Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 66 alm. del stillet af udvalget den 13. marts
2024 efter ønske fra Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en ekstraomkostning alle de givne skader
i udlandet fra de konkursramte danske forsikringsselskaber har betydet for
Garantifonden for skadesforsikring, og hvilken stigning i præmien pr. for-
sikringskunde det har betydet og vil komme til at betyde?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Garan-
tifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden), der oplyser følgende:
”Det
er ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor en ekstraomkostning alle
de udenlandske skader fra hhv. Alpha og Qudos Insurance under konkurs
har betydet for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Garantifonden har på baggrund af de informationer, der er til rådighed pr.
d.d., regnet på omkostningen.
Garantifondens udgifter på skader i udlandet forventes at udgøre ca. 3,1
mia. kr. Garantifonden forventer imidlertid også at modtaget dividende fra
de 2 konkursboer, svarende til i omegnen af 1,8 mia. kr., hvorfor udgiften
til udenlandske skader netto forventes at beløbe sig til 1,3 mia. kr.
Garantifonden finansieres via bidrag på en række specifikke forsikringsty-
per
–
pt. 40 kr. pr. ny- eller gentegnet police.”
Derudover kan jeg oplyse, at Fonden kun opkræver bidrag, når garantifor-
muen er under 600 mio. kr. Det er aktuelt tilfældet på grund af udbetalinger
af erstatning mm. I denne situation opkræver Fonden årligt bidrag via for-
sikringsselskaberne på nogle forsikringspolicer til at finansiere formueop-
bygningen.
Bidragenes størrelse fastlægges årligt af Finanstilsynet på baggrund af Fon-
dens årsrapport fra det foregående år samt oplysninger om Fondens likvi-
ditetsbehov.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk