Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-001750/2023 til Kommissionen jf.
forretningsordenens artikel 138
Kim Van Sparrentak (Verts/ALE), Alexandra Geese (Verts/ALE), Sergey Lagodinsky
(Verts/ALE), Valérie Hayer (Renew), Henna Virkkunen (PPE), Tilly Metz (Verts/ALE),
Malin Björk (The Left), Ernest Urtasun (Verts/ALE), Fabio Massimo Castaldo (NI), Olivier
Chastel (Renew), Monika Vana (Verts/ALE), Sylwia Spurek (Verts/ALE), Cyrus Engerer
(S&D), Karen Melchior (Renew), Dietmar Köster (S&D), Francisco Guerreiro (Verts/ALE),
Marie Toussaint (Verts/ALE), Marc Angel (S&D), Pierre Karleskind (Renew)
Microsoft Bings Image Creator, som fungerer ved hjælp af værktøjet Dall-E, der danner billeder ved
hjælp af kunstig intelligens (AI), blokerer for at danne billeder og foretage søgninger, der indeholder
ordet "lesbisk", idet det angives, at dette er i modstrid med dets vilkår og betingelser. Det blokerer også
søgninger efter f.eks. "bøssepar i parken" og "bøssepar på gaden" og angiver også her, at disse udtryk
er i modstrid med dets vilkår og betingelser. Dette er yderst bekymrende og udgør forskelsbehandling.
Den foreslåede AI-forordning vil fastlægge forpligtelser og standarder vedrørende forudindtagethed i
data (navnlig i artikel 10 i den foreslåede AI-forordning), men i dette tilfælde synes den diskriminerende
blokering af søgninger at være resultatet af moderation.
•
•
•
1)Hvordan er denne praksis forenelig med princippet om ikkeforskelsbehandling i Den
Europæiske Union og chartret om grundlæggende rettigheder?
2)Hvis det er ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller oplagringstjenester
(artikel 3, litra g, i forordningen om digitale tjenester) at bede om en automatiseret dannelse af
et billede, og forordningen om digitale tjenester finder anvendelse, hvordan kan en sådan
adfærd så være forenelig med forordningen om digitale tjenester, navnlig artikel 14?
3)Hvis forordningen om digitale tjenester ikke finder anvendelse på websteder, der tilbyder AI-
genereret indhold, f.eks. Lensa og ChatGPT, hvilke forpligtelser, om nogen, der vedrører
indholdsmoderation og -tilgængelighed med hensyn til obligatoriske kontaktpunkter for
forbrugere, finder da anvendelse på sådanne websteder og deres vilkår og betingelser?