DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Danmark klar til

automatisering

National plan for bevægelsesdata

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Transportministeriet, Erhvervsministeriet og

Digitaliseringsministeriet, 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

"Næste skridt er, at

avancerede robotter

og autonome løsninger

bevæger sig ud i det

offentlige rum, hvor de kan

skabe værdi til lands, til

vands og i luften".

Foto: Nathan Dumlao /Unsplash

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Forord

Robotter og droner bliver i stigende grad intel-

ligente, mobile og autonome. Der er allerede

skabt gevinster ved automatisering på både

produktionsgulve og i fabrikshaller. Næste skridt

er, at avancerede robotter og autonome løsninger

bevæger sig ud i det offentlige rum, hvor de kan

skabe værdi til lands, til vands og i luften. I denne

plan beskrives potentialer, rammer og udfordrin-

ger for netop automatiserede - fuldt autonome

- systemer, som robotter og droner, der i fremtiden

vil løse opgaver udendørs i det offentlige rum.

Automatiserede løsninger har potentiale til at

spille en vigtig rolle i en række af tidens store

udfordringer: at nå klimaneutralitet i 2050, den

demografiske udvikling samt sikring af dansk

konkurrenceevne. Automatisering kan frigive

ressourcer, der ellers vil mangle i de opgaver, hvor

menneskehænder er vigtigst. Skal vi være mere

effektive og kunne mere end vi gør i dag, kalder

det på, at vi udnytter gevinsterne ved automati-

sering og avanceret teknologi som robotter og

droner. En bredere anvendelse af automatisering

til grøn omstilling og indfrielse af de erhvervs-

potentialer, der ligger i knowhow og udvikling af

løsninger, afhænger dog af at erhverv, regulering

og infrastrukturen spiller bedre sammen.

Automatisering med robotter og droner åbner for

en produktion med mere effektiv udnyttelse af

ressourcer, mindre spild, reduceret energiforbrug

og dermed mindre CO2-udledning indenfor indu-

stri, landbrug, byggeri, transport og energi. Tek-

nologierne giver altså nye, grønnere muligheder

på tværs af sektorer. I en omfattende udbygning

af den vedvarende energi vil intelligente droner fx

kunne sænke etableringsomkostninger og bidrage

til at sikre en billig og stabil elforsyning. Samtidig

vil droner og robotter kunne erstatte benzin eller

dieseldrevne transportmidler og dermed mindske

klima og miljøbelastningen.

I mødet med nye teknologier findes en balan-

cegang i at understøtte innovation og udvikling

under hensyntagen til tryghed og sikkerhed. Når

flyvende droner, selvkørende robotter og ubeman-

dede fartøjer introduceres til den eksisterende

trafik, kræver det, at anvendelse og reguleringen

til lands, til vands og i luften står på og tager

afsæt i et solidt fundament af data og digital

infrastruktur. Adgang til satellitnavigation og en

moderne 5G teleinfrastruktur med en høj grad af

forsyningssikkerhed og pålidelighed forventes at

blive afgørende på tværs af sektorer. Spørgsmål

om sikkerhed og sårbarhed bliver også mere

fremtrædende i takt med at mere avancerede

anvendelser udbredes.

Der er på tværs af myndigheder igangsat initiati-

ver, der skal ruste Danmark til, at automatisering

får større betydning, her kan nævnes udarbejdel-

sen af en ny dronestrategi, evalueringen af for-

søgsordningen for selvkørende enheder, National

strategi for cyber- og informationssikkerhed og

erhvervsfyrtårnet på Fyn.

Denne publikation er udarbejdet af en tværmini-

steriel arbejdsgruppe som initiativ i Teleaftalen af

2021. Med Danmark klar til automatisering sættes

fokus på de store potentialer, men også barrierer,

der findes for anvendelse af automatisering i

det offentlige rum. Ambitionen er at understøtte

udbredelsen af automatisering i Danmark til gavn

for den grønne omstilling, den offentlige sektor og

fremtidens industri. Det skal ske ved at pege på

mulige perspektiver for udvikling af infrastruktu-

ren og de regulatoriske rammer omkring anven-

delsen af bevægelsesdata. Kort sagt: at gøre

Danmark klar til automatisering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Transportministeriet, Erhvervsministeriet og

Digitaliseringsministeriet, 2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Ordforklaring

Automatisering og autonomi

Automatisering betegner anvendelsen af

maskiner, droner og robotter til opgaver, som

ellers ville kræve menneskelig handling. Auto-

matisering findes i forskellige grader. Der er

tale om betinget automatisering, når en fører

skal kunne overtage styringen med kort varsel

og fuld autonomi, når maskinen selv træffer

beslutninger uden menneskelige input. Denne

publikation omhandler anvendelsen af automa-

tiserede systemer, der opereres i det offentlige

rum med betinget automatisering op til fuld

autonomi.

Global Navigation Satellite Systems - GNSS

Global Navigation Satellite Systems (GNSS) er

en samlet betegnelse for enhver satellitkon-

stellation, der leverer positionerings-, naviga-

tions- og tidstjenester (PNT) på global eller

regional basis. GNSS-positionering anvendes

bredt i samfundet og af droner og robotter. En

række sektorer baserer sig på den meget nøj-

agtige GNSS-tidsangivelse, herunder finans-,

energi-, og telesektoren.

Teleinfrastruktur, herunder 5G

Flyvende drone (UAV)

En flyvende drone er et ubemandet luftfartøj,

også kaldet Unmanned Aerial Vehicle (UAV).

Flyvende droner kan variere i størrelse, vægt og

design. I Danmark må lette droner anvendes

uden tilladelse indenfor operatørens syns-

vidde. Operationer som foregår udenfor opera-

tørens synsvidde kaldes Beyond visual line of

sight (BVLOS). Her vil dronen ofte operere helt

eller delvist autonomt. Ved BVLOS- operationer

stilles en række krav om forudgående risiko-

vurdering og godkendelse af operationen.

I denne sammenhæng henviser teleinfra-

strukturen til teleoperatørernes mobilnet, som

muliggør trådløs kommunikation og dataover-

førsel. Mobilnettet opgraderes løbende af

mobiloperatørerne. I august 2023 blev Dan-

marks første 5G stand alone net sat i drift. Det

muliggør, at der i fremtiden kan tilbydes nye

funktionaliteter, som kan være relevante for

anvendelsen af droner og robotter.

Range Mode (R-mode)

Maritim drone (USV)

En maritim drone er et ubemandet fartøj,

også kaldet Unmanned Surface Vessel (USV).

Størrelsen varierer fra få kilo til adskillige ton.

Maritime droner kan være fjernstyrede eller

operere helt eller delvist autonomt. I Danmark

kan der tillades anvendelse af fjernstyrede

droner (USVer) indenfor et defineret geografisk

område i dansk farvand under visse kriterier,

som sikrer, at sikkerhedsmæssige og miljø-

mæssige hensyn opfyldes. Der stilles i den

forbindelse ligeledes krav om forudgående

risikovurdering og godkendelse af operationen.

R-mode er et positioneringssystem udviklet til

søfart. Systemet er under udvikling og designet

som et supplement til GNSS. R-mode benytter

radiosignaler, som udsendes fra eksisterende

maritime radiosystemer. Ved at kombinere

systemet med andre teknologier (AIS og VDES)

og øge antallet af modtagne signaler fra for-

skellige sendere, kan nøjagtigheden af positio-

neringen forbedres.

Bevægelsesdata

Selvkørende enhed / mobil robot

Foto: TDC NET

En selvkørende enhed er et førerløst emissi-

onsfrit køretøj, der kører med lav hastighed på

hjul, bælter eller lignende, og som er teknisk

indrettet således, at en fysisk person kan

overtage kontrollen af køretøjet. Selvkørende

betyder, at køretøjet automatisk navigerer

og overholder færdselslovens regler. I denne

publikation henviser en robot også til en selv-

kørende enhed. Disse reguleres under forsøgs-

ordningen for selvkørende enheder.

Bevægelsesdata er data om en genstands

position over tid. Positioneringskilden bag

bevægelsesdata er ofte navigationssatellitter,

såkaldte GNSS (Global Navigation Satellite

System), men disse kan kombineres med

andre data og teknologier, som fx sensorer og

radar. Med bevægelsesdata kan fx en selvkø-

rende robot vide, hvor den er, eller en operatør

kan følge bevægelsen af en drone.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I. Gode rammer for automatisering hos anvendere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

II. En fremtidssikret infrastruktur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

III. Når automatisering udfordrer regulering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

IV. Sårbarhed og sikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Videre perspektiver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

"Den grønne omstilling kræver

også automatisering. Fx kan

mobile robotter hjælpe med

at samle skrald og forlænge

levetiden på broer og fortove".

Foto: Aarhus Kommune

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Indledning

Automatiserede løsninger med robotter og droner

indeholder nogle af fremtidens helt store mulig-

heder. I takt med at teknologierne bliver mere

intelligente, mobile og autonome, kan de for alvor

træde ud fra fabrikkerne og løfte opgaver i det

offentlige rum. Med automatiserede løsninger kan

vi bruge ressourcerne mere effektivt, øge produk-

tiviteten og reducere CO2-udledningerne. Men

med mulighederne følger også udfordringer.

Hvilke barrierer står i vejen for udviklingen?

Hvad driver efterspørgslen på de

automatiserede teknologier?

Private virksomheder og offentlige myndighe-

der efterspørger bedre muligheder for at kunne

udvikle og anvende automatiserede løsninger. Der

er store gevinster ved at kunne bruge selvkørende

maskiner fx i byggeriet, i landbruget og i den

offentlige service. Danske havne vil gerne bruge

teknologierne til at lodse skibe mere sikkert,

akutberedskab vil redde liv med flyvende hjerte-

startere og kommuner vil gerne reducere CO2 fra

kørte kilometer.

Mangel på arbejdskraft, den grønne omstilling

og behov for at styrke konkurrenceevnen driver

efterspørgslen hos virksomheder og kommu-

ner. Det handler bl.a. om at udnytte kvalificeret

arbejdskraft bedst muligt. Automatiserede robot-

ter og droner kan effektivisere arbejdsopgaver,

der er svære, farlige eller omkostningstunge for

mennesker at løse. Det gælder indenfor sundhed,

velfærd, mobilitet m.v. Teknologierne er dermed

en del af fremtidens moderne offentlige sektor.

Den grønne omstilling kræver også automati-

sering. Fx kan droner og selvkørende enheder

bidrage til bedre overvågning af natur, miljø og

vandløb, samle skrald og forlænge levetiden på

broer og fortove. Konkret er Storebæltsbroens

levetid fordoblet, med en CO2-besparelse på ca.

750.000 tons CO2 over 100 år, som resultat af, at

eftersynet nu sker med flyvende droner.

Virksomhederne oplever ofte reguleringen som

restriktiv og som en barriere. Reguleringen

skal sikre, at selvkørende robotter, flyvende og

sejlende droner kan anvendes sikkert, side om

side med mennesker og anden trafik. Det er en

iboende udfordring, at teknologiudvikling og regu-

lering udvikler sig i forskellige tempi. Både private

virksomheder og offentlige myndigheder efter-

spørger en retning for, hvordan droner og robotter

i en nær fremtid kan operere i det offentlige rum,

så robot- og droneteknologi fastholdes som

danske styrkepositioner.

En anden barriere for automatisering er, at de nye

teknologier stiller nye krav til infrastrukturen. For

at robotter og droner kan bevæge sig og arbejde i

det fri, er der et stigende behov for, at satellitnavi-

gation, teleinfrastruktur og kortdata er robust og

fremtidssikret. Det kræver øget opmærksomhed

på, hvordan infrastruktur møder de behov, som de

nye teknologier og reguleringen medfører.

Danmark klar til automatisering – National plan

for bevægelsesdata adresserer barrierer for

automatisering i det offentlige rum indenfor fire

områder: ’Gode rammer for automatisering hos

anvendere’, ’En fremtidssikret infrastruktur’, ’Når

automatisering udfordrer regulering’ og ’Sikkerhed

og sårbarhed’. Planen beskriver, hvad der allerede

er i gang og peger på de videre perspektiver og

væsentlige skridt, der skal tages for, at infrastruk-

turen og de regulatoriske rammer bliver klar til

automatisering.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

I. GODE RAMMER FOR AUTOMATISERING HOS ANVENDERE /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Foto: NextGen Robotics

Fremtidens industri og næste generation

af robotter – et erhvervsfyrtårn

Robotter, droner og autonome maritime teknologier rummer

store potentialer. Det potentiale vil man gerne udnytte i erhvervs-

fyrtårnet for fremtidens industri og næste generation af robotter

som det fynske konsortium NextGen Robotics står i spidsen for.

Visionen er at udvikle et internationalt epicenter for robottekno-

logiske og autonome løsninger til lands, vands og i luften. Med

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses medfinansiering på mere

end 100 mio. kr. (fra REACT-EU og Regionalfonden) til etablering

af styrkede test- og demonstrationsfaciliteter og erhvervsrettede

innovationsaktiviteter, er man godt i gang på Fyn. Realisering af de

erhvervsmæssige potentialer i udvikling og udbredelse af automa-

tiserede løsninger, afhænger også af de rammer og forudsætnin-

ger regulering og den digitale infrastruktur sætter.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ I. GODE RAMMER FOR AUTOMATISERING HOS ANVENDERE

I. Gode rammer for

automatisering hos

anvendere

For at skabe gode rammer for anvendelse af

automatisering i det offentlige rum kræver det,

at anvendelse, regulering- og infrastruktur spiller

sammen. Det er en forudsætning for at indfri

gevinstpotentialet på området.

bemanding, fjernstyring eller adskillelseskrav til

anden trafik. Der er behov for tæt dialog mellem

anvendere, teknologiudviklere, myndigheder

med ansvar for regulering og myndigheder med

ansvar for den digitale infrastruktur i den videre

udvikling af gode rammer for test og afprøvning

under så virkelighedsnære scenarier som muligt.

Målsætningen er at facilitere innovation inden-

for automatisering, uden at hensyn til sikkerhed

kompromitteres.

Behov for virkelighedsnære tests

Der er et stort gab mellem forventningerne til

autonome løsninger og anvendelsen i dag. For

at lukke det gab kræver det rammer, hvor der

kan ske innovation, produktudvikling, validering

og dokumentation i virkelighedsnære scenarier.

Samtidig skal produktudvikling og test af automa-

tiserede løsninger ske under stærke sikkerheds-

og miljømæssige hensyn. Der kan derfor fx være

behov for adskillelseskrav til en robot eller en

drone ift. mødet med mennesker og anden trafik

eller krav om CE-mærkning af de produkter, der

ønskes testet. Sådanne hensyn kan besværlig-

gøre og begrænse muligheden for at træne nye

teknologier i netop de miljøer eller scenarier, de vil

skulle operere i.

I juni 2023 lancerede Europa-Kommissionen EU's

TEF – Test and Experimentation Facility projekt,

der er finansieret under Digital Europe program-

met. TEF er en konkretisering af ambitionen om,

at EU skal være et sted, hvor AI-ekspertise trives

fra laboratorium til marked. Mulighederne for, at

europæiske virksomheder kan teste og udvikle

AI-baserede produkter og robotteknologi i virke-

lige miljøer på dansk jord, afhænger af, hvordan

regulering og infrastruktur understøtter dette til

lands, til vands og i luften. På tværs af områderne

findes varierende muligheder for test af auto-

nome systemer under visse kriterier, fx krav om

En hurtig udvikling kræver tæt dialog

Den teknologiske udvikling foregår primært i

private virksomheder – og den går hurtigt. Det

øger behovet for at bringe myndigheder, erhverv

og anvendere tættere på hinanden. Der findes

i dag flere eksempler på kommercielle udvik-

lingsprojekter af såvel flyvende droner som auto-

matisering indenfor sejlads. Samtidig beskriver

erhvervet, hvordan rentable forretningsmodeller

og den fulde gevinstrealisering afhænger af, at

det på et tidspunkt bliver muligt for én operatør at

monitorere flere autonome enheder og for dronen

eller robotten at kunne operere ved siden af men-

nesker og anden trafik. En sådan udvikling stiller

store krav til sikkerheden og til den digitale infra-

struktur. For at understøtte en langsigtet udvikling

af automatisering som dansk styrkeposition og

for ikke at forsinke optaget af de nye teknologier,

er der behov for at efterspørgsel, regulering og

den digitale infrastruktur følges ad.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

I. GODE RAMMER FOR AUTOMATISERING HOS ANVENDERE /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Stort potentiale i anvendelsen af

droner, robotter og automatisering

Robotter:

30%

forventes de globale markeder

for mobile og industrirobotter at

vokse med årligt.

årlig vækst i danske robot-

producerende virksomheder

fra 2014 – 2017.

8,5%

84%

af danske robotvirksomheder

arbejder indenfor grøn omstil-

ling og cirkulær økonomi.

(Kilde: Damvad Analytics - Analyse af den danske robotindustri)

(Kilde: Odense Robotics - Insight report 2022)

Flyvende droner:

14,5

Milliarder €

I 2030 forventes det europæiske dronemarked at vokse til:

12,3%

Årlig vækst

66%

af danske kommuner implementeret

droner eller forventede at gøre

det indenfor 2-3 år.

(Kilde: EU drone strategy 2.0)

(Kilde: KMD - Ny digital teknologi i kommunerne)

Maritime droner:

I 2027 forventes det europæiske

marked for maritime droner at

vokse til ca.

Det svarer til:

523

Millioner €

(Kilde: Data Bridge Market Research)

13,5%

Årlig vækst

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ I. GODE RAMMER FOR AUTOMATISERING HOS ANVENDERE

Dette er i gang i dag

Fokus på regulering og forudsæt- TEF og TAPAS – Testplatform til

ninger i erhvervsfyrtårn på Fyn

europæisk Testing and Experi-

mentation Facility

Danmarks robotteknologiske erhvervs-

fyrtårn på Fyn har fokus på fremtidens

industriproduktion og næste generati-

ons robotteknologi. En realisering af de

erhvervsmæssige potentialer afhænger

af, at efterspørgslen hos erhvervet, de

regulatoriske rammer og den digitale

infrastruktur følges ad. For at understøtte

dette, tager de relevante myndigheder for

regulering og digital infrastruktur højde

for de konkrete erfaringer, der gøres og

videreformidles af konsortiet omkring

fyrtårnets aktiviteter i NextGen Drones

og Maritime Autonomous Reliable

Systems (MARS).

I januar 2024 åbner EU’s Testing and

Experimentation Facility for Smart

Cities and Communities i Danmark (TEF

CitCom.ai). SDFI bidrager ved at stille

TAPAS-platformen til rådighed som en

konkret test- og forsøgsfacilitet. Med et

netværk af 11 GNSS referencestationer

gør TAPAS-platformen det muligt at opnå

sin øjeblikkelige placering med centime-

ters nøjagtighed i hele Aarhusområdet

og dermed afprøve præcisionspositione-

ring og autonome systemer. Etableringen

af konkrete autonome tests i virkelig-

hedsnære scenarier på platformen,

afhænger dog af at der gives tilladelse

inden for de regulatoriske rammer.

Sådan kan indsatsen styrkes

Vision for automatiserede

robotter og droner i Danmark

Automatisering ved droner og robotter

kan løfte opgaver, hvor der mangler

hænder, bringe nye løsninger til den

grønne omstilling og styrke dansk kon-

kurrenceevne. På trods af flere udvik-

lingsprojekter er de fleste virksomheder

endnu ikke lykkedes med at kommer-

cialisere automatiserede løsninger. For

at kunne indfri gevinsterne efterspørger

virksomheder og investorer en strategisk

retning for automatisering i det offentlige

rum og som del af en moderne offentlig

sektor. Det kalder på en tættere kobling

af anvendere, virksomheder, regulerings-

og infrastrukturmyndigheder omkring

en vision for anvendelsen af robotter og

droner i Danmark.

Bedre muligheder for udvikling

og afprøvning i virkelighedsnære

scenarier

Test i virkelighedsnære scenarier er

essentielt for produktudvikling og for

indblik i, hvordan droner og robotter

bliver fuldt ud anvendelige, accepterede

og integrerede i det offentlige rum. Der

findes i dag muligheder for test af droner

og robotter. Der er dog identificeret en

udfordring med adgangen til test af nye

teknologier i mødet med krav om fx

CE-mærkning eller adskillelse til anden

trafik. Der er derfor fortsat behov for at

afsøge, hvordan regulering og digital

infrastruktur kan sikre de bedst mulige

rammer for test og træning af nye tekno-

logier i de miljøer, de vil skulle operere i,

selvfølgelig under hensyntagen til sikker-

hed og miljø.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

II. EN FREMTIDSSIKRET INFRASTRUKTUR /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Foto: Tuco

Automatisering reducerer CO2-udledning

CO2-udledningen fra transporten reduceres med 90 pct. – eller

mere – når ubemandede fartøjer (USV’er) og flyvende droner

anvendes til inspektion og vedligeholdelse af havvindmølleparker.

Samtidig er der pres på opførelsen af nye møller og på vedlige-

holdelsen af den voksende kapacitet. Her kan flaskehalse – som

mangel på arbejdskraft og skibskapacitet – have store konsekven-

ser for økonomien og produktionen af den grønne strøm. Flere

operatører ser derfor på anvendelse af automatisering ved USV’er

og droner som led i at indfri de store ambitioner for havvind.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ II. EN FREMTIDSSIKRET INFRASTRUKTUR

II. En fremtidssikret

infrastruktur

Hvis vi i Danmark fremadrettet skal anvende

automatiserede løsninger med robotter og droner

som et led i den grønne omstilling eller som en

brik i den moderne offentlige sektor, stiller det nye

krav til den infrastruktur som de automatiserede

løsninger gør brug af.

Vi har ikke svar på alle spørgsmålene i dag. Der er

behov for mere viden både om, hvad infrastruktu-

ren i dag kan præstere, samt hvad dens grænser

er. Men også om de krav, som kommende anven-

delser vil stille til infrastrukturen i fremtiden.

Behov for ny viden

En drone eller robot har brug for at vide, hvor den

er, når den bevæger sig ubemandet. En hjørnesten

i dens positionering og navigation er satellitsigna-

ler, der fortæller den, hvor den er i forhold til sine

omgivelser. Foruden sin egen position har den

også behov for at kunne kommunikere med sine

omgivelser – både for at kunne fungere og løse

arbejdsopgaver, men særligt vigtigt er det i farlige

og/eller usikre situationer. Den kommunikation

forventes bl.a. at skulle ske via teleinfrastrukturen,

herunder 5G.

Tilliden til automatiserede løsninger i vores byer,

havne og luftrum kræver en høj grad af pålidelig-

hed og forsyningssikkerhed i den digitale infra-

struktur, herunder i adgangen til positionering og

kommunikation. Det er en forudsætning for, at de

automatiske løsninger kan fungere sikkert blandt

mennesker og anden trafik. Hvilke systemer eller

procedurer skal gribe ind, hvis fx satellitsignalet

eller mobildækningen ikke er god nok eller forstyr-

res? Hvor præcist kan man lokalisere en drone,

som flyver i et integreret luftrum med anden luft-

fart? Hvad kræver det af infrastrukturen at skulle

håndtere nye hensyn, hvis robotter skal være en

større del af opgaveløsningen i både den private

og den offentlige sektor?

Dækning, præcision, pålidelighed og

forsyningssikkerhed

Den teknologiske udvikling sker ikke kun i desig-

net og udviklingen af nye robotter og droner.

Også de grundlæggende infrastrukturelementer

undergår en udvikling i disse år og åbner for nye

muligheder.

Det europæiske satellitprogram Galileo forventes

i løbet af næste år at introducere mere pålidelige

og præcise positioneringsdata. Her findes en

løbende myndighedsopgave i at udbrede viden

om de nye muligheder samt vigtige opmærk-

somhedspunkter for både offentlige og private

anvendere.

5G giver mulighed for nye funktionaliteter i mobil-

nettet, der bl.a. kan understøtte de kommende

behov for hurtig dataoverførsel med lav forsin-

kelse og muligheder for positionering. Det kan fx

være aktuelt, hvis en drone skal kunne flyve uden

for synsvidde. Flere 5G funktionaliteter udbydes

endnu ikke som kommercielle produkter, men det

vil de potentielt kunne i fremtiden, hvis markedet

efterspørger dem.

For at imødekomme en større anvendelse af auto-

matisering i fremtiden er det en forudsætning, at

udviklingen af infrastrukturen sker i tæt samspil

med de anvendelser, som infrastrukturen skal

understøtte.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

II. EN FREMTIDSSIKRET INFRASTRUKTUR /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Infrastruktur for automatisering

GNSS

roner

robotte

Referencenet

Tele -

infrastruktur

For at en autonom drone eller robot kan navigere sikkert fra A til B har den behov for adgang til sikre,

pålidelige og nøjagtige data om sin position. For at kunne fortælle omverden, hvor den er, har den

behov for at kunne sende disse data. Bevægelsesdata baseres ofte på data fra globale navigations

satellitsystemer (GNSS), men derudover anvendes også opdaterede geodata, sensorer, kamera, radar,

m.v., i forskellige kombinationer til navigation. Disse data skal leveres, og det sker via teleinfrastruktu-

ren, herunder 5G.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ II. EN FREMTIDSSIKRET INFRASTRUKTUR

Dette er i gang i dag

Udrulning af 5G-nettet i Danmark

Mobiloperatørerne er i fuld gang med at

opgradere mobilnettet til 5G med et fint-

masket net med mange antennepositio-

ner. Indtil nu har 5G-nettet i Danmark dog

været baseret på, at den bagvedliggende

infrastruktur er på 4G, men med hurti-

gere mobildata og højere overførselsha-

stigheder. I 2023 blev det første 5G-net i

Danmark opgraderet til udelukkende at

basere sig på 5G-teknologi, et såkaldt 5G

Standalone net. Det muliggør implemen-

tering af nye funktionaliteter i nettet, som

fx lav latenstid, øget sikkerhed, Location

Mangement Function m.m. Det er funk-

tioner med stor relevans for automatise-

rede droner og robotter. Adgangen til de

nye funktionaliteter er efterspørgselsdre-

vet og afhænger af at operatørerne ser

en værdi i implementering.

Nye Galileo satellitnavigations-

tjenester

Igennem EU-medlemskabet har Danmark

investeret i udviklingen af navigationssa-

tellitter i Galileosamarbejdet. I øjeblikket

udrulles en række nye Galileotjenester

med særlig relevans for automatisering,

droner og robotter. De nye tjenester vil

muliggøre mere pålidelige, sikre og nøj-

agtige positioneringsdata. Der er dog

generelt manglende viden i erhvervet og

hos myndigheder om tjenesterne, hvilket

risikerer at forsinke udbredelse og imple-

mentering i danske virksomheder, hvor

gevinsterne skal realiseres bl.a. ved øget

præcision og sikkerhed i automatiserede

løsninger.

Sådan kan indsatsen styrkes

Fremtidssikre den digitale infra-

struktur til automatisering,

robotter og droner

Danmark risikerer at gå glip af de fulde

gevinster ved de nye funktionaliteter, der

muliggøres med de kommende Galile-

otjenester og i udviklingen af 5G-nettet.

Hvis potentialet i udviklingen af infra-

strukturen skal realiseres, kræver det at

såvel erhverv som anvendere har det for-

nødne kendskab til de nye muligheder, og

at teleoperatører er klar til at understøtte

automatiserede robotter og droner. Det

er endnu ikke klart, hvilke krav og behov

droner og robotter stiller, eller hvordan

drone- og robotbranchens behov i dag

er dækket. Hvis der skal indhentes fuldt

udbytte af de forestående investeringer,

er der behov for, at udviklingen af den

grundlæggende infrastruktur, der udgør

fundamentet for fremtidens automatise-

rede løsninger, sker i tæt sammenhæng

med erhverv og anvendere Det kan fx ske

ved markedsdialog og iværksættelse af

konkrete forsøg.

Implementering af nye Galileo

satellitnavigationstjenester

Der mangler viden hos danske GNSS-bru-

gere i erhvervslivet om de nye mulighe-

der for bedre nøjagtighed og øget sikker-

hed ved de kommende Galileotjenester.

For at opnå et øget udbytte af investerin-

gen i Galileoprogrammet, er der behov

for øget viden om tjenesterne og sikring

af de nødvendige færdigheder hos bru-

gere, fx ved workshops, erfaringsdeling

samt uddannelse og træning for brugere

så de kan drage fordel af de nye tjene-

ster. Der er også behov for at fremme

opgradering af eksisterende GNSS-mod-

tagere til at understøtte Galileosignaler

og fremme udvikling af nye applikationer,

som kan øge produktiviteten og sikkerhe-

den på tværs af sektorer på basis af de

nye Galileotjenester.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

III. NÅR AUTOMATISERING UDFORDRER REGULERING /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Foto: Sten Bartelsen, Slagelse Kommune Entreprenørservice

Grønnere byer med selvkørende maskiner

Allerede i 2018 frigjorde Slagelse Kommune 145 mandetimer pr.

år med otte robotter til pleje af sportsarealer. Målet var at bruge

kommunens ressourcer bedre. De elektriske robotter medførte

desuden en stor CO2-gevinst, sammenlignet med den tidligere

maskinløsning. Investeringen var udgiftsneutral, og kommunen

har nu opskaleret til 48 robotter. Men det var en udfordring at få

afklaret, om robotterne var lovlige at anvende.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ III. NÅR AUTOMATISERING UDFORDRER REGULERING

III. Når automatisering

udfordrer regulering

En ny virkelighed skal reguleres

Automatiserede løsninger med ubemandede

robotter og droner udfordrer reguleringen. Det

skyldes, at de ikke styres af et menneske på

samme måde som et traditionelt skib, fly eller

bil. Samtidig oplever drone og robotbranchen, at

reglerne kan være en barriere for nye løsninger

og projekter. Som svar herpå er der igangsat

initiativer i de relevante myndigheder, der skal

muliggøre, at automatisering kan anvendes sik-

kert og effektivt. En ny dronestrategi skal revidere

rammerne for flyvende droner. Og der pågår en

evaluering af den eksisterende forsøgsordning for

selvkørende enheder.

Regulering bygger på infrastruktur

Droner og robotter er oftest afhængige af en infra-

struktur til kommunikation, datadeling og positio-

nering. Reguleringen af anvendelserne af droner

og robotter berører derfor også infrastrukturen.

Det gælder, når der stilles krav om kommunika-

tion med et ubemandet fartøj på havet eller, når

der skal fastsættes adskillelseskrav for flyvende

droner til anden luftfart. På den måde forudsætter

sektorreguleringen af luftfart, søfart og færdsel, at

kommunikations og positioneringsinfrastrukturen

er på plads og fungerer.

Med udviklingen i automatiserede droner og

robotter fraviges i stigende grad princippet om,

at der er en menneskelig kaptajn, pilot eller fører

om bord på fartøjet. I stedet assisterer alene data

en operatør i at følge og styre enheden. Det stiller

nye krav til positioneringsdata og infrastrukturen

ift. at kunne opnå den nødvendige sikkerhed.

Der findes en række tværgående problemstillin-

ger omkring fundamentet for automatisering til

vands, til lands og i luften. Herunder spørgsmål

om datas præcision, pålidelighed, robusthed

samt risikoen for forstyrrelser af GNSSsignalerne.

Sektorreguleringen bør derfor tænkes sammen

med udviklingen af infrastrukturen, så den svarer

til anvendernes efterspørgsel og lever op til kra-

vene i regulering på tværs af områderne. Der er

behov for en dybere analyse af sammenhængene

mellem regulering og infrastruktur.

Bedre vidensgrundlag for regulering af droner

På droneområdet er der behov for en specifik

opbygning af viden, som skal understøtte, at

droner kan integreres sikkert i luftrummet og

til vands side om side med bemandet fartøjer.

Konkret er der behov for mere viden om GNS-

Spositionering af droner ifm. elektronisk syn-

lighed, adskillelseskrav og risikovurderinger af

droneoperationer.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

III. NÅR AUTOMATISERING UDFORDRER REGULERING /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Udbredelsen af servicerobotter,

herunder mobile robotter, stiger globalt

Transport og logistik

Hotelbranchen

Sundhedsvæsenet

Rengøring

Landbrug

Enheder solgt i tusinder

2020

2021

(Kilde: International Federation of Robotics)

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ III. NÅR AUTOMATISERING UDFORDRER REGULERING

Dette er i gang i dag

Evaluering af forsøgsordningen

for selvkørende enheder

Manglende muligheder for kørsel i

virkelighedsnære omgivelser er en

barriere for en udvikling af løsninger

baseret på selvkørende enheder. Der

pågår en evaluering af Forsøgsordning

for selvkørende enheder med fokus på

at afdække behov og krav for test og

anvendelse af selvkørende enheder i det

offentlige rum. Efter afslutning følges der

op på evalueringen bl.a. mhp. at afklare

betydning for kommunikations- og

positioneringsinfrastrukturen.

Strategi for civile droner i dansk

luftrum

Transportministeren har igangsat udar-

bejdelsen af en strategi for civile droner i

dansk luftrum. Strategien skal være med

til at sætte retningen for, hvordan det

danske luftrum organiseres til gavn for

både droner og øvrige luftrumsbrugere.

Som bidrag til arbejdet med integratio-

nen af bemandet og ubemandet luftfart,

er der behov for at gennemføre test og

få et bedre vidensgrundlag om nøjagtig-

heden og pålideligheden af positione-

ringsdata for en drone i bevægelse. Den

data vil bl.a. ligge til grund for elektronisk

synlighed for droner.

DMA Regulatory Future Lab

For at understøtte maritime first movers,

særligt inden for dekarbonisering og

digitalisering, har Søfartsstyrelsen etable-

ret et Regulatory Future Lab. Med Future

Lab tilbydes virksomheder en ramme for

smidig godkendelse af nye maritime

teknologier og innovative løsninger, her-

under inden for automatisering og auto-

nomi, som udfordrer den gældende regu-

lering. Med afsæt i de konkrete erfaringer

vil Søfartsstyrelsen desuden pege på

behov for at fremtidssikre de globale

regler for søfarten i regi af FN’s Søfarts-

organisation IMO.

Sådan kan indsatsen styrkes

Bedre rammer for anvendelse af automatiserede robotter og droner

For at realisere det fulde gevinstpotentiale ved droner og mobile robotter, er der

behov for udvikling af bedre rammer for at kunne anvende dem i det offentlige rum.

Virksomheder efterspørger bl.a. muligheden for at én operatør kan monitorere flere

automatiserede enheder i aktion, og at dronen eller robotten kan operere side om

side med mennesker og anden trafik. De scenarier vil stille krav til, at den digitale

infrastruktur kan understøtte en effektiv og sikker integration af et større antal auto-

matiserede enheder i den eksisterende trafik, luftfart og søfart. Der er derudover iden-

tificeret en række forhold omkring kommunikations- og positioneringsinfrastrukturen,

der udgør en forudsætning for sektorregulering af automatisering. Det vedrører bl.a.

spørgsmål om præcision, pålidelighed, robusthed og sikkerhed. For at understøtte

effektiv og sikker regulering af automatiserede enheder er der behov for øget viden

om den digitale infrastruktur og udvikling af relevante systemer og databaser.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

IV. SÅRBARHED OG SIKKERHED /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Foto: RigiTech

Droner kan effektivisere i sundhedssektoren

Droner kan forbedre logistikken i sundhedsvæsenet og give hurti-

gere behandling for patienterne. Fx kan flere prøver tages på det

lokale lægehus eller hjemme, hvorefter droner muliggør en langt

hurtigere transport af fx blodprøver rundt omkring i landet end ved

bil- eller færgetransport. Eksemplet viser, at når automatisering

anvendes i flere og mere samfundskritiske opgaver, skal der tages

højde for cybertrusler som spoofing og jamming, hvor navigati-

onssignalerne ved bevidst handling forstyrres eller ændres.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ IV. SÅRBARHED OG SIKKERHED

IV. Sårbarhed

og sikkerhed

Vi er blevet så vant til fordelene ved satellitnavi-

gation (GNSS), at det er svært at forestille sig en

hverdag uden. Det er den mest tilgængelige og

bredest anvendte kilde til positionering og præcis

tid. Ikke desto mindre er det bredt anerkendt, at

GNSS er en sårbar teknologi.

Utydeligt billede af forstyrrelser i dag

GNSS-signaler er sårbare

For at kunne fastslå en position kræver det, at

man kan modtage og behandle signalerne fra

GNSS-satellitterne. Men signalerne kan relativt let

forstyrres. Forstyrrelser kan finde sted utilsigtet fx

pga. defekt elektronisk udstyr, men kan også ske

intentionelt, bedre kendt som jamming.

Jamming indebærer, at der målrettet udsendes

støj, som overdøver svagere GNSS-signaler. GNSS

er en forudsætning for navigation i robotter og

droner. Finansielle transaktioner og mobilnet-

teter også bundet op på den meget nøjagtige

GNSS-tidsangivelse. Det kan have store sam-

fundsmæssige konsekvenser, hvis nogle af disse

systemer bryder sammen, enten tilsigtet som

resultat af et angreb mod GNSS-signalerne eller

utilsigtet.

En anden form for intentionel forstyrrelse er

spoofing. Det er manipulation af GNSS-signalerne,

så modtageren får opfattelsen af at være placeret

et andet sted, end den faktisk er. Det kan fx få

en båd eller drone til at styre forkert. Risikoen for

utilsigtede og intentionelle forstyrrelser af det

positionerings- og kommunikationsgrundlag auto-

matiserede droner og robotter bl.a. baserer sig

på for at kunne fungere og løse opgaver korrekt,

betyder, at robustheden i den digitale infrastruktur

bør være et væsentligt indsatsområde fremad-

rettet for en sikker udbredelse af automatiserede

løsninger.

Der eksisterer ikke i dag et samlet billede af

omfanget af jamming og spoofing i Danmark.

Den 24. marts 2022 blev en færge ved Born-

holm forsinket i flere timer, da den oplevede fejl

i sit GNSS-system. Den 3. oktober 2022 blev et

område i Storebælt udsat for GNSS-jamming. Vi

er reelt uvidende om hyppighed, hvor store områ-

der, der påvirkes, og hvor lang tid forstyrrelserne

varer. En bedre forståelse af GNSS-forstyrrelser i

Danmark vil være afgørende for i hvilken grad der

skal handles ift. trusselsbilledet.

Behov for opbygning af redundans

I udviklingen af automatiserede løsninger bør

der tages højde for GNSS-signalernes sårbarhed.

Konkret handler det om at opbygge redundans,

dvs. et backupsystem, der kan træde i kraft ved

forstyrrelser. Det kræver, at der er adgang til rele-

vante redundante systemer. Der findes i dag ikke

ét dækkende alternativ til GNSS, men særligt 5G

forventes i fremtiden at kunne anvendes som

supplement til GNSS-positionering på land. Det

afhænger dog af videre udvikling og implemen-

tering af funktionalitet i nettet. Ansvaret herfor

ligger hos teleoperatørerne og drives af efter-

spørgsel fra anvendere.

Hvis 5G-nettet skal kunne udgøre et redundant

system, er det imidlertid en forudsætning, at

nettet kan fungere uafhængigt af GNSS-signaler.

Det vil kræve, at mobiloperatørerne kan foretage

en tidsmæssige synkronisering på anden vis end

ved GNSS, fx vha. et atomur. Udover 5G findes

også andre teknologier, der ville kunne udgøre

et alternativ afhængigt af hvilke anvendelser,

der ønskes understøttet. Fx vil der, på grund af

5G-nettets begrænsede rækkevidde, være behov

for at undersøge alternative redundante systemer

på søfartsområdet

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

IV. SÅRBARHED OG SIKKERHED /

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Infrastruktur for automatisering

GNSS

Jamming/spoofing

Anvender af GNSS

Tele -

infrastruktur

Jamming betegner intentionelle forstyrrelser af frekvenser, som benyttes til GNSS-signaler for at forhin-

dre eller forstyrre brugen. En lille GNSS-jammer til biler kan forstyrre signalet i en rækkevidde på op til

ca. 10 meter, imens jammere til mobile militærsystemer er kendt med en rækkevidde på op til 300 kilo-

meter. Spoofing betegner manipulation med GNSS-signalerne således, at de giver modtageren opfat-

telsen af at være placeret et andet sted end den faktisk er. I EU er det er ulovligt at forhandle og benytte

udstyr til jamming, men udstyret kan købes fra forhandlere uden for EU.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

/ IV. SÅRBARHED OG SIKKERHED

Dette er i gang i dag

Analyse af alternativer til satel-

litbaseret tidsstyring

Som del af National strategi for cyber- og

informationssikkerhed (NCIS), har en

arbejdsgruppe, ledet af Center for Cyber-

sikkerhed, under Initiativ 1.15. analyseret

behov og muligheder for alternativer til

satellitbaseret tidsstyring. Anvendelsen

af droner og robotter er bl.a. baseret på

en velfungerende teleinfrastruktur til

kommunikation og dataoverførsel. Ana-

lysen peger på, at bl.a. teleinfrastrukturen

er sårbar, fordi den anvender satellitbase-

ret tidsstyring.

Civil monitorering af forstyrrel-

ser på GNSS-frekvenser

SDFI er myndighed for nedtagning og

distribution af Galileosignaler og fører

tilsyn med støj og forstyrrelser af fre-

kvenser. I dag sker den civile monitore-

ring af forstyrrelser på GNSS-frekvenser

dog primært efter henvendelse fra

borgere, virksomheder eller myndig-

heder, der oplever forstyrrelser i deres

brug af en tjeneste. På de etablerede

GNSS-referencestationer kan SDFI regi-

strere forstyrrelser for disse stationer

og kan således få et billede af antallet

og hyppigheden af hændelser for disse

områder.

Forsøg med Range Mode

(R-Mode) som redundant system

til GNSS

Søfartsstyrelsen deltager i det EU-støt-

tede ORMOBASS-projekt i Østersøområ-

det, hvor der pågår forsøg med R-Mode,

som kan bidrage med et mere langtræk-

kende redundant system specielt for

søfartsområdet. Ideen med R-Mode er, at

systemet skal tage over, hvis GNSS-sig-

nalet forstyrres. På sigt er planen at

opbygge dækning i hele Østersøområdet

og de indre danske farvande ved at kom-

binere R-mode med andre teknologier

(AIS og VDES).

Sådan kan indsatsen styrkes

Etablering af alternativer til satel- Mere proaktiv monitorering af

litbaseret tidsstyring

GNSS-forstyrrelser i Danmark

Udviklingen indenfor 5G kan få stor

betydning for anvendelsen af automati-

serede droner og robotter. Der udvikles

i øjeblikket tjenester, der kan betyde,

at robotter og droner i fremtiden kan

anvende 5G-positionering som et backup

system parallelt med GNSS-positionering.

Både integriteten af kommunikationsnet-

tet og potentialet i 5G som et redundant

system til GNSS-positionering, afhænger

af, at teleinfrastrukturen ikke i sig selv er

afhængig af GNSS til tidssynkronisering.

Ligeledes kan fortsat test og udbredelse

af bl.a. R-mode være væsentlig som etab-

lering af redundant system til søfarten.

Etablering af alternativer til satellitbaseret

tidsstyring vil sikre, at automatisering,

droner og robotter kan fungere og

anvendes på tværs af sektorer, selvom

GNSS-signalerne forstyrres.

Anvendelse af GNSS-satellitter forventes

at udgøre en hjørnesten for automatise-

ring. Men det er også en sårbarhed, da

signalerne enten utilsigtet eller bevidst

kan manipuleres og forstyrres. Der findes

i dag ingen landsdækkende kortlægning

af problemet med GNSS-”støj”. For at

forstå omfanget og mulighederne for at

imødegå forstyrrelser, er der behov for et

bedre kendskab til GNSS-forstyrrelsernes

hyppighed, lokalitet og årsag. En mere

proaktiv monitorering af forstyrrelser,

kunne fx muliggøre udvikling af varsels-

systemer for pålideligheden af GNSS

i et givent område. Der er behov for at

udvikle en metodisk ramme for bedre

monitorering af GNSS-forstyrrelser i

Danmark.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Videre perspektiver

Denne plan har beskrevet de store potentialer, der

ligger i anvendelsen af automatiserede droner og

robotter i det offentlige rum til lands, til vand og

i luften. Planen har samtidig afdækket, at der på

tværs af myndigheder pågår en række aktiviteter

på området, men også, at der er et betydeligt gab

imellem igangværende aktiviteter og mulighe-

derne for fuld gevinstrealisering.

At få skabt de bedste muligheder for at indfri

potentialerne i automatiserede løsninger med

robotter og droner, kan spille en vigtig rolle i

mødet med tidens største udfordringer:

•

at nå til klimaneutralitet i 2050

den demografiske udvikling

sikre dansk konkurrenceevne

Der peges derfor i denne plan på en række

potentialer og mulige videre perspektiver for,

at Danmark kan blive klar til automatisering.

Potentialerne går på tværs af myndighedsskel og

forudsætter samarbejde mellem offentlige myn-

digheder og det private erhvervsliv. Potentialerne

er store, men der er behov for de fornødne inve-

steringer i form af både tid og samspil mellem de

involverede aktører.

Udviklingen af autonome robotter og droner er

isoleret set en vigtig faktor for, at Danmark også i

fremtiden kan bruge sine ressourcer effektivt og

levere på klimamålsætningerne. Samtidig er disse

teknologier en del af en større udvikling i løsnin-

ger, der baserer sig på data om position og bevæ-

gelse. Det gælder inden for planlægning, mobi-

litet, logistik, præcisions-landbrug og en række

kommercielle produkter og apps, der anvender

positionering. Udbredelsen af droner og robotter

forventes både at anvende samt afstedkomme

en række afledte data. De er således en del af en

stigende produktion af dynamiske data i realtid

og data om bevægelses fra IoT, sensorer, biler,

mobile enheder, m.v. En forløsning af den fulde

værdi og CO2-reduktionspotentialer i de data,

bygger ligeledes på en velfungerende kommuni-

kations- og positioneringsinfrastruktur.

En grundlæggende forudsætning for at kunne

forløse potentialet for mere effektive, grønne løs-

ninger og skabe digital vækst er en fremtidssikret,

pålidelig og robust infrastruktur. I sidste ende

vil rammerne for teknologiudviklingen og den

efterfølgende kommercialisering være afgørende

for realiseringen af både de erhvervsmæssige og

de grønne potentialer. Disse rammer bør i højere

grad etableres i tæt samspil mellem anvendere,

regulerings- og infrastrukturmyndigheder.

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Sådan kan indsatsen

styrkes

Vision for automatiserede robotter

og droner i Danmark

Bedre muligheder for udvikling og

afprøvning i virkelighedsnære scenarier

Fremtidssikre den digitale infrastruktur

til automatisering, robotter og droner

Implementering af nye Galileo

satellitnavigationstjenester

Bedre rammer for anvendelse af

automatiserede robotter og droner

Etablering af alternativ til satellitbaseret

tidsstyring

Mere proaktiv monitorering af GNSS-

forstyrrelser i Danmark

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Foto: NextGen Robotics

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

DANMARK KLAR TIL AUTOMATISERING

Udgivet af:

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

2024

DIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Orientering fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om publikationen: Danmark klar til automatisering – National plan for bevægelsesdata

Forsidefoto: TDC NET