ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts 2024, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 143
Offentligt

NOTAT

27. februar 2024

Orienteringsnotat til Erhvervsudvalget vedrørende konkurrenceev-

nerådsmøde den 7. marts 2024

1. Sager til forhandlingsoplæg

Alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse

Tvister mellem virksomheder og forbrugere bliver mere og mere kom-

plekse i takt med den digitale udvikling, eksempelvis grundet stigende brug

af onlinehandel. Alternativ tvistbilæggelse er en hurtigere, nemmere og bil-

ligere måde at løser tvister på for forbrugere og erhvervsdrivende, end ved

at gå til domstolene

Kommissionen præsenterede i oktober 2023 et forslag til ændring af direk-

tiv om alternativ tvistbilæggelse samt et forslag til ophævelse af forordning

for den europæiske online tvistbilæggelsesplatform. De to forslag komple-

menterer hinanden og regeringen forelægger derfor et samlet forhandlings-

oplæg Folketingets Europaudvalg for begge forslag.

Forslagene har blandt andet til formål at tilpasse alternativ tvistbilæggelse

til den digitale udvikling, at fremme brugen af det ved grænseoverskri-

dende tvister samt at nedlægge den online platform grundet manglende an-

vendelse.

Regeringen støtter formålet med forslagene og mener, at forslagene vil bi-

drage til at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU og tilpasse mulighederne for

at bruge alternativ tvistbilæggelse til den digitale udvikling. Regeringen

hilser de foreslåede reduktioner af oplysningsforpligtigelser for erhvervs-

drivende og ATB instanser velkomne, da det vil betyde færre administra-

tive byrder. Regeringen finder det vigtigt, at det eksisterende forbrugerkla-

gesystem kan bevares så vidt muligt, fordi en udvidelse af anvendelsesom-

rådet vil omfatte områder, der i dag ligger inden for Forbrugerombudsman-

dens eller andre offentlige myndigheders ressort. Regeringen bakker op

om, at OTB-platformen nedlægges og mener generelt, at ATB initiativer

skal være proportionale, effektive og hensigtsmæssige.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts 2024, fra erhvervsministeren

2/5

Europa-Kommissionens forslag til forordning om sikkerhedskrav til

legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF

Europa-Kommissionen lancerede den 28. juli 2023 et forslag til en forord-

ning om sikkerhed i legetøj. Forslaget skal erstatte legetøjsdirektivet fra

2009. Formålet med forslaget er i højere grad at beskytte børn mod skade-

lige kemikalier samt at mindske antallet af legetøjsprodukter, der ikke ef-

terlever sikkerhedsreglerne. Derudover skal forslaget bidrage til at styrke

digitaliseringen og sammenhængen af det indre marked. Formålene skal

indfries ved at indføre et generelt forbud mod flere kemikalier, så de for-

bydes automatisk, så snart de er klassificeret i EU for effekter som f.eks.

hormonforstyrrende eller luftvejssensibiliserende, ved at indføre det digi-

tale produktpas, omdanne direktivet til en forordning, samt højne kravene

til sikkerhed, onlinesalg, og teknisk dokumentation.

Regeringen hilser forslaget velkomment, idet det styrker beskyttelsen af

børn og sikrer en ensrettet og opdateret lovgivning. En mere ensrettet lov-

givning på tværs af EU vil sikre mere lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Det er desuden positivt, at forslaget bidrager til digitaliseringen af

det indre marked ved at indføre det digitale produktpas.

Regeringen ønsker at hæve ambitionsniveau, så børn beskyttes bedre mod

udsættelse for skadelige kemikalier, så forbrugerne får et bedre grundlag til

at træffe oplyste valg, når de køber legetøj, og så danske virksomheder be-

skyttes bedre mod ulige konkurrence fra online salg af ulovlige legetøjs-

produkter via online markedspladser fra sælgere i tredjelande. Regeringen

vil have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet set styrkes uden, at det

fører til disproportionale byrder for virksomheder og myndigheder.

Beskyttelsesniveauet kan blandt andet hæves ved at styrke mulighederne

for at håndhæve reglerne over for online markedspladser og ved at skærpe

nogle af kemikravene, så det generelle forbud udvides yderligere til for ek-

sempel at gælde stoffer, som ophobes i mennesker og miljøet, såsom PFAS,

og stoffer der er allergifremkaldende ved hudkontakt. For at sikre den rette

proportionalitet i kemikravene skal undtagelser fra det generelle forbud gø-

res tydeligere for både virksomheder og myndigheder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts 2024, fra erhvervsministeren

3/5

Tvangslicenser

Tvangslicens er et juridisk instrument, som kan bruges af myndigheder til

at gøre en tredjepart i stand til at anvende et patent uden rettighedshaverens

samtykke. Det kan i helt særlige situationer være nødvendigt for at sikre

adgang til vigtige lægemidler, teknologier eller andre ressourcer i krisesi-

tuationer.

Tvangslicens er på internationalt plan reguleret igennem WTO’s

TRIPS-

aftale (Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights), som giver

stater mulighed for tage forholdsregler i tilfælde af sundhedskriser eller

nødsituationer.

På EU-plan er tvangslicens reguleret på medlemsstatsniveau, hvilket bety-

der, at der er forskellige regler på tværs af EU. Ifølge Kommissionen van-

skeliggør det muligheden for at reagere effektivt på krisesituationer, der

spænder på tværs af EU.

I kølvandet på Covid-19 pandemien har Kommissionen fremsat et forslag

om tvangslicens, der vil give Kommissionen beføjelser til at udstede

tvangslicens på kritiske produkter til forsyning af det europæiske marked

og til eksport til tredjelande med folkesundhedsproblemer.

Instrumentet er koblet til andre krisemekanismer, som Kommissionen i de

seneste år har vedtaget, for at gøre EU mere modstandsdygtig i krisesitua-

tioner. Disse omfatter bl.a. nødinstrumentet for det indre marked (SMEI)

og mikrochipforordningen. Disse mekanismer kan bruges til at aktivere en

krisesituation i EU. Tvangslicens skal tjene som et af de instrumenter, der

vil kunne bruges for at reagere på krisen, hvis der ikke kan opnås frivillige

aftaler med rettighedshaver for at imødegå krisen.

Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's krisehåndtering, men me-

ner, at et stærkt og forudsigeligt system for IP-rettigheder er en helt grund-

læggende forudsætning for danske og europæiske virksomhedernes incita-

ment til at investere i forskning, udvikling og produktion af nye innovative

produkter. Det er nødvendigt for at styrke modstandsdygtigheden over for

kriser.

Regeringen anerkender tvangslicens som et legitimt værktøj i tilfælde af en

krise, men finder at tvangslicens alene skal anvendes som en sidste udvej.

Regeringen bemærker hertil, at det nuværende patentsystem ikke udgjorde

en hindring for en effektiv løsning af covid-19-krisen. Erfaringerne fra pan-

demien viser tværtimod, at frivillige partnerskaber og licensmodeller mel-

lem f.eks. medicinalvirksomheder var et effektivt redskab til hurtig frem-

stilling og udbredelse af patenterede produkter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts 2024, fra erhvervsministeren

4/5

Regeringen mener, at den nuværende ramme for udstedelse af tvangslicens

på EU- og medlemsstatsniveau er tilstrækkelig. Regeringen er derfor for-

beholden over for nødvendigheden af at indføre et nyt instrument, der risi-

kerer at skabe juridisk usikkerhed for danske og europæiske virksomheder

og hæmme incitamentet for innovation og konkurrence i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 143: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts 2024, fra erhvervsministeren

5/5

2. Sager på rådsmødedagsordenen

Vedtagelse af Rådets generelle indstilling på forslaget om yderligere

udvidelse og opgradering af digitale værktøjer og processer indenfor

selskabsret

På rådsmødet forventes en vedtagelse af Rådets generelle indstilling til EU-

Kommissionens forslag om udvidelse og opgradering af digitale værktøjer

og processer indenfor selskabsområdet. Regeringen indhentede forhand-

lingsoplæg til forslaget i Folketingets Europaudvalg den 15. december

2023.

I forhandlingerne har været særligt fokus på de yderligere oplysnings- og

registreringskrav, herunder særligt registrering af koncernforhold. Der har

desuden været diskussioner om anvendelsen og behovet for en digital EU-

fuldmagt. Fra dansk side har man i forhandlingerne haft fokus på at sikre,

at virksomhederne ikke vil blive pålagt administrative byrder, som ikke er

proportionelle med forslagets formål, herunder registrering af oplysninger

om koncernforhold. Regeringen har desuden arbejdet for, at EU-fuldmag-

ten sammentænkes med den digitale identitetstegnebog, der introduceres

med revisionen af eIDAS-forordningen for blandt andet at lette implemen-

teringsopgaven.

Regeringen ser frem til drøftelsen på rådsmødet og forventes at kunne støtte

den generelle indstilling, idet de vigtigste danske prioriteter er imødekom-

met.