Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2800697_0001.png
Indsatsen for digitaliseringsklar
lovgivning
Årsrapport 2023
November 2023
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0002.png
Indhold
1.
1.1
1.2
2.
3.
3.1
Hvad er digitaliseringsklar lovgivning? ................................................3
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning .................................................. 6
Årsrapporten i hovedtræk ................................................................................ 8
Hovedkonklusioner ...............................................................................9
Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ....................... 10
Andel af lovforslag med implementeringskonsekvenser for offentlige
myndigheder ................................................................................................................ 10
3.2
3.3
Ministeriernes overholdelse af seks ugers-fristen........................................ 12
Ministeriernes indarbejdelse af anbefalinger fra høringssvar .................... 13
Bilag A – Metoderedegørelse ....................................................................... 14
2
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
1. Hvad er digitaliseringsklar lovgivning?
Digitaliseringsklar lovgivning skal bidrage til at skabe et enklere regelgrundlag, der er let at administrere,
og som er forståelig for alle borgere og virksomheder. Samtidig skal følgevirkningerne af ny lovgivning
fremhæves, sådan at konsekvenserne af lovgivningen bliver mere gennemsigtige.
At lovgivningen er digitaliseringsklar indebærer, at den skal udformes i overensstemmelse med de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det betyder bl.a., at lovgivningen skal være så enkel og klar
som mulig, at den understøtter automatisk sagsbehandling, hvor det giver mening, og at man sikrer, at
datahåndteringen er både tryg og sikker. Desuden skal allerede eksisterende offentlige it-løsninger, data
og begreber så vidt mulig genbruges.
Offentlige implementeringskonsekvenserne, bl.a. i relation til borgerne og ved væsentlig udvikling eller
tilpasning af it-systemer, skal ligeledes vurderes og fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
Indsatsen skal bidrage til, at lovgivningen understøtter effektive og brugervenlige digitale løsninger samt
sikre en tryg og sikker digital udvikling med respekt for borgernes retssikkerhed.
Samtidig skal eksisterende lovgivning løbende gennemgås med henblik på at vurdere, om den i højere
grad kan gøres digitaliseringsklar.
3
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0004.png
Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslag skal udarbejdes i overensstemmelse med følgende principper:
Enkle og klare regler
Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå for borgere og virksomheder
samt let at administrere.
Digital kommunikation
Lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksom-
heder.
Muliggør automatisk sagsbehandling
Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og
under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Sammenhæng på tværs
- ensartede begreber og genbrug af data
Begreber og data skal genbruges på tværs af myndigheder. Hvis der allerede findes data, som understøtter
lovens begreber, bør lovgivningen udformes, så det bliver muligt at anvende disse data.
4
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0005.png
Tryg og sikker datahåndtering
Tekniske løsninger skal bygges på en måde,
så alle led i administrationen understøtter en sikker og tryg datahåndtering,
og at der sikres transparens i den offentlige datahåndtering.
Anvendelse af offentlig infrastruktur
Offentlige myndigheder skal anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur, så der
sikres størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs.
Forebygger snyd og fejl
Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i
kontroløjemed.
Kilde: vejledning om digitaliseringsklar lovgivning
5
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0006.png
Implementeringskonsekvenser
Konsekvenser af ny lovgivning skal vurderes.
Det omfatter følgende fire elementer:
It-styring og risiko
Hvad er konsekvenserne i forhold til eksisterende it-systemer, kræves der udvikling af nye og
indebærer det væsentlige risici fx i forhold til, hvornår lovgivningen kan træde i kraft?
Organisatoriske forhold
Er der væsentlige ændringer i forhold til organisering og kompetencedeling mellem myn-
digheder, og er der risici forbundet hermed?
Databeskyttelse
Er lovgivningen og den foreslåede administration af loven i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivnin-
gen? Er der taget de rette forholdsregler ved eventuel datadeling og udveksling af data mellem offentlige myn-
digheder.
Betydning for borgerne
Bidrager lovgivningen til større gennemsigtighed, bedre tilgængelighed for borgere og virksomheder samt en
mere ensartet sagsbehandling? Sikres det, at digitaliseringen respekterer borgerens rettigheder i national lovgiv-
ning?
Kilde: vejledning om digitaliseringsklar lovgivning
6
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0007.png
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning
Til at understøtte indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar, er der etableret et sekretariat i
Digitaliseringsstyrelsen. Sekretariatet screener udkastet til regeringens lovprogram. De lovforslag, som
sekretariatet vurderer har relevans for digitaliseringsklar lovgivning, rekvireres i præhøring. Særligt rele-
vant lovforslag udtages til såkaldt tidlig dialog. Det indebærer, at det relevante ministerie tilbydes mere
omfattende sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.
Relevante lovforslag skal sendes til sekretariatet så vidt muligt 6 uger før, at det kommer i offentlig hø-
ring. Herefter afgiver sekretariatet et høringssvar med anbefalinger til lovforslagets udformning i over-
ensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning og til vurderingen og beskrivelsen af
de implementeringskonsekvenser, der følger af lovforslaget.
Ud over sekretariatets indsats knyttet til de enkelte lovforslag udvikler sekretariatet vejledningsmateriale
om digitaliseringsklar lovgivning, samt tilbyder uddannelse henvendt til ministerierne.
Figur 1 illustrerer sekretariatets indsats for at understøtte ministeriernes arbejde med digitaliseringsklar
lovgivning fra et lovforslags begyndelse til fremsættelsen for Folketinget.
Figur 1 proces for arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning
Sekretariatet
bistår med
tidlig vurdering af, om
lovforslaget har
implementeringskonse-
kvenser for det offent-
lige. Særlig relevante lov-
forslag tilbydes tidlig dia-
log.
Sekretariatet
modtager
lovforslaget i præhøring
og afgiver høringssvar
med anbefalinger til lov-
forslaget.
Ny
Lovgivning
Lovforslag
udarbejdes
Fremsættelse
Ministerierne
tager ini-
tiativ til udarbejdelse af
ny lovgivning fx på bag-
grund af politiske aftaler
og EU-retsakter.
Tidlig
vurdering
Ministerierne
udar-
bejder lovforslag og
har ansvar for, at
fremsatte lovforslag
lever op til kravene
til digitaliseringsklar
lovgivning.
Høringssvar
Ministerierne
til-
retter lovforslag på
baggrund af hø-
ringssvar og dialog
med sekretariatet
forud for
fremsættelse af lov-
forslaget for Folke-
tinget.
7
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0008.png
Årsrapporten i hovedtræk
Årsrapporten samler op på ministeriernes efterlevelse af kravene om, at lovgivningen skal være digitali-
seringsklar med afsæt i sekretariatets afgivelse af høringssvar. Rapporten viser udviklingen i andelen af
relevante lovforslag fra ministerierne sammenlignet med foregående folketingsår
1
og graden hvorved vo-
res anbefalinger er indarbejdet i det lovforslag, der efterfølgende fremsættes for Folketinget. Endelig
beskrives udviklingen i graden hvorved lovforslag modtages rettidigt i høring hos sekretariat for digitali-
seringsklar lovgivning.
I denne rapport anvendes betegnelsen Folketingsår frem for Folketingssamling. Med valget til Folketinget i 2022 opdeltes Folketings-
året 2022-23 i to samlinger. Disse samlinger behandles i nærværende rapport under ét, da sekretariatet har modtaget flere lovforslag frem-
sat i 2. samling til behandling i løbet af 1. samling. Denne fremstilling sikrer endvidere sammenlignelighed i rapportens nøgletal med de
foregående årsrapporter.
1
8
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0009.png
2. Hovedkonklusioner
1
2
3
Ministerierne indarbejder i høj grad se-
kretariatets anbefalinger.
Folketingsvalget i 2022 har ført til en be-
tydelig nedgang i antallet af lovforslag
og dermed også afgivne høringssvar.
Ca. 30 pct. af lovforslag fremsat i Folke-
tingsåret 2022/2023 vurderes at have im-
plementeringskonsekvenser for det of-
fentlige i en sådan grad, at sekretariatet
har anmodet om at få det i høring.
I det efterfølgende præsenteres konklusionerne nærmere.
9
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0010.png
3. Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar
Andel af lovforslag med implementeringskonsekvenser for of-
fentlige myndigheder
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning screener hvert år lovprogrammet for det kommende Folke-
tingsår. I den forbindelse vurderer sekretariatet hvilke lovforslag, der har implementeringskonsekvenser
for offentlige myndigheder i en sådan grad, at sekretariatet skal have lovforslaget i høring, hvorefter se-
kretariatet afgiver et høringssvar. Antallet af lovforslag med implementeringskonsekvenser afspejler der-
for, hvor mange lovforslag sekretariatet har afgivet høringssvar til. De relevante lovforslag sendes i løbet
af folketingsåret i præhøring hos sekretariatet med henblik på at kvalificere ministeriernes vurdering af
lovforslagets offentlige implementeringskonsekvenser og for at sikre, at det enkelte lovforslag i videst
mulig udstrækning er udformet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Særligt relevante lovforslag udtages til tidlig dialog. Det betyder konkret, at sekretariatet tilbyder vejled-
ning og sparring undervejs i udarbejdelsen af lovforslaget. Dette bidrager til at sikre, at principperne for
digitaliseringsklar lovgivning indtænkes fra start, og at de implementeringskonsekvenser der følger af
lovforslaget, bedst muligt belyses og håndteres.
Andelen af fremsatte lovforslag, som under screeningen af lovprogrammet er vurderet til at have imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige i en sådan grad, at sekretariatet skal have dem i høring, fremgår
af tabel 1. En sammenligning mellem Folketingsåret 2022/2023 og 2021/2022 på andelen af lovforslag,
som vurderes at have implementeringskonsekvenser, fremgår desuden af tabel 2.
I Folketingsåret 2022/2023 blev 187 lovforslag vurderet, mens det tilsvarende antal det foregående år var
237 (se tabel 2). I nogle tilfælde har sekretariatet afgivet høringssvar til lovforslag, som efterfølgende er
bortfaldet inden fremsættelsen. Det ses eksempelvis på Miljøministeriets område, hvor der er afgivet
dobbelt så mange høringssvar, som der er fremsat lovforslag.
Som følge af folketingsvalget i 2022, er mange lovforslag bortfaldet inden fremsættelse, hvilket har på-
virket det samlede antal lovforslag, hvortil der er afgivet høringssvar. Derfor ses en betydelig nedgang i
10
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0011.png
det faktiske antal lovforslag, der vurderes at have implementeringskonsekvenser i en sådan grad, at se-
kretariatet skal have dem i høring: I folketingsåret 2022/2023 vurderedes 57 lovforslag, at have sådanne
implementeringskonsekvenser, hvor det tilsvarende antal for det foregående folketingsår var 76.
Til gengæld vurderes stort set samme andel af de fremsatte lovforslag at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige. Tabellen viser at sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har vurderet, at
30 pct. af de fremsatte lovforslag har implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder i et om-
fang, hvor sekretariatet skal afgive høringssvar til lovforslaget. I det foregående Folketingsår 2021/2022
var den tilsvarende andel 32 pct.
Tabel 1 Andel af fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser fordelt på ministerier,
folketingsåret 2022/2023
Ministerium
Antal
Antal lov-
fremsatte forslag, som
lovforslag vurderes at
have imple-
menterings-
konsekvenser
17
14
2
24
8
3
13
11
7
10
6
2
5
30
15
0
11
2
2
5
0
0
2
0
1
4
1
4
2
10
7
0
Andel i pct.
Andel i pct. i
folketingsåret
2021/2022
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisnings-
ministeriet
Digitaliserings- og Ligestil-
lingsministeriet*
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet*
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriet***
Statsministeriet
65 pct.
14 pct.
100 pct.
21 pct.
0 pct.
0 pct.
15 pct.
0 pct.
14 pct.
40 pct.
17 pct.
200 pct.
40 pct.
33 pct.
47 pct.
0 pct.
33 pct.
26 pct.
-
45 pct.
0 pct.
0 pct.
40 pct.
28 pct.
0 pct.
33 pct.
40 pct.
17 pct.
57 pct.
50 pct.
50 pct.
0 pct.
11
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0012.png
Transportministeriet
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet
Økonomiministeriet
Total
6
3
0
11
0
187
2
0
0
4
0
57
33 pct.
0 pct.
0 pct.
36 pct.
0 pct.
30 pct.
13 pct.
17 pct.
0 pct.
39 pct.
0 pct.
32 pct.
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik. Kilde til antal fremsatte lovforslag: https://www.ft.dk/dokumenter/dokumentlister/lov-
forslag.
* Ministeriet er nyoprettet i regeringen Mette Fredriksen II, og har derfor kun været en del af anden samling i indeværende
Folketingsår.
**Er kombineret med tallene fra Indenrigs- og Boligministeriet fra forrige regering (Mette Frederiksen I).
*** Er kombineret med tallene fra Social- og Ældreministeriet fra forrige regering (Mette Frederiksen I).
Tabel 2 Sammenligning af fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser i folke-
tingsåret 2021/2022 med folketingsåret 2022/2023
Folketingsåret
2021/2022
Antal lovforslag, som vur-
deres at have implemente-
ringskonsekvenser
Total antal lovforslag
76
237
Folketingsåret
2022/2023
57
187
Nedgang i procent
25 pct.
21 pct.
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik. Kilde til antal fremsatte lovforslag:
https://www.ft.dk/dokumenter/dokumentlister/lov-
forslag.
Ministeriernes overholdelse af seks ugers-fristen
Lovforslag med implementeringskonsekvenser skal så vidt muligt sendes i præhøring hos sekretariatet 6
uger før den offentlige høring. Det er vigtigt, at lovforslagene modtages rettidigt, da det giver ministeri-
erne tilstrækkelig tid til at indarbejde anbefalinger fra sekretariatets høringssvar.
Tabel 3 illustrerer hvor ofte ministerierne sender lovforslag rettidigt i høring. I Folketingsåret
2022/2023 er 24 pct. af lovforslagene modtaget rettidigt, hvilket er på niveau med de foregående år.
12
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0013.png
Tabel 3 Andel af rettidig afsendte lovforslag
Folketingsår
Antal lovforslag
modtaget i hø-
ring, der efterføl-
gende er sendt i
offentlig høring.
50
76
97
100
Modtaget
rettidigt
Rettidig an-
del
2022/2023
2021/2022
2020/2021
2019/2020
12
17
28
10
26
24 pct.
22 pct.
29 pct.
10 pct.
22 pct.
2018/2019
118
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Ministeriernes indarbejdelse af anbefalinger fra høringssvar
I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er de udkast til lovforslag, som ministerierne har sendt i
høring, blevet sammenlignet med den endelige udgave, der efterfølgende er blevet fremsat for Folketinget.
Formålet med sammenligningen har været at fastslå, om de konkrete anbefalinger fra høringssvaret er afspejlet
i det lovforslag, der efterfølgende er fremsat for Folketinget.
Det fremgår af tabel 4, at ministerierne i Folketingsåret 2022/2023 i 19 pct. af tilfældene ikke indarbejder
anbefalingerne i sekretariatets høringssvar, mens de omvendt indarbejdes helt eller delvist i 71 pct. af tilfæl-
dene.
Det bemærkes, at det lave antal høringssvar skyldes, at valget til Folketinget i 2022 har ført til, at mange
planlagte lovforslag ikke blev fremsat eller evt. er blevet udskudt til folketingsåret 2023/2024.
Tabel 4 oversigt over indarbejdede anbefalinger fordelt på år
Folke-
tingsår
Totale antal
fremsatte lov-
forslag, hvortil
der er afgivet
høringssvar
42
76
87
78
111
Ingen
anbefalin-
ger
10 pct.
11 pct.
11 pct.
16 pct.
26 pct.
Anbefalinger
ikke indarbej-
det
19 pct.
18 pct.
23 pct.
24 pct.
25 pct.
Anbefalinger del-
vist indarbejdet
Anbefalinger
indarbejdet i
fuldt omfang
24 pct.
34 pct.
36 pct.
35 pct.
27 pct.
2022/2023
2021/2022
2020/2021
2019/2020
2018/2019
47 pct.
36 pct.
29 pct.
24 pct.
21 pct.
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Figur 2 Diagram over udviklingen i indarbejdelse af høringssvar
13
 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Notat af 15/12-23 fra digitaliseringsministeren med orientering til DIU om årsrapport for indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning 2022-2023
2800697_0014.png
2022/2023
2021/2022
2020/2021
2019/2020
2018/2019
10 pct.
11 pct.
11 pct.
16 pct.
19 pct.
18 pct.
23 pct.
24 pct.
25 pct.
40%
47 pct.
36 pct.
29 pct.
24 pct.
21 pct.
24 pct.
34 pct.
36 pct.
35 pct.
27 pct.
100%
26 pct.
0%
20%
Ingen anbefalinger
60%
80%
Anbefalinger ikke indarbejdet
Anbefalinger delvist indarbejdet
Anbefalinger indarbejdet i fuldt omfang
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Som figur 2 illustrer, indarbejder ministerierne i høj grad sekretariatets anbefalinger. Tendensen fortsætter i
Folketingsåret 2022/2023.
Metoderedegørelse
I arbejdets indledende fase har der været foretaget desk research i form af komparative deep dives til belysning
af effekten af høringssvar sendt i Folketingsåret i 2022/2023. Dette er gjort ved at sammenligne lovforslag,
som er modtaget i høring, med det lovforslag, som senere er fremsat for Folketinget.
Analysen har haft til formål at fastslå i hvilket omfang, de konkrete anbefalinger i sekretariatets høringssvar
efterfølgende er blevet indarbejdet helt eller delvist i det fremsatte lovforslag. Vurderingen af, om de konkrete
anbefalinger i høringssvaret er blevet taget til følge, er sket som en skønsmæssig vurdering.
Udarbejdelsen af årsrapporten er herudover sket med udgangspunkt i sekretariatets egen driftsstatistik.
14