DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling

April 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024 DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling

April 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Elektronisk Publikation:

ISBN:

[xxx-xx-xxxx-xxx-x]

Publikationen kan hentes på

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Forord

Vi omtaler ofte den digitale udvikling som hurtig og hæsblæsende. Men grundste-

nene til den digitale transformation, som det danske samfund har gennemgået,

blev allerede lagt i det forrige årtusind.

I 1999 blev det med det it- og telepolitiske forlig besluttet, at der hvert år skulle

udarbejdes en redegørelse af omstillingen til et netværkssamfund med adgang til

internet-

og telefonnetværk. I den første redegørelse kan man læse, at ”alle

bor-

gere og virksomheder skal have hurtig

og enkel adgang til Internet … At være på

nettet skal være lige så selvfølgeligt, enkelt og billigt som at åbne for vandhanen

eller tænde for lyset på stikkontakten.”

Man må sige, at der er sket meget på 25 år. Vi er gået fra fastnettelefon til smart-

phone, fra checkhæfte til netbank, fra stationær computer til supercomputer. Den

it- og telepolitiske redegørelse er 25 år senere nu blevet til

”Redegørelsen

Danmarks Digitale Udvikling”.

Transformationen er resultatet af et vedvarende og ambitiøst politisk fokus på di-

gitalisering af den offentlige sektor og danske virksomheder. Gennem ambitiøse

vækststrategier for danske virksomheder og tværoffentligt samarbejde mellem

stat, kommuner og regioner har Danmark omstillet sig til et digitalt samfund, der

er godt rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Vi skal fastholde det digitale momentum. For digitalisering er nøglen til at løse

mange af de udfordringer, som vi står overfor som samfund. Vi skal designe of-

fentlige, digitale løsninger, der let kan tilgås af alle borgere. Vi skal understøtte

den digitale omstilling i virksomhederne, så de er konkurrencedygtige. Vi skal

styrke adgangen til digitale kompetencer og sikre kompetent arbejdskraft. Vi skal

sætte mere skub på brugen af nye teknologier, som for eksempel kunstig intelli-

gens, for at udnytte potentialerne. Derfor er jeg stolt af, at vi i 2024 har landet

den første samlede digitaliseringsstrategi for Danmark. Med opbakning fra alle

Folketingets partier.

Min ambition for Danmark er, at vi fortsat styrker den digitale udvikling og gri-

ber mulighederne til gavn for borgere og virksomheder, overalt hvor det giver

mening. Redegørelsen giver derfor et grundigt blik på potentialer og udfordringer

for det danske samfund i den digitale udvikling. Rigtig god læselyst!

Digitaliserings- og ligestillingsminister

Marie Bjerre

April 2024

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Indhold

Sammenfatning ....................................................................................................................... 8

Status for Danmarks digitale årti ........................................................................................... 12

2.1. EU’s digitale årti ....................................................................................................... 12

2.2. Danmarks præstation i EU’s digitale årti ................................................................... 12

Danskernes digitale færdigheder og digitale adfærd ............................................................. 17

3.1 Status på digitale færdigheder ................................................................................... 17

3.2 Danskernes digitale adfærd ....................................................................................... 22

3.3. Digital sikkerhed ....................................................................................................... 28

Digital omstilling i virksomheder ............................................................................................ 30

4.1 Virksomhedernes brug af digitale teknologier ............................................................ 30

4.2 Digital sikkerhed og dataetik ...................................................................................... 41

Digitale rammer og infrastruktur ............................................................................................ 45

5.1 Status på digital infrastruktur ..................................................................................... 45

5.2 EU-regulering ............................................................................................................ 48

5.3 EU-programmer og samarbejder ............................................................................... 50

5.4. Internationale rammer for infrastrukturen.................................................................. 52

Offentlig digitalisering ............................................................................................................ 53

6.1 Status på offentlige digitale services ......................................................................... 53

6.2 Brug af Digitaliseringsstyrelsens løsninger ................................................................ 55

6.3 Offentlige digitaliseringsindsatser .............................................................................. 57

6.4 Offentlige data og fremme af den grønne omstilling .................................................. 59

Redaktionen er afsluttet den 15. april 2024.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Indhold

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

Digitale teknologier er blevet en fast del af danskernes hverdag. Historisk er det

ikke længe siden, at computeren blev allemandseje, og den kan i dag medbrin-

ges i lommen som smartphone med integreret kamera, navigation og internet. I

de seneste år har særligt adgangen til kunstig intelligens, og ikke mindst brugen

af de generative sprogmodeller, spredt sig med lynets hast.

Mange danskere har taget digitaliseringen til sig, ligesom den er udbredt i dan-

ske virksomheder og i den offentlige sektors opgaveløsning.

Digitaliseringen har gjort mange hverdagsopgaver lettere for danskerne, mens

virksomhederne har kunnet udnytte de digitale værktøjer til at effektivisere og

skabe nye forretningsmodeller. Og som samfund står vi overfor store sam-

fundsudfordringer inden for klima, sundhed og demografi, hvor de digitale tek-

nologier kan spille en stor rolle.

Med den digitale udvikling følger derfor store muligheder. Men der følger også

udfordringer. Nogle danskere har svært ved at følge med, virksomheder udfor-

dres på deres forretningsmodel og når vores samfund bliver mere digitaliseret,

er der en øget trussel fra cyberangreb.

Denne publikation redegør for digitaliseringen i Danmark og fokuserer både på

digitaliseringens muligheder og udfordringer. Redegørelsen sætter både fokus

på den digitale udvikling og dens betydning for borgere og virksomheder og på

samfundets rammer for en ansvarlig digital udvikling.

Den overordnede konklusion er, at Danmark fortsat er meget langt fremme i

den digitale udvikling i sammenligning med andre lande. Redegørelsen viser

også, at Danmark står over for udfordringer. Også på områder hvor vi lige nu er

i front. Redegørelsens hovedkonklusioner kan læses i boks 1.1.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 1

Boks 1.1

Hovedkonklusioner i Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Danmark er langt fremme på EU-målsætninger for digitalisering

EU-Kommissionen har opstillet en række ambitiøse målsætninger for den digitale ud-

vikling i EU frem mod 2030. Danmark er langt fremme på hovedparten af målene, og

EU-Kommissionen forventer, at Danmark er et af de lande, som går forrest i den digi-

tale udvikling.

Danskerne er gode til digitalisering, men flere skal med

Danskerne benytter i høj grad digitale værktøjer, og Danmark ligger på en 4. plads, når

der måles på befolkningens basale færdigheder i Europa. Der er dog behov for fokus

på at løfte befolkningens teknologiforståelse samt inklusion af de danskere, som har

svært ved det digitale.

Danske virksomheder er nogle af de mest digitale, men der er stadig store for-

skelle mellem store og små

58 pct. af danske virksomheder har et højt digitalt niveau, hvilket i Europa kun overgås

af de svenske virksomheder i Europa. Der er dog markante forskelle mellem store og

små virksomheder. Der er derfor behov for fortsat at skubbe på digitaliseringen hos

små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Undersøgelser viser, at øget digitalisering

kan øge omsætning og produktivitet hos virksomheder.

Kunstig intelligens: Danske virksomheder ligger på førstepladsen i Europa

Kunstig intelligens vurderes at rumme store potentialer, og danske virksomheder ser

ud til at være klar til at gribe dem. Danmark er det land i Europa, hvor flest virksomhe-

der benytter kunstig intelligens.

It-specialister strømmer ud på arbejdsmarkedet, og de kommer fra forskellige

uddannelser

I perioden 2010 til 2021 er antallet af it-specialister i beskæftigelse steget fire gange så

meget som den samlede lønmodtagerbeskæftigelse, og efterspørgslen på it-speciali-

ster er stadig høj. En it-specialist behøver ikke at være It-uddannet. Fire ud af fem it-

specialister i lønmodtagerbeskæftigelse har ikke en It-uddannelse som deres højest

fuldførte uddannelse.

Tillid til digitale services er afgørende for den offentlige og private sektor

Danskerne bruger i høj grad offentlige digitale services, net- og mobilbank, sociale me-

dier og handler på internettet. Godt fire ud af fem danskere har tillid til de offentlige di-

gitale løsninger – og hos private virksomheder er der et stigende fokus på dataetik.

Der er fremgang i SMV’ernes digitale sikkerhed, men mange er stadig sårbare

Andelen af SMV’er, som har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, er steget fra 56 pct. i

2022 til 65 pct. i 2023. Det betyder dog også, at lidt over hver tredje SMV ikke har et

tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Digitaliseringen har grønne potentialer og kan hjælpe med grøn dokumentation

Digitaliseringen har grønne potentialer, hvis den anvendes til formålet. Flere offentlige

programmer skal være med til at gøre digitaliseringen grønnere, men også stille data til

rådighed for virksomheder og hjælpe virksomheder med deres energi- og CO

regnskab.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 1

Redegørelsens indhold

EU har opsat ambitiøse mål for den digitale udvikling i Unionen frem mod

2030. Målene har fokus på både digital vækst og digital ansvarlighed. Kapitel 2

giver derfor en status på Danmarks digitalisering med udgangspunkt i 2030-

målene, som både EU og Danmark har opstillet som en del af politikprogram-

met EU’s digitale årti.

Digitalisering skaber værdi for danskerne og skal også gøre det i fremtiden. Ka-

pitel 3 giver derfor en status på borgernes digitale færdigheder, digitale adfærd

og digitale sikkerhed, og på hvordan vi forholder os til nye teknologier. På må-

let om digitale færdigheder i befolkningen ligger Danmark placeret på en 4.

plads i EU, mens Danmark er placeret på en 8. plads på målet om It-speciali-

ster.

Kapitel 4 går i dybden med digitaliseringen hos danske virksomheder og bely-

ser særligt forskellene mellem små og store virksomheder. Danske virksomhe-

der klarer sig godt på flere måleparametre og ligger blandt andet på en 1. plads i

brugen af kunstig intelligens i EU. Dog er der også store forskelle på det digitale

niveau mellem små og store virksomheder. Fx har

35 pct. af danske SMV’er

ikke et tilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau.

De digitale rammer er en forudsætning for en ansvarlig digital udvikling i sam-

fundet. Kapitel 5 gør derfor status over den digitale infrastruktur og redegør for

regulering og programmer fra EU, som har stor betydning for den digitale ud-

vikling. 98 pct. af alle husholdninger i Danmark har adgang til 5G og 96 pct. til

netværk med gigabit-dækning (VHCN), og Danmark ligger derfor langt fremme

EU’s måling af

digital infrastruktur.

Den offentlige digitalisering er også en del af den digitale infrastruktur. Kapitel

6 fokuserer derfor på offentlig digitalisering, brugen af offentlige digitale ser-

vices, samt hvordan offentlige data kan fremme virksomheders forretningsmo-

deller og understøtte den grønne omstilling.

Samlet set peger redegørelsen på en række digitaliseringspolitiske indsatsområ-

der. Flere af disse kan genfindes i aftalen om Danmarks digitaliseringsstrategi,

som blev vedtaget i februar 2024. Aftalen skal sætte rammerne for en ambitiøs

og ansvarlig retning for den digitale udvikling, jf. boks 1.2.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 1

Boks 1.2

Aftale om ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling

I februar 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med

partierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet en aftale om ud-

møntning af Danmarks Digitaliseringsstrategi.

Aftalens indhold

•

Danskerne rustet til en digital fremtid

Børn og unges digitale dannelse skal styrkes gennem teknologiforståelse i folkesko-

len, og en række indsatser skal sikre flere it-specialister og styrke efter- og videreud-

dannelse på it-området.

Ansvarligt og stærkt grundlag for udnyttelse af kunstig intelligens

Der laves en strategisk indsats for kunstig intelligens og regulatorisk sandkasse for

kunstig intelligens. Det er indsatser, der er rettet mod at gøre danske myndigheder og

virksomheder i stand til at gribe mulighederne og også håndtere risici forbundet med

kunstig intelligens.

Effektiv grøn omstilling gennem digitale løsninger

Der igangsættes en række indsatser, der skal stille værdifulde data til rådighed, som

kan bidrage til den grønne omstilling.

Øget vækst og digitale SMV’er

Indsatserne skal både skubbe på den digitale udvikling hos SMV’er og lette virksom-

hedernes administrative byrder for eksempel ved indberetninger til det offentlige.

Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament

Indsatserne skal fremme 1) pålidelige data og robust digital infrastruktur, 2) en an-

svarlig udvikling, 3) mængden af tilsyn begrænses forsvarligt, 4) styrke demokratisk

kontrol med digitaliseringens påvirkning af borgere og retssikkerhed i lovarbejdet.

Fremtidens digitale sundhedsvæsen

Investeringer i den digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet, og der etableres et

nævn, der kan anbefale og vejlede om apps af høj sundhedsfaglig kvalitet.

Danmark i centrum af international digitalisering

Danmarks interessevaretagelse i EU skal styrkes, da rammer for den digitale omstil-

ling i høj grad fastlægges i EU.

•

Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 2

Status for Danmarks digitale årti

Kapitlet redegør for

EU’s digitale årti, hvor der er opstillet en række målsætnin-

ger for medlemsstaternes digitale udvikling frem mod 2030. Kapitlet giver en

status for de danske målsætninger og anbefalinger fra EU-Kommissionen.

2.1.

EU’s digitale årti

EU besluttede i 2022 at

etablere politikprogrammet for EU’s digitale årti. Som

en del af programmet blev der opstillet en række specifikke mål og mere gene-

relle målsætninger for EU’s og medlemslandenes digitale udvikling

frem mod

2030, se boks 2.1. Målene er opstillet for unionen som helhed, mens medlems-

staterne skal udarbejde egne køreplaner og målsætninger for digitaliseringen i

medlemslandene frem mod 2030.

Boks 2.1

EU’s digitale årti

EU’s digitale årti skal bidrage til, at EU i fællesskab opfylder sine mål om digital omstilling og styrker

EU's digitale lederskab til gavn for borgere og virksomheder. Programmet fastsætter konkrete mål

for digitalisering, som EU og medlemsstaterne skal indfri inden udgangen af årtiet. Målsætningerne

tager udgangspunkt i fire områder:

Befolkningens grundlæggende og avancerede digitale færdigheder

Sikre, velfungerende, bæredygtige digitale infrastrukturer

Digital omstilling af erhvervslivet

Digitalisering af offentlige tjenester

Alle medlemslande skulle senest i oktober 2023 præsentere strategiske køreplaner for, hvordan

landene vil støtte op om arbejdet og nå målene frem mod 2030. Køreplanerne vil blive revideret hvert

andet år.

Kilde: EU-Kommissionen

2.2. Danmarks

præstation i EU’s digitale årti

Danmark har gennem en årrække været et digitalt foregangsland. Siden EU-

Kommissionen i 2015 begyndte at udgive sit årlige digitaliseringsindeks også

kaldet

digital society and economy index (DESI),

har Danmark været med helt

fremme og i flere af årene på førstepladsen.

Med EU’s digitale årti bliver rangeringen af lande udfaset, og der ses i stedet

på,

hvordan EU klarer sig som samlet union. Det er dog fortsat muligt at sammen-

ligne en række nøgletal på tværs af landene. Og Danmark er fortsat med langt

fremme. Både i sammenligning med gennemsnittet i EU og gennemsnittet for

sammenlignelige lande (Finland, Sverige, Nederlandene og Tyskland), jf. figur

2.1

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (2023):

Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst

2023

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 2.1

Nøgletalsindikatorer i EU's digitale årti, 2023

Anm.:

Værdierne for ”DNK”

(Danmark)

og ”EU” er skaleret i forhold til det femte bedste EU-land

og det

dårligst placerede EU-land, hvor det bedste EU-land er sat til indeks 100, og det dårligst place-

rede EU-land er sat til indeks 0. Dermed angiver indikatoren den relative afvigelse fra henholds-

vis det femte bedste EU-land og det dårligst placerede EU-land. Skalaen i figuren går fra indeks 0

til indeks 110. Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tysk-

land, Finland og Sverige. EU er et simpelt gennemsnit for EU-landene. Hvis der ikke er data for

2023, benyttes seneste tilgængelige data.

Kilde: Eurostat, DESI 2023 indikatorer, egne beregninger.

Som det ses af figur 1, er Danmark langt fremme i hovedparten af målene.

Selvom Danmark de fleste steder ligger bedre placeret end gennemsnittet for

sammenlignelige lande (NORD), kan der godt være enkelte eller flere af disse

lande, der opnår en bedre score end Danmark. Særligt Finland, Sverige og Ne-

derlandene er lande, som sammen med Danmark, ligger helt fremme på mange

af målene. På offentlige digitale services er der desuden en række mindre lande

udover ovennævnte, som klarer sig særligt godt, hvilket er yderligere beskrevet

i kapitel 6, boks 6.1.

Det er særligt på delmålet om ”offentlige

digitale services

for EU-borgere”,

at disse lande er langt fremme i forhold til Danmark.

Digitale målsætninger frem mod 2030

I politikprogrammet for det digitale årti er der opstillet en række mål for unio-

nens digitale udvikling. Disse målsætninger er udformet som KPI’er (Key Per-

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

fomance Indicators), hvor der fx er sat mål om, at 75 pct. af europæiske virk-

somheder bruger kunstig intelligens i 2030. Med afsæt heri har hver medlems-

stat skullet udarbejde en køreplan, for hvordan de bidrager til at opnå disse

målsætninger,

og opstille egne måleværdier inden for de konkrete KPI’er. Dan-

mark afleverede i oktober 2023 sin nationale strategiske køreplan for det digi-

tale årti, hvor der er opstillet nationale mål for Danmark, jf. boks 2.2.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 2.2

Oversigt over nationale 2030 mål i Danmarks køreplan for det digitale årti

EU’s målsætning for 2030

1) Mindst 80 pct. af befolkningen i

alderen 16-74 år har mindst grund-

læggende digitale færdigheder.

Nationale 2030-mål

1) Mindst 80 pct. af befolknin-

gen i alderen 16-74 år har

mindst grundlæggende digitale

færdigheder.

2) 220.000 it-specialister i be-

skæftigelse, idet bl.a. kvinders

adgang til dette område frem-

mes.

3) Alle boliger og virksomheder

skal have adgang til min. 100/30

Mbit/s i 2025, og 98 pct. af alle

boliger og virksomheder skal

være dækket med en infrastruk-

tur, der kan levere 1 Gbit/s

download-hastighed.

4) Ingen national måleværdi ud-

over EU's.

Nuværende niveau

69 pct. i alderen 16-74 år har

basale digitale færdigheder. 68

pct. for kvinder/71 pct. for

mænd (2023).

171.000 it-specialister (23 pct.

kvinder) (2022).

2) Mindst 20 mio. it-specialister er

ansat i Unionen, idet kvinders ad-

gang til dette område fremmes, og

antallet af It-uddannede øges.

3) Alle slutbrugere på et fast sted

er forbundet til et gigabitnetværk

frem til nettermineringspunktet, og

alle befolkede områder er dækket

af næste generation af trådløse

højhastighedsnet med en ydeevne,

der mindst svarer til 5G.

4) Produktionen af avancerede

halvledere i Unionen udgør mindst

20 pct. af verdensproduktionen i

værdi.

5) Mindst 10.000 klimaneutrale

meget sikre edgeknudepunkter an-

vendes i Unionen

6) Senest i 2025 har Unionen sin

første computer med kvanteacce-

leration, der kan bane vejen for, at

Unionen kan være på forkant med

udviklingen med hensyn til kvante-

kapacitet senest i 2030.

7) Mindst 75 pct. af EU-

virksomheder har taget én eller

flere af følgende i brug i overens-

stemmelse med deres forretnings-

aktiviteter: i) Cloud-computing-tje-

nester, ii) big data, iii) kunstig intel-

ligens.

8) Unionen letter dens innovative

vækstvirksomheders vækst og for-

bedrer deres adgang til finansie-

ring, hvilket vil føre til mindst en

fordobling af antallet af højvækst-

virksomheder (Unicorns).

9) Mere end 90 pct. af SMV’er i

Unionen når mindst op på et

grundlæggende niveau af digital in-

tensitet.

10) Der er 100 pct. tilgængelig onli-

neudbud af alle centrale offentlige

tjenester, og hvor det er relevant,

er det muligt for borgere og virk-

somheder i Unionen at interagere

online med offentlige forvaltninger.

11) 100 pct. af unionsborgere har

adgang til deres elektroniske pati-

entjournaler.

98 pct. af beboede områder

har adgang til 5G, og 96 pct. af

alle boliger har adgang til gi-

gabit-hastigheder målt ved ud-

bredelsen af Very High Capa-

city Networks (VHCN, 2022).

5) Ingen national måleværdi ud-

over EU's.

6) Udvikle og fastholde Dan-

marks position inden for kvante-

teknologi og dermed bidrage til,

at EU er på forkant med udvik-

lingen.

7) Mindst 75 pct. af danske virk-

somheder har taget én eller

flere af følgende i brug i over-

ensstemmelse med deres for-

retningsaktiviteter: i) Cloud-

computing-tjenester, ii) big data,

iii) kunstig intelligens.

8) Ingen national måleværdi ud-

over EU's.

69 pct. benytter cloud (2023),

24 pct. benytter big data

(2020), 15 pct. benytter kunstig

intelligens (2023).

9) 95 pct. af danske SMV’er når

mindst op på et grundlæggende

niveau af digital intensitet.

10) Der er 100 pct. tilgængelig

onlineudbud af alle centrale of-

fentlige tjenester, og hvor det er

relevant, er det muligt for bor-

gere og virksomheder i Dan-

mark at interagere online med

offentlige forvaltninger.

11) 100 pct. af danske borgere

har adgang til sundhedsdata,

herunder elektroniske patient-

journaler.

12) 100 pct. af danske borgere

har adgang til et sikkert elektro-

nisk identifikationsmiddel (eID).

89 pct. danske SMV’er har et

grundlæggende niveau af digi-

tal intensitet (2022).

Danmark har en score for onli-

netilgængelighed på 100 pct.

Den samlede score i bench-

marken for digitale offentlige

services er på 85 pct.

12) 100 pct. af unionsborgere har

adgang til et sikkert elektronisk

identifikationsmiddel (eID).

Alle danske borgere har i dag

online adgang til sundheds-

data. Danmark opnår i 2023 en

score på 96 i indikatoren

acces

to E-health.

Danmark har etableret et sik-

kert elektronisk identifikations-

middel (eID), som alle borgere

har adgang til.

Kilde:

Europaparlamentets og Rådets afgørelse 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti

2030, Eurostat, eGovernment benchmark 2023 og Danmarks Statistik

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Danmark er

på hovedparten af KPI’erne

langt fremme og har nået flere af mål-

sætningerne eller er meget tæt på at nå dem allerede i dag. På én enkelt KPI, di-

gital omstilling i SMV’er,

har Danmark desuden opstillet en højere national må-

leværdi, end den som EU har opstillet for Unionen.

Udviklingen skal ske med afsæt i europæiske værdier. I politikprogrammet ind-

går derfor en række overordnede målsætninger for den digitale udvikling om

medborgerskab, borgernes selvbestemmelse, sikkerhed, inklusion, bæredyg-

tighed,

mv.

Kort og godt skal digitaliseringen være ansvarlig og komme bor-

gere samt virksomheder til gavn. De digitale mål vil løbende blive evalueret

frem mod 2030.

Danmark forventes at være en drivkraft i Europas digitale årti

I september 2023 udkom EU-Kommissionen med den første statusrapport for

det digitale årti, hvor der både gøres status for Unionen som helhed og de en-

kelte medlemsstater.

I statusrapporten er Kommissionen kommet med en række anbefalinger til

Danmark for den digitale omstilling. Generelt peger EU-Kommissionens sta-

tusrapport på, at Danmark er langt fremme inden for digitalisering. Kommissi-

onen forventer, at Danmark med sin stærke position er et af lokomotiverne,

som bidrager til, at EU som helhed når målene i det digitale årti. Det fremhæ-

ves, at Danmark særligt arbejder med at udvikle de offentlige digitale services

for borgere og virksomheder, samt at Danmark proaktivt arbejder med at etab-

lere samarbejder på tværs af EU med andre lande.

I de næste kapitler vil der blive dykket ned i hvert af de fire emner for EU’s digi-

tale årti.

EU-Kommissionen (2023): eGovernment Benchmark 2023

Link til EU-Kommissionens beskrivelse:

Klik her

EU-Kommissionen (2023): 2023 Report on the state of the Digital Decade

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 3

Danskernes digitale færdigheder og di-

gitale adfærd

Dette kapitel gennemgår danskernes digitale færdigheder og adfærd. En vigtig

forudsætning for et digitalt samfund er, at befolkningen har de nødvendige fær-

digheder til at anvende digitale løsninger. Ligeledes er høje digitale færdigheder

grundlaget for it-specialister, som er en vigtig forudsætning for digitaliseringen

af virksomheder.

Kapitlet undersøger også den del af befolkningen, som oplever det digitale som

en barriere, hvorfor digital inklusion er en vigtig dagsorden for at sikre lige ad-

gang til vores velfærdssamfund.

Kapitlet fortsætter med at give et indblik i befolkningens holdning til den digi-

tale offentlige sektor og kunstig intelligens og afslutter med emnet digital sik-

kerhed.

3.1 Status på digitale færdigheder

Basale digitale færdigheder

Selvom Danmark ligger på en fjerdeplads i EU på målet om digitale færdighe-

der, er der et stykke vej op til de førende lande. Både Finland og Nederlandene

har en score, som er godt 10 pct.-point højere end Danmarks. Det kan bl.a. til-

skrives, at der i Nederlandene og Finland gennem en længere periode har været

et stort fokus på digitale færdigheder fra den tidlige skolegang

. For at sætte ind

på dette område har regeringen introduceret teknologiforståelse som faglighed

i udvalgte, eksisterende fag for alle klassetrin og selvstændigt obligatorisk valg-

fag i folkeskolens 7.-9. klasse. Dette skal styrke danskernes basale digitale fær-

digheder fra en tidlig alder.

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (2023): Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst

2023

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.1

Andel af befolkningen med et minimum af basale It-færdigheder, 2023

Pct

100

1. FIN

2. NL

4. DNK

100

Anm.: Et minimum af basale It-evner

er defineret som individer med et ’basalt niveau’ eller derover

inden for hver a fem følgende definitioner: Information, kommunikation, problemløsning,

brug af software til produktion af indhold og sikkerhed.

Kilde: Eurostat, DESI 2023

Med en øget grad af digitalisering af samfundet, herunder væsentlige instanser

som offentlige myndigheder, banker, forsikrings- og forsyningsselskaber og

transportsektoren, pålægges myndigheder og virksomheder et stigende ansvar

for at sikre, at alle borgere fortsat har lige muligheder og adgang til tjenester og

samfundskritiske funktioner.

Væsentlige faktorer for at kunne anvende offentlige digitale løsninger er blandt

andet digitale færdigheder og kendskab til den offentlige sektor. Andre faktorer

såsom svage skriftlige evner, fysiske og psykiske handicap eller midlertidig syg-

dom kan også medføre, at borgere kan opleve udfordringer med de offentlige

digitale løsninger og have særlige digitale behov. Da der er tale om forskellige

udfordringsbilleder og årsager, kan det være svært at vurdere størrelsen på an-

delen af borgere, der oplever udfordringer med offentlige digitale løsninger. Det

vurderes dog, at cirka en fjerdedel af danskerne i varierende grad kan opleve

udfordringer i den digitale kontakt med det offentlige. For at sikre at alle bor-

gere uanset digitale færdigheder, handicap eller evner kan tilgå den offentlige

sektor digitalt, arbejder den offentlige sektor for at øge den digitale inklusion

ved at designe tilpassede løsninger og sikre den rette hjælp samt alternativer til

de digitale løsninger, se boks 3.1.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 3.1

Politiske indsatser for at øge den digital inklusion

Den offentlige sektor arbejder med en række initiativer for at sikre, at alle borgere føler sig inklu-

derede i den digitale sektor. Herunder følger udvalgte indsatser:

•

De seks principper for digital inklusion (2024):

Principperne, der er udviklet af Di-

gitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner, skal sætte den overordnede strategi-

ske retning for digital inklusion og blandt andet hjælpe myndigheder med at udvikle

brugervenlige og inkluderende digitale løsninger til borgerne. Principperne omhandler

blandt andet øget brugerinddragelse i udviklingen af digitale løsninger, fokus på at un-

derstøtte personer, der hjælper fx pårørende med digitale ærinder, og gode analoge

alternativer til dem, der ikke kan være digitale.

Aftale om digital inklusion: I

sommeren 2023 blev der med aftalen ”Digitalisering

med omtanke” afsat 54,5 mio. kr. til fem indsatser for digital inklusion. Blandt andet

blev supporten til MitID styrket, der blev oprettet en pulje til uddannelse af it-frivillige

og det blev besluttet at igangsætte udviklingen af mulighed for at tildele både læse-

og skriveadgang i Digital Post.

Netværk for digital inklusion:

Digitaliseringsstyrelsen faciliterer et landsdækkende

netværk, Netværk for digital inklusion. Netværkets formål er at understøtte og for-

bedre indsatsen for de borgere, der har svært ved at kommunikere digitalt med offent-

lige myndigheder. Netværket består af cirka 90 organisationer, der blandt andet ud-

veksler erfaring og kommer med input til, hvordan man bedst hjælper digitalt udfor-

drede borgere.

Webtilgængelighed:

Alle offentlige myndigheders hjemmesider og mobilapplikatio-

ner skal være tilgængelige for alle, herunder borgere med funktionsnedsættelser eller

handicap. Webtilgængelighedsloven opstiller en række krav til myndigheders hjem-

mesider og mobilapplikationer, der blandt andet sikrer, at brugerne kan anvende hjæl-

peværktøjer på hjemmesiden, få synstolket visuelt materiale, læse undertekster på

videoer eller få læst information højt.

•

Den teknologiske udvikling går hurtigt. Dette stiller flere krav til borgerne om

at tilegne sig viden om og forståelse for nye teknologier. Figur 3.2 beskriver,

hvorfra danskerne får viden om nye digitale teknologier som fx kunstig intelli-

gens. Digitalt udfordrede kan i mindre grad finde viden om nye digitale tekno-

logier på egen hånd men er afhængige af pårørende. Resultatet peger på, at di-

gital inklusion og fokus på området fortsat vil være nødvendigt, i takt med at

nye teknologier vinder frem i samfundet.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.2

Hvordan danskere typisk får viden om nye digitale teknologier

Pct.

Mine venner og bekendte

Min familie

Mine kollegaer

Jeg finder ud af det på egen hånd

Pct.

Befolkningen

Digitalt udsatte

Anm.: Figuren viser, hvordan hhv. digitalt udsatte danskere og resten af befolkningen har besvaret spørgs-

målet: ”Hvilke

personer omkring dig får du typisk viden om nye digitale teknologier fra? (vælg alle

gældende).

Digitalt udsatte borgere er defineret ved

enten

at være fritaget fra at få digital post fra

det offentlige,

eller

at befinde sig i den gruppe af danskere, som ofte eller meget ofte oplever van-

skeligheder i det digitale møde med det offentlige.

Befolkningen N=1206

De digitalt udsatte N=305

Kilde: Algoritmer, Data & Demokrati, ADD-projektets befolkningsundersøgelse, nye teknologier

Borgeres digitale færdigheder er en efterspurgt kompetence, når virksomheder

søger arbejdskraft. Der har i mange år været en stigende efterspørgsel på it-spe-

cialister.

Stor efterspørgsel efter it-specialister

It-specialister er en vigtig faktor, hvis virksomheder skal få mest muligt ud af

den digitale omstilling. I perioden 2010 til 2021 er antallet af it-specialister i

beskæftigelse i Danmark steget med 56 pct. Antallet af virksomheder, der har

rekrutteret eller forsøgt at rekruttere it-specialister, er ligeledes steget i perio-

den. Én ud af 10 virksomheder havde i 2012 rekrutteret eller forsøgt at rekrut-

tere en it-specialist. I 2022 var det op mod hver femte virksomhed.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.3

Udviklingen i it-specialister i lønmodtagerbeskæftigelse

Pct.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Andel af it-specialister i beskæftigelse (ve. akse)

Andel af virk. der rekrutterede eller har forsøgt at rekruttere it-specialister (hø. akse)

Anm.: Der er ikke blevet spurgt indtil om virksomheder har rekrutteret eller forsøgte at rekruttere i it-

specialister i 2010, 2011, 2013 og 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og EUROSTAT

Alle brancher har oplevet en stigning i antallet af ansatte i en it-specialist stil-

ling. Stigningen har betydet, at it-specialister i 9 ud af 10 brancher nu udgør en

større andel af ansatte i branchen med undtagelse af branchen

bygge og an-

læg.

Dog er det værd at bemærke, at stigningen i it-specialister ikke har rykket

på fordelingen af it-specialister på tværs af brancherne, som har været relativt

stabil i perioden.

Hovedparten af it-specialister er

ikke

It-uddannede

For personer ansat i it-specialist stillinger havde 22 pct. i 2021 en uddannelse

inden for fagområdet informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som er

det fagområde, it-uddannelser er placeret under, mens 78 pct. havde en uddan-

nelse inden for et af de øvrige fagområder. Det er værd at bemærke, at perso-

ner, der ikke har en uddannelse inden for fagområdet IKT, primært er uddan-

net inden for tre fagområder:

Erhvervsøkonomi, Administration og jura

samt

Teknik, teknologi og industriel produktion

Se factbook appendiks 3.1

Se factbook appendiks 3.2

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.4

Lønmodtagere i it-specialist stillinger, 2021

IT-uddannede

22%

Ikke IT-uddannede

78%

Anm.: IT-uddannede dækker over IT specialister, der er har en uddannelse inden for fagområdet Infor-

mations- og kommunikationsteknologi, mens ikke IT-uddannede dækker de resterende fagområ-

der. IT specialister inkludere ikke IT specialister ansat i

branchen ”Uoplyst”, dette omhandler 50

personer.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.

En it-specialist behøver dermed ikke at være It-uddannet. Det er selve stillin-

gen, som personen varetager, der definerer, om vedkommende er it-specialist,

se boks 3.2.

Boks 3.2

Hvad er er en It-specialist?

EU har defineret, at en it-specialist er ”Medarbejdere, der har evnen til at udvikle, betjene og

vedligeholde IT-systemer, og for hvem IT udgør den primære del af deres job”. Det betyder, at

antallet af it-specialister er alle lønmodtagere, der i den registerbaserede arbejdsstyrke er ansat

i stillinger inden for blandt andet informations- og kommunikationsteknologi, ingeniørarbejde in-

den for elektronik, arbejde med grafisk design og multimediedesign og elektronikmekanikerar-

bejde.

Kilde: Eurostat

3.2 Danskernes digitale adfærd

Danskerne bruger i høj grad offentlige digitale løsninger og har tillid

til dem

Overordnet anvender danskerne de offentlige digitale løsninger i Danmark i høj

grad: 65 pct. af borgerne anvender de offentlige digitale løsninger mindst en

gang om ugen. Borgere i aldersgruppen 35-44 år bruger jf. figur 3.5 oftest de di-

gitale løsninger, hvor 75 pct. bruger de offentlige digitale løsninger mindst én

gang om ugen. Dog anvender 13 pct. af borgerne slet ikke offentlige digitale løs-

ninger. Denne gruppe tæller især borgere i aldersgrupperne 85-89, hvor 61 pct.

af borgerne slet ikke anvender offentlige digitale løsninger.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.5

Hvor ofte offentlige digitale løsninger anvendes, fordelt på aldersgruppe

Pct

85-89 år

75-84 år

65-74 år

55-64 år

45-54 år

35-44 år

25-34 år

15-24 år

Alle

20%

40%

60%

80%

100%

20%

40%

60%

80%

100%

Dagligt

En gang om måneden

Ved ikke

Flere gange om ugen

Sjældnere

En gang om ugen

Slet ikke/ bruger ikke

Anm.: N = 4.265

Kilde: Danmarks Statistik,

It-anvendelse i befolkningen 2023

Tillid har afgørende betydning for sammenhængskraften t samfundet og gør

det lettere for borgere og myndigheder at samarbejde i hverdagen. Det gælder

også i det digitale samfund, hvor borgerne skal have tillid til de digitale løsnin-

ger, for at den digitale service kan fungere efter hensigten.

Der er i 2023 et højt niveau af tillid til de offentlige digitale løsninger i befolk-

ningen. 78 pct. af danskerne mellem 15 og 89 år har en høj eller meget høj grad

af tillid til de offentlige digitale løsninger. Tilliden er steget en smule siden

2022. Der er samtidig sket et fald i andelen, der har en lav grad af tillid til de of-

fentlige digitale løsninger, jf. figur 3.6.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 3.6

Befolkningens vurdering af, om de generelt har tillid til offentlige digitale løsnin-

ger

Procent af befolkningen

Meget enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

2022

Uenig

Meget uenig

2023

Ved ikke

Anm.: Figuren viser svarfordeling for udsagnet: "Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger".

N = 4.265 (2023), 4.049 (2022).

Kilde: Danmarks Statistik,

It-anvendelse i befolkningen 2023 og 2022.

Borgerne i aldersgruppen 55-74 år har den højeste tillid med 82 pct., som har

høj eller meget høj grad af tillid, mens de ældste borgere i mindre grad er til-

lidsfulde

–

i aldersgruppen 75-89 år er det 67 pct., der er enige eller meget

enige i, at de generelt har tillid til de offentlige digitale løsninger

Borgere, der anvender offentlige digitale løsninger, har generelt et mere positivt

syn på de offentlige myndigheder i 2023 end i 2022, se boks 3.3. Der er særligt

sket en stigning i borgernes vurdering af, om det er nemt at få indblik i, hvilke

oplysninger offentlige myndigheder har om dem, om det offentlige passer godt

på deres data samt det offentliges kompetence til at lave digitale løsninger.

Danmarks Statistik,

It-anvendelse i befolkningen 2023.

Bilag 2.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 3.3

Danskernes oplevelse af den digitale offentlige sektor

Ud over generel tillid til offentlige digitale løsninger, er der en række faktorer, der kan belyse

borgernes oplevelse af den digitale offentlige sektor, og som samtidigt har en betydning for

tilliden. Digitaliseringsstyrelsen har udviklet en model samt dertilhørende surveyspørgsmål ba-

seret på forskningslitteratur, der opdeler ni udvalgte faktorer i tre kategorier:

•

Faktorer på individniveau - fx en borgers individuelle karakteristika og erfaringer med di-

gitale tjenester.

•

Faktorer på myndighedsniveau - fx en borgers oplevelse af myndighedernes kompeten-

cer, intentioner og transparens.

•

Løsningsspecifikke faktorer - fx en borgers oplevelse af funktionalitet og design i selve

den digitale løsning.

Figur 3.7 viser den gennemsnitlige vurdering for de ni udsagn, blandt de borgere der anven-

der offentlige digitale løsninger. Jo højere gennemsnit, desto mere enige er befolkningen i

udsagnet.

Figur 3.7 Befolkningens vurdering af udsagn om den digitale offentlige sektor, gennem-

snit 2022-2023

Gennemsnit

Administrative

kompetencer

Tekniske færdigheder

Faktorer på individniveau

Faktorer på myndighedsniveau

Det offentlige passer på

data

Det offentliges intention

Faktorer på

løsningsniveau

2022

2023

Anm.: Udsagnene

er besvaret på en 5-trins

skala, hvor 1 er ”Meget uenig” og 5 er ”Meget enig”.

Gennemsnittet er beregnet for respondenter, der har angivet, at de anvender offentlige digitale

løsninger. Der er besvarelser fra mellem 3228-3357 repræsentativt udvalgte personer i den dan-

ske befolkning mellem 15 og 89 år i 2023. Der er besvarelser fra mellem 3583 og 3660 i 2022.

Antal respondenter er opgivet som et interval, da antallet af respondenter, der har svaret "Ved

ikke", varierer mellem de ni udsagn. Variationen i respondenter på tværs af udsagn er lille og har

ikke betydning for fortolkningen af figuren.

Kilde: Danmarks Statistiks

It-anvendelse i befolkningen 2022 og 2023

samt Digitaliseringsstyrelsens be-

regninger.

Individniveau:

”Jeg har de nødvendige tekniske færdigheder til at bruge offentlige digitale løsnin-

ger”, ”Jeg foretrækker at bruge digitale løsninger til at klare mine ærinder hos det offentlige” og

”Jeg ved, hvad forskellige offentlige myndigheder kan hjælpe mig med som borger”.

Gode oplevelser med

digitale løsninger

Foretrækker digitale

løsninger

Publikationens titel

Minder om private

løsninger

Let at få indblik

Det offentliges

kompetence

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

procent af danskerne

har i 2023 tilgået sin bank via

internettet

9 ud af 10

danskere

har brugt sociale medier in-

den for de seneste tre måne-

der i 2023

procent har i 2023 del-

taget i en online høring eller

afstemning

procent af danskerne

har købt varer online i 2023

9 ud af 10

har brugt

nettet til at søge information

om varer i 2023

Knap

dan-

skere har brugt dating apps

eller hjemmesider i 2023

Kilde: Danmarks Statistik, Digital adfærd 2023

1 ud af 10

Myndighedsniveau:

”Det er let at få indblik i, hvilke oplysninger offentlige myndigheder har om

mig”, ”Det offentlige passer godt på mine personlige oplysninger”, ”Det er min oplevelse, at de of-

fentlige myndigheder har de rette kompetencer til at lave digitale løsninger” og ”Det er min ople-

velse at de offentlige myndigheder laver digitale løsninger for at gøre hverdagen lettere for mig”.

Løsningsniveau:

”Mine oplevelser med at bruge offentlige digitale løsninger er for det meste gode”

og ”Offentlige digitale løsninger fungerer

nogenlunde på samme måde som andre apps og hjemme-

sider, jeg bruger i hverdagen”.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Få danskere anvender kunstig intelligens, men mange er positivt

stemte over for teknologien

Kunstig intelligensløsninger som fx ChatGPT, Dall-e og Midjourney har inden

for de seneste år opnået stort fokus i medier og samfundsdebatten. En undersø-

gelse fra Algoritme, Data og Demokrati (ADD) viser, at 34 pct. af danskerne an-

giver, at de har anvendt en kunstig intelligensløsning mindst én gang inden for

de seneste 6 måneder i 2023. Figur 3.8 viser, at det primært er de yngre alders-

grupper, der har anvendt en kunstig intelligensløsning.

Figur 3.8

Andel af befolkningen som har anvendt kunstig intelligens de sidste 6 måneder

fordelt på alder

Procent af befolkningen

100

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af danskere indenfor aldersgrupper i løbet af de sidste 6 måne-

der af 2023 har anvendt en kunstig intelligens såsom ChatGPT eller Midjourney.

N=1206

Kilde: Algoritmer, Data & Demokrati,

ADD-projektets Befolkningsundersøgelse 2023 - Nye teknologier

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har sammen med Trygfonden under-

søgt danskernes brug og holdning til kunstig intelligens. Undersøgelsen viser,

at danskerne generelt er positivt stemt for kunstig intelligens set i forhold til

flere parametre, se boks 3.4.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 3.4

Undersøgelse af danskernes brug og holdning til kunstig intelligens 2024

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har sammen med Trygfonden undersøgt danskernes

brug og holdning til kunstig intelligens.

Undersøgelsen viser, at 60 pct. af deltagerne mener, at kunstig intelligens vil betyde, at dan-

skerne får en nemmere hverdag, mens 9 pct. er uenige. Der er dog stor forskel mellem alders-

grupperne i hvor enige de er i udsagnet. Af deltagerne i aldersgruppen 18-29 år er 74 pct. enige

i, at kunstig intelligens vil betyde en nemmere hverdag, mens det gælder 47 pct. af de 60 årige

og ældre. Til gengæld er der stor enighed mellem aldersgrupperne i forhold til, om kunstig intel-

ligens vil betyde en

mindre

tryg hverdag, hvor 31 pct. af de 18-29 og 40-49 årige erklærer sig

enige, mod 28 pct. for de 30-39 samt 50 årige og ældre.

Figur 3.9 I hvilken grad er du enig i, at kunstig intelligens vil betyde følgende for udviklin-

gen i Danmark, 2024

En mindre tryg hverdag

Vil skade vores demokrati

Større ulighed i samfundet

Bedre velfærd

Højere økonomisk vækst

En nemmere hverdag

Enig

Hverken eller

Uenig

Ved ikke

100

Pct.

100

Anm.:

Svarkategorierne ”Helt enig” og ”Overvejende enig” er grupperet til kategorien ”Enig”, mens

svarkategorierne ”Helt uenig” og ”Overvejende uenig” er grupperet til ”Uenig”. For kategorierne

”Vil skade vores demokrati”, ”Større ulighed i samfundet”, ”En mindre tryg hverdag” og ”Højere

økonomisk vækst” er

N=1484. For

kategorierne ”Bedre velfærd” og ”En nemmere hverdag” er

N=1485

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelsen ”Deltagelse i folkehøring om kunstig intelligens”

3.3. Digital sikkerhed

Med en øget grad af digitalisering følger også en øget risiko for, at borgerne ud-

sættes for cyberkriminalitet fx via svindelforsøg, der kan resultere i økonomiske

tab, identitetstyveri eller tab af data. Derfor er god sikkerhedsadfærd afgørende

for at være klædt på til et stigende trusselsbillede. God sikkerhedsadfærd inklu-

derer blandt andet stærke kodeord, brug af to-trinsgodkendelse og brug af sund

fornuft og skepsis, når vi modtager e-mails og bevæger os i det digitale univers.

Figur 3.10 viser, at langt de fleste danskere er bevidste om risikoen for at blive

udsat for online bedrageri eller cyberkriminalitet. Samtidig angiver ældre bor-

gere i undersøgelsen, at de er mere opmærksomme på risikoen for trusler på

nettet end de yngre. 62 pct. af de 18-29 årige er i høj eller meget høj grad op-

mærksomme, hvor andelen er 77 pct. blandt gruppen over 60 år. Samtidigt vi-

ser opgørelsen fra Digitaliseringsstyrelsen, at ældre oftere udsættes for fx inve-

steringssvindel. Man kan dermed argumentere for, at ældre har mere grund til

være opmærksomme på risikoen for trusler end yngre borgere.

Det er vigtigt med god information til borgerne om sikker adfærd på nettet. På

Sikkerdigital.dk har Digitaliseringsstyrelsen samlet information og vejledning

til borgerne

–

læs mere i boks 3.5.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Det er dog lige så vigtigt, at offentlige myndigheder og virksomheder i deres it-

løsninger medtænker foranstaltninger og design, der opfordrer til sikker ad-

færd. Fx at der kræves et kodeord af en vis længde og kompleksitet, at brugeren

automatisk løbende skal opdatere kodeordet, at der kræves to-faktor godken-

delse mv. Det vil ikke kun hjælpe på sikkerhedsadfærden for digitalt udfordrede

men også for digitalt avancerede brugere. Digital sikkerhed er et komplekst om-

råde. Derfor kræver det sikkerhedsværktøjer som ovenstående, der gør det

nemmere at fremme sikkerhedsadfærd. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen også

indsatser målrettet virksomheder og myndigheders arbejde med god informati-

onssikkerhed og– adfærd jf. kapitel 4.

Figur 3.10

Danskernes opmærksomhed på risikoen for bedrageri og cyberkriminalitet på in-

ternettet

Procent af befolkningen

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.:

Figuren viser danskernes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du

opmærksom på risikoen for

bedrageri og cyberkriminalitet på internettet?”.

N=1006

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening,

Danskernes informa-

tionssikkerhed 2022

Boks 3.5

Sikkerdigital.dk

Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende med at oplyse danskerne om god sikkerhedsadfærd

og hjælpe dem, når de udsættes for digitale angreb.

På sikkerdigital.dk kan borgere og virksomheder finde gode råd om digital sikkerhed, herunder

hvordan man opdager svindel på nettet, hjælp til at sikre sin computer og telefon og gode råd til

forældre om hjælp til deres børn og unge, der bruger nettet og sociale medier.

Derudover kan borgere og virksomheder ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed, hvor man

kan få vejledning i, hvad man kan gøre for at beskytte sig selv eller sin virksomhed, eller få

hjælp, hvis man er blevet udsat for it-kriminalitet såsom identitetstyveri eller cyberangreb.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 4

Digital omstilling i virksomheder

Dette kapitel beskriver status for den digitale omstilling af virksomheder, hvor

flere elementer spiller ind. Det gælder virksomhedernes digitale niveau, brug af

nye og avancerede teknologier, deres digitale sikkerhedsniveau samt arbejde

med dataetik.

Boks 4.1

Definition på SMV’er og store virksomheder

Når der opdeles på virksomhedsstørrelse, skelnes der mellem små og mellemstore virksomhe-

der (SMV’er) og store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er defineret som virk-

somheder med mindre end 250 ansatte, mens store virksomheder er defineret som virksomhe-

der med 250 eller flere ansatte. I dette kapitel indeholder opgørelserne kun virksomheder med

mere end 10 ansatte.

Det skyldes blandt andet, at virksomheder med mindre end 10 ansatte er fritaget fra at svare på

spørgeskemaet ”IT-anvendelse i virksomheder”, som er datagrundlag for flere af opgørelserne i

kapitlet.

Kilde: Danmarks Statistik

4.1 Virksomhedernes brug af digitale teknologier

Den digitale omstilling kan give virksomheder en konkurrencefordel. Når dan-

ske virksomheder sammenlignes med virksomheder i andre europæiske lande,

er danske virksomheder nogle af de mest digitale. 58 pct. af de danske virksom-

heder har et ’højt’ digitalt niveau, og er kun overgået

af Sverige, jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Digitalt niveau i virksomheder (10+ ansatte), 2022

Pct.

100

Pct.

100

Anm.:

Kategorien ”Lavt” indeholder lavt og meget lavt, mens kategorien ”Højt” indeholder højt og me-

get højt. Den digitale intensitets score er baseret på at tælle hvor mange ud af 12 udvalgte tek-

nologier, der anvendes af virksomheder.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

SWE

DNK

FIN

IRL

NORD

MLT

NOR

NLD

BEL

DEU

SRB

PRT

CYP

SVN

AUT

EST

CZE

LTU

LUX

POL

HRV

ESP

ITA

MNE

HUN

SVK

FRA

LVA

BIH

ROU

GRC

BGR

Højt

Lavt

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Der er dog stadig stor forskel på, hvor digitale virksomheder er - både på tværs

af virksomhedsstørrelse og brancher. På brancheniveau ses det, at indenfor

bygge- og anlægsbranchen har 80 pct. af virksomhederne et lavt digitalt niveau,

mens det for informations- og kommunikationsbranchen gælder for mindre

end 7 pct. af virksomhederne.

Når man kigger på virksomhedsstørrelse, er de

store virksomheder

markant mere digitale end SMV’erne. Der er en forskel på

cirka 40 pct.-point

mellem store virksomheder og SMV’er i,

hvor mange der har

et højt digitaliseringsniveau, jf. figur 4.2.

Figur 4.2

Andelen af virksomheder med et højt digitalt niveau i Danmark, 2022

Pct.

100

Pct.

100

SMV'er (10-249 ansatte)

Store virksomheder (mindst 250 ansatte)

Anm.:

Kategorien ”Lavt” indeholder lavt og meget lavt, mens kategorien ”Højt” indeholder højt og me-

get højt. Den digitale intensitets score er baseret på at tælle, hvor mange ud af 12 udvalgte tek-

nologier, der anvendes af virksomheder.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Når der kigges nærmere på enkelte udbredte teknologier, ses det, at de store

virksomheder i højere

grad anvender forskellige teknologier end SMV’erne.

Næsten alle virksomheder med 250+ ansatte anvender ERP-systemer, mens

det gælder 66 pct. af SMV’er,

jf. figur 4.3.

Figur 4.3

Virksomheders brug af digitale teknologier, 2023

Pct.

100

ERP

CRM

SMV'er (10-249 ansatte)

250+

Pct.

100

Anm.: Enterprise Resource Planning (ERP) er designet til at integrere og automatisere virksomhedens

forskellige forretningsprocesser og aktiviteter fx indkøb, salg og marketing. Customer Relations-

hip Management (CRM) anvendes af virksomheder til kundehåndtering. Business Intelligens (BI)

er en fælles betegnelse for anvendelse af virksomheds data til rapportering og statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Factbook appendiks 4.1.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

For at øge danske SMV’ers digitale niveau blev tilskudsordningen SMV:Digital

etableret i 2018 og har siden da givet støtte til ca. 6.000 projekter i virksomhe-

der, så virksomhederne kan blive mere digitale. Udover SMV:Digital støttes

virksomhedernes digitale omstilling også af de fem danske European Digital In-

noveation Hubs, samt forskellige klyngeorganisationer, herunder Digital Lead,

MADE og Odense Robotics.

Boks 4.2

Om SMV:Digital

SMV:Digital er sat i verden for at hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med et digitalt

løft af deres forretninger. Igennem SMV:Digital kan virksomhederne søge om tilskud til investering

i digitale løsninger eller privat rådgivning, der kan hjælpe virksomheden med at finde digitale løs-

ninger, som fx kan automatisere produktionen eller rutineopgaver, forbedre deres digitale sikker-

hedsniveau eller anvende data til at skabe bedre kundeoplevelser.

Når der kigges nærmere på, hvilke digitale teknologier der er søgt tilskud til, ses det, at det i

perioden 2018-2023 primært er ERP-systemer, E-handelsplatform, webshop og systemvalg samt

Digital markedsføring. I alt er 34 pct. af tilskuddene i SMV:Digital givet til ERP-systemer, mens

ca. 25 pct. er givet til projekter om e-handelsplatform, webshop og systemvalg samt digital mar-

kedsføring.

Der er også søgt om tilskud til mere avancerede teknologier, hvor ca. hver tredje projekt omhand-

ler enten cloud computing, robotteknologi, big data, kunstig intelligens eller andre avancerede

teknologier.

Kilde:

https://digst.dk/digital-transformation/smvdigital/

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Digitalisering kan øge omsætning og produktivitet hos danske virk-

somheder

En analyse af SMV:Digital-programmet

viser, at 69 pct. af SMV’er,

der har

modtaget et tilskud, har haft en stigning i omsætningen. Samtidig ses det, at

SMV’er, der har modtaget

tilskud gennem SMV:Digital, i gennemsnit har op-

nået en 8 pct.-point større stigning i omsætning end lignende virksomheder,

der ikke har modtaget samme tilskud.

Det er dog ikke kun på omsætningen, at

der er en positiv sammenhæng, men også på antallet af ansatte ses en stigning,

jf. figur 4.4.

Figur 4.4

Andel af virksomheder i SMV:Digital med positiv vækst i omsætning og beskæfti-

gelse to år efter projektstart, 2023

Pct.

Omsætning

Beskæftigelse

Pct.

Tilskudsgruppe

Kontrolgruppe

Anm.:

Angiver andelen af SMV’er, der har oplevet vækst i hhv. omsætning og beskæftigelse 2 år efter

projektstart i 2019. P-værdien for begge tests er 0,00. N=395 for tilskudsmodtagere og 8.630 for

kontrolgruppen.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen (2023):

”Effektmåling

af SMV:Digital”

Effektmålingen viser en positiv sammenhæng mellem digitalisering og omsæt-

ning samt beskæftigelse og lægger sig derved i kølvandet på andre studier, se

boks 4.2. Studierne viser primært en sammenhæng mellem digitalisering og

produktivitet på virksomhedsniveau, mens det er sværere at fastlægge sam-

menhængen på samfundsniveau.

Digitaliseringsstyrelsen (2023): Effektmåling af SMV:Digital

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 4.2

Digitaliserings betydning for produktivitet på virksomhedsniveau

De Økonomiske Råd finder ved en litteraturgennemgang og ved egen analyse på dansk data, at

automatisering fører til en højere timeproduktivitet og beskæftigelse i fremstillingsvirksomheder.

Der er tegn på, at virksomheder har mulighed for at øge afsætningen ved øget automatisering. Dog

kan det ikke entydigt fastlægges, om automatisering i virksomheder øger eller mindsker samfun-

dets vækst og beskæftigelse, og om der sker en forskydning mellem sektorer.

Et andet studie fra Copenhagen Business School, der undersøger robotintensitet på tværs af lande

og erhverv, finder en sammenhæng mellem en øget brug af robotter og produktivitet (målt ved to-

talfaktorproduktivitet).

Et studie fra OECD peger på, at konkrete teknologier som cloud computing, CRM, højhastigheds-

bredbånd og ERP-software alle er associeret med højere produktivitet.

Samtidig viser et andet

OECD-studie særligt store potentialer for serviceerhverv og yngre virksomheder ved digitale inve-

steringer. Især softwareinvesteringer kan give store produktivitetsfordele for lavproduktive virksom-

heder, mens produktivitetsfordelene er positive og betydelige ved investeringer i IKT-hardware og

udbredelsen af højhastighedsbredbånd.

Den Europæiske Centralbank gennemgår i en metaanalyse 103 studier for at belyse effekten af di-

gitalisering på centrale makroøkonomiske variable og finder blandt andet, at digitalisering i de fle-

ste tilfælde har en positiv effekt på virksomheders produktivitet og dermed kan løfte den økonomi-

ske vækst.

Digitaliserings betydning for produktivitet på samfundsniveau

I kølvandet af coronakrisen lavede Danmarks Nationalbank en analyse af, hvordan forskellige

lande i Europa klarede sig gennem coronapandemien.

Analysen viste, at højt digitaliserede lande

havde klaret sig bedre end mindre digitaliserede lande. Årsagen er, at mere digitaliserede lande

kunne holde økonomien kørende ved at købe og sælge online, arbejde hjemmefra og at hushold-

ninger og virksomheder i disse lande har bedre kompetencer og erfaring med at benytte digitale

teknologier.

I en økonomisk analyse har Økonomiministeriet undersøgt konsekvenser af automatisering på det

danske arbejdsmarked og for danske lønmodtagere i industrien. Analysen indikerer, at produktivi-

tetsgevinsterne ved automatisering ikke har været forbundet med en nedgang i beskæftigelsen,

hverken samlet eller i industrien selv. Gevinsterne kan dermed have spredt sig fra de automatise-

rede virksomheder og ud i resten af økonomien.

Deloitte

har undersøgt sammenhængen mellem digitalisering og effekt på BNP. Deloitte finder, at

en stigning i DESI-scoren på 10 pct. fører til en 0,65 pct. stigning i BNP.

Avancerede teknologier vinder indpas

Avancerede teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, IoT (sensor-

teknoligi) har eksisteret i mange år, men vinder mere og mere indpas og bliver

De Økonomiske Råd (2023):

Produktivitet

Anders Sørensen et al. (2020):

Automation and Productivity

–

A Cross-country, Cross-industry

Comparison

OECD (2019):

Digitalisation and productivity: In search of the holy grail

–

Firm level empirical

evidence from EU countries

OECD (2021):

The impact of digitalisation on productivity: Firm-level evidence from the Ner-

therlands

European Central Bank (2020):

Virtually everywhere? Digitalisation and the euro area and EU

economies

Nationalbanken (2021):

Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien

Økonomiministeriet (2023):

Robotter på det danske arbejdsmarked

Deloitte (2021):

Digitalisation an opportunity for Europe

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

en del af virksomheders forretningsmodel. Boks 4.3 giver et overblik over ud-

valgte avancerede teknologier.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 4.3 Overblik over udvalgte avancerede teknologier

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens systemer er ud fra OECD’s definition et maskin-

baseret system, der til eksplicitte eller implicitte formål udleder fra

de input, det modtager, hvordan det skal generere outputs såsom

forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, der kan på-

virke fysiske eller virtuelle miljøer.

Et netværk af indbyrdes forbundne enheder og services, som via

sensorer kan opsamle og videregive data og informationer. Disse

enheder kan være alt fra smarte termostater og fitness-ure til indu-

strielle sensorer og selvkørende biler. Ved at forbinde disse enhe-

der til internettet muliggør IoT-teknologien fjernovervågning, fjern-

styring og dataindsamling i realtid.

3D-printteknologi er en fremstillingsmetode, der skaber fysiske ob-

jekter lag-for-lag ved at følge digitale designfiler. Det fungerer ved

at opdele det ønskede objekt i mange tynde skiver og derefter

bygge det op ved at deponere materiale lag for lag, indtil det øn-

skede objekt er skabt.

Blockchain-teknologi er en form for digitalt register, der gemmer in-

formation i blokke, som er forbundet og sikret ved hjælp af krypto-

grafi. Disse blokke danner en kæde, hvor hver blok indeholder en

kryptografisk reference (matematisk algoritme) til den foregående

blok, hvilket skaber en uændret og uafviselig historik af transaktio-

ner eller data. Dette gør det muligt for flere parter at deltage i og

validere transaktioner eller dataudvekslinger.

1. Augmented Reality (AR): Tilføjer digitale elementer, som grafik

eller information til den virkelige verden gennem brug af enheder

som smartphones eller AR-briller.

2. Virtual Reality (VR): Transporterer brugeren til en fuldstændig

digital verden ved at blokere virkeligheden ud og erstatte den med

en simuleret virkelighed gennem brug af VR-briller.

3. Immersive Teknologi: En overordnet term, der dækker både AR

og VR, samt andre teknologier, der skaber en dybdegående og en-

gagerende oplevelse ved at kombinere den virkelige og den digi-

tale verden.

Kvanteteknologi

Kvanteteknologi er en samlet betegnelse for forskellige teknologi-

ske løsninger, der bygger på kvantemekanik og kan anvendes

bredt i samfundet. Det gælder fx kvantecomputere, kvantesimula-

torer, kvantekommunikation og kvantesensorer, som bl.a. kan bru-

ges til at opnå større regnekraft, mere præcise målinger eller ubry-

delig kryptering.

Robotter (fx industri-, service- og samarbejdende robotter) bruges

ofte i produktionen, på lageret eller i serviceopgaver.

Internet of Things

(IoT)

3D-print

Blockchain

Augmented/virtual

reality/immersive

technologies

Robotteknologi

De avancerede teknologier forventes at have forskellig anvendelsesgrad på

tværs af brancher. Fysiske teknologier såsom 3D-print og robotter anvendes

primært i

industrien,

hvor 40 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte fx

anvender en eller flere typer af robotter. Til sammenligning anvender omkring

3 pct. af virksomheder i branchen

information og kommunikation

robotter.

Kunstig intelligens anvendes derimod i høj grad inden for branchen

informa-

tion og kommunikation,

hvor 44 pct. af virksomhederne anvender det, mens

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

kun 3 pct. af virksomhederne i

bygge- og anlægsbranchen

anvender kunstig

intelligens, se figur 4.5.

Figur 4.5

Virksomhedernes brug af avancerede teknologier, 2023

Anvender én eller flere typer robotter

Anvender kunstig intelligens

Anvendte 3D printning i foregående kalenderår

Anvender smarte enheder eller systemer til overvågning eller fjernstyring via internettet (IOT)

Industri mv.

Erhvervsservice

Bygge og anlæg

Information og

kommunikation

Handel og transport

mv.

Kilde: Danmarks Statistik

Er danske virksomheder på forkant med kunstig intelligens?

En teknologi som kunstig intelligens forventes at vinde indpas de næste år, da

der er store forventninger til teknologiens potentiale for at øge produktiviteten

hos virksomheder.

Danske virksomheder er de virksomheder i Europa, som er længst fremme i

brugen af kunstig intelligens, jf. figur 4.6. 15 pct. af danske virksomheder be-

nytter kunstig intelligens, hvilket er næsten dobbelt så mange som gennemsnit-

tet i EU, hvor 8 pct. af virksomhederne bruger kunstig intelligens.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 4.6

Virksomheders brug af kunstig intelligens på tværs af europæiske lande, 2023

Pct.

NORD

FIN

LUX

BEL

NLD

MLT

DNK

DEU

SVN

AUT

SWE

ESP

NOR

Anm.: Figuren viser virksomheders brug af kunstig intelligens i europæiske lande. Virksomhederne har mindst 10

ansatte og er eksklusiv den finansielle sektor. NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sve-

rige, Nederlandene, Tyskland og Norge.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Brugen af kunstig intelligens stiger med virksomhedernes størrelse og anven-

des hyppigst til automatisering af arbejdsgange, machine learning, data- og

tekstanalyser, se boks 4.4.

IRL

HRV

PRT

SVK

CZE

FRA

MNE

TUR

BIH

EST

ITA

LTU

CYP

LVA

GRC

HUN

POL

BGR

SRB

ROU

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 4.4

Danske virksomheders brug af kunstig intelligens

De store virksomheder er hurtigere til at optage og anvende nye teknologier end mindre virksomhe-

der.

Over halvdelen af virksomheder med mindst 250 ansatte benytter kunstig intelligens, mens

det gælder for lidt over hver tiende af virksomhederne med 10-49 ansatte, jf. figur 4.7.

Figur 4.7 Danske virksomheders brug af kunstig intelligens, 2023

Pct.

Alle

virksomheder

10-49 ansatte

50-99 ansatte 100-249 ansatte 250 ansatte og

derover

Relevansen af kunstig intelligens omhandler også, hvad teknologien kan benyttes til. I danske

virksomheder benyttes teknologien hyppigst til dataanalyser, automatisering af arbejdsgange og

analyse af tekster, jf. figur 4.8.

Figur 4.8 Anvendelsesformål for kunstig intelligens i danske virksomheder, 2023

Til at maskiner kan bevæge sig autonomt

baseret på observationer af omgivelser

Til identifikation af objekter eller personer

baseret på billeder

Til konvertering af talt sprog til maskinlæsbar

kode

Til produktion af skreven tekst eller talt sprog

Til analyse af tekst

Til automatisering af arbejdsgange

Til machine learning til dataanalyse

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

I opgørelserne ses endnu ikke gennembruddet for de store generative sprogmo-

deller, men med den øgede tilgængelighed må det forventes, at der fremadrettet

vil ske en stor stigning i virksomhedernes brug af kunstig intelligens.

Er danske virksomheder på forkant med robotteknologi?

I en simpel europæisk sammenligning af virksomheders brug af industri- eller

servicerobotter ligger danske virksomheder helt i front, se figur 4.9.

Samme billede ses ved anvendelse af andre typer af teknologier, som cloud, big data, robottekno-

logi, mv.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 4.9

Virksomhedernes anvendelse af industri- eller servicerobotter, 2022

Pct.

Anm.: NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

I den simple sammenligning tages der dog ikke højde for størrelsen på de sek-

torer, hvor robotter oftest benyttes. I opgørelser, hvor der tages højde for frem-

stillingssektorens størrelse, lå Danmark i 2022 på en 12.plads i verden, hvad

angår robotter pr. medarbejder i industrien. Korrigeres der for robotter i bilin-

dustrien, forbedres den danske placering mærkbart (6. plads i verden og nr. 2 i

Europa efter Sverige).

Automatiseringen kan gøre virksomheder mere produktive og dermed give

konkurrencefordele. Der kan således ligge et potentiale i at udbrede robotter til

små og mellemstore virksomheder, som i dag benytter robotter i mindre grad

end de store virksomheder, jf. figur 4.10.

Figur 4.10

Anvendelse af fysiske robotter i virksomheder, Danmark, 2023

Pct.

10-49 ansatte

Kilde: Danmarks Statistik

50-99 ansatte

100-249 ansatte

250+ ansatte

Dansk Metal (2024): Danmark fastholder placeringen

DNK

BEL

FIN

ITA

ESP

PRT

FRA

MKD

MLT

SWE

SVK

SVN

NLD

NORD

CZE

BIH

EST

AUT

TUR

DEU

LVA

LTU

LUX

HRV

POL

NOR

HUN

IRL

SRB

BGR

ROU

GRC

i det globale robotkapløb:

Link

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

4.2 Digital sikkerhed og dataetik

Danmarks digitale førerposition er en styrke for danske virksomheder, men gør

på samme tid virksomhederne sårbare over for digitale angreb

. Digitale an-

greb kan bl.a. medføre store økonomiske omkostninger for virksomheden, hvis

uønskede aktører skaffer sig adgang til virksomhedens digitale systemer og

data.

I Danmark benytter næsten alle (97 pct.) store virksomheder (250+ medarbej-

dere) seks eller flere basale it-sikkerhedstiltag

. Det er mere end tilfældet hos

SMV’erne,

men kan afspejle, at de store virksomheder ofte har en højere risiko-

profil.

Ud fra et europæisk perspektiv ligger danske SMV’er højt. Næsten 80

pct. af danske SMV’er anvender mindst fem tekniske it-sikkerhedstiltag,

hvilket

er det højeste niveau på tværs af europæiske lande, jf. figur 4.11.

Figur 4.11

Digital sikkerhed i

SMV’er på tværs af europæiske lande, 2022

Pct.

100

Pct.

100

DNK

FIN

NLD

DEU

NORD

BEL

MLT

SWE

AUT

NOR

CYP

ITA

CZE

LUX

FRA

PRT

POL

ESP

SVN

SRB

SVK

EST

IRL

HRV

GRC

TUR

HUN

LTU

BGR

LVA

ROU

MNE

SMV'er, der anvender mindst 3 IT-sikkerhedsforanstaltninger

SMV'er, der anvender mindst 5 IT-sikkerhedsforanstaltninger

SMV'er, der anvender mindst 7 IT-sikkerhedsforanstaltninger

SMV'er, der anvender alle IT-sikkerhedsforanstaltninger

Anm: NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.

Kilde: Eurostat

Risikoprofilen er forskellig for danske virksomheder, og derfor er behovet for

sikkerhedsforanstaltninger også forskellige mellem virksomheder. Tages der

højde for forskelle i risikoprofil, vurderes det, at 35 pct. af danske SMV’er i

2022 ikke havde et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, jf. figur 4.12.

Selvom mere end en tredjedel af danske SMV’er ikke havde

et tilstrækkeligt sik-

kerhedsniveau i 2022, så var det en forbedring i forhold til 2021. Her havde 44

pct. af SMV’erne ikke et tilstrækkelig sikkerhedsniveau.

Digital sikkerhed i danske SMV’er –

Oktober 2023 (digmin.dk)

Appendix

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 4.12

SMV’ernes digitale sikkerhedsniveau i forhold til risikoprofil

It-sikkerhedsniveau

Lav

Høj

De sårbare (35 pct.)

Risiko-

profil

Middel

Høj

Middel

De tilpas sikrede (52 pct.)

Lav

De påpasselige (13 pct.)

Anm.:

Figuren viser SMV’ernes

IT-sikkerhedsniveau ift. risikoprofil. Baseret på et indeks udarbejdet af Er-

hvervsstyrelsen over SMV’ernes sikkerhedsniveau og risikoprofil.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen ”Digital sikkerhed i danske SMV’er –

Oktober 2023”

Stigningen i digital sikkerhed kan være udtryk for, at flere virksomheder er ble-

vet opmærksomme på de store konsekvenser, som manglende digital sikkerhed

kan være forbundet med. Det kan fx være store økonomiske tab. En anden for-

klaring kan være, at der er opstået en større forståelse blandt virksomheder om

vigtigheden i at have den basale sikkerhed på plads som følge af de stigende

geopolitiske spændinger i Europa.

Der eksisterer i dag en række offentlige initiativer, som skal hjælpe virksomhe-

der med at styrke deres digitale sikkerhed, se boks 4.5.

Boks 4.5

Cyberhotline for digital sikkerhed

Digitaliseringsstyrelsen har, i samarbejde med Center for Cybersikkerhed, oprettet en hotline,

som skal hjælpe borgere og virksomheder med at få styr på den digitale sikkerhed. Virksomhe-

der kan blive klogere på, hvordan de ruster deres virksomhed mod digitale trusler. Og de kan få

hjælp og vejledning, hvis de har været udsat for et cyberangreb.

Cybersikkerhedspagten

Cybersikkerhedspagten er et offentligt-privat samarbejde, som består af Digitaliserings- og Lige-

stillingsministeriet, Center for Cybersikkerhed, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IT-Branchen, In-

dustriens Fond, SMV-Danmark, IDA, Finans Danmark, HK og Forsikring & Pension. Parterne

arbejder for at igangsætte nye indsatser, sikre synergi mellem nye og igangværende indsatser

samt at drøfte deres fælles resultater og målsætninger.

Sikkerdigital.dk

Med etableringen af hjemmesiden Sikkerdigital.dk kan borgere, virksomheder og myndigheder

finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag. Sikkerdigital.dk skal

hjælpe til at højne kendskabet til cybertrusler og løbende forbedre bevidstheden om, hvordan de

kan imødegås med sikker digital adfærd. Sikkerdigital.dk er et samarbejde mellem Digitaliserings-

styrelsen, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Politiet, Forbrugerrådet Tænk, Center for

Cybersikkerhed, PET, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt

Danske Regioner.

Kilde: Cyberhotline:

https://sikkerdigital.dk/cyberhotline

, Cybersikkerhedspagten:

https://digst.dk/sik-

kerhed/cybersikkerhedspagten/

og sikkerdigital.dk:

https://sikkerdigital.dk/

Der er behov for fortsat at have stort fokus på digital sikkerhed, da truslerne

bliver mere og mere avancerede, jf. boks 4.6.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 4.6

Digitale trusler bliver mere avancerede

Udviklingen af kvantecomputere kan potentielt true den digitale sikkerhed blandt offentlige og

private virksomheder såvel som borgere. Kvantecomputere vil potentielt kunne bryde en række

eksisterende krypteringsmetoder og dermed udstille sårbare oplysninger for ondsindede aktø-

rer. Allerede i dag kan sensitive og klassificerede data være i fare for at blive opsamlet og de-

krypteret den dag, en tilstrækkelig stærk kvantecomputer er til rådighed. Som led i National

Strategi for Kvanteteknologi Del 2 bliver der bl.a. sat fokus på denne problematik. Der skal ek-

sempelvis udarbejdes vejledninger og anbefalinger til at håndtere udfordringerne samt en plan

for fremtidssikring af Danmarks kritiske digitale infrastruktur mod de trusler, der kan opstå som

følge af kvanteteknologier.

Kilde: Forsvarsministeriet

Virksomheders fokus på dataetik

Danske virksomheders fokus på ansvarlig anvendelse af data er afgørende for,

at borgerne også i fremtiden kan have tillid til danske virksomheders behand-

ling af deres data. De danske virksomheder har over de sidste år haft øget fokus

på dataetik. På baggrund

af spørgeskemaet ”IT-anvendelse i virksomheder” ses

det, at andelen af danske virksomheder, der arbejder med dataetik, er vokset. I

2023 angiver 70 pct. af store danske virksomheder, at de har en dataetisk poli-

tik

–

en stigning på 22 pct. point siden 2021, jf. figur 4.13. Denne stigning skal

ses i lyset af, at store virksomheder

siden 1. januar 2021 har været forpligtet

til at redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetningen i virksomhe-

dens årsrapport. En stigning ses i samme periode også hos de små og mellem-

store virksomheder. Her er antallet af virksomheder med en dataetisk politik

steget med 15 pct. point fra 2021 (25 pct.) til 2023 (40 pct.). Stigningen blandt

de små og mellemstore virksomheder kan være udtryk for, at store virksomhe-

der stiller krav til, at deres leverandører også har skærpet fokus på dataetik.

Vedr. virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse

D. En stor virksomhed i regnskabsklasse C skal i to på hinanden følgende år have haft: en balance-

sum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæfti-

gede i løbet af regnskabsåret på 250. En virksomhed i regnskabsklasse D er børsnoterede selskaber

og statslige aktieselskaber.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 4.13

Andel af danske virksomheder med en dataetisk politik, 2023

Pct.

100

2021

250+ ansatte

Kilde: Danmarks Statistik

2022

2023

10-249 ansatte

Pct.

100

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 5

Digitale rammer og infrastruktur

Dette kapitel beskriver digitale rammevilkår, og herunder den digitale infra-

struktur. De digitale rammer har stor betydning for den digitale udvikling i

samfundet, jf. boks 5.1.

Boks 5.1

Digitale rammevilkår

Digital infrastruktur er fx: kommunikationsnetværk, fiber-

netkabler, datacentre, sikkerheds- og beskyttelsesinfra-

struktur såsom firewalls. Og offentlige digitale services

(kapitel 6).

Digitale investeringer er fx: Virksomheders investeringer i

ny hardware og software og digitale forretningsmodeller,

investeringer i digitalisering af offentlige tjenester og nye

teknologier.

Love og regulering rettet mod datasikkerhed, forbruger-

beskyttelse, brug af nye teknologier som kunstig intelli-

gens, mv. udgør en ramme der er med til at styre, hvor-

dan teknologier kan anvendes og udvikles i samfundet.

Den digitale udvikling er også styret af befolkningens di-

gitale færdigheder og særligt de medarbejdere der arbej-

der med fx at implementere nye teknologier, står for den

digitale sikkerhed og digitalisere forretningsgange, mv.

Digital infrastruktur

Investeringer

Love og regler

Digitale færdigheder

Anm.: De valgte eksempler er ikke udtømmende for, hvad der udgør digitale rammer i samfundet, men

medtaget som eksempler.

Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

5.1 Status på digital infrastruktur

En hel central forudsætning for at kunne være digital er en udbygget digital in-

frastruktur, der sikrer adgang til hurtige internetforbindelser. Danmark har en

god dækning med højhastighedsbredbånd.

Danmark har i den telepolitiske aftale

En markedsbaseret og teknologineutral

telepolitik

fra december 2021 bekræftet den nationale bredbåndsmålsætning

om, at alle bolig- og virksomhedsadresser skal have adgang til 100 Mbit/s

download og 30 Mbit/s upload i 2025. Der er desuden fastsat en målsætning

om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med in-

frastruktur, der giver adgang til gigabitbredbånd (1 Gbit/s download) i 2025.

Endelig er der i EU en målsætning om, at alle slutbrugere på et fast sted i 2030

skal være forbundet til et gigabitnetværk frem til nettermineringspunktet, og at

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

alle befolkede områder i 2030 skal være dækket af næste generation af trådløse

højhastighedsnet med en ydeevne, der mindst svarer til 5G.

Ved seneste årlige bredbåndskortlægning

(medio 2023) havde ca. 98 pct. af

alle boliger og virksomheder adgang til 100/30 Mbit/s og ca. 94 pct. havde ad-

gang til 1 Gbit/s download. Ved seneste fremskrivning af bredbåndsdækningen

forventes en dækning på over 99 pct. med 100/30 Mbit/s i 2025 og ca. 99 pct.

med 1 Gbit/s download i 2025. Danmark er således meget tæt på at nå de natio-

nale målsætninger

og er allerede godt på vej til at nå EU’s 2030-målsætninger,

men der er fortsat behov for en indsats for at få alle med.

Der er geografiske forskelle i dækningsgraden af bredbånd med adgang til

100/30 Mbit/s, jf. figur 5.1. Udviklingen på området betyder, at Region Hoved-

staden nu er den region, der har de største udfordringer med bredbåndsdæk-

ningen, hvor det i 2021 var Region Sjælland. Det ændrer dog ikke på, at der

også er lokalområder med mindre dækning i det øvrige land.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022

om etablering

af politikprogrammet for det digitale årti 2030, artikel 4, stk. 1, nr. 2, litra b.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023):

Tal på teleområdet: Bredbåndskortlæg-

ning

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Figur 5.1

Bredbåndsdækning 100/30 Mbit/s i Danmark 2023

Anm.: De hvide områder er uden adresser.

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bredbåndskortlægning 2023

Udrulningen af bredbånds- og mobilinfrastruktur sker altovervejende via den

markedsbaserede udrulning. De nyeste tal viser, at telebranchen fortsætter sit

høje investeringsniveau i fastnetbredbånd. I 2022 investerede selskaberne sam-

let for 11,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2021. Af de 11,3

mia. kr. blev ca. 6,9 mia. kr. investeret i fastnet bredbåndsinfrastruktur, mens

de andre udgifter er investeringer i mobilnettet og øvrige investeringer

. De

høje investeringsniveauer betyder, at flere danskere får adgang til hurtigt inter-

net.

Telebranchen er i fuld gang med at udrulle den næste generation af mobilkom-

munikation, 5G. De seneste tal viser, at selskaberne investerede ca. 2 mia. kr. i

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023):

Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

mobilnettene i 2022, hvilket er en stigning på 14,4 pct. i forhold til 2021

. En

betydelig del af investeringerne er gået til at opgradere mobilnettene fra 4G til

5G.

5.2 EU-regulering

Gennem EU er der et stort fokus på at skabe fælles rammer om den digitale ud-

vikling. EU har opstillet ambitiøse målsætninger for medlemsstaternes digitale

omstilling, og der arbejdes med at vedtage fælles regler og rammer, der dels

skal muliggøre den digitale omstilling i EU, og dels skal sikre, at denne sker på

en ansvarlig, etisk og sikker måde med blik for borgernes grundlæggende fri-

hedsrettigheder, se boks 5.2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023):

Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 5.2

Vedtagne eller kommende retsakter på EU-plan

Retsakten om digitale tjenester (Digital Services Act) –

Implementeret i maj 2023

Regulerer alle digitale formidlingstjenester ved at fastsætte regler for onlineplatformes forpligtel-

ser og ansvar for indhold.

Forordningen om digitale markeder (DMA) -

Implementeret i februar 2024

Regulerer de allerstørste digitale platformes adfærd ved bl.a. at regulere konkurrencen mellem

digitale platforme og dermed sikre bedre konkurrencevilkår. Formålet er, at store digitale plat-

forme ikke skal kunne udnytte deres position til at opnå uberettigede fordele på bekostning af

forbrugerne og andre virksomheder.

Datastyringsforordningen (Data Governance Act):

Implementeret i september 2023

Formålet er at øge tilliden til datadeling, øge datatilgængeligheden og mindske tekniske hindrin-

ger for videreanvendelse hos både private og offentlige aktører. Loven støtter etableringen af

fælles europæiske dataområder inden for nøglesektorer, inkluderende sundhed, miljø, og

mange andre, med deltagelse af både private og offentlige aktører.

Dataforordningen (Data act) –

Endelig aftale i januar 2024

Mens datastyringsloven ovenfor regulerer processer og strukturer, der letter frivillig datadeling,

er formålet med dataloven at præcisere, hvem der kan skabe værdi ud af data og indhegne de

betingelser, det skal foregå ud fra. Tilsammen skal de to retsakter skabe en pålidelig og sikker

adgang til data og fremme brugen heraf i vigtige dele af samfundet.

Direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Uni-

onen (NIS2-direktivet) –

Vedtaget i december 2022

NIS2-direktivet er den EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed. Den indeholder retlige for-

anstaltninger til at øge det overordnede cybersikkerhedsniveau i EU. Direktivet skal justere de

eksisterende retlige rammer for at holde trit med den øgede digitalisering og behovet for øget

sikkerhed bredt i samfundets sektorer.

Forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenseter (eIDAS) -

Politisk aftale i no-

vember 2023

Forordningen skal sikre, at mennesker og virksomheder kan bruge deres egne eID’er (fx Mit ID)

til at få adgang til offentlige tjenester, der kan tilgås online i andre EU-lande. Fx kan man bruge

sit eID ved åbning af bankkonto, indregistrering på uddannelse, mv. i et andet EU-land.

Forordningen om kunstig intelligens (AI Act) –

Politisk aftale i december 2023

Forordningen om kunstig intelligens sætter krav til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens

i EU. Der er særligt fokus på kunstig intelligenssystemer, der udgør en høj risiko for borgernes

sikkerhed og grundlæggende rettigheder fx inden for rekruttering eller kritisk infrastruktur.

Forordningen om horisontale cybersikkerhedskra til digitale produkter (Cyber Resilience

Act) –

Politisk aftale i januar 2024

Retsakten kræver, at fabrikanter og butikker sikrer, at deres digitale produkter opfylder standar-

der for cybersikkerhed gennem hele produktets levetid. Ved at etablere en ramme om cybersik-

kerhedskrav skal det understøtte forbrugere og virksomheder med at vælge sikre produkter.

Forordningen om et Interoperabelt Europa (IEA) –

Politisk aftale i november 2023

Formålet er at styrke sammenhængen mellem offentlige digitale tjenester for borgere og virk-

somheder i EU, så centrale offentlige tjenester er online tilgængelige for alle personer i EU.

Forordning om gigabitinfrastruktur (Gigabit Infrastructure Act) –

Politisk aftale i februar

2024

Forordningen skal fremme hurtig udrulning af bredbånds- og mobilnet, bl.a. ved at fastsætte

ensartede procedureregler i EU, herunder tidsfrister, for sagsbehandling af de fornødne anlægs-

tilladelser til etableringen af bredbånds- og mobilinfrastruktur; ved at sikre operatører ret til at

installere netelementer i master og i/på anden eksisterende infrastruktur; ved at sikre at bygnin-

ger er klar til at blive koblet på bredbåndsnettet; ved at fremme koordinering af anlægsarbejder,

herunder samgravning; og ved at sikre at alle relevante oplysninger og ansøgningsprocesser er

tilgængelige digitalt.

Kilde: EU-Kommissionen og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Digitaliseringen er i allerhøjeste grad et grænseoverskidende fænomen. Herun-

der fx reguleringen af kunstig intelligens og sociale medieplatforme. De fælles

regler, standarder og lovgivning fra EU afhjælper, at borgere og virksomheder

skal navigere i op til 27 forskellige regelsæt. De fælles regler i EU kan derfor

være med til at skabe sammenhæng og klarhed på tværs af medlemslandene og

den nye regulering skal komplementere den eksisterende lovgivning

–

fx data-

beskyttelsesforordningen (GDPR).

5.3 EU-programmer og samarbejder

Samtidig med at der er et stort fokus på at opstille de reguleringsmæssige ram-

mer i EU, er der under EU’s flerårige budget (2021 –

2027) en række EU-

programmer, som yder finansiering til Europa

digitale udvikling.

I 2021 blev der oprettet et skræddersyet EU-program, Digital Europe program-

met, med formål om at fremme udrulningen og optag af digitale teknologier og

færdigheder. Boks 5.3 giver overblik over EU-programmer, som understøtter

den digitale udvikling i Europa.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 5.3

EU-programmer med investeringer i digitalisering

Digital Europe program-

met

Digital Europe programmet yder strategisk finansiering til ud-

rulning og optag af digitale teknologier og færdigheder, 55

mia. kr. frem mod 2027, inden for fem centrale områder: Su-

percomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avance-

rede digitale færdigheder og sikring af en bred anvendelse af

digitale teknologier i hele økonomien og samfundet, herun-

der gennem digitale innovationsknudepunkter.

Ovenpå covid-pandemien lancerede EU genopretningspla-

nen med finansiel støtte til medlemsstaternes investeringer

og reformer, som øger landenes modstandsdygtighed.

20 pct. af den finansielle støtte er målrettet digital omstilling.

Horizon Europe

Horizon Europe er et syvårigt finansieringsprogram for forsk-

ning og innovation. Den finansierer forskning inden for bl.a.

sundhed, modstandsdygtighed, samt grøn og digital omstil-

ling.

Ca. en tredjedel af Horizon Europe forventes at bidrage til

den digitale omstilling.

Connecting Europe-facil-

tity

Sammen med andre finansieringsinstrumenter, herunder

genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU, vil CEF

Digital bidrage til at støtte en hidtil uset mængde investerin-

ger, der er afsat til sikker og bæredygtig højtydende infra-

struktur. Især gigabit- og 5G-net i hele EU.

15 mia. kr. målrettet digital infrastruktur.

InvestEU

InvestEU vil yde støtte til virksomheder i genopretningsfasen

og sikre et stærkt fokus blandt private investorer på EU's

mellem- og langsigtede politiske prioriteter. Navnlig den eu-

ropæiske grønne pagt og digitaliseringen.

Mindst 10 pct. af programmet vil bidrage til digitale mål.

Europe4Health

EU4Health er et nyt program, der skal styrke sundhedssik-

kerheden og forberede sig på fremtidige sundhedskriser. Ca.

10 pct. af programmet vil blive anvendt til digital omstilling af

sundhedssektoren.

Et Kreativt Europa-programmet har til formål at understøtte

de kulturelle og audiovisuelle sektorer.

The Recovery and Resili-

ence Facility

Creative Europe

Kilde: Europa-Kommissionen

Danmark deltager i flere europæiske flerlandeprojekter inden for digitalisering.

Alene under Digital Europe programmet deltager danske aktører i 36 projekt-

konsortier. Eksempler på flerlandeprojekter kan ses i boks 5.4.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 5.4

Danmarks deltagelse i flerlandeprojekter

Hovedparten af de flerlandeprojekter, Danmark deltager i, spiller ind i målsætningerne for EU’s

digitale årti. Der er eksempler på projekter, som er rettet mod digitale færdigheder, sikkerhed,

infrastruktur og digitale offentlige services.

Herunder beskrives tre eksempler på flerlandeprojekter som Danmark indgår i.

DigiQ: Digital Enhanced Quantum Technology Master

DigiQ sigter mod at tilbyde 16 nye specialiserede kandidatuddannelser inden for kvanteteknologi.

Aarhus Universitet koordinerer projektet bestående af 20 universiteter fra ti forskellige

europæiske lande.

Europæiske test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens

Danmark deltager i to test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens, inden for hhv. smarte byer

(CitCom.ai) og advanceret fremstilling (AI-MATTERS). Disse har som formål at give

virksomheder, offentlige myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner mulighed for at

afprøve løsninger baseret på kunstig intelligens under virkelige forhold, inden de kommer på

markedet i EU. Danmarks Tekniske Universitet koordinerer konsoriet bag CitCom.ai, og

Teknologisk Institut koordinerer den nordiske node i AI-MATTERS.

Nordisk-baltiske eID-projekt (NOBID)

Som medlem af Nordisk Ministerråd deltager Danmark i det nordisk-baltiske eID-projekt

(NOBID). NOBID overvåger og faciliterer den regionale implementering af eIDAS-

interoperabilitetsnetværket, der gør det muligt for borgere i de nordiske og baltiske lande at få

adgang til sikre elektroniske identifikationsmidler (eID), der er anerkendt i hele Unionen.

Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

5.4. Internationale rammer for infrastrukturen

Danmark deltager i forhandlingerne i den Internationale Telekommunikations-

union (ITU) under FN for at sikre de bedst mulige rammer for udrulningen af

teleinfrastruktur i Danmark, Europa og på verdensplan. Fokus er især på at

sikre, at de internationale aftaler om frekvensanvendelser, der indgås i ITU, un-

derstøtter gode rammer for at sikre mobildækning og andre trådløse tjenester

–

men også væsentlige andre frekvensanvendelser såsom de målinger af havover-

fladetemperaturer (SST), der er afgørende for at kunne følge klimaforandrin-

gerne.

Danmark arbejder også i de relevante internationale organisationer for at be-

vare og styrke en tilgang til styring og forvaltning af internettet, der baserer sig

på demokratiske principper såsom inddragelse af alle interessenter (multi-

stakeholderisme) og en decentral opbygning af internettet frem for et statsty-

rede, enstrengede internet, som mange ikke-demokratiske lande ønsker.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Kapitel 6

Offentlig digitalisering

Kapitel 6 beskriver den offentlige digitalisering. Der gives en status på den digi-

tale offentlige infrastruktur, hvor borgere og virksomheder interagerer med det

offentlige, fx ved indberetninger af flytning, virksomhedsopstart, digital post

mv. Derudover beskrives selve den digitale transformation af den offentlige

sektor, samt hvordan offentlige data kan være med til at fremme virksomheders

forretningsmodeller og understøtte den grønne omstilling.

6.1 Status på offentlige digitale services

Danmark er i et europæisk perspektiv langt fremme på offentlige digitale ser-

vices.

Dog er andre sammenlignelige lande en anelse længere fremme på EU’s

indikatorer for offentlige digitale services, jf. figur 6.1.

Figur 6.1

Benchmarking af offentlige digitale services, 2023

Score

100

Digitale offentlige services for borgere

Digitale offentlige services for

virksomheder

2030-mål

Score

100

DNK

NORD

Anm: .Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland og

Sverige.

Kilde: EU-Kommissionens eGovernment Benchmarking Report 2023 og enge beregninger

Alle landene i top-10 ligger tæt, når det kommer til digitale offentlige tjenester,

men det kan dog komme som en overraskelse, at Danmark ikke ligger helt i

front i EU’s måling, når det

fx gør sig gældende i andre målinger fra henholds-

vis FN og OECD. Hvis Danmark skal forbedre sin score i

EU’s måling,

er der

særlige fokusområder, jf. boks 6.1.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 6.1

Måling af offentlige digitale services

EU’s score for offentlige digitale services udgøres af målinger af, hvor mange offentlige services

der kan tilgås online, mængden af automatisk udfyldt data, tilgængeligheden af onlinesupport

mv. Danmarks samlede score på tværs af de offentlige digitale services er på 85, hvor EU’s mål

for 2030 er sat til 100. Opnåelsen af en score på 100 kræver både nationale initiativer, fx auto-

matisk erhvervsrapportering, men vil også blive hjulpet godt på vej, når fælles standarder for

eID implementeres på tværs af EU. Fx at du som dansk borger kan bruge MitID i et andet EU-

land. I dag kan alle vigtige interaktioner med det offentlige (fx registreringer af vigtige livsbegi-

venheder) tilgås online.

Hvor kan Danmark forbedre sig i EU’s måling af offentlige digitale services?

Selvom Danmark på en 8. plads fremhæves som frontrunner i EU’s måling af offentlige digitale

services, er der en håndfuld andre lande, som opnår en bedre placering (Top 3 udgøres af

Malta, Estland og Luxembourg). Det er særligt på målet omkring ”offentlige

digitale services for

EU-borgere”,

at disse lande er langt fremme i forhold til Danmark. Det vil sige, at en borger eller

virksomhed fra et andet EU-land kan tilgå og opleve samme offentlige services som nationale

borgere eller virksomheder. Eksempelvis kan alle danske borgere og virksomheder tilgå offent-

lige digitale services, mens 71 pct. af de danske offentlige digitale services kan tilgås af borgere

og virksomheder fra EU.

Danmark i top i FN og OECD’s målinger af offentlig digitale services

I målinger af offentlig digitalisering ligger Danmark placeret som nr. 1 i verden i FN’s måling

(2022) og på en 2. plads i OECD’s måling af offentlig digitalisering blandt OECD-medlemmerne

(2023, hvor Singapore ligger på en førsteplads.

Kilde: EU-Kommissionens eGovernment benchmark 2023,

FN’s eGovernment survey 2022, OECD Digi-

tal Government Benchmark 2023

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

6.2 Brug af Digitaliseringsstyrelsens løsninger

I 2023 var der i gennemsnit

80.600.000

gennemført logins med Mi-

tID om måneden

1.100.000

aktive

erhvervsidentiteter i MitID

Erhverv siden oktober 2022

og har i alt

309.124

tilsluttede brugerorganisati-

oner. 82 procent heraf er

private virksomheder knap 3

procent er myndigheder og

15 procent er foreninger.

(

Per 5 februar 2024)

I 2023 blev der gennemført

101.200.000

betalinger til NemKonti

5,9 mio

danskere

har en NemKonto

(per december 2023)

Borger.dk havde i 2023

72.100.000

besøg på hjemmesiden

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

4.700.000

dan-

ske borgere er tilmeldt Digi-

tal Post fra det offentlige.

6 procent

er frita-

get fra Digital Post

(per 1. januar 2024)

Der er oprettet

1.800.000

unikke

digitale kørekortkort.

I 2023 blev kørekortkort app

brugt dagligt

58.500 gange

Der er oprettet

2.400.000

unikke

digitale sundhedskort.

I 2023 blev sundhedskort

app brugt dagligt

72.500 gange

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

6.3 Offentlige digitaliseringsindsatser

Offentlig digitalisering gennem fællesoffentligt samarbejde

Siden 2001 har digitalisering af den offentlige sektor været drevet af et tæt og

forpligtende samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Det gæl-

der særligt på områder, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at skabe

tværgående løsninger fx til digital kommunikation, som i dag sker med digital

post.

Samarbejdet om digitalisering i den offentlige sektor er fortsat forankret i fler-

årige digitaliseringsstrategier, der omfatter både stat, kommuner og regioner.

Den nyeste strategi gælder for 2022-25 og indeholder 28 initiativer jf. boks 6.2.

Boks 6.2

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-25

Strategien indeholder fire overordnede visioner for den fællesoffentlige digitalisering:

•

En sammenhængende og brugervenlig digital offentlig sektor for alle

Digitalisering skal afhjælpe manglen på arbejdskraft

Et digitalt bidrag til den grønne omstilling

Et stærkt fundament for den digitale udvikling

Under hver vision er tilknyttet i alt 28 initiativer fx let og tryg brug af fuldmagter, bedre adgang til

sundhedsdata for borgere og sundhedspersonale, grøn databehandling- og opbevaring og styrket

dansk sprogteknologi.

Arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er organiseret i tre styregrupper med

Partsforum, hvor staten, KL og Danske Regioner mødes på direktionsniveau, som øverste organ.

Kilde: Digst.dk

Brug af ny teknologi i den offentlige sektor

Den offentlige sektor er begyndt at afprøve og idriftsætte løsninger, hvor der

anvendes ny teknologi som robotter og kunstig intelligens.

Brugen af kunstig intelligens er dog endnu ikke vidt udbredt.

En opgørelse fra Datatilsynet blandt statslige myndigheder og kommunerne vi-

ser, at 27 pct. af de adspurgte myndigheder (statslige myndigheder og kommu-

ner) anvender kunstig intelligens. Regionerne er ikke inkluderet i undersøgel-

sen, men på sundhedsområdet anvendes kunstig intelligens fx i forbindelse

med røntgenscanninger og mammografi. Datatilsynets undersøgelse viser lige-

ledes, at kunstig intelligensløsninger hyppigst anvendes til kontrol og tilsyns-

virksomhed, vejledning på fx hjemmesider samt fakturering og indkøb.

For at øge udbredelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor er der

iværksat flere projekter, herunder AI signaturprojekterne. I perioden 2020 til

2022 har Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner via en investerings-

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

fond støttet i alt 40 signaturprojekter, der skal give konkrete erfaringer med an-

vendelse af kunstig intelligens på velfærdsområderne, klimaområdet og admi-

nistrationsområdet inden for den offentlige sektor. Signaturprojekterne giver

indblik i de udfordringer og muligheder, der er for anvendelsen af kunstig intel-

ligens i den offentlige sektor.

Blandt de identificerede udfordringer er bl.a. juridiske barrierer og spørgsmålet

om hjemmel til anvendelse af data til optræning og anvendelse af en algoritme,

der er indsamlet til et andet formål. Ligeledes viste projekterne, at adgang til

data af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde samt en effektiv datainfrastruktur

udgør barrierer for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Som led i økonomiaftalen 2023 igangsatte regeringen, KL og Danske Regioner

en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering, som skal bidrage til at imøde-

komme stigende udfordringer med mangel på arbejdskraft i den offentlige sek-

tor. Initiativet forløber i tre spor som har til formål at 1) udbrede allerede

kendte digitale løsninger med dokumenteret effekt, 2) modne kommende tek-

nologier med store arbejdskraftsbesparende potentialer, 3) samt bidrage til at

nedbryde barrierer for ibrugtagelsen af nye teknologier på tværs af den offent-

lige sektor.

Parterne har som fælles ambition, at initiativer igangsat i 10-årsplanen skal

være med til at frigøre ressourcer svarende til 10.000 årsværk i den offentlige

sektor over 10 år.

Boks 6.3

Udbredelsesprojekter i 10-årsplanen

Som led i det løbende arbejde i 10-årsplanen med at udbrede kendte digitale løsninger er der i

2023 givet i alt 33,5 mio. kr. til udbredelsen af tre konkrete digitale løsninger i det offentlige.

De tre løsninger er

dosispakket medicin,

hvor sorteringsmaskiner pakker forskellige præparater

i de korrekte doser til borgere – uden behov for manuel pakning,

digital hudkræftsdiagnostik,

hvor det lægefaglige personale med hjælp fra digitale værktøjer hurtigt og sikkert kan stille den

rigtige diagnose, samt

automatisk indberetning i klinikken,

hvor softwarerobotter kan gøre det

hurtigere og nemmere at indberette kvalitetssikringsdata som indsamles i sundhedsvæsenet.

Fælles for de tre udbredelsesprojekter er, at løsningerne er afprøvet i kommuner og regioner,

hvor de har vist positive resultater. Med prioriteringen i 10-årsplanen er det målet at udbrede

disse løsninger på tværs af den offentlige sektor.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

It-styring i den offentlige sektor

Gennem de seneste to årtier har den offentlige sektor gennemgået en stor digi-

tal transformation. I dag er langt de flest kerneopgaver i offentlige myndighe-

der understøttet ved it-systemer. Dette kræver løbende vedligehold og udvik-

ling af nye systemer. Den offentlige sektor er derfor i stor grad ejer af flere store

digitaliseringsprojekter, hvor god it-styring er nødvendig.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Statens it-råd har siden 2011 fulgt digitaliseringen af statslige myndigheders

kerneopgaver og rådgivet om styring af statslige it-projekter samt it-systempor-

teføljestyring.

Den seneste statusrapportering fra Statens it-råd viser, at der er en tendens til

både længere og dyrere it-projekter i de statslige myndigheder, og at de har

sværere ved at overholde den planlagte tid og økonomi, se boks 6.3.

Boks 6.4

Om Statens it-råd

Statens It-råds rolle er at yde rådgivning til statslige myndigheder om it-projekter og it-sy-

stemporteføljestyring. It-rådet har siden 2011 risikovurderet statens store it-projekter, og i

2017 fik rådet et udvidet mandat til også at gennemføre reviews og rådgive statslige myndig-

heder om it-systemporteføljestyring. It-rådet er et uafhængigt råd sammensat af 12 ledere fra

både det offentlige og private erhvervsliv.

Den seneste statusrapport fra 2022 viser, at de forventede projektudgifter målt på medianen,

er vokset i de senere år. It-rådet peger på, at de statslige it-projekter i stigende grad ikke af-

grænses nok, men vokser, mens projekterne er igangsat. Da projekterne planlægges med

for lang tidshorisont og har for høj kompleksitet, bliver de dermed mere risikofyldte og svære

at styre. Rådet anbefaler, at myndighederne igangsætter flere små it-projekter, der er tydeligt

afgrænsede i tid og budget.

Kilde: Statens it-råd, Statusrapport 2022

6.4 Offentlige data og fremme af den grønne omstil-

ling

Offentlige data

Data har allerede i dag en stor strategisk og forretningsmæssig betydning, og

den bliver kun større i de kommende år som følge af Danmarks udvikling mod

et mere datadrevet og digitaliseret samfund. I de senere år har der i det offent-

lige været fokus på at gøre det let og enkelt for myndigheder, borgere og virk-

somheder at finde relevante offentlige data. Især nye og avancerede teknologier

gør det lettere at anvende data, da analyse af store mængder data er blevet let-

tere i kraft af større computerregnekraft og software, såsom kunstig intelligens,

der hurtigt kan håndtere enorme mængder data.

Igennem mange år er en række offentligt ejet data blevet gjort gratis tilgænge-

lige, og mange af dem kan bruges af virksomheder til udvikling af nye produk-

ter og services og af offentlige myndigheder i deres opgaveløsning.

For at skabe et let og enkelt overblik over offentlige data blev Datavejviser.dk,

lanceret i september 2022. På nuværende tidspunkt er over 3.000 datasæt fra

offentlige datadistributører beskrevet, og overblikket udvides løbende.

Brugen af offentlige data på visse områder er også steget de sidste år, hvilket

kan ses hos nogle af de store datadistributører, herunder Datafordeleren. Data-

fordeleren er en af de største leverandører af offentlige data inden for geografi

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

og ejendomme. Datafordeleren giver let og sikker adgang til frie og sammen-

hængende data fra offentlige registre. Brugen af Datafordeleren er steget væ-

sentligt over de senere år, jf. figur 6.2. Data hentes af flere forskellige aktører

inden for det private og offentlige.

Figur 6.2

Udvikling i webservicekald til Datafordeleren

Mio

webservicekald

20.000

15.000

10.000

5.000

2019

2020

2021

2022

2023

Anm.: Webservicekald kan være API-kald, men det kan også være rene forespørgsels-URL’er,

foretaget

af fx webGIS-klienter

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Investeringerne i at gøre offentlig ejet data tilgængelig øges i de kommende år. I

regi af digitaliseringsstrategien er aftalepartierne enige om, at mere relevant of-

fentligt ejet data skal stilles til rådighed for innovative grønne løsninger, mens

fokus på klimabelastningen fra den data, vi opbevarer og behandler, samtidig

skal øges. Der er konkret afsat midler til bl.a. vedligeholdelse og fremtidssikring

af danske grunddata og videreudvikling af Danmarks Datavindue og moderni-

sering af den nationale database for grund- og drikkevandsdata.

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

Boks 6.5

Hos en af landets andre store datadistributører ses også en positiv udvikling i tilgangen til data.

Udviklingen af kald til DMI’s API

er fra 2021 til 2023 steget med mere end 2500 pct., og i

2023 betød det, at der blevet hentet 9400 Gigabyte data på daglig basis.

DMI’s frie data anvendes af både offentlige og private aktører til en lang række formål, herun-

der eksempelvis udarbejdelse af prognoser for det danske energisystem, styring af vand og in-

deklima og planlægning af såning og høst i landbruget.

Figur 6.3 Brug af data fra DMI (API kald)

Antal API kald per dag (gns)

2023

2022

2021

1.000.000

Antal API-kald

2.000.000

3.000.000

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Grøn omstilling og initiativer i det offentlige

Digitale teknologier og løsninger kan bidrage til den grønne omstilling, men har

også selv et klimaaftryk. I dag bruger ICT sektoren cirka 7 pct. af verdens sam-

lede strømforbrug, og det forventes, at i 2030 udgør ICT sektoren næsten 13

pct. af det samlede strømforbrug. Det offentlige Danmark har derfor igangsat

en række initiativer, der deles skal understøtte den grønne omstilling gennem

digitale løsninger, og dels skal begrænse digitale løsningers klimaaftryk.

Boks 6.6 Overblik over kommende og igangværende indsatser

Forsyningsdigitalise-

ringsprogrammet

Igennem digitaliseringsstrategien skal der etableres et forsy-

ningsdigitaliseringsprogram, som skal understøtte bedre udnyt-

telse af ressourcer og infrastruktur på tværs af værdikæder og

forsyningsarter.

Der igangsættes en indsats igennem digitaliseringsstrategien,

som skal samle data om offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i

Danmark. For på den måde at gøre det nemmere for elbilejere at

finde opladningssteder på farten.

Danmarks metrologisk institut (DMI) er i gang med at udarbejde

et varslingssystem for oversvømmelser i Danmark. Systemet

skal styrke muligheden for varsling af oversvømmelser og for-

bedre grundlaget for beredskab og klimatilpasning.

Varslingssystemet bygger på data fra forskellige myndigheder og

aktører herunder DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser

Ladeinfrastruktur i

Danmark

Varslingssystem for

oversvømmelser

Application Programming Interface (API) er en grænseflade til computerprogrammer. Et API til-

lader et stykke software

at ”tale” med et andet stykke software.

https://digmin.dk/Me-

dia/638357207253210400/SVM%20regeringen_Danmarks%20digitaliseringsstrategi_2023_V9_

Online_Final%20(1)-a.pdf

https://digmin.dk/Me-

dia/638357207253210400/SVM%20regeringen_Danmarks%20digitaliseringsstrategi_2023_V9_

Online_Final%20(1)-a.pdf

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet

(KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP). Arbejdet med at opbygge

systemet løber fra 2023 - 2026

Klimakompasset

Klimakompasset er udviklet for, at virksomheder kan få et over-

blik over virksomhedens udledning af drivhusgasser. Derudover

kan det bruges til, at virksomheder kan få en indikation på, hvor

meget virksomheden kan mindske sit klimaaftryk ved indførsel af

forskellige tiltag.

Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen med støtte fra

EU.

Energi- og CO2-

regnskabet

Værktøjet Energi- og CO2-regnskabet er udarbejdet af Energi-

styrelsen og skal understøtte kommunernes arbejde med energi-

og klimaregnskaber i forbindelse med strategisk energiplanlæg-

ning.

Ved kommunernes brug af Energi- og CO2-regnskabet

skabes der en ensartning af kommuner og regioners opgørelses-

metode til at beregne deres CO2-udledninger og energiforbrug.

Igennem Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-2025

er initiativet grøn databehandling og – opbevaring igangsat. Initi-

ativet skal identificere, udvikle og udbrede veje til øget energief-

fektiv og bæredygtig databehandling og –opbevaring.

Derigen-

nem indgår vi også i et samarbejde med de andre nordiske lande

om at stille grønne krav til software, foruden de allerede eksiste-

rende krav til den fysiske infrastruktur.

Grøn databehandling

og -opbevaring

https://www.dmi.dk/nyheder/2023/varsling-af-oversvommelser-oprustes

https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/energi-og-co2-regnskabet

https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/groen-databehandling-og-op-

bevaring

Publikationens titel

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024

www.digmin.dk

Publikationens titel