ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 109
Offentligt

Udkast til offentlig høring

22. januar 2024

23/11864

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om

fremme af vedvarende energi og forskellige andre love

(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og

Energiklagenævnet m.v.)

§1

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret senest ved §

9 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

”I

§ 11, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

”Hvis en klage vedrører afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af

vindmøller eller solcelleanlæg, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over.

Nævnet foretager i sager efter 2. pkt. en prøvelse af klagens retlige spørgsmål.”

Efter § 11 indsættes:

”§

11 a.

Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag

for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den

fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet

kan undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 2.

Nævnet kan fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv.

fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens

behandling. Nævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet

en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som nævnet har anmodet om. Nævnet kan undlade at afvise

en klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 3.

Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 109: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)

parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når

nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Stk. 4.

En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller

EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.”

§ 22

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om at

nævnet skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke overholdes.”

§2

I lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet, som ændret ved § 2 i lov nr. 417 af 25.

april 2023 og § 8 i lov nr. 1790 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

”I

§ 4 a, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

”Hvis en klage vedrører afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af

vindmøller eller solcelleanlæg, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over.

Nævnet foretager i sager efter 2. pkt. en prøvelse af klagens retlige spørgsmål.”

Efter § 4 a indsættes:

”§

4 b.

Nævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for,

at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den

fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet

kan undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 2.

Nævnet kan fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv.

fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens

behandling. Nævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet

en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som nævnet har anmodet om. Nævnet kan undlade at afvise

en klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 3.

Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens

parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når

nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Stk. 4.

En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller

EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.”

§ 9

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om at

nævnet skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke overholdes.”

§3

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som

ændret senest ved lov nr. 608 af 31. maj 2023, foretages følgende ændringer:

§ 68,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets

sagsbehandlingstid”.

§ 69

affattes således:

”Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer,

af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller

vedvarende energi, som udpeges af erhvervsministeren.”

§4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret senest

ved § 29 i lov nr. 1767 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 26 a,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

”4) Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets

sagsbehandlingstid”.

§5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1

i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 90,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets

sagsbehandlingstid”.

§6

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 8. august 2023, som ændret ved §

2 i lov nr. 1543 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

§ 64, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

”Direktøren i Nævnenes Hus beskikker efter anmodning fra nævnets formand og efter indstilling

fra en indstillende organisation en ad hoc stedfortræder til et bestemt møde, hvis såvel det faste

medlem som dennes stedfortrædere er forhindret i at deltage i mødet.”

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................6

Lovforslagets hovedpunkter ...................................................................................................8

2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning for etablering af vedvarende

energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg ......................................................................... 8

2.1.1. Gældende ret

....................................................................................................................8

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.......................................10

2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

Planklagenævnet og Energiklagenævnet ................................................................................. 13

2.2.1. Gældende ret

..................................................................................................................13

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.......................................14

2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i sagsbehandlingen i Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet .......................................... 19

2.3.1. Gældende ret

..................................................................................................................19

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.......................................19

2.4.

Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i Energiklagenævnet........................... 21

2.4.1. Gældende ret

..................................................................................................................21

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.......................................21

10.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige .............23

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ................................23

Administrative konsekvenser for borgerne .........................................................................23

Klimamæssige konsekvenser.................................................................................................24

Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................................................24

Forholdet til EU-retten ..........................................................................................................24

Hørte myndigheder og organisationer mv. ..........................................................................24

Sammenfattende skema ......................................................................................................26

1. Indledning

Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), at Danmark gør sig

hurtigere fri af russisk gas og sætter turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi.

Som det også fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, ønsker regeringen at sikre, at

unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgavefordeling ikke står i vejen for hurtig og effektiv

udbygning af vedvarende energi. Regeringen vil derfor bl.a. arbejde for, at sagsbehandlingstiden til

sikring af de tilladelser, som ifølge lovgivningen er nødvendige for etablering af anlæg til

vedvarende energi, er så kort som mulig, og at etableringen ikke forsinkes af unødigt bureaukrati.

Med Delaftale om mere grøn strøm af 25. juni 2022 blev aftalepartierne (den daværende regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne)

desuden enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. En øget hastighed i opstillingen af sol- og

vindenergi er afgørende for, at målet om en firdobling af den samlede elproduktion fra solenergi og

landvind frem mod 2030 kan nås.

NEKST-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”, offentliggjort den 14. december 2023 en række

delanbefalinger om klageprocessen.

Når kommuner eller statslige myndigheder udsteder planer og træffer afgørelser, der i medfør af

lovgivningen er nødvendige for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg, kan der opstå tilfælde, hvor konkret berørte borgere, virksomheder eller

organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det pågældende område er uenige med den

pågældende myndighed om juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med planerne og

afgørelserne. Hvis borgerne eller virksomhederne har retlig interesse heri, har de i medfør af

grundlovens § 63 i sidste instans ret til at indbringe sagen for domstolene. Har borgerne eller

virksomhederne partsstatus i forvaltningsretlig forstand, eller er organisationerne tillagt klageret,

kan de – hvis en sådan findes – indgive en klage til en administrativ klageinstans. På mange af de

lovgivningsområder, som har betydning for etablering af vedvarende energi, er der ved lov – som

et hurtigere, enklere og billigere alternativ til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 – etableret

nogle domstolslignende nævn i form af Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og

Energiklagenævnet, der som klageinstanser behandler tvister af den nævnte karakter. I den

altovervejende del af disse sager afklares tvisterne endeligt af disse domstolslignende nævn, uden

at der er behov for efterfølgende domstolsprøvelse.

En hurtig og effektiv løsning af tvister af den nævnte karakter sikrer retssikkerhed, forudsigelighed

og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom myndighederne får hurtig vished for, om deres

praksis er lovmedholdelig. Det er således væsentligt for at nå målene for udbygning af vedvarende

energi, at tvister vedrørende etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg

afgøres så hurtigt og smidigt som muligt, så projekterne ikke forsinkes unødigt.

Klager over afgørelser vedrørende solcelle- og vindmølleprojekter afgøres efter indførelsen af et

sagsbehandlingsloft med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020) og ”Klimaaftale om

grøn strøm og varme” (juni 2022) – gældende indtil udgangen af 2026 – inden for 6 måneder af

henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet.

Regeringen ønsker, at det, bl.a. ved at implementerer en række delanbefalinger fra NEKST-

arbejdsgruppe ”Mere sol og vind på land”, sikres, at tvister vedrørende lovligheden af afgørelser,

der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,

afgøres så hurtigt som muligt i klagenævnene, og dermed at en hurtig og effektiv sagsbehandling

inden for det fastsatte sagsbehandlingsloft understøttes bedst muligt. Regeringen ønsker ligeledes

at give nævnene de nødvendige redskaber til generelt at sikre en hensigtsmæssig og effektiv

sagsoplysning, og at en part ikke kan forsinke eller trække behandlingen af en sag ud ved ikke at

bidrage til sagens oplysning.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om, at nævnene, hvis en klage

vedrører lovligheden af afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af

vindmøller eller solcelleanlæg,

skal

begrænse deres prøvelse til de forhold, der er klaget over. Det

foreslås endvidere, at nævnene i disse sager alene skal prøve klagens retlige spørgsmål og ikke

tillige hensigtsmæssigheden af et udøvet skøn.

Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om, at nævnene skal have mulighed for at fastsætte

frister for indsendelse af tilstrækkelige oplysninger til, at en klage kan behandles i tilfælde, hvor en

klager kun har indgivet en foreløbig, utilstrækkelig klage, samt frister for afgivelse af udtalelser,

fremlæggelse af oplysninger mv. i forbindelse med sagens behandling. Herudover skal nævnene

have mulighed for at beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at alle sagens

parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når

nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

For det tredje indeholder lovforslaget et forslag om at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at

erhvervsministeren skal kunne fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstid,

herunder om at nævnene skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Endeligt indeholder lovforslaget for det fjerde en mindre ændring af lov om erhvervsuddannelser,

hvorefter der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om adgang til at udpege ad hoc stedfortrædere

med henblik på at sikre en smidig afvikling af møder i Tvistighedsnævnet, der behandler sager

vedrørende uenigheder mellem elev og praktikvirksomhed på erhvervsuddannelserne i forbindelse

med elevens praktikophold i virksomheden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning for etablering af vedvarende energi

i form af vindmøller eller solcelleanlæg

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Kapitel 4 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse i afgørelser, der indbringes for nævnet.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, at nævnet

kan

begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de

forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin

prøvelse til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som

rekursinstans foretage efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse),

medmindre andet fremgår af den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. Det

vil sige, at såvel retlige spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens

faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer

til bunds og kan ved klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis nævnet selv havde

været førsteinstans i sagen.

2.1.1.2.

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 10. december 2016 om Planklagenævnet regulerer

Planklagenævnets sagsbehandling.

Det følger af lovens § 4 a, stk. 1, at nævnet

kan

begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de

forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin

prøvelse til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Planklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage

efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre andet fremgår af

den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige

spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens faktum kan indgå i

prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer til bunds og kan ved

klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis den selv havde været førsteinstans i sagen.

2.1.1.3.

Der findes i dag ikke en særlig lov om Energiklagenævnet. Klageadgang til nævnet, nævnets

sammensætning mv. er reguleret i de materielle love, der regulerer klageadgang til nævnet, og

herudover har klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) med hjemmel i disse

love udstedt bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.

Hverken de materielle love, der regulerer klageadgang til nævnet, eller den udstedte bekendtgørelse

indeholder udtrykkelige bestemmelser om nævnets prøvelse.

Energiklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som rekursinstans foretage

efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse), medmindre andet fremgår af

den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. Det vil sige, at såvel retlige

spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens faktum kan indgå i

prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer til bunds og kan ved

klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis nævnet selv havde været førsteinstans i

sagen.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1.

Det

fremgår

regeringsgrundlaget

”Ansvar

for

Danmark”,

regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil gøre Danmark hurtigere fri af russisk gas og sætte

turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Regeringen ønsker i den forbindelse

bl.a. at sikre, at unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgavefordeling ikke står i vejen for

hurtig og effektiv udbygning af vedvarende energi. Regeringen vil derfor bl.a. arbejde for, at

sagsbehandlingstiden til sikring af de tilladelser, som ifølge lovgivningen er nødvendige for

etablering af anlæg til vedvarende energi, er så kort som mulig, og at etableringen ikke forsinkes på

grund af unødigt bureaukrati.

Med Delaftale om mere grøn strøm af 25. juni 2022 blev aftalepartierne (den daværende regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne)

desuden enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. En øget hastighed i etablering af vedvarende

energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg er afgørende for, at målet om en firdobling af den

samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 kan nås.

Når kommuner eller statslige myndigheder udsteder de planer og træffer de afgørelser, der i medfør

af lovgivningen er nødvendige for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg, kan der opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder, som er konkret berørte heraf,

eller organisationer, hvis opgave er interessevaretagelse på det pågældende område, er uenige med

den pågældende myndighed om juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med planerne og

afgørelserne – dvs. uenighed om, hvorvidt en afgørelse er lovmedholdig.

Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at sådanne tvister afgøres så hurtigt og

smidigt som muligt, så projekter vedrørende etablering af vedvarende energi i form af vindmøller

eller solcelleanlæg ikke forsinkes unødigt. En hurtig og effektiv løsning af sådanne tvister

understøtter desuden, at den politiske målsætning om en firdobling den samlede elproduktion fra

solenergi og landvind frem mod 2030 og forudsætningerne i regeringsgrundlaget kan opfyldes, og

sikrer retssikkerhed, forudsigelighed og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom

myndighederne får hurtig vished for, om deres praksis er lovmedholdelig.

Det fremgår endvidere af delanbefalinger fra NEKST-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”,

offentliggjort den 14. december 2023, at arbejdsgruppen anbefaler, at klagenævnene fremadrettet

skal

begrænse deres prøvelse, så nævnene kun prøver de elementer i et VE-projekt, der er klaget

over. Herved forpligtes nævnene i alle tilfælde, hvor det er muligt, til at begrænse deres prøvelse til

klagepunkter.

Klager over afgørelser vedrørende solcelle- og vindmølleprojekter afgøres efter indførelsen af et

sagsbehandlingsloft med Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020) og ”Klimaaftale om

grøn strøm og varme” (juni 2022) – gældende indtil udgangen af 2026 – inden for 6 måneder af

henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet. Der er ikke

i dag et lignende finansieret sagsbehandlingsloft for andre sagstyper, herunder andre former for

vedvarende energi.

2.1.2.2.

Efter gældende ret

kan

Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet begrænse

nævnenes prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

og § 4 a, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnene

skal

begrænse deres prøvelse til de

forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører afgørelser, som har betydning for etablering af

vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg.

Forslaget implementerer delanbefalingen fra NEKST-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt 3. pkt. i § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet og § 4 a, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnene alene skal

foretage en prøvelse af klagens retlige spørgsmål, hvis klagen vedrører afgørelser, som har

betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvis en klage vedrører afgørelser, der har betydning

for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,

skal

Miljø- og

Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold,

der er opstået tvist om, og som derfor er formuleret som egentlige klagepunkter i klagen, jf. dog

nedenfor, ligesom nævnene alene skal foretage en prøvelse af klagens retlige spørgsmål.

Den foreslåede bestemmelse omfatter klager over alle afgørelser, der har betydning for etablering

af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, herunder bl.a. projekter omfattet af §

2 i lov om fremme af vedvarende energi, planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger ol.

Ved betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg forstås

såvel betydning for planlægning, projektlægning og opstilling af vindmøller og solceller som

etablering af ledningsnet og tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol.

Nævnene vil dog som i dag fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold

end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse

af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2.

pkt. kan nævnene således ikke i deres prøvelse se bort fra åbenbare og væsentlige brud på EU-retten

eller forvaltningsretlige garantiforskifter.

Formålet med det foreslåede 2. pkt. er at sikre, at hvis det ikke kan konstateres, at afgørelsen fra 1.

instansen indeholder fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at nævnene foretager

en nærmere afdækning heraf – dvs. åbenbare fejl, som kan konstateres i forbindelse med nævnenes

helt indledende behandling af sagen – skal nævnene ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette

nærmere med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt

hjemvises med henvisning hertil.

1. instansen har typisk et særlig lokalkendskab og – når der er tale om kommuner – et folkevalgt

mandat, idet sagen i dag behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. Formålet med det

foreslåede 3. pkt. er med det afsæt at sikre, at i det omfang en afgørelse fra 1. instansen angår

forhold, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg og bl.a. beror på et skøn, skal nævnenes prøvelse af skønnet begrænse sig til, om

skønsudøvelsen er foretaget inden for rammerne af de relevante lovbestemmelser og de

forvaltningsretlige grundsætninger, herunder navnlig at der ikke er lagt vægt på usaglige hensyn.

Der skal derimod ikke ske en prøvelse af skønnets hensigtsmæssighed. Den foreslåede bestemmelse

fraviger således for disse klager de generelle bestemmelser om prøvelsens omfang, som fremgår af

den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnene.

2.1.2.3.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 68 i lov om fremme af vedvarende

energi og § 90 i lov om elforsyning samt et nyt nr. 4 i § 26 a i lov om varmeforsyning, hvorefter

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og

prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Forslaget vil indebære, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler svarende til

de foreslåede for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet

og Energiklagenævnet

2.2.1. Gældende ret

Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet er en del af den offentlige

forvaltning, og nævnene behandler således klager efter officialprincippet. Det indebærer, at

nævnene er ansvarlige for, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er

nødvendige for, at nævnene har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe deres afgørelser

på. Nævnene kan i høj grad tage afsæt i de faktuelle oplysninger, som fremgår af 1. instansens

behandling af sagen, men de har ansvaret for at sikre troværdigheden og korrektheden af disse.

Nævnene kan således vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af faktum uprøvet til grund,

medmindre faktum bestrides, der foreligger nye oplysninger, eller nævnene finder, at oplysningen

af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i forhold til de retsregler, som nævnene anser for

relevante for sagen.

Nævnene er desuden ikke nødvendigvis forpligtede til rent faktisk at fremskaffe nødvendige

oplysninger f.eks. i tilfælde, hvor klageren eller andre parter enten som de eneste ligger inde med

oplysningerne, eller som de eneste gør gældende, at yderligere oplysninger er relevante. Også efter

EU-retten anderkendes, det, at parter er forpligtede til at samarbejde i forbindelse med

sagsoplysningen og herved fremlægge alle de oplysninger, som parten er i stand til at give.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af

sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse

til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen

gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er fastsat

særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen

træffes, jf. bestemmelsens stk. 2.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1.

Når uenigheder mellem borgere, virksomheder og organisationer og en myndighed om

juridiske eller faktiske forhold i forbindelse med en konkret afgørelse resulterer i, at afgørelsen

påklages til et klagenævn, er det vigtigt, at den opståede tvist – og dermed usikkerheden om,

hvorvidt myndighedens afgørelse er lovlig – håndteres så hurtigt som muligt.

Det kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt, hvis en klager indgiver en foreløbige klage. Ved

en foreløbig klages forstås, en klage hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages over. Nævnene vil

således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at starte sagsbehandlingen og behandle klagen på. Dette

gælder uanset, om de manglende nødvendige oplysninger i en klage er bevidst eller ubevidst fra

klagerens side. På tilsvarende vis kan det forlænge sagsbehandlingstiden unødigt, hvis parterne i en

klagesag ikke på anmodning fra nævnene bidrager til sagens oplysning i de tilfælde, hvor en part er

den eneste, der ligger inde med de nødvendige oplysninger, eller den part, som mest nærliggende

kan fremskaffe de pågældende oplysninger.

Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at det sikres, at de tvister vedrørende

lovligheden af myndighedsafgørelser, der indbringes for klagenævnene, løses så hurtigt som muligt,

og dermed at nævnenes afgørelser ikke forsinkes, fordi en part på trods af nævnets anmodning og

under iagttagelse af nævnets almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt bevidst eller ubevidst

ikke tilvejebringer et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle en klage, eller hvis sagens

parter ikke bidrager til sagens nødvendige oplysning. Det bør derfor sikres, at reguleringen af

nævnenes sagsbehandling understøtter en hurtig og effektiv sagsbehandling, og at nævnene har de

nødvendige redskaber til at sikre, at en part ikke kan forsinke eller udstrække behandlingen af en

sag unødigt.

En hurtig og effektiv løsning af tvister, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form

af solceller og vindmøller, understøtter desuden, at den politiske målsætning om en firdobling af

den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 og forudsætningerne i

regeringsgrundlaget kan opfyldes. Herudover bidrager en hurtig og effektiv løsning af tvister til at

sikre retssikkerhed, forudsigelighed og stabilitet for både borgere og erhvervsliv, ligesom

myndighederne får hurtig vished for, om deres praksis er lovlig.

2.2.2.2.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 11 a i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet og en ny § 4 b i lov om Planklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 1 i de pågældende bestemmelser, hvorefter nævnene kan

fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle

klagen. Nævnene afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har

tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle klagen. Nævnene kan undlade

at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnene kan

fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle

klagen.

Det sker regelmæssigt, at nævnene modtager en klage, hvor det ikke fremgår klart, hvad der klages

over, og nævnene vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde sagsbehandlingen

og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at nævnene vil kunne

fastsætte en rimelig frist for klager til at uddybe sin klage med relevante klagepunkter og

oplysninger, så nævnene enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige

forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at

klagen har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnene kan

påbegynde sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at nævnene vil skulle afvise en klage, hvis

klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at

nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at nævnene ikke vil skulle realitetsbehandle

en klage, hvis klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage og

ikke inden for en rimelig frist fastsat af nævnene uddyber klagen således, at den kan danne grundlag

for, at nævnene kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens

udløb kunne anses for ikke indgivet. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til

ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke har

indsendt en fyldestgørende klage og ikke samarbejder om at sikre dette.

Nævnene vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnene

skal i deres vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for

fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger

undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det beror

på nævnenes forhold, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og

afgørelsens betydning for borgeren.

Nævnene forudsættes i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have betydning for

muligheden for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor

væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for

klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage.

Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i de pågældende bestemmelser, hvorefter nævnene kan

fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige

berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnene afviser en

klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt

oplysninger, som nævnet har anmodet om. Nævnene kan undlade at afvise en klage, hvis der

foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, vil indebære, at der

indføres en udtrykkelig bestemmelse om nævnenes adgang til at fastsætte frister for afgivelse af

udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne

sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at

behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder,

eksterne sagkyndige mv. ikke indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er

nødvendige for klagens behandling.

Væsentlige samfundshensyn til en hurtig afklaring gør sig gældende i klager over afgørelser, som

har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg. Nævnene forudsættes i disse sager efter den foreslåede bestemmelse i vid

udstrækning at fastsætte korte frister for klagerens og øvrige parters adgang til at afgive udtalelser

eller supplere sagens oplysning. Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse såvel i forhold til

oplysninger, som en part er nærmest til at fremlægge, som til oplysninger, som nævnene ikke

umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den pågældende part mener bør indgå i

behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige

samfundshensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at nævnene vil kunne afvise en klage, hvis

klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger,

som nævnet har anmodet om.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke

samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnene har

anmodet om, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt

i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren

ikke samarbejder om sagens oplysning.

Nævnene vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnene

skal i deres vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for

fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger

undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det kan

bebrejdes nævnene, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens

betydning for borgeren.

Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller

oplysninger, som nævnene har anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan

nævnene, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,

beslutte at fortolke de manglende oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og

afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i

langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en ikke

samarbejder om sagens oplysning.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 3 i de pågældende bestemmelser, hvorefter nævnene kan

beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive

yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen

er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, vil indebære, at der

indføres hjemmel til, at nævnene vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere

klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere

oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Nævnene vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet

til at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for,

at nævnene har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås endeligt, at der indsættes et stk. 4 i de pågældende bestemmelser, hvorefter en klage

kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser

om ret til at klage over trufne afgørelser.

2.2.2.3.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 68 i lov om fremme af vedvarende

energi og § 90 i lov om elforsyning samt et nyt nr. 4 i § 26 a i lov om varmeforsyning, hvorefter

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og

prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Forslaget vil indebærer, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler svarende til

de foreslåede for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i sagsbehandlingen i Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet

2.3.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingstiden for hverken Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet eller Energiklagenævnet.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1.

Med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020) og ”Klimaaftale om grøn strøm

og varme” (juni 2022) er Nævnenes Hus tilført midler til et stående beredskab, så klagesager om

vind- og solprojekter (VE-klagesager) i perioden fra 2020 til udgangen af 2026 kan behandles inden

for en maksimal sagsbehandlingstid på 6 måneder. Alle sager vedrørende vind- og solprojekter er

behandlet inden for de forudsatte 6 måneder siden indførelsen af beredskabet.

Med de politiske aftaler er der i praksis indført et loft over sagsbehandlingstiden for sager om

vindmøller

solceller

ved

Miljø-

Fødevareklagenævnet,

Planklagenævnet

Energiklagenævnet.

Alle de tre nævn er dog uafhængige domstolslignende rekursnævn, hvilket betyder, at nævnene er

uafhængige af instruktioner om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Det vil derfor efter

Erhvervsministeriets opfattelse være mest korrekt, hvis der indsættes udtrykkelig hjemmel til, at

erhvervsministeren kan fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstider som f.eks.

det, der følger af ”Klimaaftale for energi og industri mv.”

2.3.2.2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 22 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

og i § 9 i lov om Planklagenævnet, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte mål for nævnets

sagsbehandlingstid, herunder om at nævnet skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke

overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte sådanne mål for

sagsbehandlingstiden, som nævnene skal styre efter i deres disponering af ressourcer samt

behandling, herunder ved tilskæring af sager.

På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende, at der i

bekendtgørelse fastsættes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol

og vind.

På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig prioritering f.eks. Power to X, biogas,

fjernvarme, lagring af CO2 og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at

være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder.

Det er en forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene har de fornødne ressourcer

til en sådan prioritering.

Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at nævnet via

erhvervsministeren skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

2.3.2.3.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 68 i lov om fremme af vedvarende

energi og § 90 i lov om elforsyning samt et nyt nr. 4 i § 26 a i lov om varmeforsyning, hvorefter

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sagsbehandling og

prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.

Forslaget vil indebærer, at erhvervsministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler svarende til

de foreslåede for Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

2.4.

Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i Energiklagenævnet

2.4.1. Gældende ret

Når Energiklagenævnet skal træffe afgørelser efter lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, eller regler fastsat i medfør af denne lov,

sammensættes nævnet på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning, jf.

lovens § 69.

Det følger af § 91 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, at ved

afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer,

af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som

udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministeren).

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1.

Med ”Klimaftale om grøn strøm og varme” af 25. juni 2022 blev aftalepartierne (den

daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og

Kristendemokraterne) bl.a. enige om initiativer, der skal styrke den lokale forankring og understøtte

hurtigere processer, herunder bl.a. at der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for styrket

VE-faglighed i klagenævnene.

Erhvervsministeriet har på den baggrund – under inddragelse af Nævnenes Hus – undersøgt,

hvordan de klagenævn, der behandler klagesager over VE-projekter i form af solceller og

vindmøller, er sammensat i dag, herunder hvordan der anvendes sagkyndige med VE-faglighed ved

behandling af klager over VE-projekter, om der er behov for yderligere VE-faglighed i nævnene,

og om en sådan tilførsel af VE-faglighed kan forventes at medføre, at der træffes andre materielle

afgørelser end i dag, samt om afgørelserne kan træffes hurtigere med VE-faglighed i klagenævnene.

Erhvervsministeriet kan på baggrund af den foretagne undersøgelse bl.a. konkludere, at nævnenes

sammensætning og sekretariatsbetjeningen allerede er fastlagt med henblik på at understøtte, at

nævnene på et tilstrækkeligt oplyst grundlag kan træffe korrekte afgørelser af høj kvalitet, der ikke

efterfølgende vil blive tilsidesat af domstolene. Endvidere træffer alle tre nævn i dag afgørelse i VE-

sager inden for det fastsatte sagsbehandlingsloft på 6 måneder. Erhvervsministeriet vurderer bl.a.

på den baggrund ikke, at yderligere VE-faglighed i de enkelte nævn vil ændre på udfaldet af de VE-

sager, der behandles i nævnene. Ligeledes kan det ikke forventes, at yderligere VE-faglighed i sig

selv vil medføre, at VE-sager kan behandles hurtigere end den aktuelle sagsbehandlingstid på under

6 måneder.

For så vidt angår Energiklagenævnet, findes der ikke særlige regler om udpegning af sagkyndige

medlemmer med VE-faglighed til Energiklagenævnet. Der er i dag beskikket sagkyndige

medlemmer, der også besidder VE-faglighed, og i praksis tilrettelægges behandlingen af VE-sager

altid således, at disse sagkyndige deltager i behandlingen af VE-sager.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der indsættes en

udtrykkelig bestemmelse om udpegning af et sagkyndigt medlem med VE-faglighed i

Energiklagenævnet, der i dag har VE-faglighed, uden at det er lovbestemt.

2.4.2.2.

Det foreslås at nyaffatte § 69 i lov om fremme af vedvarende energi, således at

repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug

& Fødevarer, ved afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven erstattes af to

medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller

vedvarende energi, som udpeges af erhvervsministeren.

Den foreslåede ændring vil indebære, at nævnets to sagkyndige medlemmer ved behandling af sager

efter lov om fremme af vedvarende energi i stedet for at være to medlemmer med særlig økonomisk

eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, vil være medlemmer, der enten har særlig

økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller vedvarende energi.

Formålet med bestemmelsen er, at det i forbindelse med udpegning af de sagkyndige medlemmer

kan sikres, at nævnet til enhver tid har sagkyndige medlemmer med den særlige økonomiske eller

tekniske sagkundskab inden for såvel elforsyning som vedvarende energi, som er påkrævet for, at

nævnet kan behandle sager – herunder sager om vedvarende energi – efter loven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget understøtter, at tvister vedrørende lovligheden af myndighedsafgørelser af betydning

for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg afgøres så hurtigt som

muligt ved at understøtte effektiv sagsbehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet,

Planklagenævnet og Energiklagenævnet. Opstillere af solceller og vindmøller, investorer ol. sikres

dermed en kort og forudsigelig sagsbehandlingstid, når der opstår tvister i forbindelse med projekter

vedrørende opstilling af solceller eller vindmøller.

Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser, men det har til formål at bidrage til at

fremme den grønne omstilling med mere vedvarende energi og muliggøre målsætningen om en

firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2023 ved at sikre, at

tvister vedrørende lovligheden af afgørelser, der har betydning for etablering af vedvarende energi

i form af vindmøller eller solcelleanlæg, afgøres så hurtigt som muligt.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- eller naturmæssige konsekvenser, men en hurtig og effektiv

løsning af tvister vedrørende lovligheden af afgørelser, der har betydning for etablering af

vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, vurderes også at have positive

konsekvenser for miljø og natur.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2024 til den 14. februar 2024 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

KL, alle kommuner, Danske Regioner, alle regioner, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen,

Aalborg

Universitet,

Advokatrådet,

Akademikerne,

Akademirådet,

Arkitektforeningen,

Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Better Energy, Biogas Danmark, BL – Danmarks almene

Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,

Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark, CO-industri (Centralorganisationen af

industriansatte i Danmark), COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie

AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Affaldforening, Dansk Arbejdsgiverforbund, Dansk Arkitektur Center, Dansk

Blindesamfund, Dansk Camping Union, Dansk Design Center, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk El-Forbund, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Fåreavl, Dansk Industri, Dansk Industri – Byggeri , Dansk Journalistforbund, Dansk Jægerforbund,

Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk

Sejlunion,

Dansk

Standard,

Dansk

Træinformation,

Danske

Advokater,

Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer &

grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Malermestre, Danske Maritime,

Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Solcelleforening, Danske Tegl, Danske Udlejere,

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, Dommerforeningen,

Drivkraft Danmark, DanPilot, DTL Danske Vognmænd, Ejendom Danmark, DSB, Elretur,

Energinet Eltransmission A/, Energinet Gastransmission A/S, Energinet, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation, European Energy , Eurowind Energy, F-

Camping, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans

Danmark, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere

(FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Friluftsrådet, FSR - Danske Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Gavnø Slot, Grakom

Arbejdsgivere, Grakom – Kommunikationsindustrien, GEUS - De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland, Green Power Denmark, Grundejernes Investeringsfond,

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedeselskabet, HK Danmark, HOFOR, HORESTA,

Justitia, Klimabevægelsen, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi,

Lederne Søfart, Malerforbundet i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen,

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Moesgaard Museum, Movia, Nationalpark Thy,

sekretariatet, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday A/S, Parcelhusejernes landsforening,

RealDania, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i

Danamark, Serviceforbundet, SMVdanmark, Sund & Bælt, Syddansk Universitet, TDC Net A/S,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknisk Landsforbund, Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Wind

Denmark, Økologisk Landsforening, Ørsted.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Ingen EU-retlige aspekter

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1 (§ 11, stk. 1)

Kapitel 4 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet regulerer Miljø-

og Fødevareklagenævnets prøvelse i afgørelser, der indbringes for nævnet.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de

forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin

prøvelse til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

2. pkt.

i § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,

hvorefter nævnet

skal

begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører

afgørelser, som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg.

Forslaget indebærer, at hvis en klage vedrører afgørelser, der har betydning for etablering af

vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,

skal

Miljø- og Fødevareklagenævnet i

alle tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold, der er opstået tvist om, og som derfor er

formuleret som egentlige klagepunkter i klagen, jf. dog nedenfor.

Bestemmelsen omfatter klager over alle afgørelser, der har betydning for etablering af vedvarende

energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, herunder bl.a. projekter omfattet af § 2 i lov om

fremme af vedvarende energi, planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger ol. Den

foreslåede bestemmelse omfatter således både klager, der har betydning for etablering af vedvarende

energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg i forbindelse med konkrete, igangværende projekter

og generel planlægning, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller

eller solcelleanlæg, men hvor der endnu ikke foreligger et konkret, igangværende projekt.

Ved betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg forstås

såvel betydning for planlægning, projektlægning og opstilling af vindmøller og solceller som

etablering af ledningsnet og tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet ol.

Nævnet vil dog som i dag fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold

end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse

af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uanset det foreslåede 2.

pkt. kan nævnet således ikke i deres prøvelse se bort fra åbenbare og væsentlige brud på EU-retten

eller forvaltningsretlige garantiforskifter.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i sin prøvelse som efter gældende ret kan begrænse sig

til at forholde sig til de af parternes argumenter og synspunkter, som nævnet vurderer, er relevante.

Med forslaget sikres det, at hvis det ikke kan konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder

fejl, som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at nævnet foretager en nærmere afdækning

heraf – dvs. åbenbare fejl, som kan konstateres i forbindelse med nævnets helt indledende

behandling af sagen. Nævnet skal således ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere

med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal ophæves og eventuelt hjemvises

med henvisning hertil.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler som

rekursinstans foretage efterprøvelse af alle dele af den påklagede afgørelse (fuld prøvelse),

medmindre andet fremgår af den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til nævnet. Det

vil sige, at såvel retlige spørgsmål som hensigtsmæssighed og skøn (herunder rimelighed) og sagens

faktum kan indgå i prøvelsen. Nævnet kan i den forbindelse efterprøve alle afgørelsens elementer

til bunds og kan ved klagesagens behandling tage stilling lige så frit, som hvis nævnet selv havde

været førsteinstans i sagen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

3. pkt.

§ 11, stk. 1, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, hvorefter nævnet i sager efter det foreslåede 2. pkt. foretager en prøvelse af

klagens retlige spørgsmål.

1. instansen har typisk et særlig lokalkendskab og – når der er tale om kommuner – et folkevalgt

mandat, idet sagen i dag behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. Med forslaget sikres

det, at i det omfang en afgørelse fra 1. instansen angår forhold, som har betydning for etablering af

vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg og bl.a. beror på et skøn, skal nævnets

prøvelse af skønnet begrænse sig til, om skønsudøvelsen er foretaget inden for rammerne af de

relevante lovbestemmelser og de forvaltningsretlige grundsætninger, herunder navnlig at der ikke

er lagt vægt på usaglige hensyn. Der skal derimod ikke ske en prøvelse af skønnets

hensigtsmæssighed.

Den foreslåede bestemmelse fraviger således for disse klager de generelle bestemmelser om

prøvelsens omfang, som fremgår af den materielle lovgivning, der regulerer klageadgangen til

nævnene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 11 a)

Miljø- og Fødevareklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning, og nævnet behandler således

klager efter officialprincippet. Det indebærer, at nævnet er ansvarligt for, at der foreligger de

oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt

og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11 a

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet om nævnets

sagsoplysning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11 a, stk. 1,

hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan

fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle

klagen. Nævnet afviser en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt

et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise en

klage, hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel til, at nævnet kan

fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle

klagen.

Det sker regelmæssigt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager en klage, hvor det ikke fremgår

klart, hvad der klages over, og nævnet vil således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde

sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at

nævnet vil kunne fastsætte en frist for klager til at uddybe sin klage med relevante klagepunkter og

oplysninger, så nævnet enten kan påbegynde sagsbehandlingen eller afvise klagen uden unødige

forsinkelser. Det forudsættes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har

tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet kan påbegynde

sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at nævnet vil skulle afvise en klage, hvis klager

ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnene

kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at nævnene vil skulle afvise at

realitetsbehandle en klage, hvis klageren alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke

fyldestgørende klage. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor klageren ikke inden for en

rimelig frist fastsat af nævnet uddyber klagen således, at den kan danne grundlag for, at nævnet kan

påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb kunne anses for

ikke indgivet. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige

aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren ikke har indsendt en fyldestgørende

klage og ikke samarbejder om at sikre dette.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i

sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for

fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger

undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det beror

på nævnenes forhold, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og

afgørelsens betydning for borgeren.

Nævnet forudsættes i klager over ansøgninger om tilladelser, som vil have betydning for muligheden

for at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor væsentlige

samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for klagens

uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en foreløbig eller ikke fyldestgørende klage.

Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn.

Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller

oplysninger, som nævnene har anmodet om, og som kun den pågældende part er i besiddelse af, kan

nævnene, hvis det vurderes forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes tilstrækkeligt,

beslutte at fortolke de manglende oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde og

afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i

langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi en ikke

samarbejder om sagens oplysning.

Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitetsbehandling er en afgørelse, der følger

de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11 a, stk. 2,

hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan

fastsætte frister for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige

berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser en

klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt

oplysninger, som nævnet har anmodet om. Nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis der

foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, vil medføre, at der

indføres en udrykkelig bestemmelse om nævnets adgang til at fastsætte frister for afgivelse af

udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder, eksterne

sagkyndige mv. til brug for sagens behandling.

Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at

behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren, sagens øvrige parter, øvrige berørte myndigheder,

eksterne sagkyndige mv. ikke indsender de udtalelser eller oplysninger, som de mener er

nødvendige for klagens behandling.

I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden for at etablere vedvarende energi i form

af vindmøller eller solcelleanlæg, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig afklaring gør sig

gældende, forudsættes nævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte korte

frister for klagerens og øvrige parters adgang til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning

enten med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller oplysninger, som nævnet ikke

umiddelbart har vurderet at have behov for, men som den pågældende mener bør indgå i

behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige

samfundshensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at nævnet vil kunne afvise en klage, hvis klager

ikke inden udløbet af den fastsatte frist har afgivet en udtalelse eller fremlagt oplysninger, som

nævnet har anmodet om.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en klage afvises, hvis klager ikke

samarbejder i forhold til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som nævnet har

anmodet om, og som kun klager er i besiddelse af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt

i langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsinkes, fordi klageren

ikke samarbejder om sagens oplysning.

Nævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage, hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i

sin vurdering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage baggrunden for

fristoverskridelsen eller den manglende oplysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger

undskyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående hensyn til tredjemand, om det kan

bebrejdes nævnet, at fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen og afgørelsens

betydning for borgeren.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnene til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11 a, stk. 3,

hvorefter Miljø- og Fødevareklagenævnet kan

beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan afgive

yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen

er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21 i forvaltningsloven, vil medføre, at nævnet

vil kunne beslutte, at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan

afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i tilfælde, hvor tungtvejende hensyn til

private eller offentlige interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde, hvor der er parter,

der i forbindelse med sagens behandling agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse

på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller offentlighedens interesse i en afklaring af

klagen. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det på baggrund af de

oplysninger, der allerede indgår i sagen, vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om

et enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis det f.eks. efter en foreløbig

gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal

ophæves.

Nævnet vil med den foreslåede bestemmelse fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet til

at sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at

nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.

Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring

samt adgangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11 a, stk. 4,

hvorefter en klage kan ikke afvises, hvis en

afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over

trufne afgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 22)

Der findes i dag ikke regler om mål for sagsbehandlingstiden for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 22, stk. 2,

i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet,

overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren kan fastsætte sådanne mål for

sagsbehandlingstiden, som nævnene skal styre efter i deres disponering af ressourcer samt

behandling, herunder ved tilskæring af sager.

På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 forudsættes det for nuværende, at der i

bekendtgørelse fastsættes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter vedrørende sol

og vind.

På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med særlig prioritering f.eks. Power to X, biogas,

fjernvarme, lagring af CO2 og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes forventes at

være væsentlige for VE-udbygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder.

Det er en forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at nævnene har de fornødne ressourcer

til en sådan prioritering.

Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at nævnet via

erhvervsministeren skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke overholdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§2

Til nr. 1 (§ 4 a)

hvorefter

erhvervsministeren

kan

fastsætte

mål

for

nævnets

sagsbehandlingstid, herunder om at nævnet skal orientere Folketinget, hvis et fastsat mål ikke

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 10. december 2016 om Planklagenævnet regulerer Planklagenævnets

sagsbehandling.

Det følger af lovens § 4 a, stk. 1, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold,

der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse

til de væsentligste forhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

2. pkt.

i § 4 a, stk. 1, i lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnet

skal

begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører afgørelser, som

har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en klage vedrører afgørelser, der har betydning for

etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg,

skal

Planklagenævnet i alle

tilfælde alene foretage en prøvelse af de forhold, der er opstået tvist om, og som derfor er formuleret

som egentlige klagepunkter i klagen, jf. dog nedenfor.