DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Høringsnotat

Kontor

Bredbånd

Dato

17. maj 2024

Høringsnotat vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til

etablering af højhastighedsbredbånd i 2024 og vejledning til ansøgning om

tilskud fra Bredbåndspuljen 2024

J nr.

1601-4147

/ RBW og HKJ

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024

og vejledning til ansøgning om tilskud fra Bredbåndspuljen 2024 blev sendt i eks-

tern høring den 12. april 2024 med frist for at afgive høringssvar den 3. maj 2024.

Der er modtaget i alt 17 høringssvar. Følgende 13 høringsparter har fremsendt be-

mærkninger til høringsmaterialet:

Fiberalliancen

Fibia

Forbrugerrådet Tænk

Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur (herefter FSDI)

Hi3G

Kommunernes Landsforening (herefter KL)

Knud Kjeldgaard (privatperson)

Landdistrikternes Fællesråd

Michael Harton Knutzen (privatperson)

Nordjyllands 11 Kommuner og Region Nordjylland (herefter Region Nordjyl-

land)

Sammenslutningen af Danske Småøer (herefter Danske Småøer)

Skywire ApS (herefter Skywire)

Teleindustrien og Dansk Erhverv (herefter TI/DE)

Følgende fire høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til hørings-

materialet:

Banedanmark

Dataetisk Råd

Forbrugerombudsmanden

Tech Advisory ApS

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar ef-

terfulgt af bemærkninger fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (herefter

SDFI) til hvert emne angivet i kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes ind-

hold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur

Sankt Kjelds Plads 11

2100 København Ø

T: 72 54 55 00

E: [email protected]

Side 1/12

www.sdfi.dk

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Bemærkninger af generel karakter

Danske Småøer

opfordrer til, at der afsættes midler til en særskilt indsats for de re-

sterende småøer, der mangler bredbåndsforbindelse. Alternativt finder

Danske

Småøer,

at Bredbåndspuljen bør tilpasses for at sikre, at de resterende øer ikke

hægtes af den digitale udvikling, så øernes overlevelsesmuligheder begrænses.

Fiberalliancen

ser det som en udfordring, at det gennemsnitlige tilskud pr. adresse

fra Bredbåndspuljen til projekter i Region Hovedstaden er langt højere end i de øv-

rige regioner.

Forbrugerrådet Tænk

støtter udkastet til bekendtgørelse og vejledning.

FSDI

er meget positiv over for samarbejdet med SDFI og værdsætter overordnet

de ændringer, der er foreslået, da de imødekommer flere opmærksomhedspunkter.

Det gælder blandt andet definitionen af, hvornår en adresse kan tilgodeses gennem

den særlige ordning for enkeltstående adresser. Samtidig anbefales det, at der gø-

res en ekstra indsats for at få dækket alle adresser senest i 2025, eventuelt gen-

nem tilførsel af ekstra midler til Bredbåndspuljen.

Hi3G

finder, at Bredbåndspuljen ikke er den rigtige løsning til at sikre adgang til

hurtigt og stabilt internet i hele Danmark, og at andre politiske initiativer kan være

mere effektfulde. Samtidig anføres, at rammerne for Bredbåndspuljen ikke er tek-

nologineutrale, idet fiberløsninger i vid udstræk tilgodeses gennem puljen, hvilket

hæmmer indfrielsen af de politiske ambitioner om, at alle danskere skal have en

god internetforbindelse.

ser positivt på, at Bredbåndspuljen fortsætter i 2024, men finder dog samtidigt,

at puljen er en kortsigtet og omkostningstung løsning, som kun hjælper en lille del

af de adresser, der ikke har en tidssvarende bredbåndsdækning. Derfor opfordres

til en mere langsigtet strategi for at sikre dækning til restgruppen, herunder at sikre

dækning på småøerne. I forhold til Bredbåndspuljen 2024 er det vigtigt at sikre, at

borgerne får lang tid til at forberede deres ansøgninger.

Landdistrikternes Fællesråd

peger på, at Bredbåndspuljen er central i forhold til 1

Gbit/s-målsætningen. Denne målsætning bør udstrækkes til at dække hele landet.

Det er vigtigt, at den digitale infrastruktur fungerer i landdistrikterne, da den digitale

tilgængelighed er med til at gøre det attraktivt at bo, leve og arbejde i hele landet.

Region Nordjylland

kvitterer for de foreslåede ændringer i udkastet til rammer for

2024. Samtidig fremhæves vigtigheden af, at den særlige ordning for enkeltstående

adresser bevares, og der bakkes op om ændringen af de afstandskrav, der afgør,

om en adresse betragtes som enkeltstående.

Side 2/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Skywire

finder, at Bredbåndspuljen er stærkt konkurrenceforvridende i forhold til

små bredbåndsudbydere. Dette skyldes blandt andet, at SDFI kan udsende infor-

mation via Digital Post til ejerne af de tilskudsberettigede adresser, og at borgerne

vælger løsninger med tilskud fra Bredbåndspuljen fremfor billigere løsninger fra

små udbydere. Det anføres også, at Bredbåndspuljen kan være med til at efterlade

små lommer uden dækning – og at det ikke er rentabelt for andre udbydere at til-

byde dækning til adresser i disse lommer.

TI/DE

støtter generelt de ændringer, som er foreslået, samt at der løbende foreta-

ges revurdering og tilpasning af rammerne, så Bredbåndspuljen bedst muligt kan

leve op til målsætningen. Herunder støttes justeringen af, hvornår der kan søges

tilskud til en adresse gennem den særlige ordning for enkeltstående adresser. Det

findes afgørende, at rammerne for puljen afspejler principperne om teknologineu-

tralitet, samtidig med at de adresser, der modtager støtte, reelt og varigt løftes ud

af restgruppen – og ikke får behov for yderligere offentlig støtte på et senere tids-

punkt på grund af ændrede behov. Det findes også afgørende, at Bredbåndspuljen

er efterspørgselsdrevet. Endelig opfordres til, at omkostningerne til at trække høj-

hastighedsinfrastruktur ud til ikke-brofaste småøer gøres særskilt støtteberettigede.

SDFI’s bemærkninger:

I teleaftalen af 21. december 2021 er der fastsat en politisk målsætning om, at alle

boliger og virksomheder i 2025 skal have adgang til bredbåndshastigheder på

mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Ved bredbåndskortlægningen i

2023 havde 97,5 pct. af alle boliger og virksomheder adgang til sådanne hastighe-

der. Men der var en restgruppe på 2,5 pct., svarende til cirka 49.000 adresser, som

endnu mangler at få dækning på dette niveau.

Langt hovedparten af de danske adresser har fået god dækning gennem kommer-

cielle tilbud fra bredbåndsudbyderne uden brug af offentlig støtte. Bredbåndspuljen

yder et lille, men vigtigt bidrag til at få opfyldt målsætningen i de områder, hvor der

ikke er udsigt til, at markedet vil løse dækningsudfordringen. Rammerne for puljen

er løbende blevet tilpasset for at tilgodese de politiske ønsker om, at den skal være

målrettet adresser, som har sværest ved at få adgang til hurtigt bredbånd på kom-

mercielle vilkår. I 2023 var der for første gang ikke fuldt afløb for det beløb, som var

afsat til Bredbåndspuljen. I 2024 gives der derfor mulighed for, at flere af de adres-

ser, der indgår i restgruppen, kan indgå i ansøgninger til puljen. Samtidig sænkes

afstandsgrænserne for, hvornår en adresse kan tilgodeses med tilskud gennem

den særlige ordning for enkeltstående adresser, hvilket gør det muligt at tilgodese

flere adresser gennem denne ordning.

Der er begrænsede midler til rådighed i Bredbåndspuljen. Derfor er det politisk be-

sluttet, at midlerne bør anvendes der, hvor behovet er størst. Af denne årsag kan

adresser, som har adgang til hurtigt bredbånd via mobilnettene, ikke længere indgå

i ansøgninger til puljen.

Side 3/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Småøer, som ikke er forbundet til fastlandet eller en større ø via en bro eller dæm-

ning, har den særlige udfordring, at det kan være omkostningstungt at få ført højha-

stighedsinfrastruktur ud til øen, da der enten skal trækkes et søkabel eller etableres

en avanceret radiokæde. Ø-samfund med meget få indbyggere kan derfor være

mindre kommercielt attraktive for teleudbydere i forhold til at få etableret tidssva-

rende digital infrastruktur. Bredbåndspuljen er en generel støtteordning, som er ret-

tet mod lokalområder, der ikke er dækket med hurtigt bredbånd – og hvor der ikke

er udsigt til, at markedet vil sørge for det. Rammerne for puljen tager derfor ikke

højde for småøernes særlige udfordringer. På grund af behovet for at etablere høj-

hastighedsinfrastruktur ud til den enkelte ø kan det være ekstra omkostningstungt

at realisere en udrulning af hurtigt bredbånd til de tilskudsberettigede adresser på

øen. Samtidig er der på nogle af øerne et meget lille antal tilskudsberettigede

adresser, hvilket gør det vanskeligt at opnå tilskud fra puljen.

På trods af denne udfordring er der over årene givet tilsagn om tilskud til projekter

på fire småøer, hvor der har været behov for etablering af infrastruktur ud til øen.

Hvorvidt de tilbageværende øer vil kunne opnå tilskud beror på en række faktorer,

herunder de konkrete omkostninger til etablering af højhastighedsinfrastruktur ud til

den enkelte ø, antallet af tilskudsberettigede adresser på øen, og om det lykkes at

få alle de tilskudsberettigede adresser fra øen inkluderet i ansøgningen. I løbet af

2024 vil SDFI sammen med relevante interessenter se på, om der på et senere

tidspunkt kan identificeres og foreslås særlige tiltag for at sikre dækning på disse

øer.

Ud over målsætningen om 100/30 Mbit/s er der i teleaftalen af 21. december 2021

også fastsat en politisk målsætning om, at 98 pct. af alle boliger og virksomheder i

2025 skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 1 Gbit/s download. De

politiske aftaleparter begrundede dette med, at der i fremtiden forventes at være

behov for højere hastigheder end 100/30 Mbit/s. Derfor stilles der i forhold til Bred-

båndspuljen krav om, at den infrastruktur, der etableres med tilskud fra puljen, skal

kunne levere mindst 1 Gbit/s download, såfremt brugeren ønsker at bestille et

abonnement på dette niveau. Det er ikke alle bredbåndsteknologier, som kan le-

vere en sådan hastighed. At der er stillet funktionskrav, som medfører, at nogle tek-

nologier ikke længere er relevante, er dog ikke et brud på princippet om teknologi-

neutralitet, så længe der er tale om et sagligt funderet krav.

En støtteordning som Bredbåndspuljen skal efterleve de europæiske statsstøtte-

regler. Konkret i forhold til puljen drejer det sig om reglerne i den såkaldt gruppefri-

tagelsesforordning

. Efter forordningen må der ikke ydes tilskud til dækning af

adresser, som allerede har adgang til hurtigt bredbånd, eller hvor der foreligger en

konkret udrulningsplan fra en udbyder om at dække adressen inden for tre år. Når

en udbyder indsender en udrulningsplan for et antal adresser, undersøger SDFI,

Kommissionens forordning (EU) 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 – som senest

ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023.

Side 4/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

om der er tilstrækkelig dokumentation for, at planen er så konkret, at de pågæl-

dende adresser rent faktisk kan forvente at få adgang til hurtigt bredbånd inden for

den tidsperiode, som udbyderen har angivet.

Bredbåndspuljens midler kan ikke tilgodese adresser, som står til at få adgang til

hurtigt bredbånd via kommercielle tilbud. Hvis en udbyder har indsendt en konkret

udrulningsplan, vil de pågældende adresser blive registreret som ikke-tilskudsbe-

rettigede. Når ansøgningsrunden åbner, orienterer SDFI alene ejerne af de adres-

ser, som er tilskudsberettigede. Dette foregår via Digital Post. Der reklameres ikke

for en specifik bredbåndsteknologi eller en bestemt udbyder – der informeres alene

om muligheden for, at adressen kan indgå i en ansøgning om tilskud.

Tilskudsberettigede adresser

Fiberalliancen, FSDI, Landdistrikternes Fællesråd, Region Nordjylland

TI/DE

støtter, at hastighedsgrænsen for, hvornår en adresse er tilskudsberettiget,

hæves fra maksimalt adgang til 30/5 Mbit/s til mindre end 100 Mbit/s via fastnet

bredbånd.

Fiberalliancen

Landdistrikternes Fællesråd

foreslår dog, at krite-

riet suppleres med et upload-kriterium.

ser gode takter med forslaget om udvidelse af de tilskudsberettigede adresser.

FSDI, KL

TI/DE

støtter forslaget om, at adresser beliggende i byzone kan mod-

tage tilskud, hvis der er tale om adresser beliggende i små bysamfund med mindre

end 2.000 indbyggere.

Fiberalliancen

ser ikke umiddelbart et behov for at udvide de tilskudsberettigede

adresser til også at omfatte byzoneadresser beliggende i små bysamfund, da det

kan medføre, at disse adresser skubber mere udfordrede adresser bag i køen. Hvis

byzoneadresser omfattes, bør der som minimum være en differentiering i pointmo-

dellen, som gør, at landzoneadresse har forrang.

Landdistrikternes Fællesråd

finder det bekymrende, hvis byzoneadresser med op

til 2.000 indbyggere også gøres tilskudsberettigede, og opfordrer til, at udvidelsen

af tilskudsberettigede adresser gentænkes, så landzoneadresser vil få størst muligt

gavn af Bredbåndspuljen.

Michael Harton Knutzen

foreslår, at adresser fra større byområder også skal have

mulighed for at få tilskud via Bredbåndspuljen, hvis der ikke er udbydere, som øn-

sker at udrulle bredbånd til adresserne på kommercielle vilkår.

SDFI’s bemærkninger:

Formålet med Bredbåndspuljen er at bistå adresser med dårlig internetdækning til

få adgang til hurtigt bredbånd, med mindre der er udsigt til at få dækning på kom-

mercielle vilkår inden for en overskuelig fremtid. Der har i hele puljens levetid været

Side 5/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

forskellige begrænsninger i forhold til hvilke adresser, der har været tilskudsberetti-

gede. Dette har været begrundet i, at der i alle ansøgningsrunder har været be-

grænsede midler til rådighed. I 2023 var det for første gang ikke muligt af få afløb

for alle de midler, som var afsat. Det er derfor fundet relevant at gøre flere af de

adresser, der ikke har adgang til hurtigt bredbånd, tilskudsberettigede.

Med den danske bredbåndsmålsætning kunne det være relevant at sætte grænsen

for tilskudsberettigede adresser ved adgang til mindre end 100/30 Mbit/s. Efter

statsstøttereglerne i gruppefritagelsesforordningen er det dog kun muligt at tilgo-

dese adresser med adgang til mindre end 100 Mbit/s download.

Små bysamfund kan have næsten lige så svært ved at få adgang til en tidssva-

rende bredbåndsdækning på kommercielle vilkår som i land- og sommerhuszoner.

Det skal dog bemærkes, at pointmodellen er udarbejdet således, at den vil sikre, at

projekter, hvor adresserne er beliggende i landzone, har en bedre chance for at

opnå tilskud, da disse projekter tilgodeses med ekstra point. Projekter med spredt

liggende adresser vil også gives ekstra point. Projekter, som hovedsageligt består

af adresser i tættere bebyggede områder i by- eller sommerhuszone, vil derfor au-

tomatisk blive rangeret lavere i pointmodellen. Derudover er det fortsat sådan, at

hovedparten af byzoneadresserne ikke vil være tilskudsberettigede.

Adresser med adgang til mobilt bredbånd på minimum 600 Mbit/s

FSDI, Hi3G

TI/DE

støtter, at adresser, der har adgang til minimum 600 Mbit/s

download via mobilt bredbånd, ikke vil være tilskudsberettigede, selv om adressen

skulle have adgang til mindre end 100 Mbit/s download via fastnet bredbånd.

FSDI, Fiberalliancen

Fibia

bemærker, at det skal være nemt at kunne gøre ind-

sigelser, og at det ikke bliver uforholdsmæssigt vanskeligt for ansøgere at løfte do-

kumentationskravet for, at den registrerede hastighed afviger fra den faktiske ha-

stighed.

FSDI

mener, at det bør præciseres, hvordan ”adgang til tidssvarende digi-

tal infrastruktur via mobilt bredbånd” defineres og måles, samt hvilken leverandør,

der står på mål for dækningen.

Fiberalliancen

er bekymret for situationer, hvor ha-

stighederne ikke viser sig at holde stik i virkeligheden, og at der derfor bør stilles

strenge krav om kontrol, samt at der skal være en klar og nem procedure for klage.

er bekymret for, om man vil opnå den faktiske hastighed, og at der på den bag-

grund bør gives tydelig vejledning til borgerne om, hvordan de kan måle og eventu-

elt gøre indsigelse over den mobile hastighed.

Landdistrikternes Fællesråd

finder

det bekymrende, at adresser med adgang til minimum 600 Mbit/s download via mo-

bilt bredbånd ikke er tilskudsberettigede, og opfordrer til, at der stilles større krav til

at sikre, at adresserne også har adgang til denne hastighed.

Skywire

anfører, at 4G og 5G nu er så udviklet, at man på de fleste tilskudsberetti-

gede adresser kan få adgang til mobilt bredbånd med en hastighed på 100 Mbit/s,

hvorfor det ikke giver mening, at grænsen for, hvornår adresser udelukkes på

Side 6/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

grund af dækningen med mobilt bredbånd, er sat ved 600 Mbit/s download.

Hi3G

finder det hensigtsmæssigt at sænke grænsen for, hvornår en adresse ikke kan an-

ses som tilskudsberettiget, fra 600 til 300 Mbit/s.

SDFI’s bemærkninger:

Bredbåndspuljens formål er, som tidligere nævnt, at give adresser med dårlig dæk-

ning mulighed for at søge om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd. Som

følge heraf er det besluttet, at adresser, der har adgang til tidssvarende digital infra-

struktur via mobilt bredbånd, ikke længere vil kunne indgå i ansøgninger til puljen.

I dag har mange brugere tilvalgt mobilt bredbånd som deres primære bredbånds-

forbindelse. Det har de gjort, fordi mobilselskaberne efter en massiv udrulning af

5G nu udbyder gode løsninger, som i mange tilfælde lever op til forbrugernes krav

til hurtigt og stabilt bredbånd – og ofte til en billigere pris end en fast bredbåndsfor-

bindelse via fx fiber eller kabel-tv.

Man kan imidlertid ikke lave en en-til-en sammenligning mellem mobilt bredbånd og

fast bredbånd. I tæt dialog med de fire mobiloperatører (Hi3G, TDC Net, Telenor og

Telia) er der derfor valgt en konservativ tilgang, når det skal opgøres, om dæknin-

gen med mobilt bredbånd på en adresse lever op til bredbåndsmålsætningens

krav. Dækningen med mobilt bredbånd skal således være opgjort til mindst 600

Mbit/s download, før den anses som dækket med en hastighed, der opfylder

bredbåndmålsætningen, idet en downloadhastighed på mindst 600 Mbit/s anses for

at sikre en uploadhastighed på 30 Mbit/s.

Dækningen med mobilt bredbånd beror på beregninger, som foretages af de fire mo-

biloperatører med afsæt i en fælles beregningsmodel. Såfremt man oplever, at dæk-

ningen på ens adresse ikke svarer til det, som udbyderen har indberettet til SDFI,

har man efter åbning af ansøgningsrunden mulighed for at gøre indsigelse til SDFI.

Det gælder både for fastnetdækning og for dækningen med mobilt bredbånd.

Rent praktisk kan man gøre indsigelse ved at klikke på sin adresse på Bredbånds-

kortet (bredbaandspulje.sdfi.dk) og dernæst på funktionen ”Jeg ønsker at gøre ind-

sigelse”. Så bliver man guidet igennem de spørgsmål, der skal besvares. Hvis indsi-

gelsen er velbegrundet, og det er sandsynliggjort, at den indberettede dækning fra

udbyderen ikke stemmer overens med de faktiske forhold på adressen, vil SDFI fo-

relægge indsigelsen for den relevante udbyder, som bliver bedt om at se på den

beregning, der ligger til grund for indberetningen vedrørende adressen. Frem mod

åbning af ansøgningsrunden vil SDFI udbygge sit vejledningsmateriale om, hvordan

man som bruger kan dokumentere sin indsigelse.

Det er udbydernes ansvar at indberette korrekte data til SDFI. Det er SDFI’s gene-

relle erfaring, at udbyderne er lydhøre over for velbegrundede indsigelser. Men i

sidste ende kan SDFI træffe afgørelse om at se bort fra indberettede dækningsdata

Side 7/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

og afgøre, at en adresse vil være tilskudsberettiget, såfremt udbyderen ikke har le-

veret tilstrækkeligt dokumentation for, at dækningen på adressen svarer til det ind-

berettede. SDFI vil føre en tæt dialog med udbyderne, herunder de fire mobilopera-

tører om, hvordan de håndterer borgerhenvendelser og indsigelser vedrørende den

indberettede dækning.

Udbydernes medfinansiering

Fiberalliancen, Fibia

Landdistrikternes Fællesråd

opfordrer til, at der ses

nærmere på, om minimumskravet til bredbåndsudbydernes medfinansiering bør

hæves.

Fibia

vurderer, at udbydernes medfinansiering bør forhøjes til 20.000-

25.000 kr. for at afspejle det niveau, som udbyderne normalt anvender ved kom-

merciel etablering af bredbånd i landområderne.

Landdistrikterne Fællesråd

fin-

der, at grænsen bør hæves til 20.000 kr.

SDFI’s bemærkninger:

Bredbåndspuljen tilpasses løbende, og med introduktionen af sidste års pulje blev

minimumskravet hævet fra 4.000 kr. til 10.000 kr. pr. deltagende adresse i et pro-

jekt. I 2023 blev der i gennemsnit ydet en medfinansiering på 12.200 kr. til projek-

terne under den almindelige ordning, og 13.245 kr. i gennemsnit til de adresser, der

fik tilsagn under den særlige ordning.

En stor del af de tilbageværende adresser ligger relativt spredt og er omkostnings-

tunge at få dækket med hurtigt bredbånd. Udbydernes business case bliver såle-

des dårligere, hvis der skal bidrages med for meget medfinansiering. Når der laves

tilpasninger af rammerne er det derfor vigtigt, at de ikke afstedkommer uønskede

konsekvenser. Minimumskravet bør derfor ikke sættes så højt, at nogle udbydere

afholder sig fra at afgive tilbud på de projekter, der annonceres.

De fleste udbydere er kun interesserede i at byde på projekter i relativt afgrænsede

områder. Eksempelvis vil de fleste elselskaber alene have fokus på at involvere sig

i projekter, der vedrører adresser i deres eget elforsyningsområde. Hvis sådanne

selskaber afholder sig fra at byde på projekter under Bredbåndspuljen, fordi kravet

til medfinansiering opfattes som værende for højt, er der en væsentlig risiko for, at

der ikke er andre udbydere, som vil byde på projekter i sådanne områder. Et mini-

mumskrav på 10.000 kr. vurderes derfor også at være passende i 2024.

Pointmodellen

Danske Småøer

finder, at kriteriet om ansøgt tilskud pr. adresse er urimeligt i rela-

tion til småøer, og at ekstraomkostninger til etablering af et søkabel, hvis det er

nødvendigt, bør modregnes inden totalprisen pr. tilslutning.

FSDI

foreslår, at der gi-

ves ekstra point til projekter, der ”bidrager til reduktion af digital ulighed i områder,

hvor dette kan være en kendt problematik”, eksempelvis geografisk isolerede områ-

der, herunder på øer.

Landdistrikternes Fællesråd

opfordrer til, at pointtildeling

sker på en mere differentieret skala, så der gives flest point til yderkommuner og

færrest i bykommuner, og at der samtidig kun gives point til adresser i landzone.

Side 8/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Fibia

foreslår, at antallet af adresser, der skal til for at opnå maksimumpoint i

kriteriet om projektets størrelse, sænkes fra 20 adresser til 8-10 adresser.

Danske

Småøer

finder ikke, at dette kriterium bør gælde for små øer, da der er tale om

geografisk afgrænsede områder, men mener i stedet, at projekter fra småøer på

forhånd bør tildeles 100 point ligesom det kriterium, der var i Bredbåndspuljen

2021.

Danske Småøer

finder endvidere, at alle adresser på en ø bør være til-

skudsberettigede, uanset hvilken zone, de er placeret i.

Knud Kjeldgaard

finder, at der bør gives ekstra point til adresser, der ikke kan få

adgang til tv, da tv-sendenettene ikke længere udbygges.

TI/DE

er umiddelbart ikke imod ændringen i kriteriet om begrænset adgang til mo-

bilt bredbånd, hvor grænsen for at opnå værdien 1 er hævet fra 30 til 50 Mbit/s,

men ønsker en faglig vurdering af konsekvensen af ændringen og en begrundelse

for, hvorfor 50 Mbit/s er den korrekte grænse.

FSDI

støtter, at grænsen er hævet

fra 30 til 50 Mbit/s, og finder, at det er et skridt i den rigtige retning.

SDFI’s bemærkninger:

Formålet med pointmodellen er at kunne prioritere ansøgningerne, såfremt der

samlet er ansøgt om et højere beløb, end der er til rådighed for tilskud til den almin-

delige ordning i et givent år. Det er derfor også vigtigt, at de kriterier, som indgår i

pointmodellen, er med til at give en spredning i projekternes pointscore, så det rent

faktisk er muligt at anvende pointscoren som prioriteringsværktøj. Der er i 2024 lagt

op til, at der skal indgå syv kriterier i pointmodellen, som alle skal vægte lige:

1. Tilslutningsprocent: Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adres-

ser, som kunne være med i projektet, der konkret søges om tilskud til.

2. Adgang til bredbånd med maksimalt 30/5 Mbit/s: Kriteriet giver point for, hvor

stor en andel af adresser i projektet, der højst har en eksisterende dækning

via en fast bredbåndsforbindelse på 30/5 Mbit/s.

3. Landzoneadresser: Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adresser,

der søges om tilskud til, som er beliggende i landzone.

4. Afstand: Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de deltagende adres-

ser, som ligger mere end 200 meter fra nærmeste (1) tilskudsberettigede

adresse, og (2) nærmeste adresse, der allerede har adgang til mindst 1

Gbit/s download via en fast bredbåndsforbindelse.

5. Størrelse: Kriteriet giver point for antallet af adresser i et projekt, der konkret

søges om tilskud til. Der gives maksimumpoint, hvis projektet har mindst 20

adresser.

6. Begrænset adgang til mobilt bredbånd: De tilskudssøgende adresser i et pro-

jekt får tildelt en værdi ud fra den hastighed, som udbyderne har indberettet.

En adresse med adgang til mindre end 50 Mbit/s får tildelt værdien 1. Så-

fremt der på adressen er adgang til mindst 50 Mbit/s, men mindre end 200

Side 9/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Mbit/s, tildeles værdien 0,5. Hvis der på adressen er adgang til mindst 200

Mbit/s, får adressen værdien 0.

7. Ansøgt tilskud: Kriteriet giver point for, hvor stort et tilskud, der ansøges om

pr. deltagende adresse i projektet.

Disse syv kriterier giver en balanceret tilgang, hvor projekterne har mulighed for på

forskellig vis at optimere deres pointscore, eksempelvis ved at få flere adresser

med i projektet. Adresser fra tætbebyggede by- eller sommerhuszoner vil automa-

tisk blive prioriteret lavere, dels fordi der gives ekstra point til adresser i landzone,

og dels fordi afstandskriteriet sikrer point til mere spredt beliggende adresser. Med

mindre det underliggende formål er de facto at udelukke dele af landet fra at kunne

opnå tilskud fra Bredbåndspuljen, vurderes det ikke hensigtsmæssigt med yderli-

gere differentiering i pointmodellen.

I 2023 lå størrelsen på projekterne fra 2 og op til 102 adresser. Det giver fortsat

mening, at et projekt skal op på mindst 20 adresser for at opnå maksimumpoint for

projektets størrelse. Et projekt med 10 adresser opnår halvt så mange point i dette

kriterium som et projekt med 20 adresser, hvilket er med til at sikre en differentieret

pointgivning – helt i overensstemmelse med formålet med pointmodellen.

I forhold til kriteriet om begrænset adgang til mobilt bredbånd er kravet for at opnå

værdien 1 hævet fra 30 til 50 Mbit/s, fordi der i 2023 kun var 32 ud af godt 27.000

tilskudsberettigede adresser, som kunne opnå denne værdi. Da pointmodellen,

som ovenfor anført, er et prioriteringsværktøj, er der behov for, at kriteriet, der an-

vendes i forhold til mobilt bredbånd, også vil være med til at sikre en forskel i de po-

int, som projekterne opnår. Ellers bør man afskaffe kriteriet.

I 2021 blev der givet særlige point til projekter på småøerne, såfremt der ikke alle-

rede var ført højhastighedsinfrastruktur ud til øen. Der var imidlertid kun en enkelt

ansøgning fra en sådan småø i 2021. Det giver ikke mening at have et særligt ø-

kriterium, hvis der kun er begrænset eller ingen interesse for at søge om tilskud.

Derfor har dette kriterium ikke indgået i pointmodellen siden 2021.

Pointmodellen for den særlige ordning for enkeltstående adresser

FSDI

Region Nordjylland

er uforstående overfor, hvorfor hastighedsgrænsen

for det kriterie, der tidligere har givet point, hvis den tilskudssøgende adresses

dækning via en fast bredbåndsforbindelse er på maksimalt 10/2 Mbit/s, er ændret til

maksimalt 5/1 Mbit/s.

Region Nordjylland

mener, at hvis man ønsker at ændre på

denne hastighedsgrænse, bør det ændres til 30/5 Mbit/s, lige som det er tilfældet i

den almindelige ordning, og man kan overveje at give en score på 0-100 point.

TI/DE

støtter ikke, at kriteriet om mobilt bredbånd udgår af pointmodellen.

SDFI’s bemærkninger:

Side 10/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

Ligesom pointmodellen for den almindelige ordning er formålet med pointmodellen

for den særlige ordning at have et prioriteringsværktøj, såfremt der samlet er an-

søgt om et højere beløb, end der er til rådighed for tilskud. Pointmodellen var ikke i

brug i hverken 2022 eller 2023. Med tilpasningen af afstandsgrænserne for, hvor-

når en adresse kan tilgodeses gennem den særlige ordning, er der imidlertid større

chance for, at pointmodellen tages i brug i 2024. Det er derfor vigtigt, at de valgte

kriterier også i praksis vil være med til at differentiere projekternes pointscore.

I 2023 var det ganske få (27 ud af 291) af de adresser, der opnåede tilskud gen-

nem den særlige ordning, som ikke fik point i kriteriet om dækning med fastnetbred-

bånd med en hastighed på maksimum 10/2 Mbit/s. Grænsen ændres derfor til mak-

simum adgang til 5/1 Mbit/s for at sikre en større differentiering i pointscoren.

I forhold til kriteriet om mobilt bredbånd var der kun én ud af de 291 adresser, som

opnåede tilskud, der havde værdien 1. 45 af adresserne havde værdien 0,5, og 245

adresser havde værdien 0. Det vurderes uhensigtsmæssigt at fortsætte med et kri-

terium, som ikke skaber en større differentiering i pointmodellen, hvorfor kriteriet er

afskaffet til fordel for et nyt afstandskriterium.

Pointmodellen for den særlige ordning ser derfor således ud:

1. Adgang til fastnetbredbånd: Kriteriet giver point, hvis adressen højst har ad-

gang til 5/1 Mbit/s via en fast bredbåndsforbindelse.

2. Afstand: Kriteriet giver point i forhold til vejafstanden til nærmeste anden til-

skudsberettigede adresse.

3. Ansøgt tilskud: Kriteriet giver point for størrelsen på det ansøgte tilskud. Der

gives flest point, hvis der søges om et lavt tilskud.

Øvrige bemærkninger

FSDI

foreslår, at det – for at lette arbejdet for de lokale ildsjæle – skal være muligt

for et projekt at genanvende ansøgningsmateriale fra år til år, såfremt projektet ikke

har opnået tilskud.

TI/DE

opfordrer SDFI til at overveje grænsen for overhead skal justeres og opfor-

drer til at se på, hvordan man kan lette administrationsomkostningerne og byrder.

Konkret forslås det, at bilagene for projekter under den særlige ordning burde

kunne revideres og godkendes af en revisor ud fra nogle fastsatte kriterier.

SDFI’s bemærkninger:

Hvis det skal være muligt at genanvende ansøgningsmateriale, for eksempel fuld-

magter fra de adresser der indgår i et projekt, kan der ikke ændres i rammerne for

Bredbåndspuljen fra år til år, da der skal være sikkerhed for, at der er søgt på vil-

kår, der er kendt for deltagerne i det pågældende projekt. Indtil videre har der hvert

år været ønske om større eller mindre justeringer i rammerne – blandt andet som

Side 11/12

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 135: Orientering fra klima- energi og forsyningsministeren om bekendtgørelse vedrørende bredbåndspuljen

følge af input fra forskellige interessenter. Det har derfor ikke været muligt at gen-

anvende ansøgningsmaterialet.

Bredbåndspuljen følger de almindelige retningslinjer for statens tilskudsforvaltning.

Det fremgår af Økonomistyrelsens ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”, hvad

procenten for overhead maksimalt kan være. Der ses ikke umiddelbart et behov for

at udstede særlige retningslinjer om dette i forhold til Bredbåndspuljen.

I samme vejledning er der også fastsat regler for, hvornår der er krav om revisorer-

klæring i forbindelse med udbetaling af tilskud. I forhold til små projekter, hvor der

anmodes om anvisning af tilskud på mindre end 500.000 eller 1.000.000 kr. (af-

hængig af, om der er tale om tilskud til et stort eller lille selskab), er der ikke krav

om et revisorgodkendt regnskab. Til gengæld skal der afleveres forholdsvis megen

dokumentation i form af detaljerede bilag for alle de afholdte omkostninger. Det er

udbyderens vurdering, om man står sig bedst ved at betale for et revisorgodkendt

regnskab for at undgå at skulle aflevere så megen dokumentation.

Side 12/12