Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2842225_0001.png
Statsrevisorerne 2023-24
Beretning Nr. 6 Finansministerens redegørelse af 9. februar 2024 vedrørende beretning nr. 6/2023 om it-sikkerheden på Statens It's servere
Offentligt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget Christiansborg
[email protected]
09.02.2024
Til Statsrevisorerne
Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 6/2023 om It-sikker-
heden på Statens It’s servere
Jeg har modtaget Statsrevisorernes bemærkninger fra den 4. december 2023 til
Rigsrevisionens beretning nr. 6/2023 om it-sikkerheden på Statens It’s servere. I
det følgende redegøres for de overvejelser, som beretningen har givet anledning
til. Redegørelsen forholder sig til såvel beretningens indhold og konklusioner samt
Statsrevisorernes bemærkninger.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for Statsrevisorernes bemærkninger og Rigs-
revisionens beretning, som berører et vigtigt emne.
Statsrevisorerne udtaler i bemærkningerne til beretningen en kritik af sikkerheden
på Statens It’s servere. Statens It oplyser mig, at de har et stort fokus på at sikre
Statens It’s egen og kundernes it-sikkerhed. Henset til ansvarsfordelingen mellem
Statens It og Statens It’s kunder er det udfordrende at sikre, at alle servere kan sik-
kerhedsopdateres. Derfor tager jeg Rigsrevisionens undersøgelse af it-sikkerheden
på Statens It’s servere og Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning.
Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende undersøgelsesresultater:
1. 537 servere hos Statens It kan ikke længere sikkerhedsopdateres, da ser-
vernes levetid er udløbet. Dette svarer til ca. 10 % af de i alt 5.353 under-
søgte servere, som Statens It varetager driften af på vegne af 46 myndighe-
der.
2. Den fortsatte brug af servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres,
gør, at der er risiko for, at et cyberangreb kan sprede sig mellem servere og
mellem myndigheder, da sårbarheder hos én myndighed kan udsætte an-
dre myndigheder for it-sikkerhedsmæssige risici.
3. For 178 servere mangler Statens It viden om servernes type, hvilket bevir-
ker, at Statens It ikke efterlever kravene i ISO 27001 angående fuldstæn-
digt overblik over serverporteføljen.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 6/2023 om It-sikkerheden på Statens It’s servere
Side 2 af 3
4. Statens It har ikke procedurer, der sikrer, at de løbende og rettidigt kan
opgradere eller nedlægge servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdate-
res. Samtidig har Statens It ikke etableret det fornødne samarbejde med
myndighederne til, at serverne kan opgraderes eller nedlægges, hvis ser-
verne ikke længere kan sikkerhedsopdateres. Statens It er bl.a. udfordret
af, at serverne ikke altid kan opgraderes eller nedlægges, fordi de enkelte
myndigheder ikke har sikret, at deres fagsystemer er kompatible med nye
servere.
5. Statens It estimerede i marts 2022, at ca. 26 % af deres egne servere ikke
kunne sikkerhedsopdateres.
Statens It har oplyst mig, at de er enige med Rigsrevisionen i, at løbende og retti-
dig opgradering af servere er vigtigt for it-sikkerheden. Statens It er sat i verden
for bl.a. at sikre en sikker og stabil it-drift i staten, og Statens It tager derfor pro-
blemstillingen alvorligt.
Jeg hæfter mig ved, at Statens It ikke kan opdatere eller nedlægge servere, før
myndighederne har sikret, at deres it-systemer er kompatible med opdaterede ser-
vere. Jeg har derfor noteret mig Rigsrevisionens anbefaling om, at Finansministe-
riet bør overveje, om arbejds- og ansvarsfordelingen mellem myndighederne og
Statens It i forhold til servere er hensigtsmæssig. Problemstillingen skal løses igen-
nem et tættere samarbejde mellem Statens It og myndighederne samt implemente-
ring af kompenserende foranstaltninger.
På den baggrund kan jeg oplyse, at Statens It har iværksat en række initiativer, der
skal forbedre styringen af opdateringstilstanden på Statens It’s servere og imple-
mentere supplerende, mitigerende foranstaltninger omkring serverne. I det føl-
gende redegøres for fire konkrete initiativer.
-
Initiativ 1: Udarbejdelse af handleplaner og kontinuerlig opfølgning
Statens It vil intensivere dialogen med de myndigheder, der er tilknyttet
Statens It. Myndighederne skal i regi af et nyt databehandlerparadigme ud-
arbejde handleplaner for de it-systemer, der i dag ikke kan afvikles på op-
daterede servere. Handlingsplanerne skal være på plads ved udgangen af 1.
kvartal 2024.
SIT vil have fokus på, at der sker en forankring af handleplanerne på et
højt ledelsesmæssigt niveau. Statens It vil i den forbindelse etablere en fast
opfølgningssystematik for handleplanerne.
-
Initiativ 2: Højne datakvaliteten vedrørende serveres opdateringstilstand
Statens It vil højne datakvaliteten vedrørende servernes opdateringstil-
stand, herunder udnytte eksisterende værktøjer bedre. Statens It vil derfor
undersøge, hvilke eksisterende og nye værktøjer, der kan understøtte dette.
Stillingtagen til værktøjerne vil foreligge inden udgangen af 2. kvartal 2024.
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 107: Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 6/2023 om It-sikkerheden på Statens It’s servere
2842225_0003.png
Side 3 af 3
-
Initiativ 3: Kompenserende foranstaltninger
Statens It vil på baggrund af handleplanerne foretage en konkret vurdering
af behovet for at implementere kompenserende foranstaltninger for ser-
verne, dette fx gennem en stærkere filtrering af datatrafikken, så Statens It
i højere grad kan afsondre uopdaterede servere fra opdaterede servere, så-
ledes at sikkerheden specifikt for de uopdaterede servere styrkes. Vurde-
ringen
foretages i samarbejde med Statens It’s kunder og vil være på plads
ved udgangen af 2. kvartal 2024.
Initiativ 4: Segmenteringsprojekt
Endeligt har Statens It orienteret mig om, at de har igangsat et større in-
frastrukturprojekt, der segmenterer alle myndighedernes servere. En sådan
segmentering vil reducere risikoen for spredning af et cyberangreb yderli-
gere. Segmenteringsprojektet er ressourcekrævende og opdeles i flere fa-
ser. Første fase vedrører de servere, der i dag har størst risiko for spred-
ning af et cyberangreb mellem myndigheder, og forventes færdigimple-
menteret ultimo 2024.
-
I perioden frem til implementering af ovenstående initiativer arbejder Statens It i
samarbejdet med myndighederne på at nedbringe antallet af servere, der ikke kan
sikkerhedsopdateres.
Afslutningsvist bemærker jeg, at Statens It selv har et mindre antal servere, der
ikke kan sikkerhedsopdateres. Det skyldes samme problematik. Der har siden
Rigsrevisionens påbegyndelse af revisionen været et skærpet fokus på disse servere
hos Statens It og ved udgangen af januar 2024 er 18 servere nedlagt eller opdate-
ret.
Finansministeriets departement følger Statens It’s initiativer og fremdrift tæt.
Med ovenstående redegørelse håber jeg, at der er givet et fyldestgørende svar på
Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning om it-sikkerhed på
Statens It’s servere.
En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen