ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt

11. januar 2024

Samlenotat til ERU

1) Forslag om ændring af forordning om europæiske finansielle tilsyns-

myndigheder (ESA’er)

KOM(2023) 593

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministe-

riet

2) Præsentation af det belgiske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet,

Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Dagsordenspunkt 1: Forslag om ændring af forordning

om europæiske finansielle tilsyns-

myndigheder (ESA’er)

KOM(2023) 593

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag til forordning om

at ændre de grundlæggende forordninger for Det Europæiske Finanstilsyns-

system, herunder de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’er).

Formålet med forslaget er at nedbringe de finansielle institutters byrder for-

bundet med indberetningskrav af data til finansielle tilsynsmyndigheder. Ind-

beretningskravene spiller en central rolle i at sikre korrekt håndhævelse og

tilsyn med reglerne. Forslaget giver bedre mulighed for deling af relevant data

som finansielle institutter har indberettet mellem europæiske finansielle til-

synsmyndigheder og nationale tilsynsmyndigheder. Derudover skal forslaget

muliggøre mere brug af data til andre formål end tilsyn. Bl.a. foreslås det, at

Kommissionen skal kunne indsamle anonymiseret data til fx konsekvensvur-

deringer, samt at data kan anvendes af fx forskere til forskning og udvikling i

den finansielle sektor.

Samtidig bliver ESA’erne bedt om at sikre, at bl.a. overflødige informationer

som følge af datadelingen udgår fra indberetningskravene, ligesom imple-

menterende parter under InvestEU fremover kun skal indberette én gang år-

ligt mod to gange før. Forslaget vil være direkte gældende i Danmark.

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang forslaget giver finansielle institutter og virksomheder under InvestEU

færre administrative byrder og omkostninger til indberetning af data til til-

synsmyndigheder mv. Hvis myndighederne deler data, kan de finansielle in-

stitutter herudover undgå at indberette de samme data flere gange.

Regeringen støtter målet med forslaget om at nedbringe byrderne forbundet

med indberetning af data i den finansielle sektor. Regeringen finder det sam-

tidig vigtigt at fastholde, at data indsamlet til tilsynsmæssige formål som ud-

gangspunkt alene bør anvendes til dette formål med henblik på at sikre en høj

tillid til dataindsamlings- og datadelingsrammen. Samtidig er det vigtigt, at

der er tilstrækkeligt stærke og hensigtsmæssige rammer for datadeling, så

data beskyttes i tilstrækkelig grad, når datadelingsmulighederne udvides. Re-

geringen finder det også vigtigt, at rammerne for datadeling udmøntes, så na-

tionale myndigheder kan håndtere en øget datadeling. Samtidig er det vigtigt

for regeringen, at nationale tilsynsmyndigheder fastholder deres nuværende

muligheder for at indhente data fra finansielle institutter i forbindelse med til-

synsarbejdet.

Side 2 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Forhandlingerne i Rådet om forslaget pågår aktuelt på teknisk niveau. Sagen

er ikke på ECOFIN 16. januar 2024. Der kan muligvis opnås enighed i Rådet i

løbet af 1. halvår 2024. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Efter

enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag til forordning om

ændring af visse indberetningskrav inden for finansielle tjenesteydelser og in-

vesteringsstøtte (datadelingsforslaget).

Datadelingsforslaget ændrer på de fire forordninger, der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), henholdsvis

Det Europæiske Ud-

valg for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-

kedspensionsordninger (EIOPA)

Den Europæiske Værdipapir- og Mar-

kedstilsynsmyndighed (ESMA).

EBA, EIOPA og ESMA kendes også som de europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne) på det finansielle område og arbejder bl.a. for at sikre konvergens i

det nationale tilsyn på tværs af EU og med direkte tilsyn af visse finansielle in-

stitutter. I den forbindelse indsamler ESA’erne blandt andet data direkte fra de

finansielle institutter samt indirekte gennem de nationale tilsynsmyndigheder.

Dataene – fx regnskabsoplysninger, eksponerings-, kapital- og likviditetsfor-

hold, compliance-procedurer, sanktionslister mv. – bruges bl.a. til at udstede

vejledninger om gennemførelse af EU-lovgivning, udarbejde tekniske standar-

der mv.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår området for finansielle tjenesteydelser

samt artikel 173 og artikel 175, stk. 3, for InvestEU.

Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Datadelingsforslaget har til formål at:

1. Nedbringe byrder forbundet med indberetning fra finansielle institutter

til tilsynsmyndigheder.

2. Muliggøre mere brug af data til andre formål end tilsyn.

Udvidet deling og brug af data til tilsynsformål

Forslaget udvider ESA’ernes og de nationale tilsynsmyndigheders forpligtelser

til at dele data, som de finansielle institutter har indberettet til dem i forbindelse

med myndighedernes tilsynsaktiviteter, hvis en tilsynsmyndighed anmoder om

disse data, og modtageren har ret til at behandle det pågældende data,

jf. bilag

Side 3 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Forslaget skal nedbringe mængden af dobbeltindberetning, hvor finansielle

institutter indberetter de samme data til forskellige myndigheder.

Lovgivningen i dag giver også mulighed for, at nationale tilsynsmyndigheder og

ESA’erne kan dele data med hinanden, såfremt det understøtter deres opgaver

herunder et tilsynsmæssigt formål. Det er i så fald obligatorisk for de nationale

tilsynsmyndigheder at dele data med ESA’erne, mens det er frivilligt for

ESA’erne at dele data med de nationale tilsynsmyndigheder. Data deles på an-

modning, men der er mulighed for at etablere regelmæssig udveksling. I den

nuværende lovgivning må ESA’erne ikke dele data med hinanden, men de nati-

onale tilsynsmyndigheder må gerne dele med hinanden, hvis de har ret til at

behandle det pågældende data.

Med Kommissionens forslag skal ESA’erne være forpligtet til at udveksle data

med de nationale tilsynsmyndigheder. Både ESA’erne og nationale tilsynsmyn-

digheder kan dog kun anmode om data fra en anden myndighed, hvis de selv

må indhente det pågældende data. Herudover skal deling af data ikke nødven-

digvis understøtte et konkret tilsynsmæssigt formål.

Udvekslingen af data skal ske i overensstemmelse med bestemmelser om tavs-

hedspligt, databeskyttelse og andre beskyttelseshensyn i sektorlovgivning. Med

forslaget vil tavshedspligten fortsat følge data, så fortrolig information ikke de-

les med enheder uden ret til at behandle de oplysninger. I forhold til tilsyn skal

data ikke nødvendigvis være anonymiseret. Der er behov for at arbejde på, at

rammerne sikrer, at tavshedspligten ikke utilsigtet brydes, når der gives bedre

adgang til at dele tavshedsbelagte data på tværs af myndigheder.

Udvidet adgang til data til andre formål end tilsyn

Kommissionen foreslår, at både nationale tilsynsmyndigheder og ESA’erne skal

dele anonymiseret data med Kommissionen og kan dele anonymiseret data med

finansielle institutter, forskere og andre med en legitim interesse såsom konse-

kvensanalyser eller forskning. For delinger af data til andre formål end tilsyn

stilles der endnu højere krav til beskyttelsen af data i forhold til bl.a. anonymi-

sering og fortrolighed, så modtageren ikke kan identificere personer eller finan-

sielle institutter. Det skal ikke være muligt at identificere individuelle enheder i

delt data, og data må ikke indeholde persondata. Med kendskab til finanssekto-

ren kan finansielle institutter og nøgletal dog relativt nemt identificeres, hvorfor

det er væsentligt med effektiv databeskyttelse i tilfælde af, at der indføres mu-

lighed for at dele data til andre formål end tilsyn.

Forslaget skal gøre det muligt for Kommissionen at bruge data til at underbygge

nye forslag til lovgivning og muliggøre deling af data fra myndigheder til inno-

vation og forskning samt genbrug af data til andre formål, herunder til at fjerne

unødige indberetningskrav.

ESA’ernes arbejde med effektiv indberetning af data

Side 4 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

En af ESA’ernes opgaver er at være med til at sikre tilsynskonvergens på tværs

af EU. Det gør de konkret ved bl.a. at vurdere nationale tilsynsmyndigheders

anvendelse af tekniske standarder for oplysningskrav vedtaget af Kommissio-

nen samt anvendelsen af deres egne retningslinjer og henstillinger. Kommissi-

onen foreslår, at ESA’erne fremadrettet som led i vurderingen af anvendelsen af

tekniske standarder også skal have fokus på at foreslå at fjerne overflødige eller

forældede indberetningskrav fsva. oplysninger om finansielle institutters forret-

ninger og derigennem arbejde for at minimere omkostningerne ved indberet-

ning.

Desuden foreslås det, at ESA’erne i evalueringer af nationale tilsynsmyndighe-

der skal inkludere vurderinger af effektiviteten af nationale indberetningskrav

og deres overensstemmelse med EU-krav. Nationale indberetningskrav har

hjemmel i national regulering.

InvestEU

Implementerende parter (finansielle institutter, SMV’er mv.) skal indberette en

række oplysninger om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU til bl.a. Kommissionen. Kommissionen foreslår, at indberetningsfre-

kvensen for sådanne implementerende parter under InvestEU ændres fra to

gange om året til én gang om året.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at en ændring på EU-niveau bedst sikrer samme rets-

sikkerhed og lige vilkår på tværs af grænser.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Forsla-

get indeholder bestemmelser om, at udvekslingen af data skal tage højde for be-

grænsninger i deling af visse data grundet tavshedspligt, databeskyttelse eller

begrænsninger i sektorlovgivning. Som følge af, at bestemmelserne om tavs-

hedspligt på det finansielle område stammer fra EU-regulering vil der ikke være

konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan indebære et øget

ressourcetræk for Finanstilsynet i forhold til at kunne håndtere et stigende antal

Side 5 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

forespørgsler om datadeling fra fx ESA’erne, andre EU-landes kompetente myn-

digheder og forskere. Det er ikke muligt at vurdere eventuelt omfang heraf på nu-

værende tidspunkt. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt

institutter under tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal holdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejlednin-

gens pkt. 2.4.1.

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Kommissi-

onen angiver dog i forslaget, at det ikke har nogle budgetmæssige virkninger på

EU-niveau.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang

forslaget lemper virksomhedernes administrative byrder og omkostninger til

indberetning af data til tilsynsmyndigheder, jf. nedenfor. Kommissionen har

dog ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er formålet, at forslaget skal føre til byrdelettelser. Det kan det gøre, hvis

datadelingen mellem tilsynsmyndighederne fører til færre indberetningskrav

eller mindsker indberetningsfrekvensen. Det kan samtidig udgøre en byrdelet-

telse, at virksomhederne under InvestEU fremover kun skal indberette én gang

årligt. Det er usikkert, i hvilket omfang byrderne for finansielle institutter i Dan-

mark reduceres i praksis. I det omfang forslaget indebærer et øget ressourcetræk

for Finanstilsynet, der er finansieret af afgifter pålagt institutter under tilsyn, vil

det have erhvervsøkonomiske omkostninger. Det vurderes dog at være begrænset.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist den 3. november 2023. Der er ikke indkommet høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget, da drøftelserne i Rådet endnu ikke er påbegyndt. EU-

landene ventes dog generelt at støtte formålet med forslaget. Nogle lande ventes

i et vist omfang at stille sig afventende eller skeptiske over for forslaget, da det

umiddelbart udvider beføjelserne for ESA’erne. Andre lande ventes at stille sig

positive over for forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målet om at nedbringe byrderne forbundet med indberet-

ning af data i den finansielle sektor.

Side 6 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Det er vigtigt, at forslaget opnår den tilsigtede reduktion af finansielle institut-

ters byrder forbundet med indberetning af data, og at forslaget styrker de eksi-

sterende muligheder for at dele data i ESA-forordningerne. Det vurderes usik-

kert i hvilket omfang byrderne for finansielle institutter reduceres i praksis.

Regeringen finder det vigtigt at fastholde, at data indsamlet til tilsynsmæssige

formål som udgangspunkt alene bør anvendes til dette formål, med henblik på

at sikre en høj tillid til dataindsamlings- og datadelingsrammen. Forslaget bry-

der delvist med dette princip, da der åbnes for, at data indhentet i tilsynsøjemed

bruges til andre formål. Hvis data anvendes til andre formål end tilsyn vil det

dog være i anonymiseret form, mens data anvendt til tilsynsformål som hoved-

regel ikke har en anonymiseret form.

Regeringen finder det vigtigt, at der er tilstrækkeligt stærke og hensigtsmæssige

rammer for datadeling, så tavshedspligten ikke utilsigtet brydes, fx gennem util-

strækkelige muligheder for at anonymisere data eller manglende mulighed for

at afvise anmodninger om deling. Forslaget tager i nogen grad højde for disse

situationer og sætter krav om, at tavshedspligten følger indberettet data. Det vil

sige, at tavshedspligten samt også bl.a. databeskyttelsen fortsat skal overholdes

ved deling af data.

Regeringen vil arbejde for, at rammerne for datadeling udmøntes, så nationale

myndigheder kan håndtere anmodninger om data. Det kan fx blive byrdefuldt

for nationale myndigheder at behandle en væsentlig øget mængde anmodnin-

ger, der dog ikke forventes at være resultatet. Ift. forslaget om, at ESA’erne skal

stille forslag til nationale myndigheder om at fjerne overflødige indberetnings-

krav (fx som følge af øget datadeling) og forældede indberetningskrav skal der

arbejdes for, at nationale tilsynsmyndigheder ikke unødigt begrænses i deres

indhentning af data som led i tilsynsarbejdet. Det kan være unødigt begræn-

sende, hvis nationale myndigheder, inden de indhenter data fra et finansielt in-

stitut i tilsynsøjemed, altid skal afdække, om andre landes nationale myndighe-

der har samme data og derefter anmode om deling. Det kan bl.a. vise sig uhen-

sigtsmæssigt for ad hoc indberetninger i krisesituationer eller i situationer, hvor

nationale myndigheders tilsynsbehov har overhalet rapporteringskravene i EU-

lovgivningen.

Regeringen vil arbejde for, at ESA’erne ikke bliver pålagt at skulle prioritere res-

sourcer til at evaluere nationale indberetningskrav, hvilket som udgangspunktet

bør forblive et nationalt fokus, herunder af hensyn til proportionalitet, nationalt

kendskab og ESA’ernes kerneopgave. Forslaget imødekommer ikke den priori-

tet.

Regeringen støtter nedbringelse af indberetninger under InvestEU på linje med

forslaget.

Side 7 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 4. december 2023.

Side 8 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Bilag 1 – Udvidelse af datadeling

Tabel 1

Udvidelse af datadeling for ESA’erne og de nationale finansielle tilsynsmyndigheder

Nuværende regler

Ja, obligatorisk

Datadeling

Deling af data fra nationale tilsyns-

myndigheder til ESA’er

Deling af data fra ESA’erne til nati-

onale tilsynsmyndigheder

Deling af data fra ESA’erne til Kom-

missionen

Deling af data fra nationale tilsyns-

myndigheder til Kommissionen

Forslag

Ja, obligatorisk

Ja, frivilligt

Ja, obligatorisk

Nej

Ja, obligatorisk. Dog i format så institutter ikke kan

identificeres og må ikke indeholde persondata

Ja, obligatorisk. Dog i format så institutter ikke kan

identificeres og må ikke indeholde persondata

Ja, frivillig. Modtager skal have legitim interesse i

data, fx til brug i forskning eller innovation. Data skal

anonymiseres og skal beskytte fortrolige oplysninger,

forretningshemmeligheder og persondata

Ja, frivillig. Modtager skal have legitim interesse i

data, fx til brug i forskning eller innovation. Data skal

anonymiseres og skal beskytte fortrolige oplysninger,

forretningshemmeligheder og persondata

Nej

Deling af data fra ESA’erne til fi-

nansielle institutioner, forskere eller

andre enheder

Nej

Deling af data fra nationale tilsyns-

myndigheder til finansielle institutio-

ner, forskere eller andre enheder

Nej

Krav om at undgå dobbeltrapporte-

ring

ESA’erne skal tage hen-

syn til data indsamlet af

Det Europæiske Statisti-

ske System og Det Euro-

pæiske System af Cen-

tralbanker

ESA’erne skal tage hensyn til data indsamlet af Det

Europæiske Statistiske System og Det Europæiske

System af Centralbanker samt ESA’er og nationale

tilsynsmyndigheder

Kilde: Egen tilvirkning.

Side 9 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det belgiske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Belgien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske for-

mandskab ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdspro-

gram. Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet

til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte

sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Belgien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2024. Det belgiske formandskab

ventes på ECOFIN 16. januar 2024 at præsentere sit arbejdsprogram og priori-

teter på ECOFIN-området. Det belgiske formandskabs arbejdsprogram har ge-

nerelt fokus på fire områder: 1) Økonomisk politik, inklusiv det europæiske se-

mester. EU skal mobilisere den fornødne støtte til Ukraine. 2) EU’s budget. For-

mandsskabet vil bl.a. arbejde videre med nye egne indtægter. 3) Skat og told.

Det belgiske formandskab vil prioritere arbejdet for at modgå skatteundgåelse

samt det videre arbejde med et forslag om en fælles ramme for selskabsbeskat-

ning i EU-landene. 4) Finansielle tjenester og bankunionen. Formandsskabet

vil styrke Kapitalmarkedsunionen og Bankunionen samt styrke det indre mar-

ked yderligere.

I forlængelse af de foregående formandskaber ventes Belgien på ECOFIN-om-

rådet at prioritere reformen af de finanspolitiske regler med fokus på en aftale

med Europaparlamentet, de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukra-

ine

implementeringen af genopretningsfaciliteten og REPowerEU, det europæ-

iske semester for 2024, en række igangværende finansielle og økonomiske sager

samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale

ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Det belgiske formandskab ventes i 1. halvår 2024 at gennemføre forhandlinger

om reformen af EU’s finanspolitiske regler med Europaparlamentet pba. Rådets

aftale om en reform ifm. den ekstraordinære uformelle videokonference i ECO-

FIN 20. december 2023. Målet er en endelig reform inden europaparlaments-

valget 6.-9. juni 2024.

Rådets aftale fastholder centrale elementer i Kommissionens forslag til en re-

form af 26. april 2023. Aftalen fastholder bl.a., at landene skal udarbejde 4-årige

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal indeholde

landenes planlagte reformer og investeringer samt en 4-7 årig sti for de såkaldte

Side 10 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

offentlige nettoudgifter

, som skal sikre, at underskuddet bringes eller holder

under 3 pct. af BNP, og at gælden er faldende eller fastholdes på et moderat

niveau efter 4-7 år. Rådets aftale lægger samtidig op til en række ændringer

sammenlignet med Kommissionens forslag, bl.a. en række minimuskrav vedr.

udviklingen i gæld og underskud. Der henvises til orienteringsnotat vedr. Rå-

dets aftale oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. december 2023 for en

nærmere gennemgang.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at implementere de finanspolitiske regler pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. Den

generelle undtagelsesklausul

om flek-

sibilitet i de finanspolitiske regler, der har været aktiv siden 2020, deaktiveres i

2024, og Kommissionen har meddelt, at man i foråret 2024 vender tilbage til

brugen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, der kan indebære

henstillinger om efterlevelse af de finanspolitiske regler.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten (”Recovery and Resilience Facility” – RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner

ifm. eventuelle opdateringer samt ifm. udvidelse af planerne med REPowerEU

kapitler. REPower-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af

russisk fossil energi. Kun fire EU-lande mangler at få godkendt REPowerEU-

kapitler. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om implemente-

ringen af genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder EU’s økonomiske assistance til Ukraine.

De offentlige nettoudgifter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgif-

ter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfon-

dene) og korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og

afgiftsændringer.

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfaciliteten som

led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer

fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til

enighed med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der ef-

terfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar

2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten, der indebar at EU-landene

skulle inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner, trådte i kraft 1. marts 2023.

Side 11 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Det Europæiske Råd (DER) ventes d. 1. februar 2024 at drøfte forslaget om fi-

nansiel assistance til Ukraine via Ukraine-faciliteten som led i forhandlingerne

om en midtvejsrevision af MFF-aftalen. ECOFIN ventes at skulle følge op på

mødet i DER. ECOFIN ventes også at drøfte andre økonomiske aspekter af kri-

gen.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2024 på baggrund af prioriteterne og konklusionerne i Kommissio-

nens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst

varslingsrapport

(som iden-

tificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

anbefalinger til euroområdet

som helhed, som blev offentliggjort i slutningen

af 2023. Gennemførelsen af semesteret 2024 vil bl.a. resultere i landespecifikke

anbefalinger til EU-landene om økonomisk-politiske udfordringer og priorite-

ter, som ventes vedtaget i juni og juli 2024 pba. udkast fra Kommissionen. Ar-

bejdet med semesteret for 2024 ventes generelt at tage højde for den fortsatte

implementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer re-

lateret til REPowerEU, samt implementeringen af de finanspolitiske regler.

Det finansielle område

Formandskabet ventes generelt at prioritere fremskridt med forhandlinger i Rå-

det om en række sager på det finansielle område samt forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet på basis af enighed i Rådet. Formandskabet ventes at priori-

tere udestående trilogforhandlinger i starten af formandskabet mhp. at indgå

aftaler om disse, inden Europa-Parlamentet afslutter sit parlamentariske ar-

bejde forud for Europa-Parlamentsvalget i juni 2024.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

En pakke af forslag fra april 2023 lægger op til revision af EU-rammerne for

krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødli-

dende, herunder krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution

Directive” – BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler (”Depo-

sit Guarantee Schemes Directive” – DGSD). Et overordnet formål med pakken

er dels, at flere institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD,

herunder princippet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af ban-

kernes interessenter (bail-in) og ikke statslige midler (bail-out), og dels at ind-

skydergarantimidler i højere grad skal kunne bruges til krisehåndtering. Forsla-

get omfatter alle EU-lande og indgår samtidig i arbejdet med at styrke bankuni-

onen i regi af udvidet eurogruppe (EG+). Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fort-

sætte forhandlingerne mhp. enighed.

Et forslag fra maj 2023 har til formål at sikre en styrket ramme for detailinve-

steringer (”Retail Investor Strategy” – RIS). Detailinvestorer skal i højere grad

deltage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre råd-

givning, have bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være

bedre beskyttet på tværs af EU. Rådet ventes i 1. halvår 2024 at fortsætte for-

handlingerne mhp. enighed.

Side 12 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

På området for betalingstjenester blev der i juni 2023 fremsat en pakke med

forslag til en digital euro, forslag til ændring af betalingstjenestedirektivet

(”Payment Services Directive/Regulation” – PSD III + PSR) samt forslag til en

ramme for finansiel datadeling (”Framework for Financial Data Access” – FIDA

el. Open Finance). Rådet ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Der blev i oktober 2023 fremsat forslag til at ændre rammerne for de europæi-

ske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA) mhp. at nedbringe

byrder forbundet med indberetning af data fra finansielle institutioner til til-

synsmyndighederne og deling af disse data. Forhandlinger i Rådet pågår og ven-

tes at fortsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en pakke af for-

slag til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024. Det gælder en ændring af hvidvaskdirektivet og en ny hvidvaskfor-

ordning. Rådet og Europa-Parlamentet er i december 2023 nået til enighed om

en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (”Anti-money-laundering authority” –

AMLA), som skal føre det direkte daglige tilsyn med udvalgte banker og andre

finansielle virksomheder (såkaldt forpligtede enheder) i EU, udvalgt efter risiko.

Placeringen af AMLA ventes drøftet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om et forslag til ændring af rammerne

for handel med afledte finansielle instrumenter, såkaldte derivater (EMIR), som

har fokus på at gøre denne handel mere sikker og modstandsdygtig. Der ventes

i 1. halvår 2024 at pågå trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om en pakke om bæredygtig finansie-

ring, som bl.a. indeholder et forslag til forordning om ratings af miljø-, sam-

funds- og ledelsesmæssige risici (ESG-ratings). Der ventes i 1. halvår 2024 at

pågå forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Rådet nåede i december 2023 til enighed om forslag til revision af rammerne

for finansielle benchmarks, benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt

benchmark er et indeks, der bruges som reference til fx at fastlægge en rente i

lånekontrakter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at arbejde videre med tre direktivfor-

slag, som Kommissionen fremsatte i september 2023. Det gælder et forslag om

en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene (”Business in Europe:

Framework for Income Taxation” – BEFIT), et forslag om hovedsædebeskat-

ning (”Head Office Taxation” – HOT) og et forslag om transfer pricing.

Side 13 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, hvor der er et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget om hovedsædebeskatning indebærer, at SMV’er, som har fast drifts-

sted i andre EU-lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt hjemsted. Dog beskattes

overskuddet i det enkelte faste driftssted i dette driftssteds EU-værtsland og

med den skattesats, som er gældende for det pågældende EU-land. Forslaget

om transfer pricing indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing-retningslinjer

omsættes til EU-lovgivning.

Det forventes, at det belgiske formandskab i første omgang vil fokusere på di-

rektivforslaget om transfer pricing.

Ift. selskabsskatteområdet er det desuden muligt, at ECOFIN skal behandle

EU’s opfølgning på implementering af de resterende elementer af OECD-afta-

len, herunder spor 1 om delvis omfordeling af beskatningsretten for de største

og mest profitable globale koncerner.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil drøfte, om der skal arbejdes videre med forslaget om fælles EU-

regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber

(Unshell).

Derudover ventes ECOFIN at drøfte forslaget om fælles regler for kildeskat på

udbytter og renter (”Faster and Safer Relief of Excess Withholding Taxes” – FA-

STER), der dels skal sikre, at EU-landene har de nødvendige oplysninger til at

forhindre skatteundgåelse og -unddragelse for så vidt angår kildeskat, og dels

skal sikre en mere effektiv procedure for tilbagebetaling af kildeskat for aktio-

nærer. Det vil betyde, at aktionærerne hurtigere får refusion af kildeskat eller

indeholdelse med korrekt sats ved kilden, så deres skatteindbetaling svarer til

reglerne i de relevante dobbeltbeskatningsaftaler mv.

Det belgiske formandskab håber desuden at kunne påbegynde arbejdet med en

ny revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde (”Directive on Ad-

ministrative Cooperation” - DAC). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning

om udveksling af oplysninger mellem EU-landene som følge af direktivet om

minimumsbeskatning. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysnin-

ger mellem EU-landene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en ud-

vekslingsordning, der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af

sortlisten ventes i Rådet i februar 2024 og forberedes af

Adfærdskodeksgrup-

pen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærds-

kodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4

Side 14 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og forbedrede vejlednin-

ger til notifikation og vurdering af EU-landenes skatteordninger, bl.a. i lyset af

et revideret mandat for gruppen, som træder i kraft 1. januar 2024.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,

herunder forslaget

Moms i den digitale tidsalder

(VAT in the Digital Age –

ViDA). Forslaget omhandler overordnet digitale rapporteringskrav ved brug af

såkaldt e-fakturering, ændrede momsregler for platformsøkonomien og én fæl-

les EU-momsregistrering for virksomheder, der handler på det indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget under belgisk formand-

skab.

ECOFIN vil muligvis skulle arbejde videre med revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energi-

produkter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet for mini-

mumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknologier samt energiproduk-

ter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

Budgetområdet

På budgetområdet ventes der i juni og juli forhandlinger om Rådets position

ifm. Kommissionens forslag til

EU’s 2025-budget.

Desuden ventes forhandlin-

ger om

Rådets henstilling til decharge

på baggrund af Revisionsrettens årsrap-

port for 2022.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens ændrede forslag af 20. juni

2023 om

nye indtægter

til EU’s budget, der indebærer forslag til nye indtægts-

kilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s kvotehandelssystem, indførs-

len af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, implementeringen af spor 1 i

OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfaci-

liteten, herunder det videre arbejde med gældsforvaltningen.

Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU toldmyndighed og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fæl-

les EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op

til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopret-

ningsfaciliteten.

Side 15 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

afskaffes). ECOFIN ventes at drøfte toldreformpakken i slutningen af det

belgiske formandskab.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 19.-21. april 2024.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsordener i 1. halvår 2024 vil imidlertid kunne have væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det belgiske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2024.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det belgiske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 16 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono- Det Europæiske Råd (DER) og EU’s finansministre

miske samarbejde i EU (den udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende

(styrkelse af ØMU’en)

haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-

pasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPo-

werEU-planen,

der har til formål at udfase EU's af-

hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland

så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at EU-lan-

dene kan inkludere REPowerEU-kapitler med nye tiltag

i deres genopretningsplaner. Med aftalen om finansie-

ring af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehan-

delssystem. I tillæg hertil blev åbnet op for, at ubrugte

lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i an-

vendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra

deres landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsre-

serve. Den reviderede forordning om genopretningsfa-

ciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes oprindelige

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte milepæle og

mål har været i gang siden ultimo 2021. De fleste

Side 17 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

lande har også i løbet af 2023 fået godkendt opdate-

rede genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowe-

rEU-kapitler.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 på baggrund af forslag

fra Kommissionen at skulle godkende yderligere rådsbe-

slutninger om EU-landenes opdaterede genopretnings-

planer, herunder i enkelte tilfælde med et REPowerEU-

kapitel.

Reformen af EU’s fi- Det belgiske formandskab vil forsøge at nå til enighed

nanspolitiske regler

om en endelig reform af EU’s finanspolitiske regler

(”Stabilitets-

og Vækstpagten”)

i trilogforhandlinger

med Europaparlamentet inden europaparlamentsval-

get i juni 2024. Formandskabet deltager i forhandlin-

gerne på basis af Rådets aftale fra december 2023, som

danner basis for Rådets generelle indstilling, der ven-

tes formelt vedtaget i januar 2024. Rådets aftale fast-

holder centrale dele fra Kommissionens forslag af 26.

april 2023 til en reform af reglerne, men indebærer

også ændringer på visse områder.

Rådets aftale om en reform lægger op til, at overvåg-

ningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-

litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I

planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i

de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af

EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Kravene til udgiftsstien er differenti-

erede og afspejler, om landet har underskud og gæld

over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Reglerne indebærer

bl.a., at udgiftsstierne i lande med underskud og gæld

over hhv. 3 og 60 pct. af BNP skal leve op til visse mi-

nimuskrav til udviklingen i gælden. I lande med gæld

eller underskud over hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal ud-

giftsstien også sikre en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-

point til underskuds-grænsen på 3 pct. af BNP

Landenes planer skal også indeholder reformer og in-

vesteringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

Side 18 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

horisont for udgiftsstien og dermed lempede krav til de

offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bin-

dende krav til finanspolitikken, hvis store underskud

eller høj gæld ikke nedbringes. Beslutninger om hen-

stillinger tager højde for såkaldte

relevante faktorer,

hvor store gældsudfordringer vil være en særligt skær-

pende faktor.

Reformen indebærer også minimumskrav til EU-lan-

denes nationale finanspolitiske rammer, herunder at

landene skal etablere uafhængige institutioner ved lov

eller andre bindende bestemmelser, samt at disse in-

stitutioner bl.a. skal overvåge implementeringen af

EU-reglerne i EU-landene og enten udarbejde, vurdere

eller godkende økonomiske prognoser.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24.

kvenser af Ruslands februar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finan-

krig i Ukraine

sielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder

økonomisk assistance til Ukraine, implementeringen

af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af

krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt håndterin-

gen heraf, og mulig anvendelse af et evt. overskud fra

immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines

genopbygning.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2024 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til Kommissionen har som led i midtvejsevalueringen af

Ukraine – Ukraine-faci- EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) fremsat forslag

litet

om en

Ukraine-facilitet.

Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og

bidrage til at dække landets finansieringsbehov 2024-

27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal un-

derstøtte Ukraine på landets vej mod deltagelse i EU-

samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en

reform- og investeringsplan for Ukraine, der skal un-

derstøtte genopretning, genopbygning og modernise-

ring af Ukraine, den europæiske integration og gradvis

Side 19 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

tilnærmelse til EU’s regler og politikker – en såkaldt

Ukraine-plan, som skal godkendes af Rådet efter for-

slag fra Kommissionen. Der afsættes ifølge forslaget 50

mia. euro til faciliteten, indikativt fordelt på 33 mia.

euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig

finansiel støtte (tilskud mv.).

Rådet ventes hurtigst muligt i 1. halvår 2024 at drøfte

forslaget på baggrund af en eventuel aftale om facilite-

ten i Det Europæiske Råd (DER). Forslaget vil også

skulle besluttes af Europa-Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

EU-tiltag til hvidvask- Der arbejdes aktuelt på nye EU-tiltag på hvidvaskom-

bekæmpelse

rådet, herunder forslag om en ny EU-hvidvasktilsyns-

myndighed, forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirek-

tiv og ny hvidvaskforordning. Forslagene har generelt

til formål at styrke hvidvaskbekæmpelsen i EU-lan-

dene.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

skal føre direkte til-

syn med udvalgte finansielle forpligtede enheder, som

udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at

de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for

hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil

kommer et geografisk princip, som indebærer, at myn-

digheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet en-

hed i hvert EU-land. Myndigheden skal derudover føre

tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder

og derigennem indirekte tilsyn med de forpligtede en-

heder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn. Rådet er

29. juni 2022 nået til enighed om forslaget om en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed og 20. december 2022 om

forslagene til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny

hvidvaskforordning.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede 13. december

2023 enighed om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden.

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet hvidvaskdirektivet og ny hvidvaskforordning

ventes at fortsætte i 1. halvår 2024. Derudover ventes

placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden drøftet.

Side 20 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Styrkelse af bankunio- EU-drøftelserne om styrkelse af bankunionen omfat-

nen

ter fire arbejdsspor:



Rammerne for håndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter og for brug af nationale indsky-

dergarantiordninger (BRRD/DGSD)

Fælles indskyderforsikringsordning (kun for

lande i bankunionen)

Indre marked for banktjenester (grænseover-

skridende bankintegration)

Regulering af risiko på bankers beholdning af

statsobligationer



Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til

enighed om en fælles erklæring, som fastlægger over-

ordnede prioriteter og en hensigtserklæring for styr-

kelse af bankunionen i de kommende år.

Erklæringen indebærer, at arbejdet – indtil afslutnin-

gen på den nuværende institutionelle cyklus (2019-

2024) – vil fokusere på at styrke EU-rammerne for kri-

sehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende (BRRD), og på brugen af

nationale indskydergarantimidler (DGSD). Kommissi-

onen har 18. april fremsat forslag herom, jf. særskilt

afsnit.

Derudover indebærer erklæringen, at man senest i

starten af næste institutionelle cyklus (2025-30) gør

status for arbejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag.

Pakke på forsikrings- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

området (revision af af nye forslag på forsikringsområdet.

Solvens II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-

direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende dele-

geret Solvens II-forordning (samlet ’Solvens II-reg-

lerne’). Rådet opnåede enighed i juni 2022.

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Rådet opnåede enighed i december 2022.

Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om for-

slagene blev afsluttet i december 2023.

Side 21 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Pakke vedr. kapitalmar-

kedsunionen, novem-

ber 2021 (ESAP,

AIFM/UCITS, ELTIF

og MiFID/MiFIR)

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 en pakke

af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage

til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle mar-

keder, den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-

lande. Alle er politisk færdigforhandlede, hvor der for

nogle af forslagene udestår en teknisk færdiggørelse

inden vedtagelse.

Pakken indeholder

forslag om et såkaldt fælles euro-

pæisk adgangspunkt (”European Single Access Point”

– ESAP),

som digitalt samler offentlige finansielle og

ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksom-

heder, herunder om bæredygtighed og årsrapporter.

Der er i maj 2023 opnået en politisk aftale i trilogfor-

handlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder

forslag om revision af direktiver

om forvaltere af alternative investeringsfonde (”Al-

ternative Investment Fund Managers” – AIFM) og

kollektive investeringsinstitutter (”Undertakings for

Collective Investment in Transferable Securities” –

UCITS).

Der er i juli 2023 opnået en politisk aftale i

trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parla-

mentet.

Pakken indeholder også forslag til

revision af forord-

ningen om europæiske langsigtede investeringsfonde

(”European Long-Term Investment Funds” - ELTIF).

En endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet er vedtaget i marts 2023.

Pakken indeholder derudover forslag om en

revision

af regler om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)

mhp. at øge gennemsigtighed i hand-

len med finansielle instrumenter i EU, fx aktier og ob-

ligationer, herunder ved at styrke incitamentet til at

etablere udbydere af såkaldt konsolideret løbende

handelsinformation (”Consolidated Tape Provider” –

CTP). Der er i juni 2023 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Forslag vedr. kapital-

markedsunionen, de-

cember 2022 (børsno-

tering og EMIR)

Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye for-

slag, som har til formål at styrke kapitalmarkedsunio-

nen.

Side 22 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Det gælder et forslag vedr.

notering af virksomheder

til handel på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en

revision af prospektregler, dvs. krav om information til

investorer ifm. virksomheders optagelse til handel på

markedspladser (børsnotering) og løbende oplys-

ningsforpligtelser. Forslaget indebærer forenklede in-

formationsdokumenter (prospekter) og en højere tær-

skel for, hvornår et prospekt skal offentliggøres efter

EU-reglerne. Kommissionen foreslår også, at EU-lan-

dene forpligtes til at tillade, at landene skal give selska-

ber, der noteres på vækstmarkeder, mulighed for dif-

ferentierede stemmeretsklasser på deres aktier (aktie-

klasser). Der er opnået enighed i Rådet om børsnote-

ringsdelen i juni 2023. Der er i april 2023 opnået enig-

hed i Rådet om stemmeretsdelen af forslaget. Fsva.

ændringen af prospektreglerne er der opnået politisk

enighed i december 2023 mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet ventes at fortsætte i 1. halvår

2024.

Det gælder også et forslag til en

revision af forordnin-

gen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at skabe en sikker, robust og attrak-

tiv clearing af handel med afledte finansielle instru-

menter (derivater) i EU. EMIR fastlægger regler om

Over-The-Counter-derivataftaler, dvs. derivater som

handles bilateralt uden for regulerede markeder (fx

børser). Sådanne handler skal for nogle typer af deri-

vater cleares via centrale modparter. Det skal med for-

slaget fx være nemmere for centrale modparter at lan-

cere nye tjenester og aktiviteter. En central modpart er

en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen

(clearing) af finansielle transaktioner mellem to han-

delsparter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde

af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan be-

tale i henhold til aftalen. Derudover foreslår Kommis-

sionen også at styrke det europæiske tilsyn med cen-

trale modparter. Der ventes i 1. halvår 2024 at pågå tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Straksbetalinger i euro

Forslaget om straksbetalinger fra oktober 2022 udgør

en ændring til SEPA-forordningen (”Single Euro Pay-

ments Area”) samt den gældende forordning for græn-

seoverskridende betalinger. Forslaget indeholder bl.a.

Side 23 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

krav om obligatorisk udbud i alle EU-lande af straks-

betalinger i euro for pengeinstitutter, der tilbyder al-

mindelige kreditoverførsler i euro, og et loft over geby-

rer for straksbetalinger. Formålet med forslaget er at

udbrede muligheden for straksbetalinger i euro mel-

lem medlemslandene, herunder også for medlems-

lande med anden national valuta end euro, bl.a. Dan-

mark.

Ved en straksbetaling flyttes midlerne fra betalers til

betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, på

alle dage i året og på alle tidspunkter af døgnet. Det

adskiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som

normalt gennemføres den følgende bankdag. En

straksbetaling kan både ske indenlands og på tværs af

grænser.

Der er i november 2023 opnået en politisk aftale i tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Kommissionen fremsatte i april 2023 forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Forslaget giver indskydergarantiordninger flere mu-

ligheder for at bidrage med finansiering ifm. håndte-

ring af nødlidende institutter under BRRD. Forslaget

fjerner indskydergaranti-ordningernes nuværende su-

persærstilling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at

dække tab, så indskydergarantiordninger sidestilles

med andre ikke-dækkede indskud (dvs. andre indlån

end almindelige indlån under indskydergarantigræn-

sen på 750.000 kr.).

Side 24 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Styrket ramme for de- Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Forslaget udvider et nuvæ-

rende delvist forbud mod formidlingsprovision til at

omfatte såkaldt Execution Only-handler, dvs. hvor in-

vestorer kan foretage værdipapirhandler på egen hånd

og uden, at der forinden foretages personlig rådgiv-

ning. Formidlingsprovision betales fra investerings-

foreninger til pengeinstitutter m.fl. for, at institutterne

formidler og rådgiver deres kunder om investerings-

foreningernes værdipapirer.

Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved porteføl-

jeplejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut ind-

går en aftale om, at instituttet træffer investeringsbe-

slutninger for kunden. Formidlingsprovision er der-

imod tilladt i situationer, hvor et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende service, fx rådgivning, adgang til

webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via netbank.

Derudover styrkes bl.a. regler for procedurer for ud-

vikling og godkendelse af investeringsprodukter, of-

fentliggørelse og markedsføring af investeringspro-

dukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kun-

der samt styrket tilsyn og standarder for rådgivning.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

ESG-ratings

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke

om bæredygtig finansiering, som indeholder et

forslag

til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og le-

delsesmæssige risici (ESG-ratings)

og en meddelelse

Side 25 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

om brugbarheden af rammerne for bæredygtig finan-

siering.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes at pågå i 1. halvår 2024.

Pakke på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til en

rådet

pakke på betalingsområdet.

Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til rammen for åben finans (Open

Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæi-

ske Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter,

som er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige

anvendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den di-

rekte fordring (via indestående på konti mv.) er mod

en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektiver

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre dette lettere for forbrugere

at dele deres finansielle data på en sikker måde mhp.

at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter

og services.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Side 26 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

ESA-forordninger

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder – europæiske og nationale. Det skal også mulig-

gøre mere brug af data til andre formål end tilsyn, fx til

lovgivning, innovation og forskning.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 1.

halvår 2024 mhp. enighed.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Selskabsbeskatning

Implementering

OECD-aftalen

Forløb/status

– Mere end 135 medlemmer af OECD's Inclusive

af Framework nåede 8. oktober 2021 til enighed om en

aftale om international beskatning af selskaber. Lan-

dene bag aftalen repræsenterer mere end 90 pct. af

verdens BNP, og aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til

indkomsten i de største og mest profitable globale kon-

cerner (spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten

(dvs. profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i

Side 27 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

koncerner med omsætning over 20 mia. euro beskattes

i de lande, hvor de har deres markeder. Forhandlin-

gerne om de tekniske udeståender forventes afsluttet

primo 2024.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2),

som sikrer, at indkomsten i alle store multinationale

koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro

betaler skat op til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktiv-

forslag til

implementering af effektiv minimumsbe-

skatning

af større multinationale koncerner i spor 2.

Rådet opnåede 15. december 2022 enstemmighed om

forslaget, som træder i kraft i dansk ret 31. december

2023.

Rådet vil muligvis – alt afhængig af udviklingen i

OECD-arbejdet – drøfte tilgang til implementeringen

af OECD’s spor 1 om delvis omfordeling af beskat-

ningsret.

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

(”Business in Europe: Framework for Income Ta-

landene (BEFIT)

xation” - BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forsla-

get om

fælles konsolideret selsskabskattebase

(”Com-

mon (Consolidated) Corporate Tax Base”, CC(C)TB.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab

Hovedsædebeskatning

(HOT)

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation - HOT) er en del af Kommissionens SMV-

pakke, som blev offentliggjort 12. september 2023.

Forslaget indebærer, at SMV’er, som har fast driftssted

(men ikke datterselskaber) i andre EU-lande, får mu-

lighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt

hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det enkelte fa-

ste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-værtsland og

med den skattesats, som er gældende for det pågæl-

dende EU-land. Det vil også betyde, at SMV’er kun skal

aflevere én selvangivelse til skattemyndighederne i

Side 28 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

hjemlandet, som deler denne med skattemyndighe-

derne i de EU-lande, hvor virksomheden har fast

driftssted.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab.

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september, inde-

bærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning, så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

Transfer pricing

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under belgisk

formandskab.

Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

gåelse ved brug af post-

brug af postkasseselskaber.

kasseselskaber

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

(Unshell)

skaber og juridiske arrangementer med ingen – eller

kun minimal – forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECO-

FIN vil muligvis drøfte forslaget under belgisk for-

mandskab.

Håndtering af rådgive-

res rolle i skatteunddra-

gelse og aggressiv skat-

teplanlægning i EU

(SAFE)

Kommissionen vil muligvis under belgisk formand-

skab præsentere et forslag, som har til formål at inten-

sivere bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning ved at

sætte ind over for skatteråd-

givere, som medvirker til at facilitere skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Den konkrete udformning kendes endnu ikke.

Side 29 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Der ventes ikke drøftelser i Rådet under belgisk for-

mandskab.

Kildeskatter på udbytter Kommissionen har 19. juni 2023 fremsat et forslag om

og renter (FASTER)

hurtigere og mere sikker lempelse af kildeskat (FA-

STER).

De tiltag, som Kommissionen foreslår, består af to ho-

vedelementer. Det ene hovedelement indebærer, at der

indføres fælles digitale bopælsattester. Det andet ele-

ment er en forpligtelse for EU-landene til at oprette et

system til hurtig refusion af skat på udbytter og/eller

et system (evt. et samlet kombineret system), som in-

debærer, at der indeholdes skat med den korrekte sats

ved kilden. Det betyder, at et EU-land kan indeholde

udbytteskat svarende til den korrekte skattesats i for-

bindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske ak-

tionærer. ECOFIN ventes at drøfte forslaget og mulig-

vis opnå enighed om forslaget under belgisk formand-

skab.

Revision af direktivet Det belgiske formandskab sigter efter at kunne påbe-

om administrativt skat- gynde arbejdet med en ny

revision af direktivet om ad-

tesamarbejde (DAC9)

ministrativt skattesamarbejde (DAC9),

såfremt Kom-

missionen fremsætter forslag herom. DAC9 forventes

at have til formål at sikre udveksling af oplysninger

mellem EU-landene på baggrund af direktivet om mi-

nimumsbeskatning.

Det er muligt, at ECOFIN vil blive præsenteret for for-

slaget under belgisk formandskab, såfremt det frem-

sættes.

EU’s fælles

over skattely

sortliste ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret. Efter seneste opdatering 17. oktober

2023 er 16 lande på sortlisten, mens 14 lande er på ob-

servationslisten.

Under det belgiske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret (forventeligt ifm. et råds-

møde i februar). Derudover vil det belgiske formand-

skab muligvis arbejde videre med mulige styrkelser af

listen, herunder analyser af effekten af de defensive

foranstaltninger mod lande på listen samt udvikling af

Side 30 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

et nyt kriterium om informationsudveksling om reelle

ejere af selskaber mv. (kriterium 1.4).

Adfærdskodeksgrup-

pens mandat (Code of

Conduct on Business

Taxation – CoC)

EU-landene vedtog 8. november 2022 en revision af

Adfærdskodeksgruppens mandat,

som bl.a. indebæ-

rer, at Gruppen fremadrettet skal undersøge alle po-

tentielt skadelige skatteordninger (dvs. skatteregler,

som gælder i landene generelt, og som indebærer lav

eller ingen beskatning og dermed kan indvirke nega-

tivt på det indre marked ved at tiltrække udenlandske

investeringer), og ikke alene diskriminerende skatte-

ordninger (dvs. særordninger, der indebærer lempeli-

gere beskatning af nogle selskaber, end hvad der gæl-

der iht. landenes normale skatteregler). Det nye man-

dat træder i kraft 1. januar 2024.

Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre

med monitorering af skatteordninger i EU.

Moms i den digitale Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag,

tidsalder

der har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den di-

gitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet revi-

derede momsindberetningsforpligtelser og e-fakture-

ring, momsbehandling af platformsøkonomien og én

fælles EU-momsregistrering, når der handles på det

indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om dele af forslaget

under belgisk formandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesom-

råde udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Side 31 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssat-

serne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen inde-

bærer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energi-

produkternes energiindhold og ikke efter volumen,

som er tilfældet i dag. Kommissionens foreslår ligele-

des, at minimumssatserne skal afhænge af energipro-

dukternes klima- og miljøpåvirkning, idet produkter

med højere klima- og miljøpåvirkning indføres på hø-

jere trin for minimumssatser.

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det belgiske formandskab ventes at arbejde videre

med sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under

belgisk formandskab. Der ventes ikke enstemmighed

under belgisk formandskab.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen forventes i 1. kvartal 2024 at præsen-

tere en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

mamål for 2040

Forhandlinger om overordnede rammer for målet og

udmøntning forventes påbegyndt i foråret 2024 med

drøftelse i Det Europæiske Råd.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

Forløb/status

EU’s budget for 2025

Next Generation

(NGEU)

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget på ECOFIN-Budget i juli 2024 under belgisk for-

mandskab.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

finansierer en række EU-budgetprogrammer til øko-

nomisk genopretning i lyset af COVID-19, særligt gen-

opretningsfaciliteten.

Finansieringen tilvejebringes af et

genopretningsin-

strument

på 750 mia. euro (2018-priser), som finan-

sierer en række EU-budgetprogrammer til økonomisk

genopretning i lyset af COVID-19, særligt genopret-

ningsfaciliteten samt også forskningsprogrammet Ho-

risont Europa, investeringsprogrammet InvestEU,

Side 32 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

REACT EU-mekanismen under samhørighedspolitik-

ken.

Der skal under belgisk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2023 sin års-

gettet 2022

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2022.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2022-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2024 under bel-

gisk formandskab.

Forslag om ordning for

Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret

Den Europæiske Unions

forslag til Kommissionens forslag af 22. december

2021 om introduktion af

nye indtægtskilder til

egne indtægter

EU’s budget.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. decem-

ber 2021 indebar, at der etableres nye indtægtskil-

der baseret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS),

CO2-grænsetilpasningsmekanisme

(CBAM) samt spor 1 i OECD-aftalen om internati-

onal selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023

justerer Kommissionens oprindelige forslag, såle-

des at der lægges op til et højere bidrag fra den fo-

reslåede indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvo-

tehandelssystem samt en ny indtægtskilde baseret

på statistikdata om bruttooverskud i selskaber i

EU-lande.

Det belgisk formandskab ventes at forsøge at fremme

sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under bel-

gisk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Forløb/status

Side 33 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Toldreform –

Reform af EU’s toldko-

deks (EUTK)

Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en

forslagspakke til en kommende

reform af EU’s

toldkodeks (EUTK).

Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles

EU-toldmyndighed,

EU-tolddatacenter,

harmoniserede sanktioner for overtrædelse af

toldreglerne, indførelse af ”told på første krone på e-

handel” (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på

150 euro afskaffes) og en EU-fastlagt ressortfordeling

mellem toldmyndighederne og andre kompetente

myndigheder.

ECOFIN vil muligvis skulle drøfte pakken under

belgisk formandskab.

Forslag om import-, ek- Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til

sport- og transitforan- omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets

staltninger for skydevå-

forordning om skydevåben

fra 2012.

ben samt væsentlige

komponenter og ammu- Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol

nition hertil.

mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af

skydevåben, komponenter og ammunition. Forslaget

indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mel-

lem retshåndhævende myndigheder, herunder told-

myndigheder, og licensudstedende myndigheder in-

den for både import og eksport, ligesom der lægges op

til at forbedre den systematiske dataindsamling om in-

ternationale bevægelser af skydevåben til civil brug og

beslaglagte skydevåben. Forslaget er ikke omfattet af

Danmark retsforbehold.

Der er opnået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger

med Europaparlamentet er netop opstartet og forven-

tes at forsætte i 1. halvår 2024 mhp. enighed.

Andre sager

Sag/initiativ/hjem-

mel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s forårsmøde 19.-21 april 2024.

Side 34 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

HR Strategi

Kommissionen præsenterede den 5. april 2022 en ny

HR-strategi. Implementeringen heraf ventes at fort-

sætte via handlingsplanerne for de underrepræsente-

rede medlemsstater, herunder Danmark

Kommissionen ventes at publicere alle fælles hand-

lingsplaner for underrepræsenterede medlemslande.

Danmarks rapport blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 27. november 2023. Resultaterne vil

blive evalueret i 1. kvartal 2024 baseret på data fra 31.

december 2023.

Fsva. danske tiltag ventes effekten af handlingsplanen

i sig selv at være begrænset, idet størstedelen af de

danske tiltag allerede indgår i Danmarks egen natio-

nale handlingsplan. Kommissionen ventes at offentlig-

gøre data for geografiske ubalancer primo 2. kvartal

2024.

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et

mekanismen mod Un- forslag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn un-

garn

der EU’s såkaldte

retsstatsmekanisme,

som medfører

tilbageholdelse af midler fra strukturfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet 15. december 2022. Jf.

reglerne har Kommissionen revurderet situationen i

Ungarn et år efter vedtagelsen, dvs. i december 2023.

Kommissionen vurderede i den forbindelse, at risikoen

for EU-budgettet var uændret. Det er muligt, at ECO-

FIN vil blive orienteret om sagen i starten af belgisk

formandskab, ligesom Kommissionen kan foretage

nye vurderinger pba. anmodning fra Ungarn.

Side 35 af 36

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar 2024

Side 36 af 36