrækkeligt med sikrede midler
indestående på sikringskontoen til at dække charge-back sager eller
refunderinger vedrørende brugeren, vurderer Finanstilsynet i rapporten, at
instituttet må tilføre egne midler for at dække udeståendet. Instituttet kan
undtagelsesvist tilføre midler for at dække udeståendet, hvis det viser sig, at
der er utilstrækkelige midler til at håndtere charge-backs og refunderinger.
Finanstilsynet understreger samtidig, at bogføringen til enhver tid skal være
retvisende, og at det kun må ske undtagelsesvist, da der med de nuværende
regler kan være usikkerhed om sikringens virkning, når der tilføres egne
midler til at dække udeståendet.
Uanset kan der dog forekomme tilfælde, hvor betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet er nødsaget til at tilføre egne midler til sikringskontoen. Der
er derfor behov for regler, som præciserer hvordan denne situation skal
håndteres for at sikre, at separatistretten for brugerne ikke samtidig
forsvinder.
Der er derfor behov for, at der på markedet for betalinger foretages
justeringer af retsgrundlaget med henblik på at sikre betalingsmodtagernes
separatiststilling til midlerne på sikringskontoen, også i de tilfælde hvor
instituttet er nødsaget til at tilføre egne midler grundet de
forbrugerbeskyttende regler.
Efter Erhvervsministeriets vurdering er det formålet med reglerne i PSD2,
at brugernes tilgodehavender er beskyttede i tilfælde af betalingsinstituttets
eller e-pengeinstituttets konkurs. I stedet for at have et afviklingsregime som
på andre områder i den finansielle sektor, udgør sikring af brugermidler den
centrale beskyttelse for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutters kunder. I
henhold til dansk insolvensret er det et krav, at de midler, der skal beskyttes,
adskilles fra resten af virksomhedens formue. Brugernes forventning om
beskyttelse omfatter hele det beløb, som en betalingsmodtager skal
modtage. Der er derfor behov for at præcisere, at det ikke alene er midler,
der er modtaget, der skal sikres, idet der ikke altid modtages tilstrækkeligt
med midler til at dække brugernes tilgodehavender. Det er derimod det
krav, en bruger har, som er det relevante at sikre.
72
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0073.png
UDKAST
Det krav som i dag findes om, at det er modtagne midler, der skal sikres, bør
derfor efter Erhvervsministeriets vurdering suppleres for det tilfælde, hvor
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet modtager færre midler.
Formålet med reglerne er fortsat, at brugerne opnår separatistret til de
midler, som et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut har i besiddelse ved
indtræden af konkurs. For at opnå det formål, er det nødvendigt at præcisere,
hvordan betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal håndtere brugernes
midler i tilfælde af, at betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet modtager
færre midler end brugerne har krav på. Erhvervsministeriet vurderer på den
baggrund, at ændringen bør gennemføres for at gøre det nemmere at
beskytte brugernes midler, uden at forslaget indeholder nye byrder for
erhvervslivet. Det foreslåede fastsætter regler for den praktiske håndtering
af de midler, der skal sikres.
Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at sikre, at hvis
betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne har sikret midlerne i
overensstemmelse med reglerne, så kan brugerne trække deres midler ud af
boet i tilfælde af konkurs, inden de øvrige kreditorers krav skal dækkes. Det
betyder, at en forretning f.eks. kan have vished om, at den vil modtage de
penge, den har til gode for et salg, når kunden har foretaget betalingen.
Reglerne skal således understøtte de regler, som allerede er fastsat, men som
kan være sårbare, da selv meget små fravigelser fra den tiltænkte praksis
kan medføre, at brugernes tilgodehavender kommer til at indgå i
konkursmassen til fordeling blandt samtlige kreditorer. Det foreslås derfor,
at der fastsættes regler, der præciserer kravene til betalingsinstitutterne og
e-pengeinstitutternes håndtering af midlerne. Derudover bør formålet med
reglerne præciseres i lovbemærkningerne for at lette kurators afvikling af
boet efter et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut.
Tilsvarende ses der behov for at fastsætte, at brugerne af et betalingsinstitut
eller e-pengeinstitut har sikkerhed i de værdipapirer, der til enhver tid er
placeret i sikkerhedsdepotet for det beløb, som brugerne har til gode hos
instituttet. Ved at etablere denne sikkerhed vil de værdipapirer, der indestår
på sikkerhedsdepotet, ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra
instituttets øvrige kreditorer, og midlerne skal holdes uden for
konkursmassen i tilfælde af betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttets
konkurs.
Der henvises til lovforslagets 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
73
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0074.png
UDKAST
2.16.
Dækning af voldsskadeforsikringer i Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
2.16.1.
Gældende ret
Ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 blev der i lov om
arbejdsskadesikring i de nye bestemmelser §§ 49 a og b indsat særskilte
regler om en voldsskadeforsikring, hvorefter visse offentlige og private
arbejdsgivere forpligtes til at tegne en voldsskadeforsikring for ansatte, der
er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere, som de
drager omsorg for. Øvrige arbejdsgivere gives mulighed for det samme.
Reglerne om en voldsskadeforsikring træder i kraft den 1. januar 2025.
Det følger af § 49 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at en
voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter lov om
erstatningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme
hændelser på arbejdet foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod
ansatte, som er omfattet af arbejdsgivers sikringspligt, jf. § 48, stk. 1, i lov
om arbejdsskadesikring. Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, som
anerkendes som en arbejdsulykke, jf. § 6 i lov om arbejdsskadesikring.
Det fremgår af § 49 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at arbejdsgivere
for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og
undervisningsområdet, der er i særlig risiko for at blive udsat for vold,
trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, de drager
omsorg for, har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring.
I henhold til § 48, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, har staten,
folkekirken, regionerne og kommunerne ikke pligt til at tegne forsikring
mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50 i lov om arbejdsskadesikring.
Det følger af § 49 a, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at arbejdsgivere,
som er selvforsikrede, jf. § 48, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring,
tilsvarende
kan
være
selvforsikrede,
for
vidt
angår
voldsskadeforsikringen. Selvforsikrede regionale og kommunale
arbejdsgivere kan dog tegne en voldsskadeforsikring ved et
forsikringsselskab.
Det følger af § 49 a, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at arbejdsgivere,
jf. § 48, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring, der har tegnet
arbejdsulykkesforsikring, tegner voldsskadeforsikringen som en udvidet del
af arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab, som forsikrer
arbejdsgiveren mod ulykker, jf. § 50 i lov om arbejdsskadesikring. Det
betyder, at arbejdsgiveren skal tegne en udvidet arbejdsulykkesforsikring,
74
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0075.png
UDKAST
som også dækker skader, som er forårsaget af vold, i samme
forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren i forvejen har tegnet forsikring mod
ulykker.
I henhold til § 49 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, fastsætter
beskæftigelsesministeren
efter
forhandling
med
børne-
og
undervisningsministeren, social- og boligministeren, ældreministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om, hvilke offentlige og
private arbejdsgivere der er forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring.
Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om anmeldelse af sagen
til forsikringsselskabet og sagens behandling.
Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at Fonden skal yde dækning til forsikringstagere
og de sikrede i henhold til lovens § 5, jf. dog stk. 3, for forsikringer i
forsikringsselskaber omfattet af lovens § 3, stk. 1 og 2, når erstatningskrav
udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som
bliver erklæret konkurs, eller et livs- eller skadesforsikringsselskab får
tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,
og
Finanstilsynet
har
truffet
beslutning
om,
at
arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af
Fonden, jf. § 200, stk. 3, § 205 eller § 264, stk. 3, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at når Fonden tager et forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand under administration, overtager Fonden
de rettigheder og forpligtelser, som forsikringsselskabet har i henhold til lov
om arbejdsskadesikring. Rettighederne og forpligtelserne omfatter
behandling af konkrete skadesager, herunder behandling af anmeldelser og
stillingtagen til spørgsmål efter § 15 i lov om arbejdsskadesikring og
betaling for udgifter efter § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber indeholder i dag ikke
regler om, at voldsskadeforsikringer efter lov om arbejdsskadesikring § 49
a, stk. 1, skal dækkes af Fonden, uagtet om den er tegnet som en udvidet del
af en arbejdsulykkesforsikring eller, om den er tegnet som en selvstændig
forsikring. Derudover findes der i dag ikke en definition af en
arbejdsulykkesforsikringsbestand i lov om forsikringsvirksomhed. Dette har
betydning for, hvad arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal indeholde,
75
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0076.png
UDKAST
hvis Finanstilsynet træffer afgørelse om, at en arbejdsulykkesforsikrings-
bestand skal tages under administration af Fonden, jf. nedenfor.
Det følger af § 200, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at for
forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan
Finanstilsynet, når Finanstilsynet har inddraget et forsikringsselskabs
tilladelse, beslutte, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden tages under
administration af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden)
efter § 204 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det fremgår derudover af § 203 i lov om forsikringsvirksomhed, at et
forsikringsselskab, der har tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikringer,
ikke kan opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin
arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet forsikringsselskab i
overensstemmelse med § 195 i lov om forsikringsvirksomhed, eller
selskabets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration
af Fonden efter § 204 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det følger af § 204, stk. 1, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at når et forsikringsselskab overdrager en
arbejdsulykkeforsikringsbestand til Fonden, jf. § 200, stk. 3, 3. pkt., § 205
eller § 264, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, så skal
forsikringsselskabet samtidig overdrage de forsikringsmæssige hensættelser
til regnskab, der knytter sig til bestanden. Forsikringsselskabet skal
endvidere overdrage aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige
hensættelser. Endelig skal forsikringsselskabet overdrage et beløb, der
svarer til den del af selskabets kapitalkrav, som vedrører de overførte aktiver
og passiver. Størrelsen af de beløb, som forsikringsselskabet skal overdrage
til Fonden fastsættes på baggrund af en uvildig undersøgelse af selskabets
arbejdsulykkesforsikringsbestand, jf. § 204, stk. 2, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Det fremgår af § 204, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, at når Fonden
har taget en arbejdsulykkesforsikringsbestand under administration og
modtaget de beløb, som fastsættes ved den uvildige undersøgelse, jf. stk. 2,
1. pkt., kan Fonden ikke gøre krav gældende over for forsikringsselskabet
for manglende beløb til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.
Tilsvarende kan forsikringsselskabet ikke gøre krav gældende over for
Fonden for eventuelle overskydende beløb efter afviklingen af den
overdragne bestand.
76
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0077.png
UDKAST
Det følger af § 205 i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan
beslutte, at en arbejdsulykkesforsikringsbestand i et forsikringsselskab
omfattet af § 49, stk. 1, og § 52, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, skal
tages under administration af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber,
hvis tilsynsmyndigheden i forsikringsselskabets hjemland har inddraget
selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.
Det fremgår af § 209, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, at hvis et
forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, erklæres
konkurs, og har forsikringsselskabet tegnet arbejdsulykkesforsikringer,
tages arbejdsulykkesforsikringsbestanden under administration af
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber på tidspunktet for
konkursdekretets afsigelse.
Det følger af § 264, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at hvis forbud
udstedt efter § 264, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed, vedrører et
forsikringsselskab, som har tegnet arbejdsulykkesforsikringer her i landet,
træffer
Finanstilsynet
beslutning
om,
hvorvidt
selskabets
arbejdsulykkesforsikringsbestand skal tages under administration af
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er i dag ikke klart defineret i lov om forsikringsvirksomhed, om en
arbejdsulykkesforsikringsbestand indeholder en voldsskadeforsikring efter
§ 49 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, uagtet om den er tegnet som en
udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring eller, om den er tegnet som en
selvstændig
forsikring.
Dette
har
betydning
for,
hvad
arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal indeholde, hvis Finanstilsynet
træffer afgørelse om, at en arbejdsulykkesforsikringsbestand skal tages
under administration af Fonden.
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at når Fonden tager et forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand under administration, overtager Fonden
de rettigheder og forpligtelser, som forsikringsselskabet har i henhold til lov
om arbejdsskadesikring, hvilket omfatter behandling af konkrete
skadesager, herunder behandling af anmeldelser og stillingtagen til
spørgsmål efter § 15 i lov om arbejdsskadesikring og betaling for udgifter
efter § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59 i lov om arbejdsskadesikring.
77
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0078.png
UDKAST
Voldsskadeforsikringer omfatter i henhold til § 49 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
arbejdsskadesikring, hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jf. §
6 i lov om arbejdsskadesikring. Voldsskadeforsikringen dækker dog ikke
erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, men den dækker
derimod erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.
På trods af at en voldsskadeforsikring tegnes som en udvidet del af
arbejdsulykkesforsikringen, og at tegning af voldsskadeforsikringen er et
krav efter lov om arbejdsskadesikring, så vil voldsskadeforsikringen ikke
omfatte rettigheder og forpligtelser i henhold til lov om arbejdsskadesikring,
da voldsskadeforsikringen dækker erstatning og godtgørelse efter lov om
erstatningsansvar.
Voldsskadeforsikringen falder derfor uden for de rettigheder og
forpligtelser, som Fonden efter gældende regler skal overtage, hvis Fonden
tager et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand under
administration, da fonden kun overtager de rettigheder og forpligtelser, som
forsikringsselskabet har i henhold til lov om arbejdsskadesikring og ikke
efter lov om erstatningsansvar.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at voldsskadeforsikringer bliver omfattet af
en arbejdsulykkesforsikringsbestand, uagtet om voldsskadeforsikringen er
tegnet som en udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring, eller om den er
tegnet som en selvstændig forsikring, da voldsskadeforsikringer omfatter
hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke. Hermed sikres en samlet
og koordineret indsats over for forsikringstagere og sikrede under
arbejdsulykkesforsikringer og voldsskadeforsikringer, uagtet om de er
tegnet sammen eller hver for sig.
Det
vurderes,
at
hvis
et
forsikringsselskab
vil
udbyde
voldsskadeforsikringer, så kræver det tilladelse til forsikringsklasse 1 i bilag
1 til lov om forsikringsvirksomhed, der dækker ’Ulykker
(herunder
arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af
økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.’
Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at behandle voldsskadeforsikringer, der dækker
erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, sammen med
arbejdsulykkesforsikringer, der dækker erstatning og godtgørelse efter lov
om
arbejdsskadesikring,
når
et
forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand tages under administration af Fonden.
78
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0079.png
UDKAST
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, indsættes
en ny definition af arbejdsulykkesforsikringsbestand, som skal sikre, at
voldsskadeforsikringer indeholdes i en arbejdsulykkesforsikringsbestand,
hvis denne overtages af Fonden efter reglerne i lov om
forsikringsvirksomhed.
Formålet er, at hvis et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand
tages under administration af Fonden enten efter beslutning fra
Finanstilsynet, eller hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs, så skal
Fonden også overtage og dække voldsskadeforsikringer, uagtet om de er
tegnet som en del af en arbejdsulykkesforsikring, eller om de er tegnet som
en selvstændig forsikring.
Det foreslås derudover at ændre § 3, stk. 3, nr. 2, og § 3, stk. 5, i lov om en
garantifond, så det fremadrettet fremgår, at mindst 200 mio. kr. af Fondens
formue skal bestå af bidrag fra forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsulykkesforsikringer, herunder voldsskadeforsikringer tegnet som en
udvidet del af arbejdsulykkesforsikringen og selvstændigt tegnede
voldsskadeforsikringer, i Danmark for risici i Danmark, og at
forsikringsselskabernes bidrag til Fonden også skal omfatte et fastsat årligt
beløb pr. sikrede under en selvstændig voldsskadeforsikringspolice.
Ændringen vil medføre, at Fondens formue til dækning af
arbejdsulykkesforsikringer også kan anvendes til at dække
voldsskadeforsikringer, og at forsikringsselskaber, der tegner
voldsskadeforsikringer selvstændigt, også skal betale bidrag til Fonden for
disse. Det forventes, at kun en mindre del af de samlede udgifter til dækning
af voldsskadeforsikringer vil skulle dækkes af forsikringsselskaber. Pligten
til at tegne voldsskadeforsikringer vil primært omfatte arbejdsgivere på det
sociale område, hvor størstedelen af arbejdsgiverne er enten kommuner eller
regioner. Størstedelen af arbejdsgiverne vil derfor være selvforsikrede, og
de vil derfor ikke tegne voldsskadeforsikringen i et forsikringsselskab. Det
er derfor ikke vurderet nødvendigt at hæve Fondens formue på 200 mio. kr.
til dækning af arbejdsulykkesforsikringer.
Det foreslås, at ændre § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, og indsætte et nyt nr. 7 i § 5, stk. 1, så Fonden
fremadrettet skal dække sikrede i henhold til en arbejdsulykkesforsikring,
herunder voldsskadeforsikringer, hvis de er tegnet som en udvidet del af
arbejdsulykkeforsikringen og sikrede i henhold til voldsskadeforsikringer,
hvis de er tegnet som selvstændig forsikring.
79
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0080.png
UDKAST
De foreslåede ændringer vil indebære, at Fonden fremadrettet får pligt til at
dække sikrede under en voldsskadeforsikring, og at det ikke har betydning
for denne pligt, om voldsskadeforsikringen er tegnet som en udvidet del af
en arbejdsulykkesforsikring, eller om den er tegnet selvstændigt.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, så Fonden fremadrettet skal overtage de
rettigheder og forpligtelser, som et forsikringsselskab har i henhold til lov
om arbejdsskadesikring, herunder til voldsskadeforsikringer, når et
forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand
tages
under
administration af Fonden.
Formålet med ændringen er at fastslå, at Fonden også skal overtage
rettigheder og forpligtelser i henhold til en voldsskadeforsikring, uagtet om
den er tegnet som en udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring, eller om
den er tegnet selvstændigt.
2.17.
Nye anordningshjemler for Grønland
2.17.1.
Gældende ret
Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at hvidvaskloven ikke gælder for
Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det følger videre af hvidvasklovens § 85, stk. 2, at de dele af § 57, stk. 1, 1.
pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Hvidvaskloven (lov nr. 651 af 8. juni 2017) blev sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 956 af 17. maj 2021 om ikrafttræden for Grønland af lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven).
Hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland (herefter den grønlandske
hvidvasklov), blev senere ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december
2021, der sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 i kraft for Grønland, anordning
nr. 920 af 26. juni 2023, der sætter lov nr. 1563 af 27. december 2019 i kraft
for Grønland, anordning [afventer kundgørelse], der sætter lov nr. 1940 af
15. december 2020, lov nr. 1163 af 8. juni 2021, lov nr. 1155 af 8. juni 2021,
lov nr. 2382 af 14. december 2021, lov nr. 409 af 31. marts 2022, lov nr.
570 af 10. maj 2022 og lov nr. 480 af 12. maj 2023 i kraft for Grønland og
80
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0081.png
UDKAST
anordning nr. 150 af 20. februar 2024, der sætter lov nr. 2601 af 28.
december 2021 i kraft for Grønland.
Ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021, som ændret ved anordning nr. 2627
af 28. december 2021, blev § 1, stk. 1, nr. 17, sat i kraft for Grønland, hvoraf
det følger, at loven finder anvendelse på virksomheder og personer, der i
øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som advokater efter nr. 14
samt revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til
revisorloven, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til
revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere og enhver anden
person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om
skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.
I den danske hvidvasklov er § 1, stk. 1, nr. 17, ved lov nr. 2382 af 14.
december 2021 sidenhen blevet rykket til nr. 16.
Det følger videre af den danske hvidvasklov, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, er forpligtet til at oprette en
indberetningsordning for ansatte, jf. § 35, stk. 1, 1. pkt., og til ikke at udsætte
den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til virksomhedens
indberetningsordning, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.
Videre fremgår det af hvidvasklovens § 38, stk. 5, at virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, kan videregive eller
modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2,
eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse
efter § 25, stk. 1. Oplysningerne kan videregives mellem virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, advokater efter § 1,
stk. 1, nr. 13, revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til
revisorloven eller lignende virksomheder, hvis både den person, der
videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har
fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler
om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Af den grønlandske hvidvasklov følger det, at virksomheder og personer
omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, ikke er
forpligtet at oprette en indberetningsordning for ansatte efter den
grønlandske hvidvasklovs § 35, stk. 1, 1. pkt., eller til at undlade at udsætte
den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller
81
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0082.png
UDKAST
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til virksomhedens
indberetningsordning, jf. den grønlandske hvidvasklovs § 36, stk. 1, 1. pkt.
Virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1,
stk. 1, nr. 17, kan heller ikke videregive eller modtage oplysninger om, at
der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller
at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1. Ifølge den
grønlandske hvidvasklovs § 38, stk. 5, kan oplysningerne kun videregives
mellem advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, revisorer og
revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven eller lignende
virksomheder, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den
person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse
eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme.
Ved anordning nr. [afventer kundgørelse], blev § 64 a, stk. 3, sat i kraft for
Grønland, hvoraf det følger, at offentliggørelse af en fysisk persons navn,
alene kan ske ved personens alvorlige, gentagne eller systematiske
overtrædelser af § 10, nr. 1, 2, 4 og 5, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4.
pkt., § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 21,
stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30.
Det følger af den danske hvidvasklovs § 64 a, stk. 3, at offentliggørelse af
en fysiske persons navn kan ske ved personens alvorlige, gentagne eller
systematiske overtrædelse af hvidvasklovens § 10, nr. 1, 2, 4 og 5, § 11, stk.
1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, §
17, stk. 1 og 2, § 18, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3, stk.
4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., og § 30.
I hvidvasklovens § 64 a, stk. 3, blev henvisningen til hvidvasklovens § 26,
stk. 6, 1. pkt., tilføjet til bestemmelsen ved § 3, nr. 6, i lov nr. 2601 af 28.
december 2021.
Efter hvidvasklovens § 26, stk. 6, 1. pkt., skal virksomheder og personer
undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning til
Hvidvasksekretariatet, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.
I den grønlandske hvidvasklovs § 64 a, stk. 3, er der ikke en henvisning til
§ 26, stk. 6, 1. pkt., hvorfor der ikke kan ske offentliggørelse af en fysisk
82
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0083.png
UDKAST
persons navn i Grønland, hvor en person alvorligt, gentagende og
systematisk gennemfører transaktioner uden at underrette og indhente
godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, selvom personen har
viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen
vedrører finansiering af terrorisme.
De ændringer, som er foretaget i hvidvaskloven ved lov nr. 1546 af 12.
december 2023 er ikke sat i kraft for Grønland.
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet foreslår, at det skal være muligt på ny at sætte § 35, stk.
1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., og § 38, stk. 5, i kraft for Grønland, så
virksomheder og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1,
stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering, som følger af de pågældende
bestemmelser. Videre foreslår erhvervsministeriet, at det skal være muligt
på ny at sætte § 64 a, stk. 3, i kraft for Grønland.
Den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og
personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som
advokater efter nr. 14 samt revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i
henhold til revisorloven, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold
til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere og enhver anden
person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om
skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.
Erhvervsministeriet foreslår dermed, at der på ny indføres hjemmel til, at
det ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet
til at oprette en indberetningsordning for ansatte, samt at virksomheder og
personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, ikke
må udsætte en ansat eller en tidligere ansat for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til virksomhedens
indberetningsordning.
Erhvervsministeriet foreslår desuden, at der på ny indføres hjemmel til, at
det ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive
eller modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1
og 2, eller at det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil
blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1. Oplysningerne kan kun
83
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0084.png
UDKAST
videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den grønlandske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, revisorer
og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven eller lignende
virksomheder, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den
person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse
eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask
og finansiering af terrorisme.
Endelig foreslår erhvervsministeriet, at der på ny indføres hjemmel til, at det
ved anordning vil være muligt at fastsætte, at offentliggørelse af en fysiske
persons navn også kan ske i Grønland, hvor en person alvorligt, gentagende
og systematisk gennemfører transaktioner uden at underrette og indhente
godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, selvom personen har
viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen
vedrører finansiering af terrorisme.
2.18.
Nye anordningshjemler Færøerne
2.18.1.
Gældende ret
Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at hvidvaskloven ikke gælder for
Færøerne, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det følger videre af hvidvasklovens § 85, stk. 3, at de dele af § 27, stk. 1,
som i medfør af § 85, stk. 1, er sat i kraft for Færøerne, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Hvidvaskloven (lov nr. 651 af 8. juni 2017, lov nr. 706 af 8. juni 2018 og
lov nr. 1535 af 18. december 2018) blev sat i kraft for Færøerne ved
anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven).
Ved anordning nr. 813 af 12. august 2019, blev hvidvasklovens § 1, stk. 1,
nr. 17, sat i kraft for Færøerne, hvoraf det følger, at loven finder anvendelse
på virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme
ydelser som advokater efter nr. 14.
I den danske hvidvasklov er § 1, stk. 1, nr. 17, ved lov nr. 2382 af 14.
december 2021 sidenhen blevet rykket til nr. 16.
84
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0085.png
UDKAST
Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 6, 2. pkt., at virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, er undtaget fra pligten
til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse ved manglende
opfyldelse af kravene til den indledende kundekendskabsprocedure, når de
bistår en advokat, i samme omfang som den advokat, de bistår.
Det følger videre af hvidvasklovens § 27, stk. 3, at virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, er undtaget fra pligten
til at foretage underretning af Hvidvasksekretariatet efter § 26 på baggrund
af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient i
forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling
eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en
retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, når de
bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en
klients retsstilling, i samme omfang som den advokat, de bistår.
Herudover fremgår det af hvidvaskloven, at virksomheder og personer
omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, er forpligtet til at oprette en
indberetningsordning for ansatte, jf. § 35, stk. 1, 1. pkt., og til ikke at udsætte
den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til virksomhedens
indberetningsordning, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.
Videre fremgår det af hvidvasklovens § 38, stk. 5, at virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, kan videregive eller
modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2,
eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse
efter § 25, stk. 1. Oplysningerne kan videregives mellem virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, advokater efter § 1,
stk. 1, nr. 13, revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til
revisorloven eller lignende virksomheder, hvis både den person, der
videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har
fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler
om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Det fremgår herudover af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at virksomheder og
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 16, kan videregive eller
modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2,
eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse
efter § 25, stk. 1, når oplysningerne videregives mellem virksomheder og
85
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0086.png
UDKAST
personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-
26, forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme
transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er
underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af
personoplysninger.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17, som sat i kraft for
Færøerne (herefter den færøske hvidvasklov), derimod ikke undtaget fra
pligten til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse ved manglende
opfyldelse af kravene til den indledende kundekendskabsprocedure, når de
bistår en advokat, i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. den
færøske hvidvasklovs § 14, stk. 6, 2. pkt.
Herudover er virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, ikke undtaget fra pligten til at foretage
underretning af Hvidvasksekretariatet efter § 26 på baggrund af oplysninger,
som disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med, at
advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller
repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder
rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, når de bistår en advokat
før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en klients retsstilling,
i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. den færøske hvidvasklovs §
27, stk. 3.
Desuden er virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs
§ 1, stk. 1, nr. 17, heller ikke forpligtet til at oprette en indberetningsordning
for ansatte efter den færøske hvidvasklovs § 35, stk. 1, 1. pkt., eller til at
undlade at udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den
tidligere ansatte har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til
virksomhedens indberetningsordning, jf. den færøske hvidvasklovs § 36,
stk. 1, 1. pkt.
Virksomheder og personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1,
nr. 17, kan heller ikke videregive eller modtage oplysninger om, at der er
givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1. Ifølge den
færøske hvidvasklovs § 38, stk. 5, kan oplysningerne kun videregives
mellem advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, eller lignende virksomheder, hvis
både den person, der videregiver oplysningerne, og den person,
86
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0087.png
UDKAST
oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles
kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Endelig fremgår det af den færøske hvidvasklovs § 38, stk. 6, at oplysninger
om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette
overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25,
stk. 1, kun kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af
den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5-6, 8-11, 14, 19 og 21,
forudsat at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion,
2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt
forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af
personoplysninger.
Hvidvaskloven, som sat i kraft for Færøerne, er senere ændret ved anordning
nr. 922 af 26. juni 2023, der sætter lov nr. 553 af 7. maj 2019 og lov nr. 1563
af 27. december 2019 i kraft for Færøerne.
De ændringer, som er foretaget i hvidvaskloven ved lov nr. 1546 af 12.
december 2023 er ikke sat i kraft for Færøerne.
2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet foreslår, at det skal være muligt på ny at sætte § 14, stk.
6, 2. pkt., § 27, stk. 3, § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., samt § 38, stk.
5 og 6, i kraft for Færøerne, så virksomheder og personer omfattet af den
færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering, som
følger af de pågældende bestemmelser.
Den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og
personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som
advokater efter nr. 14.
Erhvervsministeriet foreslår, at der på ny indføres hjemmel til, at det ved
anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer omfattet
af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget fra pligten
til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse ved manglende
opfyldelse af kravene til den indledende kundekendskabsprocedure, når de
bistår en advokat, i samme omfang som den advokat, de bistår.
87
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0088.png
UDKAST
Endvidere foreslår erhvervsministeriet, at der på ny indføres hjemmel til, at
det ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget
fra pligten til at foretage underretning af Hvidvasksekretariatet efter § 26 på
baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en
klient, i forbindelse med, at advokaten fastslår den pågældende klients
retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse
med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg,
når de bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at
fastslå en klients retsstilling, i samme omfang som den advokat, de bistår.
Erhvervsministeriet foreslår også, at der på ny indføres hjemmel til, at det
ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet til
at oprette en indberetningsordning for ansatte, samt at virksomheder og
personer omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, ikke må
udsætte en ansat eller en tidligere ansat for ufordelagtig behandling eller
ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte
har indberettet til en tilsynsmyndighed eller til virksomhedens
indberetningsordning.
Erhvervsministeriet foreslår herudover, at der på ny indføres hjemmel til, at
det ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller
modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2,
eller at det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1. Oplysningerne kan kun
videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, eller
lignende virksomheder, hvis både den person, der videregiver
oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles
ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om
forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Erhvervsministeriet foreslår desuden, at der på ny indføres hjemmel til, at
det ved anordning vil være muligt at fastsætte, at virksomheder og personer
omfattet af den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller
modtage oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2,
eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse
efter § 25, stk. 1, mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5-6, 8-11, 14, 17, 19 og 21, forudsat at 1)
88
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0089.png
UDKAST
oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren
af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser med
hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.
Tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af
finansielle sanktioner
2.19.1.
Gældende ret
§ 1 i hvidvaskloven fastlægger lovens anvendelsesområde. Det følger af §
1, stk. 1, nr. 1-26, hvilke virksomheder og personer, som er omfattet af
loven. Omfattet er en række finansielle virksomheder og personer samt
filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder og personer. Omfattet er desuden en række ikke-finansielle
virksomheder og personer samt filialer, distributører og agenter her i landet
af sådanne udenlandske virksomheder og personer herunder revisorer,
spiludbydere og advokater. Skadesforsikringsselskaber og filialer her i
landet af sådanne udenlandske virksomheder er ikke omfattet af
hvidvasklovens anvendelsesområde.
§ 47 i hvidvaskloven fastsætter Finanstilsynets tilsynsansvar. Det følger af
§ 47, stk. 1, at Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22, og filialer, distributører og agenter her i landet
af sådanne udenlandske virksomheder og personer overholder loven, regler
udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
§ 49, stk. 1-5, i hvidvaskloven omhandler Finanstilsynets adgang til
oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
§ 51 i hvidvaskloven fastsætter Finanstilsynets mulighed for at udstede
påbud. Finanstilsynet kan inden for en af Finanstilsynet fastsat frist påbyde
virksomheder og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22, at
foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
89
2.19.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0090.png
UDKAST
Det følger af § 1 i lov om forsikringsvirksomhed, at loven finder anvendelse
på forsikringsselskaber, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af §§
2-8.
Det er i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, fastsat, at skadesforsikringsselskaber
er
aktieselskaber,
der
har
tilladelse
til
at
udøve
skadesforsikringsvirksomhed. Af bemærkningerne til bestemmelsen
fremgår desuden at skadesforsikringsvirksomhed skal forstås som den
forsikringsvirksomhed, der er omfattet af lovens bilag 1.
Det følger af § 259, stk. 2, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af Rådets forordning 2017/1509/EU af
30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske
Folkerepublik Korea.
2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder er ikke omfattet af Finanstilsynets tilsyn efter hvidvaskloven.
Det betyder,
at
Finanstilsynet ikke i
dag påser,
om
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder overholder andre forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer, end Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om
restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik
Korea. Det kunne eksempelvis være forordninger indeholdende regler om
de finansielle sanktioner, som EU har vedtaget mod Rusland og
Hviderusland.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Danmarks internationale
forpligtelser nødvendiggør, at Finanstilsynets tilsynsansvar i relation til
skadesforsikringsselskaber udvides, så Finanstilsynet kan påse overholdelse
af enhver forordning, der indeholder regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det foreslås derfor, at det i hvidvaskloven fastsættes, at Finanstilsynet påser,
at skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder overholder forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
90
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0091.png
UDKAST
Det foreslås samtidigt, at hvidvasklovens anvendelsesområde udvides til at
omfatte sådanne virksomheder, for så vidt angår overholdelse af
forordningerne.
Det foreslås desuden, at hvidvasklovens § 49, stk. 1-5, i hvidvaskloven, der
fastsætter Finanstilsynets adgang til oplysninger, som er nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed og lovens § 51, der fastsætter Finanstilsynets
mulighed for at udstede påbud, finder tilsvarende anvendelse på
skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Danmark lever op til de
internationale forpligtelser vedrørende tilsynet med overholdelse af
forordninger, der indeholder regler om finansielle sanktioner.
For en nærmere gennemgang af de foreslåede ændringerne henvises til
lovforslagets § 3, nr. 2, 3 og 6, og bemærkningerne hertil.
Forpligtelse til at indsende oplysninger til brug for
Finanstilsynets krisehåndtering
2.20.1.
Gældende ret
Banker, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og visse andre
virksomheder er i dag forpligtede til at have effektive sagsgange og
systemer, der sikrer, at de inden for 24 timer kan tilvejebringe visse
finansielle oplysninger til brug for Finanstilsynets krisehåndtering, hvis
virksomhederne måtte blive økonomisk nødlidende, jf. § 245 a i lov om
finansiel virksomhed og § 182 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Det fremgår af § 245 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og § 182, stk.
4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservise og -aktiviteter, at
Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke oversigter og oplysninger virksomhederne skal
tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter,
og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab er der fastsat en pligt for virksomhederne til at indsende
oplysningerne til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet inden for 12 timer
efter dagsafslutning (dog 24 timer efter dagsafslutning for så vidt angår
91
2.20.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0092.png
UDKAST
serieregnskaber fra realkreditinstitutter). Der er ligeledes fastsat regler, som
skal understøtte en effektiv afvikling. Dette omfatter krav om et system til
orientering
af
kunder
og
kreditorer
om
anvendelse
af
afviklingsforanstaltninger, krav der skal understøtte tilvejebringelse af
oplysninger, som skal bruges til værdiansættelse af virksomheden og krav
om overblik over vigtige og kritiske kontrakter, herunder kontrakter, der er
centrale for instituttets umiddelbare videreførelse.
2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
§ 245 a i lov om finansiel virksomhed og § 182 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter regulerer alene
indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer til brug for
Finanstilsynets vurdering af, om en virksomhed er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, eller når Finanstilsynet skal udøve sin
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse. Selve forpligtelsen til at indsende
oplysningerne og fristerne herfor, samt forpligtelsen til at have systemer,
som efterfølgende understøtter en effektiv afvikling, er fastsat i
bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab. Det er
imidlertid usikkert, om disse forpligtelser og de tilhørende frister er udstedt
med tilstrækkelig hjemmel, da de relevante bemyndigelsesbestemmelser i §
245 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og § 182, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter alene giver ret
til at fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og
systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen til brug for de
beskrevne tilfælde kan ske.
Det foreslås derfor, at forpligtelsen til at indsende oplysningerne til
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet samt de tilhørende frister for
indsendelse af oplysninger på 12 timer efter dagsafslutning (dog 24 timer
efter dagsafslutning for serieregnskaber fra realkreditinstitutter), og
forpligtelsen til at have systemer, som understøtter en effektiv afvikling,
indsættes i lov om finansiel virksomhed og i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter frem for i bekendtgørelse.
Ved dagsafslutning forstås det tidspunkt på døgnet, hvor bogføringen af
virksomhedens transaktioner finder sted i virksomhedens systemer eller i en
fælles datacentral, hvis virksomheden har indgået aftale med en sådan.
Med forslaget indføres der i lov om finansiel virksomhed og lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter en selvstændig
forpligtelse for virksomhederne til at indsende visse finansielle oplysninger
92
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0093.png
UDKAST
til brug for Finanstilsynets krisehåndtering af virksomhederne inden for de
ovennævnte frister på henholdsvis 12 og 24 timer efter dagsafslutning og til
at have systemer, som understøtter en effektiv afvikling. Forpligtelserne
kommer til at gælde i tillæg til den hidtil gældende forpligtelse om, at
virksomhederne skal have sagsgange og systemer, som sikrer, at
virksomhederne kan levere oplysningerne inden for de fastsatte frister.
2.21.
Ændringer som følge af Daisy Chains-direktivet
2.21.1.
Gældende ret
Kravet om nedskrivningsegnede passiver påhviler pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte et krav om
nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerholdingselskaber og visse
finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og
finansieringsinstitutter.
Passiverne
skal
have
karakter
af
kapitalgrundlagsinstrumenter eller gældsinstrumenter og skal opfylde en
række nærmere krav. Formålet med passiverne er at sikre, at en virksomhed
kan absorbere de tab, som den måtte lide (tabsabsorbering) og gendanne
virksomhedens kapital til et niveau, der er nødvendigt for at opretholde
tilladelsen til at drive den pågældende type virksomhed (rekapitalisering),
hvis virksomheden bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal
afvikles eller restruktureres under Finansiel Stabilitet, jf. lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Finanstilsynet fastsætter i afviklings- og koncernafviklingsplaner, hvorvidt
en virksomhed skal afvikles eller restruktureres, hvis den bliver nødlidende
eller forventeligt nødlidende. En sådan virksomhed betegnes en
afviklingsenhed. Hvis afviklingsenheden indgår i en koncern med
dattervirksomheder, vil afviklingsenheden og dens dattervirksomheder
blive betegnet som en afviklingskoncern. Afviklingsenheden skal opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag, dvs. for
hele afviklingskoncernen. Kravet skal som udgangspunkt opfyldes ved
hjælp af kapital- eller gældsudstedelser til eksterne investorer. Hvis
afviklingsenheden er modervirksomhed til en eller flere virksomheder, som
også er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal
dattervirksomhederne opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
individuelt niveau, det vil sige hver for sig. Kravet skal som udgangspunkt
opfyldes ved hjælp af interne kapital- eller gældsudstedelser, som erhverves
af afviklingsenheden.
Hvis en virksomhed ifølge dens afviklingsplan eller koncernafviklingsplan
skal tages under konkursbehandling i stedet for afvikling eller
93
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0094.png
UDKAST
restrukturering under Finansiel Stabilitet, jf. lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, skal Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet vurdere, om kravet om nedskrivningsegnede passiver
skal begrænses til virksomhedens tabsabsorberingsbeløb.
2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ifølge præamblen til Daisy Chains-direktivet, kan de nuværende regler for
fastsættelse og opgørelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver ramme
uforholdsmæssigt hårdt i finansielle koncerner, hvor selskaberne er
forbundet i såkaldte ”daisy chains”. Disse finansielle koncerner er
karakteriseret ved at være opbygget med et holdingselskab øverst.
Holdingselskabet ejer et mellemliggende selskab, som selv ejer et eller flere
underliggende selskaber. Det forudsættes, at holdingselskabet udpeges som
afviklingsenhed i en koncernafviklingsplan, og at holdingselskabet, det
mellemliggende selskab og mindst ét underliggende selskab alle skal
opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. dog nedenfor om
likvidationsenheder. Der findes p.t. ikke finansielle koncerner i Danmark,
som er opbygget på denne måde.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver rammer sådanne koncerner
uforholdsmæssigt hårdt, fordi et mellemliggende selskab, som er
dattervirksomhed af en afviklingsenhed, alene har mulighed for at opfylde
det interne krav om nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau. Det
har den følge, at et mellemliggende selskab skal fradrage dets besiddelser af
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som er udstedt af
underliggende selskaber, ved opgørelsen af egne nedskrivningsegnede
passiver, som er udstedt til afviklingsenheden, jf. artikel 72 e, stk. 5, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Baggrunden for reglen om fradrag er, at et mellemliggende selskab ellers
ville kunne indregne nedskrivningsegnede passiver, som er udstedt af
underliggende selskaber, ved opgørelsen af dets egen beholdning af
nedskrivningsegnede passiver. Dette ville medføre en risiko for, at der ikke
ville være tilstrækkeligt med midler i det mellemliggende selskab til at
kunne rekapitalisere et underliggende selskab, i tilfælde af afvikling eller
restrukturering af det underliggende selskab.
Europa-Kommissionen har vurderet, at disse fradrag i daisy chains-
koncerner typisk vil få et større omfang end i koncerner, der f.eks. er
opbygget med et driftsselskab øverst. Det skyldes, at det mellemliggende
selskab, som er placeret under holdingselskabet, som er afviklingsenhed,
94
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0095.png
UDKAST
centraliserer koncerninterne eksponeringer og kanaliserer de interne
nedskrivningsegnede passiver, der er placeret af afviklingsenheden, videre
til de underliggende virksomheder. Europa-Kommissionen fastholder, at
fradragsreglerne er nødvendige for at sikre nedskrivningsegnede passiver på
alle niveauer i afviklingskoncernen med henblik på tabsabsorbering og
rekapitalisering. Europa-Kommissionen vurderer dog samtidig, at
mellemliggende selskaber i daisy chains-koncerner bør have mulighed for
at opfylde det interne krav om nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret grundlag. Dette vil medføre, at de mellemliggende
virksomheder ikke skal foretage de nævnte fradrag ved opgørelsen af deres
nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 72 e, stk. 5, i CRR. Dette vurderes
navnlig relevant, hvis anvendelsen af fradrag vil øge det interne krav om
nedskrivningsegnede passiver på en uforholdsmæssig måde. Baggrunden
herfor er, at en virksomheds opfyldelse af det interne krav om
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag har en virkning,
som svarer til fradragene.
Direktivet har også betydning for finansielle virksomheder, som ifølge deres
afviklingsplan
eller
koncernafviklingsplan
skal
undergives
konkursbehandling, i stedet for afvikling eller restrukturering i regi af
Finansiel Stabilitet, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, uanset om virksomheden indgår i en koncern, og
uanset hvordan en eventuel koncern er opbygget. Fradragsreglerne finder
således også anvendelse for det mellemliggende selskab, hvis selskaberne
nederst i koncernen, som ejes af det mellemliggende selskab, i henhold til
deres afviklingsplan eller koncernafviklingsplanen skal undergives
konkursbehandling, i stedet for afvikling eller restrukturering. Dette gælder
uanset, at selskabet ikke skal rekapitaliseres, hvis det kommer under
konkursbehandling, hvorfor rationalet bag fradragsreglerne bortfalder.
Europa-Kommissionen har derfor vurderet, at sådanne selskaber skal
undtages fra fradragsreglerne. Da kravet om nedskrivningsegnede passiver
for sådanne virksomheder i praksis svarer til virksomhedernes
solvensbehov, er det ligeledes fundet hensigtsmæssigt som udgangspunkt at
undtage dem for kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Direktivet imødegår de nævnte uforholdsmæssige virkninger som
beskrevet. Direktivet indeholder bestemmelser, som direkte undtager et
mellemliggende selskabs besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og
nedskrivningsegnede passiver i en finansiel virksomhed, som skal
undergives konkursbehandling i stedet for afvikling eller restrukturering, fra
fradragsreglerne i artikel 72 e, stk. 5, i CRR. Direktivet undtager endvidere
95
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0096.png
UDKAST
virksomheder, som skal undergives konkursbehandling i stedet for afvikling
eller restrukturering, fra forpligtelsen til at ansøge om forhåndsgodkendelse
ved førtidsindfrielse af nedskrivningsegnede passiver, jf. artikel 77, stk. 2,
og artikel 78 a, i nævnte forordning. Disse undtagelser forventes
implementeret i bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver,
jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.
Lovforslaget vil medføre, at virksomheder i den finansielle sektor, som
ifølge deres afviklingsplan eller koncernafviklingsplan skal undergives
konkursbehandling, i stedet for afvikling eller restrukturering under
Finansiel Stabilitet, jf. lov om afvikling og restrukturering af visse
finansielle virksomheder, vil blive defineret som likvidationsenheder.
Sådanne virksomheder vil som udgangspunkt ikke længere skulle opfylde
et krav om nedskrivningsegnede passiver og vil følgelig heller ikke skulle
indberette eller offentliggøre oplysninger om størrelsen af deres
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver m.v., som tilfældet er i
dag. Finanstilsynet vil dog efter høring af Finansiel Stabilitet kunne træffe
afgørelse om, at likvidationsenheder alligevel skal opfylde et nærmere
fastsat krav om nedskrivningsegnede passiver, hvis der vurderes at være
risiko for, at en likvidationsenheds konkurs vil få negativ indvirkning på den
finansielle stabilitet eller medføre negativ afsmitning på det finansielle
system. I det tilfælde vil virksomhederne også være forpligtet til at
indberette eller offentliggøre oplysninger om størrelsen af deres
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver m.v. i et omfang, som
fastsættes af Finanstilsynet. Dette følger ligeledes af Daisy Chains-
direktivet.
Ifølge direktivet kan afviklingsmyndighederne beslutte, at mellemliggende
selskaber, som er dattervirksomheder af afviklingsenheder, men som ikke
selv er afviklingsenheder, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret grundlag, det vil sige samlet for både det
mellemliggende selskab og de underliggende selskaber under nærmere
betingelser. Som nævnt vil dette medføre, at fradragsreglerne i artikel 72 e,
stk. 5, i CRR ikke vil finde anvendelse. Reglerne om opfyldelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver for de nævnte dattervirksomheder
forventes implementeret i bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede
passiver, jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.
2.22. Udpegningsperioden for Finanstilsynets bestyrelse
2.22.1. Gældende ret
96
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0097.png
UDKAST
Etableringen af Finanstilsynets bestyrelse blev besluttet i forbindelse med
Bankpakke 6 fra oktober 2013, og bestyrelsen blev nedsat 1. juli 2014.
Bestyrelsens rolle er bl.a. at give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig
sparring til Finanstilsynets direktion samt tage stilling til Finanstilsynets
afgørelser i større og principielle sager, der har videregående betydelige
følger, og dermed sikre kvaliteten af Finanstilsynets afgørelser. Desuden
godkender bestyrelsen tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse og fastlægger
de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Det følger af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets
bestyrelse udpeges af erhvervsministeren.
Bestyrelsen skal samlet have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt.
Bestyrelsen bestod oprindeligt af syv medlemmer, hvilket i 2019 blev
ændret, så bestyrelsen i dag består af op til ni medlemmer, jf. § 345, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, jf. § 2, nr. 8, i lov nr. 1563 af 27. december
2019. Bestyrelsen sammensættes af tre medlemmer med juridisk,
økonomisk og finansiel sagkundskab (nr. 1), et eller to medlemmer med
særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet,
dataanalyse og cyberrisici (nr. 2), to medlemmer med ledelsesmæssige
baggrund fra den finansielle sektor (nr. 3), et medlem med ledelsesmæssig
baggrund fra det øvrige erhvervsliv (nr. 4) og et medlem fra Danmarks
Nationalbank (nr. 5), jf. § 345, stk. 2.
Det følger af § 345, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, at
erhvervsministeren udpeger medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse og
observatøren for op til 2 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Der
er som udgangspunkt ikke begrænsning i antallet af gange et medlem kan
genudpeges, men bestyrelsen skal til stadighed samlet set have juridisk,
økonomisk og finansiel indsigt, indsigt i dataanalyse og cyberrisici og
indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet samt
ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor og det øvrige erhvervsliv
for at kunne varetage dens opgaver.
2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets bestyrelse har til opgave at sikre den nødvendige kontrol af
Finanstilsynets arbejde. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne
har en reel mulighed for at kunne sætte sig grundigt ind i ansvarsområderne
og herefter anvende deres viden herom for en ikke uvæsentlig tidsperiode.
97
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0098.png
UDKAST
Siden etableringen af Finanstilsynets bestyrelse i 2014 er Finanstilsynet
løbende blevet pålagt flere opgaver og ansvar, hvilket stiller stadigt stigende
krav til bestyrelsens kompetencer. I og med, der ligger et betydeligt arbejde
forbundet med læring og indførelse i Finanstilsynets fagområder, som er
omfangsrige og komplekse, gælder det særligt for nye
bestyrelsesmedlemmer. Derfor er en valgperiode på to år en kort periode i
forhold til, at det enkelte medlem kan udføre sit hverv optimalt.
Hvert medlem er udpeget med baggrund i vedkommendes særlige
kompetencer og erfaring som ekspert. Herudover kommer medansvaret for
alle bestyrelsens beslutninger. Dermed skal et medlem, udover at være
ekspert på sit eget område, også have eller tilegne sig bred viden om alle
Finanstilsynets ansvarsområder. Ved at forlænge udpegningsperioden
forventes det, at erhvervsministeren får mulighed for at rekruttere
medlemmer til bestyrelsen fra en bredere kreds.
Finanstilsynet og dermed bestyrelsen er uafhængig af erhvervsministeren,
for så vidt angår selve tilsynsvirksomheden med de finansielle
virksomheder, hvilket er i fuld overensstemmelse med internationale
tilsynsstandarder. En forlængelse af udpegningsperioden vil yderligere
underbygge den uafhængighed, som Finanstilsynet har og skal have i
forhold til tilsynsvirksomheden samt sikre en effektiv og velfungerende
tilsynsvirksomhed. I takt med at et bestyrelsesmedlem opbygger erfaring og
får en vis kontinuitet i de sager, som bestyrelsen behandler, vil medlemmet
nemmere kunne tilegne sig et overblik over tilsynsvirksomheden, herunder
ved at være med til at fastlægge de strategiske mål for Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed og godkende tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden.
Det følger desuden af artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRD IV), at medlemsstaterne skal sikre, at de
kompetente myndigheder i nødvendigt omfang har ekspertise, ressourcer,
operationel kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der er nødvendige
for at varetage funktionerne vedrørende de tilsyn, undersøgelser og
sanktioner, der er fastlagt i direktivet og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
98
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0099.png
UDKAST
Det foreslås med lovforslaget, at udpegningsperioden forlænges fra op til 2
år til op til 3 år med fortsat mulighed for genudpegning, ligeledes for op til
endnu en 3-årig periode.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 23, og de specielle bemærkningerne
hertil.
2.23. Egnetheds- og hæderlighedskrav i kreditservicevirksomheder
2.23.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en
kreditservicevirksomhed skal opfylde en række krav til egnethed og
hæderlighed. Tilsvarende gælder for indehaveren, hvis virksomheden drives
som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige,
såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion. Kravene fremgår af § 7, stk. 1, nr. 1-5.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem
eller en stilling som direktør i en kreditservicevirksomhed, påser
Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i
stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Det fremgår bl.a. af § 7, stk. 5, at medlemmerne af bestyrelsen eller
direktionen i en kreditservicevirksomhed skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i
kreditservicevirksomhedens ledelse og meddele såfremt forholdene
efterfølgende ændres.
2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Egnetheds- og hæderlighedskravene gælder for både medlemmer af
bestyrelsen og direktionen samt for indehaveren af en
kreditservicevirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, og for den eller
de ledelsesansvarlige, hvis kreditservicevirksomheden drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.
Ved en fejl fremgår indehavere og ledelsesansvarlige imidlertid ikke direkte
af § 7, stk. 2 og 5 om, hvilke forhold Finanstilsynet skal påse. Da egnetheds-
og hæderlighedskravene i stk. 1 gælder for denne personkreds, vurderes det
at Finanstilsynet også bør påse opfyldelse af kravene i forbindelse med den
99
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0100.png
UDKAST
pågældende persons indtræden i virksomheden, på samme måde som
Finanstilsynet påser overholdelsen af kravene for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen. Af samme årsag bør indehavere og ledelsesansvarlige
omfattes af pligten til at meddele Finanstilsynet om forhold nævnt i stk. 1 i
forbindelse med deres indtræden, og hvis forhold efterfølgende ændres, på
samme måde som pligten gælder for medlemmer af bestyrelsen og
direktionen.
Det foreslås derfor at indsætte indehaveren af en kreditservicevirksomhed,
hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de
ledelsesansvarlige, såfremt kreditservicevirksomheden drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, i § 7, stk. 2 og 5, i lov om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.
2.24.
Investorfradragsfondes indskud i målselskaber
2.24.1.
Gældende ret
Investorfradragsfonde er en særlig kategori af alternative investeringsfonde,
der gør det muligt at investere i opstarts- og iværksættervirksomheder med
skattefradrag via en alternativ investeringsfond.
Der gælder en række krav, når der investeres via investorfradragsfonde. Det
følger bl.a. af § 154 b, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en investorfradragsfond maksimalt må placere 15
pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved første investering i
målselskabet. Dette krav skal sikre, at risikoen spredes på flere
målselskaber. Fonden må efterfølgende investere yderligere i målselskabet,
men opfølgende investeringer i målselskabet kan tidligst foretages 6
måneder efter første investering. 6-måneders reglen skal sikre, at ”gode
penge ikke kastes efter dårlige” og medfører, at der først kan placeres mere
end 15 pct. af investeringsfradragsfondens kapital til målselskabet, når
forvalteren af fonden har et bedre grundlag at vurdere målselskabet på. På
tidspunktet for den opfølgende investering i målselskabet skal fonden have
investeret minimum 30 pct. af sin indskudte kapital i minimum fire andre
målselskaber.
Kravene i § 154 b, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er udtryk for en afvejning mellem muligheden for at investere i
opstarts- og iværksættervirksomheder med skattefradrag via en alternativ
investeringsfond og sikring af en passende investorbeskyttelse.
2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
100
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0101.png
UDKAST
Erhvervslivets EU- og Regelforum har givet en anbefaling om at forøge
procentsatsen for placering af investorfradragsfondes maksimale indskudte
kapital i ét målselskab ved første investering i målselskabet. Anbefalingen
er at øge procentsatsen fra 15 pct. til 25 pct. Baggrunden for anbefalingen
er et ønske fra Erhvervslivets EU- og Regelforum om i højere grad at
udnytte det potentiale, der ligger i at investere i unoterede selskaber.
Formålet er at skabe bedre adgang til at investere i unoterede selskaber og
for iværksættervirksomheder at sikre bedre adgang til risikovillig kapital i
de tidlige faser. Det vurderes hensigtsmæssigt at følge anbefalingen fra
Erhvervslivets EU- og Regelforum.
Det foreslås derfor at øge procentsatsen for placering af
investorfradragsfondes maksimale indskudte kapital i ét målselskab ved
første investering i målselskabet fra 15 pct. til 25 pct.
Den foreslåede ændring har til hensigt at øge interessen for at forvalte
investorfradragsfonde og dermed øge udbuddet af risikovillig kapital for
opstarts- og iværksættervirksomheder i de tidlige faser.
Ændringen vil dog også kunne indebære en øget risiko for de investorer,
som
investerer
i
investorfradragsfonden,
da
kapitalen
i
investorfradragsfonden kan fordeles på færre målselskaber, hvorved
risikoen spredes mindre ud. Uanset den foreslåede ændring udgør
investeringer via investorfradragsfonde fortsat investeringer med høj risiko.
Det vurderes, at de gældende regler for bl.a. markedsføring af alternative
investeringsfonde, herunder investorfradragsfonde, og de gældende krav i
investorfradragsloven allerede udgør et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i
forhold til den høje risiko ved investeringer via investorfradragsfonde.
Kravene for investering i investorfradragsfondene foreslås i øvrigt ikke
ændret.
2.25.
Direktivnær implementering af cross border-direktivet
2.25.1.
Gældende ret
En dansk UCITS kan i henhold til § 28 i lov om investeringsforeninger
markedsføres grænseoverskridende i en medlemsstat eller i et land, som Den
Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område. Ved
implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU
2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og
2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive
investeringsinstitutter (cross border-direktivet), blev § 28 a indsat i lov om
investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen fastlægger krav i forbindelse
101
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0102.png
UDKAST
med ophør af den markedsføring, som er anmeldt i henhold til § 28 i lov om
investeringsforeninger m.v.
Det fremgår af § 28 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.,
at en dansk UCITS skal give investorer, der vedbliver med at investere i den
danske UCITS, og Finanstilsynet de oplysninger, der er nævnt i afsnit VI og
VII eller er nævnt i regler udstedt i medfør af bestemmelser i afsnit VI og
VII i forbindelse med ophør af grænseoverskridende markedsføring.
Når en dansk UCITS indgiver anmeldelse om ophør af aftaler, jf. § 28 a, stk.
1, i lov om investeringsforeninger m.v., er den danske UCITS i medfør af §
28 a, stk. 5, forpligtet til at give de investorer, der vedbliver med af investere
i den danske UCITS en række oplysninger som er fastlagt i afsnit VI og VII.
Dette omfatter bl.a. de oplysningsforpligtelser der lægger sig til prospekter,
dokument med central investorinformation og oplysninger om
andelsklasser. Bestemmelsen omfatter også regler fastlagt i
bekendtgørelser, der udstedt med hjemmel i bestemmelser i afsnit VI og VII.
Artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet) indeholder en række oplysningsforpligtelser, som skal
gives til investorer.
Det fremgår af artikel 93 a, stk. 4, i UCITS-direktivet, at
investeringsinstituttet skal give investorer, der vedbliver med at investere i
investeringsinstituttet, såvel som de kompetente myndigheder i
investeringsinstituttets hjemland de oplysninger, der kræves i henhold til
artikel 68-82 og artikel 94.
Artikel 94 i UCITS-direktivet er implementeret i § 7 i bekendtgørelse om
udenlandske UCITS’ markedsføring i Danmark, der fastsætter, hvilke
dokumenter og oplysninger en udenlandsk UCITS løbende skal
offentliggøre i Danmark samt hvilke sprog, dokumenter og oplysninger skal
være affattet på.
Den del af artikel 93 a, stk. 4, i UCITS-direktivet, der henviser til artikel 94
i UCITS-direktivet er ikke i dag implementeret tekstnært i dansk lovgivning.
2.25.2.
ordning
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
102
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0103.png
UDKAST
Det findes hensigtsmæssigt at foretage en mere tydelig og direktivnær
implementering af cross border-direktivet i § 28 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v., således at det fremhæves, at de
oplysningsforpligtelser, der findes i art. 94 i UCITS-direktivet, og som er
implementeret i § 7 i bekendtgørelse om udenlandske UCITS’
markedsføring i Danmark, skal gives til de investorer, der vedbliver at
investere i en UCITS, efter at den pågældende UCITS har indgivet
ansøgning om ophør af markedsføring, jf. § 28 a, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v. Forslaget vil gennemføre en direktivnær
implementering af artikel 93a i UCITS-direktivet som indsat ved artikel 1,
nr. 6, i cross border-direktivet.
Det foreslås derfor i § 28 a i lov om investeringsforeninger m.v. at indsætte
en reference til artikel 94 i UCITS-direktivet.
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe større overensstemmelse
mellem direktivteksten og den danske implementering af direktivet. Der er
således ikke tiltænkt en materiel ændring af bestemmelsen.
2.26.
Årligt grundbeløb til Finanstilsynet for
fondsmæglerholdingvirksomheder
2.26.1.
Gældende ret
§ 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at en række fysiske
og juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb i afgift til
Finanstilsynet.
Det fremgår af § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, at hver
finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler et
grundbeløb på 11.000 kr. årligt.
Fondsmæglerholdingvirksomheder
er
omfattet
af
lov
om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Med lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev
reguleringen
af
fondsmæglerselskaber
og
fondsmæglerholdingvirksomheder m.v. udskilt fra lov om finansiel
virksomhed med ikrafttræden den 26. juni 2021, jf. lov nr. 1155 af 8. juni
2021.
§ 5, stk. 1, nr. 9, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed definerer en
finansiel holdingvirksomhed som en modervirksomhed, der ikke er en
finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne
103
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0104.png
UDKAST
i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den
samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede
virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller en
modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består
i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder
eller finansieringsinstitutter.
2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forinden fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.v.
blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter var
fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af definitionen af en finansiel
holdingvirksomhed i § 5, stk. 1 nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.
I forbindelse med udskillelsen blev der ved en fejl ikke indsat en hjemmel i
§ 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed til at opkræve grundbeløb
fra fondsmæglerholdingvirksomheder.
Det foreslås med lovforslaget, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal
betale et grundbeløb på 11.000 kr. årligt til Finanstilsynet.
Forslaget vil sikre, at fondsmæglerholdingvirksomheder igen vil skulle
betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet på lige fod med finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
3.
Forholdet til databeskyttelsesretten
Lovforslagets del vedrørende basale erhvervskonti medfører, at
pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget
som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i nogle tilfælde vil have
behov for at behandle personoplysninger i forbindelse med vurdering af
ansøgninger om en basal erhvervskonto og i det løbende kundeforhold.
Institutterne behandler dog allerede i dag personoplysninger i forbindelse
med behandling af ansøgninger om andre betalingskonti og i løbende
kundeforhold. Lovforslagets del vedrørende basale erhvervskonti pålægger
ikke institutterne yderligere forpligtelser i den forbindelse.
Lovforslagets del vedrørende registrering i Hvidvasksekretariatets
underretningssystem indebærer en registreringspligt for de virksomheder og
personer, der er underretningspligtige efter hvidvasklovens § 26. I
forbindelse med registreringen skal de underretningspligtige virksomheders
administrationsbrugere samt de underretningspligtige personer afgive
104
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0105.png
UDKAST
almindelige personoplysninger, så som navn, nationalitet, køn, og cpr.-nr.
Registreringen skal ske elektronisk gennem det eksisterende system for
underretninger, som Hvidvasksekretariatet allerede i dag stiller til rådighed.
Hvidvasksekretariatet behandler således allerede i dag personoplysninger i
forbindelse med underretningspligtige virksomheder og personers
registrering i underretningssystemet. Lovforslaget medfører ikke yderligere
forpligtelser i den forbindelse.
4.
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagets del vedrørende pengeoverførselsforordningen, har positive
konsekvenser for verdensmålenes delmål 16.4 om at reducere ulovlige
pengestrømme og bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet, da det
generelt vil gøre det vanskeligere for indehavere af pengesedler, der hidrører
fra kriminalitet, at få disse omsat hos virksomheder, der ikke er omfattet af
hvidvasklovens procedurer til forebyggelse af hvidvask.
Lovforslagets del om investeringsfradragsfonde vurderes at være relevant for
FN’s verdens mål nr. 8 og 9 om økonomisk vækst, da formålet med
ændringen er at øge interessen for at forvalte investorfradragsfonde og
dermed øge udbuddet af risikovillig kapital til nye virksomheder.
Lovforslagets del om Europæiske Grønne Obligationer forventes at indirekte
at påvirke den grønne omstilling (mål nr. 7-9) ved at fastsætte tilsyn med
overholdelse af forordningen om Europæiske Grønne Obligationer.
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Finanstilsynet vil som konsekvens af lovforslagets del om basale
erhvervskonti skulle kontrollere, om pengeinstitutter og filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI), håndterer de risici, der er forbundet med at tage kunder ind,
som ikke tidligere var en del af institutternes risikoprofil. Det vil
eksempelvis kunne være virksomheder, der har mange kontante
indbetalinger. Tilsvarende vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med, at
reglerne om adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og
foreninger efterleves. Det vurderes på den baggrund, at lovforslagets del om
basale erhvervskonti vil medføre behov for tilførsel af ressourcer til
Finanstilsynet. Der forventes ikke at være implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
5.
105
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0106.png
UDKAST
Det
vurderes
baggrund
af
lovforslaget
del
om
pengeoverførselsforordningen, at det vil medføre mindre økonomiske
konsekvenser for det offentlige, da Finanstilsynet vil skulle sikre, at
udbydere af kryptoaktivtjenester lever op til kravene i
pengeoverførselsforordningen.
Finanstilsynet skal føre tilsyn med forordningen om grønne obligationer og
udstedere af obligationerne. Det vil kræve ressourcer hos Finanstilsynet,
som dog forventes at kunne indeholdes i Finanstilsynets eksisterende
ressourcer, og at der derfor ikke er behov for tilføjelse af yderligere årsværk
til Finanstilsynet. Der forventes ikke at være implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Lovforslaget del om implementering af Daisy Chains-direktivet vil på den
ene side indebære, at Finanstilsynet ikke længere vil skulle træffe afgørelse
om fastsættelse af krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder,
som ifølge deres afviklingsplan eller koncernafviklingsplan skal undergives
konkursbehandling, i stedet for restrukturering eller afvikling i regi af
Finansiel Stabilitet, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle
virksomheder,
og
som
foreslås
defineret
som
likvidationsenheder, jf. lovforslagets § 2, nr. 17, og § 8, nr. 7. Finanstilsynet
træffer
som
udgangspunkt
afgørelser
om
fastsættelse
af
nedskrivningsegnede passiver én gang årligt. På den anden side vil
Finanstilsynet skulle vurdere, hvorvidt en likvidationsenhed alligevel skal
opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, såfremt det kan
forventes, at dens eventuelle konkurs vil få negativ indvirkning på den
finansielle stabilitet eller få afsmittende virkning på det finansielle system.
I så fald vil Finanstilsynet skulle fastsætte det nærmere omfang af
indberetningspligter vedrørende virksomhedens nedskrivningsegnede
passiver, m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 19, og § 8, nr. 9. Samlet set vurderes
det offentliges udgifter ved administration af kravet om
nedskrivningsegnede passiver i al væsentlighed uændret.
Lovforslagets øvrige dele medfører ikke økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget efterlever princip nr. 1, 3, 4, 5 og 7 for digitaliseringsklar
lovgivning.
For så vidt angår princip nr. 2 og 6 for digitaliseringsklar lovgivning,
vurderes disse ikke at være af relevans for lovforslaget.
106
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0107.png
UDKAST
Lovforslaget efterlever princip nr. 1 og 4, da lovforslaget generelt bidrager
til at præcisere og klargøre virksomhedernes retsstilling på de berørte
områder, ligesom lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om
sammenhæng på tværs, særligt for så vidt angår Konkurrence og
Forbrugerstyrelsens offentliggørelse af afgørelser og bødevedtagelser på
betalingsområdet samt virksomheders offentliggørelse af tilsynsreaktioner,
hvorved ændringerne bidrager til at harmonisere regler på tværs af
lovgivningen.
Lovforslaget er derudover i overensstemmelse med princip nr. 3 om at
muliggøre automatisk sagsbehandling, idet den foreslåede ordning
vedrørende udformningen og afgrænsningen af erhvervsdrivende og
foreningers adgang til en basal erhvervskonto baseres på objektivt
konstaterbare kriterier.
Lovforslagets foreslåede justering af reglerne om tavshedspligt på
hvidvaskområdet er udformet i overensstemmelse med princip nr. 5 om tryg
og sikker datahåndtering.
Derudover er de i lovforslaget foreslåede ordninger om registreringspligt i
Hvidvasksekretariatets underretningssystem, om Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens offentliggørelse af afgørelser og af bødevedtagelser på
betalingsområdet samt om udvidelse af forældelsesfristen for overtrædelse
af kapitalmarkedsretlige regler og de foreslåede ændringer som følge af
pengeoverførselsforordningen, udformet i overensstemmelse med princip
nr. 7 om at undgå fejl og snyd.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslagets del vedrørende basale erhvervskonti vil medføre
administrative konsekvenser for de omfattede pengeinstitutter og filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI). Institutterne vil være forpligtet til at foretage en konkret
vurdering af erhvervsdrivende og foreninger, der henvender sig med et
ønske om en basal betalingskonto. I tilfælde af, at institutterne får kunder,
som de ikke ellers ville have haft, vil der endvidere være administrative
konsekvenser forbundet med fremvisning af dokumentation ved offentligt
tilsyn og kontrol af instituttet.
107
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0108.png
UDKAST
Lovforslagets del om registreringspligt i Hvidvasksekretariatets
underretningssystem forventes af medføre mindre administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om supplerende bestemmelser til forordningen om
europæiske grønne obligationer vil medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet i det omfang, at virksomheder vælger at
benytte denne standard. Det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker
at anvende EU-standarden, og de virksomheder, som vælger at udstede
obligationer i henhold til EU-standarden, vil skulle indberegne ressourcer i
forbindelse med rapportering til identificering, opgørelse og verificering af
provenuanvendelse.
EU-standarden
kan
medføre
potentielle
meromkostninger forbundet med den obligatoriske anvendelse af EU-
taksonomien.
Lovforslagets del om offentliggørelse af tilsynsreaktioner efter lov om
kapitalmarkeder forventes at medføre mindre administrative konsekvenser i
form af en byrdelempelse for erhvervslivet m.v. Der vil være tale om en
lettelse af de administrative byrder som følge af, at offentliggørelsespligten
begrænses til at vedrøre tilfælde om overtrædelse af bestemmelser, der
relaterer sig til udøvelsen af den tilladelseskrævende virksomhed.
Virksomhederne vil som følge heraf skulle offentliggøre tilsynsreaktioner i
færre tilfælde.
Lovforslagets del om indsendelse af oplysninger til brug for
krisehåndtering, vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet,
da der vil skulle indsendes nødvendige oplysninger inden for 12 timer til
brug for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, eller i forbindelse med Finanstilsynets
udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser. Virksomhedernes
sagsgange og systemer vil skulle understøtte dette.
Lovforslagets del om Daisy Chains-direktivet vurderes ikke at have øvrige
efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet. For så vidt angår forslaget om,
at likvidationsenheder som udgangspunkt ikke længere vil skulle opfylde et
krav om nedskrivningsegnede passiver eller indberette oplysninger herom
til Finanstilsynet, er vurderingen, at der er tale om en administrativ
byrdelettelse for virksomhederne af mindre omfang. I særlige tilfælde kan
der dog også være tale om administrative byrder for likvidationsenheder.
108
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0109.png
UDKAST
Lovforslagets del om et årligt grundbeløb til Finanstilsynet for
fondsmæglerholdingvirksomheder vil medføre økonomiske konsekvenser
for disse virksomheder i form af afgifter. Det har hele tiden været tiltænkt,
at fondsmæglerholdingselskaber skulle betale et årligt grundbeløb til
Finanstilsynet, men hjemlen hertil har ved en fejl ikke eksisteret siden
ikrafttrædelsen af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter, hvilket der ved lovforslaget vil blive rettet op på.
Det har ikke været muligt at opgøre de erhvervsøkonomiske konsekvenser
ved lovforslaget nærmere inden den offentlige høring. Det skyldes bl.a.
udfordringer med datagrundlaget. Der foretages en nærmere vurdering af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser frem mod fremsættelsen af lovforslaget.
Hvis lovforslagets konsekvenser vurderes at overskride bagatelgrænserne,
vil en kvantificering blive foretaget, når datagrundlaget kan tilvejebringes.
Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er relevant for
lovforslaget.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
8.
Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre positive konsekvenser for klimaet. De
positive konsekvenser for klimaet følger af, at lovforslaget supplerer
forordningen om europæiske grønne obligationer, der forventes at have
positive klimamæssige konsekvenser.
9.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre positive konsekvenser for miljøet. De
positive konsekvenser for miljøet følger af, at lovforslaget supplerer
forordningen om europæiske grønne obligationer, der forventes at have
positive miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10.
Forholdet til EU-retten
Det følger af forslaget til § 13 c, stk. 1, i lov om betalingskonti, jf. § 1, nr.
10, i lovforslaget, at de omfattede institutter skal tilbyde en
109
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0110.png
UDKAST
erhvervsdrivende eller en forening en basal erhvervskonto i danske kroner.
Det fremgår af forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1, at stk. 1, finder anvendelse
på erhvervsdrivende, som har sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i
Danmark, og hvor a) mindst ét medlem af direktionen har bopæl i Danmark,
b) mindst én af indehaverne har bopæl i Danmark, hvis virksomheden drives
uden en direktion, og c) mindst én af de ledelsesansvarlige har bopæl i
Danmark, hvis virksomheden drives uden en direktion, og virksomheden
ikke har nogen indehavere. Det fremgår endvidere af forslaget til § 13 c, stk.
2, nr. 2, at stk. 1, finder anvendelse på foreninger, som har sit
vedtægtsmæssige hjemsted og hovedaktivitet i Danmark, og hvor mindst én
af de for foreningen tegningsberettigede har bopæl i Danmark.
Da der i forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1 og 2, stilles etablerings- og
bopælskrav, har det været overvejet, hvorvidt bestemmelserne er i
overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed i Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), herunder navnlig retten til fri udveksling
af tjenesteydelser.
Den frie bevægelighed i TEUF kan begrænses af hensyn til bl.a. den
offentlige orden og sikkerhed og alment tvingende hensyn under iagttagelse
af proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at
sådanne begrænsninger skal være egnede til at opfylde formålet hermed og
ikke må gå udover, hvad der er nødvendigt for at opnå dette formål. De
nævnte etablerings- og bopælskrav er begrundet i alment tvingende hensyn,
idet bestemmelserne har til formål at understøtte effektiv bekæmpelse af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Et etablerings- og
bopælskrav vil således medvirke til at sikre institutters adgang til at kunne
komme hurtigt og nemt i kontakt med sine kunder eller disses ledelse, når
formålet tilsiger det. Bestemmelserne anses derfor ikke for at være i strid
med reglerne om fri bevægelighed i TEUF. Det er vurderingen, at de nævnte
bestemmelser er egnet til at opfylde formålet og ikke går ud over, hvad der
er nødvendigt for at opnå dette formål.
Lovforslaget indeholder justeringer til lov om betalinger på baggrund af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021
om grænseoverskridende betalinger i Unionen, der ophæver Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Det følger af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen,
at, henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til
110
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0111.png
UDKAST
nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II. I
den nævnte sammenligningstabel i bilag II fremgår det, at artikel 6 og 7 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 ikke er videreført
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli
2021. Lovforslaget indeholder således ændringer til lov om betalinger som
konsekvens af ophævelse af disse artikler om interbankgebyrer for
grænseoverskridende direkte debiteringstransaktioner og interbankgebyrer
for indenlandske direkte debiteringstransaktioner.
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler
ændrer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998
om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.
Ændringen vil give betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter mulighed for at
deltage i et registreret betalingssystem. Det sker ved at implementere en
tilføjelse til definitionen af deltagere i lov om kapitalmarkeder.
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler
ændrer også i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af
25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked (PSD2).
Ændringen vil medføre pligter for betalingssystemer, der er registreret i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998
om
endelig
afregning
i
betalingssystemer
og
værdipapirafviklingssystemer. Ændringen implementeres ved at ophæve en
undtagelse til efterlevelse af disse pligter i den gældende § 64, stk. 2, i lov
om betalinger. Medlemsstaterne gives desuden i artikel 35a, stk. 2,
valgfrihed med hensyn til proceduren for, hvordan overholdelsen af artikel
35a, stk. 1, vurderes. Det foreslås, at Finanstilsynet på baggrund af
oplysningerne i §§ 41 a-41 f og efter høring af Danmarks Nationalbank kan
afvise at lade en anmoder deltage i et registreret betalingssystem, hvis
Finanstilsynet vurderer, at deltagelsen vil medføre væsentlige risici for
stabiliteten eller integriteten af systemet.
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2023/2631/EU af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer
og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som
miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer ved
blandt andet at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed til at påse
111
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0112.png
UDKAST
overholdelsen af de forhold, som fremgår af artikel 44 i forordningen om
europæiske grønne obligationer, herunder sikre de nødvendige beføjelser
for Finanstilsynet.
Med lovforslaget foretages ændringer i § 253 i lov om kapitalmarkeder, som
fastsætter, hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om forbedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om
værdipapircentraler (CSDR), der er strafbelagte. Ændringerne er aktuelle,
fordi der er foretaget tilpasninger af CSDR i forbindelse med en revision af
forordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2845 af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
909/2014 for så vidt angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende
levering af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige
accessoriske tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler
(CSDR Refit).
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved
overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849
(3. pengeoverførselsforordning), udvider anvendelsesområdet af
pengeoverførselsforordningen til også at omfatte de oplysninger om
ordregivere og ordremodtagere, som skal medsendes ved overførsler af
kryptoaktiver, når mindst en af udbyderne af kryptoaktivtjenester, der er
involveret i overførslen af kryptoaktiver, er etableret eller har sit
vedtægtsmæssige hjemsted, alt efter hvad der er relevant, i EU. Lovforslaget
strafpålægger de bestemmelser i 3. pengeoverførselsforordning, som
vedrører kryptoaktivtjenester.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og
forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af
minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
(Daisy Chains-direktivet). Fristen for gennemførelse i national ret er fastsat
i direktivet til den 13. november 2024. Det er ikke vurderet praktisk muligt
at overholde implementeringsfristen, som derfor forventes overskredet med
ca. 1-1,5 måneder. Fristoverskridelsen forventes ikke at få betydning for
virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
§ 28 a i lov om investeringsforeninger implementerer artikel 93a i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning
112
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0113.png
UDKAST
af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) som
indsat ved artikel 1, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU
2019/1160 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og
2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive
investeringsinstitutter (cross border-direktivet). Den foreslåede ændring
udgør en direktivnær implementering af den reference til artikel 94 som
findes i artikel 93 a i UCITS-direktivet, der fastlægger, at
investeringsinstituttet skal give investorer, der vedbliver med at investere i
investeringsinstituttet, såvel som de kompetente myndigheder i
investeringsinstituttets hjemland de oplysninger, der kræves i henhold til
artikel 68-82 og artikel 94. Bestemmelsen blev indsat ved artikel 1, nr. 6, i
cross border-direktivet.
For så vidt angår den foreslåede ændring af lov om Danmarks Nationalbank
udgør traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten) og
statutten den retlige ramme for den fælles pengepolitik i EU. Med statutten
blev både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Det Europæiske System
af Centralbanker (ESCB) grundlagt pr. 1. juni 1998. ECB udgør kernen i
Eurosystemet og ESCB. ECB og de nationale centralbanker udfører
sammen de opgaver, de er blevet pålagt.
Statutten indgår som protokol 4 til traktaten og indeholder bestemmelser om
ESCB’s etablering, mål og opgaver, organisation, de monetære funktioner
og transaktioner, tilsynsvirksomhed samt finansielle bestemmelser for
ESCB mv.
ESCB består af ECB og EU-medlemslandenes nationale centralbanker, jf.
artikel 129 i traktaten og artikel 1 i statutten. ESCB omfatter således også
de nationale centralbanker fra EU-lande, som ikke deltager i
eurosamarbejdet, herunder Nationalbanken. ECB og de nationale
centralbanker fra EU-lande, som deltager i eurosamarbejdet, benævnes
Eurosystemet. De nationale centralbanker fra EU-lande, som ikke deltager i
eurosystemet, herunder Nationalbanken, er undtaget fra en række af
traktatens og statuttens bestemmelser, jf. bl.a. artikel 139 i traktaten og
artikel 42 i statutten. Undtagelserne omfatter bl.a. bestemmelserne om
ESCB’s opgaver, idet disse lande og deres centralbanker netop ikke er en
integreret del af ESCB.
Alle EU-landene er dog underlagt kravet om centralbankuafhængighed, idet
hverken ECB eller de nationale centralbanker må søge eller modtage
instrukser fra fællesskabsinstitutioner og regeringer mv. under udøvelsen af
deres beføjelser, jf. bl.a. artikel 130 i traktaten og artikel 7 i statutten.
113
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0114.png
UDKAST
Lovforslagets bestemmelser må således ikke indeholde bestemmelser, som
er uforenelige med bestemmelser i traktaten og statutten om
centralbankuafhængighed.
Traktatens bestemmelser om centralbankuafhængighed fremgår bl.a. af
traktatens artikel 130 samt artikel 7 og 14 i statutten og stiller krav til den
institutionelle uafhængighed. Der må bl.a. ikke søges eller modtages
instrukser fra fællesskabsinstitutioner, regeringer mm.
Artikel 14, stk. 2, i statutten fastsætter embedsperioden for en national
centralbankchef til mindst 5 år og afgrænser de mulige årsager til, at en
centralbankchef kan afskediges. Denne bestemmelse er med til at sikre
direktionens personlige uafhængighed.
Lovforslagets nye bestemmelser i § 1, nr. 1, om udpegning af direktører på
åremål er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i statutten, der fastsætter
embedsperioden for en national centralbankchef til mindst 5 år.
11.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Civilsamfundets Brancheforening,
Computershare, CO:PLAY Advokatpartnerselskab, DAFINA, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk
Aktionærforening,
Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter
forening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske
Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer , Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale
netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske
råds sekretariat (DØRS), DGI, Drivkraft Danmark, e-nettet,
EjendomDanmark, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA –
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH
– Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og
114
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0115.png
UDKAST
Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, First North,
Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere
for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/
Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet,
Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, FSR –
danske revisorer, Garantiformuen, Gode penge, HK, Horesta
Arbejdsgiverorganisation,
Hvidvasksekretariatet,
Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust
(Denmark), ISACA Denmark Chapter, ISOBRO IT-branchen,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god
selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mellemfolkeligt
Samvirke, Mobilepay, Mybanker, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S,
Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes
Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet,
Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening,
SMVdanmark,
Syddansk
Universitet,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA,
VP Securities A/S, Western Union, Transparency International Danmark,
Ældresagen, Ørsted.
12.
Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget
vil
medføre
økonomiske konsekvenser for
staten.
De
økonomiske
konsekvenser er forårsaget af,
at
Finanstilsynet
skal
kontrollere, at pengeinstitutter
og filialer af udenlandske
kreditinstitutter, der er udpeget
som
systemisk
vigtige
finansielle institutter (SIFI),
115
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0116.png
UDKAST
overholder de foreslåede regler
om basal erhvervskonto, og om
institutterne håndterer de risici,
der er forbundet med at tage
kunder ind, som ikke tidligere
var en del af institutternes
risikoprofil.
Lovforslaget vil derudover
medføre mindre økonomiske
konsekvenser for det offentlige,
da Finanstilsynet for det første
vil skulle sikre, at udbydere af
kryptoaktivtjenester lever op til
kravene
i
pengeoverførselsforordningen,
og for det andet vil skulle føre
tilsyn med forordningen om
grønne
obligationer
og
udstedere af obligationer.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Der forventes ikke at være
implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for De økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser
erhvervslivet
for erhvervslivet vil blive for erhvervslivet vil blive
yderligere kvantificeret frem yderligere kvantificeret frem
mod
lovforslagets mod
lovforslagets
fremsættelse.
fremsættelse.
Administrative konsekvenser Lovforslagets
del
om Lovforslaget
vil
medføre
for erhvervslivet
offentliggørelse
af administrative konsekvenser
tilsynsreaktioner efter lov om for pengeinstitutter og filialer
kapitalmarkeder forventes at af
udenlandske
medføre en lettelse af de kreditinstitutter, der er udpeget
administrative byrder, fordi som
systemisk
vigtige
offentliggørelsespligten
finansielle institutter (SIFI).
begrænses til at vedrøre Institutterne
vil
være
tilfælde om overtrædelse af forpligtede til at foretage en
bestemmelser, der relaterer konkret
vurdering
af
sig til udøvelsen af den erhvervsdrivende
og
foreninger, der henvender sig
116
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0117.png
UDKAST
tilladelseskrævende
virksomhed.
med et ønske
erhvervskonto.
om
basal
De
administrative Lovforslagets
del
om
konsekvenser
vil
blive registreringspligt
i
yderligere kvantificeret frem Hvidvasksekretariatets
mod
lovforslagets underretningssystem forventes
fremsættelse.
af
medføre
mindre
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
De
administrative
konsekvenser
vil
blive
yderligere kvantificeret frem
mod
lovforslagets
fremsættelse.
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget
supplerer Ingen
forordningen om europæiske
grønne obligationer, der
forventes at have positive
klimamæssige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget
supplerer Ingen
forordningen om europæiske
grønne obligationer, der
forventes at have positive
klimamæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Da der i forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1 og 2, stilles etablerings-
og bopælskrav, er det overvejet, hvorvidt bestemmelserne er i
overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed i Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), herunder navnlig
retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Bestemmelserne
anses ikke for at være i strid med reglerne om fri bevægelighed
i TEUF, da de er begrundet i alment tvingende hensyn.
Lovforslaget indeholder justeringer til lov om betalinger på
baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger
i Unionen, der ophæver Europa-Parlamentets og Rådets
117
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0118.png
UDKAST
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Lovforslaget gennemfører de ændringer af PSD2, der fremgår
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886
af 13. marts 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012
og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366
for
vidt
angår
strakskreditoverførsler
(straksbetalingsforordningen). Straksbetalingsforordningen
ændrer desuden i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, som vil
give betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter mulighed for at
deltage i et registreret betalingssystem. Lovforslaget
gennemfører dette ved at implementere en tilføjelse til
definitionen af deltagere i lov om kapitalmarkeder.
Lovforslagets ændringer til § 253 i lov om kapitalmarkeder
strafbelægger overtrædelse af visse bestemmelser i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 909/2014, som følge
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2845
af 13. december 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
909/2014 for
så vidt
angår afviklingsdisciplin,
grænseoverskridende
levering
af
tjenesteydelser,
tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske
tjenesteydelser og krav til tredjelandes værdipapircentraler
(CSDR Refit).
Lovforslagets supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2023/2631/EU af 22. november 2023 om
europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om
obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Lovforslaget strafpålægger i hvidvaskloven de bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113
af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og
om
ændring
af
direktiv
(EU)
2015/849
(3.
pengeoverførselsforordning),
som
vedrører
118
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0119.png
UDKAST
kryptoaktivtjenester på tilsvarende måde, som forordningens
bestemmelser om pengeoverførsler.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring
af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for
så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (Daisy
Chains-direktivet).
Lovforslaget implementerer artikel 93a i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning
af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), som indsat ved artikel 1, nr. 6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv EU 2019/1160 af 20. juni
2019 om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for
så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive
investeringsinstitutter (cross border-direktivet).
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
119
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0120.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Lovens titel i lov om betalingskonti)
Den gældende lovs titel er lov om betalingskonti.
Det foreslås at ændre
lovens titel
til lov om betalingskonti og basale
erhvervskonti.
Lovændringen sikrer, at lovens titel afspejler den foreslåede ændring af
lovens anvendelsesområde, hvorved erhvervsdrivendes og foreningers
adgang til en basal erhvervskonto styrkes.
Til nr. 2 (§ 1 a i lov om betalingskonti)
Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i lov om betalingskonti, at loven
finder anvendelse på betalingstjenesteudbydere, som tilbyder
betalingskonti, hvorpå en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter
samt
udføre
og
modtage
betalingstransaktioner,
herunder
kredittransaktioner, til og fra tredjemand. Loven finder derfor ikke
anvendelse på erhvervsdrivende og foreninger.
Kapitel 5 i lov om betalingskonti indeholder regler om tilsynet med lov om
betalingskonti. Kapitel 6 indeholder regler om straffebestemmelser, mens
kapitel 7 indeholder regler om ikrafttrædelse.
Det følger af § 308 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet senest
den 30. juni hvert år udpeger systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
i Danmark i overensstemmelse med kriterierne i bestemmelsen.
Det foreslås at indsætte
§ 1 a
i lov om betalingskonti, hvorefter kapitel 4 a,
kapitel 5, bortset fra §§ 15 og 16, samt kapitel 6 og 7 endvidere finder
anvendelse på pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter,
der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i medfør af §
308 i lov om finansiel virksomhed, og som tilbyder betalingskonti, hvorpå
en erhvervsdrivende eller forening kan indsætte midler, hæve kontanter
samt
udføre
og
modtage
betalingstransaktioner,
herunder
kredittransaktioner til og fra tredjemand. Den foreslåede bestemmelse vil
120
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0121.png
UDKAST
udvide dele af lovens anvendelsesområde, fordi det med lovforslagets § 1,
nr. 10, foreslås at indsætte et nyt kapitel 4 a om basal erhvervskonto,
hvorefter erhvervsdrivendes og foreningers adgang til en basal
erhvervskonto styrkes. Det vil kun være pengeinstitutter og filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der til enhver tid er udpeget som systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI), i medfør af § 308 i lov om finansiel
virksomhed, som skal tilbyde en basal erhvervskonto. Hvis et pengeinstitut
eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut ophører med at være udpeget
som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), er instituttet ikke længere
omfattet af lovforslagets bestemmelser. Instituttet vil derfor kunne opsige
en betalingskonto til erhvervsdrivende og foreninger i overensstemmelse
med § 75 i lov om betalinger, hvis dette i øvrigt er hjemlet i den konkrete
aftale.
Det foreslåede vil medføre, at § 15 i lov om betalingskonti om
Forbrugerombudsmandens kompetence og § 16 i lov om betalingskonti om
Finanstilsynets underretningspligt overfor Forbrugerombudsmanden ikke
finder anvendelse på de nye regler om basale erhvervskonti. Dette skyldes,
at Forbrugerombudsmanden i sin virksomhed særligt varetager hensynet til
forbrugerne, mens dette lovforslag primært vedrører erhvervsforhold.
For en nærmere definition af begreberne betalingskonto, erhvervsdrivende,
forening, betalingstransaktion og kredittransaktion henvises til
definitionsbestemmelsen i § 2 med de ændringer, der foreslås med dette
lovforslags § 1, nr. 3-7.
Det er kun de pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter, der
er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), og som udbyder
betalingskonti, som har samtlige de tre funktioner, der fremgår af den
foreslåede § 1 a til erhvervsdrivende og foreninger, som vil være omfattet
af de nævnte kapitler. Hvis et pengeinstitut eller en filial af et udenlandsk
kreditinstitut, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI),
kun udbyder konti, hvor kun en eller to af de nævnte funktioner er mulige,
eksempelvis en konto, hvorpå der kun kan indsættes midler og hæves
kontanter, vil instituttet ikke være omfattet af de nævnte kapitler.
Til nr. 3 (§ 2, nr. 3 og 4, i lov om betalingskonti)
§ 2 i lov om betalingskonti fastsætter definitioner for en række centrale
begreber, der anvendes i loven.
121
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0122.png
UDKAST
Loven indeholder i dag ikke en definition af en erhvervsdrivende eller en
forening, da loven i dag udelukkende finder anvendelse på forbrugere. Det
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at udvide lovens anvendelsesområde,
så blandt andet et nyt kapitel 4 a finder anvendelse på erhvervsdrivende og
foreninger.
Det foreslås i
§ 2
at indsætte definitioner af en erhvervsdrivende og en
forening som nye numre 3 og 4.
Med forslaget til
nr. 3
defineres en erhvervsdrivende som en fysisk eller
juridisk person, der som led i sin hoved- eller bibeskæftigelse handler inden
for den pågældendes erhverv.
En erhvervsdrivende kan være både en fysisk eller juridisk person. Det er
derfor ikke afgørende, om den erhvervsdrivende er en
enkeltmandsvirksomhed, eller om den erhvervsdrivende driver virksomhed
i selskabsform, f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er tilstrækkeligt for at være
omfattet af definitionen som erhvervsdrivende, at den fysiske eller juridiske
person handler inden for den pågældendes erhverv som led i sin
bibeskæftigelse. Som eksempel kan nævnes en fysisk person, der som
enkeltmandsvirksomhed på deltid driver håndværksvirksomhed.
Erhverv skal forstås som alle former for erhverv, herunder handlende,
håndværkere, industridrivende eller udøvere af et liberalt erhverv.
Med forslaget til
nr. 4
defineres en forening som en forening, der ikke er
erhvervsdrivende.
Begrebet foreninger omfatter som udgangspunkt alle former for foreninger,
herunder
frivillige
foreninger,
almindelige
foreninger,
andelsboligforeninger og særlige foreninger. Hvis foreningen er
erhvervsdrivende, vil den ikke blive anset for at være en forening efter den
foreslåede definition. Erhvervsdrivende foreninger vil i stedet være omfattet
af definitionen på en erhvervsdrivende.
Det forudsættes, at foreningen har vedtægter, mindst to medlemmer, en
vekslende medlemskreds, at det øverste organ er en generalforsamling eller
et repræsentantskab, og at foreningen har en ledelse valgt af medlemmerne
på en generalforsamling.
122
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0123.png
UDKAST
Til nr. 4 (§ 2, nr. 3, i lov om betalingskonti)
Den gældende § 2, nr. 3, i lov om betalingskonti definerer en betalingskonto
som en konto oprettet i en eller flere forbrugeres navne med henblik på at
gennemføre betalingstransaktioner.
Det foreslås i
§ 2, nr. 3,
der bliver nr. 5, at indsætte efter »forbrugeres«: »,
erhvervsdrivendes eller foreningers«.
Med ændringen vil en betalingskonto blive defineret som en konto, der er
oprettet i en eller flere forbrugeres, erhvervsdrivendes eller foreningers
navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5 (§ 2, nr. 6, i lov om betalingskonti)
§ 2 i lov om betalingskonti fastsætter definitioner for en række centrale
begreber, der anvendes i loven.
Der findes i dag ikke en definition af en basal erhvervskonto, da loven i dag
udelukkende finder anvendelse på forbrugere. Det foreslås med
lovforslagets § 1, nr. 2, at udvide lovens anvendelsesområde, så blandt andet
et nyt kapitel 4 a finder anvendelse på erhvervsdrivende og foreninger.
Det foreslås at indsætte
§ 2, nr. 6,
der definerer en basal erhvervskonto som
en betalingskonto oprettet i en erhvervsdrivendes eller en forenings navn,
der omfatter tjenesteydelserne anført i § 13 a.
En betalingskonto er i medfør af lovforslaget defineret i § 2, nr. 3, der bliver
nr. 5, som en konto, der er oprettet i en eller flere forbrugeres,
erhvervsdrivendes eller foreningers navne med henblik på at gennemføre
betalingstransaktioner. Bestemmelsen foreslås ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 4.
Der henvises til forslaget til § 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Forslaget til
§ 13 a indeholder en opregning af de tjenesteydelser, som skal være
tilknyttet en basal erhvervskonto, og som en erhvervsdrivende eller en
forening skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang.
Til nr. 6 (§ 2, nr. 11, i lov om betalingskonti)
123
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0124.png
UDKAST
Den gældende § 2, nr. 11, i lov om betalingskonti definerer et varigt medium
som et middel, der sætter en forbruger i stand til at lagre oplysninger rettet
personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en
periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for
uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Det foreslås i
§ 2, nr. 11,
der bliver nr. 14, at indsætte efter »forbruger«: »,
en erhvervsdrivende eller en forening«.
Med den foreslåede ændring vil et varigt medium blive defineret som et
middel, der sætter en forbruger, en erhvervsdrivende eller en forening i stand
til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for
fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og
som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 16, i lov om betalingskonti)
Den gældende § 2, nr. 16, i lov om betalingskonti definerer gebyrer som alle
eventuelle omkostninger og strafafgifter, forbrugeren skal betale
betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet
til en betalingskonto.
Det foreslås med ændringen af
§ 2, nr. 16,
der bliver nr. 19, at indsætte efter
»forbrugeren«: », den erhvervsdrivende eller foreningen «.
Med den foreslåede ændring vil et gebyr blive defineret som alle eventuelle
omkostninger og strafafgifter, forbrugeren, den erhvervsdrivende eller
foreningen skal betale betalingstjenesteudbyderen for eller vedrørende de
tjenester, der er knyttet til en betalingskonto.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 8 (§ 11, stk. 4, 5. pkt., i lov om betalingskonti)
§ 11, stk. 4, i lov om betalingskonti fastsætter krav til pengeinstitutters afslag
på en ansøgning om en basal betalingskonto. Det fremgår af den gældende
§ 11, stk. 4, 5. pkt., at et afslag skal indeholde nærmere
oplysninger om forbrugerens mulighed for at påklage afgørelsen til
124
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0125.png
UDKAST
Pengeinstitutankenævnet og muligheden for at forelægge afgørelsen for
Finanstilsynet. Pengeinstitutankenævnet blev 1. februar 2019 sammenlagt
med Realkreditankenævnet og Ankenævnet for investeringsfonde til ét
samlet ankenævn, Det finansielle ankenævn. Forbrugere, der ønsker at klage
over et afslag på en basal betalingskonto, skal derfor nu klage til Det
finansielle ankenævn.
Det foreslås i
§ 11, stk. 4, 5. pkt.,
at ændre » Pengeinstitutankenævnet« til
»Det finansielle ankenævn«.
Med den foreslåede ændring vil at afslag på en ansøgning om en basal
betalingskonto skulle indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens
mulighed for at påklage afgørelsen til Det finansielle ankenævn og
muligheden for at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet.
Til nr. 9 (§ 13, stk. 2, i lov om betalingskonti)
§ 13, stk. 2, i lov om betalingskonti fastsætter krav til pengeinstitutters
opsigelse af en basal betalingskonto. Det fremgår af den gældende § 13, stk.
2, 4. pkt., at et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens
mulighed for at påklage afgørelsen til Det finansielle ankenævn og
muligheden for at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet. Der er her tale
om en fejl, når ordet afslag indgår i bestemmelsen, idet bestemmelsen
omhandler opsigelse af en basal betalingskonto. Fejlen har ikke medført en
forkert anvendelse af bestemmelsen i praksis.
Det foreslås i
§ 13, stk. 2, 4. pkt.,
at ændre »Et afslag« til »En opsigelse«.
Med den foreslåede ændring vil en opsigelse af en basal betalingskonto
skulle indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for at
påklage afgørelsen til Det finansielle ankenævn og muligheden for at
forelægge afgørelsen for Finanstilsynet.
Til nr. 10 (Kapitel 4 a i lov om betalingskonti)
Det følger af § 9 i lov om betalingskonti, hvilke tjenesteydelser en forbruger
i ubegrænset omfang skal kunne gøre brug af i forbindelse med en basal
betalingskonto.
125
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0126.png
UDKAST
Det følger af § 10 i lov om betalingskonti, at et pengeinstitut vederlagsfrit
skal stille en række oplysninger til rådighed for forbrugerne om den basale
betalingskonto, som pengeinstituttet udbyder.
Det følger af § 11 i lov om betalingskonti, at et pengeinstitut skal tilbyde en
forbruger en basal betalingskonto i danske kroner.
Det følger af § 12 i lov om betalingskonti, at et pengeinstitut skal tilbyde de
tjenesteydelser, der er nævnt i § 9, vederlagsfrit eller mod betaling af et
rimeligt gebyr.
Det følger af § 13 i lov om betalingskonti, i hvilke situationer et
pengeinstitut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal
betalingskonto.
Bestemmelserne i §§ 9-13 i lov om betalingskonti finder kun anvendelse i
forbrugerforhold.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt
kapitel 4 a
om en basal erhvervskonto.
Det foreslåede kapitel indeholder bestemmelserne §§ 13 a-13 e.
Til § 13 a
Med forslaget til
§ 13 a
foreslås det, at en erhvervsdrivende eller en forening
skal kunne gøre brug af en række tjenesteydelser i ubegrænset omfang i
forbindelse med en basal erhvervskonto.
Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i § 9 i lov om
betalingskonti, der fastlægger de tjenesteydelser, som en forbruger skal
kunne gøre brug af i ubegrænset omfang i forbindelse med en basal
betalingskonto. I modsætning til § 9 er det efter forslaget til § 13 a kun
muligt at indsætte kontanter på erhvervskontoen svarende til i alt 20.000 kr.
om måneden. Der er ingen begrænsninger i forhold til direkte debiteringer
efter § 9, hvorimod det foreslås, at direkte debiteringer efter § 13 a kun kan
foretages med henblik på betaling af husleje og andre udgifter vedrørende
fast ejendom, hvorfra den erhvervsdrivende driver virksomheden, eller
hvorfra foreningen drives. Bestemmelsen sikrer en minimumsadgang til
direkte debitering for de udgifter, som er fælles for alle erhvervsdrivende og
foreninger.
126
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0127.png
UDKAST
Det foreslås således i
stk. 1,
at en basal erhvervskonto skal omfatte de
tjenesteydelser, som er opregnet i stk. 1, nr. 1-5, i den foreslåede
bestemmelse. Disse tjenesteydelser skal en erhvervsdrivende eller en
forening kunne gøre brug af i ubegrænset omfang. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med forslaget til § 13 d, hvor der foreslås en regulering af
institutters adgang til at opkræve gebyrer for en basal erhvervskonto.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at det skal være muligt at åbne, anvende og lukke
erhvervskontoen. Ved åbning af en erhvervskonto forstås de
foranstaltninger, som vil skulle gennemføres for, at en erhvervsdrivende
eller forening kan få adgang til en basal erhvervskonto. Dette omfatter f.eks.
behandling af en ansøgning om en erhvervskonto og gennemførelse af
kundekendskabsproceduren efter hvidvaskloven. Begrebet anvendelse af en
basal erhvervskonto skal ses i sammenhæng med de øvrige tjenesteydelser,
der er opregnet i forslaget til § 13 a, stk. 1. Lukning af en basal
erhvervskonto vil omfatte de foranstaltninger, der skal gennemføres med
henblik på at ophæve en basal erhvervskonto.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at det skal være muligt at indsætte midler på
erhvervskontoen bortset fra kontanter. Begrebet midler er i § 7, nr. 17, i lov
om betalinger defineret som sedler og mønter, indestående på en konto og
elektroniske penge. Da den foreslåede bestemmelse ikke foreslås at omfatte
indsættelse af kontanter, som er nærmere reguleret i forslaget til stk. 1, nr.
3, vil stk. 1, nr. 2, kun omfatte den tjenesteydelse, der består i indsættelse af
elektroniske penge og indsættelse af penge, der stammer fra overførsler fra
en anden konto.
Ved kontanter forstås danske mønter og sedler.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at det skal være muligt at indsætte kontanter på
erhvervskontoen svarende til i alt 20.000 kr. pr. måned. Ved kontanter
forstås danske mønter og sedler. Den foreslåede bestemmelse vil ikke give
ret til at indsætte kontanter på mere end 20.000 kr. i alt pr. måned.
Institutterne er dog ikke afskåret fra generelt eller efter individuel aftale at
lade erhvervsdrivende og foreninger indsætte kontanter i større omfang. .
Den foreslåede bestemmelse vil kun give mulighed for at indsætte danske
kroner på kontoen, da instituttet kun vil skulle tilbyde en erhvervsdrivende
eller en forening en basal erhvervskonto i danske kroner, jf. forslaget til §
13 c, stk. 1.
127
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0128.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at det skal være muligt at hæve kontanter fra
erhvervskontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved
henvendelse i instituttets forretningslokale eller i pengeautomater både
inden for og uden for instituttets åbningstider.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 13 a, stk. 2,
hvorefter et institut kun vil skulle tilbyde de tjenesteydelser, der er nævnt i
stk. 1, til erhvervsdrivende eller foreninger i det omfang, tjenesteydelserne
i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre
betalingskonti end en basal erhvervskonto.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at det skal være muligt at foretage de
tjenesteydelser, der er opregnet i denne bestemmelse i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Det følger af forslaget til
stk. 1, nr. 5, litra a,
at det skal være muligt at
gennemføre direkte debiteringer med henblik på betaling af husleje og andre
udgifter vedrørende fast ejendom, hvorfra den erhvervsdrivende driver
virksomhed eller hvorfra foreningen drives.
Den foreslåede bestemmelse vil kun give adgang til at gennemføre direkte
debiteringer for udgifter, som vedrører fast ejendom. Ud over husleje kan
nævnes betaling af el, vand og varme. Det vil være en betingelse, at de
nævnte udgifter vedrører en ejendom, hvorfra den erhvervsdrivende driver
virksomhed, eller hvorfra foreningen drives. Som eksempel herpå kan
nævnes lokaler til virksomhedens administration eller produktion eller de
lokaler, hvorfra en forening har sin administration, eller hvor foreningens
medlemmer mødes. En erhvervsdrivende, der tilbyder udlejning af fast
ejendom, vil alene kunne anvende direkte debitering i forbindelse med
udgifter til de lokaler, hvorfra udlejningsejendommene administreres.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke give ret til at gennemføre direkte
debiteringer for andre udgifter end husleje og andre udgifter vedrørende fast
ejendom. Institutterne er dog ikke afskåret fra generelt eller efter individuel
aftale at lade erhvervsdrivende og foreninger anvende direkte debitering til
betaling af andre udgifter end husleje og andre udgifter vedrørende fast
ejendom.
128
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0129.png
UDKAST
For en definition af direkte debiteringer henvises til den gældende § 2, nr.
12, i lov om betalingskonti. Direkte debitering er her defineret som en
national eller grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af en
betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke
fra betaleren har initieret en betalingstransaktion.
Det følger af forslaget til
stk. 1, nr. 5, litra b,
at det skal være muligt at
gennemføre betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder ved
online betalinger. Ved online betalinger forstås betalinger med betalingskort
på internettet. Et betalingskort kan eksempelvis være et debetkort med
saldokontrol eller et kreditkort. Det vil være op til instituttet at vurdere, om
det vil tilbyde den erhvervsdrivende eller foreningen et debetkort med
saldokontrol eller et kreditkort.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5, litra c,
at det skal være muligt at foretage
kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes,
terminaler, henvendelse i instituttets forretningslokale og via
onlinefaciliteter. For en definition af begrebet kredittransaktion henvises til
den gældende § 2, nr. 13, i lov om betalingskonti, der definerer
kredittransaktion som en national eller grænseoverskridende
betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers
betalingskonto med en betalingstransaktion eller en række
betalingstransaktioner fra en betalers betalingskonto foretaget af den
betalingstjenesteudbyder, der forvalter betalerens betalingskonto, på
grundlag af en instruks fra betaleren.
En kredittransaktion omfatter enkeltstående konto-til-konto overførsler, der
iværksættes af betaleren. En stående ordre er defineret i den gældende § 2,
nr. 14, i lov om betalingskonti som en instruks fra en betaler til den
betalingstjenesteudbyder, der forvalter betalerens betalingskonto, om med
regelmæssige mellemrum eller på forudbestemte datoer at udføre
kredittransaktioner. Dette omfatter en fast kontooverførsel, der gennemføres
via kundens netbank.
Det fremgår af forslaget til
stk. 2,
at et institut kun skal tilbyde
tjenesteydelser nævnt i stk. 1 til erhvervsdrivende eller foreninger, i det
omfang tjenesteydelserne i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller
foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at et institut ikke vil være
forpligtet til at indføre de tjenesteydelser, der er nævnt i stk. 1, hvis disse
129
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0130.png
UDKAST
ikke allerede tilbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre
betalingskonti end en basal erhvervskonto. Som eksempel kan nævnes, at
hvis et institut ikke tilbyder adgang til kontanthævning i sit
forretningslokale, så vil denne adgang heller ikke skulle tilbydes en
erhvervsdrivende eller en forening med en basal erhvervskonto.
Hvis et institut udbyder en eller flere af ydelserne nævnt i stk. 1 til enten
erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal
erhvervskonto, vil instituttet skulle tilbyde de samme ydelser til både
erhvervsdrivende og foreninger i forbindelse med en basal erhvervskonto
Det foreslås i
stk. 3,
at en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne
styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale erhvervskonto i
instituttets eventuelle forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse
tjenesteydelser i forvejen udbydes til en erhvervsdrivende eller en forening,
som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke gribe ind i institutternes adgang til at
fastsætte, i hvilket omfang erhvervsdrivende og foreninger skal betjenes i
filialer eller gennem netbanksløsninger. Hvis et institut udbyder adgang til
netbank til enten erhvervsdrivende og foreninger med andre betalingskonti,
vil denne adgang også skulle tilbydes både erhvervsdrivende og foreninger,
der opretter en basal erhvervskonto.
Til § 13 b
Med forslaget til
§ 13 b
foreslås det, at et institut vederlagsfrit skal stille en
række oplysninger til rådighed for erhvervsdrivende og foreninger om den
basale erhvervskonto, som instituttet udbyder. Bestemmelsen vil ikke stille
krav til hvilket medium, der kan anvendes til at give disse oplysninger. Et
institut vil derfor eksempelvis kunne opfylde oplysningskravet ved at angive
de opregnede oplysninger på instituttets hjemmeside.
Det følger af forslaget til
§ 13 b, nr. 1,
at et institut skal oplyse om de
specifikke tjenesteydelser tilknyttet den basale erhvervskonto, jf. § 13 a, stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de erhvervsdrivende
og foreningerne kan tilgå oplysninger om de tjenesteydelser, som er
tilknyttet den basale betalingskonto, som instituttet udbyder, så de
130
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0131.png
UDKAST
erhvervsdrivende og foreningerne er oplyst om deres ret til en basal
erhvervskonto.
Det følger af forslaget til
§ 13 b, nr. 2,
at et institut skal oplyse om gebyrer
og vilkår for anvendelsen af den basale erhvervskonto, jf. § 13 d.
Der henvises til forslaget til § 13 d, som fastlægger, at en række gebyrer i
forbindelse med en basal erhvervskonto, skal være rimelige.
Det følger af forslaget til
§ 13 b, nr. 3,
at et institut skal oplyse om, at køb
af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser ikke er
en forudsætning for adgangen til en basal erhvervskonto, jf. § 13 c, stk. 8.
Dette vil sikre, at erhvervsdrivende og foreninger bliver oplyst om forbuddet
mod, at institutter betinger adgangen til en basal erhvervskonto af køb af
yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller garantbeviser hos
instituttet, jf. forslaget til § 13 c, stk. 8.
Til § 13 c
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 1,
at institutter skal tilbyde en
erhvervsdrivende eller en forening en basal erhvervskonto, jf. § 13 a, i
danske kroner.
Der henvises til forslaget til § 13 a for en beskrivelse af, hvilke
tjenesteydelser der skal være tilknyttet en basal erhvervskonto.
Den basale erhvervskonto vil skulle tilbydes i danske kroner. En
erhvervsdrivende eller forening vil ikke have krav på en konto i en anden
valuta end danske kroner. En erhvervsdrivende eller en forening, der ønsker
at indsætte fremmed valuta på en basal erhvervskonto vil derfor først skulle
veksle denne valuta til danske kroner. Lovforslaget vil ikke sikre en ret til
veksling af kontanter.
Det foreslås i
§ 13 c, stk. 2,
at stk. 1 kun finder anvendelse på visse
erhvervsdrivende og foreninger.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 2, nr. 1,
at stk. 1 finder anvendelse på
erhvervsdrivende, som har sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark,
og opfylder betingelserne oplistet i litra a-c.
131
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0132.png
UDKAST
Kravet om, at den erhvervsdrivende skal have sin erhvervsmæssige
hovedaktivitet i Danmark vil være opfyldt, når den erhvervsdrivendes
aktiviteter hovedsageligt er rettet mod fysiske og juridiske personer med
bopæl i Danmark.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 1, litra a,
at stk. 1 finder anvendelse på
erhvervsdrivende, hvor mindst ét medlem af direktionen har bopæl i
Danmark. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis mindst et medlem af
virksomhedens direktion har folkeregisteradresse i Danmark. Ved et
medlem af virksomhedens direktionen forstås en person, som er registreret
som en del af virksomhedens direktion i Det Centrale Virksomhedsregister.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 1, litra b,
at stk. 1 finder anvendelse på
erhvervsdrivende, hvor mindst én af indehaverne har bopæl i Danmark, hvis
virksomheden drives uden en direktion. Denne betingelse vil være opfyldt,
hvis mindst én af virksomhedens indehavere har folkeregisteradresse i
Danmark.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 1, litra c,
at stk. 1 finder anvendelse på
erhvervsdrivende, hvor mindst én af de ledelsesansvarlige har bopæl i
Danmark, hvis virksomheden drives uden en direktion, og virksomheden
ikke har nogen indehavere. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis mindst
en af de ledelsesansvarlige har folkeregisteradresse i Danmark. Ved en af
de ledelsesansvarlige forstås en person, som varetager den daglige drift og
ledelse af virksomheden.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 2, nr. 2,
at stk. 1 finder anvendelse på
foreninger, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedaktivitet i
Danmark, og hvor mindst én af de for foreningen tegningsberettigede har
bopæl i Danmark.
Det vil efter bestemmelsen være et krav, at foreningen har sit
vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark. Det skal derfor fremgå af
vedtægterne, at foreningen har hjemsted i Danmark.
Foreningen vil endvidere skulle have sin hovedaktivitet i Danmark. Det vil
i denne vurdering indgå, om flertallet af foreningens medlemmer har bopæl
i Danmark, og om foreningens aktiviteter udøves i Danmark eller med
udgangspunkt i Danmark. Som eksempel kan nævnes en teaterforening, der
arrangerer teaterture for medlemmer med bopæl i Danmark uanset, at
teaterturene ikke begrænser sig til Danmark. Derimod vil en forening
132
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0133.png
UDKAST
bestående af personer med bopæl i Danmark, som udelukkende har til
formål at varetage politiske interesser i et andet land, ikke have sin
hovedaktivitet i Danmark.
Det foreslås i
§ 13 c, stk. 3,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening med henvisning til
hvidvaskloven i de i nr. 1 og 2 oplistede tilfælde.
Ifølge forslaget til
§ 13 c, stk. 3, nr. 1,
kan instituttet afslå at åbne en basal
erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis den
erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de oplysninger, som
instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren
efter kapitel 3 i hvidvaskloven.
Hvidvasklovens kapitel 3 indeholder krav til gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer i forbindelse med bl.a. etablering af
forretningsforbindelser. Kundekendskabsprocedurerne er en forpligtelse,
som instituttet har gennem hele forretningsforbindelsen med en kunde.
Kundekendskabsprocedurerne omfatter en række krav ved oprettelsen af en
forretningsforbindelse, herunder bl.a. krav relateret til indhentelse og
kontrol af identitetsoplysninger, klarlæggelse af juridiske personers ejer- og
kontrolstruktur,
samt
indhentelse
af
oplysninger
om
forretningsforbindelsens formål og den tilsigtede beskaffenhed heraf. Disse
oplysninger skal opdateres med passende intervaller, samt når en kundes
relevante omstændigheder ændrer sig.
Det er fastsat i hvidvasklovens § 11, at kundekendskabsprocedurerne kan
gennemføres ud fra en vurdering af, hvilken risiko for hvidvask og
terrorfinansiering det konkrete kundeforhold indebærer. De relevante
risikofaktorer i det enkelte kundeforhold skal afdækkes for at vurdere
omfanget af de kundekendskabsprocedurer, der skal gennemføres. I
vurderingen skal som minimum inddrages oplysninger om
forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt
de faktorer, som fremgår af hvidvasklovens bilag 2 og 3. En risikovurdering
af en kunde kan aldrig føre til, at der ikke indhentes nogen oplysninger om
kunden, men den fastlægger i hvilket omfang, kravene i § 11 skal udføres,
samt om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger henholdsvis færre
foranstaltninger i tilfælde med øget risiko henholdsvis begrænset risiko.
133
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0134.png
UDKAST
Det er op til instituttet at beslutte, hvordan instituttet gennemfører
kundekendskabsprocedurerne,
herunder
hvilke
oplysninger
og
dokumentation, instituttet vil indhente.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis den erhvervsdrivende eller
foreningen ikke leverer de oplysninger, som instituttet ud fra en
risikovurdering har vurderet, er nødvendige for at opfylde sine forpligtelser
efter hvidvaskloven, så vil instituttet kunne afslå at åbne en basal
betalingskonto.
For yderligere beskrivelser af indholdet af forpligtelsen til at foretage
kundekendskabsprocedurer henvises der til afsnit 3.5.3 i de almindelige
bemærkninger i forslag til hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 41 som fremsat, s. 35, samt til bemærkningerne til
hvidvasklovens §§ 10-21, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som
fremsat, s. 94ff.
Det følger af forslaget til
§ 13 c, stk. 3, nr. 2,
at instituttet kan afslå at åbne
en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis der i
øvrigt er en viden om, en mistanke eller en rimelig grund til at formode, at
den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har udført eller
vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre
underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne, forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det følger af § 26 i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af
loven omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden
eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft
tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Underretningspligten gælder også ved mistanke, der er opstået i forbindelse
med forsøg på at foretage en transaktion, eller ved en henvendelse fra en
potentiel kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller
aktivitet.
134
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0135.png
UDKAST
Det er ikke hensigten, at den underretningspligtige skal gå ind i en nærmere
strafferetlig vurdering af forholdet. De virksomheder og personer, der er
omfattet af hvidvaskloven, skal derimod se på, om der er forhold, der er
atypiske i forhold til normale kundeforhold, herunder om transaktionen
vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, der i den konkrete
sammenhæng forekommer atypiske. Det kan også være, at der ikke
umiddelbart er tale om noget atypisk, men at virksomheden eller personen
er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til
mistanke. På baggrund af en samlet vurdering med udgangspunkt i den
underretningspligtiges kendskab til sit sagsområde må den pågældende tage
stilling til, om der er en mistanke, der skal underrettes om.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne afvise at
oprette en basal erhvervskonto, hvis der foreligger en underretningspligt
eller har foreligget en underretningspligt, og der derfor er gennemført eller
skal gennemføres en underretning til Hvidvasksekretariatet vedrørende
transaktioner eller aktiviteter, der vedrører enten den erhvervsdrivende eller
ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den
erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
For yderligere beskrivelser af indholdet af forpligtelsen til at foretage
underretning henvises der til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger i
forslag til hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som
fremsat, side 41, samt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 26, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 127.
Med forslaget til
stk. 4,
foreslås det, at et institut endvidere kan afslå at åbne
en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening i de tilfælde,
der er opregnet i nr. 1-6. Der er tale om en udtømmende opregning af de
tilfælde, som kan medføre afslag med hjemmel i stk. 4.
Det foreslås med §
13 c, stk. 4, nr. 1,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen allerede har en
betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne
anført i § 13 a, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen erklærer,
at have fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket.
Et institut vil kun kunne anvende denne undtagelse, hvis instituttet kan
dokumentere, at den erhvervsdrivende eller foreningen har en anden
betalingskonto i Danmark. Det vil ikke være en betingelse, at denne anden
betalingskonto er en basal erhvervskonto. Det vil være tilstrækkeligt, at
135
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0136.png
UDKAST
denne konto mindst gør det muligt at anvende de tjenesteydelser, der anført
i forslaget til § 13 a. Et institut vil derfor ikke kunne nægte at oprette en
basal erhvervskonto, hvis en erhvervsdrivende eller forening erklærer over
for instituttet, at denne ikke har en betalingskonto i Danmark, med de
tjenesteydelser, der er anført i forslaget til § 13 a, medmindre instituttet på
anden måde har viden herom.
Det foreslås med
§ 13 c, stk. 4, nr. 2,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende, ejere heraf, foreningen, eller
personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne,
har udøvet strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil
forhindre disse i at misbruge deres ret til at have adgang til en basal
erhvervskonto.
De strafbare handlinger vil f.eks. kunne være dokumentfalsk, røveri eller
hacking, men vil ikke være begrænset hertil. Det vil være en betingelse, at
den strafbare handling skal være udført overfor det institut, som der ansøges
om en konto i. Det forhold, at der har været udøvet en strafbar handling mod
et andet institut, vil ikke kunne begrunde et afslag.
Et institut vil ikke kunne nægte at oprette en basal erhvervskonto på det
tidspunkt, hvor den kriminelle handling ikke længere fremgår af
straffeattesten for den nævnte personkreds. For juridiske personer vil
strafbare forhold blive vurderet på grundlag af tilsvarende forhold som for
fysiske personer.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne, forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det foreslås med
§ 13 c, stk. 4, nr. 3,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende ikke har tilladelse til at udøve
virksomhed, når tilladelse er påkrævet i medfør af lovgivningen.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse på erhvervsdrivende og vil medføre,
at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis den
erhvervsdrivende udøver virksomhed, uden en tilladelse, som ellers måtte
være påkrævet i medfør af lovgivningen. Som eksempel kan nævnes, at det
er en betingelse for at kunne udbyde forsikringsformidling, at virksomheden
har en tilladelse som forsikringsformidler. Dette følger af § 3, stk. 1, i lov
om forsikringsformidling.
136
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0137.png
UDKAST
Det foreslås med
§ 13 c, stk. 4, nr. 4,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller
personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne,
har optrådt anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller
ansatte.
Institutter vil derfor ikke skulle acceptere kunder, som eksempelvis
optræder voldeligt eller forulemper de øvrige kunder i forbindelse med
ekspedition i en filial. Bestemmelsen skal fortolkes restriktivt, og institutter
bør derfor som udgangspunkt først søge at finde andre løsninger, f.eks. ved
at afskære kunden fra personlig betjening.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne, forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det foreslås med
§ 13 c, stk. 4, nr. 5,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke kan påvise
en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto.
Denne afvisningsadgang skal fortolkes restriktivt. Erhvervsdrivende vil som
udgangspunkt have en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto, idet
virksomhedsdrift forudsætter en betalingskonto til at kunne modtage og
gennemføre betalinger. Det vil derimod ikke være alle foreninger, der har
en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto. Som eksempel kan nævnes
foreninger med meget få medlemmer, lav aktivitet og ingen faste udgifter.
Det foreslås med
§ 13 c, stk. 4, nr. 6,
at et institut kan afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller
ledelsen af den erhvervsdrivende eller foreningen tidligere groft eller
gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser over for instituttet.
Bestemmelsen vil give instituttet mulighed for at afslå at åbne en basal
erhvervskonto, hvis instituttet på baggrund af tidligere kundeforhold med
den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen eller ledelsen af den
erhvervsdrivende eller foreningen har oplevet, at disse har misligholdt deres
forpligtelser over for instituttet. Det vil være en betingelse, at
misligholdelsen kan betegnes som enten grov eller gentagen. Det er derfor
ikke enhver misligholdelse, som vil kunne anvendes som begrundelse for et
afslag på at åbne en basal erhvervskonto. Det vil bero på en konkret
vurdering, om der foreligger et groft eller gentagen forhold. Som eksempel
137
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0138.png
UDKAST
på gentagne forhold kan næves gentagne overtræk på en betalingskonto eller
gentagne forsinkede betalinger på ydelser på et lån.
Ifølge forslaget til
§ 13 c, stk. 5,
skal institutter hurtigst muligt og senest 10
arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal
erhvervskonto åbne en sådan konto eller give afslag herpå.
Inden for denne frist vil instituttet enten skulle åbne en basal erhvervskonto
eller afslå den erhvervsdrivendes eller foreningens ansøgning.
En ansøgning om en basal erhvervskonto er fuldstændig på det tidspunkt,
hvor instituttet har modtaget alle nødvendige oplysninger og al nødvendig
dokumentation fra den erhvervsdrivende eller foreningen. Fristen på 10
arbejdsdage for oprettelse eller afslag vil derfor løbe fra dette tidspunkt. Det
vil være tidspunktet for instituttets modtagelse af en fuldstændig ansøgning,
der er afgørende for, hvornår fristen løber, og ikke det tidspunkt, hvor
instituttet har gennemgået ansøgningen og på den baggrund har vurderet, at
ansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger og dokumentation.
Der er tale om en absolut frist, som ikke kan forlænges i forbindelse med
spidsbelastningsperioder. Overskridelse af tidsfristen vil ikke medføre, at
den erhvervsdrivende eller foreningen får krav på at åbne en basal
erhvervskonto hos det pågældende institut. Den erhvervsdrivende eller
foreningen, vil dog kunne forelægge dette for Finanstilsynet, som vil kunne
inddrage forholdet i Finanstilsynets generelle tilsyn.
Ifølge forslaget til
§ 13 c, stk. 6,
skal instituttet vederlagsfrit give den
erhvervsdrivende eller foreningen en begrundelse for et afslag om basal
erhvervskonto, jf. dog stk. 7. Afslaget skal gives i papirform eller på andet
varigt medium, såfremt den erhvervsdrivende eller foreningen anmoder
herom. Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om den
erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til
et klagenævn, jf. § 13 f.
Instituttet vil vederlagsfrit skulle give den erhvervsdrivende eller foreningen
en begrundelse for et afslag. Begrundelsen skal angive årsagen til, at den
erhvervsdrivende eller foreningen ikke kan få en basal erhvervskonto.
Ved varigt medium forstås efter § 2, nr. 11, i lov om betalingskonti, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, et middel, som sætter en forbruger, en
erhvervsdrivende eller en forening i stand til at lagre oplysninger rettet
138
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0139.png
UDKAST
personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en
periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for
uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
Forslaget vil indebære, at en erhvervsdrivende eller en forening sammen
med et afslag på en basal betalingskonto vil modtage oplysninger om
klageadgang til et klagenævn.
Ifølge forslaget til
§ 13 c, stk. 7,
kan begrundelse efter stk. 6, 1. pkt.,
udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det
er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til
hvidvaskloven. Som eksempel kan nævnes, at det følger af hvidvasklovens
§ 38, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse
og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller
andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller
personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter
hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller
vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.
Vurderingen af, om afslag kan gives uden begrundelse af hensyn til national
sikkerhed eller offentlig orden, vil ikke kunne foretages af instituttet alene,
men vil også skulle involvere en offentlig myndighed. De nævnte
undtagelsesadgange skal fortolkes meget restriktivt.
Ifølge forslaget til
§ 13 c, stk. 8,
må institutter ikke betinge indgåelse af en
aftale om en basal erhvervskonto af køb af yderligere tjenesteydelser, der
ikke er tilknyttet en basal erhvervskonto eller aktier, andele eller
garantbeviser i instituttet. Dette gælder dog ikke aktier, andele eller
garantbeviser, som det er en betingelse at besidde for at være kunde i
instituttet.
Forslaget skal sikre, at erhvervsdrivende og foreninger har adgang til en
basal erhvervskonto uden samtidig at være nødt til at indgå aftale om
yderligere finansielle tjenesteydelser, som ikke er tilknyttet en basal
betalingskonto eller ejerandele. Besiddelse af ejerandele, som en betingelse
for alle instituttets kunder, vil ikke være omfattet af dette forbud. I praksis
vil det kun være visse andelskasser, der i dag stiller krav om, at alle kunder
skal være andelshavere.
Bestemmelsen vil blandt andet indebære, at instituttet ikke kan stille krav
om, at virksomhedens ejer skal flytte sit private engagement til instituttet.
139
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0140.png
UDKAST
Til § 13 d
Det følger af den foreslåede
§ 13 d, stk. 1,
at et institut skal tilbyde de
tjenesteydelser, der er nævnt i § 13 a, vederlagsfrit eller mod betaling af et
rimeligt gebyr.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge det overordnede princip om, at
de tjenesteydelser, der er knyttet til det at have en basal erhvervskonto, enten
skal være gratis eller alene være underlagt et rimeligt gebyr. Der henvises
til forslaget til § 13 d, stk. 3, for en beskrivelse af, hvad der forstås ved et
rimeligt gebyr.
Det følger af det foreslåede
§ 13 d, stk. 2,
at et institut kan pålægge en
erhvervsdrivende eller en forening et rimeligt gebyr i tilfælde af den
erhvervsdrivendes eller foreningens manglende overholdelse af
forpligtelserne i henhold til en rammeaftale for en basal erhvervskonto.
Definitionen på en rammeaftale følger af den gældende § 2, nr. 15, i lov om
betalingskonti. Ved en rammeaftale forstås en aftale om betalingstjenester,
der regulerer den fremtidige udførelse af individuelle og successive
betalingstransaktioner, og som kan indeholde forpligtelser og betingelser for
oprettelse af en betalingskonto.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et institut kan pålægge en
erhvervsdrivende eller en forening et rimeligt gebyr i tilfælde af den
erhvervsdrivendes eller foreningens manglende efterlevelse af
aftalevilkårene i rammeaftalen for en basal erhvervskonto, f.eks. ved den
erhvervsdrivendes eller foreningens manglende iagttagelse af
sikkerhedsforanstaltninger ved brug af netbank, brug af betalingskort eller
overholdelse af betingelserne for gennemførelse af direkte debiteringer. Der
henvises til forslaget til § 13 d, stk. 3, for en beskrivelse af, kriterierne for,
hvornår et gebyr er rimeligt.
Det følger af det foreslåede
§ 13 d, stk. 3,
at ved fastlæggelsen af et rimeligt
gebyr for erhvervsdrivende og foreninger, jf. stk. 1 og 2, må instituttet alene
tage hensyn til instituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at
tilbyde en basal erhvervskonto.
Omkostninger vil både omfatte direkte og indirekte omkostninger. Ved
direkte omkostninger forstås omkostninger, som direkte kan henføres til at
udbyde en basal erhvervskonto, herunder drift af de tekniske systemer, der
140
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0141.png
UDKAST
håndterer en basal erhvervskonto og instituttets omkostninger til at
gennemføre undersøgelse af den pågældende erhvervsdrivende eller
forening i henhold til hvidvaskloven. Indirekte omkostninger vil
eksempelvis omfatte omkostninger til husleje og andre omkostninger, der
afholdes af instituttet, men som ikke direkte kan henføres til udbuddet af en
basal erhvervskonto.
Ved fastlæggelsen af en rimelig fortjeneste vil der skulle tages
udgangspunkt i, hvad en rimelig fortjeneste ville være under virksom
konkurrence.
Kriterierne i bestemmelsen er udtømmende, og et institut vil derfor ikke
kunne vælge at fastlægge gebyret ud fra andre forhold, f.eks. et ønske om
adfærdsregulering. Bestemmelsen vil dog ikke være til hinder for, at gebyret
for en basal erhvervskonto kan differentieres i forhold til forskellige
målgrupper af erhvervsdrivende eller foreninger, så længe gebyret er
rimeligt i forhold til den enkelte målgruppe. Instituttet vil i sådanne tilfælde
skulle kunne dokumentere, at omkostningerne og en rimelig fortjeneste kan
retfærdiggøre gebyret inden for den enkelte målgruppe.
Det vil påhvile det enkelte institut at fastsætte størrelsen for et rimeligt gebyr
i henhold til de opregnede kriterier. Da Finanstilsynet fører tilsyn med
institutternes efterlevelse af lov om betalingskonti, vil Finanstilsynet som
led i sin virksomhed have til opgave at overvåge, at institutterne ikke
opkræver et urimeligt gebyr for en basal erhvervskonto.
Er et gebyr ikke rimeligt, vil Finanstilsynet kunne påbyde instituttet at
nedsætte gebyret. Finanstilsynet vil derimod ikke kunne pålægge instituttet
at tilbagebetale gebyrer, der er i strid med stk. 1 og 2. I denne situation vil
erhvervsdrivende og foreninger, der er blevet opkrævet et urimeligt gebyr,
kunne anlægge en civilretlig sag om tilbagesøgning af det uretmæssigt
opkrævede beløb.
Til § 13 e
Det følger af den foreslåede
§ 13 e, stk. 1,
at et institut uanset § 75 i lov om
betalinger kun kan opsige en rammeaftale med en erhvervsdrivende eller en
forening, der giver adgang til en basal erhvervskonto, såfremt en af de
opregnede betingelser i nr. 1-11 er opfyldt.
141
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0142.png
UDKAST
Med denne bestemmelse gives en udtømmende opregning af de situationer,
hvor et institut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal
erhvervskonto. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
§ 13 c, der fastsætter betingelserne for, at et institut skal tilbyde en
erhvervsdrivende eller en forening en basal erhvervskonto. Bestemmelsen
regulerer ikke muligheden for at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,
hvis den erhvervsdrivende eller foreningen misligholder aftalen med
instituttet.
Adgangen til at opsige en rammeaftale for en basal betalingskonto skal
forstås i overensstemmelse med § 75 i lov om betalinger, der i stk. 2
fastsætter, at det kan aftales, at en betalingstjenesteudbyder kan opsige en
rammeaftale med mindst 2 måneders varsel. Når der er tale om opsigelse af
en basal erhvervskonto følger det, at opsigelsen skal være begrundet i de
betingelser, der er nævnt i forslagets § 13 e, stk. 1.
Det foreslås i
§ 13 e, stk. 1, nr. 1,
at et institut kan opsige en rammeaftale,
hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der
optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har anvendt den
basale erhvervskonto til strafbare formål.
Som et eksempel på, at erhvervskontoen er anvendt til strafbare formål, kan
nævnes hvidvask.
Instituttet skal sandsynliggøre, at erhvervskontoen er blevet anvendt til
strafbare formål. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er rejst
tiltale.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det foreslås i
§ 13 e, stk. 1, nr. 2,
at et institut kan opsige en rammeaftale,
hvis den erhvervsdrivende, foreningen eller tredjemand ikke har foretaget
nogen transaktioner på erhvervskontoen i over 24 på hinanden følgende
måneder.
Kontohaveren vil i sådanne tilfælde typisk ikke have behov for den
pågældende konto. En erhvervsdrivende eller en forening vil dog være
berettiget til efterfølgende at oprette en ny basal erhvervskonto hos
instituttet, hvis betingelserne efter forslaget til § 13 c er opfyldt. Instituttet
142
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0143.png
UDKAST
vil i denne situation kunne anmode den erhvervsdrivende eller foreningen
om at redegøre særligt for, hvorfor denne nu har behov for en basal
erhvervskonto. Hvis redegørelsen ikke er tilfredsstillende, vil instituttet
kunne afvise at oprette kontoen i medfør af forslaget til § 13 c, stk. 4, nr. 5,
fordi den erhvervsdrivende eller foreningen ikke kan påvise en reel interesse
i at åbne en basal betalingskonto.
Det foreslås i
§ 13 e, stk. 1, nr. 3,
at et institut kan opsige en rammeaftale,
hvis den erhvervsdrivende eller foreningen har afgivet forkerte oplysninger
for at få en basal erhvervskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville
have medført et afslag.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor instituttet ville have
været berettiget til at afslå at åbne en basal erhvervskonto, fordi
betingelserne i den foreslåede § 13 c ikke var opfyldt. Som eksempel kan
nævnes, at den erhvervsdrivende har givet urigtige oplysninger om sin
erhvervsmæssige hovedaktivitet, jf. forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Det følger af forslaget til § 13 c, stk. 2, nr. 1, at den erhvervsdrivende skal
have sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark for at kunne få en basal
erhvervskonto. Hvis en fremlæggelse af korrekte oplysninger om den
erhvervsdrivende hovedaktivitet viser, at den erhvervsmæssige
hovedaktivitet på ansøgningstidspunktet lå i udlandet, vil instituttet kunne
opsige rammeaftalen.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 4,
at instituttet kan opsige
rammeaftalen, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke længere
opfylder kravene i § 13 c, stk. 2.
Det foreslås i § 13 c, stk. 2, at institutter skal tilbyde en basal erhvervskonto
til erhvervsdrivende og foreninger, der opfylder en række krav til tilknytning
til Danmark. Som eksempel kan nævnes, at en erhvervsdrivende, skal have
sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Danmark. Hvis de i stk. 2 nævnte
forhold ændrer sig, så kravene om tilknytning til Danmark ikke længere er
opfyldt, vil instituttet være berettiget til at opsige rammeaftalen.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 5,
at et institut kan opsige en
rammeaftale, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen efterfølgende har
åbnet en anden betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende
tjenesteydelserne anført i § 13 a.
143
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0144.png
UDKAST
Det vil ikke være afgørende for opsigelsesadgangen efter den foreslåede
bestemmelse, om den anden betalingskonto er en basal erhvervskonto.
Opsigelsesadgangen vil finde anvendelse i alle tilfælde, hvor den anden
betalingskonto gør det muligt at anvende de tjenesteydelser, der er nævnt i
forslaget til § 13 a.
Bestemmelsen vil derimod ikke finde anvendelse, hvis den
erhvervsdrivende eller foreningen har oprettet en opsparingskonto eller en
betalingskonto i et andet institut, hvor der kun er adgang til enkelte af de
tjenesteydelser, der er nævnt i forslaget til § 13 a.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 6,
at et institut kan opsige en
rammeaftale, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller
personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne,
har begået strafbare handlinger mod instituttet, og instituttet derfor vil
forhindre vedkommende i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal
erhvervskonto.
Som eksempel kan nævnes, at en erhvervsdrivende eller forening misbruger
sin ret til adgang til en basal erhvervskonto, fordi denne har udøvet strafbare
handlinger mod instituttet, f.eks. dokumentfalsk, røveri eller hacking.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 7,
at et institut kan opsige en
rammeaftale, hvis den erhvervsdrivende eller ejere heraf, foreningen, eller
personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne har
optrådt anstødeligt eller til gene for instituttets øvrige kunder eller ansatte.
Bestemmelsen vil tydeliggøre, at institutter ikke vil skulle acceptere kunder,
der eksempelvis optræder voldeligt eller forulemper de øvrige kunder i
forbindelse med ekspedition i en filial eller groft forulemper instituttets
ansatte. Bestemmelsen vil dog skulle fortolkes restriktivt, og institutter bør
derfor som udgangspunkt først søge at finde andre løsninger, f.eks. ved at
afskære den erhvervsdrivende eller foreningen fra personlig betjening og
henvise denne til telefonisk kontakt med instituttet.
144
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0145.png
UDKAST
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 8,
at et institut kan opsige en
rammeaftale om en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller
foreningen groft eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til rammeaftalen over for instituttet.
Bestemmelsen vil give instituttet mulighed for at lukke den
erhvervsdrivendes eller foreningens konto, hvis den erhvervsdrivende eller
foreningen har misligholdt deres forpligtelser i henhold til rammeaftalen
over for instituttet. Det vil være en betingelse, at misligholdelsen kan
betegnes som enten grov eller gentagen. Det vil derfor ikke være enhver
misligholdelse, som vil kunne anvendes som begrundelse for et afslag på at
åbne en basal erhvervskonto. Det vil bero på en konkret vurdering, om der
foreligger et groft eller gentagen forhold. Som eksempel på gentagne
forhold kan næves gentagne overtræk på en betalingskonto.
Forinden instituttet opsiger en rammeaftale, forudsættes det, at instituttet har
forsøgt at afhjælpe misligholdelsen ved mindre indgribende
foranstaltninger. Som eksempel kan nævnes, at hvis misligholdelsen består
i gentagne overtræk ved direkte debitering, hvor der ikke er dækning på
kontoen for betalingerne, skal instituttet forsøge at begrænse den
erhvervsdrivendes eller foreningens adgang til direkte debitering, inden
instituttet opsiger rammeaftalen.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 9,
at et institut kan opsige en
rammeaftale, hvis instituttet har underrettet Hvidvasksekretariatet om
transaktioner eller aktiviteter, der involverer den erhvervsdrivende eller
ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den
erhvervsdrivendes eller foreningens vegne efter § 26, stk. 1, i
hvidvaskloven.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne, forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
Efter § 26 i hvidvaskloven skal virksomheder og personer omfattet af loven
omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller
personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode,
145
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0146.png
UDKAST
at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Underretningspligten gælder også ved mistanke, der er opstået i forbindelse
med forsøg på at foretage en transaktion eller aktivitet eller ved en
henvendelse fra en potentiel kunde med ønske om gennemførelse af en
transaktion eller aktivitet.
Det er ikke hensigten, at den underretningspligtige skal gå ind i en nærmere
strafferetlig vurdering af forholdet. De virksomheder og personer, der er
omfattet af hvidvaskloven, skal derimod se på, om der er forhold, der er
atypiske i forhold til normale kundeforhold, herunder om transaktionen
vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, der i den konkrete
sammenhæng forekommer atypiske. Det kan også være, at der ikke
umiddelbart er tale om noget atypisk, men at virksomheden eller personen
er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til
mistanke. På baggrund af en samlet vurdering med udgangspunkt i den
underretningspligtiges kendskab til sit sagsområde må den pågældende tage
stilling til, om der er en mistanke, der skal underrettes om.
For yderligere beskrivelser af indholdet af forpligtelsen til at foretage
underretning henvises der til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger i
forslag hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som fremsat,
side 41, samt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 26, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 127.
Det følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 10,
at et institut kan opsige en
rammeaftale, hvis der er forekommet grov eller gentagen sammenblanding
af midler mellem den erhvervsdrivende eller foreningen og ejere af
virksomheden eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller
foreningens vegne.
Ved sammenblanding af midler forstås, at midler, der tilhører to forskellige
personer, herunder juridiske personer, indsættes på samme konto. Dette
omfatter for eksempel indsættelse af en virksomheds midler på ejerens
privatkonto eller omvendt.
Ved personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens
vegne forstås ledelsen, øvrige ansatte eller personer, der i øvrigt har
fuldmagt til at optræde på den erhvervsdrivendes eller foreningens vegne.
146
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0147.png
UDKAST
Det vil være en betingelse for, at der kan ske opsigelse efter den foreslåede
bestemmelse, at sammenblandingen vil kunne betegnes som grov eller
gentagen. Som udgangspunkt vil en enkeltstående sammenblanding ikke
kunne begrunde en opsigelse, medmindre denne sammenblanding vil kunne
betegnes som grov, f.eks. fordi sammenblandingen er sket for at unddrage
beskatning.
Den følger af forslaget til
§ 13 e, stk. 1, nr. 11,
at et institut kan opsige en
rammeaftale hvor instituttet har en pligt til at afbryde eller afvikle
forretningsforbindelsen efter § 14, stk. 5, og § 15 i hvidvaskloven.
Det er fastsat i hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis
kundekendskabsprocedurerne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, samt stk. 2 og 3, ikke
kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller
afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Det er desuden i hvidvasklovens § 15 fastsat, at hvis de
kundekendskabsoplysninger, som er indhentet i medfør af hvidvasklovens
kapitel 3, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, skal der træffes passende
foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering,
herunder overvejes om kundeforholdet skal afvikles.
Afvikling af en forretningsforbindelse er et stort indgreb over for den
enkelte kunde, hvorfor adgangen til at afvikle en forretningsforbindelse skal
afvejes over for kundens interesse i at bevare kundeforholdet. I tilfælde,
hvor en kunde ikke ønsker at bidrage til kontrol af sin identitet, skal
virksomheden eller personen forsøge på anden måde at klarlægge kundens
identitet eller i øvrigt træffe andre passende risikobegrænsende
foranstaltninger, hvilket kan være øget overvågning af kunden, begrænsning
i kundens mulighed for nye produkter m.v. Dette betyder, at virksomheder
og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, kun med hjemmel i denne
kan afvikle en forretningsforbindelse, hvis det, når alle muligheder for at
gennemføre kundekendskabsprocedurerne er udtømt, fortsat ikke er muligt
at gennemføre kundekendskabsprocedurerne.
For yderligere beskrivelser af indholdet af forpligtelsen til at afbryde eller
afvikle en forretningsforbindelse efter hvidvaskloven, henvises der til afsnit
3.5.3 i de almindelige bemærkninger i forslag til hvidvaskloven, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som fremsat, side 35, samt til
bemærkningerne til hvidvasklovens §§ 14 og 15, jf. Folketingstidende 2016-
17, A, L 41 som fremsat, side 106-110.
147
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0148.png
UDKAST
Det fremgår af forslaget til
§ 13 e, stk. 2, 1. pkt.,
at et institut, der opsiger en
rammeaftale, efter stk. 1, vederlagsfrit skal meddele den erhvervsdrivende
eller foreningen begrundelsen for opsigelsen i papirform eller på andet
varigt medium med mindst 2 måneders varsel.
Det vil derfor ikke være berettiget at opkræve vederlag for begrundelsen for
opsigelsen.
Varigt medium er defineret som et middel, som sætter en forbruger, en
erhvervsdrivende eller en forening i stand til at lagre oplysninger rettet
personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en
periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for
uændret gengivelse af de lagrede oplysninger. Dette følger af § 2, nr. 11, i
lov om betalingskonti, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det fremgår af forslaget til §
13 e, stk. 2, 2. pkt.,
at en opsigelse begrundet i
en af betingelserne anført i stk. 1, nr. 1, 3, 6, 9 eller 11, har øjeblikkelig
virkning.
Forslaget vil udgøre en undtagelse fra hovedreglen i 1. pkt., hvorefter en
opsigelse skal ske med mindst 2 måneders varsel. Efter det foreslåede stk.
1, nr. 1, vil et institut kunne opsige en rammeaftale, hvis den
erhvervsdrivende eller foreningen har anvendt erhvervskontoen til strafbare
formål. Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil et institut kunne opsige en
rammeaftale, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen har afgivet
forkerte oplysninger for at få en basal erhvervskonto i tilfælde, hvor de
rigtige oplysninger ville have medført et afslag. Efter det foreslåede stk. 1,
nr. 6, vil et institut kunne opsige rammeaftalen, hvis den erhvervsdrivende
eller ejere heraf, foreningen, eller personer, der optræder på den
erhvervsdrivendes eller foreningens vegne, har begået strafbare handlinger
mod instituttet, og instituttet derfor vil forhindre vedkommende i at
misbruge sin ret til at have adgang til en basal erhvervskonto. Efter det
foreslåede stk. 1, nr. 9, vil et institut kunne opsige rammeaftalen, hvis
instituttet har underrettet Hvidvasksekretariatet om transaktioner eller
aktiviteter, der involverer den erhvervsdrivende eller ejere heraf,
foreningen, eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes eller
foreningens vegne efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven. Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 11, vil et institut kunne opsige rammeaftalen, hvis instituttet har
en pligt til at afbryde eller afvikle forretningsforbindelsen efter § 14, stk. 5,
og § 15 i hvidvaskloven.
148
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0149.png
UDKAST
Det fremgår af forslaget til
§ 13 e, stk. 3,
at en opsigelse skal indeholde
nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed
for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.
Forslaget vil indebære, at en erhvervsdrivende eller en forening sammen
med en afgørelse om opsigelse vil modtage oplysninger om klageadgang til
et klagenævn.
Det fremgår af forslaget til
§ 13 e, stk. 4,
at begrundelsen, jf. stk. 2, 1. pkt.,
kan udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis
det er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til
hvidvaskloven.
Som eksempel på det sidste kan nævnes, at institutter efter § 38, stk. 1, i
hvidvaskloven har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning
efter § 26, stk. 1 og 2, i hvidvaskloven, eller at dette overvejes, eller at der
er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, i hvidvaskloven.
Vurderingen af om et institut kan opsige en rammeaftale uden begrundelse
af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden vil ikke kunne foretages
af instituttet alene, men vil også skulle involvere en offentlig myndighed.
De nævnte undtagelsesadgange skal fortolkes meget restriktivt.
Til § 13 f
Det foreslås i
§ 13 f,
at et institut skal etablere en klageordning samt være
tilsluttet et uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som institutterne skal
oprette.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 f indebærer, at de omfattede systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI)skal etablere en klageordning. Det
enkelte institut skal således etablere en administrativ ordning, hvorefter
instituttet kan behandle og svare på de klager, som instituttet modtager over
afslag på eller opsigelse af en rammeaftale om en basal erhvervskonto.
Klager over en basal erhvervskonto er ikke omfattet af bekendtgørelse om
den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager.
Bekendtgørelsen vil dog kunne tjene til inspiration i forbindelse med
instituttets udformning af adgangen til at klage over en basal erhvervskonto.
Den foreslåede § 13 c vil regulere, i hvilke situationer et institut skal
tilbyde en erhvervsdrivende eller en forening en basal erhvervskonto i
149
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0150.png
UDKAST
danske kroner.
Den foreslåede § 13 e vil regulere, hvornår et institut kan opsige en
rammeaftale med en erhvervsdrivende eller en forening, der giver adgang
til en basal erhvervskonto.
Det pålægges de omfattede systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) at
være tilsluttet ét uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som institutterne
pålægges at oprette. Forpligtelsen gælder uanset, om instituttet er medlem
af en brancheforening, som er medstifter af klagenævnet. Det private
klagenævn skal behandle civilretlige tvister om afslag på eller opsigelse af
en rammeaftale om en basal erhvervskonto. Det vil sige forhold, som er
reguleret af forslaget til § 13 c og § 13 e. Den erhvervsdrivende eller
foreningen skal først have rettet skriftlig henvendelse til instituttets
klageordning og forgæves have forsøgt få en tilfredsstillende løsning med
instituttet, inden den erhvervsdrivende eller foreningen kan klage til
klagenævnet.
Det forudsættes, at institutterne alene opretter et enkelt klagenævn.
Udgifterne til etablering og drift af klagenævnet vil skulle finansieres af
institutterne. Institutterne står selv for oprettelsen af klagenævnet, ligesom
institutterne selv tilrettelægger driften af nævnet.
Der foreslås med lovforslaget ikke en frist for at indbringe en afgørelse
truffet af et institut for klagenævnet. Det vil derfor være op til klagenævnet
at vurdere, om en erhvervsdrivende eller forening, der indbringer et instituts
afgørelse meget sent, har fortabt sin ret til at anfægte afgørelsen i henhold
til formueretlige grundsætninger om passivitet, eller om der er indtrådt
forældelse efter forældelsesloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 19, stk. 1 og 2, i lov om betalingskonti)
Det fremgår af den gældende § 19, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalingskonti, at
reaktioner givet efter § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse, skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af navnet på betalingstjenesteudbyderen. Der
kan dog forekomme undtagelser til dette, jf. § 19, stk. 3.
150
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0151.png
UDKAST
Af § 19, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden skal offentliggøre de
samme oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget
underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Af § 19, stk. 2, 1. pkt. fremgår det, at hvis Finanstilsynet har overgivet en
sag til politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller
vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller er
den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen, jf. § 19,
stk. 2, 2. pkt.
Af § 19, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at virksomhedens offentliggørelse skal
ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom
eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3.
pkt., og henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke
henvises til lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod
der skal henvises til lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2, 3. pkt.,
at ændre »lov om
værdipapirhandel m.v.« til »lov om kapitalmarkeder«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., rettelig
henviser til lov om kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel
m.v., som betyder, at ved offentliggørelsen skal lov om kapitalmarkeder
iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske
offentliggørelse.
151
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0152.png
UDKAST
Formålet med ændringen er således at rette henvisningen i § 19, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov om betalingskonti, fra lov om værdipapirhandel
m.v. til lov om kapitalmarkeder. Ændringen vil ikke medføre materielle
ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 12 (§ 25, stk. 1, i lov om betalingskonti)
Det fremgår af den gældende § 25 stk. 1, i lov om betalingskonti, at
overtrædelse af en række af lovens bestemmelser straffes med bøde.
Det foreslås i
§ 25, stk. 1,
at indsætte en henvisning til § 13 b.
Med den foreslåede ændring vil overtrædelser af forslaget til § 13 b kunne
straffes med bøde.
En overtrædelse af forslaget til § 13 b vil omfatte den situation, hvor et
institut ikke stiller de oplysninger, der er nævnt i forslaget til § 13 b, nr. 1-
3, til rådighed for erhvervsdrivende eller foreninger om den basale
erhvervskonto, som instituttet udbyder, eller ikke stiller oplysningerne til
rådighed vederlagsfrit. Ansvarssubjektet vil være det institut, der er
forpligtet til at give oplysningerne i det foreslåede § 13 b, jf. § 25, stk. 4, i
den gældende lov om betalingskonti.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende fodnote til lov om finansiel virksomhed indeholder en
opregning af de direktiver og forordninger, som lov om finansiel
virksomhed gennemfører.
Fodnoten blev nyaffattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 641 af 19. maj 2020 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige
andre love, hvor ophævede direktiver og forordninger og mellemliggende
ændringsdirektiver udgik af fodnoten. Henvisningen til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD I) udgik også i den
forbindelse, uden at det var hensigten. Det foreslås derfor at genindføre
henvisningen ved, i
fodnoten
til lovens titel
1. pkt.,
at indsætte efter »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014
152
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0153.png
UDKAST
(DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, « »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD),«.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv
2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse
aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede
passiver, (Daisy Chains-direktivet). Fodnoten til lov om finansiel
virksomheds titel skal således som følge heraf opdateres.
Det foreslås derfor også i
fodnoten
til lovens titel
1. pkt.
at ændre »og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« til »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv
2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse
aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024«.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om finansiel
virksomhed, at loven gennemfører dele af Daisy Chains-direktivet, ligesom
det igen vil fremgå af fodnoten, at loven gennemfører dele af BRRD.
Til nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5 lov om finansiel virksomhed
begrebsterminologi, der anvendes i loven.
indeholder
den
centrale
Likvidationsenheder er ikke i dag defineret i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 57,
at indsætte en definition af en
likvidationsenhed som (a) en virksomhed, som ifølge en afviklingsplan
udarbejdet i henhold til § 259 skal tages under konkursbehandling, (b) en
virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til §
260 skal tages under konkursbehandling, og (c) en virksomhed i en
afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed, og som er omfattet af en
koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 260, for hvilken der ikke
fastsættes udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
153
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0154.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil definere likvidationsenheder i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil implementere artikel 1, nr. 1, i
Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 83aa, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (BRRD I). Der er tale om en
direktivnær implementering.
For så vidt angår kriterierne i pkt. a og b i den foreslåede bestemmelse, skal
Finanstilsynet udarbejde, vedtage og vedligeholde afviklingsplaner og
koncernafviklingsplaner, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed.
Vedtagelsen sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. I planerne skal
Finanstilsynet blandt andet fastlægge en afviklingsstrategi for de enkelte
virksomheder, der kan undergives afviklingsforanstaltninger. Dette
indebærer en angivelse af de afviklingstiltag, som vurderes anvendelige til
brug for en given virksomheds afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Vurderes virksomheden ikke at
ville opfylde afviklingsbetingelserne, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, må afviklingsplanen eller
koncernafviklingsplanen forventes at indeholde en beskrivelse af, at
virksomheden vil blive afviklet ved konkursbehandling. Hvis dette er
tilfældet, vil virksomheden opfylde kriterierne i pkt. a eller b i den
foreslåede bestemmelse alt efter, om virksomheden er omfattet af en
afviklingsplan eller af en koncernafviklingsplan.
For så vidt angår kriteriet i pkt. c i den foreslåede bestemmelse, kan en
afviklingsstrategi indebære udøvelsen af Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser ved brug af bail-in-værktøjet,
dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til
ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under
afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af denne
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse for en virksomhed, som indgår i
en afviklingskoncern, og som ikke selv er en afviklingsenhed, vil
virksomheden opfylde kriteriet i pkt. c i den foreslåede bestemmelse.
Baggrunden for at definere likvidationsenheder er også, at
afviklingsmyndighederne skal have fokus på at identificere
likvidationsenheder i forbindelse med afviklingsplanlægningen.
Afviklingsmyndighederne bør foretage en passende vurdering af de enkelte
virksomheder, som kan undergives afviklingsforanstaltninger, når de
udarbejder afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner. Det er i den
154
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0155.png
UDKAST
forbindelse centralt at fastslå, om en virksomhed udøver kritiske funktioner.
Uden at det berører vurderingen af virksomhedens betydning på nationalt
eller regionalt plan, forventes det også, at der foretages en analyse af den
potentielle likvidationsenheds relevans i en afviklingskoncern. En
virksomhed, der udgør en væsentlig del af en afviklingskoncerns samlede
risikoeksponering,
eksponeringsmål
bag
gearingsgraden
eller
driftsindtægter bør som udgangspunkt ikke identificeres som en
likvidationsenhed. Omvendt vil afviklingsmyndighederne kunne betragte en
virksomhed som en likvidationsenhed, hvis det i henhold til
afviklingsplanen er muligt og troværdigt, at virksomheden vil blive
undergivet konkursbehandling, eller hvis afviklingsplanen ikke fastsætter
udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser for virksomheden
ved brug af bail-in-værktøjet.
Til nr. 3 (§ 38, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 38, stk. 1, at en finansiel virksomhed, der
ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til
Finanstilsynet sammen med de oplysninger om filialen, der er opregnet i nr.
1-5.
Bestemmelsen blev ændret med § 335, nr. 61, i lov nr. 718 af 13. juni 2023
om forsikringsvirksomhed, hvor et nummer i bestemmelsen relateret til
forsikringsvirksomhed blev ophævet som en konsekvens af, at regulering af
forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed ved lov
om forsikringsvirksomhed.
Det foreslås i
§ 38, stk. 1, nr. 4,
at ændre »ledelse,« til: »ledelse og«.
Forslaget vil rette op på en fejl, hvor der ved ophævelse af et nummer ikke
samtidig blev indsat et »og« i § 38, stk. 1, nr. 4.
Forslaget har til formål at præcisere, at der er tale om kumulative
betingelser. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 4 (§ 40, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at en finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en
dattervirksomhed (der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab) i et
155
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0156.png
UDKAST
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil.
Inden vedtagelsen af lov nr. 718 af 13. juni 2023 om finansiel virksomhed
indgik forsikringsvirksomhed sammen med kreditinstitut og
investeringsselskaber som en type af datterselskab, hvor etablering kræver
tilladelse fra Finanstilsynet.
Ved en fejl blev forsikringsvirksomhed taget ud af bestemmelsen i
forbindelse med, at reguleringen af forsikringsvirksomhed blev taget ud af
lov om finansiel virksomhed, jf. § 335, nr. 71, i lov om
forsikringsvirksomhed. Det følger af bemærkningerne, at ændringen var en
konsekvens af, at regulering af forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov
om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg
A, L88 som fremsat, s. 638.
Ændringen har forårsaget den utilsigtede materielle ændring, at situationen,
hvor en finansiel virksomhed ønsker at etablere en dattervirksomhed, som
er en forsikringsvirksomhed, ikke længere er omfattet af § 40 i lov om
finansiel virksomhed.
En finansiel virksomheds etablering af en dattervirksomhed, som er en
forsikringsvirksomhed, er heller ikke omfattet af § 64 i lov om
forsikringsvirksomhed, da denne bestemmelse omhandler situationen, hvor
det er en forsikringsvirksomhed, som ønsker at etablere en dattervirksomhed
i et land uden for Den Europæiske Union.
Det foreslås derfor i
§ 40, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »kreditinstitut eller et
investeringsselskab« til »kreditinstitut, et investeringsselskab eller en
forsikringsvirksomhed«.
Ændringen vil medføre, at ordlyden af bestemmelsen bringes tilbage til den
tidligere ordlyd, og formålet med ændringen er at genetablere retstilstanden,
som den var, inden forsikringsvirksomhed ved en fejl udgik af
bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en finansiel virksomhed, der ønsker
at etablere en dattervirksomhed, der er en forsikringsvirksom, i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, igen
skal have Finanstilsynets tilladelse hertil.
156
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0157.png
UDKAST
Til nr. 5 (§ 56 a i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 56 a i lov om finansiel virksomhed, at
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse og brug af
attester om erstatningskrav for skader, som berører et forsikret køretøj, for
forsikringsselskaber,
der
har
tilladelse
til
at
udøve
skadesforsikringsvirksomhed.
En enslydende bestemmelse findes i § 71 a i lov om forsikringsvirksomhed.
Både § 56 a i lov om finansiel virksomhed og § 71 a i lov om
forsikringsvirksomhed er indført med hhv. § 1, nr. 3, og § 9, nr. 1, i lov nr.
1546 af 12. december 2023.
Det følger af bemærkningerne til § 56 a, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg B, tillægsbetænkning over L38, s. 3, at § 56 a er indført for at kunne
gennemføre artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2021/2118 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2009/103/EF om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens
overholdelse (motorkøretøjsforsikringsdirektivet).
Af bemærkningerne til forslaget til § 56 a fremgår det, at §§ 55-60 a i lov
om finansiel virksomhed i medfør af § 335, nr. 81, i lov nr. 718 af 13. juni
2023 om forsikringsvirksomhed ophæves pr. 1. januar 2024, som en
konsekvens af at reguleringen af forsikringsvirksomhed udskilles fra lov om
finansiel virksomhed til lov om forsikringsvirksomhed. Det følger
endvidere af bemærkningerne til forslaget til § 56 a, at denne bestemmelse
derfor ville blive ophævet pr. 1. januar 2024, og at bestemmelsen ville blive
erstattet af den foreslåede tilsvarende § 71 a i lov om forsikringsvirksomhed.
Bestemmelsen i § 56 a er indført for at sikre rettidig implementering af
motorkøretøjsforsikringsdirektivet. Rettidig implementering indebar, at
bestemmelsen skulle træde i kraft den 23. december 2023. Lov om
forsikringsvirksomhed var på tidspunktet for fremsættelse af lov nr. 1546 af
12. december 2023 allerede vedtaget. Af lovtekniske årsager blev
bestemmelsen således indført i lov om finansiel virksomhed med henblik
på, at bestemmelsen skulle ophæves igen fra. 1. januar 2024, hvor lov om
forsikringsvirksomhed trådte i kraft.
Et lovforslag kan imidlertid ikke tage højde for bestemmelser, der ikke er
vedtaget endnu, hvorfor § 335, nr. 81, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
157
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0158.png
UDKAST
forsikringsvirksomhed, der ophæver §§ 50-60 a i lov om finansiel
virksomhed, ikke kunne tage højde for § 56 a i lov om finansiel virksomhed,
der hverken var fremsat eller vedtaget, da lov om forsikringsvirksomhed
blev vedtaget. Som følge heraf er § 56 a i lov om finansiel virksomhed ikke
ophævet.
I medfør af § 56 a er bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester om
erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed udstedt.
Det foreslås derfor at ophæve
§ 56 a.
Det foreslås af ordensmæssige hensyn
og for at undgå tvivl. Reguleringen af forsikringsvirksomhed er udskilt fra
lov om finansiel virksomhed med lov om forsikringsvirksomhed, og
forslaget har således til formål at foretage den ændring, der allerede var
tiltænkt ved indsættelsen af § 56 a, og er således også en konsekvens af
udskillelsen af forsikringsvirksomhed fra lov om finansiel virksomhed.
Der er i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed indsat en overgangshjemmel,
der skal sikre, at bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester om
erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed ikke bortfalder ved ophævelsen af § 56 a.
Da § 56 a ikke er ophævet i lov om finansiel virksomhed, foreslås det også,
at der i § 16, stk. 7, indsættes en overgangsbestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 16, stk. 7, samt de specielle bemærkningerne
hertil.
Til nr. 6 (§ 74 i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 74, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette
er nødvendigt, og at denne skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne
revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan
forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den
interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at deltage i og
udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag
træffer anden bestemmelse.
158
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0159.png
UDKAST
Det følger af den gældende § 74, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar
har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,
såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Det følger af den gældende § 74, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres protokol, der underskrives
af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør,
en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende
aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening
indført i protokollen.
Det foreslås at den ansvarshavende aktuar udgår af bestemmelsen.
Det foreslås således i
§ 74, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
at ændre »en ekstern
revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar « til »en
ekstern revisor og den interne revisionschef«.
I
§ 74, stk. 2,
foreslås det at ændre »Eksterne revisorer, den interne
revisionschef og den ansvarshavende aktuar« til »Eksterne revisorer og den
interne revisionschef«, og i
§ 74, stk. 3,
foreslås det at ændre »en ekstern
revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar« til »en
ekstern
revisor
eller
den
interne
revisionschef«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det
fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 97 i lov
om forsikringsvirksomhed viderefører § 74, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, og at § 98 i lov om forsikringsvirksomhed viderefører § 74, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
Tillæg A, L 88 som fremsat, side 262 og 263.
Til nr. 7 (§ 75, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 75, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
kravet om, at den finansielle virksomhed straks skal meddele Finanstilsynet
oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle
virksomheds fortsatte drift, og at den finansielle virksomhed hurtigst muligt
skal meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for
Finanstilsynets tilsyn, jf. § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, gælder
159
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0160.png
UDKAST
tilsvarende for det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den
ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.
Det følger af den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den
eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den
finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6,
kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapitalkravet i
artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR) eller solvensbehovet efter
§ 124, stk. 2, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.
Det foreslås i
§ 75, stk. 2,
at ændre »bestyrelsen, en direktør og den
ansvarshavende aktuar« til »bestyrelsen og en direktør«.
Det foreslås i
§ 75, stk. 3,
at ændre »direktion, den eksterne revision eller
den ansvarshavende aktuar« til »direktion eller den eksterne revision«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det
fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 138 i lov
om forsikringsvirksomhed viderefører § 75 i lov om finansiel virksomhed,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side
336.
Til nr. 8 (§ 106 d, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 106 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at depotselskaber ikke kan delegere opgaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og
§ 106 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, til tredjemand.
Af § 106 d, stk. 6, fremgår det, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 18 i lov
om værdipapirhandel m.v., og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets
opgaver.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
160
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0161.png
UDKAST
Ifølge bemærkningerne til §§ 163-174, jf. Folketingstidende 2016-17 (1.
samling), tillæg A, L 155 som fremsat, side 263-272, ses reglerne i kapitel
18 i lov om værdipapirhandel videreført i kapitel 31 i lov om
kapitalmarkeder.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 106 d, stk. 6, og henvisningen
til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke henvises til kapitel
18 i lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod der skal
henvises til kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 106 d, stk. 6,
at ændre »kapitel 18 i lov om værdipapirhandel
m.v.« til »kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 106 d, stk. 6, rettelig henviser til lov om
kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel m.v., hvilket vil
medføre, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er
omfattet af reglerne i kapitel 31 i lov om kapitalmarkeder, ikke anses som
delegation af depotselskabets opgaver.
Den foreslåede ændring vil medføre, at levering af ydelser via
værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i kapitel 31 i lov
om kapitalmarkeder og levering af ydelser via tredjelandes
værdipapirafviklingssystemer ikke anses som delegation af depotselskabets
opgaver. Det betyder, at der ikke skal indgås en aftale om delegation med
værdipapirafviklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en UCITS’
kontanter eller finansielle instrumenter til værdipapirafviklingssystemet
med henblik på afvikling af indgåede handler. Formålet med den foreslåede
ændring er at sikre, at henvisningen til reglerne om
værdipapirafviklingssystemer bliver korrekt. Forslaget vil ikke medføre
materielle ændringer af bestemmelsen.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018, jf. § 258,
stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder. Reglerne i kapitel 18 i lov om
værdipapirhandel m.v., som omfattede §§ 57-57 f, er videreført i kapitel 31
i lov om kapitalmarkeder, bortset fra § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v.,
som er videreført i kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder og omhandler
161
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0162.png
UDKAST
registrerede betalingssystemer. Da § 106 d, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed
vedrører
levering
af
tjenesteydelser
via
værdipapirafviklingssystemer, er det kun relevant at henvise til kapitel 31 i
lov om kapitalmarkeder, som omhandler disse.
Til nr. 9 (§ 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende,
medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en
sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere,
vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer samt
øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med,
jf. dog stk. 3. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder.
Det foreslås i
§ 117, stk. 1, 1. pkt.,
at »ansvarshavende aktuarer« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. Det
fremgår af bemærkningerne til lov om forsikringsvirksomhed, at § 82 i lov
om forsikringsvirksomhed viderefører § 75 i lov om finansiel virksomhed,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side
241.
Til nr. 10 (§ 175 g, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 175 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at en modervirksomhed, som er en finansiel
holdingvirksomhed, og som i koncernen er den øverste modervirksomhed
beliggende i Danmark, skal godkendes af Finanstilsynet og den
konsoliderende
tilsynsmyndighed,
hvor
den
konsoliderende
tilsynsmyndighed er forskellig fra Finanstilsynet.
Den gældende § 175 g, stk. 14, angiver at § 175 g, stk. 1-13, ikke finder
anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1,
nr. 14, i lov om finansiel virksomhed.
162
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0163.png
UDKAST
Af § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, fremgår definitionen af
eksponering, som er summen af alle de mellemværender med en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for
virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder.
Af § 5, stk. 1, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed, fremgår definitionen af
en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed,
som
er
en
modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består
i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller
finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive
investeringsforvaltningsvirksomhed.
Det er således § 5, stk. 1, nr. 12, der indeholder definitionen af en
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed.
Det foreslås i
§ 175 g, stk. 14,
at »nr. 14« ændres til »nr. 12«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 175 g, stk. 14, vil henvise til den
rette
definitionsbestemmelse
for
investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 12.
Til nr. 11 (§ 198, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 198, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder omfattet af § 79 a, stk. 1, årligt skal
foretage indberetninger til Finanstilsynet af oplysninger relateret til de
forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det
underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 79 a.
Det foreslås i
§ 198, stk. 3, 1. pkt.,
at ændre »Finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder« til
»Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder«.
Forslaget indebærer,
bestemmelsen.
at
forsikringsholdingvirksomheder
udgår
af
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.
163
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0164.png
UDKAST
Til nr. 12 (§ 243 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 243 d, stk. 1, at et påbud fra Finanstilsynet i
medfør af §§ 243 a-243 c ikke i sig selv udgør en fyldestgørelsesgrund eller
insolvensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel mv., såfremt den berørte virksomhed fortsat opfylder
kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.
Af § 58 h, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at ved insolvensbehandling forstås
konkurs, rekonstruktionsbehandling, insolvent dødsboskifte, gældssanering
samt andre danske og udenlandske former for likvidation og
saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret
i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018, jf. § 258,
stk. 2, i lov om kapitalmarkeder. Definitionen af insolvensbehandling i § 58
h, stk. 1, 2. pkt., er videreført i § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i
§ 243 d, stk. 1,
at ændre »§ 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v.« til »§ 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til definitionen af
insolvensbehandling i § 243 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed rettes
til § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, så der ikke længere henvises til § 58
h, stk. 1, 2 pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ikrafttrædelsen af lov om
kapitalmarkeder, der erstatter og viderefører mange af de hidtil gældende
regler i lov om værdipapirhandel m.v. Ændringen har til formål at sikre, at
henvisningen til definitionen af insolvensbehandling i bestemmelsen er
korrekt. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 13 (§ 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et
pengeinstitut og et realkreditinstitut have effektive sagsgange og systemer,
der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de
nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i
164
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0165.png
UDKAST
forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.
I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, er der i § 7, stk. 3, fastsat pligt til indsendelse af
oplysninger om balancer og opgørelser inden for 12 timer og i § 7, stk. 4,
fastsat pligt til indsendelse af oplysninger om seriebalancer inden for 24
timer.
En egentlig pligt til at indsende oplysninger inden for bestemte frister følger
imidlertid ikke af den gældende § 245 a, stk. 1, idet bestemmelsen alene
stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte
tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en
frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i den
gældende § 245 a, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om
karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for
at sikre, at indsendelsen kan ske, og det er således usikkert, om
bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en indsendelsespligt i en
bekendtgørelse. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft
konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende
finansielle virksomheder.
Det foreslås at nyaffatte
§ 245 a, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse
skal et pengeinstitut og et realkreditinstitut, samt dattervirksomheder heraf,
på anmodning fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, senest 12 timer
efter dagsafslutning, indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, til brug for en vurdering af, hvorvidt
virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, når
Finanstilsynet kan anvende beføjelserne i § 243 a-c, eller til brug for
udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. § 272.
Seriebalancer for realkreditinstitutter skal dog indsendes senest 24 timer
efter dagsafslutning, jf. 1. pkt.
Det foreslåede vil medføre en egentlig pligt for pengeinstitutter og
realkreditinstitutter til at indsende de nødvendige oversigter og oplysninger
til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, senest 12 timer efter
dagsafslutning. Seriebalancer for realkreditinstitutter vil dog skulle
indsendes senest 24 timer efter dagsafslutning.
165
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0166.png
UDKAST
Ved dagsafslutning forstås det tidspunkt på døgnet, hvor bogføringen af
virksomhedens transaktioner finder sted i virksomhedens systemer eller i en
fælles datacentral, hvis virksomheden har indgået aftale med en sådan.
Forslaget tager hensyn til, at realkreditinstitutter opstiller seriebalancer for
de enkelte obligationsserier. Ved tilvejebringelsen af en seriebalance uden
for de planlagte rapporteringsterminer vil der være et større skønselement,
herunder i forbindelse med opgørelsen af tab, sammenlignet med en
sædvanlig måneds- eller ultimobalance. Med den foreslåede længere frist
for indsendelse af serieregnskaber, afsættes der tid til at foretage dette skøn.
Fristerne på 12 og 24 timer regnes fra afslutningen af bogføringen.
Den foreslåede § 245 a, stk. 1, har til formål at sikre det hjemmelsmæssige
grundlag for indsendelsespligten. De gældende krav i § 245 a, stk. 1, til selve
indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer foreslås videreført
i § 245 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle tilvejebringes,
omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegørelse for virksomhedens
finansielle stilling, en oversigt over aktivernes bogførte værdi og en oversigt
over balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår
af virksomhedens regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i
konkursordenen. Derudover vil der som minimum skulle tilvejebringes en
oversigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, dvs. Finansiel Stabilitets
nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en
virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 25, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, oplysninger
om hvilke passiver, der har modregningsret ifølge lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og oplysninger om hvilke
passiver der har modregningsret under den gældende konkurslov. Der vil i
bekendtgørelsesform kunne fastsættes nærmere regler herom, jf. § 245 a,
stk. 4, der bliver stk. 5. Disse regler er i dag fastsat i §§ 4-7 samt bilag 2 og
3 i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning
og afviklingsberedskab.
Oplysningerne vil for pengeinstitutter og realkreditinstitutter skulle
indsendes senest 12 timer efter dagsafslutning, dog for serieregnskaber fra
realkreditinstitutter senest 24 timer efter dagsafslutning. Der vil således
være tale om en skærpelse af kravet, undtagen kravet om indsendelse af
serieregnskaber, sammenlignet med den gældende forudsætning om
indsendelse af oplysninger inden for 24 timer. De foreslåede tidsfrister er
dog allerede fastsat i bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om
166
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0167.png
UDKAST
afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, og er derfor kendt i den
finansielle sektor. Fristerne er ikke til hinder for, at Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet kan fastsætte en længere frist for indsendelse af
oplysninger.
Erfaringer med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder i
Danmark og udlandet har vist vigtigheden af, at afviklingsmyndighederne
har adgang til opdaterede finansielle oplysninger om virksomheden til brug
for udøvelsen af afviklingsbeføjelser. Endvidere har den teknologiske
udvikling, navnlig udbredelsen af sociale medier og adgangen til at overføre
penge via netbank, bidraget til, at såkaldte ”bank runs”, hvor usædvanligt
mange kunder hæver eller overfører deres indestående i en bank i løbet af
kort tid, accelereres og involverer større beløb. Disse erfaringer understreger
behovet for en kort frist for indsendelse af oplysninger.
Til nr. 14 (§ 245 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge den gældende § 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal et
pengeinstitut og et realkreditinstitut have effektive sagsgange og systemer,
der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de
nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i
forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.
I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, er der fastsat regler, som skal understøtte en effektiv
afvikling. Dette omfatter krav om et system til generel og individuel
orientering
om
anvendelse
af
afviklingsforanstaltninger,
jf.
bekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 2, krav der skal understøtte tilvejebringelse
af nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel
8, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og krav om, at virksomheden skal have
overblik over vigtige og kritiske gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder
kontrakter, der er centrale for instituttets umiddelbare videreførelse, jf.
bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
En egentlig pligt til at have systemer, som sikrer en effektiv afvikling, følger
ikke af den gældende § 245 a, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav
om, at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte
tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en
167
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0168.png
UDKAST
frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i den
gældende § 245 a, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om
karakteren af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for
at sikre, at indsendelsen af disse oplysninger kan ske, og det er således
usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en pligt til at have
effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at restrukturering og afvikling,
jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan
gennemføres effektivt. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft
konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende
finansielle virksomheder.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter et pengeinstitut og et
realkreditinstitut skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at
indsendelsen af oplysninger efter stk. 1 kan ske inden for de fastsatte frister,
og at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt. De gældende stk.
2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
Forslaget viderefører den gældende § 245 a, stk. 1 for så vidt angår kravene
til indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer. Samtidig
indfører bestemmelsen krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer
også skal kunne understøtte gennemførelse af en effektiv restrukturering
eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Endelig
tilpasses
bestemmelsen
sprogligt
i
overensstemmelse med den forslåede nyaffattelse af § 245 a, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 13.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomhederne er i stand til at
indsende de nødvendige oplysninger til brug for Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, når Finanstilsynet kan anvende
beføjelserne i §§ 243 a-c, eller til brug for udøvelse af Finanstilsynets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse, jf. § 272. Dertil er formålet at
sikre, at virksomhedernes systemer understøtter gennemførelsen af en
effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomhederne vil således
skulle have effektive former for systemer, der sikrer, at virksomhederne kan
indsende de relevante oplysninger til Finanstilsynet inden for 12 timer efter
dagsafslutning, dog 24 timer efter dagsafslutning for serieregnskaber, jf. den
foreslåede § 245 a, stk. 1, og som i øvrigt muliggør en effektiv
restrukturering eller afvikling.
168
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0169.png
UDKAST
Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed
løbende kunne føre tilsyn med, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter har
effektive sagsgange og systemer. Dette vil blandt andet kunne ske ved at
gennemføre en beredskabstest, hvor virksomhederne bliver anmodet om at
indsende oplysningerne, som fremgår af den foreslåede § 245 a, stk. 1, og
af regler udstedt i medfør af § 245 a, stk. 4, der bliver stk. 5, inden for de
frister, som er nævnt i den foreslåede § 245 a, stk. 1.
Til nr. 15 (§ 245 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 245 a, stk. 3, der bliver stk. 4, at § 245 a, stk.
1, med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på blandede
holdingvirksomheder,
finansielle
holdingvirksomheder
og
finansieringsinstitutter, hvis finansieringsinstituttet er én dattervirksomhed
af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. 1. pkt. finder kun anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.
Det foreslås i
§ 245 a, stk. 4, 1. pkt.,
efter »Stk. 1« at indsætte »og 2«, og at
»pengeinstitut eller et realkreditinstitut« ændres til »pengeinstitut, et
realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med
modervirksomheden på konsolideret grundlag«.
Den første del af den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 2, nr. 14, og vil indebære, at de nævnte typer af holdingvirksomheder og
finansieringsinstitutter vil blive omfattet både af den foreslåede særskilte
pligt til at indsende relevante oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet inden for visse frister, jf. den foreslåede § 245, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 13, og kravene om effektive sagsgange og systemer,
der skal kunne understøtte rettidig indsendelse af oplysningerne, som
foreslås videreført i § 245 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 14. Dette vil
også gælde regler, som udstedes i medfør af § 245 a, stk. 4, der bliver stk.
5.
Den anden del af den forslåede ændring vil udvide bestemmelsens
anvendelsesområde, for så vidt angår finansieringsinstitutter, således at et
finansieringsinstitut fremover vil være omfattet af bestemmelsen, hvis
finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med
169
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0170.png
UDKAST
modervirksomheden på konsolideret grundlag. Dette hænger sammen med,
at de nævnte finansieringsinstitutter kan restruktureres og afvikles i regi af
Finansiel Stabilitet, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Baggrunden for, at virksomhederne, som er nævnt i bestemmelsen, også
skal kunne tilvejebringe de nødvendige oplysninger, er, at de også kan indgå
i afviklingen af et pengeinstitut og et realkreditinstitut. Formålet er
endvidere at sikre, at Finansiel Stabilitet har de nødvendige oplysninger til
at kunne foretage en værdiansættelse af koncernen som helhed.
Til nr. 16 (§ 245 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 245 a, stk. 4, som bliver stk. 5, at
Finanstilsynet kan fastsætte efter høring af Finansiel Stabilitet nærmere
regler om, hvilke oversigter og oplysninger virksomheden skal
tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter,
og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
Det foreslås i
§ 245 a, stk. 5,
at ændre »fastsætte efter høring af Finansiel
Stabilitet« til »efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte«, og efter »dette«
at indsætte », regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre
effektiv gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og fravigelser
af stk. 1 og 2«.
Den første del af den foreslåede ændring er en rent sproglig justering, som
ikke vil medføre materielle ændringer.
Den anden del af den forslåede ændring vil for det første medføre, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler om tiltag og systemer, der er
nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af restrukturering og
afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Der vil eksempelvis kunne fastsættes krav til, at
virksomhedernes systemer skal kunne muliggøre en generel orientering af
kunder og kreditorer m.v., i forbindelse med gennemførelse af
afviklingsforanstaltninger, jf. kapitel 4-8 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og en individuel orientering af
kunder og kreditorer m.v. i forbindelse med afviklingsforanstaltninger,
herunder overdragelse af hele eller dele af virksomhedens aktiviteter.
Endvidere vil der kunne fastsættes krav til, at en virksomhed skal have
170
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0171.png
UDKAST
effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige
oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel 3 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og i øvrigt til
brug for restrukturering og afvikling af en virksomhed i medfør af samme
lov, er opdaterede. Der vil også kunne fastsættes krav om virksomhedens
administrative praksis med henblik på at sikre overblik over omfanget,
betydningen og lokaliseringen af kritiske eller vigtige gensidigt bebyrdende
kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for virksomhedens
umiddelbare videreførelse.
For det andet, vil den foreslåede ændrings anden del medføre, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte fravigelser til kravene i de forslåede § 245
a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 13 og 14. Muligheden for at fastsætte
fravigelser er navnlig tiltænkt datterselskaber af Finansiel Stabilitet,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed, hvis finansieringsinstituttet er en
dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut, en finansiel
holdingvirksomhed, eller en blandet holdingvirksomhed, og
finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på
konsolideret grundlag. Finanstilsynet bør dog konkret kunne træffe
afgørelse om, at virksomheder, som er omfattet af fastsatte fravigelser,
herunder finansieringsinstitutter, der indgår i én af de nævnte
selskabskonstruktioner, ikke omfattes af disse fravigelser, herunder hvis
afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen, jf. §§ 259 og 260,
foreskriver brug af afviklingsforanstaltninger, i modsætning til
konkursbehandling.
Til nr. 17 (§ 266, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 266, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet fastsætter krav til størrelsen af et pengeinstituts
nedskrivningsegnede passiver, som pengeinstituttet til enhver tid skal
opfylde.
Der findes ikke i dag undtagelser fra kravet om nedskrivningsegnede
passiver for likvidationsenheder, som heller ikke i dag er defineret i lov om
finansiel virksomhed. Efter gældende ret skal Finanstilsynet dog efter
høring af Finansiel Stabilitet vurdere, om kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, bør begrænses for en virksomhed, der ifølge dens
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, til et beløb, der er
tilstrækkeligt til, at de tab, som afviklingsenheden forventes at lide,
171
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0172.png
UDKAST
absorberes fuldt ud. Finanstilsynet skal i sin vurdering lægge vægt på
begrænsningens indvirkning på den finansielle stabilitet og risikoen for
afsmitning på det finansielle system. Dette følger af § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf.
bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 266, stk. 4,
hvorefter likvidationsenheder
ikke skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver,
medmindre Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet træffer
afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe afgørelse efter den foreslåede
bestemmelses 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det forhold, at
virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ indvirkning på
den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning på det finansielle
system, herunder med hensyn til Garantiformuens finansieringskapacitet.
Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver
for likvidationsenheder, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt., til et beløb,
der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. De nuværende
§ 266, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 5 og 6.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b,
i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD II.
Der er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslåede § 266, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at likvidationsenheder, som
defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, som
udgangspunkt vil blive fritaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 266, stk. 1. Finanstilsynet vil derfor som udgangspunkt ikke længere
skulle fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for disse
virksomheder, som det hidtil har været tilfældet.
Forslaget er begrundet i, at virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan
eller koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, i praksis
får fastsat deres tabsabsorberingsbehov, så det svarer til virksomhedens
solvensbehov. Virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan skal tages
under konkursbehandling, kan derfor fuldt ud opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver ved at opfylde kravet til solvensbehov. Et
særskilt krav om nedskrivningsegnede passiver bidrager derfor ikke i
realiteten til den pågældende virksomheds afviklingsmuligheder. Hvis
virksomheden, som skal tages under konkursbehandling, indgår som en
dattervirksomhed i en koncern, vil der i øvrigt heller ikke være nogen
172
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0173.png
UDKAST
afviklingsmæssig sammenhæng med andre virksomheder, idet
virksomheden ikke vil skulle rekapitaliseres. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt som udgangspunkt at undtage likvidationsenheder fra
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Efter andet led i det forslåede § 266, stk. 4, 1. pkt., vil Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet dog kunne træffe afgørelse om, at en
likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 266, stk. 1. Dette skyldes risikoen for, at en konkurs i en likvidationsenhed
efter omstændighederne vil kunne få videregående økonomiske og
finansielle konsekvenser, jf. nedenfor.
Ifølge det foreslåede § 266, stk. 4, 2. pkt., vil Finanstilsynet kunne træffe
afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1, hvis Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget. Den nævnte afgørelse vil
navnlig kunne træffes, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte den
finansielle stabilitet eller imødegå risikoen for afsmitning på det finansielle
system, herunder med hensyn til Garantifondens finansieringskapacitet. Der
vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor bl.a.
virksomhedens størrelse og forbundethed til det øvrige finansielle system
kan tages i betragtning. Kravet vil skulle opfyldes med kapitalgrundlag eller
visse gældsinstrumenter, jf. den foreslåede § 267 h, jf. lovforslagets § 2, nr.
18. Beføjelsen til at træffe den omhandlede afgørelse vil tilkomme
Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
Det foreslåede § 266, stk. 4, 3. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet, hvis der
træffes afgørelse efter bestemmelsens 1. pkt., vil være forpligtet til at
fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for
likvidationsenheder til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens
tabsabsorberingsbeløb. Beløbet bør bestå af to elementer: (1) Et
tabsabsorberingsbeløb,
som
svarer
til
likvidationsenhedens
kapitalgrundlagskrav, og (2) et beløb, der er egnet til at imødegå de
potentielle risici, som Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har
identificeret under vurderingen, der skal foretages i medfør af det foreslåede
§ 266, stk. 4, 2. pkt. Sidstnævnte beløb skal fastsættes proportionalt og må
alene afspejle omfanget af identificerede potentielle risici.
Til nr. 18 (§§ 267 h og 267 i, i lov om finansiel virksomhed)
173
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0174.png
UDKAST
Det følger af den gældende § 267 h, at Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Erhvervsministeren kan også fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.
Der findes ikke i dag krav til, hvordan likvidationsenheder skal opfylde et
krav om nedskrivningsegnede passiver, idet likvidationsenheder heller ikke
er defineret under gældende ret.
Det foreslås at ophæve
§ 267 h,
idet bemyndigelsen for Erhvervsministeren
til at fastsætte nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver,
og fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-267 c, foreslås flyttet til en ny §
267 i, jf. nedenfor.
Det foreslås at indsætte
overskriften
»Krav om nedskrivningsegnede
passiver for likvidationsenheder«.
Det foreslås at ophæve den gældende § 267 og i stedet indsætte en ny
§ 267
h,
hvorefter en likvidationsenhed på individuelt niveau skal opfylde et krav
om nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat i medfør af det foreslåede
§ 266, stk. 4, med kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2,
eller begge dele i kombination:
1) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og
artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
2) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf.
§ 267 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b,
i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der
er tale om en direktivnær implementering.
I den foreslåede bestemmelse angives de typer af nedskrivningsegnede
forpligtelser, som likvidationsenheder vil kunne anvende til opfyldelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Med begge dele i kombination forstås, at kravet om nedskrivningsegnede
passiver kan opfyldes med en kombination af kapitalgrundlag og en eller
flere forpligtelser omfattet af nr. 1 eller 2.
174
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0175.png
UDKAST
Det foreslåede
§ 267 h, nr. 1,
giver mulighed for, at likvidationsenheder kan
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser, der
opfylder betingelserne i artikel 72 a og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c,
e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 (CRR) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Artikel 72 a beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består af. I
medfør af artikel 72 a består nedskrivningsegnede passivposter af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b
er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende
kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på
mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende
kapitalposter i henhold til artikel 64 i samme forordning.
Artikel 72 b beskriver de betingelser, som nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a. krav om, at
forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der
giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må
indeholde mulighed for netting m.v. Henvisningen i det foreslåede til artikel
72 b gælder dog ikke kravene i artikel 72 b, stk. 2, litra b og d. De
nedskrivningsegnede passiver, som kan anvendes til at opfylde kravet i den
foreslåede § 267 h, nr. 1, vil således kunne ejes af instituttet selv eller en
enhed i samme afviklingskoncern, eller en virksomhed hvori instituttet har
direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 pct.
af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller
gennem kontrol, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra b, modsætningsvist. Der vil
heller ikke være krav om, at fordringen på passivernes hovedstol i henhold
til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle
fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72 a,
stk. 2, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra d, modsætningsvist.
Artikel 72 c omhandler amortisering af nedskrivningsegnede
passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at nedskrivningsegnede
passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år ikke betragtes
som nedskrivningsegnede passivposter.
Det foreslåede § 267 h, nr. 2, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser fra
gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 267 a, stk. 1, nr. 3 eller
4. Der henvises til bemærkningerne i Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
175
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0176.png
UDKAST
L 109 som fremsat, side 150-152, for en nærmere redegørelse for kravene i
disse bestemmelser.
Det foreslås at indsætte
§ 267 i,
hvorefter Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Erhvervsministeren vil også kunne fastsætte regler, der fraviger §§ 267 c-
267 e. Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 267 h.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal danne hjemmelsgrundlag for at
implementere bestemmelserne i artikel 45 c, 45 d, 45 e, stk. 2 og 3, 45 f og
45 g i BRRD II direktivnært i en bekendtgørelse. Der er tale om en række
regler, der er af teknisk karakter, og formler.
Det følger af det foreslåede
1. pkt.,
at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Bemyndigelsen giver Erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere
regler om beregningen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, på
hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, hvordan kravet skal
opfyldes og regler om dispensation fra opfyldelse af kravet. Finanstilsynet
kan bl.a. fastsætte, at ved fastsættelsen af rekapitaliseringsbeløbet skal
Finanstilsynet anvende de senest indberettede værdier for det relevante
samlede eksponeringsmål justeret for eventuelle ændringer som følge af
afviklingshandlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Finanstilsynet ned-
eller opjusterer det beløb, som svarer til kravet i § 124 i lov om finansiel
virksomhed med henblik på at fastsætte det krav, der skal gælde for
afviklingsenheden
efter
gennemførelsen
af
den
foretrukne
afviklingsstrategi.
Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for at fastsætte nærmere regler for, på
hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet, og hvordan kravet skal
opfyldes for væsentlige dattervirksomheder i Danmark af et G-SIFI i et
tredjeland, hvor dattervirksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Det følger af det foreslåede
2. pkt.,
at erhvervsministeren også kan fastsætte
regler, der fraviger §§ 267 c-267 e.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, hvornår kravet
om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, helt eller delvist kan opfyldes med en garanti stillet af
afviklingsenheden.
176
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0177.png
UDKAST
Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet kan tillade for en dattervirksomhed, som ikke er en
afviklingsenhed, at kravet om nedskrivningsegnede passiver opfyldes helt
eller delvist med en garanti stillet af afviklingsenheden, når en række
betingelser er opfyldt. Det kan være en betingelse, at både
dattervirksomheden og afviklingsenheden er etableret i Danmark og indgår
i samme afviklingskoncern. Det kan endvidere være en betingelse, at
afviklingsenheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. Det kan også være en
betingelse, at garantien stilles for et beløb, der som minimum svarer til
beløbet af det krav, garantien træder i stedet for. Det kan yderligere være en
betingelse, at garantien udløses, når dattervirksomheden ikke kan indfri sin
gæld eller andre passiver, efterhånden som de forfalder, eller der er truffet
en beslutning om udøvelse af nedskrivning eller konvertering efter §§ 272
eller 273 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Det kan være en betingelse, at der stilles
sikkerhed for garantien gennem en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse,
for mindst 50 pct. af garantiens beløb, den underliggende sikkerhedsstillelse
for garantien opfylder kravene i artikel 197 i CRR, hvilket efter tilstrækkelig
forsigtig værdiansættelse af aktivet, der stilles til sikkerhed, er tilstrækkeligt
til at dække det beløb, der stilles sikkerhed for. Det kan også være en
betingelse, at den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien er
ubehæftet og navnlig ikke anvendes som underliggende sikkerhedsstillelse
for andre garantier. Det kan endvidere være en betingelse, at
sikkerhedsstillelsen har en effektiv løbetid, som opfylder den samme
løbetidsbetingelse som i artikel 72 c, stk. 1, i CRR. Det kan endvidere være
en betingelse, at der ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle
barrierer er for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til
dattervirksomheden, herunder hvis der træffes afviklingsforanstaltninger
over for afviklingsenheden. Det giver bl.a. mulighed for at fravige § 267 e
om, hvilke passiver en virksomhed, som er en dattervirksomhed af en
afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan anvende til
at opfylde NEP-kravet med.
Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte regler om subordination
for den afviklingsenhed, der ikke er et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede
aktiver overstiger 100 mia. EUR. Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at
Finanstilsynet for en afviklingsenhed, der ikke er et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI), men som indgår i en afviklingskoncern, hvis
177
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0178.png
UDKAST
samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, skal fastsætte, at en andel af
kravet om nedskrivningsegnede passiver svarende til 13,5 pct. af den
samlede risikoeksponering for afviklingsenheden skal opfyldes med
kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med
forpligtelser omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5, og at en andel af kravet om
nedskrivningsegnede passiver svarende til 5 pct. af det samlede
eksponeringsmål for afviklingsenheden, skal opfyldes med kapitalgrundlag,
efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser
omfattet af § 267 a, stk. 1, nr. 5. Det giver bl.a. mulighed for at fravige 267
c om krav om subordination.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at en
modervirksomhed, der ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret grundlag.
Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at en modervirksomhed, der ikke
selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret grundlag, når modervirksomheden er en
dattervirksomhed af en virksomhed i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
og modervirksomheden har dattervirksomheder etableret i Danmark eller et
andet land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, som ikke er afviklingsenheder.
Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte regler om passiver, som
en virksomhed, der er dattervirksomhed af en modervirksomhed i et
tredjeland, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med.
Erhvervsministeren kan f.eks. fastsætte, at en modervirksomhed og en
virksomhed, som er dattervirksomhed af modervirksomheden i et
tredjeland, men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver med passiver omfattet af § 267 d, stk. 1, og
at passiverne skal være udstedt til modervirksomheden, som er etableret i et
tredjeland, dattervirksomheder af modervirksomheden, der er etableret i
samme tredjeland som modervirksomheden, og/eller andre virksomheder
omfattet af § 267 e, stk. 1, nr. 2, litra b, og nr. 4, litra a. Det giver bl.a.
mulighed for at fravige 267 d om, at virksomheder, som er en
dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som ikke selv er
afviklingsenheder skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
individuelt niveau.
Bestemmelsen giver derudover Erhvervsministeren mulighed for at
fastsætte regler om, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan
fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, for
178
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0179.png
UDKAST
virksomheder, som er dattervirksomheder af afviklingsenheder, men som
ikke selv er afviklingsenheder, på konsolideret grundlag, uanset kravet i §
267 d, stk. 1. Erhvervsministeren vil f.eks. kunne fastsætte, at
dattervirksomheden som betingelse herfor skal opfylde alle følgende krav:
(A) Dattervirksomheden opfylder én af følgende betingelser: (i)
Dattervirksomheden besiddes direkte af afviklingsenheden, og
afviklingsenheden er et finansielt moderholdingselskab eller et blandet
finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, både
dattervirksomheden og afviklingsenheden er etableret i samme medlemsstat
og indgår i samme afviklingskoncern, afviklingsenheden besidder ikke
direkte andre dattervirksomheder, som er omfattet af kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, herunder for virksomheder, som
ikke selv er afviklingsenheder, jf. § 267 d, end den pågældende
dattervirksomhed, og dattervirksomheden vil blive uforholdsmæssigt hårdt
ramt af de fradrag, der kræves i henhold til artikel 72e, stk. 5, CRR, eller (ii)
dattervirksomheden er kun omfattet af krav om et individuelt solvenskrav i
tillæg til kapitalgrundlagskravet, jf. § 124, stk. 3, på konsolideret grundlag,
og fastlæggelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på
konsolideret grundlag vil med henblik på § 266 a, stk. 1, nr. 2, ikke føre til
en overvurdering af rekapitaliseringsbehovet i den koncerndel, der består af
virksomheder inden for den pågældende konsolideringskreds, navnlig hvis
der er likvidationsenheder inden for samme konsolideringskreds. (B)
Opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på
konsolideret grundlag som erstatning for opfyldelse af dette krav på
individuelt grundlag forringer ikke i væsentlig grad noget af følgende: (i)
troværdigheden og gennemførligheden af koncernafviklingsstrategien, (ii)
dattervirksomhedens evne til at opfylde sit kapitalgrundlagskrav efter
udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og (iii)
tilstrækkeligheden af mekanismen til overførsel af interne tab og
rekapitalisering, herunder Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse
af nedskrivnings-
og konverteringsbeføjelser over
relevante
kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i den pågældende
dattervirksomhed eller i andre virksomheder i afviklingskoncernen.
For virksomheder, som er dattervirksomheder af afviklingsenheder, men
som ikke selv er afviklingsenheder, og som opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret grundlag, uanset
kravet i § 267 d, stk. 1, vil Erhvervsministeren kunne fastsætte regler om, at
virksomhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver skal
omfatte følgende passiver, der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e,
179
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0180.png
UDKAST
nr. 4, af en dattervirksomhed af førstnævnte virksomhed, der er etableret i
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og som indgår i konsolideringen af
virksomheden: (a) passiver udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten
direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme
afviklingskoncern, som ikke indgår i konsolideringen af den virksomhed,
der opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på
konsolideret grundlag, eller (b) passiver udstedt til en eksisterende aktionær,
der ikke er en del af samme afviklingskoncern. Passiverne må ikke overstige
det beløb, der fremkommer ved at fratrække kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. § 266, for den udstedende dattervirksomhed, som indgår i
konsolideringen, fra summen af følgende: (a) passiver udstedt til og købt af
en virksomhed, der er dattervirksomhed af en afviklingsenhed, men som
ikke selv er afviklingsenhed, på konsolideret grundlag, og som opfylder
kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, på konsolideret
grundlag, uanset kravet i § 267 d, stk. 1, enten direkte eller indirekte gennem
andre virksomheder i samme afviklingskoncern, som indgår i
konsolideringen af den pågældende virksomhed, og (b) det kapitalgrundlag,
der er udstedt i overensstemmelse med § 267 e, stk. 1, nr. 1 og 2.
Erhvervsministeren vil også kunne fastsætte, at artikel 77, stk. 2, og artikel
78a i CRR ikke finder anvendelse på likvidationsenheder, for hvilke
Finanstilsynet ikke har fastlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 17. Endvidere vil det
kunne fastsættes, at besiddelser af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede
passiver, som er udstedt af dattervirksomheder, som er likvidationsenheder,
og som ikke har fået fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
den foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, ikke fratrækkes i
henhold til artikel 72e, stk. 5, i CRR. Endelig vil det kunne fastsættes, at en
virksomhed, som ikke selv er en afviklingsenhed, men er dattervirksomhed
af en afviklingsenhed eller en tredjelandsvirksomhed, der ville være en
afviklingsenhed, hvis den var etableret i Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
alligevel skal fratrække sine besiddelser af kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver i dattervirksomheder, der tilhører samme
afviklingskoncern, og som er likvidationsenheder, men som ikke har fået
fastsat et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. den foreslåede § 266,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvis det samlede beløb af disse besiddelser
er lig med eller overstiger 7 pct. af det samlede beløb af virksomhedens
kapitalgrundlag og passiver, der opfylder kriterierne i § 267 e, stk. 1, nr. 1,
180
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0181.png
UDKAST
2 og 4, beregnet årligt pr. 31. december som et gennemsnit over de
foregående 12 måneder.
Ovenstående beskrivelse af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er
ikke udtømmende. Navnlig vil der i medfør af bestemmelsen generelt kunne
foretages implementering af EU-lovgivning, som ændrer reglerne om
nedskrivningsegnede passiver.
Til nr. 19 (§ 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 269 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under
konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 269 b, stk. 1, stiller krav om
indberetning af en række oplysninger for virksomheder, der er underlagt et
krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, herunder oplysninger om
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser.
Det foreslås at nyaffatte
§ 269 b, stk. 4,
således, at en likvidationsenhed ikke
er omfattet af § 269 b, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har et krav om
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede
266, stk. 4. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden
af indberetningsforpligtelsen og underrette likvidationsenheden herom.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy
Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale
om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
vil medføre, at likvidationsenheder,
som defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, ikke vil være omfattet af
oplysningskravene i § 269 b, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af
definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide
anvendelsesområdet for undtagelsen fra indberetningsforpligtelserne, i
forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun
omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under
konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en
likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en
koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og
virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor
koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af
181
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0182.png
UDKAST
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
vil medføre, at Finanstilsynet skal
fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og
underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav
om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den
foreslåede § 266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 17. Beføjelsen vil tilkomme
Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder
fra pligten til at indberette oplysninger om kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt
vil være undtaget fra kravet herom, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Samtidig
skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et
eventuelt krav om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som
Finanstilsynet måtte fastsætte, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Kravene til
indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes
proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for
at overvåge opfyldelsen af kravene om kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver.
Til nr. 20 (§ 269 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 269 d, at virksomheder, der er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver, mindst en gang om året skal offentliggøre
følgende
oplysninger:
(1)
Størrelsen
af
virksomhedens
nedskrivningsegnede passiver. (2) Sammensætningen af poster omfattet af
nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af
virksomheden. 3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som
anført i § 266, stk. 5.
Det foreslås i
§ 269, stk. 1, nr. 3,
at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i §
266, hvorefter det nuværende stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 17.
Ændringen har det formål fortsat at henvise til det rette stykke i § 266.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
182
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0183.png
UDKAST
Til nr. 21 (§ 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 269 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under
konkursbehandling, ikke er omfattet af stk. 1. § 269 d, stk. 1, stiller krav om
offentliggørelse af en række oplysninger om virksomhedernes
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Det foreslås at nyaffatte
§ 269 d, stk. 3,
således, at en likvidationsenhed ikke
er omfattet af stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat kravet om
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. 266, stk. 4.
Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til
offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy
Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale
om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
vil medføre, at likvidationsenheder,
som defineret i den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke vil være omfattet af pligten til
offentliggørelse i § 269 d, stk. 1. Som en konsekvens af indførelsen af
definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide
anvendelsesområdet for undtagelsen fra pligterne til offentliggørelse, i
forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun
omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under
konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en
likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en
koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og
virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor
koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
vil medføre, at Finanstilsynet skal
fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til offentliggørelse og
underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat kravet
om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden til et beløb, som
overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb, jf. den foreslåede §
266, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 17. Beføjelsen vil tilkomme
Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
183
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0184.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder
fra pligten til offentliggørelse af oplysninger om nedskrivningsegnede
passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra
kravet herom, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre
gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte for en
likvidationsenhed, jf. den foreslåede § 266, stk. 4. Kravene til indholdet og
hyppigheden af pligten til offentliggørelse skal fastsættes proportionalt, så
forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge
opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Til nr. 22 (§ 344 b i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 344 b i lov om finansiel virksomhed, at hvis
det er sandsynligt, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut inden for de
følgende 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i lov om finansiel
virksomhed eller regler udstedt i medfør af loven eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter,
kan
Finanstilsynet
påbyde
pengeinstituttet,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I inden for en af
Finanstilsynets fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger.
Det foreslås i
§ 344 b
at ændre », realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I« til »eller realkreditinstituttet«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
fondsmæglerselskaber er udskilt fra lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fondsmæglerselskaber I ikke
længere fremgår af § 344 b i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 23 (§ 345, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 345, stk. 10, at erhvervsministeren udpeger medlemmer af
bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen. Medlemmerne og
observatøren kan genudpeges.
Det foreslås i
§ 345, stk. 10,
at ændre udpegningsperioden for medlemmer
af Finanstilsynets bestyrelse og bestyrelsens observatør fra 2 år til 3 år.
184
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0185.png
UDKAST
Det kræver en stor indsats fra nye bestyrelsesmedlemmer at sætte sig ind i
Finanstilsynets ansvarsområde, som både er omfangsrigt, vidtrækkende og
komplekst. Når et bestyrelsesmedlem har tilegnet sig viden om
Finanstilsynet og Finanstilsynets opgaver er det formålstjenlig for alle
parter, at medlemmet har mulighed for i en længere periode at bidrage til
bestyrelsens opgaver. Desuden er det forventeligt, at det er muligt at
rekruttere nye medlemmer fra en bredere kreds, når man som nyt medlem
kan være sikret en længere udpegningsperiode, hvilket er ideelt, når man
skal indgå i et fagområde, som favner meget bredt.
Ændringen vil således medføre en fornuftig stabilitet og kontinuitet i
bestyrelsen til gavn for både det enkelte medlem, den samlede bestyrelsen
og Finanstilsynet i det hele taget. Dette vil ligeledes være til gavn for den
finansielle sektor, da kontinuitet i bestyrelsen skaber sammenhæng og
ensartethed i bestyrelsens beslutninger.
Formålet med at ændre udpegningsperioden er at understøtte behovet for
kontinuitet, som netop er vigtig givet områdets kompleksitet.
Til nr. 24 (§ 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 346, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, at der efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, skal afholdes et møde med deltagelse af
virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern
revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene
vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden.
Det foreslås i
§ 346, stk. 2, 1. pkt.,
at »den ansvarshavende aktuar« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 25 (§ 355, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 355, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en
revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel
185
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0186.png
UDKAST
virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme
gælder for en likvidator og en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkede obligationer.
Det foreslås i
§ 355, stk. 3,
at »en ansvarshavende aktuar« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, og
hvor en ansvarshavende aktuar fremgår af den tilsvarende bestemmelse i §
302, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.
Til nr. 26 (Overskriften før § 358 i lov om finansiel virksomhed)
Overskriften før § 358 i lov om finansiel virksomhed omhandler særlige
regler om tilsyn for forsikringsselskaber.
Det foreslås, at
overskriften
før § 358 ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed, hvor
nærværende ændring fejlagtigt ikke var medtaget.
Til nr. 27 (§§ 358 og 359 i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 358, at beslutning om, at nye aktier skal kunne
indbetales ved konvertering af gæld i medfør af § 161 i selskabsloven, skal
godkendes af Finanstilsynet.
Det følger af den gældende § 359, at filialer og filialer af udenlandske
selskaber, som har fået tilladelse af Finanstilsynet, registreres i
Erhvervsstyrelsen.
§§ 358 og 359 regulerer forsikringsvirksomheder, og enslydende
bestemmelser findes i §§ 25 og 41 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det foreslås at
§§ 358
og
359
ophæves.
186
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0187.png
UDKAST
§§ 358 og 359 er ved en fejl ikke blevet ophævet i forbindelse med, at
reguleringen af forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023
om forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 28 (§ 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan opkræve beløb op til Finanstilsynets bevilling i
finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af
varer og tjenesteydelser som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af
Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.
§§ 361-370 findes i kapitel 22 om afgifter i lov om finansiel virksomhed.
§§ 361-368 omhandler hvem Finanstilsynet opkræver afgifter fra.
Det følger af den gældende § 369, at afgifterne for det pågældende år
opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.
Det følger af den gældende § 370, stk. 1, at overskud og underskud reguleres
over en opsparingskonto. Af stk. 2, fremgår det, at en eventuel difference
mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som
et samlet beløb til afgiftsopkrævning det følgende finansår.
§§ 369 og 370 omhandler således, hvordan Finanstilsynet opkræver afgifter.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 360, stk. 1, og henvisningen til
§§ 361-370. Der skal således ikke henvises til §§ 369 og 370 i § 360, stk. 1,
da bestemmelsen alene skal henvise til hvem Finanstilsynet kan opkræve
afgifter fra, og ikke hvordan afgifterne opkræves.
Det foreslås i
§ 360, stk. 1,
at ændre »§§ 361-370« til »§§ 361-368«.
Ændringen medfører, at § 361, stk. 1, alene henviser til de bestemmelser,
som omhandler, hvem Finanstilsynet opkræver afgift fra og ikke også,
hvordan Finanstilsynet opkræver afgift. Med den nuværende formulering af
bestemmelsen kan der opstå tvivl om, hvad henvisningen knytter sig til.
Formålet med ændringen er således at rette op på den uhensigtsmæssige
henvisning til hele kapitel 22 i § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
187
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0188.png
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 361, stk. 1, vil indeholde en
retvisende henvisning til, hvem Finanstilsynet opkræver afgifter fra.
Til nr. 29 (§ 360, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
Finanstilsynet kan opkræve beløb op til Finanstilsynets bevilling i
finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af
varer og tjenesteydelser som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af
Finanstilsynets tilsyn.
Af § 360, stk. 2, følger det, at de opgaver, som Finanstilsynet udfører i
henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og ikke
medregnes i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.
Af § 344, stk. 5, følger det, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan anvende
fremmed bistand.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 360, stk. 2, og henvisningen til
§ 344, stk. 5.
Det følger af § 344, stk. 4, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre
visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder,
statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af
opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.
Det er således § 344, stk. 4, der indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet
kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod
betaling, fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder
også udenlandske tilsynsmyndigheder, hvis udførelsen af opgaven kan
bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.
§ 344, stk. 5, som i dag er stk. 4, og § 360, stk. 3, som i dag er stk. 2, blev
indsat ved lov nr. 1287 af 19. december 2012. Ved lov nr. 532 af 29. april
2015 blev § 344 nyaffattet, hvorved det tidligere stk. 5 blev videreført som
stk. 4.
Baggrunden for at § 344, stk. 4, blev indført i lov om finansiel virksomhed
skete ved en konkret opstået situation, hvor Danmarks Nationalbank i
efteråret 2011 udvidede sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter
med institutternes udlån af god bonitet. Udvidelsen af belåningsgrundlaget
188
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0189.png
UDKAST
medførte, at der skulle foretages en overvågning af, om pengeinstitutternes
udlån opfyldte Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i
henhold til lov om finansiel virksomhed fører tilsyn med pengeinstitutternes
kreditter, var det nærliggende, at opgaven blev løst af Finanstilsynet.
Overvågningen kunne dermed i praksis ske ved, at Finanstilsynet gjorde
brug af § 344, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
§ 360, stk. 2,
at ændre »stk. 5« til »stk. 4«.
Formålet med ændringen er at rette op på den fejl i § 360, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, der medfører, at bestemmelsen henviser til § 344, stk.
5, fremfor § 344, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 360, stk. 2, vil indeholde en korrekt
henvisning til de opgaver, Finanstilsynet udfører, som mod betaling,
faktureres særskilt og ikke medregnes i afgiftsopkrævningen efter § 360,
stk. 1.
Til nr. 30 (§ 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreskriver, at en række fysiske og
juridiske personer skal betale et årligt grundbeløb i afgift til Finanstilsynet.
Beløbene angivet i bestemmelsen er angivet i 2016-niveau, men reguleres
årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf.
§ 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, at hver
finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler et
grundbeløb på 11.000 kr. årligt til Finanstilsynet.
Fondsmæglerholdingvirksomheder
er
omfattet
af
lov
om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Med lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev
reguleringen
af
fondsmæglerselskaber
og
fondsmæglerholdingvirksomheder m.v. udskilt fra lov om finansiel
virksomhed med ikrafttrædelse den 26. juni 2021, jf. lov nr. 1155 af 8. juni
2021.
§ 5, stk. 1, nr. 9, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed definerer en
finansiel holdingvirksomhed som en modervirksomhed, der ikke er en
finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne
189
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0190.png
UDKAST
i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den
samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede
virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller en
modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består
i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder
eller finansieringsinstitutter.
I forbindelse med at reguleringen af fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingselskaber blev udskilt af lov om finansiel virksomhed,
udgik fondsmæglerholdingvirksomheder derfor af § 5, stk. 1, nr. 9, af lov
om finansiel virksomhed, der definerer en finansiel holdingvirksomhed.
Definitionen af en fondsmæglerholdingvirksomhed findes i dag i § 10, nr.
20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
En fondsmæglerholdingvirksomhed er således en selvstændig
virksomhedstype, der adskiller sig fra finansielle holdingvirksomheder.
Det følger af § 265, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerholdingvirksomheder
skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel
22 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 265, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i
§ 361, stk. 1, nr. 6,
efter »finansiel holdingvirksomhed« at
indsætte: », fondsmæglerholdingvirksomhed«.
Forslaget vil medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal betale et
grundbeløb på 11.000 kr. årligt til Finanstilsynet i lighed med, hvad der
gælder
for
finansielle
holdingvirksomheder
og
forsikringsholdingvirksomheder.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre Finanstilsynet hjemmel til
at opkræve årligt grundbeløb fra fondsmæglerholdingvirksomheder.
Finanstilsynet havde hjemmel til at opkræve årligt grundbeløb fra
fondsmæglerholdingvirksomheder efter lov om finansiel virksomhed forud
for udskillelsen af reglerne til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Ved en fejl blev der ikke i forbindelse hermed foretaget en
konsekvensrettelse af § 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, så
fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat var omfattet af bestemmelsen.
190
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0191.png
UDKAST
Fejlen har medført, at Finanstilsynet ikke har haft hjemmel til at opkræve
årligt grundbeløb for fondsmæglerholdingvirksomheder fra 26. juni 2021,
hvor lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
trådte i kraft.
Det påhviler virksomhederne selv at oplyse til Finanstilsynet, hvorvidt deres
virksomhed
er
omfattet
af
definitionen
af
en
fondsmæglerholdingvirksomhed jf. § 10, nr. 20, i lov om lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Til nr. 31 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 10, at forældelsesfrister for overtrædelse af visse
bestemmelser er forlænget til 10 år.
Bestemmelsen blev ændret ved § 335, nr. 205, i lov nr. 718 af 13. juni 2023
om forsikringsvirksomhed, hvor dele af bestemmelsen udgik som en
konsekvens af, at regulering af forsikringsvirksomhed blev udskilt fra lov
om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg
A, L88 som fremsat, side 662.
I forbindelse med ændringen, blev der ikke indsat et »og« mellem næstsidste
og sidste led i opremsningen af bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed og inden opremsningen af artikler i forordninger.
Det foreslås i
§ 373, stk. 10,
efter »§ 347, stk. 2,« at indsætte: »og«.
Forslaget har til formål at tydeliggøre overgangen mellem opremsningen af
bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og bestemmelser som følge
af EU-regulering. Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 32 (§ 374, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 374, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor,
interne revisionschef, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent,
filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der
efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis
Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.
191
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0192.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 374, stk. 1,
at »ansvarshavende aktuar« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed. § 272
i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter betingelserne for udstedelse af
tvangsbøder, og det følger af lovbemærkningerne hertil, at bestemmelsen er
en videreførelse af § 374, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), Tillæg A, L 88 som fremsat, side
508.
Til § 3
Til nr. 1 (Overalt i loven)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2.
pengeoverførselsforordning) er senest blevet ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af
visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (3.
pengeoverførselsforordning).
Det foreslås, at overalt i loven ændres »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler« til »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og
ved overførsler af visse kryptoaktiver«.
Ændringen vil medføre, at der overalt i loven henvises til 3.
pengeoverførselsforordning.
Bestemmelserne
i
3.
pengeoverførselsforordning finder anvendelse fra den 30. december 2024.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 7, og de specielle
bemærkningerne hertil.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, nr. 8, 18 og 19, i hvidvaskloven)
Det fremgår af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, at loven finder anvendelse på en
række nævnte virksomheder og personer, herunder filialer, distributører og
agenter af disse her i landet. Det følger af nr. 8, at det gælder øvrige
192
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0193.png
UDKAST
virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af
aktiviteterne som nævnt i bilag 1, jf. dog stk. 6. Det følger af nr. 18, at det
gælder valutavekslingsvirksomhed, jf. dog stk. 6, og af nr. 19, at det gælder
udbydere af spil som defineret i lov om spil, jf. dog stk. 7.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 1, nr. 8
og
18,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og i
nr.
19,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor
det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 1, hvorefter stk. 6 og 7 og bliver stk.
7 og 8.
De foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, nr. 8, 18 og 19, vil således medføre,
at henvisningerne fortsat er korrekte.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 6, i hvidvaskloven)
Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1-22, hvilke virksomheder og personer, som er
omfattet af hvidvaskloven. Det følger af bestemmelsen, at ikke alle
virksomheder og personer er omfattet af lovens anvendelsesområde, idet
kun de virksomheder og personer, som eksplicit fremgår af bestemmelsen,
er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Omfattet er finansielle virksomheder og personer samt filialer, distributører
og agenter her i landet af sådanne udenlandske virksomheder og personer.
Omfattet er desuden en række ikke-finansielle virksomheder og personer
samt filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder og personer, herunder revisorer, spiludbydere og advokater.
§ 1 fastsætter endvidere, i hvilke tilfælde Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke
finder anvendelse. Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder
anvendelse for visse udbydere af spil.
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed i
tværgående
pensionskasser,
livsforsikringsselskaber
og
skadesforsikringsselskaber m.v., at et forsikringsselskab defineres som et
skadesforsikringsselskab,
der
har
tilladelse
til
at
udøve
skadesforsikringsvirksomhed, jf. § 14.
193
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0194.png
UDKAST
Det foreslås i § 1 efter stk. 5 at indsætte et nyt
stk. 6,
hvorefter kapitel 10 b
finder anvendelse for skadesforsikringsselskaber som defineret i § 9, stk. 1,
nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. og filialer her i
landet af sådanne udenlandske virksomheder. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk.
7 og 8.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at
indsætte et nyt kapitel 10 b i hvidvaskloven, der udvider Finanstilsynets
tilsynsansvar til at omfatte skadesforsikringsselskabers overholdelse af
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,
personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Den foreslåede ændring medfører, at skadesforsikringsselskaber og filialer
her i landet af sådanne udenlandske virksomheder omfattes af
hvidvasklovens anvendelsesområde, for så vidt angår Finanstilsynets tilsyn
med overholdelsen af forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Det er i § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om forsikringsvirksomhed fastsat, at
skadesforsikringsselskaber er aktieselskaber, der har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed. I bemærkningerne til bestemmelsen
præciseres det, at skadesforsikringsvirksomhed skal forstås som den
forsikringsvirksomhed, der er omfattet af lovens bilag 1.
En forordning er en bindende retsakt, der er direkte gældende for personer
og virksomheder i EU fra datoen for offentliggørelse i EU-Tidende.
Forordninger er direkte gældende i EU's medlemsstater. Det betyder, at
forordningens regler skal overholdes uden, at der fastsættes særskilt dansk
lovgivning herom. Manglende overholdelse af sanktionerne er en
overtrædelse af straffeloven og kan medføre bøde eller fængselsstraf.
Finansielle virksomheder er forpligtede til at holde sig opdaterede om
sanktionsforordningerne og i deres daglige arbejde sikre sig, at de ikke
overtræder disse. Det betyder blandt andet, at de finansielle virksomheder
skal indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller
kontrolleres af de personer, der er oplistet i bilagene til forordningerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
og lovforslagets § 3, nr. 6, samt de specielle bemærkninger hertil.
194
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0195.png
UDKAST
Til nr. 4 (§ 38 a, stk. 1, i hvidvaskloven)
Efter den gældende § 38 a, stk. 1, i hvidvaskloven er personer, der virker
inden for den offentlige forvaltning, forpligtet til under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra
en underretning efter hvidvasklovens § 26.
Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal virksomheder og personer, som er
omfattet af hvidvaskloven, jf. § 1, omgående underrette
Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller
en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
Oplysninger, som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 28, jf.
26, stk. 1, som en myndighed sender til Hvidvasksekretariatet, er ikke
omfattet af tavshedspligten i hvidvasklovens § 38 a.
Efter hvidvasklovens § 28 skal en tilsynsmyndighed i henhold til
hvidvaskloven eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet,
hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse
kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, som er omfattet af
underretningspligten i § 26, stk. 1. Der er tale om forhold, som
tilsynsmyndighederne kan få kendskab til ved inspektioner eller på anden
måde. Skatteforvaltningen kan få kendskab til forhold, f.eks. ved
konstatering af store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller
indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud
af eller ind i landet.
Det foreslås, at der i hvidvasklovens
§ 38 a, stk. 1,
efter »§ 26« indsættes
»eller efter § 28, jf. § 26, stk. 1«.
Det betyder, at anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt vil blive
udvidet til at omfatte underretninger, som sendes til Hvidvasksekretariatet i
medfør af § 28, jf. § 26, stk. 1.
Baggrunden for forslaget er, at der er behov for at udvide rækkevidden af
den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a i forhold til
underretninger, som sendes fra tilsynsmyndigheder og Skatteforvaltningen
efter lovens § 28 til Hvidvasksekretariatet, således at der skabes et entydigt
retsgrundlag med henblik på at undgå, at der foretages underretning af de
195
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0196.png
UDKAST
pågældende herom, eller at der meddeles partsaktindsigt i de pågældende
oplysninger.
Forslaget vil medføre, at den særlige tavshedspligt i hvidvasklovens § 38 a
også vil omfatte underretninger, som tilsynsmyndigheder og
Skatteforvaltningen efter § 28 sender til Hvidvasksekretariatet om forhold,
der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, og som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1.
Det vil være de oplysninger, som indgår i selve underretningen, og følgelig
også oplysningen om, at underretningen er foretaget, som skal
hemmeligholdes.
Oplysninger, som indgår i underretningen, men som hidrører et andet sted
fra end underretningen, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 39, stk. 1, nr. 2 og 3, i hvidvaskloven)
Det fremgår af den gældende § 39, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger der skal
medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver,
ikke finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller til og
fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser
når visse betingelser er opfyldt.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, nr. 5, i 2. pengeoverførselsforordning, at ved
betalingsformidler forstås de kategorier af udbydere af betalingstjenester,
som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, fysiske og
juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til artikel 26
deri, og juridiske personer, der drager fordel af undtagelser i henhold til
artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF, og som
udbyder tjenester i form af pengeoverførsler.
En betalingsformidler er således en fysisk eller juridisk person, i hvis
virksomhed det indgår at udbyde pengeoverførselsvirksomhed. De
omfattede
virksomheder
er
f.eks.
pengeinstitutter
og
pengeoverførselsvirksomheder.
Virksomheder,
der
udbyder
pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav om tilladelse og tilsyn.
Den gældende § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, anvender begrebet betalingsformidler
i overensstemmelse med 2. pengeoverførselsforordning.
196
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0197.png
UDKAST
I
3.
pengeoverførselsforordningen
anvendes
begrebet
betalingstjenesteudbyder
i
stedet
for
betalingsformidler.
Betalingstjenesteudbyder defineres i 3. pengeoverførselsforordning som de
kategorier af betalingstjenesteudbydere, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1,
i direktiv (EU) 2015/2366, fysiske og juridiske personer, der drager fordel
af undtagelser i henhold til artikel 32 deri, og juridiske personer, der drager
fordel af undtagelser i henhold til artikel 9 i direktiv 2009/110/EF, og som
udbyder tjenester i form af pengeoverførsler.
Det foreslås i
§ 39, stk. 1, nr. 2
og
3,
at ændre »betalingsformidler« til
»betalingstjenesteudbyder«.
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe overensstemmelse med
ordlyden i 3. pengeoverførselsforordning. En betalingstjenesteudbyder er på
samme måde som en betalingsformidler en fysisk eller juridisk person, i hvis
virksomhed det indgår at udbyde pengeoverførselsvirksomhed. De
omfattede virksomheder er således f.eks. pengeinstitutter og
pengeoverførselsvirksomheder.
Virksomheder,
der
udbyder
pengeoverførselsvirksomhed, er underlagt krav om tilladelse og tilsyn.
Der foreslås ikke med ændringen materielle ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 6 (§ 46 f i hvidvaskloven)
Skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder er ikke omfattet af Finanstilsynets tilsyn efter hvidvaskloven.
Det betyder,
at
Finanstilsynet ikke i
dag påser,
om
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder overholder andre forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer, end Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om
restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik
Korea.
Det foreslås efter kapitel 10 a at indsætte kapitel 10 b om Finanstilsynets
tilsyn med skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger om
finansielle sanktioner indeholdende
§ 46 f.
Det foreslås i
§ 46 f, stk. 1,
at Finanstilsynet påser, at virksomheder omfattet
af § 1, stk. 6, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer
197
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0198.png
UDKAST
med den kompetence, som Finanstilsynet er tillagt i medfør af § 47, stk. 1
og 2.
Det følger af § 47, stk. 1, i hvidvaskloven, at Finanstilsynet påser, at
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12 og 18 og 22, og
filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder og personer overholder loven, regler udstedt i medfør heraf,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.
Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1-22, i hvidvaskloven, hvilke virksomheder og
personer, som er omfattet af hvidvaskloven. Omfattet er finansielle
virksomheder og personer samt filialer, distributører og agenter her i landet
af sådanne udenlandske virksomheder og personer. Omfattet er desuden en
række ikke-finansielle virksomheder og personer, herunder revisorer,
spiludbydere og advokater. Skadesforsikringsselskaber og filialer her i
landet af sådanne udenlandske virksomheder er ikke omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse, at
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Finanstilsynet kan indgå i
tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i
lov om finansiel virksomhed, jf. hvidvasklovens § 47, stk. 2.
Eksempelvis vil Finanstilsynet i den forbindelse kunne gennemføre
inspektioner i de enkelte skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet
af sådanne udenlandske virksomheder med henblik på at påse, om
virksomhederne overholder forordningerne. Finanstilsynet vil i den
forbindelse kunne vurdere om virksomhedernes arbejde, der skal sikre
overholdelse af sanktionerne, er tilstrækkelig. Såfremt Finanstilsynet
konstaterer, at et skadesforsikringsselskab eller en filial overtræder
sanktionsforordningerne, vil Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden at
foretage de nødvendige foranstaltninger. Endvidere vil en manglende
overholdelse være en overtrædelse af straffeloven, hvorfor sagen vil kunne
blive overgivet til politiet.
198
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0199.png
UDKAST
For yderligere beskrivelser af indholdet af Finanstilsynets tilsynsansvar
henvises der til afsnit 3.7 i de almindelige bemærkninger i forslag til
hvidvaskloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat,
side 55, samt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 47, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 146.
Det foreslås i
§ 46 f, stk. 2,
at § 49, stk. 1-5, og §§ 51 og 55 finder tilsvarende
anvendelse på skadesforsikringsselskabers overholdelse af forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
Det følger af § 49, stk. 1, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk.
1, nr. 1-12, 18 og 22, herunder leverandører og underleverandører til disse,
har pligt til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed. Som tvangsmiddel kan Finanstilsynet pålægge
tvangsbøder, jf. lovens § 80.
Det følger af § 49, stk. 2, at virksomheder eller personer, der har afgivet
oplysninger efter § 49, stk. 1 eller regler udstedt i medfør af § 49, stk. 7, har
pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet,
hvis virksomheden eller personen efterfølgende konstaterer, at
oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen eller på
et senere tidspunkt er blevet misvisende.
Det følger af § 49, stk. 3, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer
omfattet af stk. 1 med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved
inspektioner.
Det følger af § 49, stk. 4, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse kan få adgang til en leverandør eller
underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens §
24, hvorefter virksomheder og personer kontraktmæssigt kan vælge at
outsource opgaver, som disse skal udføre med henblik på overholdelse af
denne lov, til en leverandør.
Det følger af § 49, stk. 5, at Finanstilsynet kan kræve udlevering af alle
oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrifter af
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
199
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0200.png
UDKAST
nødvendige til brug for Finanstilsynets afgørelse af, om en person eller
virksomhed er omfattet af hvidvaskloven.
Det følger af § 51, at Finanstilsynet inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist kan påbyde virksomheder og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-
12, 18 og 22 at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal
medsendes om betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
§ 55 i hvidvaskloven indeholder regler om offentliggørelse af reaktioner.
Det følger af § 55, stk. 1, at reaktioner givet efter § 47, stk. 1 og 2, § 51 eller
§ 51 b eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
skal offentliggøres af Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside.
Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. § 47,
stk. 2, offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 6. Offentliggørelsen skal
omfatte den juridiske eller fysiske persons navn, jf. dog stk. 3.
Efter stk. 2 skal offentliggjorte reaktioner forblive på Finanstilsynets
hjemmeside i mindst 5 år efter offentliggørelse. Personoplysninger
indeholdt i offentliggørelsen må dog kun forblive på Finanstilsynets
hjemmeside i det nødvendige tidsrum.
Det følger af stk. 3, at offentliggørelse efter stk. 1, der omfatter en fysisk
persons navn, dog alene kan ske ved alvorlige, gentagne eller systematiske
overtrædelser af en række nærmere angivne bestemmelser i hvidvaskloven.
Det fremgår af § 55, stk. 4, at virksomheden skal offentliggøre de samme
oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på et sted,
hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt,
og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om
reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov
om kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden
indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af
virksomhedens eventuelle hjemmeside på en synlig måde, og det skal af
linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en
reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden reaktionen, skal
dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra
200
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0201.png
UDKAST
virksomhedens eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst
når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og
tidligst
efter
førstkommende
generalforsamling
eller
repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre
oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske
personer. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1.
pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af
Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes
offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Det fremgår af stk. 5, at hvis Finanstilsynet har overgivet en sag til
politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller vedtaget
bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et
resumé heraf, jf. dog stk. 6. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller
genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens
offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der
er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder. Samtidig med
offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte
adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af
virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller
bødevedtagelse.
Hvis
virksomheden
kommenterer
dommen,
bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal
finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give
meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter
offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin
hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på
virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Efter stk. 6 kan offentliggørelse efter stk. 1 og 3-5 dog ikke ske, hvis det vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller
201
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0202.png
UDKAST
efterforskningsmæssige
hensyn
taler
imod
offentliggørelse.
Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om
kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om
offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private
forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke
indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra et EU eller EØS-land,
medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse.
Stk. 7 fastsætter, at i de tilfælde hvor offentliggørelse er undladt i henhold
til stk. 6, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 og 3-5, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Efter
2 år fra datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning skal der dog ikke ske offentliggørelse uanset 1.
pkt. Der skal alene ske offentliggørelse, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Det fremgår endelig af stk. 8, at i sager, hvor Finanstilsynet har
offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig
efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal
Finanstilsynet efter anmodning fra den fysiske eller juridiske person, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den fysiske eller juridiske
person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med
anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom,
skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Finanstilsynets tilsynsansvar
med det foreslåede nye kapitel 10 b, vil blive udvidet til også at omfatte at
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder, overholder forordninger indeholdende regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
Med den foreslåede ændring sikres det, at hvidvasklovens bestemmelser om
Finanstilsynets tilsynskompetencer, mulighed for at udstede reaktioner samt
offentliggørelsespligten
sættes
i
kraft
for
tilsynet
med
202
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0203.png
UDKAST
skadesforsikringsselskaber og filialers overholdelse af forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
For yderligere beskrivelser af indholdet af § 49, stk. 1-5, og §§ 51 og 55,
henvises der til bemærkningerne til hvidvasklovens §§ 42 og 48, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 150, side 153
og side 156, og Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 58 som fremsat,
side 93 og 94.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
og lovforslagets § 3, nr. 2, samt de specielle bemærkninger hertil.
Til nr. 7 (§ 78, stk. 1 og 2, i hvidvaskloven)
Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 78 er en strafbestemmelse.
Bestemmelsen fastsætter, hvilke overtrædelser af hvidvaskloven og EU-
forordninger, der kan straffes.
Det følger af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven, at forsætlig eller groft
uagtsom overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens regler.
Det følger af § 78, stk. 2, i hvidvaskloven, at ved særligt grove eller
omfattende forsætlige overtrædelser af artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, kan straffen stige til
fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
290 b, stk. 2.
Det foreslås i
§ 78, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 2,
at ændre »artikel 4-8, 10-12 og
16« til: »artikel 4-8, 10-12, 14-17, 19-21 og 26«.
Forslaget er en konsekvens af, at anvendelsesområdet i
pengeoverførselsforordning udvides til også at omfatte overførsler af
kryptoaktiver. Kryptoaktiver er særligt udsatte for kriminelt misbrug,
herunder i grænseoverskridende situationer, primært på grund af deres
globale rækkevidde, hastigheden, hvormed transaktioner kan gennemføres,
og den mulige anonymitet, som overførslen af dem giver.
203
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0204.png
UDKAST
Udvidelsen af pengeoverførselsforordningens anvendelsesområde betyder, at
oplysninger om ordregivere og ordremodtagere skal medsendes ved
overførsler af kryptoaktiver, når mindst en af udbyderne af
kryptoaktivtjenester, der er involveret i overførslen af kryptoaktiver, er
etableret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, alt efter hvad der er relevant,
i EU.
Den primære ændring af forordningen er derfor, at udbydere af kryptoaktiv-
tjenester ved overførsler af kryptoaktiver skal medsende oplysninger om or-
dregiveren og ordremodtageren af disse overførsler.
Med ændringen af forordningen er det samtidig et krav, at udbydere af
kryptoaktivtjenester skal indhente, opbevare og dele disse oplysninger med
deres modparter i den anden ende af overførslen af kryptoaktiver og efter
anmodning stille dem til rådighed for de kompetente myndigheder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i 3.
pengeoverførselsforordning vedrørende kryptoaktivtjenester strafbelægges
på tilsvarende måde, som forordningens bestemmelser om pengeoverførsler.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler,
herunder
forpligtelser
vedrørende
de
enkelte
artikler
i
pengeoverførselsforordningen, der vil blive strafbelagt med dette lovforslag:
Artikel 14 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 14, stk. 1, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester
skal sikre, at der ved overførsler af kryptoaktiver medsendes ordregiverens
navn,
ordregiverens
distributed
ledger-adresse,
ordregiverens
kryptoaktivkontonummer, ordregiverens adresse, herunder landets navn,
officielle personlige dokumentnummer og kunde-ID-nummer eller
alternativt ordregiverens fødselsdato og -sted, og ordregiverens aktuelle
LEI.
Det bemærkes dog, at artikel 15 fastslår, at ved batchfiloverførsler fra en
enkelt ordregiver finder artikel 14, stk. 1, ikke anvendelse på de enkelte
overførsler, der er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, 2 og 3, oplysningerne er blevet
kontrolleret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6 og 7, og de enkelte
overførsler indeholder ordregivers distributed ledger-adresse, hvis artikel
14, stk. 2, litra b, finder anvendelse, ordregivers kryptoaktivkontonummer,
204
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0205.png
UDKAST
hvis artikel 14, stk. 2, litra c, finder anvendelse, eller den entydige
transaktionsidentifikator, hvis artikel 14, stk. 3, finder anvendelse.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 1, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling opstår,
såfremt oplysningerne om ordregiveren ikke sikres medsendt. Det foreslås,
at overtrædelse af artikel 14, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller
forsætlig overtrædelse, vil der være mulighed for fængselsstraf indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 2, fastslå, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester
skal sikre, at der ved overførsel af kryptoaktiver medsendes oplysninger om
ordremodtagerens navn, ordremodtagerens distributed ledger-adresse,
ordremodtagerens kryptoaktivkontonummer og ordremodtagers aktuelle
LEI.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 2, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling opstår,
såfremt oplysningerne om ordremodtageren ikke sikres medsendt.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 2, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der være
mulighed for fængselsstraf indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 3, fastsætter, at ordregiverens udbyder af
kryptoaktivtjenester sørger for, at overførsler af kryptoaktiver, som ikke
registreres på et netværk, der anvender DLT eller lignende teknologi, og
som ikke er foretaget til eller fra en kryptoaktivkonto, medsendes en entydig
transaktionsidentifikator.
Ved entydig transaktionsidentifikator menes en kombination af bogstaver,
tal eller symboler, fastlagt af betalingstjenesteudbyderen i
overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og
afviklingssystemer eller meddelelsessystemer, der er fastlagt af en udbyder
af kryptoaktivtjenester, der gør det muligt at spore overførslen af
kryptoaktiver tilbage til ordregiveren og ordremodtageren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 3, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at
205
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0206.png
UDKAST
ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke sørger for at overførslen
ledsages af en entydig transaktionsidentifikator.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 3, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 4, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester
skal fremsende de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger forud for, eller
samtidigt eller parallelt med overførslen af kryptoaktiver og i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 4, er ordregiveren
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er ikke at
fremsende de i stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger forud for, eller samtidigt
eller parallelt med overførslen af kryptoaktiver.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 4, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 5, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester
skal indhente og opbevare de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger og sikrer,
at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt. Endvidere skal
ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester i tilfælde af en overførsel af
et beløb, der overstiger 1000 EUR eller et tilsvarende beløb i danske kroner,
til en selvhostet adresse, træffe passende foranstaltninger til at vurdere, om
denne adresse ejes eller kontrolleres af ordregiveren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 5, er ordregiveren
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er ikke at
indhente og opbevare de i stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger og sikrer, at
overførslen af kryptoaktiver kan identificeres individuelt.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 5, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
206
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0207.png
UDKAST
Artikel 14, stk. 6, fastslår, at før kryptoaktiverne overføres, kontrollerer
ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester på grundlag af dokumenter,
data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde, at de i artikel 14,
stk. 1, omhandlede oplysninger er korrekte.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 6, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at
ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke har kontrolleret om de
medsendte oplysninger er korrekte på baggrund af en pålidelig og
uafhængig kilde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 6, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 7, fastslår, at den i stk. 6 omhandlede kontrol anses for at
have fundet sted, hvis en ordregivers identitet er blevet kontrolleret i
overensstemmelse med kapitel 3 i hvidvaskloven, og oplysningerne
opbevares i overensstemmelse med hvidvasklovens § 30.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 7, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er
manglende kontrol. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 7, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 14, stk. 8, fastslår, at ordregiverens udbyder af kryptoaktivtjenester
ikke må tillade foranledning eller gennemførelse af en overførsel af
kryptoaktiver, før denne har sikret sig, at den er i fuld overensstemmelse
med nærværende artikel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 14, stk. 8, er ordregiverens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved
gennemførelse af en overførsel af kryptoaktiv, før udbyderen af
kryptoaktivtjenester har sikret sig fuld overensstemmelse med artikel 14.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 8, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
207
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0208.png
UDKAST
Artikel 16 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 16, stk. 1, fastslår, at ordremodtagerens udbyder af
kryptoaktivtjenester skal indføre effektive procedurer, herunder hvor det er
relevant overvågning efter eller under overførslerne, til at konstatere, om de
i artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om ordregiveren og
ordremodtageren indgår i eller følger efter overførslen eller
batchfiloverførslen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 1, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved
manglende indførelse af effektive procedurer.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 16, stk. 2, fastlås, at ordremodtagerens udbyder af
kryptoaktivtjenester skal indhente og opbevare de i artikel 14, stk. 1 og 2,
omhandlede oplysninger og sikre, at overførslen af kryptoaktiver kan
identificeres individuelt. Endvidere skal ordremodtagerens udbyder af
kryptoaktivtjenester i tilfælde af en overførsel af et beløb, der overstiger
1000 EUR eller det tilsvarende beløb i danske kroner, fra en selvhostet
adresse, træffe passende foranstaltninger til at vurdere, om denne adresse
ejes eller kontrolleres af ordremodtageren.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 2, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling sker ved
ikke at indhente og opbevare de i artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede
oplysninger og sikre, at overførslen af kryptoaktiver kan identificeres
individuelt.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 2, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 16, stk. 3, fastslår, at kryptoaktiverne ikke må stilles til rådighed for
ordremodtageren, før ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester, på
grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og
208
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0209.png
UDKAST
uafhængig kilde, har kontrolleret, at de i artikel 14, stk. 2, omhandlede
oplysninger om ordremodtageren er korrekte.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 3, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er, at
ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester ikke har kontrolleret om
de medsendte oplysninger er korrekte på baggrund af en pålidelig og
uafhængig kilde.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 3, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 16, stk. 4, fastslår, at den i artikel 16, stk. 2 og 3, omhandlede kontrol
anses for at have fundet sted, når ordremodtagerens identitet er blevet
kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 3 i hvidvaskloven, og
oplysningerne opbevares i overensstemmelse med hvidvasklovens § 30.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 16, stk. 4, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er
manglende kontrol.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 4, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 17 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 17, stk. 1, fastslår, at ordremodtagerens udbyder af
kryptoaktivtjenester skal indføre effektive risikobaserede procedurer til at
konstatere, hvorvidt en overførsel af kryptoaktiver, som mangler de
krævede fuldstændige oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren,
skal gennemføres, afvises, sendes tilbage eller suspenderes, og til at træffe
hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 17, stk. 1, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er
manglende procedurer.
209
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0210.png
UDKAST
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 17, stk. 1, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 17, stk. 2, fastslår, at hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester
gentagne gange undlader at forelægge de påkrævede oplysninger om
ordregiveren eller ordremodtageren, skal ordremodtagerens udbyder af
kryptoaktivtjenester træffe passende foranstaltninger som udsendelse af
advarsler eller fastsætte frister, inden der skrides til afvisning, begrænsning
eller afbrydelse eller direkte afvise enhver fremtidig overførsel af
kryptoaktiver til eller fra denne udbyder af kryptoaktivtjenester eller
begrænse eller afbryde forretningsforbindelsen med denne udbyder af
kryptoaktivtjenester.
Ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal indberette denne
undladelse og de trufne foranstaltninger til den myndighed, der har ansvar
for at føre tilsyn med, at betalingstjenesteudbyder overholder
bestemmelserne om forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af
finansiering af terrorisme.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 17, stk. 2, er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er
manglende foranstaltninger og derefter afvisning af fremtidige overførsel af
kryptoaktiver samt undladelse af at indberette de trufne foranstaltninger.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 17, stk. 1, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 18 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 18 fastslår, at ordremodtagerens udbyder af kryptoaktivtjenester skal
lade manglende eller ufuldstændige oplysninger om ordregiveren eller
ordremodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af, om overførslen af
kryptoaktiver eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelig, og om den
skal underrettes til Hvidvasksekretariatet i overensstemmelse med
hvidvaskloven.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 18 er ordremodtagerens
udbyder af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er
210
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0211.png
UDKAST
manglende foranstaltninger, hvor manglende eller ufuldstændige
oplysninger om ordregiveren eller ordremodtageren ikke indgår som en
faktor ved vurderingen af, om overførslen af kryptoaktiver eller dertil
knyttede transaktioner er mistænkelig, herunder om den skal underrettes til
Hvidvasksekretariatet i overensstemmelse med hvidvaskloven.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 18 i 3. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 19 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 19 fastslår, at mellemudbydere af kryptoaktivtjenester skal sikre, at
samtlige modtagne oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren, der
medsendes ved en overførsel af kryptoaktiver, overføres sammen med
overførslen, og at registreringer af sådanne oplysninger opbevares og på
anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 19 er en mellemudbyder af
kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er at sikre, at samtlige
modtagne oplysninger om ordregiveren og ordremodtageren, der medsendes
ved en overførsel af kryptoaktiver, overføres sammen med overførslen, og
at registreringer af sådanne oplysninger opbevares og på anmodning stilles
til rådighed for de kompetente myndigheder.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 19 i 3. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 20 i 3. pengeoverførselsforordning
I henhold til artikel 20 skal mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester
indføre effektive procedurer, herunder hvor det er relevant overvågning
efter eller under overførslerne, for at konstatere, om de oplysninger om
ordregiver eller ordremodtager, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a-
c, og artikel 14, stk. 2, litra a-c, er blevet fremsendt forud for eller samtidigt
eller parallelt med overførslen eller batchfiloverførslen af kryptoaktiver,
herunder hvis overførslen foretages til eller fra en selvhostet adresse.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 20 er en mellemudbyder af
kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling er manglende effektive
procedurer, herunder hvor det er relevant overvågning efter eller under
overførslerne, for at konstatere, om de oplysninger om ordregiver eller
211
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0212.png
UDKAST
ordremodtager, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a-c, og artikel 14,
stk. 2, litra a-c, er blevet fremsendt forud for eller samtidigt eller parallelt
med overførslen eller batchfiloverførslen af kryptoaktiver, herunder hvis
overførslen foretages til eller fra en selvhostet adresse.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 20 i 3. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 21 i 3. pengeoverførselsforordning
Artikel 21, stk. 1, fastslår, at mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester skal
etablere effektive risikobaserede procedurer til at fastslå, hvorvidt en
overførsel af kryptoaktiver, hvor de krævede oplysninger om ordregiveren
og ordremodtageren mangler, skal gennemføres, afvises, sendes tilbage eller
suspenderes, og til at træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 21, stk. 1, er en mellemudbyder
af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling består i ikke at have
etableret de pågældende procedurer. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
21, stk. 1, i 3. pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre
bødestraf, men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil
der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 21, stk. 2, fastslår, at hvis en udbyder af kryptoaktivtjenester
gentagne gange undlader at forelægge de påkrævede oplysninger om
ordregiveren eller ordremodtageren, skal mellemudbyderen af
kryptoaktivtjenester, træffe passende foranstaltninger, som udsendelse af
advarsler eller fastsætte frister inden der skrides til afvisning, begrænsning
eller afbrydelse, eller direkte afvise enhver fremtidig overførsel af
kryptoaktiver
til
eller
fra
eller
begrænse
eller
afbryde
forretningsforbindelsen med denne udbyder af kryptoaktivtjenester.
Mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester skal indberette denne undladelse
og de trufne foranstaltninger til den myndighed, der har ansvar for at føre
tilsyn med, at betalingstjenesteudbyder overholder bestemmelserne om
forebyggelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af
terrorisme.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 21, stk. 2, er mellemudbyderen
af kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling består i, at
mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester har undladt at træffe passende
212
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0213.png
UDKAST
foranstaltninger overfor en udbyder af kryptoaktivtjenester eller at afvise
fremtidige overførsel af kryptoaktiver fra udbyderen af kryptoaktivtjenester.
Den strafbare handling kan også bestå i at undlade at indberette de trufne
foranstaltninger til rette myndighed.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 21, stk. 1, i 3.
pengeoverførselsforordning som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne
straffes med fængsel indtil 2 år.
Artikel 22 i 3. pengeoverførselsforordning
I henhold til artikel 22 skal mellemudbyderen af kryptoaktivtjenester lade
manglende eller ufuldstændige oplysninger om ordregiveren eller
ordremodtageren indgå som en faktor ved vurderingen af, om overførslen af
kryptoaktiver eller dertil knyttede transaktioner er mistænkelig, og om den
skal underrettes til Hvidvasksekretariatet i overensstemmelse med
hvidvaskloven.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 18 er mellemudbyderen af
kryptoaktivtjenester, og den strafbetingede handling består i at undlade at
iværksætte foranstaltninger, hvor manglende eller ufuldstændige
oplysninger om ordregiveren eller ordremodtageren ikke indgår som en
faktor ved vurderingen af, om overførslen af kryptoaktiver eller dertil
knyttede transaktioner er mistænkelig, herunder om den skal underrettes til
Hvidvasksekretariatet i overensstemmelse med hvidvaskloven.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 22 i 3. pengeoverførselsforordning
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser,
eller forsætlig overtrædelse, vil der kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Til nr. 8 (§ 85, stk. 2, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Det følger videre af § 85, stk. 2, at de dele af §
57, stk. 1, 1. pkt., som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
213
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0214.png
UDKAST
Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 85, stk. 2, indsættes efter »De dele
af«: »§ 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 5,« og efter »§ 57,
stk. 1, 1. pkt.,« indsættes: »og § 64 a, stk. 3,«.
Formålet med forslaget er at give mulighed for på ny at sætte § 35, stk. 1, 1.
pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., § 38, stk. 5, i kraft for Grønland, så virksomheder
og personer omfattet af den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan
omfattes af den regulering som følger af de pågældende bestemmelser.
Den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og
personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som
advokater efter nr. 14 samt revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i
henhold til revisorloven, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold
til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere og enhver anden
person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om
skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at
det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af
den grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet til at have
en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
grønlandske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 35, stk. 1, 1.
pkt., og forpligtet til ikke at udsætte en ansat for ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet
virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse
af den grønlandske hvidvasklov og regler udstedt i medfør heraf til en
tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere på ny indføre hjemmel til, at det
ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den
grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage
oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at
det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, jf. § 38, stk. 5. Oplysningerne
kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den
grønlandske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr.
14, revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven
eller lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et
EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
214
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0215.png
UDKAST
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der
videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har
fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler
om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Formålet med forslaget er desuden at give mulighed for på ny at sætte § 64
a, stk. 3, i kraft for Grønland, så der i den grønlandske hvidvasklov § 64 a,
stk. 3, kan henvises til § 26, stk. 6, 1. pkt.
Efter den grønlandske hvidvasklovs § 26, stk. 6, 1. pkt., skal virksomheder
og personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket
underretning til Hvidvasksekretariatet for Grønland, og de har indhentet
godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om,
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører
finansiering af terrorisme.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at
det ved anordning kan fastsættes, at der kan ske offentliggørelse af en fysisk
persons navn i Grønland, hvor en person alvorligt, gentagende og
systematisk gennemfører transaktioner uden at underrette og indhente
godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, selvom personen har
viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen
vedrører finansiering af terrorisme, jf. § 64 a, stk. 3.
Til nr. 9 (§ 85, stk. 3, i hvidvaskloven)
Det følger af hvidvasklovens § 85, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger. Det følger videre af § 85, stk. 3, at de dele af §
27, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 85, stk. 3, indsættes efter »De dele
af«: »§ 14, stk. 6, 2. pkt.,« og efter »27, stk. 1« indsættes: »og 3, § 35, stk.
1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt., og § 38, stk. 5 og 6«.
Formålet med forslaget er at give mulighed for på ny at sætte § 14, stk. 6, 2.
pkt., i kraft for Færøerne, så virksomheder og personer omfattet af den
215
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0216.png
UDKAST
færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering som
følger af den pågældende bestemmelse.
Den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og
personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som
advokater efter nr. 14.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at
det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af
den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget fra pligten til
at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse ved manglende opfyldelse
af kravene til den indledende kundekendskabsprocedure, når de bistår en
advokat, i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.
Formålet med forslaget er desuden at give mulighed for på ny at sætte § 27,
stk. 3, § 35, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1, 1. pkt. og § 38, stk. 5 og 6, i kraft for
Færøerne, så virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan omfattes af den regulering som følger
af den pågældende bestemmelse.
Den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, omfatter virksomheder og
personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som
advokater efter nr. 14.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således på ny være hjemmel til, at
det ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af
den færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, vil være undtaget fra pligten til
at foretage underretning af Hvidvasksekretariatet efter § 26 på baggrund af
oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient i
forbindelse med, at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling
eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en
retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, når de
bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en
klients retsstilling, i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. § 27, stk.
3.
Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at det ved anordning
kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, bliver forpligtet til at have en ordning, hvor
deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den færøske hvidvasklov og
regler udstedt i medfør heraf, jf. § 35, stk. 1, 1. pkt., og forpligtet til ikke at
udsætte en ansat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som
216
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0217.png
UDKAST
følge af, at den ansatte har indberettet virksomhedens eller personens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den færøske hvidvasklov og
regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i
virksomheden, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere på ny indføre hjemmel til, at det
ved anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den
færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage
oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at
det overvejes at indgive en underretning, eller at der er eller vil blive
iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1, jf. § 38, stk. 5. Oplysningerne
kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, advokater efter § 1, stk. 1, nr. 14, eller
lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU-
eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der
videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har
fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler
om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse give mulighed for, at det ved
anordning kan fastsættes, at virksomheder og personer omfattet af den
færøske hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 17, kan videregive eller modtage
oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at
dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter
§ 25, stk. 1, mellem virksomheder og personer omfattet af den færøske
hvidvasklovs § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5-6, 8-11, 14, 17, 19 og 21, forudsat at 1)
oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren
af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser med
hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, jf. § 38, stk. 6.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 3, stk. 3, nr. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber)
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 3, nr. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at mindst 200 mio. kr. af Fondens formue skal
217
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0218.png
UDKAST
bestå
af
bidrag
fra
forsikringsselskaber,
som
arbejdsulykkesforsikringer i Danmark for risici i Danmark.
tegner
Det foreslås i § 3, stk. 3, nr. 2, at indsætte », herunder
voldsskadeforsikringer
tegnet
som
udvidet
del
af
arbejdsulykkesforsikringen,
og
selvstændigt
tegnede
voldsskadeforsikringer,« efter »som tegner arbejdsulykkesforsikringer«.
Det foreslåede vil medføre, at den del af Fondens formue, der skal bestå af
bidrag fra forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer,
fremadrettet også skal bestå af bidrag fra voldsskadeforsikringer, uagtet om
voldsskadeforsikringen er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, eller om den er tegnet som selvstændig forsikring.
Det foreslåede vil desuden medføre, at Fondens formue til dækning af
arbejdsulykkesforsikringer også fremadrettet kan anvendes til at dække
voldsskadeforsikringer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, og de specielle
bemærkninger hertil.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 5, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 3, stk. 5, i lov om en garantifond, at forsikringsselskaber ud
over engangsbidraget, jf. stk. 4, har pligt til løbende at yde bidrag til Fonden.
Forsikringsselskabernes bidrag udgøres af summen af et af Finanstilsynet
årligt fastsat beløb pr. police inden for visse forbrugerforsikringer og et af
Finanstilsynet årligt fastsat beløb pr. sikrede under en
arbejdsulykkesforsikringspolice, jf. stk. 10.
Det foreslås i
§ 3, stk. 5, 2. pkt.,
at ændre »visse forbrugerforsikringer og«
til »visse forbrugerforsikringer,« og at indsætte »og et af Finanstilsynet
fastsat
årligt
beløb
pr.
sikrede
under
en
selvstændig
voldsskadeforsikringspolice« efter »en arbejdsulykkesforsikringspolice«.
Det følger af § 49 a, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at arbejdsgivere,
jf. § 48, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring, der har tegnet
arbejdsulykkesforsikring, tegner voldsskadeforsikringen som en udvidet del
af arbejdsulykkeforsikringen i samme forsikringsselskab, som forsikrer
arbejdsgiveren mod ulykker.
218
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0219.png
UDKAST
Det foreslåede vil medføre, at bidragspligtige forsikringsselskaber
fremadrettet vil få pligt til at betale et årligt fastsat beløb pr. sikrede under
en arbejdsulykkesforsikringspolice og et af Finanstilsynet fastsat årligt
beløb pr. sikrede under en selvstændig voldsskadeforsikringspolice.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der på selvstændigt tegnede
voldsskadeforsikringspolicer pålægges bidrag til Fonden, f.eks. hvis
selvforsikrede regionale og kommunale arbejdsgivere tegner selvstændig
voldsskadeforsikring i et forsikringsselskab, jf. § 49 a, stk. 3, i lov om
arbejdsskadesikring.
Det foreslåede indebærer derudover, at hvis en voldsskadeforsikring er
tegnet på samme police og som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, så skal det bidragspligtige forsikringsselskab
betale
et
årligt
fastsat
beløb
pr.
sikrede
under
arbejdsulykkesforsikringspolicen, som også dækker voldsskade.
Hvis det bidragspligtige forsikringsselskab tegner voldsskadeforsikringen
på en selvstændig police ved siden af en arbejdsulykkesforsikringspolice, så
skal selskabet betale et årligt fastsat beløb pr. sikrede under
voldsskadeforsikringspolicen og et årligt fastsat beløb pr. sikrede under
arbejdsulykkesforsikringspolicen, også selvom de to policer dækker de
samme sikrede.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og de specielle
bemærkninger hertil.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 6, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 3, stk. 6, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at Finanstilsynet en gang om året meddeler
størrelsen af det beløb pr. police for visse forbrugerforsikringer og det beløb
pr.
sikrede
under
en
arbejdsulykkesforsikringspolice,
som
forsikringsselskaberne skal anvende ved beregning af bidrag til Fonden.
Finanstilsynet skal ved fastsættelse af beløbet tage højde for, at de
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer, i videst muligt
omfang dækker de udgifter, som er forbundet med Fondens administration
af arbejdsulykkesforsikringer. Finanstilsynet skal offentliggøre
meddelelsen, senest 6 måneder før forsikringsselskaberne skal indbetale
bidrag til Fonden.
219
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0220.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 3, stk. 6, 1. pkt.,
at ændre »visse forbrugerforsikringer og«
til »visse forbrugerforsikringer,« og at indsætte »og det beløb pr. sikrede
under en selvstændig voldsskadeforsikringspolice« efter »en
arbejdsulykkesforsikringspolice«.
Det foreslåede indebærer, at Finanstilsynet årligt, udover at meddele
størrelsen af det beløb pr. police for visse forbrugerforsikringer og det beløb
pr.
sikrede
under
en
arbejdsulykkesforsikringspolice,
som
forsikringsselskaberne skal anvende ved beregning af bidrag til Fonden,
også skal meddele størrelsen af beløbet pr. sikrede under en selvstændig
voldsskadeforsikringspolice.
Hvis en voldsskadeforsikring er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring på samme police som arbejdsulykkesforsikringen,
så skal det bidragspligtige forsikringsselskab betale et årligt fastsat beløb pr.
sikrede under arbejdsulykkesforsikringspolicen, som også dækker
voldsskade.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og de specielle
bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 5, stk. 1, nr. 5, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, hvem Fonden dækker erstatningskrav til.
Fonden dækker erstatningskrav til 1) forsikringstagere med
privatforsikringer (forbrugerforsikringer) og de sikrede, 2) tredjemænd, der
er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer, 3)
forsikringstagere og de sikrede under kollektive forsikringer, i det omfang
en forsikring efter sin art svarer til de omfattede individuelle forsikringer, 4)
forsikringstagere med bygningsbrandforsikringer uanset type af ejendom og
de sikrede, 5) sikrede i henhold til byggeskadeforsikringer og 6) sikrede i
henhold til arbejdsulykkesforsikringer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 5,
at »sikrede i henhold til
byggeskadeforsikringer og« ændres til »sikrede i henhold til
byggeskadeforsikringer,«
220
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0221.png
UDKAST
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 4, nr. 6,
hvorefter der indsættes et nyt nr. 7 i § 5, stk. 1, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber.
Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at Fonden dækker erstatningskrav til sikrede i
henhold til arbejdsulykkesforsikringer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, nr. 6,
at ændre »sikrede i henhold til
arbejdsulykkesforsikringer.«
til
»sikrede
i
henhold
til
arbejdsulykkesforsikringer, herunder voldsskadeforsikringer, hvis de er
tegnet som en udvidet del af arbejdsulykkeforsikringen, og«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at Fonden
fremadrettet også skal dække erstatningskrav til sikrede under en
voldsskadeforsikring, der er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring.
Voldsskadeforsikringer omfatter i henhold til § 49 a, stk. 1, i lov om
arbejdsskadesikring, hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jf. §
6 i lov om arbejdsskadesikring. Voldsskadeforsikringen dækker ikke
erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, men den dækker
derimod erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.
Voldsskadeforsikringen falder derfor udenfor det, der normalt vil skulle
dækkes via en arbejdsulykkesforsikring efter lov om arbejdsskadesikring.
Formålet med bestemmelsen er derfor at sikre og tydeliggøre, at Fonden
også får pligt til at dække erstatningskrav til sikrede under en
voldsskadeforsikring, der er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, hvor erstatning og godtgørelse sker efter
erstatningsansvarsloven.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 7, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, hvem Fonden dækker erstatningskrav til.
Fonden dækker erstatningskrav til 1) forsikringstagere med
221
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0222.png
UDKAST
privatforsikringer (forbrugerforsikringer) og de sikrede, 2) tredjemænd, der
er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer, 3)
forsikringstagere og de sikrede under kollektive forsikringer, i det omfang
en forsikring efter sin art svarer til de omfattede individuelle forsikringer, 4)
forsikringstagere med bygningsbrandforsikringer uanset type af ejendom og
de sikrede, 5) sikrede i henhold til byggeskadeforsikringer og 6) sikrede i
henhold til arbejdsulykkesforsikringer.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 7
i § 5, stk. 1, hvorefter Fonden dækker
erstatningskrav til sikrede i henhold til voldsskadeforsikringer, hvis de er
tegnet som selvstændig forsikring.
Det foreslåede indebærer, at Fonden fremadrettet skal dække
erstatningskrav til sikrede i henhold til voldsskadeforsikringer, hvis de er
tegnet som en selvstændig forsikring.
Voldsskadeforsikringer omfatter i henhold til § 49 a, stk. 1, i lov om
arbejdsskadesikring, hændelser, der anerkendes som en arbejdsulykke, jf. §
6 i lov om arbejdsskadesikring. Voldsskadeforsikringen dækker ikke
erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, men den dækker
derimod erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.
Voldsskadeforsikringer kan enten tegnes som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring på samme police som arbejdsulykkesforsikringen.
I disse tilfælde vil Fonden skulle dække de sikrede under
voldsskadeforsikringen, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.
Hvis voldsskadeforsikringen derimod er tegnet på en selvstændig
forsikringspolice, f.eks. hvis selvforsikrede regionale og kommunale
arbejdsgivere
tegner
selvstændig
voldsskadeforsikring
i
et
forsikringsselskab, jf. § 49 a, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, så
forpligtes Fonden med det foreslåede til at dække erstatningskrav til sikrede
i henhold til disse selvstændigt tegnede voldsskadeforsikringer.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af den gældende § 5, stk. 2, i lov om en garantifond, at når Fonden
tager et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand under
administration, overtager Fonden de rettigheder og forpligtelser, som
forsikringsselskabet har i henhold til lov om arbejdsskadesikring.
222
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0223.png
UDKAST
Det foreslås at nyaffatte
§ 5, stk. 2,
så det fremgår af bestemmelsen, at
Fonden skal overtage de rettigheder og forpligtelser, som et
forsikringsselskab har i henhold til lov om arbejdsskadesikring, herunder til
voldsskadeforsikringer,
når
et
forsikringsselskabs
arbejdsulykkesforsikringsbestand tages under administration af Fonden.
Nyaffatelsen medfører, at Fonden, udover at overtage de rettigheder og
forpligtelser, som et forsikringsselskab har i henhold til lov om
arbejdsskadesikring vedr. arbejdsulykkesforsikringer, også skal overtage
rettigheder og forpligtelser i henhold til voldsskadeforsikringer.
Fonden skal overtage rettigheder og forpligtelser for voldskadeforsikringer,
uagtet om de er tegnet som en udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring,
eller om voldsskadeforsikringen er tegnet selvstændigt, jf. henvisningen til
forsikringsselskabets arbejdsulykkesforsikringsbestand, som skal forstås i
overensstemmelse med definitionen heraf i lov om forsikringsvirksomhed,
jf. dette lovforslags § 10, nr. 2.
Rettigheder og forpligtelser i forhold til voldsskadeforsikringer omfatter
blandt andet at træffe afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af
voldsskadeforsikringen, jf. § 49 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, og
en evt. udmåling af erstatning eller godtgørelse efter lov om
erstatningsansvar, jf. § 49 b, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, samt
yderligere rettigheder og forpligtelser i henhold til lov om
arbejdsskadesikring.
Nyaffatelsen indebærer desuden, at bestemmelsen får en nærmere sproglig
sammenhæng med relevante bestemmelser i kapitel 19 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10, nr. 2, og de specielle
bemærkningerne hertil.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 9, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 5, stk. 9, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at Fonden ikke dækker præmier på
ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer, sælgeransvarsforsikringer
og arbejdsulykkesforsikringer, jf. stk. 4.
223
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0224.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 5, stk. 9,
at ændre »og arbejdsulykkesforsikringer, jf. stk. 4«
til », arbejdsulykkesforsikringer og voldsskadeforsikringer, jf. stk. 4«.
Ændringen er en konsekvens af dette lovforslags § 2, nr. 5 og 6, hvorefter
Fonden også skal yde dækning til sikrede i henhold til
voldsskadeforsikringer, uagtet om disse er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, eller om de er tegnet som en selvstændig
forsikring.
Det foreslåede medfører, at Fonden, som det også er tilfældet for
ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer, sælgeransvarsforsikringer
og arbejdsulykkesforsikringer, ikke yder dækning for præmie på
voldsskadeforsikringer, når disse er tegnet som en selvstændig forsikring.
Hvis en voldsskadeforsikring er tegnet som en udvidet del og på samme
police som en arbejdsulykkesforsikring, så vil Fonden ej heller yde dækning
for
præmien
arbejdsforsikringspolicen
indeholdende
en
voldskadeforsikring.
Til nr. 9 (§ 6, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 6, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at for anmeldelse af erstatningskrav efter en
arbejdsulykke finder kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring anvendelse.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at indsætte », jf. dog stk. 3« efter »anvendelse«.
Henvisningen i § 6, stk. 2, til § 6, stk. 3, vil medføre, at lovens § 6, stk. 2,
som regulerer anmeldelse af erstatningskrav efter en arbejdsulykke, hvor
kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring finder anvendelse, ikke fremadrettet
vil regulere anmeldelse af erstatningskrav efter en hændelse omfattet af en
voldsskadeforsikring, som derimod reguleres af lovens § 6, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 10, og de specielle
bemærkningerne hertil.
Til nr. 10Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
(§ 6, stk. 3, i lov om en
garantifond for skadesforsikringsselskaber)
224
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0225.png
UDKAST
Det følger af § 6, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at for anmeldelse af erstatningskrav efter en
arbejdsulykke finder kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring anvendelse.
Det foreslås i § 6 at indsætte et nyt
stk. 3,
hvorefter regler udstedt i medfør
af § 49 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring finder anvendelse for
anmeldelse af erstatningskrav efter en hændelse omfattet af en
voldsskadeforsikring, jf. § 49 a i lov om arbejdsskadesikring.
Det foreslåede vil medføre, at for anmeldelse af erstatningskrav efter en
hændelse omfattet af en voldsskadeforsikring, jf. § 49 a i lov om
arbejdsskadesikring, vil regler udstedt i medfør af § 49 a, stk. 5, 2. pkt., i lov
om arbejdsskadesikring finde anvendelse.
Det følger af § 49 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse af sagen til
forsikringsselskabet og sagens behandling.
Det følger dermed af lov om arbejdsskadesikring, at anmeldelse af
erstatningskrav i henhold til dækning af en voldsskadeforsikring ikke skal
følge reglerne i kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring.
Formålet med bestemmelsen er, at anmeldelse af erstatningskrav efter
voldsskadeforsikringen, ligesom det er tilfældet for anmeldelse af
erstatningskrav efter en arbejdsulykke omfattet af erstatning og godtgørelse
efter lov om arbejdsskadesikring, følger de relevante regler i lov om
arbejdsskadesikring.
De nærmere regler vil blive fastsat af Beskæftigelsesministeren i henhold til
§ 49 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsen blev
indsat ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 og træder i kraft den 1. januar
2025. Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat regler om
procedurer for anmeldelse, herunder indenfor hvilke frister anmeldelsen
skal ske.
Til nr. 11 (§ 7, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)
Det følger af § 7, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, at udbetalinger fra Fonden vedrørende
arbejdsulykkesforsikringer sker efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
225
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0226.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at, indsætte »og voldsskadeforsikringer« efter
»vedrørende arbejdsulykkesforsikringer«.
Det foreslåede vil medføre, at for udbetalinger fra Fonden af erstatning eller
godtgørelse i henhold til en voldsskadeforsikring, så skal dette ske efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring, ligesom det er gældende for
arbejdsulykkesforsikringer.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 21, stk. 5, nr. 2, i lov om betalinger)
Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, i lov om betalinger, at en fysisk
eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i
forståelse med hinanden, og som påtænker direkte eller indirekte at erhverve
en kvalificeret andel, jf. § 7, nr. 40, i et e-pengeinstitut eller et
betalingsinstitut, på forhånd skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse af
den påtænkte erhvervelse.
Af § 21, stk. 4, fremgår det, at Finanstilsynet indtil den 50. arbejdsdag i
vurderingsperioden kan anmode om yderligere oplysninger, der er
nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang
en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden
mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå.
Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5.
Af § 21, stk. 5, fremgår det, at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af
vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til 10 arbejdsdage, såfremt 1)
den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i
et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, eller 2) den påtænkte erhverver er en
fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 8 og 9 nævnte virksomhed eller den i § 16 i lov om værdipapirhandel
m.v. nævnte virksomhed i Danmark, i et andet land inden for den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
226
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0227.png
UDKAST
Ifølge bemærkningerne til § 61 i lov om kapitalmarkeder, jf.
Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 155 som fremsat, side
263-272, blev dagældende § 16, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
videreført med indholdsmæssige ændringer i § 61 i lov om kapitalmarkeder.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 21, stk. 5, nr. 2, og
henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke
henvises til § 16 i lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet,
hvorimod der skal henvises til § 61 i lov om kapitalmarkeder, som har
erstattet lov om værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 21, stk. 5, nr. 2,
at ændre »§ 16 i lov om værdipapirhandel
m.v.« til »§ 61 i lov om kapitalmarkeder«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 21, stk. 5, nr. 2, rettelig henviser til lov om
kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel m.v., som betyder, at
der henvises til en virksomhed som er omfattet af § 61 i lov om
kapitalmarkeder.
Formålet med ændringen er således at rette henvisningen i § 21, stk. 5, nr.
2, i lov om betalinger, fra § 16 i lov om værdipapirhandel m.v. til § 61 i lov
om kapitalmarkeder. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af
bestemmelsen.
Til nr. 2 (§ 35 i lov om betalinger)
Den gældende § 35 i lov om betalinger fastsætter, at betalingsinstitutter og
e-pengeinstitutter skal sikre de midler, der er modtaget fra brugerne af
betalingstjenester eller modtaget gennem en anden udbyder af
betalingstjenester som led i gennemførelsen af en betalingstransaktion. Det
fastsættes derudover, hvordan sikring af midler skal ske. Bestemmelsen
fastsætter, at midler, der ved afslutningen af den arbejdsdag, som følger efter
den dag, hvor midlerne er modtaget, endnu ikke er udbetalt til
betalingsmodtageren eller overført til en anden udbyder af
betalingstjenester, senest på dette tidspunkt skal indsættes på en særskilt
konto, som betegnes sikringskonto, eller investeres i sikre, likvide aktiver
med lav risiko placeret i et særskilt værdipapirdepot, som betegnes
227
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0228.png
UDKAST
sikkerhedsdepot. I stedet for denne fremgangsmåde kan institutterne vælge
at stille en garanti fra et forsikringsselskab eller et kreditinstitut.
Bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017 om e-pengeinstitutters og
betalingsinstitutters sikring af brugermidler er fastsat i medfør af § 35, stk.
6, i lov om betalinger og indeholder nærmere regler om, hvordan
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal sikre brugernes midler.
Artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366
af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked (PSD2)
handler om de krav, som medlemsstaterne skal stille til betalingsinstitutter,
der udbyder de tjenester, som er oplistet i bilag 1, nr. 1-6. Tilsvarende følger
det af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16.
september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder
af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (2. e-
pengedirektiv), at medlemsstaterne skal fastsætte krav om, at e-
pengeinstitutter skal beskytte de midler, der er modtaget som vederlag for
de elektroniske penge, der er blevet udstedt.
Det foreslås i
stk. 1,
at e-pengeinstitutter skal sikre midler, der er modtaget
som vederlag for de elektroniske penge, der er blevet udstedt, i
overensstemmelse med stk. 6. Sikring af midlerne skal ske senest fem
arbejdsdage efter udstedelsen af de elektroniske penge, hvis de er modtaget
ved brug af et betalingsinstrument.
Stk. 1, 1. pkt., er en delvis videreførelse af den gældende § 35, stk. 1. Det
foreslås at nyaffatte bestemmelsen, hvilket vil medføre en præcisering af
pligten til at sikre brugernes midler i lov om betalinger. Desuden vil
forslaget medføre, at ordlyden gøres enslydende med kravet i artikel 7, stk.
1, i 2. e-pengedirektiv. Formålet med nyaffattelsen er ikke at ændre
gældende ret men alene at sikre, at samme forhold ikke reguleres både i lov
om betalinger og bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017 om e-
pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler.
Nyaffattelsen vil desuden præcisere den situation, hvor et e-pengeinstitut
ikke har modtaget midlerne på tidspunktet for udstedelsen af elektroniske
penge. Stk. 1, 2. pkt. er nyt og implementerer artikel 7, stk. 1, 3. pkt., i 2. e-
pengedirektiv.
Bestemmelsen fastsætter kravene til sikring af brugermidler for e-
pengeinstitutter, når de udsteder elektroniske penge.
228
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0229.png
UDKAST
I medfør af præambelbetragtning nr. 37 i PSD2 bør det fastsættes, at
brugernes midler holdes adskilt fra instituttets egne midler.
Præambelbetragtning nr. 37 understreger ligeledes, at beskyttelseskrav er
nødvendige, når et institut er i besiddelse af brugernes midler. Beskyttelse
af midler, der er modtaget som vederlag for de elektroniske penge, der er
blevet udstedt, skal ifølge artikel 7, stk. 3, i 2. e-pengedirektiv ske i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i
det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (1.
betalingstjenestedirektiv).
Nogle e-pengeinstitutter udsteder e-penge og tillader sine kunder at bruge
e-pengene til betalingstransaktioner, inden e-pengeinstituttet har modtaget
midlerne eller på anden måde har fået stillet midlerne til rådighed.
Hvis e-pengeinstituttet udsteder e-penge inden midlerne er modtaget, så er
det først ved modtagelsen af midlerne, at midlerne skal sikres. Dette skal
dog senest ske fem arbejdsdage efter, at udstedelsen er sket. For at sikre
midler i overensstemmelse med bestemmelsen skal e-pengeinstituttet derfor
sikre sig, at e-pengeinstituttet modtager midlerne for de udstedte e-penge
senest fem arbejdsdage efter udstedelsen. Hvis e-pengeinstituttet ikke
modtager midlerne af årsager uden for e-pengeinstituttets kontrol, skal e-
pengeinstituttet overføre egne midler til sikringskontoen, som modsvarer
det manglende beløb, jf. også forslaget til § 35, stk. 4.
I henhold til de foreslåede ændringer til § 152, stk. 1, jf. lovforslagets § 5,
nr. 15, vil overtrædelse af den foreslåede § 35, stk. 1, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Overtrædelse af det foreslåede § 35, stk. 1, vil omfatte den
situation, hvor et e-pengeinstitut ikke sikrer de midler, som e-
pengeinstituttet har modtaget som vederlag for de elektroniske penge,
instituttet har udstedt eller undlader at gøre dette senest fem arbejdsdage
efter udstedelsen af e-pengene. Ansvarssubjektet for overtrædelsen er det e-
pengeinstitut, som undlader at sikre midlerne i strid med stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at e-pengeinstitutter, der udbyder betalingstjenester
omfattet af bilag 1, nr. 1-6, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, skal sikre de midler, der er
modtaget fra brugerne af betalingstjenester eller modtaget gennem en anden
udbyder af betalingstjenester som led i gennemførelsen af en
betalingstransaktion i overensstemmelse med stk. 6.
229
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0230.png
UDKAST
Stk. 2 er en delvis videreførelse af den gældende § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler.
Bestemmelsen gennemfører artikel 7 i 2. e-pengedirektiv.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at pligten til at sikre brugernes
midler i lov om betalinger præciseres. Desuden vil forslaget medføre, at
ordlyden gøres enslydende med kravet i artikel 7, stk. 1, i 2. e-pengedirektiv.
Formålet med bestemmelsen er ikke at ændre gældende ret men alene at
sikre, at samme forhold ikke reguleres både i lov om betalinger og
bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017 om e-pengeinstitutters og
betalingsinstitutters sikring af brugermidler.
I medfør af præambelbetragtning nr. 37 i PSD2 bør det fastsættes, at
brugernes midler holdes adskilt fra instituttets egne midler.
Præambelbetragtning nr. 37 understreger ligeledes, at beskyttelseskrav er
nødvendige, når et institut er i besiddelse af brugernes midler.
I henhold til de foreslåede ændringer til § 152, stk. 1, jf. lovforslagets § 5,
nr. 15, vil overtrædelse af den foreslåede § 35, stk. 2, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Overtrædelse af det foreslåede § 35, stk. 2, vil omfatte den
situation, hvor et e-pengeinstitut, der udbyder betalingstjenester omfattet af
bilag 1, nr. 1-6, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, ikke sikrer de midler, der er modtaget
fra brugerne af betalingstjenester eller modtaget gennem en anden udbyder
som led i gennemførelsen af en betalingstransaktion. Ansvarssubjektet for
overtrædelsen er det e-pengeinstitut, som undlader at sikre midlerne i strid
med stk. 2.
Det foreslås i
stk. 3,
at betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester
omfattet af bilag 1, nr. 1-6, skal sikre midler modtaget fra brugerne af
betalingstjenesterne eller modtaget gennem en anden udbyder af
betalingstjenester som led i gennemførelsen af en betalingstransaktion i
overensstemmelse med stk. 6.
Stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 2, med sproglige
tilpasninger og suppleret med en henvisning til det foreslåede stk. 6.
Krav til beskyttelse af brugermidler indtræder først, efter betalingsinstituttet
kommer i besiddelse af midler som led i gennemførelsen af en
betalingstransaktion. Betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet kan dog
komme i en situation, hvor der modtages færre midler end det beløb, der
230
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0231.png
UDKAST
skal videresendes. I denne situation vil det være det beløb, der skal
videresendes, som skal sikres, jf. også det foreslåede stk. 4.
Betalingsinstitutter, der kun udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1,
nr. 7 og 8, skal ikke sikre brugernes midler, da disse typer af
betalingstjenester ikke medfører, at instituttet kommer i besiddelse af
brugermidler. Tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der
understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt
kommer i besiddelse af de midler, der skal overføres, er ikke omfattet af
loven, jf. § 5, nr. 10, i lov om betalinger.
Et betalingsinstitut skal typisk sikre brugermidler i to tilfælde. Når
betalingsinstituttet modtager midler ved brugerens egen indbetaling, f.eks.
ved udbud af betalingskonti, og når betalingsinstituttet modtager midler fra
en anden fysisk eller juridisk person med henblik på at stille dem til rådighed
for instituttets brugere, f.eks. når betalingsinstituttet tilbyder såkaldt
kortindløsning til betalingsmodtagere. I førstnævnte tilfælde vil
betalingsinstituttets kunder som udgangspunkt være betalere, mens de i
sidstnævnte tilfælde som udgangspunkt vil være betalingsmodtagere.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10 i PSD2.
Overtrædelse af § 35, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf.
forslaget til § 152, stk. 1. Overtrædelse af stk. 3, vil omfatte den situation,
hvor et betalingsinstitut, der udfører betalingstjenester omfattet af bilag 1,
nr. 1-6, ikke sikrer de midler, der er modtaget fra brugerne af
betalingstjenester eller modtaget gennem en anden udbyder af
betalingstjenester som led i gennemførelsen af betalingstransaktioner.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er det betalingsinstitut,
som undlader at sikre midlerne i strid med stk. 3.
Det foreslås i
stk. 4,
at modtager betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
færre midler fra brugerne af betalingstjenester eller gennem en anden
udbyder af betalingstjenester end det beløb, der som led i gennemførelsen
af betalingstransaktioner skal sendes videre til betalingsmodtager, jf. stk. 2
og 3, skal betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet sikre, at indeståendet
på sikringskontoen eller i sikkerhedsdepotet fra tidspunktet for indsættelsen
af midlerne på sikringskontoen eller placeringen af midlerne i
sikkerhedsdepotet, jf. stk. 6, nr. 1 og 2, svarer til det beløb, der som led i
231
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0232.png
UDKAST
gennemførelsen af
betalingsmodtager.
betalingstransaktioner
skal
sendes
videre
til
Bestemmelsen er ny og vil medføre en præcisering af, hvordan
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal håndtere situationen, hvor der
f.eks. grundet indsigelsessager, jf. § 100, stk. 1, i lov om betalinger og
charge-back sager, jf. § 112 i lov om betalinger, eller andre refusioner ikke
modtages tilstrækkeligt med midler til at dække brugernes krav.
Bestemmelsen vil komme til at supplere udgangspunktet om, at de midler,
der er modtaget fra brugerne af betalingstjenester eller gennem en anden
udbyder af betalingstjenester, skal indsættes på en sikringskonto eller
investeres i værdipapirer, der placeres i et sikkerhedsdepot efter det
foreslåede stk. 2 og 3.
Forslaget vil endvidere præcisere, at det er brugernes krav, der skal sikres.
Det er afgørende for brugernes mulighed for at trække deres midler ud af
konkursboet efter et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, at det er deres
krav, der er sikret. Hvis indeståendet på sikringskontoen eller i
sikkerhedsdepotet ikke er tilstrækkeligt til at dække brugernes krav,
risikerer samtlige brugere at miste deres ret som separatister og indgå i boet
som simple kreditorer. Det skyldes, at den individualisering, der kræves
efter de tingsretlige principper, efter omstændighederne ikke vil anses for
opretholdt af en kurator eller en domstol. Det er derfor nødvendigt at
supplere kravet i det foreslåede stk. 2 og 3.
I praksis betyder det, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal tilføre
midler til sikringskontoen, hvis der modtages færre midler end det beløb,
som brugeren har krav på som følge af gennemførelsen af en
betalingstransaktion.
Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor et betalingsinstitut eller e-
pengeinstitut modtager midler, som skal videresendes til en
betalingsmodtager og på et tidspunkt, der kendes og den situation, hvor et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut modtager midler med henblik på, at
midlerne, eller en del af midlerne på et senere tidspunkt skal udbetales til en
betalingsmodtager, som enten kan være specificeret på tidspunktet for
modtagelsen, eller som endnu ikke er specificeret.
Bestemmelsen er særlig relevant for de betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter, som har betalingsmodtagere som brugere, f.eks.
kortindløsere. Det skyldes, at kortnetværkenes praksis vedrørende de
forbrugerbeskyttende regler om charge-back og andre refusioner medfører,
232
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0233.png
UDKAST
at særligt virksomheder med den forretningsmodel indimellem vil modtage
færre midler, end der skal sendes videre til betalingsmodtager.
Det foreslås i
stk. 5,
at midlerne, der indestår på en sikringskonto eller er
placeret i et sikkerhedsdepot, jf. stk. 6, nr. 1 og 2, til enhver tid skal svare til
det beløb, der som led i gennemførelsen af betalingstransaktioner skal
sendes videre til betalingsmodtager.
Med bestemmelsen vil det blive fastsat, at betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttets forpligtelse til at sikre, at indeståendet på sikringskontoen
eller i sikkerhedsdepotet skal svare til det beløb, der skal sendes videre til
betalingsmodtager, gælder til enhver tid. Forpligtelsen gælder således ikke
blot ved indsættelsen af midlerne, jf. forslaget til stk. 4, men den eksisterer,
indtil udbetaling af midlerne til betalingsmodtager.
Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor et betalingsinstitut eller e-
pengeinstitut modtager midler, som skal videresendes til en
betalingsmodtager og på et tidspunkt, der kendes og den situation, hvor et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut modtager midler med henblik på, at
midlerne eller en del af midlerne skal udbetales til en betalingsmodtager,
som enten kan være specificeret på tidspunktet for modtagelsen, eller som
endnu ikke er specificeret.
Sidstnævnte tilfælde omfatter bl.a. de betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter, som fører betalingskonti for deres brugere, eller som har
tilladelse som pengeoverførselsvirksomhed, hvor instituttets brugere
indbetaler et beløb, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet på
brugerens ordre skal overføre til en betalingsmodtager, som ikke er bruger
hos betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet. Når sådanne institutter
modtager midler, og det ikke er angivet, hvem der er betalingsmodtager
og/eller, hvor mange af midlerne der skal overføres til betalingsmodtager,
skal instituttet i overensstemmelse med stk. 5 sikre sig, at det samlede beløb,
som bliver indbetalt, bliver sikret i overensstemmelse med stk. 6.
Det foreslås i
stk. 6,
at sikring af midler i henhold til stk. 1-5, skal ske på en
af de tre oplistede måder. Stk. 6 er ny, men den præciserer og uddyber den
gældende § 35, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, der foreskriver de samme tre måder
til sikring af midler. Bestemmelsen implementerer artikel 10, stk. 1, i PSD2
og artikel 7, stk. 1, i 2. e-pengedirektiv.
Det foreslås i
nr. 1,
at midlerne skal indsættes på en særskilt konto, der
betegnes sikringskonto, i et kreditinstitut eller en centralbank, hvis
233
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0234.png
UDKAST
centralbanken tillader dette, senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der
følger den dag, hvor midlerne er modtaget.
Betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter, der anvender sikringskonto til at
sikre brugermidler, skal sikre, at det alene er brugermidler, der indsættes på
sikringskontoen. Midlerne må ikke på noget tidspunkt blandes sammen med
midler, der hidrører fra andre aktiviteter end at gennemføre
betalingstransaktioner for de pågældende kunder.
Det er alene brugermidler, der er modtaget eller burde være modtaget, der
skal sikres. Instituttet må således kun indskyde egne midler på
sikringskontoen i de tilfælde, der er omhandlet i forslaget til stk. 4. Det
skyldes, at disse midler ikke udgør midler, som er modtaget fra brugerne
eller fra en anden udbyder af betalingstjenester, jf. forslaget til stk. 1-3. Det
er afgørende for sikringens virkning, at det er brugernes midler, der
indsættes på sikringskontoen, jf. dog forslaget til stk. 4.
Midlerne skal først sikres ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger den
dag, hvor midlerne er modtaget. Det giver betalingsinstitutterne og e-
pengeinstitutterne mulighed for f.eks. at modtage et beløb, som er højere
end det beløb, der efter aftale med brugerne skal sendes videre, f.eks. fordi
det også indeholder betaling af gebyrer til instituttet, jf. også det foreslåede
stk. 7. Betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne har dermed mulighed
for at sikre, at det alene er brugernes midler, der indsættes på
sikringskontoen.
Bestemmelsen gennemfører de ændringer af PSD2, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler
(straksbetalingsforordningen).
Det foreslås i
nr. 2,
at midlerne skal investeres i sikre, likvide aktiver med
lav risiko og placeres i et særskilt værdipapirdepot, som betegnes
sikkerhedsdepot i et kreditinstitut, senest ved afslutningen af den
arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget.
Danske værdipapirer er almindeligvis udstedt i elektronisk form via den
danske værdipapircentral Euronext Securities Copenhagen (VP Securities)
A/S. Værdipapirerne opbevares på værdipapirdepoter oprettet af et
kreditinstitut, der har en aftale med værdipapircentralen om at kunne
fungere som et såkaldt kontoførende institut, jf. §§ 190-194 i lov om
kapitalmarkeder. Som kontoførende institut kan kreditinstituttet oprette og
føre depoter i værdipapircentralens system, herunder registrere rettigheder
234
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0235.png
UDKAST
over de værdipapirer, der opbevares i depotet. Det er kun det kontoførende
institut, der kan disponere over depotet efter anmodning fra værdipapirejer.
Sikring af retten til værdipapirerne overfor tredjemand, herunder
retsforfølgende kreditorer, er i henhold til § 184 i lov om kapitalmarkeder,
knyttet til registreringen i værdipapircentralen.
Det er afgørende for sikringen, at der ved oprettelsen af sikkerhedsdepotet
og iagttagelse af kravene til kreditinstituttets notering stiftes en sikkerhed
for instituttets til enhver tid værende brugere i det til enhver tid værende
indestående på sikkerhedsdepotet til sikkerhed for brugernes til enhver tid
værende krav på tilbagebetaling. Denne sikkerhed har til formål at sikre
brugerne retten til midlerne i tilfælde af et betalingsinstituts eller et e-
pengeinstituts konkurs, og sikkerheden skal have gyldighed mod enhver
uden tinglysning.
Det er ikke praktisk administrerbart at registrere hver enkelt bruger af et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut som havende et tilgodehavende i
værdipapirdepotet. Det skyldes, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter
håndterer betalinger, som typisk har et relativt højt transaktionsflow.
Vælger et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut at sikre brugermidler ved at
midlerne investeres i værdipapirer, der placeres i et særskilt
værdipapirdepot, skal værdipapirdepotet være til sikkerhed for de til enhver
tid værende brugere. Det er til enhver tid betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttets ansvar at sikre, at depotet administreres på en sådan måde,
at midlerne i depotet er dækkende for udeståendet og står til sikkerhed for
brugerne.
Betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter er forpligtede til at sikre de
midler, der er modtaget fra brugerne af betalingstjenester eller modtaget
gennem en anden udbyder af betalingstjenester. Dette medfører, at
indeståendet i sikkerhedsdepotet til enhver tid skal svare til brugernes
tilgodehavender, jf. også forslaget til stk. 4. Det er ikke formålet, at der skal
indgås skriftlige aftaler med hver enkelt bruger om sikkerhed i værdipapirer.
Dette bør kunne sidestilles med en aftale med brugerne om
betalingsinstituttets mulighed for løbende at udtage og ombytte
værdipapirer i sikkerhedsdepotet, så længe brugernes tilgodehavender ikke
overstiger værdien af de tilbageværende værdipapirer i sikkerhedsdepotet,
og dette løbende kontrolleres.
Brugernes krav påvirkes ikke af eventuelle kursudsving på de værdipapirer,
der opbevares i sikkerhedsdepotet. En evt. værdistigning af aktiverne i
235
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0236.png
UDKAST
sikkerhedsdepotet udover brugernes tilgodehavender vil tilfalde
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet, dvs. i en insolvenssituation indgå
i konkursmassen.
Det er ligeledes afgørende for sikringen, at betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet til enhver tid kan fremlægge en oversigt over de
værdipapirer, der er købt og solgt i sikkerhedsdepotet, der understøtter, at
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttets sikring er tilstrækkelig til, at
brugernes ret er beskyttet. Kravet følger af § 2, stk. 5, og § 3, stk. 5, i
bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017. Bestemmelserne fastsætter
for hhv. e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter en forpligtelse til at føre en
oversigt over modtagne midler samt udarbejde og vedligeholde en
forretningsgang, der sikrer korrekt registrering af midlerne.
Betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter, der anvender et sikkerhedsdepot
til at sikre brugermidler, skal sikre, at det alene er midler, der skal sikres i
henhold til stk. 1-4, der investeres. Midlerne må ikke på noget tidspunkt
blandes sammen med midler fra andre aktiviteter end at gennemføre
betalingstransaktioner for de pågældende kunder.
Det er alene brugermidler, der er modtaget, der skal sikres. Instituttet må
således kun investere egne midler i værdipapirer, der lægges i
sikkerhedsdepotet i tilfælde, der er omhandlet i det foreslåede stk. 4, eller
hvis værdien af depotet falder til et niveau, der er mindre end det beløb, der
skal gennemføres betalingstransaktioner for. Det skyldes, at disse midler
ikke udgør midler, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet har
modtaget fra brugerne, jf. forslaget til § 35, stk. 1-3. Det er afgørende for
sikringens virkning, at det er brugernes midler, der investeres, jf. dog
forslaget til stk. 4.
Midlerne skal først sikres ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger den
dag, hvor midlerne er modtaget. Det giver betalingsinstitutterne og e-
pengeinstitutterne mulighed for f.eks. at modtage et beløb, som er højere
end det beløb, der efter aftale med brugerne skal sendes videre, f.eks. fordi
det også indeholder betaling af gebyrer til instituttet, jf. også det foreslåede
stk. 7. Betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne har dermed mulighed
for at sikre, at det alene er brugernes midler, der placeres i
sikkerhedsdepotet.
Det foreslås i
nr. 3,
at midlerne dækkes af en garanti fra et forsikringsselskab
eller et kreditinstitut, der ikke tilhører samme koncern som instituttet.
Garantien skal til enhver tid mindst svare til det beløb, som ellers skulle
være indsat på en sikringskonto eller placeret i et sikkerhedsdepot.
236
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0237.png
UDKAST
Formålet med bestemmelsen er at understøtte, at brugernes midler ikke vil
kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer,
f.eks. i forbindelse med en insolvenssituation.
Instituttet skal sikre, at dækningen på garantien eller forsikringen mindst
svarer til brugernes samlede tilgodehavende for betalingstransaktioner, der
skal gennemføres. I praksis vil det ofte medføre et behov for, at garantien
eller forsikringen skal indeholde en vis overdækning i forhold til det
forventede beløb, der skal sikres, således at instituttet også overholder
forslaget til stk. 6, nr. 3, i tilfælde af, at der er modtaget ekstraordinært
mange brugermidler.
Overtrædelse af § 35, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf.
forslaget til § 152, stk. 1. Overtrædelse af § 35, stk. 5, vil omfatte den
situation, hvor et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut ikke følger en af de
tre fremgangsmåder, der fastlægges i nr. 1-3 i forslaget til § 35, stk. 6.
Ansvarssubjektet er det betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, som undlader
at sikre midlerne ved en af disse fremgangsmåder.
Det foreslås i
stk. 7,
at midler, der indsættes på en sikringskonto eller
investeres i værdipapirer, der placeres i et sikkerhedsdepot, ikke kan gøres
til genstand for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 35, stk.
3, 2. pkt., og gennemfører artikel 10, stk. 1, litra a, i PSD2.
Formålet med bestemmelsen er fortsat at sikre, at brugernes midler ikke må
kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra instituttets øvrige kreditorer,
f.eks. i forbindelse med instituttets insolvens.
Efter § 82 i konkursloven udleveres, hvad der tilhører tredjemand, eller af
andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, til den berettigede.
Tredjemand har således som udgangspunkt et separatistkrav til aktiver, der
er deres, selvom disse ved konkursens indtræden er i boets besiddelse. Når
der er tale om en genusvare eller et pengebeløb, afhænger tredjemands ret
af, om der er sket tilstrækkelig og bindende individualisering af genusvaren
eller pengebeløbet.
De midler, der måtte indestå på en sikringskonto eller som er investeret i et
sikkerhedsdepot efter udbetaling af separatistkrav til brugerne i henhold til
det foreslåede stk. 1, vil overgå til konkursmassen.
237
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0238.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 8,
at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der er
forpligtede til at sikre midler, jf. stk. 1-3, hvor en del af midlerne skal
anvendes til fremtidige betalingstransaktioner, og hvor den resterende del
skal anvendes til ikke-betalingsrelaterede tjenester, alene skal sikre den del
af midlerne, som skal anvendes til fremtidige betalingstransaktioner.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 35, stk. 5
og gennemfører artikel 10, stk. 2, i PSD2 og artikel 7 i 2. e-pengedirektiv.
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at der skal ske en opdeling af
midlerne i den pågældende situation, så brugerne ikke stilles dårligere end
situationen, hvor instituttet alene modtager transaktionsbeløbet og indsætter
det på sikringskontoen. Bestemmelsen vil medføre, at hvis det kun er en del
af midlerne, der skal anvendes til fremtidige betalingstransaktioner, og den
resterende del skal anvendes til ikke-betalingsrelaterede tjenester, så skal
instituttet sikre den del, der skal bruges til fremtidige betalingstransaktioner.
Virksomhedens forpligtelser efter stk. 1-6 bevares, selvom kun en del af de
modtagne midler skal anvendes til fremtidige betalingstransaktioner.
Overtrædelse af § 35, stk. 8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf.
forslaget til § 152, stk. 1. Overtrædelse af § 35, stk. 8, vil omfatte den
situation, hvor et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut sikrer mere end den
del af midlerne, der skal anvendes til fremtidige betalingstransaktioner,
hvilket kan have den konsekvens, at midlerne ikke er tilstrækkeligt beskyttet
i tilfælde af konkurs. Ansvarssubjektet er det betalingsinstitut eller e-
pengeinstitut, som indsætter for mange midler på sikringskontoen eller
placerer for mange aktiver i sikkerhedsdepotet.
Det foreslås i
stk. 9,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
sikring af midler i henhold til stk. 1-8.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 35, stk.
6, der er benyttet til at udstede bekendtgørelse om e-pengeinstitutters og
betalingsinstitutters sikring af brugermidler, jf. bekendtgørelse nr. 1360 af
30. november 2017.
Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om sikring
af brugermidler, herunder om oprettelse af sikringskonto eller
sikkerhedsdepot, en definition af ”sikre, likvide aktiver”, regler om
garantiudstedelse, herunder fastsættelse af størrelsen af garantibeløb samt
kvaliteten af garantier, jf. det foreslåede stk. 5, og regler for, hvordan
andelen af ”ikke-betalingsrelaterede tjenester” beregnes, jf. det foreslåede
stk. 8.
238
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0239.png
UDKAST
Til nr. 3 (§§ 41 a-41 g i lov om betalinger)
Betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter har i dag ikke mulighed for at
deltage i registrerede betalingssystemer, jf. kapitel 32 i lov om
kapitalmarkeder.
Det foreslås efter § 41 før overskriften før § 42 i lov om betalinger at
indsætte et nyt afsnit om betingelser for at anmode om at deltage i
registrerede betalingssystemer. Forslaget til det nye afsnit indeholder §§ 41
a-41 g, som vil fastsætte kravene til betalingsinstitutter eller e-
pengeinstitutter, der anmoder om at deltage i og deltager i registrerede
betalingssystemer, jf. § 64 i lov om betalinger.
Forslaget skal således ses i forlængelse af forslag til ændring af lov om
kapitalmarkedsloven, som vedrører ændringer af definitioner og krav til
deltagere i et registreret betalingssystem, jf. lovforslagets § 6, nr. 2 og 5.
Til § 41 a
Det foreslås i
§ 41 a, stk. 1,
at et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut der
deltager i eller anmoder om at deltage i registrerede betalingssystemer, jf. §
64, skal have de beskrivelser, planer og foranstaltninger, der følger af nr. 1-
3.
Kravene i § 41 a vil skulle gælde både ved anmodning om at deltage, og når
instituttet deltager i registrerede betalingssystemer. Det vil medføre, at
instituttet til enhver tid skal have de krævede beskrivelser, planer og
foranstaltninger på plads, og de skal være opdaterede og reflektere
instituttets forhold på ethvert tidspunkt.
Det foreslås i
§ 41 a, stk. 1, nr. 1,
at et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut,
der deltager i eller anmoder om at deltage i registrerede betalingssystemer,
jf. § 64, skal have en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at
beskytte de midler, der tilhører betalingstjenestebrugerne. Det er et krav for
tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, at virksomheden har
truffet passende foranstaltninger for at beskytte de midler, der tilhører
brugerne af betalingstjenester, jf. § 10, stk. 1, nr. 9. Betalingsinstituttet eller
e-pengeinstituttet har således i forbindelse med ansøgningen om tilladelse
fastlagt foranstaltninger til at beskytte brugernes midler.
239
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0240.png
UDKAST
Det følger nærmere af forslaget til §§ 41 b og 41 c, hvad beskrivelsen vil
skulle indeholde, hvis et institut sikrer brugernes midler ved at indsætte dem
på en sikringskonto i et kreditinstitut eller ved at investere dem i sikre,
likvide aktiver med lav risiko.
Hvis instituttet sikrer brugernes midler ved en garanti eller en forsikring, vil
de nærmere krav til beskrivelsen følge af forslaget til § 41 d.
Det foreslås i
§ 41 a, stk. 1, nr. 2,
at et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut,
der deltager i eller anmoder om at deltage i registrerede betalingssystemer,
jf. § 64, skal have en beskrivelse af forretningsgange og interne
kontrolmekanismer for de aktiviteter, som betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet har til hensigt at levere, herunder administrative,
risikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer, samt en
beskrivelse af ordninger for brug af betalingsinstituttets og e-
pengeinstituttets informations- og kommunikationsteknologitjenester, der
relaterer sig til artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
Ved ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut er
det ifølge § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger et krav, at virksomheden har
forsvarlige og effektive organisatoriske strukturer, forretningsgange og
procedurer. Krav om, at et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut skal have
effektive former for virksomhedsstyring, følger af § 25 i lov om betalinger,
som indeholder regler om ledelse og indretning af virksomheden. Det
indebærer bl.a., at der sker en rapportering til højere ledelsesniveau af de
risici, instituttet påtager sig, og at der sikres en løbende overvågning af
virksomhedens forretningsområder.
Udover ledelse og indretning af virksomheden, vil det også være et krav
efter forslaget til § 41 a, nr. 2, at virksomheden fastlægger en beskrivelse af
ordninger for brug af betalingsinstituttets og e-pengeinstituttets
informations- og kommunikationsteknologitjenester (IKT), der relaterer sig
til artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/2554 af 14. december 2022 om digital modstandsdygtighed i den
finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr.
648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011
(DORA).
240
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0241.png
UDKAST
Artikel 6 i DORA fastlægger rammen for IKT-risikostyring for finansielle
enheder. Artikel 7 i DORA fastlægger krav til IKT-systemer, -protokoller
og -værktøjer.
Det følger nærmere af forslaget til § 41 d, hvad beskrivelsen vil skulle
indeholde.
Det foreslås i
§ 41 a, stk. 1, nr. 3,
at et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut,
der deltager i eller anmoder om at deltage i registrerede betalingssystemer,
jf. § 64, skal have en afviklingsplan i tilfælde af konkurs. De nærmere krav
til afviklingsplanen følger af forslaget til § 41 e.
Bestemmelsen gennemfører de ændringer af PSD2, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om
ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv
98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler
(straksbetalingsforordningen). Med ændringen får betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter mulighed for at deltage i registrerede betalingssystemer i
overensstemmelse med de foreslåede regler herom til lov om
kapitalmarkeder.
Til § 41 b
Det foreslås i
§ 41 b,
hvilke krav der stilles til beskrivelsen i forslaget til §
41 a, stk. 1, nr. 1, hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet sikrer
brugernes midler ved at indsætte dem på en sikringskonto i et kreditinstitut.
Forslaget til § 41 b, stk. 1, vil være en direktivnær implementering af de
ændringer af PSD2, som følger af straksbetalingsforordningen. Ordlyden af
direktivet er identisk med EBA’s retningslinjer om de oplysninger, der skal
gives i forbindelse med ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut eller
e-pengeinstitut
og
i
forbindelse
med
registrering
af
kontooplysningstjenesteudbydere i medfør af artikel 5, stk. 5, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked, jf.
EBA/GL/2017/09. Retningslinjerne bliver anvendt af Finanstilsynet i
forbindelse med vurdering af ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut
eller e-pengeinstitut, jf. §§ 10 og 11 i lov om betalinger. Forslaget til § 41 b
indeholder således ikke nye krav, som ikke allerede gælder i praksis for alle
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter.
241
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0242.png
UDKAST
Det fremgår af forslaget til
§ 41 b, stk. 1, nr. 1,
at beskrivelsen i § 41 a, stk.
1, nr. 1, skal indeholde oplysning om antallet af personer, der har adgang til
en sikringskonto, og deres funktioner.
Betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet kan have afgrænset antallet af
personer, der har adgang til en sikringskonto, så det alene er de personer,
der varetager opgaver ved sikringskontoen, der har adgang eller for at sikre
en hensigtsmæssig løbende kontrol. Betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet skal beskrive, hvor mange personer, der har adgang samt
hvilken funktion, de varetager i virksomheden.
Efter forslaget til
§ 41 b, stk. 1, nr. 2,
skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1,
endvidere indeholde en beskrivelse af administrations- og
afstemningsprocessen til sikring af, at betalingstjenestebrugernes midler i
betalingstjenestebrugernes interesse er beskyttet mod krav fra
betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i
tilfælde af insolvens.
Kravet indebærer, at instituttet skal beskrive hvordan det sikres, at
indestående på sikringskontoen svarer til brugernes tilgodehavende.
Derudover skal det beskrives, hvordan sikringskontoen administreres med
henblik på at sikre, at midlerne er beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets
eller e-pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens.
Det kan f.eks. indebære en nærmere beskrivelse af, hvorledes
kreditinstituttet, som fører sikringskontoen, håndterer en insolvens situation.
Reglerne svarer således til dels til, hvad der allerede gælder efter kravene i
§ 10, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, nr. 10, i lov om betalinger.
Ifølge forslaget til
§ 41 b, stk. 1, nr. 3,
skal der endvidere medsendes en kopi
af udkast til kontrakt med kreditinstituttet. Det er et krav for tilladelsen som
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, at der er etableret en sikringskonto, og
kreditinstituttet skal i forbindelse med ansøgningen fremsende en notering
om oprettelse af sikringskontoen i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr.
1360 af 30. november 2017 om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters
sikring af brugermidler. Kontrakten vil derfor være indhentet ved
ansøgningen om tilladelse i forbindelse med oprettelse af sikringskontoen.
Det følger af forslaget til
§ 41 b, stk. 1, nr. 4,
at beskrivelsen i § 41, stk. 1,
nr. 1, også skal indeholde en udtrykkelig erklæring fra betalingsinstituttet
eller e-pengeinstituttet om overholdelse af § 35.
242
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0243.png
UDKAST
Til § 41 c
Det foreslås i
§ 41 c,
hvilke krav der stilles til beskrivelsen i forslaget til §
41 a, stk. 1, nr. 1, hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet sikrer
brugernes midler ved at placere dem i et sikkerhedsdepot.
Det følger af forslaget til
§ 41 c, stk. 1, nr. 1,
at hvis betalingsinstituttet eller
e-pengeinstituttet sikrer brugernes midler ved at investere dem i sikre,
likvide aktiver med lav risiko, skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1,
indeholde en beskrivelse af investeringspolitikken for at sikre, at de aktiver,
der vælges, er likvide, sikre og har lav risiko.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017 om e-
pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler, at de
værdipapirer, der placeres i sikkerhedsdepotet, skal være sikre, likvide
værdipapirer, hvorved forstås obligationer eller gældsbreve udstedt af eller
garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i medlemslandene i
EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået
særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og
er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst.
Efter forslaget til
§ 41 c, stk. 1, nr. 2,
skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 1,
endvidere indeholde en beskrivelse af administrations- og
afstemningsprocessen til sikring af, at betalingstjenestebrugernes midler i
betalingstjenestebrugernes interesse er beskyttet mod krav fra
betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i
tilfælde af insolvens.
Kravet indebærer, at instituttet skal beskrive hvordan det sikres, at
indestående i sikkerhedsdepotet svarer til brugernes tilgodehavende.
Derudover skal det beskrives, hvordan sikkerhedsdepotet administreres med
henblik på at sikre, at midlerne er beskyttet mod krav fra betalingsinstituttets
eller e-pengeinstituttets øvrige kreditorer, navnlig i tilfælde af insolvens.
Det kan f.eks. indebære en nærmere beskrivelse af, hvorledes
kreditinstituttet, som fører sikkerhedsdepotet, håndterer en insolvens
situation, eller hvordan sikkerhedsdepotet tilgås og administreres, hvis
instituttet skulle gå konkurs.
Reglerne svarer således til dels til, hvad der allerede gælder efter kravene i
§ 10, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, nr. 10, i lov om betalinger.
243
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0244.png
UDKAST
Det følger af forslaget til
§ 41 c, stk. 1, nr. 3,
at beskrivelsen i § 41 a, stk. 1,
nr. 1, også skal indeholde en udtrykkelig erklæring fra betalingsinstituttet
eller e-pengeinstituttet om overholdelsen af § 35.
Kravet skal ses i sammenhæng med § 8 i bekendtgørelse nr. 1360 af 30.
november 2017 om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af
brugermidler, hvorefter alle betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der
sikrer midler, uanset om de deltager i registrerede betalingssystemer, hvert
halve år skal indsende en opgørelse til Finanstilsynet, der viser det samlede
udestående og den etablerede sikkerhedsstillelse. Når man deltager i et
registreret betalingssystem, skal man indsende denne erklæring sammen
med opgørelsen, jf. § 8 i nævnte bekendtgørelse.
Til § 41 d
Det foreslås i
§ 41 d,
at hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
beskytter betalingstjenestebrugernes midler ved at stille en garanti fra et
forsikringsselskab eller et kreditinstitut, jf. den foreslåede § 35, stk. 6, nr. 3,
som viderefører den gældende § 35, stk. 4, skal beskrivelsen i § 41 a, stk. 1,
nr. 1 indeholde forholdene oplistet i nr. 1-3.
Det foreslås i
§ 41 d, nr. 1,
at beskrivelsen skal indeholde en bekræftelse af,
at forsikringen eller den tilsvarende garanti er fra en enhed, der ikke er en
del af samme koncern som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet.
Det er et krav efter den foreslåede § 35, stk. 6, nr. 3, som viderefører den
gældende § 35, stk. 4, at det forsikringsselskab eller kreditinstitut, der stiller
garantien, ikke tilhører samme koncern, som betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet. I forbindelse med ansøgning om tilladelse som
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut skal betalingsinstituttet eller e-
pengeinstituttet sende oplysninger om, at virksomheden har truffet passende
foranstaltninger for at beskytte de midler, der tilhører brugerne af
betalingstjenester, jf. § 35. Forholdet vil derfor være afdækket ved
etablering af garantien, idet det er et krav for tilladelse.
Det foreslås i
§ 41 d, nr. 2,
at beskrivelsen skal indeholde nærmere
oplysninger om den proces, der er indført for at sikre, at forsikringen eller
den tilsvarende garanti til enhver tid er tilstrækkelig til at dække de krav på
tilbagebetaling, som brugerne af betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet
måtte have mod instituttet.
244
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0245.png
UDKAST
Betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal ifølge §§ 10 og 11 i lov om
betalinger indsende oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at
beskytte de midler, som tilhører brugerne. Det følger ligeledes af den
foreslåede § 35, stk. 6, nr. 3, 2. pkt., som viderefører den gældende § 35, stk.
4, 2. pkt., at garantien skal omfatte ethvert beløb, som ellers skulle være
indsat på en sikringskonto eller i et sikkerhedsdepot.
Det foreslås i
§ 41 d, stk. 1, nr. 3,
at beskrivelsen skal indeholde oplysninger
om dækningens varighed og vilkårene for fornyelse.
Det foreslås i
§ 41 d, stk. 1, nr. 4,
at beskrivelsen skal indeholde en kopi af
forsikringsaftalen eller den tilsvarende garanti eller udkast hertil.
Det bemærkes, at det allerede er et krav for tilladelsen som betalingsinstitut
eller e-pengeinstitut, jf. §§ 10 og 11 i lov om betalinger, at der gives
oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte de midler,
som tilhører brugerne, jf. § 35 i lov om betalinger. Hvis betalingsinstituttet
eller e-pengeinstituttet sikrer brugernes midler ved at tegne en forsikring
eller en garanti, vil oplysningerne i § 41 d, nr. 3 fremgå af den aftale, der
skal indsendes, jf. forslaget til § 41 d, nr. 4.
Til § 41 e
Det foreslås i
§ 41 e,
at beskrivelsen i § 41 a, stk. 1, nr. 2, skal dokumentere,
at forretningsgangene, de interne kontrolmekanismer og ordningerne for
brugen af informations- og kommunikationsteknologi, er proportionale,
passende, forsvarlige og tilstrækkelige. Derudover skal forretningsgangene
og de interne kontrolforanstaltninger omfatte forholdene i § 41 e, stk. 2, nr.
1-9.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 1,
at forretningsgangene og de
interne kontrolmekanismer skal omfatte en kortlægning af de risici, som
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet har identificeret, herunder typen
af risici og de procedurer, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet har
indført eller vil indføre for at vurdere og forhindre sådanne risici.
Det er et krav efter § 11, stk. 1, nr. 17, i lov om betalinger, at virksomheden
i forbindelse med ansøgning om tilladelse skal fremsende en detaljeret
risikovurdering i tilknytning til de betalingstjenester, som virksomheden
påtænker at udbyde, og en beskrivelse af de foranstaltninger, som
virksomheden har foretaget for at imødegå de identificerede risici, herunder
svig og misbrug af følsomme betalingsdata og personoplysninger.
245
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0246.png
UDKAST
Derudover skal virksomheden sende en ajourført og samlet risikovurdering
til Finanstilsynet årligt, jf. § 126 i lov om betalinger. Oplysningerne i det
foreslåede § 41 e, stk. 2, nr. 1, vil således både følge af tilladelseskravene
og af de oplysninger, som et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut skal
indsende til Finanstilsynet kontinuerligt.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 2,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal omfatte de forskellige procedurer for
gennemførelse af regelmæssig og permanent kontrol, herunder hyppigheden
og de afsatte menneskelige ressourcer.
Det skal f.eks. beskrives, hvor hyppigt der udføres kontrol og hvor mange
menneskelige ressourcer, der er allokeret til at føre kontrollen.
Det er et krav efter § 11, stk. 1, nr. 11, i lov om betalinger, at
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet i forbindelse med ansøgning om
tilladelse indeholder oplysninger om virksomhedens forretningsgange og
interne kontrolmekanismer, herunder administrative, risikostyringsmæssige
og regnskabsmæssige procedurer, jf. også § 25 i lov om betalinger om, at et
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut skal have effektive former for
virksomhedsstyring. Forretningsgangene og kontrolmekanismerne, som
kræves efter § 41 e, stk. 2, nr. 2, vil således allerede være et krav for
tilladelsen.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 3,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal indeholde de regnskabsmæssige procedurer for,
hvordan betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet registrerer og rapporterer
sine regnskabsmæssige oplysninger.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 4,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal indeholde identiteten af den eller de ansvarlige
personer for de interne kontrolfunktioner, herunder for regelmæssig og
permanent kontrol og kontrol af overholdelsen, samt et opdateret CV for den
eller de pågældende personer.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 5,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne udover forholdene i § 41 e, stk. 1, skal indeholde
identiteten af enhver revisor, der ikke er revisor som defineret i artikel 2, nr.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.
246
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0247.png
UDKAST
Det følger af artikel 2, nr. 2, i direktivet om lovpligtig revision, at en revisor
er en fysisk person, som i overensstemmelse med direktivet er bemyndiget
af en medlemsstats kompetente myndigheder til at udøve lovpligtig revision.
I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der godkender revisorer i henhold til
direktivet om lovpligtig revision, som er gennemført i revisorloven.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 6,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal omfatte sammensætningen af bestyrelsen og
direktionen.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 7,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal omfatte en beskrivelse af den måde, hvorpå
outsourcede funktioner overvåges og kontrolleres for at undgå, at kvaliteten
af betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets interne kontrol forringes.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 8,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal omfatte en beskrivelse af, hvordan eventuelle
agenter og filialer overvåges og kontrolleres inden for rammerne af
betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets interne kontrol.
Det følger af § 11 i lov om betalinger, at en ansøgning om tilladelse skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om kravene i § 10 i lov om betalinger er opfyldt. Det indebærer, at
ansøgningen bl.a. skal indeholde oplysninger om virksomhedens
organisationsstruktur, herunder den tilsigtede brug af agenter og filialer og
kontrollen heraf og den planlagte brug af outsourcing og deltagelse i et
nationalt eller internationalt betalingssystem. Forholdet i det foreslåede § 41
e, stk. 2, nr. 8, vil derfor være beskrevet i forbindelse med ansøgning om
tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut.
Det følger af forslaget til
§ 41 e, stk. 2, nr. 9,
at forretningsgangene og
kontrolmekanismerne skal omfatte en beskrivelse af koncernforvaltningen,
hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet er dattervirksomhed af en
reguleret enhed i en medlemsstat.
Til § 41 f
Det foreslås i
§ 41 f,
at afviklingsplanen, jf. § 41 a, stk. 1, nr. 3, skal tilpasses
til betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets planlagte størrelse og
forretningsmodel og skal indeholde en beskrivelse af de begrænsende
foranstaltninger, som betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal træffe
247
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0248.png
UDKAST
i tilfælde af opsigelse af dennes betalingstjenester, og som vil sikre
gennemførelsen af uafsluttede betalingstransaktioner og afslutningen af
eksisterende kontrakter.
Kravet vil indebære, at betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal
beskrive, hvordan virksomheden vil blive afviklet i tilfælde af konkurs. Der
vil skulle gives oplysning om, hvordan udbuddet af betalingstjenester eller
udstedelsen af e-penge standses, og hvordan det sikres, at uafsluttede
transaktioner afsluttes inden for rammerne af konkursen. Derudover vil
afviklingsplanen skulle indeholde nærmere oplysninger om, hvorledes
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet kan afslutte eksisterende
kontrakter.
Til § 41 g
Det foreslås i
§ 41 g, stk. 1,
at når et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut
anmoder om at deltage i et registreret betalingssystem, sender
betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet Finanstilsynet en beskrivelse af,
hvordan kravene i §§ 41 a-41 f opfyldes.
Indholdet af dokumenterne, der skal indsendes efter §§ 41 a-41 f, fremgår
af EBA’s retningslinjer om de oplysninger, der skal gives i forbindelse med
ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut og i
forbindelse med registrering af kontooplysningstjenesteudbydere i medfør
af artikel 5, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
betalingstjenester i det indre marked, jf. EBA/GL/2017/09. Omfanget og
karakteren af dokumenterne skal derfor svare til, hvad der fremgår af
retningslinjerne, således at Finanstilsynet kan vurdere anmodningen.
Dokumenterne skal indsendes i elektronisk format.
Det foreslås i
§ 41 g, stk. 2,
at Finanstilsynet kan, efter høring af Danmarks
Nationalbank, på baggrund af oplysningerne afgivet, jf. stk. 1, afvise at lade
et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut deltage eller anmode om at deltage
i et registreret betalingssystem, hvis Finanstilsynet vurderer, at deltagelsen
vil medføre væsentlige risici for stabiliteten eller integriteten af systemet.
Stabiliteten og effektiviteten af registrerede betalingssystemer er afgørende
for den finansielle stabilitet, da de er fundamentet for alle elektroniske
betalinger. Danmarks Nationalbank sikrer bl.a. den finansielle stabilitet ved
at overvåge og/eller drive disse betalingssystemer.
Der er fastlagt betingelser for at deltage i systemerne af systemejeren, f.eks.
Danmarks Nationalbank, som skal sikre stabiliteten og integriteten af
248
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0249.png
UDKAST
systemerne. Danmarks Nationalbank overvåger, at betingelserne for
deltagelse bidrager til, at systemerne er sikre og stabile.
Finanstilsynet kan afvise deltagelse i et registreret betalingssystem, hvis de
indsendte dokumenter efter stk. 1 viser, at anmoder ikke kan leve op til
betingelserne og derved vil medføre en risiko for stabiliteten eller
integriteten af systemet, efter høring af Danmarks Nationalbank.
Til nr. 4 (§ 63, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger)
Det fremgår af § 63, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at pengeinstitutter
skal give betalingsinstitutter adgang til deres betalingskontotjenester på
objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår. Bestemmelsen
implementerer artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked
(PSD2).
Det følger af artikel 32 i PSD2, at virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester behandles som betalingsinstitutter i relation til
blandt andet bestemmelsen om adgang til pengeinstitutters
betalingskontotjenester artikel 36 i PSD2. Artikel 36 i PSD2 skaber pligter
og rettigheder for pengeinstitutter og betalingsinstitutter i alle
medlemsstater og er en totalharmoniserende bestemmelse.
Den gældende bestemmelse i § 63 i lov om betalinger implementerer en
totalharmoniserende EU-retsakt, og derfor skal § 63 i lov om betalinger
fortolkes direktivkonformt.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester er
imidlertid ikke nævnt direkte i den gældende § 63 i lov om betalinger.
Det betyder, at retsstillingen for virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester skal udledes af en samlet læsning af de
relevante bestemmelser om definitioner i kapitel 1 i lov om betalinger
sammenholdt med artikel 32 i PSD2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har over for en virksomhed indskærpet, at underretningspligten i § 63, stk.
2, i lov om betalinger, også påhviler pengeinstituttet i det tilfælde, at afslag
om adgang til pengeinstituttets betalingskontotjenester bliver givet til
virksomheder med begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalinger.
249
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0250.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 63, stk. 1, 1. pkt.,
efter »Pengeinstitutter skal give
betalingsinstitutter« at indsætte »og virksomheder med begrænset tilladelse
til at udbyde betalingstjenester, jf. § 51,«.
Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret, at en virksomhed med
begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester har ret til adgang til et
pengeinstituts betalingskontotjenester ved at det direkte vil fremgå af
bestemmelsen. Retstilstanden vil dermed kunne læses direkte ud af
bestemmelsen frem for at skulle udledes af bl.a. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens praksis.
Til nr. 5 (§ 64, stk. 2, i lov om betalinger)
§ 64, stk. 1, i lov om betalinger fastsætter rammerne for, hvilke vilkår et
betalingssystem må opstille for adgangen til betalingssystemet.
Den gældende § 64, stk. 2, i lov om betalinger indeholder undtagelser til §
64, stk. 1, om, hvilke vilkår der gælder for adgang til betalingssystemer for
udbydere af betalingstjenester. Blandt andet finder § 64, stk. 1, ikke
anvendelse på betalingssystemer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet) efter
§ 64, stk. 2, nr. 1. Endvidere fremgår det af § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om
betalinger, at § 64, stk. 1, ikke finder anvendelse på betalingssystemer, der
udelukkende består af udbydere af betalingstjenester, som tilhører samme
koncern.
Det foreslås at affatte
§ 64, stk. 2,
således, at stk. 1 ikke finder anvendelse
på betalingssystemer, der udelukkende består af udbydere af
betalingstjenester, der tilhører samme koncern. Den foreslåede bestemmelse
svarer altså til den gældende § 64, stk. 2, nr. 2.
Forslaget vil i praksis medføre, at den gældende § 64, stk. 2, nr. 1, ophæves.
Med de foreslåede ændringer til § 64, stk. 2, gennemføres ændringerne i
artikel 3, stk. 2, litra a og b, straksbetalingsforordningen, som ændrer i
artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.
november 2015 om betalingstjenester i det indre marked (PSD2), således at
betalingssystemer, der er registreret i henhold til finalitydirektivet, som
vedrører
endelig
afregning
i
betalingssystemer
og
250
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0251.png
UDKAST
værdipapirafviklingssystemer, ikke længere er undtaget forpligtelserne i §
64, stk. 1, i lov om betalinger.
Det betyder, at eksempelvis Danmarks Nationalbank i modsætning til
tidligere bliver omfattet af § 64, stk. 1, i lov om betalinger, herunder kravet
om at opstille objektive, ikke-diskriminerende og proportionale betingelser
for adgang til Danmarks Nationalbanks betalingssystemer. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med § 64 i lov om betalinger, jf. § 145, stk.
1, i lov om betalinger.
Til nr. 6 (§ 64, stk. 3 og 4, i lov om betalinger)
Den gældende § 64, stk. 3, i lov om betalinger fastslår, at en deltager i et
registreret betalingssystem, jf. stk. 2, nr. 1, som giver en udbyder af
betalingstjenester, der ikke deltager i det registrerede system, mulighed for
at sende en betalingsordre gennem systemet, efter anmodning skal give en
anden udbyder af betalingstjenester samme mulighed på objektive, ikke-
diskriminerende og proportionale vilkår.
Den gældende § 64, stk. 4, i lov om betalinger fastslår, at en deltager i et
registreret betalingssystem, jf. stk. 2, nr. 1, som afviser at give en udbyder
af betalingstjenester mulighed for at sende betalingsordre gennem systemet,
jf. stk. 3, skal give denne udbyder en fyldestgørende begrundelse for
afslaget.
Det foreslås i
§ 64, stk. 3
og
4,
at ændre »En deltager i et registreret
betalingssystem,
jf. stk. 2, nr. 1,«
til: »En deltager i et betalingssystem, der
er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer,«
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, hvor
den gældende § 64, stk. 2, nr. 1, udgår af bestemmelsen. De foreslåede
ændringer af § 64, stk. 3 og 4, i lov om betalinger, er alene
konsekvensændringer og viderefører gældende ret.
Til nr. 7 (§ 72, stk. 2, og § 75, stk. 2, i lov om betalinger)
Det følger af den gældende § 72, stk. 2, i lov om betalinger, at
en ud
byder
ved indgåelse af en rammeaftale om en betalingskonto skal udlevere et
gebyroplysningsdokument, jf. § 3 i lov om betalingskonti.
251
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0252.png
UDKAST
Det følger af den gældende § 75, stk. 2, i lov om betalinger, at i forbindelse
med indgåelse af en rammeaftale kan det aftales mellem parterne, at
udbyderen kan opsige rammeaftalen med mindst 2 måneders varsel på den
i § 72, stk. 3, fastsatte måde, medmindre andet følger af hvidvaskloven.
Opsigelse af en rammeaftale om en basal betalingskonto kan kun ske i
overensstemmelse med § 13 i lov om betalingskonti.
Det foreslås, at i
§ 72, stk. 2, og § 75, stk. 2,
ændres »lov om betalingskonti«
til: »lov om betalingskonti og basale erhvervskonti«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter titlen på den
gældende lov om betalingskonti affattes således: »lov om betalingskonti og
basale erhvervskonti«.
Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer og udgør alene en
konsekvensrettelse.
Til nr. 8 (§ 130, stk. 1, 2. pkt., § 138, stk. 1, 7. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt., og
§ 143, stk. 1, i lov om betalinger)
Det følger af § 130, stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet påser endvidere
overholdelsen af artikel 3-4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i
Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om
tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked.
§ 138, stk. 1, 7. pkt., i lov om betalinger fastsætter, at reaktioner givet i
henhold til denne lovs § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om finansiel
virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU
af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, artikel 3-4 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september
2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og
forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro
252
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0253.png
UDKAST
til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3..
§ 139, stk. 1, 1. pkt. fastsætter, at Finanstilsynet skal orientere
offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er almen interesse eller af
betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov bortset fra kapitel
2-4. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. også gælder for sager vedrørende
artikel 3-4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16.
september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og sager vedrørende Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om
tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte
debiteringer i euro.
§ 143, stk. 1, fastsætter, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til
denne lov, regler udstedt i medfør heraf, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november
2015 om betalingstjenester i det indre marked, artikel 3-4 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 og sager vedrørende Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og
forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro
kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september
2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 2560/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og
forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro
er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230
af 14. juli 2021 om grænseoverskridende betalinger i Unionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021
om grænseoverskridende betalinger i Unionen indeholder bestemmelser om
grænseoverskridende betalinger og om gennemsigtigheden af vekselgebyrer
inden for Unionen. Forordningen gælder for grænseoverskridende
betalinger foretaget i euro eller i en af de nationale valutaer i de
253
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0254.png
UDKAST
medlemsstater, der har meddelt deres beslutning om at udvide forordningens
anvendelsesområde til deres nationale valuta. Denne mulighed er ikke
anvendt for danske kroner.
Som følge af ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i
Fællesskabet, fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke længere tilsyn
med artikel 6 og 7, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.
Det foreslås i
§ 130, stk. 1, 2. pkt., § 138, stk. 1, 7. pkt., § 139, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 143, stk. 1,
at ændre »artikel 3-4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende
betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14.
marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og
direkte debiteringer i euro« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om grænseoverskridende betalinger i Unionen og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024 om ændring af
forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og
(EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro«.
Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet.
Ændringen af § 130, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at det fremgår, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og straksbetalingsforordningen.
Ændringen af § 138, stk. 1, 7. pkt., vil medføre, at det fremgår, at reaktioner
givet i henhold til lovens § 130, stk. 2, jf. § 345, stk. 12, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager
efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter forordninger
udstedt i medfør af straksbetalingsforordningen til politimæssig
efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med
angivelse af virksomhedens navn.
Ændringen af § 139, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at Finanstilsynets
forpligtelse til at orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen
254
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0255.png
UDKAST
interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i loven bortset
fra
kapitel
2-4,
også
gælder
for
sager
vedrørende
straksbetalingsforordningen.
Ændringen af § 143, stk. 1, vil medføre, at afgørelser truffet af
Finanstilsynet i henhold til straksbetalingsforordningen, kan indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Straksbetalingsforordningen har til formål at udbrede muligheden for
straksbetalinger i euro mellem EU-landene, herunder også for EU-lande
med en anden national valuta end euro, bl.a. Danmark. Udbredelsen af
straksbetalinger skal særligt medvirke til at frigøre midler hurtigt til
betalingsmodtager.
Straksbetalingsforordningen gør det bl.a. obligatorisk for pengeinstitutter i
alle EU-lande at udbyde straksbetalinger i euro, hvis de tilbyder almindelige
kreditoverførsler i euro, uanset om landene har euroen som valuta eller ej.
Derudover begrænses gebyrer for straksbetalinger i euro.
Til nr. 9 (§ 138, stk. 1 og 3, i lov om betalinger)
Det fremgår af den gældende § 138, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at
reaktioner givet efter en række bestemmelser i loven eller af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres af
Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside.
Af § 138, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden skal offentliggøre de
samme oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget
underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Af § 138, stk. 3, 1. pkt. fremgår det, at hvis Finanstilsynet har overgivet en
sag til politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller
vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller er
den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen, jf. § 138,
stk. 3, 2. pkt.
255
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0256.png
UDKAST
Af § 138, stk. 3, 3. pkt. fremgår det, at virksomhedens offentliggørelse skal
ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom
eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3.
pkt., og henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke
henvises til lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod
der skal henvises til lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 138, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 3, 3. pkt.,
at ændre »lov om
værdipapirhandel m.v.« til »lov om kapitalmarkeder.«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 138, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., rettelig
henviser til lov om kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel
m.v., som betyder, at ved offentliggørelsen skal lov om kapitalmarkeder
iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske
offentliggørelse.
Formålet med ændringen er således at rette henvisningen i § 138, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om betalinger, fra lov om værdipapirhandel m.v.
til lov om kapitalmarkeder. Ændringen vil ikke medføre materielle
ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 10 og 11 (§ 145, stk. 1, nr. 1, og § 145, stk. 3, i lov om betalinger)
Det følger af § 145, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af artikel 6 og 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
256
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0257.png
UDKAST
Artikel 6 i denne forordning vedrører interbankgebyrer for
grænseoverskridende direkte debiteringstransaktioner. Artikel 7 i
forordningen vedrører interbankgebyrer for indenlandske direkte
debiteringstransaktioner.
Det følger af § 145, stk. 1, nr. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
en del af deres tilsyn kan kræve alle oplysninger, herunder bl.a. regnskaber,
regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens virksomhed, herunder bl.a. til afgørelse af, om et
forhold er omfattet af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 er ikke videreført med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Det følger således bl.a. af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen, at
”Henvisninger til den ophævede forordning gælder
som henvisninger til nærværende forordning og læses efter
sammenligningstabellen i bilag II”.
I den nævnte sammenligningstabel i
bilag II fremgår det, at artikel 6 og 7 ikke er videreført med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen.
Det foreslås, at
§ 145, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Det foreslås, at i
§ 145, stk. 3,
udgår »samt artikel 6 og 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.
257
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0258.png
UDKAST
Med forslaget om at ophæve § 145, stk. 1, nr. 1, og med forslaget til § 145,
stk. 3, vil det ikke længere fremgå af lov om betalinger, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af artikel 6 og 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Forslaget vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn efter
lov om betalinger ikke omfatter tilsyn med ophævede bestemmelser.
Forslaget er en konsekvens af, at artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 925/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 ikke længere er gældende.
Til nr. 12 (§ 145, stk. 8, i lov om betalinger)
Det følger af den gældende § 145, stk. 8, i lov om betalinger, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
offentliggøres, jf. dog stk. 9.
Det foreslås at affatte
§ 145, stk. 8,
i lov om betalinger, således, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør afgørelser efter stk. 1,
samt kendelser fra Konkurrenceankenævnet, jf. dog stk. 10.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen forpligtes til at offentliggøre styrelsens og
Konkurrencerådets afgørelser efter § 145, stk. 1, i lov om betalinger, samt
kendelser fra Konkurrenceankenævnet.
Forslaget vil medføre, at der ikke er forskel på reglerne om offentliggørelse
af afgørelser i henholdsvis konkurrenceloven og lov om betalinger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør i udgangspunktet alle
afgørelser truffet af Konkurrencerådet og styrelsen efter § 145, stk. 1, i lov
om betalinger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør endvidere
i udgangspunktet alle kendelser fra Konkurrenceankenævnet efter sin
myndighedspraksis. Lovændringen vil dermed i realiteten udgøre en
kodificering af en allerede eksisterende myndighedspraksis, men som med
den foreslåede ændring vil kunne læses direkte af loven.
258
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0259.png
UDKAST
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står for offentliggørelsen.
Offentliggørelsen vil ske på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
hjemmeside.
Er der tale om enkeltmandsvirksomheder, vil der som udgangspunkt ske
offentliggørelse af det navn, hvorunder virksomheden er drevet og således
er kendt i offentligheden. Dette uanset om virksomhedsnavnet indeholder et
personnavn.
Ved offentliggørelse, videregivelse eller indhentelse af personoplysninger
vil de gældende regler vedrørende databeskyttelse også finde anvendelse,
hvorfor behandlingen af personoplysninger altid skal ske under iagttagelse
af gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Til nr. 13 (§ 145, stk. 9, i lov om betalinger)
Det følger af den gældende § 145, stk. 9, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ved offentliggørelse efter stk. 8, ikke kan offentliggøre
oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder,
produkter og drifts- og forretningshemmeligheder, for så vidt
offentliggørelsen er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller
den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte
kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke
offentliggøres.
Det foreslås at indsætte
§ 145, stk. 9¸
hvorefter Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen offentliggør beslutninger om at overgive sager, hvor
styrelsen har truffet afgørelse efter denne lov, til politimæssig efterforskning
med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 10. Har Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er
der faldet dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen
eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 10. Er dommen ikke
endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af
offentliggørelsen.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen offentliggør, at sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse
efter lov om betalinger, er overgivet til politimæssig efterforskning. Er der
faldet dom eller vedtaget bøde, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også
offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf.
259
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0260.png
UDKAST
Forslaget vil indebære, at der skabes kendskab til oplysninger om sager, der
afsluttes med virksomheders vedtagelse af bødeforelæg eller idømmelse af
bøde ved domstolene, hvilket bl.a. vil kunne gøre det lettere for
virksomheder og kunder at tage stilling til, om de ønsker at rejse et
erstatningskrav. Praksis vedrørende offentliggørelse efter konkurrenceloven
skal være vejledende for fortolkningen af § 145, stk. 9, i lov om betalinger.
Med forslaget fastslås det derfor, at der i de sager, hvor der med henvisning
til § 145 i lov om betalinger idømmes eller vedtages en bøde, skal ske
offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf.
Navnene på de involverede virksomheder i sagerne vil blive offentliggjort.
Er der tale om enkeltmandsvirksomheder, vil der som udgangspunkt ske
offentliggørelse af det navn, hvorunder virksomheden er drevet - og således
er kendt i offentligheden. Dette er uanset, om virksomhedsnavnet
indeholder et personnavn.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står for offentliggørelsen.
Offentliggørelsen vil ske på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
hjemmeside.
For så vidt angår offentliggørelse af domme og bødevedtagelser, der angår
enkeltmandsvirksomheder, tilsigtes der med forslaget en fravigelse af
databeskyttelsesloven §§ 8 og 9 samt de standardvilkår, som Datatilsynet
har fastsat efter § 9, stk. 3. Efter databeskyttelseslovens § 9, stk. 1, kan
følsomme personoplysninger behandles, hvis det sker med henblik på at føre
retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det kan
bl.a. være en myndigheds offentliggørelse af afgørelser på myndighedens
hjemmeside. Datatilsynet kan efter § 9, stk. 3, stille nærmere vilkår for
offentliggørelsen. Ifølge Datatilsynets standardvilkår for offentliggørelse af
afgørelser forudsættes det, at der sker anonymisering af bl.a. personnavne.
Formålet med offentliggørelsen er at sikre, at forbrugere og virksomheder
vil få en reel mulighed for at rejse et eventuelt erstatningskrav eller vælge
at undlade at handle med en virksomhed, herunder også
enkeltmandsvirksomheder, der har deltaget i ulovlige aktiviteter. Denne
mulighed afskæres, hvis det ikke er muligt ud fra offentliggørelsen at
identificere den enkeltmandsvirksomhed, der idømmes eller vedtager en
bøde efter § 145, og en anonymisering ville derfor være ensbetydende med,
at selve formålet med offentliggørelsen forspildes.
Til nr. 14 (§ 145, stk. 10, i lov om betalinger)
260
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0261.png
UDKAST
Det følger af den gældende § 145, stk. 8, i lov om betalinger, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan
offentliggøres, jf. dog stk. 9.
Det følger af § 145, stk. 9, i lov om betalinger, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ved offentliggørelse efter § 145, stk. 8, i lov om
betalinger, ikke kan offentliggøre oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder, produkter og drifts- og
forretningshemmeligheder, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen
angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
I nærværende lovforslag foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i § 145,
stk. 9, i lov om betalinger, jf. lovforslagets § 5, nr. 13, hvorefter
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. vil få direkte hjemmel til at
offentliggøre kendelser fra Konkurrenceankenævnet og eventuelle
bødevedtagelser m.v. i de sager, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har oversendt en sag til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 10.
Det foreslås i
§ 145, stk. 9,
der bliver stk. 10, efter »stk. 8« at indsætte »og
9«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i
§ 145, stk. 9, i lov om betalinger.
Den forslåede henvisning til stk. 9 vil indebære, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ved offentliggørelse både i henhold til § 145, stk. 8 og 9,
i lov om betalinger, ikke kan offentliggøre oplysninger om tekniske forhold,
herunder forskning, produktionsmåder, produkter og drifts- og
forretningshemmeligheder, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen
angår. Endvidere vil oplysninger om enkelte kunders forhold i
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke kunne
offentliggøres.
Til nr. 15 (§ 152, stk. 1, i lov om betalinger)
Den gældende § 152, stk. 1, i lov om betalinger fastlægger, hvilke regler i
loven, som er strafbelagt. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at overtrædelse
261
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0262.png
UDKAST
af § 35 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i§
152, stk. 1,
at ændre »jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 35,« til »jf. stk.
1, nr. 3 og 4, § 35, stk. 1-6 og 8, §§«.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af § 35, stk. 1-6 og 8, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Det betyder samtidig, at § 35, stk. 7, der
er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., fremover ikke vil
være strafbelagt, som den ellers er i dag.
For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de
strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de
strafbelagte bestemmelser, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.
Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige
strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10, indgå betragtninger om
sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle styrke, grovheden af
overtrædelsen og bødestørrelsen. Målet er at sikre, at sanktionsniveauet for
overtrædelser er mærkbart for alle aktører, så bøder vil have en pønal og
præventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør ikke tage
højde for overtræderens økonomiske forhold.
Anvendelse af fængselsstraf vil især være relevant men ikke begrænset til
tilfælde af særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige
overtrædelser af lovens krav. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende
ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter bestemmelser i
anden lovgivning, der medfører en højere straf.
Til nr. 16 (§ 152, stk. 2, i lov om betalinger)
Det følger af § 152, stk. 2, at overtrædelse af artikel 6 og 7 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 kan straffes med bøde.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets
262
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0263.png
UDKAST
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2560/2001 er ikke videreført med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen.
Det følger således bl.a. af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om grænseoverskridende
betalinger i Unionen, at
”Henvisninger til den ophævede forordning gælder
som henvisninger til nærværende forordning og læses efter
sammenligningstabellen i bilag II”.
I den nævnte sammenligningstabel i
bilag II fremgår det, at artikel 6 og 7 ikke er videreført med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1230 af 14. juli 2021 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen.
Det foreslås, at i
§ 152, stk. 2,
udgår »og artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001«.
Med forslaget til § 152, stk. 2, vil det ikke længere fremgå, at overtrædelse
af artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009
om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 kan straffes med bøde.
Forslaget er en konsekvens af, at artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 925/2009/EF af 16. september 2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2560/2001 ikke længere er gældende, samt af forslaget
om, at lade Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsynsforpligtelser efter
disse artikler udgå af lov om betalinger, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der
ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP), et
afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et
263
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0264.png
UDKAST
clearingmedlem af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i
medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre.
Det fremgår af artikel 2, litra f, i finalitydirektivet, som ændret ved artikel
4, nr. 2, i straksbetalingsforordningen, at deltager defineres som et institut,
en CCP, et afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et
clearingmedlem af en CCP, der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i
forordning (EU) nr. 648/2012. I henhold til systemets regler kan den samme
deltager handle som CCP, afregningsfirma eller clearinginstitut eller udføre
en del af eller alle disse opgaver.
Det foreslås i
§ 3, nr. 23,
at indsætte, at den samme deltager i henhold til
systemets regler kan handle som central modpart (CCP), afregningsfirma
eller clearinginstitut eller udføre en del af eller alle disse opgaver.
Forslaget er en konsekvens af, at finalitydirektivets definition af deltager er
ændret med artikel 4, stk. 2, i straksbetalingsforordningen. Ændringen i
finalitydirektivet retter op på en fejl, hvor en del af definitionen af ”deltager”
i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet blev slettet med artikel 2, nr. 1, litra b,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 (BRRD2).
Formålet med den foreslåede ændring er at implementere tilføjelsen til
artikel 2, litra f, i finalitydirektivet.
Forslaget vil indebære, at der ikke er tvivl om, at et system kan fastsætte
regler om, at den samme deltager kan være tilsluttet på baggrund af en status
som en central modpart (CCP), et afregningsfirma eller clearinginstitut
uanset om deltageren udfører en del af eller alle funktioner som henholdsvis
central modpart (CCP), afregningsfirma eller clearinginstitut.
Til nr. 2 (§ 3, nr. 39, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 3, nr. 23, i lov om kapitalmarkeder, at der
ved en deltager forstås et institut, en central modpart (CCP), et
afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et
clearingmedlem af en central modpart (CCP), der er meddelt tilladelse i
medfør af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre. Definitionen i den gældende § 3, nr. 23, svarer til
definitionen i artikel 2, litra f, i finalitydirektivet.
264
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0265.png
UDKAST
Efter § 3, nr. 24, i lov om kapitalmarkeder forstås ved en indirekte deltager
et institut, en CCP, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en
systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, der
udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at
sende overførselsordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager
er kendt af systemoperatøren.
Det foreslås i
§ 3, nr. 39,
i lov om kapitalmarkeder at indsætte en definition
af institut. Forslaget vil udgøre en tekstnær implementering af artikel 2, litra
b, i finalitydirektivet, inklusive den tilføjelse af betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter til definitionen af institut, som er indsat i finalitydirektivet
ved artikel 4, stk. 2, i straksbetalingsforordningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil institut skulle forstås som:
a) Et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter, herunder de enheder, der er opført i artikel 2, stk. 5,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
b) Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle
instrumenter, undtagen de institutter, der er omhandlet i direktivets
artikel 2, stk. 1.
c) Offentlige myndigheder og offentligt garanterede foretagender.
d) Ethvert foretagende, der har sit hovedkontor uden for Unionen, og
som varetager samme opgaver som EU-kreditinstitutter eller EU-
investeringsselskaber som defineret i litra a og b, når disse deltager
i et system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der
følger af overførselsordrer inden for det pågældende system.
e) Et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre
marked med undtagelse af en fysisk eller juridisk person, der er
omfattet af en undtagelse i medfør af artikel 32 eller 33 i nævnte
direktiv, når betalingsinstituttet deltager i et system, hvis
virksomhed består i at udføre overførselsordrer, jf. nr. 26, litra a og
b og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af
sådanne overførselsordrer inden for det pågældende system.
f) Et e-pengeinstitut som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve
265
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0266.png
UDKAST
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en
sådan virksomhed med undtagelse af en juridisk person, der er
omfattet af en undtagelse i medfør af artikel 9 i nævnte direktiv, når
e-pengeinstituttet deltager i et system, hvis virksomhed består i at
udføre overførselsordrer, jf. nr. 26, litra a og b, og har ansvar for at
indfri de finansielle forpligtelser, der følger af sådanne
overførselsordrer inden for det pågældende system.
Ændringen vil medføre en direktivnær definition af begrebet institut, som
ikke hidtil har været defineret i lov om kapitalmarkeder. Definitionen
hænger sammen med definitionen af deltager og indirekte deltager, der er
implementeret i § 3, nr. 23 og 24, i lov om kapitalmarkeder. Ifølge disse
definitioner kan en deltager og indirekte deltager være et institut, og det vil
med implementeringen af definitionen af institut fremgå klart af lov om
kapitalmarkeder, hvad der forstås herved, dvs. hvilke finansielle
institutioner, der har mulighed for at fungere som deltager eller indirekte
deltager.
Til nr. 3 (§ 52, stk. 4, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder,
at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som
handler i forståelse med hinanden, og som påtænker direkte eller indirekte
at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, i en operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en
organiseret handelsfacilitet (OHF), på forhånd skal ansøge Finanstilsynet
om godkendelse af den påtænkte erhvervelse.
Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet
bekræfter modtagelsen af en ansøgning efter § 51 senest 2 hverdage efter
modtagelsen.
Af § 52, stk. 3, fremgår det, at Finanstilsynet indtil den 50. hverdag i
vurderingsperioden kan anmode om yderligere oplysninger, der er
nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Fremsættes
en sådan anmodning, afbrydes vurderingsperioden mellem tidspunktet for
anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke
overstige 20 hverdage, jf. dog stk. 4. Senest 2 hverdage efter modtagelsen
af oplysningerne bekræfter Finanstilsynet skriftligt modtagelsen.
266
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0267.png
UDKAST
Af § 52, stk. 4, fremgår det, at Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af
vurderingsperioden som nævnt i stk. 3 med op til 10 hverdage, hvis den
påtænkte erhverver er 1) hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, eller 2) en fysisk eller juridisk person, som
ikke er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed, jf. §§ 7-11 i lov om
finansiel virksomhed eller § 13 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, virksomhed med udstedelse af
elektroniske penge, jf. § 2 a i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, eller virksomhed som reguleret marked, jf. § 59 i denne lov, i
Danmark eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge blev ophævet den 1. januar
2018 ved ikrafttrædelse af lov om betalinger, jf. lov nr. 652 af 8. juni 2017.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om betalinger, jf. Folketingstidende
2016-17 (1. samling), tillæg A, L 157 som fremsat, side 87, ses § 2 a i lov
om betalingstjenester og elektroniske penge videreført i § 2 i lov om
betalinger.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 52, stk. 4, nr. 2, og
henvisningen til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der skal
således ikke henvises til § 2 a i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, da loven er ophævet, hvorimod der skal henvises til § 2 i lov om
betalinger, som har erstattet lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.
Det foreslås i
§ 52, stk. 4, nr. 2,
at ændre »§ 2 a i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge« til »§ 2 i lov om betalinger«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om betalingstjenester og
elektroniske penge blev ophævet ved §154, stk. 4, i lov nr. 652 af 8. juni
2017 om betalinger.
Ændringen medfører, at § 52, stk. 4, nr. 2, rettelig henviser til lov om
betalinger i stedet for lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
Formålet med ændringen er således at rette henvisningen i § 52, stk. 4, nr.
2, i lov om kapitalmarkeder, fra § 2 a i lov om betalingstjenester og
267
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0268.png
UDKAST
elektroniske penge til § 2 i lov om betalinger. Ændringen vil ikke medføre
materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 4 (§ 86, stk. 2, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 86, stk. 2, at tilladelse efter stk. 1 meddeles,
når de tre kumulative betingelser nævnt i bestemmelsen er opfyldt. I § 86,
stk. 2, nr. 2, fremgår en betingelse om, at operatøren af et reguleret marked
skal opfylde kravene i § 14 i lov om finansiel virksomhed.
Det fremgår af bemærkningerne til § 86, stk. 2, nr. 2, at operatøren skal
opfylde de organisatoriske krav, som fondsmæglerselskaber er pålagt i
medfør af § 14 i lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2016-
17, tillæg A, L 155 som fremsat, side 200.
Med lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, blev betingelserne for, at Finanstilsynet
kan meddele tilladelse som fondsmæglerselskab flyttet fra § 14, stk. 1, 6 og
7, i lov om finansiel virksomhed til § 20 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i
§ 86, stk. 2, nr. 2,
at ændre »§ 14 i lov om finansiel
virksomhed« til »§ 20 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af § 297, nr. 50, 52 og 53, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Den
foreslåede ændring har til formål at sikre, at henvisningen til kravene i
bestemmelsen er korrekt, og forslaget vil ikke medføre materielle ændringer
af bestemmelsen.
Til nr. 5 (§ 176 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 176 i lov om kapitalmarkeder, at deltagere i
et registreret betalingssystem skal være et kreditinstitut, et
investeringsselskab, en offentlig myndighed, indirekte deltagere eller
juridiske personer, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig
betydning for betalingsafviklingen.
Ifølge bemærkningerne til den gældende § 176, jf. Folketingstidende 2016-
17, tillæg A, L155 som fremsat, s. 273, gennemfører bestemmelsen artikel
2, litra b, f og g, i finalitydirektivet.
268
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0269.png
UDKAST
Det foreslås at affatte
§ 176
således, at deltagere og indirekte deltagere i et
registreret betalingssystem skal være enheder som defineret i § 3 nr. 39, jf.
nr. 23 og 24.
Forslaget vil indebære, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter også
bliver omfattet af § 176. Tilsvarende vil det også gælde fremtidige
ændringer af finalitydirektivets definitioner af deltagere, indirekte deltagere
og institutter, som henholdsvis er eller bliver implementeret i § 3 nr. 23, 24
og 39.
Til nr. 6 (§ 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Finanstilsynet påser i henhold til § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder
overholdelse af en række regler i øvrig lovgivning og forordninger.
Det følger af artikel 44, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2023/2631/EU af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer
og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som
miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer
(forordningen om europæiske grønne obligationer), at hjemlandets
kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 31 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et
reguleret marked (prospektforordningen) har visse tilsynsforpligtelser efter
forordningen om europæiske grønne obligationer.
Det følger tilsvarende af artikel 44, stk. 2, i forordningen om europæiske
grønne obligationer, at hjemlandets kompetente myndighed, der er udpeget
i henhold til artikel 29, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-
forordningen) har visse tilsynsforpligtelser efter forordningen om
europæiske grønne obligationer.
Finanstilsynet er udpeget som national kompetent myndighed i forhold til
både prospektforordningen og STS-forordningen ved lov nr. 1520 af 18.
december 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
kapitalmarkeder og forskellige andre love (gennemførsel af
prospektforordningen og STS-forordningen).
269
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0270.png
UDKAST
Som konsekvens af, at Finanstilsynet er udpeget som national kompetent
myndighed i forhold til prospektforordningen og STS-forordningen, er det
Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med og påse overholdelsen af de forhold,
som fremgår af artikel 44 i forordningen om europæiske grønne
obligationer. Af forordningens artikel 44 fremgår det, at tilsynet vedrører
udstedere af europæiske grønne obligationer, for så vidt angår overholdelse
af deres forpligtelser i henhold til forordningens afsnit II, kapitel 2, artikel
18 og 19, udstedere, der anvender de fælles modeller, der er omhandlet i
artikel 21, for så vidt angår overholdelse af disse modeller, samt at
eksponeringsleverende institutter overholder deres forpligtelser i henhold til
forordningens afsnit II, kapitel 2, artikel 18 og 19. Det følger dog af
forordningens artikel 44, stk. 3, at tilsynet ikke omfatter udstedere af
europæiske grønne obligationer, som er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra b
og d, i prospektforordningen.
Det foreslås, at indsætte
§ 211, stk. 2, nr. 17,
hvorefter Finanstilsynet skal
påse overholdelsen af de forhold, som fremgår af artikel 44 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og
valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Forslaget vil indebære, at Finanstilsynet påser overholdelsen af de forhold,
som fremgår af artikel 44 i forordningen om europæiske grønne
obligationer.
Forslaget vil også indebære, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger og gennemføre inspektioner samt gribe ind over for
overtrædelse af forordningen om europæiske grønne obligationer med
eksempelvis påtale eller påbud som led i sit tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at Finanstilsynet til
enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation kan foretage tilsyns-
og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder under tilsyn
efter forordningen om europæiske grønne obligationer og virksomheder, der
har pligter i medfør af denne forordning, jf. § 215, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder. På samme måde vil forslaget medføre, at Finanstilsynet til
enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation kan få adgang til
forretningsstedet hos leverandører og underleverandører til virksomheder
under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til forordningen om
grønne europæiske obligationer, jf. § 215, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.
270
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0271.png
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 213, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af den gældende § 213, stk. 5, 1. pkt., at kontrollen efter stk. 1-
4 også omfatter kontrol af reglerne om finansielle oplysninger i årsrapporter
og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland efter § 21,
som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. §§ 27 og 28.
I lov om kapitalmarkeder fastlægger den gældende § 26 udstederes pligt til
at offentliggøre deres årsrapporter. Den gældende § 27 fastlægger en pligt
til offentliggørelse af halvårsrapporter for udstedere af aktier og
gældsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Den gældende
§ 28 undtager visse udstedere fra kravet i §§ 26 og 27 om offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter.
Henvisningen til § 28 er således en fejl. Der burde i stedet henvises til §§ 26
og 27, da de to bestemmelser fastlægger udstederes pligt til at offentliggøre
henholdsvis årsrapporter og halvårsrapporter, mens § 28 undtager visse
udstedere fra kravet i §§ 26 og 27 om offentliggørelse af års- og
halvårsrapporter.
Det foreslås i
§ 213, stk. 5, 1. pkt.,
at ændre »§§ 27 og 28« til »§§ 26 og 27«.
Den foreslåede ændring er en rettelse af en forkert henvisning, som har
eksisteret, siden loven blev vedtaget. Det foreslåede vil medføre rettelse af
den forkerte henvisning og vil sikre, at bestemmelsen indeholder en korrekt
henvisning. Der er alene tale om en teknisk ændring, som ikke har haft
betydning, og som ikke vil medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 8 (§ 214, stk. 7, i lov om kapitalmarkeder)
Finanstilsynet har i henhold til § 214 i lov om kapitalmarkeder beføjelser til
at kræve alle oplysninger, dokumenter og andre data i enhver form, som
Finanstilsynet skønner nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til
afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af de regler, som Finanstilsynet
påser overholdelse af. Efter § 214, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder kan
Finanstilsynet bl.a. indhente oplysninger fra udstedere, udbydere eller
personer, der anmoder om optagelse til handel, og fra revisorer for disse.
Det følger endvidere af § 215, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at
Finanstilsynet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation kan
foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos
271
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0272.png
UDKAST
virksomheder under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de
regler, der fremgår af § 211, stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5.
Det foreslås, at der indsættes et
§ 214, stk. 7,
i lov om kapitalmarkeder,
hvorefter Finanstilsynet til brug for tilsyn med overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer og
valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer kan udøve de
beføjelser, der følger af forordningens artikel 45, stk. 1.
Artikel 45, stk. 1 og 2, indeholder en række tilsyns- og
undersøgelsesbeføjelser som i overensstemmelse med national ret er
nødvendige for, at Finanstilsynet kan varetage deres opgaver som
kompetent myndighed i henhold til forordningen.
Finanstilsynet vil således med lovforslaget have følgende tilsyns- og
undersøgelsesbeføjelser i henhold til forordningens artikel 45, stk. 1:
a) At kræve, at udstedere offentliggør faktablade om europæiske grønne
obligationer, jf. forordningens artikel 10, eller medtager de oplysninger, der
er omhandlet i forordningens bilag I, i disse faktablade.
b) At kræve, at udstedere offentliggør anmeldelser og vurderinger.
c) At kræve, at udstedere offentliggør årlige allokeringsrapporter eller i
årlige allokeringsrapporter medtager de oplysninger, der er omhandlet i
forordningens bilag II.
d) At kræve, at udstedere offentliggør en miljøredegørelse eller i
miljøredegørelsen medtager de oplysninger, der er omhandlet i
forordningens bilag III.
e) At kræve, at udstedere underretter den kompetente myndighed om
offentliggørelsen i overensstemmelse med forordningens artikel 15, stk. 4.
f) Hvis udstedere anvender de fælles modeller, der er omhandlet i
forordningens artikel 21, at kræve, at disse udstedere medtager alle de
elementer, der er omhandlet deri, i deres periodiske oplysninger efter
udstedelsen.
272
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0273.png
UDKAST
g) At kræve, at udsteders revisorer og øverste ledelse fremlægger relevante
oplysninger og dokumenter.
h) At suspendere et udbud eller optagelse til handel på et reguleret marked
af europæiske grønne obligationer i højst ti på hinanden følgende
arbejdsdage, i enkeltstående tilfælde, hvis der er begrundet mistanke om, at
udstederen ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til forordningens afsnit
II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19.
i) At forbyde udbud eller optagelse til handel på et reguleret marked af
europæiske grønne obligationer, hvis der er rimelig grund til at antage, at
udstederen fortsat ikke opfylder en forpligtelse i henhold til forordningens
afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19.
j) At suspendere annoncering i højst 10 på hinanden følgende arbejdsdage
eller kræve, at udstedere af europæiske grønne obligationer eller berørte
finansielle formidlere suspenderer annoncering i højst 10 på hinanden
følgende arbejdsdage i enkeltstående tilfælde, hvis der er rimelig grund til
at antage, at udstederen ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til
forordningens afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19.
k) At forbyde annoncering eller kræve, at udstedere af europæiske grønne
obligationer eller finansielle formidlere indstiller annoncering, hvis der er
rimelig grund til at antage, at udstederen fortsat ikke overholder en
forpligtelse i henhold til forordningens afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18
eller 19.
l) At offentliggøre det forhold, at en udsteder af europæiske grønne
obligationer ikke overholder forordningen og kræve, at udstederen
offentliggør disse oplysninger på sit websted.
m) At forbyde en udsteder at udstede europæiske grønne obligationer i en
periode på højst et år i tilfælde af, at en udsteder gentagne gange og alvorligt
har overtrådt forordningens afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19.
n) At offentliggøre efter en periode på tre måneder efter kravet i litra l det
forhold, at udstederen af europæiske grønne obligationer ikke længere
opfylder forordningens artikel 3, for så vidt angår anvendelsen af
betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, og kræve, at
udstederen offentliggør disse oplysninger på sit websted.
273
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0274.png
UDKAST
o) At gennemføre kontrolbesøg på stedet eller undersøgelser på andre steder
end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig
adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i
enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter og andre
oplysninger vedrørende genstanden for kontrolbesøget eller undersøgelsen
kan være af relevans som bevis for en overtrædelse af forordningen.
Det foreslåede stk. 7 vil sikre, at Finanstilsynet får de kompetencer, som
forordningen om europæiske grønne obligationer foreskriver i artikel 45,
stk. 1, hvor det fremgår, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse
med national ret som minimum skal have de oplistede tilsyns- og
undersøgelsesbeføjelser for at kunne varetage deres opgaver i henhold til
forordningen.
Det foreslåede stk. 7 vil medføre, at det er Finanstilsynet, som vurderer,
hvilke oplysninger eller beføjelser der er brug for til udførelsen af tilsyn med
forordningen om europæiske grønne obligationer eller til at afgøre, om der
er sket en overtrædelse af forordningen. Som offentlig myndighed er
Finanstilsynet underlagt et proportionalitetsprincip, hvorefter den mindst
indgribende egnede beføjelse altid skal anvendes. Det betyder, at
Finanstilsynet skal vurdere, om der kan benyttes mindre indgribende
beføjelser, før Finanstilsynet anvender de beføjelser, der er oplistet i artikel
45. Proportionalitetsprincippet indebærer også, at en beføjelse eller et
indgreb skal stå i rimeligt forhold til målet. Finanstilsynet må f.eks. kun
skaffe sig adgang til en virksomhed, hvis det er nødvendigt for, at
Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed.
Muligheden for at Finanstilsynet kan gennemføre kontrolbesøg på stedet
eller undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger
og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til
dokumenter og andre oplysninger i enhver form, når der er begrundet
mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger vedrørende genstanden
for kontrolbesøget eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for
en overtrædelse af forordningen, som påkrævet i medfør af artikel 45, stk.
1, litra o, vil blive sikret gennem den gældende § 215 i lov om
kapitalmarkeder, som konsekvens af forslaget til § 211, stk. 2, nr. 15, jf.
lovforslagets § 6, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 241, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
274
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0275.png
UDKAST
Det fremgår af den gældende § 241, stk. 1, at er en reaktion m.v. rettet mod
en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 234, stk. 1, nr. 1 eller
2, eller § 234, stk. 2, eller er en dom eller bødevedtagelse rettet mod eller
vedtaget af en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 234, stk.
1, nr. 4, skal virksomheden offentliggøre den pågældende reaktion m.v.,
dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt
hører hjemme.
Den gældende bestemmelse medfører en forskel i virksomhedernes pligt til
at offentliggøre reaktioner mv., der er givet for ikke-tilladelseskrævende
virksomhed, alt efter om virksomheden er under tilsyn eller ikke er under
tilsyn.
Det foreslås i
§ 241, stk. 1,
at indsætte et
2. pkt.,
hvoraf det følger, at 1. pkt.
kun gælder, hvis reaktionen m.v., dommen eller bødevedtagelsen vedrører
overtrædelse af en eller flere bestemmelser, der relaterer sig til udøvelsen af
den tilladelseskrævende virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder under tilsyn ikke
skal offentliggøre reaktioner mv. eller domme rettet mod virksomheden
eller bødevedtagelser vedtaget af virksomheden, når der er tale om
overtrædelser af bestemmelser, der ikke vedrører udøvelsen af den
tilladelseskrævende aktivitet.
Bestemmelsen vil indebære, at der kun vil være en offentliggørelsespligt,
hvis reaktionen mv., dommen eller bødevedtagelsen vedrører overtrædelse
af en eller flere bestemmelser, der relaterer sig til udøvelse af den
tilladelseskrævende aktivitet.
Virksomheder under tilsyn, f.eks. banker og andre pengeinstitutter,
værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber er underlagt en række regler,
der vedrører udøvelsen af deres respektive tilladelseskrævende aktivitet.
Samtidig er virksomheder under tilsyn underlagt de regler, der gælder for
enhver, når de i øvrigt agerer som aktører på kapitalmarkederne. F.eks. skal
en bank, når den agerer som værdipapirhandler og har tilladelse til
værdipapirhandel efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 13,
stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktivitet, overholde kravet i artikel 16, stk. 2, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen) om
at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med
275
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0276.png
UDKAST
henblik på at kunne afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner til
Finanstilsynet, hvor der er mistanke om insiderhandel eller
markedsmanipulation eller forsøg herpå. Dette krav vedrører den
tilladelseskrævende aktivitet (værdipapirhandel). Samtidig skal banken,
hvis den er børsnoteret, overholde en række regler, der vedrører dens rolle
som udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, f.eks. pligten til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden, jf.
artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen. Sådanne alment
gældende regler for aktører på kapitalmarkedet vedrører ikke
tilladelseskrævende aktivitet.
Offentliggørelsespligten for virksomheder under tilsyn i § 241, stk. 1, i lov
om kapitalmarkeder indebærer, at virksomheder under tilsyn både skal
offentliggøre reaktioner for overtrædelse af bestemmelser, der relaterer sig
til deres tilladelseskrævende aktivitet, såvel som overtrædelse af
bestemmelser, der indeholder alment gældende regler for aktører på
kapitalmarkederne.
Efter gældende ret skal juridiske personer, der ikke er virksomheder under
tilsyn ikke offentliggøre reaktioner mv., domme rettet mod dem eller
bødevedtagelser vedtaget af dem. Dette medfører en uhensigtsmæssig
ulighed i behandlingen af virksomheder under tilsyn og virksomheder, der
ikke er under tilsyn, hvad angår offentliggørelsespligt for reaktioner mv.,
der ikke vedrører en tilladelseskrævende aktivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 253 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 253 i lov om kapitalmarkeder, hvilke bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler
(CSDR), der er strafbelagte. Der er tale om krav til en værdipapircentral
(CSD)’s udøvelse af virksomhed i henhold til en tilladelse efter CSDR.
CSDR fastsætter fælles EU-regler for afviklingen af værdipapirhandler med
henblik på at øge afviklingsdisciplinen. Samtidig fastsætter CSDR også et
fælles europæisk regelsæt for værdipapircentraler (CSD’er), som er de
virksomheder, der driver de systemer, hvor værdipapirafviklingen finder
sted.
276
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0277.png
UDKAST
En CSD er i artikel 2, nr. 1, i CSDR defineret som en juridisk person, der
driver et værdipapirafviklingssystem og i tilknytning hertil varetager
udstedelse af værdipapirer og udbyder og fører værdipapirkonti.
CSDR fastsætter krav om tilladelse til udøvelse af CSD-aktiviteter,
organisatoriske krav til en CSD, krav om god forretningsskik og krav til de
tjenesteydelser, der ydes af en CSD. Endvidere fastsætter CSDR krav til en
CSD’s håndtering af risiko, et kapitalkrav for CSD’er og krav om udstedere
af værdipapirers adgang til CSD’en. CSDR indeholder også et forbud mod,
at en CSD tilbyder visse bankmæssige ydelser, førend CSD’en har opnået
en udvidet tilladelse til at udføre visse bankmæssige aktiviteter, som CSDR
giver mulighed for.
Hvis der er opnået tilladelse til at udøve visse bankmæssige ydelser, er der
særskilte krav til håndtering af kreditmæssige og likviditetsmæssige risici,
der er forbundet med disse tjenesteydelser.
CSDR Refit foretager med artikel 1, nr. 13-15, ændringer i artikel 25-27 i
CSDR. Overtrædelse af disse artikler er i medfør af den gældende § 253 i
lov om kapitalmarkeder strafbelagt.
CSDR Refit indsætter med artikel 1, nr. 9, en ny artikel 22 a om planer for
genopretning og velordnet afvikling. Kravene i denne artikel har hidtil
fremgået af artikel 47, stk. 2, i CSDR, men er med CSDR Refit flyttet til en
ny artikel 22 a om en CSD’s planer for genopretning og velordnet afvikling.
Med artikel 1, nr. 16, i CSDR Refit indsættes en ny artikel 27a, hvorefter en
CSD bl.a. skal oplyse den kompetente myndighed om ændringer i ledelsen
samt om erhvervelse og afhændelse af kvalificerede andele.
Det foreslås i
§ 253,
at ændre »artikel 25, stk. 1, artikel 26-30« til: »artikel
22 a, artikel 25, stk. 1, artikel 26 og 27, artikel 27 a, stk. 1 og 2, artikel 28-
30«, og at efter »(EU) 909/2014 af 23. juli 2014« indsættes »med senere
ændringer«. Med forslaget udvides § 253 i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er tilføjet CSDR, jf. forordning (EU) nr. 2023/2845 af 13.
december 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt
angår afviklingsdisciplin, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser,
tilsynssamarbejde, levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og
krav til tredjelandes værdipapircentraler (CSDR Refit).
277
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0278.png
UDKAST
Henvisningen til forordningen foreslås ændret, så bestemmelsen
fremadrettet vil henvise til CSDR med senere ændringer.
Forslaget vil sikre, at der i lov om kapitalmarkeder fastsættes straf for
overtrædelse af de artikler i CSDR, som i medfør af artikel 63 skal
strafbelægges, jf. artikel 61, stk. 1. Forslaget vil tage højde for og indarbejde
ændringerne til CSDR, jf. CSDR Refit, og sikre overensstemmelse med EU-
retlige forpligtelser.
Det følger af bemærkningerne til § 253 i lov om kapitalmarkeder, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, s. 377, at i de
tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud
for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter virksomheden og/eller en
eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er
medlemmer af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet,
at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være
anledning til - udover tiltalen mod den juridiske person - tillige at rejse tiltale
mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Artikel 22 a i CSDR indeholder krav til en CSD’s planer for fremskaffelse
af kapital. Kravene har hidtil fremgået af artikel 47, stk. 2, i CSDR, men er
med CSDR Refit flyttet til en ny artikel 22 a om en CSD’s planer for
genopretning og velordnet afvikling. Med forslaget om at tilføje artikel 22
a til § 253 i lov om kapitalmarkeder vil de krav, som hidtil er fremgået af
artikel 47, stk. 2, i CSDR, fortsat være strafbelagte.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er CSD’en, der skal
overholde kravene til en plan for genopretning og velordnet afvikling.
Artikel 27 a, stk. 1, i CSDR indeholder krav til en CSD om at underrette sin
kompetente myndighed om ændringer i ledelsen og samtidig give alle de
oplysninger, der er nødvendige for overholdelse af de krav til ledelsen, som
følger af artikel 27.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er CSD’en, der skal
overholde kravet om at underrette sin kompetente myndighed om ændringer
i ledelsen og give alle nødvendige oplysninger herom.
Artikel 27 a, stk. 2, i CSDR indeholder krav til kvalificerede ejere af CSD’en
om at underrette CSD’ens kompetente myndighed om erhvervelse eller
278
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0279.png
UDKAST
afhændelse af kvalificerede andele i CSD’en. Kravet underbygger
eksisterende krav i artikel 27 i CSDR om, at aktionærer i CSD’er og
personer, som er i stand til at udøve kontrol med CSD’ens ledelse, direkte
eller indirekte, skal være egnede til at sikre en sund og forsvarlig ledelse af
CSD’en.
Ansvarssubjektet er ejere af en CSD, som skal overholde pligten til at
underrette CSD’ens kompetente myndighed om erhvervelse eller
afhændelse af kvalificerede andele.
Ændringerne i § 253 i lov om kapitalmarkeder medfører ikke, at artikel 27
b og artikel 27 c, der er tilføjet CSDR, jf. CSDR Refit, strafbelægges. Artikel
27 b er en myndighedsrettet bestemmelse, som fastsætter rammerne for
CSD’ens kompetente myndigheds vurdering af de kvalificerede ejere.
Artikel 27 c fastsætter, at artikel 27 a og b, ikke finder anvendelse for en
CSD, der også har en banktilladelse og derfor er underlagt tilsvarende krav,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 253 i lov om kapitalmarkeder,
jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, s. 37. s, for
nærmere om de øvrige bestemmelser i CSDR, der fortsat er strafbelagte.
Til nr. 11 (§ 253 e i lov om kapitalmarkeder)
Kapitel 42 i lov om kapitalmarkeder indeholder en række bestemmelser om
straf, herunder en række bestemmelser om strafbelagte bestemmelser i
forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelse af.
Det følger af artikel 49, stk. 1, i forordningen om europæiske grønne
obligationer, at de kompetente myndigheder skal have beføjelse til at
pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende administrative
foranstaltninger i forbindelse med de overtrædelser, der fremgår af
forordningens artikel 49, stk. 1, litra a og b.
Det følger af artikel 49, stk. 2, i forordningen om europæiske grønne
obligationer, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastlægge
bestemmelser om administrative sanktioner, jf. forordningens artikel 49, stk.
279
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0280.png
UDKAST
1, hvis overtrædelserne, omhandlet i forordningens artikel 49, stk. 1, er
genstand for strafferetlige sanktioner i national ret.
Det foreslås derfor at fastsætte en hjemmel til straf for overtrædelse af afsnit
II, kapitel 2, eller artikel 18, 19 eller 21 i forordningen om europæiske
grønne obligationer, eller for manglende samarbejde eller samtykke i
forbindelse med en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller overholdelse af
et krav i henhold til forordningens artikel 45, stk. 1.
Det foreslås at indsætte
§ 253 e
i lov om kapitalmarkeder, hvoraf det vil
fremgå, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde overtrædelse af afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18, 19 eller
21, eller manglende samarbejde i forbindelse med en undersøgelse eller et
kontrolbesøg eller manglende overholdelse af et krav i henhold til artikel
45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske
grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der
markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede
obligationer.
Bestemmelsen er ny og vil fastsætte straf for overtrædelse af de
bestemmelser i forordningen om europæiske grønne obligationer, som i
medfør af artikel 49, stk. 1, i forordningen om europæiske grønne
obligationer skal kunne sanktioneres af de nationale kompetente
myndigheder.
Overtrædelser af forordningen om europæiske grønne obligationer kan
foretages af fysiske såvel som juridiske personer. I de situationer, hvor
ansvarssubjektet er en virksomhed, er de mulige ansvarssubjekter
virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden oftest medlemmer af ledelsen. I de fleste tilfælde vil det være
udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller
udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. For virksomheder under stiftelse vil ansvarssubjektet
være de personer, der stifter virksomheden, da en virksomhed under stiftelse
ikke kan være ansvarssubjekt.
Bødeniveauet vil blive fastsat i overensstemmelse med de generelle regler
om straf i § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der
ved udmålingen af bøder udover de almindelige strafudmålingsprincipper i
280
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0281.png
UDKAST
straffelovens kapitel 10 skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen
samt gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af
juridiske personer skal der ved vurderingen af gerningsmandens
økonomiske forhold lægges vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på
gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer skal der
lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte
faktorer, så muligheden for straf medfører en pønal og præventiv effekt på
alle aktører på markedet, og så det økonomiske incitament til at overtræde
bestemmelserne reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed er
uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter og forbud
for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter ved overtrædelse af
bestemmelserne virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden - oftest ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden. Ved valg af ansvarssubjekt er
det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde være anledning til - udover tiltalen mod den juridiske person
- tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller
de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der bør
som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Nedenfor anføres forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler, der kan
overtrædes:
Afsnit II, Kapitel 2, i forordningen om europæiske grønne obligationer
stiller krav vedrørende gennemsigtighed og ekstern kontrol i forbindelse
med anvendelse af betegnelsen ”europæisk grøn obligation” eller ”EuGB”.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af bestemmelserne i
forordningens afsnit II, kapitel 2, er udstedere af obligationer, der
markedsføres
som
miljømæssigt
bæredygtige
eller
bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Artikel 18 i forordningen om europæiske grønne obligationer stiller forbud
mod visse securitiserede eksponeringer. Ifølge bestemmelsen må
securitiserede eksponeringer ikke omfatte eksponeringer, der finansierer
efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, oplagring,
raffinering eller distribution, herunder transport, eller handel med fossile
281
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0282.png
UDKAST
brændstoffer. Securitiserede eksponeringer, der finansierer elproduktion fra
fossile brændstoffer, kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet
fra fossile brændstoffer eller produktion af varme/køling fra fossile
brændstoffer, kan dog, medtages i puljen af securitiserede eksponeringer
med henblik på nærværende forordning, såfremt aktiviteten opfylder
kriterierne for ”ikke at gøre væsentlig skade” i Kommissionens delegerede
forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske
screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en
økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning
af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af,
hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader
nogle af de andre miljømål.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 18 er det
eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3, i forordning
om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-
forordningen).
Artikel 19 i forordningen om europæiske grønne obligationer stiller krav om
supplerende oplysninger i forbindelse med securitisering. Ifølge
bestemmelsen skal det prospekt, der offentliggøres i henhold til forordning
det prospekt, der skal offentliggøres (prospektforordningen), for så vidt
angår en securitiseringsobligation, der betegnes som "europæisk grøn
obligation" eller ”EuGB”, indeholde en erklæring om, at obligationen er en
securitiseringsobligation, og at det eksponeringsleverende institut er
ansvarligt for at opfylde forpligtelserne i prospektet vedrørende anvendelsen
af provenuet. Bestemmelsen oplister en række oplysninger, der på bedst
mulig måde og efter bedste evne skal indføjes i prospektet, herunder bl.a.
den andel af puljen af securitiserede eksponeringer, der finansierer
økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet som
defineret i artikel 1, nr. 5, i
Kommissionens delegerede forordning om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger,
der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller
29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige
økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af
overholdelse af denne oplysningsforpligtelse.
Oplysningerne i prospektet
skal også indgå i faktabladet om europæiske grønne obligationer, jf. artikel
10, og på grundlag af årlige ajourføringer, der skal foretages af det
282
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0283.png
UDKAST
eksponeringsleverende
allokeringsrapport.
institut,
i
den
i
artikel
11
omhandlede
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 19 er det
eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3, i forordning
om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik
ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-
forordningen).
Artikel 21 i forordningen om europæiske grønne obligationer giver
udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige
og udstedere af bæredygtighedsrelaterede obligationer mulighed for at
offentliggøre periodiske oplysninger efter udstedelsen ved hjælp af fælles
modeller. Bestemmelsen fastlægger krav til indholdet af disse modeller for
så vidt angår udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt
bæredygtige henholdsvis udstedere af bæredygtighedsrelaterede
obligationer.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 21 i
forordningen om europæiske grønne obligationer er udstedere af
obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige eller
udstedere af bæredygtighedsrelaterede obligationer.
Artikel 45 i forordningen om europæiske grønne obligationer indeholder en
række tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som de kompetente myndigheder
i overensstemmelse med national ret som minimum skal have for at kunne
varetage deres opgaver i henhold til forordningen. I henhold til
forordningens artikel 49, stk. 1, litra b, sammenholdt med artikel 49, stk. 2,
skal straf også omfatte manglende samarbejde eller imødekommenhed i
forbindelse med en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller overholdelse af
et krav i henhold til forordningens artikel 45, stk. 1.
Ansvarssubjektet for straf i forbindelse hermed er udstedere, udsteders
revisorer og øverste ledelse – altså både fysiske og juridiske personer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 255, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 93, stk. 1, nr. 1-3, i straffeloven, at forældelsesfristen er 2
år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år, 5 år, når der ikke
283
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0284.png
UDKAST
er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for overtrædelsen og 10 år, når der
ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
Det fremgår af den gældende § 255, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, at
forældelsesfristen for overtrædelse af denne lovs bestemmelser og regler
fastsat i medfør heraf er 5 år.
Den gældende § 255, stk. 4, omfatter ikke forordninger eller regler udstedt
i medfør af forordninger, hvilket indebærer, at der gælder en kortere
forældelsesfrist for strafansvar for overtrædelse af forordninger og regler
udstedt i medfør af forordninger.
Det foreslås at affatte
§ 255, stk. 4,
således, at forældelsesfristen for
strafansvar for overtrædelse af denne lovs bestemmelser, bestemmelser i
forordninger eller regler udstedt i medfør af forordninger, hvor der i denne
lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven er
5 år, medmindre en længere forældelsesfrist følger af den øvrige lovgivning.
Med forslaget vil den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter § 93, stk. 1,
nr. 1, i straffeloven blive fraveget for overtrædelse af forordninger og regler
udstedt i medfør af forordninger. For overtrædelse af lovens bestemmelser
og regler fastsat i medfør af loven videreføres den gældende forældelsesfrist
på 5 år.
Det følger f.eks. af § 253 c i lov om kapitalmarkeder, at overtrædelse af
nærmere angivne artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et
reguleret marked (prospektforordningen) straffes med bøde.
Forældelsesfristen for overtrædelse af de angivne artikler i
prospektforordningen, jf. § 253 c i lov om kapitalmarkeder, er således 2 år,
jf. § 93, stk. 1, nr. 1, i straffeloven, hvorefter forældelsesfristen er 2 år, når
der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
Forældelsesfristen på 2 år indebærer en høj risiko for, at der når at indtræde
forældelse, da sagerne ofte er komplekse med lang sagsbehandling og
efterforskning. For at sikre en effektiv håndhævelse foreslås det derfor, at
forældelsesfristen på 5 år i § 255, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder, også skal
gælde for overtrædelse af bestemmelse i forordninger eller regler udstedt i
medfør af forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar.
284
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0285.png
UDKAST
I § 299 d, stk. 1, i straffeloven er der fastsat en forhøjet strafferamme på
fængsel indtil 6 år for den, der under særligt skærpende omstændigheder gør
sig skyldig i overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser. Dette gælder
for eksempel overtrædelse af artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i
markedsmisbrugsforordningen, jf. § 299 d, stk. 1, nr. 1, i straffeloven. Det
indebærer, at forældelsesfristen er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3, hvorefter
forældelsesfristen er 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel
i 10 år.
For at sikre, at forældelsesfristen i § 93, stk. 1, nr. 3, fortsat finder
anvendelse på sådanne tilfælde er det i den foreslåede bestemmelse
præciseret, at forældelsesfristen er 5 år medmindre andet følger af den
øvrige lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13 (§ 256, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 256 i lov om kapitalmarkeder fastlægger reglerne for
tvangsbøder.
Det følger af den gældende § 256, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at
undlader en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en revisor hos en operatør
af en markedsplads, en central modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD),
en godkendt offentliggørelsesordning (APA) eller en godkendt
indberetningsmekanisme (ARM), der er undtaget fra forordning (EU) nr.
600/2014 og underlagt tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, et
fondsmæglerselskab, et registreret betalingssystem, en operatør af et
detailbetalingssystem, et kontoførende institut, en udsteder, en investor, en
tilbudsgiver, en deltager på markedet for emissionskvoter, en positionstager,
en repræsentant eller en aktionær at efterkomme de pligter, der efter denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, forordninger nævnt i § 211, stk. 2,
eller regler udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret
betalingssystem,
Danmarks
Nationalbank,
kan
Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen henholdsvis Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
I medfør af § 211, stk. 3, påser Finanstilsynet også overholdelsen af
forordninger fastsat i medfør af de direktiver, der gennemføres i lov om
kapitalmarkeder. Derfor kan Finanstilsynet også fra virksomheder under
285
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0286.png
UDKAST
tilsyn, den nuværende og tidligere ledelse i virksomheder under tilsyn og
andre fysiske og juridiske personer, der har pligter i henhold til de regler,
der fremgår af bl.a. § 211, stk. 3, kræve at få alle oplysninger, dokumenter
eller andre data i enhver form, som Finanstilsynet skønner nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om der er sket en
overtrædelse af regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør
af de regler, der fremgår af § 211, stk. 3, jf. § 214, stk. 1. Finanstilsynet kan
desuden til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation foretage
tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningsstedet hos virksomheder
under tilsyn og virksomheder, der har pligter i henhold til de regler, der
fremgår af bl.a. § 211, stk. 3, jf. § 215, stk. 1.
Det foreslås i
§ 256, stk. 1,
efter »§ 211, stk. 2, eller regler udstedt i medfør
heraf« at indsætte »eller efter forordninger fastsat i medfør af de direktiver
der gennemføres ved denne lov,«.
Den foreslåede ændring af § 256, stk. 1, vil være materielt ens med
ændringen i § 2, nr. 15, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, der på grund af en
tastefejl i det pågældende lovforslag ikke kunne gennemføres. Det
foreslåede vil derfor alene have til formål at rette op på denne fejl.
Den foreslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen og Danmarks Nationalbank at pålægge en fysisk eller
juridisk person tvangsbøder, såfremt denne ikke opfylder sine forpligtelser
efter forordninger fastsat i medfør af de direktiver, der gennemføres ved
denne lov.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 28 a, stk. 5, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 28 a i lov om investeringsforeninger m.v., indeholder regler om ophør af
danske UCITS’ grænseoverskridende markedsføring som meddelt i
overensstemmelse med § 28 a, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.
Det fremgår af den gældende § 28 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v., at den danske UCITS skal give investorer, der
vedbliver med at investere i den danske UCITS, og Finanstilsynet de
oplysninger, som er nævnt i afsnit VI og VII eller er nævnt i regler udstedt
i medfør af bestemmelser i afsnit VI og VII.
286
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0287.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 28 a, stk. 5, 1. pkt.,
i lov om investeringsforeninger m.v. at
efter »som er nævnt i« indsættes »artikel 94 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer med senere
ændringer, og som er nævnt i denne lovs«.
Med den foreslåede ændring vil der blive indsat en reference til artikel 94 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-
direktivet).
Ændringen vil medføre, at der i § 28 a, stk. 5, 1. pkt., foretages en
direktivnær implementering af artikel 93 a, i UCITS-direktivet, som er
indsat med artikel 1, nr. 6, i cross border-direktivet.
Den foreslåede ændring vil skabe overensstemmelse mellem direktivteksten
og ordlyden af den danske implementering. Der er ikke tiltænkt en materiel
ændring af bestemmelsens indhold.
Artikel 94 i UCITS-direktivet er implementeret i § 7 i bekendtgørelse om
udenlandske UCITS’ markedsføring i Danmark, som fastsætter en række
offentliggørelsesforpligtelser for udenlandske UCITS.
Til § 8
Til nr. 1 (Fodnoten i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
Den gældende fodnote til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter indeholder en opregning af de direktiver
og forordninger, som loven gennemfører.
Med dette lovforslag gennemføres dele af Daisy Chains-direktivet.
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter skal som følge heraf opdateres.
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter blev ændret såvel ved § 10, nr. 1, i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og
ved § 4, nr. 1, i lov nr. 481 af 22. maj 2024. For at sikre en korrekt affattet
fodnote foreslås det af nyaffatte
1. pkt.
i
fodnoten,
hvorefter »Loven
287
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0288.png
UDKAST
indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 (IFD), EU-Tidende 2019, nr.
L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
af 15. maj 2014 (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007
(kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017
(aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013
(regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19,
Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU
af 16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4.
hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-
direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD), EU-Tidende 2014,
nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU
af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-
Tidende 2019, nr. L 150, side 253-293, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af
forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF
og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163 og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om
ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt
angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024.«
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at loven
gennemfører dele af Daisy Chains-direktivet ligesom de to omtalte
ændringer i henholdsvis lov nr. 480 og lov nr. 481 begge af 22. maj 2024 vil
komme til at stå korrekt i fodnoten.
288
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0289.png
UDKAST
Til nr. 2 (§ 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter)
§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i loven.
Likvidationsenheder er ikke i dag defineret i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i
§ 10, nr. 64,
at indsætte en definition af en likvidationsenhed
som (a) en virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold
til § 184 skal tages under konkursbehandling, (b) en virksomhed, som ifølge
en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 skal tages under
konkursbehandling, og (c) en virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke
er en afviklingsenhed, og som er omfattet af en koncernafviklingsplan
udarbejdet i henhold til § 186, for hvilken der ikke fastsættes udøvelse af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil definere likvidationsenheder i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil implementere artikel 1, nr. 1, i
Daisy Chain direktivet, som indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 83aa, i BRRD I.
Der er tale om en direktivnær implementering.
For så vidt angår kriterierne i pkt. a og b i den foreslåede bestemmelse, skal
Finanstilsynet udarbejde, vedtage og vedligeholde afviklingsplaner og
koncernafviklingsplaner, jf. §§ 184 og 186 i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter. Vedtagelsen sker efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet. I planerne skal Finanstilsynet blandt andet fastlægge en
afviklingsstrategi for de enkelte virksomheder, der kan undergives
afviklingsforanstaltninger. Dette indebærer en angivelse af de
afviklingstiltag, som vurderes anvendelige til brug for en given virksomheds
afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Vurderes virksomheden ikke at ville opfylde
afviklingsbetingelserne, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, må afviklingsplanen eller
koncernafviklingsplanen forventes at indeholde en beskrivelse af, at
virksomheden vil blive afviklet ved konkursbehandling. Hvis dette er
tilfældet, vil virksomheden opfylde kriterierne i pkt. a eller b i den
foreslåede bestemmelse, alt efter, om virksomheden er omfattet af en
afviklingsplan eller af en koncernafviklingsplan.
289
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0290.png
UDKAST
For så vidt angår kriteriet i pkt. c i den foreslåede bestemmelse, kan en
afviklingsstrategi indebære udøvelsen af Finansiel Stabilitets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser ved brug af bail-in-værktøjet,
dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til
ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under
afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af denne
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse for en virksomhed, som indgår i
en afviklingskoncern, og som ikke selv er en afviklingsenhed, vil
virksomheden opfylde kriteriet i pkt. c i den foreslåede bestemmelse.
Baggrunden for at definere likvidationsenheder er også, at
afviklingsmyndighederne skal have fokus på at identificere
likvidationsenheder i forbindelse med afviklingsplanlægningen.
Afviklingsmyndighederne bør foretage en passende vurdering af de enkelte
virksomheder, som kan undergives afviklingsforanstaltninger, når de
udarbejder afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner. Det er i den
forbindelse centralt at fastslå, om en virksomhed udøver kritiske funktioner.
Uden at det berører vurderingen af virksomhedens betydning på nationalt
eller regionalt plan, forventes det også, at der foretages en grundig analyse
af den potentielle likvidationsenheds relevans i en afviklingskoncern. Et
institut eller en enhed, der udgør en væsentlig del af en afviklingskoncerns
samlede risikoeksponering, eksponeringsmål bag gearingsgraden eller
driftsindtægter, bør som udgangspunkt ikke identificeres som en
likvidationsenhed. Omvendt vil afviklingsmyndighederne kunne betragte en
virksomhed som en likvidationsenhed, hvis det i henhold til
afviklingsplanen er muligt og troværdigt, at virksomheden vil blive
undergivet konkursbehandling, eller hvis afviklingsplanen ikke fastsætter
udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser for virksomheden
ved brug af bail-in-værktøjet.
Til nr. 3 (§ 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter skal et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en
fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, have effektive sagsgange
290
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0291.png
UDKAST
og
systemer,
der
sikrer,
at
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de
nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i
forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.
I Bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 182, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er der i § 7,
stk. 3, fastsat pligt til indsendelse af oplysninger om balancer og opgørelser
inden for 12 timer. En egentlig pligt til at indsende oplysninger inden for
bestemte frister følger imidlertid ikke af den gældende § 182, stk. 1, idet
bestemmelsen alene stiller krav om, at virksomhedernes sagsgange og
systemer skal understøtte tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne
situationer, inden for en frist på 24 timer. Derudover giver
bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 182, stk. 3, alene ret til at
fastsætte bestemmelser om karakteren af oplysningerne samt tiltag og
systemer, der er nødvendige for at sikre, at indsendelsen kan ske, og det er
således usikkert, om bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en
indsendelsespligt i en bekendtgørelse. Det vurderes dog, at denne
usikkerhed ikke har haft konsekvenser i praksis i forbindelse med
krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder.
Det foreslås at nyaffatte
§ 182, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse skal
et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -
aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én
dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af
de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter,
på anmodning fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, senest 12 timer
efter dagsafslutning, indsende de nødvendige oversigter og oplysninger til
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, umiddelbart forud for eller i
forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. § 165, når Finanstilsynet kan anvende beføjelserne i § 177-
181, eller til brug for udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser,
jf. § 214. 1. pkt. gælder også for dattervirksomheder af et
fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed.
291
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0292.png
UDKAST
Det foreslåede vil medføre en egentlig pligt for fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder til at indsende de nødvendige oversigter
og oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, senest 12 timer efter
dagsafslutning.
Ved dagsafslutning forstås det tidspunkt på døgnet, hvor bogføringen af
virksomhedens transaktioner finder sted i virksomhedens systemer. Fristen
på 12 timer regnes fra afslutningen af bogføringen.
Den foreslåede § 182, stk. 1, har til formål at sikre det hjemmelsmæssige
grundlag for indsendelsespligten. De gældende krav i § 182, stk. 1, til selve
indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer foreslås videreført
i § 182, stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle tilvejebringes,
omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegørelse for virksomhedens
finansielle stilling, en oversigt over aktivernes bogførte værdi og en oversigt
over balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår
af virksomhedens regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i
konkursordenen. Derudover vil der som minimum skulle tilvejebringes en
oversigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, dvs. Finansiel Stabilitets
nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en
virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 25, stk. 3, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, oplysninger
om hvilke passiver, der har modregningsret ifølge lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og oplysninger om hvilke
passiver der har modregningsret under den gældende konkurslov. Der vil i
bekendtgørelsesform kunne fastsættes nærmere regler herom, jf. § 182, stk.
4, der bliver stk. 5. Disse regler er i dag fastsat i §§ 4-7 samt bilag 2 og 3, i
bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab.
Oplysningerne
vil
for
fondsmæglerselskaber
og
fondsmæglerholdingvirksomheder skulle indsendes senest 12 timer efter
dagsafslutning. Der er således tale om en skærpelse af kravet, sammenlignet
med den gældende forudsætning om indsendelse af oplysninger inden for
24 timer. De foreslåede tidsfrister er dog allerede fastsat i bekendtgørelse
nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, og er derfor kendt i den finansielle sektor. Fristerne er
ikke til hinder for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan fastsætte en
længere frist for indsendelse af oplysninger.
292
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0293.png
UDKAST
Erfaringer med krisehåndtering af nødlidende finansielle virksomheder i
Danmark og udlandet har vist vigtigheden af, at afviklingsmyndighederne
har adgang til opdaterede finansielle oplysninger om virksomheden til brug
for udøvelsen af afviklingsbeføjelser. Endvidere har den teknologiske
udvikling, navnlig udbredelsen af sociale medier og adgangen til at overføre
penge via netbank, bidraget til, at såkaldte ”bank runs”, hvor usædvanligt
mange kunder trækker deres midler ud i løbet af kort tid, accelereres og
involverer større beløb. Disse erfaringer understreger behovet for en kort
frist for indsendelse af oplysninger.
Til nr. 4 (§ 182, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Efter den gældende § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og -
aktiviteter skal et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed
med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer
og -aktiviteter, have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24
timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger
umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt
fondsmæglerselskabet
eller
fondsmæglerholdingvirksomheden
er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i
§ 214 er opfyldt.
I bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og
afviklingsberedskab, som er udstedt i medfør af § 182, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er der fastsat
regler, som skal understøtte en effektiv afvikling. Dette omfatter krav om et
system til generel og individuel orientering om anvendelse af
afviklingsforanstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 2, krav der skal
understøtte tilvejebringelse af nødvendige oplysninger til brug for
værdiansættelser i medfør af kapitel 8, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og krav
om, at virksomheden skal have overblik over vigtige og kritiske gensidigt
bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for instituttets
umiddelbare videreførelse, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
293
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0294.png
UDKAST
En egentlig pligt til at have systemer, som sikrer en effektiv afvikling, følger
ikke af den gældende § 182, stk. 1, idet bestemmelsen alene stiller krav om,
at virksomhedernes sagsgange og systemer skal understøtte
tilvejebringelsen af oplysninger i de foreskrevne situationer, inden for en
frist på 24 timer. Derudover giver bemyndigelsesbestemmelsen i den
gældende § 182, stk. 4, alene ret til at fastsætte bestemmelser om karakteren
af oplysningerne samt tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre, at
indsendelsen af disse oplysninger kan ske, og det er således usikkert, om
bemyndigelsen omfatter fastsættelsen af en pligt til at have effektive
sagsgange og systemer, der sikrer, at restrukturering og afvikling, jf. lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan
gennemføres effektivt. Det vurderes dog, at denne usikkerhed ikke har haft
konsekvenser i praksis i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende
finansielle virksomheder.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter et fondsmæglerselskab og en
fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive sagsgange og systemer,
der sikrer, at indsendelsen af oplysninger efter stk. 1 kan ske inden for den
fastsatte frist, og at restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan gennemføres effektivt.
De nuværende stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
Forslaget viderefører den gældende § 182, stk. 1 for så vidt angår kravene
til indretningen af virksomhedernes sagsgange og systemer. Samtidig
indfører bestemmelsen krav om, at virksomhedernes sagsgange og systemer
også skal kunne understøtte gennemførelse af en effektiv restrukturering
eller afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Endelig
tilpasses
bestemmelsen
sprogligt
i
overensstemmelse med den forslåede nyaffattelse af § 182, stk. 1, jf.
lovforslagets § 8, nr. 3.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomhederne er i stand til at
indsende de nødvendige oplysninger til brug for Finanstilsynets og Finansiel
Stabilitets vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 165, når Finanstilsynet kan anvende
beføjelserne i §§ 177-181, eller til brug for udøvelse af Finanstilsynets
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse, jf. § 214. Dertil er formålet at
sikre, at virksomhedernes systemer understøtter gennemførelsen af en
effektiv restrukturering eller afvikling, jf. lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomhederne vil således
skulle have effektive former for systemer, der sikrer, at virksomhederne kan
294
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0295.png
UDKAST
indsende de relevante oplysninger til Finanstilsynet inden for 12 timer efter
dagsafslutning, jf. den foreslåede § 182, stk. 1, og som i øvrigt muliggør en
effektiv restrukturering eller afvikling.
Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 22 i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter løbende kunne føre tilsyn med, at
virksomhederne har effektive sagsgange og systemer. Dette vil blandt andet
kunne ske ved at gennemføre en beredskabstest, hvor virksomhederne bliver
anmodet om at indsende oplysningerne, som fremgår af den foreslåede §
182, stk. 1, og af regler udstedt i medfør af § 182, stk. 4, inden for de frister,
som er nævnt i den foreslåede § 182, stk. 1.
Til nr. 5 (§ 182, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 182, stk. 3, der bliver stk. 4, at § 182, stk. 1,
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på finansieringsinstitutter,
som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i
§ 182, stk. 4,
efter »Stk. 1« at indsætte: »og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 8, nr. 4, og vil
indebære, at finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af
fondsmæglerselskaber, vil blive omfattet både af den foreslåede særskilte
pligt til at indsende relevante oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet inden for 12 timer, jf. den foreslåede § 182, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 3, og kravene om effektive sagsgange og systemer, der skal kunne
understøtte rettidig indsendelse af oplysningerne, som foreslås videreført i
§ 182, stk. 2, jf. lovforslagets § 8, nr. 4. Dette vil også gælde regler, som
udstedes i medfør af § 182, stk. 4.
Til nr. 6 (§ 182, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det fremgår af den gældende § 182, stk. 4, at Finanstilsynet efter høring af
Finansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og
oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene
til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er
nødvendige for at sikre dette.
295
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0296.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 182, stk. 4,
efter »dette« at indsætte », regler om tiltag og
systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv gennemførelse af
restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og fravigelser af stk. 1 og 2«.
Det foreslåede vil for det første medføre, at Finanstilsynet vil kunne
fastsætte regler om tiltag og systemer, der er nødvendige for at sikre effektiv
gennemførelse af restrukturering og afvikling, jf. lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder. Der vil eksempelvis kunne
fastsættes krav til, at virksomhedernes systemer skal kunne muliggøre en
generel orientering af kunder og kreditorer m.v., i forbindelse med
gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, jf. kapitel 4-8 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og en
individuel orientering af kunder og kreditorer m.v. i forbindelse med
afviklingsforanstaltninger, herunder overdragelse af hele eller dele af
virksomhedens aktiviteter. Endvidere vil der kunne fastsættes krav til, at en
virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer,
at nødvendige oplysninger til brug for værdiansættelser i medfør af kapitel
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
og i øvrigt til brug for restrukturering og afvikling af en virksomhed i medfør
af samme lov, er opdaterede. Der vil også kunne fastsættes krav om
virksomhedens administrative praksis med henblik på at sikre overblik over
omfanget, betydningen og lokaliseringen af kritiske eller vigtige gensidigt
bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for
virksomhedens umiddelbare videreførelse.
For det andet, vil det foreslåede medføre, at Finanstilsynet vil kunne
fastsætte fravigelser til kravene i de foreslåede § 182, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets § 8, nr. 3 og 4. Muligheden for at fastsætte fravigelser er
navnlig tiltænkt fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservice og -aktiviteter. Finanstilsynet bør dog konkret kunne
træffe afgørelse om, at virksomheder, som er omfattet af fastsatte
fravigelser, herunder de nævnte fondsmæglerselskaber, ikke omfattes af
disse
fravigelser,
herunder
hvis
afviklingsplanen
eller
koncernafviklingsplanen, jf. §§ 184 og 186, foreskriver brug af
afviklingsforanstaltninger, i modsætning til konkursbehandling.
Til nr. 7 (§ 198, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og aktiviteter)
296
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0297.png
UDKAST
Det følger af § 198, stk. 1, 1. pkt., at et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3
og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til enhver tid skal opfylde
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet.
Der findes ikke i dag undtagelser fra kravet om nedskrivningsegnede
passiver for likvidationsenheder, som heller ikke i dag er defineret i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Efter
gældende ret skal Finanstilsynet dog efter høring af Finansiel Stabilitet
vurdere, om kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, bør
begrænses for en virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages
under konkursbehandling, til et beløb, der er tilstrækkeligt til, at de tab, som
afviklingsenheden forventes at lide, absorberes fuldt ud. Finanstilsynet skal
i sin vurdering lægge vægt på begrænsningens indvirkning på den
finansielle stabilitet og risikoen for afsmitning på det finansielle system.
Dette følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til nedskrivningsegnede
passiver, jf. bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 198, stk. 4,
hvorefter likvidationsenheder
ikke skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver,
medmindre Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet træffer
afgørelse herom. Finanstilsynet kan træffe afgørelse efter den foreslåede
bestemmelses 1. pkt., hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
finder det berettiget, navnlig under hensyntagen til, om det forhold, at
virksomheden bliver nødlidende, kan forventes at få negativ indvirkning på
den finansielle stabilitet, og på risikoen for afsmitning på det finansielle
system, herunder med hensyn til Garantiformuens finansieringskapacitet.
Finanstilsynet fastsætter minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver
for likvidationsenheder, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt., til et beløb,
der overstiger likvidationsenhedens tabsabsorberingsbeløb. De nuværende
§ 198, stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 5 og 6.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b,
i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der
er tale om en direktivnær implementering.
Det foreslåede § 198, stk. 4, 1. pkt. vil medføre, at likvidationsenheder, som
defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, som
udgangspunkt vil blive fritaget fra kravet om nedskrivningsegnede passiver,
jf. § 198, stk. 1. Finanstilsynet vil derfor som udgangspunkt ikke længere
297
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0298.png
UDKAST
skulle fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for disse
virksomheder, som det hidtil har været tilfældet.
Forslaget er begrundet i, at virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan
eller koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, i praksis
får fastsat deres tabsabsorberingsbehov, så det svarer til virksomhedens
solvensbehov. Virksomheder, der ifølge deres afviklingsplan skal tages
under konkursbehandling, kan derfor fuldt ud opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver ved at opfylde kravet til solvensbehov. Et
særskilt krav om nedskrivningsegnede passiver bidrager derfor ikke i
realiteten til den pågældende virksomheds afviklingsmuligheder. Hvis
virksomheden, som skal tages under konkursbehandling, indgår som et
dattervirksomhed i en koncern, vil der i øvrigt heller ikke være nogen
afviklingsmæssig sammenhæng med andre virksomheder, idet
virksomheden ikke vil skulle rekapitaliseres. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt som udgangspunkt at undtage likvidationsenheder fra
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Efter andet led i det forslåede § 198, stk. 4, 1. pkt., vil Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet dog kunne træffe afgørelse om, at en
likvidationsenhed skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 198, stk. 1. Dette skyldes risikoen for, at en konkurs i en likvidationsenhed
efter omstændighederne vil kunne få videregående økonomiske og
finansielle konsekvenser, jf. nedenfor.
Ifølge det foreslåede § 198, stk. 4, 2. pkt., vil Finanstilsynet kunne træffe
afgørelse om, at en likvidationsenhed skal opfylde et krav om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, hvis Finanstilsynet efter
høring af Finansiel Stabilitet finder det berettiget. Den nævnte afgørelse vil
navnlig kunne træffes, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte den
finansielle stabilitet eller imødegå risikoen for afsmitning på det finansielle
system, herunder med hensyn til Garantifondens finansieringskapacitet. Der
vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor bl.a.
virksomhedens størrelse og forbundethed til det øvrige finansielle system
kan tages i betragtning. Kravet vil skulle opfyldes med kapitalgrundlag eller
visse gældsinstrumenter, jf. den foreslåede § 205 a, jf. lovforslagets § 8, nr.
8. Beføjelsen vil tilkomme Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
Det foreslåede § 198, stk. 4, 3. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet, hvis der
træffes afgørelse efter bestemmelsens 1. pkt., vil være forpligtet til at
fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver for
298
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0299.png
UDKAST
likvidationsenheder til et beløb, der overstiger likvidationsenhedens
tabsabsorberingsbeløb. Beløbet bør bestå af to elementer: (1) Et
tabsabsorberingsbeløb,
som
svarer
til
likvidationsenhedens
kapitalgrundlagskrav, og (2) et beløb, der er egnet til at imødegå de
potentielle risici, som Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har
identificeret under vurderingen, der skal foretages i medfør af det foreslåede
§ 198, stk. 4, 2. pkt. Sidstnævnte beløb skal fastsættes proportionalt og må
alene afspejle omfanget af identificerede potentielle risici.
Til nr. 8 (§ 205 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter)
Der findes ikke i dag krav til, hvordan likvidationsenheder skal opfylde et
krav om nedskrivningsegnede passiver, idet likvidationsenheder heller ikke
er defineret under gældende ret.
Det foreslås at indsætte
overskriften
»Krav om nedskrivningsegnede
passiver for likvidationsenheder«.
Det foreslås at indsætte
§ 205 a,
hvorefter en likvidationsenhed på
individuelt niveau skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver,
som er fastsat i medfør af § 198, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 7, med
kapitalgrundlag, eller følgende forpligtelser i nr. 1 og 2, eller begge dele i
kombination: (1) Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk.
1, og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c, e-n, og stk. 3-5, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter. (2) Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har
derivatkomponenter, jf. § 202, nr. 3 eller 4.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere dele af artikel 1, nr. 2, litra b,
i Daisy Chains-direktivet, som indsætter artikel 45 c, stk. 2 a, i BRRD I. Der
er tale om en direktivnær implementering.
I den foreslåede bestemmelse angives de typer af nedskrivningsegnede
forpligtelser, som likvidationsenheder vil kunne anvende til opfyldelse af
kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Med begge dele i kombination forstås, at kravet om nedskrivningsegnede
passiver kan opfyldes med en kombination af kapitalgrundlag og en eller
flere forpligtelser omfattet af nr. 1 eller 2.
299
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0300.png
UDKAST
Det foreslåede
§ 205 a, nr. 1,
giver mulighed for, at likvidationsenheder kan
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser, der
opfylder betingelserne i artikel 72 a, og artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a, c,
e-n, og stk. 3-5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
Artikel 72 a i CRR beskriver, hvad nedskrivningsegnede passivposter består
af. I medfør af artikel 72 a består nedskrivningsegnede passivposter af
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72 b i
CRR er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende
kapitalposter, og supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på
mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende
kapitalposter i henhold til artikel 64 i samme forordning.
Artikel 72 b i CRR beskriver de betingelser, som nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter skal opfylde. Disse omfatter bl.a. krav om, at
forpligtelser ikke må kunne indfries før tid, ikke må indeholde klausuler, der
giver mulighed for at fremskynde betalingerne, at passiverne ikke må
indeholde mulighed for netting m.v. Henvisningen i det foreslåede til artikel
72 b gælder dog ikke kravene i artikel 72 b, stk. 2, litra b og d. De
nedskrivningsegnede passiver, som kan anvendes til at opfylde kravet i den
foreslåede § 205 a, nr. 1, vil således kunne ejes af instituttet selv eller en
enhed i samme afviklingskoncern, eller en virksomhed hvori instituttet har
direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 pct.
af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller
gennem kontrol, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra b, modsætningsvist. Der vil
heller ikke være krav om, at fordringen på passivernes hovedstol i henhold
til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle
fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72 a,
stk. 2, jf. artikel 72 b, stk. 2, litra d, modsætningsvist.
Artikel 72 c i CRR omhandler amortisering af nedskrivningsegnede
passivinstrumenter. Artikel 72 c indebærer bl.a., at nedskrivningsegnede
passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år ikke betragtes
som nedskrivningsegnede passivposter.
Det foreslåede § 205 a, nr. 2, giver mulighed for, at likvidationsenheder kan
opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med forpligtelser fra
gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, jf. § 202, nr. 3 eller 4. Der
henvises til bemærkningerne i Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 207
300
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0301.png
UDKAST
som fremsat, side 476-477, for en nærmere redegørelse for kravene i disse
bestemmelser.
Til nr. 9 (§ 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 210, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at en virksomhed, der ifølge dens
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, ikke er omfattet af stk.
1. § 210, stk. 1, stiller krav om indberetning af en række oplysninger for
virksomheder, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf.
§ 198, herunder oplysninger om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede
forpligtelser.
Det foreslås at nyaffatte
§ 210, stk. 4,
således, at en likvidationsenhed ikke
er omfattet af § 210, stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den foreslåede
198, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Finanstilsynet skal i så fald fastsætte
indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og underrette
likvidationsenheden herom.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy
Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale
om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
vil medføre, at likvidationsenheder,
som defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, ikke vil
være omfattet af oplysningskravene i § 210, stk. 1. Som en konsekvens af
indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil forslaget udvide
anvendelsesområdet for undtagelsen fra indberetningsforpligtelserne, i
forhold til den nuværende bestemmelse. Mens undtagelsen i dag kun
omfatter virksomheder, som ifølge deres afviklingsplaner skal tages under
konkursbehandling, vil undtagelsen pga. henvisningen til definitionen af en
likvidationsenhed også omfatte virksomheder, som ifølge en
koncernafviklingsplan skal tages under konkursbehandling, og
virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er afviklingsenheder, hvor
koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for udøvelse af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over virksomheden, jf. § 24, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
301
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0302.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
vil medføre, at Finanstilsynet skal
fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og
underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav
om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den
foreslåede 198, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Beføjelsen vil tilkomme
Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder
fra pligten til at indberette oplysninger om kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt
vil være undtaget fra kravet herom, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Samtidig
skal den dog sikre gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et
eventuelt krav om kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver, som
Finanstilsynet måtte fastsætte, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Kravene til
indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes
proportionalt, så forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for
at overvåge opfyldelsen af kravene om kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede passiver.
Til nr. 10 (§ 212, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af § 212, at fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav om
nedskrivningsegnede passiver, mindst én gang om året skal offentliggøre
følgende
oplysninger:
(1)
Størrelsen
af
virksomhedens
nedskrivningsegnede passiver. (2) Sammensætningen af poster omfattet af
nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af
virksomheden. (3) Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som
anført i § 198, stk. 5.
Det foreslås i
§ 212, stk. 1, nr. 3,
at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.
Ændringen foreslås som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i §
198, hvorefter det nuværende stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 7.
Ændringen har det formål fortsat at henvise til det rette stykke i § 198.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
302
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0303.png
UDKAST
Til nr. 10 (§ 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det følger af den gældende § 212, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab, der ifølge dets
afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk.
1. § 212, stk. 1, stiller krav om offentliggørelse af en række oplysninger om
virksomhedens nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.
Det foreslås at nyaffatte
§ 212, stk. 3,
således, at en likvidationsenhed ikke
er omfattet af stk. 1, medmindre Finanstilsynet har fastsat et krav om
nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. § 198, stk. 4.
Finanstilsynet skal i så fald fastsætte indholdet og hyppigheden af pligten til
offentliggørelse og underrette likvidationsenheden herom.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 4, i Daisy
Chains-direktivet, som nyaffatter artikel 45 i, stk. 4, i BRRD I. Der er tale
om en direktivnær implementering.
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
vil medføre, at likvidationsenheder,
som defineret i den foreslåede § 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, ikke vil
være omfattet af pligten til offentliggørelse i § 212, stk. 1. Som en
konsekvens af indførelsen af definitionen på en likvidationsenhed, vil
forslaget udvide anvendelsesområdet for undtagelsen fra pligterne til
offentliggørelse i forhold til den nuværende bestemmelse. Mens
undtagelsen i dag kun omfatter virksomheder, som ifølge deres
afviklingsplaner skal tages under konkursbehandling, vil undtagelsen pga.
henvisningen til definitionen af en likvidationsenhed også omfatte
virksomheder, som ifølge en koncernafviklingsplan skal tages under
konkursbehandling, og virksomheder i afviklingskoncerner, der ikke er
afviklingsenheder, hvor koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for
udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser over
virksomheden, jf. § 24, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
vil medføre, at Finanstilsynet skal
fastsætte indholdet og hyppigheden af indberetningsforpligtelsen og
underrette likvidationsenheden herom, hvis Finanstilsynet har fastsat et krav
om nedskrivningsegnede passiver for likvidationsenheden, jf. den
303
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0304.png
UDKAST
foreslåede § 198, stk. 4 jf. lovforslagets § 8, nr. 7. Beføjelsen vil tilkomme
Finanstilsynet som afviklingsmyndighed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undtage likvidationsenheder
fra pligten til offentliggørelse af oplysninger om nedskrivningsegnede
passiver, da likvidationsenheder som udgangspunkt vil være undtaget fra
kravet herom, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Samtidig skal den dog sikre
gennemsigtighed i forbindelse med opfyldelsen af et eventuelt krav om
nedskrivningsegnede passiver, som Finanstilsynet måtte fastsætte for en
likvidationsenhed, jf. den foreslåede § 198, stk. 4. Kravene til indholdet og
hyppigheden af indberetningsforpligtelsen skal fastsættes proportionalt, så
forpligtelserne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at overvåge
opfyldelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 7, stk. 2, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere)
Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en
kreditservicevirksomhed eller indehaveren, hvis virksomheden drives som
en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,
skal opfylde en række krav til egnethed og hæderlighed. Kravene fremgår
af § 7, stk. 1, nr. 1-5.
Det fremgår af den gældende § 7, stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en
kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.
Det fremgår af § 7, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Det foreslås, at der i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
efter »i en kreditservicevirksomhed,«
indsættes: »eller indtræder som indehaver, hvis virksomheden drives som
en enkeltmandsvirksomhed, eller som ledelsesansvarlig, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion,«.
304
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0305.png
UDKAST
Formålet med ændringen er at sikre, at Finanstilsynet påser opfyldelse af
egnetheds- og hæderlighedskravene i forbindelse med, at en indehaver eller
en ledelsesansvarlig indtræder i kreditservicevirksomheden, på samme
måde som Finanstilsynet påser overholdelsen af kravene for medlemmer af
bestyrelsen og direktionen.
Den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at når en indehaver af en
kreditservicevirksomhed, der drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller
den eller de ledelsesansvarlige i en kreditservicevirksomhed, der drives som
en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, indtræder i virksomheden,
påser Finanstilsynet, at den pågældende person opfylder egnetheds- og
hæderlighedskravene i stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre,
at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride
hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 5, 1. pkt., i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere)
Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos en
kreditservicevirksomhed eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som
en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,
skal opfylde en række krav til egnethed og hæderlighed. Kravene fremgår
af § 7, stk. 1, nr. 1-5.
Det fremgår af den gældende § 7, stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af
bestyrelsen eller direktionen i en kreditservicevirksomhed skal meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i kreditservicevirksomhedens ledelse og om forhold nævnt i stk.
1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Det foreslås, at der i
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
efter »i en kreditservicevirksomhed«
indsættes: »eller indehaveren, hvis virksomheden drives som en
enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt
virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller
direktion,«.
Formålet med ændringen er at sikre, at Finanstilsynet effektivt kan påse
opfyldelse af egnetheds- og hæderlighedskravene ved, at indehavere og
ledelsesansvarlige forpligtes til at meddele Finanstilsynet om sådanne
305
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0306.png
UDKAST
forhold og meddele Finanstilsynet, hvis forholdene efterfølgende ændrer
sig.
Det foreslåede vil medføre, at indehaveren, hvis kreditservicevirksomheden
drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige,
såfremt kreditservicevirksomheden drives som en juridisk person uden
bestyrelse eller direktion, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i
kreditservicevirksomheden og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 2, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 2 i lov om forsikringsvirksomhed i hvilket
omfang, loven finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsvirksomheder.
Finansielle holdingvirksomheder er defineret i lovens § 9, stk. 1, nr. 9, som
en modervirksomhed, der ikke er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, i en koncern,
hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel
virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for
koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den
finansielle sektor, jf. dog 2. pkt. og § 9, stk. 5. En modervirksomhed er ikke
en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i
koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. Modervirksomheden
vil i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, nr. 10, eller
en blandet forsikringsholdingvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, nr. 11.
Forsikringsholdingvirksomheder er defineret i § 9, stk. 1, nr. 10, som en
modervirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde
kapitalandele i dattervirksomheder, når disse dattervirksomheder
udelukkende
eller
hovedsagelig
er
forsikrings-
eller
genforsikringsvirksomheder
eller
tredjelandsforsikrings-
eller
genforsikringsvirksomheder og mindst én af disse dattervirksomheder er en
forsikrings-
eller
genforsikringsvirksomhed.
En
forsikringsholdingvirksomhed er ikke en finansiel holdingvirksomhed, jf. §
9, stk. 1, nr. 9.
306
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0307.png
UDKAST
Det foreslås at indsætte
§ 2, stk. 4,
hvorefter §§ 126-130, i lov om
forsikringsvirksomhed,
finder
anvendelse
for
finansielle
holdingvirksomheder, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, der er den øverste
modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, jf. §
9, stk. 1, nr. 10, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor
mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Det foreslåede vil medføre, at §§ 126-130, der fastsætter regler om
indretning og styring af gruppe 1-forsikringsselskaber, herunder krav om
nøglepersoner og -funktioner, risikostyringsfunktion, compliancefunktion
og aktuarfunktion, finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder.
Det foreslåede vil dermed videreføre den retsstilling, der gælder i henhold
til §§ 17-20 i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber
m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015, der finder
anvendelse
forsikringsholdingvirksomheder
og
finansielle
holdingvirksomheder.
En tilsvarende ændring er foretaget for forsikringsvirksomheder med §§
126-130 i lov om forsikringsvirksomhed, jf. Folketingstidende 2022-23,
Tillæg A, L88 som fremsat, s. 305-321.
Ved en fejl omfattede ændringen ikke også finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, hvilket der rettes op på med
nærværende lovforslag. Fejlen har ikke haft konsekvenser i praksis, da
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder er
omfattet af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber,
hvor reglerne fortsat finder anvendelse.
Det er forventningen, at bekendtgørelse om ledelse og styring af
forsikringsselskaber justeres, så der ikke sker dobbeltregulering af
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder pr. 1.
januar 2025.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at §§ 126-130 også finder anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, der er den øverste
modervirksomhed i en koncern og for forsikringsholdingvirksomheder, jf. §
9, stk. 1, nr. 10, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor
mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab .
307
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0308.png
UDKAST
Til nr. 2 (§ 9, stk. 1, nr. 44, i lov om forsikringsvirksomhed)
§ 9 i lov om forsikringsvirksomhed definerer en lang række begreber til brug
for forståelsen af lovens bestemmelser.
En arbejdsulykkesforsikringsbestand er ikke nærmere defineret som et
selvstændigt begreb i lov om forsikringsvirksomhed. Begrebet fremgår flere
steder i kapitel 19 i lov om forsikringsvirksomhed, herunder i § 204, stk. 1,
hvoraf det følger, at når et forsikringsselskab overdrager en
arbejdsulykkeforsikringsbestand
til
Garantifonden
for
skadesforsikringsselskaber, jf. § 200, stk. 3, 3. pkt., § 205 eller § 264, stk.
3, i lov om forsikringsvirksomhed, skal forsikringsselskabet samtidig
overdrage de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab, der knytter sig
til bestanden.
Det
foreslås
i
§
9,
stk.
1,
nr.
44,
at
definere
en
arbejdsulykkesforsikringsbestand som en bestand af lovpligtige
ulykkesforsikringer tegnet i henhold til lov om arbejdsskadesikring.
Voldsskadeforsikringer efter § 49 a i lov om arbejdsskadesikring er omfattet
af et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand, uagtet om
voldsskadeforsikringen er tegnet som en udvidet del af en
arbejdsulykkesforsikring, eller om den er tegnet selvstændigt.
Det foreslåede vil medføre, at en arbejdsulykkesforsikringsbestand, når der
henvises til en sådan i øvrige bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed,
både omfatter lovpligtige ulykkesforsikringer tegnet i henhold til lov om
arbejdsskadesikring og voldsskadeforsikringer, uagtet om disse er tegnet
som en udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring, eller om de er tegnet som
en selvstændig forsikring.
Formålet
med
bestemmelsen
er
at
fastslå,
at
en
arbejdsulykkesforsikringsbestand, hvis denne tages under administration af
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, skal indeholde både
arbejdsulykkesforsikringer, der giver ret til erstatning og godtgørelse efter
arbejdsskadesikringsloven og voldsskadeforsikringer, der giver ret til
erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 161 i lov om forsikringsvirksomhed)
308
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0309.png
UDKAST
Det følger af den gældende § 161 i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet kan fastlægge regler om finansielle virksomheders udstedelse
af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller
andelskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder
anvendelse.
Det foreslås i
§ 161
at ændre »finansielle virksomheders« til
»forsikringsvirksomheders«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reguleringen af
forsikringsvirksomheder, ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed, blev udskilt fra lov om finansiel virksomhed.
Lov om forsikringsvirksomhed regulerer forsikringsvirksomheder, hvorfor
det findes hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at bestemmelsen alene regulerer
forsikringsvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 188, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at
den bestyrelsesgodkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet uden
ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endelig
godkendt.
Det følger af den gældende § 188, stk. 2, at ekstern revisors
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og for virksomheder med
intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelsen af
årsrapporten efter stk. 1. Anden tilsvarende dokumentation skal indsendes,
hvis den eksterne revisor ikke fører en revisionsprotokol vedrørende
årsrapporten.
Det foreslås i
§ 188, stk. 1,
og
stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte »ved digital
kommunikation«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 188 er en videreførelse af
§ 194 i lov om finansiel virksomhed. Formålet var at videreføre
bestemmelsen uden ændringer. Ved en fejl blev det ikke videreført, at den
bestyrelsesgodkendte årsrapport samt revisionsprotokollatet vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet ved digital kommunikation.
309
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0310.png
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt formulering af
bestemmelsen, så det er tydeliggjort, at årsrapporten skal indsendes til
Finanstilsynet ved digital kommunikation.
Til nr. 5 (§ 192, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 192, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at
forsikringsselskaber skal foretage regelmæssige indberetninger af
regnskabsdata i skemaer, der er udarbejdet af Finanstilsynet, og at disse
indberetninger kan kræves indsendt elektronisk.
Det foreslås at nyaffatte
§ 192, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter indberetningerne skal
indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Den foreslåede ændring vil indebære, at forsikringsselskaberne skal
indsende indberetningerne i henhold til § 192, stk. 1, i elektronisk form.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det vurderes, at det ikke
længere er nødvendigt at give forsikringsselskaberne mulighed for at
indsende indberetningerne i anden form end elektronisk, fordi de omfattede
virksomheder alle er udstyret med det fornødne it-apparatur til at kunne
foretage indsendelsen elektronisk.
Til nr. 6 (§ 219, stk. 5, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 219 i lov om forsikringsvirksomhed, at et
forsikringsselskab, der driver livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 2,
skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst
svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser til
regnskab.
Af § 219, stk. 5, 1. pkt., følger det, at Finanstilsynet kan kræve aktiverne i
registeret deponeret og pantsat til fordel for Finanstilsynet, hvis tilsynet efter
§ 223 beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets
aktiver.
Af § 223 følger det, at et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke opfylder
solvenskapitalkravet, jf. § 154, skal udarbejde en plan for genoprettelse, der
beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige for, at forsikringsselskabet
kan opfylde solvenskapitalkravet.
310
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0311.png
UDKAST
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 219, stk. 5, 1. pkt., og
henvisningen til § 223 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det følger af § 222, at Finanstilsynet som led i de foranstaltninger, der er
nævnt i § 220, stk. 1, § 221, stk. 1, § 223, stk. 2, § 224, stk. 2 og § 225, stk.
1, kan forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets
rådighed herover. § 219 finder tilsvarende anvendelse.
Det er således § 222, der indeholder kompetencen for Finanstilsynet,
hvorefter Finanstilsynet kan forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller
begrænse dets rådighed herover.
Den forkerte henvisning i § 219, stk. 5, 1. pkt., har ikke medført
konsekvenser, da bestemmelsen ikke har fundet anvendelse siden lovens
ikrafttræden den 1. januar 2024.
Det foreslås i
§ 219, stk. 5, 1. pkt.,
at ændre »§ 223« til »§ 222«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 219, stk. 5, 1. pkt., vil indeholde
en korrekt henvisning til Finanstilsynets kompetence, der medfører, at
Finanstilsynet kan forbyde et selskab at råde over dets aktiver eller begrænse
dets rådighed herover.
Til nr. 7 (§ 235, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 235, stk. 1, 1. pkt., i lov om
forsikringsvirksomhed, at kan forsikringsbestanden ikke overdrages i
henhold til § 234, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af
forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle
ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, og
sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et
gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. §§ 23-25 i
selskabsloven.
Ifølge bemærkningerne til § 235 i lov om forsikringsvirksomhed, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 88 som fremsat, side
476, videreføres § 258 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle
ændringer. § 258, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, henviste til
§ 23 i lov om finansiel virksomhed og §§ 24 og 25 i selskabsloven.
311
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0312.png
UDKAST
Selskabslovens § 23 fastsætter regler om frister. Selskabslovens § 24
bestemmer, hvem der kan stifte et kapitalselskab. Endelig indeholder
selskabslovens § 25 en generel regel om, at et kapitalselskabs
stiftelsesdokument skal indeholde selskabets vedtægter.
Det foreslås i
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »§§ 23-25 i selskabsloven« til:
»§§ 31-35 i denne lov og §§ 24 og 25 i selskabsloven«.
Formålet med ændringen er at rette op på en fejl i § 235, stk. 1, 1. pkt., i lov
om forsikringsvirksomhed, der medfører, at bestemmelsen henviser til §§
23-25 i selskabsloven fremfor §§ 24 og 25 i selskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der henvises til §§ 24 og 25 i
selskabsloven, og vil dermed videreføre den retsstilling, der fulgte af § 258
i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der henvises til
lovens §§ 31-35, hvilket er de bestemmelser i lov om
forsikringsvirksomhed, der viderefører § 23 i lov om finansiel virksomhed,
som henvises til i § 258 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 8 (§ 259, stk. 2, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 259, stk. 2, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af Rådets forordning 2017/1509/EU af
30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske
Folkerepublik Korea.
Det foreslås at ophæve
§ 259, stk. 2, nr. 3.
Det foreslåede er en konsekvens af, at Finanstilsynets tilsyn med, at
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet af sådanne udenlandske
virksomheder i relation til overholdelse af Rådets forordning 2017/1509/EU
af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den
Demokratiske
Folkerepublik Korea, udskilles fra lov
om
forsikringsvirksomhed ved nærværende lovforslag. Det foreslås samtidig, at
det i hvidvaskloven fastsættes, at Finanstilsynet påser, at
skadesforsikringsselskaber og filialer her i landet overholder forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.
312
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0313.png
UDKAST
Der henvises til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og
lovforslagets § 3, nr. 2, 3 og 6, samt de specielle bemærkninger hertil.
Til nr. 9 (§ 278, stk. 1, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 278, stk. 1, at Finanstilsynet fastsætter et krav
om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for et gruppe 1-
forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet vurderer, at (1) selskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardformlen eller
en anvendt godkendt intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet, jf.
§ 154, stk. 2, (2) selskabets virksomhedsstyring afviger væsentligt fra § 133
eller (3) selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne for
anvendelsen af en matchtilpasning, jf. § 158, stk. 2, eller en
volatilitetsjustering, jf. § 158, stk. 3.
Regler om virksomhedsstyring
forsikringsvirksomhed.
fremgår
af
§
132
i
lov
om
Henvisningen i § 278, stk. 1, nr. 2, til regler om virksomhedsstyring i § 133
i lov om forsikringsvirksomhed, er således ikke korrekt.
Det foreslås i
§ 278, stk. 1, nr. 2,
at ændre »§ 133« til: »§ 132«.
Forslaget vil rette op på den fejlagtige henvisning i bestemmelsen, således
at der fremadrettet henvises til den rigtige bestemmelse i § 278, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 10 (§ 319, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af den gældende § 319, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, at
forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af en række bestemmelser i
loven, bl.a. § 219, stk. 1, 3 og 5, samt en række artikler i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014 EU af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Det fremgår af § 219, stk. 1, at forsikringsselskaber, der driver
livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 2, skal have en gruppe af
aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af
selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser til regnskab. For at
sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelige aktiver skal forsikringsselskaberne
føre et register, der indeholder en optegnelse over aktiver, hvis samlede
313
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0314.png
UDKAST
værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og værdien af finansielle
kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne efter nr. 1 ikke kan dække
de forsikringsmæssige forpligtelser.
Af § 219, stk. 2, fremgår det, at lån mod sikkerhed i egne
livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi ikke må registreres.
Af § 219, stk. 3, fremgår det, at aktiverne i registeret alene skal tjene til
fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede.
Af § 219, stk. 4, fremgår det, at forsikringsselskabet kvartalsvis skal
indberette til Finanstilsynet, hvilke aktiver der er registreret.
Af § 219, stk. 5, fremgår det, at Finanstilsynet kan kræve aktiverne i
registeret deponeret og pantsat til fordel for Finanstilsynet, hvis tilsynet efter
§ 223 beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets
aktiver. Finanstilsynet skal registreres som panthaver, og enhver
efterfølgende ændring i den deponerede aktivmasse skal godkendes af
Finanstilsynet og noteres i registeret.
Det foreslås i
§ 319, stk. 3,
at ændre »§ 219, stk. 1, 3 og 5« til: »§ 219, stk.
1, 2 og 4«.
Formålet med ændringen er, at få indsat den rette henvisning til § 219, stk.
1, 2 og 4 i § 319, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere er § 219, stk. 1, 3
og 5, der er omfattet af den udvidede forældelsesfrist, men derimod § 219,
stk. 1, 2 og 4, hvilket vil videreføre den retsstilling, der var gældende efter
§ 373, stk. 5, lov om finansiel virksomhed før udskillelse af bestemmelser
om forsikringsvirksomhed ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 om
forsikringsvirksomhed.
7
Til § 11
Til nr. 1 (§ 38, stk. 3, og § 42, stk. 3, 1. pkt., i lov om Det Centrale
Personregister)
Det følger af § 38, stk. 3, og § 42, stk. 3, 1. pkt., i lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), at forsikringsselskaber og pensionskasser
omfattet af lov om forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved
314
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0315.png
UDKAST
administration af opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel
virksomhed har ret til at få en række nærmere angivne oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR), som blandt andet skal bruges i forbindelse
med udbetalinger af forsikringssummer eller pensioner til de berettigede.
Det foreslås i
§ 38, stk. 3,
og
§ 42, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om Det Centrale
Personregister efter »omfattet af lov om forsikringsvirksomhed« at indsætte:
»og firmapensionskasser omfattet af lov om firmapensionskasser«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at firmapensionskasser omfattet af lov
om firmapensionskasser vil få ret til at få leveret de samme oplysninger fra
CPR, som forsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af
opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Herved vil firmapensionskasser ligestilles i relation til levering af
oplysninger fra CPR i forbindelse med udbetalinger af forsikringssummer
eller pensioner med de nævnte forsikringsselskaber og pensionskasser.
Til nr. 2 (§ 42, stk. 3, 2. pkt., i lov om Det Centrale Personregister)
Det følger af § 42, stk. 3, 2. pkt., i CPR-loven, at de i § 42, stk. 3, 1. pkt.,
nævnte forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter til samme
formål – dvs. udbetalinger af forsikringssummer eller pensioner til de
berettigede – har ret til at få oplyst navn og adresse på afdødes ægtefælle
eller registrerede partner og navn og adresse på en person, der på tidspunktet
for den registreredes død var registreret med bopæl i CPR på samme adresse
som afdøde, såfremt afdøde og vedkommende person har eller har haft
fælles børn, der er registreret i CPR som børn af de pågældende. Navn og
adresse kan udleveres, uanset om der er registreret beskyttelse efter § 28.
Det foreslås i
§ 42, stk. 3, 2. pkt.,
i CPR-loven efter »pensionskasser« at
indsætte: », firmapensionskasser«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at firmapensionskasser også i relation
til videregivelse af oplysninger efter CPR-lovens § 42, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
sidestilles med de i bestemmelsen nævnte forsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter.
315
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0316.png
UDKAST
Til § 12
Til nr. 1 (§ 154 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det følger af den gældende § 154 b, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at en investorfradragsfond højst må placere 15 pct.
af sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investering i
målselskabet. En investorfradragsfond kan dog foretage opfølgende
investeringer i målselskabet. En opfølgende investering kan tidligst
foretages 6 måneder efter den første investering i målselskabet.
Investorfradragsfonden skal på tidspunktet for den opfølgende investering i
målselskabet have investeret minimum 30 pct. af sin indskudte kapital i
minimum fire andre målselskaber.
Investeringer via investorfradragsfonde udgør investeringer med høj risiko,
som er omfattet af de gældende regler for markedsføring af alternative
investeringsfonde. En forvalter af en alternativ investorfradragsfond skal
enten have tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde eller
tilladelse til at være selvforvaltende, jf. § 3, stk. 1, nr. 51, litra c, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Dette sikrer, at
Finanstilsynet har de muligheder for at føre tilsyn med forvalteren, der
følger af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
tilsyn med likviditet- og risikostyring. Derudover skal en forvalter med
tilladelse, eller forvalter med tilladelse til at være selvforvaltende, have en
depositar.
En forvalter, der har tilladelse til at forvalte investorfradragsfonde eller
tilladelse
til
at
være
selvforvaltende
kan
markedsføre
investorfradragsfonden til professionelle investorer og til investorer, som
investerer mere end 100.000 euro og erklærer sig bekendt med de risici, der
er forbundet med den påtænkte investering (”semi-professionelle
investorer”), jf. § 5, stk. 5, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og efter særskilt tilladelse tillige til detailinvestorer,
jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative
investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer.
Forud for investering i en investorfradragsfond skal semiprofessionelle og
detailinvestorer have stillet et investorinformationsdokument til rådighed i
henhold til PRIIP-forordningen, som indeholder oplysninger om fondens
karakteristika, risici, omkostninger og forventede afkast. Alle investorer
316
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0317.png
UDKAST
skal desuden have udleveret et såkaldt § 62-dokument, som blandt andet
indeholder beskrivelser af forvalterens procedurer mv. Dette gælder tillige,
hvis investorfradragsfonden distribueres til investorer i en
værdipapirhandler, typisk et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, hvor
værdipapirhandleren desuden er forpligtet til at overholde de
investorbeskyttende regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) som bl.a.
implementeret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -
aktiviteter. Derudover er der i den gældende investorfradragslov en
begrænsning på de samlede investeringer, der kan foretages i ét målselskab,
jf. § 4 i investorfradragsloven.
Det foreslås i
§ 154 b, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. at ændre procentsatsen fra 15 pct. til 25 pct.
Forslaget følger en anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum og har
til hensigt at øge interessen for at forvalte investorfradragsfonde og dermed
øge
udbuddet
af
risikovillig
kapital
for
opstarts-
og
iværksættervirksomheder i de tidlige faser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den første investering, som en
investorfradragsfond foretager i ét målselskab, kan udgøre højst 25 pct. af
den samlede kapital, der på tidspunktet for en investering er indskudt i en
investorfradragsfond.
Den foreslåede ændring indebærer, at en investorfradragsfond kan sprede
sin risiko ud på færre målselskaber, når en højere procentsats kan placeres i
ét målselskab.
En opjustering af procentsatsen i bestemmelsen som det foreslåede skal søge
at øge interessen for at forvalte investorfradragsfonde og dermed øge
udbuddet af risikovillig kapital til nye virksomheder. Modsat vil det også
øge risikoen for de investorer, som investerer i fonden, når kapitalen i
fonden fordeles på færre selskaber og risikoen herved spredes mindre ud.
En forøgelse af procenten fra 15 til 25 pct. medfører, at antallet af selskaber,
der som minimum skal investeres i, reduceres fra 7 til 4.
Imidlertid vil der, uanset en justering af procentsatsen, være tale om
investeringer med høj risiko, der fortsat kræver rådgivning og overvejelser
om investeringen er passende til den enkeltes økonomi og risikoappetit –
særligt hvis produktet markedsføres til detailkunder.
317
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0318.png
UDKAST
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.24.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Den følger af den gældende § 12, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber,
at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid
med denne lov, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 6, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a
og § 11, stk. 1.
Stk. 4 giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede påbud om berigtigelse af
forhold, der er i strid med loven og regler udstedt i medfør af denne,
eksempelvis hvis selskabet tilsidesætter de informationskrav, som fremgår
af en bekendtgørelse udstedt i medfør af loven. Følger et selskab ikke
Finanstilsynets påbud, kan den straffes med bøde jf. § 22, stk. 3, i lov om
ejendomskreditselskaber.
Henvisningerne til § 3, stk. 1, nr. 5, og § 3, stk. 6, tilpasses, da der rettelig
skulle have stået § 3, stk. 6, i stedet for § 3, stk. 5. Tilpasningen blev forsøgt
ændret ved § 9, nr. 8, i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, hvor der i § 12, stk. 7,
blev ændret fra »§ 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 5« til »§ 3, stk. 2 og 7«. Denne
fejl i gengivelse af gældende ret forhindrede ændringen i at kunne træde i
kraft.
Det foreslås derfor i
§ 12, stk. 7,
at ændre »§ 3, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 6« til
»§ 3, stk. 2 og 7«.
Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lovens § 3 opdateres på
baggrund af bl.a. de ændringer af stykker som blev indført ved § 9 i lov nr.
1163 af 8. juni 2021.
Til nr. 2 (§ 15, stk. 2 og 4, i lov om ejendomskreditselskaber)
Det fremgår af den gældende § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om
ejendomskreditselskaber, at reaktioner givet efter § 12, stk. 6, jf. lov om
finansiel virksomhed § 345, stk. 12, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter
delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres af
Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af
ejendomskreditselskabets navn. Der kan dog forekomme undtagelser til
dette, jf. § 15, stk. 5.
318
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0319.png
UDKAST
Af § 15, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden skal offentliggøre de
samme oplysninger som omfattet af stk. 1 på sin eventuelle hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal ske hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget
underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Af § 15, stk. 4, 1. pkt. fremgår det, at hvis Finanstilsynet har overgivet en
sag til politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller
vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Hvis dommen ikke er endelig, eller er
den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen, jf. § 15,
stk. 4, 2. pkt.
Af § 15, stk. 4, 3. pkt., fremgår det, at virksomhedens offentliggørelse skal
ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der er faldet dom
eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3.
pkt., og henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke
henvises til lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod
der skal henvises til lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 15, stk. 2, 2. pkt.,
og
stk. 4, 3. pkt.,
at ændre »lov om
værdipapirhandel m.v.« til »lov om kapitalmarkeder.«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 15, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., rettelig
henviser til lov om kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel
m.v., som betyder, at ved offentliggørelsen skal lov om kapitalmarkeder
iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske
offentliggørelse.
319
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0320.png
UDKAST
Formålet med ændringen er således at rette henvisningen i § 15, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber fra lov om
værdipapirhandel m.v. til lov om kapitalmarkeder. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 18, stk. 1 og 3, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det fremgår af den gældende § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle
rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, at reaktioner
givet efter en række bestemmelser i loven eller af Finanstilsynet efter
delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, skal offentliggøres af
Finanstilsynet på Finanstilsynets hjemmeside. Der kan dog forekomme
undtagelser til dette, jf. § 18, stk. 4.
Af § 18, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden skal offentliggøre de
samme oplysninger som omfattet af stk. 1, 1. pkt., på sin eventuelle
hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen
skal ske hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har
modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Af § 18, stk. 3, 1. pkt., fremgår det, at hvis Finanstilsynet har overgivet en
sag til politimæssig efterforskning, og der er afsagt fældende dom eller
vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog § 18, stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller
er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelse, jf. § 18,
stk. 3, 2. pkt. Det følger af § 18, stk. 3, 3. pkt., at virksomhedens
offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der
er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for
offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Lov om værdipapirhandel m.v. blev ophævet den 3. januar 2018 ved
ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017.
Der er dermed uoverensstemmelse mellem § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3.
pkt., og henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. Der skal således ikke
henvises til lov om værdipapirhandel m.v., da loven er ophævet, hvorimod
320
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0321.png
UDKAST
der skal henvises til lov om kapitalmarkeder, som har erstattet lov om
værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk. 3, 3. pkt.,
at ændre »lov om
værdipapirhandel m.v.« til »lov om kapitalmarkeder.«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet ved § 258, stk. 2, i lov nr. 650 af 8. juni 2017 om
kapitalmarkeder.
Ændringen medfører, at § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., rettelig
henviser til lov om kapitalmarkeder i stedet for lov om værdipapirhandel
m.v., som betyder, at ved offentliggørelsen skal lov om kapitalmarkeder
iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske
offentliggørelse.
Formålet med ændringen er at sikre, at der i § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3.
pkt., i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, henvises til lov om kapitalmarkeder i stedet for til lov
om værdipapirhandel m.v. Ændringen vil ikke medføre materielle
ændringer af bestemmelsen.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 6 i lov om Danmarks Nationalbank)
Det følger af § 6 i nationalbankloven, at direktionen består af 3 medlemmer.
En af direktørerne udnævnes af kongen, medens de øvrige direktører vælges
af repræsentantskabet efter bestyrelsens indstilling. Den førstnævnte
direktør er formand for direktionen. Direktørerne skal have bopæl i
København eller på steder, der står i nær forbindelse med København. De
må ikke have sæde i ledelsen af erhvervsorganisationer eller
erhvervsselskaber, ej heller drive eller være deltagere i driften af privat
erhvervsvirksomhed. Direktørerne er pligtige at søge deres afsked inden
udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Efter den gældende § 6 er der ikke fastsat en tidsbegrænsning på udpegning
af medlemmer af direktionen, hvilket medfører, at udpegning sker for en
tidsubegrænset periode. At direktionens medlemmer ansættes på
ubegrænset tid, fremgår desuden af § 9, stk. 1, i cirkulære nr. 313 af 1. april
1942 om Reglement for Danmarks Nationalbank. Den tidsubegrænsede
321
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0322.png
UDKAST
udpegning suppleres af et krav i § 6, stk. 2, 3. pkt., i nationalbankloven om,
at direktørerne er pligtige at søge deres afsked inden udgangen af den
måned, hvori de fylder 70 år.
Det foreslås, at
§ 6, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves, og der indsættes et nyt
stk. 3
»Direktørerne udnævnes for et tidsrum på 6 år med mulighed for én
forlængelse på 6 år.«
Ændringen vil medføre, at medlemmer af direktionen udpeges for en
periode på 6 år med mulighed for genudpegning én gang for en periode på
6 år. Ændringen vil endvidere medføre, at en af repræsentantskabet valgt
direktør kan udnævnes af Kongen i henhold til § 6, stk. 1, for en periode på
6 år med mulighed for genudpegning én gang for en periode på 6 år.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog
stk. 2-5.
Det foreslås i
stk. 2,
at fodnoten til lov om finansiel virksomhed, § 5, stk. 1,
nr. 57, § 266, stk. 4, § 267 h, § 267 i, § 269 b, stk. 4, og § 269 d, stk. 1, nr.
3, og stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 1, 2 og 17-21, og fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, § 10, nr. 64, § 198, stk. 4, § 205 a, § 210,
stk. 4, og 212, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, 2
og 7-11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse udgør en fravigelse fra de fælles
ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Baggrunden herfor er, at
Daisy Chains-direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 13.
november 2024. Da direktivet først blev offentliggjort den 11. april 2024, er
det ikke praktisk muligt at overholde implementeringsfrist for de
direktivbestemmelser, som kræver lovændringer. Overskridelsen af
implementeringsfristen forventes ikke at få betydning for virksomheder,
som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovforslagets § 3, nr. 1, 5, og 7, træder i kraft den 30.
december 2024.
322
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0323.png
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være overensstemmelse
mellem ikrafttrædelsesdatoen for 3. pengeoverførselsforordningen og
tidspunktet for virkningen af lovforslagets bestemmelser, som strafbelægger
bestemmelserne
i
3.
pengeoverførselsforordning
vedrørende
kryptoaktivtjenester.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovforslagets § 5, nr. 1-6 og 8-14, og § 6 nr. 1, 2 og
5, træder i kraft den 9. april 2025, som er 12 måneder efter
straksbetalingsforordningen træder i kraft.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være overensstemmelse
mellem ikrafttrædelsesdatoen i artikel 5 i straksbetalingsforordningen, og
tidspunktet for virkning af lovforslagets bestemmelser, der implementerer
forordningens ændringer til finalitydirektivet og PSD2.
Det foreslås i
stk. 5¸
at lovforslagets § 6, nr. 6, 8 og 11, træder i kraft den
21. december 2024.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at bestemmelser, der
supplerer forordningen om europæiske grønne obligationer, vil træde i kraft
samtidig med forordningen, jf. forordningens artikel 72, stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil være en fravigelse af de fælles
ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Denne fravigelse
foreslås for at sikre rettidig supplering af forordningen om europæiske
grønne obligationer.
Det foreslås i
stk. 6,
at § 6, stk. 3, i lov om Danmarks Nationalbank, som
affattet ved denne lovs § 15, ikke gælder for direktører udnævnt før den 1.
januar 2025, medmindre en repræsentantskabsudnævnt direktør senere
udpeges af Kongen.
Den foreslåede bestemmelse om åremålsansættelse for direktører i
Nationalbanken, jf. lovforslagets § 15, finder anvendelse på medlemmer af
direktionen, som ansættes efter den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen
træder i kraft den 1. januar 2025.
Efter stk. 6 gælder, at hvis en repræsentantskabsudpeget direktør er ansat
efter den nu ophævede bestemmelse og dermed for en tidsubegrænset
periode, efterfølgende udnævnes af Kongen som direktionsmedlem og
formand for direktionen, finder bestemmelserne om åremål i § 6, stk. 2,
323
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0324.png
UDKAST
anvendelse på den udnævnelse. En repræsentantskabsudpeget direktør, som
er ansat før nærværende lovforslags ikrafttræden, vil i denne situation
således overgå til tidsbegrænset ansættelse.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at nuværende direktionsmedlemmer
således ikke skal genudpeges, og dermed ikke får ændret på de
ansættelsesvilkår, der gjorde sig gældende på de pågældendes
ansættelsestidspunkt. De nye regler finder således alene anvendelse for de
af Danmarks Nationalbanks nuværende direktionsmedlemmer, der er
ansatte af repræsentantskabet og som evt. efterfølgende udnævnes af
Kongen. Dermed vil direktionsmedlemmer fortsat ikke være udpeget samlet
og på samme tidspunkt, men hver især, når deres respektive embedsperioder
udløber.
Det foreslås i
stk. 7,
at regler fastsat i medfør af § 56 a i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 71 a
i lov om forsikringsvirksomhed.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester
om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve
skadesforsikringsvirksomhed
forbliver
i
kraft,
selvom
bemyndigelsesbestemmelsen foreslås ophævet med nærværende lovforslags
§ 2, nr. 5.
Overgangsbestemmelsen foreslås af ordensmæssige hensyn for at undgå
tvivl om, at det er hensigten, at bekendtgørelse om udstedelse og brug af
attester om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at
udøve skadesforsikringsvirksomhed ikke skal bortfalde.
Det foreslås i
stk. 8,
at regler fastsat i medfør af § 245 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør
af § 245 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 14.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 245 a, stk.
4, i lov om finansiel virksomhed, forbliver i kraft, selvom bestemmelsen
rykkes til § 245 a, stk. 5, som følge af lovforslagets § 2, nr. 14. Det betyder,
at bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning
324
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0325.png
UDKAST
og afviklingsberedskab fortsat vil være gældende, indtil den ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 245 a, stk. 5.
Det foreslås i
stk. 9,
at regler fastsat i medfør af § 267 h i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 267
i i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 267 h, i lov
om finansiel virksomhed, forbliver i kraft, selvom bestemmelsen rykkes til
§ 267 i, som følge af denne lovs § 2, nr. 18. Det betyder, at bekendtgørelse
nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver
fortsat vil være gældende, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 267 i.
Det foreslås i
stk. 10,
at regler fastsat i medfør af 35, stk. 6, i lov om
betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 35, stk. 9,
i lov om betalinger, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2.
Finanstilsynet har udstedt bekendtgørelse nr. 1360 af 30. november 2017
om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler i
medfør af § 35, stk. 6. Virkningen af overgangsbestemmelsen vil herefter
være, at bekendtgørelsen vil forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af § 35, stk. 9, som affattet ved denne lovs §
§ 5, nr. 2.
Det foreslås i
stk. 11,
at regler fastsat i medfør af § 182, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 182, stk. 5, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som
affattet ved denne lovs § 8, nr. 4.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 182, stk. 3,
i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
forbliver i kraft, selvom bestemmelsen rykkes til § 182, stk. 4, som følge af
lovforslagets § 8, nr. 4. Det betyder, at bekendtgørelse nr. 2018 af 26.
oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab fortsat vil
være gældende, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 182, stk. 4.
325
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0326.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 12,
at regler udstedt i medfør af § 1, stk. 6 og 7, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk. 7
og 8, i hvidvaskloven, jf. denne lovs § 3, nr. 3.
Det foreslåede vil sikre, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 1, stk. 5 og
7, i hvidvaskloven forbliver i kraft, selvom bestemmelserne rykkes til § 1,
stk. 7 og 8 som følge lovforslagets § 3, nr. 3, som indsætter et nyt stk. 5 i
hvidvasklovens § 1.
Bekendtgørelse nr. 2364 af 9. december 2021 om, hvilke virksomheder og
personer der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er udstedt i medfør
af hvidvasklovens § 1, stk. 6.
Bekendtgørelse nr. 727 af 9. juni 2017 om delvis undtagelse af visse spil fra
hvidvaskloven er udstedt i medfør af hvidvasklovens § 1, stk. 5, som i dag
er stk. 7. Det skyldes, at der ved § 1, nr. 7, i lov nr. 553 af 7. maj 2019 blev
indsat to nye stykker i § 1 i hvidvaskloven, som medførte at de gældende
stk. 4 og 5 blev stk. 6 og 7. Det følger af § 3, stk. 3, i lov nr. 553 af 7. maj
2019, at regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4 og 5, og § 18, stk. 8, i
hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af hvidvasklovens § 1,
stk. 6 og 7, og § 18, stk. 9.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§ 1-15 ved kongelig anordning kan sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at lovene ikke
gælder for Grønland, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
326
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 238: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2881065_0327.png
UDKAST
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på
Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.
Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning nr. 812 af 12. august 2019.
CPR-lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens territoriale
gyldighedsområde. Efter § 60 i lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale
Personregister gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning fra den
1januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29.
november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale
Personregister.
Det foreslås i
stk. 3,
at §§ 1-3, 5-9 og 11-15 ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for
Færøerne, men at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lovforslagets §§ 4 og 10 skal dog ikke kunne sættes i kraft for Færøerne, da
forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af
færøske love. Lov om forsikringsvirksomhed og lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber gælder derfor ikke for Færøerne og indeholder
ikke en anordningshjemmel.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed er anordnet på
Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.
Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger er sat i kraft på Færøerne ved
kongelig anordning nr. 1223 af 11. juni 2021.
Lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning nr. 813 af 16. august 2019.
327