Center i departementet
Havvind og energiøer
Kontor
Havvind og kritisk
infrastruktur
Dato
26. april 2024
J nr.
2024-1079
/ CHSTU
Kommende lovforslag: ”Særskilte tidspunkter for
investeringsscreening i forbindelse med visse
havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter samt Energinævnets nedsættelse
og uafhængighed”
Forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om
gasforsyning
(Særskilte
tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse
med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt
Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed).
1. Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er for det første en mindre justering i EM’s
investeringsscreeningslov vedr. screeningstidspunktet, som skal muliggøre øget
parallelitet mellem en ny EU-screening for udenlandske subsidier (FSR) og
investeringsscreening ifm.
visse havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter for så vidt muligt at undgå forsinkelser ifm. de kommende udbud samt
forkorte vedståelsesfristerne.
Baggrunden er, at KEFM og EM er blevet opmærksomme på, at screening efter
investeringsscreeningsloven ikke i et tilstrækkeligt omfang kan foregå parallelt med
den nye FSR-screening. Det kan bidrage til at forlænge perioden fra budfrist til
kontraktindgåelse, som først kan finde sted, når budvinder har gennemført evt.
screeninger. Dette kan forsinke opstarten af etableringsfasen og gøre udbuddene
mindre attraktive grundet forlængede vedståelsesfrister. Det risikerer fx at medføre
økonomisk lavere bud fra opstillere (dvs. dårligere bud for staten) på de [snarligt
udbudte] 6 GW havvind.
Lovforslagets anden del om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed har
til formål at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse i lov om gasforsyning om nævnets
nedsættelse og uafhængighed for at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten.
Baggrunden er, at der efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. § 3 i lov nr. 1388
af 5. oktober 2022, ikke længere er udtrykkelige regler om nedsættelse af et
uafhængigt Energiklagenævn. Der henvises i øvrigt til klima-, energi- og
forsyningsministerens brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget af 19. april
2024.
Side 1/3