Bekendtgørelse om tilskud under programmet SMV:Digital
I medfør af § 3, stk. 1, og § 7, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme,
som ændret ved
lov nr. 782 af 4. maj 2021,
fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1.
Efter denne bekendtgørelse ydes økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder til rådgivning
om digital omstilling, automatisering og e-handel, investeringsstøtte til indkøb af teknologi og IT og støtte til
afprøvning af robotter via programmet SMV:Digital.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Virksomhed: Enhver juridisk enhed med dansk CVR-nummer uanset dens retlige form, der udøver en
økonomisk aktivitet.
2) SMV: En dansk virksomhed, som beskæftiger op til 249 fuldtidsansatte, og som enten har en årlig
omsætning på maksimalt 50 mio. euro eller en årlig balance på maksimalt 43 mio. euro.
3) Partnervirksomheder: Virksomheder, som selskabsmæssigt er forbundet med hinanden, ved at den ene
besidder 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed.
Partnervirksomheders ansatte og finansielle oplysninger indgår forholdsmæssigt på grundlag af ejerandelen
ved opgørelsen af, hvorvidt en ansøgervirksomhed opfylder SMV-definitionen.
4) Fuldtidsansatte: Antallet af ansatte i virksomheden omregnet til årsværk. Årsværk opgøres ved at tage et
gennemsnit af de registrerede årsværk på cvr.dk, som indgår i virksomhedens seneste regnskabsperiode. Ejere,
som er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden, men som ikke modtager fast løn, kan tilsammen maksimalt tillægge
ét årsværk i beregningen.
5) Rådgiver:
Person ansat i en virksomhed, der opererer på kommercielle vilkår, og besidder relevante
kompetencer og erfaring inden for et eller flere områder omhandlende digitalisering, automatisering og e-
handel.
6) Systemintegrator:
En virksomhed,
der opererer på
kommercielle vilkår, og som
sælger og integrerer
maskiner
samt besidder relevante kompetencer og erfaring inden for integration og rådgivning om
ibrugtagning af robotter.