Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 115
Offentligt
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 
2024 
I medfør af tekstanmærkning nr. 119 ad 29.72.03 til § 29 på finansloven for finansåret 2024 
fastsættes: 
Kapitel 1 
Formål og definitioner 
§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge rammerne for tildeling og udbetaling af tilskud 
fra den statslige Bredbåndspulje til projekter om etablering af net til højhastighedsbredbånd. 
§ 2. Tilskud til etablering af net til højhastighedsbredbånd efter denne bekendtgørelse udgør 
statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 
Støtteordningen er notificeret efter Europa‐Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 
107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning) med senere ændringer, EU‐Tidende 2014, nr. L 
187, s. 1, og administreres i overensstemmelse hermed. 
§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 
1) Højhastighedsbredbånd: Fiberbaserede adgangsnet (FTTx), avancerede opgraderede kabel‐tv‐
net, der mindst anvender DOCSIS 3.0‐standarden og visse avancerede trådløse net, der muliggør 
vedvarende høje hastigheder til den enkelte abonnent. 
2) Partnerskab: En gruppe bestående af en eller flere bredbåndsudbydere, en sammenslutning af 
borgere og virksomheder samt eventuelt en kommune, som ønsker at medvirke til etablering af net 
i et projekt omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1. Et partnerskab kan ligeledes bestå af en borger og en 
bredbåndsudbyder, som ønsker at medvirke til etablering af net i et projekt omfattet af § 4, stk. 2, 
nr. 2. 
3) Sammenslutning af borgere og virksomheder: En forening eller lignende, der enten er stiftet til 
formålet eller tidligere er stiftet til et andet formål. I sammenslutningen skal der være medlemmer, 
i form af borgere eller virksomheder, der repræsenterer hver enkelt adresse, der deltager i 
projektet, jf. § 4. 
4) Sammenhængende område: Et område bestående af to eller flere tilskudsberettigede adresser, 
der ligger i samme lokalområde, og som i henhold til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs 
kortlægning, jf. § 5, har medtaget alle tilskudsberettigede adresser inden for området. 
5) Netejer: Den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller ‐tjenester, der på ethvert givet 
tidspunkt i den i § 24, stk. 8, afgrænsede periode, ejer, lejer eller på anden måde råder over de for 
levering af kommunikationstjenester nødvendige frekvenser eller kanaler i et støttet elektronisk 
kommunikationsnet. 
6) Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning. 
7) Bitstrømsprodukt: Et produkt, hvorved bredbåndsudbyderen leverer transmissionskapacitet 
mellem en slutbrugers tilslutningspunkt til nettet og det punkt i nettet, hvor øvrige udbydere kan 
opsamle og overtage trafikken, og som derved sætter den adgangssøgende udbyder af elektroniske 
kommunikationsnet eller ‐tjenester i stand til at levere kommunikationstjenester til den forbundne 
slutbruger. 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
8) Annoncering af projekt: En teknologineutral konkurrenceudsættelse af projektet efter en åben, 
gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure, jf. § 6, stk. 2 eller 3, som foretages af 
ansøger forud for dennes indsendelse af ansøgning om tilskud. 
9) Bredbåndsudbyder: Begrebet bredbåndsudbyder dækker over selskaber m.v., der tilbyder 
internetadgang med én eller flere typer bredbåndsteknologier, fx antenneforeninger, 
mobilselskaber, fiberselskaber m.v. En bredbåndsudbyder kan udbyde bredbåndstjenester til 
slutkunder, engroskunder eller begge dele. 
10) Interesseforbunden virksomhed: En virksomhed, der er interesseforbunden med en eller flere af 
projektets samarbejdspartnere på grund af et indbyrdes ejerforhold, en bestemmende eller 
betydelig indflydelse eller familiemæssige relationer. 
11) Tilslutning: Ved tilslutning forstås, at der er etableret forbindelse og tilslutningsstik helt ind i 
huset på den enkelte adresse. Det er derimod ikke en forudsætning for tilskuddet, at der er et aktivt 
abonnement på adressen. 
12) Store og mellemstore private virksomheder: Ved store og mellemstore private virksomheder 
forstås virksomheder, der beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning eller årlige 
samlede balance overstiger 10 mio. EUR. 
13) Små private virksomheder: Ved små private virksomheder forstås virksomheder, der 
beskæftiger færre end 50 årsværk, herunder enkeltmandsvirksomheder, og virksomheder, hvis 
årlige omsætning og årlige samlede balance maksimalt er 10 mio. EUR. 
14) En særligt enkeltstående adresse: Ved en særligt enkeltstående adresse forstås en 
tilskudsberettiget adresse, hvor vejafstanden er mere end 500 meter til nærmeste 
tilskudsberettigede adresse og mere end 100 meter til nærmeste adresse, der allerede har adgang 
til bredbånd med en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s. 
15) Spidsbelastningsvilkår: De vilkår, som forventes at opleves på den time af dagen, hvor 
netbelastningen er på sit højeste. 
Stk. 2. Ved anvendelse af denne bekendtgørelse gælder endvidere definitionerne i lov om 
elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester og lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af 
infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af 
forsyningssektorer m.v. 
Kapitel 2 
Vilkår for tilskudsberettigelse og kortlægning 
§ 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning yde tilskud til projekter om 
etablering af net til højhastighedsbredbånd. 
Stk. 2. Tilskud kan dække investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder, 
herunder etablering af passiv fysisk infrastruktur, og kan ydes til: 
1) projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, eller 
2) projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 1, nr. 14. 
Stk. 3. Projektet skal som minimum omfatte en investering på 70 pct. i bredbåndsrelaterede 
arbejder, herunder etablering af passiv fysisk infrastruktur. 
Stk. 4. Der kan ydes tilskud til etablering af net til højhastighedsbredbånd til boliger, virksomheder 
og sommerhuse, jf. dog stk. 5. 
Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud til følgende: 
1) Dækning af adresser, som er beliggende i byzone, jf. dog stk. 6. 
2) Dækning af adresser ejet af staten, en kommune eller region (offentligt ejede adresser). 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3) Etablering af bredbåndsforbindelser til samlet nybyggeri eller udstykninger. Dog kan 
enkeltstående nybyggeri eller en enkeltstående udstykning modtage tilskud. 
Stk. 6. Der kan ydes tilskud til etablering af net til højhastighedsbredbånd til boliger, virksomheder 
og sommerhuse, der er beliggende i byzone, jf. stk. 5, nr. 1, hvis der er tale om små bysamfund med 
mindre end 2000 indbyggere. 
Stk. 7. Der kan ikke ydes tilskud til partnerskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, hvor udbetalingen skal ske til 
en part, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, herunder tilbagebetaling af 
tilskud, som Europa‐Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Der kan 
endvidere ikke ydes tilskud til partnerskaber, hvor udbetalingen skal ske til en part, der må anses for 
kriseramt, jf. § 3, stk. 1, nr. 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter en frist for, 
hvornår erklæringerne senest skal være indsendt til styrelsen. Styrelsens skabeloner for disse 
erklæringer skal benyttes, og de skal være underskrevet af et ledende medlem af den virksomhed, 
tilskuddet skal udbetales til, typisk en bredbåndsudbyder. 
Stk. 8. Det net, der etableres med tilskud, skal ved etableringen kunne levere en downloadhastighed 
på mindst 1 Gbit/s under spidsbelastningsvilkår. 
§ 5. For at kunne anses som tilskudsberettiget skal en adresse have adgang til mindre end 100 Mbit/s 
download via en fast bredbåndsforbindelse, jf. dog stk. 2.  
Stk. 2. En adresse, der har adgang til minimum 600 Mbit/s download via mobilt bredbånd, er ikke 
tilskudsberettiget. 
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger de tilskudsberettigede adresser, der 
kan indgå i projekter omfattet af § 4, og offentliggør et interaktivt kort med en oversigt over disse 
adresser. Kortet indeholder også andre oplysninger om adresser, som anvendes til pointgivning i de 
objektive pointmodeller, jf. § 10, stk. 2 og 3. I kortlægningen indgår en vurdering af, om det kan 
forventes, at adressen vil få bedre dækning inden for de kommende 3 år. 
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indhenter oplysninger til brug for kortlægningen, 
jf. stk. 2, fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester. I den forbindelse fastsætter 
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en frist for udbydernes afgivelse af oplysninger. Efter 
udløbet af denne frist vil det kun i særlige tilfælde være muligt for udbyderne at få ændret 
kortlægningen med nye oplysninger om egen dækning, medmindre dette skyldes indsigelser fra andre 
parter, jf. stk. 4. 
Stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter en frist for indsigelser over 
kortlægningen i forhold til de oplysninger, som fremgår om adresser på det i stk. 2 omtalte kort over 
tilskudsberettigede adresser. Efter udløbet af denne frist vil det ikke længere være muligt at få ændret 
en adresses status. Dog kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur frem til tidspunktet for 
afgørelser om tilskud ændre adressers status i kortlægningen, såfremt dette skyldes fejl i BBR. 
Stk. 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan anmode udbydere af elektroniske 
kommunikationsnet og ‐tjenester om at fremlægge dokumentation for, at deres udrulningsplaner er 
troværdige inden for en tidsramme, der er passende og står i rimeligt forhold til de oplysninger, der 
anmodes om. Styrelsen vil vurdere, om udrulningsplanen findes troværdig, og om adressen dermed 
ikke er tilskudsberettiget, jf. stk. 1.  
Kapitel 3 
Ansøgninger og ansøgningsrunde 
§ 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur foretager offentlige indkaldelser af ansøgninger om 
tilskud. 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, 
nr. 4, indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af en kommune eller en 
sammenslutning af borgere og virksomheder på vegne af det partnerskab, der medvirker i projektet. 
Stk. 3. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 
1, nr. 14, indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af ansøgeren eller af udbyderen, på 
vegne af ansøgeren, der medvirker i projektet. 
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter, hvordan indsendelse af ansøgninger 
skal ske, og fastsætter retningslinjer samt frist for annoncering af projektet med henblik på valg af 
bredbåndsudbyder. 
Stk. 5. Ansøgningen skal være fyldestgørende og indeholde den information og dokumentation, der 
er nødvendig for sagsbehandlingen, jf. § 7 eller § 8. Ansøgeren skal efter anmodning fra Styrelsen for 
Dataforsyning og Infrastruktur fremsende yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere 
ansøgningen. 
Stk. 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur meddeler afslag på en ansøgning, hvis en 
ansøgning ikke er modtaget inden ansøgningsfristen, eller hvis ansøgeren ikke efter anmodning har 
indsendt en fyldestgørende ansøgning eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat frist. 
Stk. 7. Der kan ikke ansøges om tilskud til de samme adresser i flere projekter i samme 
ansøgningsrunde. 
Stk. 8. Stk. 7 er ikke til hinder for, at særligt enkeltstående adresser, der ikke har fået tilskud, kan 
indgå i ansøgninger efter stk. 2. 
§ 7. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter et sammenhængende område, jf. § 3, stk. 1, nr. 
4, skal indeholde følgende: 
1) liste over adresser i projektet, herunder placering af disse i et sammenhængende område, som 
kan dannes på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs interaktive kort, jf. § 5, stk. 3, 
2) projektets start‐ og afslutningsdato, 
3) beskrivelse af partnerskabet, herunder beskrivelse af dets organisering, ansvarsfordeling og 
ledelse, 
4) fuldmagt fra deltagere på de adresser, der deltager i projektet, og fra de øvrige medlemmer af 
partnerskabet, fx bredbåndsudbyder og kommune, til den, som tegner partnerskabet, hvorefter 
denne kan søge på alle deltageres vegne. Den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 
udarbejdede skabelon for fuldmagt skal anvendes. Fuldmagten skal indeholde en bekræftelse på, at 
fuldmagtsgiver ikke har viden om, at der allerede er eller vil komme dækning på egen adresse med 
højere hastighed end de tilskudsberettigede, jf. § 5, stk. 1, 
5) budget for projektet, herunder angivelse af egenbetaling, jf. § 13, stk. 2, bredbåndsudbyderens 
egen investering, jf. § 13, stk. 3, og eventuel medfinansiering fra kommunen, jf. § 13, stk. 4. 
Kommunen skal anvende den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede formular, 
hvis kommunen bidrager med finansiering, 
6) oplysninger fra partnerskabet, hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden 
statsstøtte til det ansøgte bredbåndsprojekt. Oplysningerne skal indeholde navnet på den 
støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb og hvilke støtteberettigede omkostninger, 
som støtten vedrører, 
7) bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om støtte, ikke allerede er etableret med en 
hastighed, som overstiger de i § 5, stk. 1, beskrevne hastigheder, og 
8) bekræftelse på, at projektet kun vil blive gennemført, hvis der opnås støtte. 
§ 8. Ansøgning om tilskud til projekter, der omfatter en særligt enkeltstående adresse, jf. § 3, stk. 1, 
nr. 14, skal indeholde følgende: 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1) adressens beliggenhed, 
2) projektets start‐ og afslutningsdato, 
3) beskrivelse af partnerskabet, herunder beskrivelse af dets organisering, ansvarsfordeling og 
ledelse, 
4) udfyldt ansøgningsblanket, som skal indeholde en bekræftelse på, at ansøger ikke har viden om, 
at der allerede er eller vil komme dækning på egen adresse med højere hastighed end de 
tilskudsberettigede, jf. § 5, stk. 1. Den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede 
ansøgningsblanket skal anvendes, 
5) budget for projektet, herunder angivelse af egenbetaling, jf. § 13, stk. 2, bredbåndsudbyderens 
egen investering, jf. § 13, stk. 3, og eventuel medfinansiering fra kommunen, jf. § 13, stk. 4. 
Kommunen skal anvende den af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejdede formular, 
hvis kommunen bidrager med finansiering, 
6) oplysninger fra partnerskabet, hvis partnerskabet har modtaget eller vil modtage anden 
statsstøtte til det ansøgte bredbåndsprojekt. Oplysningerne skal indeholde navnet på den 
støttetildelende myndighed, det eksakte støttebeløb og hvilke støtteberettigede omkostninger, 
som støtten vedrører, 
7) bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om støtte, ikke allerede er etableret med en 
hastighed, som overstiger de i § 5, stk. 1, beskrevne hastigheder, og 
8) bekræftelse på, at projektet kun vil blive gennemført, hvis der opnås støtte. 
§ 9. Ansøgere skal bekræfte, at projektet er annonceret efter de retningslinjer, som Styrelsen for 
Dataforsyning og Infrastruktur offentliggør ved indkaldelse af ansøgninger, jf. § 6, og at valget af, hvem 
der skal etablere og eje projektets infrastruktur, er sket på baggrund af resultatet af denne 
annoncering. 
§ 10. Indsendte ansøgninger vil blive vurderet og prioriteret af Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastruktur efter udløbet af ansøgningsfristen, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 
vil meddele tilsagn om tilskud til tilskudsberettigede ansøgere inden for de midler, der er til rådighed, 
og afslag på de resterende ansøgninger. 
Stk. 2. For sammenhængende områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, anvendes en objektiv pointmodel til 
prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. 
bilag 1. 
Stk. 3. For særligt enkeltstående adresser, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, anvendes en objektiv pointmodel til 
prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. 
bilag 2. Ved pointlighed vil den adresse, der har ydet den højeste egenbetaling, blive prioriteret højest. 
Ved fortsat pointlighed vil den adresse, der har den største vejafstand til nærmeste anden 
tilskudsberettigede adresse, blive prioriteret højest. 
Stk. 4. Hvis de resterende midler ikke er tilstrækkelige til at kunne dække det ansøgte beløb til det 
næste projekt i rækkefølgen fuldt ud, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur foretage en 
skønsmæssig vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde dette projekt et tilsagn om 
delvist tilskud. 
§ 11. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning godkende, at et projekt 
ændres, herunder en eventuel udsættelse af projektets afslutningsdato, jf. § 7 og § 8. Ændringen kan 
godkendes, når den er i overensstemmelse med projektets oprindelige formål, og det ændrede projekt 
fortsat opfylder kriterierne for tilskud på ansøgningstidspunktet. I forbindelse med godkendelsen af 
ændringen fastsættes et nyt tilsagnsbeløb og en ny tilskudsprocent. Tilsagnsbeløbet og 
tilskudsprocenten for det ændrede projekt kan ikke være højere end det oprindeligt godkendte 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
tilsagnsbeløb og tilskudsprocent. Ændringen må ikke gennemføres af ansøgeren, før Styrelsen for 
Dataforsyning og Infrastrukturs godkendelse foreligger. 
Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt, jf. stk. 1, skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning 
og Infrastruktur uden ugrundet ophold, og senest inden sagen er afsluttet i Styrelsen for Dataforsyning 
og Infrastruktur ved udbetaling af tilskuddet. 
Kapitel 4 
Tilsagn om tilskud 
§ 12. I forbindelse med tilsagn om tilskud fastsætter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur et 
tilskudsgrundlag i form af et godkendt budget for projektet, herunder en frist for hvornår projektet 
senest skal være afsluttet. 
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan nedsætte det ansøgte tilskudsgrundlag, bl.a. 
hvis: 
1) de oplyste omkostninger vurderes for højt fastsat, 
2) der i budgettet for projektet er medtaget følgearbejder af urimeligt stort omfang, 
3) de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet, 
4) der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende, eller 
5) der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud. 
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i tilsagnet fastsætte en tilskudsprocent, der 
er forholdet mellem tilsagnet om tilskud og det godkendte ansøgningsbudget. 
Stk. 4. Tilsagn om tilskud meddeles for et maksimalt tilskudsbeløb, dog således at udbetaling af 
tilskud, herunder eventuel rateudbetaling, ikke kan overstige den fastsatte tilskudsprocent. 
Stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om 
tilskud. 
Kapitel 5 
Tilskudsberettigede omkostninger og vilkår om medfinansiering 
§ 13. Der kan ydes tilskud til projekter omfattet af § 4 med op til 125.000 kr. pr. adresse i 
gennemsnit beregnet på baggrund af de samlede tilskudsberettigede omkostninger, der indgår i 
projektet, jf. § 14. 
Stk. 2. For hver adresse, der indgår i projektet, skal der bidrages med en egenbetaling på mindst 
2.000 kr. i gennemsnit inklusive moms til projektets finansiering. Bidrag fra bredbåndsudbyderen eller 
kommunen kan ikke medregnes som egenbetaling. 
Stk. 3. For hver adresse, der indgår i projektet, skal udbyderen bidrage med mindst 10.000 kr. 
eksklusive moms til projektets finansiering. 
Stk. 4. Hvis en kommune indgår i partnerskabet, skal kommunen bidrage med midler til finansiering 
af projektet. 
§ 14. De tilskudsberettigede omkostninger er de investeringsomkostninger ved anlægsarbejdet, der 
er nødvendige for at etablere net til adresser omfattet af et projekt, jf. § 4. Indirekte omkostninger 
(overhead) kan medtages som projektomkostning og beregnes som højst 18 pct. af 
lønomkostningerne. 
Stk. 2. Omkostningerne opgøres eksklusive moms. Ved opgørelsen af de tilskudsberettigede 
omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende. 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 3. Ved køb af varer eller tjenesteydelser fra en interesseforbunden virksomhed udgør de 
tilskudsberettigede omkostninger alene den interesseforbundne virksomheds faktisk afholdte og 
betalte kostpris. 
Stk. 4. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter ikke: 
1) finansieringsomkostninger, 
2) omkostninger forbundet med én samarbejdsparts betaling til en anden samarbejdspart i samme 
projekt, og 
3) omkostninger til drift af det etablerede net, herunder efterlevelse af krav om åben adgang til den 
etablerede infrastruktur. 
Kapitel 6 
Udbetaling af tilskud 
§ 15. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastlægger, hvordan ansøgning om udbetaling af 
tilskud skal indgives. 
Stk. 2. Ansøgningen om udbetaling af tilskud skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastruktur inden 3 måneder efter projektets afslutning. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 
kan træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling ikke indgives rettidigt. 
Stk. 3. Udbetaling af tilskud er betinget af: 
1) at projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med eventuelle senere ændringer, jf. § 11, 
stk. 1, herunder at den anførte tilslutningsprocent er opnået, at egen‐ og medfinansiering er givet til 
bredbåndsudbyderen, og at den etablerede infrastruktur vil kunne levere en downloadhastighed på 
mindst 1 Gbit/s under spidsbelastningsvilkår, og 
2) at der kun er anvendt momsregistrerede virksomheder til udførelse eller levering af 
tilskudsberettigede arbejdsopgaver, for hvilke der kræves betaling. 
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fravige betingelsen i stk. 3, nr. 2, når de 
tilskudsberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven). 
Stk. 5. Ansøgningen om udbetaling skal være fyldestgørende og indeholde den information og 
dokumentation, der er nødvendig for sagsbehandlingen. Ansøgeren skal efter anmodning fra Styrelsen 
for Dataforsyning og Infrastruktur aflevere yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere 
ansøgningen. 
§ 16. Enhver, der søger om udbetaling af tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter 
anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at afgive enhver oplysning, der har 
betydning for udbetalingen af tilskuddet. 
§ 17. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab, der angiver de afholdte 
og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af den partner, der 
ejer den infrastruktur, der er etableret i projektet, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene 
samt en ledelseserklæring udformet efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs anvisning. 
Stk. 2. Såfremt tilskudsmodtageren er en stor eller mellemstor privat virksomhed skal 
slutregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om tilskud er på over 1 
mio. kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for 
Dataforsyning og Infrastruktur. 
Stk. 3. Såfremt tilskudsmodtageren er en lille privat virksomhed skal slutregnskabet revideres og 
påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om tilskud er over 500.000 kr. Regnskabet 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastruktur. 
Stk. 4. Regnskab uden revisorpåtegning vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de 
tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 18. 
§ 18. Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte tilskudsberettigede 
omkostninger eller lægges til grund for regnskaber herover, skal af det udførende firma være påført 
oplysninger om følgende: 
1) Hvilken virksomhed og hvilket projekt, som arbejdet vedrører. 
2) Hvilke indkøb eller arbejde der er udført i forhold til det støtteberettigede projekt. 
3) Fakturadato. 
4) Start‐ og slutdato for indkøb og udført arbejde. 
5) Det udførende firmas CVR‐nummer. 
6) Hvis et regningsbilag indeholder tilskudsberettigede såvel som ikketilskudsberettigede 
omkostninger, skal det tydeligt fremgå, hvilke omkostninger, der er medtaget i tilskudsregnskabet. 
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan til enhver tid forlange at få originale bilag 
forevist. 
Stk. 3. Hvis indkøb sker hos en interesseforbunden virksomhed, jf. § 14, stk. 3, kan Styrelsen for 
Dataforsyning og Infrastruktur forlange, at tilskudsmodtager foreviser dokumentation for kostprisen 
hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket. 
§ 19. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan forlænge fristen for ansøgning om udbetaling, 
jf. § 15, stk. 2. Forlængelse kan dog kun ske, hvis projektet er afsluttet. 
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning tillade, at tilskud vedrørende 
tilskudsberettigede omkostninger udbetales helt eller delvist, selv om ansøger ikke har gennemført 
projektet, som det var forudsat i tilsagnet med eventuelle senere ændringer, jf. § 11, stk. 1. Ved 
vurderingen af anmodningen lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den 
oprindelige projektansøgning, at væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at en fuldstændig 
gennemførelse ville være forbundet med betydelige vanskeligheder. 
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter anmodning tillade, at en ny 
tilskudsberettiget aktør indtræder i partnerskabet, efter et tilsagn er meddelt, også selv om projektet 
er påbegyndt. Anmodningen skal være underskrevet af dem, der tegner partnerskabet. Hvis en partner 
erstattes af en ny partner, skal den udtrædende partner bekræfte, at denne ønsker at træde ud, og 
den nye partner bekræfte, at denne overtager den udtrædende partners forpligtelser. 
§ 20. Udbetaling af tilskud sker til den udbyder i partnerskabet, der ejer infrastrukturen etableret i 
projektet. 
Stk. 2. Udbetaling af tilskud sker til tilskudsmodtagerens NemKonto, jf. dog stk. 3. 
Stk. 3. Tilskuddet kan efter skriftlig anmodning fra den udbyder, der ejer infrastruktur etableret i 
projektet, udbetales til et pengeinstitut, realkreditinstitut eller lignende. 
§ 21. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter ansøgning foretage ratevise udbetalinger 
af tilskud vedrørende gennemførte arbejder i projekter, hvor tilsagnsbeløbet overstiger 1 mio. kr. 
Stk. 2. I samme tilskudssag kan der højst foretages tre ratevise udbetalinger, og den ratevise 
udbetaling sker forholdsmæssigt på grundlag af samtlige afholdte tilskudsberettigede udgifter og den 
tilskudsprocent, der er givet tilsagn om. 
Stk. 3. For store og mellemstore private virksomheder kan der udbetales op til 80 pct. af 
tilsagnsbeløbet. 
Stk. 4. For små private virksomheder kan der udbetales op til 90 pct. af tilsagnsbeløbet. 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 5. Ansøgning om ratevis udbetaling skal vedlægges et delregnskab, der angiver de afholdte, 
tilskudsberettigede omkostninger. Delregnskabet skal være underskrevet af den udbyder, der ejer 
infrastrukturen, der er etableret i projektet, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt 
en ledelseserklæring udformet efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs anvisning. 
Stk. 6. Såfremt en stor eller mellemstor virksomhed ansøger om ratevis udbetaling, skal 
delregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om udbetaling er på 
over 1 mio. kr. Regnskabet revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af 
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. 
Stk. 7. Såfremt en lille virksomhed ansøger om ratevis udbetaling, skal delregnskabet revideres og 
påtegnes af en godkendt revisor, når anmodningen om udbetaling er over 500.000 kr. Regnskabet 
revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastruktur. 
Stk. 8. Revisorpåtegning, jf. stk. 6 og 7, får virkning allerede ved mindre udbetalinger, når disse 
akkumuleret overstiger beløbsgrænsen for revisorpåtegning. 
Stk. 9. Regnskab uden revisorpåtegning vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de 
tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 18. 
Stk. 10. Muligheden for at benytte ratevis udbetaling bortfalder, hvis tilskudsmodtageren ikke 
opfylder de nærmere fastsatte vilkår for ratevis udbetaling, og allerede udbetalt tilskud kan kræves 
helt eller delvist tilbagebetalt. 
Stk. 11. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte yderligere vilkår for ratevis 
udbetaling. 
§ 22. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud 
bortfalder helt eller delvist, hvis: 
1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af 
betydning for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbetaling, 
2) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud med eventuelle senere 
ændringer, jf. § 11, stk. 1, medmindre der er opnået tilladelse hertil, jf. § 19, stk. 2, herunder at den 
anførte tilslutningsprocent er opnået, at egen‐ og medfinansieringen er givet til 
bredbåndsudbyderen, og at den etablerede infrastruktur, under spidsbelastningsvilkår, kan levere 
en downloadhastighed på mindst 1 Gbit/s, 
3) den i tilsagnet fastsatte frist for projektets gennemførelse og indsendelse af 
udbetalingsansøgning overskrides, 
4) der er indgået aftaler om arbejder eller leverancer før gennemførelse af annonceringen, jf. § 9, 
5) tilskudsmodtageren ikke opfylder de nærmere fastsatte vilkår for tilskuddet, 
6) øvrige betingelser for tilsagnet eller udbetaling af tilskud ikke er opfyldt, eller 
7) tildeling af tilskuddet er i strid med Europa‐Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (med 
senere ændringer). 
Stk. 2. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves helt eller delvist tilbagebetalt i de i stk. 1 
opregnede tilfælde. 
Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige 
beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i § 
5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. 
Kapitel 7 
Tilsynsbestemmelser og oplysningspligt 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
§ 23. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan føre tilsyn med overholdelse af 
bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af 
ansøgninger om udbetalinger og afsluttede sager om tilskud. 
Stk. 2. Enhver, der deltager i projekter, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er 
forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at afgive enhver 
oplysning, der har betydning for styrelsens tilsyn med, at de fastsatte vilkår overholdes. 
Kapitel 8 
Åben adgang 
§ 24. Netejer skal tilbyde åben engrosadgang på rimelige, transparente og ikkediskriminerende 
vilkår og betingelser til hele den støttede infrastruktur, herunder de dele af et sådant net, som 
anvender eksisterende infrastruktur, for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester. 
Netejer skal endvidere tilbyde engrosadgang til dele af nettet, som ikke er offentligt finansieret, eller 
som støttemodtageren ikke har etableret. 
Stk. 2. Åben engrosadgang efter stk. 1 skal til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med 
fiberkabler, som minimum omfatte netadgang til et bitstrømsprodukt frem til slutbrugeren fra et 
centralt punkt i nettet, og et fysisk netadgangsprodukt frem til slutbrugeren fra et decentralt punkt, 
det vil sige sort fiber. 
Stk. 3. Netejer kan tilbyde et virtuelt netadgangsprodukt i stedet for et fysisk netadgangsprodukt, jf. 
stk. 2, hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, efter høring af Erhvervsstyrelsen, godkender 
det virtuelle netadgangsprodukt. 
Stk. 4. Åben engrosadgang efter stk. 1 skal til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med 
kabel‐tv‐net eller en trådløs forbindelse, som minimum omfatte netadgang til et bitstrømsprodukt 
frem til slutbrugeren fra et centralt punkt i nettet. 
Stk. 5. Netadgangsprodukter omfattet af stk. 2, 3 eller stk. 4 skal tilbydes sammen med netadgang til 
de tillægsydelser (accessoriske delelementer), der er nødvendige for, at andre udbydere reelt og på 
lige vilkår med netejeren kan tilbyde detailprodukter til slutbrugere baseret på de tilbudte 
netadgangsprodukter, herunder blandt andet driftsstøttesystemer, bestillingssystemer, transport, 
samhusning eller lignende. 
Stk. 6. Vilkår og betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang fastsættes på baggrund af 
kommercielle forhandlinger. 
Stk. 7. Prisen for engrosadgang skal baseres på de regulerede priser, der allerede er fastsat eller 
godkendt af Erhvervsstyrelsen på det relevante engrosmarked. I de tilfælde, hvor der ikke findes en 
reguleret pris, der er fastsat eller godkendt af Erhvervsstyrelsen, skal prisen være omkostningsbaseret 
eller baseret på en metode, som stemmer overens med de prisfastsættelsesmetoder, der gælder i 
medfør af de sektorspecifikke regler for elektronisk kommunikation. 
Stk. 8. Åben engrosadgang skal tilbydes, efterhånden som den støttede infrastruktur etableres, og 
skal holdes åben i en periode på 10 år, regnet fra datoen for Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastrukturs godkendelse af projektet og udbetaling af endeligt tilskud. Adgang baseret på et virtuelt 
netadgangsprodukt skal gives for en periode, der svarer til levetiden for den infrastruktur, som det 
virtuelle netadgangsprodukt er en erstatning for. 
Stk. 9. Stk. 1‐8 finder ikke anvendelse for en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, såfremt 
der er truffet afgørelse i medfør af afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester 
eller fastsat regler i medfør af afsnit IV eller V i lov om elektroniske kommunikationsnet og ‐tjenester, 
der pålægger den pågældende udbyder forpligtelser om adgang, som går videre, end hvad der følger af 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
stk. 1‐8. Om en forpligtelse efter stk. 1‐8 går videre end en allerede pålagt forpligtelse vurderes 
konkret i forhold til det enkelte stykke. 
Stk. 10. Adgangsforpligtelserne håndhæves uden hensyn til ændringer i den støttede infrastrukturs 
ejerforhold, forvaltning eller drift. 
Kapitel 9 
Passiv fysisk infrastruktur 
§ 25. Ved etablering af passiv fysisk infrastruktur i projekter, jf. § 4, skal den passive fysiske 
infrastruktur dimensioneres, så der ud over det støttede net er tilstrækkelig kapacitet til at nettet kan 
give adgang til minimum tre adgangssøgende udbydere og at minimum 50 pct. af kapaciteten stilles til 
rådighed for disse. 
Stk. 2. Adgang til passiv fysisk infrastruktur etableret efter stk. 1 skal gives i overensstemmelse med 
reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i kap. 2 i lov om graveadgang, 
etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur 
på tværs af forsyningssektorer m.v., og reglerne om fælles udnyttelse af master til 
radiokommunikationsformål i kap. 2 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til 
radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter 
med lille rækkevidde m.v. Adgangen skal gives i hele det pågældende netelements levetid. 
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 9 f, stk. 3, nr. 6, i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af 
infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af 
forsyningssektorer m.v. ikke anvendelse på passiv fysisk infrastruktur, der etableres i henhold til stk. 1. 
Kapitel 10 
Klagebestemmelser 
§ 26. Klager over vilkår og betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang, kan af udbydere af 
elektroniske kommunikationsnet eller ‐tjenester indbringes for Styrelsen for Dataforsyning og 
Infrastruktur. 
Stk. 2. Ved klager efter stk. 1 kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter høring af 
Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår, betingelser, herunder pris, for åben 
engrosadgang til det støttede net. 
Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af sagens parter indhente enhver oplysning, 
der har betydning for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter stk. 2. 
Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter stk. 2 træffes hurtigst muligt og 
så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller ‐
tjenester har indbragt sagen for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. 
§ 27. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser efter denne bekendtgørelse kan 
påklages til klima‐, energi‐ og forsyningsministeren, jf. dog stk. 2. For klager efter denne 
bekendtgørelse gælder at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser, skal indbringes 
inden fire uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. 
Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser over indsigelser efter § 5, stk. 5, kan 
ikke påklages. 
Kapitel 11 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2850272_0012.png
Ikrafttrædelse 
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. 
Klima‐, Energi‐ og Forsyningsministeriet 
Lars Aagaard 
/ Morten Christian Hvidberg 
 
Bilag 1 
Pointmodel for sammenhængende områder, jf. § 10, stk. 2, indeholder følgende 
elementer: 
Kriterie 
Tilslutningsprocent i 
projektet 
Andel af adresser med 
adgang til maksimalt 
30/5 Mbit/s 
Andel af landzone‐ 
adresser 
Afstand 
Projektets størrelse 
Begrænset adgang til 
mobilt bredbånd 
Forklaring 
Vægt 
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adresser, som kunne være 
med i projektet, der konkret søges om tilskud til. 
1/7 
0‐100 point 
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af adresser, der søges om tilskud 
til, der højst har en eksisterende dækning via en fast bredbåndsforbindelse 
1/7 
på 30 Mbit/s download eller højst 5 Mbit/s upload. 
0 eller 100 point 
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de adresser, der søges om 
tilskud til, som er beliggende i landzone. Der gives maksimum point, hvis alle 
1/7 
adresser ligger i landzone. 
0‐100 point 
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de deltagende adresser, som 
ligger mere end 200 meter fra nærmeste: 
1) tilskudsberettigede adresse, og 
1/7 
2) adresse, der allerede har adgang til mindst 1 Gbit/s download via en fast 
bredbåndsforbindelse. 
0‐100 point 
Kriteriet giver point for antallet af adresser i projektet, der konkret søges om 
tilskud til. Der gives maksimum point, hvis projektet har 20 adresser eller 
1/7 
flere. 
0‐100 point 
Kriteriet giver point for de deltagende adresser i projektet, som har 
begrænset adgang til mobilt bredbånd. De tilskudssøgende adresser i 
projektet rangeres ud fra den downloadhastighed, som udbyderne har 
1/7 
indberettet. 
 
Værdien 1 gives til adresser med en hastighed under 50 Mbit/s. 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2850272_0013.png
Værdien 0,5 gives til adresser med en hastighed fra 50 Mbit/s og op til 200 
Mbit/s. 
 
Værdien 0 gives til adresser med en hastighed på 200 Mbit/s og derover. 
 
Pointscoren udregnes ud fra gennemsnittet af værdierne. Der gives 
maksimum point, hvis alle adresser har adgang til mobilt bredbånd med en 
hastighed på under 50 Mbit/s download. 
0‐100 point 
Kriteriet giver point for, hvor stort et tilskud, der ansøges om pr. deltagende 
adresse i projektet. Det ansøgte tilskud pr. adresse udgør de samlede 
budgetterede omkostninger fratrukket de deltagende adressers 
egenbetaling, bredbåndsudbyderens bidrag til projektet og en eventuel 
Ansøgt tilskud pr. adresse kommunal medfinansiering divideret med antal deltagende adresser. 
1/7 
Der gives maksimum point, hvis det gennemsnitlige tilskud pr. adresse er 
10.000 kr. eller derunder. Herefter falder pointscoren lineært indtil 125.000 
kr., hvor der ikke gives point. 
0‐100 point 
 
 
 
 
Bilag 2 
Pointmodel for særligt enkeltstående adresser, jf. § 10, stk. 3, indeholder følgende 
elementer:
 
Kriterie 
Forklaring 
Vægt 
1/3 
Kriteriet giver point, hvis den tilskudssøgende adresses eksisterende dækning 
Adresse med adgang 
via en fast bredbåndsforbindelse er på højst 5 Mbit/s download eller højst 1 
til maksimalt 5/1 
Mbit/s upload. 
Mbit/s 
0 eller 100 point 
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 115: Orientering om bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2850272_0014.png
Afstand 
 
Kriteriet giver point i forhold til vejafstanden til nærmeste tilskudsberettigede 
adresse. 
 
For hver 100 meter til nærmeste tilskudsberettigede adresse, der ligger 
udover 500 meter, gives der 10 point. Der gives ikke point ved en afstand på 
1/3 
mindre end 600 meter. 
 
Maksimumpoint gives ved en afstand på mindst 1.500 meter til nærmeste 
tilskudsberettigede adresse.  
  
 
Kriteriet giver point for størrelsen af det tilskud, som der ansøges om. 
Der gives maksimum point, hvis det ansøgte tilskud er 25.000 kr. eller 
derunder. Herefter falder pointscoren lineært indtil 125.000 kr., hvor der ikke 
gives point. 
0‐100 point 
Ansøgt tilskud 
1/3