BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 97
Offentligt

Elevers udbytte,

foreløbig effekt og

status på

implementering af

FGU

Tredje delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

for den forberedende grunduddannelse (FGU)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

INDHOLD

Elevers udbytte,

foreløbig effekt og status

på implementering af

FGU

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Resumé

Indledning

FGU-reformen i store træk

Organisering af FGU

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

Rapportfokus: Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Metode og design

3.1

3.2

Overgang fra FGU

Elevers overgang fra FGU

Karakteristik af elever, der overgår hhv. ikke overgår fra FGU til uddannelse eller

beskæftigelse

3.3

Aktiviteter blandt elever, der ikke overgår til uddannelse eller beskæftigelse

4.1

4.2

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Deskriptiv sammenligning af elever i FGU og tidligere forberedende tilbud

Effektanalyse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Elevernes udbytte af FGU

Elevernes perspektiver på udbyttet af deres FGU-forløb

Medarbejdernes perspektiver på elevers udbytte af FGU

Aftagerperspektiver på elevernes udbytte af FGU-forløb

Status på arbejdet med elevernes trivsel og fravær

Udslusning af elever fra FGU til aftagerinstitution

6.1

6.2

6.3

Status på implementering af FGU

Status på implementering af de didaktiske principper

Status på opbygning af fælles profession

Status på implementering af specifikke uddannelseselementer

105

109

7.1

7.2

7.3

7.4

Udvikling i rammevilkår for implementering

Elevgrundlag

Ledelse og organisering

Medarbejdersammensætning, kompetencer og kompetenceudvikling

Fysiske rammer

127

128

130

134

142

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Samarbejdet mellem KUI og FGU

Målgruppevurdering og afsøgningsforløb

KUI’s syn på FGU og brug af andre tilbud

Tilrettelæggelse af og opfølgning på uddannelsesforløb

Støtte på FGU

143

144

146

148

152

156

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks C – Metodebilag

159

163

262

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

1 Resumé

I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultaterne af den tredje og sid-

ste del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for den forberedende grunduddannelse

(FGU), som gennemføres på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Rapporten sætter fokus på elevernes udbytte samt foreløbige effekter af reformen

Aftale om bedre

veje til uddannelse og job

(Regeringen, 2017) og følger op på udviklingen i implementering af FGU

på institutionerne, herunder arbejdet med didaktik og opbygningen af en fælles profession. Rap-

porten følger derudover op på kommunernes del af arbejdet med FGU under den kommunale un-

geindsats (KUI), herunder arbejdet med målgruppevurdering og uddannelsesplaner.

Dette resumé giver et overblik over evalueringens resultater og opmærksomhedspunkter. Resulta-

terne skal ses i lyset af, at der er tale om en omfattende struktur-, institutions- og indholdsreform,

der tager tid at implementere. Det er altså stadig et forholdsvis tidligt tidspunkt at gøre status på

udbytte og effekter af reformen og derfor forventeligt, at FGU endnu ikke har nået sit fulde potenti-

ale – også i betragtning af at en del af den hidtidige implementeringsperiode har været påvirket af

covid-19-pandemien og de restriktioner, der fulgte i den forbindelse.

Rapporten bygger på en række forskellige datakilder:

• Omfattende registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring (STIL), herunder en

bred vifte af registre, der indeholder sociodemografiske, uddannelses- og beskæftigelsesrelate-

rede oplysninger

• En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på FGU

• En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt FGU-ansvarlige hos KUI

• Interview med FGU-ledere, -medarbejdere og -elever fra fem forskellige FGU-institutioner

• Interview med ni repræsentanter fra hhv. aftagerinstitutioner (erhvervsuddannelser og hf) og af-

tagervirksomheder.

Første delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet satte fokus på målgruppen for FGU og den kommunale ungeind-

sats, mens anden delrapport fulgte op på implementeringen af FGU på institutionerne.

En international forskningsoversigt peger på, at det kan tage mellem 5-15 år, før større uddannelsespolitiske reformer er fuldt im-

plementeret, og de samlede effekter kan måles hos eleverne (Åsén, 2013). Ser man i en dansk kontekst på andre store reformer på

uddannelsesområdet, fx folkeskolereformen og gymnasiereformen, står det også her klart, at implementering tager tid. De nævnte

reformer er omfattende, men FGU skiller sig ud i kompleksitetsgrad, idet stort set alt har skullet opbygges fra bunden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

Resultater

Elevers udbytte og foreløbige effekter af FGU

Helt overordnet tegner evalueringen et positivt billede af elevernes udbytte af FGU på dette tidlige

stadie fire år inde i uddannelsens levetid. Det kan både ses pba. evalueringens registerbaserede

analyser af FGU-elevernes overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse samt evalueringens

kvalitative analyse af elevernes oplevede udbytte af at gå på FGU.

Evalueringens registeranalyser viser dog, at der også er rum for forbedring, når det kommer til fast-

holdelsen af de elever, der overgår til ungdomsuddannelse efter deres FGU-forløb.

FGU indfrier til en vis grad de overordnede intentioner

Et centralt formål med FGU er at bidrage til at indfri den uddannelsespolitiske målsætning om, at

mindst 90 % af de 25-årige skal have gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og

at andelen uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres. Målene skal være

indfriet i 2030. Denne målsætning knytter an til det første af de tre retningsgivende mål for FGU, der

lyder, at andelen af unge, der opnår uddannelse eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller

beskæftigelse efter FGU, løbende skal forbedres på skoleniveau.

Helt overordnet viser evalueringen, at FGU på nationalt niveau indtil videre viser gode takter ift. at

få flere unge videre i beskæftigelse. Det ser ligeledes positivt ud, når det kommer til FGU-elevernes

overgang til ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres forløb på FGU – også i sam-

menligning med elever fra de tidligere forberedende tilbud. Et år efter endt FGU-forløb er de gode

takter dog aftaget, idet flere af de tidligere FGU-elever er faldet fra deres ungdomsuddannelse.

Altså er der fortsat et stykke vej ift. at indfri de uddannelsespolitiske målsætninger, som FGU skal

bidrage til.

Blandede effekter af FGU ift. overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse

Evalueringen viser et blandet billede, når det kommer til effekten af FGU sammenholdt med de tid-

ligere forberedende tilbud ift. overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse. Effekten af FGU

ift. overgang til ungdomsuddannelse er størst i umiddelbar forlængelse af, at eleverne har afsluttet

deres FGU-forløb, men aftager inden for det første år efter afslutningstidspunktet. Et omvendt bil-

lede gør sig gældende, når det kommer til effekten af FGU ift. overgang til beskæftigelse.

Evalueringens effektanalyse estimerer sandsynligheden for, at en elev fra FGU er i enten ungdoms-

uddannelse eller beskæftigelse hhv. 4 og 12 måneder efter endt forberedende forløb sammenholdt

med en elev fra et tidligere forberedende tilbud, der er sammenlignelig ift. en lang række bag-

grundsforhold såsom alder, karakterer i matematik ved folkeskolens afgangsprøve samt forældres

uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet i elevens barndom. For både FGU og de tidli-

gere forberedende tilbud rummer analysen alle påbegyndte forløb, uagtet om eleven har fuldført

eller afbrudt sit forløb efterfølgende. Det skyldes, at der ikke findes oplysninger om afbrudte og

fuldførte forløb for alle tidligere forberedende tilbud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

Analysen viser, at effekten af at have gået på FGU sammenholdt med tidligere forberedende tilbud

er størst 4 måneder efter endt forberedende forløb ift. overgang til ungdomsuddannelse. På dette

tidspunkt er sandsynligheden for at gå på en ungdomsuddannelse 27 % for en elev, der har gået på

FGU, mens den er 6 procentpoint mindre (21 %) for en sammenlignelig elev fra et tidligere forbere-

dende tilbud. Analysen viser dog, at effekten af at have gået på FGU aftager 12 måneder efter endt

forberedende forløb. På dette tidspunkt er sandsynligheden for, at en elev fra FGU er indskrevet på

en ungdomsuddannelse 19 %, mens den er to procentpoint større (21 %) for en sammenlignelig

elev fra et tidligere forberedende tilbud. Begge forskelle er statistisk signifikante.

Evalueringen viser altså, at effekten af at have gået på FGU sammenholdt med et tidligere forbere-

dende tilbud ift. overgang til ungdomsuddannelse forsvinder over tid. Det kan tyde på, at elever fra

FGU i højere grad falder fra deres ungdomsuddannelse mellem 4. og 12. måned efter endt forbere-

dende forløb, end hvad der var tilfældet for elever fra tidligere forberedende tilbud.

Analysen viser et omvendt billede ift. effekten af FGU, når det kommer til overgang til beskæfti-

gelse. Der kan ikke konstateres nogen signifikant forskel i sandsynligheden for at være i beskæfti-

gelse 4 måneder efter endt forberedende forløb blandt elever på FGU sammenlignet med elever i

tidligere forberedende tilbud. 12 måneder efter endt forløb er sandsynligheden for at være i be-

skæftigelse dog 6 procentpoint større for en elev fra FGU (29 %) sammenholdt med en sammenlig-

nelig elev fra et tidligere forberedende tilbud (23 %).

Effekten af FGU er mere markant blandt elever med fuldførte forløb

Som led i evalueringen er der ligeledes gennemført en supplerende analyse, der ser på effekten af

FGU blandt elever, der har fuldført deres FGU-forløb. I denne analyse holdes FGU-elever med fuld-

førte forløb op mod sammenlignelige elever på tidligere forberedende tilbud under VUC, hvor det

til forskel for de andre tidligere forberedende tilbud har været muligt at frasortere forløb, hvor ele-

ven har afbrudt kurset eller ikke er mødt op til prøve.

Den supplerende analyse viser en mere markant og positiv effekt af FGU ift. overgang til ungdoms-

uddannelse både 4 og 12 måneder efter fuldført forberedende forløb. 4 måneder efter fuldført for-

beredende forløb har en elev, der har fuldført et FGU-forløb, 20 procentpoint større sandsynlighed

for at være i ungdomsuddannelse end en sammenlignelig elev, der har fuldført et tidligere forbere-

dende tilbud på VUC. 12 måneder efter fuldført forberedende forløb er sandsynligheden for at være

i ungdomsuddannelse 7 procentpoint større for en elev, der har fuldført et FGU-forløb, sammen-

holdt med en sammenlignelig elev, der har fuldført et tidligere forberedende tilbud på VUC.

Sandsynligheden for at være i beskæftigelse 4 måneder efter fuldført forberedende forløb er en

smule mindre (2 procentpoint) for en elev, der har fuldført et FGU-forløb, sammenholdt med en

sammenlignelig elev, der har fuldført et tidligere forberedende tilbud på VUC. 12 måneder efter

fuldført forberedende forløb er sandsynligheden for at være i beskæftigelse dog 6 procentpoint

større for en elev, der har fuldført et FGU-forløb, sammenholdt med en sammenlignelig elev, der

har fuldført et tidligere forberedende tilbud på VUC.

Alle forskelle i analysen er statistisk signifikante.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

To ud af tre, der har fuldført FGU, er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse

Evalueringens registeranalyse viser, at 51 % af eleverne, der har gået på FGU, er i ungdomsuddan-

nelse eller beskæftigelse 12 måneder efter endt FGU. Det gælder for alle elever, der har gået på

FGU samlet set, uagtet om de har fuldført eller afbrudt deres FGU-forløb.

Hvis man udelukkende ser på de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er andelen, der er over-

gået til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, betydeligt større. Evalueringens registeranalyse

viser, at 71 % af disse elever er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 måneder efter fuldført

FGU, mens det er tilfældet for 64 % 12 måneder efter fuldført FGU. Altså er næsten to ud af tre ele-

ver, der har fuldført deres FGU-forløb, i uddannelse eller beskæftigelse et år efter.

Evalueringens registeranalyse viser desuden, at en markant større andel af eleverne, der har fuld-

ført deres FGU-forløb, er i ungdomsuddannelse (46 %) sammenholdt med beskæftigelse (25 %) 4

måneder efter fuldført FGU. Analysen viser dog også, at denne fordeling har forskudt sig 12 måne-

der efter fuldført FGU. På dette tidspunkt er 33 % af eleverne, der har fuldført deres FGU-forløb, i

beskæftigelse, mens 31 % er i ungdomsuddannelse.

Altså stiger andelen af tidligere FGU-elever i beskæftigelse mellem 4. og 12. måned efter, de har

fuldført deres FGU-forløb, mens andelen i ungdomsuddannelse falder i samme periode. Denne ud-

vikling kan oplagt hænge sammen med, at en stor andel tidligere FGU-elever er faldet fra deres

ungdomsuddannelse i denne periode, og at flere af dem starter i beskæftigelse i stedet.

Størst overgang til erhvervsuddannelser – størst frafald på gymnasiale uddannelser

Det fremgår af evalueringens registeranalyse, at en større andel af eleverne, der har fuldført deres

FGU-forløb, påbegynder en erhvervsuddannelse sammenlignet med en gymnasial uddannelse. 16

% af de tidligere FGU-elever har påbegyndt en gymnasial uddannelse 4 måneder efter fuldført FGU,

mens 30 % har påbegyndt en erhvervsuddannelse i samme tidsrum. 12 måneder efter eleverne har

fuldført deres FGU-forløb er andelen, der går på en gymnasial uddannelse faldet til 6 %, mens an-

delen, der går på en erhvervsuddannelse, er faldet til 25 %. Denne udvikling tyder på, at der især er

udfordringer med at fastholde elever fra FGU på de gymnasiale uddannelser.

Deltidsbeskæftigelse er mere udbredt end fuldtidsbeskæftigelse

Evalueringens registeranalyse viser også, at hovedparten af de elever, der går videre i beskæftigelse

efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, har et deltidsjob: Ser man samlet set på de elever, der er i

beskæftigelse 4 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, er det 15 %, der er beskæftiget fuld

tid, mens 36 % er beskæftiget mellem 80-159 timer pr. måned, og 49 % er beskæftiget færre end 80

timer pr. måned. 12 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb er en større andel af de tidligere

FGU-elever i beskæftigelse samlet set, men fordelingen mellem fuldtid og de to former for deltid er

stort set den samme.

Egu-elever kommer i højere grad videre i beskæftigelse eller starter på uddannelse

Elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet, er i højere grad i uddannelse eller beskæfti-

gelse end elever, der har fuldført deres FGU-forløb på uddannelsens øvrige spor – både 4 og 12 må-

neder efter fuldført FGU. Det viser evalueringens registeranalyse. 12 måneder efter fuldført FGU-

forløb er den samlede andel, der er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, 80 % blandt elever

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

fra egu, 67 % blandt elever fra pgu, 65 % blandt elever fra agu og 56 % blandt elever fra basis. Det

er i denne sammenhæng værd at bemærke, at eleverne på egu antalsmæssigt udgør en meget lille

andel af elevgruppen på FGU.

Det fremgår af evalueringens registeranalyse, at elever fra agu-sporet har den største overgang til

ungdomsuddannelse 4 måneder efter, de har fuldført deres FGU-forløb (56 %). 12 måneder efter

fuldført FGU-forløb er denne andel dog faldet med 26 procentpoint til 30 % og er nu mindre end

andelen af elever i ungdomsuddannelse, der har fuldført deres FGU-forløb på pgu- (35 %) eller egu-

sporet (36 %). Det er især på de gymnasiale uddannelser, at agu-eleverne falder fra. 4 måneder ef-

ter, de har fuldført deres FGU-forløb, går 28 % af eleverne fra agu på en gymnasial uddannelse,

mens andelen er faldet med 20 procentpoint 12 måneder efter fuldført FGU.

En supplerende analyse bekræfter, at elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet, har

en signifikant større sandsynlighed for at være i beskæftigelse 4 og 12 måneder efter fuldført FGU

samt i ungdomsuddannelse 12 måneder efter, sammenholdt med sammenlignelige elever fra de

øvrige spor ift. samme baggrundsforhold som i evalueringens effektanalyse.

At egu udmærker sig ved at få eleverne videre i beskæftigelse, er ikke så overraskende, i betragt-

ning af at egu-sporet netop er rettet mod arbejdsmarkedet. Men evalueringen viser altså, at elever,

der fuldfører deres FGU-forløb på egu, også lykkes med at komme videre fra beskæftigelse til ung-

domsuddannelse, fx i ny mesterlære på en erhvervsuddannelse gennem deres arbejdsplads. Disse

fund er tankevækkende, i betragtning af at egu-sporet af forskellige årsager, der udfoldes senere i

resuméet, endnu ikke har fået den plads på FGU, det oprindeligt var tiltænkt. Omvendt ser agu ikke

ud til at få elever videre i ungdomsuddannelse på den lange bane i samme omfang som forventet.

De mest udsatte elever kommer ikke i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse

Evalueringens registeranalyse viser, at de elever, der ikke starter på en ungdomsuddannelse eller

kommer i beskæftigelse efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, er betydeligt mere udsatte end de

elever, der gør. Det kommer til udtryk, når man sammenligner de to elevgrupper mht. en lang

række baggrundsforhold, herunder socioøkonomi, uddannelseserfaringer og indikatorer for særlig

udsathed som fx anbringelse uden for hjemmet og recepter på psykofarmaka. Denne grundlæg-

gende forskel i forudsætninger kan således bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle elever fra FGU

lykkes med at overgå til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, mens andre ikke gør.

Varierende grader af systematik i FGU-skolernes arbejde med udslusning

Evalueringens kvalitative analyse viser, at FGU-skoler og aftagerinstitutioner generelt har fokus på

arbejdet med at skabe gode overgange for eleverne, når de overgår fra FGU til uddannelse eller job.

Der er dog stor variation i, hvor systematisk FGU-skolerne arbejder med udslusning af elever. Der-

udover viser evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, at FGU-skolerne oftere sam-

arbejder med erhvervsuddannelser og virksomheder end med gymnasiale uddannelser.

Evalueringens kvalitative analyse viser, at elever fra FGU typisk indgår i aftagerinstitutionernes op-

startsprocesser på lige fod med andre elever, dvs. uden særlige tiltag for at lette indslusningen af

eleverne. På aftagerinstitutionerne italesættes FGU-elevernes kendskab til deres kommende ud-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

dannelsesinstitution som vigtig for deres overgang – både ift. det faglige indhold og niveau på ud-

dannelsen samt de fysiske rammer på skolen. Her spiller bl.a. kombinationsforløb, hvor eleverne

har mulighed for at modtage undervisning på fx en erhvervsskole eller et alment gymnasium som

del af deres FGU-forløb, en central rolle.

Samtidig indikerer det beskrevne fald i andelen af elever fra FGU, der går på en ungdomsuddan-

nelse 12 måneder efter fuldført FGU-forløb ift. 4 måneder efter, at der fortsat er rum for forbedring,

når det kommer til FGU- og aftagerinstitutionernes samarbejde om at skabe gode overgange fra

FGU til ungdomsuddannelserne, der understøtter, at eleverne trives og fastholdes.

FGU styrker elevernes personlige og sociale kompetencer

Det er et centralt formål med FGU, at uddannelsen skal styrke elevernes personlige og sociale kom-

petencer. Evalueringens kvalitative analyse viser, at eleverne i vid udstrækning oplever et socialt og

personligt udbytte af at gå på FGU. Ifølge eleverne hjælper FGU dem med at udvikle deres lyst og

overskud til at indgå i sociale sammenhænge samt deres selvværd og selvtillid som følge af den

inkluderende tilgang blandt lærere og vejledere og et rummeligt fællesskab med de øvrige elever

præget af gensidig forståelse og respekt.

Eleverne får generelt et fagligt udbytte af at gå på FGU, men ikke altid nok

Et andet centralt formål med FGU er at styrke elevernes faglige kompetencer og på den måde kva-

lificere dem til at leve op til adgangskrav og faglige krav på ungdomsuddannelserne. Evalueringens

kvalitative analyse viser, at eleverne generelt oplever at rykke sig fagligt under deres FGU-forløb.

Det skyldes først og fremmest lærernes pædagogisk-didaktiske fokus på undervisningsdifferentie-

ring og tålmodighed samt læringsmiljøet på FGU med aktive undervisningsformer og trygge læ-

ringsrum. Nogle elever forklarer dog også, at de ikke får det faglige udbytte, som de havde ønsket

sig af FGU. Disse elever peger bl.a. på gentagne lærerskift, aflysninger af undervisningen samt

manglende struktur i planlægningen af undervisningen som barrierer for deres faglige udvikling.

Det er desuden en pointe blandt lærere og vejledere, at elevernes faglige udvikling ofte kan blive

sekundær i lyset af mere basale sociale og personlige udviklingsbehov, der skal modne eleverne og

gøre dem klar til at lære på trods af en fortid præget af dårlige skoleerfaringer. I forlængelse heraf

svarer lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever at lykkes mindst med at klæde eleverne

på til at klare sig på hf, som er den gymnasiale uddannelse, langt hovedparten af eleverne fra FGU

overgår til. Samtidig vurderer hf-institutionerne, der indgår i evalueringens kvalitative analyse, at

eleverne fra FGU især er udfordret ift. det skriftlige arbejde, når de starter på hf. Det kan være med

til at forklare en del af det frafald, som evalueringen viser har fundet sted blandt tidligere FGU-ele-

ver på de gymnasiale uddannelser 12 måneder efter fuldført FGU-forløb.

Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at aftagerne fra erhvervsuddannelserne generelt

vurderer, at elever fra FGU er godt klædt på og har en stor faglig selvtillid ift. den værkstedsbase-

rede undervisning, mens deres almenfaglige kompetencer ikke har samme niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

Status på arbejdet med de tre retningsgivende mål for FGU

Med oprettelsen af FGU blev uddannelsens formål konkretiseret i tre retningsgivende mål om ele-

vernes trivsel, fravær samt overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Evalueringen viser overord-

net, at FGU bidrager til elevernes afklaring ift. videre uddannelse eller beskæftigelse, at der er en

høj trivsel blandt eleverne på FGU, og at skolerne har et udbredt fokus på håndtering af fravær,

men fortsat ser det som en udfordring.

FGU bidrager til elevernes afklaring ift. videre uddannelse eller beskæftigelse

Det første retningsgivende mål for FGU handler om, at andelen af unge, der overgår til ordinær ud-

dannelse eller beskæftige efter FGU, løbende skal forbedres på skoleniveau. Ud over de allerede

beskrevne resultater vedrørende FGU-elevernes overgang til ungdomsuddannelse eller beskæfti-

gelse viser evalueringens kvalitative analyse, at FGU også er med til at afklare eleverne, vedrørende

hvilken ungdomsuddannelse eller type af beskæftigelse de ønsker at fortsætte i. Afklaringen kan

både bestå i, at eleverne lærer sig selv bedre at kende, ift. hvilken form for uddannelse de vil trives

på, eller hvilket erhverv de gerne vil arbejde inden for. For nogle elever kan afklaringen også handle

om at finde ud af, at der kan være alternative veje til den form for beskæftigelse, man drømmer

om, eller at få en tro på, at man kan klare en gymnasial uddannelse. Eleverne peger især på mulig-

heden for at skifte hold og komme i erhvervstræning eller kombinationsforløb som afklarende ele-

menter i uddannelsen.

Høj trivsel hos FGU-eleverne

Det andet retningsgivende mål for FGU handler om, at elevernes trivsel løbende skal styrkes, og at

udviklingen skal følges i en ny national trivselsmåling. Evalueringen viser pba. resultater fra den na-

tionale trivselsmåling på FGU for 2022, at trivslen blandt eleverne på FGU generelt er høj. 94,3 % af

eleverne, der indgik i trivselsmålingen i 2022, kan karakteriseres som værende i høj trivsel med en

samlet trivselsscore på mere end 3 på en skala fra 1 (lavest) til 5 (højest). Denne andel er en anelse

højere end i den nationale trivselsmåling for de to forudgående år (93,9 % i 2021 og 93,6 % i 2020).

Det indikerer, at langt de fleste elever på FGU, uagtet at de kan betragtes som en udsat elevgruppe,

oplever at trives. I evalueringens kvalitative analyse peger eleverne bl.a. på lærernes rummelige og

anerkendende tilgang og det inkluderende sociale miljø som årsager til det høje trivselsniveau.

Skolerne har fokus på håndtering af fravær, men ser det stadig som en udfordring

Det tredje og sidste retningsgivende mål for FGU handler om, at institutionerne registrerer og ar-

bejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil. Eva-

lueringen viser, at skolerne har et stort fokus på at styrke elevernes fremmøde, og mange steder

arbejder man systematisk med at forebygge og følge op på fravær. Det fremgår fx af spørgeskema-

undersøgelsen blandt medarbejdere på FGU, at knap halvdelen (44 %) oplever, at der i høj grad er

en klar ansvarsfordeling i forbindelse med opfølgning på fravær på deres skole. Fraværet opleves

dog fortsat som en stor og krævende opgave på skolerne, da mange elever bl.a. går på FGU, fordi

fremmøde af forskellige personlige eller helbredsmæssige årsager kan være en udfordring. I evalu-

eringens kvalitative analyse er det derfor også en pointe blandt medarbejderne, at en positiv udvik-

ling i en elevs fremmøde ofte er vigtigere end elevens fraværsprocent i sig selv.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

Status på implementering af didaktik og professionsidentitet

Evalueringen viser overordnet, at der er sket en positiv udvikling fra 2021 til 2023 ift. implemente-

ringen af de didaktiske principper for FGU og opbygningen af en fælles professionsidentitet.

Positiv udvikling i implementeringen af de didaktiske principper

Da FGU blev oprettet, blev der udviklet femten didaktiske principper for uddannelsen mhp. at un-

derstøtte elevernes læring samt personlige og sociale udvikling på bedst mulig vis. Principperne er

inddelt i de tre temaer: læring i praksis, inkluderende læringsmiljø samt struktur og progression.

I evalueringen beregnes et samlet mål for institutionernes implementeringsgrad for de didaktiske

principper. Målet bygger på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere, opgjort inden for hver insti-

tution ift. lærernes vurdering af, i hvilken grad de samlet set er lykkedes med at implementere prin-

cipperne under hver af de tre didaktiske temaer på deres skole. Implementeringsgraden går fra 1 til

4. 4 svarer til, at alle lærere på en institution vurderer, at de

i høj grad

er lykkedes med at imple-

mentere alle principper under hver af de tre temaer på deres skole, mens en implementeringsgrad

på 1 svarer til, at alle lærere på en institution vurderer, at det slet ikke er tilfældet.

Evalueringen viser, at der samlet set har været en positiv udvikling i implementeringen af de didak-

tiske principper siden 2021. I 2023 er den gennemsnitlige implementeringsgrad for alle FGU-institu-

tioner på 2,9, mens den var på 2,85 i 2021. Evaluator vurderer, at udviklingen er substantiel, dels

fordi den kvalitative analyse viser, at mindre kvantitative forskelle i implementeringsgrad afspejler

større kvalitative forskelle blandt caseinstitutionerne, dels fordi det samlede institutionsgennem-

snit dækker over store forskelle i lærernes besvarelser – individuelt såvel som på skoleniveau.

Udviklingen i den gennemsnitlige implementeringsgrad er især båret af, at der har været en positiv,

statistisk signifikant udvikling i den gennemsnitlige implementeringsgrad blandt de institutioner,

der havde den laveste implementeringsgrad i 2021. Ser man på de didaktiske temaer hver for sig,

viser evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere desuden, at der har været en

positiv, statistisk signifikant udvikling i medarbejdernes vurdering af, i hvilken grad de er lykkedes

med at implementere principperne under alle tre temaer på deres skole.

Evalueringen viser desuden, at der er en positiv, statistisk signifikant sammenhæng mellem imple-

menteringsgrad og overgang til ungdomsuddannelse. Elevernes gennemsnitlige sandsynlighed for

at være i uddannelse både 4 og 12 måneder efter endt FGU-forløb er således større, jo højere im-

plementeringsgrad der er på institutionen, elevernes FGU-skole hører under. Det indikerer, at de

didaktiske principper, der er udviklet for FGU, har en positiv virkning ift. at klæde eleverne på til vi-

dere uddannelse og derfor er centrale i skolernes videre arbejde med at løfte denne opgave.

Opbygningen af en ny profession skrider fremad, men er stadig under udvikling

Med FGU-reformen fulgte en forventning om, at der opbygges en ny professionsidentitet blandt

medarbejderne, der centrerer sig om den særlige indsats, målgruppen for FGU har behov for, i form

af stort personligt engagement, faglig indsigt og effektive pædagogiske metoder.

Evalueringen viser, at der samlet set har været en positiv udvikling i opbygningen af professions-

identitet siden 2021. Det fremgår således af spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere på

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

FGU, at der har været en positiv, statistisk signifikant udvikling ift. andelen af medarbejdere, der i

høj grad vurderer, at der på deres skole er en fælles opfattelse af, hvad kerneopgaven for FGU er

(32 % i 2023 mod 23 % i 2021), hvad god FGU pædagogik og didaktik er (19 % i 2023 mod 15 % i

2021), samt hvilke typer af unge der hører til i målgruppen for FGU (19 % i 2023 mod 12 % i 2021).

Medarbejdernes besvarelser synliggør dog også, at skolerne endnu ikke er i mål med opbygningen

af den fælles professionsidentitet, og at der fortsat er tale om en ny uddannelse, hvor lærere og vej-

ledere med forskellige baggrunde stadig er i gang med at finde fælles fodfæste omkring opgaven.

Evalueringens kvalitative analyse underbygger dog, at det er en proces i positiv udvikling. På case-

institutionerne, hvor der var størst intern uenighed om FGU’s kerneopgave og didaktik i 2021, og

medarbejdergrupperne opdelte sig i professionsbaserede kliker i kølvandet på deres virksomheds-

overdragelse fra de tidligere forberedende tilbud til FGU, har skellene fortaget sig, og der er ikke

længere samme opdeling mellem ”os” og ”dem” blandt fag- og almenlærere.

Status på implementering af sporene, prøver og særlige forløb

Evalueringen viser, at der fortsat er forskellige rammemæssige forhold, der udfordrer, at alle spor

på FGU implementeres efter hensigten. Samtidig fremgår det af evalueringen, at lærerne på FGU

har fået flere og forbedrede erfaringer med at føre elever til prøve, og at der kan konstateres en stor

udbredelse i brugen af særlige forløb. Der er dog ikke sket nogen væsentlig udvikling i brugen af

erhvervstræning og kombinationsforløb.

Nedgang i elevandel på agu, fremgang på pgu

Evalueringens registeranalyse viser, at andelen af elever, der fuldfører deres FGU-forløb på agu-

sporet, har været faldende i løbet af FGU’s levetid, mens den omvendt har været stigende på pgu-

sporet. Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at udviklingen i elevtilgangen til de to spor

kan hænge sammen med, at man på flere caseinstitutioner oplever et fald i antallet af elever med

stærke almenfaglige kompetencer relativt til det gennemsnitlige niveau for FGU’s målgruppe. Le-

dere og lærere på skolerne under de pågældende institutioner har ikke selv nogen entydig forkla-

ring på, hvorfor det er tilfældet. De peger dog på, at elevnedgangen på agu-sporet i sidste ende kan

gå ud over kvaliteten i skolernes almenfaglige tilbud, fordi faldende elevtal kan føre til nedlagte

hold eller begrænsede muligheder for at ”tone” eller differentiere undervisningen på agu-sporet.

Egu i vækst på trods af strukturelle udfordringer

Evalueringen peger overordnet set på et stort potentiale i egu. I evalueringens kvalitative analyse er

det en udbredt pointe blandt ledere og medarbejdere, at mange i målgruppen for FGU kan have

glæde af egu. Ledere, lærere, vejledere og aftagere giver alle udtryk for, at mange elever gennem-

går en stor personlig og social udvikling i mødet med det forpligtende arbejdsliv gennem egu. Eva-

lueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU viser desuden, at der er en

mere positiv vurdering af egu i 2023 end i 2021. Blandt vejledere med egu-ansvar er der i 2023 33 %,

der vurderer, at egu-sporet i høj grad fungerer efter hensigten. I 2021 var samme andel på 18 %.

Evalueringens kvalitative analyse viser, at de udfordringer, der tidligere er blevet dokumenteret i

evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, fortsat udgør en barriere for, at man kan realisere in-

tentionerne med egu. Det drejer sig bl.a. om konstruktionen af den tidsmæssige og økonomiske

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

ramme for sporet, mulighederne for erhvervstræning samt ansvarsfordelingen mellem KUI og FGU.

Ledere og egu-vejledere fremhæver det dog som en positiv udvikling, at det nu er muligt at få spe-

cialpædagogisk støtte i form af støttetimer, mens egu-eleverne er i praktik.

Implementering af basis er fortsat udfordrende

Evalueringens kvalitative analyse viser, at der fortsat er store udfordringer med at udmønte basis-

forløbet som tiltænkt. Selvom det ikke er en lovlig praksis, jf. FGU-loven, ser institutionerne sig i ste-

det nødsaget til at gøre brug af løbende optag direkte på sporene, og der er generelt en oplevelse

af, at det fungerer tilfredsstillende. På trods af at det kan skabe uro på holdene, er det et udbredt

perspektiv blandt ledere og medarbejdere, at fordelene vejer op for ulemperne. Der er dog eksem-

pler på, at basis fungerer de steder, hvor der er elevvolumen til, at det er økonomisk bæredygtigt at

allokere særskilte lærerressourcer til basisholdene.

Flere erfaringer med portfolio og prøver

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU viser, at en større andel af

lærerne har gjort sig erfaringer med at føre elever til prøve i 2023 ift. i 2021. Det er særligt tilfældet

blandt almenlærerne. I alt 51 % af faglærerne har hverken haft elever til portfolio- eller praktisk

prøve i 2023, mens det kun gør sig gældende for 19 % af almenlærerne. Denne forskel skal bl.a. ses

i lyset af de forskellige prøvekrav på tværs af fag. Faglærerne i evalueringens kvalitative analyse pe-

ger bl.a. på, at der mangler incitamenter for eleverne til at gå til prøve i de faglige temaer.

Evalueringens kvalitative analyse viser desuden, at lærernes styrkede prøveerfaringer har givet

dem en større sikkerhed og klarhed omkring, hvad der forventes ifm. prøver på FGU af både elever

og lærere. Det er dog også en udbredt pointe blandt lærerne, at de faglige mål i fagbilagene er for

overordnede, hvilket kan skabe en oplevelse af vilkårlighed, når målene skal omsættes til bedøm-

melseskriterier. Det kommer især til udtryk, når lærerne er censorer på andre FGU-skoler.

Ingen væsentlig udvikling i arbejdet med erhvervstræning og kombinationsforløb

Erhvervstræning og kombinationsforløb kan bidrage til at afklare eleverne ift. videre uddannelse

eller beskæftigelse. Samtidig spiller kombinationsforløb en central rolle i samarbejdet med afta-

gerinstitutionerne og i at klargøre eleverne til overgangen ud af FGU.

I evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU angiver 13 %, at eleverne

på agu altid (2 %) eller ofte (9 %) kommer i erhvervstræning som del af deres FGU-forløb, mens 48

% angiver, at det altid (8 %) eller ofte (40 %) er tilfældet for elever på pgu. 41 % af FGU-vejlederne i

spørgeskemaundersøgelsen angiver i 2023, at de i høj grad gør brug af kombinationsforløb på pgu,

mens 20 % angiver, at det i høj grad gør sig gældende for agu. Dvs. at brugen af erhvervstræning

såvel som kombinationsforløb er på nogenlunde samme niveau som i 2021.

Evalueringen viser altså, at der med fordel kan sættes endnu større fokus på udbredelsen af kom-

binationsforløb og erhvervstræning, når den kvalitative analyse samtidig viser, at eleverne oplever

begge dele som virkningsfulde elementer i deres proces med at blive afklarede omkring videre ud-

dannelse eller beskæftigelse. Den kvalitative analyse viser desuden, at erhvervstræning opleves

som et virkningsfuldt element på egu-sporet, når det kommer til at afklare elevernes interesser ift.

beskæftigelse og sikre, at der er god kemi mellem eleven og en potentielt kommende arbejdsgiver.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

Stor udbredelse af særlige forløb på FGU

Evalueringen viser, at det er en udbredt praksis på FGU-institutionerne at udbyde forskellige sær-

lige forløb som supplement til FGU, enten finansieret inden for rammerne af FGU-loven eller kom-

munalt. I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på FGU angiver 48 %, at de inden for de sidste

to år har oprettet hold eller andre former for særtilbud, der er målrettet særligt sårbare elever. Det

drejer sig om hold, der fx retter sig mod unge med angst, massiv skolevægring eller autismespek-

trumforstyrrelser. Det kan også være nydanskere, der har brug for en særlig sprogindsats.

Status på rammevilkårene for implementering af FGU

Helt overordnet viser evalueringen en udvikling i nogle af de rammevilkår, der er for implemente-

ring af FGU, herunder elevgruppen og den pædagogiske ledelse. Evalueringen viser dog også, at

udviklingen i elevgruppen betyder, at lærerne især savner kompetenceudvikling ift. undervisning

og støtte til elever med specialpædagogiske behov.

Elevgruppen er mindre og yngre, og flere modtager receptpligtig psykofarmaka

Evalueringens registeranalyse viser, at elevgrundlaget på FGU er blevet mindre siden uddannel-

sens opstart i 2019. 1. september 2019 var der således indskrevet 7.352 elever på FGU, mens der på

samme tidspunkt i 2022 var indskrevet 6.457 elever. Elevgrundlaget på FGU var størst i 2020, hvor

11.312 elever var indskrevet på FGU pr. 1. september. Gennemsnitsalderen for elevgruppen på FGU

er desuden blevet lavere i samme periode – fra ca. 20 år ved uddannelsens opstart i 2019 til ca. 19

år i 2022. Samtidig er elevgruppen blevet mere udsat, bl.a. ift. andelen af elever, der er på recept-

pligtig psykofarmaka. I 2019 var det tilfældet for 25 % af eleverne, mens det i 2022 gjorde sig gæl-

dende for 31 %. Denne udvikling skal ses i lyset af, at andelen af unge på receptpligtig psykofar-

maka har været faldende i samme periode i den samlede population af 15-24 årige i Danmark.

Lærerne vurderer den pædagogiske ledelse mere positivt

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere viser, at der er sket en positiv ud-

vikling i lærernes vurdering af den pædagogiske ledelse på FGU. Det handler bl.a. om, at lærerne i

højere grad oplever, at ledelsen prioriterer forberedelsestid og systematisk videndeling blandt

medarbejderne. Derudover er skemalagt flerlærerordning mere udbredt i 2023 end i 2021, og en

større andel af lærerne oplever, at ordningen understøtter elevernes udbytte af undervisningen.

Både ledere og medarbejdere vurderer kompetenceudviklingen mere positivt

Med oprettelsen af FGU reserverede aftaleparterne 130 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere

og medarbejdere på FGU-skolerne i perioden 2019-2022, der skal bidrage til at udvikle de kompe-

tencer, som er nødvendige for at nå i mål med de politiske ambitioner for FGU. Evalueringen viser i

denne sammenhæng, at både ledere og medarbejdere vurderer de gennemførte kompetenceud-

viklingsaktiviteter mere positivt i 2023 end i 2021, men oplevelsen af udbyttet er fortsat blandet.

I evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere angiver 55 % i 2023, at de oplever,

at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter i høj (13 %) eller nogen grad (42 %) har klædt

dem bedre på til opgaven som FGU-lærer/vejleder. Det svarer til en statistisk signifikant stigning ift.

i 2021, hvor 45 % af medarbejderne angav, at det enten i høj (12 %) eller nogen grad (33 %) var til-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

fældet. Det fremgår samtidig af evalueringens kvalitative analyse, at eksternt faciliteret kompeten-

ceudvikling ifølge lærerne har fyldt for meget på bekostning af intern faglig og pædagogisk spar-

ring. Det kan fx være i lærernes egne teams eller via kollegiale undervisningsobservationer, der gi-

ver et konkret og praksisnært afsæt for lærernes pædagogiske udvikling.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser desuden, at lederne på FGU især ef-

terspørger kompetenceudvikling om databaseret ledelse og pædagogisk ledelse.

Lærerne føler sig stadig dårligst klædt på til at håndtere specialpædagogiske behov

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU viser, at lærernes oplevelse

af at føle sig klædt på til at løfte forskellige opgaver i skolehverdagen ikke har ændret sig markant

fra 2021 til 2023. Der kan dog konstateres en positiv, statistisk signifikant udvikling, når det kommer

til lærernes oplevelse af at føle sig klædt på til at løfte opgaver relateret til specialpædagogik, prak-

sisbaseret undervisning samt systematisk opfølgning på elevernes læring og progression. På trods

af den positive udvikling er det dog fortsat kun 16 % af lærerne, der angiver, at de i høj grad føler

sig klædt på til at understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske

diagnoser. Lærerne føler sig omvendt bedst klædt på til at arbejde praksisbaseret. Her angiver 43

%, at de i høj grad er klædt på til at løfte opgaven.

De fysiske rammer er stadig en udfordring

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser, at skolernes fysiske rammer fortsat

udgør en udfordring ift. at realisere intentionerne med FGU. Samlet set vurderer 45 % af lederne i

2023, at de fysiske rammer på deres skole(r) i mindre grad (36 %) eller slet ikke (9 %) er passende

ift. at løfte opgaven med FGU. Det svarer ca. til samme niveau som i 2021. Den negative vurdering

af de fysiske rammer handler bl.a. om lokaler, der både er nedslidte og ikke i tilstrækkelig grad un-

derstøtter de ønskede undervisningsformer.

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Evalueringen viser overordnet, at samarbejdet mellem KUI og FGU er velfungerende, og at det på

en række punkter er blevet styrket, siden FGU blev oprettet.

Velfungerende samarbejde mellem KUI og FGU

KUI spiller en helt afgørende rolle ift. at indfri intentionerne med FGU. Det er KUI, der afgør, hvilke

unge der målgruppevurderes til og tilbydes FGU, og KUI, som via uddannelsesplanen udstikker

rammerne for FGU-forløbet, herunder angivelse af mål og længde. KUI har derudover også ansvar

for at sikre, at unge, der har behov for det, får de nødvendige støtteindsatser som supplement til

deres FGU-forløb, fx i form af en kontaktpersonordning eller nedsat tid.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt FGU-ledere og KUI-ansvarlige viser, at samarbej-

det mellem KUI og FGU generelt vurderes positivt på tværs af de to grupper. 65 % af FGU-lederne

vurderer i 2023, at samarbejdet med KUI i høj grad er velfungerende. Det svarer til en stigning på 8

procentpoint sammenholdt med i 2021. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant. Evaluerin-

gens kvalitative analyse viser, at det bl.a. er ift. forståelsen af målgruppevurdering, arbejdet med

uddannelsesplaner og forlængelse af FGU-forløb, at der er sket en positiv udvikling i samarbejdet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

KUI-ansvarlige ser mere positivt på FGU, men der er stadig et udviklingspotentiale

KUI’s syn på FGU og tilgængeligheden af andre tilbud til unge på kanten af målgruppen for FGU har

betydning for, hvilke unge KUI målgruppevurderer til FGU. Evalueringens spørgeskemaundersø-

gelse blandt KUI-ansvarlige viser her en tendens til, at de KUI-ansvarlige har fået et mere positivt

syn på FGU. I 2023 vurderer 28 % af de KUI-ansvarlige, at FGU i høj grad er et godt tilbud til mål-

gruppen alt i alt. Det svarer til en stigning på 14 procentpoint sammenholdt med i 2021.

Når KUI benytter sig af andre tilbud til de unge end FGU, begrundes det oftest med utilstrækkelige

sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression. 72

% af de KUI-ansvarlige angiver i 2023, at det i høj grad handler om dette. Det er ca. på samme ni-

veau som i 2021. Derudover peger en større andel af de KUI-ansvarlige på, at en årsag til at vælge

et andet tilbud kan være, at eleverne ikke selv ønsker at gå på FGU. I 2023 peger 28 % af de KUI-an-

svarlige på, at dette i høj grad er en årsag, mens den tilsvarende andel i 2021 var på 6 %. FGU’s om-

dømme og evt. fordomme blandt de unge kan altså være en barriere for tilslutningen til FGU.

Brug af nedsat tid er i fremgang, mens kontaktpersonordningen fortsat anvendes i

begrænset omfang

KUI er tiltænkt en vigtig rolle ift. at hjælpe FGU-elever, der af forskellige årsager har behov for ekstra

støtte. Nedsat tid er et af de greb, som kan bruges til at støtte fastholdelsen af elever, der i en peri-

ode ikke er i stand til at være på FGU på fuld tid. Derudover er kontaktpersonordningen et vigtigt

element i aftalen bag KUI og FGU målrettet unge, der har brug for en særlig, individuel støtte for at

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Evalueringen viser, at der har været en stigning i brugen af nedsat tid, men at brugen af kontaktper-

sonordningen er uændret siden 2021. Hovedparten af de KUI-ansvarlige angiver i spørgeskemaun-

dersøgelsen, at det er mellem 0 og 30 % af deres unge, der har en kontaktperson i regi af kontakt-

personordningen under KUI-loven. Samtidig angiver cirka en tredjedel (34 %) af de KUI-ansvarlige,

at kommunens støtteordninger i mindre grad eller slet ikke dækker elevernes behov for støtte.

Opmærksomhedspunkter

FGU’s opgave med at løfte gruppen af unge under 25 år uden kompetencegivende ungdomsud-

dannelse eller job er et led i at løse en kompleks samfundsudfordring, der har været et stort poli-

tisk fokus på i mange år, men som alligevel forbliver uløst (Reformkommissionen, 2021). Udviklin-

gen af et helt nyt uddannelsestilbud som FGU er desuden et ambitiøst projekt i den forstand, at der

ud over selve etableringen af nye institutioner og kommunale konstruktioner skal etableres nye

måder at undervise på og skabes en ny profession.

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet samler op fire år inde i FGU’s levetid, hvor sektoren

stadig må anses som meget ung. Samlet set giver evalueringens resultater imidlertid anledning til

optimisme og tiltro til FGU som et relevant uddannelsestilbud til gruppen af unge, der ikke umid-

delbart er parate til ordinær ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det understreges af evalue-

ringens dokumentation af, at FGU i vid udstrækning lykkes med at få de elever, der fuldfører deres

FGU-forløb, videre i ungdomsuddannelse og beskæftigelse i umiddelbar forlængelse af FGU. Det

store frafald blandt tidligere FGU-elever på især de gymnasiale uddannelser viser dog også, at der

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Resumé

fortsat er et udviklingspotentiale for FGU ift. at ruste eleverne til hverdagen på en ungdomsuddan-

nelse og for aftagerinstitutionerne ift. at støtte de tidligere FGU-elever i denne overgang.

Evalueringens resultater giver anledning til en diskussion af, hvordan man fra centralt politisk hold,

i kommunerne samt på FGU- og aftagerinstitutionerne kan arbejde videre med at håndtere de

identificerede udfordringer og på den måde sikre, at FGU bliver ved med at bevæge sig i den rigtige

retning ift. at indfri intentionerne med uddannelsen. Den nye politiske aftale om at styrke FGU

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2023i) adresserer flere af disse udfordringer, men der er fort-

sat særligt tre opmærksomhedspunkter, der er centrale at forholde sig til pba. denne evaluering.

Det første opmærksomhedspunkt

knytter sig til fastholdelsen af tidligere FGU-elever på ungdoms-

uddannelserne. Andelen af elever, der har fuldført deres FGU-forløb og går på en erhvervsuddan-

nelse, falder fra 30 % til 25 % mellem 4. og 12. måned efter fuldført FGU, mens andelen, der går på

en gymnasial uddannelse, falder fra 16 % til 6 % i samme periode. Blandt elever, der har fuldført

deres FGU-forløb på agu-sporet, der ellers bl.a. er målrettet unge, som gerne vil læse videre på en

gymnasial uddannelse, falder andelen, der går på en gymnasial uddannelse, fra 28 % til 8 % mel-

lem 4. og 12. måned efter fuldført FGU. Det er derfor centralt, at både det politiske lag samt FGU-

og aftagerinstitutioner forholder sig til, hvordan man i højere grad kan understøtte FGU-elevernes

fastholdelse i ungdomsuddannelse – især på de gymnasiale uddannelser. Det indbefatter overve-

jelser om prøveformer på FGU, vægtning mellem mundtlig og skriftlig faglighed samt udvikling af

udslusnings- og opstartsforløb, når eleven skal påbegynde sin nye hverdag væk fra FGU.

Det andet opmærksomhedspunkt

knytter sig til yderligere udbygning og understøttelse af egu. Ud-

bredelsen af egu-sporet er fortsat mindre end forventet, på trods af at egu i højere grad end de øv-

rige spor på FGU lykkes med at få elever i både ungdomsuddannelse og beskæftigelse 12 måneder

efter fuldført FGU-forløb. Det er derfor værd at genbesøge nogle af de rammebetingelser, der, jf.

evalueringen, spænder ben for, at sporet implementeres som tiltænkt. Det knytter sig bl.a. til finan-

sieringen og forløbslængden af egu, mulighederne for at komme i erhvervstræning samt det yngre,

mere udsatte elevgrundlag, der kan medføre, at færre FGU-elever har den fornødne arbejdsmar-

kedsparathed til at gå på egu-sporet.

Det tredje opmærksomhedspunkt

knytter sig til implementeringen af FGU. Selvom der er en positiv

udvikling at spore, er der fortsat et stykke vej, inden didaktikken og de øvrige elementer i FGU som

fx kombinationsforløb, erhvervstræning og den fælles professionsidentitet er fuldt udviklet og for-

ankret på institutionerne. Dette opmærksomhedspunkt understreger vigtigheden af, at der fortsat

er fokus på at understøtte implementeringen af FGU fra centralt hold. Det knytter sig bl.a. til tilste-

deværelsen af hensigtsmæssige rammebetingelser og tilstrækkelige medarbejderkompetencer på

FGU til at løse den komplekse opgave, det er at løfte en elevgruppe, der i løbet af FGU’s levetid er

blevet både yngre og mere udsat, fx i form af andelen af elever, der får receptpligtig psykofarmaka.

Opmærksomhedspunktet synliggør behovet for fortsat at prioritere kompetenceudvikling – særligt

knyttet til medarbejdernes pædagogisk-didaktiske redskaber og specialpædagogiske kompeten-

cer målrettet elevgruppen på FGU. Opmærksomhedspunktet understreger derudover det væsent-

lige i, at KUI og FGU fortsætter den positive udvikling ift. det indbyrdes samarbejde. Det indebærer

bl.a., at KUI fortsat bakker op om FGU og er en aktiv medspiller i hele elevernes forløb, fx gennem

støtte såsom forlængelse af forløb, nedsat tid og brug af kontaktpersonordningen efter behov.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

2 Indledning

Denne rapport er den tredje og afsluttende delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogram-

met for den forberedende grunduddannelse (FGU). Rapporten følger op på implementeringen af

FGU og sætter fokus på elevernes udbytte og de foreløbige effekter af FGU, særligt ift. det retnings-

givende mål, der handler om overgang til uddannelse og beskæftigelse.

I dette indledende kapitel introduceres hovedlinjerne i FGU-reformen, herunder beskrivelse af ram-

mer og struktur for FGU og den kommunale ungeindsats (KUI). Derudover skitseres det overord-

nede design af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, efterfulgt af en mere udfoldet beskri-

velse af de datakilder og analyser, der ligger til grund for rapporten.

Rapporten henvender sig primært til beslutningstagere på området, men det er håbet, at ledere,

medarbejdere og andre fagprofessionelle i sektoren også kan have gavn af at læse med.

2.1 FGU-reformen i store træk

FGU er født ud af reformen

Aftale om bedre veje til uddannelse og job,

der blev vedtaget i 2017. Der

er tale om en stor og kompleks reform, som indeholder tre centrale elementer: en ny uddannelses-

politisk målsætning samt etableringen af KUI og et nyt forberedende tilbud i form af FGU.

FGU skal medvirke til at indfri den uddannelsespolitiske målsætning om, at mindst 90 % af de 25-

årige skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at andelen uden tilknytning til uddannelse eller

arbejdsmarkedet skal halveres. Målene skal være indfriet i 2030.

Målgruppen for FGU er unge under 25 år, som ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse

eller er i beskæftigelse, der har behov for en forberedende indsats, og som vurderes at kunne opnå

personlig, social og faglig progression i FGU.

Målet med FGU er at give disse unge kundskaber, fær-

digheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært

Dette skal ses i sammenhæng med etableringen af KUI, idet KUI har til opgave at få alle unge gjort parate til at gennemføre en ung-

domsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne har således med reformen fået det fulde ansvar for at gøre de unge

parate til uddannelse og job.

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a) for mere om målgruppen og kommu-

nernes målgruppevurdering. I særlige tilfælde kan unge over 25 år også tilbydes FGU, hvis det vurderes at være det mest relevante

tilbud, men udgangspunktet er, at de unge skal være under 25 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

beskæftigelse. FGU skal bidrage til at styrke elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Det be-

tyder bl.a., at uddannelsen skal rumme og skabe progression for elever med forskellige forudsæt-

ninger, ønsker og behov. Fælles for eleverne er, at de har brug for en anden vej for at komme i ud-

dannelse eller job. Nogle skal have løftet deres faglige niveau, så de opfylder adgangskravene til en

ungdomsuddannelse, andre har brug for at udvikle sig personligt eller socialt (Regeringen, 2017).

FGU erstatter en række af de tidligere forberedende tilbud på det forberedende område. Det drejer

sig om produktionsskoler, almen voksenuddannelse (avu), kombineret ungdomsuddannelse (kuu)

og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Derudover integreres tilbud om ordblindeundervisning for

voksne (obu) samt forberedende voksenundervisning (fvu) for de unge i målgruppen for FGU i ud-

dannelsen. FGU er derfor blevet beskrevet som en ny ”hovedvej” på det forberedende område.

Aftalen om bedre veje til uddannelse og job indebærer samtidig, at kommunerne får det fulde an-

svar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse. Det er således KUI, der har ansvar for at koordinere de unges forløb og

sikre, at unge med behov for det understøttes undervejs i deres FGU-forløb i form af fx kontaktper-

sonordning eller nedsat tid. Det er samtidig KUI, der sætter rammerne for FGU’s opgaveløsning, da

det er KUI, der har ansvar for at målgruppevurdere de unge til FGU og udarbejde en uddannelses-

plan i samarbejde med de unge, der bl.a. definerer målene med og længden af deres FGU-forløb

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b).

2.2 Organisering af FGU

2.2.1

Institutions- og skolelandskab

FGU udbydes på 27 statsligt selvejende institutioner. Institutionerne dækker samlet set alle kom-

muner og er fordelt i hele landet. Hver institution består af et antal skoler. Der findes i alt 85 FGU-

skoler fordelt med mindst én skole i næsten alle kommuner, mens der er flere skoler inden for

samme kommune i de store kommuner.

Finansieringen af FGU er delt mellem staten og kommunerne, således at kommunerne afholder ca.

65 % af de faktisk afholdte udgifter til FGU, og staten afholder de resterende ca. 35 %.

Institutionerne har pligt til at optage alle de unge, der er målgruppevurderet til FGU inden for insti-

tutionens dækningsområde.

Det er op til institutionen, hvordan unge fra enkelte kommuner forde-

les på institutionens skoler (se grafik B.1 i appendiks b for et overblik over FGU’s samlede instituti-

ons- og skolelandskab).

Det er dog ikke et krav til KUI, at de skal målgruppevurdere alle unge under 25 år uden job eller uddannelse til FGU. Der lægges op

til, at FGU er hovedvejen for målgruppen, samtidig med at KUI foretager målgruppevurderingen på grundlag af en samlet afvejning

ift. mulige tilbud og indsatser, der kan bringe den unge tættere på job og uddannelse. Se

Lov om kommunal indsats for unge under

25 år

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a) og

Lov om forberedende grunduddannelse

(Børne- og Undervisningsministeriet,

2019a) for mere information om målgruppen og kommunernes målgruppevurdering samt optag i FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

2.2.2

Tilrettelæggelse af uddannelsen

Strukturen i FGU skal imødekomme unge med mange forskellige interesser, forudsætninger og be-

hov, og derfor skal uddannelsesforløbene tilrettelægges med en høj grad af fleksibilitet og indivi-

duel tilpasning. Det betyder bl.a., at der er løbende optag og afstigning i FGU, at den enkelte elevs

forløb er individuelt tilrettelagt, at der er mulighed for forløb med erhvervstræning (på alle spor) og

virksomhedspraktik (på erhvervsgrunduddannelsen), og at den enkelte elev kan komme i kombi-

nationsforløb og således følge undervisning på en kompetencegivende ungdoms- eller arbejds-

markedsuddannelse som en del af FGU.

At den enkelte elevs FGU-forløb er individuelt tilrettelagt, vil sige, at varigheden af og målene for

hver elevs forløb på uddannelsen afhænger af den unges forudsætninger og behov ift. at kunne

overgå til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efterfølgende. Varigheden af den enkelte elevs

FGU-forløb bliver fastlagt i dialog mellem KUI og den unge og skal fremgå af den pågældende un-

ges uddannelsesplan. Den samlede varighed af et FGU-forløb kan i udgangspunktet ikke overstige

to år, men kan dog forlænges af hensyn til særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold

efter godkendelse af KUI. Den enkelte elevs uddannelsesplan skal som minimum indeholde en for-

ventet start- og slutdato samt den unges mål for sit FGU-forløb. Uddannelsesplanen omsættes til

en forløbsplan på den unges FGU-skole, der sætter rammerne for den enkelte elevs forløb. Uddan-

nelsesplanen skal på den måde understøtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhæn-

gende FGU-forløb med udgangspunkt i den unges behov. Det indebærer ligeledes, at forløbet skal

være af en varighed, der gør det realistisk for eleven at nå sine uddannelsesmål uden forlængelse

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b).

FGU består af tre forskellige spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse

(pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu). Tanken er, at

agu

hovedsageligt forbereder til hf eller en

erhvervsuddannelse, mens

pgu

egu

i højere grad er målrettet overgang til en erhvervsuddan-

nelse eller varig beskæftigelse. Fagligheden på agu er primært forbundet med almene fag og rum-

mer et hf-forberedende niveau – som udgangspunkt med to tredjedele teori og en tredjedel prak-

sis. På

pgu

er fagligheden primært forbundet med værkstedsundervisning og opgaveløsning med

henblik på produktion. De faglige temaer på pgu tilrettelægges som udgangspunkt med to tredje-

dele produktion og en tredjedel teori. For

egu

er fagligheden primært forbundet med virksomheds-

praktik på det private eller offentlige arbejdsmarked. Undervisningen på egu tilrettelægges som

udgangspunkt med to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning. Matema-

tik og dansk/dansk som andetsprog er obligatoriske fag på FGU på tværs af de tre spor.

Elever i FGU gennemfører uddannelsen på et af de tre spor, men kan skifte spor undervejs, hvis ud-

dannelsesmålet ændres. Elever kan også begynde FGU på et

basisforløb,

hvorefter de påbegynder

det egentlige spor. Der er løbende optag på basis, mens optagelse på de forskellige spor finder

sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et

andet tidspunkt (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

En væsentlig del af nytænkningen i FGU handler desuden om den pædagogisk-didaktiske tilgang,

der skal understøtte elevernes læring og udvikling. Det indebærer, at der er opstillet femten didak-

tiske principper, som skal kendetegne undervisningen i FGU (Børne- og Undervisningsministeriet,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

2019b). I

Vejledning til de 15 didaktiske principper for FGU

er principperne inddelt i tre temaer: læ-

ring i praksis, struktur og progression samt inkluderende læringsmiljøer (Københavns Professions-

højskole, VIA University College, & UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCN, 2019).

2.3 Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

Som led i aftalen om bedre veje til uddannelse og job er der vedtaget et evaluerings- og følgeforsk-

ningsprogram, der skal være med til at sikre systematisk opfølgning på implementeringen af FGU,

herunder indsatsernes fremdrift og effekt i praksis (Regeringen, 2017, s. 33).

Opfølgningen omfatter alle reformens elementer, og tager afsæt i en virkningsteoretisk forståelses-

ramme (Patton, 2008; Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003). Styrken ved at arbejde med en virkningste-

oretisk tilgang er, at tilgangen bidrager til at eksplicitere og undersøge de underliggende antagel-

ser om, hvordan, hvorfor og hvornår en given indsats bidrager til de ønskede virkninger. Samtidig

kan det give en viden om, hvilke kontekst- og støttefaktorer der har betydning for fremdriften og

implementeringen af selve indsatsen. En evaluering med afsæt i en virkningsteoretisk tilgang kan

dermed være med til at belyse, om de bagvedliggende antagelser kan underbygges empirisk. Virk-

ningsteorien opdeler implementeringen af reformen i to områder: et fokus på implementering in-

den for rammerne af den kommunale ungeindsats og et fokus på implementeringen af FGU på de

forskellige institutioner og skoler. For et overblik over den samlede virkningsteori bag FGU-refor-

men, som danner udgangspunkt for evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, henvises til me-

todebilaget i appendiks c.

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU består ud over denne afsluttende tredje del-

rapport i to delrapporter, der hhv. har haft målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats

(EVA, 2021a) samt implementeringen af FGU (EVA, 2022a) som fokusområder. Som del af evalue-

rings- og følgeforskningsprogrammet er der desuden blevet udviklet to produkter, der formidler og

uddyber pointer fra de to delrapporter med et mere praksisrettet fokus. Det drejer sig hhv. om

didaktiske principper for FGU i praksis

(EVA, 2023) og

Målgruppevurderinger og uddannelsesplaner i

relation til FGU

(EVA, 2022b).

2.4 Rapportfokus: Elevers udbytte, foreløbig effekt og status

på implementering af FGU

Denne rapport er den tredje og afsluttende delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogram-

met. Derfor har rapporten flere formål, dels at følge op på fremdriften og implementeringen af ker-

neelementer i FGU, herunder KUI’s arbejde med FGU og skolernes arbejde med at omsætte de di-

daktiske principper for FGU i praksis, dels at afdække elevernes udbytte og foreløbige effekter af

FGU, herunder hvad der har betydning for, at intentionerne med FGU indfries.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

2.4.1

Begrænsninger og forbehold

Rapporten følger op på resultaterne af reformen, knap fire år efter reformen er trådt i kraft. I fortolk-

ningen af rapportens resultater er det væsentligt at holde sig for øje, at det må betragtes som et

relativt tidligt nedslag i konteksten af en uddannelsesreform. En international forskningsoversigt af

Åsén (2013) peger på, at det kan tage mellem 5 og 15 år, før større skolepolitiske reformer er fuldt

implementeret, og de samlede effekter kan måles hos eleverne. Ser man på andre store reformer

på uddannelsesområdet i en dansk kontekst, fx seneste folkeskole-, gymnasie- og erhvervsuddan-

nelsesreform, står det også her klart, at implementering tager tid. De nævnte reformer er omfat-

tende, men FGU-reformen skiller sig ud i kompleksitetsgrad, da den indbefatter ændringer af både

strukturer, institutioner, samarbejdsrelationer og indhold, som det må forventes at tage tid at

etablere og få til at fungere fuldt ud.

Desuden blev implementeringen af FGU-reformen allerede i uddannelsens første leveår vanskelig-

gjort af restriktioner og nedlukninger som følge af covid-19-pandemien. En undersøgelse af erfarin-

gerne med nødundervisning på FGU under covid-19-pandemien viser i denne sammenhæng, at

mange elever oplevede, at nedlukningsperioderne påvirkede deres læring negativt. Lærerne pe-

gede samtidig på, at undervisningen i nedlukningsperioderne bl.a. blev udfordret af, at det ikke var

muligt at gennemføre værkstedsundervisning, mens lederne vurderede, at en stor del af eleverne

mistrivedes og manglede den struktur og de sociale relationer, som skolehverdagen på FGU ellers

skal give dem (EVA, 2021b).

Resultaterne, der fremgår af evalueringen, skal derfor læses med forbehold for, at FGU-skolerne i

ca. halvdelen af uddannelsens nu fireårige levetid har haft særligt svære vilkår for at udvikle den

indsats, der møder eleverne på FGU, som tiltænkt. De to år, der er gået fra sidste dataindsamling i

evaluerings- og følgeforskningsprogrammet i foråret 2021 til dataindsamlingen ifm. indeværende

rapport i vinteren og foråret 2023, er således den første sammenhængende periode, hvor FGU-sko-

lerne har haft nogenlunde ro til at implementere reformens elementer uden benspænd fra uforud-

sete, eksterne forstyrrelser.

Det vil derfor også være relevant at følge, om de tendenser og resultater, som fremgår af evalue-

rings- og følgeforskningsprogrammets tre delrapporter, fortsætter deres udvikling fremadrettet,

når FGU-skolerne har fået endnu længere tid til at udvikle deres indsatser under mere normale vil-

kår.

2.5 Metode og design

2.5.1

Analysestrategi

Formålet med sidste delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet er både at følge op

på fremdriften i implementeringen af FGU samt at afdække foreløbige resultater af reformen, her-

under elevernes udbytte og overgang til uddannelse og beskæftigelse. Besvarelsen af undersøgel-

sesspørgsmålene i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet forudsætter et undersøgelsesde-

sign, der rummer både kvantitative og kvalitative analyseelementer. Der er i udvælgelsen og priori-

teringen af datakilder og analysestrategi lagt vægt på at gennemføre solide kvantitative analyser af

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

målopfyldelse, baseret på omfattende registeranalyser, suppleret med dybdegående kvalitative

interview for at afdække elevernes oplevede udbytte af FGU.

For at kunne følge implementeringsprocessen over tid er der gennemført gentagne målinger af im-

plementering i form af spørgeskemaundersøgelser, suppleret med kvalitativ viden fra cases på for-

skelligartede institutioner og skoler. Ved at koble interviewdata til spørgeskemadata kan de udfol-

dede beskrivelser fra interviewene bidrage til at perspektivere, eksemplificere og nuancere de

kvantitative fund. Lovgrundlag, aftaletekst og vejledninger har indledningsvis dannet grundlag for

operationalisering af de forskellige krav og forventninger til praksis i KUI og på FGU-institutionerne,

der indgår i interviewguides og spørgeskemaer. Derudover har designet muliggjort, at de dybdegå-

ende beskrivelser af praksis indhentet igennem interviewene har kunnet bidrage til at kvalificere

spørgeskemaerne forud for udsendelse.

2.5.2

Registeranalyser

De registerbaserede analyser bygger på oplysninger, der stammer fra en række forskellige registre i

Danmarks Statistik (DST), herunder uddannelsesregistre, beskæftigelsesregistre og sundhedsregi-

stre samt registre fra Styrelsen for It og Læring (STIL), herunder oplysninger om uddannelsespara-

thedsvurdering (UPV), trivsel i grundskolen, specialpædagogisk støtte (SPS) samt fravær og trivsel

på FGU.

Overordnet set er der gennemført to typer analyser: beskrivende analyser, der kortlægger FGU-ele-

vernes overgang til uddannelse og beskæftigelse, samt effektorienterede analyser, hvor overgan-

gen ud af FGU sammenlignes med overgangen blandt elever fra tidligere forberedende tilbud. Der

foretages to nedslag i analyserne hhv. 4 og 12 måneder efter endt FGU.

I de beskrivende analyser præsenteres overgang til uddannelse og beskæftigelse samlet set og op-

delt på forskellige typer ungdomsuddannelser, beskæftigelsesgrader og spor. Der tegnes desuden

en karakteristik af, hvad der kendetegner elever, der overgår hhv. ikke overgår til uddannelse eller

beskæftigelse efter endt FGU, herunder hvad elever, der hverken er i ungdomsuddannelse eller be-

skæftigelse, laver efterfølgende.

Som afsæt for de effektorienterede registeranalyser er der lavet en karakteristik af gruppen af unge

uden uddannelse eller beskæftigelse før og efter FGU-reformen samt en beskrivelse af overgang til

uddannelse og job blandt hhv. elever fra FGU og elever fra tidligere forberedende tilbud. I effekt-

analysen har vi ved hjælp af matching estimeret effekten af FGU ved at sammenligne FGU-elevers

overgang til uddannelse og beskæftigelse med en kontrolgruppe bestående af sammenlignelige

elever fra tidligere forberedende tilbud.

Uddybende oplysninger om populationsafgrænsning, statistiske modeller og operationaliseringer

findes i kapitel 3 og 4 samt i rapportens metodebilag (appendiks c).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

2.5.3

Casebesøg på FGU-institutioner

Der er gennemført kvalitative casebesøg på fem institutioner med besøg på en af institutionernes

skoler. Det er de samme caseinstitutioner og -skoler, der har indgået i begge de kvalitative dataind-

samlingsrunder i hhv. 2021 og 2023. Kontinuiteten har muliggjort et sammenhængende blik på im-

plementeringen af FGU i løbet evalueringsperioden, hvilket er kommet til udtryk gennem et fokus

på udvikling siden sidst under casebesøgene i 2023 (se appendiks c for udvælgelseskriterier).

Casebesøgene i både 2021 og 2023 har bestået i kvalitative interview med ledere, lærere, vejledere

og elever. På casebesøgene i 2023 er der interviewet i alt 19 ledere, 37 lærere (hhv. 17 almen- og 20

faglærere), 15 vejledere og 36 elever (hhv. 18 fra agu- og 18 fra pgu-sporet).

6+7

Interviewene er gen-

nemført som gruppeinterview (med to til seks informanter). I interviewene har der været fokus på

at indhente dybdegående viden om, hvordan institutioner og skoler har fortsat deres arbejde med

opbygningen og udviklingen af FGU, herunder at omsætte konkrete reformelementer i praksis,

samt hvilke erfaringer de har med dette arbejde. I elevinterviewene har der i denne dataindsamling

været særligt fokus på, hvilket udbytte eleverne oplever at få gennem deres FGU-forløb, samt

hvilke elementer i uddannelsen de oplever som særligt virksomme i denne sammenhæng. Der har

været afsat to dage til hvert casebesøg. Alle casebesøg blev gennemført i februar og marts 2023.

Interviewene er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålene. Konsulenter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

har gennemført alle casebesøg.

2.5.4

Kvalitative interview med aftagerinstitutioner og -virksomheder

Der er gennemført kvalitative interview med én til to repræsentanter med ansvar for samarbejdet

med de lokale FGU-skoler for i alt ni aftagerinstitutioner og -virksomheder fordelt på fire erhvervs-

skoler, to hf-institutioner og tre virksomheder. Aftagerperspektiverne, der præsenteres i rapporten,

er altså ikke repræsentative for den samlede population af aftagerinstitutioner og -virksomheder,

men skal snarere læses som nedslag, der giver eksempler på, hvordan elever fra FGU klarer sig i

overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, herunder hvad der ifølge aftagerne under-

støtter eller udfordrer, at eleverne får en god opstart og fastholdes i deres nye hverdag.

Aftagerrepræsentanterne er udvalgt pba. dialog med de besøgte FGU-institutioner mhp. at identifi-

cere informanter, som overtager elever fra institutionerne og har kendskab til FGU’s målgruppe og

formål. Aftagerrepræsentanterne er desuden udvalgt mht. geografisk spredning og et ønske om

både at interviewe repræsentanter for større og mindre uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Se EVA, 2021a, s. 18 for beskrivelse af interview under første runde af casebesøg.

Der er ikke interviewet elever på egu-sporet ifm. casebesøgene, da disse elever befandt sig i forskellige praktikvirksomheder på

besøgstidspunktet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

Interviewene er gennemført digitalt af konsulenter fra EVA og har haft fokus på at indhente dybde-

gående viden om aftagerrepræsentanternes oplevelse af FGU-elevernes faglige, sociale og person-

lige udgangspunkt, når eleverne starter hos dem. Interviewene har desuden belyst, hvordan afta-

gerinstitutionerne oplever elevernes overgang fra FGU og opstart i ungdomsuddannelse eller be-

skæftigelse, herunder hvad der hhv. fremmer og hæmmer, at eleverne fra FGU fastholdes og falder

godt til på deres nye uddannelse eller arbejdsplads.

Interviewene er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i de relevante undersøgelsesspørgsmål.

2.5.5

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på FGU

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at belyse status på og fremdriften i imple-

menteringen af de forskellige reformelementer siden sidste dataindsamling i 2021 samt udviklin-

gen i rammevilkår med betydning for implementeringen. Det betyder, at de udsendte spørgeske-

maer er overvejende identiske med de spørgeskemaer, der blev udsendt ifm. dataindsamlingen,

der indgik i anden delrapport. Der er dog foretaget mindre justeringer ud fra følgende principper:

• Justeringerne måtte ikke føre til et længere spørgeskema

• Spørgsmål skulle som udgangspunkt gentages, dog med følgende undtagelser:

• Hvis spørgsmålene ikke fungerede efter hensigten, krævede en opdatering, gik væsentlig ud

over fokus i tredje delrapport, kunne afdækkes bedre af andre informanter eller der var vi-

denshuller, som ikke blev afdækket tilstrækkeligt i det eksisterende spørgeskema.

Der er udsendt spørgeskemaer tilpasset to respondentgrupper, hhv.:

• FGU-ledere undtagen økonomi- og administrationschefer. I praksis vil det sige, at det hovedsage-

ligt er direktører/rektorer for FGU-institutionerne samt lederne for de enkelte skoler under insti-

tutionerne, der har modtaget spørgeskemaet.

• Fagprofessionelle ansat i FGU, dvs. lærere og vejledere, inkl. ordblindelærere og egu-ansvarlige.

Dette spørgeskema rummer spørgsmål, der er målrettet dele af respondentgruppen, hhv. lærere,

ordblindelærere og vejledere.

Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført som totalundersøgelser. Det indebærer, at alle FGU-

institutioner (27 stk.) er inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I 2023 er der imidlertid

to institutioner, der ikke har indrapporteret kontaktoplysninger på sine medarbejdere. Svarprocen-

ten blandt de to respondentgrupper er som følger:

• Blandt lederne er der opnået en svarprocent på 73 %, svarende til 75 komplette besvarelser ud

af 112 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau blandt institutioner, der har indrap-

porteret kontaktoplysninger på sine medarbejdere, spænder fra 25 % til 100 %.

• Blandt medarbejderne er der opnået en svarprocent på 51 %, svarende til 593 komplette besva-

relser ud af 1.155 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau spænder fra 38 % til 67 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

Det er Epinion, der har gennemført den tekniske del af spørgeskemaundersøgelsen på vegne af

EVA, mens EVA har stået for udvikling og kvalitetssikring.

2.5.6

Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-medarbejdere har været at belyse status og

fremdrift på implementeringen af de forskellige reformelementer knyttet til KUI’s arbejde med

FGU. Det betyder, at det udsendte spørgeskema i vid udstrækning er identisk med det spørge-

skema, der blev udsendt ifm. med dataindsamlingen, der indgik i første delrapport. Der er dog fore-

taget mindre justeringer ud fra samme principper som spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere

og medarbejdere på FGU, jf. afsnit 2.5.5.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt alle landets KUI’er,

hvor skemaet er stillet til personer med ansvar for KUI’s arbejde med FGU. Ud af en population på

98, én KUI-ansvarlig pr. kommune, er der opnået i alt 80 besvarelser – dvs. en svarprocent på 82 %.

I spørgeskemaet har der været fokus på at følge implementeringen af de centrale reformelementer

i KUI i overensstemmelse med evalueringens undersøgelsesspørgsmål, herunder temaer som mål-

gruppevurdering, uddannelsesplan, brug af andre tilbud end FGU og samarbejde med FGU.

Det er Epinion, der har gennemført den tekniske del af spørgeskemaundersøgelsen på vegne af

EVA, mens EVA har stået for udvikling og kvalitetssikring.

2.5.7

Afrapportering af spørgeskemaundersøgelsernes resultater

Af plads- og formidlingshensyn fokuseres der primært på andelen af respondenter i spørgeskema-

undersøgelserne, der placerer sig i den positive yderkategori ”I høj grad” ift. deres vurdering af

spørgsmål vedrørende status på implementering af reformens forskellige elementer.

Dette fokus er dels valgt for at overskueliggøre udviklingen i besvarelserne af spørgsmål, der både

har været del af spørgeskemaundersøgelserne i 2021 og 2023, og dels fordi ”I høj grad” er den svar-

kategori, der bedst afspejler en oplevelse af fuld implementering hos respondenterne ift. de re-

formelementer, der spørges ind til i spørgsmålene. I afrapporteringen af enkelte spørgsmål er det

ligeledes inkluderet, hvor stor en andel af respondenterne der har svaret ”I nogen grad” på et

spørgsmål. Det er gjort i tilfælde, hvor der kan konstateres en positiv, signifikant udvikling i besva-

relserne af spørgsmålet fra 2021 til 2023, som ikke alene kan udledes af andelen, der har svaret ”I

høj grad”.

De fulde svarfordelinger for alle resultater fra spørgeskemaundersøgelserne, der refereres til i rap-

porten, kan findes i rapportens tabel- og figurbilag i appendiks b.

2.5.8

Operationalisering af implementeringsgrad

For at kunne følge implementeringen over tid blev der ifm. anden delrapport i evaluerings- og føl-

geforskningsprogrammet konstrueret to implementeringsindikatorer: en indikator for ”implemen-

teringsgrad for didaktik” og en indikator for ”opbygning af fælles profession”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Indledning

Implementeringsindikatorerne er beregnet som et indeks baseret på flere spørgsmål i spørgeske-

maundersøgelsen blandt medarbejdere, hvor de to indikatorer udtrykkes som et gennemsnit af

lærernes besvarelser på hver institution. Indikatorerne er videreført i denne rapport, der beskriver

indikatorernes udvikling over tid fra 2021 til 2023. Baggrunden for at anvende lærerbesvarelser er

at reducere den tilfældige variation på institutionsniveau, idet antallet af observationer blandt læ-

rere er væsentlig større end blandt de øvrige respondentgrupper. Derudover peger bl.a. Winter

(2017) på, at dataindsamlingen bør lægge vægt på at få informationer fra frontlinjemedarbejdere,

der kan svare ud fra tæt kendskab til den daglige praksis.

De anvendte indikatorer for implementering bygger altså på selvrapporterede mål. Det indebærer

en risiko for ”social desirability bias”, hvor der kan være en tendens til, at respondenter overrappor-

terer ”ønskværdige” praksisser. Implementeringsindikatorerne er derfor beregnet som indeks ba-

seret på flere spørgsmål mhp. at øge validiteten. Indikatorerne er desuden beregnet som et gen-

nemsnit af medarbejdernes besvarelser på hver institution, hvilket gør dem mindre sårbare over

for respondenter, der fx er mere tilbøjelige til at bruge én ende af svarskalaen (Winter, 2017).

Se anden delrapport (EVA, 2022a, s. 19, 26) samt metodebilaget i appendiks c for en uddybende

diskussion af implementeringsindikatorerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

3 Overgang fra FGU

I dette kapitel er der fokus på elevernes overgang fra FGU til ungdomsuddannelse og beskæfti-

gelse, som er et af de retningsgivende mål for reformen. Kapitlet belyser desuden, hvad der kende-

tegner elever, der hhv. overgår og ikke overgår til uddannelse eller beskæftigelse efter endt FGU.

Kapitlet bygger på deskriptive analyser af registerdata og viser overordnet set, at over halvdelen af

eleverne fra FGU har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse 4 måneder efter

endt FGU. Ser man kun på de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, gælder det for ca. syv ud af

ti elever. Resultaterne i kapitlet tyder dog på, at der efterfølgende er et vist frafald på ungdomsud-

dannelserne blandt eleverne fra FGU, særligt på de gymnasiale uddannelser. Det ses ved, at ande-

len af elever, der går på en gymnasial uddannelse 12 måneder efter fuldført FGU-forløb, er betyde-

ligt lavere end 4 måneder efter. Det fremgår derudover af kapitlet, at det er et mindretal af de unge

fra FGU, der overgår til beskæftigelse, som er beskæftiget fuld tid.

Hvis man ser på overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse opdelt på spor, viser kapitlet,

at det er elever, der har fuldført FGU på egu-sporet, der har den største overgang til både uddan-

nelse og beskæftigelse. 12 måneder efter fuldført FGU-forløb er den samlede andel, der er i ung-

domsuddannelse eller beskæftigelse, 80 % blandt elever fra egu, 67 % blandt elever fra pgu, 65 %

blandt elever fra agu og 56 % blandt elever fra basis. Desuden er der en større andel af eleverne fra

egu, der er beskæftiget fuldtid frem for deltid, sammenlignet med elever fra de andre spor. At egu

udmærker sig ved at få eleverne videre i beskæftigelse, er måske ikke så overraskende, da egu-spo-

ret netop er rettet mod arbejdsmarkedet, men evalueringen viser altså, at egu-eleverne også lykkes

med at komme videre i ungdomsuddannelse. Disse fund er tankevækkende, i betragtning af at egu

af forskellige årsager endnu ikke har fået den tiltænkte plads på FGU. Det er i den sammenhæng

værd at bemærke, at eleverne på egu udgør en lille andel af den samlede elevgruppe på FGU.

Kapitlet tegner derudover et klart billede af, at de elever, der overgår til ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, er betydeligt mindre udsatte end de elever,

der ikke gør. Det kommer til udtryk, når man sammenligner de to elevgrupper mht. en lang række

baggrundsforhold, herunder socioøkonomi, uddannelseserfaringer og indikatorer for særlig udsat-

hed som fx anbringelse uden for hjemmet og recepter på psykofarmaka. Denne grundlæggende

forskel i forudsætninger kan således bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle elever fra FGU lykkes

med at overgå til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, mens andre ikke gør.

Endelig viser kapitlet, at hovedparten af de elever, der ikke overgår til ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse, modtager forskellige former for overførselsindkomst eller er ”selvforsørgende”, dvs.

uden nogen form for indkomst på analysetidspunktet, mens 11 % har påbegyndt et nyt FGU-forløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

3.1 Elevers overgang fra FGU

Et centralt formål med FGU er at medvirke til indfrielsen af den uddannelsespolitiske målsætning

om, at mindst 90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og at andelen

uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres. Denne målsætning knytter an

til det første af de tre retningsgivende mål for FGU, der lyder, at andelen af unge, der opnår uddan-

nelse eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, løbende skal for-

bedres på skoleniveau.

I dette afsnit beskrives det, i hvilket omfang elever, i overensstemmelse med det retningsgivende

mål, er overgået til uddannelse eller beskæftigelse hhv. 4 og 12 måneder efter endt FGU. Resulta-

terne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden august 2019 – september 2022. Ungdomsud-

dannelse er defineret som erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, dvs. treårige gymnasi-

ale uddannelser og hf, inkl. hf-enkeltfag, hvis der modtages SU. Beskæftigelse er som udgangs-

punkt defineret som beskæftigelse uanset beskæftigelsesgrad, dvs. mere end 0 timer pr. måned.

Evalueringen viser i denne sammenhæng, at:

Mere end halvdelen af eleverne fra FGU er overgået til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse

4 og 12 måneder efter endt FGU. Andelen er dog større, hvis man fokuserer på elever, der har

fuldført deres FGU-forløb. Her er ca. to ud af tre elever i ungdomsuddannelse eller beskæfti-

gelse 12 måneder efter (64 %), mens andelen er lidt større 4 måneder efter (71 %).

Der er en større andel af eleverne fra FGU, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse end en

gymnasial uddannelse efter fuldført FGU. 30 % af eleverne, der har fuldført deres FGU-forløb,

har påbegyndt en erhvervsuddannelse 4 måneder efter, mens 16 % har påbegyndt en gymna-

sial uddannelse på samme tidspunkt. 12 måneder efter fuldført FGU-forløb er andelen af ele-

ver, der går på en gymnasial uddannelse, faldet til 6 %, mens andelen, der går på en erhvervs-

uddannelse, er faldet til 25 %. Dette fald tyder på, at der særligt på de gymnasiale uddannelser

er udfordringer med at fastholde elever fra FGU.

Et mindretal af de unge fra FGU, der ender i beskæftigelse, er beskæftiget fuldtid.

Den samlede overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter fuldført FGU-forløb er

størst blandt elever fra egu set på tværs af sporene. Det gælder både 4 og 12 måneder efter.

Overgang til ungdomsuddannelse er størst blandt elever fra agu 4 måneder efter fuldført FGU-

forløb. Andelen er imidlertid betydeligt mindre 12 måneder efter, hvilket indikerer et stort fra-

fald blandt elever fra FGU, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse.

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

3.1.1

To ud af tre elever, der har fuldført FGU, er i ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse

Det er mere end halvdelen af eleverne fra FGU, der er overgået til enten ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse 4 (52 %) og 12 måneder (51 %) efter endt FGU, hvis man både ser på elever, der har

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

fuldført og afbrudt deres FGU-forløb. Det fremgår af tabel 3.1. Hvis man udelukkende ser på de ele-

ver, der har fuldført deres FGU-forløb, er andelen dog betydeligt større. Her er den samlede over-

gang hhv. 71 % efter 4 måneder og 64 % efter 12 måneder, svarende til at knap to ud af tre elever er

i uddannelse eller beskæftigelse, et år efter de har fuldført deres FGU-forløb.

Definitionen af ”fuldført” og ”afbrudt” FGU-forløb bygger på den afsluttende uddannelseskode

(AUDD) i DST.

Længden af FGU-forløb er individuel og afhænger af de mål, den enkelte elev skal

opnå med sit FGU-forløb. Afbrudte FGU-forløb er altså udtryk for, at eleven af forskellige årsager

ikke har opnået sine mål med uddannelsen. Der kan være mange forskellige baggrunde for, at ele-

ver afbryder deres FGU-forløb. Det kan fx skyldes manglende engagement og fremmøde, hvor KUI

og FGU beslutter, at FGU ikke er det rette for eleven. Det kan også være pga. psykiske udfordringer,

hvor eleven i en periode har behov for at gennemgå et psykiatrisk forløb, eller fordi eleven ikke kan

magte FGU og skal tilbydes STU i stedet. Afbrudte forløb dækker således over en bred vifte af situa-

tioner.

Definitionen af beskæftigelse inkluderer her alle, der er i beskæftigelse, uanset beskæftigelsesgrad.

Andelen af elever, der overgår fra FGU til beskæftigelse og er beskæftiget i hhv. fuldtid og deltid,

udfoldes i afsnit 3.1.3 og 3.1.6.

Tabel 3.1

Overgang fra FGU

4 mdr.

Afsluttet FGU

(n = 16.523)

Procent

Beskæftigelse (+ 0 timer)

Ungdomsuddannelse

Samlet overgang

Afbrudt FGU

(n = 12.062)

Procent

FGU i alt

(n = 24.146)

Procent

12 mdr.

Afsluttet FGU

(n = 11.044)

Procent

Afbrudt FGU

(n = 7.534)

Procent

FGU i alt

( n = 18.578)

Procent

Beskæftigelse (+ 0 timer)

Ungdomsuddannelse

Samlet overgang

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: n varierer, fordi antallet af elever, der kan følges 12 måneder efter endt FGU, er mindre end det antal, der kan følges 4 måneder

efter pga. FGU’s begrænsede levetid.

Definitionen bygger på følgende koder: 0000 = afbrudt forløb, 9999 = igangværende forløb, 4764 = afsluttet FGU (basis), 4765 = af-

sluttet FGU (agu), 4766 afsluttet FGU (pgu), 4767 = afsluttet FGU (egu).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Note: Der er lavet robusthedsanalyser, hvor populationen er afgrænset, således at FGU-forløb kun inkluderes, hvis der er information

helt frem til 12 måneder efter endt FGU. Robusthedsanalyserne viser imidlertid, at konklusionerne ikke adskiller sig nævneværdigt af-

hængig af, om man gør populationerne identiske ved de to nedslag, hhv. 4 og 12 måneder efter endt FGU, eller om man vælger også at

inddrage informationer fra de FGU-forløb, som kun kan følges 4 måneder frem, sådan som resultaterne præsenteres her.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Hvis en person både er i ungdomsuddannelse og beskæftigelse efter endt FGU, registres personen udelukkende som værende i

ungdomsuddannelse.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

Den samlede andel af elever fra FGU, der overgår til uddannelse og beskæftigelse (jf. tabel 3.1), er

lidt lavere end den andel, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tidligere har præsenteret, hvor 75 % af

eleverne fra FGU er i beskæftigelse eller uddannelse (DA, 2023). Analyserne er dog ikke helt sam-

menlignelige. Analysen fra DA bygger på data, der dækker en kortere periode (2019-2021), og det

ser ud til, at DA’s nedslagstidspunkt er seks måneder efter endt FGU. Desuden er det uklart, hvor-

dan DA’s analyse behandler personer, der både er i uddannelse og beskæftigelse.

Omvendt er andelen lidt højere end nyligt offentliggjorte tal fra Børne- og Undervisningsministe-

riet, hvor den samlede andel af FGU-elever, der overgår til uddannelse og beskæftigelse, angives til

at være 65 %. Her kan differencen bl.a. hænge sammen med forskelle i definitionen af beskæfti-

gelse, hvor der i Børne- og Undervisningsministeriets publikation skelnes mellem beskæftigelse og

begrænset beskæftigelse (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023f).

Det fremgår også af tabel 3.1, at andelen af elever i ungdomsuddannelse (27 %) og beskæftigelse

(25 %) er nogenlunde ens 4 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU. 12 måneder efter er andelen i

beskæftigelse imidlertid større (31 %) end andelen i ungdomsuddannelse (20 %). Det skyldes både,

at andelen af elever i ungdomsuddannelse er faldet, og at andelen i beskæftigelse er steget.

3.1.2

Størst overgang til eud og størst frafald på de gymnasiale uddannelser

Andelen af elever fra FGU, der efterfølgende har påbegyndt en erhvervsuddannelse (eud), er større

end andelen, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse. Figur 3.1 viser, hvilken type ungdoms-

uddannelse eleverne fra FGU er overgået til hhv. 4 og 12 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-

forløb. Det fremgår af figuren, at 16 % af de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er overgået til

en gymnasial uddannelse (treårig eller hf)

9+10

4 måneder efter, mens 30 % er overgået til en er-

hvervsuddannelse. Blandt de elever, der har afbrudt deres FGU-forløb, er der stort set ingen, der

har påbegyndt en ungdomsuddannelse (1 % på gymnasiale uddannelser og 0 % på eud). Det kan

oplagt hænge sammen med, at de bl.a. ikke lever op til adgangskravene.

12 måneder efter endt FGU er andelen af elever, der har fuldført FGU og går på en gymnasial ud-

dannelse, faldet markant (10 procentpoint), mens faldet i andelen af elever, der har fuldført FGU og

Fordelingen af elever på de forskellige gymnasiale uddannelser er: 58 % på hf. 27 % på 3-årige hf-forløb, fx ”hf-inklusion” el. lign., 13

% på stx, hhx eller htx og 2 % på IB, studenterkursus el. lign.

Ift. optagelse på de gymnasiale uddannelser er der forskel på, om eleverne fra FGU har bestået forberedelseseksamen til optagelse

på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og dermed har et retskrav på optagelse, eller det er elever, der optages efter øvrige opta-

gelsesregler. Det er imidlertid ikke muligt at skelne mellem elever, der er optaget på den ene eller anden måde i datamaterialet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

går på en erhvervsuddannelse er mere begrænset (5 procentpoint). Dette fald tyder på, at der især

er udfordringer med at fastholde elever fra FGU på de gymnasiale uddannelser.

Figur 3.1

Elevernes overgang til enten gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse (eud)

4 og 12 måneder efter endt FGU

40 %

30 %

20 %

10 %

Gymnasial uddannelse (4

mdr.)

Eud (4 mdr.)

Gymnasial uddannelse (12

mdr.)

Afbrudt FGU (n = 10.384/7.534)

Eud (12 mdr.)

Afsluttet FGU (n = 13.765/11.044)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: n varierer, fordi antallet af elever, der kan følges 12 måneder efter endt FGU, er mindre end 4 måneder efter pga. FGU’s begræn-

sede levetid.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

3.1.3

Deltidsbeskæftigelse er mere udbredt end fuldtidsbeskæftigelse

Det fremgår af figur 3.2, at deltidsbeskæftigelse er mere udbredt end fuldtidsbeskæftigelse blandt

de elever fra FGU, der overgår til beskæftigelse. Det gælder både 4 og 12 måneder efter fuldført el-

ler afbrudt FGU-forløb.

I figuren er beskæftigelse opdelt efter, hvor mange timer man arbejder om måneden. Deltidsbe-

skæftigelse er inddelt i to kategorier, hhv. 0-79 og 80-159 timers arbejde om måneden, mens fuld-

tidsbeskæftigelse er opgjort som 160 eller flere timers arbejde om måneden. De angivne procenter

er relative andele blandt de elever, der er i beskæftigelse.

Figur 3.2 viser, at størstedelen af de beskæftigede elever fra FGU er i deltidsbeskæftigelse mindre

end 80 timers arbejde om måneden. Det gør sig gældende for 49 % af de tidligere FGU-elever, der

er i beskæftigelse 4 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, mens 36 % er beskæftiget 79-

159 timer om måneden på samme tidspunkt. Det er således blot 15 % af de beskæftigede elever fra

FGU, der er i fuldtidsbeskæftigelse 4 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb (160 eller flere

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

timer). 12 måneder efter endt FGU er fordelingen mellem de forskellige beskæftigelsesgrader no-

genlunde den samme. Beskæftigelsesgraden er dog blevet en smule højere.

Figur 3.2

Fordeling af beskæftigelsesgrad blandt tidligere FGU-elever i beskæftigelse

4 mdr. (n = 6.017)

12 mdr. (n = 5.802)

20%

0-79 timer pr. mdr.

40%

80-159 timer pr. mdr.

60%

160+ timer pr. mdr.

80%

100%

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Figurens to nedslag rummer både elever, der har fuldført og afbrudt deres FGU-forløb.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

3.1.4

Størst overgang fra egu til både beskæftigelse og uddannelse

Figur 3.3 viser overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 måneder efter fuldført FGU

fordelt på de forskellige FGU-spor. Her fokuseres der altså udelukkende på elever, der har fuldført

deres FGU-forløb, da der kun findes oplysninger om spor for disse elever. En ulempe ved dette er,

at det ikke er muligt at tage højde for eventuelle forskelle i frafald mellem sporene. Hvis der fx er et

højere frafald blandt elever fra egu, betyder det, at det sandsynligvis vil være de ”stærkeste” elever

på sporet, der fuldfører deres FGU-forløb, som derfor også vil have en større sandsynlighed for at

komme videre i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efterfølgende.

Som del af evalueringen er der derfor gennemført en supplerende regressionsanalyse, hvor der ta-

ges højde for elevernes baggrund i estimeringen af deres gennemsnitlige sandsynlighed for at være

i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter fuldført FGU. Analysen viser, at den gennemsnitlige

sandsynlighed for, at elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet, er i beskæftigelse 4 og

12 måneder efter fuldført FGU er signifikant højere end for sammenlignelige elever, der har fuldført

deres FGU-forløb på et af de øvrige spor. Analysen viser desuden, at den gennemsnitlige sandsyn-

lighed for, at elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet, er i ungdomsuddannelse 12

måneder efter fuldført FGU, også er signifikant højere end for sammenlignelige elever, der har fuld-

ført deres FGU-forløb på et af de øvrige spor (se figur B.37-38 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Evalueringens deskriptive registeranalyse viser, jf. figur 3.3, i overensstemmelse med dette, at ele-

ver fra egu i højere grad er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 måneder efter fuldført FGU-

forløb, sammenlignet med elever på de øvrige spor. 4 måneder efter fuldført FGU er 84 % af ele-

verne fra egu-sporet i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Den tilsvarende andel er 78 % for

elever fra agu-sporet, 73 % for elever fra pgu-sporet og 58 % for elever fra basis-sporet.

Det fremgår ligeledes af figuren, at andelen, der er i ungdomsuddannelse 4 måneder efter fuldført

FGU-forløb, er størst blandt elever, der har fuldført FGU på agu- (56 %) og pgu-sporet (47 %). Ande-

len, der er i beskæftigelse 4 måneder efter fuldført FGU-forløb, er størst blandt elever, der har fuld-

ført FGU på egu-sporet (52 %).

Figur 3.3

Overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter 4 mdr., fordelt på spor

Basis (n = 2.805)

Agu (n = 4.229)

Pgu (n = 6.239)

Egu (n = 492)

20 %

Ungdomsuddannelse

40 %

60 %

80 %

Ingen overgang

100 %

Beskæftigelse (+ 0 timer)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

12 måneder efter fuldført FGU-forløb har fordelingen ift. overgang til ungdomsuddannelse og be-

skæftigelse forskudt sig på alle fire spor. På tværs af sporene er der nu en større andel af de tidli-

gere FGU-elever, der er i beskæftigelse, mens andelen, der går på en ungdomsuddannelse, er ble-

vet mindre. Det fremgår af figur 3.4, der viser andelen af elever, der har fuldført deres FGU-forløb og

er i hhv. ungdomsuddannelse og beskæftigelse 12 måneder efter, fordelt på spor.

Figuren viser, at andelen i beskæftigelse fortsat er størst blandt elever, der har fuldført deres FGU-

forløb på egu-sporet (44 %), mens andelen i beskæftigelse er vokset mest blandt elever, der har

fuldført FGU på agu-sporet (35 %), svarende til en stigning på 13 procentpoint ift. 4 måneder efter.

12 måneder efter fuldført FGU er egu også det spor, hvor den største andel af tidligere elever er i

ungdomsuddannelse (36 %). Omvendt er andelen af elever i ungdomsuddannelse faldet markant

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

blandt tidligere elever på agu-sporet. 30 % af eleverne, der har fuldført FGU på dette spor, er i ung-

domsuddannelse 12 måneder efter. Det svarer til et fald på 26 procentpoint ift. 4 måneder efter.

Andelen, der hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 12 måneder efter fuldført FGU,

er størst blandt elever, der har fuldført deres FGU-forløb på basis-sporet (44 %), mens det gør sig

gældende for ca. en tredjedel af eleverne, der har fuldført deres FGU-forløb på agu- (35 %) eller

pgu-sporet (32 %). Blandt elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet, er det kun en

femtedel (20 %), der står uden for ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, 12 måneder efter de

har fuldført FGU. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at eleverne på egu antalsmæs-

sigt udgør en meget lille andel af den samlede elevgruppe på FGU.

Figur 3.4

Overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter 12 mdr., fordelt på spor

Basis (n = 2.377)

Agu (n = 3.590)

Pgu (n = 4.801)

Egu (n = 276)

20 %

Ungdomsuddannelse

40 %

60 %

80 %

Ingen overgang

100 %

Beskæftigelse (+ 0 timer)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

At egu udmærker sig ved at få eleverne videre i beskæftigelse, er måske ikke så overraskende, i be-

tragtning af at egu-sporet netop i høj grad er rettet mod arbejdsmarkedet, men evalueringen viser

altså, at egu-eleverne også lykkes med at komme videre fra beskæftigelse til ungdomsuddannelse,

fx i ny mesterlære på en erhvervsuddannelse gennem deres arbejdsplads.

En del af forklaringen på de høje overgangstal blandt egu-elever kan være, at egu kræver noget

særligt af eleverne ift. bl.a. mødestabilitet, produktivitet og almen dannelse i omgangen med

voksne kolleger. Derfor er der en selektion ift. de faglige, personlige og sociale kompetencer hos

eleverne, der kommer på egu (dette udfoldes i afsnit 6.3.1). Alligevel fremgår det som allerede be-

skrevet af den supplerende regressionsanalyse, at elever, der har fuldført deres FGU-forløb på egu-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

sporet, har en signifikant større gennemsnitlig sandsynlighed for at være i beskæftigelse og ung-

domsuddannelse et år efter fuldført FGU end elever fra de øvrige spor, der ellers er sammenligne-

lige ift. en række baggrundskarakteristika (se figur B.37-38 i appendiks b).

3.1.5

Størst overgang til gymnasiet blandt elever fra agu 4 måneder efter

fuldført FGU – efter 12 måneder er kun en lille andel tilbage

Figur 3.5 viser andelen af elever fra de forskellige spor, der har påbegyndt en gymnasial uddan-

nelse eller erhvervsuddannelse 4 og 12 måneder efter fuldført FGU-forløb. Det fremgår af figuren, at

der især for agu-sporet er stor forskel på andelen af elever, der går på en gymnasial uddannelse, 4

og 12 måneder efter de har fuldført deres FGU-forløb. Blandt elever, der har fuldført deres FGU-for-

løb på agu-sporet, er der 28 %, der går på en gymnasial uddannelse 4 måneder efter, mens ande-

len er faldet til 8 % 12 måneder efter. Et år efter fuldført FGU-forløb er der derfor en ca. lige stor an-

del af de tidligere FGU-elever, som går på en gymnasial uddannelse, blandt elever, der har fuldført

deres FGU-forløb på pgu (5 %), basis (7 %) og agu (8 %).

Figuren viser derudover, at forskellen i andelen af elever, der har fuldført deres FGU-forløb og går

på en erhvervsuddannelse 4 og 12 måneder efter, er mindre udtalt på tværs af sporene. Andelen af

elever, der har fuldført FGU på basis-, agu- eller pgu-sporet og går på en erhvervsuddannelse, er

dog hhv. 2, 7 og 6 procentpoint mindre 12 måneder efter fuldført FGU sammenlignet med 4 måne-

der efter. Andelen af elever, der har fuldført FGU på egu-sporet og går på en erhvervsuddannelse, er

omvendt 5 procentpoint større 12 måneder efter fuldført FGU ift. 4 måneder efter.

Figur 3.5

Overgang til typer af ungdomsuddannelse efter 4 og 12 mdr., fordelt på spor

40 %

30 %

20 %

10 %

Gymnasial uddannelse efter 4 Gymnasial uddannelse efter

mdr.

12 mdr.

Basis (n = 2.805/n = 2.377)

Agu (n = 4.229/n = 3.590)

Eud efter 4 mdr.

Eud efter 12 mdr.

Pgu (n = 6.239/n = 4.801)

Egu (n = 492/n = 276)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

sporniveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på sporrene

ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer. n varierer, fordi antallet af elever, der kan følges 12 måneder efter endt FGU, er mindre

end antallet for 4 måneder efter pga. FGU’s begrænsede levetid.

3.1.6

Elever fra egu har bedst fat i arbejdsmarkedet

Figur 3.6 viser beskæftigelsesgraden 4 måneder efter fuldført FGU fordelt på spor. Det fremgår af

figuren, at den største andel af fuldtidsbeskæftigede med 160 timers arbejde eller mere om måne-

den og deltidsbeskæftigede med 80-159 timers arbejde om måneden findes blandt elever fra egu-

sporet 4 måneder efter fuldført FGU. 17 % af denne elevgruppe er i fuldtidsbeskæftigelse, 4 måne-

der efter de har fuldført deres FGU-forløb, hvilket gør sig gældende for 3-4 % af eleverne, der har

fuldført deres FGU-forløb på et af de tre øvrige spor. 23 % af eleverne fra egu arbejder 80-159 timer

om måneden, 4 måneder efter de har fuldført deres FGU-forløb, hvilket er tilfældet for 8-11 % af

eleverne fra de andre spor.

Deltidsbeskæftigelse i mindre end 80 timer om måneden er nogenlunde ligeligt fordelt på tværs af

spor (10-12 %) 4 måneder efter fuldført FGU.

Figur 3.6

Elevernes overgang til beskæftigelse efter 4 mdr., fordelt på spor

30 %

20 %

10 %

Basis (n = 2.805)

Agu (n = 4.229)

Pgu (n = 6.239)

Egu (n = 492)

Deltidsbeskæftigelse (0-79 timer/mdr.)

Fuldtidsbeskæftigelse (>=160 timer/mdr.)

Deltidsbeskæftigelse (80-159 timer/mdr.)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

Beskæftigelsesgraden på tværs af spor er på cirka samme niveau 12 måneder efter fuldført FGU

som 4 måneder efter. Det fremgår af figur 3.7. Andelen af elever, der har fuldført deres FGU-forløb

på egu-sporet og enten er i fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse 80-159 timer om måne-

den, er blevet en smule mindre, mens den tilsvarende andel er blevet en smule større blandt ele-

ver, der har fuldført deres FGU-forløb på et af de tre øvrige spor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Den lille negative udvikling i beskæftigelsesgraden blandt elever, der har fuldført deres FGU-forløb

på egu-sporet, kan, jf. figur 3.5, bl.a. hænge sammen med, at der er en større andel af denne elev-

gruppe, der går på en ungdomsuddannelse 12 måneder efter fuldført FGU-forløb sammenholdt

med 4 måneder efter. Den lille positive udvikling i beskæftigelsesgraden blandt elever, der har fuld-

ført deres FGU-forløb på de øvrige spor, kan, jf. samme figur, bl.a. hænge sammen med, at den

modsatte tendens gør sig gældende her.

Figur 3.7

Elevernes overgang til beskæftigelse efter 12 måneder, fordelt på spor

30 %

20 %

10 %

Basis (n = 2.377)

Agu (n = 3.590)

Pgu (n = 4.801)

Deltidsbeskæftigelse (80-159 timer/mdr.)

Egu (n = 276)

Deltidsbeskæftigelse (0-79 timer/mdr.)

Fuldtidsbeskæftigelse (>=160 timer/mdr.)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

3.2 Karakteristik af elever, der overgår hhv. ikke overgår fra

FGU til uddannelse eller beskæftigelse

Dette afsnit beskriver, hvilke karakteristika der adskiller elever, der overgår til ungdomsuddannelse

eller beskæftigelse inden for 12 måneder efter endt FGU-forløb, fra de elever, der ikke gør.

Evalueringen viser, at de elever, der overgår til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter endt

FGU, dvs. fuldførte såvel som afbrudte FGU-forløb, er betydeligt mindre udsatte end de elever, der

ikke gør. Det kommer til udtryk, når man sammenligner de to elevgrupper mht. en lang række bag-

grundsforhold, herunder socioøkonomi, uddannelseserfaringer og indikatorer for særlig udsathed

som fx anbringelse uden for hjemmet og recepter på psykofarmaka. Denne grundlæggende forskel

i forudsætninger kan således bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle elever fra FGU lykkes med at

overgå til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, mens andre ikke gør.

Disse pointer udfoldes i det følgende afsnit.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

3.2.1

De mest udsatte elever på FGU overgår ikke til uddannelse eller

beskæftigelse

Tabel 3.2 giver et overblik over, hvad der karakteriserer de elever, der er i ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse 4 og 12 måneder efter endt FGU, sammenlignet med de elever, der ikke er. Da evalu-

eringen bredt set har fokus på at belyse, hvad der karakteriserer FGU-elever, der ikke kommer vi-

dere i uddannelse eller beskæftigelse, rummer tabellen både oplysninger om elever, der har fuld-

ført og afbrudt deres FGU-forløb. Forskellen i gennemsnitlig forløbslængde blandt de to grupper

kan imidlertid indikere, at der er flere afbrudte FGU-forløb blandt de elever, der ikke overgår til ung-

domsuddannelse eller beskæftigelse. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at det ikke er

et mål i sig selv at fuldføre FGU, da der kan være legitime grunde til, at en elev stopper før tid for fx

at overgå til et mere passende tilbud, beskæftigelse eller lignende.

Det fremgår af tabellen, at gruppen af elever, der ikke er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse

hhv. 4 og 12 måneder efter endt FGU, har et dårligere udgangspunkt ift. stort set alle undersøgte

baggrundsforhold. Det gælder både socioøkonomi, uddannelses- og beskæftigelseshistorik samt

indikatorer for særlig udsathed. Der er bl.a. en større andel, der har været i beskæftigelse, året før

de påbegyndte deres FGU-forløb, blandt de elever, der er i uddannelse eller beskæftigelse 4 måne-

der efter endt FGU (59 %), sammenlignet med dem, der ikke er (35 %). Derudover er der også en

mindre andel af eleverne, der er overgået til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 måneder

efter endt FGU, der har indløst recepter på psykofarmaka (23 % sammenlignet med 33 %) og været

anbragt uden for hjemmet (12 % sammenlignet med 20 %). De elever, der er overgået til uddan-

nelse eller beskæftigelse 4 måneder efter endt FGU, har også gennemsnitligt lidt højere karakterer

fra grundskolen og færre har modtaget specialundervisning (16 % sammenlignet med 22 %) eller

gået på en specialskole (6 % sammenlignet med 10 %).

Det er dog værd at bemærke, at der blandt de elever, der har påbegyndt ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse, er en større andel af elever med ikke-vestlig herkomst og elever med opholdstid på

mindre end fem år end blandt de elever, der ikke har påbegyndt ungdomsuddannelse eller be-

skæftigelse. Dette fund kan muligvis hænge sammen med, at sproglige udfordringer eller formelle

kvalifikationer er den primære årsag til, at flere af disse elever går på FGU. Det kan betyde, at de på

andre områder har gode forudsætninger for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. En-

delig ses også en forskel i varigheden af FGU-forløbene. Forløbene er i gennemsnit længere blandt

elever, der overgår til uddannelse og beskæftigelse, end blandt elever, der ikke gør. Det kan både

være et udtryk for, at der er en større andel af elever, der har afbrudt deres FGU-forløb, blandt dem,

der ikke overgår, og hænge sammen med, at der skal længere forløb til for at klæde eleverne til-

strækkeligt på til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Tabel 3.2

Overblik over karakteristika for elever, der har – eller ikke har – påbegyndt

ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 og 12 måneder efter endt FGU

Overgået til UU

eller beskæfti-

gelse efter 4 mdr.

(n = 12.528)

Varighed forløb (mdr. gns.)

Afbrudt FGU (%)

Socioøkonomiske faktorer

Mænd (%)

Alder (gns.)

Mødre med grundskole som

højeste gennemførte ud-

dannelse (%)

Ikke-vestlig herkomst (%)

Opholdt sig i DK i mindre

end 5 år (%)

19,6

10,9

Ikke overgået til

UU eller beskæfti-

gelse efter 4 mdr.

(n = 11.618)

8,4

Overgået til UU el-

ler beskæftigelse

efter 12 mdr.

(n = 9.460)

9,9

Ikke overgået til

UU eller beskæfti-

gelse efter 12 mdr.

(n = 9.118)

8,5

Uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede faktorer

Trivsel FGU (gns.)

Fravær FGU (gns.)

Trivsel grundskole (gns.)

SPS på FGU (%)

Skoleskift (gns.)

Erklæret ikke uddannelses-

parat (%)

Specialskole (%)

Modtaget specialundervis-

ning (%)

Karaktergennemsnit i mate-

matik fra folkeskolen (gns.)

Karaktergennemsnit i dansk

fra folkeskolen (gns.)

Har ikke 9. klasses matema-

tik (%)

Har ikke 9. klasses dansk

(%)

Har tidligere gået på en ung-

domsuddannelse (%)

Tidligere været på forbere-

dende forløb (%)

I beskæftigelse 12 mdr. før

FGU (%)

3,7

13,6

3,5

1,5

3,7

18,7

3,4

1,9

3,7

14,9

3,5

1,6

3,7

17,5

3,5

1,8

3,3

3,2

3,1

3,3

2,9

3,2

3,1

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

Overgået til UU

eller beskæfti-

gelse efter 4 mdr.

(n = 12.528)

Indikatorer for særlig udsathed

Recept på psykofarmaka

(%)

Har været anbragt uden for

hjemmet (%)

Har tidligere været sigtet for

kriminalitet (%)

Ikke overgået til

UU eller beskæfti-

gelse efter 4 mdr.

(n = 11.618)

Overgået til UU el-

ler beskæftigelse

efter 12 mdr.

(n = 9.460)

Ikke overgået til

UU eller beskæfti-

gelse efter 12 mdr.

(n = 9.118)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Tabellen rummer både elever, der har fuldført og afbrudt deres FGU-forløb.

Note: Der er lavet robusthedsanalyser, hvor populationen er afgrænset, således at FGU-forløb kun inkluderes, hvis der er information

helt frem til 12 måneder efter endt FGU. Robusthedsanalyserne viser imidlertid, at konklusionerne ikke adskiller sig nævneværdigt af-

hængig af, om man gør populationerne identiske ved de to nedslag, hhv. 4 og 12 måneder efter endt FGU, eller om man vælger også at

inddrage informationer fra de FGU-forløb, som kun kan følges 4 måneder frem, sådan som resultaterne præsenteres her.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer. n varierer, fordi antallet af elever, der kan følges 12 måneder efter endt FGU, er mindre

end antallet for 4 måneder efter pga. FGU’s begrænsede levetid.

3.3 Aktiviteter blandt elever, der ikke overgår til uddannelse

eller beskæftigelse

Dette afsnit kortlægger, hvilke aktiviteter, elever der ikke er i ungdomsuddannelse eller beskæfti-

gelse 4 eller 12 måneder efter endt FGU-forløb, indgår i.

Evalueringen viser, at hovedparten af de elever, der ikke går på en ungdomsuddannelse eller er i

beskæftigelse inden for et år efter endt FGU-forløb, enten er selvforsørgende eller modtager kon-

tant-/uddannelseshjælp. Der er også en mindre andel af denne gruppe, der har påbegyndt et nyt

FGU-forløb, mens endnu færre går på STU eller er i et VEU-tilbud.

3.3.1

En stor andel af de tidligere FGU-elever, der hverken overgår til

ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, er selvforsørgende

Figur 3.8 viser en oversigt over forskellige aktiviteter og forsørgelsesgrundlag blandt de elever, der

ikke er overgået til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse 4 og 12 måneder efter endt FGU-for-

løb. Det fremgår af figuren, at størstedelen enten modtager kontant-/uddannelseshjælp eller er

selvforsørgende, dvs. ikke har nogen form for indkomst på tidspunktet for analysens nedslag.

4 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb er der 25 % af de tidligere FGU-elever, der ikke er

overgået til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, som modtager kontant-/uddannelseshjælp,

og 52 %, der er selvforsørgende. Blandt de tidligere FGU-elever, der ikke er overgået til ungdoms-

uddannelse eller beskæftigelse 12 måneder efter fuldført eller afbrudt FGU-forløb, er 38 % på kon-

tant-/uddannelseshjælp, mens 29 % er selvforsørgende. Den store andel, der er selvforsørgende,

skyldes formentlig, at opgørelsen udgør et øjebliksbillede. Det kan således være unge, der er på vej

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Overgang fra FGU

på højskole, imellem job eller uddannelse og lignende. Det kan også indbefatte unge, der eksem-

pelvis er i forløb i psykiatrien. Derudover vil hjemmeboende unge under 18 år også indgå i denne

gruppe, hvis de ikke er i uddannelse.

Figur 3.8 viser derudover, at 16 % af eleverne, der ikke er overgået til ungdomsuddannelse eller be-

skæftigelse 12 måneder efter afbrudt eller fuldført FGU-forløb, modtager SU uden at være indskre-

vet på en uddannelse. Det skyldes sandsynligvis en forsinkelse i ydelsesregisteret, således at elever,

der er faldet fra uddannelse, fortsat modtager SU i en periode. 11 % har efter 4 og 12 måneder på-

begyndt et nyt FGU-forløb, mens det er 4 % eller færre, der går på STU, VEU eller folkehøjskole 12

måneder efter endt FGU.

Figur 3.8

Kortlægning af aktiviteter blandt elever, der ikke overgår til uddannelse eller beskæfti-

gelse efter hhv. 4 måneder og 12 måneder

Selvforsørgende

Kontant-/uddannelseshjælp

Overgår til nyt FGU-forløb

Modtager SU (FGU afsluttet)

VEU

STU

Folkehøjskole

Anden overførselsesindkomst

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

4 mdr. efter endt FGU (n = 11.557)

12 mdr. efter endt FGU (n = 9.067)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Figurens to nedslag rummer både elever, der har fuldført og afbrudt deres FGU-forløb.

Note: n varierer, fordi antallet af elever, der kan følges 12 måneder efter endt FGU, er mindre end 4 måneder efter.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: ”Anden overførselsindkomst” inkluderer her: dag- og sygepenge, ressourceforløb, fleks- og skånejob, førtidspension samt anden

overførselsindkomst. ”VEU” inkluderer her: AVU, FVU, OBU samt AMU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

4 Elever i FGU ift. elever fra tidligere

forberedende tilbud

I dette kapitel er der fokus på, hvordan elever på FGU klarer sig ift. elever i de tidligere forbere-

dende tilbud mht. de retningsgivende mål, der omhandler overgang til ungdomsuddannelse og

beskæftigelse.

Derudover beskriver kapitlet, hvordan den samlede ungegruppe under 25 år har udviklet sig over

tid, og sammenligner elever i FGU med elever i tidligere forberedende tilbud mht. en række forskel-

lige karakteristika.

Kapitlets analyser inkluderer både elever, der har fuldført og afbrudt deres forløb på hhv. FGU og

de tidligere forberedende tilbud. Det er gjort for at styrke sammenligneligheden mellem de to po-

pulationer, der holdes op mod hinanden i analyserne, da de anvendte registre ikke indeholder op-

lysninger om afbrudte/fuldførte forløb for alle tidligere forberedende tilbud.

Kapitlet bygger på deskriptive og effektorienterede analyser af registerdata og viser, at elever i FGU

gennemsnitligt har større sandsynlighed for at være i ungdomsuddannelse 4 måneder efter endt

FGU. Efter 12 måneder er billedet dog vendt. Her har FGU-eleverne gennemsnitligt mindre sand-

synlighed for at være i ungdomsuddannelse sammenlignet med elever i tidligere forberedende til-

bud. Omvendt har FGU-eleverne gennemligt en større sandsynlighed for at være i beskæftigelse 12

måneder efter endt forberedende tilbud.

Det tyder altså på, at FGU i et vist omfang lykkes med at indfri intentionerne ift. det retningsgivende

mål om at styrke de unges overgang til uddannelse og beskæftigelse. Dog genfindes pointen fra

kapitel tre, der indikerer udfordringer med at fastholde elever fra FGU på ungdomsuddannelserne

mellem 4. og 12. måned efter endt FGU-forløb.

I fortolkningen af kapitlets resultater er det dog værd at bemærke, at vi her sammenligner et rela-

tivt ungt tilbud som FGU – der forventeligt ikke har nået sit fulde potentiale endnu – med en række

veletablerede tilbud, der eksisterede i en længere årrække.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

4.1 Deskriptiv sammenligning af elever i FGU og tidligere

forberedende tilbud

I dette afsnit præsenteres en række sammenligninger af elever i FGU med elever i tidligere forbere-

dende tilbud. Sammenligningerne knytter sig både til, hvad der karakteriserer eleverne i forbere-

dende tilbud, før og efter FGU trådte kraft, samt overgang til ungdomsuddannelse og beskæfti-

gelse. De tidligere tilbud på det forberedende område, som FGU erstatter, indbefatter produktions-

skoler, almen voksenuddannelse (avu), kombineret ungdomsuddannelse (kuu) og erhvervsgrund-

uddannelsen (egu). Derudover er tilbud om ordblindeundervisning for voksne (obu) samt forbere-

dende voksenundervisning (fvu) også integreret i FGU for de unge i målgruppen.

Som afsæt for sammenligningerne præsenteres udviklingen i ungepopulationen henover den peri-

ode, hvor FGU-reformen er trådt i kraft. Det kan give et indtryk af, om der er sket nogle markante

ændringer i uddannelses- og beskæftigelseslandskabet i løbet af perioden – både generelt og spe-

cifikt ifm. oprettelsen af FGU.

I elevkarakteristikken sammenlignes eleverne fra FGU med elever fra tidligere forberedende tilbud

ift. en række centrale baggrundsforhold, herunder socioøkonomiske, uddannelses- og beskæftigel-

sesrelaterede indikatorer samt indikatorer for særlig udsathed.

I den deskriptive analyse af overgangen til ungdomsuddannelse og beskæftigelse præsenteres de

faktiske forekomster, uden at der er taget højde for, om de to grupper er sammenlignelige.

Evalueringen viser i denne sammenhæng, at:

Andelen af elever, der er i forberedende tilbud, er faldet betydeligt i den periode, hvor FGU er

trådt kraft.

Elever i FGU adskiller sig fra elever i tidligere forberedende tilbud på flere punkter. En væsentlig

forskel er, at eleverne på FGU er betydeligt yngre end elever i de tidligere forberedende tilbud.

Baggrundsforholdene tegner dog ikke noget entydigt billede af, at den ene gruppe er mere ud-

sat end den anden.

Andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse og beskæftigelse hhv. 4 og 12 måneder efter

endt forberedende tilbud, er lidt større blandt elever i FGU end elever i tidligere forberedende

tilbud. Forskellen i overgang til ungdomsuddannelse er størst efter 4 måneder, mens forskellen

i overgang til beskæftigelse er størst efter 12 måneder.

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

4.1.1

Andelen af unge i forberedende tilbud falder med opstarten af FGU

Tabel 4.1 viser udviklingen i den samlede population af unge mellem 15 og 24 år henover den peri-

ode, hvor FGU-reformen er trådt i kraft. Det fremgår af tabellen, at andelen af elever i forberedende

tilbud ser ud til at falde betydeligt fra 2018 til 2019, hvor FGU træder i kraft. Før 2019 har der også

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

været en faldende tendens, men det er her, faldet er størst. Det er værd at bemærke, at elever på

FGU samlet set udgør en lille andel af ungepopulationen, og der kan være tendenser på andre om-

råder, der kan påvirke den samlede fordeling og dermed ungeandelen på FGU.

For de fleste andre kategorier er der sket en mere jævn udvikling hen over årene. Det gælder fx 10.

klasse, hvor andelen af elever har været jævnt stigende i hele perioden fra 5,1 % i 2016 til 5,9 % i

2022. Det gælder også beskæftigelse (både under og over 80 timer) bortset fra et fald i 2020, der op-

lagt har været relateret til covid-19-pandemien og de medfølgende restriktioner. Det fremgår desu-

den af tabellen, at andelen af unge i ungdomsuddannelse har været let faldende, samtidig med at

andelen, der har fuldført en ungdomsuddannelse, har været stigende fra 41,8 % i 2016 til 44,4 % i

2022. Derudover ses et jævnt fald i andelen af unge, der modtager uddannelses-/kontanthjælp i

perioden. Andelen var 3,1 % i 2016 og 2 % i 2022.

Tabel 4.1

Udvikling i gruppen af unge 15-24 årige i perioden 2016-2022

2016

10. klasse (%)

Beskæftigelse over 80 timer (%)

Beskæftigelse under 80 timer (%)

Fuldført ungdomsuddannelse (%)

I ungdomsuddannelse (%)

I forberedende tilbud (%)

Offentlig forsørgelse (%)

STU (%)

Selvforsørgelse (%)

Uddannelseshjælp, kontanthjælp

eller lign. (%)

Uoverensstemmende oplysninger

og øvrig uddannelse (%)

5,1

3,2

4,3

41,8

33,1

2,6

1,2

0,7

3,7

3,1

2017

5,2

3,3

4,3

42,7

32,5

2,5

1,5

0,8

3,5

2,6

2018

5,1

3,4

4,5

43,4

32,4

2,1

1,4

0,8

3,5

2,5

2019

5,3

3,5

4,5

32,1

1,5

1,4

0,8

3,6

2,4

2020

5,4

3,2

4,1

44,1

33,1

1,8

1,4

0,9

2,3

2021

5,7

3,4

4,6

44,2

32,9

1,4

1,3

0,9

2,8

2,1

2022

5,9

3,8

5,2

44,4

32,1

1,2

1,3

0,8

1,1

0,9

0,7

0,6

0,5

630.359

632.416

632.241

632.724

623.576

622.041

618.700

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Opgjort pr. 30. sep. det pågældende år.

4.1.2

Elever på FGU er yngre end elever i tidligere forberedende tilbud

I tabel 4.2 præsenteres en karakteristik af elever på FGU sammenlignet med elever fra tidligere for-

beredende tilbud. Det fremgår bl.a. af tabellen, at eleverne på FGU har en markant lavere gennem-

snitsalder end eleverne i de tidligere forberedende tilbud. Eleverne på FGU har en gennemsnitsal-

der på 19,6 år, når de starter på FGU, mens elever i de tidligere forberedende tilbud havde en gen-

nemsnitsalder på 22,4 år på opstartstidspunktet. Der er også andre forskelle mellem de to elev-

grupper, men ikke noget, der entydigt peger i retning af, at den ene gruppe er mere udsat end den

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

anden. FGU-eleverne har bl.a. gennemsnitligt flere skoleskift bag sig (1,7) sammenlignet med ele-

ver i de tidligere forberedende tilbud (1,2), og der er en mindre andel af FGU-eleverne, der har væ-

ret i beskæftigelse et år før påbegyndelse af det forberedende tilbud (31 %), sammenlignet med 44

%). Omvendt er der fx en mindre andel af elever på FGU med ikke-vestlig herkomst (25 %) sam-

menlignet med elever i tidligere forberedende tilbud (29 %).

Tabellen viser også forskelle, der måske kan afspejle mere generelle samfundstendenser, der har

udviklet sig i den undersøgte periode. Det gælder fx recepter på psykofarmaka, hvor 29 % af ele-

verne på FGU har indløst recepter på psykofarmaka sammenliget med 24 % blandt elever i de tidli-

gere forberedende tilbud. Et andet eksempel er opholdstid i Danmark, hvor stramninger på immi-

grationsområdet i en periode har ført til færre nytilkomne. I FGU er det 11 % af eleverne, der har

opholdt sig i Danmark i mindre end fem år, sammenlignet med 18 % blandt elever fra de tidligere

forberedende tilbud. Desuden er der blandt elever fra FGU ikke overraskende en overrepræsenta-

tion af elever, der tidligere har gået i et forberedende tilbud (36 % sammenlignet med 18 %).

Tabel 4.2

Karakteristik af elever på FGU, sammenlignet med elever fra tidligere forberedende

tilbud

FGU-elever

(n = 37.045)

Socioøkonomiske faktorer

Mænd (%)

Alder (gns.)

Mødre med grundskole som højeste gennemførte uddannelse

(%)

Ikke-vestlig herkomst (%)

Opholdt sig i DK i mindre end 5 år (%)

Uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede faktorer

Trivsel (gns.)

Skoleskift (gns.)

Ikke erklæret uddannelsesparat (%)

Specialskole

Modtaget specialundervisning (%)

Karaktergennemsnit i matematik fra folkeskolen (gns.)

Karaktergennemsnit i dansk fra folkeskolen (gns.)

Har ikke 9. klasses matematik (%)

Har ikke 9. klasses dansk (%)

Har tidligere gået på en ungdomsuddannelse (%)

Tidligere været på forberedende forløb (%)

I beskæftigelse 12 mdr. før FGU (%)

3,5

1,7

3,1

3,5

1,2

3,1

3,2

19,6

22,4

Elever fra tidligere forbere-

dende tilbud (n = 129.997)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

FGU-elever

(n = 37.045)

Indikatorer for særlig udsathed

Recept på psykofarmaka (%)

Har været anbragt uden for hjemmet (%)

Har tidligere været sigtet for kriminalitet (%)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Elever fra tidligere forbere-

dende tilbud (n = 129.997)

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015 – 30. juli. 2019.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er her personer og ikke forløb. En person kan godt optræde i begge grupper, hvis personen både har gået i FGU og

et eller flere tidligere forberedende tilbud.

4.1.3

Lidt større overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse blandt

elever fra FGU

Figur 4.1 viser overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse blandt elever fra FGU og tidligere

forberedende tilbud 4 og 12 måneder efter endt forberedende tilbud.

Det fremgår af figuren, at elever i FGU har en lidt større overgang til ungdomsuddannelse og be-

skæftigelse. Det gælder særligt ift. overgang til ungdomsuddannelse 4 måneder efter endt forbere-

dende tilbud. Blandt elever fra FGU er det 27 % af eleverne, der er i ungdomsuddannelse 4 måne-

der efter endt forberedende tilbud. Den tilsvarende andel er 18 % blandt elever fra de tidligere for-

beredende tilbud. 12 måneder efter endt forberedende tilbud er der imidlertid stort set ingen for-

skel mellem elever fra FGU og tidligere forberedende tilbud (hhv. 20 % og 19 %).

Ift. beskæftigelse er det nogenlunde samme andel af elever, der er i beskæftigelse 4 måneder efter

endt forberedende tilbud. Her er 25 % af eleverne fra FGU i beskæftigelse, mens det gælder for 26

% af eleverne i de tidligere forberedende tilbud. Der ses dog en lille forskel 12 måneder efter endt

forberedende tilbud. Her er der 31 % af eleverne fra FGU, der er i beskæftigelse, mens den tilsva-

rende andel er 27 % blandt eleverne fra de tidligere forberedende tilbud. Dette kan hænge sam-

men med det mønster, der er beskrevet i kapitel tre, hvor man ser en tendens til, at nogle FGU-ele-

ver i perioden fra 4. til 12. måned efter endt FGU-forløb falder fra ungdomsuddannelse og overgår

til beskæftigelse i stedet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Figur 4.1

FGU-elevers overgang til ungdomsuddannelse efter 4 mdr. og 12 mdr., sammenlignet

med elever fra tidligere forberedende tilbud

40 %

30 %

20 %

10 %

Ungdomsuddannelse (4

mdr.)

Beskæftigelse (0+ timer) (4

mdr.)

FGU

Ungdomsuddannelse (12

mdr.)

Beskæftigelse (0+ timer) (12

mdr.)

Tidligere forberedende tilbud

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015 – 30. juli. 2019.

Note: Analyserne rummer både fuldførte og afbrudte forløb på hhv. FGU og de tidligere forberedende tilbud.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende tilbud på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer. Én person kan bidrage med forløb på både FGU og i de tidligere forberedende tilbud.

Note: FGU: 4 mdr. FGU (n = 24.146), 12 mdr. FGU (n = 18.578), tidl. forberedende tilbud (n = 129.997).

4.2 Effektanalyse

Dette afsnit præsenterer effekten af FGU sammenlignet med tidligere forberedende tilbud mht. til

overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse hhv. 4 og 12 måneder efter endt forberedende

tilbud.

I afsnit 4.1 er det de faktiske overgange til ungdomsuddannelse og beskæftigelse blandt elever fra

hhv. FGU og de tidligere forberedende tilbud, der beskrives. Observerede forskelle i disse analyser

kan derfor eventuelt skyldes grundlæggende forskelle i elevgrupperne, før og efter FGU-reformen

trådte i kraft. Indeværende afsnit præsenterer derfor resultaterne af effektanalyser, hvor der tages

højde for eventuelle forskelle i elevgrundlaget.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Analysen tager udgangspunkt i et matching-design,

hvor elever, der har gået på FGU, sammenlig-

nes med

tilsvarende

elever, der har gået i tidligere forberedende tilbud. Formålet med matching er

kort fortalt at ”skabe balance” mellem indsatsgruppen (elever i FGU) og kontrolgruppen (elever i

tidligere forberedende tilbud). Dvs. at sikre en ensartet fordeling af en række målbare baggrunds-

karakteristika i de to grupper, således at man tilnærmelsesvist kan eliminere betydningen af disse i

analysen og isolere effekten af indsatsen.

Valget af en kontrolgruppe tilbage i tid skyldes en antagelse om, at alle de unge, der er i målgrup-

pen for FGU, også

har

gået på FGU. Det anses derfor ikke som muligt at sammenligne unge, der har

gået på FGU, med tilsvarende unge, der

ikke har

gået på FGU, da man med målgruppevurderingen

til FGU netop henviser nogle, men ikke alle unge til FGU. Effektanalyserne sammenholder således

FGU-elevers overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse med sammenlignelige elever i tid-

ligere forberedende tilbud, som FGU har erstattet pr. august 2019.

Styrken ved denne tilgang er, at målgruppen for FGU og de forhenværende forberedende tilbud i

vid udstrækning er sammenlignelige,

hvilket er en central forudsætning, når man skal vælge en

kontrolgruppe. Der er imidlertid nogle udfordringer ved at vælge kontrolgrupper tilbage i tid. Eks-

terne faktorer som eksempelvis konjunkturer og adgangskrav til ungdomsuddannelserne kan æn-

dre sig over tid, hvilket kan vanskeliggøre sammenligning af grupper på forskellige tidspunkter, da

ellers sammenlignelige personer kan agere forskelligt afhængig af konteksten.

Et overordnet princip for design af kontrolgruppen har derfor været at undgå at gå for langt tilbage

i tid og på den måde mindske risikoen for, at strukturelle forskelle spiller en rolle. Kontrolgruppen

er derfor defineret som elever i forberedende tilbud i perioden 2015-2018. Derudover er der i analy-

serne forsøgt taget højde for potentielle tidseffekter ved at kontrollere for eventuelle forskelle i le-

dighedsprocenter i Danmark på de tidspunkter, hvor elever fra hhv. indsats- og kontrolgruppen for-

lader FGU eller det tidligere forberedende tilbud.

I sammenligningen af elever fra FGU med elever fra tidligere forberedende tilbud er det væsentligt

at notere sig, at vi med denne tilgang estimerer effekten af at gå på FGU sammenlignet med at

have været i et tidligere forberedende tilbud. Det er altså ikke effekten af FGU ift.

intet

tilbud, der

estimeres. Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at vi her sammenligner et relativt

Den matching-procedure, der er anvendt her, er coarsened exact matching (CEM) (Blackwell et al. 2009). Se metodebilag i appen-

diks c for en uddybende beskrivelse af analyserne.

I udvælgelsen af matching-variable har der været fokus på at undgå variable, hvor der er risiko for ”tidstrends”, jf. overvejelser i

afsnit 4.1.2.

En grundlæggende forskel er dog, at der på de tidligere forberedende tilbud i højere grad var mulighed for frit optag, end der er på

FGU.

Eksempler på sådanne faktorer kan fx være adgangskravet til EUD, indført ifm. eud-reformen i 2015, samt adgangskrav til hf og 3-

årige gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft ifm. optag i 2019. Disse ændringer kan både have indvirkning på, hvem der har be-

hov for et forberedende tilbud og på elevernes muligheder for at overgå til uddannelse efterfølgende.

Derudover er der foretaget en subanalyse, der udelukkende sammenligner FGU-elever i 2019/2021 med elever i tidligere forbere-

dende tilbud i 2018. Estimaterne er i denne analyse i samme retning som de øvrige analyser, om end med en vis variation i effekt-

størrelser. Dette bestyrker formodningen om, at de observerede forskelle mellem FGU og tidligere forberedende tilbud ikke udeluk-

kende kan tilskrives tidseffekter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

ungt tilbud som FGU, som forventeligt ikke har nået sit fulde potentiale endnu, med en samling af

veletablerede tilbud, der i de fleste tilfælde eksisterede i en længere årrække.

Effektanalysen, der udfoldes i de følgende afsnit, viser, at:

Sammenlignet med tilsvarende elever i tidligere forberedende tilbud har elever i FGU større

sandsynlighed for at overgå til ungdomsuddannelse 4 måneder efter endt forberedende tilbud

(svarende til en forskel på 6 procentpoint), men lidt mindre sandsynlighed 12 måneder efter

(svarende til en forskel på -2 procentpoint).

Elever i FGU har større sandsynlighed for at overgå til beskæftigelse 12 måneder efter endt for-

beredende tilbud end sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud (svarende til en

forskel på 6 procentpoint). Der er ingen statistisk signifikant forskel på de to grupper 4 måne-

der efter endt forberedende tilbud.

Når man ser på effekten af FGU fordelt på FGU-institutionsniveau, er der forskel på effektstør-

relsen. Det gælder både ift. ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

Når man sammenligner fuldførte forløb på FGU med fuldførte forløb på de tidligere forbere-

dende tilbud under VUC, hvor der findes oplysninger om dette, er effekten af FGU ift. ungdoms-

uddannelse betydeligt mere positiv.

4.2.1

Elever i FGU har større sandsynlighed for at være i

ungdomsuddannelse 4 mdr. efter endt forberedende tilbud, men

mindre sandsynlighed 12 mdr. efter

Figur 4.2 viser resultaterne af evalueringens matching-analyse mht. overgang til ungdomsuddan-

nelse hhv. 4 og 12 måneder efter endt forberedende tilbud. Figuren viser forskellen i den gennem-

snitlige sandsynligheden for at være i ungdomsuddannelse på de to tidspunkter mellem indsats-

og kontrolgruppe.

Det fremgår af figuren, at elever i FGU har 6 procentpoint større sandsynlighed for at være i ung-

domsuddannelse 4 måneder efter endt forberedende tilbud sammenlignet med kontrolgruppen.

Denne forskel har imidlertid ændret retning efter 12 måneder, hvor elever på FGU har 2 procentpo-

int mindre sandsynlighed for at være i uddannelse. Begge forskelle er statistisk signifikante.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Figur 4.2

FGU-elevers sandsynlighed for at gå på en ungdomsuddannelse 4 og 12 mdr. efter endt

FGU, sammenholdt med sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud

40 %

+ 6 pp. (p = 0,000)

30 %

- 2 pp. (p = 0,004)

20 %

10 %

Ungdomsuddannelse efter 4 mdr. (n = 95.595)

FGU

Ungdomsuddannelse efter 12 mdr. (n = 90.841)

Kontrolgruppe (tidl. forberedende tilbud)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015 – 30. juli. 2019.

Note: Analyserne rummer både fuldførte og afbrudte forløb på hhv. FGU og de tidligere forberedende tilbud.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer.

Note: Søjlerne angiver de forudsagte sandsynligheder for at være i ungdomsuddannelse 4 og 12 måneder efter endt forberedende tilbud

for hhv. indsatsgruppe (FGU) og kontrolgruppe (tidligere forberedende tilbud). Forskellen mellem blå og røde søjler angiver den estime-

rede effekt af at gå på FGU sammenlignet med tidligere forberedende tilbud, når alle baggrundsvariable holdes kontante. Sandsynlighe-

den er estimeret vha. logistisk regressionsanalyse med inddragelse af vægte, der er konstrueret vha. Coarsened Exact Matching (CEM)

pba. en række matching-variable (alder ved start, karakterer i matematik inkl. ingen afgangsprøve i matematik, skoleskift, tidligere an-

bragt uden for hjemmet, køn, herkomst, sigtet for kriminalitet ekskl. færdselsforseelser, tidligere påbegyndt ungdomsuddannelse, mors

uddannelse, fars tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af tidligere forberedende forløb).

4.2.2

Elever i FGU har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse 12

mdr. efter endt forberedende tilbud

I figur 4.3 ses resultaterne af matching-analysen, hvad angår overgang til beskæftigelse hhv. 4 og 12

måneder efter endt forberedende tilbud. Figuren viser forskellen i den gennemsnitlige sandsynlig-

hed for at være i beskæftigelse på de to tidspunkter mellem indsats- og kontrolgruppe.

Det fremgår af figuren, at elever i FGU har 6 procentpoint større sandsynlighed for at være i beskæf-

tigelse 12 måneder efter endt forberedende tilbud sammenlignet med kontrolgruppen. 4 måneder

efter endt forberedende tilbud er der ingen signifikant forskel mellem indsats- og kontrolgruppen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Figur 4.3

FGU-elevers sandsynlighed for at være i beskæftigelse 4 og 12 mdr. efter endt FGU,

sammenholdt med sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud

40 %

30 %

+ 6 pp. (p = 0,000)

+ 1 pp. (p = 0,062)

20 %

10 %

Beskæftigelse (0+ timer) efter 4 mdr. (n = 95.595)

FGU

Beskæftigelse (0+ timer) efter 12 mdr. (n = 90.841)

Kontrolgruppe (tidl. forberedende tilbud)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015 – 30. juli. 2019.

Note: Analyserne rummer både fuldførte og afbrudte forløb på hhv. FGU og de tidligere forberedende tilbud.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer.

Note: Søjlerne angiver de forudsagte sandsynligheder for at være i beskæftigelse 4 og 12 måneder efter endt forberedende tilbud for

hhv. indsatsgruppe (FGU) og kontrolgruppe (tidligere forberedende tilbud). Forskellen mellem blå og røde søjler angiver den estimerede

effekt af at gå i FGU sammenlignet med tidligere forberedende tilbud, når alle baggrundsvariable holdes kontante. Sandsynligheden er

estimeret vha. logistisk regressionsanalyse med inddragelse af vægte, der er konstrueret vha. Coarsened Exact Matching (CEM) pba. en

række matching-variable (alder ved start, karakterer i matematik inkl. ingen afgangsprøve i matematik, skoleskift, tidligere anbragt uden

for hjemmet, køn, herkomst, sigtet for kriminalitet ekskl. færdselsforseelser, tidligere påbegyndt ungdomsuddannelse, mors uddan-

nelse, fars tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af tidligere forberedende forløb).

Der er gennemført forskellige sensitivitetsanalyser for at undersøge robustheden af matching-ana-

lysens fund. Resultaterne af disse viser, at størrelsen på effektestimaterne varierer en smule, alt ef-

ter hvilken matching-model eller -strategi, man vælger. Estimaterne er dog i nogenlunde samme

størrelsesorden og retning på tværs af alle metoder, hvilket styrker tiltroen til de konklusioner, der

drages på baggrund af analyserne (se metodebilag i appendiks c for uddybning af disse analyser).

4.2.3

Supplerende effektanalyser

Som led i evalueringen er der også gennemført to supplerende matching-analyser, der hhv. under-

søger effekten af 1) de enkelte FGU-institutioner sammenholdt med tidligere forberedende tilbud i

de kommuner, der hører under FGU-institutionens dækningsområde og 2) fuldførte forløb på hhv.

FGU og de tidligere forberedende tilbud, hvor der findes oplysninger om fuldførte og afbrudte for-

løb i de anvendte registre. Det drejer sig om forskellige tidligere forberedende tilbud på VUC. Resul-

taterne af disse supplerende matching-analyser udfoldes i de følgende afsnit.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elever i FGU ift. elever fra tidligere forberedende tilbud

Effekten af FGU varierer mellem de enkelte institutioner

Evalueringens supplerende matching-analyse viser, at der kan dokumenteres forskelle i effektstør-

relsen mellem de enkelte FGU-institutioner ift. overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

Den institutionsopdelte effektanalyse består i at sammenligne elever på de forskellige FGU-institu-

tioner med sammenlignelige elever, der har gået i tidligere forberedende tilbud i kommuner, der

knytter sig til dækningsområdet for den pågældende FGU-institution.

Det fremgår af analysen, at effekten af at gå på de enkelte FGU-institutioner sammenholdt med tid-

ligere forberedende tilbud i samme dækningsområde varierer. Effekten ift. at være i ungdomsud-

dannelse 12 måneder efter endt forberedende tilbud varierer fra ingen effekt til en negativ effekt

svarende til -12 procentpoint.

Effekten ift. at være i beskæftigelse 12 måneder efter endt forbere-

dende tilbud varierer fra ingen effekt til en positiv effekt, svarende til 18 procentpoint.

Resultaterne skal dog fortolkes med forsigtighed, da de observerede forskelle både kan være ud-

tryk for forskelle i, hvordan FGU-institutionerne lykkes med få elever videre i ungdomsuddannelse,

men også kan afspejle store forskelle i, hvordan de tidligere forberedende tilbud er lykkedes med

dette. Derudover er der også – trods en mere konservativ signifikansgrænse – risiko for tilfældige

fund, når man opdeler en analyse 27 gange, svarende til antallet af FGU-institutioner (se figur B.39-

40 i appendiks b).

Effekten af FGU er mere markant blandt elever med fuldførte forløb

Som led i evalueringen er der ligeledes gennemført en supplerende matching-analyse, der ser på

effekten af FGU blandt elever, der har fuldført deres FGU-forløb. I denne analyse holdes FGU-elever

med fuldførte forløb op mod sammenlignelige elever på tidligere forberedende tilbud under VUC,

hvor det til forskel for de andre tidligere forberedende tilbud har været muligt at frasortere forløb,

hvor eleven, jf. afslutningskoden, ”har afbrudt kurset eller ikke er mødt op til prøven”.

Analysen viser en mere markant og positiv effekt af FGU ift. overgang til ungdomsuddannelse både

4 og 12 måneder efter fuldført forberedende forløb. 4 måneder efter fuldført forløb har en elev, der

har fuldført et FGU-forløb, gennemsnitligt 20 procentpoint større sandsynlighed for at være i ung-

domsuddannelse end en sammenlignelig elev, der har fuldført et tidligere forberedende tilbud på

VUC. 12 måneder efter fuldført forløb er den gennemsnitlige sandsynlighed for at være i ungdoms-

uddannelse 7 procentpoint større for en elev med et fuldført FGU-forløb. Den gennemsnitlige sand-

synlighed for at være i beskæftigelse 4 måneder efter fuldført forløb er 2 procentpoint mindre for

en elev, der har fuldført et FGU-forløb, sammenholdt med en sammenlignelig elev, der har fuldført

et tidligere forberedende tilbud på VUC. 12 måneder efter fuldført forløb er den gennemsnitlige

sandsynlighed for at være i beskæftigelse dog 6 procentpoint større for en elev, der har fuldført et

FGU-forløb. Alle forskelle er statistisk signifikante (se figur B.41-42 i appendiks b).

Det er kun de allerstørste effektestimater, der er statistisk signifikante – særligt hvis man pga. risikoen for tilfældige fund, forbundet

med multiple testning (27 dækningsområder), anvender en mere konservativ signifikansgrænse, fx p = 0,001.

Det er en betydelig del af effektestimaterne, der er statistisk signifikante – selv hvis man pga. risikoen for tilfældige fund, forbundet

med multiple testning (27 dækningsområder), anvender en mere konservativ signifikansgrænse, fx p = 0,001.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

5 Elevernes udbytte af FGU

I dette kapitel rettes der fokus mod elevernes udbytte af FGU, herunder både hvad eleverne selv

oplever at få ud af deres FGU-forløb, hvad lærerne oplever, at eleverne får ud af at gå på FGU, og

hvordan aftagerinstitutionerne oplever, at eleverne er klædt på til ungdomsuddannelse og beskæf-

tigelse efter FGU. Kapitlet zoomer også ind på FGU- og aftagerinstitutionernes praksis ift. elevernes

overgang fra FGU til uddannelse eller job.

Kapitlet bygger på kvalitative interview med elever, medarbejdere, ledere og repræsentanter for

aftagerinstitutioner, spørgeskemaundersøgelserne blandt ledere og medarbejdere samt den natio-

nale trivselsmåling blandt elever på FGU.

Det fremgår af kapitlet, at eleverne generelt oplever, at de udvikler sig fagligt, personligt og socialt,

mens de går på FGU. Ifølge eleverne hjælper FGU dem med at udvikle deres lyst og overskud til at

indgå i sociale sammenhænge samt deres selvværd og selvtillid som følge af den inkluderende til-

gang blandt medarbejderne og et rummeligt fællesskab med de øvrige elever præget af gensidig

forståelse og respekt. Fagligt oplever eleverne generelt også at rykke sig under deres FGU-forløb i

både de almene og værkstedsbaserede fag. Det skyldes først og fremmest lærernes pædagogisk-

didaktiske fokus på tålmodighed og undervisningsdifferentiering samt det generelle læringsmiljø

på FGU med aktive undervisningsformer og trygge læringsrum.

Kapitlet viser derudover, at lærere og vejledere har et tilsvarende blik på elevernes udbytte af FGU.

Lærere og vejledere forklarer dog, at elevernes faglige udvikling kan blive sekundær i lyset af mere

basale sociale og personlige udviklingsbehov, der skal modne eleverne og gøre dem klar til at lære

på trods af en fortid præget af dårlige skoleerfaringer. Ifølge lærere og vejledere er livsmestring og

dannelse derfor også blandt de to mest centrale former for udbytte, eleverne får med sig fra FGU.

I forlængelse heraf peger kapitlet på, at repræsentanterne for aftagerinstitutionerne oplever, at de

elever, de optager fra FGU, kan været udfordret ift. det almenfaglige niveau, der forventes på en

ungdomsuddannelse. På hf knytter det sig især til elevernes skriftlige kompetencer, mens det er en

pointe på erhvervsuddannelserne, at elevernes store faglige selvtillid i værkstedsfagene kan veje

op for et eventuelt efterslæb i den mere teoretiske undervisning i de almene fag. Repræsentan-

terne for aftagervirksomhederne vurderer, at egu udvikler elevernes arbejdsmarkedsparathed.

Endelig fremgår det af kapitlet, at samarbejdet mellem FGU- og aftagerinstitutionerne om elever-

nes overgang ud af FGU har udviklet sig i en positiv retning fra 2021 til 2023. FGU-institutionerne

samarbejder dog oftere og mere systematisk om elevernes overgange med erhvervsuddannelser

og virksomheder end med gymnasiale uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

5.1 Elevernes perspektiver på udbyttet af deres FGU-forløb

I dette afsnit beskrives evalueringens resultater vedrørende elevernes egne perspektiver på udbyt-

tet af deres FGU-forløb.

Evalueringen viser, at eleverne gennemgående oplever, at de udvikler sig i forskellige henseender

ved at gå på FGU. De forskellige former for udbytte, eleverne oplever, stemmer overens med evalu-

eringens virkningsteori for FGU (se appendiks c). Inklusion, motivation for læring, læringsparathed,

fagligt, socialt og personligt udbytte og oplevelse af afklaring er således udbytteformer ved FGU,

der både optræder som tegn på målopfyldelse i virkningsteorien og i elevernes fortællinger om de-

res oplevede udvikling på FGU.

Eleverne på FGU kommer med forskellige mål for deres FGU-forløb i deres uddannelsesplan. Det

betyder, at det ikke er alle former for udbytte, der er lige relevant for alle elever. Mens nogle pri-

mært er på FGU mhp. at kunne opfylde adgangskravene til en ungdomsuddannelse, er andre på

FGU for først og fremmest at opnå en personlig eller social udvikling. Udbytteformerne, der oprid-

ses i de følgende afsnit, skal derfor ikke forstås som en liste over udbytteformer, som hver enkelt

elev opnår på FGU, men i højere grad som en samling af de forskellige former for udbytte, FGU-ele-

verne samlet set oplever, at man opnår ved at gå på FGU.

Selvom det ikke er alle elever, der oplever alle former for udbytte, er det tydeligt i elevinterviewene,

at udbytteformerne understøtter hinanden. Når man som elev fx oplever at være inkluderet og føle

sig tryg i det sociale miljø på FGU, kan det også bidrage til, at man får et mere stabilt fremmøde og

tør deltage mundtligt i undervisningen. På den måde kan elevernes sociale og personlige udbytte

på FGU understøtte deres faglige udvikling, ligesom faglige succesoplevelser og gode relationer til

underviserne kan være med til at styrke elevernes selvværd, trivsel og fremmøde.

5.1.1

Elevernes oplevelse af deres sociale og personlige udvikling på FGU

Det er, jf. bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse, et centralt formål med FGU og

derfor også et tegn på målopfyldelse i evalueringens virkningsteori, at uddannelsen skal styrke ele-

vernes personlige og sociale kompetencer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

De følgende afsnit beskriver i forlængelse heraf evalueringens resultater vedrørende elevernes op-

levelse af deres sociale og personlige udvikling på FGU.

Eleverne oplever, at FGU styrker deres sociale kompetencer

Det fremgår af den seneste nationale trivselsmåling for FGU fra 2022, at 70 % af eleverne enten er

meget enige (25 %) eller enige (45 %) i, at der er et godt fællesskab mellem eleverne på deres FGU-

skole. 80 % af eleverne angiver samtidig, at de enten er meget enige (31 %) eller enige (49 %) i, at

de andre elever på deres FGU-skole accepterer dem, som de er (Uddannelsesstatistisk, 2023a).

Evalueringens kvalitative analyse underbygger disse resultater og viser, at eleverne på FGU oplever

at være inkluderet på FGU, og at denne oplevelse af inklusion bidrager til udviklingen af deres soci-

ale kompetencer. Konkret giver eleverne udtryk for en oplevelse af, at de bliver set, hørt og forstået,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

og at de har en følelse af tryghed og fællesskab på FGU. For nogle elevers vedkommende er det før-

ste gang i deres uddannelsesforløb, de oplever det.

Elevernes fortællinger vidner om, at den sociale udvikling kan finde sted på flere forskellige ni-

veauer. De elever, der oplever den største sociale udvikling på FGU, beskriver bl.a., at de har fået en

større tro på sig selv, fordi de oplever at lykkes og være gode nok fagligt og socialt. For andre elever

består deres sociale udvikling i at kunne komme i skole og omgås jævnaldrende. Udviklingen af

sociale kompetencer kan også komme til udtryk ved, at eleverne begynder at tale med flere af de

andre elever på skolen eller bliver bedre til at tage initiativ til samtaler med folk, de ikke plejer at

tale med. En elev forklarer fx følgende om personens oplevelse af det sociale fællesskab på FGU:

Jeg synes, at fællesskabet er godt her på FGU. Jeg kan næsten med alle, men

jeg arbejder på at kunne med alle 100 procent. […] Så jeg snakker med flere,

selvom det kan være svært. Nogle gange kan det godt være lidt grænseoverskri-

dende, men jeg siger til mig selv, at det er noget, jeg skal gøre, fordi man skal

kunne snakke med mange, når man kommer i arbejde.

ELEV, PGU

Den kvalitative analyser peger særligt på to elementer på FGU, som er afgørende for at skabe et læ-

ringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig socialt. Det handler dels om, at lærere og vejledere møder

eleverne med forståelse, dels om at FGU tilbyder et trygt og inkluderende fælleskab.

Lærere og vejledere møder eleverne med forståelse

Det fremgår af interviewene med eleverne, at de finder det vigtigt, at lærere og vejledere møder

dem med forståelse og nysgerrighed samt tilpasser deres forventninger til eleven med afsæt i de

udfordringer, eleven står over for. Det betyder, at FGU kan være med til at skabe ro og rum for ele-

verne til at finde ud af, hvordan man håndterer eventuelle diagnoser, eller hvordan man kan finde

fodfæste igen efter en svær periode. Dermed oplever eleverne ikke det samme pres på FGU, som

de har oplevet andre steder i uddannelsessystemet.

En nysgerrig og forstående tilgang indebærer fx, at lærere og vejledere ikke kun ser på eleven ud fra

et skoleperspektiv, men har blik for helheden, da elevens udfordringer sjældent er isoleret til skole-

tiden. Hvis en elev fx døjer med angst, kan det have stor betydning, at lærerne har forståelse for, at

det at komme i skole i sig selv kan være et stort skridt for eleven. En elev sætter følgende ord på

denne pointe:

Før jeg startede her, havde jeg generelt svært ved at komme ud af døren – bare

sådan noget med at handle ind var svært. Men så er jeg startet her og har fået lyst

til at komme ud af døren og komme på FGU. Også fordi lærerne er meget forstå-

ende. Hvis jeg ringer og siger til min lærer, at jeg ikke kan komme i dag, fordi jeg

ikke kan komme ud af døren, så presser de ikke på for, at jeg skal komme allige-

vel. Jeg er på nedsat tid og er her kun fire dage om ugen. Det kan du ikke på an-

dre uddannelser, men det kan man her, og det er godt for mig.

ELEV, PGU

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

At blive mødt med forståelse og realistiske forventninger kan også indebære at få plads til at ud-

vikle sig i sit eget tempo. For eleverne betyder det meget, at de har en oplevelse af ikke at blive

presset, fordi de oplever, at det kræver plads og ro at arbejde med ens udfordringer. Som det føl-

gende citat illustrerer, kan det også indebære, at man som elev fx får lov til at trække sig til et andet

lokale, hvis det er for overvældende at være sammen med hele holdet på en given dag:

Jeg døjer med nogle psykiske ting, så hvis jeg har en dårlig dag, hvor jeg ikke

kan overskue at være i klassen, så har jeg nogle gange fået lov til at sidde i et lo-

kale for mig selv. Så sidder jeg og arbejder derinde, men så kommer undervi-

serne lige og spørger: ”Er du godt med på opgaven, eller har du brug for hjælp?”.

Det fungerer for mig, fordi så kommer jeg stadig i skole og får stadig lavet noget,

men kan alligevel være lidt for mig selv, så det ikke bliver for presset for mig.

ELEV, AGU

Det fremgår altså af elevinterviewene, at det er vigtigt for elevernes sociale udvikling og overskud til

at tage del i fællesskabet på FGU, at de oplever en god relation til lærere og vejledere, og at de bli-

ver mødt af en pædagogik, der tager hensyn til den enkelte elev og eventuelle støttebehov.

Det inkluderende miljø på FGU skaber tryghed til at udvikle sig socialt

Det fremgår ligeledes af elevinterviewene, at det sociale miljø på FGU har en afgørende betydning

for elevernes mulighed for at udvikle sig socialt. Det gælder først og fremmest oplevelsen af FGU

som et trygt og inkluderende sted og oplevelsen af at være en del af et fællesskab.

Et af de kendetegn, eleverne fremhæver ved det sociale miljø på FGU, er fraværet af mobning og

oplevelsen af, at man er okay, som man er. Det understøttes af, at mange på FGU kæmper med for-

skellige udfordringer, hvilket bidrager til en gensidig forståelse blandt eleverne og respekt for hin-

andens situation. En elev fortæller følgende om, hvordan bevidstheden om, at ingen ser ned på

hinanden på FGU, støtter ham i at turde tale med de andre elever:

Min sociale angst holder mig meget tilbage ift. at snakke med andre, men her-

ude kan man snakke med alle, fordi folk ikke ser ned på en. Selvom man går på

forskellige linjer og bliver sat sammen, så snakker folk bare til en, som om man

har kendt hinanden altid. Så jeg synes, der er et godt fællesskab herude.

ELEV, PGU

Det fremgår desuden af elevinterviewene, at et andet element, der bidrager til et inkluderende

miljø på FGU, er, at det sociale fælleskab prioriteres højt. Det understøttes bl.a. af, at lærerne har

fokus på det sociale på holdene og skaber en fælles opmærksomhed omkring, at ingen skal sidde

alene. Eleverne oplever samtidig, at det sociale miljø understøttes af, at lærerne har en oprigtig in-

teresse i dem. Det er en udbredt pointe blandt eleverne, at det har en positiv indvirkning på deres

motivation og lyst til at komme i skole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Eleverne oplever, at deres personlige udvikling styrkes på FGU

Evalueringen viser, at eleverne ligeledes oplever et stort udbytte af FGU, når det kommer til udvik-

lingen af deres personlige kompetencer. Netop elevernes personlige kompetencer er et fokuspunkt

på FGU, da mange elever af forskellige årsager kommer med dårlige skoleoplevelser, der har præ-

get deres personlige udvikling.

Det er et udbredt perspektiv i elevinterviewene, at elevernes selvtillid og selvværd vokser på FGU.

Det kommer både til udtryk i faglige og sociale kontekster. Det kan fx handle om, at eleverne bliver

bevidste om nye styrker, tør deltage mundtligt i undervisningen eller får en tro på, at de kan klare

en uddannelse, de ikke troede var mulig. En elev sætter følgende ord på, hvordan hendes selvværd

er blomstret op på FGU:

Elev: Mit selvværd har været langt nede i mange år fra både folkeskolen og ef-

terskolen. Men efter jeg er kommet herud, har jeg fundet mig selv og fået et

bedre selvværd.

Interviewer: Hvordan mærker du, at du har fået et bedre selvværd?

Elev: Jeg er i hvert fald mere glad. Jeg har været meget ked af det i mange år,

men jeg har været meget glad på det seneste.

ELEV, PGU

Det faglige aspekt af elevernes personlige udvikling kommer også til udtryk i den nationale trivsels-

måling for FGU fra 2022, hvor 93 % angiver, at de tit (56 %) eller en gang imellem (37 %) deltager

aktivt i undervisningen. Derudover angiver 68 %, at de enten er meget enige (22 %) eller enige i (46

%), at de kan få hjælp på FGU, hvis de har personlige problemer (Uddannelsesstatistik, 2023a).

I interviewene med eleverne er det desuden et gennemgående perspektiv, at de oplever at lære sig

selv bedre at kende på FGU. Det indebærer fx at blive bedre til at mærke sine behov, lære sine

grænser at kende eller blive bevidst om udfordringer, der har gjort det svært at gå i skole. Mens

nogle elever eksempelvis arbejder med deres temperament og at kunne tage imod kritik, arbejder

andre på at få en mindre perfektionistisk tilgang til deres skolearbejde.

Eleverne ser flere årsager til, at FGU bidrager til deres personlige udvikling. De fremhæver dels, at

det sociale miljø på FGU skaber grobund for en personlig opblomstring, fordi rammerne er trygge.

Derudover har det positiv betydning for elevernes personlige udvikling, at FGU giver dem mulighed

for at afprøve sig selv i kontekster, de ikke tidligere har været i. Ifølge eleverne får de på den måde

succesoplevelser med opgaver, de ikke vidste, de havde evnerne til at mestre. Ofte opstår succes-

oplevelserne gennem praktiske opgaver, eleverne ikke har prøvet før, fx ved at sy, lave mad i køkke-

net eller slibe og male en dør. Det har derfor også betydning for elevernes personlige udvikling, når

de møder lærere, der udtrykker en tro på dem og giver dem selvtilliden til at kaste sig ud i opgaver,

de ikke nødvendigvis føler sig sikre i.

Eleverne oplever desuden, at deres personlige udvikling understøttes, når udviklingen italesættes

til forløbssamtalerne, fordi samtalen om deres personlige udvikling kan være med til at tydeliggøre

en udvikling, der ikke er konkrete mål for.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

5.1.2

Elevernes oplevelse af deres faglige udbytte på FGU

Et andet centralt formål med FGU er, jf. bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse,

at uddannelsen skal styrke elevens faglige kompetencer og udvikling og på den måde kvalificere

eleverne til at kunne leve op til adgangskravene og de faglige krav på hf eller eud (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2019a). Dette formål indgår derfor også som et tegn på målopfyldelse i evalue-

ringens virkningsteori.

De følgende afsnit udfolder evalueringens resultater vedrørende elevernes oplevelse af deres fag-

lige udbytte af at gå på FGU.

Eleverne oplever generelt et fagligt udbytte af at gå på FGU

Det fremgår af den seneste nationale trivselsmåling for FGU fra 2022, at 58 % af eleverne enten er

meget enige (14 %) eller enige (44 %) i, at de lærer meget i undervisningen på FGU (Uddannelses-

statistik, 2023a). Evalueringens kvalitative analyse underbygger, at eleverne generelt oplever et fag-

ligt udbytte ved at gå på FGU. Det faglige udbytte kan både være knyttet til de almenfaglige fag så-

som dansk og matematik, men kan også bestå i en praksisfaglig udvikling.

På pgu fortæller eleverne, at de prøver nye ting på FGU og stifter bekendtskab med fagligheder, de

ikke har mødt tidligere. Det afspejler sig i pgu-elevernes perspektiver på deres faglige udbytte.

Nogle elever opdager fagligheder, de gerne vil uddanne sig inden for eller arbejde med efter FGU,

mens andre elever opdager nye evner gennem det praktiske arbejde i værkstederne.

Det er en pointe blandt pgu-eleverne, at den faglige udvikling i værkstedsfagene er tydelig, fordi

man kan se et fysisk resultat af det, man har lært i undervisningen. Når en elev fx har syet et stykke

tøj med udgangspunkt i sine egne mål, bruger en ny maskine i værkstedet eller har lagt nyt gulv

hjemme hos sine forældre efter at have lært at lægge gulv i undervisningen på FGU, er de faglige

fremskridt, der har muliggjort arbejdet, konkrete og synlige for eleverne. Det fremgår af inter-

viewene med pgu-elever, at de finder det motiverende, at de på den måde kan se håndgribelige

tegn på deres faglige udvikling, hvilket kan være med til at tænde en gnist ift. at blive endnu dygti-

gere.

Særligt de pgu-elever, der har stiftet bekendtskab med en faglighed, de gerne vil uddanne sig in-

den for, fremhæver i den sammenhæng, at de får en grundlæggende viden om og praktiske erfarin-

ger med faget, de kan trække på, når de fx skal starte på en erhvervsuddannelse.

Det er for mange elever på tværs af spor en del af formålet med at gå på FGU, at de skal løfte deres

almenfaglige niveau, så de lever op til de faglige krav for enten at blive optaget på hf eller eud.

Blandt eleverne forstås FGU derfor som et sted, hvor man har mulighed for at lære de ting, man

ikke fik med sig fra grundskolen. Det fremgår af elevinterviewene, at eleverne generelt oplever at

blive dygtigere i de almene fag, mens de går på FGU. Det varierer dog fra elev til elev, hvor stor en

almenfaglig udvikling de oplever at gennemgå.

Konkret kan elevernes almenfaglige udvikling komme til udtryk ved, at de fx pludselig oplever at

kunne forstå matematik på en måde, de ikke tidligere har kunnet, stifter bekendtskab med nye

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

genrer i dansk eller styrker deres kendskab til grammatiske regler. En elev italesætter sin faglige

udvikling på FGU på følgende måde:

Jeg er blevet meget, meget bedre til det faglige på FGU. I folkeskolen blev jeg

mobbet, så jeg kom ikke rigtig i skole. Så kom jeg på efterskole, og der begyndte

jeg at tage skolen meget mere seriøst, men jeg nåede ikke at få mine eksaminer.

Det har jeg allerede fået her. Jeg fik bl.a. 7 i matematik, så jeg synes virkelig, jeg

har rykket mig meget fagligt.

ELEV, PGU

Der er dog også kvalitative eksempler på elever, som ikke får det faglige udbytte, som de gerne vil

have ud af at gå på FGU. Der er eksempler på elever, der oplever, at fokusset på de almenfaglige

kompetencer kan træde i baggrunden ift. fokusset på den personlige og sociale udvikling. Der er

også eksempler på elever, der peger på, at gentagne lærerskift, gentagne aflysninger af undervis-

ningen, for afslappet tilgang til det faglige indhold i undervisningen blandt både elever og lærere

samt manglende struktur i planlægningen af undervisningen er barrierer for deres faglige udvikling.

Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at det især er lærernes pædagogisk-didaktiske

tilgang og læringsmiljøet på FGU, der understøtter elevernes faglige udvikling. Disse pointer uddy-

bes nærmere i de følgende to afsnit.

Tålmodighed og undervisningsdifferentiering er vigtigt for elevers faglige udbytte

Der er en række elementer ved lærernes pædagogisk-didaktiske tilgang til undervisningen på FGU,

eleverne fremhæver som betydningsfulde for, at de opnår et fagligt udbytte gennem uddannelsen.

Først og fremmest italesætter eleverne det som betydningsfuldt for deres faglige udvikling, at læ-

rerne på FGU giver sig tid til den enkelte, er opsøgende og ikke giver op på deres læring. Det stiller

både krav til den enkelte lærers tålmodighed og tiltro til elevernes evner samt til rammerne for un-

dervisningen, fx små hold. Eleverne oplever det som afgørende, at lærerne giver individuel hjælp,

når der er behov for det, og at lærerne fortsætter med at forklare en opgave eller en faglig problem-

stilling, til eleven har forstået den. En elev fra agu sætter følgende ord på, hvordan personen ople-

ver, at denne indstilling gennemsyrer lærernes tilgang til at undervise på FGU:

Hvis man siger: ”Hey, det forstod jeg ikke en dyt af”, så er der ikke nogen, der

siger: ”Ah, det er ærgerligt, jeg skal videre til Sofie derovre”. Der er bare en re-

spekt og nogen, der virkelig gerne vil lære fra sig og hjælpe.

ELEV, AGU

Eleverne forklarer derudover, at lærernes opmærksomhed på den enkeltes faglige niveau og ar-

bejde med at differentiere undervisningen har stor betydning for deres faglige udvikling. Eleverne

oplever, at udbyttet er størst, når læreren sikrer sig, at eleverne kan følge med, ligesom det motive-

rer eleverne at kunne finde ud af de opgaver, de arbejder med. Det inkluderer også, at læreren er

opsøgende i undervisningen, da nogle elever kan have svært ved selv at spørge om hjælp.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Det er desuden en pointe blandt eleverne, at de finder det motiverende, når lærerne tager højde

for elevernes interesser i undervisningen, fordi det bidrager til, at undervisningen opleves som rele-

vant. En elev fortæller følgende om betydningen af lærernes blik for den enkeltes faglige niveau:

Jeg synes lærerne på FGU har mere tid til at gå ind i, hvor dygtig du er, og hvad

du kan. De kan give dig opgaver, som passer bedre til dit niveau, ift. hvad læ-

rerne kunne i folkeskolen, hvor der ikke var de samme ressourcer.

ELEV, PGU

Det fremgår omvendt også af elevinterviewene, at det kan være en barriere for elevernes faglige

udvikling i et fag, hvis et eller flere af de ovenstående elementer ikke er til stede i lærerens pædago-

gisk-didaktiske tilgang til undervisningen. En gruppe af elever peger desuden på, at fokusset på

faglig udvikling på nogle hold kan træde i baggrunden til fordel for arbejdet med elevernes person-

lige og sociale udvikling. Dette perspektiv italesættes særligt blandt elever, der primært fokuserer

på deres faglige mål med FGU for at kunne søge ind på en bestemt ungdomsuddannelse, men går

på hold, hvor en stor del af eleverne især arbejder med personlige og sociale mål.

Elevernes fremmøde motiveres af det sociale miljø og en aktiv undervisningsform

En forudsætning for, at eleverne får et fagligt udbytte af deres FGU-forløb, er, at de kommer i skole

og er til stede i undervisningen. Et af målopfyldelseskriterierne i evalueringens virkningsteori er i

forlængelse heraf, at eleverne bliver motiveret for læring, mens de går på FGU, og for mange elever

er fremmøde også et vigtigt udviklingspunkt i deres FGU-forløb.

Eleverne peger særligt på to ting, der kan skabe motivation for at komme i skole. For det første

fremhæver eleverne det sociale miljø som en vigtig motivationsfaktor for at komme i skole. Når ele-

verne føler sig trygge på deres hold, skaber nye venskaber og hygger sig i hinandens selskab, får de

lyst til at komme i skole. Eleverne beskriver generelt FGU som et sted, man har lyst til at være. En

elev sætter fx følgende ord på denne pointe:

Interviewer: Hvad tror du har gjort, at det er blevet nemmere at møde til tiden?

Elev: Jeg tror bare, man får meget mere lyst til det. Det er sjovt at være herude.

Man udvikler sig også meget mere socialt. Der er et godt sammenhold. Både i

ens egen klasse, men også mellem de andre klasser.

ELEV, PGU

For det andet kan det faglige miljø på FGU også være en motivationsfaktor for fremmøde. For

nogle elever er det en motivation, at de på FGU kan opnå det faglige niveau, der er påkrævet for at

komme ind på en ungdomsuddannelse. For andre elever er det en motivation, at undervisningsfor-

men er mere aktiv og praksisorienteret, end de har været vant til i tidligere uddannelsesforløb.

5.1.3

Elevernes oplevelse af afklaring på FGU

Det er, jf. bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse, blandt formålene med FGU og

derfor også blandt tegnene på målopfyldelse i evalueringens virkningsteori, at uddannelsen skal

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

hjælpe eleverne med at blive afklarede ift. valg af ungdomsuddannelse eller beskæftigelse (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2019a).

De følgende afsnit beskriver evalueringens resultater vedrørende elevernes oplevelse af afklaring

ift. videre uddannelse eller beskæftigelse, mens de går på FGU.

FGU bidrager til elevernes afklaring ift. videre uddannelse eller beskæftigelse

Eleverne oplever, at FGU skaber gode betingelser for at blive afklaret. Afklaringen kan bestå i, at

eleverne lærer sig selv bedre at kende, ift. hvilken form for uddannelse, de vil trives på. Det kan fx

være ved, at man som elev finder ud af, at man ikke trives i en mere stillesiddende skolehverdag og

derfor vil fungere bedre på en erhvervsuddannelse end i gymnasiet. Elevernes afklaring kan også

handle om at finde ud af, hvilket erhverv man gerne vil arbejde inden for, eller at få en tro på, at

man godt kan klare en gymnasial uddannelse. En elev fortæller fx følgende om, hvordan tiden på

FGU har bidraget til afklaring omkring videre uddannelse:

FGU har bare været en super hjælp, ift. hvordan jeg ser mig selv i fremtiden,

og hvad jeg gerne vil. Jeg var meget uafklaret om, hvad jeg ville, inden jeg star-

tede på FGU, og havde tæt på nul erfaringer med at arbejde, så det var lidt over-

vældende at vælge, hvilken linje jeg skulle gå på. Men jeg har erfaringer med

metalarbejde fra tidligere, så jeg valgte at komme på industriværkstedet herude

på skolen, og derfra er jeg så kommet frem til, at jeg gerne vil være smed.

ELEV, PGU

Det er især muligheden for at skifte hold og komme i erhvervstræning under FGU-forløbet, der bi-

drager til elevernes afklaring. Disse muligheder tillader eleverne at være undersøgende, ift. hvilke

fagligheder de interesserer sig for og trives med.

For elever, der har svært ved at vælge mellem flere interessefelter, kan muligheden for at skifte

hold eller komme i erhvervstræning give konkrete erfaringer at tage udgangspunkt i, når eleven

skal beslutte sig for, hvad der skal ske efter FGU. Holdskifte og erhvervstræning kan samtidig give

elever, der ikke umiddelbart ved, hvad de interesserer sig for, mulighed for at opdage nye interes-

ser. En elev fra agu-sporet sætter følgende ord på denne pointe:

På grund af FGU har jeg haft to år til at beslutte mig for, hvad jeg gerne vil. Da

jeg startede her, ville jeg gerne være lastbilchauffør eller maler. Jeg havde virke-

lig været mange ting igennem, ift. hvad jeg kan blive. Men så begyndte skolen at

lave de her praktikforløb [erhvervstræning], som kommer hvert halve år, hvor

jeg startede i praktik i den børnehave, jeg selv har gået i. Der fandt jeg ud af, at

jeg synes, det er fedt at bruge tid med børnene.

ELEV, AGU

Den kvalitative analyse tegner samtidig et billede af, at elevernes afklaring hjælpes på vej, når læ-

rere og vejledere understøtter deres overvejelser om uddannelse eller beskæftigelse, fx ved at tale

med eleverne om ønsker til erhvervstræning og give input, der kan støtte elevernes refleksioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

5.2 Medarbejdernes perspektiver på elevers udbytte af FGU

Evalueringen tegner overordnet et tilsvarende billede af elevernes udbytte af FGU pba. lærere og

vejlederes perspektiver, som det der beskrives i afsnit 5.1. Det udfoldes i de følgende afsnit.

5.2.1

Lærere og vejledere vurderer, at de lykkes bedst med at styrke

elevernes sociale kompetencer

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere viser, at styrkelse af elevernes soci-

ale kompetencer er det udbytte, de vurderer, de lykkes bedst med på deres skole. Omvendt frem-

går det, at den laveste vurdering knytter sig til at klæde eleverne på til hf. Det viser tabel 5.1.

Det fremgår af tabellen, at elevernes sociale kompetencer (7,4) scorer højest på en skala fra 1 til 10,

når det kommer til lærere og vejlederes gennemsnitlige vurdering af, hvordan de på deres skole

lykkes med at udvikle eleverne ift. forskellige parametre. Herefter følger en række forhold, der knyt-

ter sig til elevernes afklaring og personlige udvikling. Den gennemsnitlige vurdering er lavest (5,7),

når det kommer til lærere og vejlederes vurdering af, hvorvidt de på deres skole lykkes med at

klæde eleverne på til at klare sig på hf, som er den gymnasiale uddannelse hovedparten af ele-

verne fra FGU overgår til, jf. afsnit 3.1.2. Denne vurdering er markant dårligere end lærere og vejle-

deres gennemsnitlige vurdering af, om de på deres skole lykkes med at klæde eleverne på til hhv.

at klare sig på en erhvervsuddannelse (6,8) eller i job (6,8). Det stemmer overens med den deskrip-

tive analyse i afsnit 3.1.2, der viser, at der sker et stort fald i andelen af tidligere FGU-elever på de

gymnasiale uddannelser, fra 4. til 12. måned efter de har fuldført deres FGU-forløb.

Tabel 5.1

Hvordan vurderer du på en skala fra 1-10, at I på jeres skole lykkes med følgende…

Gennemsnitlig vurdering

(n = 593)

At klæde eleverne på til at klare sig på hf

At klæde eleverne på til at klare sig på en erhvervsuddannelse

At klæde eleverne på til at klare sig i job

At rykke eleverne fagligt

At klæde eleverne på til at mestre deres tilværelse

At styrke elevernes personlige kompetencer (fx deres mødestabilitet eller selvstæn-

dighed, når de skal løse opgaver)

At afklare eleverne ift. uddannelse eller job

At give eleverne mod på at lære (fx gennem faglige succesoplevelser i undervisningen)

At styrke elevernes sociale kompetencer (fx deres lyst til at indgå i sociale sammen-

hænge eller socialisere med andre elever på skolen)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Tabellen viser medarbejdernes gennemsnitlige vurdering af svarmulighederne under spørgsmålet ”Hvordan vurderer du på en

skala fra 1-10, at I på jeres skole lykkes med følgende…”

5,7

6,8

7,0

7,2

7,4

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at lærernes og vejledernes vurdering af elevernes

udbytte, jf. tabel 5.1, hænger sammen med, at de ofte oplever at måtte starte med et grundlæg-

gende fokus på elevernes personlige og sociale udvikling, før de kan fokusere på det faglige.

Disse pointer udfoldes på de følgende sider.

5.2.2

Personlig og social udvikling kan være nødvendig for faglig udvikling

Lærerne oplever som eleverne, at eleverne gennemgår en faglig udvikling på FGU. Det er dog ikke

altid, eleverne rykker sig så meget, som lærerne kunne ønske sig, eller som det forventes, jf. elever-

nes uddannelsesplan. På trods af at intentionen med FGU er, at elevernes sociale, personlige og

faglige udvikling skal balanceres gennem deres forløb, forklarer lærerne, at de i flere tilfælde ople-

ver at måtte sænke de faglige ambitioner på deres hold. Det skyldes ifølge lærerne, at flere af ele-

verne først og fremmest har behov for at gennemgå en personlig og social udvikling, før de er klar

til at arbejde med deres læringsstrategier og faglige udvikling. Mens nogle elever opnår de faglige

niveauer, som stod noteret i deres uddannelsesplan, anses det som en succes for andre elever, hvis

deres modstand mod det faglige kan mindskes, mens de går på FGU. En lærer sætter fx følgende

ord på, hvordan sidstnævnte udvikling også kan betragtes som en succes:

Eleverne kommer nogle gange ind, og siger: ”Jeg kan ikke dansk. Jeg hader

dansk.” Hvis vi bare kan flytte dem til: ”Nu hader jeg dansk lidt mindre, og jeg

kan måske lidt”, så er det også en sejr.

ALMENLÆRER

Ifølge lærerne er det derfor et vigtigt udbytte af FGU, at eleverne opnår en livsmestring og dan-

nelse, der også i højere grad modner dem til at tage del i og få et fagligt udbytte af undervisningen.

5.2.3

Livsmestring og dannelse er vigtig del af personlig udvikling på FGU

Når det kommer til elevernes personlige og sociale udvikling på FGU, peger lærerne på mange af

de samme pointer som eleverne. Lærerne knytter imidlertid også begreber som ”livsmestring” og

”dannelse” til fortællingen om elevernes personlige udbytte. Lærerne bruger disse begreber til at

betegne den modningsproces, eleverne gennemgår, hvor de øver sig i at være aktive beslutningsta-

gere i deres eget liv. Et centralt element i det handler ifølge lærerne også om at give eleverne værk-

tøjer til at håndtere udfordringer i livet. Det kan helt konkret være hjælp til at få styr på ting i privat-

livet, fx i form af hjælp til, hvordan man logger ind på e-boks, betaler en bøde eller lignende. Det er

bl.a. i PASE-undervisningen, at lærerne arbejder med dette.

Livsmestring og dannelsesprocessen ligger i forlængelse af arbejdet med at styrke elevernes selv-

værd og selvtillid, som eleverne selv beskriver. Elevernes selvværd og selvtillid opbygges i lærernes

optik gennem de mange små succesoplevelser, eleverne får på FGU, og kommer fx til udtryk, når

eleverne springer ud i en udfordring, de ikke tidligere troede på, de kunne løse. Lærerne arbejder

med at opbygge elevernes selvværd ved at have en anerkendende tilgang, hvor de fokuserer på,

hvad eleverne kan byde ind med, frem for hvad de ikke kan, samt ved at se og høre den enkelte

elev. En lærer sætter følgende ord på denne pædagogiske tilgang:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Vi arbejder meget med selvtilliden. Vi roser og er anerkendende, vi møder

dem, vi inkluderer dem, prøver at skabe så gode fællesskaber som muligt. Altså

nogle af de tæsk, de har fået på deres vej, de svinder ud og ligger måske mere

som nogle ar i bagagen, og nu får de nogle gode oplevelser. De dårlige oplevel-

ser, de har haft, kommer længere og længere væk, og pludselig får de nogle suc-

cesser. De får styrket motivationen og selvtilliden.

FAGLÆRER

Fra lærernes perspektiv er elevernes øgede selvtillid og selvværd centralt ift. at opbygge en ro-

busthed og et udgangspunkt for at håndtere fremtidige udfordringer. Det kan fx handle om, at ele-

verne erkender, at det er okay at have en dårlig dag og samtidig har troen på, at det kan se anderle-

des ud i morgen, herunder hvad de kan fokusere på for at sandsynliggøre, at det bliver tilfældet.

Det er samtidig en tværgående pointe i lærernes fortællinger, at elevernes øgede selvtillid også har

betydning for deres faglige udvikling, fordi det faglige udbytte af undervisningen er større, når ele-

verne reelt tror på, at de kan lære, hvad der forventes af dem. Det er derfor, at lærerne generelt op-

lever, at udviklingen af elevernes sociale og personlige kompetencer er en forudsætning for at

kunne rykke eleverne fagligt. På trods af dette giver nogle lærere udtryk for, at der er et uproportio-

neret fokus på faglig i udvikling i bekendtgørelser og fagbilag, mens elevernes personlige og sociale

udvikling ikke i samme udstrækning anerkendes som et legitimt udbytte af FGU.

5.3 Aftagerperspektiver på elevernes udbytte af FGU-forløb

Dette afsnit sætter fokus på, hvordan forskellige aftagere af elever fra FGU oplever, at eleverne er

klædt på til at klare sig efterfølgende på hhv. hf, eud og i beskæftigelse. Pointerne er baseret på i alt

ni kvalitative interview med én til to repræsentanter for hhv. fire erhvervsskoler, tre virksomheder

og to hf-institutioner, der giver eksempler på aftagernes erfaringer med elever fra FGU indtil nu. Af-

tagerperspektiverne, der præsenteres i afsnittet, er altså ikke repræsentative for den samlede po-

pulation af aftagerinstitutioner og -virksomheder, men skal snarere læses som nedslag, der giver

eksempler på, hvordan elever fra FGU klarer sig i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæf-

tigelse, herunder hvad der ifølge aftagerne understøtter eller udfordrer, at eleverne får en god op-

start og fastholdes i deres nye hverdag.

Baseret på interviewene med repræsentanterne for aftagerinstitutionerne og -virksomhederne vi-

ser evalueringen, at: 1) hf-institutionerne vurderer, at eleverne fra FGU især er udfordret ift. det

skriftlige arbejde, når de starter på hf, 2) erhvervsskolerne vurderer, at elever fra pgu er godt klædt

på og har stor faglig selvtillid ift. det værkstedfaglige, når de starter på en erhvervsuddannelse,

mens de kan halte efter, når det kommer til deres almenfaglige niveau, og 3) aftagervirksomhe-

derne vurderer, at egu er med til at udvikle elevernes arbejdsmarkedsparathed

Det er samtidig en tværgående pointe i interviewene med aftagerrepræsentanterne, at elever, der

kommer fra FGU, ikke nødvendigvis adskiller sig markant fra andre elever på hf og eud – særligt

ikke, når man sammenligner med de øvrige elever, der er i målgruppen for specialpædagogisk

støtte, som ofte også inkluderer de forhenværende FGU-elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

5.3.1

Elever fra FGU er udfordret i det skriftlige arbejde, når de starter på hf

Blandt de interviewede repræsentanter for hf-aftagerinstitutionerne er der en oplevelse af, at ele-

ver fra FGU kan være udfordret ift. det faglige niveau, når de starter på hf. Det gælder særligt ift. ele-

vernes skriftlige niveau. Det fremgår af interviewene med de pågældende repræsentanter, at man

på nogle hf-uddannelser har forsøgt at imødekomme en generel oplevelse af et for lavt skriftligt

niveau blandt nystartede kursister ved at indføre obligatoriske optagelsesprøver med skriftlige op-

gaver for alle ansøgere. Optagelsesprøverne skal være med til at sikre, at kursisterne, der optages,

har de skriftlige forudsætninger for at klare sig på hf. Elever, der har bestået hf-forberedelseseksa-

men på FGU, har dog retskrav på at blive optaget på den 2-årige hf-uddannelse, uagtet om de en-

kelte hf-institutioner har udviklet deres egne prøver for optag af kursister (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2023e).

Samtidig ser repræsentanterne for hf-aftagerinstitutionerne nogle steder et mønster i, at kursister,

der kommer fra FGU, har et større behov for støtte end andre kursister ift. aflevering af opgaver,

mødestabilitet og aktiv deltagelse i undervisningen. Informanterne peger dog på, at dette også kan

skyldes, at kursisterne, der kommer fra FGU, i nogle tilfælde er yngre end andre dele af hf-institutio-

nernes kursistgruppe.

Repræsentanterne for hf-aftagerinstitutionerne oplever derudover, at de tidligere FGU-elever i

nogle tilfælde mangler tro på, at de kan gennemføre hf. Den manglende faglige selvtillid kommer

bl.a. til udtryk i matematik og engelsk.

Aftagerrepræsentanternes oplevelse af det lavere skriftlige niveau og den manglende faglige selv-

tillid blandt tidligere FGU-elever kan være med til at forklare fundene i afsnit 3.1.2, der viser et mar-

kant fald i andelen af elever fra FGU, der går på en gymnasial uddannelse hhv. 4 og 12 måneder ef-

ter fuldført FGU-forløb. Dette fald indikerer, at der sker et betydeligt frafald blandt elever fra FGU i

løbet af deres første år på hf, hvilket kan hænge sammen med ovenstående forhold.

Repræsentanterne for hf-aftagerinstitutionerne beskriver dog, at kursister, der kommer fra FGU,

ofte indgår mere aktivt i skolens sociale fællesskaber sammenlignet med andre kursister. Aftager-

repræsentanterne giver bl.a. eksempler på, at tidligere FGU-elever fx er drivende kræfter i institutio-

nens kursistråd. For de kursister, der indgår aktivt i det sociale miljø på deres hold og skole, bliver

det ifølge repræsentanterne for aftagerinstitutionerne en motivation for at komme i skole og gen-

nemføre uddannelsen, hvorfor det sociale engagement også kan bidrage til fastholdelse af kursist-

gruppen med en fortid på FGU.

5.3.2

Elever fra pgu står stærkt ift. det praksisfaglige, når de starter på eud

Blandt repræsentanterne for eud-aftagerinstitutionerne er der blandede vurderinger af elevernes

almenfaglige niveau, når de kommer fra FGU. På nogle eud-institutioner er det et perspektiv, at ele-

ver, der kommer fra FGU, ikke har samme almenfaglige niveau som elever, der kommer andre ste-

der fra. På andre eud-institutioner genkender man ikke denne forskel.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

De steder, hvor de oplever forskelle i det almenfaglige niveau, italesætter aftagerrepræsentan-

terne, at det påvirker elevernes faglige selvtillid. I nogle tilfælde bliver eleverne også overraskede

over omfanget af teoretisk undervisning. Pba. disse tilbagemeldinger fra de lokale erhvervsuddan-

nelser er nogle FGU-skoler begyndt at arbejde efter, at eleverne opnår 4 til prøverne i dansk og ma-

tematik frem for 02. En FGU-vejleder sætter følgende ord på de tilbagemeldinger, de får fra er-

hvervsuddannelserne om årsagen til frafald blandt nogle af de tidligere elever på vejlederens skole:

For nogle af vores tidligere elever skyldes frafald fra ungdomsuddannelse det

faglige niveau. Det er sådan en svær snak, fordi flere af vores elever kommer

med en baggrund, hvor de har haft rigtig svært ved at følge med i folkeskolen. Så

har vi to år til at få dem hevet op i niveau og få dem gjort klar til en ungdomsud-

dannelse. Men derfra og så til at skulle ind på en erhvervsuddannelse… Så skal

de jo meget hurtigt op i niveau, og det kan være en udfordring.

VEJLEDER, FGU

Det fremgår dog af interviewene med repræsentanter for eud-aftagerinstitutionerne, at elever fra

FGU ofte har et bedre fagligt udgangspunkt ift. det praksisfaglige på deres erhvervsuddannelse

sammenlignet med elever, der fx kommer direkte fra grundskolen. Det skyldes, at elever, der har

gået på pgu, har stiftet bekendtskab med værkstedsundervisning forud for opstarten på deres er-

hvervsuddannelse. Ifølge aftagerrepræsentanterne har det betydning for elevernes faglige selvtil-

lid, fordi de oplever at være blandt de bedste og kunne hjælpe andre elever i værkstedsundervis-

ningen. Den faglige selvtillid i denne kontekst bidrager til en følelse af ligeværd med de andre ele-

ver på trods af et lavere almenfagligt niveau.

På eud-aftagerinstitutionerne oplever man desuden, at eleverne fra FGU overordet set er person-

ligt og socialt klædt på til at gå på en erhvervsuddannelse. Det gælder særligt ift. gruppen af elever,

der er i målgruppen for specialpædagogisk støtte (SPS), som mange forhenværende FGU-elever

også er berettiget til af forskellige årsager.

Der er dog områder, hvor repræsentanterne for eud-aftagerinstitutionerne oplever, at eleverne

fortsat har behov for at udvikle sig personligt eller socialt, når de begynder på en erhvervsuddan-

nelse. Udviklingspunkterne er dog ikke nødvendigvis særegne for elever fra FGU. Konkret peger

eud-repræsentanterne på elevernes arbejdsmarkedsparathed ift. at møde til tiden, løse de opga-

ver, man får besked på, og ikke at gå hjem, før undervisningen er slut. Arbejdsmarkedsparatheden

handler også om at kunne tage initiativ og være opsøgende, når man skal finde en læreplads.

5.3.3

Elever udvikler deres arbejdsmarkedsparathed under egu-forløb

Alle aftagervirksomheder, der har indgået i de kvalitative interview, har elever ansat fra egu-sporet

og anser det som en del af deres rolle at være med til at uddanne eleverne og klæde dem på til

dagligdagen i en virksomhed med systematik, forpligtelser og social omgang med kolleger. Virk-

somhederne er med andre ord indstillet på at løfte et socialt ansvar, og deres forventninger til ele-

verne er derfor i overensstemmelse hermed. Når de italesætter elevernes udbytte af FGU, handler

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

det derfor ikke om, hvad eleverne har eller ikke har med sig, når de begynder i virksomheden, men i

højere grad om, hvordan eleverne udvikler sig, mens de er i virksomheden.

Repræsentanterne for aftagervirksomhederne oplever især, at eleverne udvikler sig ift. deres ar-

bejdsmarkedsparathed, herunder at eleverne fx lærer at indrette sig efter virksomhedens retnings-

linjer for fremmøde, mødetidspunkter, pauser og brug af mobiltelefon i arbejdstiden. De fremhæ-

ver derudover, at eleverne udvikler deres evne til at indgå i kollegiale relationer, fx ved at blive

bedre til at føre samtaler med kolleger, ligesom de får erfaringer med, hvordan man generelt begår

sig på en arbejdsplads.

Repræsentanterne for aftagervirksomhederne peger på flere ting, der har betydning for elevernes

udvikling, mens de er i virksomheden. For det første bidrager det til elevernes udvikling og ansvars-

følelse, når de oplever, at der er brug for deres arbejdskraft, og at virksomheden afhænger af, at de

løser deres opgaver. For det andet har det også betydning for elevernes udvikling i virksomheden,

når deres kolleger er imødekommende over for dem, anerkender deres indsats og har forståelse

for, at de er i en læringsproces, hvor de kan komme til at begå fejl. Repræsentanterne peger desu-

den på, at oplevelsen af at lykkes i en arbejdsmæssig sammenhæng styrker elevernes selvtillid.

Selvom virksomhederne påtager sig et ansvar for elevernes udvikling og går langt for at udvise

rummelighed, stiller de samtidig krav til eleverne. Repræsentanterne for aftagervirksomhederne

peger derfor også på eksempler, hvor de er endt med at afskedige en egu- eller tidligere FGU-elev,

fx fordi elevens fremmøde ikke har været stabilt nok, eller fordi eleven har været for optaget af sin

telefon i arbejdstiden frem for at indgå i det kollegiale fællesskab. Hvis et egu-forløb modsat funge-

rer godt, italesættes egu som en oplagt indgang til at tage elever i ny mesterlære.

5.4 Status på arbejdet med elevernes trivsel og fravær

Trivsel og fravær indgår som retningsgivende mål for FGU. Målene beskriver, at institutionerne skal

arbejde målrettet med at nedbringe fravær og understøtte elevernes trivsel (Regeringen, 2017).

Dette afsnit gør status for FGU-institutionernes arbejde med elevernes trivsel og fravær. Det frem-

går af afsnittet, at eleverne generelt trives på FGU, og at skolerne har et udbredt fokus på at ned-

bringe et fortsat højt fravær blandt eleverne. Det er dog samtidig en pointe, at udviklingen i elever-

nes fremmøde, mens de går på FGU, betragtes som vigtigere end deres fraværsprocent i sig selv.

5.4.1

Elevernes trivsel

Det retningsgivende mål for FGU, der handler om elevernes trivsel, indebærer, at trivslen på FGU

løbende skal styrkes, og at udviklingen i elevernes trivsel følges i en ny national obligatorisk triv-

selsmåling (Regeringen, 2017).

Som det allerede er beskrevet i afsnit 5.1 vedrørende elevernes perspektiver på deres udbytte af at

gå på FGU, handler deres trivsel også i høj grad om den personlige, sociale og faglige udvikling, de

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

oplever at gennemgå på uddannelsen. Det følgende afsnit fokuserer på den nationale trivselsmå-

lings og evalueringens resultater vedrørende elevernes generelle trivsel på FGU.

Trivslen blandt eleverne på FGU er høj

Evalueringen viser, at trivslen generelt er høj blandt eleverne på FGU. I den seneste nationale triv-

selsmåling fra 2022 er der 94,3 % af eleverne på FGU, der er i højest trivsel, hvilket Børne- og Under-

visningsministeriet definerer som andelen af elever med en samlet trivselsscore på mere end 3 på

en skala fra 1 (lavest) til 5 (højest). Andelen af elever med højest trivsel på FGU ligger således en

anelse højere i 2022 end de foregående år (93,9 % i 2021 og 93,6 % i 2020) (Uddannelsesstatistik,

2023b & 2023c). Det indikerer, at langt de fleste elever oplever at trives på FGU, uagtet at det gene-

relt set er en udsat elevgruppe.

Evalueringens kvalitative analyse viser, at årsagerne til, at eleverne trives på FGU, generelt er sam-

stemmende med årsagerne til, at eleverne oplever et personligt og socialt udbytte af deres FGU-

forløb. Det fremgår således af elevinterviewene, at det især er lærernes rummelige og anerken-

dende tilgang til eleverne og det inkluderende miljø på FGU, der er afgørende for elevernes trivsel.

En elev sætter følgende ord på sin oplevelse af det inkluderende sociale miljø på FGU:

På FGU får man et helt andet fællesskab end på en normal skole. Man får snak-

ket meget mere med hinanden. Nu kommer jeg lige fra folkeskolen, hvor det

handler meget om, hvordan man ser ud og alt det der, og hvor man sætter sig

sammen med dem, der ser seje ud. Men her er alle lige meget værd, føler jeg,

hvilket jeg virkelig har manglet andre steder.

ELEV, PGU

Koblingen mellem det sociale miljø på FGU og elevernes trivsel består også i, at mobning ikke tole-

reres. Fraværet af mobning står for nogle elever i skarp kontrast til tidligere skoleerfaringer. Ele-

verne fremhæver bl.a., at man gerne må skille sig ud på FGU, og at man ikke skal frygte at blive ud-

stillet, hvis man siger noget forkert. En elev, der har dansk som andetsprog, fortæller fx følgende

om, hvordan det inkluderende sociale miljø på FGU hjælper ham med at blive bedre til dansk:

Der er ikke nogen, der griner, hvis jeg siger noget forkert på dansk. De kom-

mer og siger: ”Du siger det forkert”, og hjælper mig med, hvordan jeg så skal sige

det, men de griner ikke af det eller noget.

ELEV, AGU

Ifølge eleverne skaber fraværet af mobning og bevidstheden om, at alle elever er imødekommende

over for hinanden, en tryghed forbundet med at gå i skole, som både har betydning for deres læ-

ring, personlige og sociale udvikling samt for trivslen generelt.

Det fremgår af lederinterviewene, at man på flere institutioner benytter sig aktivt af de nationale

trivselsmålinger til at følge med i og op på elevernes trivsel.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

5.4.2

Arbejdet med fravær

Det retningsgivende mål for fravær på FGU handler om, at institutionerne registrerer og arbejder

målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil (Regeringen,

2017). Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste, at mange skoler arbej-

der målrettet med at forebygge fravær, men at fraværet udgør en udfordring (EVA, 2022a, s. 27ff.).

De følgende afsnit beskriver evalueringens resultater vedrørende FGU-skolernes fraværsarbejde.

Fravær er en udfordring ift. elevernes læring og progression, men fraværsprocent

siger ikke noget om elevens udvikling i sig selv

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at medarbejderne på FGU oplever omfanget af elevfravær som

en udfordring, både ift. at skabe kontinuitet i undervisningen, at understøtte læring og progression

og at fremme fællesskaber blandt eleverne.

56 % af medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at fravær i høj grad er en udfordring

ift. at skabe kontinuitet i undervisningen, 50 % angiver, at det i høj grad er en udfordring ift. at un-

derstøtte læring og progression blandt eleverne, mens 45 % angiver, at det i høj grad er en udfor-

dring ift. at fremme fællesskaber blandt eleverne. Der er ikke sket en statistisk signifikant udvikling i

perioden 2021 til 2023, når det kommer til medarbejdernes vurdering af de ovenstående forhold

(se tabel B.1 i appendiks b).

I de kvalitative interview med både ledere, medarbejdere og elever italesættes fraværet på FGU li-

geledes som højt. Selvom fraværet er højt, og mange medarbejdere vurderer, at det udgør en ud-

fordring ift. kontinuiteten i hverdagen, er det samtidig et udbredt perspektiv, at mange elever

netop går på FGU for at arbejde med deres mødestabilitet. Ledere og lærere peger derfor på, at det

i højere grad er relevant at se på udviklingen i den enkelte elevs fremmøde frem for elevens fra-

værsprocent i sig selv. En lærer sætter følgende ord på denne pointe:

Hvis en elev har 50 % fremmøde, men tidligere kun har været her 40 % af ti-

den, så er der jo sket en forbedring på 10 procentpoint. Så er det fremgangen, vi

har fokus på, og ikke de 50 %, hvor eleven ikke er der.

ALMENLÆRER

Det fremgår desuden af interviewene med ledere og lærere, at man på flere skoler arbejder med

den fokusforskydning, som omtales i ovenstående citat ved netop at have fokus på fremmøde frem

for fravær. Det indebærer ligeledes en øget opmærksomhed på at møde eleverne positivt frem for

med en løftet pegefinger, når de møder op efter at have været fraværende. Det fremgår af elevinter-

viewene, at de oplever denne praksis som virkningsfuld, både ift. at komme afsted i skole, selvom

man fx har sovet over sig, og ift. at bryde med en længere spiral af fravær.

Skolerne har udbredt fokus på håndtering af fravær

Evalueringen viser, at FGU-skolerne generelt har et udbredt fokus på, hvordan de kan håndtere fra-

vær blandt eleverne. Det fremgår fx af spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere, at 85 %

oplever, at der enten i høj (44 %) eller nogen grad (41 %) er en klar ansvarsfordeling i forbindelse

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

med opfølgning på fravær på deres skole. Det er på ca. samme niveau som i evaluerings- og følge-

forskningsprogrammets spørgeskemaundersøgelse i 2021 (se tabel B.2 i appendiks b).

Selvom der ikke er nogen udvikling fra 2021 til 2023 i spørgeskemaundersøgelsen, fremgår det af

evalueringens kvalitative analyse, at caseinstitutionerne har haft et kontinuerligt fokus på at opti-

mere deres håndtering af fravær. Det knytter sig bl.a. til udvikling af fælles praksisser for, hvordan

medarbejderne registrerer fravær, herunder hvad der hhv. registreres som lovligt og ulovligt fravær.

Det fremgår desuden af interviewene med både ledere og medarbejdere, at en del af den fælles

praksis for håndtering af fravær også handler om at have blik for, at fravær ofte hænger sammen

med sociale eller personlige problemer. Derfor er det også en udbredt tilgang til fraværsarbejdet at

være undersøgende og anerkende, at der kan være legitime årsager til fravær. Det er derfor en po-

inte blandt ledere og lærere, at man bør afstemme sine forventninger til elevernes fravær ift. deres

udgangspunkt. En leder udtrykker denne pointe på følgende måde:

Det kan godt være forkert at sammenligne vores skoleform med de andre ung-

domsuddannelser, for vi har en anden målgruppe. Vi har elever, der ikke har

været i skole i fire eller fem år. Elever, der har haft sidste skoledag i 4. klasse og

været hjemme efter det. Det kan man ikke ændre over en nat.

LEDER

Det fremgår desuden af spørgeskemaundersøgelsen, at der er sket en statistisk signifikant udvik-

ling fra 2021 til 2023 i skolernes brug af særaftaler som led i deres fastholdelsesindsats. I 2023 er

det 74 % af medarbejderne, der angiver, at de i høj (28 %) eller nogen grad (46 %) bruger særafta-

ler, hvor elever får lov til at have begrænset fremmøde i en kortere eller længere periode. Det svarer

til en stigning på 16 procentpoint sammenholdt med 2021, hvor 58 % af medarbejderne enten sva-

rede i høj (13 %) eller nogen grad (45 %) til dette spørgsmål (se tabel B.3 i appendiks b).

Ifølge eleverne har det en positiv betydning for deres fastholdelse, når lærere og vejledere har for-

ståelse for elevernes individuelle situation og kan vurdere, hvorvidt eleven har brug for et skub ift.

at møde op eller modsat har brug for fx at få en særaftale ift. deres fremmøde. Samtidig er det en

pointe blandt eleverne, at modregning af deres skoleydelse pga. ulovligt fravær har en positiv be-

tydning for deres fremmøde, da det udgør en håndgribelig motivation for at møde til undervisning.

Ifølge medarbejderne hjælper skolernes udbredte fokus på håndtering af fravær da også med at

styrke elevernes fremmøde. Det fremgår således af spørgeskemaundersøgelsen, at 70 % af medar-

bejderne vurderer, at deres skoles praksis for forebyggelse af og opfølgning på fravær i høj (17 %)

eller nogen grad (53 %) er med til at styrke fremmødet blandt eleverne alt i alt. Der har ikke været

nogen statistisk signifikant udvikling i medarbejdernes vurdering af dette spørgsmål sammenholdt

med spørgeskemaundersøgelsen i 2021 (se tabel B.4 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser dog, at det store fokus på håndtering af fravær er

ressourcekrævende for skolerne. 96 % af lederne vurderer, at tids- og ressourceforbruget forbundet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

med at forebygge fravær i høj (69 %) eller nogen i grad (27 %) fylder meget på deres skole (se tabel

B.5 i appendiks b).

5.5 Udslusning af elever fra FGU til aftagerinstitution

Dette afsnit fokuserer på udslusningen af elever fra FGU til aftagerinstitutioner i form af ungdoms-

uddannelser eller virksomheder. Evalueringen viser i denne sammenhæng, at der på mange FGU-

skoler og aftagerinstitutioner er fokus på arbejdet med at skabe gode overgange for eleverne, når

de overgår fra FGU til uddannelse eller job. Arbejdet er dog fortsat under udvikling mange steder.

Det fremgår af afsnittet, at der er stor variation i, hvor systematisk FGU-skolerne arbejder med ud-

slusningen af elever. Nogle steder har man faste procedurer for, hvilke medarbejdere der varetager

hvilke opgaver, når en elev nærmer sig afslutningen af sit FGU-forløb. Andre steder varierer praksis

fra medarbejder til medarbejder, hvorfor det også er forskelligt, om eleverne støttes i deres over-

gang ud af FGU. Evalueringens spørgeskemaundersøgelse viser dog, at en relativt stor andel af

medarbejderne på FGU gør brug af udslusningssamtaler.

Det er desuden en pointe i afsnittet, at samarbejdet mellem FGU-skolerne og aftagerinstitutio-

nerne har udviklet sig i en positiv retning siden evaluerings- og følgeforskningsprogrammets sidste

dataindsamling i foråret 2021. FGU-skolerne samarbejder dog oftere med erhvervsuddannelser og

virksomheder end med gymnasiale uddannelser. Der er samtidig store lokale forskelle på, hvor tæt

og systematisk samarbejdet mellem FGU og aftagerinstitutionerne er. På nogle institutioner sam-

arbejder lærere og/eller vejledere fra FGU og aftagerinstitutionen om enkelte elever, mens det ikke

er tilfældet på andre institutioner.

Derudover fremgår det af afsnittet, at elever fra FGU som regel indgår i uddannelsesinstitutioner-

nes opstartsprocesser på lige fod med andre elever, når de overgår fra FGU til en ungdomsuddan-

nelse. På aftagerinstitutionerne italesættes FGU-elevernes relation til deres kommende uddannel-

sesinstitution som vigtig for deres overgang.

Endelig beskrives det i afsnittet, hvordan overgangen fra FGU til beskæftigelse kan finde sted på

mange forskellige måder. Det hænger sammen med virksomheders forskelligheder ift. bl.a. kultur,

opgaver og organisering.

5.5.1

FGU’s praksis ift. udslusning og perspektiver på virksomme elementer

Gode overgange er vigtige for elevernes opstart og fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i

en virksomhed. FGU-skolernes arbejde med elevernes overgange til videre uddannelse eller be-

skæftigelse er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt.

De følgende afsnit beskriver evalueringens resultater i denne sammenhæng.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Varierende grader af systematik i FGU-skolernes arbejde med udslusning

Evalueringens kvalitative analyse viser, at der er stor variation i, hvor systematisk FGU-skolerne ar-

bejder med udslusningen af elever, herunder hvor formaliseret man arbejder med at understøtte,

at eleverne får en god overgang til uddannelse eller job. På tværs af caseskolerne er der dog en op-

mærksomhed på at udvikle arbejdet med elevernes overgang ud af FGU.

Det fremgår af de kvalitative interview med ledere og medarbejdere, at de skoler, der arbejder

mindst systematisk med deres elevers overgang ud af FGU, er kendetegnet ved, at der ikke er en

tydelig arbejdsdeling omkring dette arbejde mellem lærere og vejledere. Det betyder, at praksis for

og omfanget af støtte i forbindelse med elevernes overgang ud af FGU varierer fra medarbejder til

medarbejder. På de pågældende skoler fremhæves mangel på tid som en udfordring ift. at få etab-

leret faste, fælles strukturer for arbejdet med udslusning af eleverne.

På de skoler, hvor der arbejdes mest systematisk med elevernes overgange ud af FGU, er der udar-

bejdet faste procedurer for, hvem der har ansvar for hvad, når en elev nærmer sig slutningen af sit

FGU-forløb. Nogle steder har lærerne fx ansvar for løbende at understøtte elevernes afklaring ift.

uddannelse eller beskæftigelse efter FGU ved at tale med eleverne om deres overvejelser under for-

løbssamtalerne. Vejlederen afholder desuden en individuel udslusningssamtale med eleverne, når

de skal stoppe på FGU, bl.a. ift. om eleven har søgt SU. Hvis der er behov, går FGU-vejlederen også i

dialog med vejlederen på elevens kommende uddannelsessted ift. at søge specialpædagogisk

støtte (SPS). På andre skoler er der lavet samarbejdsaftaler med lokale uddannelsesinstitutioner

for at sikre, at eleven får den nødvendige støtte på alle tidspunkter i løbet af overgangen ud af FGU.

Her kan overgangsproceduren fx indebære, at lærerne afholder individuelle udslusningssamtaler

med eleverne, kort før de stopper. Til disse udslusningssamtaler tales der bl.a. om, hvorvidt ele-

verne har styr på, hvor de skal møde op første dag, eller om eleven har behov for en mentor. Efter

eleverne er startet på den nye uddannelse, kontakter FGU-vejlederne eleverne for at høre, hvordan

det går, og for at fornemme, om der er risiko for, at eleven falder fra. Hvis det er tilfældet, kontaktes

KUI. Her er det en udfordring at følge op på de elever, der udsluses med sigte på at komme i be-

skæftigelse uden på forhånd at have et job, da FGU ikke kan følge op på, om eleven er faldet godt

til, fordi eleven ikke er startet noget sted. I de situationer beskriver vejlederne, at det er vanskeligt

at understøtte en god overgang ud af FGU for eleven.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser, at udslusningssamtaler er et relativt ud-

bredt greb til at understøtte elevers overgang ud af FGU, mens kontakt til elever, efter at de har for-

ladt FGU, er mindre udbredt. 39 % af FGU-vejlederne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de i

høj grad gør brug af udslusningssamtaler, når en elev udsluses fra FGU til

uddannelse/job,

ligesom

41 % af vejlederne angiver, at de i høj grad gør brug af udslusningssamtaler, når en elev udsluses

fra FGU til

ukendt perspektiv,

dvs. uden en plan for, hvad eleven skal efter FGU. 34 % af FGU-vejle-

derne angiver, at de i høj grad gør brug af formidling af kontakt til overgangsmentorer eller lig-

nende fra KUI. 2 % af FGU-vejlederne angiver, at de i høj grad gør brug af at have kontakt til elever,

efter eleverne har forladt FGU (se tabel B.6 i appendiks b).

Den kvalitative analyse viser desuden, at ledere og vejledere på FGU oplever at mangle data for på

kvalificeret vis at kunne forbedre arbejdet med at sikre, at eleverne bliver i uddannelse eller be-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

skæftigelse, efter de er overgået fra FGU. Lederne og vejlederne efterspørger et mere præcist ind-

blik i, hvilke elever der udløser udslusningstaxameter, fordi denne viden vil kunne gøre dem klo-

gere på, hvad der fungerer i deres arbejde med eleverne, og hvor der er potentialer for forbedring.

FGU-baseret erhvervsuddannelse opleves som et godt redskab til at få elever i

uddannelse, men er ikke muligt på alle pgu-hold

FGU-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser, hvor

uddannelsen gennemføres helt eller delvist på en FGU-institution efter modellen for ny mesterlære

– dog uden en uddannelsesaftale. Adgangen til en FGU-baseret erhvervsuddannelse er betinget af,

at elevens FGU-skole har vurderet, at vedkommende ikke har de fornødne faglige, personlige eller

sociale forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2023a).

På FGU-institutionerne ser man FGU-baserede erhvervsuddannelser som et godt redskab til at få

elever i uddannelse efter deres FGU-forløb. Skolerne fremhæver, at lærlinge kan være gode rolle-

modeller for andre elever og bl.a. bidrage til, at en værkstedskultur opbygges og videreføres

(denne pointe udfoldes i afsnit 6.1.3 vedrørende læring i praksis). Det er dog en pointe blandt le-

derne, at det ikke nødvendigvis er alle pgu-værksteder, der er velegnede som lærerpladser for lær-

linge, dels fordi det kræver en særlig faglighed blandt faglærerne at have en elev, der tager en FGU-

baseret erhvervsuddannelse, dels fordi det kræver, at produktionen og opgaverne på værkstedet

er varierede nok til, at en FGU-baseret lærling kan opnå den tiltænkte læring på FGU. Skal et værk-

sted på en FGU-skole godkendes som læreplads, skal det desuden godkendes af det faglige udvalg

for den specifikke erhvervsuddannelse ligesom alle andre lærepladser.

I aftagerinterviewene er der ligeledes en oplevelse af, at FGU-baserede erhvervsuddannelser er et

godt tilbud til visse elever, der kan bidrage til, at elever, som ikke nødvendigvis kunne have klaret

en erhvervsuddannelse under ordinære vilkår, har muligheden for at blive faglærte.

5.5.2

FGU’s og aftagerinstitutionernes samarbejde om elevers overgang

Ligesom FGU-skolernes interne arbejde med at støtte elevernes overgang ud af FGU har betydning

for elevernes opstart i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, har samarbejdet mellem FGU og

aftagerinstitutionerne også betydning for, hvor tryg og glidende overgangen bliver for eleverne,

herunder om eleverne fastholdes i deres nye uddannelse eller job over tid.

De følgende afsnit udfolder evalueringens resultater vedrørende FGU- og aftagerinstitutionernes

samarbejde om elevernes overgange fra FGU til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Især positiv udvikling i samarbejde med eud og virksomheder om elevers overgange

Spørgeskemaundersøgelsen blandt FGU-ledere viser, at samarbejdet mellem FGU og aftagerinsti-

tutionerne overordnet set har udviklet sig i en positiv retning siden evaluerings- og følgeforsknings-

programmet sidste dataindsamling i foråret 2021. En større andel af lederne angiver således, at de i

høj grad samarbejder med erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, VUC, AMU-udbydere og

virksomheder, sammenlignet med i spørgeskemaundersøgelsen fra 2021. Selvom udviklingen ikke

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

er signifikant for alle typer af aftagerinstitutioner, tegner det et samlet billede af, at samarbejdsre-

lationerne har udviklet sig i en positiv retning. Det fremgår af tabel 5.2 nedenfor.

Selvom samarbejdet overordnet set har udviklet sig positivt, fremgår det af tabellen, at FGU-insti-

tutionerne især samarbejder med erhvervsuddannelser (eud) og virksomheder. I 2023 angiver 77 %

af lederne, at de i høj grad samarbejder med eud, mens 63 % af lederne angiver, at de i høj grad

samarbejder med virksomheder. Der er i begge tilfælde tale om statistisk signifikante udviklinger

sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere i 2021, hvor 58 % angav, at de i høj

grad samarbejde med eud, mens 43 % angav, at de i høj grad samarbejdede med virksomheder.

Tabellen viser desuden, at 13 % af lederne i 2023 angiver, at de i høj grad samarbejder med gymna-

siale uddannelser, mens 27 % angiver, at de samarbejder med VUC. Det svarer til en mindre stig-

ning sammenholdt med ledernes besvarelser i 2021, men udviklingen er ikke statistisk signifikant.

Det er udviklingen til gengæld, når det kommer til andelen af ledere, der angiver, at de i høj grad

samarbejder med AMU-udbydere (33 %), hvilket svarer til en stigning på 17 procentpoint sammen-

holdt med 2021.

Tabel 5.2

I hvilken grad samarbejder I med følgende typer af aftagere?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 97)

EUD

Gymnasiale uddannelser

VUC

AMU-udbydere

Virksomheder

Andre typer aftagerinstitutioner

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: ”I hvilken grad samarbejder I med følgende typer af aftagere? (hvis

du er direktør/vicedirektør, svar da på institutionsniveau): EUD (p-værdi = 0,0443), Gymnasiale uddannelser (p-værdi = 0,1169), VUC (p-

værdi = 0,1997), AMU-udbydere (p-værdi = 0,0121), Virksomheder (p-værdi = 0,0177), Andre (p-værdi = 0,8664)”.

Note: Af spørgeskemaundersøgelsens åbne svarmuligheder fremgår det, at ”andre typer aftagerinstitutioner” bl.a. dækker over er-

hvervsråd og frivillige organisationer.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.1 i appendiks b.

2023 (n = 75)

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere, at samarbejdet med aftagerinstitutioner

bl.a. indebærer dialog om, hvordan FGU bedst muligt kan arbejde med elevgruppen for at matche

aftagernes behov (47 % angiver, at samarbejdet i høj grad handler om dette), og dialog om, hvor-

dan aftagerne bedst muligt kan modtage unge, der har afsluttet FGU (45 % angiver, at samarbejdet

i høj grad handler om dette). Det fremgår af figur B.2 i appendiks b. Derudover kan samarbejdet ek-

sempelvis også handle om eksternt finansierede projekter, regionsprojekter, strukturelle forhold

for overgange samt FGU-baseret erhvervsuddannelse. Det viser ledernes åbne besvarelser af

spørgsmålet om, hvad FGU-institutionerne samarbejder med aftagerinstitutionerne om.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Blandt medarbejderne er der overordnet set positive vurderinger af, i hvilken grad samarbejdet

med aftagerinstitutioner understøtter FGU-elevernes overgang til uddannelse og job. Samlet set

vurderer 71 % af medarbejderne, at samarbejdet i høj (23 %) eller nogen grad (48 %) understøtter

FGU-elevernes overgang til uddannelse eller job (se tabel B.7 i appendiks b).

Store lokale forskelle på, hvor tæt dialogen mellem FGU og aftagerinstitutioner er

De kvalitative interview med aftagerinstitutioner viser, at der er store lokale forskelle på, hvor tæt

og systematisk dialogen mellem FGU og aftagerne er ift. de enkelte FGU-elevers overgange. Det in-

debærer konkret, at eleverne nogle steder understøttes af både vejlederen fra FGU og vejlederen

fra den kommende aftagerinstitution, mens eleverne andre steder står mere alene i overgangen.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 37 % af lederne, at de i høj grad samarbejder med aftagerin-

stitutioner om individuelt tilrettelagt overlevering af elever fra FGU/KUI til aftagerinstitutionerne.

Det fremgår af figur B.3 i appendiks b.

De steder, hvor samarbejdet og dialogen mellem FGU og aftagerinstitutionerne er tættest, handler

samarbejdet mellem FGU og aftagerinstitutionen i høj grad om at gøre overgangen mere glidende

for eleven. Det kan fx indebære, at FGU-vejlederen og en vejleder fra elevens kommende uddannel-

sesinstitution kommunikerer om elevens støttebehov, før eleven starter, arrangerer, at eleven og

den kommende vejleder fx mødes til en rundvisning på den kommende uddannelsesinstitution,

eller at FGU-vejlederen følger op med eleven, efter eleven er startet på den nye uddannelse. Nogle

steder er dialogen og det tætte samarbejde baseret på formaliserede procedurer, mens samarbej-

det andre steder er mere håndholdt og understøttes af lokale relationer mellem vejlederne.

De steder, hvor samarbejdet fylder mindst, er eleven i højere grad sin egen tovholder i overgangsfa-

sen fra FGU til ungdomsuddannelse. Der kan være samtaler mellem eleven og elevens FGU-vejle-

der i forbindelse med overgangen, ligesom eleven også indgår i opstartsforløbet på sin nye uddan-

nelsesinstitution, men der er ikke direkte kommunikation mellem FGU og aftagerinstitutionen om

elevens overgang og støttebehov. Aftagerinstitutionen er derfor heller ikke nødvendigvis opmærk-

som på, at eleven kommer fra FGU.

Flere steder er det lokale samarbejde mellem aftagerinstitutioner og FGU fortsat under udvikling

ud fra et ønske om at styrke samarbejdet. Samarbejdet udvikles og prioriteres fx gennem løbende

kommunikation eller ved at holde møder med fast kadence mellem FGU-vejledere og vejledere på

relevante uddannelsesinstitutioner i lokalområdet.

5.5.3

Aftagernes praksis ift. indslusning på hf, eud eller i job

Ligesom det er vigtigt for FGU-eleverne, at deres skole støtter dem i overgangen fra FGU til ung-

domsuddannelse eller job, er det også vigtigt, at aftagerinstitutionerne eller -virksomhederne hjæl-

per eleverne med at falde til på deres nye uddannelsessted eller arbejdsplads.

De følgende afsnit beskriver evalueringens resultater i denne sammenhæng.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Elevernes udbytte af FGU

Relation til kommende uddannelsesinstitution er vigtig for elevers overgang

De kvalitative interview med repræsentanter for aftagerinstitutioner viser, at FGU-eleverne som re-

gel indgår i uddannelsesinstitutionernes egne opstartspraksisser på lige fod med andre elever, når

de starter på en ungdomsuddannelse efter FGU. Derfor er der ikke nødvendigvis særlige tiltag for

tidligere FGU-elever i opstartsfasen med undtagelse af de steder, hvor en FGU-vejleder eller -lærer

følger op med eleven efter elevens opstart på den nye uddannelse.

Opstartspraksisserne varierer fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. På nogle ung-

domsuddannelser har man en indgangsvejleder, der står for selve opstarten og har den overord-

nede kontakt til FGU, mens eleverne andre steder får én vejleder, som følger dem gennem både

opstart og uddannelse. Organiseringsformen kan bl.a. afhænge af institutionernes størrelse og lo-

kale relationer på tværs af FGU og aftagerinstitutionerne.

Repræsentanterne for aftagerinstitutionerne italesætter elevernes tryghed og relation til deres

kommende uddannelse som afgørende for at skabe en god overgang. Derfor arbejder flere aftager-

institutioner med at gøre overgangen så tryg for eleverne som muligt. Der er bl.a. fokus på, at ele-

ven får et godt kendskab til uddannelsesinstitutionen, så stedet ikke opleves som fremmed. Kend-

skabet etableres fx gennem rundvisninger, kombinationsforløb, eller ved at eleven møder sin frem-

tidige vejleder før opstart.

Et andet element, som repræsentanterne for aftagerinstitutionerne italesætter som afgørende for

at sikre en god overgang, er, at elever, der er berettiget til SPS, modtager støtte fra begyndelsen af

deres uddannelsesforløb. Det har derfor stor betydning, at uddannelsesinstitutionen på forhånd er

informeret om en elevs eventuelle støttebehov, så eleven ikke starter op uden støtte.

Overgangen fra FGU til job ser forskellig ud fra virksomhed til virksomhed

Når eleverne overgår fra FGU til en virksomhed, typisk som led i et egu-forløb, er det meget forskel-

ligt, hvordan overgangsprocessen ser ud. Det skyldes, at virksomheder er forskellige ift. størrelse,

kultur, opgaver og organisering. Det er ligeledes forskelligt, hvilke forventninger virksomhederne

møder eleverne med, og om de fx ønsker at have viden om en elevs støttebehov, før eleven starter.

Selvom der er stor variation i, hvordan elevernes opstart ser ud i forskellige virksomheder, er det en

fælles pointe blandt de interviewede repræsentanter for aftagervirksomhederne, at de er engage-

rede i deres elever fra FGU og gør en indsats for at integrere dem i virksomheden. Det er også fælles

for de interviewede virksomhedsrepræsentanter, at virksomhederne både fokuserer på at skabe

gode rammer, der understøtter den enkelte elevs udvikling, og samtidig stiller krav til eleverne.

Det er desuden en pointe i interviewene med repræsentanter for aftagervirksomhederne, der alle

har haft egu-elever ansat, at de oplever, at der mangler opfølgning på eleverne, når elevernes egu-

forløb slutter – dvs. i overgangen ud af FGU. Hvis det ikke er muligt for eleven at få et job i den på-

gældende virksomhed, er der en oplevelse af, at eleven overlades til at skulle søge job på egen

hånd, hvilket informanterne oplever kan være en udfordring for eleverne. Set fra virksomhedernes

perspektiv kan denne udfordring i værste fald betyde, at eleven aflærer den arbejdsmarkedspara-

thed, eleven har udviklet på egu, fordi eleven overlades til sig selv uden for beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

6 Status på implementering af FGU

En central del af FGU handler om implementeringen af en særlig pædagogisk-didaktisk tilgang, der

skal understøtte elevernes læring samt personlige og sociale udvikling. Til dette formål er der med

FGU’s oprettelse udviklet femten didaktiske principper for uddannelsen inddelt i de tre temaer: læ-

ring i praksis, inkluderende læringsmiljø og struktur og progression. Principperne skal understøtte

skolernes arbejde med at udvikle en fælles professionsidentitet og indfri de retningsgivende mål

for FGU, der består i løbende at 1) øge andelen af unge, der opnår uddannelse eller beskæftigelse

efter FGU, 2) styrke trivslen på FGU og 3) arbejde målrettet med fravær, herunder at afdække og af-

hjælpe årsagerne hertil.

Ud over implementeringen af de didaktiske principper for FGU og udviklingen af en fælles professi-

onsidentitet, er der også andre centrale elementer i uddannelsen, der skal understøtte, at uddan-

nelsen indfrier de retningsgivende mål. Det drejer sig bl.a. om inddelingen af uddannelsen i tre

målrettede spor og et basisforløb, prøveformerne, erhvervstræning og kombinationsforløb samt

oprettelsen af lokale særtilbud til særligt sårbare elever.

Kapitlet giver indblik i, hvordan implementeringen af disse centrale elementer i FGU har udviklet

sig siden evaluerings- og følgeforskningsprogrammets sidste dataindsamling i foråret 2021, der lå

til grund for anden delrapport. Kapitlets afsnit fokuserer derfor først og fremmest på de didaktiske

principper og elementer i uddannelsen, hvor der kan konstateres en statistisk signifikant udvikling i

ledere og medarbejderes vurderinger af implementeringsstatus sammenholdt med resultaterne i

anden delrapport (EVA, 2022a). Kapitlets resultater bygger på registerdata, spørgeskemaundersø-

gelser blandt ledere og medarbejdere samt kvalitative interview med ledere, lærere og vejledere og

viser, at der overordnet kan spores optimisme ift. den nuværende status på processen med at ind-

fri intentionerne med FGU i praksis.

Mere konkret fremgår det af kapitlet, at der har været en positiv udvikling i implementeringen af de

didaktiske principper siden 2021. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at FGU-institutionerne, som

havde den laveste implementeringsgrad i 2021, gennemsnitligt har gennemgået en positiv, stati-

stisk signifikant udvikling i deres implementeringsgrad frem mod 2023. Kapitlet viser desuden, at

denne udvikling er væsentlig, da der kan konstateres en positiv, statistisk signifikant sammenhæng

mellem institutionernes implementeringsgrad ift. de didaktiske principper og andelen af institutio-

nernes elever, der overgår til ungdomsuddannelse efter endt FGU-forløb.

Ift. implementering af de didaktiske principper under hver af de tre temaer viser kapitlet, at der er

sket en positiv udvikling i implementeringen af læring i praksis på agu-sporet. Man er dog fortsat

nået længere med implementeringen af dette didaktiske tema på pgu-sporet. Når det kommer til

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

implementeringen af det inkluderende læringsmiljø, fremgår det af kapitlet, at der ligeledes er sket

en positiv udvikling i denne sammenhæng. Ledere og medarbejdere er dog fortsat forbeholdne

over for, om FGU kan rumme alle de elevtyper, der starter på deres skole, hvilket bl.a. handler om

udfordringer med at inkludere elever med svære psykiske eller adfærdsmæssige udfordringer. Ka-

pitlet viser derudover et mere blandet billede ift. status på implementeringen af principperne om

struktur og progression. Der kan dog især konstateres en positiv udvikling i skolernes arbejde med

forløbsplaner og -samtaler.

Det fremgår derudover af kapitlet, at der har været en positiv udvikling i opbygningen af en ny, fæl-

les professionsidentitet blandt medarbejderne. Det betyder også, at skellet mellem ”os” og ”dem”

blandt almen- og faglærere fortager sig, selvom der på flere skoler fortsat er et stykke vej, før pro-

fessionsidentiteten til fulde har fundet sin form og forankring.

Ift. implementeringen af FGU’s tre spor og basisforløbet viser kapitlet, at elevandelen, der går på

agu-sporet, er faldet i perioden 2019-2021, mens andelen, der går på pgu, er steget i samme peri-

ode. Det fremgår desuden af kapitlet, at brugen af og det oplevede potentiale i egu har gennem-

gået en positiv udvikling, men at der fortsat er en række barrierer i konstruktionen af egu, som

spænder ben for, at sporet kan indfri sit fulde potentiale. Det knytter sig især til den økonomiske og

tidsmæssige ramme for sporet. De fortsatte udfordringer gør sig også gældende for basisforløbet,

hvorfor flere skoler i stedet benytter sig af løbende optag på sporene.

Det fremgår ligeledes af kapitlet, at flere lærere har fået erfaringer med at føre elever til prøve på

FGU, hvilket især gør sig gældende ift. almenlæreres brug af portfolioprøver. På trods af forbedrede

erfaringer med at afholde prøver peger kapitlet dog også på en række udfordringer i denne sam-

menhæng. Det knytter sig først og fremmest til en oplevelse af vilkårlige bedømmelseskriterier for

de forskellige faglige niveauer.

Kapitlet viser derudover, at der ikke er sket nogen væsentlig udvikling i skolernes brug af erhvervs-

træning og kombinationsforløb, selvom begge koncepter fremhæves som gode redskaber til at un-

derstøtte elevernes afklaring om og overgang til uddannelse og beskæftigelse.

Afslutningsvis peger kapitlet på, at det er en udbredt praksis på skolerne at oprette hold eller andre

former for særtilbud målrettet særligt sårbare elever, der har brug for ekstra pædagogisk eller

sproglig opmærksomhed.

6.1 Status på implementering af de didaktiske principper

Det følgende afsnit sætter fokus på, hvordan FGU-institutionernes implementering af de didaktiske

principper har udviklet sig siden evaluerings- og følgeforskningsprogrammets sidste dataindsam-

ling i 2021. Afsnittet gør desuden status ift. implementeringen af hver af de tre didaktiske temaer.

Evalueringen viser overordnet, at der har været en positiv udvikling i implementeringen af de di-

daktiske principper siden 2021 baseret på målet for implementeringsgrad, der blev udviklet ifm.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet (se afsnit 2.5.8 og 6.1.1 i indevæ-

rende rapport for uddybning). Det kommer bl.a. til udtryk ved, at FGU-institutionerne, som havde

den laveste implementeringsgrad i 2021, gennemsnitligt har gennemgået en positiv, statistisk sig-

nifikant udvikling i deres implementeringsgrad frem mod 2023. Det må betegnes som et væsentligt

resultat, da evalueringen samtidig viser, at sandsynligheden for, at elever fra en FGU-institution er i

ungdomsuddannelse både 4 og 12 måneder efter fuldført FGU-forløb, er større, jo højere en imple-

menteringsgrad institutionen har.

Evalueringen viser derudover, at der samlet set har været en positiv udvikling i medarbejdernes

vurdering af status på implementering af de didaktiske principper siden 2021.

Ift. implementering af de didaktiske principper knyttet til læring i praksis viser evalueringen, at der

er sket en positiv udvikling på agu-sporet, men at man fortsat er nået længere med implementerin-

gen af principperne på pgu-sporet. Praksisfællesskaber er det didaktiske princip under læring i

praksis, hvor der har været den største positive udvikling i implementering siden 2021, men der kan

ligeledes dokumenteres en positiv udvikling ift. implementeringen af de to principper vedrørende

praksisbaseret dannelse og læring samt helhedsorienteret undervisning.

Evalueringen viser ligeledes, at der er sket en positiv udvikling i ledernes og medarbejdernes vurde-

ring af, hvordan de samlet set er lykkedes med at implementere de didaktiske principper, der knyt-

ter sig til et inkluderende læringsmiljø. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en oplevelse af styrkede

elevfællesskaber og en styrket sproglig opmærksomhed omkring ordblindeindsatsen. Ledere og

medarbejdere er dog fortsat forbeholdne over for, om FGU kan rumme alle de elevtyper, der starter

på deres skole, hvilket bl.a. handler om udfordringer med at inkludere elever med svære psykiske

eller adfærdsmæssige udfordringer.

Endelig viser evalueringen et mere blandet billede, når det kommer til status på implementering af

de didaktiske principper under struktur og progression. Der har været en begrænset udvikling fra

2021 til 2023, når det kommer til skolernes arbejde med at opstille synlige læringsmål for eleverne

og systematisk evaluere elevernes læring og progression. Omvendt kan der dog konstateres en po-

sitiv udvikling i skolernes arbejde med forløbsplaner og -samtaler samt implementering af tydelig

struktur og differentiering i undervisningen.

Disse resultater uddybes i de følgende afsnit.

6.1.1

Implementeringsgrad for didaktiske principper

I anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU (EVA, 2022a: 19) blev der

udviklet et mål for ”implementeringsgrad” for de didaktikske principper, der sammenfatter imple-

menteringsstatus ift. de tre didaktiske temaer for FGU: 1) læring i praksis, 2) inkluderende lærings-

miljø og 3) struktur og progression.

Institutionernes implementeringsgrad er baseret på lærernes besvarelser i spørgeskemaundersø-

gelsen, opgjort inden for de enkelte institutioner, ift. lærernes vurdering af, i hvilken grad de samlet

set er lykkedes med at implementere principperne for hver af de tre didaktiske temaer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Skalaen for implementeringsgraden går fra 1 til 4. En implementeringsgrad på 4 svarer til, at alle

lærere på en institution vurderer, at de samlet set

i høj grad

er lykkedes med at implementere prin-

cipperne under hver af de tre didaktiske temaer på deres skole. En implementeringsgrad på ét sva-

rer til, at alle lærere på en institution vurderer, at de samlet set

slet ikke

er lykkedes med dette på

deres skole.

I de følgende afsnit beskrives udviklingen i implementeringsgraden for de didaktiske principper si-

den evaluerings- og følgeforskningsprogrammets sidste dataindsamling i foråret 2021 samt sam-

menhængen mellem implementeringsgraden og arbejdet med de retningsgivende mål for FGU.

FGU-institutionerne med lavest implementeringsgrad har gennemgået en positiv udvikling i imple-

menteringen af de didaktiske principper

Evalueringen viser, at FGU-institutionerne gennemsnitlig har gennemgået en lille positiv udvikling i

implementeringsgrad fra 2,85 i 2021 til 2,90 i 2023. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant.

Hvis man opdeler institutionerne ift. deres implementeringsstatus i 2021 (inddelt i tertiler), kan

man se, at det er de institutioner, der havde den laveste implementeringsgrad i 2021, der gennem-

snitligt har haft den største udvikling i implementering af de didaktiske principper frem mod 2023.

Udviklingen i den gennemsnitlige implementeringsgrad for institutionerne i den lave implemente-

ringskategori er, som det fremgår af tabel 6.1, den eneste statistisk signifikante udvikling på tværs

af de tre implementeringskategorier i tabellen.

Tabel 6.1

Implementeringsstatus 2023 (n = 25)

Implementeringskategori 2021

Lav (n = 9 institutioner)

Mellem (n = 8 institutioner)

Høj (n = 8 institutioner)

Implementeringsgrad 2021

2,71

2,83

3,02

Implementeringsgrad 2023

2,85

2,90

2,97

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Lav (p-værdi = 0,019), mellem (p-værdi 0,248), høj (p-værdi = 0,356).

Note: Parret t-test. Implementeringsstatus i 2021 er opdelt i tre kategorier ved at inddele implementeringsgraden i tertiler.

Evalueringen viser imidlertid også, at der er stor spredning i, hvordan de enkeltes institutioners im-

plementeringsgrad har udviklet sig. Det fremgår af figur 6.1., der viser udviklingen i institutionernes

implementeringsgrad fra 2021 til 2023. Linjernes farve indikerer implementeringsgraden i 2023,

hvor grøn angiver en implementeringsgrad over 3, gul angiver en implementeringsgrad mellem 2,8

og 3, og rød angiver en implementeringsgrad under 2,8. Linjernes hældning indikerer udviklingen.

Figur 6.1 viser, at der ikke er noget entydigt mønster i, hvordan institutionerne har udviklet sig. I de

tilfælde, hvor der ses markante udviklinger i enten positiv eller negativ retning, kan det tænkes, at

særlige lokale omstændigheder gør sig gældende. Det kan fx være afskedigelser, lederskifte, luk-

ning af matrikler eller lignende. Samtidig ses det, at der er enkelte institutioner, der både har en lav

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

implementeringsgrad i 2021 og 2023 og dermed ikke har haft samme fremdrift i implementeringen

af de didaktiske principper som de øvrige institutioner.

Figur 6.1

Udvikling i implementeringsgrad på institutionsniveau

3,30

3,20

3,10

3,00

2,90

2,80

2,70

2,60

2021

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

2023

Note: Linjernes farve indikerer institutionernes implementeringsgrad i 2023. Grøn angiver en implementeringsgrad over 3. Gul angiver en

implementeringsgrad mellem 2,8 og 3. Rød angiver en implementeringsgrad under 2,8. Linjernes hældning indikerer udviklingen.

Note: Konkret er målet baseret på følgende spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere prin-

cipperne om et ”inkluderende læringsmiljø” på jeres skole?”, ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set [på agu] er lykkedes med at im-

plementere principperne om ”læring i praksis” på jeres skole?”, ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set [på pgu] er lykkedes med at

implementere principperne om ”læring i praksis” på jeres skole?”, ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set [på egu] er lykkedes med at

implementere principperne om ”læring i praksis” på jeres skole?”, I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkes med at sikre følgende

opstilling af synlige læringsmål for eleverne?”, ”I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkes med at sikre systematisk opfølgning på ele-

vernes læring og progression?”.

Note: Figuren er udelukkende baseret på besvarelser blandt lærere.

I implementeringslitteraturen er der forskellige beskrivelser af implementeringsprocesser, der

netop beskrives som en

proces

og ikke som noget, der sker på én gang. Det fremgår fx af Fixsen et

al. (2005), der, jf. boksen på næste side, beskriver forskellige stadier i en implementeringsproces,

som kan danne afsæt for en forståelse af FGU-institutionernes implementeringsrejse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Implementeringsstadier

Exploration and Adoption. Denne fase går forud for selve implementeringen og betegner en slags

behovsanalyse, hvor man systematisk kortlægger, hvilke udfordringer en indsats eller reform skal

løse og på hvilken måde. En del af det forberedende arbejde, der lå forud for FGU-reformen, kan si-

ges at knytte sig til denne fase.

Program Installation. Denne fase går forud for selve implementeringen og betegner den proces,

hvori indsatsen eller reformen udvikles og forberedes. I denne sammenhæng kan det politiske ar-

bejde forbundet med forberedelse af reformen anses som en del af denne fase.

Indledende implementering. Denne fase beskrives som en ”kamp”, hvor den komplekse forandrings-

proces begynder og stiller krav til udvikling af kompetencer, organisationskapacitet og -kultur på

FGU-institutionerne.

Fuld gennemførsel. I denne fase begynder forandringerne at tage form, og praksis sker nu i vid ud-

strækning i overensstemmelse med intentionerne, samtidig med at de involverede parter er begyndt

at acceptere de nye praksisser. En ”new normal”, kan man sige.

Innovation. Når man over tid har fået opbygget erfaringer med de nye praksisser, begynder man at

kunne få øje på, hvad der fungerer godt og mindre godt. I denne fase vil man kunne begynde at ju-

stere på de implementerede praksisser for at optimere indsatsen. I en FGU-sammenhæng kan det

både være lokalt på institutions-/skoleniveau og på policy-niveau.

Bæredygtig praksis. Denne fase understreger, at organisationsudvikling aldrig stopper, og at der er

behov for, at man kontinuerligt arbejder for, at indsatsen fastholdes og udvikles.

Kilde: Fixsen et al. (2005).

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen – og især de kvalitative casebeskrivelser – kunne hovedparten

af institutionerne i 2021 placeres på det indledende implementeringsstadie, mens enkelte instituti-

oner var tættere på fuld gennemførsel. I 2023 tegner spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative

analyse et billede af, at der nu er flere institutioner, der nærmer sig fuld gennemførsel, mens de in-

stitutioner, der allerede kunne placeres på dette stadie i 2021, enten stadig befinder sig her eller på

det innovative stadie, hvor man så småt er begyndt at justere og forfine sin praksis. Det kan være

en forklaring på, at udviklingen i implementeringsgrad ikke er lige så markant på de institutioner,

der var længst med implementeringen af de didaktiske principper i 2021.

Tre eksempler på udvikling i implementeringsgrad

Ud fra evalueringens kvalitative analyse kan der fremhæves tre eksempler, som illustrerer de for-

skellige udviklinger i implementeringsgraden for de didaktiske principper.

Det første eksempel

er en institution, hvor man både i 2021 og 2023 er relativt langt med implemen-

teringen. I 2021 var der velfungerende lærerteam, og både ledere og medarbejdere havde generelt

en oplevelse af at have godt greb om de forskellige didaktiske principper, knyttet til hhv. det inklu-

derende læringsmiljø, læring i praksis og struktur og progression. I 2023 er der ikke noget, der har

udviklet sig radikalt. Der tegner sig et billede af, at man i højere grad er landet i FGU-identiteten og

har et større overskud ift. arbejdet med de didaktiske principper end ved første besøg. Der er nu

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

nogle erfaringer, velfungerende strukturer og procesunderstøttende redskaber, man kan bygge sin

praksis op omkring, så lærerne ikke længere oplever, de skal ”opfinde” alt fra bunden. Det betyder

dog ikke, at der slet ikke er sket noget på denne institution. Man er bl.a. i gang med at udbrede

kompetencer ift. læse- og skrivevanskeligheder til en større skare af lærere og tænke det mere sy-

stematisk ind i undervisningen. Derudover oplever man eksempelvis at have justeret og fundet en

bedre struktur for forløbssamtalerne, så det giver mere mening for både elever og lærere. Endelig

har institutionen også arbejdet med processerne og samarbejdet med bl.a. KUI og aftagerinstituti-

oner ift. at sikre gode overgange ud af FGU for eleverne.

Det andet eksempel

er en institution, der i 2021 kunne placeres på det indledende implemente-

ringsstadie. Der var meget modstand i dele af lærergruppen, og lærerteamene fungerede kun spo-

radisk. Det var en udfordring at få afholdt forløbssamtalerne, og blandt nogle lærere bar samta-

lerne præg af, at man afholdt dem, fordi man skulle, og ikke nødvendigvis fordi man oplevede, de

gav mening. I 2023 tegner der sig et mere optimistisk billede. Der er særligt sket en udvikling ift.

professionsidentiteten, hvor ledere og lærere giver udtryk for at have en fælles forståelse af, hvad

kerneopgaven er, og hvad det vil sige at være FGU-lærer. Forløbssamtalerne bliver nu afholdt med

en fast frekvens, og de opleves som meningsfulde ift. at opbygge en tæt relation til eleverne og

følge deres udvikling. Derudover gøres der flittigt brug af erhvervstræning og kombinationsforløb,

ligesom det inkluderende læringsmiljø er blevet styrket. Institutionen har bl.a. fået stablet et vel-

fungerende elevråd på benene.

Det tredje eksempel

er en institution, der i 2021 kunne placeres på det indledende implemente-

ringsstadie og fortsat befinder sig her i 2023. Der er formentlig flere årsager hertil. Institutionens

økonomi beskrives dels som særdeles udfordret pga. færre elever og store driftsudgifter. Derud-

over har institutionen kæmpet med at skabe en fælles FGU-identitet på tværs af medarbejdere

med forskellige baggrunde, hvor der har været en grundlæggende uenighed om retningen for FGU.

Den udfordrede økonomiske ramme har både haft en negativ indflydelse på muligheden for at an-

sætte pædagogisk personale og gennemføre pædagogisk udvikling blandt de eksisterende medar-

bejdere. På grund af manglen på pædagogisk personale og en elevgruppe, der beskrives som mere

udfordret end i institutionens opstart, oplever lærerne at være særdeles hårdt spændt for i deres

hverdag. De mangler derfor tid og overskud til at arbejde med de didaktiske principper, herunder

at have en systematisk tilgang til forløbssamtalerne og den helhedsorienterede undervisning. Læ-

rerne på institutionen beskriver det derfor som en lettelse og forbedring af deres arbejdsvilkår, at

ledelsen for en stund har erkendt, at de bliver nødt til at slække på ambitionerne for den fælles im-

plementeringsproces for at lette arbejdspresset for lærerne. Ifølge lærerne har det givet dem et

større overskud i deres daglige møde med eleverne, hvor de i højere grad oplever at kunne koncen-

trere sig om kerneydelsen baseret på deres egen faglighed og professionelle dømmekraft.

Positiv sammenhæng mellem implementeringsgrad og elevers overgang til

uddannelse eller beskæftigelse

Evalueringen viser, at der er en positiv, statistisk signifikant sammenhæng mellem FGU-institutio-

nernes implementeringsgrad ift. de didaktiske principper og institutionens andel af elever, der

overgår til ungdomsuddannelse efter endt FGU-forløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Analysen viser, at jo højere implementeringsgrad en institution har, desto større er sandsynlighe-

den for, at institutionens elever er overgået til ungdomsuddannelse, både 4 måneder og 12 måne-

der efter de har fuldført eller afbrudt deres FGU-forløb.

Omvendt er sandsynligheden for, at en institutions elever overgår til beskæftigelse større, jo lavere

institutionens implementeringsgrad er. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant hver-

ken 4 eller 12 måneder efter endt FGU-forløb (se tabel B.8 i appendiks b).

6.1.2

Positiv udvikling i medarbejderes samlede vurdering af

implementeringen af de didaktiske principper

Evalueringen viser, at der samlet set har været en positiv udvikling i medarbejdernes vurdering af

status på implementering af de didaktiske principper sammenholdt med evaluerings- og følge-

forskningsprogrammet sidste dataindsamling i foråret 2021.

Figur 6.2 viser således, at 47 % af lærerne i 2023 vurderer, at de i høj eller nogen grad samlet set er

lykkedes med at implementere principperne om læring i praksis på agu-sporet på deres skole, hvil-

ket svarer til en statistisk signifikant stigning på 8 procentpoint sammenholdt med spørgeskema-

undersøgelsen i 2021. Det er dog fortsat en markant større andel af lærerne, der vurderer, at de i

høj eller nogen grad samlet set er lykkedes med at implementere principperne om læring i praksis

på pgu-sporet på deres skole. 87 % af lærerne vurderer, at det i høj eller nogen grad er tilfældet,

hvilket er på ca. samme niveau som lærernes besvarelser i 2021.

Det fremgår desuden af figuren, at der har været en lille, statistisk signifikant udvikling i andelen af

lærere, der i høj eller nogen grad vurderer, at de alt i alt er lykkedes med at sikre systematisk op-

følgning på elevernes læring og progression på deres skole. 75 % af lærerne angiver i 2023, at det i

høj eller nogen grad gør sig gældende, hvilket var tilfældet for 71 % af lærerne i 2021.

Endelig viser figuren, at en større andel af den samlede medarbejdergruppe på FGU vurderer, at de

i høj eller nogen grad samlet set er lykkedes med at implementere principperne om et inklude-

rende læringsmiljø på deres skole. 84 % af medarbejderne vurderer, at det i høj eller nogen grad er

tilfældet i 2023, hvilket svarer til en statistisk signifikant udvikling på 7 procentpoint sammenholdt

med i 2021.

P-værdi for 4 måneder = 0,041; p-værdi for 12 måneder = 0,002.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Figur 6.2

I hvilken grad vurderer du, I samlet set på jeres skole er lykkedes med at implementere

principperne om...?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad” eller ”I nogen grad”

”Læring i praksis” på agu? (n = 766 / n = 480)

”Læring i praksis” på pgu? (n = 765 / n = 480)

Systematisk opfølgning på elevernes læring og progression

(n = 729 / n = 480)

”Inkluderende læringsmiljø”? (n = 956 / n = 593)

2021

20 %

2023

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af medarbejdere, der har svaret ”I høj grad” eller ”I nogen grad” på spørgsmålene: ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet

set er lykkedes med at implementere principperne om ”læring i praksis” på jeres skole? På agu (p-værdi = 0,0069), På pgu (p-værdi =

0,0648)”; ”I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkedes med at sikre følgende… Systematisk opfølgning på elevernes læring og pro-

gression (p-værdi = 0,0179)”; ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere principperne om et ”inklude-

rende læringsmiljø” på jeres skole?” (p-værdi = 0,0004)”.

Note: Se de fulde svarfordelinger i tabel B.9, B.10 og B.11 i appendiks b.

Egu, pgu og agu er tænkt som tre ligeværdige spor på FGU. Når egu alligevel fylder mindre end de

to øvrige spor i de følgende afsnit om status på implementering af de didaktiske principper under

hver af de tre didaktiske temaer, skyldes det: 1) at egu stadig er et forholdsvist lille spor (bl.a. pga.

de strukturelle udfordringer, som udfoldes nærmere i afsnit 6.3.1), og 2) at eleverne på egu-sporet

er i virksomhedspraktik og derfor bruger mindre tid i den løbende skolehverdag på FGU, som arbej-

det med principperne udfolder sig i.

6.1.3

Læring i praksis

Læring i praksis samler en række didaktiske principper, der knytter sig til dette tema. Overordnet

set indebærer læring i praksis, at undervisningen på FGU skal være praksisbaseret og helhedsori-

enteret, hvilket også fremgår af de forskellige læreplaner for fagene på FGU.

De fem didaktiske principper for læring i praksis

Praksisbaseret dannelse og læring. Handler om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i –

og er centreret omkring – autentiske opgaver, reel produktion og praktisk arbejde. Det er i den

forbindelse en intention, at undervisningen på agu tilrettelægges med to tredjedele teori og en

tredjedel praksis. På pgu er vægtningen omvendt, dvs. en tredjedel teori og to tredjedele prak-

sis. Derudover forventes det på pgu, at værkstedsundervisningen integreres med undervisnin-

gen i de almene fag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Autenticitet. Knytter sig til, at lærerne i samarbejde med eleverne skaber et autentisk lærings-

miljø, som afspejler beskæftigelsesområdet ift. arbejdstider, regler, relation til samarbejdspart-

nere, kollegaer mv. Autenticitet handler desuden om lærernes møde med eleverne i rollen som

underviser og mentor.

Praksisfællesskaber. Går ud på at skabe fællesskaber i undervisningen, hvor eleverne er sam-

men om en bestemt praksis og arbejder hen imod et fælles praktisk mål. I et praksisfællesskab

er alle elever nødvendige for at kunne løse opgaven, og den enkelte bidrager med det, som per-

sonen kan ift. opgaven. Det kan fx indebære brug af mesterlæreprincipper eller sidemandsop-

læring i undervisningen.

Helhedsorienteret undervisning. Består i, at undervisningen skal tage udgangspunkt i en helhed

(fx konstruktionen af et legehus), som undervisningen i forskellige fag kan knytte an til ved at

bryde helheden ned i delopgaver, der kan bringe specifikke elementer af det enkelte fag i spil.

Innovation og produktudvikling. Drejer sig om, at undervisningen skal lære eleverne at udvikle

produkter, der kan løse et konkret problem eller en efterspørgsel hos en bestemt bruger, kunde

eller målgruppe.

Kilde: Københavns Professionshøjskole, VIA University College, UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCN (2019). Vejledning

til de 15 didaktiske principper for FGU.

Evalueringens resultater ift. status på implementering af de didaktiske principper om læring i prak-

sis udfoldes i de følgende afsnit.

Positiv udvikling i arbejdet med læring i praksis samlet set

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser, at der er sket en

positiv udvikling ift. implementering af læring i praksis på både agu- og pgu-sporet. Læring i prak-

sis er dog fortsat betydelig bedre implementeret på pgu end på agu.

Det fremgår af tabel 6.2, at andelen af ledere i spørgeskemaundersøgelsen, der vurderer, at de i høj

grad er lykkedes med at implementere de didaktiske principper om læring i praksis på deres skole,

er steget betydeligt fra 2021 til 2023. Det gælder både for agu og pgu, hvor der ses en statistisk sig-

nifikant stigning på hhv. 10 og 19 procentpoint. På egu ses den omvendte tendens, der dog ikke er

statistisk signifikant.

Ledernes vurdering af den samlede implementering af principperne om læring i praksis på egu-

sporet kan hænge sammen med, at eleverne på egu bruger mindre tid på skolen og derfor i højere

grad oplæres gennem disse principper i deres virksomhed end i skolehverdagen.

Tabel 6.2 viser desuden, at det i 2023 fortsat er på pgu, at den største andel af ledere i høj grad vur-

derer, at de samlet set er lykkedes med at implementere principperne om læring i praksis på deres

skole. 67 % af lederne vurderer i høj grad, at det er tilfældet på pgu, sammenlignet med 18 % på

agu og 29 % på egu.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Tabel 6.2

I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om læring i praksis på jeres skole?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 60)

Agu

Pgu

Egu

Samlet set*

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skole-/afdelings-/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Note: Agu (p-værdi = 0,0461), pgu (p-værdi = 0,05), egu (p-værdi = 0,4762).

Note: *Spørgsmålet vedrørende implementering af principperne om læring i praksis på tværs af spor (samlet set) er kun stillet i 2023.

Note: Se de fulde svarfordelinger i tabel B.12 i appendiks b.

2023 (n = 45)

Den positive udvikling i ledernes samlede vurdering af implementeringen af læring i praksis kan

genfindes blandt lærerne – særligt på agu. Det er dog fortsat på pgu, at lærerne har den mest posi-

tive vurdering af, i hvilken grad de samlet set er lykkedes med at implementere principperne for læ-

ring i praksis på deres skole. I 2023 er det 87 % af lærerne, der vurderer, at det i høj (34 %) eller no-

gen grad (53 %) er tilfældet på pgu, mens det til sammenligning er 47 % af lærerne, der vurderer, at

det i høj (5 %) eller nogen grad (42 %) gør sig gældende på agu (se tabel B.9 i appendiks b).

Den positive udvikling skal formentlig ses i lyset af en forbedring i lærernes vurdering af rammer og

ressourcer til at realisere reformens intentioner om læring i praksis. Spørgeskemaundersøgelsen

viser, at 54 % af lærerne i 2023 vurderer, at de i høj (9 %) eller nogen grad (45 %) har de fornødne

rammer og ressourcer til denne opgave. Det udgør en positiv, signifikant stigning sammenholdt

med 2021, hvor 47 % af lærerne i høj (7 %) eller nogen grad (40 %) vurderede, at det var tilfældet (se

tabel B.13 i appendiks b).

Størst positiv udvikling i implementeringen af praksisfællesskaber

Hvis man ser på arbejdet med hver af de fem didaktiske principper, der knytter sig til læring i prak-

sis, viser spørgeskemaundersøgelsen, at praksisfællesskaber er det princip, hvor der kan dokumen-

teres den største positive udvikling i implementeringen siden evaluerings- og følgeforskningspro-

grammets sidste dataindsamling i 2021. Udviklingen gør sig gældende pba. både ledernes og læ-

rernes spørgeskemabesvarelser på tværs af spor.

I spørgeskemaundersøgelsen er lederne blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken grad de indtil

nu har haft fokus på de forskellige didaktiske principper. Som det fremgår af tabel 6.3, vurderer le-

derne i 2023 at have haft et nogenlunde lige stort fokus på alle de didaktiske principper om læring i

praksis, bortset fra innovation og produktudvikling, som blot 5 % af lederne angiver, de i høj grad

har haft fokus på at omsætte til praksis.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Tabel 6.3 viser derudover, at praksisfællesskaber er det princip, hvor der er sket den største udvik-

ling i ledernes besvarelser. 60 % af lederne svarer i 2023, at de i høj grad har haft fokus på at om-

sætte princippet om praksisfælleskaber til praksis, hvilket svarer til en statistisk signifikant stigning

på 23 procentpoint sammenlignet med ledernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen i 2021.

Når udviklingen i ledernes vurdering af arbejdet med at omsætte principperne om praksisbaseret

dannelse og læring, helhedsorienteret undervisning og autenticitet til praksis er begrænset, hæn-

ger det sammen med, at der allerede i 2021 var en relativ stor andel af lederne, der angav, at de i

høj grad havde haft fokus på dette.

Tabel 6.3

I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte følgende didaktiske

principper til praksis?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 97)

Praksisbaseret dannelse og læring

Praksisfællesskaber

Autenticitet

Helhedsorienteret undervisning

Innovation og produktudvikling

2023 (n = 75)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note Praksisbaseret dannelse og læring (p-værdi = 0,4855), praksisfællesskaber (p-værdi = 0,0270), autenticitet (p-værdi = 0,9830), hel-

hedsorienteret undervisning (p-værdi = 0,2241), innovation og produktudvikling (p-værdi = 0,2241).

Note: Se de fulde svarfordelinger i figur B.4 i appendiks b.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere viser ligeledes en fremgang i lærer-

nes vurdering af arbejdet med praksisfællesskaber på både agu og pgu.

Andelen af agu-lærere, der enten i høj eller nogen grad angiver, at de bevidst arbejder med praksis-

fællesskaber i undervisningen, har gennemgået en statistisk signifikant udvikling på 12 procentpo-

int fra 2021 til 2023. I 2023 vurderer 60 % af agu-lærerne, at de i høj (12 %) eller nogen grad (48 %)

bevidst arbejder med praksisfællesskaber i undervisningen. I 2021 var den tilsvarende andel 48 %,

hvoraf 12 % svarede ”I høj grad”, og 36 % svarede ”I nogen grad”.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at arbejdet med praksisfællesskaber både i 2021 og

2023 er mere udbredt på pgu end på agu. 86 % af pgu-lærerne vurderer i 2023, at de i høj (50 %) el-

ler nogen grad (36 %) arbejder bevidst med praksisfællesskaber i undervisningen. Det udgør en sta-

tistisk signifikant udvikling på 5 procentpoint ift. 2021, hvor 81 % af pgu-lærerne vurderede, at det

enten i høj (44 %) eller nogen grad (37 %) var tilfældet (se tabel B.14 i appendiks b).

Evalueringens kvalitative analyse viser, at praksisfællesskabernes især bringes i spil i undervisnin-

gen i forbindelse med opstart af nye elever på holdene. Her fremhæves en række eksempler på

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

brug af sidemandsoplæring, hvor erfarne elever bevidst sættes til at introducere nye elever til kul-

tur og normer på værkstedet. Ifølge lærere og elever kan det dels styrke den personlige og sociale

udvikling hos eleven, der står for sidemandsoplæringen, og dels bidrage til oplevelsen af et inklu-

derende læringsmiljø hos den nystartede elev.

Det er ligeledes en pointe i den kvalitative analyse, at muligheden for at få tidligere FGU-elever i

lære som del af deres erhvervsuddannelse (FGU-eud)

er med til at styrke praksisfællesskaberne i

undervisningen. Lærere, der har erfaringer med dette, forklarer, at det styrker motivationen hos

FGU-eleverne, når de kan spejle sig i en tidligere elev, der er startet fra samme udgangspunkt som

dem og nu kan klare sig på en erhvervsuddannelse. De pågældende lærere fremhæver desuden, at

det også er med til at styrke den faglige selvtillid hos eud-eleven, der er i lære, fordi personen ople-

ver at være en faglig autoritet og kunne lære fra sig i mødet med FGU-eleverne på værkstedet.

Positiv udvikling i implementering af indikatorer knyttet til praksisbaseret dannelse

og læring samt helhedsorienteret undervisning

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser en positiv, statistisk signifikant udvikling i

lærernes vurdering af flere af de indikatorer, som knytter sig til de didaktiske principper om prak-

sisbaseret dannelse og læring samt helhedsorienteret undervisning.

For det første viser spørgeskemaundersøgelsen en positiv, statistisk signifikant udvikling ift. prak-

sisbaseret dannelse og læring knyttet til virkelighedsnære opgaver ud af huset og på skolen samt

samarbejde med eksterne aktører såsom virksomheder, civilsamfund eller velfærdsinstitutioner.

Det fremgår af lærernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, at det er blevet mere udbredt at

gennemføre virkelighedsnære opgaver

ud af huset

blandt lærere på agu. Selvom det i 2023 fortsat

er mindre end hver tiende agu-lærer (8 %), der angiver, at de i høj grad gør det, er andelen af agu-

lærere, der angiver, at de slet ikke gør det (14 %), blevet 47 procentpoint mindre sammenholdt

med 2021. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at der er en større andel af lærerne på pgu,

der definerer og gennemfører virkelighedsnære opgaver

på skolen.

57 % af lærerne på pgu angiver i

2023, at de i høj grad gør det ift. 51 % i 2021 (se figur B.5 og B.6 i appendiks b). Der er ligeledes sket

en positiv udvikling i samarbejdet med eksterne aktører såsom virksomheder, civilsamfund eller

velfærdsinstitutioner mhp. at understøtte en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. I

2023 er det 55 % af lærerne på pgu, der vurderer, at de i høj (12 %) eller nogen grad (33 %) samar-

bejder med eksterne aktører med dette formål. Til sammenligning var den tilsvarende andel 40 % i

2021, hvoraf 10 % angav ”I høj grad”, og 30 % angav ”I nogen grad” (se tabel B.15 i appendiks b).

For det andet viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er sket en positiv, statistisk signifikant ud-

vikling i arbejdet med helhedsorienteret undervisning på agu knyttet til inddragelsen af værksteds-

baserede, praktiske eller virkelighedsnære problemstillinger og opgaver i undervisningen. I 2023 er

det 67 % af agu-lærerne, der vurderer, at de i høj (18 %) eller nogen grad (49 %) inddrager denne

FGU-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesform for erhvervsuddannelser. Uddannelsen gennemføres helt eller

delvist på en FGU-institution efter modellen for ’Ny mesterlære’, men uden uddannelsesaftale. FGU-eud har samme mål og niveau

som tilsvarende eud og afsluttes med samme prøver og beviser (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023b).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

type problemstillinger og opgaver i deres undervisning i almene fag på agu. Det svarer til en stig-

ning på 18 procentpoint sammenholdt med 2021, hvor 49 % af agu-lærerne enten i høj (12 %) eller

nogen grad (37 %) vurderede, at det var tilfældet (se tabel B.16 i appendiks b).

Selvom der særligt på agu-sporet er sket en positiv udvikling i implementeringen af praksisbaseret

dannelse og læring, er der fortsat en mere positiv vurdering af implementeringen af dette didakti-

ske princip på pgu-sporet. I forlængelse heraf viser evalueringens kvalitative analyse, at de doku-

menterede forskelle i pgu- og agu-lærernes oplevelse af arbejdet med praksisbaseret dannelse og

læring i vid udstrækning handler om, at lærerne på pgu generelt finder det mere naturligt at inte-

grere dette princip i deres værkstedsbaserede undervisning.

Denne pointe blev også berørt i evaluerings- og følgeforskningsprogrammets anden delrapport

(EVA, 2022a, s. 68ff.), men det er fortsat et fremtrædende perspektiv blandt lærerne på agu, at det

kræver en bred forståelse af praksisbaseret dannelse og læring, hvis princippet fx skal omsættes

meningsfuldt i danskundervisningen. Lærerne på agu efterspørger i denne sammenhæng en cen-

tral videns- og erfaringsbank, hvor man kan lade sig inspirere af gode eksempler på praksisbase-

rede tilgange til den almenfaglige undervisning fra kolleger på andre FGU-skoler. Ifølge lærerne vil

dette bidrage til, at man netop ikke oplever at skulle ”tænke ud af boksen”, hver gang man skal

tænke praksis ind i sin almenundervisning.

Ift. implementering af princippet om helhedsorienteret undervisning peger den kvalitative analyse

på tre centrale udfordringer. For det første er det en pointe, at det stadig opleves som tidskræ-

vende og udfordrende at udvikle og justere helhedsorienterede forløb, hvor koblingerne mellem

fagene er meningsfulde og giver eleverne mere, end de ville have lært i det isolerede møde med

fagets indhold. For det andet er det en pointe blandt almenlærerne, at der er emner i den almen-

faglige undervisning, som eleverne bliver nødt til at lære på en mere teoretisk og fokuseret måde,

end hvad den helhedsorienterede undervisning typisk giver mulighed for, hvis eleverne skal nå op

på de faglige niveauer, der forventes af dem på hf eller eud. Endelig peger almenlærerne på, at det

kan være svært at ramme den rette timing ift. det almenfaglige bidrag til et helhedsorienteret un-

dervisningsforløb med udgangspunkt i en værkstedsproduktion. Det kan betyde, at koblingerne

mellem det praksis- og almenfaglige kommer til at virke søgte for både lærere og elever. En almen-

lærer forklarer som eksempel på dette, at arbejdet i værkstederne typisk følger elevernes energi, og

at det derfor kan være svært at planlægge efter og koble an til i den almenfaglige undervisning:

Når jeg ikke er i værkstedet, bygger de jo videre, og det går hurtigt. Så det der

med at få det timet, så de lige præcis har haft matematik på det tidspunkt, hvor

de står og skal til at save, det sker aldrig. Nu kom jeg ned i værkstedet i dag, og så

har de allerede bygget den der fredagsbar, som jeg ellers skulle have hjulpet

med. Det følger meget elevernes energi. Så det, jeg mere er begyndt at gøre, er,

at de skal beregne nogle ting på det, de lige har bygget. Det er ikke, fordi det er

nødvendigt for dem at bruge Pythagoras for at beregne det, men det bliver kon-

kret for dem, fordi det er noget, de lige har bygget.

ALMENLÆRER

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Der kan ikke dokumenteres statistisk signifikante udviklinger i hverken positiv eller negativ retning

for spørgeskemaundersøgelsens øvrige indikatorer for implementering af de didaktiske principper

om læring i praksis. Dvs. at implementeringen af de to principper vedrørende autenticitet samt in-

novation og produktudvikling er på cirka samme niveau som i 2021 (se figur B.4 i appendiks b).

6.1.4

Inkluderende læringsmiljø

Et inkluderende læringsmiljø handler om, at undervisningen skal tage afsæt i den enkeltes forud-

sætninger, behov og interesser, således at alle elever har mulighed for at deltage aktivt og påvirke

arbejdet og fællesskabet. Undervisningen af elever med ordblindhed eller anden form for særlig

hensyntagen skal i videst mulig omfang ske som led i det inkluderende læringsmiljø, mens elever

med behov for støtte, der ikke fuldt ud kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende

læringsmiljø, skal have tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent

omfang (eksempelvis ordblindeundervisning). Samtidig skal FGU have fokus på at skabe et attrak-

tivt socialt liv med et stærkt ungdomsmiljø og fælles aktiviteter for de unge.

De fire didaktiske principper for et inkluderende læringsmiljø

Inkluderende læringsmiljø. I et inkluderende læringsmiljø oplever den enkelte elev sig som en

del af det miljø og fællesskab, som eleven befinder sig i – både i undervisningen og i pauserne.

Elevens oplevelse af at være inkluderet i de faglige fællesskaber afhænger af, at eleven ser sin

rolle som betydningsfuld ift. den proces eller det produkt, som undervisningen drejer sig om.

Sproglig opmærksomhed. Sproglig opmærksomhed betyder, at man har fokus på det mundt-

lige og skriftlige sprog, som lærerne og eleverne anvender i uddannelsen, herunder bl.a. at læ-

rerne forklarer eleverne, hvad fagord og faglige begreber betyder.

Dannelse. Dannelse drejer sig bl.a. om, at eleverne opnår forudsætningerne for at indgå i ar-

bejdslivet og i samfundet som ansvarsfulde og demokratiske medborgere. Dannelse handler

dels om at have viden og færdigheder, og dels om at man personligt og socialt er i stand til at

bringe sin viden og sine færdigheder i spil gennem handling og adfærd.

Sundhed, ernæring og motion. Sundhed, ernæring og motion drejer sig om at skabe sunde

rammer og hjælpe eleven til at være motiveret og læringsparat. Sundhed forstås som både fy-

sisk, mental og social sundhed.

Kilde: Københavns Professionshøjskole, VIA University College, UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCN (2019). Vejledning

til de 15 didaktiske principper for FGU.

De følgende afsnit udfolder evalueringens resultater ift. status på skolernes arbejde med at imple-

mentere de didaktiske principper for et inkluderende læringsmiljø.

Positiv udvikling i implementering af inkluderende læringsmiljø samlet set

Evalueringen viser, at der fra 2021 til 2023 har været en positiv, statistisk signifikant udvikling i le-

dere og medarbejderes vurdering af, i hvilken grad de samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om et inkluderende læringsmiljø på deres skole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Figur 6.3 nedenfor viser, at andelen af ledere, der enten i høj eller nogen grad vurderer, at de på de-

res skole samlet set er lykkedes med at implementere principperne om et inkluderende lærings-

miljø er steget med 13 procentpoint fra 2021 til 2023. I 2023 vurderer 98 % af lederne i spørgeske-

maundersøgelsen, at de enten i høj (25 %) eller nogen grad (73 %) er lykkedes med dette, mens 85

% i 2021 vurderede, at det enten i høj (12 %) eller nogen grad (73 %) var tilfældet.

Det fremgår ligeledes af figur 6.3, at andelen af medarbejdere, der i høj eller nogen grad vurderer,

at de samlet set er lykkedes med at implementere principperne om et inkluderende læringsmiljø

på deres skole, er steget med 7 procentpoint i samme periode. I 2023 vurderer 84 % af medarbej-

derne i spørgeskemaundersøgelsen, at det enten i høj (22 %) eller nogen grad (62 %) er tilfældet,

mens det i 2021 var 77 %, der enten i høj (16 %) eller nogen grad (61 %) vurderede det samme.

Figur 6.3

I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om et ”inkluderende læringsmiljø” på jeres skole?

Ledere 2023 (n = 75)

Ledere 2021 (n = 94)

Medarbejdere 2023 (n = 593)

Medarbejdere 2021 (n = 956)

I høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere på FGU, Danmarks Evalueringsin-stitut, 2021 og 2023.

Note: Ledere (p-værdi = 0,0005), medarbejdere (p-værdi = 0,0004).

Note: Bemærk, at andele ikke nødvendigvis summer til 100 % pga. afrunding.

Evalueringen viser ligeledes en positiv, statistisk signifikant udvikling i medarbejdernes vurdering

af, i hvilken grad de samlet set oplever, at de som skole har de fornødne rammer og ressourcer til

at realisere FGU-reformens intentioner om et inkluderende læringsmiljø. I 2023 vurderer 47 % af

medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen, at dette enten i høj (7 %) eller nogen grad (40 %) er

tilfældet, mens 43 % enten i høj (4 %) eller nogen grad (39 %) vurderede det samme i 2021.

I 2023 er der dog fortsat 52 % af medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen, der angiver, at de

enten i mindre grad (43 %) eller slet ikke (9 %) oplever, at de samlet set har de fornødne rammer og

ressourcer som skole til at realisere reformens intentioner om et inkluderende læringsmiljø. Det

fremgår af tabel B.16 i appendiks b.

De følgende afsnit uddyber ledernes og medarbejdernes oplevelse af status på implementeringen

af principperne om et inkluderende læringsmiljø ift. sociale og faglige fællesskaber, elevernes støt-

tebehov samt den sproglige opmærksomhed på ordblinde og elever med dansk som andet sprog.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Positiv udvikling i medarbejderes vurdering af elevfællesskaber på FGU

Evalueringen viser, at der fra 2021 til 2023 er sket en positiv udvikling i andelen af medarbejdere,

der i høj grad vurderer, at eleverne på deres skole har mulighed for at deltage i faglige og sociale

fællesskaber, samt at der er plads til forskellighed.

48 % af medarbejderne angiver i 2023, at alle eleverne på deres skole i høj grad har mulighed for at

deltage i

faglige fællesskaber,

mens 55 % angiver, at alle eleverne på deres skole i høj grad har mu-

lighed for at deltage i

sociale fællesskaber.

Det svarer til en statistisk signifikant stigning på hhv. 5

og 12 procentpoint sammenholdt med 2021. Endelig angiver 80 % af medarbejderne i 2023, at der i

høj grad er plads til forskellighed på deres skole, hvilket udgør en statistisk signifikant stigning på 8

procentpoint ift. medarbejdernes spørgeskemabesvarelser i 2021 (se figur B.7 i appendiks b).

Årsagerne til de positive vurderinger af elevfællesskaberne udfoldes i afsnit 5.1.1 og 5.2.3, der hhv.

beskriver elevernes og lærernes perspektiver på elevernes personlige og sociale udvikling, mens de

går på FGU. Det handler bl.a. om en gensidig respekt og forståelse eleverne imellem, og at lærere

og vejledere bestræber sig på at være nysgerrige og lyttende ift. den enkelte elevs behov.

Fortsat forbehold over for, om FGU kan tilgodese alle elevers støttebehov

Evalueringen viser, at ledere og medarbejdere i 2023 fortsat er forbeholdne over for, om de kan

rumme alle de elevtyper, der starter på FGU på deres skole. Samtidig vurderer en tredjedel af le-

derne, at mere end halvdelen af eleverne på deres skole har behov for støtte ud over, hvad der ak-

tuelt ligger i principperne om et inkluderende læringsmiljø.

FGU har svært ved at inkludere elever med svære psykiske eller adfærdsmæssige

udfordringer

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at det kun er 16 %, der vurderer, at de i høj grad

kan rumme alle de elevtyper, der starter på deres skole. Det svarer til et fald på 9 procentpoint

sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsen i 2021, hvor 25 % af lederne vurderede, at det i høj

grad var tilfældet. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor der blot er tale om en ten-

dens mod en mere negativ vurdering fra 2021 til 2023 (se tabel B.18 i appendiks b).

Blandt medarbejderne er vurderingen af det samme spørgsmål på ca. samme niveau i 2023 som i

2021. 11 % af medarbejderne vurderer i 2023, at de i høj grad oplever, at deres FGU-skole kan

rumme alle de elevtyper, der starter hos dem, mens det fortsat er ca. hver tredje medarbejder, der

oplever, at det i mindre grad (27 %) eller slet ikke (5 %) er tilfældet (se tabel B.19 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser, at det typisk handler om et fejlmatch mel-

lem elev og FGU, når elever ikke kan rummes inden for FGU-tilbuddets rammer. 39 % af medarbej-

derne vurderer således, at det i høj grad handler om elever, der slet ikke passer til FGU og ikke for-

ventes at komme til det (fx elever i STU-målgruppen eller lignende), når der er elever, som deres

skole har svært ved at rumme. 20 % af medarbejderne vurderer, at det i høj grad handler om ele-

ver, der ikke er klar til FGU endnu, men måske kan blive det på sigt (se figur B.8 i appendiks b).

Det fremgår desuden af evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, at det

især er elever med adfærdsmæssige og psykiske udfordringer, der kan være svære at rumme på

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

FGU. Adspurgt om, hvad der i særlig grad kendetegner de elever, som deres FGU-tilbud har svært

ved at rumme, svarer 67 % af medarbejderne hhv. adfærdsmæssige udfordringer (fx udadreage-

rende adfærd, misbrug eller kriminalitet) og psykiske funktionsnedsættelser eller udfordringer (fx

angst, ADHD, autisme eller depression). 66 % af medarbejderne angiver kognitive udfordringer (fx

specialskole elever) som noget, der i særlig grad kendetegner de elever, deres FGU-tilbud har svært

ved at rumme (se tabel B.20 i appendiks b).

Medarbejdernes vurdering i spørgeskemaundersøgelsen er dermed i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne for målgruppevurderingen til FGU, der beskriver, at unge, der har sociale eller person-

lige udfordringer i en sådan grad, at de i højere grad vil have gavn af et mere specialiseret tilbud,

ikke hører under målgruppen for FGU (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019d).

Evalueringens kvalitative analyse viser, at udfordringen med at rumme elever med stærke adfærds-

mæssige eller psykiske udfordringer på FGU handler om, at det i de vanskeligste tilfælde kan kræve

mandsopdækning af de pågældende elever i undervisningen for at kunne tilbyde den rette støtte.

De interviewede lærere peger på, at denne meget ressourcekrævende form for støtte udfordrer de-

res arbejde med at skabe et inkluderende læringsmiljø for de øvrige elever, hvor de har mulighed

for og tid til at have blik for de enkelte elevers udvikling og støttebehov.

Lærerinterviewene bekræfter billedet fra evalueringens spørgeskemaundersøgelse af, at det typisk

drejer sig om elever, som det kræver bedre lærernormering og specialpædagogiske kompetencer

at støtte, og som derfor snarere burde være målgruppevurderet til STU.

En stor andel af eleverne på FGU har behov for yderligere støtte end et inkluderende

læringsmiljø

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse viser, at billedet tilnærmelsesvist er det samme i 2023 og

2021, når det kommer til ledernes vurdering af, hvor stor en andel af eleverne på deres skole der

har udfordringer såsom kroniske sygdomme eller psykiske funktionsnedsættelser (fx depression,

angst, personlighedsforstyrrelse, ADHD eller ASF) i en sådan grad, at de har behov for særlig støtte,

ud over hvad der aktuelt ligger i skolens arbejde med det inkluderende læringsmiljø. I både 2023

og 2021 er det 33 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen, der vurderer, at det gør sig gældende

for mere end 50 % af eleverne på deres skole (se tabel B.21 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen viser dog også, at der ifølge lederne er sket en positiv udvikling i om-

fanget af samarbejdsrelationer med forskellige aktører mhp. at dække elevernes støttebehov. Som

det fremgår af tabel 6.4 nedenfor, er det kun ift. psykolog/psykologordning og støttekontaktperson

(via servicelov), at der ikke er forekommet en stigning fra 2021 til 2023 i andelen af ledere, der i høj

grad vurderer, at de samarbejder om at dække elevernes støttebehov. Mest iøjnefaldende er det, at

87 % af lederne i 2023 vurderer, at de i høj grad samarbejder med KUI-vejledere mhp. at dække ele-

vernes støttebehov. Det svarer til en positiv, statistisk signifikant udvikling på hele 67 procentpoint

sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere i 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Tabel 6.4

I hvilken grad samarbejder I med følgende aktører med henblik på at dække FGU-

elevernes støttebehov?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 60)

KUI-vejleder

Psykolog/psykologordning

Misbrugskonsulenter

Politi

STU-vejledere

Støtte-kontaktperson (via servicelov)

Kontaktpersonsordning, ungeguide, mentorer el. lign. (via KUI-

lov)

SSP-konsulenter

Forældre

Andre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, de er skole-/afdelings-/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Note: Andelen, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: ”I hvilken grad samarbejder I med følgende aktører med henblik på at dække

FGU-elevernes støttebehov?: KUI-vejleder (p-værdi = 0,0000), psykolog/psykologordning (p-værdi = 0,0001), misbrugskonsulenter (p-

værdi = 0,0085), politi (p-værdi = 0,1238), STU-vejledere (p-værdi = 0,3979), støtte-kontaktperson (via servicelov) (p-værdi = 0,0540), kon-

taktpersonordning, ungeguide, mentorer el. lign. (via KUI-lov) (p-værdi = 0,0119), SSP-konsulenter (p-værdi = 0,6565), forældre (p-værdi

= 0,1939), andre (p-værdi = 0,6811)”.

Note: Se de fulde svarfordelinger i figur B.9 i appendiks b.

2023 (n = 45)

Den positive udvikling i ledernes vurdering af samarbejdet med andre aktører om at dække støtte-

behovene hos eleverne på FGU kan være med til at forklare en anden positiv udvikling i evaluerin-

gens spørgeskemaundersøgelsen. Det fremgår således af spørgeskemaundersøgelsen, at der er

sket en positiv, statistisk signifikant udvikling fra 2021 til 2023 i ledernes vurdering af, i hvilken grad

deres elevers støttebehov samlet set bliver dækket på FGU. I 2023 vurderer 62 % af lederne, at de-

res elevers støttebehov enten i høj (2 %) eller nogen grad (60 %) samlet set bliver dækket, mens det

kun var 39 % af lederne, der enten i høj (2 %) eller nogen grad (37 %) vurderede det samme i 2021

(se tabel B.22 i appendiks b).

Sproglig opmærksomhed er styrket omkring ordblindeindsats

Et af principperne, der skal bidrage til et inkluderende læringsmiljø, er sproglig opmærksomhed.

Det didaktiske princip om sproglig opmærksomhed vedrører, at man skal sætte fokus på det

mundtlige og skriftlige sprog, som lærerne og eleverne anvender i uddannelsen. Det inkluderer

bl.a., at lærerne forklarer eleverne, hvad fagord og faglige begreber betyder.

Evalueringen viser, at FGU-skolernes arbejde med sproglig opmærksomhed især er styrket ift. ind-

satsen med at skabe et ordblindevenligt og dermed inkluderende læringsmiljø. Det fremgår dog

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

også af evalueringen, at der fortsat er et ønske om, at der tilføres flere ressourcer til ordblindeind-

satsen på FGU, så det i højere grad bliver muligt at identificere alle elever med ordblindhed og give

dem den fornødne hjælp i løbet af deres FGU-forløb.

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere viser, at arbejdet med at identifi-

cere alle elever med ordblindhed ved starten af deres FGU-forløb er på nogenlunde samme niveau

som i 2021. I 2023 vurderer 90 % af medarbejderne, at de enten i høj (63 %) eller nogen grad (27 %)

får identificeret alle elever med ordblindhed ved starten af deres FGU-forløb, mens det i 2021 lige-

ledes var 90 % af medarbejderne, der i høj (60 %) eller nogen grad (30 %) vurderede det samme (se

tabel B.23 i appendiks b).

På trods af det uændrede billede i spørgeskemaundersøgelsen viser evalueringens kvalitative ana-

lyse, at flere af caseskolerne har haft fokus på at styrke deres ordblindeindsats siden 2021. Det

kommer bl.a. til udtryk gennem ansættelse af flere ordblindelærere, der både gennemfører ord-

blindescreeninger af nystartede elever, varetager ordblindeundervisning og rådgiver og oplærer

kolleger såvel som ordblinde elever i tilgængelige hjælpeværktøjer og læringsstrategier.

Det er en udpræget pointe blandt de interviewede lærere, at de nyder godt af den kollegiale spar-

ring fra en ordblindeunderviser, ift. hvordan de kan indarbejde et øget og mere integreret fokus på

ordblindeindsatsen i deres undervisning. Det er dog samtidig en pointe, at der skal tilføres endnu

flere ressourcer til ordblindeindsatsen, hvis den skal være tilstrækkelig ift. omfanget af elever med

læsevanskeligheder på FGU. En almenlærer sætter eksempelvis følgende ord på udfordringen med

at skabe ordblindevenlige miljøer ud fra de tilgængelige ressourcer:

Vi har jo en kæmpe gruppe af elever, som er læsesvage. Jeg sidder og screener,

og de scorer utrolig lavt i deres læseforståelse. Der står jo i loven, at der skal stil-

les et ordblindevenligt miljø til rådighed for de her elever, men det har vi sim-

pelthen ikke ressourcerne til i det nødvendige omfang. […] Det er et kæmpe pro-

blem, for eleverne har ikke de grundlæggende læsefærdigheder ift. at nå op på

det her meget abstrakte niveau, der skal til for at lave en portfolio.

ALMENLÆRER

Ifølge lærerne handler behovet for flere ressourcer først og fremmest om at kunne ansætte flere

ordblindeundervisere, der kan føre an i skolens ordblindeindsats og oplære skolens øvrige lærere i

hjælpeværktøjer og pædagogisk-didaktisk viden om, hvordan man opbygger et ordblindevenligt

miljø i sin undervisning.

6.1.5

Struktur og progression

Overordnet set handler det didaktiske tema vedrørende struktur og progression om at understøtte

elevernes sociale, personlige og faglige udvikling i løbet af deres uddannelsesforløb på FGU. Det

skal både ske gennem undervisningens tilrettelæggelse, fx ved at skabe en struktureret hverdag

med tydelige rammer og klare instruktioner og ved systematisk at arbejde med elevernes progres-

sion, mens de går på FGU. En central forventning er her, at der arbejdes med elevernes progression

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

ved løbende at følge op på, hvordan de fastsatte mål for faglige, personlige og sociale kompeten-

cer bedst opnås.

De seks didaktiske principper for struktur og progression

Synlige læringsmål. Formålet med at opstille læringsmål er at synliggøre for eleverne, hvad de

skal lære af et undervisningsforløb eller en opgave. Læringsmål udarbejdes med afsæt i fagenes

og de faglige temaers mål og formuleres i et elevvenligt sprog. Læringsmålene kan både være

faglige, personlige og sociale.

Læringsstrategier. Læringsstrategier er processer, teknikker eller procedurer, som eleven anven-

der, når noget nyt skal læres, og opgaver skal løses.

Tydelig struktur. Den daglige undervisning, samarbejdsformerne og opgaveløsningen skal i FGU

være præget af en tydelig struktur. Struktur i undervisningen indebærer bl.a. en fast ramme for

dagens program og formulerede mål for dagens opgave.

Differentiering. Differentiering betyder, at der tages udgangspunkt i de enkelte elevers faglige

niveau og forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Differentie-

ring er tæt forbundet med det inkluderende læringsmiljø.

Evaluering. Evaluering handler om systematisk og løbende at vurdere elevernes læringsudbytte

af den gennemførte undervisning. Evalueringen er relateret til fagenes og de faglige temaers

mål og til elevens forløbsplan og uddannelsesplan.

Afklaring og vejledning. Afklaring og vejledning handler om arbejdet med at forberede eleverne

til overgang til enten beskæftigelse eller ungdomsuddannelse. Afklaring og vejledning hænger

sammen med evaluering, fordi afklaringen af elevens videre forløb er baseret på den viden, der

løbende samles om elevens læring.

Kilde: Københavns Professionshøjskole, VIA University College, UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCN, 2019: 3f. Vejled-

ning til de 15 didaktiske principper for FGU.

De følgende afsnit udfolder evalueringens resultater ift. status på skolernes arbejde med at imple-

mentere de didaktiske principper om struktur og progression.

Begrænset udvikling i arbejdet med struktur og progression overordnet set

Evalueringen viser ingen statistisk signifikant udvikling i skolernes implementering af principperne

om struktur og progression siden evaluerings- og følgeforskningsprogrammet sidste dataindsam-

ling i 2021. Der ses dog tendenser til en positiv udvikling pba. både ledernes og lærernes besvarel-

ser i spørgeskemaundersøgelsen i 2023.

Figur 6.4 viser ledernes vurdering af to indikatorer for arbejdet med struktur og progression i 2023

sammenlignet med 2021. Figuren viser, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på forde-

lingen af ledernes besvarelser mellem de to år. Dog ses der for begge indikatorer en mere positiv

vurdering i 2023, hvor 80 % af lederne i høj (13 %) eller nogen grad (67 %) vurderer, at de lykkes

med at sikre, at der opstilles synlige læringsmål for eleverne. Den tilsvarende andel i 2021 var 68 %,

hvoraf 12 % svarede ”I høj grad”, og 52 % svarede ”I nogen grad”. Det fremgår desuden af figuren,

at forskellen er mindre, når det kommer til ledernes vurdering af, i hvilken grad de lykkes med at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

sikre en systematisk evaluering af elevernes progression og læringsudbytte. Her er der 69 % af le-

derne, der i 2023 vurderer, at de i høj (11 %) eller nogen grad (58 %) lykkes med dette, mens den

tilsvarende andel i 2021 var 66 %, hvor 9 %, svarede ”I høj grad”, og 57 % svarede ”I nogen grad”.

Figur 6.4

Status på arbejdet med struktur og progression

Opstille synlige læringsmål

2023 (n = 45)

2021 (n = 58)

Systematisk evaluering af elevernes progression og

læringsudbytte

2023 (n = 45)

2021 (n = 58)

I høj grad

I nogen grad

20 %

40 %

60 %

Slet ikke

80 %

100 %

I mindre grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, de er skole-/afdelings-/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med at sikre følgende: at der opstilles synlige læringsmål for eleverne?” (p-værdi

= 0,1368) ”I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med at sikre følgende: systematisk evaluering af elevernes progression og læring?” (p-

værdi 0,5492).

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Der tegner sig et tilsvarende billede som i ovenstående figur pba. af lærernes vurdering af de to in-

dikatorer for arbejdet med struktur og progression (se tabel B.24 i appendiks b).

Dog er lærerne

generelt en anelse mere positive end lederne. 18 % af lærerne angiver i 2023, at de i høj grad ople-

ver at lykkes med at opstille synlige læringsmål for eleverne, og 16 % angiver, at de i høj grad ople-

ver at lykkes med systematisk evaluering af elevernes progression og læringsudbytte.

Den begrænsede udvikling i implementeringen af principperne om struktur og progression skal for-

mentlig ses i lyset af fund, der knytter sig til ledelsens fokus på at understøtte lærernes arbejde

med disse principper. Her viser spørgeskemaundersøgelsen, at der ikke kan dokumenteres nogen

udvikling ift. prioriteret tid til at opstille læringsmål eller forventning om, at lærerne evaluerer un-

dervisningen sammen med eleverne. Dog ses der en tendens til, at en større andel af lederne i høj

grad prioriterer at afsætte tid til, at lærere og vejledere på deres skole kan afholde forløbssamtaler

med eleverne. I 2023 er det 80 % af lederne, der angiver, at de har prioriteret dette, sammenlignet

med 74 % i 2021 (se tabel B.25 og B.26 i appendiks b).

Der ses en lille positiv udvikling ifm. lærernes vurdering af, i hvilken grad de lykkes med at sikre en systematisk evaluering af elever-

nes progression og læringsudbytte. I 2023 er det hhv. 16 % og 59 % af lærerne, der vurderer, at de i høj eller nogen grad lykkes med

dette, sammenliget med 14 % og 57 % i 2021 (p-værdi = 0,0179).

Danmarks Evalueringsinstitut

100

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Blandt lærerne ses imidlertid en positiv udvikling i deres vurdering af, i hvilken grad de oplever, at

de som lærere og skole har de fornødne rammer og ressourcer til at realisere reformens intentio-

ner om struktur og progression. 59 % af lærerne angiver i 2023, at de enten i høj (8 %) eller nogen

grad (51 %) oplever at have de fornødne rammer og ressourcer. Dette er en forbedring set ift. i

2021, hvor 48 % af lærerne angav, at de enten i høj (6 %) eller nogen grad (42 %) oplevede, at dette

gjorde sig gældende. Det svarer til en statistisk signifikant stigning på 11 procentpoint (se tabel

B.27 i appendiks b).

Størst udvikling i arbejdet med synlige læringsmål

Hvis man ser på arbejdet med hver af de seks didaktiske principper under struktur og progression,

viser spørgeskemaundersøgelsen, at synlige læringsmål er det princip, hvor der kan dokumenteres

den største positive udvikling i implementeringen siden evaluerings- og følgeforskningsprogram-

mets sidste dataindsamling i 2021. Udviklingen kan både dokumenteres pba. ledernes og lærernes

spørgeskemabesvarelser.

I spørgeskemaundersøgelsen er lederne blevet bedt om at forholde sig til, i hvilken grad de indtil

nu har haft fokus på de forskellige didaktiske principper. Som det fremgår af tabel 6.5, vurderer le-

derne i 2023 at have haft størst fokus på principperne om afklaring og vejledning. 63 % af lederne

angiver, at de i høj grad har haft fokus på at omsætte dette princip til praksis. Dernæst følger prin-

cipperne om differentiering (41 %), synlige læringsmål (35 %) og tydelig struktur (28 %).

Det er dog ift. arbejdet med synlige læringsmål, at der er sket den største positive udvikling i ande-

len af ledere, der angiver, at de i høj grad har haft fokus på at omsætte princippet til praksis. I 2023

er det således 35 % af lederne, der angiver, at det er tilfældet, hvilket svarer til en statistik signifi-

kant stigning på 15 procentpoint sammenholdt med besvarelserne i 2021.

Der ses positive tendenser ift. udviklingen i arbejdet med at omsætte alle de didaktiske principper

under struktur og progression til praksis, men det er kun ift. arbejdet med de synlige læringsmål og

læringsstrategier, at udviklingen er statistisk signifikant.

Tabel 6.5

I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte følgende didaktiske

principper til praksis?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 97)

Synlige læringsmål

Læringsstrategier

Tydelig struktur

Differentiering

Evaluering

Afklaring og vejledning

2023 (n = 75)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

101

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Note: Synlige læringsmål (p-værdi = 0,0314), Læringsstrategier (p-værdi = 0,0079), Tydelig struktur (p-værdi = 0,5144), Differentiering (p-

værdi = 0,3891), Evaluering (p-værdi = 0,0903), Afklaring og vejledning (p-værdi = 0,0991).

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.10 i appendiks b.

Der kan ligeledes dokumenteres en positiv udvikling i arbejdet med synlige læringsmål pba. lærer-

nes besvarelser. Her viser spørgeskemaundersøgelsen i 2023, at en større andel af lærerne oftere

opstiller læringsmål for eleverne. 81 % af lærerne angiver, at de enten i høj (31 %) eller nogen grad

(50 %) opstiller faglige mål på holdniveau for de forskellige forløb, de underviser i. Det svarer til en

statistisk signifikant stigning på 7 procentpoint sammenholdt med 2021, hvor 74 % af lærerne an-

gav, at det enten i høj (25 %) eller nogen grad (49 %) var tilfældet (se tabel B.28 i appendiks b).

Det samme billede ses for individuelle læringsmål. Her angiver 82 % af lærerne i 2023, at de i høj

(33 %) eller nogen grad (49 %) opstiller individuelle faglige, sociale eller personlige læringsmål for

den enkelte elev. Det svarer til en statistisk signifikant stigning på 9 procentpoint sammenlignet

med spørgeskemaundersøgelsen i 2021, hvor den tilsvarende andel var på 73 %. Heraf svarede 27

% i høj grad og 46 % i nogen grad (se tabel B.29 i appendiks b).

Positiv udvikling i arbejdet med forløbsplaner og -samtaler

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere peger på, at den positive udvikling

i arbejdet med synlige læringsmål især knytter sig til en øget systematik i arbejdet med forløbspla-

ner og -samtaler og det dertilhørende princip om evaluering af elevernes progression. Spørgeske-

maundersøgelsen dokumenterer både en positiv udvikling ift. lærernes arbejde med forløbspla-

nerne og forløbssamtalerne.

FGU skal sammen med eleven udarbejde en individuel forløbsplan, der pba. uddannelsesplanen

fastlægger de konkrete mål for elevens uddannelsesforløb. Det er hensigten, at forløbsplanen skal

danne baggrund for en systematisk opfølgning på den enkelte elevs udvikling i uddannelsesforlø-

bet, ved at læreren afholder en månedlig forløbssamtale, hvor man konsulterer den enkelte elevs

forløbsplan og opdaterer den (Undervisningsministeriet, 2019a). Forløbsplanen kan på den måde

ses som udgangspunktet for FGU’s arbejde med opstilling af læringsmål, synliggørelse af lærings-

mål samt arbejdet med afklaring og evaluering (EVA, 2022a, s. 75).

Først og fremmest viser spørgeskemaundersøgelsen en positiv udvikling ifm. lærernes arbejde med

forløbsplanen. Det gælder både ift. lærernes indsigt i elevernes forløbsplaner og ift. at skabe ejer-

skab til forløbsplanerne blandt eleverne. I 2023 er det 65 % af lærerne, der angiver, at de i høj grad

kender indholdet i deres elevers forløbsplaner, sammenlignet med 55 % i 2021. Det svarer til en

statistisk signifikant stigning på 10 procentpoint. Derudover er det 63 % af lærerne, der i 2023 angi-

ver, at de i høj (15 %) eller nogen grad (48 %) oplever at skabe ejerskab til forløbsplanerne blandt

eleverne. Det udgør en statistisk signifikant stigning på 14 procent ift. 2021, hvor 49 % af lærerne

angav, at det i høj (7 %) eller nogen grad (42 %) var tilfældet (se tabel B.30 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes en positiv udvikling i lærernes brug af forløbsplaner i

arbejdet med at følge op på elevernes læring og progression. I 2023 er det 89 % af lærerne, der an-

giver, at de enten i høj (43 %) eller nogen grad (46 %) anvender forløbsplanerne til at følge op. Det

svarer til en statistisk signifikant stigning på 8 procentpoint ift. 2021, hvor 81 % af lærerne angav, at

Danmarks Evalueringsinstitut

102

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

de i høj (37 %) eller nogen grad (44 %) anvendte forløbsplanerne til dette formål. Der ses ikke no-

gen udvikling i lærernes brug af forløbsplanen ifm. med tilrettelæggelse af undervisningen. Brug af

forløbsplanen ifm. tilrettelæggelse af undervisning er desuden mindre udbredt end ifm. opfølgning

på elevernes læring og progression. 13 % af lærerne angiver i 2023, at de i høj grad anvender for-

løbsplanen til at tilrettelægge undervisningen (se tabel B.31 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden en positiv udvikling i frekvensen af forløbssamtaler, der

afholdes oftere i 2023 end i 2021. Andelen af lærere, der angiver, at de afholder forløbssamtaler

hver måned eller oftere, har gennemgået en statistisk signifikant udvikling på 10 procentpoint fra

2021 til 2023. I 2023 angiver 74 % af lærerne, at de afholder forløbssamtaler hver måned (67 %) eller

oftere end hver måned (7 %), mens det i 2021 var 64 %, der angav, at de afholdt forløbssamtaler

hver måned (58 %) eller oftere end hver måned (6 %) (se tabel B.32 i appendiks b).

Det er en udbredt oplevelse blandt lærerne i evalueringens kvalitative analyse, at forløbssamta-

lerne på deres skole har fundet en mere struktureret og meningsfuld form i løbet af de sidste par

år. Ifølge lærerne knytter det sig især til, at frekvensen i samtalerne generelt har fundet et mere

passende leje, og at formålet med samtalerne er blevet gjort tydeligere fra ledelsens side. Samtidig

vidner lærerinterviewene om, at den positive udvikling i lærernes indsigt i elevernes forløbsplaner

og oplevelse af at kunne skabe ejerskab til forløbsplanen blandt eleverne netop kan hænge sam-

men med den større grad af systematik ift. forløbssamtalerne. Forløbssamtalerne er flere steder

blevet et fast, tilbagevendende forum, der giver mulighed for at gøre status på indholdet og pro-

gressionen i den enkelte elevs forløbsplan og drøfte dette med eleven. Det er dog fortsat et per-

spektiv blandt nogle lærere, at der er for mange forløbssamtaler, og at arbejdet med dokumenta-

tion ifm. opfølgning på elevernes faglige udvikling er tidskrævende og tager fokus fra mere presse-

rende opgaver ifm. personlige eller sociale udviklingsbehov hos eleverne.

Den kvalitative analyse viser derudover, at det især er forløbssamtalernes bidrag til relationsdan-

nelsen mellem lærer og elev, der opleves som meningsfuld. Det er således en udbredt pointe

blandt lærerne, at det vigtigste udbytte af forløbssamtalerne ikke knytter sig til drøftelser og doku-

mentation af elevernes faglige udvikling, men om det selvværd, det giver eleverne, at der er en læ-

rer, som oprigtigt spørger ind til deres personlige og sociale trivsel. Med til pointen hører dog, at

det øgede selvværd hos eleverne og den styrkede relation mellem lærer og elev som følge af for-

løbssamtalerne også kan have en positiv indvirkning på elevernes faglige motivation og gåpåmod i

undervisningen. En faglærer forklarer denne pointe på følgende måde:

Jeg elsker forløbssamtalerne. Det giver virkelig meget til både eleverne og mig.

Der er nogle elever, hvor man virkelig kan mærke en forskel på dem i undervis-

ningen, efter man har snakket med dem. Man kommer ind under huden på dem,

fordi man får noget tid med dem én og én, hvor man kan kigge dem i øjnene og

spørge, hvordan det går.

FAGLÆRER

Danmarks Evalueringsinstitut

103

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Det fremgår af interviewene, at lærerne især har en positiv oplevelse af forløbssamtalerne på de

caseskoler, hvor der er blevet allokeret ekstra ressourcer til at afholde samtalerne. De ekstra res-

sourcer handler om, at det i højere grad er blevet tænkt ind i lærernes skemaer, at de skal afholde

forløbssamtalerne som en tilbagevendende, månedlig aktivitet. Enten ved at der er en ekstra lærer

i klassen på dagene for forløbssamtalerne, som kan aktivere eleverne før og efter deres samtale,

eller ved at man har tænkt en passende aktivitet ind i elevernes skema, de selv kan sidde med,

mens kontaktlærerne afholder forløbssamtalerne.

Endelig fremgår det af interviewene med ledere og lærere, at der på nogle af caseskolerne er blevet

udviklet elevkonferencer som opfølgning på forløbssamtalerne. Elevkonferencerne består i et må-

nedligt teammøde, hvor teamets lærere, deres nærmeste leder og evt. en vejleder gennemgår den

enkelte elev på holdet pba. den opdaterede forløbsplan, der er udviklet med afsæt i seneste for-

løbssamtale. Lærerne, der har deltaget i elevkonferencer, forklarer, at de oplever det som et gi-

vende format ift. at skabe overblik over de enkelte elevers udvikling og drøfte, hvordan man som

team kan samarbejde om at hjælpe eleverne med deres fortsatte progression, herunder om der

evt. er behov for at inddrage KUI.

Positiv udvikling i implementering af tydelig struktur og differentiering

Evalueringen tegner et billede af en lille positiv udvikling ift. arbejdet med principperne om hhv.

tydelig struktur og differentiering siden dataindsamlingen i 2021.

Tydelig struktur i undervisningen indebærer bl.a., at der er en fast ramme for dagens program, klar-

hed ift. arbejdsformer og gruppearbejde samt tydelighed mht. opgavebeskrivelser (formål, varig-

hed, materialer, slutprodukt mv.). Intentionen med tydelig struktur som princip er således at skabe

overskuelighed for eleverne og dermed give dem overskud til at blive udfordret fagligt.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i 2023 er en betydelig andel af lærerne, der arbejder be-

vidst med at skabe tydelig struktur i undervisningen. Denne andel er steget en anelse siden 2021. I

2023 er det således 59 % af lærerne, der angiver, at de i høj grad arbejder bevidst for at sikre, at den

daglige undervisning er præget af en tydelig struktur, sammenlignet med 52 % i 2021. Det svarer til

en statistisk signifikant stigning på 7 procentpoint (se tabel B.33 i appendiks b).

Evalueringens kvalitative analyse understøtter, at caseskolerne har haft fokus på at skabe tydelig

struktur i undervisningen. Der er bl.a. eksempler på, at man fysisk har synliggjort læringsmålene i et

fag ved at hænge dem op i lokalet, at lærerne skriver dagens program op på tavlen, eller at man

arbejder med farvekodning, der illustrerer, hvor langt eleverne hver især er nået ift. fagenes forskel-

lige faglige niveauer. Som det fremgår af nedenstående citat, er der en oplevelse af, at tydelig

struktur er vigtigt, fordi det kan være med til at skabe tryghed for eleverne:

Danmarks Evalueringsinstitut

104

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Jeg kom til at tænke på det med tydelig struktur, for jeg synes, det er med til at

skabe den her tryghed for vores elever, som er med til at øge deres trivsel og

dannelse. Det, at vi har en struktur for hverdagen med et program på tavlen, så

eleverne ved, hvad de skal klokken det og det, og hvornår der er pause. […] Bare

det at forberede eleverne på, hvis der sker noget den næste dag, som måske kan

’trigge’ nogle, kan være med til at skabe tryghed.

ALMENLÆRER

På trods af det øgede fokus på tydelig struktur er det dog fortsat en pointe blandt de interviewede

lærere, at særlige behov blandt eleverne kan være en udfordring, fx hvis en elev har behov for en

akut, individuel samtale, der bryder med det planlagte program for dagen.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden en lille positiv udvikling ift. andelen af lærere, der ople-

ver at lykkes med at differentiere, således at mål og/eller opgaver tilpasses den enkelte elev. I 2023

er det 91 % af lærerne, der vurderer, at de enten i høj (35 %) eller nogen grad (56 %) lykkes med

dette. I 2021 var den tilsvarende andel 87 %. Heraf svarede 32 % ”I høj grad” og 55 % svarede ”I no-

gen grad”. Det svarer til en statistisk signifikant stigning på 4 procentpoint (se tabel B.34 i appen-

diks b).

Den kvalitative analyse viser, at det især er differentiering baseret på fagligt niveau, lærerne benyt-

ter sig af. Denne type differentiering består typisk i, at lærerne enten giver eleverne opgaver på for-

skelligt niveau, eller at eleverne starter med opgaver på samme niveau, hvorefter elever, der fær-

diggør disse, har mulighed for at lave ekstra opgaver på et højere fagligt niveau.

6.2 Status på opbygning af fælles profession

Med FGU-reformen følger en forventning om, at der opbygges en ny professionsidentitet blandt

medarbejderne, der centrerer sig om arbejdet med målgruppen og den særlige indsats, målgrup-

pen har behov for i form af stort personligt engagement, faglig indsigt og effektive pædagogiske

metoder (Regeringen, 2017).

Evalueringen viser i denne sammenhæng, at der har været en positiv udvikling i opbygning af pro-

fessionsidentitet på tværs af institutioner. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at ledere og medarbej-

dere vurderer de forskellige indikatorer for professionsidentitet i spørgeskemaundersøgelsen mere

positivt, og at den kvalitative analyse viser, at skellet mellem ”os” og ”dem” blandt almen- og fag-

lærere fortager sig. På mange skoler er der dog fortsat et stykke vej, før den fælles FGU-professions-

identitet til fulde har fundet sin form og forankring.

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

6.2.1

Positiv udvikling i opbygning af professionsidentitet

I anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet blev der udviklet et mål for ”pro-

fessionsidentitet” baseret på medarbejderbesvarelser i spørgeskemaundersøgelsen opgjort inden

Danmarks Evalueringsinstitut

105

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

for de enkelte institutioner (EVA, 2022a, s. 33f.). Målet er baseret på medarbejdernes vurdering af, i

hvilken grad de på deres skole har en fælles opfattelse af, 1) hvad kerneopgaven for FGU er, 2) hvad

god FGU-pædagogik og didaktik er, og 3) hvilke typer af unge der hører til i målgruppen for FGU.

Skalaen for professionsidentitet går fra 1 til 4. 4 svarer til, at alle medarbejdere på en institution

vurderer, at de

i høj grad

har en fælles opfattelse af alle de tre ovenstående forhold på deres skole.

1 svarer til, at alle medarbejdere på en institution vurderer, at det

slet ikke

er tilfældet for nogle af

de tre forhold.

En analyse af udviklingen i målet for professionsidentitet viser, at institutionerne gennemsnitlig har

gennemgået en lille positiv udvikling i opbygningen af professionsidentitet fra 2,85 i 2021 til 2,90 i

2023. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant. I tabel 6.6 opdeles institutionerne efter de-

res status i 2021 (inddelt i tertiler). Det fremgår af tabellen, at institutionerne under hver af de tre

kategorier gennemsnitligt har gennemgået en positiv udvikling i opbygningen af professionsidenti-

tet fra 2021 til 2023. For institutionerne, der lå i ”Mellem”- og ”Høj”-kategorierne i 2021, er der tale

om en gennemsnitlig, statistisk signifikant udvikling, mens der for institutionerne, der lå i ”Lav”-ka-

tegorien, kun kan spores en tendens til en gennemsnitlig udvikling mod en styrket professionsiden-

titet.

Tabel 6.6

Udvikling i professionsidentitet

Professionsidentitet kategori 2021

Lav (n = 9 institutioner)

Mellem (n = 7 institutioner)

Høj (n = 9 institutioner)

Professionsidentitet 2021

2,53

2,79

2,93

Professionsidentitet 2023

2,74

3,03

3,07

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Lav (p-værdi = 0,051), mellem (p-værdi = 0,035), høj (p-værdi = 0,044).

Note: Parret t-test. Professionsidentitet i 2021 er opdelt i tre kategorier ved at inddele i tertiler.

Evalueringens analyse af udviklingen i målet for professionsidentitet viser dog også, at der er store

forskelle i, hvordan de enkelte institutioner har udviklet sig. Figur 6.5 viser institutionernes enkelt-

vise udvikling i professionsidentitet fra 2021 til 2023. Linjernes farve indikerer professionsidentite-

ten i 2023, hvor grøn angiver en implementeringsgrad over 3,1, gul angiver en implementerings-

grad mellem 2,8 og 3,1, og rød angiver en implementeringsgrad under 2,8. Linjernes hældning indi-

kerer udviklingen.

Det fremgår af figuren, at der ikke er noget entydigt mønster i, hvordan professionsidentiteten på

institutionerne har udviklet sig. I de tilfælde, hvor der ses markante udviklinger, kan det tænkes, at

særlige lokale omstændigheder gør sig gældende, fx særlige kompetenceudviklingsindsatser, stra-

tegiprocesser, afskedigelser, lederskifte eller lignende. Samtidig ses det, at der er enkelte institutio-

ner, der både i 2021 og 2023 scorer lavt og dermed ikke har haft samme fremdrift i udviklingen af

professionsidentitet som de andre institutioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

106

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Figur 6.5

Udvikling i professionsidentitet på institutionsniveau

3,40

3,20

3,00

2,80

2,60

2,40

2,20

2021

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

2023

Note: Grøn angiver en implementeringsgrad over 3,1. Gul angiver en implementeringsgrad mellem 2,8 og 3,1. Rød angiver en implemen-

teringsgrad under 2,8. Linjernes hældning indikerer udviklingen.

Note: Konkret er målet for professionsidentitet udviklet pba. følgende spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at I på jeres skole har en

fælles opfattelse af: Hvad kerneopgaven for FGU er? Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er? Hvilke typer af unge, der hører til i målgrup-

pen for FGU?”

6.2.2

Ledere og medarbejdere vurderer indikatorer for professionsidentitet

mere positivt, men fortsat rum for udvikling

Hvis man ser på spørgsmålene vedrørende professionsidentitet hver for sig, viser evalueringen

også, at både ledere og medarbejdere svarer mere positivt i 2023 sammenlignet med i 2021.

Sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsen i 2021 angiver en større andel ledere i 2023, at de i

høj grad oplever, at de aktuelt på deres skole har en fælles opfattelse af, hvad kerneopgaven for

FGU er på tværs af ledelse og medarbejdere. I 2023 er det 62 % af lederne, der oplever, at det i høj

grad er tilfældet, mens det var 41 % af lederne, der i høj grad havde samme oplevelse i 2021. Det

svarer til en positiv, statistisk signifikant udvikling på 21 procentpoint. En lignende udvikling har

fundet sted ift. ledernes vurdering af, i hvilken grad de aktuelt oplever, at der på deres skole, på

tværs af ledere og medarbejdere, er en fælles opfattelse af, hvad god FGU-pædagogik og -didaktik

er, og hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU. 24 % af lederne i spørgeskemaunder-

søgelsen angiver i 2023, at de i høj grad oplever, at det er tilfældet, ift. hvad god FGU-pædagogik og

-didaktik er, mens 27 % angiver, at det i høj grad gør sig gældende, ift. hvilke typer af unge der hø-

rer til i målgruppen for FGU. Det svarer til en positiv udvikling på hhv. 8 og 7 procentpoint sammen-

holdt med spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere i 2021. Ingen af de to udviklinger er dog stati-

stisk signifikante, hvorfor der blot er tale om tendenser (se figur B.11 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Når under en tredjedel af lederne i høj grad oplever, at der aktuelt på deres skole er en fælles opfat-

telse af, hvad god FGU-pædagogik og -didaktik er, samt hvilke typer af unge der hører til i målgrup-

pen for FGU, viser det samtidig, at opbygningen af en fælles professionsidentitet fortsat er i proces

med rum for udvikling. Dette billede forstærkes af, at medarbejdernes vurderinger af status på op-

bygningen af en fælles professionsidentitet på deres skole er mindre positive end ledernes. Uover-

ensstemmelsen mellem ledernes og medarbejdernes perspektiver på opbygningen af en fælles

professionsidentitet på FGU gjorde sig også gældende i 2021, da evaluerings- og følgeforsknings-

programmet sidst gjorde status (EVA, 2022a, s. 35f.).

Selvom medarbejderne overordnet set svarer mindre positivt på spørgsmålene om opbygningen af

en fælles professionsidentitet end lederne, er medarbejdernes vurderinger også blevet mere posi-

tive siden 2021. 32 % af medarbejderne vurderer i 2023, at der i høj grad er en fælles opfattelse af,

hvad kerneopgaven for FGU er på deres skole, hvilket svarer til en stigning på 9 procentpoint sam-

menlignet med 2021. 19 % af medarbejderne vurderer i 2023, at de i høj grad har en fælles opfat-

telse af, hvad god FGU-pædagogik/-didaktik er på deres skole mod 15 % i 2021. Endelig vurderer 19

% af medarbejderne i 2023, at de i høj grad har en fælles opfattelse af, hvilke typer af unge der hø-

rer til i målgruppen for FGU på deres skole, hvilket svarer til en stigning på 7 procentpoint sammen-

holdt med spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i 2021. I alle tre tilfælde er der tale

om en statistisk signifikant udvikling (se figur B.12 i appendiks b).

6.2.3

Fag- og almenlæreres skelnen mellem ”os” og ”dem” fortager sig

Evalueringens kvalitative analyse viser ligeledes, at det er gået fremad med opbygningen af en fæl-

les professionsidentitet på FGU siden evaluerings- og følgeforskningsprogrammet sidste dataind-

samling i foråret 2021. Analysen viser dog også, at skolerne fortsat arbejder videre med at udvikle

og forankre en fælles professionsidentitet.

På de skoler, hvor man allerede i 2021 var kommet langt med at opbygge en fælles forståelse af,

hvad kerneopgaven for FGU er, og hvad der kendetegner undervisningen på FGU, oplever medar-

bejderne fortsat at have en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være FGU-lærer. Disse steder

trækker man typisk på hinandens styrker og fortsætter kontinuerligt med at lære af hinandens er-

faringer og baggrunde. Det kommer til udtryk i de kvalitative interview med ledere og medarbej-

dere.

På andre skoler, hvor en fælles professionsidentitet fortsat italesættes som noget, man arbejder på

at opbygge, er medarbejderne typisk enige om, hvad FGU’s kerneopgave består i, samt om de

overordnede rammer ift. didaktikken. Der kan dog fortsat være mindre uenigheder om, hvordan

FGU-didaktikken konkret ser ud i praksis. Det kan fx være, ift. hvad der skal til, for at undervisnin-

gen kan betegnes som praksisrettet, hvor tolerant en tilgang man bør have til eleverne, når de ikke

møder op, eller hvilke fagligheder der skal have hvilke ansvarsområder i FGU-medarbejdernes

mangesidede opgavekatalog.

På de skoler, hvor der var størst intern uenighed om FGU’s kerneopgave og didaktik i 2021, og hvor

medarbejdergrupperne var mest opdelte pba. virksomhedsoverdragelserne, er skellene begyndt at

fortage sig, og der er ikke længere samme skarpe opdeling mellem ”os” og ”dem” blandt fag- og

Danmarks Evalueringsinstitut

108

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

almenlærere. Selvom man fortsat har et stykke vej ift. opbygningen af en fælles professionsidenti-

tet på disse skoler, er der sket en positiv udvikling i form af en større velvilje til at skabe en fælles

retning blandt medarbejderne. En almenlærer sætter følgende ord på denne pointe:

Jeg synes, vi nærmer os en form for konsensus. Før var det meget os og dem,

følte jeg, og der var nærmest en fysisk adskillelse på lærerværelset, hvis der

overhovedet var nogle fra begge grupper til stede. Det opfatter jeg slet ikke i dag.

[…] Vi er her sammen og skal have det til at fungere. Men man kan også mærke,

at der er et gensidigt ønske om, at det skal fungere.

ALMENLÆRER

På de skoler, hvor medarbejderne har udviklet sig i retning af en større konsensus om hjørneste-

nene i den fælles professionsidentitet, peges der på flere årsager til dette. For det første peger le-

dere og medarbejdere på, at medarbejdernes relationer til hinanden er vigtige for udviklingsarbej-

det, hvilket bl.a. er blevet understøttet gennem sociale arrangementer eller fælles kompetenceud-

vikling. For det andet er man på flere skoler nået længere med organiseringen af lærere i forskellige

teamkonstellationer, hvilket har været med til at styrke samarbejdet blandt medarbejdere med for-

skellige baggrunde og understøtte den pædagogiske udvikling på tværs af fagligheder.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser da også, at der siden 2021 er sket en posi-

tiv, statistisk signifikant udvikling i retning af, at flere medarbejdere oplever, at deres skole har fun-

det en god balance mellem på den ene side at bygge på gode erfaringer fra de tidligere forbere-

dende tilbud og på den anden side at nytænke tilbuddet. 60 % af medarbejderne oplever i 2023, at

deres skole i høj (12 %) eller nogen grad (48 %) har fundet en god balance ift. dette, mens det i 2021

var 51 % af medarbejderne, der i høj (8 %) eller nogen grad (43 %) oplevede, at det var tilfældet (se

tabel B.35 i appendiks b).

6.3 Status på implementering af specifikke

uddannelseselementer

Ud over implementeringen af de didaktiske principper for FGU og udviklingen af en fælles professi-

onsidentitet er der også andre centrale elementer i uddannelsen, der skal understøtte, at tilbuddet

lever op til de tre retningsgivende mål. Det drejer sig bl.a. om inddelingen af uddannelsen i tre spe-

cialiserede spor og et basisforløb, prøveformerne, brug af erhvervstræning og kombinationsforløb

samt oprettelsen af lokale særtilbud til særligt sårbare elever.

Ift. implementeringen af FGU’s tre spor og basisforløbet viser evalueringen, at elevtallet på agu er

faldet i perioden 2019-2021. Elevnedgangen på agu kan i sidste ende gå ud over kvaliteten i det til-

bud, der møder elever, som gerne vil gå den almene uddannelsesvej, da det kan føre til nedlagte

agu-hold.

Evalueringen viser desuden, at brugen af egu er i vækst, og at ledere, lærere og vejledere generelt

opfatter egu som et meningsfuldt tilbud, der kan hjælpe dele af elevgruppen på FGU med at

Danmarks Evalueringsinstitut

109

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

komme videre i fast beskæftigelse og også i uddannelse på sigt. På trods af dette er der fortsat en

række barrierer i konstruktionen af egu, som spænder ben for, at sporet kan indfri sit fulde potenti-

ale til gavn for eleverne. Det knytter sig bl.a. til dårlige økonomiske rammer og en for kort tids-

ramme for egu-forløbene, fordi det ofte kan være nødvendigt at bruge tid på grundige afklarings-

forløb, inden der indgås en praktikaftale med en virksomhed.

Det fremgår ligeledes af evalueringen, at basisforløbet fortsat opleves som udfordrende at realisere

som tiltænkt, fordi en begrænset elevtilgang gør det økonomisk urentabelt at allokere lærerres-

sourcer til formålet. Mange steder gør man derfor brug af løbende optag på sporene i stedet,

selvom denne praksis er ulovlig, jf. FGU-loven.

Når det kommer til prøveformerne på FGU, viser evalueringen, at portfolioprøver er den mest ud-

bredte prøveform på tværs af institutioner. På trods af forbedrede erfaringer med at afholde port-

foliobaserede prøver og en oplevelse af, at denne prøveform egner sig godt til elevgruppen på FGU,

peger ledere og lærere dog fortsat på en række udfordringer, når det kommer til at afholde prøver.

Det knytter sig især til en oplevelse af vilkårlige bedømmelseskriterier for de forskellige faglige ni-

veauer, og at portfolioarbejdet kan være for abstrakt for nogle elever.

Derudover viser evalueringen, at der ikke er sket nogen væsentlig udvikling i skolernes brug af er-

hvervstræning og kombinationsforløb, selvom begge koncepter fremhæves som gode redskaber til

at understøtte elevernes afklaring om og overgang til uddannelse eller beskæftigelse.

Endelig fremgår det af evalueringen, at det er en udbredt praksis på skolerne at oprette hold eller

andre former for særtilbud målrettet særligt sårbare elever, der har brug for ekstra pædagogisk el-

ler sproglig opmærksomhed.

6.3.1

Implementering af uddannelsens tre spor og basis

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste, at der blandt FGU-institutio-

nerne var en oplevelse af, at egu-sporet ikke fungerede efter hensigten, og at man i flere tilfælde

sendte elever på andre spor end egu, selvom egu ansås som det mest relevante spor. Udfordrin-

gerne handlede bl.a. om tidsrammen, manglende økonomiske incitamenter, elevlønnen samt an-

svarsfordelingen mellem KUI og FGU. Derudover viste anden delrapport også et udbredt ønske om

at gentænke basis. Mange steder blev basis i praksis tilrettelagt anderledes end oprindeligt tænkt

(EVA, 2022a, s. 91ff., 98ff.).

De følgende afsnit følger op på status vedrørende implementering af de tre spor og basis.

Nedgang i elevandel på agu, fremgang på pgu

Evalueringens registeranalyse viser, at der er sket et fald i andelen af elever, der fuldfører deres

FGU-forløb fra agu-sporet og basis, mens der omvendt har været en stigning i andelen, der fuldfø-

rer deres FGU-forløb fra pgu- og egu-sporet. Det fremgår af tabel 6.7.

28 % fuldførte deres FGU-forløb på agu-sporet i 2021, mens den tilsvarende andel var 39 % i 2019. I

2021 fuldførte 17 % deres FGU-forløb på basis, hvilket gjorde sig gældende for 22 % i 2019. Knap

Danmarks Evalueringsinstitut

110

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

halvdelen af eleverne (48 %) fuldførte deres FGU-forløb på pgu-sporet i 2021, hvilket svarer til en

stigning på 11 procentpoint sammenholdt med i 2019. Endelig var det kun 7 %, der fuldførte deres

FGU-forløb på egu-sporet i 2021. Det udgør dog en stigning på 6 procentpoint ift. 2019.

Tabel 6.7

Udvikling i fuldførte forløb blandt elever på FGU, fordelt på spor

Andel i procent

Spor

Basis

Agu

Pgu

Egu

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistisk (DST).

Note: Analysen i tabellen vedrører fuldførte FGU-forløb i perioden aug. 2019 til og med udgangen af 2021. Data fra 2022 er udeladt, da

fuld data for dette år ikke er tilgængelig på analysetidspunktet.

2019 (n = 2.304)

2020 (n = 6.893)

2021 (n = 5.791)

Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at udviklingen i andelen af elever, der fuldfører

deres FGU-forløb fra hhv. agu og pgu, kan hænge sammen med, at man på flere caseinstitutioner

oplever et fald i antallet af almenfagligt stærke elever, der starter på institutionernes skoler, relativt

til det gennemsnitlige almenfaglige niveau for FGU’s målgruppe. Ifølge ledere og lærere på de på-

gældende skoler kommer en endnu større andel af eleverne altså med dårlige skoleerfaringer fra

den mere stillesiddende, boglige undervisning i grundskolen. De dårlige skoleerfaringer gør ele-

verne mere tilbøjelige til at vælge pgu, da de i højere grad motiveres af sporets værkstedsbaserede

undervisning og måske pludselig kan se formålet med fx at lære matematik, hvis det hjælper dem

med at løse en praktisk opgave i værkstedet.

Evalueringens kvalitative analyse viser derudover, at antallet af elever på agu-sporet på nogle af

caseinstitutionernes skoler er så begrænset, at det ikke længere er økonomisk rentabelt at oprette

særskilte agu-hold. Selvom det umiddelbart er ulovligt, jf. FGU-loven (Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, 2019a), har skolerne i stedet været nødt til at integrere agu-eleverne på skolens pgu-hold,

hvor deres undervisning tones ud fra et agu-perspektiv. Agu-eleverne, der er integreret på pgu-

hold, giver udtryk for, at de savner mere koncentreret almenfaglig undervisning, og peger på, at det

hæmmer deres faglige udbytte af FGU.

På andre skoler har elevnedgangen på agu betydet, at det ikke længere er muligt at udbyde ni-

veaudelte eller på anden vis opdelte agu-hold, hvilket i sidste ende kan gå ud over kvaliteten i det

tilbud, man kan tilbyde.

Egu i vækst på trods af strukturelle udfordringer

Overordnet set peger evalueringen på et stort potentiale i egu. Blandt ledere og medarbejdere på

FGU er der en udbredt oplevelse af, at egu kan noget helt særligt ift. dele af målgruppen for FGU.

Egu fremhæves som et spor, mange kan have glæde af, og ledere, lærere, vejledere og aftagere gi-

Danmarks Evalueringsinstitut

111

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

ver udtryk for, at mange elever vokser med opgaven i mødet med det virkelige arbejdsliv. Infor-

manternes erfaringer viser, at selv elever, der fx er betydeligt udfordret kognitivt, kan vise sig at

være gode og ansvarsbevidste medarbejdere under de rette betingelser på egu.

Rammer og regler – egu

Egu-sporet i FGU indeholder to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleforløb, hvor der

lægges vægt på læring gennem joberfaring. Siden 1993 og frem til FGU’s start var egu en selvstændig

uddannelse, der var forankret i kommunerne. Egu er blevet videreført som en del af FGU. Egu skal

give den unge kendskab til arbejdsfunktioner og praktiske færdigheder, som både kan bruges i vi-

dere uddannelse, og som er efterspurgt på arbejdsmarkedet og kan give direkte erhvervskompe-

tence inden for den pågældende branche.

En egu-elev kan vælge mellem alle faglige temaer, der findes, uanset om det faglige tema udbydes af

den pågældende institution. Grunden hertil er, at skolens valg af temaer ikke skal blive en hindring

for, at eleven kan komme i virksomhedspraktik.

FGU-institutionerne modtager taxameter for egu-elever under elevens skoleforløb på institutionen

(en tredjedel af forløbet). Institutionerne modtager ikke taxametertilskud, når eleven er i virksom-

hedspraktik (to tredjedele af forløbet). På agu- og pgu-sporene, hvor der ikke indgår virksomheds-

praktik, modtages taxameter for hele elevens uddannelsesforløb. Det er den samme enhedstakst,

der tildeles alle spor. Dog udløser elever i kombinationsforløb på agu og pgu ca. halv takst, mens

kombinationsforløb på egu ikke udløser noget taxameter. Begrundelsen for dette er, at stort set al

skoleundervisning i egu-sporet kan tilrettelægges som kombinationsforløb. Derudover modtager

FGU-institutionen et ”vejledningstilskud” til at dække de omkostninger, FGU har i forbindelse med

praktikdelen af egu-elevernes uddannelsesforløb, herunder arbejdet med at følge op på elevens for-

løbsplan, samarbejdet med virksomheder og KUI samt tilrettelæggelse af prøver. Institutionerne

modtager desuden udslusningstakst for egu-forløb, herunder for varigheden i virksomhedspraktik.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, 2018 & 2019c.

Mere positiv vurdering af egu i 2023 sammenlignet med i 2021

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er en mere positiv vurdering af egu i 2023 sammenlignet

med 2021. Blandt vejledere med egu-ansvar er der i 2023 33 %, der vurderer, at egu-sporet i høj

grad fungerer efter hensigten, som det ser ud hos dem. I 2021 var den tilsvarende andel 18 %. I

2023 er der dog fortsat en vis andel (20 %), der angiver, at det i mindre grad eller slet ikke er tilfæl-

det. Denne andel var dog på 37 % i 2021. Udviklingen er statistisk signifikant (se figur B.13 i appen-

diks b).

Som det fremgår af tabel 6.7 i forrige afsnit, er andelen af elever på egu vokset i løbet af implemen-

teringsperioden. Dette afspejles også i den kvalitative analyse, der viser, at man på flere skoler be-

vidst har arbejdet med at styrke egu, samtidig med at man oplever, at der er et stigende fokus på

egu fra kommunalt hold. I interviewene fremhæves der fx eksempler på kommuner, der har frem-

sat ambitioner om, at man i løbet af en given periode skal udvide egu-sporet med et bestemt antal

elever. Dog peger evalueringen også på, at der fortsat er skoler, hvor egu-sporet er stort set ikke ek-

sisterende. Det fremgår bl.a. af åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelserne blandt såvel KUI-

ansvarlige som medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

112

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

På de skoler, der har haft fokus på at styrke egu, fortæller vejlederne, at man bl.a. har arbejdet med

en bedre organisering af skoledelen på egu. Der er forskellige måder at organisere undervisningen

på (blokke med undervisning, ugentlige timer, onlineundervisning mv.), men på tværs af organise-

ringer fremhæves det som vigtigt at skabe et tilhørsforhold til skolen blandt egu-eleverne. Det kan

fx bestå i at invitere dem til fredagsbar på skolen eller lignende. For at skabe større tilgang til egu-

sporet har nogle skoler også haft et særligt fokus på at afdække, om der er elever på agu- eller pgu-

sporene, som kunne have gavn af et egu-forløb. En konsekvens af denne strategi har imidlertid væ-

ret, at elevtilgangen til egu i nogle tilfælde har været på bekostning af de øvrige spor.

Pr. 1. januar 2021 blev det muligt for FGU-institutionerne at søge tilskud gennem SPS-ordningen til

støttetimer til elever med funktionsnedsættelser i virksomhedspraktik (Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, 2023d). Dette fremhæves blandt nogle ledere og vejledere som en markant forbedring af

rammevilkårene for egu, der har haft positiv indvirkning på tilbuddet, da muligheden for tilskud gi-

ver skolerne og virksomhederne bedre muligheder for at støtte eleverne i deres praktik. Ledere og

vejledere oplever det dog som en ulempe ved SPS-systemet, at det er administrativt tungt. Den be-

hovsafhængige kompensation medfører desuden, at midlerne varierer, hvilket kan være vanskeligt

at planlægge efter.

Samarbejdet mellem FGU og KUI er afgørende for et succesfuldt egu-spor

Ansvaret for opgaver omkring egu-sporet er delt mellem FGU og KUI. FGU har ansvar for at tilrette-

lægge uddannelsesforløbet og vejlede undervejs, mens KUI som udgangspunkt har ansvar for at

sikre virksomhedspraktikpladser til egu-elever. Selve arbejdet med at skaffe praktikpladsen kan

dog som med den tidligere egu-ordning uddelegeres til den forberedende institution – i dette til-

fælde FGU. Rationalet bag denne ansvarsfordeling drejer sig bl.a. om, at kommunerne i forvejen

har kendskab til det lokale arbejdsmarked via deres jobcentre og derfor har bedre kendskab til

praktikpladser og beskæftigelsesmuligheder end FGU-institutionerne.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige viser, at det er knap halvdelen af kommunerne,

der har uddelegeret ansvaret for det praktikpladsopsøgende arbejde til FGU. Andelen er lidt min-

dre i 2023 (42 %) end i 2021 (47 %). Det fremgår af tabel B.36 i appendiks b. Den kvalitative analyse

viser, at ansvarsfordelingen mellem KUI og FGU ift. egu er en svær opgave, og der er blandede erfa-

ringer med placeringen af det praktikpladsopsøgende arbejde. Generelt oplever de interviewede

FGU-ledere og -vejledere, at opgaven ligger bedst hos FGU. Det skyldes, at det typisk er FGU, der

kender eleverne bedst, fordi mange har gået på FGU i en periode, inden de starter på et egu-forløb.

I mange tilfælde vil FGU også have et godt kendskab til virksomhederne ifm. forudgående erhvervs-

træningsperioder. Det giver FGU gode forudsætninger for at skabe et godt match mellem elev og

virksomhed. I og med at det er FGU, der har ansvar for at følge eleven, når praktikaftalen er indgået,

opleves det som mest smidigt, at det også er FGU, der står for opstart af forløbet. Det tætte lø-

bende samarbejde mellem FGU og virksomheder, der har egu-elever i praktik, kan også skabe en

positiv spiral, hvor FGU efterfølgende kan fortsætte samarbejdet med virksomheden om nye ele-

ver. Der er dog ledere og vejledere på nogle af caseinstitutionerne, der giver udtryk for, at de ikke

har kapacitet til at løfte det praktikpladsopsøgende arbejde med den nuværende finansiering.

Danmarks Evalueringsinstitut

113

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Det fremhæves på tværs af interviewene med ledere og vejledere, at samarbejdet mellem FGU og

KUI er helt afgørende for et succesfuldt egu-spor. Det handler både om tydelighed, ift. hvem der

har ansvar for hvad, og om en velvillighed fra KUI’s side ift. at forlænge egu-forløb efter behov.

Fortsat udfordringer forbundet med egu-konstruktionen

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU fremhævede en række ud-

fordringer, forbundet med egu-konstruktionen (EVA, 2022a, s. 100f.). Evalueringen viser, at disse ud-

fordringer fortsat udgør en barriere for, at man kan realisere intentionerne med egu fuldt ud. Det

fremgår både af spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative analyse.

For det første er det en pointe i interviewene med ledere og vejledere, at økonomien i egu-kon-

struktionen fortsat opleves som en barriere, fordi taxameteret langt fra står mål med de udgifter,

der er forbundet med en velfungerende egu. Det er særligt vejledningsdelen på egu, herunder virk-

somhedssamarbejdet, der opleves som tids- og ressourcekrævende. På de caseinstitutioner, hvor

egu-sporet er prioriteret, understreges det, at man fra ledelseshold har valgt at prioritere egu, på

trods af at ”det er en underskudsforretning”. Blandt de interviewede ledere fremlægges det desu-

den som en ”underskudsforretning”, hvis elever overgår til egu fra et af skolens øvrige spor. Det

skyldes ifølge lederne, at skolen i disse tilfælde mister midler i form af tabt undervisningstaxame-

ter, da skolen får taxameterindtægter for hele FGU-forløbet for elever på agu eller pgu, mens det

kun er tilfældet for den tredjedel af egu-forløbet, hvor eleverne har undervisning på skolen.

For det andet er det fortsat en udbredt pointe blandt ledere og vejledere, at tidsrammen for egu er

en udfordring. Egu varer i udgangspunktet op til to år (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019c). I

særlige tilfælde kan uddannelsen dog forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer tre år.

På skoler, hvor samarbejdskommunerne er indstillet på at lave forlængelser med et ekstra år, så

den samlede tidsramme er tre år, opleves tidsrammen som mere passende. En tidsramme på to år

opleves som utilstrækkelig, fordi eleverne ofte har behov for tid på FGU (typisk på pgu-sporet), in-

den et egu-forløb kan påbegyndes. Behovet for tid handler typisk om at:

Afklare eleverne ift. valg af egu-spor og evt. branche

”Modne” eleverne, inden de er ”klar” til egu, fx ved at styrke deres mødestabilitet

Sikre et godt og varigt match mellem elever og virksomheder, inden der indgås en praktikaf-

tale, hvilket kræver et forudgående kendskab til elevens styrker og svagheder

For egu og de øvrige spor gælder det, at varigheden af FGU kan forlænges, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold

taler herfor. Det kan fx være ift. unge, der er ramt af sygdom, har et misbrug eller på anden måde er særlig udsatte, eller unge, som

mangler det sidste for at kunne få et uddannelsesbevis. Kommunerne får derudover mulighed for at forlænge et FGU-forløb ud over

to år, såfremt kommunen vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. En sådan forlængelse af en elevs forløb kan finansieres enten ved

statstilskud eller ved kommunal betaling (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020b). For elever på erhvervsgrunduddannelsens

højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddan-

nelsesforløb med op til ét år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

Danmarks Evalueringsinstitut

114

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Der kan være behov for flere erhvervstræningsforløb,

inden der kan komme en praktikaftale i

stand.

I forlængelse heraf giver ledere og egu-vejledere fortsat udtryk for et ønske om bedre muligheder

for erhvervstræning, end de nuværende regler tillader (to uger ad gangen og højst fire uger pr.

halve år). Det skyldes netop, at der kan være behov for adskillige erhvervstræningsforløb som op-

takt til igangsættelsen af et egu-forløb.

Et nyt perspektiv, der kommer til udtryk i den kvalitative analyse, er, at løn og arbejdsvilkår for egu-

elever kan stå i vejen for fastholdelse af eleverne. Det forhold, at egu-elever kan have en lavere

timeløn samt en større egenbetaling ifm. med fx certifikater end eud-elever, kan ifølge nogle afta-

gere være med til at forstærke elevernes oplevelse af at være marginaliseret, hvilket kan have en

negativ indvirkning på deres motivation. Omvendt var det dog også en pointe i evaluerings- og føl-

geforskningsprogrammets anden delrapport, at det kan udgøre en barriere for virksomheder ift. at

indgå praktikaftaler med egu-elever, at de vurderer elevlønnen til at være for høj (EVA, 2022a, s.

101).

I spørgeskemaundersøgelsen kan der ikke dokumenteres nogen signifikante ændring i vejledernes

oplevelse af barrierer for, at elever kan starte på et egu-forløb fra 2021 til 2023. Det fremgår af figur

6.6. Baseret på vejledernes besvarelser er den største barriere, at eleven ikke er klar til egu. 30 % af

vejlederne angiver både i 2021 og 2023, at de i høj grad oplever det som en barriere for, at elever

kan starte på et egu-forløb. Til gengæld er der en tendens til, at rammer og krav ved egu i mindre

grad opleves som en barriere i 2023. 13 % af vejlederne angiver i 2023, at de i høj grad oplever det

som en barriere for, at elever kan starte på et egu-forløb, hvilket svarer til et fald på 16 procentpoint

sammenholdt med 2021, hvor 29 % af vejlederne i høj grad havde denne oplevelse. Udviklingen er

dog ikke statistisk signifikant.

Ud over virksomhedspraktik kan egu-elever (i lighed med elever på de øvrige spor) modtage erhvervstræning, som er kortere prak-

tikperioder i en virksomhed (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020b).

Danmarks Evalueringsinstitut

115

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Figur 6.6

Oplevede barrierer for at elever kan starte på egu-forløb

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

Eleven er ikke klar til egu

Rammer og krav ved egu

Mangel på adgang til relevante fagtemaer på FGU-skolen

Manglende økonomiske incitamenter hos virksomhederne

Afstand til praktiksteder

Mangel på relevante praktikpladser

2021 (n = 184)

10 %

2023 (n = 119)

20 %

30 %

40 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmålsformuleringen i spørgeskemaundersøgelsen lyder: ”Nedenfor er der oplistet en række mulige barrierer for, at elever

kan starte på egu-forløb hos jer. I hvilken grad gør disse årsager sig gældende hos jer? Eleven er ikke klar til egu (p-værdi = 0,4331), ram-

mer og krav ved egu (p-værdi = 0,1244), mangel på adgang til relevante fagtemaer på FGU-skolen (p-værdi = 0,7523), manglende økono-

miske incitamenter hos virksomhederne (p-værdi = 0,1390), afstand til praktiksteder (p-værdi = 0,2966), mangel på relevante praktik-

pladser (p-værdi = 0,2946).”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til vejledere og egu-ansvarlige/-konsulenter.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.14 i appendiks b.

EGU kan være ”et trin på vejen ud af FGU”

Det fremgår af afsnit 3.1.4, at der generelt er en god overgang fra egu til både beskæftigelse og ung-

domsuddannelse. Den kvalitative analyse viser i forlængelse heraf, at skoler og aftagere har gode

erfaringer med at hjælpe eleverne videre fra egu til eksempelvis ny mesterlære. Altså lader egu til at

leve op til hensigten om at hjælpe sporets elever videre i beskæftigelse efter fuldført FGU-forløb

med mulighed for at kunne overgå fra beskæftigelse til uddannelse, når eleven er klar til dette.

Det er i forlængelse heraf en pointe blandt de interviewede ledere og vejledere, at egu også bruges

”som et trin på vejen ud af FGU” i situationer, hvor man vurderer, at ordinær i ungdomsuddannelse

i første omgang vil være for krævende for eleven. Det knytter ligeledes an til pointen om, at tids-

rammen for FGU kan være en udfordring ift. at udnytte egu’s fulde potentiale. Ledere og vejledere

giver således udtryk for, at egu burde ligge i forlængelse af FGU ud over de maksimale to år.

Basis er fortsat udfordrende

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU dokumenterede store ud-

fordringer forbundet med at udmønte basisforløbet som tiltænkt (EVA, 2022a, s. 93f.). Det fremgik

af rapporten, at hovedparten af FGU-institutionerne i stedet gør brug af løbende optag på sporene,

selvom denne praksis er ulovlig, jf. FGU-loven (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a).

Danmarks Evalueringsinstitut

116

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Evalueringens kvalitative analyse viser dog, at løbende optag direkte på sporene fortsat er praksis

mange steder, og der er generelt en oplevelse af, at det fungerer tilfredsstillende. Selvom det kan

skabe uro på holdene, er det et udbredt perspektiv, at fordelene vejer op for ulemperne. Der er

imidlertid også eksempler på skoler, hvor basis godt kan fungere, fordi der er tilstrækkelig elevvolu-

men til at allokere særskilte lærerressourcer til forløbet. Ledere og vejledere på de pågældende

skoler fremhæver især ”interne praktikker”, hvor elever på basis afprøver forskellige fagtemaer eller

spor, som et godt redskab til at afklare elever, der er usikre på, hvad de vil. De fremhæver det dog

også som en udfordring, at basisholdene kan vokse sig meget store pga. det løbende optag.

6.3.2

Portfolio og prøver

Alle FGU-elever skal som udgangspunkt aflægge prøver i de almene fag matematik og dansk eller

dansk som andetsprog samt et tredje alment fag, der vælges ved udtræk, hvis eleven har mere end

ét alment fag udover dansk og matematik.

Eleverne går til prøve, når læreren vurderer, at eleven er klar til det. Eleven skal dog først til prøve,

når personen afslutter det niveau, der står i vedkommendes forløbsplan. I de faglige temaer på pgu

og egu skal eleverne til prøve ved afslutningen på FGU-niveau 3. Prøver i de almene fag bedømmes

med en karakter, mens prøver i de faglige temaer på pgu og egu bedømmes bestået/ikke bestået.

Hvis en elev afslutter et fagligt tema på FGU-niveau 1 eller 2, skal eleven ikke til prøve, men får der-

imod en standpunktsbedømmelse, der ligeledes vurderes som bestået/ikke bestået (EMU, 2022).

Der er tre forskellige prøveformer på FGU: portfolioprøve, praktisk prøve på én arbejdsdag og prak-

tisk prøve over flere arbejdsdage. Fagbilagene for fagene og de faglige temaer på FGU beskriver,

hvilke(n) prøveform(er) der er mulig(e) i det pågældende fag, og FGU-institutionerne skal ud fra

disse muligheder beslutte, hvilken prøveform der skal gælde på institutionen for de enkelte fag og

faglige temaer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023c).

Portfolioprøven er en mundtlig eksamination, der tager udgangspunkt i udvalgte produkter og ma-

terialer, som eleven har udarbejdet i undervisningen i faget. De udvalgte produkter og materialer,

som eleven skal føres til prøve i, samles i en præsentationsportfolio (EMU, 2022).

De følgende afsnit beskriver evalueringen resultater vedrørende portfolio og prøver.

Flere lærere har fået erfaringer med at føre elever til prøve

Det fremgår af evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, at en større andel

af lærerne har haft elever oppe til prøve i 2023 sammenlignet med i 2021. I 2023 angiver 38 % af læ-

rerne således, at de endnu ikke har benyttet sig af nogle af prøveformerne på FGU, mens det i 2021

gjorde sig gældende for 44 % af lærerne. Det fremgår dog også af spørgeskemabesvarelserne, at

det først og fremmest er faglærere i de faglige temaer, der endnu ikke har haft elever oppe til prøve.

51 % af faglærerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver således, at de endnu ikke har haft elever

til hverken portfolio- eller praktisk prøve i 2023, hvilket kun gør sig gældende for 19 % af almenlæ-

rerne (se tabel B.37 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

117

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt FGU-medarbejdere viser ligeledes, at portfolio-

prøven er den mest udbredte prøveform på tværs af FGU-institutioner. 54 % af lærerne i spørgeske-

maundersøgelsen angiver således, at de har haft mindst én elev oppe til portfolioprøve, mens det

kun er 18 % af lærerne, der angiver, at de har haft mindst én elev oppe til en praktiskprøve af enten

én eller flere arbejdsdages varighed. Spørgeskemaundersøgelsen viser i tråd med prøvekravene på

FGU, at erfaringerne med at føre elever til portfolioprøve er mere udbredte blandt almen- end

blandt faglærere. 79 % af almenlærerne har ført enten 1-5 elever (19 %), 5-10 elever (16 %) eller 10

eller flere elever (44 %) til portfolioprøve indtil nu, mens 35 % af faglærerne har ført enten 1-5 elever

(25 %), 5-10 elever (6 %) eller 10 eller flere elever (4 %) til portfolioprøve. 26 % af faglærerne har en-

ten ført 1-5 elever (20 %), 5-10 elever (4 %) eller 10 eller flere elever (2 %) til praktikprøve på én eller

flere arbejdsdage (se tabel B.38 i appendiks b).

De store forskelle på andelen af almen- og faglærere, der har ført elever til prøve på FGU indtil nu,

giver god mening i lyset af prøvekravene på FGU. Mens alle elever i udgangspunktet skal aflægge

prøve i tre almene fag for at kunne overgå fra FGU til videre ungdomsuddannelse eller beskæfti-

gelse, er prøverne inden for de faglige temaer på pgu eller egu hverken obligatoriske eller del af ad-

gangskravene til de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne. Det fremgår da også af

interviewene med faglærere på FGU, at der kan mangle incitament til at føre eleverne til prøve i de

faglige temaer, da det dels kan være svært at motivere eleverne til at gå til prøve, når det ikke er

formelt nødvendigt, og der dels er få elever, som reelt når op på niveau 3 i løbet af deres FGU-for-

løb. Det er således en pointe blandt de interviewede faglærere, at eleverne typisk er startet på en

erhvervsuddannelse, når de er omkring FGU-niveau 3 i de faglige temaer, da dette niveau, ifølge

faglærerne, er højere, end hvad der forventes af eleverne på grundforløbet.

Det fremgår dog af interviewene med faglærerne, at nogle elever selv efterspørger at komme til

prøve i et fagligt tema, da de gerne vil have en vurdering af deres faglighed eller en god prøveople-

velse med sig i bagagen, inden de fx starter på en erhvervsuddannelse. I andre tilfælde opfordrer

faglærerne selv elever til, at de skal tage prøven i et fagligt tema, hvis de vurderer, at eleven er dyg-

tig nok og også vil have godt af den succesoplevelse, som en positiv eksamination kan være. En

faglærer forklarer fx, at det er vigtigt for hende at hjælpe eleverne med at blive egnede til at kunne

komme til prøve og få en god oplevelse med dette, hvis eleven selv efterspørger det:

Hvis det er vigtigt for eleven at få oplevelsen af at komme til prøve, så vil jeg

rigtig gerne give dem den oplevelse. Og så går jeg ind og kigger på: ”Hvad har du

så liggende, der kan bruges?” Det kræver, at eleven har noget liggende i sin port-

folio, hvis de skal op til prøve, så jeg kan hjælpe dem med: ”Det her kan høre un-

der det her bedømmelseskriterie, og det her under et andet bedømmelseskrite-

rie”. Så får vi det til at passe, så der er noget at afholde prøven ud fra – også

selvom eleven ikke nødvendigvis lever helt op til alle målene under niveau 3.

FAGLÆRER

Faglærerne fremhæver desuden, at det kan være en god erfaring for eleverne at komme til prøve i

deres faglige tema, fordi det kan forberede dem på de prøver, der fx venter på en erhvervsuddan-

nelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

118

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Portfolien bruges primært af almenlærere til at forberede eleverne til prøver

Som det fremgår af tabel 6.8 nedenfor, bruges portfolien først og fremmest af almenlærere til lø-

bende at forberede eleverne til prøver. 64 % af almenlærerne i spørgeskemaundersøgelen i 2023

angiver, at de i høj grad anvender portfolien til dette, hvilket svarer til en stigning på 9 procentpoint

sammenholdt med almenlærernes besvarelser i 2021. 27 % af faglærerne i spørgeskemaundersø-

gelsen angiver i 2023, at de i høj grad anvender portfolien til samme formål, hvilket er et fald på 6

procentpoint sammenholdt med samme lærergruppes besvarelser i 2021. Udviklingen er dog hver-

ken statistisk signifikant for almen- eller faglærere.

Omkring en tredjedel af almenlærerne angiver i 2023, at de i høj grad anvender portfolien til at syn-

liggøre læring og progression for eleverne (33 %) og evaluere elevernes læringsudbytte (35 %), hvil-

ket gør sig gældende for ca. en fjerdedel af faglærerne (hhv. 27 % og 23 %).

Tabel 6.8

Portfolio kan bruges på forskellig vis. I hvilken grad anvender du portofolio som et

redskab til:

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

Almenlærer 2021

(n = 354)

At synliggøre læring og pro-

gression for eleverne selv

At evaluere elevernes lærings-

udbytte

Løbende at forberede ele-

verne til prøver

Almenlærer 2023

(n = 224)

Faglærer 2021

(n = 423)

Faglærer 2023

(n = 296)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lærerne, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: ”Portfolio kan bruges på forskellig vis. I hvilken grad anvender du

portofolio som et redskab til: At synliggøre læring og progression for eleverne selv (p-værdi almenlærere = 0,496; p-værdi faglærere =

0,2351); At evaluere elevernes læringsudbytte (p-værdi almenlærere = 0,1176; p-værdi faglærere = 0,8278); Løbende at forberede ele-

verne til prøver (p-værdi almenlærere = 0,619; p-værdi faglærere = 0,564)”.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.15 i appendiks b.

Almenlærere har fået forbedrede erfaringer med portfolioprøver

Evalueringens kvalitative analyse viser, at der overordnet kan spores en fremgang i almenlærernes

vurdering af portfolioprøverne. Det knytter sig først og fremmest til, at de har fået mere erfaring

med formatet og har fået indblik i andre FGU-skolers praksisser gennem censoropgaver.

Det fremgår af interviewene med almenlærerne, at faglige netværk og rollen som censor har bidra-

get til erfaringsudveksling og givet et indblik i, hvordan kolleger på andre FGU-institutioner afvikler

portfolioprøver. På nogle skoler har man desuden arbejdet med interne miniprøver, der dels skal

give eleverne en indikation på deres faglige niveau og holde dem fagligt motiverede i løbet af sko-

leåret og dels styrke både elevers og læreres kendskab til portfolioprøver. Det er en udbredt pointe

blandt almenlærerne, at de forskellige erfaringer har været med til at afmystificere prøveformen og

givet en øget sikkerhed i, hvad det kræver at føre elever til portfolioprøve ift. fagligt niveau, forbere-

delse og bedømmelse. En lærer sætter fx følgende ord på, hvordan rollen som censor har fået per-

sonen til at føle sig mere sikker på det portfoliobaserede prøveformat:

Danmarks Evalueringsinstitut

119

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Vi var flere, der gik og var mega nervøse over, at skulle have elever til prøve,

fordi vi ikke havde prøvet det før. Vi havde ikke prøvet at aflevere en portfolio til

censor og vidste ikke helt, hvad den skulle indeholde, eller hvordan den skulle se

ud. Så var vi heldige at komme ud som censorer, og det var beroligende at se,

hvad elever på andre skoler går op til prøve i. Det behøver ikke være så skide

svært. Jeg tror, vi var kommet til at forestille os nogle mål, som ikke var realisti-

ske at indfri. Og nu har vi haft en del prøver her på skolen, og det er heldigvis

gået rigtig godt, og vores elever har været rigtig gode til det. Så på den måde er

der kommet mere ro på ift. prøverne, og jeg er ikke så nervøs for det mere.

LÆRER, AGU

Det er dog også en pointe blandt lærerne, at det kræver meget forberedelse, når man skal føre en

elev til portfolioeksamen ift. at forberede eleven på prøvesituationen, sikre, at portfolien lever op til

kravene, udarbejde bedømmelseskriterier og sørge for, at prøvematerialet, der sendes til censor,

generelt er fyldestgørende.

Portfolioprøve egner sig godt til elevgruppen på FGU, men portfolioarbejde kan

være for abstrakt for nogle elever

Evalueringens kvalitative analyse viser, at portfolioprøver generelt opfattes som en god prøveform

til elevgruppen på FGU. Det er en pointe blandt de interviewede lærere, at mange elever på FGU

generelt har dårlige prøveerfaringer med i bagagen eller måske aldrig har været oppe til en gæl-

dende prøve før af forskellige årsager. Lærerne peger i den sammenhæng på, at portfolien er med

til at skabe et trygt prøverum for eleverne, fordi de kommer til prøve i kendt stof, som de har arbej-

det med i løbet af skoleåret, og som de har haft mulighed for at forberede sig på forud for prøven.

Det er en pointe blandt lærerne, at portfolien på den måde er med til at give eleverne en oplevelse

af ejerskab over den opgave, de skal præsentere til prøven, hvilket både kan bidrage til en faglig

stolthed blandt eleverne, og til at de, i nogens tilfælde for første gang, får en god prøveoplevelse

med et godt resultat og øget faglig selvtillid til følge. En almenlærer sætter følgende ord på, hvor-

dan personen foretrækker portfolioprøven over den prøveform, vedkommende også har erfaringer

med fra folkeskolen:

Jeg har haft rigtig mange til prøve i både dansk, matematik og naturfag. Nu har

jeg jo også kørt prøver i mange år i folkeskolen, og jeg synes, at portfolien er en

bedre prøveform både for eleven og for mig som lærer. Man ved, at ens elever

kan have ro i maven, når de kommer ind ad døren, fordi de kan det, de skal op i.

Jeg gør meget ud af at øve prøvesituationen med eleverne, så det bliver en god

dag for alle. Jeg har elever, der aldrig har været til prøve før, og det eneste, de

hører, det er far hjemme over aftensmaden, der siger: ”Det er frygteligt at være

til eksamen, og lærerne er onde”. Det kan vi afmystificere sammen, fordi vi øver

det med eleverne, og det er dem, der styrer rummet til prøven.

ALMENLÆRER

Danmarks Evalueringsinstitut

120

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

På trods af lærernes positive vurdering af portfolioprøven ift. elevgruppen er det også en pointe

blandt nogle lærere, at portfolioarbejdet kan være for akademisk og krævende for nogle elever.

Ifølge de pågældende lærere består udfordringen i, at det løbende arbejde med portfolien kræver

en stor selvstændighed, som det ikke er alle elever på FGU, der kan leve op til. Det knytter sig bl.a.

til, at det kan være svært for eleverne selv at skulle udforme relevante problemstillinger og løbende

sørge for at få dokumenteret deres arbejde med forskellige opgaver i portfolien, så de har noget

konkret at tage udgangspunkt i, når de skal føres til prøve. Lærerne forklarer, at det for nogle elever

betyder, at de pludselig får travlt og har meget at indhente, når de skal forberede sig til en afslut-

tende prøve, hvilket også skaber behov for ekstra støtte fra læreren.

Det er desuden en pointe blandt de interviewede lærere, at en elevs bedømmelse til en prøve ikke

nødvendigvis er et fyldestgørende mål for elevens udvikling på FGU. Lærerne, der fremfører denne

pointe, peger på, at eleverne kan have gennemgået en stor personlig, social eller faglig udvikling

fra deres eget udgangspunkt, selvom de ikke går til prøve eller ikke nødvendigvis overgår til uddan-

nelse eller job i umiddelbar forlængelse af deres FGU-forløb.

Blandt de interviewede repræsentanter for hf-aftagerinstitutionerne er det derudover et perspek-

tiv, at portfolioprøven ikke altid giver et retvisende billede af, hvad eleverne kan. Det skyldes dels,

at eleverne ikke bliver trænet tilstrækkeligt i skriftligt arbejde, og dels at eleverne føres til prøve i

kendt stof, hvorfor der kan være huller i elevens kunnen uden for de emner, som indgår i elevens

portfolio. På trods af ovennævnte udfordringer er aftagerinstitutionerne dog ikke entydigt kritiske

over for prøveformen. Flere anser prøveformen som velegnet til målgruppen trods ulemperne.

Bedømmelseskriterier til prøver kan fremstå vilkårlige

Endelig viser evalueringens kvalitative analyse, at den største udfordring ved prøverne på FGU er,

at de faglige mål for de forskellige faglige niveauer er formuleret for overordnet i fagbilagene. Det

bidrager ifølge ledere og lærere til en oplevelse af vilkårlighed, når målene skal omsættes til be-

dømmelseskriterier.

Det er en pointe blandt lærerne, at de kan finde det uhåndgribeligt, når de skal omsætte de faglige

mål for det niveau, en elev føres til prøve i til bedømmelseskriterier, der er relevante ift. den speci-

fikke portfolioprøve. Ifølge lærerne betyder det, at de faglige mål for de forskellige faglige niveauer i

princippet kan resultere i bedømmelseskriterier, der kan variere meget i sværhedsgrad, alt efter

hvilken lærer der har udformet dem.

Lærerne peger på, at det især bliver tydeligt, når man samarbejder med en censor fra en anden

FGU-institution omkring en prøve eller selv er ude som censor. En lærer betegner det fx som en

”kampzone” om fortolkningen af de faglige niveauer mellem eksaminator og censor, når man af-

holder prøver, der i sidste ende kan være påvirket af, hvor god den personlige kemi er mellem de to

parter. En anden lærer sætter følgende ord på, hvordan man kan blive dybt overrasket over, hvor-

dan ens kollega fortolker de faglige mål, når man er ude som censor:

Danmarks Evalueringsinstitut

121

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Jeg synes, det er for uhåndgribeligt med de faglige mål i fagbilagene. Der er

mange fine floskler, men de er ikke så konkrete. Hvad kræver det egentlig at

være på G-niveau ift. at være på E- eller D-niveau? Det har vi virkelig diskuteret

meget. Når jeg har været ude som censor, har jeg nogle gange haft oplevelsen af:

”Hvad!?”. Det kan fx være en elev, der er ført til prøve på G-niveau, hvor jeg tæn-

ker, at det er et meget introducerende niveau. Der har vi slet ikke været på linje

med hinanden, så jeg kunne godt tænke mig, at det blev mere konkret.

ALMENLÆRER

I lærerinterviewene efterspørges der et centralt defineret, fælles tredje, der i højere grad kan ens-

arte bedømmelseskriterierne på tværs af lærere og institutioner og mindske det individuelle for-

tolkningsrum, ift. hvornår en elev befinder sig på ét fagligt niveau frem for et andet.

6.3.3

Erhvervstræning og kombinationsforløb

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste, at erhvervstræning bidrog til

at afklare eleverne, men at erhvervstræning ikke blev brugt i samme udstrækning på alle spor. Eva-

lueringen viste også, at kombinationsforløb ansås som en central del af samarbejdet med aftager-

institutionerne, men at kombinationsforløb ikke var lige udbredt på tværs af sporene (EVA, 2022a,

s. 80f., 96f.). De følgende afsnit gør status på udbredelsen af erhvervstræning og kombinationsfor-

løb.

Ingen væsentlig udvikling i, hvor ofte elever kommer i erhvervstræning

Der er ikke sket nogle markante ændringer i, hvor hyppigt skolerne gør brug af erhvervstræning i

perioden 2021 til 2023. Det indebærer også, at brugen af erhvervstræning fortsat er mindre udbredt

på agu sammenlignet med på pgu.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere angiver 13 % i 2023, at eleverne på

agu

altid (2

%) eller ofte (11 %) kommer i erhvervstræning som del af deres FGU-forløb, mens 21 % angiver, at

det sker af og til. Til sammenligning angiver 48 % af medarbejderne i 2023, at elever på

pgu

altid (8

%) eller ofte (40 %) kommer i erhvervstræning som en del af deres FGU-forløb. Udviklingen i, hvor

ofte erhvervstræning bruges, er dog ikke statistisk signifikant. Det fremgår af tabel 6.9 nedenfor.

Tabel 6.9

Hvor hyppigt sker det, at elever på følgende spor kommer i erhvervstræning som en

del af deres FGU-forløb?

Andel i procent

2021 (n = 973)

På AGU

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

På PGU

På EGU*

På AGU

2023 (n = 581)

På PGU

Danmarks Evalueringsinstitut

122

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

2021 (n = 973)

På AGU

Aldrig

Ved ikke

Total

100

På PGU

100

På EGU*

100

På AGU

100

2023 (n = 581)

På PGU

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Agu (p-værdi = 0,3655), pgu (p-værdi = 0,4609). *Egu kun medtaget i 2021.

Den manglende udvikling i udbredelsen af erhvervstræning har fundet sted, på trods af at det er en

pointe i interviewene med både elever, lærere og vejledere, at erhvervstræning på tværs af spor i

høj grad bidrager til elevernes afklaring og arbejdsmarkedsparathed.

Det fremgår dog af lærer- og vejlederinterviewene, at den manglende udvikling i brug af erhvervs-

træning hænger sammen med, at det er ressourcekrævende at planlægge. Det skyldes dels, at

mange elever har behov for meget støtte i processen med at finde et sted, de kan komme i er-

hvervstræning, og dels at det kræver opbygning af et netværk blandt virksomheder i lokalområdet,

der har lyst til at få elever i erhvervstræning. Det er derfor en pointe blandt lærere og vejledere, at

der kan være et uforløst potentiale ift. erhvervstræning og dermed også ift. det udbytte, eleverne

får ud af at komme i erhvervstræning. På de skoler, hvor man fortsat oplever et uforløst potentiale,

er der eksempler på, at man arbejder med at udbygge indsatsen ift. erhvervstræning, fx ved at ud-

forme et katalog over relevante virksomheder eller gennem et styrket fokus på ansvarsfordelingen

mellem medarbejderne ift. at hjælpe eleverne med at komme i erhvervstræning.

Selvom der ikke er sket signifikante ændringer i, hvor hyppigt erhvervstræning bruges fra 2021 til

2023, har der været en positiv, statistisk signifikant udvikling i samme periode, når det kommer til

andelen af medarbejdere, der er involveret i samarbejdet med virksomheder omkring praktik eller

erhvervstræning. Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne viser, at 57 % af medarbej-

derne i 2023 angiver, at de er involveret i dette, hvilket svarer til en statistisk signifikant stigning på

8 procentpoint sammenholdt med i 2021 (se tabel B.39 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at der fortsat er variation i medarbejdernes vurdering

af, om elevernes muligheder for at komme i erhvervstræning er tilstrækkelige. Samlet set vurderer

69 % af medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen i 2023, at mulighederne i høj grad (19 %) eller

i nogen grad (50 %) er tilstrækkelige, mens 24 % vurderer, at mulighederne i mindre grad (21 %) el-

ler slet ikke (3 %) er tilstrækkelige. Denne variation gjorde sig også gældende i 2021, hvor 72 % af

medarbejderne samlet set vurderede, at mulighederne for at komme i erhvervstræning i høj grad

(20 %) eller i nogen grad (52 %) var tilstrækkelige, mens 29 % vurderede, at dette i mindre grad (24

%) eller slet ikke (5 %) var tilfældet (se tabel B.40 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

123

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Kombinationsforløb opleves som et godt redskab ift. afklaring og overgang af både

FGU og aftagerinstitutioner

Kombinationsforløb opleves som et godt redskab til at hjælpe eleverne med afklaring ift. videre

uddannelse eller beskæftigelse og til at sikre, at eleverne får en god overgang til ungdomsuddan-

nelse efter fuldført FGU-forløb. Det kommer til udtryk på tværs af de kvalitative interview med ele-

ver, medarbejdere, ledere og repræsentanter for aftagerinstitutioner.

Der er dog forskel på, hvor udbredt brugen af kombinationsforløb er på de forskellige spor. På pgu

bruges kombinationsforløb oftere end på agu. I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere

angiver 76 % af vejlederne i 2023, at de enten i høj (41 %) eller nogen grad (35 %) gør brug af kom-

binationsforløb på

pgu,

mens 21 % angiver, at de i mindre grad (17 %) eller slet ikke (4 %) gør dette.

Til sammenligning angiver 52 % af vejlederne i spørgeskemaundersøgelsen, at de i høj (20 %) eller

nogen grad (32 %) gør brug af kombinationsforløb på

agu,

mens 34 % angiver, at det i mindre grad

(26 %) eller slet ikke (8 %) er tilfældet. Der er ikke sket en statistisk signifikant udvikling i brugen af

kombinationsforløb på de forskellige spor fra 2021 til 2023 (se tabel B.41 i appendiks b).

Evalueringens kvalitative analyse viser, at kombinationsforløb bruges på forskellig vis på skolerne.

Overordnet bruges kombinationsforløbene i tre forskellige henseender.

Tre formål med brug af kombinationsforløb

Som del af elevers overgang fra FGU til ungdomsuddannelse

Når kombinationsforløb bruges som led i elevernes overgang fra FGU til ungdomsuddannelse, sker

det, ved at eleven modtager undervisning på sin kommende ungdomsuddannelse som del af afslut-

ningen på sit FGU-forløb. Denne form for kombinationsforløb opleves som et godt værktøj ift. at

støtte elevernes overgang til og opstart på deres ungdomsuddannelse.

Som led i elevernes afklaringsproces

Når kombinationsforløb bruges som led i elevernes afklaringsproces, sker det som regel, ved at ele-

verne afprøver en uddannelse gennem en kortere periode, enten individuelt eller i hold. Når eleverne

er i denne form for kombinationsforløb, har kombinationsforløbet samme betydning for eleverne,

som erhvervstræning eller holdskifte kan have, idet kombinationsforløbet giver eleverne mulighed

for at stifte bekendtskab med en uddannelse i praksis.

Kombinationsforløb som led i elevernes afklaringsproces kan også give eleverne indblik i, hvordan

hverdagen på en specifik uddannelse ser ud, og hvilke krav der stilles. Dette kan, ud over at skabe

konkret kendskab til uddannelsen, også bidrage til at give eleverne indblik i, om de er klar til at

overgå fra FGU til en ungdomsuddannelse. Elevinterviewene viser, at eleverne generelt oplever et

stort udbytte af denne form for kombinationsforløb. Hvis elever er afklarede om, hvilken uddannelse

de vil starte på efter FGU, er det dog afgørende for udbyttet, at kombinationsforløbet er fagligt mål-

rettet den specifikke uddannelse, som eleven planlægger at starte på.

Udfordringerne ved denne form for kombinationsforløb er, at de kan være omfattende at planlægge,

ligesom der i landområder kan være logistiske udfordringer ift. transport. Denne form for kombinati-

onsforløb kræver derudover, at uddannelserne i lokalområdet vil samarbejde om at afholde dem,

hvilket opleves som en barriere for brug af kombinationsforløb på nogle FGU-skoler.

Danmarks Evalueringsinstitut

124

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Give mulighed for, at eleverne kan tage kurser uden for FGU under deres FGU-forløb

På nogle skoler bruges kombinationsforløb også, hvis en elev mangler et kursus for at komme videre

i uddannelse, som det ikke er muligt at tage på FGU. Det kan fx være på AMU.

Det fremgår desuden af evalueringens kvalitative analyse, at kombinationsforløb generelt opleves

som et vigtigt bidrag til elevernes afklaringsproces på FGU og støtte ifm. deres overgang til videre

uddannelse. En dansk som andet sprog-elev, der har været i erhvervstræning og i kombinationsfor-

løb på eud fortæller fx følgende om sin afklaringsproces og udvikling mod at blive klar til eud:

Jeg var i praktik [erhvervstræning] i et køkken og oplevede, at jeg godt kunne

lide at lave kage og andre desserter. Så bagefter sagde jeg, at jeg gerne ville starte

som bager-konditor. Og så var jeg i praktik [kombinationsforløb] på eud. Men da

jeg var på eud, blev jeg meget genert, fordi mit danske sprog ikke er rigtig godt.

Så jeg sagde: ”Okay, jeg vil godt tilbage til FGU, og når jeg bliver klar i dansk og

naturfag, går jeg tilbage til eud”. Og nu starter jeg på eud næste måned.

ELEV, AGU

I spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere angiver omkring halvdelen af lederne, at de i høj grad

samarbejder med aftagerinstitutioner om forskellige former for kombinationsforløb: 51 % angiver,

at de i høj grad samarbejder om kombinationsforløb for individuelle elever undervejs på FGU; 48 %

angiver, at de i høj grad samarbejder om kombinationsforløb for individuelle elever i forbindelse

med udslusning, og 47 % angiver, at de i høj grad samarbejder med aftagerinstitutioner om kombi-

nationsforløb på holdniveau (se figur B.16 i appendiks b).

6.3.4

Stor udbredelse af særlige forløb på FGU

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser, at det er en udbredt praksis på FGU

at udbyde forskellige forløb som supplement til FGU, enten finansieret inden for rammerne af FGU-

loven eller kommunalt finansieret, fx via LAB-loven (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

48 % af de adspurgte ledere angiver, at de inden for de sidste to år har oprettet hold eller andre for-

mer for særtilbud, der er målrettet særligt sårbare elever (se tabel B.42 i appendiks b). Det fremgår

af spørgeskemaundersøgelsens åbne besvarelser, at det drejer sig om hold, der retter sig mod for-

skellige målgrupper såsom:

Unge, der ligger i spændet mellem STU og FGU, hvor målet er at gøre dem klar til FGU

Unge med angst eller massiv skolevægring

Unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF)

Nydanskere, der har brug for en særlig sprogindsats.

Danmarks Evalueringsinstitut

125

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på implementering af FGU

Forløbene tilrettelægges på forskellig vis afhængig af målgruppen. Der er eksempler på virtuelle

forløb kombineret med gradvist fremmøde, hvor målet er, at eleverne kan vænne sig til fysisk frem-

møde på sigt. Andre forløb har fokus på forskellige former for livsmestringsindsatser, der skal

klæde eleverne på til FGU. Endelig er der eksempler på forløb, der minder om basisforløb, men

hvor alle elever er på nedsat tid.

Den kvalitative analyse viser, at de særlige forløb udspringer af et oplevet behov for en ekstra ind-

sats målrettet bestemte elever, og at forløbene typisk er udviklet i dialog med KUI.

Danmarks Evalueringsinstitut

126

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

7 Udvikling i rammevilkår for

implementering

Dette kapitel sætter fokus på udviklingen i rammevilkårene, der har været for implementeringen af

FGU siden sidste dataindsamling i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet i foråret 2021.

Kapitlet følger således op på de rammevilkår, der blev udvalgt i forbindelse med evaluerings- og

følgeforskningsprogrammets anden delrapport med afsæt i Winter og Nielsens (2008) implemente-

ringsteori, der især peger på vigtigheden af de medarbejdere, der skal implementere reformen, og

deres oplevelse af at kunne løfte opgaven. Det indebærer både et fokus på medarbejdernes kom-

petencer og deres betingelser for at løfte opgaven ift. ledelsesunderstøttelse, skolernes fysiske

rammer og de socioøkonomiske vilkår i form af elevgruppens sammensætning.

Kapitlet bygger på registerdata om elevgruppens sammensætning, spørgeskemaundersøgelserne

blandt ledere og medarbejdere samt kvalitative interview med ledere, lærere og vejledere.

Det fremgår af kapitlet, at elevgrundlaget på FGU er blevet yngre og mere udsat ift. visse karakteri-

stika fra uddannelsens opstart i 2019 til 2022. Det kan have betydning for, at ledere og lærere fort-

sat efterspørger kompetenceudvikling blandt medarbejderne ift. håndtering af målgruppen, herun-

der elever med specialpædagogiske behov.

I forlængelse heraf viser kapitlet desuden, at lærerne ikke føler sig væsentligt bedre klædt på til op-

gaverne som FGU-lærer i 2023 sammenholdt med i 2021, selvom lederne vurderer, at behovet for

kompetenceudvikling blandt medarbejderne generelt er blevet mindre. Der har derudover fortsat

været en stor udskiftning i medarbejdergruppen på FGU fra 2021 til 2023, bl.a. som følge af flere til-

pasningsrunder foranlediget af faldende elevtal på skolerne.

Ift. ledelse og organisering viser kapitlet, at der har fundet en positiv udvikling sted fra 2021 til 2023,

hvad angår medarbejdernes vurdering af den pædagogiske ledelse på deres skole og ledelsens

inddragelse af medarbejdere, ift. hvordan FGU skal føres ud i livet. Medarbejdernes vurdering af,

hvorvidt den interne organisering understøtter deres opgaveløsning, er dog cirka på samme niveau

som i 2021.

Endelig fremgår det af kapitlet, at skolernes fysiske rammer fortsat udgør en udfordring ift. at reali-

sere intentionerne med FGU. Det handler bl.a. om lokaler, der både kan være nedslidte og ikke i

tilstrækkelig grad understøtter de ønskede undervisningsformer.

Danmarks Evalueringsinstitut

127

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

7.1 Elevgrundlag

Elevgrundlaget på FGU er et helt centralt vilkår for skolernes opgaveløsning, herunder skolernes

mulighed for at rumme og understøtte alle elevers progression, så de i sidste ende kan leve op til

forventningerne i deres uddannelsesplan og overgå til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

I dette afsnit tegnes der pba. register- og kvalitative data et billede af udviklingen for en række ka-

rakteristika hos elevgruppen på FGU fra uddannelsens opstart i 2019 og frem til 2022. Evalueringen

viser i denne sammenhæng, at elevgruppen på FGU er blevet yngre og mere udfordret ift. visse in-

dikatorer for udsathed over tid.

Disse pointer vil blive udfoldet i det følgende afsnit.

7.1.1

Elevgruppen er blevet yngre og mere udsat over tid på nogle områder

På baggrund af registerdata kan det dokumenteres, at elevgruppen på FGU har ændret sig på en

række punkter i den periode, FGU har eksisteret.

Tabel 7.1 viser forekomsten af udvalgte karakteristika for eleverne i årene 2019-2022. Det fremgår

af tabellen, at elevgruppen på FGU er blevet mindre, yngre og mere udsat i løbet af FGU’s levetid ift.

visse indikatorer for udsathed. Det gælder særligt mht. tidligere skoleerfaringer og brug af recept-

pligtig psykofarmaka. Andre indikatorer for udsathed er dog uændrede eller reduceret i perioden.

Tabel 7.1

Udvikling i udvalgte karakteristika for elevgruppen på FGU

2019

(n = 7.352)

Socioøkonomiske faktorer

Mænd (%)

Alder (gns.)

Fædre med grundskole som højeste gennemførte

uddannelse (%)

Mødre med grundskole som højeste gennemførte

uddannelse (%)

Ikkevestlig herkomst (%)

Opholdt sig i DK i mindre end 5 år (%)

Uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede faktorer

Trivsel (gns.)

Modtager SPS på FGU (%)

Skoleskift (gns.)

Ikke erklæret uddannelsesparat (%)

Specialskole (%)

3,48

1,52

3,47

1,6

3,41

1,62

3,37

1,66

19,77

19,56

19,05

2020

(n = 11.312)

2021

(n = 8.888)

2022

(n = 6.457)

Danmarks Evalueringsinstitut

128

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

2019

(n = 7.352)

Modtaget specialundervisning (%)

Har ikke 9. klasses matematik (%)

Har ikke 9. klasses dansk (%)

Har tidligere gået på en ungdomsuddannelse (%)

Tidligere været på forberedende forløb (%)

I beskæftigelse 12 mdr. før FGU (%)

I fuldtidsbeskæftigelse 12 mdr. før FGU (%)

Indikatorer for særlige forhold

Recept på psykofarmaka (%)

Har været anbragt uden for hjemmet (%)

Har tidligere været sigtet for kriminalitet (%)

2020

(n = 11.312)

2021

(n = 8.888)

2022

(n = 6.457)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Beskrivelsen af elevgrundlaget på FGU er baseret på data om elever, der har gået på FGU pr. 1 september i hvert af de pågældende

år fra 2019 til 2022.

Note: Den gennemsnitlige trivselsscore i tabellen er fundet pba. egne registeranalyser af trivselsdata. Se metodebilaget i appendiks c for

yderligere beskrivelse af den bagvedliggende analyse.

Note: En supplerende registeranalyse viser, at udviklingen i indløsning af recepter på psykofarmaka har været faldende fra 2019 til 2022

blandt den samlede population af 15-24 årige i Danmark (se tabel B.141 i appendiks b).

Aldersmæssigt er eleverne på FGU i gennemsnittet blevet 0,72 år yngre fra 19,77 år i 2019 til 19,05 år

i 2022. Rent socioøkonomisk er der desuden sket et lille fald fra 2019 til 2022 i andelen af unge, der

kommer fra ”uddannelsesfremmede hjem”. Andelen af elever med mødre eller fædre, der har

grundskole som højest gennemførte uddannelse, er således faldet fra 43 % til 41 % for fædrene og

fra 42 % til 38 % for mødrene.

Hvad angår de uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede faktorer, er der ikke de store udsving i

udviklingen fra år 2019 til 2022 for hovedparten af variablene. De mest markante udviklinger består

i, at andelen af elever, der er erklæret uddannelsesparate efter 9. klasse, er faldet fra 15 % i 2019 til

6 % i 2022. Derudover er andelen af elever, der tidligere har været på et forberedende forløb, nær-

mest blevet mere end halveret fra 56 % i 2019 til 24 % i 2022. Ift. beskæftigelse har der været en

stigning i andelen af elever, der har været i beskæftigelse, 12 måneder før de er begyndt på FGU. I

2022 havde 54 % af eleverne været i beskæftigelse 12 måneder før FGU mod 42 % i 2019. Derudover

er den gennemsnitlige trivsel blandt eleverne faldet en smule fra 3,48 i 2019 til 3,37 i 2022, mens der

også gennemsnitligt har været en anelse flere skoleskift blandt eleverne i 2022 inden deres opstart

på FGU.

Hvis man ser på indikatorerne for udsathed, er andelen af elever, der tidligere har været sigtet for

kriminalitet faldet fra 10 % i 2019 til 4 % i 2022. Det samme gør sig gældende for andelen af elever,

der har opholdt sig i Danmark i mindre end fem år. I 2019 gjorde dette sig gældende for 10 % af ele-

verne, mens det i 2022 er tilfældet for 4 %. Samme tendens afspejles i, at andelen af elever med

ikke-vestlig herkomst er faldet fra 31 % i 2019 til 22 % i 2022.

Danmarks Evalueringsinstitut

129

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Endelig er andelen af elever, der er på receptpligtig psykofarmaka, steget med 6 procentpoint fra

2019 til 2022. Denne udvikling er især værd at hæfte sig ved, fordi andelen af unge på receptpligtig

psykofarmaka har været faldende i samme periode, hvis man ser på den samlede population af

danske unge mellem 15 til 24 år – fra 18 % i 2019 til 15 % i 2022 (se tabel B.141 i appendiks b).

Evalueringens kvalitative analyse underbygger, at både ledere, lærere og vejledere oplever, at elev-

gruppen på FGU er blevet yngre og mere udsat siden 2019. Det er bl.a. en udbredt pointe i inter-

viewene, at skolerne oplever at have flere elever, der kommer direkte fra grundskolen, flere elever,

der kommer fra specialtilbud, og flere elever, der har behov for at være på nedsat tid.

Ledere og lærere italesætter, at ændringen i elevgruppen stiller større krav til det inkluderende læ-

ringsmiljø, og i nogle tilfælde gør det svært at løfte eleverne til at kunne gå til prøve inden for for-

løbsperioden, de er normeret til i deres uddannelsesplan. Samtidig fortæller lærerne, at det kan

have betydning for deres tilgang til eleverne og undervisningen, at flere fx har været i kontakt med

psykiatrien. Lærerne forklarer, at disse elever typisk har brug for ekstra støtte og opmærksomhed i

undervisningen, hvilket kan gøre det svært at yde tilstrækkelig hjælp til de øvrige elever på holdet.

7.2 Ledelse og organisering

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet understregede vigtigheden af le-

delse og organisering ift. at implementere intentionerne med FGU. Rapporten påviste således stati-

stisk signifikante sammenhænge mellem institutionernes implementeringsgrad for didaktik og

medarbejdernes oplevelse af forskellige forhold knyttet til pædagogisk ledelse, intern organisering

og forandringsledelse (EVA, 2022a, s. 45-54).

Evalueringen i indeværende tredje delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viser i

denne sammenhæng, at der siden 2021 har fundet en positiv udvikling sted i medarbejdernes vur-

dering af den pædagogiske ledelse på deres skole og det aspekt af forandringsledelse, der handler

om ledelsens inddragelse af medarbejdere, ift. hvordan FGU skal føres ud i livet. Medarbejdernes

vurdering af, hvorvidt den interne organisering understøtter deres opgaveløsning, er dog cirka på

samme niveau som i 2021.

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

7.2.1

Pædagogisk ledelse

Andel delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet pegede på prioritering af lærernes

forberedelsestid, understøttelse af systematisk videndeling blandt medarbejdere samt evnen til at

sætte pædagogisk-didaktisk retning og tilbyde sparring tæt på undervisning som centrale elemen-

ter i pædagogisk ledelse på FGU. Rapporten viste desuden, at der kunne konstateres en positiv,

statistisk signifikant sammenhæng mellem FGU-institutionernes implementeringsgrad ift. de di-

daktiske principper og andelen af medarbejdere på de enkelte institutioner, der hhv. vurderede, at

ledelsen i høj grad understøttede systematisk videndeling blandt medarbejderne, og at ledelsen i

høj grad satte pædagogisk-didaktisk retning for lærernes opgaveløsning (EVA, 2022a, s. 46-49).

Danmarks Evalueringsinstitut

130

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

De følgende afsnit udfolder udviklingen i den pædagogiske ledelse på FGU siden anden delrapport

og fokuserer derfor på prioriteringen af lærernes forberedelsestid og understøttelsen af systema-

tisk videndeling blandt medarbejderne. Det skyldes, at det er ift. disse to elementer, at der kan kon-

stateres en statistisk signifikant udvikling i lærernes vurdering af den pædagogiske ledelse på FGU

pba. evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere (se tabel B.43-45 i appendiks

b for et overblik over udviklingen i lærernes vurdering af alle undersøgte elementer vedr. pædago-

gisk ledelse).

Ledere og lærere oplever i højere grad, at lærernes forberedelsestid prioriteres

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere, at der har været en positiv udvikling si-

den 2021, når det kommer til andelen af ledere, der i høj grad vurderer, at de på deres skole har pri-

oriteret at afsætte tid til lærernes individuelle såvel som fælles forberedelse af undervisningen.

I 2023 er det således 56 % af lederne, der angiver, at de i høj grad prioriterer at afsætte tid til lærer-

nes individuelle forberedelse af undervisningen, hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint

sammenholdt med den tilsvarende andel i 2021. 62 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen an-

giver i 2023, at de i høj grad prioriterer at sætte tid af til lærernes fælles forberedelse af undervisnin-

gen, hvilket udgør en stigning på 19 procentpoint ift. spørgeskemaundersøgelsen i 2021. Ingen af

de to udviklinger er dog statistisk signifikante, hvorfor der blot er tale om tendenser (se figur B.17 i

appendiks b).

Den positive tendens i ledernes prioritering af lærernes forberedelsestid afspejles i lærernes vurde-

ring af, i hvilken grad de oplever, at ledelsen prioriterer, at man som lærer har tid til at forberede sin

undervisning. I 2023 er det 59 % af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, der oplever, at det enten i

høj (16 %) eller nogen grad (43 %) er tilfældet, hvilket svarer til en statistisk signifikant stigning på

12 procentpoint sammenholdt med lærernes besvarelser i 2021. Her oplevede 47 % af lærerne, at

det enten i høj (10 %) eller nogen grad (37 %) gjorde sig gældende (se tabel B.43 i appendiks b).

En større andel af medarbejderne vurderer i høj grad, at ledelsen understøtter

systematisk videndeling

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse viser ligeledes, at medarbejdernes vurdering af den pæ-

dagogiske ledelse ift. facilitering af videndeling har udviklet sig positivt fra 2021 til 2023.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser således, at 19 % oplever, at ledelsen i høj

grad understøtter systematisk sparring og videndeling blandt medarbejderne, hvilket svarer til en

statistisk signifikant stigning på 4 procentpoint sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsen

blandt FGU-medarbejdere i 2021 (se tabel B.44 i appendiks b).

25 % af lærerne angiver i 2023, at de i høj grad oplever, at ledelsen sætter pædagogisk-didaktisk

retning for lærernes opgaveløsning, hvilket svarer til en stigning på 5 procentpoint sammenholdt

med den tilsvarende andel i 2021. Stigningen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor den blot kan

karakteriseres som en tendens til en positiv udvikling (se tabel B.45 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

131

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

7.2.2

Intern organisering

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet synliggjorde ligeledes betydningen

af FGU-institutionernes interne organisering. Rapporten viste således en positiv, signifikant sam-

menhæng mellem lærernes vurdering af, i hvilken grad de oplever, at organiseringen af deres sam-

arbejde understøtter deres opgaveløsning og FGU-institutionernes implementeringsgrad ift. de di-

daktiske principper for FGU (EVA, 2022a, s. 49). De følgende afsnit gør status på udviklingen i ledere

og medarbejdes oplevelse af den interne organisering på deres skole.

Lærernes oplevelse af rammerne for deres samarbejde er uændret

Evalueringen viser, at der har været mindre forskydninger i, hvordan skolerne, jf. ledernes spørge-

skemabesvarelser, organiserer lærernes samarbejde. Som det fremgår af tabel 7.2, har der således

været en stigning på hhv. 11 og 13 procentpoint i andelen af ledere, der angiver, at lærernes samar-

bejde på deres skole er organiseret omkring linjer/temaer og fag.

Det fremgår desuden af spørgeskemaundersøgelsen åbne besvarelser, at man på nogle skoler kø-

rer med mere smidige samarbejdsformer, hvor lærerne samarbejder på kryds og tværs af fag og

spor alt efter elevernes behov.

Tabel 7.2

I hvilken grad passer følgende beskrivelser på organiseringen af lærernes samarbejde

på jeres skole? Samarbejde/teams er organiseret omkring…

Andel i procent

2021 (n = 65)

Klasser/hold

Spor

Linjer/temaer

Fag

Andet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad passer følgende beskrivelser på organiseringen af lærernes samarbejde på jeres skole? Samarbejde/te-

ams er organiseret omkring: Klasser/hold (p-værdi = 0,9836); Spor (p-værdi = 0,940); Linjer/temaer (p-værdi = 0,2222); Fag (p-værdi =

0,0717); Andet (p-værdi = 0,9594)”.

2023 (n = 43)

På trods af de mindre forskydninger i organiseringen af lærernes samarbejde fremgår det af spør-

geskemaundersøgelsen blandt medarbejdere, at lærernes oplevelse af, i hvilken grad organiserin-

gen af lærersamarbejdet på deres skole understøtter deres opgaveløsning er på nogenlunde

samme niveau i 2023 som i 2021 – dog med tendens til en lille positiv udvikling.

I 2023 er det således 73 % af lærerne, der vurderer, at organiseringen af lærersamarbejdet på deres

skole enten i høj (20 %) eller nogen grad (53 %) understøtter deres opgaveløsning som FGU-lærer. I

2021 var det 67 % af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, der enten i høj (19 %) eller nogen grad

Danmarks Evalueringsinstitut

132

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

(48 %) vurderede, at dette var tilfældet. Udviklingen er ikke statistisk signifikant (se tabel B.46 i ap-

pendiks b).

En større andel af lærerne vurderer i høj grad, at flerlærerundervisning understøtter

elevernes udbytte af undervisningen

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere, at det som i 2021 er knap to

tredjedele af lærerne, der angiver, at de har skemalagt undervisning, hvor de deltager flere lærere

sammen, fx i form af flerlærerordninger, inddragelse af ressourcepersoner eller lignende (se tabel

B.47 i appendiks b).

Det fremgår dog ligeledes af spørgeskemaundersøgelsen, at en større andel af lærerne, der har

skemalagt flerlærerundervisning, i høj grad oplever, at deres flerlærerundervisning generelt set un-

derstøtter elevernes udbytte af undervisningen. I 2023 er det 62 % af de pågældende lærere, der

oplever, at dette i høj grad er tilfældet, hvilket svarer til en statistisk signifikant stigning på 10 pro-

centpoint sammenholdt med den tilsvarende andel i spørgeskemaundersøgelsen i 2021 (se tabel

B.48 i appendiks b).

Tendens til positiv udvikling i lederes vurdering af tværgående samarbejde i

ledelsesgruppen på samme institution

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser, at der kan iagttages en tendens til en

positiv udvikling i ledernes vurdering af, hvorvidt de har et velfungerende samarbejde i ledelses-

gruppen, der går på tværs af institutionens FGU-skoler.

I 2023 er det således 94 % af lederne, der angiver, at de enten i høj (67 %) eller nogen grad (27 %)

oplever et velfungerende samarbejde i institutionens samlede ledergruppe. I 2021 var det 91 % af

lederne, der angav, at de enten i høj (51 %) eller nogen grad (40 %) oplevede, at det var tilfældet.

Der er dog kun tale om en grænsesignifikant udvikling (se tabel B.49 i appendiks b).

7.2.3

Forandringsledelse

Implementeringslitteraturen peger på forandringsledelse som en vigtig parameter ifm. implemen-

tering. Et vigtigt element her er bl.a. at kommunikere en vision eller kernefortælling tydeligt, såle-

des at alle involverede har en god forståelse af, i hvilken retning man ønsker, at organisationen skal

bevæge sig. Et andet vigtigt element er, at medarbejderne føler sig lyttet til og inddraget i forbin-

delse med implementeringen (Winter & Nielsen, 2008; Denton, Vaughn, & Fletcher, 2003).

Evalueringens- og følgeforskningsprogrammets anden delrapport understregede vigtigheden af

forandringsledelse ved at påvise en statistisk signifikant sammenhæng mellem institutionernes im-

plementeringsgrad for didaktik og andelen af medarbejdere, der i høj grad oplever, at ledelsen

kommunikerer klart til medarbejderne om, hvordan FGU skal føres ud i livet hos dem ift. værdier,

visioner, mål mv. (EVA, 2022a, s. 52f.). De følgende afsnit gør status på udviklingen i ledernes og

medarbejdernes oplevelse af forandringsledelse på deres skole.

Danmarks Evalueringsinstitut

133

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Medarbejdernes oplevelse af klar kommunikation fra ledelsen er uforandret

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere viser, at medarbejdernes oplevelse af, i hvilken

grad ledelsen har kommunikeret klart til medarbejderne om, hvordan FGU skal føres ud i livet på

deres skole, fx ift. værdier, visioner og mål, er på cirka samme niveau i 2023 som i 2021.

I 2023 er det 67 % af medarbejderne, der oplever, at ledelsen enten i høj (24 %) eller nogen grad (43

%) har kommunikeret klart til medarbejderne om, hvordan FGU skal føres ud i livet på deres skole. I

2021 var det 60 % af medarbejderne, der enten i høj (23 %) eller nogen grad (37 %) oplevede, at det

var tilfældet. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan konkluderes, at den

ændrede svarfordeling dækker over en reel fremgang i medarbejdernes oplevelse af ledelsens

kommunikation (se tabel B.50 i appendiks b).

Positiv udvikling i medarbejderes oplevelse af inddragelse i implementeringsproces

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der har været en positiv udvikling i medarbejdernes vurdering

af, i hvilken grad de oplever at blive tilstrækkelig lyttet til, når det gælder, hvordan FGU skal føres

ud i livet på deres skole.

I 2023 er det 58 % af medarbejderne, der vurderer, at de enten i høj (17 %) eller nogen grad (41 %)

oplever at blive tilstrækkelig lyttet til, ift. hvordan FGU skal føres ud i livet på deres skole. Det svarer

til en positiv, statistisk signifikant udvikling på 7 procentpoint relativt til 2021, hvor 51 % af medar-

bejderne oplevede, at det enten i høj (11 %) eller nogen grad (40 %) var tilfældet (se tabel B.51 i ap-

pendiks b).

Samtidig vurderer 69 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen i 2023, at de i høj grad har inddra-

get deres medarbejdere eller medarbejderrepræsentanter i arbejdet med at omsætte intentioner

og principper bag FGU til praksis, hvilket gjorde sig gældende for 59 % af lederne i 2021. Denne ud-

vikling er dog ikke statistisk signifikant. Det er udviklingen til gengæld, når det kommer til ledernes

vurdering af, i hvilken grad de hhv. har inddraget elevrepræsentanter i dette arbejde og drøftet be-

hov for kompetenceudvikling med medarbejderne eller medarbejderrepræsentanter.

I 2023 er det dog fortsat kun 12 % af lederne, der vurderer, at de i høj grad har inddraget elevrepræ-

sentanter i arbejdet med at omsætte intentioner og principper bag FGU til praksis, hvilket svarer til

en stigning på 8 procentpoint sammenholdt med 2021. 61 % af lederne vurderer i 2023, at de i høj

grad har drøftet behovet for kompetenceudvikling med medarbejdere, hvilket svarer til en stigning

på 18 procentpoint sammenlignet med 2021 (se figur B.19 i appendiks b).

7.3 Medarbejdersammensætning, kompetencer og

kompetenceudvikling

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste, at medarbejdertilpasnings-

runder, sammensætningen af kompetencer i medarbejdergruppen samt sammensætningen af

virksomhedsoverdragede medarbejdere med forskellige kulturer og tilgange har haft betydning for

implementeringen af FGU. Rapporten viste også, at medarbejderne ikke vurderede udbyttet af den

gennemførte kompetenceudvikling udpræget positivt (EVA, 2022a, s. 57ff.).

Danmarks Evalueringsinstitut

134

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste samtidig, at der er en positiv

sammenhæng mellem skolernes implementeringsgrad for didaktik og andelen af medarbejdere,

der i høj grad oplever at være klædt på til at løfte opgaven som FGU-lærer. Medarbejdersammen-

sætning og -kompetencer spiller altså en væsentlig rolle for implementeringen af FGU (EVA, 2022a,

s. 55).

Dette afsnit følger op på udviklingen ift. medarbejdersammensætning, kompetencer og kompeten-

ceudvikling. Afsnittet viser bl.a., at der fortsat har været udskiftning i medarbejderne på FGU, og at

medarbejderudskiftning både kan have positiv betydning for opbygningen af en ny kultur, men

også kan være en forhindring for kvaliteten af tilbuddet. Afsnittet viser også, at lærerne ikke føler

sig væsentligt bedre klædt på til opgaverne som FGU-lærer i 2023 sammenlignet med i 2021,

selvom lederne vurderer, at behovet for kompetenceudvikling blandt medarbejderne er blevet

mindre.

7.3.1

Medarbejdersammensætning på FGU

Sammensætningen af medarbejdere på en skole kan have stor betydning for skolens vilkår for im-

plementeringen af FGU. Det handler både om sammensætningen af fagligheder og kompetencer

samt om medarbejdergruppen har overensstemmende indstillinger til samarbejde og pædagogik.

De følgende afsnit beskriver evalueringens resultater vedrørende udviklingen i medarbejdersam-

mensætning på FGU.

Betydelig medarbejderudskiftning på FGU

Evalueringen viser, at der har været betydelig medarbejderudskiftning på FGU i perioden 2021-

2023. Det kommer både til udtryk gennem en stigning i andelen af nyansatte medarbejdere og gen-

nem et fald i andelen af virksomhedsoverdragede medarbejdere, der fortsat er på FGU.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser, at der fortsat har været en stor medarbejderud-

skiftning på skolerne fra 2021 til 2023. I 2023 angiver 7 % af lederne, at over 50 % af deres medar-

bejdere er blevet ansat inden for de sidste to skoleår, mens 20 % angiver, at det er tilfældet for 31-

50 % af deres medarbejdere (se tabel B.52 i appendiks b).

Den store andel af nyansatte medarbejdere på skolerne kan oplagt hænge sammen med, at ande-

len af virksomhedsoverdragede medarbejdere er blevet mindre i samme periode. I 2023 er det så-

ledes kun 8 % af lederne, der angiver, at 71-100 % af deres medarbejdere er virksomhedsoverdra-

get, mens det i 2021 var 25 % af lederne, der angav, at det var tilfældet (se tabel B.53 i appendiks b).

Blandt de virksomhedsoverdragede medarbejdere er det især medarbejdere fra VUC, der har for-

ladt FGU-skolerne, enten på eget initiativ eller som led i tilpasningsrunder blandt medarbejderne.

Det vurderer 75 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen i 2023. 33 % af lederne vurderer, at det

især er medarbejdere fra produktionsskolerne, der har forladt FGU-skolerne, mens 19 % vurderer,

at det særligt er medarbejdere fra EGU og KUU i kommuner (svarprocenterne summerer ikke til 100

%, da det har været muligt at angive flere svar på spørgsmålet – se tabel B.54 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

135

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Evalueringens kvalitative analyse viser, at tilpasningsrunderne især har været forårsaget af elev-

nedgang og deraf manglende taxameterindtægter. Nogle steder har afskedigelser dog også haft til

formål at strømline FGU-tilbuddet ift. pædagogik, tilgang til kollegialt samarbejde eller opfattelser

af kerneopgaven på FGU. Derudover har nogle lærere, heriblandt virksomhedsoverdragede lærere,

aktivt søgt væk pga. transformationen til FGU.

Medarbejderudskiftninger kan være en udfordring for kvaliteten af tilbuddet, men

kan skabe nye forudsætninger for opbygning af kultur

Den kvalitative analyse viser, at perioden fra 2021 til 2023 med stor medarbejderudskiftning pba.

tilpasningsrunder har været hård for både ledere og medarbejdere. Analysen viser dog også, at der

i kølvandet på den hårde periode har indfundet sig en arbejdsro på flere skoler, hvor man er nået

længere med at opbygge en fælles kultur og professionsidentitet. På den måde fremgår det af eva-

lueringens kvalitative analyse og spørgeskemaundersøgelse, at medarbejderudskiftningerne både

har haft en negativ og positiv indvirkning på implementeringen af FGU.

Ifølge 48 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen har personaletilpasningerne haft en overve-

jende positiv indvirkning på opbygningen af en ny, fælles kultur blandt medarbejderne, mens kun

19 % af lederne vurderer, at tilpasningerne har haft en overvejende negativ indvirkning på dette.

Personaletilpasningerne har ifølge 24 % af lederne ligeledes haft en overvejende positiv indvirkning

på medarbejdernes motivation. 38 % af lederne vurderer dog omvendt, at tilpasningerne har haft

en overvejende negativ indvirkning i denne sammenhæng (se figur B.20 i appendiks b).

De kvalitative interview blandt ledere viser i forlængelse heraf, at en positiv konsekvens af medar-

bejderudskiftningerne har været, at de medarbejdere, der fortsat er på FGU, brænder for opgaven

og ikke har modstand mod implementeringen af FGU. En leder fortæller fx:

Der er ingen tvivl om, at da vi startede, der var der nogen, der havde det sådan:

”Det der FGU, hvis vi lige holder ud et år, så går det nok over igen”. De medarbej-

dere, der ikke har fundet sig til rette i organisationen, har fundet andre jobs nu.

[…] Så nu har vi det personale, der brænder for opgaven.

LEDER

De kvalitative interview viser samtidig, at de mange afskedigelser også har været en barriere for im-

plementeringen af FGU, fordi afskedigelserne har skabt usikkerhed blandt medarbejderne og for-

styrret deres fokus på undervisningen og eleverne. Udskiftningen af medarbejdere har desuden

gjort det svært at udvikle den gensidige fortrolighed og viden om hinandens kompetencer, som et

velfungerende kollegialt samarbejde bygger på.

På de skoler, hvor man har måttet afskedige mange medarbejdere pga. dårlig økonomi, er man i

nogle tilfældet bekymret for, om de mange afskedigelser har ført til lavere kvalitet i tilbuddet, fordi

specifikke funktioner er blevet sparet væk. Den kvalitative analyse rummer ligeledes eksempler på

skoler, hvor eleverne italesætter gentagne lærerskift som en barriere ift. deres udbytte af FGU, da

det tager tid for nye lærere at opbygge en fortrolig relation til eleverne og kendskab til den enkelte

elevs støttebehov.

Danmarks Evalueringsinstitut

136

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Det fremgår af den kvalitative analyse, at skolerne har fokus på at imødekomme den uro, som

medarbejderudskiftningerne har skabt, for på den måde at sikre mere stabile rammer omkring

skolens udviklingsarbejde. Den kan fx være gennem grundig opfølgning på trivselsmålinger blandt

medarbejderne, et ekstra fokus på sammenrystende aktiviteter eller fælles kompetenceudvikling

og strategiprocesser.

7.3.2

Kompetenceudvikling af FGU-medarbejdere

Det er centralt for implementeringen af FGU, at der er de rette medarbejderkompetencer til stede

på FGU-institutionerne, der kan omsætte de didaktiske principper i praksis og bidrage til elevernes

personlige, sociale og faglige udvikling på bedst mulig vis (EVA, 2022a, s. 54ff.).

Med oprettelsen af FGU reserverede aftaleparterne i tråd med dette 130 mio. kr. til kompetenceud-

vikling af ledere og medarbejdere på FGU-skolerne i perioden 2019-2022, der skal bidrage til at ud-

vikle de kompetencer, som er nødvendige for at nå i mål med de politiske ambitioner for FGU.

De følgende afsnit udfolder evalueringens resultater vedrørende udviklingen i ledere og medarbej-

deres oplevelse af den gennemførte kompetenceudvikling.

Lærerne føler sig bedre klædt på ift. specialpædagogik, praksisbaseret undervisning

og opfølgning på elevernes læring og progression

Evalueringen viser, at lærernes oplevelse af at være klædt på til at løfte forskellige opgaver i hver-

dagen på FGU ikke har ændret sig markant fra 2021 til 2023. Som det fremgår af tabel 7.3, kan der

dog konstateres en positiv, statistisk signifikant udvikling i denne periode, når det kommer til læ-

rernes arbejde med specialpædagogik, praksisbaseret undervisning og systematisk opfølgning på

elevernes læring og progression.

Tabel 7.3

I hvilken grad føler du dig klædt på til at løfte følgende opgaver som FGU-lærer?

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

2021 (n = 723)

At understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov,

herunder psykiatriske diagnoser

At undervisningsdifferentiere, så forskellige niveauer og behov

tilgodeses

At arbejde praksisbaseret

At arbejde helhedsorienteret, herunder at skabe samspil mellem

almene fag og værkstedsfag

At arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og

progression

At understøtte et ordblindevenligt miljø i undervisningen

At arbejde med portofolio*

At føre eleverne til prøve*

2023 (n = 480)

Danmarks Evalueringsinstitut

137

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lærere, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: ”I hvilken grad føler du dig klædt på til at løfte følgende opgaver som

FGU-lærer?: At understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske diagnoser (p-værdi = 0,0485); At under-

visningsdifferentiere, så forskellige niveauer og behov tilgodeses (p-værdi = 0,1467); At arbejde praksisbaseret (p-værdi = 0,0394), At

arbejde helhedsorienteret, herunder at skabe samspil mellem almene fag og værkstedsfag (p-værdi = 0,1024); At arbejde systematisk

med opfølgning på elevernes læring og progression (p-værdi = 0,0052); At understøtte et ordblindevenligt miljø i undervisningen (p-

værdi = 0,0549)”. *Kun medtaget i 2023.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.21i appendiks b.

Den positive udvikling til trods er det fortsat kun 16 % af lærerne, der angiver, at de i høj grad føler

sig klædt på til at understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske

diagnoser. Det svarer til en stigning på 4 procentpoint sammenholdt med lærernes besvarelser i

spørgeskemaundersøgelsen i 2021. På trods af denne stigning er arbejdet med at understøtte ele-

vernes specialpædagogiske behov, ligesom i 2021, den opgave, som den mindste andel af lærerne

i høj grad føler sig klædt på til at løfte.

Der tegner sig et lidt mere positivt billede, når det kommer til lærernes vurdering af egne kompe-

tencer ift. at arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og progression. Knap en fjer-

dedel af lærerne (23 %) vurderer i 2023, at de høj grad føler sig klædt på til at løfte denne opgave,

hvilket svarer til en stigning på 4 procentpoint relativt til 2021. Bedre ser det ud ift. lærernes vurde-

ring af egne kompetencer relateret til praksisbaseret arbejde, hvor 43 % af lærerne i 2023 angiver,

at de i høj grad føler sig klædt på til at løfte denne opgave. Det udgør også en stigning på 4 pro-

centpoint sammenlignet med 2021.

Derudover angiver knap en tredjedel af lærerne i 2023 (hhv. 30 % og 33 %), at de i høj grad føler sig

klædt på til at arbejde med portofolio og føre eleverne til prøve.

Størst behov for kompetenceudvikling ift. pædagogisk-didaktiske redskaber,

håndtering af målgruppen samt opfølgning på elevers læring og udvikling

Set fra et lederperspektiv er behovet for kompetenceudvikling blandt medarbejderne blevet min-

dre i 2023, end det var i 2021. 40 % af lederne angiver således i spørgeskemaundersøgelsen i 2023,

at de i høj grad oplever et aktuelt behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne på deres

skole/institution, mens den tilsvarende andel udgjorde 78 % i 2021 (se tabel B.55 i appendiks b).

På trods af at en mindre andel af lederne vurderer, at der i høj grad er et aktuelt behov for kompe-

tenceudvikling af medarbejderne på FGU, viser spørgeskemaundersøgelsen, at lederne især vurde-

rer, at der fortsat er et behov for kompetenceudvikling ift. lærernes pædagogisk-didaktiske redska-

ber, viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen samt krav og redskaber ift. systematisk

opfølgning på elevernes læring og udvikling. Det fremgår af tabel 7.4.

Tabellen viser desuden, at lederne vurderer, at der er det største kompetenceudviklingsbehov

blandt lærerne i de faglige temaer ift. pædagogisk-didaktiske redskaber, mens det for lærerne i de

almene fag drejer sig om viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen.

Danmarks Evalueringsinstitut

138

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

Tabel 7.4

I hvilken grad vurderer du, at der er et aktuelt behov for kompetenceudvikling blandt

lærerne inden for følgende områder? (n = 75)

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

Lærere i de faglige temaer

Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU

Pædagogisk-didaktiske redskaber

Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, her-

under elever med specialpædagogiske behov

Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes

læring og udvikling

It-kompetencer

Portfolio og prøver

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut 2023.

Note: Andelen af ledere, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: "I hvilken grad vurderer du, at der er et aktuelt behov for kompeten-

ceudvikling blandt lærerne i de almene fag inden for følgende områder?/ I hvilken grad vurderer du, at der aktuelt er et behov for kompe-

tenceudvikling blandt lærerne i de faglige temaer inden for følgende områder?”

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.22 i appendiks b.

Lærere i de almene fag

Tabel 7.4 viser, at der baseret på ledernes vurderinger aktuelt er et større behov for kompetence-

udvikling i pædagogisk-didaktiske redskaber blandt lærerne i de faglige temaer sammenlignet

med lærerne i de almene fag. 57 % af lederne vurderer, at der i høj grad er et aktuelt behov for

kompetenceudvikling blandt lærerne i de faglige temaer ift. pædagogisk-didaktiske redskaber,

mens 40 % vurderer, at det i høj grad er et aktuelt behov blandt lærerne i de almene fag.

Baseret på ledernes besvarelser er behovet for kompetenceudvikling i pædagogisk-didaktiske red-

skaber blevet mindre siden 2021, hvor 76 % af lederne vurderede, at der i høj grad var behov for

kompetenceudvikling inden for området på tværs af medarbejdergrupper. Faldet i andelen af le-

dere, der vurderer, at der i høj grad er behov for denne type kompetenceudvikling, kan hænge

sammen med, at 54 % af lederne ligeledes angiver, at der i høj grad er blevet gennemført kompe-

tenceudvikling i pædagogisk-didaktiske redskaber blandt hele eller dele af deres medarbejder-

gruppe i løbet af 2022 og 2023 (se tabel B.56 og figur B.23 i appendiks b).

Ifølge ledernes vurderinger er der også aktuelt et større behov for kompetenceudvikling blandt læ-

rerne i de faglige temaer sammenlignet med lærerne i de almene fag, når det kommer til krav og

redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes læring og udvikling. 51 % af lederne vurderer, at

der i høj grad er et aktuelt behov for kompetenceudvikling blandt lærerne i de faglige temaer inden

for dette område, mens 40 % af lederne vurderer, at der i høj grad er samme behov blandt lærerne i

de almene fag. Det fremgår af tabel 7.4.

Igen er det vurderede behov for kompetenceudvikling dog blevet mindre siden 2021, hvor 71 % af

lederne angav, at de i høj grad havde oplevet et behov for kompetenceudvikling på tværs af med-

arbejdergrupper inden for dette område. Det kan ligeledes hænge sammen med, at der ifølge 22 %

Danmarks Evalueringsinstitut

139

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

af lederne i spørgeskemaundersøgelsen i høj grad er blevet gennemført kompetenceudvikling i

krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes læring og udvikling blandt hele eller

dele af deres medarbejdergruppe i løbet af 2022 og 2023 (se tabel B.56 og figur B.23 i appendiks b).

Endelig viser tabel 7.4, at der ifølge lederne aktuelt er et større behov for kompetenceudvikling

blandt lærerne i de almene fag sammenlignet med lærerne i de faglige temaer inden for viden og

kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder elever med specialpædagogiske behov. 55

% af lederne vurderer, at der er i høj grad er et behov for kompetenceudvikling inden for dette

tema blandt lærerne i de almene fag, mens 49 % af lederne vurderer, at det i høj grad er tilfældet

blandt lærerne i de faglige temaer.

I spørgeskemaundersøgelsen i 2021 vurderede 68 % af lederne, at de i høj grad havde oplevet et

behov for kompetenceudvikling inden for dette område på tværs af medarbejdergrupper. Faldet i

andelen af ledere, der i høj grad oplever et kompetenceudviklingsbehov inden for dette område,

kan også her hænge sammen med, at 38 % af lederne samtidig angiver, at der i høj grad er blevet

gennemført kompetenceudvikling blandt hele eller dele af deres medarbejdergruppe inden for vi-

den og kompetencer ift. håndtering af målgruppen i 2022 og 2023 (se tabel B.56 og figur B.23 i ap-

pendiks b).

Mere positive vurderinger af den gennemførte kompetenceudvikling i 2023 – selvom

kompetenceudviklingsaktiviteterne fortsat har været af varierende kvalitet

Både ledernes og medarbejdernes vurderinger af de gennemførte kompetenceudviklingsaktivite-

ter blandt medarbejdere på FGU er mere positive i spørgeskemaundersøgelsen i 2023 end i 2021.

Medarbejderne har dog fortsat blandede vurderinger og oplevelser af udbyttet af kompetenceud-

viklingsaktiviteterne.

I 2023 angiver 90 % af lederne, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter i høj grad (29

%) eller i nogen grad (61 %) har bidraget til at klæde medarbejderne bedre på. Det svarer til en po-

sitiv, statistisk signifikant udvikling sammenholdt med 2021, hvor 80 % af lederne vurderede, at det

enten i høj (19 %) eller nogen grad (61 %) var tilfældet (se tabel B.57 i appendiks b).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i 2023 viser, at medarbejderne har en mindre

positiv vurdering af de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter end lederne. Samtidig er

medarbejdernes vurdering af kompetenceudviklingsaktiviteterne dog mere positiv end i 2021.

Samlet set angiver 55 % af medarbejderne i 2023, at de oplever, at de gennemførte kompetenceud-

viklingsaktiviteter i høj (13 %) eller nogen grad (42 %) har bidraget til at klæde dem bedre på til op-

gaven som FGU-lærer/-vejleder. Det svarer til en positiv, statistisk signifikant udvikling på 10 pro-

centpoint ift. 2021, hvor 45 % af medarbejderne angav, at det i høj (12 %) eller nogen grad (33 %)

gjorde sig gældende (se tabel B.58 i appendiks b).

Medarbejderne oplever desuden, at de i højere grad er blevet involveret i drøftelserne af, hvilke

kompetenceudviklingsaktiviteter der er behov for blandt medarbejderne på deres skole. I 2023 er

det kun knap en femtedel af medarbejderne (18 %), der angiver, at de slet ikke er blevet inddraget i

drøftelser om kompetenceudviklingsbehov i løbet af det seneste år. Det svarer til en statistisk signi-

fikant udvikling sammenholdt med 2021, hvor knap en tredjedel af medarbejderne (31 %) angav, at

Danmarks Evalueringsinstitut

140

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

det slet ikke var tilfældet. Det er alligevel værd at bemærke, at det i 2023 er næsten to tredjedele af

medarbejderne (62 %), der angiver, at de slet ikke (18 %) eller i mindre grad (44 %) er blevet inddra-

get i drøftelser af, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter der er behov for blandt medarbejderne

på deres skole i løbet af det seneste år (se tabel B.59 i appendiks b).

Som i anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet (EVA, 2022a, s. 58f.) tegner

evalueringens kvalitative analyse et billede af, at medarbejderne oplever størst udbytte af kompe-

tenceudviklingsaktiviteter, der er undervisningsnære og konkrete, og som indebærer muligheden

for at kunne sparre med hinanden i medarbejdernes eksisterende læringsfællesskaber.

Det er i forlængelse heraf en pointe i interviewene med lærerne, at det er vigtigt for deres motiva-

tion og udbytte af kompetenceudviklingsaktiviteter, at leverandøren har et tilstrækkeligt kendskab

til FGU og indblik i målgruppen. Omvendt finder især faglærerne det demotiverende, når kompe-

tenceudviklingsaktiviteterne bliver for teoretiske og abstrakte, hvilket kan føre til, at de oplever at

blive talt ned til eller henover hovedet af en oplægsholder. En faglærer sætter følgende ord på for-

skellen mellem personens oplevelse af de to tilgange til kompetenceudvikling:

Nogle af oplægsholderne har været skide dygtige og har selv erfaringer med

elevgruppen. De kan snakke ind i, hvad det vil sige at være lærer under de for-

hold, som vi oplever på FGU. Det har været super fedt og opmuntrende. Så har

der også været nogle, der står og taler ned til os oppe fra en piedestal, og det er jo

svært at lytte til, hvad de siger, når man bliver talt ned til.

FAGLÆRER

Lærernes blandede vurderinger af den gennemførte kompetenceudvikling hænger desuden sam-

men med, at nogle har oplevet at deltage i fælles kompetenceudviklingsaktiviteter, som de ikke

har fundet relevante for deres egen praksis. De pågældende lærere efterspørger, at man i højere

grad giver plads til kompetenceudvikling målrettet særlige medarbejdergrupper, så al kompeten-

ceudvikling ikke foregår i fællesskab. De kvalitative data indeholder fx eksempler på succesfulde

fælles kompetenceudviklingsforløb om mere almene emner, såsom håndtering af elevgruppens

støttebehov, og opdelte kompetenceudviklingsaktiviteter om andre mere fagspecifikke emner.

Endelig er det en pointe blandt nogle af lærerne, at de oplever, at der har været for meget ekstern

faciliteret kompetenceudvikling i løbet af de sidste år. Selvom lærerne har fundet dele af denne

kompetenceudvikling udbytterig, peger de på, at det har nået et niveau, hvor det tager vigtig tid fra

deres dagligdag med eleverne. De pågældende lærere forklarer desuden, at de i højere grad ople-

ver at mangle tid til intern kompetenceudvikling gennem fælles drøftelser med kolleger. Det kan fx

dreje sig om faglig og pædagogisk sparring i lærernes eksisterende team eller kollegiale undervis-

ningsobservationer, der giver et konkret og praksisnært afsæt for lærernes pædagogiske udvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

141

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Udvikling i rammevilkår for implementering

7.3.3

FGU-ledere efterspørger kompetenceudvikling i databaseret og

pædagogisk ledelse

Baseret på evalueringens spørgeskemaundersøgelse oplever lederne på FGU aktuelt det største

kompetenceudviklingsbehov blandt lederne på deres institution inden for databaseret ledelse ef-

terfulgt af pædagogisk ledelse. 27 % af lederne angiver, at de i høj grad oplever et aktuelt behov for

kompetenceudvikling i databaseret ledelse blandt lederne på deres institution, mens 21 % af le-

derne angiver, at det samme gør sig gældende ift. pædagogisk ledelse (se figur B.24 i appendiks b).

81 % af lederne angiver, at der i høj (32 %) eller nogen grad (49 %) er blevet gennemført kompeten-

ceudvikling af lederne i løbet af 2022 og 2023. 19 % angiver, at dette i mindre grad er tilfældet (se

tabel B.60 i appendiks b).

Ledernes vurdering af kompetenceudviklingen, de har gennemført i 2022 og 2023, er dog blandet.

Tre ud af fire ledere angiver, at kompetenceudviklingsaktiviteterne i høj (20 %) eller nogen grad (55

%) har bidraget til at klæde dem bedre på til ledelsesopgaven på FGU, mens den sidste fjerdedel

angiver, at det i mindre grad (24 %) eller slet ikke (1 %) er tilfældet (se tabel B.61 i appendiks b).

7.4 Fysiske rammer

Evalueringen viser, at skolernes fysiske rammer fortsat udgør en udfordring ift. at realisere intentio-

nerne med FGU, ligesom anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet viste, at

det var tilfældet i 2021 (EVA, 2022a, s. 61).

Samlet set vurderer 45 % af lederne i 2023, at de fysiske rammer på deres skole(r) i mindre grad (36

%) eller slet ikke (9 %) er passende ift. at løfte opgaven med FGU. Der kan ikke konstateres en signi-

fikant udvikling i ledernes vurderinger fra 2021 til 2023 (se tabel B.62 i appendiks b).

De åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne viser, at det fortsat er en udfor-

dring, at nogle af skolernes lokaler ikke er velegnede til at indfri intentionerne med undervisningen

på FGU. Nogle steder har man ikke de rette faciliteter til agu-holdenes undervisning, mens man an-

dre steder ikke har rammer, der understøtter det praktiske arbejde i det omfang, man ønsker. Der-

udover er bygningsmassen fra tidligere tilbud, som man nogle steder har overtaget, nedslidt. Der er

fortsat eksempler på skoler, hvor taget er utæt, vinduerne ikke kan lukkes, eller der er skimmel-

svamp. De steder, hvor dette er tilfældet, oplever man at skulle bruge unødigt mange ressourcer på

renovering og vedligeholdelse, der ellers kunne være brugt på at ansætte medarbejdere, gennem-

føre kompetenceudvikling eller investere i andre tiltag, der ville komme elever og medarbejdere

mere direkte til gode.

Det fremgår desuden af spørgeskemaundersøgelsens åbne besvarelser, at man på nogle skoler op-

lever, at der ikke er plads til alle elever på én matrikel. Derfor har man måttet leje sig ind i lokaler

andre steder. Lederne vurderer dog, at de adskilte matrikler udgør en udfordring ift. at skabe et

fælles og inkluderende ungemiljø på FGU. Særligt byskoler pointerer derudover, at det kan være en

udfordring at skaffe de rette fysiske rammer til de ”tunge” værkstedshold, der både kræver ekstra

plads og udstyr, fx træ- eller metalværksteder.

Danmarks Evalueringsinstitut

142

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

8 Status på samarbejdet mellem KUI og

FGU

I dette kapitel er der fokus på samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og FGU. Ka-

pitlet gør status på, hvordan samarbejdet har udviklet sig siden første og anden delrapport i evalu-

erings- og følgeforskningsprogrammet (EVA, 2021a, 2022a), hvor samarbejdet blev belyst fra hhv. et

KUI- og FGU-perspektiv.

Sådan som reformen er bygget op, spiller KUI en helt afgørende rolle for at indfri intentionerne

med FGU. Det er KUI, der afgør, hvilke unge der målgruppevurderes til og tilbydes FGU, og KUI, som

via uddannelsesplanen udstikker rammerne for FGU-forløbet, herunder angivelse af mål og

længde. Derudover er det KUI’s ansvar at sikre, at unge, der har behov for det, får de nødvendige

støtteindsatser som supplement til FGU-forløbet, fx i form af en kontaktpersonordning. Et godt

samarbejde mellem KUI og FGU gennem alle faser af de unges forløb er dermed helt centralt

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a, s. 20).

Den første og anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet tegnede et billede af,

at KUI’s arbejde med FGU var under opbygning, men at samarbejdet hovedsagligt var velfunge-

rende på trods af indledende udfordringer. Begge parter oplevede desuden en fælles vilje til at løse

de udfordringer, der var i samarbejdet. Særligt målgruppevurderingen samt udformning af og op-

følgning på uddannelsesplanen blev dog fremhævet som udfordringer, herunder afgrænsning af,

hvem der er i målgruppen for FGU, og forløbslængder (EVA, 2021a, s. 46ff, 2022a, s. 62ff.).

Som det fremgår af kapitlet, viser evalueringen i indeværende rapport, at der er sket en positiv ud-

vikling i samarbejdet mellem KUI og FGU på en række områder. Kapitlet bygger på spørgeskema-

undersøgelser blandt KUI-ansvarlige, FGU-ledere og -medarbejdere samt kvalitative interview med

ledere, lærere og vejledere på FGU. I og med at antallet af respondenter i spørgeskemaundersøgel-

sen blandt KUI-ansvarlige er relativt begrænset pga. populationsstørrelsen, kan der være sket pro-

centmæssigt markante udviklinger, som ikke er statistisk signifikante. Der afrapporteres derfor

også på væsentlige tendenser til udvikling i kapitlets afsnit.

Det fremgår af kapitlets analyser, at samarbejdet mellem KUI og FGU vurderes mere positivt. Det

skyldes bl.a., at samarbejdsparterne på KUI og FGU kender hinanden bedre og har fået opbygget

en række procedurer, der kan understøtte det løbende samarbejde. Nogle steder har man desuden

haft gode erfaringer med fælles kompetenceudvikling, der har bidraget til et styrket samarbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

143

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Kapitlet beskriver også en tendens til, at KUI’s syn på FGU som tilbud er mere positivt end tidligere,

særligt ift. den svageste del af målgruppen. På trods af den positive udvikling er det dog fortsat om-

kring en tredjedel af de KUI-ansvarlige, der vurderer, at FGU i mindre grad eller slet ikke er et godt

tilbud til hhv. unge, der ligger i den fagligt stærke ende af målgruppen for FGU, og unge, der ligger i

den svage ende af målgruppen for FGU, når det gælder sociale og personlige forudsætninger.

Det fremgår desuden af kapitlet, at KUI og FGU er blevet skarpere på målgruppen for FGU og i for-

længelse heraf i stigende grad gør brug af afsøgningsforløb i de tilfælde, hvor man er i tvivl.

I arbejdet med tilrettelæggelse af og opfølgning på uddannelsesforløbene kan der ligeledes doku-

menteres en positiv udvikling. Det handler både om, at de KUI-ansvarlige i højere grad end tidligere

oplever, at uddannelsesplanerne fungerer som et godt redskab, og om at KUI i højere grad oplever,

at KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske uddannelsesplaner. Fra FGU’s side

er der ligeledes en oplevelse af, at KUI er blevet mere åbne over for at forlænge uddannelsesforløb,

hvis FGU vurderer, at det er relevant. Der er dog stadig enkelte eksempler på FGU-medarbejdere,

der efterspørger, at KUI sender flere og mere detaljerede informationer om indholdet i de enkelte

elevers uddannelsesplan, så FGU-medarbejderne i højere grad har mulighed for at udarbejde så

præcise og meningsfulde forløbsplaner for eleverne som muligt.

Kapitlet viser derudover, at der har været en klar forbedring i kommunikationen mellem KUI og

FGU, dels oplever KUI i højere grad at få nok information om de unge, mens de går på FGU, dels er

KUI’s kendskab til det lokale FGU-tilbud øget. Den løbende opfølgning på elever undervejs i deres

FGU-forløb er desuden blevet mere systematiseret. Der er dog fortsat knap en fjerdedel af de KUI-

ansvarlige, der angiver, at der i mindre grad eller slet ikke følges systematisk op på alle elever un-

dervejs i deres FGU-forløb, på trods af at kommunerne har et tilsynsansvar for de unge på FGU.

Når det kommer til støtte, fremgår det afslutningsvis af kapitlet, at brugen af nedsat tid er mere ud-

bredt end tidligere. Til gengæld ses der ikke nogen udvikling i brugen af kontaktpersonordningen,

og det er fortsat en begrænset del af de unge på FGU, der har en kontaktperson.

8.1 Samarbejdet mellem KUI og FGU

Evalueringen viser, at der i 2023 er en tendens til en mere positiv vurdering af samarbejdet mellem

KUI og FGU. Den positive tendens skal ses i lyset af, at der kan være modsatrettede incitamenter på

spil i samarbejdet mellem KUI og FGU, samtidig med at det er en kompleks opgave, de skal samar-

bejde om at løse. Den positive udvikling i samarbejdet kommer især til udtryk i den kvalitative ana-

lyse, hvor FGU-ledere og -vejledere giver udtryk for, at samarbejdet er styrket siden sidste nedslag i

2021. Det er desuden en pointe i den kvalitative analyse, at fælles kompetenceudvikling kan være

med til at understøtte denne udvikling.

Disse pointer udfoldes i de følgende afsnit.

Danmarks Evalueringsinstitut

144

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

8.1.1

Velfungerende samarbejde mellem KUI og FGU

Overordnet set vurderes samarbejdet mellem KUI og FGU lidt mere positivt i 2023 af både ledere

på FGU og KUI-ansvarlige. Udviklingen er ikke statistisk signifikant, men billedet er konsistent på

tværs af indikatorer, hvorfor det kan betragtes som en positiv tendens.

Figur 8.1 viser, at lederne på FGU vurderer alle indikatorer for samarbejde med KUI mere positivt

end i 2021. 65 % af lederne angiver fx i 2023, at deres samarbejde med KUI i høj grad er velfunge-

rende, sammenholdt med 57 % i 2021. 80 % af lederne angiver desuden i 2023, at samarbejdet

med KUI i høj grad er organiseret på en måde, der sikrer løbende kontakt, hvilket gjorde sig gæl-

dende for 75 % af lederne i 2021.

Figur 8.1

FGU-lederes vurdering af samarbejdet med KUI (n = 75)

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

Vores samarbejde med KUI er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

(p = 0,4983)

Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi

nemt kan kontakte hinanden ved behov (p = 0,6287)

Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave (p = 0,7608)

Vores samarbejde med KUI er velfungerende (p = 0,1577)

2023

20 %

2021

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af FGU-ledere, der har svaret ”I høj grad” til spørgsmålet: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn, hvordan jeres

samarbejde med KUI fungerer?” ”Vores samarbejde med FGU/KUI er velfungerende”, ”Vores samarbejde med FGU/KUI bygger på en

opfattelse af, at arbejdet med FGU er en fælles opgave”, ”Vores samarbejde med FGU/KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt kan kon-

takte hinanden”, ”Vores samarbejde med FGU/KUI er organiseret på en måde, der sikrer løbende kontakt”

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.25 i appendiks b.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt de KUI-ansvarlige er det primært på spørgsmålet om, hvorvidt

samarbejdet med FGU er velfungerende, at der kan iagttages en udvikling. 69 % af de KUI-ansvar-

lige angiver, at deres samarbejde med FGU i høj grad er velfungerende, mens den tilsvarende andel

udgjorde 60 % i 2021. De KUI-ansvarliges svarfordeling for de øvrige samarbejdsindikatorer er stort

set uændrede fra 2021 til 2023. Et tilsvarende billede tegner sig blandt vejlederne på FGU (se figur

B.26-27 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

145

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

8.1.2

Fælles kompetenceudvikling kan understøtte samarbejdet

Evalueringens kvalitative analyse viser, at man på nogle FGU-institutioner har haft gode erfaringer

med at gennemføre fælles kompetenceudvikling for KUI og FGU, hvor begge parter har deltaget i

fælles drøftelser og aktiviteter gennem en længere periode. Her har man både haft fokus på de

ting, der har fungeret godt i samarbejdet, som er værd at bevare, og de udviklingspunkter, man har

haft en ønske om at arbejde videre med. Derefter har man prøvet forskellige handlinger af under-

vejs og evalueret tiltagene.

Ledere og vejledere på FGU giver udtryk for, at den fælles kompetenceudvikling har medført et

langt større kendskab til hinanden og har styrket KUI’s viden om FGU som tilbud – ikke kun blandt

de KUI-vejledere, der primært har med FGU at gøre, men også blandt de andre vejledere i KUI. Det

har bl.a. bidraget til, at udskolingsvejlederne i højere grad har fået øjnene op for FGU som tilbud til

de unge, der ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen eller 10. klasse.

FGU-ledere og -vejledere fremhæver desuden i interviewene, at et andet udbytte af den fælles

kompetenceudvikling er, at KUI og FGU har fået fastlagt tydeligere procedurer for rollefordeling før,

under og efter et FGU-forløb.

På en af caseinstitutionerne beskriver ledere og vejledere også, at den løbende dialog med repræ-

sentanter for KUI har skabt en større grad af ensretning for samarbejdet omkring de unge på FGU

på tværs af institutionens samarbejdskommuner.

8.2 Målgruppevurdering og afsøgningsforløb

Et centralt element i KUI’s arbejde er at hjælpe unge under 25 år, der ikke er i kompetencegivende

ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på mindst tredive timer om ugen, med at finde det rette

tilbud, der kan være til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet. KUI’s arbejde med at af-

klare med den enkelte unge, om dette tilbud kunne være FGU, foregår gennem den såkaldte mål-

gruppevurdering (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022).

Når KUI er usikre på, om FGU er det rette tilbud til en ung, kan der gøres brug af afsøgningsforløb.

Afsøgningsforløb er forløb på FGU af op til to ugers varighed, som kan bidrage til en mere kvalifice-

ret vurdering af, om FGU er et relevant tilbud til den unge, inden den unge indskrives.

Evalueringen viser i denne sammenhæng, at der i 2023 er en tendens til større enighed om mål-

gruppen for FGU mellem FGU og KUI, og at brugen af afsøgningsforløb er blevet mere udbredt.

8.2.1

Tendens til større enighed om målgruppen for FGU, men

målgruppevurderingen er stadig en udfordring

Der kan ikke spores den store udvikling ift. KUI’s tilgang til og syn på målgruppevurderingen. Spør-

geskemaundersøgelsen blandt KUI-vejledere viser dog en tendens til, at de oplever, at FGU-medar-

bejderne i højere grad end tidligere er enige i deres målgruppevurderinger. Det indikerer, at der er

sket en udvikling ift. at afstemme, hvilke unge der konkret er i målgruppen for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

146

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

I 2023 angiver 54 % af de KUI-ansvarlige, at FGU i høj grad er enige i deres målgruppevurderinger,

sammenlignet med 44 % i 2021. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant (se tabel B.63 i ap-

pendiks b). Når der ikke er en større andel, der svarer ”I høj grad”, kan det handle om, at målgrup-

pevurderingen grundlæggende er en vanskelig opgave, hvor det ikke altid er entydigt, om en ung

tilhører målgruppen eller ej.

Den kvalitative analyse viser ligeledes, at ledere, vejledere og lærere fra FGU oplever, at KUI er ble-

vet mere præcise ift. at identificere, hvilke unge der er i målgruppen for FGU. Oplevelsen er, at det

især er gennem løbende tilbagemeldinger ift. konkrete elever, at man er blevet skarpere på mål-

gruppen. Det er en pointe i de kvalitative interview, at det både er KUI og FGU selv, der er blevet

skarpere på målgruppen, bl.a. i kraft af en bedre forståelse af, hvad FGU kan tilbyde og kræver fra

elevens side. Ledere og vejledere på FGU beskriver i denne forbindelse en lydhørhed hos KUI, hvis

man fra FGU’s side giver udtryk for, at en elev er fejlplaceret på FGU. I disse tilfælde er det oplevel-

sen, at KUI er hurtige til at tage FGU-skolens tilbagemeldinger til efterretning og finde en alternativ

løsning til de pågældende unge. Blandt ledere og vejledere på FGU vurderer man, at denne lydhør-

hed hos KUI bygger på en anerkendelse af, at man går virkelig langt på FGU for at give eleverne en

chance og for at få dem til at falde til og lykkes med deres forløb. En FGU-vejleder sætter følgende

ord på, hvordan han har oplevet skiftet i KUI’s tilgang til FGU og målgruppevurderingen:

Til at starte med havde vi en fornemmelse af, at vi nogle gange blev brugt som

skraldespand eller fik elever fordi: ”Vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre med de

her unge mennesker, så de kommer på FGU”. Men nu synes jeg egentlig, at KUI

er begyndt at se vores potentiale som uddannelsesinstitution, fordi vi netop kan

få folk i uddannelse eller job.

VEJLEDER, FGU

Ledere og vejledere på FGU fremhæver især vigtigheden af en korrekt målgruppevurdering mht. de

elever, som endnu en gang vil opleve et nederlag i deres liv, hvis de ikke kan magte FGU. I forlæn-

gelse heraf giver ledere og vejledere fra FGU også udtryk for, at KUI er blevet mere reflekterede ift.

at sikre, at den unge er klar til FGU, således at de ikke kommer til at ”spilde” værdifuld FGU-tid, der

kunne komme dem til gode senere hen.

Det fremgår af evalueringens kvalitative analyse, at udfordringer i samarbejdet mellem FGU-skoler

og KUI typisk forekommer i tilfælde, hvor der har været stor medarbejderudskiftning hos KUI, der

vanskeliggør kontinuiteten i samarbejdet.

8.2.2

Brug af afsøgningsforløb er mere udbredt

Spørgeskemaundersøgelserne viser, at afsøgningsforløb er lidt mere udbredt i 2023 end i 2021.

Blandt de KUI-ansvarlige angiver 35 %, at de altid eller ofte gennemfører afsøgningsforløb. Den til-

svarende andel i 2021 var på 25 %. Samme tendens ses pba. FGU-vejledernes besvarelser. Andelen,

der angiver, at de altid eller ofte gennemfører afsøgningsforløb, er dog lidt lavere her, hhv. 24 % i

2023 og 17 % i 2021, og udviklingen er ikke statistisk signifikant (se figur B.28 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

147

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

I de kvalitative interview giver FGU-vejlederne også udtryk for, at brugen af afsøgningsforløb er

mere udbredt end tidligere. FGU-vejlederne peger desuden på, at afsøgningsforløbene er godt gi-

vet ud, selvom de kan være tidskrævende, fordi de gør det muligt at blive klogere på, om en elev er

i målgruppen for FGU, så man ikke risikerer at skulle afbryde et ufrugtbart forløb senere hen.

8.3 KUI’s syn på FGU og brug af andre tilbud

Første delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet indikerede, at KUI’s syn på FGU og

tilgængeligheden af andre tilbud til unge på kanten af målgruppen for FGU har betydning for,

hvilke unge KUI målgruppevurderer til FGU (EVA, 2021a, s. 53ff.). Som det udfoldes i de følgende af-

snit, viser evalueringen i indeværende rapport i denne sammenhæng, at KUI har fået et mere posi-

tivt syn på FGU, at der er stor forskel på KUI’s adgang til andre tilbud end FGU, og at KUI’s årsager

til at fravælge FGU er vidt forskellige.

8.3.1

Stor forskel på KUI’s adgang til andre tilbud end FGU

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige, at der er stor forskel på, om de

forskellige kommuner har andre tilbud end FGU til rådighed for gruppen af unge under 25 år, der

ikke har gennemført eller er i kompetencegivende ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

29 % af de KUI-ansvarlige angiver, at de er enige i, at de har et udvalg af andre tilbud end FGU til

rådighed for denne målgruppe, mens 35 % er delvist enige, 24 % er delvist uenige, og 13 % er

uenige i, at det er tilfældet (se tabel B.64 i appendiks b).

8.3.2

KUI-ansvarlige ser mere positivt på FGU, men der er fortsat rum for

udvikling

Generelt viser spørgeskemaundersøgelsen en tendens til, at de KUI-ansvarlige har fået et mere po-

sitivt syn på FGU, særligt ift. den svageste del af målgruppen. Det fremgår af figur 8.2 på næste side.

I 2023 vurderer 29 % af de KUI-ansvarlige, at FGU i høj grad er et godt tilbud til de unge, der ligger i

den svage ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og personlige forudsætninger. I 2021

var det blot 13 % af de KUI-ansvarlige, der havde samme vurdering. Derudover vurderer 40 % af de

KUI-ansvarlige i 2023, at FGU i høj grad er et godt tilbud til unge i den fagligt svage ende af mål-

gruppen for FGU, sammenlignet med 25 % i 2021.

Selvom om disse besvarelser vidner om en positiv udvikling i de KUI-ansvarliges vurdering af FGU

fra 2021 til 2023, fremgår det dog også af besvarelserne, at der fortsat er rum for udvikling ift. de

KUI-ansvarliges opfattelse af FGU. Der er således stadig ca. en tredjedel af de KUI-ansvarlige, der

mener, at FGU i mindre grad eller slet ikke er et godt tilbud, når det hhv. gælder unge, der er i den

fagligt stærke del af målgruppen for FGU (34 %), og unge, der ligger i den svage ende af målgrup-

pen for FGU ift. personlige og sociale forudsætninger (37 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

148

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

28 % af de KUI-ansvarlige vurderer dog i høj grad, at FGU alt i alt er et godt tilbud til unge under 25

år uden for uddannelse eller beskæftigelse, hvilket gjorde sig gældende for 14 % af de KUI-ansvar-

lige i 2021. Kun 11 % af de KUI-ansvarlige vurderer i 2023, at FGU alt i alt i mindre grad (11 %) eller

slet ikke (0 %) er et godt tilbud til denne gruppe af unge (se figur B.29 i appendiks b). Det indikerer,

at de KUI-ansvarlige generelt oplever, at FGU er et godt tilbud ift. at hjælpe unge i målgruppen vi-

dere i kompetencegivende ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Figur 8.2

KUI's syn på FGU (n = 72)

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

FGU er alt i alt et godt tilbud til unge under 25 uden uddannelse

eller beskæftigelse (p = 0,3405)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den svage

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger (p = 0,1958)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den stærke

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger (p = 0,7218)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

set svage ende af målgruppen til FGU (p = 0,0535)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

stærke ende af målgruppen til FGU (p = 0,2034)

2021

2023

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af KUI-medarbejderne, der har svaret ”I høj grad” til spørgsmålet: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn opfattel-

sen af FGU blandt medarbejdere og ledere af KUI i jeres kommune?”

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2021 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.29 i appendiks b.

I ingen af de ovenstående tilfælde er der dog tale om statistisk signifikante udviklinger i de KUI-an-

svarliges vurderinger af FGU fra 2021 til 2023, hvorfor der kun er tale om tendenser.

8.3.3

KUI fravælger ofte FGU, fordi de unge ikke har de nødvendige

personlige og sociale forudsætninger

Der kan være flere forskellige grunde til, at KUI vælger et andet tilbud end FGU til unge under 25 år

uden for uddannelse eller beskæftigelse. Det fremgår af tabel 8.1 på næste side.

Danmarks Evalueringsinstitut

149

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Når KUI vælger et andet tilbud end FGU til denne målgruppe, angiver 26 % af de KUI-ansvarlige, at

det typisk handler om at forberede de unge til FGU, 36 % angiver, at det typisk handler om at forbe-

rede den unge til beskæftigelse som et alternativ til FGU, mens 11 % angiver, at det handler om at

forberede den unge til uddannelse som et alternativ til FGU. Der er desuden 26 % af de KUI-ansvar-

lige, der har svaret ”Andet”. I de åbne tekstbesvarelser uddyber de, at der kan være tale om alle tre

grunde til at vælge et andet tilbud end FGU, afhængig af den enkelte unges situation. I 2023 er det

fortsat STU, praktikforløb og egne kommunale tilbud, som KUI hyppigst gør brug af som alternativ

til FGU (se tabel B.65 i appendiks b).

Tabel 8.1

Når I vælger andre tilbud end FGU, hvad handler det da som oftest om:

Andel i procent, der har angivet de forskellige svarmuligheder

(n = 80)

At forberede de unge til FGU

At forberede de unge til beskæftigelse (som alternativ til FGU)

At forberede de unge til ungdomsuddannelse (som alternativ til FGU)

Andet

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

100

Som nævnt i kapitlets indledning er FGU, jf. KUI-loven, ikke tiltænkt alle unge under 25 år, der ikke

er i gang med eller har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller er i beskæfti-

gelse mindst tredive timer om ugen. Nogle unge, der lever op til disse karakteristika, kan alligevel

blive vurderet til ikke umiddelbart at høre under målgruppen for FGU, fx hvis de har sociale eller

personlige vanskeligheder i en sådan grad, at de i højere grad vil få gavn af et mere specialiseret

tilbud (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige viser, at det netop er den hyppigste årsag til, at

KUI giver de unge et andet tilbud end FGU. Det fremgår således af figur 8.3 på næste side, at hele 72

% af de KUI-ansvarlige i 2023 angiver, at det i høj grad handler om, at de unge ikke har de sociale

og personlige forudsætninger for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression, når unge

under 25 år, der ellers umiddelbart er i målgruppen for FGU, får et andet tilbud end FGU i deres

kommune. Det er ca. på samme niveau som i 2021.

Sammenlignet med 2021 angiver en markant større andel af de KUI-ansvarlige desuden, at brugen

af andre tilbud i høj grad handler om, at de unge ikke selv ønsker at gå på FGU, selvom det er KUI’s

vurdering, at de hører under målgruppen. 28 % af de KUI ansvarlige angiver i 2023, at det i høj grad

er en årsag til, at relevante unge i deres kommune får et andet tilbud end FGU, hvilket svarer til en

statistisk signifikant udvikling på 22 procentpoint ift. 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

150

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Figur 8.3

Årsager til at vælge andre tilbud end FGU (n = 72)

Andel i procent, der har svaret ”I høj grad”

De unge ønsker ikke at gå på FGU (selvom den unge i øvrigt

passer i målgruppen for FGU) (p = 0,0138)

De unge har allerede forudsætningerne for at gennemføre en

uddannelse eller finde beskæftigelse uden at gå via FGU (p =

0,8162)

De unge har ikke de dansksproglige forudsætninger for at

gennemføre FGU og opnå en relevant progression (p = 0,6479)

De unge har ikke de faglige forudsætninger for at gennemføre

FGU og opnå en relevant progression (p = 0,0448)

De unge har ikke de sociale eller personlige forudsætninger for

at gennemføre FGU og opnå en relevant progression (p =

0,2485)

2021

2023

20 %

40 %

60 %

80 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af KUI-medarbejderne, der har svaret ”I høj grad” til spørgsmålet: ”Når unge under 25 år uden job eller ungdomsuddan-

nelse i jeres kommune får et andet tilbud end FGU, i hvilken grad handler det da om følgende årsager?”

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2021 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Se den fulde svarfordeling i figur B.30 i appendiks b.

I spørgeskemaundersøgelsen er de KUI-ansvarlige desuden blevet bedt om at uddybe, hvorfor de

nogle gange vælger andre tilbud end FGU. De mest fremtrædende årsager er som følger:

• For lang afstand til FGU-skolen.

• Den unge ønsker ikke at gå på FGU eller har allerede gået på FGU.

• Behov for nedsat tid, som FGU kan have svært ved at håndtere.

• Begrænset rummelighed på FGU for de unge, der ikke kan indgå i store sociale fællesskaber.

• FGU anses ikke som relevant/har ikke tilstrækkelige ressourcer/kompetencer til at håndtere

unge med begrænset dansk, misbrug eller svære psykiatriske udfordringer, særligt angst.

På spørgsmålet om, hvor ofte det forekommer, at elever i STU-målgruppen i første omgang mål-

gruppevurderes til FGU, svarer 11 % af de KUI-ansvarlige ”Ofte” og 29 % ”Af og til” (se tabel B.66 i

appendiks b). I de åbne besvarelser uddyber de, at det kan skyldes flere forskellige årsager såsom:

• At man er i tvivl om, hvorvidt de unge måske alligevel kan klare FGU og derfor ønsker at vurdere

”progressionspotentialet”

Danmarks Evalueringsinstitut

151

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

• At de unge selv har et stærkt ønske om et tilbud inden for normalområdet

• At man ikke kender de unge godt nok, fx hvis de er tilflyttere

• At man har indgået særlige aftaler med FGU, fx 3-årigt FGU-forløb før evt. STU

• Stram økonomi på STU-området, hvor der fra centralt hold er fremsat en forventning om, at alle

andre relevante tilbud skal være afprøvet først.

Evalueringens kvalitative analyse underbygger ligeledes, at man på FGU modtager en del elever,

som man allerede fra start har en klar formodning om vil fortsætte på STU. Fra et FGU-perspektiv

beskrives disse tilfælde som et udtryk for et kommunalt ønske om, at FGU skal afprøves, hvis der er

den mindste forhåbning om, at den pågældende unge kan lykkes på FGU. I interviewene med FGU-

vejledere forklares det dog også, at det i nogle tilfælde handler om, at man ikke har fået dokumen-

teret elevens udfordringer tilstrækkeligt i grundskoletiden og derfor ikke på forhånd har kendskab

til, hvor store personens udfordringer reelt er.

8.4 Tilrettelæggelse af og opfølgning på uddannelsesforløb

Uddannelsesplanen er en gennemgående plan, som følger de unge fra udgangen af grundskolen,

og frem til de har afsluttet en uddannelse, er i beskæftigelse eller er fyldt 25 år. Uddannelsesplaner

er altså ikke kun relevante for unge i FGU. Uddannelsesplanen spiller dog en særlig rolle for unge i

FGU, fordi den fungerer som afsæt for hele FGU-forløbet, herunder hvilke mål den unge skal opnå

gennem FGU, og hvor lang tid forløbet skal vare. Kommunerne skal følge op på uddannelsespla-

nerne, når der sker ændringer i den unges forløb, som er af en sådan karakter, at det har betydning

for planen. Derudover er der en forventning om løbende dialog mellem FGU og KUI om den enkelte

unges forløb, særligt i forbindelse med risiko for frafald, så man bedst muligt kan understøtte den

unges fastholdelse eller vej videre fra FGU (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023h).

Evalueringen viser i denne forbindelse, at vurderingen af arbejdet med uddannelsesplanerne er

blevet mere positiv på tværs af KUI og FGU, at opfølgningen på den enkelte unges FGU-forløb er

blevet mere systematisk mellem KUI og FGU, samt at FGU er blevet mere tilfredse med KUI’s prak-

sis ift. forlængelse af elevers FGU-forløb.

8.4.1

Mere positiv vurdering af arbejdet med uddannelsesplaner

For unge, der målgruppevurderes til FGU, skal uddannelsesplanen være det overordnede styrings-

redskab, hvad angår mål, retning og varighed. Det er KUI’s ansvar at udarbejde uddannelsesplanen

med den enkelte unge og sende de nødvendige oplysninger fra planen til den FGU-skole, den unge

skal være elev på. På FGU-skolen danner de videreformidlede oplysninger fra uddannelsesplanen

grundlag for udarbejdelsen af elevens forløbsplan (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023h).

Spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige og FGU-medarbejdere samt interviewene med

ledere og vejledere på FGU viser, at arbejdet med uddannelsesplanerne har udviklet sig positivt på

en række punkter.

Danmarks Evalueringsinstitut

152

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

En større andel af de KUI-ansvarlige vurderer bl.a., at uddannelsesplanerne fungerer godt som et

redskab til at understøtte en koordineret og sammenhængende indsats omkring den unge. I 2023

er det 47 % af de KUI-ansvarlige, der vurderer, at det i høj grad er tilfældet, hvilket svarer til en stati-

stisk signifikant stigning på hele 30 procentpoint ift. 2021 (se figur B.31 i appendiks b).

Der kan ligeledes konstateres en positiv, statistisk signifikant udvikling, når det kommer til de KUI-

ansvarliges oplevelse af, om KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske uddan-

nelsesplaner, herunder hvilke mål det er realistisk at opnå for den unge inden for en given tids-

ramme. I 2023 er det 35 % af de KUI-ansvarlige, der i høj grad oplever dette, mens det var 13 % i

2021 (se figur B.31 i appendiks b). En tilsvarende statistisk signifikant udvikling kan også spores i

FGU-vejledernes vurdering af dette spørgsmål. Det fremgår således af spørgeskemaundersøgelsen

blandt FGU-medarbejdere, at 22 % af FGU-vejlederne i 2023 angiver, at de i høj grad oplever, at KUI

og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske uddannelsesplaner, relativt til 8 % i 2021

(se tabel B.134 i appendiks b).

Det fremgår også tydeligt i de kvalitative interview med vejledere fra FGU, at samarbejdet med KUI

om uddannelsesplanerne i mange tilfælde har udviklet sig positivt, og der er en oplevelse af, at der

bliver inkluderet flere informationer i uddannelsesplanen end tidligere. I interviewene giver FGU-

vejlederne dog fortsat eksempler på en række benspænd i samarbejdet, der kan udfordre FGU-

skolens arbejde med at skabe det bedst mulige forløb for den enkelte elev.

Vejlederne peger fx på, at det nogle gange kan fremstå uklart, om en elev har bestået afgangsprø-

ven i 9. klasse, eller hvilke fag eleven har bestået eller ikke bestået ud fra de oplysninger, KUI vide-

reformidler fra elevernes uddannelsesplaner. Vejlederne fremhæver også eksempler, hvor KUI ikke

har videregivet oplysninger om, at der foreligger en pædagogisk psykologisk vurdering (ppv) fra

grundskolen på en elev. Endelig giver vejlederne også eksempler på, at KUI i nogle tilfælde får ind-

placeret de unge på hold eller faglige temaer, der ikke er tilstrækkelig velfunderet i den unges inte-

resser. En vejleder fra FGU sætter følgende ord på denne oplevelse:

Der er også nogle elever, der bliver sendt herhen af en UU-vejleder, som bliver

helt overraskede over, hvad vi laver. ”Nå, men UU-vejlederen sagde, at jeg var

kreativ, så hun sendte mig herhen”. ”Nå, men er du interesseret i at sy og tekstil

og sådan noget?” ”Næ, overhovedet ikke...”

VEJLEDER, FGU

Det overordnede billede i evalueringen på tværs af KUI og FGU er dog, at samarbejdet om den en-

kelte elev med afsæt i uddannelsesplanen bevæger sig i den rigtige retning.

8.4.2

Mere systematisk opfølgning på FGU-forløb

Evalueringen viser ligeledes, at der er sket en klar forbedring i kommunikationen mellem KUI og

FGU. Andelen af KUI-ansvarlige, der oplever, at de relevante medarbejdere i KUI får nok informa-

tion om de unge undervejs i deres FGU-forløb, er således større i 2023 end i 2021. I 2023 er det 43 %

Danmarks Evalueringsinstitut

153

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

af de KUI-ansvarlige, der oplever, at det i høj grad er tilfældet, hvilket svarer til en statistik signifi-

kant stigning på 24 procentpoint sammenholdt med de KUI-ansvarliges besvarelser i 2021 (se tabel

B.67 i appendiks b).

Samtidig er der en tendens til, at kendskabet til FGU er øget hos KUI. I 2023 svarer 78 % af de KUI-

ansvarlige, at de i høj grad har indblik i de aktuelle tilbud og muligheder, som deres lokale FGU-

skoler kan tilbyde de unge, ift. at kunne gøre uddannelsesplanerne præcise nok. I 2021 var den til-

svarende andel 61 %. Denne udvikling er dog ikke statistisk signifikant (se tabel B.68 i appendiks b).

Der er også en tendens til, at den løbende opfølgning på elever undervejs i deres FGU-forløb er ble-

vet mere systematiseret. Denne udvikling er positiv, fordi kommunen har tilsynsansvar over for

unge på FGU, hvilket indebærer, at der skal være dialog mellem KUI og FGU om den enkelte unges

forløb, progression og trivsel samt risiko for frafald. FGU skal omvendt kontakte kommunen, hvis

der sker ændringer i forløbsplanen, som betyder, at der er behov for at justere uddannelsesplanen

ift. uddannelsesmål eller længde af forløb, da kommunen skal godkende ændringer af denne ka-

rakter (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021).

Over halvdelen af de KUI-ansvarlige (54 %) angiver i forlængelse heraf i 2023, at der i høj grad er fa-

ste møder mellem KUI og FGU, hvor der følges systematisk op på alle elever, sammenlignet med 33

% i 2021. Denne udvikling er dog heller ikke statistisk signifikant. Det kan hænge sammen med, at

der fortsat er 27 %, der angiver, at det i mindre grad eller slet ikke er tilfældet (se figur B.32 i appen-

diks b).

Tendensen mod en positiv udvikling i KUI’s og FGU’s samarbejde om den systematiske opfølgning

på elever undervejs i deres FGU-forløb afspejles også i evalueringens kvalitative analyse. Her giver

FGU-ledere og -vejledere udtryk for, at de orienterer KUI om status på elevernes FGU-forløb og

praktiserer en høj grad af inddragelse af KUI ift. den enkelte elevs fremmøde og fastholdelse.

8.4.3

Større tilfredshed med KUI’s praksis ift. forlængelser

Spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige indikerer, at KUI oftere bevilliger forlængelser af

FGU-forløb i 2023 end i 2021.

I alt 63 % af de KUI-ansvarlige angiver, at de altid eller ofte godken-

der forslag fra FGU om forlængelse inden for perioden på to år. 39 % angiver, at de altid eller ofte

godkender forslag om forlængelser ud over to år. I 2021 angav 24 % af de KUI-ansvarlige, at det

ofte sker, at en elev får forlænget sit FGU-forløb (se tabel B.69-70 i appendiks b).

Bemærk, at spørgsmålsformuleringen i 2023 er revideret siden spørgeskemaundersøgelsen i 2021. Det kan være med til at forklare

forskellen. Den oprindelige formulering lød: ”Hvor ofte sker det hos jer, at en elev får forlænget deres FGU-forløb (ud over den

længde, der oprindeligt blev lagt op til i uddannelsesplanen, også hvis forlængelsen sker inden for en samlet længde på to år)?” I

2023 skelnes der mellem forløbslængder inden for to år og ud over to år: ”Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om for-

længelse af elevers FGU-forløb inden for en samlet længde på to år?”, ”Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om forlæn-

gelse af elevers FGU-forløb ud over en samlet længde på to år?”

Danmarks Evalueringsinstitut

154

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

I overensstemmelse med dette angiver 90 % af FGU-vejlederne, at de altid (36 %) eller ofte (54 %)

oplever, at KUI bevilliger forlængelse af elevernes forløb på FGU, når FGU vurderer, at det er rele-

vant. Det udgør en statistisk signifikant stigning sammenholdt med 2021, hvor de tilsvarende an-

dele var på hhv. 18 % og 54 % (se tabel B.71 i appendiks b).

Når det kommer til fastsættelse af forløbslængder, er det en større andel af de KUI-ansvarlige, der

angiver, at de har en praksis for, hvor lange forløb de typisk fastsætter i de unges uddannelsespla-

ner.

I 2023 er det 36 % af de KUI-ansvarlige, der angiver, at de har en sådan, sammenlignet med

24 % i 2021. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant. Det fremgår samtidig af spørgeskemaun-

dersøgelsen, at den ”typiske forløbslængde” er kortere i 2023 (12,5 måneder i gennemsnit, sam-

menlignet med 14,5 måneder i gennemsnit i 2021). Blandt de KUI-ansvarlige, der har en fast praksis

for forløbslængder, skønnes forløbene imidlertid at være længere i 2023 (16,3 måneder sammen-

lignet med 14 måneder i 2021). Det fremgår af tabel B.72-73 i appendiks b.

Den kvalitative analyse viser ligeledes, at der generelt er tilfredshed med KUI’s tilgang til eventuelle

forlængelser af FGU-forløb. FGU-vejlederne oplever, at KUI er villige til at bevillige et halvt til et helt

års forlængelse af et forløb, og i nogle tilfælde mere end dette, hvis det vurderes at være det, der

skal til, for at en elev, der er inde i en god udvikling, fx kan opnå G-niveau i matematik. En vejleder

fra FGU sætter følgende ord på, hvordan KUI støtter op om den enkelte elevs udvikling gennem

denne tilgang til at forlænge forløb med afsæt i elevens behov:

Så er der nogle, hvor kommunen går ind og siger: ”Vi tager den, fordi vi ved,

det gavner på den lange bane”. […] Hvis vi kan give dem kommunal finansiering

med i et ekstra år, så er det givet sindssygt godt ud, ift. at de unge fx kan tage

skridtet mod en erhvervsuddannelse eller mod et ufaglært job. Det, vi faktisk er

nået rigtig langt med på to år, kan vi nu nå det sidste skridt med ved at give dem

et ekstra års tid. […] Det synes jeg, vi har et fantastisk samarbejde med KUI om.

De er meget, meget fleksible.

VEJLEDER, FGU

Det er dog også en pointe blandt nogle vejledere, at de oplever, at KUI sætter grænsen ved ét års

forlængelse af et FGU-forløb – også i tilfælde, hvor det fx er to års forlængelse, der skal til, for at en

elev kan opnå den nødvendige udvikling for at kunne overgå til uddannelse eller beskæftigelse.

Bemærk, at spørgsmålsformuleringen i 2023 er revideret siden spørgeskemaundersøgelsen i 2021. Det kan være med til at forklare

forskellen. Den oprindelige formulering lød: ”Har I en tommelfingerregel for, hvor lange forløb uddannelsesplanerne tager udgangs-

punkt i?” Den nuværende formulering lyder: ”Har I en praksis for, hvor lange forløb I typisk fastsætter i uddannelsesplanerne?”

Danmarks Evalueringsinstitut

155

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

8.5 Støtte på FGU

KUI er tiltænkt en vigtig rolle ift. at støtte elever, der af forskellige årsager har behov for ekstra

støtte. Der findes således en række tilbud, som kommunerne og FGU kan gøre brug af mhp. at

støtte den unge bedst muligt.

Nedsat tid er et af de greb, som kan bruges til at støtte fastholdelsen af elever, der i en periode ikke

er i stand til at være på FGU på fuld tid.

Nedsat tid kan fx være relevant i forbindelse med funkti-

onsnedsættelse eller kronisk sygdom og skal godkendes af kommunen. Derudover er kontaktper-

sonordningen et vigtigt element i aftalen bag KUI og FGU, målrettet unge, som har brug for en sær-

lig, individuel støtte for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i be-

skæftigelse.

Som det udfoldes i de følgende afsnit, viser evalueringen, at der har været en positiv udvikling i

brugen af nedsat tid, men at brugen af kontaktpersonordningen er uændret siden 2021.

8.5.1

Mere udbredt brug af nedsat tid

Spørgeskemaundersøgelsen blandt de KUI-ansvarlige viser, at der er sket en positiv, statistisk sig-

nifikant udvikling i brugen af nedsat tid på FGU, så flere elever er på nedsat tid i 2023. 15 % af de

KUI-ansvarlige angiver, at det ofte sker, at de unge, der påbegynder FGU i deres kommune, er på

nedsat tid i en kortere eller længere periode. I 2021 var den tilsvarende andel 3 %. Omvendt er der

hhv. 19 % og 0 % af de KUI-ansvarlige, der i 2023 angiver, at det sker sjældent eller aldrig, hvilket

gjorde sig gældende for hhv. 33 % og 3 % af de KUI-ansvarlige i 2021 (se tabel B.74 i appendiks b).

Samme tendens kan genfindes i spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på FGU. Her angiver

lederne, at de både på basis og sporene har større andele af elever på nedsat tid i kortere eller læn-

gere perioder godkendt af KUI i 2023 sammenholdt med 2021 (se tabel B.75 i appendiks b).

FGU-loven opridser, at nedsat tid er tiltænkt elever, der ikke har mulighed for at gennemføre un-

dervisningen inden for den almindelige uddannelsestid pga. funktionsnedsættelse, kronisk syg-

dom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

Det fremgår dog af spørgeskemaundersøgelsen blandt de KUI-ansvarlige, at KUI’s holdning til ned-

sat tid har ændret sig i retning mod en forståelse af, at nedsat tid kan bruges i mange forskellige

situationer, fx til at understøtte elever, som har svært ved at klare FGU på fuldtid, frem for en mere

restriktiv holdning, hvor nedsat tid kun bruges, når helt særlige og tidsbegrænsede forhold gør sig

gældende, fx helbredsmæssige eller akutte sociale situationer. De KUI-ansvarliges besvarelser lig-

ger i både 2021 og 2023 omkring midten af en skala fra 1 til 6 (hvor 1 udgør den mest restriktive

ende af skalaen). I 2023 ligger de gennemsnitlige besvarelser dog tættere på 6 (gennemsnit på 3,8)

end i 2021 (gennemsnit på 2,9). Det fremgår af tabel B.76 i appendiks b.

En FGU-elev på fuldtid skal deltage i undervisning med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge.

Danmarks Evalueringsinstitut

156

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

En tilsvarende holdningsændring kan ikke spores i spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere på

FGU. Deres gennemsnitlige score på samme skala ligger på 4,1 i både 2023 og 2021. Dermed er le-

derne både nu og tidligere generelt mere åbne for brugen af nedsat tid i mange forskellige situatio-

ner sammenlignet med de KUI-ansvarlige (se tabel B.77 i appendiks b).

Evalueringens kvalitative analyse støtter op om, at man bruger nedsat tid oftere end tidligere på

FGU, og oplever, at KUI er åbne for denne mulighed. Det er i denne sammenhæng en pointe blandt

både lærere og vejledere på FGU, at nedsat tid kan gøre en forskel for eleverne, dels fordi nogle ele-

ver af forskellige årsager bedre kan overkomme en reduceret skoledag, og dels fordi deres FGU-

forløb forlænges tilsvarende den nedsatte tid. For nogle unge kan et længere og mindre kompri-

meret FGU-forløb på den måde have stor betydning for deres mulighed for at udvikle sig og gen-

nemføre FGU.

8.5.2

Ingen udvikling i brug af kontaktpersonordningen

Det er kommunens ansvar at udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af person-

lige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens ho-

vedopgave er at følge og støtte den unge gennem det samlede forløb, frem mod at den unge er

overgået til ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

For nogle unge fungerer kontaktpersonen primært som bindeled og koordinerer andre kommu-

nale indsatser for den unge, fx tilbud og forløb på uddannelses- og socialområdet. For andre unge

knytter kontaktpersonens opgaver sig primært til at få den unges hverdag til at fungere, fx ift. at

møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være ift. at bistå den unge

ved løbende kontakt med offentlige myndigheder (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023h).

Evalueringen viser, at brugen af kontaktpersonordningen er på nogenlunde samme niveau i 2023

som i 2021. Der er således ikke noget, der indikerer, at flere elever modtager støtte i 2023. Hoved-

parten af de KUI-ansvarlige angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at det er mellem 0 og 30 % af de-

res unge, der har en kontaktperson i regi af kontaktpersonordningen under KUI-loven (se tabel

B.78 i appendiks b).

I den første delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet blev der fremsat

forskellige mulige forklaringer på, hvorfor kontaktpersonordningen anvendes på forskellig vis og i

forskelligt omfang (EVA, 2021a, s. 99ff.):

• Økonomi: Hvor mange årsværk, der sættes af til kontaktpersonordningen set ift. behovet

• Prioritering og opgavetrængsel: Kan bl.a. handle om utilstrækkelig tid blandt uddannelsesvejle-

dere i KUI, der varetager kontaktpersonopgaven, eller at man prioriterer kontaktpersonordnin-

gen til nogle områder frem for andre (fx særlige uddannelsesmæssige delområder).

Endelig var det også en mulig forklaring, at den begrænsede implementering skyldtes, at ordnin-

gen var relativt ny og endnu ikke faldet helt på plads. Denne forklaring kan dog ikke i samme grad

anvendes her to år efter evaluerings- og følgeforskningsprogrammets første delrapport.

Danmarks Evalueringsinstitut

157

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

I forlængelse heraf ser der desuden flere steder ud til at være en erkendelse af, at kommunens støt-

teordninger ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til at imødekomme behovene hos flere FGU-elever.

Kun 18 % af de KUI-ansvarlige vurderer således, at KUI-kontaktpersonordningen og evt. andre støt-

teforanstaltninger i deres kommune (inkl. tilbud under LAB-loven) er tilstrækkelige til at yde den

støtte, mange elever på FGU har brug for. 49 % af de KUI-ansvarlige vurderer, at det i nogen grad er

tilfældet, mens 34 % vurderer, at det i mindre grad (31 %) eller slet ikke (3 %) gør sig gældende (se

tabel B.79 i appendiks b).

Danmarks Evalueringsinstitut

158

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Appendiks A – Litteraturliste

Black, B.S., Lalkiya, P., & Lerner, J. Y. (2020).

The Trouble with Coarsened Exact Matching.

Northwest-

ern Law & Econ Research Paper Forthcoming. Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://pa-

pers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3694749.

Blackwell, M., Iacus, S., King, G., & Porro, G (2009). Cem:

Coarsened Exact Matching in Stata.

Stata

Journal 9(4): 524–46.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2018).

Vejledning om egu. Erhvervsgrunduddannelsen.

Lokali-

seret 10. oktober 2023 på

https://www.stil.dk/-/media/filer/uvm/udd/anden/181102-vejledning-

om-egu.pdf.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019a).

Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddan-

nelse:

LBK nr. 606 af 24/05/2019. Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2019/606.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019b).

Rundt om den forberedende grunduddannelse – FGU.

Introduktion for fagprofessionelle.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.uvm.dk/-/media/fi-

ler/uvm/udd/fgu/2019/feb/190207-rundt-om-forberedende-grunduddannelse-v2.pdf.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019c).

Virksomhedspraktik i den forberedende grunduddan-

nelse.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

Virksomhedspraktik i forberedende grunduddannelse |

Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk).

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019d).

Kom godt i gang med målgruppevurdering. Vejledning

til fagprofessionelle i den kommunale ungeindsats.

Lokaliseret 15. november 2023 på:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf-19/190124-kom-godt-i-gang-med-maalgrup-

pevurdering-ua.pdf.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020a).

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge

under 25 år:

LBK nr. 1301 af 04/09/2020. Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2020/1301.

Danmarks Evalueringsinstitut

159

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks A – Litteraturliste

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020b).

Vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende

grunduddannelse (FGU).

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.uvm.dk/-/media/fi-

ler/uvm/udd/fgu/pdf20/200505-vejledning-til-lov-og-bekendtgoerelse-om-forberedende-grundud-

dannelse-fgu-ua.pdf.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2021).

Bliv skarp på uddannelsesplanen.

Lokaliseret 15. no-

vember på:

https://www.uvm.dk/publikationer/2019/190515-bliv-skarp-paa-uddannelsesplanen.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2022).

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsud-

dannelse og erhvervs.

BEK nr. 1290 af 16/09/2022. Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1290.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023a).

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.

LBK

nr. 1069 af 08/09/2023. Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2023/1069.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023b).

FGU-baseret erhvervsuddannelse.

Lokaliseret 10. okto-

ber 2023 på:

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/uddannelser/eud/andre-veje-til-en-er-

hvervsuddannelse/produktionsskolebaseret-eud.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023c).

Prøveformer på FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/proever-og-eksamen/proeveformer.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023d).

SPS på FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.spsu.dk/for-sps-ansvarlige/forberedende-grunduddannelse---fgu/sps-paa-fgu.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023e).

Hf forberedelseseksamen.

Lokaliseret 13. november

2023 på:

https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/proever-og-eksamen/hf-forbere-

delseseksamen.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023f).

Lovende FGU-tal forud for forhandlinger.

Lokaliseret 15.

november 2023 på:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/okt/231027-lovende-fgu-tal-

forud-for-forhandlinger.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023g).

Beregning af gennemsnit i dansk og matematik.

Loka-

liseret 15. november 2023 på:

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/adgang-og-opta-

gelse/gennemsnit.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023h).

Samarbejde mellem FGU og den kommunale ungeind-

sats (KUI).

Lokaliseret 15. november 2023 på:

https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddan-

nelse/om-forberedende-grunduddannelse/samarbejde-mellem-fgu-og-den-kommunale-ungeind-

sats.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023i).

Ny aftale skal hjælpe unge uden uddannelse og job.

Lo-

kaliseret d. 21. november 2023 på:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/nov/231121-

ny-aftale-skal-hjaelpe-unge-uden-uddannelse-og-job.

Danmarks Evalueringsinstitut

160

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks A – Litteraturliste

Dahler-Larsen, P., & Krogstrup, H, K. (2003).

Nye veje i Evaluering.

Århus: Forlaget Systime Academic

(Kap. 4 og 7).

Dansk Arbejdsgiverforening (DA). (2023).

Elevernes vej gennem FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2023/elevernes-vej-gennem-

fgu/.

Denton, C. A, Vaughn, S., & Fletcher, J. M. (2003). Bringing Research-Based Practice in Reading In-

tervention to Scale.

Learning Disabilities Research & Practice,

18(3), 201–211

EMU. (2022).

Prøveregler på FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://emu.dk/fgu/proe-

ver/proeveregler?b=t435-t4580.

EVA. (2021a).

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU: Første delrapport: Målgruppen for

FGU og den kommunale ungeindsats.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2021b).

STU og FGU’s erfaringer med nødundervisning under covid-19- pandemien. En undersø-

gelse af nødundervisning i foråret og sommeren 2020.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022a).

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU: Anden delrapport: Implementerin-

gen af FGU.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022b).

Inspiration til den kommunale ungeindsats: Målgruppevurderinger og uddannelsespla-

ner i relation til FGU.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2023).

De didaktiske principper for FGU i praksis.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

Fixsen, D., Naoom, S., Blase, K., Friedman, R., & Wallace, F. (2005).

Implementation Research: A Syn-

thesis of the Litterature.

Tampa, Florida: University of South Florida.

King, G., & Zeng, L. (2006). The dangers of extreme counterfactuals.

Political Analysis

14, 131–59.

Københavns Professionshøjskole, VIA University College, UC Lillebælt og Professionshøjskolen

UCN. (2019).

Vejledning til de 15 didaktiske principper for FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://emu.dk/sites/default/files/2019-05/Vejledning%20til%20de%2015%20didaktiske%20prin-

cipper%20for%20FGU.pdf.

O’Donnell, C. L. (2008). Defining, Conceptualizing, and Measuring Fidelity of Implementation and Its

Relationship to Outcomes in K–12 Curriculum Intervention Research.

Review of Educational Re-

search.

78(1), 33-84.

Patton, M, Q. (2008).

Utilization-Focused Evaluation

(4. udgave). Saint Paul, MN.: Sage Publications.

(Kap 10: 333-380).

Danmarks Evalueringsinstitut

161

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks A – Litteraturliste

Reformkommissionen. (2021).

Erkendt, forsøgt løst, uløst.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://fm.dk/media/18858/erkendt-forsoegt-loest-uloest_web.pdf.

Regeringen. (2017).

Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://www.uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2017-aftale-om-bedre-veje-til-uddannelse-og-job.

Uddannelsesstatistik. (2023a).

Elevtrivsel på tværs af spørgsmål i trivselsmålingen for FGU.

Lokalise-

ret 10. oktober 2023 på:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1943.aspx.

Uddannelsesstatistik. (2023b).

Gennemsnitlig trivsel på FGU.

Lokaliseret 10. oktober 2023 på:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1941.aspx.

Uddannelsesstatistik. (2023c).

Datadokumentation for elevtrivsel på FGU.

Lokaliseret 10 oktober

2023 på:

https://uddannelsesstatistik.dk/Documents/Forberedende%20uddannelser/Dokumenta-

tion/FGU_Uddannelsesstatistik_Elevtrivsel.pdf.

Uddannelsesstatistik. (2023d).

Datadokumentation for elevtrivsel i grundskolen.

Lokaliseret 15. no-

vember 2023 på:

https://uddannelsesstatistik.dk/Documents/Grundskole/datadokumenta-

tion/DVH_Grundskole_Elevtrivsel.pdf.

Winter, S. C., & Nielsen, V. L. (2008).

Implementering af politik.

Aarhus: Hans Reitzels Forlag

Winter, S. C. (2017).

Gør skoleledelse en forskel?: Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Åsén, G. (2013). Forskningsöversikt om skolreformers genomslag. Bilag 2 i

Det tar tid – om effekter

av skolpolitiska reformer. Delbetänkande av Utredningen om förbättrade resultat i grundskolan.

Stockholm: SOU.

Danmarks Evalueringsinstitut

162

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Indledning

Appendiks-grafik B.1

FGU-institutionernes dækningsområde og skoler

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, 2023

Danmarks Evalueringsinstitut

163

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Elevernes udbytte af FGU

Appendiks-tabel B.1

I hvilken grad oplever du, at omfanget af elevfravær på jeres skole er en udfordring ift.

følgende…

Andel i procent

2021 (n=863)

At under-

støtte læ-

ring og pro-

gression

blandt ele-

verne

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

At skabe

kontinuitet

i undervis-

ningen

At fremme

fællesskaber

blandt ele-

verne

At under-

støtte læ-

ring og pro-

gression

blandt ele-

verne

100

At skabe

kontinuitet

i undervis-

ningen

2023 (n=581)

At fremme

fællesskaber

blandt ele-

verne

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at omfanget af elevfravær på jeres skole er en udfordring ift. følgende… : At understøtte

læring og progression blandt eleverne: p = 0,0727, At skabe kontinuitet i undervisningen: p = 0,1985, At fremme fællesskaber blandt ele-

verne: p = 0,3442”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Appendiks-tabel B.2

I hvilken grad oplever du, at I har en klar ansvarsfordeling i forbindelse med

opfølgning på fravær på jeres skole (således at det i praksis fx er klart, hvem der

udsender advarsler, indkalder og afholder samtaler med elever i forbindelse med

fravær)?

Andel i procent

2021 (n=863)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad oplever du, I har en klar ansvarsfordeling i forbindelse med opfølgning på fravær på jeres skole (så det i

praksis fx er klart, hvem der udsender advarsler, indkalder og afholder samtaler med elever i forbindelse med fravær)?” p = 0,1313.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Danmarks Evalueringsinstitut

164

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.3

I hvilken grad gør I brug af ”særaftaler”, hvor FGU-elever får lov til at have begrænset

fremmøde i en kortere eller længere periode (lovligt fravær efter aftale med

lærere/vejledere)?

Andel i procent

2021 (n=835)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=570)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad gør I brug af ”særaftaler”, hvor FGU-elever får lov til at have begrænset fremmøde i en kortere eller læn-

gere periode (lovligt fravær efter aftale med lærere/vejledere)?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer og/eller vejleder.

Appendiks-tabel B.4

I hvilken grad vurderer du, at jeres praksis for forebyggelse af - og opfølgning på -

fravær alt i alt er med til at nedbringe fravær/styrke fremmøde?

Andel i procent

2021 (n=861)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at jeres praksis for forebyggelse af - og opfølgning på - fravær alt i alt er med til at ned-

bringe fravær/styrke fremmøde?” p = 0,9809.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Appendiks-tabel B.5

I hvilken grad oplever du, at tids- og ressourceforbruget, forbundet med at forebygge

fravær, fylder meget på jeres skole?

Andel i procent

2023 (n=45)

I høj grad

I nogen grad

Danmarks Evalueringsinstitut

165

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2023 (n=45)

I mindre grad

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at tids- og ressourceforbruget, forbundet med at forebygge fravær, fylder meget på jeres

skole?”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

100

Appendiks-tabel B.6

I hvilken grad gør I brug af følgende for at understøtte elevers overgang fra FGU:

Andel i procent

2023 (n=107)

Udslusnings-

samtaler, når

en elev udslu-

ses fra FGU til

uddannelse/job

Udslusnings-

samtaler, når

en elev udslu-

ses fra FGU til

”ukendt per-

spektiv”

100

Kontakt til ele-

ver efter, at de

har forladt FGU

Formidling af

kontakt til over-

gangsmentorer

el. lign. fra KUI

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad gør I brug af følgende for at understøtte elevers overgang fra FGU: Udslusningssamtaler, når en elev

udsluses fra FGU til uddannelse/job, Udslusningssamtaler, når en elev udsluses fra FGU til ”ukendt perspektiv”, Kontakt til elever efter,

at de har forladt FGU, Formidling af kontakt til overgangsmentorer el. lign. fra KUI”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Danmarks Evalueringsinstitut

166

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.1

I hvilken grad samarbejder I med følgende typer af aftagere? (Hvis du er

direktør/vicedirektør, svar da på institutionsniveau)

Andel i procent

100

EUD

Gymnasiale uddannelser

2021 (n=97)

VUC

AMU-udbydere

Virksomheder

Andre

EUD

Gymnasiale uddannelser

2023 (n=75)

VUC

AMU-udbydere

Virksomheder

Andre

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad samarbejder I med følgende typer af aftagere?: EUD: p = 0,0443, Gymnasiale uddannelser: p = 0,1169,

VUC: p = 0,1997, AMU-udbydere: p = 0,0121, Virksomheder: p = 0,0177, Andre: p = 0,8664”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Danmarks Evalueringsinstitut

167

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.2

I hvilken grad er der i samarbejdet med aftagerinstitutioner fokus på følgende:

Andel i procent

Sparring ift. hvordan FGU arbejder med målgruppen for at

matche aftagernes behov

100

2021 (n=96)

Sparring ift. hvordan aftagerne bedst muligt modtager unge,

der har afsluttet FGU

Kombinationsforløb

Andre former for samarbejde (uddyb gerne, hvis der er særlige

initiativer eller erfaringer med aftagerinstitutioner):

2023 (n=75)

Dialog om hvordan FGU bedst muligt kan arbejde med

elevgruppen for at matche aftagernes behov

Dialog om hvordan aftagerne bedst muligt kan modtage unge,

der har afsluttet FGU

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad er der i samarbejdet med aftagerinstitutioner fokus på følgende?: Sparring ift. hvordan FGU arbejder

med målgruppen for at matche aftagernes behov/*Dialog om hvordan FGU bedst muligt kan arbejde med elevgruppen for at matche

aftagernes behov: p = 0,0144, Sparring ift. hvordan aftagerne bedst muligt modtager unge, der har afsluttet FGU/*Dialog om hvordan

aftagerne bedst muligt kan modtage unge, der har afsluttet FGU: p = 0,0272”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Appendiks-tabel B.7

I hvilken grad vurderer du, at jeres samarbejde med aftagerinstitutioner understøtter

FGU-elevernes overgang til uddannelse/job?

Andel i procent

2021 (n=140)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at jeres samarbejde med aftagerinstitutioner understøtter FGU-elevernes overgang til ud-

dannelse/job?” p = 0,6037.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Danmarks Evalueringsinstitut

168

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.3

I hvilken grad samarbejder I med aftagerinstitutioner om følgende:

Andel i procent

Kombinationsforløb for individuelle elever undervejs på FGU

Kombinationsforløb for individuelle elever i forbindelse med

udslusning

Kombinationsforløb på holdniveau undervejs på FGU

2023 (n=75)

Individuelt tilrettelagt (”håndholdt”) overlevering af eleven fra

FGU/KUI til aftagerinstitutionerne

EUD-lærere underviser på FGU

Besøg fra EUD på FGU (fx SOSU-forløb på OMSU)

Andre former for samarbejde

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”I høj grad” på spørgsmålet: ”I hvilken grad samarbejder I med aftagerinstitutioner om føl-

gende?: Kombinationsforløb for individuelle elever undervejs på FGU, Kombinationsforløb for individuelle elever i forbindelse med ud-

slusning, Kombinationsforløb på holdniveau undervejs på FGU, Individuelt tilrettelagt (”håndholdt”) overlevering af eleven fra FGU/KUI

til aftagerinstitutionerne, EUD-lærere underviser på FGU, Besøg fra EUD på FGU (fx SOSU-forløb på OMSU), Andre former for samar-

bejde”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Status på implementeringen af FGU

Appendiks-tabel B.8

Sammenhæng mellem implementeringsgrad og elevernes sandsynlighed for at være i

uddannelse og beskæftigelse 12 mdr. efter endt FGU

Andel i procent

Kategori

Implemen-

teringsgrad

Gennemsnit

2,75

2,88

3,05

Uddannelse 12 mdr.

Beskæftigelse 12 mdr.

Tertiler

Lav

Mellem

Høj

Margin

P-værdi

ref

0,26

0,002

Margin

P-værdi

ref

0,031

0,047

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL) samt spørgeskemaundersøgelse blandt medarbej-

dere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Margin angiver sandsynligheden for at være i uddannelse og beskæftigelse 12 mdr. efter endt FGU for elever på institutioner med

hhv. lav, mellem eller høj implementeringsgrad, når alle inkluderede baggrundsvariable holdes konstante på et givent niveau; her sva-

rende til det observerede niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

169

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.9

I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om ”læring i praksis” på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n = 765)

På AGU

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

På PGU

På EGU

På AGU

2023 (n = 480)

På PGU

Samlet set

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere principperne om ”læring i praksis” på

jeres skole?: På agu: p = 0,0069, på pgu: p = 0,0648.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.10

I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om et ”inkluderende læringsmiljø” på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n =956)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere principperne om et ”inkluderende læ-

ringsmiljø” på jeres skole?”. p = 0,0004.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

170

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.11

I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkes med at sikre følgende:

Andel i procent

2021 (n = 733)

Opstilling af synlige

læringsmål for ele-

verne

Systematisk opfølg-

ning på elevernes

læring og progres-

sion

100

Opstilling af synlige

læringsmål for ele-

verne

2023 (n = 480)

Systematisk opfølg-

ning på elevernes

læring og progres-

sion

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”I høj grad” til spørgsmålet: ”I hvilken grad vurderer du, at I lykkes med at sikre følgende: at der

opstilles synlige læringsmål for eleverne? p = 0,1368, en systematisk evaluering af elevernes progression og læringsudbytte? P = 0,5492.”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.12

I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere

principperne om læring i praksis på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n=60)

På agu

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu

100

På egu

100

Samlet set

100

På agu

100

På pgu

100

2023 (n=45)

Samlet set

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I samlet set er lykkedes med at implementere principperne om læring i praksis på jeres

skole? På agu: p = 0,0461, på pgu: p = 0,0500, samlet set: p = 0,4762.”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

171

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

-tabel B.13

I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og

ressourcer til at realisere reformens intentioner om ”læring i praksis”?

Andel i procent

2021 (n = 759)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og ressourcer til at realisere refor-

mens intentioner om ”læring i praksis”?” p = 0,0131.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

172

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.4

I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte følgende didaktiske

principper til praksis?

Andel i procent

Praksisbaseret dannelse og læring

Praksisfællesskab

Autenticitet

Helhedsorienteret undervisning

Synlige læringsmål

Læringsstrategier

2021 (n = 97)

Tydelig struktur

Differentiering

Innovation og produktudvikling

Inkluderende læringsmiljø

Sproglig opmærksomhed

Evaluering

Afklaring og vejledning

Sundhed, ernæring og motion

Dannelse

Praksisbaseret dannelse og læring

Praksisfællesskab

Autenticitet

Helhedsorienteret undervisning

Synlige læringsmål

Læringsstrategier

2023 (n = 75)

Tydelig struktur

Differentiering

Innovation og produktudvikling

Inkluderende læringsmiljø

Sproglig opmærksomhed

Evaluering

Afklaring og vejledning

Sundhed, ernæring og motion

Dannelse

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Danmarks Evalueringsinstitut

173

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret i høj grad til spørgsmålet: ” I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte føl-

gende didaktiske principper til praksis?: Praksisbaseret dannelse og læring: p = 0,4855, praksisfællesskab: p = 0,0270, autenticitet: p =

0,9830, helhedsorienteret undervisning: p = 0,2241, synlige læringsmål: p = 0,0314, læringsstrategier: p = 0,0079, tydelig struktur: p =

0,5144, differentiering: p = 0,3891, innovation og produktudvikling: p = 0,4280, inkluderende læringsmiljø: p = 0,0007, sproglig opmærk-

somhed: p = 0,2183, evaluering: p = 0,0903, afklaring og vejledning: p = 0,0991, sundhed, ernæring og motion: p = 0,4673, dannelse: p =

0,0027.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Appendiks-tabel B.14

I hvilken grad arbejder du bevidst med praksisfælleskaber i undervisningen (fx ved

brug af mesterlæreprincipper eller sidemandsoplæring)?

Andel i procent

2021

På agu (n = 284)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n = 658)

100

På agu (n = 169)

100

2023

På pgu (n = 410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad arbejder du bevidst med praksisfælleskaber i undervisningen (fx ved brug af mesterlæreprincipper eller

sidemandsoplæring)?” På agu: p = 0,0074, på pgu: p = 0,0261.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet at de underviser på agu og/eller pgu.

Appendiks-figur B.5

I hvilken grad er din undervisning centreret omkring følgende på agu-sporet?

Andel i procent

100

2021 (n = 287)

Virkelighedsnære opgaver, der gennemføres på skolen

Virkelighedsnære opgaver, der gennemføres ud af huset

2023 ( n = 169)

Virkelighedsnære opgaver, der gennemføres på skolen

Virkelighedsnære opgaver, der gennemføres ud af huset

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad er din undervisning centreret omkring følgende på agu-sporet?: Virkelighedsnære opgaver, der gen-

nemføres på skolen: p = 0,3878, Virkelighedsnære opgaver, der gennemføres ud af huset: p = 0,0000.

Danmarks Evalueringsinstitut

174

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer, og at de underviser

på agu-sporet.

Appendiks-figur B.6

I hvilken grad er din undervisning centreret omkring følgende på pgu-sporet?

Andel i procent

100

2021 (n = 287)

Virkelighedsnære opgaver, der defineres og gennemføres på

skolen

Autentiske opgaver med reel produktion til kunder

2023 ( n = 169)

Virkelighedsnære opgaver, der defineres og gennemføres på

skolen

Autentiske opgaver med reel produktion til kunder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad er din undervisning centreret omkring følgende på pgu-sporet?: Virkelighedsnære opgaver, der define-

res og gennemføres på skolen: p = 0,0226, Autentiske opgaver med reel produktion til kunder: p = 0,8750.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer, og at de underviser

på pgu-sporet.

Appendiks-tabel B.15

I hvilken grad samarbejder du med eksterne aktører (fx virksomheder, civilsamfund

eller velfærdsinstitutioner) med henblik på at understøtte en praksisnær og

anvendelsesorienteret undervisning?

Andel i procent

2021 (n = 774)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad samarbejder du med eksterne aktører (fx virksomheder, civilsamfund eller velfærdsinstitutioner) med

henblik på at understøtte en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning?” p = 0,0075.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

175

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.16

I hvilken grad inddrages værkstedsbaserede, praktiske eller virkelighedsnære

problemstillinger/opgaver i den undervisning i almene fag, du er involveret i?

Andel i procent

2021

På agu (n = 281)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n = 653)

100

På agu (n = 169)

100

2023

På pgu (n = 410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad inddrages værkstedsbaserede, praktiske eller virkelighedsnære problemstillinger/opgaver i den under-

visning i almene fag, du er involveret i?” På agu: p = 0,0003, på pgu: p = 0,1446.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer, og at de underviser

på agu- og/eller pgu-sporet.

Appendiks-tabel B.17

I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og

ressourcer til at realisere reformens intentioner om et inkluderende læringsmiljø?

Andel i procent

2021 (n = 950)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og ressourcer til at realisere refor-

mens intentioner om et inkluderende læringsmiljø?”. p = 0,0024.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

176

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.7

I hvilken grad er du enig i følgende udsagn:

Andel i procent

På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i faglige

fællesskaber

2021 (n = 976)

På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i sociale

fællesskaber

100

På vores skole er der plads til forskellighed

På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i faglige

fællesskaber

2023 (n = 593)

På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i sociale

fællesskaber

På vores skole er der plads til forskellighed

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad er du enig i følgende udsagn: På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i faglige fællesska-

ber: p = 0,0017, På vores skole har alle elever mulighed for at deltage i sociale fællesskaber: p = 0,0000, På vores skole er der plads til

forskellighed: p = 0,0000”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.18

I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-skole kan rumme alle de elevtyper, der starter

hos jer?

Andel i procent

2021 (n=61)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-skole kan rumme alle de elevtyper, der starter hos jer?” p = 0,2056.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

177

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.19

I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-tilbud kan rumme alle de elevtyper, der starter

hos jer?

Andel i procent

2021 (n=949)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-tilbud kan rumme alle de elevtyper, der starter hos jer?” p = 0,0552.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Appendiks-figur B.8

Hvis der er elever, som jeres FGU-tilbud har svært ved at rumme, i hvilken grad

handler det da om følgende?

Andel i procent

De unge hører slet ikke til på FGU (fx fordi de ikke har de

sociale, personlige eller faglige forudsætninger for læring på

FGU)

De unge er ikke klar til FGU endnu

2021 (n=945)

De unge får ikke tilstrækkelig støtte til at håndtere

udfordringer, som ligger uden for FGU

De unge har udfordringer, der ikke i tilstrækkelig grad kan

håndteres på FGU

Andre årsager:

2023 (n=581)

Elever, der slet ikke passer til FGU og ikke forventes at komme

til det (fx elever i STU-målgruppen el. lign.)

Elever, der ikke er klar til FGU endnu, men måske kan blive det

på sigt

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvis der er elever, som jeres FGU-tilbud har svært ved at rumme, i hvilken grad handler det da om følgende?: De unge

hører slet ikke til på FGU (fx fordi de ikke har de sociale, personlige eller faglige forudsætninger for læring på FGU)/ Elever, der slet ikke

passer til FGU og ikke forventes at komme til det (fx elever i STU-målgruppen el. lign.): p = 0,0004, De unge er ikke klar til FGU endnu/Ele-

ver, der ikke er klar til FGU endnu, men måske kan blive det på sigt: p = 0,0009”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Danmarks Evalueringsinstitut

178

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.20

Hvad kendetegner i særlig grad de elever, som jeres FGU-tilbud har svært ved at

rumme? (flere svar mulige)

Andel i procent

2021 (n = 941)

Adfærdsmæssige udfordringer (fx udadreagerende adfærd, misbrug, kriminali-

tet)

Psykiske funktionsnedsættelser eller udfordringer (fx angst, ADHD, autisme el-

ler depression)

Kognitive udfordringer (fx specialskole elever)

Utilstrækkelige dansksproglige færdigheder

Utilstrækkelige faglige forudsætninger

Utilstrækkelige sociale forudsætninger

Andet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af medarbejderne, der har svaret ”ja” til spørgsmålet: ”Hvad kendetegner i særlig grad de elever, som jeres FGU-tilbud har

svært ved at rumme? (flere svar mulige): Adfærdsmæssige udfordringer (fx udadreagerende adfærd, misbrug, kriminalitet): p = 0,0000,

Psykiske funktionsnedsættelser eller udfordringer (fx angst, ADHD, autisme eller depression): p = 0,0000, Kognitive udfordringer (fx spe-

cialskole elever): p = 0,0000, Utilstrækkelige dansksproglige færdigheder: p = 0,0000, Utilstrækkelige faglige forudsætninger: p = 0,0000,

Utilstrækkelige sociale forudsætninger: p = 0,0000, Andet: p = 0,0000”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

2023 (n = 581)

Appendiks-tabel B.21

Hvor stor en andel af eleverne på jeres skole, vurderer du, har udfordringer (herunder

kroniske sygdomme eller psykiske funktionsnedsættelser som fx depression, angst,

personlighedsforstyrrelse, ADHD eller autisme) i en sådan grad, at der er behov for

særlig støtte ud over det, der aktuelt ligger i det inkluderende miljø på FGU hos jer?

Andel i procent

2021 (n=95)

0-10 %

11-20%

21-30%

31-40%

41-50 %

Mere end 50%

Ved ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” Hvor stor en andel af eleverne på jeres skole, vurderer du, har udfordringer (herunder kroniske sygdomme eller psyki-

ske funktionsnedsættelser som fx depression, angst, personlighedsforstyrrelse, ADHD eller autisme) i en sådan grad, at der er behov for

særlig støtte ud over det, der aktuelt ligger i det inkluderende miljø på FGU hos jer?” p = 0,1622.

Danmarks Evalueringsinstitut

179

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Appendiks-figur B.9

I hvilken grad samarbejder I med følgende aktører med henblik på at dække FGU-

elevernes støttebehov?

Andel i procent

KUI-vejleder

Psykolog/psykologordning

Misbrugskonsulenter

Politi

2021 (n = 60)

STU-vejledere

Støtte-kontaktperson (via servicelov)

Kontakpersonsordning, ungeguide, mentorer el. lign. (via KUI-

lov)

SSP-konsulenter

Forældre

Andre

KUI-vejleder

Psykolog/psykologordning

Misbrugskonsulenter

Politi

2023 (n = 45)

STU-vejledere

Støtte-kontaktperson (via servicelov)

Kontakpersonsordning, ungeguide, mentorer el. lign. (via KUI-

lov)

SSP-konsulenter

Forældre

Andre

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad samarbejder I med følgende aktører med henblik på at dække FGU-elevernes støttebehov?: KUI-vejle-

der: p = 0,0000, psykolog/psykologordning: p = 0,0001, misbrugskonsulenter: p = 0,0085, politi: p = 0,1238, STU-vejledere: p = 0,3979,

støtte-kontaktperson (via servicelov): p = 0,0540, kontaktpersonordning, ungeguide, mentorer el. lign. (via KUI-lov): p = 0,0119, SSP kon-

sulenter: p = 0,6565, forældre: p = 0,1939, andre: p = 0,6811”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

180

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.22

I hvilken grad vurderer du, at jeres elevers støttebehov samlet set bliver dækket?

Andel i procent

2021 (n=60)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at jeres elevers støttebehov samlet set bliver dækket?” p = 0,0085.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.23

I hvilken grad vurderer du, at I får identificeret alle elever med ordblindhed ved starten

af deres FGU-forløb?

Andel i procent

2021 (n=961)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I får identificeret alle elever med ordblindhed ved starten af deres FGU-forløb?” p =

0,6160.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder, egu-ansvarlig

og/eller ordblindeunderviser/-koordinator/-ressourceperson (OBU).

Danmarks Evalueringsinstitut

181

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.24

I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkes med at sikre følgende…

Andel i procent

2021 (n=733)

Opstilling af synlige

læringsmål for ele-

verne

Systematisk op-

følgning på elever-

nes læring og pro-

gression

100

Opstilling af synlige

læringsmål for ele-

verne

2023 (n=480)

Systematisk op-

følgning på elever-

nes læring og pro-

gression

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at I alt i alt lykkes med at sikre følgende: Opstilling af synlige læringsmål for eleverne: p =

0,1745, Systematisk opfølgning på elevernes læring og progression: p = 0,0179”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.25

I hvilken grad har I fra ledelsens side prioriteret at afsætte tid til lærernes arbejde med

at opstille læringsmål for elever og forløb?

Andel i procent

2021 (n=58)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I fra ledelsens side prioriteret at afsætte tid til lærernes arbejde med at opstille læringsmål for ele-

ver og forløb?” p = 0,6101.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.26

I hvilke grad er der hos jer en forventning om, at lærerne sammen med eleverne

evaluerer undervisningens form og indhold ift. elevernes læring?

Andel i procent

2021 (n=58)

I høj grad

I nogen grad

2023 (n=45)

Danmarks Evalueringsinstitut

182

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=58)

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilke grad er der hos jer en forventning om, at lærerne sammen med eleverne evaluerer undervisningens form og

indhold ift. elevernes læring?” p = 0,9068.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.27

I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og

ressourcer til at realisere reformens intentioner om ”struktur og progression”?

Andel i procent

2021 (n=729)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at I som lærere/skole har de fornødne rammer og ressourcer til at realisere refor-

mens intentioner om ”struktur og progression”?” p = 0,0004.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

183

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.10

I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte følgende didaktiske

principper til praksis?

(Andel i procent)

Praksisbaseret dannelse og læring

Praksisfællesskab

Autenticitet

Helhedsorienteret undervisning

Synlige læringsmål

Læringsstrategier

2021 (n = 97)

Tydelig struktur

Differentiering

Innovation og produktudvikling

Inkluderende læringsmiljø

Sproglig opmærksomhed

Evaluering

Afklaring og vejledning

Sundhed, ernæring og motion

Dannelse

Praksisbaseret dannelse og læring

Praksisfællesskab

Autenticitet

Helhedsorienteret undervisning

Synlige læringsmål

Læringsstrategier

2023 (n = 75)

Tydelig struktur

Differentiering

Innovation og produktudvikling

Inkluderende læringsmiljø

Sproglig opmærksomhed

Evaluering

Afklaring og vejledning

Sundhed, ernæring og motion

Dannelse

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Danmarks Evalueringsinstitut

184

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I hos jer indtil nu haft fokus på at omsætte følgende didaktiske principper til praksis?: Praksisbase-

ret dannelse og læring: p = 0,4855, praksisfællesskab: p = 0,0270, autenticitet: p = 0,9830, helhedsorienteret undervisning: p = 0,2241,

synlige læringsmål: p = 0,0314, læringsstrategier: p = 0,0079, tydelig struktur: p = 0,5144, differentiering: p = 0,3891, innovation og pro-

duktudvikling: p = 0,4280, inkluderende læringsmiljø: p = 0,0007, sproglig opmærksomhed: p = 0,2183, evaluering: p = 0,0903, afklaring

og vejledning: p = 0,0991, sundhed, ernæring og motion: p = 0,4673, dannelse: p = 0,0027.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Appendiks-tabel B.28

I hvilken grad opstiller du faglige mål for de forskellige forløb, du underviser i (på

holdniveau)?

Andel i procent

2021 (n=744)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad opstiller du faglige mål for de forskellige forløb, du underviser i (på holdniveau)?” p = 0,0009.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.29

I hvilken grad opstiller du individuelle læringsmål for den enkelte elev (faglige eller

sociale/personlige)?

Andel i procent

2021 (n=698)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=464)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad opstiller du individuelle læringsmål for den enkelte elev (faglige eller sociale/personlige)?” p = 0,0001.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

185

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.30

I hvilken grad kender du indholdet af dine elevers forløbsplaner?

Andel i procent

2021 (n=885)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kender du indholdet af dine elevers forløbsplaner?” p = 0,0006.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig.

Appendiks-tabel B.31

I hvilken grad anvender du elevernes forløbsplaner til at…

Andel i procent

2021 (n=747)

Tilrettelægge un-

dervisningen

Følge op på ele-

vens læring og pro-

gression

100

Tilrettelægge un-

dervisningen

2023 (n=480)

Følge op på ele-

vens læring og pro-

gression

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad anvender du elevernes forløbsplaner til at: Tilrettelægge undervisningen: p= 0 ,6559, Følge op på ele-

vens læring og progression: p = 0,0002.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

186

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.32

Hvor hyppigt afholder I forløbssamtaler med den enkelte elev? Hvis I afholder

forskellige slags forløbssamtaler med eleven (evaluerings-/progressionssamtaler),

medregn da alle samtaler.

Andel i procent

2021 (n=849)

Oftere end hver måned

Hver måned

Hver anden måned

Hver tredje måned

Sjældnere

Ved ikke

Total

100

2023 (n=570)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor hyppigt afholder I forløbssamtaler med den enkelte elev? Hvis I afholder forskellige slags forløbssamtaler med

eleven (evaluerings-/progressionssamtaler), medregn da alle samtaler.” p = 0,0001.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer og/eller vejleder.

Appendiks-tabel B.33

I hvilken grad arbejder du bevidst med at sikre, at den daglige undervisning er præget

af en tydelig struktur? (fx ved at tydeliggøre dagens program, mål, forventninger til

eleverne etc.)?

Andel i procent

2021 (n=750)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad arbejder du bevidst med at sikre, at den daglige undervisning er præget af en tydelig struktur? (fx ved at

tydeliggøre dagens program, mål, forventninger til eleverne etc.)?” p = 0,0301.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

187

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.34

I hvilken grad vurderer du, at du lykkes med at undervisningsdifferentiere, således at

mål og/eller undervisningsmetoder tilpasses den enkelte elev?

Andel i procent

2021 (n=750)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at du lykkes med at undervisningsdifferentiere, således at mål og/eller undervisningsmeto-

der tilpasses den enkelte elev?” p = 0,0309.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-figur B.11

I hvilken grad oplever du, at I aktuelt på jeres skole – på tværs af ledelse og

medarbejdere - har en fælles opfattelse af:

Andel i procent

Hvad kerneopgaven for FGU er?

2021 (n = 90)

100

Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er?

Hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU?

Hvad kerneopgaven for FGU er?

2023 (n = 71)

Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er?

Hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at I aktuelt på jeres skole – på tværs af ledelse og medarbejdere - har en fælles opfattelse af:

Hvad kerneopgaven for FGU er? p = 0,0085, Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er?: p = 0,1697, Hvilke typer af unge, der hører til i mål-

gruppen for FGU?: p = 0,1275”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Danmarks Evalueringsinstitut

188

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.12

I hvilken grad oplever du, at I på jeres skole har en fælles opfattelse af:

Andel i procent

Hvad kerneopgaven for FGU er?

2021 (n = 872)

100

Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er?

Hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU?

Hvad kerneopgaven for FGU er?

2023 (n = 593)

Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er?

Hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at I på jeres skole har en fælles opfattelse af: Hvad kerneopgaven for FGU er: p = 0,0028,

Hvad god FGU-pædagogik/didaktik er: p = 0,0050, Hvilke typer af unge, der hører til i målgruppen for FGU: p = 0,0270”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder, egu-ansvarlig

og/eller ordblindeunderviser/-koordinator/-ressourceperson (OBU).

Appendiks-tabel B.35

I hvilken grad oplever du, at I på jeres skole har fundet en god balance mellem på den

ene side at bygge på gode erfaringer fra de tidligere forberedende tilbud og på den

anden side at nytænke tilbuddet?

Andel i procent

2021 (n=871)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at I på jeres skole har fundet en god balance mellem på den ene side at bygge på gode erfa-

ringer fra de tidligere forberedende tilbud og på den anden side at nytænke tilbuddet?” p = 0,0038.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder, egu-ansvarlig

og/eller ordblindeunderviser/-koordinator/-ressourceperson (OBU).

Danmarks Evalueringsinstitut

189

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.13

I hvilken grad gør følgende udsagn om egu sig gældende hos jer?

Andel i procent

Vores samarbejde med praktikvirksomhederne er velfungerende

(ift. egu)

2021 (n = 55)

Jeg har tilstrækkeligt indblik i, hvordan det går med egu-

eleverne, mens de er i praktik

100

Egu-sporet - som det ser ud hos os – fungerer efter hensigten

Vores samarbejde med praktikvirksomhederne er velfungerende

(ift. egu)

2023 (n = 30)

Jeg har tilstrækkeligt indblik i, hvordan det går med egu-

eleverne, mens de er i praktik

Egu-sporet - som det ser ud hos os – fungerer efter hensigten

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad gør følgende udsagn om egu sig gældende hos jer?: Vores samarbejde med praktikvirksomhederne er

velfungerende (ift. egu): p = 0,2037, Jeg har tilstrækkeligt indblik i, hvordan det går med egu-eleverne, mens de er i praktik: p = 0,8152,

Egu-sporet - som det ser ud hos os – fungerer efter hensigten: p = 0,0389”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er egu-ansvarlig/egu-konsulent/egu-vejleder.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.36

Er der indgået en samarbejdsaftale med jeres FGU-institution om, at de varetager

arbejdet med at sikre praktikpladser til elever på EGU?

Andel i procent

2021 (n = 72)

Nej

Total

100

2023 (n = 72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Er der indgået en samarbejdsaftale med jeres FGU-institution om, at de varetager arbejdet med at sikre praktikplad-

ser til elever på EGU?” p = 0,2849.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

190

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.14

Nedenfor er der oplistet en række mulige barrierer for, at elever kan starte på egu-

forløb hos jer. I hvilken grad gør disse årsager sig gældende hos jer?

Andel i procent

Mangel på relevante praktikpladser

100

Afstand til praktiksteder

Manglende økonomiske incitamenter hos virksomhederne

2021 (n = 184)

Mangel på adgang til relevante fagtemaer på FGU-skolen

Rammer og krav ved egu (fx timetal, max forløbslængde, egu-

prøver)

Eleven er ikke klar til egu (skal fx modnes og øve struktur på

hverdagen)

Andet, hvad:

10 2

Mangel på relevante praktikpladser

Afstand til praktiksteder

Svært at få virksomheder til at ansætte egu-elever

2023 (n = 118)

Udbud af fagtemaer på FGU-skolen spiller dårligt sammen med

fokus i de ønskede egu-forløb

Rammer og krav ved egu (fx timetal, max forløbslængde, egu-

prøver)

Eleven er ikke klar til egu (skal fx modnes og øve struktur på

hverdagen)

Suboptimalt samarbejde mellem FGU og kommuner om det

praktikpladsopsøgende arbejde

Andet, hvad:

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Nedenfor er der oplistet en række mulige barrierer for, at elever kan starte på egu-forløb hos jer. I hvilken grad gør

disse årsager sig gældende hos jer?: Mangel på relevante praktikpladser: p = 0,2946, Afstand til praktiksteder: p = 0,2966, Manglende

økonomiske incitamenter hos virksomhederne/ Svært at få virksomheder til at ansætte egu-elever: p = 0,1390, Mangel på adgang til rele-

vante fagtemaer på FGU-skolen/ Udbud af fagtemaer på FGU-skolen spiller dårligt sammen med fokus i de ønskede egu-forløb: p =

0,7523, Rammer og krav ved egu (fx timetal, max forløbslængde, egu-prøver): p = 0,1244, Eleven er ikke klar til egu (skal fx modnes og øve

struktur på hverdagen): p = 0,4331, Andet, hvad: p = 0,6592”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er vejleder og/eller egu-ansvarlig/egu-konsulent/egu-vejle-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

191

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.37

Hvor mange elever har du ført til enten portfolio-prøve eller praktisk prøve (én eller

flere dage) indtil nu?

Andel i procent

Almenlærere (n = 224)

Ingen

Én elev eller flere

Total

100

Faglærere (n = 296)

100

Samlet (n = 480)

100

Kilde: : Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Resultaterne i tabellen er baseret på en omkodning af besvarelserne, der opsummeres i nedenstående appendiks-tabel B.38.

Note: Det samlede antal respondenter summerer kun til n = 480, da 40 respondenter har angivet, at de både er almen- og faglærere.

Note: Til sammenligning angav 44 % af almen- og faglærerne i spørgeskemaundersøgelsen i 2021, at de ikke havde brugt nogen prøve-

former endnu, fx fordi de endnu ikke havde haft elever til prøve endnu (n = 740).

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.38

Hvor mange elever har du ført til prøve ind til nu?

Andel i procent

Almenlærere (n = 224)

Portfolio-

prøve

Ingen

1-5 elever

5-10 elever

10 eller flere

Ikke relevant

for mine fag

Total

Praktisk

prøve

Faglærere (n = 296)

Portofolio-

prøve

Praktisk

prøve

Portofolio-

prøve

Samlet (n = 480)

Praktisk

prøve

100

Kilde: : Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor mange elever har du ført til prøve ind til nu?”

Note: Praktisk prøve dækker både over prøver, der har varet én eller flere dage.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til medarbejdere, der har angivet, at de er almen- og/eller faglærere.

Note: Det samlede antal respondenter summerer kun til n = 480, da 40 respondenter har angivet, at de både er almen- og faglærere.

Danmarks Evalueringsinstitut

192

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.15

Portfolio kan bruges på forskellig vis. I hvilken grad anvender du portofolio som et

redskab til:

Andel i procent

100

At synliggøre læring og progression for eleverne selv

2021 (n = 737)

At evaluere elevernes læringsudbytte

Løbende at forberede eleverne til prøver

At synliggøre læring og progression for eleverne selv

2023 (n = 480)

At evaluere elevernes læringsudbytte

Løbende at forberede eleverne til prøver

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Portfolio kan bruges på forskellig vis. I hvilken grad anvender du portofolio som et redskab til: At synliggøre læring og

progression for eleverne selv: p = 0,4931, At evaluere elevernes læringsudbytte: p = 0,4546, Løbende at forberede eleverne til prøver: p =

0,9523”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til medarbejdere, der har angivet, at de er almen- og/eller faglærere.

Appendiks-tabel B.39

Er du involveret i samarbejdet med virksomheder omkring praktik eller

erhvervstræning?

Andel i procent

2021 (n=979)

Nej

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Er du involveret i samarbejdet med virksomheder omkring praktik eller erhvervstræning?” p = 0,0038.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig/egu-konsulent/egu-vejleder.

Danmarks Evalueringsinstitut

193

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.40

I hvilken grad vurderer du, at mulighederne for at komme i erhvervstræning er

tilstrækkelige?

Andel i procent

2021 (n=970)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at mulighederne for at komme i erhvervstræning er tilstrækkelige?” p = 0,0014.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig/egu-konsulent/egu-vejleder.

Appendiks-tabel B.41

Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der giver FGU-eleverne mulighed for at

kombinere FGU med elementer fra fx erhvervsuddannelser (EUD) eller

arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). I hvilken grad gør I brug af kombinationsforløb

hos jer?

Andel i procent

2021 (n=141)

På AGU

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

På PGU

100

På EGU*

100

På AGU

100

2023 (n=107)

På PGU

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der giver FGU-eleverne mulighed for at kombinere FGU med elementer

fra fx erhvervsuddannelser (EUD) eller arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). I hvilken grad gør I brug af kombinationsforløb hos jer?” På

agu: p = 0,1670, på pgu: p = 0,7195. *Egu kun medtaget i 2021.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Danmarks Evalueringsinstitut

194

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.16

I hvilken grad samarbejder I med aftagerinstitutioner om følgende:

Andel i procent

Kombinationsforløb for individuelle elever undervejs på FGU

Kombinationsforløb for individuelle elever i forbindelse med

udslusning

Kombinationsforløb på holdniveau undervejs på FGU

2023 (n=75)

Individuelt tilrettelagt (”håndholdt”) overlevering af eleven fra

FGU/KUI til aftagerinstitutionerne

EUD-lærere underviser på FGU

100

Besøg fra EUD på FGU (fx SOSU-forløb på OMSU)

Andre former for samarbejde

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad samarbejder I med aftagerinstitutioner om følgende?: Kombinationsforløb for individuelle elever under-

vejs på FGU, Kombinationsforløb for individuelle elever i forbindelse med udslusning, Kombinationsforløb på holdniveau undervejs på

FGU, Individuelt tilrettelagt (”håndholdt”) overlevering af eleven fra FGU/KUI til aftagerinstitutionerne, EUD-lærere underviser på FGU,

Besøg fra EUD på FGU (fx SOSU-forløb på OMSU), Andre former for samarbejde”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.42

Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der giver FGU-eleverne mulighed for at

kombinere FGU med elementer fra fx erhvervsuddannelser eller

arbejdsmarkedsuddannelser. I hvilken grad gør I brug af kombinationsforløb hos jer?

Andel i procent

2023 (n=75)

Nej

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ” Har I inden for de sidste to år oprettet hold eller andre former for særtilbud, der er målrettet særligt sårbare elever? fx

hybrid-forløb.”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

195

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Udvikling i rammevilkår for implementering

Appendiks-figur B.17

I hvilken grad har I på jeres skole prioriteret at afsætte tid til:

Andel i procent

100

Lærernes individuelle forberedelse af undervisningen

2021 (n = 65)

Lærernes fælles forberedelse af undervisningen

Lærernes individuelle forberedelse af undervisningen

2023 (n = 45)

Lærernes fælles forberedelse af undervisningen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I på jeres skole prioriteret at afsætte tid til: Lærernes individuelle forberedelse af undervisningen: p

= 0,1184, Lærernes fælles forberedelse af undervisningen: p = 0,0981”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.43

I hvilken grad oplever du, at ledelsen prioriterer, at du som lærer har tid til at

forberede din undervisning?

Andel i procent

2021 (n=725)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at ledelsen prioriterer, at du som lærer har tid til at forberede din undervisning?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

196

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.44

I hvilken grad oplever du, at ledelsen understøtter systematisk sparring og videndeling

blandt jer som medarbejdere?

Andel i procent

2021 (n=878)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at ledelsen understøtter systematisk sparring og videndeling blandt jer som medarbej-

dere?” p = 0,0266.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder, egu-ansvarlig

og/eller ordblindeunderviser/-koordinator/-ressourceperson (OBU).

Appendiks-tabel B.45

I hvilken grad oplever du, at ledelsen sætter pædagogisk og didaktisk retning for din

opgaveløsning som FGU-lærer?

Andel i procent

2021 (n=725)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at ledelsen sætter pædagogisk og didaktisk retning for din opgaveløsning som FGU-lærer?”

p = 0,0693.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

197

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.18

I hvilken grad passer følgende beskrivelser på organiseringen af lærernes samarbejde

på jeres skole? Samarbejde/teams er organiseret omkring…

Andel i procent

Klasser/hold

Spor

Linjer/temaer

Fag

Andet

Klasser/hold

Spor

Linjer/temaer

Fag

Andet

100

2021 (n = 65)

2023 (n = 43)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad passer følgende beskrivelser på organiseringen af lærernes samarbejde på jeres skole? Samarbejde/te-

ams er organiseret omkring: Klasser/hold: p = 0,9836, Spor: p = 0,9401, Linjer/temaer: p = 0,2222, Fag: p = 0,0717, Andet: p = 0,9594”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.46

I hvilken grad oplever du, at organiseringen af lærersamarbejdet på jeres skole

understøtter din opgaveløsning som FGU-lærer?

Andel i procent

2021 (n=850)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at organiseringen af lærersamarbejdet på jeres skole understøtter din opgaveløsning som

FGU-lærer?” p = 0,0784.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

198

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.47

Har du skemalagt undervisning, hvor I deltager flere lærere sammen? Her tænkes på

flerlærerordninger, inddragelse af ressourcepersoner eller lignende.

Andel i procent

2021 (n=849)

Nej

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Har du skemalagt undervisning, hvor I deltager flere lærere sammen? Her tænkes på flerlærerordninger, inddragelse

af ressourcepersoner eller lignende.” p = 0,9788.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.48

I hvilken grad oplever du, at jeres flerlærerundervisning generelt set understøtter

elevernes udbytte af undervisningen?

Andel i procent

2021 (n=526)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=300)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at jeres flerlærerundervisning generelt set understøtter elevernes udbytte af undervisnin-

gen?” p = 0,0064.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer, og som har svaret

”ja” til at de har skemalagt undervisning, hvor flere lærere deltager.

Appendiks-tabel B.49

I hvilken grad oplever du samlet set, at I har et velfungerende samarbejde i

ledelsesgruppen, der går på tværs af institutionens FGU-skoler?

Andel i procent

2021 (n=98)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

199

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at I har et velfungerende samarbejde i ledelsesgruppen, der går på tværs af insti-

tutionens FGU-skoler?” p = 0,0585.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Appendiks-tabel B.50

I hvilken grad oplever du, at ledelsen har kommunikeret klart til medarbejderne om,

hvordan FGU skal føres ud i livet hos jer (værdier, visioner, mål osv.)?

Andel i procent

2021 (n=873)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at ledelsen har kommunikeret klart til medarbejderne om, hvordan FGU skal føres ud i livet

hos jer (værdier, visioner, mål osv.)?” p = 0,0659.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Appendiks-tabel B.51

2021: I hvilken grad oplever du, at ledelsen har kommunikeret klart til medarbejderne

om, hvordan FGU skal føres ud i livet hos jer (værdier, visioner, mål osv.)?

2023: I hvilken grad oplever du, at I som medarbejdere bliver tilstrækkelig lyttet til, når

det gælder, hvordan FGU skal føres ud i livet hos jer?

Andel i procent

2021 (n=873)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” 2021: I hvilken grad oplever du, at ledelsen har kommunikeret klart til medarbejderne om, hvordan FGU skal føres ud

i livet hos jer (værdier, visioner, mål osv.)?/2023: I hvilken grad oplever du, at I som medarbejdere bliver tilstrækkelig lyttet til, når det

gælder, hvordan FGU skal føres ud i livet hos jer?” p = 0,0004.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

200

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.19

I hvilken grad har I som ledelse gjort følgende for at udvikle jeres FGU-tilbud?

Andel i procent

Inddraget medarbejderne/medarbejderrepræsentanter i

arbejdet med at omsætte intentioner og principper bag FGU til

praksis

2021 (n = 98)

Inddraget elevrepræsentanter i arbejdet med at omsætte

intentioner og principper bag FGU til praksis

100

Drøftet behovet for kompetenceudvikling med

medarbejderne/medarbejderarbejderrepræsentanter

Inddraget medarbejderne/medarbejderrepræsentanter i

arbejdet med at omsætte intentioner og principper bag FGU til

praksis

2023 (n = 75)

Inddraget elevrepræsentanter i arbejdet med at omsætte

intentioner og principper bag FGU til praksis

Drøftet behovet for kompetenceudvikling med

medarbejderne/medarbejderarbejderrepræsentanter

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I som ledelse gjort følgende for at udvikle jeres FGU-tilbud?: Inddraget medarbejderne/medarbej-

derrepræsentanter i arbejdet med at omsætte intentioner og principper bag FGU til praksis: p = 0,2462, Inddraget elevrepræsentanter i

arbejdet med at omsætte intentioner og principper bag FGU til praksis: p = 0,0064, Drøftet behovet for kompetenceudvikling med med-

arbejderne/medarbejderarbejderrepræsentanter: p = 0,0017”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er institutionsleder/direktør/rektor, vicedirektør og/eller

skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk leder.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.52

2021:Hvis du ser på den samlede medarbejdergruppe, der er på skolen/institutionen i

dag, hvor stor en andel vil du da vurdere, er blevet ansat inden for det sidste år?

2023: Hvor stor en andel af jeres medarbejdere er blevet ansat i løbet af de seneste to

skoleår (21/22 og 22/23)?

Andel i procent

2021 (n=100)

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

41-50 %

51-60 %

61-70 %

2023 (n=75)

Danmarks Evalueringsinstitut

201

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=100)

71-80 %

81-90 %

91-100%

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021:Hvis du ser på den samlede medarbejdergruppe, der er på skolen/institutionen i dag, hvor stor en andel vil du da

vurdere, er blevet ansat inden for det sidste år?/2023: Hvor stor en andel af jeres medarbejdere er blevet ansat i løbet af de seneste to

skoleår (21/22 og 22/23)?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.53

Hvor stor en andel af de nuværende medarbejdere på skolen/institutionen er blevet

virksomhedsoverdraget ud fra dit bedste skøn?

Andel i procent

2021 (n=99)

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

41-50 %

51-60 %

61-70 %

71-80 %

81-90 %

91-100%

Ved ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af de nuværende medarbejdere på skolen/institutionen er blevet virksomhedsoverdraget ud fra dit

bedste skøn?” p = 0,0001.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

202

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.54

Vi vil bede dig tænke på de medarbejdere, der i sin tid blev virksomhedsoverdraget: Er

der nogle medarbejdergrupper, der især har forladt skolen/institutionen (enten på eget

eller jeres initiativ)?

Andel i procent

2023 (n=75)

Nej

Medarbejdere fra Produktionsskoler

Medarbejdere fra VUC (og institutioner for erhvervsrettet

uddannelse med VUC-aktivitet)

Medarbejdere fra EGU og KUU i kommuner (og andre institutioner

end VUC og produktionsskoler)

Andet

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Vi vil bede dig tænke på de medarbejdere, der i sin tid blev virksomhedsoverdraget: Er der nogle medarbejdergrup-

per, der især har forladt skolen/institutionen (enten på eget eller jeres initiativ)?”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-figur B.20

Hvilken indvirkning vurderer du, at runderne med personaletilpasning/afskedigelser

har haft ift. følgende:

Andel i procent

Medarbejdernes motivation

2021 (n = 99)

100

Ledelsens mulighed for at planlægge varetagelsen af de

forskellige arbejdsopgaver på skolerne.

Opbygning af ny fælles kultur blandt medarbejderne

Medarbejdernes motivation

2023 (n = 21)

Medarbejdernes mulighed for at løse kerneopgaven

Opbygning af ny fælles kultur blandt medarbejderne

Overvejende positiv indvirkning

Hverken/eller

Overvejende negativ indvirkning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvilken indvirkning vurderer du, at runderne med personaletilpasning/afskedigelser har haft ift. følgende: Medarbej-

dernes motivation: p = 0,0469, 2021: Ledelsens mulighed for at planlægge varetagelsen af de forskellige arbejdsopgaver på sko-

lerne/2023: Medarbejdernes mulighed for at løse kerneopgaven: p = 0,2062, Opbygning af ny fælles kultur blandt medarbejderne: p =

0,1330”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

203

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.21

I hvilken grad føler du dig klædt på til at løfte følgende opgaver som FGU-lærer?

Andel i procent

At understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov,

herunder psykiatriske diagnoser

At undervisningsdifferentiere, så forskellige niveauer og behov

tilgodeses

100

2021 (n = 723)

At arbejde praksisbaseret

At arbejde helhedsorienteret, herunder at skabe samspil mellem

almene fag og værkstedsfag

At arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og

progression

At understøtte et ordblindevenligt miljø i undervisningen

At understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov,

herunder psykiatriske diagnoser

At undervisningsdifferentiere, så forskellige niveauer og behov

tilgodeses

At arbejde praksisbaseret

2023 (n = 480)

At arbejde helhedsorienteret, herunder at skabe samspil mellem

almene fag og værkstedsfag

At arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og

progression

At understøtte et ordblindevenligt miljø i undervisningen

At arbejde med portfolio

At føre eleverne til prøve

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad føler du dig klædt på til at løfte følgende opgaver som FGU-lærer?: At understøtte elevgruppen med

specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske diagnoser: p = 0,0485, At undervisningsdifferentiere, så forskellige niveauer og behov

tilgodeses: p = 0,1467, At arbejde praksisbaseret: p = 0,0394, At arbejde helhedsorienteret, herunder at skabe samspil mellem almene fag

og værkstedsfag: p = 0,1024, At arbejde systematisk med opfølgning på elevernes læring og progression: p = 0,0052, At understøtte et

ordblindevenligt miljø i undervisningen: p = 0,0549”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

204

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.55

2021: I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling blandt

medarbejderne (lærere og vejledere) på jeres skole/institution?

2023: I hvilken grad oplever du aktuelt et behov for kompetenceudvikling blandt

medarbejderne på jeres skole/institution?

Andel i procent

2021 (n = 96)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne (lærere og vejledere) på

jeres skole/institution? 2023: I hvilken grad oplever du aktuelt et behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne på jeres

skole/institution?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmål stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.56

I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling inden for følgende

temaer?

Andel i procent

2021 (n = 96)

Opbygning

af samar-

bejde og en

fælles kul-

tur på FGU

Pædago-

gisk-didak-

tiske red-

skaber

Viden og

kompeten-

cer ift.

håndtering

af målgrup-

pen, herun-

der elever

med speci-

alpædago-

giske behov

100

Krav og red-

skaber ift.

systematisk

opfølgning

på elever-

nes læring

og udvikling

Andet:

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling inden for følgende temaer?: Opbygning af samarbejde

og en fælles kultur på FGU: p = 0,0000, Pædagogisk-didaktiske redskaber: p = 0,0000, Viden og kompetencer ift. håndtering af målgrup-

pen, herunder elever med specialpædagogiske behov: p = 0,0582, Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes læring og

udvikling: p = 0,0000, Andet: p = 0,8804”.

Note: p-værdier sammenlignet med svarerne fra 2023 (se appendiks-figur B22 ovenover).

Note: Spørgsmål stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

205

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.22

I hvilken grad vurderer du, at der er et aktuelt behov for kompetenceudvikling blandt

lærerne inden for følgende områder? (n = 75)

Andel i procent

Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU

100

Lærerne i de faglige temaer

Pædagogisk-didaktiske redskaber

Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder

elever med specialpædagogiske behov

Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes

læring og udvikling

It-kompetencer*

Portfolio og prøver*

Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU

Pædagogisk-didaktiske redskaber

Lærerne i de almene fag

Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder

elever med specialpædagogiske behov

Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes

læring og udvikling

It-kompetencer*

Portfolio og prøver*

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut 2023.

Note: Spørgsmål: " I hvilken grad vurderer du, at der aktuelt er et behov for kompetenceudvikling blandt lærerne i de almene fag/faglige

temaer inden for følgende områder?”

Note: Spørgsmål stillet til alle ledere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

206

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.23

2021: I hvilken grad er der gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne inden

for følgende temaer?

2023: I hvilken grad er der i løbet af 2022 og 2023 gennemført kompetenceudvikling

inden for følgende temaer blandt hele eller dele af jeres medarbejdergruppe?

Andel i procent

Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU

100

2021 (n = 96)

Pædagogisk-didaktiske redskaber

Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder

elever med specialpædagogiske behov

Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes

læring og udvikling

Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU

Pædagogisk-didaktiske redskaber

2023 (n = 74)

Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder

elever med specialpædagogiske behov

Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes

læring og udvikling

It-kompetencer*

Portfolio og prøver*

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”i høj grad” til spørgsmålet: ”2021: I hvilken grad er der gennemført kompetenceudvikling af

medarbejderne inden for følgende temaer?/2023: I hvilken grad er der i løbet af 2022 og 2023 gennemført kompetenceudvikling inden for

følgende temaer blandt hele eller dele af jeres medarbejdergruppe?: Opbygning af samarbejde og en fælles kultur på FGU: p = 0,2126,

Pædagogisk-didaktiske redskaber: p = 0,4357, Viden og kompetencer ift. håndtering af målgruppen, herunder elever med specialpæda-

gogiske behov: p = 0,0521, Krav og redskaber ift. systematisk opfølgning på elevernes læring og udvikling: p = 0,4967”. *Kun medtaget i

2023.

Note: Spørgsmål stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

207

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.57

2021: I hvilken grad oplever du samlet set, at de gennemførte

kompetenceudviklingsaktiviteter har bidraget til at klæde medarbejderne bedre på?

2023: I hvilken grad oplever du samlet set, at de kompetenceudviklingsaktiviteter, I har

gennemført i 2022 og 2023, har bidraget til at klæde medarbejderne bedre på?

Andel i procent

2021 (n=96)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=74)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad oplever du samlet set, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter har bidraget til at

klæde medarbejderne bedre på?/2023: I hvilken grad oplever du samlet set, at de kompetenceudviklingsaktiviteter, I har gennemført i

2022 og 2023, har bidraget til at klæde medarbejderne bedre på?” p = 0,0266.

Note: Spørgsmål stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.58

2021: I hvilken grad oplever du, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter

har bidraget til at klæde dig bedre på til opgaven som FGU-lærer/vejleder?

2023: I hvilken grad oplever du, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter i

2022 og 2023 har bidraget til at klæde dig bedre på til opgaven som FGU-lærer/vejleder?

Andel i procent

2021 (n=828)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=559)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad oplever du, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter har bidraget til at klæde dig

bedre på til opgaven som FGU-lærer/vejleder?/2023: I hvilken grad oplever du, at de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter i

2022 og 2023 har bidraget til at klæde dig bedre på til opgaven som FGU-lærer/vejleder?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU, der har modtaget kompetenceudvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

208

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.59

I hvilken grad har I det seneste år været inddraget i drøftelser af, hvilke

kompetenceudviklingsaktiviteter der er behov for blandt medarbejdere på jeres

skole/institution?

Andel i procent

2021 (n=873)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I det seneste år været inddraget i drøftelser af, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter der er behov

for blandt medarbejdere på jeres skole/institution?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Appendiks-figur B.24

I hvilken grad oplever du aktuelt et behov for kompetenceudvikling blandt lederne på

jeres institution på følgende områder?

Andel i procent

100

Pædagogisk ledelse

Forandringsledelse

2023 (n = 75)

Databaseret ledelse

Administrativ ledelse

Samlet set

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”i høj grad” på spørgsmålet: ”I hvilken grad oplever du aktuelt et behov for kompetenceudvik-

ling blandt lederne på jeres institution på følgende områder?”

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

209

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.60

2021: I hvilken grad er der gennemført kompetenceudvikling af lederne?

2023: I hvilken grad er der i løbet af 2022 og 2023 gennemført kompetenceudvikling af

lederne?

Andel i procent

2021 (n=95)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad er der gennemført kompetenceudvikling af lederne?/2023: I hvilken grad er der i løbet af 2022 og

2023 gennemført kompetenceudvikling af lederne?” p = 0,8295.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.61

I hvilken grad har kompetenceudviklingsaktiviteter gennemført i 2022 og 2023 samlet

set bidraget til at klæde dig bedre på til ledelsesopgaven i FGU?

Andel i procent

2023 (n=75)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har kompetenceudviklingsaktiviteter gennemført i 2022 og 2023 samlet set bidraget til at klæde dig

bedre på til ledelsesopgaven i FGU?”

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

100

Appendiks-tabel B.62

I hvilken grad vurderer du, at de fysiske rammer på jeres skole er passende i forhold til

at løfte opgaven med FGU?

Andel i procent

2021 (n=99)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2023 (n=75)

Danmarks Evalueringsinstitut

210

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=99)

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at de fysiske rammer på jeres skole er passende i forhold til at løfte opgaven med FGU?” p =

0,2734.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Status på samarbejdet mellem KUI og FGU

Appendiks-figur B.25

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn, hvordan jeres samarbejde med KUI

fungerer?

Andel i procent

100

Vores samarbejde med KUI er velfungerende

2021 (n = 93)

Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med KUI er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

Vores samarbejde med KUI er velfungerende

2023 (n = 75)

Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med KUI er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn, hvordan jeres samarbejde med KUI fungerer?: Vores samarbejde med

KUI er velfungerende: p = 0,1577, Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at arbejdet med FGU er en fælles opgave: p =

0,7608, Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt kan kontakte hinanden ved behov: p = 0,6287, Vores samarbejde

med KUI er organiseret på en måde, der sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU: p = 0,4983”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

211

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.26

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med FGU?

Andel i procent

Vores samarbejde med FGU er velfungerende

2021 (n=72)

Vores samarbejde med FGU bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med FGU er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med FGU er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

Vores samarbejde med FGU er velfungerende

2023 (n=72)

Vores samarbejde med FGU bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med FGU er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med FGU er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med FGU?: Vores samarbejde med FGU er velfunge-

rende: p = 0,7433, Vores samarbejde med FGU bygger på en opfattelse af, at arbejdet med FGU er en fælles opgave: p = 0,3761, Vores

samarbejde med FGU er præget af en kultur, hvor vi nemt kan kontakte hinanden ved behov: p = 0,6039, Vores samarbejde med FGU er

organiseret på en måde, der sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU: p = 0,7178”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.63

I hvilken grad oplever du, at FGU-medarbejderne er enige i jeres kommunes

vurderinger af, om de unge i praksis passer ind i målgruppen for FGU?

Andel i procent

2021 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ved ikke/har ikke fået tilbagemeldinger fra FGU herom

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at FGU-medarbejderne er enige i jeres kommunes vurderinger af, om de unge i praksis pas-

ser ind i målgruppen for FGU?” p = 0,9069.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

2023 (n=72)

100

Danmarks Evalueringsinstitut

212

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.27

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med KUI?

Andel i procent

100

Vores samarbejde med KUI er velfungerende

2021 (n = 141)

Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med KUI er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

Vores samarbejde med KUI er velfungerende

2023 (n = 107)

Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at

arbejdet med FGU er en fælles opgave

Vores samarbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt

kan kontakte hinanden ved behov

Vores samarbejde med KUI er organiseret på en måde, der

sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn jeres samarbejde med KUI?: Vores samarbejde med KUI er velfunge-

rende: p = 0,6000, Vores samarbejde med KUI bygger på en opfattelse af, at arbejdet med FGU er en fælles opgave: p = 0,6000, Vores sam-

arbejde med KUI er præget af en kultur, hvor vi nemt kan kontakte hinanden ved behov: p = 0,5268, Vores samarbejde med KUI er organi-

seret på en måde, der sikrer en løbende kontakt mellem vejlederne fra KUI og FGU: p = 0,7588”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

213

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.28

Hvor ofte indgår nedenstående aktiviteter i arbejdet med at forberede en ung forud for

start på FGU?

Andel i procent

Der bruges afsøgningsforløb for at afklare, om FGU er et relevant

tilbud for en ung (med afsøgningsforløb menes forløb ved FGU af

op til to ugers varighed, som skal kvalificere vurderingen af, om

FGU er noget for den unge.)

100

Den unge får et individuelt tilrettelagt besøg på FGU

2021 (n=72)

Den unge deltager i et informationsmøde eller en rundvisning på

FGU for kommende elever

Der er gennemføres indslusningssamtaler eller lignende med en

FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på FGU

Der gennemføres afklaringssamtaler med en vejleder i KUI for at

fastlægge spor, fagønsker osv.

Der bruges afsøgningsforløb for at afklare, om FGU er et relevant

tilbud for en ung (med afsøgningsforløb menes forløb ved FGU af

op til to ugers varighed, som skal kvalificere vurderingen af, om

FGU er noget for den unge.)

Den unge får et individuelt tilrettelagt besøg på FGU

2023 (n=72)

Den unge deltager i et informationsmøde eller en rundvisning på

FGU for kommende elever

Der er gennemføres indslusningssamtaler eller lignende med en

FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på FGU

Der gennemføres afklaringssamtaler med en vejleder i KUI for at

fastlægge spor, fagønsker osv.

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte indgår nedenstående aktiviteter i arbejdet med at forberede en ung forud for start på FGU?: Der bruges af-

søgningsforløb for at afklare, om FGU er et relevant tilbud for en ung (med afsøgningsforløb menes forløb ved FGU af op til to ugers va-

righed, som skal kvalificere vurderingen af, om FGU er noget for den unge.): p = 0,0384, Den unge får et individuelt tilrettelagt besøg på

FGU: p = 0,1055, Den unge deltager i et informationsmøde eller en rundvisning på FGU for kommende elever: p = 0,2994, Der er gennem-

føres indslusningssamtaler eller lignende med en FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på FGU: p = 0,7893, Der gennemføres afklarings-

samtaler med en vejleder i KUI for at fastlægge spor, fagønsker osv.: p = 0,0249”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

214

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.64

Hvor enig eller uenig er du i, at I har et udvalg af andre tilbud end FGU til rådighed til

gruppen af unge under 25 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse?

Andel i procent

2023 (n=72)

Enig

Delvis enig

Delvis uenig

Uenig

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i, at I har et udvalg af andre tilbud end FGU til rådighed til gruppen af unge under 25 år, der

ikke er i uddannelse eller beskæftigelse?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

215

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.29

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn opfattelsen af FGU blandt medarbejdere

og ledere af KUI i jeres kommune?

Andel i procent

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

stærke ende af målgruppen til FGU

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

set svage ende af målgruppen til FGU

2021 (n=72)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den stærke

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den svage

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger

FGU er alt i alt et godt tilbud til unge under 25 uden uddannelse

eller beskæftigelse

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

stærke ende af målgruppen til FGU

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt

set svage ende af målgruppen til FGU

2023 (n=72)

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den stærke

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger

FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den svage

ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og

personlige forudsætninger

FGU er alt i alt et godt tilbud til unge under 25 uden uddannelse

eller beskæftigelse

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn opfattelsen af FGU blandt medarbejdere og ledere af KUI i jeres kom-

mune?: FGU er et godt tilbud til de unge hos os, der ligger i den fagligt stærke ende af målgruppen til FGU: p = 0,2034, FGU er et godt til-

bud til de unge hos os, der ligger i den fagligt set svage ende af målgruppen til FGU: p = 0,0535, FGU er et godt tilbud til de unge hos os,

der ligger i den stærke ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og personlige forudsætninger: p = 0,7218, FGU er et godt til-

bud til de unge hos os, der ligger i den svage ende af målgruppen til FGU, når det gælder sociale og personlige forudsætninger: p =

0,1958, FGU er alt i alt et godt tilbud til unge under 25 uden uddannelse eller beskæftigelse: p = 0,3405”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

216

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.65

Når I vælger andre tilbud end FGU, hvad handler det da som oftest om:

Andel i procent

2023 (n=72)

At forberede de unge til FGU

At forberede de unge til beskæfti-

gelse (som alternativ til FGU)

At forberede de unge til ungdomsud-

dannelse (som alternativ til FGU)

Andet

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Når I vælger andre tilbud end FGU, hvad handler det da som oftest om: At forberede de unge til FGU, At forberede de

unge til beskæftigelse (som alternativ til FGU), At forberede de unge til ungdomsuddannelse (som alternativ til FGU), Andet, hvad?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Appendiks-figur B.30

Når unge under 25 år uden job eller ungdomsuddannelse i jeres kommune får et andet

tilbud end FGU, i hvilken grad handler det da om følgende årsager?

Andel i procent

De unge har ikke de sociale eller personlige forudsætninger

for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression

De unge har ikke de faglige forudsætninger for at gennemføre

FGU og opnå en relevant progression

De unge har ikke de dansksproglige forudsætninger for at

gennemføre FGU og opnå en relevant progression

De unge har allerede forudsætningerne for at gennemføre en

uddannelse eller finde beskæftigelse uden at gå via FGU

De unge ønsker ikke at gå på FGU (selvom den unge i øvrigt

passer i målgruppen for FGU)

De unge har ikke de sociale eller personlige forudsætninger

for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression

De unge har ikke de faglige forudsætninger for at gennemføre

FGU og opnå en relevant progression

De unge har ikke de dansksproglige forudsætninger for at

gennemføre FGU og opnå en relevant progression

De unge har allerede forudsætningerne for at gennemføre en

uddannelse eller finde beskæftigelse uden at gå via FGU

De unge ønsker ikke at gå på FGU (selvom den unge i øvrigt

passer i målgruppen for FGU)

100

2021 (n=72)

2023 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Når unge under 25 år uden job eller ungdomsuddannelse i jeres kommune får et andet tilbud end FGU, i hvilken grad

handler det da om følgende årsager?: De unge har ikke de sociale eller personlige forudsætninger for at gennemføre FGU og opnå en

relevant progression: p = 0,2485, De unge har ikke de faglige forudsætninger for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression: p =

Danmarks Evalueringsinstitut

217

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

0,0448, De unge har ikke de dansksproglige forudsætninger for at gennemføre FGU og opnå en relevant progression: p = 0,6479, De unge

har allerede forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse eller finde beskæftigelse uden at gå via FGU: p = 0,8162, De unge ønsker

ikke at gå på FGU (selvom den unge i øvrigt passer i målgruppen for FGU): p = 0,0138”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.66

Hvor ofte forekommer det, at elever i STU-målgruppen i første omgang

målgruppevurderes til FGU?

Andel i procent

2023 (n=72)

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte forekommer det, at elever i STU-målgruppen i første omgang målgruppevurderes til FGU?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Appendiks-figur B.31

I hvilken grad passer nedenstående udsagn med din oplevelse af uddannelsesplanerne

hos jer?

Andel i procent

Kommunens uddannelsesplaner fungerer godt som et redskab

til at udarbejde relevante uddannelsesforløb for de unge

Kommunens uddannelsesplaner fungerer godt som redskab til

at understøtte en koordineret og sammenhængende indsats…

KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske

uddannelsesplaner (herunder hvilke mål, det er realistisk for…

KUI opdaterer løbende uddannelsesplanen i samarbejde med

FGU og den unge

Kommunens uddannelsesplaner fungerer godt som redskab til

at understøtte en koordineret og sammenhængende indsats…

KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske

uddannelsesplaner (herunder hvilke mål, det er realistisk for…

100

2021 (n = 72)

2023 (n = 72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad passer nedenstående udsagn med din oplevelse af uddannelsesplanerne hos jer?: 2021: Kommunens

uddannelsesplaner fungerer godt som et redskab til at udarbejde relevante uddannelsesforløb for de unge/2023: KUI opdaterer løbende

uddannelsesplanen i samarbejde med FGU og den unge: p = 0,0229, Kommunens uddannelsesplaner fungerer godt som redskab til at

understøtte en koordineret og sammenhængende indsats omkring den unge: p = 0,0341, KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der

er realistiske uddannelsesplaner (herunder hvilke mål, det er realistisk for den unge at opnå, inden for en given tidsramme): p = 0,0004”.

Danmarks Evalueringsinstitut

218

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.67

I hvilken grad oplever du, at de relevante medarbejdere i KUI får nok information om

de unge undervejs i uddannelsesforløbet på FGU?

Andel i procent

2021 (n = 72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at de relevante medarbejdere i KUI får nok information om de unge undervejs i uddannel-

sesforløbet på FGU?”. p = 0,0182.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til de medarbejdere, der har angivet, at de enten er øverste leder, mellemleder (fx områdechef, afdelingsle-

der), faglig leder eller koordinator (fx teamleder) og/eller medarbejder (fx vejleder, sagsbehandler).

Appendiks-tabel B.68

I hvilken grad oplever du, at vejlederne (eller andre relevante medarbejdere i KUI) har

tilstrækkeligt indblik i de aktuelle tilbud og muligheder, som FGU-skolerne kan tilbyde

unge i jeres kommune, ift. at kunne gøre uddannelsesplanerne præcise nok?

2021 (n = 72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Total

100

2023 (n = 72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at vejlederne (eller andre relevante medarbejdere i KUI) har tilstrækkeligt indblik i de aktu-

elle tilbud og muligheder, som FGU-skolerne kan tilbyde unge i jeres kommune, ift. at kunne gøre uddannelsesplanerne præcise nok?”

p = 0,1592.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

219

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.32

I hvilken grad passer følgende beskrivelser på jeres praksis, når det gælder opfølgning

på uddannelsesplaner for FGU-elever?

Andel i procent

Der er faste møder mellem KUI og FGU, hvor der systematisk

følges op på alle elever

2021 (n = 72)

Ad hoc møder, hvor FGU henvender sig til KUI, hvis de vurderer

at der er brug for at drøfte en elevs situation

Ad hoc møder, hvor KUI henvender sig til FGU for at høre,

hvordan det går med elever

Ad hoc møder, hvor elever selv henvender sig til KUI for at følge

op på deres situation

Der er faste møder mellem KUI og FGU, hvor der systematisk

følges op på alle elever

2023 (n = 72)

Ad hoc møder, hvor FGU henvender sig til KUI, hvis de vurderer

at der er brug for at drøfte en elevs situation

Ad hoc møder, hvor KUI henvender sig til FGU for at høre,

hvordan det går med elever

Ad hoc møder, hvor elever selv henvender sig til KUI for at følge

op på deres situation

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad passer følgende beskrivelser på jeres praksis, når det gælder opfølgning på uddannelsesplaner for FGU-

elever?: Der er faste møder mellem KUI og FGU, hvor der systematisk følges op på alle elever: p = 0,1634, Ad hoc møder, hvor FGU hen-

vender sig til KUI, hvis de vurderer at der er brug for at drøfte en elevs situation: p = 0,2039, Ad hoc møder, hvor KUI henvender sig til FGU

for at høre, hvordan det går med elever: p = 0,9403, Ad hoc møder, hvor elever selv henvender sig til KUI for at følge op på deres situation:

p = 0,0688”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.69

Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om forlængelse af elevers FGU-forløb

inden for en samlet længde på 2 år?

Andel i procent

2021 (n = 72)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

100

2023 (n = 72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

220

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om forlængelse af elevers FGU-forløb inden for en samlet længde på

2 år?” p = 0,000.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.70

Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om forlængelse af elevers FGU-forløb

inden for en samlet længde på 2 år?

Andel i procent

2023 (n = 72)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ” Hvor ofte sker det, at I godkender forslag fra FGU om forlængelse af elevers FGU-forløb ud over en samlet længde på

2 år?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Appendiks-tabel B.71

Hvor hyppigt oplever du, at den/de kommuner, I samarbejder med, bevilger

forlængelse af elevernes tid på FGU, når I vurderer, at det er relevant?

Andel i procent

2021 (n=145)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor hyppigt oplever du, at den/de kommuner, I samarbejder med, bevilger forlængelse af elevernes tid på FGU, når I

vurderer, at det er relevant?” p = 0,0076.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Danmarks Evalueringsinstitut

221

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.72

Har I en praksis for hvor lange forløb, I typisk fastsætter i uddannelsesplanerne (inden

evt. forlængelse)?

Andel i procent

2021

Nej

Ved ikke

Total

100

2023

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Har I en praksis for hvor lange forløb, I typisk fastsætter i uddannelsesplanerne (inden evt. forlængelse)?” p = 0,4571.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.73

Hvor lange FGU-forløb fastsætter I typisk som udgangspunkt?

2021 (n = 72)

Angiv antal måneder:

Total

Procent

100

2023 (n =72)

Procent

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Åbent svar til spørgsmålet: ”Hvor lange FGU-forløb fastsætter I typisk som udgangspunkt?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

222

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.74

Hvor ofte sker det, at unge, der påbegynder FGU i jeres kommune, er på nedsat tid i en

kortere eller længere periode?

Andel i procent

2021 (n=72)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte sker det, at unge, der påbegynder FGU i jeres kommune, er på nedsat tid i en kortere eller længere periode?”

p = 0,0003.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.75

Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, er på nedsat tid i en kortere eller

længere periode (hvor den nedsatte tid er godkendt af KUI)?

Andel i procent

På basis

2021 (n=94)

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

41-50 %

51-100 %

Ved ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

2021 (n=94)

100

På sporene

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, er på nedsat tid i en kortere eller længere periode (hvor den nedsatte

tid er godkendt af KUI)?: På basis: p = 0,0664, På pgu: p = 0,1625”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

223

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.76

Vælg den placering på skalaen, der passer bedst til jeres praksis for brug af nedsat tid:

Andel i procent

2021 (n=72)

1 = Nedsat tid bør kun bruges, når helt særlige og tids-

begrænsede forhold gør sig gældende, fx helbredsmæs-

sige eller akutte sociale situationer

6 = Nedsat tid kan med fordel bruges i mange forskellige

situationer, fx til at understøtte elever, som har svært

ved at klare en FGU på fuld tid

Total

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: : Spørgsmål: ”Vælg den placering på skalaen, der passer bedst til jeres praksis for brug af nedsat tid til elever på FGU” p = 0,9533.

Note: Spørgsmålet er stillet til de medarbejdere, der har angivet, at de enten er øverste leder, mellemleder (fx områdechef, afdelingsle-

der), faglig leder eller koordinator (fx teamleder) og/eller medarbejder (fx vejleder, sagsbehandler).

Appendiks-tabel B.77

Vælg den placering på skalaen, der passer bedst til din holdning til nedsat tid (hvor den

nedsatte tid er godkendt af KUI):

2021 (n=94)

1 = Nedsat tid bør kun bruges, når helt særlige og tids-

begrænsede forhold gør sig gældende, fx helbredsmæs-

sige eller akutte sociale situationer

6 = Nedsat tid kan med fordel bruges i mange forskellige

situationer, fx til at understøtte elever, som har svært

ved at klare en FGU på fuld tid

Total

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Vælg den placering på skalaen, der passer bedst til din holdning til nedsat tid (hvor den nedsatte tid er godkendt af

KUI)” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle lederne på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

224

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.78

Hvor stor en andel af FGU-eleverne har en kontaktperson, ungeguide eller lignende,

ifølge dit bedste skøn? Her tænkes specifikt på kontaktpersonordningen under KUI,

som er beskrevet i ”lov om ændring af lov om vejledning og uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse”.

Andel i procent

2021 (n=72)

0 - 10%

11-20%

21-30%

31-40%

41-50%

51-60%

61-70%

71-80%

81-90%

Ikke relevant/kan ikke opgøres separat for den ny kontaktper-

sonordning

Ved ikke

Total

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af FGU-eleverne har en kontaktperson, ungeguide eller lignende, ifølge dit bedste skøn? Her tæn-

kes specifikt på kontaktpersonordningen under KUI, som er beskrevet i ”lov om ændring af lov om vejledning og uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse”.” p = 0,5304.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.79

I hvilken grad vurderer du, at jeres KUI-kontaktpersonordning og evt. andre

støtteforanstaltninger i kommunen (inkl. tilbud under LAB-loven) er tilstrækkelig til at

yde den støtte, mange elever på FGU har brug for?

Andel i procent

2023 (n = 72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at jeres KUI-kontaktpersonordning og evt. andre støtteforanstaltninger i kommunen (inkl.

tilbud under LAB-loven) er tilstrækkelig til at yde den støtte, mange elever på FGU har brug for?”

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

225

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Tabeller og figurer, der ikke er refereret til i rapporten

Appendiks-figur B.33

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn din opfattelse af jeres FGU-tilbud set ift. de

elever, I får?

Andel i procent

Vores FGU er et godt tilbud til den fagligt stærke del af FGU-

eleverne

Vores FGU er et godt tilbud til den fagligt svage del af FGU-

eleverne

Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den stærke

ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger

Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den svage

ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger

Vores FGU er samlet set et godt tilbud til de elever, der kommer

hos os alt i alt

Vores FGU er et godt tilbud til den fagligt stærke del af FGU-

eleverne

Vores FGU er et godt tilbud til den fagligt svage del af FGU-

eleverne

Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den stærke

ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger

Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den svage

ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger

Vores FGU er samlet set et godt tilbud bud til de elever, der

kommer hos os alt i alt

100

2021 (n = 94)

2023 (n = 75)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn din opfattelse af jeres FGU-tilbud set ift. de elever, I får?: Vores FGU er et

godt tilbud til den fagligt stærke del af FGU-eleverne: p = 0,4262, Vores FGU er et godt tilbud til den fagligt svage del af FGU-eleverne: p =

0,5784, Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den stærke ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger: p =

0,5608, Vores FGU er et godt tilbud til de elever, der ligger i den svage ende når det gælder sociale og personlige forudsætninger: p =

0,4898, Vores FGU er samlet set et godt tilbud bud til de elever, der kommer hos os alt i alt: p = 0,1690”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.80

I hvilken grad vil du mene, at FGU som uddannelsen er tænkt samlet set imødekommer

målgruppens behov for et tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?

Andel i procent

2021 (n=92)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

2023 (n=75)

Danmarks Evalueringsinstitut

226

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=92)

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad vil du mene, at FGU som uddannelsen er tænkt samlet set imødekommer målgruppens behov for et

tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?” p = 0,9433.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.81

I hvilken grad vil du mene, at jeres FGU-skole/-institution i praksis imødekommer

målgruppens behov for et tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?

Andel i procent

2021 (n=92)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: I hvilken grad vil du mene, at jeres FGU-skole/-institution i praksis imødekommer målgruppens behov for et tilbud,

som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?” p = 0,0574.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.82

I hvilken grad vil du mene, at FGU (som uddannelsen er tænkt) samlet set er en

forbedring i forhold til de tidligere forberedende tilbud?

Andel i procent

2021 (n=92)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ved ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad vil du mene, at FGU som uddannelsen er tænkt samlet set er en forbedring i forhold til de tidligere for-

beredende tilbud?” p = 0,4082.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

227

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.34

I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-tilbud i praksis er en forbedring ift. de tidligere

forberedende tilbud mht. at tilbyde følgende:

Andel i procent

En sammenhængende indsats omkring den unge

2021 (n = 92)

Et inkluderende læringsmiljø

Praksisbaseret undervisning

Undervisning med fokus på elevens læring og progression

En sammenhængende indsats omkring den unge

2023 (n = 75)

Et inkluderende læringsmiljø

Praksisbaseret undervisning

Undervisning med fokus på elevens læring og progression

100

8 1

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Andelen af lederne der har svaret ”I høj grad” til spørgsmålet: ”I hvilken grad oplever du, at jeres FGU-tilbud i praksis er en forbed-

ring ift. de tidligere forberedende tilbud mht. at tilbyde følgende: En sammenhængende indsats omkring den unge: p = 0,2382. Et inklu-

derende læringsmiljø: p = 0,0484. Praksisbaseret undervisning: p = 0,3860. Undervisning med fokus på elevens læring og progression: p =

0,0406”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Appendiks-tabel B.83

I hvilken grad vil du mene, at FGU (som uddannelsen er tænkt) samlet set

imødekommer målgruppens behov for et tilbud, som kan hjælpe dem videre i

uddannelse eller job?

Andel i procent

2021 (n=871)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vil du mene, at FGU (som uddannelsen er tænkt) samlet set imødekommer målgruppens behov for et

tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?”. p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

228

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.84

I hvilken grad vil du mene, at jeres FGU-skole/-institution i praksis imødekommer

målgruppens behov for et tilbud, som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?

Andel i procent

2023 (n=593)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vil du mene, at jeres FGU-skole/-institution i praksis imødekommer målgruppens behov for et tilbud,

som kan hjælpe dem videre i uddannelse eller job?”

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

100

Appendiks-tabel B.85

I hvilken grad vil du mene, at FGU (som uddannelsen er tænkt) samlet set er en

forbedring i forhold til de tidligere forberedende tilbud?

Andel i procent

2021 (n=870)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vil du mene, at FGU (som uddannelsen er tænkt) samlet set er en forbedring i forhold til de tidligere

forberedende tilbud?”. p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Appendiks-tabel B.86

Det er intentionen, at undervisningen på agu i udgangspunktet tilrettelægges med 2/3

teori og 1/3 praksis. I hvilken grad vurderer du, at I på jeres skole er lykkedes med at

gøre 1/3 af undervisningen på agu praksisrettet?

Andel i procent

2021 (n=94)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

2023 (n=75)

Danmarks Evalueringsinstitut

229

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=94)

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad vurderer du, at I på jeres skole er lykkedes med at gøre 1/3 af undervisningen på agu praksisrettet?” p =

0,4115.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.87

På pgu er det intentionen, at undervisningen i almene fag skal ske i tæt samspil med

det værksted og den produktion, som eleven er en del af. Det praktiske arbejde i

værkstederne skal derfor integreres med undervisningen i de almene fag. I hvilken

grad vurderer du, at I på jeres skole er lykkedes med at integrere de almene fag i det

praktiske arbejde i værkstederne?

Andel i procent

2021 (n=60)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad vurderer du, at I på jeres skole er lykkedes med at integrere de almene fag i det praktiske arbejde i

værkstederne?” p = 0,0589.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.88

I hvilken grad arbejder du med at skabe læringsmiljøer med autentiske krav, der ligner

dem, eleverne vil møde ”i det virkelige liv”, fx arbejdstider, normer, omgangsformer?

Andel i procent

2021

På agu (n=285)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=659)

100

På agu (n=169)

100

2023

På pgu (n=410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad arbejder du med at skabe læringsmiljøer med autentiske krav, der ligner dem, eleverne vil møde ”i det

virkelige liv”, fx arbejdstider, normer, omgangsformer?: På agu: p = 0,6566, på pgu: p = 0,8282”.

Danmarks Evalueringsinstitut

230

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.89

I hvilken grad arbejder du bevidst med praksisfælleskaber i undervisningen (fx ved

brug af mesterlæreprincipper eller sidemandsoplæring)?

Andel i procent

2021

På agu (n=284)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=658)

100

På agu (n=169)

100

2023

På pgu (n=410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad arbejder du bevidst med praksisfælleskaber i undervisningen (fx ved brug af mesterlæreprincipper eller

sidemandsoplæring)?: På agu: p = 0,0074, pgu: p = 0,0261”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.90

I hvilken grad tilrettelægger I, på jeres skole, undervisningen med afsæt i

helhedsorienterede fælles forløb eller projekter, der går på tværs af fag eller hold?

Andel i procent

2021

På agu (n=284)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=657)

100

På agu (n=169)

100

2023

På pgu (n=410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad tilrettelægger I, på jeres skole, undervisningen med afsæt i helhedsorienterede fælles forløb eller pro-

jekter, der går på tværs af fag eller hold?: På agu: p = 0,2754, på pgu: p = 0,7017”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Danmarks Evalueringsinstitut

231

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.91

I hvilken grad tilrettelægger du din undervisning under hensyntagen til, hvilke emner

eller opgaver eleverne arbejder med i andre fag?

Andel i procent

2021

På agu (n=282)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=654)

100

På agu (n=169)

100

2023

På pgu (n=410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: 2021: ”I hvilken grad inddrages de almene fag i den værkstedsundervisning, du er involveret i?”, 2023: ”I hvilken grad

inddrages de almene fag i den værkstedsundervisning, du er involveret i på pgu?”. På agu: p = 0,1537, på pgu: p = 0,2265.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.92

2021: I hvilken grad inddrages de almene fag i den værkstedsundervisning, du er

involveret i?

2023: I hvilken grad inddrages de almene fag i den værkstedsundervisning, du er

involveret i på pgu?

Andel i procent

2021

På agu (n=282)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=654)

100

2023

På pgu (n=418)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad inddrages de almene fag i den værkstedsundervisning, du er involveret i?/I hvilken grad inddrages de

almene fag i den værkstedsundervisning, du er involveret i på pgu?” På pgu: p = 0,6305.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer i 2021 og faglærer i

2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

232

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.93

I hvilken grad inddrages værkstedsbaserede, praktiske eller virkelighedsnære

problemstillinger/opgaver i den undervisning i almene fag, du er involveret i?

Andel i procent

2021

På agu (n=281)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

På pgu (n=653)

100

På agu (n=169)

100

2023

På pgu (n=410)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad inddrages værkstedsbaserede, praktiske eller virkelighedsnære problemstillinger/opgaver i den under-

visning i almene fag, du er involveret i?” p = 0,0075.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.94

I hvilken grad tager du i din undervisning højde for de vanskeligheder, elever med

dansk som andetsprog kan have med at forstå dansk?

Andel i procent

2021 (n=833)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ikke relevant

Total

100

2023 (n=492)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad tager du i din undervisning højde for de vanskeligheder, elever med dansk som andetsprog kan have

med at forstå dansk?” p = 0,5485.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer og/eller og/eller ordblinde

Danmarks Evalueringsinstitut

233

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.95

2021: I hvilken grad oplever du, at du har tilstrækkeligt indblik i de enkelte elevers

situation til at kunne tage relevante hensyn i det daglige?

2023: I hvilken grad oplever du, at du kan tage individuelle hensyn til eleverne i det

daglige?

Andel i procent

2021 (n=971)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023..

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad oplever du, at du har tilstrækkeligt indblik i de enkelte elevers situation til at kunne tage relevante

hensyn i det daglige?/2023: I hvilken grad oplever du, at du kan tage individuelle hensyn til eleverne i det daglige?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Appendiks-tabel B.96

I hvilken grad oplever du, at antallet af lærere og andet personale er tilstrækkeligt i

forhold til eleverne på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n=971)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at antallet af lærere og andet personale er tilstrækkeligt i forhold til eleverne på jeres

skole?” p = 0,1759.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Appendiks-tabel B.97

Hvor stor en andel af de elever med behov for en kontaktperson, har fået bevilget én

fra KUI? (Angiv dit bedste skøn).

Andel i procent

2021 (n=151)

0-10 %

11-20 %

21-30 %

2023 (n=107)

Danmarks Evalueringsinstitut

234

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=151)

31-40 %

41-50 %

51-60 %

61-70 %

71-80 %

81-90 %

91-100 %

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af de elever med behov for en kontaktperson, har fået bevilget én fra KUI? (Angiv dit bedste skøn).”

p = 0,2071.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Appendiks-tabel B.98

I hvilken grad har I fra ledelsens side prioriteret at afsætte tid til, at lærere/vejledere

kan afholde forløbs-/evalueringssamtaler med eleverne?

Andel i procent

2021 (n=58)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I fra ledelsens side prioriteret at afsætte tid til, at lærere/vejledere kan afholde forløbs-/evaluerings-

samtaler med eleverne?” p = 0,3307.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.99

Hvem afholder forløbssamtaler (evaluerings-/progressionssamtaler) hos jer?

Andel i procent

2023 (n=45)

Kontaktlærere (stamlærer/klasselærer)

Andre lærere

Vejledere

Andre

100

Danmarks Evalueringsinstitut

235

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvem afholder forløbssamtaler (evaluerings-/progressionssamtaler) hos jer?”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.100

I hvilke grad er der hos jer en forventning om, at lærerne sammen med eleverne

evaluerer undervisningens form og indhold ift. elevernes læring?

Andel i procent

2021 (n=58)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilke grad er der hos jer en forventning om, at lærerne sammen med eleverne evaluerer undervisningens form og

indhold ift. elevernes læring?” p = 0,9068.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.101

I hvilken grad oplever du, at du lykkes med at skabe ejerskab til forløbsplanerne blandt

eleverne?

Andel i procent

2021 (n=145)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=456)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” I hvilken grad oplever du, at du lykkes med at skabe ejerskab til forløbsplanerne blandt eleverne?” p = 0,0005.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder og/eller at de har en kontaktlærerrolle.

Danmarks Evalueringsinstitut

236

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.102

I hvilken grad bruger du fagbilag/læreplaner i dit arbejde med at fastlægge indhold og

formulere mål for de faglige forløb?

Andel i procent

2021 (n=698)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=464)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad bruger du fagbilag/læreplaner i dit arbejde med at fastlægge indhold og formulere mål for de faglige

forløb?” p = 0,2501.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.103

I hvilken grad oplever du, at fagbilagene/læreplanerne er anvendelige i arbejdet med at

fastlægge indhold og formulere mål for de faglige forløb?

Andel i procent

2021 (n=678)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=459)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at fagbilagene/læreplanerne er anvendelige i arbejdet med at fastlægge indhold og formu-

lere mål for de faglige forløb?” p = 0,4967.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer og/eller vejleder.

Appendiks-tabel B.104

I hvilken grad oplever du, at omfanget af fravær på jeres skole er en udfordring ift.

følgende?

Andel i procent

2021 (n=60)

Fastholdelse af eleverne:

Tid- og ressourceforbrug i forbindelse

med arbejdet med at mindske fravær

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Danmarks Evalueringsinstitut

237

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=60)

Fastholdelse af eleverne:

Tid- og ressourceforbrug i forbindelse

med arbejdet med at mindske fravær

100

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at omfanget af fravær på jeres skole er en udfordring ift. følgende?”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.105

Hvor hyppigt oplever I, at unge, hvor egu ville være det mest relevante tilbud, alligevel

starter på et andet spor?

Andel i procent

2021 (n=186)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

100

2023 (n=119)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor hyppigt oplever I, at unge, hvor egu ville være det mest relevante tilbud, alligevel starter på et andet spor?” p =

0,1044.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er vejleder og/eller egu-ansvarlig/egu-konsulent/egu-vejle-

der.

Appendiks-tabel B.106

I hvilken grad gør I brug af muligheden for at søge tilskud gennem SPS-ordningen til

støttetimer til egu-elever med en psykisk funktionsnedsættelse (fx ADHD og autisme),

mens eleven er i praktik?

Andel i procent

2023 (n=119)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad gør I brug af muligheden for at søge tilskud gennem SPS-ordningen til støttetimer til egu-elever med en

psykisk funktionsnedsættelse (fx ADHD og autisme), mens eleven er i praktik?”

100

Danmarks Evalueringsinstitut

238

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er vejleder og/eller egu-ansvarlig/egu-konsulent/egu-vejle-

der.

Appendiks-tabel B.107

Er du involveret i samarbejdet med virksomheder omkring praktik eller

erhvervstræning?

Andel i procent

2021 (n=979)

Nej

2023 (n=581)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Er du involveret i samarbejdet med virksomheder omkring praktik eller erhvervstræning?” p = 0,0038.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig/egu-konsulent/egu-vejleder.

Appendiks-tabel B.108

I hvilken grad oplever du, at de elever, der gerne vil i erhvervstræning, får mulighed

for det?

Andel i procent

2021 (n=970)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023(n=581)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at de elever, der gerne vil i erhvervstræning, får mulighed for det?” p = 0,0005.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder og/eller egu-an-

svarlig/egu-konsulent/egu-vejleder.

Appendiks-tabel B.109

I hvilken grad oplever du, at I i ledelsen alt i alt har haft de nødvendige betingelser for

at lede arbejdet med at etablere FGU som en ny uddannelse hos jer?

Andel i procent

2021 (n=98)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2023 (n=75)

Danmarks Evalueringsinstitut

239

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=98)

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at I i ledelsen alt i alt har haft de nødvendige betingelser for at lede arbejdet med at etablere

FGU som en ny uddannelse hos jer?” p = 0,5742.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.110

I hvilken grad oplever du, at de ressourcer (forstået bredt set som fx tid, materialer,

kompetenceudvikling etc.), du som leder kan tilbyde medarbejderne på jeres FGU, er

tilstrækkelige ift. at løfte opgaven med FGU?

Andel i procent

2021 (n=90)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at de ressourcer (forstået bredt set som fx tid, materialer, kompetenceudvikling etc.), du

som leder kan tilbyde medarbejderne på jeres FGU, er tilstrækkelige ift. at løfte opgaven med FGU?” p = 0,0064.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.111

Har I klasser/hold på sporene, der er organiserede ud fra elevernes faglige niveauer (i

fx dansk eller matematik)?

Andel i procent

2021 (n=65)

Nej

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Har I klasser/hold på sporene, der er organiserede ud fra elevernes faglige niveauer (i fx dansk eller matematik)? p =

0,5316.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

240

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.112

Findes der forskellige toninger på agu-sporet hos jer? Angiv hvilke(n)

Andel i procent

2021 (n=65)

Boglig toning (fx rettet mod gymnasiale ungdomsud-

dannelser)

Tematisk toning (fx ”værkstedstoning” eller toning ret-

tet mod erhvervsuddannelser)

Niveaudelt agu

Agu med fokus på sproglig indsats (DSA)

Andet:

Vi har ikke tonet eller niveaudelt agu

2023 (n=45)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Findes der forskellige toninger på agu-sporet hos jer? Angiv hvilke(n): Boglig toning (fx rettet mod gymnasiale ung-

domsuddannelser): p = 0,0000, Tematisk toning (fx ”værkstedstoning” eller toning rettet mod erhvervsuddannelser): p = 0,0000, Niveau-

delt agu: p = 0,0000, Agu med fokus på sproglig indsats (DSA): p = 0,0000, Andet: p = 0,0000, Vi har ikke tonet eller niveaudelt agu: p =

0,0000”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.113

Hvilke typer af flerlærerundervisning har I hos jer (her tænkes på

flerlærerundervisning, der er skemalagt eller forekommer regelmæssigt)?

Andel i procent

Almen-lærere

indgår i værk-

stedslærerenes

undervisning

Værkstedslæ-

rere indgår i al-

men-lærernes

undervisning

Flere almen-læ-

rere indgår

sammen i al-

menundervis-

ningen

Flere værksteds-

lærere indgår

sammen i værk-

stedsundervis-

ningen

Ressourceperso-

ner (fx OBU eller

DSA) indgår i al-

men- eller værk-

stedsundervis-

ning

100

Nej

Ved ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmål: ”Hvilke typer af flerlærerundervisning har I hos jer (her tænkes på flerlærerundervisning, der er skemalagt eller fore-

kommer regelmæssigt)?” n=526.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer, og som har svaret at

de har skemalagt undervisning, hvor flere lærere deltager.

Danmarks Evalueringsinstitut

241

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.114

I hvilken grad oplever du, at du har adgang til relevant undervisningsmateriale (fx fra

kolleger, online-materiale eller andet)?

Andel i procent

2021 (n=743)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=480)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at du har adgang til relevant undervisningsmateriale (fx fra kolleger, online-materiale eller

andet)?” p = 0,9702.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag og/eller faglærer.

Appendiks-tabel B.115

I hvilken grad oplever du samlet set, at der er overensstemmelse mellem de krav, der

stilles til dig som FGU-lærer/vejleder, og de rammer og ressourcer, der er til rådighed?

Andel i procent

2021 (n=875)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at der er overensstemmelse mellem de krav, der stilles til dig som FGU-lærer/vej-

leder, og de rammer og ressourcer, der er til rådighed?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de enten er lærer i almene fag, faglærer, vejleder, egu-ansvarlig

og/eller ordblindeunderviser/-koordinator/-ressourceperson (OBU).

Appendiks-tabel B.116

Er lærersamarbejdet organiseret i teams, professionelle læringsfælleskaber,

faggrupper, makkerpar eller lignende på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n=65)

Nej

Total

100

2023 (n=45)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

242

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmål: ”Er lærersamarbejdet organiseret i teams, professionelle læringsfælleskaber, faggrupper, makkerpar eller lignende på

jeres skole?” p = 0,0000.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.117

I hvilket omfang anvendes flerlærerundervisning, dvs. hvor to eller flere undervisere

er til stede samtidigt, på jeres skole?

Andel i procent

2021 (n=65)

I al undervisningen

I hovedparten af undervisningen

I noget af undervisningen

I en mindre del af undervisningen

Vi anvender ikke flerlærerundervisning

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilket omfang anvendes flerlærerundervisning, dvs. hvor to eller flere undervisere er til stede samtidigt, på jeres

skole?” p = 0,6947.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

2023 (n=45)

Appendiks-tabel B.118

I hvilke slags fag anvender I typisk flerlærerundervisning (hvor to eller flere

undervisere er til stede samtidigt) på jeres skole?

Andel i procent

2023 (n=43)

Dansk

Matematik

Værkstedsfag

PASE

Andet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Andelen af lederne, der har svaret ”Ja” til spørgsmålet: ”I hvilke slags fag anvender I typisk flerlærerundervisning (hvor to eller flere

undervisere er til stede samtidigt) på jeres skole?”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Danmarks Evalueringsinstitut

243

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.119

2021: Hvor mange medarbejdere har I måttet afskedige på din skole/institution siden

starten på FGU?

2023: Hvor mange medarbejdere har I måttet afskedige på din skole/institution i løbet

af de seneste to skoleår (21/22 og 22/23)?

Angivet antal 2021

2.5

4.5

9.66

Angivet antal 2023

Danmarks Evalueringsinstitut

244

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: Hvor mange medarbejdere har I måttet afskedige på din skole/institution siden starten på FGU?/2023: Hvor

mange medarbejdere har I måttet afskedige på din skole/institution i løbet af de seneste to skoleår (21/22 og 22/23)?” Åbent svar.

Note: Spørgsmål er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.120

I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling blandt lederne på jeres

institution?

Andel i procent

2021 (n=95)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har I oplevet et behov for kompetenceudvikling blandt lederne på jeres institution?”

Note: Spørgsmålet et stillet til alle ledere på FGU.

100

Appendiks-tabel B.121

2021: I hvilken grad har du modtaget kompetenceudvikling?

2023: I hvilken grad har du modtaget kompetenceudvikling i 2022 og 2023?

Andel i procent

2021 (n=875)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=593)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”2021: I hvilken grad har du modtaget kompetenceudvikling?/2023: I hvilken grad har du modtaget kompetenceudvik-

ling i 2022 og 2023?” p = 0,6185.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle medarbejdere på FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

245

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.122

Angiv, hvilken af følgende organiseringer der bedst beskriver forankringen af

vejledningsarbejdet inden for den kommunale ungeindsats hos jer:

Andel i procent

2021 (n=72)

KUI’s vejledningsindsats er forankret i beskæftigelsesom-

rådet

KUI’s vejledningsindsats er forankret i uddannel-

ses/børne- og ungeområdet

KUI’s vejledningsindsats er forankret i et område, der

spænder over både beskæftigelsesområdet og uddannel-

ses/børne- og ungeområdet

KUI’s vejledningsindsats er forankret på en måde, der er

markant forskellig fra de tre ovennævnte

2023 (n=72)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ” Angiv, hvilken af følgende organiseringer der bedst beskriver forankringen af vejledningsarbejdet inden for den kom-

munale ungeindsats hos jer” p = 0,5126.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.123

2021: I hvilken grad har indførslen af KUI givet anledning til ændringer af

organiseringen af arbejdet med unge under 25 år uden job eller ungdomsuddannelse i

jeres kommune?

2023: Har der været ændringer af organiseringen af KUI i jeres kommune, siden

indførslen af KUI?

Andel i procent

2021 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: 2021: ”I hvilken grad har indførslen af KUI givet anledning til ændringer af organiseringen af arbejdet med unge under

25 år uden job eller ungdomsuddannelse i jeres kommune?”/ 2023: ”Har der været ændringer af organiseringen af KUI i jeres kommune,

siden indførslen af KUI?” p = 0,0011.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

246

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.124

Kommunernes Landsforening har beskrevet tre overordnede modeller for mulig

organisering af KUI. Angiv, hvilken af følgende tre modeller der bedst passer til

organiseringen af den kommunale ungeindsats i jeres kommune.

Andel i procent

2021 (n = 72)

Tværfaglige netværksmøder, hvor medarbejdere fra forskellige afdelinger/for-

valtninger mødes efter behov og hvor den afdeling, hvor den unge har en sag,

har ansvar for at sikre en sammenhængende indsats og fungerer som indgang

til kommunen for den unge

Tværgående teams, der arbejder med en bestemt målgruppe af unge, og hvor

repræsentanter for hver afdeling mødes, typisk med faste intervaller, og hvor

den afdeling, som den unge har en sag hos, er ansvarlig for at sikre en sammen-

hængende indsats

Samlet organisering på tværs, hvor medarbejdere med forskellige kompetencer

er samlet i et særligt team eller en enhed, der har til opgave at samarbejde om

en sammenhængende ungeindsats

Anden model, der er markant forskellig fra de tre ovennævnte

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Kommunernes Landsforening har beskrevet tre overordnede modeller for mulig organisering af KUI. Angiv, hvilken af

følgende tre modeller der bedst passer til organiseringen af den kommunale ungeindsats i jeres kommune.” p = 0,0639.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

2023 (n = 72)

100

Appendiks-figur B.35

I hvilken grad kendetegner følgende udsagn rammerne for jeres samarbejde med FGU?

Andel i procent

Der er klare aftaler, der sætter rammer for samarbejdet (fx

fastlæggelse af mødekadence mellem KUI og FGU)

2021 (n=72)

Der er nedskrevne arbejds- eller procesbeskrivelser, der

tydeliggør, hvad KUIs og FGUs rolle og ansvar er

Der er KUI-medarbejdere, som har faste træffetider på FGU

Der er klare aftaler, der sætter rammer for samarbejdet (fx

fastlæggelse af mødekadence mellem KUI og FGU)

2023 (n=72)

Der er nedskrevne arbejds- eller procesbeskrivelser, der

tydeliggør, hvad KUIs og FGUs rolle og ansvar er

Der er KUI-medarbejdere, som har faste træffetider på FGU

Ledelsen for KUI og FGU har tæt og løbende dialog om

samarbejdet på tværs*

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

247

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad kendetegner følgende udsagn rammerne for jeres samarbejde med FGU?: Der er klare aftaler, der sætter

rammer for samarbejdet (fx fastlæggelse af mødekadence mellem KUI og FGU): p = 0,3045, Der er nedskrevne arbejds- eller procesbeskri-

velser, der tydeliggør, hvad KUIs og FGUs rolle og ansvar er: p = 0,8592, Der er KUI-medarbejdere, som har faste træffetider på FGU: p =

0,8401, Ledelsen for KUI og FGU har tæt og løbende dialog om samarbejdet på tværs: *Kun medtaget i 2023.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.125

I hvilken grad har ledelsen i KUI afsat ressourcer til at udvikle samarbejdet med FGU?

Andel i procent

2023 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad har ledelsen i KUI afsat ressourcer til at udvikle samarbejdet med FGU?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

248

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.36

Hvor hyppigt indgår nedenstående aktiviteter i jeres arbejde med at forberede en ung

forud for start på FGU?

Andel i procent

Den unge deltager til et informationsmøde eller en rundvisning

på FGU for kommende elever

2021 (n=144)

Den unge får et individuelt tilrettelagt besøg på FGU

Der gennemføres indslusningssamtaler eller lignende med en

FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på FGU

Den unge deltager i et afsøgningsforløb

Den unge deltager til et informationsmøde eller en rundvisning

på FGU for kommende elever

2023 (n=107)

Den unge får et individuelt tilrettelagt besøg på FGU

Der gennemføres indslusningssamtaler eller lignende med en

FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på FGU

Den unge deltager i et afsøgningsforløb

100

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor hyppigt indgår nedenstående aktiviteter i jeres arbejde med at forberede en ung forud for start på FGU?: Den

unge deltager til et informationsmøde eller en rundvisning på FGU for kommende elever: p = 0,2833, Den unge får et individuelt tilrette-

lagt besøg på FGU: p = 0,2140, Der gennemføres indslusningssamtaler eller lignende med en FGU-vejleder om, hvordan det er at gå på

FGU: p = 0,1843, Den unge deltager i et afsøgningsforløb: p = 0,1811”.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er skoleleder/afdelingsleder/uddannelses- eller pædagogisk le-

der.

Appendiks-tabel B.126

Bruger I et fast format (fx en skabelon eller en digital formular) til

målgruppevurdering?

Andel i procent

2021 (n=72)

Nej

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Bruger I et fast format (fx en skabelon eller en digital formular) til målgruppevurdering?” p = 0,5852.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

249

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.127

Er målgruppevurderingen og uddannelsesplanen samlet i et fælles format (fx en fælles

skabelon/digital formular)?

Andel i procent

2023 (n=69)

Nej

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Er målgruppevurderingen og uddannelsesplanen samlet i et fælles format (fx en fælles skabelon/digital formular)?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til KUI-medarbejderne, der har svaret at de bruger et fast format til målgruppevurdering.

100

Appendiks-tabel B.128

Foretages målgruppevurdering hos jer altid af uddannelsesvejledere (KUI-vejledere,

UU-vejledere eller hvilken betegnelse der bruges hos jer)?

Andel i procent

2021 (n=72)

Nej

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Foretages målgruppevurdering hos jer altid af uddannelsesvejledere (KUI-vejledere, UU-vejledere eller hvilken beteg-

nelse der bruges hos jer)?” p = 0,4559.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.129

I hvilken grad oplever du, at målgruppevurderingen giver de relevante medarbejdere

tilstrækkelig indsigt i den unges situation og forudsætninger til at vurdere, om FGU er

det rette tilbud?

Andel i procent

2021 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Danmarks Evalueringsinstitut

250

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at målgruppevurderingen giver de relevante medarbejdere tilstrækkelig indsigt i den unges

situation og forudsætninger til at vurdere, om FGU er det rette tilbud?” p = 0,8330.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.130

I hvilken grad vurderer du, at målgruppevurderingen i praksis sikrer, at

medarbejderne identificerer de rette unge (dvs. unge, der har behov for FGU og som

har forudsætninger for at opnå en relevant progression)?

Andel i procent

2021 (n=72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvaret for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at målgruppevurderingen i praksis sikrer, at medarbejderne identificerer de rette unge

(dvs. unge, der har behov for FGU og som har forudsætninger for at opnå en relevant progression)?” p = 0,5674.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.131

Hvor ofte forekommer det, at elever i STU-målgruppen i første omgang

målgruppevurderes til FGU?

Andel i procent

2023 (n=72)

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte forekommer det, at elever i STU-målgruppen i første omgang målgruppevurderes til FGU?”.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

100

Danmarks Evalueringsinstitut

251

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-tabel B.132

I hvilken grad oplever du, at de mål, der er angivet i uddannelsesplanen fra KUI, er

realistiske ift. elevernes forudsætninger og den tid, der er afsat til elevens FGU-forløb?

Andel i procent

2021 (n=94)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=75)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at de mål, der er angivet i uddannelsesplanen fra KUI, er realistiske ift. elevernes forudsæt-

ninger og den tid, der er afsat til elevens FGU-forløb?” p = 0,0348.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.133

I hvilken grad oplever du, at informationerne i uddannelsesplanerne (fra KUI) er

tilstrækkelige til, at forløbsplanerne kan udarbejdes?

Andel i procent

2021 (n=145)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at informationerne i uddannelsesplanerne (fra KUI) er tilstrækkelige til, at forløbsplanerne

kan udarbejdes?” p = 0,0836.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Appendiks-tabel B.134

I hvilken grad oplever du, at KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er

realistiske uddannelsesplaner (herunder hvilke mål, det er realistisk for eleven at

opnå, inden for en given tidsramme)?

Andel i procent

2021 (n=145)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2023 (n=107)

Danmarks Evalueringsinstitut

252

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2021 (n=145)

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad oplever du, at KUI og FGU har en fælles opfattelse af, hvad der er realistiske uddannelsesplaner (herun-

der hvilke mål, det er realistisk for eleven at opnå, inden for en given tidsramme)?” p = 0,0028.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Appendiks-tabel B.135

Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, får forlænget deres tid på FGU ud over

det, der oprindeligt var angivet i deres uddannelsesplan, men hvor FGU-forløbet fortsat

holdes inden for de to år?

Andel i procent

2021 (n=145)

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

41-50 %

51-60 %

61-70 %

71-80 %

81-90 %

91-100 %

Ved ikke

Total

100

2023 (n=107)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, får forlænget deres tid på FGU ud over det, der oprindeligt var angivet i

deres uddannelsesplan, men hvor FGU-forløbet fortsat holdes inden for de to år?” p = 0,0079.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

Appendiks-tabel B.136

Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, får forlænget deres tid på FGU ud over

det, der oprindeligt var angivet i deres uddannelsesplan således, at FGU-forløbet samlet

set overskrider to år?

Andel i procent

2023 (n=107 )

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

Danmarks Evalueringsinstitut

253

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

2023 (n=107 )

41-50 %

51-60 %

61-70 %

71-80 %

81-90 %

91-100 %

Ved ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, får forlænget deres tid på FGU ud over det, der oprindeligt var angivet i

deres uddannelsesplan således, at FGU-forløbet samlet set overskrider to år?”

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de er vejleder.

100

Appendiks-tabel B.137

Bruger I et fast format (fx en skabelon eller en digital formular) til uddannelsesplaner

for unge, der tilbydes en FGU (også hvis det ikke kun bruges i forbindelse med FGU)?

Andel i procent

2021 (n=72)

Nej

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Bruger I et fast format (fx en skabelon eller en digital formular) til uddannelsesplaner for unge, der tilbydes en FGU

(også hvis det ikke kun bruges i forbindelse med FGU)?” p = 0,1464.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.138

I hvilken grad vurderer du, at uddannelsesplanerne for kommende FGU-elever i jeres

kommune er tilpas detaljerede og informative?

Andel i procent

2021 (n = 72)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

100

2023 (n = 72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at uddannelsesplanerne for kommende FGU-elever i jeres kommune er tilpas detaljerede

og informative?” p = 0,8090.

Danmarks Evalueringsinstitut

254

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Appendiks-tabel B.139

Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, er på nedsat tid i en kortere eller

længere periode (hvor den nedsatte tid er godkendt af KUI)?

Andel i procent

2021 (n=94)

På basis

0-10 %

11-20 %

21-30 %

31-40 %

41-50 %

51-100 %

Ved ikke

Total

100

På sporene

100

På basis

100

2023 (n=75)

På sporene

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor stor en andel af jeres elever, vurderer du, er på nedsat tid i en kortere eller længere periode (hvor den nedsatte

tid er godkendt af KUI)?: På basis: p = 0,0664, På pgu: p = 0,1625”.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle ledere på FGU.

Appendiks-tabel B.140

Hvor ofte sker det, at unge, der påbegynder FGU i jeres kommune, er på nedsat tid i en

kortere eller længere periode?

Andel i procent

2021 (n=72)

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Total

100

2023 (n=72)

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-medarbejdere med ansvar for FGU, Danmarks Evalueringsinstitut, 2021 og 2023.

Note: Spørgsmål: ”Hvor ofte sker det, at unge, der påbegynder FGU i jeres kommune, er på nedsat tid i en kortere eller længere periode?”

p = 0,0003.

Note: Afgrænset til de 72 kommuner, der har svaret i både 2020 og 2023. Afviger ikke fra de 80, der samlet har svaret i 2023.

Note: Spørgsmålet er stillet til alle KUI-medarbejdere, der har ansvaret for FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

255

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Supplerende analyser

Appendiks-figur B.37

Sammenhæng mellem spor og overgang til ungdomsuddannelse fire og tolv måneder

efter endt FGU

Andel i procent

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

Note: Overgang til ungdomsuddannelse 4 mdr.: Agu + 22 pp. (p = 0,000), pgu +13 pp. (p = 0,000), egu +1 pp. (p = 0,877)

Note: Overgang til ungdomsuddannelse 12 mdr.: Agu: +5 pp. (p = 0,001), pgu +10 pp. (p = 0,000), egu +13 pp. (p = 0,000)

Danmarks Evalueringsinstitut

256

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.38

Sammenhæng mellem spor og overgang til beskæftigelse fire og tolv måneder efter

endt FGU

Andel i procent

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Uddannelsesforløb på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet forløb.

Note: Det er udelukkende elever, der har fuldført FGU, der indgår i denne analyse. Det skyldes, at der kun findes uddannelseskoder på

spor-niveau blandt de afsluttende uddannelseskoder (audd).

Note: Elever kan færdiggøre deres FGU-forløb på basis, hvis de når målene i deres uddannelsesplan, inden de bliver optaget på spore-

rene ifm. de halvårlige optag (se afsnit 2.2.2 for yderligere beskrivelse af tilrettelæggelsen af FGU, herunder basis).

Note: Analyseenheden er forløb og ikke individer.

Note: Overgang til beskæftigelse 4 mdr.: Agu -3 pp. (p = 0,033), pgu +2 pp. (p = 0,166), egu +24 pp. (p = 0,000)

Note: Overgang til beskæftigelse 12 mdr.: Agu +1 pp (p = 0,354), pgu 0 pp (p = 0,887), egu +10 pp (p = 0,003)

Danmarks Evalueringsinstitut

257

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.39

Effekt opdelt på institutionsniveau ift. overgang til ungdomsuddannelse tolv måneder

efter endt forberedende tilbud

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Søjlerne angiver forskelle i procentpoint mellem indsats- og kontrolgruppe for de forskellige institutioner, hvor kontrolgruppen er

identificeret som elever i tidligere forberedende tilbud i samme dækningsområde som de pågældende FGU-institutioner.

Note: På x-aksen angives de pågældende p-værdier.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

Danmarks Evalueringsinstitut

258

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.40

Effekt opdelt på institutionsniveau ift. overgang til beskæftigelse tolv måneder efter

endt forberedende tilbud

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Søjlerne angiver forskelle i procentpoint mellem indsats- og kontrolgruppe for de forskellige institutioner, hvor kontrolgruppen er

identificeret som elever i tidligere forberedende tilbud i samme dækningsområde som de pågældende FGU-institutioner.

Note: På x-aksen angives de pågældende p-værdier.

Danmarks Evalueringsinstitut

259

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.41

FGU-elevers sandsynlighed for at være i ungdomsuddannelse 4 og 12 mdr. efter fuldført

FGU, sammenholdt med sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud på VUC

Andel i procent

+ 20 pp. (p = 0,000)

+ 7 pp. (p = 0,000)

Ungdomsuddannelse efter 4 mdr. (n = 52.761)

FGU

Ungdomsuddannelse efter 12 mdr. (n =48.699)

Kontrolgruppe (tidl. forberedende tilbud)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Populationen udgøres her af fuldførte forløb på FGU samt forløb på VUC, der ikke indeholder afslutningskoden ” Kursisten har

afbrudt kurset eller er ikke mødt frem til prøven”.

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015- 30. juli. 2019.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer.

Note: Søjlerne angiver de forudsagte sandsynligheder for at være i ungdomsuddannelse fire og tolv måneder efter endt forberedende

tilbud for hhv. indsats- (FGU) og kontrolgruppe (tidligere forberedende tilbud på VUC). Forskellen mellem blå og røde søjler angiver den

estimerede effekt af at gå på FGU, sammenlignet med tidligere forberedende tilbud, når alle baggrundsvariable holdes kontante. Sand-

synligheden er estimeret vha. logistisk regressionsanalyse med inddragelse af vægte, der er konstrueret vha. Coarsened Exact Matching

(CEM) pba. en række matching-variable (Alder ved start, karakterer i matematik inkl. ingen afgangsprøve i matematik, skoleskift, tidli-

gere anbragt uden for hjemmet, køn, herkomst, sigtet for kriminalitet ekskl. færdselsforseelser, tidligere påbegyndt ungdomsuddan-

nelse, mors uddannelse, fars tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af tidligere forberedende forløb).

Danmarks Evalueringsinstitut

260

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks B – Tabel- og figurbilag

Appendiks-figur B.42

FGU-elevers sandsynlighed for at være i beskæftigelse 4 og 12 mdr. efter fuldført FGU,

sammenholdt med sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud på VUC

Andel i procent

+6 pp. (p = 0,000)

- 2 pp. (p = 0,016)

Beskæftigelse (0+ timer) efter 4 mdr. (n = 52.761)

FGU

Beskæftigelse (0+ timer) efter 12 mdr. (n =48.699)

Kontrolgruppe (tidl. forberedende tilbud)

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).

Note: Populationen udgøres her af fuldførte forløb på FGU samt forløb på VUC, der ikke indeholder afslutningskoden ” Kursisten har

afbrudt kurset eller er ikke mødt frem til prøven”.

Note: Analyserne vedrører uddannelsesforløb på FGU i perioden aug. 2019 – sep. 2022 samt uddannelsesforløb på tidligere forberedende

tilbud (Produktionsskoler, KUU, AVU, FVU, OBU, egu) i perioden 1. aug. 2015- 30. juli. 2019.

Note: Uddannelsesforløb på FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre eller færre dage, betragtes som et samlet for-

løb. Uddannelsesforløb på de tidligere forberedende FGU på samme uddannelse og institution, der er adskilt af tre måneder, betragtes

som et samlet forløb.

Note: Analyseenheden er forløb og ikke personer.

Note: Søjlerne angiver de forudsagte sandsynligheder for at være i ungdomsuddannelse fire og tolv måneder efter endt forberedende

tilbud for hhv. indsats- (FGU) og kontrolgruppe (tidligere forberedende tilbud på VUC). Forskellen mellem blå og røde søjler angiver den

estimerede effekt af at gå på FGU, sammenlignet med tidligere forberedende tilbud, når alle baggrundsvariable holdes kontante. Sand-

synligheden er estimeret vha. logistisk regressionsanalyse med inddragelse af vægte, der er konstrueret vha. Coarsened Exact Matching

(CEM) pba. en række matching-variable (Alder ved start, karakterer i matematik inkl. ingen afgangsprøve i matematik, skoleskift, tidli-

gere anbragt uden for hjemmet, køn, herkomst, sigtet for kriminalitet ekskl. færdselsforseelser, tidligere påbegyndt ungdomsuddan-

nelse, mors uddannelse, fars tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af tidligere forberedende forløb).

Appendiks-tabel B.141

Udvikling i indløsning af recepter blandt unge i alderen 15-24 år

2019 (n = 778.109 )

Procent

Psykofarmaka

2020 (n = 767.288 )

Procent

2021 (n = 759.984)

Procent

2022 (n = 753.280)

Procent

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik (DST)

Danmarks Evalueringsinstitut

261

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Appendiks C – Metodebilag

Introduktion

EVA uddyber i dette metodeappendiks den dataindsamling og de analyser, der ligger til grund for

tredje delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Derudover beskrives

grundlaget for evalueringen, herunder virkningsteorien bag FGU samt evalueringens undersøgel-

sesspørgsmål.

Virkningsteori og undersøgelsesspørgsmål

Som led i aftalen om bedre veje til uddannelse og job er der vedtaget et evaluerings- og følgeforsk-

ningsprogram, der skal være med til at sikre systematisk opfølgning på implementeringen af FGU,

herunder indsatsernes fremdrift og effekt i praksis.

Opfølgningen omfatter alle reformens elemen-

ter og tager afsæt i en virkningsteoretisk forståelsesramme.

I figur C.1 illustreres den overordnede virkningsteori bag FGU-reformen, som danner udgangspunkt

for evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Virkningsteorien synliggør antagelserne bag refor-

men af FGU om sammenhængen mellem implementeringen af de centrale elementer i FGU og

målopfyldelse.

Det fremgår af figuren, at rapport 3 både sætter fokus på målopfyldelse og følger

op på implementeringen ift. KUI og FGU.

I aftaleteksten står: ”Der udvikles et evaluerings- og følgeforskningsprogram, der sikrer systematisk opfølgning på implementerin-

gen, herunder indsatsernes fremdrift og effekt i praksis. Opfølgningen omfatter alle reformens elementer, herunder kommunernes

målgruppevurderingspraksis, kontaktperson, ordblindeundervisningen, progression og evaluering samt mål for uddannelsen m.v.

Aftalepartierne får en status for implementeringen efter ca. to år. Følgeforskningen skal desuden understøtte udviklingen af den

nye profession og give viden om det forberedende område som særskilt fagligt felt” (Regeringen, 2017, s. 33).

Virkningsteorien er blevet udviklet med afsæt i reformtekster, bekendtgørelser, vejledninger og lignende (fx Børne- og Under-

visningsministeriet, 2018, 2019a, 2019b, 2019d, 2020a; Regeringen, 2017; Københavns Professionshøjskole et al., 2019) med henblik

på at identificere kernelementerne af FGU-reformen og deres kobling til de ønskede resultater i form af udbytte og retningsgivende

mål. Derudover er der i udviklingen af virkningsteorien inddraget relevant implementeringsteori og -forskning, særligt ift. arbejdet

med at identificere relevante kontekst- og støttefaktorer på det overordnede plan. Teori og forskning er videre inddraget ift. at prio-

ritere og fokusere spørgeskemaet, så det er de forventeligt mest centrale elementer, der belyses. Endelig er virkningsteorien blevet

kvalificeret af en referencegruppe bestående af praktikere fra sektoren og forskere med erfaring inden for feltet og målgruppen. Se

også metodebilag for en udfoldet beskrivelse af tilgangen til at identificere kernelementer og kontekst- og støttefaktorer.

Danmarks Evalueringsinstitut

262

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Figur C.1

Virkningsteori for FGU: sammenhæng mellem elementer i FGU-reformen og mål

Kilde: Projektbeskrivelse for Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet.

Undersøgelsesspørgsmål

Tredje delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet følger op på implementeringen af

FGU og sætter fokus på elevernes udbytte og de foreløbige effekter af FGU, og hvad der ser ud til at

være de virksomme mekanismer med hensyn til udbyttet og de opnåede effekter. Rapporten inde-

holder derfor fem dele:

• Udvikling ift. samarbejde med KUI og implementering af reform-elementer i FGU

• Elevernes udbytte af FGU

• Foreløbige effekter af FGU ift. overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse

• Sammenhæng mellem implementering og overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse

• Beskrivelse af, hvad der karakteriserer elever, der ikke overgår til uddannelse eller beskæftigelse.

Appendiks-tabel C.1 giver et overblik over de undersøgelsesspørgsmål, der ligger til grund for

tredje delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, herunder relationen til de datakil-

der, undersøgelsen bygger på.

Danmarks Evalueringsinstitut

263

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Appendiks-tabel C.1

Sammenhæng mellem hovedspørgsmål, primære undersøgelsesspørgsmål og

datakilder

Hovedspørgsmål

Primære undersøgelses-

spørgsmål

Hvordan er elevernes triv-

sel, fravær og frafald på

FGU?

Hvilke tiltag opleves som

virksomme mht. at

fremme trivslen?

Hvilke tiltag opleves som

virksomme mht. at ned-

bringe fravær og frafald?

Hvordan oplever eleverne

udbyttet af deres FGU-for-

løb? Herunder deres ople-

velse af faglig progres-

sion, udviklingen af soci-

ale og personlige kompe-

tencer, afklaring, trivsel,

motivation for videre ud-

dannelse eller beskæfti-

gelse.

Hvilke forudsætninger og

kompetencer oplever af-

tagere af FGU-elever, at

eleverne har for at påbe-

gynde og gennemføre ud-

dannelse eller varetage

job?

EFFEKT AF FGU

Hvilken effekt har FGU

med hensyn til det ret-

ningsgivende mål om

elevernes videre uddan-

nelses- og beskæftigel-

sesforløb sammenlignet

med de forhenværende

forberedende tilbud?

Hvilken effekt har FGU på

elevernes overgang til ud-

dannelse? (4 og 12 mdr.

efter endt FGU)

Datakilder

ELEVERNES UDBYTTE AF

FGU

Hvilket udbytte har ele-

verne af FGU?

FGU-administrative data,

fravær og frafald.

Trivselsmålinger

Interview med ledere og

medarbejdere på FGU

Interview med elever på

FGU

Interview med elever på

FGU

Delspørgsmål fra trivsels-

måling

Interview med ledere og

medarbejdere på FGU

Interview med aftagere

Registerdata

Hvilken effekt har FGU på

elevernes overgang til be-

skæftigelse?

(4 og 12 mdr. efter endt

FGU)

Hvad kendetegner de

elever, der hhv. overgår

ikke

overgår til ud-

dannelse eller beskæfti-

gelse efter endt FGU?

Hvad kendetegner de ele-

ver, der overgår til uddan-

nelse eller job efter endt

FGU?

Registerdata

FGU-administrative data

Hvad kendetegner de ele-

ver, der hverken overgår

til uddannelse eller job ef-

ter endt FGU?

Hvad sker der med de ele-

ver, der ikke overgår til

uddannelse eller job efter

Registerdata

FGU-administrative data

Danmarks Evalueringsinstitut

264

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Hovedspørgsmål

Primære undersøgelses-

spørgsmål

endt FGU? Her er der fo-

kus på overgang til over-

førselsindkomst, TAMU,

STU og brobygning.

Datakilder

STATUS PÅ IMPLEMEN-

TERING AF FGU

Hvad er status på imple-

mentering af FGU sam-

menholdt med evalue-

rings- og følgeforsk-

ningsprogrammets sid-

ste dataindsamling i for-

året 2021?

Hvad er status på imple-

mentering af de didakti-

ske principper for FGU?

Spørgeskemaundersø-

gelse blandt ledere og

medarbejdere på FGU

Interview med ledere og

medarbejdere på FGU

Registerdata

Hvad er status på opbyg-

ning af den fælles profes-

sionsidentitet for FGU?

Hvad er status på imple-

mentering af forskellige

uddannelsesspecifikke

elementer?

Hvad er status på udvik-

lingen i rammevilkårene

for implementering af

FGU?

SAMMENHÆNG MELLEM

IMPLEMENTERINGS-

GRAD OG UDBYTTE OG

OVERGANGSFREKVENS

Hvordan hænger imple-

menteringsindikatorer

sammen med elevernes

overgang til ordinær ud-

dannelse og beskæfti-

gelse?

Hvordan hænger indikato-

rer for implementering af

centrale reformelementer

sammen med elevernes

overgang til uddannelse

og beskæftigelse?

Hvilke forskelle er der i

elevernes overgang til ud-

dannelse og beskæfti-

gelse afhængig af institu-

tion og skole, når man ta-

ger højde for forskelle i

elevgrundlag?

STATUS PÅ SAMARBEJDE

MELLEM KUI OG FGU

Hvad er status på samar-

bejdet mellem KUI og

FGU sammenholdt med

evaluerings- og følge-

forskningsprogrammet

sidste dataindsamling i

foråret 2021?

Hvad er status på samar-

bejdet mellem KUI og

FGU?

Spørgeskemaundersø-

gelse blandt ledere og

medarbejdere på FGU

Spørgeskemaundersø-

gelse blandt KUI-ansvar-

lige

Interview med ledere og

vejledere på FGU

Spørgeskemaundersø-

gelse blandt ledere og

medarbejdere på FGU

Registerdata

Registerbaseret undersøgelse

Her uddybes datakilder og analysemetoder, der danner grundlag for den registerbaserede under-

søgelse af FGU-elevers overgang til ordinær uddannelse og beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

265

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Undersøgelsens formål

Den registerbaserede undersøgelse har til formål at kortlægge FGU-elevers overgang til ungdoms-

uddannelse og beskæftigelse, herunder at estimere effekten af FGU ved at sammenligne FGU-ele-

vers overgang med tilsvarende elever fra de tidligere forberedende tilbud. Derudover er et formål

med den registerbaserede undersøgelse at beskrive, hvad der sker med de elever, der ikke overgår

til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, og hvad der karakteriserer dem.

Datakilder og populationer

Den registerbaserede undersøgelse bygger på oplysninger fra de række forskellige registre i Dan-

marks Statistik (DST) og fra Styrelsen for IT og Læring (STIL).

I analyserne anvendes to populationer, der er operationaliseret på følgende måde:

• Forløb på forberedende tilbud, der er påbegyndt i perioden 30. august 2015 og afsluttet inden

30. juli 2019. Tidligere forberedende tilbud identificeres via Elevregisteret (KOTRE), Produktions-

skoleregisteret (UDPR) og Kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV). Denne population

består af tidligere forløb på VUC: Almen voksenuddannelse (AVU) (udd = 9604), Ordblindeunder-

visning (OBU) (udd = 9607) og forberedende voksenuddannelse (FVU) (udd = 9606) samt Kombi-

neret voksenuddannelse (KUU) (udd = 2493), Erhvervsgrunduddannelse (EGU) (udd = 4725) og

produktionsskole (udd = 1901). Hvis en person har påbegyndt eller afsluttet flere forberedende

forløb samtidig, beholdes det forløb, der er afsluttet senest. Hvis et forløb er startet mindre end

90 dage, efter et tidligere forløb er afsluttet, lægges forløbene sammen og tælles som ét forløb.

Dette gør sig især gældende på de tidligere forberedende tilbud på VUC, hvor man er indskrevet

kursusvis og typisk afslutter et kursus før sommerferien og påbegynder et nyt kursus efter som-

merferien. Her vurderer vi, at det vil være misvisende at betragte forløbene som adskilte. Dette

kan potentielt betyde, at vi overestimerer overgangen til uddannelse og beskæftigelse, fordi vi

reducerer det samlede antal af forløb.

• FGU-forløb, der er påbegyndt i perioden fra 1. august 2019 til september 2022. Denne popula-

tion er identificeret vha. elevregisteret (KOTRE) (udd = 4763). Hvis et forløb påbegyndes mindre

end fire dage efter forudgående forløb afsluttes, tælles de som ét forløb. Det er i 75 % af tilfæl-

dene med flere forløb på FGU, at forskellene er mindre end fire dage. Baggrunden for at koble

FGU-forløb sammen er, at nogle elever optræder i registeret, hvor de fx afslutter et forløb om fre-

dagen og påbegynder et nyt forløb om mandagen på samme institution og uddannelse.

Operationalisering af Interessevariable

Analyserne af overgang foretages ved to nedslagspunkter: hhv. 4 og 12 måneder efter endt forløb

på FGU eller et tidligere forberedende tilbud. På næste side beskrives det, hvordan overgang til ud-

dannelse og beskæftigelse er operationaliseret.

Overgang til ungdomsuddannelse

Oplysninger om elevers overgang til ungdomsuddannelse kommer fra elevregistret (KOTRE og

VEUV). Der er dannet et samlet mål for ungdomsuddannelser, der inkluderer alle uddannelsesko-

der for erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, herunder SU-berettigede hf-enkeltfag.

Danmarks Evalueringsinstitut

266

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Derudover skelnes der også mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser til brug for de-

skriptive analyser og subanalyser.

Overgang til beskæftigelse

Oplysninger om elevers overgang til beskæftigelse kommer fra beskæftigelsesministeriets arbejds-

markedsdata (DREAM). Der er dannet forskellige indikatorer for beskæftigelse, der er mere eller

mindre konservative:

• I beskæftigelse (uanset beskæftigelsesgrad)

• I beskæftigelse 0-79 timer pr. måned

• I beskæftigelse 80-159 timer pr. måned

• I beskæftigelse mindst 160 timer pr. måned (svarende til ca. fuldtid).

Hvis en person både er i ungdomsuddannelse og beskæftigelse, defineres personen som værende i

ungdomsuddannelse. Hvis en person ikke har nogen beskæftigelsesoplysninger i DREAM, defineres

personen som værende ikke i beskæftigelse.

Øvrige interessevariable

Med henblik på at belyse det undersøgelsesspørgsmål, der handler om, hvad der er sket med de

elever, der ikke overgår til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse efter endt FGU, er der dannet

forskellige interessevariable:

• Selvforsørgelse: Hvis en person på det pågældende nedslagstidspunkt ikke har nogen beskæfti-

gelsesgrad (DREAM), ikke modtager nogen ydelser (DREAM) og ikke er i uddannelse (KOTRE), de-

fineres personen som selvforsørgende.

• Kontant-/uddannelseshjælp: Hvis en person på det pågældende nedslagstidspunkt (uge 17 og

uge 52 svarende til 4. og 12. måned) modtager følgende ydelser (DREAM): y_1931-y_2235 = 130-

149, defineres personen som modtager af kontant-/uddannelseshjælp.

• Nyt FGU-forløb: Oplysninger om, hvorvidt elever på det pågældende nedslagstidspunkt har på-

begyndt et nyt FGU-forløb, kommer fra elevregistret (KOTRE: udd = 4763).

• Modtager SU (ikke i uddannelse): Hvis en person på det pågældende nedslagstidspunkt modta-

ger SU(DREAM): y_1931-y_2235 = 651-652 og ikke er i nogen form for uddannelse ifølge KOTRE,

defineres personen som modtager af SU. Denne uoverensstemmelse kan muligvis skyldes et lag

i ydelsesregisteret.

• VEU: Oplysninger om, hvorvidt elever på det pågældende nedslagstidspunkt har påbegyndt et

VEU-forløb, kommer fra Kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV). VEU inkluderer her:

AVU (udd = 9604), FVU (udd = 9606), OBU (udd = 9607).

• STU: Oplysninger om, hvorvidt elever på det pågældende nedslagstidspunkt har påbegyndt

STU, kommer fra elevregistret (KOTRE) (udd = 2425).

Danmarks Evalueringsinstitut

267

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

• Folkehøjskole: Oplysninger om, hvorvidt elever på det pågældende nedslagstidspunkt har på-

begyndt folkehøjskole kommer fra Kursister ved voksen- og efteruddannelse (udd = 2428-2447).

• Anden overførselsindkomst: Hvis en person på det pågældende nedslagstidspunkt (uge 17 og

uge 52 svarende til 4. og 12. måned efter endt FGU) modtager følgende ydelser: Dag- og syge-

penge y_1931-y_2235 = (111, 115, 121, 213-219, 299, 890-899), ressourceforløb y_1931-y_2235 =

(810-819), fleks- og skånejob y_1931-y_2235 = (771,774,781), førtidspension y_1931-y_2235 =

(783) samt anden overførselsindkomst y_1931-y_2235 = (750-769, 870-879,740-748, 412, 413,

522).

Operationalisering af baggrundsvariable

I dette afsnit beskrives operationaliseringen af en række forskellige baggrundsvariable, herunder

indikatorer for sociodemografi, uddannelses- og beskæftigelseshistorik samt indikatorer for særlig

udsathed, der indgår i karakteristikken af eleverne på FGU og i de tidligere forberedende tilbud.

Demografiske og socioøkonomiske faktorer

• Alder og køn: Oplysninger om alder og køn stammer fra befolkningsregisteret (BEF). Alder er be-

regnet som et gennemsnit ved start på FGU/forberedende tilbud. Registeret dækker hele den

relevante periode.

• Forældres højest fuldførte uddannelse: Oplysninger om forældrenes højest fuldførte uddan-

nelse kommer fra registeret Højest fuldførte uddannelse (UDDF). Fordelingen i populationerne

er belyst ved at opgøre andelen af unge, hvor hhv. mor og far har grundskole som højest fuld-

førte uddannelse. Registeret dækker hele den relevante periode.

• Herkomst: Oplysninger om de unges herkomst stammer fra befolkningsregisteret (BEF). Her er

oplysninger om indvandrere og efterkommeres oprindelsesland anvendt til at opgøre andelen

af personer med en ikke-vestlig baggrund. Registeret dækker hele den relevante periode.

• Opholdstid i Danmark: Oplysninger om nytilkomne indvandreres opholdstid i Danmark stam-

mer fra befolkningsregistret (BEF). Til brug for analysen konstrueres en variabel, som angiver,

om man har opholdt sig i Danmark i mere end fem år, når man påbegynder et forberedende til-

bud, hvor personer født i Danmark er inkluderet i gruppen af personer med en opholdstid på

mere end fem år. Registeret dækker hele den relevante periode.

Uddannelses- og beskæftigelseshistorik

• Skoleskift: Oplysninger om antal skoleskift stammer fra elevregisteret (KOTRE). Her er det gen-

nemsnitlige antal skoleskift opgjort på baggrund af skift i institutionsnummeret i løbet af grund-

skoleuddannelsen (0.-9. klassetrin). Registeret dækker hele den relevante periode.

• Specialskole: Oplysninger om specialskole er baseret på institutionsregisteret (INST), hvor kate-

gorien for institutionstype (INST3 = 1015) anvendes til at identificere ”specialskoler for børn”.

• Specialundervisning: Oplysninger om specialundervisning i grundskolen stammer fra registeret

om specialundervisning (UDSP). Disse oplysninger er anvendt til at opgøre andelen af unge, der

har modtaget specialundervisning i løbet af grundskolen. Registeret dækker perioden 2011-

Danmarks Evalueringsinstitut

268

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

2022. Det betyder, at der vil være en del manglende oplysninger på denne variabel, særligt

blandt elever på de tidligere forberedende tilbud. Fra skoleåret 2012/2013 er definitionen af spe-

cialundervisning ændret, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får

mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen.

• Niende klasses afgangseksamen i dansk og matematik: Karakteroplysninger fra folkeskolens

afgangseksamen kommer fra registeret over grundskolekarakterer (UDFK). Oplysningerne an-

vendes til: 1) At opgøre de unges gennemsnitlige karakterer i hhv. dansk og matematik. Karakte-

rerne er beregnet på baggrund af de delprøver, der indgår i eksamen, og er vægtet i overens-

stemmelse med Børne- og Undervisningsministeriets beregningsmetode (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2023g). Hvis en person har taget den samme eksamen flere gange, anven-

des den seneste karakter. 2) At opgøre andelen af de unge, som i 9. klasse kun har gennemført

nogle eller ingen af delprøverne i afgangseksamen i dansk og matematik. Registeret dækker

hele den relevante periode.

• Grundskoletrivsel (ETU): Oplysningerne om de unges trivsel i 9. klasse kommer fra STIL. I analy-

sen anvendes oplysningerne til at opgøre elevernes gennemsnitlige generelle skoletrivsel i 9.

klasse. Svarkategorierne, der ligger til grund for den beregnede score, går fra 1-5, hvor højere

score udtrykker højere trivsel. For beregningen af indikatoren indgår kun elever, der har svaret

på minimum 50 % af spørgsmålene i indikatorerne (Uddannelsesstatistik, 2023d). Trivselsdata

findes fra 2014-2022. Derfor vil der være en del manglende trivselsoplysninger, særligt blandt

elever fra de tidligere forberedende tilbud. Derfor indgår denne variabel kun i de beskrivende

analyser.

• Uddannelsesparathedsvurdering: Oplysningerne om de unges uddannelsesparathedsvurderin-

ger stammer fra administrative registre hos STIL, hvor de unges uddannelsesparathed er vurde-

ret som en af følgende kategorier: parat, ikke parat, ikke interesseret (2 %), ikke relevant (1 %). I

analysen anvendes disse oplysninger til at opgøre andelen af de unge, som ikke bliver erklæret

parate, dvs. de unge, der får vurderingerne ”Ikke parat”, ”Ikke interesseret” eller ”Ikke relevant” i

9. klasse. Oplysninger om uddannelsesparathedsvurderinger findes kun for et begrænset antal

år (2016-2022, ekskl. 2017, der mangler pga. dårlig datakvalitet). Derfor vil der være mange

manglende oplysninger på denne variabel, særligt blandt elever fra de tidligere forberedende

tilbud. Derfor indgår denne variabel kun i de beskrivende analyser.

• Tidligere påbegyndte ungdomsuddannelser: Oplysninger om de unges tidligere påbegyndte

ungdomsuddannelser stammer fra elevregistret (KOTRE) og anvendes i analysen til at opgøre,

om de unge har været på mindst én ungdomsuddannelse, før de påbegyndte det forberedende

forløb. Registeret dækker hele den relevante periode.

• Tidligere påbegyndte forberedende forløb: Oplysninger om, hvorvidt de unge tidligere har gået

på et forberedende tilbud stammer fra elevregistret (KOTRE), Kursister ved voksen- og efterud-

dannelse (VEUV) og Produktionsskoleregisteret (UDPR). Registeret dækker hele den relevante

periode.

• Tilknytning til arbejdsmarkedet før forberedende tilbud: Oplysningerne om de unges tilknytning

til arbejdsmarkedet før påbegyndelse af FGU eller tidligere forberedende tilbud kommer fra

DREAM. Her er tilknytningen indledningsvist opgjort som den gennemsnitlige månedlige be-

skæftigelsesgrad i året op til påbegyndelsen af forberedende tilbud. Her anvendes variablene

Danmarks Evalueringsinstitut

269

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

grad_2008_01 – grad_2022_06. På den baggrund har vi dannet to variable: En variabel, der indi-

kerer, om personen har været beskæftiget fuld tid i det foregående år (+160 timer), og en varia-

bel, der indikerer, om personen i nogen grad (> 0 timer) har været beskæftiget i det foregående

år. Registeret dækker hele den relevante periode.

• Trivsel på FGU: Oplysningerne om elevernes trivsel på FGU stammer fra trivselsmålinger fra STIL.

Data findes for årene 2020-2022. I analyserne har vi anvendt den generelle trivselsindikator leve-

ret af STIL. Svarkategorierne for de spørgsmål, der ligger til grund for trivselsindikatoren, går fra

1-5, hvor 5 er mest positiv. Hvis en elev har besvaret flere trivselsmålinger, anvendes den seneste

måling.

• SPS på FGU: Oplysninger om specialpædagogisk støtte (SPS) på FGU stammer fra oplysninger

leveret af STIL. Oplysningerne dækker perioden 2019-2022. En indikator for SPS er defineret ved,

at der er bevilget SPS-midler til den pågældende elev, uanset bevillingens størrelse.

Indikatorer for særlig udsathed

• Indløsning af recepter på psykofarmaka: Oplysninger om, hvorvidt de unge har fået udskrevet

psykofarmaka stammer fra lægemiddeldatabasen (LMDB). Psykofarmaka er operationaliseret

på baggrund af ATC-koder, hvor medicin målrettet nervesystemet (N) er inkluderet i definitio-

nen. Oplysningerne anvendes til at opgøre andelen af de unge, som har fået udskrevet mindst

en recept på medicin målrettet nervesystemet. Registeret dækker hele den relevante periode.

Personer, der ikke optræder i registeret, antages ikke at have indløst psykofarmaka.

• Sigtelser for kriminalitet: Oplysninger om, hvorvidt den unge har været sigtet for kriminalitet før

påbegyndelsen af et forberedende forløb, stammer fra registeret Kriminalstatistik sigtelser

(KRSI). Her er oplysningerne anvendt til at opgøre andelen af de unge, som er blevet sigtet for en

lovovertrædelse før påbegyndelsen af et forberedende forløb. Overtrædelser af færdselsloven

inkluderes ikke i denne opgørelse. Registeret dækker hele den relevante periode. Personer, der

ikke optræder i registeret, antages ikke at have været sigtet.

• Anbringelse uden for hjemmet: Oplysninger om, hvorvidt den unge på et tidspunkt i sit liv (0-17

år) har været anbragt uden for hjemmet, kommer fra forløbsregister for anbragte børn og unge

(BUAF). Her er oplysningerne anvendt til at opgøre andelen af de unge, for hvem en anbringelse

på et tidspunkt har været iværksat. Registeret dækker hele den relevante periode. Personer, der

ikke optræder i registeret, antages ikke at have været anbragt.

Analyser

Overordnet set er der blevet gennemført to typer analyser:

• Deskriptive analyser, der beskriver elevgruppen på FGU og deres overgang til uddannelse og be-

skæftigelse

• Effektanalyser, der ved hjælp af matching estimerer effekten af FGU ved at sammenligne over-

gang til uddannelse og beskæftigelse blandt FGU-elever og sammenlignelige elever i tidligere

forberedende tilbud.

Danmarks Evalueringsinstitut

270

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Deskriptive analyser

Der er gennemført en lang række forskellige deskriptive analyser:

• Analyser af elevernes overgang fra FGU med nedslag efter 4 og 12 mdr.:

• FGU-elevers samlede overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse

• FGU-elevers overgang til uddannelse og beskæftigelse, opdelt på spor

• FGU-elevers overgang til beskæftigelse, opdelt på beskæftigelsesgrad

• FGU-elevers overgang til ungdomsuddannelse, opdelt på type af ungdomsuddannelse.

• Analyser af, hvad der kendetegner eleverne på FGU, herunder

• Udvikling over tid

• Opdelt på, om eleverne er overgået til uddannelse og beskæftigelse.

• Analyser, der sammenligner elever på FGU med elever i tidligere forberedende tilbud

• Ift. hvad der karakteriserer dem

• ift. deres faktiske overgang til uddannelse og beskæftigelse.

• Analyser, der beskriver udviklingen i andelen af unge i et forberedende tilbud før og efter refor-

men.

• Analyse af, om der en sammenhæng mellem institutionernes implementeringsgrad og overgan-

gen til uddannelse og beskæftigelse. Til brug for denne analyse er den beregnede implemente-

ringsgrad, baseret på spørgeskemadata blandt medarbejderne på FGU, blevet koblet til regi-

sterdata i DST.

Effektanalyser

Med henblik på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt FGU øger de unges chancer for at komme vi-

dere i uddannelse eller i job, sammenlignet med de tidligere forberedende tilbud, har vi anvendt et

matching-design.

Den grundlæggende ide i dette design er, at elever, der har gået på FGU, sammenlignes med en

kontrolgruppe bestående af

sammenlignelige

elever, der har gået i tidligere forberedende tilbud.

Formålet med matching er kort fortalt at ”skabe balance” mellem indsats- (elever i FGU) og kon-

trolgruppe (elever i tidligere forberedende tilbud). Dvs. at sikre en ensartet fordeling af en række

målbare baggrundskarakteristika i de to grupper, således at man tilnærmelsesvist kan eliminere

betydningen af disse i analysen og isolere effekten af indsatsen.

Valget af en kontrolgruppe tilbage i tid (elever i tidligere forberedende tilbud) skyldes en antagelse

om, at alle de unge, der er i målgruppen for FGU, også

har

gået på FGU. Det anses derfor ikke som

muligt at sammenligne unge, der har gået på FGU, med tilsvarende unge, der

ikke har

gået på FGU,

da man med målgruppevurderingen til FGU netop henviser nogle – men ikke alle – unge til FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

271

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Effektanalyserne sammenholder således FGU-elevers overgang til uddannelse og beskæftigelse

med sammenlignelige elever i tidligere forberedende tilbud, som FGU har erstattet pr. august 2019.

Styrken ved denne tilgang er, at målgruppen for FGU og de forhenværende forberedende tilbud i

vid udstrækning er sammenlignelige, hvilket er en central forudsætning, når man skal vælge en

kontrolgruppe. Der er imidlertid nogle udfordringer ved at vælge kontrolgrupper tilbage i tid. Eks-

terne faktorer som eksempelvis konjunkturer og adgangskrav til ungdomsuddannelserne kan æn-

dre sig over tid, hvilket kan vanskeliggøre sammenligning af grupper på forskellige tidspunkter, da

ellers sammenlignelige personer kan agere forskelligt afhængig af konteksten.

Et overordnet princip for design af kontrolgruppen har derfor været at undgå at gå for langt tilbage

i tid og på den måde mindske risikoen for at ramme- og strukturelle forskelle spiller en rolle. Kon-

trolgruppen er derfor defineret som elever i forberedende tilbud i perioden 2015-2019. Derudover

er der i analyserne forsøgt taget højde for potentielle tidseffekter ved at kontrollere for eventuelle

forskelle i ledighedsprocenter i Danmark på de tidspunkter, hvor elever fra hhv. indsats- og kontrol-

gruppen forlader FGU/det tidligere forberedende tilbud.

I sammenligningen af elever fra FGU med elever fra tidligere forberedende tilbud er det væsentligt

at notere sig, at vi med denne tilgang estimerer effekten af at gå på FGU sammenlignet med at

have været i et tidligere forberedende tilbud. Det er altså ikke effekten af FGU ift.

intet

tilbud, der

estimeres. Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at vi her sammenligner et relativt

ungt tilbud som FGU, som forventeligt ikke har nået sit fulde potentiale endnu, med en samling af

veletablerede tilbud, der i de fleste tilfælde har eksisteret i en længere årrække.

Den matching-procedure, vi har anvendt, er coarsened exact matching (CEM) (Blackwell et al.

2009). Kernen i CEM er at reducere kompleksiteten i data og inddele alle matching-variable i nogle

overskuelige og empirisk meningsfulde kategorier, der kan matches ud fra. Konkret danner man

ved hjælp af CEM et antal – mere eller mindre grove (”coarsened”) – strata, der udgør alle kombina-

tioner af matching-variablene, som indsats- og kontrolgruppen skal matches inden for. Der skal

indgå mindst én observation fra indsats- og kontrolgruppen i hvert stratum, og der genereres

vægte, der afspejler antallet af observationer, der indgår i hvert stratum. Disse CEM-vægte kan ef-

terfølgende inkluderes i en almindelig regressionsanalyse, der kan anvendes til at estimere effek-

ten af indsatsen ift. de pågældende udfaldsmål (overgang til hhv. uddannelse og beskæftigelse 4

og 12 måneder efter endt forberedende tilbud).

Den faktiske matching mellem elever i indsats- og kontrolgruppen betyder, at elever i FGU og i de

tidligere forberedende tilbud kun medtages i analysen, hvis de har et sammenligneligt match.

Eksempler på sådanne faktorer kan fx være adgangskravet til eud, indført ifm. eud-reformen i 2015, samt adgangskrav til hf og de 3-

årige gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft ifm. optag i 2019. Disse ændringer kan både have indvirkning på, hvem der har be-

hov for et forberedende tilbud og på elevernes muligheder for at overgå til ungdomsuddannelse efterfølgende.

Derudover er der foretaget en subanalyse der udelukkende sammenligner FGU-elever i 2019/2020 med elever i tidligere forbere-

dende tilbud i 2018. Selvom estimaterne i denne analyse ikke er signifikante pga. den reducerede styrke, er estimaterne i samme

størrelsesorden som de øvrige analyser. Dette bestyrker formodningen om, at de observerede forskelle mellem FGU og tidligere

forberedende tilbud ikke skyldes tidseffekter.

Danmarks Evalueringsinstitut

272

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Et af de kritikpunkter, der har været rettet mod CEM, handler netop om risikoen for, at matching-

proceduren resulterer i få matches, hvorved man risikerer at udelade brugbar information på be-

kostning af den statistiske styrke (Black et al., 2020). En måde at imødegå dette på er at reducere

antallet af variable, der indgår i matching-proceduren, eller at justere på den detaljegrad, der mat-

ches ud fra (coarsening). Der findes også andre matching-metoder, der fx approksimerer matches

ud fra forskellige mål for afstand mellem observationer i indsats- og kontrolgruppen, herunder Pro-

pensity Score Matching (PSM) og Mahalanobis Distance Matching (MDM). Nogle af de fordele, der

fremhæves ved CEM, er imidlertid det intuitive i tilgangen, der bl.a. er med til at reducere modelaf-

hængighed og sikre, at matching-proceduren er forankret i substantielle overvejelser om data

(King & Zeng, 2006).

Til at estimere effekten af FGU ift. tidligere forberedende tilbud anvendes en logitmodel. På bag-

grund af estimaterne fra regressionsanalysen estimeres gennemsnitlige forudsagte sandsynlighe-

der for udfald i de to grupper (vha. margins-kommandoen i Stata), herunder forskellen i procentpo-

int mellem de to grupper.

I effektanalyserne inkluderer vi både elever, der har fuldført og afbrudt deres forløb på hhv. FGU og

de tidligere forberedende tilbud. Det skyldes, at vi ikke har oplysninger om afbrud/fuldførte forløb

blandt elever på de tidligere forberedende tilbud.

Den valgte matching-model resulterede i følgende matches:

• I indsatsgruppen blev 20.320 ud af 24.146 forløb matchet (84 %).

• I kontrolgruppen blev 75.981 ud af 129.997 forløb matchet (58 %).

Robusthedsanalyser

Med henblik på at styrke tiltroen til analysens konklusioner har vi gennemført en række ro-

busthedstjek, hvor vi både anvender alternative matching-metoder, og hvor vi anvender forskellige

variable til at indgå i matchingen. Der er desuden gennemført en robusthedsanalyse, hvor vi af-

grænser tidsperioden til kun at omfatte året før, FGU trådte i kraft, og de første to år efter FGU var

trådt i kraft. Formålet med denne analyse er at begrænse risikoen for, at konjunkturer og lignende

kan spille ind i sammenligningen af indsats- og kontrolgruppe. Appendiks-tabel C.2 giver et over-

blik over de forskellige robusthedsanalyser, der er gennemført.

Danmarks Evalueringsinstitut

273

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Appendiks-tabel C.2

Matching-metode

Matching-variable

Antal ob-

servatio-

ner i ana-

lysen (n)

Beskæftigelse

Effektestimat (pp.)

Ungdomsuddannelse

Effektestimat (pp.)

4 mdr.

CEM (Endelig

model

Alder(kvintiler), Karakter i

matematik (deciler + kate-

gori for dem, der ikke har

nogen afgangsprøve, Sko-

leskift (0, 1, 2 eller flere),

tidligere anbragt uden for

hjemmet (ja/nej), køn

(mand/kvinde), herkomst

(dansk, vestlig, ikke-vest-

lig), sigtet for kriminalitet

ekskl. færdselsforseelser

(ja/nej), tidligere påbe-

gyndt UU (ja/nej), mors ud-

dannelse (grundskole,

gym, eud, MVU, LVU, mis-

sing), fars tilknytning til

arb.markedet i barndom-

men (>50 % 10-50 %, <10

% af tiden), antal tidligere

forløb på forberedende til-

bud

Endelig model + mors til-

knytning til arb.markedet,

far uddannelse, psykofar-

maka, opholdstid

Endelig model afgrænset

til tidsperioden 2018-2021

95.595 (4

mdr.) /

90.841 (12

mdr.)

pp = 1,0

(p =

0,062)

12 mdr.

pp = 6,3

(p = 0,000)

4. mdr.

pp = 6,5

(p =

0,000)

12 mdr.

pp = -2,1

(p =

0,004)

CEM (Mere re-

striktive

matching- krite-

rier)

CEM (Mere re-

striktive

matching- krite-

rier)

CEM (Korte for-

løb frasorteret<

60 dage)

48.727 (4

mdr.) /

45.835 (12

mdr.)

35.541

pp = 1,6

(p =

0,010)

pp = 7,2

(p = 0,000)

pp = 6,2

(p =

0,000)

pp = -2,7

(p =

0,000)

pp = 1,3

(p =

0,094)

pp = 4,8

(p = 0,000)

pp = 8,9

(p =

0,000)

pp = -4,3

(p =

0,002)

77.904 (4

mdr. /

73.882 (12

mdr.)

85.789

pp = 1,2

(p =

0,053)

pp = 6,9

(p = 0,000)

pp = 6,9

(p =

0,000)

pp = -2,9

(p =

0,000)

CEM (Endelig

model, hvor po-

pulationen er af-

grænset til kun

at indeholde,

dem der kan føl-

ges i 12 mdr.

PSM

Samme variable som i den

endelige model

pp = 0,0

(p =

0,965)

pp = 6,0 (p =

0,000)

pp = 10,0

(p =

0,000)

pp = -2,3

(p =

0,002)

93.835 (4

mdr.) / 89-

484 (12

mdr.)

pp = 3,9

(p =

0,000)

9,7

(p =0,000)

pp = 4,2

(p =

0,000)

pp = -3,1

(p =

0,000)

Danmarks Evalueringsinstitut

274

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Subanalyser

Der er gennemført tre subanalyser.

Den første analyse har haft til formål at undersøge, om nogle spor på FGU øger de unges chancer

for at overgå til uddannelse eller beskæftigelse mere end andre spor. Denne analyse er blevet gen-

nemført som en almindelig multivariat regressionsanalyse. I denne analyse har vi fravalgt sammen-

ligningen med de tidligere forberedende tilbud, fordi oplysninger om spor kun findes for elever, der

har fuldført deres FGU-forløb. I og med at oplysningen om, hvorvidt et forløb er fuldført eller af-

brudt, ikke findes for elever fra de tidligere forberedende tilbud, vil indsats- og kontrolgrupperne

være grundlæggende forskellige.

Den anden analyse har haft til formål at undersøge, om der er forskel på effekten af FGU blandt de

forskellige institutioner. Analyserne er derfor blevet gennemført med interaktionsled mellem ind-

sats og ”dækningsområde”. Dækningsområde er defineret på baggrund af kommunekoder, knyttet

til de forskellige FGU-institutioner, jf. kort over institutionslandskabet på FGU (se grafik B.1 i appen-

diks b). Kontrolgruppen består dermed af elever fra de tidligere forberedende tilbud, der har gået i

et tilbud, beliggende i den pågældende kommune. Oplysninger om kommuner stammer fra insti-

tutionsregistret (INST).

Den tredje analyse har haft til formål at undersøge effekten af FGU, når man fokuserer på de elever,

der har fuldført FGU (dvs. FGU-forløb, hvor AUDD-koden i DST er ulig 0). Fordi data om afbrud på de

tidligere forberedende tilbud er begrænsede, har det kun været muligt at lave en sådan analyse

blandt elever i tidligere forberedende tilbud på VUC. Forløb med afslutningskoden ”har afbrudt

kurset eller ikke er mødt op til prøven” er blevet frasorteret. Indsatsgruppen består således af fuld-

førte FGU-forløb, mens kontrolgruppen er dannet vha. den tidligere beskrevne matching-proce-

dure pba. tilsvarende forløb i forberedende tilbud på VUC, der ikke har den pågældende afslut-

ningskode.

Spørgeskemaundersøgelse

Formål

Formålet med spørgeskemaundersøgelserne har været at give et bredt indblik i implementeringen

af FGU samt i implementeringen af de forskellige reformelementer knyttet til KUI’s arbejde med

FGU.

I rapporten indgår spørgeskemabesvarelser fra seks spørgeskemaundersøgelser blandt tre respon-

dentgrupper: 1) KUI-ansvarlige med ansvar for FGU, 2) FGU-ledere og 3) FGU-medarbejdere. Spør-

geskemaundersøgelserne blandt de tre respondentgrupper er gennemført i 2021 og gentaget med

mindre justeringer i 2023.

Formålet med at gentage spørgeskemaundersøgelsen har været at følge udviklingen i implemen-

teringen over tid. I appendiks-tabel c.3 nedenfor ses en oversigt over spørgeskemaundersøgel-

serne:

Danmarks Evalueringsinstitut

275

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Appendiks-tabel C.3

Spørgeskemaundersøgelser

Respondentgruppe

KUI-ansvarlige

FGU-ledere

FGU-medarbejdere

Gennemførselstidspunkt 1

2021

Gennemførselstidspunkt 2

2023

I spørgeskemaundersøgelserne blandt FGU-medarbejdere og -ledere har der været fokus på at

følge implementeringen af de centrale reformelementer i FGU i overensstemmelse med evaluerin-

gens undersøgelsesspørgsmål, herunder temaer som organisering, oplevelse af ny profession, le-

delsens understøttelse af arbejdet med FGU, kompetenceudvikling, egu og samarbejdet med prak-

tikvirksomheder, samarbejde med KUI og aftagerinstitutioner, inkluderende læringsmiljø, inkl. ar-

bejdet med ordblindhed og elever med særlige behov, trivsel, læring i praksis, struktur og progres-

sion, indslusning, vejledning og afklaring, forløbsplaner og forløb, fravær og fastholdelse, tilslut-

ning til og syn på reform.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige har der været fokus på at følge implementerin-

gen af de centrale reformelementer i KUI i overensstemmelse med evalueringens undersøgelses-

spørgsmål, herunder temaer som målgruppevurdering, uddannelsesplan, støtte til unge med sær-

lige behov, brug af afsøgningsforløb og andre tilbud til målgruppen, praktik ift. egu, samarbejde

med FGU og andre aktører samt organisering og kompetenceudvikling.

Spørgeskemaundersøgelse blandt KUI-ansvarlige

Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført som totalundersøgelser blandt alle landets KUI’er. I

spørgeskemaundersøgelsen i 2021 er der opnået i alt 83 besvarelser ud af en population på 92,

svarende til en svarprocent på 90 %. I 2023 er der opnået i alt 80 gennemførte besvarelser, sva-

rende til en svarprocent på 82 %. Spørgeskemaet er rettet mod KUI-ansvarlige med ansvar for FGU

på et niveau, hvor der er indsigt i arbejdet med FGU inden for KUI i den pågældende kommune,

herunder praksis og erfaringer i kommunen. Identifikationen af ansvarlige for KUI’s arbejde med

FGU har taget udgangspunkt i et kontaktgrundlag stillet til rådighed af STUK.

Konstruktion af spørgeskema

Spørgeskemaet er udarbejdet af EVA’s projektgruppe i perioden december 2020 – januar 2021.

Forud for genudsendelsen af spørgeskemaet ifm. evaluerings- og følgeforskningsprogrammet

tredje delrapport er det blevet justeret i begyndelsen af 2023.

Antallet af KUI’er, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er ikke helt sammenfaldende med antallet af kommuner. Det skyldes, at

nogle kommuner samarbejder om KUI-opgaven. Disse kommuner har derfor modtaget en samlet invitation til deltagelse i spørge-

skemaundersøgelsen. Det drejer sig om: Esbjerg og Fanø, Frederikshavn og Læsø, Odder og Skanderborg, Holstebro, Lemvig og

Struer, Tårnby og Dragør.

Danmarks Evalueringsinstitut

276

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Spørgeskemaet er udviklet med afsæt i bekendtgørelser og vejledninger og er blevet kvalificeret af

de gennemførte interview med casekommuner samt i dialog med den referencegruppe, der er

nedsat i forbindelse med evaluerings- og følgeforskningsprogrammet.

I justeringen af spørgeskemaet er de oprindelige spørgsmålsformuleringer og svarkategorier i vi-

dest muligt omfang bibeholdt med det formål at kunne følge udviklingen i besvarelserne. Der er

dog tilføjet enkelte spørgsmål til spørgeskemaerne, som ikke blev afdækket i første runde. De ju-

steringer, der er lavet, er sket for at optimere spørgeskemaet på baggrund af erfaringerne fra første

gennemløb af besvarelser.

Pilottest

Forud for første udsendelse (dvs. i 2021) er spørgeskemaet blevet pilottestet med henblik på at

sikre, at spørgeskemaet havde en passende længde, et logisk flow, og at alle spørgsmål og svarmu-

ligheder var relevante og tilstrækkelige samt uden uhensigtsmæssige overlap. Skemaet blev gen-

nemgået spørgsmål for spørgsmål via Skype i to forskellige pilottests for også at afprøve de juste-

ringer, den første test havde givet anledning til. I pilotinterviewene var der særlig fokus på at sikre

relevante svarkategorier, forståelige spørgsmålsformuleringer samt relevant sprogbrug.

Udsendelse

Epinion har gennemført den tekniske del af spørgeskemaundersøgelsen på vegne af EVA. Første

runde af spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt i februar måned 2021 til ansvarlige for KUI’s ar-

bejde med FGU på baggrund af et kontaktgrundlag stillet til rådighed af STUK. Anden runde af

spørgeskemaundersøgelsen er blevet udsendt i marts måned 2023.

I forbindelse med begge udsendelser har Epinion udsendt tre e-mailpåmindelser samt foretaget

telefoniske påmindelser til KUI-ansvarlige, som endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke

havde frabedt sig at deltage i undersøgelsen.

Analyse

Data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt KUI-ansvarlige er blevet analyseret deskriptivt. Først

og fremmest er der foretaget en række beskrivende analyser, der præsenterer de rå fordelinger af

de KUI-ansvarlige besvarelser. I analyserne har der været fokus på udviklingen fra første spørgeske-

maundersøgelse i 2021 til anden spørgeskemaundersøgelse i 2023.

Udviklingen fra 2021 til 2023 er blevet signifikanstestet vha. en two-sample t-test ved et signifikans-

niveau på 5 %. I analysen af udviklingen fra 2021 til 2023 er populationen afgrænset til at indeholde

de samme kommuner i begge målinger, så en eventuel selektion ikke kan forklare evt. forskelle

mellem fordelingerne i 2021 og 2023.

Spørgeskemaundersøgelse blandt FGU-ledere og -medarbejdere

Spørgeskemaundersøgelserne blandt både FGU-ledere og -medarbejdere, dvs. lærere og vejle-

dere, er gennemført som totalundersøgelser. Det indebærer, at alle FGU-institutioner (27 stk.) er

inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. I 2023 var der imidlertid 2 institutioner, der

ikke indrapporterede kontaktoplysninger på sine medarbejdere.

Danmarks Evalueringsinstitut

277

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

• Blandt lederne er der i 2021 opnået en svarprocent på 73 %, svarende til 90 komplette besvarel-

ser ud af 123 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau spænder fra 33 % til 100 %.

• Blandt lederne er der i 2023 opnået en svarprocent på 70 %, svarende til 75 gennemførte besva-

relser ud af 112 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau blandt institutioner, der har

indrapporteret kontaktoplysninger, spænder fra 25 % til 100 %.

• Blandt medarbejderne er der i 2021 opnået en svarprocent på 56 %, svarende til 870 komplette

besvarelser ud af 1550 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau spænder fra 33 % til

76 %.

• Blandt medarbejderne er der i 2023 opnået en svarprocent på 51 %, svarende til 593 gennem-

førte besvarelser ud af 1155 invitationer. Svarprocenterne på institutionsniveau spænder fra 38

% til 67 %.

Konstruktion af spørgeskema

Spørgeskemaerne er udarbejdet af EVA’s projektgruppe i perioden september 2021 – november

2021. Forud for genudsendelsen af spørgeskemaet ifm. evaluerings- og følgeforskningsprogram-

met tredje delrapport er det blevet justeret i begyndelsen af 2023.

Spørgeskemaet er udviklet med afsæt i bekendtgørelser og vejledninger og er blevet kvalificeret af

besøg og interview gennemført på fem caseinstitutioner samt i dialog med den referencegruppe,

der er nedsat i forbindelse med evaluerings- og følgeforskningsprogrammet.

I justeringen af spørgeskemaet er de oprindelige spørgsmålsformuleringer og svarkategorier i vi-

dest muligt omfang bibeholdt med det formål at kunne følge udviklingen i besvarelserne. Der er

dog tilføjet enkelte spørgsmål til spørgeskemaerne, som ikke blev afdækket i første runde. De ju-

steringer, der er lavet, er sket for at optimere spørgeskemaet på baggrund af erfaringerne fra første

gennemløb af besvarelser.

Pilottest

Forud for første udsendelse (dvs. i 2021) er spørgeskemaet blevet pilottestet med henblik på at

sikre, at spørgeskemaet havde en passende længde, et logisk flow, og at alle spørgsmål og svarmu-

ligheder var relevante og tilstrækkelige samt uden uhensigtsmæssige overlap. Skemaet blev gen-

nemgået spørgsmål for spørgsmål via Skype, hvor det blev testet af både en leder, en lærer og en

vejleder. I pilotinterviewene var der særligt fokus på at sikre relevante svarkategorier, forståelige

spørgsmålsformuleringer samt relevant sprogbrug.

Udsendelse

Epinion har gennemført den tekniske del af spørgeskemaundersøgelsen på vegne af EVA. Kontakt-

grundlaget til spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere er blevet leveret af EVA.

Kontaktgrundlaget til medarbejderundersøgelsen er etableret via kontakt til FGU-institutionernes

ledelse. Alle FGU-institutioners ledelser er blevet invitereret til at indberette kontaktoplysninger

(navn, e-mailadresse og så vidt muligt tlf. nummer) på relevante medarbejdere. Målgruppen i med-

arbejderundersøgelsen er definereret ved undervisere, ordblindeundervisere (OBU) og vejledere

(inkl. egu-vejledere osv.) ansat på FGU. EVA har bistået Epinion med skriftlig og telefonisk kontakt

Danmarks Evalueringsinstitut

278

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

til de institutioner, der endnu ikke havde uploadet kontaktoplysninger. Alle institutioner endte

med at levere kontaktgrundlag til medarbejderundersøgelsen.

Første runde af spørgeskemaundersøgelsen er blevet udsendt i marts 2021, mens anden runde er

udsendt i maj 2023.

I forbindelse med begge udsendelser har Epinion udsendt to e-mailpåmindelser til ledere samt tre

e-mailpåmindelser til medarbejdere, som endnu ikke havde besvaret undersøgelsen og ikke havde

frabedt sig at deltage i undersøgelsen.

Analyse af spørgeskemadata på individniveau

Undersøgelsens data er bl.a. blevet analyseret deskriptivt, hovedsageligt i form af frekvenstabeller,

der præsenterer de rå fordelinger af lederne og medarbejdernes besvarelser.

I analyserne har der dels været fokus på at gøre status på implementering, dels på at følge op på

udvikling i implementering fra første spørgeskemaundersøgelse i 2021 til anden spørgeskemaun-

dersøgelse i 2023. Udviklingen fra 2021 til 2023 er blevet signifikanstestet vha. en two-sample t-test

ved et signifikansniveau på 5 %. I analysen af udviklingen fra 2021 til 2023 er populationen afgræn-

set til at indeholde de samme institutioner i begge målinger, så en eventuel selektion i institutioner

ikke kan forklare forskelle mellem fordelingerne i 2021 og 2023.

Analyse af spørgeskemadata på institutionsniveau

Undersøgelsens spørgeskemadata anvendes til dels at gøre status på implementeringen, dels at

følge op på udvikling i institutionernes implementeringsgrad siden 2021. Implementeringsgra-

derne opgøres på institutionsniveau, så analyseenheden er

institutioner.

I anden delrapport i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU (EVA, 2022a, s. 19) blev der

udviklet et mål for ”implementeringsgrad” for de didaktikske principper, der sammenfatter imple-

menteringsstatus ift. de tre didaktiske temaer for FGU: 1. læring i praksis, 2. inkluderende lærings-

miljø og 3. struktur og progression.

I udviklingen af målet for implementeringsgrad har O’Donnells fem fidelitetskriterier dannet bag-

tæppe (O’Donnell, 2008). De teoretiske og metodiske overvejelser bag udviklingen af målet for im-

plementeringsgrad er udfoldet i appendiks C – metodebilag i anden delrapport i evaluerings- og

følgeforskningsprogrammet (EVA, 2022a, s. 173-181). Målene er operationaliseret og konstrueret på

samme måde i denne rapport som i anden delrapport.

Institutionernes implementeringsgrad er baseret på lærernes besvarelser i spørgeskemaundersø-

gelsen, opgjort inden for de enkelte institutioner, ift. lærernes vurdering af, i hvilken grad de samlet

set er lykkedes med at implementere principperne for hhv. læring i praksis, inkluderende lærings-

miljø og struktur og progression på deres skole.

Skalaen for implementeringsgraden går fra 1 til 4. En implementeringsgrad på 4 svarer til, at alle

lærere på en institution vurderer, at de samlet set

i høj grad

er lykkedes med at implementere prin-

Danmarks Evalueringsinstitut

279

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

cipperne under hver af de tre didaktiske temaer på deres skole. En implementeringsgrad på 1 sva-

rer til, at alle lærere på en institution vurderer, at de samlet set

slet ikke

er lykkedes med dette på

deres skole.

Institutionernes implementeringsgrad er blevet inddelt i tre kategorier; ”Lav”, ”Mellem” og ”Høj”,

ved at inddele implementeringsgraderne i 2021 i tertiler.

I analyserne har der bl.a. været fokus på udviklingen i implementeringsgraderne fra første spørge-

skemaundersøgelse i 2021 til anden spørgeskemaundersøgelse i 2023. Udviklingen fra 2021 til 2023

er blevet signifikanstestet vha. en two-sample t-test ved et signifikansniveau på 5 %.

I analysen af udviklingen fra 2021 til 2023 er populationen afgrænset til at indeholde de samme in-

stitutioner i begge målinger, så en eventuel selektion i institutioner ikke kan forklare forskelle mel-

lem fordelingerne i 2021 og 2023.

Casebesøg og interview

Formål

Casebesøg på FGU-institutioner

Der er gennemført casebesøg på fem udvalgte FGU-institutioner, der er blevet fulgt gennem hele

evalueringsperioden. I forbindelse med besøgene er der gennemført interview med ledere, lærere,

vejledere og elever. Formålet med at følge de samme institutioner og en udvalgt skole fra hver in-

stitution gennem hele evalueringsperioden har været at sikre et sammenhængende blik på imple-

menteringen og udviklingen af FGU på institutions- såvel som på skoleniveau. Det har skullet mu-

liggøre, at evalueringen kunne følge implementeringen og udviklingen af FGU på tæt hold, herun-

der de pædagogiske og institutionelle udviklingsprocesser og arbejdet med at opbygge en fælles

profession.

Interviewene med ledere, lærere og vejledere har haft fokus på at indhente dybdegående viden

om, hvordan de forskellige reformelementer er blevet implementeret, hvilke erfaringer der er med

dette arbejde, samt deres oplevelse af elevernes hverdag og udbytte på FGU. Interviewene med

eleverne har haft fokus på deres oplevelse af at gå på FGU, og hvilket personligt, socialt og fagligt

udbytte de oplever at få ud af dette.

Interview med aftagerinstitutioner

Ud over interviewene på de fem udvalgte FGU-institutioner er der også blevet gennemført inter-

view med én til to repræsentanter for ni aftagerinstitutioner, herunder repræsentanter fra hf, er-

hvervsuddannelser og virksomheder, der er knyttet til de besøgte caseinstitutioner.

Formålet med interviewene med aftagerinstitutionerne har været at indhente perspektiver på,

hvilke kompetencer og forudsætninger elever fra FGU har for at påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse eller varetage job, efter de har fuldført deres FGU-forløb. Perspektiverne fra afta-

gerinterviewene bidrager dermed til at belyse de undersøgelsesspørgsmål, der vedrører elevernes

udbytte af FGU.

Danmarks Evalueringsinstitut

280

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Caseudvælgelse

Casebesøg på FGU-institutioner

De fem FGU-institutioner er udvalgt på baggrund af karakteristika, der understøtter en maksimal

variation mellem institutionerne ift. udvalgte centrale rammebetingelser. Da der kun er tale om

fem FGU-institutioner, er der grænser for, hvor mange karakteristika der meningsfuldt kan inddra-

ges i udvælgelsen. I udvælgelsen af caseinstitutionerne er der således sikret en spredning mht.:

• Geografi (land/by, region)

• FGU-institutionernes størrelse (antal elever, antal tilhørende skoler).

EVA har udvalgt en samlet liste med bud på en sammensætning af caseinstitutioner med afsæt i

udvælgelseskriterierne. Den endelige udvælgelse er sket i dialog med STUK.

Interview med aftagerinstitutioner

De ni aftagerinstitutioner er ligeledes udvalgt på baggrund af karakteristika, der understøtter en

maksimal variation, dog med vægt på at interviewe institutioner, som har erfaring med at aftage

mindst fem FGU-elever, så informanternes erfaringer med at aftage EGU-elever ikke blev for indi-

vidbaserede. Alle aftagerinstitutionerne er knyttet til en af de udvalgte fem caseinstitutioner.

Der er afholdt interview med én til to repræsentanter fra:

• Fire erhvervsuddannelsesinstitutioner

• Tre virksomheder

• To hf-institutioner.

Pga. antallet af forskellige typer aftagerinstitutioner er der – som det også er tilfældet med FGU-

institutionerne – begrænsninger for, hvor mange karakteristika der meningsfuldt kan inddrages i

udvælgelsen. Der er dog tilstræbt en spredning mht.:

• Geografi (land/by, region)

• Hvilke FGU-institutioner aftagerinstitutionerne er knyttet til

• Størrelsen på aftagerinstitutionerne.

Blandt de fire erhvervsuddannelser er der derudover tilstræbt spredning, ift. hvilke hovedområder

eleverne ofte overgår til på de pågældende erhvervsuddannelser, ligesom der er tilstræbt spred-

ning, ift. hvilke brancher aftagervirksomhederne repræsenterer.

Danmarks Evalueringsinstitut

281

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Datagenerering

Casebesøg på FGU-institutioner

På casebesøgene har der været fokus på, hvordan institutionernes og skolernes organisering har

udviklet sig siden sidste besøg, hvordan man har arbejdet med de didaktiske principper og andre

pædagogiske indsatser siden sidste besøg, hvordan der arbejdes med at fremme trivsel og mind-

ske fravær på skolerne generelt, og hvordan der arbejdes med indslusning, vejledning og udslus-

ning, herunder hvordan der samarbejdes med aftagerinstitutioner og KUI. I interviewene har der

også været fokus på, hvordan der arbejdes med at udvikle en ny profession, samt hvordan der er

blevet arbejdet med kompetenceudvikling. Derudover har et fokus i de kvalitative interview været

at belyse både elever, lærere og vejlederes oplevelse af elevernes udbytte samt at belyse elevernes

oplevelse af læringsmiljøet og deres trivsel på FGU.

Der har i udgangspunktet været afsat to dage til hvert casebesøg. De fem casebesøg blev gennem-

ført i perioden januar til april 2023.

Alle interview er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i de relevante undersøgelsesspørgsmål. Derudover har EVA forud for elevinter-

viewene udviklet kort til at igangsætte elevernes refleksioner om deres udbytte og generelle ople-

velse af FGU, som er blevet benyttet som interviewteknisk greb under elevinterviewene. Kortene er

udviklet på baggrund af elevernes perspektiver på FGU, som kom frem i elevinterviewene under

første casebesøg på caseinstitutionerne i 2021.

Det er to konsulenter fra EVA, der har gennemført alle casebesøg. På enkelte besøg har en junior-

konsulent også deltaget.

Virtuelle interview med aftagerinstitutioner

Interviewene med aftagerinstitutionerne er blevet gennemført som virtuelle interview over Skype.

Der er udarbejdet separate spørgeguides til hhv. uddannelsesinstitutioner og virksomheder. I inter-

viewene har der været fokus på, hvordan aftagerne arbejder med at optage og integrere elever fra

FGU, hvad aftagerinstitutionernes generelle indtryk af eleverne, de overtager fra FGU, er ift. faglige,

personlige og sociale kompetencer, samt hvordan de oplever FGU som forberedende tilbud ift. at

give eleverne de nødvendige forudsætninger for at overgå til og klare sig godt i uddannelse eller

beskæftigelse hos dem.

De ni aftagerinterview er blevet gennemført i perioden april til maj 2023. Aftagerinterviewene er så-

ledes afholdt efter casebesøget på den FGU-institution, som aftageren er knyttet til.

Alle interview er gennemført med afsæt i semistrukturerede spørgeguides, der er udarbejdet med

udgangspunkt i de relevante undersøgelsesspørgsmål. Det er to konsulenter eller en konsulent og

en juniorkonsulent fra EVA, der har gennemført alle interviewene med repræsentanter fra aftager-

institutionerne. En konsulent eller en juniorkonsulent fra EVA har skrevet referat af interviewene.

Danmarks Evalueringsinstitut

282

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Forberedelse og gennemførsel af interview

Alle interview er gennemført som semistrukturerede interview, enten som gruppe- eller enkeltinter-

view. Interviewene havde en varighed på mellem 60-120 min. Interviewene er gennemført af en el-

ler flere EVA-konsulenter og er dokumenteret ved lydoptagelse. Interviewene er efterfølgende

transskriberet.

I alt er 20 interview gennemført under de fem casebesøg med i alt 108 informanter. Appendiks-ta-

bel C.4 giver en oversigt over de informanter, der har indgået i datagrundlaget i denne runde af ca-

sebesøg.

Appendiks-Tabel C.4

Oversigt over informanter under casebesøg

Institution

Institution 1

3 ledelsesrepræsentanter

2 vejledere

7 lærere

6 elever

Institution 2

4 ledelsesrepræsentanter

1 vejleder

8 lærere

5 Elever

Institution 3

3 ledelsesrepræsentanter

3 vejledere

8 lærere

11 elever

Institution 4

6 ledelsesrepræsentanter

4 vejledere

9 lærere

8 elever

Institution 5

3 ledelsesrepræsentanter

4 vejledere

5 lærere

8 elever

Informanter

Danmarks Evalueringsinstitut

283

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

Analyse af kvalitative interview

De kvalitative interview er blevet analyseret systematisk i et såkaldt

framework

(tematisk aksekod-

ning). I frameworket er samtlige interview kodet og meningskondenseret i temaer. Det gør det mu-

ligt at læse på tværs af informanter, informantgrupper og temaer, således at der fx kan fokuseres

på, hvad alle informanter siger om et tema, eller hvad udvalgte grupper, fx alle FGU-ledere, siger

om et tema. I afrapportering anvendes citater til at illustrere pointer fra analysen.

Den tematiske kodning er foretaget i QSR Nvivo 11-softwaren.

Referencegruppe

Formål med referencegruppe

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der er opdragsgiver for evaluerings- og følgeforsk-

ningsprogrammet for FGU, har nedsat en referencegruppe i denne forbindelse. Formålet med refe-

rencegruppen har været at bidrage med sparring og kvalitetssikring ift. centrale analytiske over-

vejsler samt udkast til hver af de tre delrapporter under evaluerings- og følgeforskningsprogram-

met.

Nedsættelse af referencegruppe

Referencegruppen består af otte personer med hver sit ekspertise- og erfaringsområde på det for-

beredende område. Det drejer sig om følgende personer (nævnt alfabetisk efter fornavn):

• Ane Kjær, underviser og ordblindevejleder på Basis, FGU Øresund

• Gitte Lykkehus, rektor, FGU Fyn

• Morten Skivild, leder, UU Randers

• Noemi Katznelson, forskningsleder, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

• Torben Palle Nielsen, skoleleder, FGU Trekanten, Boulevarden i Vejle

• Ulla Højmark Jensen, ph.d., Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon

• Vibe Aarkrog, lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet

• Simon Calmar Andersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Noemi Katznelson er udtrådt af referencegruppen undervejs, mens Ane Kjær er blevet er blevet er-

stattet af Lene Bundgaard Rasmussen, der er ordblindekoordinator og pædagogisk konsulent på

FGU Lolland Falster.

Inddragelse af referencegruppen

Referencegruppen er blevet inddraget i flere faser af arbejdet med de tre delrapporter under evalu-

erings- og følgeforskningsprogrammet. Det er bl.a. sket ift. drøftelser af den analytiske tilgang til

Danmarks Evalueringsinstitut

284

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Appendiks C – Metodebilag

arbejdet med evalueringen af FGU, herunder prioritering og operationalisering af fokusområder og

centrale spørgsmål inden for rammerne af opdraget. Referencegruppen har desuden været konsul-

teret ad hoc i evalueringsprocessen og givet input i forbindelse med udarbejdelse af spørgeske-

maer og arbejdet med spørgeguides til brug ifm. evalueringens dataindsamling. Endelig har refe-

rencegruppen modtaget det første gennemskrevne udkast til hver af de tre delrapporter og overle-

veret deres kommentarer og spørgsmål til dette ifm. et rapportmøde hos STUK. Referencegrup-

pens pointer til rapportmødet er blevet tænkt ind i det videre arbejde med at gennemskrive og ud-

arbejde endelige versioner af de tre delrapporter.

Projektgruppen hos EVA

Projektgruppen hos EVA, der står bag tredje og sidste delrapport i evaluerings- og følgeforsknings-

programmet for FGU, har bestået i følgende medarbejdere:

• Kristian Quistgaard Steensen (projektleder), seniorkonsulent

• Mia Uth Madsen, chefkonsulent

• Tanja Pedersen Holt, konsulent

• Christina Wæhrens, juniorkonsulent

• Loulou Vinter Juul, juniorkonsulent.

Danmarks Evalueringsinstitut

285

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Elevers udbytte, foreløbig effekt og status på implementering af FGU

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: iStock

ISBN (www) 978-87-7182-717-0

286

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud

bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk