ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Erhvervsudvalget 2023-24

(Omtryk - 01-03-2024 - Ændret ordlydÆndret ordlyd ) ERU Alm.del - Bilag 100

Offentligt

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - Bilag 100

Offentligt

Høringssvar om administrative byrder

Indholdsfortegnelse:

Høringssvar Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Rederier

Danske Regioner

Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

De Samvirkende Købmænd

Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser*

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FSR – danske revisorer

Kooperationen

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

Lokale Pengeinstitutter

SMVdanmark

Landbrug & Fødevarer

Finans Danmark

112

*Der

er indsat et ekstra bilag fra

Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

(F&P)

i forlængelse af høringssvaret på side 67.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Høringssvar vedr. beretning om nedsættelse af parlamentarisk

arbejdsgruppe under erhvervsudvalget om at reducere admini-

strative byrder

Akademikerne har den 25. oktober 2023 modtaget høring fra Folketinget

vedr. beretning om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe under

erhvervsudvalget om at reducere administrative byrder.

Formålet med arbejdsgruppen er at identificere administrative bryder

særligt for iværksættere og SMV’er.

Det er ingen tvivl om at antallet af love og regler igennem en længere

årrække har været stigende. Det gælder ikke kun på erhvervsområdet

men også på beskæftigelsesområdet, hvor der stadig foregår en unødig

og meningsløs kontrol.

Det er fornuftigt at tage denne udvikling op til revision, for selv om der

kan være gode grunde til at lovgive og regulere, så er tiden måske også

løbet fra den måde vi regulerer på, for mere kan i dag automatiseres og

foregå uden at forstyrre virksomhederne.

Men samtidig må vi også erkende at vi lever i en globaliseret og kom-

pleks verden. Det gælder også produktionen i virksomhederne, hvor der

stigende fokus på og krav om en bedre og mere effektiv måde at produ-

cere og forbruge energi på, krav til transport af varerne og til større be-

vidsthed om ressource- og råvareforbrug.

Krav om bæredygtighed til virksomhederne er et eksempel på, at nye

regler er kommet til. Formålet med og indholdet i disse regler er drøftet

og vedtaget politisk og nyder bred opbakning til i befolkningen. Her bli-

ver opgaven og løsningen ikke så meget at gå efter en reduktion i antal-

let af regler men mere at hjælpe SMV’er med at håndtere den nye regu-

lerings- og styringsform. Hvis vi stiller andre krav eller helt undtager

SMV’er fra de nye krav om at bidrage til en bæredygtig produktion, risi-

kerer vi, at de ikke kommer med på den store grønne omstilling, der er i

gang ikke kun i Danmark men også i og uden for EU.

Fra 1. januar 2024 træder EU's første trin i ESG-kravene om bæredyg-

tighedsrapportering i kraft.

Kravene gælder i første omgang store, børs-

noterede virksomheder. Store selskaber i regnskabsklasse D og C-stor

følger i 2025 og de børsnoterede SMV'er i 2026. Men de krav, som træ-

der i krav ift. store virksomheder i 2024 vil indirekte ramme den store

Den 3. november 2023

Sagsnr. S-2023-978

Dok.nr. D-2023-47416

kmr/

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

underskov af mindre virksomheder, som er underleverandør til de store

virksomheder. En undtagelse af SMV’er for det generelle ESG-regelsæt

vil således ikke have den store betydning, idet de mindre virksomheder i

praksis bliver stillet overfor at skulle leve op til store virksomheders do-

kumentationskrav, hvis de fortsat ønsker at være underleverandører.

Et andet eksempel er compliancekrav til data og it-sikkerhed. Virksom-

heder, store som små, der kan dokumentere

et højt niveau af IT-

sikkerhed hos leverandører og partnere, vil kunne få en konkurrencefor-

del.

Da 99 pct. af de 300.000 danske virksomheder er SMV’er er det afgø-

rende, at vi understøtter og baner vejen for, at denne store gruppe virk-

somheder også fremadrettet sikres en solid placering i markedet. Det

gør vi ikke nødvendigvis ved at reducere antallet af regler eller ved at

undtage særlige grupper virksomheder fra de regler, som kommer til at

gælde for de øvrige virksomheder.

Akademikerne bakker op om løbende at holder øje med, om de regler og

den styring, vi har, fortsat er nødvendig og meningsfuld, men det er

noget andet og mere end blot at fokusere på reduktionen af ”regel-

mængden”.

Akademikerne skal derfor foreslå, at man ifm. vedtagelse af nye love og

regler bør tage politisk stilling til, om der i loven skal indføres en ud-

løbsbestemmelse/ophørsklausul, der efter en given tidsperiode forpligter

til at genoverveje lovens formål, anvendelse, retssikkerhed og effektivi-

tet.

Side 2 af 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketingets Erhvervsudvalg

[email protected]

Høringssvar vedr. nedsættelse af en

parlamentarisk

arbejdsgruppe

under

Erhvervsudvalget

reducere

administrative byrder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 25. oktober 2023 modtaget

høring vedr. nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe under

Erhvervsudvalget om at reducere administrative byrder.

DA takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Fokus på at reducere virksomhedernes administrative byrder er centralt

for dansk erhvervsliv. Samtidig vurderer DA, at der fortsat er et betydeligt

potentiale for administrative lettelser, regelforenkling og effektiv brug af

digitale løsninger.

For en ordens skyld vil DA nævne, at de initiativer og dispositioner, som

arbejdsgruppen foretager på baggrund af nærværende høring, antages at

leve op til de eksisterende processer og forretningsgange, som

arbejdsmarkedets parter generelt anvender i udarbejdelsen af

ændringsforslag, tilpasninger og nye tiltag på arbejdsmarkedet. Hertil

hører partsinvolveringen inden for en række lovområder fastsat ved lov,

f.eks. Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesrådet, VEU-rådet mv. Med andre

ord går DA ud fra, at udvalgsarbejdet tager højde for, at regelændringer

og -forenklinger drøftes og fortsat vil blive drøftet mellem

arbejdsmarkedets parter og regeringen i andre fora.

Nedenfor er til inspiration nævnt en ikke-udtømmende oversigt over

regler og administrative byrder, som DA finder oplagte, at den

parlamentariske arbejdsgruppe har fokus på.

Arbejdsmarkeds- og beskæftigelseslovgivning

Fjern kravet om, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse

efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk bankkonto.

(Udlændingeloven, §9a, stk. 25)

17. november 2023

NJNI

Dok ID: 416403

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 2/8

Begrundelse: Kravet om en dansk bankkonto er ren bureaukrati.

Folketingsvar fra bl.a. Skattestyrelsen og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration viser, at myndighederne sagtens kan føre

kontrol med udbetalingen af løn til en udenlandsk bankkonto. Kravet om

en dansk bankkonto er en administrativ byrde for virksomhederne, og

medarbejdere fra nogle lande risikerer at miste sociale sikringsrettigheder

i deres hjemland.

Tilpas kravene til internationale medarbejderes løn

Begrundelse: Når Styrelsen for Internationale Rekruttering og Integration

skal vurdere internationale medarbejderes lønniveau, kan man alene

medregne

kontant

løn

(garanteret),

indbetaling

til

arbejdsmarkedspension samt udbetalte feriepenge. Værdien af

eksempelvis en bolig, som arbejdsgiver stiller til rådighed, eller optioner,

kan ikke medregnes i lønnen. Virksomhedernes muligheder for at aflønne

deres medarbejdere bør være de samme, uanset om der er tale om danske

eller internationale medarbejdere.

Afskaf formodningsreglen, når det gælder internationale medarbejderes løn

(Udlændingeloven, §9a, stk. 26 samt praksisnotat)

Begrundelse: Formodningsreglen gør det muligt at give afslag på

ansøgning om arbejdstilladelse, uden at der er bestemte kriterier som

grundlag for at antage, at der er tale om omgåelse af reglerne. En for-

modning om omgåelse af reglerne er f.eks., at en virksomhed betaler en

medarbejder væsentlig højere løn, end det der er sædvanligt for en sådan

medarbejder. Formodningsreglen indebærer en meget usikker retsstilling

for virksomhederne og deres medarbejdere, hvorfor den bør afvikles. Et

afslag på en opholdstilladelse bør ske på et dokumenteret grundlag, og

ikke bygge på en formodning, der ikke er klarhed om.

Afskaf kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende ægtefælle/samlever ved

ansættelse i samme virksomhed (koncernreglen)

(§ 9m stk. 2)

Begrundelse: Sager om udnyttelse af medfølgende ægtefælles arbejdskraft

har givet anledning til stramninger af udlændingereglerne for

medfølgende familie. Det er således ikke tilladt at ansætte medfølgende

familie i samme, eller nærtbeslægtede, virksomheder. Reglen rammer

imidlertid en række lovlydige virksomheder, som ønsker at tilbyde

medfølgende ægtefælle et job på ordentlige vilkår. Derfor bør

koncernreglen afskaffes.

Afskaf arbejdsgivernes betaling

arbejdsløshedsforsikring § 84)

1.-2.

ledighedsdag

(Lov

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Begrundelse: En afskaffelse af G-dagene vil betyde en meget betydelig

administrativ lettelse for virksomhederne, a-kasserne og i det offentlige

klagesystem. Arbejdsgiveren kan have behov for at bede en opsagt

medarbejder om at give en erklæring, fx om ikke at have haft fuld

beskæftigelse, fået sygedagpenge eller holdt ferie på G-dagene. En

arbejdsgiver skal også på lønsedlen til medarbejderen oplyse om betaling

for G-dage. Det skal af lønsedlen fremgå, hvor mange gange i kalenderåret

arbejdsgiveren har betalt for en G-dag. I tvivlsspørgsmål om betaling af

G-dage kan sagen indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Én fælles indgang for virksomheder i sygedagpengesager

(Sygedagpengeloven

§ 40)

Begrundelse: Der bør etableres én indgang for virksomheder i

sygedagpengesager, så virksomheder kun skal have kontakt med én

myndighed. Det kan fx ske ved, at jobcentret i den kommune, hvor

virksomheden er beliggende, skal formidle myndighedsopgaverne videre

til jobcentret i den sygemeldtes bopælskommune. En anden mulighed er,

at en større del af sygedagpengeadministrationen forankres i én national

enhed, som det er tilfældet med Udbetaling Danmark eller

Seniorpensionsenheden i

ATP-regi.

I dag kan virksomheder have kontakt med jobcentre i mange kommuner,

når medarbejdere er sygemeldte. Det er nemlig den enkelte sygemeldte

medarbejders bopælskommune, der behandler sager om sygedagpenge,

og som står for opfølgning og samspillet med den syge medarbejders

arbejdsplads. Det indebærer, at virksomheder med ansatte i mange

forskellige kommuner skal samarbejde med mange kommuner. Det er

besværligt og ressourcekrævende for virksomhederne.

Arbejdsmiljølovgivning

Fjern krav om at inddrage sygefravær i arbejdspladsvurderingen

(APV)

(Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 6b, stk.3)

Begrundelse: APV'en skal handle om forhold i arbejdsmiljøet. Sygefravær

har mange andre årsager end forhold i arbejdsmiljøet, og giver derfor ikke

værdi i APV-arbejdet. Det gældende lovkrav om at kunne dokumentere,

at sygefravær har været inddraget i APV arbejdet, er derfor en unødig

administrativ byrde.

Fjern jobbegrænsninger på nedsættelse af daglig hvileperiode

(Bekendtgørelse

om hvileperiode og fridøgn, særligt § 8 stk. 2, § 10 og bilag 1)

Begrundelse: Der er ingen saglig grund til, at adgangen for virksomheder

til at kunne nedsætte den daglige hvileperiode er begrænset til en liste

bestemte aktiviteter.

Side 3/8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Tilpas reglerne om fridøgn til EU-retten, så det bliver muligt at tilrettelægge

arbejdet med op til 12 arbejdsdage mellem to fridøgn

(Bekendtgørelse om

hvileperiode og fridøgn, § 4 og At-meddelelse nr. 5.01.2)

Begrundelse: Den danske implementering af EU-reglerne er unødigt

restriktiv og begrænser virksomhedernes muligheder for at tilrettelægge

arbejdet.

Udvid området for unges arbejde med ekspedition i forretninger fra kun lettere

ekspedition til at gælde al ekspedition i forretninger.

(Bekendtgørelse om unges

arbejde § 29 og bilag 7)

Begrundelse: Reglerne for hvilken slags ekspedition i butikker unge må

arbejde med, er unødigt restriktiv, uden at varetage saglige

beskyttelseshensyn.

Fjern regler om fastsættelse af kodenumre og om arbejde med kodenumre

(Bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og Bekendtgørelsen om

arbejde med kodenummererede produkter)

Begrundelse: Reglerne er forældede, da de ikke er fagligt ajourført, og

giver dermed ikke den tilsigtede beskyttelse af ansatte. Samtidig har EU's

kemikalieregulering i fuldt omfang overtaget alle relevante krav til

leverandørens

oplysninger

til

arbejdsgivere

beskyttelsesforanstaltninger ved brug af markedsførte kemiske

produkter. Subsidiært kan der udstedes AT-vejledning om arbejdsgivers

anvendelse af leverandøroplysningerne.

Fjern anmelde- og godkendelseskrav om fremstilling og brug af visse

kræftfremkaldende stoffer.

(Bekendtgørelse om foranstaltninger til

forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, § 47-

52)

Begrundelse: Anmeldelse af brug af farlige stoffer giver ikke nogen

forebyggende værdi og bliver i praksis heller ikke anvendt af

myndigheden. For godkendelser har EU's kemikalieregulering i så godt

som fuldt omfang overtaget området, og har dermed gjort den nationale

særregulering overflødig.

Nedlæggelse af Produktregisteret

(Bekendtgørelse om særlige pligter for

fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter

lov om arbejdsmiljø)

Begrundelse: EU's kemikalieregulering dækker i dag, i næsten fuldt

omfang, den anmeldelse af markedsførte kemiske produkter, som skal ske

til Arbejdstilsynets Produktregister. De indrapporterede data bliver

tilmed ikke anvendt af nogen myndigheder.

Side 4/8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Reducer kriteriet for at skulle anmelde arbejdsulykker fra én dag til tre dages

fravær

(Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til

Arbejdstilsynet, § 1, stk. 1 og 2)

Begrundelse: Det gældende anmeldekrav ved én dags fravær medfører

anmeldelser, der ikke har nogen værdi for tilsyn eller tilrettelæggelse af

forebyggende indsatser. EU's rammedirektiv for arbejdsmiljø (EU/89/391)

kræver, at arbejdsulykker med fravær på mindst tre dage bliver anmeldt

til myndigheden.

Fjern krav om at undersøge og føre liste over tilløb til ulykker

(Bekendtgørelse

om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 17, stk. 2, nr. 7; § 18, stk. 2. nr.

5; § 28, stk. 4)

Begrundelse: Teoretiske ulykker i form af hændelser, der ikke er sket, men

som blot kunne være sket, giver ikke mening at kræve registrering og

undersøgelse af. Det giver ikke værdi for virksomhedens

forebyggelsesindsats.

Behov for eftersyn af arbejdsmiljøreglerne for fritidsjob

Begrundelse: Mange virksomheder oplever reglerne så stramme, at de

helt afholder sig fra at ansætte unge fritidsjobbere.

Erhvervsuddannelser

Servicetjek af kravene for at blive fritaget fra Læreplads-AUB

Begrundelse: Det er i dag meget vanskeligt at leve op til kravene for at

blive fritaget for at betale merbidrag i Læreplads-AUB. Kravene skal

efterses, så det bliver så ubureaukratisk og gennemskueligt for

virksomheder som muligt at søge om fritagelse og blive fritaget, hvis det

ikke har været muligt at finde en elev. I dag er det stort set umuligt for

virksomhederne at blive fritaget, og det afspejles i, at stort set ingen

virksomheder søger om fritagelse, selvom manglen på elever aldrig har

været højere.

Eftersyn af håndtering af GDPR-regler

Begrundelse: Der er behov for et eftersyn af den praktiske håndtering af

GDPR-reglerne. En ufleksibel håndtering af GDPR-reglerne hindrer i dag

virksomheder i at følge elevens progression under skoleforløb, herunder

bl.a. viden om karakterer og fravær samt oplysninger om elevens

svendeprøveresultat, og kommunikationen er ofte præget af forsinkelser

pga. kommunikation via E-boks. Bedre udveksling af informationer vil

give virksomhederne et bedre indblik i elevens faglige udvikling,

herunder hvilke kompetencer der er tillært under skoleophold, samt at

kunne reagere hurtigt ved fravær fra undervisningen i skoleperioder. Det

Side 5/8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

skal forbedre samspillet mellem skolen og oplæringsvirksomheden og

bidrage til, at eleven når de faglige mål for uddannelsen.

Virksomhederne skal ikke være ansvarlige for at opsige tidligt indgåede

uddannelsesaftaler

Begrundelse: Virksomhederne er med ”tidlig aftaleindgåelse” i stigende

grad begyndt at indgå uddannelsesaftaler på grundforløb 2.

Virksomhederne bør dog ikke være ansvarlige for at opsige aftaler, der er

indgået på grundforløbet og påbegyndes på hovedforløbet, hvis

uddannelsesaftalen er betinget af, at grundforløbet/overgangskravene er

bestået, og eleven ikke består. Risikoen for byrder og bureaukrati kan

afholde virksomheder fra at indgå uddannelsesaftaler tidligt, det vil sige

på grundforløb 2. I denne situation bør aftalen bortfalde automatisk, i

stedet for at der skal ske en (ensidig) opsigelse af aftalen.

Det skal kun være muligt for elever at angive sig som lærepladssøgende inden for

uddannelser, som de har adgang til

Begrundelse: Elever skal kun indgå i oversigten over lærepladssøgende

elever på Lærepladsen.dk, hvis de er aktivt søgende inden for et fag, hvor

de opfylder de faglige krav for at få en læreplads. En retvisende opgørelse

af lærepladssøgende elever er afgørende for, at virksomheden kan bruge

Lærepladsen.dk aktivt i deres rekruttering af elever. Samtidig er det

afgørende for at sikre gennemsigtige og meningsfulde krav for evt.

fritagelse for merbidrag til Læreplads-AUB.

Bedre mulighed for justering af uddannelser

Begrundelse: I dag har de faglige udvalg mulighed for én gang årligt at

indstille til ændringer af de uddannelsesbekendtgørelser og -ordninger,

der sætter rammerne for de enkelte uddannelser. Med grøn omstilling,

digitalisering mv. opstår behov for løbende tilpasning af uddannelser.

Derfor bør muligheden for, at faglige udvalg kan indstille til ændringer i

uddannelsesbekendtgørelser og -ordninger, ændres til to gange årligt.

Voksen- og efteruddannelse

Virksomhederne skal kunne

voksenuddannelse.dk

Side 6/8

finde

AMU-kurser

på

engelsk

på

Begrundelse: Nogle medarbejdere behersker ikke det danske sprog eller

er internationale medarbejdere, som ikke har fast gang på danske

virksomheder, men hentes ind til at løse specifikke opgaver, som netop

kræver en kompetence, de besidder. Disse medarbejdere kan have behov

for f.eks. et certifikatkursus, som findes i AMU-systemet, for at kunne

udføre deres opgave. For nuværende er det ikke muligt at tilgå en

engelsksproget udgave af voksenuddannelse.dk, hvorfor disse

medarbejdere reelt er afskåret for at tilmelde sig et kursus.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 7/8

Lettere adgang til certifikat- og myndighedskurser i AMU

Begrundelse: Danske virksomheder oplever, at internationale

medarbejdere udelukkes fra AMU-systemet, hvilket er en væsentlig

barriere for virksomhederne, idet en række myndighedscertifikater

udelukkende kan opnås via AMU. Derfor bør internationale

medarbejdere, der udfører arbejdsopgaver i Danmark, men som ikke er

ansat i en dansk virksomhed, have mulighed for at tage certifikatkurser

som indtægtsdækket virksomhed (IDV) – dvs. tage et kursus med et

indhold svarende til AMU-kurserne, hvor kurset kan udbydes som IDV-

aktivitet (og evt. konkret afholdes sammen med AMU-kurset via

samlæsning), og ved en sådan kursusaktivitet få udstedt det påkrævede

certifikat.

Dertil kommer, at en række certifikat- og myndighedskurser er omfattet

af regler, der udgør barrierer for at afholde kurserne fleksibelt, herunder

i forhold til tilrettelæggelse, varighed, digital afvikling mv.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at arbejde

med denne udfordring, jf. Trepartsaftale om langsigtede investeringer i

voksen-, efter- og videreuddannelse (2023). Det er centralt, at dette arbejde

munder ud i mere fleksible regler.

Minkompetencemappe.dk skal udvides og videreudvikles, så den i højere grad

indeholder fuldstændig information om gennemførte uddannelser og

kompetenceudviklingsforløb

Begrundelse: Mappen skal have karakter af et bibliotek, hvor opnåede

formelle kompetencer automatisk fremgår, og hvor der nemt og ikke

manuelt kan importeres data om uddannelser, kompetenceudvikling,

kurser mv.

-o-

DA opfordrer den parlamentariske arbejdsgruppe til at se nærmere på

ovenstående regler med henblik på at de kan blive lempet eller fjernet.

DA noterer, at Erhvervslivets EU- og Regelforum arbejder med et

lignende fokus, som det den parlamentariske arbejdsgruppe beskriver i

sin beretning af 12. oktober 2023. DA kvitterer derfor for, at den

parlamentariske arbejdsgruppe vil kontakte Erhvervslivets EU- og

Regelforum og klarlægge evt. potentielle snitflader.

DA står naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål, uddybning

mv.

Med venlig hilsen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 8/8

Jannik Bay

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Den 17. november 2023

Høring om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere

adm. byrder

Dansk Erhverv kvitterer for modtagelsen af høringen om nedsættelse af en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe der skal se på at reducere administrative byrder, fra den 24. oktober 2023. Dansk Er-

hverv har følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at Folketingets Erhvervsudvalg har prioriteret at nedsætte

en parlamentarisk arbejdsgruppe, som skal se mere grundlæggende på reduktionen af de admini-

strative byrder, som erhvervslivet pålægges. Det er positivt, at der er planer om et nært samar-

bejde med EU- og Regelforum. En udfordring med kommissoriet for EU- og Regelforum er, at

forslag til behandling ikke må være udgiftsdrivende og heller ikke grundlæggende kan ændre de

eksisterende regelsæt. Forummet kan primært anbefale justeringer og tilpasninger af eksiste-

rende praksis og lovgivning samt støtte implementeringen af kommende EU-direktiver. Derfor

håber vi, at denne mere politisk orienterede arbejdsgruppe er lydhør over for forslag, som kan

være udgiftsdrivende. Anbefalinger er ikke nødvendigvis det samme som, at et flertal i Folketinget

vil prioritere at efterleve dem.

Dansk Erhverv har følgende konkrete bemærkning til det videre arbejde i arbejdsgruppen:

Sanering af afgifter

Et område med vedvarende administrativ omkostning for både virksomheder og myndigheder er

de mange afgifter, som skal registreres, indberettes, betales, kontrolleres og måske refunderes.

Dansk Erhverv vil derfor henlede arbejdsgruppens opmærksomhed på de konkrete forslag, som

Skatteministeriets arbejdsgruppe for Sanering af punktafgifter udarbejdede i 2017. Langt fra alle

anbefalinger fra rapporten er blevet politisk eksekveret, hvorfor der stadig eksisterer et stort ufor-

løst, men identificeret potentiale for administrative lempelser ved sanering af afgiftsområdet.

Især vil Dansk Erhverv anbefale, at arbejdsgruppen ser nærmere på:

- Afskaffelse af afgiften på PVC og ftalater.

- Sanering af tinglysningsafgiften.

- Afskaffelse af kaffeafgiften.

J.nr. 2023 - 1462

[email protected]

Side 1/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

Indførsel af bagatelgrænser for registrering af flere punktafgifter.

Sanering eller afskaffelse af chokoladeafgiften.

Sanering eller afskaffelse af konsumis-afgiften.

Danmarks bedste iværksætterland

Dansk Erhverv henviser til sin analyse med 28 konkrete forslag til at skabe bedre rammevilkår for

iværksættere og SMV'er i Danmark. Hæftet indeholder flere konkrete afbureaukratiserings- og

forenklingsforslag, som arbejdsgruppen frit kan benytte:

https://www.danskerhverv.dk/siteas-

sets/mediafolder/dokumenter/04-politik/2021/de-ivarksatterpolitik---verdens-bedste-ivarksat-

terland.pdf

Afskaf g-dage for korte ansættelser

Det foreslås at afskaffe "g-dage" for korte ansættelser, som er et statsligt gebyr svarende til 2 x den

højeste dagpengesats (1.822 kr.), som virksomheder betaler ved ansættelsesforholdets ophør. Ge-

byret påvirker primært omkostningerne for virksomheder i forbindelse med kortvarige ansættel-

ser, især inden for mindre virksomheder og startups, der ofte har behov for sådanne ansættelser

under spidsbelastninger. Derfor bør gebyret på ansættelser af op til tre måneders varighed fjer-

nes.

Arbejdsgivere, der ansætter en medarbejder i et vikariat af mindst to ugers varighed på fuld tid,

pålægges en godtgørelse svarende til 2 x dagpengesatsen for fuldtidsansatte. Denne godtgørelse

har særlig betydning for arbejdsgivere, der ansætter medarbejdere på kort sigt. Forsikrede løn-

modtagere, der har arbejdet svarende til fuld tid i to uger inden for fire uger, har ret til "g-dage",

forudsat at de ikke har anden lønnet beskæftigelse i to dage umiddelbart efter arbejdsophøret.

Gebyret kan medføre en meromkostning for arbejdsgiveren på op til 17 pct. af den samlede lønud-

gift, afhængig af ansættelsens varighed og timeløn. Dermed bidrager denne afgift til at reducere

antallet af vikariater og kortvarige ansættelser. Ansættelsesforhold af op til tre måneders varighed

udgør skønsmæssigt omkring 2 pct. af samtlige ansættelsesforhold opgjort over et kalenderår.

Forslaget kræver en ændring af § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Yderligere lempelser af kontantpligten

Den danske kontantpligt udgør stadig en betydelig administrativ byrde for erhvervslivet. Der er

også stadig øgede udfordringer for virksomhederne med håndteringen af kontanter, delvist grun-

det færre fysiske steder, hvor bankerne accepterer kontante indbetalinger. Kontantpligten er

gradvist blevet reduceret over tid, men Dansk Erhverv ser helst, at den helt afskaffes. Et første

skridt kunne dog være at gennemføre opdaterede analyser og undersøgelser for at vurdere poten-

tialet i yderligere undtagelser eller administrative lempelser inden for den nuværende kontant-

pligt.

Servicetjek af internationale beskatningsregler

Der bør gennemføres et omfattende servicetjek af reglerne for international beskatning. Danmark

har historisk set været dygtig til at udarbejde nationale regler for at tackle internationale udfor-

dringer. Men en udfordring har været manglen på fjernelse af ældre regulering, som erstattes af

Side 2/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

nye europæiske eller internationale standarder, direktiver eller forordninger. Især reglerne om

CFC (Controlled Foreign Company), Transfer Pricing og Global Minimum Tax har overlapninger

og deler mange fælles målsætninger. Servicetjekket sigter mod at forenkle og konsolidere lovgiv-

ningen for at gøre den mere sammenhængende og let at administrere for både virksomheder og

myndigheder.

Drop beskatningen af fri telefon

I dag beskattes medarbejdere, som har en arbejdsgiverbetalte mobiltelefon, med 3.200 kr. årligt,

hvis den også benyttes privat. Medarbejderen kan undgå denne beskatning, hvis arbejdspladsen

kan garantere, at telefonen ikke anvendes privat. Det er en potentiel stor administrativ opgave for

virksomhederne, hvorfor mange ikke tilbyder denne frihed til medarbejderne. Derfor medvirker

administrationen aktivt til at reducere antallet af arbejdsgiverbetalte telefoner og dermed reduce-

rer beskatningen af produktivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det er uhensigtsmæssigt.

Derudover er beskatningen den eneste tilbageværende, da computere, tablets, internet mv. er fri-

taget for multimediebeskatning.

Genindfør mulighed for sporadisk lønindberetning

De nuværende regler om lønindberetning er besværlige - især for mindre virksomheder, der har

medarbejdere eller rådgivere tilknyttet på mere løs basis. I øjeblikket kræves der lønindberetning

hver måned. En virksomhed, der f.eks. udbetaler bestyrelseshonorar til sit bestyrelsesmedlem (A-

indkomst), foretager ofte lønudbetaling kvartalsvis. I de øvrige otte måneder er lønudbetalingen

nul. Alligevel kræves det, at virksomheden foretager nul-indberetning til e-indkomst i disse otte

måneder. Det er en unødvendig administrativ byrde for virksomhederne hver måned. Derfor bør

man genindføre muligheden for sporadisk indberetning af løn, som man havde før 2019. Det vil

lette hverdagen for mange regnskabsmedarbejdere, især i aktie- og anpartsselskaber, der undgår

at skulle foretage typisk otte nul-indberetninger om året for deres bestyrelsesmedlemmer

Fortykningsmidler til patienter med dysfagi

Alle EU-lande, undtagen Danmark, har godkendt fortykningsmidler til behandling af dysfagi som

fødevarer til særlige medicinske formål (FSMF) og tillader derfor markedsføring i overensstem-

melse med FSMF-lovgivningen. FSMF er en lovmæssig betegnelse med specifikke krav til ernæ-

ringsmæssig sammensætning. I Danmark prioriteres patientsikkerheden generelt højt. Den fore-

slåede ændring vil ikke negativt påvirke patientsikkerheden, men tværtimod gøre det mere tyde-

ligt for både sundhedspersonalet og patienterne, hvilke fortykningsmidler der bedst passer til dys-

fagi-patienter.

Dysfagi-patienter udgør en højrisiko gruppe for sygdomsrelateret underernæring på grund af

synke- og tyggebesvær samt en højrisiko gruppe for lungebetændelse og luftvejsinfektioner på

grund af fejlsynkning af mad og drikke. Internationalt er dysfagi anerkendt med diagnosen ICD-

10 R13.10-19. Den danske fortolkning udgør imidlertid en betydelig sundhedsrisiko for dysfagi-

patienter i Danmark.

Side 3/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

Producenter af fortykningsmidler til dysfagi må ikke længere markedsføre deres produkter som

fødevarer til særlige medicinske formål efter ophævelsen af PARNUT-lovgivningen. Dette be-

grænser patienternes adgang til sundhedsprofessionelle råd og vejledning om brugen af produk-

terne.

Samtidig medfører dette øgede omkostninger for producenter af fortykningsmidler, da produk-

terne nu skal mærkes separat for det danske marked. Dette er en fordyrende proces for virksom-

hederne, især små og mellemstore virksomheder. Det resulterer desuden i, at forbrugerne i Dan-

mark stilles ringere end forbrugere i andre EU-lande

Forsimpling af reglerne vedrørende chokolade- og kakaomælk

Steriliseret mælk bør sidestilles med UHT-behandlet mælk i bekendtgørelsen om mælkeproduk-

ter, således at UHT-behandlet

mælk tilsat kakao kan betegnes som ”chokolademælk”, ligesom det

er tilfældet for steriliseret mælk tilsat kakao i dag.

Dette vil skabe en mere enkel lovgivning ved at harmonisere steriliserede og UHT-behandlede pro-

dukter i bekendtgørelsen om mælkeprodukter, ligesom det allerede er tilfældet i andre danske re-

gelsæt. Det vil også fremme ensartet konkurrence mellem producenter, der benytter forskellige ste-

riliseringsmetoder, idet lovgivningen i øjeblikket behandler traditionel sterilisering og UHT-be-

handling forskelligt, specifikt i bekendtgørelsen om mælkeprodukter. I Danmark forbruges årligt

cirka 50.000 tons kakao- og chokolademælk.

Bestemmelsen i § 21, stk. 2, i bekendtgørelsen om mælkeprodukter er fra 1993 og går tilbage så

langt, at Fødevarestyrelsen ikke kender den specifikke baggrund for, hvorfor UHT-behandling ikke

er inkluderet i bestemmelsen. På nuværende tidspunkt fastholder Fødevarestyrelsen, at UHT-be-

handlet mælk tilsat kakao ikke kan kategoriseres som chokolademælk i overensstemmelse med den

gældende bekendtgørelse. Der er ingen kendte argumenter for, at steriliseret mælk tilsat kakao skal

behandles anderledes end UHT-behandlet mælk tilsat kakao, når det kommer til produktets kate-

gorisering som kakao- eller chokolademælk.

I dag eksisterer en uoverensstemmelse i reguleringen af kakao- og chokolademælkeprodukter, hvil-

ket også er ufordelagtigt for mindre producenter, der ønsker at træde ind på markedet. Kravet for

begge produktkategorier er, at mælkeproduktet varmebehandles og tilsættes kakao. Men kun ste-

riliseret mælk tilsat kakao kan i øjeblikket betegnes som ”chokolademælk”, ikke UHT-behandlet

mælk. UHT-behandlet

mælk tilsat kakao må kun kaldes ”kakaomælk”.

Forskellen mellem sterilisering og UHT-behandling ligger i metoden til at sterilisere mælkeproduk-

tet. Sterilisering sker ved lavere temperatur over længere tid end UHT-behandling, som foregår ved

højere temperatur over en kortere periode. Resultatet er dog det samme.

Det skaber forvirring hos virksomhederne, at der ikke er konsistens mellem de forskellige relevante

bekendtgørelser. Derudover udgør det en teknisk handelshindring, da kun danske virksomheder,

der benytter traditionel sterilisering, kan markedsføre deres produkt som chokolademælk, mens

virksomheder, der steriliserer ved hjælp af UHT-behandling, ikke har lov til at bruge denne beteg-

nelse på deres produkter inden for de danske grænser. Dette er dog tilladt uden for Danmark.

Side 4/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

Ifølge Bekendtgørelse om mælkeprodukter (nr. 1360 af 24/11/2016) § 21, Stk. 2 kan man betegne

Ikke-syrnede konsummælksprodukter, der er tilsat kakao - og som er steriliseret

– som ”chokola-

demælk”.

Generelt anvendes udtrykket ”steriliseret

(herunder UHT-behandlet)

mælk” i andre danske be-

kendtgørelser, hvilket sidestiller dem i lovgivningen, dog ikke specifikt i bekendtgørelsen om mæl-

keprodukter. Tilføjelsen

»(herunder UHT-behandlet)«

er tilføjet til de andre bekendtgørelser med

tiden.

Et relevant eksempel er bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.

(nr. 13 af 06/01/2005) Bilag 10, og i den gældende bekendtgørelse om fødevarehygiejne (nr. 497 af

23/03/2021) Bilag 3.

Dansk Erhverv anbefaler derfor at UHT-behandlede produkter sidestilles med steriliserede pro-

dukter i Bekendtgørelse om mælkeprodukter (nr. 1360 af 24/11/2016) § 21 stk. 2 ved at tilføje

(her-

under UHT-behandlet)

til teksten på lige fod med de øvrige bekendtgørelser:

§ 21. Sødmælk, letmælk og skummetmælk, der har været underkastet homogenisering, skal mær-

kes med oplysning herom.

Stk. 2. Ikke syrnede konsummælksprodukter, der er tilsat kakao kan betegnes »kakaomælk« eller

»cacaomælk«, og dersom produktet er steriliseret

(herunder UHT-behandlet)

kan det betegnes

»chokolademælk«.

Opdatering af pengetanksreglen

Den nuværende regel om succession i virksomheder ved generationsskifte er forældet og udgør en

stor hindring for et voksende antal virksomheder. Især små og mellemstore virksomheder kan

ende i en ugunstig beskatningssituation.

Formålet med pengetanksreglen er at fritage virksomheder, der primært bruges til at opbevare

eller administrere passive aktiver (såsom likvide midler, værdipapirer, fast ejendom osv.), fra de

almindelige regler for succession ved generationsskifte. Imidlertid vurderer Dansk Erhverv, at

fortolkningsrummet og administrationen af den eksisterende lovgivning er for bredt, hvilket i

praksis medfører, at aktive virksomheder betragtes som passive pengetanke. Dette svækker ram-

mebetingelserne for disse virksomheder i hele Danmark og resulterer i tab af velstand, arbejds-

pladser og vækst.

Virksomheder inden for ejendomme, udlejning og energi er især berørt af pengetanksreglen, da

de ofte betragtes som passive pengetanke, på trods af at der er aktiv administration, drift og be-

skæftigelse bagved.

Det bør være muligt for virksomheder, der ejer lagerhoteller, kontorhoteller, aktiv ejendomsudlej-

ning samt drift og forpagtning af vindmølle- og solcelleparker, at benytte skattemæssig succession

ved generationsskifte i stedet for at skulle betale aktie- og udbytteskat samt arveafgift, som det er

Side 5/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

DANSK ERHVERV

tilfældet i dag. Den nuværende praksis fratager virksomhederne op til 50 % af deres værdi og re-

ducerer investeringerne i boliger, energi og services.

Især små og mellemstore virksomheder kan blive ramt, da en mindre murervirksomhed, der sam-

tidig driver udlejningsejendomme, hurtigere når op over den nuværende 50 % grænse end en

større virksomhed med større omsætning og aktiver fra det, der i dag betragtes som "aktiv" virk-

somhed.

Konkret ønsker Dansk Erhverv, at udlejningsvirksomhed ikke altid skal betragtes som passiv ind-

komst i henhold til pengetanksreglen. Udlejningsvirksomhed bør også efter en konkret vurdering

kunne betragtes som aktiv virksomhed. Derudover bør indtægter fra forpagtning af landbrugsjord

til VE-anlæg sidestilles med andre former for forpagtningsindtægt. Dette vil sikre, at mindre land-

brug, der investerer i den grønne omstilling, undgår at blive betragtet som pengetanke. Skatteår-

sager bør ikke være den primære årsag til en omstrukturering af virksomheden, da det udgør en

betydelig administrativ byrde.

Hovedrengøring af regler og bekendtgørelser i ministerierne

Da Eva Kjer Hansen tiltrådte som Miljø- og Fødevareminister, fjernede hun en tredjedel af reg-

lerne inden for miljø- og fødevareområdet. Reglerne er blevet fjernet uden at forringe fødevare-

sikkerheden eller miljøet. Til gengæld bliver det nu meget lettere for fødevareproducenter og

landmænd at navigere i reglerne. Hensigten var ikke at ændre reglernes indhold, men udeluk-

kende at sammenfatte de mange ændringslove og ændringsbekendtgørelser med de love og be-

kendtgørelser, de påvirkede. Derudover blev der fjernet bekendtgørelser, som ikke længere var

relevante, da de var blevet overflødige. En lignende oprydning bør foretages på tværs af alle mini-

sterier gennem en målrettet og prioriteret indsats.

Prisgennemsigtighed ved offentlige udbud

For at private velfærdsiværksættere kan byde kvalificeret ind på offentlige opgaver skal der være

klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangsmuligheder. Dansk Erhverv henviser til

følgende analyser og konkrete forslag hertil som arbejdsgruppen frit kan benytte:

https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/offentlig-privat-samarbejde2/prisgennemsig-

tighed-mest-velfard-for-pengene/

samt

https://www.sn.dk/sjaelland/smverne-er-erhvervslivets-

rygrad-men-vinder-sjaeldent-udbud/

Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe høringssvaret og deltage i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Carl Andersen

Politisk konsulent

Side 6/6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

17. november 2023

MAKC

Folketinget

Att: Udvalgssekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Høringssvar til parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Dansk Industri takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med nedsættelse af den parla-

mentariske arbejdsgruppe, der skal behandle reduktion af administrative byrder.

DI hilser initiativet meget velkomment, da der i allerhøjeste grad er behov for en markant indsats

for at reducere mængden af administrative byrder for erhvervslivet, herunder særligt de små og

mellemstore virksomheder.

Som det også refereres i beretningen, viser en ny analyse fra DI, at ny regulering fra EU vil betyde

øgede administrative omkostninger på 10-15 mia. kr.

–

oveni de cirka 30 mia. kroner, som Erhvervs-

ministeriet vurderer, at små og mellemstore virksomheder allerede i dag bruger på indberetninger

og administration. Analysen viser desuden, at ny europæisk lovgivning over de seneste fem år via

80 forordninger og 36 direktiver har pålagt europæiske virksomheder over 850 nye administrative

forpligtelser. Der er altså tale om en voldsom stigning.

Netop derfor er det meget positivt, at man i Erhvervsudvalget har taget initiativ til arbejdsgruppen.

Det er helt afgørende, at området får den fortjente politiske opmærksomhed

–

for den stigende

mængde byrder kræver politisk handling hurtigst muligt. Derfor ser vi meget frem til at følge ar-

bejdsgruppens arbejde og står til rådighed for arbejdsgruppen i det omfang, det måtte ønskes, både

i forhold til at lokalisere konkrete administrative byrder samt bidrage med forslag til forenklinger og

mere generelle politiske forslag, der kan reducere mængden af byrder på længere sigt.

DI er aktivt medlem i Erhvervslivets EU- og Regelforum, hvorfor det også er positivt, at arbejdsgrup-

pen vil indlede en dialog med forummet, da der kan være potentiale for et godt samarbejde. I fo-

rummet behandles helt konkrete og meget specifikke forenklingsforslag til eksisterende lovgivning,

hvorfor vi foreslår, at arbejdsgruppen primært har et mere politisk fokus på, hvordan man kan styrke

forenklingsindsatsen og reduktionen af administrative byrder generelt.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Fra DI’s side foreslår

vi helt konkret følgende seks initiativer, som vi vurderer vil kunne være med til

at reducere mængden af administrative byrder for erhvervslivet på både kort og lang sigt.

1. Reduktionsmål

Danmarks har tidligere haft et byrdereduktionsmål på 25 pct. Det bør genindføres, så det

svarer til EU’s 25 pct. reduktionsmål

2. Reguleringsgennemtjek

Alle ministerier skal lave en oprydningsøvelse med inspiration i Fødevareministeriets initia-

tiv ”Lug ud i lovgivningen”.

3. MinVirksomhed

Gennemførelse af automatisering og digitalisering af indberetninger, der skal gøre det let-

tere at drive virksomhed. Her vil tiltag som MinVirksomhed være én måde at automatisere

data på, men generelt skal den kommende rapportering digitaliseres og automatiseres, hvil-

ket der også er opbakning til fra regeringens side.

4. Styrke EU- og Regelforums mandat og arbejde

Give EU- og Regelforum et klarere mandat til at forenkle og fjerne administrative byrder,

herunder fjerne kravet om omkostningsneutralitet samt give højere politisk prioritering.

5. Udvidet udfordringsret via EU- og Regelforum

Genindførsel af kommuners

og private leverandørers mulighed for at ”udfordre” regler, der

spænder ben for lokale erhvervsdrivende. Den udvidede udfordringsret var senest indført i

2018-2021.

6. Solnedgangsklausul

Al national erhvervsrettet lovgivning, der blev vedtaget for mere end 10 år siden, skal evalu-

eres og fjernes, hvis formålet ikke længere er tidssvarende. Al ny erhvervsrettet lovgivning

skal have en solnedgangsklausul på fem år

–

herefter skal det genbesøges og overvejes, om

lovgivningen skal fjernes.

Med venlig hilsen

Sine Linderstrøm

Chef for SMV & Iværksætteri, DI

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_4965

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketinget, Erhvervsudvalget

Formand for Erhvervsudvalget og for parlamentarisk arbejdsgruppe om

adm. byrder, Hans Andersen

Høring over Beretning om nedsættelse af en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe under Erhvervsudvalget om at reducere administrative

byrder

Danske Rederier takker Hans Andersen, formand for Erhvervsudvalget

og for parlamentarisk arbejdsgruppe om adm. byrder for muligheden for

at indlevere høringssvar.

Danske Rederier tager positivt imod nedsættelse af en parlamentarisk

arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for at reducere de admi-

nistrative byder, som erhvervslivet er pålagt og takker formanden for er-

hvervsudvalget for at sætte fokus på dagsordenen.

Danske Rederier har for nærværende ikke nogen konkrete sager til ar-

bejdsgruppens behandling, men ser meget frem til at være i løbende dia-

log med arbejdsgruppe.

Danske Rederier står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål til

ovenstående.

Med venlig hilsen

Rikke Johan

Public Affairs Chefkonsulent

Danske Rederier

1/1

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Danske Regioner

Tak for høringsbrevet vedrørende beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af en

parlamentarisk arbejdsgruppe vedrørende en reduktion af administrative byrder. Vi har i Danske Regioner

følgende bemærkninger:

Danske Regioner imødeser hvis eventuelle forenklinger for erhvervslivet kan have gavnlige konsekvenser

for regionerne. Vi er i regionerne pålagt en stor administrativ besparelse på 300 mio. kr. i 2024, og

henstiller derfor til at regelforenklinger for erhvervslivet ikke påfører regionerne yderligere administration.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

HØRING

OM AT REDUCERE ADMINISTRATIVE BYRDER

13. november 2023

Vores høringssvar tager udgangspunkt i de tre spørgsmål som

arbejdsgruppen skal forsøge at afdække:

Hvilke administrative byrder oplever iværksættere og SMV’ere som unødvendige?

Hvad er begrundelsen for at pålægge disse administrative byrder?

Hvilke muligheder er der for at lette eller fjerne de pågældende byrder?

1. Hvilke administrative byrder oplever iværksættere og SMV’ere som unødvendige?

Undersøgelser fra Danmarks Statistik er for de soloselvstændige en stor byrde, oftest fordi de

bliver spurgt om noget, som slet ikke er relevant for dem. Derudover er det nogle gange meget

tidskrævende for dem at bevare undersøgelsen, og den tid vil gå fra kundeopgaver eller øvrige

(nødvendige) opgaver i virksomheden, idet der kun er den ene person til at løse opgaven.

Evalueringer fra erhvervshuse er en anden unødvendige byrde, idet denne evaluering allerede

finder sted i forbindelse med virksomhedens afrapportering i forbindelse med udbetaling af

tilskuddet. Det virker derfor underligt, at endnu en evaluering er nødvendig.

I forhold til spørgsmålet om unødvendige byrder, så afhænger svaret på om en byrde opleves som

unødvendig af virksomhedens størrelse, og der kunne vi foreslå, at man graduerede mængden af

undersøgelser og afrapporteringer afpasset efter virksomhedens størrelse og får undersøgt hvor

stort et statistisk grundlag, der er nødvendig for at kunne konkludere noget. En løsning kunne

være generiske og automatiserede spørgeskemaer, der automatisk tilpasses, når du taster dit

CVR-nummer.

2. Hvad er begrundelsen for at pålægge disse administrative byrder:

Her skal man vurdere, hvem der drager nytte af denne oplysning – er det nice-to-have eller need-

to have?

F.eks. har man i forbindelse med den nye digitale bogføringslov ønsket en standardkontoplan,

som alle virksomheder skulle benytte sig af. Dette er ikke håndterbar i virksomhederne, idet

bogføringen primært har til formål at være virksomhedens økonomiske styringsredskab og ikke

en oplysningsplatform for skattevæsenet. Derfor vil der så skulle oprettes endnu en kontoplan for

at virksomheden kan få de økonomiske oplysninger, den har brug for. Hertil kommer at denne

nye lovgivning bliver en økonomisk byrde for soloselvstændige, idet prisen for IT-programmerne

stiger uforholdsmæssigt.

Side 1

Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Skovej 3, 8751 Gedved

Tlf.: 20 33 32 27

[email protected]

www.danskesoloselvstaendige.dk

CVR-nr.: 41 24 18 88

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

HØRING

OM AT REDUCERE ADMINISTRATIVE BYRDER

Man kunne også stille spørgsmålet, hvorfor har man f.eks. pligt til at svare, når Danmarks

Statistik spørger? Det tager tid fra driften og er måske dybt uinteressant for virksomheden.

Kunne dette være frivilligt. Ligeledes synes politianmeldelse for manglende svar at være en

noget drastisk sanktionsmulighed, man kunne måske overveje, om mindre kunne gøre det.

De kunne være godt, hvis offentlige myndigheder (SKAT) kun udsendte diverse information,

rykkere m.v. ud i den almindelige arbejdstid i stedet for sent om aftenen eller op til

weekenden, hvor man ikke kan få fat i SKAT eller sine rådgivere for at få hjælp og vejledning.

I stedet må man gå med ondt i maven over noget, man ikke kan gøre noget ved før næste

dag eller efter weekenden.

3. Hvilke muligheder er der for at lette eller fjerne de pågældende byrder?

De største muligheder for at lette (eller helt fjerne) de administrative byrder ligger stadigvæk

i automatiseringer af de forskellige IT-løsninger – vel at mærke automatiseringer tilpasset

virksomhedens CVR-nummer, størrelse og selskabsform og evt. branchekoder, således at

man kun indhenter oplysninger fra de virksomheder, der reelt er behov fra oplysninger fra,

og ikke spørger soloselvstændige om, hvor mange medarbejderne de skal ansætte de næste

tre måneder.

Når man udvikler og implementerer automatiseringer og general digitalisering, er det vigtigt,

at man har brugerne med på råd, så SPØRG og TEST også med de små virksomheder.

Venlig hilsen

Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Birgitte Feldborg

formand

Side 2

Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Skovej 3, 8751 Gedved

Tlf.: 20 33 32 27

[email protected]

www.danskesoloselvstaendige.dk

CVR-nr.: 41 24 18 88

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S

T +45 39 62 16 16 | [email protected]

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

NOTAT

Til:

Emne:

Dato:

Fra:

Folketingets Erhvervsudvalg

Bidrag til parlamentarisk arbejdsgruppe om reduktion af administrative

byrder

17. november 2023

De Samvirkende Købmænd

Folketingets erhvervsudvalg har den 24. oktober besluttet at nedsætte en parlamentarisk

arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder.

De Samvirkende Købmænd hilser initiativet velkommen.

For danske købmænd er regler en naturlig del af hverdagen, og vi ved, at alle reglerne har en

begrundelse. Men det samlede billede er, at livet for mange købmænd og andre

virksomheder er fyldt med administrative byrder, bøvl og bureaukrati.

Det skal der ryddes op i

–

men der er også behov for, at vi gør mere end blot at rydde op. Vi

skal også sikre os, at behovet for oprydning i fremtiden bliver mindre. Det kræver nok, at vi i

almindelighed tager en lidt anden tilgang til det med at lave nye regler og pålægge

erhvervslivet nye byrder.

På denne baggrund har DSK samlet

39 forslag

til, hvordan der både kan ryddes op i

eksisterende regler, og hvordan oprydningsarbejdet fremover ikke behøver at blive så

omfattende igen. De er samlet i det katalog, vi vedlægger dette brev. Her beskriver vi otte

indsatsområder og bagest i kataloget har vi samlet en oversigt over alle forslagene, så de er

lige til at gå til.

VI håber, at Folketingets erhvervsudvalg vil overveje forslagene nøje.

Med venlig hilsen

Jannick Nytoft

Administrerende direktør

De Samvirkende Købmænd

–

Islands Brygge 26, 2300 København S

–

[email protected]

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Bøvl, byrder

og bureaukrati

Det skal være nemmere at

være købmand i Danmark

De Samvirkende Købmænd

–

Islands Brygge 26, 2300 København S

–

[email protected]

De Samvirkende Købmænd

–

Islands Brygge 26, 2300 København S

–

[email protected]

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26

2300 København S

[email protected]

2023

Alle billeder er fra

www.unsplash.com

eller DSK.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forord

Når jeg står nede ved købmanden og køber kaffe til lørdag formiddag, så betaler jeg en særlig

afgift. Det er strengt taget ikke nødvendigt for de offentlige kasser

–

kaffeafgiften giver under 0,3

mia. kroner i kassen årligt ud af et samlet offentligt budget på 1.200 mia. kroner

–

og til gengæld

betyder den og andre afgifter et væld af administration for erhvervslivet.

Og når jeg køber en sandwich, vil jeg måske gerne købe en med dyrevelfærdsmærket kylling i. Det

kan jeg bare ikke få

–

eller rettere: jeg kan ikke vide, om det er det, jeg køber

–

for reglerne er

ufleksible og tager ikke højde for, at fødevarer kan være en del af andre fødevarer, som i tilfældet

med min sandwich.

Det er bare to eksempler på nogle af de byrder og regler, som danske købmænd og danske

virksomheder er underlagt. Og der er masser endnu.

Når det kommer til regler og regulering, handler det om at finde balancen: Hvad er det for

–

politiske

–

hensyn, der skal tages, og som købmændene og alle andre virksomheder skal tage?

Og hvor meget kan vi på den anden side tillade os at detailstyre erhvervslivets hverdag?

I dag er balancen skæv, og derfor skal der ryddes op i den danske regeljungle.

Men vi skal også gøre mere end det, for oprydningen slår ikke til, hvis det hele sander til igen i

morgen. Derfor skal vi også overveje, om vi har indrettet os ordentligt: Sikrer den måde, vi laver

regler på, tilstrækkelig eftertænksomhed og grundighed?

I DSK har vi gravet dybt og kan præsentere intet mindre end 39 konkrete forslag til forenklinger og

bedre rammer for, hvordan vi overvejer og beslutter os for ny regulering.

Jannick Nytoft

November 2023

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Indholdsfortegnelse

Forord ....................................................................................................................................................................................................................... 3

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................................................................................... 4

Indledning ............................................................................................................................................................................................................. 6

Regler skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for reglernes skyld........................................... 8

De administrative byrder forbundet med skatter og afgifter skal reduceres mest muligt .............. 19

Det skal være nemmere at være arbejdsgiver .....................................................................................................................22

Der skal ryddes op i regler, der ikke længere er tidssvarende ...............................................................................25

Regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det modsatte .................................................................... 28

Virksomhederne skal kunne følge med .................................................................................................................................... 30

Et byrdestop og mere eftertænksomhed i lovgivningen .............................................................................................32

Danmark skal gå forrest i EU, når det kommer til at gøre op med bureaukrati ........................................ 36

Opsummering: DSK’s forslag til regelforenkling

................................................................................................................ 39

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Indledning

For danske købmænd er regler en naturlig del af hverdagen. Der er regler om alt fra

affaldssortering, mærkning af varer, håndtering af fødevarer, arbejdstid og afgifter til regler

om, hvad der må sælges, hvem der må købe hvad, og hvem du som virksomhed må

samarbejde med og hvordan.

Alle regler har deres begrundelse og baggrund, og de er alle indført med de bedste hensigter

for øje. Men summen af de mange gode hensigter kan vise sig at være bøvl, byrder og

bureaukrati for den enkelte købmand og resten af erhvervslivet.

Derfor skal der ryddes op

–

og oprydningen skal være grundig: Det handler ikke kun om at

fjerne de tidsler, der er i dag. For den enkelte købmand nytter regelforenkling foretaget med

den ene hånd ikke meget, hvis man samtidig skovler nye regler på med den anden hånd. Det

kræver, at vi tager en lidt anden tilgang til regelforenkling, end vi hidtil har gjort i Danmark. Vi

skal både rydde op nu og se fremad.

Otte indsatser skal give færre regler og mindre bureaukrati

1. Regler skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for

reglernes skyld

2. De administrative byrder forbundet med skatter og afgifter

skal reduceres mest muligt

3. Det skal være nemmere at være arbejdsgiver

4. Der skal ryddes op i regler, der ikke er tidssvarende

5. Regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det

modsatte

6. Virksomhederne skal kunne følge med

7. Et byrdestop og mere eftertænksomhed i lovgivningen

8. Danmark skal gå forrest i EU, når det kommer til at gøre op

med bureaukrati

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Med dette katalog peger DSK både på konkrete steder, hvor der kan ryddes op i reglerne, og

vi peger på, hvordan man kan sikre et stærkere fokus på at undgå at indføre nye byrder.

For det første foreslår vi, at der skal være

mindre byrdefulde og mere fleksible regler for

fødevarer.

Ude hos købmanden kan man til tider få den oplevelse, at mange regler ikke gør

megen forskel for fødevaresikkerheden, men til gengæld skaber en masse bureaukrati. Meget

er EU-regler, og så er det her, forenklingsindsatsen skal lægges. Men vi er også godt med i

Danmark. F.eks. burde vi have en mere pragmatisk tilgang til reglerne fødevaredonation.

For det andet foreslår vi, at der burde

arbejdes mere ihærdigt for, at de administrative

byrder forbundet med skatter og afgifter reduceres mest muligt.

Der skal ganske enkelt

ryddes op i systemet

–

ikke det modsatte. Mange afgifter er administrative byrder uden at

have nogen større betydning for det offentliges økonomi, og de bør afskaffes. Og helt generelt

burde vi overveje, hvordan et mere gennemskueligt skatte- og afgiftssystem kunne se ud.

For det tredje foreslår vi, at det skal være

nemmere at være arbejdsgiver.

Det er i dag

forbundet med alt for mange benspænd. F.eks. kunne man afskaffe G-dagene, arbejde

målrettet for at ændre EU’s totimersregel for ungarbejdere og rydde op i overenskomsterne.

For det fjerde foreslår vi

en oprydning i regler, der ikke er tidssvarende.

Regler forbliver, til de

ændres. Men det er et problem, hvis samfundet eller teknologien ændrer sig, uden at reglerne

følger med. Og det har vi

–

f.eks. med kontantpligt eller nogle af reglerne for affaldssortering.

For det femte forslår vi,

at regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det modsatte.

Mange steder kæmper man for at holde liv i lokalsamfundene. Og det bør ikke modarbejdes af

regler, der f.eks. gør det unødigt svært for købmænd at tilbyde levering eller at markedsføre

sig; det betyder nemlig, at små lokalsamfund får et ringere udbud af varer.

For det sjette foreslår vi, at

virksomhederne skal kunne følge med, når der kommer nye

regler.

Af og til oplever købmændene at skulle håndtere nye regler, før reglerne er helt på

plads. Det skal der rettes op på.

For det syvende foreslår vi, at det helt generelt skal være

sværere at indføre væsentlige

administrative byrder

i Danmark. Det handler om at insistere på eftertænksomhed. Det

grundlæggende problem er nemlig, at regelforenklingsindsatsen meget sjældent kan matche

regelproduktionen.

For det ottende foreslår vi, at

Danmark skal gå forrest, når det kommer til kampen mod

administrative byrder i EU.

En stor del af lovgivningen, der rammer danske købmænd, har sin

rod i EU, og derfor skal forenklingsindsatsen på dette niveau prioriteres højere end i dag.

I alt præsenterer vi

39 konkrete forslag

til, hvordan der både kan ryddes op i eksisterende

regler, og hvordan oprydningsarbejdet fremover ikke behøver at blive så omfattende igen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Regler skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for

reglernes skyld

I Danmark har vi en høj grad af fødevaresikkerhed. Og det skal vi blive ved med at have, for

alle er enige om, at danskerne skal kunne stole på de fødevarer, de køber. Derfor er

fødevareområdet da også et af de områder, hvor detailreguleringen er mest omfattende

–

ikke

mindst på grund af EU-regler, men i den grad også gældende love og især de mange

bekendtgørelser, der regulerer de danske fødevarevirksomheder.

Gældende love og bekendtgørelser m.m. med fødevareregler i

bred forstand efter udstedelsesår

Efter 2000

1980-1999

1960-1979

1940-1959

200

400

600

800

1000

Kilde:

www.retsinformation.dk

og egne beregninger.

Note:

Der er søgt bredt på ”fødevarer” og på gældende regler på retsinformation. De

ældste stadig gældende regler på fødevareområdet ifølge den søgning er et cirkulære

fra 1942. Det er langt fra alle af især de ældre regler, der er direkte relevante for

fødevarevirksomheder.

Det er dog langt fra alle regler på fødevareområdet, der er danske regler. Der er også rigtig

mange EU-regler. F.eks. hygiejneforordningen, diverse handelsnormer eller

fødevareinformationsforordningen.

Det er dog ikke altid, at fødevarereglerne gør en reel forskel for forbrugerne. Nogle gange er

reglerne nemlig udformet på en måde, at de blot ender som byrder. Det gælder f.eks. kravet

om to opfølgende kontrolbesøg. Og i værste fald kan unødige byrder føre til f.eks. madspild.

Det er ingen tjent med.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Reglerne skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for

reglernes skyld

–

konkrete forslag

Ophævelse eller revurdering af reglen om to opfølgende

kontrolbesøg efter fødevaresanktioner

Indførelse af øget proportionalitet i reglerne om, at ”ulovlige”

fødevarer ikke må markedsføres

3. Serviceeftersyn af reglerne om tilbagetrækning og

tilbagekaldelse af farlige fødevarer

4. Evaluering af principperne for eskalerende myndighedsudøvelse

5. Nye og simplere regler for fødevaredonation, herunder forenkling

af regler for sporbarhed af donerede fødevarer

6. Ophævelse af regler om, at veterinære restriktioner pålagt af

myndigheder medfører ændring af status som ”friland” eller

fritgående for æg og fjerkræ

7. Giv mulighed for indefrysning af fersk kød og tilberedt kød

”senere end straks”

8. Forenkling af dokumentationskravet vedr. levering af animalske

fødevarer fra detailvirksomhed til detailvirksomhed (1/3-reglen)

9. Forenkling af kravet om dansksproget mærkning

10. Simplere regler for

anvendelse af dyrevelfærdsmærket ”Bedre

Dyrevelfærd”

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Reglerne skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for

reglernes skyld

–

konkrete forslag (fortsat)

11. Indførelse af mulighed for salg af foder til kaniner som

selskabsdyr

12. Serviceeftersyn af reglerne for temperaturer for opbevaring af

fersk fisk

13. Opdatering af regler for markedsføring af fødevarer bestemt til

spædbørn og småbørn

14. Ophævelse af 28-dagesreglen for holdbarhed af æg (i skal)

15. Ophævelse af krav til temperatur og tid for æg (i skal)

16. Indførelse af mulighed for salg af optøet fjerkræ

17. Ophævelse af krav vedr. oplysning om produktnavn og

oprindelse m.v. for frisk frugt og grønt i fakturaer og

ledsagedokumenter

Ophævelse eller revurdering af reglen om to opfølgende kontrolbesøg efter

fødevaresanktioner

Fødevarevirksomheder, der har fået en sanktion, har siden 1. januar 2020 fået to opfølgende

kontrolbesøg mod tidligere kun ét. Det er en unødig opstramning, som betyder, at der

gennemføres mange unødvendige kontrolbesøg. Kontrolkonceptet bør målrettes formålet, og

derfor bør reglen om to opfølgende kontrolbesøg ophæves.

Reglerne giver desuden mulighed for at undtage visse situationer, hvor der ikke skal

gennemføres to opfølgende kontrolbesøg. Denne mulighed udnyttes ikke. VI opfordrer til, at

der allerede nu tages stilling til, hvilke situationer der kan undtages fra at få to opfølgende

kontrolbesøg.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Indførelse

af øget proportionalitet i reglerne om, at ”ulovlige” fødevarer ikke

må markedsføres

Det er i fødevarereglerne et generelt princip, at en fødevare, som ikke opfylder det præcise og

nøjagtige

lovkrav, der er til den, er ”ulovlig”

og ikke må markedsføres. Og dette gælder også,

selvom der er tale om en undselig og bagatelagtig unøjagtighed, der ikke har nogen

betydning for selve fødevarens sikkerhed og kvalitet som sådan.

Derfor bør der ses nærmere på, hvilke fejl der kan betragtes som bagatelagtige og/eller ved

hvilke fejl det kan være tilstrækkeligt at stoppe fejlen ved kilden (f.eks. der hvor varerne

indpakkes).

Serviceeftersyn af reglerne om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af farlige

fødevarer

Det er afgørende for fødevaresikkerheden, at farlige fødevarer fjernes fra markedet. Men der

er altid mange overvejelser forbundet med for det første at afgøre, om en fødevare er farlig og

for det andet at afgøre, om fødevaren skal trækkes eller kaldes tilbage. Det er nemlig ikke det

samme: Når en vare tilbagekaldes, skal forbrugerne også informeres, hvilket gør det til et langt

mere omfattende indgreb end en tilbagetrækning. Beslutningen om det ene eller andet

bygger man bl.a. på, hvordan forbrugerne normalt bruger fødevaren, eller hvilke oplysninger

der i øvrigt følger med fødevaren.

Men denne risikovurdering er ofte uigennemsigtig, og det er uklart, om den danske fortolkning

er mere indgribende end nødvendigt. Derfor bør der gennemføres et nabotjek med fokus på,

hvordan andre lande arbejder med proportionalitetsprincipper i risikovurderingen af sådanne

sager, herunder valg af aktion og sanktion. På den baggrund bør der udarbejdes klare

redskaber til brug for risikovurdering

–

med skyldig hensyntagen til proportionalitets-

princippet i almindelighed.

Evaluering af principperne for eskalerende myndighedsudøvelse

Hvis en fødevarevirksomhed begår samme eller lignende overtrædelse indenfor en 2-årig

periode, skal Fødevarestyrelsen som overvejende hovedregel anvende en skrappere sanktion.

Dette gælder uanset, om virksomheden ellers har en høj regelefterlevelse. Erfaringen viser, at

forældelsesfristen med de 2 år, i mange tilfælde er for restriktivt, og den eskalerende sanktion

der foretages, derfor ikke er proportional med overtrædelsen.

Derfor bør den 2-årige frist genoptages, og det overordnede princip om, at der kun skal

anvendes den sanktion, der skønnes nødvendig for at få virksomheden til at rette op på

forholdet, og at sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendig, bør være

udgangspunktet. Derudover skal overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor naturligvis

også indgå i vurderingen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Nye og simplere regler for fødevaredonation, herunder forenkling af regler

for sporbarhed af donerede fødevarer

Madspild skal bekæmpes. Det er de fleste enige om. Derfor er der også mange virksomheder,

der gerne donerer fødevarer til andre fødevarevirksomheder som f.eks. væresteder. Når de

gør det, bliver de mødt med krav om sporbarhed, så det er muligt at tilbagetrække /

tilbagekalde fødevarer fra markedet.

Men for mange virksomheder er det en administrativ byrde at registrere fødevarer, der

doneres, og det virker hæmmende på fødevaredonation i almindelighed. Reglerne om

sporbarhed kan derfor også fremme madspild. Derfor bør der udvikles en simpel model for,

hvordan disse regler kan håndteres i praksis, samtidig med at formålet med reglerne holdes i

hævd.

EU: Ophævelse af regler om, at veterinære restriktioner pålagt af

myndigheder medfører ændring af status som ”friland” eller ”fritgående”

for æg og fjerkræ

Når der opstår veterinære situationer, kan myndighederne naturligvis kræve, at fjerkræ, der

normalt går ude, skal holdes midlertidigt under tag. Og EU-regler fastslår, at fjerkræ, der pga.

veterinære restriktioner holdes inde, stadig kan beholde deres status som friland

–

men kun i

en vis periode. Reglerne fremgår af handelsnormerne for henholdsvis æg og fjerkræ.

Det betyder, at man i butikkerne ender med at skulle skilte med, at æg eller fjerkræ ikke er

friland, selvom det fremgår af pakningen. Butikkerne bliver med andre ord pålagt byrder pga.

myndighedsrestriktioner et helt andet sted. Reglerne bør ændres, så dyrene må holdes

indenfor uden at miste deres status som friland, så længe myndighedernes krav om at holde

dyrene indenfor gælder. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

EU: Giv mulighed for indefrysning af fersk kød og

tilberedt kød ”senere end

straks”

I dag er det ifølge EU-regler

ikke tilladt at fryse kød ned ”senere end straks”. Det har den

uheldige bivirkning, at hvis en engrosvirksomhed konstaterer, at visse indkøbte kølevarer (efter

stabiliseringsperioden), ikke kan sælges, som det er tiltænkt, medfører det et unødigt spild.

Derfor bør engrosvirksomheder have muligheden for at indfryse fersk kød og tilberedt kød

”senere end straks”, påføre ny holdbarhedsdato og sælge varerne som frostvarer.

Det bør den

danske regering arbejde for i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forenkling af dokumentationskravet vedr. levering af animalske fødevarer

fra detailvirksomhed til detailvirksomhed (1/3-reglen)

Detailvirksomheder, der er registreret til at levere fødevarer til forbrugerne, må også levere op

til 1.500 kg animalske fødevarer pr. uge til andre detailvirksomheder. Dette kræver ret som ret

så omfattende dokumentation fra den leverende detailvirksomheds side.

Baseret på de erfaringer/data, vi har i Danmark, er det klart, at bestemte typer af

detailvirksomheder udelukkende har levering af så ”små” mængder, at der ikke længere bør

kræves dokumentation for overholdelse af mængdekravet

EU: Forenkling af kravet om dansksproget mærkning

Obligatoriske mærkningsoplysninger på varer, der sælges i Danmark, skal som udgangspunkt

være på dansk. Det giver som udgangspunkt god mening og hjælper de danske forbrugere.

Det kan dog i visse tilfælde være begrænsende, at der er krav om dansk mærkning, og

hvordan dette fortolkes. For eksempel kan nævnes teksten ”EU/ikke-EU-jordbrug”, der skal

ledsage EU-økologi-logoet; dette skal stå på dansk, selvom en gennemsnitlig, dansk forbruger

må kunne forventes at kunne forstå ”EU/non-EU Agriculture” eller lign. Det bør derfor i et vist

omfang være tilladt at mærke på andre sprog end dansk. Dette kan ske med udgangspunkt i,

hvad en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger vil

være i stand til at forstå. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

Simplere regler forBredere anvendelse af dyrevelfærdsmærket ”Bedre

Dyrevelfærd”

Dyrevelfærd betyder meget for de danske forbrugere, og derfor er der kommet en

statskontrolleret mærkningsordning på området, så forbrugerne lettere kan navigere i det.

Mærkningsordningen potentiale udnyttes i dag ikke tilstrækkeligt. Rent teknisk er ordningen

sådan indrettet, at hvis færdigretter, f.eks. sandwich og måltidssalater, skal mærkes med

dyrevelfærdsmærket ”Bedre Dyrevelfærd”, kræver det bl.a., at de animalske ingredienser

enten opfylder kravene til anvendelsen af mærket eller er økologiske. I en sandwich med dy-

revelfærdsmærket kylling, som også indeholder f.eks. bacon, betyder det, at baconen skal

leve op til kravene eller være økologisk.

Dette bliver for ufleksibeltog medfører et mindre udbud til forbrugeren med mærket ”bedre

dyrevelfærd”. Derfor bør reglerne for mærkningsordningen tilpasses, så det bliver muligt at

oplyse forbrugeren om, at en bestemt komponent i et produkt er dyrevelfærdsmærket

–

f.eks.

så det i en sandwich med kylling og bacon kan fremhæves, at det er kyllingen, der er

dyrevelfærdsmærket.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

EU: Indførelse af en mulighed for salg af foder til kaniner som selskabsdyr

I Danmark anser de fleste kaniner som hyggelige kæledyr. Men mange andre steder i EU anser

man kaniner som dyr, der anvendes i fødevareproduktionen. Og det afspejler sig i EU-reglerne,

der bl.a. slår fast, at et supermarked skal være registreret som fodervirksomhed for at kunne

sælge foder til

”kæle/klappekaniner”.

Den regel medfører et spild af ressourcer til kontrol (i det omfang supermarkeder lader sig

registrere som fodervirksomheder) og et markant ringere udbud af kaninfoder til forbrugerne.

Derfor bør reglen lempes, så der skelnes imellem foder til kaniner som selskabsdyr eller dyr til

foderproduktion f.eks. ved at angive det i mærkningen. Det bør den danske regering arbejde

for i EU.

Serviceeftersyn af reglerne for temperaturer for opbevaring af fersk fisk

I Danmark skal ferske fiskevarer (herunder sushi med rå fisk, vakuumpakket, renset, udskåret,

fileteret, hakket fiskekød, fiskefars) opbevares ved 0-2 0C i detail og engros. Men selvom det

bygger på EU-regler, synes der at være forskelle mellem EU-landenes temperaturkrav. Det

forringer konkurrencemulighederne. Når produkter samhandles, skal fortolkningen være den

samme landene imellem. Derfor bør det undersøges, om den danske fortolkning er

unødvendig streng; alternativt bør den danske regering arbejde for at få reglerne strømlinet i

hele EU.

EU: Opdatering af regler for markedsføring af fødevarer bestemt til

spædbørn og småbørn

Der er bestemte EU-regler for hvilke kategorier af fødevarer, der må markedsføres til

spædbørn og småbørn. Det gælder f.eks. tvebakker og kiks, som skal anvendes enten direkte

eller efter knusning og tilsætning af vand, mælk eller andre egnede væsker. Men der er flere

andre kategorier af fødevarer, der på lignende vis sagtens kunne indgå i mindre børns kost

–

men disse varer må ikke markedsføres som sådan. Det betyder selvsagt et mindre udvalg,

selvom markedet for fødevarer markedsført til småbørn har udviklet sig enormt de senere år.

Reglerne er bare ikke er fulgt med.

Ydermere synes der desuden at være forskel på, hvordan reglerne fortolkes i de forskellige

EU-lande

–

og derfor bør reglerne tilpasses. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

EU: Ophævelse af 28-dagesreglen for holdbarhed af æg (i skal)

For æg (i skal) er det i EU-handelsnormen for æg fastlagt, at holdbarheden højst må være 28

dage, fra ægget er lagt. Det er en regel, der ikke tager højde for de konkrete forhold, æggene

sælges under. Ligesom for andre fødevarer bør producenterne derfor kunne fastsætte

holdbarheden på æg (i skal) på baggrund af en risikoanalyse bl.a. under hensyntagen til, under

hvilke forhold, f.eks. temperaturen, æggene opbevares. Det bør den danske regering arbejde

for i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

EU: Ophævelse af krav til temperatur og tid for æg (i skal)

Æg skal være friske, når de sælges. Det slår EU-handelsnormen for æg fast

–

og helt konkret

betyder det, at klasse A-æg ikke må opbevares ved en temperatur

under 5⁰C

i mere end 72

timer. men samtidig slår hygiejneforordningen mere generelt fast, at æg skal opbevares og

transporteres ved den, helst konstante, temperatur, der er bedst egnet til at sikre optimal

bevarelse af deres hygiejneegenskaber. Der er altså to regelsæt, og handelsnormen

detailregulering synes overflødig. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

EU: Indførelse af mulighed for salg af optøet fjerkræ

I EU skal kød af fjerkræ markedsføres som enten fersk, frosset eller dybfrosset. Det følger af

handelsnormerne for fjerkræ. Det betyder, at fjerkræ ikke kan sælges optøet. Dette er en

særregel, der ikke gælder for andre typer af kød. Denne manglende konsistens i reglerne

fjerner fleksibiliteten i markedsføringen, hvilket heller ikke er til gavn for forbrugerne. Lige som

for andet kød af andre dyrearter bør det derfor være muligt at markedsføre fjerkræ som

optøet fjerkræ. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

EU: Ophævelse af krav vedr. oplysning om produktnavn og oprindelse m.v.

for frisk frugt og grønt i fakturaer og ledsagedokumenter

Man skal kunne spore, hvor frisk frugt og grønt kommer fra. Det er bl.a. tanken bag

handelsnormerne for frugt og grønt, der har detaljerede regler om, hvad der skal stå i fakturaer

m.m., når fødevarevirksomhederne køber og sælger frisk frugt og grønt. Men samtidig er der

allerede i fødevareforordningen krav om sporbarhed, der er fuldt ud tilstrækkeligt for at kunne

spore varen og dermed føre en korrekt og effektiv kontrol.

Der er altså dobbeltregler

–

og handelsnormerne på dette område er udtryk for detaljeret

overregulering, der bør afskaffes. Det bør den danske regering arbejde for i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

De administrative byrder forbundet med skatter og afgifter skal

reduceres mest muligt

Når danskerne handler dagligvarer, er der en god del af prisen, de betaler, der ryger direkte i

statskassen i form af afgifter. Forbrugerne kan mærke afgifterne i hverdagen. Men samtidig

betyder afgifterne meget lidt for den samlede, offentlige økonomi. Afgifterne på dagligvarer

udgør kun 1,3 pct. af de skatter og afgifter, der opkræves

–

og trækker man alkohol og tobak

ud af det regnestykke er det endda kun 0,3 pct.!

Afgifter på dagligvarer, 2022

Dagligvare

Tobak

Sukker og chokolade

Konsum-is

Kaffe

Øl, vin og spiritus

Glødelamper og elektriske sikringer

Detailsalgspakninger

Engangsservice

Poser af plast eller papir

I alt

I alt uden tobak og alkohol

Skatteindtægter i alt, 2022

Dagligvareafgifters andel af samlet skatteindtægt

–

uden tobak og alkohol

Indtægt fra afgift

7,4 mia. kr.

2,5 mia. kr.

0,38 mia. kr.

0,28 mia. kr.

3,9 mia. kr.

0,03 mia. kr.

0,13 mia. kr.

0,33 mia. kr.

0,25 mia. kr.

15,3 mia. kr.

3,9 mia. kr.

1.199,6 mia. kr.

1,3 pct.

0,3 pct.

Kilde:

Danmarks Statistik, Statistikbanken: SKAT, Skatteministeriet (2023): Skatter og

afgifter

–

Oversigt 2023. Senest lokaliseret 16. oktober 2023 på:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-

publ/Publikationer/VisPub?cid=47220,

tabel 2.3, s. 42 og egne beregninger.

Note:

Udvælgelsen af hvilke afgifter, der er medtaget i opgørelsen, er sket med

udgangspunkt i de i Danmarks Statistik: Statistikbanken: SKAT opgjorte afgiftstyper,

hvorfra er udvalgt de afgifter, der må formodes at berøre dagligvarer, som almindelige

forbrugere ofte kommer i berøring med. Opgørelsen kan desuden suppleres med

afgifterne på f.eks. nikkel/cadmium-batterier og pvc-folie og pvc og ftalater. Disse er

dog undladt her, da Ni/Cd-batterier i detailsalg generelt er erstattet af andre

batterityper, og da pvc-folier m.m. næppe kan betragtes som en dagligvare. Inddrages

de tre nævnte afgifter i opgørelsen, gør det ydermere ingen nævneværdig forskel i

opgørelsen af dagligvareafgifternes andel af de samlede skatteindtægter, da

indtægterne fra de tre afgifter er begrænsede.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Men danskerne kan mærke det, når de køber f.eks. kaffe og chokolade

–

og afgifterne

medfører en masse administration rundt omkring. Oprydning i afgifterne er derfor også

oprydning i virksomhedernes administrative byrder.

De administrative byrder forbundet med skatter og afgifter

skal reduceres mest muligt

–

konkrete forslag

Afskaf kaffeafgiften, chokoladeafgiften, afgiften på luft i softice,

tillægsafgiften på mousserende vin og afgifterne på lysstofrør,

glødepærer og autopærer

2. Genbesøg det tidligere saneringsudvalgs konklusioner

3. Opret et nyt saneringsudvalg

4. Opret en generel skattekommission med fokus på at skabe mere

gennemsigtighed og mindre administration i hele skattesystemet

Afskaf de værste afgifter

En lang række afgifter tjener primært fiskale formål

–

dvs. de deres primære formål er

økonomisk. Men samtidig betyder afgifterne meget lidt i det store billede, ligesom visse af

afgifterne

–

f.eks. chokoladeafgiften

–

også puster til grænsehandlen.

Derfor bør en række afgifter afskaffes. Det gælder især kaffeafgiften og chokoladeafgiften,

afgiften på luft i softice, tillægsafgiften på mousserende vin og dertil kan man lægge afgifterne

på lysstofrør, glødepærer og autopærer.

Genbesøg saneringsudvalgets konklusioner

I 2016 nedsatte man et såkaldt ”saneringsudvalg”, der skulle se nærmere på muligheder for at

afskaffe, forsimple eller rydde op i de danske afgifter.

Udvalget formulerede 57 forslag og anbefalinger. Nogle forslag blev imødekommet

–

andre

venter stadig på at blive gennemført. Derfor bør udvalgets forslag genbesøges og i

altovervejende grad gennemføres,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Opret et nyt saneringsudvalg

Der bør nedsættes et nyt saneringsudvalg, der

–

udover de her foreslåede afgiftsændringer

–

endnu en gang skal gå det danske afgiftssystem og dets administration efter i sømmene.

Opret en generel skattekommission

Det danske skattesystem er i almindelighed ganske kompliceret, og det er løbende kun blevet

fyldt med flere kringlede regler. Det bør derfor være et selvstændigt mål at rydde op i

skattesystemet som helhed, og til det formål bør der skattekommission, hvis formål er

fordomsfrit at kigge nærmere på, hvordan det samlede skattesystem kan forenkles

–

herunder

på samspillet mellem personskatter og afgifter

–

så systemet bliver mere gennemskueligt, og

så borgernes og virksomhedernes administration heraf gøres nemmere.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Det skal være nemmere at være arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har man et ansvar for andre. Og det ansvar skal tages seriøst, og derfor er

der også masser af regler for, hvordan man som arbejdsgiver skal forvalte dette ansvar. Det er

til at forstå.

Men tingene kan også kamme over, og reglerne for arbejdsgivere kan blive så omfattende og

så ufleksible, at det hæmmer unødvendigt meget. Sådan er det på visse områder i dag.

Og udfordringen er, at de mange regler på netop dette område har rigtig mange forskellige

kilder. Noget stammer fra EU. Noget stammer fra Folketinget. Og noget stammer fra

arbejdsmarkedets parter.

Omfanget af butiksoverenskomsten (antal sider)

2023-2025

2020-2023

2017-2020

110

115

120

125

130

135

Kilde:

Dansk Erhverv Arbejdsgiver / HK (2017): Butiksoverenskomsten 2017/2020. Senest

lokaliseret 29. august 2023 på:

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/03-

overenskomster/overenskomster-2017-2020/butiksoverenskomsten-2017-2020.

Dansk

Erhverv Arbejdsgiver / HK (2020): Butiksoverenskomsten 2020/2023. Senest lokaliseret

29. august 2023 på:

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/03-

overenskomster/overenskomst-2020-2023/butiksoverenskomsten-2020-2023.pdf.

Dansk Erhverv Arbejdsgiver / HK (2023): Butiksoverenskomsten 2023/2025. Senest

lokaliseret 29. august 2023 på:

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/03-

overenskomster/overenskomst-2023-2025/endelige-2023-2025/butiksoverenskomst-

2023.pdf.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

For den enkelte arbejdsgiver er alle disse regler dog ét samlet hele

–

det hele hænger

sammen, når man står ude i virkeligheden. Derfor er der også behov for at kigge samlet på de

regler, som arbejdsgivere er underlagt og give hele området et serviceeftersyn på tværs af de

forskellige arenaer: EU, Folketinget og overenskomsterne.

Det skal være nemmere at være arbejdsgiver

–

konkrete

forslag

Arbejd målrettet for en afskaffelse af EU’s totimersregel for

ungarbejdere

2. Afskaf G-dagene

3. Gør ferieloven nemmere at administrere

4. Giv overenskomsterne et serviceeftersyn

Arbejd målrettet for en afskaffelse af EU’s totimersregel for ungarbejdere

Unge, der er omfattet af den undervisningspligtige alder, må ifølge EU-regler maksimalt

arbejde 12 timer om ugen. Det er en begrænsning, der giver mening, da den samlet set sikrer,

at de unge kan passe deres skole. Men derudover må de unge ifølge samme EU-regler

maksimalt arbejde to timer på skoledage, og det er en begrænsning, der derimod er en

unødvendig og ufleksibel detailstyring til gene for både medarbejder og arbejdsgiver. Derfor

bør den danske regering arbejde målrettet på at få ophævet denne totimersregel.

Afskaf G-dagene

G-dage er en betegnelse for den godtgørelse, arbejdsgiveren skal betale til medarbejderen

for de to første ledighedsdage, efter medarbejderen er stoppet i sit arbejde, hvis

vedkommende er medlem af en a-kasse. Reglen betyder i praksis, at arbejdsgiverne straffes

for i perioder og under spidsbelastninger at skabe ekstra arbejdspladser. Det er samtidig

byrdefuldt for arbejdsgiveren at afklare, om medarbejderen er berettiget til dagpenge eller ej.

Derfor bør ordningen afskaffet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Gør ferieloven nemmere at administrere

Den nye ferielov, som trådte i kraft 1. september 2020, bliver af mange opfattet som mere

byrdefuld end den forrige ferielov

–

og reglerne kan ligeledes være besværlige at

gennemskue for arbejdstagerne. Ferieloven bør derfor underkastes et serviceeftersyn, så

loven fremadrettet fremstår mindre byrdefuld. Serviceeftersynet bør naturligvis ske med bred

inddragelse af relevante organisationer.

Giv overenskomsterne et serviceeftersyn

Med årene er overenskomsterne er kun blevet længere og mere omfattende, og den seneste

butiksoverenskomst fylder 130 sider. Ligesom der kan være behov for at rydde op i EU-regler

og regler, som Folketinget vedtager, er der således også behov for at rydde op i

overenskomsterne.

Det vil være oplagt at begynde med at underkaste alle overenskomsterne et serviceeftersyn

ud fra en målsætning om, at de skal være lettere at administrere. Dette vil i øvrigt også gøre

det mere attraktivt at tegne overenskomst.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Der skal ryddes op i regler, der ikke længere er tidssvarende

Når en regel først er vedtaget, kan den være svær at slippe af med. Det er én af de mest

fundamentale udfordringer for regelforenkling. Og det betyder også, at mange virksomheder

skal leve med regler, der egentlig er designet til en ganske anden situation, end den

virksomhederne og samfundet befinder sig i lige nu.

Eksempelvis er samfundet i dag langt mere mobilt, digitalt og elektronisk end tidligere. Tag

f.eks. betalinger

–

en handling mange gør i løbet af en helt almindelig dag. Langt, langt de

fleste betaler i dag elektronisk. Det foregår enten med kort eller via mobilen. Næsten fire ud af

ti danskere benytter sig alene af elektroniske betalingsmidler.

Andel af befolkningen, der alene benytter sig af elektroniske

betalingsmidler

Betaler kun

kontant

38%

Betaler kun

elektronisk

Kilde:

Danmarks Statistik (2023): It-anvendelse i befolkningen 2022. Senest lokaliseret 8.

november 2023 på:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=44692&sid=itbef2022,

62.

Note:

”Anvender kun elektronisk betaling” dækker over svarmulighederne ”Betaler

med

betalingskort og mobilbetalinger men ikke kontanter”,

”Bruger kun betalingskort” og

”bruger kun mobilbetaling”.

Men reglerne afspejler ikke denne situation. Og sådan er det også andre steder. For

dagligvarebutikkerne er der i hvert fald tre steder, hvor reglerne ikke er fulgt med tiden og

teknologien: Kontantpligten, reglerne om at skulle udbetale pant kontant og visse regler om

affaldssortering.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Der skal ryddes op i regler, der ikke længere er tidssvarende

–

konkrete forslag

Afskaf kontantpligten

2. Indfør en maksimalgrænse for beløb, som kunder har krav på at

få udbetalt kontant, når de panter

3. Lav tidssvarende regler for affaldssortering

Afskaf kontantpligten

Langt de fleste betalinger i dag foretages elektronisk. Det er med til at skabe både sikkerhed

og hastighed i betalingen til glæde for både butikker og kunder.

Men danske butikker er stadig underlagt pligt til at modtage kontanter i dagtimerne. Den

danske kontantpligt er både byrdefuld og utidssvarende, og den bør derfor afskaffes.

Maksimalgrænse for kontant udbetaling af pant

Der er i almindelighed færre og færre kontanter i landets dagligvarebutikker. Det er også med

til at skabe sikkerhed i butikken. Men dette til trods er der stadig pligt til at udbetale pant

kontant. Dette afspejler ikke virkeligheden i butikkerne eller hos kunderne, og derfor bør der

fastsættes en grænse på f.eks. 100 kroner, hvor kunden altid har krav på kontantudbetaling.

Beløb herover kan udbetales kontant, hvis butikken har tilstrækkelige midler

–

men

hovedreglen bør være, at større beløb afregnes via betalingskort.

Tidssvarende regler for affaldssortering

Affaldsbekendtgørelsen stiller i dag krav om, at madaffald i glasemballage frasorteres separat

fra madaffald i plastemballage. Men moderne teknologi i affaldsbehandlingsanlæg

unødvendiggør denne ekstra sortering. Det er således ikke problem for anlæggene at adskille

fraktionerne glas og plastemballage. Kravet om separat sortering er med andre ord en unødig

og utidssvarende byrde for fødevarevirksomhederne. Derfor bør kravet fjernes fra

affaldsbekendtgørelsens kapitel om affaldsproducerende virksomheders affaldshåndtering.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det modsatte

Et lokalsamfund har sine søjler: Det lokale foreningsliv, den lokale skole

–

og den lokale

købmand. Skal der holdes liv i et lokalsamfund, er det bl.a. disse ting, man kan støtte sig til.

Danskerne peger selv på, at det er vigtigt at have adgang til lokal dagligvarehandel: Nem

adgang til en lokal købmand er således afgørende for, hvor mange bosætter sig.

Andel af danskerne, der har kriteriet

”tæt

på

indkøbsmuligheder” som én af de tre vigtigste faktorer, når

kigger efter et nyt sted at bo

51%

Kilde:

Home (2023): Jyderne elsker købmanden lidt mere end sjællænderne.

Pressemeddelelse, 11. august 2023, senest lokaliseret 8. november 2023 på:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13709907/jyderne-elsker-kobmanden-lidt-

mere-end-sjaellaenderne?publisherId=5394039&lang=da.

Men detailregulering kan være så stram, at den endda kan betyde, at en af lokalsamfundets

søjler forvitrer

–

eller i hvert fratages muligheden for at udvikle både sig selv og det

omkringliggende samfund.

Det er

– med DSK’s øjne –

derfor oplagt at kigge nærmere på regler, der hæmmer

købmændenes muligheder for at bidrage til liv, vækst og udvikling i de lokale miljøer. Det

gælder både regler for nuværende forretninger, og regler, der hæmmer nye, lokale

samarbejder og forretningsmuligheder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det

modsatte

–

konkrete forslag

Skab bedre rammer for de frivillige kæder

2. Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin

3. Liberalisér reglerne for persontransport

Skab bedre rammer for de frivillige kæder

Hovedparten af danske købmænd agerer i frivillige kæder, hvor de samarbejder om f.eks.

indkøb. At den lokale købmand har mulighed for et bredere samarbejde på denne måde, er for

mange afgørende for, at forretningen

–

og dermed lokalsamfundet

–

kan overleve.

Derfor bør reglerne for frivillige kæder også fremme den lokale udvikling frem for at sætte en

dæmper på den. I dag har mange købmænd f.eks. svært ved at markedsføre sig i regi af deres

frivillige kæder, for der skal ikke meget til, før man uforvarende kan komme i konflikt med

reglerne om forbud mod ”samordnet praksis”.

Det kan hæmme den lokale købmand og stiller

forbrugerne i lokalsamfundene ringere. Derfor bør der skabes videre rammer for f.eks.

markedsføring, webshops og varelevering i regi af de frivillige kæder.

Forenkling af reglerne om håndkøbsmedicin

I dag må man gerne i et vist omfang sælge almindelig håndkøbsmedicin i dagligvarehandlen.

Det giver god mening, at man lokalt og nemt kan købe f.eks. en pakke hovedpinepiller. Men

detailreguleringen på området betyder, at der muligvis er endnu mere potentialet, og dermed

har den lokale købmand ikke mulighed for at udbyde det, der efterspørges. Derfor bør

reglerne om detailsalg af håndkøbsmedicinforenkles og lempes

–

f.eks. ved en afskaffelse af

reglen om, at salg af håndkøbsmedicin er forbundet med et krav om et basissortiment.

Liberalisér reglerne for persontransport

Rigtig mange steder har den lokale købmand et tæt samarbejde med andre virksomheder. Det

betyder, at købmanden på den måde kan fungere som adgangspunkt til f.eks. serviceydelser,

man ellers ikke ville kunne finde lokalt. Den slags samarbejder bør fremmes, og regler bør ikke

stå i vejen for det. Derfor er det oplagt at se på reglerne for persontransport. I dag er både

taxakørsel og fjerntransport tæt reguleret, men der er gode muligheder for samarbejder

mellem transport og dagligvarehandel

–

ligesom man samarbejder om pakkelevering i dag.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Virksomhederne skal kunne følge med

De byrder, som mange virksomheder oplever, stammer ikke kun fra reglerne. Det stammer

også fra den måde, de implementeres på: Sker det forhastet? Er det samlede regelgrundlag

med bekendtgørelser, vejledninger m.m. helt på plads? Er myndighederne reelt klar med f.eks.

IT-understøttelsen? Denne udfordring findes både i Danmark og i EU

–

og den et problem for

virksomhederne.

Eksempel: Vejledning om nye EU-regler for mærkning af vin

sendes ikke ud, før reglerne træder i kraft

Den 8. december 2023 træder der nye regler for mærkning af vin i kraft.

Reglerne slår bl.a. fast, at vin fremover skal mærkes med en

ingrediensliste og næringsdeklaration.

I midten af november 2023 havde EU-Kommissionen stadig ikke

udarbejdet en endelig vejledning, som de danske myndigheder kunne

tage afsæt i. Dermed kunne der heller ikke udarbejdes en endelig og

gyldig, dansk vejledning i de nye regler.

Kilde:

Forordning 2021/2117, forordning 1308/2013, delegeret forordning 2019/33 og

forordning 1169/2011.

Både i EU og i Danmark kunne man relativt nemt komme denne slags bøvl til livs. Det handler

om at udskyde det tidspunkt, hvor reglerne skal træde i kraft, en smule.

Og det gælder i øvrigt uanset om det er Europa-Kommissionen, Miljøministeriet,

Fødevarestyrelsen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller en helt femte myndighed,

der er tale om. For virksomhederne er sagen problematisk uanset hvad.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Virksomhederne skal kunne følge med

–

konkrete forslag

Tre måneders minimumsfrist for ikrafttræden af ny

erhvervsregulering og krav om eksplicit begrundelse og

forklaring af behov for evt. kortere frister

2. Krav om, at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet, hvis der er tale

om regulering, der kræver omfattende tilpasning fra

virksomhederne

Tre måneders minimumsfrist for ikrafttræden af ny erhvervsregulering

Når en virksomhed rammes af en ny regel, betyder det omstilling. Nogle gange er det nemt,

andre gange betyder det f.eks. millioninvestering i et helt nyt IT-system eller medarbejdere,

der skal på efteruddannelse. Den omstilling skal virksomhederne have tid til.

Derfor bør love, bekendtgørelser, vejledninger mv. som altovervejende hovedregel være

offentliggjort senest 3 måneder, før de træder i kraft, så virksomhederne har en fair mulighed

for at forberede sig på ændrede vilkår.

Den danske regering bør desuden arbejde for, at et tilsvarende princip indføres i EU-retten.

Krav om, at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet, myndighederne ikke er

klar

Myndighederne skal være klar, når der træder nye regler i kraft. Det vil sige at f.eks.

myndighedernes IT-systemer eller lignende understøttelse skal være på plads, så

virksomhederne kan indrette sig. Hvis det viser sig, at myndighederne ikke er på plads, når

reglerne træder i kraft, bør ikrafttrædelsestidspunktet på en ny regel derfor udskydes.

Dette bør være et helt almindeligt princip, og også her bør den danske regering arbejde for, at

et tilsvarende princip indføres i EU-retten.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Et byrdestop og mere eftertænksomhed i lovgivningen

I begyndelsen af 1980’erne erklærede daværende statsminister Poul Schlüter, at det skal være

lettere at være dansker. Det var startskuddet til fem årtiers indsats for regelforenkling og

afbureaukratisering i Danmark.

De mange års indsats har båret frugt, og mange regler er blevet fjernet og forenklet, og på

mange områder møder borgerne og virksomhederne mindre bureaukrati end før.

Men det er kun den ene side af historien. For i samme periode har Folketinget ikke ligget på

den lade side, hvad angår produktionen af nye regler. Ja, oprydningsindsatsen til trods, skal

den lovlydige dansker i dag kende til langt

flere regler end i begyndelsen af 1980’erne. I 2023

var det samlede antal ord i love og bekendtgørelser 19-20 mio.

–

og fortsætter de seneste ti

års udvikling, skal vi grave os gennem mere end 28 mio. ord, når vi rammer 2050. Det viser en

undersøgelse og optælling foretaget af tænketanken CEPOS baseret på en række forskeres

metode. Erhvervslivets administrative byrder er med andre ord samlet set ikke blevet færre.

Om det går så slemt som spået, er selvfølgelig langt fra sikkert

–

men uanset hvad er

udviklingen alligevel tankevækkende. Og uanset hvor vi lander, så er det et problem, at

regelmaskinens tandhjul snurrer hurtigere, end oprydningen kan følge med. Den hidtidige

indsats har med andre ord ikke være tilstrækkelig, og resultatet er flere byrder.

Og det er et helt grundlæggende problem: En styrket indsats for regelforenkling batter

ingenting, hvis ikke regelproduktionen samtidig kommer lidt ned i tempo.

Faktisk og fremskrevet udvikling i den samlede regelmængde

(mio. ord), 1989-2049.

Kilde:

CEPOS (2023): Sådan indføres et bureaukratiloft i praksis. Senest lokaliseret 8.

november 2023 på:

https://cepos.dk/artikler/saadan-indfoeres-et-bureaukratiloft-i-

praksis/,

s. 7.

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

2027

2029

2031

2033

2035

2037

2039

2041

2043

2045

2047

2049

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Det betyder ikke, at vi skal lukke ned for Folketinget. Men det betyder, at vi skal tænke os

mere om, end vi gør i dag. Det politiske arbejde med at lave nye regler skal ned i tempo

–

det kræver nogle andre redskaber, end man hidtil har været vant til. Derfor har DSK fem

forslag til, hvordan det kan sikres, at tempoet i regelmaskinen kommer ned, og

eftertænksomheden kommer op:

Et byrdestop og mere eftertænksomhed i lovgivningen

–

konkrete forslag

Et byrdestop og et mål om at reducere de administrative byrder

med 25 pct.

2. Etabler et uafhængigt lovråd, der kan vurdere kvaliteten af og

byrderne ved nye regler

3. Skab en bedre evalueringskultur i den offentlige sektor ved en

øget brug af evalueringsklausuler i lovgivningen

4. Gør de uafhængige evalueringsinstitutioner stærkere

5. Styrk høringsinstitutionen

Et byrdestop og et mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct.

For at sikre en tilpas grundig og løbende overvejelse om både nye og eksisterende reglers

nødvendighed bør der indføres en form for byrdestop i Danmark. Det vil betyde, at nye,

væsentlige administrative byrder for erhvervslivet som udgangspunkt bør

”finansieres” ved

afskaffelse af eksisterende byrder af tilsvarende omfang.

Man har gode og omfattende erfaringer med en lignende tilgang i f.eks. de canadiske delstater

British Columbia og Manitoba, hvor man helt konkret har reduceret antallet af administrative

byrder og regulatoriske krav, som de lokale virksomheder skal leve op til, betydeligt.

Derudover bør være en selvstændig, politisk målsætning at reducere virksomhedernes

administrative byrder med f.eks. 25 pct. Det er en tilgang, man tidligere har brugt i Danmark for

at sikre et løbende og stærkt fokus på administrative byrder og krav. Målsætningen kan nås

både ved at fjerne krav og ved at gøre f.eks. administration lettere og mere smidig.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Et uafhængigt lovråd

Alle lovforslag skal i dag konsekvensvurderes, men mange konsekvensvurderinger kan ikke

genkendes blandt fagfolk eller ude hos den berørte købmand.

Derfor bør der etableres et uafhængigt lovråd, der har til opgave at granske konsekvenserne

af alle lovforslag således, at der etableres et politisk beslutningsgrundlag, der i videst mulige

omfang er uafhængigt, fagligt funderet og gennemsigtigt.

Skab en bedre evalueringskultur

Mange lovforslag og nye regler evalueres

–

har de haft den virkning, man ønskede? Men det

er langt fra alle, og ofte er evalueringerne noget, der igangsættes på baggrund et ministerielt

eller politisk ønske. Dette er i og for sig uproblematisk

–

men det er samtidig utilstrækkeligt.

Derfor bør flere evalueringer aftales på forhånd, så evalueringer ikke finder sted eller aflyses,

hvis det er politisk opportunt. En oplagt metode til dette er at sikre, at al erhvervsrettet

regulering, der indeholder væsentlige byrder, som udgangspunkt bør påføres en

evalueringsklausul direkte i lovforslaget, så man politisk binder sig til at gennemføre en

evaluering

–

især over omfanget af byrder.

Gør de uafhængige evalueringsinstitutioner stærkere

Det uafhængige blik på konsekvenserne af den førte politik og gældende regler er vigtigt for

at sikre en sund, politisk debat.

Derfor bør der afsættes flere basismidler til, at eksisterende evalueringsinstitutioner som f.eks.

Vive, vismandsinstitutionen m.m. ad egen drift og uafhængigt af politiske vinde kan iværksætte

evalueringer af eksisterende love og regler.

Styrk høringsinstitutionen

Når ministerierne forbereder lovforslag, får alle berørte organisationer, brancher m.m. en

mulighed for at kommentere udkast til lovforslag, før de lander i Folketinget. Disse høringer er

en afgørende del af kvalitetssikringen af lovforslag.

Men høringsprocessen er ofte forhastet og til tider uigennemsigtig. Derfor bør der være

strammere krav til gennemførelse af høringer, høringsfrister på mindst 20 arbejdsdage eller

mere bør respekteres og afvigelser herfor bør forklares. Og der bør være en mere ensartet

afrapportering af høringssvarene og ministeriernes svar på de indkomne kommentarer for at

skabe mere gennemsigtighed

–

ikke mindst også for høringsparterne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Danmark skal gå forrest i EU, når det kommer til at gøre op med

bureaukrati

Rigtig mange af de regler, som danske virksomheder skal efterleve, har deres oprindelse i EU-

systemet. Det gælder ikke mindst reglerne på f.eks. fødevareområdet, som regulerer store

dele af dagligvarehandelen.

Derfor er det af stor betydning for dansk

–

og europæisk

–

erhvervsliv, at man i EU har et

vedvarende og stærkt fokus på at reducere administrative byrder. Det er også noget, der vil

komme de danske købmænd til gavn.

EU-regler fylder meget i dansk lovgivning

EU-regler fylder meget

–

men det er svært at opgøre præcist hvor

meget. Forskellige ministerier, forskere og tænketanke har gennem tiden

foretaget en række forskellige opgørelser af, hvor meget EU-reglerne

fylder i Danmark.

Forskerne Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind

opgjorde i 2008, at. 24 pct. af alle lovforslag i 2007 havde en ”reference”

til EU. Justitsministeriet skød det til at være noget lavere (10 pct.).

Tænketanken CEPOS konkluderede i 2011, at 50-60 pct. af den danske

lovgivning kommer fra EU, når man både direktiver og forordninger.

En gennemgang af Tænketank Europa fra juni 2015 viste, at op imod 58

pct. af gældende ret i Danmark efter 2010 på den ene eller anden måde

stammer fra EU.

Kilde:

Folketingets EU-oplysning (2023): Hvor meget påvirker EU den danske lovgivning?

Senest lokaliseret 9. november 2023 på:

Hvor meget påvirker EU den danske lovgivning?

/ Folketingets EU-Oplysning.

I EU-systemet har man etableret et system til løbende at gennemgå lovgivningen for at rydde

op i de administrative byrder

– det såkaldte ”REFIT”-system.

Men indsatsen kræver også en

aktiv politisk prioritering, der godt kunne blive endnu stærkere end i dag.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Danmark skal gå forrest i EU, når det kommer til at gøre op

med bureaukrati

–

konkrete forslag

Styrkelse af den europæiske REFIT-indsats

Styrkelse af det europæiske REFIT-program

Det europæiske REFIT-program er afgørende for den løbende evaluering af EU-reguleringen.

Derfor bør programmet styrkes og prioriteres højere end i dag. Det kan bl.a. gøres ved at tilføre

programmet flere midler, ved at styrke den såkaldte ”Fit-4-future”-platform,

hvor europæiske

eksperter fra forskellige organisationer bidrager med forenklingsforslag og ved at sikre, at

REFIT-arbejdet vægtes højere politisk i Europa-Kommissionen. Det bør den danske regering

arbejde for i EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Opsummering:

DSK’s forslag til regelforenkling

Regler skal give sikre fødevarer og ikke bare være regler for reglernes skyld

Ophævelse eller revurdering af reglen om to opfølgende kontrolbesøg efter

fødevaresanktioner

–

kræver ændring af bekendtgørelse nr. 562 af 17/05/2023

Indførelse af øget proportionalitet i reglerne om, at ”ulovlige” fødevarer ikke må

markedsføres

–

kræver ændring af Vejledning nr. 9078 af 10/02/2021 om tilbagetrækning og

tilbagekaldelse af fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer

Serviceeftersyn af reglerne om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af farlige fødevarer

–

kræver ændring af samme som foregående

Evaluering af principperne for eskalerende myndighedsudøvelse

–

kræver ændring af

Fødevarestyrelsens kontrolvejledning kap 13

Nye og simplere regler for fødevaredonation, herunder forenkling af regler for sporbarhed af

donerede fødevarer

–

kræver ændring af Fødevarestyrelsens vejledning om sporbarhed af

fødevarer

Ophævelse af regler om, at veterinære restriktioner pålagt af myndigheder medfører ændring

af status som ”friland” eller fritgående for æg og fjerkræ –

kræver ændring af

forordning

543/2008

og forordning 589/2008

Giv mulighed for indefrysning af fersk kød og tilberedt kød ”senere end straks” –

kræver

ændring af hygiejneforordningen (forordning 853/2004), bilag III

Forenkling af dokumentationskravet vedr. levering af animalske fødevarer fra

detailvirksomhed til detailvirksomhed (1/3-reglen)

–

kræver ændring af vejledning nr. 9195 af

16. marts 2023 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Forenkling af kravet om dansksproget mærkning af fødevarer

–

kræver ændring af

forordning 1169/2011 og bekendtgørelse nr. 1355 af 27/11/2005

Simplere regler for anvendelse af dyrevelfærdsmærket ”Bedre Dyrevelfærd” –

kræver

ændring af bekendtgørelse nr. 1441 af 04/12/2019

Indførelse af regler for salg af foder til kaniner som selskabsdyr

–

kræver ændring af

forordning 767/2009 eller fortolkningen heraf

Serviceeftersyn af reglerne for temperaturer for opbevaring af fersk fisk

–

kræver ændring af

forordning 853/2004 eller fortolkningen heraf

Opdatering af regler for markedsføring af fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn

–

kræver ændring af forordning 609/2013

Ophævelse af 28-dagesreglen for holdbarhed af æg (i skal)

–

kræver ændring af

handelsnormen for æg, forordning 589/2008

Ophævelse af krav til temperatur og tid for æg (i skal)

–

kræver ændring af handelsnormen

for æg, forordning 589/2008, art. 2, pkt. 3

Indførelse af mulighed for salg af optøet fjerkræ

–

kræver ændring af forordning 1308/2013

Ophævelse af krav vedr. oplysning om produktnavn og oprindelse m.v. for frisk frugt og grønt

i fakturaer og ledsagedokumenter

–

kræver ændring af forordning 543/2011, art. 5, stk. 4

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Opsummering (fortsat):

DSK’s forslag til regelforenkling

De administrative byrder forbundet med skatter og afgifter skal reduceres mest

muligt

18. Afskaf kaffeafgiften, chokoladeafgiften, afgiften på luft i softice, tillægsafgiften på

mousserende vin og afgifterne på lysstofrør, glødepærer og autopærer

19. Genbesøg saneringsudvalgets konklusioner

20. Opret et nyt saneringsudvalg

21. Opret en bredere skattekommission med fokus på at skabe mere gennemsigtighed og

mindre administration i hele skattesystemet

Det skal være nemmere at være arbejdsgiver

22.

Arbejd målrettet for en afskaffelse af EU’s totimersregel for ungarbejdere –

kræver ændring

af direktiv 94/33 og af bekendtgørelse nr. 1049 af 30/05/2021.

23. Afskaf G-dagene

–

kræver ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

24. Gør ferieloven nemmere at administrere

25. Giv overenskomsterne et serviceeftersyn

Der skal ryddes op i regler, der ikke længere er tidssvarende

26. Afskaf kontantpligten

–

kræver ændring af lov om betalinger, kapitel 6

27. Indfør en maksimalgrænse for beløb, som kunder har krav på at få udbetalt kontant, når de

panter

–

kræver sandsynligvis en ændring af bekendtgørelse nr. 626 af 30/05/2023

28. Lav tidssvarende regler for affaldssortering

–

kræver ændring af affaldsbekendtgørelsens §

62.

Regler skal hjælpe med at holde liv i byerne

–

ikke det modsatte

29. Skab bedre rammer for frivillige kæder

–

kræver muligvis en ændring af konkurrenceloven

eller markedsføringsreglerne eller som minimum en anden fortolkning heraf

30. Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin

–

kræver en ændring af bekendtgørelse

nr. 1274 af 27/11/2017, § 14

31. Liberalisér regler for persontransport

–

kræver sandsynligvis ændringer i lov om

trafikselskabers kapitel 3 m.m.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Opsummering (fortsat):

DSK’s forslag til regelforenkling

Virksomhederne skal kunne følge med

32. Ny erhvervsregulering bør have frister på minimum tre måneder fra vedtagelse til

ikrafttræden og kortere frister bør skulle eksplicit begrundes og forklares

–

kræver nok en

ændring af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet

33. Krav om, at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet, hvis myndighederne ikke er klar

–

kræver

nok en ændring af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet eller en ny vejledning herom

eller lignende

Et byrdestop og mere eftertænksomhed i lovgivningen

34. Indfør et byrdestop og en målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 pct.

–

kræver en politisk beslutning

35. Etabler et uafhængigt lovråd, der kan vurdere kvaliteten af og byrderne ved nye regler

–

kræver en politisk beslutning og en passende finansiering

36. Skab en bedre evalueringskultur i den offentlige sektor ved en øget brug af

evalueringsklausuler i lovgivningen

–

kræver nok en ændring af Justitsministeriets vejledning

om lovkvalitet

37. Gør de uafhængige evalueringsinstitutioner stærkere

–

kræver en finansiel beslutning

38. Styrk høringsinstitutionen

–

kræver nok en ændring af Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet og et skabelonsamarbejde med Folketinget

Danmark skal gå forrest i EU, når det kommer til at gøre op med bureaukrati

39. Styrkelse af den europæiske REFIT-indsats

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

De Samvirkende Købmænd har eksisteret i over 100 år som

brancheorganisation for Danmarks selvstændige købmænd. Vi

repræsenterer i dag over 1.500 supermarkeder, discountbutikker,

nærbutikker og convenience-butikker i Danmark.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketingets Erhvervsudvalg

fremsendt pr. mail til [email protected]

F&P’s høringssvar til høring over beretning nr. 1 fra Er-

hvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk ar-

bejdsgruppe om at reducere adm. byrder

F&P takker for muligheden for at blive hørt og støtter op om nedsættelsen af

en parlamentarisk arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget om at reducere

administrative byrder. F&P ser et stort behov for at der er fokus på ramme-

betingelserne for de danske forsikrings- og pensionsselskaber og dansk er-

hvervsliv generelt. Der bør være fokus på værdiskabende rapportering og er-

hvervslivets konkurrenceevne til gavn for forbrugerne.

Reguleringen af forsikrings- og pensionsbranchen er meget omfattende. Så-

dan skal det være. Det er vigtigt, at den enkelte dansker får den erstatning,

han/hun har ret til, når uheldet er ude, og det er vigtigt, at man får den pen-

sion, man er blevet lovet, når man går på pension. Derfor er vi ikke imod

regulering, når den reelt fører til bedre forbrugerbeskyttelse.

F&P finder, at der på en række områder let kunne ske en forenkling af reg-

lerne, uden at det vil være en ulempe for kunderne eller muligheden for at

føre tilsyn. F.eks. indeholder reguleringen af forsikrings- og pensionsselska-

berne en lang række krav, som er mere eller mindre kopieret fra bankområ-

det, uden at lovgiver i tilstrækkelig grad har forholdt sig til, om reglerne giver

værdi i forhold til forsikrings- og pensionsbranchen.

Forsikrings og pensionsbranchen er foruden de krav som følger direkte af

niveau 1 EU-lovgivning og nationale rapporteringskrav også underlagt krav

om indberetninger til den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). F&P opfordrer derfor Er-

hvervsudvalget til at have fokus på det samlede omfang af indrapporterings-

krav branchen bliver mødt af. F&P står klar til at bidrage til dette vigtige

arbejde i Erhvervsudvalget.

Med henvisning til ovenstående, er det derfor også meget vigtigt at have fo-

kus på rammevilkårene for forsikrings- og pensionsselskaberne.

F&P har længe været aktive i Erhvervslivets EU- og Regelforum, og vi vil også

her byde det forestående arbejde med denne dagsorden velkommen.

Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Anne Barrett

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

17.11.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Anne Barrett

Fagleder for Regnskabsregulering

Dir.

41919060

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

473570

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketingets Erhvervsudvalgs parlamentariske arbejdsgruppe

om administrative byrder

F&P’s forslag til lettelse af de administrative byrder

Indledningsvis vil vi gerne takke for muligheden for d. 8. februar at præsen-

tere udvalget for vores forslag til områder, hvor de mange tusinde sider af ny

EU- regulering har skabt et presserende behov for at fjerne unødige admini-

strative byrder. Vi følger her op med en uddybning af vores forslag samt sva-

rer på de spørgsmål om proportionalitet, der blev rejst under mødet.

F&P ser et stort behov for fokus på at sikre samspillet mellem det stadig sti-

gende omfang af EU-regulering og den eksisterende danske regulering. Det

er vores vurdering, at nationale krav i stor grad bevares uagtet den stigende

mængde EU-regulering.

Der er i dag ikke et fuldt overblik over samspillet - og især manglen på - mel-

lem EU-lovgivning og tilsvarende dansk lovgivning samt hvad omkostnin-

gerne ved de administrative byrder er. Det er derfor vores vurdering, at der

er behov for et eftersyn af forsikring- og pensionsreguleringen.

F&P støtter op om EU-initiativet om at reducere virksomhedernes rapporte-

ringsbyrde med op til 25 pct. og opfordrer den danske regering til at omfavne

dette nye initiativ og igangsætte et nationalt arbejde med at afdække, hvilke

ikke-værdiskabende rapporteringskrav, der kan afvikles. Dette kunne ligele-

des understøttes med en national 25 pct. målsætning. F&P foreslår neden-

stående konkrete initiativer, som vi mener kan bidrage til arbejdet med at nå

en sådan målsætning.

F&P har identificeret en række konkrete initiativer, som vi allerede nu mener

kan fjerne unødige administrative byrder:

•

bekendtgørelse om følsomhedsanalyser for gruppe 1-forsikringssel-

skaber bør saneres eller fjernes

sanering af de årlig FSA-indberetninger til Finanstilsynet

23.02.2024

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Anne Barrett

Fagleder for Regnskabsregulering

Dir.

41919060

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

•

sanering af krav, som er mere eller mindre kopieret fra bankområ-

det, herunder definitionen af "eksponering”.

eftersyn af tidsfrister for rapportering

fokus på proportionalitet for mindre virksomheder ved øget mulig-

hed for dispensationen for kvartalsvise solvens II-rapporteringer.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

For at sikre det korrekte samspil mellem EU-reguleringen og den nationale

regulering fremadrettet, mener vi, at følgende konkrete initiativer bør danne

rammer for reguleringen:

•

øget fokus på retvisende konsekvensvurderinger

pejlemærker for at undgå unødig overimplementering og unødige

administrative byrder fremadrettet

nationalt pejlemærke for brugen af proportionalitet i EU-lovgiv-

ningen - at det bliver tydeligt hvor og hvordan myndighederne ud-

mønter mulighederne for proportionalitet.

I arbejdet med administrative byrder er det vigtigt at sikre forbrugerbeskyt-

telsen. Samtidig bør det holdes for øje, at unødvendige administrative byrder

i sidste ende betyder højere priser for forsikrings- og pensionskunderne.

Eftersyn af reguleringen for forsikrings- og pensionsbran-

chen

Som et led i regeringsgrundlaget ”For

et friere, rigere og mere trygt Dan-

mark”

fra 2016, fremlagde arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle

re-

gulering i 2018 en omfattende rapport

. Arbejdsgruppen havde med stor suc-

ces identificeret en række anbefalinger til initiativer til at modernisere og

fremtidssikre den finansielle lovgivning, under hensyntagen til den finan-

sielle stabilitet og forbrugerne. Alene for anbefalinger vedr. nationale regler

blev potentialet for erhvervsøkonomiske lettelser målt til over 200 mio. kr.

årligt. Anbefalingerne resulterede i, at der blev fjernet betydelige administra-

tive byrder for forsikrings- og pensionsbranchen. Derudover har branchen

fået øget målrettet lovgivning, da vi nu har fået lov om forsikringsvirksom-

hed.

Forsikrings- og pensionsbranchen er underlagt massive administrative byr-

der. Meget af lovgivningen har god effekt, men med den store mængde EU-

lovgivning som er kommet de senere år og er på vej, bør det analyseres, om

der er eksisterende national lovgivning, der er blevet overflødig og medfører

f.eks. dobbeltrapportering.

Det er vores vurdering, at nedenstående konkrete initiativer skaber grundla-

get for et større eftersyn af reguleringen for forsikrings- og pensionsbran-

Vi henviser i denne forbindelse til

arbejdsgruppens rapport og anbefalinger.

Side 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

chen, hvorfor F&P på det kraftigste opfordrer til, at Erhvervsudvalgets par-

lamentariske arbejdsgruppe igangsætter et eftersyn af reguleringen for for-

sikrings- og pensionsbranchen. F&P er klar til at bidrage til arbejdet med be-

tydelige ressourcer.

Konkrete initiativer til at fjerne unødige administrative byrder

Forsikrings- og pensionsbranchen er foruden de krav, som følger direkte af

EU-lovgivning og nationale rapporteringskrav, også underlagt krav

om indberetninger til den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). F&P opfordrer derfor Er-

hvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe til at have fokus på det sam-

lede omfang af lovkrav og rapporteringskrav, branchen bliver mødt af.

F&P har identificeret følgende konkrete forhold, som bør afdækkes nærmere

med henblik på sanering af nationale særkrav for forsikrings- og pensions-

branchen.

Bekendtgørelse om følsomhedsanalyser for gruppe 1-forsikringsselskaber

(BEK nr. 615 af 25/05/2018)

Følsomhedsanalyser bør være et værktøj til selskabernes interne risikosty-

ring, hvor de enkelte følsomhedsanalyser er tilpasset selskabet egne forhold.

Bekendtgørelse om følsomhedsanalyser dikterer en række faste følsomheds-

analyser, som selskaberne skal foretage uanset om de har relevans for selska-

bet eller ej. Analyser uden skelen til relevansen bidrager ikke til forbrugerbe-

skyttelsen og medfører samtidig flere omkostninger for selskaberne. Med de

omfattende europæiske rapporteringskrav (QRT-rapportering

) mener F&P,

at de nødvendige oplysninger derigennem er tilgængelige. Derfor kan be-

kendtgørelsen fjernes.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

Årlig FSA-indberetning til Finanstilsynet

Hvert år skal skadesforsikringsselskaberne foretage FSA-indberetninger til

Finanstilsynet. F&P finder, at der er grundlag for at oplysningskravene til

regnskabsindberetninger (FSA) analyseres med henblik på, om oplysnin-

gerne kan findes i andre rapporteringer (dermed krav om dobbeltrapporte-

ring), f.eks. virksomhedernes årsrapporter og de omfattende europæiske

rapporteringskrav (QRT-rapporteringen). Det bør derfor undersøges, om de

årlige FSA-indberetninger til Finanstilsynet kan saneres og Finanstilsynet

kan hente oplysningerne direkte i selskabernes QRT-rapporteringer eller

årsrapporter.

Solvens II

–

Quantitative reporting template (QRT). Samlet betegnelse for den kvantative rapportering

selskaberne skal foretage på kvartals og årsbasis til EIOPA.

Side 3

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Sanering af krav, som er mere eller mindre kopieret fra bankområdet

Reguleringen af forsikrings- og pensionsselskaberne indeholder en lang

række krav, som er mere eller mindre kopieret fra bankområdet, uden at lov-

giver i tilstrækkelig grad har forholdt sig til, om reglerne giver værdi i forhold

til forsikrings- og pensionsbranchen.

Et eksempel herpå er definitionen af

”eksponeringer”

i Lov om forsikrings-

virksomhed. F&P finder, at lovteksten umiddelbart er overført fra lov om fi-

nansiel virksomhed, hvorfor formuleringen i bestemmelsen fokusere særligt

på eksponering i banksektoren. F&P har ikke kunne genfinde et sådan krav

for forsikrings- og pensionsbranchen i EU-regulering, ligesom definitionen

medfører usikkerhed for hvornår noget er eksponering på forsikrings- og

pensionsområdet. Enkelte eksempler i lovbemærkningerne er ikke nok til at

tydeliggøre behovet for, at et sådanne krav også skal gælde for forsikrings- og

pensionsbranchen. F&P understreger, at usikkerhed i forbindelse med lov-

kravet, kan medføre øgede administrative byrder, særligt hvis virksomhe-

derne enkeltvis er nødsaget til at søge vejledning hos Finanstilsynet. F&P ser

derfor et behov for at kravet genbesøges.

Fokus på proportionalitet for mindre virksomheder

Mindre selskaber er kendetegnet ved, at de kun håndterer et afgrænset og/el-

ler lokalt marked

–

de er alene til stede i Danmark. Selskaberne er i mange

tilfælde også lavrisikoselskaber

. Disse forhold bør derfor også afspejle sig i

omfanget af krav til rapportering.

•

Eftersyn af tidsfrister for rapportering

Hvor det er muligt, bør frister for indberetninger rykkes, med henblik for at

sikre, at de passer bedre ind i mindre selskabers rapporterings-årshjul. F&P

ser derfor et behov for at mulighederne for at tilpasse tidsfrister for de min-

dre selskaber afdækkes.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

EU-lovgivningens muligheder for proportionalitet skal i højere grad udnyt-

tes. F&P forslår følgende initiativ som kan understøtte dette.

•

Øget mulighed for dispensationen for kvartalsvise solvens II-rapporte-

ringer

De nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at give dispensation for

kvartalsvis rapportering under Solvens II.

Det vil sige, at der fra EU’s side

allerede er taget højde for både forbrugerbeskyttelse og den finansielle stabi-

litet. Med lempeligere indberetningskrav for små virksomheder, som er min-

dre komplekse, vil der fortsat være gode kontrolmuligheder for myndighe-

Lavrisikoselskaber er defineret ved at have korte produkter (1-2 år) og simple produkter, F.eks. forsik-

ringer for indbo, kasko og brand, samt ikke at have grænseoverskridende virksomhed.

Side 4

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

derne. Dispensationer for kvartalsvis rapportering for mindre selskaber be-

tyder ikke dispensation fra al rapportering. Alle selskaber skal rapportere

fuldt ud på årsbasis.

Men dispensationen er kun givet til ét selskab i Danmark, mens dispensatio-

ner er meget mere udbredt i andre lande, f.eks. Luxembourg og Frankrig. En

analyse

fra den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-

markedspensionsordninger (EIOPA) viser at EU-gennemsnittet for dispen-

sation for kvartalsvise rapporteringer 27 pct. I Frankrig er tallet 65 procent

og i Luxembourg er tallet knap 72 pct., mens det i Danmark blot er 1,4 pct.

Det bemærkes, at i Frankrig har det franske tilsyn (ACPR) offentliggjort ret-

ningslinjer for, hvornår et selskab kan regne med at være undtaget, og sel-

skaberne behøver derfor ikke at indsende en ansøgning årligt.

I Danmark gives dispensationen for et år ad gangen, så i princippet ved et

selskab ikke fra år til år, om de er fritaget eller ej. Det er i sig selv et problem,

fordi det er alt for bebyrdende for et mindre selskab at risikere at blive kastet

ind og ud af forskellige rapporteringsregimer. F&P foreslår derfor, at der stil-

les krav om at Finanstilsynet offentliggør retningslinjer for, hvornår et sel-

skab kan forvente at få godkendt en ansøgning om dispensation fra kvartals-

vis rapportering vedrørende Solvens II.

Kernen i initiativet er, at Danmark bør bruge de lempelsesmuligheder, der

allerede eksisterer i EU-lovgivningen i dag og, at rammerne for dispensation

skal være klare.

Konkrete initiativer for at sikre det korrekte samspil mellem EU-

reguleringen og den nationale regulering fremadrettet

Øget fokus på retvisende konsekvensvurderinger

Det er nødvendigt med retvisende konsekvensvurderinger af ny regulering

fra EU (impact assessments). I dag udarbejdes alene en vurdering af første

udkast, men ikke af ændringer undervejs i den politiske proces, hvor regule-

ringen kan ændre sig meget. Med det stigende omfang af regulering, som

vedtages i f.eks. delegerede retsakter eller regulatoriske tekniske standarder,

er det nødvendigt at konsekvensvurderingerne løbende bliver opdateret.

Det er F&P’s vurdering,

at de nuværende konsekvensvurderinger fra EU,

alene viser toppen af isbjerget, og at der i begrænset omfang er kendskab til

de samlende administrative byrder for forsikrings- og pensionsbranchen.

F&P finder det nødvendigt, at den politiske beslutningsproces i EU og Dan-

mark har et retvisende beslutningsgrundlag, så de reelle byrder ikke flyver

under radaren. F&P opfordrer til:

•

at der arbejdes for at EU løbende opdaterer deres konsekvensvurde-

ringer

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

EIOPAs rapport:

”Report on the use of limitations and exemptions from Solvency II reporting during

2022 and Q 1 2023”

dateret den 19. December 2023, side 8. Se

her.

Side 5

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

•

at der udarbejdes nationale vurderinger af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, som ser på tværs af de samlede erhvervsøkonomiske

konsekvenser og som opdateres når der f.eks. sker ændringer i den

tilhørende level 2 regulering.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2014-00302

479374

Pejlemærker for at undgå unødig overimplementering og unødige admini-

strative byrder fremadrettet

F&P forslår, at der nationalt arbejdes med en række pejlemærker for, at der

fremadrettet undgås unødig overimplementering og unødige administrative

byrder.

Ved implementering af nye direktiver samt ved vedtagelse af forordninger

eller delegerede retsakter, skal et eftersyn af eksisterende national lovgiv-

ning på området igangsættes med henblik på sanering af de danske lovkrav

(dobbelt rapportering skal undgås).

Ved implementering skal det være et krav, at virksomheder som minimum

har vished om indholdet i nye krav 1 år, før kravene finder anvendelse. Det

vil give den nødvendige tid til at omstille sig til nye krav og f.eks. indsamle

data og opdatere it-systemer. I dag er der ofte meget lovgivning, hvor der er

begrænset tid fra implementering til ikrafttrædelse.

Nationalt pejlemærke for brugen af proportionalitet i EU-lovgivningen

F&P mener, at mulighederne for proportionalitet i EU-lovgivningen som ud-

gangspunkt skal udnyttes i den nationale implementering. Det skal tydeligt

fremgå i den politiske proces og i vurderingen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, hvordan proportionaliteten er udnyttet

–

eller hvor den ikke

er udnyttet, og hvilke administrative konsekvenser dette har. Et konkret ini-

tiativ bør være, at de ansvarlige myndigheder ved implementering af EU-re-

gulering skal redegøre for, hvordan de påtænker at udnytte de muligheder

for proportionalitet, som EU-lovgivningen indeholder.

Afrunding

Vi håber, at ovenstående kan bidrage til arbejdet med at fjerne unødige ad-

ministrative byrder til gavn for dansk erhvervsliv og danske forbrugere. F&P

står som altid til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jan V. Hansen & Anne Barrett

Side 6

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketinget

Udvalgssekretariatet

Sendt på mail til

[email protected]

Den 10. november 2023

FAs høringssvar over beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget

om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om at

reducere administrative byrder.

FA takker for høring af 24. oktober 2023 vedrørende nedsættelse af oven-

nævnte parlamentariske arbejdsgruppe.

For FA er det vigtigt, at unødvendige administrative byrder fjernes og FA bak-

ker derfor op om forslaget om en parlamentarisk arbejdsgruppe der skal un-

dersøge området.

Med venlig hilsen

Christian Sølyst

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketinget

Erhvervsudvalget

17. november 2023

Høringssvar til beretning fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af

parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducerer byrder

FSR – danske revisorer takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger i

forbindelse med ovennævnte høring.

Som følge af hvidvasklovens § 26, skal en godkendt revisor – og andre

underretningspligtige – foretage underretning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke

om, at en kunde deltager eller forsøger at deltage i hvidvask eller terrorfinansiering.

Definitionen af hvidvask fremgår af hvidvasklovens § 3 og omfatter bl.a.:

Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler,

der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.

Erhvervsstyrelsen har i en tidligere vejledning oplyst, at ulovlige kapitalejerlån falder

inden for definitionen af hvidvask, hvorfor godkendte revisorer skal foretage

underretning til Hvidvasksekretariatet, når et sådant lån konstateres.

Det følger samtidig af erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at revisor i

revisionspåtegningen skal gøre opmærksom på ikke uvæsentlige forhold, hvorved

ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafferetligt ansvar. Erhvervsstyrelsen har i en

vejledning oplyst, at ulovlige lån over 20.000 kr. anses som ikke uvæsentlige.

Når revisor afdækker en difference mellem kapitalejere og selskabet foretages der en

korrektion – enten tilbagebetaling af lånet eller lånet betragtes som udlodning, der

således beskattes. Forholdet bliver således bragt i orden og alligevel skal revisor

foretage ikke bare én men to forskellige typer af underretning/indberetning. Èn der

fremgår af revisionspåtegningen, der sendes til Erhvervsstyrelsen og én der sendes til

Hvidvasksekretariatet.

FSR – danske revisorer opfordrer Erhvervsudvalget til at se på hensigtsmæssigheden i

denne ordning. Det kan f.eks. være ved

- at afkriminalisere lån i kapitalselskaber og gøre det til et rent civilretligt

mellemværende mellem selskabet og kapitalejerne.

- at indsætte en beløbsgrænse for, hvornår det skal være strafbart at optage lån i eget

selskab.

- at fastholde et krav om, at alene forsætlige lovovertrædelser er omfattet af

hvidvaskdefinitionen som det også fremgår af teksten i det fjerde hvidvaskdirektiv. FSR

FSR – danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

har forespurgt Finanstilsynet om, hvorvidt der er tale om en overimplementering, men

har endnu ikke fået svar herpå.

Hvis der gjaldt et krav om forsæt, vil der kunne argumenteres for, at ganske små

ubetydelige opståede mellemværender mellem kapitalejere og selskabet vil falde uden

for definitionen af hvidvask.

Godkendte revisorer foretager årligt over 2.000 underretninger til

Hvidvasksekretariatet. Over 2/3 af disse vedrører ulovlige kapitalejerlån. En revisor

bruger i gennemsnit 30 minutter pr. underretning. Det vil således kunne aflaste

branchen væsentligt, hvis der f.eks. blev indført en bagatelgrænse på 20.000 kr. som

der gælder i henhold til erklæringsbekendtgørelsen. Dette uden at gå på kompromis

med sikkerheden for retvisende regnskaber, da det fortsat vil være revisors opgave at

få rettet op på mellemværendet.

Med venlig hilsen

Michael Bo Hansen

Chefkonsulent

Side 2

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Reventlowsgade 14, 2

1651 København V

Tlf. 33 55 77 30

[email protected]

www.kooperationen.dk

CVR.nr. 27861865

07.12.2023

Høringssvar vedr. administrative byrder

Vi takker for muligheden for at indsende høringssvar, og vi ser med stor tilfredshed på at

formanden og hele erhvervsudvalget vil tage den store og vigtige opgave på sig.

Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer oplever mange administrative byrder, og vi

har fået en lang række tilbagemeldinger, som vi tillader os at opsummere. Flere

medlemmer stiller sig gerne til rådighed som case materiale, hvis arbejdsgruppen ønsker

det.

Der er naturligvis store forskelle på typen af byrder, hvad enten man er leverandør til det

offentlige eller ej – og på i hvilke sektorer man arbejder; om det er byggeri eller sundhed,

beskæftigelse eller konsulentvirksomhed.

Vores medlemmer har over en bred kam oplevet stigende krav over flere årtier. Krav og

standarder som tilmed skifter med jævne mellemrum selvom indholdet opleves ens. De

skaber frustration og merudgifter, som må sendes videre til kunderne.

Faktisk er det sådan, at omfanget af de administrative byrder, er vokset i en sådan grad,

at mange af vores medlemmer har svært ved at vælge mellem de mangle eksempler. De

oplever og føler sig handlingslammede i forhold til, hvor man skal begynde for at forklare

hvor byrdefuld mange af kravene er for små og mellemstore virksomheder.

Det viser sig nemlig også, at flere af de krav, som SMV’er måske ikke er direkte underlagt,

alligevel rammer dem, når de er leverandører til store virksomheder for hvem

rapporteringskravene gælder – og de store virksomheder derfor har brug for

rapportering fra deres leverandører.

Vores ønske til arbejdsgruppen er derfor en kortlægning af hvilke registreringer, der er

blevet pålagt virksomhederne, og hvor ofte der ændres registreringspraksis, så der også

skal bruges yderligere resurser på indkørsel af nye systemer og registreringspraksis.

Herudfra er det vores opfattelse, at man vil kunne få et grundlag for en generel

overvejelse om flere registreringer kunne ske hvert andet eller tredje år fremfor hvert år.

Alternativt at fastlægge og fastholde rapporteringsformaterne i en kendt og gerne lang

årrække.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Vi vil også gerne påpege, at der i forbindelse med ansøgning om puljer eller resurser i

Erhvervshusene eller andre programmer er uproportionelt meget administrativt arbejde.

Vi har også et eksempel på, at en medlemsvirksomhed får krævet penge tilbage på trods

af, at det var Erhvervshusets eget IT modul, som ikke var i stand til at formidle de

relevante dokumenter.

Vores indspil til arbejdsgruppen er en overvejelse om, at lade arbejdsgiversidens

erhvervsorganisationer spille en større rolle i både rapportering af data, men også

udmøntning af puljer. Vi har i forvejen et godt kendskab til virksomhederne både i

forhold til den historiske udvikling og i forhold til en lang række data. Samtidigt vil en

specialisering af indrapporteringen effektivisere og minimere den samlede belastning af

byrder til gavn for samfundet som en helhed. I forhold til udmøntning af puljer mener vi

også, at erhvervsorganisationerne hurtigt vil kunne spotte, hvilke medlemsvirksomheder

der har mest brug for hjælp – eksempelvis i forhold til digitalisering. Samtidigt vil vi også

effektivt kunne sprede erfaringerne blandt andre medlemsvirksomheder.

Vi takker endnu en gang for muligheden for at komme med indspil, og vi ser frem til

arbejdsgruppens resultater.

Med venlig hilsen

Susanne Westhausen

Direktør

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Kristelig Fagbevægelse takker for muligheden for at give input til den parlamentariske arbejdsgruppe

vedrørende reduktion af administrative byrder.

Som en organisation primært for lønmodtagere har Kristelig Fagbevægelse begrænset berøring med den

administrative dagligdag i små og mellemstore virksomheder (SMV). Dog tilbyder vi rådgivning til startups,

soloselvstændige og virksomheder med op til 10 ansatte gennem Krifaerhverv A/S. Vores svar er baseret på

denne kontekst:

CSR/ESG-regnskab:

Mange af vores medlemsvirksomheder er ikke direkte omfattet af CSR/ESG-regnskabskrav på grund af

deres størrelse. Dog påvirkes de som underleverandører til større virksomheder, der er omfattet af

reglerne. Dette skaber en byrde for de små virksomheder, der ikke er fortrolige med CSR/ESG-regnskaber.

Det er værd at overveje skabeloner, standardbudgetter og/eller retningslinjer samt økonomisk støtte for at

lette byrden.

GDPR:

Startups finder det udfordrende at opfylde GDPR-kravene, især med hensyn til aftaler med

kunder/leverandører/databehandlere. Mange virksomheder mangler konkret hjælp til at implementere

GDPR i deres daglige drift. Sanktion niveauet er voldsomt, og kompleksiteten er høj. Der er behov for mere

end generel viden på virk.dk, især for nystartede virksomheder i innovationsprocessen.

Indberetning af sygdom og NEM-refusion:

Det er klart her vi modtager de fleste henvendelser, fordi virksomhederne synes det er svært, og de er ofte

usikre på, hvordan det gøres.

Indberetning af sygdom og ansøgning om NEM-refusion opleves som kompliceret, især for

virksomhedsejere uden fokus på administration eller uden ressourcer til HR-afdeling/lønkontor. Processen

bør revideres for at imødekomme behovene hos små virksomheder og sikre, at de kan modtage den

retmæssige støtte uden fejl.

Ofte resulterer de nuværende praksis i, at de mister noget af det tilskud som de egentlig er berettiget til.

Kommende regler om arbejdstidsregistrering:

Med de kommende regler om arbejdstidsregistreringer (L 68) fra 01.01.2024 vil små virksomheder stå over

for udfordringer med systemer, registreringer, tid og økonomi. Tidsfristen er stram. 1/1 -24 er urealistisk.

Der bør overvejes enkle systemer eller retningslinjer for at lette implementeringen uden unødvendig

økonomisk byrde, især for startups, der ofte mangler strukturer i den første fase.

Det er vigtigt at huske, at i den indledende fase har startups ikke alle strukturer på plads, og både

arbejdsgivere og lønmodtagere prioriterer entusiasme over bureaukrati. Derfor er det afgørende at skabe

en afbalanceret lovgivning, der tager hensyn til virksomhedernes forskellige behov og kapaciteter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Folketingets Erhvervsudvalg

[email protected]

17. november 2023

Bemærkninger til høring over betænkning nr. 1 fra Erhvervsudvalget

vedrørende nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om at

reducere administrative byrder

Lokale Pengeinstitutter (LOPI), som repræsenterer landets 43 mindre og mellemstore pen-

geinstitutter, skal indledningsvis takke for muligheden for at komme med input til brug for

den kommende arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at reducere de ad-

ministrative byrder for erhvervslivet. Samtidig byder LOPI initiativet velkommen, idet det

overordnet bemærkes, at reguleringen af sektoren er blevet for omfangsrig og kompleks

selv under hensyntagen til sikring af den finansielle stabilitet. Selv om det fremgår af EU-

traktaten, at der skal tages hensyn til, at enhver byrde af finansiel eller administrativ art skal

begrænses mest muligt og stå i rimeligt forhold til de mål, der skal nås, så er resultatet alt

for ofte administrativ tung regulering uden nødvendigt omfang af proportionalitet. Det er

LOPI’s vurdering, at samtlige af foreningens medlemmer kan karakteriseres som værende

”small” efter international målestok.

LOPI noterer sig, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin State of the

Union-tale fra sensommeren i år forpligtiger sig til at reducere rapporteringskravene for

små og mellemstore virksomheder med 25 %, ikke kun på EU-niveau, men også på natio-

nalt plan. LOPI bifalder dette EU-initiativ og deltager gerne med konstruktive input til,

hvordan dette reduktionsmål kan nås.

LOPI har nedenfor fremhævet nogle områder, hvor der

efter LOPI’s vurdering er

mulighed

for at lette de administrative byrder. Der er langt fra tale om en udtømmende liste, og LOPI

så gerne, at der generelt blev set på en gennemgribende forenkling af reglerne på det

finansielle område. I denne forbindelse burde der blive set på proportionaliteten i reglerne,

idet reglerne med meget få undtagelser skal efterleves ens af større og mindre institutter,

uanset at der er en væsentlig forskel på størrelse, risici, forretningsmodel, risikoprofil m.v.

Den manglende proportionalitet i den finansielle regulering bevirker således, at lokalt

forankrede pengeinstitutter, som har en relativt ukompliceret forretningsmodel og beske-

den geografisk kundeportefølje, underlægges stort set samme krav som en SIFI-bank med

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

en helt anden risikoprofil og systemisk vigtighed.

Det er LOPI’s vurdering, at den manglende proportionalitet i den finansielle regulering kan

hæmme de lokale pengeinstitutters mulighed for at understøtte vækst og udvikling i lan-

dets lokalområder, hvor de i dag spiller en central rolle, og samtidig oftest også er det

eneste pengeinstitut i lokalområdet.

Offentliggørelseskrav for finansielle virksomheder

Danske pengeinstitutter er i stor udstrækning underlagt en lang række offentliggørelses-

krav/-anbefalinger i forskellige reguleringer. Nedenfor er angivet en ikke-udtømmende

liste:

Lov om finansiel virksomhed (mangfoldighedspolitik, lønpolitik, politik for det

underrepræsenterede køn, ledelsens andre hverv, nomineringsudvalg, afløn-

ningsudvalg m.v.)

Revisorloven (revisionsudvalg)

Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer og kapitalgrundlag

Bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsy-

nets vurdering af virksomheden (påbud m.v.)

Anbefalinger for god selskabsledelse (redegørelse for god selskabsledelse, skat-

tepolitik m.v)

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl. (politik for dataetik, redegørelse for samfundsansvar)

Selskabsloven (i relation til blandt andet proces og frister for generalforsamlinger).

Da alle pengeinstitutter uanset størrelse er underlagt stort set samme offentliggørelses-

/rapporteringskrav, er der således kun i begrænset omfang proportionalitet i reglerne.

Selvom et mindre pengeinstituts forretningsmodel indebærer, at instituttet ikke er aktiv

inden for et eller flere områder omfattet af offentliggørelses- og rapporteringskrav, vil

instituttet alligevel administrativt og systemmæssigt skulle understøtte de pågældende

områder. Det kræver imidlertid betydelige ressourcer for LOPI’s medlemmer at kunne

understøtte det fulde offentliggørelses-/rapporteringskrav, uagtet at kun en delmængde

er relevant for medlemmerne. Derfor opnås en mærkbar lempelse alene ved at undtage

det enkelte institut fra de pågældende offentliggørelses- og rapporteringskrav svarende til

instituttets faktiske aktivitet.

LOPI henstiller således til, at arbejdsgruppen ser på proportionaliteten i kravene til finan-

sielle virksomheder i relation til offentliggørelse og rapportering.

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Selskabsledelse og ledelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter (ledelsesbekendtgørelsen) både

kunne og burde

efter LOPI’s vurdering indeholde proportionalitetsbetragtninger i langt

større omfang, end tilfældet er.

Bekendtgørelsen indeholder i § 2 en bestemmelse om proportionalitet, idet det pålægges

bestyrelsen i pengeinstitutterne ud fra størrelse, risici m.v. at foretage det nødvendige for

at overholde reglerne i bekendtgørelsen. Problemet er imidlertid, at de i bekendtgørelsen

specificerede regler, herunder især de til bekendtgørelsen hørende bilag, ikke giver mulig-

hed for at anlægge en proportionel anvendelse.

Nedenfor er angivet to eksempler på manglende proportionalitet i ledelsesbekendtgørel-

sen. Udover de to nævnte har LOPI yderligere eksempler på den manglende proportionali-

tet i denne bekendtgørelse.

På trods af bekendtgørelsens § 2 fremgår de opgaver, som den risikoansvarlige skal løfte i

bekendtgørelsens bilag 7, pkt. 4

–

14, meget detaljeret. Det gør det svært at se, hvordan

LOPI’s medlemmer kan anvende proportionalitet på de konkrete krav. Som eksempel

fremgår følgende af pkt. 12 i bekendtgørelsens bilag 7:

”Den

risikoansvarlige skal på forhånd høres om væsentlige beslutninger, så den risikoansvar-

lige har mulighed for at udtale sig om risikoen forinden, herunder om væsentlige beslutnin-

ger om ændringer i strategi og forretningsmodel, risikotagning, nye produkter, nye kunde-

grupper, organisatoriske ændringer, etablering af nye filialer og forretningsenheder, ændring

af it-systemer, outsourcing, anvendelse af modeller m.v.”

Umiddelbart er kravet formuleret på en sådan måde, at den risikoansvarlige i alle institutter

uanset størrelse på forhånd skal høres om væsentlige beslutninger indenfor samtlige af de

områder, som er nævnt i punktet, uanset beslutningens risikomæssige betydning for det

enkelte institut.

På tilsvarende vis fremstår opgaver i punkterne 8 - 10 vedrørende henholdsvis outsource-

de aktiviteter, datakvalitet og modelrisiko også uhensigtsmæssigt detaljerede, ligesom

deres tilstedeværelse gør det svært at undvige fra at undersøge f.eks. instituttets modelrisi-

ko uanset instituttets omfang af anvendelsen af modeller og modellernes risikomæssige

betydning for det enkelte institut. Derudover kan en anden risiko, som ikke direkte er

nævnt i bekendtgørelsen, udgøre en større risiko for et konkret institut end lige netop

modelrisiko. Denne anden risiko kan i værste fald risikere at blive nedprioriteret eller over-

set som følge af, at modelrisiko direkte er nævnt i lovgivningen.

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Med hensyn til den danske overimplementering af modelrisiko finder LOPI det ligeledes

problematisk, at det ikke er nærmere defineret/begrænset, hvilke modeller der er omfattet

af reglerne, da den danske implementering fremstår på en sådan måde, at samtlige mo-

deller er omfattet af kravene/reglerne i ledelsesbekendtgørelsen bilag 3, pkt. 13 og 14. I de

europæiske regler er det kun modeller til kreditmæssige formål som er omfattet kravene

med hensyn til modelrisiko.

Denne overimplementering gør det ligeledes svært for mindre institutter at mindske de

administrative byrder, som er forbundet med at lokalisere og undersøge samtlige modeller

i instituttet, uanset deres anvendelse og risikomæssige betydning for instituttet.

Desuden kan LOPI pege på, at følgende fremgår af ledelsesbekendtgørelsens bilag 5, nr. 2:

”Virksomheder omfattet af bilaget

skal overholde bestemmelserne på en måde, der

står i et rimeligt forhold til og tager hensyn til virksomhedens størrelse, dens interne

organisation og anvendelse af en fælles datacentral. Desuden skal det stå i et rime-

ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af, samt risikoen ved, de tjeneste-

ydelser og produkter, som virksomheden leverer eller har til hensigt at levere. For

virksomheder, der får leveret forretningskritiske systemer og/eller IT-infrastruktur af

en fælles datacentral, kan datacentralen medvirke aktivt til at sikre overholdelse af

de relevante bestemmelser i bilaget. Det er dog fortsat virksomhedens ansvar at ef-

terleve bestemmelserne og at følge op på datacentralens overholdelse af den aftalte

arbejdsfordeling.”

LOPI’s medlemmer

varetager allerede i dag ikke selv IT-området, men outsourcer til den

respektive datacentral.

Proportionalitetsbetragtningen på IT-området kan således i vores optik med fordel resulte-

re i, at disse institutter burde kunne læne sig op ad datacentralens overholdelse ud fra den

betragtning, at datacentralen selv er underlagt regulering og tilsyn.

LOPI henstiller således til, at arbejdsgruppen ser på, om ledelsesbekendtgørelsen indehol-

der den nødvendige proportionalitet. Hvis det ønskes, leverer LOPI gerne bidrag til et

sådant arbejde.

LOPI henstiller samtidig til, at det nedfældes, at myndighederne i overensstemmelse med

det EU-retlige proportionalitetsprincip i forbindelse med regeludstedelse konkret forpligtes

til at forholde sig til proportionalitet.

Stresstest af gearingskrav

Pengeinstitutter, der anvender standardmetoden, har meget begrænsede muligheder for

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

at nedvægte aktiver ved opgørelse af kapitalprocenten. Det betyder, at standardinstitutter

næsten per definition vil få udfordringer med opfyldelsen af kravet til kapitalprocenten

længe inden, det vil overskride gearingskravet. Det er derfor LOPI’s opfattelse, at Finanstil-

synet i relation til styring af gearingsgraden har mulighed for at implementere en væsent-

lig grad af proportionalitet i reglerne for ikke-SIFIer, uden at det øger institutternes risiko.

LOPI skal på den baggrund opfordre til, at Finanstilsynet fastholder den proportionalitet

vedrørende gearingsgraden, der i dag er i den gældende lovgivning for institutter med en

gearingsgrad over 7 pct., idet det ikke er sandsynligt, at disse institutter ikke kan overholde

gearingskravet selv i et stresset forløb. Udvidelsen af kravet om anvendelse af stresstest

ved vurderingen af om risikoen for overdreven gearing er væsentlig, synes derfor ganske

unødvendigt og har efter LOPI’s vurdering karakter alene af en administrativ byrde.

Indberetningsordninger på det finansielle område

Der findes i dag et meget stort antal indberetningsordninger på det finansielle område,

hvor pengeinstitutter skal indberette diverse data til Finanstilsynet.

Der er for et stort antal af disse indberetningsordninger tale om oplysninger, som Finanstil-

synet får adgang til løbende og i forbindelse med inspektioner. Det er der dobbelt, at

pengeinstitutter skal indsamle og indsende data af egen drift, når Finanstilsynet også sene-

re beder om oplysningerne.

Som eksempel kan nævnes kreditregisteret, som indeholder detaljerede oplysninger om

penge- og realkreditinstitutternes udlån til alle typer af låntagere og for alle typer af lån.

Pengeinstitutterne bruger mange ressourcer på at indberette data til dette register, som er

tilgængeligt for Finanstilsynet. Samtidig bliver omfanget af kreditregistret endnu større, da

Finanstilsynet og Nationalbanken har igangsat en udvidelse af registret. Trods eksistensen

af kreditregistret oplever vi, at (tæt på ) de samme oplysninger, som er blevet indberettet,

også skal udleveres på anmodning fra Finanstilsynet.

LOPI henstiller til, at der iværksættes en undersøgelse af nødvendigheden af de mange

indberetningsordninger for pengeinstitutter, og at det i denne forbindelse undersøges, om

der er den nødvendige proportionalitet i indberetningsordningerne. Det henstilles samti-

dig til, at der fra myndighedernes side er den nødvendige fokus på at sikre, at der ikke

anmodes om oplysninger, der allerede er tilgængelige.

Underretning efter betalingsloven

Følgende fremgår af betalingslovens § 99, stk. 1, 2. pkt.:

”Ved

en uautoriseret transaktion skal betalerens udbyder straks og senest ved af-

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

slutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, med-

mindre betalerens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om svig og

underretter Finanstilsynet om disse grunde.”

Bestemmelsen vedrører tredjemandsmisbrug også kendt som fraud, hvor en svindler ved

brug af phishing, smsishing eller lignende får adgang til en persons betalingsinstrument

(betalingskort eller netbank). Det er desværre et område, der er i kraftig vækst, og penge-

institutter gør, hvad de kan for at begrænse misbruget og samtidig opklare, hvornår der er

tale om fraud og tilfælde, hvor ”ofret” på den ene eller anden måde har medvirket til mis-

bruget.

Den beskrevne ordning, hvor pengeinstitutterne skal underrette Finanstilsynet er uklar, og

det er uklart, hvilket formål underretningen tjener. Det er således næppe formålstjenligt, at

pengeinstitutterne midt i en igangværende undersøgelse af en transaktion bruger ressour-

cer på at underrette Finanstilsynet.

Der er således tale om en indberetningsordning, som trænger til gennemsyn.

Kreditværdighed af kunder

Til administrative konsekvenser henregnes også den tid eller de omkostninger, virksomhe-

derne skal bruge på at fremvise dokumentation ved offentligt tilsyn og kontrol af virksom-

heden eller ved krav til virksomhedens kontrol af kunder.

Kreditaftaleloven indeholder en række regler af forbrugerbeskyttende karakter, som dels er

med til at sikre forbrugere mod overgældssætning, dels til at beskytte pengeinstitutterne

mod udlån til kunder, der ikke er kreditværdige.

Når en kunde ønsker at oprette en kredit, skal lovens krav overholdes, og det omfatter bl.a.

et krav om skriftlighed, udlevering af diverse skemaer og beregninger, herunder beregning

af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Hertil kommer, at kreditgiveren forud for ydelse

af kredit skal undersøge kundens kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7c.

Disse krav gælder, hvad enten der er tale om en usikret kredit på 100.000 kr. eller om en

lille kredit på 3.000 kr., der ydes sidst på måneden, og som vil blive dækket ind i løbet af få

dage ved kundens næste lønindbetaling.

Efter loven stilles der krav om indhentelse af dokumentation for kundens kreditværdighed

eksempelvis i form af lønsedler.

Kravet om kreditværdighed tjener et sagligt formål, men savner en indbygget proportiona-

litet.

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Det er LOPI’s opfattelse, at vurderingen i visse tilfælde burde kunne foretages på et mindre

grundlag, herunder ved pengeinstitutternes generelle kendskab til kunden, hvor instituttet

kan se de seneste måneders indtægter og udgifter.

For små lån burde kreditværdighedsvurderingen således, ud fra en risikobetragtning, kun-

ne baseres på eksisterende oplysninger.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Lokale Pengeinstitutter naturligvis til

rådighed for en uddybning.

Med venlig hilsen

Jakob Legård Jakobsen

Underdirektør

Kritte Sand Nielsen

Juridisk direktør

af 7

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Høringssvar til den parlamentariske arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, der skal

undersøge mulighederne for at reducere administrative byrder

SMVdanmark takker for muligheden for at komme med input til den parlamentariske arbejdsgruppes

arbejde.

Vi har i SMVdanmark løbende indsamlet eksempler fra vores medlemmer, som peger på regler eller

sammenspil af regler, der spænder ben for SMV’erne i hverdagen. Både når det gælder administra-

tive byrder og andre regler.

Vi har naturligvis kvalificeret eksemplerne efter bedste evne for at sikre os, at problemstillingerne er

relevante og af en generel karakter.

Arbejdsgruppen har udbedt sig så konkrete eksempler som muligt, og det har vi i SMVdanmark efter-

stræbt. Dog forudsætter vi, at arbejdsgruppen vil inddrage det relevante ressortministerium med

henblik på at få afdækket baggrunden for den konkrete regel og hvordan reglen kan ændres eller

ophæves.

SMVdanmark er meget optagede af at få nedbragt mængden af bureaukrati, fordi bureaukrati er med

til at gøre det mindre attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark.

Det er glædeligt, at der politisk er stor interesse for at nedbringe bureaukratimængden, men det er

reelt ikke en ny tilstand. Skiftende regeringer har gennem adskillige årtier haft som ambition at ned-

bringe mængden af bureaukrati. Frem mod folketingsvalget i 2022 forpligtede over 200 Folketings-

kandidater sig til SMVdanmarks kampagne #Bureaukratiløftet, som gik ud på at forpligte sig til at

arbejde aktivt for at reducere offentligt bureaukrati i Danmark til gavn for både borgere og virksom-

heder.

Men selvom ambitionen i flere årtier har været at få ryddet ud i bureaukratiet, er det endnu ikke

lykkedes at finde den rette metode. Selvom den tidligere VK-regering næsten lykkedes med at nå sit

mål om en 25% procents reduktion af virksomhedernes byrder, er det ikke for alvor lykkedes at holde

bureaukratiet nede.

Derfor vil vi understrege, at det afgørende fra vores perspektiv er at få reduceret den samlede regel-

mængde, da regelmængden i sig selv er en bremse på væksten. Det er ikke nok at fjerne enkelte

uhensigtsmæssige regler, og det har historisk set heller ikke vist sig at være en realistisk tilgang.

Derfor så vi i SMVdanmark gerne, at vi i Danmark lod os inspirere af den tilgang, den canadiske provins

British Columbia havde held med for snart 20 år siden. Med en 1 regel ind, 2 regler ud fremgangs-

måde, reducerede provinsen byrderne med 37% på 3 år. Målet var 33%. Det kræver politisk mod at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

sætte sig et forpligtende reduktionsmål, men det er det, der skal til. Og British Columbia modellen er

bestemt værd at lade sig inspirere af, når det kommer til metodevalg.

Grundlæggende er der behov for en ny måde at lave lovgivning på, så der ikke indføres nye byrder

uden en udførlig og realistisk vurdering af, hvad såvel den enkelte regel som den samlede regelbyrde

har af betydning for erhvervslivet.

Som erhvervsorganisation bidrager vi naturligvis gerne med eksempler, når vi bliver opfordret til det,

men reelt bør det ikke være erhvervslivets opgave at udpege uhensigtsmæssige regler. Det bør være

embedsværkets opgave i samarbejde med regering og Folketing at sikre, at der ikke indføres regler,

som er uproportionale og som påfører erhvervslivet uforholdsmæssigt mange forpligtelser og byrder.

Især for små og mellemstore virksomheder betyder mængden af bureaukrati meget. Hver eneste

time, der går med at dokumentere, rapportere osv., går fra den tid, den lille virksomhed ellers bruger

på drift og udvikling.

Jakob Brandt

________________________

Administrerende direktør

SMVdanmark

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Indhold

HØRINGSSVAR TIL DEN PARLAMENTARISKE ARBEJDSGRUPPE UNDER ERHVERVSUDVALGET, DER SKAL

UNDERSØGE MULIGHEDERNE FOR AT REDUCERE ADMINISTRATIVE BYRDER

.......................................... 1

INDHOLD

................................................................................................................................ 3

Informationsforpligtelser/dokumentationskrav ............................................................................... 4

1. Virkelighedsfjern tidsregistrering til SMV:Grøn ........................................................................ 4

2. Ufleksibel ansøgningsproces til LAG-midler ............................................................................. 4

3. Krav til selvstændige ................................................................................................................. 5

4. Bogføringslov ............................................................................................................................ 6

5. 0-indberetninger ...................................................................................................................... 6

6. Kontrol med hvidvask ............................................................................................................... 7

7. Unødvendig indberetning ......................................................................................................... 7

8. Forenkling af reglerne for anmeldelse om arbejdsskade ......................................................... 8

9. Manglende proportionalitet i sagsbehandling ......................................................................... 8

10. Mulighed for ændringer i anmodninger til Landbrugsstyrelsen ............................................. 9

11. Dobbelt indberetning ved sygedagpenge for selvstændige ................................................. 10

Andre byrder .................................................................................................................................. 10

12. Lange sagsbehandlingstider ................................................................................................. 10

13. Bureaukrati og langsom sagsbehandling spænder ben i sager om erhvervslokaler ............. 11

14. Omfattende krav ved udenlandsk arbejdskraft .................................................................... 11

15. Ufleksibilitet i SMV:Grøn og lignende ordninger .................................................................. 12

16. Stramme regler for mandskabsvogne .................................................................................. 12

17. Gebyr for håndtering af kontanter ....................................................................................... 13

18. Selvstændiges bidrag til Barsel.dk ........................................................................................ 13

19. Kort frist ved ansøgning om tilskud til voksenlærlinge ......................................................... 14

20. Manglende refusion for feriepenge når unge lærlinge er på barsel ..................................... 14

21. Forskelsbehandling i selvstændiges optjening af barselsdagpenge ..................................... 15

22. Ufleksible regler for unge i skolealderen, der har et fritidsjob (2-timers reglen) ................. 15

23. Problem med virksomhedernes refusion af sygedagpenge ved opsigelse ........................... 16

24. Regel medfører større udgifter for virksomheder, når de tager imod betalinger ................ 16

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Informationsforpligtelser/dokumentationskrav

1. Virkelighedsfjern tidsregistrering til SMV:Grøn

Beskrivelse af krav

Små- og mellemstore virksomheder har i dag mulighed for at søge tilskudsmidler gennem bl.a.

SMV:Grøn eller andre lignende ordninger. Ordningerne tjener et godt formål, men de er administra-

tivt tunge at håndtere, hvor der bl.a. er krav om indrapportering af hvad, der er arbejdet med på

hvilken dato og tid. Hvis der er fejl i tidsregistreringen, risikerer virksomhederne at miste tilskuddet.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Kravet om nidkær tidsrapportering risikerer at medføre, at SMV’erne fravælger at søge tilskudsmid-

ler, fordi det vil kræve for meget administration at søge midlerne. I så fald vil ordningen virke stik

mod hensigten.

Forslag til løsning

Kravene om indrapportering af præcise aktiviteter, datoer og tidspunkter i forbindelse med modta-

gelse af tilskudsmidler bør afskaffes. Det bemærkes, at ændringer i forhold til tidsrapporteringen for

SMV:Grøn vil kræve, at regeringen går i dialog med EU. På sigt vil det være ideelt, hvis der kunne

indføres en “smiley-ordning” i EU, så lande, der generelt har lav korruption og høj efterlevelse af

reglerne, vil kunne opnå en grøn smiley, som skal indebære lempede dokumentationskrav for danske

virksomheder.

2. Ufleksibel ansøgningsproces til LAG-midler

Beskrivelse af krav

Virksomheder har mulighed for at ansøge LAG-midler som tilskud til projekter, der har til formål at

fremme vækst og etablering af nye arbejdspladser og styrke rammevilkårene i udpegede landdistrik-

ter. Virksomheder kan ansøge, hvis de fx vil sætte gang i et projekt som skaber fornyelse eller inno-

vation i landsbyer. Hvis virksomheden bliver godkendt til LAG-midler, kan der gives tilskud på op til

50% af en given investering. Udfordringen med LAG-midler er, at der skal ansøges om ændringer i

lagbevillingen, hvis virksomheden undervejs finder ud af, at virksomheden ønsker at investere ander-

ledes end der oprindeligt blev angivet i ansøgningen. Ydermere er der regler om, at køb skal godken-

des på forhånd, hvis det skal omfattes af LAG-midler.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Hvis anvendelsen af LAG-midler opleves som for administrativt tungt til, at virksomheder vælger at

søge LAG-midlerne, virker det stik mod hensigten. Risikoen er, at det kun er virksomheder med en vis

størrelse, der har mulighed for at ansøge om LAG-midler, fordi det kræver for mange ressourcer at

ansøge.

Forslag til løsning

Ansøgningsprocessen til LAG-midler gøres mere smidig ved at gøre det muligt at foretage mindre

ændringer inden for rammen af den oprindeligt godkendte investeringsplan. Det kunne eksempelvis

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

være en ændring, hvor man er nødt til at indkøbe materiel af en anden modeltype end det, man

havde beskrevet i sin ansøgning.

3. Krav til selvstændige

Beskrivelse af krav

Virksomheder er i dag underlagt krav om massive mængder betalinger og indberetninger. Ved opret-

telse af anpartsselskab skal man udarbejde bl.a.:

•

Budget, ID og forretningsplan til brug for oprettelse af bankkonto

•

Stiftelsesdokument

•

Vedtægter

•

Referat af generalforsamling

•

Låneaftale

•

Bogføring

•

Momsregnskab

•

Årsregnskab

•

Skatteregnskab

•

Blanket vedr. kontrollerede transaktioner

Hvert år skal man som anpartsselskab betale bl.a.:

•

ATP

•

Arbejdsmarkedsbidrag

•

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

•

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)

•

Selskabsskat

•

Udbytteskat

•

Nettokapitalindkomstskat

•

Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag

•

Pension

•

Erhvervsevneforsikring

•

Sundhedsbidrag

•

Bidrag til barselfonden

•

Bundskat

•

Finansieringsbidrag

•

Topskat

•

Forsikring mod kritisk sygdom

•

Kirkeskat

•

Moms

•

Arbejdsmarkedets fond for udstationerede (AFU)

•

Kommuneskat

•

Elafgifter

•

Renovationsafgift

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Hvorfor er det en

belastning for SMV’erne?

Enhver indberetning og betaling kræver arbejdstimer og ressourcer, der udfordrer

SMV’erne, der

ikke på samme måde har mulighed for at betale sig fra at håndtere indberetningerne.

Forslag til løsning

Antallet af påkrævede indberetninger samt betalinger mindskes, så det bliver nemmere for særligt

de små virksomheder at navigere i kravene og holde styr på betalinger.

4. Bogføringslov

Beskrivelse af kravet

I forbindelse med vedtagelsen af den nye bogføringslov af 24. maj 2022, er det nu blevet et krav, at

virksomheder skal bogføre digitalt, og at de skal udarbejde en beskrivelse af deres bogføringsproce-

dure. Dette betyder i praksis, at virksomheder udover at bogføre samt opbevare data skal beskrive,

hvordan de bogfører. Det er en omfattende opgave, det kræver væsentlige ressourcer at udfylde for

små- og mellemstore virksomheder. Erhvervsstyrelsen har i denne forbindelse udarbejdet en skabe-

lon, der indeholder kravene til beskrivelse og opbevaring af bogføringsmaterialet. Det er frivilligt om

der bruges Erhvervsstyrelsen skabelon eller selskabet anvender egen skabelon. Skabelonen fra Er-

hvervsstyrelsen tager cirka fem timer at udfylde.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

For mange SMV’er er det en

stor udgift at skulle bogføre i overensstemmelse med den nye bogfø-

ringslov, der stiller særlige krav til hvilket bogføringssystem, som virksomheden må bruge. Det bety-

der, at flere virksomheder må foretage nye investeringer for at bogføre på en anden måde end tidli-

gere.

Forslag til løsning

Vi forslår, at kravet om at beskrivelse af bogførings- og opbevarings procedurer afskaffes.

5. 0-indberetninger

Beskrivelse af krav

Virksomheder skal bruge tid på at lave ”0-indberetninger” for medarbejdere, selvom de ikke får løn i

den givne måned. Det vil sige, at man som virksomhed skal køre løn for alle medarbejdere hver eneste

måned, selvom medarbejderen fx kun arbejder for virksomheden i sommermånederne.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Det er en byrde for virksomhederne at skulle indberette i almindelighed, men det er særligt byrde-

fuldt, hvis man er en virksomhed med få medarbejdere, der skal foretage indberetninger selv uden

videre formål.

Forslag til løsning

Vi foreslår at afskaffe 0-indberetninger, og dermed fjerne kravet om indberetninger de måneder,

hvor virksomheden ikke udbetaler løn.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

6. Kontrol med hvidvask

Beskrivelse af krav

Kontrol med hvidvask er vigtigt, og det er også en opgave, der tages alvorligt i revisionsvirksomhe-

derne. Men den nuværende lovgivning, som stammer fra EU-lovgivning, fortolkes i Danmark uhen-

sigtsmæssigt skarpt, når det kommer til de krav, der stilles i hvidvaskloven til manualer, som revisi-

onsfirmaerne skal føre over deres interne forhold.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

For en mindre revisionsvirksomhed betyder det, at der skal bruges rigtig mange timer på at ajourføre

den manual, hvor virksomheden bl.a. skal beskrive risikoparametre internt i revisionsvirksomheden

og udførligt beskrive, hvordan man løbende screener sine ansatte osv.

Det er en meget ressourcekrævende opgave, som særligt rammer de små virksomheder, der må af-

sætte uforholdsmæssigt mange ressourcer til at holde manualen opdateret på baggrund af de sene-

ste meldinger fra myndighederne. Desuden er manualen ofte et tema, der bruges meget tid på under

tilsynsbesøg hos revisionsvirksomhederne og som derfor også risikerer at føre til påbud m.v.

De mindre revisionsvirksomheders ressourcer er bedre brugt på at kontrollere forhold relaterende til

hvidvask hos deres kunder i stedet på at bruge adskillige timer på at registrere og dokumentere revi-

sionsvirksomhedens egne interne forhold og atter flere timer på at holde manualen ajour.

Forslag til løsning

Vi foreslår, at der indføres en model, som graduerer kravene til den manual, som revisionsvirksom-

hederne skal føre, så der stilles færre og lempeligere krav til mindre revisionsvirksomheder med en

omsætning på under 10 mio. kr.

7. Unødvendig indberetning

Beskrivelse af krav

Ved import af afgiftspligtige varer er det virksomhedens opgave at indberette det korrekte antal im-

porterede varer til SKAT. Først skal virksomheden hver måned slå op i EMCS (Excise Movement Con-

trol System), som er et offentligt system for at se, hvor mange varer virksomheden har importeret,

og derefter skal virksomheden rapportere disse tal til SKAT, som i forvejen har adgang til de nødven-

dige data.

På trods af, at SKAT allerede har adgang til de nødvendige oplysninger, kan SKAT ikke sende en op-

krævning. Derfor må virksomheden manuelt indtaste data fra EMCS i en indberetning til SKAT. Det er

uhensigtsmæssigt og medfører risiko for, at der sker tastefejl og lignende.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er ressource- og tidskrævende

for SMV’er at skulle indberette

data til myndighederne, og det

giver ikke mening at skulle indberette data, som myndighederne allerede er i besiddelse af. Denne

tid kan bedre bruges på at drive og udvikle virksomheden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forslag til løsning

Vi foreslår at automatisere indberetningen ved, at SKAT selv sender opkrævningen ud fra de data,

der er registreret i EMCS.

8. Forenkling af reglerne for anmeldelse om arbejdsskade

Beskrivelse af krav

Flere virksomheder beretter om, at de ved anmeldelse af selv små arbejdsskader som fx et mindre

snitsår eller andet, må udfylde sidevis af dokumentation. Samtidig kan dokumentationen ikke altid

udfyldes elektronisk, og det gør blot processen endnu mere bureaukratisk.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er en stor belastning at skulle udfylde så meget dokumentation, når der er tale om små arbejds-

skader, da det ikke er proportionalt i forhold til skadens alvor eller konsekvenser.

Forslag til løsning

Vi foreslår, at der skal være en mere enkel proces for anmeldelse af mindre alvorlige arbejdsskader.

Derudover foreslår vi, at hele anmeldelsesprocessen kan foregå digitalt.

9. Manglende proportionalitet i sagsbehandling

Beskrivelse af krav

Flere virksomheder oplever, at sagsbehandling af selv sager vedrørende små ændringer eller sager

om tilskud af små beløb bliver meget omfattende. For flere virksomheder betyder det årelang sags-

behandlingstid for deres sager ved myndighederne.

Et eksempel er sagsbehandlingen af corona-kompensationssagerne, hvor flere virksomheder med

ekstremt kort frist er blevet afkrævet kvitteringer, der var flere år gamle for at kunne dokumentere

selv meget små beløb. Virksomhederne har skullet indsende massiv dokumentation og ofte med

kort frist og underliggende trusler om at skulle betale hele kompensationen tilbage, hvis dokumen-

tationen ikke indsendes. Men samtidig går sagsbehandlingen meget langsomt, og i mange af sa-

gerne om corona-kompensation mangler der stadig i dag at blive sat punktum i form af en slutafreg-

ning.

Et andet eksempel er, at virksomheder, der grundet formfejl får afvist selv små ændringer i deres

selskab. Helt konkret oplevede en virksomhed, at Erhvervsstyrelsen bemærkede, at indberetningen

af ændring af kapital fremstår mangelfuld på grund af generalforsamlingsprotokollatet. Begrundel-

sen for styrelsens vurdering var, at det ikke fremgik af generalforsamlingsprotokollatet, hvorvidt ge-

neralforsamlingen var lovligt indkaldt og afholdt. Dermed blev sagen afvist og ændringerne vedta-

get på generalforsamlingen var ikke gyldige. Det er yderst problematisk, at en sag som denne uden

videre afvises skriftligt, uden at Erhvervsstyrelsen har kontaktet selskabet med henblik på at få tilfø-

jet de manglende oplysninger i protokollatet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er en belastning for SMV’er at skulle indberette omfattende

dokumentation uagtet sagens om-

fang eller kravet til tilskud. For flere virksomheder betyder det, at de må afvente væsentlig informa-

tion eller godkendelse i op til flere år før, de kan komme videre med at udvikle virksomheden.

Forslag til løsning

Vi foreslår at indføre krav om proportionalitet i sagsbehandlingen, hvor der fastsættes generelle kri-

terier for størrelsen på de administrative byrder afhængigt af sagens alvor og beløbsstørrelse. Mindre

sager bør ikke kræve lige så meget og tung dokumentation som større sager.

Hvis en sag blot mangler få oplysninger, der ikke er vanskelige for myndigheden at indhente, bør der

rettes henvendelse til virksomheden med anmodning om oplysningerne, fremfor automatisk at afvise

sagen. Vi opfordrer desuden til en øget brug af stikprøvekontrol og risikobaseret tilsyn.

10. Mulighed for ændringer i anmodninger til Landbrugsstyrelsen

Beskrivelse af krav

Mens virksomheder får færdigbehandlet deres sager af Landbrugsstyrelsen, er det ikke muligt at ind-

sende ændringsanmodninger. Det betyder, at virksomhederne må afvente behandling af deres sag

før de kan indsende ændringsanmodninger vedrørende sagen. Ellers risikerer man, at sagen afvises

og skal behandles forfra.

En virksomhed oplevede det meget konkret, da den afventede svar på sin udbetalingsanmodning,

som Landbrugsstyrelsen var i gang med at behandle. Mens sagen blev behandlet, fik virksomheden

behov for at ændre virksomhedens selskabsform, hvorfor de indsendte en ændringsanmodning.

Landbrugsstyrelsen kunne dog ikke håndtere to anmodninger på samme tid. Virksomheden fik der-

ved afslag på sin udbetalingsanmodning, da den rigtige selskabsform ikke var noteret i udbetalings-

anmodningen. Sagen måtte derfor starte forfra, fordi Landbrugsstyrelsen ikke kunne håndtere to an-

modninger på samme tid.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Den lange sagsbehandlingstid udfordrer i forvejen

SMV’er, da de skal vente

lang tid før, at de kan få

afklaring i deres sag. Uden muligheden for at indsende ændringsanmodninger til Landbrugsstyrelsen

undervejs i sagsbehandlingen, må virksomheden vente yderligere, hvis virksomheden går igennem

helt naturlige ændringer som f.eks. ændring af selskabstype, da ændringerne først kan sendes ind,

når sagen er blevet behandlet første gang.

Forslag til løsning

Vi foreslår at gøre det muligt for virksomheder at indsende ændringsanmodninger, mens deres sag

behandles uden risiko for, at det vil føre til afvisning af virksomhedens igangværende sag.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

11. Dobbelt indberetning ved sygedagpenge for selvstændige

Beskrivelse af krav

Når selvstændige i dag oplever sygdom, kan de ligesom lønmodtagere få sygedagpenge. Men det er

væsentligt mere bureaukratisk for selvstændige. Først skal der udfyldes et skema på Virk.dk, hvor-

efter der skal udfyldes endnu et skema på Borger.dk. Hvis skemaet på Borger.dk ikke er udfyldt kor-

rekt indenfor en deadline, mistes retten til at få udbetalt sygedagpenge.

Hvorfor er det en belastning for

SMV’er?

Det er en stor belastning for en sygemeldt selvstændig at skulle bruge unødig meget tid på at få ud-

betalt sygedagpenge. Konsekvensen kan desværre være, at færre selvstændige vil ansøge om syge-

dagpenge, eller i yderste konsekvens, at færre selvstændige har mulighed for at melde sig syge af

frygt for, at det vil ødelægge deres privatøkonomi.

Forslag til løsning

Vi foreslår at forenkle processen for ansøgning om sygedagpenge for selvstændige. Forenkling kan

ske ved, at indberetning kun skal ske et sted, hvorefter det bliver delt automatisk med relevante

myndigheder. Derudover foreslår vi, at retten til at få udbetalt sygedagpenge ikke skal kunne ud-

løbe på grund af mindre fejl i indberetningen, som man ikke når at rette inden deadline.

Andre byrder

12. Lange sagsbehandlingstider

Beskrivelse af krav

Virksomheder melder sammenstemmende tilbage, at kommunerne og andre offentlige myndigheder

bruger for lang tid på sagsbehandling, der kan tage flere måneder. Der er ofte ingen frist for, hvornår

offentlige instanser skal være nået frem til en afgørelse. Alene i byggesager blev der spildt 2 millioner

dage i 2022

på unødvendig sagsbehandlingstid. Samtidig oplever virksomhederne krav fra offentlige

myndigheder om, at virksomhederne skal overholde

deres

tidsfrister for at undgå at blive sanktione-

ret.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Lange sagsbehandlingstider forsinker SMV’erne, der imens deres sag bliver behandlet må

afvente

afgørelsen.

Imens SMV’erne venter,

kan de ikke udvikle forretningen, påbegynde deres byggeri eller

få afklaret deres økonomiske situation.

Forslag til løsning

Vi foreslår at sætte et loft over sagsbehandlingstiderne for kommunerne og andre offentlige myndig-

heder, så de lige som virksomhederne skal leve op til visse frister. En overskridelse af sagsbehand-

lingstiden skal sanktioneres og/eller anmærkes/offentliggøres, så der kan sammenlignes på tværs af

myndigheder.

SMVdanmark (2023). Der bliver spildt 2 millioner dage årligt på unødig lang sagsbehandlingstid i byggesager.

https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/byggesagsbehandling-2023

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

13. Bureaukrati og langsom sagsbehandling spænder ben i sager om erhvervslokaler

Beskrivelse af krav

Flere virksomheder oplever, at de er i venteposition, mens kommunen sagsbehandler deres sag ved-

rørende lokaler. Det kan f.eks. være, hvis en virksomhed skal have ændret status på lejede eller købte

lokaler fra detailhandel til serveringssted. Der gælder ingen tidsfrister for sagsbehandling, imens virk-

somhedsejere står i venteposition og ikke kan få gjort noget ved sit lokale eller komme videre med fx

at søge om bevillinger.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Det kan være dyrt for en virksomhed, hvis man ikke kan komme videre med fx at søge de nødvendige

bevillinger og tilladelser, man skal bruge for at drive sin virksomhed, før sagen om status på erhvervs-

lokalet er afgjort.

Forslag til løsning

Vi foreslår forenkling af sagsproces ved at indføre krav om tidsfrister på kommunal sagsbehandling

på samme måde, som det offentlige jo forventer af private erhvervsdrivende og borgere, at de over-

holder tidsfrister.

14. Omfattende krav ved udenlandsk arbejdskraft

Beskrivelse af krav

Flere virksomheder mangler desperat arbejdskraft, hvorfor flere har søgt og ansat udenlandsk ar-

bejdskraft. Det er dog ikke uden udfordringer at have udenlandsk arbejdskraft.

En af udfordringerne er, at banker ikke vil oprette en bankkonto, hvis den udenlandske medarbejder

ikke har MitID, mens Borgerservice ikke vil oprette en bankkonto, hvis der ikke foreligger lønsedler

eller andet bevis på arbejde.

Flere melder også, at Borgerservice har krævet yderligere dokumentation som fx lejekontrakt for at

kunne hjælpe den udenlandske medarbejder med at få et MitID. Det kan derfor opleves som skruen

uden ende at skulle dokumentere over for det offentlige og bankerne, at man har ansat en uden-

landsk medarbejder, men samtidig kan man ikke udbetale løn, og dermed ikke skaffe lønsedler, før

det offentlige har anerkendt vedkommende medarbejders ansættelsesforhold.

Hvorfor er det en belastning for SMV’erne?

Det er i forvejen en stor udfordring for SMV’erne,

hvis de ikke kan få den nødvendige arbejdskraft.

Det betyder nemlig, at de ikke kan udvikle forretningen, og nogle må takke nej til ordrer og opgaver,

fordi de ikke har mandskab nok.

Det er yderligere en udfordring for SMV’er, hvis de

tilmed bebyrdes

med store mængder af bureaukrati, når de så faktisk har fundet udenlandsk arbejdskraft, der gerne

vil arbejde i deres virksomhed. Det koster mange ressourcer at sætte sig ind i kravene, som bedre

kunne bruges på at udvikle og drive virksomheden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forslag til løsning

Vi foreslår at forenkle reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Ideelt set ved at ensarte

kravene på tværs af offentlige myndigheder og banker for, hvad der er den tilstrækkelige dokumen-

tation for at kunne få MitID og en bankkonto.

15. Ufleksibilitet i SMV:Grøn og lignende ordninger

Beskrivelse af krav

SMV:Grøn giver virksomheder mulighed for at søge om tilskud til investeringer, rådgivning eller en

kombination heraf

–

med det formål at komme videre mod at reducere ressourceforbrug og affalds-

mængder. SMV:Grøn er en god ordning som mange virksomheder er glade for. De bliver dog udfor-

dret af, at sagsbehandlingstiden på SMV:Grøn og andre lignende ordninger er op til 8 måneder. Det

betyder, at mange virksomheder har svært ved at komme i gang, mens de venter på, at deres sag

bliver behandlet. Ligeledes oplever flere virksomheder, at de har en for snæver frist på ned til få

måneder til at gennemføre et komplekst initiativ indenfor digitalisering eller bæredygtighed, når de

endelig får tildelt deres tilskud.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Den lange sagsbehandlingstid for SMV:Grøn eller andre lignende ordninger er problematiske for små

virksomheder, da det forsinker deres afklaring, og dermed gør det sværere for dem at få klarhed over

deres økonomiske situation. Ligeledes er det for mange virksomheder meget byrdefuldt at binde

penge i så lang en periode. Tilsvarende betyder ufleksibiliteten i ordningerne, at det bliver mindre

attraktivt at søge ordningerne for flere virksomheder, der ikke har muligheden for at håndtere det

administrativt.

Forslag til løsning

Vi foreslår dels at arbejde henimod at reducere sagsbehandlingstiden. Dels at arbejde for, at Er-

hvervsstyrelsen fastsætter mere sikre rammer for udgiftsniveau. Ligeledes bør projektperioden udvi-

des, så virksomheder får længere tid til at gennemføre deres projekter. Det bemærkes, at ændringer

i SMV:Grøn vil kræve, at regeringen går i dialog med EU.

16. Stramme regler for mandskabsvogne

Beskrivelse af krav

Der er meget stramme regler for de såkaldte mandskabsvogne, hvilket betyder, at virksomheder, der

kører i mandskabsvogne, skal bruge tid og penge på at skaffe andre transportmuligheder. Hvis bilen

anvendes af et håndværker-team til at køre fra f.eks. Jylland til Københavnsområdet, hvor de skal

arbejde i flere dage, må bilen ikke anvendes til at hente mad efter fyraften og til at køre mellem

byggepladsen og overnatningsstedet. Derfor er håndværkerne nødt til at medbringe ekstra køretøjer.

Det er hverken hensigtsmæssigt praktisk, økonomisk eller klimamæssigt.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er en belastning for SMV’er, at der er så stramme regler for køretøjer, fordi det

betyder, at de

skal bruge tid og ressourcer på at finde alternative transportmidler. Ligesom det kræver ressourcer

at sætte sig ind i kravene for de forskellige typer køretøjer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forslag til løsning

Vi foreslår, at vi gør reglerne for brug af mandskabsvogne mere fleksible ved bl.a. at tillade kørsel til-

og fra arbejde eller til afhentning af mad.

17. Gebyr for håndtering af kontanter

Beskrivelse af krav

Butikker er forpligtet til at tage imod kontanter, til trods for at de ikke kan sætte dem direkte i banken,

da banker ikke modtager kontanter. I stedet for skal man finde en kontomat, som forskellige banker

så samarbejder om. For at få lov at benytte en sådan kontomat, skal du som erhvervskunde kontakte

NETS for, at de kan sætte kontanter ind på virksomhedens erhvervskonto mod et årligt gebyr.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

For en stor gruppe SMV’er er det en stor byrde at skulle håndtere kontanter, der både koster tid

penge sammenlignet med andre betalingsløsninger.

Forslag til løsning

Vi foreslår at afskaffe kravet om at tage imod kontanter for alle de butikker, der ikke er kritisk infra-

struktur som f.eks. apoteker og supermarkeder.

18. Selvstændiges bidrag til Barsel.dk

Beskrivelse af krav

Selvstændige er ligesom arbejdsgivere omfattet af Barsel.dk, hvilket betyder, at de skal bidrage øko-

nomisk til barselsfonden og kan til gengæld også gøre brug af barsel.dk, hvis de selv skal på barsel.

Opgørelser viser dog, at selvstændige betaler langt mere ind end de får ud af ordningen sammenlig-

net med arbejdsgivere. Hvor arbejdsgivere indbetalte 849 mio. kr. i 2021 og fik 724 mio. kr. i kom-

pensation, svarende til en udbetalingsgrad på ca. 85%, fik selvstændige, der indbetalte 103 mio. kr. i

2021, kun 34 mio. kr. ud, svarende til en udbetalingsgrad på 33%. Således betaler selvstændige en

stor andel af udgifterne uden at gøre tilsvarende krav på pengene i barselsfonden.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er uhensigtsmæssigt, at selvstændige skal betale et større økonomisk bidrag end det, de reelt

bruger. Det kan udfordre ordningens legitimitet og støtte blandt selvstændige.

Forslag til løsning

På baggrund af den meget store forskel mellem selvstændiges indbetaling og udbetaling til selvstæn-

dige, foreslås det, at der fremover opereres med to bidragssatser, så de selvstændige kun betaler et

bidrag, der svarer til deres del af udgifterne inkl. deres andel af udgifter til administration mv. Dette

ville også være i tråd med det oprindelige formål med ordningen ifølge loven.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

19. Kort frist ved ansøgning om tilskud til voksenlærlinge

Beskrivelse af krav

Virksomheder med voksenlærlinge har en kort frist på kun 4 uger til at søge tilskud for deres nye

lærling. Ved senere ansøgning end fristen bortfalder en stor del af tilskuddet. Dette straffer virksom-

heder, der tager ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

I dag oplever flere virksomheder i praksis at blive straffet økonomisk, fordi reglerne for modtagelse

af tilskud for voksenlærlinge er for rigide, hvor virksomhederne kun har kort tid til at søge tilskud for

at have haft voksenlærlinge, da fristen for at søge tilskud kun er en måned efter uddannelsesaftalens

påbegyndelse.

Forslag til løsning

Det foreslås, at ansøgning om tilskud foregår automatisk, ligesom ansøgningen om skolepenge gør i

dag. Alternativt foreslås det, at fristen ændres fra den nuværende ene måned til 12 måneder uden,

at virksomheden risikerer at miste tilskud for de forløbne måneder, som virksomheden allerede er

berettiget til.

20. Manglende refusion for feriepenge når unge lærlinge er på barsel

Beskrivelse af krav

Alle arbejdsgivere betaler bidrag til Barsel.dk (eller en lignende ordning) så de har mulighed for at få

refusion, hvis deres ansatte bliver gravide og skal på barsel. Lovgivningen har dog vist sig ikke i til-

strækkelig grad at omfatte lærlinge i denne henseende. Virksomheder skal nemlig også betale ferie-

penge under barsel, men kan kun få refusion for feriepengene gennem Barsel.dk, hvis lærlingen får

over 122,97 kr. i timen. De fleste lærlinge får en lavere løn, inden de bliver 25 år og dermed voksen-

lærlinge. Det betyder, at virksomhederne ikke får dækket deres udgifter til feriepenge gennem Bar-

sel.dk, da de unge lærlinge får en lavere løn end 122,97 kr. i timen.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Bestemmelsen

er en belastning for de mange SMV’er, der ønsker eller allerede tager et uddannel-

sesansvar. Ligeledes tjener bestemmelsen imod reglens egentlige formål, da reglens umiddelbare

formål er at øge incitamentet til at tage uddannelsesansvar for lærlinge.

Forslag til løsning

Konkret foreslår vi en ændring i Lov om ændring af barselsudligningsloven §3a stk. 2, så det kommer

til at fremgå, at lærlinge og elever er omfattet af ordningen, fordi de er er undtaget fra kravet om, at

lønnen skal være over 122,97 kr. I timen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

21. Forskelsbehandling i selvstændiges optjening af barselsdagpenge

Beskrivelse af krav

Som selvstændig har man også ret til barselsdagpenge hvor man fra Udbetaling Danmark får udbetalt

sygedagpenge for til gengæld ikke at arbejde i ens virksomhed i en tilsvarende periode. Der er dog

ikke samme krav til optjening af barsel for selvstændige som for lønmodtagere. En af forskellene er

beskæftigelseskravet, der tilsiger, at man som selvstændig skal have arbejdet den seneste måned før,

at man går på barselsorlov for at have ret til barselsdagpenge. Dette krav gælder ikke for lønmodta-

gere.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er en belastning for selvstændige kvinder, at de skal leve op til mere omfattende krav end løn-

modtagere for at kunne modtage barselsdagpenge. Det risikerer at betyde, at færre - særligt kvinder

–

ønsker at blive selvstændige. Ydermere er beskæftigelseskravet en stor udfordring for kvinder i

særligt fysiske erhverv som f.eks. frisørerhvervet eller lignende, at man ikke må holde ferie eller være

sygemeldt i op til en måned før, at man går på barselsorlov. Så sent i en graviditet kan der nemt opstå

gener, der kan føre til sygedage og det er i øvrigt urimeligt, at man som selvstændig ikke kan tage fx

2 ugers sommerferie med sin familie i måneden op til orlovens start, når dette er helt uproblematisk

for en lønmodtager.

Forslag til løsning

Konkret foreslår vi at ligestille selvstændige og lønmodtageres ret til barselsdagpenge videst muligt

ved at fjerne særkravene, der stiller selvstændige dårligere end lønmodtagere.

22. Ufleksible regler for unge i skolealderen, der har et fritidsjob (2-timers reglen)

Beskrivelse af krav

Direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen fra 1994 medførte en regel om, at unge i skole-

alderen maksimalt på arbejde 12 timer om ugen og maksimalt to timer om dagen.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er rimeligt, at der er en grænse for, hvor mange timer unge i skolealderen må arbejde om ugen,

og 12 timer er ikke en urimelig grænse. Men det er for ufleksibelt, at en ung max må arbejde 2 timer

om dagen. Mindre virksomheder har ofte brug for ekstra hænder i form af ungarbejdere, og det er

især noget, vi ser et behov for hos iværksættere i opstartsfasen.

Desuden ville det styrke iværksætter- og selvstændighedskulturen i Danmark, hvis flere unge fik mu-

lighed for at få erfaring med arbejdet i opstartsvirksomheder.

Forslag til løsning

Vi foreslår derfor, at regeringen arbejder målrettet for, at EU's 2-timers regel afskaffes.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

23. Problem med virksomhedernes refusion af sygedagpenge ved opsigelse

Beskrivelse af krav

Når en virksomheds medarbejdere er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, har virksomheden efter

30 kalenderdages sygemelding ret til at få refusion for sygedagpenge. Det samme gør sig gældende,

hvis en opsagt medarbejder melder sig syg. Udfordringen opstår, når kommunen efter senest 3 må-

neders fravær foretager en ny lovpligtig vurdering af medarbejderens arbejdsdygtighed. Hvis kom-

munen her vurderer, at en medarbejder er rask til at bestride et andet arbejde end jobbet hos sin

nuværende arbejdsgiver, bliver medarbejderen raskmeldt i forhold til det generelle arbejdsmarked,

hvilket betyder, at arbejdsgiveren ikke længere får refusion for sygedagpengene, selvom medarbej-

deren stadig er sygemeldt hos arbejdsgiveren og opsigelsesperioden endnu ikke er ovre.

Medarbejderen har ikke pligt til at finde et andet arbejde og er fortsat sygemeldt hos arbejdsgiveren,

men arbejdsgiveren kan ikke få refusion.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Det er en udfordring i situationer, hvor der er tale om lange opsigelsesvarsler, hvor flere arbejdsgivere

oplever at have store udgifter forbundet med opsigelse af en medarbejder, der efterfølgende syge-

meldes i sit job hos arbejdsgiveren, men når kommunen har vurderet medarbejderen rask ift. det

generelle arbejdsmarked, står arbejdsgiveren tilbage uden mulighed for sygedagpengerefusion.

Forslag til løsning

Vi foreslår at afskaffe sygedagpengelovens § 7, stk. 3, 2. pkt., som lyder ”Efter 3 måneders sygefravær

skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, med-

mindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn

til tidspunktet for vurderingen”.

24. Regel medfører større udgifter for virksomheder, når de tager imod betalinger

Beskrivelse af krav

Lovgivningen betyder, at forretninger i Danmark og EU ikke må opkræve gebyr for kunders betaling

med Dankort, Visa/Dankort, Visakort, MasterCard og andre almindelige betalingskort, som er udstedt

i EU. Det gælder også fx Mobilepay-betalinger baseret på et betalingskort.

Hvorfor er det en belastning for SMV’er?

Fordi forbrugerne ikke har et incitament til at vælge den billigste betalingsløsning, når de betaler, så

betyder det, at priserne for betalinger kommer til at være højere, end de burde være på grund af

ufuldstændig konkurrence. Det er en ulempe for SMV’erne,

fordi de er nødt til at tage imod flere

betalinger fra kunder via dyrere betalingsløsninger, end de ville, hvis prisen var gennemsigtig for kun-

den, som dermed måtte forventes at ville fortrække at bruge den løsning med laveste omkostning.

Det er også en omkostning for forbrugeren, fordi det generelt højere prisniveau på betalinger bety-

der, at SMV’erne er nødt til at hæve det generelle prisniveau, så alle kunder ender med at komme til

at betale for, at eksempelvis Mobilepay hæver gebyret.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Forslag til løsning

Vi foreslår at afskaffe den regel, der betyder, at SMV’er ikke må videreføre gebyret fra en betalings-

løsning til kunden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Dato

Side

20. december 2023

1 af 8

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

Høring af beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk

arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder.

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til den parlamentariske

arbejdsgruppe om reduktion af administrative byrder. Landbrug & Fødevarer beklager det sene

svar.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Administrative byrder fylder en del for dansk erhvervsliv. Det bør derfor altid være fokus på de

administrative konsekvenser ved at indføre regulering for erhvervslivet.

Isoleret betyder den enkelte regulering måske ikke det store – og kan oftest ikke kvantificeres –

men totalen, som den enkelte virksomhed skal forholde sig til, er betydelig. Det er derfor også

problematisk, at meget lovgivning gennemføres uden at kvantificere de administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

L&F ser derfor også positivt på arbejdsgruppens arbejde. Administrative lempelser kan medføre

mindreprovenu for staten. Det vil fx være tilfældet, hvis der afskaffes skatter og afgifter af hensyn til

administrative lempelser. Den type lempelser bør arbejdsgruppen også være villig til at se på.

Nedenstående er en ikke-udtømmende liste over administrative byrder, som medlemmer af L&F

oplever. L&F påpeger de administrative byrder i forbindelse med høringssvar og i anden dialog med

offentlige myndigheder. Nedenstående er derfor også i forskellige sammenhænge tilkendegivet

over for disse.

Vedlagt er desuden L&F’s udspil

Fra bureaukrati til klimahandling,

som også vedrører

administrative konsekvenser på klimaområdet.

Erhvervslivets EU- og Regelforum

L&F er positive over for, at regeringen har valgt at fortsætte arbejdet med Erhvervslivets EU- og

Regelforum. Skatteområdet er dog som udgangspunkt undtaget for forummets arbejde, medmindre

der opkræves et meget begrænset provenu ift. de administrative omkostninger.

L&F havde gerne set, at der ikke var denne begrænsning, da skattelovgivningen samlet set

medfører betydelige administrative byrder for dansk erhvervsliv.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 2 af 8

EU-Kommissionens fokus på administrative byrder.

EU-Kommissionen har ligeledes fokus på at reducere administrative byrder og en del af de

administrative byrder for dansk erhvervsliv skyldes EU-lovgivning. L&F skal derfor generelt opfordre

til, at Danmark arbejder for at minimere de administrative byrder i forbindelse med EU-lovgivning og

den nationale implementering heraf.

Skattelovgivning

Skattelovgivningen medfører administrative byrder i større eller mindre omfang. En række love er

samtidig justeret så mange gange og er ikke tidssvarende, så det kunne være passende med en

reel gennemskrivning af lovene. Det kunne fx være virksomhedsskatteloven og

selskabsskatteloven.

Værdiansættelsescirkulæret og +/- 15 pct. reglen

Der er igennem de seneste år sket en markant udvanding i anvendelsen af +/- 15 pct. reglen i

værdiansættelsescirkulæret, som kan anvendes ved overdragelse af ejendom til nærtstående.

Med den nye praksis kan Skattestyrelsen afvise brugen af +/- 15 pct. reglen ved overdragelse af

ejendom til nærtstående i mange tilfælde, hvor der foreligger en alternativ værdiansættelse end den

offentlige ejendomsvurdering. Det skaber usikkerhed om værdien af ejendommen ved et

kommende generationsskifte, og L&F finder det retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Usikkerheden medfører øget administration ifm. generationsskifte og overdragelse af ejendomme,

da man ikke kan vide, hvilken værdi af ejendommen Skattestyrelsen tager udgangspunkt.

L&F foreslår, at en særskilt indhentet vurdering (§11-vurdering) eller periodiske vurderinger, hvis

disse genindføres, ikke kan underkendes.

Periodiske ejendomsvurderinger for erhverv

Der udarbejdes ikke længere offentlige periodiske vurderinger af den samlede erhvervsejendomme

eller af skov- og landbrugsejendomme. Det er problematisk for landbrugsejendomme i forbindelse

med generationsskifte, hvor der nu i stedet skal indhentes en særskilt ad hoc vurdering, en såkaldt

§ 11-vurdering. Grundlaget for disse vurderinger kendes endnu ikke.

Det er ligeledes problematisk for andelsselskaber, der tidligere har brugt den offentlige

ejendomsvurdering til at opgøre deres formue og på baggrund heraf betale deres andelsskat.

L&F foreslår derfor, at de periodiske vurderinger genindføres for landbrug og andelsselskaber og

evt. andre erhverv, der skal bruge vurderingen til at betale en anden skat.

Global minimumsbeskatning

Direktivet om global minimumsbeskatning skal sikre en effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for

store multinationale koncerner. Direktivet er implementeret i dansk lov og træder i kraft 1. januar

2024. Den nye lov gælder for koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i

en multinational koncern eller en stor national koncern og som på koncernniveau har en årlig

omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til omkring 5,6 mia. kr.

Multinationale koncerner, der er omfattet af direktivet, forpligtes til at give omfattende og detaljerede

oplysninger om deres overskud og effektive skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har

koncernenheder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 3 af 8

Det skønnes, at implementering af EU-direktivet om global minimumsbeskatning kan koste de

omfattede virksomhederne knap �½ mia. kroner i administrative omkostninger.

L&F opfordrer til, at Skatteministeriet ser på forenkling af allerede eksisterende administrative krav i

det danske skattesystem, således der overordnet set ikke sker en forøgelse af de administrative

byrder.

Måling af proces og rumvarme i industrivirksomheder

Hos visse industrivirksomheder, herunder i fødevarebranchen, er det i dag ikke alle processer, der

anvendes i forbindelse med produktion af deres varer, der afgiftsmæssigt betegnes som proces.

Derimod betegnes det som rumvarme, hvor energiafgiften er højere. Det gælder fx visse

rengøringsprocesser, som også skyldes hensyn til hygiejne.

Når der ikke skal betales samme afgift af forbruget af varme til produktion af varer, så kræver det,

at der opsættes målere i produktionen for at sikre en korrekt opmåling og dermed korrekt

afgiftsbetaling. Der er dermed betydelige administrative byrder forbundet med både en procesafgift

og en rumvarmeafgift i produktionen. De nuværende regler giver ligeledes risiko for fejl og forkert

afgiftsbetaling, hvis en måler går i stykker, og forbruget ikke måles korrekt.

Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022 blev det aftalt at forhøje CO2-

afgiften. Da CO2-afgiften ikke differentieres efter proces eller rumvarme, må det alt andet lige være

billigere at nedsætte energiafgiften til proces i produktionen, når disse ændringer træder i kraft fra

2025.

L&F foreslår derfor, at energiafgiften hos industrivirksomheder nedsættes til proces, så der ikke

fremover er behov for målere og administrationen af proces- og rumvarmeafgift. Kontorbygninger

mv. kan fremover fortsat være omfattet af rumvarmesatsen.

EU’s landbrugspolitik og national implementering

Nedenstående er en række initiativer, hvor der kan ske forenklinger i EU’s landbrugspolitik og den

nationale implementering.

Øge bagatelgrænse til 500 m2

L&F foreslår at øge bagatelgrænse på grundbetalingsordningen fra 100 m2 til 500 m2, så det ikke

er nødvendigt at indtegne mindre ikke-støtteberettigede elementer på kort. Dette gælder også for

elementer som fx småbiotoper, som ikke anvendes enten til opfyldelse af 4 pct. kravet eller som

indgår i bioordningen til biodiversitet og bæredygtighed. Tiltaget vurderes at være tidsbesparende

ifm. EU-ansøgning.

Bruttoarealmodellen

L&F foreslår, at arealer, der vokser i natur eller lignende indenfor de eksisterende grænser af

markblokkene, fortsat kan få støtte, og arealerne skal ikke registreres og indtegnes på kort.

Det vil give en betydelig forenkling af kravene til indtegning i EU-ansøgningen og reducere risikoen

for, at ansøgerne laver fejl med sanktioner til følge, som følge af upræcis indtegning.

Ensretning af definitioner af småbiotoper

I dag findes der 3 forskellige definitioner af småbiotoper alt efter om biotoperne skal indgå enten i

grundbetaling, 4 pct. kravet eller en bioordning. L&F foreslår, at definitionerne ensrettes på en

måde, så der gives størst mulig fleksibilitet til at anvende småbiotoper. Hvis reglerne bliver ensrettet

100

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 4 af 8

og med størst mulig fleksibilitet, så vil flere ansøgere sandsynligvis byde ind på at anvende

småbiotoper.

Gøre det muligt at søge tilskud til ”mosaikmarker”

Med de nuværende regler er det meget kompliceret at ansøge om tilskud til marker, hvor der er

udført kombinationer af forskellige tiltag til gavn for biodiversiteten, da hvert tiltag skal indtegnes

særskilt med risiko for fejlindtagning og deraf følgende sanktioner. L&F foreslår, at det skal være

muligt at søge tilskud til ”mosaikmarker”. Tiltaget vil forenkle ansøgningsprocessen.

Aktiv landbruger

L&F foreslår, at ansøgere der ikke har søgt støtte et enkelt år, kan blive betragtet som aktive

landbrugere når de søger støtte igen, således de ikke udelukkes fra at søge støtte i en 3-årig

periode.

Reglen udelukker utilsigtet mindre bedrifter, der ikke har fået søgt støtte i et enkelt år, fra at søge

grundbetaling.

Økologiske hønsegårde og udearealer til grise.

Det er i dag tæt på umuligt at søge grundbetaling til økologiske hønsegårde og udearealer til grise

pga. meget komplicerede indtegningsregler. L&F foreslår, at reglerne forenkles, så det er muligt

blot at indtegne hønsegårdene i deres helhed og søge tilskud til dem. Tiltaget vil lette

administrationen i forbindelse med EU-ansøgningen.

Markbræmmer

Da der ikke gives en særlig bonus for at etablere markbræmmer, foreslår L&F at fjerne dette tiltag.

Alle markbræmmer kan i stedet indtegnes som et brakareal. Tiltaget vil forenkle reglerne.

Undgå dobbeltkontrol af krydsoverensstemmelse og konditionalitet

I en overgangsperiode kan ansøgerne blive udsat for kontrol af både krydsoverensstemmelse og

konditionalitet på én gang. L&F foreslår, at ansøgerne udelukkende kontrolleres for konditionalitet.

Dette vil reducere kontrolbyrden og det eventuelle arbejde med at udarbejde klager mv.

GLM 6: Krav om jorddække skal ensrettes med jordberarbejdningsregler

Det nye GLM 6 krav om jorddække ligger på mange måder tæt op ad de nationale

jordbearbejdningsregler – og alligevel slet ikke. Det betyder, at der nu er noget, der ligner

dobbeltregulering på området. L&F foreslår derfor, at GLM 6 kravet tilrettes 1:1 til de nationale

regler for jordbearbejdning.

Et enkelt eksempel på manglende overensstemmelse er, at det ene krav på sandjord gælder til og

med 1. februar (krav om jorddække), mens de nationale regler giver mulighed for jordbearbejdning

fra 1. februar. Desuden er bl.a. reglerne for hvor længe efterafgrøder skal blive liggende på

sandjord skærpet under jorddækkekravet.

Tiltaget er regelforenkling, som vil gøre det nemmere at overskue – og overholde – lovgivningen.

Ændring af bagatelgrænse for GLM 7 kravet om afgrøderotation

Under § 11, pkt. 3 i konditionalitetsbekendtgørelsen fremgår det, at bedrifter med op til 10 ha

omdriftsareal er undtaget fra kravet om afgrøderotation. L&F foreslår, at kravet bør ændres, så alle

bedrifter, der har under 10 ha, hvor der er krav om afgrøderotation, jf. § 10, stk. 1 og 2, er undtaget

fra kravet.

101

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 5 af 8

Med den nuværende formulering af kravet kan der være situationer, hvor landmænd skal opfylde §

10, stk. 1 og 2, på meget små arealer, der ligger væsentligt under 10 ha. Da der på sådanne små

arealer oftest kun dyrkes én afgrøde, vil landmænd med sådanne arealer være nødt til at skifte

afgrøde årligt. Tiltaget vil gøre det lettere at dyrke afgrøder på mindre bedrifter.

GLM 7 – fjerne 3-års kravet

L&F frygter, at den administrative håndtering af kravet om, at landmænd maksimalt må dyrke den

samme afgrøde 3 år i træk vil blive meget tung, når den første 3-årsperiode nærmer sig sit udløb.

Det skydes, at der hele tiden laves om på markstørrelser mv., og det vil gøre det meget svært at

håndtere, at der skal navigeres efter, hvad der er blevet dyrket på en konkret mark over en 3-årig

periode.

L&F foreslår derfor at fjerne 3-års kravet. Tiltaget vil reducere de administrative byrder i forbindelse

med udarbejdningen af EU-ansøgningen.

Give mulighed for at læhegn og andre eksisterende elementer mv. kan tælle med under GLM 8 (4

pct. kravet)

L&F foreslår, at læhegn og andre eksisterende elementer kan tælle med under GLM8. Dermed

forhindres det, at landmænd får incitament til at gå ud og fjerne eksisterende småbiotoper og

lignende for, at en evt. ny biotop kan tælle med i stedet. Tiltaget vil spare arbejde og gavner

biodiversiteten.

Øge maks-størrelsen på småbiotoper

Lige nu er den maksimale størrelse på en småbiotop på 1 ha. L&F foreslår at øge denne, da dette

er meget lidt, hvis der placeres en småbiotop på en stor mark. Med tiltaget undgås det, at

ansøgerne skal indtegne og etablere mange små småbiotoper (med afstandskrav imellem dem). I

stedet bliver det muligt at lave én stor og sammenhængende småbiotop.

GLM 8 – bagatelgrænse for 4 pct. ikke produktive arealer

L&F foreslår, at Danmark anvender den i EU-lovgivningen beskrevne bagatelgrænse for etablering

af 4 pct. ikke produktive arealer på 10 ha i omdrift. Tiltaget vil mindske den administrative byrde

både for Landbrugsstyrelsen og for de mindre bedrifter betydeligt. Ofte er der tale om meget små

arealer, der skal etableres på den enkelte bedrift, som både skal indtegnes og kontrolleres.

Give mulighed for at korrigere afgrødekode efter ændringsfristen

Fra 2023 har det ikke været muligt at korrigere afgrødekoder efter ændringsfristen. Dette giver

risiko for, at den forkerte afgrødekode er angivet, og dette kan give problemer i forhold til senere

års kontrol af GLM 7. L&F foreslår derfor, at denne mulighed genetableres. Tiltaget vil sikre den

hurtigst mulige sagsbehandling og udbetaling og vil ligeledes sikre, at ansøgningerne er korrekte.

Øge proportionalitet i sanktionssystem for ko- og slagtepræmie

Beregningen af fejlprocenten er meget disproportional. Både for slagtepræmieordningen og for ko-

præmien foreslår L&F, at princippet for beregning af fejlprocenten ændres, så det kun er de dyr, der

er behæftet med fejl i henholdsvis holdeperioden (slagtepræmien) og på ændringsfristen (ko-

præmien) der indgår, således landmanden har mulighed for at rette op på fejl og dermed undgå

administrative sanktioner i de tilfælde, hvor der er rettet op.

102

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 6 af 8

Claimless application – automatisk ansøgning om EU-støtte

L&F foreslår at anvende nye teknologiske muligheder, herunder data fra satellitter til at udarbejde

EU-ansøgningen. Via data konstateres det hvad ansøgeren dyrker på arealerne, og ud fra dette

genereres ansøgningen automatisk uden behov for indtastning, indtegning mv. Tiltaget vil være en

stor forenkling og spare ressourcer i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Anden lovgivning

Udtagning af lavbundsjorde VVM

Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorde er kommet med 12 anbefalinger til at udtage mest

muligt kulstofrig lavbundsjord hurtigst muligt.

En af anbefalingerne (anbefaling 6) vedrører enklere sagsbehandling af VVM-krav hos

myndighederne i forbindelse med lavbundsprojekter.

For at sikre hurtigere afklaring og sagsbehandling af lavbundsprojekter, er det ekspertgruppens

vurdering, at der bør udarbejdes administrative vejledninger målrettet lavbundsindsatsen. L&F

bakker op om dette.

Formålet med vejledningerne skal være at sikre en enkel og hurtig sagsbehandling inden for

rammerne af gældende regler og derigennem understøtte mulighederne for etablering af

lavbundsprojekter. Det vil være afgørende, at de administrative vejledninger udarbejdes med

udgangspunkt i, at lavbundsprojekter har høj politisk prioritet, og så vidt muligt skal kunne

realiseres.

Spildevandsslam til jordbrugsformål

L&F foreslår, at Landbrugsstyrelsens ’Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til

jordbrugsformål’ ophæves, og der i stedet samarbejdes med Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen

om at få regulering og tilsyn med organiske restprodukter og affald til jordbrugsformål reguleret

smart og uden dobbeltrapportering for virksomheder. Dette vil bidrage til at øge recirkuleringen af

næringsstoffer i landbruget og bidrage til den cirkulære økonomi.

Virksomhederne skal overholde regler og forpligtelser ift. regulering på dette område, der hører

hjemme hos både Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen – og det giver i praksis

mulighed for dobbeltregulering, uklarhed og dobbeltrapportering. Tiltaget skal forenkle regulering og

forhindre dobbeltrapportering, som er tilfældet i dag.

Farm Sustainability Data Network (FSDN)

L&F er skepsiske over for de helt utrolig mange nye variable, som EU-Kommissionen ønsker at

indføre og indsamle – og med en meget kort tidshorisont.

Rigtig mange af de foreslåede variable er for det første ikke meningsfulde at indsamle til brug for

politikevaluering. For det andet, vil det blive meget dyrt og vanskeligt at indsamle en række af disse

variable – og med risiko for, at data alligevel ikke vil være sammenlignelige på tværs af

medlemslande.

For det tredje diskuteres der på EU-plan i forvejen om indsamling af lignende variable med hjemmel

i anden lovgivning. Dette giver både risiko for dobbeltrapportering – og i flere tilfælde har arbejdet

med anden lovgivning vist, at det ikke giver mening at indsamle sådanne data på bedriftsniveau.

Denne læring er vigtig også at have med i forhold til FSDN.

103

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 7 af 8

L&F foreslår derfor, at det sikres, at der laves et begrænset antal nye variable, hvor det er

gennemtestet, at disse variable kan opnå den nødvendige kvalitet og sammenlignelighed på tværs

af medlemslande. Derudover skal dobbeltrapportering undgås, og det skal også i videst muligt

omfang undgås, at der defineres nye variable, som kræver ekstra indberetninger fra landmændene.

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)

CSRD pålægger meget store administrative byrder for de virksomheder, som er omfattet af

direktivet. Men der vil også være rapporteringskrav og dermed store byrder for mindre

virksomheder herunder landbrug, som leverer til de rapporteringspligtige virksomheder. Det er ikke

opgjort, hvor store de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger bliver med den danske

implementering. Det skyldes, at der ikke er færdiggjort en AMVAB-rapport, som beskriver de

administrative omkostninger i et dansk perspektiv.

Det er dog problematisk, at mange af målepunkterne i standarderne er uklare og dårligt defineret

på miljøområdet. Der er ligeledes manglende sammenhæng mellem den nuværende rapportering

på virksomhedsniveau under EU’s miljøregulering og CSRD-rapportering. Derfor er der stor risiko

for dobbeltrapportering på samme emner.

Der foregår samtidig revideret rapportering på virksomhedsniveau under EU’s miljøregulering (ny

Industrial Emission Portal) uden, at dette er sammentænkt med CSRD rapportering. Samlet

medfører direktivet øgede omkostninger og store administrative konsekvenser.

L&F ønsker, at den danske implementering benytter alle muligheder for at mindske de

administrative byrder.

Revideret direktiv om Industrielle Emissioner (IED)

Alle større virksomheder inden for fødevareindustrien (slagterier, mejerier, biogasanlæg osv.) vil

blive underlagt obligatoriske krav om rapportering i et omfattende miljøledelsessystem. For

forskellige brancher vil der være krav om mange underordnede ledelsessystemer (ofte 6-8). For

eksempel skal slagterier have specifikke ledelsessystemer for vand, energi, kemikalier, lugt, støj,

køling og unormal drift, ud over et generelt miljøledelsessystem. Dette vil markant øge de

administrative byrder uden at være proportionale med miljøforbedringer.

Nye BAT (Bedste Tilgængelige Teknikker) konklusioner for individuelle brancher fastsætter

kontinuerligt flere målekrav for forurenende stoffer med øget hyppighed. Alle disse yderligere

målinger skal rapporteres til myndighederne, uanset om målingerne er stabile over tid

(dage/måneder/år). Dette fører til stigende administrative omkostninger.

L&F ønsker, at den danske implementering benytter alle muligheder for at mindske de

administrative byrder.

Revideret PRTR-regulering (omdøbt til Industriel Emissionsportal)

Alle større virksomheder inden for fødevareindustrien (slagterier, mejerier, biogasanlæg osv.) og

store husdyrbrug (svin og kyllinger) vil blive forpligtiget til årligt at rapportere ressourceforbrug,

herunder vand, energi og råmaterialer. Dette vil øge de administrative byrder for virksomheder

uden synlig miljøeffekt.

L&F ønsker, at den danske implementering benytter alle muligheder for at mindske de

administrative byrder.

104

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Side 8 af 8

CSDDD-direktivet

I CSDDD-direktivet stammer den administrative byrde fra kravene til at sikre

konkret indflydelse på leverandører og deres leverandører og fra kravene til rapportering.

Rapporteringskravene kræver, at virksomhederne skal opbygge og administrere systemer, hvilket

er administrativt tungt. L&F ønsker, at den danske implementering benytter alle muligheder for at

mindske de administrative byrder.

CBAM

CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism/CO2-grænsetilpasningsmekanisme) indeholder

strenge krav til at dokumentere CO2-indeholdet i gødning og stål/aluminium, som virksomhederne

importerer i lande uden for EU. Men det er data, som kan være svære for virksomhederne at få fat

i. L&F foreslår, at der ses nærmere på disse krav.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 4024 9064

E [email protected]

105

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

106

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

107

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

108

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

109

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

110

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

111

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Finans Danmarks høringssvar vedr. beretning om

nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe

under erhvervsudvalget om at reducere

administrative byrder

Finans Danmark takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med nedsættelse af

Erhvervsudvalgets arbejdsgruppe, der skal behandle forslag og idéer til reduktion af

administrative byrder. Finans Danmark hilser initiativet meget velkomment, da der i

allerhøjeste grad er behov for en markant indsats for at reducere mængden af

administrative byrder for erhvervslivet.

Vi ser frem til at følge arbejdsgruppens arbejde og står til rådighed for arbejdsgruppen i det

omfang, det måtte ønskes, både i forhold til konkrete administrative byrder samt til at

bidrage med forslag til forenklinger og mere generelle politiske forslag, der kan reducere

mængden af byrder på længere sigt.

Finans Danmark er aktivt medlem i Erhvervslivets EU- og Regelforum og dets underudvalg

og vi finder det positivt, at arbejdsgruppen vil indlede en dialog med forummet, da vi

vurderer, at der kan være potentiale for et godt samarbejde.

Udviklingen i regulering af den finansielle sektor

Den finansielle sektor reguleres overvejende via EU-lovgivning. De seneste år er mængden

af regulering målrettet den finansielle sektor vokset historisk højt. Der er i vidt omfang tale

om EU-regulering, som både på såkaldt level 1, men især også i form af såkaldte

gennemførelsesretsakter, har nået et omfang, der belaster sektoren.

Lovgivningen på det finansielle område gennemføres i stigende grad via forordninger, som

kræver efterfølgende udfyldning via delegerede eller implementerende retsakter eller via

guidelines mv. fra ESA´erne (European Supervisory Authorities, som udgøres af European

Banking Authority (EBA), European Securitties and Markets Authority (ESMA)) eller fra ECB,

den europæiske centralbank. Der findes i dag ikke samlet overblik over den såkaldte Level

2 og 3 regulering af den finansielle sektor. Men som eksempel kan angives at EBA,

European Banking Authoritv har fastslået, at gennemførelsen af de kommende nye

kapitalskravsregler (Basel III) vil medføre behov for ca. 127 opfølgende retsakter, guide-lines

mv. Finans Danmark har i perioden 2019-2024 behandlet 66 EU-lovforslag og et endnu ikke

opgjort antal gennemførelsesretsakter, vejledninger mv. (Level 2-3).

Men også nationalt er der plads til forbedring. Overimplementering af EU-lovgivning og

tilsynspraksis, som de facto betyder ekstrakrav til finanssektoren bidrager til den øgede

regelmængde og kompleksitet og har direkte indflydelse på sektorens konkurrenceevne.

Vedlagt bilag med en ikke-udtømmende række eksempler på dette (bilag 1).

Endelig er der også behov for at understrege vigtigheden af kvalitet i lovarbejdet generelt.

Der er et stærkt ønske i sektoren om forudsigelighed i lovgivningsprocessen, som sikrer, at

der ikke hele

tiden “hældes på”.

Det vil sige et ønske om, at der (sam)arbejdes med en

lang horisont, hvor målepunkterne ikke hele tiden flyttes. Og endelig, at der er transparens

omkring det politiske beslutningsgrundlag når der fremsættes nye regler.

22. februar 2024

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

Sinne Backs Conan

[email protected]

112

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 2 af 3

Forslag til temaer, der bør overvejes i arbejdsgruppens arbejde:

➢

Forenkling af regulering

–

mængde og kompleksitet vokser

Der er generelt behov for, at der sikres overblik over den samlede mængde af lovgivning

(EU og national), der regulerer en sektor. Omfanget af regulering er i mange tilfælde en

direkte omkostning for både store og små virksomheder og er f.eks. i den finansielle sektor

en medvirkende faktor til strukturændringer i sektoren, simpelthen fordi det er for dyrt og for

besværligt at være et lille institut med få medarbejdere. Samtidig er kompleksiteten i

lovgivningen vokset; nye områder reguleres, der er overlap eller modsatrettede hensyn i

lovgivningen, der er flere indberetningssteder, flere tilsynsmyndigheder osv. Det er også en

væsentlig dimension at have for øje.

➢

Tidlig interessevaretagelse fra regering og Folketing er alfa og omega i EU-sager

Den letteste måde at reducere antallet af administrative byrder er at sikre, at de aldrig

indføres. Det kan ikke betones nok, hvor vigtigt det er at deltage i udarbejdelsen af EU-

lovgivning. Det gælder organisationer og virksomheder, der som oftest er meget tidligt på

banen. Men det gælder også regering og Folketing, hvor virkeligheden desværre er den at

man ofte er (for) sent på banen. Regeringen er som oftest først på banen når

Kommissionen har fremlagt sit forslag og inddragelsen af Folketinget sker så sent i

lovgivningsprocessen at indflydelsen er minimal, hvis nogen. Langt de fleste forslag får

ingen behandling i fagudvalgene og mandaterne i Europaudvalget gives som oftest så

sent i forhandlingsforløbet i Bruxelles, at det er vanskeligt at få indflydelse. Finans Danmark

har i 2021-2022 deltaget et ekspertudvalg i Folketinget og bidraget med forslag til, hvordan

især Folketinget kan inddrages bedre i det EU-politiske arbejde.

➢

Reduktion af byrder, herunder rapporteringskrav

Det er fornuftigt at fokusere på rapporteringskrav for virksomhederne, store som små. Dette

fokus bør omfatte den finansielle sektor, som f.eks. på bæredygtighedsområdet skal

rapportere på basis af data fra virksomhederne. Hvis virksomhedernes forpligtelse til at

rapportere forenkles (hvad der isoleret set er en god idé) har det konsekvenser for den

rapportering finanssektoren efterfølgende kan foretage. Gennemførelsen af det initiativ,

som Kommissionspræsident Ursula von der Leyen har lanceret i september 2023 om

forenkling af rapporteringskrav, er et skridt i den rigtige retning. Finans Danmark har i den

forbindelse spillet en række konkrete forslag ind til Kommissionen.

➢

Indfør fitness-check sektor for sektor

Der kan med fordel laves fitness-checks af en række sektorer eller lovgivningsområder, som

kan gås igennem i byrdereduktionsøjemed.

➢

Indfør konkurrenceevnetjek af finansiel (og øvrig erhvervs-) regulering:

Al ny regulering af virksomheder, herunder banker og kapitalmarkeder, skal være

tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale

(finans)markeder. Obligatoriske konkurrencetjek skal være en del af forberedelsen af

reguleringen. Kommissionen gennemfører i nogen omfang konkurrenceevne-tjek af Indre

Marked

The 2024 Annual Single Market and Competitiveness Report - European

Commission (europa.eu)

113

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 3 af 3

➢

Undgå Reviews af lovgivning skal fokuseres

Anvendelsen af reviews af lovgivning skal fokuseres. I dag er det meste EU-lovgivning

udstyret med såkaldte review klausuler. Det er umiddelbart positivt, men ofte finder de sted

for kort tid efter at lovgivningen er trådt i kraft (f.eks. 2 år) eller også indsættes sådanne

klausuler, som en redningsplanke i forslag, hvor man har haft svært ved at nå til enighed.

Det betyder, at virksomhederne prøver at indrette sig efter upræcis lovgivning et stykke tid

og så reelt set oplever et review, som ny lovgivning når det gennemføres.

➢

Undgå goldplating/overimplementering og indfør obligatoriske nabotjek

Overimplementering af lovgivning skader konkurrenceevnen hos danske banker og

dermed muligheden for at understøtte kunderne bedst muligt. Overordnet set bør

overimplementering have et forstærket fokus i Folketinget. Ifølge en CEPOS-rapport fra

111

november 2023 angiver danske ministerier selv, at man siden 2016 har overimplementeret

hvert fjerde EU-direktiv, når de gennemføres i dansk lovgivning.

Dertil kommer den praktiske gennemførelse af lovgivning f.eks. via tilsyn, som også i praksis

opleves at føre til indførelse af ekstrakrav i Danmark i en lang række tilfælde. Finanstilsynet

har til opgave at implementere regulering, samt sikre løbende overholdelse af de

omfattende regelsæt for finansielle virksomheder. Finanstilsynet er ikke begrænset af en

specifik tilsynslov, der indhegner dets virke, hvilket bl.a. bidrager til, at Finanstilsynet har

adgang til i væsentlig grad at skrue op for omfanget af f.eks. rapporteringsforpligtelser,

tidlig overholdelse af fremtidige regler eller de facto overimplementering gennem deres

tilsynspraksis. Et eksempel på sidstnævnte er såkaldt kapitalplanlægning, hvor tilsynet stiller

krav om, at kapitaliseringen i dag skal kunne møde alle forudseelige krav, snarere end

tillade, at man har en plan for, hvordan man sikrer den rette mængde kapital på rette

tidspunkt.

➢

Sunset clauses og One in

–

One out-metode

Der har gennem tiden været forsøg på at gennemføre meget konkrete

byrdereduktionsøvelser. Sunset clauses kan med nogen mening gennemføres, men

betyder på den anden side alligevel at evt. skridt til forlængelse/revision skal gennemføres

og ind gå i lovarbejdet. Det er usikkert, om det fører til reel byrdereduktion. One in - One

out metoden, som den nuværende EU-Kommission slog stort op i 2019 må siges at være

blevet overhalet af virkeligheden

–

aldrig har vi set så megen lovgivning i én

kommissionsperiode. Det er også uklart, hvordan det i praksis vil skulle gennemføres.

114

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

Bilag

Eksempler på byrdefuld

overimplementering af EU-regler og

tilsynspraksis på det finansielle område

Overimplementering af EU-lovgivning og tilsynspraksis, medfører de facto ekstrakrav

til finanssektoren og bidrager til den øgede regelmængde og kompleksitet. Det er

byrdefuldt for de finansielle virksomheder og stiller bankerne og realkreditinstitutterne

ringere i direkte konkurrence, og har også direkte negative effekter på de danske

virksomheder. Nedenfor følger en række ikke-udtømmende eksempler, der illustrerer

overimplementering og tiltag, der lægger ekstra byrder på den finansielle sektor.

1. Kapitalisering af kreditinstitutter

Det område, der for danske banker og realkreditinstitutter i videst omfang er påvirket

af overimplementering, vedrører kravene til kapital, likviditet og risikostyring. Dette

skyldes delvist den eksisterende, direkte regulering, der gør det muligt at identificere

overimplementering, lige så vel som det skyldes den væsentlige effekt forhøjede

kapitalkrav har på institutternes forretning med deres kunder.

1.1 Krav til en kapitalmålsætning over fælles europæisk niveau

Finanstilsynet forventer, at kreditinstitutterne udvikler kapitalplaner og -målsætninger,

og at disse målsætninger bliver institutternes bindene krav. Kapitalmålsætningen skal

som minimum sættes således, at instituttet under et hårdt, idiosynkratisk stress

scenarie ikke vil bryde med kombinationen af andre kapitalkrav (blandt andet det

kombinerede bufferkrav). Det er i modsætningen til f.eks. SSM hvor målsætningen og

herunder den del af kravet der kommer fra stress testen ikke indgår i et hårdt krav.

Dermed er kravet højere i Danmark end de kapitalkrav, der er beskrevet i

fælleseuropæisk regulering (kapitalkravsforordning og direktiv) og bliver praktiseret

på tværs af unionen.

1.2 Koncerninterne eksponeringer

Kapitalkravsforordningen indeholder mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan tillade,

at eksponeringer mod andre institutter i samme koncern og i samme land kan

undtages fra kapitalkrav. Finanstilsynet har en meget restriktiv praksis for tilladelse til

nulvægtning af koncerninterne eksponeringer, baseret på krav om en høj

kapitaloverdækning i involverede institutter i koncernen. Vi har ikke kendskab til, at

andre tilsynsmyndigheder stiller lignende krav.

Det er således ikke lykkes noget dansk institut at opnå en tilladelse til undtagelse af

disse eksponeringer, mens tilladelse er udbredt i andre EU-lande.

1.3 Regulatorisk forfald af kapitalgrundlagsinstrumenter

Finanstilsynets solvensbehovsvejledning stiller krav om, at institutter skal afsætte nok

ekstra kapital til at neutralisere effekten af det kommende års regulatoriske forfald af

kapitalgrundlagsinstrumenter. Reglerne for det regulatorisk forfald af

kapitalgrundlagsinstrumenter er fastsat i CRR, og indebærer en gradvis udfasning af

instrumenterne i kapitalgrundlaget i før instrumenterne reelt forfalder. Der er således

allerede taget stilling til behovet for neutralisering i lovgivningen, og derfor betyder

22. februar 2024

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

Sinne Backs Conan

[email protected]

115

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 2 af 5

den danske tilsynspraksis, at man skal fremskynde den lovfastsatte gradvise

udfasning af instrumenterne i kapitalgrundlaget med et år.

1.4 Minimumsdækning af tab for nødlidende eksponeringer (NPE-bagstopperen)

Finanstilsynets vejledning stiller krav om, at institutter skal afsætte tillæg til

solvensbehovet, der neutraliserer kommende forudsete, signifikante stigninger i

fradraget for misligholdte eksponeringer (NPE-bagstopperen) i det kommende år.

Dette er reelt en fremskyndelse med et år af den gradvise indfasning af fradraget i

kapitalgrundlaget for misligholdte eksponeringer, der er fastsat i CRR.

1.5 Følsomheden af kapitalkravet overfor renteændringer

Danske realkreditinstitutters udlån værdisættes som følge af balanceprincippet til

markedsværdien af de udstedte realkreditobligationer. En generel rentestigning

betyder derfor et fald i den balanceførte værdi af udlånet, medens et rentefald

betyder en stigning den balanceførte værdi af udlånet.

Finanstilsynet har ved ændring i december 2023 af solvensbehovsvejledningen stillet

krav om et søjle 2-krav til dækning af et muligt fremtidigt øget kapitalkrav som følge

af en stigning til værdien af udlånet ved et rentefald.

Kravet vurderes at være en overimplementering, da EBA´s retningslinjer om IRRBB

(renterisiko i bankbogen) ikke stiller krav om et søjle 2-tillæg til dækning af

hypotetiske stigninger kapitalkravet til dækning institutternes krediteksponering.

1.6 Supplerende sikkerhedsstillelse

Realkreditinstitutter skal stille supplerende sikkerhed for deres udstedte særligt

dækkede obligationer (SDO og SDRO) ved prisfald på ejendomme. Det er med

reference til reglerne om covered bonds i kapitalkravsforordningen, og det er vores

klare indtryk, at den danske implementering af reglerne er meget stram

sammenlignet med andre lande.

Senest har Finanstilsynet også indhentet oplysninger hos alle realkreditinstitutter om,

hvor forberedte institutterne er til at stille supplerende sikkerhed for deres udstedte

SDO og SDRO ved prisfald på ejendomme. Og i december 2023 har Finanstilsynet

fulgt endeligt op individuelt til institutterne.

Finanstilsynets tilgang med at stille nærmere krav til stressperiode og -niveau i forhold

til, hvor forberedte institutterne er til at stille supplerende sikkerhed, går efter vores

vurdering også videre end de krav, der stilles i CRR om supplerende sikkerhedsstillelse

ved prisfald på ejendomme.

1.7 Dobbeltkrav til urealiserede tab i obligationsporteføljer

Finanstilsynet har i forbindelse med opdatering af solvensbehovsvejledningen

præsenteret modeller til opgørelse af yderligere kapitalkrav, der skal dække

forskellen mellem markedsværdien og den bogførte værdi af obligationerne uden

for handelsbeholdningen.

Banker holder allerede kapital for den renterisiko, der ligger på tværs af indlån, udlån

og finansielle instrumenter (undtaget dem der ligger i handelsbeholdningen).

Risikoen skal regnes ud fra en række standardiserede scenarier, hvor markedsrenten

går enten op eller ned. Herigennem beregnes eventuelle tab, blandt andet tab på

instrumenter indregnet til amortiseret kostpris.

116

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 3 af 5

Obligationer kan holdes til amortiseret kostpris uden for handelsbeholdningen med

henblik på at afdække renterisikoen på udlån og indlån. Forskellen mellem

markedsværdien og den bogførte værdi af obligationerne som følge af renteskift vil

derfor typisk modsvares at stigninger og fald i nutidsværdien af ind- og udlån.

En isoleret opgørelse af et søjle 2-kapitalkrav til dække forskellen i markedsværdien

og den balanceførte værdi af obligationer uden for handelsbeholdningen fremgår

ikke af de fælles EU’s regler og retningslinjer, og vurderes at være en

overimplementering. Det er også forventningen, at overimplementeringen vil virke

hæmmende for en sund risikostyring i institutterne, for så vidt at eksisterende metoder

i overensstemmelse med eksisterende EBA-vejledning allerede afdækker de nævnte

risici.

2. Særlige danske regnskabsregler

2.1 Særlige danske regnskabsregler for nedskrivning af udlån

Finanstilsynet har med sektorens opbakning tilbage i 2004 foretaget en

overimplementering af bankregnskabsdirektivet fra 1986 ved at indføre et IFRS-

forenelighedsprincip for tilsynets danske regnskabsregler for kreditinstitutter. Sektorens

opbakning til denne overimplementering er begrundet i muligheden for at kunne

sammenligne institutter på tværs, hvad enten institutter aflægger koncernregnskab

efter IFRS eller efter tilsynets danske regler.

Denne overimplementering stiller vi ikke spørgsmål ved.

Men for så vidt angår nedskrivninger af udlån har tilsynet imidlertid valgt ikke alene at

gengive hovedreglerne fra IFRS. Tilsynets regnskabsregler om nedskrivninger af udlån

indeholder således detaljerede og særlige danske anvisninger om, hvordan

nedskrivningerne skal opgøres. I praksis opfattes disse detaljerede anvisninger som en

dansk overimplementering.

Herudover er der foretaget en faktisk overimplementering ved at stille krav om, at

institutterne skal anvende Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse i

moderselskabsregnskaberne, selvom institutterne anvender IFRS i koncernregnskabet.

EU-reguleringen giver således mulighed for, at landene kan tillade, at institutterne

også anvender IFRS i deres moderselskabsregnskaber. Denne mulighed blev i

Danmark fjernet tilbage i 2012 for at sikre, at alle institutter skulle anvende tilsynets

dengang nye nedskrivningsregler.

3. Betalingsområdet

3.1 Danske særregler i lov om betalinger

Lov om betalinger implementerer betalingstjenestedirektivet. Direktivet indeholder

bl.a. regler om udbud af betalingstjenester, forbrugerbeskyttelsesregler samt

sikkerhedsgrav. Direktivet er med få undtagelser et totalharmoniseringsdirektiv. Lov

om betalinger indeholder en rækker danske særregler, som der kan argumenteres

for, udgør overimplementering. Den fulde liste findes

her,

dog har nogle af de

nævnte bestemmelser sidenhen fået justeret ordlyden.

I forbindelse med lovbehandlingen har Finans Danmark generelt peget på et behov

for en mere direktivnær implementering af regler i Danmark. Der er særligt tre af

reglerne, som Finans Danmark og medlemmerne finder problematiske:

•

Forbud mod urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyrer for

brug af betalingsinstrumenter (§ 122).

117

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 4 af 5

Bestemmelsen er bl.a. anvendt i to sager fra marts 2022, hvor

Konkurrencerådet mener, at Danske Bank og Nordea har

anvendt urimeligt høje priser i forbindelse med valutatillæg for

betalinger med Visa/Dankort i udenlandsk valuta.

Begge sager er indbragt for Østre Landsret med Finans Danmark

som biintervent i én samlet sag. Sagen er endnu ikke

berammet.

Dankortreguleringen, herunder abonnementsmodellen og

omkostningsundersøgelsen (§ 123)

Finans Danmark har senest i et

høringssvar

fra 2020 peget på, at

udviklingen på betalingsmarkedet har overflødiggjort den

danske særregulering af Dankortet.

Yderligere begrænsninger i erhvervsdrivendes mulighed for at

behandling betalingsdata, fx ift. kreditvurdering (§ 125)

•

4. Udlånssiden

Tilsynsdiamanten

Finanstilsynet har offentliggjort en række pejlemærker for, hvad tilsynet anser for

forhøjet risiko. Tilsynsdiamantens pejlemærker går videre end den fælles EU-baserede

regulering. For pengeinstitutter omfatter tilsynsdiamanten specifikke pejlemærker for

det samlede omfang af store engagementer, udlånsvækst, en overgrænse for

koncentration mod ejendomseksponeringer samt supplerende likviditetskrav. For

realkreditinstitutter er i tilsynsdiamanten specifikke pejlemærker for det samlede

omfang af store engagementer, udlånsvækst, begrænsning af lån med kort funding,

låntagers renterisiko og afdragsfrihed.

Institutter, der overskrider et eller flere pejlemærker, kan efter en individuel vurdering

modtage en offentlig risikooplysning (offentlige påbud og risikooplysninger er for

resten et dansk særkende). Offentliggørelsen af overskridelser af tilsynsdiamantens

pejlemærker indebærer, at institutter, der overskrider et pejlemærke, udstilles som et

institut med forhøjet risiko. Det gælder også, selv om en konkret vurdering ikke

indikerer en forhøjet risiko.

Tilsynsdiamantens pejlemærker kan derfor sidestilles med danske særregler i tillæg til

de fælles europæiske regler og dermed en reel overimplementering.

I forhold til penge- og realkreditinstitutters udlån er der fra Finanstilsynets side over de

seneste 10 år også indført en række andre nye tiltag/regler. Det er på mange

områder, og der er i vidt omfang tale om detaljeret og byrdefuld regulering for

institutterne.

Af tiltag fra Finanstilsynets side kan bl.a. nævnes følgende:

•

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i

vækstområder mv.

Vejledningen fra 2016 og seneste revideret i 2023 skal sikre, at penge- og

realkreditinstitutters kreditbeslutninger om belåning af privatkunders

ejerboliger og andelsboliger i områder med større prisstigninger baseres

på robustheden af kunders økonomiske forhold. Herunder skal der tages

højde for, at renten kan stige, og boligen kan falde i værdi.

•

Principper for ejendomme med begrænset alternativ anvendelse

Finanstilsynet udsender i 2021 et notat, der indeholder principper for best

practice og Finanstilsynets anbefalinger vedrørende lån med sikkerhed i

118

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Høringsliste og høringssvar vedr. beretning nr. 1 fra Erhvervsudvalget om nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder

22. februar 2024

Side 5 af 5

ejendomme med en begrænset køberskare på grund af en begrænset

alternativ anvendelsesmulighed

Vejledning om finansiering af udlejningsejendomme og

ejendomsprojekter.

Detaljeret vejledning fra 2023 om, hvordan penge- og

realkreditinstitutter kan minimere risikoen ved finansiering af kunders

udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Med ca. 120 krav, der

”bør” opfyldes, og 80 krav, der ”skal” opfyldes, er vejledningen udtryk for

en vidtgående detailregulering af rammerne for bankernes og

realkreditinstitutternes kreditpolitik, forretningsgange og procedurer.

•

Videre kan nævnes Erhvervsministeriets

bekendtgørelse om god skik ved boligkredit,

som på nogle punkter går videre end EU-direktivet om boligkredit.

119