ORIENTERINGSNOTAT
7. maj 2024
Dagsordenspunkter for rådsmødet
1a. Vedtagelse af rådskonklusioner
for EU’s Industripolitik,
det indre
markeds fremtid og udbud
Formandskabet har taget initiativ til, at der på konkurrenceevnerådsmødet
den 24. maj 2024 skal vedtages rådskonklusioner om hhv. EU’s industri-
politik, det indre markeds fremtid og udbud. De tre udkast til rådskonklu-
sioner ventes at blive behandlet samlet under én drøftelse ved rådsmødet.
Formålet med rådskonklusionerne er at give indspil til den kommende
Kommission for den ønskede retning for hhv. industripolitikken, det indre
marked og udbud. Rådskonklusionerne på industripolitikken og indre mar-
ked fremhæver bl.a. at styrke EU's konkurrenceevne og forsyningssikker-
hed samt understøtte den grønne og digitale omstilling. Rådskonklusio-
nerne om udbud fremhæver bl.a. behovet for at analysere årsagen til den
manglende konkurrence i europæiske offentlige udbud.
Regeringen byder konklusionerne velkommen. I forhold til konklusionerne
på industripolitikken og indre marked t er det vigtigt for regeringen, at man
anlægger en snæver og evidensbaseret afgrænsning af hvilke områder, der
opfattes som særligt strategisk vigtige. Regeringen arbejder for langsigtede
løsninger, som skal sikre EU en stærk position i forhold til fremvoksende
teknologier samt aktiv øget anvendelse af den Europæiske Investerings-
bank. Regeringen støtter ligeledes ambitionen om at styrke det indre mar-
ked ved en proaktiv tilgang til systemiske udfordringer. Regeringen vil der-
for aktivt arbejde for at nedbryde og forebygge barrierer og arbejde for at
nedbringe byrder for erhvervsliv. Det er samtidig vigtigt for regeringen, at
den grønne omstilling
forbliver en central og langsigtet prioritet i EU’s in-
dustripolitik, da udvikling og udrulning af grønne teknologier er afgørende
for EU’s globale konkurrenceevne for at sikre fremtidens arbejdspladser og
for at indfri klimamålene. I forhold til konklusionerne om udbud støtter
regeringen, at der indledes en analyse af de eksisterende lovgivning for ud-
bud. Regeringen mener, at et effektivt og fremtidssikret indre marked ud-
gør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne. Offentlige indkøb er
et vigtigt redskab i den sammenhæng.