DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 131
Offentligt

UNGEANALYSE

2023

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

INDHOLD

Forord .......................................................................................................................................................

Hovedkonklusioner.........................................................................................................................

Afsnit 1. Status på det gode ungdomsliv .........................................................................

Afsnit 2. Unges sociale liv er vigtigt, men kan være svært ..................................

Afsnit 3. Unge i foreningslivet trives godt .......................................................................

Afsnit 4. Pres i ungdomslivet ..................................................................................................

Afsnit 5. Sociale medier og skærmtid ................................................................................

Afsnit 6. Adgang til hjælp, når livet er svært .................................................................

Afsnit 7. Indflydelse og handling ...........................................................................................

Sådan har vi gjort .............................................................................................................................

FORORD

Alle unge fortjener et godt ungdomsliv

med drømme, muligheder, tryghed og

trivsel. Heldigvis er det langt de fleste

unge, der trives og har det godt. Men vi

ser et dybt kritisk mønster: flere og flere

unge mistrives.

I 2019 udgav DUF – Dansk Ungdoms

Fællesråd for første gang en analyse af

unges trivsel. I mellemtiden er udvik-

lingen desværre gået den forkerte vej:

stadig flere undersøgelser viser, at unges

mistrivsel er stigende.

Derfor sætter DUF endnu en gang det

gode ungdomsliv under lup.

Med Ungeanalysen 2023 ønsker vi at

dykke ned i nogle af de ting, som enten

udfordrer eller styrker trivslen hos unge

mellem 16 og 29 år.

Hvad er ifølge unge selv vigtigt for at

trives? Hvilken rolle spiller fællesskaber,

foreningsliv og sociale medier for trivs-

len? Hvad kan stå i vejen for at få hjælp,

når man har det svært? Og i hvilken

grad oplever unge at have indflydelse

på faktorer, der påvirker trivslen? Det er

nogle af de spørgsmål, vi har undersøgt i

analysen.

Det har vi gjort gennem en spørgeske-

maundersøgelse med deltagelse af 1.064

unge. Dertil har vi foretaget individuelle

interviews med 8 unge i forskellige livs-

situationer og gennemført fem fokus-

gruppeinterviews med i alt 31 unge.

DUF vil med denne analyse skabe mere

viden om unges syn på eget liv. For

ungdommen er eksperter i eget liv, og

derfor er ungdommens perspektiv alt-

afgørende, hvis vi skal løse trivselskrisen.

Derfor har vi bl.a. bedt en lang række

unge komme med gode råd til, hvordan

vi styrker unges trivsel.

For vi er nødt til at vende udviklingen i

unges mistrivsel, hvis vi ikke skal ende i

en krise med uoverskuelige konsekven-

ser. Det håber vi, at denne analyse kan

bidrage til.

God læsning!

CHRISTINE RAVN LUND

FORKVINDE I DUF

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

HOVED-

KONKLUSIONER

Langt de fleste

unge trives, men…

Størstedelen (91 %) af unge mellem 16

og 29 år synes, at de i en eller anden

grad har et godt liv. Og for 65 % gælder

det i høj eller meget høj grad. Derud-

over er 71 % helt eller delvist enige i, at

de ofte er glade.

Selvom langt de fleste danske unge

ser ud til at trives, er der dog en min-

dre andel, hvor livet ikke er i top: 8 %

vurderer, at de i mindre grad eller slet

ikke har et godt liv, mens 12 % er helt

eller delvist uenige i, at de ofte føler sig

glade.

Nære relationer har størst betydning

for, om unge generelt føler sig glade,

efterfulgt af økonomi og helbred.

Hver anden ung føler sig så

presset, at det er svært for

dem at slappe af

Mange unge beretter om et ungdoms-

liv i højt tempo med mange forvent-

ninger til livet. 59 % er helt eller delvist

enige i, at deres selvværd afhænger af

deres præstationer. Og hver tredje ung

føler helt eller delvist, at deres venner

har et bedre liv, end de selv har.

Hver anden ung er helt eller delvist eni-

ge i, at de ofte føler sig så pressede eller

stressede, at det er svært at slappe af.

46 % oplever desuden at få dårlig sam-

vittighed, hvis de laver noget, som de

ikke føler ”fører til noget”. 23 % svarer,

at de ofte må nedprioritere at slappe af

eller have tid for sig selv, fordi de er for

pressede.

Nogle unge føler, at de selv er skyld i at

have for meget om ørerne, mens andre

unge har svært ved at placere, hvor de

mange krav i ungdomslivet kommer

fra, fordi det føles som om, de kommer

alle steder fra.

Sociale medier er en tidsrøver

og påvirker unges følelse af at

være god nok

Over halvdelen (55 %) af unge mellem 16-29

år vil gerne bruge mindre tid på sociale me-

dier. Og langt størstedelen (77 %) foretræk-

ker at være sammen med deres venner i

den fysiske verden frem for online. Samtidig

føler 37 %, at de altid skal være tilgængelige

på deres telefoner og sociale medier. Flere

unge oplever, at skærme og sociale medier

Mange unge føler sig en-

somme og corona har gjort

sociale relationer sværere

Unge fremhæver fællesskaber og

sociale relationer som afgørende for

deres trivsel. Blandt 16-29-årige topper

venner (67 %) og familie (65 %) som de

vigtigste fællesskaber.

Kun 4 % svarer, at de ikke føler sig som

en del af et godt fællesskab. Men sam-

tidig er der mange unge, der føler sig

ensomme: Næsten hver tredje ung (31

%) er helt eller delvist enig i ofte at føle

sig ensom.

Undersøgelsen viser, at 46 % af unge

mellem 16-29 år oplever, at fælles-

skaber og sociale relationer i en eller

anden grad er blevet sværere at indgå i

efter corona.

stjæler tid fra meningsfulde aktiviteter, som

de hellere vil bruge deres tid på - fx venner,

hobbyer og hverdagens praktiske gøremål.

Sociale medier gør det nemt at følge med i

andres liv. Det betyder, man let kommer til

at sammenligne sig og kan føle, at andres liv

er bedre end ens eget. Blandt andet føler 36

%, at andres liv er bedre end deres, når de er

på sociale medier. Hver fjerde ung oplever

også, at deres følelse af at være ’god nok’

påvirkes i negativ eller meget negativ grad,

når de er på sociale medier.

Hver fjerde ung har ikke søgt

hjælp, selvom de har haft

brug for det

Hele 57 % af unge mellem 16-29 år har

inden for det sidste år følt, at de har haft

brug for støtte til at håndtere mistrivsel.

Tallet dækker over, at op mod hver tredje

ung (32 %) har søgt hjælp, mens hver fjer-

de ung (25 %) har undladt at søge hjælp,

selvom de har følt et behov for det.

Både individuelle og strukturelle faktorer

kan forhindre unge i at søge og modtage

hjælp i perioder med mistrivsel. Ud af de

unge, der ikke har søgt hjælp, men følt et

behov for det, angiver 49 %, at en af år-

sagerne er, at det er svært at bede andre

om hjælp. Derudover tror 36 % ikke på, at

nogen kan hjælpe dem med deres pro-

blemer, mens 31 % oplever økonomi som

en barriere for at få adgang til den hjælp,

de har behov for.

Foreningsaktive unge

trives bedre

Foreningsaktive unge føler i højere

grad, at de har et godt liv, hvis man

sammenligner med unge, der står

uden for fritids- og foreningslivet.

74 % af foreningsaktive unge føler i

høj grad eller i meget høj grad, at de

har et godt liv. Det gælder for 65 %

af dem, der aldrig har været aktive i

eller medlem af en forening.

Unge i foreningslivet beskriver ge-

nerelt deres forening eller frivillige

arbejde som vigtigt for deres trivsel.

For foreningsaktive unge er deres fri-

tidsaktivitet eller frivillige arbejde på

top tre over det vigtigste fællesskab

sammen med venner og familie.

59 % af foreningsaktive unge synes, at

deres følelse af at være god nok bliver

påvirket i positiv eller i meget posi-

tiv grad af deres fritidsaktivitet eller

frivillige arbejde.

Effekterne af corona kan stadig mær-

kes i foreningslivet og 30 % af unge

bruger mindre tid på fritidsaktiviteter

nu sammenlignet med før corona.

Unge oplever ikke at blive hørt

i beslutninger om deres trivsel

Op mod hver anden ung (48 %) oplever

kun i lav, mindre grad eller slet ikke at have

indflydelse på beslutninger i samfundet,

der påvirker deres trivsel.

Ud af de unge, der i mindre grad har et

godt liv, svarer 31 %, at de i lav grad eller

slet ikke har indflydelse på beslutninger i

samfundet, der påvirker deres trivsel. Det

samme gælder kun hos 14 % af de unge,

der føler, de har et godt liv.

Unge ønsker at blive inddraget og aner-

kendt som vigtige eksperter i debatten

om den stigende mistrivsel blandt unge,

og de vil inviteres med om bordet, når der

skal findes løsninger både i eget liv, lokalt

og nationalt. Der hvor unge oplever størst

indflydelse er i det lokale, fx på hjem-

mefronten, arbejdspladsen, i skolen og i

foreningslivet.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

STATUS PÅ DET GODE

UNGDOMSLIV

AFSNIT 1.

De fleste unge synes,

de har et godt liv

Et af de mål, vi har haft med denne undersøgelse, er

at følge udviklingen i unges oplevelse af egen trivsel

siden DUFs seneste ungeanalyse fra 20191. Sammen-

ligner vi resultaterne fra 2019 til nu, har flertallet af

unge det stadig godt.

Kun en mindre andel på

8 %

oplever i mindre grad

eller slet ikke at have et godt liv. Størstedelen

(91 %)

af unge vurderer dermed, at de har et godt liv i no-

gen, høj eller meget høj grad.

71 %

af 16-29-årige svarer desuden, at de er helt eller

delvist enige i, at de ofte er glade.

12 %

er uenige i, at

de ofte føler sig glade. Selvom langt de fleste unge

ser ud til at trives overordnet set, er der således en

mindre gruppe af unge, hvor livet ikke er i top.

Hvad er vigtigt for at have et godt liv?

Nære relationer som familie, venner og kæreste

fremhæves som de vigtigste faktorer, når unge i un-

dersøgelsen skal svare på, hvad der har størst betyd-

ning for, om de generelt føler sig glade. Herefter føl-

ger deres økonomi og helbred. Det er samme billede

som vi så i DUFs ungeanalyse fra 2019, hvor familie,

helbred og økonomi var de tre vigtigste faktorer for

at have et godt liv.

faktorer for, om de generelt føler sig glade. Blandt de

16-19-årige er det

hver tredje.

Næsten hver femte ung

har “at jeg føler mig suc-

cesfuld” på deres top tre-liste.

19 %

af de unge vælger deres fritidsaktiviteter eller

frivillige arbejde som en af de tre vigtigste faktorer

for, at de føler sig glade. For de 16-19-årige har

hver

fjerde ung

svaret, at det er en af de tre vigtigste

faktorer.

Zoomer vi ind på unge, der fast udfører frivilligt arbej-

de i en forening, har hele

37 %

valgt deres frivillige

arbejde som en af de tre vigtigste faktorer for, at de

føler sig glade.

Uddannelse og arbejde er også vigtigt for et godt liv.

Derfor har lige under hver fjerde ung valg det som en

af de tre vigtigste faktorer for, at de har følt sig glade

de seneste måneder.

Næsten hver fjerde ung

har valgt

”at jeg føler mig

tilfreds med mit udseende”

som en af de tre vigtigste

føler i høj eller meget høj grad,

at de har et godt liv.

65%

føler i nogen grad,

at de har et godt liv.

26%

føler i mindre grad eller slet

ikke, at de har et godt liv.

HVILKE AF FØLGENDE HAR HAFT STØRST BETYDNING FOR,

OM DU GENERELT FØLER DIG GLAD?

Tænk tilbage på de seneste måneder

Mine nære

relationer (fx

venner, familie,

kæreste)

Min

økonomiske

situation

Mit

helbred

73%

32%

30%

Mit

arbejde

Min

uddannelse

At jeg føler mig

tilfreds med

mit udseende

24%

23%

er helt eller delvist

enige i, at de ofte er

glade

71%

er hverken enige

eller uenige i, at de

ofte er glade

16%

er helt eller delvist

uenige i, at de ofte

er glade

12%

Mine fritids-

aktiviteter/

frivillige

arbejde

At jeg føler

mig succesfuld

At jeg fremstår

succesfuld i

andres øjne

19%

18%

Note: Mulighed for at vælge op til tre svar.

#DetGodeUngdomsliv - en analyse af unges forventninger, bekymringer og trivsel.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

”

Mistrivsel er mere end en dårlig dag

Trivsel er at kunne være med

i et miljø. Fordi os mennesker,

vi er jo bygget til at være sam-

men med andre.

18-årig mand under

uddannelse

De unge, vi har interviewet, har delt refleksioner, som tegner et

nuanceret og komplekst billede af, hvad et godt liv er, og hvad

der udfordrer det. De er generelt enige om, at der ikke er et

klart svar på, hvornår man trives, og hvornår man mistrives.

Til gengæld er der enighed om, at mistrivsel ikke er at have en

dårlig dag eller en dårlig uge. En tendens i de unges syn på

mistrivsel er fx, at man sagtens kan have det dårligt indimel-

lem, men stadig trives. En ung mand beskriver det sådan her:

”Selvom man på den lange bane har nogle dage, hvor man er

off, så kan man stadig godt trives, fordi man kommer på ar-

bejde eller studie og har det godt med dem, man er sammen

med”.

Ifølge de unge, vi har interviewet, kan man sagtens klare sig

godt på målbare parametre for succes, men alligevel mistrives.

Det bliver fx bemærket, at man sagtens kan få topkarakterer i

alting og udefra set klare sig rigtig godt, men gå rundt og have

det forfærdeligt.

Ligeledes er det muligt at have det svært på ét område af sit

liv, men stadig være i høj trivsel, så længe man har det godt på

andre livsarenaer eller hvis man har ressourcerne til at håndte-

re de udfordringer, der fylder.

Balancen kan til gengæld vippe, hvis mistrivslen på ét område

vokser sig for stor og begynder at sive ind på andre områder af

livet. Samtidig er det ifølge unge et problem, hvis mistrivslen

varer ved, fx hvis man over en længere periode har negative

tanker og står op om morgenen uden mod på livet.

Det er gennemgående for de unges forståelse, at der

ikke er en klar grænse mellem trivsel og mistrivsel, og at man

ikke går fra at trives til at mistrives fra den ene dag

til den anden.

Unge om trivsel og mistrivsel

”

Der skal flere faktorer til, før

man kan kalde det mistrivsel.

25-årig mand, i arbejde

Trivsel er meget at kunne klare de udfordrin-

ger, der er i livet, uden at bukke under. At

kunne have en dårlig dag og så stadigvæk

komme igen. Og at kunne klare de ting, man

nu skal - og gerne vil.

26-årig kvinde, i arbejde

Tit og ofte er livet godt, når

jeg er i en gruppe, hvor man

ligesom har nogle gode ting

- en fælles glæde - man kan

deles om.

29-årig mand, i arbejde

De fleste mennesker har det lidt dårligt

en gang imellem. Mistrivsel er, når man

ikke kan fungere normalt længere.

18-årig mand, studerende

”

Man kan godt have pressede perioder

uden at mistrives – fordi man stadig-

væk har gode mennesker i sit liv, tag

over hovedet, tryghed og omsorg.

26-årig kvinde, i arbejde

Man behøver ikke altid at være

glad, men over en periode skal man

være tilfreds og have det godt.

20-årig mand, i arbejde

For mig er det vigtigt at have

plads til sin hobby.

27-årig mand

under uddannelse

”

Trivsel betyder ikke, at man nødven-

digvis er glad hele tiden. Men at man

overordnet set har det godt, og at man

også har nogle ressourcer til at ændre,

hvad man gør, hvis det ikke går godt.

Fordi alle er kede af det, alle har dår-

lige dage og alle kan have det svært

med noget. Men så ved man, hvordan

man skal håndtere de problemer.

19-årig kvinde, i arbejde

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

AFSNIT 2.

UNGES SOCIALE LIV

ER VIGTIGT, MEN KAN VÆRE

SVÆRT

”

Det er altid i en social

sammenhæng, at jeg trives.

23-årig mand, under uddannelse

Fritidsaktiviteter er et af de vigtigste

fællesskaber for foreningsaktive unge

Fællesskaber og sociale relationer er

afgørende for unges trivsel

Blandt unge, der er aktive i eller medlem af en forening,

vælger

41 %

deres fritidsaktivitet/frivillige arbejde som

et af de tre steder, hvor de allermest er en del af et godt

fællesskab. Det samme gælder for

47 %

af dem, der har

udført frivilligt arbejde flere gange som fast frivillig i en

forening. For begge grupper er deres fritidsaktivitet eller

frivillige arbejde på top tre over det vigtigste fællesskab

sammen med venner og familie.

”

Spejder er nok primært det, der

påvirker mig positivt af fælles-

skaber, der ikke er familien.

17-årig mand, under uddannelse

I vores interviews peger de unge især på fællesskaber

og sociale relationer som vigtige faktorer for deres

trivsel. Det understreger betydningen af, at unge er

en del af et godt fællesskab og har gode sociale rela-

tioner i deres liv.

Top tre over unges vigtigste fællesskaber er venner

(67 %),

familie

(65 %)

og arbejde

(32 %).

Herefter

følger skole/uddannelsesinstitution

(23 %)

og fritids-

aktivitet/frivilligt arbejde

(21 %).

Kun

4 %

svarer, at de

ikke føler sig som en del af et godt fællesskab.

Mange unge føler sig

ensomme – og hvor

møder man en ny ven,

hvis man ikke er under

uddannelse?

Selvom kun

4 %

af unge ikke

føler, at de er en del af et godt

fællesskab, så er

31%

I HVILKE AF FØLGENDE SAMMENHÆNGE FØLER DU

ALLERMEST, AT DU ER EN DEL AF ET GODT FÆLLESSKAB?

Med mine venner

I min familie

På mit arbejde

På min skole/min uddannelsesinstitution

Til min fritidsaktivitet/frivillige arbejde

I et online fællesskab

Jeg føler ikke, at jeg er en del af et godt fællesskab

Ved ikke

Andet

af unge mellem 16-29 år helt

eller delvist enige i, at de ofte

føler sig ensomme.

Flere unge i vores interviews pe-

ger på behovet for mødesteder

eller arrangementer, hvor det

er nemt at møde jævnaldren-

de eller andre, som er samme

sted i livet som en selv. Det er

især et ønske hos unge, der står

uden for job og uddannelse. De

fortæller, at det kan være svært

at finde venner eller bekendt-

skaber, hvis man ikke er under

uddannelse.

De unge, der har erfaring med

at være en del af et organiseret

fritidsfællesskab, fremhæver

ofte foreningslivet og frivilligt

arbejde som et godt sted at

møde nye mennesker, være en

del af et fællesskab og danne

venskaber. Blandt de unge

med psykiske udfordringer er

der også flere, der fortæller, at

de har haft stor glæde af frivil-

lige sociale tilbud som et sted,

hvor de føler, at de er en del

af noget. Flere forklarer også,

at det at mødes om et fælles

tredje, fx at spille brætspil eller

lave keramik, gør det nemmere

at være social, især hvis man er

ude af social træning.

I vores interviews lader det dog

til, at ikke alle unge har denne

type fællesskab på radaren som

en mulighed for nye sociale

relationer.

Det peger i retning af, at flere

unge kunne få gavn af at kende

til mulighederne for at møde

jævnaldrende og ligesindede

i foreningslivet. Især unge, der

mangler fællesskabet via en

uddannelsesinstitution eller en

arbejdsplads, samt unge der

i overgangen til arbejdslivet

oplever at blive afskåret fra et

uddannelsesfællesskab med

jævnaldrende.

Få inspiration til

at arbejde med

inklusion og

tilgængelighed

Fritids- og foreningslivet

giver adgang til vigtige

fællesskaber, men ikke

alle unge finder selv vejen

ind. Her kan du blive

klogere på, hvordan flere

unge kan få et udbytte

af foreningsaktiviteter

og føle sig som en del af

fællesskabet:

Ensomhed og fritidsfæl-

lesskaber:

Mary Fonden

og SocialRespons har

undersøgt barrierer og

muligheder for, at unge

med ensomhed kan indgå

i fritidsfællesskaber med

andre unge.

Tjek på

tilgængeligheden:

Sam-

menslutningen af Unge

Med Handicap har lavet

en guide til at skabe mere

tilgængelige fællesskaber.

De 10 fællesskabs-

pointer:

DUF har i sam-

arbejde med Center for

Ungdomsforskning ud-

viklet 10 bud på, hvordan

foreninger kan arbejde

med inklusion og under-

repræsenterede unge.

67%

65%

32%

23%

21%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Note: Mulighed for at vælge op til tre svar.

”

Der mangler mødesteder og

arrangementer - bare det her rum,

hvor folk kan komme hen og være.

27-årig mand uden for job og uddannelse

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

Det kan være svært at leve op

til sociale forventninger

Skole og uddannelse er for mange unge det fælles-

skab, der fylder mest i hverdagen. Hertil følger ofte

et socialt forventningspres, som for nogle unge kan

være svært at håndtere. Nogle unge oplever fx, at

der er mange forventninger til deres sociale liv og

deltagelse i sociale aktiviteter på uddannelsesinstitu-

tionerne.

En 25-årig studerende forklarer, at det sociale i sig

selv nogle gange kan blive en stressfaktor, fordi der

er en forventning om, at man skal deltage i mange af

de sociale arrangementer. Det kan både være stres-

sende at være en del af det, men samtidig kan det

også være stressende

ikke

at være en del af det, fordi

han så føler, at han ikke lever op til forventningerne

om at være social. En anden studerende fortæller

om, hvordan deltagelsen i det sociale liv på studiet

kan udmatte ham så meget, at det presser det fagli-

ge, fordi social aktivitet kræver meget af hans energi.

Nogle unge efterspørger desuden sociale sammen-

hænge, som handler om andet end at feste og drikke

alkohol. En 22-årig studerende fortæller fx, at det me-

ste sociale på hans studie foregår omkring festerne,

hvilket kan være svært, når man ikke drikker alkohol,

og ikke er så glad for at tage til fester. Dette under-

streger vigtigheden af, at uddannelsesinstitutioner

understøtter, at det sociale liv er for alle og ikke kun

for dem, der godt kan lide at feste.

Ligeledes viser det, at høje forventninger til unges

sociale liv på bl.a. uddannelsesinstitutioner kan være

svært for nogle unge at leve op til. En bedre forståel-

se af, at alle ikke har samme sociale energi og behov

vil hjælpe unge, som kæmper for at leve op til de

sociale forventninger fra omgivelserne.

En ny social kultur efter corona?

I vores interviews tegner der sig et billede af, at effek-

terne af corona har ramt unge forskelligt. Nogle unge

synes, at perioden med corona har gjort noget godt for

deres sociale liv, fordi den tydeliggjorde vigtigheden af

sociale relationer for deres trivsel. Disse unge oplever at

prioritere mere tid på det sociale nu end inden coro-

na, fordi de har mærket, hvor vigtigt det er for deres

livsglæde.

Andre unge har kæmpet med at vende tilbage til

fællesskaberne og hverdagen. Mange unge oplevede

fx en periode efter corona, hvor det var sværere at være

social, fordi man skulle vænne sig til at være blandt

mange mennesker igen. Mens de fleste efterhånden

har vænnet sig til en normal hverdag, er der stadig

nogle unge, som synes, at det sociale er sværere end

før corona, og som hurtigere bliver trætte, når de er

sammen med andre. Nogle fortæller fx, at de har væn-

net sig til at være mere alene og mere hjemme, og har

fundet sig til rette i det.

Andre unge beretter om en kulturændring, hvor det

er blevet mere okay at sige nej og melde fra, når man

ikke har overskud. Ifølge de interviewede unge er det

både forbundet med en positiv og negativ udvikling.

På den ene side mærker unge mere efter hvad, der

giver mening at bruge deres tid på, og nogle prioriterer

alenetid mere, end de har gjort tidligere. På den anden

side betyder det, at sociale forpligtelser og forventnin-

ger pludselig står til forhandling, og det er fx muligt at

droppe aftalerne med sine venner, fordi man har brug

for en friweekend.

En gymnasieelev nævner også, at lærerne godt kan

mærke, at deres årgang er en

”corona-årgang”.

Elever-

ne bliver mere inde i deres klasser og taler ikke lige så

meget med andre på gymnasiet. De har ikke fået det

”socialt gode pres”,

hvor man føler, man har et ansvar

over for sine venner for at komme til sine aftaler, så

man kommer ud og ikke giver sig selv lov til

”bare at

sidde i sit eget hele dagen”.

Der tegner sig dermed et billede af, at perioden med

corona har medført ændringer i kulturen for unges

sociale liv og påvirket måden, man er sammen på.

UNG ES RÅ D

til at gøre det

nemmere at indgå i

fællesskaber og danne

sociale relationer:

•

At mødes om en fælles in-

teresse kan gøre det sociale

nemmere.

Det kan være alt

fra brætspil, arrangementer

om faglige interesser, at lave

keramik eller være en del af et

foreningsfællesskab.

Hvis det er svært at have over-

skud til at indgå i sociale sam-

menhænge, så er korte aftaler

en god idé.

To timer med en

kop kaffe er også en god måde

at pleje sine sociale relationer på

og en aftale behøver ikke vare

en hel aften.

Find en balance i, hvor meget

tid du har til sociale relationer.

Det kan være stressende, hvis

man har mange venner og be-

kendtskaber, som man gerne vil

se ofte. Det er ok at have sociale

relationer, som man ikke ses så

tit med.

Uddannelsesinstitutioner skal

sikre sociale arrangementer,

hvor alle føler sig velkomne.

Det kan fx hjælpe unge, der

stadig har sociale udfordringer

efter corona.

Skab steder, hvor unge kan

hænge ud efter skole.

Hygge-

lige områder på uddannelses-

institutionerne, hvor unge kan

være sammen efter skoletid, er

et godt udgangspunkt for gode

fællesskaber.

Uddannelsesinstitutioner skal

sørge for fællesskaber, som

ikke er baseret på fest.

Hvis

uddannelsesinstitutionernes

fællesskaber kun har fester som

omdrejningspunkt, kan det

være svært at blive en del af

fællesskabet for dem, der ikke er

så meget til at feste.

•

Corona har gjort det sværere at indgå

i fællesskaber

18 %

af de unge oplever, at det i høj eller meget høj

grad er sværere for dem at indgå i fællesskaber og

danne sociale relationer efter de sidste års hjemsen-

delser og nedlukninger af samfundet på grund af

corona. For

28 %

gælder det i nogen grad. Samlet op-

lever

46 %

af unge i vores undersøgelse altså, at det

sociale i en eller anden grad er blevet sværere efter

corona.

•

Næsten hver anden ung oplever at have sværere

ved at indgå i fællesskaber og danne sociale

relationer efter corona

•

18%

28%

•

”

oplever i høj eller meget høj

grad, at det er sværere

oplever i nogen grad, at

det er sværere

Jeg går ikke lige så meget ud mere. Jeg bliver tit

ret tilpas i mit eget selskab. Det er måske lidt træls

nogle gange, men jeg har det også godt i det.

Altså, det er ikke fordi, jeg føler, at jeg mister

noget. Men jeg kan da godt mærke, at corona

helt klart har påvirket mine sociale relationer.

Det gør, at jeg ikke lige så tit er sammen med folk.

18-årig kvinde, under uddannelse

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

AFSNIT 3.

UNGE I FORENINGSLIVET

TRIVES GODT

Dertil fortæller unge, der er aktive i foreningslivet,

i interviewene, at deres foreningsfællesskab spiller

en afgørende rolle i deres liv og for deres generelle

trivsel. Her finder de fællesskaber, venskaber, enga-

gement, fælles interesser og netværk. De får selvtil-

lid, lærer nye ting, har det sjovt og gør en forskel for

andre.

Sammenholdt med resultaterne fra vores spørge-

skemaundersøgelse, er der altså noget der tyder

på, at foreningslivet kan spille en positiv rolle for

unges trivsel.

Foreningslivet giver unge selvtillid

og mulighed for at samles om et

fælles tredje

Mange unge fortæller i vores interviews, at det

at samles om et fælles tredje er en stor værdi

ved foreningslivet. Det handler ikke om, hvad

man laver til hverdag eller hvilket arbejde, man

har. Det handler om den aktivitet, man er sam-

let om.

Et andet element, der går igen i de forenings-

aktives unges fortællinger om, hvad der er fedt

ved foreningslivet, er, at der er plads til at gøre

en forskel for andre. Og bruge tiden på noget,

man finder meningsfuldt.

Flere fortæller også om, hvordan foreningsar-

bejdet har givet dem selvtillid. En 24-årig stude-

rende beskriver bl.a., hvordan hende og hendes

veninder fra foreningen har talt om, hvordan de

har fået en

”evne til at stå i sin egen ret”

– og at

det nærmest er noget af det mest positive, hun

har fået ud af at være aktiv i foreningslivet.

”

Foreningslivet er et sted, hvor du kan dyrke

det, du synes, er spændende - sammen med

andre, som har det præcis som dig.

20-årig mand, i arbejde

Foreningsaktive unge føler i højere

grad, at de har et godt liv

Undersøgelsen viser, at foreningsaktive unge i højere

grad end ikke-foreningsaktive unge vurderer, at de

har et godt liv.

74 %

af foreningsaktive unge føler i

høj eller meget høj grad, at de har et godt liv. Det

samme gælder for

65 %

af unge, der aldrig har været

aktive i eller medlem af en forening.

Denne tendens viser sig i spørgsmålet om, hvor ofte

man føler sig glad, hvor flere foreningsaktive unge

(79 %)

end ikke-foreningsaktive unge

(68 %)

er helt

eller delvist enige i, at de ofte er glade.

De unge, der kommer i vores forening,

har ofte haft det svært. Så det løfter og

rører mig helt enormt meget at have an-

svar for at give dem et sted, hvor de kan

komme og være sig selv. Og at få lov til

at se dem udvikle sig.

21-årig mand, i arbejde

”

Føler de har et godt liv

Føler sig ofte glade

Det er bare enormt vigtigt med

foreninger. Det er her, vi får fælles-

skaber, succesoplevelser og noget

selvtillid.

27-årig kvinde, i arbejde

74%

Medlem af

forening

65%

Ikke medlem

af forening

79%

Medlem af

forening

68%

Ikke medlem

af forening

I foreningslivet er der

brug for dig

I vores interviews fremhæver mange af

de foreningsaktive unge, at foreningsli-

vet især spiller en positiv rolle for deres

trivsel ved at give adgang til vigtige sociale

relationer, der er båret af fælles interesser.

Som en ung kvinde fx beskriver, så betyder

hendes foreningsfællesskab i perioder alt

for hendes trivsel.

59%

Unge finder sociale baser

i foreningslivet

De foreningsaktive unge italesætter alle fællesskabet

i foreningslivet som et af de vigtigste elementer ved

foreningslivet.

De fællesskaber, der opstår i foreningerne, kan både

give en platform til, at man kan danne et socialt

sikkerhedsnet og få nye venner, samt give adgang til

aktiviteter, hvor man kan lære nye ting og udfordre

sig selv.

Som en 20-årig interviewdeltager udtrykker det:

”Det

fællesskab, man kan have i en frivillig organisation,

kan være helt vildt!”.

En ung fra en spejderforening

påpeger, at det er helt unikt, at man i foreningslivet

kan mødes på tværs af samfundslag og alder.

Flere oplever i foreningsfællesskaberne at møde nog-

le, de kan tale bedre med end fx deres klassekamme-

rater. Andre oplever at have en tryghed og en følelse

af at høre til.

af de foreningsaktive unge svarer desuden,

at deres følelse af at være god nok bliver på-

virket i positiv eller i meget positiv grad af

deres fritidsaktivitet eller frivillige arbejde.

Mange af de unge vi har talt med, fremhæver desuden, at for-

eningsdeltagelse skaber trivsel ved at give dem oplevelsen af,

at deres tilstedeværelse er vigtig, og at der er brug for dem. En

ung kvinde, som er aktiv i en spejderforening, forklarer fx, at det

har en positiv indflydelse på hendes trivsel, når hun er forpligtet

til at skulle møde op hver onsdag, og at nogen regner med hen-

de:

”Det er det der med, at man er vigtig. At det er vigtigt

du kommer, fordi det bliver federe af, at du er her”.

”

Der er så meget erfaring, man kan få fra det

frivillige arbejde, som jeg synes er megafedt.

25-årig kvinde, i arbejde

Jeg prioriterer mit foreningsliv

rigtig højt. Uanset hvor travlt jeg

har, så er foreningslivet noget jeg

skal til, fordi det er det, der gør,

at man lige får det mere energi.

24-årig mand, studerende

Det vigtigste ved foreningslivet er jo, at man

virkelig føler, at man er en del af et fællesskab.

26-årig mand, studerende

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

I foreningslivet bliver de gængse

sociale koder sat ud af spil

Foreningsfællesskaberne er for nogle unge også et sted,

hvor der ikke er krav til, at man er god til en sport eller til

at holde en tale. Det er et sted, hvor man bare kan være,

og hvor det vigtigste er, at man har lyst til at være med.

Flere unge fortæller, at der i foreningslivet gælder ander-

ledes regler end på andre sociale arenaer. Det er nogle

andre ting, man måler på,

”det handler bare om, om du er

nice og ikke, hvad du kan”,

fortæller en 24-årig frivillig i en

humanitær organisation. Her er det ligegyldigt, hvad man

er god til, og det er nogle gange lidt en lettelse.

En ung, politisk aktiv kvinde fortæller, at foreningsfæl-

lesskabet er et sted, hvor det er sejt at være god til nogle

andre ting end i andre ungdomsfællesskaber. Her er der

ikke nogen, der går op i, om du er god til at spille fodbold.

Til gengæld er det sejt at have en stor viden om politik.

Mange unge, der ikke har været populære i andre fælles-

skaber, er derfor pludselig

”fucking bomben”,

fordi de fx

kender mange politiske citater.

”

Jeg tror, det kan give noget til

rigtig mange mennesker, hvis

de finder en organisation, som

de ligesom passer ind i.

17-årig mand under uddannelse

Effekterne af corona kan

mærkes i foreningslivet

UNG ES RÅD

om fritids- og

foreningslivet:

•

I vores spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt ind til, hvor meget

tid unge bruger på fritidsaktiviteter og foreningsfællesskaber nu

sammenlignet med før coronanedlukningerne.

41 %

bruger sam-

me tid som tidligere, mens hele

30 %

bruger meget mindre eller

lidt mindre tid, end de gjorde før corona.

Flere beskriver, at de stadig kan mærke effekterne af corona i

deres foreninger. De oplever blandt andet, at der er færre med-

lemmer, eller at medlemmerne er mindre aktive.

I vores interviews har de unge forskellige bud på årsagerne til den

tendens. En ung kvinde fortæller, at det efter corona er blevet

mere ok at melde fra og sige nej til forpligtelser i foreningslivet

uden andre grunde end, at man ikke kan overskue det, man

skal – eller bare ikke har lyst. Før corona skulle man være syg eller

lignende, før man kunne melde fra. Hun har en oplevelse af, at der

er færre, der dukker op, fordi de har fundet ud af, at alenetid også

er fedt en gang imellem.

En anden ung fortæller, at hun efter corona prioriterer mere i sine

foreningsaktiviteter. Hun er stoppet med de aktiviteter, som hun

ikke følte havde et større formål. Nu fokuserer hun i stedet på det,

som hun forventer at kunne bruge senere i livet.

Der er heldigvis også foreninger, hvor de kan mærke, at det går

fremad med medlemmer og aktivitet. Det tager dog tid at kom-

me tilbage på niveauet fra før corona. Nogle er næsten tilbage på

niveauet fra 2019, mens andre stadig kæmper.

I nogle få foreninger har der endda været fremgang: To interview-

deltagere fortæller, at deres foreninger har oplevet fremgang un-

der og efter corona. De har til gengæld oplevet, at det var hårdt at

skulle vende tilbage for fuld skrue, når de havde vænnet sig til at

gå derhjemme næsten alle hverdagsaftener under corona.

Få nye venner i en

forening:

Et interessefæl-

lesskab i en forening kan

være en god måde at finde

fællesskaber og venner.

Prioritér klubber og udvalg

på uddannelsesinstitu-

tioner:

Nogle af de positive

elementer fra foreningslivet

kan overføres til uddannel-

sesinstitutioner ved at give

plads til klubber og udvalg.

Det kan fx være brætspil,

strikkeklub eller interesse-

fællesskaber om specifikke

fag. Det vigtige er, at det

er frivilligt, har et specielt

interessefællesskab og giver

mulighed for at møde andre

unge på tværs af klasser og

årgange.

Frivillige skal føle sig

værdsatte:

Anerkendelse

af de frivilliges arbejde kan

være vigtigt for deres mo-

tivation og lyst til at bruge

mange timer i foreningen.

Det er nemmere at få venner i

foreningslivet, fordi man har en

fællesnævner med det samme.

20-årig mand, i arbejde

•

”

Jeg havde ikke mødt mine

bedste venner, hvis det

ikke var for min forening.

20-årig mand, i arbejde

Andre forventninger i foreningslivet

Et andet vigtigt element ved foreningslivet er, at der

bliver stillet andre forventninger end unge oplever på

fx uddannelsesområdet. Foreningslivet er for mange

af de unge et frirum, hvor man ikke hele tiden skal

spekulere over, om man gør det godt nok, eller om

andre er bedre, end man selv er. Her må man gerne

kun være 50 % på i stedet for 100 %. Der er plads til

at lave fejl og prøve nogle ting af, som man ikke ville

have prøvet i andre sammenhænge.

Det er også et sted, hvor lysten til at præstere og

tage ansvar kommer indefra og ikke bliver dikteret af

andre. Man er selv med til at bestemme præmisser-

ne for, hvor meget tid og energi man vil lægge i det.

Flere har også erfaringer med, at selv små initiativer

skaber værdi og glæde i foreningen.

At være foreningsaktiv og frivillig bliver derfor italesat

som en modsætning til det, man ”skal” og de livsa-

renaer, der stiller krav til en. Foreningslivets ander-

ledes krav skal dog ikke nødvendigvis ses som en

modsætning til at præstere. Præstationen er bare af

en anderledes karakter, fordi der er plads til at prøve

ting af og fejle.

vigtigt at have fokus på, at foreningslivet til tider også

kan være svært og presse unge i en travl hverdag.

Når noget er så sjovt og meningsfuldt, kommer man

nogle gange til at sige ja til for mange ting, fortæller

flere af de unge i vores interviews. Forpligtelserne i

foreningen kan indimellem være svære, når de også

skal passe deres skole, og det ikke altid er muligt at

melde fra. Nogle gange kan det være hårdt, at der

er en forventning om, at man som frivillig skal møde

op hver uge. Det kan også være udfordrende, at man

nogle gange står alene med et stort ansvar.

En ung foreningsaktiv kvinde forklarer:

”Størstedelen

af tiden er det megapositivt for ens trivsel. Men der

er også noget i, at man nogle gange godt kan

glemme, at der er en verden uden for foreningslivet.

Når der ligesom er mange ting i ens liv, som jo skal

gå op, så kan det også godt blive en stressfaktor,

især hvis man har ansvarsroller eller hvis man er

sådan en, som folk ser som typen, der har styr på

ting. Så kan man godt komme til at lægge rigtig

meget energi og måske også mere, end man har

at give af”.

Selvom det kræver energi at leve op til ansvar og

forventninger i foreningslivet, er der dog på tværs af

de foreningsaktive unge en oplevelse af at få meget

mere tilbage, end man giver.

•

FEM AKTIVE

INGREDIENSER

der gør, at organiserede

fællesskaber kan styrke ung-

es trivsel:

Social forbundethed:

Unge

oplever venskaber, sammen-

hold og positive sociale rela-

tioner med hinanden og den

involverede voksne.

Udvikling af kompetencer:

Den unge oplever at blive

bedre til de færdigheder, som

aktiviteten kræver.

Udvikling af selvtillid:

Unge

udvikler en tro på egne evner

og kan bidrage til aktiviteten

med deres kompetencer.

Lystbetonet deltagelse:

Unge

deltager i fritidsfællesskabet

af egen lyst og motivation, og

ikke grundet andres forvent-

ninger.

Tryghed og tillid:

Unge ople-

ver fællesskabet som trygt og

tillidsfuldt, og som et sted, hvor

der er plads til at ’være sig selv’.

”

Balancen mellem frirum og pres er

svær for nogle unge

I den lokalforening,

hvor jeg er aktiv,

var vi 40 mennesker

til møderne inden

corona, og nu er

vi 12-15 stykker.

24-årig kvinde

under uddannelse

Selvom foreningslivet har en stor positiv betydning

for mange af de foreningsaktive unges trivsel, er det

Kilde: Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab

for unge (2023) - udgivet af Sundhedsstyrelsen og SDU.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

AFSNIT 4.

PRES I UNGDOMSLIVET

Derudover har mange unge høje forventninger til

dem selv, og de oplever et højt forventningspres ude-

fra, som er svært for dem at definere, hvor kommer

fra. For nogle unge opleves det høje tempo samt

forventningspresset som de primære grunde til, at

de mistrives.

Et ungdomsliv i højt tempo med

mange forventninger

Flere beskriver også en følelse af,

at man altid skal opnå mere. Bedre

karakterer, mere motion, flere likes

på Instagram. De mange ting, man

føler, man skal leve op til, gør det

svært at finde ro i, hvor man selv er.

Mange unge oplever også, at deres

selvopfattelse hænger tæt sammen

med deres præstationer:

Unge oplever i høj grad, at der er mange ting i livet,

de gerne vil nå og føler, de burde nå. Flere af de unge

i vores interviews italesætter, at de føler, at alt i livet

skal gå stærkt, og at de har svært ved at følge med.

de er helt eller delvist enige i,

at deres selvværd afhænger af

deres præstationer eller hvad

de udretter.

Der er forventninger til, at man

skal klare sig godt i uddannelses-

systemet, men også i det sociale

liv og blandt familien. Og der er

forventninger om at være perfekt

eller præstere perfekt. Som en ung

beskriver det:

”Hvis ikke man kan

være den perfekte, så kan man slet

ikke være noget som helst”.

59 %

svarer, at

af de unge er helt eller delvist enige i, at

de ofte føler sig så pressede eller stresse-

de, at det er svært for dem at slappe af.

51%

svarer, at de ofte oplever at måtte nedpri-

oritere at slappe af eller have tid for dem

selv, fordi de er for pressede (fx mangler tid,

overskud eller lignende).

23%

Hvor kommer presset fra?

De unge i undersøgelsen har forskellige forståelser af, hvor

presset kommer fra. Nogle oplever selv at være skyld i, at

de har for meget om ørerne, fordi der er så mange ting, de

gerne vil nå, såsom arbejde, træning, afleveringer, familie

og venner.

Andre oplever de mange krav i ungdomslivet som noget,

der kommer mange steder fra. En ung kvinde fortæller:

”Vi

sætter så høje krav til, at vi skal se godt ud på Instagram,

klare os godt i foreningen og i skolen. Det er jo ikke nyt,

men hvorfor må man ikke bare få lov til at være den, man

er? Kravene kommer fra politikerne, der siger, man skal

have et karaktergennemsnit. Det kommer fra Instagram,

det kommer fra venner. Det kommer fra far og mor, og det

kommer fra alle, men det kommer også lige så meget fra

mig selv, fordi hvorfor er det, jeg skal leve op til de krav?”.

”

Man skal hele tiden følge med

i det ræs, der ligesom er livet.

Nogle gange, så har man også

bare lyst til at sige pause.

24-årig kvinde, i arbejde

Mange unge oplever, at de mangler tid til at nå alt det,

de skal. Som en 26-årig kvinde udtrykker det, så er det

svært at få 24 timer i døgnet til at række med alle de

forventninger, der er:

”Jeg skal have overskud på arbej-

det, jeg skal huske at være en god datter, søster, ven-

inde og barnebarn, jeg skal huske at pleje mine andre

relationer, jeg skal leve sundt… Jeg skal også huske at

holde mig opdateret på nyhederne og boligmarkedet

og hvad ved jeg. Der er sindssygt mange ting, man

skal nå, og det er bare ikke altid, at tiden er der.”

”

Det gode ungdomsliv

handler om at få lov til

at trække vejret en gang,

inden man skal videre til

det næste.

18-årig mand, gymnasieelev

Eksemplet illustrerer en pointe, som flere af de unge fra

vores interviews har beskrevet: Det kan være svært at

håndtere mistrivsel og pres, når man ikke selv kan placere,

hvor det kommer fra. Det kan derfor være en forløsning,

når man som ung opdager, at årsagen til presset ikke kun

kommer indefra en selv.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

Når alt skal have et formål

af unge er helt eller

delvist enige i udsagnet om, at hvis

de laver noget, som de ikke føler

”fører til noget”, fx slapper af, får de

ofte dårlig samvittighed.

En ung forklarer fx, at det er svært at

slappe af, fordi der altid er noget, man

burde lave:

”Selvom jeg prøver at slap-

pe af, så er der hele tiden noget, jeg

burde gøre. Jeg er aldrig done”.

For flere af de unge er meningsfuldt

lig med produktivt.

Derfor kan fx

afslapning derhjemme, at hænge

ud med vennerne eller en gåtur hur-

tigt føles som noget, der ikke

er meningsfuldt.

46%

”

Jeg synes, det er vigtigt, man tager den me-

time, man har brug for, og lige tager en pause.

Men for mig er det ikke ensbetydende med,

at det ikke giver dårlig samvittighed, for det

gør det.

Kvinde, 23 år, i arbejde

”

Det er dejligt med rigtig mange muligheder,

men når der er så meget pres på, at man

skal vælge med det samme, så bliver det

også sådan, okay, men vælger man så også

forkert, er det nu det helt rigtige? Var der

noget andet, jeg kunne være, der var bedre,

som jeg vil være tilfreds i?

Mand, 25 år, studerende

En stor andel af erfaringerne med et ungdomsliv i

højt tempo relaterer sig også til uddannelse. Flere

unge beskriver det store fokus på det næste skridt i

uddannelsessystemet som et stort pres. De taler om

et ønske om blot at få lov til at være i det, de er i gang

med, frem for hele tiden at tænke fremad.

Flere fortæller også om at være kritisk overfor ens

egne præstationer og om at fx karakterer kan påvirke

selvværdet negativt.

Andre beskriver, at der er meget, man skal nå, og at

man i perioder kan læse fra man står op til man går i

seng, men at man alligevel ikke har nået nok. En ung

mand på en ungdomsuddannelse beskriver følelsen

af et pres for at komme hurtigt igennem uddannel-

sen, selvom han føler, at han har brug for en pause.

Fortællingen om drømmestudiet og at

”du skal finde

noget du brænder for”

er også noget, som flere unge

i interviewene beskriver som et pres. Der er hele ti-

den en overvejelse om, om det nu også er den rigtige

uddannelse, man har valgt.

Oplevelsen af et højt tempo i uddannelsessystemet

og fortællingen om drømmestudiet er altså noget,

der påvirker nogle unges trivsel negativt, fordi det

begrænser muligheden for at være i nuet og fører til

tvivl om de valg, man træffer.

”

Jeg kan næsten få helt dårlig samvittighed,

hvis jeg prioriterer at køre i skoven, bare mig

selv og min hund, og tage en time der og

bare lukke alt ude, efterlade telefonen i bilen,

selvom det var det, jeg havde brug for. Jeg er

blevet klart bedre til det, fordi jeg også ser det

der med nogle gange bare at gøre et eller an-

det, der er uproduktivt, som en forudsætning

for at kunne gøre alle andre ting, man skal,

eller som er produktive.

25-årig kvinde, i arbejde

De mange muligheder skaber et pres

Flere unge oplever også ungdomslivets mange

muligheder som en udfordring. For muligheder be-

tyder valg og fravalg. De mange muligheder gør, at

unge

”nærmest nogle gange ikke kan vælge”.

At have så mange muligheder betyder nemlig ifølge

unge, at man bliver mere bange for at vælge forkert.

Det skyldes især en oplevelse af, at man tidligt skal

vide, hvad man vil. Det skaber et dobbelt pres, at der

er så mange muligheder at vælge imellem samtidig

med, at man skal vælge så hurtigt som muligt.

Der er blandt de interviewede unge en oplevelse

af, at den ældre generation mener, at unge burde

værdsætte de mange muligheder. Men der er en

manglende forståelse for, at de mange muligheder

gør unges valg sværere.

De mange muligheder, som burde føles som et gode,

bliver i stedet endnu et pres i ungdomslivet. For som

ung i dag kan man blive alt – og det øger risikoen for

at træffe forkerte valg.

Unge ser det bedste i andre

– og det værste i sig selv

Sammenligning er i høj grad noget, som de unge i

undersøgelsen genkender. I vores spørgeskema-

undersøgelse ser vi, at

er helt eller delvist enig i, at de føler,

at deres venner har et bedre liv, end

de selv har.

Flere peger på sammenligningskulturen som

en af grundene til, at mange unge mistrives.

En ung forklarer:

”Man sammenligner altid sig

selv med de andre, og så kan man nemt synes,

at man ikke er ligesom dem. Så kan man føle sig

udenfor”.

Flere unge italesætter dem selv som årsagen til

sammenligningen:

”Der er en kultur, hvor det hele

skal være godt og perfekt, og man skal have høje

karakterer, og man sammenlignes med andre, hele

sammenligningskulturen. Selvom jeg nok har været

min egen værste fjende”.

Andre italesætter følelsen

af, at man bliver defineret ud fra, hvad man laver og

”hvor højt et niveau, man er på”.

hver tredje ung

30%

Pres i uddannelsessystemet

I vores spørgeske-

maundersøgelse er

30% af unge helt

eller delvist enige i,

at de føler, de skal

ændre på sig selv

for at passe ind i

deres omgivelser.

Det er ofte i forbindelse med skole og uddannelse,

at unge oplever pres og forventninger.

21 %

oplever,

at deres skole eller uddannelsesinstitution påvirker

deres følelse af at være god nok i negativ eller meget

negativ grad.

”

Og så bliver det hurtigt sådan noget, hvor

man tænker ’okay, jeg havde ikke højt nok

snit – er jeg så god nok til at gå her? Eller

kan jeg egentlig finde et job bagefter?’.

Mand, 22 år, studerende

Nogle unge fortæller, at man nemmere kommer til

at sammenligne sig med andre, når man er sammen

med venner, der er samme sted i livet, som man selv

er. Derfor kan det være rart at have venner, som laver

noget andet, end man selv gør.

Der tegner sig altså et billede af en sammenlignings-

kultur, der risikerer at påvirke unges trivsel negativt.

Unge oplever snævre

rammer for det “rigtige”

ungdomsliv

”Hvad vil du så bagefter?”

”Hvornår

begynder du at studere?”.

Interviewdeltageren opfordrer til, at vi

som samfund bliver bedre til at rum-

me dem, som ikke vælger den traditio-

nelle vej i livet. Det kan bl.a. ske ved at

sørge for mere diversitet blandt dem,

der besøger grundskoler og gymnasier

og fortæller om deres uddannelsesvalg

og karrierer. Det er ofte mennesker

med lange uddannelser, men for nogle

unge er det gode liv ikke nødvendigvis

lig med at tage en lang uddannelse.

”

En deltager i et fokusgruppeinterview

fortæller, at hun oplever at møde stor

modstand mod hendes uddannelses-

valg. Hun har valgt uddannelse fra,

men arbejder med noget, som gør

hende glad, og hvor hun har nemt

ved at finde arbejde. Hun oplever, at

hendes omgangskreds og fremmede

ikke forstår hendes livsvalg. Hun bliver

fx ofte mødt med spørgsmål som

Jeg elsker mit

arbejde, og det er

jo ikke, fordi man

bliver for gammel

til at være fotograf

eller whatever, men

folk er meget stres-

sede på mine vegne

med, at jeg skal på

universitetet.

24-årig kvinde,

i arbejde

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

Hjælp unge med at mindske pres og

forventninger i uddannelsessystemet

U N G ES RÅ D

Nogle unge fortæller om undervisere, der spiller en

vigtig rolle i at afmontere nulfejlskulturen. En ung har

oplevet en underviser, som skabte et trygt rum for at

stille ”dumme” spørgsmål:

”Hun sagde til os: I må spør-

ge om alt det, I har lyst til, og I skal spørge om de ting,

hvor I tænker, at det her burde jeg bare vide, for hvis I

ikke spørger nu, så finder I aldrig ud af det”.

En anden fortæller om en lærer, som i forbindelse med

SRP på gymnasiet bad sine elever finde deres private

kalender frem og skrive alle de ting ind, der overhove-

det ikke havde noget med SRP at gøre. Fx at de skulle

planlægge, at de også skulle have en øl lørdag aften,

fordi de alligevel ikke ville komme til at sidde foran

computeren i 10 timer. Gymnasieeleven oplevede, at

det betød, at hun ikke fik dårlig samvittighed over at

lave sociale aktiviteter undervejs.

På den måde kan undervisere og andre omkring unge

hjælpe med at afmontere det store pres, nogle unge

føler omkring deres uddannelse, og mindske den dårli-

ge samvittighed, det kan medføre.

til at bekæmpe

og håndtere pres

i ungdomslivet:

•

Du bliver aldrig færdig med

din to-do-liste:

Det kan hjælpe

at acceptere, at der altid er no-

get, du måske burde gøre, men

at det nogle gange faktisk er ok

ikke at gøre det.

Det er ok at lave noget

”unyttigt”:

En god grund til

at lave noget, kan også bare

være fordi, det er rart og

hyggeligt – og det skal vi tale

mere om som unge.

Spørg andre om hjælp:

Det er

vigtigt at have nogen omkring

sig, som kan hjælpe med at få

en balance i livet mellem det,

man skal og det, man har lyst til.

Tal om dine udfordringer:

Når

man åbner sig op og deler sine

problemer, finder man ud af,

at andre også har udfordringer

og problemer. Du er ikke den

eneste, der har dumpet den

eksamen.

Tal med nogen, der er længere

fremme i livet:

Her kan du fx

opdage, at dit uddannelsesvalg

ikke er så afgørende for resten af

dit liv, som du tror.

Stop nul-fejlskulturen:

Som

samfund skal vi blive bedre til at

tale om, at det er okay at fejle.

Stop fortællingen om drøm-

mestudiet:

Det er vigtigt, at vi

som samfund er opmærksom-

me på måden, studie- og ar-

bejdslivet bliver italesat, så unge

ikke oplever det som et ekstra

pres at skulle finde noget, de

brænder for, eller som de synes

passer perfekt til dem.

AFSNIT 5.

SOCIALE MEDIER

OG SKÆRMTID

Resultaterne viser, at en stor andel af unge oplever,

at de bliver påvirket negativt af de sociale medier:

•

Debatten om skærme og sociale mediers påvirkning

på unges trivsel fylder meget i den offentlige debat.

I vores spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt ind

til unges oplevelse af sociale medier og tidsforbrug,

sammenligning, tilgængelighed og påvirkning på

følelsen af at være god nok.

•

At dele sine bekymringer

55%

er helt eller delvist enige i, at de gerne vil

bruge mindre tid på sociale medier.

36%

er helt eller delvist enige i, at de føler, at andres

liv er bedre end deres, når de er på sociale medier.

Flere unge italesætter, at det er vigtigt at dele proble-

mer og bekymringer med andre, fx sine medstude-

rende. De har alle oplevet at føle sig alene med nogle

problemer eller bekymringer, men når de har åbnet

op om dem, finder de ud af, at andre i deres omgangs-

kreds har samme oplevelse. Fx kan man opdage, at

andre også har dumpet en eksamen eller har svært

ved at nå det hele. En ung studerende fortæller:

”Man

skal lige snakke med andre og finde ud af: Okay, du

tog også reeksamen. Så finder man ud af, at så slemt

er det heller ikke, at jeg har dumpet en eksamen”.

Som en interviewperson udtrykker det, tror man altid,

at ens medstuderende har styr på det hele, mens man

selv ikke har styr på noget. Derfor er det vigtigt at

etablere en kultur på fx uddannelsesinstitutioner, hvor

unge tør være åbne og ærlige om deres udfordringer

og problemer.

•

25%

oplever, at deres følelse af at være ”god nok”

påvirkes i negativ eller meget negativ grad, når

de er på sociale medier.

•

37%

er helt eller delvist enige i, at de altid skal være

tilgængelige på deres telefon og sociale medier.

•

”

Det var først, da jeg også be-

gyndte at tale med mine studie-

kammerater, at jeg fandt ud af,

at vi havde nogle fælles følelser.

Mand, 27-årig studerende

77 %

foretrækker at være sammen med

deres venner i den fysiske verden frem for online.

Det er samme andel som i DUFs ungeanalyse

fra 2019.

Til trods for at vi ikke har spurgt ind til skærme og

sociale medier i interviewene, blev emnet bragt op af

mange unge som noget, der påvirker deres trivsel.

Mange nævner sammenligningskultur og peger på,

at sociale medier gør det meget nemt at følge med

i andres liv, hvilket let kan føre til en følelse af, at ens

eget liv ikke er lige så godt som alle andres. Mange

oplever også, at skærmene stjæler deres tid.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

Styrker sociale medier en

negativ sammenligningskultur?

Flere unge fortæller, at sociale medier muliggør en negativ

sammenligningskultur. En 22-årig studerende beskriver fx, at

sociale medier får ham til at tænke over, om han er nok sam-

men med andre, fordi han altid kan følge med i, hvad andre

laver. Det får ham til at føle sig dårligt stillet og det fremstår

som om, at andre har det bedre, end han selv har det:

”Sociale medier synes jeg også helt klart påvirker mig.

For eksempel, er jeg nok sammen med andre? Sociale

medier spiller meget ind, når man ser, hvad andre laver.

Nogle gange kan det godt være sådan lidt en negativ

følelse”.

Han fortæller, at det især er følelsen omkring hans fritids-

aktiviteter og studiejob, der bliver påvirket. På hans sociale

medier ser han unge, der er ude at rejse eller hele tiden tager

på café, mens det, han selv laver, måske bare er lidt mere ke-

deligt. Andres aktiviteter fremstår mere meningsfulde og når

nogen lægger noget op, hvor de laver noget spændende på

deres studiejob, så sætter han spørgsmålstegn ved, om hans

studiejob er godt nok, og om han bør søge noget andet,

selvom han egentlig er glad for sit eget studiejob og synes,

det er spændende.

Samtidig får det ham til at overveje, om han selv burde vise

mere på de sociale medier. Når andre viser noget spænden-

de, vil han også gerne vise, at han laver nogle sjove aktiviteter

og ikke bare sidder derhjemme og laver ingenting.

Fortællingen illustrerer, at sociale medier kan blive endnu et

rum, hvor unge føler, at de skal præstere. Samtidig kan de

styrke en negativ sammenligningskultur, som gør, at unge

nemmere kan føle, at de ikke er gode nok.

Selvom skærmtiden ikke altid opleves som noget,

der påvirker en negativt, kan den alligevel stjæle tid

fra mere meningsfulde aktiviteter. En interviewdel-

tager forklarer, at hun under corona oplevede, at hun

brugte for meget tid på sin telefon, og at hun ikke

føler, det gør noget godt for nogen at sidde og glo

ned i en skærm. Hun er i stedet begyndt at strikke

og bruger det som en

”mental escape”,

hvor hendes

hoved kan slappe af.

Mange af interviewdeltagerne oplever skærmtid som

spildtid. En ung studerende fortæller:

”Hvis man sid-

der ved sin computer og laver ingenting, altså bare

fordriver tiden på en eller anden måde, fordi man

ikke har overskud til at for eksempel læse og man

ikke har nogen aftale, så går tiden egentlig bare.

Eller man sidder på sin telefon og man så tænker til-

bage på den sidste time, hvad har jeg egentlig lavet

der?”.

En anden fortæller, at det at sidde fire timer

og se en serie ikke føles meningsfuldt i forhold til at

bruge de timer på at dyrke en fritidsinteresse.

UNG ES RÅ D

til at håndtere skærmen

og sociale medier:

•

Vær opmærksom på, hvad

der gør dig glad:

Det kan være

nemt at blive hjemme foran din

skærm, men måske er det ikke

det, som faktisk gør dig glad på

længere sigt.

Sociale medier viser ikke hele

virkeligheden:

Vær opmærk-

som på, hvor nemt det er at

komme til at sammenligne sig

med andre på sociale medier og

føle sig utilfreds med sit eget liv.

•

”

Vi har en kamp med de sociale

medier som tager rigtig, rigtig,

rigtig meget af vores overskud,

uden at vi bemærker det.

29-årig mand, i arbejde

Skærm og sociale medier

er en tidsrøver

Andre unge nævner sociale medier som noget, der

stjæler deres tid. En ung kvinde forklarer:

”Reels på Facebook og Instagram er en tidsrøver

og meget spild af tid. Der kan sagtens gå to tim-

er, hvor jeg tænker, jeg kunne have lavet mad,

så bliver det til rugbrød. Jeg kunne have vasket

op, det nåede jeg så heller ikke. Så føler jeg ret

tit virkelig dårlig samvittighed over, at tiden bare

flyver. På den anden side, jeg har jo også brug for

at koble af, det er bare en virkelig dårlig måde

at gøre det på. Så jeg tænker, det kunne jeg godt

finde en anden løsning på. Noget, der måske

kunne give lidt mere”.

En anden ung beskriver, at han oplever, at når han

går på TikTok, går der nemt to timer, før han kigger

på uret igen. Han fortæller også om følelsen af at

være afhængig af TikTok og at vænne sig til, at alt

skal gå hurtigt, for det gør videoerne derinde.

Gaming, sociale medier og anden skærmtid bliver

af nogle unge beskrevet som noget, der kan stjæ-

le tid fra at være sammen med andre. Nogle unge

fortæller om, at det er nemt at blive hjemme foran

sin computer eller sin PlayStation for at spille, selvom

man egentlig godt selv ved, at det ikke er det, man

bliver glad af:

”Man tror, det er lykke. Men det er jo

ikke lykken. Man har det dårligt, fordi man faktisk

ikke gør det, der gør en glad”.

Gaming kan dog også være socialt, hvis man sidder

sammen og spiller, fortæller en ung mand. Der er

også interviewdeltagere, som beskriver, at de slet

ikke bliver påvirket af at være på sociale medier og

ikke bekymrer sig om, hvad andre foretager sig.

Sociale mediers

potentiale

”

Sociale medier

er gode, hvis

man formår

at bruge dem

godt.

26-årig kvinde,

i arbejde

Sociale medier har dog også

potentiale. Nogle unge med

psykiske udfordringer fortæller,

at fællesskaber på sociale medier,

hvor man fx kan udveksle erfarin-

ger og få gode råd, er værdifulde.

En ung kvinde forklarer, at man

som psykisk sårbar ung kan have

gavn af, at man i disse fællesska-

ber kan være mere anonym og

ikke behøver at møde fysisk op.

Det kan gøre det nemmere at

åbne op og bryde tabuet om at

have det svært. Især for dem, der

har det allersværest.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

AFSNIT 6.

ADGANG TIL HJÆLP,

NÅR LIVET ER SVÆRT

til at håndtere mistrivsel.

Op mod hver tredje

ung

har faktisk søgt hjælp, mens

1 ud af 4 unge

har undladt at søge hjælp, selvom de har følt et

behov for det.

Over halvdelen af unge har haft behov

for hjælp til at håndtere mistrivsel

Hele

57 %

af unge mellem 16-29 år har inden for det

sidste år følt, at de har haft brug for hjælp eller støtte

at du havde brug for hjælp eller støtte fra andre til at

håndtere mistrivsel?

HAR DU INDEN FOR DET SIDSTE ÅR FØLT,

HVORFOR HAR DU IKKE SØGT HJÆLP?

Jeg har svært ved at bede andre om hjælp,

selvom jeg ønsker hjælp

Jeg tror ikke på, at nogen kan hjælpe mig

med mine problemer

49%

36%

31%

22%

17%

25%

50%

Ja, jeg har

søgt hjælp

Ja, men jeg

har ikke søgt

hjælp

Nej

Ved ikke

Jeg har ikke råd til at betale for den hjælp,

jeg har brug for (fx terapi)

Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge hjælp henne

Jeg ønsker ikke hjælp fra andre

32%

25%

37%

Andet, angiv venligst

Ved ikke

Ifølge undersøgelsen er der flere årsager til, at nogle

unge undlader at søge hjælp til at håndtere mistriv-

sel. Ud af de unge, der ikke har søgt hjælp, men følt

et behov for det, angiver halvdelen

(49 %),

at det er

svært at bede andre om hjælp. Derudover tror ca.

hver tredje

(36 %)

ikke, at nogen kan hjælpe dem

med deres problemer.

For knap en tredjedel

(31 %)

gælder det også, at

økonomi er en barriere for at få adgang til den

hjælp, de har brug for. Lidt over hver femte

(22 %)

mangler viden om, hvor de kan søge og modtage

hjælp. Endelig er der en mindre andel

(17 %),

som

ikke ønsker hjælp fra andre, selvom de vurderer, at

de har haft behov for det.

En mulig forklaring kan være, at der ifølge de unge

i vores interviews er en vis grad af stigma og tabu

omkring mistrivsel, som gør det svært at bede andre

om hjælp. Manglende tid og overskud kan også være

en barriere for at søge hjælp i pressede perioder.

Andre unge fortæller om dårlige erfaringer med at

søge om hjælp eller om en manglende tro på, at

andre kan og vil hjælpe dem. Derudover er der ek-

sempler på unge, som har oplevet at være udelukket

fra organiserede støttetilbud, fordi de falder uden for

adgangskriterierne som fx en aldersgrænse.

Både individuelle og strukturelle faktorer kan der-

med føre til, at unge ikke søger og modtager den

rette hjælp og støtte, når de mistrives.

Note: Svarene stammer fra de unge, der har følt et behov for hjælp og støtte til

at håndtere mistrivsel inden for det sidste år, men ikke har søgt hjælpen.

Hvorfor har du ikke søgt hjælp?

•

Unges svar fra en åben svarkategori i spørgeskemaet:

”

”Årsagen til mistrivsel – et dårligt arbejde – tog

tiden fra mig til at kunne tage fat i min psykolog”

”Jeg har før søgt hjælp uden at kunne få det”

”Fordi det tog for lang tid at få hjælp sidst”

”Ikke stort nok problem til at bede om hjælp”

”Jeg føler, det er noget, jeg finder på i mit hoved”

•

”Det var ofte kortvarigt og at gå i seng hjalp”

”Har ikke tid”

”Så alvorligt har det ikke været”

”Alle er ligeglade/det rager dem ikke”

”Har tidligere fået hjælp, der ikke fører til noget”

Nu er jeg 28 år - altså lige på den der

grænse, hvor jeg er over 25, men under

30. Og så er der ikke ret mange ting at

vælge imellem, hvis man skal have hjælp.

28-årig mand, uden for job og uddannelse

•

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

At søge professionel hjælp er ikke en

garanti for at få den

Hos nogle af de unge, der mistrives, kan det være nød-

vendigt at modtage professionel hjælp og behandling

i det offentlige sundhedsvæsen. Undersøgelsen viser

dog, at en betydelig del af danske unge mellem 16-29 år

bekymrer sig om at skulle vente længe på at få hjælp i

sundhedsvæsenet fx hvis de skulle få brug for behand-

ling i psykiatrien eller hos en psykolog. Over halvdelen

(58 %)

af unge angiver, at de i nogen, høj eller meget høj

grad er bekymrede over at skulle vente længe på at få

den nødvendige hjælp.

Hos flere unge, der har erfaring med mistrivsel, er det

dog ikke kun en bekymring, men en reel oplevelse. Disse

unge beretter bl.a. om en lang og krævende vej gennem

sundhedsvæsenet og psykiatrien, der er fyldt med for-

hindringer for at få adgang til den rette hjælp. Det kan

handle om konkrete forhindringer såsom korte inter-

valler for tidsbestilling, men også om at skulle kæmpe

for at blive taget alvorligt i sundhedssystemet for at få

adgang til udredning og behandling. Andre unge har

oplevet at modtage utilstrækkelig hjælp. De fortæller fx

om at blive tabt i systemet efter tidsafgrænsede støtte-

og behandlingsforløb, hvor hjælpen pludselig ophører,

selvom de stadig oplever at have brug for den.

Undersøgelsen peger dermed på, at der ikke kun er

barrierer for at søge hjælpen, men også for at modtage

den. Det er vigtigt at adressere disse barrierer, hvis unge

skal have bedre adgang til den rette hjælp og støtte i

perioder med mistrivsel.

af unge angiver, at de i nogen, høj

eller meget høj grad er bekymrede

over at skulle vente længe på at få den

nødvendige hjælp i sundhedsvæsenet

58%

TOP 10: HER SØGER UNGE INSPIRATION,

HJÆLP OG STØTTE TIL AT HÅNDTERE SVÆRE TANKER

Note: Det har været muligt at vælge flere svarkategorier.

Familie – 51%

”

Jeg har været syg i 12 måneder, og først NU synes

min læge, at det kunne give mening at undersø-

ge, om jeg har stress. Så der har jeg ikke rigtig

følt mig mødt, tværtimod har jeg stødt panden

mod muren.

29-årig mand, i arbejde

Kulturen - fx musik,

film eller bøger – 15%

Jeg søger ofte svar

i mig selv – 39%

Venner – 51%

Partner/kæreste/ægtefælle – 38%

Psykolog, terapeut,

coach eller lignende – 16%

”

Jeg var i et gruppeforløb for angsthåndtering,

men har nu ventet over et helt år på at komme i

et nyt forløb. Det synes jeg er enormt lang tid at

vente og egentlig være overladt til sig selv, fordi

man så hurtigt mister alle de her redskaber, man

har fået. Hvis der havde været kortere ventetid

eller mere opfølgning med en, så tror jeg ikke,

det ville føles lige så svært hele tiden at skulle

arbejde sig tilbage.

26-årig kvinde, uden for job og uddannelse

Vi brugte hele sidste år på at kom-

me i kontakt med en psykiater,

hvor jeg ringede hver onsdag. Det

var forfærdeligt. Man kunne kun

ringe til psykiateren én time om

ugen, og hver eneste gang man

ringede, så fik man bare at vide, at

de ikke havde tid eller ikke kunne

besvare telefonen lige nu. Det var

ikke ligefrem noget, man blev mere

lykkelig af.

28-årig mand, uden for job

og uddannelse

Studiekammerater

eller kollegaer – 11%

Sociale medier – 12%

Fritidsaktivitet/

frivilligt arbejde – 8%

Jeg søger ikke

inspiration eller hjælp – 3%

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

”

Hvis jeg har et fællesskab, jeg kan læne mig op ad,

og hvis jeg har specifikke personer, jeg kan gå hen

til og sige, ”jeg har det faktisk rigtig nederen lige

nu, kan vi ikke tale om det her?” - dét skaber trivsel

hos mig.

20 årig mand, i arbejde

”

Der skulle være flere fællesskaber eller

events til unge, som går og har det

svært. Fordi man kan nogle gange godt

gå og få følelsen af, at det er bare mig,

der har det sådan.

28-årig mand, uden for job og uddannelse

Man behøver ikke fikse alle de

der ting. Min far er et rigtig godt

eksempel. Hvis man har en dårlig

dag, så er han bare sådan ”kan du

ikke gøre dét og dét?”. Men nogle

gange har jeg bare brug for, at han

lytter til mig. Fordi nogle gange kan

det hjælpe bare ikke at være helt

alene med det.

26-årig kvinde, i arbejde

”

JEG FØLER, AT JEG HAR NOGEN AT TALE MED

OM SVÆRE TANKER OG EMNER

69%

Helt eller

delvist enig

15%

Hverken enig

eller uenig

13%

Helt eller

delvist uenig

”

Jeg har social angst – så for mig har

jeg mistrivsel, når folk ikke forstår mig.

Men så har jeg googlet mig frem til,

at der er masser af grupper omkring

angst. Det gjorde mig bare tryg og

tilpas, fordi så har man sådan et sted

at være i.

25-årig kvinde, i arbejde

Selvom man har nogen at tale med,

kan det være svært at række ud

Langt de fleste unge oplever at have mennesker at

dele deres udfordringer med, når livet er svært. Hele

69 %

af de unge i spørgeskemaundersøgelsen er helt

eller delvist enige i, at de har nogen at tale med om

svære tanker og emner.

Undersøgelsen viser dog også, at svaret ikke altid er

så entydigt. Én ting er at have mulighed for at tale

om svære tanker og emner, én anden er, om man

rent faktisk benytter det. Selvom familie og venner

er vigtige for unge, når de oplever mistrivsel, så kan

der også være barrierer for at række ud og få talt om

de svære ting. Mens nogle unge ærligt deler deres

udfordringer med venner, så peger andre på, at det

ikke altid er let at åbne op og være sårbar på grund

af frygten for at blive dømt. En af fokusgrupperne

forklarer det med, at der er en forventning om, at

”hvordan går det?” altid skal mødes med et ”det går

godt!”. Ifølge disse unge er det derfor afgørende at

gøre det mere trygt og okay at dele de svære ting

med hinanden.

Familie og venner er en vigtig støtte,

når livet er svært

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er unges nære

relationer en vigtig støttefaktor i svære perioder.

Over halvdelen af unge søger mod familie

(51 %)

venner

(51 %),

når de skal hente inspiration, hjælp og

støtte til at håndtere svære tanker og emner.

I både enkelt- og gruppeinterviews peger unge på,

at støtte og opbakning fra nære relationer kan være

en afgørende ressource til at håndtere og undgå

mistrivsel – f.eks. på de dårlige dage, hvor man har

brug for hjælp til at hive sig selv op

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken omsorg og støt-

te unge modtager. Flere af de unge, der har erfarin-

ger med at mistrives, peger på, hvor vigtigt det er at

blive forstået og rummet i sine udfordringer. Mødet

med bekymrede forældre og velmenende voksne

kan derfor skabe frustration, hvis der lægges for

meget vægt på at finde løsninger i stedet for at

rumme og lytte til unges udfordringer.

Det er heller ikke alle unge, der har det svært, som

reelt oplever, at andre i deres nærmiljø tager hensyn

til eller forstår deres udfordringer og begrænsninger.

En ung kvinde med angst fortæller om oplevelsen

af, at andre glider ”let og elegant” henover hendes

udfordringer fremfor at forsøge at sætte sig i hendes

sted, forstå hendes udfordringer og prøve at træk-

ke hende med ud i de gode ting. Måske af samme

grund forholder flere unge sig positivt til både fysiske

og online fællesskaber, hvor de kan møde andre med

samme udfordringer som dem selv. For unge kan der

være en tryghed i at blive genkendt, spejlet og forstå-

et i deres udfordringer, og det kan dæmpe følelsen af

at være alene om at have det svært.

”

Det føles lidt farligt at åbne sig op, men

det kan også være meget rart egentlig.

29-årig kvinde, under uddannelse

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

Udfordrer præstationspresset unges

evne til at støtte hinanden?

Selvom det ikke har været et tema i undersøgelsen, så

peger de interviewede unges fortællinger nogle steder

på, at oplevelsen af et højt tempo og præstations- og

forventningspres kan påvirke unges mulighed for at

støtte hinanden, når nogen mistrives i et fællesskab.

I en fokusgruppe blev det bl.a. diskuteret, hvordan et

massivt pres i uddannelsessystemet kan gå ud over

det følelsesmæssige sammenhold med ens medstu-

derende, hvis alle har blikket rettet mod deres egne

præstationer. Især kan det være svært at prioritere tid

og energi på at støtte de studiekammerater, der ikke

er en del af ens egen nære omgangskreds.

Andre oplever, at man selv har ansvaret for at itale-

sætte ens trivsel, før der bliver vist interesse blandt

venner, familie og kollegaer. Én beskriver følelsen af, at

”der skal meget til, før man selv bliver spurgt”.

Fort-

ællingerne indikerer, at faktorer som pres og frygt for

at overskride andres grænser kan påvirke unges evne

og overskud til at opfange og reagere på mistrivsel i

deres nærmiljø. Det kan blive en hindring for at udvise

empati, lytte og tilbyde støtte til hinanden.

til at sikre bedre støtte til

unge, der mistrives:

Lyt til unge:

Nogle unge efterspørger, at især

forældre og velmenende voksne gør

en større indsats for at lytte til unges

udfordringer og forsøge at forstå og

rumme dem. Et for stort fokus på at

finde løsninger kan ende med at over-

se unges faktiske behov.

Gør det let at møde

ligesindede unge:

Det er vigtigt at kunne finde vej ind i

både fysiske og online fællesskaber,

hvor unge kan dele sårbare emner

og spejle sig i andre med lignende

udfordringer som en selv. Synliggør de

tilbud, der allerede eksisterer.

Mistrivsel skal afstigmatiseres og

rummes bedre i samfundet:

Som samfund skal vi blive bedre til at

rumme mennesker, der ikke har det

godt. Det handler om at få viden om,

hvordan man møder unge, der har det

svært. Det handler også om, at skabe

inkluderende og støttende fællesska-

ber på arbejdspladsen, i skolen eller i

foreningen, hvor der er plads til at sige

højt, hvis man ikke har det godt.

Gør det nemmere at få professionel

hjælp, når unge har det svært:

Unge efterspørger lettilgængelig

hjælp i civilsamfundet og i det offent-

lige system. Det er et spørgsmål om

at blive ved med at vise, hvor man

som ung kan få hjælp, samt at arbej-

de mere med opsøgende tilbud. Det

handler også om at reducere venteti-

den til udredning og behandling og

om at sætte ind med mere opfølgning

efter endt hjælpe- og behandlingsfor-

løb.

Forebyg mistrivsel på samme måde

som ved fysisk sygdom:

Det er vigtigt at sætte ind med tiltag,

før det er gået galt. Samtidig mangler

der mere viden om, hvad man selv

kan gøre for at forebygge et dårligt

mental helbred.

UNGES RÅD

INDFLYDELSE OG

HANDLING

AFSNIT 7.

Unge vil inddrages og tages

alvorligt i debatten om deres

trivsel

Der er i dag en stigende interesse for unges

trivsel i den offentlige debat. Ifølge de unge, vi

har talt med, bliver unges egne perspektiver

og stemmer dog ofte overset og overhørt i

trivselsdebatten. I vores spørgeskemaunder-

søgelse svarer hele

48 %

af unge, at de i lav/

mindre grad eller slet ikke oplever at have

indflydelse på beslutninger i samfundet, der

påvirker deres trivsel.

Unge efterspørger at blive inviteret med til

bordet, fordi de er eksperter på deres eget liv.

En ung fra fokusgrupperne siger

”jeg mis-

trives ikke, men det svækker min trivsel,

når jeg føler, at jeg ikke har indflydelse

på de ting, som omhandler mit liv.”

Der er

især en oplevelse af at politikere, eksperter

og medierne har en tendens til at snakke

mere om unge end med dem. Det gælder

blandt andet, når problemet og løsningerne

skal defineres. Det kan føles som om, der

bliver talt hen over hovedet på unge. Det

gælder fx når interessen for unges trivsel går

mere op i at måle, diskutere og politisere et

problem end i at forstå unges oplevelser.

I HVILKEN GRAD OPLEVER

DU AT HAVE INDFLYDELSE PÅ

BESLUTNINGER, DER PÅVIRKER

DIN TRIVSEL?

I samfundet som helhed

I meget høj

grad

I nogen grad

20%

”

Jeg tror, det kan være svært for men-

nesker generelt at spørge, om man

egentlig har det okay, fx hvis man er

stresset. Det er det her med, at man

passer meget sig selv et eller andet sted.

Og har man lyst til at få svaret, hvis man

spørger om vedkommende er okay? Og

hvad hvis vedkommende ER okay – har

man så sagt noget forkert? Jeg tror,

det er meget det her med ikke sådan at

overskride nogens personlige grænser.

26-årig kvinde, i arbejde

I mindre/lav

grad

Slet ikke

41%

”

Ved ikke/

ikke relevant

Hvis jeg hører om nogle på universitetet, der ikke

snakker så meget med de andre, så vil jeg nok

ikke engang selv overveje, om det er en, man

skal hjælpe ekstra meget, fordi jeg tænker – er

det mit problem? Ja, ja, det er da synd for ved-

kommende, men jeg har selv rigeligt at se til. Og

det er sikkert også det samme omvendt, hvis det

går dårligt for mig. Min projektgruppe vil da helt

sikkert synes, at det er ærgerligt, men der ville

ikke ske nogle større tiltag.

20-årig mand, under uddannelse

Det er som om, at man

ikke får lov til at være

med ved de voksnes

bord, når der endelig

sker noget. De spørger

den lokale professor om,

hvad der er godt for de

her udsatte unge, men

de spørger jo ikke os,

som det handler om – og

som jo egentlig burde

være eksperterne.

28-årig mand, uden for

job og uddannelse

”

27%

De vil rigtig ger-

ne snakke om,

hvordan unge

har det. Men det

er lidt sådan: Har

I husket at spør-

ge os?

18-årig mand,

under uddannelse

”

Jeg føler, at folket er rigtigt gode til at sige

‘hey, vi lytter til unge’ - fordi nu er det mo-

derne at sige ‘vi skal også have unge med’.

Og så lytter de, men det er som om, der ikke

kommer noget resultat ud af det. Det er som

om, at de gør det for at sige ‘vi har lyttet til

jer’, så man ikke kan klage over det bagefter.

25-årig kvinde, i arbejde

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

”

Når jeg er på de so-

ciale medier og læser

nyhederne, så virker

det som om, at den

ældre generation

altid skal nævne, at

de havde det altså

endnu hårdere.

22-årig mand,

under uddannelse

Andre unge peger på, at der især hos

ældre generationer er en manglende

evne til at forstå og anerkende kom-

pleksiteten af unges udfordringer

i dag. Flere har fx oplevet, at foræl-

dre- og bedsteforældregenerationen

bruger deres egne ungdomserfaringer

til at anfægte unges vilkår i stedet for

at være nysgerrige på, hvordan det

reelt set opleves at være ung i dag. På

tværs af de unge i undersøgelsen ef-

terlyses derfor en større nysgerrighed

på unges egne perspektiver på deres

trivsel. Det gælder både i den offent-

lige debat og i mødet med andre

generationer.

Unge savner indflydelse på beslutninger,

der påvirker deres trivsel, og de ønsker at

påtage sig et medansvar ved at bidrage

med deres holdninger, erfaringer og

løsningsforslag for at sikre, at de rigtige

barrierer og tiltag for unges trivsel identi-

ficeres og sættes i gang.

Flere unge nævner også en følelse af, at magten

er ulige fordelt i samfundet, og at nogle grupper

har større indflydelse end andre.

Ifølge de unge, vi har talt med, handler det om, hvor

stemmerne er. Unge er bl.a. opmærksomme på, at de-

res generation er mindre end deres forældres genera-

tion og den ældre del af befolkningen, og at politiker-

ne derfor ikke har det store incitament til at prioritere

dem - fx på trivselsområdet.

Derudover sidder mange unge med en oplevelse

af, at der træffes beslutninger på deres vegne, som

forringer unges vilkår i samfundet og direkte modar-

bejder unges muligheder for at trives fx i uddannel-

sessystemet. Selvom nogle unge har gode erfaringer

med at yde indflydelse på et lokalt plan, så føler de

sig ofte overhørt, når det kommer til at diskutere de

mere strukturelle udfordringer for at unge kan trives

i samfundet. Flere beskriver en oplevelse af, at unge

generelt ikke har de bedste kort på hånden, når det

kommer til opnå indflydelse og blive taget alvorligt.

Unge oplever størst indflydelse i

deres nærmiljø

Der, hvor unge føler størst indflydelse i samfundet,

er i det lokale og nære fx på hjemmefronten, skolen

eller på arbejdspladsen.

Er der en sammenhæng mellem

trivsel og oplevelsen af indflydelse?

Ud af de unge, der i mindre grad oplever at have et

godt liv, svarer

op mod hver tredje (31 %),

at de slet

ikke eller i lav grad har indflydelse på beslutninger i

samfundet, der påvirker deres trivsel.

I gruppen af unge, der i mindre grad oplever at have

et godt liv, svarer også

1 ud af 5 ung (21 %),

at de i sko-

le- og uddannelsessystemet slet ikke oplever at have

indflydelse på beslutninger, der påvirker deres trivsel.

”

Der er en skævhed i,

at unge har mindre

indflydelse end andre

samfundsgrupper. Der

er mange, der vil be-

stemme alt muligt over

unge mennesker – og

jeg oplever aldrig, at der

bliver lyttet til os. Det er

giga demotiverende.

24-årig kvinde,

under uddannelse

Unge bliver lyttet til, men

bliver ikke prioriteret. Po-

litikerne vil enormt gerne

lytte og holde møder og

alt muligt fint, men så er

der altid lige nogle andre

ting, der haster lidt mere.

19-årig kvinde, i arbejde

”

På min skole har vi lavet sådan

nogle trivselsundersøgelser,

men jeg føler bare ikke rigtigt,

at det bliver brugt til noget.

Det er bare lidt sådan – ”ja, vi

skal lave den trivselsundersø-

gelse”, og så er det dét.

22-årig mand, under uddannelse

Det samme gælder kun hos

14 %

af de unge,

der i meget høj grad oplever at have et godt liv.

Hos dem, der i meget høj grad føler, at de har et

godt liv, er det kun

5 %,

der slet ikke oplever at

have indflydelse.

”

Mange ældre generationer vil mene, at det kun er sociale

medier, der er problemet – og det at vi er på vores elektro-

niske devices, fordi det er ting, vi gør anderledes end deres

generationer. Derfor bliver det hurtigt moderne ting, der får

skylden for et problem, som vi ikke selv har fået lov til

at definere eller definere løsningen på.

23-årig mand, under uddannelse

”Vi har ikke tid til at fik-

se klimaet, vi skal have

styr på pensionen først”

Adskillige unge fortæller, at det

kan være svært for dem at få øje

på, hvor det øgede fokus på unges

trivsel rent faktisk fører til foran-

dring. Selvom unge er enige i, at

der hverken er lette eller hurtige

løsninger på den stigende mistriv-

sel blandt unge, så har flere en

oplevelse af, at der ikke bliver gjort

nok for at håndtere unges udfor-

dringer. Det gælder både politisk

og institutionelt. Ifølge de intervie-

wede unge er det altafgørende, at

indsatsen for at bekæmpe mistriv-

sel ikke blot fortaber sig i tom snak

og målinger, men at der følges op

med konkret handling.

Vi snakker en del om unges trivsel, men så

bliver der ikke fulgt op med handling. Så bliver

det hurtigt sådan: ’Okay, vi snakker så meget

om det, men der er ikke rigtig noget, der bliver

bedre – okay, så er det nok, fordi vi snakker for

meget om det’.

24-årig kvinde, under uddannelse

”

Jeg ville ønske de voksne vidste, hvordan det er at være ung

i dag, kontra for 30 år siden. Fordi det er fandme anderledes

at være ung i dag. Så det kan godt være, at de har en eller

anden idé om, at ’du skal bare gøre sådan her!’ eller ’kan du

ikke bare lige’! Men nej, det kan jeg ikke, fordi så havde jeg

nok gjort det.

26-årig kvinde, i arbejde

Det er ikke, fordi unge vil have

deres vilje hele tiden. Hvis politi-

kerne siger ’vi har lyttet til jer’ og

forklarer, hvordan de har forstået

os, så tror jeg ikke, at man bliver

så ramt, når de tager et valg. Men

man bliver rigtig frustreret, når

man ikke bliver hørt. Så længe

samtalen er der, kan man trives.

25-årig kvinde, i arbejde

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

I HVILKEN GRAD OPLEVER DU AT HAVE INDFLYDELSE PÅ

BESLUTNINGER, DER PÅVIRKER DIN TRIVSEL?

på følgende arenaer…

PÅ DIN

ARBEJDSPLADS

I DIT

PRIVATLIV

PÅ DIN

SKOLE/UDDANNELSE

”

UNG ES RÅ D

Uddannelserne er totalt shut off i forhold til at

lukke os frivillige og foreningslivet ind. Det er

en udfordring, fordi vi ikke kan komme ind og

fortælle om det, vi laver, og de har ikke selv

tænkt sig at gøre det.

18 årig mand, under uddannelse

til at sikre unge mere

indflydelse på beslutninger,

der påvirker unges trivsel:

•

Unges trivsel må ikke bagatellis-

eres:

Trivselsdebatten skal følges op

med konkret handling, som skaber

en mærkbar forskel i unges hverdag.

Lyt til og tag unge alvorligt:

Unge

skal opleve at blive lyttet til og for-

stået, eller i det mindste opleve at

beslutningstagere og voksne gør sig

umage. Voksne kan gøre meget for

at skabe et trygt rum omkring unge-

inddragelse, hvor unge inviteres ind

og får lov til at deltage, men med en

opmærksomhed på, at unge stadig

er nybegyndere. Det giver selvtillid

at føle sig velkommen i det ”voksne

space” i stedet for at blive set som

en, der forstyrrer eller blander sig.

Som ung skal man kende sine

rettigheder:

Unge skal vide, at de

har ret til at blive hørt fx på deres

skole eller arbejdsplads. Samtidigt

skal unge selv være gode til at sige

deres udfordringer højt – både som

enkeltperson og som fællesskab – og

tage fat på dem, der kan tage hånd

om det. Det er vigtigt at opsøge dia-

logen med beslutningstagerne.

Husk bred repræsentation:

Beslutningstagere skal være gode til

ikke kun at spørge de unge, der har

det godt, eller som selv søger ind-

flydelsen. Inviter unge med forskel-

lige erfaringer og baggrunde med

omkring bordet, når der diskuteres

løsninger på kommunalt plan, regio-

nalt plan og nationalt plan.

Giv foreningslivet lov til at komme

ind på uddannelsesinstitutionerne:

Unge bør lære om ungdomsorganisa-

tionerne ude på uddannelsesinstituti-

onerne, og som en del af undervisnin-

gen bør de lære om deres muligheder

for at være politisk aktive og engagere

sig i noget, der kan gøre en forskel. Giv

foreningslivet lov til at komme ind på

uddannelsesinstitutionerne, så unge

kan møde dem.

21%

41%

48%

•

...oplever i mindre/lav

grad eller slet ikke

have indflydelse i deres

privatliv, mens

65%

oplever

det i nogen eller høj grad.

...af unge i arbejde

oplever i

mindre/lav grad eller slet ikke

at have indflydelse på deres

arbejdsplads, mens

46%

oplever

det i nogen eller høj grad.

...af unge i uddannelse

oplever i mindre/lav grad

eller slet ikke

at have indfly-

delse på deres skole eller ud-

dannelse, mens

37 %

oplever

det i nogen eller høj grad .

•

I foreningslivet kan man tage

ansvar og få indflydelse

Hos flertallet af de foreningsaktive unge,

vi har talt med, bliver især deres forening

nævnt som et sted, hvor de oplever at

have handlekraft og mulighed for at

påvirke verden omkring dem i en positiv

retning. Det handler både om at opleve at

kunne gøre en forskel for andres trivsel på

lokalniveau og om at stå stærkere i forhold

til at kunne påvirke beslutningstagere.

Flere nævner også muligheden for at have

indflydelse i deres forening. Her kan man

fx som ung starte noget op og prøve kræf-

ter med at få ens idéer ud i livet. Nogle

af de interviewede unge fortæller des-

uden, at man i foreningslivet kan påtage

sig et ansvar for første gang og opleve at

blive taget alvorligt. Som en studerende

forklarer, er det i foreningslivet muligt at

skifte position fra at være ”lavest i fødekæ-

den” andre steder i ens liv (fx som yngste

lillesøster) til i foreningslivet at indtage en

rolle som leder med ansvar for opgaver og

andre mennesker.

•

”

Foreningslivet er en måde, hvor et helt al-

mindeligt menneske kan få lov til at gøre

verden til et bedre sted. Det er et stort ord,

men jeg mener oprigtigt, at foreningslivet

gør verden til et bedre sted. Om det er at

få skolebusser til en lille by eller at spille

fodbold med unge med psykiske proble-

mer, så har det en positiv effekt.

22-årig kvinde, i arbejde

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

U N G E A N A LY S E

2 0 2 3

SÅDAN HAR VI GJORT

I undersøgelsen er unge defineret som personer mellem 16 og 29 år.

Undersøgelsen består af tre delelementer – en spørgeskemaunder-

søgelse, enkeltinterviews og fokusgrupper med unge.

UNGEANALYSE 2023

Udgivet i august 2023 af Dansk Ungdoms Fællesråd, 1. udgave

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden.

Redaktion:

Anne Sofie Wulff,

Simon Meggers Matthiesen

og Emilie Blinkenberg

Repræsentativ spørgeske-

maundersøgelse

Som første trin foretog vi en

spørgeskemaundersøgelse blandt et

repræsentativt udsnit af danske unge.

Formålet var at afdække unges hold-

ninger til det gode ungdomsliv såvel

som udfordringer og barrierer for at

trives. Spørgeskemaet blev besvaret af

1.064 unge mellem 16-29 år, som tilsam-

men udgør et repræsentativt udsnit

af danske unge i forhold til køn, alder,

uddannelsesniveau og geografi. Selve

dataindsamlingen og -behandlingen er

foretaget af konsulentbureaet Epinion

i november/december 2022. I analysen

er der kun inddraget resultater med en

signifikans på 0,05-niveau.

Samarbejdspartnere – Epinion

Grafisk tilrettelægning:

Grafisk Afdeling ApS

Tryk:

Christensen Grafisk

DUF er en paraply- og interesseorganisation for

samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer.

DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.

Kvalitative enkeltinterviews

Dernæst rekrutterede vi otte respon-

denter fra spørgeskemaundersøgelsen

til at deltage i individuelle interviews.

Formålet med interviewene var at

undersøge, hvordan unge oplever at

være ung i dagens Danmark og give

et indblik i unges mange forskellige

livsverdener. Blandt de unge var der

en spredning på geografi, alder, køn

og beskæftigelse for at repræsentere

et bredt udsnit af unge. Enkeltintervie-

wene blev gennemført af Epinion med

afsæt i en fast interviewguide.

Fokusgruppeinterviews

Tredje del af undersøgelsen var afhol-

delsen af fem fokusgruppeinterviews

i Aarhus, Odense og København med

i alt 31 unge. 12 fokusgruppedeltagere

blev rekrutteret gennem spørgeske-

maundersøgelsen. Yderligere 19 fokus-

gruppedeltagere blev rekrutteret via en

bred vifte af DUFs medlemsorganisati-

oner for at repræsentere foreningsak-

tive unge og få indblik i de ca. 600.000

medlemmer og 100.000 frivillige, som

medlemsorganisationerne tilsammen

engagerer. Rekrutteringen skete via

invitationer til landsorganisationer såvel

som lokalafdelinger. Fokusgruppeinter-

viewene blev foretaget af DUFs sekre-

tariat med udgangspunkt i en inter-

viewguide, der løbende blev tilpasset.

Efterfølgende er interviewmateriale fra

både enkelt- og fokusgruppeinterviews

blevet transskriberet, kodet og anony-

miseret til brug i rapporten.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Henvendelse af 13/5 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd om anmodning om foretræde for udvalget

Dansk Ungdoms Fællesråd

Scherfigsvej 5

2100 København Ø

Tlf.: +45 39 29 88 88

[email protected]