Folketinget, Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
Manglende udbetaling af kontanthjælp til
borger uden Nemkonto
20. december 2023
På baggrund af dels medieomtale, dels en klage fra en borger, der ikke siden
november 2022 har fået udbetalt kontanthjælp fra Københavns Kommune,
fordi hans Nemkonto er blevet lukket af banken, har jeg bedt Digitaliserings-
og Ligestillingsministeriet og Københavns Kommune om udtalelser om bl.a.
reglerne om offentlige myndigheders udbetaling af ydelser til personer, der
ikke har en Nemkonto.
Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen.
Til orientering sender jeg en kopi af det brev med bilag, som jeg i den
anledning har sendt til Københavns Kommune.
Som det fremgår, er det min opfattelse, at Københavns Kommune ikke kunne
stille krav om, at borgeren som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp
fik en Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne
overføres. Samlet er det min opfattelse, at Københavns Kommunes
fremgangsmåde i sagen har været kritisabel, og jeg har henstillet til
kommunen at genoptage udbetalingen af kontanthjælp til borgeren. Jeg har
bedt Københavns Kommune om at underrette mig om, hvordan og hvornår
kommunen genoptager udbetalingen af kontanthjælp til borgeren samt hvilke
overvejelser om ændring af kommunens generelle praksis sagen giver
anledning til.
Jeg vedlægger desuden kopi af et brev, som jeg har sendt til Digitaliserings-
og Ligestillingsministeriet. Som det fremgår heraf, har jeg anmodet ministeriet
om at underrette mig, når det igangværende analysearbejdet af
ventekontoordningen er afsluttet.
Dok.nr. 23/01089-52/CLA
Sagsnr. 23/01544
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2