Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2804615_0001.png
+
21. december 2023
UDLEVERINGSNOTAT: INTERNATIONALE SAM-
ARBEJDER OM ATTRIBUERING OG MODSVAR
PÅ CYBERANGREB
Internationale samarbejder vedr. muligheder for attribuering og
modsvar på cyberangreb
Danmark spiller en aktiv rolle i det internationale samarbejde for en styr-
ket afskrækkelse i cyberspace og for at understøtte implementeringen af
international lov, normer og regler i cyberspace.
Danmark ønsker via offentlige attribueringer og sanktioner at udskamme
og straffe ondsindede cyberaktører for at dæmme op for cyberangreb
mod Danmark, partnere og allierede.
Det er en national beslutning, om Danmark offentligt skal attribuere et
cyberangreb, samt evt. sanktionere aktørerne bag. Danmark vil dog altid
i videst muligt omfang indgå i et tæt internationalt samarbejde med part-
nere og allierede i sager som vedrører modsvar på cyberangreb, bl.a. i
rammen af EU og NATO. Dertil kommer, at Danmark indgår i en række
internationale samarbejder blandt ligesindede lande, hvor modsvar på
cyberangreb udvikles og koordineres.
Danmark har også mulighed for at udvise solidaritet gennem nationale
støtte- og solidaritetserklæringer til offentlige attribueringer fra partnere
og allierede. Dette skete senest baseret på en fælles EU-erklæring som
følge af Storbritanniens offentlige attribuering af cyberangreb mod højt-
stående parlamentarikere og demokratiske institutioner til russiske trus-
selsaktører i december 2023.
EU’s tilgang til svar på cyberangreb
Der er i EU et ønske om en fælleseuropæisk tilgang til svar på eksterne
cyberangreb mod EU, EU’s medlemslande og mod partnerlande. Ram-
men for EU's fælles reaktion på ondsindede cyberaktiviteter er nedfældet
i den cyberdiplomatiske værktøjskasse. Værktøjskassen blev etableret i
2017 i regi af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og den revideres
løbende i takt med den sikkerhedspolitiske udvikling.
De mulige modsvar i den cyberdiplomatiske værktøjskasse strækker sig
fra dialog i den ene ende af spektret til sanktioner i den anden ende.
Formålet med værktøjskassen er at forhindre, afskrække eller modsvare
cyberangreb. Brugen af værktøjskassen følger bl.a. hovedprincippet om,
at EU's fælles reaktion på ondsindede cyberaktiviteter skal stå i rimeligt
Side 1 af 2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 21/12-23 fra digitaliseringsministeren om DIU Notat vedr. Internationale samarbejder om attribuering og modsvar på cyberangreb
forhold til cyberaktivitetens omfang, størrelse, varighed, intensitet, kom-
pleksitet, karakter og virkninger, samt overholde gældende international
ret og ikke krænke grundlæggende rettigheder og friheder.
Offentlig attribuering er en beslutning, som EU's medlemsstater kan fo-
retage individuelt eller koordineret. Sanktionering kræver dog enighed
blandt medlemsstaterne. Her vil det være en forudsætning, at tilstræk-
kelige beviser, der peger på en aktør som værende ansvarlig for cybe-
rangrebet, deles med de øvrige EU-medlemsstater, med henblik på at
kunne få deres opbakning.
Den cyberdiplomatiske værktøjskasse har siden etableringen været
brugt aktivt til at koordinere fælleseuropæiske attribueringer af cyberan-
greb mod medlemsstater eller partnerlande, til solidaritetserklæringer i
relation til partneres attribueringer af cyberangreb og til at nedlægge
sanktioner mod aktører bag cyberangreb mod medlemsstater.
NATO's strategiske svarmuligheder på ondsindet cyberaktivitet
Der er i NATO ligeledes et ønske om en stærk fælles tilgang til effektive
og passende svar på ondsindet cyberaktivitet rettet mod Alliancen, dens
interesser og dens allierede samt mod partnere. NATO er ligesom EU en
værdifuld platform for politisk konsultation og koordination, hvor allie-
rede kan skabe fælles situationsbevidsthed, styrke informationsdeling
samt koordinere eventuelle modsvar mod ondsindet cyberaktivitet.
Rammen for samarbejdet om offentlig attribuering og eventuelle mod-
svar på ondsindet cyberaktivitet i regi af NATO er nedfældet i NATO's
guide til strategiske svarmuligheder til ondsindet cyberaktivitet fra 2019.
Offentlig attribuering af, samt modsvar på, et cyberangreb, er en beslut-
ning, som NATO-allierede kan foretage individuelt, bilateralt eller multi-
lateralt efter et ad hoc princip. Allierede kan ligeledes vælge at koordi-
nere en samlet NATO-attribuering samt undersøge muligheden for kol-
lektive svar på ondsindet cyberaktivitet. En kollektiv attribuering af ond-
sindet cyberaktivitet kræver forudgående godkendelse i Det Nordatlan-
tiske Råd (NAC), som er NATO's politiske beslutningsorgan.
Individuelle eller koordinerede NATO-modsvar på ondsindet cyberaktivi-
tet kan være skærpet dialog i den ene ende af spektret til proportionelle
modsvar som følge af brud på international lovgivning i den anden ende.
Side 2 af 2