DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 131
Offentligt

Demokratianalysen

2024

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24

DIU Alm.del - Bilag 131

Offentligt

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

INDHOLD

Hovedkonklusioner og kerneindsigter om ungemålgruppen

(s. 4-5)

Unges politiske deltagelse og dagsordener

(s. 6-23)

02.1

Politisk deltagelse

02.2 Demokratisk selvtillid

02.3 Politiske dagsordener

Unges tillid til demokratiske institutioner

(s. 24-27)

Unges holdning til debatten online og digital adfærd

(s. 28-34)

Stemmeberettigede unge og Europa-Parlamentsvalget

(s. 35-45)

Betydning af foreningsmedlemskab for unge

(s. 46-52)

Metode

(s. 53-54)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

FORORD

Kære læser

I år er det valgår – både i Danmark og i resten af verden. Derfor skal vi sikre, at

ungdommen er klædt på til at tage del i valghandlingen, men også i

hverdagsdemokratiet.

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd tager for 13. år i træk temperaturen på

befolkningens og særligt unge mellem 16-25 års holdninger til og deltagelse i

demokratiet.

Formålet er løbende at spotte positive og negative tendenser i ungdommens

deltagelse i foreningslivet og demokratiet samt tillid til relevante

samfundsinstitutioner.

I årets demokratianalyse har vi også sat fokus på Europa-Parlamentsvalget 2024. Vi

kan heldigvis se, at 82 % af unge over 18 år forventer at stemme til valget, men at 44 %

savner flere konkrete eksempler på, hvordan politik fra EU påvirker hverdagen.

Jeg håber, at vi i fællesskab vil inddrage unge i relevante beslutninger, styrke unges

demokratiske selvtillid og arbejde for, at flertallet føler sig rustet til at sætte et kryds

på stemmesedlen. Unges holdninger og ambitioner for vores samfund fortjener også

at blive hørt og repræsenteret.

God læselyst og godt valg.

Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

rapportens hoveDkonklusioner

D e m o k r a t is k s e lv t illid v o k s e r

fo r u n g e m e d g y m n a s ia l

u d d a n n e ls e s b a g g r u n d , m e n

d e n fa ld e r fo r u n g e m e d

g r u n d s k o le o g e r h v e r v s fa g lig

u d d a n n e ls e s b a g g r u n d

L a n g t s t ø r s t e d e le n a f

s t e m m e b e r e t t ig e d e u n g e

fo r v e n t e r a t s t e m m e t il

E u r o p a -P a r la m e n t s v a lg e t i

20 24

U n g e s t illid t il d e m o k r a t is k e

in s t it u t io n e r e r s t e g e t s id e n

20 23

I 20 24 p r io r it e r e r fle r e u n g e a t

k un n e s tem m e på en un g

k a n d id a t u n d e r 30 å r e n d i

20 22 o g 20 23

F le r e u n g e e r b e k y m r e d e fo r

m is in fo r m a t io n s p å v ir k n in g p å

d e t d a n s k e s a m fu n d e n d i

20 23

F o r e n in g s a k t iv e u n g e d e lt a g e r

i h ø je r e g r a d i p o lit is k e

a k t iv it e t e r e n d u n g e u d e n e t

m e d le m s k a b

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Det kenDetegner ungegruppen

Hvordan er unges samfundsengagement?

Unge deltager aktivt i samfundet. 76 % af unge mellem 16 og 25 år har deltaget i politiske aktiviteter

det seneste år, og 82 % af unge over 18 år forventer at stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Hvilke holdninger har unge til samfundet?

Størstedelen af unge har klare holdninger til vores samfund. 66 % har en holdning til, hvilken retning

verden skal bevæge sig i, og 53 % har en holdning til, hvordan man bør løse samfundets udfordringer.

Hvordan ser unge på samfundets institutioner?

Flertallet af unge har generelt en stor tillid til de demokratiske institutioner i samfundet. 82 % har

tillid til demokratiet, og 86 % har tillid til domstolene.

Hvad begrænser unges politiske engagement?

53 % af unge har lav demokratisk selvtillid, og unge føler i højere grad end ældre, at manglende tro

på egne evner begrænser den politiske deltagelse. Eksempelvis har 32 % følelsen af ikke at vide nok

til at kunne være med i politiske aktiviteter.

Hvad understøtter unges politiske engagement?

Unge motiveres særligt til at deltage i politiske aktiviteter ved at føle et samfundsansvar (38 %) og

få indflydelse på samfundsbeslutninger (35 %). Unge motiveres også af at få et personligt og socialt

udbytte, som eksempelvis at det er sjovt at deltage (19 %).

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

unges politiske Deltagelse

og DagsorDener

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

politisk Deltagelse

De fleste unge deltager politisk i

samfundet – men omkring en

fjerdedel er stadig ikke med

76 % af unge har deltaget i minimum

én politisk aktivitet i løbet af det

seneste år. Niveauet for politisk

deltagelse er dermed det samme som

sidste år, når der tages højde for, at der

ikke har været afholdt et valg de

seneste 12 måneder.

I 2024 har unge i højere grad deltaget i

en politisk aktivitet (76 %) end den

øvrige befolkning (72 %).

Flere unge taler om politik med

deres nære, hvilket er en positiv

udvikling

Flere unge er begyndt at deltage i den

demokratiske samtale. I 2024 har 55 %

af unge talt om politik med venner og

familie, hvorimod det i 2023 var 49 %.

Efter at kurven har været nedadgående

siden 2019, hvor 68 % havde talt med

familie og venner om politik, har

kurven nu fået et knæk opad.

Det personlige udbytte motiverer i

højere grad unge end ældre til

politisk deltagelse

Både blandt unge og den øvrige

befolkningen er det særligt følelsen af

samfundsansvar og muligheden for at

få indflydelse, der motiverer til politisk

deltagelse. Unge bliver dog i højere

grad end resten af befolkningen

motiveret af det personlige udbytte,

såsom at det sjovt at deltage (19 %).

Samtidig oplever unge i højere grad

end den øvrige befolkning, at

manglende tro på egne evner og

holdninger er en barriere for deres

politiske deltagelse.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge deltager i højere grad i mere tidskrævende aktiviteter som

demonstrationer og politiske kampagner end den øvrige befolkning

H v ilk e a f n e d e n s t å e n d e p o lit is k e a k t iv it e t e r h a r d u d e lt a g e t i in d e n fo r d e s e n e s t e 12 m å n e d e r ?

N: 16-25 år = 1.140, 26+ år = 631

Talt om politik med venner eller familie

Skrevet under på en underskriftindsamling

Købt eller fravalgt bestemte varer af politiske, etiske eller klimamæssige grunde

Skrevet, delt eller kommenteret et politisk opslag online

Deltaget i demonstration

Deltaget i et politisk arrangement (debatmøde, kursus, foredrag m.m.)

Doneret penge til politiske organisationer eller aktiviteter

(fx interesseorganisationer eller partier)

Skrevet et læserbrev eller debatindlæg

Kontaktet en politiker eller embedsmand med et synspunkt

Deltaget i en politisk kampagne på gaden, uddannelsessted el.lign

Har deltaget i en anden politisk aktivitet

Har ikke deltaget i politiske aktiviteter

55%

60%

33%

19%

13%

34%

25%

7 6 %

a f u n g e

h a r d e lt a g e t

i e n p o lit is k a k t iv it e t

d e t

s en es te år

Gruppen af unge, som ikke har deltaget i

politiske aktiviteter det seneste år (24 %), er

lavere end blandt resten af befolkningen

(28 %).

Dette skyldes blandt andet, at hvor 12 % af

unge har deltaget i en demonstration i

løbet af det sidste år, gælder det kun 4 % af

de 26+ årige.

Unge (19 %) har dog ikke i lige så høj grad

som resten af befolkningen (25 %) købt

eller fravalgt bestemte varer af politiske,

etiske eller klimamæssige grunde.

14%

12%

10%

16-25-årige

26+ årige

10%

24%

28%

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

76% af unge har deltaget i politiske aktiviteter i 2024. Dette er færre end i

2023, men kan dog forklares med fraværet af afholdelse af valg

H v ilk e a f n e d e n s t å e n d e p o lit is k e a k t iv it e t e r h a r d u , in d e n fo r d e s e n e s t e 12 m å n e d e r , d e lt a g e t i?

N (16-25 år): 2023: = 1.065, 2024: 1.140

Talt om politik med venner eller familie

Stemt ved valg

Skrevet under på en underskriftindsamling

Købt eller fravalgt bestemte varer af politiske, etiske eller klimamæssige grunde

Skrevet, delt eller kommenteret et politisk opslag online

Deltaget i demonstration

Deltaget i et politisk arrangement (debatmøde, kursus, foredrag m.m.)

Doneret penge til politiske organisationer eller aktiviteter (fx interesseorganisationer eller partier)

Skrevet et læserbrev eller debatindlæg

Kontaktet en politiker eller embedsmand med et synspunkt

Deltaget i en politisk kampagne på gaden, uddannelsessted el.lign

Har deltaget i en anden politisk aktivitet

Har ikke deltaget i politiske aktiviteter

49%

45%

34%

33%

19%

18%

13%

12%

11%

10%

12%

18%

24%

55%

De hyppigste deltagelsesformer i 2024 er:

•

Politiske samtaler (55 %)

•

Underskriftindsamlinger (34 %)

•

Købt eller fravalgt bestemte varer (19 %)

Flere unge svarer i år, at de ikke har deltaget

i politiske aktiviteter (24 %) sammenlignet

med sidste års demokratianalyse (18 %).

Denne forskel kan skyldes, at der

ikke er

blevet afholdt valg

inden for de sidste 12

måneder, hvorimod Demokratianalysen 2023

spurgte ind til, hvorvidt unge havde stemt til

valget i 2022. Stigningen i gruppen af unge,

der ikke har deltaget i politiske aktiviteter,

kan således være drevet af, at det i år ikke har

været muligt at stemme til noget valg.¹

2024

2023

Note: ¹Hvis man medregner andelen af unge, der i 2023 kun har svaret ”stemt ved valg” i gruppen af unge, der ikke har deltaget i nogen politiske aktiviteter, ville

denne gruppe udgøre 25 % af unge i 2023.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Flere unge taler om politik med venner og familie i 2024 sammenlignet

med 2023 og 2022

H v ilk e a f n e d e n s t å e n d e p o lit is k e a k t iv it e t e r h a r d u , in d e n fo r d e s e n e s t e 12 m å n e d e r , d e lt a g e t i?

N (16-25 år): 2023: 1.065, 2024: 1.140

Talt om politik med venner eller

68%

64%

57%

61%

48%

47%

32%

29%

25%

23%

19%

14%

13%

10%

15%

11%

10%

13%

11%

23%

18%

24%

19%

13%

12%

Deltaget i demonstration

2022

2023

2024

49%

Har ikke deltaget i politiske

aktiviteter

45%

Købt eller fravalgt bestemte

varer af politiske, etiske eller

klimamæssige grunde

Skrevet, delt eller kommenteret

et politisk opslag online

Stemt ved valg

55%

familie

Den demokratiske samtale for unge

oplever for første gang i

mere end 5 år

en reel stigning.

I 2024 har 55 % af

unge talt om politik med venner eller

familie, hvorimod det i 2023 og 2022

var hhv. 49 % og 48 %.

2019

2020

2021

Note: I tidligere demokratianalyser var kategorien ”Talt om politik med venner eller familie” formuleret som ”Diskuteret politik med venner eller familie”. Kategorien

”Stemt ved valg” har kun indgået de år, hvor der i de seneste 12 måneder har været afholdt valg eller anden national afstemning.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unges politiske deltagelse motiveres af indflydelse og samfundsansvar

men også af et personligt og socialt udbytte

M o t iv a t io n : H v a d e r d e v ig t ig s t e å r s a g e r t il, a t d u d e lt a g e r i p o lit is k e a k t iv it e t e r ?

N: 16-25 år = 875, 26+ år = 463

Samfundsbidrag

og indflydelse

Jeg føler et samfundsansvar for at deltage

Det er nødvendigt, at jeg deltager, så jeg kan have en indflydelse på

samfundsbeslutninger

Jeg kan gøre en forskel

38%

35%

37%

21%

27%

47%

Personligt og socialt udbytte

Aktiviteterne er værdifulde for mig

Det er sjovt at deltage

Jeg får nye kompetencer og værktøjer

Der er et stærkt fællesskab og sammenhold om mine aktiviteter

Andet

Ved ikke

22%

21%

12%

10%

13%

17%

16-25-årige

26+ årige

19%

Motivationen for at

bidrage til samfundet og

få indflydelse

er den største motivation blandt

unge, hvor 38 % af unge føler et

samfundsansvar for at deltage, mens 35 %

anser det som nødvendigt for at få indflydelse

på samfundsbeslutninger.

Unge motiveres imidlertid også af et andet

udbytte ved at deltage. Unge deltager således i

højere grad end resten af befolkningen, fordi

de oplever

et personligt og socialt udbytte.

Dette gælder følelsen af, at aktiviteterne er

værdifulde (22 %), at det er sjovt at deltage (19

%), men også oplevelsen af at få nye

kompetencer og værktøjer (17 %).

14%

20%

Note: Ovenstående inddeling af udsagn i kategorier afspejler blot én måde at inddele udsagnene i overordnede kategorier på.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Følelsen af ikke at være god nok hindrer unges politiske deltagelse mere

end resten af befolkningen

B a rrie re r : H v a d e r d e t re v ig t ig s t e å rs a g e r t il, a t d u ik k e in v o lv e r e r d ig m e r e i p o lit ik o g s a m fu n d s fo r h o ld ?

N: 2024 (16-25 år) = 1.140, 2023: (16-25 år) = 1.065

Kontekst og rammer for deltagelse

Jeg føler ikke, at jeg har tid eller overskud

10%

15%

19%

39%

42%

Der er ingen i min omgangskreds, der gør det

Jeg ved ikke, hvordan eller hvor jeg kan starte med at engagere mig

Column2

Tro på egne evner og holdninger

Jeg ved ikke nok til at kunne være med

Jeg er usikker på, hvad jeg mener

Det virker for kompliceret

Column3

Mulighed for indflydelse

Mit engagement vil ingen reel forskel gøre

Jeg føler ikke, at jeg har mulighed for at blive hørt

Emnerne, der bliver debatteret, er ikke vigtige for mig

Det handler for lidt om visioner og værdier

De politiske beslutninger gør ingen forskel for mig

Column4

Ved ikke

Andet

22%

19%

13%

17%

32%

Unge føler i højere grad end resten af

befolkningen, at

manglende tro på egne

evner og holdninger

sætter en stopper

for den politiske deltagelse. 32 % af unge

har ikke følelsen af at vide nok til at

deltage, 19 % er usikre på egen mening,

og 17 % synes, at politik er for

kompliceret.

Den største barriere blandt både unge (39

%) og den øvrige befolkning (42 %) er

følelsen af

manglende tid og overskud.

Herudover adskiller unge sig fra den

øvrige befolkning ved, at flere unge (19 %)

end ældre (10 %) finder, at det er en

barriere for deltagelse, at ingen i

omgangskredsen deltager. Det hænger

sammen med, at unge i højere grad end

resten af befolkningen motiveres af

det

sociale

ved politisk deltagelse.

23%

25%

16%

20%

Syn på

Column5

politik

13%

11%

16%

16-25-årige

26+ årige

13%

Note: Ovenstående inddeling af udsagn i kategorier afspejler blot én måde at inddele udsagnene i overordnede kategorier på.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Demokratisk selvtilliD

Den demokratiske selvtillid blandt

unge er stadig lav

I 2024 er gruppen af unge med lav

demokratisk selvtillid på samme

niveau som i 2023 (53 %).

Den lave demokratiske selvtillid

kommer især til udtryk ved, at det kun

er 43 %, der mener at have politiske

holdninger, som er værd at lytte til.

På trods af lav demokratisk selvtillid har

størstedelen af unge holdninger til

samfundet

Selvom det kun er 47 % af unge, der har høj

demokratisk selvtillid, så har hele 66 % af

unge en holdning til, hvilken retning

Danmark og verden skal udvikle sig i.

Derudover har 53 % af unge en holdning til,

hvordan man bør løse samfundets

udfordringer.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

53 % af unge har lav demokratisk selvtillid

D e m o k r a t is k s e lv t illid b la n d t u n g e

N: 16-25 år = 1.140

Unges demokratiske selvtillid er et vigtigt mål, fordi demokratisk selvtillid

hænger sammen med, hvor aktivt man deltager i demokratiet.

Meget høj demokratisk selvtillid (3 point)

Høj demokratisk selvtillid (2 point)

Lav demokratisk selvtillid (1 point)

Meget lav demokratisk selvtillid (0 point)

27%

Baseret på spørgsmålene til unges syn på politik og følelse af berettigelse til

at deltage i samfundsdebatten udregnes et demokratisk selvtillidsniveau for

den enkelte, som bruges til at undersøge betydningen af og udviklingen i

unges demokratiske selvtillid.

20%

21%

27 %

af unge har

meget høj demokratisk

selvtillid, men samtidig

har

meget lav

demokratisk selvtillid

Definition af demokratisk selvtillid

Demokratisk selvtillid defineres som, at man er

helt

eller

delvist enig

i minimum to af

nedenstående udsagn:

Jeg har noget at bidrage med, når der tales politik blandt venner og familie

Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til

Jeg kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål

32 %

32%

For hvert udsagn, en respondent erklærer sig enig i, tildeles ét point. En ung, som

erklærer sig enig i 2 udsagn, har således høj demokratisk selvtillid, mens en, som

ikke erklærer sig enig i nogen udsagn, har meget lav demokratisk selvtillid.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Den demokratiske selvtillid blandt unge er på samme niveau som sidste år

U d v ik lin g i d e m o k r a t is k s e lv t illid b la n d t u n g e o v e r t id

N (16-25 år): 2019 = 590, 2020 = 579, 2021 = 560, 2022 = 653, 2023 = 1.065, 2024 = 1.140

55%

53%

47%

45%

2019

2020

2021

2022

Kun

47 %

a f u n g e h a r

h ø j d e m o k r a t is k s e lv t illid ,

h v ilk e t e r d e t

samme

53%

Lav demokratisk selvtillid

Høj demokratisk selvtillid

50%

53%

som sidste år

47%

2023

47%

2024

Unges demokratiske selvtillid

trækkes særligt ned af, at det kun er

43 %, der mener at have politiske

holdninger, som er værd at lytte til.

Derudover er det kun 49 % af unge,

der føler, at de kan forstå de fleste

politiske sager og spørgsmål.

U n g e , d e r s v a r e r h e lt e lle r d e lv is t e n ig i u d s a g n o m d e r e s d e m o k r a t is k e s e lv t illid o v e r t id

N (16-25 år): 2019 = 590, 2020 = 579, 2021 = 560, 2022 = 653, 2023 = 1.065, 2024 = 1.140

59%

55%

47%

43%

41%

2018

Jeg har noget at bidrage med, når

47%

45%

41%

2019

52%

49%

52%

48%

51%

49%

50%

49%

43%

51%

49%

43%

2024

der tales om politik blandt venner

og familie

Jeg har politiske holdninger, som

er værd at lytte til

Jeg kan forstå de fleste politiske

sager og spørgsmål

2020

2021

2022

2023

Note: Før 2023 var kategorien i tidligere demokratianalyser ”Talt om politik med venner og familie” formuleret som ”Diskuteret politik med venner eller familie.” Før

2023 var kategorien ”Jeg kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål” formuleret som ”Jeg har let ved at forstå de fleste politiske sager og spørgsmål.”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Det er særligt unge med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, som

er udfordret af lav demokratisk selvtillid

U n g e , d e r s v a r e r h e lt e lle r d e lv is t e n ig i u d s a g n o m d e r e s d e m o k r a t is k e

s e lv t illid fo r d e lt p å u d d a n n e ls e

N: 16-25 år = 1.140

Jeg har noget at bidrage

med, når der tales politik

blandt venner og familie

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

Videregående

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

Videregående

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

Videregående

Unge med en erhvervsfaglig

uddannelse

har lavere

demokratisk selvtillid end

unge med andre

uddannelsesbaggrunde

Det er kun mellem 27 % og 30 % af unge med

erhvervsfaglig uddannelse, der svarer helt eller

delvist ja til de tre udsagn, der tilsammen måler

demokratisk selvtillid. Det er eksempelvis kun

27 %, der er enige i at have

politiske

holdninger, som er værd at lytte til.

Selvom unge med gymnasial eller videregående

uddannelsesbaggrund er mere tilbøjelige til at

være enige i de tre udsagn, er det stadig langt

fra alle.

Resultatet tyder på, at

lav demokratisk

selvtillid er en udfordring blandt unge på flere

uddannelser.

29%

41%

54%

57%

27%

30%

48%

30%

36%

51%

58%

Jeg har politiske

holdninger, som er værd at

lytte til

Jeg kan forstå de fleste

politiske sager og

spørgsmål

Note: Uddannelse er kategoriseret ud fra, om respondenten har gennemført eller er i gang med at gennemføre den pågældende uddannelse som sin højest

gennemførte uddannelse.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Den demokratiske

selvtillid falder blandt

erhvervsfaglig

uddannelsesbaggrund

D e m o k r a t is k s e lv t illid b la n d t u n g e fo r d e lt p å u d d a n n e ls e

N (16-25 år): 2023 = 1.065, 2024 = 1.140

Lav demokratisk selvtillid

Høj demokratisk selvtillid

unge med grundskole

eller

erhvervsfaglig

uddannelse

h a r la v

d e m o k r a t is k s e lv t illid

76 %

a f u n g e

med en

24%

31%

35%

42%

52%

48%

54%

53%

Sammenlignet med sidste år har flere unge

på erhvervsfaglige uddannelser (76 % vs. 69

%) og i grundskolen (65 % vs. 58 %)

lav

demokratisk selvtillid.

Samtidig er

høj demokratisk selvtillid

vokset blandt unge på gymnasiale

uddannelser (52 % vs. 48 %).

76%

69%

65%

58%

48%

52%

46%

47%

2024

2023

2024

2023

2024

2023

2024

2023

I 2024 er

forskellen i høj demokratisk

selvtillid

blandt unge med erhvervsfaglige

og videregående uddannelser på

30 %-

point,

hvilket er højere end sidste år, hvor

forskellen var på 22 %-point.

Erhvervsfaglig uddannelse

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Note: Uddannelse er kategoriseret ud fra, om respondenten har eller er i gang med at gennemføre den pågældende uddannelse som sin højest gennemførte

uddannelse.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge med høj demokratisk selvtillid

Personen illustrerer det, som kendetegner unge

med høj demokratisk selvtillid*

H øj

d e m o k r a t is k

s e lv t illid

Alder og køn

Forældres

uddannelsesbaggrund*

Gennemsnitsalderen for gruppen er 21 år, og der er en lille overvægt af mænd (53 %).

Gruppen har oftest forældre med en længere videregående uddannelse (27 %).

Politiske holdninger

Der er en stor tiltro til egne holdninger. 85 % har en holdning til, hvilken retning

Danmark og verden skal udvikle sig, og 80 % har en holdning til, hvordan man løser

udfordringer i samfundet.

Målgruppen har et stort politisk engagement. Hele 89 % har deltaget i en politisk

aktivitet i løbet af det seneste år, og 90% af stemmeberettigede unge forventer at

stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Gruppen har

høj tillid

til flere samfundsinstitutioner, særligt domstolene (90 %) og

demokratiet (87 %). Gruppen har

lavest

tillid til store techkoncerner (48 %) og

politikere (47 %).

Politisk deltagelse

Tillid til institutioner*

Motivation og barrierer for

deltagelse

Det er især følelsen af samfundsansvar (45 %) og følelsen af, at det er nødvendigt at

deltage for at få indflydelse (42 %), der motiverer målgruppen til at deltage i politiske

aktiviteter. Målgruppens politiske deltagelse begrænses især af følelsen af at mangle

tid og overskud (50 %).

*Høj demokratisk selvtillid består både af gruppen

høj demokratisk selvtillid

meget høj demokratisk selvtillid.

Samme gælder for lav demokratisk selvtillid.

*Tillid defineres som andelen, der har svaret 5, 4 eller 3 på skalaen fra 0

meget lille tillid

til 5

meget stor tillid

til spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille tillid har du til

[demokratiet] i almindelig?”. *Fordelingen for forældres uddannelsesbaggrund er:

Grundskole

(4 %),

Gymnasial uddannelse

(13 %),

Erhvervsuddannelse

(13 %),

Kort

videregående uddannelse

(12 %),

Mellemlang videregående uddannelse

(22 %),

Lang videregående uddannelse

(27 %)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge med lav demokratisk selvtillid

Personen illustrerer det, som kendetegner unge

med lav demokratisk selvtillid*

Lav

d e m o k r a t is k

s e lv t illid

Alder og køn

Gennemsnitsalderen for gruppen er 21 år, og der er en lille overvægt af kvinder (51 %).

Forældres

uddannelsesbaggrund*

Gruppen har oftest forældre med en erhvervsuddannelse (21 %).

Politiske holdninger

Der er en lavere tiltro til egne holdninger. 48 % har en holdning til, hvilken retning

Danmark og verden skal udvikle sig i, og 30 % har en holdning til, hvordan man løser

udfordringer i samfundet.

Målgruppen har et lidt lavere politisk engagement. 65 % har deltaget i en politisk

aktivitet det seneste år, og 75 % af stemmeberettigede unge forventer at stemme til

Europa-Parlamentsvalget.

Tilliden til samfundsinstitutioner er generelt

høj,

særligt til domstolene (82 %) og til

demokratiet (77 %). Gruppen har

lavest

tillid til politikere (52 %) og medier (51 %).

Politisk deltagelse

Tillid til institutioner*

Motivation og barrierer for

deltagelse

Gruppen motiveres til politisk deltagelse af følelsen af samfundsansvar (29 %), og at det

er nødvendigt at deltage for at få indflydelse (26 %). Omvendt er det særligt følelsen af

ikke at vide nok til at kunne deltage, der begrænser gruppen (40 %).

*Lav demokratisk selvtillid består både af gruppen

lav demokratisk selvtillid

meget lav demokratisk selvtillid.

Samme gælder for høj demokratisk selvtillid.

*Tillid defineres som andelen, der har svaret 5, 4 eller 3 på skalaen fra 0

meget lille tillid

til 5

meget stor tillid

til spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille tillid har du til

[demokratiet] i almindelig?” ?”. *Fordelingen for forældres uddannelsesbaggrund er:

Grundskole

(10 %),

Gymnasial uddannelse

(18 %),

Erhvervsuddannelse

(21 %),

Kort

videregående uddannelse

(7 %),

Mellemlang videregående uddannelse

(18 %),

Lang videregående uddannelse

(15 %)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Flertallet af unge har en holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig,

og hvordan man løser udfordringer i samfundet

H v o r e n ig e lle r u e n ig e r d u i fø lg e n d e u d s a g n ?

N: 16-25 år = 1.140

66 %

24%

42%

23%

Jeg har en holdning til, i hvilken retning Danmark og

verden skal udvikle sig

af unge har en

h o ld n in g t il, h v ilk e n

r e t n in g D a n m a r k o g

v e r d e n s k a l u d v ik le

s ig .

Jeg har en holdning til, hvordan man løser udfordringer

i samfundet

15%

38%

29%

11%

4% 3%

53 % af unge har en holdning til,

hvordan man bør løse

samfundets udfordringer. Unge

er således i høj grad engagerede

i samfundets udvikling.

Jeg er generelt interesseret i politik og

samfundsforhold

19%

30%

25%

16%

8% 2%

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Ved ikke/ vil ikke svare

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

politiske DagsorDener

Unge sætter unges trivsel endnu højere

på dagsordenen end sidste år

29 % af unge placerer unges trivsel som

et af de vigtigste områder på den

politiske dagsorden. Det er flere end

sidste år, hvor det gjaldt 25 %.

Til sammenligning peger kun 12 % af

den øvrige befolkning på unges trivsel

som et af de vigtigste punkter på

dagsordenen.

Unge prioriterer nu klima samt

sundhed og sygehuse lige højt

Blandt unge ligger sundhed og sygehuse nu

på en delt førsteplads sammen med klima og

grøn energi over de vigtigste områder, som

politikerne bør tage sig af. Det er 37 % af

unge, der peger på disse to områder som de

vigtigste.

Blandt den øvrige befolkning er det sundhed

og sygehuse (56 %) samt ældres velfærd og

trivsel (33 %), der rangerer højest på listen

over områder, som politikerne bør tage sig

af.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unges politiske dagsorden følger mange steder befolkningens, men hvor

unge prioriterer unges trivsel, prioriterer resten af befolkningen ældres

H v ilk e a f fø lg e n d e la n d s p o lit is k e o m r å d e r e r d e t e ft e r d in o p fa t t e ls e v ig t ig s t , a t p o lit ik e r n e t a g e r s ig a f?

(A n g iv o p t il t r e m u lig h e d e r )*

N: 16-25 år = 1.140, 26+ år = 631

Sundhed og sygehuse

Klima og grøn energi

Unges trivsel

Grundskolen, ungdoms- og videregående uddannelser

Skat

Styring af dansk økonomi

Miljø- og naturbeskyttelse

Social ulighed

Ældres velfærd og trivsel

Integration, flygtninge og indvandrere

Kriminalitet og terror

Forsvars- og sikkerhedspolitik

EU og udenrigspolitik

Køn og ligestillingspolitik

Arbejdsløshed

13%

12%

11%

10%

14%

15%

19%

12%

14%

19%

18%

17%

16%

17%

16%

33%

29%

32%

37%

56%

K lim a

g røn e n e rg i

v æ g t e s h ø je r e a f u n g e (37 %)

e n d a f r e s t e n a f b e fo lk n in g e n

(32 %)

16-25-årige

26+ årige

Sundhed og sygehuse ligger højt for begge

grupper, men det prioriteres i mindre grad

af unge end af ældre (37 % vs. 56 %). Ud

over klima og grøn energi samt unges

trivsel vægtes også økonomiske områder

som skat og arbejdsløshed højere af unge

end af den øvrige befolkning.

*Forkortet liste af kategorier. Kun kategorier, som er valgt af mere end 5 % af unge er vist.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge prioriterer klima og grøn energi samt sundhed og sygehuse lige højt

på den politiske dagsorden

H v ilk e a f fø lg e n d e la n d s p o lit is k e o m r å d e r e r d e t e ft e r d in o p fa t t e ls e v ig t ig s t , a t p o lit ik e r n e

t a g e r s ig a f? (A n g iv o p t il t r e m u lig h e d e r )*

N (16-25 år): 2023 = 1.065, 2024: 1.140

Sundhed og sygehuse

Klima og grøn energi

Unges trivsel

Grundskolen, ungdoms- og videregående uddannelser

Skat

Styring af dansk økonomi

Miljø- og naturbeskyttelse

Social ulighed

Ældres velfærd og trivsel

Integration, flygtninge og indvandrere

Kriminalitet og terror

Forsvars- og sikkerhedspolitik

EU og udenrigspolitik

Køn og ligestillingspolitik

Arbejdsløshed

*Forkortet liste af kategorier. Kun kategorier, som er valgt af mere end 5 % af unge er vist.

14%

13%

14%

12%

10%

11%

12%

10%

11%

19%

18%

17%

16%

19%

25%

29%

34%

35%

37%

v ig t ig e r e

U n g e s

t o p t r e

v ig t ig s t e

p o lit is k e o m r å d e r e r

b le v e t

e n d n u

e n d s id s t e å r

Hele 29 % af unge peger i 2024 på

unges trivsel som et af de vigtigste

områder, hvilket er endnu flere end

sidste år (25 %).

2024

2023

Derudover er der også mange unge

(18 %), der mener, at

skat

er et vigtigt

politikområde, hvilket er det samme

som sidste år.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

unges tilliD til

Demokratiske

institutioner

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

tilliD til Demokratiske institutioner

Unges tillid til demokratiske

institutioner er opadgående siden sidste

år

Unges tillid til demokratiske institutioner

er steget siden 2023. Det gælder særligt

tilliden til demokratiet, de offentlige

myndigheder og regeringen.

Unge har mest tillid til domstolene og

mindst tillid til politikerne

De samfundsinstitutioner, som flest unge

har tillid til, er domstolene (86 %) og

andre mennesker (82 %).

Modsat har kun 49 % af unge tillid til

politikerne og 50 % tillid til medierne.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unges tillid til de demokratiske institutioner er steget siden 2023

H v o r s t o r e lle r lille t illid h a r d u t il fø lg e n d e in s t it u t io n e r o g g r u p p e r i a lm in d e lig h e d ? *

N (16-25 år): 2020: 576, 2021: 560, 2022: 653, 2023: 1.065, 2024: 1.140

87%

86%

78%

75%

86%

85%

79%

77%

87%

82%

74%

77%

73%

66%

58%

55%

48%

86%

82%

78%

Domstolene

Demokratiet

De offentlige

d e m o k r a t ie t , d e

o ffe n t lig e

m y n d ig h e d e r

o g

r e g e r in g e n

e r s t e g e t

s id e n 20 23

Grafen viser en overordnet tendens til,

at unges tillid til de demokratiske

institutioner har været faldende fra 2020

til 2023. Dog er der fra 2023 til 2024 sket

en stigning i tilliden på tværs af alle

institutioner. For eksempel er tilliden til

regeringen steget fra 55 % i 2023 til 61 %

i 2024.

S æ r lig t u n g e s t illid t il

68%

myndigheder

Folketinget

58%

67%

52%

61%

50%

49%

Regeringen

Politikere

Medierne

46%

47%

46%

2020

2021

2022

2023

2024

*Grafen viser andelen, som har svaret, 5, 4 eller 3 på skalaen fra 5

meget stor tillid

til 0

meget lille tillid

til spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille tillid har du til følgende

institutioner og grupper i almindelighed?”. I grafen er kategorierme ”store techkoncerner” og ”andre mennesker” udeladt, da det er demokratiske institutioner, der

undersøges.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unges tillid til samfundsinstitutioner

følger i vid udstrækning

den øvrige

befolkning – men det gælder ikke tilliden til store techkoncerner

H v o r s t o r e lle r lille t illid h a r d u t il fø lg e n d e in s t it u t io n e r o g g r u p p e r i a lm in d e lig h e d ? *

N: 16-25 år = 1.140

Domstolene

Andre mennesker

Demokratiet

De offentlige myndigheder

Folketinget

Regeringen

Store techkoncerner

Medierne

Politikerne

16-25-årige

26+ årige

40%

55%

52%

50%

54%

61%

68%

69%

82%

81%

78%

80%

86%

90%

91%

Æ ld r e

h a r lid t m e r e t illid

t il s a m fu n d s in s t it u t io n e r

end

u n g e

Selvom ældre samlet set har mere tillid

end unge til institutioner og grupper,

gælder det ikke tilliden til store

techkoncerner. Her har 52 % af unge

tillid sammenlignet med 40 % af den

øvrige befolkning.

Det betyder også, at unge – modsat den

øvrige befolkning – har

mere

tillid til

store techkoncerner end til politikere

og medier.

49%

51%

*Grafen viser andelen, som har svaret, 5, 4 eller 3 på skalaen fra 5

meget stor tillid

til 0

meget lille tillid

til spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille tillid har du til følgende

institutioner og grupper i almindelighed?”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

unges holDning til

DeBatten online og Digital

aDFÆrD

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

holDning til DeBatten online og Digital

aDFÆrD

Sammenlignet med sidste år har flere

unge et negativt syn på

samfundsdebatten online

I 2024 er der flere unge end sidste år, der

mener, at samfundsdebatten online er

domineret af ekstreme holdninger (fra 55 %

til 58 %).

Selvom unge har et mere negativt syn på

samfundsdebatten i 2024 sammenlignet

med 2023, så er unge dog mere positive end

i årene før 2023.

Unge er blevet mere bekymrede for

misinformations påvirkning på det danske

samfund

I 2024 var 54 % af unge bekymrede for

misinformation, hvilket er flere end i 2023 (50 %).

Blandt den øvrige del af befolkningen er

bekymringen for misinformation vokset i endnu

højere grad fra 2023 til 2024 (fra 60 % til 68 %),

hvorfor forskellen mellem unge og ældre er blevet

større.

Unge forholder sig i mindre grad til

deres rettigheder på forskellige

platforme, samt hvilken data der deles

Blandt unge forholder 42 % sig til, hvilken

data unge deler med virksomhederne bag

sociale medier, hvorimod det gælder 64 % af

den øvrige befolkning.

Ligeledes er der færre unge (28 %) end ældre

(47 %), der tænker over deres rettigheder på

forskellige platforme.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Over halvdelen af unge oplever, at samfundsdebatten online er domineret

af ekstreme holdninger

H v o r e n ig e lle r u e n ig e r d u i fø lg e n d e s p ø r g s m å l?

N: 16-25 år = 1.140

Samfundsdebatten online er domineret af ekstreme

holdninger

Jeg er bekymret for misinformations påvirkning på det

danske samfund

Tonen i samfundsdebatten online giver mig mindre lyst til

at give min mening til kende

Samfundsdebatten online har givet mig en bedre forståelse

for holdninger og mennesker, jeg er uenige med

24%

33%

22%

9% 3% 9%

K un

af unge

d e lt a g e r o ft e i

s a m fu n d s d e b a t t e n

o n lin e

En mulig årsag til, at få unge

deltager i samfundsdebatten online,

er, at mere end halvdelen (57 %) af

unge mener, at debatten er

domineret af ekstreme holdninger.

Samtidig er det 47 % af unge, der

svarer, at tonen i debatten gør, at

man har mindre lyst til at give sin

mening til kende.

11 %

22%

32%

26%

8% 4% 8%

21%

26%

23%

10%

11%

21%

32%

19%

11%

Jeg deltager ofte i samfundsdebatten online

3% 8%

16%

20%

Delvist enig

Helt uenig

51%

Helt enig

Delvist uenig

Hverken enig eller uenig

Ved ikke/vil ikke svare

Note: Responterne er inden spørgsmålene blevet præsenteret for teksten

”Med den online samfundsdebat mener vi den offentlige debat om samfundsspørgsmål, der foregår

på eksempelvis sociale medier, nyhedsmediernes hjemmesider, online debatforums etc.”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Selvom mange unge føler, at samfundsdebatten online domineres af

ekstreme holdninger, afholder det lidt færre unge end ældre fra at deltage

H v o r e n ig e r d u i fø lg e n d e u d s a g n ?

N: 16-25 år = 1.140, 26+ år = 631

U n g e p å v ir k e s i

m in d r e g r a d n e g a t iv t

24%

30%

22%

30%

21%

39%

3% 8%

1% 9%

16%

11%

12%

Delvist enig

Helt uenig

21%

33%

21%

64%

Hverken enig eller uenig

Ved ikke/ vil ikke svare

32%

17%

26%

22%

32%

38%

23%

19%

25%

49%

33%

34%

26%

19%

10%

4% 8%

11%

22%

20%

9% 3% 9%

3% 2% 12%

8% 4%

Samfundsdebatten online er domineret

af ekstreme holdninger

Jeg er bekymret for misinformations

påvirkning på det danske samfund

Tonen i samfundsdebatten online giver

mig mindre lyst til at give min mening

til kende

Samfundsdebatten online har givet mig

en bedre forståelse for holdninger og

mennesker, jeg er uenige med

Jeg deltager ofte i samfundsdebatten

online

16-25-årige

26+ årige

16-25-årige

26+ årige

16-25-årige

26+ årige

16-25-årige

26+ årige

16-25-årige

26+ årige

Helt enig

Delvist uenig

a f t o n e n i s a m fu n d s d e b a tte n

s a m m e n lig n e t m e d d e n

ø v r ig e b e fo lk n in g

Selvom en stor del af unge føler, at

samfundsdebatten online er domineret af

ekstreme holdninger, så gælder det endnu

flere blandt ældre (57 % vs. 64 %). Ældre

føler derudover i højere grad end unge, at

tonen i debatten afholder dem fra at give

deres mening til kende (61 % vs. 47 %),

hvilket kommer til udtryk ved, at lidt flere

unge end ældre faktisk deltager i debatten

online (11 % vs. 10 % ).

At unge er mindre påvirkede af tonen i

debatten kan være med til at forklare, at

flere unge end ældre mener, at

at samfundsdebatten har givet en bedre

forståelse for forskellige holdninger og

mennesker

(26 % vs. 11 %).

3%2% 7%

11%

15%

Note: Responterne er inden spørgsmålene blevet præsenteret for teksten

”Med den online samfundsdebat mener vi den offentlige debat om samfundsspørgsmål, der foregår

på eksempelvis sociale medier, nyhedsmediernes hjemmesider, online debatforums etc.”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Sammenlignet med 2023 er der i 2024 flere unge, der har fået et negativt

syn på samfundsdebatten online

U n g e , s o m e r e n ig e i u d s a g n v e d r . d e r e s s y n p å d e b a t t e n o n lin e

N: 16-25 år = 1.140

71%

61%

57%

Tonen i samfundsdebatten online

giver mig mindre lyst til at give min

mening til kende

Samfundsdebatten online har givet

mig en bedre forståelse for holdninger

og mennesker, jeg er uenige med

12%

Jeg deltager ofte i samfundsdebatten

online

2020

2021

2022

2023

10%

34%

30%

26%

28%

26%

55%

45%

Samfundsdebatten online er

domineret af ekstreme holdninger

70%

68%

58%

47%

Siden 2023 mener flere unge, at

samfundsdebatten online er

domineret af ekstreme holdninger

(fra 55 % til 58 %), ligesom der også

er flere unge, der mener, at tonen i

samfundsdebatten giver mindre

lyst til at give sin mening til kende

(fra 50 % til 54 %).

Unges negative syn på debatten

online har været faldende fra 2020

til 2023. Dog ses der er igen en

stigning i det negative syn fra 2023

til 2024.

2024

Note: Responterne er inden spørgsmålene blevet præsenteret for teksten

”Med den online samfundsdebat mener vi den offentlige debat om samfundsspørgsmål, der foregår

på eksempelvis sociale medier, nyhedsmediernes hjemmesider, online debatforums etc.”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Bekymring for misinformation er steget siden 2023 for både unge og ældre

E n ig e e lle r h e lt e n ig e i u d s a g n e t : ” J e g e r b e k y m r e t fo r

m is in fo r m a t io n s p å v ir k n in g p å d e t d a n s k e s a m fu n d ”

N: 2024 16-25 år = 1.140, 26+ år = 631

M is in fo r m a t io n b e k y m r e r

u n g e

m in d r e e n d

æ ld r e

67%

68%

60%

54%

50%

62%

Unge er generelt mindre bekymrede

for misinformations påvirkning på

det danske samfund end ældre. I

2024 er 54 % af unge enige i

udsagnet, hvorimod det gælder hele

68 % af den øvrige befolkning.

Bekymring for misinformation faldt

fra 2022 til 2023. Dog er den steget

fra 2023 til 2024 både blandt unge

(fra 50 % til 54 %) og i endnu højere

grad blandt ældre (fra 60 % til 68 %).

16-25 årige

26+ årige

2022

2023

2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Sammenlignet med den øvrige befolkning udviser unge mindre interesse

for deres rettigheder, og for hvilken data der deles

H v o r e n ig e lle r u e n ig e r d u i fø lg e n d e u d s a g n o m d in a d fæ r d p å s o c ia le m e d ie r :

” P å s o c ia le m e d ie r fo r h o ld e r je g m ig t il…

”

N: 16-25 år = 1.140, 26+ år = 631

..hvordan det jeg deler

fremstiller mig

hvem, der kan se

indholdet på min profil

16-25-årige

26+-årige

16-25-årige

26+-årige

67%

68%

63%

76%

17%

16%

19%

12% 4%

4% 12%

15% 3%

5% 9%

10%

Når det handler om at forholde sig til

hvem,

der ser

hvad

på sociale medier, er der ikke

stor forskel mellem unge og ældre. Selvom

ældre i højere grad end unge tænker over,

hvem der kan følge med (76 % vs. 63 %),

går

både unge og ældre op i, hvordan man

fremstiller sig selv online.

Det samme gælder omfanget af ens digitale

forbrug. Selvom flere ældre (69 %) end unge

(58 %) forholder sig til hvilke platforme, der

bruges, er det tæt på lige mange unge og

ældre, der forholder sig til tidsforbrug (44 %

vs. 46 %).

Til gengæld

adskiller unge sig fra ældre, når

det kommer til datadeling og rettigheder.

Der er færre unge (42 %) end ældre (64 %), der

forholder sig til

hvilken

data, der deles,

ligesom der er færre unge (28 %) end ældre (47

%), der tænker over

rettigheder.

..hvilke platforme jeg

bruger

..mit tidsforbrug

..hvilken data jeg giver til

virksomhederne bag de

sociale medier

… hvad mine rettigheder

er på de forskellige

platforme

16-25-årige

26+-årige

16-25-årige

26+-årige

44%

46%

58%

69%

23%

17%

15%

5% 10%

23%

13%

28%

32%

16-25-årige

26+-årige

16-25-årige

26+-årige

28%

42%

64%

29%

17%

24%

32%

12%

11%

13%

34%

47%

29%

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Ved ikke/ vil ikke svare

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

stemmeBerettigeDe unge og

europa parlamentsvalget

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

europa parlamentsvalget

Langt størstedelen af unge mellem 18-25

år forventer at stemme til Europa-

Parlamentsvalget i 2024

82 % af unge mellem 18 og 25 år angiver, at

man helt sikkert eller formentlig kommer til

at stemme. Den vigtigste motivation for at

stemme blandt unge er, hvis de emner, unge

bekymrer sig om, kommer på dagsordenen.

Klima er det vigtigste tema for unge over 18

år i Europa-Parlamentsvalget

48 % af unge over 18 år peger på klima- og

miljøproblemer som et af de vigtigste politiske

emner. Klima- og miljøproblemer ligger derfor

markant højere end det næstvigtigste emne,

som er bekæmpelse af terrorisme og

international kriminalitet (26 %).

Politiske kandidaters alder har fået en

større betydning i valg-scenarier som

Europa-Parlamentsvalget

I 2022 prioriterede 43 % af unge over 18 år at

vælge en ung politisk kandidat, hvorimod

det er hele 58 % i 2024. Dette indikerer, at

alder har fået en større betydning for valg af

politiske kandidater.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Størstedelen af unge mellem 18

Europa -Parlamentsvalget i 2024

-25 år forventer at gå i stemmeboksen til

– kun 12 % regner ikke med at stemme

F o r v e n t e r d u , a t d u v il s t e m m e t il d e t k o m m e n d e E u r o p a -

P a r la m e n t s v a lg d . 9 . ju n i 20 24 ?

N: 18-25 år = 946

s t e m m e t il d e t k o m m e n d e E u r o p a -

P a r la m e n t s v a lg , o g

s t ø r s t e d e le n

82 %

a f u n g e o v e r 18 å r

fo r v e n t e r a t

h e lt s ik k e r t

v il

stem m e

52%

30%

Nej, jeg vil helt

sikkert ikke

stemme

Selvom valget lå mere end et halvt år ude i fremtiden, da

unge blev adspurgt i denne undersøgelse, regner mange

unge med at stemme til Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni

2024. Kun 12 % svarer, at man ikke regner med at stemme.

Hertil er der 6 %, der ikke har taget stilling endnu og

dermed ikke ved, om man vil stemme.

Ja, jeg vil helt

sikkert stemme

Ved ikke

Nej, jeg vil

formentlig ikke

stemme

Ja, jeg vil

formentligt

stemme

(1) Fuld spørgsmålsformulering: De næste spørgsmål handler om det kommende valg til Europa-Parlamentet som afholdes d. 9. juni 2024. Her vælges det hvilke

politikere, som skal repræsentere Danmark i EU de næste 5 år. Forventer du, at du vil stemme til det kommende Europa-Parlamentsvalg d. 9. juni 2024? Hvis du ikke

har stemmeret bedes du svare ud fra, om du ville stemme, hvis du kunne. 2) Kilde: Europarl.europa.eu/election-results-2019/da/valgdeltagelse/

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge, der ikke er helt sikre på at stemme til Europa

-Parlamentsvalget, kan

motiveres med relevante emner på dagsorden og en bedre forståelse for

EUs virke og betydning

H v a d k a n m o t iv e r e d ig t il a t s t e m m e t il E u r o p a -P a r la m e n t s v a lg e t ?

N: 18-25 år = 449

Hvis de emner, jeg bekymrer mig mest om, bliver sat på dagsordenen

(f.eks. klimaændringer, beskæftigelse, uddannelse)

En bedre forståelse af, hvordan beslutninger truffet på EU-niveau

direkte påvirker Danmark eller mit lokalsamfund

Mere viden om kandidaterne og partierne

En bedre forståelse af, hvordan EUs politikker påvirker mit daglige

liv

Hvis folk omkring mig, som venner og familie, også engagerede sig

og stemte, fx ved at tage mig med op og stemme

En større følelse af, at min stemme virkelig kunne gøre en forskel

Flere kandidater, der selv er unge eller taler for unge

Hvis nogen jeg ser op til stemmer (en rollemodel, influencer etc.)

Intet kunne motivere mig til at stemme til Europa-Parlamentsvalget

38%

37%

35%

33%

23%

21%

17%

Blandt den gruppe af unge over 18 år, som

ikke er

helt sikre

på at ville stemme til det

kommende Europa-Parlamentsvalg, peges

der særligt på to faktorer, som kan

motivere:

•

Relevante emner på dagsordenen (38 %)

•

Mere viden om EUs virke og betydning

for Danmark og hverdagen samt mere

viden om kandidaterne (hhv. 37 %, 33 %

og 35 %)

K un

s ig e r , a t

intet

k u n n e

m o t iv e r e t il a t s t e m m e t il

E u r o p a -P a r la m e n t s v a lg e t

(1) Fuld spørgsmålsformulering: Hvad kan motivere dig til at stemme til Europa-Parlamentsvalget? Vælg op til fem svar. Du bedes også svare, selvom du ikke har

stemmeret. (2) Respondenter, der tidligere har svaret, at de helt sikkert vil stemme til det kommende Europa-Parlamentsvalg er ikke blevet stillet spørgsmålet. Altså

er det gruppen af personer, der har svaret, at de ”formentlig vil stemme”, ”formentlig ikke vil stemme”, ”helt sikkert ikke vil stemme” eller ”ved ikke”, som er

illustreret i grafen.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Konkret viden om

EUs betydning for hverdagen er vigtigst for, at unge føler

sig klædt på til at stemme til Europa

-Parlamentsvalget

H v a d s k a l d e r t il fo r , a t d u fø le r d ig b e d r e k læ d t p å t il a t s t e m m e t il E u r o p a -P a r la m e n t s v a lg e t d . 9 . ju n i?

N: 18-25 år = 946

Konkrete eksempler på, hvordan EUs politikker påvirker

dagligdagen

Mere nyhedsdækning om, hvad der sker i EU

Mere information om EU på sociale platforme

Mere undervisning i skolen om EU

Lettere adgang til information om, hvor og hvordan man stemmer

Interaktive værktøjer eller apps til at lære om EU og valget

Flere debat- og oplysningsarrangementer om EU tæt på mig

Mulighed for at se eller deltage i debatter med kandidaterne

Deltagelse i workshops eller seminarer om EUs politik og

valgprocessen

Ved ikke

44%

37%

35%

33%

25%

22%

16%

15%

14%

M ang e unge ønsk er

– e n t e n g e n n e m u n d e r v is n in g ,

in fo r m a t io n p å s o c ia le m e d ie r

e lle r m e r e n y h e d s d æ k n in g

44 % af unge over 18 år mener, at konkrete

eksempler på, hvordan EUs politikker påvirker

dagligdagen, er vigtigst for, at unge føler sig bedre

klædt på til Europa-Parlamentsvalget.

Unge peger generelt på, at der mangler mere

information og viden for bedst at kunne stemme

til Europa-Parlamentsvalget. For eksempel peger

33 % af unge på, at mere undervisning i skolen om

EU vil være brugbart. 25 % efterspørger også

lettere adgang til information om, hvor og

hvordan man stemmer til Europa-

Parlamentsvalget.

v id e n o m E U

m ere

(1) Fuld spørgsmålsformulering: Hvad skal der til for, at du føler dig bedre klædt på til at stemme til Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni? Vælg op til fem svar. Du

bedes også svare, selvom du ikke har stemmeret. Kategorien ”Andet, angiv venligst” ude er udeladt fra graf. 1 % har afkrydset dette svar.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Klima - og miljøproblemer står øverst på unges liste over udfordringer,

Europa -Parlamentet bør tage sig af

H v ilk e t e m a e r e r d e t e ft e r d in m e n in g v ig t ig s t , a t p o lit ik e r n e i E u r o p a -

P a r la m e n t e t t a g e r s ig a f?

N: 18-25 år = 946

Løse klima- og miljøproblemer

Bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet

Sikring af demokratiske rettigheder i EU-lande

Håndtere migration og de ydre grænser i EU

Styrke samarbejdet om sundhedspolitik i EU

Styrke frihandel og samhandel med lande uden for EU

Understøtte uddannelsesmuligheder på tværs af EU

Sikre energiuafhængighed

Vækst og beskæftigelse i Europa

Styrke en fælles udenrigspolitik

Fælleseuropæisk forsvarssamarbejde

Forbrugerbeskyttelse og sikring af persondata

Sikring af fri bevægelse i EU

Bekæmpe skattespekulation og hvidvask i EU

Regulering af Tech-giganter

EUs landbrugspolitik

48%

26%

17%

16%

14%

12%

11%

a f u n g e o v e r 18

å r p e g e r p å a t lø s e

k lim a - o g

m iljø p r o b le m e r

s o m

e n a f d e v ig t ig s t e

p o lit is k e o m r å d e r i E U

Derudover peger 26 % af unge på

bekæmpelse af terrorisme og

international kriminalitet som et af de

vigtigste politiske områder i EU.

Derudover mener 17 %, at det er vigtigt

at sikre

demokratiske rettigheder

EU-lande.

48 %

(1) Hvilke temaer er det efter din mening vigtigst, at politikerne i Europa-Parlamentet tager sig af? Vælg op til tre svar

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Kandidatens alder har en voksende betydning for unge over 18 år, når der

skal stemmes

I h v ilk e n g r a d e r d e t e n p r io r it e t fo r d ig , a t e n k a n d id a t e r u n g (u n d e r

30 å r ), n å r d u s k a l v æ lg e , h v ilk e n k a n d id a t d u v il s t e m m e p å ?

N (18-25 år): 2022 = 530, 2023 = 863, 2024: 946

u n g e o v e r 18 å r ,

d e r p r io r it e r e r

k a n d id a t e n s a ld e r

, n å r d e r

Gru ppe n a f

58%

51%

43%

49%

42%

35%

2022

2023

2024

s k a l s te m m e s , e r s te g e t m a rk a n t

I 2022, der også var et valgår, prioriterede 43 %

af unge over 18 år at stemme på en ung

kandidat, og i 2024 gælder det hele 58 %. Det

tyder på, at det er blevet vigtigere for unge at

kunne spejle sig i og føle sig repræsenterede af

kandidaterne til politiske valg.

Det er en prioritet

Det er IKKE en prioritet

Ved ikke

(1) Fuld spørgsmålsformulering: Vi vil gerne spørge dig til, hvorvidt en politisk kandidats alder spiller en rolle, når du skal vælge, hvem du vil stemme på

eksempelvis til valg til Folketinget, byråd el.lign. Du bedes også svare, selvom du ikke har stemmeret. I hvilken grad er det en prioritet for dig, at en kandidat er ung

(under 30 år), når du skal vælge hvilken kandidat, som du vil stemme på? ”Det er en prioritet” er sammenkodning af svarene ”I meget høj grad”, ”i høj grad” og ”i

nogen grad”. ”Det er IKKE en prioritet” er en sammenkodning af svarene: ”I mindre grad” og ”slet ikke”.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

49 % af unge har tillid til de informationer, de får, ser og læser om

kandidaterne og deres politik

” J e g h a r t illid t il, a t d e in fo r m a t io n e r , je g s e r o g læ s e r o m k a n d id a t e r n e o g d e r e s p o lit ik , e r k o r r e k t e ”

N: 18-25 år = 946, 26+ år = 631

41 %

43%

32%

49 %

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Ved ikke/ Ikke relevant

Næsten halvdelen af unge over 18 år

har tillid til de informationer, man kan

læse om kandidater og deres politik,

hvorimod det kun er 14 %, der

ikke

har

samme tillid.

Unge har lidt mere tillid til de

politiske nyheder, der er i

nyhedsbilledet (49 %), hvor tilliden

ligger på 41 % hos den øvrige

befolkning.

35%

29%

11%

18-25-årige

26+ årige

(1) Fuld spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg har tillid til, at de informationer, jeg ser og læser om kandidaterne og deres

politik op til Europaparlamentsvalget d. 9. juni, er korrekte. 2) kilde:

Rapportering om mediernes udvikling i Danmark: Internetbrug og sociale medier 2021 (kum.dk)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge er lidt mere åbne overfor at bruge kunstig intelligens til at vælge en

kandidat – men det er alligevel de færreste, der vil bruge AI til valget

” J e g v il b r u g e c h a t G P T e lle r e n a n d e n k u n s t ig in t e llig e n s , n å r je g s k a l

fin d e d e n k a n d id a t , je g v il s t e m m e p å “

N: 18-25 år = 946, 26+ år = 631

13 %

a f u n g e o v e r 18 å r

o g

8 %

a f æ ld r e

s v a r e r ,

10%

20%

15%

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

a t d e v il b r u g e k u n s t ig

in t e llig e n s t il a t fin d e d e n

k a n d id a t , d e v il s t e m m e

p å , t il E u r o p a -

P a r la m e n t s v a lg e t

16%

56%

43%

Delvist uenig

Helt uenig

Ved ikke/ Ikke relevant

13%

18-25-årige

26+ årige

(1) Fuld spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg vil bruge kunstig intelligens (såsom ChatGPT) til at hjælpe mig med at finde den

kandidat, jeg vil stemme på til Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Hvad er 16 -17 åriges demokratiske deltagelse og holdninger

til Europa -parlamentsvalget?

. 16 -17 å r ig e h a r e n h o ld n in g t il, h v ilk e n

af 16-17 årige har

deltaget i politiske

aktiviteter det

seneste år

73 %

r e t n in g v e r d e n s k a l u d v ik le s ig

56 % af 16-17 årige har en holdning til, hvilken

retning Danmark og verden skal udvikle sig. Det

er næsten på niveau med de 18-25 årige (68 %).

Kun 10 % af de 16-17 årige har ikke en holdning

til, hvilken retning Danmark og verden skal gå.

16 -17 å r ig e d e lt a g e r n æ s t e n lig e s å

m e g e t i p o lit is k e a k t iv it e t e r s o m 18 -25

å r ig e

73 % af 16-17 årige har deltaget i minimum én

politisk aktivitet i løbet af det seneste år. Dette er

næsten på niveau med de 18-25 årige (77 %).

Blandt bestemte aktiviteter overgår 16-17 åriges

aktivitet endda 18-25 åriges deltagelse. Dette

gælder bl.a. ved deltagelse i demonstrationer (13 %

vs. 11 %) og at skrive læserbreve og debatindlæg

(10 % vs. 6 %).

Note: N: 16-17 år = 194

. 16 -17 å r ig e ø n s k e r m e r e v id e n o m E U i

N æ sten 6

u d a f 10

16 -17 å r ig e h a r e n h o ld n in g

t il, h v ilk e n r e t n in g D a n m a r k

o g v e r d e n s k a l u d v ik le s ig

s k o le n o g p å a n d r e p la t fo r m e

For at føle sig bedre klædt på til at stemme til

Europa-Parlamentsvalget ønsker de 16-17 årige at

få mere viden om EU. Næsten halvdelen (46 %)

ønsker mere undervisning i skolen om EU, og 35 %

ønsker mere information om EU på sociale

platforme. Ligeledes mener 32 %, at flere konkrete

eksempler på, hvordan EUs politikker påvirker

dagligdagen ville gøre den enkelte bedre klædt på

til at skulle stemme til Europa-Parlamentsvalg en

dag.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

D U F ’s s e k s v a lg in it ia t iv e r

DUF mener: Sådan styrker du unges valgdeltagelse til Europa

-Parlamentsvalget

Styrk og synliggør fællesskabet ved valgdeltagelse

Det er en social aktivitet at stemme. Det er derfor

vigtigt at have fokus på sociale fællesskaber, og at

andre stemmer, når der er valg.

Sørg for lettilgængelig information om det kommende valg

Information om valget skal tilpasses målgruppen og formuleres

i øjenhøjde. Derudover skal kommunikationen om valget gøres

synlig, så den fremgår der, hvor unge befinder sig. Fortæl også

hvor og hvordan man stemmer.

Mobiliser via SMS samt fysisk og digital post

At sende en påmindelse om at stemme til valget i en SMS, i et

fysisk brev eller via digital post har vist sig som et af de mest

effektive værktøjer til at få flere til at stemme.

Afhold valgmøder og -undervisning på uddannelsessteder

Valgdeltagelsen hos unge er i høj grad påvirket af social arv, og et

af de mest oplagte steder at bryde denne er i skolerne og på

ungdomsuddannelserne. Kommunen kan bede om hjælp fra

foreningslivet eller elevråd.

Brug unges dagsorden og gør valget nært

Europa-Parlamentsvalget kan virke som et fjernt valg for mange

unge. Sørg derfor for at valget omhandler dagsordner, som unge går

op i, og som er relevante for unges liv og hverdag.

Brug rollemodeller

Rollemodeller, som unge kan spejle sig i, kan være en god måde

at få flere unge til at stemme. Især når det lykkes for

rollemodellerne både at opfordre andre unge til at stemme, men

også skaber forståelse for, hvorfor det er vigtigt at stemme.

Læs mere om de seksvalginitiativer her:

https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/A5_folder_Valgkatalog_v6.pdf

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

BetyDning aF

ForeningsmeDlemskaB

For unge

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

BetyDningen aF ForeningsmeDlemskaB

Unge foreningsmedlemmer deltager

oftere i politiske aktiviteter end

andre unge

Hvor 84 % af unge foreningsmedlemmer

har deltaget i en politisk aktivitet i løbet

af det sidste år, gælder det 74 % af ikke-

foreningsmedlemmer.

Hertil forventer flere foreningsaktive at

stemme til Europa-Parlamentsvalget end

andre unge.

Unge foreningsmedlemmer har højere

tillid til samfundsinstitutioner end andre

unge

Begge grupper af unge har generel

høj tillid på tværs af

samfundsinstitutioner, men tilliden

er højere blandt unge

foreningsmedlemmer end blandt

andre unge. Eksempelvis har 86 % af

unge foreningsmedlemmer tillid til

demokratiet, hvor det gælder 80 %

af andre unge.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Foreningsaktive unge engagerer sig oftere politisk og har mere tillid til

demokratiet end andre unge

Medlem af en

forening (24 %)

Ikke medlem af

en forening (76 %)

84 % har deltaget i

politiske aktiviteter

16 % deltager ofte i

samfundsdebatten online

85 % af stemmeberettigede

forventer at stemme til

Europa-Parlamentsvalget

86 % har udstrakt tillid til

demokratiet

74 % har deltaget i

politiske aktiviteter

8 % deltager ofte i

samfundsdebatten online

81 % af stemmeberettigede

forventer at stemme til

Europa-Parlamentsvalget

80 % har udstrakt tillid til

demokratiet

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Foreningsaktive unge deltager i højere grad i politiske aktiviteter end

andre unge

H v ilk e a f n e d e n s t å e n d e p o lit is k e a k t iv it e t e r h a r d u in d e n fo r d e s e n e s t e 12 m å n e d e r d e lt a g e t i?

(u d v a lg t e k a t e g o r ie r )

N: 16-25 år = 1.140

55% 55%

Ikke foreningsmedlem

Foreningsmedlem

38%

33%

24%

18%

15%

12%

13%

16%

11%

Deltaget i

en politisk

kampagne

på gaden,

uddannelsessted

el.lign

26%

Har ikke

deltaget i

politiske

aktiviteter

Talt om

politik med

venner eller

familie

Skrevet under

på en

underskrift-

indsamling

Købt eller

fravalgt

bestemte varer

af politiske,

etiske eller

klimamæssige

grunde

Deltaget i

et politisk

arrangement

(debatmøde,

kursus,

foredrag m.m.)

Doneret penge

til politiske

organisationer

eller

aktiviteter (fx

interesse-

organisationer

eller partier)

Skrevet, delt

eller

kommenteret

et politisk

opslag online

Deltaget i

demonstration

Skrevet et

læserbrev

eller

debatindlæg

Kontaktet en

politiker eller

embedsmand

med et

synspunkt

Deltaget i

en anden

politisk

aktivitet

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge foreningsmedlemmer deltager i højere grad i samfundsdebatten

online end andre unge

U n g e s m e d le m s k a b a f fo r e n in g e r s a m m e n h o ld t m e d d e r e s d ig it a le a d fæ r d

N: 16-25 år = 1.140

16 %

af unge

Foreningsmedlem

10%

17%

18%

48%

deltager

ofte i samfundsdebatten

online

foreningsmedlemmer

Det er et fald fra sidste år, hvor 22 % af unge

foreningsmedlemmer angav ofte at deltage i

debatten online.

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn: Jeg deltager

ofte i samfundsdebatten online

Ikke foreningsmedlem

16%

21%

52%

Blandt unge, som

ikke er medlem af en

forening, er det 8 %,

der ofte deltager i

samfundsdebatten online.

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Ved ikke/ vil ikke svare

I ovenstående er kategorierne ”jeg har tidligere været medlem” og ”er ikke og har aldrig været medlem” slået sammen til ”ikke foreningsmedlem”.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Stemmeberettigede unge, der er medlem af en forening, forventer i højere

grad end andre unge at stemme til det kommende Europa

-Parlamentsvalg

U n g e s m e d le m s k a b a f fo r e n in g e r s a m m e n h o ld t m e d u n g e s fo r v e n t n in g

o m a t s t e m m e t il E u r o p a -P a r la m e n t s v a lg

N: 18-25 år = 946

85 %

60%

25%

Foreningsmedlem

a f s t e m m e b e r e t t ig e d e

u n g e , d e r e r m e d le m a f e n

fo r e n in g , fo r v e n t e r a t s t e m m e

t il d e t k o m m e n d e E u r o p a -

P a r la m e n t s v a lg

Blandt alle stemmeberettigede unge ses en stor

tilslutning til at stemme til det kommende

Europa-Parlamentsvalg. Antallet er dog højere

for unge, som er medlem af en forening (85 %) end

blandt andre unge (81 %).

Ikke

foreningsmedlem

50%

31%

Derudover vil 60 % af unge, som er medlem af en

forening,

helt sikkert

stemme. Det tal er 50 % for

unge, som ikke er medlem af en forening.

Vil helt sikkert stemme

Vil formentligt stemme

I ovenstående er kategorierne ”jeg har tidligere været medlem” og ”er ikke og har aldrig været medlem” slået sammen til ”ikke foreningsmedlem”.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Unge foreningsmedlemmer

har generelt højere tillid til demokratiske

institutioner

såsom politikerne og Folketinget end andre unge

U n g e , s o m s v a r e r 3-5 p å s k a la e n fr a 0

meget lille tillid

N: 16-25 år = 1.140

Domstolene

Demokratiet

De offentlige myndigheder

Andre mennesker

Folketinget

Regeringen

Politikere

Store techkoncerner (Google,

Meta/Facebook, Apple mv.)

Medierne

t il 5

meget stor tillid *

87%

85%

86%

80%

81%

77%

80%

83%

67%

61%

47%

53%

52%

53%

51%

50%

Foreningsmedlem

Ikke-foreningsmedlem

74%

Blandt alle unge er der

generelt en

høj tillid,

men på tværs af flere

samfundsinstitutioner er

tilliden

højere for unge

foreningsmedlemmer

end for andre unge

Grafen viser andelen, som har svaret, 5, 4 eller 3 på skalaen fra 0

meget lille tillid

til 5

meget stor tillid

på spørgsmålet: ”Hvor stor eller lille tillid har du til følgende

institutioner og grupper i almindelighed?”

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

metoDe

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Demokratianalysens metode

Kvantitativ dataindsamling

Data til Demokratianalysen 2024 er indsamlet mellem d. 4.

januar og den 19. januar 2024 af Epinion via webpaneler. Der

er i år indsamlet 1.140 webinterviews af unge og 631

webinterviews af danskere i alderen 26 år og derover.

Stikprøven er indsamlet og analyseret således, at den er

repræsentativ på tværs af grupperne: unge mellem 16 og 25

år, danskere på 26 år og derover samt den samlede gruppe af

danskere på 16 år og derover.

Analysen viser undersøgelsens resultater i grafer. Graferne

viser resultaterne som procenttal, dvs. andele af respondenter

eller de respektive undergrupper af respondenter. Bemærk at

nogle af fordelingerne i graferne kan summere til mere eller

mindre end 100 % grundet afrunding af tal.

Resultater fra denne rapport må kun offentliggøres med følgende

kildeangivelse: ”Epinion for DUF –Dansk Ungdoms Fællesråd”.

Data fra Demokratianalysen 2024 samt øvrige analyser siden 2017 kan

tilgås via

dette link.

Definition på demokratisk selvtillid

En respondent tildeles et point for hver gang, de har svaret

helt

eller

delvist enig

til udsagnene nedenfor:

1) Jeg har noget at bidrage med, når der tales politik blandt

venner og familie

2) Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til

3) Jeg kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål

Meget lav demokratisk

selvtillid (0 point)

Lav demokratisk selvtillid

(1 point)

Høj demokratisk selvtillid

(2 point)

Meget høj demokratisk

selvtillid (3 point)

Helt

eller

delvist enig

i nul af de tre udsagn

Helt

eller

delvist enig

i ét af de tre udsagn

Helt

eller

delvist enig

i to af de tre udsagn

Helt

eller

delvist enig

i tre af de tre udsagn