ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Lovudkast - om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 107
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 107

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, sel-

skabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

(Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af

retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)

§1

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.

249 af 1. februar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 2601 af 28. december

2021, § 2 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 1553 af 12. december

2023, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomheds-

loven)«.

fodnoten

til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)

2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-

sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om

ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L

156, side 43« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017

om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L

169, side 46«.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14.

juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169,

side 46, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019

om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og

processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Lovudkast - om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)

UDKAST

»Stk. 2.

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal deltage

aktivt i virksomheden, jf. dog stk. 3. Der er tale om aktiv deltagelse i virk-

somheden, når deltagerne bidrager på en af følgende måder:

1. Som aftager.

2. Som producent.

3. Som leverandør.

4. Med egen arbejdsindsats.

5. På anden lignende måde.

Stk. 3.

I virksomhedens vedtægter kan optages bestemmelse om, at der

kan være medlemmer, som ikke skal deltage aktivt i virksomheden, men

som kun skal bidrage til virksomheden med et medlemsindskud (investe-

rende medlemmer). Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den

samlede deltagerkreds.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Efter § 19 g indsættes før kapitel 6:

»Kapitel 5 b

Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)

§ 19 h.

Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er om-

fattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel 5 a, kan beslutte, at virksom-

heden skal omfattes af tilsyn med en bunden reserve og vedtægtsbestem-

melsen om opløsning af virksomheden i henhold til dette kapitel. Det er en

betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelse om henlæggelse til

bunden reserve og virksomhedens opløsning.

Stk. 2.

Beslutning om tilsyn skal træffes enstemmigt på generalforsamlin-

gen eller tilsvarende forsamling, og bestemmelse herom skal optages i ved-

tægterne. Beslutning om tilsyn kan ikke ophæves af generalforsamlingen

eller en tilsvarende forsamling.

§ 19 i.

Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel

tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og om opløs-

ning af virksomheden.

Stk. 2.

Ændringer af opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bun-

den reserve i vedtægten kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Stk. 3.

I forbindelse med godkendelse af ændringer i opløsningsbestem-

melsen eller bestemmelse om bunden reserve skal tilsynsmyndigheden påse,

at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

UDKAST

§ 19 j.

I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virk-

somhedens vedtægt kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse

påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtæg-

ten.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhe-

dens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«

§ 20 a, stk. 1, nr. 7,

indsættes efter »i henhold til«: »§ 17 b, stk. 1, eller«.

Efter § 21 d indsættes før kapitel 7:

»Kapitel 6 c

Omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber

eller aktieselskaber

§ 21 e.

I en virksomhed med begrænset ansvar kan generalforsamlingen

eller tilsvarende forsamling, der er beføjet til at ændre vedtægterne, vedtage

at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab. Om-

dannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Omdannelsesplan

§ 21 f.

Ledelsen i virksomheden opretter og underskriver i forening en

omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal

udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) virksomhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,

2) virksomhedens hjemsted,

3) vederlaget til deltagerne i virksomheden,

4) tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalselskabet giver ret til ud-

bytte,

5) de rettigheder i kapitalselskabet, der tillægges eventuelle indehavere af

ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden om-

dannelsen,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5

omhandlede ejerandele og gældsbreve,

7) notering af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udle-

vering af ejerbeviser,

UDKAST

8) enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af

virksomhedens ledelse, og

9) udkast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet

efter omdannelsen.

Omdannelsesredegørelse

§ 21 g.

Ledelsen i virksomheden skal udarbejde en skriftlig redegørelse,

i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan,

forklares og begrundes, jf. dog stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplys-

ning om fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder

særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2.

Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal

udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Mellembalance

§ 21 h.

Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder ef-

ter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller

undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf.

dog stk. 4.

Stk. 2.

Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er

fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal der for den pågældende virksomhed med be-

grænset ansvar udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg

af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det

regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæ-

ring vedrører, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det

regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport efter, må ikke have en

opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af

omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksomhe-

den er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgiv-

ning.

Stk. 4.

Deltagerne i virksomheden kan i enighed beslutte, at der ikke skal

udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er un-

derskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virk-

somhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Vurderingsberetning om apportindskud

UDKAST

§ 21 i.

Som led i omdannelsen skal der indhentes en beretning fra en vur-

deringsmand. Vurderingsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurde-

ringsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Stk. 2.

Vurderingsberetningen skal indeholde

1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag,

herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal ud-

stedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 3.

Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 må-

neder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 21 n.

Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.

Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en

eventuel omdannelsesplan

§ 21 j.

En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde

en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f, stk. 2, skal

vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdan-

nelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Deltagerne kan i enighed beslutte, at

der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den på-

tænkte omdannelse.

Stk. 2.

Vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1.

Stk. 3.

Selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på

vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes omdannet.

Stk. 4.

Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget til

deltagerne i virksomheden er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen

skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen

af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal

endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til,

og den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden

ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med

værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

UDKAST

§ 21 k.

Vurderingsmændene skal ud over den i § 21 j nævnte erklæring

endvidere afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens kreditorer må an-

tages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til virksom-

hedens nuværende situation. Deltagerne i virksomheden kan dog i enighed

beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderings-

mand om kreditorernes stilling.

Mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres krav

§ 21 l.

Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stil-

ling, jf. § 21 k, finder, at kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt

sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra

en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer

er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 21 m,

senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til virksom-

heden. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog

ikke anmeldes.

Stk. 2.

Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og

for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan der forlanges betryggende

sikkerhed.

Stk. 3.

Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke

fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold

til lov.

Stk. 4.

Er der mellem virksomheden og anmeldte kreditorer uenighed om,

hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er

tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,

indbringe sagen for skifteretten på virksomhedens hjemsted til afgørelse af

spørgsmålet.

Stk. 5.

Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger

til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk.

Indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder even-

tuel omdannelsesplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kredito-

rernes stilling

§ 21 m.

Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel omdannel-

sesplans underskrivelse have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf.

stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke of-

fentliggøres og omdannelsen dermed ikke vedtages.

UDKAST

Stk. 2.

Hvis virksomheden har udnyttet muligheden for at fravælge udar-

bejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 21 f, stk. 2, skal dette meddeles Er-

hvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og cvr-nummer.

Stk. 3.

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, 1.

pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderings-

mandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 j, 2. pkt., er udnyttet, skal

dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af virksomhedens navn og

cvr-nummer.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle doku-

menter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kre-

ditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 21 l, indeholder Erhvervs-

styrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomheders

offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Beslutning om at gennemføre omdannelse

§ 21 n.

Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må tidligst træf-

fes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af

modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og

3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 21 m, stk. 1 eller 2, og vedrørende §

21 m, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra

det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2.

Hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling

antages, jf. § 21 k, at kreditorerne i virksomheden er tilstrækkeligt sikrede

efter omdannelsen, kan deltagerne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offent-

liggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte

omdannelse beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Stk. 3.

I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,

stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offent-

liggørelse, jf. § 21 m, stk. 5, inden deltagerne kan træffe beslutning om gen-

nemførelsen af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandser-

klæring om kreditorernes stilling, jf. § 21 k, og hvis vurderingsmændene i

deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i virksom-

heden er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Stk. 4.

Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår

der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.

Stk. 5.

Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med

omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan. Vedtages

UDKAST

omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort om-

dannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6.

Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før

der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, stilles til rå-

dighed for deltagerne i virksomheden på virksomhedens hjemsted eller

hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende doku-

menter ikke skal fremlægges for deltagerne forud for eller på generalfor-

samlingen eller tilsvarende forsamling, jf. dog stk. 7:

1) Omdannelsesplanen.

2) Virksomhedens godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller

den kortere tid, virksomheden måtte have bestået.

3) Omdannelsesredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder

en eventuel omdannelsesplan.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 7.

Deltagere i virksomheden, der anmoder herom, skal vederlagsfrit

have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 6.

§ 21 o.

Beslutning om omdannelse træffes af det organ, der er beføjet til

at ændre vedtægterne. Beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at

træffe beslutning om opløsning af virksomheden, dog mindst med tilslut-

ning af 4/5 af deltagerne i virksomheden eller disses stemmer, når stemme-

afgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Er virksomheden under

likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til deltagerne i

virksomheden endnu ikke er påbegyndt, og hvis deltagerne samtidig træffer

beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 31 finder tilsvarende

anvendelse ved omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et

kapitalselskab.

Stk. 2.

I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 21 f,

stk. 2, skal ledelsen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herun-

der væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden

mellem balancedagen i virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelses-

erklæring og generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling.

Stk. 3.

I forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse

skal der tages stilling til følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fra-

valgt, jf. § 21 f:

1) Virksomhedens navn og eventuelle binavne.

2) Vederlaget for andelene i den omdannede virksomhed.

UDKAST

3) Tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som veder-

lag, giver ret til udbytte.

4) Vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29.

Stk. 4.

Ledelsen i virksomheden skal på det møde, hvor der skal træffes

beslutning om omdannelsens gennemførelse, oplyse om begivenheder af

væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtel-

ser, der er indtruffet efter omdannelsesplanens underskrivelse.

Stk. 5.

Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen

være givet til alle deltagere i virksomheden.

Stk. 6.

Foretages valg af øverste ledelse og eventuel revisor ikke, umid-

delbart efter at der er truffet beslutning om omdannelsens gennemførelse,

skal der senest 2 uger derefter afholdes en generalforsamling eller tilsva-

rende forsamling i virksomheden til valg heraf. Deltagerne i virksomheden

skal enten i forbindelse med omdannelsen eller på denne efterfølgende ge-

neralforsamling eller tilsvarende forsamling træffe beslutning om, hvorvidt

virksomhedens kommende årsregnskaber skal revideres, hvis virksomheden

ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lov-

givning.

Mulighed for at kræve godtgørelse

§ 21 p.

Deltagerne i virksomheden kan kræve godtgørelse af virksomhe-

den, hvis vederlaget til deltagerne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og

hvis de har taget forbehold herom på det møde, hvor der blev truffet beslut-

ning om omdannelsens gennemførelse.

Stk. 2.

Sag i henhold til stk. 1 skal anlægges, senest 2 uger efter at om-

dannelsens gennemførelse er blevet besluttet.

Stk. 3.

Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, kan anmeldelsen om

omdannelsens gennemførelse først registreres efter udløbet af 2-ugers-fri-

sten, jf. stk. 2, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om planen,

herunder vederlaget, jf. § 21 j, finder, at vederlaget til deltagerne er rimeligt

og sagligt begrundet.

Registrering af gennemførelse af omdannelse

§ 21 q.

Den vedtagne omdannelse skal for virksomheden registreres eller

anmeldes til registrering, jf. § 10, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at

omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges

dokumenterne, som er nævnt i § 21 n, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Stk. 2.

Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til regi-

strering, jf. § 10, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. §

UDKAST

21 m, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse.

Overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse

sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til §

21 f anses for bortfaldet.

Stk. 3.

En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab kan registreres

når:

1) Omdannelsen er besluttet af deltagerne i virksomheden, jf. § 21 o, stk. 1.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 21 l er afgjort.

3) Betingelserne i § 21 o, stk. 6, om valg af medlemmer til det øverste le-

delsesorgan og revisor er opfyldt.

4) Deltagernes krav om godtgørelse efter § 21 p er afgjort, medmindre der

er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurde-

ringsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og

det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt

begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udta-

lelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene af-

gør, om sikkerheden er betryggende.

5) Der er ansat en direktion.

Stk. 4.

En virksomheds omdannelse til et kapitalselskab anses for sket, når

virksomhedens vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene for ka-

pitalselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem.

Stk. 5.

Optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser må

ikke ske, før omdannelsen er registreret.

Stk. 6.

Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil beretti-

gede har fremsat anmodning om optagelse i kapitalselskabets ejerbog, kan

det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-

system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at hen-

vende sig til selskabet. Når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket,

kan det centrale ledelsesorgan for kapitalejerens regning afhænde kapitalan-

delene. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offent-

liggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter

afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Stk. 7.

Selskabslovens §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det

omdannede kapitalselskab erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der

er kapitalselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at omdannelsen

er registreret.«

§2

UDKAST

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 23 b

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan indhente oplysninger om personer, der re-

gistreres efter § 10, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et

andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling til, om loven eller regler fast-

sat i medfør af loven er overholdt.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger fra frakendelsesre-

gistret om en navngiven person til brug for besvarelse af en anmodning fra

en myndighed i et andet EU-/EØS-land. Oplysninger indhentet efter 1. pkt.

må kun videregives til myndigheden i EU-/EØS-landet, der har anmodet om

oplysningerne, til brug for myndighedens behandling af en sag om udnæv-

nelse af den pågældende person som ledelsesmedlem i et kapitalselskab.«

§ 23 f

indsættes som

stk. 1:

»Hvis en person er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem

i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet

EU-/EØS-lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den

pågældende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 112

indsættes som

stk. 1:

»Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, må

ikke være personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en

erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet

EU-/EØS-lands lovgivning.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

Overskriften

før § 325 affattes således:

»Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med

begrænset ansvar«.

§§ 325-327

affattes således:

»§ 325.

Generalforsamlingen i et anpartsselskab eller et aktieselskab kan

med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne selska-

bet til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes

samtykke.

UDKAST

Stk. 2.

Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger

efter vedtagelsen til alle kapitalejere, som ikke har deltaget i beslutningen.

Stk. 3.

Der kan ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led

i en omdannelse.

§ 326.

Kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdan-

nelsen til en virksomhed med begrænset ansvar, kan kræve, at selskabet ind-

løser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger

efter generalforsamlingens afholdelse. § 110 finder i øvrigt tilsvarende an-

vendelse.

§ 327.

Et kapitalselskabs omdannelse til en virksomhed med begrænset

ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anses for

sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for

en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens

it-system.«

§§ 328-337

ophæves.

§ 367, stk. 4,

udgår »§ 333, stk. 6,«.

§3

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. de-

cember 2023, som ændret ved § 335 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 44 i lov

nr. 1534 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1546 af 12. december 2023,

foretages følgende ændring:

Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a.

En finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kun-

des navn og kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt

eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den fi-

nansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af for-

eningen eller ejer af virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til

brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder

i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed.

Stk. 2.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i §

117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

§4

UDKAST

I lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, som ændret ved

§ 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

Efter § 83 indsættes før overskriften før § 84:

»§ 83 a.

Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes

navn og kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller

delvist ejer forsikringsselskabet, hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet

medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af

virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunika-

tion om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller

virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

Stk. 2.

Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i §

82, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

§5

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052

af 16. oktober 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og §

6 i lov nr. 569 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring

af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og

processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 325-327 i selskabsloven, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4

og 5, ophæves den 1. januar 2027.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lovinitiativer i Aftale om demokratiske virksomheder

3.1.1. Medarbejdereje

3.1.1.1.Gældende ret

3.1.1.2.Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.1.3.Den foreslåede ordning

3.1.2. Passive investorer

3.1.2.1.Gældende ret

3.1.2.2.Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.2.3.Den foreslåede ordning

3.1.3. Aktivsikring og offentligt tilsyn

3.1.3.1.Gældende ret

3.1.3.2.Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.3.3.Den foreslåede ordning

3.1.4. Omdannelse

3.1.4.1.Gældende ret

3.1.4.2.Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.4.3.Den foreslåede ordning

3.1.5. Medlemskommunikation

3.1.5.1.Gældende ret

3.1.5.2.Erhvervsministeriets overvejelser

3.1.5.3.Den foreslåede ordning

3.2. Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digita-

liseringsdirektivet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Digitaliseringsdirektivet

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

8. Miljømæssige- og naturmæssige konsekvenser

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en delvis udmøntning af Aftale om demokratiske virksom-

heder, der blev indgået den 30. november 2023 mellem regeringen (Social-

demokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarks-

demokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, der har

til formål at gennemføre anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om de-

mokratiske virksomheder. Det følger af Aftalen om demokratiske virksom-

heder, at aftalepartierne med gennemførelsen af en række af Ekspertarbejds-

gruppens anbefalinger, ønsker at skabe bedre forhold for demokratiske virk-

somheder, så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virk-

somheder. Der er med Aftalen om demokratiske virksomheder enighed om

at gennemføre 11 konkrete initiativer, hvoraf fem af initiativerne indebærer

lovændringer og foreslås derfor gennemført med dette lovforslag.

Begrebet »demokratisk virksomhed« har historisk set dækket over en række

forskellige virksomhedsformer, som forbrugerejede virksomheder, produ-

centejede virksomheder, foreningsejede virksomheder, kooperativer, an-

delsselskaber og medarbejderejede virksomheder. Demokratiske virksom-

heder er kendetegnet ved at have en demokratisk styreform, som bl.a. kan

komme til udtryk efter princippet ”ét medlem, én stemme” eller lignende

organisering af virksomheden. En demokratisk virksomhed kan frit organi-

seres inden for de eksisterende virksomhedsformer og er underlagt den

samme generelle lovgivning som andre virksomheder.

Med lovforslaget indføres en række initiativer om demokratiske virksomhe-

der i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirk-

somhedsloven, der bl.a. regulerer virksomheder med begrænset ansvar.

Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber- og forenin-

ger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.). For selskaber med

begrænset ansvar (S.M.B.A.) vil forslagene vil finde tilsvarende anvendelse.

UDKAST

For det første

tydeliggøres muligheden for medarbejdereje

i en virksomhed

med begrænset ansvar. Det foreslås at indsætte en liste over de måder, som

aktiv deltagelse i en virksomhed kan udmøntes på, herunder bl.a. ved egen

arbejdsindsats. Det skal sikre, at iværksættere, der ønsker at starte en med-

arbejderejet virksomhed inden for erhvervsvirksomhedslovens rammer, kan

se, at det er muligt.

Desuden får virksomheder med begrænset ansvar lettere ved at rejse kapital

gennem

passive investorer,

der ikke deltager aktivt i virksomhedens drift.

Konkret foreslås det at indføre en ny mulighed for, at op til 30 pct. af delta-

gerne kan være passive (investerende) deltagere.

Det foreslås herudover, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet

kan sikre, at formuen bliver i virksomheden gennem

aktivsikring.

Aktivsik-

ring indebærer, at virksomheden skal henlægge en bestemt procentdel af

virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for

virksomhedens formål. Aktivsikringen indebærer desuden, at virksomheden

bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og

vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden. Beslutning om ak-

tivsikring skal derfor optages i virksomhedens vedtægter. Med aktivsikring

opnås, at den bundne reserve forbliver i virksomheden til glæde for fremti-

dige deltagere, og at nuværende eller fremtidige deltagere ikke vil kunne

opløse virksomheden med henblik på at trække formuen ud af virksomhe-

den.

Endvidere foreslås det at indføre

mulighed for omdannelse til en demokra-

tisk virksomhed.

Forslaget indebærer en udvidelse af de gældende omdan-

nelsesmuligheder, så en virksomhed med begrænset ansvar kan omdannes

til et anpartsselskab eller et aktieselskab. I dag er det kun muligt at omdanne

virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber efter bestemmelser i

selskabsloven. Selskabslovens bestemmelser vil med lovforslaget blive flyt-

tet til erhvervsvirksomhedsloven, så erhvervsvirksomhedsloven regulerer

omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til et anparts- eller ak-

tieselskab.

Initiativet om omdannelse forslås desuden indført i selskabsloven, så an-

partsselskaber og aktieselskaber som noget nyt kan omdannes til en virk-

somhed med begrænset ansvar. Det vil kun være muligt at omdanne et an-

parts- eller aktieselskab til et andelsselskab med begrænset ansvar

(A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), da mulig-

heden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) ikke har

UDKAST

været muligt siden 1. januar 2014. Omdannelse kan derfor ikke ske til et

S.M.B.A.

Som følge af at der alene er afsat midler på finanslovsaftalen for 2023 i pe-

rioden 2023-2026, og i overensstemmelse med fordelingen af midlerne i Af-

talen om demokratiske virksomheder, der blev indgået den 30. november

2023 foreslås det, at muligheden for omdannelse af anparts- og aktieselska-

ber til A.M.B.A. eller F.M.B.A. ophører ved en solnedgangsklausul den 1.

januar 2027. Det vil give eksisterende virksomheder mulighed for at indrette

sig under den juridiske ramme, som de finder bedst, inden for en 2-årig pe-

riode. Muligheden for omdannelse af et A.M.B.A og en F.M.B.A til et an-

parts- eller aktieselskab er en udvidelse af den eksisterende adgang til at

foretage omdannelse til et aktieselskab og indføres som en varig mulighed.

Det skyldes, at der er tale om en udvidelse af den eksisterende mulighed for

omdannelse til aktieselskab, til at omfatte omdannelse til anpartsselskaber,

som vil kun gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Herudover foreslås det at forbedre muligheden for

medlemskommunikation

for finansielle virksomheder og forsikringsselskaber omfattet af lov om fi-

nansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed, ved at præcisere ad-

gangen til videregivelse af kundeoplysninger i den finansielle virksomhed

eller forsikringsselskabet til dens ejervirksomhed eller forening, så kunden

kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv

2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer

inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), herunder retten til at kunne

udveksle oplysninger om frakendte ledelsesmedlemmer mellem kompetente

registreringsmyndigheder i EU-/EØS-lande. Med lovforslaget foreslås det,

at der indføres et forbud mod, at personer, der er frakendt retten til at være

ledelsesmedlem i kapitalselskab eller en tilsvarende retsform i et EU/EØS-

land, kan indsættes som ledelsesmedlem i et dansk anpartsselskab, aktiesel-

skab eller partnerselskab. Derudover foreslås der indført regler i selskabslo-

ven, der giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem kompetente

registreringsmyndigheder i EU-/EØS-lande om personer, der er frakendt

retten til at være ledelsesmedlem i anpartsselskaber, aktieselskaber og part-

nerselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform.

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Der har i de senere år været øget fokus på, hvilken rolle demokratiske virk-

somheder kan spille i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det er vigtigt fort-

sat at have fokus på, hvordan man kan fjerne barrierer for sektoren og for-

bedre forholdene for demokratiske virksomheder, så vilkårene for opstart og

drift af en virksomhed, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, i højere

grad sidestilles med virksomheder, der drives på traditionel vis.

Det fulgte af finanslovsaftalen for 2021 (S, RV, SF, EL, ALT), at der skulle

nedsættes en ekspertarbejdsgruppe om demokratiske virksomheder for at

styrke vidensgrundlaget. Den daværende regering nedsatte i juli 2021 en ek-

spertarbejdsgruppe, der havde til formål at komme med konkrete anbefalin-

ger til at fjerne uhensigtsmæssige barrierer og forbedre forholdene for de-

mokratiske virksomheder. Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om de-

mokratiske virksomheder blev afleveret til erhvervsministeren den 21. juni

2022.

Med regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« forpligtede Regeringen sig

til at følge op på Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder. Hertil blev Regeringen og aftalepartierne med finanslovsaf-

talen for 2023 af den 24. april 2023 enige om, at det er vigtigt, at der er gode

rammer for at drive demokratiske virksomheder i Danmark og afsatte 22,0

mio. kr. i perioden 2023-2026 til opfølgningen på anbefalingerne fra ek-

spertarbejdsgruppen. De afsatte midler anvendes til gennemførelse af de ini-

tiativer, der indgår i Aftalen om demokratiske virksomheder, herunder ini-

tiativet om aktivsikring og omdannelse, som indgår i lovforslaget.

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017

om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) er der fastsat regler

for offentlighed og sammenkobling af medlemsstaternes centrale registre og

handels- og selskabsregistre. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for

så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(digitaliseringsdirektivet) ændrer i selskabsdirektivet. Digitaliseringsdirek-

tivet ændrer bl.a. i adgangen til onlineværktøjer samt sammenkoblingen

mellem medlemsstaternes centrale registre og handels- og selskabsregistre.

I digitaliseringsdirektivet fastsættes der herudover bl.a. bestemmelser om

udveksling af oplysninger om ledelsesmedlemmer, som er frakendt retten til

at være ledelsesmedlem.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændringer i erhvervsvirksomhedsloven

3.1.1. Medarbejdereje

3.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår i dag ikke klart af lov om visse erhvervsvirksomheder (herefter

erhvervsvirksomhedsloven), at medarbejdere kan være medejere af et an-

delsselskab- eller en forening med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.). Det følger dog af

Erhvervsstyrelsens praksis, at A.M.B.A.’er og

F.M.B.A.’er kan være ejet af medarbejderne.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, at ved en virksomhed

med begrænset ansvar forstås et andelsselskab (andelsforening) eller en for-

ening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt,

uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksom-

heden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltager-

antal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret

på deltagernes andel af kapitalen.

Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte nye selskaber med

begrænset ansvar. Lovens regler om foreninger med begrænset ansvar finder

derfor tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger for de selskaber

med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, jf. § 3, stk. 2.

Erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 1, blev præciseret i forbindelse med

ændring af erhvervsvirksomhedsloven ved § 1, nr. 5, i lov nr. 616 af 14. juni

2011 om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om

finansiel virksomhed (Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle

virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde, ændring af stemmerets-

begrænsninger m.v.). Det fremgår af lovens forarbejder, at § 3 er en samlet

definitionsbestemmelse, dog skal A.M.B.A.’er tillige opfylde bestemmelsen

i lovens § 4, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 152 som fremsat, side 164.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 4 forstås ved et andelsselskab (andels-

forening) en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2, eller § 3, hvis

formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres

deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lig-

nende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning

af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til

deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden.

3.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

UDKAST

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder, at nye iværksættere, der ønsker at stifte en medarbejderejet

virksomhed, har svært ved at se at erhvervsvirksomhedsloven giver mulig-

hed herfor, da loven ikke nævner muligheden for at være medarbejderejet.

Det fremgår desuden af Anbefalingerne, at A.M.B.A. og F.M.B.A. historisk

ikke har været ejet af medarbejderne. Medarbejdereje har været muligt, men

andre ejerformer har defineret området i stedet, f.eks. leverandøreje, som

kendes fra mejerisektoren, eller forbrugereje, som kendes fra brugsforenin-

ger.

I den svenske pendant til erhvervsvirksomhedsloven, lag om ekonomiska

föreningar, er det nævnt direkte i bestemmelsen i 1. kap., § 4, at det er muligt

at deltage ved at bidrage med egen arbejdsindsats og herved blive medlem

af foreningen. Den svenske lov indeholder en oplistning af, hvilke medlem-

mer der kan deltage i foreningen, herunder bl.a. som forbrugere, leverandø-

rer eller med egen arbejdsindsats.

Erhvervsministeriet finder, at en tvivl om, hvorvidt A.M.B.A. og F.M.B.A.

kan anvendes som ramme for medarbejderejede virksomheder, bør fjernes

ved at tydeliggøre i erhvervsvirksomhedsloven, at medarbejdereje er muligt.

Det har været overvejet, om tydeliggørelsen af muligheden for medarbejde-

reje bør foretages i § 3, der indeholder den generelle definition af virksom-

heder med begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter yderligere krav til

andelsselskaber med begrænset ansvar. Det er Erhvervsministeriets vurde-

ring, at tydeliggørelsen af muligheden for medarbejdereje er relevant for

både A.M.B.A.’er

og F.M.B.A.’er.

Derfor foreslås det, at oplistningen af

måder for aktiv deltagelse fremgår af den generelle definition i § 3.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at nye iværksættere, der ønsker at stifte en medar-

bejderejet virksomhed, kan se sig selv inden for rammerne i erhvervsvirk-

somhedsloven, foreslås det, at det fremgår klart af loven at medarbejdereje

i et A.M.B.A. eller F.M.B.A. er muligt.

Det foreslås i et nyt § 3, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven, at der er tale

om aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager som aftagere,

producent, leverandør, med egen arbejdsindsats eller på anden lignende

måde. Der er tale om en ikke udtømmende liste.

UDKAST

Det foreslåede § 3, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven vil medføre, at det

bliver

tydeligt, at medarbejdere i eksisterende og nye A.M.B.A.’er og

F.M.B.A.’er kan være ejere af den virksomhed, de er ansat i,

og på demo-

kratisk vis have indflydelse på deres arbejdsplads.

Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksiste-

rende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).

For nærmere om medarbejdereje henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, vedrø-

rende erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Passive investorer

3.1.2.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om visse erhvervsvirksomheder (herefter erhvervs-

virksomhedsloven), forstås ved en virksomhed med begrænset ansvar en

virksomhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning

og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum

to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomi-

ske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel

af kapitalen.

Bestemmelsen blev præciseret i forbindelse med ændring af erhvervsvirk-

somhedsloven ved § 1, nr. 5 i lov nr. 616 af 14. juni 2011 om ændring af lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed

(Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til le-

delsen af sparekassefonde, ændring af stemmeretsbegrænsninger m.v.). Det

fremgår af lovens forarbejder, at en virksomhed med begrænset ansvar er et

personselskab, hvor den personlige aktive deltagelse i virksomhedsdriften

er karakteristisk. Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til ka-

pitalselskaber, hvor der ikke nødvendigvis forudsættes en aktiv deltagelse i

selskabets drift, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et passivt

kapitalindskud, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L180

som fremsat, side 11. Det fremgår desuden, at deltagerne i en virksomhed

med begrænset ansvar skal være reelle og aktive deltagere. Hvis en deltager

ikke har hverken økonomiske eller forvaltningsmæssige beføjelser i den på-

gældende virksomhed, vil der være en formodning for, at den pågældendes

deltagelse ikke er aktiv og dermed reel. Ved ”aktiv” forstås

deltagere, der

deltager aktivt i driften og eventuelt ledelsen af virksomheden.

UDKAST

Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at virksomheder, der

skal registreres efter selskabsloven, ikke registreres efter erhvervsvirksom-

hedsloven. En virksomhed, der skal registreres efter erhvervsvirksomheds-

loven, skal derfor væsentligt adskille sig fra f.eks. et kapitalselskab (aktie-

og anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke er væsentlig, omfattes virksom-

heden af selskabsloven eller eventuelt anden lovgivning.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, nr. 1, kan Erhvervsstyrelsen

anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, når

virksomheden ikke længere opfylder § 3.

Det er efter den gældende erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage

passivt i en virksomhed med begrænset ansvar som investor, dvs. alene med

indskud i virksomheden, uden at tage aktiv del i virksomhedens drift.

Europæiske andelsselskaber kan optage medlemmer, som er investorer (pas-

sive medlemmer), inden for de rammer, som er fastsat i Rådets forordning

nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab

(herefter SCE-forordningen) samt national lovgivning.

Artikel 14, 2. afsnit, i SCE-forordningen fastsætter, at hvis lovgivningen i

den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted,

tillader det, kan det i vedtægterne fastsættes, at personer, der ikke vil gøre

brug af eller deltage i frembringelsen af selskabets varer og tjenesteydelser,

kan optages som investorer (passive medlemmer). I så fald skal deres opta-

gelse i selskabet godkendes af generalforsamlingen eller et andet organ, der

er bemyndiget hertil af generalforsamlingen eller ifølge vedtægterne.

Efter artikel 39, stk. 3, og artikel 42, stk. 2, i SCE-forordningen må passive

medlemmer (investorer) højst udgøre en fjerdedel af tilsynsorganets med-

lemmer hhv. administrationsorganets medlemmer.

Artikel 59, stk. 3, fastsætter desuden, at med hensyn til den stemmeret, som

vedtægterne kan tildele passive medlemmer (investorer), er SCE-selskabet

underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Pas-

sive medlemmer (investorer) må imidlertid tilsammen højst råde over 25

pct. af de samlede stemmerettigheder.

3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder, at andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar

UDKAST

(A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe kapital til henholds-

vis opstart og vækst af virksomheden. I forlængelse heraf har Ekspertar-

bejdsgruppen om demokratiske virksomheder anbefalet, at kravet i er-

hvervsvirksomhedsloven om, at alle deltagerne i andelsselskaber- eller for-

eninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) skal være aktive,

skal ændres, da det forhindrer muligheden for kapitalindskud fra passive in-

vestorer. Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder har i for-

længelse heraf anbefalet en tærskelværdi på maksimalt 30 pct. passive inve-

storer.

Erhvervsministeriet vurderer, at det at give mulighed for passive investorer

i henholdsvis andelsselskaber- eller en forening med begrænset ansvar

(A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) vil forbedre finansieringsmulighederne for an-

delsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at der

som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder

fastsættes en fast grænse for andelen af passive investorer for at værne om

det grundlæggende karaktertræk om aktiv deltagelse, der gælder for virk-

somheder med begrænset ansvar i henhold til gældende dansk ret.

I Sverige er det muligt at have passive investorer

(”investerende medlem-

mer”),

så længe at der er mindst tre aktive medlemmer, jf. lag om ekono-

miska föreningar, jf. 1. kap., §§ 3 og 8. Der gælder dog visse stemmeret-

tighedsbegrænsninger for de investerende medlemmer efter den svenske

lovs 6. kap., § 3. I tilfælde, hvor de investerende medlemmer besidder mere

end en tredjedel af stemmerne, begrænses de investerende medlemmers

stemmer til at udgøre halvdelen af det samlede antal øvrige afgivne stem-

mer. Det indebærer, at investerende medlemmer i henhold til svensk ret

maksimalt kan afgive 33 pct. af stemmerne desuagtet, at andelen af investe-

rende medlemmer er højere.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at grænsen for an-

delen af passive investorer, som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen for de-

mokratiske virksomheder, fastsættes til 30 pct., og ikke som i den svenske

lovgivning på op til 33 pct. Det indebærer, at der som minimum altid vil

skulle være tre aktive deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, som

ønsker at have passive investorer.

Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) har ligeledes mulighed for

passive medlemmer (investorer) i henhold til Rådets forordning nr.

UDKAST

1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)

(herefter SCE-forordningen), hvis et EU-medlemslands lovgivning tillader

det. Med en indførelse af mulighed for passive investorer i andelsselskaber

omfattet af erhvervsvirksomhedsloven vil SCE-selskaber hjemmehørende i

Danmark også få mulighed for passive medlemmer. SCE-forordningen fin-

der anvendelse på europæiske andelsselskaber, hvor deltagerne er bosid-

dende i mindst to medlemsstater. Forordningen er ikke til hinder for, at der

i national lovgivning fastsættes bestemmelser, som afviger fra SCE-forord-

ningen.

Det har været overvejet om SCE-forordningens tærskelværdi på en fjerdedel

for passive medlemmers (investorers) deltagelse i et SCE-selskabets ledel-

sesorganer og 25 pct. af de samlede stemmerettigheder, som passive med-

lemmer (investorer) kan råde over, vil være til hinder for at fastsætte en hø-

jere tærskelværdi for antal passive medlemmer (investorer) i en virksomhed

med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsministeriet vurderer, at EU-retten ikke hindrer en indførelse af den

af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder anbefalede tær-

skelværdi på 30 pct., og at den foreslåede tærskelværdi tilgodeser balancen

mellem behovet for at øge finansieringsmulighederne for A.M.B.A.’er

F.M.B.A.’er

uden samtidig at udvande det grundlæggende karaktertræk om

aktiv deltagelse i virksomheder med begrænset ansvar, der gælder i dansk

ret. Samtidig vil virksomhederne i højere grad blive sidestillet med andre

virksomhedsformer som f.eks. anpartsselskaber og aktieselskaber, uden at

der ændres på de grundlæggende forskelle mellem virksomhedsformerne.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås konkret, at der i vedtægterne kan optages bestemmelse om, at

der kan være medlemmer, som ikke skal deltage aktivt i virksomheden, men

som kun skal bidrage til virksomheden med et medlemsindskud (investe-

rende medlemmer). Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den

samlede deltagerkreds.

Det foreslås, at muligheden for passive investorer indføres som et nyt § 3,

stk. 3.

Det foreslåede § 3, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven vil medføre, at an-

delsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.) vil få mulighed for at rejse kapital gennem eksterne passive in-

vestorer. Andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A.

UDKAST

hhv. F.M.B.A.) vil herefter i højere grad blive sidestillet med andre virk-

somhedsformer, da virksomhedernes finansieringsmuligheder både i forbin-

delse med opstart, men også i forbindelse med senere udvikling af virksom-

heden, forbedres.

Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksiste-

rende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).

Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt kunne anmode skifteretten om at

tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, der ikke overholder

tærskelværdien og dermed ikke opfylder erhvervsvirksomhedslovens § 3, jf.

§ 20 a, stk. 1, nr. 1.

For nærmere om investerende (passive) deltagere henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Aktivsikring og offentligt tilsyn

3.1.3.1. Gældende ret

Der gælder i dag ikke et offentligt tilsyn med virksomheder omfattet af lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedslo-

ven), bortset fra omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Virksomheder, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven,

er underlagt et begrænset antal materielle lovkrav i modsætning til selskabs-

loven. Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter således ikke som sådan krav til

virksomhedernes vedtægt, organisation, kapital, ledelse eller medlemsret-

tigheder/-pligter. Sådanne regler følger af almindelige principper for dansk

forenings- og aftaleret og forudsættes reguleret i den konkrete virksomheds

vedtægt. Vedtægten skal således fastsætte de nærmere regler om valg til

virksomhedens ledelsesorganer samt kontrol af disse og er derfor central i

relation til mulighederne for at sikre deltagernes interesser m.v.

Hertil vil vedtægter og oplysninger om ledelsen være offentligt tilgængelige

via Det Centrale Virksomhedsregister på

www.virk.dk.

Virksomheden skal

desuden som udgangspunkt udarbejde og aflægge en årsrapport i overens-

stemmelse med årsregnskabsloven, som også gøres offentligt tilgængelig.

Medlemmerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende på samme

vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er virksomhedens ejere,

der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelse på generalforsamling

eller lignende.

UDKAST

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af erhvervsvirksomheds-

loven og regler fastsat i medfør af loven, herunder kontrol med registrerings-

pligtige oplysninger og virksomhedsdokumenter, der stilles krav om i hen-

hold til loven, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 a.

Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer imidlertid ikke en undersøgelse af

vedtægtsændringer eller om klausuler i vedtægten om f.eks. henlæggelse til

en bunden reserve efterkommes.

Det betyder også, at der i dag ikke er bestemmelser i erhvervsvirksomheds-

loven, der giver et andelsselskab- eller en forening med begrænset ansvar

(A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) mulighed for at blive underlagt et offentligt til-

syn med det formål at langtidssikre virksomhedens aktiver.

Erhvervsstyrelsen fører i dag tilsyn med omdannede tidligere finansielle

virksomheder, jf. kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven. Tilsynet indebæ-

rer fortrinsvis, at vedtægtsændringer eller ekstraordinære dispositioner kun

kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse. Styrelsens tilsyn er alene et

legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med ledelsens almindelige forretningsmæs-

sige dispositioner eller formueanbringelse.

Baggrunden for tilsynet med de omdannede tidligere finansielle virksomhe-

der er, at de ofte råder over betydelige formuer, hvor deltagerne samtidig i

flere tilfælde har et begrænset økonomisk incitament til at udøve aktivt ejer-

skab, da overskud - enten løbende eller ved opløsning - er af begrænset be-

tydning for den enkelte deltager. Det er således ofte virksomhedens ledelse,

som reelt administrerer virksomhedens formue.

På grund af de pågældende virksomheders struktur, herunder særligt at de

har deltagere med ejerbeføjelser, er der tale om en tilpasset model for tilsy-

net med disse virksomheder i forhold til de erhvervsdrivende fonde. Er-

hvervsstyrelsen skal ved vedtægtsændringer i de omdannede tidligere finan-

sielle virksomheder derfor påse, at ændringerne ikke begrænser deltagernes

mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i virksomheden, og at der

ikke sker forringelse af deltagernes rettigheder og muligheder for at påvirke

beslutningsprocessen (minoritetsbeskyttelse).

Erhvervsstyrelsen fører desuden som fondsmyndighed tilsyn med erhvervs-

drivende fonde, herunder sparekassefonde opstået som led i omdannelsen af

sparekasser. Som fondsmyndighed skal styrelsen føre et fondsretligt tilsyn

UDKAST

med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og

vedtægten. Der er tale om et legalitetstilsyn, og styrelsen skal som fonds-

myndighed således ikke vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forret-

ningsmæssige dispositioner.

Baggrunden for fondsmyndighedstilsynet er, at fonde adskiller sig fra øvrige

virksomhedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke

nogen anden kreds af påtaleberettigede. Det forhold, at fonde ikke har en

ejerkreds, betyder, at der ikke er nogen ejere, der - som generalforsamlingen

i f.eks. et aktie- eller anpartsselskab - kan påvirke fondsbestyrelsens dispo-

sitioner eller kan påse, at bestyrelsen administrerer fonden forsvarligt og i

overensstemmelse med loven og fondens vedtægt.

Erhvervsstyrelsens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde er primært baseret

på, at fondene på eget initiativ er forpligtet til at anmode styrelsen om tilla-

delse eller samtykke til bl.a. vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositio-

ner, kapitalnedsættelse, fusion, sammenlægning eller likvidation.

3.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder, at mange demokratiske virksomheder ønsker at langtidssikre

en del af aktiverne i virksomheden til fordel for kommende medlemmer, og

at efterfølgende medarbejdere ikke skal kunne sælge ud af eller opløse virk-

somheden og dermed inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet

for at opbygge virksomhedens robusthed.

Denne model er i andelssektoren kendt som

”nøgen

ind/nøgen ud”. Det vil

sige, at i disse virksomheder koster det ikke noget eller meget lidt at blive

medlem, og medlemmerne kan straks nyde fordelene ved samarbejdet, fx

stilles der i visse andelsselskaber et produktionsapparat til rådighed, som

medlemmerne straks får adgang til. Omvendt får medlemmerne til gengæld

ikke noget eller meget lidt med sig, når man stopper som medlem, da tanken

er, at man forlader samarbejdet på en måde, hvor det kan bestå til fordel for

de kommende generationer af medlemmer.

Det er i dag vanskeligt juridisk at sikre, at en del af aktiverne forbliver i

virksomheden til glæde for fremtidige generationer. Derfor forsøges akti-

verne ofte sikret ved, at der indsættes besværlige opløsningsbestemmelser i

den pågældende virksomheds vedtægter, men denne løsning er ikke holdbar,

da et sæt vedtægter altid kan ændres, hvis der foreligger det fornødne stem-

meflertal.

UDKAST

Visse danske sparekasser kan benytte en ”indkapslingsmodel”, hvor den op-

byggede formue sikres i en bunden reserve i forbindelse med sparekassens

omdannelse til et aktieselskab. Formålet er at sikre, at den oprindelige klau-

sul på sparekassens egenkapital om, at kapitalen ved selskabets opløsning

skal anvendes til almennyttige og velgørende formål, vedbliver at være gæl-

dende for den bundne reserve. Fordelen ved henlæggelser til en bunden re-

serve vil være, at virksomheden kan sikre kapital til opfyldelse af virksom-

hedens formål, og at deltagere/ejere ikke kan spekulere i at indkassere den

formue, der er opbygget i virksomheden.

Italien har indført en lov om kooperativer, der bl.a. fastsætter krav om, at en

del af det årlige overskud skal henlægges til en reserve. Reserven er udeluk-

kende en reserve, der skal anvendes til udvikling af virksomheden, og den

kan derfor ikke udbetales til medlemmer eller investorer.

Erhvervsministeriet finder, at der i dansk lovgivning bør indføres mulighed

for, at et andelsselskab- eller en forening med begrænset ansvar (A.M.B.A.

hhv. F.M.B.A.) kan fremtidssikre virksomhedens aktiver. Det er vurderin-

gen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at give virksomheder, der ønsker

en sådan aktivsikring, mulighed for at blive underlagt et tilsyn med en bun-

den reserve og opløsningsbestemmelser i virksomhedens vedtægt. Herved

kan det sikres, at virksomhedens formue anvendes i overensstemmelse med

virksomhedens formål, og at nuværende eller fremtidige virksomhedsdelta-

gere ikke spekulerer i at indkassere den formue, der er opbygget i virksom-

heden. Det vil give mulighed for, at virksomheder kan anvende den opbyg-

gede formue til f.eks. et højere investeringsniveau i virksomhederne eller til

lokalområdet.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres et tilsyn i

stil med det, der gælder for de omdannede tidligere finansielle virksomheder

for andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.), hvor tilsynsmyndigheden skal påse, at vedtægtens bestemmelser

om den bundne reserve, opløsningsbestemmelsen og loven overholdes. Der

skal

–

ligesom det gælder for de erhvervsdrivende fonde og for de omdan-

nede tidligere finansielle virksomheder

–

ikke være tale om et tilsyn med

virksomhedens forretningsmæssige dispositioner. Tilsynsmyndigheden skal

som led i sit tilsyn særligt have fokus på sikring af den bundne reserve, og

at disse midler forbliver i selskabet til gavn for kommende deltagere i virk-

somheden. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af ledelsen og

UDKAST

revisor, der er nødvendige for at kunne varetage sine tilsynsopgaver. Som

udgangspunkt er det vedtægten, der regulerer de nærmere interne forhold.

Andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.) har

–

i modsætning til de erhvervsdrivende fonde

–

deltagere

med en række rettigheder, herunder mulighed for at vælge ledelse, fastsætte

vedtægten o.l. På grund af de pågældende virksomheders struktur, herunder

særligt at de i modsætning til erhvervsdrivende fonde har deltagere med

ejerbeføjelser, skal tilsynet tilpasses andelsselskaber- eller foreninger med

begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.). Det vurderes, at den valgte

løsning er den mest hensigtsmæssige i forhold til at opnå en vis offentlig

sikring af, at der ikke disponeres i strid med den vedtægtsmæssige bestem-

melse om den bundne reserve eller med opløsningsbestemmelsen.

Erhvervsministeriet finder endvidere, at tilsynet skal være frivilligt for

A.M.B.A.’er

F.M.B.A.’er

derfor skal vedtages af generalforsamlin-

gen, og at der optages bestemmelse herom i virksomhedens vedtægt. Det er

vurderingen, at beslutningen om aktivsikring skal være varig, og at beslut-

ningen om tilsyn derfor ikke kan ændres ved en senere generalforsamlings-

beslutning. Det vurderes, at den valgte kombination af frivillighed og varig-

hed er den mest hensigtsmæssige i forhold til at opnå en vis offentlig sikring

af den bundne reserve, uden at det forpligter eksisterende eller fremtidige

andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.).

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er

kan henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller

formue til en bunden reserve, som alene kan anvendes til investeringer i

virksomheden. Den bundne reserve opskrives i de år, hvor virksomheden

har overskud i henhold til den procentsats, som er fastsat i vedtægten. Den

bundne reserve kan ikke reduceres i de år, hvor virksomheden har under-

skud, men skal opretholdes i uændret størrelse. Den bundne reserve kan ikke

anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør skal den

bundne reserve desuden dækkes og anvendes i overensstemmelse med op-

løsningsbestemmelsen, forud for en eventuel udbetaling til deltagerne.

Samtidig foreslås det, at A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er,

som tilvælger aktiv-

sikring, underlægges et offentligt tilsyn med den bundne reserve og ved-

tægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden. Det vil derfor ikke være

et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

UDKAST

Det foreslås, at der indføres tre nye bestemmelser, henholdsvis §§ 19 h-19

j, i et nyt kapitel 5 b om frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset

ansvar.

Med henblik på at virksomheder kan fremtidssikre den formue, som virk-

somheden har opbygget, foreslås det, at et andelsselskab- eller en forening

med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) får mulighed for at blive

underlagt et tilsyn med en bunden reserve og opløsningsbestemmelsen. Det

foreslås, at det er en betingelse, at der i vedtægterne optages bestemmelser

om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens opløsning.

Bestemmelsen foreslås indført som § 19 h.

Det foreslås desuden, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med den bundne re-

serve og ændringer af virksomhedens vedtægtsbestemmelser om den

bundne reserve og om opløsning, og at en sådan ændring kun kan ske med

tilsynsmyndighedens godkendelse. Tilsynsmyndigheden har til opgave at

sikre, at en ændring ikke vil stride mod hensigten med bestemmelsen.

Bestemmelsen foreslås indført som § 19 i.

Herudover foreslås det, at tilsynsmyndigheden ved overtrædelse af bestem-

melserne i det foreslåede kapitel 5 b eller vedtægterne kan give påbud om

at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten, herun-

der forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af tilsynsop-

gaven, fra virksomhedens ledelse eller revisor.

Erhvervsstyrelsen vil om nødvendigt kunne anmode skifteretten om at

tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, der ikke fremsender ef-

terspurgte oplysninger, efter den foreslåede ændring af § 20 a, stk. 1, nr. 7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Bestemmelsen foreslås indført som § 19 j.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er

frivilligt kan blive underlagt et tilsyn med vedtægtsbestemmelsen om den

bundne reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse med henblik på

at fremtidssikre den formue, som virksomheden har opbygget, så virksom-

heden kan anvende formuen til det formål, der dannede grundlag for virk-

UDKAST

somhedens virke. Aktivsikring vil bl.a. indebære, at efterfølgende nye del-

tagere ikke kan disponere frit over virksomhedens formue under en evt. op-

løsning af virksomheden uden at iagttage vedtægternes bestemmelser herom

og uden at indhente godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelserne vil desuden finde tilsvarende anvendelse for de eksiste-

rende selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).

For nærmere om frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar

(aktivsikring) henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Omdannelse

3.1.4.1. Gældende ret

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås et andelsselskab-, eller en

forening med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.), jf. erhvervs-

virksomhedslovens § 3, stk. 1.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 1, stk. 3, kan selskaber med begrænset

ansvar (S.M.B.A.) kun stiftes frem til den 1. januar 2014. Erhvervsvirksom-

hedslovens § 3, stk. 2, fastsætter, at for selskaber med begrænset ansvar, der

er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med

begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter selskabslovens § 325 kan en virksomhed med begrænset ansvar om-

fattet af erhvervsvirksomhedsloven omdannes til et aktieselskab (A/S). Om-

dannelsesmuligheden omfatter andelsselskaber-, foreninger- og selskaber

med begrænset ansvar (A.M.B.A., F.M.B.A. og S.M.B.A.). Ved omdan-

nelse skal bestemmelserne i §§ 326-337 i selskabsloven iagttages.

Det er efter selskabsloven ikke muligt at omdanne en virksomhed med be-

grænset ansvar til et anpartsselskab (ApS).

Bestemmelserne i selskabslovens §§ 326-337 fastsætter krav til udarbejdel-

sen af en række dokumenter, der har til formål at sikre, at deltagerne kan

træffe beslutning om omdannelsen på et oplyst grundlag.

§§ 326-331 vedrører således omdannelsesplanen, omdannelsesredegørel-

sen, mellembalancen, vurderingsberetningen om apportindskud, vurde-

UDKAST

ringsberetningen om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel om-

dannelsesplan (vederlagserklæring) og vurderingsmandserklæring om kre-

ditorernes stilling (kreditorerklæring). Dokumenterne kan, bortset fra vur-

deringsberetningen om apportindskud, fravælges af deltagerne i virksomhe-

den, der ønskes omdannet, hvis der er enighed herom. Kreditorerklæringen

har desuden betydning for, om kreditorer får mulighed for at anmelde deres

krav, jf. § 332, hvis

kreditorerne i virksomheden ikke er tilstrækkeligt sik-

rede efter omdannelsen, eller deltagerne i virksomheden, der ønskes omdan-

net, i enighed har fravalgt erklæringen.

Efter § 333 skal omdannelsesplanen eller oplysning om fravalget af denne

indsendes til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør modtagelsen af oplysninger

og eventuelle dokumenter i styrelsens it-system.

§ 334 fastsætter, hvornår der kan træffes beslutning om at gennemføre en

omdannelse, herunder muligheden for at gennemføre omdannelsen som en

straksomdannelse uden foregående offentliggørelse, hvis kreditorerklærin-

gen er udarbejdet, og det fremgår, at kreditorerne i virksomheden er tilstræk-

keligt sikrede efter omdannelsen.

Det følger af § 335, at beslutningen om omdannelse træffes af det organ, der

er beføjet til at ændre vedtægterne, og at vedtagelsen af omdannelsen skal

ske med tilslutning af mindst 4/5 af deltagerne eller disses stemmer, når

stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Bestemmelsen

fastsætter desuden krav om stillingtagen til en række forhold, herunder ve-

derlaget for andelene i den omdannede virksomhed, hvis omdannelsespla-

nen er fravalgt.

Finder deltagerne i virksomheden, der omdannes, at vederlaget ikke er ri-

meligt og sagligt, kan de kræve godtgørelse, hvis de på mødet for beslutnin-

gen om omdannelse har taget forbehold herfor, jf. § 336.

Når det er besluttet at gennemføre omdannelsen, følger det af § 337, at om-

dannelsen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringen er

betinget af, at omdannelsen er besluttet, krav anmeldt af kreditorer er af-

gjort, betingelserne om valg til det øverste ledelsesorgan og revisor er op-

fyldt, at deltagernes krav om godtgørelse er afgjort, og at der er ansat en

direktion, hvis loven eller vedtægterne foreskriver dette. Omdannelsen til et

aktieselskab anses for sket, når vedtægterne opfylder kravene i selskabslo-

ven for aktieselskaber, og registreringen af omdannelsen er gennemført i

Erhvervsstyrelsens it-system.

UDKAST

Det er i dag ikke muligt at omdanne A.M.B.A., F.M.B.A. eller S.M.B.A.

direkte til et anpartsselskab (ApS). Virksomheder med begrænset ansvar,

der ønsker at omdannes sig til et ApS, vil derfor først skulle omdannes til et

A/S for derefter at lade aktieselskabet blive omdannet til et anpartsselskab.

Det er efter de gældende regler i selskabsloven ikke muligt at omdanne et

ApS eller A/S til en virksomhed med begrænset ansvar.

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14.

juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) fastsætter,

at der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst

samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i

artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab

af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

3.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske

virksomheder, at nogle demokratiske virksomheder er blevet stiftet som an-

partsselskab (ApS), hvilket i nogle tilfælde har vist sig at være en uhensigts-

mæssig ramme, når de demokratiske iværksættere efterfølgende ønsker at

organisere virksomheden på mere demokratisk vis, som eksempelvis et an-

delsselskab- eller en forening med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv.

F.M.B.A.), hvor man f.eks. kan anvende en demokratisk styreform ud fra

princippet ”ét medlem, én stemme”.

Efter de gældende regler vil en virksomhed med begrænset ansvar, herunder

A.M.B.A. og F.M.B.A., der ønskes omdannet til et anpartsselskab, være

nødt til først at omdanne virksomheden til et aktieselskab for derefter at om-

danne aktieselskabet til et anpartsselskab, hvilket er en unødigt kompliceret

og byrdefuld proces, uden det varetager saglige hensyn herfor.

Erhvervsministeriet finder, at muligheden for at omdanne et A.M.B.A. eller

en F.M.B.A. til et A/S bør udvides, så det også bliver muligt at omdanne

direkte til et ApS. Desuden findes det hensigtsmæssigt, at bestemmelser om

omdannelse af A.M.B.A. og F.M.B.A. fremgår af erhvervsvirksomhedslo-

ven.

Ved en omdannelse af et A.M.B.A. og F.M.B.A. til et anparts- eller aktie-

selskab skal det omdannede selskab opfylde betingelserne for den selskabs-

form, der omdannes til. Udgangspunktet i de gældende regler er, at det er de

UDKAST

samme beskyttelseshensyn, der følger af reglerne om stiftelse, som gør sig

gældende ved omdannelser. I forhold til omdannelse af andelsselskaber til

aktieselskaber bygger regelsættet på fusionsreglerne, da dette regelsæt

blandt andet indeholder regler om universalsuccession, dvs. et debitorskifte

uden at der er krav om, at kreditor skal samtykke heri. Ved omdannelsen til

et ApS eller A/S skal selskabslovens betingelser være opfyldt, hvilket svarer

til, at selskabet stiftes på ny. Selskabslovens § 329 om vurderingsberetning

om apportindskud og § 337, stk. 7, om efterfølgende erhvervelser gennem-

fører artikel 54 i selskabsdirektivet, der finder anvendelse ved omdannelse

af et selskab af en selskabsform til et aktieselskab. Med lovforslaget foreslås

det at flytte omdannelsesbestemmelserne til erhvervsvirksomhedsloven.

Selskabsdirektivets bestemmelse er således allerede gennemført i dansk ret.

Det er Erhvervsministeriet vurdering, at samme regelsæt fortsat skal gælde

ved omdannelse til et A.M.B.A. og F.M.B.A. til et A/S. Det vurderes desu-

den, at de samme hensyn gør sig gældende ved omdannelse af et A.M.B.A.

og en F.M.B.A. til et ApS, og at det samme regelsæt derfor også skal gælde

ved omdannelse til ApS.

Erhvervsministeriet finder desuden, at det skal gøres muligt at omdanne et

ApS eller et A/S til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A. Det giver ejerne af virk-

somhederne fleksibilitet til at organisere sig efter den regulatoriske ramme,

som for virksomheden finder mest hensigtsmæssig. Det foreslås, at omdan-

nelse fra et ApS eller A/S til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A. kan ske efter

samme principper, som gælder efter de gældende omdannelsesregler ved

omdannelse af f.eks. et anpartsselskab til et aktieselskab, dvs. uden krav om

udarbejdelse af en omdannelsesplan. De nye omdannelsesregler skal endvi-

dere give mulighed for at videreføre virksomheden under det eksisterende

cvr-nummer.

Anparts- og aktieselskaber, der er kapitalselskaber, er omfattet af selskabs-

lovens bestemmelser, der i høj grad er

baseret på EU’s selskabsdirektiv.

Ved

omdannelse til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A., der er personselskaber, vil

det omdannede selskab blive omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, hvor

kun ganske få bestemmelser gennemfører direktivbestemmelser, f.eks. be-

stemmelserne om reelle ejere,

der følger af EU’s hvidvaskdirektiv.

Derimod

er der ingen direktivbestemmelser, der gælder ved omdannelse fra ApS og

A/S til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A. Erhvervsministeriet vurderer derfor,

at der ikke er de samme hensyn, som gør sig gældende, som ved omdannelse

fra A.M.B.A. og F.M.B.A. til et ApS eller A/S. På den baggrund vurderer

Erhvervsministeriet, at adgangen til omdannelse kan gennemføres på grund-

UDKAST

lag af en generalforsamlingsbeslutning med det flertal, der kræves til ved-

tægtsændringer, og på betingelse af, at kapitalejerne gøres bekendt med en

vurderingsberetning.

Efter de gældende regler vil et ApS eller et A/S, der ønsker at omdanne sig

til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A., være nødt til at lade virksomheden ophøre

og stifte en ny virksomhed. Det medfører, at den ophørende virksomhed op-

hørsbeskattes. Ophørsbeskatning er et fordyrende led, som vurderes at ud-

gøre en barriere for omdannelse af ApS’er og A/S’er til

A.M.B.A. eller

F.M.B.A.

Det er allerede i dag muligt efter de skatteretlige regler at foretage en om-

dannelse fra et ApS og A/S til et A.M.B.A eller en F.M.B.A., uden at der i

den forbindelse sker ophørsbeskatning af selskabet, hvis selskabet fortsat er

undergivet en selskabsbeskatning.

A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er er dog i

nogle tilfælde undergivet særligt lempelige beskatningsregler. De er således

som hovedregel enten undergivet den såkaldte andelsbeskatning, dvs. en

formuebeskatning, eller den såkaldte foreningsbeskatning, hvorefter der kun

sker beskatning af erhvervsmæssig virksomhed. Dette indebærer, at en ad-

gang til at kunne foretage en skattefri omdannelse fra ApS og A/S til et an-

dels- eller foreningsbeskattet selskab vil medføre, at udskudte skatter i det

omdannede selskab forsvinder ved omdannelsen. En helt fri adgang til at

foretage skattefri omdannelse fra ApS og A/S til A.M.B.A. eller F.M.B.A.

vurderes derfor som udgangspunkt at medføre, at selskabet undgår skatte-

betaling.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at muligheden for omdan-

nelse alene indføres som et selskabsretligt initiativ, der ikke giver yderligere

adgang til at foretage skattefri omdannelse fra ApS og A/S til A.M.B.A. eller

F.M.B.A. end den adgang, der allerede følger af de gældende skatteretlige

regler.

Omdannelse af ApS’er og A/S’er til

et A.M.B.A. eller et F.M.B.A. medfører

et øget ressourcebehov til manuel sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen.

Som følge af at der alene af afsat midler på finansloven for 2023 til perioden

2023-2026, og i overensstemmelse med fordelingen af midlerne i Aftalen

om demokratiske virksomheder, der blev indgået den 30. november 2023,

er der ikke finansiering til at videreføre omdannelsesmuligheden efter 2026.

Erhvervsministeriet finder det derfor nødvendigt, at muligheden for, at an-

parts- og aktieselskaber kan omdannes til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A.,

UDKAST

ophører den 1. januar 2027, hvorfor forslaget indeholder en solnedgangs-

klausul.

3.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, der mu-

liggør omdannelse af andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar

(A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) til et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab

(A/S), med henblik på at sikre fleksibilitet for virksomheder til at organisere

sig efter den regulatoriske ramme, som findes mest hensigtsmæssig. Det fo-

reslås, at omdannelse kan ske på samme vilkår, som gælder efter de gæl-

dende omdannelsesregler med mulighed for at videreføre virksomheden un-

der det eksisterende cvr-nummer.

Det foreslås, at der indføres en ny § 21 e i et nyt kapitel 6 c i erhvervsvirk-

somhedsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til

anpartsselskaber eller aktieselskaber. Samtidig foreslås det, at bestemmel-

serne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset an-

svar ophører, jf. afsnit 3.6.1.

Den foreslåede § 21 e vil medføre, at omdannelsesmulighederne for virk-

somheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven

fremover vil fremgå klart af loven. Det vil desuden medføre, at en virksom-

hed med begrænset ansvar vil kunne omdannes direkte til et anpartsselskab

(ApS) uden først at gennemføre en omdannelse til et aktieselskab (A/S).

Bestemmelserne om omdannelse til et ApS eller et A/S vil desuden finde

tilsvarende anvendelse for de eksisterende selskaber med begrænset ansvar

(S.M.B.A.), hvorimod der ikke kan ske omdannelse fra et ApS eller A/S til

et S.M.B.A efter de bestemmelser, der foreslås indført i selskabslovens §§

325-327, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Det foreslås desuden, at der indføres bestemmelser i §§ 21 f-21 q svarende

til selskabslovens bestemmelser om omdannelse af en virksomhed med be-

grænset ansvar til et aktieselskab. Bestemmelserne udvides til at omfatte

omdannelse til et anpartsselskab, men herudover er bestemmelserne identi-

ske med selskabslovens gældende bestemmelser, der samtidig foreslås æn-

dret, jf. afsnit 3.2.

Det foreslås derudover, at de gældende bestemmelser i §§ 325-327 i sel-

skabsloven nyaffattes, så bestemmelserne regulerer omdannelse af anparts-

UDKAST

og aktieselskaber (ApS hhv. A/S) til et andelsselskab- eller en forening med

begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.).

Som følge af at bestemmelser om omdannelse af virksomheder med begræn-

set ansvar foreslås at udgå af selskabsloven, foreslås det som konsekvens

heraf, at selskabslovens §§ 328-337 ophæves.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 325 vil medføre, at et ApS eller

A/S fremover vil kunne blive omdannet til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A.

uden forudgående ophør af virksomheden. Siden 1. januar 2014 har det ikke

været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.). Det med-

fører, at omdannelse af et ApS eller A/S ikke kan ske til et S.M.B.A.

Konkret foreslås selskabslovens § 325 affattet således, at generalforsamlin-

gen kan træffe beslutning om omdannelsen uden krav om, at der forinden

udarbejdes en omdannelsesplan. Det foreslås, at omdannelsen kan gennem-

føres uden kreditorernes samtykke. Desuden foreslås det, at kapitalejerne

skal gøres bekendte med en vurderingsberetning, inden der træffes beslut-

ning om omdannelsen.

For at beskytte kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig om-

dannelsen, foreslås det i nyaffattelsen af selskabslovens § 326, at kapital-

ejere har mulighed for at kræve, at selskabet indløser deres kapitalandele,

hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlin-

gens afholdelse. Efter den foreslåede bestemmelse vil § 110 om indløsnings-

ret finde tilsvarende anvendelse. Muligheden for at kræve sig indløst gives

som kompensation, idet den enkelte kapitalejers forudsætninger for at del-

tage i kapitalselskabet kan være væsentligt forandrede ved beslutningen.

Ved indløsningen køber kapitalselskabet de pågældendes kapitalandele til

en pris, der svarer til kapitalandelenes værdi. Ved uenighed om prisen fast-

sættes denne af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.

Det foreslås desuden i nyaffattelsen af selskabslovens § 327, at vedtagelsen

af omdannelsen af kapitalselskabet til et andelsselskab- eller en forening

med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) anses for sket, når ved-

tægterne er ændret i overensstemmelse med de krav, der gælder efter er-

hvervsvirksomhedsloven.

Det betyder bl.a., at virksomheden skal have mindst to deltagere, mulighed

for vekslende deltagerkreds, og at økonomiske og forvaltningsmæssige ret-

tigheder ikke er baseret på deltagerens andel af kapitalen.

UDKAST

Som følge af den foreslåede solnedgangsklausul vil muligheden for at om-

danne anparts- og aktieselskaber til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A. ophøre

den 1. januar 2027. Det betyder, at selskabernes generalforsamling senest

den 31. december 2026 skal træffe beslutning om omdannelsen.

For nærmere om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et

anparts- eller aktieselskab og tilsvarende den anden vej henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

3.1.5. Medlemskommunikation

3.1.5.1. Gældende ret

Visse demokratiske virksomheder er reguleret i sektorspecifik lovgivning

pga. virksomhedernes særlige karakter. Det gælder bl.a. for visse finansielle

virksomheder, som gennem deres holdingstruktur er organiseret som demo-

kratiske virksomheder. Desuden kan de demokratiske virksomheder helt el-

ler delvist eje finansielle virksomheder og forsikringsselskaber, som er om-

fattet af sektorspecifik lovgivning.

Finansielle virksomheders videregivelse af personoplysninger og fortrolige

oplysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige regler og kapitel 9 i lov

om finansiel virksomhed.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en hovedregel i § 117, stk. 1, om,

at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel hol-

dingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige op-

lysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestem-

melsen beskytter bl.a. den finansielle virksomheds kunder mod uberettiget

videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de da-

tabeskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangs-

punkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 117, stk.

2, vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være omfattet af tavs-

hedspligten.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske,

hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af hvorvidt en videregivelse

eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af for-

sikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over

for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

UDKAST

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger

et samtykke fra kunden.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser i §§ 117 a-

121 til hovedreglen, hvor videregivelse og udveksling af fortrolige oplys-

ninger er tilladt. Det følger f.eks. af en af undtagelserne, at sædvanlige op-

lysninger om kundeforhold kan blive videregivet til brug for varetagelse af

administrative opgaver. Administrative opgaver skal forstås bredt og kan

f.eks. være fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser samt

indberetning af andre virksomheders oplysninger til skattevæsenet. Admi-

nistrative opgaver kan afgrænses negativt, idet sædvanlige kundeoplysnin-

ger ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning. Oplys-

ningerne må derfor ikke være tilgængelige for kundeekspederende medar-

bejdere, der ikke varetager administrative opgaver, bortset fra medarbej-

derne i det selskab, hvorfra oplysningerne hidrører.

Forsikringsselskabers videregivelse af personoplysninger og fortrolige op-

lysninger er reguleret i de databeskyttelsesretlige regler og kapitel 9 i lov

om forsikringsvirksomhed.

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en hovedregel i § 82, stk. 1, om,

at alle personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikrings-

holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige

oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Be-

stemmelsen beskytter bl.a. forsikringsselskabets kunder mod uberettiget vi-

deregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger og supplerer de data-

beskyttelsesretlige regler. Fortrolige oplysninger omfatter som udgangs-

punkt alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Efter § 82, stk. 2,

vil den, som modtager oplysningerne efter stk. 1, være omfattet af tavsheds-

pligten.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske,

hvis dette anses for berettiget. Ved vurdering af hvorvidt en videregivelse

eller udnyttelse er berettiget, skal der foretages en konkret afvejning af for-

sikringsselskabets interesse i at udnytte eller videregive oplysninger over

for kundens berettigede forventning om, at oplysningerne hemmeligholdes.

En udnyttelse eller videregivelse vil altid være berettiget, hvis der foreligger

et samtykke fra kunden.

UDKAST

Lov om forsikringsvirksomhed indeholder en række undtagelser til hoved-

reglen i §§ 83-85, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger er tilladt. Det

følger f.eks. af en af undtagelserne, at sædvanlige oplysninger om kunde-

forhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Administrative opgaver skal forstås bredt og kan f.eks. være fælles udfær-

digelse og udsendelse af kontomeddelelser samt indberetning af andre virk-

somheders oplysninger til skattevæsenet. Administrative opgaver kan af-

grænses negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må videregives til

brug for markedsføring eller rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være

tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke varetager ad-

ministrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det selskab, hvorfra oplys-

ningerne hidrører.

3.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Demokratiske virksomheder oplever en barriere i forhold til medlemskom-

munikation. Det gælder særligt for de finansielle demokratiske virksomhe-

der, f.eks. realkreditinstitutter, der er organiseret med en holdingstruktur,

dvs. hvor en forening eller virksomhed helt eller delvist ejer en finansiel

virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle virksomhed er eller kan

blive medlem af foreningen eller ejer af den demokratiske virksomhed som

følge af at være kunde i den finansielle virksomhed.

Demokratiske virksomheders kommunikation med medlemmerne er af-

hængig af, at de underliggende finansielle virksomheder hhv. forsikrings-

selskaber deler oplysninger om kunderne med foreningen eller virksomhe-

den, der ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

De gældende regler om forbud mod uberettiget videregivelse af oplysninger

indeholder ikke en undtagelse, der generelt gør det muligt for de finansielle

virksomheder hhv. forsikringsselskaber at videregive en kundes navn og

kontaktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist

ejer den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, og hvor kunden

er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden, der ejer

den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet, når vedkommende er

kunde i den finansielle virksomhed hhv. forsikringsselskabet.

For at skabe klarhed om kommunikationsmulighederne for de demokratiske

virksomheder foreslås der indsat en undtagelse til forbuddet mod uberettiget

at videregive fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed og i lov

om forsikringsvirksomhed, så de demokratiske virksomheder kan modtage

UDKAST

kundeoplysninger, som f.eks. navn, adresse og e-mailadresse og bruge op-

lysningerne til kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende ret-

tigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksom-

hed hhv. forsikringsselskabet.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksom-

hed som § 118 a, der tillader en finansiel virksomhed at videregive kunders

navne og kontaktoplysninger til den forening eller virksomhed, der helt eller

delvist ejer den finansielle virksomhed, og hvor kunderne i den finansielle

virksomhed er eller kan blive medlem af den forening eller ejer af den virk-

somhed, der ejer den finansielle virksomhed, fordi vedkommende er kunde

i den finansielle virksomhed.

Den foreslående bestemmelse vil kun tillade videregivelse af navne og kon-

taktoplysninger i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at kommunikere

med kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i den for-

ening eller virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed.

De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil være omfattet

af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed, og de kan ikke videregive

oplysningerne til andre, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117,

skt. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at der indsættes en ny bestemmelse i lov om forsikringsvirk-

somhed som § 83 a, der tillader et forsikringsselskab at videregive kunders

navne og kontaktoplysninger til den forening eller virksomhed, der helt eller

delvist ejer forsikringsselskabet, og hvor kunderne i forsikringsselskabet er

eller kan blive medlem af den forening eller ejer af virksomheden, der ejer

forsikringsselskabet, fordi vedkommende er kunde i forsikringsselskabet.

Den foreslående bestemmelse vil kun tillade videregivelse af navne og kon-

taktoplysninger i de tilfælde, hvor oplysningerne bruges til at kommunikere

med kunden om medlemskabet i ejervirksomheden og de dertilhørende ret-

tigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet.

De ansatte i virksomheden, der modtager oplysningerne, vil være omfattet

af tavshedspligten i lov om forsikringsvirksomhed, og de kan ikke videre-

give oplysningerne til andre, medmindre videregivelsen er berettiget efter §

82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

3.2. Regler om frakendelse af retten som ledelsesmedlem som følge af digi-

taliseringsdirektivet

3.2.1. Gældende ret

Det gældende § 10, stk. 1, i selskabsloven fastsætter, at medlemmer af et

kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor

skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det følger af det gældende § 23 b, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrel-

sen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stil-

ling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets ved-

tægter er overholdt, herunder at kapitalgrundlaget er til stede, og at de regi-

strerede medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse.

Personer, der registreres som medlem af et kapitalselskabs registreringsplig-

tige ledelse, dvs. direktion, bestyrelse og tilsynsråd, skal varetage den fakti-

ske ledelse, jf. den gældende § 112, stk. 2, i selskabsloven.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen,

jf. § 112, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende,

eller styrelsen kan afregistrere den pågældende, jf. den gældende § 23 f i

selskabsloven.

Den gældende selskabslov fastsætter ikke bestemmelser om, at personer, der

er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, ikke må være registreret som

ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab.

Personer kan frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed her i landet eller i udlandet efter bestemmelserne i straffelovens § 78,

stk. 2, og § 79. Personer kan desuden pålægges konkurskarantæne efter kon-

kursloven, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft ufor-

svarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervs-

virksomhed.

Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart

forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig of-

fentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder

en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

UDKAST

Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som udøver en af de i § 78, stk.

2, omhandlede virksomheder ved dom for strafbart forhold kan frakendes

retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den

under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende

fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige omstændighe-

der taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomhed, der

ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, jf. § 79, stk.

2, 1. pkt.

Det følger endelig af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., at der efter samme

regel kan ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervs-

virksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ube-

grænset for virksomhedens forpligtelser. Formålet med § 79, stk. 2, 2. pkt.,

er at hindre misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber mv.

Ifølge bemærkningerne til straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., omfatter fraken-

delse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed efter § 79,

stk. 2, 2. pkt., for det første den formelle deltagelse i form af registrering i

Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, medlem af bestyrelsen eller til-

synsrådet eller som likvidator i en erhvervsvirksomhed, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, Tillæg A, L 164 som fremsat, side 25. Det samme gælder

registrering som ledelsesmedlem i et tilsvarende udenlandsk register. Fra-

kendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed omfatter

for det andet den reelle deltagelse i form af faktisk udøvelse af ledelsesbe-

føjelser i en erhvervsvirksomhed, dvs. faktisk udøvelse af en direktørs eller

likvidators eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser

i virksomheden, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 164 som frem-

sat, side 25.

Straffeloven fastsætter ikke i dag bestemmelser, der giver Erhvervsstyrelsen

hjemmel til at udveksle oplysninger om personer, der er frakendt retten til

at være ledelsesmedlem efter straffelovens bestemmelser.

Ved lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændringer af konkursloven og retspleje-

loven indførte Danmark regler om såkaldt konkurskarantæne. Reglerne

herom trådte i kraft den 1. januar 2014. Konkurskarantæne pålægges en per-

son, der har deltaget i ledelsen af en konkursramt virksomhed, hvis det må

antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse

er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En person, der

UDKAST

er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-

somhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-

telser.

Konkursloven fastsætter ikke i dag bestemmelser, der giver Erhvervsstyrel-

sen hjemmel til at udveksle oplysninger om personer, der er frakendt retten

til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller regler fastsat i medfør

af loven.

Erhvervsstyrelsen fører et register over de personer, der er frakendt retten til

at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark, enten som følge

af frakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., eller konkurslovens §

159, 1. pkt., og således ikke i dag kan være registreret som ledelsesmedlem

i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysninger om personer, der er frakendt

retten til at være ledelsesmedlem efter konkursloven eller straffeloven, ind-

berettes af medarbejdere hos henholdsvis Skifteretterne og Statsadvokatu-

rerne og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Erhvervsstyrelsen

mhp., at den pågældende ikke kan blive registreret som ledelsesmedlem el-

ler skal afregistreres som ledelsesmedlem.

3.2.2. Digitaliseringsdirektivet

Det fremgår af digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 1, at medlemssta-

terne skal sikre, at de har regler om frakendelse af retten til at være ledelses-

medlem. Disse regler skal omfatte muligheden for at tage hensyn til enhver

frakendelse, der er gældende, eller til oplysninger, der er relevante for fra-

kendelse af retten til at være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat. Med

henblik på artikel 13i omfatter ledelsesmedlemmer som minimum de i arti-

kel 14, litra d), nr. i), omhandlede personer.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 2, 2. afsnit, fastsætter, at medlems-

staterne kan afvise udnævnelsen af en person som ledelsesmedlem af et sel-

skab, hvis vedkommende på det aktuelle tidspunkt er frakendt retten til at

være ledelsesmedlem i en anden medlemsstat.

Det fremgår endvidere af digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 3, at med-

lemsstaterne skal sikre, at de er i stand til at besvare en anmodning fra en

anden medlemsstat om oplysninger af relevans for frakendelse af retten til

at være ledelsesmedlem i henhold til retsreglerne i den medlemsstat, der

svarer på anmodningen.

UDKAST

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 4, fastsætter, at med henblik på at

besvare en anmodning som omhandlet i artikel 13i, stk. 3, træffer medlems-

staterne som minimum de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de er

i stand til via registersammenkoblingssystemet BRIS straks at give oplys-

ninger om, hvorvidt en given person er frakendt retten til at være ledelses-

medlem eller er registreret i ethvert af deres registre, som indeholder oplys-

ninger, som er af relevans for frakendelse af retten til at være ledelsesmed-

lem. Medlemsstaterne kan også udveksle yderligere oplysninger såsom pe-

rioden for og begrundelsen for frakendelsen. En sådan udveksling reguleres

i national ret.

For Danmarks vedkommende omfatter digitaliseringsdirektivets artikel 13i

aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, jf. artikel 13.

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Selskabsdirektivet finder anvendelse for kapitalselskaber, dvs. anparts- og

aktieselskaber samt partnerselskaber, der er reguleret i selskabsloven. Digi-

taliseringsdirektivet, der medfører ændringer i selskabsdirektivet, fastsætter,

at bestemmelserne om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som

minimum omfatter direktører, bestyrelsesmedlemmer og likvidatorer. Efter

selskabsloven har kapitalselskaber tillige mulighed for at have et tilsynsråd.

Erhvervsministeriet finder derfor, at regler om frakendelse bør omfatte de

ledelsesorganer, som selskabsloven tillader. Det er vurderingen, at selskabs-

direktivet, som ændret ved digitaliseringsdirektivet, ikke er til hinder herfor.

Digitaliseringsdirektivets artikel 13i har til formål at sikre, at personer, som

interagerer med selskaber, er beskyttet ved at forebygge svigagtig adfærd

eller andet misbrug af personer, der er frakendt retten til at være ledelses-

medlem i henhold til national ret såvel som i andre EU-medlemslande, jf.

direktivets præambelbetragtning 23.

Der er allerede indført regler i Danmark om, at domstolene kan frakende

personer retten til at være ledelsesmedlem. Bestemmelserne følger af hen-

holdsvis straffeloven og konkursloven, men tager ikke højde for personer,

der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i medfør af lovgivningen i

et andet EU-/EØS-land. Derfor finder Erhvervsministeriet, at det sammen-

holdt med de allerede gældende regler på området, er nødvendigt delvis at

gennemføre direktivets artikel 13i.

UDKAST

For at gennemføre bestemmelsen i dansk ret finder Erhvervsministeriet det

nødvendigt, at der indføres regler om frakendte ledelsesmedlemmer i sel-

skabsloven, der har til formål at sikre, at personer, der er frakendt retten til

at være ledelsesmedlem i henhold til lovgivningen i et EU-/EØS-land, ikke

kan være medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelsesorgan,

og at der kan ske udveksling med kompetente EU-/EØS-registreringsmyn-

digheder af oplysninger om personer, der er frakendt en sådan ret.

Erhvervsministeriet og Justitsministeriet er enige om, at Erhvervsstyrelsen

skal have hjemmel til at kunne udveksle oplysninger om personer, der er

registreret i frakendelsesregistreret. Det foreslås derfor, at der i selskabslo-

ven indføres hjemmel til en sådan udveksling af oplysninger, der bl.a. vil

omfatte oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelses-

medlem i medfør af straffeloven. Ministerierne er desuden enige om at ind-

føre en tilsvarende hjemmel i konkursloven til Erhvervsstyrelsen til at ud-

veksle oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelses-

medlem i medfør af konkursloven. Sidstnævnte forslag forventes fremsat

ifm. Lovforslag om revision af reglerne om konkurskarantæne, herunder ad-

gangen til konkurskarantæneregisteret.

Oplysningerne skal udveksles digitalt gennem registersammenkoblingssy-

stemet »Business Register Interconnection System« (BRIS). It-udviklingen

forventes færdigudviklet 1. januar 2025, dvs. efter lovforslagets foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt. Erhvervsministeriet vurderer dog, at det er afgø-

rende, at digitaliseringsdirektivet gennemføres i dansk ret hurtigst muligt,

og finder, at eventuelle henvendelser mellem Danmark og et andet EU-

/EØS-land i den mellemliggende periode kan håndteres på anden digital vis,

f.eks. via krypteret E-post.

I overensstemmelse med den gældende selskabslovgivning indestår anmel-

deren for lovligheden af registreringerne, herunder at personer, der registre-

res eller anmeldes til registrering som medlem af et kapitalselskabs ledel-

sesorgan, opfylder lovens betingelser herfor.

Eftersom registreringer i Erhvervsstyrelsens it-system er baseret på et an-

melderansvar, vurderer Erhvervsministeriet, at Erhvervsstyrelsen skal

kunne efterprøve, at det foreslåede forbud mod registrering af personer, der

er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er overholdt. Dette kunne i

praksis ske ved, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for anmode og modtage

oplysninger hos kompetente registreringsmyndigheder i andre EU-/EØS-

UDKAST

lande om, hvorvidt den person, der ønskes indsat i ledelsen er frakendt retten

til at være ledelsesmedlem i det pågældende EU-/EØS-land.

For effektivt at sikre at personer, der er frakendt retten til at være ledelses-

medlem, ikke er registreret som ledelsesmedlem, finder Erhvervsministeriet

desuden, at det er nødvendigt at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at afvise

ledelsesmedlemmer inden registrering, eller at personen kan afregistreres,

hvis registrering har fundet sted.

Erhvervsministeriet finder, at bestemmelserne om frakendelse af retten til at

være ledelsesmedlem vil sikre, at registreringen af selskabets ledelse i Er-

hvervsstyrelsens it-system er retvisende og vil forhindre, at personer, der er

frakendt retten til at være ledelsesmedlem, er registreret i Erhvervsstyrelsens

3.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres bestemmelser i selskabsloven om udveksling af

oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem,

og at personer, der er frakendt en sådan ret, ikke må være registreret som

medlem af et kapitalselskabs registreringspligtige ledelse.

Det foreslås i § 23 b som nyt stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan indhente op-

lysninger om personer, der registreres efter § 10, som er frakendt retten til

at være ledelsesmedlem i et andet EU-/EØS-land, for at kunne tage stilling

til, om selskabsloven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.

Det foreslås desuden i § 23 b som stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan videregive

oplysninger fra frakendelsesregistret om en navngiven person til brug for

besvarelse af en anmodning fra en myndighed i et andet EU-/EØS-land. Op-

lysninger indhentet efter 1. pkt. må kun videregives til myndigheden i EU-

/EØS-landet, der har anmodet om oplysningerne, til brug for myndighedens

behandling af en sag om udnævnelse af den pågældende person som ledel-

sesmedlem i et kapitalselskab.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 b vil medføre, at Erhvervs-

styrelsen får hjemmel til dels at indhente oplysninger om en navngiven per-

son fra et andet EU-/EØS-land, dels at videregive oplysninger om personer,

der er optaget i frakendelsesregisteret.

UDKAST

For nærmere om udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt

retten til at være ledelsesmedlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere indført i § 23 f som stk. 1, at hvis en person er eller

bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i

henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgiv-

ning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågældende, eller sty-

relsen kan afregistrere den pågældende.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 23 f vil medføre, at Erhvervs-

styrelsen får hjemmel til at udføre kontrol med, om en person er frakendt

retten til at være ledelsesmedlem og kan afvise at registrere eller afregistrere

den pågældende person om nødvendigt.

For nærmere om Erhvervsstyrelsens mulighed for at afvise at registrere eller

afregistrere en person, der er eller bliver frakendt retten til at være ledelses-

medlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det i § 112 som stk. 1 at fastsætte, at medlemmer af et ka-

pitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der

er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i hen-

hold lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 112 vil medføre et forbud mod,

at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem, må være med-

lem af et kapitalselskabs registrerede ledelse.

Et kapitalselskabs registrerede ledelse omfatter medlemmer af et selskabs

bestyrelse, direktion og tilsynsråd.

Forbuddet er en udvidelse i forhold til gældende ret, der alene omfatter per-

soner, der frakendes denne ret efter straffeloven eller konkursloven. Med

den foreslåede bestemmelse vil personer, der er frakendt i henhold til lov-

givningen i et andet EU-/EØS-land, ikke lovligt kunne være medlem af et

kapitalselskabs registrerede ledelse.

For nærmere om forbuddet mod at personer, der er frakendt retten til at være

ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i

landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, registreres som ledelses-

medlem, henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.

1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre

specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapi-

tal IX (artikel 85-91).

Lovforslagets del om passive investorer og aktivsikring i andelsselskaber-

og foreninger med begrænset ansvar (AM.B.A. hhv. F.M.B.A.) omfattet af

erhvervsvirksomhedsloven medfører ingen nye registreringskrav i forhold

til de gældende regler ved stiftelse og vedtægtsændringer.

Lovforslagets del om omdannelse af andelsselskaber og foreninger med be-

grænset ansvar (AM.B.A. hhv. F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksomheds-

loven og anparts- og aktieselskaber omfattet af selskabsloven er baseret på

de gældende omdannelsesregler og medfører ikke nye registreringskrav. De

dokumenter og oplysninger, der deles og offentliggøres i forbindelse med

en omdannelse, vedrører alene oplysninger om de deltagende virksomheder.

Der deles og offentliggøres personoplysninger i forbindelse med en omdan-

nelse som f.eks. navne på ledelsesmedlemmer, men ingen følsomme oplys-

ninger.

Med hensyn til initiativet om medlemskommunikation supplerer reglerne

om videregivelse i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirk-

somhed de databeskyttelsesretlige regler for så vidt angår personoplysnin-

ger. De databeskyttelsesretlige regler omfatter bl.a. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst) (GDPR). Lovæn-

dringen vil medføre, at flere oplysninger, herunder personoplysninger, kan

videregives i medfør af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikrings-

virksomhed. De personoplysninger, der videregives, skal fortsat håndteres i

overensstemmelse med GDPR og de øvrige databeskyttelsesretlige regler.

UDKAST

Forslaget om medlemskommunikation ændrer derfor ikke på forholdet til

EU-retten.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og administrative konse-

kvenser for det offentlige.

I forbindelse med finansloven for 2023 blev der afsat i alt 22 mio. kr. i pe-

rioden 2023-2026 til at gennemføre anbefalinger om demokratiske virksom-

heder.

Med lovforslaget gennemføres 5 initiativer ud af i alt 11 initiativer i Aftalen

om demokratiske virksomheder. Følgende initiativer i lovforslaget er for-

bundet med økonomiske og administrative omkostninger:

Forslaget om omdannelse medfører et øget ressourcebehov hos Erhvervs-

styrelsen til manuel sagsbehandling, der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt

i perioden 2024-2026.

Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med

etableringen af et tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bundne re-

serve og opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af tilsynet vil medføre

et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio.

kr. årligt i perioden 2024-2026. Omkostningerne til tilsynet med aktivsik-

ring på 0,8 mio. kr. vil være varigt herefter.

Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokra-

tiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Initiativet om bedre medlemskommunikation medfører ikke ressourcemæs-

sige konsekvenser for Finanstilsynet.

Gennemførelse af digitaliseringsdirektivets bestemmelser om udveksling af

oplysninger om personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem,

vil medføre omkostninger til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i forbin-

delse med udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt retten til

at være ledelsesmedlem, og til udvikling af it-løsning til udveksling af op-

lysninger via registersammenkoblingsløsningen BRIS. Omkostningerne be-

løber sig til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2029 og herefter varigt

UDKAST

2,2 mio. kr. årligt. Heraf udgør omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sags-

behandling 0,8 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringsmæs-

sige konsekvenser for kommuner og regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om di-

gitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og

klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med

princip 2, idet de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til

Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de foreslåede muligheder for pas-

sive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt. Ini-

tiativet om medlemskommunikation vedrører ikke kommunikation med of-

fentlige myndigheder.

Der er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det som udgangspunkt vil

understøtte princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der

kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med omdan-

nelse af anparts- og aktieselskaber til andelsselskaber- og foreninger med

begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs

–

ensartede

begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget ud-

gangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgiv-

ningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker

datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af

myndighederne.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på princip 6 om anvendelse

af offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå i registreringsløsningen,

der allerede finder anvendelse for andelsselskaber- og foreninger med be-

grænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) omfattet af erhvervsvirksom-

hedsloven og anparts- og aktieselskaber omfattet af selskabsloven. Det vil

derfor være muligt at anvende og videreudvikle på allerede eksisterende it-

løsninger hos Erhvervsstyrelsen.

UDKAST

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7

om forebyggelse af snyd og fejl, da der vil blive taget højde for muligheden

for efterfølgende kontrol.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for

de virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.), der frivil-

ligt beslutter, at virksomheden skal underlæges aktivsikring, dvs., et tilsyn

med en bunden reserve og opløsningsbestemmelsen. Beslutningen om ak-

tivsikring skal optages i virksomhedens vedtægter, og der stilles krav om

henlæggelse af en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller

formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Det er alene

de virksomheder, som vælger at benytte sig af den frivillige ordning om ak-

tivsikring, der bliver omfattet af de administrative konsekvenser.

Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet i forbindelse med de foreslåede omdannelsesmu-

ligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del

om omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartssel-

skab forventes at medføre en administrativ lettelse, da der fremadrettet vil

kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag kræver det, at der

først sker omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse

til anpartsselskab.

Initiativet om medlemskommunikation, der medfører en udvidelse af adgan-

gen for finansielle virksomheder og forsikringsselskaber til at dele oplys-

ninger med demokratiske virksomheder, vurderes at have positive økono-

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovændringen vil medføre, at en underliggende finansiel virksomhed eller

et underliggende forsikringsselskab kan dele visse kundeoplysninger med

den forening eller virksomhed, der ejer den finansielle virksomhed eller for-

sikringsselskabet, hvis formålet med videregivelsen er at kommunikere med

kunden om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller

virksomheden. De finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne be-

høver derfor ikke i disse situationer at indhente samtykke fra kunden eller

foretage en interesseafvejning for at vurdere, hvorvidt videregivelsen er be-

rettiget.

UDKAST

Lovændringen vurderes ikke at have efterlevelsesomkostninger for er-

hvervslivet, fordi virksomhederne allerede i dag forventes at kunne håndtere

videregivelse af personoplysninger i overensstemmelse med de databeskyt-

telsesretlige regler.

Det vurderes, at det samlede lovforslag ikke påvirker virksomheders og

iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier

og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende tekno-

logier.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Initiativet om medlemskommunikation vurderes at have positive admini-

strative konsekvenser for borgerne, da borgerne må forventes i øget omfang

at blive informeret om deres medlemskab og de dertilhørende rettigheder i

foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virksomhed eller for-

sikringsselskabet. Kommunikationen mellem borgerne og de demokratiske

virksomheder forventes at blive forbedret, hvilket vil gøre det lettere for

borgeren at få meddelelse om medlemskabet i foreningen eller virksomhe-

den f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og

aktiviteter, og eventuel gøre brug af medlemskabet.

Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljø-og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets initiativ om omdannelse af virksomheder med begrænset an-

svar til et aktieselskab viderefører selskabslovens gennemførelse af artikel

54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017

om visse aspekter af selskabsretten i relation til, at medlemslande er forplig-

tede til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a. direkti-

vets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes til et aktieselskab.

Med lovforslaget flyttes omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til

erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er således al-

lerede gennemført i dansk ret.

UDKAST

Lovforslaget om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveks-

ling af oplysninger om personer frakendt en sådan ret gennemfører artikel

13i, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv

2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer

inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L

186, side 80.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2024 til den 14.

februar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse & Tal, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP

–

Arbejdsmarkedets Tillægs

Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg,

CEPOS

–

Center for Politiske Studier, Computershare, Coop, Copenhagen

Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annon-

cører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fi-

nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomi-

ske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Rela-

tions Forening, DM, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Købmænd,

Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, FH

- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet,

Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, For-

brugerombudsmanden, Forenet Kredit, Foreningen Danske Revisorer, For-

handlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Revisorer,

GRAKOM, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-

Branchen, Jorton A/S, KL, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommune-

kredit, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening , Kristelig Fagbevæ-

gelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LB Forsikring, Le-

dernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OX-

FAM IBIS

–

International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Penneo,

UDKAST

Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet Center (RUC), SE-

GES, Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Tryghedsgrup-

pen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Securities og værdipapircen-

tralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Århus Universi-

tet

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

I forbindelse med finansloven for

2023 blev der afsat i alt 22 mio. kr. i

perioden 2023-2026 til at gennem-

føre anbefalinger om demokratiske

virksomheder. Med lovforslaget gen-

nemføres 5 ud af i alt 11 initiativer i

Aftalen om demokratiske virksom-

heder. Følgende initiativer i lov-

forslaget er forbundet med økonomi-

ske og administrative omkostninger:

Forslaget om omdannelse medfører

et øget ressourcebehov hos Erhvervs-

styrelsen til manuel sagsbehandling,

der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. år-

ligt i perioden 2024-2026.

Forslaget om aktivsikring vil desu-

den medføre omkostninger forbundet

med etableringen af et tilsyn med

vedtægtsbestemmelserne om den

bundne reserve og opløsning. Det er

vurderingen, at indførelsen af tilsy-

net vil medføre et øget ressourcebe-

hov hos Erhvervsstyrelsen, der vil

beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i pe-

rioden 2024-2026. Grundet at aktiv-

sikring indebærer et varigt tilsyn, vil

UDKAST

omkostningerne til tilsynet på 0,8

mio. kr. være varigt herefter.

Samlet vurderes omkostningerne for-

bundet med initiativerne om demo-

kratiske virksomheder at udgøre 1,2

mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Initiativet om bedre medlemskom-

munikation medfører ikke ressource-

mæssige konsekvenser for Finanstil-

synet.

Gennemførelse af digitaliseringsdi-

rektivets bestemmelser om udveks-

ling af oplysninger om personer, der

er frakendt retten til at være ledelses-

medlem, vil medføre omkostninger

til Erhvervsstyrelsens sagsbehand-

ling i forbindelse med udveksling af

oplysninger om personer, der er fra-

kendt retten til at være ledelsesmed-

lem, og til udvikling af it-løsning til

udveksling af oplysninger via regi-

stersammenkoblingsløsningen

BRIS. Omkostningerne beløber sig

til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden

2024-2029 og herefter varigt på 2,2

mio. kr. årligt. Heraf udgør omkost-

ningerne til Erhvervsstyrelsens sags-

behandling 0,8 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske

konsekvenser for kommuner og regi-

oner.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

I forbindelse med finansloven for

2023 blev der afsat i alt 22 mio. kr.

fra 2023-2026 til at gennemføre an-

befalinger om demokratiske virk-

somheder. Med lovforslaget gen-

nemføres 5 ud af i alt 11 initiativer i

UDKAST

Aftalen om demokratiske virksom-

heder. Følgende initiativer i lov-

forslaget er forbundet med økonomi-

ske og administrative omkostninger:

Forslaget om omdannelse medfører

et øget ressourcebehov hos Erhvervs-

styrelsen til manuel sagsbehandling,

der vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. år-

ligt i perioden 2024-2026.

Forslaget om aktivsikring vil desu-

den medføre omkostninger forbundet

med etableringen af et tilsyn med

vedtægtsbestemmelserne om den

bundne reserve og opløsning. Det er

vurderingen, at indførelsen af tilsy-

net vil medføre et øget ressourcebe-

hov hos Erhvervsstyrelsen, der vil

beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i pe-

rioden 2024-2026. Grundet at aktiv-

sikring indebærer et varigt tilsyn, vil

omkostningerne til tilsynet på 0,8

mio. kr. være varigt herefter.

Samlet vurderes omkostningerne for-

bundet med initiativerne om demo-

kratiske virksomheder at udgøre 1,2

mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.

Initiativet om bedre medlemskom-

munikation medfører ikke ressource-

mæssige konsekvenser for Finanstil-

synet.

Gennemførelse af digitaliseringsdi-

rektivets bestemmelser om udveks-

ling af oplysninger om personer, der

er frakendt retten til at være ledelses-

medlem, vil medføre omkostninger

til Erhvervsstyrelsens sagsbehand-

ling i forbindelse med udveksling af

UDKAST

oplysninger om personer, der er fra-

kendt retten til at være ledelsesmed-

lem, og til udvikling af it-løsning til

udveksling af oplysninger via regi-

stersammenkoblingsløsningen

BRIS. Omkostningerne beløber sig

til 3,0-3,2 mio. kr. årligt i perioden

2024-2029 og herefter varigt 2,2

mio. kr. årligt. Heraf udgør omkost-

ningerne til Erhvervsstyrelsens sags-

behandling 0,8 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke implemente-

ringsmæssige konsekvenser for kom-

muner og regioner.

Økonomiske

Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for har positive økonomiske konsekven- væsentlige økonomiske konsekven-

erhvervslivet

ser for erhvervslivet, fordi virksomhe- ser for erhvervslivet.

derne ikke behøver at indhente sam-

tykke fra kunderne eller foretage en

interesseafvejning, når visse kundeop-

lysninger videregives med de formål,

der fremgår af bestemmelserne.

Administrative Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for har positive administrative konse- væsentlige administrative konse-

erhvervslivet

kvenser for erhvervslivet, fordi virk- kvenser for erhvervslivet.

somhederne ikke behøver at indhente

samtykke fra kunderne eller foretage Lovforslaget forventes at medføre

en interesseafvejning, når visse kun- mindre administrative konsekvenser

deoplysninger videregives med de for- for de virksomheder med begrænset

mål, der fremgår af bestemmelserne. ansvar (A.M.BA. og F.M.B.A.), der

frivilligt beslutter, at virksomheden

skal underlæges aktivsikring, dvs., et

tilsyn med en bunden reserve og op-

løsningsbestemmelsen. Beslutningen

om aktivsikring skal optages i virk-

somhedens vedtægter, og der stilles

krav om henlæggelse af en bestemt

procentdel af virksomhedens over-

skud og/eller formue til en bunden

UDKAST

reserve til gavn for virksomhedens

formål. Det er alene de virksomhe-

der, som vælger at benytte sig af den

frivillige ordning om aktivsikring,

der bliver omfatter af de administra-

tive konsekvenser.

Lovforslaget forventes desuden at

medføre mindre administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet i forbin-

delse med de foreslåede omdannel-

sesmuligheder i erhvervsvirksom-

hedsloven og selskabsloven. Lov-

forslagets del om omdannelse fra en

virksomhed med begrænset til et an-

partsselskab forventes at medføre en

administrativ lettelse, da der fremad-

rettet vil kunne ske omdannelse di-

rekte til et anpartsselskab. I dag kræ-

ver det, at der først sker omdannelse

til et aktieselskab, hvorefter der kan

ske omdannelse til anpartsselskab.

Administrative Lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, Ingen.

konsekvenser for medfører, at borgerne lettere kan få

borgerne

meddelelser fra de demokratiske virk-

somheder f.eks. om formål, det repræ-

sentative medlemsdemokrati, udvik-

ling og aktiviteter, hvilket giver bor-

geren bedre mulighed for at gøre brug

af medlemskabet.

Ligestillings-

Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

UDKAST

Konsekvenser Ingen.

for opfyldelsen

FN’s

verdens-

mål

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslagets initiativ om omdannelse af virksomheder med begrænset an-

retten

svar til et aktieselskab viderefører selskabslovens gennemførelse af artikel

54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017

om visse aspekter af selskabsretten i relation til, at medlemslande er forplig-

tede til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bl.a. direkti-

vets artikel 45-53 overholdes, når et selskab omdannes til et aktieselskab.

Med lovforslaget flyttes omdannelsesbestemmelserne fra selskabsloven til

erhvervsvirksomhedsloven. Selskabsdirektivets bestemmelse er således al-

lerede gennemført i dansk ret.

Lovforslaget om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveks-

ling af oplysninger om personer frakendt en sådan ret gennemfører artikel

13i, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. afsnit, stk. 3 og stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv

2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer

inden for selskabsret (digitaliseringsdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L

186, side 80.

De EU-retlige regler på området (GDPR) skal fortsat efterleves, når der vi-

deregives oplysninger omfattet af GDPR.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende titel til loven er lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

UDKAST

Det foreslås, at lovens

titel

ændres til »Lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder (erhvervsvirksomhedsloven)«. Dermed forsynes loven med po-

pulærtitlen »erhvervsvirksomhedsloven«, som bliver almindeligt anvendt

ved henvisning til loven.

Til nr. 2

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter

af selskabsretten (kodifikation), idet direktivet finder anvendelse for aktie-

og anpartsselskaber samt partnerselskaber.

Det foreslås, at der i erhvervsvirksomhedslovens

fodnote

tilføjes en henvis-

ning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni

2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation).

Direktivets artikel 54 finder anvendelse ved omdannelse til et aktieselskab.

Direktivet tilføjes fodnoten som konsekvens af, at selskabslovens bestem-

melser om omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie-

selskab flyttes til erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 3

Den gældende § 1, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven fastsætter, hvilke

virksomheder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde. Anvendelses-

området omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, komman-

ditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og

foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af selskabsloven, lov

om erhvervsdrivende fonde eller §§ 133-154 i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomhe-

der er tillige omfattet af loven.

Det følger endvidere af den gældende § 1, stk. 3, at selskaber med begrænset

ansvar, jf. § 3, alene kan stiftes og registreres frem til den 1. januar 2014 i

medfør af denne lov. Herefter kan selskaber med begrænset ansvar ikke stif-

tes og registreres i medfør af denne lov.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at ved

en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab

(andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af del-

tagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden

UDKAST

en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulig-

hed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige

rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Det følger af

bestemmelsens stk. 2, at for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.),

der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med

begrænset ansvar (F.M.B.A.) tilsvarende anvendelse med de fornødne til-

pasninger.

Det følger af den gældende § 4 i erhvervsvirksomhedsloven, at ved et an-

delsselskab (andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af

§ 2, stk. 1, eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af delta-

gernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som afta-

gere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens

afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten forde-

les blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbli-

ver indestående i virksomheden.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 1. pkt.,

at deltagerne i en

virksomhed med begrænset ansvar skal deltage aktivt i virksomheden, jf.

dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en kodificering af gældende ret, hvormed

det tydeliggøres, at deltagere i virksomheder med begrænset ansvar skal del-

tage aktivt i virksomhedens drift.

Ved ”aktiv” forstås

deltagere, der deltager

aktivt i driften og eventuelt ledelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at en virksomhed med begrænset ansvar er

et personselskab, hvor den personlige aktive deltagelse i virksomhedsdriften

er karakteristisk. Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til ka-

pitalselskaber, hvor der ikke nødvendigvis forudsættes en aktiv deltagelse i

selskabets drift, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et passivt

kapitalindskud.

Denne forskel i karakteristika vil fortsat være afgørende uanset, at det efter

det foreslåede stk. 3, gives mulighed for, at en virksomhed med begrænset

ansvar kan have passe investorer, jf. bemærkningerne nedenfor.

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal være reelle og aktive

deltagere. Hvis en deltager ikke har hverken økonomiske eller forvaltnings-

mæssige beføjelser i den pågældende virksomhed, vil der være en formod-

ning for, at den pågældendes deltagelse ikke er aktiv og dermed reel.

UDKAST

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i

den gældende retstilstand.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 2. pkt.,

at der er tale om ak-

tiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager på en af de i det føl-

gende oplistede måder.

Det foreslås i

nr. 1,

at der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når

deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar bidrager som aftager.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at aftagere kan

være aktive deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar. Ved aftagere

menes, at deltagerne aftager varer, tjenesteydelser el.lign. fra virksomheden.

Det kunne f.eks. være som kunde i en brugsforening eller aftager fra et vand-

værk.

Det foreslås i

nr. 2,

at der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når

deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar bidrager som producent.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at producenter

kan være aktive deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar. Ved pro-

ducent menes, at deltagerne afsætter egne produkter til virksomheden, f.eks.

mælk eller kød. Virksomheden foretager herefter en forædling eller videre-

bearbejdning af produktet, før det markedsføres og sælges til aftagere.

Det foreslås i

nr. 3,

at der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når

deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar bidrager som leverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at leverandø-

rer kan være aktive deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar. Ved

leverandør menes at afsætte egne produkter til virksomheden, f.eks. halm

og hø, med henblik på videresalg til aftagere eller virksomhedens eget for-

brug. Modsat producentejede virksomheder sker der kun begrænset eller in-

gen forædling/bearbejdning af det leverede produkt. Det kan f.eks. være bi-

avlere, der etablerer et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.), der

skal opkøbe bivoksen mhp. At slynge honningen, og herefter pakke og di-

stribuere honningen.

UDKAST

Det foreslås i

nr. 4,

at der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når

deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar bidrager med egen ar-

bejdsindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at personer

kan være aktive deltagere gennem egen arbejdsindsats. Ved deltagelse med

egen arbejdsindsats menes, at deltagerne udfører arbejde for virksomheden.

Både medarbejdere, hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold

men også andre, kan betragtes som aktive deltagere. Det kan f.eks. være ved

deltagelse af en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et ansættelsesfor-

hold, men i stedet udspringer af f.eks. selvstændigt konsulentarbejde.

Det foreslås i

nr. 5,

at der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når

deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar bidrager på anden lig-

nende måde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagere kan bidrage på anden

lignende måde. Dvs. at de oplistede deltagelsesformer ikke er udtryk for en

udtømmende liste. Der kan således tænkes at være andre måder, som evt.

ikke eksisterer i dag eller kun er meget lidt udbredt, hvorpå kravet om aktiv

deltagelse kan opfyldes udover, hvad der fremgår specifikt i de foreslåede

nr. 1-4. Det foreslåede nr. 5 har til hensigt at tage højde herfor.

Den foreslåede oplistning i nr. 1-5 har alene til formål at skabe tydelighed

om, hvem der kan betragtes som aktive deltagere. Der er ikke tilsigtet ma-

terielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Deltagerne skal som hidtil være aktivt knyttet til virksomheden, således at

deltagerne, udover at være virksomhedens ejere, også udfylder en eller flere

af de i stk. 2, nr. 1-5, anførte roller.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 1. pkt.,

at der i virksomhedens vedtægter

kan optages bestemmelse om, at der kan være medlemmer, som ikke skal

deltage aktivt i virksomheden, men som kun skal bidrage til virksomheden

med et medlemsindskud (investerende medlemmer).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investerende medlemmer frem-

over kan optages som medlemmer i en virksomhed med begrænset ansvar.

Beslutning herom skal optages i vedtægten med det stemmeflertal, der gæl-

der for vedtægtsændringer i den pågældende virksomhed.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 3, 2. pkt.,

at investerende medlemmer højst

må udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for investerende

medlemmer begrænses til at kunne udgøre 30 pct. af den samlede deltager-

kreds. En grænse på 30 pct. vil indebære, at i en virksomhed med begrænset

ansvar som har i alt fire medlemmer, skal mindst tre af medlemmerne del-

tage aktivt.

Ansvaret for overholdelse af grænseværdien påhviler virksomhedens le-

delse.

Erhvervsstyrelsen vil som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende

kontrol kunne forlange at få oplysninger fra virksomheden for at kunne tage

stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør af loven

og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens §

17 b, stk. 1.

Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forhol-

det er i overensstemmelse med loven, vil styrelsen ikke foretage sig yderli-

gere.

Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset an-

svar ikke længere opfylder lovens § 3, vil styrelsen kunne anmode skifteret-

ten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk.

1, nr. 1.

Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er man-

gelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne anmode skifteretten om at oplø-

sevirksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens

§ 20 a, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervssty-

relsens afgørelse om, at erhvervsvirksomhedslovens § 3 er overholdt, for

Erhvervsankenævnet.

Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe mang-

len, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre det muligt for virksomheden af

foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af passive deltagere

i overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden

UDKAST

tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved at få nye aktive deltagere ind i virk-

somheden eller ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den

foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens prak-

sis fastsættes fristen normalt til 4 uger. Er forholdet ikke berigtiget inden

fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsop-

løsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulig-

hed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter oversendelsen til

skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til

tvangsopløsning opfylde proportionalitetsprincippet. Det er således ikke

hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi

virksomheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for passive deltagere.

Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af mang-

lende overholdelse af tærskelværdien, skal der være tale om blivende til-

stand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien og

hvor virksomheden ikke indenfor en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervs-

styrelsen, har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien.

Til nr. 4

Det følger af de gældende §§ 19 a-19 g i erhvervsvirksomhedsloven, at Er-

hvervsstyrelsen fører tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksom-

heder.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om et frivilligt tilsyn med

virksomheder med begrænset ansvar med henblik på aktivsikring.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 5 b om frivilligt tilsyn med virk-

somheder med begrænset ansvar (aktivsikring).

Formålet er at give deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar mulig-

heden for at beslutte, om de vil være underlagt tilsyn med en bunden reserve

og med en opløsningsbestemmelse i virksomhedens vedtægter.

(Til

§ 19 h)

Det foreslås i

§ 19 h, stk. 1, 1. pkt.,

at deltagerne i virksomheder med be-

grænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i kapitel

5 a, kan beslutte, at virksomheden skal omfattes af tilsyn med en bunden

reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden i henhold

til dette kapitel.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktivsikring bliver muligt for

en virksomhed med begrænset ansvar, som ikke i forvejen er underlagt til-

syn med omdannede tidligere finansielle virksomheder.

En beslutning om tilsyn med en bunden reserve og vedtægtsbestemmelse

om opløsning af virksomheden vil indebære, at der ikke kan ske ændring af

vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve eller opløsningsbestem-

melsen, uden godkendelse fra tilsynsmyndigheden. Tilsynet vil desuden in-

debære en gennemgang af, om vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve

efterkommes. Der er tale om et såkaldt legalitetstilsyn. Det vil sige, at der

ikke vil være tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

Den bundne reserve er en reserve, som alene kan anvendes til investeringer

i virksomheden. Den bundne reserve opskrives i de år, hvor virksomheden

har overskud i henhold til den procentsats, som er fastsat i vedtægten. Den

bundne reserve kan ikke reduceres i de år, hvor virksomheden har under-

skud, men skal opretholdes i uændret størrelse. Den bundne reserve kan ikke

anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør skal den

bundne reserve desuden dækkes og anvendes i overensstemmelse med op-

løsningsbestemmelsen, forud for en eventuel udbetaling til deltagerne.

Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber med begræn-

set ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.), jf.

§ 3, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven. Bestemmelsen vil finde tilsvarende

anvendelse for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), jf.§ 3, stk. 2,

der foreslås at blive stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i

§ 19 h, stk. 1, 2. pkt.,

at det er en betingelse, at der i vedtæg-

terne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksom-

hedens opløsning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at generalforsamlingen eller til-

svarende forsamling skal træffe beslutning om optagelse af bestemmelse om

henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens opløsning i virksomhe-

dens vedtægt for at blive underlagt tilsyn vedrørende aktivsikring.

Det foreslås i

§ 19 h, stk. 2, 1. pkt.,

at beslutningen om tilsyn skal træffes

enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, og bestem-

melse herom skal optages i vedtægterne.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive om-

fattet af frivilligt tilsyn skal træffes enstemmigt af generalforsamlingen eller

tilsvarende forsamling, dvs. den forsamling, der er virksomhedens øverste

myndighed. Det vil være et krav, at beslutningen skal vedtages af samtlige

af de tilstedeværende deltagere på generalforsamlingen eller tilsvarende for-

samling.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar stiftes med en vedtægt, der in-

deholder bestemmelse om bunden reserve, vil det som udgangspunkt være

tilstrækkeligt, at kravet om enstemmighed antages for at være opfyldt, og

virksomheden underlægges tilsyn.

Det foreslås i

§ 19 h, stk. 2, 2. pkt.,

at beslutning om tilsyn ikke kan ophæves

af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutningen om at blive om-

fattet af frivilligt tilsyn er varig for at langtidssikre virksomhedens aktiver

og derfor ikke kan ophæves ved senere generalforsamlingsbeslutning eller

beslutning ved tilsvarende forsamling.

(Til

§ 19 i)

Det foreslås, at der indføres en ny

§ 19 i

om Erhvervsstyrelsens tilsyn med

den bundne reserve og virksomhedens opløsningsbestemmelse.

Det foreslås i

§ 19 i, stk. 1,

at Erhvervsstyrelsen i henhold til bestemmelserne

i dette kapitel fører tilsyn med vedtægtsbestemmelserne om den bunde re-

serve og om opløsning af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får bemyn-

digelse til at føre tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen

om opløsning. Tilsynet vil indebære, at styrelsen skal godkende eventuelle

ændringer af vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning.

Tilsynet indebærer også, at styrelsen fører kontrol med, at der ikke foretages

uddelinger fra den bundne reserve, uden der er givet tilladelse hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at ændringer i opløsningsbestemmelsen eller bestem-

melse om bunden reserve i vedtægten kun kan ske med tilsynsmyndighe-

dens godkendelse.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beslutninger om ændringer i

vedtægtsbestemmelsen om opløsning eller bunden reserve alene kan ske

med Erhvervsstyrelsens godkendelse.

En ændring af opløsningsbestemmelsen eller en bestemmelse om bunden

reserver kan alene ændres, hvis det ikke længere er muligt at efterleve be-

stemmelsen, eller den er blevet uhensigtsmæssigt. En opløsningsbestem-

melse vil f.eks. ikke længere kunne efterleves, hvis bestemmelsen alene til-

godeser konkrete modtagere, og disse konkrete modtagere i mellemtiden er

ophørt med at eksistere. En vedtægtsbestemmelse om bunden reserve vil

desuden efter omstændighederne kunne anses for at være uhensigtsmæssig,

hvis den medfører likviditetsmæssige vanskeligheder for virksomheden i en

sådan grad, at der er risiko for, at virksomheden ikke kan fortsætte med at

eksistere.

Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering, og vedtægtsæn-

dringen må ikke gå videre end, hvad der er påkrævet.

En virksomhed med begrænset ansvar, som på generalforsamlingen eller til-

svarende forsamling ønsker at foretage en afstemning om en vedtægtsæn-

dring vedrørende opløsningsbestemmelsen eller bestemmelsen om bunden

reserve, må derfor vedtage ændringerne med forbehold for Erhvervsstyrel-

sens efterfølgende godkendelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at i forbindelse med godkendelse af ændringer i opløs-

ningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden reserve skal tilsynsmyn-

digheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen skal sikre, at

fremtidige ændringer i vedtægtsbestemmelserne om bunden reserve og op-

løsning sker i overensstemmelse med hensigten med bestemmelserne. Er-

hvervsstyrelsen påser dette i forbindelse med godkendelse af ændringer i

bestemmelsen om bunden reserve og opløsningsbestemmelsen.

En anmodning om vedtægtsændring af bestemmelsen om bunden reserve

eller af opløsningsbestemmelsen vil skulle være velbegrundet, og behovet

for vedtægtsændring vil skulle dokumenteres, f.eks. ved en redegørelse fra

ledelsen og eventuelt en udtalelse eller erklæring fra relevante sagkyndige,

f.eks. fra en revisor. I forbindelse med tilsynsmyndighedens vurdering af

vedtægtsændringer vil der blive lagt vægt på, at ændringen ikke går videre

end nødvendigt, og at det oprindelige hensyn fortsat varetages.

UDKAST

(Til

§ 19 j)

Det foreslås, at der indføres en ny

§ 19 j

om tilsynsmyndighedens mulighed

for at give virksomhedens ledelse påbud.

Det foreslås i

§ 19 j, stk. 1,

i erhvervsvirksomhedsloven, at i tilfælde af over-

trædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan

tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forhol-

dene i overensstemmelse med loven eller vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsyns-

myndighed kan pålægge virksomhedens ledelse at bringe forholdene i over-

ensstemmelse med loven eller vedtægten, hvis Erhvervsstyrelsen finder, at

der er sket en overtrædelse af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 b

eller virksomhedens vedtægt om bunden reserve eller opløsningsbestem-

melsen.

Det foreslås i

stk. 2,

at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af

virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine

opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen som tilsyns-

myndighed kan pålægge virksomhedens ledelse eller revisor at give oplys-

ninger, som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan varetage sine op-

gaver med tilsyn af virksomhedens bundne reserve og opløsningsbestem-

melse i vedtægten.

Bestemmelsen er ikke begrænset til nogle særlige oplysninger, men det er

et krav, at oplysningerne er til brug for tilsynsmyndighedens opgaver. Virk-

somhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at udlevere oplysnin-

ger med henvisning til, at de ikke er offentligt tilgængelige. Tilsynsmyndig-

heden skal dog sikre sig, at disse oplysninger ikke gøres offentligt tilgæn-

gelige, herunder at der ikke gives aktindsigt i oplysningerne i videre omfang,

end hvad der følger af de gældende regler om aktindsigt.

Hvis virksomhedens ledelse ikke efterkommer et påbud, vil styrelsen enten

kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden efter den foreslåede

§ 20 a, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, eller udstede tvangsbøder jf.

erhvervsvirksomhedslovens § 22. Hvis revisor undlader at efterkomme et

påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Re-

visornævnet.

UDKAST

Til nr. 5

Efter den gældende § 20 a, stk. 1, nr. 7, kan Erhvervsstyrelsen anmode skif-

teretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksom-

heden ikke indsender oplysninger, eller virksomheden indsender mangel-

fulde oplysninger i henhold til § 17 h, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 20 a, stk. 1, nr. 7, efter »i henhold til« indsættes »§

17 b, stk. 1, eller«.

Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten

om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis virksomheden ikke

indsender oplysninger, eller selskabet indsender mangelfulde oplysninger i

henhold til § 17 b, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen vil f.eks. kunne forlange at få oplysninger om en virk-

somheds deltagere som led i en kontrol af, om virksomheden overholder

tærskelværdien på 30 pct. for passive investorer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed med begrænset

ansvar kan oversendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ingen oplys-

ninger indsender, som afkrævet af Erhvervsstyrelsen. For at det ikke skal

være muligt at omgå bestemmelsen ved alene at indsende dele af de afkræ-

vede oplysninger, foreslås det, at en virksomhed ligeledes kan oversendes

til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at de modtagne oplysninger er

mangelfulde.

Der vil være tale om mangelfulde oplysninger, når en virksomhed kun ind-

sender dele af de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har afkrævet.

Det bemærkes desuden, at en virksomhed vil kunne indbringe Erhvervssty-

relsens afgørelse om, at de indsendte oplysninger er mangelfulde, for Er-

hvervsankenævnet i overensstemmelse med § 23 b, stk. 1.

I sager, hvor en virksomhed med begrænset ansvar påtænkes oversendt til

tvangsopløsning, vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for at over-

sende en virksomhed til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige for-

holdet inden for en nærmere angivet frist, inden sagen oversendes til skifte-

retten, såfremt det er muligt at berigtige. Berigtiger virksomheden forholdet

inden for den angivne frist, vil virksomheden ikke blive oversendt til tvangs-

opløsning. Finder berigtigelse ikke sted, vil virksomheden blive oversendt

UDKAST

til tvangsopløsning. Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag

have mulighed for at anmode om genoptagelse af virksomheden efter overs-

endelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.

Til nr. 6

(Til

§ 21 e)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Efter den gældende § 325 i selskabsloven kan virksomheder med begrænset

ansvar omdannes til aktieselskaber efter lovens §§ 326-337. Omdannelsen

kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Efter § 40, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022

om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs-

styrelsen (herefter anmeldelsesbekendtgørelsen), skal anmeldelse af æn-

dring af vedtægter eller et andet registreret forhold vedlægges dokumenta-

tion for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver ved-

tægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i

den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.

Derfor foreslås det, at der efter den gældende § 21 d og før kapitel 7 i er-

hvervsvirksomhedsloven indsættes et nyt kapitel 6 c om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Det foreslås i

§ 21 e, 1. pkt.,

i erhvervsvirksomhedsloven, at i en virksomhed

med begrænset ansvar kan generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling,

der er beføjet til at ændre vedtægterne, vedtage at omdanne virksomheden

til et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagere i en virksomhed med

begrænset ansvar, dvs. et andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar

eller forening med begrænset ansvar, får mulighed for at kunne omdanne

den pågældende virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab el-

ler et aktieselskab.

Der vil ved omdannelse være tale om den samme juridiske person før og

efter omdannelsen. Ved omdannelsen vil virksomhedens CVR-nummer

blive videreført.

UDKAST

Det vil svare til, hvad der i dag er muligt ved en omdannelse af en virksom-

hed med begrænset ansvar til et aktieselskab efter selskabslovens § 325. Den

foreslåede bestemmelse vil således medføre, at muligheden for omdannelse

af virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet vil følge af erhvervs-

virksomhedsloven. Samtidig udvides bestemmelsen, så der fremadrettet

også vil kunne ske en omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar

direkte til et anpartsselskab.

Bestemmelserne om omdannelse vil finde tilsvarende anvendelse for selska-

ber med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte

omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et partnerselskab

(P/S). Ønsker en virksomhed med begrænset ansvar således at omdanne sig

til et P/S, må der først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan

ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.

Det foreslås i

§ 21 e, 2. pkt.,

at omdannelsen kan gennemføres uden kredi-

torernes samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved omdannelsen af en virk-

somhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab eller et aktieselskab er

tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, og virk-

somheden beholder som følge heraf også sit cvr-nummer.

(Til

§ 21 f)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den gældende § 326 i selskabsloven fastsætter de indholdsmæssige krav til

omdannelsesplanen, som det centrale ledelsesorgan i en virksomhed med

begrænset ansvar skal oprette og underskrive i forening, hvis virksomheden

ønskes omdannet til et aktieselskab, medmindre deltagerne i enighed har

besluttet at omdannelsesplanen ikke skal udarbejdes.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktie-

selskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Bestemmelsen vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der omdannes

til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til erhvervs-

virksomhedsloven.

UDKAST

Det foreslås i

§ 21 f

at fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en om-

dannelsesplan.

Bestemmelsen vil videreføre § 326 i selskabsloven, der samtidig foreslås

ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 Der er med den foreslåede ændring ikke

tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i

stk. 1,

at ledelsen

i virksomheden i forening opretter og un-

derskriver en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen i en virksomhed med

begrænset ansvar som udgangspunkt skal udarbejde en omdannelsesplan,

hvor den påtænkte omdannelse beskrives nærmere. Omdannelsesplanen

skal indeholde de oplysninger, som følger af det foreslåede stk. 3. Omdan-

nelsesplanen skal underskrives af alle medlemmer af ledelsen.

Deltagerne vil dog have mulighed for at fravælge udarbejdelsen af omdan-

nelsesplanen, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelse, direktion eller et

tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr. 2.

I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som

omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelses-

struktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede

bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende

bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at deltagerne

i virksomheden i enighed kan beslutte, at

der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 21 o, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesplanen kan fravæl-

ges, hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der vil skulle være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om,

at omdannelsesplanen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker pla-

nen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesplanen er fravalgt i enighed,

hvis planen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begræn-

UDKAST

set ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Erhvervssty-

relsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslåede § 21

m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdannelsen, jf.

den foreslåede § 21 q, stk. 1.

Hvis det fravælges at udarbejde omdannelsesplanen, vil der være en række

krav til deltagernes beslutning om at gennemføre omdannelsen af virksom-

heden til et kapitalselskab, jf. det foreslåede § 21 o, som skal være opfyldt.

Det følger af den foreslåede

stk. 3,

at omdannelsesplanen skal indeholde de

i nr. 1-9 nærmere fastsatte oplysninger og bestemmelser.

Hvis omdannelsesplanen ikke er fravalgt, jf. det foreslåede stk. 2, skal de

oplistede mindstekrav til planen iagttages.

Det foreslås i

nr. 1,

at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om

virk-

somhedens navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at navnet og eventuelle binavne

for den virksomhed med begrænset ansvar, der omdannes, og navnet og

eventuelle binavne for kapitalselskabet før og efter omdannelse skal angives

i omdannelsesplanen.

Oplysningspligten skal ses i sammenhæng med selskabslovens § 3, stk. 2,

der fastsætter en betaling pr. binavn på 1.000 kr. ved registrering af mere

end fem binavne pr. kapitalselskab, medmindre der er tale om binavne, der

videreføres i forbindelse med en omdannelse.

Det foreslås i

nr. 2,

at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om virk-

somhedens hjemsted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomhedens hjemsted skal

angives i omdannelsesplanen.

Det foreslås i

nr. 3,

at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om

vederlaget til deltagerne i virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal tages stilling til veder-

laget og til fordelingen af aktiekapitalen mellem de tidligere virksomheds-

deltagere.

UDKAST

Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar vederlægges med kapi-

talandele i det kapitalselskab, som virksomheden omdannes til, dvs. anparter

i et anpartsselskab hhv. aktier i et aktieselskab.

Det er ved omdannelse dog tillige muligt at yde et kontant vederlag til del-

tagerne. Det svarer til bestemmelserne om fusion, hvor det er muligt at yde

fusionsvederlaget i kapitalandele i det fortsættende selskab og/eller i kon-

tanter.

Der vil altid være krav om, at en del af vederlaget skal bestå i kapitalandele,

idet kapitalandelene i kapitalselskabet, der er resultatet af omdannelsen, skal

fordeles.

Udstedelsen af kapitalandele i forbindelse med en omdannelse af en virk-

somhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab kan ikke ske til under-

kurs, jf. selskabslovens § 31, som i henhold til § 21 o, stk. 1, 4. pkt., også

finder anvendelse ved omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar

til kapitalselskaber.

Det foreslås i

nr. 4,

at omdannelsesplanen skal indeholde bestemmelse om

tidspunktet, fra hvilket kapitalandelene i kapitalaktieselskabet giver ret til

udbytte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det af omdannelsesplanen skal

fremgå, hvornår retten til udbytte indtræder. Der skal være tale om et objek-

tivt konstaterbart tidspunkt.

I planen vil det kunne angives som et konkret tidspunkt eller en konkret

begivenhed, f.eks. beslutning om at gennemføre omdannelsen til et kapital-

selskab eller registreringen heraf.

Derimod vil bestemmelsen i selskabslovens § 174, stk. 2, om, at nye kapi-

talandele giver ret til udbytte fra kapitalforhøjelsens registrering, medmin-

dre andet fremgår af forhøjelsesbeslutningen, ikke finde anvendelse ved en

omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i

nr. 5,

at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om de

rettigheder i kapitalselskabet, der tillægges eventuelle indehavere af ejeran-

dele og gældsbreve med særlige rettigheder i virksomheden inden omdan-

nelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om ejerandele

eller gældsbreve med særlige rettigheder, som deltagerne i virksomheden er

tillagt i henhold til vedtægten.

Såfremt der ikke er ejerandele eller gældsbreve i virksomheden med særlige

rettigheder, vil der ingen oplysningspligt være i henhold til nr. 5. Der vil

således ikke være nogen negativ oplysningspligt.

Det foreslås i

nr. 6,

at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om even-

tuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhand-

lede ejerandele og gældsbreve.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at oplyse om andre for-

anstaltninger, der kan have betydning for omdannelsen.

Som eksempel på et forhold omfattet af nr. 6, kan nævnes, at kreditors stil-

ling skal angives i omdannelsesplanen, hvis der i virksomheden er udstedt

et gældsbrev, der ifølge sit indhold forfalder blandt andet ved en omdannelse

af virksomheden til et kapitalselskab.

Der vil som ved nr. 5 ikke gælde en negativ oplysningspligt. Har en virk-

somhed med begrænset ansvar ikke udstedt ejerandele eller gældsbreve med

særlige rettigheder, vil der derfor ikke være en oplysningspligt.

Det foreslås i

nr. 7,

at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om note-

ring af kapitalandelene, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af

ejerbeviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at deltagerne i virksomheden op-

lyses om notering af kapitalejere, der vederlægges med kapitalandele, samt

om eventuel udlevering af ejerbeviser.

Det er vigtigt at være opmærksom på bestemmelsen i det foreslåede § 21 q,

stk. 5, hvorefter optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af ejerbeviser

ikke må ske, før omdannelsen er registreret.

Dette svarer til princippet i selskabslovens § 60, stk. 3, der fastsætter, at

ejerbeviser ikke må udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervs-

styrelsens it-system. Uanset at kapitalandele, der udstedes som led i en om-

dannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab, ikke

tilvejebringes ved en tegning, må denne registrering og udlevering ikke ske

UDKAST

før registreringen. Det skyldes, at det først på registreringstidspunktet kan

vides med sikkerhed, om omdannelsen til kapitalselskabet bliver gennem-

ført.

Det foreslås i

nr. 8,

at omdannelsesplanen fastsætter bestemmelse om en-

hver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af virk-

somhedens ledelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eventuelle særlige fordele, som

gives til virksomhedens ledelse, skal beskrives i omdannelsesplanen. Sær-

lige fordele kan f.eks. være ekstraordinære aflønninger eller honorarer, fra-

trædelsesordninger eller lign.

Der vil som ved nr. 5 og 6 ligeledes heller ikke være nogen negativ oplys-

ningspligt i forhold til bestemmelsens nr. 8 vedrørende særlige fordele, der

gives til medlemmer af selskabernes ledelsesmedlemmer.

Det foreslås i

nr. 9,

at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om ud-

kast til vedtægter, jf. selskabslovens §§ 28 og 29, for kapitalselskabet efter

omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udarbejdes udkast til ved-

tægterne for det selskab, som virksomheden omdannes til. Selskabslovens

§§ 28 og 29 fastsætter mindstekravene til vedtægter for anparts- og aktiesel-

skaber.

(Til

§ 21 g)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den gældende § 327 i selskabsloven fastsætter, at det centrale ledelsesorgan

skal udarbejde en omdannelsesredegørelse, hvor der redegøres og begrun-

des for omdannelsen. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættel-

sen af vederlaget til deltagerne, herunder særlige vanskeligheder forbundet

med fastsættelsen.

Reglerne i selskabsloven om omdannelse af virksomheder med begrænset

ansvar til aktieselskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

UDKAST

Selskabslovens § 327 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der

omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til

erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i

§ 21 g

at fastsætte bestemmelse om udarbejdelsen af en om-

dannelsesredegørelse.

Bestemmelsen vil videreføre § 327 i den gældende selskabslov, der samtidig

foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Der er med den foreslåede æn-

dring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstil-

stand.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at ledelsen i virksomheden skal udarbejde en

skriftlig redegørelse,

i hvilken den påtænkte omdannelse, herunder en even-

tuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal forklare og be-

grunde den påtænkte omdannelse. Hvis der udarbejdes en omdannelsesplan

efter den foreslåede § 21 f, skal redegørelsen ligeledes forklare og begrunde

indholdet heri. Redegørelsen skal være skriftlig.

Deltagerne har dog mulighed for at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en

skriftlig redegørelse, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at redegørelsen skal indeholde oplysninger om

fastsættelsen af vederlaget til deltagerne i virksomheden, herunder særlige

vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Ved begrebet ”ledelsen” forstås medlemmer af bestyrelsen, direktion eller

et tilsvarende ledelsesorgan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, stk. 1, nr.

2. I den gældende § 326 anvendes begrebet det centrale ledelsesorgan, som

omfatter enten direktionen eller bestyrelsen, afhængigt af hvilken ledelses-

struktur den pågældende virksomhed har valgt. Der er med den foreslåede

bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende

bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om fastsættelsen af

vederlaget til deltagerne i virksomheden skal fremgå af omdannelsesrede-

gørelsen, som kan danne grundlag for, at deltagerne kan træffe beslutning

om omdannelsen på et oplyst grundlag.

UDKAST

Har der været særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen af veder-

laget til deltagerne skal det tillige fremgå af redegørelsen. Det indebærer, at

vurderingsgrundlaget skal anføres.

Det foreslås i

stk. 2,

at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at

der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omdannelsesredegørelsen kan

fravælges, hvis virksomhedens deltagere er i enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at re-

degørelsen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker redegørelsen

udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at omdannelsesredegørelsen er fravalgt i

enighed, hvis redegørelsen i forbindelse med en omdannelse af en virksom-

hed med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen

om Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den

foreslåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af

omdannelsen, jf. den foreslåede § 21 q, stk. 1.

(Til

§ 21 h)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den gældende § 328, stk. 1, i selskabsloven fastsætter, at hvis omdannelses-

planen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,

som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører,

skal der udarbejdes en mellembalance. Stk. 2 fastsætter, at hvis der er tale

om en omdannelse, hvor omdannelsesplan er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal

der for den pågældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en

mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truf-

fet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens

seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4. Det

følger af stk. 3, at mellembalancen, der udarbejdes i overensstemmelse med

det regelsæt som virksomheden udarbejder årsrapport efter, ikke må have

en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen

af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis virksom-

heden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lov-

givning. Efter stk. 4 kan deltagerne i enighed beslutte, at der ikke skal udar-

UDKAST

bejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er under-

skrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksom-

hedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktie-

selskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Den gældende bestemmelse vedrører virksomheder med begrænset ansvar,

der omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen

til erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i

§ 21 h

at fastsætte en bestemmelse om udarbejdelse af en mel-

lembalance.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre § 328 i den gældende selskabs-

lov, der samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Der er med

den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den

gældende retstilstand.

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6

måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste års-

rapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellem-

balance, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mel-

lembalance, hvis omdannelsesplanen underskrives mere end 6 måneder ef-

ter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller

undtagelseserklæring vedrører, for at deltagerne gøres bekendt med den

mellemliggende periode og kan træffe beslutning om omdannelsen på et op-

lyst grundlag.

Hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår og senest har god-

kendt årsrapport for 2022 og underskriver en omdannelsesplan den 1. de-

cember 2023, vil der på underskriftstidspunktet være forløbet mere end 6

måneder efter seneste regnskabsårs udløb. Derfor skal der i dette tilfælde

udarbejdes en mellembalance.

Deltagerne har dog, jf. det foreslåede stk. 4, mulighed for i enighed at fra-

vælge udarbejdelsen af mellembalancen.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannel-

sesplanen er fravalgt, jf. den foreslåede § 21 f, stk. 2, skal der for den på-

gældende virksomhed med begrænset ansvar udarbejdes en mellembalance,

hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplan er truffet mere end 6 må-

neder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrap-

port eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt til at udarbejde en mel-

lembalance, hvis tidspunktet for fravalget af udarbejdelsen af omdannelses-

planen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som

virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.

Hvis der er tale om en omdannelse af en virksomhed, der har kalenderåret

som regnskabsår, skal der således udarbejdes en mellembalance, hvis udar-

bejdelsen af omdannelsesplanen fravælges den 1. juli eller senere. Hvis der

er tale om en virksomhed, der har mulighed for at erstatte årsregnskabet med

en undtagelseserklæring, er det den periode, som undtagelseserklæringen

vedrører, der afgør, om der som udgangspunkt skal udarbejdes en mellem-

balance.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at mellembalancen, der skal udarbejdes i over-

ensstemmelse med det regelsæt, som virksomheden udarbejder årsrapport

efter, ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud

for underskrivelsen af omdannelsesplanen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen ikke må have

en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for omdannelses-

planen. Hvis virksomheden underskriver en omdannelsesplan den 1. decem-

ber, skal mellembalancens opgørelsesdato være 1. september eller senere.

Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som

selskabet udarbejder årsrapport efter. En mellembalance skal derfor i hen-

hold til årsregnskabslovens bestemmelser om årsrapporter indeholde føl-

gende bestanddele: 1) en balance, 2) en beskrivelse af principper for indreg-

ning og måling (anvendt regnskabspraksis) eller henvisning til anvendt

regnskabspraksis i den seneste årsrapport, 3) en ledelsespåtegning, 4) en re-

visorpåtegning, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, og 5) de noter,

der er nødvendige af hensyn til et retvisende billede.

Kravene svarer til de krav, der stilles til en mellembalance, der skal udar-

bejdes som led i en fusion eller spaltning.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at mellembalancen skal være revideret, hvis

virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller an-

den lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen skal være re-

videret, hvis virksomheden med begrænset ansvar er underlagt revision efter

årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Hvis den pågældende virksomhed ikke er underlagt revisionspligt efter års-

regnskabsloven eller anden lovgivning, er der ikke krav om, at mellemba-

lancen skal undergives revision.

Deltagerne i virksomheden, der påtænkes omdannet, eller ledelsen kan fri-

villigt beslutte, at en mellembalance skal undergives revision, gennemgang

(review) eller andet arbejde fra revisor. Det kan endvidere besluttes, at mel-

lembalancen skal være uden en erklæring fra en revisor.

Visse små virksomheder kan i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1,

2. pkt., vælge at benytte en særlig erklæringsstandard. Den særlige erklæ-

ringsstandard kan også anvendes i relationen til en mellembalance, der skal

udarbejdes i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med begræn-

set ansvar til et kapitalselskab.

Det foreslås i

stk. 4,

at deltagerne i virksomheden i enighed kan beslutte, at

der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdan-

nelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regn-

skabsår, som virksomhedens seneste årsrapport eller undtagelseserklæring

vedrører.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mellembalancen kan fravælges,

hvis virksomhedens deltagere er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at mel-

lembalancen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker mellemba-

lancen udarbejdet, så skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at mellembalancen er fraveget i enighed, hvis

mellembalancen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed med

begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om Er-

UDKAST

hvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den foreslå-

ede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af omdan-

nelsen, jf. det foreslåede § 21 q, stk. 1.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 21 f, stk. 2,

hvorefter deltagerne kan fravige kravet om, at der skal udarbejdes en om-

dannelsesplan, hvis samtlige deltagere er enige heri.

(Til

§ 21 i)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Den følger af § 329, stk. 1, i selskabsloven, at der som led i omdannelsen

skal indhentes en beretning fra en vurderingsmand om apportindskud. Vur-

deringsmanden udpeges efter selskabslovens § 37, stk. 1. Selskabslovens §

37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes for-

hold til virksomheden, der ønskes omdannet. Bestemmelsens stk. 2 fastsæt-

ter, at vurderingsberetningen skal indeholde 1)

en beskrivelse af hvert ind-

skud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det fastsatte vederlag og 4) erklæring om, at den ansatte

værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle påly-

dende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Efter stk. 3 må vurderingsberetningen ikke være udarbejdet mere end 3 må-

neder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedtagelse, jf. § 334.

Overskrides fristen, kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages.

Artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14.

juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) kræver, at

der ved omdannelse af et selskab til et aktieselskab skal opstilles mindst

samme garantier for kapitalens tilstedeværelse, som direktivet foreskriver i

artikel 3-6 og artikel 45-53 ved stiftelse af et aktieselskab, såfremt et selskab

af en anden selskabsform omdannes til et aktieselskab.

Det foreslås i

§ 21 i

at fastsætte bestemmelser om vurderingsberetning om

apportindskud.

Bestemmelsen vil videreføre § 329 i selskabsloven, der samtidig foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Der er med den foreslåede ændring ikke

tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 54 i selskabsdirektivet.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der som led i omdannelsen skal indhentes en

beretning fra en vurderingsmand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i forbindelse med en om-

dannelse skal indhentes en vurderingsberetning udarbejdet af en vurderings-

mand.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at vurderingsmanden udpeges efter selskabslo-

vens § 37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal være

uvildig og sagkyndig, og at der alene kan udpeges godkendte revisorer som

vurderingsmænd. Desuden kan skifteretten på det sted, hvor virksomheden

har hjemsted, i andre tilfælde udpege vurderingsmanden.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsva-

rende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der øn-

skes omdannet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i selskabslo-

vens § 133 om afgivelse af oplysninger m.v. til revisor og § 149 om revision

samt revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed finder tilsvarende an-

vendelse på vurderingsmænd, jf. selskabslovens § 37, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at vurderingsmændene

skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og

at de fra stifterne af virksomheden kan forlange de oplysninger og den bi-

stand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv, jf. sel-

skabslovens § 37, stk. 3.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at vurderingsberetningen skal indeholde

de i nr. 1-4 nærmere fastsatte oplysninger.

Det foreslås i

nr. 1,

at vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse

af hvert indskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen skal in-

deholde en beskrivelse af indskuddet. Ved omdannelse af en virksomhed

med begrænset ansvar til et kapitalselskab accepteres det, at virksomheden

anses som ét indskud.

UDKAST

Det foreslås i

nr. 2,

at vurderingsberetningen skal indeholde oplysning om

den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de sagkyndige vurderingsmænd

i vurderingsberetningen skal give oplysning om den anvendte fremgangs-

måde ved vurderingen, f.eks. om de ved vurderingen har lagt nedskrevne

værdier eller handelsværdier til grund, hvorvidt vurderingen er sket ud fra

”going concern-princippet”, om

baggrunden for fastsættelsen af en eventuel

goodwill-værdi osv.

Det foreslås i

nr. 3,

at vurderingsberetningen skal indeholde angivelse af det

fastsatte vederlag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vederlaget til de enkelte delta-

gere i forbindelse med omdannelsen skal fremgå af vurderingsberetningen.

Det foreslås i

nr. 4,

at vurderingsberetningen skal indeholde erklæring om,

at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den even-

tuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af

eventuel overkurs.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsmanden skal erklære

sig om, hvorvidt den ansatte værdi af den omdannede virksomhed mindst

svarer til det vederlag, der er aftalt, herunder den eventuelle pålydende værdi

af de kapitalandele, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Erklæringen skal indeholde samme ordlyd som lovteksten. Konklusionen

skal således være klar og ubetinget, og erklæringen vil være omfattet af be-

kendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæ-

ring (erklæringsbekendtgørelsen).

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at vurderingsberetningen ikke må være udarbej-

det mere end 3 måneder før tidspunktet for omdannelsens eventuelle vedta-

gelse, jf. den foreslåede § 21 n.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vurderingsberetningen tidligst

må være udarbejdet, 3 måneder før der træffes beslutning om omdannelsens

gennemførelse.

UDKAST

Det bemærkes, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse tidligst

må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. det foreslå-

ede § 21 n, stk. 1, og det foreslåede § 21 m, stk. 5. Der henvises til bemærk-

ningerne hertil.

I forhold til fristberegning henvises til i § 16 a i erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at hvis fristen overskrides, kan omdannelse ikke

gyldigt vedtages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis vurderingsberetningen er

udarbejdet mere end 3 måneder før omdannelsens eventuelle vedtagelse,

kan omdannelsen ikke gyldigt vedtages. Erhvervsstyrelsen kan ikke give di-

spensation for fristen. Overskrides fristen, må der derfor udarbejdes en ny

vurderingsberetning, hvis omdannelsen skal gennemføres.

(Til

§ 21 j)

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke regler om omdannelse af virk-

somheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.

Selskabslovens § 330 fastsætter, at en eller flere uvildige, sagkyndige vur-

deringsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen,

herunder vederlaget. Hvis omdannelsesplanen er fravalgt, skal vurderings-

manden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder

vederlaget.

Reglerne om omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til aktie-

selskaber bygger på selskabslovens bestemmelser om fusion.

Selskabslovens § 330 vedrører virksomheder med begrænset ansvar, der

omdannes til et aktieselskab, hvorfor det foreslås at flytte bestemmelsen til

erhvervsvirksomhedsloven.

Det foreslås i

§ 21 j

at fastsætte bestemmelser om vurderingsmandsudtalelse

om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget

–

også omtalt som ve-

derlagserklæringen.

Bestemmelsen vil videreføre § 330 i selskabsloven, der samtidig foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Der er med den foreslåede ændring ikke

tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en eller flere uvildige, sagkyndige vurderings-

mænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder

vederlaget, jf. stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en vurderingsmand som ud-

gangspunkt skal udarbejde en skriftlig erklæring om omdannelsesplanen,

herunder om vederlaget.

Vederlagserklæringen, der udover at være skriftlig, skal indeholde oplys-

ningerne, der følger af det foreslåede stk. 4.

Det bemærkes, at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udar-

bejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at i en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er

fravalgt, jf. det foreslåede § 21 f, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en

skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis deltagerne i enighed har

besluttet, at der i forbindelse med omdannelsen ikke skal udarbejdes en om-

dannelsesplan, skal der fortsat indhentes en vederlagserklæring.

Det bemærkes, at deltagerne kan beslutte i enighed, at der ikke skal udar-

bejdes en vederlagserklæring, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at deltagerne i enighed kan beslutte, at der ikke

skal udarbejdes en vederlagserklæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erklæringen kan fravælges, hvis

deltagerne er enige herom.

Der skal være enighed blandt samtlige deltagere i virksomheden om, at ve-

derlagserklæringen skal fravælges. Hvis blot en af deltagerne ønsker erklæ-

ringen udarbejdet, skal dokumentet udarbejdes.

Det påhviler anmelder at sikre, at vederlagserklæringen er fravalgt i enig-

hed, hvis erklæringen i forbindelse med en omdannelse af en virksomhed

med begrænset ansvar ikke er indsendt i forbindelse med anmodningen om

UDKAST

Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af en påtænkt omdannelse, jf. den fore-

slåede § 21 m, eller som bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af om-

dannelsen, jf. den foreslåede § 21 q, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at vurderingsmændene udpeges efter selskabslovens §

37, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt der skal indhentes en

vederlagserklæring, skal udpegningen af vurderingsmanden ske i henhold

til selskabslovens § 37, stk. 1.

Det vil indebære, at vurderingsmanden skal være uvildig, og at der alene vil

kunne udpeges godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor virksom-

heden har hjemsted, kan i andre tilfælde udpege en vurderingsmand.

Det foreslås i

stk. 3,

at selskabslovens § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse på vurderingsmændenes forhold til virksomheden, der ønskes

omdannet.