Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2840744_0001.png
Til
Erhvervsminister Morten Bødskov
Landdistriktsminister Morten Dahlin
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Småøer
Erhvervsordførere i Folketingets partier
Landdistriktsordførere i Folketingets partier
Fejø, 20. marts 2024
vedr.
Frigatsudvalgets anbefalinger og deres konsekvenser for Danmarks småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer har med stor bekymring læst Frigastudvalgets anbefalinger
til drastiske nedskæringer på erhvervs- og turismeudviklingen på Danmarks småøer.
Landdistriktspuljen – herunder puljen til projekter på de små øer og puljen til dagligvarebutikker
Frigastrapportens hovedanke imod puljen er, at formålet med puljen ikke er klart defineret. Vi er
uenige. Formålet med puljen er at understøtte fortsat udvikling af erhverv og turisme samt
forudsætningerne for helårssamfund på småøerne. Puljen er bred i sin formålsparagraf, fordi den
skal kunne favne mange typer af erhverv og almennyttige projekter. Til gengæld er målgruppen
helt klart afgrænset: De 27 danske småøer under Sammenslutningen af Danske Småøer.
At småøerne har sin egen pulje til udvikling af vores øer, har igennem årene resulteret i utallige
solide projekter i forskellig skala: Istandsættelse af fælleshuse og forsamlingshuse, faciliteter og
udstyr til små erhvervsdrivende, bevarelse af fredede og bevaringsværdige bygninger og andre
seværdigheder på småøerne, støtte til udviklingsplaner for ø-samfund, udviklings- og
bosætningsprojekter m.m. Alt sammen projekter, der gavner både erhvervsliv og turisme og sikrer
arbejdspladser og dermed fortsat bosætning på småøerne.
Det er også fra denne pulje, Sammenslutningen af Danske Småøer tildeles sit årlige driftstilskud. Et
tilskud, som er fuldstændigt afgørende for at foreningen kan fungere som kompetent
interesseorganisation og samarbejdsorgan for småøerne.
Landdistriktspuljens særlige pulje til projekter på de små øer er småøernes chance for at sikre
midler til nødvendig erhvervsstøtte og til udviklingsprojekter, som de små samfund ellers ikke
har mulighed for at opnå i konkurrence med større virksomheder og bysamfund på fastlandet.
På samme måde er puljen til borgerdrevne dagligvarebutikker en vigtig hjælp til at fastholde
handel på småøerne. Både til gavn for de fastboende øboere, som handler der året rundt og kan
hente medicin, pakker og dagens avis. Men også til gavn for feriegæster og besøgende i
sommerhuse, lystbåde m.m., som kan købe det, de har brug for lokalt på øen. En lokal butik på
øen er derfor ikke blot en forretning og en arbejdsplads. Det er også et bosætningsredskab og en
turistattraktion.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 159: Henvendelse af 20/3-24 fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. Frigatsudvalgets anbefalinger og deres konsekvenser for Danmarks småøer
2840744_0002.png
2
Turismeudvikling – herunder udvikling af kyst- og naturturisme
Ekspertudvalget har anbefalet at gennemføre massive besparelser på væsentlige turismepuljer,
som bidrager til turismeudvikling og skaber arbejdspladser på bl.a. småøerne. Man vil bl.a.
nedlægge Center for Kyst- og Naturturisme. Turisme er et fuldstændigt afgørende erhverv på
småøerne, som hvert år tager imod langt flere gæster per indbygger end f.eks. København eller
Bornholm. På flere øer er der i de senere år arbejdet målrettet og med succes med nye former for
naturturisme, naturcamping m.m. Sammenslutningen af Danske Småøer bruger ressourcer og
viden fra de nationale og regionale natur- og kystturisme indsatser, markedsføring m.m. Vi
videndeler til vores medlemsøer via workshops, møder og direkte information, så man lokalt på
øen hele tiden arbejder på at udvikle mulighederne for turisme, der passer til den enkelte ø.
Sammenslutningen af Danske Småøer opfordrer til, at man fra Folketingets side fortsat vil
anerkende småøerne og vores samfunds særlige status som en unik del af den danske kulturarv.
Den særlige småøkultur og det natur- og dyreliv, som småøboerne året rundt inviterer
hundredetusindvis af danske og udenlandske gæster til at opleve. Vi er små, men vi løfter en
stor og vigtig opgave og det har vi fortsat brug for Folketingets støtte og opbakning til.
Sammenslutningen af Danske Småøer står som altid til rådighed for spørgsmål og dialog.
Med venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Skovvej 33
4944 Fejø
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]