Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
13. juni 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 295
Vil ministeren oplyse, om ministeren med den kommende bekendtgørelse om minimums-
normeringer har til hensigt at stille strengere krav til private daginstitutioner end til
kommunale institutioner? Hvis ministeren ikke vil stille strengere krav til de private in-
stitutioner, hvordan vil ministeren så sikre, at måling af minimumsnormeringer sker på
en måde, så børn i private og kommunale institutioner ligestilles, herunder så private
daginstitutioner ikke skal pålægges en større administrativ byrde end kommunale dagin-
stitutioner ved normeringsmåling? Ministeren bedes i besvarelsen inddrage, hvordan der
i den påtænkte målemetode tages højde for, at kommunale institutioner skal leve op til
normeringskravet for hele kommunen som gennemsnit, mens private daginstitutioner skal
leve op til normeringer på institutionsniveau, samtidig med at relevante faktorer for måling
kan trækkes i kommunens centrale databaser, modsat private daginstitutioner, der har
mindre administrationsenheder og forskellige systemer til opgørelse af løn- og børnedata.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
På udvalgets vegne
Karina Adsbøl
formand
1/1