ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 169
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

27. marts 2024

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om screening

af udenlandske investeringer i Unionen og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452

KOM (2024) 23

Nyt notat

Resumé

Europa-kommissionen (Kommissionen) har den 24. januar 2024 fremsat

et forslag til en ny forordning for screening af udenlandske direkte inve-

steringer. Flere evalueringer har vist, at der er stor forskel på EU-med-

lemslandenes screeningsmekanismer og hvilke sektorer, der betragtes som

kritiske. Det udgør en potentiel trussel og mulighed for omgåelse. Forsla-

get har derfor til formål at mindske risikable investeringer og omgåelse.

I dag kan medlemsstater frivilligt indføre investeringsscreeningsordnin-

ger. Kommissionen lægger op til at gøre det obligatorisk for alle medlems-

stater at indføre investeringsscreeningsordninger. Forordningen vil ek-

splicit også omfatte investeringer mellem selskaber inden for EU, hvor sel-

skaberne reelt kontrolleres fra tredjelande. Med forslaget bliver det obli-

gatorisk for medlemslandene at screene investeringer i virksomheder, der

er økonomisk aktive inden for bestemte kritiske sektorer og teknologier,

som Kommissionen får mulighed for at definere og fastlægge. Forslaget

gør det samtidig obligatorisk at screene investeringer i virksomheder, der

deltager i fælleseuropæiske infrastrukturprojekter samt forsknings- og ud-

viklingsprogrammer. Endelig foreslås en risikobaseret tilgang, hvor sær-

ligt risikable sager skal deles mellem medlemslandene og Kommissionen.

Det vurderes, at der vil være behov for visse tilpasninger i det danske re-

gelsæt. Forslaget vurderes at have positiv betydning for samfundsøkono-

mien og investeringsklimaet i Danmark, idet der sikres en større grad af

lige konkurrencevilkår internt i Unionen. Der forventes begrænsede er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark, da nuværende, national regu-

lering allerede i stort omfang indeholder tilsvarende bestemmelser.

Regeringen støtter forslaget og ser behov for en mere fælles tilgang til in-

vesteringsscreening på tværs af EU. Regeringen finder det vigtigt, at nati-

onale screeningsmekanismer omfatter teknologier og infrastruktur, der er

kritisk for EU og Danmark. Det er centralt for regeringen at fastholde ba-

lancen mellem nationale kompetencer inden for national sikkerhed og for-

svar samt Kommissionens kompetencer i relation til international handel

og det indre marked. Regeringen støtter oprettelsen af en fælles EU-data-

base over investeringsscreeningssager, at samarbejdet mellem medlems-

staterne gøres mere operativt, og at de administrative byrder mindskes.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. januar 2024 pakken for økonomisk

sikkerhed. Pakken har til formål at understøtte EU's økonomiske sikkerhed,

samtidig med, at EU stadig er åben for handel, investeringer og forskning

i EU. Pakken indeholder 1) En meddelelse om den økonomiske sikkerheds-

strategi, 2) forslag til revideret investeringsscreeningsforordning, 3) hvid-

bog om eksportkontrol, 4) hvidbog om udgående investeringer, 5) hvidbog

om forskning og udvikling inden for teknologier med dobbelt anvendelse

og 6) rådshenstilling om forskningssikkerhed. Der udarbejdes særskilte

grund- og nærhedsnotater for pakkens elementer.

Forslaget om screening af udenlandske investeringer i Unionen er over-

sendt til Rådet den 4. marts i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 207 og 114 og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret har gennemført evalue-

ring af den eksisterende investeringsscreeningsforordning fra 2020. Evalu-

eringerne peger på, at der er store forskelle i medlemslandenes screenings-

mekanismer og hvilke sektorer, der betragtes som kritiske. Forskellene ud-

gør en potentiel trussel, idet andre medlemslande ikke får mulighed for at

afgive bemærkninger til investeringer, der potentielt udgør en risiko for

dem. Desuden mangler fire medlemslande forsat at indføre screeningsme-

kanismer. Den nuværende forordning indeholder en samarbejdsmeka-

nisme, hvor medlemslandene fortroligt kan udveksle oplysninger om kon-

krete sager via en sikret platform. De sager, der sendes i EU-høring i me-

kanismen, bliver ikke risikovurderet ift. om de ligger inden for anvendel-

sesområde. Derfor sendes mange ukritiske sager i EU-høring, hvilket risi-

kerer at overbebyrde samarbejdsmekanismen.

Desuden er der behov for ensretning af nationale procedurer, så sammen-

lignelige regler anvendes i sammenlignelige situationer. Dette med henblik

på at undgå unødig begrænsning af de frie kapitalbevægelser.

Formål og indhold

Formålet med forordningen er at mindske risikable investeringer og omgå-

else. Kommissionen lægger op til at gøre det obligatorisk for alle medlems-

stater at indføre investeringsscreeningsordninger. I dag kan medlemsstater

frivilligt indføre investeringsscreeningsordninger. Forordningen vil ekspli-

cit også omfatte investeringer mellem selskaber inden for EU, hvor selska-

berne reelt kontrolleres fra tredjelande. I dag omfattes sådanne selskaber

kun, hvis de alene og entydigt er oprettet mhp. at omgå screening.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Forslaget indeholder som noget nyt en obligatorisk liste over følsomme

sektorer. Disse sektorer skal som minimum indgå i medlemslandenes na-

tionale screeningsordninger. Det drejer sig om virksomheder, der er ak-

tive inden for følgende områder og teknologier:

•

Produkter med dobbelt anvendelse

Militær teknologi og udstyr

Finansiel Infrastruktur

Kritiske medicinalprodukter, som

er defineret i EU’s liste over kri-

tisk medicin fra december 2023

Nærmere specificerede undergrupper af følgende teknologier, som

Kommissionen i sin henstilling fra oktober 2023 har udpeget som

særligt kritiske:

Halvlederteknologier

Teknologier vedrørende kunstig intelligens

Kvante-teknologier

Bioteknologier

Avanceret konnektivitet, navigation og digitale teknologier

Avancerede sensorteknologier

Rum- og fremdriftsteknologier

Energiteknologier

Robotteknologi og autonome systemer

Teknologier vedrørende avancerede materialer, fremstilling

og genanvendelse.

Desuden gøres det med forslaget som noget nyt obligatorisk at screene in-

vesteringer i virksomheder, der er en del af eller deltager i infrastruktur,

projekter eller EU-programmer af betydning for Unionen som bl.a. ram-

meprogrammerne for forskning og innovation (Horizon 2020 og Horizon

Europe), rumprogrammet, de transeuropæiske transport- og energinetværk

(TEN-T og TEN-E), Digital Europe-programmet, EU4Health-programmet

samt også vigtige projekter af fælles europæisk interesse (IPCEI). Kom-

missionen lægger op til, at den gennem delegerede retsakter vil få mulig-

hed for at udvide listen. Således vil Kommissionen med forslaget få bety-

delig medbestemmelse i hvad der skal screenes for i de nationale ordnin-

ger.

Ift. kritisk infrastruktur fastholdes de enkelte medlemslandes egne defini-

tioner heraf. Dog henvises som noget nyt til både direktivet om kritiske

enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) samt direktivet om foran-

staltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionen

(NIS2-direktivet). Under CER-direktivet skal medlemslandene bl.a. iden-

tificere kritiske virksomheder inden juli 2026. Med forslaget vil medlems-

landene forpligtes til at vurdere kommende investeringers mulige påvirk-

ning af disse enheder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Med forordningen foreslår Kommissionen som noget nyt at filtrere hvilke

sager, der deles i samarbejdsmekanismen, så kun risikovurderede sager bli-

ver delt. Sagerne vurderes risikable, såfremt de både falder inden for de

følsomme sektorer, jf. ovenstående, og hvis, der er tale om en investor, der

tidligere er afvist, statskontrolleret eller sanktioneret. Dog skal samtlige

investeringer, der vedrører virksomheder med deltagelse i de fælles EU-

programmer deles uanset risikovurdering.

Herudover foreslås visse opstramninger ift. den nuværende samarbejdsme-

kanismes muligheder for at udveksle oplysninger om sager, hvor flere

screeningsmyndigheder er aktive.

Det screenende medlemsland skal således

begrunde, hvordan det tager evt. bekymringer fra andre medlemslande og

Kommissionen i betragtning. Desuden

indføres bestemte tidsfrister for med-

lemslandenes gensidige informationsudveksling. Samtidig indføres krav

om, at en given investor selv skal koordinere samtidig indgivelse af ansøg-

ninger for selskaber med datterselskaber i flere lande, der derfor kræver

tilladelse fra flere medlemslandes screeningsmyndigheder.

Endelig indeholder forslaget en ny fortrolig fælles database til at sikre en

fælles oversigt over delte sager og afgørelser. Den fælles EU-database om-

fatter ikke klassificerede oplysninger efter det danske cirkulære om sikker-

hedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO

eller EU.

Retsgrundlaget for forordningen udvides, idet den reviderede udgave også

omfatter investeringer mellem selskaber inden for EU. Udvidelsen skyldes,

at der foruden henvisningen til artikel 207 om den fælles handelspolitik i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) også hen-

vises til artikel 114 om indvirkninger på det indre marked.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger pt. ingen udtalelse til forslaget fra Europa-Parlamentet.

Parlamentet vedtog i januar 2024 en resolution om opbygning af en omfat-

tende europæisk havnestrategi. Her opfordrede Parlamentet kraftigt Kom-

missionen til at styrke beskyttelsen af havne ved at lave en ambitiøs revi-

sion af bl.a. forordningen om direkte udenlandske investeringer. Det skal

bl.a. ske ved at gøre screening af direkte udenlandske investeringer obliga-

torisk i alle medlemsstater og sikre, at anvendelsesområdet og de procedu-

remæssige aspekter er ensartede på tværs af medlemsstaterne.

I juni 2022 vedtog Parlamentet

en resolution om fremtiden for EU’s inter-

nationale investeringspolitik. I resolutionen understreger Parlamentet, at

samarbejdsmekanismen er et vigtigt skridt i retning af bedre overvågning

af udenlandske direkte investeringer i EU. Parlamentet opfordrede Kom-

missionen til bl.a. at vurdere forskellige muligheder for at overvåge de ak-

tiviteter, der støttes af udgående strømme, og til at vurdere muligheden for

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

yderligere at præcisere, om andre sektorer bør betragtes som strategiske

sektorer.

Parlamentet opfordrede endvidere Kommissionen til at undersøge mulig-

heden for at styrke EU's screeningsmekanisme for udenlandske direkte in-

vesteringer. Parlamentet så gerne, at Kommissionen med medlemslande-

nes samtykke får beføjelse til at blokere investeringer, der kan udgøre en

risiko for sikkerheden og den offentlige orden. Derudover skal det være

muligt for Kommissionen at opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har

en, til at oprette en national mekanisme til screening af udenlandske direkte

investeringer for at sikre effektiviteten af det europæiske samarbejde.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at de nuværende store forskelle i medlemslandenes

investeringsscreeningsmekanismer skabe ulige konkurrencevilkår på det

indre marked og unødvendige omkostninger for økonomiske aktører i sek-

torer, der er relevante for

EU’s

sikkerhed eller offentlig orden. Kommissi-

onen mener, at kun fælles handling på EU-niveau kan tilpasse de nationale

screeningsordninger og give sikkerhed om regelgrundlaget til potentielle

investorer med hensyn til kritisk infrastruktur, teknologi og materialer.

Ifølge Kommissionen er screening af udenlandske investeringer i EU et

tværnationalt spørgsmål med grænseoverskridende konsekvenser, som

skal løses på EU-niveau. En udenlandsk investering i ét medlemsland kan

have en effekt ud over medlemslandets grænser. Hvis der ikke kommer et

EU-tiltag, bliver medlemslandene mindre i stand til at beskytte deres sik-

kerhed eller offentlige orden i forbindelse med udenlandske investeringer.

Dette skyldes bl.a., at en investering i ét medlemsland kan påvirke sikker-

hed og offentlig orden i et andet medlemsland.

Kommissionen finder derfor et stærkt argument for handling på EU-plan

for at tilpasse og harmonisere de nationale rammer for at gøre behandlin-

gen af investeringer mere ensartet på det indre marked.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på det forelig-

gende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Gældende dansk ret

Den danske investeringsscreeningslov trådte i kraft i juli 2021. Loven og

medfølgende bekendtgørelser udgør fundamentet for en bredspektret

screeningsmekanisme, der bl.a. omfatter samfundsvigtige funktioner inden

for 11 sektorer af infrastruktur og ligeledes definerer 11 kritiske teknologi-

områder, hvor en udenlandsk investors opkøb af danske virksomheder i

udgangspunktet vil være omfattet af investeringsscreening.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Formålet med investeringsscreeningsloven er at forhindre, at udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel

mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Ved siden af investeringsscreeningsloven regulerer krigsmaterielloven

specifikt adgangen til optagelse af udenlandske lån eller lån med uden-

landsk garanti for virksomheder, der producerer krigsmateriel i Danmark.

Det følger således af lovens § 7, at virksomheder, som fremstiller krigsma-

teriel, kun må optage udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti

med tilladelse fra justitsministeren.

Endelig finder kontinentalsokkelloven anvendelse på danske eller uden-

landske virksomheder, som ønsker at nedlægge elkabler eller rørledninger

til transport af udenlandsk produceret kulbrinter på dansk søterritorium, jf.

kontinentalsokkelovens § 3 a. Med en ændring af kontinentalsokkelloven i

2018 blev der indført en række bestemmelser, som bl.a. giver hjemmel til

at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i afgørelsen

af, hvorvidt klima-, energi-, forsyningsministeren kan give tilladelse til at

nedlægge elkabler og rørledninger til transport af udenlandsk producerede

kulbrinter på dansk søterritorium.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget kan medføre ændringer i den danske investerings-

screeningslov og medfølgende bekendtgørelser. Det gælder bl.a. listen

over kritiske teknologier. De udvalgte teknologier i Danmark stemmer

overvejende overens med Kommissionens oplæg, men visse underkatego-

rier skal ændres eller udvides. På området for visse finansielle virksomhe-

der vurderes de nye definitioner også at medføre behov for udvidelse af de

danske regler. Den foreslåede obligatoriske screening af investeringer i

virksomheder med tilknytning til de fælleseuropæiske programmer og pro-

jekter vil også medføre ændringer i de danske regler.

Samtidig vurderes, at henvisningerne til kritiske infrastrukturer i CER-di-

rektivet og NIS-direktivet kan medføre ændringer af de danske regler, idet

virksomheder, der bliver identificeret som kritiske under direktiverne, po-

tentielt også vil være omfattet af medlemslandenes screeningsforpligtelser.

Desuden skal det afklares nærmere, hvorvidt forslaget om en ny risikoba-

seret filtermekanisme til deling af sager, der skal i EU-høring, vil kræve

ændringer til bestemmelserne om faseopdeling af sagsbehandlingen i den

danske investeringsscreeningslov. I dag deles en overvejende del af sa-

gerne i udgangspunktet ikke i den første fase. Med forslaget indføres dog

et krav om, at der skal gennemføres en EU-høring inden for 15 dage efter

modtagelsen af en ansøgning, der skal deles i mekanismen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Som det fremgår ovenfor regulerer krigsmaterielloven adgangen til opta-

gelse af udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti for virksomhe-

der, der producerer krigsmateriel i Danmark. Sådanne investeringer vurde-

res også at være omfattet af forordnings anvendelsesområde (jf. artikel

4(4)(b) og Annex II pkt. 2). Da forordningsforslaget i sin nuværende form

bl.a. indeholder særlige proceskrav og tidsfrister for udveksling af oplys-

ninger om direkte udenlandske investeringer og risikovurderinger af di-

rekte udenlandske investeringer i andre medlemslande, skal det afklares,

hvorvidt der vil være behov for at foretage ændringer af krigsmateriello-

ven, som indeholder en tilladelsespligt for direkte udenlandske investerin-

ger i virksomheder, der producerer krigsmateriel i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at kunne have statsfinansielle

konsekvenser for op til 1-2 mio. kr. årligt på grund af den styrkede samar-

bejdsmekanisme. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af

EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positiv samfundsøkonomisk betydning for in-

vesteringsklimaet, da forslaget styrker det indre marked. Det vurderes hel-

ler ikke at skade økonomi og investeringsklimaet eksternt og idet partner-

lande som Storbritannien, Australien, Japan, Canada og USA også har ind-

ført tilsvarende ordninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre begrænsede administrative konsekvenser

for private danske virksomheder. Dette afhænger af den præcise udform-

ning af anvendelsesområdet. For visse finansielle virksomheder kan for-

slaget medføre en screeningsforpligtelse, som ikke findes i dag. Den fore-

slåede obligatoriske screening af investeringer i virksomheder med tilknyt-

ning til infrastruktur, projekter og EU-programmer af betydning for Unio-

nen kan også medføre administrative konsekvenser for virksomhederne.

Erhvervsministeriet vil genvurdere dette ifm. implementering.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget har potentiale til at minimere risici for omgåelse ved at harmoni-

sere medlemslandenes nationale screeningsordninger og hæve informati-

onsniveauet og dermed potentiale til at løfte sikkerhed omkring investerin-

ger i kritiske virksomheder i EU.

Høring

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalgene for hhv. handelspolitik og

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 20. februar

2024. Høringssvar er modtaget fra Dansk Metal, Tænketanken Europa,

Dansk Industri, Danske Universiteter, Green Power Denmark og Danske Re-

derier.

Dansk Metal

Dansk Metal bakker grundlæggende op om Kommissionens formål om at

styrke europæisk økonomisk sikkerhed i en verden med stigende geopolitisk

usikkerhed. Dansk Metal har igennem længere tid påpeget, at EU er blevet

for afhængige af enkelte lande på strategiske områder. Dansk Metal bakker

derfor fortsat op om at gøre europæisk økonomi mere robust, samtidig med

at EU fremmer frihandel.

Dansk Metal finder det afgørende, at europæiske beslutningstagere holder

styr på, hvem der ejer strategisk vigtig infrastruktur, herunder blandt andet

havne og internet. De seneste års kriser har sat en tyk streg under, at Europa

og Danmark bliver sårbare hvis vi ikke kan producere vigtige varer selv.

Dansk Metal har længe påpeget behovet for, at Europa også i fremtiden for-

bliver et produktionskontinent. Hvis Europa skal forblive det, så er gode ram-

mevilkår vigtigt. Det betyder blandt andet, at strategisk vigtig infrastruktur,

som resten af produktions-Europa benytter sig af, bliver drevet med Europas

bedste for øje. Således at investeringer i den strategisk vigtige infrastruktur

bliver foretaget i tide og for at kunne levere de løsninger, som fremtidens

industri efterspørger. Under-investeringer i infrastrukturen kan medføre, at

produktionen i fremtiden risikerer at flytte udenfor Europa, hvis der er bedre

rammer for industrien andre steder i verden.

Dansk Metal støtter Europa-Kommissionens formål om at øge effektiviteten

i screeningerne, samt at Kommissionen udvider screeningerne til også at

gælde investorer, der er ejet af ikke-EU-virksomheder.

Tænketanken Europa

Tænketanken Europa anerkender, at en mere geopolitisk opdelt verden inde-

bærer øgede udfordringer for EU’s økonomiske sikkerhed. Det er samtidig

afgørende, at de foranstaltninger, der træffes, klart er begrundet netop i behov

for økonomisk sikkerhed og ikke ud fra skjulte ønske om konkurrencebe-

grænsning og direkte protektionisme. Det er også vigtigt, at EU søger bredest

mulig global opbakning bag de initiativer til økonomisk sikkerhed der træf-

fes. Man skal løbende sikre den rigtige balance

mellem ”Promote, Protect og

Partnership”.

Tænketanken Europa finder, at Kommissionens forslag i ny forordning fore-

kommer som rimelige tiltag, hvad angår at sikre at alle medlemslande har

etableret en screeningsenhed; at sikre et minimumområde for FDI ind i EU

hvor alle medlemslande skal screene; samt at udvide gruppen af udenlandske

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

investorer til også at omfatte EU-investorer kontrolleret af personer eller virk-

somheder i tredjelande.

Når EU har valgt at have denne type screening, så må den også fungere ens-

artet i alle medlemslande

– ellers kommer der ”huller i

hegnet”

og det indre

marked rammes.

Dansk Industri (DI)

DI anerkender Kommissionens ønske om en fælles, koordineret indsats for

at afdække EU mod risici og støtter den tre-strengede

tilgang ”promote”,

”protect” & ”partnership” i EU’s økonomiske sikkerhedsstrategi. Idet DI

anser alle tre elementer som lige vigtige, kan DI være bekymrede for Kom-

missionens uforholdsmæssige store fokus på ”protect”-søjlen

med initiati-

verne i den økonomiske sikkerhedspakke og opfordrer til, at Kommissio-

nen på tilsvarende vis har blik for ”passende” tiltag under de øvrige søjler

for at sikre EU’s konkurrenceevne.

For så vidt angår forslag om revision af FDI-forordningen,

er det DI’s op-

fattelse,

at alle EU’s medlemslande ideelt set bør screene udenlandske in-

vesteringer, ligesom at screeningen bør ske efter de samme regler og krite-

rier. Herved forhindres utilsigtede smuthuller for fjendtligtsindede investe-

ringer og europæiske virksomheder vil være beskyttet efter samme regel-

sæt. Derfor er DI generelt positive overfor de initiativer, som der lægges

op til med revisionen. Der er primært tale om et gennemsyn af EU’s regel-

sæt, der dels sikrer, at de tilbageværende medlemsstater får indført scree-

ningsmekanismer, dels kommer med forslag, der skal sikre en ensartet til-

gang til investeringsscreening og styrke samarbejdet mellem medlems-

lande og EU-Kommissionen. Sidstnævnte lægger eksempelvis op til en

forbedring af notifikationssystemet i form af bedre koordinering og strøm-

lining af processer og informationskrav. Det er positivt, da en transparent

og mere effektiv koordination på EU-niveau kan være med til at lette be-

handling af sager, der skal gennem screeningsprocedurer i flere medlems-

lande og skaber større forudsigelighed i forhold til afgørelser i de respek-

tive medlemslande.

I forhold til forslag om at udvide ”minimums” screening til at dække nye

områder, opfordrer DI EU til at anlægge en forsigtig og risikobaseret til-

gang. Potentielle stramninger for indgående investeringer bør altid baseres

på en grundig vurdering, der også tæller konsekvenserne for EU’s konkur-

renceevne. Danmark og EU skal være en attraktiv destination for nye in-

vesteringer, og vi spænder ben for os selv, hvis investeringer fra venligt-

sindede lande afvises.

Danske Universiteter

Danske Universiteter, herunder særligt Aarhus og Aalborg Universiteter, be-

mærker, at den samlede pakke om økonomisk sikkerhed i EU samler de

relevante indsatser for sikkerhed, som der længe har været behov for at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

adressere. De skitserede indsatser og indstillinger på områderne for ek-

sportkontrol og investeringsscreening imødekommer i høj grad de obser-

vationer, som universiteterne tidligere har rejst ift. forskningssamarbejder

om følsom teknologi og samarbejder med virksomheder om teknologisk

udvikling. Der har længe været et behov for at få ét sæt spilleregler i EU

på de områder, der adresserer de følsomme teknologiområder. Med nær-

værende pakke fra EU vil der på sigt komme et fælles sæt regler for hvor-

dan man i EU håndterer samarbejder på følsomme fagområder. Det imø-

deser universiteterne med fuld opbakning.

Green Power Denmark

Green Power Denmark opfordrer til, at Danmark arbejder for, at forslaget

om en obligatorisk investeringsscreeningsmekanisme i alle EU’s medlems-

lande skal vedtages. Under den gældende forordning har 5 ud af 27 med-

lemslande ikke implementeret investeringsscreeningsregler. De nuvæ-

rende regler indeholder en samarbejdsmekanisme, men den er kun gæl-

dende for de lande, der har en investeringsscreeningspraksis, og forordnin-

gen pålægger ikke medlemslandene at implementere en investeringsscree-

ningsmekanisme. En obligatorisk implementering i alle medlemslande vil

sikre harmonisering af FDI-reglerne på tværs af EU og forhindre, at de EU-

lande, der ikke har en screeningsmekanisme, kan fungere som indgang til

resten af EU-landene og dermed underminere hensigten med reglerne.

Dertil kommer, at udvidelsen af forordningens anvendelsesområde skal ses

i lyset af, at den nuværende FDI-forordning kun gælder for direkte uden-

landske investeringer. Den gælder ikke for investeringer foretaget gennem

et selskab, der har en entitet i en medlemsstat, men med en ikke-europæisk

ejer. Green Power Denmark finder det positivt, at man udvider forordnin-

gen til at gælde for indirekte investeringer, så europæisk afhængighed af

energiteknologi fra tredjelande og fremmede magters muligheder for at

kontrollere dette, udgør en mindre risiko.

Danske Rederier

Danske Rederier mener, at Kommissionen arbejder i rigtig retning med

lovgivningen, ud fra en betragtning af at der arbejdes fra et evalueringsper-

spektiv, når det kommer til flere af elementerne i denne høringspakke. Man

har haft mulighed for at evaluere på given lovgivning (f.eks. FDI-scree-

ning) i de sidste tre år

–

og kan nu tilrette lovgivningen efter bedste evne,

samt på basis af de erfaringer man har gjort sig. Dette mener Danske Re-

derier er i tråd med ”good governance” når det kommer til EU regulering.

Danske Rederier mener fortsat, at enhver etablering af en ramme for scree-

ning af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union bør

målrettes specifikt for at tjene det formål, den er tiltænkt - nemlig at afbøde

eventuelle trusler mod sikkerheden og den offentlige orden i EU-medlems-

staterne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Derudover er det fortsat Danske Rederiers holdning, at den foreslåede lov-

givning ikke må blive til en anti-handelsmekanisme, der tjener kortsigtede

økonomiske nationale interesser ved at forhindre udenlandske investorer i

at få fodfæste på et bestemt marked. I tillæg ønsker Danske Rederier også

det størst mulige niveau af gennemsigtighed, når det kommer til myndig-

hedsprocessen vedr. screening.

Til den konkrete revision mener Danske Rederier, at både en udvidelse af

medlemsstater med inkorporerede screenings-processer, harmoniseringen

af rammerne for screening

–

samt et system der sikrer håndhævelse - alle

er positive elementer i den nye revision af lovgivningen.

Danske

Rederier mener, at det også her er vigtigt med en ”level playing

field” –

og at snævre nationale økonomiske interesser ikke skal belønnes

ved afvigelse fra screenings reguleringen. Derudover er det stadig vigtigt

at holde sig for øje, at tiltrækning af

investeringer til Europa er en ”skøn-

hedskonkurrence” –

og at niveauet af investerings screening ikke bør blive

et konkurrenceparameter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred støtte til forslagets hovedpunkter fra medlems-

landene. Der forventes konsensus om behovet for obligatoriske screenings-

ordninger, screeninger af investeringer inden for EU, samt mere ensartede

anvendelsesområder med et fælles minimum af følsomme sektorer. Flere

medlemslande fremhæver også hensynet til at begrænse administrative

byrder, sikre national kompetence og behovet for at tiltrække udenlandske

investeringer, og der vurderes således at være en vis grad af konsensus om-

kring balancen i de principielle spørgsmål.

Forslaget imødekommer et stærkt ønske fra flere af de mest aktive med-

lemslande på screeningsområdet, herunder Danmark, om en fokusering af

ressourceanvendelsen, hvor der er størst risiko. Drøftelserne på denne del

vil forventeligt dreje sig om de præcise kriterier for en filtreringsmeka-

nisme, og samspillet med medlemslandenes eksisterende nationale proce-

durer.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget. Det imødekommer behovet for en mere fælles

tilgang til investeringsscreening på tværs af EU i lyset af geopolitiske

spændinger og teknologiske landvindinger. Det er vigtigt for regeringen at

sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked og mindre risiko for om-

gåelse. Det er centralt for regeringen, at balancen i kompetencefordelingen

under den nye forordning fastholdes, så medlemsstaternes nationale kom-

petence inden for national sikkerhed og forsvar respekteres, herunder ift.

de centrale dele af de nationale screeningsmekanismer, og at samarbejds-

procedurerne i forordningen udgør et supplement hertil.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 169: Grund og nærhedsnotat om forslag om revideret investeringsscreeningsforordning, fra erhvervsministeren

Regeringen er positiv over for forslaget om at definere en fælles europæisk

kerne af følsomme sektorer, mens at medlemslandene kan lægge yderligere

sektorer eller typer af investeringer ind i deres nationale screeningsordnin-

ger. Regeringen finder det vigtigt, at den fælles kerne af følsomme sektorer

er baseret på grundige og evidensbaserede analyser og risikovurderinger,

der peger på konkrete fælleseuropæiske udfordringer og trusler inden for

disse.

Regeringen finder det vigtigt at sikre koordinering af tiltag om kritisk tek-

nologi for at skabe mest mulig klarhed for erhvervslivet, internationale in-

vestorer og forskningsmiljøerne.

Regeringen finder det positivt, at EU-samarbejdet fokuseres på de kritiske

sager og vil arbejde for, at EU i de kommende år etablerer en mere ensrettet

tilgang til investeringsscreening, pba. medlemslandenes erfaringer fra de

seneste år, herunder i Danmark. Regeringen finder det vigtigt,

forplig-

telsen til at screene investeringer i virksomheder, der deltager i de relevante

EU-programmer, indrettes proportionelt i forhold til formålet. Regeringen

er positiv over for forslagets styrkede samarbejdsmuligheder og vil have

fokus på, at de eksisterende velfungerende samarbejder fremmes yderli-

gere.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev

oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender) den

20. juli samt senere i opdateret udgave 3. november 2023. Grund- og nær-

hedsnotat om fællesmeddelelsen om en europæisk strategi for økonomisk

sikkerhed er sendt til udvalget den 26. juli 2023 samt i opdateret udgave

27. september 2023. Grund- og nærhedsnotat om henstillingen vedr. kriti-

ske teknologiområder for EU's økonomiske sikkerhed er sendt til udvalget

den 23. november 2023.