Til adressaterne på høringslisten
17. januar 2024
Sag nr.:
2022-13138
/OliHan
Høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virk-
somheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om visse erhvervsvirk-
somheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre lo-
ve (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af
retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet) i hø-
ring.
Lovforslaget forventes fremsat MAR II 2024.
Lovforslaget udmønter lovinitiativer om demokratiske virksomheder, der følger
af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om demokratiske virksom-
heder af december 2023. Aftalen følger op på en række af de anbefalinger, som
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder fremlagde i juni 2022.
Med lovforslaget foreslås en række initiativer indført i lov om visse erhvervs-
virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven). Det foreslås, at det tyde-
liggøres, at medarbejdere har mulighed for medarbejdereje i en virksomhed
med begrænset ansvar. Dernæst, at op til 30 pct. af deltagerne kan være passive
investorer i virksomheder med begrænset ansvar for at lette adgangen til at rej-
se kapital. Endvidere forslås frivillig aktivsikring i en virksomhed med begræn-
set ansvar, hvor virksomhederne henlægger en bestemt procentdel af virksom-
hedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhe-
dens formål, og i den forbindelse underlægges et offentligt tilsyn. Herudover
foreslås det, at virksomheder med begrænset ansvar kan omdannes til et an-
partsselskab. Samtidig foreslås, at de eksisterende bestemmelser i selskabslo-
ven om omdannelse til et aktieselskab bliver flyttet til erhvervsvirksomhedslo-
ven.
Virksomheder med begrænset ansvar omfatter andelsselskaber- og foreninger
med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.). Forslagene vil finde tilsva-
rende anvendelse for selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.).
Initiativet om omdannelse omfatter desuden en ændring af selskabsloven for at
give anparts- og aktieselskaber mulighed for at omdanne sig til et andelssel-
skab- eller en forening med begrænset ansvar. Siden 1. januar 2014 har det ikke
været muligt at stifte
nye S.M.B.A.’er. Omdannelse kan derfor ikke ske til et
S.M.B.A. Omdannelsesmuligheden ophører ved solnedgangsklausul den 1. ja-
nuar 2027, idet omkostninger forbundet med Erhvervsstyrelsens sagsbehand-
ERHVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
E-post
35 29 10 00
35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET