Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2819775_0001.png
Nyhed: FGU hjælper unge videre i uddannelse og job
23-01-2024
Kontor for Analyse og
Kommunikation/KAJU
Sagsnr.: 24/02034
[Underrubrik ]
Den forberedende grunduddannelser (FGU) er godt på vej til at indfri de overord-
nede mål om at få unge, der ikke kan starte direkte på erhvervsskolen eller gymna-
siet, videre i uddannelse og job. Det er en af hovedkonklusionerne i den sidste af i
alt tre rapporter i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram
om Den Forberedende Grunduddannelse.
[Brødtekst]
Størstedelen af de unge, der fuldfører deres forløb på den forberedende grundud-
dannelse (FGU), kommer efterfølgende videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Det viser tredje og afsluttende rapport i Børne- og Undervisningsministeriets føl-
geforskningsprogram til FGU fire år inde i uddannelsens levetid.
71 procent af de elever, der har fuldført deres FGU-forløb, er begyndt på en ung-
domsuddannelse eller er i beskæftigelse fire måneder efter, viser rapporten. Et år
efter fuldført FGU gælder det for 64 procent af eleverne.
De gode resultater aftager altså lidt efter et år. Her er særligt flere af de tidligere
FGU-elever faldet fra deres ungdomsuddannelse. Omvendt stiger andelen af de
tidligere FGU-elever i beskæftigelse i samme periode. Det ser derfor mest positivt
ud for FGU-elevernes overgang til beskæftigelse.
Overordnet viser rapporten, at de elever, der ikke har fuldført deres FGU-forløb i
mindre grad kommer videre i beskæftigelse eller ungdomsuddannelse sammenlig-
net med elever, der har fuldført.
Rapporten viser også, at egu-sporet, som er et af de tre hovedspor på FGU og
netop er rettet mod arbejdsmarkedet, udmærker sig ved i højere grad at få ele-
verne videre i beskæftigelse. Desuden viser rapporten, at nogle af eleverne i denne
gruppe også lykkes med at komme videre fra beskæftigelse til ungdomsuddan-
nelse, fx i ny mesterlære på en erhvervsuddannelse gennem deres arbejdsplads.
Konkret er 80 procent af eleverne i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse et år
efter, de har fuldført deres FGU-forløb på egu-sporet. Der er dog kun få FGU-
elever på egu-sporet.
Der har siden 2021 har været en positiv udvikling i implementeringen af de 15 di-
daktiske principper for FGU, viser rapporten. Principperne er udviklet med hen-
blik på at understøtte elevernes læring samt personlige og sociale udvikling. Rap-
porten viser, at elevernes sandsynlighed for at være i uddannelse efter endt FGU-
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU
2819775_0002.png
forløb er større, jo længere deres FGU-skole er med implementeringen af de di-
daktiske principper.
”[…],” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Rapporten bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ledere
og medarbejdere på FGU og FGU-ansvarlige hos KUI. Derudover på interviews
med FGU-ledere, -medarbejdere og -elever fra fem forskellige FGU-institutioner
og repræsentanter fra hhv. aftagerinstitutioner og -virksomheder.
Læs første delrapport i følgeforskningsprogrammet til FGU her.
Læs anden delrapport i følgeforskningsprogrammet til FGU her.
Læs tredje delrapport i følgeforskningsprogrammet til FGU her.
Faktaboks 1:
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
FGU er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der endnu ikke har gennem-
ført en ungdomsuddannelse eller ikke er i arbejde. Uddannelsen erstatter en
række af de tidligere forberedende tilbud, herunder produktionsskolerne og til-
bud på VUC, og skal være med til at indfri det politiske mål om, at 90 procent
af alle unge i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddan-
nelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu) samt basis, som er et introduce-
rende forløb til de forskellige spor. Det er den kommunale ungeindsats (KUI) i
hver kommune, der har ansvar for at vurdere, om den enkelte unge er i mål-
gruppen for FGU.
Læs mere om FGU på https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddan-
nelse/om-forberedende-grunduddannelse/uddannelsens-opbygning-og-indhold
Faktaboks 2:
Børne- og Undervisningsministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til
FGU
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører på vegne af ministeriet et
evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU, som er vedtaget med Af-
tale om bedre veje til uddannelse og job (oktober 2017).
Følgeforskningsprogrammet følger og analyserer implementering af FGU over
en fireårig periode fra 2020-2023. Der udkommer i alt tre rapporter i program-
met, som vil omhandle:
1) Målgruppen af elever på FGU og den kommunale ungeindsats (2021)
2) Implementering af FGU (2022)
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Orientering om tredje og afsluttende rapport i BUVM's evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU
2819775_0003.png
3) Elevers udbytte og de foreløbige effekter samt status på implementering af
FGU (2024).
Læs mere om følgeforskningsprogrammet på https://www.uvm.dk/forbere-
dende-grunduddannelse/skoleudvikling/foelgeforskning-og-trivsel
3