Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2839790_0001.png
Til:
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye
Digitaliseringsminister Marie Bjerre
Justitsminister Peter Hummelgaard
Kopi til:
Digitaliseringsudvalget
2024-03-18
Hold fast i skoleelevers ret til private data
Der er ikke hjemmel til at videregive skoleelevers personoplysninger til Google, som det sker i 53
kommuner i dag. Det vurderer Datatilsynet og har derfor givet et påbud i sagen.  KL’s svar
1
er, at
skolebørnene risikerer sort skærm efter sommerferien og har efterspurgt ”et ansvarligt, fornuftigt og
gennemskueligt retsgrundlag, som private såvel som offentlige myndigheder kan agere efter.”
Der
er
et ansvarligt, fornuftigt og gennemskueligt retsgrundlag, som private såvel som offentlige
myndigheder kan agere efter.
Problemet ligger i, at organisationer igen og igen har bevæget sig ud i en zone, som hele tiden har
været etisk uforsvarlig.
Man har i årevis fået vink med vognstænger fra EU-domstolen i form af afgørelserne Schrems-I
(2015)
2
, Schrems-II (2020)
3
, Datatilsynets om Chromebooks (2021)
4
, de tyske datatilsyns udtalelse
om Microsoft Office 365 (2022)
5
, Datatilsynet om Region Syddanmarks påtænkte brug af Microsoft
365
6
og senest EDPS’ beslutning (2024)
7
.
Disse vink har man stædigt nægtet at tage alvorligt, men i stedet valgt at grave sig dybere og dybere
ned i et hul, som bliver sværere og sværere at komme op af.
Nu står det klart, at handlingerne faktisk var ulovlige. Overraskende nok argumenterer KL for, at
Folketinget må legalisere kommunernes ulovlige praksis, blot fordi de har investeret betydeligt i
systemer, der hele tiden har været juridisk tvivlsomme.
Denne sag
er
skelsættende.
Sagen handler ikke om at tusindvis af skoleelever risikerer sort skærm, for der er allerede
alternative løsninger på markedet. Det gælder eksempelvis
https://oscampus.dk/.
1
2
3
4
5
6
7
https://www.kl.dk/forsidenyheder/2024/februar/debatindlaeg-det-er-nu-vi-har-chancen-for-at-goere-noget-ved-tech-
giganternes-dominans-folketinget-maa-paa-banen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A62014CJ0362
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/ATAG/2020/652073/EPRS_ATA(2020)652073_EN.pdf
https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2021/sep/afgoerelse-vedroerende-brud-paa-
persondatasikkerheden
https://datenschutzkonferenz-online.de/media/dskb/2022_24_11_festlegung_MS365_zusammenfassung.pdf
https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2024/feb/chromebook-sagens-relevans-for-andre-
organisationer-og-cloudservices
https://www.edps.europa.eu/press-publications/press-news/press-releases/2024/european-commissions-use-
microsoft-365-infringes-data-protection-law-eu-institutions-and-bodies_en
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Henvendelse af 18/3-24 fra Ole Tange fra PROSA om skoleelevers ret til private data (Chromebook-sagen)
2839790_0002.png
Sagen handler heller ikke om, at man ikke skal bruge moderne it, men at der er visse typer af
systemer, som man er nødt til at afstå fra at lade techgiganerne drive for at kunne sikre borgernes
privatliv på en forsvarlig måde. Brug et alternativ, driv systemerne selv eller få techgiganterne til at
tilbyde en version af deres services, som der er armslængde til
8
.
Sagen handler i stedet om, hvorvidt organisationer, der overtræder loven, kan få Folketinget til at
rette ind, hvis blot de har investeret nok i systemer, som hele tiden har været juridisk tvivlsomme.
En privat virksomhed ville næppe kunne tvinge Folketinget til noget lignende. Og havde det ikke
været mere rimeligt, hvis kommunerne havde sikret sig, at systemerne var klart lovlige,
før
de
investerede? Der er ingen tvivl om, at vi som samfund står overfor et gigantisk oprydningsarbejde i
fht digitale løsninger, der er blevet implementeret uden øje for cybersikkerhed eller dataetik. Men
det er præcis der, Europa står lige nu og det skal vi tage alvorligt og ikke bare snige os om udenom.
Det tager tid at rydde op og det er værd at tage sagerne en ad gangen, men at ændre en fornuftig
lovgivning er ikke den rigtige vej!
Sagen har desuden tråde ind i EU's målsætning om Digital Suverænitet: Vi vil gerne have et EU, der
kan fungere uden at være 100% afhængige af USA.
Vores opfordring til Folketinget er:
Det vil sætte en ubehagelig præcedens, hvis man kan få
Folketinget til at makke ret, blot fordi man har investeret store beløb i ulovlige tiltag. Specielt fordi
man
kan
rette op på tiltagene, selv om det kan virke uoverskueligt.
Vores opfordring til kommunerne er:
Riv plasteret af og lad os finde en løsning. Fremtiden byder
på større forventninger til ansvarlig og gennemtænkt brug af it-systemer, ikke mindst AI, i den
offentlige sektor og det er et vigtigt element, hvis vi skal undgå, at borgerne mister tilliden til
digitaliseringen. Foran os venter også Schrems-III dommen om et par år, som meget vel kan tvinge
os den vej alligevel. Det er ikke Folketingets skyld men helt og holdent jeres, hvis børnene har sort
skærm efter sommerferien. Vi vil derfor opfordre til, at KL forsøger at finde en løsning selv på
problemet, og ikke blot skyder bolden over til Folketinget.
8
https://www.telekom.com/en/media/media-information/archive/deutsche-telekom-to-act-as-data-trustee-for-
microsoft-cloud-in-germany-362074
DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Henvendelse af 18/3-24 fra Ole Tange fra PROSA om skoleelevers ret til private data (Chromebook-sagen)
2839790_0003.png
Underskrevet
Niels Bertelsen, tlf 40 11 41 23, [email protected]
PROSA, Forbundet af It-professionelle
Grit Munk
Digitaliseringspolitisk chef i Ingeniørforeningen, IDA
Tine Segel
Forperson, DM Digi
Jesper Lund
Formand, IT-politisk Forening
Ida Daarbak Reislev
jurist og fagansvarlig for databeskyttelse, tech og AI,
Forbrugerrådet Tænk
Pernille Tranberg
Data Ethics
Jesper Balslev og Morten Baggesen
Tech&Trivsel