Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2823296_0001.png
Fra:
Mette Feifer [mailto:[email protected]]
Sendt:
8. februar 2024 15:04
Emne:
Forslag om studietur om life science for Erhvervsudvalget
Life science er i dag et af Danmarks største eksporterhverv. Siden 2008 er eksporten mere end tredoblet, og i
2022 eksporterede life science-industrien for 175 mia. kr. svarende til 20 pct. af den samlede danske
vareeksport. Dertil beskæftiger life science-virksomheder i Danmark over 50.000 årsværk.
Men den internationale konkurrence skærpes. Fx er den globale konkurrence om tiltrækning af kliniske
forsøg og afprøvninger stigende, ligesom flere lande arbejder aktivt med at tiltrække flere investeringer inden
for life science. Oven i det er de globale forsyningskæder under pres. Det stiller store krav til life science-
industriens konkurrenceevne og rammevilkår, hvis Danmark skal bevare og udbygge sin internationale
styrkeposition.
Derfor er der behov for, at den kommende life science strategi tager dansk life science til det næste niveau.
Ikke alene sætter høje ambitioner, men også skaber reel handling og fremdrift.
Som medlemmer af Life Science-rådet vil Dansk Erhverv gerne invitere Folketingets Erhvervsudvalg på
besøg hos Novo Nordisk i Kalundborg mhp. at høre mere om potentialet for life science. Samt hvad der skal
til for at indfri Life Science-rådets ambition om at styrke life science i Danmark og gøre industrien førende på
globale markeder, så sektoren fortsat kan skabe arbejdspladser, vækst og værdi – til gavn for patienter,
sundhedsvæsenet, virksomheder, dansk økonomi og vores fælles samfund.
Dansk Erhverv og Novo Nordisk var hhv. formand og næstformand for Life Science Rådets
underarbejdsgruppe om bedre vilkår for life science produktion i Danmark.
Besøget vil bestå af oplæg samt rundvisning.
Vi ser frem til at høre, hvornår dette kunne passe ind i udvalgets kalender.
Min kollega Joan Pedersen, der er cc. på denne mail, vil stå for den videre koordinering fra vores side.
Med venlig hilsen
Mette Feifer
Vicedirektør
M. +4560660116
T. +4533746218
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 126: Invitation til virksomhedsbesøg hos Novo Nordisk i Kalundborg mhp. at høre om potentialet for life science
2823296_0002.png
Læs vores persondatapolitik online