Henrik Brandt
Fra:
Sendt:
Til:
26. september 2023 21:39
Problemer med at høre public service FM radio i Roskilde
Mailkorrespondance med SDFI.pdf
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Til medlemmer af Folketingets Kulturudvalg
cc. Danmarks Radio
Jeg har i et halvt hundrede år været skatteyder og licensbetaler. Lige så længe har jeg været aktiv lytter til
Danmarks Radios programmer. I de sidste mange år har DR P4 København været min favoritkanal.
DR har public service forpligtelser og det er min opfattelse, at alle borgere i Danmark skal have adgang til
disse. Jeg har forståelse for, at der visse steder i landet kan være problemer med modtagerforhold, men jeg
bor i Sjællands største købstad og har forventninger om at signalet går klart igennem til Roskilde. Det har
ikke været tilfældet i de senere år.
Fremfor at gentage mig selv henviser jeg til vedhæftede korrespondance som jeg beder modtagere af denne
mail om at læse.
Jeg har flere gange talt med Stig Vestergaard og René Greve hos SDFI. Disse har erkendt problemerne i
Roskilde, men har oplyst at forholdene ligger inde for det acceptable. Så er det min holdning, at der skal
ændres ved det acceptable.
Når SDFI nu skal redegøre skriftligt, kan man ikke bekræfte, at der er problemer i Roskilde. Jeg har
modtaget en lang redegørelse med tekniske forklaringer der går over min forstand.
Jeg læser, at SDFI nu mener at det nu er mit udstyr der er problemet. Mine antenner er altså ikke
tilstrækkeligt skærmet. Det svar er helt hen i vejret.
Jeg har en bilradio i min 4 år gamle Peugeot 308, der uden problemer har kunne høre P4 i Roskilde i de
første par år. Min Nokia 5500 telefon fra 2009 har også kunne høre P4 uden problemer indtil et par år siden.
Jeg kender andre der har oplevet det samme som mig. Skulle alle vores modtagere pludselig være dårligt
skærmet? Det kan ikke være tilfældet.
SDFI foreslår mig at gå over til DAB radio. Det er et ganske urimeligt forslag. Det landsdækkende DR skal
kunne høres på FM i Roskilde.
Jeg kunne ikke få DAB radio da jeg købte min bil. Jeg skal vel ikke til at købe en ny bil på grund af dette
problem, ligesom jeg heller ikke ønsker at blive tvunget til at købe en smartphone.
1