ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 138
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

22. februar 2024

2024 - 990

MarRay

EU-Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv

2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på

forbrugerområdet og om ændring af direktiv (EU) 2015/2302, (EU)

2019/2161 og (EU) 2020/1828

EU-Kommissionens forslag til forordning om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 542/2013 og om ændring af forordning (EU) 2017/2394

og (EU) 2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af den europæiske

OTB-platform

KOM (2023) 649

KOM (2023) 647

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resume

EU-Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 to forslag. Det ene

er et forslag til ændring af direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbru-

gerområdet (”ATB”). Det andet er et forslag til forordning om ophævelse

af forordning for den europæiske online tvistbilæggelsesplatform

(”OTB”).

Alternativ tvistbilæggelse indebærer at løse tvister uden om domstolene

f.eks. i Forbrugerklagenævnet, det finansielle ankenævn eller pakkerejse-

nævnet. Formålet med forslagene er bl.a. at tilpasse rammen for alternativ

tvistbilæggelse til de digitale markeder, at øge brugen af alternativ tvistbi-

læggelse i grænseoverskridende tvister samt at forenkle procedurerne for

alle aktørerne. Det vil bl.a. betyde, at forbrugerbeskyttelsen styrkes både

inden for og uden for det indre marked på forbrugerklageområdet, samt at

der vil være færre oplysningsforpligtelser for erhvervsdrivende, hvilket vil

reducere omkostninger for erhvervsdrivende. Dette opnås bl.a. gennem

nedlæggelse af den online platform for tvistbilæggelse. Det har vist sig, at

platformen ikke har bidraget til behandling af tvister mellem forbrugere og

online erhvervsdrivende på tilfredsstillende vis. Derfor lægges der op til at

nedlægge platformen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

2/13

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagene forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser, men forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske bespa-

relser.

Regeringen støtter generelt forslagene, idet de opretholder og forbedrer

det nuværende forbrugerklagesystem og styrker forbrugerbeskyttelsen. Re-

geringen hilser desuden reduktionen af de administrative byrder for er-

hvervslivet velkomment.

De to forslag komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet sam-

let.

2. Baggrund

Tvister bliver mere og mere komplekse, bl.a. i takt med den digitale udvik-

ling og stigende brug af onlinehandel. Alternativ tvistbilæggelse er en hur-

tigere, nemmere og billigere måde at løser tvister på for forbrugere og er-

hvervsdrivende, end ved at gå til domstolene, idet en neutral, uafhængig

klageinstans løser tvisten. Det kunne f.eks. være Forbrugerklagenævnet,

det finansielle ankenævn eller Pakkerejse-Ankenævnet.

De oprindelige regler om alternativ tvistbilæggelse har været afgørende for

at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked. Det skyldes,

at de eksisterende regler stiller krav om, at der i alle medlemsstater skal

være ATB-instanser, som skal sikre en hurtig, økonomisk overkommelig

og retfærdig tvistbilæggelse på tværs af alle sektorer.

For at understøtte den digitale udvikling på området præsenterede Kom-

missionen derfor den 17. oktober 2023 to forslag i form af ændring af di-

rektiv om alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet (ATB-direktivet)

og forslag til forordning om ophævelse af forordning (EU) nr. 542/2013

om onlinetvistbilæggelse (OTB-forordningen) og om ændring af forord-

ning (EU) 2017/2394 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af

den europæiske OTB-platform.

Begge forslag er resultat af en længere række evalueringer, høringer af in-

teressenter og konsekvensanalyser.

De to forslag komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet sam-

let.

3. Formål og indhold

Forslaget om ATB blev har til formål at udvide, forenkle og forbedre an-

vendelsen af alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet. Målet er at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

3/13

give alle forbrugere og erhvervsdrivende bedre adgang til omkostningsef-

fektiv tvistbilæggelse af høj kvalitet, samtidig med at reglerne er tilpasset

de digitale markeder. Forslaget har også til formål at minimere rapporte-

ringskravene for virksomheder og ATB-instanser.

Forslaget om ophævelse af OTB-forordningen vil medføre, at OTB-plat-

formen nedlægges. Det oprindelige formål med OTB-platformen var at

give forbrugeres og erhvervsdrivendes bedre og forenklede adgang til tvist-

bilæggelse gennem en platform tilpasset de digitale markeder. Der er kun i

gennemsnit behandlet 200 sager via platformen om året i hele EU. Udgif-

terne til at opretholde platformen står derfor ikke mål med udbyttet ved

platformen. I stedet vil der blive introduceret nye brugervenlige digitale

værktøjer i ATB-direktivet, hvor forbrugerne kan få relevant information

om deres klagemuligheder, hvilket særligt vil være gavnligt i situationer

hvor en tvist går på tværs af grænser.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 og 169 i Traktat om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Gennemgang af forslaget til direktiv om ATB

Udvidelse af ATB-direktivets anvendelsesområde

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet til at omfatte frivillige ATB-

procedurer indledt mod erhvervsdrivende uden for EU, der sælger varer

eller tjenesteydelser til forbrugere, der er bosiddende i EU. Anvendelses-

området foreslås også udvidet til tvister i faser forud for aftaleindgåelsen.

Her har forbrugeren også rettigheder, og det uanset om forbrugeren i sidste

ende indgår en aftale eller ej. Således vil reglerne bl.a. omfatte tvister om

vildledende reklame, manglende, uklare eller vildledende oplysninger, uri-

melige kontraktvilkår eller garantirettigheder.

Ændring af definitioner i ATB-direktivet

Det foreslås, at definitionerne

af ”nationale tvister” og ”grænseoverskri-

dende tvister” ændres til at omfatte

alle tvister vedrørende vigtige forbru-

gerrettigheder, herunder sager hvor den erhvervsdrivende er etableret uden

for EU.

Adgang til ATB-instanser og ATB-procedurer

Det foreslås, at erhvervsdrivende, der er etableret uden for EU, på frivillig

basis også kan deltage i ATB-procedurer inden for EU. I forlængelse heraf

foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at oprette ATB-instanser, der

kan behandle tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende uden for EU.

Det foreslås også, at der skal tages højde for beskyttelse af forbrugere med

begrænsede digitale færdigheder. Det sker bl.a. ved at have mulighed for at

sende og få adgang til dokumenter i et ikke-digitalt format efter anmodning.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

4/13

Det foreslås også, at ATB-instansers muligheder for at sammenlægge sam-

menlignelige sager mod samme erhvervsdrivende styrkes. Derudover fore-

slås det, at ATB-instanser ikke bør indføre uforholdsmæssige regler for,

hvordan forbrugerne skal kontakte den erhvervsdrivende, før de kan ind-

lede en sag.

Det foreslås desuden, at der indføres en svarpligt for erhvervsdrivende til

forespørgsler fra en ATB-instans inden for 20 arbejdsdage. Her skal den

erhvervsdrivende svare på, om den pågældende ønsker at indgå i ATB-pro-

ceduren for den pågældende klage. Dette forventes at tilskynde erhvervs-

drivende til at deltage mere i ATB.

Gennemsigtighed

Det foreslås, at ATB-instansers administrative byrder og omkostninger ef-

fektiviseres og lettes. Det forslås, at de disse skal afrapportere om deres

virksomhed hvert andet år frem for hvert år. Det foreslås også, at ATB-

instanser ikke længere skal aflægge rapport om samarbejde inden for net-

værk af ATB-instanser.

Erhvervsdrivendendes oplysningsforpligtelser

Det foreslås at videreføre den eksisterende oplysningsforpligtelse for er-

hvervsdrivende, som indebærer, at forbrugeren er oplyst om, hvilken ATB-

instans den erhvervsdrivende hører under. Det foreslås dog at fjerne den

eksisterende oplysningsforpligtigelse for erhvervsdrivende om, hvorvidt de

ønsker at deltage i ATB. Denne ændring vil reducere de administrative byr-

der for erhvervsdrivende.

Forbrugerbistand

Det foreslås, at der oprettes nationale ATB-kontaktpunkter til at bistå for-

brugerne i forbindelse med deres grænseoverskridende køb i EU. Kommis-

sionen fremhæver muligheden for, at ATB-kontaktpunkterne kan være en

del af de eksisterende europæiske forbrugercentre. ATB-kontaktpunkterne

skal fremme brugen af ATB og bistå forbrugere og erhvervsdrivende i

ATB-procedurer. Det kan eksempelvis gælde hjælp med henvisning til

ATB-instanser, forklaring af forskellige procedurer, bistå med indgivelse

af klage mv.

Tvistbilæggelsesinstansers oplysningsforpligtelser

ATB-instanser skal i dag oplyse myndighederne om effektiviteten af in-

stansens arbejde. Det foreslås at fjerne den forpligtelse. Det vil mindske de

administrative byrder for ATB-instanserne, som så eksempelvis vil kunne

behandle flere tvister i stedet.

De kompetente myndigheders og Kommissionens rolle

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

5/13

Det foreslås, at Kommissionen skal udvikle og vedligeholde et brugerven-

ligt, digitalt værktøj til at forbedre vejledningen af forbrugerne. Værktøjet

skal indeholde oplysninger, som i dag delvist fremgår på den online plat-

form til tvistbilæggelse. Værktøjet skal give forbrugerne nemmere mulig-

hed for finde oplysninger om f.eks. hvilken ATB-instans, der er den rette

at gå til samt om andre klageløsningsmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Det overordnede mål med direktivforslaget er at give alle forbrugere og

erhvervsdrivende bedre adgang til omkostningseffektiv tvistbilæggelse af

høj kvalitet, der er tilpasset de digitale markeder. Kommissionen anfører,

at ved at forenkle ATB og gøre ATB mere omkostningseffektiv i forbin-

delse med tvistbilæggelse i sager, der går på tværs af grænser og ved at

fremme sammenlægningen af sager, der ligner hinanden, vil direktivet bi-

drage til at øge effektiviteten af tvistbilæggelse.

Kommissionen anerkender, at en række faktorer

–

herunder blandt andet

komplekse procedurer og gældende national ret

–

gør det vanskeligt for

medlemsstaterne at anvende grænseoverskridende ATB på en tilstrækkelig

og hensigtsmæssig måde og derved sikre og opretholde forbrugerbeskyt-

telsen. Dertil anerkender Kommissionen, at medlemsstaterne ikke er i stand

til i tilstrækkelig grad at løse vanskelighederne på egen hånd, idet de er

resultatet af den hidtil EU-retlige forbrugerlovgivning.

For at sikre et konsekvent højt forbrugerbeskyttelsesniveau, større forbru-

gertillid til ATB og mere netværkssamarbejde og udveksling af best prac-

tice på EU-plan samt en reduktion rapporteringskravene, er der derfor be-

hov for en indsats på EU-plan. Uden en indsats på EU-plan vil de nationale

interventioner sandsynligvis skabe huller i håndhævelsen og forvridning af

det indre marked. En sådan indsats forventes dermed at medføre udveksling

af praksis om anvendelse af digitale værktøjer til at gøre ATB mere om-

kostningseffektiv og konsekvent og derudover eksempelvis at skabe sags-

behandlingsprocedurer og sektorspecifik ATB medlemsstaterne imellem.

Derudover forventes indsatsen at sikre retssikkerhed og sammenhæng i

rapporteringen med henblik på datasammenlignelighed i forbindelse med

evalueringen af ATB på tværs af medlemsstaterne.

Det overordnede mål med etableringen af OTB-platformen var at sikre, at

der var sikkerhed for tilstrækkelige private eller offentlige digitale værktø-

jer til at bistå onlineforhandlere med at kontakte ATB-instanser. Med for-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

6/13

ordningsforslaget om ophævelse af OTB-platformen anerkender EU-Kom-

missionen, at formålet med platformen har vist sig irrelevant grundet den

hurtige udvikling af onlineklagebehandlingssystemer på digitale markeds-

pladser, som i sig selv hurtigt blev en del af de vigtigste tvistbilæggelses-

kanaler for SMV’er, der driver virksomhed online.

Regeringen er enig i EU-Kommissionens vurderinger og finder, at forsla-

gene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

ATB-direktivet er i Danmark implementeret ved lov nr. 524 af 29. april

2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbru-

gerklageloven) samt bekendtgørelse nr. 1151 af 30. september 2015 om

godkendelse af private tvistløsningsorganer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslagene vil medføre et behov for lovændringer, herun-

der ændringer i forbrugerklageloven samt bekendtgørelse om godkendelse

af private tvistløsningsorganer. I forbrugerklageloven vil der bl.a. skulle

foretages ændringer i lovens anvendelsesområde og definitioner samt i reg-

ler vedrørende erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser. Forordningsfor-

slaget om OTB vil medføre behov for ændringer i lov om forbrugerklager.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til direktiv om ATB forventes ikke at medføre væsentlige statsfi-

nansielle konsekvenser.

Forslaget til ophævelse af forordning om OTB forventes ikke at medføre

væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget til direktiv om ATB kan generelt have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang det understøtter udveksling af oplysnin-

ger på tværs af medlemsstaterne om bedste praksis for at anvende digitale

værktøjer til at gøre ATB mere omkostningseffektiv og konsekvent, sags-

behandlingsprocedurer, sektorspecifik ATB mv. samt håndtering af græn-

seoverskridende forbrugertvister.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

7/13

Derudover kan forslagene generelt have positive konkurrencemæssige kon-

sekvenser for virksomhederne, idet der vil være tale om byrdelettelser.

For forbrugerne forventes forslagene at medføre lettere adgang til tvistløs-

ning, hvilket vil styrke forbrugerbeskyttelsen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Baseret på Kommissionens konsekvensanalyse af forslagene, forventes det,

at forslagene kan medføre væsentlige erhvervsøkonomiske besparelser på

634 millioner euro årligt på EU-plan. Besparelserne skyldes lettelsen af op-

lysningskrav og nedlæggelsen af OTB-platformen, idet onlineerhvervsdri-

vende, hvoraf de fleste er SMV’er, blandt andet ikke længere skal have en

e-mailadresse til OTB-korrespondance.

Forslaget til ATB-direktivet forventes på EU-plan årligt at medføre lø-

bende omkostninger på 2,6 millioner euro for erhvervsdrivende og 36 mil-

lioner euro for ATB-instanser. Omkostningerne dækker over virksomhe-

dernes svarpligt, at ATB-instanserne forventes at behandle et større antal

tvister samt tilpasning af platforme.

En endelig vurdering, og eventuel kvantificering, af forslagets administra-

tive konsekvenser vil finde sted, når forslaget implementeres i dansk lov.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget om ATB ventes at ændre på beskyttelsesniveauet, idet både er-

hvervsdrivende og forbrugere vil få flere grundlæggende rettigheder gen-

nem fremme af lige vilkår.

Forslaget til ophævelse af OTB-forordningen nødvendiggør hensyntagen

til rettigheder i relation til personoplysninger og sikring af imødegåelse af

risiko for brud på datasikkerheden, idet alle personoplysninger slettes ved

OTB-platformens nedlæggelse.

8. Høring

EU-Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/11/EU

om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet

og om ændring af direktiv (EU) 2015/2302, (EU) 2019/2161 og (EU)

2020/1828

Direktivforslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger

den 3. november 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Forsikring og Pension

samt Forbrugerrådet Tænk, som er sammenfattet nedenfor.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

8/13

Dansk Erhverv bakker op om EU-Kommissionens ønske om et velfunge-

rende system for ATB og finder, at tilgangen med minimumsharmonisering

er hensigtsmæssig, idet Danmark har etableret et velfungerende forbruger-

klagesystem med Forbrugerklagenævnet, en række private ankenævn og en

supplerende forbrugerombudsmandsinstitution.

Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt at udvide ATB-direktivets an-

vendelsesområde til også at omfatte tvister vedrørende faser forud for afta-

leindgåelsen. Dertil bemærker Dansk Erhverv, at sådanne typer af tvister

bør håndteres af Forbrugerombudsmanden eller andre tilsynsmyndigheder,

som ikke er ATB-myndigheder, da forslagets vedtagelse ellers vil medføre

en markant stigning i antallet af sager ved ATB-instanser og

–myndighe-

der, som vil resultere i en længere sagsbehandlingstid til skade for forbru-

gere og erhvervsdrivende. Dansk Erhverv gør i denne forbindelse regerin-

gen opmærksom på et eventuelt behov for yderligere allokering af ressour-

cer til de danske ATB-instanser. Dansk Erhverv kan derfor ikke støtte den

foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet.

Dansk Erhverv bakker op om, at ATB-direktivet skal give mulighed for, at

virksomheder uden for EU frivilligt kan acceptere, at sager mod dem kan

håndteres ved ATB-instanser inden for EU, idet Dansk Erhverv bakker op

om, at erhvervsdrivende uden for EU underlægges de samme regler, som

erhvervsdrivende inden for EU gør. Dansk Erhverv er dog kritisk over for

denne mulighed, idet Dansk Erhverv finder en række udfordringer i forhold

til at forbrugerne kan få tvangsfuldbyrdet en eventuel afgørelse, hvilket kan

have den konsekvens, at ATB-instanser inden for EU anvender ressourcer

på at behandle tvister uden sikkerhed for, at forbrugeren faktisk kan få ind-

drevet sit tilgodehavende.

Dansk Erhverv bemærker, at mange EU-forbrugere foretager køb hos er-

hvervsdrivende uden for EU via handelsplatforme og online markedsplad-

ser. Dansk Erhverv finder, at forbrugerne skal have mulighed for at kunne

indbringe en sag mod den pågældende handelsplatform/markedsplads (el-

ler dennes juridiske repræsentant) frem for direkte mod den pågældende

bagvedliggende erhvervsdrivende, som anvender platformen, hvad end

denne erhvervsdrivende er etableret inden for eller uden for EU.

Forbrugerrådet Tænk bakker generelt op om EU-Kommissionens ønske om

at forbedre forbrugerbeskyttelsen

–

både i forbrugerkøb inden for og uden

for EU. Dertil støtter Forbrugerrådet Tænk forslagets elementer vedrørende

beskyttelse af forbrugere med begrænsede digitale færdigheder og sikring

af disse forbrugeres adgang til ikke-digital kommunikation med ATB-in-

stanserne samt sikring af prøvelsesretten af automatiserede procedurer.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler regeringen, at der ved implementeringen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

9/13

lægges vægt på krav til brugervenlige systemer og letforståelig forbruger-

information, også skriftligt. Endvidere støtter Forbrugerrådet Tænk forsla-

gets formål om at øge og forbedre netværkssamarbejde og udveksling af

bedst praksis på EU-plan. Dertil bemærker Forbrugerrådet Tænk, at der bør

lægges vægt på ATB-kontaktpunkternes rolle og opretholdelse af forbru-

gernes muligheder for at danne sig et overblik over klagemulighederne.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at udvide ATB-direktivet til også

at omfatte tvister vedrørende faser forud for aftaleindgåelsen, herunder om

vildledende markedsføring eller tvister om lovbestemte rettigheder såsom

beskyttelse mod geoblokering, idet Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det

nuværende ATB-direktivs snævre anvendelsesområde har resulteret i, at

behandling af sådanne tvister ved danske ATB-instanser afvises.

Forbrugerrådet Tænk bakker op om indførelsen af en svarpligt for er-

hvervsdrivende til at besvare en forespørgsel fra en ATB-instans, uanset

om de har til hensigt at deltage i den foreslåede ATB-procedure mod dem

eller ej. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forslaget herom ikke vil have

væsentlig indvirkninger for ATB-procedurerne i Danmark, men derimod

vil bidrage til forbedringer af andre medlemsstaters ATB-procedurer, hvor-

for forslaget støttes.

Forbrugerrådet Tænk finder det uhensigtsmæssigt at ophæve erhvervsdriv-

endes oplysningsforpligtelse over for forbrugerne om, hvorvidt de agter at

anvende en ATB-procedure eller ej. Forbrugerrådet Tænk er kritisk her-

overfor på baggrund af risikoen for, at forbrugernes overblik over klage-

mulighederne forringes med forringelse af forbrugerbeskyttelsen til følge.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det i overensstemmelse med ATB-di-

rektivets hovedformål om at sikre, at der bl.a. er adgang til økonomisk

overkommelig tvistbilæggelse ved ATB-instanserne, bør sikres, at det ikke

alene fastholdes, men også indskærpes, at forbrugerne skal have mulighed

for at indgive en klage gratis eller for et klagegebyr af symbolsk størrelse.

Forsikring og Pension anfører, at det særligt er to bestemmelser, som giver

anledning til bekymring i forslagets artikel 1 (ændringer til direktiv

2013/11 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbru-

gerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv

2009/22/EF). Det drejer sig om den foreslåede ændring af artikel 2, stk. 1

(anvendelsesområdet). Det fremgår af beskrivelsen af forslaget, at klage-

adgang gælder “irrespective

of whether the consumer ultimately concludes

a contract”.

Lægges dette til grund, vil ændringen reelt betyder, at en for-

bruger kan klage til et ADR-organ over forhold, som i dag henhører under

Forbrugerombudsmandens og/eller Finantilsynets ansvarsområde. Der er

risiko for, at ADRorganerne kommer til at behandle klager, uden at der er

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

10/13

eller har været en aftale eller et konkret tilbud mellem klageren og det ind-

klagede selskab. Dette kan forøge antallet af sager og give ADR-organerne

en mere offentligretlig rolle, som i dag ligger og som også fremover bør

ligge hos de nævnte offentlige myndigheder. Det kan være problematisk,

hvis Ankenævnet for Forsikring (AFF) skal modtage klager over et sel-

skabs markedsføring, forsikringsvilkår eller lignende, uden at forbrugeren,

der klager, har en aftale med eller et økonomisk krav mod selskabet.

Forsikring og Pension pointerer,

at AFF’s vedtægter i dag tager højde for

denne problemstilling. AFF kan inddrage et selskabs markedsføring, kon-

traktsvilkår og lignende i behandlingen af en økonomisk tvist, og AFF kan

også inddrage offentligretlige regler (herunder god skik) i en afgørelse af

en sådan obligationsretlig tvist, men det forudsætter, at klageren har ind-

gået en aftale med det indklagede selskab og at klageren fremsætter et øko-

nomisk krav. Alternativt skal parterne være uenige om, hvorvidt en aftale

er indgået. Det bør sikres, at ADR-organerne fortsat kun er forpligtet til at

behandle klager over erhvervsdrivende, som forbrugeren har indgået en af-

tale med, så det sikres, at ADR-organerne ikke bliver pålagt at udføre op-

gaver, der i dag er henlagt til offentlige myndigheder som eksempelvis For-

brugerombudsmanden eller Finanstilsynet. Det bør sikres, at ADR-orga-

nerne ikke kommer til at fungere som disciplinære klageinstanser.

Forsikring og Pension fremhæver desuden, at den foreslåede ændring af

artikel 5 (adgang til ATB-instanser og ATB-procedurer) og i den forbin-

delse de foreslåede definitioner af ”domestic disputes” og ”cross border

disputes” i artikel 4 ADR-organerne

udfører en vigtig opgave i tvistløsnin-

gen. ADR-organerne finansieres på forskellig måde, men det generelle ken-

detegn (i hvert fald i Danmark) er, at de erhvervsdrivende i høj grad finan-

sierer tvistløsningsorganerne. I Danmark kan ADR-organerne løse tvister

over erhvervsdrivende, der er etableret i visse andre lande

–

typisk i EU

eller i EØS

–

hvis tvisten har større tilknytning til Danmark end til det land,

hvor den erhvervsdrivende er etableret (etableringslandet).

Forsikring og Pension anfører endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt, at

ADR-organerne skal pålægges en egentlig pligt til også at løse tvister mel-

lem en europæisk forbruger og en erhvervsdrivende fra et tredjeland, idet

dette kan føre til en fririder problematik, hvor europæiske virksomheder

må/skal betale for, at virksomheder fra tredjelande får løst deres konflikter

gratis af europæiske ADR-organer. Samtidig kan det lægge en unødig

byrde på ADR-organerne, hvis de skal behandle tvister, der kan involvere

sprog, lovgivning og forretningspraksis, som ikke harmonerer med de EU-

retlige standarder/traditioner. Det bør sikres, at ADR-organerne har frihed

til at beslutte, om de ønsker at behandle klager over erhvervsdrivende, der

opererer fra tredjelande (dvs. uden for EU/EØS).

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

11/13

EU-Kommissionens forslag til forordning om ophævelse af forordning

(EU) nr. 542/2013 og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og (EU)

2018/1724 for så vidt angår nedlæggelsen af den europæiske OTB-platform

Forordningsforslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for

Konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 3. november 2023.

Der er indkommet hørringssvar fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet

Tænk, som sammenfattes nedenfor.

Dansk Erhverv støtter EU-Kommissionens forslag om at ophæve OTB-for-

ordningen og dermed nedlægge OTB-platformen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at på baggrund af løbende indsamlet data

fra ankenævnssekretariaterne i Danmark, er der indikatorer for, at OTB-

platformen ikke tjener formålet med at smidiggøre processen omkring tvi-

ster ved grænseoverskridende onlinehandel. Dertil bemærker Forbrugerrå-

det Tænk, at data viser, at OTB-platformen modtager meget få sager.

Forbrugerrådet Tænk gør regeringen opmærksom på, at nedlæggelse af

OTB-platformen gør det nødvendigt at binde ATB-systemerne sammen på

en anden måde, hvor ATB-kontaktcentrene bør have en større rolle. I den

forbindelse finder Forbrugerrådet Tænk det vigtigt, at der fortsat vil kunne

findes en samlet oversigt over alle ankenævnene, så forbrugerne fortsat kan

gennemskue mulighederne for tvistbilæggelse og navigere i klagesystemet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under forhandlingerne har flere medlemsstater været skeptiske i forhold til

udvidelse anvendelsesområdet til også at gælde omstændigheder forud for

aftaleindgåelsen. Få medlemsstater har også været skeptiske over for, om

det vil være realistisk at omfatte tredjelandsvirksomheder i praksis.

Flere medlemsstater har udtrykt støtte over for forslaget til ophævelse af

OTB-platformen. Hertil har nogle medlemsstater pointeret, at man skal

tage hensyn til ikke-digitale forbrugere samt videreføre platformens fakti-

ske oplysninger om ATB-instanserne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag samt formålet med

forslagene om at opretholde og styrke den nuværende ATB-ramme. Rege-

ringen mener, at forslaget om ATB vil styrke forbrugernes rettigheder og

forbrugerbeskyttelsen i EU samt at alternative klagemuligheder i højere

grad vil blive tilpasset den digitale udvikling.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

12/13

Regeringen hilser de foreslåede reduktioner af oplysningsforpligtigelser for

erhvervsdrivende og ATB instanser velkomment, idet det vil betyde færre

administrative byrder. Regeringen mener generelt, at ATB procedurerne

skal være effektive og administrativt velfungerende.

Regeringen stiller sig skeptisk over for forslaget om en udvidelse af anven-

delsesområdet, idet det vurderes vigtigt, at det eksisterende danske forbru-

gerklagesystem kan bevares så vidt muligt, og at det skal være op til med-

lemsstaterne selv at beslutte, hvordan offentligretlige problemstillinger be-

handles. Det skyldes, at der lægges op til, at anvendelsesområdet udvides

til at omfatte områder, der i dag ligger inden for Forbrugerombudsmandens

eller andre offentlige myndigheders ressort, som i så fald ville skulle hånd-

teres af private og offentlige klagenævn.

Regeringen finder det positivt, at forslaget til ATB forventes at skabe større

opmærksomhed blandt forbrugere og erhvervsdrivende om adgangen til al-

ternativ tvistbilæggelse. Det vil konkret betyde en større opmærksomhed

på adgangen til klage- og ankenævn i Danmark, hvilket vil understøtte ret-

færdige markeder, forbrugerbeskyttelse og lige vilkår for erhvervslivet.

I forlængelse heraf finder regeringen det meget vigtigt, at onlinemarkeds-

pladser og brancheorganisationer, der tilbyder online tvistbilæggelse, på

tilsvarende måde som ATB-instanser, skal have den nødvendige ekspertise

og være uafhængige, samt opfylde nogle grundlæggende sagsbehandlings-

principper til sikring af forbrugernes retssikkerhed. Hertil finder regeringen

det også vigtigt, at det sikres, at forbrugerne ikke fratages muligheden for

at danne sig et overblik over deres adgang til retshåndhævelse. Regeringen

finder det desuden vigtigt, at forbrugerne kan få vejledning til grænseover-

skridende alternativ tvistbilæggelse og at der tages hensyn til beskyttelsen

af udsatte forbrugere.

Regeringen finder det ydermere vigtigt, at ATB-instansers mulighed for at

behandle klager mod virksomheder, der er etableret uden for EU, betinges

af at virksomheden frivilligt medvirker. Hvis den erhvervsdrivende delta-

ger frivilligt forventes det, at den erhvervsdrivende respekterer og efterle-

ver ATB-instansens afgørelse Forbrugeren forventes at have begrænset

mulighed for at forfølge sit krav i de sager, hvor den erhvervsdrivende er

etableret uden for EU. Det vil være særdeles utilfredsstillende og uhensigts-

mæssigt for forbrugeren ikke at være garanteret, at et eventuelt krav kan

efterleves i sager, der rækker ud over EU's grænser. Det vil desuden være

et uhensigtsmæssigt stort ressourceforbrug for ATB-instansen at behandle

en tvist, såfremt afgørelsen ikke kan kræves efterlevet. Regeringen mener

generelt, at ATB procedurerne skal være effektive.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 138: Orientering om samlenotat vedr. alternativ tvistbilæggelse og online tvistbilæggelse, KOM (2023) 0649 og KOM (2023) 0647, fra erhvervsministeren

13/13

Regeringen støtter desuden forslaget til ophævelse af forordningen om

OTB, som vil indebære nedlæggelse af OTB-platformen, idet OTB-plat-

formen ikke har virket efter hensigten. I den forbindelse finder regeringen

det vigtigt, at ATB-initiativer er proportionale, effektive og hensigtsmæs-

sige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023

under punktet ”siden sidst”.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 1. december 2023.