DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 146
Offentligt

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

frem mod '25

Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger

til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en

dansk konkurrencefordel

A N B E FA L I N G E R M A J 2 0 2 4

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Indhold

Vision for AI i Danmark

AI-Koalitionens medlemmer

Danske styrkepositioner

Fundamentet - En digital infrastruktur i verdensklasse

Danmark har gode digitale netværk

Danske virksomheder er klar til cloud

Computerkraft

Potentialet – Data åbner dørene til fremtidens AI-løsninger

De gode eksempler:

Sundhedsdata udgør en potentiel guldgrube

Den danske Life Science branche

AI til grøn omstilling

Partnerskabet – Vækst og velfærd går hånd i hånd

Offentligt-privat-samarbejde

Værdierne – Demokratisk og ansvarlig brug af AI baseret på tillid og kreativitet

Menneskerne - Digitaliseringsparate og kritisk tænkende

Barrierer

Kompetencer – Mangel på talenter i den nye AI-virkelighed

Regulering – De gode ambitioner må ikke drukne i compliance

Manglende investeringer

Konkurrence, valgmuligheder og et diverst økosystem

Data - Begrænset adgang og øget usikkerhed

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

25 anbefalinger, der skal gøre

Danmark til et AI-foregangsland

i 2025

Politiske anbefalinger: Tag lederskab for AI-omstillingen

Regeringstoppen og statsministeren i spidsen for en koordineret dansk AI-indsats

Skab ansvarlige rammer for brugen af danske sprogressourcer og data

Brug Digitaliseringsprogrammer til at skabe fremtidens dataøkosystemer

Byg en AI-sandkasse med plads til innovation og leg

Uddan fremtidens medarbejdere

Flere internationale studerende og kollegaer

Investere i AI-forskning

EU-anbefalinger: Danmarks digitale stemme i Europa

8. Det digitale indre marked

9. Spil aktivt ind til den nye Kommission og udnyt det danske EU-formandskab

10. AI-innovation og finansiering

11. Europæiske partnerskaber

Lovgivnings-anbefalinger: Bedre sikring af ensrettede rammer

og muligheder

12. Giv hurtig og tydelig vejledning om AI-forordningen

13. Indfør AI-garanti for at styrke dansk lovgivning

Anbefalinger til den offentlige sektor: AI som næste kapitel i en

af verdens (indtil videre) mest digitale offentlige sektorer

14.

15.

16.

17.

Udarbejd forpligtende AI-strategier

Afklar regler for dataanvendelse i kommuner og regioner

Brug AI i udbud og indkøb

Skab en offentlig sektor der er verdensførende til digital inklusion med AI

Anbefalinger til virksomhederne: Dansk erhvervsliv skal gå

forlæns ind i fremtiden

18. Lav en datastyringsstrategi og få styr på risici

19. Kommercialisér din virksomheds data

20. AI-dagsordenen skal bo på direktionsgangen

21. Gør bekymringer til forretningsmuligheder

22. Skab løsninger til fremtidens velfærdssamfund

23. Tænk eksportmulighederne tidligere og mere konsekvent ind

24. Opkvalificer dine medarbejdere

25. Inspirér og vejled om AI’s mange muligheder

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Vision for AI i Danmark

Fremtidens globale konkurrenceevne og velfærd

kommer i høj grad til at afhænge af, hvor gode vi

er til at udvikle og udnytte de mange mulighe-

der, AI giver. Allerede nu sakker Europa bagud i

forhold til USA. Både når det handler om udvik-

lingen af AI-løsninger og i forhold til investerin-

ger i nye virksomheder, der kan blive fremtidens

AI-unicorns.

Kampen om værdiskabelse og reel innovation

bliver også i fremtiden bestemmende for vores

vækst og velfærd – samt for at sikre danske og

europæiske værdier i en stadig mere digitaliseret

global økonomi. Derfor er AI en afgørende front-

linje i bestræbelserne på at styrke Danmarks

position i den globale teknologikonkurrence.

Vores vision er klar: Danmark skal være et føre-

nde, ansvarligt og innovativt land på AI-området,

der ikke alene udnytter, men også former den

teknologiske udvikling. Et land hvor innovation

og højvækstvirksomheder vokser frem!

Det er afgørende, hvis vi vil bibeholde evnen til

at skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark,

hvis vi vil beskytte det danske samfunds værdier

og borgernes rettigheder, og hvis vi vil opretholde

vores fælles sikkerhed. Kort sagt: For vores evne

til at udvikle det samfund, vi gerne vil i en digital

tidsalder.

Vi ønsker at gøre op med tidens tendens til pola-

risering og sort-hvide udlægninger – og insisterer

på, at Danmark skal forfølge en tilgang til AI, der

er ambitiøs og samtidig tager de velbegrundede

bekymringer for AI alvorligt. Det gælder ikke bare

om at hoppe med på vognen og smide alle hæm-

ninger og bekymringer over bord. Men det går

heller ikke at afvise de nye teknologiers mulighe-

der og sidde på hænderne. Danmark skal mere

i offensiven på AI-området – men på en måde,

hvor vi tænker os om og går klogt og langsigtet til

værks.

Danmark står på en solid platform takket være

vores digitale infrastruktur, omfattende data-

ressourcer, stærke tradition for offentlig-privat

samarbejde og digitaliseringsparate befolkning.

Desuden har vi en kultur præget af tillid, krea-

tivitet og kritisk tænkning - alt sammen noget,

der kan blive en konkurrencefordel i forhold til at

udnytte data og udvikle AI-løsninger.

Men Danmark står også over for særlige udfor-

dringer.

Der er på tværs af Europa en stigende opmærk-

somhed, både politisk og blandt virksomhederne,

omkring risikoen for afhængighed af ikke-euro-

pæisk teknologi. Det er blevet en politisk toppri-

oritet at forbedre Europas evne til at udvikle og

skalere europæiske teknologivirksomheder. Dels

for at sikre valgmuligheder i markedet, dels for at

skabe flere virksomheder der er globalt konkur-

rencedygtige. Derfor er det relevant at diskutere,

hvordan vi i Danmark forbedrer vores egen evne

til udvikling af AI-løsninger samt hvordan vi øger

konkurrencen i AI-markedet Det handler ikke om

at få mindre international teknologi – så længe

den er ansvarlig – men om valgmuligheder og

behovet for at gøre det nemmere at skabe dan-

ske innovative virksomheder. Vi skal fortsat være

åbne mod verden og indgå i det globale AI-øko-

system, ikke mindst på tværs af Atlanten – men

vi skal også bevare – for nu at bruge terminologi

fra den europapolitiske debat – vores ’digitale

suverænitet’. Som led i den diskussion er der

øget fokus på konsekvenserne af EU’s betydelige

digitale lovgivningsarbejde kombineret med legi-

time bekymringer ift. Europas evne – eller mangel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

på samme – til at tiltrække både investeringer og

de talenter, der skal drive AI-transformationen

fremad.

Dansk Erhvervs AI-Koalition har igennem de

seneste seks måneder arbejdet på at identificere

konkrete områder og indsatser, der kan under-

støtte vores vision:

”At Danmark skal være et førende, ansvarligt

og innovativt land på AI-området, der

ikke alene udnytter, men også former den

teknologiske udvikling”.

Det har resulteret i 25 konkrete anbefalinger til

at understøtte og accelerere brugen og udviklin-

gen af AI i Danmark frem imod 2025. Kogt ind til

benet er vores hovedbudskab:

Vi skal blive ved med at tænke os om - men

hvis vi ikke handler nu, taber vi kampen om

fremtiden.

Hvad mener vi, når vi siger AI?

”Et maskinbaseret system, der er designet til at operere med varierende grader af

autonomi, og som muligvis har evnen til at tilpasse sig selv efter implementering.

Systemet kan, ud fra det input det modtager, enten implicit eller eksplicit generere

output i form af forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, der kan påvirke

fysiske eller virtuelle miljøer.”

Definition af AI ifølge EU’s AI-forordning.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

AI-Koalitionens medlemmer

2021.AI

Aeven

Bech-Bruun

Copenhagen Software

DareDisrupt

Deloitte

DSV

DXC Technology

Fibia

Formpipe

FSR – danske revisorer

GN Group

Gorrissen Federspiel

Horten Advokatpartnerselskab

IBM Danmark

itm8

KMD

Milestone Systems

NNIT

Norlys

Novo Nordisk

Radiobotics

Recruit IT

Salling Group

SAP

Saxo Bank

TDC Erhverv

TDC Net

Tryg

Vertica

Herudover har følgende virksomheder bidraget til AI-Koalitionens

arbejde og anbefalinger:

3Shape

Advice

ALK

Beierholm

Columbus

dentsu

Digital Care Denmark

Ferring Pharmaceuticals

Habitus

Knowit

Medtronic Danmark

Merck Danmark

Mercuri Urval

Microsoft Danmark

PwC

Roche Pharmaceuticals

Rokoko Care

Takeda Pharma

Teladoc Health

Unique Human Capital

We Love People

Wilke

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Danske styrkepositioner

Danmark og danske virksomheder har et godt

udgangspunkt for arbejdet med AI – vi kalder det

vores styrkepositioner.

Vores

fundament

er vores digitale infrastruktur

i verdensklasse. Infrastrukturen sikrer effektiv

dataindsamling, -lagring og -behandling, hvil-

ket er essentielt for udviklingen af AI-baserede

løsninger.

Potentialet

er vores adgang til kvalitetsdata i

store mængder – både offentlige og private. Data

er grundlaget for udviklingen af AI-algoritmer

og -applikationer og driveren for innovation og

forbedringer på tværs af forskellige sektorer i

erhvervslivet og det offentlige.

I Danmark har vi en lang og stolt tradition for

samarbejde og

partnerskaber

mellem offentlige

og private parter. Samarbejde mellem en stærk

offentlig sektor, private virksomheder og organi-

sationer sammenholdt med gode rammevilkår for

erhvervslivet er en styrke og har medvirket til, at

Danmark har klaret sig godt i den internationale

konkurrence. Udviklingen af AI-løsninger kan

blive en ny gylden æra for det offentlige-private

samarbejde.

Vores danske samfund er baseret på demokrati-

ske

værdier

og principper. Tillid er en hjørnesten

i vores samfund og vi har en lang og stolt traditi-

on for udviklingen af offentlige digitale løsninger,

hvor borgeren er i centrum – løsninger udviklet af

private leverandører. I udviklingen af AI-baserede

løsninger er tillid og brugervenlighed centrale

elementer, der kan sikre, at AI-løsninger udviklet

i Danmark bliver fremtidens eksporteventyr.

Vi er som danskere teknologioptimistiske og

færdes hjemmevant på nettet og kommunikerer

sømløst dagligt med diverse digitale løsninger.

Vi har som

mennesker

en høj grad af tillid til,

at offentlige myndigheder behandler vores data

i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Med andre ord er vi digitaliseringsparate og

-optimistiske. Dét kombineret med vores evne til

at tænke kritisk og være kreative er vores styrke-

position.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Fundamentet | En digital infrastruktur i verdensklasse

Den digitale infrastruktur spiller en afgørende

rolle for udrulningen af AI i danske virksomhe-

der og offentlige institutioner. Det gælder både

netværks-, cloud- og datainfrastruktur, der udgør

fundamentet for træning af algoritmer, indsam-

ling og udveksling af data til implementering,

drift og anvendelse af AI-værktøjer.

Cloudteknologierne er afgørende for at mange-

doble datakapacitet og regnekraft til de mest

avancerede digitale værktøjer og software – og

er derfor på mange måder udgangspunktet for

AI. Denne digitale infrastruktur udgør på mange

måder togskinnerne for næste fase af digitalise-

ringen og AI ved at understøtte kritiske kompo-

nenter i udvikling og anvendelse teknologierne.

Som et højt digitaliseret land med en stærk

digital infrastruktur er Danmark godt rustet til at

tage AI-teknologierne til sig.

Hvis danske virksomheder skal komme i mål med

deres AI-ambitioner, bliver det afgørende at sikre

et velfungerende, konkurrencepræget marked

for cloud og AI, der både udbygger kapaciteten,

holder udgifterne til produkterne nede og mind-

sker risici for at blive fastlåst til én leverandør.

Konkurrencen på markedet for AI-og cloudinfra-

struktur bør derfor løbende følges og undersø-

ges nationalt, ligesom mulighederne for at finde

løsninger i EU-regi bør overvejes.

Danmark har gode digitale netværk

Danmark rangerer øverst i EU med de bedste

bredbånds- og mobilforbindelser, ifølge de årlige

DESI-undersøgelser af EU-landenes digitale

økonomi. Det placerer Danmark i en gunstigere

position til at håndtere den øgede datatrafik, der

kan opstå som følge af en stigende digitalisering

og udbredelse af datakrævende AI-løsninger i

samfundet.

AI’s faktiske påvirkning af datatrafikken er på

nuværende tidspunkt ikke klart defineret. I takt

med træningen af AI-modeller ved hjælp af store

datasæt, vil behovet for højkapacitetsforbindel-

ser mellem datacentre, der behandler og opbeva-

rer data, vokse.

Samlet forventer AI-Koalitionen, at AI vil bidrage

markant til en acceleration af digitaliseringen

i alle samfundssektorer i tråd med det bredere

behov for øget digitalisering, hvilket alt andet

lige betyder mere datatrafik, og behov for at sikre

kapacitet på nettet.

Danske virksomheder er klar til cloud

Danske virksomheder og offentlige institutioner

er i høj grad cloud-orienterede. Hele 83 pct. af

kommunerne bruger fx cloudteknologier, ifølge

KL. Det er med til at gøre Danmark godt rustet

til også at tage de cloudbaserede AI-værktøjer i

brug.

Udrulningen af AI i sektorerne er uløseligt

forbundet med et kraftigt stigende behov for

processering af data samt kapacitet til lagring af

store datamængder i forbindelse med træning af

AI. Det stiller nye krav til mikrochips og serve-

re, og vil i de kommende år kræve en betydelig

udbygning af cloud- og datacenterinfrastruktu-

ren. Med henblik på at fremme AI-anvendelsen

i samfundet er der derfor et behov for, at AI- og

cloudinfrastrukturen er bredt tilgængelig til over-

kommelige priser.

Computerkraft

Håndtering, analyse og træning af de enorme

datamængder, som AI-teknologier er afhængige

af, kræver omfattende computerkraft. Derfor er

adgangen til stærk computerkapacitet en kritisk

faktor for effektiv implementering og udbredelse

af AI-løsninger.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Computerkraft er både en teknisk nødvendighed

og samtidig en strategisk ressource, der fremmer

innovation og forskning, og styrker vores position

i den globale konkurrence om kunstig intelligens.

For at Danmark og Europa skal kunne konkurrere

effektivt, er det essentielt at investere massivt i

at skabe bedre rammer for computerkraft, her-

under sikre, at virksomheder på tværs af sektorer

og uanset størrelse og geografisk placering har

lettere adgang til disse ressourcer.

Med annonceringen af den danske supercom-

puter Gefion, med en donation fra Novo Nordisk

Fonden og EIFO, er der taget et vigtigt skridt

for danske virksomheders og forskeres arbejde

med AI. Den nye supercomputer kan være med

til at sætte skub i udviklingen af løsninger på

nogle af tidens største samfundsudfordringer,

fx indenfor Life Science og grøn omstilling. Men

vi er stadig langt fra at kunne måle os med de

førende ikke-europæiske teknologivirksomheder,

hvis investeringer i og adgang til regnekraft langt

overstiger den nye danske supercomputers.

Samlet set har Europa dog efterhånden en

supercomputer-kapacitet, som ikke er uvæsent-

lig, og som vi i Danmark og Europa med fordel

kan fokusere mere på, hvordan vi udnytter til at

understøtte erhvervslivet og virksomhedernes

innovation, vækst og jobskabelse.

For især AI-startups er der også hjælp at hente

i EU’s program for supercomputere (EuroHPC).

Programmet står overfor yderligere opgradering

med AI-kapaciteter samt etablering af tilknyttede

økosystemer, kaldet ’AI-fabrikker’.

Potentialet | Data åbner dørene til fremtidens AI-løsninger

I Danmark har vi adgang til nogle af verdens

bedste og mest omfattende offentlige datares-

sourcer, som kan blive til AI-baseret innovation

hos danske virksomheder. Vores offentlige data

har potentiale til at skabe betydelig værdi, især

når de samkøres med virksomheders egne data

og gøres tilgængelige. Jo mere data AI-modeller

har adgang til, desto mere præcise og effektive

bliver de.

Samtidig ligger danske virksomheder inde med

store mængder data, der blot venter på at blive

omdannet til værdi i form af nye AI-baserede

løsninger. Nogle danske virksomheder er allerede

godt i gang. Det er bl.a. AI-baseret beslutnings-

støtte til radiologer og AI-baserede scannings-

løsninger til tandlægebranchen et godt bevis på.

Det samme gælder robotbranchen, ligesom den

offentlige sektor har igangsat en række perspek-

tivrige projekter. Men potentialet er større og

langt flere skal komme i gang

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

De gode eksempler

Sundhedsdata udgør en potentiel

guldgrube

Vores sundhedsdata udgør en

særlig dansk styrkeposition. Det

skyldes vores store datamængder,

fx patientdata gennem elektroniske

patientjournaler og vores evne til

at koble kliniske sundhedsdata til

CPR-numre. Det giver os en unik

mulighed for at følge patienter over

tid og skabe en omfattende og

kontinuerlig sundhedsprofil for den

enkelte borger. Data er fundamentet

for AI og med de offentlige danske

sundhedsdata har vi en potentiel

guldgrube, der kan bruges til at byg-

ge nye AI-baserede løsninger.

Vi har altså potentialet til at indtage

en nøgleposition indenfor AI-løs-

ninger og produkter baseret på

danske sundhedsdata, fx digitale

sundhedsløsninger og udviklingen

af nye lægemidler. Men sundheds-

data skaber ikke værdi, hvis de ikke

bruges på den rigtige måde. Data

skal ud at leve, og det kræver en

aktiv indsats på tværs af sektorer

at etablere et økosystem, der kan

støtte op herom, samt en indsats for

at få de nye teknologier tænkt ind

som nye muligheder i eksisterende

sundhedsløsninger, forretninger og

systemer. Sundhedsvæsenet skal

være villige til at dele deres data og

viden, på en ikke-silobaseret måde

med industrien. Hvis de gør det,

kan vi skabe forudsætningerne og

datagrundlaget for, at danske virk-

somheder kan udvikle produkter, der

er endnu mere tilpasset de behov,

sundhedssektoren har.

Den danske Life Science branche

Den danske Life Science-branche

står for 20 pct. af den samlede dan-

ske vareeksport. Branchen udvikler

og markedsfører lægemidler, medi-

cinsk udstyr og farmaceutisk biome-

dicin, der hver dag hjælper patienter

verden over med at leve bedre og

længere med fx kroniske sygdom-

me. Det skal vi være stolte af – men

også udnytte som en styrkeposition

i vores arbejde med AI. Væksten i

branchen har været stigende siden

midten af 1990’erne, og der er intet,

der tyder på, at væksten ikke bare

fortsætter med at stige.

Brugen af AI i Life Science åbner for

en række nye muligheder – både i

forhold til forskning og udvikling af

nye lægemidler, men også i forhold

til produktion af lægemidler kan AI

være en ’game changer’. AI kan fx

bruges til at identificere mønstre og

kortlægge populationer med hen-

blik på at sikre en mere målrettet

rekruttering af patienter til kliniske

forsøg. Ydermere kan AI anvendes til

at analysere store mængder data på

tværs af patientpopulationer, hvilket

kan bidrage til identifikation af nye

indikationer, tidlig diagnosticering

og bedre behandlingsmuligheder.

AI åbner også for helt nye mulighe-

der for personaliseret medicin, da

det bliver muligt at analysere store

mængder patientdata og skræd-

dersy behandlinger til individuelle

patienters behov. I tillæg til bedre

diagnosticering, målrettet behand-

ling og potentielt forebyggelse vil AI

blive banebrydende i forhold til at

nedbringe tiden, det tager fra første

kliniske forsøg til, at lægemidler

godkendes af myndighederne, ved at

bidrage til blandt andet autogene-

ring af klinisk rapportering og andre

myndighedskrav. I produktionen

af lægemidler kan AI bruges til at

optimere processer og understøtte

kvalitetskontrollen.

AI til grøn omstilling

Danmark er langt fremme og har en

stærk position på en række områ-

der, når det handler om udviklingen

af digitale løsninger, der fremmer

grøn omstilling – en position vi skal

udnytte og skalere. For selvom vi

bryster os af at være langt fremme,

hvad angår data, og også sætter et

globalt aftryk på den grønne dags-

orden, ligger der i kombinationen

mellem AI og grøn omstilling et stort

uforløst potentiale. Et potentiale,

der kan gøres til en endnu stærkere

og international anerkendt dansk

styrkeposition.

AI-teknologi er bl.a. en kritisk

komponent i optimering af ressour-

ceanvendelse inden for den grønne

omstilling, og derfor er det AI-Koali-

tionens ambition, at Danmark bliver

førende ift. at anvende AI-værktøjer

til den grønne omstilling på tværs

af alle sektorer i det private og

offentlige.

Mulighederne er mange og potentia-

let stort. Brugen af AI til at fremme

grøn omstilling er i flere sektorer

faktisk slet ikke noget nyt. I den

danske energihandel bidrager AI til

at minimere spildet af grøn energi

og balancering af nettet gennem

overvågning, analyser, beregninger

og forudsigelser af vejr og marked

samt til optimering af vindmøller og

solcelleanlæg.

I telebranchen bruges AI til at skrue

op og ned for mobilsignalerne

afhængigt af, hvad behovet er. AI

bruges også til at forudse, hvordan

vinden opfører sig og derved kan

fx vindmølleproducenter optimere

placeringen af møllerne, så de kan

producere mest mulig grøn energi.

Opladning af el-biler styres også

nogle steder af, hvornår elpriserne

er lavest – det kan AI nemlig også

hjælpe med.

Samtidig rummer AI også et stort

potentiale som en ”enabling tekno-

logi” til hurtigere at udvikle bære-

dygtige materialer og teknologier,

som fx BioSolutions, der kan redu-

cere CO2-fodsporet i fx landbrugets

produktionsprocesser, i nedbrydnin-

gen af affald, rensning af forurenet

vand, udvikling af biobrændstoffer

etc.

AI bliver derfor fortsat afgørende i

at sikre de optimale beslutningspro-

cesser omkring de mange ny grønne

aktiver, så vi sikrer optimal ressour-

ceudnyttelse og den hurtigste vej

mod en bæredygtig fremtid. Så hvad

venter vi på?

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Partnerskabet | Vækst og velfærd går hånd i hånd

Offentligt-privat-samarbejde

Når det offentlige og private samarbejder, rykker

Danmark. Som nation har vi i høj grad opbygget

vores samfund gennem evnen til at samarbejde

og skabe sammenhængskraft. Samarbejde mel-

lem en stærk offentlig sektor, private virksom-

heder og organisationer sammenholdt med gode

rammevilkår for erhvervslivet er en styrke og har

medvirket til, at Danmark har klaret sig godt i

den internationale konkurrence.

Et styrket offentlig-privat samarbejde er en for-

udsætning for at kunne løse fremtidens store ud-

fordringer. Det gælder både udfordringer i vores

sundhedsvæsen, de demografiske udfordringer

og klimaudfordringerne.

Digitaliseringen af den offentlige sektor er et

godt eksempel på offentlig-privat samarbejde,

men også et eksempel på, hvordan den offentlige

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

sektor kan drive en udvikling frem ved at have

store visioner og ambitioner. De offentlige digi-

tale løsninger de fleste af os bruger, er udviklet

i samarbejde mellem private leverandører og

offentlige myndigheder.

Stærke alliancer mellem det offentlige og private

virksomheder kan skabe et unikt udgangspunkt

for udviklingen af fremtidens AI-baserede løsnin-

ger. Deling af data imellem offentlige og private

parter kræver tillidsbaseret samarbejde. Her kan

vi bygge videre på vores traditioner for netop

samarbejde på tværs, og hvis vi gør det rigtigt,

kan AI blive et nyt ambitiøst kapitel for samarbej-

det imellem offentlige og private parter.

Men vi skal også samarbejde om kommercialise-

ring af AI-baseret forskning, så forskning omsæt-

tes til vækst og velfærd, og om en mere proaktiv

og erhvervsvenlig myndighedsudøvelse, der kan

sikre danske virksomheder de bedste muligheder

for at innovere samtidig med, at de lever op til

gældende lovgivning.

Skal potentialet indfries, er det afgørende, at rol-

lefordelingen mellem det offentlige og det private

er klar, og at spidskompetencerne kommer i spil.

Det viser erfaringer både fra medicinalbranchen

og høreapparatsindustrien, hvor en progressiv of-

fentlig sektor og et tæt offentlig-privat samarbej-

de har været afgørende for, at Danmark i dag er

hjemland for markedsledende virksomheder. Skal

udfordringerne håndteres og potentialet indfries,

kræver det fortsat forandringsparathed og ny-

tænkning – og frem for alt samarbejde, både på

tværs af den offentlige sektor og på tværs af den

offentlige og private sektor. Erhvervslivet er klar

til at løfte opgaven og tage ansvaret på sig.

Værdierne | Demokratisk og ansvarlig brug af AI baseret på tillid og kreativitet

Tillid er en af hjørnestenene i det danske sam-

fund. Vi danskere har høj tillid til vores medmen-

nesker, samarbejdspartnere og offentlige insti-

tutioner. Høj tillid skaber økonomisk vækst i et

samfund – det fastslår flere forskere. Det handler

blandt andet om trygheden i, at tingene foregår

på en ordentlig og fair måde. Tillid sikrer bedre

samarbejde, at alting fungerer mere uformelt, og

at information flyder friere. Tillid skaber lykke

mennesker imellem, men det giver potentielt

også en global konkurrencefordel.

Tillid sikrer også, at vi tør tale om problemerne og

tage bekymringerne alvorligt, hvad end det måtte

være. Dét er også en styrkeposition og forudsæt-

ning, når det handler om udviklingen og brugen

af AI.

I Danmark har vi en lang og stolt design- og

kreativ tradition. Den skal vi holde fast i, også når

det handler om udviklingen af løsninger baseret

på AI. Vi skal sikre, at mennesket er i centrum, og

at løsninger udvikles med respekt for borgernes

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

rettigheder. Og med sans for både brugervenlig-

hed og funktionalitet. Derfor skal ansvarlighed,

sikkerhed og gennemsigtighed i brugen af AI

altid gå forrest. Det kan give os en global konkur-

rencefordel i udviklingen af AI-løsninger.

Når vi bruger AI, vil der opstå helt nye måder at

arbejde og træffe beslutninger på, hvor compute-

re og algoritmer spiller en større rolle. Borgerens,

virksomhedernes og samfundets interesse skal

hele tiden stå i centrum, når vi udvikler AI. Den

danske befolkning har i dag en høj grad af tillid

til de offentlige digitale løsninger – den tillid skal

vi holde fast i og værne om. Derfor er det nød-

vendigt med en høj grad af transparens og tilsyn

med løsninger baseret på AI.

Menneskerne | Digitaliseringsparate og kritisk tænkende

Danmark er et af verdens mest digitaliserede

lande. Vi har digitaliseret siden 1960’erne, og vi

har en befolkning med stor appetit på digitale

løsninger. Som danskere bevæger vi os dagligt

rundt på internettet og bruger både offentlige og

private digitale løsninger. Med andre ord har vi

danskere gode basale digitale kompetencer. Og

det er vigtigt for, at samfundet kan drage nytte af

og udvikle nye digitale løsninger.

Men det er ikke nok blot at kunne bruge MitID

eller logge på sociale medier. Det er også vigtigt

at kunne forholde sig kritisk til teknologiens

udfordringer. Med indtoget af AI er det kun blevet

endnu vigtigere at forholde sig kritisk til, hvor

information kommer fra og om det er sandt eller

falskt. At kunne forholde sig kritisk og rationelt

til de mange nye teknologiske muligheder bliver

en forudsætning for at kunne begå sig i en mere

og mere digital verden.

Heldigvis er det egenskaber, vi lærer helt fra

barnsben. I folkeskolens formålsparagraffer

står der blandt andet, at skolen skal forberede

eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder

og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolens virke skal derfor være præget af ånds-

frihed, ligeværd og demokrati. Netop de værdier

bliver i en fremtid domineret af AI, kun vigtigere.

Vi skal også i fremtiden fortsat dyrke og vedlige-

holde vores traditioner for tillid, kritisk tænkning

og kreativitet.

Samtidig skal vi holde fast i vores grundlæggende

positive tilgang til digitaliseringens mange mulig-

heder, som med indtoget af AI kun bliver flere og

flere – vi skal være optimistiske, men ikke naive.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Barrierer

AI åbner mange nye muligheder for innovation for

Danmark og for danske virksomheder. Men med

muligheder følger også flere store udfordringer.

Hvis Danmark ikke formår at adressere og tage

hånd om barriererne, kan det svække vores mu-

ligheder for at udnytte teknologiens potentiale

og derved vores position som en stærk AI-nation.

AI-Koalitionen har i følgende afsnit identificeret

en række af de væsentligste barrierer, der på

både kort og langt sigt risikerer at svække Dan-

mark og danske virksomheders konkurrenceevne,

vækst og position i det globale AI-kapløb, hvis de

ikke håndteres på en konstruktiv måde.

Kompetencer | Mangel på talenter i den nye AI-virkelighed

AI ændrer måden vi tilgår og tilegner os viden, og

stiller nye krav til, hvordan medarbejdere arbej-

der og tænker. Det betyder også, at erhvervsli-

vet allerede nu, og i stigende grad, efterspørger

arbejdskraft med kompetencer til at begå sig i

den nye digitale virkelighed og som kan sikre, at

virksomhederne forbliver innovative og konkur-

rencedygtige. Det gælder både de virksomheder,

der har ambitioner om at udvikle fremtidens

AI-løsninger og de virksomheder, der på tværs

af alle sektorer, ønsker at udnytte og anvende

eksisterende løsninger.

Desværre støder alt for mange danske virksom-

heder på udfordringer med at tiltrække talent og

sikre de nødvendige kompetencer, hvilket udgør

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

en kritisk barriere for danske virksomheders mu-

ligheder for at udnytte teknologiens potentiale.

Manglen på IT-kompetencer er ikke en ny ud-

fordring – indtoget af AI har blot gjort den end-

nu mere aktuel og kritisk. Det skyldes bl.a., at

teknologien ikke kun hører hjemme hos IT-afde-

lingerne, hvis virksomhederne ønsker at udnytte

dens fulde potentiale. AI skal forankres i alle

relevante dele af organisationen, hvor medarbej-

dere på tværs af fagligheder, skal lære at begå

sig i den nye digitale æra.

Lige nu har mange danske virksomheder ambiti-

oner om at give sig i kast med AI. Men alt for få

er kommet rigtigt i gang eller har konkrete planer

om det. En ny analyse foretaget af bl.a. Dansk

Erhverv og BCG viser, at 83% af danske virksom-

heder endnu ikke har implementeret AI-løsnin-

ger, og at den største udfordring er manglende

kompetencer. Dansk Erhvervs egen medlemsun-

dersøgelse peger på, at 68% af de virksomhe-

der, der anvender AI-værktøjer, er udfordret på

manglende kompetencer og viden. Udfordringen

kan ikke løses med et enkelt greb, men kræver en

vidtrækkende og bredspektret indsats på tværs

af arbejdsmarkedet, herunder uddannelses- og

forskningssektoren, tiltrækning af udenlandske

talenter, efteruddannelse og omskoling i er-

hvervslivet.

Regulering | De gode ambitioner må ikke drukne i compliance

Europa skal være klar til den digitale tidsalder.

Det er visionen og baggrunden for, at EU-kom-

missionen igennem de seneste par år har frem-

lagt en lang række lovgivningsmæssige tiltag og

politiske initiativer på det digitale område, der ef-

terfølgende er blevet vedtaget af de 27 medlems-

lande. Ambitionen om at skabe en bæredygtig

digital fremtid, hvor borgere og virksomheder har

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

større indflydelse, er prisværdig, og ideen og am-

bitionen om at skabe lige ramme for alle hilser vi

velkommen. Ambitionerne og de gode intentioner

kan dog ende med at drukne i et compliancepa-

radigme, som sætter virksomheder under pres i

deres forsøg på at navigere gennem et komplekst

og konstant skiftende reguleringslandskab. Det

er særligt problematisk, hvis lovgivningen samti-

dig implementeres uens på tværs af EU’s med-

lemslande.

Den samlede, omfattende mængde digital

lovgivning resulterer i, at danske virksomheder

pålægges en lang række administrative byrder

og dokumentationskrav. Dertil kan lægges, at

myndighedsansvaret er fordelt på flere forskel-

lige ressortministerier med forskellige tilgange

til vejledning og tilsyn og uden mulighed for at

se på tværs af reguleringen. Det kan resultere i

uhensigtsmæssigheder i forhold til dobbeltind-

beretninger og uens dokumentationskrav – en

udfordring, der i mange tilfælde vil ramme især

startups og SMV’erne hårdest.

Manglende investeringer

For at få succesfulde danske AI-iværksættere

og -startups, der skalerer – og bliver i Danmark

og Europa – er der stort behov for, at det bliver

mere attraktivt for danske og europæiske virk-

somheder at satse på, opbygge kompetencer og

investere i AI.

Mangel på adgang til risikovillig kapital og inve-

steringer udgør i øjeblikket en væsentlig barriere

for væksten og udviklingen af danske AI-virksom-

heder. Udfordringen begrænser virksomheder-

nes evne til at investere i forskning og udvikling,

ansætte talent og skalere innovationssatsninger,

der risikerer aldrig at blive til mere end blot pilot-

projekter. I 2022 investerede USA mere end fire

gange så mange private midler i kunstig intelli-

gens, end EU og UK gjorde. Tilsammen har USA

og Kina i de seneste 10 år foretaget over 90%

af verdens samlede private investeringer i AI og

udtaget 90% af verdens patenter. Selv justeret

for befolkningens størrelse halter Danmark efter

lande som Sverige og Norge i både private inve-

steringer og antallet af AI-patentansøgninger.

Manglende adgang til risikovillig kapital bremser

virksomhedernes muligheder for at bringe gode

idéer på markedet, inden de overhovedet er be-

gyndt. Mulighederne for skalering – både natio-

nalt og internationalt bremses også og det går ud

over den globale konkurrenceevne. Uden investe-

ringer bliver gode ideer på idestadiet og Dan-

mark taber. Hvis man dertil lægger den enorme

compliancebyrde og usikkerhed om kommende

lovgivning, bliver problemerne og udfordringerne

endnu større.

Selvom man fra EU’s side har afsat midler til fi-

nansiering af AI-projekter i private virksomheder,

er det blot en dråbe i havet. Danske virksomhe-

der, især SMV’erne, får ikke udnyttet muligheder-

ne i tilstrækkelig grad sammenlignet med andre

medlemslande. Samtidig er de nuværende inve-

steringsmuligheder ofte vanskelige at navigere i

og kræver betydelige ressourcer at ansøge om,

implementere og administrere. Vi kan ikke hænge

vores hat på den offentlige venturefinansiering.

Vi har behov for en endnu højere grad af private

investeringer i AI-virksomheder.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Konkurrence, valgmuligheder og et diverst økosystem

Alle sektorer og alle dele af samfundsøkonomien

vil i stor udstrækning blive påvirket af AI-tekno-

logien. Adgang til den nyeste AI-teknologi i et

marked med valgmuligheder og reel konkurrence

er derfor altafgørende, hvis danske virksomheder

skal have råd til at investere, dygtiggøre sig og

skabe reel innovation og vækst.

Grundet AI-teknologiens transformative karak-

ter handler det for virksomhederne om at kunne

navigere frit og handlekraftigt i et globalt AI-mar-

ked, præget af konkurrence mellem teknologiud-

bydere, og med vilkår, der understøtter fleksibi-

litet, valgmuligheder og prisstrukturer, der ikke

slår bunden ud af virksomhedernes økonomi.

Men dykker man ned i markedsudviklingen, er

tendensen en anden, og der er en voksende

bekymring blandt danske virksomheder for, at

markedet samlet set skaber afhængighed af

nogle få udbydere og nogle bestemte løsninger.

Bekymringen går især på, at det er kombinati-

onen af cloud, produktivitetsværkstøjer og AI,

der skaber en teknologi-stack, som kan gøre det

svært at vælge mellem udbydere. Når danske

og europæiske virksomheder skal vælge digitale

løsninger, er oplevelsen hos mange, at valgmu-

lighederne derfor de facto er begrænsede, og at

langt de fleste og bedste løsninger på hylden er

ikke-europæiske. Zoomer vi ind på markedet for

AI, er tendensen den samme. En undersøgelse

foretaget blandt Dansk Erhvervs medlemsvirk-

somheder peger på, at minimum 63% af virksom-

hederne anvender ikke-europæiske AI-løsninger.

I Danmark har vi reelt ingen spillere på AI-om-

rådet med global pondus, der kan måle sig med

de få, store internationale virksomheder, der

dominerer det digitale marked. End ikke i Euro-

pa er der én eneste i den skala. Det er ikke et

problem i sig selv, at der er nogle store succes-

fulde AI-teknologiudbydere. De investerer mas-

sivt i Europa og leverer verdensklasseløsninger,

til gavn for både offentlige og private kunder. Og

dermed borgere såvel som virksomheder. Proble-

merne opstår, når markedsmekanismerne – og

oplevelsen af begrænset konkurrence og valgmu-

ligheder – risikerer at spænde ben for, at danske

og europæiske virksomheder kommer skridtet

videre i deres innovations- og vækstrejse. Udover

adgangen til teknologi med en konkurrencedyg-

tig prisfastsættelse, er virksomhederne også i

stigende grad bekymret for, om koncentrationen

af produkter hos få betyder, at værdiskabelsen

på AI-området i for høj grad tilfalder producen-

terne af teknologi fremfor de virksomheder, der

benytter AI-produkterne. For at styrke konkur-

renceevnen og innovationen inden for EU, er det

således afgørende, at europæiske virksomheder

har adgang til et bredt spektrum af teknologiløs-

ninger, herunder fx også open source-løsninger,

der er i overensstemmelse med europæiske stan-

darder og værdier. Open source-teknologi kan

potentielt spille en væsentlig rolle ved at tilbyde

transparente og tilpasningsdygtige løsninger,

som styrker innovationskraften og udviklings-

kapaciteten hos europæiske virksomheder, og

dermed fremme en sundere og mere dynamisk

markedsudvikling.

Det er samtidig kritisk, at vi fastholder en inno-

vationsvenlig og åben tilgang, der sikrer, at alle

teknologiløsninger, der overholder EU-reglerne,

kan tages i brug i Danmark. Det er nemlig vigtigt

for både Danmark og Europa fortsat at være en

del af det globale AI-økosystem, og ikke mindst

samhandlen og investeringerne på tværs af At-

lanten er et aktiv for begge parter. Udfordringen

handler ikke om at sikre mindre ikke-europæisk

teknologi i Danmark og Europa, men om konkur-

rence og om at skabe mere europæisk og dansk.

Ikke om enten/eller, men om både/og.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Mange danske virksomheder og myndigheder

vil gerne læne sig mere ind i AI-teknologien,

men holder sig tilbage netop pga. bekymringer

for afhængighed og manglende valgmuligheder.

Derfor bliver det afgørende at sikre et velfunge-

rende, konkurrencepræget marked for cloud og

AI-infrastruktur, der både udbygger kapacite-

ten og mindsker risici for at blive fastlåst til én

leverandør. Konkurrencen på markedet for AI-og

cloudinfrastruktur bør således løbende følges og

undersøges nationalt og europæisk.

Data | Begrænset adgang og øget usikkerhed

I Danmark har vi adgang til nogle af verdens

bedste og mest omfattende dataressourcer. Både

offentlige og private. Men data skaber ikke værdi,

hvis de ikke bruges på den rigtige måde. Data

skal ud at leve og det kræver en aktiv indsats på

tværs af sektorer at etablere et økosystem, der

kan støtte op herom. Det kræver en åben, liberal,

ensartet og ikke mindst etisk tilgang til dataud-

stilling samt en intuitiv adgang til data for alle

interessenter.

Selvom danske startups innoverer, afhænger de-

res skaleringsmuligheder bl.a. af øget adgang til

data. Store datamængder af høj kvalitet udgør en

grundpille i udvikling og træning af AI-modeller.

Uden adgang til store og relevante datasæt står

virksomheder over for betydelige udfordringer ift.

at træne AI-modeller effektivt. I en undersøgelse

foretaget af Dansk Erhverv giver 23 pct. af Dansk

Erhvervs medlemsvirksomheder udtryk for, at

de oplever, at begrænset adgang og manglende

datakvalitet er en udfordring ifm. udvikling/an-

vendelse af AI. Denne udfordring gør sig særligt

gældende blandt de små og mellemstore virk-

somheder.

Begrænset adgang til data kan resultere i, at det

danske samfund går glip af enorme vækst og

effektiviseringspotentialer, der skal være med til

at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

25 anbefalinger,

der skal gøre Danmark til et

AI-foregangsland i 2025

Hvis vi skal realisere visionen om, ’At Danmark skal være et førende, ansvarligt

og innovativt land på AI-området, der ikke alene udnytter, men også former den

teknologiske udvikling’ er der brug for konkret handling. Derfor kommer Dansk

Erhvervs AI-Koalition her med 25 konkrete anbefalinger, baseret på de identificerede

styrkepositioner og barrierer samt diskussionerne i AI-Koalitionen og de

underliggende sektorspor. Anbefalingerne er både målrettet det politiske system, den

offentlige sektor og erhvervslivet selv.

Politiske anbefalinger | Tag lederskab for AI-omstillingen

I Danmark står vi på et solidt fundament, når det handler om udvikling og brug af AI-løsninger.

Men vi kan ikke realisere vores AI-potentiale uden et stærkt lederskab. Det er nødvendigt med

mere handlekraft og beslutsomhed fra regeringens side, hvis Danmark skal være et førende, an-

svarligt og innovativt land på AI-området. Det kræver et markant skifte i vores politiske tilgang og

tankegang.

1. Statsministeren i spidsen for en koordineret dansk AI-indsats

Forandring kræver ledelse og koordinering. AI

vedrører ikke kun et enkelt ressortministerium

eller en enkelt politisk dagsorden – det vedrører

alle dele af vores samfund med et potentielt hi-

storisk forandringspotentiale. AI bør derfor være

en prioriteret dagsorden for enhver dansk rege-

ring. Samtidig er der behov for, at prioriteter og

udfordringer kan diskuteres i fortrolighed. Der er

ikke brug for flere ekspertudvalg. Det, der mang-

ler, er politisk lederskab og prioritering på høje-

ste niveau af noget så afgørende som AI-dagsor-

denen. På samme måde som i andre lande med

store AI-ambitioner, hvor regeringstoppen og

stats- og regeringschefer i højere grad marke-

rer sig med udspil og prioriterer området både

nationalt og internationalt. Vi har i Danmark fået

et digitaliseringsministerium med en minister i

spidsen samt et dedikeret folketingsudvalg. Det

er vigtige og gode skridt i retning af højere priori-

tering af området. Men tiden er nu ind til at tage

næste skridt og sikre bredere politisk forankring

af især AI-agendaen – helt ind i regeringstop-

pen. Der er brug for, at regeringen systematisk

diskuterer, koordinerer og prioriterer den danske

AI-indsats.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Derfor skal regeringstoppen – med statsministe-

ren i spidsen – tage initiativ til, at en strategisk

AI-drøftelse finder sted med inddragelse af rele-

vante ressortministerier. Det skal sikre en visio-

nær politikudvikling, koordination og prioritering

af de mange muligheder og udfordringer, som AI

bringer nu og i fremtiden.

AI-Koalitionen anbefaler, at statsministeren

kvartals- eller halvårligt sætter sig i spidsen

for et AI-regeringsmøde, der skal bidrage til, at

Danmark bliver et af de mest ambitiøse lande.

Til gavn for både den offentlige og den private

sektor. Formålet bør være at skabe en samlet

AI-vision for Danmark. Konkret bør dagsordenen

inkludere håndteringen af den øgede regulering

fra EU og i andre multilaterale fora, de etiske

dilemmaer som AI stiller os overfor, den politiske

prioritering af de mange muligheder som AI giver

for at forbedre den offentlige service, give bedre

behandlingstilbud i fx vores sundhedsvæsen,

hjælpe med at accelerere den grønne omstilling

og ikke mindst sikre de bedst mulige rammevilkår

og den bedst mulige konkurrenceevne for danske

virksomheder.

Der er meget på spil for Danmark og for danske

virksomheder. Derfor er tiden moden til at tage

dette skridt.

2. Skab ansvarlige rammer for brugen af danske sprogressourcer og data

Dansk kultur og sprog er med til at forme vores

samfund, vores verdenssyn og vores værdier. Den

menneskelige kreativitet har altid været en hjør-

nesten i Danmarks kulturelle identitet – det skal

vi bevare og beskytte. Adgang til dansksprogede,

ansvarlige AI-modeller af høj kvalitet kan meget

vel blive vigtige for demokratiet og sammen-

hængskraften i Danmark. Men også det danske

samfunds og erhvervslivs evne til at navigere og

trives i en digital fremtid og skabe konkurrence

og innovation.

Forudsætningen for en stærk dansk position på

AI er, at AI-modeller trænes på store mængder af

danske data i tekst, billede og lyd. På baggrund

af det høje digitaliseringsniveau i danske virk-

somheder og offentlige myndigheder har vi hel-

digvis store mængder af dansk data og dermed

fundamentet for, at vi kan etablere et datagrund-

lag for AI i verdensklasse.

For at aktivere Danmarks datapotentiale bør

der etableres et balanceret regime for træning

af AI-modeller, hvor producenter af AI-modeller

gives adgang til dansk data på betingelser, der

respekterer både danske borgeres og virksom-

heders rettigheder. En forudsætning for sådan

et regime er datasikkerhed, transparens og fair

fordeling af den værdi, der skabes med AI.

Men hvis vi skal udnytte de mange muligheder

for innovation, som generativ AI tilbyder, er der

behov for at frisætte danske datasæt, der kan

sætte relevante sprogmodeller - og specifikt nye

private initiativer og offentligt-private samarbej-

der som Dansk Sprogmodel Konsortium - i stand

til at operere inden for en dansk forståelseshori-

sont.

Regeringen opfordres derfor til aktivt at engagere

relevante myndigheder i Dansk Sprogmodel Kon-

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

sortium. Både for at sikre, at konsortiets arbejde

bedst muligt understøtter den offentlige sektors

behov og for at sikre, at vi forløser det store

potentiale i dansk kvalitetsdata. Det kan fx være

indhold fra Det Kgl. Bibliotek og DR’s arkiver på

en måde, som fuldt ud respekterer spørgsmål

om rettigheder. Det er ligeledes afgørende, at

danske virksomheder stiller data til rådighed,

som kan spille en rolle i opbygningen af en dansk

sprogressource. Mange danske virksomheder og

flere myndigheder har allerede givet tilsagn om at

medvirke – flere skal med på vognen.

Der er behov for en målrettet indsats, hvor

danske myndigheder forpligter sig til at afklare,

hvordan en øget indsats for at frisætte data med

dansk sprog kan ske inden for rammerne af op-

havsretten og med en høj grad af datasikkerhed

og transparens.

3. Brug Digitaliseringsprogrammer til at skabe fremtidens dataøkosystemer

Med regeringens Digitaliseringsstrategi blev

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet etableret.

Ambitionen i programmet er at fremme et øko-

system for forsyningsdata, som kan binde data-

ejere, dataanvendere og udviklere i og omkring

forsyningssektoren og dens kunder sammen.

Netop etableringen af et dataøkosystem kan

skabe ekstra værdi og sikre, at virksomheder har

adgang til et solidt datafundament med data af

høj kvalitet og i aftalte standarder og formater. Et

dataøkosystem vil sikre, at der skabes sammen-

hæng mellem digitale platforme til distribution

og udstilling af data.

Men vi skal ikke stoppe her. De gode erfaringer

fra Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal

overføres til andre sektorer, så vi kan få skabt

dataøkosystemer, der kan fungere som grund-

laget og fundamentet for fremtidens udvikling

af AI. Det kunne fx være transportsektoren, den

kommunale sektor eller finanssektoren.

Programmerne skal, ligesom Forsyningsdigita-

liseringsprogrammet, struktureres som offentli-

ge-private partnerskaber med fokus på, hvordan

vi får både offentlige og private data i spil. Her

bør det offentlige gå forrest ved at forpligte sig

til at stille relevant data til rådighed til partner-

skaber af denne karakter, fx. via Dansk Sprogmo-

del Konsortium, men også i bredere forstand til

brug for fx danske virksomheder, der kan bringe

offentlige data i spil i deres forretningsudvikling.

Samtidig skal partnerskaberne identificere nye

datamuligheder i de udvalgte sektorer, under-

støtte frisættelse og udstilling af data og deri-

gennem styrke datafundamentet.

Det er vigtigt, at partnerskaberne udstiller data

på en ensartet måde og på en samlet platform,

så det bliver så let som muligt for virksomheder-

ne at få adgang til relevant data.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

4. Byg en AI-sandkasse med plads til innovation og leg

Regeringen og folketinget har som led i Digitali-

seringsstrategien besluttet at oprette en såkaldt

regulatorisk sandkasse for AI. Og idéen om en

sandkasse og mere aktiv myndighedsrådgivning

inden for AI-området er grundlæggende lovende

og bærer et stort potentiale.

Men selvom visionen er, at sandkassen skal give

plads til eksperimenter og innovation, peger en

del på, at virkeligheden bliver en anden. At det

ender som en papirudgave med et ensidigt fokus

på regelefterlevelse og uden reelle testmulighe-

der. En sandkasse uden tilstrækkelig plads til

leg.

Hvis vi effektivt skal fremme danske virksomhe-

ders innovations- og udviklingslyst inden for AI,

skal sandkassen aktivt støtte virksomhedernes

evne til at teste løsninger, før de lanceres på

markedet. Derfor er der behov for, at sandkas-

semodellen tænkes grundigt igennem. Hvis man

kun fokuserer på overholdelse af juridiske krav,

risikerer vi, at den kvæler innovation snarere end

understøtter den.

Vi skal udnytte vores tradition for offentlige-pri-

vate partnerskaber og skabe en sandkasseallian-

ce mellem erhvervslivet og myndighederne, hvor

juridisk ekspertise kombineres med forretnings-

forståelse og teknologisk indsigt for at sikre, at

sandkassen reelt fremmer dansk AI-innovation.

Regeringen opfordres derfor til at etablere tvær-

faglige teams bestående af juridiske eksperter,

forretningsudviklere og teknologispecialister. Her

kan der fx afholdes regelmæssige workshops og

træningsprogrammer, hvor både offentlige myn-

digheder og virksomheder kan lære af hinanden

og udveksle viden og erfaringer med AI-projekter

og lovgivning.

Der bør også igangsættes pilotprojekter og tests

af AI-løsninger, hvor myndigheder og virksomhe-

der kan samarbejde om at afprøve og evaluere

teknologiens muligheder og begrænsninger. På

den måde kan vi i fællesskab få skabt en sand-

kasse med plads til leg og innovation.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

5. Uddan fremtidens medarbejdere

For at kunne udnytte de mange muligheder kun-

stig intelligens tilbyder, er det en forudsætning,

at danske virksomheder har adgang til medarbej-

dere med de rette kompetencer.

Det gælder særligt AI-specialister, der har erfa-

ringer med at udvikle kunstig intelligens, men det

gælder også medarbejdere med mere generelle

digitale og tekniske kompetencer, der kan anven-

de teknologien i det daglige arbejde og som kan

kombinere teknisk viden med faglig og forret-

ningsnær indsigt.

Derfor er der behov for, at vi både uddanner flere

unge med de rette kompetencer, men også, at vi

opkvalificerer nuværende medarbejdere, så de

kan varetage deres opgaver på nye måder og med

nye digitale hjælpemidler.

Regeringen har netop besluttet at indføre tekno-

logiforståelse som valgfag i folkeskolen. Det er

som udgangspunkt positivt, men kan resultere

i en uønsket skævvridning. Erfaringer viser, at

det er drengene, der vælger fag som kodning og

teknologiforståelse, mens pigerne vælger andre

alternativer. Hvis ikke teknologiforståelse bliver

et obligatorisk fag, som alle elever i en klasse

bliver undervist i, risikerer vi at understøtte en

allerede uheldig og uhensigtsmæssig tendens til,

at kvinder er underrepræsenteret på de mere tek-

niske uddannelser.

Samtidig skal vi uddanne flere it-specialister

og ingeniører. DTU og ITU har meget lav dimit-

tendledighed. Det sammenholdt med, at danske

virksomheder skriger på flere it-specialister gør,

at vi som samfund ikke har råd til at afvise stude-

rende, der ønsker at tage en it-uddannelse.

Derfor skal regeringen afsætte midler til at øge

optaget på videregående uddannelser inden for

it, teknologi og digitalisering, der har lav ledig-

hed, så alle kvalificerede ansøgere kan optages.

Det kræver dog først et opgør med den netop

vedtaget sektordimensionering. Sektordimensi-

oneringen betyder konkret, at universiteterne i

første omgang skal fjerne godt 10 pct. af plad-

serne. Herefter vil de skulle fjerne en plads på

et område, hver gang de ønsker at oprette en

ny plads et andet sted. På samme måde skal de

fjerne en plads fra en dansk studerende, hvis de

ønsker at optage en ny international studerende.

Samtidig bør AI bredes endnu længere ud og

integreres bredt i uddannelsessystemet på tværs

af fagligheder og uddannelsesniveauer. Ikke

mindst AI-governance bliver en vigtig færdighed

at mestre i fremtiden.

Vi har også behov for kandidater, der har indsigt

i de etiske og demokratiske dilemmaer, AI stiller

os overfor. Kandidatuddannelser, der fokuserer

på kritisk tænkning, fake news og kildekritik.

Derfor skal der gennemføres et digitaliserings-

tjek/AI-tjek af alle uddannelser, der sikrer, at de

er klar til fremtidens arbejdsmarked.

6. Flere internationale studerende og kollegaer

Hvis danske virksomheder skal gøre sig gælden-

de i det internationale AI-kapløb, er adgangen til

medarbejdere med de rette digitale kompetencer

helt essentiel. Derfor er der behov for, at danske

virksomheder kan tiltrække de bedste udenland-

ske medarbejdere. I 2023 bidrog udenlandsk

arbejdskraft med 322 milliarder kroner til BNP.

Personer, der kommer til Danmark for at arbejde,

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

har et positivt bidrag til de offentlige finanser på

godt 15 mia. kroner.

Danske virksomheder har store udfordringer med

at rekruttere medarbejdere med de rette IT-kund-

skaber, herunder indsigt og viden om AI, og det

bremser danske virksomheders digitale udvikling

og vækst. En vigtig del af løsningen på udfor-

dringen er flere internationale studerende. Der

er behov for, at vi gør det endnu mere attraktivt

at komme til Danmark for at studere, og endnu

vigtigere, at de studerende bliver her efter endt

uddannelse. Al erfaring viser, at de internatio-

nale talenter, der har studeret i Danmark, har en

stærkere tilknytning til landet og derfor også er

lettere at fastholde end medarbejdere, der ikke

har et tilhørsforhold.

Der skal oprettes langt flere pladser til internati-

onale studerende på IT-området, både i de store

byer og på regionale udbud, hvor efterspørgslen

er stor. Derfor skal der indføres et fastholdelses-

taxameter, der betyder, at uddannelserne frit kan

oprette studiepladser til internationale studeren-

de. Fastholdelsestaxameteret betyder herefter,

at uddannelserne belønnes, hvis de studerende

bliver og arbejder, men straffes økonomisk, hvis

de studerende rejser hjem i for stort omfang. Da

IT-området er meget internationalt, er der gode

erfaringer for fastholdelse netop her.

Videre bør der indføres gratis erhvervskandidat-

uddannelser til studerende fra ikke-EU-lande.

Det er deltidsuddannelser, hvor de studerende

allerede under uddannelsen bidrager til det dan-

ske arbejdsmarked. Deres skattebidrag oversti-

ger udgiften til deres uddannelse allerede under

uddannelsen, og derfor er det en god forretning

at udbyde den gratis.

7. Investeringer i AI-forskning

En styrket forskningsindsats inden for AI skal

sikre, at vi i Danmark kan præge teknologiudvik-

lingen, så den bliver formet efter europæiske og

demokratiske værdier. Derfor er der behov for, at

vi i Danmark intensiverer forskningsindsatsen og

understøtter et dedikeret forskningsmiljø inden

for AI.

Vi skal sikre, at fremtidens forskertalenter får

gode vilkår til at levere brugbare teknologiske

løsninger til dansk erhvervsliv. Både for at indfri

de potentialer, som AI giver på kort sigt. Og for at

bane vejen for videnskabelige nybrud, der bidra-

ger til den grundlæggende udvikling af teknologi-

en på langt sigt.

Konkret bør vi i Danmark øge antallet af ph.d.’er,

der har fokus på AI. Især erhvervs-ph.d.’erne,

bør være i fokus, og der skal udarbejdes incita-

mentsstrategier, der gør det attraktivt for også

mindre virksomheder at ansætte ph.d. studeren-

de. Endeligt skal kommercialisering af forskning

og undervisning i AI på universiteterne styrkes.

Fradraget til forskning og udvikling på 130 pct.

bør gøres permanent og uden loft. Samtidig skal

vi gøre det attraktivt for de mange private fonde

at investere mere i AI-baseret forskning. Vi skal

også bruge AI i vores forskning – både den der

foregår på universiteterne, men også den private

forskning, der hver dag foregår i mange danske

virksomheder.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

EU-anbefalinger | Danmarks digitale stemme i Europa

De politiske processer, der foregår på EU-kontorerne i Bruxelles, har stor indflydelse på dansk

lovgivning. Faktisk langt mere end de fleste tror. Opgørelser peger på, at over 70% af dansk er-

hvervslovgivning bliver formuleret i Bruxelles. Derfor hverken kan eller bør vi underkende vigtighe-

den af, at Danmark engagerer sig aktivt i at sætte et tydeligere dansk aftryk på den lovgivning, der

forhandles og vedtages i EU. Det får afgørende betydning for, hvor succesfulde vi i Danmark bliver

på AI-området.

Desværre har Danmark historisk set ikke været

gode nok til strategisk at omfavne den europæ-

iske reguleringsdagsorden for at fremme det

danske samfunds og danske virksomheders

interesser, specielt ikke på det digitale område.

Heldigvis har den digitale EU-dagsorden fundet

vej til regeringens digitaliseringsstrategi. Det er

positivt, og en prioritet, der bør skrues yderligere

op for.

Danmark skal engagere sig så aktivt som muligt i

den europæiske dagsorden om AI og bane vejen

for, at danske virksomheder i langt højere grad

udnytter mulighederne i EU, og for at sikre, at

udviklingen af AI-teknologier afspejler danske

værdier.

Som et af Europas mest digitaliserede lande har

Danmark meget på spil og en stærk interesse i

at påvirke AI-agendaen på europæisk plan. Men

der er behov for, at regeringen opjusterer enga-

gementet i den europæiske digitale regulerings-

dagsorden med styrket fokus på tidlig interes-

sevaretagelse. Herunder at regeringen spiller

ind med danske styrkepositioner og potentialer

inden for ansvarlig AI med fokus på snitfladerne

mellem teknologi og andre danske nøglesektorer

fx rådgivning, transport, sundhed, grøn omstil-

ling, offentlig sektor og kreative erhverv mv. for

at positionere danske virksomheders muligheder

bedst muligt i europæiske sammenhæng.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

8. Det digitale indre marked

Hvis AI reelt skal skabe værdi for samfund og

erhvervsliv i EU, kræver det et langt stærkere

digitalt indre marked, der understøtter virksom-

hedernes muligheder for at skalere og fastholde

den værditilvækst, AI forventes at bringe med sig.

I dag oplever europæiske virksomheder en for høj

grad af fragmentering i nationale lovgivninger og

implementering af EU-regler, der gør det svært at

skabe og skalere store digitale virksomheder på

trods af et marked med 450 millioner europæere.

Det kræver en bred indsats på tværs af EU.

Som en lille åben eksportøkonomi er danske virk-

somheder helt afhængige af et europæisk hjem-

memarked, hvor de let og smidigt kan afsætte

deres digitale løsninger.

Derfor bør en af regeringens hovedprioriteter

være at styrke det digitale indre marked og sikre,

at der ryddes ud i uhensigtsmæssige overfortolk-

ninger af europæisk lovgivning i Danmark samt

på europæisk plan at arbejde for, at lovgivning

implementeres på en ensartet måde.

Regeringen opfordres også til at tage initiativ til,

på europæisk plan, at gennemføre et ’AI proof’

reality-tjek af GDPR. Mange virksomheder ople-

ver, at de gode ambitioner og visioner bag GDPR

spænder ben for deres arbejde med AI. Bl.a. på

sundhedsområdet oplever flere virksomheder, at

de ikke kan implementere deres AI-baserede løs-

ninger, fordi usikkerhed og uens fortolkninger af

GDPR på tværs af EU-landene, og selv på tværs

af regioner i Danmark, spænder ben.

9. Spil aktivt ind til den nye Kommission og udnyt det danske EU-formandskab

Det danske EU-formandskab i andet halvår af

2025 er lige om hjørnet. Danmarks EU-engage-

ment skal selvsagt ikke reduceres til en engangs-

fornøjelse i forbindelse med et formandskab, der

ofte har mere faciliterende end politikudviklende

karakter. Ikke desto mindre er det oplagt, at en af

regeringens topprioriteter bliver digital regulering

og AI – både frem mod, under og efter formand-

skabet – og at formandskabet så vidt muligt

udnyttes. Samtidigt bør den digitale dagsorden

være en kerneprioritet for den nye EU-Kommis-

sion. Det bør Danmark bidrage målrettet til. Især

styrkelse af det digitale indre marked, vil være

et oplagte fokusområde frem mod og under et

dansk formandskab.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

10. Europæiske partnerskaber

Danmark er et lille land i europæisk sammen-

hæng. Derfor er det nødvendig at være repræsen-

teret i så mange europæiske fora og arbejdsgrup-

per dedikeret til digitalisering og AI, som muligt,

for at udbygge bilaterale relationer og skabe

relevante partnerskaber på tværs af de 27 med-

lemsstater.

Samtidig er det nødvendigt at etablere part-

nerskaber og samarbejde med andre lande og

regioner uden for EU for at fremme globale

standarder og best practice inden for AI. Det skal

bl.a. også sikre, praksisnære og implementerba-

re rammer for organisationer og virksomheder,

der er afhængige af at samarbejde og udveksle

data på tværs af landegrænser. Her kan Danmark

med fordel læne sig ind i de initiativer inden for

AI, der udspringer fra G7, såsom G7-landenes

adfærdskodeks for kunstig intelligens, der har til

formål at fremme ansvarlig brug af teknologien.

11. AI-innovation og finansiering

Som en del af EU’s vision om at gøre Europa

parat til den digitale tidsalder har EU-kommissio-

nen søsat flere AI-initiativer, der sætter fokus på

SMV’ers og AI-iværksætteres muligheder for at

skabe innovation og vækst. Det drejer sig blandt

andet om AI-innovationspakken og programmer

som Horizon Europe og InvestEU. Desværre er vi

i Danmark ikke gode nok til at sikre, at danske

virksomheder får del i de mange EU-midler og fa-

ciliteter, der stilles til rådighed. Det gælder også,

når det handler om midler øremærket til AI.

EU vil med AI-innovationspakken bl.a. stille EU’s

supercomputere til rådighed for AI-startups til at

træne store sprogmodeller. Det er et godt skridt

på vejen,

Samtidig er det imidlertid altafgørende at be-

grænse mængden af bureaukrati og papirarbejde,

som kræves for, at virksomhederne kan få ad-

gang til AI-innovationspakken og de europæiske

supercomputere. AI-koalitionen opfordrer til, at

danske myndigheder sætter ind for at sikre den

nødvendige rådgivning og vejledning til virksom-

hederne gennem hele processen for at minime-

re virksomhedernes omkostninger forbundet

hermed.

For at sikre en retfærdig og harmoniseret EU

AI-indsats, bør Danmarks position indeholde en

stærk opfordring til at udvikle konkrete strategier

for, hvordan europæiske SMV’er på tværs af regi-

oner, kan drage fordel af programmerne. Lykkes

det ikke, risikerer man at forværre eksisterende

udfordringer og øget skævvridning i udnyttel-

sen af EU-programmerne, så de kommer de få

i stedet for de mange medlemsstater til gode.

Der er også et behov for et skærpet fokus på at

sikre langsigtede forskningspuljer til europæiske

universiteter, der i høj grad understøtter private

virksomheders muligheder og adgang til innovati-

ve løsninger og kompetencer.

Hvis ikke danske virksomheder skal gå glip af de

mange europæiske midler til AI-udvikling, er der

behov for at forenkle ansøgnings- og afrapporte-

ringsprocesserne. Herunder med stærkt fokus på

at sikre funding til danske forskere og virksomhe-

der specifikt inden for AI. Indsatsen bør fokusere

på hurtigere adgang til validering af programmer,

hjælp til ansøgninger mv.

Derudover bør relevante myndigheder og er-

hvervs-og brancheorganisationer tilbyde sparring

og vejledning til interesserede virksomheder,

herunder især SMV’er og iværksættere.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Lovgivnings-anbefalinger: Bedre sikring af ensrettede rammer

og muligheder

EU’s nye lovgivning om kunstig intelligens er den første af sin slags i hele verden. Visionen og

formålet med AI-forordningen er at skabe ensartede og gennemsigtige spilleregler for brugen af

AI og dermed større tryghed hos brugerne. Men vi skal sikre, at de gode intentioner ikke drukner

i overdreven compliance og manglende vejledning. Samtidig skal vi sikre, at forældet dansk lov-

givning ikke spænder ben for de mange gode AI-projekter, som lige nu er i gang i kommunerne og

regionerne.

12. Giv hurtig og tydelig vejledning om AI-forordningen

Med Europa-Parlamentets ja til AI-forordningen

har EU’s 27 medlemslande fået verdens første re-

gulering af AI. Den risikobaserede tilgang, regule-

ringen er bygget op omkring, skal sikre, at kun de

mest invasive former for AI reguleres hårdt eller

helt forbydes – en tilgang vi hilser velkommen.

Næste skridt er nu at fokusere på de muligheder,

forordningen bringer med sig. For AI-forordnin-

gen er en unik mulighed for Danmark og Europa

til at gøre ansvarlig AI til en konkurrencefordel.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Med Digitaliseringsstyrelsen som tilsynsmyn-

dighed er sporerne lagt til en mere helhedsori-

enteret tilgang, hvor også erhvervslivets og det

offentliges muligheder og potentialer for AI-ud-

vikling og -anvendelse indgår i implementeringen

og vejledningsindsatsen. Men skal det fungere

i praksis, vil det kræve en dedikeret og proaktiv

indsats for at sikre effektiv og ensartet imple-

mentering med borgerne og virksomhederne i

centrum.

Første skridt er udarbejdelsen af klare og an-

vendelige vejledninger om AI-forordningen for at

lette compliance-byrden og mulighederne for at

udnytte teknologien inden for lovgivningens ram-

mer. Her bør myndighederne lære af erfaringerne

fra GDPR-reglerne, der for mange virksomheder

blev oplevet som en stor byrde, da de trådte i

kraft. Det skyldes særligt, at der manglede klare

og praksisnære vejledninger.

13. Indfør AI-garanti for at styrke dansk lovgivning

Dansk lovgivning er hovedsageligt udformet før

den teknologiske udvikling for alvor tog fart,

hvilket betyder, at den ikke nødvendigvis er

tilpasset den digitale virkelighed. Uklarheder i

lovgivningen kan skabe forhindringer for både

den offentlige og private sektors anvendelse af

ny teknologi, herunder AI.

Med initiativet ’Digitaliseringsklar lovgivning’

satte regeringen tilbage i 2018 fokus på, hvordan

vi kan skabe et enklere regelgrundlag, der er

let at administrere, og som er forståelig for alle

borgere. Med andre ord, hvordan kan vi sikre, at

lovgivning kan implementeres i praksis og admi-

nistreres digitalt.

Den teknologiske udvikling har ikke stået stille

siden 2018 og med indtoget af AI er fokus på, at

forældet lovgivning ikke står i vejen for de man-

ge muligheder for effektivisering, øget kvalitet

og økonomisk vækst, ny teknologi tilbyder, blot

blevet endnu vigtigere.

Det er især juridiske barrierer, i form af uklarhe-

der om tolkning af lovgivning, der skaber unød-

vendige forhindringer for danske myndigheder og

virksomheder, som ønsker at udnytte AI. Derfor

skal myndigheder tilbyde konkret vejledning, der

er praksisnær og til at forstå. Tilsynene skal påta-

ge sig rollen som vejviser og i samarbejde med

myndigheder og virksomheder fremhæve de gode

eksempler og løsninger.

Samtidig er der brug for en fast-track ordning,

der kan sikre, at virksomheder og myndigheder

får hurtigt og konkret svar på juridiske uklarhe-

der i forhold til implementeringen af AI-projekter

– en såkaldt AI-garanti.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Anbefalinger til den offentlige sektor | AI som næste kapitel i

en af verdens (indtil videre) mest digitale offentlige sektorer

Manglen på arbejdskraft og begrænsede ressourcer i den offentlig sektor er afgørende barrierer

for, at der i fremtiden kan leveres den service, borgere og virksomheder forventer. AI-baserede løs-

ninger er ét af svarene på de mange udfordringer – løsninger leveret af private leverandører. Ikke

mindst i forhold til, at medarbejderne i den offentlig sektor bruger tid på det rigtige; nemlig at yde

omsorg, træffe korrekte afgørelser og sikre trivsel.

Det er helt afgørende, at den offentlige sektor

hurtigt griber de teknologiske muligheder, der er

tilgængelige for at imødegå udfordringerne. Vel

at mærke på en ansvarlig måde med blik for de

samfundsmæssige konsekvenser, øget brug af

teknologi medfører.

Vi skal skabe en ny vision for den offentlige di-

gitalisering. Både for borgerens skyld, men også

for at sikre, at vores danske virksomheder har et

hjemmemarked, der kan være en katalysator for

eksporteventyr.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

14. Udarbejd forpligtende AI-strategier, der gør Danmark til foregangsland for AI i

den offentlige sektor

Kommunerne og regionerne har igennem flere år

testet forskellige AI-projekter. Hvis de store ef-

fektiviseringspotentialer ved AI skal realiseres, er

der behov for, at der på kommunalt og regionalt

plan udarbejdes strategier for, hvordan arbejdet

med AI skal organiseres og inden for hvilke områ-

der, AI med fordel kan implementeres først.

I efteråret 2023 foreslog Dansk Erhverv i samar-

bejde med KL, at der etableres en AI-task Force,

der på tværs af den offentlige sektor og med

inddragelse af den private sektor, skal være en

motor i udviklingen af en samlet dansk indsats

for udvikling af AI. Næste skridt er konkrete stra-

tegier og udarbejdelse af klart definerede mål,

der sætter handling bag ordene. Samtidig skal

strategierne og resultater monitoreres løbende

for at sikre de nødvendige fremskridt.

Det er vigtigt, at strategierne går på tværs af

kommunale og regionale skel, da der er behov

for storskala implementering af de modne AI-ba-

serede løsninger, hvis potentialerne skal opnås.

Strategierne skal bidrage til at forny og effektivi-

sere den offentlige service gennem brug af løs-

ninger baseret på AI. Strategierne skal sikre, at

Danmark indtager en position som foregangsland

for ansvarlig brug af AI i den offentlige sektor.

15. Afklar regler for dataanvendelse i kommuner og regioner

Regioner og kommuner oplever i øjeblikket ud-

fordringer med at afklare reglerne for dataanven-

delse, når man ønsker at implementere løsninger

baseret på AI. Det gælder især på sundheds- og

velfærdområdet. Det sætter en uheldig stopper

for ellers gode løsninger med store potentialer

udviklet af private virksomheder og skaber usik-

kerheder om virksomhedernes hjemmemarked.

Det er afgørende, at der skabes et klart overblik

over de reguleringsmæssige rammer og ret-

ningslinjer, så kommuner og regioner sikkert og

effektivt kan navigere i dataanvendelse, rettig-

heder mv., når de udvikler og anvender AI-løs-

ninger. Det er samtidig vigtigt, at integrationen

af AI-løsninger ledsages af robuste tekniske

løsninger, som ikke kun understøtter compliance

med gældende databeskyttelsesregler, men også

forstærker kommunernes og regionernes evne til

selvstændigt at administrere og beskytte person-

følsomme data.

Hvis AI skal blive den ønskede løftestang i den

offentlige sektor, er der brug for klare retnings-

linjer og vejledning samt konkrete juridiske

vurderinger af, hvilke typer af borgerdata kommu-

nerne og regionerne må bruge og dele - i anony-

miseret form - med private leverandører. I den

forbindelse bør implementering af avancerede

sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at kritiske

og følsomme data til enhver tid er under dansk

kontrol og følger dansk og europæisk lovgivning,

være en standard for alle AI-drevne systemer

inden for den offentlige sektor for at maksimere

datasikkerhed og minimere risici. Derudover er

det bydende nødvendigt, at uklarhederne om

lovhjemmel til anvendelse og deling af borgernes

data til udvikling og anvendelse af kommunale

eller regionale AI-løsninger løses så hurtigt som

muligt.

Som et første skridt bør der udarbejdes et inter-

aktivt overblik over de regulatoriske rammer og

retningslinjer for dataanvendelse, rettigheder mv.

i relation til AI-løsninger i kommuner og regioner.

Overblikket bør indeholde konkrete juridiske

vurderinger i forhold til typer af borgerdata, der

må benyttes og deles.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

16. Brug AI i udbud og indkøb

De bedste tilbud handler både om pris og kva-

litet, og især om, at tilbuddene er skræddersyet

til det, det offentlige rent faktisk har brug for og

efterspørger. Udbudsloven giver mulighed for en

langt højere grad af fleksibilitet og muligheder

for dialog, end kommunerne i dag benytter sig af.

De fleksible udbudsformer og øget dialog mellem

virksomheder og det offentlige har den fordel, at

de kan skabe øget innovation og en mere effektiv

udbudsproces. Samtidig kan dialogen føre til, at

der opstår nye og brugbare ideer eller løsninger

undervejs. Det kan især være relevant, når der

skal indkøbes AI-baserede løsninger i kommuner,

regioner og stat.

Offentlige indkøb kan være en administrativ tung

opgave. Heldigvis kan AI hjælpe med at lette ind-

købsopgaven og automatisere udbudsprocesser.

Der er meget klare regler for, hvordan det offent-

lige må købe ind, så de offentlige kroner udnyttes

bedst muligt. Hvis en vare eller en tjeneste koster

mere end en fastsat tærskelværdi, så skal den i

udbud. AI kan derfor være et brugbart værktøj

til at optimere de offentlige indkøbsprocesser.

AI kan fx analysere store datamængder og give

indsigt i tidligere udbudshistorik, prissætning

og leverandørperformance mv. Derudover kan

AI også bidrage til at understøtte en objektiv og

fair udvælgelsesproces i overensstemmelse med

udbudsloven.

For at sikre, at den offentlige sektor får mulig-

hed for at købe de bedste AI-løsninger til den

bedste pris, skal der vedtages en fælles-offentlig

målsætning om, at 50 pct. af alle indkøb senest i

2025 skal gøre brug af totalomkostningsprincip-

per og funktionskrav, der kan fremme innovative

udbud. Samtidig vedtages en fælles-offentlig

målsætning om, at de fleksible udbudsformer

som ”konkurrencepræget dialog”, ”udbud med

forhandling” og ”innovationspartnerskab” udgør

25 pct. af alle udbud i 2025.

17. Skab en offentlig sektor, der er verdensførende til digital inklusion med AI

Digitaliseringen af den offentlige sektor har i

mange år handlet om effektiviseringer og at

sætte strøm til papir. Det har været effektivt, og

de fleste borgere bevæger sig smidigt rundt i det

digitale offentlige Danmark. Men digitaliserin-

gen udfordrer også vores velfærdssamfund, når

en gruppe af borgere føler sig efterladt og ikke

inkluderet i det digitale Danmark.

Med generativ AI har vi muligheden for at skabe

et nyt værdipolitisk digitaliseringsparadigme,

hvor fokus er på inklusion og den borgernære

kontakt - og ikke kun på effektiviseringer. Med

generativ AI og AI i det hele taget, kombineret

med vores danske designtraditioner med fokus

på brugeren, kan vi skabe en mere intuitiv kom-

munikation mellem digitale systemer og menne-

sker. Det skal vi i Danmark udnytte til at skabe

digital inklusion i verdensklasse, så Danmark

igen bliver et reelt digitalt foregangsland.

Derfor skal der udarbejdes en strategi for digital

inklusion med udgangspunkt i AI. Strategien skal

udpege konkrete områder, hvor AI kan hjælpe

med at skabe mere intuitive og inkluderende

digitale løsninger og igangsætte og implemente-

re konkrete løsninger. Der kan med fordel også

opstilles konkrete måltal for inklusion af digitalt

udsatte borgere.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

Anbefalinger til virksomhederne | Dansk erhvervsliv skal gå

forlæns ind i fremtiden

Kommerciel succes vil i fremtiden rime på AI. Derfor er det bydende nødvendigt, at dansk er-

hvervsliv allerede nu træffer modige og strategiske beslutninger om alt fra data-governance, etik

og fremtidens medarbejderkompetencer, hvis de ikke skal gå baglæns ind i fremtiden. Virksomhe-

der skal omfavne det

paradigmeskift, vi står overfor. For de fleste virksomheder vil AI-anvendelse

blive en hygiejne-faktor, som man er nødt til at forholde sig til for at sikre optimering af arbejds-

gange, services mv. Men for dem, der lykkes med at gå skridtet videre og integrere AI i deres

kerneforretning, vil det skabe et reelt konkurrencemæssigt forspring. Det er i høj grad dér fremti-

dens innovation og konkurrenceevne ligger.

Ligesom der er behov for et øget politisk engagement i

AI-dagsorden, er der derfor også behov for, at dansk erhvervsliv selv tager et ansvar og gør sig klar

til at møde fremtiden.

18. Lav en datastyringsstrategi og få styr på risici

Værdiskabende AI-løsninger kræver data, og at

arbejde professionelt med data kræver, at virk-

somhederne har en effektiv datastyring. Jo mere

data virksomheden ligger inden med, jo vigtigere

er det at have fokus på strukturering af data.

En effektiv datastyring kan nedbryde datasiloer

og sikre, at data er organiserede, korrekte og

bruges til de definerede formål. Virksomheder,

der har ambitioner om at arbejde struktureret

med udviklingen af AI-løsninger, bør derfor have

en datastyringsstrategi. Strategien skal sikre, at

data skaber mest mulig værdi i virksomheden,

at der træffes korrekte beslutninger og at risici

håndteres mest optimalt.

Helt konkret bør virksomheder lave en strategi

for, hvordan de ønsker at arbejde med data. Stra-

tegien skal have fokus på at gøre data tilgængelig

for dem, der skal bruge den. Det kræver også,

at data er opbevaret struktureret, så der er let

adgang. Det er også vigtigt at have styr på, hvor

længe data må opbevares.

Samtidig skal danske virksomheder forholde sig

til risici forbundet med udviklingen og implemen-

tering af AI og arbejdet med data. Implemente-

ring og udvikling af AI er ikke kun relevant for

it-afdelingen. Det er relevant for hele organisati-

onen, og danske virksomheder bør derfor arbejde

struktureret med risikostyring i alle AI-projekter.

Der er også et behov for, at danske virksomheder

i stigende grad tænker i at diversificere deres

tilgang til data og til AI-løsninger.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

19. Kommercialisér din virksomheds data

Fremtidens værdiskabelse ligger i data. De fleste

danske virksomheder har store mængder data

til rådighed. Data som de bruger i deres daglige

arbejde til fx at få indsigter om kunder og til at

optimere salgsprocesser. Men data kan også

bruges til at skabe nye AI-baserede løsninger, li-

gesom danske virksomheder skal overveje, om de

kan skabe nye forretningsmodeller ved at sælge

deres data til andre.

Danske virksomheder skal tænke mere langsigtet

og ikke kun være passive forbrugere af AI-tek-

nologi. Mulighederne for selv at udvikle AI-base-

rede produkter og løsninger med udgangspunkt

i egne data og data fra andre er her allerede.

Derfor er der behov for, at danske virksomheder

har en mere merkantil tilgang til deres og andres

data.

Data er blevet en ny indtægtskilde, ikke kun

som grundlaget for nye AI-baserede løsninger,

men også i form af at blive solgt til andre virk-

somheder, som ønsker at udvikle databaserede

løsninger og produkter. Det kan fx være trans-

portfirmaet, der indsamler og analyserer data om

trafikmønstre og kørselsadfærd – data, kan være

interessant for byplanlæggere, forsikringsselska-

ber og lignende.

20. AI-dagsordenen skal bo på direktionsgangen

I takt med udviklingen og indtoget af AI i danske

virksomheder, opstår der nye forretningsmulighe-

der og – risici. Ansvaret for korrekt at balancere

begge dele starter i toppen af organisationen og

det er derfor vigtigt, at AI kommer på dagsorde-

nen hos bestyrelserne og på direktionsgangen.

Hvis AI skal skabe reel værdi i virksomheden,

skal implementeringen og arbejdet med AI-løs-

ninger være en integreret del af virksomheden og

ikke et projekt i IT-afdelingen. AI er et strategisk

værktøj og bør være en del af virksomhedens

samlede strategi.

21. Gør bekymringer til forretningsmuligheder

Udviklingen og udbredelsen af særligt generativ

AI-teknologi har på kort tid gjort det klart, at

teknologiens evner rækker langt udover, hvad vi

er vant til i måden at skabe indhold og efterligne

menneskelig adfærd. Det rejser nye spørgsmål og

bekymringer på tværs af samfund og erhvervsliv

om bl.a. borgeres rettigheder, transparens, data-

beskyttelse, etik, manipulation og bias. Mange

af dem er legitime bekymringer, vi som samfund

og i erhvervslivet bør forsøge at tage hånd om. På

forretningssiden betyder det også øget opmærk-

somhed blandt kunder og forbrugere i forhold til

de risici, der følger med teknologien. Generelt

må der forventes en stigning i forventningerne til

krav om dataetik og ansvarlig udvikling og imple-

mentering af AI-løsninger.

Med EU’s AI-forordning går Europa forrest for

at skabe et sikkerhedsnet, der sikrer en etisk og

ansvarlig udvikling af AI baseret på europæiske

værdier. Her står danske virksomheder i en posi-

tion på det globale AI-marked, hvor dét at læne

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

sig ind i teknologien med en tilgang, der sætter

ansvarlighed i højsædet, bør betragtes som et

strategisk vigtigt konkurrenceparameter.

Danske virksomheder bør derfor prioritere og

investere i en ansvarlig og værdibaseret tilgang til

AI, hvad end man udvikler eller anvender tekno-

logien i sin forretning.

22. Skab løsninger til fremtidens velfærdssamfund

Velfærden er under et stort og stigende

krydspres med flere ældre og færre i arbejdsstyr-

ken i fremtiden. Derfor er der behov for at udvikle

nye løsninger, der kan afhjælpe presset. Samtidig

er der høje forventninger til kvaliteten af velfær-

den både på ældreområdet, i daginstitutioner, i

uddannelsessektoren mv. Her er velfærdstekno-

logi baseret på AI en del af løsningen, og der lig-

ger heri et stort forretningspotentiale for danske

virksomheder.

AI kommer til at transformere de fleste dele af

vores samfund og arbejdsmarked – det gælder

også vores velfærdssamfund og den måde, vi

leverer service til borgere. Teknologien åbner helt

nye muligheder for at udvikle målrettede og per-

sonaliserede løsninger, der kan gøre livet lettere

og bedre for både borgere og ansatte og dermed

helt nye muligheder for at tænke i løsninger, der

imødekommer behov hos udsatte børn og unge,

ældre, og socialt udsatte.

Danske virksomheder skal udnytte vores traditi-

on for offentlig-private samarbejde til at udvikle

løsninger til fremtidens velfærdssamfund – til

gavn for både væksten og velfærden. AI i vel-

færdsteknologi har potentiale til at øge borger-

nes selvbestemmelse og kvaliteten i velfærden,

skåne personalet i velfærden for slidsomme

arbejdsopgaver samt frigøre tid til den borgernæ-

re velfærd.

Samtidig vil et stærkere politisk fokus kunne

bidrage til en dansk styrkeposition inden for

AI-velfærdsteknologi internationalt.

23. Tænk eksportmulighederne tidligere og mere konsekvent

Det danske hjemmemarked for digitale løsninger,

herunder AI-baserede løsninger, er godt. Men

de store væksteventyr ligger uden for Danmarks

grænser.

Danmark har en international styrkeposition

inden for offentlig digitalisering. En styrkepositi-

on, der bygger på betydelige offentlige og private

investeringer og velfungerende offentlig-private

samarbejder. Og en tradition for at udvikle digita-

le løsninger med brugeren i centrum. Den offent-

lige digitalisering har historisk været en ’driver’

for digitaliseringen i resten af samfundet, men

vi har aldrig til fulde fået forløst det store poten-

tiale, der ligger i at eksportere danske offentlige,

digitale løsninger. Det skal der laves om på.

Hvis vi skal forløse det digitale eksportpotentia-

le, skal danske virksomheder med vækstambi-

tioner udarbejde eksportstrategier. Samtidig vil

Dansk Erhverv fremadrettet bestræbe sig på at

gennemføre årlige eksportfremstød med fokus på

digitalisering. Eksportfremstødende kan være en

god indgang til nye markeder og kan især hjæl-

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

pe SMV’erne med at åbne dørene til kommende

internationale samarbejdspartnere og kunder.

Netop vores evne og tradition for at udvikle

brugerfokuserede digitale løsninger, der un-

derstøtter danske og europæiske værdier som

demokrati og gennemsigtighed, skal vi udnytte til

at skabe fremtidens eksporteventyr. Det gælder

både start-ups, der har eksportambitioner fra

begyndelsen, men også de mere modne danske

virksomheder, der først har etableret sig på det

danske marked, inden de vender blikket ud i

verden.

24. Opkvalificer dine medarbejdere

Manglen på medarbejdere med de rette kompe-

tencer til at kunne forstå og implementere AI er

ifølge Dansk Erhvervs medlemmer den største

barriere i deres arbejde med den nye teknolo-

gi. Selvfølgelig har regeringen og det politiske

system et ansvar i forhold til at sikre, at vi uddan-

ner vores unge mennesker til fremtidens ar-

bejdsmarked. Men dansk erhvervsliv har også et

ansvar i forhold til at sikre, at deres nuværende

medarbejdere besidder de nødvendige kompe-

tencer og færdigheder, der kan realisere virksom-

hedens AI-ambitioner.

Derfor skal danske virksomheder sikre, at deres

medarbejdere løbende får mulighed for at tilegne

sig de nødvendige kompetencer – enten igennem

det formelle uddannelsessystem eller via private

kursusudbydere. Kompetencer i form af teknisk

viden om AI, men også viden om, hvordan AI, på

et strategisk og forretningsmæssigt niveau, kan

forbedre virksomhedens interne processer og

udvikle nye AI-baserede produkter og løsninger.

På samme tid skal erhvervsorganisationerne spil-

le en større og mere aktiv rolle og tilbyde viden

og vejledning om AI’s mange muligheder, men

også udfordringer. Dansk erhvervsliv skal igen-

nem deres erhvervs- og brancheorganisationer

have adgang til kompetencegivende kurser inden

for AI, der kan gøre dem i stand til at omfavne

AI’s mange muligheder. Her vil Dansk Erhverv

styrke sin indsats.

25. Inspirér og vejled om AI’s mange muligheder

Som virksomhed kan det være svært at overskue,

hvordan man skal gribe arbejdet med AI an. Det

vælter frem med artikler, webinarer og artikler

om AI’s mange muligheder, men hvor skal man

starte? Og hvordan sikrer man sig som virksom-

hed, at investeringerne er de rigtige og mest

optimale?

Erhvervs- og brancheorganisationerne har en

særlig opgave i forhold til at inspirere deres

medlemmer til at komme i gang med at arbejde

med AI. Inspirationen skal være i øjenhøjde med

virksomhederne og fokusere på konkrete mulig-

heder, men også potentielle udfordringer. Samti-

dig skal organisationerne tage deres medlemmer

i hånden, når de begynder deres AI-rejse. Det

kan både være i form af at stille relevante juri-

ske dokumenter, så som personalepolitikker, til

rådighed og etablere fora, hvor virksomheder kan

mødes og diskutere muligheder og udfordringer,

afholde webinarer, facilitere dialog med myndig-

heder mv. Særlig opmærksomhed bør også her

være på SMV’erne, da det ofte vil være de mindre

virksomheder, der har brug for inspiration og

vejledning til at begynde deres AI-rejse.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs AI-Koalition har med denne rapport forsøgt at skabe

et samlet indspil til hvad der skal til for at gøre Danmark til et førende,

ansvarligt og innovativt land på AI-området, der ikke alene udnytter, men

også former den teknologiske udvikling.

En særskilt pointe har været, at det ikke er de enkelte anbefalinger men

derimod summen af anbefalinger, der skal sikre Danmark en plads i

toppen blandt de lande der bedst omfavner og bruger kunstig intelligens.

En anden pointe har været, at indsatsen skal accelereres nu, frem mod

2025. For det kræver, at vi sætter massivt ind, også på kort sigt, hvis vi

skal sikre Danmarks position og konkurrenceevne på langt sigt.

Arbejdet for Dansk Erhvervs AI-Koalition stopper imidlertid ikke med

denne rapport. Som beskrevet i indledningen, er der så meget på spil

for et hyperdigitaliseret land med en lille åben økonomi, at det kræver

kontinuerlig monitorering og grundige overvejelse og indspil – også

fra erhvervslivet. Derfor vil AI-Koalitionen fortsætte arbejdet med at

operationalisere og udbygge de 25 anbefalinger, komme med yderligere

indspil til politikudvikling, vejlede og rådgive virksomhederne samt

ikke mindst sikre de bedst mulige AI-rammevilkår, f.eks. i dialog med

myndighederne om implementeringen af EU's AI-forordning. Det er

nemlig altafgørende at vi gør innovativ og ansvarlig AI til en dansk fordel

i en verden, der vil blive præget af stigende global konkurrence drevet af

kunstig intelligens.

Dansk Erhvervs AI-Koalition, København den 23. maj 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Dansk Erhvervs anbefalinger »25 frem mod 25 – Dansk Erhvervs AI-Koalitions anbefalinger til at gøre innovativ og ansvarlig AI til en dansk konkurrencefordel«

AI-koalitionen – Dansk Erhverv

AI-Koalitionen

ANBEFALINGER MA J 2024