BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

MADSAL MALLING SKOLE

MER´END MAD

INDEX

Madsal på Malling skole

Mer’ end mad

Hvorfor en madsal?

Hvordan spiser børnene i dag?

5 råd fra Miljø & Fødevareministeriet

Rammerne for en madsal

Læren igennem maden

Drift af madsalen

Økologisk & Lokal mad

Inddragelse af alle parter

Inddragelse af lokalområdet

”Mer end mad” som koncept

Konceptuel indretning af madsal

Økonomi

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

MADSAL PÅ MALLING SKOLE

Hvis fremtiden skal være bæredygtig, må vi investere i fremtidens forbruger.

Dem som går i folkeskole nu, er dem der vokser op og skal kunne arbejde med

hinanden og med jorden. Derfor er de nødt til at lære hvordan de skal være ak-

tive og kritiske forbrugere som kan samarbejde med hinanden, jord, mikrober,

dyr, insekter og vand. Det gør de gennem dannelse i fællesskaber, læren om

jorden og have mod på at spise, smage og sanse.

Derfor vil vi gerne bygge en MADsal på Malling Skole, så vi kan gøre os flere

erfaringer med mad som undervisningsmedie. Nogle konkrete erfaringer som

vi kan dele med alle skolerne i landet, da der ikke er grund til at alle får de sam-

me ”børnesygdomme”. Ved at bruge maden som undervisningsmedie, lærer

eleverne gennem mange fag om arbejdet i køkken og skolehaver. Undervis-

ningen bliver praktisk og håndgribelig, samt praksisnær fordi mad er noget vi

alle har til fælles. Vi må alle spise og drikke, og kan derfor finde fællesskab i

måltidet.

Vi er en gruppe forældre med børn på Malling skole, som forsøger at få MAD-

salen stablet på benene, vi har en masse gode argumenter og ideer og dem

vil vi rigtig gerne dele med jer. Vi har beskrevet projektet ”Mer end mad” som

fokuserer på 3 grundlæggende emner: Mad, fællesskab og læring.

I første omgang er præsentationen skabt til dialog imellem medlemmerne at

udvalget for børn og undervisning.

Vi håber præsentationen vækker jeres interesse.

Med Venlig hilsen

Simon Milwertz Philipsen

kok, initiativtager og forældre på Malling skole

Sine Raunkjær

Designer og forældre på Malling skole

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

”Jeg drømmer om en fremtid som er bære-

dygtig. Hvor mennesker samarbejder med

hinanden, dyrene, insekterne, planterne,

vandet og jorden. Derfor håber jeg at denne

MADsal kan give læring, fællesskab og dan-

nelse til de fremtidige generationer”

Simon Milwertz Philipsen, kok og initiativtager

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

MER’ END MAD

Med en madsal forestiller vi os et professionelt produktionskøkken, et stort

fleksibelt spiseområde til spisning af køkkenets mad eller egen madpakke og

fællesskab, mulighed for at skabe undervisningsområder, samt køkkenhave.

Som forældreudvalg til madsalen har vi valgt at fokusere på 3 essentielle em-

ner. Vi mener at mad kan bidrage til øget sundhed, fysisk og mentalt og prak-

tisk bruges til læring i og udenfor skoletiden.

Mad

Sundhed, sansning, velvære, nydelse

Fællesskab

Samvær, nærhed, dialog, glæde, trivsel

Læring

Praktisk og konkret viden i alle fag,

dannelse, oplevelse, forståelse

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

HVORFOR EN MADSAL?

Mad er en af de mest fundamentale ting i livet, og mad er vigtigt for både

børns sundhed, fællesskab og dannelse. Skoleelever spiser omkring halv-

delen af deres hverdagsmad i skolen. Derfor er sund mad og gode spise-

pauser væsentlige for at få optimal energi til skole og fritid.

Mad skaber nydelse, glæde, samvær og trivsel. Indtagelse af mad fungerer

bedst, når der er gode rammer. Dette værende sig både organisatoriske,

fysiske, sociale og pædagogiske rammer.

Derfor vil vi gerne have en madsal på alle de skoler som har en gymnastik-

sal. En madsal, der kan rumme både velsmagende og nærende mad, sam-

vær og fællesskab, men også dannelse, uddannelse og værdifulde sanse-

oplevelser.

Vi mener, at der med sund og lækker mad er en række fordele:

•

Giver bedre koncentration og dermed bedre læring

Giver mere energi til at være aktiv

Giver mulighed for socialt samvær, også på tværs af årgange

Giver sunde spisevaner, der kan tages med i voksenlivet

Giver mulighed for at lære igennem sanserne og fysiske

fremgangsmetoder

”Mad- og sundhedsvaner bliver grundlagt i barndommen.

I den periode spiller dagtilbud og grundskolen en stor og

væsentlig rolle. Halvdelen af børn og unges daglige ener-

giindtag finder sted i daginstitutioner og skoler. Derfor er

det vigtigt at involvere alle børn og unge uanset deres so-

ciale baggrund.”

Morten Kromann, projektleder og seniorforsker ved UCL Erhvervsakademi

og Professionshøjskole

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

”Måltiderne i skolen er små højdepunkter, hvor elever-

ne kan nyde hinandens selskab og styrke fællesskab og

trivsel. Børn får op mod halvdelen af deres daglige energi

fra måltiderne i skolen. Det er derfor betydningsfuldt, at

maden – hvad enten I har madpakker eller skolemad er

sund og velsmagende, og at omgivelserne understøtter

gode måltidsoplevelser.”

Miljø & Fødevareministeriet

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

HVORDAN SPISER BØRNENE I DAG?

Vi oplever, at der desværre er meget kort tid til at spise. Måltiderne foregår

i klasseværelset, hvor undervisningen lige har foregået. Dette betyder ofte

dårlig luft og indeklima under måltidet. Eleverne har egne madpakker med

og fysisk vender de ofte mod tavlen. Af og til vises der film under spisnin-

gen. På den nuværende måde synes vi ikke at de fysiske forhold inviterer

til nærvær omkring maden, socialt samvær og dialog.

5 RÅD FRA MILJØ & FØDEVAREMINISTERIET

Miljø og Fødevareministeriet har beskrevet 5 råd om måltidet, som vi gerne

vil tage udgangspunkt i og integrere i en MADsal.

1. Måltidet tager tid

Tid er vigtig, så eleverne kan nå at spise, samtidig med at de nyder mad

og samvær. Skemalæg fx dagens måltider og afsæt gerne 30 minutter til

at spise frokost.

2. Måltidet styrker engagementet

Involvér eleverne. Eleverne får større glæde ved maden og lyst til at spise

sundt, når de er med til at bestemme klasseregler, omgivelser eller andet

som efter deres mening bidrager positivt til måltidet.

3. Måltidet giver plads til hygge

Indbydende rammer er en vigtig forudsætning for måltider, der skaber vel-

behag og hyggeligt samvær. Det handler både om god plads, lys, akustik

og udluftning.

4. Måltidet rummer forbilleder

Der er mange fordele ved, at lærere og pædagoger deltager i måltidet –

både på de yngste og ældste klassetrin. Voksne og elever er forbilleder for

hinanden, og desuden styrker det gode måltid både elevfællesskabet og

relationen mellem de voksne og eleverne.

5. Måltidet er et fælles projekt

Fælles værdier og målsætninger øger medejerskabet for jeres måltidskul-

tur på tværs af lærere, pædagoger, kokkemedarbejdere, ledere, forældre

og elever. Samtidig kan principper og handle planer bidrage til, at evt. kom-

munale visioner for mad og måltider virker i skolens hverdag.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

RAMMERNE FOR EN MADSAL

At skabe gode rammer kræver at både elever, lærere og forældre er bevid-

ste om, hvordan man skaber en god madkultur. I alle nedenstående emner,

ønsker vi naturligvis at inddrage både lærere, elever, forældre og ledelse,

så alle bakker op om, og har ejerskab, for de gode rammer til madsalen.

Fysiske rammer

De fysiske rammer er vigtige for en god spiseoplevelse. Der skal være

plads og luft. Indretningen skal give varierende muligheder for samvær ek-

sempelvis i mindre eller større grupper. Der skal være udluftning, så man

hurtigt kan få frisk luft. Akustikken er en meget vigtig del, så støj ikke bliver

et forstyrrende element i et rum, hvor mange mennesker kan opholde sig.

Indretningen skal give mulighed for flere aktiviteter.

Sociale rammer

Der skal overvejes, hvorledes man ønsker oplevelsen omkring måltidet i

spiseområdet skal være. Der kan benyttes spisegrupper, måltidsværter,

opdækning, bordplan, afdæmpet musik eller andet, der skaber et hygge-

ligt spisemiljø. Man skal forholde sig til håndtering af digitale medier under

måltidet og overveje, om man synes, det understøtter, at eleverne har fo-

kus på mad, mæthedsfornemmelse og samvær med videre.

Organisatoriske rammer

Spiseområdet kan bruges på forskellig vis ved at kigge på organisatoriske

forhold, som eksempelvis forskudte spisepauser, undervisningsskemaer

med videre for at optimere brugen af spiseområdet. Senere i præsentati-

onen kan der ses et eksempel på, hvorledes en dag kunne forløbe i mad-

salen.

Pædagogiske rammer

Det er vigtigt at få skabt nogle pædagogiske rammer om hvordan man op-

fører sig i spiseområdet, hvordan omtales maden, hvordan forholder man

sig til ”kræsne” børn osv.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

”Sund mad og gode måltidsoplevelser har

stor betydning for børns sundhed og trivsel.

Skolen kan medvirke til at øge både trivsel

og sundhed ved at skabe gode rammer for

børnenes mad og måltider i det tidsrum, de

er i skole - uanset om I har skolemad eller om

eleverne har madpakker med.”

Miljø & Fødevareministeriet

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

LÆREN IGENNEM MADEN

Madlavning, læren om mad, betydningen af mad og måltider kan indgå som

en del af elevernes hverdag, undervisning og fællesskab på mange måder.

Vi ser madsalen som et sted til socialt fællesskab, men også et sted hvor

der opleves, sanses og læres. Vi har følgende ideer til brug af madsalen:

Bæredygtighed

Findes der et mere aktuelt emne end bæredygtighed i disse dage? Her kan

der arbejdes med f.eks. klima, økologi, madspild, kredsløb, skolehave eller

produktion af fødevarer.

Vi ønsker os en køkkenhave på skolen, som kan bruges til køkkenet, men

også som et led i undervisningen og som ved ”Haver til maver”. Her vil man

have mulighed for at tage eleverne med i køkkenhaven og lære om hvilken

indvirkning sol, vind, vejr, regnorme, muld, mikrober osv. har for væksten og

tilblivelsen af planter. Ambitionen er at bringe eleverne tættere på naturen.

Klima

Ifølge forskerne skal omstillingen mod mere klimavenlige og sunde madva-

ner forudsætte, at vi alle forstår det aftryk vores madvaner afsætter på klo-

den. Vi skal blive bedre til at bruge årstidens grøntsager og samtidig undgå

madspild.

Sansning

Børn har i den grad brug for at få stimuleret sanserne, specielt i en verden,

hvor meget kommunikation og læring foregår igennem digitale medier. Mad

handler om alle sanserne; se, høre, lugte, smage og føle, og i køkkenet får

man alle duftene fra krydderierne, mærker forskellige konsistenser, hører de

sprøde grøntsager og oplever hvordan maden ser indbydende og farverig

ud.

Kultur

Det er spændende at komme på en kulinarisk rejse og smage mad fra hele

verden og introduceres til den mad der spises i andre lande. Mad kan være

et redskab til bedre forståelse af andre etniciteter og giver en bedre fornem-

melse, kendskab og respekt for andre kulturer.

Mad-mod

Mad er tæt knyttet til vaner, præferencer, selvbestemmelse og kontrol over

kroppen. Hvordan udfordres børn til at prøve ny mad? Vi tror på at forud-

sætningerne for mad-mod først og fremmest er at blive inddraget og have

medbestemmende. Derudover er det vigtigt at have forbilleder i andre børn

og voksne, samt at blive introduceret til mad på en inspirerende og velsma-

gende måde.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

Madoplevelser

Vi forbinder mad med ord som hygge, nærhed, fest mm. Gode måltider

kan skabe begejstring og arkiveres som gode minder, netop fordi det er så

sansende en oplevelse. Med madsalen får vi rammerne til at skabe spæn-

dene, velsmagende oplevelser for elever, lærere og pædagoger.

Maddannelse

Må man sidde med albuerne på bordet? Hvordan skal man konversere om

maden? Og hvem må tage først fra fadet? Skal man sende videre? Sige

tak for mad? Holde bordskik? Der findes mange mere eller mindre uudtalte

regler for, hvordan man bør opføre sig ved bordet. Madsalen kan i fælles-

skabet med elever, lærere og pædagoger være med til at definere og ud-

leve dette.

Undervisning

Vi mener, at alle fag kan knyttes til mad i en eller anden grad, fordi mad er

så fundamental for alle områder i livet. Mad har vi til fælles, vi skal alle spise

og drikke. Nogle fag er naturligvis mere oplagte end andre.

Madkundskab

Madkundskab er indlysende, hvor det er læren om fremstilling af

mad, teknikker, håndværk, ernæring, hygiejne og økonomi.

Biologi

Mad og sundhed. Ernæring, fordøjelse mm. Hvor kommer maden

fra? Og hvorfor er muld magisk?

Idræt

Forståelse af madens indvirkning på energi niveau – kalorier,

næringsstoffer, forbrænding, bevægelse i en køkkenhave mm.

Historie

Hvordan har mad og produktion/industrialisering udviklet sig gen

nem tiden? Gamle retter, traditioner mm.

Matematik

Mulighed for at arbejde fysisk med mål, volumen, husholdnings-

budgetter, økonomi mm.

Engelsk/Tysk

Faglige køkken - og mad begreber på engelsk og tysk. Man kan

lege restaurant mm.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

DRIFT AF MADSALEN

Madsalen vil bestå af:

•

Produktionskøkken

•

Fleksibelt spiseområde med plads til undervisning

•

Skolehaver

Køkkenet drives af køkkenfolk, hvor der er elever med til madlavningen for

at styrke elevernes ejerskab over maden.

Spiseområdet kan bruges af alle, uanset hvilken mad de spiser.

Tilmelding til madordningen kan foregå online. Hvis der er allergi eller over-

følsomhed tages der højde for det.

Vi forestiller os at frokost spises efter hensyntagen til de lokale forhold. Det

kan være samlet, eller i intervaller med indskoling, mellemtrinnet og udsko-

lingen. Ligeledes foreslår vi at der opstilles afhentningsstationer/ boder

rundt på skolen til formiddags- og eftermiddagsmad.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

ØKOLOGISK & LOKAL MAD

Danmark skal have fordoblet sit økologiske areal og her kan afsætning til

skoler være en væsentlig hjælp og motivation til at omlægge. Ydermere så

er der klare fordele ved den naturforbindelse som opstår ved skolehaver

og at købe nogle madvarer lokalt.

Naturforbindelse fordi elever, lærere og forældre vil opleve at alt mad kom-

mer fra naturen et sted i verden. Hvilket giver en bedre forståelse for hvor-

for madspild er godt at undgå og hvordan jeg som enkeltperson og forbru-

ger kan bidrage til løsningen på vores natur- og klimakrise.

Kontakt mellem afsætter og aftager, altså bonde og forbruger, forpligter

gensidigt. Fordi bønderne bliver yderligere motiveret til at gøre sig uma-

ge med naturbevaring og dyrevelfærd, når de har kendskab og ansigt på

dem som køber deres varer. Ligeledes bliver forbrugeren motiveret til at

bruge et par kroner mere, når de kan se hvem der modtager pengene. Så

en tættere kontakt mellem dem der producer og dem der spiser, har værdi

for begge parter

Forbindelse og kontakt til naturen har værdi både i forhold til vores aftryk

og ansvar som forbruger, men det er også vigtigt i en hverdagsnær sam-

menhæng. Erfaringer viser at naturen har en særlig positiv indvirkning på

vores mentale helbred. I nogle lande kan man gå til sin læge og blive ordi-

neret natur som medicin til sine psykiske ubalance.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

INDDRAGELSE AF ALLE PARTER

Vi ønsker naturligvis at både elever, lærere, forældre og ledelse skal være

med til at udvikle konceptet. Derfor tænker vi at inddrage disse grupper,

såvi kan komme godt fra start med en madsal på alle skoler. Madsal vil

være en ny hverdag, så det er vigtigt at mange kan se værdien heraf.

”Pædagoger og lærere skal være bevidste om både det

dannelsesmæssige og sundhedsmæssige potentiale ved at

arbejde pædagogisk med mad og måltider og i langt høje-

re grad turde involvere børnene i forhold til mad- og sund-

hedsvaner. Det er der brug for i en tid, hvor børn både har

mange valgmuligheder, men hvor der også er meget fokus

på forbud, og hvad man skal holde sig fra, når det kommer

til mad”

”Dagtilbud og skole har store muligheder for at lære børn

og unge hvordan de træffer kvalificerede madvalg og kan

udtrykke sig om mad og sundhed, uanset om der er frokost-

ordning eller om børnene har madpakker med hjemmefra.

Derfor skal børnene i lystfyldte, legende og lærende miljø-

er fx. tilegne sig flere håndværksmæssige kompetencer,

så de kan deltage i madlavning og kvalificeres til at kunne

håndtere den store del af livet, der drejer sig om mad og

måltider. Alt sammen for, at de kommende generationer bli-

ver dannet til at kunne træffe deres egne valg i forhold til

gode mad- og sundhedsvaner.”

Morten Kromann, projektleder og seniorforsker ved UCL Erhvervsakademi

og Professionshøjskole

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

INDDRAGELSE AF LOKALOMRÅDET

Vores ønske er, at madsalen også bruges efter ”lukketid” akkurat som

gymnastiksalen bruges af den lokale idrætsforening. En ide er at udnytte

køkkenet om aftenen til madklub, kokkeskole eller lignende. På den måde

kan skolen være med til at give noget liv og madglæde til lokalområdet og

de lokale kan få motion til smagsløgene.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

”MER END MAD” SOM KONCEPT

Vores ide med ”Mer end mad” konceptet er, at det kan bruges på alle

skoler i Danmark, for vi synes, at alle børn fortjener velsmagende og

nærende hverdagsmad og gode spiseoplevelser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

KONCEPTUEL INDRETNING AF MADSAL

Vi forestiller os, at madsalen opdeles i 2 områder. Et område til produkti-

onskøkken og et fleksibelt område, der kan bruges til spiseområde, under-

visning, gruppearbejde mm. Vi vil gerne have et godt flow og et funktionelt

lokale, men vi vil også̊ lægge stor vægt på akustik og et lyst rum, der

gerne må kunne åbne op og have udsigt til noget grønt, så̊ vi får et rart

sted at opholde sig

Opvask

Køkken

Fleksibelt rum

Spisesal & læringsområde

Køle/fryserum

Terrasse/

Skolehave

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

”Vi er som skoleledelse og bestyrelse begejstret for ideen med

en madsal. Vi kan se potentialet i begreberne mad, fællesskab og

læring og vi kan se, at det rammer ind i den tid vi lever i. Madsa-

len passer fint i tråd med de værdier vi arbejder med på Malling

Skole. Vi er glade for, at forældre fra skolen har taget initiativet

til at sætte gang i den proces, og vi vil som skole støtte op om

projektet, så vidt det er muligt.”

Klaus Lundgaard Schubert, Tidligere skoleleder Malling Skole

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

ØKONOMI

Da projektet endnu kun er på et konceptuelt plan, er vi ikke gået i dybden

med økonomien på etableringsomkostningerne eller driftsomkostninger. Vi

har dog undersøgt lignede projekter i England, Sverige, Finland, Skæring

og særligt København, som kan give indikationer på, hvilke beløbsstørrel-

ser det er i omegnen af.

Etableringsomkostninger

Københavns kommune afsætter ca. 20 mio. til etableringen af en ny mad-

skole. Hvilket må forventes at være tilsvarende en madsal. Med mere end

1100 skoler i Danmark, så vil etableringen af madsale medføre en bety-

delig investering. Dog også en lukrativ økonomisk investering. Erfaringer

fra Sverige viser at eleverne bliver sundere, højere og bedre uddannet.

Erfaringer fra England tegner et billede af at hver krone som investeres i

skolemad, giver afkast op til 9 gange igen da det medfører højere sundhed

og derfor færre udgifter hertil, bedre fællesskaber og mere parathed til ar-

bejdsmarkedet hos dem som får skolemad.

Hvis dette alligevel er for stor en investering, kan det anbefales at indgå

offentlige og private partnerskaber. Særligt pensionskasserne og fonde er

gode til at forvalte store summer penge. Desuden har de også en særlig

interesse i at øge sundheden og dermed mindske sundhedsudgifterne i

befolkningen.

Driftsomkostninger

Vi har erfaret fra lignende projekter, at drift af madsal, køkken og skoleha-

ve, kan gøres uden merudgift for skolen. At egenbetalingen kan bære drif-

ten. Men det må vare op til politikerne at vurdere om ordningen skal være

offentligt betalt som i Sverige, eller om det skal gøres via en egenbetaling

hvis da dette vil styrke ejerskabet og derfor engagementet i en madsal.

Mad

Fællesskab

Læring

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 88: Henvendelse af 24.01.24 fra Simon Milwertz Philipsen om MADsal til alle skoler med en gymnastiksal og ønske om foretræde for udvalget

Simon Milwertz Philipsen

kok og initiativtager

+45 5124 9331

[email protected]