ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 10
Offentligt

05. oktober 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. oktober

2023

1) Forslag til forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med

miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter

KOM(2023) 314

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 2 af 11

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til forordning om gennemsigtighed og

integritet i forbindelse med miljømæssige,

sociale

ledelsesmæssige

(ESG)

vurderingsaktiviteter

KOM(2023) 314

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 13. juni 2023 forslag til forordning om gennemsigtighed og inte-

gritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderingsaktiviteter (ESG-vurderinger). ESG-

vurderinger anvendes af investorer til at træffe oplyste beslutninger, når de investerer i fx virksom-

heder, og af virksomheder, der ønsker indsigt i risici og muligheder forbundet med deres aktiviteter.

Formålet med forslaget er at fastlægge en ramme for, hvordan man kan sikre gennemsigtighed i

udbydernes metoder for udarbejdelse af ESG-vurderinger og modvirke uhensigtsmæssige interesse-

konflikter hos udbyderne samt at sikre god ledelsespraksis på markedet for ESG-vurderinger.

Det vil kunne understøtte investorer i at træffe beslutninger baseret på et fyldestgørende informati-

onsgrundlag. Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-

hed (ESMA) får kompetence til at udstede tilladelser til virksomheder, der ønsker at udbyde

ESG-vurderinger

i EU, og at ESMA’s tilsyn på området gebyrfinansieres.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om en ramme for udbydere af ESG-vurderinger,

der kan være med til at sikre ensartede vilkår for sådanne udbydere i EU og dermed også tilliden

til indholdet og kvaliteten af vurderingerne. Det er en prioritet for regeringen, at forslaget får den

tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en klar ansvarsfordeling mellem

en central hhv. nationale myndigheder.

Drøftelser i rådsarbejdsgruppen er indledt og er endnu på et tidligt stadie. Der er endnu ikke

fremlagt et kompromisforslag. Det er muligt, at der vil kunne opnås enighed om forslaget i Rådet

senere i 2. halvår 2023. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 13. juni 2023 et forslag til forordning om gen-

nemsigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderings-

aktiviteter (ESG-vurderinger).

Forslaget er en tilføjelse til reguleringen inden for bæredygtig finansiering. Det over-

ordnede formål med EU’s bæredygtig finansieringsdagsorden er at lede private ka-

pitalstrømme i en mere bæredygtig retning og dermed være med til at finansiere en

omstilling til en klimaneutral og bæredygtig økonomi såvel som at øge troværdighed

og gennemsigtighed på området og dermed imødegå greenwashing

ESG-vurderinger er p.t. ikke reguleret, hverken i Danmark, på EU- eller globalt

niveau, og ESG-vurderingen af en given virksomhed kan variere meget mellem de

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 3 af 11

forskellige ESG-vurderingsudbydere. Samtidigt kan det være svært at få gennem-

sigtighed om de data og den metode, der ligger bag en ESG-vurdering, og om hvor-

dan ESG-vurderingsudbydere er organiseret og opererer. Velfungerende rammer

for ESG-vurderinger vil opbygge investorernes tillid til ESG-vurderinger og der-

med også gøre det nemmere at foretage investeringer på baggrund af overvejelser

om bæredygtighed.

Det nuværende uregulerede marked for ESG-vurderingsudbydere bærer præg af

meget forskellige metodevalg og dermed divergerende ESG-vurderinger. Markedet

er domineret af store udbydere, der typisk allerede er dataleverandører i den finan-

sielle sektor, idet flere store aktører har opkøbt mindre ESG-vurderingsudbydere

og -dataleverandører for at styrke deres position på området. Derved har der været

en konsolidering af markedet, men det er uklart, om denne tendens vil fortsætte.

ESG-vurderingsudbydere kan være såvel specialiserede virksomheder som finan-

sielle virksomheder, hvis aktiviteter også omfatter andet end ESG-vurderinger. Ek-

sempler på ESG-vurderingsudbydere er MSCI, Morningstar (som har opkøbt ESG-

specialiserede Sustainalytics), ISS, S&P samt Moody’s (som har opkøbt ESG-speci-

aliserede Vigeo Eiris).

Forretningsmodeller

ESG-vurderingsudbyderne anvender primært to forskellige forretningsmodeller.

Den primære forretningsmodel er en abonnementsløsning, hvor investorer køber

sig adgang til ESG-vurdering af virksomheder eller produkter som en del af infor-

mationsgrundlaget for at træffe bedre investeringsbeslutninger.

Den anden, og mindre anvendte forretningsmodel, er brugerbetaling fra de vurde-

rede virksomheder, hvor virksomheder

–

der vurderes af ESG-vurderingsudby-

derne

–

kan købe en analyse af egen virksomhed for at få indblik i risici og mulig-

heder forbundet med deres aktiviteter eller mhp. at tiltrække finansiering.

Kreditvurderingsbureauer

Kommissionen bygger forslaget på tilgangen fra regulering af kreditvurderingsbu-

reauer. Kreditvurderinger har en række fællestræk med ESG-vurderinger, hvorfor

det er relevant at skabe konsistens med reguleringen heraf. Således bygger begge

slags vurderinger på, at et vurderingsbureau indsamler relevante oplysninger om en

virksomhed/et produkt, som via en fastlagt metode sammenfattes i en vurdering af

hhv. kreditrisiko og ESG-karakteristika. Vurderingerne benyttes efterfølgende af fx

investorer til at foretage investeringsbeslutninger.

Der er dog også forskelle mellem ESG-vurderingsbureauer og kreditvurderingsbu-

reauer. En central forskel er, at ESG-vurderingsbureauer ikke aktuelt spiller samme

systemiske rolle i det finansielle system som kreditvurderingsbureauer. Markedet

for kreditvurderingsbureauer er dertil mere etableret og er stærkt konsolideret med

kun tre store aktører, der dominerer markedet. Dernæst adskiller forretningsmodel-

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 4 af 11

lerne hos kreditvurderingsbureauer sig også fra ESG-vurderingsudbydere ved pri-

mært at være finansieret af de vurderede virksomheder. Endvidere adskiller kredit-

vurderinger sig fra ESG-vurderinger ved ofte at være bredt offentligt tilgængelige.

EU’s eksisterende forordning om kreditvurderingsbureauer fastlægger bl.a. over-

ordnede rammer om, at bureauernes metoder for kreditvurderinger skal være strin-

gente, systematiske og kontinuerlige, samt regler for hvordan interessekonflikter

skal håndteres og offentliggøres.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at skabe integritet, gennemsigtighed og uafhængighed

samt god ledelsespraksis på markedet for ESG-vurderinger, så investorer kan træffe

beslutninger baseret på et fyldestgørende informationsgrundlag. Forslaget bidrager

dermed til det overordnede EU-mål om et forbedret indre marked og realisering af

den Europæiske Grønne Pagt,

FN’s Verdensmål og Parisaftalen. Yderligere vil det

bidrage til at reducere misinformation og greenwashing og herigennem sikre for-

bruger- og investorbeskyttelse.

Finansielle aktører så som kreditinstitutter, investeringsbanker, forsikringsselskaber

og pensionskasser anvender ESG-vurderinger i deres analyse af bæredygtighedsri-

sici og -indvirkning. Bedre information om ESG-forhold gennem regulering af

ESG-vurderinger vil således skabe mulighed for en øget og mere effektiv allokering

af kapital til aktiviteter, der rent faktisk er bæredygtige, og dermed bidrage til mere

bæredygtig omstilling af den reale økonomi.

Anvendelsesområde

Forslaget er målrettet udbydere af ESG-vurderinger, der offentliggøres eller distri-

bueres, til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, ikke-finansielle virksom-

heder eller offentlige myndigheder. ESG-vurderingsudbydere, der kun fokuserer på

én enkelt miljømæssig, social eller ledelsesmæssig faktor eller en underkomponent

af disse ESG-faktorer, er også omfattet. Forslaget omfatter omvendt ikke ESG-

vurderingsudbydere, der kun leverer ESG-vurderinger individuelt til enkelte kun-

der, og som ikke offentliggøres eller distribueres. Ligeledes vil dataleverandører, der

blot leverer data til en vurdering eller til finansielle selskaber, ikke være omfattet.

Dertil vil bl.a. vurderinger, der er udarbejdet af finansielle virksomheder til internt

brug i deres virksomhed og vurderinger udarbejdet af offentlige myndigheder i EU

ikke være omfattet.

ESG-vurderingsmetode

Kommissionen foreslår, at ESG-vurderingsudbyderne skal sikre kvalitet og pålide-

lighed i forhold til metodevalg i deres ESG-vurderinger, dog uden at foreskrive brug

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 5 af 11

af en specifik metode. Udbyderne skal lave politikker, der sikrer, at ESG-vurde-

ringsmetoderne er systematiske, objektive, kontinuerlige og underlagt validering

samt vurderes mindst årligt for tilpasningsbehov.

For at sikre gennemsigtighed skal udbyderne for hvert enkelt ESG-vurderingspro-

dukt offentliggøre oplysninger til den brede offentlighed om de metoder, modeller

og centrale forudsætninger, som de bruger i deres ESG-vurderingsaktiviteter. Der-

udover skal udbyderne levere yderligere og mere detaljerede oplysninger til deres

kunder og vurderede virksomheder om grundlaget for deres ESG-vurderinger.

ESG-vurderingsudbyderne skal registrere alle ESG-vurderinger og oplysninger

herom på en måde, så ESG-vurderingerne kan genskabes. Oplysningerne skal op-

bevares i mindst fem år. ESMA skal udarbejde tekniske standarder til præcisering

af informationer, der skal offentliggøres.

ESG-vurderingsmetode (dobbeltmaterialitet)

ESG-vurderingsudbyderne skal tydeligt angive hvilken dimension af dobbeltmate-

rialitet, som ESG-vurderingen fokuserer på. Det vil sige, om ESG-vurderingen om-

handler

bæredygtighedsrisici, der kan påvirke afkastet af en investering, hvis de ind-

træffer. Det kan fx være havvandsstigninger, der vil medføre tab på investe-

ringen i en ejendom

den bæredygtighedsindvirkning en virksomhed kan have på omverdenen.

Det kan fx være en virksomhed, der producerer vindmøller og dermed bi-

drager til den grønne omstilling.

Organisatoriske krav om kvalitet og interessekonflikter

ESG-vurderingsudbydere skal sikre, at de leverer vurderinger, der er uafhængige,

objektive og af tilstrækkelig kvalitet. Kommissionen foreslår, at udbyderne af ESG-

vurderinger ikke gennem det samme juridiske selskab samtidig må beskæftige sig

med visse andre forretningsområder, herunder rådgivning af investorer og selska-

ber, kreditvurderinger, udvikling af finansielle benchmarks, investeringsaktiviteter,

revisionsaktiviteter, bankaktiviteter og forsikringsaktiviteter.

Organisatoriske krav skal forebygge og mindske potentielle interessekonflikter.

Hvis disse opstår, skal de offentliggøres, håndteres og der skal føres dokumentation

over forringelser imod uafhængigheden af ESG-vurderingerne. Det kan fx være

tætte kundeforhold med vurderede virksomheder. Det bemærkes, at kreditvurde-

ringsbureauer ikke er pålagt krav om den samme selskabsmæssige funktionsadskil-

lelse, som ESG-vurderingsbureauer foreslås at blive.

Kommissionen foreslår, at ESG-vurderingsudbyderne skal etablere interne proce-

durer for at sikre kvalitet og konsistens i ESG-vurderingerne. Procedurerne skal

forebygge, identificere, eliminere og håndtere interessekonflikter og sikre kvalitet

og integritet i ESG-vurderingsprocessen. Udbyderne af ESG-vurderinger skal have

rammer for at sikre, at deres ledelse og ansatte har de nødvendige kompetencer og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 6 af 11

agerer objektivt. Udbyderne skal også sikre gode ledelses- og styringsstrukturer,

sunde interne regnskabs- og administrative procedurer, internt tilsyn med vurderin-

gerne mv. for at sikre en solid og systematisk tilgang til ESG-vurderinger. Lov-

forslaget indeholder desuden krav om opbevaring af oplysninger i relation til ESG-

vurderinger samt klagehåndteringsprocesser, og hvordan disse skal offentliggøres.

Forordningen angiver desuden, at prisen på ESG-vurderinger skal være fair og om-

kostningsbaseret uden nærmere angivelse af kriterier for dette.

Godkendelse af ESG-vurderingsudbydere

Kommissionen foreslår, at en udbyder, der ønsker at udbyde ESG-vurderinger i

EU, skal have tilladelse af ESMA. Både selskaber, der ligger i lande indenfor og

uden for EU, kan få tilladelse, men processen er forskellig. Systemet for tilladelser

bygger generelt på samme overordnede struktur som for kreditvurderingsbureauer

og benchmarkadministratorer.

Godkendelse af ESG-udbydere baseret i et EU-land

ESG-vurderingsudbydere, der ligger i et EU-land, skal ansøge ESMA om godken-

delse. Godkendelsen gives af ESMA, hvis selskabet kan demonstrere, at dens vur-

deringsmetoder, offentliggørelser og interne politikker lever op til kravene i forord-

ningen. Godkendelsen kan trækkes tilbage igen af ESMA, hvis kravene ikke længere

efterleves.

Tilladelse til ESG-vurderingsudbydere baseret i et tredjeland

ESG-vurderingsudbydere uden for EU kan opnå en tilladelse til at udbyde ESG-

vurderinger i EU på en af tre måder:

•

Ækvivalensafgørelse:

Udbyderen kan operere i EU, hvis udbyderen har

tilladelse til at operere i et tredjeland uden for EU, og Kommissionen har

vedtaget en afgørelse om, at dette tredjelands regler for ESG-vurderinger

svarer til EU’s regler for ESG-vurderinger

(ækvivalens).

Validering (for udbydere med en gruppestruktur):

En ESG-vurderings-

leverandør, der er etableret i EU og har tilladelse til at udbyde ESG-vurde-

ringer i EU, kan validere ESG-vurderinger, der er leveret af en ESG-vurde-

ringsleverandør fra et tredjeland, der tilhører samme koncern. Den ESG-

vurderingsleverandør i EU, der validerer vurderingerne, skal verificere og

kunne dokumentere over for ESMA, at vurderingerne, der valideres, opfyl-

der krav, der er mindst lige så strenge som kravene i EU’s regler for ESG-

vurderinger.

Anerkendelse:

Mindre udbydere, der har en nettoomsætning under 12 mil-

lioner euro fra ESG-vurderingsaktiviteter og ikke har en gruppestruktur,

kan ansøge om anerkendelse hos ESMA. Udbyderen skal dokumentere, at

•

Reguleringen af kreditvurderingsbureauer kræver, at bureauer i EU skal

godkendes

af ESMA. Bureauer i tredje-

lande kan enten søge om

validering

gennem et koncernforbundet selskab, som ligger i EU, eller de kan benytte

sig af en godkendelse fra ESMA baseret på en ækvivalensafgørelse, som dog kun giver det pågældende bureau

tilladelse til at udbyde kreditvurderinger i EU, som vedrører enheder/instrumenter baseret udenfor EU.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 7 af 11

den opfylder krav svarende til EU’s regler for ESG-vurderinger,

samt at der

kun udbydes ESG-vurderinger til regulerede finansielle virksomheder.

ESMA’s rolle som tilsynsmyndighed

Kommissionen foreslår ESMA som tilsynsmyndighed, herunder tilladelser til at ud-

byde ESG-vurderinger, inspektioner, indsamling af relevant materiale og indgående

indsigt i aktiviteter og metoder hos de omfattede ESG-vurderingsudbydere. Speci-

fikke opgaver som fx informationsindhentning fra ESG-vurderingsudbyderne, ud-

førelse af inspektioner eller adfærdsundersøgelser vil kunne uddelegeres fra ESMA

til nationale kompetente myndigheder ved brug af ESMA retningslinjer.

ESMA får beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder på de omfattede virk-

somheder ved manglende efterlevelse af forordningens krav og offentliggøre disse

bøder. Bøder kan i udgangspunktet udgøre op til 10 pct. af omsætningen.

ESMA vil skulle opretholde et register, der indeholder oplysninger om godkendte

ESG-vurderingsudbydere, både fra EU og tredjelande. Derudover vil oplysninger

om ESG-vurderinger og ESG-vurderingsudbydere være tilgængelige via det fælles

europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger (ESAP), når dette træder i

kraft. ESMA må ikke blande sig i ESG-vurderingsudbydernes nærmere metodevalg

eller konkrete ESG-vurderinger, så længe disse ligger inden for de overordnede

rammer, som forordningsforslaget fastlægger.

Tilsynsgebyrer

Kommissionen foreslår gebyrfinansiering af alle omkostninger forbundet med til-

synet med ESG-vurderinger ved at opkræve tilsynsgebyrer hos udbydere af ESG-

vurderinger, der har fået tilladelse. Gebyrerne vil være fordelt på udbyderne pro-

portionelt med udbyderens årlige nettoomsætning fra ESG-vurderinger. En lig-

nende finansieringsmodel finder

anvendelse for ESMA’s direkte tilsyn med kredit-

vurderingsbureauer.

Ikrafttrædelse

Udbydere, som falder inden for forordningens anvendelsesområde, har seks måne-

der fra forordningens ikrafttrædelse til at søge om tilladelse fra ESMA til at udbyde

ESG-vurderinger i EU og ESMA forventes at meddele svar inden for seks måneder

derefter. Små og mellemstore udbydere har dog en længere frist på 24 måneder,

ligesom Kommissionen lægger op til mindre strenge/detaljerede krav (dog stadig

krav til bl.a. intern kontrol, rapportering og uafhængighed) til små og mellemstore

ESG-vurderingsudbydere for at tilskynde nye selskaber til at gå ind på markedet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 8 af 11

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Ifølge Kommissio-

nen skyldes dette, at markedet for ESG-vurderinger er grænseoverskridende af na-

tur og er globalt, så national regulering på området vil lede til manglende sammen-

lignelighed mellem ESG-vurderinger og barrierer for markedsdeltagerne og udby-

derne af ESG-vurderinger.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder på den baggrund, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes vigtigt at sikre,

at tilsynet med udbyderne af ESG-vurderinger er indrettet, så det tager højde for de

faktiske aktører og aktiviteter.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen dansk regulering af ESG-vurderingsudbydere.

Forslaget vurderes ikke at kræve ændringer i dansk lovgivning. Forslaget vil, idet det

er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, herunder administrative i det om-

fang ESMA uddelegerer udførelse af inspektioner eller adfærdsundersøgelser til na-

tionale kompetente myndigheder. Nationale kompetente myndigheders evt. udgif-

ter kompenseres af ESMA via gebyrer fra de omfattede virksomheder.

Det bemærkes, at evt. afledte nationale udgifter af EU-forslag skal holdes inden for

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet øget transparens og troværdighed af ESG-vurdering antages at bidrage til et

mere velfungerende indre marked og øget kapital til bæredygtig omstilling af den

danske økonomi. Forslaget kan øge investorbeskyttelsesniveauet ved at bidrage til

bedre informationsgrundlag for sammenligning af finansielle produkter, hvor ESG-

vurderinger anvendes.

Regulering af sektoren og deraf følgende regulatoriske omkostninger kan potentielt

medføre, at etablerede udbydere reducerer eller fravælger at fortsætte med aktivite-

ten, samtidig kan det medføre højere adgangsbarrierer for nye virksomheder, hvil-

ket kan begrænse muligheden for innovation. Dette kan bidrage til mindre konkur-

rence. I det omfang forslaget derimod styrker gennemsigtigheden og konkurrencen

på markedet for ESG-vurderinger, kan det potentielt mindske omkostningerne for

danske brugere af ESG-vurderinger.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 9 af 11

Kravene i forordningen er søgt indrettet under hensyntagen til at begrænse byrderne

for udbyderne og lader indhold og metodologi være op til udbyderne inden for

nogle overordnede principper om sunde metoder og ledelsesforhold. Dertil forven-

tes udbyderne at kunne drage fordel af en generelt højere tillid til ESG-vurderinger.

I det lys forventes de samfundsmæssige konsekvenser samlet set at være overve-

jende positive. Det er ikke muligt at kvantificere de samlede effekter af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der er ikke identificeret danske udbydere af ESG-vurderinger, hvorfor der for nu-

værende ikke forventes at være direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kom-

missionen lægger op til, at finansiering vil være proportionel med nettoomsætnin-

gen hos udbyderne af ESG-vurderinger. De direkte erhvervsøkonomiske omkost-

ninger for eventuelle fremtidige danske ESG-vurderings-udbydere ventes derfor at

være begrænsede. Kommissionen estimerer, at tilsynsgebyrer på 9,4 millioner euro

over de første tre år fordeles blandt virksomhederne, der får tilladelse.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 21. juli 2023. Der er modtaget høringssvar fra Finans

Danmark og Forsikring & Pension (F&P). Der henvises til grund- og nærhedsnotat

for høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelser i rådsarbejdsgruppen er indledt og er endnu på et tidligt stadie. Der er

endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

Forslaget har foreløbigt mødt bred støtte i Rådet, som anerkender behovet for re-

gulering af området og potentialet for at udvikle markedet for bæredygtig finansie-

ring. EU-landene er generelt opmærksomme på at sikre balance mellem på den ene

side hensyn til byrder fra regler for mindre virksomheder på et umodent marked,

og på den anden side mere definerede rammer, som kan sikre integritet og tillid til

ESG-vurderinger.

Det forventes, at denne afvejning særligt vil blive drøftet ift. om forslaget skal ud-

vides til at omfatte virksomheder som udbyder ESG-data. Her ønsker en række

lande at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte udbydere af ESG-data, mens

andre støtter Kommissionens forslag.

Afvejningen forventes også drøftet ift. spørgsmålet om organisatoriske krav om

kvalitet og interessekonflikter samt ift. evt. klagesystemer.

Nogle lande ønsker generelt en strammere regulering, herunder for tredjelandsud-

bydere, hvilket kan give mulighed for mere kontrol med ESG-vurderinger, men

som samtidigt potentielt kan udelukke en række udbydere fra markedet. Andre

lande foretrækker et for ESG-vurderingsudbyderne mindre byrdefuldt alternativ

evt. kombineret med et oplysningskrav.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 10 af 11

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet og indholdet i Kommissionens forslag om at skabe øget

gennemsigtighed, uafhængighed og interne procedurer for god ledelsespraksis hos

ESG-vurderingsudbydere. Regeringen finder, at forslaget kan bidrage til at fremme

finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi og skabe gennemsigtighed

på og tillid til de finansielle markeder.

Regeringen finder det vigtigt, at der føres et effektivt og proportionalt tilsyn med

ESG-vurderingsudbydere, så der kan være ensartede vilkår for deres virke. Regerin-

gen finder, at forslaget opfylder dette langt hen ad vejen. Det er dog vigtigt, at til-

synsregimet afspejler markedets karakteristika, vil være omkostningseffektivt og

proportionalt med størrelsen af markedet. Det er vurderingen, at markedet for

ESG-vurderingsudbydere i høj grad vil fungere på tværs af grænserne i EU. Rege-

ringen finder, at tilsynet med ESG-vurderingsudbydere skal placeres, hvor det mest

effektivt føres. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at det foreslåede

tilsyn med ESG-vurderingsudbydere placeres ved ESMA tilsvarende det aktuelle

tilsyn med kreditvurderingsbureauer. I den forbindelse er det en prioritet for rege-

ringen, at forslaget får den tiltænkte merværdi. Det er derfor vigtigt, at forslaget

indeholder en klar ansvarsfordeling mellem ESMA og de nationale myndigheder,

hvor der gøres bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen finder, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at udvide

anvendelsesområdet til at omfatte leverandører af ESG-data. En udvidelse af an-

vendelsesområdet på et senere tidspunkt kunne undersøges, idet det kan muliggøre

mere ensartede datarapportering fra de forskellige ESG-dataudbydere og større

transparens om, hvordan ESG-data er fremkommet. Transparens og tillid bidrager

generelt til bedre fungerende markeder for bæredygtige finansielle produkter.

For at fremme transparens og tillid samt understøtte anvendelse af EU-reglerne

yderligere vil regeringen afsøge muligheden for, at der indsættes et oplysningskrav.

Det kan fx være krav om, at udbydere af ESG-vurderinger oplyser på deres hjem-

meside, om de har en tilladelse iht. EU-reglerne eller ej, eller at finansielle virksom-

heder oplyser dette om ESG-vurderingsudbydere, som de måtte benytte.

Regeringen er enig i, at udbydere af ESG-vurderinger skal sikre, at deres ESG-vur-

deringer udarbejdes objektivt og uafhængigt af udbyderens eventuelle øvrige forret-

ningsinteresser. Regeringen vil arbejde for, at evt. krav til funktionsadskillelse er

proportionale ift. markedets størrelse og karakteristika samt omkostningseffektivt

og finder, at reglerne for kreditvurderingsbureauerne vil være en hensigtsmæssig

tilgang, idet kreditvurderinger har en række fællestræk med ESG-vurderinger. Re-

geringen støtter endvidere hensyntagen til størrelsen af aktørerne ifm. fastlæggelse

af krav ud fra proportionalitetshensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er oversendt 4. september 2023.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. oktober 2023

Side 11 af 11