Epidemiudvalget 2023-24
EPI Alm.del Bilag 10
Offentligt
2875893_0001.png
Enhed: Global Sundhed
Sagsbeh.: nbda
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 763
Dok. nr.: 159042
Dato:
[Brevdato]
Notat: Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om den 77.
Verdenssundhedsforsamling og pandemiaftalen
Indledning
WHO’s 77. Verdenssundhedsforsamling (World Health Assembly, WHA) afholdes i Geneve fra den 27.
maj
til den 1. juni 2024.
WHA er WHO’s generalforsamling og samler
alle 194 medlemslande. Danmark
deltager i WHA for overordnet at fremme danske sundhedspolitiske prioriteter og yde et konstruktivt
bidrag til WHO’s arbejde for at fremme sundheden globalt.
Det primære fokus for dette års WHA vil være den mulige vedtagelse af en ny international pandemiaftale.
Aftaleteksten er ikke færdigforhandlet, og det er i skrivende stund svært at forudsige, om aftalen kan
vedtages under WHA.
Aftalen forventes at bidrage til at sikre, at verden er bedre forberedt og mere modstandsdygtig over for
fremtidige pandemier. Der lægges bl.a. op til et styrket samarbejde om kapacitetsopbygning i landenes
sundhedssystemer, om en styrket forebyggende indsats, samt om forskning, udvikling, produktion og
fordeling af vacciner og andre sundhedsprodukter med henblik på at sikre en mere ligelig global adgang til
disse produkter. Aftalen skal samtidig bidrage til at mobilisere en øget global finansiering til indsatsen
mod sundhedskriser.
Der skal ligeledes vedtages ændringer til det internationale sundhedsregulativ (International Health
Regulations, IHR). Disse ændrigsforslag er også fortsat under forhandling.
Hvis det lykkes at opnå enighed om en pandemiaftale henholdsvis om et revideret IHR, som EU samlet kan
bakke op om, vil Danmark kunne støtte en vedtagelse af aftalerne under Verdenssundhedsforsamlingen.
Af særlig væsentlighed kan desuden fremhæves vedtagelsen af et nyt arbejdsprogram for WHO, som skal
sætte retningen for organisationens arbejde de kommende fire år og for den første såkaldte
investeringsrunde i WHO. Investeringsrunden skal øge de frivillige bidrag til WHO på udvalgte områder.
For Danmark er der desuden særligt fokus på vigtigheden af at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder.
Sagsfremstilling
Den 77. Verdenssundhedsforsamling vil beskæftige sig med en bred vifte af emner. De danske prioriteter
for mødet omfatter WHO’s nye arbejdsprogram,
forhandlingerne om en ny international pandemiaftale
og ændringer til det eksisterende Internationale Sundhedsregulativ (International Health Regulations,
IHR). Derudover prioriterer Danmark at have en stærk stemme på alle emner relevant for seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder, ikke mindst fordi dette er et område i stadig større grad udfordres af
en lang række lande.
En ny international pandemiaftale
Efter Covid-19 blev det tydeligt, at pandemier er en global udfordring, som ingen lande kan håndtere
alene. Derfor forhandler WHO’s medlemslande nu om
en bindende international aftale, som skal sikre, at
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Kopi af orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren
verden er bedre forberedt og mere modstandsdygtig over for fremtidige pandemier. Aftalen omhandler
både styrkede forebyggende indsatser og håndtering af kommende pandemier, herunder en
anerkendelse af at menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger sammen. Aftalen skal samtidig bidrage
til at skabe mere ligelig global adgang til modforanstaltninger i forbindelse med pandemier, herunder
vacciner. Aftalen er fortsat under forhandling. Det forventede indhold af aftalen og den danske position
uddybes nedenfor.
•
Forebyggelse af pandemier og ”One Health”
Landene skal bidrage til at styrke forebyggelsen af pandemier, bl.a. gennem sygdomsovervågning,
tidlig opsporing af smitte, vaccinationsprogrammer, kontrol af smitte mellem mennesker og dyr samt
forebyggelse af antimikrobiel resistens. Et centralt tema i forebyggelsen af pandemier er derfor også
anerkendelsen af, at menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger sammen, dvs.
den såkaldte ”One
Health-tilgang”. Landene skal i den forbindelse bl.a. fremme træning af personale inden for
menneskers, dyrs og miljøets sundhed i overensstemmelse med One Health-tilgangen.
Styrkede sundhedssystemer og arbejdsstyrker
Landene skal igangsætte tiltag, der udvikler, styrker og bevarer et modstandsdygtigt sundhedssystem
bl.a. i forhold til at sikre adgang til essentielle sundhedsydelser (med særligt fokus på
primærsektoren, mental sundhed og sårbare personer), tiltag med henblik på styring af
forsyningskæder for pandemirelaterede sundhedsprodukter, laboratoriesikkerhed og -kapacitet samt
inddragelse af civil- og lokalsamfund.
Sundhedspersonalet er en vigtig del af et styrket sundhedsvæsen, hvorfor landene også forpligter sig
til at beskytte, bevare og investere i arbejdsstyrken inde for både sundhedsområdet og andre
essentielle samfundsfunktioner for at forebygge og håndtere sundhedskriser og bevare øvrige basale
sundhedsydelser under en pandemi. Dette indebærer både tilstrækkelig træning, beskyttelse af
personalets sikkerhed og mentale sundhed, prioriteret adgang til pandemirelaterede
sundhedsprodukter samt samarbejde med andre lande, dog med hensyntagen til både fri
bevægelighed og negative effekter af migration af sundhedspersonale.
•
Forskning, udvikling, produktion og adgang til teknologi
Landene skal samarbejde om forskning og udvikling inden for pandemier bl.a. ved også at prioritere
forskningsinstitutioner i udviklingslande og deling af information og forskningsresultater. Dette
indebærer sikring af bæredygtig finansiering til forskning og udvikling, lige adgang til evidens og
kommunikationsværktøjer, fremme af kliniske forsøg og adgang til de produkter, som forskningen
resulterer i, f.eks. vacciner. En central del af dette samarbejde vedrører også tiltag for at op nå en
produktion af pandemirelaterede sundhedsprodukter, som er mere ligeligt fordelt geografisk, ved at
støtte op om produktionsfaciliteter i udviklingslande. Landene skal i den forbindelse fremme
overførsel af teknologi og ”know-how”.
Dette indebærer også at opfordre producenterne af
pandemirelaterede sundhedsprodukter til at dele information under pandemier, som er relevant og
nødvendig for produktion af produkterne.
Aftalen etablerer også et såkaldt udbyttedelingssystem (Pathogen Access and Benefit-sharing
System, PABS), dvs. et system hvor landene forpligter sig til at stille patogener til rådighed for
hinanden og for forskere og industri igennem et laboratorienetværk til gengæld for, at der sikres
bedre adgang til de produkter, som måtte blive udviklet på baggrund af disse patogener. Det kan
f.eks. ske ved, at WHO indgår kontrakter med virksomhederne om at donere en vis andel af
produktionen og/eller at afsætte en andel af produktionen til en lavere pris med henblik på at give
særligt udviklingslande nemmere adgang til produkterne.
•
Fordeling og indkøb af pandemirelaterede sundhedsprodukter
Aftalen etablerer også et globalt netværk for forsyningskæder og logistik (The Global Supply Chain
and Logistics Network, GSCL Network), som skal fremme ligelig og rettidig adgang til
pandemirelaterede sundhedsprodukter. Netværket vil være en mekanisme, hvorigennem
sundhedsprodukter kan deles og doneres med assistance fra WHO. Det ventes også, at aftalen vil
indeholde bestemmelser om landenes nationale indkøb, bl.a. med henblik på at fremme donationer
Side 2
•
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Kopi af orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2875893_0003.png
af vacciner og andre pandemirelaterede sundhedsprodukter til lande, der oplever udfordringer.
Samtidig skal landene generelt fremme rationelle indkøb og undgå unødig lagerføring for at fremme
effektiv global fordeling, hvilket f.eks. kan ske gennem GSCL-Netværket.
•
Samarbejde og finansiering af aftalen
Landene skal samarbejde direkte og gennem internationale organisationer for at styrke forebyggelse,
beredskab og håndtering af pandemier, særligt med hensyn til udviklingslande. Dette inkluderer bl.a.
at dele ekspertise, finansiel assistance og støtte til kapacitetsopbygning. Pandemiaftalen etablerer i
den forbindelse en koordinerende finansieringsmekanisme for at fremme denne finansielle støtte,
særligt til udviklingslande. Mekanismen skal bl.a. afdække behov i relation til finansiering, identificere
tilgængelige finansieringskilder og mobilisere frivillige bidrag til organisationer, der arbejder med
pandemiforebyggelse og -håndtering.
EU-Kommissionen
forhandler på vegne af EU og EU’s medlemslande med udgangspunkt i et
forhandlingsdirektiv, som blev vedtaget i Rådet i foråret 2022 og som i den forbindelse blev forelagt
Folketingets Europaudvalg. Forhandlingsdirektivet udgør den overordnede ramme for fastlæggelsen af
fælles EU-positioner, og der koordineres løbende om konkrete indspil til forhandlingerne.
Under forhandlingerne har det været væsentligt for regeringen at sikre, at pandemiaftalen medvirker til
at sikre styrket national, regional og global modstandsdygtighed over for pandemier og at den samtidig
bidrager til en øget og mere ligelig adgang til medicinske modforanstaltninger med fokus på, at
patentbeskyttelsen ikke udhules. I den forbindelse er det vigtigt, at aftalen bidrager til et styrket fokus på
forebyggelse af infektioner og udbrud, herunder at aftalen skal fremme kapacitetsopbygning og
implementering i lav- og mellemindkomstlande. Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at aftalen tager
udgangspunkt i en One Health-tilgang i både forebyggelse og bekæmpelse af pandemier og antimikrobiel
resistens (AMR). I forhold til finansiering finder Danmark i lighed med de øvrige EU-lande, at arbejdet i
regi af pandemiaftalen skal baseres på eksisterede finansieringsmekanismer.
Det skal understreges, at ovenstående elementer ikke er færdigforhandlede og dermed ikke foreligger i
endelig form.
Hvis det lykkes at opnås enighed om en aftaletekst, som EU samlet kan bakke op om, vil Danmark kunne
støtte en vedtagelse af aftalen under Verdenssundhedsforsamlingen.
Det internationale sundhedsregulativ
Sideløbende med pandemiaftalen forhandles der i WHO også om ændringer til det internationale
sundhedsregulativ (International Health Regulations, IHR) fra 2005. IHR har til formål at forebygge,
beskytte imod, kontrollere og respondere på international sygdomsspredning og spænder således
bredere end blot håndtering af pandemier.
Regulativet indeholder bl.a. bestemmelser om krav til de nationale sundhedsberedskaber, mekanismer til
varsling af potentielle sundhedstrusler, udveksling af data mv. og er bindende for de 196 lande, der er
omfattet af regulativet. Regulativet trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 15. juni 2007 og er
efterfølgende fuldt implementeret i det danske beredskab.
Efter Covid-19 blev det vurderet, at der var behov for at opdatere regulativet for bl.a. at styrke
informationsdelingen mellem WHO og medlemslandene i forbindelse med varsling af en potentiel
folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (Public Health Emergency of International
Concern, (PHEIC) samt for at styrke kapacitetsopbygning og tilsynet med overholdelsen af regulativet.
Danmark har generelt støttet, at der foretages fokuserede ændringer i regulativet, og har lagt vægt på, at
regulativet som helhed ikke skulle genforhandles.
De kommende ændringer til regulativet er ikke færdigforhandlede men ventes bl.a. at omfatte følgende
elementer.
Side 3
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Kopi af orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2875893_0004.png
•
Styrket implementering af IHR
For at styrke implementeringen af regulativet skal medlemslandene udpege en national myndighed
som skal koordinere implementeringen af regulativet. I praksis vurderes dette ikke at have betydning
for Danmark, da Sundhedsstyrelsen allerede varetager denne funktion i dag. Samtidig oprettes en
medlemsstatskomité, som har til formål at styrke vidensdeling og samarbejde mellem
medlemslandene med henblik på at styrke implementeringen af regulativet.
Erklæring af en pandemisk krise
Med ændringerne introduceres begrebet
pandemisk krise
(Pandemic Emergency) i regulativet. En
pandemisk krise anses for at være mere alvorlig end en PHEIC, dvs. WHO tager først stilling til, om et
sygdomsudbrud vurderes at udgøre en PHIEC og dernæst om det også udgør en pandemisk krise.
Adgang til sundhedsprodukter
Hvis en medlemsstat oplever en PHEIC eller pandemisk krise, får WHO en styrket rolle i at facilitere
rettidig adgang til relevante sundhedsprodukter samt at støtte medlemslandene i at opskalere lokal
produktion af relevante sundhedsprodukter, såfremt et medlemsland anmoder om det.
Medlemslandene
skal i den forbindelse fremme overførsel af teknologi og ”know-how” ved frivilligt
at indgå aftaler herom.
Sundhedsdokumenter
Hidtil har alle dokumenter, som er en del regulativet, f.eks. vaccinationsbeviser og dokumenter
vedrørende skibs- og luftfart, skulle udstedes i papirform. Med ændringerne åbnes for, at visse
dokumenter på sigt kan udstedes digitalt.
Finansiering
Medlemsstaterne skal i højere grad samarbejde om at dele ekspertise, finansiel assistance og støtte
til kapacitetsopbygning særligt med hensyn til udviklingslande. Der er ikke lagt op til at introducere
en ny finansieringsmekanisme, men at WHA løbende vurderer eventuelle finansieringsbehov.
•
•
•
•
EU-Kommissionen
forhandler på vegne af EU og EU’s medlemslande.
Hvis det lykkes at opnå enighed om
ændringer til regulativet, som EU samlet kan bakke op om, vil Danmark kunne støtte en vedtagelse af
ændringerne under Verdenssundhedsforsamlingen.
WHO’s arbejdsprogram for
2025-2028
På Verdenssundhedsforsamlingen skal der vedtages et nyt arbejdsprogram for WHO, som skal danne
grundlaget for organisationens prioriteter de kommende år (2025-2028). Hovedtemaerne for
arbejdsprogrammet er: 1) klima og sundhed, herunder sundhedssystemer der er modstandsdygtige over
for klimaforandringer, og som forurener mindre; 2) Determinanter for sundhed og årsager til ringe
sundhed, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter, prioriterede risikofaktorer
(tobak og nikotinprodukter, skadeligt indtag af alkohol, fysisk inaktivitet, usund mad og
fødevareusikkerhed, forurening m.fl.) og forebyggende tiltag; 3) styrkelse af det primære sundhedsvæsen
og essentielle funktioner i sundhedsvæsenet for at opnå universel sundhedsdækning, herunder adgang til
sundhedsprodukter og digital transformation, bedre finansiel beskyttelse i adgangen til sundhedsydelser,
bl.a. inden for kroniske og psykiske sygdomme, seksuel og reproduktiv sundhed og immunisering, hvor
der samtidig tages højde for antimikrobiel resistens; 4) forebyggelse og forberedelse til fremtidige kriser;
5) Effektiv håndtering af sundhedskriser, herunder også adgang til essentielle ydelser under kriser.
Set fra et dansk synspunkt, er det bl.a. positivt, at arbejdsprogrammet nævner røgfri nikotinprodukter
som risikofaktor, at afsnittet om antimikrobiel resistens nævner forsvarligt brug af antibiotika og ikke kun
adgangen hertil, samt at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder indgår. Regeringen støtter op om
vedtagelsen af arbejdsprogrammet.
Arbejdsprogrammet skal samtidig danne grundlaget for en kommende såkaldt investeringsrunde, som
skal øge den frivillige finansiering til organisationen på udvalgte områder. Bidragene kan både komme fra
lande og fra andre donerer. Danmark har sammen med øvrige ligesindede lande overordnet bakket op
om investeringsrunden og har samtidig noteret et behov for at se på tilgangen, som er ny i WHO-regi,
Side 4
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Kopi af orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2875893_0005.png
herunder at foretage en evaluering efter første investeringsrunde i 2024. Der er endnu ikke taget stilling
til et eventuelt
dansk bidrag til WHO’s investeringsrunde.
Splittelse omkring kvinder og pigers rettigheder
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er en dansk prioritet og ventes at blive et vigtigt
tema under drøftelserne ved dette års forsamling. Rettighederne udfordres i mange lande, hvilket
betyder, at det i stadigt større grad er svært at nå til enighed om eksempelvis sproglige formuleringer
SRSR i resolutionstekster, og at flere tekster end sædvanligt kommer til afstemning i WHO, hvor der er
tradition for konsensusbeslutninger. Danmark vil også i år arbejde aktivt for at sikre, at SRSR fastholdes og
fremmes i WHO’s politikker og arbejde
generelt.
Side 5