Fra:
Sendt:
24. september 2024 13:14
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Cc:
Morten Villumsen <[email protected]>; Gry Nielsen <[email protected]>; Zahra Nazish Hussain
Emne:
cookies
Jeg genfremsender min mail, da jeg er usikker på, om den er landet det rigtige sted.
Fra:
Sendt:
24. september 2024 12:47
Til:
Cc:
Emne:
VS: Justitsministeriet har modtaget din epost.
Vedr. cookies.
Att: Folketingets udvalget for Digitalisering og It udvalg.
Når selv offentlige myndigheder, efter min bedste evne og vurdering misrøgter ePrivacy-direktivet, GDPR. Er
det op af bakke for en almindelig forbruger og skatteyder, at få ændres håndtering af cookies.
Såvel myndigheder som virksomheder gør brug af trylleordet ”Nødvendige” og derved mener, at så kan man
se bort fra ePrivacy-direktivet og GDPR direktivet.
Ordet nødvendige misrøgtes på det groveste. Datatilsynet har hverken økonomi eller ressourcer til at
kontrollere misbruget, så længe man bare bruger ordet nødvendige, så falder alle til p. Ordet nødvendige er
fake/usandt fra A-Z. Som jeg skriver er jeg årgang 1942, jeg har ikke tal på, hvor mange hjemmesider jeg har
nyt godt af uden cookies. Bare fordi det nu er muligt og med den viden at kontrollen er lig nul, er det jo ikke
ensbetydende med, at man skal. Men fristelsen er tilsyneladende forstå når man ser at myndigheder også
på det groveste misrøgter direktiverne.
Som jeg skriver i medsendte svar fra Digitaliseringsstyrelsen, så fungerer hjemmesiderne helt perfekt hos
Amazon og Norlys. Det er et programmeringsspørgsmål.
Det må og skal være sådan, at det er os forbruger, skatteborgerne der afgør et ja eller nej til cookies.
Det er jo helt utroligt, at folketinget tillader et misbrug af indsamling af data/ cookies.
Indsamling af data er penge værd.
Misbrug af indsamlede data er næsten umuligt at kontrollere.
Hvorfor et nej til cookies skal være muligt.
Kræver det en lovændring for at myndigheder og virksomheder overholde direktiverne, ja så er det det. Vi
er vel stadig et demokratisk land? Overvågning plejer vi jo at fordømme hos diktaturstater. Der er ingen
definition på, hvad nødvendig består af, hvorfor det er op til den enkelte myndighed og virksomhed at
afgøre. Det er elastik i metermål.