Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor
Jura
Dato
20-03-2024
J nr.
2024-1079
/hmbj
Høring over forslag til ændring af investeringsscreeningsloven (Særskilte tidspunkter
for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større
offentlige energiprojekter)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af
investeringsscreeningsloven (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse
med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter) i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest den 7. april 2024.
Høringssvaret bedes sendt til
med kopi til
og
samt angivelse af journalnummer 2024-1079.
Baggrund og indhold
Lovforslaget indebærer en mindre ændring af Erhvervsministeriets
investeringsscreeningslov, som fremsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Efter den gældende retstilstand kan investeringsscreening i begrænset omfang ske parallelt
med en ny EU-screening af udenlandske subsidier (FSR), der under visse forudsætninger
foretages af EU-Kommissionen for at begrænse konkurrenceforvridning i form af udenlandsk
støtte til eksempelvis opstillere eller leverandører til projekter såsom store havvindudbud.
Formålet med lovforslaget er at muliggøre øget parallelitet i screeningstidspunktet mellem
den nye FSR-screening og investeringsscreeningen ifm. visse havvindudbud og andre større
offentlige energiprojekter for at undgå forsinkelser mv. i forbindelse med de kommende
udbud samt forkorte vedståelsesfristerne.
Med lovforslaget foreslås der konkret indsat en ny bestemmelse i form af § 14 e i
investeringsscreeningsloven, hvorefter
ansøgning om tilladelse til at indgå en såkaldt ”særlig
økonomisk aftale” efter lovens § 7, stk. 1, under opfyldelse af to betingelser, kan indsendes
tidligere i udbudsprocessen end efter den gældende retstilstand, hvor ansøgningstidspunktet
ligger efter, at budevalueringen er afsluttet, og vinderen dermed er fundet. Således vil
udenlandske investorer kunne indsende ansøgningen allerede efter eventuel
prækvalifikation og under alle omstændigheder direkte efter tilbudsfristens udløb, såfremt
følgende er opfyldt: 1) aftalen indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk