BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 90
Offentligt

Erhvervsuddannelse

efter gymnasiet

Karakteristik af de unge og deres uddannelsesveje

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

INDHOLD

Erhvervsuddannelse

efter gymnasiet

2.1

2.2

2.3

Resumé

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

13 % af studenter begynder på en erhvervsuddannelse inden for fire år

Karakteristika af studenter på erhvervsuddannelserne

Størstedelen af studenterne vælger en merkantil erhvervsuddannelse

3.1

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Størstedelen af studenterne gennemfører udelukkende en erhvervsuddannelse efter

gymnasiet

3.2

3.3

Stor forskel på, hvor lang tid der går mellem gymnasie og erhvervsuddannelse

82 % af studenterne gennemfører deres hovedforløb

Appendiks A – Datagrundlag og metode

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

1 Resumé

Danmark ser ind i en fremtid med faldende ungdomsårgange og udækkede behov for kvalificeret

arbejdskraft. En fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle

99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Derudover vil der være et overskud af ufaglært ar-

bejdskraft på 59.000 personer (AE, 2021). For at komme ubalancen til livs er der fra politisk hold

stort fokus på at få flere til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Men trods mange års

intensiv indsats har søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge direkte fra 9. og 10. klasse

ligget stabilt på omkring 20 % – langt under den politiske målsætning om 25 %.

Studenter er en gruppe, som man tidligere ikke har defineret som en del af målgruppen for er-

hvervsuddannelserne, da det at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet blev betragtet som

(uønsket) dobbeltuddannelse. De senere år er der dog kommet et større fokus på, hvordan man

kan styrke søgningen til erhvervsuddannelserne, også blandt dem med studenterhuer og voksne

generelt.

Det ser vi på i notatet

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i dette notat fokus på studenter, som tager en erhvervs-

uddannelse efter gymnasiet. Vi beskriver ved hjælp af registerdata kendetegn ved den elevgruppe,

der starter på en erhvervsuddannelse, efter de har gennemført gymnasiet. Formålet med undersø-

gelsen er at bidrage med viden om, hvad der kendetegner gruppen og deres vej ind i erhvervsud-

dannelserne, så vi kan blive klogere på potentialer og opmærksomhedspunkter ift. rekruttering og

fastholdelse af denne gruppe.

Notatet belyser blandt andet:

• Hvor mange studenter der efter studentereksamen begynder på en erhvervsuddannelse

• Hvad der kendetegner studenter på erhvervsuddannelserne

• Hvilke erhvervsuddannelser studenter oftest påbegynder

• Hvordan og i hvilken grad studenter kombinerer videregående uddannelse og erhvervsuddan-

nelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Resumé

Få mere viden om rekruttering til erhvervsuddannelserne

EVA har gennem flere udgivelser et prioriteret fokus på, hvordan Danmark kan styrke rekruttering til

og fastholdelse på erhvervsuddannelserne, og hvilke indsatser der skal til, hvis vi som samfund skal

have flere faglærte. Undersøgelserne er en del af EVA’s ene strategisk programspor ”uddannelse til

fremtidens samfund”.

Eksempler på tidligere undersøgelser med fokus på rekruttering til erhvervsuddannelserne:

•

Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser – på vegne af BUVM

(2023)

•

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) som omskoling – Analyse af mønstre blandt faglærte voksne,

der starter på en ny erhvervsuddannelse

(2022)

•

Overvejelser om erhvervsuddannelse blandt optagne på videregående uddannelser

(2022)

•

Unges veje mod ungdomsuddannelse

(2021).

Hovedresultater

Undersøgelsen viser, at 13 % af studenter, der færdiggør gymnasiet i perioden 2015-2019, påbegyn-

der en erhvervsuddannelse indenfor 3,5 år. Det svarer til ca. 5.000 personer fra hver gymnasieår-

gang. Af disse vælger størstedelen en uddannelse inden for det merkantile område (kontor, handel

og detail), men mange påbegynder også uddannelser til elektriker, tømrer og sosu-assistent. Alt

sammen områder med stort behov for flere faglærte.

Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på, hvor lang tid der går, fra studenterne bliver fær-

dige på gymnasiet, til de gennemfører deres erhvervsuddannelse, ligesom studenternes vej til er-

hvervsuddannelse er meget varieret. Nogle starter direkte efter gymnasiet, mens andre først starter

efter mange år – og evt. efter de har gennemført anden videregående uddannelse.

Endelig viser undersøgelsen, at langt størstedelen (82 %) af de studenter på erhvervsuddannel-

serne gennemfører det hovedforløb, som de påbegynder.

Mere end hver tiende student begynder på en erhvervsuddannelse

13 % af studenterne fra årgang 2015-2019 er begyndt på en erhvervsuddannelse inden for 3,5 år

efter studentereksamen. Særligt hf- og hhx-studenter påbegynder en erhvervsuddannelse inden

for denne tid. Det gælder 25 % af hf-studenterne og 21 % af hhx-studenterne.

Andelen af studenter, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ligget nogenlunde stabilt i de

sidste ti år. Andelen var på sit højeste for studenter fra årgang 2012-2014, hvor 17 % startede på en

erhvervsuddannelse inden for 3,5 år.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Resumé

Karakteristika af studenter på erhvervsuddannelserne

Studenter, fra årgang 2015-2019, som påbegynder en erhvervsuddannelserne har som gruppe en

række kendetegn, der adskiller sig fra andre studenter, der enten har påbegyndt videregående ud-

dannelse eller ikke har påbegyndt uddannelse.

Figur 1.1

Centrale forskelle mellem studenter, der 3,5 år efter gymnasiet er startet på

henholdsvis en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse eller ikke er startet

på en uddannelse

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Figuren viser resultater for personer, som blev studenter i perioden 2015-2019, og som enten er påbegyndt en erhvervsuddan-

nelse, en anden uddannelse eller ingen uddannelse efter 3 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet.

Note: Antallet af studenter varierer på tværs af kategorier. EUD (n = 29.436-31.216), Videregående uddannelse (n = 161.954-169.571), in-

gen uddannelse (n = 29.439-32.217). Figuren viser afrundede procenter.

Note: ”Landkommune” er en kategori anvendt af Danmarks statistik til analyser af geografiske forskelle.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Resumé

De merkantile uddannelser tiltrækker størstedelen af studenterne

Undersøgelsen viser, at 48 % af studenter, der dimitterede i 2015-2019, påbegynder en erhvervsud-

dannelse inden for hovedområdet ”Kontor, handel og forretningsservice” (GF2 eller hovedforløb).

26 % påbegynder inden for hovedområdet ”Teknologi, jordbrug og oplevelser”, 12 % påbegynder

inden for ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”, og 7 % påbegynder inden for ”Omsorg, sundhed og

pædagogik.

De mest populære erhvervsuddannelser blandt studenter, der påbegynder inden for 3,5 år, er:

• Kontoruddannelsen (21 %)

• Detailhandelsuddannelsen (18 %)

• Handelsuddannelse (8 %)

• Elektrikeruddannelsen (5 %)

• Træfagenes byggeuddannelse (4 %)

• SOSU-assistentuddannelsen (4 %).

Procenterne herover angiver andelen af påbegyndte forløb.

Hhx-studenter gennemfører hurtigst deres erhvervsuddannelse efter

gymnasiet

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går fra studenterne gennemfører gymnasiet, til de gennem-

fører deres erhvervsuddannelse. 24 % af studenterne fra studenterårgang 2010-2013 gennemfører

deres erhvervsuddannelsen inden for 3 år efter gymnasiet. 50 % gennemfører mellem 4-6 år efter

gymnasiet, og 26 % gennemfører 7-9 år efter gymnasiet.

Hhx-studenter er i gennemsnit hurtigere til at gennemføre deres erhvervsuddannelse. 45 % af hhx-

studenter har gennemført inden for 3 år. For stx-, htx- og hf-studenter gør det sig kun gældende for

mellem 12-16 %.

Hver fjerde student, der gennemfører en erhvervsuddannelse,

gennemfører også en videregående uddannelse

76 % af studenter fra studenterårgang 2010-2013, som har gennemført en erhvervsuddannelse 9,5

år efter studentereksamen, har ikke gennemført andre uddannelser. De øvrige 24 % har både gen-

nemført en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse (14 % har gennemført først en er-

hvervsuddannelse og dernæst en videregående uddannelse, og 9 % gennemfører først en videre-

gående uddannelse og dernæst en erhvervsuddannelse).

Især kombinationen af korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelser er udbredt. 24 %

af de studenter, som kombinerer videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, gennemførte

først en kort videregående uddannelse og dernæst en erhvervsuddannelse, og 19 % gennemførte

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Resumé

først en erhvervsuddannelse og dernæst en kort videregående uddannelse. Især korte videregå-

ende uddannelser som finansøkonom, handels- og markedsføringsøkonom og serviceøkonom er

udbredte blandt disse elever.

20 % af studenter, der kombinerer videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, gennemførte

først en erhvervsuddannelse og dernæst en mellemlang videregående uddannelse. Især professi-

onsuddannelser til sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut og fysioterapeut er udbredt.

Høj gennemførsel blandt især hhx-studenter på erhvervsuddannelser-

nes hovedforløb

82 % af alle studenter, der blev færdige på gymnasiet i 2010-2013 og efterfølgende har påbegyndt

en erhvervsuddannelse, gennemførte det hovedforløb, som de påbegyndte. Gennemførelsen er

størst blandt hhx-studenter (87 %) og htx-studenter (84 %) sammenlignet med stx-studenter (78 %)

og hf-studenter (77 %).

Der findes ikke tilgængelige analyser, der viser det generelle frafald på hovedforløbet i perioden

2010-2023. Det er derfor svært at vurdere, om studenternes frafald adskiller sig væsentligt fra det

generelle frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløbet. Analyser på udvalgte år viser dog, at

omkring 73-77 % af alle elever gennemfører deres påbegyndte hovedforløb

Perspektivering

• Behov for styrket vejledning om erhvervsuddannelserne: Man er de senere år i stigende grad

blevet opmærksom på behovet for at styrke vejledningen om erhvervsuddannelserne. Politisk

valgte man fx at ændre Studievalg Danmarks formål til at inkludere vejledning mod erhvervsud-

dannelserne. Analysen understreger også, at der er et potentiale i at styrke vejledningen til er-

hvervsuddannelserne både i grundskolen, på gymnasiet og blandt studenterne. Fx tyder analy-

sen på, at en tydeligere vejledning mod de merkantile erhvervsuddannelser – herunder eux –

kan medvirke til, at flere unge vælger en merkantil erhvervsuddannelse i første forsøg. Undersø-

gelser af unges uddannelsesvalg efter 9.-10. klasse viser dog også, at mange unge ikke er klar til

at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Det er derfor også vigtigt at målrette

vejledningsindsatsen til de unge, som er i gang med eller har gennemført en gymnasial uddan-

nelse.

• Særskilt fokus på hf-studenterne: Analysen tyder på, at vejledningen af især hf-studenter med

fordel kan styrkes. Hf-studenterne er sammen med hhx-studenterne den gruppe, der oftest star-

ter på en erhvervsuddannelse, men hf-studenterne er længere tid om at begynde på deres er-

hvervsuddannelse, og de falder hyppigere fra. Hf-studenterne har, modsat htx- og hhx-studen-

Gennemførsel for årgang 2013-14 (73 %) og 2017-19 (77 %). Kilde: UVM, 2018 og DA, 2023.

Unges veje til ungdomsuddannelse

(EVA, 2021)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Resumé

terne, ikke et uddannelsesområde, som ligger i naturlig forlængelse af deres gymnasiale uddan-

nelse, hvilket afspejles i at de vælger mere bredt blandt de forskellige erhvervsuddannelser.

Desuden er hver femte hf-student ikke startet på en uddannelse 3,5 år efter gymnasiet. Tilsam-

men tyder det på, at der er særligt behov for at styrke vejledningen af hf-studenter både under

og efter gymnasietiden.

• Ingen grund til bekymring for ”dobbeltuddannelse”: Det er derudover værd at bemærke, at

langt størstedelen af studenter med en erhvervsuddannelse ikke gennemfører anden kompe-

tencegivende uddannelse. Der er derfor sjældent tale om såkaldt ”dobbeltuddannelse”, som

ellers har været en bekymring ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. De studenter, som gen-

nemfører anden videregående uddannelse ud over deres erhvervsuddannelse, vælger desuden

ofte en uddannelse inden for samme branche – eller bruger erhvervsuddannelserne som vej til

professionsuddannelser med mangel på arbejdskraft som sygeplejerske- og pædagoguddan-

nelserne.

Om datagrundlaget

Analysen bygger på en registeranalyse, som inkluderer studenter, der blev færdige på gymnasiet i

perioderne 2010-2013 og 2015-2019. Datagrundlag og metode beskrives nærmere i appendiks A.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

2 Karakteristik af studenter på

erhvervsuddannelserne

Dette kapitel belyser, hvor mange studenter der påbegynder en erhvervsuddannelse, hvad der ken-

detegner disse studenter, og hvilke erhvervsuddannelser de typisk påbegynder.

Analysen tager udgangspunkt i studenter, der tog deres studentereksamen i perioden 2015-2019,

hvormed det har været muligt at følge dem, 3,5 år efter de er blevet studenter.

Kapitlet viser følgende:

• 13 % af studenter fra årgang 2015-2019 er startet på en erhvervsuddannelse indenfor 3,5 år efter

studentereksamen.

• Andelen af studenter, der starter på en erhvervsuddannelse, har ligget nogenlunde stabilt i peri-

oden 2010-2019.

• Særligt hf- og hhx-studenter starter på en erhvervsuddannelse.

• Studenter på erhvervsuddannelserne adskiller sig fra andre studenter på en række forskellige

faktorer, bl.a. karakterer fra gymnasiet, forældres uddannelsesniveau og kommunetype.

• 48 % af studenterne på erhvervsuddannelserne påbegynder et hovedforløb inden for området

”Kontor, handel og forretningsservice”. Dette gør sig gældende for 76 % af hhx-studenter.

2.1 13 % af studenter begynder på en erhvervsuddannelse

inden for fire år

Figur 2.1 viser, at 13 % af de studenter, som fik deres studentereksamen i perioden 2015-2019, ef-

terfølgende er startet på en erhvervsuddannelse. Det svarer til mere end 31.000 personer. 73 % af

studenterne er begyndt på en anden uddannelse (oftest en videregående uddannelse), mens de

resterende 14 % endnu ikke har påbegyndt en uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

Figur 2.1

Studenters uddannelsesstatus 3,5 år efter studentereksamen (n = 233.107) (procent)

Påbegyndt erhvervsuddannelse

Påbegyndt anden uddannelse

Endnu ikke påbegyndt uddannelse

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren viser resultater for personer, som gennemførte gymnasiet i perioden 2015-2019. Figuren angiver påbegyndte uddannelser,

op til 3 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Figuren viser afrundede procenter.

2.1.1

Særligt hf- og hhx-studenter begynder på en erhvervsuddannelse

Figur 2.2 herunder viser, at studenter fra hf og hhx er mere tilbøjelige til at påbegynde en erhvervs-

uddannelse sammenlignet med studenter fra de andre gymnasiale uddannelser.

Figur 2.2. Studenters uddannelsesstatus 3,5 år efter studentereksamen – fordelt på de

fire gymnasiale uddannelser (procent)

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

stx (n = 136.510)

Påbegyndt erhvervsuddannelse

hf (n = 30.721)

hhx (n = 41.672)

htx (n = 20.300)

Påbegyndt anden uddannelse

Endnu ikke påbegyndt uddannelse

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren viser resultater for studenter, der blev færdige i perioden 2015-2019. Figuren angiver forløb, op til 3 år og 6 måneder efter

studenterne gennemfører gymnasiet. Studenterkursus (n = 1.287) og IB (n = 2.617) er udeladt. Figuren viser afrundede procenter.

Figuren viser, at 25 % af hf-studenter og 21 % af hhx-studenter er begyndt på en erhvervsuddan-

nelse, 3,5 år efter de blev færdige med gymnasiet. Dette gør sig i mindre grad gældende for studen-

ter fra htx og stx, hvor hhv. 13 og 9 % af studenterne efterfølgende påbegynder en eud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

2.1.2

Andelen af studenter, der begynder på en erhvervsuddannelse, er

stabil over tid

Figur 2.3. herunder viser, at andelen af studenter, der påbegynder en erhvervsuddannelse op til 3,5

år efter endt studentereksamen, har ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år med kun små variati-

oner.

Figur 2.3

Andel af studenter, der påbegynder en erhvervsuddannelse op til 3,5 år efter endt

studentereksamen – Fordelt på år for studentereksamen

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Tabellen angiver påbegyndte uddannelser, op til 3 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Figuren viser afrun-

dede procenter.

Figuren viser, at andelen var højest for de studenter, der blev færdige i 2012-2014, hvor 17 % af stu-

denterne påbegyndte en erhvervsuddannelse op til 3,5 år efter studentereksamen. Andelen er der-

efter faldet til 12 % for de, som blev færdige på gymnasiet i 2019.

Der er tale om et begrænset fald, som følger samme mønster som optaget til erhvervsuddannelser

generelt for perioden.

Udviklingen kan i en vis udtrækning forklares med det skiftende konjunktu-

rer i perioden. Finanskrisen i 2008 udløste fx en øget arbejdsløshed blandt ufaglærte og bidrog der-

med til, at flere påbegyndte en uddannelse i de efterfølgende år.

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne – Danmarks Statistik (dst.dk).

Fakta om arbejdsmarked – Danmarks Statistik (dst.dk).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

2.2 Karakteristika af studenter på erhvervsuddannelserne

Figur 2.4 herunder viser, hvad der karakteriserer studenter, der påbegynder en erhvervsuddan-

nelse, sammenlignet med studenter, som har påbegyndt en videregående uddannelse, og studen-

ter, som ikke har påbegyndt anden uddannelse.

Figur 2.4

Centrale forskelle mellem studenter, der 3,5 år efter gymnasiet er startet på

henholdsvis en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse eller ikke er startet

på en uddannelse

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.

Note: Figuren viser resultater for personer, som blev studenter i perioden 2015-2019, og som enten er påbegyndt en erhvervsuddan-

nelse, en anden uddannelse eller ingen uddannelse, efter 3 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet.

Note: Antallet af studenter varierer på tværs af kategorier. EUD (n = 29.436-31.216), Videregående uddannelse (n = 161.954-169.571), in-

gen uddannelse (n = 29.439-32.217). Figuren viser afrundede procenter.

Note: ”Landkommune” er en kategori anvendt af Danmarks statistik til analyser af geografiske forskelle.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

Studenter, som er startet på en erhvervsuddannelse 3,5 efter studentereksamen, er især kendeteg-

net ved, at de har opnået lavere karakterer i gymnasiet og i mindre grad har forældre med en vide-

regående uddannelse sammenlignet med studenter, der enten har påbegyndt en videregående

uddannelse eller endnu ikke har påbegyndt en uddannelse.

38 % af studenter på erhvervsuddannelserne har opnået et karaktergennemsnit på over 6 i gymna-

siet, hvilket gør sig gældende for 74 % af studenter på de videregående uddannelser og 46 % af stu-

denter, som ikke har påbegyndt uddannelse. Derudover har kun 46 % af studenter på erhvervsud-

dannelserne forældre med en videregående uddannelse, mens det gør sig gældende for 64 % af

studenter på de videregående uddannelser og 60 % af studenter, som ikke har påbegyndt uddan-

nelse.

Studenter på erhvervsuddannelserne består af 50 % kvinder, hvor det udgør hhv. 57 % af studenter

på videregående uddannelser og 46 % af de studenter, der endnu ikke har påbegyndt uddannelse.

Hhx-studenter udgør desuden en større andel af studenterne på erhvervsuddannelserne (29 %)

sammenlignet med de to andre grupper (hhv. 16 % og 20 %).

Analysen viser også, at studenter på erhvervsuddannelserne ikke i højere grad kommer fra et gym-

nasium med en eud-afdeling end studenter på de videregående uddannelser og studenter uden

uddannelse.

Til gengæld viser figuren, at studenter, der bor i en landkommune

, i højere grad er repræsenteret

blandt studenter på erhvervsuddannelserne (28 %) sammenlignet med både studenter på videre-

gående uddannelser (20 %) og endnu ikke er påbegyndt en uddannelse (19 %).

2.3 Størstedelen af studenterne vælger en merkantil

erhvervsuddannelse

Figur 2.5 herunder viser, at 48 % af studenterne, der starter på en erhvervsuddannelse, gør det in-

den for området kontor, handel og forretningsservice (enten på grundforløb 2 eller hovedforløbet).

Derefter følger området for teknologi, jordbrug og oplevelser (26 %), fødevarer, jordbrug og ople-

velser (12 %) og omsorg, sundhed og pædagogik (7 %).

Landkommune er en kategori anvendt af Danmarks statistik til analyser af geografiske forskelle. Der opereres med fem kommune-

kategorier: Hovedstadskommune, Storbykommune, Provinskommune, Oplandskommune og Landkommune. Landkommuner

dækker: Odsherred, Kalundborg, Lolland, guldborgssund, Vordingborg, Bornholm, Svendborg, Langeland, Ærø, Haderslev, Billund,

Sønderborg, Tønder, Fanø, varde, Åbenrå, Lemvig, Struer, Norddjurs, Samsø, Ringkøbing-Skjern, Morsø, Skive, Thisted, Brønders-

lev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Mariagerfjord, Jammerbugt og Hjørring.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

Figur 2.5

Disse uddannelsesområder vælger studenter (n = 31.216)

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Omsorg, sundhed og pædagogik

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren viser resultater for personer, som blev studenter i perioden 2015-2019. Tabellen angiver påbegyndte uddannelser, op til 3

år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Hovedområder refererer i denne sammenhæng til GF2 og hovedforløb, som

er blevet kategoriseret inden for fire områder. De skal ikke forveksles med de fire hovedområder på GF1. Figuren inkluderer ikke de ele-

ver, som har påbegyndt forskellige hovedområder (6 %) eller andre erhvervsfaglige uddannelser (2 %).

Figuren summer derfor ikke til

100 %. Figuren viser afrundede procenter.

2.3.1

Merkantile uddannelser særligt populære blandt hhx-studenter

Figur 2.6 herunder viser, hvilke hovedområder studenter fra de forskellige erhvervsuddannelser på-

begynder inden for 3,5 år efter endt studentereksamen.

Figuren viser, at studenter fra hhx oftest påbegynder en erhvervsuddannelse inden for det merkan-

tile område, mens htx-studenter oftest påbegynder en erhvervsuddannelse inden for det tekniske

område. Hf- og stx-studenter fordeler sig i højere grad ud over alle fire hovedområder.

Figur 2.6. Disse uddannelsesområder vælger de forskellige studenter (procent)

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Stx (n = 11.803)

Hf (n = 7.639)

Hhx (n = 8.930)

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Htx (n = 2.554)

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren viser resultater for personer, som blev studenter i perioden 2015-2019. Tabellen angiver påbegyndte uddannelser, op til 3

år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet fordelt på gymnasial retning (GF2 eller hovedforløb). Figuren viser afrundede

I Danmarks Statistiks registre er det primært de martime uddannelser, som hører til under ”andre erhvervsfaglige uddannelser”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

procenter. Figuren inkluderer ikke de elever, som har påbegyndt forskellige hovedområder eller andre erhvervsfaglige uddannelser.

Figuren summer derfor ikke til 100 %. Figuren viser afrundede procenter. Figuren viser afrundede procenter.

Figuren viser, at 76 % af hhx-studenter påbegynder en erhvervsuddannelse inden for kontor, han-

del og forretningsservice, mens 58 % af htx-studenter påbegynder en erhvervsuddannelse inden

for teknologi, byggeri og transport.

Stx- og hf-studenter påbegynder oftest en uddannelse inden for kontor, handel og forretningsser-

vice, men de andre områder fylder også meget. Studenter med hf- eller stx-eksamen har fx større

tendens til at påbegynde uddannelser inden for området omsorg, sundhed og pædagogik sam-

menlignet med de andre studentertyper. Hhv. 14 % af hf-studenterne og 8 % af stx-studenterne på-

begynder erhvervsuddannelse inden for dette område. Det gør sig kun gældende for 3 % af htx-stu-

denterne og 1 % af hhx-studenterne.

2.3.2

Kontor- og detailhandelsuddannelserne tiltrækker størstedelen af

studenterne

Tabel 2.1 herunder viser de ti mest populære erhvervsuddannelser blandt studenterne fra studen-

terårgang 2015-2019. Tabellen viser andelen af alle påbegyndte forløb blandt studenter.

Tabel 2.1

Top 10 over de mest populære erhvervsuddannelser blandt studenter (procent af påbe-

gyndte uddannelsesforløb for studenter fra den pågældende gymnasieretning)

(n = 52.835)1

Uddannelse

10.

Kontoruddannelser

Detailhandelsuddannelser

Handelsuddannelse

Elektrikeruddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Social- og sundhedsassistent

Data- og kommunikationsteknik

Gastronomuddannelse

Frisøruddannelsen

Person- og lastvognsmekaniker

Procent

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Tabellen viser de ti mest hyppige erhvervsuddannelser (inklusiv grundforløb og hovedforløb) for de 31.216 studenter fra 2015-

2019, som påbegynder en erhvervsuddannelse op til 3 år og 6 måneder efter gymnasiet. n = 52.835. Dette n er ensbetydende med, at

nogle studenter påbegynder flere erhvervsuddannelser (det kunne fx være et grundforløb og et hovedforløbet inden for den samme

uddannelse eller to hovedforløb på forskellige erhvervsuddannelser). Figuren viser afrundede procenter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

Tabellen viser, at især de tre store merkantile uddannelser (kontoruddannelsen, detailhandelsud-

dannelsen og handelsuddannelsen med specialer) er de mest populære uddannelser blandt stu-

denter. Disse tre uddannelser udgør tilsammen 47 % af alle forløb (GF2 eller hovedforløb) påbe-

gyndt af studenter fra dimittendtårgang 2015-2019.

Derefter følger elektrikeruddannelsen (5 %), træfagenes byggeuddannelse (4 %) og social- og sund-

hedsassistentuddannelsen (4 %), data- og kommunikationsteknikeruddannelsen (3 %), gastrono-

miuddannelsen (3 %), frisøruddannelsen (2 %) og person- og lastvognsmekanikeruddannelsen

(2 %).

Figur 2.7 herunder viser, hvilke tre uddannelser der er mest populære for studenter fra de forskel-

lige gymnasiale retninger.

Figur 2.7

Top 3 erhvervsuddannelser blandt studenter – fordelt på gymnasial retning (procent af

påbegyndte uddannelsesforløb for studenter fra den pågældende gymnasieretning)

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Tabellen viser de mest hyppige erhvervsuddannelser (inklusiv grundforløb og hovedforløb) fordelt på gymnasial retning. n er antal

påbegyndte forløb. Der er studenter, der påbegynder flere erhvervsuddannelser og dermed fremgår flere gange. Figuren angiver procent

af påbegyndte uddannelsesforløb for studenter fra den pågældende gymnasieretning, der er været på den specifikke uddannelse.

Note:

Figuren viser, er de merkantile uddannelser er populære på tværs af både stx-, hhx-, htx- og hf-stu-

denter, men i varierende grad. Tendensen er, at hhx-studenter i høj grad påbegynder de samme tre

uddannelser (kontor, handel og detail) (i alt 71 % af forløbene for disse studenter). Studenter fra

stx-, htx- og hf- påbegynder også ofte en af disse tre uddannelser, men spreder sig samtidig i højere

grad ud over flere forskellige uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Karakteristik af studenter på erhvervsuddannelserne

Blandt htx-studenter er elektriker den mest populære erhvervsuddannelse (12 %), og blandt

hf-studenter er social- og sundhedsuddannelsen blandt de tre mest udbredte erhvervsuddannel-

ser (7 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

3 Studenternes veje til

erhvervsuddannelserne

Dette kapitel belyser, hvordan studenternes veje til erhvervsuddannelserne ser ud, herunder hvilke

uddannelseskombinationer der er mest udbredte blandt denne gruppe. Kapitlet belyser også, hvor

stor en andel af studenterne der gennemfører deres påbegyndte hovedforløb på erhvervsuddan-

nelsen, og hvor lang tid der går mellem studentereksamen til gennemført erhvervsuddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i studenter, der tog deres studentereksamen i perioden 2010-2013,

hvormed det har været muligt at følge dem, 9,5 år efter de er blevet studenter.

Kapitlet viser følgende:

• 76 % af studenterne på erhvervsuddannelserne gennemførte udelukkende en erhvervsuddan-

nelse efter deres studentereksamen.

• 24 % af studenterne, der har gennemført en erhvervsuddannelse, har også gennemført en vide-

regående uddannelse – enten før eller efter. Især kombinationen af kort videregående uddan-

nelser og erhvervsuddannelser er udbredt.

• Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, fra studenterne gennemførte deres gymnasiale ud-

dannelse, til de gennemførte deres erhvervsuddannelse. 24 % af studenterne gennemførte er-

hvervsuddannelsen inden for 3 år efter gymnasiet. 50 % gennemførte mellem 4-6 år efter gym-

nasiet, og 26 % gennemførte 7-9 år efter gymnasiet.

• Hhx-studenter er hurtigere til at gennemføre deres erhvervsuddannelse. 45 % af hhx-studenter

har gennemført inden for 3 år. For stx-, htx- og hf-studenter gør det sig kun gældende for mellem

12-16 %.

• 82 % af studenterne gennemførte deres påbegyndte hovedforløb på erhvervsuddannelserne.

3.1 Størstedelen af studenterne gennemfører udelukkende

en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Blandt alle de studenter, som efterfølgende gennemfører en erhvervsuddannelse, er det for langt

størstedelen den eneste anden uddannelse, de gennemfører efter gymnasiet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Figur 3.1 herunder viser, at 76 % af studenter fra perioden 2010-2013, som efterfølgende har gen-

nemført en erhvervsuddannelse, udelukkende har gennemført en erhvervsuddannelse. Dvs. at de

ikke har gennemført anden uddannelsen hverken før eller efter.

Figur 3.1

Uddannelsesveje for studenter (2010-2013), der efterfølgende gennemfører en

erhvervsuddannelse (n = 19.875) (procent)

Kun erhvervsuddannelse

Erhvervsuddannelse før

videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse efter

videregående uddannelse

Andet

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren angiver gennemførte uddannelser, op til 9 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Alle kategorierne

kan inkludere personer, som gennemfører flere erhvervsuddannelser. Kategorien ”Andet” dækker over studenter, som fx har gennemført

eud, så gennemført en videregående euddannelse og så gennemført en eud igen – eller omvendt.

Figuren viser samtidig, at i alt 24 % af studenterne både har gennemført en erhvervsuddannelse og

en videregående uddannelse:

• 14 % har først gennemført en erhvervsuddannelse og dernæst en videregående uddannelse.

• 9 % først har gennemført en videregående uddannelse og dernæst en erhvervsuddannelse).

Den sidste 1 % har bevæget sig frem og tilbage mellem erhvervsuddannelserne og de videregå-

ende uddannelser, fx ved at de først har gennemført en videregående uddannelse, så en erhvervs-

uddannelse og så en ny videregående uddannelse.

3.1.1

24 % af studenterne kombinerer erhvervsuddannelse og videregående

uddannelse

Som vist i figur 3.1 i forrige afsnit har 24 % af studenterne gennemført både en erhvervsuddannelse

og en videregående uddannelse 9,5 år efter endt studentereksamen. Analysen viser, at videregå-

ende uddannelse og erhvervsuddannelse kombineres på mange forskellige måder.

Figur 3.2 viser de mest almindelige uddannelseskombinationer for studenter, der efterfølgende har

taget både en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Figur 3.2

Overblik over de mest almindelige kombinationer af eud og videregående uddannelse

blandt studenter (n = 4.750)

KVU → EUD

EUD → MVU

EUD → KVU

EUD → LVU

LVU → EUD

MVU → EUD

EUD → KVU → MVU

KVU → MVU → EUD

Andre kombinationer

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren viser resultater fra studenter fra årgang 2010-2013. Figuren viser studenternes gennemførte uddannelser, op til 9 år og 6

måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Pilen (→) indikerer overgang til en anden uddannelse, som studenterne efterføl-

gende gennemfører. I denne figur kan studenterne godt gennemføre flere ens uddannelser på hver side af pilen, for hvis studenten fx har

kvu

��

eud, kan studenten godt have gennemført to kvu’er. Kategoren ”LVU” inkluderer både bachelor og kandidat.

Figuren viser, at den mest almindelige kombination af videregående uddannelse og erhvervsud-

dannelsen består i:

• Først at gennemføre mindst én kort videregående uddannelse (KVU) og dernæst mindst én er-

hvervsuddannelse (24 %)

• Først at gennemføre mindst én erhvervsuddannelse og dernæst mindst én mellemlang videre-

gående uddannelse (MVU) (20 %)

• Først at gennemføre mindst én erhvervsuddannelse og dernæst mindst én kort videregående

uddannelse (KVU) (19 %).

Figur 3.3 herunder viser de uddannelser, som oftest indgår i ovenstående tre kombinationer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Figur 3.3

Uddannelser, der oftest indgår i de tre mest almindelige kombinationstyper

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren angiver gennemførte uddannelser, op til 9 år og 6 måneder efter studenterne gennemfører gymnasiet. Pilen (→) indikerer

overgang til en anden uddannelse, som studenterne efterfølgende gennemfører.

Figuren viser top-3-uddannelser, som oftest indgår som enten første uddannelse eller anden uddannelse i den respektive kombination.

Uddannelserne kombineres ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de står angivet i figuren.

Figuren viser, at kombinationen af eud og en kort videregående uddannelse ofte er en del af en

merkantil karrierevej, hvor elever kombinerer erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannel-

ser inden for handel, kontor og finans.

Figuren viser også, at kombinationen af eud og mellemlang videregående uddannelse i mange til-

fælde er en vej ind i professionsuddannelserne som fx sygepleje, pædagogik eller ergo-fysiotera-

peut.

3.2 Stor forskel på, hvor lang tid der går mellem gymnasie og

erhvervsuddannelse

Figur 3.4 herunder viser gennemførelsestidspunktet for de studenter, som har gennemført en er-

hvervsuddannelse 9,5 år efter endt studentereksamen.

Som det ses af figuren, har omkring hver fjerde student, der gennemfører en erhvervsuddannelse,

har gjort det inden for 3 år. Der er dog også mange, som først gennemførte langt senere. 50 % af

studenterne gennemførte først deres erhvervsuddannelse 4-6 år efter gymnasiet, og 26 % gennem-

førte 7-9 år efter gymnasiet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Figur 3.4

Andel af studenter, der gennemfører deres erhvervsuddannelse over tid – fordelt på år

efter endt studentereksamen (n = 19.335)

25 %

20 %

15 %

10 %

0,2

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren angiver, hvornår eud-studenter fra årgang 2010-2013 gennemfører erhvervsuddannelsen. Inkluderer kun studenter, som

har gennemført en erhvervsuddannelse, inden for 9 år efter de har gennemført gymnasiet. Figuren viser afrundede procenter.

3.2.1

Hhx-studenter går hurtigere i gang med deres erhvervsuddannelse

Figur 3.5 viser, at hhx-studenter er hurtigere til at gennemføre deres erhvervsuddannelse end

studenter fra andre gymnasiale retninger. 45 % af de hhx-studenter, der gennemfører en erhvervs-

uddannelse inden for 9,5 år, gør det inden for 3 år. Det indikerer, at de gået i gang med deres er-

hvervsuddannelse direkte efter gymnasiet. For de andre studenter gør det sig gældende for mellem

12-16 %.

Figur 3.5

Tidspunkt for gennemførsel af deres erhvervsuddannelse for hhv. hhx-, hf-, htx- og stx-

studenter, der gennemfører en erhvervsuddannelse – fordelt på år efter endt

studentereksamen

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

9 8

13 11

Stx (n = 6.421)

2 år

Hf (n = 3.692)

3 år

4 år

5 år

6 år

Hhx (n = 7.419)

7 år

8 år

9 år

Htx (n = 1.698)

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren angiver, hvornår eud-studenter fra årgang 2010-2013 gennemfører erhvervsuddannelsen 9 år efter gymnasiet fordelt på

gymnasial uddannelse. Figuren viser afrundede procenter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

Der er tilsvarende foretaget tidsanalyser for eud-studenter fordelt på øvrige baggrundsvariable

(kommunetype, oprindelse, forældres uddannelse, gymnasiet med og uden eud, køn). Her kan der

dog ikke findes nogle markante mønstre på tværs af disse variable.

3.3 82 % af studenterne gennemfører deres hovedforløb

Figur 3.6 herunder viser, at størstedelen af studenterne gennemfører deres påbegyndte hovedfor-

løb.

Figur 3.6

Så mange studenter gennemfører den erhvervsuddannelser, de starter på (procent)

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Stx (n = 8.558)

Hf (n = 4.933)

Hhx (n = 8.664)

Ikke gennemført

Htx (n = 2.092)

Total (n = 24.247)

Gennemført

Kilde: Udtræk fra det Komprimerede elevregister hos DST.

Note: Figuren angiver, andelen af studenter fra årgang 2010-2013, der hhv. gennemfører og ikke gennemfører deres påbegyndte hoved-

forløb på erhvervsuddannelserne, afhængig af hvilken studentereksamen eleven har. n angiver antallet af påbegyndte erhvervsuddan-

nelser.

Figuren viser, at 82 % af alle studenter, der blev færdige på gymnasiet i 2010-2013, gennemførte de-

res påbegyndte hovedforløb på erhvervsuddannelsen. 18 % af alle studenterne gennemførte ikke.

Det skal dog nævnes, at noget af dette kan skyldes omvalg, hvormed studenten påbegynder en ny

erhvervsuddannelse. En elev, som afbryder uddannelsen midlertidigt – fx pga. af skift af læreplads

– vil også i nogle tilfælde indgå i statistikken som et frafald.

Figuren viser også, at gennemførelsen er størst blandt hhx-studenter (87 %) og htx-studenter (84 %)

sammenlignet med stx-studenter (78 %) og hf-studenter (77 %).

Der findes ikke tilgængelige analyser, der viser det generelle frafald på hovedforløbet i perioden

2010-2023, på de samme uddannelser, som studenterne påbegynder. Det er derfor svært at vur-

dere, om studenternes frafald adskiller sig væsentligt fra det generelle frafald på erhvervsuddan-

nelsernes hovedforløbet i denne periode. En analyse udarbejdet af Undervisningsministeriet i 2018

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Studenternes veje til erhvervsuddannelserne

viste dog, at 73 % af alle elever på hovedforløb påbegyndt i 2013-2014 gennemførte.

En tilsva-

rende analyse fra 2023, udarbejdet af DA, viser, at 77 % af hovedforløb påbegyndt i perioden 2017-

2019 blev gennemført

. For begge analyser indgår studenter dog som en del af statistikken.

Det skal dog bemærkes, at frafaldet på erhvervsuddannelserne oftest ligger på GF2 og i overgan-

gen fra GF2 til hovedforløbet. Da GF2 først blev indført i 2015, har det ikke været en mulighed for en

stor del af de studenter, som indgår i analysen. Det har derfor ikke været muligt at belyse frafaldet

på GF2 for populationen i denne analyse.

Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne (UVM, 2018)

Frafald på erhvervsuddannelserne sker oftest på grundforløbet (analysen inkluderer ikke SOSU og PAU) (DA, 2023)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Appendiks A – Datagrundlag og

metode

Analysen bygger på registerdata for studenter, der blev færdige på gymnasiet i perioderne 2010-

2013 og 2015-2019.

I analysen indgår således to populationer:

Studenter, der fik deres studentereksamen i perioden 2015-2019. Disse studenters uddannel-

sesvalg kan følges op til 3,5 år efter studentereksamen (n = 233.107).

Studenter, der fik deres studentereksamen i perioden 2010-2013 og gennemfører en erhvervs-

uddannelse op til 9,5 år efter studentereksamen (n = 19.875).

Den første population er den mest nutidige og bruges derfor til at undersøge, hvilke erhvervsud-

dannelser studenter påbegynder, samt hvordan studenter med forskellige karakteristika fordeler

sig på uddannelserne. Den anden population bruges til at undersøge studenternes veje igennem

uddannelsessystemet, dvs. deres uddannelser, både før og efter de gennemfører en erhvervsud-

dannelse. Til forløbsanalysen bruges sekvensanalyse, der kan kortlægge de uddannelser, hver stu-

dent gennemfører efter studentereksamen.

De to datasæt, der ligger til grund for analyserne, er baseret på registrer fra Danmarks Statistik. Her

bruges:

• Det komprimerede elevregister (KOTRE)

• Befolkningsregistret (BEF)

• Registret for uddannelser (UDDA) og

• Registret for karakterer for afsluttede uddannelser (UDG).

Populationen er afgrænset til studenter fra den 3-årige stx, hhx, htx, 2-årig hf, IB og studenterkur-

sus, og studenterne i populationen er 15 år eller derover. I analyser, der skal illustrere forskelle på

tværs af studenter fra forskellige gymnasiale retninger, indgår IB og studenterkursus dog ikke.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: Colourbox

ISBN (www) 978-87-7182-721-7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Henvendelse af 25/1-24 fra EVA med rientering om offentliggørelse fra EVA

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud

bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk