DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Samlenotat

Dato

5. januar 2024

Telekommunikation

Dagsorden

Forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved

etablering af gigabitnet

KOM (2023) 94

- Revideret forhandlingsoplæg

Side

Side 1/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Forslag om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etable-

ring af gigabitnet til elektronisk kommunikation

KOM (2023) 94

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har d. 23. februar 2023 fremsat forslag til en forordning om foranstalt-

ninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kom-

munikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forslaget er møntet på udrul-

ning af net med meget høj kapacitet, herunder særligt fiber og 5G. Forslaget ophæ-

ver det eksisterende direktiv om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved

etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (Infrastrukturdirektivet).

Formålet med forslaget er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-konnektivitetsmå-

lene, der er fastsat i EU-politikprogrammet for det digitale årti. Målet er at reducere

omkostningerne og øge hastigheden af udrulningen af faste og trådløse/mobile net

med meget høj kapacitet i EU. Dette skal bl.a. ske gennem adgang til og gennem-

sigtighed om eksisterende fysisk infrastruktur, koordinering af og gennemsigtighed

om planlagte anlægsarbejder, forenklede, strømlinede og digitaliserede tilladelses-

procedurer, forberedelse af byggeri med bygningsintern fysisk infrastruktur og kabel-

føring, adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur m.v.

Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser kan

dog ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag, men kan være betydelige.

Europa-Parlamentet har i sin betænkning om forordningen medtaget et forslag om

prisregulering af EU-intern kommunikation. Parlamentet ønsker at afskaffe detailtil-

læg for EU-intern kommunikation, når den gældende regulering udløber den 14. maj

2024. Det vil indebære, at teleselskaberne ikke skal kunne opkræve en pris for at

foretage opkald og sende sms’er mellem EU-medlemsstaterne, der er højere end

inden for medlemsstaten.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne

ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning af 5G og

højhastighedsbredbånd. Bl.a. deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde

at spare på anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Regeringen finder det vigtigt,

at der med forslaget gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til op-

fyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af forslaget, for at

kunne tilpasse reglerne til danske forhold.

Side 2/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de økonomiske konsekvenser står mål

med de gevinster ved en hurtigere udrulning af 5G og højhastighedsbredbånd, som

forslaget vil medføre.

Regeringen finder som udgangspunkt, at forslag til ny EU-lovgivning bør ledsages af

en grundig konsekvensanalyse baseret på et tilstrækkeligt datagrundlag. Det er ikke

tilfældet for Europa-Parlamentets forsag om prisregulering af EU-intern kommunika-

tion.

Regeringen kan dog støtte en forlængelse af detailprisreguleringen for EU-intern

kommunikation for at forhindre, at forbrugerne skal betale for høje priser for denne

type af tjenester. Regeringen finder, at teleselskaberne skal kunne få dækket de om-

kostninger, der er ved at levere EU-intern kommunikation og kan derfor ikke støtte

en fuldstændig afskaffelse af detailpristillægget. Regeringen kan dog acceptere en

gradvis reduktion af detailprislofterne over tid.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 94 den 23. februar 2023 fremsat forslag til en

forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af gi-

gabitnet til elektronisk kommunikation og ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forsla-

get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 22. marts 2023.

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

af Rådet og Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Med forslaget følger Kommissionen op på 2030-konnektivitetsmålene i Parlamentets

og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 om etablering af politikprogrammet for det di-

gitale årti. Forslaget vil afløse reglerne i direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for

at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kom-

munikation (infrastrukturdirektivet).

Forslaget til forordning er et REFIT-initiativ (Kommissionens ”Regulatory Fitness and

Performance Programme”, der har regelforenkling og byrdereduktioner som målsæt-

ning). Forslaget har til formål at afhjælpe manglerne ved det nuværende infrastruk-

turdirektiv og bidrage til den omkostningseffektive og rettidige udrulning af net med

meget høj kapacitet, der er nødvendig for at imødekomme de øgede konnektivitets-

behov.

Endelig har Europa-Parlamentet foreslået at indarbejde bestemmelser om prisregu-

lering af EU-intern kommunikation i forordningen om foranstaltninger til reduktion af

omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation.

Den gældende regulering trådte i kraft den 15. maj 2019, og indebærer, at der er

fastsat loft over, hvor meget en forbruger højst skal betale for at foretage opkald eller

Side 3/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

sende sms’er fra sit hjemland til et fastnet- eller mobilnummer i et andet EU/EØS-

land. Et opkald fra et EU-land til et andet må som udgangspunkt maksimalt må koste

0,19 euro/minut (ca. 1,42 kr.). For afsendte sms’er må prisen maksimalt være 0,06

euro/sms (ca. 45 øre). Priserne er eksklusive moms.

Reglerne udløber den 14. maj 2024. Kommissionen har på nuværende tidspunkt ikke

fremlagt et forslag til den fremtidige regulering af EU-intern kommunikation. Europa-

Parlamentet har på den baggrund fundet det nødvendigt at fremsætte et forslag her-

til.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-kon-

nektivitetsmålene og dermed bidrage til et bedre fungerende indre marked. Forslaget

skal reducere omkostningerne og fremme udrulningen af faste og trådløse net med

meget høj kapacitet i EU, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre strømlinede og digitali-

serede administrative procedurer og ved at gøre det lettere at genbruge fysisk infra-

struktur.

Med undtagelse af enkelte bestemmelser er forslaget udtryk for minimumsharmoni-

sering. Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre foranstaltninger i over-

ensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere detaljerede bestemmelser end

dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at fremme fælles udnyttelse af eksi-

sterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere effektiv udbygning af ny fysisk

infrastruktur.

Tiltagene i forslaget til forordning omhandler følgende hovedområder:

1) Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om fy-

sisk infrastruktur via centrale informationssteder (art. 3 og 4).

2) Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte anlægsarbej-

der via centrale informationssteder (art. 5 og 6).

3) Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem centrale infor-

mationssteder samt etablering af én national digital indgang (art. 7 og 10).

4) Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes

med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og

adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur (art. 8 og 9).

5) Tvisteløsning og kompetente organer (art. 11 og 12).

I det følgende gennemgås forslagets centrale elementer.

Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om fysisk

infrastruktur via centrale informationssteder

Forslaget lægger op til, at netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrol-

lerer fysisk infrastruktur (herunder fx telemaster, tomrør, bygninger m.v.), skal imø-

Side 4/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

dekomme alle rimelige anmodninger fra operatører om adgang til den fysiske infra-

struktur på rimelige vilkår og betingelser, herunder i forhold til pris, med henblik på

at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet. Forslaget fastsætter, hvilke

nærmere hensyn der skal være retningsgivende for fastsættelsen af priser for ad-

gang til fysisk infrastruktur. Forslaget åbner op for, at adgang kan nægtes på grund-

lag af nærmere angivne betingelser og inden for en nærmere angiven tidsfrist. Der

kan nægtes adgang på grundlag af overvejelser om sikkerhed, kritisk infrastruktur,

hensyn til tekniske forhold m.v. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne kan fast-

sætte undtagelser fra den del af reglerne om adgang til fysisk infrastruktur, der om-

handler adgang til offentligt ejede bygninger. Forslaget til forordning stiller dog også

krav om, at et afslag om adgang pga. sikkerhed skal være behørigt begrundet.

Forslaget fastsætter, at operatører har ret til på nærmere angivne betingelser og in-

den for nærmere angivne tidsfrister at få adgang til en række minimumsoplysninger

om eksisterende fysisk infrastruktur i elektronisk format via centrale informationsste-

der. Netoperatører og offentlige organer forpligtes til at stille disse minimumsoplys-

ninger til rådighed via centrale informationssteder. Forslaget lægger op til, at adgang

til minimumsoplysningerne under nærmere angivne hensyn kan begrænses i kon-

krete tilfælde, ligesom medlemsstaterne i nærmere angivne tilfælde kan fastsætte

generelle undtagelser fra pligterne om at stille oplysninger om eksisterende fysisk

infrastruktur til rådighed. Det gælder bl.a. for kritisk infrastruktur.

Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte anlægsarbejder via

centrale informationssteder

Forslaget lægger op til, at netoperatører har ret til at forhandle aftaler om koordine-

ring af anlægsarbejder, herunder om fordeling af omkostninger, med andre operatø-

rer med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet. Forslaget

fastsætter endvidere, at netoperatører, når de udfører eller planlægger at udføre an-

lægsarbejder, som er helt eller delvist finansieret af offentlige midler, under visse

betingelser skal imødekomme anmodninger om at koordinere disse anlægsarbejder

fra andre operatører med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj ka-

pacitet. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne for kritisk infrastruktur eller ved

mindre anlægsarbejder kan indføre undtagelser fra pligten til at imødekomme an-

modninger om koordinering af anlægsarbejder.

Forslaget fastsætter, at netoperatører på visse betingelser og inden for nærmere an-

givne tidsfrister skal stille en række minimumsoplysninger vedrørende planlagte an-

lægsarbejder til rådighed i elektronisk format via centrale informationssteder mindst

tre måneder inden, at der indgives ansøgning om fornødne tilladelser. Adgang til

minimumsoplysningerne kan under nærmere angivne hensyn begrænses i konkrete

tilfælde, ligesom medlemsstaterne under nærmere angivne hensyn kan fastsætte

generelle undtagelser fra pligten til at stille minimumsoplysningerne til rådighed.

Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem centrale informati-

onssteder samt etablering af én national digital indgang

Side 5/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder ikke unødigt må begrænse eller

hindre udrulningen af net med meget høj kapacitet eller gøre dette økonomisk mindre

attraktivt. Medlemsstaterne skal sikre, at alle regler vedrørende betingelser og pro-

cedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder tilladelser til anlægsarbej-

der såvel som administrativt tildelte adgangsrettigheder/ret til råden over f.eks. are-

aler, der kræves til udrulningen af net med meget høj kapacitet, er nationalt konsi-

stente.

Forslaget lægger op til, at kompetente myndigheder skal stille alle oplysninger om

de betingelser og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder ad-

gangsrettigheder/ret til råden over f.eks. arealer, til rådighed via centrale informati-

onssteder i elektronisk format. Endvidere skal det være muligt at indgive ansøgnin-

ger om tilladelser via centrale informationssteder i elektronisk format, ligesom det

skal være muligt at hente oplysninger om status for ansøgningen via et centralt in-

formationssted.

De kompetente myndigheder skal afvise en ansøgning om tilladelse, hvis ikke ansø-

ger mindst tre måneder inden ansøgningstidspunktet har stillet minimumsoplysnin-

ger om det planlagte anlægsarbejde til rådighed via centrale informationssteder.

De kompetente myndigheder skal inden for 15 dage fastlægge, om ansøgningen er

fuldstændig. Derefter skal fornødne tilladelser udstedes eller afslås inden for fire må-

neder. Såfremt en kompetent myndighed ikke har udstedt eller afslået en tilladelse

inden for disse fire måneder, skal tilladelsen anses for at være givet (stiltiende ac-

cept). Kompetente myndigheder kan forlænge tidsfristen for sagsbehandling af egen

drift, hvis det skyldes forhold, som den pågældende medlemsstat på forhånd har

defineret som gyldige grunde til fristforlængelse på nationalt niveau.

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesretsakter

vedrørende kategorier af udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller

tilhørende faciliteter, som ikke skal være genstand for nogen tilladelsesprocedure

(tilladelsesfrie). Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder som udgangs-

punkt ikke må underlægge udrulningen af elementer af net med meget høj kapacitet,

der er omfattet af fornævnte gennemførselsretsakt, individuelle forudgående tilladel-

ser, medmindre nærmere angivne hensyn gør sig gældende.

Forslaget lægger op til, at tilladelser ikke skal være underlagt gebyrer eller afgifter,

der går ud over de administrative omkostninger.

Forslaget lægger op til, at operatører, der har lidt skade som følge af manglende

overholdelse af de angivne tidsfrister for sagsbehandling, skal modtage erstat-

ning/kompensation for den lidte skade i overensstemmelse med national lovgivning.

Det følger af forslaget, at centrale informationssteder skal stille passende digitale

værktøjer til rådighed, f.eks. i form af webportaler, digitale platforme eller digitale

Side 6/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

applikationer, for at muliggøre onlineudøvelse af alle rettigheder og overholdelse af

alle de forpligtelser, der er fastsat i forordningen. Medlemsstaterne kan sammen-

koble eller helt eller delvist integrere flere digitale værktøjer, der understøtter de en-

kelte centrale informationssteder. Medlemsstaterne skal etablere et enkelt nationalt

digitalt indgangspunkt, der sikrer problemfri adgang til de centrale informationsste-

der.

Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes med

bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og adgang

til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur

Forslaget fastsætter, at bygninger, som er nyopførte eller undergår større renove-

ringsarbejder, skal udstyres med fiber-klar bygningsintern fysisk infrastruktur samt

med bygningsintern fiber-kabelføring. Med forslaget udløser også renoveringsarbej-

der som nærmere defineret i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige

ydeevne krav om etablering af bygningsintern fysisk infrastruktur, uanset om arbej-

derne har relation til den bygningsinterne fysiske infrastruktur.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage en række relevante stan-

darder eller tekniske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur m.v. Det er

forudsat i forslaget, at medlemsstaterne skal lade udstedelsen af byggetilladelser

være betinget af overholdelse af disse standarder og tekniske specifikationer på bag-

grund af en testrapport. Forslaget lægger op til, at bygninger udstyret med bygnings-

intern fysisk infrastruktur m.v. skal være berettiget til et "fiberklar"-mærke. Forslaget

lægger op til, at medlemsstaterne skal oprette certificeringsordninger for bygninger

med det formål at påvise overensstemmelse med de vedtagne standarder eller tek-

niske specifikationer.

Forslaget lægger op til, at visse kategorier og typer af bygninger kan undtages fra

kravene til byggeri, bl.a. af hensyn til statens sikkerhed, eller hvis der er tale om

historiske bygninger.

Forslaget fastsætter, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet skal

have ret til at etablere deres net for egen regning og have ret til at få adgang til

eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på at udrulle elementer

af net med meget høj kapacitet, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk

ineffektiv.

Forslaget fastsætter endvidere, at indehavere af retten til at bruge bygningsintern

fysisk infrastruktur på nærmere angivne betingelser skal imødekomme anmodninger

om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur fra udbydere af offentlige elektroni-

ske kommunikationsnet. Adgang kan på nærmere angivne betingelser nægtes.

Forslaget lægger op til, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet har

ret til at etablere sit net på abonnentens ejendom efter aftale med abonnenten, for-

udsat at det minimerer indvirkningen på tredjeparters private ejendomsret.

Side 7/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Tvisteløsning og kompetente organer

Forslaget lægger op til, at enhver part er berettiget til at indbringe nærmere angivne

tvister for et kompetent nationalt tvistbilæggelsesorgan, som inden for nærmere an-

givne tidsfrister udsteder en bindende afgørelse om at bilægge tvisten, herunder fast-

sætter rimelige vilkår og betingelser, herunder pris.

Forslaget lægger op til, at de opgaver, der tildeles det nationale tvistbilæggelsesor-

gan, skal varetages af et eller flere kompetente organer. Forslaget lægger op til, at

funktionerne i centrale informationssteder skal varetages af et eller flere kompetente

organer. Afgørelse truffet af et kompetent organ skal kunne indbringes til et uaf-

hængigt klageorgan.

Notifikationskrav vedr. undtagelser

Forslaget lægger op til, at alle undtagelser til regler i forslaget, som medlemsstater

med forslaget bemyndiges til at fastsætte nationalt inden for nærmere angivne ram-

mer, skal notificeres til Kommissionen. I formandskabets kompromistekst er kravet

om at notificere undtagelser til Kommissionen fjernet.

Adgang for Kommissionen til at udstede vejledning om anvendelsen af bestemte

artikler

Forslaget lægger op til, at Kommissionen bemyndiges til at vejlede nærmere om an-

vendelsen af bestemte artikler i forslaget.

Udarbejdelse af indikatorer og løbende afrapportering

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal medvirke til at udvikle indikatorer til

brug for tilsyn med anvendelsen af forordningen og bidrage til en regelmæssig data-

indsamling og afrapportering til Kommissionen.

Formålet med Europa-Parlamentets forslag om at indarbejde bestemmelser om pris-

regulering af EU-intern kommunikation i Kommissionens forslag til forordning om for-

anstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektro-

nisk kommunikation er at fremme kommunikation inden for EU, men også give mu-

lighed for at skabe et ægte indre marked for digitale tjenester og telekommunikati-

onstjenester i EU.

Europa-Parlamentets forslag indebærer en afskaffelse af detailtillæg for EU-intern

kommunikation. Forslaget indebærer således, at det som udgangspunkt ikke skal

være muligt for teleselskaberne at opkræve en pris for at foretage opkald og afsende

sms’er mellem EU-medlemsstaterne, der er højere end opkald inden for medlems-

staten. Som undtagelse foreslår Europa-Parlamentet, at der kan pålægges et tillæg,

hvis teleselskabet kan bevise, at der er direkte omkostninger forbundet med at ud-

byde EU-intern kommunikation. De direkte omkostninger skal være objektivt begrun-

dede.

Side 8/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

I den forbindelse foreslår Europa-Parlamentet, at BEREC (Sammenslutningen af Eu-

ropæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation) skal udarbejde

retningslinjer, der angiver kriterierne for fastsættelse af de objektivt begrundede di-

rekte omkostninger.

Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at Kommissionen hvert andet år, og efter hø-

ring af BEREC, skal offentliggøre en rapport om anvendelsen EU-intern kommuni-

kation og eventuelle tillæg, herunder en vurdering af udviklingen i priser for EU-intern

kommunikation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentet af Udvalget om Industri, Forskning og

Energi (ITRE). Udvalget fremlagde sin betænkning den 25. september 2023, og Par-

lamentet vedtog den 4. oktober at indlede forhandlinger med Rådet på denne bag-

grund.

I betænkningen gives der udtryk for, at Europa-Parlamentet generelt støtter en for-

ordning som lovgivningsinstrument, men ønsker at hæve ambitionsniveauet. Parla-

mentet ønsker også at forpligte private bygningsejere til at give adgang til opsætning

af antenner på f.eks. tage på erhvervsbyggeri samt indførelse af en pligt for private

grundejere til at indgå i en forhandling om etablering af master i bestemte tilfælde.

Parlamentet vil forpligte medlemslandene til at etablere en koordineringsmyndighed

i forhold til opfyldelse af oplysningsforpligtelser og behandling af tilladelser, afkorte

tidsfristerne for behandling af ansøgninger om tilladelser samt begrænse muligheden

for at forlænge sådanne tidsfrister. Parlamentet ønsker, at Kommissionen skal for-

pligtes frem for blot bemyndiges til at komme med vejledning om anvendelsen af

nogle centrale artikler i forslaget. Endelig har Parlamentet ønsker til, at prissætningen

for adgang til fysisk infrastruktur og bygninger ikke skal være rent omkostningsbase-

ret, men også afspejle en fortjeneste.

Europa-Parlamentet bemærker i dets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-

intern kommunikation, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt et forslag til en

fremtidig regulering af EU-intern kommunikation, på trods af at prislofterne er sat til

at udløbe i maj 2024. Europa-Parlamentet henviser til Kommissionens vurderings-

rapport fra maj 2023, hvori Kommissionen finder, at det på nuværende tidspunkt er

svært at forsikre om, at detailpriserne for EU-intern kommunikation ikke vil stige, hvis

reguleringen ikke forlænges.

På grund af denne usikkerhed mener Europa-Parlamentet, at der bør træffes foran-

staltninger, og at detailtillæg på EU-intern kommunikation bør afskaffes fuldstændigt.

Europa-Parlamentet henviser til, at et første skridt blev taget tilbage i 2017 med af-

skaffelsen af roamingtillæg, og at man sigter mod at arbejde videre med at fjerne

barrierer for EU-intern kommunikation.

Side 9/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Europa-Parlamentet finder i den forbindelse, at den foreslåede forordning om foran-

staltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk

kommunikation kan tjene som et passende lovgivningsmiddel til at regulere EU-in-

tern kommunikation, inden de nuværende bestemmelser udløber, og foreslår at med-

tage det specifikke ændringsforslag heri.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at erfaringerne med implementeringen af infra-

strukturdirektivet har vist, at målet om at give Unionen fuld dækning med højha-

stighedsbredbånd ikke kunne nås af medlemsstaterne alene inden for en rimelig tid

og med den størst mulige besparelse af private og offentlige investeringer eller med

et direktiv. Herudover er der nogle bestemmelser i direktiv (EU) 2018/1972 af 11.

december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion, som overlapper med infrastrukturdirektivet, hvorfor der er behov for at strømline

reglerne. At opnå gigabit-dækning inden 2030 kræver også en samordnet indsats fra

alle medlemsstater. De foranstaltninger, som medlemsstaterne hidtil har vedtaget for

at tilskynde netværksudrulningen og især reducere omkostningerne og tidsrammen

for udrulningen, er meget forskellige, nogle gange endda i den samme medlemsstat.

Desuden er forventet EU-merværdi blevet reduceret betydeligt på grund af det bety-

delige spillerum for undtagelser eller undtagelser under mange forskellige omstæn-

digheder og i forskellige medlemsstater og manglen på forhåndsretningslinjer eller

fælles principper for de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i infrastrukturdirek-

tivet.

Det er endvidere Kommissionens vurdering, at det nuværende kludetæppe af regler

skaber barrierer for grænseoverskridende investeringer. Dette begrænser friheden

til at levere elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det påvirker også det in-

dre markeds funktion, især for iboende grænseoverskridende applikationer, såsom

forbundet og autonom kørsel, som har brug for allestedsnærværende net med meget

høj kapacitet. Den nuværende situation gør det også meget vanskeligt for udbydere

af elektronisk kommunikation og andre interessenter (udstyrsproducenter, anlægs-

virksomheder m.v.) at opnå stordriftsfordele. Problemerne med at fremskynde udrul-

ningen af højhastighedsbredbånd eller fremtidige net med meget høj kapacitet er

fælles for de fleste, hvis ikke alle, medlemsstater. Reduktion af omkostninger og

strømlining af administrative procedurer er også almindelige foranstaltninger, som er

afgørende for at løse disse problemer. Forslaget berører ikke medlemsstaternes pro-

ceduremæssige autonomi til at tildele kompetencer internt.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at EU tidligere har lovgivet

på området på grundlag af TEUF artikel 114 i forbindelse med infrastrukturdirektivet.

I Danmark betød det bl.a., at teleoperatører kunne få adgang til eksisterende passiv

fysisk infrastruktur, fx tomrør og kabelkanaler, på tværs af forsyningsarter mhp. ud-

rulning af højhastighedsnet.

Side 10/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

6. Gældende dansk ret

Infrastrukturdirektivets bestemmelser er implementeret i følgende lovgivning:

•

Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommuni-

kationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 (graveloven) med tilhø-

rende bekendtgørelser,

•

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 (masteloven),

•

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven), og

•

Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015

(privatvejsloven).

Herudover findes regler om tilladelser i Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (planloven).

For så vidt angår planloven er arealplanlægning ikke baseret på tilladelser. Planlæg-

ning for f.eks. infrastruktur kan ske i form af statsligt udstedte landsplandirektiver

(bekendtgørelser) og i form af kommunalt vedtagen kommune- og lokalplanlægning.

Det kan dog kræve landzonetilladelse efter planloven at udstykke, opføre ny bebyg-

gelse eller ændre i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer,

der ligger i landzone. Landzonetilladelse kan derfor – med visse undtagelser - være

nødvendig forud for opstilling af infrastruktur som f.eks. master til telekommunikation.

Derudover er regler for offentlige myndigheders sagsbehandling reguleret i forvalt-

ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven), samt

regler om registrering af ledningsejere og deres interesseområder i Ledningsejerre-

gistret (LER) i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret (LER-loven).

Herudover er der regler med betydning for etablering af net med meget høj kapacitet

i anden lovgivning, der fastsætter regler om arealanvendelse, navnlig krav om særlig

tilladelse eller dispensation til anlægsarbejder på bestemte arealer, så som frednin-

ger.

I henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 29. april 2019 om adgang til det åbne internet,

detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og international roaming fører

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur tilsyn med og træffer afgørelser om ud-

bydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters overholdelse af

bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om bl.a. detailtakster for

reguleret EU-intern kommunikation.

Derudover fastlægger bekendtgørelsen, hvilke sanktioner der kan pålægges, hvis

reglerne ikke overholdes, samt hvordan man kan klage over de afgørelser, som Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer.

Side 11/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og at særligt

følgende lovgivning vil kunne blive berørt:

•

Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommuni-

kationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 (graveloven) med tilhø-

rende bekendtgørelser,

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsfor-

mål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021

(masteloven),

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven),

Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015

(privatvejsloven),

Lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret (LER-loven), og

Lov nr. 1446 af 11. september 2022 lov om leje af erhvervslokaler mv. (Er-

hvervslejeloven)

•

Herudover kan der være anden lovgivning, der fastsætter regler om arealanven-

delse, navnlig krav om særlig tilladelse eller dispensation til anlægsarbejder på be-

stemte arealer, så som fredninger, der kan berøres af forslagets regler om tilladelser

til etablering af net med meget høj kapacitet.

Da der er tale om et forslag til en forordning, som har direkte virkning i medlemssta-

terne, vurderes det, at forslaget på det foreliggende grundlag vil indebære, at be-

stemmelser i gældende lovgivning, som regulerer forhold, der er omfattet af forslaget,

eller som strider imod bestemmelser fastsat i forslaget, vil skulle ophæves. Forslaget

er dog samtidig med undtagelse af enkelte bestemmelser udtryk for minimumshar-

monisering, hvorfor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre foranstaltninger i

overensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere detaljerede bestemmelser

end dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at fremme fælles udnyttelse af

eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere effektiv udbygning af ny fy-

sisk infrastruktur. Med formuleringen ”mere detaljerede bestemmelser” tillader for-

slaget ikke umiddelbart, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre foranstalt-

ninger, som er mere vidtgående end dem, der er fastsat i forslaget.

Forslaget i forordningen om, at offentligt ejede bygninger i udgangspunktet skal stil-

les til rådighed for at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet kan forpligte

offentlige ejendomsejere til at foretage ulovlig dobbeltudlejning. Det er for nuvæ-

rende ikke lovligt at videreudleje allerede udlejede arealer eller udlejede lokaler til

anden side. Hvor råderetten ligger hos lejeren, vil pligten til at give adgang dog i

mange tilfælde formentlig ligge hos lejer og ikke hos udlejer eller hos begge parter i

forening. Som forordning med indførelse af minimumsharmonisering på området,

Side 12/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

kan de forhold i Erhvervslejeloven, som strider mod forordningens bestemmelser,

potentielt skulle tilpasses eller ophæves. I formandskabets kompromistekst er det

dog tilføjet, at rettigheder som følge af kontrakter ikke kan tilsidesættes af reglerne

om adgang i forslaget.

Europa-Parlamentets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommunika-

tion vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordningen har

direkte virkning og ikke skal implementeres i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i relation til etable-

ring, udbygning eller samordning af tilladelsesprocedurer og -systemer, certifice-

ringsordning for bygninger, centrale informationssteder indeholdende oplysninger

om eksisterende fysisk infrastruktur, planlagte anlægsarbejder, betingelser og pro-

cedurer for tilladelser, tidsfrister ifm. sagsbehandling m.v. Kommissionen anslår, at

der per medlemsstat vil være omkostninger på mellem 150.000 EUR og 2,8 mio.

EUR (ca. 1,1-21 mio. DKK) til udvikling af centrale informationssteder samt tilbage-

vendende omkostninger på mellem 5-15 yderligere fuldtidsækvivalenter samt ca. 0,5

mio. EUR (ca. 3,7 mio. DKK) årligt til driften af de centrale informationssteder på

nationalt niveau. Kommissionen anslår omvendt, at medlemsstaterne kan spare 2,4

mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på de nationale budgetter i tilskud, som ellers ville have

været påkrævet for at udrulle fiberforbindelser til 90 pct. af husholdningerne.

I Danmark vurderes forslaget at kunne medføre et behov for udvikling af nye syste-

mer eller systemelementer navnlig til rådighedsstillelse af oplysninger om eksiste-

rende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder. For så vidt angår digitale ansøg-

ningsplatforme vedr. tilladelser vil der sandsynligvis være tale om omkostninger til

tilpasning af eksisterende systemer, men behov for udvikling af nye systemer kan

ikke udelukkes. Det er dog vurderingen på baggrund af forhandlingerne og formand-

skabets kompromistekst, at de eksisterende og velfungerende systemer for tilladel-

sesprocedurer m.v. og tilrådighedsstillelse af information om fysisk infrastruktur og

planlagte anlægsarbejder i vidt omfang vil kunne opfylde forslagets krav, idet nogle

justeringer dog kan blive nødvendige. Forslaget vurderes endvidere at kunne med-

føre et behov for at etablere en certificeringsordning vedr. bygninger samt behov for

udarbejdelse af standarder og tekniske specifikationer i relation til byggeri samt at

ændre proceduren for udstedelse af byggetilladelser.

Hertil kommer omkostninger og øgede administrative byrder forbundet med overhol-

delse af kortere sagsbehandlingsfrister og digitalisering af ansøgningsprocedurer

hos både statslige og lokale myndigheder (kommuner) samt, hvor et anlægsarbejde

kræver tilladelse fra mere end én myndighed, koordinering mellem kompetente myn-

digheder om overholdelse af den fælles tidsfrist på fire måneder. Det må endvidere

antages, at danske kommuner og statslige sagsbehandlende myndigheder vil have

Side 13/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

behov for et antal nye fuldtidsækvivalenter for at kunne overholde tidsfristerne og

andre krav i forslaget.

Kravet om, at nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-

des med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring kan

medføre øgede udgifter ved renoveringer og nybyg for stat og kommune.

De finansielle konsekvenser for stat og kommuner kan ikke skønnes på nuværende

tidspunkt, idet de vil afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse,

herunder omfanget af muligheden for at fastsætte nationale undtagelser og udfyl-

dende regler m.v., samt i hvilken udstrækning eksisterende, velfungerende digitale

systemer og ordninger i Danmark vil kunne benyttes til at opfylde rettigheder og for-

pligtelser. Konsekvenserne kan dog blive betydelige.

Udviklingen af indikatorer til brug for tilsyn med anvendelsen af forordningen og den

regelmæssige dataindsamling vil kræve en vis mængde ressourcer hos statslige

myndigheder.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Europa-Parlamentets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommunika-

tion vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekven-

ser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at kunne bidrage til en mere omkostningseffektiv og

hurtigere udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fiber og 5G i hele EU

og vil dermed kunne bidrage til et bedre fungerende indre marked. Kommissionen

anslår, at genbrug af fysisk infrastruktur og koordinering af anlægsarbejder kan øge

udbygningen af nye net til 470.000 km i stedet for 250.000 km frem mod 2030 på

EU-niveau, samt at der kan opnås en reduktion i omkostninger til netværksudrulning

med 14,5 mia. EUR (ca. 108 mia. DKK) og en reduktion af de nødvendige offentlige

tilskud med 2,4 mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på EU-niveau. Kommissionen anslår, at

forslaget vil kunne reducere drivhusgasemissioner med 0,7 millioner tons CO

-ækvi-

valenter på EU-niveau i perioden frem til 2030. Kommissionen anslår, at forslaget

sandsynligvis vil have samfundsmæssige fordele, især ved at reducere den digitale

kløft mellem by og land, og økonomiske fordele, især gennem geninvestering af de

forventede omkostningsbesparelser.

Forslaget forventes at få en begrænset effekt på den fortsatte udrulning af højhastig-

hedsnet i Danmark, hvor udrulningen af faste net med meget høj kapacitet allerede

er omfattende, og relevante procedurer allerede er fuldt ud digitaliserede. Forslaget

Side 14/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

kan i et vist omfang bidrage til at fremskynde udrulningen af 5G, om end der i Dan-

mark allerede i dag er regler, der sikrer adgang til eksisterende master og til opsæt-

ning af antenner på bygninger, hvor forslaget ikke i alle tilfælde synes at give tydelig

mulighed for at opretholde disse. Det fremgår af den politiske aftale af 15. juni 2022

mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om evaluering af planloven m.v., at for at sikre en bedre mobildækning i hele landet,

skal der fastsættes nye regler for opstilling af master til radiokommunikationsformål

i landzonen med henblik på at lempe praksis. Det er også aftalt, at planlovens und-

tagelse fra krav om landzonetilladelse udvides til generelt at omfatte antennesyste-

mer til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet med tilhørende radio-

frekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur m.v. Der er den 26. november 2023

fremsat lovforslag L 62 herom. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Forslaget vurderes at have en positiv effekt i form af lettere adgang for nye markeds-

aktører og for markedsaktører, der opererer i flere medlemsstater, med harmonise-

rede procedurer og regler i EU.

Europa-Parlamentets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommunika-

tion vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU. Forsla-

get vurderes at medføre øget brug af kommunikationstjenester og digitale løsninger

på tværs af landegrænser, både for erhvervslivet og den enkelte forbruger, øget in-

novation og fordele for forbrugerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nogle virksomheder vil blive pålagt økonomiske og administrative byrder ved at

skulle give oplysninger om infrastruktur og planlagte anlægsarbejder via centrale in-

formationssteder. Kommissionen anslår, at forslaget indebærer anslåede engangs-

omkostninger på ca. 15 mio. EUR (ca. 112 mio. DKK) på EU-niveau for udbydere af

elektroniske kommunikationsnet. Når først denne investering er foretaget, anslår

Kommissionen, at forslaget vil føre til årlige administrative omkostningsbesparelser

på 40 mio. EUR (ca. 300 mio. DKK) på EU-niveau for operatører af elektroniske

kommunikationsnetværk i forbindelse med bedre adgang til fysisk infrastruktur og

forbedrede procedurer for ansøgning om tilladelser.

Forslaget til forordning vurderes samlet set at kunne give væsentlige omkostnings-

reduktioner for udbydere af net med meget høj kapacitet.

Forslagets krav om, at kompetente myndigheder skal afvise ansøgninger om tilla-

delse til privat finansierede anlægsarbejder vedrørende etablering af net med meget

høj kapacitet, medmindre ansøger tre måneder forinden har stillet visse oplysninger

til rådighed via et centralt informationssted, vil kunne forsinke udrulningen særligt af

lokale accessnet i en dansk kontekst og være til ugunst for telebranchen.

Side 15/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Kravet om, at nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-

des med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring kan

medføre øgede udgifter ved renoveringer og nybyg for borgere.

Den regelmæssige dataindsamling til brug for tilsyn med anvendelsen af forordnin-

gen kan kræve, at der indsamles data fra virksomheder, hvilket vil kræve en vis

mængde ressourcer hos relevante virksomheder, eksempelvis telebranchen.

Europa-Parlamentets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommunika-

tion vurderes at påvirke teleselskabernes indtjening. En afskaffelse af detailprislof-

terne for at foretage opkald og sende sms’er fra Danmark til andre EU-lande forven-

tes at medføre en faldende indtjening, hvilket potentielt kan medføre, at nogle tele-

selskaber vil hæve deres priser. Den negative indvirkning på teleselskabernes ind-

tjening afhænger dog af, i hvilket omfang det pågældende teleselskabs kunder gør

brug af EU-intern kommunikation.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets særlige regler vedrørende tilladelser til anlægsarbejder og ansøgninger

om adgangsrettigheder møntet på operatører af net med meget høj kapacitet kan

stille operatører af net med meget høj kapacitet bedre end andre ansøgere, der sø-

ger om de samme typer tilladelser, ligesom myndigheder skal følge to forskellige

procedurer for samme typer tilladelser.

Forslaget om en regel om stiltiende accept kan, hvis den skal finde anvendelse på

telemaster, der i dag kræver landzonetilladelse, medføre, at der ikke sker inddra-

gelse af de hensyn, der ifølge planloven skal indgå i vurderingen af, om der kan gives

en landzonetilladelse. Det drejer sig om hensyn til f.eks. natur og miljø, landskabelig

værdi og høring af naboer. Flere af disse hensyn er omfattet af EU-regulering. Det

kan medføre øget borgermodstand mod telemaster, da tilladelse til telemaster i så

fald kan gives, uden at den valgte kommunalbestyrelse har forholdt sig hertil.

Europa-Parlamentets forslag om afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommunika-

tion skønnes at styrke beskyttelsen af forbrugere, der foretager opkald eller sender

sms’er til fastnet- eller mobilnumre i andre EU-lande. Forslaget vurderes ikke at be-

røre beskyttelsesniveauet i øvrigt eller at have andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-

og Forsyningspolitik d. 24. februar 2023 med frist for bemærkninger d. 6. marts 2023.

Der er modtaget høringssvar fra Teleindustrien (TI), DI Digital, Fiberalliancen og KL.

TI støtter generelt, at rammerne for etablering af net med meget høj kapacitet for-

bedres og finder, at forslaget fra Kommissionen indeholder mange elementer, som

på afgørende måde vil forbedre rammerne, idet forslaget dog er vidtfavnende og

komplekst, hvor der er risiko for konflikt med nationale regler. Det er afgørende for

Side 16/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

teleselskaberne, at reguleringen er forudsigelig, klar og entydig. Med en forordning

er der begrænset mulighed for at indføre supplerende national regulering inden for

forordningens rammer. Endvidere skal medlemsstaterne ophæve eksisterende reg-

ler på en række områder omfattet af forordningen, ligesom der ikke må indføres nye

regler på disse områder. TI opfordrer til, at der hurtigst muligt iværksættes en grundig

analyse af, hvilke danske regler, som kan bibeholdes, hvilke som skal ophæves, og

hvilke som skal tilpasses. TI finder, at fordelene ved en forordning er, at reglerne vil

kunne træde umiddelbart i kraft, og at branchen således ikke skal afvente en yderli-

gere national implementering og dermed en forsinkelse i anvendelsen af reglerne.

Det er dog ikke afgørende for TI, om det er en forordning eller et direktiv. Det afgø-

rende er, at grundprincipperne i retsakten forfølges loyalt, og at der sikres en anven-

delse i Danmark, hvor målsætningerne om en mere effektiv og hurtigere udrulning af

net med meget høj kapacitet, og at dette kan ske med lavere omkostninger, indfries.

TI støtter, at anvendelsesområdet ændres til at omfatte net med meget høj kapacitet,

som omfatter såvel fibernet som trådløse teknologier. TI støtter også definitionerne

af ”operatør” og ”fysisk infrastruktur”, som svarer til markedsudviklingen.

TI finder det meget positivt, at adgangsrettighederne for operatører udvides til også

at omfatte fysisk infrastruktur, som ikke udgør en del af et netværk, når det er ejet

eller kontrolleret af det offentlige (dvs. stat, region eller kommune). TI bemærker, at

lejebetaling for adgangen til det offentliges bygninger – tilsvarende som det gælder

for operatører – alene skal afspejle omkostningsdækning. Imidlertid bemærker TI, at

bestemmelserne næppe vil ændre afgørende på det faktum, at der ikke er en leve-

dygtig business-case i at etablere overkapacitet i form af tomrør med henblik på tred-

jeparts fremtidige anvendelse. Tomrør anlægges primært ud fra forventningerne til

egen fremtidige anvendelse af kapaciteten. Usikkerheden om tredjeparts forventede

fremtidige anvendelse af kapaciteten er for stor til, at ekstraomkostningerne er ren-

table, og omvendt er risikoen og usikkerheden ved at anvende tredjeparts tomrør for

stor – fx i forhold til ansvarsforhold, forsikring m.v. Tomrør etableret med sigte på

tredjeparts fremtidige anvendelse vil oftest ikke blive bragt i anvendelse, og investe-

ringen er derfor typisk spildt, medmindre den anvendes af operatøren selv.

TI bemærker, at fristerne for udlevering af information om den fysiske infrastruktur

fortsat er meget langt fra virkeligheden i en dansk kontekst, hvor de fleste oplysninger

allerede er digitaliserede og stilles til rådighed umiddelbart. TI bemærker, at en frist

for adgang til information på 15 dage, som foreslået i forordningen, vil i praksis være

en alt for lang frist i en dansk kontekst og vil medføre en helt unødvendig barriere og

konkret være en administrativ forlængelse af, hvornår gravearbejde kan igangsæt-

tes.

TI finder, at koordineringsforpligtelsen i udkastet til forordningen er uklar i forhold til

anlægsarbejder. Det fremgår, at alle operatører skal have ret til at forhandle koordi-

nering af anlægsarbejdet, men det er uklart, om dette også gælder fx kommunernes

Side 17/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

vejarbejder, når der skiftes asfaltslidlag, brosten eller fliser på fortove. I dag er an-

lægsarbejder i en dybde på under 15 cm. undtaget fra koordineringsforpligtelsen i

Danmark. Det har den uheldige konsekvens, at der oftest ikke foretages koordination

mellem det kommunale vejarbejde og etableringen af fibernet, hvilke både er til hin-

dring for en omkostningseffektiv etablering af fibernet og til gene for borgerne og

andre brugere af veje, fortove og cykelstier. TI bemærker, at der er tilfælde, hvor der

i forbindelse med udstykninger og byggemodning, hvor der skal etableres veje, for-

tove og cykelstier, ikke foretages koordinering i forhold til etablering af hverken fiber-

net eller fysisk infrastruktur til sikring af mobildækning.

TI udtrykker undren over, at det i forordningen foreslås, at netværksoperatører via

den centrale dokumentationstjeneste skal offentliggøre informationer om planlagte

anlægsarbejder hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder før tidspunktet for før-

ste ansøgning af tilladelse. Et krav om indlevering af sådanne oplysninger 3 måneder

før der indgives ansøgning om tilladelse, kan måske lade sig gøre i forhold til ansøg-

ning om etablering af antennemaster, som typisk indebærer lang tids forberedelse. I

forhold til etablering af fibernet vil et krav om offentliggørelse af projektoplysninger 3

måneder før ansøgningstidspunktet være helt uacceptabelt, og det vil medføre en

helt urimelig forsinkelse og komplikation af gravearbejderne. Behandlingen af grave-

ansøgningerne bør i princippet kunne håndteres på få dage, og et krav om 3 måne-

ders forudgående offentliggørelse af projektinformationer er helt ude af trit med vir-

keligheden. TI foreslår, at mindre gravearbejder (som fx omfattet af efteranmeldel-

sesordningen) samt kortere længdegravninger undtages fra kravet om forudgående

offentliggørelse. For de resterende gravearbejder bør fristen nedsættes til 2 uger. TI

bemærker, at såfremt en frist på en eller flere måneder opretholdes i forslaget til

forordningen, så vil det også have den meget negative konsekvens, at de danske

husstande og virksomheder vil skulle vente helt unødvendigt længe på at kunne blive

tilsluttet fibernet. TI finder ikke, at én fælles tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder

– uanset kompleksitet og tidsmæssige udstrækning – er anvendelig.

TI bemærker med tilfredshed, at det i forslaget til forordningen fremgår, at de kom-

petente myndigheder ikke uden grund må begrænse, hindre eller gøre det økono-

misk mindre attraktivt at anlægge infrastruktur til net med meget høj kapacitet, samt

at medlemsstaterne skal sikre konsistent anvendelse af reglerne på deres territorium,

herunder i de enkelte kommuner. TI bemærker også, at der i forordningen fastsættes

en 4-måneders frist for myndighedernes sagsbehandling, således at der enten skal

udstedes en tilladelse eller gives et afslag, såfremt der foreligger en fuldstændig an-

søgning. Det foreslås også, at de relevante myndigheder indenfor 15 dage skal tage

stilling til, om en ansøgning er fuldstændig og tilkendegive, hvilke mangler der even-

tuelt er. TI bemærker, at hvis der ikke er modtaget svar fra den kompetente myndig-

hed efter 4 måneder, så skal ansøgningen betragtes som imødekommet. Forslagene

er i sin natur meget vidtgående, og de bagvedliggende ideer og principper er gode

og fornuftige. Imidlertid vil forslagene have meget forskellig effekt afhængig af, om

de anvendes i forhold til etablering af antennemaster, hvor sagsbehandlingstiden i

Side 18/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

øjeblikket i gennemsnit er på over 365 dage, eller på graveområdet, hvor sagsbe-

handlingstiden ikke bør være længere end nogle dage. TI finder ikke, at én fælles

tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder – uanset kompleksitet og tidsmæssige ud-

strækning – er anvendelig. Det bagvedliggende ønske om en hurtig og smidig sags-

behandling og tilladelsesproces kan TI således fuldt og helhjertet tilslutte sig.

TI støtter fuldt ud, at der i medlemsstaterne fastlægges relevante standarder og tek-

niske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberkabling. Det er et

arbejde, som TI meget gerne deltager i og stiller sig til rådighed for. TI støtter også,

at der etableres en ”fiber-klar” mærkningsordning for bygninger. Det vil både fremme

en hurtig udrulning og være mere omkostningseffektivt, hvis nybyggeri og byggeri

efter større renoveringsarbejder er udstyret med fx føringsrør, som er egnet til fiber-

træk. TI stiller sig imidlertid tvivlende overfor, at disse føringsrør skal være født med

et fiberkabel i de tilfælde, hvor dette kabel blot er et dødt kabel uden tilslutning til et

aktivt fibernet.

TI bemærker, at da der er tale om et forslag til regulering, som er meget kompleks,

bredtfavnende og går på tværs af flere nationale myndigheders regler, procedurer

og kompetencer, er det helt afgørende, at der fastlægges en tvistbilæggelsesproce-

dure, som klart, hurtigt og effektivt kan fastlægge en retspraksis, fortolkning af og

forudsigelighed om reglernes anvendelse, således at de mange gode intentioner og

målsætninger i forslaget også kommer til at leve og have effekt på udrulningen af

fremtidens digitale infrastruktur i Danmark og i resten af EU.

DI Digital støtter overordnet set formålet med forslaget. Der er fortsat en investe-

ringskløft i forhold til at nå målene både i EU’s Digital Decade og ikke mindst den

danske bredbåndsmålsætning, hvorfor det er relevant at se på at begrænse omkost-

ningerne ved udrulning af infrastruktur til bredbånd og mobil. Di Digital bemærker, at

det er vigtigt at sikre, at Danmark er i digital balance, og at der er lige gode mulighe-

der for at drive erhverv i alle dele af landet, hvorfor den digitale infrastruktur skal

være udbygget i relevant omfang. Det sker samtidig på en baggrund om at direktivet

om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastigheds-

net til elektronisk kommunikation ikke har formået at reducere omkostninger i et om-

fang, der er stort nok til at for alvor at tillade operatørerne at blive i stand til at lukke

investeringskløften inden for den årrække man har sat sig som mål. Specielt udrul-

ningen af 5G stiller krav til, at man nogle steder skal sætte antenner meget tæt. Det

gælder fx i de industriområder hvor erhvervslivet skal udnytte mulighederne til at un-

derstøtte deres produktion – industri 4.0. Her er det relevant at udnytte de infrastruk-

turer, der allerede eksisterer.

DI Digital bemærker, at der vil være dele af forslaget, der også vil skabe udfordringer,

herunder omkostninger, ved at skabe transparens. Her er det vigtigt i den fremadret-

tede proces at sikre den rigtige balance mellem transparens og omkostninger.

Side 19/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

Fiberalliancen noterer sig, at forslaget i store træk viderefører nuværende bestem-

melser i direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere om-

kostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, dog

at forslaget foreslås gennemført som en forordning, hvilket giver medlemsstaterne

begrænsede muligheder for national tilpasning. Fiberalliancen henviser til, at direktiv

2014/61/EU oprindeligt blev fremsat som en forordning, men blev tilbagetrukket og

genfremsat som et direktiv efter stor modstand fra en række medlemsstater. Fiber-

alliancen henviser endvidere til det danske høringssvar i form af et positionspapir

(non-paper), som er udarbejdet i forbindelse med Kommissionens offentlige høring i

2020/2021 om evaluering og revision af direktiv 2014/61/EU. Høringssvaret udtryk-

ker dansk støtte til en revision af direktivet, og det anføres, at der fra dansk side er

stort fokus på at sikre hurtige, ensartede og digitale ansøgningsprocedurer for gra-

veadgang m.v. Det anføres dog samtidigt, at et revideret direktiv (fortsat) bør udgøre

en fleksibel ramme med minimumsstandarder for at tage højde for de forskellige

markedssituationer og administrative strukturer i EU, og for at eventuelle nye regler

eller krav vedrørende digitale ansøgningsprocedurer i et revideret direktiv bør være

tilstrækkelige fleksible til ikke at kræve ændring eller opdeling af velfungerende ek-

sisterende digitale systemer. Fiberalliancen bemærker, at Danmark sammenlignet

med mange andre medlemsstater i EU i dag har effektive regler og vilkår for ned-

gravning af fibernet med digitaliserede arbejdsgange for indhentelse af ledningsop-

lysninger i Ledningsejerregistret (LER), graveansøgninger og tilladelser og koordine-

ring af gravearbejder mellem forskellige og konkurrerende forsyningsarter. Fiberalli-

ancen finder det helt afgørende, at revisionen af direktiv 2014/61/EU ikke fører til nye

regler eller krav, som vil kræve ændring eller opdeling af de allerede velfungerende

eksisterende digitale systemer i Danmark, hvilket vil være af væsentlig betydning for

energi- og fibernetkoncernernes fortsatte udbygning af fibernet. Under henvisning til

det danske høringssvar, som peger på, at øget brug af direktivets regler om sam-

gravning kan fremmes med nye regler om, at gravearbejder skal annonceres i god

tid, så andre graveaktører har mulighed for at tilkendegive interesse, finder Fiberalli-

ancen, at der i dag er etableret en velfungerende koordinering af gravearbejder via

LER. Samgravning finder mest anvendelse mellem fiberoperatører, som typisk pla-

cerer deres tomrør og ledninger i fortov og vejrabat. Som følge af en tiltagende uenig-

hed mellem fiberoperatører om vilkår for samgravning, herunder fordeling af grave-

omkostninger, lancerede Fiberalliancen i 2020 en aftaleskabelon for parallel nedlæg-

ning af kabler og tomrør. Aftaleskabelonen skal sikre, at aftaler om samgravning ikke

medfører forsinkelser og/eller påfører unødige omkostninger for den udførende gra-

veaktør. Aftaleskabelonen har de seneste år bidraget til en mere gnidningsfri sam-

gravning mellem fiberoperatører. Fiberalliancen finder det helt afgørende, at den

igangsatte revision af direktiv 2014/61/EU ikke fører til ensartede og unødvendigt

lange annonceringsperioder for koordinering af gravearbejder, da det kan både for-

sinke og fordyre den videre fiberudbygning i Danmark. Annonceringsperioder for

samgravning afhænger ofte af projekternes størrelse.

Fiberalliancen noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen lægger op til at definere

kategorier af gravearbejder til fremføring af net med meget høj kapacitet (primært

Side 20/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

fibernet og 5G) som ikke skal kræve en forudgående gravetilladelse. Dette synes at

være i tråd med de danske regler om den såkaldte efteranmeldelsesordning for min-

dre, korterevarende gravearbejder, som primært er møntet på indgravning af fiber-

stikledninger, som i dag tæller mere end 100.000 nye stikledninger på årsbasis.

Fiberalliancen hilser Kommissionens forslag om, at nye beboelsesejendomme (eta-

gebyggeri) og beboelsesejendomme, som gennemgår større renoveringer, herunder

energirenoveringer, skal have indlagt fiberinfrastruktur eller føringsveje dertil - til alle

husstande - velkommen. Ligeledes hilser Fiberalliancen Kommissionens forslag om

en obligatorisk ”Fiber-klar”-mærkningsordning velkommen. I Danmark er en stor del

af bygningsmassen allerede kablet med fibernet, og med den foreslåede mærknings-

ordning bliver det fremover langt mere synligt, når en bygning er digitalt fremtidssik-

ret. Kommissionens forslag skal ses i lyset af, at nye bygninger, herunder også ener-

girenoverede bygninger, i dag opføres efter moderne, energieffektive standarder,

som betyder, at der opsættes energibesparende vinduer m.v., som betyder, at radio-

bølger fra det overordnede mobilnet får sværere ved at trænge ind i bygningerne.

Med fiberkabling til alle husstande sikres beboere i nye og energieffektive byggerier

fortsat adgang til mobilnettet gennem WiFi-calling og WiFi-offload.

KL bemærker, at det er et omfattende katalog af regler til at fremme udrulningen af

tidssvarende og fremtidssikret digital infrastruktur. KL er enig i, at der fortsat er ud-

fordringer med en effektiv udrulning af infrastruktur som fx manglende koordinering

og deling af eksisterende infrastruktur, ligesom der er udfordringer med at dække

fritliggende adresser med lang afstand til anden bebyggelse grundet manglende

kommerciel interesse. Men set i lyset af den danske dækning med pt. 97 pct. af

adresserne, der har mulighed for at opnå hastigheder på min. 100/30Mbit/s, synes

forslaget til forordning at være disproportionalt i en dansk kontekst.

KL foreslår derfor en national dialog om forslaget til forordning i forhold til at afdække

konsekvenserne for den danske markedsbasserede tilgang til udrulningen og bl.a.

konsekvenserne for de digitaliserede og strømlinede ansøgningsprocesser på om-

rådet i den offentlige sektor.

Flere elementer som bl.a. forslaget om registrering og adgang til alle offentlige faci-

liteter og øvrig infrastruktur, som vil kunne anvendes til bl.a. etablering af 5G eller

fibernet, samt pligten til at angive og koordinere alle planlagte arbejder inden for al

infrastruktur forventer KL vil give praktiske og administrative konsekvenser hvis ræk-

kevidde dog er svære at vurdere på det foreliggende grundlag. KL mener, at flere

tiltag i forslaget til forordning synes at være imod dansk retspraksis som eksempelvis

en tilgang med "stiltiende godkendelse" i tilfælde, hvor der ikke er truffet nogen af-

gørelse inden for 4 måneder, ligesom der foreslås yderligere forpligtelser omkring

bl.a. processer og tidsfrister for behandling af ansøgninger.

Side 21/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på en række møder i rådsarbejdsgruppen for it og tele.

Flere medlemslande har sat spørgsmålstegn ved valget af lovgivningsmæssigt in-

strument, idet man finder, at en forordning risikerer at blive for ufleksibelt i forhold til

eksisterende nationale foranstaltninger. Man foretrækker derfor et direktiv. Formand-

skabet har i sin kompromistekst dog fastholdt forordningsformen, og der tegner sig

et flertal for denne løsning.

I kompromisteksten har formandskabet forsøgt at tydeliggøre, at forslaget er udtryk

for minimumsharmonisering, idet medlemslandene kan opretholde eller indføre for-

anstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, der er strengere eller mere detal-

jerede end minimumskravene og giver løsninger, der muliggør bedre opnåelse af

forslagets formål.

Endvidere er Kommissionens kompetence til at fastsætte gennemførelsesretsakter

fjernet i kompromisteksten, og i stedet er det overladt til medlemsstaterne at fast-

sætte kategorier af udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller tilhø-

rende faciliteter, som ikke skal være genstand for nogen tilladelsesprocedure. Sam-

tidig er det i kompromisteksten angivet, at kompetente myndigheder kan kræve tilla-

delse til udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller tilhørende facili-

teter, hvis nærmere angivne hensyn gør sig gældende.

Der er en bred gruppe medlemslande, der er skeptiske over for eller modstandere af

reglerne om stiltiende accept, og disse bestemmelser er derfor slettet i kompromis-

teksten.

Europa-Parlamentets forslag om en afskaffelse af detailtillæg for EU-intern kommu-

nikation har været drøftet på telerådsmødet den 5. december 2023 samt efterføl-

gende i rådarbejdsgruppen for it og telekommunikation. En større gruppe af med-

lemslande kan støtte en forlængelse af den gældende detailprisregulering efter den

14. maj 2024, og en mindre gruppe af lande kan acceptere Parlamentets forslag om

helt at afskaffe detailpristillægget, hvis afskaffelsen af detailpristillægget sker grad-

vist over en vis periode. En anden gruppe af medlemsstater ønsker at forkaste Par-

lamentets forslag, således at prisreguleringen af EU-intern kommunikation udløber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne

ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning. Der er et

stort potentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via

hurtigere udrulning. Deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde at spare

på af anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Det må dog ikke ske på bekostning

af sikkerhed eller kritisk infrastruktur.

Regeringen støtter forslag, der kan fremme hurtige og strømlinede (digitale) proce-

durer for udstedelse af tilladelser. Det er dog regeringens holdning, at der bør tages

Side 22/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

hensyn til forskelle i nationale offentlige forvaltningssystemer, såsom de lokale myn-

digheders autonomi, især med hensyn til tilladelsesprocedurer, hvorfor der kan være

behov for fleksible og alternative løsninger.

Regeringen ønsker, at krav om etablering af en eller flere centrale informationssteder

og krav om et enkelt nationalt digitalt indgangspunkt kan opfyldes ved brug af eksi-

sterende nationale, velfungerende digitale løsninger, idet krav om særlige systemer

kan være forbundet med store økonomiske konsekvenser. Regeringen finder ikke,

at der bør indføres nye kortlægningsforpligtelser, hvilket vurderes at kunne være

økonomisk og administrativt byrdefuldt for telebranchen og for offentlige ejere af fy-

sisk infrastruktur. Dertil bør krav om at stille oplysninger til rådighed på forespørgsel

være proportionale med behovet for adgangen til oplysningerne.

Regeringen finder, at der nationalt bør gives mulighed for at fastholde f.eks. tilsyns-

opgaver og procedurer for tvisteløsning hos de myndigheder, der allerede i dag har

kompetencen og beføjelserne hertil, herunder at der ved udpegning af et organ til

afgørelse af tvister er fleksibilitet.

Regeringen vil arbejde for, at der gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i

forhold til opfyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af for-

slaget, for derved i størst muligt omfang at kunne tilpasse reglerne til nationale for-

hold, herunder organiseringen af forskellige nationale og lokale myndigheders kom-

petence- og opgavevaretagelse. Det er nødvendigt at finde en balance mellem har-

monisering og fleksibilitet, så medlemsstaterne kan fastlægge intern politik i henhold

til deres respektive nationale situation samt effekten og proportionaliteten af et givent

tiltag.

Regeringen vil arbejde for at begrænse de administrative byrder og omkostningerne

for stat, kommuner og virksomheder.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at de økonomiske konsekvenser står mål

med de gevinster ved en hurtigere udrulning af 5G og højhastighedsbredbånd, som

forslaget vil medføre.

Regeringen vil arbejde for, at tilladelser til anlæg ikke kan gives som følge af stilti-

ende accept, således at hensyn til landskab, natur, miljø og naboer fortsat kan vare-

tages.

Regeringen mener, at der er behov for fleksibilitet for at kunne implementere de for-

anstaltninger, der er omfattet af Kommissionens forslag til forordning, hvorfor rege-

ringen umiddelbart går ind for, at lovgivningsinstrumentet ændres til et direktiv.

Regeringen finder som udgangspunkt, at forslag til ny EU-lovgivning bør ledsages af

en grundig konsekvensanalyse baseret på et tilstrækkeligt datagrundlag. Det er ikke

Side 23/24

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Notat af 11/1-24 fra digitaliseringsministeren med orientering om samlenotat om gigabitforordningen

tilfældet for Europa-Parlamentets forsag om prisregulering af EU-intern kommunika-

tion. Regeringen havde foretrukket et forslag fra Kommissionen suppleret med en

begrundelse og en grundig konsekvensanalyse.

Regeringen anerkender, at der i dag eksisterer et flertal af internetbaserede tjene-

ster, der gør det muligt at ringe og sende sms’er til brugere i andre EU-lande, og som

dermed udgør alternativer til EU-intern kommunikation. Disse tjenester giver dog ikke

altid mulighed for at foretage opkald eller sende sms’er til andre telefonnumre, men

alene til brugere af samme internetbaserede tjeneste.

Regeringen kan derfor støtte en forlængelse af detailprisreguleringen for EU-intern

kommunikation for at forhindre, at forbrugerne skal betale for høje priser for denne

type af tjenester. Regeringen finder dog, at teleselskaberne skal kunne få dækket de

omkostninger, der er ved at levere EU-intern kommunikation, og mener derfor ikke

umiddelbart, at en fuldstændig afskaffelse af detailpristillægget er berettiget.

Regeringen deler Kommissionens og BEREC’s vurdering af, at de tilgængelige data

ikke udelukker yderligere reduktion af detailprislofterne for EU-intern kommunikation.

Regeringen kan på denne baggrund acceptere en gradvis reduktion af detailprislof-

terne over tid.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalgt til forhandlingsoplæg den 13. ok-

tober 2023 og har senest været forelagt for udvalget den 1. december 2023. Grund-

og nærhedsnotat blev oversendt den 12. april 2023.

Side 24/24