Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2819028_0001.png
Advokatrådet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
KRONPRINSESSEGADE 28
1306
KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 21. december 2023
SAGSNR.: 2023 - 3
ID NR.: 969590
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven (Krav
om anmeldelse af visse fusioner under
omsætningstærsklerne, indførelse af
mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.)
Ved e-mail af 10. november 2023 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet
om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast
til lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatsamfundet støtter Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens ambition om at
skabe en mere effektiv konkurrence,
men har dog en række retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af
konkurrenceloven.
Advokatsamfundet bemærker, at flere af ændringerne hverken er nødvendige eller til
gavn for konkurrencen i Danmark. Derudover resulterer visse af ændringerne i en
direkte forringelse af retssikkerheden for virksomhederne i det danske erhvervsliv.
I sin helhed er udkastet til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven efter
Advokatsamfundets opfattelse en væsentlig forringelse af gennemsigtigheden af
retsgrundlaget på det konkurrenceretlige område. De foreslåede redskaber beror på
meget
vide skøn og myndighedens egne vurderinger, og virksomheder har ingen reel
chance for at gennemskue, hvordan eller hvornår de vil være genstand for
myndighedsindgreb. Dette resulterer både i en høj grad af transaktionsusikkerhed og
en væsentlig forværring af den grundlæggende retssikkerhed for virksomheder i
Danmark.
Af udkastet fremgår flere initiativer. Advokatsamfundet har især
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder vedr. udkastets fremsatte ændringer om i)
muligheden for at kræve anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne,
ii) fristberegninger og iii) markedsefterforskning. Nedenfor er disse betænkeligheder
redegjort for, og der henvises i øvrigt til Danske Advokaters høringssvar på udkastet
til lov om ændring af konkurrenceloven, der fremlægger alternative modeller til
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 119: Advokatrådets høringssvar af 21. december 2023 til udkast til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven som fremsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2819028_0002.png
Advokatrådet
imødekommelse
af
de
betænkeligheder
vedr.
retssikkerhed
transaktionsusikkerhed, som de foreslåede ændringer frembringer.
og
Fusionskontrolområdet – muligheden for at kræve anmeldelse af visse
fusioner under omsætningstærsklerne (”call-in”)
Gennemførelse af forslaget af 10. november 2023 i sin nuværende udformning vil
resultere i større usikkerhed for virksomhederne ift. fusionskontrol og eventuelle
indgreb fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, idet parterne til en evt. transaktion
(over tærsklen på 50 mio.) selv eller gennem ekstern rådgivning skal tage stilling til
transaktionens effekt på konkurrencen og vurdere, hvorvidt transaktionen potentielt
vil være underlagt fusionskontrol. En sådan vurdering medfører ikke ubetydelige
omkostninger for virksomhederne, der kan være yderst skadende for incitamentet til
at indgå i transaktioner på det danske marked. I denne henseende finder
Advokatsamfundet i øvrigt, at estimatet for forslagets medførte omkostninger til
erhvervslivet fra udkastet til lovforslaget
er stærkt undervurderet, især henset til den
yderligere og mere omfattende proces ved fusionsanmeldelser samt udgifter til
eksterne rådgivere
i forbindelse hermed.
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens mulighed for at kræve anmeldelse
af visse
fusioner under omsætningstærsklerne vil indebære et mere omkostningstungt og
uigennemsigtigt forløb, der i sin yderste konsekvens kan afholde ellers
konkurrencevenlige og værdiskabende fusioner fra at igangsættes.
Modsat de nugældende regler
skaber lovforslaget usikkerhed og uklarhed om
vurderingsgrundlaget, hvilket medfører en forværring af den grundlæggende
retssikkerhed for virksomheder, der ønsker at indgå i transaktioner på det danske
marked. Som minimum vil medfølgende retningslinjer
skulle specificere de
kvalitative betingelser og indarbejde konkrete, objektive og anvendelige
vurderingskriterier, som virksomhederne kan lægge til grund for egen vurdering.
Mangel herpå udgør en væsentlig forværring af gennemsigtigheden i
vurderingsgrundlaget. Advokatsamfundet anser dette som en stor risiko for den
grundlæggende retssikkerhed på fusionskontrolområdet, idet hele grundlaget for
udtagelse til fusionskontrol udviskes og ændres til en konkret vurdering
foretaget af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fremfor de nuværende objektive kriterier for
anmeldelsespligt, der er baseret på virksomhedernes omsætning. Selvom formålet
med ændringerne naturligvis er berettiget, skaber metoden i praksis en uklarhed om
den reelle tærskel for, hvornår en transaktion
kan eller vil blive omfattet af
fusionskontrol.
Advokatsamfundet anser desuden ikke en yderligere beføjelse om krav om
anmeldelse af fusioner under tærskelværdien som nødvendig, idet der i) i forvejen
foreligger lave omsætningstærskler, der pålægger anmeldelsespligt på en lang række
uproblematiske fusioner, ii) foreligger en mulighed for at behandle fusioner under
tærskelværdierne efter fusionskontrolforordningens art. 22, og iii) er mulighed for
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 119: Advokatrådets høringssvar af 21. december 2023 til udkast til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven som fremsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2819028_0003.png
Advokatrådet
under
helt særlige omstændigheder at regulere fusioner efter forbuddet mod misbrug
af dominerende stilling i TEUF art. 102, jf. EU-Domstolens dom i C449/21 Towercast.
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har således mulighed for at få behandlet de
fusioner, hvor der vurderes at være en risiko for, at de kan være problematiske,
gennem andre veje end i en så vidtgående beføjelse som foreslået i lovforslaget, der
vil omfatte og pålægge unødvendige omkostninger på et betydeligt antal
uproblematiske fusioner. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil derudover selv
blive pålagt en yderligere ikke ubetydelig arbejdsbyrde på
behandling af
uproblematiske fusioner, der skader styrelsens ressourceanvendelse.
Frister
Om de foreslåede frister vedr. fusionsanmeldelse er Advokatsamfundet af den klare
holdning, at disse i sin nuværende form både skader retssikkerheden og medfører
betydelig transaktionsusikkerhed.
For det første fremgår det af forslaget, at der ikke foreligger nogen grænse for,
hvornår en fusion kan kræves anmeldt. Som minimum bør der, som anerkendt i
lovforslaget, fastsættes en lovbestemt frist for, hvornår Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen kan kræve en fusion anmeldt. Denne frist bør ikke overstige 3
måneder fra fusionens gennemførelse, idet en sådan periode bør være tilstrækkelig
lang til, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen af egen drift eller på foranledning
af
interessenter kan iværksætte proces om krav om anmeldelse.
For det andet er formuleringen vedr. 15-dagesfristen
i den foreslåede § 12, stk. 6, 3.
pkt., hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
afgørelse om, at en fusion efter
1. pkt. skal anmeldes,
skal træffes senest 15 hverdage efter, at Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen er blevet gjort bekendt med fusionen, uhensigtsmæssig og beror
i praksis på et skøn og egenhændig vurdering fra Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
om, hvorvidt de har modtaget
tilstrækkelig information til, at fusionen er »gjort
bekendt«. En sådan frist bør i stedet bero på en gennemsigtig og håndfast
fristberegning, som virksomhederne kan støtte ret på, hvorfor Advokatsamfundet
anbefaler at lade 15-dagesfrsiten
løbe fra fusionens offentliggørelse, hvilket vil sige
fra offentliggørelsen af en sædvanlig pressemeddelelse, der lægges på virksomhedens
hjemmeside og/eller indrykkes i et landsdækkende dagblad.
Markedsefterforskning
udkast
til lov om ændring af konkurrenceloven, §1,
nr. 8
Advokatsamfundet anser den foreslåede mulighed for, at Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen kan indlede markedsefterforskning, som værende et meget
vidtgående indgreb, der går langt videre end det grundlæggende formål med
konkurrenceloven og en konkurrencemyndigheds jurisdiktion. Endvidere er
markedsefterforskningen baseret på et meget bredt skøn og identificerer ikke
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 119: Advokatrådets høringssvar af 21. december 2023 til udkast til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven som fremsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2819028_0004.png
Advokatrådet
tydeligt, hvornår der er tale om, at adfærd eller strukturer »tydeligt svækker« den
effektive konkurrence, eller hvornår der kan vurderes at være risiko herfor. Dette er
hverken rimeligt eller retfærdigt over for virksomheder, der ingen reel chance har for
at sikre sig mod indgreb, på trods af at de efterlever alle konkurrencelovgivningens
bestemmelser til fulde.
Udgangspunktet for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen må være at skulle gribe ind
over for overtrædelser af konkurrencelovgivningen og ikke
af egen drift og efter egen
vurdering at påtage sig yderligere regulering af sektorer i erhvervslivet, hvor der ikke
foreligger sådanne overtrædelser. En regulering heraf er et politisk spørgsmål og er
reelt uden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer. Det er yderst
problematisk, at virksomheder med markedsefterforskningsredskabet kan pålægges
påbud eller tilsagn alene på baggrund
af, at disse opererer i en sektor, hvor
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen egenhændigt har vurderet, at der er adfærd eller
strukturer, der tydeligt svækker den effektive konkurrence,
eller at der er risiko
herfor. Såfremt Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at der risiko herfor, må
det være en politisk beslutning, hvorvidt disse sektorer skal underlægges regulering.
Alt andet vil være en centralisering af magtbeføjelser, der direkte skader
retssikkerheden for erhvervslivet i Danmark.
Virksomheder
vil ved regulering på undersøgelsesbasis, uden
at der har fundet en
lovovertrædelse sted, være genstand for mangel på grundlæggende retssikkerhed,
idet legalitetsprincippet i praksis fraviges, da
det udelukkende påhviler Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
at vurdere og træffe afgørelse om påbud eller tilsagn. At give
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen en rolle tilsvarende både lovgiver og udøver af
loven, som reelt er konsekvensen med markedsefterforskningsbestemmelsen,
stemmer ikke overens med det grundlag, som den danske retsmodel er indrettet efter.
Virksomheder kan med markedsefterforskningsredskabet drive virksomhed i fuld
overensstemmelse med konkurrencelovgivningen men stadig være genstand for
pålæggelse af påbud eller tilsagn. Dette udgør en væsentlig
forringelse af
retssikkerheden og er ikke i overensstemmelse med den måde, hvorpå et retssamfund
burde regulere en fri markedsøkonomi.
I sin helhed er markedsefterforskningsredskabet dybt bekymrende for
retssikkerheden, da det skaber uforudsigelighed og en mulighed for at regulere og
sanktionere virksomheder i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen dokumenterede
lovovertrædelser. Udgangspunktet må og skal være, at det danske erhvervsliv fra
myndighederne underlægges klare retningslinjer for sin adfærd. Eventuelle indgreb
fra myndigheder skal være forudsigelige og bero på dokumenterede brud på reglerne.
Implementering af et redskab, der giver en offentlig myndighed mulighed for
centraliseret regulering af virksomheder, der opererer i fuld overensstemmelse med
loven, er urimeligt over for det danske erhvervsliv og medfører en klar forværring af
retssikkerheden.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
4
ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 119: Advokatrådets høringssvar af 21. december 2023 til udkast til forslag til lov om ændring af konkurrenceloven som fremsendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
2819028_0005.png
Advokatrådet
Advokatsamfundet anbefaler ikke at implementere denne mulighed for
markedsefterforskning og de tilhørende påbuds-
og tilsagnsmuligheder, da det vil
skabe usikkerhed om retsgrundlaget og en betydelig forværring af
gennemsigtigheden. Derudover er Advokatsamfundet
i stærk opposition til
muligheden for at indføre et redskab, der i praksis vil pålægge virksomheder
sanktioner, uden at der foreligger dokumenterede lovovertrædelser, da det efter
Advokatsamfundets opfattelse medfører en væsentlig svækkelse af retssikkerheden
for det danske erhvervsliv på det konkurrenceretlige område.
Ønskes der på trods af disse betænkeligheder en mulighed for markedsefterforskning,
henvises der til Danske Advokaters høringssvar, hvori der er forslag til en vis
imødekommelse af de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Afslutningsvist
skal Advokatrådet bakke op om Danske Advokaters og Dansk
Industris forslag om, at
strukturen for Konkurrencerådet ændres, således at den
udpegede formand fremover enten er lands-
eller højesteretsdommer,
idet det vil
højne retssikkerheden.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
5