ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

SAMLENOTAT

7. maj 2024

2024 - 4704

son

Rådskonklusioner om EU's Industripolitik ................................................ 2

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om fremtidens indre marked ........................................ 6

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om udbud.................................................................... 10

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

2/13

Rådskonklusioner om EU's Industripolitik

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der vedtages råds-

konklusioner om EU’s industripolitik.

Formålet med rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende

Kommission for den ønskede retning for industripolitikken. Rådskonklusi-

onerne har fokus på tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne i lyset af kli-

maforandringer, den geopolitiske udvikling og stormagtrivalisering.

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige

konsekvenser.

Regeringen byder konklusionerne velkommen. Det er vigtigt for regerin-

gen, at den grønne omstilling står centralt i EU’s industripolitik. Regerin-

gen arbejder for langsigtede løsninger, som skal levere på EU’s klimamål,

sikre EU en stærk position i forhold til nye teknologier samt tiltag, der kan

fremme private investeringer i strategiske teknologier.

2. Baggrund

Der er et voksende fokus i EU på at opnå øget forsyningssikkerhed, en

stærkere position inden for strategiske sektorer og generelt at forbedre kon-

kurrenceevnen for det indre marked. Dette er både som følge af voksende

geopolitiske spændinger og pga. en intensiveret global konkurrencesitua-

tion. Både Kina og USA har iværksat en aktiv industripolitik, som bl.a. med

statsstøtte skal stille dem stærkere inden for en række nøgleteknologier og

-sektorer.

Som reaktion på den øgede globale konkurrence har EU igangsat en række

industripolitiske tiltag, der rammesættes af Kommissionens Green Deal In-

dustrial Plan. På reguleringssiden har EU vedtaget Chips Act, der skal for-

doble EU's andel af den globale mikrochipproduktion; Critical Raw Mate-

rials Act, der skal bidrage til større forsyningssikkerhed for kritiske råstof-

værdikæder; Net Zero Industry Act, der bl.a. skal sikre hurtigere tilladel-

sestider for etablering af produktionsanlæg til grønne teknologier; samt en

Strategic Technologies for Europe Platform, der skal bidrage til at EU-mid-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

3/13

ler i højere grad kanaliseres mod at støtte udvalgte strategiske teknologi-

områder. Samtidig har Kommissionen frem til udgangen af 2025 midlerti-

digt givet særlig fleksibilitet for at yde statsstøtte med fokus på grønne in-

vesteringer (TCTF). Dertil kommer en række energi- og forsvarspolitiske

initiativer, som ligeledes skal føre til styrket europæisk produktionskapaci-

tet og forsyningssikkerhed.

3. Formål og indhold

Formandskabet har meddelt, at man agter at behandle rådskonklusionerne

om industripolitik ved rådsmødet den 24. maj 2024.

Formålet ved rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende nye

Kommission om retningen for

EU’s

industripolitik. Bagtæppet er især, at

de seneste års teknologiske, økonomiske og geopolitiske udviklinger har

ændret på de globale magtbalancer med konsekvenser til følge for europæ-

isk industri.

Konklusionerne peger på, at den grønne og digitale omstilling fortsat vil

være centrale for EU’s konkurrenceevne, mens

der i tråd med konklusio-

nerne fra det ekstraordinære Europæiske Råd d. 17.-18. april også lægges

op til sektorspecifikt fokus på energi, råstoffer, halvledere, sundhed, føde-

varer, kemikalier, bioteknologi og rumteknologier. Der foreslås desuden en

ny EU-strategi for den maritime industri. Konklusionerne fremhæver også

potentialet inden for nye teknologier som generativ AI og kvanteteknologi.

Rådskonklusionerne om EU's industripolitik dækker en bred vifte af poli-

tikområder, der kan bidrage til at sikre europæisk industris konkurrence-

evne og gøre det mere attraktivt for virksomheder at udvikle og producere

strategiske teknologier i EU. For at varetage EU’s interesser i lyset af kon-

kurrenceforvridende ageren fra visse tredjelande og geopolitiske risici er

der blandt andet fokus på økonomisk sikkerhed og en handelspolitik, hvor

åbenhed skal balanceres med en mere aktivt brug af handelsdefensive in-

strumenter.

I forhold til finansiering af industripolitikken lægges der op til en fleksibel,

men målrettet brug af statsstøtte, fremme af private investeringer, en styr-

ket rolle til Den Europæiske Investeringsbank samt bedre adgang til EU-

finansiering. Der bliver også peget på, at en mere strategisk brug af udbuds-

regler, der fremmer bæredygtighed og resiliens, kan være et værktøj til at

fremme EU’s industripolitiske interesser.

Afrundingsvist opfordres Kommission til at gøre industripolitik og konkur-

renceevne til en central del af det politiske mandat i den næste legislatur-

periode.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

4/13

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevansfor nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indhol-

det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der

kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt

vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter. Særligt efter-

spørgsel på øget fællesfinansieret investeringer fra EU-budgettet i bl.a.

strategiske sektorer, vil kunne medføre væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at der skal arbejdes

målrettet for at styrke EU's rolle i udviklingen og produktionen af strategi-

ske teknologier, og at kritiske afhængigheder skal nedbringes.

Drøftelserne om fremtidens industripolitik er præget af, at en række med-

lemslande ønsker en mere aktiv industripolitik på EU-niveau, der skal bi-

drage til at bevare og øge europæisk egenproduktion gennem mere fleksi-

bilitet i statsstøttereglerne for at kunne understøtte industripolitiske priori-

teter. Andre medlemslande er mere tilbageholdende ift. disse ønsker, men

anerkender dog, at der kan være behov for særlige tiltag på strategisk vig-

tige områder, navnlig i forbindelse med særlig kriseudfordringer såsom ef-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

5/13

ter den russiske invasion af Ukraine. En række sydlige og østlige medlems-

lande ønsker desuden en strukturel og langsigtet løsning med udgangspunkt

i fælles EU-midler

–

gerne i form af en permanent europæisk Suverænitets-

fond, som kan gennemføre betydelige økonomiske investeringer i strate-

gisk vigtige områder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen om industripolitik velkommen. Det er vigtigt

for regeringen, at den grønne omstilling forbliver en central og langsigtet

prioritet i EU’s industripolitik, da udvikling og udrulning af

grønne tekno-

logier er afgørende for EU’s globale konkurrenceevne, for at sikre fremti-

dens arbejdspladser og for at indfri klimamålene. Derudover ser regeringen

gerne et tydeligere fokus i industripolitikken på at sikre EU en førende rolle

inden for kritiske teknologier som blandt andet bioteknologi og kvantetek-

nologi, da dette også kan bidrage til, at kritiske afhængigheder nedbringes.

Regeringen arbejder også for at fremme omstillingen til cirkulær økonomi

for at mindske kritiske afhængigheder og øge forsyningssikkerheden inden

for bl.a. kritiske råstoffer. Desuden bør der fokuseres på tætte samarbejder

med ligesindede lande om udviklingen af kritiske teknologier.

Desuden er det vigtigt for regeringen, at en ny industripolitik ikke medfører

et statsstøttekapløb, ligesom det skal sikres, at EU ikke lukker sig om sig

selv. Samtidig er det vigtigt, at have det langsigtede perspektiv for øje, når

der skal findes løsninger på de udfordringer, EU vi står overfor. Derfor skal

brugen af midlertidige statsstøtte være målrettet et konkret behov, begræn-

set og kun bruges når andre muligheder er udtømte. Regeringen er enige i,

at der er et massivt investeringsbehov for at sikre indfrielsen af EU's kli-

mamål. Det kræver en strømligning af adgangen til eksisterende EU-finan-

siering og ved at arbejde målrettet for aktiveringen af private investeringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

6/13

Rådskonklusioner om fremtidens indre marked

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der vedtages råds-

konklusioner om fremtiden for EU's indre marked.

Formålet med rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende

Kommission for den ønskede retning for det indre marked. Rådskonklusio-

nerne har fokus på tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne i lyset af kli-

maforandringer, den geopolitiske udvikling og stormagtrivalisering.

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige

konsekvenser.

Regeringen byder konklusionerne velkommen. Regeringen støtter ambitio-

nen om at styrke det indre marked ved en proaktiv tilgang til systemiske

udfordringer. Det er vigtigt for regeringen, at det står centralt i konklusio-

nerne, at den grønne omstilling er en forudsætning for en konkurrencedyg-

tig indre marked. Regeringen vil aktivt arbejde for at nedbryde og fore-

bygge barrierer og arbejde for at nedbringe byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Der er et voksende fokus i EU på at forbedre sin konkurrenceevne i lyset

af den ændrede geopolitiske situation og stigende globale konkurrence om

grønne og strategiske teknologier.

Både Kina og USA har iværksat aktive politikker for at styrke deres posi-

tioner inden for innovation og produktion af strategiske teknologer, bl.a.

ved brug af statsstøtte.

Foruden de sektorspecifikke tiltag i forbindelse med EU's industripolitik,

er der en stigende opmærksomhed om det indre markeds konkurrenceevne

og byrderne, der pålægges europæiske virksomheder. På baggrund af an-

modning fra det Europæiske Råd har den tidligere italienske premiermini-

ster Enrico Letta, udarbejdet en rapport om fremtidens indre marked. Rap-

porten blev præsenteret den 16. april 2024 forud for det ekstraordinære

møde for det Europæiske Råd den 17. og 18. april 2024.

Ved sin tale om den Europæiske Unions tilstand den 13. september 2023,

meddelte formanden for Kommissionen Ursula von der Leyen, at der skal

arbejdes mere målrettet for at forbedre europæisk konkurrenceevne. Hun

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

7/13

har derfor anmodet tidligere italienske premierminister Mario Draghi om

at udarbejde en højniveaurapport for forbedring af EU's konkurrenceevne.

Ligeledes har Kommissionen gjort klart, at man ønsker at reducere rappor-

teringsbyrderne i EU med 25 pct. Kommissionen har ligeledes præsenteret

en meddelelse om en hjælpepakke for SMV'er

3. Formål og indhold

Formålet ved rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende nye

Kommission om retningen for hvordan det indre markeds konkurrenceevne

forbedres.

Rådskonklusionerne tager dels udgangspunkt i resultatet fra det ekstraordi-

nære møde i det Europæiske Råd den 17. og 18. april 2024 og Lettas rapport

om fremtidens indre marked. Konklusionerne fremhæver særligt:

Behovet for en holistisk ny strategi for det indre marked, der betoner beho-

vet for en ny strategi for fornyelse af det indre marked, og byder Letta-

rapporten velkommen. Afsnittet har også et stærkt fokus på samhørigheds-

politik, hvor det bl.a. anføres, at det indre marked skal sikre tilgængelighe-

den af offentlige ydelser i ydreområderne.

Der bør arbejdes mod en fremtidssikret indre marked, som ser på mere

"klassiske" indre markeds emner ift. europæisk lovgivning, herunder sik-

ring af fri bevægelighed, administrative byrder, standardisering, finansie-

ring, bedre regulering, digitalisering og håndhævelse mv.

Unionens friheder skal forbedres, herunder adgangen til kapital, udbud, tje-

nesteydelser, og arbejdstagerrettigheder. Hertil efterspørges der en effektiv

europæisk industripolitik og implementering af Letta-rapportens "femte

frihed" med fokus på forskning, innovation, viden og uddannelse, for at

styrke det indre markeds innovationskapacitet inden for det nye globale

landskab.

Det indre marked uden for dets grænser skal promoveres, hvor der sættes

fokus på vigtigheden af den internationale multilaterale regelbaseret han-

delssystem (WTO) og en strategisk tilgang til standardisering

Konklusionerne afsluttes med opfordring til handling, hvor Kommissionen

opfordres til at rapportere om implementeringen af den foreslåede horison-

tale rapport og nærværende konklusioner. Ligeledes opfordres Kommissi-

onen og Rådet til at analysere opfordringerne i Letta-rapporten. Slutligt op-

fordres kommende formandskaber til at følge op på rådskonklusionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

KOM (2023) 535

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

8/13

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevansfor nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at der skal arbejdes

målrettet for at styrke EU's og det indre markeds konkurrenceevne.

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om, at det indre markeds

konkurrenceevne skal forbedres, så det er mere attraktivt for virksomheder

at placere fremtidige investeringer i Europa frem for EU's globale konkur-

renter, herunder USA og Kina. En lang række ligesindede lande, sammen

med Danmark, har opfordret Kommissionen til at udarbejde ny horisontal

strategi for det indre marked med fokus på fjernelse af barrierer for tjene-

steydelser og varer, bedre håndhævelse og implementering af indre mar-

kedsreglerne og byrdereduktion for europæiske virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser rådskonklusionerne og drøftelsen om fremtidens indre

marked velkommen. Det er påliggende for regeringen, at EU sikrer de rette

rammevilkår for europæiske virksomheder, der gør, at EU kan konkurrere

globalt om fremtidens innovation og produktion af grønne og strategiske

teknologier. Det er samtidigt vigtigt, at der arbejdes aktivt for, at kritiske

afhængigheder nedbringes. Regeringen mener, at udvikling og produktion

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

9/13

af grønne og digitale teknologier er helt centralt for at EU kan forblive glo-

balt konkurrencedygtige på lang sigt, sikre fremtidens arbejdspladser og

indfri klimamålene. Regeringen hilser dertil velkommen, at forskning og

innovation indgår som en central komponent ift. realisering af EU's indre

marked.

Regeringen deler opfattelsen af, at et stærkt indre marked og en åben øko-

nomi er de primære redskaber til at sikre EU’s velstand og globale indfly-

delse.

Det er vigtigt for regeringen, at konkurrencedygtighed og grøn omstilling

går hånd i hånd, og at dette står centralt i rådskonklusionerne. Samtidig ser

regeringen skeptisk på visse dele af teksten, for så vidt angår kompetence-

fordelingen mellem EU og medlemslandene.

For fremtidens indre marked er det en prioritet for regeringen at sikre en

effektiv håndhævelse af indre markedsreglerne og reducere byrder for virk-

somhederne. Samtidigt er det vigtigt, at det indre marked tilpasses den

grønne og digitale tidsalder og at rammebetingelser for den europæisk in-

dustri styrkes. Herunder er det en prioritet, at fremtidig regulering benytter

en digital tilgang, hvor overlap i krav til virksomheder undgås. Regeringen

vil derfor aktivt arbejde for at nedbryde og forebygge barrierer på det indre

marked samt nedbringe byrder for erhvervslivet. Her fremhæver regerin-

gen, at der kan opnås betydelige byrdereduktioner ved at standardisere og

digitalisere virksomhedsdata, som vil muliggøre automatisk erhvervsrap-

portering, samt ved at udnytte potentialerne i digitale værktøjer hvor rele-

vant.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen udarbejder en horisontal stra-

tegi for fremtidens indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

10/13

Rådskonklusioner om udbud

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resume

På konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024 skal der foruden rådskon-

klusionerne om det indre marked og EU’s industripolitik også vedtages

rådskonklusioner om udbud. Formålet med rådskonklusionerne er at give

et indspil til den kommende Europa-Kommissionens (herefter Kommissio-

nen) videre arbejde med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret

om den manglende konkurrence i europæiske offentlige indkøb.

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige

konsekvenser.

Regeringen byder konklusionerne velkommen. Regeringen støtter, at der

indledes en analyse af de eksisterende lovgivning for udbud. Regeringen

mener, at et effektivt og fremtidssikret indre marked udgør fundamentet for at

styrke EU’s konkurrenceevne. Offentlige indkøb er

et vigtigt redskab i den

sammenhæng.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er foranlediget af Den Europæiske Revisionsrets sær-

beretning (nr. 28/2023) om offentlige udbud i EU, der blev offentliggjort i

december 2023. Særberetningens hovedkonklusion er, at konkurrencen om

offentlige kontrakter er faldet i undersøgelsesperioden 2011-2021, samt at

de centrale mål i forbindelse med EU's 2014-reformen af udbudsdirekti-

verne, såsom forenkling af udbudsprocedurerne, ikke er blevet opfyldt.

Revisionsretten kommer med fire anbefalinger til Kommissionen:

Formulere og prioritere færre, men klarere og målbare målsætninger for

offentlige udbud

Forbedre datagrundlaget, som analyserne af offentlige udbud beror på

Udbygge værktøjerne til at analysere og overvåge området

Uddybe analysen af de grundlæggende årsager til den svækkede konkur-

rence inden for offentlige udbud og derefter fremlægge en handlingsplan

for at fjerne de største hindringer for konkurrencen og gøre offentlige kon-

trakter mere attraktive for virksomhederne.

3. Formål og indhold

Formandskabet har meddelt, at man agter at behandle rådskonklusionerne om

offentlige udbud ved Konkurrenceevnerådsmødet den 24. maj 2024. Formå-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

11/13

let med rådskonklusionerne er at give et indspil til den kommende Kom-

missions videre arbejde med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisi-

onsret.

Rådskonklusionerne er inddelt i tre spor: Et lovgivningsspor, et data- og red-

skabsspor og et kompetence- og dialogspor.

I lovgivningssporet anmodes Kommissionen om at igangsætte en analyse af

årsagen til den manglende konkurrence og af de eksisterende lovgivnings-

mæssige rammer for udbud med henblik på at vurdere, hvorvidt det er nød-

vendigt med en revision af reglerne. Der lægges op til, at analysen også skal

fokusere på, hvordan hensyn til resiliens, sikkerhed og forsyningssikkerhed

kan tages i betragtning. Derudover skal analysen belyse samspillet mellem

den stigende mængde sektorlovgivning med udbudsbestemmelser og ud-

budsdirektiverne med henblik på at skabe ensartethed og implementerbar-

hed i reglerne.

I data- og redskabssporet opfordres Kommissionen og medlemslandene til i

samarbejde at identificere relevante data for analysen samt at arbejde for at

forbedre dataenes kvalitet, sammenlignelighed og tilgængelighed. Derudover

opfordres til, at der fokuseres på en effektiv metodologi til identificering af

relevante data.

I kompetence- og dialogsporet fokuseres på initiativer, der øger professiona-

lismen hos ordregivere samt øger kendskabet til udbudsreglerne hos både or-

dregivere og virksomheder. Her nævnes bl.a. bedre rådgivning af regler og

lancering af en handlingsplan, der sikre bedre dialog mellem medlemsland-

ende myndigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

12/13

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indhol-

det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der

kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt

vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke øvrige konsekvenser eller påvirkning på be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til rådskonklusionerne. Medlemslandene er

enige i behovet for nærmere analyse af de lovgivningsmæssige rammer,

bedre datagrundlag og behovet for at forbedre kompetencerne blandt of-

fentlige ordregivere. Om end drøftelserne har været præget af enighed, har

der også været drøftelser af, hvordan udbudsreglerne i højre grad kan be-

nyttes til at fremme

EU’s industripolitik. Derfor opfordres Kommissionen

også til at analysere hensyn som resiliens, sikkerhed og forsyningssikker-

hed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det belgiske formandskabs forslag til rådskonklusioner vel-

kommen. Regeringen mener, at et effektivt, bæredygtigt, innovativt og frem-

tidssikret indre marked udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrence-

evne. Offentlige indkøb er det vigtigt redskab i den sammenhæng.

Det er vigtigt for regeringen, at der er gode betingelser for aktiv konkurrence

i offentlige indkøb. Derfor støttes det, at der indledes en analyse af årsagen til

den manglende konkurrence og de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.

Derudover støttes det, at der ses på, hvordan datagrundlaget for analyser af

offentlige udbud og offentlige ordregivers kvalifikationer styrkes.

Generelt mener regeringen, at EU's afhængighed af tredjelande inden for stra-

tegisk vigtige teknologier skal mindskes,

samt EU’s forsyningssikkerhed

skal

styrkes. Regeringen finder samtidig, at et europæisk fokus på at sikre større

forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme. Regeringen kan derfor

støtte, at resiliens og forsyningssikkerhed tages med i betragtning i den dyb-

degående analyse.

Endelig støtter regeringen, at Kommissionen i analysearbejdet belyser sam-

spillet mellem den stigende mængde sektorlovgivning med udbudsbestem-

melser og udbudsdirektiverne med henblik på at skabe ensartethed og im-

plementerbarhed i reglerne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 209: Samlenotat ifm. Konkurrenceevnerådsmøde - industri og indre marked 24. maj 2024, fra erhvervsministeren

13/13

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.